Actamone

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Actamone 10 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 10 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Actamone 10 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 44489
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

15. december 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Actamone, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

26423

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Actamone

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder montelukastnatrium svarende til 10 mg

montelukast.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

En tablet indeholder 90,7 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Beige, firkantede, bikonvekse, filmovertrukne tabletter, størrelse 7,9 mm x 7,9 mm, med M

indgraveret på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Actamone er indiceret til behandling af astma som tillægsbehandling hos patienter på 15 år

og derover med mild til moderat persisterende astma, som ikke kontrolleres tilstrækkeligt

med inhalationskortikosteroider, og hos hvem akutbehandling med hurtigtvirkende β-

agonister ikke giver tilstrækkelig klinisk kontrol af astmaen. Hos astmapatienter på 15 år

og derover, hvor Actamone er indiceret mod astma, kan Actamone også lindre symptomer

for sæsonbestemt allergisk rhinitis.

Actamone er også indiceret som profylakse mod astma fra 15-års alderen og op efter, hvor

den primære komponent er anstrengelsesudløst bronkokonstriktion.

44489_spc.doc

Side 1 af 11

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Indgivelsesmåde

Tabletterne sluges sammen med en tilstrækkelig mængde væske.

Dosering

Dosis hos patienter på 15 år og derover med astma eller med astma og samtidig

sæsonbestemt allergisk rhinitis er en 10 mg tablet daglig, der tages om aftenen.

Generelle anbefalinger

Den terapeutiske virkning af Actamone på parametrene for astmakontrol indtræffer inden

for en dag. Patienter bør anbefales fortsat at tage Actamone, selv om deres astma er under

kontrol og i perioder, hvor symptomerne forværres. Actamone bør ikke indgives sammen

med andre lægemidler, der indeholder samme aktive stof, montelukast.

Actamone kan tages med eller uden mad.

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre, patienter med nyreinsufficiens eller patienter

med mild til moderat leverinsufficiens. Der findes ingen data for patienter med alvorlig

leverinsufficiens. Dosis er ens for begge køn.

Behandling med Actamone i forhold til anden behandling af astma

Actamone kan gives som supplement til en patients øvrige behandlingsregime.

Når behandling med Actamone anvendes som supplerende behandling til inhalations-

kortikosteroider bør Actamone ikke gives brat i stedet for inhalationskortikosteroider (se

pkt. 4.4).

Børn

Montelukast i andre styrker og lægemiddelformer kan fås til børn i

i alderen 6 måneder til

14 år.

5 mg tyggetabletter fås til pædiatriske patienter i alderen 6 til 14 år.

4 mg tyggetabletter fås til pædiatriske patienter i alderen 2 til 5 år.

4 mg oralt granulat fås til pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til 5 år.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diagnosen persisterende astma hos helt små børn (6 måneder - 2 år) skal stilles af en

børnelæge eller lungespecialist.

Patienter bør advares om aldrig at anvende oral montelukast som behandling af akutte

astmaanfald og at sørge for at have sædvanlig akutmedicin ved hånden i sådanne tilfælde.

Hvis patienten får et akut anfald, bør en hurtigtvirkende inhalations-β-agonist anvendes.

Patienter bør hurtigst muligt søge læge, hvis de har brug for mere hurtigtvirkende

inhalations-ß-agonist end normalt.

Montelukast bør ikke brat substituere inhalations- eller orale kortikosteroider.

44489_spc.doc

Side 2 af 11

Der er ingen data, der tyder på, at oral kortikosteroiddosis kan nedsættes, når montelukast

gives samtidig.

I sjældne tilfælde kan patienter, der behandles med antiastmatika, herunder montelukast,

udvikle systemisk eosinofili i visse tilfælde med kliniske symptomer på vaskulitis i

overensstemmelse med Churg-Strauss-syndrom, en lidelse som ofte behandles med

systemisk kortikosteroid. Disse tilfælde har sommetider været relateret til nedsat dosis eller

seponering af oral kortikosteroidbehandling. Selvom en årsagssammenhæng med

leukotrienreceptor-antagonisme ikke er klarlagt, skal læger være opmærksomme på, om

eosinofili, vaskulitisk udslæt, forværring af pulmonære symptomer, hjertekomplikationer

og/eller neuropati opstår hos patienterne. Patienter, som udvikler disse symptomer, bør

genvurderes og deres behandlingsregime gennemgås.

Behandling med montelukast ændrer ikke ved, at patienter med aspirinfølsom astma skal

undgå at tage aspirin og andre nonsteoride antiinflammatoriske lægemidler.

Actamone indeholder lactose. Lægemidlet bør ikke anvendes til patienter med sjælden

arvelig galactoseintolerans, lapp-lactasemangel eller glucose-galactose-malabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC) for montelukast faldt næsten 40 % hos

patienter, der samtidig fik phenobarbital. Eftersom montelukast metaboliseres af CYP 3A4,

2C8 og 2C9, bør der udvises forsigtighed - specielt hos børn - når montelukast indgives

samtidig med CYP 3A4-, 2C8- og 2C9-inducere som phenytoin, phenobarbital og

rifampicin.

Montelukast kan indgives samtidig med andre behandlingstyper, der almindeligvis

anvendes som profylakse og kronisk behandling af astma. I lægemiddelinteraktions-

undersøgelser havde den anbefalede kliniske montelukastdosis ingen klinisk signifikant

indvirkning på de farmakokinetiske egenskaber for følgende lægemidler: teofyllin,

prednison, prednisolon, orale antikonceptiva (etinylestradiol/noretindron 35/1), terfenadin,

digoxin og warfarin.

In vitro-undersøgelser har vist, at montelukast er en potent CYP 2C8-hæmmer. Dog viser

data fra en klinisk lægemiddelinteraktionsundersøgelse med montelukast og rosiglitazon

(et testsubstrat, som er repræsentativt for lægemidler, der primært metaboliseres af CYP

2C8), at montelukast ikke hæmmer CYP 2C8 in vivo. Montelukast forventes derfor ikke

væsentligt at ændre metaboliseringen af lægemidler, der metaboliseres af dette enzym

(f.eks. paclitaxel, rosiglitazon og repaglinid).

In vitro-forsøg har vist, at montelukast er et substrat for CYP 2C8 og i mindre væsentligt

omfang for 2C9 og 3A4. I kliniske lægemiddel-lægemiddelinteraktionsforsøg med

montelukast og gemfibrozil (en hæmmer af både CYP 2C8 og 2C9) øgede gemfibrozil den

systemiske eksponering for montelukast 4,4 gange. Der kræves ingen rutinemæssig

dosisjustering af montelukast ved samtidig administration af gemfibrozil eller andre

potente CYP 28C-hæmmere, men lægen bør være opmærksom på muligheden for en

stigning i bivirkninger.

Baseret på in vitro-data forventes klinisk betydende lægemiddelinteraktioner med mindre

potente CYP 2C8-hæmmere (f.eks. trimethoprim) ikke. Samtidig administration af

44489_spc.doc

Side 3 af 11

montelukast og itraconazol, en stærk CYP 3A4-hæmmer, gav ingen signifikant stigning i

systemisk eksponering for montelukast.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Dyreforsøg har ikke vist tegn på skadelige virkninger på graviditet eller embryonal/føtal

udvikling.

Begrænsede data fra tilgængelige databaser om graviditet viser ingen årsagssammenhæng

mellem montelukast og misdannelser (f.eks. defekte lemmer), som globalt er rapporteret i

sjældne tilfælde efter markedsføringen.

Actamone må kun anvendes under graviditet, hvis det er absolut nødvendigt.

Amning

Undersøgelser med rotter har vist, at montelukast udskilles i mælk (se pkt. 5.3). Det vides

ikke, om montelukast udskilles i human modermælk.

Actamone må kun anvendes hos ammende mødre, hvis det er absolut nødvendigt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Montelukast forventes ikke at påvirke patienternes evne til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Men i meget sjældne tilfælde har patienter rapporteret om sløvhed eller

svimmelhed.

4.8

Bivirkninger

Montelukast er blevet undersøgt i følgende kliniske undersøgelser hos patienter med

persisterende astma:

10 mg filmovertrukne tabletter hos ca. 4000 voksne patienter på 15 år eller derover

10 mg filmovertrukne tabletter hos ca. 400 voksne astmapatienter på 15 år eller

derover med sæsonbestemt allergisk rhinitis

5 mg tyggetabletter hos ca. 1750 pædiatriske patienter i alderen 6 - 14 år og

4 mg tyggetabletter hos 851 pædiatriske patienter i alderen 2 -5 år.

4 mg granulat hos 175 pædiatriske i alderen 6 måneder - 2 år.

Montelukast er blevet undersøgt i følgende kliniske undersøgelse hos patienter med

intermitterende astma:

4 mg granulat og tyggetabletter hos 1038 pædiatriske patienter i alderen 6 måneder - 5

år.

Følgende lægemiddelrelaterede bivirkninger blev rapporteret i kliniske undersøgelser som

almindelige (≥1/100 til <1/10) hos patienter behandlet med montelukast og med større

forekomst end hos patienter behandlet med placebo:

Systemorganklasse

Voksne

patienter, 15

år og derover

(to 12-ugers

under-

søgelser;

Pædiatriske

patienter, 6-14 år

(en 8-ugers

undersøgelse;

n=201) (to 56-ugers

undersøgelser;

Pædiatriske

patienter, 2-5

år (en 12-

ugers

undersøgelse;

n=461) (en 48-

Pædiatriske

patienter, 6

måneder op til

2 år (en 6-

ugers

undersøgelse;

44489_spc.doc

Side 4 af 11

n=795)

n=615)

ugers under-

søgelse;

n=278)

n=175)

Nervesystemet

Hovedpine

Hovedpine

Hyperkinesi

Luftveje, thorax og

mediastinum

Astma

Mave-tarm-kanalen

Mavesmerter

Mavesmerter

Diaré

Hud og subkutane

væv

Eksematøs

dermatitis,

udslæt

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Tørst

Sikkerhedsprofilen blev ikke ændret af langtidsbehandling i kliniske forsøg med et

begrænset antal patienter i op til 2 år for voksne og op til 12 måneder for pædiatriske

patienter i aldersgruppen 6 -14 år.

Kumulativt blev 502 pædiatriske patienter i aldersgruppen 2 - 5 år behandlet med

montelukast i mindst 3 måneder, 338 i 6 måneder eller længere og 534 i 12 måneder eller

længere. Sikkerhedsprofilen blev heller ikke ændret ved langtidsbehandling af disse

patienter.

Sikkerhedsprofilen hos pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til 2 år ændrede sig ikke

med behandlinger op til 3 måneder.

Erfaring efter markedsføring

Bivirkninger er indberettet i forbindelse med brug efter markedsføringen er opstillet efter

systemorganklasse og specifik bivirkningsbetegnelse i nedenstående tabel.

Frekvenskategorierne er estimeret ud fra relevante kliniske forsøg.

Systemorganklasse

Bivirkningsbetegnelse

Frekvenskategori *

Infektioner og parasitære

sygdomme

Øvre luftvejsinfektion †

Meget almindelig

Blod og lymfesystem

Øget tendens til blødning

Sjælden

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner,

herunder anafylaksi

Ikke almindelig

Hepatisk eosinofilinfiltration

Meget sjælden

Psykiske forstyrrelser

Unormale drømme, herunder

mareridt, søvnløshed,

søvngængeri, angst, uro,

herunder aggressiv adfærd eller

fjendtlighed, depression,

psykomotorisk hyperaktivitet

(herunder irritabilitet,

rastløshed og tremor**)

Ikke almindelig

Opmærksomhedsforstyrrelser,

nedsat hukommelse

Sjælden

Hallucinationer, desorientering,

selvmordstanker og -adfærd

(suicidalitet)

Meget sjælden

Nervesystemet

Svimmelhed, sløvhed,

Ikke almindelig

44489_spc.doc

Side 5 af 11

paræstesi/hypoæstesi,

krampeanfald

Hjerte

Palpitationer

Sjælden

Luftveje, thorax og

mediastinum

Epistaxis

Ikke almindelig

Churg-Strauss Syndrome (CSS)

(se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Mave-tarm-kanalen

Diare ‡, kvalme ‡, opkastning ‡

Almindelig

Tør mund, dyspepsi

Ikke almindelig

Lever- og galdeveje

Forhøjede

serumtransaminaseværdier

(ALAT, ASAT)

Almindelig

Hepatitis (herunder kolestatisk,

hepatocellulær og mixed-

pattern-leverskade)

Meget sjælden

Hud og subkutane væv

Udslæt‡

Almindelig

Blodudtrædninger, urticaria,

pruritus

Ikke almindelig

Angioødem

Sjælden

Erythema nodosum, erythema

multiforme

Meget sjælden

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Artralgi, myalgi herunder

muskelkramper

Ikke almindelig

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi ‡

Almindelig

Asteni/træthed, utilpashed,

ødem

Ikke almindelig

* Frekvenskategori: Defineret for hver bivirkningsbetegnelse ved den incidens, der er indberettet i

den kliniske forsøgsdatabase: Meget almindelig (≥1/10), Almindelig (≥1/100 til <1/10), Ikke

almindelig (≥1/1000 til <1/100), Sjælden (≥1/10,000 til <1/1000), Meget sjælden (<1/10,000).

** Frekvenskategori: Sjælden.

† Denne bivirkning, der blev indberettet som Meget almindelig hos de patienter, der fik

montelukast, blev også indberettet som Meget almindelig hos de patienter, der fik placebo i kliniske

forsøg.

‡ Denne bivirkning, der blev indberettet som Almindelig hos de patienter, der fik montelukast, blev

også indberettet som Almindelig hos de patienter, der fik placebo i kliniske forsøg.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

44489_spc.doc

Side 6 af 11

4.9

Overdosering

Der findes ingen specifikke oplysninger om behandling af overdosering med montelukast.

I undersøgelser af kronisk astma blev montelukast indgivet i doser op til 200 mg/dag hos

patienter i 22 uger og i kortvarige undersøgelser i doser op til 900 mg/dag hos patienter i

ca. en uge uden klinisk signifikante bivirkninger.

Der er rapporteret tilfælde af akut overdosering efter markedsføring og i kliniske

undersøgelser med montelukast. Tilfældene omfatter voksne og børn med dosis helt op til

1000 mg (ca. 61 mg/kg i et barn på 42 måneder). De kliniske resultater og

laboratorieresultaterne var i overensstemmelse med sikkerhedsprofilen for voksne og

pædiatriske patienter. Flertallet af rapporterne om overdosering viste ingen bivirkninger.

De mest almindelige bivirkninger var i overensstemmelse med sikkerhedsprofilen for

montelukast og omfattede mavesmerter, somnolens, tørst, hovedpine, emesis og

psykomotorisk hyperaktivitet.

Det vides ikke, om montelukast kan dialyseres ved peritoneal dialyse eller hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: R 03 DC 03. Leukotrienreceptor-antagonister.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Cysteinylleukotriener (LTC

, LTD

, LTE

) er potente, inflammatoriske eicosanoider, der

frigøres fra forskellige celler, herunder mastceller og eosinofiler. Disse vigtige pro-

astmatiske mediatorer binder til cysteinylleukotrien-receptorer (CysLT). CysLT type-1

(CysLT

)-receptor findes i menneskets luftveje (herunder den glatte muskulatur og

makrofager i luftvejene) og på andre proinflammatoriske celler (herunder eosinofiler og

visse myeloide stamceller). CysLTs er forbundet med patofysiologien for astma og

allergisk rhinitis. Ved astma omfatter leukotrien-medierede virkninger bronkokonstriktion,

mucussekretion, vaskulær permeabilitet og eosinofildannelse. Ved allergisk rhinitis

frigøres CysLTs fra næsens slimhinde efter allergen eksponering ved både tidlige og sene

reaktionsfaser og er forbundet med symptomer på allergisk rhinitis. Det er påvist, at

intranasal belastning med CysLTs øger den nasale luftvejsmodstand og symptomerne på

nasal obstruktion.

Montelukast er et oralt aktivt lægemiddelstof, der binder med høj affinitet og selektivitet til

CysLT

-receptoren. I kliniske undersøgelser hæmmer montelukast bronkokonstriktion på

grund af inhaleret LTD

ved doser helt ned til 5 mg. Bronkodilation sås inden for to timer

efter oral indgift. Den bronkodilaterende virkning af en

-agonist var additiv til den

fremkaldt af montelukast. Behandling med montelukast hæmmede både den tidlige og den

sene bronkokonstriktionsfase ved antigen belastning. Sammenlignet med placebo nedsatte

montelukast eosinofiler i det perifere blod hos voksne og pædiatriske patienter. I en separat

undersøgelse nedsatte behandling med montelukast signifikant eosinofiler i luftvejene

(målt i sputum) og i det perifere blod og forbedrede klinisk astmakontrol.

44489_spc.doc

Side 7 af 11

I undersøgelser hos voksne viste montelukast 10 mg en gang daglig sammenlignet med

placebo signifikant forbedring i morgen FEV

(10,4 % mod 2,7 % ændring i forhold til

baseline) og morgenekspiratorisk peak flow-hastighed (PEFR) (24,5 l/min mod 3,3 l/min

ændring i forhold til baseline) og gav et signifikant fald i total anvendelse af β-agonist (-

26,1 % mod -4,6 % ændring i forhold til baseline). Forbedring i patientrapporterede tal for

dag- og natsymptomer på astma var signifikant bedre end med placebo.

Undersøgelser hos voksne viste montelukasts evne til at supplere den kliniske virkning af

inhalationskortikosteroider (procentvis ændring i forhold til baseline for henholdsvis

inhalationsbeclomethason og montelukast og beclomethason for FEV

: 5,43 % mod

1,04 %; β-agonist-anvendelse: -8,70 % mod 2,64 %). Sammenlignet med inhalations-

beclomethason (200 μg 2 gange daglig med spacer) gav montelukast hurtigere initial

respons, selv om beclomethason i 12-ugers-undersøgelsen gav større gennemsnitlig

behandlingsvirkning (procentvis ændring i forhold til baseline for henholdsvis montelukast

og beclomethason for FEV

: 7,49 % mod 13,3 %; β-agonist-anvendelse: -28,28 % mod

-43,89 %). Sammenlignet med beclomethason opnåede en høj procentdel af patienterne

behandlet med montelukast dog samme kliniske respons (det vil sige 50 % af patienterne

behandlet med beclomethason opnåede en forbedring i FEV

på ca. 11 % eller derover over

baseline, mens ca. 42 % af patienterne behandlet med montelukast opnåede samme

respons).

En klinisk undersøgelse blev udført for at evaluere montelukast til symptombehandling af

sæsonbestemt allergisk rhinitis hos voksne astmapatienter på 15 år og derover, der også

havde sæsonbestemt allergisk rhinitis. I denne undersøgelse gav montelukast 10 mg

tabletter indgivet en gang daglig en statistisk signifikant forbedring af rhinitis

symptomscore sammenlignet med placebo. Daglig rhinitis symptomscore er gennemsnittet af

nasal symptomscore i dagtimerne (gennemsnit af nasal kongestion, rhinorrhea, nysen,

næsekløe) og symptomscore i nattetimerne (gennemsnit af nasal kongestion ved opvågning,

besvær med indsovning og antal opvågninger i løbet af natten). Global evaluering af allergisk

rhinitis fra patienter og læger viste en signifikant forbedring sammenlignet med placebo.

Vurdering af indvirkning på astma var ikke det primære formål med denne undersøgelse.

I en 8-ugers undersøgelse med pædiatriske patienter i alderen 6-14 år forbedrede

montelukast 5 mg en gang daglig respirationsfunktionen signifikant sammenlignet med

placebo (FEV

8,71 % mod 4,16 % ændring i forhold til baseline; morgen PEFR 27,9 l/min

mod 17,8 l/min ændring i forhold til baseline) og nedsatte p.n.-anvendelse af

-agonist (-

11,7 % mod +8,2 % ændring i forhold til baseline).

En 12-ugers undersøgelse hos voksne viste signifikant fald i anstrengelsesudløst

bronkokonstriktion (maksimalt fald i FEV

22,33 % for montelukast mod 32,40 % for

placebo; tid til restitution til inden for 5 % af baseline FEV

44,22 min mod 60,64 min).

Denne virkning var vedvarende under hele undersøgelsesperioden på 12 uger. Faldet i

anstrengelsesudløst bronkokonstriktion blev også påvist i en korttidsundersøgelse hos

pædiatriske patienter (maksimalt fald i FEV

18,27 % mod 26,11 %; tid til restitution til

inden for 5 % af baseline FEV

17,76 min mod 27,98 min). I begge undersøgelser blev

effekten påvist i slutningen doseringsintervallet ved dosis en gang daglig.

Hos aspirinfølsomme astmapatienter, der samtidig fik inhalationskortikosteroider og/eller

orale kortikosteroider, resulterede behandling med montelukast sammenlignet med placebo

i signifikant forbedring i astmakontrollen (FEV

8,55 mod -1,74 procentvis ændring fra

44489_spc.doc

Side 8 af 11

baseline og fald i total anvendelse af

-agonist -27,78 mod 2,09 procentvis ændring fra

baseline).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Montelukast absorberes hurtigt ved oral indgift. For 10 mg filmovertrukne tabletter blev

den gennemsnitlige maksimale plasmakoncentration (C

) opnået tre timer (T

) efter

indgift hos fastende voksne. Den gennemsnitlige orale biotilgængelighed er 64 %. Den

orale biotilgængelighed og C

bliver ikke påvirket af et normalt måltid. Sikkerhed og

virkning er blevet påvist i kliniske undersøgelser, hvor 10 mg filmovertrukne tabletter blev

indgivet uden hensyn til fødeindtag.

For 5 mg tyggetabletter opnås C

to timer efter indgift hos fastende voksne. Den

gennemsnitlige orale biotilgængelighed er på 73 % og nedsættes til 63 % af et normalt

måltid.

Distribution

Montelukast binder mere end 99 % til plasmaproteiner. For montelukast ligger steady-state

fordelingsvolumen i gennemsnit på 8-11 liter. Undersøgelser af rotter med radioaktivt

mærket montelukast viser en minimal distribution på tværs af blodhjernebarrieren.

Koncentrationen af radioaktivt mærket materiale 24 timer efter indgift var minimal i alle

andre vævstyper.

Metabolisme

Montelukast metaboliseres i vid udstrækning. I undersøgelser med terapeutiske doser

kunne plasmakoncentrationen af montelukastmetabolitter ikke spores ved steady-state hos

voksne og børn.

In vitro-undersøgelser med humane levermikrosomer viser, at cytochrom P450 3A4, 2A6

og 2C9 er involveret i montelukasts metabolisme. På basis af yderligere resultater fra in

vitro-undersøgelser med humane levermikrosomer viser terapeutiske plasma-

koncentrationer af montelukast sig ikke at hæmme cytochrom P450 3A4, 2C9, 1A2, 2A6,

2C19 eller 2D6. Metabolitternes bidrag til montelukasts terapeutiske virkninger er

minimal.

Elimination

Montelukasts plasmaclearance ligger i gennemsnit på 45 ml/min hos raske voksne. Efter

oral indgift af radioaktivt mærket montelukast blev 86 % af det radioaktive middel

genfundet i 5.-dags fæces og <0,2 % blev genfundet i urinen. Sammenholdt med

vurderinger af montelukasts biotilgængelighed ved oral indgift tyder dette på, at

montelukast og dets metabolitter næsten udelukkende udskilles via galden.

Specielle patientpopulationer

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter og patienter med mild til moderat

leverinsufficiens. Der er ikke udført undersøgelser af patienter med nyreinsufficiens.

Eftersom montelukast og dets metabolitter elimineres via galden, forventes det ikke at

være nødvendigt at justere dosis hos patienter med nyreinsufficiens. Der findes ingen data

om montelukasts farmakokinetiske egenskaber hos patienter med svær leverinsufficiens

(Child-Pugh score > 9).

44489_spc.doc

Side 9 af 11

Ved høje doser montelukast (20 og 60 gange den anbefalede dosis for voksne) sås der et

fald i plasmakoncentrationen af teofyllin. Denne effekt sås ikke ved den anbefalede dosis

på 10 mg en gang daglig.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I dyreundersøgelser af toksicitet sås der mindre og forbigående biokemiske ændringer i

serum for ALT, glukose, fosfor og triglycerider. Øget spytdannelse, gastrointestinale

symptomer, løs afføring og forstyrret ionbalance er nogle af symptomerne på toksicitet hos

dyr. Symptomerne opstod ved doser, som svarede til 17 gange den systemiske eksponering

ved klinisk dosis. Hos aber opstod bivirkningerne ved doser fra 150 mg/kg/dag (> 232

gange den systemiske eksponering, der ses ved den kliniske dosis). I dyrestudier påvirkede

montelukast ikke fertiliteten eller den reproduktive funktion ved systemisk eksponering,

der overskred den kliniske systemiske eksponering mere end 24 gange. I undersøgelsen af

hunrotters fertilitet sås et mindre fald i ungernes kropsvægt ved 200 mg/kg/dag (> 69

gange den kliniske systemiske eksponering). I undersøgelser med kaniner sås en højere

forekomst af ufuldstændig ossifikation sammenlignet med kontroldyr ved systemisk

eksponering > 24 gange den kliniske systemiske eksponering, der ses ved klinisk dosis.

Der sås ingen misdannelser hos rotter. Det er påvist, at montelukast passerer placenta og

udskilles i dyrenes mælk.

Der opstod ingen dødsfald efter en enkelt oral indgift af montelukastnatrium ved doser på

op til 5000 mg/kg hos mus og rotter (15.000 mg/m

og 30,000 mg/m

hos henholdsvis mus

og rotter), som var den maksimale dosis, der blev undersøgt. Denne dosis svarer til 25.000

gange den anbefalede daglige dosis til voksne mennesker (hvor en voksen persons vægt

sættes til 50 kg).

Det er påvist, at montelukast ikke er fototoksisk hos mus i forbindelse med UVA, UVB

eller synligt lysspektrum ved doser på op til 500 mg/kg/dag (ca. > 200 gange den

systemiske eksponering).

Montelukast var ikke mutagent i hverken in vitro- eller in vivo-undersøgelser og heller ikke

tumorigent hos gnavere.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk Cellulose

Hydroxypropylcellulose

Croscarmellosenatrium

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Lactosemonohydrat

Hypromellose 15cP

Titandioxid (E171)

Macrogol 4000

Gul jernoxid (E172)

44489_spc.doc

Side 10 af 11

Rød jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning (OPA-Alu-PVC/Alu)

Pakningsstørrelser: 7, 28, 30, 56, 60, 98 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Eventuelt ubrugt præparat eller affald bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale

regler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavikurvegi 76-78

220 Hafnarfjordur

Island

Repræsentant

GxMed Nordic Ivs

Hovedgaden 55B, 2.

2970 Hørsholm

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

44489

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

10. juni 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

15. december 2017

44489_spc.doc

Side 11 af 11

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

31-7-2018

AuroMedics Pharma LLC Issues Voluntary Nationwide Recall of Piperacillin and Tazobactam for Injection 3.375 grams per vial, Due to Presence of Particulates Identified as Glass and Silicone Material

AuroMedics Pharma LLC Issues Voluntary Nationwide Recall of Piperacillin and Tazobactam for Injection 3.375 grams per vial, Due to Presence of Particulates Identified as Glass and Silicone Material

East Windsor, New Jersey, AuroMedics Pharma LLC is voluntarily recalling two lots of Piperacillin and Tazobactam for injection, USP 3.375 g (Piperacillin Sodium equivalent to 3 g of Piperacillin USP and Tazobactam Sodium equivalent to 0.375 g of Tazobactam USP. Each vial contains 7.05 mEq (162 mg) of Sodium) in a Single-Dose vial, to the hospital level. One vial from lot# PP0317012-A was found to contain particulate matter, identified as glass within the vial and another vial from lot# PP0317059-A was fo...

FDA - U.S. Food and Drug Administration

18-7-2018

Sodium glucose co-transporter 2 inhibitors

Sodium glucose co-transporter 2 inhibitors

Safety advisory - diabetic ketoacidosis and surgical procedures

Therapeutic Goods Administration - Australia

12-7-2018

Montelukast

Montelukast

Safety review

Therapeutic Goods Administration - Australia

25-5-2018

Orphan designation:  Treprostinil sodium,  for the: Treatment of chronic thromboembolic pulmonary hypertension

Orphan designation: Treprostinil sodium, for the: Treatment of chronic thromboembolic pulmonary hypertension

On 8 February 2013, orphan designation (EU/3/13/1103) was granted by the European Commission to SciPharm S.a.r.L, Luxembourg, for treprostinil sodium for the treatment of chronic thromboembolic pulmonary hypertension.

Europe - EMA - European Medicines Agency

3-8-2018

Sodium oxybate

Sodium oxybate

Sodium oxybate (Active substance: Sodium oxybate) - Centralised - Art 28 - (PSUR - Commission Decision (2018)5381 of Fri, 03 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/10612/201710

Europe -DG Health and Food Safety

2-8-2018

EU/3/18/2043 (Dr Ulrich Granzer)

EU/3/18/2043 (Dr Ulrich Granzer)

EU/3/18/2043 (Active substance: Combination of carboplatin and sodium valproate) - Orphan designation - Commission Decision (2018)5275 of Thu, 02 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/036/18

Europe -DG Health and Food Safety

11-7-2018

Fosavance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Fosavance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Fosavance (Active substance: Alendronate Sodium / Colecalciferol) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)4518 of Wed, 11 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/619/T/42

Europe -DG Health and Food Safety

10-7-2018

Adrovance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Adrovance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Adrovance (Active substance: Alendronate sodium / Colecalciferol) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)4477 of Tue, 10 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/759/T/39

Europe -DG Health and Food Safety

10-7-2018

Ammonaps (Swedish Orphan Biovitrum International AB)

Ammonaps (Swedish Orphan Biovitrum International AB)

Ammonaps (Active substance: Sodium phenylbutyrate) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)4483 of Tue, 10 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

5-7-2018

Withdrawn application:  Prohippur, sodium benzoate, Initial authorisation

Withdrawn application: Prohippur, sodium benzoate, Initial authorisation

Europe - EMA - European Medicines Agency

19-6-2018

Xyrem (UCB Pharma S.A.)

Xyrem (UCB Pharma S.A.)

Xyrem (Active substance: Sodium oxybate) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3912 of Tue, 19 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/593/T/74

Europe -DG Health and Food Safety

1-6-2018

Valproate

Valproate

Valproate (Active substance: medicinal products containing substances related to valproate (sodium valproate, valproic acid, valproate semisodium, valpromide, valproate magnesium)) - Community Referrals - Art 31 - Commission Decision (2018)3623 of Fri, 01 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/A-31/1454

Europe -DG Health and Food Safety

28-3-2018

EU/3/17/1876 (FGK Representative Service GmbH)

EU/3/17/1876 (FGK Representative Service GmbH)

EU/3/17/1876 (Active substance: Sodium (1R,3R,4R,5S)-3-({2-N-acetylamino-2-deoxy-3-O-[(1S)-1-carboxylato-2-cyclohexylethyl]-beta-D-galactopyranosyl}oxy)-4-({6-deoxy-alpha-L-galactopyranosyl}oxy)-5-ethyl-cyclohexan-1-yl-(38-oxo-2,5,8,11,14,17,20,23,26,29,32,35-dodecaoxa-39-azahentetracontan-41-yl)carboxamide) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)2011 of Wed, 28 Mar 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/010/17/T/01

Europe -DG Health and Food Safety

21-3-2018

EU/3/16/1711 (Akcea Therapeutics UK Ltd)

EU/3/16/1711 (Akcea Therapeutics UK Ltd)

EU/3/16/1711 (Active substance: Volanesorsen sodium) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)1822 of Wed, 21 Mar 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/082/16/T/01

Europe -DG Health and Food Safety