28-01-2021
28-01-2021
11-12-2019
B. INDLÆGSSEDDEL
Indlægsseddel: Information til patienten
Keytruda 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning
pembrolizumab
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Det er vigtigt, at du har patientinformationskortet med dig under behandlingen.
Spørg lægen, hvis der er mere, du vil vide.
Kontakt lægen, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne
indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du får Keytruda
Sådan får du Keytruda
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Keytruda indeholder det aktive stof pembrolizumab, som er et monoklonalt antistof. Keytruda styrker
immunsystemets evne til at bekæmpe kræft.
Keytruda anvendes til voksne til at behandle:
en bestemt type hudkræft kaldet melanom (modermærkekræft)
en bestemt type lungekræft kaldet ikke-småcellet lungekræft
en bestemt type lymfeknudekræft kaldet klassisk Hodgkins lymfom
en bestemt type blærekræft kaldet urotelialt karcinom
en bestemt type hoved-halskræft kaldet planocellulært hoved-hals karcinom
en bestemt type nyrekræft kaldet renalcellekarcinom
en bestemt type tyk- eller endetarmskræft kaldet kolorektalkræft med bekræftet høj
mikrosatellitinstabilitet (MSI-H) eller mismatch repair-defekt (dMMR).
Keytruda gives til patienter, når deres kræft har spredt sig eller ikke kan fjernes ved en operation.
Keytruda gives til patienter, når de har fået foretaget en operation for at fjerne modermærkekræft for at
forebygge, at deres kræft vender tilbage (adjuverende behandling).
Keytruda kan gives i kombination med anden kræftmedicin. Det er vigtigt, at du også læser
indlægssedlerne for disse andre lægemidler. Spørg lægen, hvis du har eventuelle spørgsmål vedrørende
disse lægemidler.
2.
Det skal du vide, før du får Keytruda
Du må ikke få Keytruda
hvis du er allergisk over for pembrolizumab eller et af de øvrige indholdsstoffer i Keytruda
(angivet i punkt 6 ”Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger”). Er du i tvivl, så spørg lægen.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller sygeplejersken, før du får Keytruda.
Fortæl det til lægen, før du får Keytruda:
hvis du har en autoimmun sygdom (en tilstand, hvor kroppen angriber sine egne celler)
hvis du har lungebetændelse eller inflammation (en betændelseslignende tilstand) i lungerne
(pneumonitis)
hvis du tidligere har fået ipilimumab, der er et andet lægemiddel til behandling af melanom, og har
oplevet alvorlige bivirkninger på grund af dette lægemiddel
hvis du har haft en allergisk reaktion ved behandling med andre monoklonale antistoffer
hvis du har eller har haft en kronisk virusinfektion i leveren, herunder hepatitis B (hbv) eller
hepatitis C (hcv)
hvis du har hiv- (human immundefekt virus) infektion eller aids (erhvervet immundefekt syndrom)
hvis du har leverskader
hvis du har nyreskader
hvis du har gennemgået en transplantation af et fast organ eller en knoglemarvstransplantation
(stamcelletransplantation), hvor der anvendes stamceller fra en donor (allogen transplantation).
Når du får Keytruda, kan du få nogle alvorlige bivirkninger. Disse bivirkninger kan nogle gange blive
livstruende og kan medføre døden. Disse bivirkninger kan forekomme når som helst under behandlingen,
eller selv efter afslutning af din behandling. Du kan få mere end en bivirkning på samme tid.
Kontakt straks lægen, hvis du får en eller flere af følgende tilstande. Din læge vil muligvis give dig anden
medicin for at forebygge mere alvorlige komplikationer og mildne dine symptomer. Din læge vil muligvis
udsætte den næste dosis af Keytruda eller helt stoppe din behandling med Keytruda.
inflammation (en betændelseslignende tilstand) i lungerne, som kan inkludere kortåndethed,
brystsmerter eller hoste
betændelse i tarmene, som kan inkludere diarré eller flere afføringer end normalt, sort, tjæreagtig,
klistret afføring, blod eller slim i afføringen, svære mavesmerter eller ømhed i maveområdet,
kvalme, opkastning
leverbetændelse, som kan inkludere kvalme eller opkastning, nedsat appetit, smerter i højre side af
maven, gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene, mørk urin, øget blødningstendens eller
tendens til lettere at få blå mærker
inflammation i nyrerne, som kan inkludere ændringer i mængden eller farven af urinen
inflammation i hormonproducerende kirtler (især skjoldbruskkirtlen, hypofysen og binyrerne), som
kan inkludere hurtig hjerterytme (puls), vægttab, øget svedtendens, vægtstigning, hårtab,
kuldefornemmelse, forstoppelse, dybere stemme, muskelsmerter, svimmelhed eller besvimelse,
hovedpine, som ikke vil forsvinde, eller usædvanlig hovedpine
type 1-diabetes (sukkersyge), som kan inkludere øget appetit eller tørst, hyppigere vandladning
eller vægttab
inflammation i øjnene, som kan inkludere synsændringer
inflammation i musklerne, som kan inkludere muskelsmerter eller muskelsvaghed
inflammation i hjertemusklen, som kan inkludere kortåndethed, uregelmæssig hjerterytme, træthed
eller brystsmerter
inflammation i bugspytkirtlen, som kan inkludere mavesmerter, kvalme og opkastning
inflammation i huden, som kan inkludere udslæt, kløe, blæredannelse i huden, afskalning af huden
eller sårdannelse, og/eller læsioner i munden eller i slimhinderne i næsen, halsen eller i området
omkring kønsorganerne
en sygdom i immunsystemet, der kan ramme lungerne, huden, øjnene og/eller lymfeknuderne
(sarkoidose)
inflammation i hjernen, som kan inkludere forvirring, feber, hukommelsesproblemer eller
krampeanfald (encephalitis)
smerter, følelsesløshed, en snurrende fornemmelse eller svaghed i arme og ben; blære- eller
tarmproblemer inklusive behov for hyppigere vandladning, ufrivillig vandladning,
vandladningsbesvær og forstoppelse (myelitis (rygmarvsbetændelse))
infusionsreaktioner, som kan inkludere kortåndethed, kløe eller udslæt, svimmelhed eller feber.
Komplikationer, inklusive graft versus host-sygdom (GVHD), hos personer der gennemgår
knoglemarvstransplantation (stamcelletransplantation), hvor der anvendes stamceller fra en donor
(allogen transplantation). Disse komplikationer kan være alvorlige og kan medføre døden. De kan
forekomme, hvis du tidligere har gennemgået denne form for transplantation, eller hvis du skal have en
sådan transplantation engang i fremtiden. Lægen vil overvåge dig for tegn og symptomer, som kan
inkludere hududslæt, leverbetændelse, mavesmerter eller diarré.
Børn og unge
Keytruda må ikke anvendes til børn og unge under 18 år.
Brug af anden medicin sammen med Keytruda
Fortæl det altid til lægen,
hvis du tager anden medicin, som svækker dit immunsystem. Eksempler herpå kan være
kortikosteroider, som f.eks. prednison. Disse typer medicin kan påvirke virkningen af Keytruda.
Når du er i behandling med Keytruda, kan lægen imidlertid godt give dig kortikosteroider for at
mildne de bivirkninger, du kan få af Keytruda. Du kan også få kortikosteroider, før du får Keytruda
i kombination med kemoterapi for at forebygge og/eller behandle kvalme, opkastning og andre
bivirkninger forårsaget af kemoterapi.
hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden
medicin.
Graviditet
Du må ikke få Keytruda, hvis du er gravid, medmindre lægen specifikt anbefaler det.
Fortæl det til lægen, hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive
gravid.
Keytruda kan skade det ufødte barn eller øge risikoen for, at det dør.
Hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder, skal du anvende sikker prævention, mens du bliver
behandlet med Keytruda og i mindst 4 måneder efter din sidste dosis.
Amning
Fortæl det til lægen, hvis du ammer.
Du må ikke amme, mens du får Keytruda.
Det er ukendt, om Keytruda udskilles i mælken hos mennesker.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Keytruda påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Svimmelhed, træthed
eller svaghedsfølelse er mulige bivirkninger ved Keytruda. Undlad at føre motorkøretøj og betjene
maskiner, hvis du har fået Keytruda, medmindre du er sikker på, at du har det godt.
3.
Sådan får du Keytruda
Du får Keytruda på et hospital under tilsyn af en læge med erfaring i behandling af kræft.
Den anbefalede dosis af Keytruda er enten 200 mg hver 3. uge eller 400 mg hver 6. uge.
Lægen vil give dig Keytruda som en infusion i en vene (intravenøst) over en periode på ca.
30 minutter.
Lægen beslutter, hvor mange behandlinger du har brug for.
Hvis du glemmer en aftale om at få behandling med Keytruda
Kontakt straks lægen for at lave en ny aftale.
Det er meget vigtigt, at du ikke springer en infusion med dette lægemiddel over.
Hvis du holder op med at få Keytruda
Hvis du stopper behandlingen, kan virkningen af medicinen ophøre. Du må ikke stoppe behandlingen
med Keytruda, medmindre du har aftalt det med lægen.
Spørg lægen, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Du kan også finde disse oplysninger på det patientinformationskort, du har fået af din læge. Det er vigtigt,
at du gemmer dette patientinformationskort og viser det til din partner eller dine omsorgspersoner.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Når du får Keytruda, kan du få nogle alvorlige bivirkninger. Se punkt 2.
Følgende bivirkninger er indberettet med pembrolizumab alene:
Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)
nedsat antal røde blodlegemer
nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen
nedsat appetit
hovedpine
kortåndethed; hoste
diarré; mavesmerter; kvalme; opkastning; forstoppelse
kløe; hududslæt
smerter i muskler og knogler; ledsmerter
træthedsfølelse; usædvanlig træthed eller svaghed; hævelser; feber.
Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)
lungeinfektion (lungebetændelse)
nedsat antal blodplader (øget tendens til at få blå mærker eller øget blødningstendens)
nedsat antal
hvide blodlegemer (lymfocytter, neutrofiler)
reaktion i forbindelse med infusion af medicinen
overaktiv skjoldbruskkirtel; hedeture; inflammation i skjoldbruskkirtlen
nedsat indhold af natrium, kalium eller kalcium i blodet
søvnbesvær
svimmelhed; inflammation i nerverne, som medfører følelsesløshed, svaghed og en snurrende
fornemmelse eller brændende smerter i arme og ben; manglende energi; ændret smagssans
tørre øjne
unormal hjerterytme
højt blodtryk
inflammation i lungerne
inflammation i tarmene; mundtørhed
rødt hævet hududslæt, nogle gange med blæredannelse; pletvise farveændringer i huden (hvide
pletter); tør, kløende hud; hårtab; aknelignende hudproblemer; inflammation i huden
muskelsmerter eller muskelømhed; smerter i arme eller ben; ledsmerter med hævelser
kuldegysninger; influenzalignende sygdom
forhøjede leverenzymværdier i blodet; forhøjet indhold af kalcium i blodet; unormale
prøveresultater for nyrefunktion.
Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)
nedsat antal hvide blodlegemer (leukocytter og eosinofiler)
en sygdom i immunsystemet, der kan ramme lungerne, huden, øjnene og/eller lymfeknuderne
(sarkoidose)
inflammation i hypofysen, som sidder i bunden af hjernen; nedsat udskillelse af hormoner
produceret af binyrerne
type 1-diabetes (sukkersyge)
krampeanfald
inflammation i øjnene; øjensmerter, øjenirritation, kløe eller røde øjne; ubehagelig lysfølsomhed;
pletter for øjnene
inflammation i hjertemusklen, som kan vise sig som kortåndethed, uregelmæssig hjerterytme,
træthed eller brystsmerter
betændelse i hjertesækken; ophobning af væske omkring hjertet
inflammation i bugspytkirtlen
et sår i slimhinden i mavesækken eller i øvre del af tyndtarmen
inflammation i leveren
fortykkelse og nogle gange afskalning af huden; ændret hårfarve; små buler eller sår på huden
seneskedehindebetændelse
inflammation i nyrerne
forhøjet indhold af amylase, et enzym, som nedbryder stivelse.
Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)
betændelsesreaktion (inflammatorisk respons) på blodplader eller røde blodlegemer; følelse af
svaghed, svimmelhed, kortåndethed, eller hvis du har bleg hud (tegn på et nedsat antal røde
blodlegemer, der muligvis skyldes en type blodmangel (anæmi) kaldet ren erytrocyt aplasi); en
tilstand kaldet hæmofagocytisk lymfohistiocytose, hvor immunsystemet danner for mange
infektionsbekæmpende celler kaldet histiocytter og lymfocytter, som kan give forskellige
symptomer
inflammation i hjernen, som kan fremstå som forvirring, feber, hukommelsesproblemer eller
krampeanfald (encephalitis)
midlertidig inflammation i nerverne, der medfører smerter, svaghed og lammelse af arme og ben;
en tilstand hvor musklerne bliver svage og hurtigere bliver trætte
smerter, følelsesløshed, en snurrende fornemmelse eller svaghed i arme og ben; blære- eller
tarmproblemer inklusive behov for hyppigere vandladning, ufrivillig vandladning,
vandladningsbesvær og forstoppelse (myelitis (rygmarvsbetændelse))
betændelse i den hinde, der omgiver rygmarven og hjernen, som kan vise sig som nakkestivhed,
hovedpine, feber, lysfølsomhed i øjnene, kvalme eller opkastning (meningitis)
inflammation i blodkarrene
hul på tyndtarmen
ømme, røde buler på huden
kløe, blæredannelse i huden, afskalning af huden eller sårdannelse, og/eller læsioner i munden eller
i slimhinderne i næsen, halsen eller i området omkring kønsorganerne (toksisk epidermal nekrolyse
eller Stevens-Johnsons syndrom)
en sygdom, hvor immunsystemet angriber væskedannende kirtler som tåre- og spytkirtler (Sjögrens
syndrom).
Følgende bivirkninger er indberettet i kliniske studier med pembrolizumab i kombination med
kemoterapi:
Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)
nedsat antal røde blodlegemer
nedsat antal hvide blodlegemer; nedsat antal blodplader (øget tendens til at få blå mærker eller øget
blødningstendens)
nedsat indhold af kalium i blodet; nedsat appetit
svimmelhed; hovedpine; inflammation i nerverne, som medfører følelsesløshed, svaghed, en
snurrende fornemmelse eller brændende smerter i arme og ben; ændret smagssans
kortåndethed; hoste
diarré; kvalme; opkastning; forstoppelse; mavesmerter
hududslæt; kløe; hårtab
smerter i muskler og knogler; ledsmerter
usædvanlig træthed eller svaghed; hævelser; feber
unormale prøveresultater for nyrefunktion.
Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)
lungeinfektion (lungebetændelse)
nedsat antal hvide blodlegemer (neutrofiler) med feber
reaktion i forbindelse med infusion af medicinen
problemer med skjoldbruskkirtlen
nedsat indhold af natrium eller kalcium i blodet
søvnbesvær
tørre øjne
unormal hjerterytme
højt blodtryk
inflammation i lungerne
inflammation i tarmene; mundtørhed
rødt hævet hududslæt, nogle gange med blæredannelse
muskelsmerter eller muskelømhed; ledsmerter med hævelser; smerter i arme eller ben
inflammation i nyrerne; pludseligt opstået nyreskade
kuldegysninger; influenzalignende sygdom
forhøjet indhold af kalcium i blodet; forhøjede leverenzymværdier i blodet.
Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)
inflammation i hypofysen, som sidder i bunden af hjernen; inflammation i skjoldbruskkirtlen;
nedsat udskillelse af hormoner produceret af binyrerne
type 1-diabetes (sukkersyge)
krampeanfald
ophobning af væske omkring hjertet
inflammation i blodkarrene
inflammation i bugspytkirtlen
et sår i slimhinden i mavesækken eller i øvre del af tyndtarmen
inflammation i leveren
fortykkelse og nogle gange afskalning af huden; aknelignende hudproblemer; inflammation i
huden; pletvise farveændringer i huden (hvide pletter)
seneskedehindebetændelse
forhøjet indhold af amylase, et enzym, som nedbryder stivelse; forhøjet indhold af bilirubin i
blodet.
Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)
nedsat antal hvide blodlegemer (eosinofiler)
inflammation i hjertemusklen, som kan vise sig som kortåndethed, uregelmæssig hjerterytme,
træthed eller brystsmerter; betændelse i hjertesækken
ændret hårfarve; tør, kløende hud; små buler eller sår på huden
en sygdom, hvor immunsystemet angriber væskedannende kirtler som tåre- og spytkirtler (Sjögrens
syndrom).
Følgende bivirkninger er indberettet i kliniske studier med pembrolizumab i kombination med axitinib:
Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)
problemer med skjoldbruskkirtlen
nedsat appetit
hovedpine; ændret smagssans
højt blodtryk
kortåndethed; hoste; hæshed
diarré; mavesmerter; kvalme; opkastning; forstoppelse
blærer eller udslæt på håndflader eller fodsåler; hududslæt; kløe
træthedsfølelse; usædvanlig træthed eller svaghed; feber
forhøjede leverenzymværdier i blodet; unormale prøveresultater for nyrefunktion
smerter i muskler og knogler; ledsmerter eller muskelsmerter, smerter eller ømhed; smerter i arme
eller ben.
Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)
lungeinfektion (lungebetændelse)
nedsat antal røde blodlegemer; nedsat antal hvide blodlegemer (neutrofiler, leukocytter); nedsat
antal blodplader (øget tendens til at få blå mærker eller øget blødningstendens)
reaktion i forbindelse med infusion af medicinen
inflammation i hypofysen, som sidder i bunden af hjernen; inflammation i skjoldbruskkirtlen;
nedsat udskillelse af hormoner produceret af binyrerne
nedsat indhold af kalium, natrium eller kalcium i blodet
søvnbesvær
svimmelhed; manglende energi; inflammation i nerverne, som medfører følelsesløshed, svaghed og
en snurrende fornemmelse eller brændende smerter i arme og ben
tørre øjne
unormal hjerterytme
inflammation i lungerne
inflammation i tarmene; mundtørhed
rødt hævet hududslæt, nogle gange med blæredannelse; aknelignende hudproblemer; inflammation
i huden; tør, kløende hud; hårtab
inflammation i leveren
muskelsmerter eller muskelømhed; ledsmerter eller muskelsmerter med hævelser;
seneskedehindebetændelse
pludseligt opstået nyreskade; inflammation i nyrerne
hævelser; influenzalignende sygdom; kuldegysninger
forhøjet indhold af kalcium i blodet; forhøjede leverenzymværdier i blodet.
Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)
nedsat antal hvide blodlegemer (lymfocytter og eosinofiler)
type 1-diabetes (sukkersyge)
en tilstand hvor musklerne bliver svage og hurtigere bliver trætte
inflammation i hjertemusklen, som kan inkludere kortåndethed, uregelmæssig hjerterytme, træthed
eller brystsmerter
inflammation i øjnene; øjensmerter, øjenirritation, kløe eller røde øjne; ubehagelig lysfølsomhed;
pletter for øjnene
inflammation i bugspytkirtlen
et sår i slimhinden i mavesækken eller i øvre del af tyndtarmen
ændret hårfarve; fortykkelse og nogle gange afskalning af huden; små buler eller sår på huden;
pletvise farveændringer i huden (hvide pletter)
forhøjet indhold af amylase, et enzym, som nedbryder stivelse
en sygdom, hvor immunsystemet angriber væskedannende kirtler som tåre- og spytkirtler (Sjögrens
syndrom).
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke
er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til
Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere
bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på kartonen eller etiketten på hætteglasset efter EXP.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevares i køleskab (2 °C - 8 °C).
Ud fra en mikrobiologisk synsvinkel skal det rekonstituerede koncentrat eller den fortyndede
infusionsvæske anvendes straks. Den rekonstituerede eller fortyndede opløsning må ikke nedfryses. Hvis
Keytruda ikke anvendes straks, er der påvist kemisk og fysisk stabilitet i 96 timer ved 2 °C-8 °C. Den
samlede opbevaringstid på 96 timer efter rekonstitution kan inkludere opbevaring i op til 6 timer ved
stuetemperatur (ved eller under 25 °C). Hætteglassene og/eller de intravenøse infusionsposer skal opnå
stuetemperatur inden brug, hvis de har været opbevaret i køleskab.
Eventuelt resterende infusionsvæske må ikke gemmes til senere brug. Ikke anvendt lægemiddel samt
affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Keytruda indeholder:
Aktivt stof: pembrolizumab. Et hætteglas indeholder 50 mg pembrolizumab.
Efter rekonstitution indeholder 1 ml koncentrat 25 mg pembrolizumab.
Øvrige indholdsstoffer: L-histidin, L-histidin-hydrochloridmonohydrat, saccharose og
polysorbat 80.
Udseende og pakningsstørrelser
Keytruda er et hvidt til offwhite frysetørret pulver.
Det fås i pakninger med et hætteglas.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Merck Sharp & Dohme B.V.
Waarderweg 39
2031 BN Haarlem
Holland
Fremstiller
Schering-Plough Labo NV
Industriepark 30
B-2220 Heist-op-den-Berg
Belgien
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale
repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
MSD Belgium BVBA/SPRL
Tél/Tel: +32(0)27766211
dpoc_belux@merck.com
Lietuva
UAB Merck Sharp & Dohme
Tel. + 370 5 278 02 47
msd_lietuva@merck.com
България
Мерк Шарп и Доум България ЕООД
Тел.: +359 2 819 3737
info-msdbg@merck.com
Luxembourg/Luxemburg
MSD Belgium BVBA/SPRL
Tél/Tel: +32(0)27766211
dpoc_belux@merck.com
Česká republika
Merck Sharp & Dohme s.r.o.
Tel: +420 233 010 111
dpoc_czechslovak@merck.com
Magyarország
MSD Pharma Hungary Kft.
Tel.: +36 1 888 5300
hungary_msd@merck.com
Danmark
MSD Danmark ApS
Tlf: + 45 4482 4000
dkmail@merck.com
Malta
Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited
Tel: 8007 4433 (+356 99917558)
malta_info@merck.com
Deutschland
MSD Sharp & Dohme GmbH
Tel: 0800 673 673 673 (+49 (0) 89 4561 2612)
e-mail@msd.de
Nederland
Merck Sharp & Dohme B.V.
Tel: 0800 9999000
(+31 23 5153153)
medicalinfo.nl@merck.com
Eesti
Merck Sharp & Dohme OÜ
Tel.: +372 6144 200
msdeesti@merck.com
Norge
MSD (Norge) AS
Tlf: +47 32 20 73 00
msdnorge@msd.no
Ελλάδα
MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε.
Τηλ: +30 210 98 97 300
dpoc_greece@merck.com
Österreich
Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H.
Tel: +43 (0) 1 26 044
msd-medizin@merck.com
España
Merck Sharp & Dohme de España, S.A.
Tel: +34 91 321 06 00
msd_info@merck.com
Polska
MSD Polska Sp. z o.o.
Tel: +48 22 549 51 00
msdpolska@merck.com
France
MSD France
Tél: + 33 (0) 1 80 46 40 40
Portugal
Merck Sharp & Dohme, Lda
Tel: +351 21 4465700
inform_pt@merck.com
Hrvatska
Merck Sharp & Dohme d.o.o.
Tel: + 385 1 6611 333
croatia_info@merck.com
România
Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.
Tel: +40 21 529 29 00
msdromania@merck.com
Ireland
Merck Sharp & Dohme Ireland (Human Health)
Limited
Tel: +353 (0)1 2998700
medinfo_ireland@merck.com
Slovenija
Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila d.o.o.
Tel: +386 1 5204 201
msd.slovenia@merck.com
Ísland
Vistor hf.
Sími: + 354 535 7000
Slovenská republika
Merck Sharp & Dohme, s. r. o.
Tel: +421 2 58282010
dpoc_czechslovak@merck.com
Italia
MSD Italia S.r.l.
Tel: +39 06 361911
medicalinformation.it@merck.com
Suomi/Finland
MSD Finland Oy
Puh/Tel: +358 (0)9 804 650
info@msd.fi
Κύπρος
Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited
Τηλ.: 800 00 673 (+357 22866700)
cyprus_info@merck.com
Sverige
Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB
Tel: +46 77 5700488
medicinskinfo@merck.com
Latvija
SIA Merck Sharp & Dohme Latvija
Tel: + 371 67364224
msd_lv@merck.com
United Kingdom
Merck Sharp & Dohme Limited
Tel: +44 (0) 1992 467272
medicalinformationuk@msd.com
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
KEYTRUDA 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Et hætteglas med pulver indeholder 50 mg pembrolizumab.
Efter rekonstitution indeholder 1 ml koncentrat 25 mg pembrolizumab.
Pembrolizumab er et humaniseret monoklonalt anti-programmed cell death-1 (PD-1)-antistof
(IgG4/kappa-isotype med en stabiliserende forandring af sekvensen i Fc-regionen), som er fremstillet ved
rekombinant dna-teknologi i ovarieceller fra kinesiske hamstre.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.
Hvidt til offwhite frysetørret pulver.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Melanom
KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til behandling af fremskredent (inoperabelt eller metastatisk)
melanom hos voksne.
KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til adjuverende behandling af voksne med stadie III-melanom
og lymfeknudeinvolvering, som har fået foretaget komplet resektion (se pkt. 5.1).
Ikke-småcellet lungecancer (NSCLC)
KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til førstelinjebehandling af metastatisk ikke-småcellet
lungecancer hos voksne, hvis tumorer udtrykker PD-L1 med tumour proportion score (TPS) ≥ 50% uden
EGFR- eller ALK-positive mutationer i tumor.
KEYTRUDA, i kombination med pemetrexed og platinbaseret kemoterapi, er indiceret til
førstelinjebehandling af metastatisk ikke-planocellulær ikke-småcellet lungecancer hos voksne uden
EGFR- eller ALK-positive mutationer i tumorer.
KEYTRUDA, i kombination med carboplatin og enten paclitaxel eller nab-paclitaxel, er indiceret til
førstelinjebehandling af metastatisk planocellulær ikke-småcellet lungecancer hos voksne.
KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til behandling af lokalt fremskredent eller metastatisk ikke-
småcellet lungecancer hos voksne efter tidligere behandling med minimum én kemoterapi, og hvis
tumorer udtrykker PD-L1 med TPS ≥ 1%. Patienter med EGFR- eller ALK-positive mutationer i tumor
bør også have været i targeteret behandling inden behandling med KEYTRUDA.
Klassisk Hodgkins lymfom (cHL)
KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til behandling af recidiverende eller refraktært klassisk
Hodgkins lymfom hos voksne, som har oplevet svigt af autolog stamcelletransplantation (ASCT) og svigt
af behandling med brentuximab vedotin (BV), eller som er uegnede til transplantation og har oplevet
svigt af behandling med BV.
Urotelialt karcinom
KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til behandling af lokalt fremskredent eller metastatisk urotelialt
karcinom hos voksne, som tidligere har fået platinbaseret kemoterapi (se pkt. 5.1).
KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til behandling af lokalt fremskredent eller metastatisk urotelialt
karcinom hos voksne, som er uegnede til cisplatinbaseret kemoterapi, og hvis tumorer udtrykker PD-L1
med en kombineret positiv score (CPS) ≥ 10 (se pkt. 5.1).
Planocellulært hoved-hals karcinom (HNSCC)
KEYTRUDA som monoterapi eller i kombination med platinbaseret kemoterapi og 5-fluorouracil (5-FU)
er indiceret til førstelinjebehandling af metastatisk eller inoperabelt recidiverende planocellulært hoved-
hals karcinom hos voksne, hvis tumorer udtrykker PD-L1 med CPS ≥ 1 (se pkt. 5.1).
KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til behandling af recidiverende eller metastatisk planocellulært
hoved-hals karcinom hos voksne, hvis tumorer udtrykker PD-L1 med TPS ≥ 50% og med
sygdomsprogression under eller efter platinbaseret kemoterapi (se pkt. 5.1).
Renalcellekarcinom (RCC)
KEYTRUDA, i kombination med axitinib, er indiceret til førstelinjebehandling af fremskredent
renalcellekarcinom hos voksne (se pkt. 5.1).
Kolorektal cancer (CRC)
KEYTRUDA som monoterapi er indiceret til førstelinjebehandling af metastatisk kolorektal cancer med
høj mikrosatellitinstabilitet (MSI-H) eller mismatch repair-defekt (dMMR) hos voksne.
4.2
Dosering og administration
Behandlingen skal initieres og superviseres af læger med erfaring i behandling af cancer.
PD-L1-test af patienter med NSCLC, urotelialt karcinom eller HNSCC
Ved behandling med KEYTRUDA som monoterapi anbefales det at teste for PD-L1-tumorekspression
ved hjælp af en valideret test til at udvælge patienter med NSCLC eller tidligere ubehandlet urotelialt
karcinom (se pkt. 4.1, 4.4, 4.8 og 5.1).
Patienter med HNSCC skal udvælges til behandling med KEYTRUDA som monoterapi eller i
kombination med platinbaseret kemoterapi og 5-fluorouracil (5-FU) på basis af PD-L1-tumorekspression,
som er bekræftet af en valideret test (se pkt. 4.1, 4.4, 4.8 og 5.1).
MSI-H/dMMR-test af patienter med CRC
Ved behandling med KEYTRUDA som monoterapi anbefales det at teste for MSI-H/dMMR-tumorstatus
ved hjælp af en valideret test til at udvælge patienter med CRC (se pkt. 4.1 og 5.1).
Dosering
Den anbefalede dosis af KEYTRUDA som monoterapi er enten 200 mg hver 3. uge eller 400 mg hver
6. uge administreret som intravenøs infusion over 30 minutter.
Den anbefalede dosis af KEYTRUDA som en del af kombinationsbehandling er 200 mg hver 3. uge
administreret som intravenøs infusion over 30 minutter.
Patienterne skal behandles med KEYTRUDA indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet.
Atypisk respons (pseudoprogression) er observeret (initial forbigående stigning i tumorstørrelse eller små
nye læsioner inden for de første få måneder efterfulgt af tumorregression). Det anbefales at fortsætte
behandlingen hos klinisk stabile patienter med initiale tegn på sygdomsprogression, indtil
sygdomsprogression er bekræftet.
Ved adjuverende behandling af melanom skal KEYTRUDA administreres indtil sygdomsrecidiv,
uacceptabel toksicitet eller i en periode på op til 1 år.
Pausering eller seponering af behandling (se også pkt. 4.4)
Dosisreduktion af KEYTRUDA anbefales ikke. Behandlingen med KEYTRUDA skal pauseres eller
seponeres for at håndtere bivirkninger som beskrevet i tabel 1.
Tabel 1: Anbefalede ændringer i KEYTRUDA-behandling
Immunrelaterede
bivirkninger
Sværhedsgrad
Ændring af behandling
Pneumonitis
Grad 2
Pauser behandlingen indtil
bivirkningerne bedres til
grad 0
Grad 3 eller 4 eller tilbagevendende
grad 2
Seponer behandlingen
permanent
Colitis
Grad 2 eller 3
Pauser behandlingen indtil
bivirkningerne bedres til
grad 0
Grad 4 eller tilbagevendende grad 3
Seponer behandlingen
permanent
Nefritis
Grad 2 med kreatinin > 1,5 til
gange øvre normale grænseværdi
(ULN)
Pauser behandlingen indtil
bivirkningerne bedres til
grad 0
Grad ≥ 3 med kreatinin > 3 gange ULN
Seponer behandlingen
permanent
Endokrinopatier
Grad 2 binyrebarkinsufficiens og
hypofysitis
Pauser behandlingen indtil
bivirkningen er kontrolleret med
hormonsubstitutionsbehandling
Grad 3 eller 4 binyrebarkinsufficiens
eller symptomatisk hypofysitis
Type 1-diabetes associeret med
hyperglykæmi grad ≥ 3 (glucose
> 250 mg/dl eller > 13,9 mmol/l) eller
associeret med ketoacidose
Hypertyroidisme grad ≥ 3
Pauser behandlingen indtil
bivirkningerne bedres til
grad 0
Det kan overvejes at fortsætte
behandlingen med
pembrolizumab efter langsom
udtrapning af eventuel
nødvendig
kortikosteroidbehandling hos
patienter med endokrinopatier
grad 3 eller grad 4, som bedres
til grad 2 eller lavere med
hormonsubstitutionsbehandling,
hvis det er indiceret. Ellers skal
behandlingen seponeres.
Hypotyroidisme
Hypotyroidisme kan behandles
med substitution uden afbrydelse
af behandlingen.
Immunrelaterede
bivirkninger
Sværhedsgrad
Ændring af behandling
Hepatitis
BEMÆRK: se
doseringsvejledningen i
hht. denne tabel for RCC-
patienter i behandling med
pembrolizumab i
kombination med axitinib
og med forhøjede
leverenzymer.
Grad 2 med aspartataminotransferase
(ASAT) eller alaninaminotransferase
(ALAT) > 3-5 gange ULN eller total-
bilirubin > 1,5-3 gange ULN
Pauser behandlingen indtil
bivirkningerne bedres til
grad 0
Grad ≥ 3 med ASAT eller ALAT
> 5 gange ULN eller total-bilirubin
> 3 gange ULN
Seponer behandlingen
permanent
Levermetastaser med grad 2 forhøjelse
af ASAT eller ALAT, hepatitis med
ASAT- eller ALAT-stigning på ≥ 50%
i forhold til baseline, og som varer
≥ 1 uge
Seponer behandlingen
permanent
Hudreaktioner
Grad 3 eller mistanke om Stevens-
Johnsons syndrom (SJS) eller toksisk
epidermal nekrolyse (TEN)
Pauser behandlingen indtil
bivirkningerne bedres til
grad 0
Grad 4 eller bekræftet SJS eller TEN
Seponer behandlingen
permanent
Andre immunrelaterede
bivirkninger
Baseret på sværhedsgrad og type af
bivirkning (grad 2 eller grad 3)
Grad 3 eller 4 myokarditis
Grad 3 eller 4 encephalitis
Grad 3 eller 4 Guillain-Barrés syndrom
Grad 4 eller tilbagevendende grad 3
Pauser behandlingen indtil
bivirkningerne bedres til
grad 0
Seponer behandlingen
permanent
Seponer behandlingen
permanent
Infusionsreaktioner
Grad 3 eller 4
Seponer behandlingen
permanent
Bemærk: Toksicitetsgrader er angivet i overensstemmelse med National Cancer Institute Common Terminology Criteria for
Adverse Events Version 4.0 (NCI-CTCAE v.4).
Hvis behandlingsrelateret toksicitet ikke bedres til grad 0-1 inden for 12 uger efter den sidste dosis KEYTRUDA, eller hvis
kortikosteroiddoseringen ikke kan reduceres til ≤ 10 mg prednison eller tilsvarende pr. dag inden for 12 uger, skal
KEYTRUDA seponeres permanent.
Sikkerheden ved re-initiering af behandling med pembrolizumab hos patienter, der tidligere har oplevet
immunrelateret myokarditis, er ikke kendt.
KEYTRUDA, som monoterapi eller som kombinationsbehandling, skal seponeres permanent ved grad 4
eller tilbagevendende grad 3 immunrelaterede bivirkninger, medmindre det er specificeret anderledes i
tabel 1.
Ved grad 4 hæmatologisk toksicitet, kun hos patienter med cHL, skal KEYTRUDA pauseres, indtil
bivirkningerne bedres til grad 0-1.
KEYTRUDA i kombination med axitinib ved RCC
Se produktresuméet for axitinib for oplysninger vedrørende dosering af axitinib for RCC-patienter, der
behandles med KEYTRUDA i kombination med axitinib. Når axitinib anvendes i kombination med
pembrolizumab kan øgning af axitinib-dosis til over initialdosis på 5 mg overvejes i intervaller på seks
uger eller længere (se pkt. 5.1).
Ved forhøjede leverenzymer hos RCC-patienter, der behandles med KEYTRUDA i kombination med
axitinib:
Hvis ALAT eller ASAT er ≥ 3 gange ULN, men < 10 gange ULN uden samtidig total-bilirubin-
værdi ≥ 2 gange ULN, skal både KEYTRUDA og axitinib pauseres, indtil disse bivirkninger bedres
til grad 0-1. Behandling med kortikosteroider kan overvejes. Genoptagelse af behandling
(rechallenge) med et enkelt lægemiddel eller sekventiel genoptagelse af behandlingen (sequential
rechallenge) med begge lægemidler efter bedring kan overvejes. Hvis behandlingen med axitinib
genoptages, kan dosisreduktion i henhold til produktresuméet for axitinib overvejes.
Hvis ALAT eller ASAT er ≥ 10 gange ULN eller > 3 gange ULN med samtidig total-bilirubin-
værdi ≥ 2 gange ULN, skal både KEYTRUDA og axitinib seponeres permanent, og behandling
med kortikosteroider kan overvejes.
Patienter, som bliver behandlet med KEYTRUDA, skal have udleveret et patientinformationskort og
informeres om risiciene ved KEYTRUDA (se også indlægssedlen).
Særlige populationer
Ældre
Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter ≥ 65 år (se pkt. 5.1). Data fra patienter ≥ 65 år med cHL er
for begrænsede til at kunne drage konklusioner (se pkt. 5.1). Data er begrænsede hos patienter ≥ 75 år for
pembrolizumab som monoterapi hos patienter med resekteret stadie III-melanom og CRC med MSI-H
eller dMMR; for pembrolizumab i kombination med axitinib hos patienter med fremskredent RCC; for
kombinationsbehandling med kemoterapi hos patienter med metastatisk NSCLC; og for pembrolizumab
(med eller uden kemoterapi) hos patienter i førstelinjebehandling for metastatisk eller inoperabelt
recidiverende HNSCC (se pkt. 4.4 og 5.1).
Nedsat nyrefunktion
Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat nedsat nyrefunktion. KEYTRUDA
er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).
Nedsat leverfunktion
Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let nedsat leverfunktion. KEYTRUDA er ikke
undersøgt hos patienter med moderat eller svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).
Pædiatrisk population
KEYTRUDAs sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. De foreliggende data er
beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2.
Administration
KEYTRUDA er til intravenøs anvendelse. Det skal administreres som en infusion over 30 minutter.
KEYTRUDA må ikke administreres som intravenøs push- eller bolus-injektion.
Se produktresuméet for de samtidigt administrerede lægemidler ved anvendelse i
kombinationsbehandling. Når KEYTRUDA administreres som del af en kombinationsbehandling med
intravenøs kemoterapi, skal KEYTRUDA administreres først.
For instruktioner om rekonstitution og fortynding af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Sporbarhed
For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts navn og
batchnummer tydeligt registreres.
Vurdering af PD-L1-status
Ved vurdering af PD-L1-status af tumoren er det vigtigt, at der vælges en valideret og robust metode for
at minimere forekomsten af falsk negative eller falsk positive resultater.
Immunrelaterede bivirkninger
Immunrelaterede bivirkninger, inklusive svære og dødelige tilfælde, er forekommet hos patienter, der fik
pembrolizumab. De fleste immunrelaterede bivirkninger, der forekom under behandlingen med
pembrolizumab, var reversible og blev håndteret ved hjælp af afbrydelse af behandlingen med
pembrolizumab, behandling med kortikosteroider og/eller understøttende pleje. Immunrelaterede
bivirkninger er også observeret efter den sidste dosis af pembrolizumab. Immunrelaterede bivirkninger,
der påvirker mere end et organsystem i kroppen, kan forekomme på samme tid.
Ved mistanke om immunrelaterede bivirkninger skal det sikres, at der foretages tilstrækkelig udredning
for at bekræfte ætiologi eller udelukke andre årsager. Baseret på bivirkningens sværhedsgrad skal
behandlingen med pembrolizumab pauseres og kortikosteroider administreres. Ved bedring til grad ≤ 1
påbegyndes langsom udtrapning af kortikosteroider over en periode på mindst 1 måned. På basis af
begrænsede data fra kliniske studier med patienter, hvis immunrelaterede bivirkninger ikke kunne
kontrolleres med kortikosteroider, kan det overvejes at administrere andre systemiske immunsuppressiva.
Behandlingen med pembrolizumab kan genoptages inden for 12 uger efter den sidste dosis af
KEYTRUDA, hvis bivirkningen bedres til grad ≤ 1, og kortikosteroiddosis er reduceret til ≤ 10 mg
prednison dagligt eller en dosis ækvivalent hermed.
Pembrolizumab skal seponeres permanent ved en hvilken som helst immunrelateret bivirkning af grad 3,
som recidiverer, og ved alle immunrelaterede bivirkninger af toksicitetsgrad 4, bortset fra
endokrinopatier, som kontrolleres med hormonsubstitutionsbehandling (se pkt. 4.2 og 4.8).
Immunrelateret pneumonitis
Pneumonitis er rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab (se pkt. 4.8). Patienterne skal
monitoreres for tegn og symptomer på pneumonitis. Mistanke om pneumonitis skal bekræftes ved en
billeddiagnostisk udredning af patienterne, og andre årsager skal udelukkes. Kortikosteroider skal
administreres ved bivirkninger grad ≥ 2 (initialdosis 1-2 mg/kg/dag prednison eller ækvivalent hermed
efterfulgt af langsom udtrapning); pembrolizumab skal pauseres ved grad 2-pneumonitis og seponeres
permanent ved grad 3-, grad 4- eller tilbagevendende grad 2-pneumonitis (se pkt. 4.2).
Immunrelateret colitis
Colitis er rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab (se pkt. 4.8). Patienterne skal monitoreres for
tegn og symptomer på colitis, og andre årsager skal udelukkes. Kortikosteroider skal administreres ved
bivirkninger grad ≥ 2 (initialdosis 1-2 mg/kg/dag prednison eller ækvivalent hermed efterfulgt af langsom
udtrapning); pembrolizumab skal pauseres ved grad 2- eller grad 3-colitis og seponeres permanent ved
grad 4- eller tilbagevendende grad 3-colitis (se pkt. 4.2). Den potentielle risiko for gastrointestinal
perforation skal tages i betragning.
Immunrelateret hepatitis
Hepatitis er rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab (se pkt. 4.8). Patienterne skal monitoreres
for ændringer i leverfunktionen (ved behandlingsstart, periodevist i løbet af behandlingen og som
indiceret på basis af den kliniske vurdering) og for symptomer på hepatitis, og andre årsager skal
udelukkes. Kortikosteroider skal administreres (initialdosis 0,5-1 mg/kg/dag [ved bivirkninger af grad 2]
eller 1-2 mg/kg/dag [ved bivirkninger grad ≥ 3] prednison eller ækvivalent hermed efterfulgt af langsom
udtrapning), og på basis af sværhedsgraden af leverenzymstigningen skal behandlingen med
pembrolizumab pauseres eller seponeres (se pkt. 4.2).
Immunrelateret nefritis
Nefritis er rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab (se pkt. 4.8). Patienterne skal monitoreres for
ændringer i nyrefunktionen, og andre årsager til nedsat nyrefunktion skal udelukkes. Kortikosteroider skal
administreres ved bivirkninger grad ≥ 2 (initialdosis 1-2 mg/kg/dag prednison eller ækvivalent hermed
efterfulgt af langsom udtrapning), og på basis af sværhedsgraden af kreatininstigningen skal behandlingen
med pembrolizumab pauseres ved grad 2-nefritis og seponeres permanent ved grad 3- eller 4-nefritis (se
pkt. 4.2).
Immunrelaterede endokrinopatier
Svære endokrinopatier, herunder binyrebarkinsufficiens, hypofysitis, type 1-diabetes mellitus, diabetisk
ketoacidose, hypotyroidisme og hypertyroidisme er observeret i forbindelse med pembrolizumab-
behandling.
Langtidsbehandling med hormonsubstitution kan være nødvendig ved immunrelaterede endokrinopatier.
Binyrebarkinsufficiens (primær og sekundær) er rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab.
Hypofysitis er også rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab (se pkt. 4.8). Patienterne skal
monitoreres for tegn og symptomer på binyrebarkinsufficiens og hypofysitis (inklusive
hypofyseinsufficiens (hypopituitarisme), og andre årsager skal udelukkes. Kortikosteroider skal
administreres for at behandle binyrebarkinsufficiens og anden hormonsubstitutionsbehandling som klinisk
indiceret. Behandlingen med pembrolizumab skal pauseres ved grad 2-binyrebarkinsufficiens eller
hypofysitis, indtil bivirkningen er kontrolleret med hormonsubstitutionsbehandling. Pembrolizumab skal
pauseres eller seponeres ved grad 3- eller 4-binyrebarkinsufficiens eller symptomatisk hypofysitis. Det
kan overvejes at fortsætte behandlingen med pembrolizumab efter langsom udtrapning af
kortikosterioder, hvis det er nødvendigt (se pkt. 4.2). Hypofysefunktion og hormonniveauer skal
monitoreres for at sikre passende hormonsubstitutionsbehandling.
Type 1-diabetes mellitus, herunder diabetisk ketoacidose, er rapporteret hos patienter, der fik
pembrolizumab (se pkt. 4.8). Patienterne skal monitoreres for hyperglykæmi eller andre tegn og
symptomer på diabetes. Insulin skal administreres ved type 1-diabetes, og behandlingen med
pembrolizumab skal pauseres i tilfælde af type 1-diabetes associeret med grad > 3-hyperglykæmi eller
ketoacidose, indtil der er opnået metabolisk kontrol (se pkt. 4.2).
Thyreoideasygdomme, herunder hypotyroidisme, hypertyroidisme og tyroiditis, er rapporteret hos
patienter, der fik pembrolizumab, og kan forekomme i hele behandlingsforløbet. Hypotyroidisme er
rapporteret oftere hos patienter med HNSCC, som tidligere havde fået strålebehandling. Patienterne skal
derfor monitoreres for ændringer i thyreoideafunktionen (ved behandlingsstart, periodevist i løbet af
behandlingen og som indiceret på basis af den kliniske vurdering) samt for kliniske tegn og symptomer på
thyreoideasygdomme. Hypotyroidisme kan substitutionsbehandles uden afbrydelse af behandlingen og
uden kortikosteroider. Hypertyroidisme kan behandles symptomatisk. Pembrolizumab skal pauseres ved
grad ≥3-hypertyroidisme indtil bedring til grad ≤ 1. Thyroideafunktion og hormonniveauer skal
monitoreres for at sikre passende hormonsubstitutionsbehandling.
Hos patienter med grad 3- eller grad 4-endokrinopatier, som bedres til grad 2 eller derunder, og som er
kontrolleret med hormonsubstitutionsbehandling, hvis det er indiceret, kan detovervejes at fortsætte
behandlingen med pembrolizumab efter langsom udtrapning af kortikosteroider, hvis det er nødvendigt.
Ellers skal behandlingen seponeres (se pkt. 4.2 og 4.8).
Immunrelaterede hudreaktioner
Alvorlige immunrelaterede hudreaktioner er rapporteret hos patienter, der fik pembrolizumab (se
pkt. 4.8). Patienterne skal monitoreres ved mistanke om alvorlige hudreaktioner, og andre årsager skal
udelukkes. På basis af bivirkningens sværhedsgrad skal pembrolizumab pauseres ved grad 3-
hudreaktioner indtil bedring til grad ≤ 1 eller seponeres permanent ved grad 4-hudreaktioner, og
kortikosteroider skal administreres (se pkt. 4.2).
Tilfælde af Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN) er rapporteret hos
patienter, der fik pembrolizumab (se pkt. 4.8). Ved mistanke om SJS eller TEN, skal behandling med
pembrolizumab pauseres, og patienten henvises til en specialafdeling til vurdering og behandling. Hvis
mistanken om SJS eller TEN bekræftes, skal pembrolizumab seponeres permanent (se pkt. 4.2).
Der skal udvises forsigtighed, hvis pembrolizumab-behandling overvejes hos en patient, der har oplevet
en alvorlig eller livstruende hudreaktion under tidligere behandling med andre immunstimulerende
cancerlægemidler.
Andre immunrelaterede bivirkninger
Følgende yderligere klinisk signifikante, immunrelaterede bivirkninger er rapporteret i kliniske studier
eller efter markedsføring: uveitis, artritis, myositis, myokarditis, pankreatitis, Guillain-Barrés syndrom,
myastenisk syndrom, hæmolytisk anæmi, sarkoidose, encephalitis, myelitis og vaskulitis (se pkt. 4.2 og
4.8).
Behandlingen med pembrolizumab skal pauseres ved grad 2- eller grad 3-bivirkninger og kortikosteroider
administreres på basis af bivirkningens sværhedsgrad og type.
Behandlingen med pembrolizumab kan genoptages inden for 12 uger efter den sidste dosis af
KEYTRUDA, hvis bivirkningen bedres til grad ≤ 1, og kortikosteroiddosis er blevet reduceret til ≤ 10 mg
prednison dagligt eller ækvivalent hermed.
Behandlingen med pembrolizumab skal seponeres permanent ved en hvilken som helst immunrelateret
bivirkning af grad 3, som recidiverer, og ved alle immunrelaterede bivirkninger af grad 4.
Pembrolizumab skal seponeres permanent ved grad 3- eller 4-myokarditis, encephalitis eller
Guillain-Barrés syndrom (se pkt. 4.2 og 4.8).
Transplantationsrelaterede bivirkninger
Afstødning af transplanterede solide organer
Der er efter markedsføringen rapporteret om afstødning af transplanterede solide organer hos patienter,
der er behandlet med PD-1-hæmmere. Behandling med pembrolizumab kan øge risikoen for afstødning
hos modtagere af transplanterede solide organer. Fordelene ved behandling med pembrolizumab skal
afvejes mod risikoen for mulig organafstødning hos disse patienter.
Komplikationer ved allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT)
Allogen HSCT efter behandling med pembrolizumab
Tilfælde af graft versus host-sygdom (GVHD) og hepatisk veno-okklusiv sygdom (VOD) er observeret
hos patienter med cHL, der gennemgår allogen HSCT efter tidligere eksponering for pembrolizumab.
Indtil yderligere data bliver tilgængelige, skal de potentielle fordele ved HSCT og den potentielt øgede
risiko for transplantationsrelaterede komplikationer vurderes nøje for hver enkelt patient (se pkt. 4.8).
Allogen HSCT før behandling med pembrolizumab
Hos patienter, der tidligere har gennemgået allogen HSCT, er der rapporteret akut GVHD, inklusive
GVHD med dødelig udgang, efter behandling med pembrolizumab. Patienter, der udviklede GVHD efter
deres transplantation, kan have øget risiko for GVHD efter behandling med pembrolizumab. Fordelene
ved behandling med pembrolizumab skal afvejes mod risikoen for mulig GVHD hos patienter, der
tidligere har gennemgået allogen HSCT.
Infusionsreaktioner
Alvorlige infusionsreaktioner, herunder overfølsomhed og anafylaksi, er rapporteret hos patienter, der fik
pembrolizumab (se pkt. 4.8). Ved grad 3- eller 4-infusionsreaktioner skal infusionen stoppes og
pembrolizumab seponeres permanent (se pkt. 4.2). Patienter med grad 1- eller 2-infusionsreaktioner kan
fortsætte med at få pembrolizumab under tæt monitorering. Præmedicinering med antipyretikum og
antihistamin kan overvejes.
Sygdomsspecifikke forholdsregler
Brug af pembrolizumab hos patienter med urotelialt karcinom, som tidligere har fået platinbaseret
kemoterapi
Lægen bør overveje pembrolizumabs forsinkede indsættelse af virkning, før behandling initieres hos
patienter med dårligere prognoser og/eller aggressiv sygdom. Ved urotelialt karcinom sås et højere antal
dødsfald indenfor 2 måneder med pembrolizumab sammenlignet med kemoterapi (se pkt. 5.1). Faktorer
associeret med tidlig død var hurtig progressiv sygdom efter tidligere platinbehandling og
levermetastaser.
Brug af pembrolizumab ved urotelialt karcinom til patienter, som er uegnede til behandling med
cisplatinbaseret kemoterapi, og hvis tumorer udtrykker PD-L1 med CPS ≥ 10
Prognostiske sygdomskarakteristika ved baseline hos studiepopulationen i KEYNOTE-052 inkluderede
en procentdel patienter, der var egnet til carboplatinbaseret kombinationsbehandling, hvor fordelen bliver
vurderet i et komparativt studie, og patienter, der var egnede til mono-kemoterapi, hvor der ikke
foreligger randomiserede data. Derudover findes der ingen data vedrørende sikkerhed og virkning hos
svagere patienter (f.eks. ECOG-performance-status 3), der ikke anses for egnede til behandling med
kemoterapi. I mangel af disse data bør pembrolizumab anvendes med forsigtighed hos denne population
efter nøje overvejelse af det potentielle benefit/risk-forhold på individuel basis.
Brug af pembrolizumab til førstelinjebehandling af patienter med NSCLC
Generelt forekommer bivirkninger hyppigere ved kombinationsbehandling med pembrolizumab end ved
pembrolizumab som monoterapi eller kemoterapi alene, hvilket afspejler bidrag fra hver af de
individuelle behandlinger (se pkt. 4.2 og 4.8). Der foreligger ikke en direkte sammenligning af
pembrolizumab ved anvendelse i kombination med kemoterapi i forhold til pembrolizumab som
monoterapi.
Lægen bør overveje benefit/risk-forholdet for de tilgængelige behandlingsmuligheder (pembrolizumab
som monoterapi eller pembrolizumab i kombination med kemoterapi), før behandling initieres hos
tidligere ubehandlede patienter med NSCLC, hvis tumorer udtrykker PD-L1.
I KEYNOTE-042 blev der observeret et højere antal dødsfald inden for 4 måneder efter initiering af
behandling efterfulgt af en fordel med hensyn til langtidsoverlevelse med pembrolizumab som
monoterapi sammenlignet med kemoterapi (se pkt. 5.1).
Data vedrørende sikkerhed og virkning hos patienter ≥ 75 år er begrænsede. Kombinationsbehandling
med pembrolizumab skal anvendes med forsigtighed hos patienter ≥ 75 år efter grundig overvejelse af
benefit/risk-forholdet på individuel basis (se pkt. 5.1).
Brug af pembrolizumab til førstelinjebehandling af patienter med HNSCC
Generelt forekommer bivirkninger hyppigere ved kombinationsbehandling med pembrolizumab end ved
pembrolizumab som monoterapi eller kemoterapi alene, hvilket afspejler bidrag fra hver af de
individuelle behandlinger (se pkt. 4.8).
Lægen bør overveje benefit/risk-forholdet for de tilgængelige behandlingsmuligheder (pembrolizumab
som monoterapi eller pembrolizumab i kombination med kemoterapi), før behandling initieres hos
patienter med HNSCC, hvis tumorer udtrykker PD-L1 (se pkt. 5.1).
Brug af pembrolizumab til adjuverende behandling af melanom-patienter
En tendens til øget hyppighed af svære og alvorlige bivirkninger hos patienter ≥ 75 år blev observeret.
Der er begrænsede data vedrørende sikkerhed fra patienter ≥ 75 år, som har fået adjuverende behandling
for melanom.
Brug af pembrolizumab i kombination med axitinib til førstelinjebehandling af RCC-patienter
Ved administration af pembrolizumab i kombination med axitinib er der hos patienter med fremskredent
RCC blevet rapporteret en højere end forventet forekomst af grad 3 og 4 forhøjelser af ALAT og ASAT
(se pkt. 4.8). Leverenzymer skal monitoreres før initiering af behandlingen og med jævne mellemrum
under behandlingen. Det kan overvejes at udføre hyppigere monitorering af leverenzymer i forhold til, når
lægemidlerne anvendes som monoterapi. Retningslinjerne for medicinsk behandling for begge lægemidler
skal følges (se pkt. 4.2 og produktresuméet for axitinib).
Official address
Domenico Scarlattilaan 6
1083 HS Amsterdam
The Netherlands
An agency of the European Union
Address for visits and deliveries
Refer to www.ema.europa.eu/how-to-find-us
Send us a question
Go to www.ema.europa.eu/contact
Telephone
+31 (0)88 781 6000
© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/606156/2019
EMEA/H/C/003820
Keytruda (pembrolizumab)
En oversigt over Keytruda, og hvorfor det er godkendt i EU
Hvad er Keytruda, og hvad anvendes det til?
Keytruda er et kræftlægemiddel, der anvendes til at behandle:
melanomer, en form for hudkræft
ikkesmåcellet lungekræft (NSCLC)
klassisk Hodgkins lymfom, en form for kræft i de hvide blodlegemer
urotelial kræft, en form for kræft i blæren og urinvejene
kræft i hovedet og halsen kaldet planocellulært karcinom i hoved- og halsregionen (HNSCC)
nyrecellekarcinom (en form for kræft i nyrerne)
Keytruda anvendes primært mod kræft, der er fremskreden, eller som har spredt sig til andre dele af
kroppen (metastatisk), eller som ikke reagerer på andre behandlinger. Ved nogle kræftformer gives
det kun til patienter, hvis tumorer danner store mængder af et bestemt protein (PD-L1).
Keytruda anvendes også til at forhindre kræft i at vende tilbage, efter at patienterne har fået fjernet
melanomer ved operation (tillægsbehandling).
Til nyrecellekarcinom anvendes Keytruda i kombination med andre kræftlægemidler. Den kan
anvendes alene eller i kombination med andre kræftlægemidler til NSCLC og HNSCC. Til de øvrige
kræftformer anvendes Keytruda alene.
Keytruda indeholder det aktive stof pembrolizumab.
Hvordan anvendes Keytruda?
Keytruda gives som infusionsvæske (drop) i en vene. Når Keytruda gives alene, er dosis enten 200 mg
hver tredje uge eller 400 mg hver sjette uge. Når det gives sammen med andre kræftlægemidler, er
dosis altid 200 mg hver tredje uge.
Keytruda (pembrolizumab)
EMA/606156/2019
Side 2/5
Lægen kan udsætte behandlingerne, hvis der opstår visse bivirkninger, eller helt standse
behandlingen, hvis bivirkningerne er svære. Før behandlingen indledes, bør patienter med NSCLC,
tidligere ubehandlet urotelial kræft eller HNSCC have tjekket deres niveau af PD-L1.
Lægemidlet fås kun på recept, og behandlingen skal iværksættes og overvåges af en læge med
erfaring i kræftbehandling. Hvis du ønsker mere information om anvendelsen af Keytruda, kan du læse
indlægssedlen eller kontakte lægen eller apotekspersonalet.
Hvordan virker Keytruda?
Det aktive stof i Keytruda, pembrolizumab, er et monoklonalt antistof, dvs. et protein, der er designet
til at genkende og blokere en receptor (et mål), der kaldes PD-1. Nogle kræftformer kan danne et
protein (PD-L1), der i kombination med PD-1 indvirker på visse celler i immunsystemet (kroppens
naturlige forsvar) ved at afbryde deres aktivitet og forhindre dem i angribe kræften. Ved at blokere
PD-1 forhindrer pembrolizumab kræften i at afbryde disse immuncellers aktivitet, og derved øges
immunsystemets evne til at dræbe kræftcellerne.
Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Keytruda?
Hudkræft
Keytruda kan forsinke forværringen af melanomer og forbedre overlevelsen. Resultater fra et studie
med 540 tidligere behandlede patienter med melanomer viste, at sygdommen 2 år efter påbegyndelse
af behandlingen ikke var forværret hos 16 % af de patienter, der blev behandlet med Keytruda,
sammenholdt med under 1 % af dem, der blev behandlet med kemoterapi.
Et andet studie omfattede 834 patienter med melanomer, som fik enten Keytruda eller et andet
lægemiddel (ipilimumab). De patienter, der fik Keytruda, levede i op til 5,6 måneder uden at
sygdommen blev værre, sammenholdt med 2,8 måneder for ipilimumab. Endvidere levede op til 74 %
af de patienter, der blev behandlet med Keytruda, i mindst 12 måneder efter påbegyndelsen af deres
behandling, sammenholdt med 59 % af dem, der fik ipilimumab.
I et tredje studie med 1.019 patienter, der var blevet opereret og havde stor risiko for, at kræften
vendte tilbage, blev Keytruda sammenlignet med placebo (en uvirksom behandling). Efter halvandet
års behandling var 72 % af de patienter, der fik Keytruda, stadig sygdomsfrie sammenlignet med 54 %
af de patienter, der fik placebo.
Ikkesmåcellet lungekræft (NSCLC)
Keytruda er også effektivt til at sinke forværringen af sygdommen og forbedre overlevelsen hos
patienter med ikke-småcellet lungekræft, der er testet positiv for PD-L1-proteinet.
I et studie med ca. 1.000 tidligere behandlede patienter levede patienterne længere ved behandling
med Keytruda alene (ca. 11 måneder) end ved behandling med et andet kræftlægemiddel kaldet
docetaxel (ca. 8 måneder), og den periode, hvor sygdommen ikke forværredes, var ca. 4 måneder for
begge behandlinger. Keytruda var mere effektivt hos patienter, der testede stærkt positive for PD-L1.
Disse patienter levede i 15 måneder i gennemsnit, hvoraf de fem var uden sygdomsforværring.
Et andet lungekræftstudie med 305 patienter, der ikke tidligere var blevet behandlet, og hvis tumorer
testede stærkt positive for PD-L1, viste, at de patienter, som fik Keytruda, levede i ca. 10 måneder,
uden at deres sygdom forværredes, sammenholdt med 6 måneder for patienter, som fik platinbaseret
kemoterapi.
Keytruda (pembrolizumab)
EMA/606156/2019
Side 3/5
Keytruda er også effektivt som kombinationsbehandling for en type NSCLC kaldet ikkeplanocellulær
kræft, baseret på den pågældende type cancercelle. I et studie med 616 patienter med
ikkeplanocellulært NSCLC, der havde spredt sig, var 69 % af de patienter, der fik Keytruda sammen
med pemetrexed og platinbaseret kemoterapi, i live efter 11 måneder sammenholdt med mindre end
halvdelen af de patienter, som kun fik pemetrexed og platinbaseret kemoterapi. De patienter, der blev
behandlet med Keytruda, overlevede desuden i gennemsnit 8,8 måneder uden sygdomsforværring
sammenholdt med 4,9 måneder for de patienter, der ikke fik Keytruda.
I et yderligere studie, der omfattede 559 patienter med planocellulært NSCLC, som havde spredt sig,
levede de patienter, der fik Keytruda sammen med carboplatin og paclitaxel eller nab-paclitaxel, i
gennemsnit 15,9 måneder sammenlignet med 11,3 måneder for de patienter, der fik placebo sammen
med carboplatin og paclitaxel eller nab-paclitaxel. Patienterne i Keytruda-gruppen levede i
gennemsnitligt ca. 6 måneder uden forværring af sygdommen sammenholdt med 4,8 måned for
patienterne i placebogruppen.
Hodgkins lymfom
Keytruda fjerner helt eller delvist kræftcellerne ved klassisk Hodgkins lymfom, som ikke er forbedret,
eller som var vendt tilbage efter behandling med brentuximab vedotin, med eller uden autolog
stamcelletransplantation.
I et hovedstudie med 210 patienter medførte Keytruda fuld eller delvis remission (bedring) af kræften
hos 145 patienter (69 %). Heraf oplevede 47 patienter (22 %) fuld remission, dvs. de ikke længere
havde symptomer på kræft. Patienterne levede i gennemsnit ca. 11 måneder uden sygdomsforværring.
Urotelial kræft
Keytruda forbedrer overlevelsen hos patienter med urotelial kræft. Et studie omfattede 542 patienter,
der tidligere var blevet behandlet med platinbaserede lægemidler, og som fik enten Keytruda eller et
andet kræftlægemiddel valgt af lægen (paclitaxel, docetaxel eller vinflunin). De patienter, der blev
behandlet med Keytruda, levede i gennemsnit ca. 10 måneder sammenlignet med ca. 7 måneder for
de andre kræftlægemidler. Keytruda forsinkede ikke forværring af sygdommen sammenlignet med de
andre kræftlægemidler (der gik henholdsvis to og tre måneder, inden sygdommen forværredes).
I et andet hovedstudie med 370 patienter, som ikke kunne behandles med cisplatinholdige lægemidler,
medførte Keytruda fuld eller delvis remission (bedring) af kræften hos 108 patienter (29 %). Heraf
oplevede 30 patienter (8 %) fuld remission, dvs. de ikke længere havde symptomer på kræft.
Hoved- og halskræft
Keytruda er også effektivt til forbedring af overlevelsen hos patienter med planocellulært karcinom i
hoved- og halsregionen (SCCHN), der har spredt sig eller er vendt tilbage. I et studie med
495 patienter levede de patienter, der fik Keytruda, og som havde høje niveauer af PD-L1, i
gennemsnit 11,6 måneder, mens dem, der fik standardkræftbehandlinger, levede i 6,6 måneder.
Et andet studie hos 882 patienter med HNSCC viste, at Keytruda alene eller i kombination med platin-
og 5-fluorouracilbaseret (5-FU) kemoterapi er effektivt til at forlænge patienternes liv, når HNSCC
testes positiv for et vist niveau af PD-L1. De patienter, der fik Keytruda, levede i gennemsnit i 13,6
måneder sammenlignet med 12,3 måneder for de patienter, der fik Keytruda alene, og 10,4 måneder
for de patienter, der fik andre standardbehandlinger. Desuden levede de patienter, der fik Keytruda
alene, i gennemsnit 12,3 måneder sammenlignet med 10,3 måneder for patienter, der fik andre
standardbehandlinger.
Keytruda (pembrolizumab)
EMA/606156/2019
Side 4/5
I dette studie blev sygdommen ikke forværret i 5,1 måneder i gennemsnit hos de patienter, der fik
Keytruda-kombinationen, 3,2 måneder hos patienter, der fik Keytruda alene, og 5,0 måneder hos
patienter, der fik andre standardbehandlinger.
Nyrekræft
I et studie hos 861 patienter med nyrecellekarcinom levede de patienter, der fik Keytruda kombineret
med et lægemiddel, der allerede er godkendt til behandling af nyrecellekarcinom, i 15 måneder, uden
at sygdommen forværredes, sammenlignet med 11 måneder for patienter, der fik behandling med et
andet lægemiddel mod nyrecellekarcinom, sunitinib, der blev anvendt som kontrolbehandling.
Keytruda er også effektivt til at forbedre overlevelsen af patienter med nyrecellekræft. Efter 18
måneder var 81% af de patienter, der fik kombinationsbehandlingen, stadig i live, sammenlignet med
71% af dem, der fik sunitinib.
Hvilke risici er der forbundet med Keytruda?
Bivirkningerne ved Keytruda er primært relateret til immunsystemets aktivitet, hvilket kan medføre
betændelse i kropsorganer og -væv, og de kan være alvorlige, selvom de fleste bivirkninger forsvinder
med passende behandling eller ved ophør med Keytruda. De hyppigste bivirkninger ved Keytruda (som
optræder hos mere end 1 ud af 5 patienter) er træthed, kvalme og diarré. Den fuldstændige liste over
bivirkninger og begrænsninger ved Keytruda fremgår af indlægssedlen.
Hvorfor er Keytruda godkendt i EU?
Keytruda er effektivt til at forbedre overlevelsen eller sinke forværring af sygdommen hos patienter
med fremskreden kræft eller kræft, som har spredt sig eller er vendt tilbage. Hos nogle patienter skal
tumorerne danne et højt niveau af PD-L1, for at lægemidlet er effektivt. Keytruda er også effektivt til
at forhindre melanomer i at vende tilbage hos patienter, der er blevet opereret.
Bivirkningerne ved dette lægemiddel er håndterbare og svarer til bivirkningerne ved forskellige andre
kræftbehandlinger.
Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Keytruda opvejer risiciene, og at
det kan godkendes til anvendelse i EU.
Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv
anvendelse af Keytruda?
Den virksomhed, der markedsfører Keytruda, vil forsyne patienterne med en informationspakke og et
advarselskort for at oplyse dem om risikoen for potentielle immunrelaterede bivirkninger og give
instrukser om, hvornår de skal kontakte deres læge, hvis de oplever symptomer.
Virksomheden vil derudover forelægge de endelige resultater af studierne med Keytruda for at
bekræfte lægemidlets fordele på lang sigt. Ydermere skal virksomheden foretage analyser for at finde
ud af, hvilke patienter der kan forventes at have størst fordel af behandling med Keytruda.
Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som
patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Keytruda.
Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brug af Keytruda løbende overvåget. De indberettede
bivirkninger ved Keytruda vurderes omhyggeligt, og der tages de nødvendige forholdsregler for at
beskytte patienterne.
Keytruda (pembrolizumab)
EMA/606156/2019
Side 5/5
Andre oplysninger om Keytruda
Keytruda fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 17. juli 2015.
Yderligere oplysninger om Keytruda findes på agenturets websted under:
ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/keytruda
Denne oversigt blev sidst ajourført i 11-2019.