Keytruda

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

Keytruda 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

pembrolizumab

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Det er vigtigt, at du har patientinformationskortet med dig under behandlingen.

Spørg lægen, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne

indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du får Keytruda

Sådan får du Keytruda

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Keytruda indeholder det aktive stof pembrolizumab, som er et monoklonalt antistof. Keytruda styrker

immunsystemets evne til at bekæmpe kræft.

Keytruda anvendes til voksne til at behandle:

en bestemt type hudkræft kaldet melanom (modermærkekræft)

en bestemt type lungekræft kaldet ikke-småcellet lungekræft

en bestemt type lymfeknudekræft kaldet klassisk Hodgkins lymfom

en bestemt type blærekræft kaldet urotelialt karcinom

en bestemt type hoved-halskræft kaldet planocellulært hoved-hals karcinom

en bestemt type nyrekræft kaldet renalcellekarcinom

en bestemt type tyk- eller endetarmskræft kaldet kolorektalkræft med bekræftet høj

mikrosatellitinstabilitet (MSI-H) eller mismatch repair-defekt (dMMR).

Keytruda gives til patienter, når deres kræft har spredt sig eller ikke kan fjernes ved en operation.

Keytruda gives til patienter, når de har fået foretaget en operation for at fjerne modermærkekræft for at

forebygge, at deres kræft vender tilbage (adjuverende behandling).

Keytruda kan gives i kombination med anden kræftmedicin. Det er vigtigt, at du også læser

indlægssedlerne for disse andre lægemidler. Spørg lægen, hvis du har eventuelle spørgsmål vedrørende

disse lægemidler.

2.

Det skal du vide, før du får Keytruda

Du må ikke få Keytruda

hvis du er allergisk over for pembrolizumab eller et af de øvrige indholdsstoffer i Keytruda

(angivet i punkt 6 ”Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger”). Er du i tvivl, så spørg lægen.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller sygeplejersken, før du får Keytruda.

Fortæl det til lægen, før du får Keytruda:

hvis du har en autoimmun sygdom (en tilstand, hvor kroppen angriber sine egne celler)

hvis du har lungebetændelse eller inflammation (en betændelseslignende tilstand) i lungerne

(pneumonitis)

hvis du tidligere har fået ipilimumab, der er et andet lægemiddel til behandling af melanom, og har

oplevet alvorlige bivirkninger på grund af dette lægemiddel

hvis du har haft en allergisk reaktion ved behandling med andre monoklonale antistoffer

hvis du har eller har haft en kronisk virusinfektion i leveren, herunder hepatitis B (hbv) eller

hepatitis C (hcv)

hvis du har hiv- (human immundefekt virus) infektion eller aids (erhvervet immundefekt syndrom)

hvis du har leverskader

hvis du har nyreskader

hvis du har gennemgået en transplantation af et fast organ eller en knoglemarvstransplantation

(stamcelletransplantation), hvor der anvendes stamceller fra en donor (allogen transplantation).

Når du får Keytruda, kan du få nogle alvorlige bivirkninger. Disse bivirkninger kan nogle gange blive

livstruende og kan medføre døden. Disse bivirkninger kan forekomme når som helst under behandlingen,

eller selv efter afslutning af din behandling. Du kan få mere end en bivirkning på samme tid.

Kontakt straks lægen, hvis du får en eller flere af følgende tilstande. Din læge vil muligvis give dig anden

medicin for at forebygge mere alvorlige komplikationer og mildne dine symptomer. Din læge vil muligvis

udsætte den næste dosis af Keytruda eller helt stoppe din behandling med Keytruda.

inflammation (en betændelseslignende tilstand) i lungerne, som kan inkludere kortåndethed,

brystsmerter eller hoste

betændelse i tarmene, som kan inkludere diarré eller flere afføringer end normalt, sort, tjæreagtig,

klistret afføring, blod eller slim i afføringen, svære mavesmerter eller ømhed i maveområdet,

kvalme, opkastning

leverbetændelse, som kan inkludere kvalme eller opkastning, nedsat appetit, smerter i højre side af

maven, gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene, mørk urin, øget blødningstendens eller

tendens til lettere at få blå mærker

inflammation i nyrerne, som kan inkludere ændringer i mængden eller farven af urinen

inflammation i hormonproducerende kirtler (især skjoldbruskkirtlen, hypofysen og binyrerne), som

kan inkludere hurtig hjerterytme (puls), vægttab, øget svedtendens, vægtstigning, hårtab,

kuldefornemmelse, forstoppelse, dybere stemme, muskelsmerter, svimmelhed eller besvimelse,

hovedpine, som ikke vil forsvinde, eller usædvanlig hovedpine

type 1-diabetes (sukkersyge), som kan inkludere øget appetit eller tørst, hyppigere vandladning

eller vægttab

inflammation i øjnene, som kan inkludere synsændringer

inflammation i musklerne, som kan inkludere muskelsmerter eller muskelsvaghed

inflammation i hjertemusklen, som kan inkludere kortåndethed, uregelmæssig hjerterytme, træthed

eller brystsmerter

inflammation i bugspytkirtlen, som kan inkludere mavesmerter, kvalme og opkastning

inflammation i huden, som kan inkludere udslæt, kløe, blæredannelse i huden, afskalning af huden

eller sårdannelse, og/eller læsioner i munden eller i slimhinderne i næsen, halsen eller i området

omkring kønsorganerne

en sygdom i immunsystemet, der kan ramme lungerne, huden, øjnene og/eller lymfeknuderne

(sarkoidose)

inflammation i hjernen, som kan inkludere forvirring, feber, hukommelsesproblemer eller

krampeanfald (encephalitis)

smerter, følelsesløshed, en snurrende fornemmelse eller svaghed i arme og ben; blære- eller

tarmproblemer inklusive behov for hyppigere vandladning, ufrivillig vandladning,

vandladningsbesvær og forstoppelse (myelitis (rygmarvsbetændelse))

infusionsreaktioner, som kan inkludere kortåndethed, kløe eller udslæt, svimmelhed eller feber.

Komplikationer, inklusive graft versus host-sygdom (GVHD), hos personer der gennemgår

knoglemarvstransplantation (stamcelletransplantation), hvor der anvendes stamceller fra en donor

(allogen transplantation). Disse komplikationer kan være alvorlige og kan medføre døden. De kan

forekomme, hvis du tidligere har gennemgået denne form for transplantation, eller hvis du skal have en

sådan transplantation engang i fremtiden. Lægen vil overvåge dig for tegn og symptomer, som kan

inkludere hududslæt, leverbetændelse, mavesmerter eller diarré.

Børn og unge

Keytruda må ikke anvendes til børn og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Keytruda

Fortæl det altid til lægen,

hvis du tager anden medicin, som svækker dit immunsystem. Eksempler herpå kan være

kortikosteroider, som f.eks. prednison. Disse typer medicin kan påvirke virkningen af Keytruda.

Når du er i behandling med Keytruda, kan lægen imidlertid godt give dig kortikosteroider for at

mildne de bivirkninger, du kan få af Keytruda. Du kan også få kortikosteroider, før du får Keytruda

i kombination med kemoterapi for at forebygge og/eller behandle kvalme, opkastning og andre

bivirkninger forårsaget af kemoterapi.

hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden

medicin.

Graviditet

Du må ikke få Keytruda, hvis du er gravid, medmindre lægen specifikt anbefaler det.

Fortæl det til lægen, hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive

gravid.

Keytruda kan skade det ufødte barn eller øge risikoen for, at det dør.

Hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder, skal du anvende sikker prævention, mens du bliver

behandlet med Keytruda og i mindst 4 måneder efter din sidste dosis.

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer.

Du må ikke amme, mens du får Keytruda.

Det er ukendt, om Keytruda udskilles i mælken hos mennesker.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Keytruda påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Svimmelhed, træthed

eller svaghedsfølelse er mulige bivirkninger ved Keytruda. Undlad at føre motorkøretøj og betjene

maskiner, hvis du har fået Keytruda, medmindre du er sikker på, at du har det godt.

3.

Sådan får du Keytruda

Du får Keytruda på et hospital under tilsyn af en læge med erfaring i behandling af kræft.

Den anbefalede dosis af Keytruda er enten 200 mg hver 3. uge eller 400 mg hver 6. uge.

Lægen vil give dig Keytruda som en infusion i en vene (intravenøst) over en periode på ca.

30 minutter.

Lægen beslutter, hvor mange behandlinger du har brug for.

Hvis du glemmer en aftale om at få behandling med Keytruda

Kontakt straks lægen for at lave en ny aftale.

Det er meget vigtigt, at du ikke springer en infusion med dette lægemiddel over.

Hvis du holder op med at få Keytruda

Hvis du stopper behandlingen, kan virkningen af medicinen ophøre. Du må ikke stoppe behandlingen

med Keytruda, medmindre du har aftalt det med lægen.

Spørg lægen, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Du kan også finde disse oplysninger på det patientinformationskort, du har fået af din læge. Det er vigtigt,

at du gemmer dette patientinformationskort og viser det til din partner eller dine omsorgspersoner.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Når du får Keytruda, kan du få nogle alvorlige bivirkninger. Se punkt 2.

Følgende bivirkninger er indberettet med pembrolizumab alene:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

nedsat antal røde blodlegemer

nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen

nedsat appetit

hovedpine

kortåndethed; hoste

diarré; mavesmerter; kvalme; opkastning; forstoppelse

kløe; hududslæt

smerter i muskler og knogler; ledsmerter

træthedsfølelse; usædvanlig træthed eller svaghed; hævelser; feber.

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

lungeinfektion (lungebetændelse)

nedsat antal blodplader (øget tendens til at få blå mærker eller øget blødningstendens)

nedsat antal

hvide blodlegemer (lymfocytter, neutrofiler)

reaktion i forbindelse med infusion af medicinen

overaktiv skjoldbruskkirtel; hedeture; inflammation i skjoldbruskkirtlen

nedsat indhold af natrium, kalium eller kalcium i blodet

søvnbesvær

svimmelhed; inflammation i nerverne, som medfører følelsesløshed, svaghed og en snurrende

fornemmelse eller brændende smerter i arme og ben; manglende energi; ændret smagssans

tørre øjne

unormal hjerterytme

højt blodtryk

inflammation i lungerne

inflammation i tarmene; mundtørhed

rødt hævet hududslæt, nogle gange med blæredannelse; pletvise farveændringer i huden (hvide

pletter); tør, kløende hud; hårtab; aknelignende hudproblemer; inflammation i huden

muskelsmerter eller muskelømhed; smerter i arme eller ben; ledsmerter med hævelser

kuldegysninger; influenzalignende sygdom

forhøjede leverenzymværdier i blodet; forhøjet indhold af kalcium i blodet; unormale

prøveresultater for nyrefunktion.

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

nedsat antal hvide blodlegemer (leukocytter og eosinofiler)

en sygdom i immunsystemet, der kan ramme lungerne, huden, øjnene og/eller lymfeknuderne

(sarkoidose)

inflammation i hypofysen, som sidder i bunden af hjernen; nedsat udskillelse af hormoner

produceret af binyrerne

type 1-diabetes (sukkersyge)

krampeanfald

inflammation i øjnene; øjensmerter, øjenirritation, kløe eller røde øjne; ubehagelig lysfølsomhed;

pletter for øjnene

inflammation i hjertemusklen, som kan vise sig som kortåndethed, uregelmæssig hjerterytme,

træthed eller brystsmerter

betændelse i hjertesækken; ophobning af væske omkring hjertet

inflammation i bugspytkirtlen

et sår i slimhinden i mavesækken eller i øvre del af tyndtarmen

inflammation i leveren

fortykkelse og nogle gange afskalning af huden; ændret hårfarve; små buler eller sår på huden

seneskedehindebetændelse

inflammation i nyrerne

forhøjet indhold af amylase, et enzym, som nedbryder stivelse.

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

betændelsesreaktion (inflammatorisk respons) på blodplader eller røde blodlegemer; følelse af

svaghed, svimmelhed, kortåndethed, eller hvis du har bleg hud (tegn på et nedsat antal røde

blodlegemer, der muligvis skyldes en type blodmangel (anæmi) kaldet ren erytrocyt aplasi); en

tilstand kaldet hæmofagocytisk lymfohistiocytose, hvor immunsystemet danner for mange

infektionsbekæmpende celler kaldet histiocytter og lymfocytter, som kan give forskellige

symptomer

inflammation i hjernen, som kan fremstå som forvirring, feber, hukommelsesproblemer eller

krampeanfald (encephalitis)

midlertidig inflammation i nerverne, der medfører smerter, svaghed og lammelse af arme og ben;

en tilstand hvor musklerne bliver svage og hurtigere bliver trætte

smerter, følelsesløshed, en snurrende fornemmelse eller svaghed i arme og ben; blære- eller

tarmproblemer inklusive behov for hyppigere vandladning, ufrivillig vandladning,

vandladningsbesvær og forstoppelse (myelitis (rygmarvsbetændelse))

betændelse i den hinde, der omgiver rygmarven og hjernen, som kan vise sig som nakkestivhed,

hovedpine, feber, lysfølsomhed i øjnene, kvalme eller opkastning (meningitis)

inflammation i blodkarrene

hul på tyndtarmen

ømme, røde buler på huden

kløe, blæredannelse i huden, afskalning af huden eller sårdannelse, og/eller læsioner i munden eller

i slimhinderne i næsen, halsen eller i området omkring kønsorganerne (toksisk epidermal nekrolyse

eller Stevens-Johnsons syndrom)

en sygdom, hvor immunsystemet angriber væskedannende kirtler som tåre- og spytkirtler (Sjögrens

syndrom).

Følgende bivirkninger er indberettet i kliniske studier med pembrolizumab i kombination med

kemoterapi:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

nedsat antal røde blodlegemer

nedsat antal hvide blodlegemer; nedsat antal blodplader (øget tendens til at få blå mærker eller øget

blødningstendens)

nedsat indhold af kalium i blodet; nedsat appetit

svimmelhed; hovedpine; inflammation i nerverne, som medfører følelsesløshed, svaghed, en

snurrende fornemmelse eller brændende smerter i arme og ben; ændret smagssans

kortåndethed; hoste

diarré; kvalme; opkastning; forstoppelse; mavesmerter

hududslæt; kløe; hårtab

smerter i muskler og knogler; ledsmerter

usædvanlig træthed eller svaghed; hævelser; feber

unormale prøveresultater for nyrefunktion.

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

lungeinfektion (lungebetændelse)

nedsat antal hvide blodlegemer (neutrofiler) med feber

reaktion i forbindelse med infusion af medicinen

problemer med skjoldbruskkirtlen

nedsat indhold af natrium eller kalcium i blodet

søvnbesvær

tørre øjne

unormal hjerterytme

højt blodtryk

inflammation i lungerne

inflammation i tarmene; mundtørhed

rødt hævet hududslæt, nogle gange med blæredannelse

muskelsmerter eller muskelømhed; ledsmerter med hævelser; smerter i arme eller ben

inflammation i nyrerne; pludseligt opstået nyreskade

kuldegysninger; influenzalignende sygdom

forhøjet indhold af kalcium i blodet; forhøjede leverenzymværdier i blodet.

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

inflammation i hypofysen, som sidder i bunden af hjernen; inflammation i skjoldbruskkirtlen;

nedsat udskillelse af hormoner produceret af binyrerne

type 1-diabetes (sukkersyge)

krampeanfald

ophobning af væske omkring hjertet

inflammation i blodkarrene

inflammation i bugspytkirtlen

et sår i slimhinden i mavesækken eller i øvre del af tyndtarmen

inflammation i leveren

fortykkelse og nogle gange afskalning af huden; aknelignende hudproblemer; inflammation i

huden; pletvise farveændringer i huden (hvide pletter)

seneskedehindebetændelse

forhøjet indhold af amylase, et enzym, som nedbryder stivelse; forhøjet indhold af bilirubin i

blodet.

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

nedsat antal hvide blodlegemer (eosinofiler)

inflammation i hjertemusklen, som kan vise sig som kortåndethed, uregelmæssig hjerterytme,

træthed eller brystsmerter; betændelse i hjertesækken

ændret hårfarve; tør, kløende hud; små buler eller sår på huden

en sygdom, hvor immunsystemet angriber væskedannende kirtler som tåre- og spytkirtler (Sjögrens

syndrom).

Følgende bivirkninger er indberettet i kliniske studier med pembrolizumab i kombination med axitinib:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

problemer med skjoldbruskkirtlen

nedsat appetit

hovedpine; ændret smagssans

højt blodtryk

kortåndethed; hoste; hæshed

diarré; mavesmerter; kvalme; opkastning; forstoppelse

blærer eller udslæt på håndflader eller fodsåler; hududslæt; kløe

træthedsfølelse; usædvanlig træthed eller svaghed; feber

forhøjede leverenzymværdier i blodet; unormale prøveresultater for nyrefunktion

smerter i muskler og knogler; ledsmerter eller muskelsmerter, smerter eller ømhed; smerter i arme

eller ben.

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

lungeinfektion (lungebetændelse)

nedsat antal røde blodlegemer; nedsat antal hvide blodlegemer (neutrofiler, leukocytter); nedsat

antal blodplader (øget tendens til at få blå mærker eller øget blødningstendens)

reaktion i forbindelse med infusion af medicinen

inflammation i hypofysen, som sidder i bunden af hjernen; inflammation i skjoldbruskkirtlen;

nedsat udskillelse af hormoner produceret af binyrerne

nedsat indhold af kalium, natrium eller kalcium i blodet

søvnbesvær

svimmelhed; manglende energi; inflammation i nerverne, som medfører følelsesløshed, svaghed og

en snurrende fornemmelse eller brændende smerter i arme og ben

tørre øjne

unormal hjerterytme

inflammation i lungerne

inflammation i tarmene; mundtørhed

rødt hævet hududslæt, nogle gange med blæredannelse; aknelignende hudproblemer; inflammation

i huden; tør, kløende hud; hårtab

inflammation i leveren

muskelsmerter eller muskelømhed; ledsmerter eller muskelsmerter med hævelser;

seneskedehindebetændelse

pludseligt opstået nyreskade; inflammation i nyrerne

hævelser; influenzalignende sygdom; kuldegysninger

forhøjet indhold af kalcium i blodet; forhøjede leverenzymværdier i blodet.

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

nedsat antal hvide blodlegemer (lymfocytter og eosinofiler)

type 1-diabetes (sukkersyge)

en tilstand hvor musklerne bliver svage og hurtigere bliver trætte

inflammation i hjertemusklen, som kan inkludere kortåndethed, uregelmæssig hjerterytme, træthed

eller brystsmerter

inflammation i øjnene; øjensmerter, øjenirritation, kløe eller røde øjne; ubehagelig lysfølsomhed;

pletter for øjnene

inflammation i bugspytkirtlen

et sår i slimhinden i mavesækken eller i øvre del af tyndtarmen

ændret hårfarve; fortykkelse og nogle gange afskalning af huden; små buler eller sår på huden;

pletvise farveændringer i huden (hvide pletter)

forhøjet indhold af amylase, et enzym, som nedbryder stivelse

en sygdom, hvor immunsystemet angriber væskedannende kirtler som tåre- og spytkirtler (Sjögrens

syndrom).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke

er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til

Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere

bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på kartonen eller etiketten på hætteglasset efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C - 8 °C).

Ud fra en mikrobiologisk synsvinkel skal det rekonstituerede koncentrat eller den fortyndede

infusionsvæske anvendes straks. Den rekonstituerede eller fortyndede opløsning må ikke nedfryses. Hvis

Keytruda ikke anvendes straks, er der påvist kemisk og fysisk stabilitet i 96 timer ved 2 °C-8 °C. Den

samlede opbevaringstid på 96 timer efter rekonstitution kan inkludere opbevaring i op til 6 timer ved

stuetemperatur (ved eller under 25 °C). Hætteglassene og/eller de intravenøse infusionsposer skal opnå

stuetemperatur inden brug, hvis de har været opbevaret i køleskab.

Eventuelt resterende infusionsvæske må ikke gemmes til senere brug. Ikke anvendt lægemiddel samt

affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Keytruda indeholder:

Aktivt stof: pembrolizumab. Et hætteglas indeholder 50 mg pembrolizumab.

Efter rekonstitution indeholder 1 ml koncentrat 25 mg pembrolizumab.

Øvrige indholdsstoffer: L-histidin, L-histidin-hydrochloridmonohydrat, saccharose og

polysorbat 80.

Udseende og pakningsstørrelser

Keytruda er et hvidt til offwhite frysetørret pulver.

Det fås i pakninger med et hætteglas.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Merck Sharp & Dohme B.V.

Waarderweg 39

2031 BN Haarlem

Holland

Fremstiller

Schering-Plough Labo NV

Industriepark 30

B-2220 Heist-op-den-Berg

Belgien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: +32(0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Lietuva

UAB Merck Sharp & Dohme

Tel. + 370 5 278 02 47

msd_lietuva@merck.com

България

Мерк Шарп и Доум България ЕООД

Тел.: +359 2 819 3737

info-msdbg@merck.com

Luxembourg/Luxemburg

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: +32(0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Česká republika

Merck Sharp & Dohme s.r.o.

Tel: +420 233 010 111

dpoc_czechslovak@merck.com

Magyarország

MSD Pharma Hungary Kft.

Tel.: +36 1 888 5300

hungary_msd@merck.com

Danmark

MSD Danmark ApS

Tlf: + 45 4482 4000

dkmail@merck.com

Malta

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Tel: 8007 4433 (+356 99917558)

malta_info@merck.com

Deutschland

MSD Sharp & Dohme GmbH

Tel: 0800 673 673 673 (+49 (0) 89 4561 2612)

e-mail@msd.de

Nederland

Merck Sharp & Dohme B.V.

Tel: 0800 9999000

(+31 23 5153153)

medicalinfo.nl@merck.com

Eesti

Merck Sharp & Dohme OÜ

Tel.: +372 6144 200

msdeesti@merck.com

Norge

MSD (Norge) AS

Tlf: +47 32 20 73 00

msdnorge@msd.no

Ελλάδα

MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε.

Τηλ: +30 210 98 97 300

dpoc_greece@merck.com

Österreich

Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H.

Tel: +43 (0) 1 26 044

msd-medizin@merck.com

España

Merck Sharp & Dohme de España, S.A.

Tel: +34 91 321 06 00

msd_info@merck.com

Polska

MSD Polska Sp. z o.o.

Tel: +48 22 549 51 00

msdpolska@merck.com

France

MSD France

Tél: + 33 (0) 1 80 46 40 40

Portugal

Merck Sharp & Dohme, Lda

Tel: +351 21 4465700

inform_pt@merck.com

Hrvatska

Merck Sharp & Dohme d.o.o.

Tel: + 385 1 6611 333

croatia_info@merck.com

România

Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.

Tel: +40 21 529 29 00

msdromania@merck.com

Ireland

Merck Sharp & Dohme Ireland (Human Health)

Limited

Tel: +353 (0)1 2998700

medinfo_ireland@merck.com

Slovenija

Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila d.o.o.

Tel: +386 1 5204 201

msd.slovenia@merck.com

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

Merck Sharp & Dohme, s. r. o.

Tel: +421 2 58282010

dpoc_czechslovak@merck.com

Italia

MSD Italia S.r.l.

Tel: +39 06 361911

medicalinformation.it@merck.com

Suomi/Finland

MSD Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)9 804 650

info@msd.fi

Κύπρος

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Τηλ.: 800 00 673 (+357 22866700)

cyprus_info@merck.com

Sverige

Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB

Tel: +46 77 5700488

medicinskinfo@merck.com

Latvija

SIA Merck Sharp & Dohme Latvija

Tel: + 371 67364224

msd_lv@merck.com

United Kingdom

Merck Sharp & Dohme Limited

Tel: +44 (0) 1992 467272

medicalinformationuk@msd.com

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

KEYTRUDA 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Et hætteglas med pulver indeholder 50 mg pembrolizumab.

Efter rekonstitution indeholder 1 ml koncentrat 25 mg pembrolizumab.

Pembrolizumab er et humaniseret monoklonalt anti-programmed cell death-1 (PD-1)-antistof

(IgG4/kappa-isotype med en stabiliserende forandring af sekvensen i Fc-regionen), som er fremstillet ved

rekombinant dna-teknologi i ovarieceller fra kinesiske hamstre.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

Hvidt til offwhite frysetørret pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Melanom

KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til behandling af fremskredent (inoperabelt eller metastatisk)

melanom hos voksne.

KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til adjuverende behandling af voksne med stadie III-melanom

og lymfeknudeinvolvering, som har fået foretaget komplet resektion (se pkt. 5.1).

Ikke-småcellet lungecancer (NSCLC)

KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til førstelinjebehandling af metastatisk ikke-småcellet

lungecancer hos voksne, hvis tumorer udtrykker PD-L1 med tumour proportion score (TPS) ≥ 50% uden

EGFR- eller ALK-positive mutationer i tumor.

KEYTRUDA, i kombination med pemetrexed og platinbaseret kemoterapi, er indiceret til

førstelinjebehandling af metastatisk ikke-planocellulær ikke-småcellet lungecancer hos voksne uden

EGFR- eller ALK-positive mutationer i tumorer.

KEYTRUDA, i kombination med carboplatin og enten paclitaxel eller nab-paclitaxel, er indiceret til

førstelinjebehandling af metastatisk planocellulær ikke-småcellet lungecancer hos voksne.

KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til behandling af lokalt fremskredent eller metastatisk ikke-

småcellet lungecancer hos voksne efter tidligere behandling med minimum én kemoterapi, og hvis

tumorer udtrykker PD-L1 med TPS ≥ 1%. Patienter med EGFR- eller ALK-positive mutationer i tumor

bør også have været i targeteret behandling inden behandling med KEYTRUDA.

Klassisk Hodgkins lymfom (cHL)

KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til behandling af recidiverende eller refraktært klassisk

Hodgkins lymfom hos voksne, som har oplevet svigt af autolog stamcelletransplantation (ASCT) og svigt

af behandling med brentuximab vedotin (BV), eller som er uegnede til transplantation og har oplevet

svigt af behandling med BV.

Urotelialt karcinom

KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til behandling af lokalt fremskredent eller metastatisk urotelialt

karcinom hos voksne, som tidligere har fået platinbaseret kemoterapi (se pkt. 5.1).

KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til behandling af lokalt fremskredent eller metastatisk urotelialt

karcinom hos voksne, som er uegnede til cisplatinbaseret kemoterapi, og hvis tumorer udtrykker PD-L1

med en kombineret positiv score (CPS) ≥ 10 (se pkt. 5.1).

Planocellulært hoved-hals karcinom (HNSCC)

KEYTRUDA som monoterapi eller i kombination med platinbaseret kemoterapi og 5-fluorouracil (5-FU)

er indiceret til førstelinjebehandling af metastatisk eller inoperabelt recidiverende planocellulært hoved-

hals karcinom hos voksne, hvis tumorer udtrykker PD-L1 med CPS ≥ 1 (se pkt. 5.1).

KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til behandling af recidiverende eller metastatisk planocellulært

hoved-hals karcinom hos voksne, hvis tumorer udtrykker PD-L1 med TPS ≥ 50% og med

sygdomsprogression under eller efter platinbaseret kemoterapi (se pkt. 5.1).

Renalcellekarcinom (RCC)

KEYTRUDA, i kombination med axitinib, er indiceret til førstelinjebehandling af fremskredent

renalcellekarcinom hos voksne (se pkt. 5.1).

Kolorektal cancer (CRC)

KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til førstelinjebehandling af metastatisk kolorektal cancer med

høj mikrosatellitinstabilitet (MSI-H) eller mismatch repair-defekt (dMMR) hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen skal initieres og superviseres af læger med erfaring i behandling af cancer.

PD-L1-test af patienter med NSCLC, urotelialt karcinom eller HNSCC

Ved behandling med KEYTRUDA som monoterapi anbefales det at teste for PD-L1-tumorekspression

ved hjælp af en valideret test til at udvælge patienter med NSCLC eller tidligere ubehandlet urotelialt

karcinom (se pkt. 4.1, 4.4, 4.8 og 5.1).

Patienter med HNSCC skal udvælges til behandling med KEYTRUDA som monoterapi eller i

kombination med platinbaseret kemoterapi og 5-fluorouracil (5-FU) på basis af PD-L1-tumorekspression,

som er bekræftet af en valideret test (se pkt. 4.1, 4.4, 4.8 og 5.1).

MSI-H/dMMR-test af patienter med CRC

Ved behandling med KEYTRUDA som monoterapi anbefales det at teste for MSI-H/dMMR-tumorstatus

ved hjælp af en valideret test til at udvælge patienter med CRC (se pkt. 4.1 og 5.1).

Dosering

Den anbefalede dosis af KEYTRUDA som monoterapi er enten 200 mg hver 3. uge eller 400 mg hver

6. uge administreret som intravenøs infusion over 30 minutter.

Den anbefalede dosis af KEYTRUDA som en del af kombinationsbehandling er 200 mg hver 3. uge

administreret som intravenøs infusion over 30 minutter.

Patienterne skal behandles med KEYTRUDA indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet.

Atypisk respons (pseudoprogression) er observeret (initial forbigående stigning i tumorstørrelse eller små

nye læsioner inden for de første få måneder efterfulgt af tumorregression). Det anbefales at fortsætte

behandlingen hos klinisk stabile patienter med initiale tegn på sygdomsprogression, indtil

sygdomsprogression er bekræftet.

Ved adjuverende behandling af melanom skal KEYTRUDA administreres indtil sygdomsrecidiv,

uacceptabel toksicitet eller i en periode på op til 1 år.

Pausering eller seponering af behandling (se også pkt. 4.4)

Dosisreduktion af KEYTRUDA anbefales ikke. Behandlingen med KEYTRUDA skal pauseres eller

seponeres for at håndtere bivirkninger som beskrevet i tabel 1.

Tabel 1: Anbefalede ændringer i KEYTRUDA-behandling

Immunrelaterede

bivirkninger

Sværhedsgrad

Ændring af behandling

Pneumonitis

Grad 2

Pauser behandlingen indtil

bivirkningerne bedres til

grad 0

Grad 3 eller 4 eller tilbagevendende

grad 2

Seponer behandlingen

permanent

Colitis

Grad 2 eller 3

Pauser behandlingen indtil

bivirkningerne bedres til

grad 0

Grad 4 eller tilbagevendende grad 3

Seponer behandlingen

permanent

Nefritis

Grad 2 med kreatinin > 1,5 til

gange øvre normale grænseværdi

(ULN)

Pauser behandlingen indtil

bivirkningerne bedres til

grad 0

Grad ≥ 3 med kreatinin > 3 gange ULN

Seponer behandlingen

permanent

Endokrinopatier

Grad 2 binyrebarkinsufficiens og

hypofysitis

Pauser behandlingen indtil

bivirkningen er kontrolleret med

hormonsubstitutionsbehandling

Grad 3 eller 4 binyrebarkinsufficiens

eller symptomatisk hypofysitis

Type 1-diabetes associeret med

hyperglykæmi grad ≥ 3 (glucose

> 250 mg/dl eller > 13,9 mmol/l) eller

associeret med ketoacidose

Hypertyroidisme grad ≥ 3

Pauser behandlingen indtil

bivirkningerne bedres til

grad 0

Det kan overvejes at fortsætte

behandlingen med

pembrolizumab efter langsom

udtrapning af eventuel

nødvendig

kortikosteroidbehandling hos

patienter med endokrinopatier

grad 3 eller grad 4, som bedres

til grad 2 eller lavere med

hormonsubstitutionsbehandling,

hvis det er indiceret. Ellers skal

behandlingen seponeres.

Hypotyroidisme

Hypotyroidisme kan behandles

med substitution uden afbrydelse

af behandlingen.

Immunrelaterede

bivirkninger

Sværhedsgrad

Ændring af behandling

Hepatitis

BEMÆRK: se

doseringsvejledningen i

hht. denne tabel for RCC-

patienter i behandling med

pembrolizumab i

kombination med axitinib

og med forhøjede

leverenzymer.

Grad 2 med aspartataminotransferase

(ASAT) eller alaninaminotransferase

(ALAT) > 3-5 gange ULN eller total-

bilirubin > 1,5-3 gange ULN

Pauser behandlingen indtil

bivirkningerne bedres til

grad 0

Grad ≥ 3 med ASAT eller ALAT

> 5 gange ULN eller total-bilirubin

> 3 gange ULN

Seponer behandlingen

permanent

Levermetastaser med grad 2 forhøjelse

af ASAT eller ALAT, hepatitis med

ASAT- eller ALAT-stigning på ≥ 50%

i forhold til baseline, og som varer

≥ 1 uge

Seponer behandlingen

permanent

Hudreaktioner

Grad 3 eller mistanke om Stevens-

Johnsons syndrom (SJS) eller toksisk

epidermal nekrolyse (TEN)

Pauser behandlingen indtil

bivirkningerne bedres til

grad 0

Grad 4 eller bekræftet SJS eller TEN

Seponer behandlingen

permanent

Andre immunrelaterede

bivirkninger

Baseret på sværhedsgrad og type af

bivirkning (grad 2 eller grad 3)

Grad 3 eller 4 myokarditis

Grad 3 eller 4 encephalitis

Grad 3 eller 4 Guillain-Barrés syndrom

Grad 4 eller tilbagevendende grad 3

Pauser behandlingen indtil

bivirkningerne bedres til

grad 0

Seponer behandlingen

permanent

Seponer behandlingen

permanent

Infusionsreaktioner

Grad 3 eller 4

Seponer behandlingen

permanent

Bemærk: Toksicitetsgrader er angivet i overensstemmelse med National Cancer Institute Common Terminology Criteria for

Adverse Events Version 4.0 (NCI-CTCAE v.4).

Hvis behandlingsrelateret toksicitet ikke bedres til grad 0-1 inden for 12 uger efter den sidste dosis KEYTRUDA, eller hvis

kortikosteroiddoseringen ikke kan reduceres til ≤ 10 mg prednison eller tilsvarende pr. dag inden for 12 uger, skal

KEYTRUDA seponeres permanent.

Sikkerheden ved re-initiering af behandling med pembrolizumab hos patienter, der tidligere har oplevet

immunrelateret myokarditis, er ikke kendt.

KEYTRUDA, som monoterapi eller som kombinationsbehandling, skal seponeres permanent ved grad 4

eller tilbagevendende grad 3 immunrelaterede bivirkninger, medmindre det er specificeret anderledes i

tabel 1.

Ved grad 4 hæmatologisk toksicitet, kun hos patienter med cHL, skal KEYTRUDA pauseres, indtil

bivirkningerne bedres til grad 0-1.

KEYTRUDA i kombination med axitinib ved RCC

Se produktresuméet for axitinib for oplysninger vedrørende dosering af axitinib for RCC-patienter, der

behandles med KEYTRUDA i kombination med axitinib. Når axitinib anvendes i kombination med

pembrolizumab kan øgning af axitinib-dosis til over initialdosis på 5 mg overvejes i intervaller på seks

uger eller længere (se pkt. 5.1).

Ved forhøjede leverenzymer hos RCC-patienter, der behandles med KEYTRUDA i kombination med

axitinib:

Hvis ALAT eller ASAT er ≥ 3 gange ULN, men < 10 gange ULN uden samtidig total-bilirubin-

værdi ≥ 2 gange ULN, skal både KEYTRUDA og axitinib pauseres, indtil disse bivirkninger bedres

til grad 0-1. Behandling med kortikosteroider kan overvejes. Genoptagelse af behandling

(rechallenge) med et enkelt lægemiddel eller sekventiel genoptagelse af behandlingen (sequential

rechallenge) med begge lægemidler efter bedring kan overvejes. Hvis behandlingen med axitinib

genoptages, kan dosisreduktion i henhold til produktresuméet for axitinib overvejes.

Hvis ALAT eller ASAT er ≥ 10 gange ULN eller > 3 gange ULN med samtidig total-bilirubin-

værdi ≥ 2 gange ULN, skal både KEYTRUDA og axitinib seponeres permanent, og behandling

med kortikosteroider kan overvejes.

Patienter, som bliver behandlet med KEYTRUDA, skal have udleveret et patientinformationskort og

informeres om risiciene ved KEYTRUDA (se også indlægssedlen).

Særlige populationer

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter ≥ 65 år (se pkt. 5.1). Data fra patienter ≥ 65 år med cHL er

for begrænsede til at kunne drage konklusioner (se pkt. 5.1). Data er begrænsede hos patienter ≥ 75 år for

pembrolizumab som monoterapi hos patienter med resekteret stadie III-melanom og CRC med MSI-H

eller dMMR; for pembrolizumab i kombination med axitinib hos patienter med fremskredent RCC; for

kombinationsbehandling med kemoterapi hos patienter med metastatisk NSCLC; og for pembrolizumab

(med eller uden kemoterapi) hos patienter i førstelinjebehandling for metastatisk eller inoperabelt

recidiverende HNSCC (se pkt. 4.4 og 5.1).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat nedsat nyrefunktion. KEYTRUDA

er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let nedsat leverfunktion. KEYTRUDA er ikke

undersøgt hos patienter med moderat eller svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population

KEYTRUDAs sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. De foreliggende data er

beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2.

Administration

KEYTRUDA er til intravenøs anvendelse. Det skal administreres som en infusion over 30 minutter.

KEYTRUDA må ikke administreres som intravenøs push- eller bolus-injektion.

Se produktresuméet for de samtidigt administrerede lægemidler ved anvendelse i

kombinationsbehandling. Når KEYTRUDA administreres som del af en kombinationsbehandling med

intravenøs kemoterapi, skal KEYTRUDA administreres først.

For instruktioner om rekonstitution og fortynding af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts navn og

batchnummer tydeligt registreres.

Vurdering af PD-L1-status

Ved vurdering af PD-L1-status af tumoren er det vigtigt, at der vælges en valideret og robust metode for

at minimere forekomsten af falsk negative eller falsk positive resultater.

Immunrelaterede bivirkninger

Immunrelaterede bivirkninger, inklusive svære og dødelige tilfælde, er forekommet hos patienter, der fik

pembrolizumab. De fleste immunrelaterede bivirkninger, der forekom under behandlingen med

pembrolizumab, var reversible og blev håndteret ved hjælp af afbrydelse af behandlingen med

pembrolizumab, behandling med kortikosteroider og/eller understøttende pleje. Immunrelaterede

bivirkninger er også observeret efter den sidste dosis af pembrolizumab. Immunrelaterede bivirkninger,

der påvirker mere end et organsystem i kroppen, kan forekomme på samme tid.

Ved mistanke om immunrelaterede bivirkninger skal det sikres, at der foretages tilstrækkelig udredning

for at bekræfte ætiologi eller udelukke andre årsager. Baseret på bivirkningens sværhedsgrad skal

behandlingen med pembrolizumab pauseres og kortikosteroider administreres. Ved bedring til grad ≤ 1

påbegyndes langsom udtrapning af kortikosteroider over en periode på mindst 1 måned. På basis af

begrænsede data fra kliniske studier med patienter, hvis immunrelaterede bivirkninger ikke kunne

kontrolleres med kortikosteroider, kan det overvejes at administrere andre systemiske immunsuppressiva.

Behandlingen med pembrolizumab kan genoptages inden for 12 uger efter den sidste dosis af

KEYTRUDA, hvis bivirkningen bedres til grad ≤ 1, og kortikosteroiddosis er reduceret til ≤ 10 mg

prednison dagligt eller en dosis ækvivalent hermed.

Pembrolizumab skal seponeres permanent ved en hvilken som helst immunrelateret bivirkning af grad 3,

som recidiverer, og ved alle immunrelaterede bivirkninger af toksicitetsgrad 4, bortset fra

endokrinopatier, som kontrolleres med hormonsubstitutionsbehandling (se pkt. 4.2 og 4.8).

Immunrelateret pneumonitis

Pneumonitis er rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab (se pkt. 4.8). Patienterne skal

monitoreres for tegn og symptomer på pneumonitis. Mistanke om pneumonitis skal bekræftes ved en

billeddiagnostisk udredning af patienterne, og andre årsager skal udelukkes. Kortikosteroider skal

administreres ved bivirkninger grad ≥ 2 (initialdosis 1-2 mg/kg/dag prednison eller ækvivalent hermed

efterfulgt af langsom udtrapning); pembrolizumab skal pauseres ved grad 2-pneumonitis og seponeres

permanent ved grad 3-, grad 4- eller tilbagevendende grad 2-pneumonitis (se pkt. 4.2).

Immunrelateret colitis

Colitis er rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab (se pkt. 4.8). Patienterne skal monitoreres for

tegn og symptomer på colitis, og andre årsager skal udelukkes. Kortikosteroider skal administreres ved

bivirkninger grad ≥ 2 (initialdosis 1-2 mg/kg/dag prednison eller ækvivalent hermed efterfulgt af langsom

udtrapning); pembrolizumab skal pauseres ved grad 2- eller grad 3-colitis og seponeres permanent ved

grad 4- eller tilbagevendende grad 3-colitis (se pkt. 4.2). Den potentielle risiko for gastrointestinal

perforation skal tages i betragning.

Immunrelateret hepatitis

Hepatitis er rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab (se pkt. 4.8). Patienterne skal monitoreres

for ændringer i leverfunktionen (ved behandlingsstart, periodevist i løbet af behandlingen og som

indiceret på basis af den kliniske vurdering) og for symptomer på hepatitis, og andre årsager skal

udelukkes. Kortikosteroider skal administreres (initialdosis 0,5-1 mg/kg/dag [ved bivirkninger af grad 2]

eller 1-2 mg/kg/dag [ved bivirkninger grad ≥ 3] prednison eller ækvivalent hermed efterfulgt af langsom

udtrapning), og på basis af sværhedsgraden af leverenzymstigningen skal behandlingen med

pembrolizumab pauseres eller seponeres (se pkt. 4.2).

Immunrelateret nefritis

Nefritis er rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab (se pkt. 4.8). Patienterne skal monitoreres for

ændringer i nyrefunktionen, og andre årsager til nedsat nyrefunktion skal udelukkes. Kortikosteroider skal

administreres ved bivirkninger grad ≥ 2 (initialdosis 1-2 mg/kg/dag prednison eller ækvivalent hermed

efterfulgt af langsom udtrapning), og på basis af sværhedsgraden af kreatininstigningen skal behandlingen

med pembrolizumab pauseres ved grad 2-nefritis og seponeres permanent ved grad 3- eller 4-nefritis (se

pkt. 4.2).

Immunrelaterede endokrinopatier

Svære endokrinopatier, herunder binyrebarkinsufficiens, hypofysitis, type 1-diabetes mellitus, diabetisk

ketoacidose, hypotyroidisme og hypertyroidisme er observeret i forbindelse med pembrolizumab-

behandling.

Langtidsbehandling med hormonsubstitution kan være nødvendig ved immunrelaterede endokrinopatier.

Binyrebarkinsufficiens (primær og sekundær) er rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab.

Hypofysitis er også rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab (se pkt. 4.8). Patienterne skal

monitoreres for tegn og symptomer på binyrebarkinsufficiens og hypofysitis (inklusive

hypofyseinsufficiens (hypopituitarisme), og andre årsager skal udelukkes. Kortikosteroider skal

administreres for at behandle binyrebarkinsufficiens og anden hormonsubstitutionsbehandling som klinisk

indiceret. Behandlingen med pembrolizumab skal pauseres ved grad 2-binyrebarkinsufficiens eller

hypofysitis, indtil bivirkningen er kontrolleret med hormonsubstitutionsbehandling. Pembrolizumab skal

pauseres eller seponeres ved grad 3- eller 4-binyrebarkinsufficiens eller symptomatisk hypofysitis. Det

kan overvejes at fortsætte behandlingen med pembrolizumab efter langsom udtrapning af

kortikosterioder, hvis det er nødvendigt (se pkt. 4.2). Hypofysefunktion og hormonniveauer skal

monitoreres for at sikre passende hormonsubstitutionsbehandling.

Type 1-diabetes mellitus, herunder diabetisk ketoacidose, er rapporteret hos patienter, der fik

pembrolizumab (se pkt. 4.8). Patienterne skal monitoreres for hyperglykæmi eller andre tegn og

symptomer på diabetes. Insulin skal administreres ved type 1-diabetes, og behandlingen med

pembrolizumab skal pauseres i tilfælde af type 1-diabetes associeret med grad > 3-hyperglykæmi eller

ketoacidose, indtil der er opnået metabolisk kontrol (se pkt. 4.2).

Thyreoideasygdomme, herunder hypotyroidisme, hypertyroidisme og tyroiditis, er rapporteret hos

patienter, der fik pembrolizumab, og kan forekomme i hele behandlingsforløbet. Hypotyroidisme er

rapporteret oftere hos patienter med HNSCC, som tidligere havde fået strålebehandling. Patienterne skal

derfor monitoreres for ændringer i thyreoideafunktionen (ved behandlingsstart, periodevist i løbet af

behandlingen og som indiceret på basis af den kliniske vurdering) samt for kliniske tegn og symptomer på

thyreoideasygdomme. Hypotyroidisme kan substitutionsbehandles uden afbrydelse af behandlingen og

uden kortikosteroider. Hypertyroidisme kan behandles symptomatisk. Pembrolizumab skal pauseres ved

grad ≥3-hypertyroidisme indtil bedring til grad ≤ 1. Thyroideafunktion og hormonniveauer skal

monitoreres for at sikre passende hormonsubstitutionsbehandling.

Hos patienter med grad 3- eller grad 4-endokrinopatier, som bedres til grad 2 eller derunder, og som er

kontrolleret med hormonsubstitutionsbehandling, hvis det er indiceret, kan detovervejes at fortsætte

behandlingen med pembrolizumab efter langsom udtrapning af kortikosteroider, hvis det er nødvendigt.

Ellers skal behandlingen seponeres (se pkt. 4.2 og 4.8).

Immunrelaterede hudreaktioner

Alvorlige immunrelaterede hudreaktioner er rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab (se

pkt. 4.8). Patienterne skal monitoreres ved mistanke om alvorlige hudreaktioner, og andre årsager skal

udelukkes. På basis af bivirkningens sværhedsgrad skal pembrolizumab pauseres ved grad 3-

hudreaktioner indtil bedring til grad ≤ 1 eller seponeres permanent ved grad 4-hudreaktioner, og

kortikosteroider skal administreres (se pkt. 4.2).

Tilfælde af Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN) er rapporteret hos

patienter, der fik pembrolizumab (se pkt. 4.8). Ved mistanke om SJS eller TEN, skal behandling med

pembrolizumab pauseres, og patienten henvises til en specialafdeling til vurdering og behandling. Hvis

mistanken om SJS eller TEN bekræftes, skal pembrolizumab seponeres permanent (se pkt. 4.2).

Der skal udvises forsigtighed, hvis pembrolizumab-behandling overvejes hos en patient, der har oplevet

en alvorlig eller livstruende hudreaktion under tidligere behandling med andre immunstimulerende

cancerlægemidler.

Andre immunrelaterede bivirkninger

Følgende yderligere klinisk signifikante, immunrelaterede bivirkninger er rapporteret i kliniske studier

eller efter markedsføring: uveitis, artritis, myositis, myokarditis, pankreatitis, Guillain-Barrés syndrom,

myastenisk syndrom, hæmolytisk anæmi, sarkoidose, encephalitis, myelitis og vaskulitis (se pkt. 4.2 og

4.8).

Behandlingen med pembrolizumab skal pauseres ved grad 2- eller grad 3-bivirkninger og kortikosteroider

administreres på basis af bivirkningens sværhedsgrad og type.

Behandlingen med pembrolizumab kan genoptages inden for 12 uger efter den sidste dosis af

KEYTRUDA, hvis bivirkningen bedres til grad ≤ 1, og kortikosteroiddosis er blevet reduceret til ≤ 10 mg

prednison dagligt eller ækvivalent hermed.

Behandlingen med pembrolizumab skal seponeres permanent ved en hvilken som helst immunrelateret

bivirkning af grad 3, som recidiverer, og ved alle immunrelaterede bivirkninger af grad 4.

Pembrolizumab skal seponeres permanent ved grad 3- eller 4-myokarditis, encephalitis eller

Guillain-Barrés syndrom (se pkt. 4.2 og 4.8).

Transplantationsrelaterede bivirkninger

Afstødning af transplanterede solide organer

Der er efter markedsføringen rapporteret om afstødning af transplanterede solide organer hos patienter,

der er behandlet med PD-1-hæmmere. Behandling med pembrolizumab kan øge risikoen for afstødning

hos modtagere af transplanterede solide organer. Fordelene ved behandling med pembrolizumab skal

afvejes mod risikoen for mulig organafstødning hos disse patienter.

Komplikationer ved allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT)

Allogen HSCT efter behandling med pembrolizumab

Tilfælde af graft versus host-sygdom (GVHD) og hepatisk veno-okklusiv sygdom (VOD) er observeret

hos patienter med cHL, der gennemgår allogen HSCT efter tidligere eksponering for pembrolizumab.

Indtil yderligere data bliver tilgængelige, skal de potentielle fordele ved HSCT og den potentielt øgede

risiko for transplantationsrelaterede komplikationer vurderes nøje for hver enkelt patient (se pkt. 4.8).

Allogen HSCT før behandling med pembrolizumab

Hos patienter, der tidligere har gennemgået allogen HSCT, er der rapporteret akut GVHD, inklusive

GVHD med dødelig udgang, efter behandling med pembrolizumab. Patienter, der udviklede GVHD efter

deres transplantation, kan have øget risiko for GVHD efter behandling med pembrolizumab. Fordelene

ved behandling med pembrolizumab skal afvejes mod risikoen for mulig GVHD hos patienter, der

tidligere har gennemgået allogen HSCT.

Infusionsreaktioner

Alvorlige infusionsreaktioner, herunder overfølsomhed og anafylaksi, er rapporteret hos patienter, der fik

pembrolizumab (se pkt. 4.8). Ved grad 3- eller 4-infusionsreaktioner skal infusionen stoppes og

pembrolizumab seponeres permanent (se pkt. 4.2). Patienter med grad 1- eller 2-infusionsreaktioner kan

fortsætte med at få pembrolizumab under tæt monitorering. Præmedicinering med antipyretikum og

antihistamin kan overvejes.

Sygdomsspecifikke forholdsregler

Brug af pembrolizumab hos patienter med urotelialt karcinom, som tidligere har fået platinbaseret

kemoterapi

Lægen bør overveje pembrolizumabs forsinkede indsættelse af virkning, før behandling initieres hos

patienter med dårligere prognoser og/eller aggressiv sygdom. Ved urotelialt karcinom sås et højere antal

dødsfald indenfor 2 måneder med pembrolizumab sammenlignet med kemoterapi (se pkt. 5.1). Faktorer

associeret med tidlig død var hurtig progressiv sygdom efter tidligere platinbehandling og

levermetastaser.

Brug af pembrolizumab ved urotelialt karcinom til patienter, som er uegnede til behandling med

cisplatinbaseret kemoterapi, og hvis tumorer udtrykker PD-L1 med CPS ≥ 10

Prognostiske sygdomskarakteristika ved baseline hos studiepopulationen i KEYNOTE-052 inkluderede

en procentdel patienter, der var egnet til carboplatinbaseret kombinationsbehandling, hvor fordelen bliver

vurderet i et komparativt studie, og patienter, der var egnede til mono-kemoterapi, hvor der ikke

foreligger randomiserede data. Derudover findes der ingen data vedrørende sikkerhed og virkning hos

svagere patienter (f.eks. ECOG-performance-status 3), der ikke anses for egnede til behandling med

kemoterapi. I mangel af disse data bør pembrolizumab anvendes med forsigtighed hos denne population

efter nøje overvejelse af det potentielle benefit/risk-forhold på individuel basis.

Brug af pembrolizumab til førstelinjebehandling af patienter med NSCLC

Generelt forekommer bivirkninger hyppigere ved kombinationsbehandling med pembrolizumab end ved

pembrolizumab som monoterapi eller kemoterapi alene, hvilket afspejler bidrag fra hver af de

individuelle behandlinger (se pkt. 4.2 og 4.8). Der foreligger ikke en direkte sammenligning af

pembrolizumab ved anvendelse i kombination med kemoterapi i forhold til pembrolizumab som

monoterapi.

Lægen bør overveje benefit/risk-forholdet for de tilgængelige behandlingsmuligheder (pembrolizumab

som monoterapi eller pembrolizumab i kombination med kemoterapi), før behandling initieres hos

tidligere ubehandlede patienter med NSCLC, hvis tumorer udtrykker PD-L1.

I KEYNOTE-042 blev der observeret et højere antal dødsfald inden for 4 måneder efter initiering af

behandling efterfulgt af en fordel med hensyn til langtidsoverlevelse med pembrolizumab som

monoterapi sammenlignet med kemoterapi (se pkt. 5.1).

Data vedrørende sikkerhed og virkning hos patienter ≥ 75 år er begrænsede. Kombinationsbehandling

med pembrolizumab skal anvendes med forsigtighed hos patienter ≥ 75 år efter grundig overvejelse af

benefit/risk-forholdet på individuel basis (se pkt. 5.1).

Brug af pembrolizumab til førstelinjebehandling af patienter med HNSCC

Generelt forekommer bivirkninger hyppigere ved kombinationsbehandling med pembrolizumab end ved

pembrolizumab som monoterapi eller kemoterapi alene, hvilket afspejler bidrag fra hver af de

individuelle behandlinger (se pkt. 4.8).

Lægen bør overveje benefit/risk-forholdet for de tilgængelige behandlingsmuligheder (pembrolizumab

som monoterapi eller pembrolizumab i kombination med kemoterapi), før behandling initieres hos

patienter med HNSCC, hvis tumorer udtrykker PD-L1 (se pkt. 5.1).

Brug af pembrolizumab til adjuverende behandling af melanom-patienter

En tendens til øget hyppighed af svære og alvorlige bivirkninger hos patienter ≥ 75 år blev observeret.

Der er begrænsede data vedrørende sikkerhed fra patienter ≥ 75 år, som har fået adjuverende behandling

for melanom.

Brug af pembrolizumab i kombination med axitinib til førstelinjebehandling af RCC-patienter

Ved administration af pembrolizumab i kombination med axitinib er der hos patienter med fremskredent

RCC blevet rapporteret en højere end forventet forekomst af grad 3 og 4 forhøjelser af ALAT og ASAT

(se pkt. 4.8). Leverenzymer skal monitoreres før initiering af behandlingen og med jævne mellemrum

under behandlingen. Det kan overvejes at udføre hyppigere monitorering af leverenzymer i forhold til, når

lægemidlerne anvendes som monoterapi. Retningslinjerne for medicinsk behandling for begge lægemidler

skal følges (se pkt. 4.2 og produktresuméet for axitinib).