Armoneve

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Armoneve 20+10 mg depottabletter
  • Dosering:
  • 20+10 mg
  • Lægemiddelform:
  • depottabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Armoneve 20+10 mg depottabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 58288
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

26. januar 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Armoneve, depottabletter 5/2,5 mg, 10/5 mg, 20/10 mg og 40/20 mg

0.

D.SP.NR.

30431

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Armoneve

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Armoneve 5 mg/2,5 mg

Hver depottablet indeholder 5 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 4,5 mg oxycodon og

2,5 mg naloxonhydrochlorid som 2,73 mg naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 2,25

mg naloxon.

Armoneve 10 mg/5 mg

Hver depottablet indeholder 10 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 9 mg oxycodon og

5 mg naloxonhydrochlorid som 5,45 mg naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 4,5 mg

naloxon.

Armoneve 20 mg/10 mg

Hver depottablet indeholder 20 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 18 mg oxycodon og

10 mg naloxonhydrochlorid som 10,9 mg naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 9 mg

naloxon.

Armoneve 40 mg/20 mg

Hver depottablet indeholder 40 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 36 mg oxycodon og

20 mg naloxonhydrochlorid som 21,8 mg naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 18 mg

naloxon.

Armoneve 5 mg/2,5 mg

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder 71,8

mg laktose (som laktosemonohydrat).

Armoneve 10 mg/5 mg

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder 64,3

mg laktose (som laktosemonohydrat).

Armoneve 20 mg/10 mg

58288_spc.docx

Side 1 af 22

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder 54,5

mg laktose (som laktosemonohydrat).

Armoneve 40 mg/20 mg

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder 109,0

mg laktose (som laktosemonohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter

Armoneve 5 mg/2,5 mg

Blå, kapselformede filmovertrukne tabletter med en længde på 9,5 mm, der er mærket

OXN på den ene side og 5 på den anden.

Armoneve 10 mg/5 mg

Hvide, kapselformede filmovertrukne tabletter med en længde på 9,5 mm præget med

OXN på den ene side og 10 på den anden side.

Armoneve 20 mg/10 mg

Lyserøde, kapselformede filmovertrukne tabletter med en længde på 9,5 mm præget med

OXN på den ene side og 20 på den anden side.

Armoneve 40 mg/20 mg

Gule, kapselformede filmovertrukne tabletter med en længde på 14 mm, der er mærket

OXN på den ene side og 40 på den anden.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Stærke smerter som kun kan behandles tilstrækkeligt med opioidanalgetika.

Symptomatisk andetvalgsbehandling af patienter med svært til meget svært idiopatisk

restless legs-syndrom efter mislykket dopaminerg behandling.

Opioidantagonisten naloxon modvirker opioidinduceret obstipation, idet oxycodons

virkning på opioidreceptorerne lokalt i mave-tarm-kanalen blokeres.

Armoneve er godkendt til behandling af voksne.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Analgesi

Den analgetiske effekt af Armoneve er ækvivalent med oxycodon i depotformuleringer.

Dosis bør justeres i forhold til smerteintensitet og den enkelte patients respons.

Armoneve skal administreres som følger:

58288_spc.docx

Side 2 af 22

Voksne

Den normale initialdosis til opioidnaive patienter er 10 mg/5 mg oxycodonhydrochlorid/

naloxonhydrochlorid hver 12. time.

Lavere styrker er tilgængelige til at lette dosistitrering ved opstart af opiodbehandling og til

individuelle dosisjusteringer.

Patienter, som allerede er i behandling med opioider, kan starte med højere doser afhængig

af tidligere erfaringer med opioidbehandling.

Den maximale døgndosis er 160 mg oxycodonhydrochlorid og 80 mg naloxon-

hydrochlorid. Den maksimale daglige dosis er forbeholdt patienter, som tidligere har været

i behandling med en stabil dosis, og som har behov for en øget dosis. Der bør tages særligt

hensyn til patienter med nedsat nyrefunktion og patienter med let nedsat leverfunktion,

hvis en øget dosis overvejes. Til patienter, som har brug for en højere dosis, kan

behandlingen suppleres med oxycodonhydrochlorid i depotformulering givet samtidigt,

idet der tages højde for den maximale døgndosis på 400 mg oxycodonhydrochlorid i

depotformulering. Supplement med oxycodonhydrochlorid kan reducere

naloxonhydrochlorids gavnlige effekt på tarmfunktionen.

Ved seponering af behandling med Armoneve og efterfølgende skift til andet opioid kan

det forventes, at tarmfunktionen forværres.

Nogle patienter, som tager Armoneve efter en fast doseringsplan, har behov for

hurtigtvirkende analgetika som nødmedicin ved gennembrudssmerter. Armoneve er en

depotformulering og er derfor ikke egnet til behandling af gennembrudssmerter. Ved

behandling af gennembrudssmerter skal en enkelt dosis nødmedicin udgøre ca. 1/6 af den

totale døgndosis af oxycodonhydrochlorid. Brug af nødmedicin mere end to gange dagligt

indikerer normalt, at den anvendte dosering skal øges. Justering af dosis foretages i trin på

5 mg/2,5 mg oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid, eller om nødvendigt 2,5

mg/1,25 mg eller 10 mg/5 mg, oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid to gange

dagligt med 1-2 dages mellemrum, indtil der er opnået en stabil dosis. Så længe det er

nødvendigt med smertebehandling, er målet at finde en patientspecifik dosis, som ved to

daglige doser giver tilstrækkelig smertelindring med så lidt nødmedicin som muligt. Let

forhøjet maksimal plasmakoncentration (dosis korrigeret) kan ses når 2,5 mg/1,25 mg

tablet anvendes.

Den fastsatte dosis Armoneve administreres to gange dagligt i henhold til fast

doseringsplan. For de fleste patienter passer det med en jævnt fordelt administration

(samme dosis givet hver 12. time, morgen og aften). Nogle patienter kan, afhængigt af

deres smertetilstand, have gavn af en ujævnt fordelt dosering tilrettelagt efter

smertemønsteret. Generelt bør den lavest effektive dosis analgetikum anvendes.

Ved behandling af non-maligne smerter er en daglig dosis på op til 40 mg/20 mg

oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid normalt tilstrækkelig, men det kan dog være

nødvendigt at anvende højere dosis.

Til dosering som ikke er mulig/praktisk med de her beskrevne styrker findes Armoneve i

andre styrker.

58288_spc.docx

Side 3 af 22

Restless legs-syndrom

Armoneve er indiceret til patienter, der har lidt af restless legs-syndrom i mindst 6

måneder. Symptomerne på restless legs-syndrom bør være til stede dagligt og i løbet af

dagen (≥ 4 dage/uge). Armoneve bør anvendes, efter at dopaminerg-behandling er

mislykkedes. Mislykket dopaminerg-behandling er defineret som utilstrækkelig initial

respons, en respons der med tiden er blevet utilstrækkelig, forekomst af augmentation eller

ikke-acceptabel tolerabilitet på trods af passende doser. Tidligere behandling med mindst ét

dopaminergt lægemiddel bør normalt have varet i 4 uger. En kortere periode kan accepteres i

tilfælde af ikke-acceptabel tolerabilitet ved dopaminerg behandling.

Dosis skal tilpasses til den enkelte patients følsomhed.

Behandling af patienter med restless legs-syndrom med Armoneve bør ske under

overvågning af en kliniker med erfaring i behandlingen af restless legs-syndrom.

Armoneve bør administreres som følger:

Voksne

Den sædvanlige startdosis er 5 mg/2,5 mg oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid

hver 12. time.

Titrering på ugentlig basis anbefales, hvis højere doser er påkrævet. Den gennemsnitlige

dagsdosis i det pivotale studie var 20 mg/10 mg oxycodonhydrochlorid/naloxon-

hydrochlorid. Nogle patienter kan have gavn af en højere daglig dosis op til maksimalt

60 mg/30 mg oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid.

Armoneve tages i den fastlagte dosis to gange dagligt i henhold til fast doseringsplan.

Symmetrisk administration (samme dosis morgen og aften) i henhold til fast doseringsplan

er passende for de fleste patienter. Der kan være patienter, afhængigt af den enkeltes

situation, som kan have gavn af asymmetrisk tilpasset administration. Generelt bør den

lavest mulige effektive dosis vælges.

Til dosering som ikke er mulig/praktisk med de her beskrevne styrker findes Armoneve i

andre styrker.

Analgesi/restless legs-syndrom

Specielle populationer

Ældre

Som for yngre voksne afhænger dosis af smerternes intensitet eller RLS symptomer og af

den enkelte patients respons.

Patienter med nedsat leverfunktion

Et klinisk forsøg har vist, at plasmakoncentrationen af både oxycodon og naloxon er

forhøjet hos patienter med nedsat leverfunktion. Koncentrationen af naloxon blev påvirket

i højere grad end koncentrationen af oxycodon (se pkt. 5.2). Den kliniske betydning af, at

patienter med nedsat leverfunktion eksponeres for en relativt høj koncentration af naloxon,

kendes endnu ikke. Armoneve bør anvendes med forsigtighed til patienter med let nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.4). Armoneve er kontraindiceret til patienter med moderat til svært

nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

58288_spc.docx

Side 4 af 22

Patienter med nedsat nyrefunktion

Et klinisk forsøg har vist, at plasmakoncentrationen af både oxycodon og naloxon er

forhøjet hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2). Koncentrationen af naloxon

blev påvirket i højere grad end koncentrationen af oxycodon. Den kliniske betydning af, at

patienter med nedsat nyrefunktion eksponeres for en relativt høj koncentration af naloxon,

kendes endnu ikke. Armoneve bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Armoneves sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der

foreligger ingen data.

Indgivelsesmåde

Til oral anvendelse.

Den fastsatte dosis af Armoneve administreres to gange dagligt i henhold til fast

doseringsplan.

Depottabletterne kan tages sammen med eller uafhængigt af føde og skal tages med en

tilstrækkelig mængde væske. Tabletterne skal synkes hele og må ikke deles, tygges eller

knuses (se pkt. 4.4).

Behandlingsvarighed

Armoneve må ikke anvendes i længere tid end højst nødvendigt. Hvis sygdommens type

og sværhedsgrad nødvendiggør længerevarende behandling, skal patienten overvåges nøje

og regelmæssigt for at vurdere, om og i hvilket omfang fortsat behandling er nødvendig.

Analgesi

Når opioidbehandling ikke længere er nødvendig, anbefales det at reducere den daglige

dosis gradvist (se pkt. 4.4).

Restless legs-syndrom

Patienterne bør vurderes klinisk mindst hver 3. måned. Behandlingen af den enkelte patient

bør kun fortsættes hvis Armoneve betragtes som effektivt og fordelene opvejer

bivirkninger og potentiel ufordelagtig virkning. Hvis behandlingen af restless legs-

syndrom skal fortsætte ud over ét år, bør det overvejes at trappe Armoneve gradvist ned

over cirka en uge, for at fastslå, om fortsat behandling med Armoneve er indiceret.

Når en patient ikke længere har behov for opioidbehandling, anbefales det at ophøre

behandlingen gennem nedtrapning over cirka en uge med henblik på at mindske risikoen

for en seponeringsreaktion (se pkt. 4.4).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1

Svær respirationsdepression med hypoxi og/eller hyperkapni

Svær kronisk obstruktiv lungesygdom

Cor pulmonale

Svær bronkial astma

Ikke-opioidinduceret paralytisk ileus

58288_spc.docx

Side 5 af 22

Moderat til svært nedsat leverfunktion

Derudover for

restless legs

-syndrom

Tidligere opioidmisbrug

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Den største risiko ved overdosering med opioider er respirationsdepression.

Der skal udvises forsigtighed ved administration af Armoneve til ældre eller svækkede

patienter, patienter med opioidinduceret paralytisk ileus, svært nedsat lungefunktion,

patienter med søvnapnø, myksødem, hypothyroidisme, Addisons sygdom (binyrebark-

insufficiens), forgiftningspsykose, cholelithiasis, prostatahypertrofi, alkoholisme, delirium

tremens, pancreatitis, hypotension, hypertension, allerede eksisterende hjerte-

karsygdomme, hovedskader (pga. risiko for øget intrakranielt tryk), epilepsi eller tendens

til krampeanfald samt hos patienter, der er i behandling med MAO-hæmmere.

Der skal udvises forsigtighed ved Armoneve behandling til patienter med restless legs-

syndrom, der også har søvnapnø-syndrom, med disse tabletter på grund af den additive

risiko for respirationsdepression. Der foreligger ingen data om risikoen, da patienter med

søvnapnø-syndrom blev udelukket fra de kliniske forsøg.

Der skal også udvises forsigtighed ved administration af Armoneve til patienter med let

nedsat lever- eller nyrefunktion. Det er især nødvendigt, at patienter med svært nedsat

nyrefunktion monitoreres omhyggeligt.

Diarré kan betragtes som en mulig bivirkning af naloxon.

Patienter, der er i langtidsbehandling med opioid, kan initialt få seponeringssymptomer ved

skift til Armoneve. Sådanne patienter kræver særlig opmærksomhed.

Armoneve er ikke egnet til behandling af abstinenssymptomer.

Langtidsbehandling med Armoneve kan medføre udvikling af tolerance, hvilket kan

nødvendiggøre brug af højere doser for at opnå den ønskede effekt. Kronisk brug af

Armoneve kan medføre fysisk afhængighed. Der kan forekomme abstinenssymptomer ved

pludselig seponering af behandlingen. Hvis behandling ikke længere er nødvendig,

anbefales det at reducere den daglige dosis gradvist for at undgå, at der opstår

seponeringssymptomer (se pkt. 4.2).

Der er ingen klinisk erfaring med Armoneve til behandling af restless legs-syndrom ud

over 1 år (se pkt. 4.2).

Der er risiko for udvikling af psykisk afhængighed af opioidanalgetika, inklusiv

Armoneve. Der skal udvises særlig forsigtighed ved brug af Armoneve til patienter, som

tidligere har haft et alkohol- eller stofmisbrug. Oxycodon alene har en misbrugsprofil

svarende til andre stærke opioidagonister.

Depottabletterne skal sluges hele for ikke at ødelægge den forlængede virkning. De må

ikke deles, tygges eller knuses. Deling, tygning eller knusning af depottabletterne før

indtagelse fører til en hurtigere frigivelse af de aktive substanser og absorption af en

potentielt dødelig dosis oxycodon (se pkt. 4.9).

58288_spc.docx

Side 6 af 22

Patienter, der har oplevet somnolens og/eller et pludseligt søvnanfald, må ikke føre

motorkøretøjer eller betjene maskiner. Derudover kan det overvejes at reducere dosis eller

seponere behandlingen. På grund af mulige additive virkninger bør der udvises

forsigtighed, når patienter tager andre sedativa i kombination med Armoneve (se pkt. 4.5

og 4.7).

Hvis Armoneve tages sammen med alkohol, kan bivirkningerne af Armoneve øges;

samtidig brug bør undgås.

Der er ingen klinisk erfaring med behandling af patienter med peritoneal carcinomatose

eller sub-okklusivt syndrom i fremskredne stadier af cancer i fordøjelsessystemet eller

bækkenet. Armoneve bør derfor ikke anvendes til denne patientgruppe.

Armoneve bør ikke anvendes præoperativt eller i 12-24 timer efter operationen.

Tidspunktet, for hvornår behandling med Armoneve kan påbegyndes postoperativt,

afhænger af type og omfang af operationen, anvendt anæstesi, anden medicinering og

patientens tilstand og kræver derfor en grundig afvejning af fordele og risici for den

enkelte patient.

Narkomaner bør på det kraftigste frarådes at misbruge Armoneve.

Hos personer, der er afhængige af opioider som f.eks. heroin, morphin eller methadon, vil

misbrug af Armoneve ved parenteral, nasal eller oral indtagelse medføre markante

abstinenssymptomer eller forværring af allerede eksisterende abstinenssymptomer (se pkt.

4.9). Dette skyldes naloxons antagonistiske egenskaber over for opioidreceptorer.

Armoneve består af en dobbelt polymermatrix, der kun er beregnet til oral anvendelse. I

tilfælde af misbrug i form af parenteral injektion kan hjælpestofferne (især talcum)

medføre lokale vævsnekroser, granulomer i lungerne eller andre alvorlige, potentielt

dødelige hændelser.

Den tomme depottabletmatrix kan evt. ses i afføringen.

Brug af Armoneve kan give positive resultater i dopingkontroller.

Brug af Armoneve som dopingmiddel kan udgøre en sundhedsrisiko.

Lægemidlet indeholder lactose. Armoneve bør ikke anvendes til patienter med sjælden,

arvelig galactoseintolerans (Lapp lactase deficiency) eller glucose/galactose-

malabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

CNS-depressiva (f.eks. andre opioider, sedativa, hypnotika, antidepressiva, phenotiaziner,

neuroleptika, antihistaminer og antiemetika) kan forstærke den CNS-dæmpende effekt

(f.eks. respirationsdepression) af Armoneve.

Alkohol kan forstærke de farmakodynamiske virkninger af Armoneve; samtidig brug bør

undgås.

58288_spc.docx

Side 7 af 22

Der er observeret klinisk relevante ændringer i INR (International Normalized Ratio eller

Quick-value) i begge retninger hos enkeltpersoner ved samtidig administration af

oxycodon og coumarin-antikoagulantia.

Oxycodon metaboliseres hovedsageligt via CYP3A4 og delvist via CYP2D6 (se pkt. 5.2).

Disse metaboliseringsvejes aktiviteter kan hæmmes eller fremmes af forskellige samtidigt

administrerede lægemidler eller kostelementer. Om nødvendigt skal Armoneve-doserne

justeres i overensstemmelse hermed.

CYP3A4-hæmmere, såsom makrolidantibiotika (f.eks. clarithromycin, erythromycin,

telithromycin), azolantimykotika (f.eks. ketoconazol, voriconazol, itraconazol,

posaconazol), proteasehæmmere (f.eks. ritonavir, indinavir, nelfinavir, saquinavir),

cimetidin og grapefrugtjuice kan forårsage nedsat udskillelse af oxycodon, hvilket kan

medføre en stigning i oxycodonkoncentrationen i blodet. Det kan være nødvendigt at

foretage dosisreduktion af Armoneve og efterfølgende fornyet titrering.

CYP3A4-induktorer, såsom rifampicin, carbamazepin, phenytoin og perikon, kan

fremkalde metabolisering af oxycodon og forårsage øget udskillelse af lægemidlet, hvilket

medfører et fald i oxycodonkoncentrationen i blodet. Der skal udvises forsigtighed, og

yderligere titrering kan være nødvendig for at opnå tilstrækkelig symptomkontrol.

I teorien kan lægemidler, der hæmmer CYP2D6-aktiviteten, såsom paroxetin, fluoxetin og

quinidin, forårsage nedsat udskillelse af oxycodon, hvilket kan medføre en stigning i

oxycodonkoncentrationen i blodet. Samtidig administration med CYP2D6-hæmmere havde

en ubetydelig indvirkning på elimineringen af oxycodon og havde heller ingen indflydelse

på oxycodons farmakodynamiske virkninger.

In vitro-metabolismeforsøg indikerer, at der ikke kan forventes klinisk relevante

interaktioner mellem oxycodon og naloxon. Der er minimal sandsynlighed for klinisk

relevante interaktioner mellem paracetamol, acetylsalicylsyre eller naltrexon og

oxycodon/naloxon-kombinationen i terapeutiske koncentrationer.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen erfaring med anvendelse af Armoneve til gravide eller i forbindelse med

fødsel. Data fra et begrænset antal tilfælde, hvor den gravide blev behandlet med

oxycodon, indikerer ingen risiko for medfødte abnormiteter. Erfaringsgrundlaget for

anvendelse af naloxon til gravide er ringe. Den systemiske optagelse af naloxon efter

administration af Armoneve er dog relativt lav (se pkt. 5.2). Både oxycodon og naloxon

passerer placenta. Der er ikke udført dyreforsøg med oxycodon/naloxon-kombinationen (se

pkt. 5.3). Dyreforsøg, hvor oxycodon eller naloxon blev givet hver for sig, indikerer ingen

teratogen eller embryotoksisk effekt.

Længerevarende brug af oxycodon under graviditet kan forårsage seponeringssymptomer

hos den nyfødte. Brug af oxycodon under fødslen kan forårsage respirationsdepression hos

den nyfødte.

Armoneve må kun anvendes under graviditet, såfremt fordelene opvejer risici for det

ufødte eller nyfødte barn.

58288_spc.docx

Side 8 af 22

Amning

Oxycodon udskilles i modermælk. Mælk/plasma-koncentrationsratio er 3,4:1, og det er

derfor muligt, at oxycodon kan påvirke det ammede barn. Det er usikkert, om naloxon også

udskilles i modermælk. Den systemiske koncentration af naloxon efter administration af

Armoneve er dog meget lav (se pkt. 5.2).

Det kan ikke udelukkes, at specielt gentagen indtagelse af Armoneve kan udgøre en risiko

for det ammede barn.

Amning bør ophøre under behandling med Armoneve.

Fertilitet

Der foreligger ingen data om fertilitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

Armoneve påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Dette gælder især ved starten af behandlingen, ved øgning af dosis eller skift af præparat

og ved samtidig indtagelse af Armoneve og stoffer med CNS-dæmpende effekt. Ved stabil

dosis er et generelt forbud ikke nødvendigt. Vurdering af evnen til at føre motorkøretøj

eller betjene maskiner skal ske i samråd mellem patienten og dennes læge.

Patienter, der behandles med Armoneve, og som oplever somnolens og/eller pludselige

søvnanfald, skal advares mod at føre motorkøretøjer eller foretage sig noget, hvor nedsat

opmærksomhed kan bringe dem selv eller andre i risiko for alvorlig fare eller død (f.eks.

betjening af maskiner), indtil sådanne gentagne anfald og tilfælde af somnolens er

forsvundet (se også pkt. 4.4 og 4.5).

4.8

Bivirkninger

Følgende frekvenser danner grundlag for vurdering af bivirkninger:

Meget almindelig (

1/10)

Almindelig (

1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (

1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

Bivirkninger ved smertebehandling

Immunsystemet

Ikke almindelig:

Hypersensitivitet

Metabolisme og ernæring

Almindelig:

Nedsat, evt. manglende appetit

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Insomni

58288_spc.docx

Side 9 af 22

Ikke almindelig:

Rastløshed, abnorme tanker, angst, konfusion, depression,

nedsat libido, nervøsitet

Ikke kendt:

Eufori, hallucinationer, mareridt

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed, hovedpine, døsighed

Ikke almindelig:

Konvulsioner (især hos personer med epilepsi eller med

tendens til krampeanfald), opmærksomhedsforstyrrelser,

smagsforstyrrelser, taleforstyrrelser, synkope, tremor,

letargi

Ikke kendt:

Paræstesi, sedation

Øjne

Ikke almindelig:

Synsnedsættelse

Øre og labyrint

Almindelig:

Vertigo

Hjerte

Ikke almindelig:

Angina pectoris især hos patienter med kranspulsåre-

forsnævring i anamnesen, palpitationer

Sjælden:

Takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Hedeture

Ikke almindelig:

Blodtryksfald, blodtryksstigning

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø, rinoré, hoste

Sjælden:

Gaben

Ikke kendt:

Respirationsdepression

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Abdominalsmerter, obstipation, diarré, mundtørhed,

dyspepsi, opkastning, kvalme, flatulens

Ikke almindelig:

Abdominal distension

Sjælden:

Tandsygdomme

Ikke kendt:

Opstød

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

Forhøjede leverenzymer, galdestenskolik

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Pruritus, hudreaktioner, hyperhidrose

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig:

Muskelkramper, muskeltrækninger, myalgi

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Pludselig vandladningstrang

Ikke kendt:

Urinretention

58288_spc.docx

Side 10 af 22

Det reproduktive system og mammae

Ikke kendt:

Erektil dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Asteni, fatigue

Ikke almindelig:

Abstinenssymptomer, brystsmerter, kulderystelser, generel

utilpashed, smerter, perifere ødemer, tørst

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Vægttab

Sjælden:

Vægtøgning

Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer

Ikke almindelig:

Kvæstelser fra uheld

Yderligere kendte bivirkninger for den aktive substans oxycodonhydrochlorid:

På grund af dets farmakologiske egenskaber kan oxycodonhydrochlorid medføre

respirationsdepression, miosis, bronkospasmer og kramper i glat muskulatur så vel som

undertrykkelse af hosterefleksen.

Infektioner og parasitære sygdomme

Sjælden:

Herpes

Immunsystemet

Ikke kendt:

Anafylaktisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

Dehydrering

Sjælden:

Øget appetit

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Humørsvingninger og personlighedsforandringer, nedsat

aktivitetsniveau, psykomotorisk hyperaktivitet

Ikke almindelig:

Agitation, perceptionsforstyrrelser (f.eks. manglende

virkelighedssans), afhængighed

Ikke kendt:

Aggression

Nervesystemet

Ikke almindelig:

Koncentrationsbesvær, migræne, hypertoni, ufrivillige

muskelsammentrækninger, hypæstesi,

koordinationsforstyrrelser

Ikke kendt:

Hyperalgesi

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Nedsat hørelse

58288_spc.docx

Side 11 af 22

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Vasodilatation

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dysfoni

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Hikke

Ikke almindelig:

Dysfagi, ileus, sår i munden, stomatit

Sjælden:

Melæna, gingival blødning

Ikke kendt:

Caries

Lever og galdeveje

Ikke kendt:

Cholestase

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Tør hud

Sjælden:

Urticaria

Nyrer og urinveje

Almindelig:

Dysuri

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Hypogonadisme

Ikke kendt:

Amenoré

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Ødemer, tolerance

Ikke kendt:

Neonatale abstinenssymptomer

Bivirkninger ved behandling af

restless legs

-syndrom

Listen nedenfor viser de bivirkninger, der blev observeret med Armoneve i et 12 uger

langt, randomiseret, placebokontrolleret klinisk forsøg, hvor i alt 150 patienter fik

Armoneve og 154 patienter fik placebo. Daglige doser var mellem 10 mg/5mg og

80 mg/40 mg oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid. Bivirkninger ved brug af

Armoneve til smertebehandling, som ikke blev observeret hos RLS-patienter, er tilføjet

med frekvensen "Ikke kendt".

Immunsystemet

Ikke kendt:

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Almindelig:

Nedsat appetit, tab af appetit

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Søvnløshed, depression

Ikke almindelig:

Nedsat libido, søvnanfald

Ikke kendt:

Forstyrret tankevirksomhed, angst, konfusion, nervøsitet,

rastløshed, eufori, hallucinationer, mareridt

58288_spc.docx

Side 12 af 22

Nervesystemet

Meget almindelige:

Hovedpine, somnolens

Almindelig:

Svimmelhed, opmærksomhedsforstyrrelser, rystelser,

paræstesi

Ikke almindelig:

Smagsforstyrrelser

Ikke kendt:

Krampeanfald (især hos personer med epilepsi eller

personer, som har tendens til at få krampeanfald),

sedation, taleforstyrrelser, besvimelse, letargi

Øjne

Almindelig:

Nedsat syn

Øre og labyrint

Almindelig:

Vertigo

Hjerte

Ikke kendt:

Angina pectoris (særligt hos patienter med tidligere

Koronararteriesygdom), palpitationer, takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Hedeture, blodtryksfald, øget blodtryk

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø

Ikke kendt:

Hoste, rinoré, respirationsdepression, gaben

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelige:

Forstoppelse, kvalme

Almindelig:

Abdominalsmerter, mundtørhed, opkastning

Ikke almindelig:

Flatulens

Ikke kendt:

Udspiling af maven, diarré, dyspepsi, opstød,

tandsygdomme

Lever og galdeveje

Almindelig:

Leverenzymstigning (øget alaninaminotransferase,

øget gamma-glutamyltransferase)

Ikke kendt:

Galdekolik

Hud og subkutane væv

Meget almindelige:

Hyperhidrose

Almindelig:

Kløe, hudreaktioner

Knogler, led, muskler og bindevæv:

Ikke kendt:

Muskelspasmer, muskeltrækninger, myalgi

Nyrer og urinveje

Ikke kendt:

Vandladningstrang, urinretention

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Erektil dysfunktion

58288_spc.docx

Side 13 af 22

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelige:

Træthed

Almindelig:

Brystsmerter, kulderystelser, tørst, smerter

Ikke almindelig:

Seponeringssyndrom, perifere ødemer

Ikke kendt:

Utilpashed, asteni

Undersøgelser

Ikke kendt:

Vægttab, øget vægt

Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer

Ikke almindelig:

Kvæstelser fra uheld

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Afhængig af anamnesen kan en overdosis af Armoneve manifestere sig ved symptomer

udløst af enten oxycodon (opioidreceptor-agonist) eller naloxon (opioidreceptor-

antagonist).

Symptomer på overdosering med oxycodon inkluderer miosis, respirationsdepression,

somnolens som kan udvikle sig til stupor, hypotoni, bradykardi og hypotension. I svære

tilfælde kan der forekomme koma, ikke-kardiogent lungeødem og kredsløbskollaps,

hvilket kan resultere i dødsfald.

Overdosering med naloxon alene er usandsynlig.

Behandling

Abstinenssymptomer, som er forårsaget af en overdosis med naloxon, skal behandles

symptomatisk under tæt overvågning.

Ved symptomer på en oxycodon overdosis kan der indgives en opioidantagonist (f.eks.

0,4-2 mg naloxonhydrochlorid intravenøst). Indgift af enkeltdoser skal gentages med 2-3

minutters mellemrum afhængigt af den kliniske situation. Det er muligt at foretage

intravenøs infusion af 2 mg naloxonhydrochlorid i 500 ml isotonisk saltvandsopløsning

eller 50 mg/ml (5 %) glukoseopløsning (svarende til 0,004 mg naloxon/ml).

Infusionshastigheden skal justeres i forhold til de tidligere bolusinjektioner og patientens

respons.

Ventrikelskylning kan overvejes.

58288_spc.docx

Side 14 af 22

Om nødvendigt skal der anvendes understøttende behandling (mekanisk ventilation, ilt,

administration af vasopressorer og væskeinfusion) ved ledsagende kredsløbschok. Ved

hjertestop eller hjertearytmier kan hjertemassage eller defibrillering være indiceret. Om

nødvendigt skal der iværksættes mekanisk ventilation, og væske- og elektrolytbalancen

skal opretholdes.

4.10

Udlevering

A§4

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 02 AA 55. Analgetika; Opioider; Naturlige opiumalkaloider.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Oxycodon og naloxon udviser affinitet til kappa-, my- og delta-opioidreceptorer i hjerne,

rygmarv og perifere organer (f.eks. tarme). Oxycodon indvirker på disse receptorer som

opioidagonist og binder til de endogene opioidreceptorer i CNS. Naloxon er derimod en

ren antagonist, der indvirker på alle typer af opioidreceptorer.

Farmakodynamisk virkning

På grund af en udtalt første-passage-metabolisme er biotilgængeligheden af naloxon efter

oral administration <3 %. Det er således usandsynligt, at der er nogen klinisk relevant

systemisk effekt. Kompetitiv antagonisme mellem oxycodon og naloxon ved

opioidreceptorerne i tarmene bevirker, at naloxon reducerer de bivirkninger fra mave-tarm-

kanalen, der er typiske for opioidbehandling.

Klinisk virkning og sikkerhed

Opioider kan påvirke hypothalamus-hypofyse-adrenal- eller hypothalamus-hypofyse-

gonade-akserne. Observerede ændringer inkluderer stigning af prolactin i serum og

reduktion af cortisol- og testosteronniveauerne i plasma. Der kan være kliniske symptomer

som følge af disse hormonændringer.

I prækliniske forsøg har naturlige opioider udvist forskellig effekt på immunsystemet. Det

vides ikke, om disse observationer har nogen klinisk betydning. Det er uvist, om oxycodon

(et semi-syntetisk opioid) har samme effekt på immunsystemet som naturlige opioider.

Analgesi

I et 12-ugers, dobbelt-blindet parallelgruppeforsøg med 322 patienter med opioidinduceret

obstipation havde patienter, som blev behandlet med oxycodonhydrochlorid/naloxon-

hydrochlorid, i den sidste uge af behandlingsperioden gennemsnitligt én komplet, spontan

(uden forudgående brug af laksantia) afføring mere end de patienter, der blev behandlet

med tilsvarende doser af oxycodon depottabletter (p<0,0001). Brugen af laksantia i de

første fire uger var signifikant lavere i oxycodon/naloxon-gruppen sammenlignet med

oxycodon monoterapi-gruppen (henholdsvis 31 % og 55 %, p<0,0001). Lignende resultater

blev vist i et studie med 265 patienter med non-maligne smerter, hvor oxycodonhydro-

58288_spc.docx

Side 15 af 22

chlorid/naloxonhydrochlorid i daglige doser på 60 mg/30 mg til 80 mg/40 mg blev

sammenlignet med oxycodonhydrochlorid monoterapi i samme dosisinterval.

Restless legs

-syndrom

I et 12 uger langt, dobbeltblindet effektforsøg blev 150 patienter med svært til meget svært

idiopatisk restless legs-syndrom randomiseret til behandling med oxycodonhydro-

chlorid/naloxonhydrochlorid. Svært syndrom er defineret som en IRLS-score mellem 21

og 30, og meget svært syndrom som en score mellem 31 og 40. Patienterne viste en klinisk

relevant og statistisk signifikant forbedring i gennemsnitlig IRLS-score sammenlignet med

placebo i hele behandlingsperioden med et fald i gennemsnitlig IRLS-score på 5,9 point

sammenlignet med placebo i uge 12 (under antagelse af en virkning svarende til placebo-

completers for de patienter, der udgik af forsøget, hvilket er en meget konservativ tilgang).

Behandlingseffekt blev påvist så tidligt som i uge 1. Lignende resultater blev set i

forbedring af sværhedsgraden af RLS-symptomer (målt vha. RLS-6-Rating scale),

livskvalitet målt vha. et QoL-RLS-spørgeskema, søvnkvalitet (målt vha. MOS sleep scale)

og andelen af patienter med IRLS-score-remission. Ingen forsøgspersoner oplevede

bekræftet augmentation i løbet af forsøget.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Oxycodonhydrochlorid

Absorption

Biotilgængeligheden af oxycodon efter oral administration er høj (op til 87 %).

Fordeling

Efter absorption fordeles oxycodon i hele kroppen. Plasmaproteinbindingen er ca. 45 %.

Oxycodon passerer placenta og kan udskilles i modermælk.

Biotransformation

Oxycodon metaboliseres i mave-tarm-kanalen og leveren til noroxycodon og oxymorphon

samt forskellige glucuronidkonjugater. Noroxycodon, oxymorphon og noroxymorphon

dannes via cytokrom P450-systemet. Quinidin reducerer dannelse af oxymorphon i

mennesker uden væsentligt at influere oxycodons farmakodynamik. Metabolitternes bidrag

til den samlede farmakodynamiske effekt er uden betydning.

Elimination

Oxycodon og dets metabolitter udskilles både i urin og fæces.

Naloxonhydrochlorid

Absorption

Ved oral administration har naloxon en meget lav systemisk biotilgængelighed på <3 %.

Fordeling

Naloxon passerer placenta. Det er usikkert, om naloxon udskilles i brystmælk.

Biotransformation og elimination

Efter parenteral administration er plasmahalveringstiden ca. en time. Virkningsvarigheden

er afhængig af dosis og administrationsmåde; intramuskulær injektion giver en mere

langvarig effekt end intravenøs administration. Naloxon metaboliseres i leveren og

udskilles i urinen. Hovedmetabolitterne er naloxonglucuronid, 6-beta-naloxol og dets

glucuronid.

58288_spc.docx

Side 16 af 22

Kombinationen af oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid

Farmakokinetiske/Farmakodynamiske relationer

Oxycodons farmakokinetiske egenskaber i Armoneve svarer til dem, der opnås ved

samtidig administration af oxycodonhydrochlorid depottabletter og naloxonhydrochlorid

depottabletter.

Alle styrker af Armoneve er indbyrdes ombyttelige.

Efter oral administration af Armoneve i maksimumdosis til raske forsøgspersoner er

plasmakoncentrationen af naloxon så lav, at det ikke er muligt at gennemføre

farmakokinetiske analyser. Farmakokinetiske analyser udføres med naloxon-3-glucuronid

som surrogatmarkør, da plasmakoncentrationen af denne er målbar.

Efter indtagelse af et morgenmåltid med højt fedtindhold steg biotilgængeligheden og den

maksimale plasmakoncentration (C

) med henholdsvis 16 % og 30 % i gennemsnit

sammenlignet med administration på fastende mave. Dette blev vurderet som værende

klinisk irrelevant, hvorfor Armoneve kan tages med eller uden føde (se pkt. 4.2).

In vitro-undersøgelser af lægemiddelmetabolisering tyder på, at klinisk relevante

interaktioner i forbindelse med brugen af Armoneve er usandsynlige.

Ældre

Oxycodon:

for oxycodon steg gennemsnitlig til 118 % (90 % konfidensinterval: 103, 135) hos

ældre forsøgspersoner sammenlignet med yngre forsøgspersoner. C

for oxycodon steg

gennemsnitlig til 114 % (90 % konfidensinterval: 102, 127). C

for oxycodon steg

gennemsnitlig til 128 % (90 % konfidensinterval: 107, 152).

Naloxon:

for naloxon steg gennemsnitlig til 182 % (90 % konfidensinterval: 123, 270) hos

ældre forsøgspersoner sammenlignet med yngre forsøgspersoner. C

for naloxon steg

gennemsnitlig til 173 % (90 % konfidensinterval: 107, 280). C

for naloxon steg

gennemsnitlig til 317 % (90 % konfidensinterval: 142, 708).

Naloxon-3-glucuronid:

for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 128 % (90 % konfidensinterval: 113,

147) hos ældre forsøgspersoner sammenlignet med yngre forsøgspersoner. C

naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 127 % (90 % konfidensinterval: 112, 144).

for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 125 % (90 % konfidensinterval: 105,

148).

Patienter med nedsat leverfunktion

Oxycodon:

for oxycodon steg gennemsnitlig til 143 % (90 % konfidensinterval: 111, 184),

319 % (90 % konfidensinterval: 248, 411) og 310 % (90 % konfidensinterval: 241, 398)

hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion

sammenlignet med raske forsøgspersoner. C

for oxycodon steg gennemsnitlig til 120 %

(90 % konfidensinterval: 99, 144), 201 % (90 % konfidensinterval: 166, 242) og 191 %

58288_spc.docx

Side 17 af 22

(90 % konfidensinterval: 158, 231) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og

svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. T

(z) for oxycodon

steg gennemsnitlig til 108 % (90 % konfidensinterval: 70, 146), 176 % (90 %

konfidensinterval 138, 215) og 183 % (90 % konfidensinterval: 145, 221) hos

forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet

med raske forsøgspersoner.

Naloxon:

for naloxon steg gennemsnitlig 411 % (90 % konfidensinterval: 152, 1.112),

11.518 % (90 % konfidensinterval: 4.259, 31.149) og 10.666 % (90 % konfidensinterval:

3.944, 28.847) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat

leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. C

for naloxon steg

gennemsnitlig til 193 % (90 % konfidensinterval: 115, 324), 5.292 % (90 %

konfidensinterval: 3.148, 8.896) og 5.252 % (90 % konfidensinterval: 3.124, 8.830) hos

forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet

med raske forsøgspersoner. Grundet utilstrækkelige data er t

(z) for naloxon og den

tilsvarende AUC

ikke udregnet. Sammenligningerne af biotilgængeligheden for naloxon

er derfor baseret på AUC

-værdier.

Naloxon-3-glucuronid:

for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 157 % (90 % konfidensinterval: 89,

279), 128 % (90 % konfidensinterval: 72, 227) og 125 % (90 % konfidensinterval: 71, 222)

hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion

sammenlignet med raske forsøgspersoner. C

for naloxon-3-glucuronid steg

gennemsnitlig til 141 % (90 % konfidensinterval: 100, 197), 118 % (90 % konfidens-

interval: 84, 166) og faldt til 98 % (90 % konfidensinterval: 70, 137) hos forsøgspersoner

med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske

forsøgspersoner. T

(z) for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 117 % (90 %

konfidensinterval: 72,161), faldt til 77 % (90 % konfidensinterval: 32, 121) og faldt til 94

% (90 % konfidensinterval: 49, 139) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og

svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Oxycodon:

for oxycodon steg gennemsnitlig til 153 % (90 % konfidensinterval: 130, 182),

166 % (90 % konfidensinterval: 140, 196) og 224 % (90 % konfidensinterval: 190, 266)

hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion

sammenlignet med raske forsøgspersoner. C

for oxycodon steg gennemsnitlig til 110 %

(90 % konfidensinterval: 94, 129), 135 % (90 % konfidensinterval: 115, 159) og 167 % (90

% konfidensinterval: 142,196) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært

nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. T

(z) for oxycodon steg

gennemsnitlig til 149 %, 123 % og 142 % hos forsøgspersoner med henholdsvis let,

moderat og svært nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner.

Naloxon:

for naloxon steg gennemsnitlig til 2.850 % (90 % konfidensinterval: 369, 22.042),

3.910 % (90 % konfidensinterval: 506, 30.243) og 7.612 % (90 % konfidensinterval: 984,

58.871) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion

sammenlignet med raske forsøgspersoner. C

for naloxon steg gennemsnitlig til 1.076 %

(90 % konfidensinterval: 154, 7.502), 858 % (90 % konfidensinterval: 123, 5.981) og

58288_spc.docx

Side 18 af 22

1.675 % (90 % konfidensinterval: 240, 11.676) hos forsøgspersoner med henholdsvis let,

moderat og svært nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. Grundet

utilstrækkelige data er t

(z) for naloxon og den tilsvarende AUC

ikke udregnet.

Sammenligningerne af biotilgængeligheden for naloxon er derfor baseret på AUC

-værdier.

Resultaterne kan være påvirket af, at det ikke har været muligt fuldstændigt at karakterisere

naloxons plasmaprofil hos raske forsøgspersoner.

Naloxon-3-glucuronid:

for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 220 % (90 % konfidens-

interval:148, 327), 370 % (90 % konfidensinterval: 249, 550) og 525 % (90 %

konfidensinterval: 354, 781) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært

nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. C

for naloxon-3-

glucuronid steg gennemsnitlig til 148 % (90 % konfidensinterval: 110, 197), 202 % (90 %

konfidensinterval: 151, 271) og 239 (90 % konfidensinterval: 179, 320) hos

forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion sammenlignet

med raske forsøgspersoner. T

(z) for naloxon-3-glucuronid viste ingen væsentlige

ændringer mellem forsøgspersoner med nedsat nyrefunktion og raske forsøgspersoner.

Misbrug

For ikke at beskadige tablettens depotegenskaber må depottabletten hverken deles, knuses

eller tygges, da det vil medføre hurtig frigivelse af de aktive stoffer. Endvidere har naloxon

langsommere eliminationshastighed, når det administreres intranasalt. Begge egenskaber

betyder, at Armoneve ikke vil have den forventede effekt. Hos oxycodon-afhængige rotter

resulterede intravenøs administration af oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid i

forholdet 2:1 i abstinenssymptomer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der foreligger ingen data om oxycodon/naloxon-kombinationens reproduktionstoksicitet.

Forsøg med de aktive substanser hver for sig viste, at oxycodon ikke havde nogen effekt på

fertilitet eller tidlig fosterudvikling hos han- og hunrotter i doser op til 8 mg/kg

legemsvægt. Endvidere blev der ikke set abnormiteter hos rotter i doser op til 8 mg/kg eller

hos kaniner i doser op til 125 mg/kg. Ved statistisk analyse af resultater for individuelle

kaninfostre blev der dog observeret en dosisrelateret stigning af udviklingsforstyrrelser

(øget hyppighed af 27 præsakrale hvirvler og ekstra sæt ribben). Ved statistisk analyse af

resultater for kuld var det kun hyppigheden af 27 præsakrale hvirvler, der var øget, og kun

i 125 mg/kg-gruppen. Dette dosisniveau medførte svære, farmakotoksiske effekter hos

drægtige dyr. I et forsøg vedrørende præ- og postnatal udvikling hos rotter var F1

legemsvægten lavere ved en daglig dosis på 6 mg/kg sammenlignet med kontrolgruppen,

der fik doser, som reducerede moderrottens vægt og fødeindtag (NOAEL, No Observable

Adverse Effect Level, 2 mg/kg legemsvægt). Oxycodon havde ikke nogen effekt på

fysiske, refleksiologiske og sensoriske udviklingsparametre, ej heller på adfærdsmæssige

og reproduktive indeks.

Forsøg vedrørende naloxons reproduktionstoksicitet viste, at høje orale doser ikke var

teratogene og/eller embryotoksiske, og at peri-/postnatal udvikling ikke blev påvirket. Ved

meget høje doser (800 mg/kg/dag) resulterede naloxon i et øget antal døde unger

umiddelbart efter fødslen. Samme doser var væsentligt toksiske for moderrotterne (f.eks.

vægttab og konvulsioner). Der blev dog ikke observeret nogen effekt på udvikling eller

adfærd hos de overlevende unger.

58288_spc.docx

Side 19 af 22

Der er ikke udført langtidsforsøg vedrørende den carcinogene effekt af oxycodon og

naloxon i kombination eller oxycodon alene. Der er udført et 24 måneders oralt

carcinogenicitetsforsøg med rotter, hvor rotterne fik naloxon i doser på op til 100 mg/kg

dagligt. Resultaterne indikerer, at naloxon ikke er carcinogent under disse forhold.

In vitro-analyser af oxycodon og naloxon hver for sig viser en clastogen tendens. Der er

ikke observeret lignende effekt ved in vivo-analyser, selv ikke ved toksiske doser.

Resultaterne indikerer, at den mutagene risiko ved Armoneve til mennesker i terapeutiske

koncentrationer kan udelukkes med tilstrækkelig sikkerhed.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Armoneve 5 mg/2,5 mg

Tabletkerne

Hydroxypropylcellulose

Ethylcellulose

Stearylalkohol

Lactosemonohydrat

Talcum

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Polyvinylalkohol

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350

Talcum

Brilliant blue FCF (E133)

Armoneve 10 mg/5 mg

Tabletkerne

Povidon K30

Ethylcellulose

Stearylalkohol

Lactosemonohydrat

Talcum

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Polyvinylalkohol, delvist hydrolyseret

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350

Talkum

58288_spc.docx

Side 20 af 22

Armoneve 20 mg/10 mg

Tabletkerne

Povidon K30

Ethylcellulose

Stearylalkohol

Lactosemonohydrat

Talcum

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Polyvinylalkohol, delvist hydrolyseret

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350

Talkum

Jernoxid, rød (E172)

Armoneve 40 mg/20 mg

Tabletkerne

Povidon K30

Ethylcellulose

Stearylalkohol

Lactosemonohydrat

Talcum

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Polyvinylalkohol

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350

Talcum

Jernoxid, gul (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Blister: 3 år

Beholder: 2 år. Efter åbning er opbevaringstiden 6 måneder

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 ºC.

5 mg/2,5 mg: Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Børnesikret PVC/aluminium blister.

Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98 eller 100 depottabletter.

Hospitalspakning: 100 (10×10) depottabletter.

Beholder af HDPE med børnesikret PP låg af:

Pakningsstørrelse: 100 depottabletter

58288_spc.docx

Side 21 af 22

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Mundipharma A/S

Frydenlundsvej 30

2950 Vedbæk

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg/2,5 mg:

58285

10 mg/5 mg:

58286

20 mg/10 mg:

58288

40 mg/20 mg:

58290

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

26. januar 2018

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

58288_spc.docx

Side 22 af 22

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her