Karvea

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
irbesartan
Tilgængelig fra:
Sanofi-aventis groupe
ATC-kode:
C09CA04
INN (International Name):
irbesartan
Terapeutisk gruppe:
Agenter, der virker på renin-angiotensinsystemet
Terapeutisk område:
Forhøjet blodtryk
Terapeutiske indikationer:
Behandling af essentiel hypertension. Behandling af nyresygdom hos patienter med hypertension og type 2-diabetes mellitus som en del af et blodtrykssænkende lægemiddel regime.
Produkt oversigt:
Revision: 38
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000142
Autorisation dato:
1997-08-26
EMEA kode:
EMEA/H/C/000142

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Karvea 75 mg tabletter

irbesartan

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Karvea til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Karvea

Sådan skal du tage Karvea

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Karvea tilhører en medicingruppe, der kaldes angiotensin-II receptorantagonister. Angiotensin-II er et

stof, der produceres i kroppen, og som binder sig til receptorer i blodårerne og får dem til at trække sig

sammen. Dette medfører, at blodtrykket øges. Karvea forebygger at angiotensin-II binder sig til disse

receptorer. Derved afslappes blodårerne, og blodtrykket falder. Karvea mindsker faldende

nyrefunktion hos patienter med forhøjet blodtryk og type 2 diabetes (sukkersyge).

Karvea anvendes til voksne patienter

til at behandle forhøjet blodtryk (

hypertension

til at beskytte nyrerne hos patienter med for højt blodtryk, type 2 diabetes og blodprøver, der viser

nedsat nyrefunktion.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Karvea

Tag ikke Karvea:

hvis du er

overfølsom

(allergisk) over for irbesartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Karvea (angivet i punkt 6).

hvis du er

længere end 3 måneder henne i din graviditet

. (Det er også bedre at lade være med

at tage Karvea i begyndelsen af graviditeten – se afsnittet om graviditet)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion,

og du bliver behandlet med et lægemiddel,

der sænker blodtrykket, som indeholder aliskiren

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Karvea, hvis noget af det følgende gælder for dig:

hvis du får

hyppig opkastning eller diarré

hvis du lider af

nyreproblemer

hvis du lider af

hjerteproblemer

hvis du får Karvea for

diabetisk nyresygdom

. I dette tilfælde kan lægen tage regelmæssige

blodprøver med særlig henblik på at måle kaliumniveauet i blodet, hvis nyrefunktionen er

nedsat

hvis du skal

opereres

eller

bedøves

hvis du tager en af følgende lægemidler, der anvendes til at behandle forhøjet blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, remipril) især hvis du har

nyreproblemer, der skyldes diabetes.

Aliskiren.

Din læge vil måske regelmæssigt kontrollere din nyrefunktion, dit blodtryk og mængden af

elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod.

Se også information under ”Tag ikke Karvea”.

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror du er gravid eller planlægger at blive gravid. Karvea bør

ikke bruges tidligt i graviditeten og du må ikke tage Karvea, hvis du er længere end 3 måneder henne i

din graviditet, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis det bruges i den periode (se afsnittet om

graviditet).

Børn og unge

Dette lægemiddel bør ikke anvendes til børn og unge, da sikkerhed og virkning ikke er blevet

fuldstændig klarlagt.

Brug af anden medicin sammen med Karvea

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Din læge kan blive nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Hvis du tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under ”Tag ikke Karvea” og

”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Det kan være nødvendigt at tage blodprøver, hvis du tager:

kaliumtilskud

salterstatninger, der indeholder kalium

kaliumsparende medicin (som visse vanddrivende lægemidler)

medicin, der indeholder lithium.

Hvis du tager en bestemt slags smertestillende medicin, der kaldes non-steroide anti-inflammatoriske

lægemidler, kan virkningen af irbesartan nedsættes.

Brug af Karvea sammen med mad og drikke

Karvea kan tages med og uden mad.

Graviditet og amning

Graviditet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager Karvea.

Din læge vil normalt anbefale, at du stopper med at tage Karvea, inden du bliver gravid, eller så snart

du ved, at du er gravid, og anbefale, at du tager anden medicin i stedet for Karvea. Karvea frarådes

tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er længere end 3 måneder henne i graviditeten, da

det kan skade dit barn alvorligt, hvis du tager det efter tredje måned af graviditeten.

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at amme. Karvea anbefales ikke til ammende mødre,

og lægen vil sædvanligvis vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme dit barn, især

hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Karvea påvirker sandsynligvis ikke din evne til at køre bil eller betjene maskiner.Men man kan opleve

svimmelhed eller træthed, når man behandles for forhøjet blodtryk. Hvis du bliver svimmel eller træt,

skal du kontakte lægen, inden du kører bil eller betjener maskiner.

Karvea indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Karvea

Tag altid Karvea nøjagtigt efter lægen anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Sådan tages tabletterne

Karvea skal tages

gennem munden

. Tabletterne skal synkes med en tilstrækkelig mængde væske (for

eksempel 1 glas vand). Du kan tage Karvea med eller uden mad. Prøv at tage medicinen på ca. samme

tidspunkt hver dag. Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Karvea, indtil lægen siger du kan

stoppe.

Patienter med højt blodtryk

Den sædvanlige dosis er 150 mg 1 gang dagligt (to tabletter dagligt). Dosis kan senere øges til

300 mg 1 gang dagligt (fire tabletter dagligt) afhængig af blodtryksmålingerne.

Patienter med højt blodtryk og type 2 diabetes med nyresygom

Hos patienter med højt blodtryk og type 2 diabetes er 300 mg 1 gang dagligt (fire tabletter

dagligt) den foretrukne vedligeholdelsesdosis til behandling af ledsagende nyresygdom.

Lægen kan anbefale en lavere dosis, specielt til patienter, som bliver behandlet med

hæmodialyse

eller til ældre patienter

over 75 år

Den maksimale blodtryksnedsættende virkning skal være nået 4-6 uger efter behandlingsstart.

Børn og unge må ikke få Karvea

Karvea må ikke gives til børn under 18 år. Hvis et barn sluger en eller flere tabletter, skal du straks

kontakte lægen.

Hvis du har taget for mange Karvea

Hvis du ved et uheld har taget for mange tabletter, skal du omgående kontakte lægen.

Hvis du har glemt at tage Karvea

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du blot tage den næste til sædvanlig tid. Tag ikke dobbeltdosis

som erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle af disse bivirkninger kan være alvorlige og kan kræve medicinsk behandling.

Som ved anden medicin af samme type, er der hos patienter, der har modtaget behandling med

irbesartan, rapporteret sjældne tilfælde af allergiske hudreaktioner (udslæt, nældefeber) samt

opsvulmet ansigt, læber og/eller tunge. Hvis du får et eller flere af disse symptomer eller får åndenød,

skal du holde op med at tage Karvea og straks søge lægehjælp.

Hyppigheden af nedenstående bivirkninger er angivet på følgende måde:

Meget almindelig: kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter

Almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter

Ikke almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter

Følgende bivirkninger blev indberettet i kliniske forsøg med patienter, der fik Karvea:

Meget almindelig (kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter): hvis du har højt blodtryk og type 2

diabetes med nyresygdom, kan blodprøver vise, at du har for meget kalium i blodet.

Almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter): svimmelhed, kvalme/opkastning, træthed og

blodprøver, der viser en forhøjet mængde af et enzym, der måler muskel- og hjertefunktionen

(kreatinin-kinase-enzym).Der er hos patienter med forhøjet blodtryk og type 2 diabetes med

nyresygdom også indberettet svimmelhed, når man rejser sig op fra liggende eller siddende

stilling, lavt blodtryk når man rejser sig op fra liggende eller siddende stilling, led- og

muskelsmerter og en nedsat mængde protein i de røde blodlegemer (hæmoglobin).

Ikke almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter): hurtig hjerterytme, rødme, hoste, diarré,

fordøjelsesbesvær/halsbrand, seksuelle problemer, brystsmerter.

Der er indberettet bivirkninger efter markedsføring af Karvea. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er

kendt, er: følelse af, at omgivelserne kører rundt, hovedpine, smagsforstyrrelser, ringen for ørerne,

muskelkramper, led- og muskelsmerter, nedsat antal blodplader, unormal leverfunktion, forhøjet

mængde af kalium i blodet, nedsat nyrefunktion, betændelseslignende tilstand i de små blodkar, der

primært påvirker huden (en tilstand der kaldes leukocytoklastisk vaskulitis), samt alvorlige allergiske

reaktioner (anafylaktisk shock). Der er i sjældne tilfælde også indberettet gulsot (gulfarvning af huden

og/eller det hvide i øjnene).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterpakningen efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Karvea indeholder:

Aktivt stof: irbesartan. Hver Karvea-tablet 75 mg indeholder 75 mg irbesartan.

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium,

magnesiumstearat, kolloid silica, prægelatineret majsstivelse, poloaxamer 188.

Se punkt 2 ”Aprovel indeholder lactose”

Udseende og pakningstørrelser

Karvea 75 mg tabletter er hvide til mathvide, bikonvekse og ovale med et hjerte præget på den ene

side og nummeret 2771 på den anden side.

Karvea 75 mg tabletter leveres i blisterpakninger af 14, 28, 56 eller 98 tabletter. Der fås også

enkeltdosisblisterpakninger med 56 x 1 tablet til hospitalsbrug.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen:

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F-75008 Paris - Frankrig

Fremstiller:

SANOFI WINTHROP INDUSTRIE

1, rue de la Vierge

Ambarès & Lagrave

F-33565 Carbon Blanc Cedex - Frankrig

SANOFI WINTHROP INDUSTRIE

30-36 Avenue Gustave Eiffel, BP 7166

F-37071 Tours Cedex 2 - Frankrig

Hvis du vil have yderligere oplysninger om Karvea, skal du henvende dig til den lokale repræsentant

for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00

Lietuva

UAB sanofi-aventis Lietuva

Tel: +370 5 2755224

България

Sanofi Bulgaria EOOD

Тел.: +359 (0)2 970 53 00

Luxembourg/Luxemburg

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00 (Belgique/Belgien)

Česká republika

sanofi-aventis, s.r.o.

Tel: +420 233 086 111

Magyarország

SANOFI-AVENTIS Zrt.

Tel.: +36 1 505 0050

Danmark

Sanofi A/S

Tlf: +45 45 16 70 00

Malta

Sanofi S.p.A.

Tel: +39 02 39394275

Deutschland

Sanofi-Aventis Deutschland GmbH

Tel: 0800 52 52 010

Tel. aus dem Ausland: +49 69 305 21 131

Nederland

sanofi-aventis Netherlands B.V.

Tel: +31 20 245 4000

Eesti

sanofi-aventis Estonia OÜ

Tel: +372 627 34 88

Norge

sanofi-aventis Norge AS

Tlf: +47 67 10 71 00

Ελλάδα

sanofi-aventis AEBE

Τηλ: +30 210 900 16 00

Österreich

sanofi-aventis GmbH

Tel: +43 1 80 185 – 0

España

sanofi-aventis, S.A.

Tel: +34 93 485 94 00

Polska

sanofi-aventis Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 280 00 00

France

sanofi-aventis France

Tél:

0 800 222 555

Appel depuis l’étranger : +33 1 57 63 23 23

Portugal

Sanofi - Produtos Farmacêuticos, Lda

Tel: +351 21 35 89 400

Hrvatska

sanofi-aventis Croatia d.o.o.

Tel: +385 1 600 34 00

România

Sanofi Romania SRL

Tel: +40 (0) 21 317 31 36

Ireland

sanofi-aventis Ireland Ltd. T/A SANOFI

Tel: +353 (0) 1 403 56 00

Slovenija

sanofi-aventis d.o.o.

Tel: +386 1 560 48 00

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

sanofi-aventis Pharma Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 33 100 100

Italia

Sanofi S.p.A.

Tel: 800.536389

Suomi/Finland

Sanofi Oy

Puh/Tel: +358 (0) 201 200 300

Κύπρος

sanofi-aventis Cyprus Ltd.

Τηλ: +357 22 871600

Sverige

Sanofi AB

Tel: +46 (0)8 634 50 00

Latvija

sanofi-aventis Latvia SIA

Tel: +371 67 33 24 51

United Kingdom

Sanofi

Tel: +44 (0) 845 372 7101

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere information om Karvea på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

Indlægsseddel: Information til brugeren

Karvea 150 mg tabletter

irbesartan

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Karvea til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Karvea

Sådan skal du tage Karvea

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Karvea tilhører en medicingruppe, der kaldes angiotensin-II receptorantagonister. Angiotensin-II er et

stof, der produceres i kroppen, og som binder sig til receptorer i blodårerne og får dem til at trække sig

sammen. Dette medfører, at blodtrykket øges. Karvea forebygger at angiotensin-II binder sig til disse

receptorer. Derved afslappes blodårerne, og blodtrykket falder. Karvea mindsker faldende

nyrefunktion hos patienter med forhøjet blodtryk og type 2 diabetes (sukkersyge).

Karvea anvendes til voksne patienter

til at behandle forhøjet blodtryk (

hypertension

til at beskytte nyrerne hos patienter med for højt blodtryk, type 2 diabetes og blodprøver, der viser

nedsat nyrefunktion.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Karvea

Tag ikke Karvea:

hvis du er

overfølsom

(allergisk) over for irbesartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Karvea (angivet i punkt 6).

hvis du er

længere end 3 måneder henne i din graviditet

. (Det er også bedre at lade være med

at tage Karvea i begyndelsen af graviditeten – se afsnittet om graviditet)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion,

og du bliver behandlet med et lægemiddel,

der sænker blodtrykket, som indeholder aliskiren

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Karvea, hvis noget af det følgende gælder for dig:

hvis du får

hyppig opkastning eller diarré

hvis du lider af

nyreproblemer

hvis du lider af

hjerteproblemer

hvis du får Karvea for

diabetisk nyresygdom

. I dette tilfælde kan lægen tage regelmæssige

blodprøver med særlig henblik på at måle kaliumniveauet i blodet, hvis nyrefunktionen er

nedsat

hvis du skal

opereres

eller

bedøves

hvis du tager en af følgende lægemidler, der anvendes til at behandle forhøjet blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, remipril) især hvis du har

nyreproblemer, der skyldes diabetes.

aliskiren.

Din læge vil måske regelmæssigt kontrollere din nyrefunktion, dit blodtryk og mængden af

elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod.

Se også information under ”Tag ikke Karvea”.

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror du er gravid eller planlægger at blive gravid. Karvea bør

ikke bruges tidligt i graviditeten og du må ikke tage Karvea, hvis du er længere end 3 måneder henne i

din graviditet, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis det bruges i den periode (se afsnittet om

graviditet).

Børn og unge

Dette lægemiddel bør ikke anvendes til børn og unge, da sikkerhed og virkning ikke er blevet

fuldstændig klarlagt.

Brug af anden medicin sammen med Karvea

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Din læge kan blive nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Hvis du tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under ”Tag ikke Karvea” og

”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Det kan være nødvendigt at tage blodprøver, hvis du tager:

kaliumtilskud

salterstatninger, der indeholder kalium

kaliumsparende medicin (som visse vanddrivende lægemidler)

medicin, der indeholder lithium.

Hvis du tager en bestemt slags smertestillende medicin, der kaldes non-steroide anti-inflammatoriske

lægemidler, kan virkningen af irbesartan nedsættes.

Brug af Karvea sammen med mad og drikke

Karvea kan tages med og uden mad.

Graviditet og amning

Graviditet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager Karvea.

Din læge vil normalt anbefale, at du stopper med at tage Karvea, inden du bliver gravid, eller så snart

du ved, at du er gravid, og anbefale, at du tager anden medicin i stedet for Karvea.

Karvea frarådes tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er længere end 3 måneder henne

i graviditeten, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis du tager det efter tredje måned af graviditeten

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at amme. Karvea anbefales ikke til ammende mødre,

og lægen vil sædvanligvis vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme dit barn, især

hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Karvea påvirker sandsynligvis ikke din evne til at køre bil eller betjene maskiner.Men man kan opleve

svimmelhed eller træthed, når man behandles for forhøjet blodtryk. Hvis du bliver svimmel eller træt,

skal du kontakte lægen, inden du kører bil eller betjener maskiner.

Karvea indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Karvea

Tag altid Karvea nøjagtigt efter lægen anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Sådan tages tabletterne

Karvea skal tages

gennem munden

. Tabletterne skal synkes med en tilstrækkelig mængde væske (for

eksempel 1 glas vand). Du kan tage Karvea med eller uden mad. Prøv at tage medicinen på ca. samme

tidspunkt hver dag. Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Karvea, indtil lægen siger du kan

stoppe.

Patienter med højt blodtryk

Den sædvanlige dosis er 150 mg 1 gang dagligt. Dosis kan senere øges til 300 mg 1 gang

dagligt (to tabletter dagligt) afhængig af blodtryksmålingerne.

Patienter med højt blodtryk og type 2 diabetes med nyresygom

Hos patienter med højt blodtryk og type 2 diabetes er 300 mg 1 gang dagligt (to tabletter

dagligt) den foretrukne vedligeholdelsesdosis til behandling af ledsagende nyresygdom.

Lægen kan anbefale en lavere dosis, specielt til patienter, som bliver behandlet med

hæmodialyse

eller til ældre patienter

over 75 år

Den maksimale blodtryksnedsættende virkning skal være nået 4-6 uger efter behandlingsstart.

Børn og unge må ikke få Karvea

Karvea må ikke gives til børn under 18 år. Hvis et barn sluger en eller flere tabletter, skal du straks

kontakte lægen.

Hvis du har taget for mange Karvea

Hvis du ved et uheld har taget for mange tabletter, skal du omgående kontakte lægen.

Hvis du har glemt at tage Karvea

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du blot tage den næste til sædvanlig tid. Tag ikke dobbeltdosis

som erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle af disse bivirkninger kan være alvorlige og kan kræve medicinsk behandling.

Som ved anden medicin af samme type, er der hos patienter, der har modtaget behandling med

irbesartan, rapporteret sjældne tilfælde af allergiske hudreaktioner (udslæt, nældefeber) samt

opsvulmet ansigt, læber og/eller tunge. Hvis du får et eller flere af disse symptomer eller får åndenød,

skal du holde op med at tage Karvea og straks søge lægehjælp.

Hyppigheden af nedenstående bivirkninger er angivet på følgende måde:

Meget almindelig: kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter

Almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter

Ikke almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter

Følgende bivirkninger blev indberettet i kliniske forsøg med patienter, der fik Karvea:

Meget almindelig (kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter): hvis du har højt blodtryk og type 2

diabetes med nyresygdom, kan blodprøver vise, at du har for meget kalium i blodet.

Almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter): svimmelhed, kvalme/opkastning, træthed og

blodprøver, der viser en forhøjet mængde af et enzym, der måler muskel- og hjertefunktionen

(kreatinin-kinase-enzym).Der er hos patienter med forhøjet blodtryk og type 2 diabetes med

nyresygdom også indberettet svimmelhed, når man rejser sig op fra liggende eller siddende

stilling, lavt blodtryk når man rejser sig op fra liggende eller siddende stilling, led- og

muskelsmerter og en nedsat mængde protein i de røde blodlegemer (hæmoglobin).

Ikke almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter): hurtig hjerterytme, rødme, hoste, diarré,

fordøjelsesbesvær/halsbrand, seksuelle problemer, brystsmerter.

Der er indberettet bivirkninger efter markedsføring af Karvea. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er

kendt, er: følelse af, at omgivelserne kører rundt, hovedpine, smagsforstyrrelser, ringen for ørerne,

muskelkramper, led- og muskelsmerter, nedsat antal blodplader, unormal leverfunktion, forhøjet

mængde af kalium i blodet, nedsat nyrefunktion, betændelseslignende tilstand i de små blodkar, der

primært påvirker huden (en tilstand der kaldes leukocytoklastisk vaskulitis) samt alvorlige allergiske

reaktioner (anafylaktisk shock). Der er i sjældne tilfælde også indberettet gulsot (gulfarvning af huden

og/eller det hvide i øjnene).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterpakningen efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Karvea indeholder:

Aktivt stof: irbesartan. Hver Karvea-tablet 150 mg indeholder 150 mg irbesartan.

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium,

magnesiumstearat, kolloid silica, prægelatineret majsstivelse, poloaxamer 188.

Se punkt 2 ”Aprovel indeholder lactose”

Udseende og pakningstørrelser

Karvea 150 mg tabletter er hvide til mathvide, bikonvekse og ovale med et hjerte præget på den ene

side og nummeret 2772 på den anden side.

Karvea 150 mg tabletter leveres i blisterpakninger af 14, 28, 56 eller 98 tabletter. Der fås også

enkeltdosisblisterpakninger med 56 x 1 tablet til hospitalsbrug.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen:

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F-75008 Paris - Frankrig

Fremstiller:

SANOFI WINTHROP INDUSTRIE

1, rue de la Vierge

Ambarès & Lagrave

F-33565 Carbon Blanc Cedex - Frankrig

SANOFI WINTHROP INDUSTRIE

30-36 Avenue Gustave Eiffel, BP 7166

F-37071 Tours Cedex 2 - Frankrig

CHINOIN PRIVATE CO. LTD.

Lévai u.5.

2112 Veresegyház - Ungarn

Hvis du vil have yderligere oplysninger om Karvea, skal du henvende dig til den lokale repræsentant

for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00

Lietuva

UAB sanofi-aventis Lietuva

Tel: +370 5 2755224

България

Sanofi Bulgaria EOOD

Тел.: +359 (0)2 970 53 00

Luxembourg/Luxemburg

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00 (Belgique/Belgien)

Česká republika

sanofi-aventis, s.r.o.

Tel: +420 233 086 111

Magyarország

SANOFI-AVENTIS Zrt.

Tel.: +36 1 505 0050

Danmark

Sanofi A/S

Tlf: +45 45 16 70 00

Malta

Sanofi S.p.A.

Tel: +39 02 39394275

Deutschland

Sanofi-Aventis Deutschland GmbH

Tel: 0800 52 52 010

Tel. aus dem Ausland: +49 69 305 21 131

Nederland

sanofi-aventis Netherlands B.V.

Tel: +31 20 245 4000

Eesti

sanofi-aventis Estonia OÜ

Tel: +372 627 34 88

Norge

sanofi-aventis Norge AS

Tlf: +47 67 10 71 00

Ελλάδα

sanofi-aventis AEBE

Τηλ: +30 210 900 16 00

Österreich

sanofi-aventis GmbH

Tel: +43 1 80 185 – 0

España

sanofi-aventis, S.A.

Tel: +34 93 485 94 00

Polska

sanofi-aventis Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 280 00 00

France

sanofi-aventis France

Tél:

0 800 222 555

Appel depuis l’étranger : +33 1 57 63 23 23

Portugal

Sanofi - Produtos Farmacêuticos, Lda

Tel: +351 21 35 89 400

Hrvatska

sanofi-aventis Croatia d.o.o.

Tel: +385 1 600 34 00

România

Sanofi Romania SRL

Tel: +40 (0) 21 317 31 36

Ireland

sanofi-aventis Ireland Ltd. T/A SANOFI

Tel: +353 (0) 1 403 56 00

Slovenija

sanofi-aventis d.o.o.

Tel: +386 1 560 48 00

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

sanofi-aventis Pharma Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 33 100 100

Italia

Sanofi S.p.A.

Tel: 800.536389

Suomi/Finland

Sanofi Oy

Puh/Tel: +358 (0) 201 200 300

Κύπρος

sanofi-aventis Cyprus Ltd.

Τηλ: +357 22 871600

Sverige

Sanofi AB

Tel: +46 (0)8 634 50 00

Latvija

sanofi-aventis Latvia SIA

Tel: +371 67 33 24 51

United Kingdom

Sanofi

Tel: +44 (0) 845 372 7101

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere information om Karvea på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Karvea 300 mg tabletter

irbesartan

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Karvea til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Karvea

Sådan skal du tage Karvea

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Karvea tilhører en medicingruppe, der kaldes angiotensin-II receptorantagonister. Angiotensin-II er et

stof, der produceres i kroppen, og som binder sig til receptorer i blodårerne og får dem til at trække sig

sammen. Dette medfører, at blodtrykket øges. Karvea forebygger at angiotensin-II binder sig til disse

receptorer. Derved afslappes blodårerne, og blodtrykket falder. Karvea mindsker faldende

nyrefunktion hos patienter med forhøjet blodtryk og type 2 diabetes (sukkersyge).

Karvea anvendes til voksne patienter

til at behandle forhøjet blodtryk (

hypertension

til at beskytte nyrerne hos patienter med for højt blodtryk, type 2 diabetes og blodprøver, der viser

nedsat nyrefunktion.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Karvea

Tag ikke Karvea:

hvis du er

overfølsom

(allergisk) over for irbesartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Karvea (angivet i punkt 6).

hvis du er

længere end 3 måneder henne i din graviditet

. (Det er også bedre at lade være med

at tage Karvea i begyndelsen af graviditeten – se afsnittet om graviditet)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion,

og du bliver behandlet med et lægemiddel,

der sænker blodtrykket, som indeholder aliskiren

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Karvea, hvis noget af det følgende gælder for dig:

hvis du får

hyppig opkastning eller diarré

hvis du lider af

nyreproblemer

hvis du lider af

hjerteproblemer

hvis du får Karvea for

diabetisk nyresygdom

. I dette tilfælde kan lægen tage regelmæssige

blodprøver med særlig henblik på at måle kaliumniveauet i blodet, hvis nyrefunktionen er

nedsat

hvis du skal

opereres

eller

bedøves

hvis du tager en af følgende lægemidler, der anvendes til at behandle forhøjet blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, remipril) især hvis du har

nyreproblemer, der skyldes diabetes.

aliskiren.

Din læge vil måske regelmæssigt kontrollere din nyrefunktion, dit blodtryk og mængden af

elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod.

Se også information under ”Tag ikke Karvea”.

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror du er gravid eller planlægger at blive gravid. Karvea bør

ikke bruges tidligt i graviditeten og du må ikke tage Karvea, hvis du er længere end 3 måneder henne i

din graviditet, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis det bruges i den periode (se afsnittet om

graviditet).

Børn og unge

Dette lægemiddel bør ikke anvendes til børn og unge, da sikkerhed og virkning ikke er blevet

fuldstændig klarlagt.

Brug af anden medicin sammen med Karvea

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Din læge kan blive nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Hvis du tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under ”Tag ikke Karvea” og

”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Det kan være nødvendigt at tage blodprøver, hvis du tager:

kaliumtilskud

salterstatninger, der indeholder kalium

kaliumsparende medicin (som visse vanddrivende lægemidler)

medicin, der indeholder lithium.

Hvis du tager en bestemt slags smertestillende medicin, der kaldes non-steroide anti-inflammatoriske

lægemidler, kan virkningen af irbesartan nedsættes.

Brug af Karvea sammen med mad og drikke

Karvea kan tages med og uden mad.

Graviditet og amning

Graviditet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager Karvea.

Din læge vil normalt anbefale, at du stopper med at tage Karvea, inden du bliver gravid, eller så snart

du ved, at du er gravid, og anbefale, at du tager anden medicin i stedet for Karvea.

Karvea frarådes tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er længere end 3 måneder henne

i graviditeten, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis du tager det efter tredje måned af graviditeten

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at amme. Karvea anbefales ikke til ammende mødre,

og lægen vil sædvanligvis vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme dit barn, især

hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Karvea påvirker sandsynligvis ikke din evne til at køre bil eller betjene maskiner.Men man kan opleve

svimmelhed eller træthed, når man behandles for forhøjet blodtryk. Hvis du bliver svimmel eller træt,

skal du kontakte lægen, inden du kører bil eller betjener maskiner.

Karvea indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Karvea

Tag altid Karvea nøjagtigt efter lægen anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Sådan tages tabletterne

Karvea skal tages

gennem munden

. Tabletterne skal synkes med en tilstrækkelig mængde væske (for

eksempel 1 glas vand). Du kan tage Karvea med eller uden mad. Prøv at tage medicinen på ca. samme

tidspunkt hver dag. Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Karvea, indtil lægen siger du kan

stoppe.

Patienter med højt blodtryk

Den sædvanlige dosis er 150 mg 1 gang dagligt. Dosis kan senere øges til 300 mg 1 gang

dagligt afhængig af blodtryksmålingerne.

Patienter med højt blodtryk og type 2 diabetes med nyresygom

Hos patienter med højt blodtryk og type 2 diabetes er 300 mg 1 gang dagligt den foretrukne

vedligeholdelsesdosis til behandling af ledsagende nyresygdom.

Lægen kan anbefale en lavere dosis, specielt til patienter, som bliver behandlet med

hæmodialyse

eller til ældre patienter

over 75 år

Den maksimale blodtryksnedsættende virkning skal være nået 4-6 uger efter behandlingsstart.

Børn og unge må ikke få Karvea

Karvea må ikke gives til børn under 18 år. Hvis et barn sluger en eller flere tabletter, skal du straks

kontakte lægen.

Hvis du har taget for mange Karvea

Hvis du ved et uheld har taget for mange tabletter, skal du omgående kontakte lægen.

Hvis du har glemt at tage Karvea

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du blot tage den næste til sædvanlig tid. Tag ikke dobbeltdosis

som erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle af disse bivirkninger kan være alvorlige og kan kræve medicinsk behandling.

Som ved anden medicin af samme type, er der hos patienter, der har modtaget behandling med

irbesartan, rapporteret sjældne tilfælde af allergiske hudreaktioner (udslæt, nældefeber) samt

opsvulmet ansigt, læber og/eller tunge. Hvis du får et eller flere af disse symptomer eller får åndenød,

skal du holde op med at tage Karvea og straks søge lægehjælp.

Hyppigheden af nedenstående bivirkninger er angivet på følgende måde:

Meget almindelig: kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter

Almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter

Ikke almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter

Følgende bivirkninger blev indberettet i kliniske forsøg med patienter, der fik Karvea:

Meget almindelig (kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter): hvis du har højt blodtryk og type 2

diabetes med nyresygdom, kan blodprøver vise, at du har for meget kalium i blodet.

Almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter): svimmelhed, kvalme/opkastning, træthed og

blodprøver, der viser en forhøjet mængde af et enzym, der måler muskel- og hjertefunktionen

(kreatinin-kinase-enzym).Der er hos patienter med forhøjet blodtryk og type 2diabetes med

nyresygdom også indberettet svimmelhed, når man rejser sig op fra liggende eller siddende

stilling, lavt blodtryk når man rejser sig op fra liggende eller siddende stilling, led- og

muskelsmerter og en nedsat mængde protein i de røde blodlegemer (hæmoglobin).

Ikke almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter): hurtig hjerterytme, rødme, hoste, diarré,

fordøjelsesbesvær/halsbrand, seksuelle problemer, brystsmerter.

Der er indberettet bivirkninger efter markedsføring af Karvea. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er

kendt, er: følelse af, at omgivelserne kører rundt, hovedpine, smagsforstyrrelser, ringen for ørerne,

muskelkramper, led- og muskelsmerter, nedsat antal blodplader, unormal leverfunktion, forhøjet

mængde af kalium i blodet, nedsat nyrefunktion, betændelseslignende tilstand i de små blodkar, der

primært påvirker huden (en tilstand der kaldes leukocytoklastisk vaskulitis) samt alvorlige allergiske

reaktioner (anafylaktisk shock). Der er i sjældne tilfælde også indberettet gulsot (gulfarvning af huden

og/eller det hvide i øjnene).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterpakningen efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Karvea indeholder:

Aktivt stof: irbesartan. Hver Karvea-tablet 300 mg indeholder 300 mg irbesartan.

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium,

magnesiumstearat, kolloid silica, prægelatineret majsstivelse, poloaxamer 188.

Se punkt 2 ”Aprovel indeholder lactose”

Udseende og pakningstørrelser

Karvea 300 mg tabletter er hvide til mathvide, bikonvekse og ovale med et hjerte præget på den ene

side og nummeret 2773 på den anden side.

Karvea 300 mg tabletter leveres i blisterpakninger af 14, 28, 56 eller 98 tabletter. Der fås også

enkeltdosisblisterpakninger med 56 x 1 tablet til hospitalsbrug.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen:

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F-75008 Paris - Frankrig

Fremstiller:

SANOFI WINTHROP INDUSTRIE

1, rue de la Vierge

Ambarès & Lagrave

F-33565 Carbon Blanc Cedex - Frankrig

SANOFI WINTHROP INDUSTRIE

30-36 Avenue Gustave Eiffel, BP 7166

F-37071 Tours Cedex 2 - Frankrig

CHINOIN PRIVATE CO. LTD.

Lévai u.5.

2112 Veresegyház - Ungarn

Hvis du vil have yderligere oplysninger om Karvea, skal du henvende dig til den lokale repræsentant

for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00

Lietuva

UAB sanofi-aventis Lietuva

Tel: +370 5 2755224

България

Sanofi Bulgaria EOOD

Тел.: +359 (0)2 970 53 00

Luxembourg/Luxemburg

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00 (Belgique/Belgien)

Česká republika

sanofi-aventis, s.r.o.

Tel: +420 233 086 111

Magyarország

SANOFI-AVENTIS Zrt.

Tel.: +36 1 505 0050

Danmark

Sanofi A/S

Tlf: +45 45 16 70 00

Malta

Sanofi S.p.A.

Tel: +39 02 39394275

Deutschland

Sanofi-Aventis Deutschland GmbH

Tel: 0800 52 52 010

Tel. aus dem Ausland: +49 69 305 21 131

Nederland

sanofi-aventis Netherlands B.V.

Tel: +31 20 245 4000

Eesti

sanofi-aventis Estonia OÜ

Tel: +372 627 34 88

Norge

sanofi-aventis Norge AS

Tlf: +47 67 10 71 00

Ελλάδα

sanofi-aventis AEBE

Τηλ: +30 210 900 16 00

Österreich

sanofi-aventis GmbH

Tel: +43 1 80 185 – 0

España

sanofi-aventis, S.A.

Tel: +34 93 485 94 00

Polska

sanofi-aventis Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 280 00 00

France

sanofi-aventis France

Tél:

0 800 222 555

Appel depuis l’étranger : +33 1 57 63 23 23

Portugal

Sanofi - Produtos Farmacêuticos, Lda

Tel: +351 21 35 89 400

Hrvatska

sanofi-aventis Croatia d.o.o.

Tel: +385 1 600 34 00

România

Sanofi Romania SRL

Tel: +40 (0) 21 317 31 36

Ireland

sanofi-aventis Ireland Ltd. T/A SANOFI

Tel: +353 (0) 1 403 56 00

Slovenija

sanofi-aventis d.o.o.

Tel: +386 1 560 48 00

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

sanofi-aventis Pharma Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 33 100 100

Italia

Sanofi S.p.A.

Tel: 800.536389

Suomi/Finland

Sanofi Oy

Puh/Tel: +358 (0) 201 200 300

Κύπρος

sanofi-aventis Cyprus Ltd.

Τηλ: +357 22 871600

Sverige

Sanofi AB

Tel: +46 (0)8 634 50 00

Latvija

sanofi-aventis Latvia SIA

Tel: +371 67 33 24 51

United Kingdom

Sanofi

Tel: +44 (0) 845 372 7101

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere information om Karvea på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

Indlægsseddel: Information til brugeren

Karvea 75 mg filmovertrukne tabletter

irbesartan

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Karvea til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Karvea

Sådan skal du tage Karvea

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Karvea tilhører en medicingruppe, der kaldes angiotensin II- receptorantagonister. Angiotensin-II er et

stof, der produceres i kroppen, og som binder sig til receptorer i blodårerne og får dem til at trække sig

sammen. Dette medfører, at blodtrykket øges. Karvea forebygger at angiotensin-II binder sig til disse

receptorer. Derved afslappes blodårerne, og blodtrykket falder.

Karvea mindsker faldende nyrefunktion hos patienter med forhøjet blodtryk og type 2 diabetes

(sukkersyge).

Karvea anvendes til voksne patienter

til at behandle forhøjet blodtryk (

hypertension

til at beskytte nyrerne hos patienter med for højt blodtryk, type 2 diabetes og blodprøver, der viser

nedsat nyrefunktion.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Karvea

Tag ikke Karvea:

hvis du er

overfølsom

(allergisk) over for irbesartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Karvea. (angivet i punkt 6).

hvis du er

længere end 3 måneder henne i din graviditet

. (Det er også bedre at lade være med

at tage Karvea i begyndelsen af graviditeten – se afsnittet om graviditet)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion,

og du bliver behandlet med et lægemiddel,

der sænker blodtrykket, som indeholder aliskiren

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Karvea, hvis noget af det følgende gælder for dig:

hvis du får

hyppig opkastning eller diarré

hvis du lider af

nyreproblemer

hvis du lider af

hjerteproblemer

hvis du får Karvea for

diabetisk nyresygdom

. I dette tilfælde kan lægen tage regelmæssige

blodprøver med særlig henblik på at måle kaliumniveauet i blodet, hvis nyrefunktionen er

nedsat.

hvis du skal

opereres

eller

bedøves

hvis du tager en af følgende lægemidler, der anvendes til at behandle forhøjet blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, remipril) især hvis du har

nyreproblemer, der skyldes diabetes.

aliskiren.

Din læge vil måske regelmæssigt kontrollere din nyrefunktion, dit blodtryk og mængden af

elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod.

Se også information under ”Tag ikke Karvea”.

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror du er gravid eller planlægger at blive gravid. Karvea bør

ikke bruges tidligt i graviditeten, og du må ikke tage Karvea, hvis du er længere end 3 måneder henne i

din graviditet, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis det bruges i den periode (se afsnittet om

graviditet).

Børn og unge

Dette lægemiddel bør ikke anvendes til børn og unge, da sikkerhed og virkning ikke er blevet

fuldstændig klarlagt.

Brug af anden medicin sammen med Karvea

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Din læge kan blive nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Hvis du tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under ”Tag ikke Karvea” og

”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Det kan være nødvendigt at tage blodprøver, hvis du tager:

kaliumtilskud

salterstatninger, der indeholder kalium

kaliumsparende medicin (som visse vanddrivende lægemidler)

medicin, der indeholder lithium

Hvis du tager en bestemt slags smertestillende medicin, der kaldes non-steroide anti-inflammatoriske

lægemidler, kan virkningen af irbesartan nedsættes.

Brug af Karvea sammen med mad og drikke

Karvea kan tages med og uden mad.

Graviditet og amning

Graviditet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager Karvea.

Din læge vil normalt anbefale, at du stopper med at tage Karvea, inden du bliver gravid, eller så snart

du ved, at du er gravid, og anbefale, at du tager anden medicin i stedet for Karvea.

Karvea frarådes tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er længere end 3 måneder henne

i graviditeten, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis du tager det efter tredje måned af graviditeten

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at amme. Karvea anbefales ikke til ammende mødre,

og lægen vil sædvanligvis vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme dit barn, især

hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Karvea påvirker sandsynligvis ikke din evne til at køre bil eller betjene maskiner. Men man kan opleve

svimmelhed eller træthed, når man behandles for forhøjet blodtryk. Hvis du bliver svimmel eller træt,

skal du kontakte lægen, inden du kører bil eller betjener maskiner.

Karvea indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Karvea

Tag altid Karvea nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Sådan tages tabletterne

Karvea skal tages

gennem munden

. Tabletterne skal synkes med en tilstrækkelig mængde væske (for

eksempel 1 glas vand). Du kan tage Karvea med eller uden mad. Prøv at tage medicinen på ca. samme

tidspunkt hver dag. Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Karvea, indtil lægen siger du kan

stoppe.

Patienter med højt blodtryk

Den sædvanlige dosis er 150 mg 1 gang dagligt (to tabletter dagligt). Dosis kan senere øges til

300 mg 1 gang dagligt (fire tabletter dagligt) afhængig af blodtryksmålingerne.

Patienter med højt blodtryk og type 2 diabetes med nyresygom

Hos patienter med højt blodtryk og type 2 diabetes er 300 mg 1 gang dagligt (fire tabletter

dagligt) den foretrukne vedligeholdelsesdosis til behandling af ledsagende nyresygdom.

Lægen kan anbefale en lavere dosis, specielt til patienter, som bliver behandlet med

hæmodialyse

eller til ældre patienter

over 75 år

Den maksimale blodtryksnedsættende virkning skal være nået 4-6 uger efter behandlingsstart.

Børn og unge må ikke få Karvea

Karvea må ikke gives til børn under 18 år. Hvis et barn sluger en eller flere tabletter, skal du straks

kontakte lægen.

Hvis du har taget for mange Karvea

Hvis du ved et uheld har taget for mange tabletter, skal du omgående kontakte lægen.

Hvis du har glemt at tage Karvea

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du blot tage den næste til sædvanlig tid. Tag ikke dobbeltdosis

som erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle af disse bivirkninger kan være alvorlige og kan kræve medicinsk behandling.

Som ved anden medicin af samme type, er der hos patienter, der har modtaget behandling med

irbesartan, rapporteret sjældne tilfælde af allergiske hudreaktioner (udslæt, nældefeber) samt

opsvulmet ansigt, læber og/eller tunge. Hvis du får et eller flere af disse symptomer eller får åndenød,

skal du holde op med at tage Karvea og straks søge lægehjælp.

Hyppigheden af nedenstående bivirkninger er angivet på følgende måde:

Meget almindelig: kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter

Almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter

Ikke almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter

Følgende bivirkninger blev indberettet i kliniske forsøg med patienter, der fik Karvea:

Meget almindelig (kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter): hvis du har højt blodtryk og type 2

diabetes med nyresygdom, kan blodprøver vise, at du har for meget kalium i blodet.

Almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter): svimmelhed, kvalme/opkastning, træthed og

blodprøver, der viser en forhøjet mængde af et enzym, der måler muskel- og hjertefunktionen

(kreatinin-kinase-enzym).Der er hos patienter med forhøjet blodtryk og type 2 diabetes med

nyresygdom også indberettet svimmelhed, når man rejser sig op fra liggende eller siddende

stilling, lavt blodtryk når man rejser sig op fra liggende eller siddende stilling, led- og

muskelsmerter og en nedsat mængde protein i de røde blodlegemer (hæmoglobin).

Ikke almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter): hurtig hjerterytme, rødme, hoste, diarré,

fordøjelsesbesvær/halsbrand, seksuelle problemer, brystsmerter.

Der er indberettet bivirkninger efter markedsføring af Karvea. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er

kendt, er: følelse af, at omgivelserne kører rundt, hovedpine, smagsforstyrrelser, ringen for ørerne,

muskelkramper, led- og muskelsmerter, nedsat antal blodplader, unormal leverfunktion, forhøjet

mængde af kalium i blodet, nedsat nyrefunktion, betændelseslignende tilstand i de små blodkar, der

primært påvirker huden (en tilstand der kaldes leukocytoklastisk vaskulitis) samt alvorlige allergiske

reaktioner (anafylaktisk shock). Der er i sjældne tilfælde også indberettet gulsot (gulfarvning af huden

og/eller det hvide i øjnene).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterpakningen efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Karvea indeholder:

Aktivt stof: irbesartan. Hver filmovertrukken Karvea-tablet 75 mg indeholder 75 mg irbesartan

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium,

hypromellose, silicondioxid, magnesiumstearat, titandioxid (E171), macrogol 3000,

carnaubavoks. Se punkt 2 ”Aprovel indeholder lactose”

Udseende og pakningstørrelser

Karvea 75 mg filmovertrukne tabletter er hvide til mathvide, bikonvekse og ovale med et hjerte præget

på den ene side og nummeret 2871 på den anden side.

Karvea 75 mg filmovertrukne tabletter leveres i blisterpakninger af 14, 28, 30, 56, 84, 90 eller

98 filmovertrukne tabletter. Der fås også enkeltdosisblisterpakninger med

56 x 1 filmovertrukken tablet til hospitalsbrug.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen:

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F-75008 Paris - Frankrig

Fremstiller:

SANOFI WINTHROP INDUSTRIE

1, rue de la Vierge

Ambarès & Lagrave

F-33565 Carbon Blanc Cedex - Frankrig

SANOFI WINTHROP INDUSTRIE

30-36 Avenue Gustave Eiffel, BP 7166

F-37071 Tours Cedex 2 - Frankrig

Hvis du vil have yderligere oplysninger om Karvea, skal du henvende dig til den lokale repræsentant

for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00

Lietuva

UAB sanofi-aventis Lietuva

Tel: +370 5 2755224

България

Sanofi Bulgaria EOOD

Тел.: +359 (0)2 970 53 00

Luxembourg/Luxemburg

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00 (Belgique/Belgien)

Česká republika

sanofi-aventis, s.r.o.

Tel: +420 233 086 111

Magyarország

SANOFI-AVENTIS Zrt.

Tel.: +36 1 505 0050

Danmark

Sanofi A/S

Tlf: +45 45 16 70 00

Malta

Sanofi S.p.A.

Tel: +39 02 39394275

Deutschland

Sanofi-Aventis Deutschland GmbH

Tel: 0800 52 52 010

Tel. aus dem Ausland: +49 69 305 21 131

Nederland

sanofi-aventis Netherlands B.V.

Tel: +31 20 245 4000

Eesti

sanofi-aventis Estonia OÜ

Tel: +372 627 34 88

Norge

sanofi-aventis Norge AS

Tlf: +47 67 10 71 00

Ελλάδα

sanofi-aventis AEBE

Τηλ: +30 210 900 16 00

Österreich

sanofi-aventis GmbH

Tel: +43 1 80 185 – 0

España

sanofi-aventis, S.A.

Tel: +34 93 485 94 00

Polska

sanofi-aventis Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 280 00 00

France

sanofi-aventis France

Tél:

0 800 222 555

Appel depuis l’étranger : +33 1 57 63 23 23

Portugal

Sanofi - Produtos Farmacêuticos, Lda

Tel: +351 21 35 89 400

Hrvatska

sanofi-aventis Croatia d.o.o.

Tel: +385 1 600 34 00

România

Sanofi Romania SRL

Tel: +40 (0) 21 317 31 36

Ireland

sanofi-aventis Ireland Ltd. T/A SANOFI

Tel: +353 (0) 1 403 56 00

Slovenija

sanofi-aventis d.o.o.

Tel: +386 1 560 48 00

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

sanofi-aventis Pharma Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 33 100 100

Italia

Sanofi S.p.A.

Tel: 800.536389

Suomi/Finland

Sanofi Oy

Puh/Tel: +358 (0) 201 200 300

Κύπρος

sanofi-aventis Cyprus Ltd.

Τηλ: +357 22 871600

Sverige

Sanofi AB

Tel: +46 (0)8 634 50 00

Latvija

sanofi-aventis Latvia SIA

Tel: +371 67 33 24 51

United Kingdom

Sanofi

Tel: +44 (0) 845 372 7101

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere information om Karvea på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

Indlægsseddel: Information til brugeren

Karvea 150 mg filmovertrukne tabletter

irbesartan

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Karvea til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Karvea

Sådan skal du tage Karvea

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Karvea tilhører en medicingruppe, der kaldes angiotensin II- receptorantagonister. Angiotensin-II er et

stof, der produceres i kroppen, og som binder sig til receptorer i blodårerne og får dem til at trække sig

sammen. Dette medfører, at blodtrykket øges. Karvea forebygger at angiotensin-II binder sig til disse

receptorer. Derved afslappes blodårerne, og blodtrykket falder.

Karvea mindsker faldende nyrefunktion hos patienter med forhøjet blodtryk og type 2 diabetes

(sukkersyge).

Karvea anvendes til voksne patienter

til at behandle forhøjet blodtryk (

hypertension

til at beskytte nyrerne hos patienter med for højt blodtryk, type 2 diabetes og blodprøver, der viser

nedsat nyrefunktion.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Karvea

Tag ikke Karvea:

hvis du er

overfølsom

(allergisk) over for irbesartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Karvea (angivet i punkt 6).

hvis du er

længere end 3 måneder henne i din graviditet

. (Det er også bedre at lade være med

at tage Karvea i begyndelsen af graviditeten – se afsnittet om graviditet)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion,

og du bliver behandlet med et lægemiddel,

der sænker blodtrykket, som indeholder aliskiren

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Karvea, hvis noget af det følgende gælder for dig:

hvis du får

hyppig opkastning eller diarré

hvis du lider af

nyreproblemer

hvis du lider af

hjerteproblemer

hvis du får Karvea for

diabetisk nyresygdom

. I dette tilfælde kan lægen tage regelmæssige

blodprøver med særlig henblik på at måle kaliumniveauet i blodet, hvis nyrefunktionen er

nedsat.

hvis du skal

opereres

eller

bedøves

hvis du tager en af følgende lægemidler, der anvendes til at behandle forhøjet blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, remipril) især hvis du har

nyreproblemer, der skyldes diabetes.

aliskiren.

Din læge vil måske regelmæssigt kontrollere din nyrefunktion, dit blodtryk og mængden af

elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod.

Se også information under ”Tag ikke Karvea”.

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror du er gravid eller planlægger at blive gravid. Karvea bør

ikke bruges tidligt i graviditeten, og du må ikke tage Karvea, hvis du er længere end 3 måneder henne i

din graviditet, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis det bruges i den periode (se afsnittet om

graviditet).

Børn og unge

Dette lægemiddel bør ikke anvendes til børn og unge, da sikkerhed og virkning ikke er blevet

fuldstændig klarlagt.

Brug af anden medicin sammen med Karvea

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Din læge kan blive nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Hvis du tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under ”Tag ikke Karvea” og

”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Det kan være nødvendigt at tage blodprøver, hvis du tager:

kaliumtilskud

salterstatninger, der indeholder kalium

kaliumsparende medicin (som visse vanddrivende lægemidler)

medicin, der indeholder lithium

Hvis du tager en bestemt slags smertestillende medicin, der kaldes non-steroide anti-inflammatoriske

lægemidler, kan virkningen af irbesartan nedsættes.

Brug af Karvea sammen med mad og drikke

Karvea kan tages med og uden mad.

Graviditet og amning

Graviditet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager Karvea.

Din læge vil normalt anbefale, at du stopper med at tage Karvea, inden du bliver gravid, eller så snart

du ved, at du er gravid, og anbefale, at du tager anden medicin i stedet for Karvea.

Karvea frarådes tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er længere end 3 måneder henne

i graviditeten, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis du tager det efter tredje måned af graviditeten

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at amme. Karvea anbefales ikke til ammende mødre,

og lægen vil sædvanligvis vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme dit barn, især

hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Karvea påvirker sandsynligvis ikke din evne til at køre bil eller betjene maskiner. Men man kan opleve

svimmelhed eller træthed, når man behandles for forhøjet blodtryk. Hvis du bliver svimmel eller træt,

skal du kontakte lægen, inden du kører bil eller betjener maskiner.

Karvea indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Karvea

Tag altid Karvea nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apoteket.

Sådan tages tabletterne

Karvea skal tages

gennem munden

. Tabletterne skal synkes med en tilstrækkelig mængde væske (for

eksempel 1 glas vand). Du kan tage Karvea med eller uden mad. Prøv at tage medicinen på ca. samme

tidspunkt hver dag. Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Karvea, indtil lægen siger du kan

stoppe.

Patienter med højt blodtryk

Den sædvanlige dosis er 150 mg 1 gang dagligt. Dosis kan senere øges til 300 mg 1 gang

dagligt (to tabletter dagligt) afhængig af blodtryksmålingerne.

Patienter med højt blodtryk og type 2 diabetes med nyresygom

Hos patienter med højt blodtryk og type 2 diabetes er 300 mg 1 gang dagligt (to tabletter

dagligt) den foretrukne vedligeholdelsesdosis til behandling af ledsagende nyresygdom.

Lægen kan anbefale en lavere dosis, specielt til patienter, som bliver behandlet med

hæmodialyse

eller til ældre patienter

over 75 år

Den maksimale blodtryksnedsættende virkning skal være nået 4-6 uger efter behandlingsstart.

Børn og unge må ikke få Karvea

Karvea må ikke gives til børn under 18 år. Hvis et barn sluger en eller flere tabletter, skal du straks

kontakte lægen.

Hvis du har taget for mange Karvea

Hvis du ved et uheld har taget for mange tabletter, skal du omgående kontakte lægen.

Hvis du har glemt at tage Karvea

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du blot tage den næste til sædvanlig tid. Tag ikke dobbeltdosis

som erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle af disse bivirkninger kan være alvorlige og kan kræve medicinsk behandling.

Som ved anden medicin af samme type, er der hos patienter, der har modtaget behandling med

irbesartan, rapporteret sjældne tilfælde af allergiske hudreaktioner (udslæt, nældefeber) samt

opsvulmet ansigt, læber og/eller tunge. Hvis du får et eller flere af disse symptomer eller får åndenød,

skal du holde op med at tage Karvea og straks søge lægehjælp.

Hyppigheden af nedenstående bivirkninger er angivet på følgende måde:

Meget almindelig: kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter

Almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter

Ikke almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter

Følgende bivirkninger blev indberettet i kliniske forsøg med patienter, der fik Karvea:

Meget almindelig (kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter): hvis du har højt blodtryk og type 2

diabetes med nyresygdom, kan blodprøver vise, at du har for meget kalium i blodet.

Almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter): svimmelhed, kvalme/opkastning, træthed og

blodprøver, der viser en forhøjet mængde af et enzym, der måler muskel- og hjertefunktionen

(kreatinin-kinase-enzym).Der er hos patienter med forhøjet blodtryk og type 2 diabetes med

nyresygdom også indberettet svimmelhed, når man rejser sig op fra liggende eller siddende

stilling, lavt blodtryk når man rejser sig op fra liggende eller siddende stilling, led- og

muskelsmerter og en nedsat mængde protein i de røde blodlegemer (hæmoglobin).

Ikke almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter): hurtig hjerterytme, rødme, hoste, diarré,

fordøjelsesbesvær/halsbrand, seksuelle problemer, brystsmerter.

Der er indberettet bivirkninger efter markedsføring af Karvea. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er

kendt, er: følelse af, at omgivelserne kører rundt, hovedpine, smagsforstyrrelser, ringen for ørerne,

muskelkramper, led- og muskelsmerter, nedsat antal blodplader, unormal leverfunktion, forhøjet

mængde af kalium i blodet, nedsat nyrefunktion, betændelseslignende tilstand i de små blodkar, der

primært påvirker huden (en tilstand der kaldes leukocytoklastisk vaskulitis) samt alvorlige allergiske

reaktioner (anafylaktisk shock). Der er i sjældne tilfælde også indberettet gulsot (gulfarvning af huden

og/eller det hvide i øjnene).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterpakningen efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

Spørg på apoteket hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må du må ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Karvea indeholder:

Aktivt stof: irbesartan. Hver filmovertrukken Karvea-tablet 150 mg indeholder 150 mg

irbesartan

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium,

hypromellose, silicondioxid, magnesiumstearat, titandioxid (E171), macrogol 3000,

carnaubavoks. Se punkt 2 ”Aprovel indeholder lactose”

Udseende og pakningstørrelser

Karvea 150 mg filmovertrukne tabletter er hvide til mathvide, bikonvekse og ovale med et hjerte

præget på den ene side og nummeret 2872 på den anden side.

Karvea 150 mg filmovertrukne tabletter leveres i blisterpakninger af 14, 28, 30, 56, 84, 90 eller

98 filmovertrukne tabletter. Der fås også enkeltdosisblisterpakninger med

56 x 1 filmovertrukken tablet til hospitalsbrug.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen:

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F-75008 Paris - Frankrig

Fremstiller:

SANOFI WINTHROP INDUSTRIE

1, rue de la Vierge

Ambarès & Lagrave

F-33565 Carbon Blanc Cedex - Frankrig

SANOFI WINTHROP INDUSTRIE

30-36 Avenue Gustave Eiffel, BP 7166

F-37071 Tours Cedex 2 - Frankrig

CHINOIN PRIVATE CO. LTD.

Lévai u.5.

2112 Veresegyház - Ungarn

Sanofi-Aventis, S.A.

Ctra. C-35 (La Batlloria-Hostalric), km. 63.09

17404 Riells i Viabrea (Girona)

Spanien

Hvis du vil have yderligere oplysninger om Karvea, skal du henvende dig til den lokale repræsentant

for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00

Lietuva

UAB sanofi-aventis Lietuva

Tel: +370 5 2755224

България

Sanofi Bulgaria EOOD

Тел.: +359 (0)2 970 53 00

Luxembourg/Luxemburg

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00 (Belgique/Belgien)

Česká republika

sanofi-aventis, s.r.o.

Tel: +420 233 086 111

Magyarország

SANOFI-AVENTIS Zrt.

Tel.: +36 1 505 0050

Danmark

Sanofi A/S

Tlf: +45 45 16 70 00

Malta

Sanofi S.p.A.

Tel: +39 02 39394275

Deutschland

Sanofi-Aventis Deutschland GmbH

Tel: 0800 52 52 010

Tel. aus dem Ausland: +49 69 305 21 131

Nederland

sanofi-aventis Netherlands B.V.

Tel: +31 20 245 4000

Eesti

sanofi-aventis Estonia OÜ

Tel: +372 627 34 88

Norge

sanofi-aventis Norge AS

Tlf: +47 67 10 71 00

Ελλάδα

sanofi-aventis AEBE

Τηλ: +30 210 900 16 00

Österreich

sanofi-aventis GmbH

Tel: +43 1 80 185 – 0

España

sanofi-aventis, S.A.

Tel: +34 93 485 94 00

Polska

sanofi-aventis Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 280 00 00

France

sanofi-aventis France

Tél:

0 800 222 555

Appel depuis l’étranger : +33 1 57 63 23 23

Portugal

Sanofi - Produtos Farmacêuticos, Lda

Tel: +351 21 35 89 400

Hrvatska

sanofi-aventis Croatia d.o.o.

Tel: +385 1 600 34 00

România

Sanofi Romania SRL

Tel: +40 (0) 21 317 31 36

Ireland

sanofi-aventis Ireland Ltd. T/A SANOFI

Tel: +353 (0) 1 403 56 00

Slovenija

sanofi-aventis d.o.o.

Tel: +386 1 560 48 00

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

sanofi-aventis Pharma Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 33 100 100

Italia

Sanofi S.p.A.

Tel: 800.536389

Suomi/Finland

Sanofi Oy

Puh/Tel: +358 (0) 201 200 300

Κύπρος

sanofi-aventis Cyprus Ltd.

Τηλ: +357 22 871600

Sverige

Sanofi AB

Tel: +46 (0)8 634 50 00

Latvija

sanofi-aventis Latvia SIA

Tel: +371 67 33 24 51

United Kingdom

Sanofi

Tel: +44 (0) 845 372 7101

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere information om Karvea på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

Indlægsseddel: Information til brugeren

Karvea 300 mg filmovertrukne tabletter

irbesartan

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Karvea til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Karvea

Sådan skal du tage Karvea

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Karvea tilhører en medicingruppe, der kaldes angiotensin II- receptorantagonister. Angiotensin-II er et

stof, der produceres i kroppen, og som binder sig til receptorer i blodårerne og får dem til at trække sig

sammen. Dette medfører, at blodtrykket øges. Karvea forebygger at angiotensin-II binder sig til disse

receptorer. Derved afslappes blodårerne, og blodtrykket falder.

Karvea mindsker faldende nyrefunktion hos patienter med forhøjet blodtryk og type 2 diabetes

(sukkersyge).

Karvea anvendes til voksne patienter

til at behandle forhøjet blodtryk (

hypertension

til at beskytte nyrerne hos patienter med for højt blodtryk, type 2 diabetes og blodprøver, der viser

nedsat nyrefunktion.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Karvea

Tag ikke Karvea:

hvis du er

overfølsom

(allergisk) over for irbesartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Karvea. (angivet i punkt 6).

hvis du er

længere end 3 måneder henne i din graviditet

. (Det er også bedre at lade være med

at tage Karvea i begyndelsen af graviditeten – se afsnittet om graviditet)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion,

og du bliver behandlet med et lægemiddel,

der sænker blodtrykket, som indeholder aliskiren

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Karvea, hvis noget af det følgende gælder for dig:

hvis du får

hyppig opkastning eller diarré

hvis du lider af

nyreproblemer

hvis du lider af

hjerteproblemer

hvis du får Karvea for

diabetisk nyresygdom

. I dette tilfælde kan lægen tage regelmæssige

blodprøver med særlig henblik på at måle kaliumniveauet i blodet, hvis nyrefunktionen er

nedsat.

hvis du skal

opereres

eller

bedøves

hvis du tager en af følgende lægemidler, der anvendes til at behandle forhøjet blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, remipril) især hvis du har

nyreproblemer, der skyldes diabetes.

aliskiren.

Din læge vil måske regelmæssigt kontrollere din nyrefunktion, dit blodtryk og mængden af

elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod.

Se også information under ”Tag ikke Karvea”.

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror du er gravid eller planlægger at blive gravid. Karvea bør

ikke bruges tidligt i graviditeten, og du må ikke tage Karvea, hvis du er længere end 3 måneder henne i

din graviditet, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis det bruges i den periode (se afsnittet om

graviditet).

Børn og unge

Dette lægemiddel bør ikke anvendes til børn og unge, da sikkerhed og virkning ikke er blevet

fuldstændig klarlagt.

Brug af anden medicin sammen med Karvea

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Din læge kan blive nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Hvis du tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under ”Tag ikke Karvea” og

”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Det kan være nødvendigt at tage blodprøver, hvis du tager:

kaliumtilskud

salterstatninger, der indeholder kalium

kaliumsparende medicin (som visse vanddrivende lægemidler)

medicin, der indeholder lithium

Hvis du tager en bestemt slags smertestillende medicin, der kaldes non-steroide anti-inflammatoriske

lægemidler, kan virkningen af irbesartan nedsættes.

Brug af Karvea sammen med mad og drikke

Karvea kan tages med og uden mad.

Graviditet og amning

Graviditet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager Karvea.

Din læge vil normalt anbefale, at du stopper med at tage Karvea, inden du bliver gravid, eller så snart

du ved, at du er gravid, og anbefale, at du tager anden medicin i stedet for Karvea.

Karvea frarådes tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er længere end 3 måneder henne

i graviditeten, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis du tager det efter tredje måned af graviditeten

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at amme. Karvea anbefales ikke til ammende mødre,

og lægen vil sædvanligvis vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme dit barn, især

hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Karvea påvirker sandsynligvis ikke din evne til at køre bil eller betjene maskiner. Men man kan opleve

svimmelhed eller træthed, når man behandles for forhøjet blodtryk. Hvis du bliver svimmel eller træt,

skal du kontakte lægen, inden du kører bil eller betjener maskiner.

Karvea indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Karvea

Tag altid Karvea nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Sådan tages tabletterne

Karvea skal tages

gennem munden

. Tabletterne skal synkes med en tilstrækkelig mængde væske (for

eksempel 1 glas vand). Du kan tage Karvea med eller uden mad. Prøv at tage medicinen på ca. samme

tidspunkt hver dag. Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Karvea, indtil lægen siger du kan

stoppe.

Patienter med højt blodtryk

Den sædvanlige dosis er 150 mg 1 gang dagligt. Dosis kan senere øges til 300 mg 1 gang

dagligt afhængig af blodtryksmålingerne.

Patienter med højt blodtryk og type 2 diabetes med nyresygom

Hos patienter med højt blodtryk og type 2 diabetes er 300 mg 1 gang dagligt den foretrukne

vedligeholdelsesdosis til behandling af ledsagende nyresygdom.

Lægen kan anbefale en lavere dosis, specielt til patienter, som bliver behandlet med

hæmodialyse

eller til ældre patienter

over 75 år

Den maksimale blodtryksnedsættende virkning skal være nået 4-6 uger efter behandlingsstart.

Børn og unge må ikke få Karvea

Karvea må ikke gives til børn under 18 år. Hvis et barn sluger en eller flere tabletter, skal du straks

kontakte lægen.

Hvis du har taget for mange Karvea

Hvis du ved et uheld har taget for mange tabletter, skal du omgående kontakte lægen.

Hvis du har glemt at tage Karvea

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du blot tage den næste til sædvanlig tid. Tag ikke dobbeltdosis

som erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen eller apoteket hvis der er noget, du er i tvivl om eller følger dig usikker på.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle af disse bivirkninger kan være alvorlige og kan kræve medicinsk behandling.

Som ved anden medicin af samme type, er der hos patienter, der har modtaget behandling med

irbesartan, rapporteret sjældne tilfælde af allergiske hudreaktioner (udslæt, nældefeber) samt

opsvulmet ansigt, læber og/eller tunge. Hvis du får et eller flere af disse symptomer eller får åndenød,

skal du holde op med at tage Karvea og straks søge lægehjælp.

Hyppigheden af nedenstående bivirkninger er angivet på følgende måde:

Meget almindelig: påvirker flere end 1 ud af 10 patienter

Almindelig: påvirker op til 1 ud af 10 patienter

Ikke almindelig: påvirker op til 1 ud af 100 patienter

Følgende bivirkninger blev indberettet i kliniske forsøg med patienter, der fik Karvea:

Meget almindelig (påvirker flere end 1 ud af 10 patienter): hvis du har højt blodtryk og type 2

diabetes med nyresygdom, kan blodprøver vise, at du har for meget kalium i blodet.

Almindelig (påvirker op til 1 ud af 10 patienter): svimmelhed, kvalme/opkastning, træthed og

blodprøver, der viser en forhøjet mængde af et enzym, der måler muskel- og hjertefunktionen

(kreatinin-kinase-enzym).Der er hos patienter med forhøjet blodtryk og type 2 diabetes med

nyresygdom også indberettet svimmelhed, når man rejser sig op fra liggende eller siddende

stilling, lavt blodtryk når man rejser sig op fra liggende eller siddende stilling, led- og

muskelsmerter og en nedsat mængde protein i de røde blodlegemer (hæmoglobin).

Ikke almindelig (påvirker op til 1 ud af 100 patienter): hurtig hjerterytme, rødme, hoste, diarré,

fordøjelsesbesvær/halsbrand, seksuelle problemer, brystsmerter.

Der er indberettet bivirkninger efter markedsføring af Karvea. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er

kendt, er: følelse af, at omgivelserne kører rundt, hovedpine, smagsforstyrrelser, ringen for ørerne,

muskelkramper, led- og muskelsmerter, nedsat antal blodplader, unormal leverfunktion, forhøjet

mængde af kalium i blodet, nedsat nyrefunktion, betændelseslignende tilstand i de små blodkar, der

primært påvirker huden (en tilstand der kaldes leukocytoklastisk vaskulitis) samt alvorlige allergiske

reaktioner (anafylaktisk shock). Der er i sjældne tilfælde også indberettet gulsot (gulfarvning af huden

og/eller det hvide i øjnene).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterpakningen efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Karvea indeholder:

Aktivt stof: irbesartan. Hver filmovertrukken Karvea-tablet 300 mg indeholder 300 mg

irbesartan

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium,

hypromellose, silicondioxid, magnesiumstearat, titandioxid (E171), macrogol 3000,

carnaubavoks. Se punkt 2 ”Aprovel indeholder lactose”

Udseende og pakningstørrelser

Karvea 300 mg filmovertrukne tabletter er hvide til mathvide, bikonvekse og ovale med et hjerte

præget på den ene side og nummeret 2873 på den anden side.

Karvea 300 mg filmovertrukne tabletter leveres i blisterpakninger af 14, 28, 30, 56, 84, 90 eller

98 filmovertrukne tabletter. Der fås også enkeltdosisblisterpakninger med

56 x 1 filmovertrukken tablet til hospitalsbrug.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen:

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F-75008 Paris - Frankrig

Fremstiller:

SANOFI WINTHROP INDUSTRIE

1, rue de la Vierge

Ambarès & Lagrave

F-33565 Carbon Blanc Cedex - Frankrig

SANOFI WINTHROP INDUSTRIE

30-36 Avenue Gustave Eiffel, BP 7166

F-37071 Tours Cedex 2 - Frankrig

CHINOIN PRIVATE CO. LTD.

Lévai u.5.

2112 Veresegyház - Ungarn

Sanofi-Aventis, S.A.

Ctra. C-35 (La Batlloria-Hostalric), km. 63.09

17404 Riells i Viabrea (Girona)

Spanien

Hvis du vil have yderligere oplysninger om Karvea, skal du henvende dig til den lokale repræsentant

for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00

Lietuva

UAB sanofi-aventis Lietuva

Tel: +370 5 2755224

България

Sanofi Bulgaria EOOD

Тел.: +359 (0)2 970 53 00

Luxembourg/Luxemburg

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00 (Belgique/Belgien)

Česká republika

sanofi-aventis, s.r.o.

Tel: +420 233 086 111

Magyarország

SANOFI-AVENTIS Zrt.

Tel.: +36 1 505 0050

Danmark

Sanofi A/S

Tlf: +45 45 16 70 00

Malta

Sanofi S.p.A.

Tel: +39 02 39394275

Deutschland

Sanofi-Aventis Deutschland GmbH

Tel: 0800 52 52 010

Tel. aus dem Ausland: +49 69 305 21 131

Nederland

sanofi-aventis Netherlands B.V.

Tel: +31 20 245 4000

Eesti

sanofi-aventis Estonia OÜ

Tel: +372 627 34 88

Norge

sanofi-aventis Norge AS

Tlf: +47 67 10 71 00

Ελλάδα

sanofi-aventis AEBE

Τηλ: +30 210 900 16 00

Österreich

sanofi-aventis GmbH

Tel: +43 1 80 185 – 0

España

sanofi-aventis, S.A.

Tel: +34 93 485 94 00

Polska

sanofi-aventis Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 280 00 00

France

sanofi-aventis France

Tél: 0 800 222 555

Appel depuis l’étranger : +33 1 57 63 23 23

Portugal

Sanofi - Produtos Farmacêuticos, Lda

Tel: +351 21 35 89 400

Hrvatska

sanofi-aventis Croatia d.o.o.

Tel: +385 1 600 34 00

România

Sanofi Romania SRL

Tel: +40 (0) 21 317 31 36

Ireland

sanofi-aventis Ireland Ltd. T/A SANOFI

Tel: +353 (0) 1 403 56 00

Slovenija

sanofi-aventis d.o.o.

Tel: +386 1 560 48 00

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

sanofi-aventis Pharma Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 33 100 100

Italia

Sanofi S.p.A.

Tel: 800.536389

Suomi/Finland

Sanofi Oy

Puh/Tel: +358 (0) 201 200 300

Κύπρος

sanofi-aventis Cyprus Ltd.

Τηλ: +357 22 871600

Sverige

Sanofi AB

Tel: +46 (0)8 634 50 00

Latvija

sanofi-aventis Latvia SIA

Tel: +371 67 33 24 51

United Kingdom

Sanofi

Tel: +44 (0) 845 372 7101

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere information om Karvea på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Karvea 75 mg tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 75 mg irbesartan.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder 15,37 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

Hvide til mathvide, bikonvekse og ovale med et hjerte indgraveret på den ene side og nummeret 2771

indgraveret på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Karvea er indiceret til voksne til behandling af essentiel hypertension.

Det er også indiceret til behandling af nyresygdom hos voksne patienter med hypertension og type 2-

diabetes mellitus, som del af et antihypertensivt lægemiddelregime (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Sædvanlig start- og vedligeholdelsesdosering er 150 mg 1 gang dagligt med eller uden samtidig

fødeindtagelse. Ved en dosis på 150 mg 1 gang dagligt giver Karvea generelt en bedre 24-timers

blodtrykskontrol end 75 mg. Dog bør en initialdosis på 75 mg overvejes, specielt til patienter i

hæmodialyse og hos ældre patienter > 75 år.

Hos patienter som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på 150 mg, 1 gang dagligt, kan dosis af Karvea

øges til 300 mg, eller andre antihypertensiva kan tilføjes (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1). Specielt har

tillæg af diuretika som hydrochlorthiazid vist sig at have en additiv virkning med Karvea (se pkt. 4.5).

Hos hypertensive type 2-diabetikere bør behandling starte ved 150 mg irbesartan, 1 gang dagligt, og

titreres op til 300 mg 1 gang dagligt, som den foretrukne vedligeholdelsesdosering til behandling af

nyresygdom.

Dokumentationen for forbedring af nyresygdom ved brug af Karvea hos hypertensive type 2-

diabetikere er baseret på studier, hvor irbesartan blev brugtefter behov med tillæg af andre

antihypertensive lægemidler for at nå det ønskede blodtryk (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Specielle patientgrupper

Nyrefunktionsnedsættelse

Det er ikke nødvendigt at dosisjustere patienter med nedsat nyrefunktion. En laverestartdosis (75 mg)

bør overvejes hos patienter i hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Leverfunktionsnedsættelse

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let/moderat leverfunktionsnedsættelse. Der

foreligger ingen klinisk erfaring med patienter med alvorlig leverfunktionsnedsættelse.

Ældre personer

Selvom initialdosis på 75 mg bør overvejes til patienter > 75 år, er det sædvanligvis ikke nødvendigt at

dosisjustere ældre personer.

Pædiatrisk population

Karveas sikkerhed og virkning hos børn i alderen 0 til 18 år er ikke fastlagt. De tilgængelige data er

beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Indgivelsesmåde

Oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Graviditet i 2. og 3. trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig behandling med Karvea og aliskiren-holdige lægemidler er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationshastighed (GFR) < 60 ml/min/1,73

) (se pkt.4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nedsat intravaskulært volumen

:

Specielt efter første dosis kan der forekomme symptomatisk

hypotension hos patienter, med hypovolæmi og/eller hyponatriæmi forårsaget af kraftig diuretisk

behandling, nedsat saltindtaggennem kosten, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande skal korrigeres

før administration af Karvea.

Renovaskulær hypertension

:

Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, hvis

patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til deres eneste fungerende nyre

behandles med lægemidler der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet. Selvom dette ikke er

dokumenteret for Karvea, kan der forventes en lignende effekt med angiotensin-II-

receptorantagonister.

Nyrefunktionsnedsættelse og nyretransplantation

:

Der anbefales periodisk kontrol af serum-kalium- og

serum-kreatinin, hvis Karvea anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion. Der foreligger ingen

erfaring vedrørende administration af Karvea til nyligt nyretransplanterede patienter.

Hypertensive patienter med type 2-diabetes og nefropati

:

I en undersøgelse med patienter med

fremskreden nyresygdom var effekten af irbesartan på nyrer og kardiovaskulære hændelser ikke den

sammei alle sub-grupper. Specielt hos kvinder og patienter, der ikke var af europæisk afstamning, sås

der en mindre effekt (se pkt. 5.1).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS): Der er evidens for, at samtidig

brug af ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptorblokkere eller aliskiren øger risikoen for hypotension,

hyperkaliæmi og nedsætter nyrefunktionen (inklusive akut nyresvigt). Dobbelt hæmning af RAAS ved

kombination af ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptorblokkere eller aliskiren anbefales derfor ikke

(se pkt. 4.5 og 5.1). Hvis behandling med dobbelt hæmning anses for absolut nødvendig, bør det kun

udføres under overvågning af specialister og være underlagt hyppig tæt overvågning af

nyrefunktionen, elektrolytter og blodtryk. ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere bør ikke

amvendes samtidig hos patienter med diabetisk nefropati.

Hyperkaliæmi

:

Som med andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron systemet, kan

der opstå hyperkaliæmi under behandling med Karvea, specielt i tilfælde af nyrefunktionsnedsættelse,

klinisk proteinuri på grund af diabetisk nyresygdom, og/eller hjertefejl. Der anbefales tæt kontrol af

serum-kalium hos patienter, der tilhører en risikogruppe (se pkt. 4.5).

Lithium

:

Kombination af lithium og Karvea frarådes (se pkt. 4.5).

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

:

Som ved behandling med andre

vasodilatorer, skal der udvises ekstra forsigtighed hos patienter, der lider af aorta- eller mitralstenose

eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Primær aldosteronisme

:

Patienter med primær aldosteronisme responderer generelt ikke på

antihypertensive lægemidler, der virker gennem hæmning af renin-angiotensinsystemet. Derfor

frarådes brug af Karvea.

Generelt

:

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion hovedsageligt afhænger af renin-

angiotensin-aldosteronsystemets aktivitet, (fx patienter med alvorlig hjerteinsufficiens eller

underliggende nyresygdom, inklusive nyrearteriestenose), er behandling med angiotensin-

konverterende enzymhæmmere eller angiotensin-II receptorantagonister, der påvirker dette system,

blevet forbundet med akut hypotension, azotæmi, oliguri og i sjældne tilfælde med akut nyresvigt (se

pkt. 4.5). Ved behandling med et antihypertensivt stof kan en voldsom sænkning af blodtrykket hos

patienter med iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom medføre myokardieinfarkt

eller slagtilfælde.

Som det også er observeret for angiotensin-konverterende enzymhæmmere er irbesartan og de andre

angiotensin antagonister mindre effektive til at nedsætte blodtrykket hos sorte patienter end hos hvide,

muligvis fordi reninniveauet ofte er lavere hos den sorte hypertensive befolkning (se pkt. 5.1).

Graviditet: Behandling med Angiotensin II-Receptor-Antagonister (AIIRAer) bør ikke påbegyndes

under graviditet. Patienter, der planlægger at blive gravide, bør ændre til anden antihypertensiv

behandling hvor sikkerhedsprofilen for anvendelse under graviditet er veletableret, medmindre fortsat

behandling med AIIRA skønnes nødvendig. Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRA

seponeres øjeblikkeligt, og hvis det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes (se

pkt. 4.3 og 4.6).

Pædiatrisk population: Irbesartan er undersøgt i pædiatriske populationer i aldersgruppen 6 til 16 år,

men de aktuelle data er ikke tilstrækkelige til at understøtte udvidelse af brug til at omfatte børn, før

der foreligger yderligere data (se pkt. 4.8, 5.1 and 5.2).

Lactose: Patienter med arvelig galactoseintolerans, total laktasemangel eller glukose-galaktose

malabsorption bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Diuretika og andre antihypertensive lægemidler

:

Andre antihypertensive lægemidler kan øge

irbesartans hypotensive effekt. På trods af dette er Karvea uden risiko blevet administreret sammen

med andre antihypertensive lægemidler som beta-blokkere, langtidsvirkende calcium-antagonister

samt diuretika af thiazidtypen. En forudgående behandling med høje doser diuretika kan medføre

hypovolæmi og risiko for hypotension, når behandling med Karvea påbegyndes (se pkt. 4.4).

Aliskiren-holdige lægemidler eller ACE-hæmmere: Data fra kliniske studier viser, at dobbelt hæmning

af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS) ved samtidig brug af ACE-hæmmere, angiotensin

II-receptorblokkere eller aliskiren er forbundet med en højere frekvens af bivirkninger såsom

hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet med brug

af et enkelt RAAS-virkende stof (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Kaliumtilskud og kalium-besparende diuretika

:

Erfaringer med brug af andre lægemidler, der

indvirker på renin-angiotensinsystemet, viser, at samtidig brug af kalium-besparende diuretika,

kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, som kan øge serum-

kaliumniveauet (fx heparin), kan medføre øget serum-kalium. Derfor frarådes samtidig brug af

sådanne lægemidler (se pkt. 4.4).

Lithium

:

Der er rapporteret reversibel øgning af serum-lithium koncentrationer og toksicitet ved

samtidig administration af lithium og angiotensin-konverterende enzymhæmmere. Der er hidtil kun

sjældent observeret lignende virkninger med irbesartan. Derfor frarådes denne kombination (se pkt.

4.4). Såfremt samtidig administration skønnes nødvendig, anbefales det at kontrollere serum-lithium

værdier omhyggeligt.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler

:

Når angiotensin II-antagonister administreres samtidig

med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (fx selektive COX 2-hæmmere, acetylsalicylsyre

(> 3 g/dag) og nonselektive NSAID) kan den antihypertensive virkning svækkes.

Som det er tilfældet med ACE-hæmmere, kan samtidig anvendelse af angiotensin II-antagonister og

NSAID medføre øget risiko for forværring af nyrefunktionen herunder muligt akut nyresvigt samt

øgning af serum-kalium. Dette gælder især hos patienter, som i forvejen har dårlig nyrefunktion. Der

skal udvises forsigtighed, når denne kombination anvendes, især hos de ældre. Patienterne skal være

tilstrækkeligt hydrerede. Det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen, efter samtidig behandling er

initieret og periodisk derefter.

Yderligere information om irbesartan interaktioner

:

Irbesartans farmakokinetik er i kliniske forsøg

ikke påvirket af hydrochlorthiazid. Irbesartan metaboliseres hovedsageligt af CYP2C9 og i mindre

udstrækning af glucuronidering. Der er ikke observeret signifikante farmakokinetiske eller

farmakodynamiske interaktioner ved samtidig administration af irbesartan og warfarin, et lægemiddel

som metaboliseres af CYP2C9. Effekten af CYP2C9-induktorer, som fx rifampicin, på irbesartans

farmakokinetik er ikke evalueret. Digoxins farmakokinetik blev ikke ændret ved samtidig

administration af irbesartan.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

AIIRAer bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Anvendelsen af AIIRAer

er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske data vedrørende risikoen for teratogenicitet efter anvendelse af ACE-hæmmere under

graviditetens første trimester er ikke entydige. Imidlertid kan en lille øget risiko ikke udelukkes. Der

findes ingen kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen med Angiotensin II-Receptor-

Antagonister (AIIRAer), men lignende risici kan findes for denne lægemiddelgruppe. Patienter, der

planlægger at blive gravide, bør ændre til anden antihypertensiv behandling hvor sikkerhedsprofilen

for anvendelse under graviditet er veletableret, medmindre fortsat behandling med AIIRA skønnes

nødvendig. Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRAer seponeres øjeblikkeligt, og hvis

det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes.

Det er kendt, at eksponering for behandling med AIIRA under andet og tredje trimester kan inducere

human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, hæmning af kraniets ossifikation) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Hvis der er givet AIIRAer under graviditetens andet trimester, anbefales ultralydskontrol af

nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRAer, skal observeres omhyggeligt for hypotension (se pkt. 4.3

og 4.4).

Amning

Da der ikke foreligger oplysninger om anvendelse af Karvea under amning, frarådes brugen af Karvea,

og andre behandlingsregimer med en mere veletableret sikkerhedsprofil for anvendelse under amning

bør foretrækkes. Dette gælder især ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

Det er ukendt, om irbesartan eller dets metabolitter udskilles i human mælk.

De tilgængelige farmakodynamiske/toksikologiske data fra rotteforsøg viser, at irbesartan eller dets

metabolitter udskilles i mælk (se pkt. 5.3 for detaljer).

Fertilitet

Irbesartan påvirkede ikke fertiliteten hos behandlede rotter eller deres afkom i doser op til det niveau,

der fremkaldte de første tegn på toksicitet hos forældrene (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

På baggrund af de farmakodynamiske egenskaber er det usandsynligt, at irbesartan vil påvirke evnen

til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Ved bilkørsel eller betjening af maskiner skal der tages

hensyn til, at der kan opstå svimmelhed og træthed under behandling.

4.8

Bivirkninger

I placebokontrollerede forsøg med patienter med hypertension afveg den overordnede forekomst af

bivirkninger med irbesartan (56,2%) ikke fra placebogruppernes (56,5%). Seponering på grund af

kliniske eller laboratoriemæssige bivirkninger var mindre hyppig blandt irbesartanbehandlede

patienter (3,3%) end blandt placebobehandlede (4,5%). Forekomst af bivirkninger var ikke relateret til

dosis (inden for det anbefalede dosisområde), køn, alder, race eller varighed af behandling.

Hos diabetiske, hypertensive patienter med mikroalbuminuri og normal nyrefunktion indberettedes

ortostatisk svimmelhed og ortostatisk hypotension blandt 0,5% af patienterne (dvs ikke almindelig),

men i større grad end med placebo.

Følgende tabel viser bivirkninger indberettet i placebokontrollerede forsøg, hvor 1965 hypertensive

patienter har modtaget irbesartan. Termer mærket med stjerne (*) henviser til bivirkninger, som

yderligere er indberettet hos > 2% af diabetiske, hypertensive patienter med kronisk nyreinsufficiens

og udtalt proteinuri og i højere grad end med placebo.

Hyppigheden af bivirkninger anført nedenfor defineres i henhold til følgende konventioner:

Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100);

sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000). Inden for hver enkelt frekvensgruppe

er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Bivirkninger, der er indberettet efter markedsføring, er også anført. Disse bivirkninger stammer fra

spontane rapporter.

Blod og lymfesystem

Ikke kendt:

Trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt:

Overfølsomhedsreaktioner, fx angioødem, udslæt, urticaria, anafylaktisk

reaktion/shock

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt:

Hyperkaliæmi

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed, ortostatisk svimmelhed*

Ikke kendt:

Vertigo, hovedpine

Øre og labyrint

Ikke kendt:

Tinnitus

Hjerte

Ikke almindelig:

Takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Ortostatisk hypotension*

Ikke almindelig:

Rødme

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Kvalme/opkastning

Ikke almindelig:

Diarré, dyspepsi/halsbrand

Ikke kendt:

Dysgeusia

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

Gulsot

Ikke kendt:

Hepatitis, abnorm leverfunktion

Hud og subkutane væv

Ikke kendt:

Leukocytoklastisk vaskulitis

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Muskuloskeletale smerter*

Ikke kendt: Artralgi, myalgi (i nogle tilfælde forbundet med øgede niveauer af plasma-kreatinkinase),

muskelkramper

Nyrer og urinveje

Ikke kendt:

Nedsat nyrefunktion, inklusive tilfælde af nyresvigt hos risikopatienter (se pkt. 4.4)

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Seksuel dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Voldsom træthed

Ikke almindelig:

Brystsmerter

Undersøgelser

Meget almindelig: Hyperkaliæmi* forekommer hyppigere blandt diabetiske patienter behandlet med

irbesartan end med placebo. Hos diabetiske, hypertensive patienter med

mikroalbuminuri og normal nyrefunktion sås hyperkaliæmi (≥ 5,5 mEq/l) hos

29,4% af patienterne i irbesartan 300 mg-gruppen og 22% af patienterne i

placebogruppen. Blandt diabetiske, hypertensive patienter med kronisk

nyreinsufficiens og udtalt proteinuri sås hyperkaliæmi (≥ 5,5 mEq/l) hos 46,3% af

patienterne i irbesartangruppen og 26,3% af patienterne i placebogruppen.

Almindelig:

Betydelige stigninger i plasma-creatinkinase rapporteredes hyppigt (1,7%) blandt

irbesartanbehandlede patienter. Ingen af disse stigninger var forbundet med

identificérbare kliniske muskelskeletale hændelser.

Der er set fald i hæmoglobin, som ikke var klinisk signifikant, hos 1,7% (dvs

almindelig) af de hypertensive patienter med fremskreden diabetisk nyresygdom

behandlet med irbesartan.

Pædatrisk population

I et randomiseret forsøg med 318 hypertensive børn og unge i aldersgruppen 6 til 16 år sås følgende

bivirkninger i den 3-ugers dobbeltblinde fase: hovedpine (7,9%), hypotension (2,2%), svimmelhed

(1,9%), hoste (0,9%). I den 26-ugers åbne periode i forsøget var de hyppigst observerede

laboratoriemæssige abnormaliteter stigninger i creatinin (6,5%) og øgede kreatinkinase (CK)-værdier

hos 2% af børnene.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Erfaringerne med behandling af voksne med doser op til 900 mg/dag i 8 uger, viste ingen toksicitet.

De mest sandsynlige tegn på overdosering forventes at være hypotension og takykardi. Der kan også

opstå bradykardipå grund af overdosering. Der foreligger ikke specifikke oplysninger om behandling

af overdosering med Karvea. Patienten skal monitoreres tæt, og behandlingen skal være symptomatisk

og understøttende. Foreslåede tiltag omfatter induktion af opkastning og/eller gastrisk udskylning.

Medicinsk kul kan være nyttig til behandling af overdosering. Irbesartan fjernes ikke ved

hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Angiotensin-II antagonister, almindelige

ATC-kode: C09C A04.

Virkningsmekanisme

Irbesartan er en potent, oralt aktiv, selektiv angiotensin-II receptor (type AT

) antagonist. Stoffet

antages at blokere alle virkninger af angiotensin-II, som bliver medieret af AT

receptoren, uafhængigt

af angiotensin-II-syntesens kilde eller rute. Den selektive antagonisme mod angiotensin-II (AT

receptorerne resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II niveauerne og i nedsat

aldosteron i plasma. Serum-kalium påvirkes ikke nævneværdigt, når irbesartan administreres alene ved

de anbefalede doser. Irbesartan hæmmer ikke ACE (kininase-II), et enzym som producerer

angiotensin-II og også nedbryder bradykinin til inaktive metabolitter. Irbesartan kræver ingen

metabolisk aktivering for at blive aktivt.

Klinisk effekt

Hypertension

Irbesartan sænker blodtrykket med en minimal ændring af hjerteaktionen. Sænkning af blodtrykket er

dosisafhængig ved éngangsdoser med tendens til udjævning ved doser over 300 mg. Doser på 150-

300 mg, 1 gang i døgnet, giver en sænkning af det liggende eller siddende blodtryk i minimumpunktet

(d-.vs. 24 timer efter dosering), som i gennemsnit er 8-13/5-8 mm Hg (systolisk/diastolisk) større end

ved placebo-behandling.

Spidsreduktion af blodtrykket opnås 3-6 timer efter administration, og den blodtrykssænkende effekt

holder sig i mindst 24 timer. Efter 24 timer var blodtryksreduktionen 60-70% af den tilsvarende

diastoliske og systoliske spidsrespons ved de anbefalede doser. 150 mg, 1 gang dagligt, gav

minimums- og gennemsnitlig 24 timers respons svarende til samme døgndosis givet 2 gange dagligt.

Karveas blodtrykssænkende effekt er tydelig i løbet af 1-2 uger, og den maksimale effekt viser sig 4-

6 uger efter behandlingsstart. Den antihypertensive virkning opretholdes ved langtidsbehandling. Efter

ophør med behandling ændrer blodtrykket sig gradvist til baseline. Der er ikke observeret rebound-

hypertension.

Den blodtrykssænkende effekt af irbesartan og diuretika af thiazidtypen er additiv. Hos patienter, hvis

blodtryk ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med irbesartan alene, kan irbesartan suppleres med en

lille dosis hydrochlorthiazid (12,5 mg), 1 gang dagligt. Dette resulterer i en yderligere placebo-

korrigeret blodtryksreduktion på 7-10/3-6 mm Hg (systolisk/diastolisk) i gennemsnit.

Virkningen af Karvea afhænger ikke af alder eller køn. Ligesom for andre lægemidler, der påvirker

renin-angiotensinsystemet, gælder det, at sorte hypertensionpatienter responderer betydeligt dårligere

på irbesartan monoterapi. Når irbesartan administreres samtidig med en lille dosis hydrochlorthiazid

(fx 12,5 mg daglig) nærmer det antihypertensive respons hos sorte sig det, der forekommer hos hvide.

Der er ingen klinisk vigtig effekt på serum-urinsyre eller urinsyreudskillelse.

Pædiatrisk population

Reduktion af blodtryk med 0,5 mg/kg (lav), 1,5 mg/kg (middel) og 4,5 mg/kg (høj) mål-titrerede doser

af irbesartan evalueredes, over en periode på 3 uger, hos 318 børn og unge eller børn med

hypertension eller i risiko for at udvikle hypertension (diabetes, familiær disposition for hypertension)

i aldersgruppen 6 til 16 år. Efter de 3 uger var den gennemsnitlige reduktion fra baseline i det primære

effektvariabel, dalniveau af systolisk blodtryk (SeSBP), 11,7 mmHg (lav dosis), 9,3 mmHg (middel

dosis), 13,2 mmHg (høj dosis). Der var ingen åbenlyse forskelle mellem disse doser. Den justerede

gennemsnitlige ændring i dalniveau af diastolisk blodtryk i siddende stilling (SeDBP) var som følger:

3,8 mmHg (lav dosis), 3,2 mmHg (middel dosis), 5,6 mmHg (høj dosis). I en efterfølgende 2-ugers

periode, hvor patienterne gen-randomiseredes til aktiv behandling eller placebo, havde de patienter der

fik placebo stigninger på 2,4 og 2,0 mmHg i SeSBP og SeDBP sammenlignet med henholdsvis +0,1

og -0,3 mmHg ændringer hos de patienter der modtog behandling med irbesartan uanset dosis (se

pkt. 4.2).

Hypertensive patienter med type 2-diabetisk nyresygdom

IDNT studiet (Irbesartan Diabetic Nephropathy Trial) har vist, at irbesartan nedsætter progression af

nyresygdom hos patienter med kronisk nyre insufficiens og klinisk proteinuri. IDNT var et kontrolleret

dobbelt-blindt morbiditets- og mortalitetsstudie, som sammenlignede Karvea, amlodipin og placebo.

Hos 1715 hypertensive patienter med type 2-diabetes, proteinuri ≥ 900 mg/dag og serum-

kreatininværdier i intervallet 1,0-3,0 mg/dl, evalueredes langtidseffekterne (median 2,6 år) ved Karvea

med henblik på progression af nyresygdom og total mortalitet. Patienterne blev titreret fra 75 mg til en

vedligeholdelsesdosis på 300 mg Karvea, fra 2,5 mg til 10 mg amlodipin eller placebo i henhold til

tolerance. I samtlige af behandlingsgrupperne fik patienterne typisk mellem 2 og 4 antihypertensive

lægemidler (f.eks. diuretikum, betablokkere, alfablokkere) l for at opnå en foruddefineret

blodtryksværdi på ≤ 135/85 mmHg eller en 10 mmHg reduktion i systolisk tryk, hvis baseline var

> 160 mmHg. Tres procent (60%) af patienterne i placebogruppen nåede denne blodtryksværdi, mns

tallet var henholdvis 76% og 78% for irbesartan og amlodipin. Irbesartan reducerede signifikant den

relative risiko i det kombinerede primære endepunkt med fordobling af serum-kreatinin, slutstadium af

nyresygdom (ESRD) eller total mortalitet. Ca. 33% af patienterne i irbesartan gruppen nåede det

primære kombinerede nyreendepunkt sammenlignet med henholdsvis 39% og 41% i placebo- og

amlodipin-gruppen (20% relativ risikoreduktion versus placebo (p= 0,024) og 23% relativ risiko

reduktion sammenlignet med amlodipin (p= 0,006). Da de individuelle komponenter af det primære

endepunkt blev analyseret, blev der ikke observeret nogen effekt ved total mortalitet, mens der sås en

positiv tendens i reduktionen i ESRD og en signifikant reduktion i fordoblingen af serum-kreatinin.

Subgrupper opdelt efter køn, race, alder, varighed af diabetes, baseline-blodtryk, serum-kreatinin, og

udskillelseshastighed af albumin blev undersøgt for behandlingseffekt. I subgrupper bestående af

kvinder og sorte patienter, henholdsvis 32% og 26% af den samlede forsøgspopulation, sås der ingen

evidens for nyrefordel, selvom sikkerhedsintervallerne ikke udelukker det. Der sås forøget hyppighed

af ikke-fatalt MI hos kvinder og en reduceet hyppighed af ikke-fatalt MI hos mænd i irbesartan-

guirppen versus det placebo-baserede regime. Alligevel var der ingen forskel blandt de tre grupper i

den overordnede population, hvad angår det sekundære endepunkt af fatal og ikke-fatal

kardiovaskulær hændelse e. Der sås øget hyppighed af ikke-fatalt MI og slagtilfælde kvinder i det

irbesartan-baserede regime versus det amlodipin-baserede regime, mens frekvensen af

hospitalindlæggelse på grund af hjertefejl blev reduceret i den samlede population. Det er dog ikke

identificeret nogen entydig forklaring for disse fund hos kvinder.

IRMA 2-studiet (Effects of Irbesartan on Microalbuminuria in Hypertensive Patients with type 2-

diabetestype 2-diabetes Mellitus) viste, at irbesartan 300 mg forsinker progression til klinisk proteinuri

hos patienter med mikroalbuminuri. IRMA 2 var et placebo-kontrolleret dobbelt blindt morbiditets

studie med 590 patienter med type 2-diabetestype 2-diabetes, mikroalbuminuri (30-300 mg/dag) og

normal nyrefunktion (serum-kreatinin ≤ 1,5 mg/dl hos mænd og < 1,1 mg/dl hos kvinder). Studiet

undersøgte langtidsvirkningerne (2 år) af Karvea med henblik på progression til klinisk proteinuri

(urinalbumin udskillelsesrate (UAER) > 300 mg/dag, og en stigning i UAER på mindst 30% i forhold

til baseline). Den foruddefinerede blodtryksværdi var ≤ 135/85 mmHg. Yderligere antihypertensive

præparater (eksklusiv ACE-hæmemer, angiotensin II-receptorantagonister og dihydropyridin-

calciumblokkere) blev tilføjet efter behov for at nå blodtryksmålet. De opnåede blodtryk var på samme

niveau i alle behandlingsgrupper. Der var dog færre patienter i irbesartan der fik 300 mg (5,2%) som

nåede endepunktet, klinisk proteinuri, sammenlignet med placebo-gruppen (14,9%) og irbesartan-

gruppen der fik 150 mg (9,7%), hvilket viste en relativ risikoreduktion på 70% versus placebo

(p= 0,0004) ved den højere dosis. Der sås ikke efterfølgende forbedringer i den glomulære

filtrationshastighed (GFR) under behandlingen de første 3 måneder. Forhaling af progression til

klinisk proteinuri var tydelig allerede efter 3 måneder og den varede ved gennemhele 2-års perioden.

Regression til normo albuminuri (< 30 mg/dag) forekom hyppigere i gruppen, der fik Karvea 300 mg

(34%) end i placebogruppen (21%).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS)

To store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans Affairs

Nephropathy in Diabetes)) har undersøgt samtidig brug af kombinationen af en ACE-hæmmer og en

angiotensin-II-receptorblokker. ONTARGET var et studie i patienter med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom eller type 2 diabetes mellitus in anamnesen med tegn på en organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie i patienter med type 2 diabetes mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viser ikke signifikant gavnlig effekt på nyre og/eller kardiovaskulære resultater og

mortalitet, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyreskade og/eller hypotension blev observeret

sammenlignet med monoterapi. Disse resultater er også relevante for andre ACE-hæmmere og

angiotensin-II-receptorblokkere grundet de identiske farmakodynamiske egenskaber.

ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere bør derfor ikke anvendes samtidig hos patienter

med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease Endpoints)

var et studie designet til at undersøge fordele ved at tilføje aliskiren til en standardbehandling med en

ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-receptorblokker hos patienter med type 2 diabetes mellitus og

kronisk nyresygdom, kardiovaskulærsygdom eller begge. Studiet blev afsluttet før tid på grund af en

øget risiko for bivirkninger. Kardiovaskulær død og stroke var begge numerisk hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen og bivirkninger og alvorlige bivirkninger (hyperkaliæmi, hypotension

og nedsat nyrefunktion) var hyppigere rapporteret i aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration absorberes irbesartan godt: studier af absolut biotilgængelighed gav værdier

på ca. 60-80%. Samtidig fødeindtagelse har ingen nævneværdig indflydelse på irbesartans

biotilgængelighed.

Fordeling

Plasmaproteinbindingen er ca. 96% med ubetydelig binding til cellulære blodkomponenter.

Fordelingsvolumenet er 53-93 liter.

Biotransformation

Efter oral eller intravenøs administration af

C irbesartan, kan 80-85% af den cirkulerende

radioaktivitet i plasma tilskrives uomdannet irbesartan. Irbesartan omdannes i leveren ved konjugering

som glucuronid og ved oxidation. Den vigtigste cirkulerende metabolit er glucuronidet af irbesartan

(ca. 6%).

In vitro-

undersøgelser viser, at irbesartan primært oxideres af cytokrom P450 enzymet

CYP2C9. Isoenzym CYP3A4 har kun ubetydelig effekt.

Linearitet/non-linearitet

Irbesartan udviser lineær og dosisproportional farmakokinetik i dosisinterval på 10-600 mg. Der blev

observeret en mindre end proportional øgning af oral absorption ved doser over 600 mg (2 gange den

maksimale anbefalede dosis). Årsagen til dette er ukendt. Spidskoncentrationen i plasma opnås 1,5-

2 timer efter oral administration. Total body- og nyre-clearance er henholdsvis 157-176 og 3-

3,5 ml/min. Den terminale halveringstid for irbesartan er 11-15 timer. Steady-state plasma-

koncentrationen nås i løbet af 3 dage efter påbegyndelse af behandling 1 gang dagligt. Der er set en

begrænset akkumulering af irbesartan (< 20%) i plasma efter gentagne doseringer, en gang dagligt.

Der eri en undersøgelse af kvindelige, hypertensive patienter observeret noget højere plasma-

koncentrationer af irbesartan. Der var dog ingen forskel på halveringstid og akkumulering.

Dosisjustering er ikke nødvendig hos kvindelige patienter. Irbesartan AUC- og C

-værdier var også

noget højere hos ældre patienter (≥ 65 år) end hos yngre patienter (18-40 år). Den terminale

halveringstid ændredes dog ikke signifikant. Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Elimination

Irbesartan og dets metabolitter udskilles gennem både galde og nyrer. Efter enten oral eller intravenøs

administration af

C irbesartan, genfindes ca. 20% radioaktivitet i urinen og resten i afføringen.

Mindre end 2% af dosis udskilles uomdannet i urinen som irbesartan.

Pædiatrisk population

Farmakokinetik af irbesartan evalueredes hos 23 hypertensive børn efter administration af enkeltdosis

irbesartan og gentagne doser irbesartan (2 mg/kg) i doser på op til maksimalt 150 mg daglig i 4 uger.

Af de 23 børn var 21 evaluérbare med hensyn til farmakokinetisk sammenligning med voksne (12

børn over 12 år, 9 børn mellem 6 og 12 år). Resultaterne viste, at C

, AUC og clearance var

sammenlignelig med det hos voksne der er blevet behandlet med 150 mg irbesartan daglig. Der sås

begrænset akkumulering af irbesartan (18%) i plasma ved gentagen dosering 1 gang daglig til børn.

Nedsat nyrefunktion

Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos patienter med nedsat nyrefunktion

eller i hæmodialyse. Irbesartan fjernes ikke ved hæmodialyse.

Nedsat leverfunktion

Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos patienter med mild/moderat

cirrose.

Der er ikke foretaget undersøgelser af patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der var ikke tegn på abnorm systemisk toksicitet eller målorgan-toksicitet ved klinisk relevante doser.

I ikke-kliniske sikkerhedsstudier forårsagede høje doser af irbesartan (≥ 250 mg/kg/dag hos rotter og

≥ 100 mg/kg/dag hos marekatte) en reduktion af røde blodlegeme-parametre (erytrocytter,

hæmoglobin, hæmatokrit). Ved meget høje doser (≥ 500 mg/kg/dag) inducerede irbesartan

degenerative ændringer i nyren hos rotter og marekatte (så som interstitiel nefritis, tubulær udvidelse,

basofile tubuli, øget plasmakoncentration af urinstof og kreatinin). Dette betragtes som værende en

sekundær effekt af stoffets hypotensive virkning, som medførte nedsat renal perfusion. Herudover

inducerede irbesartan hyperplasi/hypertrofi af de juxtaglomerulære celler (hos rotte ved

≥ 90 mg/kg/dag, hos marekatte ved ≥ 10 mg/kg/dag). Alle disse ændringer betragtedes som forårsaget

af irbesartans farmakologiske virkning. Ved terapeutiske doser af irbesartan hos mennesker synes

hyperplasi/hypertrofi af de renale juxtaglomerulære celler ikke at have nogen relevans.

Der var ingen tegn på mutagenecitet, clastogenecitet eller karcinogenecitet.

Fertilitet og reproduktionsevne blev ikke påvirket i studier med han- og hunrotter, selv ved orale doser

af irbesartan, der fremkaldte nogen toksicitet hos forældrene (fra 50-650 mg/kg/dag), herunder

mortalitet ved den højeste dosis. Der blev ikke observeret signifikante forandringer i antallet af

corpora lutea, implantater eller levende fostre. Irbesartan påvirkede ikke overlevelse, udvikling eller

reproduktion hos afkommet. Dyrestudier indikerer, at radioaktivt mærket irbesartan kan påvises i

rotte- og kaninfostre. Irbesartan udskilles i mælken hos diegivende rotter.

I dyrestudier med irbesartan sås forbigående toksisk effekt (øget nyrebækken kavitation, hydroureter

eller subkutant ødem) hos rottefostre. Denne toksiske effekt forsvandt efter fødslen. Hos kaniner sås

der abort eller tidlig resorption ved doser, som forårsagede signifikant maternel toksicitet, inklusive

mortalitet. Der blev ikke observeret teratogen effekt hos hverken rotter eller kaniner.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose

Croscarmellosenatrium

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Kolloid silica

Prægelatineret majsstivelse

Poloxamer 188.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Æsker med 14 tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 28 tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 56 tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 98 tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 56 x 1 tabletter i perforerede PVC/PVDC/aluminiumblistere med éngangsdoser.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F-75008 Paris - Frankrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/97/049/001-003

EU/1/97/049/010

EU/1/97/049/013

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 27. august 1997

Dato for seneste fornyelse: 27. august 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Karvea 150 mg tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 150 mg irbesartan.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder 30,75 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

Hvide til mathvide, bikonvekse og ovale med et hjerte indgraveret på den ene side og nummeret 2772

indgraveret på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Karvea er indiceret til voksne til behandling af essentiel hypertension.

Det er også indiceret til behandling af nyresygdom hos voksne patienter med hypertension og type 2-

diabetes mellitus, som del af et antihypertensivt lægemiddelregime (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Sædvanlig start- og vedligeholdelsesdosering er 150 mg 1 gang dagligt med eller uden samtidig

fødeindtagelse. Ved en dosis på 150 mg 1 gang dagligt giver Karvea generelt en bedre 24-timers

blodtrykskontrol end 75 mg. Dog bør en initialdosis på 75 mg overvejes, specielt til patienter i

hæmodialyse og hos ældre patienter > 75 år.

Hos patienter som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på 150 mg, 1 gang dagligt, kan dosis af Karvea

øges til 300 mg, eller andre antihypertensiva kan tilføjes (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1). Specielt har

tillæg af diuretika som hydrochlorthiazid vist sig at have en additiv virkning med Karvea (se pkt. 4.5).

Hos hypertensive type 2-diabetikere bør behandling starte ved 150 mg irbesartan, 1 gang dagligt, og

titreres op til 300 mg 1 gang dagligt, som den foretrukne vedligeholdelsesdosering til behandling af

nyresygdom.

Dokumentationen for forbedring af nyresygdom ved brug af Karvea hos hypertensive type 2-

diabetikere er baseret på studier, hvor irbesartan blev brugtefter behov med tillæg af andre

antihypertensive lægemidler for at nå det ønskede blodtryk (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Specielle patientgrupper

Nyrefunktionsnedsættelse

Det er ikke nødvendigt at dosisjustere patienter med nedsat nyrefunktion. En laverestartdosis (75 mg)

bør overvejes hos patienter i hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Leverfunktionsnedsættelse

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let/moderat leverfunktionsnedsættelse. Der

foreligger ingen klinisk erfaring med patienter med alvorlig leverfunktionsnedsættelse.

Ældre personer

Selvom initialdosis på 75 mg bør overvejes til patienter > 75 år, er det sædvanligvis ikke nødvendigt at

dosisjustere ældre patienter.

Pædiatrisk population

Karvea s sikkerhed og virkning hos børn i alderen 0 til 18 år er ikke fastlagt. De tilgængelige data er

beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Indgivelsesmåde

Oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Graviditet i 2. og 3. trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig behandling med Karvea og aliskiren-holdige lægemidler er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationshastighed (GFR) < 60 ml/min/1,73

) (se pkt.4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nedsat intravaskulært volumen

:

Specielt efter første dosis kan der forekomme symptomatisk

hypotension hos patienter, med hypovolæmi og/eller hyponatriæmi forårsaget af kraftig diuretisk

behandling, nedsat saltindtaggennem kosten, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande skal korrigeres

før administration af Karvea.

Renovaskulær hypertension

:

Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, hvis

patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til deres eneste fungerende nyre

behandles med lægemidler der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet. Selvom dette ikke er

dokumenteret for Karvea, kan der forventes en lignende effekt med angiotensin-II-

receptorantagonister.

Nyrefunktionsnedsættelse og nyretransplantation

:

Der anbefales periodisk kontrol af serum-kalium- og

serum-kreatinin, hvis Karvea anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion. Der foreligger ingen

erfaring vedrørende administration af Karvea til nyligt nyretransplanterede patienter.

Hypertensive patienter med type 2-diabetes og nefropati

:

I en undersøgelse med patienter med

fremskreden nyresygdom var effekten af irbesartan på nyrer og kardiovaskulære hændelser ikke den

sammei alle sub-grupper. Specielt hos kvinder og patienter, der ikke var af europæisk afstamning, sås

der en mindre effekt (se pkt. 5.1).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS): Der er evidens for, at samtidig

brug af ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptorblokkere eller aliskiren øger risikoen for hypotension,

hyperkaliæmi og nedsætter nyrefunktionen (inklusive akut nyresvigt). Dobbelt hæmning af RAAS ved

kombination af ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptorblokkere eller aliskiren anbefales derfor ikke

(se pkt. 4.5 og 5.1). Hvis behandling med dobbelt hæmning anses for absolut nødvendig, bør det kun

udføres under overvågning af specialister og være underlagt hyppig tæt overvågning af

nyrefunktionen, elektrolytter og blodtryk. ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere bør ikke

amvendes samtidig hos patienter med diabetisk nefropati.

Hyperkaliæmi

:

Som med andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron systemet, kan

der opstå hyperkaliæmi under behandling med Karvea, specielt i tilfælde af nyrefunktionsnedsættelse,

klinisk proteinuri på grund af diabetisk nyresygdom, og/eller hjertefejl. Der anbefales tæt kontrol af

serum-kalium hos patienter, der tilhører en risikogruppe (se pkt. 4.5).

Lithium

:

Kombination af lithium og Karvea frarådes (se pkt. 4.5).

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

:

Som ved behandling med andre

vasodilatorer, skal der udvises ekstra forsigtighed hos patienter, der lider af aorta- eller mitralstenose

eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Primær aldosteronisme

:

Patienter med primær aldosteronisme responderer generelt ikke på

antihypertensive lægemidler, der virker gennem hæmning af renin-angiotensinsystemet. Derfor

frarådes brug af Karvea.

Generelt

:

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion hovedsageligt afhænger af renin-

angiotensin-aldosteronsystemets aktivitet, (fx patienter med alvorlig hjerteinsufficiens eller

underliggende nyresygdom, inklusive nyrearteriestenose), er behandling med angiotensin-

konverterende enzymhæmmere eller angiotensin-II receptorantagonister, der påvirker dette system,

blevet forbundet med akut hypotension, azotæmi, oliguri og i sjældne tilfælde med akut nyresvigt (se

pkt. 4.5). Ved behandling med et antihypertensivt stof kan en voldsom sænkning af blodtrykket hos

patienter med iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom medføre myokardieinfarkt

eller slagtilfælde.

Som det også er observeret for angiotensin-konverterende enzymhæmmere er irbesartan og de andre

angiotensin antagonister mindre effektive til at nedsætte blodtrykket hos sorte patienter end hos hvide,

muligvis fordi reninniveauet ofte er lavere hos den sorte hypertensive befolkning (se pkt. 5.1).

Graviditet: Behandling med Angiotensin II-Receptor-Antagonister (AIIRAer) bør ikke påbegyndes

under graviditet. Patienter, der planlægger at blive gravide, bør ændre til anden antihypertensiv

behandling hvor sikkerhedsprofilen for anvendelse under graviditet er veletableret, medmindre fortsat

behandling med AIIRA skønnes nødvendig. Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRA

seponeres øjeblikkeligt, og hvis det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes (se

pkt. 4.3 og 4.6).

Pædiatrisk population: Irbesartan er undersøgt i pædiatriske populationer i aldersgruppen 6 til 16 år,

men de aktuelle data er ikke tilstrækkelige til at understøtte udvidelse af brug til at omfatte børn, før

der foreligger yderligere data (se pkt. 4.8, 5.1 and 5.2).

Lactose: Patienter med arvelig galactoseintolerans, total laktasemangel eller glukose-galaktose

malabsorption bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Diuretika og andre antihypertensive lægemidler

:

Andre antihypertensive lægemidler kan øge

irbesartans hypotensive effekt. På trods af dette er Karvea uden risiko blevet administreret sammen

med andre antihypertensive lægemidler som beta-blokkere, langtidsvirkende calcium-antagonister

samt diuretika af thiazidtypen. En forudgående behandling med høje doser diuretika kan medføre

hypovolæmi og risiko for hypotension, når behandling med Karvea påbegyndes (se pkt. 4.4).

Aliskiren-holdige lægemidler eller ACE-hæmmere: Data fra kliniske studier viser, at dobbelt hæmning

af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS) ved samtidig brug af ACE-hæmmere, angiotensin

II-receptorblokkere eller aliskiren er forbundet med en højere frekvens af bivirkninger såsom

hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet med brug

af et enkelt RAAS-virkende stof (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Kaliumtilskud og kalium-besparende diuretika

:

Erfaringer med brug af andre lægemidler, der

indvirker på renin-angiotensinsystemet, viser, at samtidig brug af kalium-besparende diuretika,

kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, som kan øge serum-

kaliumniveauet (fx heparin), kan medføre øget serum-kalium. Derfor frarådes samtidig brug af

sådanne lægemidler (se pkt. 4.4).

Lithium

:

Der er rapporteret reversibel øgning af serum-lithium koncentrationer og toksicitet ved

samtidig administration af lithium og angiotensin-konverterende enzymhæmmere. Der er hidtil kun

sjældent observeret lignende virkninger med irbesartan. Derfor frarådes denne kombination (se pkt.

4.4). Såfremt samtidig administration skønnes nødvendig, anbefales det at kontrollere serum-lithium

værdier omhyggeligt.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler

:

Når angiotensin II-antagonister administreres samtidig

med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (fx selektive COX 2-hæmmere, acetylsalicylsyre

(> 3 g/dag) og nonselektive NSAID) kan den antihypertensive virkning svækkes.

Som det er tilfældet med ACE-hæmmere, kan samtidig anvendelse af angiotensin II-antagonister og

NSAID medføre øget risiko for forværring af nyrefunktionen herunder muligt akut nyresvigt samt

øgning af serum-kalium. Dette gælder især hos patienter, som i forvejen har dårlig nyrefunktion. Der

skal udvises forsigtighed, når denne kombination anvendes, især hos de ældre. Patienterne skal være

tilstrækkeligt hydrerede. Det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen, efter samtidig behandling er

initieret og periodisk derefter.

Yderligere information om irbesartan interaktioner

:

Irbesartans farmakokinetik er i kliniske forsøg

ikke påvirket af hydrochlorthiazid. Irbesartan metaboliseres hovedsageligt af CYP2C9 og i mindre

udstrækning af glucuronidering. Der er ikke observeret signifikante farmakokinetiske eller

farmakodynamiske interaktioner ved samtidig administration af irbesartan og warfarin, et lægemiddel

som metaboliseres af CYP2C9. Effekten af CYP2C9-induktorer, som fx rifampicin, på irbesartans

farmakokinetik er ikke evalueret. Digoxins farmakokinetik blev ikke ændret ved samtidig

administration af irbesartan.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

AIIRAer bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Anvendelsen af AIIRAer

er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske data vedrørende risikoen for teratogenicitet efter anvendelse af ACE-hæmmere under

graviditetens første trimester er ikke entydige. Imidlertid kan en lille øget risiko ikke udelukkes. Der

findes ingen kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen med Angiotensin II-Receptor-

Antagonister (AIIRAer), men lignende risici kan findes for denne lægemiddelgruppe. Patienter, der

planlægger at blive gravide, bør ændre til anden antihypertensiv behandling hvor sikkerhedsprofilen

for anvendelse under graviditet er veletableret, medmindre fortsat behandling med AIIRA skønnes

nødvendig. Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRAer seponeres øjeblikkeligt, og hvis

det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes.

Det er kendt, at eksponering for behandling med AIIRA under andet og tredje trimester kan inducere

human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, hæmning af kraniets ossifikation) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Hvis der er givet AIIRAer under graviditetens andet trimester, anbefales ultralydskontrol af

nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRAer, skal observeres omhyggeligt for hypotension (se pkt. 4.3

og 4.4).

Amning

Da der ikke foreligger oplysninger om anvendelse af Karvea under amning, frarådes brugen af Karvea,

og andre behandlingsregimer med en mere veletableret sikkerhedsprofil for anvendelse under amning

bør foretrækkes. Dette gælder især ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

Det er ukendt, om irbesartan eller dets metabolitter udskilles i human mælk.

De tilgængelige farmakodynamiske/toksikologiske data fra rotteforsøg viser, at irbesartan eller dets

metabolitter udskilles i mælk (se pkt. 5.3 for detaljer).

Fertilitet

Irbesartan påvirkede ikke fertiliteten hos behandlede rotter eller deres afkom i doser op til det niveau,

der fremkaldte de første tegn på toksicitet hos forældrene (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

På baggrund af de farmakodynamiske egenskaber er det usandsynligt, at irbesartan vil påvirke evnen

til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Ved bilkørsel eller betjening af maskiner skal der tages

hensyn til, at der kan opstå svimmelhed og træthed under behandling.

4.8

Bivirkninger

I placebokontrollerede forsøg med patienter med hypertension afveg den overordnede forekomst af

bivirkninger med irbesartan (56,2%) ikke fra placebogruppernes (56,5%). Seponering på grund af

kliniske eller laboratoriemæssige bivirkninger var mindre hyppig blandt irbesartanbehandlede

patienter (3,3%) end blandt placebobehandlede (4,5%). Forekomst af bivirkninger var ikke relateret til

dosis (inden for det anbefalede dosisområde), køn, alder, race eller varighed af behandling.

Hos diabetiske, hypertensive patienter med mikroalbuminuri og normal nyrefunktion indberettedes

ortostatisk svimmelhed og ortostatisk hypotension blandt 0,5% af patienterne (dvs ikke almindelig),

men i større grad end med placebo.

Følgende tabel viser bivirkninger indberettet i placebokontrollerede forsøg, hvor 1965 hypertensive

patienter har modtaget irbesartan. Termer mærket med stjerne (*) henviser til bivirkninger, som

yderligere er indberettet hos > 2% af diabetiske, hypertensive patienter med kronisk nyreinsufficiens

og udtalt proteinuri og i højere grad end med placebo.

Hyppigheden af bivirkninger anført nedenfor defineres i henhold til følgende konventioner:

Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100);

sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000). Inden for hver enkelt frekvensgruppe

er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Bivirkninger, der er indberettet efter markedsføring, er også anført. Disse bivirkninger stammer fra

spontane rapporter.

Blod og lymfesystem

Ikke kendt:

Trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt:

Overfølsomhedsreaktioner, fx angioødem, udslæt, urticaria, anafylaktisk

reaktion/shock

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt:

Hyperkaliæmi

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed, ortostatisk svimmelhed*

Ikke kendt:

Vertigo, hovedpine

Øre og labyrint

Ikke kendt:

Tinnitus

Hjerte

Ikke almindelig:

Takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Ortostatisk hypotension*

Ikke almindelig:

Rødme

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Kvalme/opkastning

Ikke almindelig:

Diarré, dyspepsi/halsbrand

Ikke kendt:

Dysgeusia

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

Gulsot

Ikke kendt:

Hepatitis, abnorm leverfunktion

Hud og subkutane væv

Ikke kendt:

Leukocytoklastisk vaskulitis

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Muskuloskeletale smerter*

Ikke kendt: Artralgi, myalgi (i nogle tilfælde forbundet med øgede niveauer af plasma-kreatinkinase),

muskelkramper

Nyrer og urinveje

Ikke kendt:

Nedsat nyrefunktion, inklusive tilfælde af nyresvigt hos risikopatienter (se pkt. 4.4)

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Seksuel dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Voldsom træthed

Ikke almindelig:

Brystsmerter

Undersøgelser

Meget almindelig: Hyperkaliæmi* forekommer hyppigere blandt diabetiske patienter behandlet med

irbesartan end med placebo. Hos diabetiske, hypertensive patienter med

mikroalbuminuri og normal nyrefunktion sås hyperkaliæmi (≥ 5,5 mEq/l) hos

29,4% af patienterne i irbesartan 300 mg-gruppen og 22% af patienterne i

placebogruppen. Blandt diabetiske, hypertensive patienter med kronisk

nyreinsufficiens og udtalt proteinuri sås hyperkaliæmi (≥ 5,5 mEq/l) hos 46,3% af

patienterne i irbesartangruppen og 26,3% af patienterne i placebogruppen.

Almindelig:

Betydelige stigninger i plasma-creatinkinase rapporteredes hyppigt (1,7%) blandt

irbesartanbehandlede patienter. Ingen af disse stigninger var forbundet med

identificérbare kliniske muskelskeletale hændelser.

Der er set fald i hæmoglobin, som ikke var klinisk signifikant, hos 1,7% (dvs

almindelig) af de hypertensive patienter med fremskreden diabetisk nyresygdom

behandlet med irbesartan.

Pædatrisk population

I et randomiseret forsøg med 318 hypertensive børn og unge i aldersgruppen 6 til 16 år sås følgende

bivirkninger i den 3-ugers dobbeltblinde fase: hovedpine (7,9%), hypotension (2,2%), svimmelhed

(1,9%), hoste (0,9%). I den 26-ugers åbne periode i forsøget var de hyppigst observerede

laboratoriemæssige abnormaliteter stigninger i creatinin (6,5%) og øgede kreatinkinase (CK)-værdier

hos 2% af børnene.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

Erfaringerne med behandling af voksne med doser op til 900 mg/dag i 8 uger, viste ingen toksicitet.

De mest sandsynlige tegn på overdosering forventes at være hypotension og takykardi. Der kan også

opstå bradykardipå grund af overdosering. Der foreligger ikke specifikke oplysninger om behandling

af overdosering med Karvea. Patienten skal monitoreres tæt, og behandlingen skal være symptomatisk

og understøttende. Foreslåede tiltag omfatter induktion af opkastning og/eller gastrisk udskylning.

Medicinsk kul kan være nyttig til behandling af overdosering. Irbesartan fjernes ikke ved

hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Angiotensin-II antagonister, almindelige

ATC-kode: C09C A04.

Virkningsmekanisme

Irbesartan er en potent, oralt aktiv, selektiv angiotensin-II receptor (type AT

) antagonist. Stoffet

antages at blokere alle virkninger af angiotensin-II, som bliver medieret af AT

receptoren, uafhængigt

af angiotensin-II-syntesens kilde eller rute. Den selektive antagonisme mod angiotensin-II (AT

receptorerne resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II niveauerne og i nedsat

aldosteron i plasma. Serum-kalium påvirkes ikke nævneværdigt, når irbesartan administreres alene ved

de anbefalede doser. Irbesartan hæmmer ikke ACE (kininase-II), et enzym som producerer

angiotensin-II og også nedbryder bradykinin til inaktive metabolitter. Irbesartan kræver ingen

metabolisk aktivering for at blive aktivt.

Klinisk effekt:

Hypertension

Irbesartan sænker blodtrykket med en minimal ændring af hjerteaktionen. Sænkning af blodtrykket er

dosisafhængig ved éngangsdoser med tendens til udjævning ved doser over 300 mg. Doser på 150-

300 mg, 1 gang i døgnet, giver en sænkning af det liggende eller siddende blodtryk i minimumpunktet

(d-.vs. 24 timer efter dosering), som i gennemsnit er 8-13/5-8 mm Hg (systolisk/diastolisk) større end

ved placebo-behandling.

Spidsreduktion af blodtrykket opnås 3-6 timer efter administration, og den blodtrykssænkende effekt

holder sig i mindst 24 timer. Efter 24 timer var blodtryksreduktionen 60-70% af den tilsvarende

diastoliske og systoliske spidsrespons ved de anbefalede doser. 150 mg, 1 gang dagligt, gav

minimums- og gennemsnitlig 24 timers respons svarende til samme døgndosis givet 2 gange dagligt.

Karveas blodtrykssænkende effekt er tydelig i løbet af 1-2 uger, og den maksimale effekt viser sig 4-

6 uger efter behandlingsstart. Den antihypertensive virkning opretholdes ved langtidsbehandling. Efter

ophør med behandling ændrer blodtrykket sig gradvist til baseline. Der er ikke observeret rebound-

hypertension.

Den blodtrykssænkende effekt af irbesartan og diuretika af thiazidtypen er additiv. Hos patienter, hvis

blodtryk ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med irbesartan alene, kan irbesartan suppleres med en

lille dosis hydrochlorthiazid (12,5 mg), 1 gang dagligt. Dette resulterer i en yderligere placebo-

korrigeret blodtryksreduktion på 7-10/3-6 mm Hg (systolisk/diastolisk) i gennemsnit.

Virkningen af Karvea afhænger ikke af alder eller køn. Ligesom for andre lægemidler, der påvirker

renin-angiotensinsystemet, gælder det, at sorte hypertensionpatienter responderer betydeligt dårligere

på irbesartan monoterapi. Når irbesartan administreres samtidig med en lille dosis hydrochlorthiazid

(fx 12,5 mg daglig) nærmer det antihypertensive respons hos sorte sig det, der forekommer hos hvide.

Der er ingen klinisk vigtig effekt på serum-urinsyre eller urinsyreudskillelse.

Pædiatrisk population

Reduktion af blodtryk med 0,5 mg/kg (lav), 1,5 mg/kg (middel) og 4,5 mg/kg (høj) mål-titrerede doser

af irbesartan evalueredes, over en periode på 3 uger, hos 318 børn og unge eller børn med

hypertension eller i risiko for at udvikle hypertension (diabetes, familiær disposition for hypertension)

i aldersgruppen 6 til 16 år. Efter de 3 uger var den gennemsnitlige reduktion fra baseline i det primære

effektvariabel, dalniveau af systolisk blodtryk (SeSBP), 11,7 mmHg (lav dosis), 9,3 mmHg (middel

dosis), 13,2 mmHg (høj dosis). Der var ingen åbenlyse forskelle mellem disse doser. Den justerede

gennemsnitlige ændring i dalniveau af diastolisk blodtryk i siddende stilling (SeDBP) var som følger:

3,8 mmHg (lav dosis), 3,2 mmHg (middel dosis), 5,6 mmHg (høj dosis). I en efterfølgende 2-ugers

periode, hvor patienterne gen-randomiseredes til aktiv behandling eller placebo, havde de patienter der

fik placebo stigninger på 2,4 og 2,0 mmHg i SeSBP og SeDBP sammenlignet med henholdsvis +0,1

og -0,3 mmHg ændringer hos de patienter der modtog behandling med irbesartan uanset dosis (se

pkt. 4.2).

Hypertensive patienter med type 2-diabetisk nyresygdom

IDNT studiet (Irbesartan Diabetic Nephropathy Trial) har vist, at irbesartan nedsætter progression af

nyresygdom hos patienter med kronisk nyre insufficiens og klinisk proteinuri. IDNT var et kontrolleret

dobbelt-blindt morbiditets- og mortalitetsstudie, som sammenlignede Karvea, amlodipin og placebo.

Hos 1715 hypertensive patienter med type 2-diabetes, proteinuri ≥ 900 mg/dag og serum-

kreatininværdier i intervallet 1,0-3,0 mg/dl, evalueredes langtidseffekterne (median 2,6 år) ved Karvea

med henblik på progression af nyresygdom og total mortalitet. Patienterne blev titreret fra 75 mg til en

vedligeholdelsesdosis på 300 mg Karvea, fra 2,5 mg til 10 mg amlodipin eller placebo i henhold til

tolerance. I samtlige af behandlingsgrupperne fik patienterne typisk mellem 2 og 4 antihypertensive

lægemidler (f.eks. diuretikum, betablokkere, alfablokkere) l for at opnå en foruddefineret

blodtryksværdi på ≤ 135/85 mmHg eller en 10 mmHg reduktion i systolisk tryk, hvis baseline var

> 160 mmHg. Tres procent (60%) af patienterne i placebogruppen nåede denne blodtryksværdi, mns

tallet var henholdvis 76% og 78% for irbesartan og amlodipin. Irbesartan reducerede signifikant den

relative risiko i det kombinerede primære endepunkt med fordobling af serum-kreatinin, slutstadium af

nyresygdom (ESRD) eller total mortalitet. Ca. 33% af patienterne i irbesartan gruppen nåede det

primære kombinerede nyreendepunkt sammenlignet med henholdsvis 39% og 41% i placebo- og

amlodipin-gruppen (20% relativ risikoreduktion versus placebo (p= 0,024) og 23% relativ risiko

reduktion sammenlignet med amlodipin (p= 0,006). Da de individuelle komponenter af det primære

endepunkt blev analyseret, blev der ikke observeret nogen effekt ved total mortalitet, mens der sås en

positiv tendens i reduktionen i ESRD og en signifikant reduktion i fordoblingen af serum-kreatinin.

Subgrupper opdelt efter køn, race, alder, varighed af diabetes, baseline-blodtryk, serum-kreatinin, og

udskillelseshastighed af albumin blev undersøgt for behandlingseffekt. I subgrupper bestående af

kvinder og sorte patienter, henholdsvis 32% og 26% af den samlede forsøgspopulation, sås der ingen

evidens for nyrefordel, selvom sikkerhedsintervallerne ikke udelukker det. Der sås forøget hyppighed

af ikke-fatalt MI hos kvinder og en reduceet hyppighed af ikke-fatalt MI hos mænd i irbesartan-

guirppen versus det placebo-baserede regime. Alligevel var der ingen forskel blandt de tre grupper i

den overordnede population, hvad angår det sekundære endepunkt af fatal og ikke-fatal

kardiovaskulær hændelse e. Der sås øget hyppighed af ikke-fatalt MI og slagtilfælde kvinder i det

irbesartan-baserede regime versus det amlodipin-baserede regime, mens frekvensen af

hospitalindlæggelse på grund af hjertefejl blev reduceret i den samlede population. Det er dog ikke

identificeret nogen entydig forklaring for disse fund hos kvinder.

IRMA 2-studiet (Effects of Irbesartan on Microalbuminuria in Hypertensive Patients with type 2-

diabetestype 2-diabetes Mellitus) viste, at irbesartan 300 mg forsinker progression til klinisk proteinuri

hos patienter med mikroalbuminuri. IRMA 2 var et placebo-kontrolleret dobbelt blindt morbiditets

studie med 590 patienter med type 2-diabetestype 2-diabetes, mikroalbuminuri (30-300 mg/dag) og

normal nyrefunktion (serum-kreatinin ≤ 1,5 mg/dl hos mænd og < 1,1 mg/dl hos kvinder). Studiet

undersøgte langtidsvirkningerne (2 år) af Karvea med henblik på progression til klinisk proteinuri

(urinalbumin udskillelsesrate (UAER) > 300 mg/dag, og en stigning i UAER på mindst 30% i forhold

til baseline). Den foruddefinerede blodtryksværdi var ≤ 135/85 mmHg. Yderligere antihypertensive

præparater (eksklusiv ACE-hæmemer, angiotensin II-receptorantagonister og dihydropyridin-

calciumblokkere) blev tilføjet efter behov for at nå blodtryksmålet. De opnåede blodtryk var på samme

niveau i alle behandlingsgrupper. Der var dog færre patienter i irbesartan der fik 300 mg (5,2%) som

nåede endepunktet, klinisk proteinuri, sammenlignet med placebo-gruppen (14,9%) og irbesartan-

gruppen der fik 150 mg (9,7%), hvilket viste en relativ risikoreduktion på 70% versus placebo

(p= 0,0004) ved den højere dosis. Der sås ikke efterfølgende forbedringer i den glomulære

filtrationshastighed (GFR) under behandlingen de første 3 måneder. Forhaling af progression til

klinisk proteinuri var tydelig allerede efter 3 måneder og den varede ved gennemhele 2-års perioden.

Regression til normo albuminuri (< 30 mg/dag) forekom hyppigere i gruppen, der fik Karvea 300 mg

(34%) end i placebogruppen (21%).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS)

To store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans Affairs

Nephropathy in Diabetes)) har undersøgt samtidig brug af kombinationen af en ACE-hæmmer og en

angiotensin-II-receptorblokker. ONTARGET var et studie i patienter med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom eller type 2 diabetes mellitus in anamnesen med tegn på en organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie i patienter med type 2 diabetes mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viser ikke signifikant gavnlig effekt på nyre og/eller kardiovaskulære resultater og

mortalitet, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyreskade og/eller hypotension blev observeret

sammenlignet med monoterapi. Disse resultater er også relevante for andre ACE-hæmmere og

angiotensin-II-receptorblokkere grundet de identiske farmakodynamiske egenskaber.

ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere bør derfor ikke anvendes samtidig hos patienter

med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease Endpoints)

var et studie designet til at undersøge fordele ved at tilføje aliskiren til en standardbehandling med en

ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-receptorblokker hos patienter med type 2 diabetes mellitus og

kronisk nyresygdom, kardiovaskulærsygdom eller begge. Studiet blev afsluttet før tid på grund af en

øget risiko for bivirkninger. Kardiovaskulær død og stroke var begge numerisk hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen og bivirkninger og alvorlige bivirkninger (hyperkaliæmi, hypotension

og nedsat nyrefunktion) var hyppigere rapporteret i aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration absorberes irbesartan godt: studier af absolut biotilgængelighed gav værdier

på ca. 60-80%. Samtidig fødeindtagelse har ingen nævneværdig indflydelse på irbesartans

biotilgængelighed.

Fordeling

Plasmaproteinbindingen er ca. 96% med ubetydelig binding til cellulære blodkomponenter.

Fordelingsvolumenet er 53-93 liter.

Biotransformation

Efter oral eller intravenøs administration af

C irbesartan, kan 80-85% af den cirkulerende

radioaktivitet i plasma tilskrives uomdannet irbesartan. Irbesartan omdannes i leveren ved konjugering

som glucuronid og ved oxidation. Den vigtigste cirkulerende metabolit er glucuronidet af irbesartan

(ca. 6%).

In vitro-

undersøgelser viser, at irbesartan primært oxideres af cytokrom P450 enzymet

CYP2C9. Isoenzym CYP3A4 har kun ubetydelig effekt.

Linearitet/non-linearitet

Irbesartan udviser lineær og dosisproportional farmakokinetik i dosisinterval på 10-600 mg. Der blev

observeret en mindre end proportional øgning af oral absorption ved doser over 600 mg (2 gange den

maksimale anbefalede dosis). Årsagen til dette er ukendt. Spidskoncentrationen i plasma opnås 1,5-

2 timer efter oral administration. Total body- og nyre-clearance er henholdsvis 157-176 og 3-

3,5 ml/min. Den terminale halveringstid for irbesartan er 11-15 timer. Steady-state plasma-

koncentrationen nås i løbet af 3 dage efter påbegyndelse af behandling 1 gang dagligt. Der er set en

begrænset akkumulering af irbesartan (< 20%) i plasma efter gentagne doseringer, en gang dagligt.

Der eri en undersøgelse af kvindelige, hypertensive patienter observeret noget højere plasma-

koncentrationer af irbesartan. Der var dog ingen forskel på halveringstid og akkumulering.

Dosisjustering er ikke nødvendig hos kvindelige patienter. Irbesartan AUC- og C

-værdier var også

noget højere hos ældre patienter (≥ 65 år) end hos yngre patienter (18-40 år). Den terminale

halveringstid ændredes dog ikke signifikant. Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Elimination

Irbesartan og dets metabolitter udskilles gennem både galde og nyrer. Efter enten oral eller intravenøs

administration af

C irbesartan, genfindes ca. 20% radioaktivitet i urinen og resten i afføringen.

Mindre end 2% af dosis udskilles uomdannet i urinen som irbesartan.

Pædiatrisk population

Farmakokinetik af irbesartan evalueredes hos 23 hypertensive børn efter administration af enkeltdosis

irbesartan og gentagne doser irbesartan (2 mg/kg) i doser på op til maksimalt 150 mg daglig i 4 uger.

Af de 23 børn var 21 evaluérbare med hensyn til farmakokinetisk sammenligning med voksne (12

børn over 12 år, 9 børn mellem 6 og 12 år). Resultaterne viste, at C

, AUC og clearance var

sammenlignelig med det hos voksne der er blevet behandlet med 150 mg irbesartan daglig. Der sås

begrænset akkumulering af irbesartan (18%) i plasma ved gentagen dosering 1 gang daglig til børn.

Nedsat nyrefunktion

Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos patienter med nedsat nyrefunktion

eller i hæmodialyse. Irbesartan fjernes ikke ved hæmodialyse.

Nedsat leverfunktion

Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos patienter med mild/moderat

cirrose.

Der er ikke foretaget undersøgelser af patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der var ikke tegn på abnorm systemisk toksicitet eller målorgan-toksicitet ved klinisk relevante doser.

I ikke-kliniske sikkerhedsstudier forårsagede høje doser af irbesartan (≥ 250 mg/kg/dag hos rotter og

≥ 100 mg/kg/dag hos marekatte) en reduktion af røde blodlegeme-parametre (erytrocytter,

hæmoglobin, hæmatokrit). Ved meget høje doser (≥ 500 mg/kg/dag) inducerede irbesartan

degenerative ændringer i nyren hos rotter og marekatte (så som interstitiel nefritis, tubulær udvidelse,

basofile tubuli, øget plasmakoncentration af urinstof og kreatinin). Dette betragtes som værende en

sekundær effekt af stoffets hypotensive virkning, som medførte nedsat renal perfusion. Herudover

inducerede irbesartan hyperplasi/hypertrofi af de juxtaglomerulære celler (hos rotte ved

≥ 90 mg/kg/dag, hos marekatte ved ≥ 10 mg/kg/dag). Alle disse ændringer betragtedes som forårsaget

af irbesartans farmakologiske virkning. Ved terapeutiske doser af irbesartan hos mennesker synes

hyperplasi/hypertrofi af de renale juxtaglomerulære celler ikke at have nogen relevans.

Der var ingen tegn på mutagenecitet, clastogenecitet eller karcinogenecitet.

Fertilitet og reproduktionsevne blev ikke påvirket i studier med han- og hunrotter, selv ved orale doser

af irbesartan, der fremkaldte nogen toksicitet hos forældrene (fra 50-650 mg/kg/dag), herunder

mortalitet ved den højeste dosis. Der blev ikke observeret signifikante forandringer i antallet af

corpora lutea, implantater eller levende fostre. Irbesartan påvirkede ikke overlevelse, udvikling eller

reproduktion hos afkommet. Dyrestudier indikerer, at radioaktivt mærket irbesartan kan påvises i

rotte- og kaninfostre. Irbesartan udskilles i mælken hos diegivende rotter.

I dyrestudier med irbesartan sås forbigående toksisk effekt (øget nyrebækken kavitation, hydroureter

eller subkutant ødem) hos rottefostre. Denne toksiske effekt forsvandt efter fødslen. Hos kaniner sås

der abort eller tidlig resorption ved doser, som forårsagede signifikant maternel toksicitet, inklusive

mortalitet. Der blev ikke observeret teratogen effekt hos hverken rotter eller kaniner.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose

Croscarmellosenatrium

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Kolloid silica

Prægelatineret majsstivelse

Poloxamer 188.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Æsker med 14 tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 28 tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 56 tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 98 tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 56 x 1 tabletter i perforerede PVC/PVDC/aluminiumblistere med éngangsdoser.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F-75008 Paris - Frankrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/97/049/004-006

EU/1/97/049/011

EU/1/97/049/014

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 27. august 1997

Dato for seneste fornyelse: 27. august 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Karvea 300 mg tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 300 mg irbesartan.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder 61,50 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

Hvide til mathvide, bikonvekse og ovale med et hjerte indgraveret på den ene side og nummeret 2773

indgraveret på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Karvea er indiceret til voksne til behandling af essentiel hypertension.

Det er også indiceret til behandling af nyresygdom hos voksne patienter med hypertension og type 2-

diabetes mellitus, som del af et antihypertensivt lægemiddelregime (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Sædvanlig start- og vedligeholdelsesdosering er 150 mg 1 gang dagligt med eller uden samtidig

fødeindtagelse. Ved en dosis på 150 mg 1 gang dagligt giver Karvea generelt en bedre 24-timers

blodtrykskontrol end 75 mg. Dog bør en initialdosis på 75 mg overvejes, specielt til patienter i

hæmodialyse og hos ældre patienter > 75 år.

Hos patienter som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på 150 mg, 1 gang dagligt, kan dosis af Karvea

øges til 300 mg, eller andre antihypertensiva kan tilføjes (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1). Specielt har

tillæg af diuretika som hydrochlorthiazid vist sig at have en additiv virkning med Karvea (se pkt. 4.5).

Hos hypertensive type 2-diabetikere bør behandling starte ved 150 mg irbesartan, 1 gang dagligt, og

titreres op til 300 mg 1 gang dagligt, som den foretrukne vedligeholdelsesdosering til behandling af

nyresygdom.

Dokumentationen for forbedring af nyresygdom ved brug af Karvea hos hypertensive type 2-

diabetikere er baseret på studier, hvor irbesartan blev brugtefter behov med tillæg af andre

antihypertensive lægemidler for at nå det ønskede blodtryk (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Specielle patientgrupper

Nyrefunktionsnedsættelse

Det er ikke nødvendigt at dosisjustere patienter med nedsat nyrefunktion. En laverestartdosis (75 mg)

bør overvejes hos patienter i hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Leverfunktionsnedsættelse

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let/moderat leverfunktionsnedsættelse. Der

foreligger ingen klinisk erfaring med patienter med alvorlig leverfunktionsnedsættelse.

Ældre personer

Selvom initialdosis på 75 mg bør overvejes til patienter > 75 år, er det sædvanligvis ikke nødvendigt at

dosisjustere ældre personer.

Pædiatrisk population

Karvea s sikkerhed og virkning hos børn i alderen 0 til 18 år er ikke fastlagt. De tilgængelige data er

beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Indgivelsesmåde

Oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Graviditet i 2. og 3. trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig behandling med Karvea og aliskiren-holdige lægemidler er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationshastighed (GFR) < 60 ml/min/1,73

) (se pkt.4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nedsat intravaskulært volumen

:

Specielt efter første dosis kan der forekomme symptomatisk

hypotension hos patienter, med hypovolæmi og/eller hyponatriæmi forårsaget af kraftig diuretisk

behandling, nedsat saltindtaggennem kosten, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande skal korrigeres

før administration af Karvea.

Renovaskulær hypertension

:

Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, hvis

patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til deres eneste fungerende nyre

behandles med lægemidler der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet. Selvom dette ikke er

dokumenteret for Karvea, kan der forventes en lignende effekt med angiotensin-II-

receptorantagonister.

Nyrefunktionsnedsættelse og nyretransplantation

:

Der anbefales periodisk kontrol af serum-kalium- og

serum-kreatinin, hvis Karvea anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion. Der foreligger ingen

erfaring vedrørende administration af Karvea til nyligt nyretransplanterede patienter.

Hypertensive patienter med type 2-diabetes og nefropati

:

I en undersøgelse med patienter med

fremskreden nyresygdom var effekten af irbesartan på nyrer og kardiovaskulære hændelser ikke den

sammei alle sub-grupper. Specielt hos kvinder og patienter, der ikke var af europæisk afstamning, sås

der en mindre effekt (se pkt. 5.1).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS): Der er evidens for, at samtidig

brug af ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptorblokkere eller aliskiren øger risikoen for hypotension,

hyperkaliæmi og nedsætter nyrefunktionen (inklusive akut nyresvigt). Dobbelt hæmning af RAAS ved

kombination af ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptorblokkere eller aliskiren anbefales derfor ikke

(se pkt. 4.5 og 5.1). Hvis behandling med dobbelt hæmning anses for absolut nødvendig, bør det kun

udføres under overvågning af specialister og være underlagt hyppig tæt overvågning af

nyrefunktionen, elektrolytter og blodtryk. ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere bør ikke

amvendes samtidig hos patienter med diabetisk nefropati.

Hyperkaliæmi

:

Som med andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron systemet, kan

der opstå hyperkaliæmi under behandling med Karvea, specielt i tilfælde af nyrefunktionsnedsættelse,

klinisk proteinuri på grund af diabetisk nyresygdom, og/eller hjertefejl. Der anbefales tæt kontrol af

serum-kalium hos patienter, der tilhører en risikogruppe (se pkt. 4.5).

Lithium

:

Kombination af lithium og Karvea frarådes (se pkt. 4.5).

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

:

Som ved behandling med andre

vasodilatorer, skal der udvises ekstra forsigtighed hos patienter, der lider af aorta- eller mitralstenose

eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Primær aldosteronisme

:

Patienter med primær aldosteronisme responderer generelt ikke på

antihypertensive lægemidler, der virker gennem hæmning af renin-angiotensinsystemet. Derfor

frarådes brug af Karvea.

Generelt

:

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion hovedsageligt afhænger af renin-

angiotensin-aldosteronsystemets aktivitet, (fx patienter med alvorlig hjerteinsufficiens eller

underliggende nyresygdom, inklusive nyrearteriestenose), er behandling med angiotensin-

konverterende enzymhæmmere eller angiotensin-II receptorantagonister, der påvirker dette system,

blevet forbundet med akut hypotension, azotæmi, oliguri og i sjældne tilfælde med akut nyresvigt (se

pkt. 4.5). Ved behandling med et antihypertensivt stof kan en voldsom sænkning af blodtrykket hos

patienter med iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom medføre myokardieinfarkt

eller slagtilfælde.

Som det også er observeret for angiotensin-konverterende enzymhæmmere er irbesartan og de andre

angiotensin antagonister mindre effektive til at nedsætte blodtrykket hos sorte patienter end hos hvide,

muligvis fordi reninniveauet ofte er lavere hos den sorte hypertensive befolkning (se pkt. 5.1).

Graviditet: Behandling med Angiotensin II-Receptor-Antagonister (AIIRAer) bør ikke påbegyndes

under graviditet. Patienter, der planlægger at blive gravide, bør ændre til anden antihypertensiv

behandling hvor sikkerhedsprofilen for anvendelse under graviditet er veletableret, medmindre fortsat

behandling med AIIRA skønnes nødvendig. Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRA

seponeres øjeblikkeligt, og hvis det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes (se

pkt. 4.3 og 4.6).

Pædiatrisk population: Irbesartan er undersøgt i pædiatriske populationer i aldersgruppen 6 til 16 år,

men de aktuelle data er ikke tilstrækkelige til at understøtte udvidelse af brug til at omfatte børn, før

der foreligger yderligere data (se pkt. 4.8, 5.1 and 5.2).

Lactose: Patienter med arvelig galactoseintolerans, total laktasemangel eller glukose-galaktose

malabsorption bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Diuretika og andre antihypertensive lægemidler

:

Andre antihypertensive lægemidler kan øge

irbesartans hypotensive effekt. På trods af dette er Karvea uden risiko blevet administreret sammen

med andre antihypertensive lægemidler som beta-blokkere, langtidsvirkende calcium-antagonister

samt diuretika af thiazidtypen. En forudgående behandling med høje doser diuretika kan medføre

hypovolæmi og risiko for hypotension, når behandling med Karvea påbegyndes (se pkt. 4.4).

Aliskiren-holdige lægemidler eller ACE-hæmmere: Data fra kliniske studier viser, at dobbelt hæmning

af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS) ved samtidig brug af ACE-hæmmere, angiotensin

II-receptorblokkere eller aliskiren er forbundet med en højere frekvens af bivirkninger såsom

hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet med brug

af et enkelt RAAS-virkende stof (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Kaliumtilskud og kalium-besparende diuretika

:

Erfaringer med brug af andre lægemidler, der

indvirker på renin-angiotensinsystemet, viser, at samtidig brug af kalium-besparende diuretika,

kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, som kan øge serum-

kaliumniveauet (fx heparin), kan medføre øget serum-kalium. Derfor frarådes samtidig brug af

sådanne lægemidler (se pkt. 4.4).

Lithium

:

Der er rapporteret reversibel øgning af serum-lithium koncentrationer og toksicitet ved

samtidig administration af lithium og angiotensin-konverterende enzymhæmmere. Der er hidtil kun

sjældent observeret lignende virkninger med irbesartan. Derfor frarådes denne kombination (se pkt.

4.4). Såfremt samtidig administration skønnes nødvendig, anbefales det at kontrollere serum-lithium

værdier omhyggeligt.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler

:

Når angiotensin II-antagonister administreres samtidig

med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (fx selektive COX 2-hæmmere, acetylsalicylsyre

(> 3 g/dag) og nonselektive NSAID) kan den antihypertensive virkning svækkes.

Som det er tilfældet med ACE-hæmmere, kan samtidig anvendelse af angiotensin II-antagonister og

NSAID medføre øget risiko for forværring af nyrefunktionen herunder muligt akut nyresvigt samt

øgning af serum-kalium. Dette gælder især hos patienter, som i forvejen har dårlig nyrefunktion. Der

skal udvises forsigtighed, når denne kombination anvendes, især hos de ældre. Patienterne skal være

tilstrækkeligt hydrerede. Det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen, efter samtidig behandling er

initieret og periodisk derefter.

Yderligere information om irbesartan interaktioner

:

Irbesartans farmakokinetik er i kliniske forsøg

ikke påvirket af hydrochlorthiazid. Irbesartan metaboliseres hovedsageligt af CYP2C9 og i mindre

udstrækning af glucuronidering. Der er ikke observeret signifikante farmakokinetiske eller

farmakodynamiske interaktioner ved samtidig administration af irbesartan og warfarin, et lægemiddel

som metaboliseres af CYP2C9. Effekten af CYP2C9-induktorer, som fx rifampicin, på irbesartans

farmakokinetik er ikke evalueret. Digoxins farmakokinetik blev ikke ændret ved samtidig

administration af irbesartan.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

AIIRAer bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Anvendelsen af AIIRAer

er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske data vedrørende risikoen for teratogenicitet efter anvendelse af ACE-hæmmere under

graviditetens første trimester er ikke entydige. Imidlertid kan en lille øget risiko ikke udelukkes. Der

findes ingen kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen med Angiotensin II-Receptor-

Antagonister (AIIRAer), men lignende risici kan findes for denne lægemiddelgruppe. Patienter, der

planlægger at blive gravide, bør ændre til anden antihypertensiv behandling hvor sikkerhedsprofilen

for anvendelse under graviditet er veletableret, medmindre fortsat behandling med AIIRA skønnes

nødvendig. Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRAer seponeres øjeblikkeligt, og hvis

det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes.

Det er kendt, at eksponering for behandling med AIIRA under andet og tredje trimester kan inducere

human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, hæmning af kraniets ossifikation) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Hvis der er givet AIIRAer under graviditetens andet trimester, anbefales ultralydskontrol af

nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRAer, skal observeres omhyggeligt for hypotension (se pkt. 4.3

og 4.4).

Amning

Da der ikke foreligger oplysninger om anvendelse af Karvea under amning, frarådes brugen af Karvea,

og andre behandlingsregimer med en mere veletableret sikkerhedsprofil for anvendelse under amning

bør foretrækkes. Dette gælder især ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

Det er ukendt, om irbesartan eller dets metabolitter udskilles i human mælk.

De tilgængelige farmakodynamiske/toksikologiske data fra rotteforsøg viser, at irbesartan eller dets

metabolitter udskilles i mælk (se pkt. 5.3 for detaljer).

Fertilitet

Irbesartan påvirkede ikke fertiliteten hos behandlede rotter eller deres afkom i doser op til det niveau,

der fremkaldte de første tegn på toksicitet hos forældrene (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

På baggrund af de farmakodynamiske egenskaber er det usandsynligt, at irbesartan vil påvirke evnen

til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Ved bilkørsel eller betjening af maskiner skal der tages

hensyn til, at der kan opstå svimmelhed og træthed under behandling.

4.8

Bivirkninger

I placebokontrollerede forsøg med patienter med hypertension afveg den overordnede forekomst af

bivirkninger med irbesartan (56,2%) ikke fra placebogruppernes (56,5%). Seponering på grund af

kliniske eller laboratoriemæssige bivirkninger var mindre hyppig blandt irbesartanbehandlede

patienter (3,3%) end blandt placebobehandlede (4,5%). Forekomst af bivirkninger var ikke relateret til

dosis (inden for det anbefalede dosisområde), køn, alder, race eller varighed af behandling.

Hos diabetiske, hypertensive patienter med mikroalbuminuri og normal nyrefunktion indberettedes

ortostatisk svimmelhed og ortostatisk hypotension blandt 0,5% af patienterne (dvs ikke almindelig),

men i større grad end med placebo.

Følgende tabel viser bivirkninger indberettet i placebokontrollerede forsøg, hvor 1965 hypertensive

patienter har modtaget irbesartan. Termer mærket med stjerne (*) henviser til bivirkninger, som

yderligere er indberettet hos > 2% af diabetiske, hypertensive patienter med kronisk nyreinsufficiens

og udtalt proteinuri og i højere grad end med placebo.

Hyppigheden af bivirkninger anført nedenfor defineres i henhold til følgende konventioner:

Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100);

sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000). Inden for hver enkelt frekvensgruppe

er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Bivirkninger, der er indberettet efter markedsføring, er også anført. Disse bivirkninger stammer fra

spontane rapporter.

Blod og lymfesystem

Ikke kendt:

Trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt:

Overfølsomhedsreaktioner, fx angioødem, udslæt, urticaria, anafylaktisk

reaktion/shock

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt:

Hyperkaliæmi

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed, ortostatisk svimmelhed*

Ikke kendt:

Vertigo, hovedpine

Øre og labyrint

Ikke kendt:

Tinnitus

Hjerte

Ikke almindelig:

Takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Ortostatisk hypotension*

Ikke almindelig:

Rødme

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Kvalme/opkastning

Ikke almindelig:

Diarré, dyspepsi/halsbrand

Ikke kendt:

Dysgeusia

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

Gulsot

Ikke kendt:

Hepatitis, abnorm leverfunktion

Hud og subkutane væv

Ikke kendt:

Leukocytoklastisk vaskulitis

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Muskuloskeletale smerter*

Ikke kendt: Artralgi, myalgi (i nogle tilfælde forbundet med øgede niveauer af plasma-kreatinkinase),

muskelkramper

Nyrer og urinveje

Ikke kendt:

Nedsat nyrefunktion, inklusive tilfælde af nyresvigt hos risikopatienter (se pkt. 4.4)

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Seksuel dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Voldsom træthed

Ikke almindelig:

Brystsmerter

Undersøgelser

Meget almindelig: Hyperkaliæmi* forekommer hyppigere blandt diabetiske patienter behandlet med

irbesartan end med placebo. Hos diabetiske, hypertensive patienter med

mikroalbuminuri og normal nyrefunktion sås hyperkaliæmi (≥ 5,5 mEq/l) hos

29,4% af patienterne i irbesartan 300 mg-gruppen og 22% af patienterne i

placebogruppen. Blandt diabetiske, hypertensive patienter med kronisk

nyreinsufficiens og udtalt proteinuri sås hyperkaliæmi (≥ 5,5 mEq/l) hos 46,3% af

patienterne i irbesartangruppen og 26,3% af patienterne i placebogruppen.

Almindelig:

Betydelige stigninger i plasma-creatinkinase rapporteredes hyppigt (1,7%) blandt

irbesartanbehandlede patienter. Ingen af disse stigninger var forbundet med

identificérbare kliniske muskelskeletale hændelser.

Der er set fald i hæmoglobin, som ikke var klinisk signifikant, hos 1,7% (dvs

almindelig) af de hypertensive patienter med fremskreden diabetisk nyresygdom

behandlet med irbesartan.

Pædatrisk population

I et randomiseret forsøg med 318 hypertensive børn og unge i aldersgruppen 6 til 16 år sås følgende

bivirkninger i den 3-ugers dobbeltblinde fase: hovedpine (7,9%), hypotension (2,2%), svimmelhed

(1,9%), hoste (0,9%). I den 26-ugers åbne periode i forsøget var de hyppigst observerede

laboratoriemæssige abnormaliteter stigninger i creatinin (6,5%) og øgede kreatinkinase (CK)-værdier

hos 2% af børnene.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Erfaringerne med behandling af voksne med doser op til 900 mg/dag i 8 uger, viste ingen toksicitet.

De mest sandsynlige tegn på overdosering forventes at være hypotension og takykardi. Der kan også

opstå bradykardipå grund af overdosering. Der foreligger ikke specifikke oplysninger om behandling

af overdosering med Karvea. Patienten skal monitoreres tæt, og behandlingen skal være symptomatisk

og understøttende. Foreslåede tiltag omfatter induktion af opkastning og/eller gastrisk udskylning.

Medicinsk kul kan være nyttig til behandling af overdosering. Irbesartan fjernes ikke ved

hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Angiotensin-II antagonister, almindelige

ATC-kode: C09C A04.

Virkningsmekanisme

Irbesartan er en potent, oralt aktiv, selektiv angiotensin-II receptor (type AT

) antagonist. Stoffet

antages at blokere alle virkninger af angiotensin-II, som bliver medieret af AT

receptoren, uafhængigt

af angiotensin-II-syntesens kilde eller rute. Den selektive antagonisme mod angiotensin-II (AT

receptorerne resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II niveauerne og i nedsat

aldosteron i plasma. Serum-kalium påvirkes ikke nævneværdigt, når irbesartan administreres alene ved

de anbefalede doser. Irbesartan hæmmer ikke ACE (kininase-II), et enzym som producerer

angiotensin-II og også nedbryder bradykinin til inaktive metabolitter. Irbesartan kræver ingen

metabolisk aktivering for at blive aktivt.

Klinisk effekt:

Hypertension

Irbesartan sænker blodtrykket med en minimal ændring af hjerteaktionen. Sænkning af blodtrykket er

dosisafhængig ved éngangsdoser med tendens til udjævning ved doser over 300 mg. Doser på 150-

300 mg, 1 gang i døgnet, giver en sænkning af det liggende eller siddende blodtryk i minimumpunktet

(d-.vs. 24 timer efter dosering), som i gennemsnit er 8-13/5-8 mm Hg (systolisk/diastolisk) større end

ved placebo-behandling.

Spidsreduktion af blodtrykket opnås 3-6 timer efter administration, og den blodtrykssænkende effekt

holder sig i mindst 24 timer. Efter 24 timer var blodtryksreduktionen 60-70% af den tilsvarende

diastoliske og systoliske spidsrespons ved de anbefalede doser. 150 mg, 1 gang dagligt, gav

minimums- og gennemsnitlig 24 timers respons svarende til samme døgndosis givet 2 gange dagligt.

Karveas blodtrykssænkende effekt er tydelig i løbet af 1-2 uger, og den maksimale effekt viser sig 4-

6 uger efter behandlingsstart. Den antihypertensive virkning opretholdes ved langtidsbehandling. Efter

ophør med behandling ændrer blodtrykket sig gradvist til baseline. Der er ikke observeret rebound-

hypertension.

Den blodtrykssænkende effekt af irbesartan og diuretika af thiazidtypen er additiv. Hos patienter, hvis

blodtryk ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med irbesartan alene, kan irbesartan suppleres med en

lille dosis hydrochlorthiazid (12,5 mg), 1 gang dagligt. Dette resulterer i en yderligere placebo-

korrigeret blodtryksreduktion på 7-10/3-6 mm Hg (systolisk/diastolisk) i gennemsnit.

Virkningen af Karvea afhænger ikke af alder eller køn. Ligesom for andre lægemidler, der påvirker

renin-angiotensinsystemet, gælder det, at sorte hypertensionpatienter responderer betydeligt dårligere

på irbesartan monoterapi. Når irbesartan administreres samtidig med en lille dosis hydrochlorthiazid

(fx 12,5 mg daglig) nærmer det antihypertensive respons hos sorte sig det, der forekommer hos hvide.

Der er ingen klinisk vigtig effekt på serum-urinsyre eller urinsyreudskillelse.

Pædiatrisk population

Reduktion af blodtryk med 0,5 mg/kg (lav), 1,5 mg/kg (middel) og 4,5 mg/kg (høj) mål-titrerede doser

af irbesartan evalueredes, over en periode på 3 uger, hos 318 børn og unge eller børn med

hypertension eller i risiko for at udvikle hypertension (diabetes, familiær disposition for hypertension)

i aldersgruppen 6 til 16 år. Efter de 3 uger var den gennemsnitlige reduktion fra baseline i det primære

effektvariabel, dalniveau af systolisk blodtryk (SeSBP), 11,7 mmHg (lav dosis), 9,3 mmHg (middel

dosis), 13,2 mmHg (høj dosis). Der var ingen åbenlyse forskelle mellem disse doser. Den justerede

gennemsnitlige ændring i dalniveau af diastolisk blodtryk i siddende stilling (SeDBP) var som følger:

3,8 mmHg (lav dosis), 3,2 mmHg (middel dosis), 5,6 mmHg (høj dosis). I en efterfølgende 2-ugers

periode, hvor patienterne gen-randomiseredes til aktiv behandling eller placebo, havde de patienter der

fik placebo stigninger på 2,4 og 2,0 mmHg i SeSBP og SeDBP sammenlignet med henholdsvis +0,1

og -0,3 mmHg ændringer hos de patienter der modtog behandling med irbesartan uanset dosis (se

pkt. 4.2).

Hypertensive patienter med type 2-diabetisk nyresygdom

IDNT studiet (Irbesartan Diabetic Nephropathy Trial) har vist, at irbesartan nedsætter progression af

nyresygdom hos patienter med kronisk nyre insufficiens og klinisk proteinuri. IDNT var et kontrolleret

dobbelt-blindt morbiditets- og mortalitetsstudie, som sammenlignede Karvea, amlodipin og placebo.

Hos 1715 hypertensive patienter med type 2-diabetes, proteinuri ≥ 900 mg/dag og serum-

kreatininværdier i intervallet 1,0-3,0 mg/dl, evalueredes langtidseffekterne (median 2,6 år) ved Karvea

med henblik på progression af nyresygdom og total mortalitet. Patienterne blev titreret fra 75 mg til en

vedligeholdelsesdosis på 300 mg Karvea, fra 2,5 mg til 10 mg amlodipin eller placebo i henhold til

tolerance. I samtlige af behandlingsgrupperne fik patienterne typisk mellem 2 og 4 antihypertensive

lægemidler (f.eks. diuretikum, betablokkere, alfablokkere) l for at opnå en foruddefineret

blodtryksværdi på ≤ 135/85 mmHg eller en 10 mmHg reduktion i systolisk tryk, hvis baseline var

> 160 mmHg. Tres procent (60%) af patienterne i placebogruppen nåede denne blodtryksværdi, mns

tallet var henholdvis 76% og 78% for irbesartan og amlodipin. Irbesartan reducerede signifikant den

relative risiko i det kombinerede primære endepunkt med fordobling af serum-kreatinin, slutstadium af

nyresygdom (ESRD) eller total mortalitet. Ca. 33% af patienterne i irbesartan gruppen nåede det

primære kombinerede nyreendepunkt sammenlignet med henholdsvis 39% og 41% i placebo- og

amlodipin-gruppen (20% relativ risikoreduktion versus placebo (p= 0,024) og 23% relativ risiko

reduktion sammenlignet med amlodipin (p= 0,006). Da de individuelle komponenter af det primære

endepunkt blev analyseret, blev der ikke observeret nogen effekt ved total mortalitet, mens der sås en

positiv tendens i reduktionen i ESRD og en signifikant reduktion i fordoblingen af serum-kreatinin.

Subgrupper opdelt efter køn, race, alder, varighed af diabetes, baseline-blodtryk, serum-kreatinin, og

udskillelseshastighed af albumin blev undersøgt for behandlingseffekt. I subgrupper bestående af

kvinder og sorte patienter, henholdsvis 32% og 26% af den samlede forsøgspopulation, sås der ingen

evidens for nyrefordel, selvom sikkerhedsintervallerne ikke udelukker det. Der sås forøget hyppighed

af ikke-fatalt MI hos kvinder og en reduceet hyppighed af ikke-fatalt MI hos mænd i irbesartan-

guirppen versus det placebo-baserede regime. Alligevel var der ingen forskel blandt de tre grupper i

den overordnede population, hvad angår det sekundære endepunkt af fatal og ikke-fatal

kardiovaskulær hændelse e. Der sås øget hyppighed af ikke-fatalt MI og slagtilfælde kvinder i det

irbesartan-baserede regime versus det amlodipin-baserede regime, mens frekvensen af

hospitalindlæggelse på grund af hjertefejl blev reduceret i den samlede population. Det er dog ikke

identificeret nogen entydig forklaring for disse fund hos kvinder.

IRMA 2-studiet (Effects of Irbesartan on Microalbuminuria in Hypertensive Patients with type 2-

diabetestype 2-diabetes Mellitus) viste, at irbesartan 300 mg forsinker progression til klinisk proteinuri

hos patienter med mikroalbuminuri. IRMA 2 var et placebo-kontrolleret dobbelt blindt morbiditets

studie med 590 patienter med type 2-diabetestype 2-diabetes, mikroalbuminuri (30-300 mg/dag) og

normal nyrefunktion (serum-kreatinin ≤ 1,5 mg/dl hos mænd og < 1,1 mg/dl hos kvinder). Studiet

undersøgte langtidsvirkningerne (2 år) af Karvea med henblik på progression til klinisk proteinuri

(urinalbumin udskillelsesrate (UAER) > 300 mg/dag, og en stigning i UAER på mindst 30% i forhold

til baseline). Den foruddefinerede blodtryksværdi var ≤ 135/85 mmHg. Yderligere antihypertensive

præparater (eksklusiv ACE-hæmemer, angiotensin II-receptorantagonister og dihydropyridin-

calciumblokkere) blev tilføjet efter behov for at nå blodtryksmålet. De opnåede blodtryk var på samme

niveau i alle behandlingsgrupper. Der var dog færre patienter i irbesartan der fik 300 mg (5,2%) som

nåede endepunktet, klinisk proteinuri, sammenlignet med placebo-gruppen (14,9%) og irbesartan-

gruppen der fik 150 mg (9,7%), hvilket viste en relativ risikoreduktion på 70% versus placebo

(p= 0,0004) ved den højere dosis. Der sås ikke efterfølgende forbedringer i den glomulære

filtrationshastighed (GFR) under behandlingen de første 3 måneder. Forhaling af progression til

klinisk proteinuri var tydelig allerede efter 3 måneder og den varede ved gennemhele 2-års perioden.

Regression til normo albuminuri (< 30 mg/dag) forekom hyppigere i gruppen, der fik Karvea 300 mg

(34%) end i placebogruppen (21%).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS)

To store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans Affairs

Nephropathy in Diabetes)) har undersøgt samtidig brug af kombinationen af en ACE-hæmmer og en

angiotensin-II-receptorblokker. ONTARGET var et studie i patienter med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom eller type 2 diabetes mellitus in anamnesen med tegn på en organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie i patienter med type 2 diabetes mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viser ikke signifikant gavnlig effekt på nyre og/eller kardiovaskulære resultater og

mortalitet, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyreskade og/eller hypotension blev observeret

sammenlignet med monoterapi. Disse resultater er også relevante for andre ACE-hæmmere og

angiotensin-II-receptorblokkere grundet de identiske farmakodynamiske egenskaber.

ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere bør derfor ikke anvendes samtidig hos patienter

med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease Endpoints)

var et studie designet til at undersøge fordele ved at tilføje aliskiren til en standardbehandling med en

ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-receptorblokker hos patienter med type 2 diabetes mellitus og

kronisk nyresygdom, kardiovaskulærsygdom eller begge. Studiet blev afsluttet før tid på grund af en

øget risiko for bivirkninger. Kardiovaskulær død og stroke var begge numerisk hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen og bivirkninger og alvorlige bivirkninger (hyperkaliæmi, hypotension

og nedsat nyrefunktion) var hyppigere rapporteret i aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter o ral administration absorberes irbesartan godt: studier af absolut biotilgængelighed gav værdier

på ca. 60-80%. Samtidig fødeindtagelse har ingen nævneværdig indflydelse på irbesartans

biotilgængelighed.

Fordeling

Plasmaproteinbindingen er ca. 96% med ubetydelig binding til cellulære blodkomponenter.

Fordelingsvolumenet er 53-93 liter.

Biotransformation

Efter oral eller intravenøs administration af

C irbesartan, kan 80-85% af den cirkulerende

radioaktivitet i plasma tilskrives uomdannet irbesartan. Irbesartan omdannes i leveren ved konjugering

som glucuronid og ved oxidation. Den vigtigste cirkulerende metabolit er glucuronidet af irbesartan

(ca. 6%).

In vitro-

undersøgelser viser, at irbesartan primært oxideres af cytokrom P450 enzymet

CYP2C9. Isoenzym CYP3A4 har kun ubetydelig effekt.

Linearitet/non-linearitet

Irbesartan udviser lineær og dosisproportional farmakokinetik i dosisinterval på 10-600 mg. Der blev

observeret en mindre end proportional øgning af oral absorption ved doser over 600 mg (2 gange den

maksimale anbefalede dosis). Årsagen til dette er ukendt. Spidskoncentrationen i plasma opnås 1,5-

2 timer efter oral administration. Total body- og nyre-clearance er henholdsvis 157-176 og 3-

3,5 ml/min. Den terminale halveringstid for irbesartan er 11-15 timer. Steady-state plasma-

koncentrationen nås i løbet af 3 dage efter påbegyndelse af behandling 1 gang dagligt. Der er set en

begrænset akkumulering af irbesartan (< 20%) i plasma efter gentagne doseringer, en gang dagligt.

Der eri en undersøgelse af kvindelige, hypertensive patienter observeret noget højere plasma-

koncentrationer af irbesartan. Der var dog ingen forskel på halveringstid og akkumulering.

Dosisjustering er ikke nødvendig hos kvindelige patienter. Irbesartan AUC- og C

-værdier var også

noget højere hos ældre patienter (≥ 65 år) end hos yngre patienter (18-40 år). Den terminale

halveringstid ændredes dog ikke signifikant. Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Elimination

Irbesartan og dets metabolitter udskilles gennem både galde og nyrer. Efter enten oral eller intravenøs

administration af

C irbesartan, genfindes ca. 20% radioaktivitet i urinen og resten i afføringen.

Mindre end 2% af dosis udskilles uomdannet i urinen som irbesartan.

Pædiatrisk population

Farmakokinetik af irbesartan evalueredes hos 23 hypertensive børn efter administration af enkeltdosis

irbesartan og gentagne doser irbesartan (2 mg/kg) i doser på op til maksimalt 150 mg daglig i 4 uger.

Af de 23 børn var 21 evaluérbare med hensyn til farmakokinetisk sammenligning med voksne (12

børn over 12 år, 9 børn mellem 6 og 12 år). Resultaterne viste, at C

, AUC og clearance var

sammenlignelig med det hos voksne der er blevet behandlet med 150 mg irbesartan daglig. Der sås

begrænset akkumulering af irbesartan (18%) i plasma ved gentagen dosering 1 gang daglig til børn.

Nedsat nyrefunktion

Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos patienter med nedsat nyrefunktion

eller i hæmodialyse. Irbesartan fjernes ikke ved hæmodialyse.

Nedsat leverfunktion

Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos patienter med mild/moderat

cirrose.

Der er ikke foretaget undersøgelser af patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der var ikke tegn på abnorm systemisk toksicitet eller målorgan-toksicitet ved klinisk relevante doser.

I ikke-kliniske sikkerhedsstudier forårsagede høje doser af irbesartan (≥ 250 mg/kg/dag hos rotter og

≥ 100 mg/kg/dag hos marekatte) en reduktion af røde blodlegeme-parametre (erytrocytter,

hæmoglobin, hæmatokrit). Ved meget høje doser (≥ 500 mg/kg/dag) inducerede irbesartan

degenerative ændringer i nyren hos rotter og marekatte (så som interstitiel nefritis, tubulær udvidelse,

basofile tubuli, øget plasmakoncentration af urinstof og kreatinin). Dette betragtes som værende en

sekundær effekt af stoffets hypotensive virkning, som medførte nedsat renal perfusion. Herudover

inducerede irbesartan hyperplasi/hypertrofi af de juxtaglomerulære celler (hos rotte ved

≥ 90 mg/kg/dag, hos marekatte ved ≥ 10 mg/kg/dag). Alle disse ændringer betragtedes som forårsaget

af irbesartans farmakologiske virkning. Ved terapeutiske doser af irbesartan hos mennesker synes

hyperplasi/hypertrofi af de renale juxtaglomerulære celler ikke at have nogen relevans.

Der var ingen tegn på mutagenecitet, clastogenecitet eller karcinogenecitet.

Fertilitet og reproduktionsevne blev ikke påvirket i studier med han- og hunrotter, selv ved orale doser

af irbesartan, der fremkaldte nogen toksicitet hos forældrene (fra 50-650 mg/kg/dag), herunder

mortalitet ved den højeste dosis. Der blev ikke observeret signifikante forandringer i antallet af

corpora lutea, implantater eller levende fostre. Irbesartan påvirkede ikke overlevelse, udvikling eller

reproduktion hos afkommet. Dyrestudier indikerer, at radioaktivt mærket irbesartan kan påvises i

rotte- og kaninfostre. Irbesartan udskilles i mælken hos diegivende rotter.

I dyrestudier med irbesartan sås forbigående toksisk effekt (øget nyrebækken kavitation, hydroureter

eller subkutant ødem) hos rottefostre. Denne toksiske effekt forsvandt efter fødslen. Hos kaniner sås

der abort eller tidlig resorption ved doser, som forårsagede signifikant maternel toksicitet, inklusive

mortalitet. Der blev ikke observeret teratogen effekt hos hverken rotter eller kaniner.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose

Croscarmellosenatrium

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Kolloid silica

Prægelatineret majsstivelse

Poloxamer 188.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Æsker med 14 tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 28 tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 56 tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 98 tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 56 x 1 tabletter i perforerede PVC/PVDC/aluminiumblistere med éngangsdoser.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F-75008 Paris - Frankrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/97/049/007-009

EU/1/97/049/012

EU/1/97/049/015

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 27. august 1997

Dato for seneste fornyelse: 27. august 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Karvea 75 mg filmovertrukne tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 75 mg irbesartan.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder 25,50 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Hvide til mathvide, bikonvekse og ovale med et hjerte indgraveret på den ene side og nummeret 2871

indgraveret på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Karvea er indiceret til voksne til behandling af essentiel hypertension.

Det er også indiceret til behandling af nyresygdom hos voksne patienter med hypertension og type 2-

diabetes mellitus, som del af et antihypertensivt lægemiddelregime (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Sædvanlig start- og vedligeholdelsesdosering er 150 mg 1 gang dagligt med eller uden samtidig

fødeindtagelse. Ved en dosis på 150 mg 1 gang dagligt giver Karvea generelt en bedre 24-timers

blodtrykskontrol end 75 mg. Dog bør en initialdosis på 75 mg overvejes, specielt til patienter i

hæmodialyse og hos ældre patienter > 75 år.

Hos patienter som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på 150 mg, 1 gang daglig, kan dosis af Karvea

øges til 300 mg, eller andre antihypertensiva kan tilføjes (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1). Specielt har

tillæg af diuretika som hydrochlorthiazid vist sig at have en additiv virkning med Karvea (se pkt. 4.5).

Hos hypertensive type-2 diabetikere bør behandling starte ved 150 mg irbesartan 1 gang dagligt, og

titreres op til 300 mg 1 gang dagligt, som den foretrukne vedligeholdelsesdosering til behandling af

nyresygdom.

Dokumentationen for forbedring af nyresygdom ved brug af Karvea hos hypertensive type 2-

diabetikere er baseret på studier, hvor irbesartan blev brugt efter behov med tillæg af andre

antihypertensive lægemidler, for at nå det ønskede blodtryk (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Specielle patientgrupper

Nyrefunktionsnedsættelse

Det er ikke nødvendigt, at dosisjustere patienter med nedsat nyrefunktion. En lavere startdosis (75 mg)

bør overvejes hos patienter i hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Leverfunktionsnedsættelse

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let/moderat leverfunktionsnedsættelse. Der

foreligger ingen klinisk erfaring med patienter med alvorlig leverfunktionsnedsættelse.

Ældre personer

Selvom initialdosis på 75 mg bør overvejes til patienter > 75 år, er det sædvanligvis ikke nødvendigt at

dosisjustere ældre personer.

Pædiatrisk population

Karvea s sikkerhed og virkning hos børn i alderen 0 til 18 år er ikke fastlagt. De tilgængelige data er

beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Indgivelsesmåde

Oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Graviditet i 2. og 3. trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig behandling med Karvea og aliskiren-holdige lægemidler er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationshastighed (GFR) < 60 ml/min/1,73

) (se pkt.4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nedsat intravaskulært volumen

:

Specielt efter første dosis kan derforekomme symptomatisk

hypotension hos patientermed hypovolæmi og/eller hyponatriæmi forårsaget af kraftig diuretisk

behandling, nedsat saltindtag gennem kosten, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande skal korrigeres

før administration af Karvea.

Renovaskulær hypertension

:

Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, hvis

patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til deres eneste fungerende nyre,

behandles med lægemidler der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet. Selvom dette ikke er

dokumenteret for Karvea, kan der forventes en lignende effekt med angiotensin-II-

receptorantagonister.

Nyrefunktionsnedsættelse og nyretransplantation

:

Der anbefales periodisk kontrol af serum-kalium- og

serum-kreatinin, hvis Karvea anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion. Der foreligger ingen

erfaring vedrørende administration af Karvea til nyligt nyretransplanterede patienter.

Hypertensive patienter med type-2 diabetes og nefropati

:

I en undersøgelse med patienter med

fremskreden nyresygdom var effekten af irbesartan på nyrer og kardiovaskulære hændelser ikke den

samme i alle subgrupper. Specielt hos kvinder og patienter, der ikke var af europæisk afstamning, sås

der en mindre effekt (se pkt. 5.1).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS): Der er evidens for, at samtidig

brug af ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptorblokkere eller aliskiren øger risikoen for hypotension,

hyperkaliæmi og nedsætter nyrefunktionen (inklusive akut nyresvigt). Dobbelt hæmning af RAAS ved

kombination af ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptorblokkere eller aliskiren anbefales derfor ikke

(se pkt. 4.5 og 5.1). Hvis behandling med dobbelt hæmning anses for absolut nødvendig, bør det kun

udføres under overvågning af specialister og være underlagt hyppig tæt overvågning af

nyrefunktionen, elektrolytter og blodtryk. ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere bør ikke

amvendes samtidig hos patienter med diabetisk nefropati.

Hyperkaliæmi

:

Som med andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan

der opstå hyperkaliæmi under behandling med Karvea, specielt i tilfælde af nyrefunktionsnedsættelse,

klinisk proteinuri på grund af diabetisk nyresygdom og/eller hjertefejl. Der anbefales tæt kontrol af

serum-kalium hos patienter, der tilhører en risikogruppe (se pkt. 4.5).

Lithium

:

Kombination af lithium og Karvea frarådes (se pkt. 4.5).

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

:

Som ved behandling med andre

vasodilatorer, skal der udvises ekstra forsigtighed hos patienter, der lider af aorta- eller mitralstenose

eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Primær aldosteronisme

:

Patienter med primær aldosteronisme responderer generelt ikke på

antihypertensive lægemidler, der virker gennem hæmning af renin-angiotensinsystemet. Derfor

frarådes brug af Karvea.

Generelt

:

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion hovedsageligt afhænger af renin-

angiotensin-aldosteronsystemets aktivitet, (fx patienter med alvorlig hjerteinsufficiens eller

underliggende nyresygdom, inklusive nyrearteriestenose), er behandling med angiotensin-

konverterende enzymhæmmere eller angiotensin-II receptorantagonister, der påvirker dette system,

blevet forbundet med akut hypotension, azotæmi, oliguri og i sjældne tilfælde med akut nyresvigt (se

pkt. 4.5). Ved behandling med et antihypertensivt stof kan en voldsom sænkning af blodtrykket hos

patienter med iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom medføre myokardieinfarkt

eller slagtilfælde.

Som det også er observeret for angiotensin-konverterende enzymhæmmere er irbesartan og de andre

angiotensin antagonister mindre effektive til at nedsætte blodtrykket hos sorte patienter end hos hvide,

muligvis fordi reninniveauet ofte er lavere hos den sorte, hypertensive befolkning (se pkt. 5.1).

Graviditet: Behandling med Angiotensin II-Receptor-Antagonister (AIIRAer) bør ikke påbegyndes

under graviditet. Patienter, der planlægger at blive gravide, bør ændre til anden antihypertensiv

behandling hvor sikkerhedsprofilen for anvendelse under graviditet er veletableret, medmindre fortsat

behandling med AIIRA skønnes nødvendig. Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRA

seponeres øjeblikkeligt, og hvis det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes (se

pkt. 4.3 og 4.6).

Pædiatrisk population: Irbesartan er undersøgt i pædiatriske populationer i aldersgruppen 6 til 16 år,

men de aktuelle data er ikke tilstrækkelige til at understøtte udvidelse af brug til at omfatte børn, før

der foreligger yderligere data (se pkt. 4.8, 5.1 og 5.2).

Lactose: Patienter med arvelig galactoseintolerans, total laktasemangel eller glukose-galaktose

malabsorption bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Diuretika og andre antihypertensive lægemidler

:

Andre antihypertensive lægemidler kan øge

irbesartans hypotensive effekt. På trods af dette er Karvea uden risiko blevet administreret sammen

med andre antihypertensive lægemidler som beta-blokkere, langtidsvirkende calcium-antagonister

samt diuretika af thiazidtypen. En forudgående behandling med høje doser diuretika kan medføre

hypovolæmi og risiko for hypotension, når behandlingen med Karvea påbegyndes (se pkt. 4.4).

Aliskiren-holdige lægemidler eller ACE-hæmmere: Data fra kliniske studier viser, at dobbelt hæmning

af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS) ved samtidig brug af ACE-hæmmere, angiotensin

II-receptorblokkere eller aliskiren er forbundet med en højere frekvens af bivirkninger såsom

hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet med brug

af et enkelt RAAS-virkende stof (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Kaliumtilskud og kalium-besparende diuretika

:

Erfaringer med brug af andre lægemidler, der

indvirker på renin-angiotensinsystemet, viser, at samtidig brug af kalium-besparende diuretika,

kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, som kan øge serum-

kaliumniveauet (fx heparin), kan medføre øget serum-kalium. Derfor frarådessamtidig brug af sådanne

lægemidler (se pkt. 4.4).

Lithium

:

Der er rapporteret reversibel øgning af serum-lithiumkoncentrationer og toksicitet ved

samtidig administration af lithium og angiotensin-konverterende enzymhæmmere. Der er hidtil kun

sjældent observeret lignende virkninger med irbesartan. Derfor frarådes denne kombination (se pkt.

4.4). Såfremt samtidig administration skønnes nødvendig, anbefales det at kontrollere serum-

lithiumværdier omhyggeligt.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler

:

Når angiotensin II-antagonister administreres samtidig

med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (fx selektive COX 2-hæmmere, acetylsalicylsyre

(> 3 g/dag) og nonselektive NSAID) kan den antihypertensive virkning svækkes.

Som det er tilfældet med ACE-hæmmere, kan samtidig anvendelse af angiotensin II-antagonister og

NSAID medføre øget risiko for forværring af nyrefunktionen, herunder muligt akut nyresvigt samt

øgning af serum-kalium. Det gælder især hos patienter, som i forvejen har dårlig nyrefunktion. Der

skal udvises forsigtighed, når denne kombination anvendes, især hos de ældre. Patienterne skal være

tilstrækkeligt hydrerede. Det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen, eftersamtidig behandling er

initieret og periodisk derefter.

Yderligere information om irbesartan interaktioner

:

Irbesartans farmakokinetik er i kliniske forsøg

ikke påvirket af hydrochlorthiazid. Irbesartan metaboliseres hovedsageligt af CYP2C9 og i mindre

udstrækning af glucuronidering. Der er ikke observeret signifikante farmakokinetiske eller

farmakodynamiske interaktioner ved samtidig administrationaf irbesartan og warfarin, et lægemiddel

som metaboliseres af CYP2C9. Effekten af CYP2C9-induktorer, som fx rifampicin, på irbesartans

farmakokinetik er ikke evalueret. Digoxins farmakokinetik blev ikke ændret ved samtidig

administration af irbesartan.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

AIIRAer bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Anvendelsen af AIIRAer

er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske data vedrørende risikoen for teratogenicitet efter anvendelse af ACE-hæmmere under

graviditetens første trimester er ikke entydige. Imidlertid kan en lille øget risiko ikke udelukkes. Der

findes ingen kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen med Angiotensin II-Receptor-

Antagonister (AIIRAer), men lignende risici kan findes for denne lægemiddelgruppe. Patienter, der

planlægger at blive gravide, bør ændre til anden antihypertensiv behandling hvor sikkerhedsprofilen

for anvendelse under graviditet er veletableret, medmindre fortsat behandling med AIIRA skønnes

nødvendig. Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRAer seponeres øjeblikkeligt, og hvis

det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes.

Det er kendt, at eksponering for behandling med AIIRA under andet og tredje trimester kan inducere

human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, hæmning af kraniets ossifikation) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Hvis der er givet AIIRAer under graviditetens andet trimester, anbefales ultralydskontrol af

nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRAer, skal observeres omhyggeligt for hypotension (se pkt. 4.3

og 4.4).

Amning

Da der ikke foreligger oplysninger om anvendelse af Karvea under amning, frarådes brugen af Karvea,

og andre behandlingsregimer med en mere veletableret sikkerhedsprofil for anvendelse under amning

bør foretrækkes. Dette gælder især ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

Det er ukendt, om irbesartan eller dets metabolitter udskilles i human mælk.

De tilgængelige farmakodynamiske/toksikologiske data fra rotteforsøg viser, at irbesartan eller dets

metabolitter udskilles i mælk (se pkt. 5.3 for detaljer).

Fertilitet

Irbesartan påvirkede ikke fertiliteten hos behandlede rotter eller deres afkom i doser op til det niveau,

der fremkaldte de første tegn på toksicitet hos forældrene (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

På baggrund af de farmakodynamiske egenskaber er det usandsynligt, at irbesartan vil påvirke evnen

til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Ved bilkørsel eller betjening af maskiner skal der tages

hensyn til, at der kan opstå svimmelhed og træthed under behandling.

4.8

Bivirkninger

I placebokontrollerede forsøg med patienter med hypertension afveg den overordnede forekomst af

bivirkninger med irbesartan (56,2%) ikke fra placebogruppernes (56,5%). Seponering på grund af

kliniske eller laboratoriemæssige bivirkninger var mindre hyppig blandt irbesartanbehandlede

patienter (3,3%) end blandt placebobehandlede (4,5%). Forekomst af bivirkninger var ikke relateret til

dosis (inden for det anbefalede dosisområde), køn, alder, race eller varighed af behandling.

Hos diabetiske, hypertensive patienter med mikroalbuminuri og normal nyrefunktion indberettedes

ortostatisk svimmelhed og ortostatisk hypotension blandt 0,5% af patienterne (dvs ikke almindelig),

men i større grad end med placebo.

Følgende tabel viser bivirkninger indberettet i placebokontrollerede forsøg, hvor 1965 hypertensive

patienter har modtaget irbesartan. Termer mærket med stjerne (*) henviser til bivirkninger, som

yderligere er indberettet hos > 2% af diabetiske, hypertensive patienter med kronisk nyreinsufficiens

og udtalt proteinuri og i højere grad end med placebo.

Hyppigheden af bivirkninger anført nedenfor defineres i henhold til følgende konventioner:

Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100);

sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000). Inden for hver enkelt frekvensgruppe

er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Bivirkninger, der er indberettet efter markedsføring, er også anført. Disse bivirkninger stammer fra

spontane rapporter.

Blod og lymfesystem

Ikke kendt:

Trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt:

Overfølsomhedsreaktioner, fx angioødem, udslæt, urticaria, anafylaktisk

reaktion/shock

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt:

Hyperkaliæmi

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed, ortostatisk svimmelhed*

Ikke kendt:

Vertigo, hovedpine

Øre og labyrint

Ikke kendt:

Tinnitus

Hjerte

Ikke almindelig:

Takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Ortostatisk hypotension*

Ikke almindelig:

Rødme

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Kvalme/opkastning

Ikke almindelig:

Diarré, dyspepsi/halsbrand

Ikke kendt:

Dysgeusia

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Gulsot

Ikke kendt:

Hepatitis, abnorm leverfunktion

Hud og subkutane væv

Ikke kendt:

Leukocytoklastisk vaskulitis

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Muskuloskeletale smerter*

Ikke kendt:

Artralgi, myalgi (i nogle tilfælde forbundet med øgede niveauer af plasma-

kreatinkinase), muskelkramper

Nyrer og urinveje

Ikke kendt:

Nedsat nyrefunktion, inklusive tilfælde af nyresvigt hos risikopatienter (se pkt. 4.4)

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Seksuel dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Voldsom træthed

Ikke almindelig:

Brystsmerter

Undersøgelser

Meget almindelig: Hyperkaliæmi* forekommer hyppigere blandt diabetiske patienter behandlet med

irbesartan end med placebo. Hos diabetiske, hypertensive patienter med

mikroalbuminuri og normal nyrefunktion sås hyperkaliæmi (≥ 5,5 mEq/l) hos

29,4% af patienterne i irbesartan 300 mg-gruppen og 22% af patienterne i

placebogruppen. Blandt diabetiske, hypertensive patienter med kronisk

nyreinsufficiens og udtalt proteinuri sås hyperkaliæmi (≥ 5,5 mEq/l) hos 46,3% af

patienterne i irbesartangruppen og 26,3% af patienterne i placebogruppen.

Almindelig:

Betydelige stigninger i plasma-creatinkinase rapporteredes hyppigt (1,7%) blandt

irbesartanbehandlede patienter. Ingen af disse stigninger var forbundet med

identificérbare kliniske muskelskeletale hændelser.

Der er set fald i hæmoglobin, som ikke var klinisk signifikant, hos 1,7% (dvs

almindelig) af de hypertensive patienter med fremskreden diabetisk nyresygdom

behandlet med irbesartan.

Pædatrisk population

I et randomiseret forsøg med 318 hypertensive børn og unge i aldersgruppen 6 til 16 år sås følgende

bivirkninger i den 3-ugers dobbeltblinde fase: hovedpine (7,9%), hypotension (2,2%), svimmelhed

(1,9%), hoste (0,9%). I den 26-ugers åbne periode i forsøget var de hyppigst observerede

laboratoriemæssige abnormaliteter stigninger i creatinin (6,5%) og øgede kreatinkinase (CK)-værdier

hos 2% af børnene.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

Erfaringerne med behandling af voksne, med doser op til 900 mg/dag i 8 uger, viste ingen toksicitet.

De mest sandsynlige tegn på overdosering forventes at være hypotension og takykardi. Der kan også

opstå bradykardi på grund af overdosering. Der foreligger ikke specifikke oplysninger om behandling

af overdosering med Karvea. Patienten skal monitoreres tæt, og behandlingen skal være symptomatisk

og understøttende. Foreslåede tiltag omfatter induktion af opkastning og/eller gastrisk udskylning.

Medicinsk kul kan være nyttig til behandling af overdosering. Irbesartan fjernes ikke ved

hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: angiotensin II-antagonister, almindelige.

ATC-kode: C09C A04.

Virkningsmekanisme

Irbesartan er en potent, oral aktiv, selektiv angiotensin-II receptor (type AT

) antagonist. Stoffet

antages at blokere alle virkninger af angiotensin-II, som bliver medieret af AT

receptoren, uafhængigt

af angiotensin-II-syntesens kilde eller rute. Den selektive antagonisme mod angiotensin-II (AT

receptorerne resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II niveauerne og i nedsat

aldosteron i plasma. Serum-kalium påvirkes ikke nævneværdigt, når irbesartan administreres alene ved

de anbefalede doser. Irbesartan hæmmer ikke ACE (kininase-II), et enzym som producerer

angiotensin-II og også nedbryder bradykinin til inaktive metabolitter. Irbesartan kræver ingen

metabolisk aktivering for at blive aktivt.

Klinisk effekt

Hypertension

Irbesartan sænker blodtrykket med en minimal ændring af hjerteaktionen. Sænkning af blodtrykket er

dosisafhængig ved éngangsdoser med tendens til udjævning ved doser over 300 mg. Doser på 150-

300 mg, 1 gang i døgnet, giver en sænkning af det liggende eller siddende blodtryk i minimumpunktet

(dvs. 24 timer efter dosering) som i gennemsnit er 8-13/5-8 mm Hg (systolisk/diastolisk) større end

ved placebo-behandling.

Spidsreduktion af blodtrykket opnås 3-6 timer efter administration, og den blodtrykssænkende effekt

holder sig i mindst 24 timer. Efter 24 timer var blodtryksreduktionen 60-70% af den tilsvarende

diastoliske og systoliske spidsrespons ved de anbefalede doser. 150 mg, 1 gang dagligt, gav

minimums- og gennemsnitlig 24 timers respons svarende til samme døgndosis givet 2 gange dagligt.

Karveas blodtrykssænkende effekt er tydelig i løbet af 1-2 uger, og den maksimale effekt viser sig 4-

6 uger efter behandlingsstart. Den antihypertensive virkning opretholdes ved langtidsbehandling. Efter

ophør med behandling ændrer blodtrykket sig gradvist til baseline. Der er ikke observert rebound-

hypertension.

Den blodtrykssænkende effekt af irbesartan og diuretika af thiazidtypen er additiv. Hos patienter, hvis

blodtryk ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med irbesartan alene, kan irbesartan suppleres med en

lille dosis hydrochlorthiazid (12,5 mg), 1 gang dagligt. Dette resulterer i en yderligere placebo-

korrigeret blodtryksreduktion på 7-10/3-6 mm Hg (systolisk/diastolisk) i gennemsnit.

Virkningen af Karvea afhænger ikke af alder eller køn. Ligesom for andre lægemidler, der påvirker

renin-angiotensinsystemet, gælder det, at sorte hypertensionpatienter responderer betydeligt dårligere

på irbesartanmonoterapi. Når irbesartan administreres samtidig med en lille dosis hydrochlorthiazid

(fx 12,5 mg daglig) nærmer det antihypertensive respons hos sorte sig det, der forekommer hos hvide.

Der er ingen klinisk vigtig effekt på serum-urinsyre eller urinsyreudskillelse.

Pædiatrisk population

Reduktion af blodtryk med 0,5 mg/kg (lav), 1,5 mg/kg (middel) og 4,5 mg/kg (høj) mål-titrerede doser

af irbesartan evalueredes, over en periode på 3 uger, hos 318 børn og unge med hypertension eller med

risiko for at udvikle hypertension (diabetes, familiær disposition for hypertension) i aldersgruppen 6 til

16 år. Efter de 3 uger var den gennemsnitlige reduktion fra baseline i det primære effektvariabel,

dalniveau af systolisk blodtryk (SeSBP), 11,7 mmHg (lav dosis), 9,3 mmHg (middel dosis),

13,2 mmHg (høj dosis). Der var ingen åbenlyse forskelle mellem disse doser. Den justerede

gennemsnitlige ændring i dalniveau af diastolisk blodtryk i siddende stilling (SeDBP) var som følger:

3,8 mmHg (lav dosis), 3,2 mmHg (middel dosis), 5,6 mmHg (høj dosis). I en efterfølgende 2-ugers

periode, hvor patienterne gen-randomiseredes til aktiv behandling eller placebo, havde de patienter der

fik placebo stigninger på 2,4 og 2,0 mmHg i SeSBP og SeDBP sammenlignet med henholdsvis +0,1

og -0,3 mmHg ændringer hos de patienter der modtog behandling med irbesartan uanset dosis (se

pkt. 4.2).

Hypertensive patienter med type 2-diabetisk nyresygdom

IDNT studiet (Irbesartan Diabetic Nephropathy Trial) har vist, at irbesartan nedsætter progression af

nyresygdom hos patienter med kronisk nyre insufficiens og klinisk proteinuri. IDNT var et kontrolleret

dobbelt-blindt morbiditets- og mortalitetsstudie, som sammenlignede Karvea, amlodipin og placebo.

Hos 1.715 hypertensive patienter med type 2-diabetes, proteinuri ≥ 900 mg/dag og serum-

kreatininværdier i intervallet 1,0-3,0 mg/dl, evalueredes langtidseffekterne (median 2,6 år) ved Karvea

med henblik på progression af nyresygdom og totalmortalitet. Patienterne blev titreret fra 75 mg til en

vedligeholdelsesdosis på 300 mg Karvea, fra 2,5 mg til 10 mg amlodipin eller placebo i henhold til

tolerance. I samtlige af behandlingsgrupperne fik patienterne typisk mellem 2 og 4 antihypertensive

lægemidler (f.eks. diuretikum, betablokkere, alfablokkere)for at opnå en foruddefineret blodtryksværdi

på ≤ 135/85 mmHg eller en 10 mmHg reduktion i systolisk tryk, hvis baseline var > 160 mmHg. Tres

procent (60%) af patienterne i placebogruppen nåede denne blodtryksværdi, medens tallet var

henholdsvis 76% og 78% for irbesartan og amlodipin. Irbesartan reducerede signifikant den relative

risiko i det kombinerede primære endepunkt med fordobling af serum-kreatinin, slutstadium af

nyresygdom (ESRD) eller totalmortalitet. Ca. 33% af patienterne i irbesartan gruppen nåede det

primære kombinerede nyreendepunkt sammenlignet med henholdsvis 39% og 41% i placebo- og

amlodipin-gruppen (20% relativ risikoreduktion versus placebo (p= 0,024) og 23% relativ risiko

reduktion sammenlignet med amlodipin (p= 0,006). Da de individuelle komponenter af det primære

endepunkt blev analyseret, blev der ikke observeret nogen effekt ved total mortalitet, mens der sås en

positiv tendens i reduktionen i ESRD og en signifikant reduktion i fordoblingen af serum-kreatinin.

Subgrupperopdelt efter køn, race, alder, varighed af diabetes, baseline-blodtryk, serum-kreatinin, og

udskillelseshastighed af albumin blev undersøgt for behandlingseffekt. I subgrupper bestående af

kvinder og sorte patienter, henholdsvis 32% og 26% af den samlede forsøgspopulation, sås der ingen

evidens for nyrefordel, selvom sikkerhedsintervallerne ikke udelukker det. Der sås forøget hyppighed

af ikke-fatalt MI hos kvinder og en reduceret hyppighed af ikke-faltalt MI hos mænd i irbesartan-

gruppen versus det placebo-baserede regime. Alligevel var der ingen foskel blandt de tre grupper i den

overordnede population, hvad angår det sekundære endepunkt af fatal og ikke-fatal kardiovaskulær

hændelse. Der sås øget hyppighed af ikke fatalt MI og slagtilfælde hos kvinder i det irbesartan-

baserede regime versus det amlodipin-baserede regime, mens frekvensen af hospitalindlæggelse på

grund af hjertefejl blev reduceret i den samlede population. Der er dog ikke identificeret nogen entydig

forklaring for disse fund hos kvinder.

IRMA 2-studiet (Effects of Irbesartan on Microalbuminuria in Hypertensive Patients with type 2-

diabetes Mellitus) viste, at irbesartan 300 mg forsinker progression til klinisk proteinuri hos patienter

med mikroalbuminuri. IRMA 2 var et placebo-kontrolleret dobbeltblindt morbiditetsstudie med

590 patienter med type 2-diabetes, mikroalbuminuri (30-300 mg/dag) og normal nyrefunktion (serum-

kreatinin ≤ 1,5 mg/dl hos mænd og < 1,1 mg/dl hos kvinder). Studiet undersøgte langtidsvirkningerne

(2 år) af Karvea med henblik på progression til klinisk proteinuri (urinalbumin udskillelsesrate

(UAER) > 300 mg/dag, og en stigning i UAER på mindst 30% i forhold til baseline). Den

foruddefinerede blodtryksværdi var ≤ 135/85 mmHg. Yderligere antihypertensive præparater

(eksklusiv ACE-hæmmere, angiotensin II-receptor antagonister og dihydropyridin-calciumblokkere)

blev tilføjet efter behov for at nå blodtryksmålet. De opnåede blodtryk var på samme niveau i alle

behandlingsgrupper. Der var dog færre patienter i irbesartan-gruppen der fik 300 mg (5,2%) som

nåede endepunktet, klinisk proteinuri, sammenlignet med placebo-gruppen (14,9%) og irbesartan-

gruppen der fik 150 mg (9,7%), hvilket viste en relativ risikoreduktion på 70% versus placebo

(p= 0,0004) ved den højere dosis. Der sås ikke efterfølgende forbedringer i den

glomulærefiltrationshastighed (GFR) under behandlingen de første 3 måneder. Forhaling af

progression til klinisk proteinuri var tydelig allerede efter 3 måneder og den varede ved gennem hele

2-års perioden. Regression til normo albuminuri (< 30 mg/dag) forekom hyppigere i gruppen, der fik

Karvea 300 mg (34%) end i placebogruppen (21%).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS)

To store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans Affairs

Nephropathy in Diabetes)) har undersøgt samtidig brug af kombinationen af en ACE-hæmmer og en

angiotensin-II-receptorblokker. ONTARGET var et studie i patienter med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom eller type 2 diabetes mellitus in anamnesen med tegn på en organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie i patienter med type 2 diabetes mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viser ikke signifikant gavnlig effekt på nyre og/eller kardiovaskulære resultater og

mortalitet, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyreskade og/eller hypotension blev observeret

sammenlignet med monoterapi. Disse resultater er også relevante for andre ACE-hæmmere og

angiotensin-II-receptorblokkere grundet de identiske farmakodynamiske egenskaber.

ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere bør derfor ikke anvendes samtidig hos patienter

med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease Endpoints)

var et studie designet til at undersøge fordele ved at tilføje aliskiren til en standardbehandling med en

ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-receptorblokker hos patienter med type 2 diabetes mellitus og

kronisk nyresygdom, kardiovaskulærsygdom eller begge. Studiet blev afsluttet før tid på grund af en

øget risiko for bivirkninger. Kardiovaskulær død og stroke var begge numerisk hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen og bivirkninger og alvorlige bivirkninger (hyperkaliæmi, hypotension

og nedsat nyrefunktion) var hyppigere rapporteret i aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration absorberes irbesartan godt: studier af absolut biotilgængelighed gav værdier

på ca. 60-80%. Samtidig fødeindtagelse har ingen nævneværdig indflydelse på irbesartans

biotilgængelighed.

Fordeling

Plasmaproteinbindingen er ca. 96% med ubetydelig binding til cellulære blodkomponenter.

Fordelingsvolumenet er 53-93 liter.

Biotransformation

Efter oral eller intravenøs administration af

C irbesartan, kan 80-85% af den cirkulerende

radioaktivitet i plasma tilskrives uomdannet irbesartan. Irbesartan omdannes i leveren ved konjugering

som glucuronid og ved oxidation. Den vigtigste cirkulerende metabolit er glucuronidet af irbesartan

(ca. 6%).

In vitro-

undersøgelser viser, at irbesartan primært oxideres af cytokrom P450 enzymet

CYP2C9. Isoenzym CYP3A4 har kun ubetydelig effekt.

Linearitet/non-linearitet

Irbesartan udviser lineær og dosisproportional farmakokinetik i dosisinterval på 10-600 mg. Der blev

observeret en mindre end proportional øgning af oral absorption ved doser over 600 mg (2 gange den

maksimale anbefalede dosis). Årsagen til dette er ukendt. Spidskoncentrationen i plasma opnås 1,5-

2 timer efter oral administration. Total body- og nyre-clearance er henholdsvis 157-176 og 3-

3,5 ml/min. Den terminale halveringstid for irbesartan er 11-15 timer. Steady-state

plasmakoncentrationen nås i løbet af 3 dage efter påbegyndelse af behandling 1 gang dagligt. Der er

set en begrænset akkumulering af irbesartan (< 20%) i plasma efter gentagne doseringer, en gang

dagligt. Der er i en undersøgelse af kvindelige, hypertensive patienter observeret noget højere

plasmakoncentrationer af irbesartan. Der var dog ingen forskel på halveringstid og akkumulering.

Dosisjustering er ikke nødvendig hos kvindelige patienter. Irbesartan AUC- og C

-værdier var også

noget højere hos ældre patienter (≥ 65 år) end hos yngre patienter (18-40 år). Den terminale

halveringstid ændredes dog ikke signifikant. Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Elimination

Irbesartan og dets metabolitter udskilles gennem både galde og nyrer. Efter enten oral eller intravenøs

administration af

C irbesartan, genfindes ca. 20% radioaktivitet i urinen og resten i afføringen.

Mindre end 2% af dosis udskilles uomdannet i urinen som irbesartan.

Pædiatrisk population

Farmakokinetik af irbesartan evalueredes hos 23 hypertensive børn efter administration af enkeltdosis

irbesartan og gentagne doser irbesartan (2 mg/kg) i doser på op til maksimalt 150 mg dagligt i 4 uger.

Af de 23 børn var 21 evaluérbare med hensyn til farmakokinetisk sammenligning med voksne (12

børn over 12 år, 9 børn mellem 6 og 12 år). Resultaterne viste, at C

, AUC og clearance var

sammenlignelig med det hos voksne der er blevet behandlet med 150 mg irbesartan daglig. Der sås en

begrænset akkumulering af irbesartan (18%) i plasma ved gentagen dosering 1 gang dagligt til børn.

Nedsat nyrefunktion

Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos patienter med nedsat nyrefunktion

eller i hæmodialyse. Irbesartan fjernes ikke ved hæmodialyse.

Nedsat leverfunktion

Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos patienter med mild/moderat

cirrhose.

Der er ikke foretaget undersøgelser af patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der var ikke tegn på abnorm systemisk toksicitet eller målorgan-toksicitet ved klinisk relevante doser.

I ikke-kliniske sikkerhedsstudier forårsagede høje doser af irbesartan (≥ 250 mg/kg/dag hos rotter og

≥ 100 mg/kg/dag hos marekatte) en reduktion af røde blodlegeme-parametre (erytrocytter,

hæmoglobin, hæmatokrit). Ved meget høje doser (≥ 500 mg/kg/dag) inducerede irbesartan

degenerative ændringer i nyren hos rotter og marekatte (så som interstitiel nefritis, tubulær udvidelse,

basofile tubuli, øget plasmakoncentration af urinstof og kreatinin). Dette betragtes som værende en

sekundær effekt af stoffets hypotensive virkning, som medførte nedsat renal perfusion. Herudover

inducerede irbesartan hyperplasi/hypertrofi af de juxtaglomerulære celler (hos rotte ved

≥ 90 mg/kg/dag, hos marekatte ved ≥ 10 mg/kg/dag). Alle disse ændringer betragtedes som forårsaget

af irbesartans farmakologiske virkning. Ved terapeutiske doser af irbesartan hos mennesker synes

hyperplasi/hypertrofi af de renale juxtaglomerulære celler ikke at have nogen relevans.

Der var ingen tegn på mutagenecitet, clastogenecitet eller karcinogenecitet.

Fertilitet og reproduktionsevne blev ikke påvirket i studier med han- og hunrotter, selv ved orale doser

af irbesartan, der fremkaldte nogen toksicitet hos forældrene (fra 50-650 mg/kg/dag), herunder

mortalitet ved den højeste dosis. Der blev ikke observeret signifikante forandringer i antallet af

corpora lutea, implantater eller levende fostre. Irbesartan påvirkede ikke overlevelse, udvikling eller

reproduktion hos afkommet. Dyrestudier indikerer, at radioaktivt mærket irbesartan kan påvises i

rotte- og kaninfostre. Irbesartan udskilles i mælken hos diegivende rotter.

I dyrestudier med irbesartan sås forbigående toksisk effekt (øget nyrebækken kavitation, hydroureter

eller subkutant ødem) hos rottefostre. Denne toksiske effekt forsvandt efter fødslen. Hos kaniner sås

der abort eller tidlig resorption ved doser som forårsagede signifikant maternel toksicitet, inklusive

mortalitet. Der blev ikke observeret teratogen effekt hos hverken rotter eller kaniner.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Croscarmellosenatrium

Hypromellose

Silikondioxid

Magnesiumstearat.

Filmovertræk:

Lactosemonohydrat

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 3000

Carnaubavoks.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Æsker med 14 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 28 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 30 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 56 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 84 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 90 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 98 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 56 x 1 filmovertrukne tabletter i perforerede PVC/PVDC/aluminiumblistere med

éngangsdoser.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F-75008 Paris - Frankrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/97/049/016-020

EU/1/97/049/031

EU/1/97/049/034

EU/1/97/049/037

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 27. august 1997

Dato for seneste fornyelse: 27. august 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Karvea 150 mg filmovertrukne tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 150 mg irbesartan.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder 51,00 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Hvide til mathvide, bikonvekse og ovale med et hjerte indgraveret på den ene side og nummeret 2872

indgraveret på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Karvea er indiceret til voksne til behandling af essentiel hypertension.

Det er også indiceret til behandling af nyresygdom hos voksne patienter med hypertension og type 2-

diabetes mellitus, som del af et antihypertensivt lægemiddelregime (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Sædvanlig start- og vedligeholdelsesdosering er 150 mg 1 gang dagligt med eller uden samtidig

fødeindtagelse. Ved en dosis på 150 mg 1 gang dagligt giver Karvea generelt en bedre 24-timers

blodtrykskontrol end 75 mg. Dog bør en initialdosis på 75 mg overvejes, specielt til patienter i

hæmodialyse og hos ældre patienter > 75 år.

Hos patienter som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på 150 mg, 1 gang daglig, kan dosis af Karvea

øges til 300 mg, eller andre antihypertensiva kan tilføjes (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1). Specielt har

tillæg af diuretika som hydrochlorthiazid vist sig at have en additiv virkning med Karvea (se pkt. 4.5).

Hos hypertensive type-2 diabetikere bør behandling starte ved 150 mg irbesartan 1 gang dagligt, og

titreres op til 300 mg 1 gang dagligt, som den foretrukne vedligeholdelsesdosering til behandling af

nyresygdom.

Dokumentationen for forbedring af nyresygdom ved brug af Karvea hos hypertensive type 2-

diabetikere er baseret på studier, hvor irbesartan blev brugt efter behov med tillæg af andre

antihypertensive lægemidler, for at nå det ønskede blodtryk (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Specielle patientgrupper

Nyrefunktionsnedsættelse

Det er ikke nødvendigt, at dosisjustere patienter med nedsat nyrefunktion. En lavere startdosis (75 mg)

bør overvejes hos patienter i hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Leverfunktionsnedsættelse

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let/moderat leverfunktionsnedsættelse. Der

foreligger ingen klinisk erfaring med patienter med alvorlig leverfunktionsnedsættelse.

Ældre personer

Selvom initialdosis på 75 mg bør overvejes til patienter > 75 år, er det sædvanligvis ikke nødvendigt at

dosisjustere ældre personer.

Pædiatrisk population

Karvea s sikkerhed og virkning hos børn i alderen 0 til 18 år er ikke fastlagt. De tilgængelige data er

beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Indgivelsesmåde

Oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Graviditet i 2. og 3. trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig behandling med Karvea og aliskiren-holdige lægemidler er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationshastighed (GFR) < 60 ml/min/1,73

) (se pkt.4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nedsat intravaskulært volumen

:

Specielt efter første dosis kan derforekomme symptomatisk

hypotension hos patientermed hypovolæmi og/eller hyponatriæmi forårsaget af kraftig diuretisk

behandling, nedsat saltindtag gennem kosten, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande skal korrigeres

før administration af Karvea.

Renovaskulær hypertension

:

Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, hvis

patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til deres eneste fungerende nyre,

behandles med lægemidler der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet. Selvom dette ikke er

dokumenteret for Karvea, kan der forventes en lignende effekt med angiotensin-II-

receptorantagonister.

Nyrefunktionsnedsættelse og nyretransplantation

:

Der anbefales periodisk kontrol af serum-kalium- og

serum-kreatinin, hvis Karvea anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion. Der foreligger ingen

erfaring vedrørende administration af Karvea til nyligt nyretransplanterede patienter.

Hypertensive patienter med type-2 diabetes og nefropati

:

I en undersøgelse med patienter med

fremskreden nyresygdom var effekten af irbesartan på nyrer og kardiovaskulære hændelser ikke den

samme i alle subgrupper. Specielt hos kvinder og patienter, der ikke var af europæisk afstamning, sås

der en mindre effekt (se pkt. 5.1).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS): Der er evidens for, at samtidig

brug af ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptorblokkere eller aliskiren øger risikoen for hypotension,

hyperkaliæmi og nedsætter nyrefunktionen (inklusive akut nyresvigt). Dobbelt hæmning af RAAS ved

kombination af ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptorblokkere eller aliskiren anbefales derfor ikke

(se pkt. 4.5 og 5.1). Hvis behandling med dobbelt hæmning anses for absolut nødvendig, bør det kun

udføres under overvågning af specialister og være underlagt hyppig tæt overvågning af

nyrefunktionen, elektrolytter og blodtryk. ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere bør ikke

amvendes samtidig hos patienter med diabetisk nefropati.

Hyperkaliæmi

:

Som med andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan

der opstå hyperkaliæmi under behandling med Karvea, specielt i tilfælde af nyrefunktionsnedsættelse,

klinisk proteinuri på grund af diabetisk nyresygdom og/eller hjertefejl. Der anbefales tæt kontrol af

serum-kalium hos patienter, der tilhører en risikogruppe (se pkt. 4.5).

Lithium

:

Kombination af lithium og Karvea frarådes (se pkt. 4.5).

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

:

Som ved behandling med andre

vasodilatorer, skal der udvises ekstra forsigtighed hos patienter, der lider af aorta- eller mitralstenose

eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Primær aldosteronisme

:

Patienter med primær aldosteronisme responderer generelt ikke på

antihypertensive lægemidler, der virker gennem hæmning af renin-angiotensinsystemet. Derfor

frarådes brug af Karvea.

Generelt

:

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion hovedsageligt afhænger af renin-

angiotensin-aldosteronsystemets aktivitet, (fx patienter med alvorlig hjerteinsufficiens eller

underliggende nyresygdom, inklusive nyrearteriestenose), er behandling med angiotensin-

konverterende enzymhæmmere eller angiotensin-II receptorantagonister, der påvirker dette system,

blevet forbundet med akut hypotension, azotæmi, oliguri og i sjældne tilfælde med akut nyresvigt (se

pkt. 4.5). Ved behandling med et antihypertensivt stof kan en voldsom sænkning af blodtrykket hos

patienter med iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom medføre myokardieinfarkt

eller slagtilfælde.

Som det også er observeret for angiotensin-konverterende enzymhæmmere er irbesartan og de andre

angiotensin antagonister mindre effektive til at nedsætte blodtrykket hos sorte patienter end hos hvide,

muligvis fordi reninniveauet ofte er lavere hos den sorte, hypertensive befolkning (se pkt. 5.1).

Graviditet: Behandling med Angiotensin II-Receptor-Antagonister (AIIRAer) bør ikke påbegyndes

under graviditet. Patienter, der planlægger at blive gravide, bør ændre til anden antihypertensiv

behandling hvor sikkerhedsprofilen for anvendelse under graviditet er veletableret, medmindre fortsat

behandling med AIIRA skønnes nødvendig. Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRA

seponeres øjeblikkeligt, og hvis det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes (se

pkt. 4.3 og 4.6).

Pædiatrisk population: Irbesartan er undersøgt i pædiatriske populationer i aldersgruppen 6 til 16 år,

men de aktuelle data er ikke tilstrækkelige til at understøtte udvidelse af brug til at omfatte børn, før

der foreligger yderligere data (se pkt. 4.8, 5.1 og 5.2).

Lactose: Patienter med arvelig galactoseintolerans, total laktasemangel eller glukose-galaktose

malabsorption bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Diuretika og andre antihypertensive lægemidler

:

Andre antihypertensive lægemidler kan øge

irbesartans hypotensive effekt. På trods af dette er Karvea uden risiko blevet administreret sammen

med andre antihypertensive lægemidler som beta-blokkere, langtidsvirkende calcium-antagonister

samt diuretika af thiazidtypen. En forudgående behandling med høje doser diuretika kan medføre

hypovolæmi og risiko for hypotension, når behandlingen med Karvea påbegyndes (se pkt. 4.4).

Aliskiren-holdige lægemidler eller ACE-hæmmere: Data fra kliniske studier viser, at dobbelt hæmning

af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS) ved samtidig brug af ACE-hæmmere, angiotensin

II-receptorblokkere eller aliskiren er forbundet med en højere frekvens af bivirkninger såsom

hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet med brug

af et enkelt RAAS-virkende stof (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Kaliumtilskud og kalium-besparende diuretika

:

Erfaringer med brug af andre lægemidler, der

indvirker på renin-angiotensinsystemet, viser, at samtidig brug af kalium-besparende diuretika,

kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, som kan øge serum-

kaliumniveauet (fx heparin), kan medføre øget serum-kalium. Derfor frarådessamtidig brug af sådanne

lægemidler (se pkt. 4.4).

Lithium

:

Der er rapporteret reversibel øgning af serum-lithiumkoncentrationer og toksicitet ved

samtidig administration af lithium og angiotensin-konverterende enzymhæmmere. Der er hidtil kun

sjældent observeret lignende virkninger med irbesartan. Derfor frarådes denne kombination (se pkt.

4.4). Såfremt samtidig administration skønnes nødvendig, anbefales det at kontrollere serum-

lithiumværdier omhyggeligt.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler

:

Når angiotensin II-antagonister administreres samtidig

med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (fx selektive COX 2-hæmmere, acetylsalicylsyre

(> 3 g/dag) og nonselektive NSAID) kan den antihypertensive virkning svækkes.

Som det er tilfældet med ACE-hæmmere, kan samtidig anvendelse af angiotensin II-antagonister og

NSAID medføre øget risiko for forværring af nyrefunktionen, herunder muligt akut nyresvigt samt

øgning af serum-kalium. Det gælder især hos patienter, som i forvejen har dårlig nyrefunktion. Der

skal udvises forsigtighed, når denne kombination anvendes, især hos de ældre. Patienterne skal være

tilstrækkeligt hydrerede. Det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen, eftersamtidig behandling er

initieret og periodisk derefter.

Yderligere information om irbesartan interaktioner

:

Irbesartans farmakokinetik er i kliniske forsøg

ikke påvirket af hydrochlorthiazid. Irbesartan metaboliseres hovedsageligt af CYP2C9 og i mindre

udstrækning af glucuronidering. Der er ikke observeret signifikante farmakokinetiske eller

farmakodynamiske interaktioner ved samtidig administrationaf irbesartan og warfarin, et lægemiddel

som metaboliseres af CYP2C9. Effekten af CYP2C9-induktorer, som fx rifampicin, på irbesartans

farmakokinetik er ikke evalueret. Digoxins farmakokinetik blev ikke ændret ved samtidig

administration af irbesartan.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

AIIRAer bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Anvendelsen af AIIRAer

er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske data vedrørende risikoen for teratogenicitet efter anvendelse af ACE-hæmmere under

graviditetens første trimester er ikke entydige. Imidlertid kan en lille øget risiko ikke udelukkes. Der

findes ingen kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen med Angiotensin II-Receptor-

Antagonister (AIIRAer), men lignende risici kan findes for denne lægemiddelgruppe. Patienter, der

planlægger at blive gravide, bør ændre til anden antihypertensiv behandling hvor sikkerhedsprofilen

for anvendelse under graviditet er veletableret, medmindre fortsat behandling med AIIRA skønnes

nødvendig. Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRAer seponeres øjeblikkeligt, og hvis

det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes.

Det er kendt, at eksponering for behandling med AIIRA under andet og tredje trimester kan inducere

human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, hæmning af kraniets ossifikation) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Hvis der er givet AIIRAer under graviditetens andet trimester, anbefales ultralydskontrol af

nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRAer, skal observeres omhyggeligt for hypotension (se pkt. 4.3

og 4.4).

Amning

Da der ikke foreligger oplysninger om anvendelse af Karvea under amning, frarådes brugen af Karvea,

og andre behandlingsregimer med en mere veletableret sikkerhedsprofil for anvendelse under amning

bør foretrækkes. Dette gælder især ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

Det er ukendt, om irbesartan eller dets metabolitter udskilles i human mælk.

De tilgængelige farmakodynamiske/toksikologiske data fra rotteforsøg viser, at irbesartan eller dets

metabolitter udskilles i mælk (se pkt. 5.3 for detaljer).

Fertilitet

Irbesartan påvirkede ikke fertiliteten hos behandlede rotter eller deres afkom i doser op til det niveau,

der fremkaldte de første tegn på toksicitet hos forældrene (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

På baggrund af de farmakodynamiske egenskaber er det usandsynligt, at irbesartan vil påvirke evnen

til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Ved bilkørsel eller betjening af maskiner skal der tages

hensyn til, at der kan opstå svimmelhed og træthed under behandling.

4.8

Bivirkninger

I placebokontrollerede forsøg med patienter med hypertension afveg den overordnede forekomst af

bivirkninger med irbesartan (56,2%) ikke fra placebogruppernes (56,5%). Seponering på grund af

kliniske eller laboratoriemæssige bivirkninger var mindre hyppig blandt irbesartanbehandlede

patienter (3,3%) end blandt placebobehandlede (4,5%). Forekomst af bivirkninger var ikke relateret til

dosis (inden for det anbefalede dosisområde), køn, alder, race eller varighed af behandling.

Hos diabetiske, hypertensive patienter med mikroalbuminuri og normal nyrefunktion indberettedes

ortostatisk svimmelhed og ortostatisk hypotension blandt 0,5% af patienterne (dvs ikke almindelig),

men i større grad end med placebo.

Følgende tabel viser bivirkninger indberettet i placebokontrollerede forsøg, hvor 1965 hypertensive

patienter har modtaget irbesartan. Termer mærket med stjerne (*) henviser til bivirkninger, som

yderligere er indberettet hos > 2% af diabetiske, hypertensive patienter med kronisk nyreinsufficiens

og udtalt proteinuri og i højere grad end med placebo.

Hyppigheden af bivirkninger anført nedenfor defineres i henhold til følgende konventioner:

Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100);

sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000). Inden for hver enkelt frekvensgruppe

er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Bivirkninger, der er indberettet efter markedsføring, er også anført. Disse bivirkninger stammer fra

spontane rapporter.

Blod og lymfesystem

Ikke kendt:

Trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt:

Overfølsomhedsreaktioner, fx angioødem, udslæt, urticaria, anafylaktisk

reaktion/shock

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt:

Hyperkaliæmi

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed, ortostatisk svimmelhed*

Ikke kendt:

Vertigo, hovedpine

Øre og labyrint

Ikke kendt:

Tinnitus

Hjerte

Ikke almindelig:

Takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Ortostatisk hypotension*

Ikke almindelig:

Rødme

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Kvalme/opkastning

Ikke almindelig:

Diarré, dyspepsi/halsbrand

Ikke kendt:

Dysgeusia

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Gulsot

Ikke kendt:

Hepatitis, abnorm leverfunktion

Hud og subkutane væv

Ikke kendt:

Leukocytoklastisk vaskulitis

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Muskuloskeletale smerter*

Ikke kendt:

Artralgi, myalgi (i nogle tilfælde forbundet med øgede niveauer af plasma-

kreatinkinase), muskelkramper

Nyrer og urinveje

Ikke kendt:

Nedsat nyrefunktion, inklusive tilfælde af nyresvigt hos risikopatienter (se pkt. 4.4)

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Seksuel dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Voldsom træthed

Ikke almindelig:

Brystsmerter

Undersøgelser

Meget almindelig: Hyperkaliæmi* forekommer hyppigere blandt diabetiske patienter behandlet med

irbesartan end med placebo. Hos diabetiske, hypertensive patienter med

mikroalbuminuri og normal nyrefunktion sås hyperkaliæmi (≥ 5,5 mEq/l) hos

29,4% af patienterne i irbesartan 300 mg-gruppen og 22% af patienterne i

placebogruppen. Blandt diabetiske, hypertensive patienter med kronisk

nyreinsufficiens og udtalt proteinuri sås hyperkaliæmi (≥ 5,5 mEq/l) hos 46,3% af

patienterne i irbesartangruppen og 26,3% af patienterne i placebogruppen.

Almindelig:

Betydelige stigninger i plasma-creatinkinase rapporteredes hyppigt (1,7%) blandt

irbesartanbehandlede patienter. Ingen af disse stigninger var forbundet med

identificérbare kliniske muskelskeletale hændelser.

Der er set fald i hæmoglobin, som ikke var klinisk signifikant, hos 1,7% (dvs

almindelig) af de hypertensive patienter med fremskreden diabetisk nyresygdom

behandlet med irbesartan.

Pædatrisk population

I et randomiseret forsøg med 318 hypertensive børn og unge i aldersgruppen 6 til 16 år sås følgende

bivirkninger i den 3-ugers dobbeltblinde fase: hovedpine (7,9%), hypotension (2,2%), svimmelhed

(1,9%), hoste (0,9%). I den 26-ugers åbne periode i forsøget var de hyppigst observerede

laboratoriemæssige abnormaliteter stigninger i creatinin (6,5%) og øgede kreatinkinase (CK)-værdier

hos 2% af børnene.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

Erfaringerne med behandling af voksne, med doser op til 900 mg/dag i 8 uger, viste ingen toksicitet.

De mest sandsynlige tegn på overdosering forventes at være hypotension og takykardi. Der kan også

opstå bradykardi på grund af overdosering. Der foreligger ikke specifikke oplysninger om behandling

af overdosering med Karvea. Patienten skal monitoreres tæt, og behandlingen skal være symptomatisk

og understøttende. Foreslåede tiltag omfatter induktion af opkastning og/eller gastrisk udskylning.

Medicinsk kul kan være nyttig til behandling af overdosering. Irbesartan fjernes ikke ved

hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: angiotensin II-antagonister, almindelige.

ATC-kode: C09C A04.

Virkningsmekanisme

Irbesartan er en potent, oral aktiv, selektiv angiotensin-II receptor (type AT

) antagonist. Stoffet

antages at blokere alle virkninger af angiotensin-II, som bliver medieret af AT

receptoren, uafhængigt

af angiotensin-II-syntesens kilde eller rute. Den selektive antagonisme mod angiotensin-II (AT

receptorerne resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II niveauerne og i nedsat

aldosteron i plasma. Serum-kalium påvirkes ikke nævneværdigt, når irbesartan administreres alene ved

de anbefalede doser. Irbesartan hæmmer ikke ACE (kininase-II), et enzym som producerer

angiotensin-II og også nedbryder bradykinin til inaktive metabolitter. Irbesartan kræver ingen

metabolisk aktivering for at blive aktivt.

Klinisk effekt:

Hypertension

Irbesartan sænker blodtrykket med en minimal ændring af hjerteaktionen. Sænkning af blodtrykket er

dosisafhængig ved éngangsdoser med tendens til udjævning ved doser over 300 mg. Doser på 150-

300 mg, 1 gang i døgnet, giver en sænkning af det liggende eller siddende blodtryk i minimumpunktet

(dvs. 24 timer efter dosering) som i gennemsnit er 8-13/5-8 mm Hg (systolisk/diastolisk) større end

ved placebo-behandling.

Spidsreduktion af blodtrykket opnås 3-6 timer efter administration, og den blodtrykssænkende effekt

holder sig i mindst 24 timer. Efter 24 timer var blodtryksreduktionen 60-70% af den tilsvarende

diastoliske og systoliske spidsrespons ved de anbefalede doser. 150 mg, 1 gang dagligt, gav

minimums- og gennemsnitlig 24 timers respons svarende til samme døgndosis givet 2 gange dagligt.

Karveas blodtrykssænkende effekt er tydelig i løbet af 1-2 uger, og den maksimale effekt viser sig 4-

6 uger efter behandlingsstart. Den antihypertensive virkning opretholdes ved langtidsbehandling. Efter

ophør med behandling ændrer blodtrykket sig gradvist til baseline. Der er ikke observert rebound-

hypertension.

Den blodtrykssænkende effekt af irbesartan og diuretika af thiazidtypen er additiv. Hos patienter, hvis

blodtryk ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med irbesartan alene, kan irbesartan suppleres med en

lille dosis hydrochlorthiazid (12,5 mg), 1 gang dagligt. Dette resulterer i en yderligere placebo-

korrigeret blodtryksreduktion på 7-10/3-6 mm Hg (systolisk/diastolisk) i gennemsnit.

Virkningen af Karvea afhænger ikke af alder eller køn. Ligesom for andre lægemidler, der påvirker

renin-angiotensinsystemet, gælder det, at sorte hypertensionpatienter responderer betydeligt dårligere

på irbesartanmonoterapi. Når irbesartan administreres samtidig med en lille dosis hydrochlorthiazid

(fx 12,5 mg daglig) nærmer det antihypertensive respons hos sorte sig det, der forekommer hos hvide.

Der er ingen klinisk vigtig effekt på serum-urinsyre eller urinsyreudskillelse.

Pædiatrisk population

Reduktion af blodtryk med 0,5 mg/kg (lav), 1,5 mg/kg (middel) og 4,5 mg/kg (høj) mål-titrerede doser

af irbesartan evalueredes, over en periode på 3 uger, hos 318 børn og unge med hypertension eller med

risiko for at udvikle hypertension (diabetes, familiær disposition for hypertension) i aldersgruppen 6 til

16 år. Efter de 3 uger var den gennemsnitlige reduktion fra baseline i det primære effektvariabel,

dalniveau af systolisk blodtryk (SeSBP), 11,7 mmHg (lav dosis), 9,3 mmHg (middel dosis),

13,2 mmHg (høj dosis). Der var ingen åbenlyse forskelle mellem disse doser. Den justerede

gennemsnitlige ændring i dalniveau af diastolisk blodtryk i siddende stilling (SeDBP) var som følger:

3,8 mmHg (lav dosis), 3,2 mmHg (middel dosis), 5,6 mmHg (høj dosis). I en efterfølgende 2-ugers

periode, hvor patienterne gen-randomiseredes til aktiv behandling eller placebo, havde de patienter der

fik placebo stigninger på 2,4 og 2,0 mmHg i SeSBP og SeDBP sammenlignet med henholdsvis +0,1

og -0,3 mmHg ændringer hos de patienter der modtog behandling med irbesartan uanset dosis (se

pkt. 4.2).

Hypertensive patienter med type 2-diabetisk nyresygdom

IDNT studiet (Irbesartan Diabetic Nephropathy Trial) har vist, at irbesartan nedsætter progression af

nyresygdom hos patienter med kronisk nyre insufficiens og klinisk proteinuri. IDNT var et kontrolleret

dobbelt-blindt morbiditets- og mortalitetsstudie, som sammenlignede Karvea, amlodipin og placebo.

Hos 1.715 hypertensive patienter med type 2-diabetes, proteinuri ≥ 900 mg/dag og serum-

kreatininværdier i intervallet 1,0-3,0 mg/dl, evalueredes langtidseffekterne (median 2,6 år) ved Karvea

med henblik på progression af nyresygdom og totalmortalitet. Patienterne blev titreret fra 75 mg til en

vedligeholdelsesdosis på 300 mg Karvea, fra 2,5 mg til 10 mg amlodipin eller placebo i henhold til

tolerance. I samtlige af behandlingsgrupperne fik patienterne typisk mellem 2 og 4 antihypertensive

lægemidler (f.eks. diuretikum, betablokkere, alfablokkere)for at opnå en foruddefineret blodtryksværdi

på ≤ 135/85 mmHg eller en 10 mmHg reduktion i systolisk tryk, hvis baseline var > 160 mmHg. Tres

procent (60%) af patienterne i placebogruppen nåede denne blodtryksværdi, medens tallet var

henholdsvis 76% og 78% for irbesartan og amlodipin. Irbesartan reducerede signifikant den relative

risiko i det kombinerede primære endepunkt med fordobling af serum-kreatinin, slutstadium af

nyresygdom (ESRD) eller totalmortalitet. Ca. 33% af patienterne i irbesartan gruppen nåede det

primære kombinerede nyreendepunkt sammenlignet med henholdsvis 39% og 41% i placebo- og

amlodipin-gruppen (20% relativ risikoreduktion versus placebo (p= 0,024) og 23% relativ risiko

reduktion sammenlignet med amlodipin (p= 0,006). Da de individuelle komponenter af det primære

endepunkt blev analyseret, blev der ikke observeret nogen effekt ved total mortalitet, mens der sås en

positiv tendens i reduktionen i ESRD og en signifikant reduktion i fordoblingen af serum-kreatinin.

Subgrupperopdelt efter køn, race, alder, varighed af diabetes, baseline-blodtryk, serum-kreatinin, og

udskillelseshastighed af albumin blev undersøgt for behandlingseffekt. I subgrupper bestående af

kvinder og sorte patienter, henholdsvis 32% og 26% af den samlede forsøgspopulation, sås der ingen

evidens for nyrefordel, selvom sikkerhedsintervallerne ikke udelukker det. Der sås forøget hyppighed

af ikke-fatalt MI hos kvinder og en reduceret hyppighed af ikke-faltalt MI hos mænd i irbesartan-

gruppen versus det placebo-baserede regime. Alligevel var der ingen foskel blandt de tre grupper i den

overordnede population, hvad angår det sekundære endepunkt af fatal og ikke-fatal kardiovaskulær

hændelse. Der sås øget hyppighed af ikke fatalt MI og slagtilfælde hos kvinder i det irbesartan-

baserede regime versus det amlodipin-baserede regime, mens frekvensen af hospitalindlæggelse på

grund af hjertefejl blev reduceret i den samlede population. Der er dog ikke identificeret nogen entydig

forklaring for disse fund hos kvinder.

IRMA 2-studiet (Effects of Irbesartan on Microalbuminuria in Hypertensive Patients with type 2-

diabetes Mellitus) viste, at irbesartan 300 mg forsinker progression til klinisk proteinuri hos patienter

med mikroalbuminuri. IRMA 2 var et placebo-kontrolleret dobbeltblindt morbiditetsstudie med

590 patienter med type 2-diabetes, mikroalbuminuri (30-300 mg/dag) og normal nyrefunktion (serum-

kreatinin ≤ 1,5 mg/dl hos mænd og < 1,1 mg/dl hos kvinder). Studiet undersøgte langtidsvirkningerne

(2 år) af Karvea med henblik på progression til klinisk proteinuri (urinalbumin udskillelsesrate

(UAER) > 300 mg/dag, og en stigning i UAER på mindst 30% i forhold til baseline). Den

foruddefinerede blodtryksværdi var ≤ 135/85 mmHg. Yderligere antihypertensive præparater

(eksklusiv ACE-hæmmere, angiotensin II-receptor antagonister og dihydropyridin-calciumblokkere)

blev tilføjet efter behov for at nå blodtryksmålet. De opnåede blodtryk var på samme niveau i alle

behandlingsgrupper. Der var dog færre patienter i irbesartan-gruppen der fik 300 mg (5,2%) som

nåede endepunktet, klinisk proteinuri, sammenlignet med placebo-gruppen (14,9%) og irbesartan-

gruppen der fik 150 mg (9,7%), hvilket viste en relativ risikoreduktion på 70% versus placebo

(p= 0,0004) ved den højere dosis. Der sås ikke efterfølgende forbedringer i den

glomulærefiltrationshastighed (GFR) under behandlingen de første 3 måneder. Forhaling af

progression til klinisk proteinuri var tydelig allerede efter 3 måneder og den varede ved gennem hele

2-års perioden. Regression til normo albuminuri (< 30 mg/dag) forekom hyppigere i gruppen, der fik

Karvea 300 mg (34%) end i placebogruppen (21%).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS)

To store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans Affairs

Nephropathy in Diabetes)) har undersøgt samtidig brug af kombinationen af en ACE-hæmmer og en

angiotensin-II-receptorblokker. ONTARGET var et studie i patienter med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom eller type 2 diabetes mellitus in anamnesen med tegn på en organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie i patienter med type 2 diabetes mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viser ikke signifikant gavnlig effekt på nyre og/eller kardiovaskulære resultater og

mortalitet, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyreskade og/eller hypotension blev observeret

sammenlignet med monoterapi. Disse resultater er også relevante for andre ACE-hæmmere og

angiotensin-II-receptorblokkere grundet de identiske farmakodynamiske egenskaber.

ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere bør derfor ikke anvendes samtidig hos patienter

med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease Endpoints)

var et studie designet til at undersøge fordele ved at tilføje aliskiren til en standardbehandling med en

ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-receptorblokker hos patienter med type 2 diabetes mellitus og

kronisk nyresygdom, kardiovaskulærsygdom eller begge. Studiet blev afsluttet før tid på grund af en

øget risiko for bivirkninger. Kardiovaskulær død og stroke var begge numerisk hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen og bivirkninger og alvorlige bivirkninger (hyperkaliæmi, hypotension

og nedsat nyrefunktion) var hyppigere rapporteret i aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration absorberes irbesartan godt: studier af absolut biotilgængelighed gav værdier

på ca. 60-80%. Samtidig fødeindtagelse har ingen nævneværdig indflydelse på irbesartans

biotilgængelighed.

Fordeling

Plasmaproteinbindingen er ca. 96% med ubetydelig binding til cellulære blodkomponenter.

Fordelingsvolumenet er 53-93 liter.

Biotransformation

Efter oral eller intravenøs administration af

C irbesartan, kan 80-85% af den cirkulerende

radioaktivitet i plasma tilskrives uomdannet irbesartan. Irbesartan omdannes i leveren ved konjugering

som glucuronid og ved oxidation. Den vigtigste cirkulerende metabolit er glucuronidet af irbesartan

(ca. 6%).

In vitro-

undersøgelser viser, at irbesartan primært oxideres af cytokrom P450 enzymet

CYP2C9. Isoenzym CYP3A4 har kun ubetydelig effekt.

Linearitet/non-linearitet

Irbesartan udviser lineær og dosisproportional farmakokinetik i dosisinterval på 10-600 mg. Der blev

observeret en mindre end proportional øgning af oral absorption ved doser over 600 mg (2 gange den

maksimale anbefalede dosis). Årsagen til dette er ukendt. Spidskoncentrationen i plasma opnås 1,5-

2 timer efter oral administration. Total body- og nyre-clearance er henholdsvis 157-176 og 3-

3,5 ml/min. Den terminale halveringstid for irbesartan er 11-15 timer. Steady-state

plasmakoncentrationen nås i løbet af 3 dage efter påbegyndelse af behandling 1 gang dagligt. Der er

set en begrænset akkumulering af irbesartan (< 20%) i plasma efter gentagne doseringer, en gang

dagligt. Der er i en undersøgelse af kvindelige, hypertensive patienter observeret noget højere

plasmakoncentrationer af irbesartan. Der var dog ingen forskel på halveringstid og akkumulering.

Dosisjustering er ikke nødvendig hos kvindelige patienter. Irbesartan AUC- og C

-værdier var også

noget højere hos ældre patienter (≥ 65 år) end hos yngre patienter (18-40 år). Den terminale

halveringstid ændredes dog ikke signifikant. Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Elimination

Irbesartan og dets metabolitter udskilles gennem både galde og nyrer. Efter enten oral eller intravenøs

administration af

C irbesartan, genfindes ca. 20% radioaktivitet i urinen og resten i afføringen.

Mindre end 2% af dosis udskilles uomdannet i urinen som irbesartan.

Pædiatrisk population

Farmakokinetik af irbesartan evalueredes hos 23 hypertensive børn efter administration af enkeltdosis

irbesartan og gentagne doser irbesartan (2 mg/kg) i doser på op til maksimalt 150 mg dagligt i 4 uger.

Af de 23 børn var 21 evaluérbare med hensyn til farmakokinetisk sammenligning med voksne (12

børn over 12 år, 9 børn mellem 6 og 12 år). Resultaterne viste, at C

, AUC og clearance var

sammenlignelig med det hos voksne der er blevet behandlet med 150 mg irbesartan daglig. Der sås en

begrænset akkumulering af irbesartan (18%) i plasma ved gentagen dosering 1 gang dagligt til børn.

Nedsat nyrefunktion

Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos patienter med nedsat nyrefunktion

eller i hæmodialyse. Irbesartan fjernes ikke ved hæmodialyse.

Nedsat leverfunktion

Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos patienter med mild/moderat

cirrhose.

Der er ikke foretaget undersøgelser af patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der var ikke tegn på abnorm systemisk toksicitet eller målorgan-toksicitet ved klinisk relevante doser.

I ikke-kliniske sikkerhedsstudier forårsagede høje doser af irbesartan (≥ 250 mg/kg/dag hos rotter og

≥ 100 mg/kg/dag hos marekatte) en reduktion af røde blodlegeme-parametre (erytrocytter,

hæmoglobin, hæmatokrit). Ved meget høje doser (≥ 500 mg/kg/dag) inducerede irbesartan

degenerative ændringer i nyren hos rotter og marekatte (så som interstitiel nefritis, tubulær udvidelse,

basofile tubuli, øget plasmakoncentration af urinstof og kreatinin). Dette betragtes som værende en

sekundær effekt af stoffets hypotensive virkning, som medførte nedsat renal perfusion. Herudover

inducerede irbesartan hyperplasi/hypertrofi af de juxtaglomerulære celler (hos rotte ved

≥ 90 mg/kg/dag, hos marekatte ved ≥ 10 mg/kg/dag). Alle disse ændringer betragtedes som forårsaget

af irbesartans farmakologiske virkning. Ved terapeutiske doser af irbesartan hos mennesker synes

hyperplasi/hypertrofi af de renale juxtaglomerulære celler ikke at have nogen relevans.

Der var ingen tegn på mutagenecitet, clastogenecitet eller karcinogenecitet.

Fertilitet og reproduktionsevne blev ikke påvirket i studier med han- og hunrotter, selv ved orale doser

af irbesartan, der fremkaldte nogen toksicitet hos forældrene (fra 50-650 mg/kg/dag), herunder

mortalitet ved den højeste dosis. Der blev ikke observeret signifikante forandringer i antallet af

corpora lutea, implantater eller levende fostre. Irbesartan påvirkede ikke overlevelse, udvikling eller

reproduktion hos afkommet. Dyrestudier indikerer, at radioaktivt mærket irbesartan kan påvises i

rotte- og kaninfostre. Irbesartan udskilles i mælken hos diegivende rotter.

I dyrestudier med irbesartan sås forbigående toksisk effekt (øget nyrebækken kavitation, hydroureter

eller subkutant ødem) hos rottefostre. Denne toksiske effekt forsvandt efter fødslen. Hos kaniner sås

der abort eller tidlig resorption ved doser som forårsagede signifikant maternel toksicitet, inklusive

mortalitet. Der blev ikke observeret teratogen effekt hos hverken rotter eller kaniner.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Croscarmellosenatrium

Hypromellose

Silikondioxid

Magnesiumstearat.

Filmovertræk:

Lactosemonohydrat

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 3000

Carnaubavoks.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Æsker med 14 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 28 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 30 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 56 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 84 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 90 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 98 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 56 x 1 filmovertrukne tabletter i perforerede PVC/PVDC/aluminiumblistere med

éngangsdoser.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F-75008 Paris - Frankrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/97/049/021-025

EU/1/97/049/032

EU/1/97/049/035

EU/1/97/049/038

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 27. august 1997

Dato for seneste fornyelse: 27. august 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Karvea 300 mg filmovertrukne tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 300 mg irbesartan.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder 102,00 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Hvide til mathvide, bikonvekse og ovale med et hjerte indgraveret på den ene side og nummeret 2873

indgraveret på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Karvea er indiceret til voksne til behandling af essentiel hypertension.

Det er også indiceret til behandling af nyresygdom hos voksne patienter med hypertension og type 2-

diabetes mellitus, som del af et antihypertensivt lægemiddelregime (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Sædvanlig start- og vedligeholdelsesdosering er 150 mg 1 gang dagligt med eller uden samtidig

fødeindtagelse. Ved en dosis på 150 mg 1 gang dagligt giver Karvea generelt en bedre 24-timers

blodtrykskontrol end 75 mg. Dog bør en initialdosis på 75 mg overvejes, specielt til patienter i

hæmodialyse og hos ældre patienter > 75 år.

Hos patienter som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på 150 mg, 1 gang daglig, kan dosis af Karvea

øges til 300 mg, eller andre antihypertensiva kan tilføjes (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1). Specielt har

tillæg af diuretika som hydrochlorthiazid vist sig at have en additiv virkning med Karvea (se pkt. 4.5).

Hos hypertensive type-2 diabetikere bør behandling starte ved 150 mg irbesartan 1 gang dagligt, og

titreres op til 300 mg 1 gang dagligt, som den foretrukne vedligeholdelsesdosering til behandling af

nyresygdom.

Dokumentationen for forbedring af nyresygdom ved brug af Karvea hos hypertensive type 2-

diabetikere er baseret på studier, hvor irbesartan blev brugt efter behov med tillæg af andre

antihypertensive lægemidler, for at nå det ønskede blodtryk (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Specielle patientgrupper

Nyrefunktionsnedsættelse

Det er ikke nødvendigt, at dosisjustere patienter med nedsat nyrefunktion. En lavere startdosis (75 mg)

bør overvejes hos patienter i hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Leverfunktionsnedsættelse

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let/moderat leverfunktionsnedsættelse. Der

foreligger ingen klinisk erfaring med patienter med alvorlig leverfunktionsnedsættelse.

Ældre personer

Selvom initialdosis på 75 mg bør overvejes til patienter > 75 år, er det sædvanligvis ikke nødvendigt at

dosisjustere ældre personer.

Pædiatrisk population

Karvea s sikkerhed og virkning hos børn i alderen 0 til 18 år er ikke fastlagt. De tilgængelige data er

beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Indgivelsesmåde

Oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Graviditet i 2. og 3. trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig behandling med Karvea og aliskiren-holdige lægemidler er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationshastighed (GFR) < 60 ml/min/1,73

) (se pkt.4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nedsat intravaskulært volumen

:

Specielt efter første dosis kan derforekomme symptomatisk

hypotension hos patientermed hypovolæmi og/eller hyponatriæmi forårsaget af kraftig diuretisk

behandling, nedsat saltindtag gennem kosten, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande skal korrigeres

før administration af Karvea.

Renovaskulær hypertension

:

Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, hvis

patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til deres eneste fungerende nyre,

behandles med lægemidler der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet. Selvom dette ikke er

dokumenteret for Karvea, kan der forventes en lignende effekt med angiotensin-II-

receptorantagonister.

Nyrefunktionsnedsættelse og nyretransplantation

:

Der anbefales periodisk kontrol af serum-kalium- og

serum-kreatinin, hvis Karvea anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion. Der foreligger ingen

erfaring vedrørende administration af Karvea til nyligt nyretransplanterede patienter.

Hypertensive patienter med type-2 diabetes og nefropati

:

I en undersøgelse med patienter med

fremskreden nyresygdom var effekten af irbesartan på nyrer og kardiovaskulære hændelser ikke den

samme i alle subgrupper. Specielt hos kvinder og patienter, der ikke var af europæisk afstamning, sås

der en mindre effekt (se pkt. 5.1).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS): Der er evidens for, at samtidig

brug af ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptorblokkere eller aliskiren øger risikoen for hypotension,

hyperkaliæmi og nedsætter nyrefunktionen (inklusive akut nyresvigt). Dobbelt hæmning af RAAS ved

kombination af ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptorblokkere eller aliskiren anbefales derfor ikke

(se pkt. 4.5 og 5.1). Hvis behandling med dobbelt hæmning anses for absolut nødvendig, bør det kun

udføres under overvågning af specialister og være underlagt hyppig tæt overvågning af

nyrefunktionen, elektrolytter og blodtryk. ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere bør ikke

amvendes samtidig hos patienter med diabetisk nefropati.

Hyperkaliæmi

:

Som med andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan

der opstå hyperkaliæmi under behandling med Karvea, specielt i tilfælde af nyrefunktionsnedsættelse,

klinisk proteinuri på grund af diabetisk nyresygdom og/eller hjertefejl. Der anbefales tæt kontrol af

serum-kalium hos patienter, der tilhører en risikogruppe (se pkt. 4.5).

Lithium

:

Kombination af lithium og Karvea frarådes (se pkt. 4.5).

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

:

Som ved behandling med andre

vasodilatorer, skal der udvises ekstra forsigtighed hos patienter, der lider af aorta- eller mitralstenose

eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Primær aldosteronisme

:

Patienter med primær aldosteronisme responderer generelt ikke på

antihypertensive lægemidler, der virker gennem hæmning af renin-angiotensinsystemet. Derfor

frarådes brug af Karvea.

Generelt

:

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion hovedsageligt afhænger af renin-

angiotensin-aldosteronsystemets aktivitet, (fx patienter med alvorlig hjerteinsufficiens eller

underliggende nyresygdom, inklusive nyrearteriestenose), er behandling med angiotensin-

konverterende enzymhæmmere eller angiotensin-II receptorantagonister, der påvirker dette system,

blevet forbundet med akut hypotension, azotæmi, oliguri og i sjældne tilfælde med akut nyresvigt (se

pkt. 4.5). Ved behandling med et antihypertensivt stof kan en voldsom sænkning af blodtrykket hos

patienter med iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom medføre myokardieinfarkt

eller slagtilfælde.

Som det også er observeret for angiotensin-konverterende enzymhæmmere er irbesartan og de andre

angiotensin antagonister mindre effektive til at nedsætte blodtrykket hos sorte patienter end hos hvide,

muligvis fordi reninniveauet ofte er lavere hos den sorte, hypertensive befolkning (se pkt. 5.1).

Graviditet: Behandling med Angiotensin II-Receptor-Antagonister (AIIRAer) bør ikke påbegyndes

under graviditet. Patienter, der planlægger at blive gravide, bør ændre til anden antihypertensiv

behandling hvor sikkerhedsprofilen for anvendelse under graviditet er veletableret, medmindre fortsat

behandling med AIIRA skønnes nødvendig. Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRA

seponeres øjeblikkeligt, og hvis det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes (se

pkt. 4.3 og 4.6).

Pædiatrisk population: Irbesartan er undersøgt i pædiatriske populationer i aldersgruppen 6 til 16 år,

men de aktuelle data er ikke tilstrækkelige til at understøtte udvidelse af brug til at omfatte børn, før

der foreligger yderligere data (se pkt. 4.8, 5.1 og 5.2).

Lactose: Patienter med arvelig galactoseintolerans, total laktasemangel eller glukose-galaktose

malabsorption bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Diuretika og andre antihypertensive lægemidler

:

Andre antihypertensive lægemidler kan øge

irbesartans hypotensive effekt. På trods af dette er Karvea uden risiko blevet administreret sammen

med andre antihypertensive lægemidler som beta-blokkere, langtidsvirkende calcium-antagonister

samt diuretika af thiazidtypen. En forudgående behandling med høje doser diuretika kan medføre

hypovolæmi og risiko for hypotension, når behandlingen med Karvea påbegyndes (se pkt. 4.4).

Aliskiren-holdige lægemidler eller ACE-hæmmere: Data fra kliniske studier viser, at dobbelt hæmning

af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS) ved samtidig brug af ACE-hæmmere, angiotensin

II-receptorblokkere eller aliskiren er forbundet med en højere frekvens af bivirkninger såsom

hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet med brug

af et enkelt RAAS-virkende stof (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Kaliumtilskud og kalium-besparende diuretika

:

Erfaringer med brug af andre lægemidler, der

indvirker på renin-angiotensinsystemet, viser, at samtidig brug af kalium-besparende diuretika,

kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, som kan øge serum-

kaliumniveauet (fx heparin), kan medføre øget serum-kalium. Derfor frarådessamtidig brug af sådanne

lægemidler (se pkt. 4.4).

Lithium

:

Der er rapporteret reversibel øgning af serum-lithiumkoncentrationer og toksicitet ved

samtidig administration af lithium og angiotensin-konverterende enzymhæmmere. Der er hidtil kun

sjældent observeret lignende virkninger med irbesartan. Derfor frarådes denne kombination (se pkt.

4.4). Såfremt samtidig administration skønnes nødvendig, anbefales det at kontrollere serum-

lithiumværdier omhyggeligt.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler

:

Når angiotensin II-antagonister administreres samtidig

med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (fx selektive COX 2-hæmmere, acetylsalicylsyre

(> 3 g/dag) og nonselektive NSAID) kan den antihypertensive virkning svækkes.

Som det er tilfældet med ACE-hæmmere, kan samtidig anvendelse af angiotensin II-antagonister og

NSAID medføre øget risiko for forværring af nyrefunktionen, herunder muligt akut nyresvigt samt

øgning af serum-kalium. Det gælder især hos patienter, som i forvejen har dårlig nyrefunktion. Der

skal udvises forsigtighed, når denne kombination anvendes, især hos de ældre. Patienterne skal være

tilstrækkeligt hydrerede. Det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen, eftersamtidig behandling er

initieret og periodisk derefter.

Yderligere information om irbesartan interaktioner

:

Irbesartans farmakokinetik er i kliniske forsøg

ikke påvirket af hydrochlorthiazid. Irbesartan metaboliseres hovedsageligt af CYP2C9 og i mindre

udstrækning af glucuronidering. Der er ikke observeret signifikante farmakokinetiske eller

farmakodynamiske interaktioner ved samtidig administrationaf irbesartan og warfarin, et lægemiddel

som metaboliseres af CYP2C9. Effekten af CYP2C9-induktorer, som fx rifampicin, på irbesartans

farmakokinetik er ikke evalueret. Digoxins farmakokinetik blev ikke ændret ved samtidig

administration af irbesartan.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

AIIRAer bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Anvendelsen af AIIRAer

er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske data vedrørende risikoen for teratogenicitet efter anvendelse af ACE-hæmmere under

graviditetens første trimester er ikke entydige. Imidlertid kan en lille øget risiko ikke udelukkes. Der

findes ingen kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen med Angiotensin II-Receptor-

Antagonister (AIIRAer), men lignende risici kan findes for denne lægemiddelgruppe. Patienter, der

planlægger at blive gravide, bør ændre til anden antihypertensiv behandling hvor sikkerhedsprofilen

for anvendelse under graviditet er veletableret, medmindre fortsat behandling med AIIRA skønnes

nødvendig. Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRAer seponeres øjeblikkeligt, og hvis

det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes.

Det er kendt, at eksponering for behandling med AIIRA under andet og tredje trimester kan inducere

human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, hæmning af kraniets ossifikation) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Hvis der er givet AIIRAer under graviditetens andet trimester, anbefales ultralydskontrol af

nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRAer, skal observeres omhyggeligt for hypotension (se pkt. 4.3

og 4.4).

Amning

Da der ikke foreligger oplysninger om anvendelse af Karvea under amning, frarådes brugen af Karvea,

og andre behandlingsregimer med en mere veletableret sikkerhedsprofil for anvendelse under amning

bør foretrækkes. Dette gælder især ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

Det er ukendt, om irbesartan eller dets metabolitter udskilles i human mælk.

De tilgængelige farmakodynamiske/toksikologiske data fra rotteforsøg viser, at irbesartan eller dets

metabolitter udskilles i mælk (se pkt. 5.3 for detaljer).

Fertilitet

Irbesartan påvirkede ikke fertiliteten hos behandlede rotter eller deres afkom i doser op til det niveau,

der fremkaldte de første tegn på toksicitet hos forældrene (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

På baggrund af de farmakodynamiske egenskaber er det usandsynligt, at irbesartan vil påvirke evnen

til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Ved bilkørsel eller betjening af maskiner skal der tages

hensyn til, at der kan opstå svimmelhed og træthed under behandling.

4.8

Bivirkninger

I placebokontrollerede forsøg med patienter med hypertension afveg den overordnede forekomst af

bivirkninger med irbesartan (56,2%) ikke fra placebogruppernes (56,5%). Seponering på grund af

kliniske eller laboratoriemæssige bivirkninger var mindre hyppig blandt irbesartanbehandlede

patienter (3,3%) end blandt placebobehandlede (4,5%). Forekomst af bivirkninger var ikke relateret til

dosis (inden for det anbefalede dosisområde), køn, alder, race eller varighed af behandling.

Hos diabetiske, hypertensive patienter med mikroalbuminuri og normal nyrefunktion indberettedes

ortostatisk svimmelhed og ortostatisk hypotension blandt 0,5% af patienterne (dvs ikke almindelig),

men i større grad end med placebo.

Følgende tabel viser bivirkninger indberettet i placebokontrollerede forsøg, hvor 1965 hypertensive

patienter har modtaget irbesartan. Termer mærket med stjerne (*) henviser til bivirkninger, som

yderligere er indberettet hos > 2% af diabetiske, hypertensive patienter med kronisk nyreinsufficiens

og udtalt proteinuri og i højere grad end med placebo.

Hyppigheden af bivirkninger anført nedenfor defineres i henhold til følgende konventioner:

Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100);

sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000). Inden for hver enkelt frekvensgruppe

er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Bivirkninger, der er indberettet efter markedsføring, er også anført. Disse bivirkninger stammer fra

spontane rapporter.

Blod og lymfesystem

Ikke kendt:

Trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt:

Overfølsomhedsreaktioner, fx angioødem, udslæt, urticaria, anafylaktisk

reaktion/shock

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt:

Hyperkaliæmi

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed, ortostatisk svimmelhed*

Ikke kendt:

Vertigo, hovedpine

Øre og labyrint

Ikke kendt:

Tinnitus

Hjerte

Ikke almindelig:

Takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Ortostatisk hypotension*

Ikke almindelig:

Rødme

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Kvalme/opkastning

Ikke almindelig:

Diarré, dyspepsi/halsbrand

Ikke kendt:

Dysgeusia

Lever og galdeveje:

Ikke almindelig

Gulsot

Ikke kendt:

Hepatitis, abnorm leverfunktion

Hud og subkutane væv

Ikke kendt:

Leukocytoklastisk vaskulitis

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Muskuloskeletale smerter*

Ikke kendt:

Artralgi, myalgi (i nogle tilfælde forbundet med øgede niveauer af plasma-

kreatinkinase), muskelkramper

Nyrer og urinveje

Ikke kendt:

Nedsat nyrefunktion, inklusive tilfælde af nyresvigt hos risikopatienter (se pkt. 4.4)

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Seksuel dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Voldsom træthed

Ikke almindelig:

Brystsmerter

Undersøgelser

Meget almindelig: Hyperkaliæmi* forekommer hyppigere blandt diabetiske patienter behandlet med

irbesartan end med placebo. Hos diabetiske, hypertensive patienter med

mikroalbuminuri og normal nyrefunktion sås hyperkaliæmi (≥ 5,5 mEq/l) hos

29,4% af patienterne i irbesartan 300 mg-gruppen og 22% af patienterne i

placebogruppen. Blandt diabetiske, hypertensive patienter med kronisk

nyreinsufficiens og udtalt proteinuri sås hyperkaliæmi (≥ 5,5 mEq/l) hos 46,3% af

patienterne i irbesartangruppen og 26,3% af patienterne i placebogruppen.

Almindelig:

Betydelige stigninger i plasma-creatinkinase rapporteredes hyppigt (1,7%) blandt

irbesartanbehandlede patienter. Ingen af disse stigninger var forbundet med

identificérbare kliniske muskelskeletale hændelser.

Der er set fald i hæmoglobin, som ikke var klinisk signifikant, hos 1,7% (dvs

almindelig) af de hypertensive patienter med fremskreden diabetisk nyresygdom

behandlet med irbesartan.

Pædatrisk population

I et randomiseret forsøg med 318 hypertensive børn og unge i aldersgruppen 6 til 16 år sås følgende

bivirkninger i den 3-ugers dobbeltblinde fase: hovedpine (7,9%), hypotension (2,2%), svimmelhed

(1,9%), hoste (0,9%). I den 26-ugers åbne periode i forsøget var de hyppigst observerede

laboratoriemæssige abnormaliteter stigninger i creatinin (6,5%) og øgede kreatinkinase (CK)-værdier

hos 2% af børnene.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

Erfaringerne med behandling af voksne, med doser op til 900 mg/dag i 8 uger, viste ingen toksicitet.

De mest sandsynlige tegn på overdosering forventes at være hypotension og takykardi. Der kan også

opstå bradykardi på grund af overdosering. Der foreligger ikke specifikke oplysninger om behandling

af overdosering med Karvea. Patienten skal monitoreres tæt, og behandlingen skal være symptomatisk

og understøttende. Foreslåede tiltag omfatter induktion af opkastning og/eller gastrisk udskylning.

Medicinsk kul kan være nyttig til behandling af overdosering. Irbesartan fjernes ikke ved

hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: angiotensin II-antagonister, almindelige.

ATC-kode: C09C A04.

Virkningsmekanisme

Irbesartan er en potent, oral aktiv, selektiv angiotensin-II receptor (type AT

) antagonist. Stoffet

antages at blokere alle virkninger af angiotensin-II, som bliver medieret af AT

receptoren, uafhængigt

af angiotensin-II-syntesens kilde eller rute. Den selektive antagonisme mod angiotensin-II (AT

receptorerne resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II niveauerne og i nedsat

aldosteron i plasma. Serum-kalium påvirkes ikke nævneværdigt, når irbesartan administreres alene ved

de anbefalede doser. Irbesartan hæmmer ikke ACE (kininase-II), et enzym som producerer

angiotensin-II og også nedbryder bradykinin til inaktive metabolitter. Irbesartan kræver ingen

metabolisk aktivering for at blive aktivt.

Klinisk effekt:

Hypertension

Irbesartan sænker blodtrykket med en minimal ændring af hjerteaktionen. Sænkning af blodtrykket er

dosisafhængig ved éngangsdoser med tendens til udjævning ved doser over 300 mg. Doser på 150-

300 mg, 1 gang i døgnet, giver en sænkning af det liggende eller siddende blodtryk i minimumpunktet

(dvs. 24 timer efter dosering) som i gennemsnit er 8-13/5-8 mm Hg (systolisk/diastolisk) større end

ved placebo-behandling.

Spidsreduktion af blodtrykket opnås 3-6 timer efter administration, og den blodtrykssænkende effekt

holder sig i mindst 24 timer. Efter 24 timer var blodtryksreduktionen 60-70% af den tilsvarende

diastoliske og systoliske spidsrespons ved de anbefalede doser. 150 mg, 1 gang dagligt, gav

minimums- og gennemsnitlig 24 timers respons svarende til samme døgndosis givet 2 gange dagligt.

Karveas blodtrykssænkende effekt er tydelig i løbet af 1-2 uger, og den maksimale effekt viser sig 4-

6 uger efter behandlingsstart. Den antihypertensive virkning opretholdes ved langtidsbehandling. Efter

ophør med behandling ændrer blodtrykket sig gradvist til baseline. Der er ikke observert rebound-

hypertension.

Den blodtrykssænkende effekt af irbesartan og diuretika af thiazidtypen er additiv. Hos patienter, hvis

blodtryk ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med irbesartan alene, kan irbesartan suppleres med en

lille dosis hydrochlorthiazid (12,5 mg), 1 gang dagligt. Dette resulterer i en yderligere placebo-

korrigeret blodtryksreduktion på 7-10/3-6 mm Hg (systolisk/diastolisk) i gennemsnit.

Virkningen af Karvea afhænger ikke af alder eller køn. Ligesom for andre lægemidler, der påvirker

renin-angiotensinsystemet, gælder det, at sorte hypertensionpatienter responderer betydeligt dårligere

på irbesartanmonoterapi. Når irbesartan administreres samtidig med en lille dosis hydrochlorthiazid

(fx 12,5 mg daglig) nærmer det antihypertensive respons hos sorte sig det, der forekommer hos hvide.

Der er ingen klinisk vigtig effekt på serum-urinsyre eller urinsyreudskillelse.

Pædiatrisk population

Reduktion af blodtryk med 0,5 mg/kg (lav), 1,5 mg/kg (middel) og 4,5 mg/kg (høj) mål-titrerede doser

af irbesartan evalueredes, over en periode på 3 uger, hos 318 børn og unge med hypertension eller med

risiko for at udvikle hypertension (diabetes, familiær disposition for hypertension) i aldersgruppen 6 til

16 år. Efter de 3 uger var den gennemsnitlige reduktion fra baseline i det primære effektvariabel,

dalniveau af systolisk blodtryk (SeSBP), 11,7 mmHg (lav dosis), 9,3 mmHg (middel dosis),

13,2 mmHg (høj dosis). Der var ingen åbenlyse forskelle mellem disse doser. Den justerede

gennemsnitlige ændring i dalniveau af diastolisk blodtryk i siddende stilling (SeDBP) var som følger:

3,8 mmHg (lav dosis), 3,2 mmHg (middel dosis), 5,6 mmHg (høj dosis). I en efterfølgende 2-ugers

periode, hvor patienterne gen-randomiseredes til aktiv behandling eller placebo, havde de patienter der

fik placebo stigninger på 2,4 og 2,0 mmHg i SeSBP og SeDBP sammenlignet med henholdsvis +0,1

og -0,3 mmHg ændringer hos de patienter der modtog behandling med irbesartan uanset dosis (se

pkt. 4.2).

Hypertensive patienter med type 2-diabetisk nyresygdom

IDNT studiet (Irbesartan Diabetic Nephropathy Trial) har vist, at irbesartan nedsætter progression af

nyresygdom hos patienter med kronisk nyre insufficiens og klinisk proteinuri. IDNT var et kontrolleret

dobbelt-blindt morbiditets- og mortalitetsstudie, som sammenlignede Karvea, amlodipin og placebo.

Hos 1.715 hypertensive patienter med type 2-diabetes, proteinuri ≥ 900 mg/dag og serum-

kreatininværdier i intervallet 1,0-3,0 mg/dl, evalueredes langtidseffekterne (median 2,6 år) ved Karvea

med henblik på progression af nyresygdom og totalmortalitet. Patienterne blev titreret fra 75 mg til en

vedligeholdelsesdosis på 300 mg Karvea, fra 2,5 mg til 10 mg amlodipin eller placebo i henhold til

tolerance. I samtlige af behandlingsgrupperne fik patienterne typisk mellem 2 og 4 antihypertensive

lægemidler (f.eks. diuretikum, betablokkere, alfablokkere)for at opnå en foruddefineret blodtryksværdi

på ≤ 135/85 mmHg eller en 10 mmHg reduktion i systolisk tryk, hvis baseline var > 160 mmHg. Tres

procent (60%) af patienterne i placebogruppen nåede denne blodtryksværdi, medens tallet var

henholdsvis 76% og 78% for irbesartan og amlodipin. Irbesartan reducerede signifikant den relative

risiko i det kombinerede primære endepunkt med fordobling af serum-kreatinin, slutstadium af

nyresygdom (ESRD) eller totalmortalitet. Ca. 33% af patienterne i irbesartan gruppen nåede det

primære kombinerede nyreendepunkt sammenlignet med henholdsvis 39% og 41% i placebo- og

amlodipin-gruppen (20% relativ risikoreduktion versus placebo (p= 0,024) og 23% relativ risiko

reduktion sammenlignet med amlodipin (p= 0,006). Da de individuelle komponenter af det primære

endepunkt blev analyseret, blev der ikke observeret nogen effekt ved total mortalitet, mens der sås en

positiv tendens i reduktionen i ESRD og en signifikant reduktion i fordoblingen af serum-kreatinin.

Subgrupperopdelt efter køn, race, alder, varighed af diabetes, baseline-blodtryk, serum-kreatinin, og

udskillelseshastighed af albumin blev undersøgt for behandlingseffekt. I subgrupper bestående af

kvinder og sorte patienter, henholdsvis 32% og 26% af den samlede forsøgspopulation, sås der ingen

evidens for nyrefordel, selvom sikkerhedsintervallerne ikke udelukker det. Der sås forøget hyppighed

af ikke-fatalt MI hos kvinder og en reduceret hyppighed af ikke-faltalt MI hos mænd i irbesartan-

gruppen versus det placebo-baserede regime. Alligevel var der ingen foskel blandt de tre grupper i den

overordnede population, hvad angår det sekundære endepunkt af fatal og ikke-fatal kardiovaskulær

hændelse. Der sås øget hyppighed af ikke fatalt MI og slagtilfælde hos kvinder i det irbesartan-

baserede regime versus det amlodipin-baserede regime, mens frekvensen af hospitalindlæggelse på

grund af hjertefejl blev reduceret i den samlede population. Der er dog ikke identificeret nogen entydig

forklaring for disse fund hos kvinder.

IRMA 2-studiet (Effects of Irbesartan on Microalbuminuria in Hypertensive Patients with type 2-

diabetes Mellitus) viste, at irbesartan 300 mg forsinker progression til klinisk proteinuri hos patienter

med mikroalbuminuri. IRMA 2 var et placebo-kontrolleret dobbeltblindt morbiditetsstudie med

590 patienter med type 2-diabetes, mikroalbuminuri (30-300 mg/dag) og normal nyrefunktion (serum-

kreatinin ≤ 1,5 mg/dl hos mænd og < 1,1 mg/dl hos kvinder). Studiet undersøgte langtidsvirkningerne

(2 år) af Karvea med henblik på progression til klinisk proteinuri (urinalbumin udskillelsesrate

(UAER) > 300 mg/dag, og en stigning i UAER på mindst 30% i forhold til baseline). Den

foruddefinerede blodtryksværdi var ≤ 135/85 mmHg. Yderligere antihypertensive præparater

(eksklusiv ACE-hæmmere, angiotensin II-receptor antagonister og dihydropyridin-calciumblokkere)

blev tilføjet efter behov for at nå blodtryksmålet. De opnåede blodtryk var på samme niveau i alle

behandlingsgrupper. Der var dog færre patienter i irbesartan-gruppen der fik 300 mg (5,2%) som

nåede endepunktet, klinisk proteinuri, sammenlignet med placebo-gruppen (14,9%) og irbesartan-

gruppen der fik 150 mg (9,7%), hvilket viste en relativ risikoreduktion på 70% versus placebo

(p= 0,0004) ved den højere dosis. Der sås ikke efterfølgende forbedringer i den

glomulærefiltrationshastighed (GFR) under behandlingen de første 3 måneder. Forhaling af

progression til klinisk proteinuri var tydelig allerede efter 3 måneder og den varede ved gennem hele

2-års perioden. Regression til normo albuminuri (< 30 mg/dag) forekom hyppigere i gruppen, der fik

Karvea 300 mg (34%) end i placebogruppen (21%).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS)

To store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans Affairs

Nephropathy in Diabetes)) har undersøgt samtidig brug af kombinationen af en ACE-hæmmer og en

angiotensin-II-receptorblokker. ONTARGET var et studie i patienter med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom eller type 2 diabetes mellitus in anamnesen med tegn på en organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie i patienter med type 2 diabetes mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viser ikke signifikant gavnlig effekt på nyre og/eller kardiovaskulære resultater og

mortalitet, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyreskade og/eller hypotension blev observeret

sammenlignet med monoterapi. Disse resultater er også relevante for andre ACE-hæmmere og

angiotensin-II-receptorblokkere grundet de identiske farmakodynamiske egenskaber.

ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere bør derfor ikke anvendes samtidig hos patienter

med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease Endpoints)

var et studie designet til at undersøge fordele ved at tilføje aliskiren til en standardbehandling med en

ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-receptorblokker hos patienter med type 2 diabetes mellitus og

kronisk nyresygdom, kardiovaskulærsygdom eller begge. Studiet blev afsluttet før tid på grund af en

øget risiko for bivirkninger. Kardiovaskulær død og stroke var begge numerisk hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen og bivirkninger og alvorlige bivirkninger (hyperkaliæmi, hypotension

og nedsat nyrefunktion) var hyppigere rapporteret i aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration absorberes irbesartan godt: studier af absolut biotilgængelighed gav værdier

på ca. 60-80%. Samtidig fødeindtagelse har ingen nævneværdig indflydelse på irbesartans

biotilgængelighed.

Fordeling

Plasmaproteinbindingen er ca. 96% med ubetydelig binding til cellulære blodkomponenter.

Fordelingsvolumenet er 53-93 liter.

Biotransformation

Efter oral eller intravenøs administration af

C irbesartan, kan 80-85% af den cirkulerende

radioaktivitet i plasma tilskrives uomdannet irbesartan. Irbesartan omdannes i leveren ved konjugering

som glucuronid og ved oxidation. Den vigtigste cirkulerende metabolit er glucuronidet af irbesartan

(ca. 6%).

In vitro-

undersøgelser viser, at irbesartan primært oxideres af cytokrom P450 enzymet

CYP2C9. Isoenzym CYP3A4 har kun ubetydelig effekt.

Linearitet/non-linearitet

Irbesartan udviser lineær og dosisproportional farmakokinetik i dosisinterval på 10-600 mg. Der blev

observeret en mindre end proportional øgning af oral absorption ved doser over 600 mg (2 gange den

maksimale anbefalede dosis). Årsagen til dette er ukendt. Spidskoncentrationen i plasma opnås 1,5-

2 timer efter oral administration. Total body- og nyre-clearance er henholdsvis 157-176 og 3-

3,5 ml/min. Den terminale halveringstid for irbesartan er 11-15 timer. Steady-state

plasmakoncentrationen nås i løbet af 3 dage efter påbegyndelse af behandling 1 gang dagligt. Der er

set en begrænset akkumulering af irbesartan (< 20%) i plasma efter gentagne doseringer, en gang

dagligt. Der er i en undersøgelse af kvindelige, hypertensive patienter observeret noget højere

plasmakoncentrationer af irbesartan. Der var dog ingen forskel på halveringstid og akkumulering.

Dosisjustering er ikke nødvendig hos kvindelige patienter. Irbesartan AUC- og C

-værdier var også

noget højere hos ældre patienter (≥ 65 år) end hos yngre patienter (18-40 år). Den terminale

halveringstid ændredes dog ikke signifikant. Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Elimination

Irbesartan og dets metabolitter udskilles gennem både galde og nyrer. Efter enten oral eller intravenøs

administration af

C irbesartan, genfindes ca. 20% radioaktivitet i urinen og resten i afføringen.

Mindre end 2% af dosis udskilles uomdannet i urinen som irbesartan.

Pædiatrisk population

Farmakokinetik af irbesartan evalueredes hos 23 hypertensive børn efter administration af enkeltdosis

irbesartan og gentagne doser irbesartan (2 mg/kg) i doser på op til maksimalt 150 mg dagligt i 4 uger.

Af de 23 børn var 21 evaluérbare med hensyn til farmakokinetisk sammenligning med voksne (12

børn over 12 år, 9 børn mellem 6 og 12 år). Resultaterne viste, at C

, AUC og clearance var

sammenlignelig med det hos voksne der er blevet behandlet med 150 mg irbesartan daglig. Der sås en

begrænset akkumulering af irbesartan (18%) i plasma ved gentagen dosering 1 gang dagligt til børn.

Nedsat nyrefunktion

Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos patienter med nedsat nyrefunktion

eller i hæmodialyse. Irbesartan fjernes ikke ved hæmodialyse.

Nedsat leverfunktion

Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos patienter med mild/moderat

cirrhose.

Der er ikke foretaget undersøgelser af patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der var ikke tegn på abnorm systemisk toksicitet eller målorgan-toksicitet ved klinisk relevante doser.

I ikke-kliniske sikkerhedsstudier forårsagede høje doser af irbesartan (≥ 250 mg/kg/dag hos rotter og

≥ 100 mg/kg/dag hos marekatte) en reduktion af røde blodlegeme-parametre (erytrocytter,

hæmoglobin, hæmatokrit). Ved meget høje doser (≥ 500 mg/kg/dag) inducerede irbesartan

degenerative ændringer i nyren hos rotter og marekatte (så som interstitiel nefritis, tubulær udvidelse,

basofile tubuli, øget plasmakoncentration af urinstof og kreatinin). Dette betragtes som værende en

sekundær effekt af stoffets hypotensive virkning, som medførte nedsat renal perfusion. Herudover

inducerede irbesartan hyperplasi/hypertrofi af de juxtaglomerulære celler (hos rotte ved

≥ 90 mg/kg/dag, hos marekatte ved ≥ 10 mg/kg/dag). Alle disse ændringer betragtedes som forårsaget

af irbesartans farmakologiske virkning. Ved terapeutiske doser af irbesartan hos mennesker synes

hyperplasi/hypertrofi af de renale juxtaglomerulære celler ikke at have nogen relevans.

Der var ingen tegn på mutagenecitet, clastogenecitet eller karcinogenecitet.

Fertilitet og reproduktionsevne blev ikke påvirket i studier med han- og hunrotter, selv ved orale doser

af irbesartan, der fremkaldte nogen toksicitet hos forældrene (fra 50-650 mg/kg/dag), herunder

mortalitet ved den højeste dosis. Der blev ikke observeret signifikante forandringer i antallet af

corpora lutea, implantater eller levende fostre. Irbesartan påvirkede ikke overlevelse, udvikling eller

reproduktion hos afkommet. Dyrestudier indikerer, at radioaktivt mærket irbesartan kan påvises i

rotte- og kaninfostre. Irbesartan udskilles i mælken hos diegivende rotter.

I dyrestudier med irbesartan sås forbigående toksisk effekt (øget nyrebækken kavitation, hydroureter

eller subkutant ødem) hos rottefostre. Denne toksiske effekt forsvandt efter fødslen. Hos kaniner sås

der abort eller tidlig resorption ved doser som forårsagede signifikant maternel toksicitet, inklusive

mortalitet. Der blev ikke observeret teratogen effekt hos hverken rotter eller kaniner.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Croscarmellosenatrium

Hypromellose

Silikondioxid

Magnesiumstearat.

Filmovertræk:

Lactosemonohydrat

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 3000

Carnaubavoks.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Æsker med 14 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 28 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 30 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 56 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 84 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 90 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 98 filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/aluminiumblistere.

Æsker med 56 x 1 filmovertrukne tabletter i perforerede PVC/PVDC/aluminiumblistere med

éngangsdoser.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F-75008 Paris - Frankrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/97/049/026-030

EU/1/97/049/033

EU/1/97/049/036

EU/1/97/049/039

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 27. august 1997

Dato for seneste fornyelse: 27. august 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

.

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

© European Medicines Agency, 2013. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/428545/2013

EMEA/H/C/000142

EPAR - Sammendrag for offentligheden

Karvea

irbesartan

Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Karvea. Det

forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede frem

til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om

anvendelsesbetingelserne for Karvea.

Hvad er Karvea?

Karvea er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof irbesartan. Det fås som tabletter (75, 150 og

300 mg).

Hvad anvendes Karvea til?

Karvea anvendes til voksne med essentiel hypertension (forhøjet blodtryk). "Essentiel" betyder, at

hypertensionen ikke har nogen umiddelbar årsag. Karvea anvendes desuden til behandling af

nyresygdom hos voksne med hypertension og type 2-diabetes (ikke-insulinafhængig diabetes).

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Karvea?

Den normalt anbefalede dosis af Karvea er 150 mg en gang dagligt. Hvis blodtrykket ikke bliver

reguleret tilstrækkeligt, kan dosis øges til 300 mg dagligt, eller der kan anvendes anden medicin mod

forhøjet blodtryk, såsom hydrochlorthiazid, som tillægsbehandling. Til patienter i hæmodialyse (en

blodrensningsteknik) eller til patienter over 75 år kan der anvendes en startdosis på 75 mg.

Til patienter med forhøjet blodtryk og type 2-diabetes anvendes Karvea som tillægsbehandling til visse

andre behandlinger af forhøjet blodtryk. Behandlingen startes ved 150 mg en gang dagligt og øges

sædvanligvis til 300 mg en gang dagligt.

Karvea

EMA/428545/2013

Side 2/3

Hvordan virker Karvea?

Det aktive stof i Karvea, irbesartan, er en "angiotensin II-receptorantagonist", hvilket betyder, at det

blokerer virkningen af et hormon i kroppen kaldet angiotensin II. Angiotensin II er en kraftig

vasokonstriktor (et stof, der indsnævrer blodkarrene). Ved at blokere de receptorer, som angiotensin

II normalt binder sig til, forhindrer irbesartan hormonet i at virke, hvorved blodkarrene udvider sig.

Dette medfører, at blodtrykket falder, hvorved de risici, som er forbundet med forhøjet blodtryk,

såsom slagtilfælde, reduceres.

Hvordan blev Karvea undersøgt?

Karvea var oprindelig genstand for 11 undersøgelser af dets virkning på blodtrykket. Karvea blev

sammenlignet med placebo (en uvirksom behandling) hos 712 patienter og med andre lægemidler mod

forhøjet blodtryk (atenolol, enalapril eller amlodipin) hos 823 patienter. Dets virkning i kombination

med hydrochlorothiazid blev også undersøgt hos 1 736 patienter. Det vigtigste mål for virkningen var

faldet i det diastoliske blodtryk (dvs. blodtrykket målt i hvilefasen mellem to hjerteslag).

Karvea var desuden genstand for to store undersøgelser vedrørende behandling af nyresygdom hos 2

326 patienter med type 2-diabetes. Karvea blev anvendt i to år eller mere. Den ene undersøgelse så

på markører for nyreskader ved at måle, om nyrerne udskilte proteinet albumin i urinen. Den anden

undersøgelse så på, hvorvidt Karvea forlænger den tid, der går, inden patienterne oplever en

fordobling af indholdet af blodkreatinin (en markør for nyresygdom), inden de får behov for en

nyretransplantation eller dialyse, eller inden de dør. I denne undersøgelse blev Karvea sammenlignet

med placebo og amlodipin.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Karvea?

I undersøgelserne af virkningen på blodtrykket var Karvea mere effektivt end placebo til at nedsætte

det diastoliske blodtryk, og virkningerne af Karvea svarede til virkningerne af de andre lægemidler

mod forhøjet blodtryk. Når Karvea blev anvendt i kombination med hydrochlorothiazid, var

virkningerne af de to lægemidler additive.

I den første undersøgelse vedrørende nyresygdom var Karvea mere effektivt end placebo til at

reducere risikoen for at udvikle nyreskader, hvilket blev målt ved proteinudskillelsen. I den anden

undersøgelse vedrørende nyresygdom reducerede Karvea i løbet af undersøgelsen den relative risiko

for en fordobling af indholdet af kreatinin i blodet, behovet for en nyretransplantation eller risikoen for

dødsfald med 20 % sammenlignet med placebo. Der var en 23 % relativ risikoreduktion sammenlignet

med amlodipin. Den største fordel var virkningen på blodets indhold af kreatinin.

Hvilken risiko er der forbundet med Karvea?

Den hyppigste bivirkning ved Karvea (som ses hos flere end 1 ud af 10 patienter) er hyperkalæmi

(forhøjet kaliumindhold i blodet). Den fuldstændige liste over de indberettede bivirkninger ved Karvea

fremgår af indlægssedlen.

Karvea må ikke anvendes til personer, som er overfølsomme (allergiske) over for irbesartan eller andre

af indholdsstofferne. Det må ikke anvendes til gravide, som er længere end tre måneder henne i

graviditeten, og det frarådes at anvende lægemidlet i de første tre måneder af graviditeten. Karvea i

kombination med lægemidler, der indeholder aliskiren (som anvendes til behandling af essentiel

hypertension), må ikke anvendes til patienter med diabetes eller moderat eller alvorlig nyresygdom.

Karvea

EMA/428545/2013

Side 3/3

Hvorfor blev Karvea godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved Karvea opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse.

Andre oplysninger om Karvea:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Karvea den 27. august 1997.

Den fuldstændige EPAR for Karvea findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Karvea, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 07-2013.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information