Kolbam

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
cholsyre
Tilgængelig fra:
Retrophin Europe Ltd
ATC-kode:
A05AA03
INN (International Name):
cholic acid
Terapeutisk gruppe:
Galde og lever terapi
Terapeutisk område:
Metabolisme, infødte fejl
Terapeutiske indikationer:
Cholic Syre FGK er indiceret til behandling af medfødte fejl af primær galdesyre syntese, i spædbørn fra én måneds alder til kontinuerlig livslang behandling gennem voksenalderen, omfatter følgende enkelt enzym fejl:sterol-27-hydroxylase (fremlægger som cerebrotendinous xanthomatosis, CTX) mangel;2- (eller alpha-) methylacyl-CoA racemase (AMACR) mangel;kolesterol 7 alfa-hydroxylase (CYP7A1) - mangel.
Produkt oversigt:
Revision: 14
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/002081
Autorisation dato:
2015-11-20
EMEA kode:
EMEA/H/C/002081

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Kolbam, hårde kapsler, 50 mg

Kolbam, hårde kapsler, 250 mg

cholsyre

Dette lægemiddel er under supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Du kan medvirke ved at indberette om eventuelle bivirkninger, som du får. Sidst

i afsnit 4 er det beskrevet, hvordan du kan indberette bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Hvis du får bivirkninger, skal du sige det til lægen eller på apoteket eller til sundhedspersonalet.

Dette gælder også bivirkninger, der ikke fremgår af denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Kolbam

Sådan skal du bruge Kolbam

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Kolbam indeholder det aktive stof cholsyre.

I kroppen dannes cholsyre naturligt i leveren og er en del af galden, en væske, der medvirker til

fordøjelse og optagelse af fedtstoffer og vitaminer fra føden. Cholsyre fremmer desuden normal vækst

hos børn. Patienter med sygdomme med medfødte fejl i galdesyntesen kan ikke danne cholsyre og

galde på normal måde. Dette medfører dannelse og ophobning af abnorme stoffer, der kan skade

leveren.

Kolbam anvendes til behandling af disse medfødte fejl i galdesyresyntesen. Ved at erstatte den

manglende cholsyre stimulerer det den normale galdeproduktion og forhindrer ophobningen af de

abnorme stoffer i leveren. Hos børn fremmer behandling med cholsyre under opvæksten den normale

udvikling af lever og galdeveje.

Kolbam kan anvendes fra en alder af 1 måned, og patienter med disse sygdomme har behov for

behandling resten af livet.

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE Kolbam

Tag ikke Kolbam

hvis du er allergisk over for cholsyre eller et af de øvrige indholdsstoffer i Kolbam (angivet i

afsnit 6)

hvis du tager phenobarbital, som er et lægemiddel mod epilepsi. Se under ”Brug af anden

medicin sammen med Kolbam”

Advarsler og forsigtighedsregler

Under behandlingen vil lægen tage en række prøver af blod og urin på forskellige tidspunkter for at se,

hvordan din krop håndtere lægemidlet, og for at beregne den dosis, du har behov for. Der skal tages

prøver oftere, hvis du vokser hurtigt, er syg (f.eks. hvis du har leverproblemer) eller gravid.

Hvis du har sygdommen familiær hypertriglyceridæmi, kan lægen finde det nødvendigt at forhøje din

dosis af cholsyre.

Lægen vil fortælle dig det, hvis du af en eller anden grund skal stoppe med behandlingen med

cholsyre.

Børn

Cholsyre er ikke undersøgt for sikkerhed og virkning hos spædbørn under 1 måned.

Ældre:

Cholsyre er ikke undersøgt for sikkerhed og virkning hos personer over 65 år.

Brug af anden medicin sammen med Kolbam

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin, har gjort det for nylig eller

påtænker at gøre det.

Phenobarbital kan standse virkningen af cholsyre. Tag ikke phenobarbital, når du får cholsyre. Se

ovenfor under ”Tag ikke Kolbam”.

Ciclosporin kan påvirke koncentrationen af cholsyre. Hvis lægen finder det nødvendigt, at du

fortsætter med at få ciclosporin, vil han nøje overvåge indholdet af galdesyre i blod og urin og afpasse

din dosis af cholsyre derefter.

Kolesterolsænkende lægemidler såsom colestyramin og colestipol kan påvirke optagelsen af cholsyre,

hvilket ligeledes gælder visse aluminiumholdige syreneutraliserende midler (f.eks. midler mod

fordøjelsesbesvær). Lægen vil instruere dig om, at du skal tage cholsyre mindst 5 timer før eller efter

anden medicin.

Nedenfor er angivet nogle af de lægemidler, der påvirker den måde, Kolbamvirker på:

østrogen

P-piller

lipidsænkende lægemidler såsom clofibrat

Disse lægemidler øger kolesterolproduktionen i leveren og forhindrer derved cholsyre i at virke

korrekt.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge

lægen eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Hvis du er gravid, kan det overvejes at anvende cholsyre, hvis lægen finder, at fordelene for dig

overstiger den mulige risiko. Spørg lægen.

Du kan fortsætte med at amme dit barn, mens du er i behandling med cholsyre, da indholdet i

modermælk anses for at være for lavt til at kunne skade dit barn.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Dette lægemiddel forventes ikke at påvirke din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

3.

SÅDAN SKAL DU TAGE Kolbam

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis er baseret på din legemsvægt (10-15 mg per kg), enten som en enkelt dosis, én

gang dagligt, eller fordelt på to doser, en om morgenen og en om aftenen. Lægen vil fortælle dig, hvor

mange kapsler du skal tage, og hvornår du skal tage dem.

Det anbefales at tage kapslerne med et måltid, da det kan fremme virkningen af cholsyre og mindsker

sandsynligheden for diarré.

Anvendelse til børn

Til spædbørn og børn, der ikke kan synke kapsler, skal du åbne kapslen ved at vride den forsigtigt og

hælde indholdet i modermælkserstatning, udmalket modermælk eller frugtmos i en ren skål.

Blandingen skal gives straks efter tilberedning.

Ved at blande kapselindholdet med føde skulle ubehagelig smag fra lægemidlet kunne undgås.

Kapselindholdet vil forblive til stede som fine korn i mælken eller maden.

Det er vigtigt, at hele kapslens indhold gives til spædbarnet eller det lille barn, der ikke kan synke hele

kapsler. Hvis barnet spytter noget af lægemidlet ud eller ikke vil have det, skal du prøve at give det

igen.

Anvendelse til voksne

Synk hver kapsel hel med vand, enten lige før eller lige efter et måltid. Tyg ikke kapslen. Tag ikke

flere kapsler, end lægen har sagt til dig.

Hvis du har taget for meget Kolbam

Cholsyre vil næppe medføre alvorlige bivirkninger, men forhør dig hos lægen, hvis du eller dit barn

har taget mere end den mængde, der er ordineret.

Hvis du har glemt at tage Kolbam

Tag næste dosis så snart du kommer i tanker om det, forudsat at der er mere end 12 timer til næste

dosis. Tag aldrig en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Kolbam

Dette lægemiddel er beregnet til langtidsbehandling. Hvis du holder op med at tage det, kan der igen

blive ophobet abnorme stoffer i din galde i en mængde som før du kom i behandling. Dette kan

beskadige din lever.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, du vil vide om brugen af lægemidlet.

4.

BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos indtil 1 ud af 10 behandlede)

halsbrand (ved tilbageløb fra mavesækken)

diarré

utilpashed

gulfarvning af huden (ikterus)

hudforandringer

let kvalme

stikken og prikken (let perifer neuropati)

Bivirkninger med ukendt hyppighed (kan ikke vurderes ud fra de foreliggende oplysninger):

Forhøjede leverenzymer (serumtransaminaser)

Galdesten

Let kløe (pruritus)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du får bivirkninger, skal du sige det til lægen eller på apoteket. Dette gælder også bivirkninger,

der ikke fremgår af denne indlægsseddel. Du kan desuden indberette bivirkninger direkte via det

nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V:

Ved at indberette bivirkninger kan du medvirke til at skaffe flere oplysninger om sikkerheden af dette

lægemiddel.

5.

OPBEVARING

Opbevar Kolbam utilgængeligt for børn.

Brug ikke Kolbam efter den udløbsdato, der står på pakningen efter ”EXP”. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares over 30° C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Anvendes senest tre måneder efter

anbrud.

Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Spørg på

apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Dette vil medvirke til at skåne miljøet.

6.

PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Kolbam indeholder:

Det aktive stof er cholsyre.

Kolbam, 50 mg: Hver kapsel indeholder 50 mg cholsyre.

Kolbam, 250 mg: Hver kapsel indeholder 250 mg cholsyre.

Øvrige indholdsstoffer:

Kapselindhold:

Cellulose, mikrokrystallinsk, silicificeret

Magnesiumstearat

Kapsel:

Gelatine

Titaniumdioxid (E171)

Kolbam, 50 mg, indeholder desuden rød jernoxid (E 172)

Printerblæk

Shellac (E904)

Propylenglycol (E1520)

Salmiakspiritus (E527)

Kaliumhydroxid (E525)

Sort jernoxid (E172)

Udseende og pakningsstørrelser

Kolbam leveres som hårde kapsler. Kapslerne indeholder et hvidt pulver. 50 mg kapslerne er orange

(sort aftryk "ASK001" og "50 mg"). 250 mg kapslerne er hvide (sort aftryk "ASK002" og "250 mg").

Pakningerne indeholder 90 kapsler.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Retrophin Europe Limited

Palmerston House, Fenian Street

Dublin 2

Irland

info@retrophin.com

Fremstiller

Patheon France

40 boulevard de champaret

38300 Bourgoin-Jallieu

Frankrig

Denne indlægsseddel blev senest revideret DDmÅÅÅÅ.

Dette lægemiddel er godkendt under “særlige omstændigheder”. Det betyder, at det ikke har været

muligt at opnå fuldstændig dokumentation for lægemidlet, fordi det drejer sig om en sjælden sygdom.

Det Europæiske Lægemiddelagentur vil hvert år vurdere nye oplysninger om Kolbam, og denne

indlægsseddel vil om nødvendigt blive ajourført.

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere information om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu. Der er desuden links til websites om sjældne sygdomme og

deres behandling.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i

pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Kolbam, hårde kapsler, 50 mg.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver hård kapsel indeholder 50 mg cholsyre.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Kapsler, hårde.

50 mg kapsel: Kapselstørrelse 2 med orange overdel og underdel (sort aftryk "ASK001" og "50 mg").

Kapslerne indeholder et hvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Kolbam er indiceret til behandling af medfødte fejl i den primære galdesyresyntese som følge af sterol

27-hydroxylase (fremtræder som cerebrotendinøs xanthomatose, CTX)–mangel, 2- (eller

methylacyl-CoA-racemase-(AMACR)-mangel eller kolesterol 7

-hydroxylase (CYP7A1)-mangel hos

spædbørn, børn og unge i alderen 1 måned til 18 år samt hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen skal initieres og monitoreres af læger, herunder pædiatere, med erfaring i behandling af

disse specifikke mangler.

Dosering

Den anbefalede dosering af cholsyre til behandling af medfødte fejl i den primære galdesyresyntese er

10-15 mg/kg/dag, enten som en enkeltdosis eller fordelt på flere doser, både til voksne og pædiatriske

patienter. Dosis bør efterfølgende titreres til ønsket virkning, men bør ikke overstige 15 mg/kg/dag.

Er den beregnede dosis ikke et multiplum af 50, vælges nærmeste dosis lavere end den maksimale

dosis på 15 mg/kg/dag, forudsat at den er tilstrækkelig til at undertrykke galdesyrer i urinen. Hvis

ikke, vælges nærmeste højere dosis.

I det første år bør patienterne initialt monitoreres hver 3. måned, i de følgende tre år hver 6. måned, og

derefter én gang årligt. Ved vedvarende manglende terapeutisk respons på monoterapi med cholsyre

bør andre behandlingsmuligheder overvejes (se pkt. 4.4).

Ved behandlingsstart og dosisjustering bør galdesyreindholdet i serum og urin monitoreres nøje ved at

anvende en egnet analytisk teknik. Der bør foretages bestemmelse af koncentrationerne af de abnorme

galdesyremetabolitter, der efterfølgende dannes. Der bør vælges den laveste dosis af cholsyre, som

effektivt bringer galdesyremetabolitterne så tæt på nul som muligt.

Patienter, der tidligere er behandlet med andre galdesyrer eller andre cholsyrepræparater, bør

overvåges tæt på samme måde under initiering af behandling med Kolbam. Dosis tilpasses i henhold

hertil som beskrevet ovenfor.

Også leverparametrene bør overvåges. Hvis serumværdierne af gammaglutamyltransferase (GGT),

alaninaminotransferase (ALT) og/eller serumgaldesyrer samtidig er over normalværdierne, kan det

være tegn på overdosering. Ved initiering af behandling med cholsyre er iagttaget forbigående

forhøjede transaminaser, som dog ikke nødvendiggør dosisreduktion, hvis gamma-GT ikke er forhøjet

og serumværdierne af galdesyrer er faldende eller inden for normalområdet.

Efter initieringsperioden foretages bestemmelse af galdesyre i serum og/eller urin (ved at anvende en

egnet analytisk teknik) mindst én gang årligt, og dosis tilpasses i henhold hertil. I perioder med hurtig

vækst, sygdom eller graviditet foretages supplerende eller hyppigere undersøgelser til monitorering af

behandlingen (se pkt. 4.6).

Særlige populationer

Patienter med familiær hypertriglyceridæmi

Patienter med nydiagnosticeret eller familiær hypertriglyceridæmi må forventes at absorbere cholsyre

dårligt fra tarmen. Til patienter med familiær hypertriglyceridæmi skal dosis af cholsyre fastlægges og

om nødvendigt tilpasses, idet dosisforhøjelse kan være nødvendig for at undertrykke galdesyrer i

urinen (se pkt. 4.4)

Pædiatrisk population

cholsyre sikkerhed og virkning hos nyfødte børn (under 1 måned) er ikke klarlagt.

Der foreligger ingen data.

Ældre patienter (> 65 år)

cholsyre sikkerhed og virkning hos ældre patienter er ikke fastlagt. Der foreligger ingen data.

Nyrefunktionsnedsættelse

Der foreligger ingen data for patienter med nedsat nyrefunktion. Sådanne patienter bør imidlertid

overvåges omhyggeligt, og dosis af cholsyre titreres individuelt.

Nedsat leverfunktion

De fleste patienter med medfødte defekter i galdesyremetabolismen havde på diagnosetidspunktet

nogen leverfunktionsnedsættelse; hos størstedelen resulterede behandlingen i, at

leverfunktionsnedsættelsen bedredes eller svandt. Dosis af cholsyre bør tilpasses individuelt.

Der foreligger ingen data om behandling med cholsyre hos patienter med medfødte defekter i

galdesyremetabolismen og leverfunktionsnedsættelse uden sammenhæng med den primære sygdom. I

mangel af kliniske erfaringer med denne patientpopulation kan der ikke gives anbefalinger for

dosisjustering. Patienter, der er i behandling med cholsyre og har nedsat leverfunktion, bør overvåges

tæt (se pkt. 4.4).

Administration

Det anbefales, at cholsyre indtages sammen med et måltid (se pkt. 4.5) på omtrent samme klokkeslæt

hver dag, morgen og/eller aften. Kapslerne skal synkes hele med vand.

Til spædbørn og børn, som ikke kan synke kapsler, kan kapslerne åbnes, og indholdet opblandes i

modermælkserstatning eller juice. Se pkt. 6.6 for yderligere oplysninger.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Anvendelse samtidig med phenobarbital (se pkt. 4,5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Tilfælde af svær hepatotoksicitet, herunder tilfælde med dødeligt udfald, er blevet rapporteret ved

anvendelsen af cholsyre. Behandling med cholsyre hos patienter med eksisterende nedsat

leverfuntkion skal udføres under nøje overvågning, og bør for alle patienter seponeres, hvis der

forekommer abnorm levercellefunktion, målt ved protrombintid, hvis den ikke bedres efter 3 måneders

behandling med cholsyre. Samtidig bør der ses et fald i urinens totalindhold af galdesyrer.

Ved klare tegn på svært leversvigt bør behandlingen seponeres tidligere.

Familiær hypertriglyceridæmi

Patienter med nydiagnosticeret hypertriglyceridæmi eller med familiær hypertriglyceridæmi kan have

nedsat cholsyreabsorption fra tarmen. Ved familiær hypertriglyceridæmi skal dosis af cholsyre

fastlægges og tilpasses efter behov (se pkt. 4.2).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsundersøgelser med cholsyre og samtidigt administrerede lægemidler

eller fødemidler.

Phenobarbital er påvist at øge poolstørrelsen og omsætningen af cholsyre og virker derfor

antagonistisk på den ønskede terapeutiske virkning af cholsyre. Phenobarbital er derfor kontraindiceret

ved behandling med cholsyre (se pkt. 4.3).

Lægemiddelinteraktioner med cholsyre omfatter hovedsagelig lægemidler, der kan blokere det

enterohepatiske kredsløb af galdesyrer såsom sekvestreringsmidlerne colestyramin, colestipol og

colesevalem. Aluminiumbaserede antacida er påvist at adsorbere galdesyrer in vitro og må forventes at

nedsætte koncentrationerne af cholsyre på samme måde som galdesyresekvestranter. Ved behov for et

præparat indeholdende et af disse stoffer skal dette tages mindst 5 timer før eller efter cholsyre.

Ciclosporin ændrer cholsyres farmakokinetik ved at hæmme den hepatiske optagelse og hepatobiliære

sekretion af galdesyrer og ændrer desuden dens farmakodynamik ved at hæmme kolesterol-

7α-hydroxylase. Koadministration bør undgås. Hvis administration af ciclosporin anses for nødvendig,

bør galdesyreindholdet overvåges tæt, og dosis af cholsyre justeres i henhold hertil.

Østrogener, orale antikonceptiva og clofibrat (og muligvis andre lipidsænkende stoffer) øger den

hepatiske kolesterolsekretion og fremmer dannelse af kolesterolgaldesten og modvirker derved

virkningen af cholsyre. Ethvert lægemiddel, der medvirker til kolestase ved at hæmme

transportproteiner, kan ved koadministration nedsætte virkningen af cholsyre. I sådanne tilfælde bør

koncentrationen af cholsyre i serum/galde overvåges tæt, og dosis tilpasses i henhold hertil.

V i r k n i n g e n

f ø d e i n d t a g e l s e

p å

c h o l s y r e s

b i o t i l g æ n g e l i g h e d

i k k e

u n d e r s ø g t .

T e o r e t i s k

k a n

a d m i n i s t r a t i o n

s a m m e n

m e d

m å l t i d

t æ n k e s

ø g e

c h o l s y r e s

b i o t i l g æ n g e l i g h e d

f o r b e d r e

tolerabiliteten. Det anbefales, at cholsyre indtages sammen med et måltid (se pkt. 4.2).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger kun begrænsede data om anvendelse af cholsyre hos gravide kvinder. Der er beskrevet

graviditeter med normalt udfald hos kvinder i behandling med cholsyre.

De begrænsede foreliggende data fra dyreforsøg tyder ikke på reproduktionstoksicitet (se pkt 5.3).

Anvendelse af cholsyre under graviditet kan overvejes, hvis lægen skønner, at fordelene for patienten

overstiger den mulige risiko.

Amning

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om udskillelse af cholsyre og dets metabolitter i modermælk.

De foreliggende data fra dyreforsøg har vist, at cholsyre udskilles i mælk (se pkt. 5.3). Ved

terapeutiske doser forventes ikke virkninger på det nyfødte brystbarn, da den systemiske eksponering

af den ammende moder for cholsyre er ubetydelig (se pkt. 5.2). Det kan overvejes at anvende cholsyre

under amning, hvis lægen finder, at fordelene for patienten overstiger den mulige risiko.

Fertilitet

Der foreligger ingen data om virkningerne af cholsyre på fertiliteten. Ved terapeutiske doser forventes

ingen virkning på fertiliteten.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke udført undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Cholsyre påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Sammenfatning af sikkerhedsprofilen

Behandling med cholsyre medfører sædvanligvis kun lette til moderate bivirkninger hos både voksne

b ø r n ;

n e d e n s t å e n d e

t a b e l

a n g i v e r

v i g t i g s t e

i a g t t a g n e

bivirkninger.

B i v i r k n i n g e r n e

v a r

forbigående og medførte sædvanligvis ikke ændringer i behandlingen.

Tabel over bivirkninger

Cholsyre har sædvanligvis kun lette til moderate bivirkninger hos både voksne og børn, som det

fremgår af følgende tabel, der bygger på de kliniske undersøgelser.

Bivirkningerne er ordnet efter systemorganklasse på følgende måde: Meget almindelig (≥ 1/10),

almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1 000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10 000 til <

1/1 000), meget sjælden (< 1/10 000), ikke kendt (kan ikke beregnes af foreliggende data).

Tabellen indeholder desuden bivirkninger, der beskrives i litteraturen, og hvis hyppighed ikke er

kendt:

S y s t e m o r g a n k l a s s e

i

h e n h o l d

t i l

MedDRA

Foretrukken

betegnelse

Hyppighed

Nervesystemet

Let perifer neuropati

Almindelig

Mave-tarmkanalen

Diarré

Almindelig

Let kvalme

Let refluks

Moderat diarré

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Refluksøsofagitis

Almindelig

Lever og galdeveje

Ikterus

Forhøjede

serumtransaminaser

Galdesten

Almindelig

Ikke kendt

Ikke kendt

Hud og subkutane væv

Hudforandringer

Pruritus

Almindelig

Ikke kendt

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Utilpashed

Almindelig

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

I litteraturen er beskrevet bivirkninger i form af pruritus og forhøjede serumtransaminaser hos et eller

to børn, der blev behandlet med høje doser af cholsyre; bivirkningerne forsvandt imidlertid ved

dosisreduktion. Diarré vides at forekomme ved overdosering med cholsyre.

Galdesten er beskrevet efter langvarig behandling.

Indberetning af formodede bivirkninger

Indberetning af formodede bivirkninger efter godkendelse af lægemidlet er vigtig. Det giver mulighed

for løbende overvågning af lægemidlets benefit/risk-forhold. Sundhedspersoner opfordres til at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er beskrevet episoder med symptomgivende overdosering (eller forhøjet dosisregime), herunder

utilsigtet overdosering. De kliniske kendetegn var begrænset til pruritus og diarré. Laboratorietest viste

forhøjede serumværdier af gammaglutamyltransferase (GGT), transaminaser og galdesyrer. Ved

dosisreduktion svandt de kliniske symptomer, og de abnorme laboratorieparametre normaliseredes.

Ved overdosering bør patienten overvåges og behandles symptomatisk.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Galde- og leverbehandling, galdesyrepræparater, ATC-kode:

A05AA03

Virkningsmekanisme

Efter administration af cholsyre nedreguleres galdesyresyntesen, og de abnorme galdesyrer bliver

stærkt reduceret eller forsvinder næsten helt. Samtidig med, at de atypiske galdesyremetabolitter

forsvinder, ses en tilsvarende reduktion og normalisering af leverenzymværdierne i serum. Behandling

med oral cholsyre stimulerer galdeflow og -udskillelse, hæmmer produktion og akkumulation af

hepatotoksiske og kolestatiske galdesyreprækursorer og fremmer fedtoptagelsen uden toksiske

bivirkninger ved terapeutiske doser.

Farmakodynamiske virkninger

Medfødte fejl i den primære galdesyresyntese skyldes defekter i de primære enzymer, der katalyserer

de vigtigste reaktioner i syntesen af cholsyre og chenodeoxycholsyre. Der er beskrevet flere

enzymdefekter i litteraturen. Nogle af de primære defekter er bl.a.:

Sterol 27-hydroxylasemangel (fremtræder som cerebrotendinøs xanthomatose, CTX)

2- (eller

-) methylacyl-CoA-racemase (AMACR) -mangel

Kolesterol 7

-hydroxylase (CYP7A1)- mangel

Behandlingen med eksogen cholsyre har til formål at erstatte den fysiologiske galdesyre ved medfødte

fejl i galdesyresyntesen. Cholsyre er hos mennesket en af de primære galdesyrer, som essentielle

fysiologiske funktioner afhænger af. Formålet med at substituere manglende cholsyre er at genoprette

denne galdesyres hovedfunktioner, der består i transport af lipider som blandede miceller, aktivering

af co-lipase, fedtfordøjelse og -absorption, absorption af fedtopløselige vitaminer og induktion af

galdeflow og dermed forhindre kolestase.

Den farmakodynamiske virkning af cholsyre er feedbackhæmning af syntesen af toksiske

biosyntetiske partielle galdesyreprodukter, der dannes ved blokeringer i den normale galdesyresyntese.

Cholsyre nedregulerer biosyntesen af galdesyrer via aktivering af farnesoid X-receptoren, der bevirker

repression af transskriptionen af CYP7A1-genet, der koder for kolesterol-7α-hydroxylase, som er det

hastighedsbegrænsende enzym i galdesyresyntesen. Ved hver af de defekter i primære galdesyrer, der

skyldes enzymdefekter i biosyntesen, bevirker fraværet af primære galdesyrer, at der opstår kolestase

og ureguleret akkumulation af toksiske galdesyreprækursorer. Rationalet for behandling med cholsyre

er at forbedre galdeflow og fedtabsorption og genoprette den fysiologiske feedbackhæmning af

galdesyresyntesen og således sænke produktionen af toksiske galdesyreprækursorer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Undersøgelse CAC-91-10-10, (undersøgelse af patogenesen af leversygdom hos patienter med

medfødte fejl i galdesyremetabolismen) blev udført 1992-2009 med det formål at vurdere den

terapeutiske virkning og sikkerhed af cholsyre ved behandling af patienter med manifeste medfødte

fejl i galdesyremetabolismen. Undersøgelsen var åben og urandomiseret og havde én forsøgsarm. I

undersøgelsen deltog i alt 85 patienter. Af de 85 patienter havde 52 forstyrrelser i den primære

galdesyresyntese, herunder følgende 3 enkeltenzymer:

Sterol 27-hydroxylasemangel (fremtræder som cerebrotendinøs xanthomatose, CTX) (n=5)

2- (eller

-) methylacyl-CoA racemase (AMACR) -mangel (n=1)

Kolesterol 7

-hydroxylase (CYP7A1)- mangel (n=1)

I alt 79 patienter blev behandlet med cholsyre, hvoraf 49 havde en primær enzymdefekt.

Undersøgelse CAC-002-01, (en åben, urandomiseret enkeltcenter-fortsættelsesundersøgelse af

cholsyre-kapsler hos patienter med medfødte fejl i galdesyresyntesen) var fortsættelsen af

undersøgelse CAC-91-10-10 og begyndte den 1. januar 2010. Denne åbne, urandomiserede

undersøgelse havde en enkelt forsøgsarm og omfattede egnede patienter, der tidligere var blevet

behandlet med cholsyre i CAC-91-10-10, samt nydiagnosticerede patienter. I undersøgelsen

vurderedes den terapeutiske virkning og sikkerhed af behandlingen med cholsyre hos patienter med

medfødte fejl i galdesyremetabolismen. Der deltog i alt 41 patienter, som fik mindst én dosis af

cholsyre. Af disse 41 patienter havde 29 forstyrrelser i den primære galdesyresyntese, herunder Sterol

27-hydroxylase-mangel (fremtræder som cerebrotendinøs xanthomatose, CTX) (n=4)

I alle undersøgelserne blev der givet en dosis på 10-15 mg/kg/dag.

Virkningen blev påvist på to måder:

Behandling med cholsyre resulterer i forbedret leverfunktion, hvilket kan påvises ved bedring

i leverfunktionstest,

FAB-MS-data viste virkning ved, at cholsyre medførte suppression af de abnorme galdesyrer i

urinen, der ledte til den oprindelige diagnose.

49 af alle de patienter, der blev behandlet i undersøgelse CAC-91-10-10, havde en enkeltenzymdefekt.

Af disse patienter var ca. en fjerdedel på diagnosetidspunktet højst 6 måneder, og ca. en tredjedel var

mellem 7 og 36 måneder. I gennemsnit var patienterne i denne undergruppe 3 år gamle ved

behandlingens påbegyndelse, og den yngste og ældste var henholdsvis 0 og 14 år.

I undersøgelse CAC-002-01 var patienternes gennemsnitsalder ved baseline 9,0 år med

variationsbredde 0,3 til 35 år. De berørte patienter har ofte komorbiditet af væsentligt omfang,

herunder nedsat CNS-funktion, som ikke behandles ved korrektion af virkningerne af

galdesyredefekten.

Af de 49 patienter med en enkeltenzymdefekt, der blev behandlet i undersøgelse CAC-91-10-10 og

indgik i sikkerhedsanalysen, fik 42 før og efter behandlingen foretaget mindst én undersøgelse for

galdesyrer i urinen og leverfunktionstest, og højde og vægt indgik i den primære analyse af virkning.

Af de 52 ovennævnte patienter, der indgik i den 17 år lange undersøgelse CAC-91-10-10, afgik de 6

ved døden, 3 viste ingen tegn på behandlingen, 4 udgik af undersøgelsen, 10 blev tabt for opfølgning,

og for 1 lykkedes det ikke at skaffe oplysninger.

Af de 29 ovennævnte patienter, der blev behandlet i undersøgelse CAC-002-01, fik 3 behandlingen

seponeret (alle på grund af bivirkninger), og én patient afgik ved døden.

I undersøgelse CAC-91-10-10 viste analysen af virkning, at cholsyre medførte væsentlig bedring i

form af nedsat galdesyreudskillelse i urinen hos patienter med enkeltenzymdefekter. Generel bedring i

mængden af atypiske galdesyrer i urinen sås ligeledes i nogle defektgrupper.

Analysen af virkning viste ligeledes, at cholsyre medførte signifikant bedring i ALT og AST for

patienter stratificeret efter enkeltenzymdefekter. For de primære diagnoser påvistes forbedringer i

ALT- og AST-værdierne i nogle defektgrupper.

En interimanalyse af undersøgelse CAC-002-01 viste ingen statistisk signifikant ændring i galdesyrer i

urinen eller transaminaser fra baseline til værste værdi efter baseline for den samlede population

bestående dels af patienter, der fik cholsyre ved undersøgelsens begyndelse, dels behandlingsnaive

patienter. Tilsvarende resultater sås for analyse af højde og vægt. Gennemsnitsværdierne af

totalbilirubin holdt sig stabile fra baseline til værste værdi efter baseline.

Pædiatrisk population

De beskrevne kliniske erfaringer omfatter en patientpopulation med forstyrrelser i syntesen af primære

galdesyrer, hovedsagelig spædbørn over en måned, børn og unge.

Andre oplysninger

Dette lægemiddel er godkendt under “særlige omstændigheder”. Det betyder, at det ikke har været

muligt at opnå fuldstændig dokumentation for dette lægemiddel, som følge af sygdommens

sjældenhed og af etiske grunde.

Det Europæiske Lægemiddelagentur vil hvert år vurdere nye oplysninger om lægemidlet, og

produktresuméet vil om nødvendigt blive ajourført.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Fordeling og farmakologiske virkninger af galdesyrer såsom cholsyre er hovedsagelig begrænset til

det enterohepatiske kredsløb, der omfatter tarmene, vena portae, leveren og galdevejene.

Oralt administreret cholsyre absorberes ved passiv diffusion fra hele mave-tarmkanalen. Eksogen

cholsyre vil efter absorption indgå i kroppens pool af galdesyrer og gennemløbe en række cyklusser i

det enterohepatiske kredsløb. Cholsyre tilføres leveren i portalblodet, hvor den er moderat bundet til

albumin. I leveren ekstraheres cholsyre fra portalblodet ved en række mekanismer bestående i passiv

diffusion og transportproteiner. I leveren bliver cholsyre i artsspecifikt omfang amideret med glycin

og/eller taurin til en mere hydrofil, konjugeret form. Den konjugerede cholsyre udskilles i galden og

føres til tyndtarmen, hvor den sammen med de øvrige komponenter i galden varetager sin

hovedfunktion i fordøjelsen. Den konjugerede cholsyre absorberes fra ileum via transportproteiner,

føres tilbage til leveren og gennemløber en ny cyklus i det enterohepatiske kredsløb.

Konjugeret cholsyre der ikke absorberes fra ileum, føres til tyktarmen, hvor den kan undergå bakteriel

metabolisering, hovedsagelig dekonjugering og 7-dehydroxylering. Dekonjugeret cholsyre og

deoxycholsyre (produktet af 7-dehydroxyleringen) absorberes passivt fra tyktarmen og føres med

portalblodet tilbage til leveren, hvor den rekonjugeres. Poolen af galdesyrer bliver derved for langt

størstedelen opretholdt og gennemløber en række cyklusser under fødeindtagelse. Ikke-absorberet

cholsyre udskilles i fæces, enten uændret eller efter dehydroxylering ved bakteriel metabolisering.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke udført formelle prækliniske sikkerhedsundersøgelser. De tilgængelige data i litteraturen

viser imidlertid ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra undersøgelser af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet, karcinogenicitet og

reproduktionstoksicitet.

Et begrænset antal undersøgelser har vist, at oral administration af cholsyre i op til 26 uger ved doser

væsentligt over den terapeutiske dosis var veltolereret hos dyr uden dødsfald og uden virkning på

kropsvægt eller fødeindtagelse og ikke gav anledning til nævneværdige makroskopiske eller

mikroskopiske fund i leveren. I undersøgelser med gentagen dosering er cholsyres hyppigt beskrevne

virkninger vægttab, diarré og leverskader med forhøjede transaminaser, hvilket imidlertid anses for at

hænge sammen med galdesyremetabolismens farmakologiske virkninger. Der er beskrevet forhøjet

levervægt og galdesten i undersøgelser med gentagen dosering, hvor cholsyre blev koadministreret

med kolesterol.

Hos rotter sås let forhøjet blodtryk efter 30 dages behandling med cholsyre ved ca. 4 gange den

terapeutiske dosis, med forhøjet vasokonstriktorrespons på noradrenalin foruden fald i aldosteron og

stigning i kortikosteroider, men der blev ikke iagttaget negative kliniske tegn.

Cholsyre er ikke mutagen, men koadministration af cholsyre med kendte karcinogener har vist større

tumordannelse end med det pågældende karcinogen alene. Dette har ført til, at cholsyre er blevet

udpeget som tumorigent, hvilket tilskrives hyperproliferation af det kolorektale epitel i tilstedeværelse

af sekundære galdesyrer.

Intravenøs administration af en enkelt dosis cholsyre til drægtige får sent i drægtighedsperioden viste

systemisk eksponering for cholsyre af fostret uden virkning på hverken moderdyret eller fostret bortset

fra en stigning i tidlig læmning. Relevansen af dyreforsøg for sikkerheden af behandling med cholsyre

er usikker på grund af den kendte høje variation i galdesyrehomøostase dyrene imellem. Biliære

alkoholer og galdesyrer udviser bemærkelsesværdig artsvariation hos dyr.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Cellulose, mikrokrystallinsk, silicificeret

Magnesiumstearat

50 mg kapsel

Gelatine

Titaniumdioxid (E171)

Jernoxid, rød (E172)

Printerblæk

Shellac (E904)

Propylenglycol (E1520)

Salmiakspiritus (E527)

Kaliumhydroxid (E525)

Sort jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Efter anbrud af flasken skal lægemidlet anvendes inden tre måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 30° C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Hvid 185 ml HDPE-flaske, induktionsforseglet med 38 mm hvidt børnesikret låg bestående af riflet

skruelåg af HDPE foret med induktionsforsegling (karton, voks og aluminiumfolie).

Pakningsstørrelser: 90 kapsler.

6.6

Regler for bortskaffelse

Anvendes til den pædiatriske population

Til spædbørn og børn, som ikke kan synke kapsler, kan kapslerne forsigtigt åbnes, og indholdet

blandes op i føde. Til spædbørn kan indholdet blandes med modermælkserstatning, udmalket

modermælk eller frugtmos, og til børn under seks år straks blandes i f.eks. kartoffelmos eller æblemos.

Blandingen skal gives straks efter tilberedningen. Iblandingen af kapslens indhold skal skjule

ubehagelig smag som følge af, at kapslerne åbnes, men der foreligger ikke oplysninger om

forligelighed eller velsmag. Kapselindholdet vil forblive til stede som fine korn i mælken eller maden.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Retrophin Europe Limited, Palmerston House, Fenian Street

Dublin 2, Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER)

EU/1/13/895/001

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

20 November 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

<{MM/ÅÅÅÅ}>

<{DD/MM/ÅÅÅÅ}>

<{DD måned ÅÅÅÅ}>

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2016. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/100675/2016

EMEA/H/C/002081

EPAR - sammendrag for offentligheden

Kolbam

cholsyre

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Kolbam.

Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af en

markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk vejledning

i, hvordan Kolbam bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Kolbam, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Kolbam, og hvad anvendes det til?

Kolbam er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof cholsyre. Dette er en "primær galdesyre", som

er en hovedbestanddel i galden (den væske, der produceres af leveren og medvirker til fordøjelse af

fedtstoffer).

Kolbam er godkendt til livslang behandling af voksne og børn fra 1-måneds-alderen, der ikke

producerer tilstrækkeligt med primære galdesyrer såsom cholsyre på grund af visse genetiske

abnormiteter, der medfører mangel på følgende leverenzymer: sterol-27-hydroxylase, 2-methylacyl-

CoA-racemase eller kolesterol 7-hydroxylase.

Når primære galdesyrer mangler, producerer kroppen i stedet abnorme galdesyrer, som kan skade

leveren og eventuelt medføre livstruende leversvigt. Dette kaldes "medfødte fejl i syntesen af primære

galdesyrer".

Da antallet af patienter med medfødte fejl i syntesen af primære galdesyrer er lavt, betragtes

sygdommen som "sjælden", og Kolbam blev udpeget som "lægemiddel til sjældne sygdomme" den

28. oktober 2009.

Kolbam

EMA/100675/2016

Side 2/3

Hvordan anvendes Kolbam?

Kolbam fås kun på recept, og behandlingen bør iværksættes og overvåges af en læge med speciale i

behandling af de sygdomme, som Kolbam anvendes til.

Kolbam fås som kapsler (50 og 250 mg). Den daglige dosis vælges og tilpasses under behandlingen til

den enkelte patient, afhængigt af patientens indhold af galdesyrer i blodet og i urinen og leverfunktion.

Den maksimale daglige dosis bør ikke overstige 15 mg/kg legemsvægt.

Kolbam bør tages på omtrent samme klokkeslæt hver dag sammen med et måltid. Til små børn, som

ikke kan synke kapsler, kan indholdet blandes i modermælkserstatning, udmalket modermælk,

kartoffelmos eller frugtmos.

De nærmere oplysninger fremgår af indlægssedlen.

Hvordan virker Kolbam?

Cholsyre er en af de vigtigste primære galdesyrer, der produceres af leveren. Cholsyre i Kolbam

erstatter patientens manglende cholsyre. Dette nedsætter produktionen af abnorme galdesyrer og

fremmer galdens normale funktion i fordøjelsessystemet, hvorved sygdomssymptomerne mindskes.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Kolbam?

Kolbam er undersøgt i én hovedundersøgelse med 52 patienter med medfødte fejl i syntesen af

primære galdesyrer, herunder 7 patienter med mangel på enten sterol-27-hydroxylase, 2-methylacyl-

CoA-racemase eller kolesterol-7-hydroxylase. Det vigtigste mål for virkningen var ændringen i

indholdet af galdesyrer og leverfunktionen før og efter behandling med Kolbam. Virkningen af Kolbam

ved de godkendte indikationer kunne fastslås på grundlag af denne undersøgelses resultater. Dette var

samstemmende med de kliniske forventninger og oplysninger fra litteraturen.

Hvilke risici er der forbundet med Kolbam?

Bivirkninger ved Kolbam er sædvanligvis lette til moderate og forbigående. De almindeligste

bivirkninger (som kan forekomme hos op til 1 ud af hver 10 personer) er nervebeskadigelse i hænder

og fødder (perifer neuropati), diarré, kvalme, sure opstød (refluks), betændelse i spiserøret

(esophagitis), gulsot af hud og øjne (ikterus), hudforandringer og utilpashed.

Kolbam må ikke anvendes i kombination med phenobarbital (et lægemiddel mod epilepsi).

Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger med Kolbam fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor er Kolbam blevet godkendt?

Agenturets Udvalg for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Kolbam

opvejer risiciene, og anbefalede, at det godkendes til anvendelse i EU. CHMP konkluderede, at Kolbam

har gavnlig virkning hos patienter med mangel på følgende leverenzymer: sterol-27-hydroxylase, 2-

methylacyl-CoA-racemase og kolesterol-7-hydroxylase. Vedrørende sikkerheden syntes bivirkningerne

at være af mindre alvorlig karakter og forbigående.

Kolbam er godkendt under "særlige omstændigheder". Det skyldes, at det ikke har været muligt at

indhente fyldestgørende oplysninger om Kolbam, fordi sygdommen er sjælden. Hvert år gennemgår Det

Europæiske Lægemiddelagentur alle nye oplysninger, der måtte foreligge, og ajourfører om nødvendigt

dette sammendrag.

Kolbam

EMA/100675/2016

Side 3/3

Hvilke oplysninger afventes der stadig for Kolbam?

Da Kolbam er godkendt under særlige betingelser, skal den virksomhed, der markedsfører Kolbam,

overvåge fordelene og sikkerheden af Kolbam gennem et patientregister og indsende årlige

ajourføringer.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Kolbam?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Kolbam anvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for Kolbam,

herunder passende forholdsregler, som sundhedspersonale og patienter skal følge.

Desuden skal den virksomhed, der markedsfører Kolbam, udlevere informationsmateriale om korrekt

og sikker anvendelse af Kolbam til alle læger, der forventes at ordinere lægemidlet.

Yderligere oplysninger fremgår af resuméet af risikostyringsplanen.

Andre oplysninger om Kolbam

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Kolbam den 20. november 2015.

Den fuldstændige EPAR og resuméet af risikostyringsplanen for Kolbam findes på agenturets websted

under: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om behandling med Kolbam, kan du læse indlægssedlen (også en del af

denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek.

Sammendraget af udtalelsen fra Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme om Kolbam findes på

agenturets websted under: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/Rare disease designation.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 02-2016.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information