Actamone

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Actamone 4 mg tyggetabletter
  • Dosering:
  • 4 mg
  • Lægemiddelform:
  • tyggetabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Actamone 4 mg tyggetabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 44474
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

15. december 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Actamone, tyggetabletter 4 mg

0.

D.SP.NR.

26423

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Actamone

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tyggetablet indeholder montelukastnatrium svarende til 4 mg montelukast.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tyggetablet indeholder 3,6 mg lactosemonohydrat og 1,2 mg aspartam.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tyggetabletter

Lyserøde, melerede, ovale og bikonvekse tabletter, størrelse

7,8 mm×11 mm,

med M4

indgraveret på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Actamone er indiceret til behandling af astma som tillægsbehandling hos 2-5-årige

patienter med mild til moderat persisterende astma, som ikke kontrolleres tilstrækkeligt

med inhalationskortikosteroider, og hos hvem akutbehandling med hurtigtvirkende β-

agonister ikke giver tilstrækkelig klinisk kontrol af astmaen.

Actamone kan også være alternativ behandling til lavdosis inhalationskortikosteroider hos

2-5-årige patienter med mild persisterende astma, der ikke i umiddelbar anamnese har

alvorlige astmaanfald, som har krævet brug af orale kortikosteroider, og som har vist, at de

ikke er i stand til at anvende inhalationskortikosteroider (se pkt. 4.2).

44474_spc.doc

Side 1 af 12

Actamone er også indiceret som profylakse mod astma fra 2-års alderen og op efter, hvor

den primære komponent er anstrengelsesudløst bronkokonstriktion.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Indgivelsesmåde

Oral anvendelse. Tabletten skal tygges.

Dette lægemiddel indgives til børn under overvågning af voksne. Dosis for pædiatriske

patienter i 2-5-års alderen er en 4 mg tyggetablet daglig, der tages om aftenen. Hvis

Actamone tages sammen med mad, skal tabletten tages 1 time før eller 2 timer efter et

måltid. Dosisjustering for denne aldersgruppe er ikke nødvendig. Actamone 4 mg

tyggetabletten anbefales ikke hos patienter under 2 år.

Til børn, der har svært ved at indtage en tyggetablet, kan der fås en granulatformulering.

Generelle anbefalinger

Den terapeutiske virkning af Actamone på parametrene for astmakontrol indtræffer inden

for en dag. Patienter bør anbefales fortsat at tage Actamone, selv om deres astma er under

kontrol og i perioder, hvor symptomerne forværres.

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nyreinsufficiens eller mild til moderat

leverinsufficiens. Der findes ingen data for patienter med alvorlig leverinsufficiens. Dosis

er ens for begge køn.

Actamone som alternativ behandling til lavdosis inhalationskortikosteroider ved mild,

persisterende astma

Montelukast anbefales ikke som monoterapi hos patienter med moderat, persisterende

astma. Actamone som alternativ behandling til lavdosis inhalationskortikosteroider hos

børn i alderen 2 til 5 år med mild, persisterende astma bør udelukkende overvejes hos

patienter, der ikke i umiddelbar anamnese har alvorlige astmaanfald, som har krævet brug

af orale kortikosteroider og som har vist, at de ikke er i stand til at anvende inhalations-

kortikosteroider (se pkt. 4.1). Mild persisterende astma defineres som astmasymptomer

mere end en gang om ugen, men sjældnere end en gang om dagen, natlige symptomer mere

end en gang om måneden, men sjældnere end en gang om ugen, normal lungefunktion

mellem anfald. Hvis der ikke ved opfølgning er opnået tilfredsstillende kontrol med

astmaen (normalt inden for en måned), bør behovet for en supplerende eller anderledes

antiinflammatorisk behandling på basis af sædvanlig astmabehandling igen vurderes.

Patienter bør regelmæssigt undersøges for at tjekke, om astmaen er under kontrol.

Actamone som astmaprofylakse hos 2-årige patienter, hvor den primære komponent er

anstrengelsesudløst bronkokonstriktion

Hos patienter på 2 -5-år kan anstrengelsesudløst bronkokonstriktion være det primære

symptom på persisterende astma, som kræver behandling med inhalationskortikosteroider.

Patienter bør evalueres efter 2-4 ugers behandling med montelukast. Hvis der ikke opnås

tilfredsstillende respons, bør supplerende eller anden behandling overvejes.

Behandling med Actamone i forhold til anden astmabehandling

Når Actamone anvendes som supplerende behandling til inhalationskortikosteroider, bør

Actamone ikke pludselig erstatte inhalationskortikosteroider (se pkt. 4.4).

44474_spc.doc

Side 2 af 12

Montelukast i andre styrker og lægemiddelformer kan fås til andre aldersgrupper.

10 mg filmovertrukne tabletter fås til voksne på 15 år og derover.

5 mg tyggetabletter fås til pædiatriske patienter i alderen 6 til 14 år.

4 mg granulat fås til pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til 5 år.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diagnosen persisterende astma hos helt små børn (6 måneder - 2 år) skal stilles af en

børnelæge eller lungespecialist.

Patienter bør advares om aldrig at anvende oral montelukast som behandling af akutte

astmaanfald og at sørge for at have sædvanlig akutmedicin ved hånden i sådanne tilfælde.

Hvis patienten får et akut anfald, bør en hurtigtvirkende inhalations-β-agonist anvendes.

Patienter bør hurtigst muligt søge læge, hvis de har brug for mere hurtigtvirkende

inhalations-β-agonist-lægemiddel end normalt.

Montelukast bør ikke brat substituere inhalations- eller orale kortikosteroider.

Der er ingen data, der viser, at orale kortikosteroider kan reduceres ved samtidig

administration af montelukast.

I sjældne tilfælde kan patienter, der behandles med antiastmatika, herunder montelukast,

udvikle systemisk eosinofili i visse tilfælde med kliniske symptomer på vaskulitis i

overensstemmelse med Churg-Strauss-syndrom, en lidelse som ofte behandles med

systemiske kortikosteroider. Disse tilfælde har sommetider været relateret til nedsat dosis

eller seponering af oral kortikosteroidbehandling. Selvom en årsagssammenhæng med

leukotrienreceptor-antagonisme ikke er klarlagt, skal læger være opmærksomme på, om

eosinofili, vaskulitisk udslæt, forværring af pulmonære symptomer, hjertekomplikationer

og/eller neuropati opstår hos patienterne. Patienter, som udvikler disse symptomer, bør

genvurderes og deres behandlingsregime gennemgås.

Actamone indeholder aspartam, en phenylalaninkilde. Kan være skadelig for personer med

phenylketonuri.

Actamone indeholder lactose. Lægemidlet bør ikke anvendes til patienter med sjælden

arvelig galactoseintolerans, lapp-lactasemangel eller glucose-galactose-malabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC) for montelukast faldt næsten 40 % hos

patienter, der samtidig fik phenobarbital. Eftersom montelukast metaboliseres af CYP 3A4,

2C8 og 2C9, bør der udvises forsigtighed, specielt hos børn, når montelukast indgives

samtidig med CYP 3A4-, 2C8 og 2C9-inducere som phenytoin, phenobarbital og

rifampicin.

Montelukast kan indgives samtidig med andre behandlingstyper, der almindeligvis

anvendes som profylakse og kronisk behandling af astma. I lægemiddelinteraktions-

undersøgelser havde den anbefalede kliniske dosis af montelukast ingen klinisk signifikant

indvirkning på de farmakokinetiske egenskaber for følgende lægemidler: teofyllin,

44474_spc.doc

Side 3 af 12

prednison, prednisolon, orale antikonceptiva (etinylestradiol/noretindron 35/1), terfenadin,

digoxin og warfarin.

In vitro-undersøgelser har vist, at montelukast er en potent CYP 2C8-hæmmer. Dog viser

data fra en klinisk lægemiddelinteraktionsundersøgelse med montelukast og rosiglitazon (et

testsubstrat, som er repræsentativt for lægemidler, der primært metaboliseres af CYP 2C8),

at montelukast ikke hæmmer CYP 2C8 in vivo. Montelukast forventes derfor ikke

væsentligt at ændre metaboliseringen af lægemidler, der metaboliseres af dette enzym

(f.eks. paclitaxel, rosiglitazon og repaglinid).

In vitro-forsøg har vist, at montelukast er et substrat for CYP 2C8 og i mindre væsentligt

omfang for 2C9 og 3A4. I kliniske lægemiddel-lægemiddelinteraktionsforsøg med

montelukast og gemfibrozil (en hæmmer af både CYP 2C8 og 2C9) øgede gemfibrozil den

systemiske eksponering for montelukast 4,4 gange. Der kræves ingen rutinemæssig

dosisjustering af montelukast ved samtidig administration af gemfibrozil eller andre

potente CYP 28C-hæmmere, men lægen bør være opmærksom på muligheden for en

stigning i bivirkninger.

Baseret på in vitro-data forventes klinisk betydende lægemiddelinteraktioner med mindre

potente CYP 2C8-hæmmere (f.eks. trimethoprim) ikke. Samtidig administration af

montelukast og itraconazol, en stærk CYP 3A4-hæmmer, gav ingen signifikant stigning i

systemisk eksponering for montelukast.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Dyreforsøg har ikke vist tegn på skadelige virkninger på graviditet eller embryonal/føtal

udvikling.

Begrænsede data fra tilgængelige databaser om graviditet viser ingen årsagssammenhæng

mellem montelukast og misdannelser (f.eks. defekte lemmer), som globalt er rapporteret i

sjældne tilfælde efter markedsføringen.

Actamone må kun anvendes under graviditet, hvis det er absolut nødvendigt.

Amning

Undersøgelser med rotter har vist, at montelukast udskilles i mælk (se pkt. 5.3). Det vides

ikke, om montelukast udskilles i human modermælk.

Actamone må kun anvendes hos ammende mødre, hvis det er absolut nødvendigt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Montelukast forventes ikke at påvirke patienternes evne til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner, men i meget sjældne tilfælde har patienter rapporteret om sløvhed eller

svimmelhed.

4.8

Bivirkninger

Montelukast er blevet undersøgt i følgende kliniske undersøgelser hos patienter med

persisterende astma:

10 mg filmovertrukne tabletter hos ca. 4000 voksne patienter på 15 år eller derover

44474_spc.doc

Side 4 af 12

5 mg tyggetabletter hos ca. 1750 pædiatriske patienter i alderen 6 - 14 år og

4 mg tyggetabletter hos 851 pædiatriske patienter i alderen 2 -5 år.

4 mg granulat hos 175 pædiatriske i alderen 6 måneder - 2 år.

Montelukast er blevet undersøgt i følgende kliniske undersøgelse hos patienter med

intermitterende astma:

4 mg granulat og tyggetabletter hos 1038 pædiatriske patienter i alderen 6 måneder - 5

år.

Følgende lægemiddelrelaterede bivirkninger blev rapporteret i kliniske undersøgelser som

almindelige (≥1/100 til <1/10) hos patienter behandlet med montelukast og med større

forekomst end hos patienter behandlet med placebo:

Systemorganklasse

Voksne

patienter, 15 år

og derover (to

12-ugers

undersøgelser;

n=795)

Pædiatriske

patienter, 6 -14

år (en 8-ugers

undersøgelse;

n=201) (to 56-

ugers

undersøgelser;

n=615)

Pædiatriske

patienter, 2 -5

år (en 12-

ugers

undersøgelse;

n=461) (en 48-

ugers

undersøgelse;

n=278)

Pædiatriske

patienter, 6

måneder op til

2 år (en 6-

ugers

undersøgelse;

n=175)

Nervesystemet

Hovedpine

Hovedpine

Hyperkinesi

Luftveje, thorax og

mediastinum

Astma

Mave-tarm-kanalen

Mavesmerter

Mavesmerter

Diare

Hud og subkutane

væv

Eksematøs

dermatitis,

udslæt

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Tørst

Sikkerhedsprofilen blev ikke ændret af langtidsbehandling i kliniske forsøg med et

begrænset antal patienter i op til 2 år for voksne og op til 12 måneder for pædiatriske

patienter i aldersgruppen 6 -14 år.

Kumulativt blev 502 pædiatriske patienter i aldersgruppen 2 - 5 år behandlet med

montelukast i mindst 3 måneder, 338 i 6 måneder eller længere og 534 i 12 måneder eller

længere. Sikkerhedsprofilen blev heller ikke ændret ved langtidsbehandling af disse

patienter.

Sikkerhedsprofilen hos pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til 2 år ændrede sig ikke

med behandlinger op til 3 måneder.

Erfaring efter markedsføring

Bivirkninger indberettet i forbindelse med brug efter markedsføringen er opstillet efter

systemorganklasse og specifik bivirkningsbetegnelse i nedenstående tabel.

Frekvenskategorierne er estimeret ud fra relevante kliniske forsøg.

44474_spc.doc

Side 5 af 12

Systemorganklasse

Bivirkningsbetegnelse

Frekvenskategori *

Infektioner og parasitære

sygdomme

Øvre luftvejsinfektion †

Meget almindelig

Blod og lymfesystem

Øget tendens til blødning

Sjælden

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner,

herunder anafylaksi

Ikke almindelig

Hepatisk eosinofilinfiltration

Meget sjælden

Psykiske forstyrrelser

Unormale drømme, herunder

mareridt, søvnløshed,

søvngængeri, angst, uro, herunder

aggressiv adfærd eller

fjendtlighed, depression,

psykomotorisk hyperaktivitet

(herunder irritabilitet, rastløshed

og tremor**)

Ikke almindelig

Opmærksomhedsforstyrrelser,

nedsat hukommelse

Sjælden

Hallucinationer, desorientering,

selvmordstanker og -adfærd

(suicidalitet).

Meget sjælden

Nervesystemet

Svimmelhed, sløvhed,

paræstesi/hypoæstesi,

krampeanfald

Ikke almindelig

Hjerte

Palpitationer

Sjælden

Luftveje, thorax og mediastinum

Epistaxis

Ikke almindelig

Churg-Strauss Syndrom (CSS) (se

pkt. 4.4)

Meget sjælden

Mave-tarm-kanalen

Diare ‡, kvalme ‡, opkastning ‡

Almindelig

Tør mund, dyspepsi

Ikke almindelig

Lever- og galdeveje

Forhøjede

serumtransaminaseværdier

(ALAT, ASAT)

Almindelig

Hepatitis (herunder kolestatisk,

hepatocellulær og mixed-pattern-

leverskade)

Meget sjælden

Hud og subkutane væv

Udslæt‡

Almindelig

Blodudtrædninger, urticaria,

pruritus

Ikke almindelig

Angioødem

Sjælden

Erythema nodosum, erythema

multiforme

Meget sjælden

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Artralgi, myalgi herunder

muskelkramper

Ikke almindelig

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Pyreksi ‡

Almindelig

Asteni/træthed, utilpashed, ødem

Ikke almindelig

* Frekvenskategori: Defineret for hver bivirkningsbetegnelse ved den incidens, der er indberettet i den

kliniske forsøgsdatabase: Meget almindelig (≥1/10), Almindelig (≥1/100 til <1/10), Ikke almindelig (≥1/1000

til <1/100), Sjælden (≥1/10,000 til <1/1000), Meget sjælden (<1/10,000).

** Frekvenskategori: Sjælden.

† Denne bivirkning, der blev indberettet som Meget almindelig hos de patienter, der fik montelukast, blev

også indberettet som Meget almindelig hos de patienter, der fik placebo i kliniske forsøg.

44474_spc.doc

Side 6 af 12

‡ Denne bivirkning, der blev indberettet som Almindelig hos de patienter, der fik montelukast, blev også

indberettet som Almindelig hos de patienter, der fik placebo i kliniske forsøg.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen specifikke oplysninger om behandling af overdosering med montelukast.

I undersøgelser af kronisk astma blev montelukast indgivet i doser op til 200 mg/dag hos

voksne patienter i 22 uger og i kortvarige undersøgelser i doser op til 900 mg/dag hos

patienter i ca. en uge uden klinisk signifikante bivirkninger.

Der er rapporteret tilfælde af akut overdosering efter markedsføring og i kliniske

undersøgelser med montelukast. Tilfældene omfatter voksne og børn med dosis helt op til

1000 mg (ca. 61 mg/kg i et barn på 42 måneder). De kliniske resultater og

laboratorieresultaterne var i overensstemmelse med sikkerhedsprofilen for voksne og

pædiatriske patienter. Flertallet af rapporterne om overdosering viste ingen bivirkninger.

De mest almindelige bivirkninger var i overensstemmelse med sikkerhedsprofilen for

montelukast og omfattede mavesmerter, somnolens, tørst, hovedpine, emesis og

psykomotorisk hyperaktivitet.

Det vides ikke, om montelukast kan dialyseres ved peritoneal dialyse eller hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: R 03 DC 03. Leukotrienreceptor-antagonister.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Cysteinylleukotriener (LTC

, LTD

, LTE

) er potente, inflammatoriske eicosanoider, der

frigøres fra forskellige celler, herunder mastceller og eosinofiler. Disse vigtige pro-

astmatiske mediatorer binder til cysteinylleukotrien-receptorer (CysLT), der findes i

menneskets luftveje og forårsager en række påvirkninger i luftvejene herunder

bronkokonstriktion, mucussekretion, vaskulær permeabilitet og eosinofildannelse.

Montelukast er et oralt aktivt lægemiddelstof, der binder med høj affinitet og selektivitet til

CysLT

-receptoren. I kliniske undersøgelser hæmmer montelukast bronkokonstriktion på

grund af inhaleret LTD

ved doser helt ned til 5 mg. Bronkodilation sås inden for to timer

efter oral indgift. Den bronkodilaterende virkning af en

-agonist var additiv til den

44474_spc.doc

Side 7 af 12

fremkaldt af montelukast. Behandling med montelukast hæmmede både den tidlige og den

sene bronkokonstriktionsfase ved antigen belastning. Sammenlignet med placebo nedsatte

montelukast eosinofiler i det perifere blod hos voksne og pædiatriske patienter. I en separat

undersøgelse nedsatte behandling med montelukast signifikant eosinofiler i luftvejene

(målt i sputum). Hos voksne og pædiatriske patienter i alderen 2-14 år sænkede

montelukast sammenlignet med placebo eosinofiler i det perifere blod og forbedrede den

kliniske astmakontrol.

I undersøgelser hos voksne viste montelukast 10 mg en gang daglig sammenlignet med

placebo signifikant forbedring i morgen FEV

(10,4 % mod 2,7 % ændring i forhold til

baseline) og morgenekspiratorisk peak flow-hastighed (PEFR) (24,5 l/min mod 3,3 l/min

ændring i forhold til baseline) og gav et signifikant fald i total anvendelse af

-agonist (-

26,1 % mod -4,6 % ændring i forhold til baseline). Forbedring i patientrapporterede tal for

dag- og natsymptomer på astma var signifikant bedre end med placebo.

Undersøgelser hos voksne viste montelukasts evne til at supplere den kliniske virkning af

inhalationskortikosteroider (procentvis ændring i forhold til baseline for henholdsvis

inhalationsbeclomethason og montelukast og beclomethason for FEV

: 5,43 % mod

1,04 %;

-agonist-anvendelse: -8,70 % mod 2,64 %). Sammenlignet med inhalations-

beclomethason (200

g 2 gange daglig med spacer) gav montelukast hurtigere initial

respons, selv om beclomethason i 12-ugers undersøgelsen gav større gennemsnitlig

behandlingsvirkning (procentvis ændring i forhold til baseline for henholdsvis montelukast

og beclomethason for FEV

: 7,49 % mod 13,3 %;

-agonist-anvendelse: -28,28 % mod

-43,89 %). Sammenlignet med beclomethason opnåede en høj procentdel af patienterne

behandlet med montelukast dog samme kliniske respons (det vil sige 50 % af patienterne

behandlet med beclomethason opnåede en forbedring i FEV

på ca. 11 % eller derover over

baseline, mens ca. 42 % af patienterne behandlet med montelukast opnåede samme

respons).

I en placebo-kontrolleret 12-ugers undersøgelse af pædiatriske patienter i alderen 2-5 år

forbedrede montelukast 4 mg en gang daglig parametrene for astmakontrol sammenlignet

med placebo uanset hvilken samtidig kontrolbehandling (inhalations-/autohalerkortiko-

steroider eller inhalations-/autohalercromoglycat), der blev givet. 60 % af patienterne fik

ingen anden kontrolbehandling. Montelukast forbedrede signifikant dagsymptomer

(herunder hoste, hivende vejrtrækning, åndedrætsbesvær og indskrænket aktivitet) og

natsymptomer i forhold til placebo. Montelukast nedsatte ligeledes p.n.-anvendelsen af

agonist og akut kortikosteroidbehandling til forværret astma i forhold til placebo. Patienter,

der fik montelukast, havde flere dage uden astma end de patienter, der fik placebo. Der

opnåedes behandlingseffekt efter første dosis.

I en placebo-kontrolleret 12-måneders undersøgelse med pædiatriske patienter i alderen 2-

5 år med mild astma og periodiske eksabationer nedsatte montelukast 4 mg en gang daglig

den årlige forekomst af periodiske astmaeksacerbationer signifikant (p

0,001)

sammenlignet med placebo (henholdsvis 1,60 periodiske eksacerbationer mod 2,34

periodiske eksacerbationer), [periodiske eksacerbationer defineret som

3 på hinanden

følgende dage med symptomer i dagtimerne, hvor det var nødvendigt at anvende β-agonist,

eller kortikosteroider (oralt eller inhaleret) eller at indlægge patienten på grund af astma].

Den procentvise nedsættelse af den årlige forekomst af periodiske eksacerbationer var

31,9 % med 95 % CI på 16,9, 44,1.

44474_spc.doc

Side 8 af 12

I en 8-ugers undersøgelse med børn i alderen 6-14 år forbedrede montelukast 5 mg en gang

daglig respirationsfunktionen signifikant sammenlignet med placebo (FEV

8,71 % mod

4,16 % ændring i forhold til baseline; morgen PEFR 27,9 l/min mod 17,8 l/min ændring i

forhold til baseline) og nedsatte p.n. anvendelse af

-agonist (-11,7 % mod +8,2 %

ændring i forhold til baseline).

I en 12-måneders undersøgelse, hvor effektiviteten af montelukast ved astmakontrol hos

pædiatriske patienter i alderen 6-14 med mild persisterende astma blev sammenlignet med

inhalationsfluticason, var montelukast ikke-inferiør i forhold til fluticason til øgning af

procentdelen af anfaldsfrie dage, der er det primære endpoint. I løbet af den 12 måneder

lange undersøgelse steg andelen af anfaldsfrie dage gennemsnitligt fra 61,6 til 84,0 i

montelukastgruppen og fra 60,9 til 86,7 i fluticasongruppen. Forskellen mellem grupperne

i gennemsnitlig stigning i LS i andelen af astmaanfaldsfrie dage var statistisk signifikant (-

2,8 med 95 % CI på -4,7, -0,9), men inden for den foruddefinerede grænse for klinisk ikke-

inferiør. Både montelukast og fluticason forbedrede også astmakontrollen målt på

sekundære variabler vurderet i løbet af behandlingsperioden på 12 måneder:

steg fra 1,83 L til 2,09 L i montelukastgruppen og fra 1,85 L til 2,14 L i

fluticasongruppen. Forskellen mellem grupperne i den gennemsnitlige stigning i LS for

var på -0,02 L med 95 % CI på - 0,06, 0,02. Den gennemsnitlige stigning fra baseline

i procentvis forventet FEV

var 0,6 % i gruppen behandlet med montelukast og 2,7 % i

gruppen behandlet med fluticason. Forskellen mellem grupperne i den gennemsnitlige

stigning i LS i forhold til baseline som procentvis forventet FEV

lå på -2,2 % med 95 %

CI på -3,6, -0,7.

Andelen af dage med anvendelse af β-agonist faldt fra 38,0 til 15,4 i montelukastgruppen

og fra 38,5 til 12,8 i fluticasongruppen. Der var en signifikant forskel mellem grupperne i

den gennemsnitlige stigning i LS i andelen af dage med anvendelse af β-agonist: 2,7 med

95 % CI på 0,9, 4,5.

Der var en signifikant andel af patienter med astmaanfald (defineret som en periode med

forværret astma, som krævede behandling med orale steroider, et akut besøg hos lægen, et

skadestuebesøg eller indlæggelse) lå på 32,2 i montelukastgruppen og 25,6 i

fluticasongruppen; odds ratio (95 % CI) var signifikant: svarende til 1,38 (1,04, 1,84).

Andelen af patienter, der i undersøgelsesperioden anvendte systemisk (fortrinsvis oral)

kortikosteroid, var 17,8 % i montelukastgruppen og 10,5 % i fluticasongruppen. Forskellen

mellem grupperne i den gennemsnitlige stigning i LS var signifikant: 7,3 % med 95 % CI

på 2,9; 11,7.

En 12-ugers undersøgelse hos voksne viste signifikant fald i anstrengelsesudløst

bronkokonstriktion (maksimalt fald i FEV

22,33 % for montelukast mod 32,40 % for

placebo; tid til restitution til inden for 5 % af baseline FEV

44,22 min mod 60,64 min).

Denne virkning var konsistent under hele undersøgelsesperioden på 12 uger. Faldet i

anstrengelsesudløst bronkokonstriktion blev også påvist i en korttidsundersøgelse hos børn

i alderen 6-14 år (maksimalt fald i FEV

18,27 % mod 26,11 %; tid til restitution til inden

for 5 % af baseline FEV

17,76 min mod 27,98 min). I begge undersøgelser blev effekten

påvist i slutningen af intervallet for daglig engangsdosis.

Hos aspirinfølsomme astmapatienter, der samtidig fik inhalationskortikosteroider og/eller

orale kortikosteroider, resulterede behandling med montelukast sammenlignet med placebo

i signifikant forbedring i astmakontrollen (FEV

8,55 mod -1,74 procentvis ændring fra

baseline og fald i total anvendelse af

-agonist -27,78 mod 2,09 procentvis ændring fra

baseline).

44474_spc.doc

Side 9 af 12

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Montelukast absorberes hurtigt ved oral indgift. For 10 mg filmovertrukne tabletter blev

den gennemsnitlige maksimale plasmakoncentration (C

) opnået tre timer (T

) efter

indgift hos fastende voksne. Den gennemsnitlige biotilgængelighed for oral indgift er

64 %. Den orale biotilgængelighed og C

bliver ikke påvirket af et normalt måltid.

Sikkerhed og effekt er blevet påvist i kliniske undersøgelser, hvor 10 mg filmovertrukne

tabletter blev indgivet uden hensyn til fødeindtag.

For 5 mg tyggetabletter opnås C

to timer efter indgift hos fastende voksne. Den

gennemsnitlige orale biotilgængelighed er på 73 % og nedsættes til 63 % af et normalt

måltid.

Ved indgift af 4 mg tyggetabletter hos fastende pædiatriske patienter i alderen 2 -5 år

opnås C

2 timer efter indgift. Gennemsnitlig C

er 66 % højere, mens gennemsnitlig

er lavere end hos voksne, der får 10 mg tabletter.

Distribution

Montelukast binder mere end 99 % til plasmaproteiner. For montelukast ligger steady-

state-fordelingsvolumen i gennemsnit på 8-11 liter. Undersøgelser af rotter med radioaktivt

mærket montelukast viser en minimal distribution på tværs af blodhjernebarrieren.

Koncentrationen af radioaktivt mærket materiale 24 timer efter indgift var minimal i alle

andre vævstyper.

Metabolisme

Montelukast metaboliseres i vid udstrækning. I undersøgelser med terapeutiske doser

kunne plasmakoncentrationen af montelukastmetabolitter ikke spores ved steady-state hos

voksne og børn.

In vitro-undersøgelser med humane levermikrosomer viser, at cytochrom P450 3A4, 2A6

og 2C9 er involveret i montelukasts metabolisme. På basis af yderligere resultater fra in

vitro-undersøgelser med humane levermikrosomer viser terapeutiske

plasmakoncentrationer af montelukast sig ikke at hæmme cytochrom P450 3A4, 2C9, 1A2,

2A6, 2C19 eller 2D6. Metabolitternes bidrag til montelukasts terapeutiske virkninger er

minimal.

Elimination

Montelukasts plasmaclearance ligger i gennemsnit på 45 ml/min hos raske voksne. Efter

oral indgift af radioaktivt mærket montelukast blev 86 % af det radioaktive middel

genfundet i 5.-dags fæces og <0,2 % blev genfundet i urinen. Sammenholdt med

vurderinger af montelukasts biotilgængelighed ved oral indgift tyder dette på, at

montelukast og dets metabolitter næsten udelukkende udskilles via galden.

Specielle patientpopulationer

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter og patienter med mild til moderat

leverinsufficiens. Der er ikke udført undersøgelser af patienter med nyreinsufficiens.

Eftersom montelukast og dets metabolitter elimineres via galden, forventes det ikke at

være nødvendigt at justere dosis hos patienter med nyreinsufficiens. Der findes ingen data

44474_spc.doc

Side 10 af 12

om montelukasts farmakokinetiske egenskaber hos patienter med svær leverinsufficiens

(Child-Pugh score > 9).

Ved høje doser montelukast (20 og 60 gange den anbefalede dosis for voksne) sås der et

fald i plasmakoncentrationen af teofyllin. Denne effekt sås ikke ved den anbefalede dosis

på 10 mg en gang daglig.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I dyreundersøgelser af toksicitet sås der mindre og forbigående biokemiske ændringer i

serum for ALT, glukose, fosfor og triglycerider. Øget spytdannelse, gastrointestinale

symptomer, løs afføring og forstyrret ionbalance er nogle af symptomerne på toksicitet hos

dyr. Symptomerne opstod ved doser, som svarede til 17 gange den systemiske eksponering

ved klinisk dosis. Hos aber opstod bivirkningerne ved doser fra 150 mg/kg/dag (> 232

gange den systemiske eksponering, der ses ved den kliniske dosis). I dyrestudier påvirkede

montelukast ikke fertiliteten eller den reproduktive funktion ved systemisk eksponering,

der overskred den kliniske systemiske eksponering mere end 24 gange. I undersøgelsen af

hunrotters fertilitet sås et mindre fald i ungernes kropsvægt ved 200 mg/kg/dag (> 69

gange den kliniske systemiske eksponering). I undersøgelser med kaniner sås en højere

forekomst af ufuldstændig ossifikation sammenlignet med kontroldyr ved systemisk

eksponering > 24 gange den kliniske systemiske eksponering, der ses ved klinisk dosis.

Der sås ingen misdannelser hos rotter. Det er påvist, at montelukast passerer placenta og

udskilles i dyrenes mælk.

Der opstod ingen dødsfald efter en enkelt oral indgift af montelukastnatrium ved doser på

op til 5000 mg/kg hos mus og rotter (15.000 mg/m

og 30,000 mg/m

hos henholdsvis mus

og rotter), som var den maksimale dosis, der blev undersøgt. Denne dosis svarer til 25.000

gange den anbefalede daglige dosis til voksne mennesker (hvor en voksen persons vægt

sættes til 50 kg).

Det er påvist, at montelukast ikke er fototoksisk hos mus i forbindelse med UVA, UVB

eller synligt lysspektrum ved doser på op til 500 mg/kg/dag (ca. > 200 gange den

systemiske eksponering).

Montelukast var ikke mutagent i hverken in vitro- eller in vivo-undersøgelser og heller ikke

tumorigent hos gnavere.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose

Hydroxypropylcellulose

Croscarmellosenatrium

Mannitol

Aspartam (E951)

Magnesiumstearat

Pigmentblanding PB-24880:

Lactosemonohydrat

Rød jernoxid (E172)

44474_spc.doc

Side 11 af 12

Silarom kirsebærsmag:

Naturidentiske farvestoffer

Farvestoffer

Naturfarver

Maltodextrin (kartoffel)

Gummi arabicum (akacie) (E414)

Triacetin (E1518)

Ethylmaltol

Maltol

α-tocopherol (E307)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

OPA-Al-PVC/Al blisterpakning

Pakningsstørrelser: 7, 10, 14, 28, 30, 56, 60, 98 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Eventuelt ubrugt præparat eller affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale

regler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavikurvegi 76-78

220 Hafnarfjordur

Island

Repræsentant

GxMed Nordic Ivs

Hovedgaden 55B, 2.

2970 Hørsholm

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

44474

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

10. juni 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

15. december 2017

44474_spc.doc

Side 12 af 12

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

18-9-2018

Peer review of the pesticide risk assessment of the active substance sodium hydrogen carbonate

Peer review of the pesticide risk assessment of the active substance sodium hydrogen carbonate

Published on: Fri, 14 Sep 2018 00:00:00 +0200 The conclusions of EFSA following the peer review of the initial risk assessments carried out by the competent authority of the rapporteur Member State Austria for the pesticide active substance sodium hydrogen carbonate are reported. The context of the peer review was that required by Regulation (EC) No 1107/2009 of the European Parliament and of the Council. The conclusions were reached on the basis of the evaluation of the representative use of sodium hyd...

Europe - EFSA - European Food Safety Authority Publications

7-9-2018

Camber Pharmaceuticals, Inc. Issues Voluntary Nationwide Recall of Montelukast Tablets USP, 10mg 30Ct. due to Product/Label Mix-Up

Camber Pharmaceuticals, Inc. Issues Voluntary Nationwide Recall of Montelukast Tablets USP, 10mg 30Ct. due to Product/Label Mix-Up

Camber Pharmaceuticals, Inc. is voluntarily recalling one single lot of Montelukast Sodium Tablets, USP 10mg, to the consumer level. This recall of one batch of Montelukast Sodium Tablets, USP 10mg, lot# MON17384 Exp. 12/31/2019, was prompted because a complaint of a sealed bottle labeled as Montelukast 10mg 30 ct found to contain 90 tablets of Losartan Potassium Tablets, USP 50mg

FDA - U.S. Food and Drug Administration

7-9-2018

SCA Pharmaceuticals LLC. Issues Voluntary Nationwide Recall of Furosemide 100 mg in 0.9% Sodium Chloride due to Presence of Precipitate

SCA Pharmaceuticals LLC. Issues Voluntary Nationwide Recall of Furosemide 100 mg in 0.9% Sodium Chloride due to Presence of Precipitate

, SCA Pharmaceuticals LLC (“SCA Pharma”) is voluntarily recalling 7 lots of the injectable product Furosemide 100 mg in 0.9% Sodium Chloride 100 mg bag to the consumer level. This product is being recalled for visible particulate matter believed to be furosemide precipitate.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

31-8-2018

FDA announces voluntary recall of Montelukast tablets by Camber Pharmaceuticals due to incorrect drug in bottles

FDA announces voluntary recall of Montelukast tablets by Camber Pharmaceuticals due to incorrect drug in bottles

FDA is warning the public about a voluntary recall of one lot of montelukast sodium tablets made by Camber Pharmaceuticals due to incorrect drug in bottles

FDA - U.S. Food and Drug Administration

29-8-2018

SGLT2(sodium-glucose cotransporter-2) Inhibitors for Diabetes: Drug Safety Communication - Regarding Rare Occurrences of a Serious Infection of the Genital Area

SGLT2(sodium-glucose cotransporter-2) Inhibitors for Diabetes: Drug Safety Communication - Regarding Rare Occurrences of a Serious Infection of the Genital Area

Requiring a new warning about this risk to be added to the prescribing information of all SGLT2 inhibitors and to the patient Medication Guide.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

31-7-2018

AuroMedics Pharma LLC Issues Voluntary Nationwide Recall of Piperacillin and Tazobactam for Injection 3.375 grams per vial, Due to Presence of Particulates Identified as Glass and Silicone Material

AuroMedics Pharma LLC Issues Voluntary Nationwide Recall of Piperacillin and Tazobactam for Injection 3.375 grams per vial, Due to Presence of Particulates Identified as Glass and Silicone Material

East Windsor, New Jersey, AuroMedics Pharma LLC is voluntarily recalling two lots of Piperacillin and Tazobactam for injection, USP 3.375 g (Piperacillin Sodium equivalent to 3 g of Piperacillin USP and Tazobactam Sodium equivalent to 0.375 g of Tazobactam USP. Each vial contains 7.05 mEq (162 mg) of Sodium) in a Single-Dose vial, to the hospital level. One vial from lot# PP0317012-A was found to contain particulate matter, identified as glass within the vial and another vial from lot# PP0317059-A was fo...

FDA - U.S. Food and Drug Administration

18-7-2018

Sodium glucose co-transporter 2 inhibitors

Sodium glucose co-transporter 2 inhibitors

Safety advisory - diabetic ketoacidosis and surgical procedures

Therapeutic Goods Administration - Australia

12-7-2018

Montelukast

Montelukast

Safety review

Therapeutic Goods Administration - Australia

25-5-2018

Orphan designation:  Treprostinil sodium,  for the: Treatment of chronic thromboembolic pulmonary hypertension

Orphan designation: Treprostinil sodium, for the: Treatment of chronic thromboembolic pulmonary hypertension

On 8 February 2013, orphan designation (EU/3/13/1103) was granted by the European Commission to SciPharm S.a.r.L, Luxembourg, for treprostinil sodium for the treatment of chronic thromboembolic pulmonary hypertension.

Europe - EMA - European Medicines Agency

26-9-2018

Kexxtone (Elanco GmbH)

Kexxtone (Elanco GmbH)

Kexxtone (Active substance: Monensin sodium) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)6324 of Wed, 26 Sep 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/V/C/2235/T/10

Europe -DG Health and Food Safety

24-9-2018

Inhixa (Techdow Europe AB)

Inhixa (Techdow Europe AB)

Inhixa (Active substance: enoxaparin sodium) - Centralised - Variation - Commission Decision (2018)6101 of Mon, 24 Sep 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4264/X/18, 26

Europe -DG Health and Food Safety

27-8-2018

Arixtra (Aspen Pharma Trading Limited)

Arixtra (Aspen Pharma Trading Limited)

Arixtra (Active substance: Fondaparinux sodium) - PSUSA - Modification - Commission Decision (2018)5708 of Mon, 27 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/403/PSUSA/1467-201712

Europe -DG Health and Food Safety

3-8-2018

Sodium oxybate

Sodium oxybate

Sodium oxybate (Active substance: Sodium oxybate) - Centralised - Art 28 - (PSUR - Commission Decision (2018)5381 of Fri, 03 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/10612/201710

Europe -DG Health and Food Safety

2-8-2018

EU/3/18/2043 (Dr Ulrich Granzer)

EU/3/18/2043 (Dr Ulrich Granzer)

EU/3/18/2043 (Active substance: Combination of carboplatin and sodium valproate) - Orphan designation - Commission Decision (2018)5275 of Thu, 02 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/036/18

Europe -DG Health and Food Safety

11-7-2018

Fosavance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Fosavance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Fosavance (Active substance: Alendronate Sodium / Colecalciferol) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)4518 of Wed, 11 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/619/T/42

Europe -DG Health and Food Safety

10-7-2018

Adrovance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Adrovance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Adrovance (Active substance: Alendronate sodium / Colecalciferol) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)4477 of Tue, 10 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/759/T/39

Europe -DG Health and Food Safety

10-7-2018

Ammonaps (Swedish Orphan Biovitrum International AB)

Ammonaps (Swedish Orphan Biovitrum International AB)

Ammonaps (Active substance: Sodium phenylbutyrate) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)4483 of Tue, 10 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

5-7-2018

Withdrawn application:  Prohippur, sodium benzoate, Initial authorisation

Withdrawn application: Prohippur, sodium benzoate, Initial authorisation

Europe - EMA - European Medicines Agency

19-6-2018

Xyrem (UCB Pharma S.A.)

Xyrem (UCB Pharma S.A.)

Xyrem (Active substance: Sodium oxybate) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3912 of Tue, 19 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/593/T/74

Europe -DG Health and Food Safety

1-6-2018

Valproate

Valproate

Valproate (Active substance: medicinal products containing substances related to valproate (sodium valproate, valproic acid, valproate semisodium, valpromide, valproate magnesium)) - Community Referrals - Art 31 - Commission Decision (2018)3623 of Fri, 01 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/A-31/1454

Europe -DG Health and Food Safety

28-3-2018

EU/3/17/1876 (FGK Representative Service GmbH)

EU/3/17/1876 (FGK Representative Service GmbH)

EU/3/17/1876 (Active substance: Sodium (1R,3R,4R,5S)-3-({2-N-acetylamino-2-deoxy-3-O-[(1S)-1-carboxylato-2-cyclohexylethyl]-beta-D-galactopyranosyl}oxy)-4-({6-deoxy-alpha-L-galactopyranosyl}oxy)-5-ethyl-cyclohexan-1-yl-(38-oxo-2,5,8,11,14,17,20,23,26,29,32,35-dodecaoxa-39-azahentetracontan-41-yl)carboxamide) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)2011 of Wed, 28 Mar 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/010/17/T/01

Europe -DG Health and Food Safety

21-3-2018

EU/3/16/1711 (Akcea Therapeutics UK Ltd)

EU/3/16/1711 (Akcea Therapeutics UK Ltd)

EU/3/16/1711 (Active substance: Volanesorsen sodium) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)1822 of Wed, 21 Mar 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/082/16/T/01

Europe -DG Health and Food Safety