Armoneve
Primær information
- Handelsnavn:
- Armoneve 20+10 mg depottabletter
- Aktiv bestanddel:
- NALOXONHYDROCHLORIDDIHYDRAT, OXYCODONHYDROCHLORID
- Tilgængelig fra:
- Mundipharma A/S
- ATC-kode:
- N02AA55
- INN (International Name):
- NALOXONHYDROCHLORIDDIHYDRAT, OXYCODONHYDROCHLORID
- Dosering:
- 20+10 mg
- Lægemiddelform:
- depottabletter
- Brugt til:
- Mennesker
- Medicin typen:
- Allopatiske stof
Dokumenter
- for sundhedspersonale:
- Produktresumé
-
- for den brede offentlighed:
- Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.
Anmode informationsbrochure for offentligheden.
Lokation
- Fås i:
-
Danmark
- Sprog:
- dansk
Andre oplysninger
Status
- Kilde:
- Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
- Autorisationsnummer:
- 58288
- Sidste ændring:
- 22-02-2018
Produktresumé
26. januar 2018
PRODUKTRESUMÉ
for
Armoneve, depottabletter 5/2,5 mg, 10/5 mg, 20/10 mg og 40/20 mg
0.
D.SP.NR.
30431
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Armoneve
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Armoneve 5 mg/2,5 mg
Hver depottablet indeholder 5 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 4,5 mg oxycodon og
2,5 mg naloxonhydrochlorid som 2,73 mg naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 2,25
mg naloxon.
Armoneve 10 mg/5 mg
Hver depottablet indeholder 10 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 9 mg oxycodon og
5 mg naloxonhydrochlorid som 5,45 mg naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 4,5 mg
naloxon.
Armoneve 20 mg/10 mg
Hver depottablet indeholder 20 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 18 mg oxycodon og
10 mg naloxonhydrochlorid som 10,9 mg naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 9 mg
naloxon.
Armoneve 40 mg/20 mg
Hver depottablet indeholder 40 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 36 mg oxycodon og
20 mg naloxonhydrochlorid som 21,8 mg naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 18 mg
naloxon.
Armoneve 5 mg/2,5 mg
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder 71,8
mg laktose (som laktosemonohydrat).
Armoneve 10 mg/5 mg
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder 64,3
mg laktose (som laktosemonohydrat).
Armoneve 20 mg/10 mg
58288_spc.docx
Side 1 af 22
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder 54,5
mg laktose (som laktosemonohydrat).
Armoneve 40 mg/20 mg
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder 109,0
mg laktose (som laktosemonohydrat).
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Depottabletter
Armoneve 5 mg/2,5 mg
Blå, kapselformede filmovertrukne tabletter med en længde på 9,5 mm, der er mærket
OXN på den ene side og 5 på den anden.
Armoneve 10 mg/5 mg
Hvide, kapselformede filmovertrukne tabletter med en længde på 9,5 mm præget med
OXN på den ene side og 10 på den anden side.
Armoneve 20 mg/10 mg
Lyserøde, kapselformede filmovertrukne tabletter med en længde på 9,5 mm præget med
OXN på den ene side og 20 på den anden side.
Armoneve 40 mg/20 mg
Gule, kapselformede filmovertrukne tabletter med en længde på 14 mm, der er mærket
OXN på den ene side og 40 på den anden.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Stærke smerter som kun kan behandles tilstrækkeligt med opioidanalgetika.
Symptomatisk andetvalgsbehandling af patienter med svært til meget svært idiopatisk
restless legs-syndrom efter mislykket dopaminerg behandling.
Opioidantagonisten naloxon modvirker opioidinduceret obstipation, idet oxycodons
virkning på opioidreceptorerne lokalt i mave-tarm-kanalen blokeres.
Armoneve er godkendt til behandling af voksne.
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Analgesi
Den analgetiske effekt af Armoneve er ækvivalent med oxycodon i depotformuleringer.
Dosis bør justeres i forhold til smerteintensitet og den enkelte patients respons.
Armoneve skal administreres som følger:
58288_spc.docx
Side 2 af 22
Voksne
Den normale initialdosis til opioidnaive patienter er 10 mg/5 mg oxycodonhydrochlorid/
naloxonhydrochlorid hver 12. time.
Lavere styrker er tilgængelige til at lette dosistitrering ved opstart af opiodbehandling og til
individuelle dosisjusteringer.
Patienter, som allerede er i behandling med opioider, kan starte med højere doser afhængig
af tidligere erfaringer med opioidbehandling.
Den maximale døgndosis er 160 mg oxycodonhydrochlorid og 80 mg naloxon-
hydrochlorid. Den maksimale daglige dosis er forbeholdt patienter, som tidligere har været
i behandling med en stabil dosis, og som har behov for en øget dosis. Der bør tages særligt
hensyn til patienter med nedsat nyrefunktion og patienter med let nedsat leverfunktion,
hvis en øget dosis overvejes. Til patienter, som har brug for en højere dosis, kan
behandlingen suppleres med oxycodonhydrochlorid i depotformulering givet samtidigt,
idet der tages højde for den maximale døgndosis på 400 mg oxycodonhydrochlorid i
depotformulering. Supplement med oxycodonhydrochlorid kan reducere
naloxonhydrochlorids gavnlige effekt på tarmfunktionen.
Ved seponering af behandling med Armoneve og efterfølgende skift til andet opioid kan
det forventes, at tarmfunktionen forværres.
Nogle patienter, som tager Armoneve efter en fast doseringsplan, har behov for
hurtigtvirkende analgetika som nødmedicin ved gennembrudssmerter. Armoneve er en
depotformulering og er derfor ikke egnet til behandling af gennembrudssmerter. Ved
behandling af gennembrudssmerter skal en enkelt dosis nødmedicin udgøre ca. 1/6 af den
totale døgndosis af oxycodonhydrochlorid. Brug af nødmedicin mere end to gange dagligt
indikerer normalt, at den anvendte dosering skal øges. Justering af dosis foretages i trin på
5 mg/2,5 mg oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid, eller om nødvendigt 2,5
mg/1,25 mg eller 10 mg/5 mg, oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid to gange
dagligt med 1-2 dages mellemrum, indtil der er opnået en stabil dosis. Så længe det er
nødvendigt med smertebehandling, er målet at finde en patientspecifik dosis, som ved to
daglige doser giver tilstrækkelig smertelindring med så lidt nødmedicin som muligt. Let
forhøjet maksimal plasmakoncentration (dosis korrigeret) kan ses når 2,5 mg/1,25 mg
tablet anvendes.
Den fastsatte dosis Armoneve administreres to gange dagligt i henhold til fast
doseringsplan. For de fleste patienter passer det med en jævnt fordelt administration
(samme dosis givet hver 12. time, morgen og aften). Nogle patienter kan, afhængigt af
deres smertetilstand, have gavn af en ujævnt fordelt dosering tilrettelagt efter
smertemønsteret. Generelt bør den lavest effektive dosis analgetikum anvendes.
Ved behandling af non-maligne smerter er en daglig dosis på op til 40 mg/20 mg
oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid normalt tilstrækkelig, men det kan dog være
nødvendigt at anvende højere dosis.
Til dosering som ikke er mulig/praktisk med de her beskrevne styrker findes Armoneve i
andre styrker.
58288_spc.docx
Side 3 af 22
Restless legs-syndrom
Armoneve er indiceret til patienter, der har lidt af restless legs-syndrom i mindst 6
måneder. Symptomerne på restless legs-syndrom bør være til stede dagligt og i løbet af
dagen (≥ 4 dage/uge). Armoneve bør anvendes, efter at dopaminerg-behandling er
mislykkedes. Mislykket dopaminerg-behandling er defineret som utilstrækkelig initial
respons, en respons der med tiden er blevet utilstrækkelig, forekomst af augmentation eller
ikke-acceptabel tolerabilitet på trods af passende doser. Tidligere behandling med mindst ét
dopaminergt lægemiddel bør normalt have varet i 4 uger. En kortere periode kan accepteres i
tilfælde af ikke-acceptabel tolerabilitet ved dopaminerg behandling.
Dosis skal tilpasses til den enkelte patients følsomhed.
Behandling af patienter med restless legs-syndrom med Armoneve bør ske under
overvågning af en kliniker med erfaring i behandlingen af restless legs-syndrom.
Armoneve bør administreres som følger:
Voksne
Den sædvanlige startdosis er 5 mg/2,5 mg oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid
hver 12. time.
Titrering på ugentlig basis anbefales, hvis højere doser er påkrævet. Den gennemsnitlige
dagsdosis i det pivotale studie var 20 mg/10 mg oxycodonhydrochlorid/naloxon-
hydrochlorid. Nogle patienter kan have gavn af en højere daglig dosis op til maksimalt
60 mg/30 mg oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid.
Armoneve tages i den fastlagte dosis to gange dagligt i henhold til fast doseringsplan.
Symmetrisk administration (samme dosis morgen og aften) i henhold til fast doseringsplan
er passende for de fleste patienter. Der kan være patienter, afhængigt af den enkeltes
situation, som kan have gavn af asymmetrisk tilpasset administration. Generelt bør den
lavest mulige effektive dosis vælges.
Til dosering som ikke er mulig/praktisk med de her beskrevne styrker findes Armoneve i
andre styrker.
Analgesi/restless legs-syndrom
Specielle populationer
Ældre
Som for yngre voksne afhænger dosis af smerternes intensitet eller RLS symptomer og af
den enkelte patients respons.
Patienter med nedsat leverfunktion
Et klinisk forsøg har vist, at plasmakoncentrationen af både oxycodon og naloxon er
forhøjet hos patienter med nedsat leverfunktion. Koncentrationen af naloxon blev påvirket
i højere grad end koncentrationen af oxycodon (se pkt. 5.2). Den kliniske betydning af, at
patienter med nedsat leverfunktion eksponeres for en relativt høj koncentration af naloxon,
kendes endnu ikke. Armoneve bør anvendes med forsigtighed til patienter med let nedsat
leverfunktion (se pkt. 4.4). Armoneve er kontraindiceret til patienter med moderat til svært
nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).
58288_spc.docx
Side 4 af 22
Patienter med nedsat nyrefunktion
Et klinisk forsøg har vist, at plasmakoncentrationen af både oxycodon og naloxon er
forhøjet hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2). Koncentrationen af naloxon
blev påvirket i højere grad end koncentrationen af oxycodon. Den kliniske betydning af, at
patienter med nedsat nyrefunktion eksponeres for en relativt høj koncentration af naloxon,
kendes endnu ikke. Armoneve bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat
nyrefunktion (se pkt. 4.4).
Pædiatrisk population
Armoneves sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der
foreligger ingen data.
Indgivelsesmåde
Til oral anvendelse.
Den fastsatte dosis af Armoneve administreres to gange dagligt i henhold til fast
doseringsplan.
Depottabletterne kan tages sammen med eller uafhængigt af føde og skal tages med en
tilstrækkelig mængde væske. Tabletterne skal synkes hele og må ikke deles, tygges eller
knuses (se pkt. 4.4).
Behandlingsvarighed
Armoneve må ikke anvendes i længere tid end højst nødvendigt. Hvis sygdommens type
og sværhedsgrad nødvendiggør længerevarende behandling, skal patienten overvåges nøje
og regelmæssigt for at vurdere, om og i hvilket omfang fortsat behandling er nødvendig.
Analgesi
Når opioidbehandling ikke længere er nødvendig, anbefales det at reducere den daglige
dosis gradvist (se pkt. 4.4).
Restless legs-syndrom
Patienterne bør vurderes klinisk mindst hver 3. måned. Behandlingen af den enkelte patient
bør kun fortsættes hvis Armoneve betragtes som effektivt og fordelene opvejer
bivirkninger og potentiel ufordelagtig virkning. Hvis behandlingen af restless legs-
syndrom skal fortsætte ud over ét år, bør det overvejes at trappe Armoneve gradvist ned
over cirka en uge, for at fastslå, om fortsat behandling med Armoneve er indiceret.
Når en patient ikke længere har behov for opioidbehandling, anbefales det at ophøre
behandlingen gennem nedtrapning over cirka en uge med henblik på at mindske risikoen
for en seponeringsreaktion (se pkt. 4.4).
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne
anført i pkt. 6.1
Svær respirationsdepression med hypoxi og/eller hyperkapni
Svær kronisk obstruktiv lungesygdom
Cor pulmonale
Svær bronkial astma
Ikke-opioidinduceret paralytisk ileus
58288_spc.docx
Side 5 af 22
Moderat til svært nedsat leverfunktion
Derudover for
restless legs
-syndrom
Tidligere opioidmisbrug
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Den største risiko ved overdosering med opioider er respirationsdepression.
Der skal udvises forsigtighed ved administration af Armoneve til ældre eller svækkede
patienter, patienter med opioidinduceret paralytisk ileus, svært nedsat lungefunktion,
patienter med søvnapnø, myksødem, hypothyroidisme, Addisons sygdom (binyrebark-
insufficiens), forgiftningspsykose, cholelithiasis, prostatahypertrofi, alkoholisme, delirium
tremens, pancreatitis, hypotension, hypertension, allerede eksisterende hjerte-
karsygdomme, hovedskader (pga. risiko for øget intrakranielt tryk), epilepsi eller tendens
til krampeanfald samt hos patienter, der er i behandling med MAO-hæmmere.
Der skal udvises forsigtighed ved Armoneve behandling til patienter med restless legs-
syndrom, der også har søvnapnø-syndrom, med disse tabletter på grund af den additive
risiko for respirationsdepression. Der foreligger ingen data om risikoen, da patienter med
søvnapnø-syndrom blev udelukket fra de kliniske forsøg.
Der skal også udvises forsigtighed ved administration af Armoneve til patienter med let
nedsat lever- eller nyrefunktion. Det er især nødvendigt, at patienter med svært nedsat
nyrefunktion monitoreres omhyggeligt.
Diarré kan betragtes som en mulig bivirkning af naloxon.
Patienter, der er i langtidsbehandling med opioid, kan initialt få seponeringssymptomer ved
skift til Armoneve. Sådanne patienter kræver særlig opmærksomhed.
Armoneve er ikke egnet til behandling af abstinenssymptomer.
Langtidsbehandling med Armoneve kan medføre udvikling af tolerance, hvilket kan
nødvendiggøre brug af højere doser for at opnå den ønskede effekt. Kronisk brug af
Armoneve kan medføre fysisk afhængighed. Der kan forekomme abstinenssymptomer ved
pludselig seponering af behandlingen. Hvis behandling ikke længere er nødvendig,
anbefales det at reducere den daglige dosis gradvist for at undgå, at der opstår
seponeringssymptomer (se pkt. 4.2).
Der er ingen klinisk erfaring med Armoneve til behandling af restless legs-syndrom ud
over 1 år (se pkt. 4.2).
Der er risiko for udvikling af psykisk afhængighed af opioidanalgetika, inklusiv
Armoneve. Der skal udvises særlig forsigtighed ved brug af Armoneve til patienter, som
tidligere har haft et alkohol- eller stofmisbrug. Oxycodon alene har en misbrugsprofil
svarende til andre stærke opioidagonister.
Depottabletterne skal sluges hele for ikke at ødelægge den forlængede virkning. De må
ikke deles, tygges eller knuses. Deling, tygning eller knusning af depottabletterne før
indtagelse fører til en hurtigere frigivelse af de aktive substanser og absorption af en
potentielt dødelig dosis oxycodon (se pkt. 4.9).
58288_spc.docx
Side 6 af 22
Patienter, der har oplevet somnolens og/eller et pludseligt søvnanfald, må ikke føre
motorkøretøjer eller betjene maskiner. Derudover kan det overvejes at reducere dosis eller
seponere behandlingen. På grund af mulige additive virkninger bør der udvises
forsigtighed, når patienter tager andre sedativa i kombination med Armoneve (se pkt. 4.5
og 4.7).
Hvis Armoneve tages sammen med alkohol, kan bivirkningerne af Armoneve øges;
samtidig brug bør undgås.
Der er ingen klinisk erfaring med behandling af patienter med peritoneal carcinomatose
eller sub-okklusivt syndrom i fremskredne stadier af cancer i fordøjelsessystemet eller
bækkenet. Armoneve bør derfor ikke anvendes til denne patientgruppe.
Armoneve bør ikke anvendes præoperativt eller i 12-24 timer efter operationen.
Tidspunktet, for hvornår behandling med Armoneve kan påbegyndes postoperativt,
afhænger af type og omfang af operationen, anvendt anæstesi, anden medicinering og
patientens tilstand og kræver derfor en grundig afvejning af fordele og risici for den
enkelte patient.
Narkomaner bør på det kraftigste frarådes at misbruge Armoneve.
Hos personer, der er afhængige af opioider som f.eks. heroin, morphin eller methadon, vil
misbrug af Armoneve ved parenteral, nasal eller oral indtagelse medføre markante
abstinenssymptomer eller forværring af allerede eksisterende abstinenssymptomer (se pkt.
4.9). Dette skyldes naloxons antagonistiske egenskaber over for opioidreceptorer.
Armoneve består af en dobbelt polymermatrix, der kun er beregnet til oral anvendelse. I
tilfælde af misbrug i form af parenteral injektion kan hjælpestofferne (især talcum)
medføre lokale vævsnekroser, granulomer i lungerne eller andre alvorlige, potentielt
dødelige hændelser.
Den tomme depottabletmatrix kan evt. ses i afføringen.
Brug af Armoneve kan give positive resultater i dopingkontroller.
Brug af Armoneve som dopingmiddel kan udgøre en sundhedsrisiko.
Lægemidlet indeholder lactose. Armoneve bør ikke anvendes til patienter med sjælden,
arvelig galactoseintolerans (Lapp lactase deficiency) eller glucose/galactose-
malabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
CNS-depressiva (f.eks. andre opioider, sedativa, hypnotika, antidepressiva, phenotiaziner,
neuroleptika, antihistaminer og antiemetika) kan forstærke den CNS-dæmpende effekt
(f.eks. respirationsdepression) af Armoneve.
Alkohol kan forstærke de farmakodynamiske virkninger af Armoneve; samtidig brug bør
undgås.
58288_spc.docx
Side 7 af 22
Der er observeret klinisk relevante ændringer i INR (International Normalized Ratio eller
Quick-value) i begge retninger hos enkeltpersoner ved samtidig administration af
oxycodon og coumarin-antikoagulantia.
Oxycodon metaboliseres hovedsageligt via CYP3A4 og delvist via CYP2D6 (se pkt. 5.2).
Disse metaboliseringsvejes aktiviteter kan hæmmes eller fremmes af forskellige samtidigt
administrerede lægemidler eller kostelementer. Om nødvendigt skal Armoneve-doserne
justeres i overensstemmelse hermed.
CYP3A4-hæmmere, såsom makrolidantibiotika (f.eks. clarithromycin, erythromycin,
telithromycin), azolantimykotika (f.eks. ketoconazol, voriconazol, itraconazol,
posaconazol), proteasehæmmere (f.eks. ritonavir, indinavir, nelfinavir, saquinavir),
cimetidin og grapefrugtjuice kan forårsage nedsat udskillelse af oxycodon, hvilket kan
medføre en stigning i oxycodonkoncentrationen i blodet. Det kan være nødvendigt at
foretage dosisreduktion af Armoneve og efterfølgende fornyet titrering.
CYP3A4-induktorer, såsom rifampicin, carbamazepin, phenytoin og perikon, kan
fremkalde metabolisering af oxycodon og forårsage øget udskillelse af lægemidlet, hvilket
medfører et fald i oxycodonkoncentrationen i blodet. Der skal udvises forsigtighed, og
yderligere titrering kan være nødvendig for at opnå tilstrækkelig symptomkontrol.
I teorien kan lægemidler, der hæmmer CYP2D6-aktiviteten, såsom paroxetin, fluoxetin og
quinidin, forårsage nedsat udskillelse af oxycodon, hvilket kan medføre en stigning i
oxycodonkoncentrationen i blodet. Samtidig administration med CYP2D6-hæmmere havde
en ubetydelig indvirkning på elimineringen af oxycodon og havde heller ingen indflydelse
på oxycodons farmakodynamiske virkninger.
In vitro-metabolismeforsøg indikerer, at der ikke kan forventes klinisk relevante
interaktioner mellem oxycodon og naloxon. Der er minimal sandsynlighed for klinisk
relevante interaktioner mellem paracetamol, acetylsalicylsyre eller naltrexon og
oxycodon/naloxon-kombinationen i terapeutiske koncentrationer.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Der er ingen erfaring med anvendelse af Armoneve til gravide eller i forbindelse med
fødsel. Data fra et begrænset antal tilfælde, hvor den gravide blev behandlet med
oxycodon, indikerer ingen risiko for medfødte abnormiteter. Erfaringsgrundlaget for
anvendelse af naloxon til gravide er ringe. Den systemiske optagelse af naloxon efter
administration af Armoneve er dog relativt lav (se pkt. 5.2). Både oxycodon og naloxon
passerer placenta. Der er ikke udført dyreforsøg med oxycodon/naloxon-kombinationen (se
pkt. 5.3). Dyreforsøg, hvor oxycodon eller naloxon blev givet hver for sig, indikerer ingen
teratogen eller embryotoksisk effekt.
Længerevarende brug af oxycodon under graviditet kan forårsage seponeringssymptomer
hos den nyfødte. Brug af oxycodon under fødslen kan forårsage respirationsdepression hos
den nyfødte.
Armoneve må kun anvendes under graviditet, såfremt fordelene opvejer risici for det
ufødte eller nyfødte barn.
58288_spc.docx
Side 8 af 22
Amning
Oxycodon udskilles i modermælk. Mælk/plasma-koncentrationsratio er 3,4:1, og det er
derfor muligt, at oxycodon kan påvirke det ammede barn. Det er usikkert, om naloxon også
udskilles i modermælk. Den systemiske koncentration af naloxon efter administration af
Armoneve er dog meget lav (se pkt. 5.2).
Det kan ikke udelukkes, at specielt gentagen indtagelse af Armoneve kan udgøre en risiko
for det ammede barn.
Amning bør ophøre under behandling med Armoneve.
Fertilitet
Der foreligger ingen data om fertilitet.
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Mærkning.
Armoneve påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Dette gælder især ved starten af behandlingen, ved øgning af dosis eller skift af præparat
og ved samtidig indtagelse af Armoneve og stoffer med CNS-dæmpende effekt. Ved stabil
dosis er et generelt forbud ikke nødvendigt. Vurdering af evnen til at føre motorkøretøj
eller betjene maskiner skal ske i samråd mellem patienten og dennes læge.
Patienter, der behandles med Armoneve, og som oplever somnolens og/eller pludselige
søvnanfald, skal advares mod at føre motorkøretøjer eller foretage sig noget, hvor nedsat
opmærksomhed kan bringe dem selv eller andre i risiko for alvorlig fare eller død (f.eks.
betjening af maskiner), indtil sådanne gentagne anfald og tilfælde af somnolens er
forsvundet (se også pkt. 4.4 og 4.5).
4.8
Bivirkninger
Følgende frekvenser danner grundlag for vurdering af bivirkninger:
Meget almindelig (
1/10)
Almindelig (
1/100 til < 1/10)
Ikke almindelig (
1/1.000 til < 1/100)
Sjælden (
1/10.000 til < 1/1.000)
Meget sjælden (< 1/10.000)
Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)
Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.
De alvorligste bivirkninger er anført først.
Bivirkninger ved smertebehandling
Immunsystemet
Ikke almindelig:
Hypersensitivitet
Metabolisme og ernæring
Almindelig:
Nedsat, evt. manglende appetit
Psykiske forstyrrelser
Almindelig:
Insomni
58288_spc.docx
Side 9 af 22
Ikke almindelig:
Rastløshed, abnorme tanker, angst, konfusion, depression,
nedsat libido, nervøsitet
Ikke kendt:
Eufori, hallucinationer, mareridt
Nervesystemet
Almindelig:
Svimmelhed, hovedpine, døsighed
Ikke almindelig:
Konvulsioner (især hos personer med epilepsi eller med
tendens til krampeanfald), opmærksomhedsforstyrrelser,
smagsforstyrrelser, taleforstyrrelser, synkope, tremor,
letargi
Ikke kendt:
Paræstesi, sedation
Øjne
Ikke almindelig:
Synsnedsættelse
Øre og labyrint
Almindelig:
Vertigo
Hjerte
Ikke almindelig:
Angina pectoris især hos patienter med kranspulsåre-
forsnævring i anamnesen, palpitationer
Sjælden:
Takykardi
Vaskulære sygdomme
Almindelig:
Hedeture
Ikke almindelig:
Blodtryksfald, blodtryksstigning
Luftveje, thorax og mediastinum
Ikke almindelig:
Dyspnø, rinoré, hoste
Sjælden:
Gaben
Ikke kendt:
Respirationsdepression
Mave-tarm-kanalen
Almindelig:
Abdominalsmerter, obstipation, diarré, mundtørhed,
dyspepsi, opkastning, kvalme, flatulens
Ikke almindelig:
Abdominal distension
Sjælden:
Tandsygdomme
Ikke kendt:
Opstød
Lever og galdeveje
Ikke almindelig:
Forhøjede leverenzymer, galdestenskolik
Hud og subkutane væv
Almindelig:
Pruritus, hudreaktioner, hyperhidrose
Knogler, led, muskler og bindevæv
Ikke almindelig:
Muskelkramper, muskeltrækninger, myalgi
Nyrer og urinveje
Ikke almindelig:
Pludselig vandladningstrang
Ikke kendt:
Urinretention
58288_spc.docx
Side 10 af 22
Det reproduktive system og mammae
Ikke kendt:
Erektil dysfunktion
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Almindelig:
Asteni, fatigue
Ikke almindelig:
Abstinenssymptomer, brystsmerter, kulderystelser, generel
utilpashed, smerter, perifere ødemer, tørst
Undersøgelser
Ikke almindelig:
Vægttab
Sjælden:
Vægtøgning
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer
Ikke almindelig:
Kvæstelser fra uheld
Yderligere kendte bivirkninger for den aktive substans oxycodonhydrochlorid:
På grund af dets farmakologiske egenskaber kan oxycodonhydrochlorid medføre
respirationsdepression, miosis, bronkospasmer og kramper i glat muskulatur så vel som
undertrykkelse af hosterefleksen.
Infektioner og parasitære sygdomme
Sjælden:
Herpes
Immunsystemet
Ikke kendt:
Anafylaktisk reaktion
Metabolisme og ernæring
Ikke almindelig:
Dehydrering
Sjælden:
Øget appetit
Psykiske forstyrrelser
Almindelig:
Humørsvingninger og personlighedsforandringer, nedsat
aktivitetsniveau, psykomotorisk hyperaktivitet
Ikke almindelig:
Agitation, perceptionsforstyrrelser (f.eks. manglende
virkelighedssans), afhængighed
Ikke kendt:
Aggression
Nervesystemet
Ikke almindelig:
Koncentrationsbesvær, migræne, hypertoni, ufrivillige
muskelsammentrækninger, hypæstesi,
koordinationsforstyrrelser
Ikke kendt:
Hyperalgesi
Øre og labyrint
Ikke almindelig:
Nedsat hørelse
58288_spc.docx
Side 11 af 22
Blod og lymfesystem
Ikke almindelig:
Vasodilatation
Luftveje, thorax og mediastinum
Ikke almindelig:
Dysfoni
Mave-tarm-kanalen
Almindelig:
Hikke
Ikke almindelig:
Dysfagi, ileus, sår i munden, stomatit
Sjælden:
Melæna, gingival blødning
Ikke kendt:
Caries
Lever og galdeveje
Ikke kendt:
Cholestase
Hud og subkutane væv
Ikke almindelig:
Tør hud
Sjælden:
Urticaria
Nyrer og urinveje
Almindelig:
Dysuri
Det reproduktive system og mammae
Ikke almindelig:
Hypogonadisme
Ikke kendt:
Amenoré
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Ikke almindelig:
Ødemer, tolerance
Ikke kendt:
Neonatale abstinenssymptomer
Bivirkninger ved behandling af
restless legs
-syndrom
Listen nedenfor viser de bivirkninger, der blev observeret med Armoneve i et 12 uger
langt, randomiseret, placebokontrolleret klinisk forsøg, hvor i alt 150 patienter fik
Armoneve og 154 patienter fik placebo. Daglige doser var mellem 10 mg/5mg og
80 mg/40 mg oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid. Bivirkninger ved brug af
Armoneve til smertebehandling, som ikke blev observeret hos RLS-patienter, er tilføjet
med frekvensen "Ikke kendt".
Immunsystemet
Ikke kendt:
Overfølsomhed
Metabolisme og ernæring
Almindelig:
Nedsat appetit, tab af appetit
Psykiske forstyrrelser
Almindelig:
Søvnløshed, depression
Ikke almindelig:
Nedsat libido, søvnanfald
Ikke kendt:
Forstyrret tankevirksomhed, angst, konfusion, nervøsitet,
rastløshed, eufori, hallucinationer, mareridt
58288_spc.docx
Side 12 af 22
Nervesystemet
Meget almindelige:
Hovedpine, somnolens
Almindelig:
Svimmelhed, opmærksomhedsforstyrrelser, rystelser,
paræstesi
Ikke almindelig:
Smagsforstyrrelser
Ikke kendt:
Krampeanfald (især hos personer med epilepsi eller
personer, som har tendens til at få krampeanfald),
sedation, taleforstyrrelser, besvimelse, letargi
Øjne
Almindelig:
Nedsat syn
Øre og labyrint
Almindelig:
Vertigo
Hjerte
Ikke kendt:
Angina pectoris (særligt hos patienter med tidligere
Koronararteriesygdom), palpitationer, takykardi
Vaskulære sygdomme
Almindelig:
Hedeture, blodtryksfald, øget blodtryk
Luftveje, thorax og mediastinum
Ikke almindelig:
Dyspnø
Ikke kendt:
Hoste, rinoré, respirationsdepression, gaben
Mave-tarm-kanalen
Meget almindelige:
Forstoppelse, kvalme
Almindelig:
Abdominalsmerter, mundtørhed, opkastning
Ikke almindelig:
Flatulens
Ikke kendt:
Udspiling af maven, diarré, dyspepsi, opstød,
tandsygdomme
Lever og galdeveje
Almindelig:
Leverenzymstigning (øget alaninaminotransferase,
øget gamma-glutamyltransferase)
Ikke kendt:
Galdekolik
Hud og subkutane væv
Meget almindelige:
Hyperhidrose
Almindelig:
Kløe, hudreaktioner
Knogler, led, muskler og bindevæv:
Ikke kendt:
Muskelspasmer, muskeltrækninger, myalgi
Nyrer og urinveje
Ikke kendt:
Vandladningstrang, urinretention
Det reproduktive system og mammae
Ikke almindelig:
Erektil dysfunktion
58288_spc.docx
Side 13 af 22
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Meget almindelige:
Træthed
Almindelig:
Brystsmerter, kulderystelser, tørst, smerter
Ikke almindelig:
Seponeringssyndrom, perifere ødemer
Ikke kendt:
Utilpashed, asteni
Undersøgelser
Ikke kendt:
Vægttab, øget vægt
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer
Ikke almindelig:
Kvæstelser fra uheld
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Symptomer
Afhængig af anamnesen kan en overdosis af Armoneve manifestere sig ved symptomer
udløst af enten oxycodon (opioidreceptor-agonist) eller naloxon (opioidreceptor-
antagonist).
Symptomer på overdosering med oxycodon inkluderer miosis, respirationsdepression,
somnolens som kan udvikle sig til stupor, hypotoni, bradykardi og hypotension. I svære
tilfælde kan der forekomme koma, ikke-kardiogent lungeødem og kredsløbskollaps,
hvilket kan resultere i dødsfald.
Overdosering med naloxon alene er usandsynlig.
Behandling
Abstinenssymptomer, som er forårsaget af en overdosis med naloxon, skal behandles
symptomatisk under tæt overvågning.
Ved symptomer på en oxycodon overdosis kan der indgives en opioidantagonist (f.eks.
0,4-2 mg naloxonhydrochlorid intravenøst). Indgift af enkeltdoser skal gentages med 2-3
minutters mellemrum afhængigt af den kliniske situation. Det er muligt at foretage
intravenøs infusion af 2 mg naloxonhydrochlorid i 500 ml isotonisk saltvandsopløsning
eller 50 mg/ml (5 %) glukoseopløsning (svarende til 0,004 mg naloxon/ml).
Infusionshastigheden skal justeres i forhold til de tidligere bolusinjektioner og patientens
respons.
Ventrikelskylning kan overvejes.
58288_spc.docx
Side 14 af 22
Om nødvendigt skal der anvendes understøttende behandling (mekanisk ventilation, ilt,
administration af vasopressorer og væskeinfusion) ved ledsagende kredsløbschok. Ved
hjertestop eller hjertearytmier kan hjertemassage eller defibrillering være indiceret. Om
nødvendigt skal der iværksættes mekanisk ventilation, og væske- og elektrolytbalancen
skal opretholdes.
4.10
Udlevering
A§4
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: N 02 AA 55. Analgetika; Opioider; Naturlige opiumalkaloider.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Oxycodon og naloxon udviser affinitet til kappa-, my- og delta-opioidreceptorer i hjerne,
rygmarv og perifere organer (f.eks. tarme). Oxycodon indvirker på disse receptorer som
opioidagonist og binder til de endogene opioidreceptorer i CNS. Naloxon er derimod en
ren antagonist, der indvirker på alle typer af opioidreceptorer.
Farmakodynamisk virkning
På grund af en udtalt første-passage-metabolisme er biotilgængeligheden af naloxon efter
oral administration <3 %. Det er således usandsynligt, at der er nogen klinisk relevant
systemisk effekt. Kompetitiv antagonisme mellem oxycodon og naloxon ved
opioidreceptorerne i tarmene bevirker, at naloxon reducerer de bivirkninger fra mave-tarm-
kanalen, der er typiske for opioidbehandling.
Klinisk virkning og sikkerhed
Opioider kan påvirke hypothalamus-hypofyse-adrenal- eller hypothalamus-hypofyse-
gonade-akserne. Observerede ændringer inkluderer stigning af prolactin i serum og
reduktion af cortisol- og testosteronniveauerne i plasma. Der kan være kliniske symptomer
som følge af disse hormonændringer.
I prækliniske forsøg har naturlige opioider udvist forskellig effekt på immunsystemet. Det
vides ikke, om disse observationer har nogen klinisk betydning. Det er uvist, om oxycodon
(et semi-syntetisk opioid) har samme effekt på immunsystemet som naturlige opioider.
Analgesi
I et 12-ugers, dobbelt-blindet parallelgruppeforsøg med 322 patienter med opioidinduceret
obstipation havde patienter, som blev behandlet med oxycodonhydrochlorid/naloxon-
hydrochlorid, i den sidste uge af behandlingsperioden gennemsnitligt én komplet, spontan
(uden forudgående brug af laksantia) afføring mere end de patienter, der blev behandlet
med tilsvarende doser af oxycodon depottabletter (p<0,0001). Brugen af laksantia i de
første fire uger var signifikant lavere i oxycodon/naloxon-gruppen sammenlignet med
oxycodon monoterapi-gruppen (henholdsvis 31 % og 55 %, p<0,0001). Lignende resultater
blev vist i et studie med 265 patienter med non-maligne smerter, hvor oxycodonhydro-
58288_spc.docx
Side 15 af 22
chlorid/naloxonhydrochlorid i daglige doser på 60 mg/30 mg til 80 mg/40 mg blev
sammenlignet med oxycodonhydrochlorid monoterapi i samme dosisinterval.
Restless legs
-syndrom
I et 12 uger langt, dobbeltblindet effektforsøg blev 150 patienter med svært til meget svært
idiopatisk restless legs-syndrom randomiseret til behandling med oxycodonhydro-
chlorid/naloxonhydrochlorid. Svært syndrom er defineret som en IRLS-score mellem 21
og 30, og meget svært syndrom som en score mellem 31 og 40. Patienterne viste en klinisk
relevant og statistisk signifikant forbedring i gennemsnitlig IRLS-score sammenlignet med
placebo i hele behandlingsperioden med et fald i gennemsnitlig IRLS-score på 5,9 point
sammenlignet med placebo i uge 12 (under antagelse af en virkning svarende til placebo-
completers for de patienter, der udgik af forsøget, hvilket er en meget konservativ tilgang).
Behandlingseffekt blev påvist så tidligt som i uge 1. Lignende resultater blev set i
forbedring af sværhedsgraden af RLS-symptomer (målt vha. RLS-6-Rating scale),
livskvalitet målt vha. et QoL-RLS-spørgeskema, søvnkvalitet (målt vha. MOS sleep scale)
og andelen af patienter med IRLS-score-remission. Ingen forsøgspersoner oplevede
bekræftet augmentation i løbet af forsøget.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Oxycodonhydrochlorid
Absorption
Biotilgængeligheden af oxycodon efter oral administration er høj (op til 87 %).
Fordeling
Efter absorption fordeles oxycodon i hele kroppen. Plasmaproteinbindingen er ca. 45 %.
Oxycodon passerer placenta og kan udskilles i modermælk.
Biotransformation
Oxycodon metaboliseres i mave-tarm-kanalen og leveren til noroxycodon og oxymorphon
samt forskellige glucuronidkonjugater. Noroxycodon, oxymorphon og noroxymorphon
dannes via cytokrom P450-systemet. Quinidin reducerer dannelse af oxymorphon i
mennesker uden væsentligt at influere oxycodons farmakodynamik. Metabolitternes bidrag
til den samlede farmakodynamiske effekt er uden betydning.
Elimination
Oxycodon og dets metabolitter udskilles både i urin og fæces.
Naloxonhydrochlorid
Absorption
Ved oral administration har naloxon en meget lav systemisk biotilgængelighed på <3 %.
Fordeling
Naloxon passerer placenta. Det er usikkert, om naloxon udskilles i brystmælk.
Biotransformation og elimination
Efter parenteral administration er plasmahalveringstiden ca. en time. Virkningsvarigheden
er afhængig af dosis og administrationsmåde; intramuskulær injektion giver en mere
langvarig effekt end intravenøs administration. Naloxon metaboliseres i leveren og
udskilles i urinen. Hovedmetabolitterne er naloxonglucuronid, 6-beta-naloxol og dets
glucuronid.
58288_spc.docx
Side 16 af 22
Kombinationen af oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid
Farmakokinetiske/Farmakodynamiske relationer
Oxycodons farmakokinetiske egenskaber i Armoneve svarer til dem, der opnås ved
samtidig administration af oxycodonhydrochlorid depottabletter og naloxonhydrochlorid
depottabletter.
Alle styrker af Armoneve er indbyrdes ombyttelige.
Efter oral administration af Armoneve i maksimumdosis til raske forsøgspersoner er
plasmakoncentrationen af naloxon så lav, at det ikke er muligt at gennemføre
farmakokinetiske analyser. Farmakokinetiske analyser udføres med naloxon-3-glucuronid
som surrogatmarkør, da plasmakoncentrationen af denne er målbar.
Efter indtagelse af et morgenmåltid med højt fedtindhold steg biotilgængeligheden og den
maksimale plasmakoncentration (C
) med henholdsvis 16 % og 30 % i gennemsnit
sammenlignet med administration på fastende mave. Dette blev vurderet som værende
klinisk irrelevant, hvorfor Armoneve kan tages med eller uden føde (se pkt. 4.2).
In vitro-undersøgelser af lægemiddelmetabolisering tyder på, at klinisk relevante
interaktioner i forbindelse med brugen af Armoneve er usandsynlige.
Ældre
Oxycodon:
for oxycodon steg gennemsnitlig til 118 % (90 % konfidensinterval: 103, 135) hos
ældre forsøgspersoner sammenlignet med yngre forsøgspersoner. C
for oxycodon steg
gennemsnitlig til 114 % (90 % konfidensinterval: 102, 127). C
for oxycodon steg
gennemsnitlig til 128 % (90 % konfidensinterval: 107, 152).
Naloxon:
for naloxon steg gennemsnitlig til 182 % (90 % konfidensinterval: 123, 270) hos
ældre forsøgspersoner sammenlignet med yngre forsøgspersoner. C
for naloxon steg
gennemsnitlig til 173 % (90 % konfidensinterval: 107, 280). C
for naloxon steg
gennemsnitlig til 317 % (90 % konfidensinterval: 142, 708).
Naloxon-3-glucuronid:
for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 128 % (90 % konfidensinterval: 113,
147) hos ældre forsøgspersoner sammenlignet med yngre forsøgspersoner. C
naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 127 % (90 % konfidensinterval: 112, 144).
for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 125 % (90 % konfidensinterval: 105,
148).
Patienter med nedsat leverfunktion
Oxycodon:
for oxycodon steg gennemsnitlig til 143 % (90 % konfidensinterval: 111, 184),
319 % (90 % konfidensinterval: 248, 411) og 310 % (90 % konfidensinterval: 241, 398)
hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion
sammenlignet med raske forsøgspersoner. C
for oxycodon steg gennemsnitlig til 120 %
(90 % konfidensinterval: 99, 144), 201 % (90 % konfidensinterval: 166, 242) og 191 %
58288_spc.docx
Side 17 af 22
(90 % konfidensinterval: 158, 231) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og
svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. T
(z) for oxycodon
steg gennemsnitlig til 108 % (90 % konfidensinterval: 70, 146), 176 % (90 %
konfidensinterval 138, 215) og 183 % (90 % konfidensinterval: 145, 221) hos
forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet
med raske forsøgspersoner.
Naloxon:
for naloxon steg gennemsnitlig 411 % (90 % konfidensinterval: 152, 1.112),
11.518 % (90 % konfidensinterval: 4.259, 31.149) og 10.666 % (90 % konfidensinterval:
3.944, 28.847) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat
leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. C
for naloxon steg
gennemsnitlig til 193 % (90 % konfidensinterval: 115, 324), 5.292 % (90 %
konfidensinterval: 3.148, 8.896) og 5.252 % (90 % konfidensinterval: 3.124, 8.830) hos
forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet
med raske forsøgspersoner. Grundet utilstrækkelige data er t
(z) for naloxon og den
tilsvarende AUC
ikke udregnet. Sammenligningerne af biotilgængeligheden for naloxon
er derfor baseret på AUC
-værdier.
Naloxon-3-glucuronid:
for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 157 % (90 % konfidensinterval: 89,
279), 128 % (90 % konfidensinterval: 72, 227) og 125 % (90 % konfidensinterval: 71, 222)
hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion
sammenlignet med raske forsøgspersoner. C
for naloxon-3-glucuronid steg
gennemsnitlig til 141 % (90 % konfidensinterval: 100, 197), 118 % (90 % konfidens-
interval: 84, 166) og faldt til 98 % (90 % konfidensinterval: 70, 137) hos forsøgspersoner
med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske
forsøgspersoner. T
(z) for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 117 % (90 %
konfidensinterval: 72,161), faldt til 77 % (90 % konfidensinterval: 32, 121) og faldt til 94
% (90 % konfidensinterval: 49, 139) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og
svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner.
Patienter med nedsat nyrefunktion
Oxycodon:
for oxycodon steg gennemsnitlig til 153 % (90 % konfidensinterval: 130, 182),
166 % (90 % konfidensinterval: 140, 196) og 224 % (90 % konfidensinterval: 190, 266)
hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion
sammenlignet med raske forsøgspersoner. C
for oxycodon steg gennemsnitlig til 110 %
(90 % konfidensinterval: 94, 129), 135 % (90 % konfidensinterval: 115, 159) og 167 % (90
% konfidensinterval: 142,196) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært
nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. T
(z) for oxycodon steg
gennemsnitlig til 149 %, 123 % og 142 % hos forsøgspersoner med henholdsvis let,
moderat og svært nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner.
Naloxon:
for naloxon steg gennemsnitlig til 2.850 % (90 % konfidensinterval: 369, 22.042),
3.910 % (90 % konfidensinterval: 506, 30.243) og 7.612 % (90 % konfidensinterval: 984,
58.871) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion
sammenlignet med raske forsøgspersoner. C
for naloxon steg gennemsnitlig til 1.076 %
(90 % konfidensinterval: 154, 7.502), 858 % (90 % konfidensinterval: 123, 5.981) og
58288_spc.docx
Side 18 af 22
1.675 % (90 % konfidensinterval: 240, 11.676) hos forsøgspersoner med henholdsvis let,
moderat og svært nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. Grundet
utilstrækkelige data er t
(z) for naloxon og den tilsvarende AUC
ikke udregnet.
Sammenligningerne af biotilgængeligheden for naloxon er derfor baseret på AUC
-værdier.
Resultaterne kan være påvirket af, at det ikke har været muligt fuldstændigt at karakterisere
naloxons plasmaprofil hos raske forsøgspersoner.
Naloxon-3-glucuronid:
for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 220 % (90 % konfidens-
interval:148, 327), 370 % (90 % konfidensinterval: 249, 550) og 525 % (90 %
konfidensinterval: 354, 781) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært
nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. C
for naloxon-3-
glucuronid steg gennemsnitlig til 148 % (90 % konfidensinterval: 110, 197), 202 % (90 %
konfidensinterval: 151, 271) og 239 (90 % konfidensinterval: 179, 320) hos
forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion sammenlignet
med raske forsøgspersoner. T
(z) for naloxon-3-glucuronid viste ingen væsentlige
ændringer mellem forsøgspersoner med nedsat nyrefunktion og raske forsøgspersoner.
Misbrug
For ikke at beskadige tablettens depotegenskaber må depottabletten hverken deles, knuses
eller tygges, da det vil medføre hurtig frigivelse af de aktive stoffer. Endvidere har naloxon
langsommere eliminationshastighed, når det administreres intranasalt. Begge egenskaber
betyder, at Armoneve ikke vil have den forventede effekt. Hos oxycodon-afhængige rotter
resulterede intravenøs administration af oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid i
forholdet 2:1 i abstinenssymptomer.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Der foreligger ingen data om oxycodon/naloxon-kombinationens reproduktionstoksicitet.
Forsøg med de aktive substanser hver for sig viste, at oxycodon ikke havde nogen effekt på
fertilitet eller tidlig fosterudvikling hos han- og hunrotter i doser op til 8 mg/kg
legemsvægt. Endvidere blev der ikke set abnormiteter hos rotter i doser op til 8 mg/kg eller
hos kaniner i doser op til 125 mg/kg. Ved statistisk analyse af resultater for individuelle
kaninfostre blev der dog observeret en dosisrelateret stigning af udviklingsforstyrrelser
(øget hyppighed af 27 præsakrale hvirvler og ekstra sæt ribben). Ved statistisk analyse af
resultater for kuld var det kun hyppigheden af 27 præsakrale hvirvler, der var øget, og kun
i 125 mg/kg-gruppen. Dette dosisniveau medførte svære, farmakotoksiske effekter hos
drægtige dyr. I et forsøg vedrørende præ- og postnatal udvikling hos rotter var F1
legemsvægten lavere ved en daglig dosis på 6 mg/kg sammenlignet med kontrolgruppen,
der fik doser, som reducerede moderrottens vægt og fødeindtag (NOAEL, No Observable
Adverse Effect Level, 2 mg/kg legemsvægt). Oxycodon havde ikke nogen effekt på
fysiske, refleksiologiske og sensoriske udviklingsparametre, ej heller på adfærdsmæssige
og reproduktive indeks.
Forsøg vedrørende naloxons reproduktionstoksicitet viste, at høje orale doser ikke var
teratogene og/eller embryotoksiske, og at peri-/postnatal udvikling ikke blev påvirket. Ved
meget høje doser (800 mg/kg/dag) resulterede naloxon i et øget antal døde unger
umiddelbart efter fødslen. Samme doser var væsentligt toksiske for moderrotterne (f.eks.
vægttab og konvulsioner). Der blev dog ikke observeret nogen effekt på udvikling eller
adfærd hos de overlevende unger.
58288_spc.docx
Side 19 af 22
Der er ikke udført langtidsforsøg vedrørende den carcinogene effekt af oxycodon og
naloxon i kombination eller oxycodon alene. Der er udført et 24 måneders oralt
carcinogenicitetsforsøg med rotter, hvor rotterne fik naloxon i doser på op til 100 mg/kg
dagligt. Resultaterne indikerer, at naloxon ikke er carcinogent under disse forhold.
In vitro-analyser af oxycodon og naloxon hver for sig viser en clastogen tendens. Der er
ikke observeret lignende effekt ved in vivo-analyser, selv ikke ved toksiske doser.
Resultaterne indikerer, at den mutagene risiko ved Armoneve til mennesker i terapeutiske
koncentrationer kan udelukkes med tilstrækkelig sikkerhed.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Armoneve 5 mg/2,5 mg
Tabletkerne
Hydroxypropylcellulose
Ethylcellulose
Stearylalkohol
Lactosemonohydrat
Talcum
Magnesiumstearat
Tabletovertræk
Polyvinylalkohol
Titandioxid (E171)
Macrogol 3350
Talcum
Brilliant blue FCF (E133)
Armoneve 10 mg/5 mg
Tabletkerne
Povidon K30
Ethylcellulose
Stearylalkohol
Lactosemonohydrat
Talcum
Magnesiumstearat
Tabletovertræk
Polyvinylalkohol, delvist hydrolyseret
Titandioxid (E171)
Macrogol 3350
Talkum
58288_spc.docx
Side 20 af 22
Armoneve 20 mg/10 mg
Tabletkerne
Povidon K30
Ethylcellulose
Stearylalkohol
Lactosemonohydrat
Talcum
Magnesiumstearat
Tabletovertræk
Polyvinylalkohol, delvist hydrolyseret
Titandioxid (E171)
Macrogol 3350
Talkum
Jernoxid, rød (E172)
Armoneve 40 mg/20 mg
Tabletkerne
Povidon K30
Ethylcellulose
Stearylalkohol
Lactosemonohydrat
Talcum
Magnesiumstearat
Tabletovertræk
Polyvinylalkohol
Titandioxid (E171)
Macrogol 3350
Talcum
Jernoxid, gul (E172)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
Blister: 3 år
Beholder: 2 år. Efter åbning er opbevaringstiden 6 måneder
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 ºC.
5 mg/2,5 mg: Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod lys.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Børnesikret PVC/aluminium blister.
Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98 eller 100 depottabletter.
Hospitalspakning: 100 (10×10) depottabletter.
Beholder af HDPE med børnesikret PP låg af:
Pakningsstørrelse: 100 depottabletter
58288_spc.docx
Side 21 af 22
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Mundipharma A/S
Frydenlundsvej 30
2950 Vedbæk
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
5 mg/2,5 mg:
58285
10 mg/5 mg:
58286
20 mg/10 mg:
58288
40 mg/20 mg:
58290
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
26. januar 2018
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
58288_spc.docx
Side 22 af 22
- Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.
Anmode informationsbrochure for offentligheden.
Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her
- Adgang til dette dokument er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Tilmeld dig nu for fuld adgang