Alendronat "Teva"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Alendronat "Teva" 10 mg tabletter
  • Dosering:
  • 10 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Alendronat "Teva" 10 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 31649
  • Sidste ændring:
  • 31-01-2018

Produktresumé

21. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Alendronat "Teva", tabletter 10 mg

0.

D.SP.NR.

20651

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Alendronat "Teva"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 10 mg alendronsyre (ækvivalent til 11,6 mg natriumalendronat

monohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

Hvide til råhvide, runde, bikonvekse tabletter mærket med "T" på den ene side og 10 på

den anden.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Alentronat "Teva" er indiceret til behandling af osteoporose hos postmenopausale kvinder.

Alendronat reducerer risikoen for vertebral- og hoftefrakturer.

4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Den anbefalede dosis er 10 mg én gang daglig.

Den optimale varighed af bisphosphonatbehandling af osteoporose er ikke fastlagt. Behovet

for fortsat behandling skal revurderes regelmæssigt, baseret på fordele og mulige risici af

Alendronat "Teva" for den enkelte patient, især efter anvendelse i 5 år eller mere.

31649_spc.doc

Side 1 af 12

For at opnå tilfredsstillende absorption af alendronat:

Alendronat "Teva" skal indtages mindst 30 minutter før indtagelse af dagens første måltid,

drikkevarer eller lægemidler og skal tages med almindeligt vand. Andre drikkevarer

(inklusive mineralvand), mad samt visse lægemidler kan reducere absorptionen af alendronat

(se pkt. 4.5).

For at lette transporten til ventriklen og dermed mindske muligheden for lokal

oesophagusirritation/-bivirkninger (se pkt. 4.4):

Alendronat "Teva" skal indtages, når man står op om morgenen med et helt glas

postevand (ikke mindre end 200 ml).

Patienten må kun sluge Alendronat "Teva" hel. Patienten må ikke knuse eller tygge

tabletten eller opløse tabletten i munden på grund af risiko for oropharyngeale

ulcerationer.

Patienterne må ikke ligge ned [skal forblive helt oprejst (sidde eller stå op)], indtil efter

indtagelse af dagens første måltid, hvilket bør være mindst 30 minutter efter

tabletindtagelsen.

Patienterne må ikke ligge ned i minimum 30 minutter efter indtagelse af alendronat

Alendronat "Teva" må ikke indtages ved sengetid, eller før man står op.

Patienterne bør have supplerende kalcium- og vitamin D, hvis der ikke indtages nok gennem

føden (se pkt. 4.4).

Ældre:

I kliniske studier var der ingen aldersrelateret forskel på alendronats effekt- og sikkerheds-

profil. Det er derfor ikke nødvendigt at justere dosis hos ældre.

Nedsat nyrefunktion:

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med GFR >35 ml/min. På grund af manglende

erfaring kan alendronat ikke anbefales til nyreinsufficiente patienter med GFR <35 ml/min.

Pædiatrisk population (under 18 år)

Alendronatnatrium anbefales ikke til børn og unge under 18 år som følge af utilstrækkelige

data om sikkerhed og effekt ved tilstande forbundet med pædiatrisk osteoporose (se også pkt.

5.1).

Alendronat 10 mg er ikke undersøgt til behandling af glucokortikoid – induceret osteoporose.

4.3 Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof, andre bisphosphonater eller over for et eller flere

af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Abnormiteter i oesophagus, og andre faktorer, som forsinker spiserørstømning så som

striktur eller akalasi.

Manglende evne til at stå eller sidde oprejst i mindst 30 minutter.

Hypocalcæmi.

31649_spc.doc

Side 2 af 12

Se også pkt. 4.4.

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Alendronat kan forårsage lokal irritation af slimhinderne i den øvre del af den

gastrointestinale kanal. Da lægemidlet potentielt kan forværre den underliggende sygdom, bør

der udvises forsigtighed, når alendronat gives til patienter med aktive gener i den øvre del af

den gastrointestinale kanal, som f.eks. dysfagi, sygdomme i oesophagus, gastritis, duodenitis,

ulcus eller en nylig (inden for det seneste år) større gastrointestinal sygdom så som mavesår,

aktiv gastrointestinal blødning eller operation i den øvre del af den gastrointestinale kanal

udover pylorusplastik (se pkt. 4.3). Hos patienter med Barretts oesophagus bør lægen

overveje fordele og mulige risici ved alendronat individuelt fra patient til patient.

Oesophagale reaktioner (til tider alvorlige med behov for indlæggelse) så som oesophagitis,

oesophagal ulcus og oesophagal erosion, sjældent efterfulgt af oesophagal striktur eller

perforation, er blevet rapporteret hos patienter, der behandles med alendronat. Lægen bør

derfor være opmærksom på ethvert tegn eller symptom, der indikerer en mulig oesophagal

reaktion, og patienterne bør instrueres i at standse behandlingen med alendronat og søge læge,

hvis de udvikler symptomer på dysfagi, synkesmerter, retrosternal smerte eller ny eller

forværret halsbrand.

Risikoen for at få alvorlige oesophagale bivirkninger er større hos patienter, der ikke tager

alendronat som foreskrevet og/eller tager alendronat efter at de har udviklet symptomer der

tyder på en irritation af oesophagus. Det er meget vigtigt, at patienterne modtager og forstår

fuldstændig information om doseringen (se pkt. 4.2). Patienterne bør informeres om, at hvis

disse instruktioner ikke følges, kan risikoen for problemer med oesophagus øges.

Selv om der i omfattende kliniske undersøgelser ikke er observeret en forøget risiko, har der

været sjældne rapporter (efter markedsføring) om ulcus ventriculi og ulcus duodeni, nogle

alvorlige og med komplikationer.

Osteonekrose i kæben, der som regel forekommer i forbindelse med tandudtrækning og/eller

en lokal infektion (inkl. lokal osteomyelitis) er rapporteret hos patienter med cancer, der har

fået behandling indeholdende primært intravenøst administrerede bisphosphonater. Mange af

disse patienter er samtidigt i kemoterapi og i behandling med kortikosteroider. Osteonekrose i

kæben er også rapporteret hos osteoporosepatienter, der får biphosphonat oralt.

Følgende risikofaktorer bør tages i betragtning, når den enkelte patients risiko for udvikling af

osteonekrose i kæben vurderes:

Styrken af bisphosphonat (højest for zoledronsyre), administrationsvej (se ovenfor) og

kumulativ dosis.

Cancer, kemoterapi, strålebehandling, kortikosteroider, rygning.

Tandsygdom i anamnesen, dårlig mundhygiejne, paradentose, invasive dentale indgreb

og dårlig tilpasning af tandproteser.

En tandlægeundersøgelse med hensigtsmæssig præventiv behandling bør overvejes før

behandling med orale bisphosphonater hos patienter med dårlig tandstatus.

Under behandlingsforløbet bør patienten undgå invasiv dentalbehandling, hvis det er muligt.

Hos patienter, der udvikler osteonekrose i kæben under behandling med biphosphonater, kan

en dentalbehandling forværre tilstanden. For patienter, der har behov for et dentalt indgreb,

31649_spc.doc

Side 3 af 12

eksisterer der ingen tilgængelige data, der kan dokumentere, at en afbrydelse af behandlingen

med biphosphonater, kan reducere risikoen for osteonekrose i kæben.

Den behandlende læge må på baggrund af et klinisk skøn opveje fordele og risici i hver enkelt

patients tilfælde.

Under behandling med bisphosphonat bør patienten opfordres til at opretholde en god

mundhygiejne, gå til rutinemæssige tandlægebesøg og rapportere alle mundsymptomer såsom

tandmobilitet, smerter eller hævelse.

Der er rapporteret osteonekrose af øregangen med bisfosfonater, hovedsageligt i

forbindelse med langtidsbehandling. Mulige risikofaktorer for osteonekrose af øregangen

inkluderer steroider og kemoterapi og/eller lokale risikofaktorer som infektioner eller

traumer. Muligheden for osteonekrose af øregangen skal overvejes hos patienter, der får

behandling med bisfosfonater, og som udviser øresymptomer, herunder kroniske

øreinfektioner.

Der er rapporter om knogle-, led- og muskelsmerter hos patienter, der har taget

biphosphonater. Erfaringen efter markedsføring har vist, at disse symptomer kun sjældent har

været alvorlige og/eller invaliderende (se pkt. 4.8). Frembruddet af disse symptomer er

indtruffet på forskellige tidspunkter, spændende fra 1 dag til flere måneder efter

behandlingens start. Hos de fleste patienter lindres symptomerne efter endt behandling. En del

af disse patienter oplevede et tilbagefald i symptomerne, når de genoptog behandlingen med

det samme lægemiddel eller andre biphosphonater.

Der er rapporteret om atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer ved

bisphosphonatbehandling, primært hos patienter i langtidsbehandling af osteoporose. Disse

transverse eller korte oblikke frakturer kan forekomme hvor som helst på femur, fra lige

under trochanter minor til lige over det suprakondylære svaj. Disse frakturer forekommer

efter minimalt eller intet traume, men nogle patienter får lår- eller lyskesmerter, ofte med

tilhørende billedmæssige karakteristika af stressfrakturer, uger til måneder før den komplette

femurfraktur viser sig. Frakturerne er ofte bilaterale. Derfor bør den kontralaterale femur

undersøges hos patienter, som behandles med bisphosphonater, og som har pådraget sig en

fraktur af lårbensskaftet. Dårlig heling af disse frakturer er også blevet rapporteret. Det bør

overvejes at seponere bisphosphonat hos patienter med mistanke om atypisk femurfraktur,

indtil der foreligger en evaluering af patienten, baseret på en individuel benefit/risk-vurdering.

Patienten skal informeres om at rapportere enhver lår-, hofte- eller lyskesmerte under

bisphosphonatbehandlingen og alle patienter, som fremviser disse symptomer, skal evalueres

for en ufuldstændig femurfraktur.

Efter markedsføring er der rapporteret om alvorlige hudreaktioner, herunder Stevens-

Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.

Patienterne skal instrueres i, at hvis de glemmer at tage en dosis alendronat, skal de tage én

tablet om morgenen, når de kommer i tanke om det. De må ikke tage to tabletter den samme

dag, men skal igen tage én tablet én gang daglig som oprindeligt planlagt.

Alendronat anbefales ikke til patienter, hvor GFR er under 35 ml/min (se pkt. 4.2).

Andre årsager til osteoporose end østrogenmangel og alder bør overvejes.

31649_spc.doc

Side 4 af 12

Hypocalcæmi bør behandles, før behandling med alendronat initieres (se pkt. 4.3). Andre

forstyrrelser i mineralstofskiftet (som f.eks. D-vitaminmangel og hypoparathyroidisme) bør

også behandles effektivt. Hos patienter med disse sygdomme bør serumcalcium og

symptomer på hypocalcæmi monitoreres under behandlingen med alendronat.

På grund af alendronats positive effekt på knoglemineraltætheden kan der forekomme fald i

serumcalcium og serumfosfat, navnlig hos patienter, der tager glukokortikoider, og hvis

kalciumabsorption er nedsat. Disse er sædvanligvis små og asymptomatiske. Der har

imidlertid været enkeltstående rapporter om symptomatisk hypocalcæmi, som til tider har

været svære og ofte er forekommet i prædisponerede patienter (patienter med f.eks.

hypoparathyroidisme, vitamin D mangel og calciummalabsorbtion).

Det er særlig vigtigt at sikre et tilstrækkeligt indtag af calcium og vitamin D hos patienter, der

modtager glukokortikoider.

4.5 Interaktioner med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ved samtidig administration kan mad og drikkevarer (inklusive mineralvand), calciumtilskud,

antacida samt visse peroralt administrerede lægemidler påvirke absorptionen af alendronat.

Patienten skal derfor vente mindst 30 minutter efter indtag af alendronat før indtag af andre

perorale lægemidler (se pkt. 4.2 og 5.2).

Der forventes ingen andre klinisk signifikante interaktioner. Flere patienter i de kliniske

undersøgelser fik østrogen (intravaginalt, transdermalt eller peroralt) samtidig med

alendronat. Der sås ingen hændelser, der kunne tilskrives den samtidige administration.

Da anvendelse af NSAID er forbundet med gastrointestinal irritation, skal der udvises

forsigtighed ved samtidig brug af alendronat.

Selvom der ikke er udført specifikke interaktionsundersøgelser, er alendronat i kliniske forsøg

administreret samtidig med en lang række almindeligt anvendte lægemidler uden tegn på

kliniske interaktioner.

4.6 Graviditet og amning

Graviditet:

Alendronat må ikke bruges under graviditet. Der findes ingen data fra anvendelse af

alendronat hos gravide kvinder. Dyreforsøg indikerer ingen direkte skadelige effekter på

gravide, embryon/fosterudviklingen eller den postnatale udvikling. Alendronat givet til

rotter under graviditeten forårsagede dystokia i relation til hypocalcæmi (se pkt. 5.3).

Amning:

Det vides ikke, om alendronat udskilles i modermælk. Alendronat bør ikke anvendes i

ammeperioden.

4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøjer eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene

maskiner. Der er dog rapporteret om visse bivirkninger ved alendronat, som kan påvirke

31649_spc.doc

Side 5 af 12

nogle patienters evne til at køre bil eller betjene maskiner. Individuel respons på alendronat

kan variere (se pkt. 4.8).

4.8 Bivirkninger

I en 1-årig undersøgelse med postmenopausale kvinder med osteoporose svarede den

overordnede sikkerhedsprofil af alendronat 70 mg 1 gang ugentligt (n=519) til alendronat 10

mg/dag (n=370).

I to treårige studier med så godt som identisk design, udført på postmenopausale kvinder, var

den overordnede sikkerhedsprofil af alendronat 10 mg/dag og placebo den samme (alendronat

10 mg/dag: n=196; placebo: n=397).

Hændelser rapporteret af investigatorerne som mulige, sandsynlige eller afgjort lægemiddel-

relaterede er præsenteret i nedenstående tabel, hvis de forekom i ≥1 % i enten

behandlingsgrupperne i 1-års undersøgelsen eller hos >1% af patienterne behandlet med

alendronat 10 mg/dag og forekom hyppigere end hos placebo patienterne i 3-års

undersøgelsen:

1-årig Undersøgelse

3-årige Undersøgelser

Alendronat 70 mg, 1

gang ugentligt

(n=519)

Alendronat 10

mg daglig

(n=370)

Alendronat 10 mg

daglig

(n=196)

Placebo

(n=397)

Gastrointestinale

Abdominalsmerter

Dyspepsi

Mavesyre-reflux

Kvalme

Abdominal udspiling

Obstipation

Diarré

Dysphagi

Flatulens

Gastritis

Gastrisk ulcus

Esophagusulcus

Muskuloskeletale

Muskuloskeletale

(knogle, muskel eller

led) smerter

Muskelkramper

Neurologiske

Hovedpine

31649_spc.doc

Side 6 af 12

Tabel over bivirkninger

Følgende bivirkninger har også været rapporteret i kliniske undersøgelser og/eller ved

markedsføring af alendronat:

Hyppigheden af bivirkninger er rangeret som følger: Meget almindelig (≥ 1/10),

Almindelig (≥ 1/100 til <1/10), Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), Sjælden (≥

1/10.000 til < 1/1.000), Meget sjælden (< 1/10.000).

Immunsystemet

Sjælden

Overfølsomhedsreaktioner, inklusive urticaria og angioødem

Metabolisme og ernæring

Sjælden

Symptomatisk hypocalcæmi, til tider alvorlig, ofte i forbindelse

med prædisposition

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine, svimmelhed

Ikke almindelig

Dysgeusi

Øjne

Ikke almindelig

Øjenbetændelse, (uveitis, schleritis, episcleritis)

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo

Mave-tarmkanalen

Almindelig

Abdominalsmerter, dyspepsi, forstoppelse, diarré, flatulens,

oesophagal ulcus*, melena, dysfagi, udspilet mave*, sure

opstød.

Ikke almindelig

Kvalme, opkastning, gastritis, oesophagitis*, oesophagale

erosioner*, melena

Sjælden

Oesophagal striktur*, oropharyngeal ulceration*, øvre

gastrointestinal PUB’s (perforation, ulcers, bleeding

Hud og subkutane væv

Almindelig

Alopeci

, pruritus

Ikke almindelig

Udslæt, erythem

Sjælden

Udslæt som følge af fotosensitivitet, alvorlige hudreaktioner,

inklusive Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal

nekrolyse

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig

Musculoskeletale (knogler, muskel eller led)-smerter, som til

tider er alvorlige

†§

Almindelig

Hævelse af led

Sjælden

Osteonekrose i knoglen, atypiske subtrochantære og diafyseale

femurfrakturer (bisphosphonat klassebivirkning).

Meget sjælden

Osteonekrose af øregangen (klasse-bivirkning for

bisfosfonater).

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Asteni, perifert ødem

Ikke almindelig

Forbigående symptomer i et akutfase respons (myalgi, malaise

og sjældent feber), typisk i forbindelse med opstart af

behandlingen

31649_spc.doc

Side 7 af 12

se pkt. 4.4

hyppighed i kliniske forsøg var den samme i lægemiddel- og i placebogruppen.

se pkt. 4.2 og 4.4

denne bivirkning blev identificeret efter markedsføring. Hyppigheden 'sjælden' blev

estimeret på baggrund af relevante kliniske forsøg

identificeret efter markedsføring.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9 Overdosering

Hypocalcæmi, hypophosphatæmia og øvre gastrointestinale bivirkninger så som

mavebesværligheder, halsbrand, oesophagitis, gastritis eller mavesår kan være en følge af oral

overdosering.

Der er ingen specifik information tilgængelig om behandling af overdosering med alendronat.

Der bør indtages mælk eller antacida med henblik på at binde alendronat. På grund af risiko

for oesophageal irritation, bør opkastning ikke induceres, og patienten skal forblive oprejst.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 05 BA 04. Lægemidler til muskler, led og knogler, midler mod

knoglesygdomme, bisphosphonater.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Alendronat er et aminobisphosphonat, som i dyreundersøgelser aflejres under osteoclaster i

områder med knogleresorption. Det hæmmer knogle resorptionen uden direkte effekt på

knogleopbygningen. Idet både knogleresorption og knogleopbygning er koblede, nedsættes

opbygningen af knoglerne også, men i mindre grad end resorptionen, resulterende i en

progressiv øgning af knoglemassen med normal knoglestruktur. Alendronat indlejres i knogle

matriks, hvor det er farmakologisk inaktivt.

Hos rotter var den laveste dosis alendronat, som influerede på knogleminerealiseringen

(førende til osteomalaci), 6000 gange større end den antiresorptive dosis. Disse data indikerer,

at alendronat administreret i terapeutiske doser højst sandsynligt ikke inducerer osteomalaci.

31649_spc.doc

Side 8 af 12

Osteoporose hos postmenopausale kvinder

Behandling med alendronat hos postmenopausale kvinder medfører biokemiske forandringer,

som indicerer dosis-afhængig inhibering af knogleresorptionen.

I undersøgelser på op til 5 års varighed reducerede alendronat 10 mg/dag i løbet af 3-6

måneder de biokemiske markører for knogleresorption med ca. 50-70 % til et niveau svarende

til det, der ses hos raske premenopausale kvinder. Markører for knogledannelsen reduceredes

ligeledes med 25-50 % efter 6 til 12 måneder. Det nye plateau for knogleresorption og

knogledannelse blev opretholdt i resten af behandlingsperioden med alendronat.

Effekt på knoglemineraliseringstæthed

I kliniske undersøgelser medførte alendronat 10 mg en gang daglig i 3 år en forøgelse af

knoglemineraliseringstætheden (BMD) hos postmenopausale kvinder med osteoporose. Efter

tre års behandling med alendronat 10 mg/dag var der en stigning (vs. placebo) i BMD på ca.

8,8 % i columna lumbalis, 5,9 % i collum femoris, 7,8 % i trochanter, 2,2 % i underarmen og

2,5 % i hele kroppen. I den 2-årige forlængelse af disse undersøgelser resulterede behandling

med alendronat 10 mg/dag i fortsat stigning i BMD i columna spinalis og trochanter (absolut

yderligere stigning mellem 3 og 5 år: Columna spinalis 0,94 %, trochanter 0,88 %). BMD i

collum femoris, i underarmen og i hele kroppen blev opretholdt.

Virkningen af alendronat var ens uafhængig af alder, race, initial knogleomsætningshastighed,

nyrefunktion og anvendelse sammen med et vidtspændende sortiment af andre lægemidler.

Efter seponering af alendronat efter 1-2 års behandling blev der hverken observeret yderligere

stigning i knoglemasse eller accelereret knogletab. Disse data indikerer, at daglig behandling

med alendronat skal fortsættes, for at kunne producere progressiv forøgelse af knoglemassen.

Effekt på frakturincidens

Alendronat medfører samme reduktion af incidensen af både vertebrale og non-vertebrale

frakturer hos patienter, der ikke har haft fraktur og hos patienter med tidligere vertebral

fraktur.

Analyse af poolede 3 års data fra de to største behandlingsstudier, hvor varierende doser af

alendronat blev givet til postmenopausale kvinder, viste følgende resultater: 48 % reduktion

af antallet af patienter, der udviklede en eller flere vertebrale frakturer (alendronat 3,2 % vs

placebo 6,2 %). Hos patienter, som udviklede vertebral fraktur var højdetabet mindre hos

dem, der blev behandlet med alendronat (5,9 mm vs. 23,3 mm). Poolede data fra 5 studier af

2-3 års varighed viste en 29 % reduktion i antallet af non-vertebrale frakturer (alendronat

9,0 % vs. placebo 12,6 %).

Tre års behandling med alendronat (5 mg/dag i de første 2 år, 10 mg/dag det 3. år) hos

postmenopausale kvinder med osteoporose (som har haft mindst én vertebral kompres-

sionsfraktur) medførte i klinisk undersøgelse en reduktion af følgende fraktur incidenser:

Forholdet af patienter, som oplevede mindst en ny vertebral fraktur (alendronat 8,0 % vs.

placebo 15,0 %, en reduktion på 47 %); mindst to nye vertebrale frakturer (0,5 % vs. 4,9 %,

en reduktion på 90 %); enhver klinisk (dvs. smertefuld) fraktur (13,7 % vs. 18,3 %, en

reduktion på 28 %); hofte fraktur (1,1 % vs. 2,2 %, en reduktion på 51 %); og håndled

(underarm) fraktur (2,2 % vs. 4,1 %, en reduktion på 48 %).

31649_spc.doc

Side 9 af 12

Knoglehistologi

Knoglehistologi hos 270 postmenopausale patienter med osteoporose, behandlet med

alendronat i en dosering fra 1-20 mg/dag i 1-3 år, viste normal mineralisering og struktur samt

forventet fald i knogleomsætning i forhold til placebo.

Pædiatrisk population

Alendronat er blevet undersøgt hos et mindre antal patienter under 18 år med osteogenesis

imperfecta. Resultaterne er utilstrækkelige til at understøtte anvendelse af alendronat til

pædiatriske patienter med osteogenesis imperfecta.

5.2.

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Peroral biotilgængelighed for alendronat hos kvinder er 0,7 % for doser fra 5-40 mg, når det

indgives fastende og to timer før et standardiseret morgenmåltid. Peroral biotilgængelighed

hos mænd (0,6 %) var omtrent den samme som hos kvinder. Biotilgængeligheden reduceres

med ca. 40 %, når alendronat blev indgivet ½ - 1 time før et standardiseret morgenmåltid.

Biotilgængeligheden var negligiabel, hvad enten alendronat var indtaget sammen med eller op

til to timer efter et standardiseret morgenmåltid. Kaffe og appelsinjuice reducerer

biotilgængeligheden med ca. 60 % (se pkt. 4.2).

Hos raske forsøgspersoner ændrede peroral prednison (20 mg 3 gange daglig i 5 dage) ikke

alendronats perorale biotilgængelighed i signifikant grad (gennemsnitlig stigning fra 20-

44 %).

Fordeling

Proteinbindingen er ca. 78 %. Prækliniske undersøgelser viser, at alendronat distribueres til

blødt væv og derefter hurtigt redistribueres til knoglerne, hvor det bindes eller udskilles i

urinen. Steady state fordelingsvolumen i kroppens bløddele er mindst 28 liter (22-35 liter).

Plasmakoncentrationerne af det aktive stof efter indgift af en peroral terapeutisk dosis er

under detektionsgrænsen (< 5 ng/ml).

Biotransformation

Alendronat har ingen kendte metabolitter.

Elimination

Omkring 50 % af

C mærket alendronat udskilles via urinen indenfor 72 timer. Meget lidt

eller ingen radioaktivitet genfindes i fæces. Resten deponeres i knoglevæv, hvor det er

inaktivt. Renal clearance er 71 ml/minut efter en enkeltdosis på 10 mg IV. Indenfor 6 timer

falder plasmakoncentrationen med mere en 95 % efter IV administration. Derefter sker en

langsom frigivelse af alendronat fra skelettet. Den estimerede halveringstid er således >10 år.

Risikopopulationer

Prækliniske undersøgelser viser, at det aktive stof, som ikke deponeres i knoglen, er hurtigt

udskilt i urinen. Efter kronisk dosering med kumulative IV doser op til 35 mg/kg hos dyr er

der ikke påvist mætning af knogleoptagelsen. Hos dyr er eliminationen af alendronat via

nyrerne reduceret ved nedsat nyrefunktion. Der foreligger ingen tilsvarende information hos

mennesker, men en større akkumulation af alendronat i knogler må forventes hos mennesker

med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2).

31649_spc.doc

Side 10 af 12

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data indikerer ingen speciel fare for mennesker baseret på konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitetstests ved gentagne doseringer, genotoksicitet

og karcinogenicitet. Studier på rotter har vist, at behandlingen med alendronat under

graviditet forbindes med dystokia i mødrene relateret til hypocalcæmi under fødslen.

Studier viste en øget forekomst af ufuldstændig føtal knogledannelse når rotterne fik høje

doser. Relevansen for mennesker er ikke kendt.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lav-substitueret hydroxypropylcellulose

Hydroxypropylcellulose

Kolloidal siliciumdioxid

Natriumstearylfumarat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVdC/Aluminium blisterpakning indeholdende 14, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98, 112, 140

tabletter, 28 tabletter i kalenderpakning, 50 x 1 (individuelle blistre).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83a

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

31649

31649_spc.doc

Side 11 af 12

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

7. juni 2002

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. august 2017

31649_spc.doc

Side 12 af 12

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

17-7-2018

Teva Pharmaceuticals USA Issues Voluntary Nationwide Recall of Valsartan and Valsartan Hydrochlorothiazide Tablets

Teva Pharmaceuticals USA Issues Voluntary Nationwide Recall of Valsartan and Valsartan Hydrochlorothiazide Tablets

Teva Pharmaceuticals USA today confirmed a voluntary recall to the consumer / user level of 29 lots of single and 51 lots of combination valsartan medicines distributed under the Actavis label in the U.S. due to the detection of trace amounts of an unexpected impurity found in an active pharmaceutical ingredient (API) manufactured by Zhejiang Huahai Pharmaceutical. The impurity detected in the API is N- nitrosodimethylamine (NDMA), which is a substance that occurs naturally in certain foods, drinking wat...

FDA - U.S. Food and Drug Administration

16-7-2018

Major Pharmaceuticals Issues Voluntary Nationwide Recall of Valsartan Due to The Potential Presence of a Probable Carcinogen (NDMA)

Major Pharmaceuticals Issues Voluntary Nationwide Recall of Valsartan Due to The Potential Presence of a Probable Carcinogen (NDMA)

As a precautionary measure, the distribution firm, Major Pharmaceuticals, is issuing a nationwide voluntary recall of all lots within expiry of Valsartan which were supplied by Teva Pharmaceuticals and labeled as Major Pharmaceuticals.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

1-8-2018

Temozolomide Teva (Teva B.V.)

Temozolomide Teva (Teva B.V.)

Temozolomide Teva (Active substance: temozolomide) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)5214 of Wed, 01 Aug 2018

Europe -DG Health and Food Safety

30-7-2018

Rasagiline ratiopharm (Teva B.V.)

Rasagiline ratiopharm (Teva B.V.)

Rasagiline ratiopharm (Active substance: rasagiline) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)5108 of Mon, 30 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

18-5-2018

Ovaleap (Teva B.V.)

Ovaleap (Teva B.V.)

Ovaleap (Active substance: Follitropin alfa) - Centralised - Renewal - Commission Decision (2018)3154 of Fri, 18 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2608/R/23

Europe -DG Health and Food Safety

15-5-2018

Imatinib Teva B.V. (Teva B.V.)

Imatinib Teva B.V. (Teva B.V.)

Imatinib Teva B.V. (Active substance: imatinib) - Centralised - Withdrawal - Commission Decision (2018)3008 of Tue, 15 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety

15-5-2018

Effentora (Teva B.V.)

Effentora (Teva B.V.)

Effentora (Active substance: fentanyl citrate) - PSUSA - Modification - Commission Decision (2018)3013 of Tue, 15 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/1369/201704

Europe -DG Health and Food Safety

3-5-2018

Pramipexole Teva (Teva B.V.)

Pramipexole Teva (Teva B.V.)

Pramipexole Teva (Active substance: pramipexole) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)2775 of Thu, 03 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety

3-5-2018

Trisenox (Teva B.V.)

Trisenox (Teva B.V.)

Trisenox (Active substance: Arsenic trioxide) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)2778 of Thu, 03 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety