Kaletra

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
lopinavir, ritonavir
Tilgængelig fra:
AbbVie Deutschland GmbH Co. KG
ATC-kode:
J05AR10
INN (International Name):
lopinavir / ritonavir
Terapeutisk gruppe:
Antivirale midler til systemisk brug , proteasehæmmere
Terapeutisk område:
HIV infektioner
Terapeutiske indikationer:
Kaletra er indiceret i kombination med andre antiretrovirale lægemidler til behandling af HIV-1-inficerede voksne, unge og børn fra 14 dage og ældre. Valget af Kaletra til at behandle proteasehæmmer oplevet HIV-1-inficerede patienter bør være baseret på individuelle viral resistens test og historie behandling af patienter.
Produkt oversigt:
Revision: 53
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000368
Autorisation dato:
2001-03-19
EMEA kode:
EMEA/H/C/000368

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Kaletra (80 mg + 20 mg) / ml oral opløsning

(lopinavir + ritonavir)

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du eller dit barn begynder at tage dette lægemiddel,

da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har kun ordineret Kaletra til dig eller dit barn. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis en bivirkning bliver værre, eller du

får bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du eller dit barn begynder at tage Kaletra

Sådan skal du tage Kaletra

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Din læge har ordineret Kaletra som hjælp til at kontrollere din hiv-infektion (humant

immundefektvirus-infektion). Det gør Kaletra ved at nedsætte den hastighed, hvormed

infektionen breder sig i kroppen.

Kaletra helbreder ikke hiv-infektion eller AIDS.

Kaletra kan anvendes af børn fra 14 dage og ældre, unge og voksne, der er smittet med hiv, som

er den virus, der forårsager aids.

Kaletra indeholder de aktive stoffer lopinavir og ritonavir. Kaletra er et antiretroviralt

lægemiddel. Det tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes proteasehæmmere.

Kaletra ordineres til brug i kombination med andre antivirale lægemidler. Din læge vil diskutere

med dig og afgøre, hvilke lægemidler der er mest velegnede til dig.

2.

Det skal du vide, før du eller dit barn begynder at tage Kaletra

Tag ikke Kaletra

hvis du er allergisk over for lopinavir, ritonavir eller et af de øvrige indholdsstoffer i Kaletra

(angivet i punkt 6).

hvis du har alvorlige leverproblemer.

Tag ikke Kaletra sammen med nogen af følgende lægemidler

astemizol eller terfenadin (bruges normalt til behandling af allergisymptomer – disse lægemidler

kan være tilgængelige uden recept);

midazolam, når det tages oralt (gennem munden) eller triazolam (bruges til at lindre angst

og/eller afhjælpe søvnbesvær);

pimozid (bruges til behandling af skizofreni);

quetiapin (bruges til behandling af skizofreni, bipolær lidelse (manio-depressiv lidelse) og

depression);

lurasidon (bruges til behandling af depression);

ranolazin (bruges til behandling af kronisk smerte i brystet [angina]);

cisaprid (bruges til lindring af visse maveproblemer);

ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og methylergonovin (brugt til behandling af migræne);

amiodaron, dronedaron (brugt til behandling af unormal hjerterytme);

lovastatin, simvastatin (bruges til at sænke kolesterol i blodet);

lomitapid (bruges til at sænke kolesterol i blodet);

alfuzosin (bruges til at behandle symptomer på forstørret blærehalskirtel hos mænd (godartet

prostatahyperplasi);

fusidinsyre (brugt til behandling hudinfektioner forårsaget af Staphylococcus bakterier såsom

børnesår og eksem med betændelse. Fusidinsyre brugt til behandling af langvarige infektioner i

knogler og led kan tages med rådgivning fra lægen (se Brug af anden medicin sammen med

Kaletra);

colchicin (brugt til behandling af urinsyregigt), hvis du har problemer med nyre- og/eller lever

(se punktet Brug af anden medicin sammen med Kaletra);

elbasvir/grazoprevir (bruges til at behandle kronisk hepatitis C-virus [HCV]);

ombitasvir/paritaprevir/ritonavir med eller uden dasabuvir bruges til at behandle kronisk

hepatitis C-virus [HCV]);

neratinib (bruges til at behandle brystkræft);

avanafil eller vardenafil (brugt til behandling af potensproblemer);

sildenafil ved brug til behandling af unormalt højt blodtryk i lungernes blodkar pulmonal

arteriel hypertension). Sildenafil brugt til at behandle potensproblemer kan tages efter lægens

vejledning (se punktet Brug af anden medicin sammen med Kaletra)

naturlægemidler, der indeholder perikon (Hypericum perforatum).

Se listen med lægemidler nedenfor, under ‘Brug af anden medicin sammen med Kaletra’ for at

få oplysninger om visse andre lægemidler, som kræver, at der udvises særlig forsigtighed.

Hvis du i øjeblikket tager et af disse lægemidler, skal du bede din læge om foretage de nødvendige

ændringer enten i behandlingen af dine andre sygdom(me) eller i din antiretrovirale behandling.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Kaletra.

Vigtig information

Personer, der tager Kaletra, kan stadig udvikle infektioner eller andre sygdomme forbundet med

hiv og AIDS. Det er derfor vigtigt, at din læge fortsat overvåger dig, mens du tager Kaletra.

Du kan stadig smitte andre med hiv, selvom du tager dette lægemiddel, selvom risikoen er

nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er

nødvendige for at undgå at smitte andre personer.

Fortæl det til lægen, hvis du eller dit barn har eller har haft

Hæmofili A og B, da Kaletra kan øge risikoen for blødning.

Diabetes, da der er rapporteret om forhøjet blodsukker hos patienter i behandling med Kaletra.

Tidligere leverproblemer, da patienter, som tidligere har haft en leversygdom, herunder

kronisk hepatitis B eller C, har en øget risiko for at få alvorlige og eventuelt dødbringende

leverbivirkninger.

Fortæl det til lægen, hvis du eller dit barn oplever

Kvalme, opkastning, mavesmerter, åndedrætsbesvær og svær muskelsvaghed i benene og

armene, da disse symptomer kan være tegn på forhøjede mælkesyreniveauer.

Tørst, hyppig vandladning, sløret syn eller vægttab, da disse symptomer kan være tegn på

forhøjede blodsukkerniveauer.

Kvalme, opkastning og mavesmerter, da en stor stigning i mængden af triglycerider (fedtstoffer

i blodet) anses for at være en risikofaktor for pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen), og disse

symptomer kan tyde på denne sygdom.

Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion, som tidligere har haft opportunistisk

infektion, kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner forekomme kort efter,

at anti-hiv- behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en forbedring i

kroppens immunforsvar, så kroppen bliver i stand til at bekæmpe infektioner, der kan have

været til stede uden tydelige symptomer. Foruden opportunistiske infektioner kan autoimmune

sygdomme (skyldes, at immunsystemet går til angreb på rask kropsvæv) også forekomme efter,

at du er startet på at tage medicin til behandling af din hiv-infektion. Autoimmune sygdomme

kan forekomme flere måneder efter påbegyndelsen af behandlingen. Hvis du bemærker nogen

symptomer på infektion eller andre symptomer såsom muskelsvaghed, svaghed som starter i

hænder og fødder og bevæger sig op gennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet,

skal du omgående kontakte din læge for at få den nødvendige behandling.

Stivhed i led, ømhed og smerter (især i hofte, knæ og skulder) og indskrænket bevægelighed,

da nogle patienter, som tager disse lægemidler, kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes

knoglenekrose (hvor knoglevævet dør som følge af nedsat blodtilførsel til knoglen). Længden af

antiretroviral kombinationsbehandling, brug af kortikosteroider, indtagelse af alkohol, svær

immunsuppresion (nedsat aktivitet i immumsystemet), højere legemsmasseindeks (BMI) m.m.

kan være nogle af de risikofaktorer, der er, for at udvikle denne sygdom.

Muskelsmerter, ømhed eller svækkelse, især i kombination med disse lægemidler. Disse

muskellidelser har i sjældne tilfælde været alvorlige.

Symptomer på svimmelhed, uklarhed, besvimelse eller fornemmelse af unormal hjerterytme.

Kaletra kan forårsage ændringer i din hjerterytme og i den elektriske aktivitet i hjertet. Disse

forandringer kan ses på et EKG (elektrokardiogram).

Brug af anden medicin sammen med Kaletra

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du eller dit barn tager anden medicin eller har

gjort det for nylig.

antibiotika (f.eks. rifabutin, rifampicin, clarithromycin);

medicin mod kræft (f.eks. abemaciclib, afatinib, apalutamid, ceritinib, encorafenib, ibrutinib,

venetoclax, de fleste tyrosinkinasehæmmere sådan som dasatinib og nilotinib, også vincristin og

vinblastin);

blodfortyndende lægemidler (f.eks. warfarin, rivaroxaban, vorapaxar);

lægemidler mod depression (f.eks. trazodon, bupropion);

lægemidler mod epilepsi (f.eks. carbamazepin, phenytoin, phenobarbital, lamotrigin og

valproat);

lægemidler mod svamp (f.eks. ketoconazol, itraconazol, voriconazol);

lægemidler mod urinsyregigt (f.eks. colchicin). Du må ikke tage Kaletra sammen med colchicin,

hvis du har problemer med nyre- og/eller lever (se også punktet ”Tag ikke Kaletra” ovenfor);

lægemiddel mod tuberkulose (bedaquilin, delamanid);

antivirale midler, som bruges til at behandle kronisk hepatitis C-virusinfektion hos voksne

(f.eks. glecaprevir/pibrentasvir, simeprevir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir);

lægemidler til behandling af rejsningsproblemer (f.eks. sildenafil og tadalafil);

fusidinsyre brugt til behandling af langvarige infektioner i knogler og led (f.eks.osteomyelitis);

hjertemedicin, herunder:

digoxin;

calciumantagonister (f.eks. felodipin, nifedipin, nicardipin);

lægemidler, der anvendes mod uregelmæssig hjerterytme (f.eks. bepridil, systemisk

lidocain, quinidin);

hiv-CCR5-antagonister (f.eks. maraviroc);

hiv-1-integrase-hæmmer (f.eks. raltegravir);

levothyroxin (bruges til at behandle problemer med skjoldbruskkirtlen);

lægemidler, der anvendes til at sænke kolesterolniveauet i blodet (f.eks. atorvastatin, lovastatin,

rosuvastatin eller simvastatin);

lægemidler mod astma og andre lungesygdomme såsom kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

(f.eks. salmeterol);

lægemidler mod unormalt højt blodtryk i lungernes blodkar (pulmonal arteriel hypertension)

(f.eks. bosentan, riociguat, sildenafil, tadalafil);

lægemidler, som påvirker immunsystemet (f.eks. ciclosporin, sirolimus (rapamycin),

tracrolimus);

lægemidler, som bruges til rygeophør (f.eks.bupropion);

smertestillende lægemidler (f.eks. fentanyl);

morfinlignende lægemidler (f.eks. methadon);

oral prævention eller depotplaster til forebyggelse af graviditet (se nedenstående afsnit med

overskriften Præventionsmidler);

proteasehæmmere (f.eks. fosamprenavir, indinavir, ritonavir, saquinavir, tipranavir);

beroligende lægemidler (f.eks. midazolam indgivet ved injektion);

steroider (f.eks. budesonid, dexamethason, fluticasonpropionat, ethinylestradiol, triamcinolon).

lægemidler, som giver en reaktion med alkohol (f.eks. disulfiram).

Se listen over lægemidler ovenfor ‘Tag ikke Kaletra sammen med nogen af følgende lægemidler’

for at få oplysninger om lægemidler, som du ikke må tage sammen med Kaletra.

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du eller dit barn bruger anden medicin eller har gjort

det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Lægemidler til behandling af rejsningsproblemer (avanafil, vardenafil, sildenafil, tadalafil)

Tag ikke Kaletra, hvis du i øjeblikket tager avanafil eller vardenafil.

Du må ikke tage Kaletra, hvis du tager sildenafil for at behandle unormalt forhøjet blodtryk i

lungernes blodkar (pulmonal arteriel hypertension) (se også punktet Tag ikke Kaletra ovenfor).

Hvis du tager sildenafil eller tadalafil og Kaletra sammen, kan du risikere at få bivirkninger

såsom lavt blodtryk, besvimelse, synsændringer og rejsning af penis, der varer mere end 4 timer.

Hvis en rejsning varer mere end 4 timer, skal du søge lægehjælp omgående for at undgå

permanent skade af penis. Din læge kan forklare disse symptomer nærmere.

Præventionsmidler

Hvis du i øjeblikket bruger et oralt præventionsmiddel eller et depotplaster til forebyggelse af

graviditet, skal du bruge et supplerende eller en anden type præventionsmiddel (f.eks. kondom),

da Kaletra kan forringe virkningen af orale præventionsmidler og depotplastre.

Kaletra nedsætter ikke risikoen for at smitte andre med hiv. Der skal tages relevante

forholdsregler (f.eks. brug af kondom) for at forebygge, at sygdommen overføres til andre

gennem seksuel kontakt.

Graviditet og amning

Fortæl omgående din læge, hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger

at blive gravid, eller hvis du ammer.

Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du er gravid eller ammer, før du tager dette

lægemiddel, da det indeholder propylenglykol og alkohol. Gravide eller ammende kvinder må

ikke tage Kaletra oral opløsning uden lægens specifikke anvisning.

Det anbefales, at hiv-smittede kvinder ikke ammer deres spædbørn, da der er risiko for, at barnet

kan blive smittet med hiv gennem mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Kaletra er ikke specifikt afprøvet med hensyn til mulige virkninger på evnen til at køre bil eller betjene

maskiner. Undlad at køre bil eller betjene maskiner, hvis du får en eller flere bivirkninger (f.eks.

kvalme), som påvirker din evne til at gøre dette på forsvarlig vis.Kontakt din læge.

Kaletra indeholder 42 % v/v alkohol. Mængden af alkohol i dette lægemiddel kan have en virkning på

din evne til at køre eller betjene maskiner og kan have en virkning på din vurderingsevne og

reaktionstid.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Kaletra

Kaletra indeholder 42 % v/v alkohol og 15 % propylenglykol w/v. 1 ml Kaletra oral opløsning

indeholder 356,3 mg alkohol og 152,7 mg propylenglykol. Alkohol og propylenglykol er potentielt

skadeligt for patienter, der lider af leversygdomme, nyresygdom, alkoholisme, epilepsi, hjerneskader

eller hjernesygdomme og ligeledes for gravide og børn. Det kan ændre eller øge virkningen af andre

lægemidler.

Ved den anbefalede dosis til voksne for dette lægemiddel er den estimerede koncentration af alkohol i

blodet omkring 0,002 – 0,01 g/dl. For en voksen svarer det til at drikke 4-22 ml øl eller 1-4 ml vin.

Andre lægemidler kan også indeholde alkohol og alkohol kan indtages med mad og drikke. Den

kombinerede effekt kan føre til øgede alkholmængder i blodet og øge bivirkningerne af alkohol.

Dette lægemiddel indeholder op til 0,8 g fruktose per dosis, når det indtages ifølge anbefalingerne.

Dette kan være uhensigtsmæssigt ved arvelig fruktose intolerans. På grund af uopdaget fruktose

intolerans, bør dette lægemiddel kun gives til babyer og børn efter konsultation med en læge.

Kaletra indeholder glycerol, der er skadeligt ved høje doser. Kan forårsage hovedpine, mavegener og

diarré.

Kaletra indeholder polyxol 40 ricinusolie. Det kan medføre kvalme, opkastning, kolik, effekt som et

kraftigt afføringsmiddel ved høje doser. Det må ikke gives, hvis der er passagehindring i tarmen.

Kaletra indeholder kalium som kaliumacesulfam, hvilket kan være skadeligt for personer på en diæt

med lavt kalium indhold. Højt kalium i blodet kan forårsage mavegener og diarré.

Kaletra indeholder natrium som saccharinnatrium, natriumchlorid og natriumcitrat, hvilket kan være

skadeligt for personer på en diæt med lavt natriumindhold.

3.

Sådan skal du tage Kaletra

Kaletra anbefales til voksne og børn på 14 dage og derover, som har hiv.

Vær forsigtig med dosering af børn. Dosis skal være mindre end 5 ml to gange dagligt til børn som

vejer mindre end 40 kg.

Kaletra leveres også som filmovertrukne tabletter, der indeholder 200 mg lopinavir og 50 mg ritonavir,

og filmovertrukne tabletter der indeholder 100 mg lopinavir og 25 mg ritonavir, hvis du eller dit barn

kan sluge tabletter.

Tag altid Kaletra nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Hvor meget Kaletra skal der tages og hvornår?

Til børn på 14 dage og ældre der vejer op til 15 kg

Lægen vil fastsætte den korrekte dosis på baggrund af barnets højde og vægt.

Det er vigtigt at alle doser af Kaletra oral opløsning tages med mad.

Brug den orale doseringssprøjte på 2 ml til at afmåle dosen.

Til børn der vejer mere end 15 kg

Din læge vil bestemme den rigtige dosis ud fra barnets højde og vægt.

Det er vigtigt, at alle doser af Kaletra oral opløsning tages sammen med mad.

Brug den orale doseringssprøjte på 5 ml til at afmåle dosen.

Brug til voksne

Den sædvanlige dosis er 5 ml af den orale opløsning to gange dagligt, f.eks. hver 12. time i

kombination med andre lægemidler mod hiv. Din læge vil rådgive dig om hvor meget Kaletra, der

skal tages.

Det er vigtigt, at alle doser af Kaletra oral opløsning tages sammen med mad.

Brug den orale doseringssprøjte på 5 ml til at afmåle dosen.

Hvordan udmåles den korrekte dosis?

Hvis dosis er på til 2 ml – brug den orale doseringssprøjte på 2 ml til at klargøre dosen.

Hvis dosis er mellem 2 ml og 5 ml – brug den orale doseringssprøjte på 5 ml til at klargøre

dosen.

Check med apotekspersonalet, at du har den korrekte sprøjtestørrelse. Spørg din læge,

apotekspersonalet eller sygeplejerske, hvis du ikke er sikker på, hvordan du skal bruge den orale

doseringssprøjte. De kan fortælle dig, hvordan du skal bruge den korrekt.

Ryst ikke flasken – det kan danne luftbobler, som vil have en virkning på, hvor godt du kan afmåle

dosen.

Det børnesikrede låg åbnes ved at trykke det ned med håndfladen og dreje det mod uret, eller i pilens

retning på toppen af låget. Tal med apoteket, hvis du har problemer med at åbne flasken.

Brug doseringssprøjten på 2 ml til doser op til 2 ml

Sprøjten har to

primære dele, et

stempel og en sprøjtecylinder.

På billedet er stemplet

trukket ud, så du

tydeligt kan se hver del.

Krave

Stempel

Sprøjte

cylinde

Spids

‘ml’

mærke

1. Tryk stemplet hele vejen

ind i sprøjtecylinderen.

2. Placer spidsen af sprøjten

i væsken.

3. Træk stemplet ud indtil

den korrekte dosis ses på

stemplet. Du bør se ”ml”

markeringen på linje med

toppen af sprøjtecylinderens krave.

4. Vend sprøjten så spidsen peger

opad, slå let på den og tryk på stemplet

for at fjerne luftbobler.

5. Check dosismarkeringen, efter du har fjernet luftbobler.

Hvis ”ml” markeringen på kraven er højere end den ordinerede dosis, tryk stemplet ind til den

ordinerede dosis.

Hvis ”ml" markering på kraven er mindre end den ordinerede dosis, træk mere opløsning op,

til du rammer den ordinerede dosis.

6. Placer doseringssprøjten i dit barns mund, ind mod kinden og tryk forsigtigt stemplet ned for at

frigøre medicinen.

Skift flaskens låg efter hver dosis.

Brug doseringssprøjten på 5 ml til doser på mere end 2 ml

Sprøjten har to primære dele, et

stempel og en sprøjtecylinder.

På billedet er stemplet

trukket ud, så du

tydeligt at kan hver del.

1. Tryk stemplet hele vejen ind

i sprøjtecylinderen.

2. Placer spidsen af sprøjten i

væsken.

3. Træk stemplet ud indtil den

sorte ”O” ring er på den

korrekte dosis ”ml” markering

på sprøjtecylinderen.

4. Vend sprøjten så spidsen

peger opad, slå let på den og

tryk på stemplet for at fjerne

Fingergreb

Sort ‘O’ ring

Spids

Sprøjte

Stempel

‘ml’

mærke

luftbobler.

5. Check dosis markeringen, efter du har fjernet luftbobler.

Hvis ”ml” markeringen på den sorte ”O” ring er højere end den ordinerede dosis, tryk stemplet ind til

den ordinerede dosis.

Hvis ”ml" markering på den sorte ”O” ring er mindre end den ordinerede dosis, træk mere opløsning

op til du rammer den ordinerede dosis.

6. Placer doseringssprøjten i dit barns mund, ind mod kinden og tryk forsigtigt stemplet ned for at

frigøre medicinen.

Skift flaskens låg efter hver dosis. Skil sprøjten og pumpestemplet ad efter hver dosis Kaletra. Vask

pumpestemplet og sprøjten med opvaskesæbe og varmt vand, så snart du kan komme til det; du kan

lægge begge dele i blød i sæbevand i op til 15 minutter. Rengør sprøjten og pumpestemplet med rent

vand. Sæt sprøjten sammen igen og sug vandhanevand op og sprøjt det ud igen et par gange for at

rense den. Lad sprøjten tørre fuldstændigt, før du anvender den sprøjten til dosering igen.

Brug ikke doseringssprøjten, som er leveret sammen med Kaletra oral opløsning til at administrere

anden medicin, som du eller dit barn tager.

Hvis du eller dit barn har taget for meget Kaletra

Hvis du bliver klar over, at du har taget for meget Kaletra, skal du straks kontakte din læge.

Hvis du ikke kan komme i kontakt med din læge, skal du henvende dig på hospitalet.

Hvis du eller dit barn har glemt at tage Kaletra

Hvis du opdager, at du har glemt en dosis inden for 6 timer fra det tidspunkt, du skulle have

taget din dosis, skal du tage den glemte dosis snarest muligt og derefter fortsætte med at tage din

normale dosis til sædvanlig tid, som foreskrevet af din læge.

Hvis du opdager, at du har glemt en dosis 6 timer eller længere fra det tidspunkt, du skulle have

taget din dosis, skal du ikke tage den glemte dosis. Tag den næste dosis på det sædvanlige

tidspunkt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du eller dit barn holder op med at tage Kaletra

Du må ikke ændre eller holde op med at tage den daglige dosis Kaletra uden først at konsultere

din læge.

Du skal altid tage Kaletra to gange dagligt for at bidrage med kontrollere din hiv-infektion, lige

meget hvor meget bedre du føler dig.

Hvis du tager Kaletra som anbefalet, burde du få de bedste muligheder for at forsinke udvikling

af resistens over for medicinen.

Hvis en bivirkning forhindrer dig i at tage Kaletra som anvist, skal du straks informere din læge

om det.

Sørg altid for at have tilstrækkeligt med Kaletra på lager, så du ikke løber tør. Når du er på rejse

eller skal indlægges på hospital, skal du sørge for at have tilstrækkeligt med Kaletra, indtil du

kan få en ny forsyning.

Fortsæt med at tage denne medicin, indtil lægen anbefaler noget andet.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Det kan

være vanskeligt at skelne mellem bivirkninger, der er forårsaget af Kaletra, og bivirkninger, der kan

opstå pga. andre lægemidler, som du tager samtidig, eller som skyldes komplikationer forbundet med

hiv-infektionen.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose i

blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Følgende bivirkninger er rapporteret af patienter, som tog denne medicin. Du skal straks

underrette din læge om disse eller andre symptomer. Hvis tilstanden varer ved eller forværres, skal du

søge lægehjælp.

Meget almindelige kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer

diarré;

kvalme

øvre luftvejsinfektion.

Almindelige kan påvirke op til 1 ud af 10 personer

betændelse i bugspytkirtlen;

opkastning, forstørret mave, smerter i den nederste og øverste del af maven, luft i tarmen,

fordøjelsesbesvær, nedsat appetit, tilbageløb af maveindholdet til spiserøret, hvilket kan give

smerter;

Fortæl din læge, hvis du oplever kvalme, opkastning eller mavesmerter, da dette kan

være tegn på pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen).

hævelse eller betændelse i maven eller tarmene;

forhøjet kolesterolniveau i dit blod, forhøjet triglyceridniveau (en slags fedt) i dit blod, højt

blodtryk;

nedsættelse af kroppens evne til at forbrænde sukker herunder diabetes mellitus, vægttab;

lavt antal røde blodlegemer, lavt antal hvide blodlegemer, der normalt bruges til at bekæmpe

infektioner;

udslæt, eksem, ophobning af skæl af fedtet hud;

svimmelhed, angst, søvnløshed;

følelse af træthed, mangel på kræfter og energi, hovedpine inklusive migræne;

hæmorider;

leverbetændelse inklusive forhøjede leverenzymer;

allergiske reaktioner inklusive udslæt og betændelse i munden;

infektioner i nedre luftveje;

forstørrede lymfeknuder;

impotens, unormalt kraftig menstruation eller manglende menstruation;

muskellidelser så som svaghed eller spasmer, smerter i led, muskler og ryg;

skade på nerver i det perifere nervesystem;

nattesved, kløe, udslæt inklusive hævede buler på huden, infektion i huden, betændelse i hud

eller hårsække, ophobning af væske i celler eller væv.

Ikke almindelige kan påvirke op til 1 ud af 100 personer

unormale drømme

tab eller ændring af smag;

hårtab;

en abnormitet i elektrokardiogrammet (EKG) kaldet atrioventrikulært blok;

belægninger inde i dine arterier, som kan føre til hjerteanfald eller slagtilfælde;

betændelse i blodkar og kapillærer;

betændelse i galdegangen;

ukontrollerede rystelser af kroppen;

forstoppelse;

dyb venebetændelse i forbindelse med en blodprop;

tør mund;

manglende evne til at kontrollere afføring;

betændelse i den første del af tyndtarmen lige efter maven, sår i fordøjelseskanalen, blødning fra

fordøjelseskanalen eller endetarmen;

røde blodlegemer i urinen;

gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot);

fedtaflejringer i leveren, forstørret lever;

manglende testikelfunktion;

en opblussen af symptomer relateret til en inaktiv infektion i din krop (immunrekonstitution);

øget appetit;

unormalt højt niveau af bilirubin (et farvestof, der dannes ved nedbrydelse af de røde

blodlegemer) i blodet;

nedsat lyst til sex;

nyrebetændelse;

knogledød forårsaget af dårlig blodtilførsel til området;

sår i munden, betændelse i maven og tarmen;

nyresvigt;

nedbrydelse af muskelfibre, som resulterer i frigivelse af muskelfiberprotein (myoglobin) ind i

blodbanen;

en lyd i et eller begge ører som f.eks. en brummen, ringen eller fløjtetone;

skælven;

unormal lukning af en af hjerteklapperne (trikuspidklappen i hjertet);

svimmelhed (følelse af rotation);

øjenforstyrrelser, unormalt syn;

vægtforøgelse.

Sjælden: kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer)

alvorlige eller livstruende hududslæt og blister (Stevens-Johnsons syndrom og erythema

multiforme).

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar Kaletra utilgængeligt for børn.

Brug ikke Kaletra efter den udløbsdato, der står på pakningen.

Hvordan skal jeg opbevarer Kaletra og hvor længe

Opbevares i køleskab (2°C – 8°C).

Opbevaring efter åbning: Hvis Kaletra opbevares udenfor køleskab, må du ikke opbevare det

ved temperaturer over 25°C, og du skal smide al ubrugt indhold ud efter 42 dage (6 uger). Det

anbefales at skrive dato på pakningen, når den tages ud af køleskabet.

Det er vigtigt at opbevare Kaletra i den beholder, den kom i og skift flaskens låg efter hver

dosis. Hæld den ikke over i en anden beholder.

Sådan bortskaffer du ubrugt Kaletra

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Kaletra indeholder

Aktive stoffer: lopinavir og ritonavir.

Hver ml Kaletra oral opløsning indeholder 80 mg lopinavir og 20 mg ritonavir.

Øvrige indholdsstoffer:

Alkohol, majssirup med højt fruktoseindhold, propylenglykol, renset vand, glycerol, povidon,

magnasweet-110 aroma (blanding af monoammonium glycyrrhizinat og glycerol), vaniljearoma

(indeholdende p-hydroxybenzoesyre, p-hydroxybenzaldehyd, vanillinsyre, vanillin, heliotropin,

ethylvanillin), polyoxyleret (40) hydrogeneret ricinusolie, sukkervataroma (indeholdende ethylmaltol,

ethylvanillin, acetoin, dihydrocoumarin, propylenglycol), kaliumacesulfam, saccharinnatrium,

natriumchlorid, pebermynteolie, natriumcitrat, citronsyre, levomenthol.

Kaletras udseende og pakningstørrelse

Kaletra oral opløsning leveres i en gulbrun fler-dosis 60 ml flaske. Hver ml af Kaletra indeholder

80 mg lopinavir og 20 mg ritonavir.

Der er to pakningsstørrelser tilgængelige:

120 ml (2 flasker x 60 ml). Pakningen med 2 flasker indeholder også to 2 ml sprøjter med 0,1 ml

inddelinger. Til voluminer op til 2 ml. En alternativ pakningsstørelse er tilgænglig til større

voluminer.

300 ml (5 flasker x 60 ml). Pakningen med 5 flasker indeholder også fem 5 ml sprøjter med 0,1 ml

inddelinger. Til voluminer større end 2 ml. En alternativ pakningsstørelse er tilgænglig til mindre

voluminer.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen:

AbbVie Deutschland GmbH & Co. KG, Knollstrasse, 67061 Ludwigshafen, Tyskland

Fremstillere:

Aesica Queenborough Ltd, Queenborough, Kent ME11 5EL, Storbritannien

AbbVie Logistics B.V., Zuiderzeelaan 53, 8017 JV Zwolle, Holland

AbbVie Deutschland GmbH & Co. KG, Knollstrasse, 67061 Ludwigshafen, Tyskland

Hvis du vil have yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant:

België/Belgique/Belgien

AbbVie SA

Tél/Tel: +32 10 477811

Lietuva

AbbVie UAB

Tel: +370 5 205 3023

България

АбВи ЕООД

Тел.: +359 2 90 30 430

Luxembourg/Luxemburg

AbbVie SA

Belgique/Belgien

Tél/Tel: +32 10 477811

Česká republika

AbbVie s.r.o.

Tel: +420 233 098 111

Magyarország

AbbVie Kft.

Tel.: +36 1 455 8600

Danmark

AbbVie A/S

Tlf: +45 72 30 20 28

Malta

V.J.Salomone Pharma Limited

Tel: +356 22983201

Deutschland

AbbVie Deutschland GmbH & Co. KG

Tel: 00800 222843 33 (gebührenfrei)

Tel: +49 (0) 611 / 1720-0

Nederland

AbbVie B.V.

Tel: +31 (0)88 322 2843

Eesti

AbbVie Biopharmaceuticals GmbH Eesti filiaal

Tel: +372 623 1011

Norge

AbbVie AS

Tlf: +47 67 81 80 00

Ελλάδα

AbbVie ΦΑΡΜΑΚΕΥΤΙΚΗ Α.Ε.

Τηλ: +30 214 4165 555

Österreich

AbbVie GmbH

Tel: +43 1 20589-0

España

AbbVie Spain, S.L.U.

Tel: +34 9 384 0910

Polska

AbbVie Polska Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 372 78 00

France

AbbVie

Tél: +33 (0)1 45 60 13 00

Portugal

AbbVie, Lda.

Tel: +351 (0)21 1908400

Hrvatska

AbbVie d.o.o.

Tel: +385 (0)1 5625 501

România

AbbVie S.R.L.

Tel: +40 21 529 30 35

Ireland

AbbVie Limited

Tel: +353 (0)1 4287900

Slovenija

AbbVie Biofarmacevtska družba d.o.o.

Tel: +386 (1)32 08 060

Ísland

Vistor hf.

Tel: +354 535 7000

Slovenská republika

AbbVie s.r.o.

Tel: +421 2 5050 0777

Italia

AbbVie S.r.l.

Tel: +39 06 928921

Suomi/Finland

AbbVie Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 2411 200

Κύπρος

Lifepharma (Z.A.M.) Ltd

Τηλ: +357 22 34 74 40

Sverige

AbbVie AB

Tel: +46 (0)8 684 44 600

Latvija

AbbVie SIA

Tel: +371 67605000

United Kingdom

AbbVie Ltd

Tel: +44 (0)1628 561090

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Kaletra 200 mg/50 mg filmovertrukne tabletter

lopinavir/ritonavir

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du eller dit barn begynder at tage dette lægemiddel,

da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Kaletra til dig eller dit barn personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som

du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis en bivirkning bliver værre,

eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du eller dit barn begynder at tage Kaletra

Sådan skal du tage Kaletra

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Din læge har ordineret Kaletra som hjælp til at kontrollere din hiv-infektion (humant

immundefektvirus-infektion). Det gør Kaletra ved at nedsætte den hastighed, hvormed

infektionen breder sig i kroppen.

Kaletra helbreder ikke hiv-infektion eller AIDS.

Kaletra kan anvendes af børn fra 2 år, unge og voksne, der er smittet med hiv, som er den virus,

der forårsager aids.

Kaletra indeholder de aktive stoffer lopinavir og ritonavir. Kaletra er et antiretroviralt

lægemiddel. Det tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes proteasehæmmere.

Kaletra ordineres til brug i kombination med andre antivirale lægemidler. Din læge vil diskutere

med dig og afgøre, hvilke lægemidler der er mest velegnede til dig.

2.

Det skal du vide, før du eller dit barn begynder at tage Kaletra

Tag ikke Kaletra

hvis du er allergisk over for lopinavir, ritonavir eller et af de øvrige indholdsstoffer i Kaletra

(angivet i punkt 6).

hvis du har alvorlige leverproblemer.

Tag ikke Kaletra sammen med nogen af følgende lægemidler

astemizol eller terfenadin (bruges normalt til behandling af allergisymptomer – disse lægemidler

kan være tilgængelige uden recept);

midazolam, når det tages oralt (gennem munden)eller triazolam (bruges til at lindre angst

og/eller afhjælpe søvnbesvær);

pimozid (bruges til behandling af skizofreni);

quetiapin (bruges til behandling af skizofreni, bipolær lidelse (manio-depressiv lidelse) og

depression);

lurasidon (bruges til behandling af depression);

ranolazin (bruges til behandling af kronisk smerte i brystet [angina]);

cisaprid (bruges til lindring af visse maveproblemer);

ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og methylergonovin (brugt til behandling af migræne);

amiodaron, dronedaron (brugt til behandling af unormal hjerterytme);

lovastatin, simvastatin (bruges til at sænke kolesterol i blodet);

lomitapid (bruges til at sænke kolesterol i blodet);

alfuzosin (bruges til at behandle symptomer på forstørret blærehalskirtel hos mænd (godartet

prostatahyperplasi);

fusidinsyre (brugt til behandling af hudinfektioner forårsaget af Staphylococcus bakterier såsom

børnesår og eksem med betændelse. Fusidinsyre brugt til behandling af langvarige infektioner i

knogler og led kan tages med rådgivning fra lægen (se Brug af anden medicin sammen med

Kaletra);

colchicin (brugt til behandling af urinsyregigt), hvis du har problemer med nyre- og/eller lever

(se punktet Brug af anden medicin sammen med Kaletra);

elbasvir/grazoprevir (bruges til at behandle kronisk hepatitis C-virus [HCV]);

ombitasvir/paritaprevir/ritonavir med eller uden dasabuvir bruges til at behandle kronisk

hepatitis C-virus [HCV]);

neratinib (bruges til at behandle brystkræft);

avanafil eller vardenafil (brugt til behandling af potensproblemer);

sildenafil ved brug til behandling af unormalt højt blodtryk i lungernes blodkar (pulmonal

arteriel hypertension). Sildenafil brugt til at behandle potensproblemer kan tages efter lægens

vejledning (se punktet Brug af anden medicin sammen med Kaletra);

naturlægemidler, der indeholder perikon (Hypericum perforatum).

Se listen med lægemidler nedenfor under ‘Brug af anden medicin sammen med Kaletra’ for at få

oplysninger om visse andre lægemidler, som kræver, at der udvises særlig forsigtighed.

Hvis du i øjeblikket tager et af disse lægemidler, skal du bede din læge om foretage de nødvendige

ændringer enten i behandlingen af dine andre sygdom(me) eller i din antiretrovirale behandling.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Kaletra.

Vigtig information

Personer, der tager Kaletra, kan stadig udvikle infektioner eller andre sygdomme forbundet med

hiv og AIDS. Det er derfor vigtigt, at din læge fortsat overvåger dig, mens du tager Kaletra.

Du kan stadig smitte andre med hiv, selvom du tager dette lægemiddel, selvom risikoen er

nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er

nødvendige for at undgå at smitte andre personer.

Fortæl det til lægen, hvis du eller dit barn har eller har haft

Hæmofili A og B, da Kaletra kan øge risikoen for blødning.

Diabetes, da der er rapporteret om forhøjet blodsukker hos patienter i behandling med Kaletra.

Tidligere leverproblemer, da patienter, som tidligere har haft en leversygdom, herunder

kronisk hepatitis B eller C, har en øget risiko for at få alvorlige og eventuelt dødbringende

leverbivirkninger.

Fortæl det til lægen, hvis du eller dit barn oplever

Kvalme, opkastning, mavesmerter, åndedrætsbesvær og svær muskelsvaghed i benene og

armene, da disse symptomer kan være tegn på forhøjede mælkesyreniveauer.

Tørst, hyppig vandladning, sløret syn eller vægttab, da disse symptomer kan være tegn på

forhøjede blodsukkerniveauer.

Kvalme, opkastning og mavesmerter, da en stor stigning i mængden af triglycerider (fedtstoffer

i blodet) anses for at være en risikofaktor for pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen), og disse

symptomer kan tyde på denne sygdom.

Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion, som tidligere har haft opportunistisk

infektion, kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner forekomme kort efter,

at anti-hiv-behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en forbedring i

kroppens immunforsvar, så kroppen bliver i stand til at bekæmpe infektioner, der kan have

været til stede uden tydelige symptomer. Foruden opportunistiske infektioner kan autoimmune

sygdomme (skyldes, at immunsystemet går til angreb på rask kropsvæv) også forekomme efter,

at du er startet på at tage medicin til behandling af din hiv-infektion. Autoimmune sygdomme

kan forekomme flere måneder efter påbegyndelsen af behandlingen. Hvis du bemærker nogen

symptomer på infektion eller andre symptomer såsom muskelsvaghed, svaghed som starter i

hænder og fødder og bevæger sig op gennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet,

skal du omgående kontakte din læge for at få den nødvendige behandling.

Stivhed i led, ømhed og smerter (især i hofte, knæ og skulder) og indskrænket bevægelighed,

da nogle patienter, som tager disse lægemidler, kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes

knoglenekrose (hvor knoglevævet dør som følge af nedsat blodtilførsel til knoglen). Længden af

antiretroviral kombinationsbehandling, brug af kortikosteroider, indtagelse af alkohol, svær

immunsuppresion (nedsat aktivitet i immumsystemet), højere legemsmasseindeks (BMI) m.m.

kan være nogle af de risikofaktorer, der er, for at udvikle denne sygdom.

Muskelsmerter, ømhed eller svækkelse, især i kombination med disse lægemidler. Disse

muskellidelser har i sjældne tilfælde været alvorlige.

Symptomer på svimmelhed, uklarhed, besvimmelse eller fornemmelse af unormal hjerterytme.

Kaletra kan forårsage ændringer i din hjerterytme og i den elektriske aktivitet i hjertet. Disse

forandringer kan ses på et EKG (elektrokardiogram).

Brug af anden medicin sammen med Kaletra

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du eller dit barn tager anden medicin eller har

gjort det for nylig.

antibiotika (f.eks. rifabutin, rifampicin, clarithromycin);

medicin mod kræft (f.eks. abemaciclib, afatinib, apalutamid, ceritinib, encorafenib, ibrutinib,

venetoclax, de fleste tyrosinkinasehæmmere sådan som dasatinib og nilotinib, også vincristin og

vinblastin);

blodfortyndende lægemidler (f.eks. warfarin, rivaroxaban, vorapaxar);

lægemidler mod depression (f.eks. trazodon, bupropion);

lægemidler mod epilepsi (f.eks. carbamazepin, phenytoin, phenobarbital, lamotrigin og

valproat);

lægemidler mod svamp (f.eks. ketoconazol, itraconazol, voriconazol);

lægemidler mod urinsyregigt (f.eks. colchicin). Du må ikke tage Kaletra sammen med colchicin,

hvis du har problemer med nyre- og/eller lever (se også punktet ”Tag ikke Kaletra” ovenfor);

lægemiddel mod tuberkulose (bedaquilin, delamanid);

antivirale midler, som bruges til at behandle kronisk hepatitis C-virusinfektion hos voksne

(f.eks. glecaprevir/pibrentasvir, simeprevir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir);

lægemidler til behandling af rejsningsproblemer (f.eks. sildenafil og tadalafil);

fusidinsyre brugt til behandling af langvarige infektioner i knogler og led (f.eks. osteomyelitis);

hjertemedicin, herunder:

digoxin;

calciumantagonister (f.eks. felodipin, nifedipin, nicardipin);

lægemidler, der anvendes mod uregelmæssig hjerterytme (f.eks. bepridil, systemisk

lidocain, quinidin);

hiv-CCR5-antagonister (f.eks. maraviroc);

hiv-1-integrase-hæmmer (f.eks. raltegravir);

levothyroxin (bruges til at behandle problemer med skjoldbruskkirtlen);

lægemidler, der anvendes til at sænke kolesterolniveauet i blodet (f.eks. atorvastatin, lovastatin,

rosuvastatin eller simvastatin);

lægemidler mod astma og andre lungesygdomme såsom kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

(f.eks. salmeterol);

lægemidler mod unormalt højt blodtryk i lungernes blodkar (pulmonal arteriel hypertension)

(f.eks. bosentan, riociguat, sildenafil, tadalafil);

lægemidler, som påvirker immunsystemet (f.eks. ciclosporin, sirolimus (rapamycin),

tracrolimus);

lægemidler, som bruges til rygeophør (f.eks. bupropion);

smertestillende lægemidler (f.eks. fentanyl);

morfinlignende lægemidler (f.eks. methadon);

non-nukleosid revers transkriptasehæmmere (NNRTIs) (f.eks. efavirenz, nevirapin);

oral prævention eller depotplaster til forebyggelse af graviditet (se nedenstående afsnit med

overskriften Præventionsmidler);

proteasehæmmere (f.eks. fosamprenavir, indinavir, ritonavir, saquinavir, tipranavir);

beroligende lægemidler (f.eks. midazolam indgivet ved injektion);

steroider (f.eks. budesonid, dexamethason, fluticasonpropionat, ethinylestradiol, triamcinolon).

Se listen over lægemidler ovenfor under ‘Tag ikke Kaletra sammen med nogen af følgende

lægemidler’ for at få oplysninger om lægemidler, som du ikke må tage sammen med Kaletra.

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du eller dit barn bruger anden medicin eller har gjort

det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Lægemidler til behandling af rejsningsproblemer (avanafil, vardenafil, sildenafil, tadalafil)

Tag ikke Kaletra, hvis du i øjeblikket tager avanafil eller vardenafil.

Du må ikke tage Kaletra, hvis du tager sildenafil for at behandle unormalt forhøjet blodtryk i

lungernes blodkar (pulmonal arteriel hypertension) (se også punktet Tag ikke Kaletra ovenfor).

Hvis du tager sildenafil eller tadalafil og Kaletra sammen, kan du risikere at få bivirkninger

såsom lavt blodtryk, besvimelse, synsændringer og rejsning af penis, der varer mere end 4 timer.

Hvis en rejsning varer mere end 4 timer, skal du søge lægehjælp omgående for at undgå

permanent skade af penis. Din læge kan forklare disse symptomer nærmere.

Præventionsmidler

Hvis du i øjeblikket bruger et oralt præventionsmiddel eller et depotplaster til forebyggelse af

graviditet, skal du bruge et supplerende eller en anden type præventionsmiddel (f.eks. kondom),

da Kaletra kan forringe virkningen af orale præventionsmidler og depotplastre.

Kaletra nedsætter ikke risikoen for at smitte andre med hiv. Der skal tages relevante

forholdsregler (f.eks. brug af kondom) for at forebygge, at sygdommen overføres til andre

gennem seksuel kontakt.

Graviditet og amning

Fortæl omgående din læge, hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger

at blive gravid, eller hvis du ammer.

Ammende kvinder må ikke tage Kaletra uden lægens specifikke anvisning.

Det anbefales, at hiv-smittede kvinder ikke ammer deres spædbørn, da der er risiko for, at barnet

kan blive smittet med hiv gennem mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Kaletra er ikke specifikt afprøvet med hensyn til mulige virkninger på evnen til at køre bil eller betjene

maskiner. Undlad at køre bil eller betjene maskiner, hvis du får en eller flere bivirkninger (f.eks.

kvalme), som påvirker din evne til at gøre dette på forsvarlig vis. Kontakt din læge.

3.

Sådan skal du tage Kaletra

Hvordan skal Kaletra tages?

Det er vigtigt, at Kaletra-tabletter synkes hele og ikke tygges, deles eller knuses.

Tag altid Kaletra nøjagtigt efter lægens anvisning.

Er du i tvivl om, hvordan du skal tage medicinen, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Hvor meget Kaletra skal der tages og hvornår?

Brug til voksne

Den sædvanlige voksendosis er 400 mg/100 mg to gange dagligt, dvs. hver 12. time, sammen

med andre anti-hiv-lægemidler. Voksne patienter, som ikke tidligere har taget anden antiviral

medicin, kan også tage Kaletra tabletter en gang dagligt som en 800 mg/200 mg dosis. Din læge

vil fortælle dig, hvor mange tabletter du skal tage. Voksne patienter, som tidligere har taget

anden antiviral medicin kan tage Kaletra-tabletter en gang dagligt som en 800 mg/200 mg dosis,

hvis deres læge beslutter, at det er hensigtsmæssigt.

Kaletra må ikke tages en gang dagligt med efavirenz, nevirapin, carbamazepin, phenobarbital og

phenytoin.

Kaletra-tabletter kan tages sammen med eller uden mad.

Brug til børn

Til børn vil lægen fastsætte den korrekte dosis (antal tabletter) på baggrund af barnets højde og

vægt.

Kaletra-tabletter kan tages sammen med eller uden mad.

Kaletra fås også som 100/25 mg filmovertrukne tabletter. Kaletra oral opløsning er tilgængelig til

patienter, der ikke kan tage tabletter.

Hvis du eller dit barn har taget for meget Kaletra

Hvis du bliver klar over, at du har taget for meget Kaletra, skal du straks kontakte din læge.

Hvis du ikke kan komme i kontakt med din læge, skal du henvende dig på hospitalet.

Hvis du eller dit barn har glemt at tage Kaletra

Hvis du tager Kaletra to gange dagligt

Hvis du opdager, at du har glemt en dosis inden for 6 timer fra det tidspunkt, du skulle have taget din

dosis, skal du tage den glemte dosis snarest muligt og derefter fortsætte med at tage din normale dosis

til sædvanlig tid, som foreskrevet af din læge.

Hvis du opdager, at du har glemt en dosis 6 timer eller længere fra det tidspunkt, du skulle have taget

din dosis, skal du ikke tage den glemte dosis. Tag den næste dosis på det sædvanlige tidspunkt. Du må

ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du tager Kaletra en gang dagligt

Hvis du opdager, at du har glemt en dosis inden for 12 timer fra det tidspunkt, du skulle have taget din

dosis, skal du tage den glemte dosis snarest muligt og derefter fortsætte med at tage din normale dosis

til sædvanlig tid, som foreskrevet af din læge.

Hvis du opdager, at du har glemt en dosis 12 timer eller længere fra det tidspunkt, du skulle have taget

dosis, skal du ikke tage den glemte dosis. Tag den næste dosis på det sædvanlige tidspunkt. Du må

ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du eller dit barn holder op med at tage Kaletra

Du må ikke ændre eller holde op med at tage den daglige dosis Kaletra uden først at konsultere

din læge.

Du skal altid tage Kaletra to gange dagligt for at bidrage med kontrollere din hiv-infektion, lige

meget hvor meget bedre du føler dig.

Hvis du tager Kaletra som anbefalet, burde du få de bedste muligheder for at forsinke udvikling

af resistens over for medicinen.

Hvis en bivirkning forhindrer dig i at tage Kaletra som anvist, skal du straks informere din læge

om det.

Sørg altid for at have tilstrækkeligt med Kaletra på lager, så du ikke løber tør. Når du er på rejse

eller skal indlægges på hospital, skal du sørge for at have tilstrækkeligt med Kaletra, indtil du

kan få en ny forsyning.

Fortsæt med at tage denne medicin, indtil lægen anbefaler noget andet.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Det kan

være vanskeligt at skelne mellem bivirkninger, der er forårsaget af Kaletra, og bivirkninger, der kan

opstå pga. andre lægemidler, som du tager samtidig, eller som skyldes komplikationer forbundet med

hiv-infektionen.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose i

blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Følgende bivirkninger er rapporteret af patienter, som tog denne medicin. Du skal straks

underrette din læge om disse eller andre symptomer. Hvis tilstanden varer ved eller forværres, skal du

søge lægehjælp.

Meget almindelige kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer

diarré;

kvalme

øvre luftvejsinfektion.

Almindelige kan påvirke op til 1 ud af 10 personer

betændelse i bugspytkirtlen;

opkastning, forstørret mave, smerter i den nederste og øverste del af maven, luft i tarmen,

fordøjelsesbesvær, nedsat appetit, tilbageløb af maveindholdet til spiserøret, hvilket kan give

smerter;

Fortæl det altid til lægen, hvis du får kvalme, opkastning eller mavesmerter, da dette

kan være tegn på pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen).

hævelse eller betændelse i maven eller tarmene;

forhøjet kolesterolniveau i dit blod, forhøjet triglyceridniveau (en slags fedt) i dit blod, højt

blodtryk;

nedsættelse af kroppens evne til at forbrænde sukker herunder diabetes mellitus, vægttab;

lavt antal røde blodlegemer, lavt antal hvide blodlegemer, der normalt bruges til at bekæmpe

infektioner;

udslæt, eksem, ophobning af skæl af fedtet hud;

svimmelhed, angst, søvnløshed;

følelse af træthed, mangel på kræfter og energi, hovedpine inklusive migræne;

hæmorider;

leverbetændelse inklusive forhøjede leverenzymer;

allergiske reaktioner inklusive udslæt og betændelse i munden;

infektioner i nedre luftveje;

forstørrede lymfeknuder;

impotens, unormalt kraftig menstruation eller manglende menstruation;

muskellidelser så som svaghed eller spasmer, smerter i led, muskler og ryg;

skade på nerver i det perifere nervesystem;

nattesved, kløe, udslæt inklusive hævede buler på huden, infektion i huden, betændelse i hud

eller hårsække, ophobning af væske i celler eller væv.

Ikke almindelige kan påvirke op til 1ud af 100 personer

unormale drømme

tab eller ændring af smag;

hårtab;

en abnormitet i elektrokardiogrammet (EKG) kaldet atrioventrikulært blok;

belægninger inde i dine arterier, som kan føre til hjerteanfald eller slagtilfælde;

betændelse i blodkar og kapillærer;

betændelse i galdegangen;

ukontrollerede rystelser af kroppen;

forstoppelse;

dyb venebetændelse i forbindelse med en blodprop;

tør mund;

manglende evne til at kontrollere afføring;

betændelse i den første del af tyndtarmen lige efter maven, sår i fordøjelseskanalen, blødning fra

fordøjelseskanalen eller endetarmen;

røde blodlegemer i urinen;

gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot);

fedtaflejringer i leveren, forstørret lever;

manglende testikelfunktion;

en opblussen af symptomer relateret til en inaktiv infektion i kroppen (immunrekonstitution);

øget appetit;

unormalt højt niveau af bilirubin (et farvestof, der dannes ved nedbrydelse af de røde

blodlegemer) i blodet;

nedsat lyst til sex;

nyrebetændelse;

knogledød forårsaget af dårlig blodtilførsel til området;

sår i munden, betændelse i maven og tarmen;

nyresvigt;

nedbrydelse af muskelfibre, som resulterer i frigivelse af muskelfiberprotein (myoglobin) ind i

blodbanen;

en lyd i et eller begge ører som f.eks. en brummen, ringen eller fløjtetone;

skælven;

unormal lukning af en af hjerteklapperne (trikuspidklappen i hjertet);

svimmelhed (følelse af rotation);

øjenforstyrrelser, unormalt syn;

vægtforøgelse.

Sjælden: kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer)alvorlige eller livstruende hududslæt og

blister (Stevens-Johnsons syndrom og erythema multiforme).

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar Kaletra utilgængeligt for børn.

Brug ikke Kaletra efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i

den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Sådan bortskaffer du ubrugt Kaletra

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Kaletra indeholder:

Aktive stoffer: lopinavir og ritonavir.

Hver Kaletra-tablet indeholder 200 mg lopinavir og 50 mg ritonavir

Øvrige indholdsstoffer:

Tablet:

Copovidon, sorbitanlaurat, kolloid vandfri silica, copovidon, natriumstearylfumarat.

Tabletovertræk:

Hypromellose, titandioxid, macrogoler type 400 (polyetylen glycol 400), hydroxypropylcellulose,

talkum, kolloid vandfri silica, macrogoler type 3350 (polyetylen glycol 3350), gul jernoxid E172,

polysorbat 80.

Kaletras udseende og pakningsstørrelser

Kaletra filmovertrukne tabletter er gule med påtrykt [Abbott-logo] og ”KA”.

Kaletra filmovertrukne tabletter leveres også i pakninger, som indeholder 120 tabletter (1 plastik

beholder á 120 tabletter) og multipakninger, som indeholder 3 plastik beholdere som indeholder

120 tabletter (360 tabletter). Blister multipakninger, som indeholder 120 tabletter (1 pakning á

120 tabletter eller 3 pakninger, som indeholder 40 tabletter) er også tilgængelige.

Ikke alle pakningstørrelser er nødvendigvis tilgængelige.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen:

AbbVie Deutschland GmbH & Co. KG, Knollstrasse, 67061 Ludwigshafen, Tyskland

Fremstillere:

AbbVie Deutschland GmbH & Co. KG, Knollstrasse, 67061 Ludwigshafen, Tyskland

Fournier Laboratories Ireland Limited, Carrigtwohill Business Park, Anngrove, Carrigtwohill, Co.

Cork, Irland

Hvis du vil have yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant:

België/Belgique/Belgien

AbbVie SA

Tél/Tel: +32 10 477811

Lietuva

AbbVie UAB

Tel: +370 5 205 3023

България

АбВи ЕООД

Тел.: +359 2 90 30 430

Luxembourg/Luxemburg

AbbVie SA

Belgique/Belgien

Tél/Tel: +32 10 477811

Česká republika

AbbVie s.r.o.

Tel: +420 233 098 111

Magyarország

AbbVie Kft.

Tel.: +36 1 455 8600

Danmark

AbbVie A/S

Tlf: +45 72 30 20 28

Malta

V.J.Salomone Pharma Limited

Tel: +356 22983201

Deutschland

AbbVie Deutschland GmbH & Co. KG

Tel: 00800 222843 33 (gebührenfrei)

Tel: +49 (0) 611 / 1720-0

Nederland

AbbVie B.V.

Tel: +31 (0)88 322 2843

Eesti

AbbVie Biopharmaceuticals GmbH Eesti filiaal

Tel: +372 623 1011

Norge

AbbVie AS

Tlf: +47 67 81 80 00

Ελλάδα

AbbVie ΦΑΡΜΑΚΕΥΤΙΚΗ Α.Ε.

Τηλ: +30 214 4165 555

Österreich

AbbVie GmbH

Tel: +43 1 20589-0

España

AbbVie Spain, S.L.U.

Tel: +34 9 1 384 0910

Polska

AbbVie Polska Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 372 78 00

France

AbbVie

Tél: +33 (0)1 45 60 13 00

Portugal

AbbVie, Lda.

Tel: +351 (0)21 1908400

Hrvatska

AbbVie d.o.o.

Tel: +385 (0)1 5625 501

România

AbbVie S.R.L.

Tel: +40 21 529 30 35

Ireland

AbbVie Limited

Tel: +353 (0)1 4287900

Slovenija

AbbVie Biofarmacevtska družba d.o.o.

Tel: +386 (1)32 08 060

Ísland

Vistor hf.

Tel: +354 535 7000

Slovenská republika

AbbVie s.r.o.

Tel: +421 2 5050 0777

Italia

AbbVie S.r.l.

Tel: +39 06 928921

Suomi/Finland

AbbVie Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 2411 200

Κύπρος

Lifepharma (Z.A.M.) Ltd

Τηλ: +357 22 34 74 40

Sverige

AbbVie AB

Tel: +46 (0)8 684 44 600

Latvija

AbbVie SIA

Tel: +371 67605000

United Kingdom

AbbVie Ltd

Tel: +44 (0)1628 561090

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Kaletra 100 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

lopinavir/ritonavir

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du eller dit barn begynder at tage dette lægemiddel,

da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Kaletra til dig eller dit barn personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som

du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis en bivirkning bliver værre, eller du

får bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du eller dit barn begynder at tage Kaletra

Sådan skal du tage Kaletra

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Din læge har ordineret Kaletra som hjælp til at kontrollere din hiv-infektion (humant

immundefektvirus-infektion). Det gør Kaletra ved at nedsætte den hastighed, hvormed

infektionen breder sig i kroppen.

Kaletra helbreder ikke hiv-infektion eller AIDS.

Kaletra kan anvendes af børn fra 2 år, unge og voksne, der er smittet med hiv, som er den virus,

der forårsager aids.

Kaletra indeholder de aktive stoffer lopinavir og ritonavir. Kaletra er et antiretroviralt

lægemiddel. Det tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes proteasehæmmere.

Kaletra ordineres til brug i kombination med andre antivirale lægemidler. Din læge vil diskutere

med dig og afgøre, hvilke lægemidler der er mest velegnede til dig.

2.

Det skal du vide, før du eller dit barn begynder at tage Kaletra

Tag ikke Kaletra

hvis du er allergisk over for lopinavir, ritonavir eller et af de øvrige indholdsstoffer i Kaletra

(angivet i punkt 6).

hvis du har alvorlige leverproblemer.

Tag ikke Kaletra sammen med nogen af følgende lægemidler

astemizol eller terfenadin (bruges normalt til behandling af allergisymptomer – disse lægemidler

kan være tilgængelige uden recept);

midazolam, når det tages oralt (gennem munden)eller triazolam (bruges til at lindre angst

og/eller afhjælpe søvnbesvær);

pimozid (bruges til behandling af skizofreni);

quetiapin (bruges til behandling af skizofreni, bipolær lidelse (manio-depressiv lidelse) og

depression);

lurasidon (bruges til behandling af depression);

ranolazin (bruges til behandling af kronisk smerte i brystet [angina]);

cisaprid (brugt til lindring af visse maveproblemer);

ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og methylergonovin (brugt til behandling af migræne);

amiodaron, dronedaron (brugt til behandling af unormal hjerterytme);

lovastatin, simvastatin (bruges til at sænke kolesterol i blodet);

lomitapid (bruges til at sænke kolesterol i blodet);

alfuzosin (bruges til at behandle symptomer på forstørret blærehalskirtel hos mænd (godartet

prostatahyperplasi);

fusidinsyre (brugt til behandling af hudinfektioner forårsaget af Staphylococcus bakterier såsom

børnesår og eksem med betændelse. Fusidinsyre brugt til behandling af langvarige infektioner i

knogler og led kan tages med rådgivning fra lægen (se Brug af anden medicin sammen med

Kaletra);

colchicin (brugt til behandling af urinsyregigt), hvis du har problemer med nyre- og/eller lever

(se punktet Brug af anden medicin sammen med Kaletra);

elbasvir/grazoprevir (bruges til at behandle kronisk hepatitis C-virus [HCV]);

ombitasvir/paritaprevir/ritonavir med eller uden dasabuvir bruges til at behandle kronisk

hepatitis C-virus [HCV]);

neratinib (bruges til at behandle brystkræft);

avanafil eller vardenafil (brugt til behandling af potensproblemer);

sildenafil ved brug til behandling af unormalt højt blodtryk i lungernes blodkar (pulmonal

arteriel hypertension). Sildenafil brugt til at behandle potensproblemer kan tages efter lægens

vejledning (se punktet Brug af anden medicin sammen med Kaletra).

naturlægemidler, der indeholder perikon (Hypericum perforatum).

Se listen over herunder lægemidler under ‘Brug af anden medicin sammen med Kaletra’ for at

få oplysninger om visse andre lægemidler, som kræver, at der udvises særlig forsigtighed.

Hvis du i øjeblikket tager et af disse lægemidler, skal du bede din læge om foretage de nødvendige

ændringer enten i behandlingen af dine andre sygdom(me) eller i din antiretrovirale behandling.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Kaletra.

Vigtig information

Personer, der tager Kaletra, kan stadig udvikle infektioner eller andre sygdomme forbundet med

hiv og AIDS. Det er derfor vigtigt, at din læge fortsat overvåger dig, mens du tager Kaletra.

Du kan stadig smitte andre med hiv, selvom du tager dette lægemiddel, selvom risikoen er

nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er

nødvendige for at undgå at smitte andre personer.

Fortæl det til lægen, hvis du eller dit barn har eller har haft

Hæmofili A og B, da Kaletra kan øge risikoen for blødning.

Diabetes, da der er rapporteret om forhøjet blodsukker hos patienter i behandling med Kaletra.

Tidligere leverproblemer, da patienter, som tidligere har haft en leversygdom, herunder

kronisk hepatitis B eller C, har en øget risiko for at få alvorlige og eventuelt dødbringende

leverbivirkninger.

Fortæl det til lægen, hvis du eller dit barn oplever

Kvalme, opkastning, mavesmerter, åndedrætsbesvær og svær muskelsvaghed i benene og

armene, da disse symptomer kan være tegn på forhøjede mælkesyreniveauer.

Tørst, hyppig vandladning, sløret syn eller vægttab, da disse symptomer kan være tegn på

forhøjede blodsukkerniveauer.

Kvalme, opkastning og mavesmerter, da en stor stigning i mængden af triglycerider (fedtstoffer

i blodet) anses for at være en risikofaktor for pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen), og disse

symptomer kan tyde på denne sygdom.

Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion, som tidligere har haft opportunistisk

infektion, kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner forekomme kort efter,

at anti-hiv-behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en forbedring i

kroppens immunforsvar, så kroppen bliver i stand til at bekæmpe infektioner, der kan have

været til stede uden tydelige symptomer. Foruden opportunistiske infektioner kan autoimmune

sygdomme (skyldes, at immunsystemet går til angreb på rask kropsvæv) også forekomme efter,

at du er startet på at tage medicin til behandling af din hiv-infektion. Autoimmune sygdomme

kan forekomme flere måneder efter påbegyndelsen af behandlingen. Hvis du bemærker nogen

symptomer på infektion eller andre symptomer såsom muskelsvaghed, svaghed som starter i

hænder og fødder og bevæger sig op gennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet,

skal du omgående kontakte din læge for at få den nødvendige behandling.

Stivhed i led, ømhed og smerter (især i hofte, knæ og skulder) og indskrænket bevægelighed,

da nogle patienter, som tager disse lægemidler, kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes

knoglenekrose (hvor knoglevævet dør som følge af nedsat blodtilførsel til knoglen). Længden af

antiretroviral kombinationsbehandling, brug af kortikosteroider, indtagelse af alkohol, svær

immunsuppresion (nedsat aktivitet i immumsystemet), højere legemsmasseindeks (BMI) m.m.

kan være nogle af de risikofaktorer, der er, for at udvikle denne sygdom.

Muskelsmerter, ømhed eller svækkelse, især i kombination med disse lægemidler. Disse

muskellidelser har i sjældne tilfælde været alvorlige.

Symptomer på svimmelhed, uklarhed, besvimmelse eller fornemmelse af unormal hjerterytme.

Kaletra kan forårsage ændringer i din hjerterytme og i den elektriske aktivitet i hjertet. Disse

forandringer kan ses på et EKG (elektrokardiogram).

Brug af anden medicin sammen med Kaletra

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du eller dit barn tager anden medicin eller har

gjort det for nylig.

antibiotika (f.eks. rifabutin, rifampicin, clarithromycin);

medicin mod kræft (f.eks. abemaciclib, afatinib, apalutamid, ceritinib, encorafenib, ibrutinib,

venetoclax, de fleste tyrosinkinasehæmmere sådan som dasatinib og nilotinib, også vincristin og

vinblastin);

blodfortyndende lægemidler (f.eks. warfarin, rivaroxaban,vorapaxar);

lægemidler mod depression (f.eks. trazodon, bupropion);

lægemidler mod epilepsi (f.eks. carbamazepin, phenytoin, phenobarbital, lamotrigin og

valproat);

lægemidler mod svamp (f.eks. ketoconazol, itraconazol, voriconazol);

lægemidler mod urinsyregigt (f.eks. colchicin). Du må ikke tage Kaletra sammen med colchicin,

hvis du har problemer med nyre- og/eller lever (se også punktet ”Tag ikke Kaletra” ovenfor);

lægemiddel mod tuberkulose (bedaquilin, delamanid);

antivirale midler, som bruges til at behandle kronisk hepatitis C-virusinfektion hos voksne

(f.eks. glecaprevir/pibrentasvir, simeprevir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir);

lægemidler til behandling af rejsningsproblemer (f.eks. sildenafil og tadalafil);

fusidinsyre brugt til behandling af langvarige infektioner i knogler og led (f.eks. osteomyelitis);

hjertemedicin, herunder:

digoxin;

calciumantagonister (f.eks. felodipin, nifedipin, nicardipin);

lægemidler, der anvendes mod uregelmæssig hjerterytme (f.eks. bepridil, systemisk

lidocain, quinidin);

hiv-CCR5-antagonister (f.eks. maraviroc);

hiv-1-integrase-hæmmer (f.eks. raltegravir);

levothyroxin (bruges til at behandle problemer med skjoldbruskkirtlen);

lægemidler, der anvendes til at sænke kolesterolniveauet i blodet (f.eks. atorvastatin, lovastatin,

rosuvastatin eller simvastatin);

lægemidler mod astma og andre lungesygdomme såsom kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

(f.eks. salmeterol);

lægemidler mod unormalt højt blodtryk i lungernes blodkar (pulmonal arteriel hypertension)

(f.eks. bosentan, riociguat, sildenafil, tadalafil);

lægemidler, som påvirker immunsystemet (f.eks. ciclosporin, sirolimus (rapamycin),

tracrolimus);

lægemidler, som bruges til rygeophør (f.eks. bupropion);

smertestillende lægemidler (f.eks. fentanyl);

morfinlignende lægemidler (f.eks. methadon);

non-nukleosid revers transkriptasehæmmere (NNRTIs) (f.eks. efavirenz, nevirapin);

oral prævention eller depotplaster til forebyggelse af graviditet (se nedenstående afsnit med

overskriften Præventionsmidler);

proteasehæmmere (f.eks. fosamprenavir, indinavir, ritonavir, saquinavir, tipranavir);

beroligende lægemidler (f.eks. midazolam indgivet ved injektion);

steroider (f.eks. budesonid, dexamethason, fluticasonpropionat, ethinylestradiol, triamcinolon).

Se listen over lægemidler herover under ‘Tag ikke Kaletra sammen med nogen af følgende

lægemidler’ for at få oplysninger om lægemidler, som du ikke må tage sammen med Kaletra.

Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Lægemidler til behandling af rejsningsproblemer (avanafil, vardenafil, sildenafil, tadalafil)

Tag ikke Kaletra, hvis du i øjeblikket tager avanafil eller vardenafil.

Du må ikke tage Kaletra med sildenafil for at behandle unormalt forhøjet blodtryk i lungernes

blodkar (pulmonal arteriel hypertension) (se også punktet Tag ikke Kaletra).

Hvis du tager sildenafil eller tadalafil og Kaletra sammen, kan du risikere at få bivirkninger

såsom lavt blodtryk, besvimelse, synsændringer og rejsning af penis, der varer mere end 4 timer.

Hvis en rejsning varer mere end 4 timer, skal du søge lægehjælp omgående for at undgå

permanent skade af penis. Din læge kan forklare disse symptomer nærmere.

Præventionsmidler

Hvis du i øjeblikket bruger et oralt præventionsmiddel eller et depotplaster til forebyggelse af

graviditet, skal du bruge et supplerende eller en anden type præventionsmiddel (f.eks. kondom),

da Kaletra kan forringe virkningen af orale præventionsmidler og depotplastre.

Kaletra nedsætter ikke risikoen for at smitte andre med hiv. Der skal tages relevante

forholdsregler (f.eks. brug af kondom) for at forebygge, at sygdommen overføres til andre

gennem seksuel kontakt.

Graviditet og amning

Fortæl omgående din læge, hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger

at blive gravid, eller hvis du ammer.

Ammende kvinder må ikke tage Kaletra uden lægens specifikke anvisning.

Det anbefales, at hiv-smittede kvinder ikke ammer deres spædbørn, da der er risiko for, at barnet

kan blive smittet med hiv gennem mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Kaletra er ikke specifikt afprøvet med hensyn til mulige virkninger på evnen til at køre bil eller betjene

maskiner. Undlad at køre bil eller betjene maskiner, hvis du får en eller flere bivirkninger (f.eks.

kvalme), som påvirker din evne til at gøre dette på forsvarlig vis. Kontakt din læge.

3.

Sådan du tage Kaletra

Hvordan skal Kaletra tages?

Det er vigtigt, at Kaletra-tabletter synkes hele og ikke tygges, deles eller knuses.

Tag altid Kaletra nøjagtigt efter lægens anvisning.

Er du i tvivl om, hvordan du skal tage medicinen, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Hvor meget Kaletra skal der tages og hvornår?

Brug til voksne

Den sædvanlige voksendosis er 400 mg/100 mg to gange dagligt, dvs. hver 12. time, sammen

med andre anti-hiv-lægemidler. Voksne patienter, som ikke tidligere har taget anden antiviral

medicin, kan også tage Kaletra tabletter en gang dagligt som en 800 mg/200 mg dosis. Din læge

vil fortælle dig, hvor mange tabletter du skal tage. Voksne patienter, som tidligere har taget

anden antiviral medicin kan tage Kaletra-tabletter en gang dagligt som en 800 mg/200 mg dosis,

hvis deres læge beslutter, at det er hensigtsmæssigt.

Kaletra må ikke tages en gang dagligt med efavirenz, nevirapin, carbamazepin, phenobarbital og

fenytoin.

Kaletra-tabletter kan tages sammen med eller uden mad.

Brug til børn på 2 år og opefter

Til børn vil lægen fastsætte den korrekte dosis (antal tabletter) på baggrund af barnets højde og

vægt.

Kaletra-tabletter kan tages sammen med eller uden mad.

Kaletra fås også som 200 mg/50 mg filmovertrukne tabletter. Kaletra oral opløsning er tilgængelig til

patienter, der ikke kan tage tabletter.

Hvis du eller dit barn har taget for meget Kaletra

Hvis du bliver klar over, at du har taget for meget Kaletra, skal du straks kontakte din læge.

Hvis du ikke kan komme i kontakt med din læge, skal du henvende dig på hospitalet.

Hvis du eller dit barn har glemt at tage Kaletra

Hvis du tager Kaletra to gange dagligt

Hvis du opdager, at du har glemt en dosis inden for 6 timer fra det tidspunkt, du skulle have

taget din dosis, skal du tage den glemte dosis snarest muligt og derefter fortsætte med at tage din

normale dosis til sædvanlig tid, som foreskrevet af din læge.

Hvis du opdager, at du har glemt en dosis 6 timer eller længere fra det tidspunkt, du skulle have

taget din dosis, skal du ikke tage den glemte dosis. Tag den næste dosis på det sædvanlige

tidspunkt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du tager Kaletra en gang dagligt

Hvis du opdager, at du har glemt en dosis inden for 12 timer fra det tidspunkt, du skulle have

taget din dosis, skal du tage den glemte dosis snarest muligt og derefter fortsætte med at tage

din normale dosis til sædvanlig tid, som foreskrevet af din læge.

Hvis du opdager, at du har glemt en dosis 12 timer eller længere fra det tidspunkt, du skulle

have taget dosis, skal du ikke tage den glemte dosis. Tag den næste dosis på det sædvanlige

tidspunkt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du eller dit barn holder op med at tage Kaletra

Du må ikke ændre eller holde op med at tage den daglige dosis Kaletra uden først at konsultere

din læge.

Du skal altid tage Kaletra to gange dagligt for at bidrage med kontrollere din hiv-infektion, lige

meget hvor meget bedre du føler dig.

Hvis du tager Kaletra som anbefalet, burde du få de bedste muligheder for at forsinke udvikling

af resistens over for medicinen.

Hvis en bivirkning forhindrer dig i at tage Kaletra som anvist, skal du straks informere din læge

om det.

Sørg altid for at have tilstrækkeligt med Kaletra på lager, så du ikke løber tør. Når du er på rejse

eller skal indlægges på hospital, skal du sørge for at have tilstrækkeligt med Kaletra, indtil du

kan få en ny forsyning.

Fortsæt med at tage denne medicin, indtil lægen anbefaler noget andet.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Det kan

være vanskeligt at skelne mellem bivirkninger, der er forårsaget af Kaletra, og bivirkninger, der kan

opstå pga. andre lægemidler, som du tager samtidig, eller som skyldes komplikationer forbundet med

hiv-infektionen.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose i

blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Følgende bivirkninger er rapporteret af patienter, som tog denne medicin. Du skal straks

underrette din læge om disse eller andre symptomer. Hvis tilstanden varer ved eller forværres, skal du

søge lægehjælp.

Meget almindelige kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer

diarré;

kvalme

øvre luftvejsinfektion.

Almindelige kan påvirke op til 1 ud af 10 personer

betændelse i bugspytkirtlen;

opkastning, forstørret mave, smerter i den nederste og øverste del af maven, luft i tarmen,

fordøjelsesbesvær, nedsat appetit, tilbageløb af maveindholdet til spiserøret, hvilket kan give

smerter;

Fortæl det altid til lægen, hvis du får kvalme, opkastning eller mavesmerter, da dette

kan være tegn på pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen).

hævelse eller betændelse i maven eller tarmene;

forhøjet kolesterolniveau i dit blod, forhøjet triglyceridniveau (en slags fedt) i dit blod, højt

blodtryk;

nedsættelse af kroppens evne til at forbrænde sukker herunder diabetes mellitus, vægttab;

lavt antal røde blodlegemer, lavt antal hvide blodlegemer, der normalt bruges til at bekæmpe

infektioner;

udslæt, eksem, ophobning af skæl af fedtet hud;

svimmelhed, angst, søvnløshed;

følelse af træthed, mangel på kræfter og energi, hovedpine inklusive migræne;

hæmorider;

leverbetændelse inklusive forhøjede leverenzymer;

allergiske reaktioner inklusive udslæt og betændelse i munden;

infektioner i nedre luftveje;

forstørrede lymfeknuder;

impotens, unormalt kraftig menstruation eller manglende menstruation;

muskellidelser så som svaghed eller spasmer, smerter i led, muskler og ryg;

skade på nerver i det perifere nervesystem;

nattesved, kløe, udslæt inklusive hævede buler på huden, infektion i huden, betændelse i hud

eller hårsække, ophobning af væske i celler eller væv.

Ikke almindelige kan påvirke op til 1 ud af 100 personer

unormale drømme

tab eller ændring af smag;

hårtab;

en abnormitet i elektrokardiogrammet (EKG) kaldet atrioventrikulært blok;

belægninger inde i dine arterier, som kan føre til hjerteanfald eller slagtilfælde;

betændelse i blodkar og kapillærer;

betændelse i galdegangen;

ukontrollerede rystelser af kroppen;

forstoppelse;

dyb venebetændelse i forbindelse med en blodprop;

tør mund;

manglende evne til at kontrollere afføring;

betændelse i den første del af tyndtarmen lige efter maven, sår i fordøjelseskanalen, blødning fra

fordøjelseskanalen eller endetarmen;

røde blodlegemer i urinen;

gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot);

fedtaflejringer i leveren, forstørret lever;

manglende testikelfunktion;

en opblussen af symptomer relateret til en inaktiv infektion i din krop (immunrekonstitution);

øget appetit;

unormalt højt niveau af bilirubin (et farvestof, der dannes ved nedbrydelse af de røde

blodlegemer) i blodet;

nedsat lyst til sex;

nyrebetændelse;

knogledød forårsaget af dårlig blodtilførsel til området;

sår i munden, betændelse i maven og tarmen;

nyresvigt;

nedbrydelse af muskelfibre, som resulterer i frigivelse af muskelfiberprotein (myoglobin) ind i

blodbanen;

en lyd i et eller begge ører som f.eks. en brummen, ringen eller fløjtetone;

skælven;

unormal lukning af en af hjerteklapperne (trikuspidklappen i hjertet);

svimmelhed (følelse af rotation);

øjenforstyrrelser, unormalt syn;

vægtforøgelse.

Sjælden: kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer)

alvorlige eller livstruende hududslæt og blister (Stevens-Johnsons syndrom og erythema

multiforme). Det vides ikke, hvor ofte disse bivirkninger forekommer.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar Kaletra utilgængeligt for børn.

Brug ikke Kaletra efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i

den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Sådan bortskaffer du ubrugt Kaletra

Spørg apoteketspersonalet, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Kaletra indeholder:

Aktive stoffer: lopinavir og ritonavir.

Hver Kaletra-tablet indeholder 100 mg lopinavir og 25 mg ritonavir

Øvrige indholdsstoffer:

Tablet:

Kolloid vandfri silica, copovidon, natriumstearylfumarat og sorbitanlaurat.

Tabletovertræk:

Polyvinylalkohol, talkum, titandioxid, macrogoler type 3350 og gul jernoxid E172.

Kaletras udseende og pakningsstørrelser

Kaletra filmovertrukne tabletter er svagt gule med påtrykt [Abbott-logo] og ”KC”.

Kaletra 100 mg/25 mg filmovertrukne tabletter findes i en plastik beholder, som indeholder 60

tabletter.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen:

AbbVie Deutschland GmbH & Co. KG, Knollstrasse, 67061 Ludwigshafen, Tyskland

Fremstiller:

AbbVie Deutschland GmbH & Co. KG, Knollstrasse, 67061 Ludwigshafen, Tyskland

Hvis du vil have yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant:

België/Belgique/Belgien

AbbVie SA

Tél/Tel: +32 10 477811

Lietuva

AbbVie UAB

Tel: +370 5 205 3023

България

АбВи ЕООД

Тел.: +359 2 90 30 430

Luxembourg/Luxemburg

AbbVie SA

Belgique/Belgien

Tél/Tel: +32 10 477811

Česká republika

AbbVie s.r.o.

Tel: +420 233 098 111

Magyarország

AbbVie Kft.

Tel.: +36 1 455 8600

Danmark

AbbVie A/S

Tlf: +45 72 30 20 28

Malta

V.J.Salomone Pharma Limited

Tel: +356 22983201

Deutschland

AbbVie Deutschland GmbH & Co. KG

Tel: 00800 222843 33 (gebührenfrei)

Tel: +49 (0) 611 / 1720-0

Nederland

AbbVie B.V.

Tel: +31 (0)88 322 2843

Eesti

AbbVie Biopharmaceuticals GmbH Eesti filiaal

Tel: +372 623 1011

Norge

AbbVie AS

Tlf: +47 67 81 80 00

Ελλάδα

AbbVie ΦΑΡΜΑΚΕΥΤΙΚΗ Α.Ε.

Τηλ: +30 214 4165 555

Österreich

AbbVie GmbH

Tel: +43 1 20589-0

España

AbbVie Spain, S.L.U.

Tel: +34 9 1 384 0910

Polska

AbbVie Polska Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 372 78 00

France

AbbVie

Tél: +33 (0)1 45 60 13 00

Portugal

AbbVie, Lda.

Tel: +351 (0)21 1908400

Hrvatska

AbbVie d.o.o.

Tel: +385 (0)1 5625 501

România

AbbVie S.R.L.

Tel: +40 21 529 30 35

Ireland

AbbVie Limited

Tel: +353 (0)1 4287900

Slovenija

AbbVie Biofarmacevtska družba d.o.o.

Tel: +386 (1)32 08 060

Ísland

Vistor hf.

Tel: +354 535 7000

Slovenská republika

AbbVie s.r.o.

Tel: +421 2 5050 0777

Italia

AbbVie S.r.l.

Tel: +39 06 928921

Suomi/Finland

AbbVie Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 2411 200

Κύπρος

Lifepharma (Z.A.M.) Ltd

Τηλ: +357 22 34 74 40

Sverige

AbbVie AB

Tel: +46 (0)8 684 44 600

Latvija

AbbVie SIA

Tel: +371 67605000

United Kingdom

AbbVie Ltd

Tel: +44 (0)1628 561090

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

BILAG I

PRODUKTRESUMÈ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Kaletra (80 mg + 20 mg) / ml oral opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver 1 ml Kaletra oral opløsning indeholder 80 mg lopinavir formuleret sammen med 20 mg ritonavir,

der virker som en farmakokinetisk forstærker.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver 1 ml indeholder 356,3 mg ethanol (42,4 % v/v), 168,6 mg majssirup med højt fructoseindhold,

152,7 mg propylenglycol (15,3% w/v) (se pkt. 4.3), 10,2 mg polyoxyleret 40 hydrogeneret ricinusolie

og 4,1 mg kaliumacesulfam (se pkt. 4.4).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Oral opløsning

Opløsningen er lys gul til orange.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Kaletra er indiceret til behandling af humant immundefektvirus (hiv-1)-smittede voksne, unge og børn

i alderen fra 14 dage og ældre i kombination med andre antiretrovirale stoffer.

Valget af Kaletra til behandling af hiv-1-patienter, der allerede er blevet behandlet med

proteasehæmmere, skal baseres på test af individuel viral resistens og patientens anamnese

(se pkt. 4.4 og pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Kaletra bør ordineres af en læge, der har erfaring med behandling af hiv-infektioner.

Dosering

Voksne og unge

Den anbefalede dosis af Kaletra er 5 ml oral opløsning (400/100 mg) to gange dagligt i forbindelse

med et måltid.

Pædiatrisk population i alderen fra 14 dage og ældre

Formuleringen oral opløsning anbefales som den mest præcise dosering af børn baseret på

legemsoverflade eller kropsvægt. Hvis det findes nødvendigt at anvende tabletter til børn, som vejer

mindre end 40 kg eller har et legemsoverfladeareal mellem 0,5 og 1,4 m

, og som er i stand til at synke

tabletter, kan Kaletra 100 mg/25 mg tabletter bruges. Voksendosis af Kaletra-tabletter (400/100 mg to

gange dagligt) kan bruges til børn, som vejer 40 kg eller mere eller har et legemsoverfladeareal

(BSA)* større end 1,4 m

. Kaletra-tabletter indgives oralt, skal synkes hele og ikke tygges, brækkes

eller knuses. Se produkresuméet for Kaletra 100 mg/25 mg filmovertrukne tabletter.

Der bør tages hensyn til den totale mængde ethanol og propylenglycol fra alle lægemidler, inklusive

Kaletra oral opløsning som gives til spædbarnet, for at undgå toksicitet fra disse hjælpestoffer (se pkt

4.4).

Doseringsanbefalinger for pædiatriske patienter i alderen 14 dage til 6 måneder

Pædiatrisk doseringsvejledning

2 uger til 6 måneder

Baseret på vægt

(mg/kg)

Baseret på BSA

(mg/m

2

)*

Frekvens

16/4 mg/kg

(svarende til 0,2 ml/kg)

300/75 mg/m

(svarende til 3,75

ml/m

To gange dagligt

med et måltid

*Legemsoverfladeareal (BSA) kan udregnes ved hjælp af følgende ligning

BSA (m

(Højde (cm) X Vægt (kg) / 3600)

Administration af Kaletra i kombination med efavirenz eller nevirapin til patienter under 6 måneder

anbefales ikke.

Doseringsanbefalinger for pædiatriske patienter ældre end 6 måneder til 18 år

Uden samtidig efavirenz eller nevirapin

Nedenstående tabeller indeholder doseringsvejledninger for Kaletra oral opløsning baseret på

legemsvægt og legemsoverfladeareal ( BSA).

Pædiatrisk doseringvejledning baseret på legemsvægt*

> 6 måneder til 18 år

Legemsvægt (kg)

Dosis oral opløsning to gange

dagligt

(dosis i mg/kg)

Volumen af oral opløsning

to gange dagligt taget med

mad

(80 mg lopinavir/20 mg

ritonavir pr. ml)**

7 til < 15 kg

7 til 10 kg

> 10 til < 15 kg

12/3 mg/kg

1,25 ml

1,75 ml

≥ 15 til 40 kg

15 til 20 kg

> 20 til 25 kg

> 25 til 30 kg

> 30 til 35 kg

> 35 til 40 kg

10/2,5 mg/kg

2,25 ml

2,75 ml

3,50 ml

4,00 ml

4,75 ml

≥ 40 kg

Se dosisvejledningen for voksne

* dosisanbefalinger baseret på vægt er baseret på begrænset dokumentation.

** Volumen (ml) af oral opløsning repræsenterer den gennemsnitlige dosis for hvert vægt

interval.

Pædiatrisk doseringsvejledning for dosen 230/57,5 mg/m

2

> 6 måneder til < 18 år

Legemsoverflade*

(m

2

)

Dosis 2 gange dagligt oral opløsning

(dosis i mg)

0,25

0,7 ml (57,5/14,4 mg)

0,40

1,2 ml (96/24 mg)

0,50

1,4 ml (115/28,8 mg)

0,75

2,2 ml (172,5/43,1 mg)

0,80

2,3 ml (184/46 mg)

1,00

2,9 ml (230/57,5 mg)

1,25

3,6 ml (287,5/71,9 mg)

3,7 ml (299/74,8 mg)

4,0 ml (322/80,5 mg)

4,3 ml (345/86,3 mg)

5 ml (402,5/100,6 mg)

Legemsoverfladeareal (BSA) kan udregnes ved hjælp af følgende ligning

BSA (m

(Højde (cm) X Vægt (kg) / 3600)

Samtidig behandling: Efavirenz eller nevirapin

Doseringen på 230/57,5 mg/m

kan være utilstrækkelig hos nogle børn ved samtidig administration

med nevirapin eller efavirenz. En forøgelse af Kaletra-dosis til 300/75 mg/m

er nødvendig til disse

patienter. Den anbefalede dosis på 533/133 mg eller 6,5 ml må ikke overskrides.

Børn under 14 dage og for tidligt fødte

Kaletra oral opløsning må ikke administreres til nyfødte før en postmenstruel alder (første dag af

moderens sidste menstruationscyklus før fødslen plus tiden efter fødslen) på 42 uger, og og en alder på

mindst 14 dage er opnået efter fødsel (Se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

Hos hiv-inficerede patienter med mild til moderat svækket leverfunktion, er der set en stigning på

omkring 30 % i lopinavir eksposition, men dette forventes ikke at have nogen klinisk relevans (se pkt.

5.2). Der er ingen tilgængelige data for patienter med stærkt nedsat leverfunktion. Kaletra må ikke

gives til disse patienter.(se pkt. 4.3).

Nedsat nyrefunktion

Da lopinavir og ritonavirs renale clearance er forsvindende lille, forventes der ikke øgede

plasmakoncentrationer hos patienter med nyreinsufficiens. Da lopinavir og ritonavir er stærkt

proteinbundne, er det usandsynligt, at de vil kunne fjernes i signifikante mængder ved hæmodialyse

eller peritonealdialyse.

Administration

Kaletra indgives oralt og bør altid tages sammen med mad (se punkt 5.2). Dosen bør administreres

med en kalibreret 2 ml eller 5 ml oral doseringssprøjte, som bedst svarer til den ordinerede dosis.

4.3

Kontraindikationer

Allergi over for de aktive indholdsstoffer og over for eller ét eller flere af hjælpestofferne.

Alvorlig nedsat leverfunktion.

Kaletra indeholder lopinavir og ritonavir, der begge hæmmer P-450-isoformen CYP3A. Kaletra må

ikke tages sammen med lægemidler, hvis clearance er stærkt afhængige af CYP3A og for hvilke

forhøjede plasmakoncentrationer er forbundet med alvorlige og/eller livstruende tilfælde. Disse

lægemidler indbefatter:

Lægemiddelklasse

Lægemidler i klassen

Rationale

Lægemidler, hvor samtidig administration giver øgede koncentrationer

Adrenerg alfa

antagonist

Alfuzosin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

alfuzosin, som kan medføre alvorlig

hypotension. Samtidig administration af

alfuzosin er kontraindiceret (se pkt. 4.5).

Midler mod angina

pectoris

Ranolazin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

ranolazin som kan forøge risikoen for

alvorlige og/eller livstruende reaktioner

(se pkt. 4.5).

Antiarytmika

Amiodaron, dronedaron

Forhøjede plasmakoncentrationer af

amiodaron og dronedaron. Derved øges

risikoen for arytmier eller andre alvorlige

bivirkninger (se pkt. 4.5).

Antibiotika

Fusidinsyre

Forhøjede plasmakoncentrationer af

fusidinsyre. Samtidig administration med

fusidinsyre er kontraindiceret ved

dermatologiske infektioner (se pkt. 4.5).

Midler mod cancer

Neratinib

Øgede plasmakoncentrationer af

neratinib, som kan øge risikoen for

alvorlige og livstruende reaktioner (se

pkt. 4.5).

Venetoclax

Øgede plasmakoncentrationer af

venetoclax. Øget risiko for

tumorlysesyndrom ved dosisinitiering og

under dosistitreringsfasen (se pkt. 4.5).

Midler mod

urinsyregigt

Colchicin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

colchicin. Risiko for alvorlige og/eller

livstruende reaktioner hos patienter med

nedsat nyre- og/eller leverfunktion (se

pkt. 4.4 og 4.5).

Antihistaminer

Astemizol, terfenadin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

astemizol og terfenadin. Derved øges

risikoen for alvorlige arytmier forårsaget

af disse lægemidler (se pkt. 4.5).

Antipsykotika

Lurasidon

Forhøjede plasmakoncentrationer af

lurasidon som kan forøge risikoen for

alvorlige og/eller livstruende reaktioner

(se pkt. 4.5).

Pimozid

Forhøjede plasmakoncentrationer af

pimozid. Derved øges risikoen for

alvorlige hæmatologiske afvigelser eller

andre alvorlige bivirkninger af dette

lægemiddel (se pkt. 4.5).

Quetiapin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

quetiapin, som kan føre til koma.

Administration sammen med quetiapin er

kontraindiceret (se pkt. 4.5).

Sekalealkaloider

Dihydroergotamin, ergonovin,

ergotamin, methylergonovin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

sekale-derivater, hvilket kan medføre akut

ergotamintoksicitet, inklusive

vasospasmer og iskæmi (se pkt. 4.5).

Gastrointestinal

motilitetsmiddel

Cisaprid

Forhøjede plasmakoncentrationer af

cisaprid. Derved øges risikoen for

alvorlige arytmier forårsaget af dette

lægemiddel (se pkt. 4.5).

Direkte virkende

antivirale midler, mod

hepatitis C-virus

Elbasvir/grazoprevir

Øget risiko for alanintransaminase (ALT)

forhøjelser (se pkt. 4.5).

Ombitasvir/paritaprevir/ritonavir

med eller uden dasabuvir

Forhøjede plasmakoncentrationer af

paritaprevir; derved øges risikoen for

alanintransaminase (ALT) forhøjelser (se

pkt. 4.5).

Lipidmodificerende

stoffer

HMG-CoA-reduktase-

hæmmere

Lovastatin, simvastatin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

lovastatin og simvastatin. Derved øges

risikoen for myopati, inklusive

rabdomyolyse (se pkt. 4.5).

Mikrosomal

triglycerid transfer

protein (MTTP)

hæmmer

Lomitapid

Forhøjede plasmakoncentrationer af

lomitapid (se pkt. 4.5).

Phosphordiesterase-5

(PDE5)-hæmmere

Avanafil

Forhøjede plasmakoncentrationer af

avanafil (se pkt. 4.4 og 4.5).

Sildenafil

Kun kontraindiceret ved brug til

behandling af pulmonal arteriel

hypertension (PAH). Forhøjede

plasmakoncentrationer af sildenafil.

Dermed øges risikoen for sildenafil-

associerede bivirkninger (som omfatter

hypotension og synkope). Se pkt. 4.4 og

pkt. 4.5 vedrørende samtidig

administration af sildenafil til patienter

med erektil dysfunktion.

Vardenafil

Forhøjede plasmakoncentrationer af

vardenafil (se pkt. 4.4 og 4.5)

Sedativer/hypnotika

Oral midazolam, triazolam

Forhøjede plasmakoncentrationer af oral

midazolam samt triazolam. Derved øges

risikoen for langvarig sedation og

respirationsdepression forårsaget af disse

lægemidler.

For forsigtighedsregler ved administration

af parenteral midazolam, se pkt. 4.5.

Nedsat koncentration af lopinavir/ritonavir

Naturlægemidler

Perikon

Naturlægemidler, som indeholder perikon

(Hypericum perforatum). Risiko for

nedsat plasmakoncentration og klinisk

effekt af lopinavir og ritonavir (se pkt.

4.5).

Kaletra oral opløsning er kontraindiceret til børn under 14 dage gamle, gravide kvinder, patienter med

lever- eller nyresvigt og patienter behandlet med disulfiram eller metronidazol på grund af den

potentielle risiko for toxicitet fra hjælpestoffet propylenglycol (se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter med særlige tilstande

Nedsat leverfunktion

Kaletras sikkerhed og virkning er ikke fastsat hos patienter med alvorlig underliggende leversygdom.

Kaletra er kontraindiceret til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3). Patienter med

kronisk hepatitis B eller C, som har fået antiretroviral kombinationsbehandling, har øget risiko for at få

alvorlige bivirkninger og potientielt dødelige leverbivirkninger. I tilfælde af samtidig antiviral

behandling for hepatitis B eller C bør de relevante produktinformationer for disse behandlingsregimer

gennemgås grundigt.

Patienter med allerede eksisterende leverdysfunktion inklusive kronisk hepatitis har en øget frekvens

af leverfunktionsabnormiteter ved antiretroviral kombinationsbehandling og bør kontrolleres efter

gældende praksis. Hvis der er tegn på forværret leversygdom hos disse patienter bør det derfor

overvejes enten at afbryde eller seponere behandlingen.

Forhøjede aminotransferaser med eller uden forhøjede bilirubinniveauer er rapporteret hos hiv-1-

mono-inficerede og hos personer behandlet profylaktisk efter eksponering allerede 7 dage efter opstart

af behandling med lopinavir/ritonavir sammen med andre antiretrovirale midler. I nogle tilfælde var

leverdysfunktionen alvorlig.

Der skal udføres passende laboratorietest inden start på behandling med lopinavir/ritonavir, og

leverfunktionen bør monitoreres tæt under behandlingen.

Nedsat nyrefunktion

Da renal clearance af lopinavir ot ritonavir er forsvindende lille, forventes det ikke, at patienter med

nedsat nyrefunktion vil have forhøjede plasmakoncentrationer. Lopinavir og ritonavir er stærkt

proteinbundne, derfor er det usandsynligt, at de vil blive fjernet i signifikante mængder under

hæmodialyse eller peritoneal dialyse.

Hæmofili

Der har været flere meddelelser om øget blødningstendens med spontane hudblødninger og

ledblødninger hos patienter med hæmofæli type A og B under behandling med proteasehæmmere. Hos

nogle patienter blev der givet yderligere faktor VIII. I mere end halvdelen af de meddelte tilfælde

fortsattes behandlingen med proteasehæmmere, eller behandlingen blev genoptaget, hvis behandlingen

var seponeret. En årsagssammenhæng er blevet foreslået, selvom virkemekanismen ikke er blevet

afdækket. Patienter med hæmofili bør gøres opmærksom på muligheden for øget blødningstendens.

Pankreatitis

Tilfælde af pankreatitis er blevet rapporteret hos patienter i behandling med Kaletra, deriblandt

patienter, der udviklede hypertriglyceridæmi. I størstedelen af disse tilfælde havde patienterne en

forhistorie med pankreatitis og/eller var i samtidig behandling med andre lægemidler forbundet med

pankreatitis. Udpræget triglyceridstigning er en risikofaktor for udvikling af pankreatitis. Patienter

med fremskredet hiv-infektion kan have forøget risiko for en stigning i triglycerider og pankreatitis.

Pankreatitis bør overvejes, hvis kliniske symptomer (kvalme, opkast, smerter i underlivet) eller

unormale laboratorieværdier (såsom øget serumlipase eller amylaseværdier), der tyder på pankreatitis,

forekommer. Patienter, der har disse tegn eller symptomer, bør vurderes, og Kaletra behandling bør

seponeres, hvis diagnosen pankreatitis stilles (se pkt. 4.8 ).

Immunrekonstitutionsinflammatorisk syndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af

symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få uger eller måneder efter

påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede og/eller

fokale mycobakterielle infektioner og pneumocystis jiroveci pneumoni. Alle inflammatoriske

symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov.

Det er også rapporteret, at autoimmune sygdomme (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis)

kan forekomme i tilfælde af immunrekonstitution. Den rapporterede tid til reaktionen indtræder er dog

mere variabel, og reaktionen kan forekomme flere måneder efter påbegyndelse af behandlingen.

Osteonekrose

Der er rapporteret tilfælde af osteonekrose hos patienter med fremskreden hiv-sygdom og/eller i

langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler (CART). Ætiologien anses dog for

at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær

immunosuppression, højere Body Mass Index (BMI)). Patienter bør rådes til at søge læge, hvis de

oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær.

Forlængelse af PR-interval

Hos nogle raske voksne individer har lopinavir/ritonavir vist sig at forårsage beskeden asymptomatisk

forlængelse af PR-intervallet. Hos patienter, der får lopinavir/ritonavir, er der rapporteret om sjældne

tilfælde af 2. eller 3. grads atroventrikulær blok hos patienter med underliggende strukturel

hjertesygdom og eksisterende overledningsforstyrrelser eller hos patienter, der får lægemidler, der er

kendt for at forlænge PR-intervallet (sådan som verapamil eller atazanavir). Kaletra bør bruges med

forsigtighed til sådanne patienter (se pkt. 5.1).

Vægt og metaboliske parameter

Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan forekomme under antiretroviral behandling.

Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i

visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation

mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i

blodet refereres til eksisterende behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal

behandles som klinisk indiceret.

Interaktioner med lægemidler

Kaletra indeholder lopinavir og ritonavir, der begge hæmmer P450-isoformen CYP3A . Kaletra

forårsager sandsynligvis en stigning i plasmakoncentrationen af lægemidler, der fortrinsvis

metaboliseres af CYP3A. Disse stigninger i plasmakoncentrationer af lægemidler, der anvendes

samtidig med Kaletra, kan øge eller forlænge deres terapeutiske virkninger og bivirkninger (se pkt.

4.3 og pkt. 4.5).

Potente CYP3A4-hæmmere, som f.eks. proteasehæmmere, kan øge bedaquilin-eksponeringen, hvilket

potentielt kan øge risikoen for bedaquilin-relaterede bivirkninger. Kombination af bedaquilin med

lopinavir/ritonavir bør derfor undgås. Samtidig administration af bedaquilin med lopinavir/ritonavir

kan dog foretages med forsigtighed, hvis fordelen opvejer risikoen. Hyppigere monitorering af

elektrokardiogram og monitoring af aminotransferaser anbefales (se pkt. 4.5 og produktresuméet for

bedaquilin).

Samtidig administration af delamanid og en potent CYP3A-hæmmer (som lopinavir/ritonavir) kan øge

eksponeringen for delamanidmetabolitten, hvilket er sat i forbindelse med QTc-forlængelse. Hvis

samtidig administration af delamanid og lopinavir/ritonavir anses for nødvendig, anbefales derfor

meget hyppig EKG-monitorering under hele behandlingen med delamanid (se pkt. 4.5 og

produktresuméet for delamanid).

Der er rapporteret om livstruende og dødelige lægemiddelinteraktioner hos patienter behandlet

colchicin og potente CYP3A-hæmmere som ritonavir. Samtidg administration af colchicin er

kontraindiceret til patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion (se pkt. 4.3 og 4.5).

Kombination af Kaletra med:

tadalafil til behandling af pulmonal arteriel hypertension anbefales ikke (se pkt. 4.5);

riociguat anbefales ikke (se pkt. 4.5);

vorapaxar anbefales ikke (se pkt. 4.5);

fusidinsyre til osteo-artikulære infektioner anbefales ikke (se pkt. 4.5);

salmeterol anbefales ikke (se pkt. 4.5);

rivaroxaban anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Kombination af Kaletra med atorvastatin anbefales ikke. Hvis anvendelse af atorvastatin findes strengt

nødvendig, bør den lavest mulig dosis gives med omhyggelig overvågning af sikkerheden.

Forsigtighed skal ligeledes udvises og nedsatte doser af Kaletra bør overvejes, hvis Kaletra anvendes

sammen med rosuvastatin. Hvis behandling med en HMG-CoA reduktasehæmmer er indikeret,

anbefales pravastatin eller fluvastatin (se pkt. 4.5).

PDE5-hæmmere

Der bør udvises særlig forsigtighed, når sildenafil eller tadalafil ordineres til behandling af erektil

dysfunktion hos patienter, som får Kaletra. Samtidig administration af Kaletra og disse lægemidler

forventes at øge deres koncentrationer væsentligt, og det kan resultere i associerede bivirkninger

såsom hypotension, synkope, synsændringer og forlænget erektion (se pkt. 4.5). Samtidig brug af

avanafil eller vardenafil og lopinavir/ritonavir er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Samtidig brug af

sildenafil ordineret til behandling af pulmonal arteriel hypertension og Kaletra er kontraindiceret (se

pkt. 4.3).

Særlig forsigtighed skal udvises ved ordinering af Kaletra og lægemidler med kendt forlængende

virkning på QT-intervaller såsom: chlorpheniramin, quinidin, erthromycin, clarithromycin. Kaletra kan

øge koncentrationerne af lægemidler, der anvendes samtidig, og dette kan resultere i en stigning i

disses relaterede kardiale bivirkninger. Kardiale hændelser med Kaletra er blevet rapporteret i

prækliniske studier. Derfor kan potentielle kardiale effekter af Kaletra ikke udelukkes (se pkt. 4.8 og

pkt. 5.3).

Samtidig administration af Kaletra og af rifampicin kan ikke anbefales. Rifampicin i kombination med

Kaletra forårsager stor reduktion i lopinavir-koncentrationer, hvilket kan resultere i et signifikant fald i

lopinavirs terapeutiske effekt. Man kan opnå tilstrækkelig eksposition til lopinavir/ritonavir, når man

anvender en højere dosis af Kaletra, men dette er forbundet med en højere risiko for lever- og

gastrointestinal-toksicitet. Samtidig administration bør derfor undgås medmindre, det er absolut

nødvendigt (se pkt. 4.5).

Samtidig indtagelse af Kaletra og fluticason eller andre glukokortikoider, som metaboliseres af

CYP3A4, såsom budesonid og triamcinolon, anbefales ikke, med mindre de mulige fordele ved

behandlingen opvejer risikoen for systemiske virkninger af kortikosteroider, inklusive Cushings

syndrom og binyrebarksuppression (se pkt 4.5).

Andre

Patienter der tager den orale opløsning, særligt dem med nyresvigt eller med nedsat evne til at

metabolisere propylenglycol (f.eks. patienter af asiatisk oprindelse) bør overvåges for utilsigtede

hændelser potentielt relateret til propylenglycol toksisitet (f.eks. krampeanfald, stupor, takykardi,

hyperosmolaritet, laktakacidose, renal toksisitet, hæmolyse). (Se pkt. 4.3 ).

Kaletra helbreder ikke hiv-infektion eller AIDS. Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral

behandling har vist sig at nedsætte risikoen væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko

ikke udelukkes. Der bør træffes foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i

overensstemmelse med nationale retningslinjer. Personer, der tager Kaletra, kan stadig udvikle

infektioner eller sygdomme relateret til hiv-infektion eller AIDS.

Udover propylenglycol, som beskrevet ovenfor, indeholder Kaletra oral opløsning også alkohol (42 %

v/v), der er potentielt skadeligt for patienter, der lider af leversygdomme, alkoholisme, epilepsi,

hjerneskader eller sygdomme og ligeledes for gravide og børn. Det kan ændre eller øge effekten af

andre lægemidler. Kaletra oral opløsning indeholder op til 0,8 g fruktose per dosis, når det indtages

ifølge anbefalingerne. Dette kan være uhensigtsmæssigt ved arvelig fruktose intolerans. Kaletra oral

opløsning indeholder op til 0,3 g glycerol per dosis. Kun ved utilsigtet høje doser kan det forårsage

hovedpine og gastrointestinale gener. Derudover kan indholdet af polyoxol 40 hydrogeneret

amerikansk olie og kalium i Kaletra oral opløsning forårsage gastrointestinale gener ved utilsigtet høje

doser. Patienter på kost med lavt kalium skal være opmærksomme.

Særlig risiko for toksicitet i relation til den mængde af ethanol og propylenglycol, som Kaletra oral

opløsning indeholder

Sundhedspersonalet skal være opmærksomme på, at Kaletra oral opløsning er meget koncentreret og

indeholder 42,4% ethanol (v/v) og 15,3% propylenglycol (w/v). 1 ml Kaletra oral opløsning

indeholder 356,3 mg ethanol og 152,7 mg propylenglycol.

Der skal udvises særlig opmærksomhed ved nøjagtig beregning af Kaletra-dosis, overførsel af

medicinbestillinger, dispenseringsinformation og doseringsinstruktioner for at minimere risikoen for

fejlmedicinering og overdosering. Dette er særligt vigtigt for spædbørn og små børn.

Der bør tages hensyn til den totale mængde ethanol og propylenglycol fra alle lægemidler, som gives

til spædbarnet, for at undgå toksicitet fra disse hjælpestoffer. Spædbørn bør overvåges omhyggeligt for

toksicitet relateret til Kaletra oral opløsning inklusive: hyperosmolalitet med eller uden laktatacidose,

nyretoksicitet, centralnervesystems- (CNS-) depression (inklusive stupor, koma og apnø),

krampeanfald, hypotoni, kardielle arytmier og ekg-forandringer samt hæmolyse. Der er postmarketing

rapporteret om livstruende tilfælde af kardiotoksicitet (inklusive komplet atrioventrikulært (AV) blok,

bradykardi og kardiomyopati), laktatacidose, akut nyresvigt, CNS-depression og

respirationskomplikationer med døden til følge, hovedsageligt hos præmature nyfødte, som fik Kaletra

oral opløsning (se pkt. 4.3 og 4.9).

Baseret på resultater i et pædiatrisk studie (observerede exponeringer var omkring 35% AUC

og 75%

lavere C

end hos voksne) er det muligt, at unge børn i alderen 14 dage til 3 måneder, kan have

suboptimal exponering, med en potentiel risiko for utilstrækkelig virologisk suppression og dannelse

af resistens (se pkt. 5.2).

Brug af polyurethan ernæringssonder anbefales ikke på grund af mulig uforlignelighed, da Kaletra oral

opløsning indeholder alkohol.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kaletra indeholder lopinavir og ritonavir, der begge hæmmer P450 isoform CYP3A in vitro. Samtidig

indtagelse af Kaletra og lægemidler, der primært metaboliseres af CYP3A, kan resultere i forhøjede

plasmakoncentrationer af det andet lægemiddel og dermed forøge eller forlænge dets effekt og

bivirkninger. Kaletra hæmmer ikke CYP2D6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2E1, CYP2B6 eller CYP1A2

i klinisk relevante koncentrationer (se pkt. 4.3).

Det er vist in vivo, at Kaletra inducerer sin egen metabolisme samt øger biotransformationen af visse

lægemidler, som metaboliseres ved hjælp af cytocrom P450 enzymer (inklusive CYP2C9 og

CYP2C19) og ved glucuronidering. Det kan forårsage et fald i plasmakoncentrationer og dermed et

potentielt fald i effekt af de lægemidler, der tages sammen med Kaletra.

Lægemidler, der er kontraindiceret på grund af specifik forventning om betydelige interaktioner og

potentiale for alvorlige bivirkninger, er opremset i pkt. 4.3.

Kendte og teoretiske interaktioner med udvalgte antiretrovirale og ikke-antiretrovirale lægemidler er

opført i tabellen nedenfor. Formålet med denne liste er ikke at være fyldestgørende eller altomfattende.

De individuelle produktresumeér bør konsulteres.

Interaktionstabel

Interaktioner mellem Kaletra og lægemidler indgivet samtidig er opført i tabellen nedenfor (øgning er

indikeret som “↑”, fald som “↓”, ingen ændring som “↔”,en gang dagligt som “en gang dagligt”, to

gange dagligt som “to gange dagligt” og tre gange dagligt som ”tre gange dagligt”).

Medmindre andet er anført, er studierne, som er nærmere beskrevet nedenfor, udført med den

anbefalede dosis af lopinavir/ritonavir (dvs. 400/100 mg to gange dagligt).

Samtidigt administreret

lægemiddel efter

terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelniveauer

Geometrisk

gennemsnitsændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

Interaktionsmekanisme

Kliniske anbefalinger vedrørende

samtidig administration med

Kaletra

Antiretrovirale Stoffer

Nukleosid/Nukleotid revers transkriptasehæmmere (NRTIs)

Stavudin, lamivudin

Lopinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Abacavir, zidovudin

Abacavir, zidovudin:

Koncentrationerne kan være

nedsat på grund af øget

glucuronidering af

lopinavir/ritonavir.

Den kliniske betydning af reducerede

abacavir- og

zidovudinkoncentrationer er ukendt.

Tenofovirdisoproxilfumar

at (DF), 300 mg en gang

dagligt

(ækvivalent med 245 mg

tenofovirdisoproxil)

Tenofovir:

AUC: ↑ 32%

: ↔

: ↑ 51%

Lopinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Højere tenofovir-koncentrationer kan

forstærke tenofovir-associerede

bivirkninger, herunder nyrelidelser.

Non-nukleosid revers transkriptasehæmmere (NNRTIs)

Efavirenz, 600 mg en

gang dagligt

Lopinavir:

AUC: ↓ 20%

: ↓ 13%

: ↓ 42%

Kaletra-tablet-dosis bør øges til

500/125 mg to gange dagligt ved

samtidig administration med

efavirenz.

Efavirenz, 600 mg en

gang dagligt

(Lopinavir/ritonavir

500/125 mg to gange

dagligt)

Lopinavir: ↔

(I forhold til 400/100 mg to gange

dagligt administeret alene)

Nevirapin, 200 mg to

gange dagligt

Lopinavir:

AUC: ↓ 27%

: ↓ 19%

: ↓ 51%

Kaletra-tablet-dosis bør øges til

500/125 mg to gange dagligt ved

samtidig administration med

nevirapin.

Etravirin

(Lopinavir/ritonavir tablet

400/100 mg to gange

dagligt)

Etravirin :

AUC: ↓ 35%

↓ 45%

↓ 30%

Lopinavir :

AUC: ↔

↓ 20%

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Rilpivirin

(Lopinavir/ritonavir

kapsel 400/100 mg to

Rilpivirin:

AUC: ↑ 52%

↑ 74%

↑ 29%

Samtidig administration af Kaletra og

rilpivirin øger rilpivirin-plasma-

koncentrationen, men dosisjustering er

ikke nødvendig.

gange dagligt)

Lopinavir:

AUC: ↔

↓ 11%

(hæmning af CYP3A-enzymer)

Hiv-CCR5-antagonister

Maraviroc

Maraviroc:

AUC: ↑ 295%

: ↑ 97%

På grund lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Maraviroc-dosis bør nedsættes til 150

mg to gange dagligt ved samtidig

administration af Kaletra 400/100

mg to gange dagligt.

Integrase-hæmmer

Raltegravir

Raltegravir:

AUC: ↔

: ↔

: ↓ 30%

Lopinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Samtidig administration med andre hiv-proteasehæmmere (PIs)

I henhold til gældende behandlingsvejledninger anbefales samtidig behanding med to

proteasehæmmere generelt ikke.

Fosamprenavir/ ritonavir

(700/100 mg to gange

dagligt)

(Lopinavir/ritonavir

400/100 mg to gange

dagligt)

eller

Fosamprenavir (1400 mg

to gange dagligt)

(Lopinavir/ritonavir

533/133 mg to gange

dagligt

Fosamprenavir:

Amprenavir-koncentrationerne

nedsættes betydeligt.

Samtidig administration af øgede

fosamprenavir-doser (1400 mg to

gange dagligt med Kaletra

(533/133 mg to gange dagligt) til

proteasehæmmer-erfarne patienter

resulterede i en højere forekomst af

gastrointestinale bivirkninger og

stigninger i triglycerider med

kombinationsregimenet uden stigning

i den virologiske effekt ved

sammenligning med standarddoser af

fosamprenavir/ritonavir.

Samtidig administration af disse

lægemidler anbefales ikke.

Indinavir, 600 mg to

gange dagligt

Indinavir:

AUC: ↔

: ↑ 3,5-fold

: ↓

(I forhold til 800 mg tre gange

dagligt alene)

Lopinavir: ↔

(I forhold til historisk

sammenligning)

Passende doser for denne

kombination, med hensyn til effekt

og sikkerhed, er ikke fastlagt.

Saquinavir

1000 mg

to gange

dagligt

Saquinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Tipranavir/ritonavir

(500/100 mg

to gange

dagligt

Lopinavir:

AUC: ↓ 55%

: ↓ 70%

: ↓ 47%

Samtidig administration af disse

lægemidler anbefales ikke.

Syrepumpehæmmere

Omeprazol (40 mg en

Omeprazol: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

gang dagligt)

Lopinavir: ↔

Ranitidin (150 mg

enkeltdosis)

Ranitidin: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Alfa

1

-antagonist:

Alfuzosin

Alfuzosin:

På grund af lopinavir/ritonavirs

CYP3A-hæmning, forventes

koncentrationen af alfuzosin at

stige.

Samtidig administration af Kaletra og

alfuzosin er kontra-indiceret (se pkt.

4.3) idet alfuzosin-relateret toksicitet,

inklusive hypotension, kan være

forøget.

Analgetika

Fentanyl

Fentanyl:

Forøget risiko for bivirkninger

(respirationsdepression, sedation)

på grund af højere

plasmakoncentrationer, som

skyldes lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A4.

Omhyggelig overvågning af

bivirkninger (især

respirationsdepression men også

sedation) anbefales, når fentanyl

gives sammen med Kaletra.

Midler mod angina pectoris

Ranolazin

På grund af lopinavir/ritonavirs

CYP3A-hæmning forventes

koncentrationen af ranolazin at

stige.

Samtidig administration af Kaletra og

ranolazin er kontraindiceret (se pkt.

4.3).

Antiarytmika

Amiodaron, dronedaron

Amiodaron, dronedaron:

Koncentrationerne kan være

forøget, da lopinavir/ritonavir

hæmmer CYP3A4.

Samtidig administration af Kaletra og

amiodaron eller dronedaron er

kontraindiceret (se pkt. 4.3), da der

kan være forhøjet risiko for arytmier

eller andre alvorlige bivirkninger.

Digoxin

Digoxin:

Plasmakoncentrationerne kan

være øget på grund af P-

glycoprotein-hæmning af

lopinavir/ritonavir. Det øgede

digoxin-niveau kan mindskes

med tiden, efterhånden som Pgp-

induktion udvikles.

Ved samtidig administration af

Kaletra og digoxin tilrådes

forsigtighed og overvågning af

terapeutiske digoxin-

lægemiddelkoncentrationer anbefales,

hvis de er tilgængelige. Der bør

udvises særlig forsigtighed ved

ordination af Kaletra til patienter,

som tager digoxin, da den akutte

hæmmende effekt af ritonavir på Pgp

forventes at få digoxin-niveauet til at

stige betydeligt.

Indledning af digoxin-behandling til

patienter, som allerede tager Kaletra,

vil sandsynligvis resultere i lavere

stigninger digoxin-koncentrationer

end forventet.

Bepridil, systemisk

lidocain og quinidin

Bepridil, systemisk lidocain,

quinidin:

Koncentrationerne kan være

forhøjede ved samtidig

administration med

lopinavir/ritonavir.

Forsigtighed tilrådes, og overvågning

af den terapeutiske

lægemiddelkoncentration anbefales,

når den er tilgængelig.

Antibiotika

Clarithromycin

Clarithromycin:

Der forventes moderate stigninger

i clarithromycin-AUC på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Til patienter med nyreinsufficiens

(kreatinin-clearence < 30 ml/min) bør

nedsættelse af clarithromycin-dosis

overvejes (se pkt. 4.4). Der bør

udvises forsigtighed ved

administration af clarithromycin med

Kaletra til patienter med nedsat lever-

eller nyrefunktion.

Cytostatika

Abemaciclib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Samtidig administration af

abemaciclib og Kaletra bør undgås.

Se abemaciclibs produktresumé

vedrørende anbefalinger for

dosijustering, hvis samtidig

administration vurderes ikke at kunne

undgås. Monitorer for bivirkinger

relateret til abemaciclib.

Apalutamid

Apalutamid er en moderat til

stærk CYP3A4-inducer og dette

kan føre til nedsat eksponering

for lopinavir/ritonavir.

Serumkoncentrationen af

apalutamid kan øges på grund af

lopinavir/ritonavirs CYP3A-

hæmning.

Nedsat eksponering for Kaletra kan

potentielt give et fald i virologisk

respons. Derudover kan samtidig

administration af apalutamid og

Kaletra føre til alvorlige bivirkninger

inklusive krampeanfald på grund af

højere niveauer af apalutamid.

Kaletra bør ikke anvendes samtidig

med apalutamid..

Afatinib

(Ritonavir 200 mg to

gange dagligt)

Afatinib:

AUC: ↑

: ↑

Størrelsen af stigningen afhænger

af tidspunktet for administration

af ritonavir.

På grund lopinavir/ritonavirs

hæmning af BCRP (Brystcancer-

resistensprotein/ABCG2) og P-

Der skal udvises forsigtighed ved

administration af afatinib med

Kaletra. Se produktresuméet for

afatinib vedrørende anbefalinger for

dosisjustering. Der skal monitoreres

for afatinibrelaterede bivirkninger.

Ceritinib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A og P-gp.

Der skal udvises forsigtighed ved

administration af ceritinib med

Kaletra. Se produktresuméet for

ceritinib vedrørende anbefalinger for

dosisjustering. Der skal monitoreres

for ceritinibrelaterede bivirkninger.

De fleste

tyrosinkinasehæmmere

sådan som dasatinib og

nilotinib, vincristin,

vinblastin

De fleste tyrosinkinasehæmmere

sådan som dasatinib og nilotinib,

også vincristin, vinblastin:

Risiko for flere bivirkninger på

grund af højere

serumkoncentrationer på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

CYP3A4.

Omhyggelig overvågning for

cytostatikarelaterede bivirkninger.

Encorafenib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af

encorafenib og Kaletra kan øge

encorafenib-eksponeringen, hvilket

kan øge risikoen for toksicitet

inklusive risikoen for alvorlige

bivirkninger såsom forlænget QT-

interval. Samtidig administration af

encorafenib og Kaletra bør undgås.

Hvis fordelen vurderes at opveje

risikoen, og Kaletra skal anvendes,

skal patienten sikkerhedsovervåges

omhyggelligt.

Ibrutinib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af ibrutinib

og Kaletra kan øge ibrutinib-

eksponeringen, hvilket kan øge

risikoen for toksicitet inklusive

risikoen for tumorlysesyndrom.

Samtidig administration af ibrutinib

og Kaletra bør undgås. Reducer

ibrutinib-dosis til 140 mg, og

monitorer patienten tæt for toksicitet,

hvis Kaletra skal anvendes, og

fordelene vurderes at opveje risikoen.

Neratinib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Samtidig brug af neratinib med

Kaletra er kontraindiceret på grund af

risiko for alvorlige og livstruende

reaktioner inklusive levertoksisitet (se

pkt. 4.3).

Venetoclax

På grund lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Serumkoncentrationen kan øges på

grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A, hvilket

resulterer i øget risiko for

tumorlysesyndrom ved dosisinitiering

og under optitreringsfasen (se pkt. 4.3

og produktresuméet for venetoclax).

For patienter, der har afsluttet

titreringsfasen og som er på en stabil

dagligt dosis venetoclax, skal have

venetoclax-dosis reduceret med

mindst 75%, når det anvendes

sammen med stærke CYP3A-

hæmmere (se produktresuméet for

venetoclax for doseringsanvisninger).

Patienterne bør overvåges tæt for tegn

på venetoclax-toksicitet.

Antikoagulantia

Warfarin

Warfarin:

Koncentrationerne kan påvirkes

ved samtidig administration med

lopinavir/ritonavir på grund af

CYP2C9-induktion.

Det anbefales, at INR (internationalt

normaliseringsforhold) overvåges.

Rivaroxaban

(Ritonavir 600 mg to

gange dagligt)

Rivaroxaban:

AUC: ↑ 153%

: ↑ 55%

På grund lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A og P-gp.

Samtidig administration af

rivaroxaban og Kaletra kan øge

rivaroxaban-eksponeringen, hvilket

kan øge risikoen for blødning.

Rivaroxaban anbefales ikke til

patienter i behandling med Kaletra

(se pkt. 4.4)

Vorapaxar

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af vorapaxar

og Kaletra anbefales ikke (se pkt. 4.4

og se produktresuméet for

vorapaxar).

Antikonvulsive midler

Phenytoin

Phenytoin:

Steady-state-koncentrationerne

faldt moderat på grund af

CYP2C9- og CYP2C19-

induktion af

lopinavir/ritonavir.

Lopinavir:

Koncentrationerne faldt på

grund af CYP3A-induktion af

phenytoin.

Der bør udvises forsigtighed ved

samtidig administration af phenytoin

med Kaletra.

Phenytoin-niveauerne bør overvåges ved

samtidig administration med Kaletra.

Ved samtidig administration med

phenytoin, må en øgning af Kaletra-

dosis overvejes. Justering af dosis er

ikke evalueret i klinisk praksis.

Carbamazepin og

phenobarbital

Carbamazepin:

Serumkoncentrationerne kan

været øget på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning

af CYP3A.

Lopinavir:

Koncentrationerne kan være

nedsat på grund af CYP3A-

induktion af carbamazepin og

phenobarbital.

Der bør udvises forsigtighed ved

samtidig administration af carbamazepin

eller phenobarbital med Kaletra.

Carbamazepin- og phenobarbital-

niveauerne bør overvåges ved samtidig

administration med Kaletra.

Ved samtidig administration med

carbamazepin eller phenobarbital, må en

øgning af Kaletra-dosis overvejes.

Justering af dosis er ikke evalueret i

klinisk praksis.

Lamotrigin og valproat

Lamotrigin:

AUC: ↓ 50%

: ↓ 46%

: ↓ 56%

På grund af induktion af

lamotriginglukuronering.

Valproat: ↓

Patienterne bør monitoreres tæt for

nedsat VPA-effekt, når Kaletra og

valproinsyre eller valproat gives

samtidig.

Hos patienter, som starter eller stopper

Kaletra, imens de tager

vedligeholdelsesdosis af lamotrigin:

Det kan være nødvendigt at øge

lamotrigin-dosis, hvis Kaletra initieres,

eller nedsætte dosis, hvis Kaletra

seponeres. Der bør derfor udføres

plasma-monitorering af lamotrigin,

særligt før og i løbet af de første 2 uger

efter initiering eller seponering af

Kaletra for at se, om justering af

lamotrigin-dosis er nødvendig.

Hos patienter, som tager Kaletra og

initierer lamotrigin: Dosisjustering af

den anbefalede lamotrigin-dosistitreting

bør ikke være nødvendig.

Antidepressiva og anxiolytika

Trazodon enkeltdosis

(Ritonavir, 200 mg to

gange dagligt)

Trazodon:

AUC: ↑ 2,4-gange

Bivirkninger som kvalme,

svimmelhed, hypotension og

synkope er set efter samtidig

administration af trazodon og

ritonavir.

Det vides ikke, om kombinationen af

Kaletra forårsager lignende stigning i

trazodon-eksposition. Kombinationen

bør anvendes med forsigtighed, og en

lavere trazodon-dosis bør overvejes.

Antimykotika

Ketoconazol og

itraconazol

Ketoconazol, itraconazole:

Serum-koncentrationerne kan

stige på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Høje doser af ketoconazol og

itraconazol (> 200 mg/dag) anbefales

ikke.

Voriconazol

Voriconazol:

Koncentrationerne kan være

nedsat.

Samtidig administration af

voriconazol og lav-dosis ritonavir

(100 mg to gange dagligt), som findes

i Kaletra, bør undgås, medmindre en

vurdering af fordele/ulemper for

patienten retfærdiggør anvendelsen af

voriconazol.

Midler mod arthritis urica:

Colchicin enkelt dosis

(Ritonavir 200 mg to

gange dagligt)

Colchicin:

AUC: ↑ 3-gange

: ↑ 1,8-gange

På grund af ritonavirs hæmning af

P-gp og/eller CYP3A4.

Samtidig administration af Kaletra

og colchicin er kontraindiceret til

patienter med nedsat nyre-og/eller

leverfunktion på grund af risikoen for

øgede colchicin-relaterede alvorlige

og livstruende reaktioner som

neuromuskulær toksicitet (inklusive

rabdomyolyse) (se pkt.4.3 og 4.4).

Hvis behandling med Kaletra er

nødvendig, anbefales det, at

colchicin-dosis nedsættes eller

behandlling med colchicin afbrydes

hos patienter med normal nyre- eller

leverfunktion. Se produktresuméet for

colchicin.

Antihistaminer

Astemizol

Terfenadin

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A kan

serumkoncentrationen stige

Samtidig administration af Kaletra,

astemizol og terfenadin er

kontraindiceret, da riskoen for

alvorlige arytmier forårsaget af disse

lægemidler kan øges (se pkt. 4.3).

Antiinfektiva:

Fusidinsyre

Fusidinsyre:

Koncentrationerne kan øges på

grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af Kaletra og

fusidinsyre er kontraindiceret ved

dermatologiske infektioner på grund

af den forøgede risiko for

bivirkninger, især rabdomyolyse (se

pkt. 4.3). Hvis samtidig

administration er uundgåelig ved

osteo-artikulære infektioner,

anbefales tæt klinisk overvågning for

muskulære bivirkninger kraftigt (se

pkt. 4.4).

Antibiotika med virkning på mykobakterier

Bedaquilin

(enkelt-dosis)

(Lopinavir/ritonavir

400/100 mg 2 gange

dagligt fler-dosis)

Bedaquilin:

AUC: ↑ 22%

: ↔

En mere udtalt effekt på

bedaquilin plasma-eksponering

kan observeres under langvarig

samtidig administration med

lopinavir/ritonavir.

CYP3A4-hæmning skyldes

sandsynligvis lopinavir/ritonavir.

Kombination af bedaquilin og Kaletra

bør undgås på grund af risikoen for

bedaquilinrelaterede bivirkninger.

Hvis fordelen opvejer risikoen, skal

samtidig administration af bedaquilin

og Kaletra foretages med

forsigtighed. Hyppigere monitorering

af elektrokardiogram og monitoring

af aminotransferaser anbefales (se

pkt. 4.4 og produktresuméet for

bedaquilin).

Delamanid (100 mg 2

gange dagligt)

(Lopinavir/ritonavir

400/100 mg 2 gange

dagligt)

Delamanid:

AUC:↑22%

DM-6705 (delamanids aktive

metabolit):

AUC:↑30%

En mere udtalt virkning på DM-

6705 eksponering kan ses ved

langvarig samtidig administration

Hvis samtidig administration af

delamanid og Kaletra er nødvendigt,

anbefales meget hyppig EKG-

monitorering i hele

behandlingsperioden med delamanid,

da DM-6705 er forbundet med risiko

for forlænget QTc (se pkt. 4.4 og

produktresuméet for delamanid).

med lopinavir/ritonavir.

Rifabutin, 150 mg en

gang dagligt

Rifabutin (moderstof og den

aktive 25-O-desacetyl metabolit):

AUC: ↑5,7-gange

: ↑3,5-gange

Ved administration sammen med

Kaletra er den anbefalede rifabutin-

dosis 150 mg 3 gange om ugen på

fastsatte dage (for eksempel mandag-

onsdag-fredag). Øget monitorering

for rifabutin-associerede bivirkninger

inklusive neutropeni og uveitis

tilrådes på grund af forventet øget

eksponering for rifabutin. Der

anbefales yderligere dosisreduktion af

rifabutin til 150 mg to gange ugentlig

på fastsatte dage til patienter, som

ikke tåler dosis på 150 mg 3 gange

om ugen. Det skal erindres, at en

dosis på 150 mg to gange om ugen,

måske ikke giver en optimal

eksponering for rifabutin, hvilket kan

medføre risiko for rifamycin-

resistens og behandlingssvigt.

Justering af Kaletra-dosis er ikke

nødvendig.

Rifampicin

Lopinavir:

Store fald i lopinavir-

koncentrationerne kan observeres

på grund af CYP3A-induktion af

rifampicin.

Samtidig administration af

Kaletra med rifampicin anbefales

ikke, da faldet i lopinavir-

koncentrationen igen kan nedsætte

den terapeutiske effekt af lopinavir

betydeligt. En dosisjustering af

Kaletra 400 mg/400 mg (dvs. Kaletra

400/100 mg + ritonavir 300 mg) to

gange dagligt har gjort det muligt at

kompensere for rifampicins

CYP 3A4-inducerende effekt. Sådan

en dosisjustering kan imidlertid være

forbundet med ALT/AST-stigninger

og med øgning i gastrointestinale

lidelser. Denne samtidige

administration bør derfor undgås,

medmindre den vurderes at være

strengt nødvendig. Hvis den

samtidige administration vurderes at

være uundgåelig, kan en øget dosis af

Kaletra på 400 mg/400 mg to gange

dagligt administreres med rifampicin

under nøje sikkerheds-og terapeutisk-

lægemiddelovervågning.

Kaletra-dosis bør først titreres opad,

når behandling med rifampicin er

indledt (se pkt.

4.4).

Antipsykotika

Lurasidon

På grund af lopinavir/ritonavirs

CYP3A-hæmning forventes

koncentrationen af lurasidon at

stige.

Samtidig administration med

lurasidon er kontraindiceret (se pkt.

4.3).

Pimozid

På grund af lopinavir/ritonavirs

CYP3A-hæmning af pimozid

forventes koncentrationen at

Samtidig administration af Kaletra og

pimozid er kontraindiceret, idet

risikoen for alvorlige hæmatologiske

stige.

afvigelser eller andre bivirkninger fra

dette lægemiddel øges (se pkt 4.3)

Quetiapin

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A forventes

koncentrationen af quetiapin at

stige.

Samtidig administration af Kaletra og

quetiapin er kontraindiceret (se pkt.

4.3), idet quetiapin-relateret toksicitet

kan øges.

Benzodiazepiner

Midazolam

Peroral midazolam:

AUC: ↑ 13-gange

Parenteral midazolam:

AUC: ↑ 4-gange

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Kaletra må ikke administreres

sammen med peroral midazolam (se

pkt. 4.3), mens der bør udvises

forsigtighed ved samtidig

administration af Kaletra og

parenteral midazolam. Hvis Kaletra

administreres sammen med parenteral

midazolam, bør det ske på en intensiv

plejeenhed (ICU) eller lignende, der

sikrer nøje klinisk overvågning og

passende medicinsk håndtering, i

tilfælde af respirationsdepression

og/eller langvarig sedation.

Dosisjustering af midazolam bør især

overvejes, hvis der administreres

mere end en enkeltdosis af

midazolam.

Beta

2

-agonist (langtidsvirkende)

Salmeterol

Salmeterol:

Øget koncentration forventes på

grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Kombinationen kan medføre forøget

risiko for kardiovaskulære

bivirkninger associeret med

salmeterol, inklusive QT-forlængelse,

palpitationer og sinustakykardi.

Derfor anbefales samtidig

administration af Kaletra og

salmeterol ikke (se pkt. 4.4).

Calcium-antagonister

Felodipin, nifedipin og

nicardipin

Felodipin, nifedipin, nicardipin:

Koncentrationerne kan være øget

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Klinisk overvågning af terapeutisk

effekt og bivirkninger anbefales, når

disse lægemidler administreres

samtidig med Kaletra.

Kortikosteroider

Dexamethason

Lopinavir:

Koncentrationerne kan være

nedsat på grund af CYP3A-

induktion af dexamethason.

Klinisk overvågning af terapeutisk

effekt anbefales, når disse lægemidler

administreres samtidig med Kaletra.

Inhalations-, injektions-

eller intranasal

fluticasonpropionat,

budesonid, triamcinolon

Fluticasonpropionat, 50

intranasalt 4 gange dagligt:

Plasmakoncentrationer ↑

Kortisolniveauer ↓ 86%

Der kan forventes større effekt, når

fluticasonpropionat inhaleres.

Systemiske kortikosteroid-virkninger,

inklusive Cushings syndrom og

adrenal suppression, er rapporteret

hos patienter, der fik ritonavir og

inhaleret eller intranasalt

administreret fluticasonpropionat;

dette kan også forekomme med andre

kortikosteroider, som metaboliseres

via P450 3A, f.eks. budesonid og

triamcinolon. Som konsekvens heraf

anbefales samtidig administration af

Kaletra og disse glukokortikoider

ikke, medmindre de potentielle

fordele ved behandlingen opvejer

risikoen for systemiske virkninger af

kortikosteroid (se pkt. 4.4)

En dosisreduktion af glukokorticoid

bør overvejes med nøje overvågning

af lokale og systemiske virkninger

eller et skift til et glukokortikoid, som

ikke er et substrat for CYP3A4 (f.eks.

beclomethason). Desuden kan gradvis

dosisreduktion over en længere

periode være nødvendig i tilfælde af

tilbagetrækning af

glukokortikoid.

Phosphordiesterase-5 (PDE5)-hæmmere

Avanafil

(ritonavir 600 mg to

gange dagligt)

Avanafil

AUC: ↑ 13-gange

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Anvendelse af avanafil med Kaletra

er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Tadalafil

Tadalafil:

AUC: ↑ 2-gange

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A4.

Behandling af pulmonal arteriel

hypertension: Samtidig

administration af Kaletra og sildenafil

er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Samtidig administration af Kaletra og

tadalafil anbefales ikke.

Erektil dysfunktion:

Der må udvises særlig forsigtighed,

når sildenafil eller tadalafil ordineres

til patienter, som får Kaletra med øget

overvågning af bivirkninger

inklusive hypotension, synkope,

synsændringer og forlænget erektion

(se pkt. 4.4). Sildenafil-dosis bør i

intet tilfælde overstige 25 mg i 48

timer, ved samtidig administration

med Kaletra og

tadalafil-dosis må ikke overstige

10 mg hver 72. time.

Sildenafil

Sildenafil:

AUC: ↑ 11-gange

På grund af Kaletras hæmning af

CYP3A.

Vardenafil

Vardenafil:

AUC: ↑49-gange

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Anvendelse af vardenafil med Kaletra

er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Sekalealkaloider

Dihydroergotamin,

ergonovin, ergotamin,

methylergonovin

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af Kaletra og

sekalealkaloider er kontraindiceret,

da det kan føre til akut

sekalealkaloider-toksicitet inklusive

vasospasmer og iskæmi (se pkt. 4.3).

Gastrointestinal motilitetsmiddel

Cisaprid

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af Kaletra og

cisaprid er kontraindiceret, da riskoen

for alvorlige arytmier forårsaget af

dette lægemiddel kan øges (se pkt.

4.3).

Direkte virkende antivirale midler, mod hepatitis C-virus

Elbasvir/grazoprevir

(50/200 mg en gang

dagligt)

Elbasvir:

AUC: ↑ 2,71-gange

: ↑ 1,87-gange

: ↑ 3,58-gange

Grazoprevir:

AUC: ↑ 11,86-gange

: ↑ 6,31-gange

: ↑ 20,70-gange

(Kombination af mekanismer

inklusive hæmning af CYP3A)

Lopinavir: ↔

Samtidig administration af

elbasvir/grazoprevir med Kaletra er

kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Glecaprevir/pibrentasvir

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af P-glycoprotein,

BCRP og OATP1B.

Samtidig administration af

glecaprevir/pibrentasvir og Kaletra

anbefales ikke på grund af øget risiko

for ALT-stigninger forbundet med

øget eksponering for glecaprevir.

Ombitasvir/paritaprevir/ri

tonavir + dasabuvir

(25/150/100 mg en gang

dagligt + 400 mg 2 gange

dagligt)

Lopinavir/ritonavir

400/100 mg 2 gange

dagligt

Ombitasvir: ↔

Paritaprevir:

AUC: ↑ 2,17-gange

: ↑ 2,04-gange

trough

: ↑ 2,36-gange

(hæmning af CYP3A/effluks

transportører)

Dasabuvir: ↔

Lopinavir: ↔

Samtidig administration er

kontraindiceret.

Lopinavir/ritonavir 800/200 mg en

gang dagligt blev administreret med

ombitasvir/paritaprevir/ritonavir med

eller uden dasabuvir. Effekten af

direkte virkende antivirale midler og

lopinavir var sammenlignelig med

det, som blev observeret ved

administration af lopinavir/ritonavir

400/100 mg 2 gange dagligt (se pkt.

4.3).

Ombitasvir/paritaprevir/

ritonavir

(25/150/100 mg en gang

dagligt)

Lopinavir/ritonavir

400/100 mg 2 gange

dagligt

Ombitasvir: ↔

Paritaprevir:

AUC: ↑ 6,10-gange

: ↑ 4,76-gange

trough

: ↑ 12,33-gange

(hæmning af CYP3A/effluks

transportører)

Lopinavir: ↔

Sofosbuvir/velpatasvir/

voxilaprevir

Serumkoncentrationen af

sofosbuvir, velpatasvir og

voxilaprevir kan øges på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

P-glycoprotein, BCRP og

OATP1B1/3. Det er dog kun

øgningen i voxilaprevir

eksponering som vurderes at være

klinisk relevant.

Samtidig administration af Kaletra og

sofosbuvir/velpatasvir/ voxilaprevir

anbefales ikke.

HCV-proteasehæmmere

Simeprevir 200 mg

dagligt (ritonavir 100 mg

2 gange dagligt)

Simeprevir:

AUC: ↑ 7,2 gange

: ↑ 4,7 gange

: ↑ 14,4 gange

Samtidig administration af Kaletra og

simeprevir anbefales ikke

Naturlægemidler

Perikon (Hypericum

perforatum)

Lopinavir:

Koncentrationerne kan være

nedsat på grund af induktion af

CYP3A af

naturlægemidlet perikon.

Naturlægemidler, som indeholder

perikon, må ikke kombineres med

lopinavir og ritonavir. Påbegyndt

behandling med perikon bør stoppes,

og hvis det er mulig bør de virale-

niveauer kontrolleres. Lopinavir-

ritonavir-niveauerne kan stige ved

stop af behandling med perikon. Det

kan være nødvendigt med justering af

Kaletra-dosis. Den inducerende effekt

kan vare ved i mindst 2 uger efter

ophør med behandling med perikon

(se pkt. 4.3). Derfor kan behandling

med Kaletra kan startes sikkert 2 uger

efter ophør med at behandle med

perikon.

Immunsuppressiva

Ciclosporin, sirolimus

(rapamycin) og

tacrolimus

Cyclosporin, sirolimus

(rapamycin), tacrolimus:

Koncentrationerne kan være øget

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Hyppigere overvågning af

terapeutiske koncentrationer

anbefales, indtil disse produkters

plasmaniveauer er stabiliseret.

Lipidsænkende midler

Lovastatin og simvastatin

Lovastatin, simvastatin:

Markant forøgede plasma-

koncentrationer på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Da øgede koncentrationer af HMG-

CoA-reduktase-hæmmere kan

forårsage myopati, inklusive

rhabdomyolyse, er kombinationen af

disse stoffer med Kaletra

kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Lipidmodificerende

stoffer

Lomitapid

CYP3A4-hæmmere øger

lomitapids eksponering - for

stærke hæmmere øges

eksponeringen cirka 27 gange. På

grund af lopinavir/ritonavirs

CYP3A-hæmning forventes

koncentrationen af lomitapid at

stige.

Samtidig brug af Kaletra med

lomitapid er kontraindiceret (se

produktresuméet for lomitapid) (se

pkt.4.3).

Atorvastatin

Atorvastatin:

AUC: ↑ 5,9-gange

: ↑ 4,7-gange

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Kombinationen af Kaletra med

atorvastatin anbefales ikke. Hvis

anvendelse af atorvastatin vurderes at

være strengt nødvendig, bør den

lavest mulige dosis atorvastatin

administreres

med omhyggelig overvågning af

sikkerheden (se pkt. 4.4).

Rosuvastatin, 20 mg en

gang dagligt

Rosuvastatin:

AUC: ↑ 2-gange

: ↑ 5-gange

Da rosuvastatin metaboliseres

dårligt af CYP3A4, er der set en

stigning i dets

plasmakoncentrationer.

Mekanismen bag denne

interaktion kan skyldes hæmning

af transportproteiner.

Der bør udvises forsigtighed og

nedsat dosis bør overvejes, når

Kaletra administreres sammen med

rosuvastatin (se pkt. 4.4).

Fluvastatin eller

pravastatin

Fluvastatin, pravastatin:

Der forventes ingen klinisk

relevant interaktion.

Pravastatin metaboliseres ikke af

CYP450.

Fluvastatin metaboliseres delvist

af CYP2C9.

Hvis behandling med en HMG-CoA-

reduktase-hæmmer er indiceret,

anbefales fluvastatin eller pravastatin.

Opioider

Buprenorphin, 16 mg en

gang dagligt

Buprenorphin: ↔

Dosis justering er ikke nødvendig.

Methadon

Methadon: ↓

Overvågning af plasma-

koncentrationerne af methadon

anbefales.

Orale kontraceptiva

Ethinylestradiol

Ethinylestradiol: ↓

I tilfælde af samtidig administration

af Kaletra med kontraceptiva, som

indeholder ethinylestradiol (uanset

kontraceptiva-formuleringen, f.eks.

peroral eller plaster), skal der

anvendes supplerende

svangerskabsforebyggende metoder.

Midler til rygeophør

Bupropion

Buproprion og dets aktive

metabolit, hydroxybupropion:

AUC og C

↓ ~50%

Denne virkning kan skyldes

induktion af bupropion-

metabolisme.

Hvis samtidig administration af

Kaletra med bupropion vurderes at

være uundgåelig, bør dette, på trods

af den observerede induktion, gøres

under nøje klinisk overvågning af

bupropions effekt uden at overskride

den anbefalede dosis.

Thyroideahormoner

Levothyroxin

Der er rapporteret postmarketing

tilfælde, som indikerer en mulig

interaktion mellem levothyroxin

og produkter, der indeholder

ritonavir.

Thyroidea-stimulerende hormon

(TSH) skal som minimum

monitoreres hos patienter i

behandling med levothyroxin den

første måned efter start og/eller

afslutning på lopinavir/ritonavir-

behandling.

Vasodilaterende midler:

Bosentan

Lopinavir - ritonavir:

Lopinavir/ritonavirs

plasmakoncentrationer kan falde

på grund af bosentans induktion

af CYP3A4.

Bosentan:

AUC: ↑ 5-gange

: ↑ 6-gange

Initialt, bosentan C

: ↑ omkring

48-gange.

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A4.

Der bør udvises forsigtighed ved

samtidig administration af Kaletra og

bosentan.

Når Kaletra administeres samtidig

med bosentan, bør effekten af hiv-

behandlingen overvåges, og

patienterne bør følges tæt og

overvåges for bosentan-toksicitet,

især i de første uger af den samtidige

behandling.

Riociguat

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A og P-gp.

Samtidig administration af riociguat

og Kaletra anbefales ikke (se pkt. 4.4

og se produktresuméet for riociguat).

Andre lægemidler

På grundlag af kendte metaboliske profiler forventes der ikke klinisk signifikante interaktioner mellem

Kaletra og dapson, trimethoprim/sulfamethoxazol, azithromycin eller fluconazol.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Når det besluttes at bruge antiretrovirale stoffer til behandling af hiv-infektion hos gravide kvinder og

dermed formindske risikoen for vertikal transmission af hiv til nyfødte, bør der som en generel regel

tages hensyn til data fra dyrestudier og klinisk erfaring fra gravide kvinder med henblik på at

karakterisere sikkerheden for fosteret.

Lopinavir/ritonavir er undersøgt i over 3000 gravide kvinder, hvoraf over 1000 i det første trimester.

Gennem postmarketing overvågning i det Antiretrovirale Graviditetsregister, etableret i januar 1989,

er der ikke rapporteret om forøget risiko for fødselsdefekter ved eksponering for Kaletra blandt mere

end 1000 kvinder, som blev eksponeret i første trimester. Prævalensen af fødselsdefekter efter

eksponering for lopinavir i et vilkårligt trimester er sammenlignelig med den prævalens, som ses i den

almindelige befolkning. Der blev ikke set noget mønster i fødselsdefekter, som kan tyde på en fælles

ætiologi. Dyrestudier har vist reproduktionstoksisitet (se pkt. 5.3). På grundlag af de nævnte data er

der sandsynligvis ingen risiko for misdannelser hos mennesker. Hvis det er klinisk nødvendigt, kan

lopinavir bruges til gravide.

Amning

Udskillelse af lopinavir i mælk er vist i rottestudier. Det vides ikke, om dette lægemiddel udskilles i

human mælk. For at undgå overførsel af hiv anbefales det generelt, at mødre smittet med hiv ikke

under nogen omstændigheder ammer deres spædbørn.

Fertilitet

Dyrestudier indikerer ikke, at Kaletra har effekt på fertiliteten. Der er ingen tilgængelige humane data

vedrørende lopinavirs effekt på fertilitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke udført studier af påvirkning af evnen til at føre bil eller betjene maskiner. Patienterne bør

informers om, at der er rapporteret om kvalme ved behandling med Kaletra (se pkt 4.8).

Kaletra oral opløsning indeholder omkring 42 % v/v alkohol.

4.8

Bivirkninger

a. Sammendrag af sikkerhedsprofilen

Sikkerheden af Kaletra er blevet undersøgt hos over 2600 patienter i kliniske afprøvninger fase II/IV.

Over 700 fik en dosis på 800/200 mg (6 kapsler eller 4 tabletter) en gang dagligt. I nogle studier blev

Kaletra anvendt i kombination med efavirenz og nevirapin sammen med nukleosid revers transkriptase

hæmmere (NRTIs).

De almindeligste bivirkninger relateret til Kaletra-behandling i de kliniske studier var diarré, kvalme,

opkastning, hypertriglyceridæmi og hyperkolesterolæmi. Diarré, kvalme og opkastning kan

forekomme i begyndelsen af behandlingen, mens hypertriglyceridæmi og hyperkolesterolæmi kan

forekomme senere. Bivirkninger under behandlingen medførte, at 7% af personerne i fase II-IV-

studierne afsluttede studiet for tidligt.

Det er vigtigt at bemærke, at tilfælde af pankreatitis er blevet rapporteret hos patienter, der fik Kaletra,

deriblandt patienter der udviklede hypertriglyceridæmi. Derudover er der i sjældne tilfælde blevet

rapporteret forlænget PR-interval under Kaletra behandling (se pkt. 4.4).

b. Bivirkninger i tabelform

Bivirkninger fra kliniske studier og erfaring postmarketing fra voksne og pædiatriske patienter:

Nedenstående hændelser er blevet identificeret som bivirkninger. Hyppighedskategorien inkluderer

alle rapporterede tilfælde af moderat til svær grad uanset den individuelle kausalitetsvurdering.

Bivirkningerne er opført efter organsystemet. Inden for hver frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet

efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste er anført først: meget almindelig (

1/10), almindelig ((

1/100 til

1/10), ikke almindelig (

1/1000 til

1/100) og sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000).

Bivirkninger i kliniske studier og postmarketing for voksne

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Meget almindelig

Øvre luftvejsinfektioner

Almindelig

Nedre luftvejsinfektioner, hudinfektioner

inklusive cellulit, follikulit og furunkler

Blod og lymfesystem

Almindelig

Anæmi, leukopeni, neutropeni, lymfadenopati

Immunsystemet

Almindelig

Overfølsomhed inklusive urticaria og

angioødem

Ikke almindelig

Immunrekonstitutionsinflammatorisk syndrom

Det endokrine system

Ikke almindelig

Hypogonadisme

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Blodglucoseforstyrrelselser inklusive diabetes

mellitus, hypertriglyceridæmi,

hyperkolesterolæmi, vægttab, nedsat appetit

Ikke almindelig

Vægtstigning, øget appetit

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Angst

Ikke almindelig

Abnorme drømme, nedsat libido,

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine (inklusive migræne), neuropati

(inklusive perifer neuropati), svimmelhed,

søvnløshed

Ikke almindelig

Cerebrovaskulært attak, kramper, dysgeusi,

agusi, tremor

Øjne

Ikke almindelig

Svækket syn

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Tinnitus, vertigo

Hjerte

Ikke almindelig

Aterosklerose såsom myokardieinfarkt

atrioventrikulært blok,

trikuspidalklapinsufficiens

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hypertension

Ikke almindelig

Dyb venetrombose

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Diarre, kvalme

Almindelig

Pankreatit

, opkastning, gastroøsofageal

reflukssygdom, gastroenterit og colitis,

mavesmerter (øvre og nedre), abdominal

distension, dyspepsi, hæmorider, flatulens

Ikke almindelig

Gastrointestinal blødning inklusive

gastrointestinal ulcus, duodenit, gastrit og

rektalblødning, stomatit og mundsår, fækal

inkontinens, obstipation, mundtørhed

Lever og galdeveje

Almindelig

Hepatit herunder stigning i AST, ALT og GGT

Ikke almindelig

Gulsot, hepatisk steatose, hepatomegali,

kolangit, hyperbilirubinæmi

Hud og subkutane væv

Almindelig

Udslæt inklusive makulopapuløst udslæt,

dermatit/udslæt inklusive eksem og seboreisk

dermatit, nattesved, pruritus

Ikke almindelig

Alopeci, kapillarit, vaskulit

Sjælden

Stevens-Johnsons syndrom og erythema

multiforme

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Almindelig

Myalgi, muskuloskeletale smerter inklusive

artralgi og rygsmerter, muskellidelser så som

svaghed og spasmer

Ikke almindelig

Rabdomyolyse, osteonekrose

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Nedsat kreatinin-clearance, nefrit, hæmaturi

Det reproduktive system og

mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion, menstruationsforstyrrelser

-amenoré, menoragi

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Træthed inklusive asteni

Se pkt 4.4 : pankreatitis og lipider

c. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Der er rapporteret om Cushings syndrom hos patienter, som fik ritonavir og inhaleret eller intranasalt

fluticasonpropionat; dette kan også forekomme med andre kortikosteroider, som metaboliseres via

P450 3A, f.eks. budesonid (se punkt 4.4 og 4.5).

Der er rapporteret om øget kreatinphosphokinase (CPK), myalgi, myositis og sjældne tilfælde af

rabdomyolyse med proteasehæmmere, særligt i kombination med nukleosid revers transkriptase

hæmmere.

Metaboliske parametre

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under antiretroviral behandling (se pkt.

4.4).

Hos hiv-inficerede patienter med alvorlig immundefekt ved indledningen af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) kan der opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller

residuale opportunistiske infektioner. Der er også rapporteret autoimmune sygdomme (såsom Graves

sygdom og autoimmun hepatitis). Den rapporterede tid til reaktionen indtræder er dog mere variabel,

og reaktionen kan forekomme flere måneder efter påbegyndelse af behandlingen (se pkt. 4.4).

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekose, især hos patienter med almindeligt anerkendte

risikofaktorer, fremskreden hiv-sygdom eller langvarig eksponering for CART. Hyppigheden af dette

er ukendt (se punkt 4.4).

d. Pædiatriske patienter

Sikkerhedsprofilen hos børn på 14 dage og ældre, svarer til den, der ses hos voksne (se tabellen i punkt

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er begrænset erfaring med en akut overdosis af Kaletra i mennesker.

Der er rapporteret om overdosering med Kaletra oral opløsning (herunder letale tilfælde). Følgende

hændelser er rapporteret i forbindelse med utilsigtet overdosering af præmature spædbørn: komplet

atrioventrikulært blok, kardiomyopati, laktatacidose og akut nyresvigt.

De kliniske bivirkninger observeret i hunde inkluderer spytafsondring, emesis, og diarré/unormal

afføring. Tegn på toksicitet i mus, rotter eller hunde inkluderede nedsat aktivitet, ataksia, emaciatio,

dehydrering og tremor.

Der er ingen specifik modgift mod en overdosis af Kaletra. Behandling af overdosering med Kaletra

bør bestå i generelle forholdsregler såsom overvågning af vitale tegn og observation af patientens

kliniske tilstand. Hvis påkrævet kan eliminering af ikke-absorberede aktivt stof opnås ved emesis eller

maveskylning. Ligeledes kan administration af aktivt kul anvendes for at lette fjernelsen af ikke-

absorberet aktivt stof. Da Kaletra er stærkt proteinbundet, vil dialyse ikke i væsentligt omfang kunne

bidrage til udskillelse af stoffet.

Dialyse kan dog fjerne både ethanol og propylenglycol i tilfælde af overdosis af Kaletra oral

opløsning.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiviralt middel til systemisk brug, antivirale midler til

behandling af hiv-infektioner, kombinationer, ATC-kode: J05AR10

Virkemåde

Lopinavir giver Kaletra dets antivirale effekt. Lopinavir hæmmer hiv-1- og hiv-2-proteasen. Hæmning

af hiv-protease forhindrer spaltningen af gag-pol polyproteinet, hvilket resulterer i dannelsen af

umodne, ikke-infektiøse virus.

Indvirkning på elektrokardiogram

QTcF-intervallet blev evalueret i et randomiseret, placebo og aktiv (moxifloxacin 400 mg en gang

dagligt) kontrolleret overkrydsningsstudier hos 39 raske voksne, med 10 målinger over 12 timer på

dag 3. De maksimale gennemsnitlige (95% øvre konfidensgrænse) forskelle i QTcF fra placebo var

henholdsvis 3,6 (6,3) og 13,1(15,8) for 400/100 mg to gange dagligt og supraterapeutisk 800/200 mg

to gange dagligt LPV/r. Den inducerede QRS-interval-forlængelse fra 6 ms til 9,5 ms med høj-dosis

lopinavir/ritonavir (henholdsvis 800/200 mg to gange dagligt) medvirker til QT-forlængelse. Ved

steady state resulterede de to regimer i ekspositioner på dag 3, som var tilnærmelsesvis 1,5 og 3-gange

højere end dem, som blev set med den anbefalede LPV/r dosis en gang dagligt eller to gange dagligt.

Ingen individer oplevede en stigning i QTcF på

60 msek fra baseline eller et QTcF-interval, som

oversteg den potentielt kliniske relevante grænse på 500 msek.

På dag 3 blev også set beskeden forlængelse af PR-intervallet hos individer, som fik

lopinavir/ritonavir i det samme studie. De gennemsnitlige ændringer i PR-interval fra baseline

strækker sig fra 11,6 ms til 24,4 ms i et interval på 12 timer efter dosen. Det maksimale PR-interval

var 286 msek og der blev ikke observeret nogen anden eller tredie grads hjerte-blokade (se pkt. 4.4).

Antiviral aktivitet in vitro

Lopinavirs antivirale effekt mod laboratorie og kliniske hiv-stammer in vitro er undersøgt i

henholdsvis akut inficerede lymfoblast cellelinjer og periferale blod lymfocytter. Den gennemsnitlige

for lopinavir mod 5 forskellige hiv-1-laboratoriestammer var 19 nM i fravær af humant serum.

Den gennemsnitlige IC

for lopinavir mod hiv-1

IIIB

i MT4 celler var 17 nM og 102 nM ved

henholdsvis fravær eller tilstedeværelse af 50 % humant serum. Den gennemsnitlige IC

for lopinavir

mod flere kliniske hiv-1-isolater var 6.5 nM i fravær af humant serum.

Resistens

Bedømmelse af In-vitro resistens

Hiv-1-isolater med nedsat følsomhed overfor lopinavir er blevet udvalgt in vitro. Hiv-1 blev inkuberet

in vitro med lopinavir alene og med lopinavir plus ritonavir i koncentrationer, der svarer til de

forskellige plasmakoncentrationer, der ses under behandling med Kaletra. Genotypiske og fænotypiske

analyser af udvalgte virus fra disse inkubationer indikerer at tilstedeværelsen af ritonavir, i de

anvendte koncentrationer, ikke påvirker selektionen af lopinavir-resistente virus målbart. Alt i alt,

antyder in vitro karakteriseringen af den fænotypiske krydsresistens mellem lopinavir og andre

proteasehæmmere at nedsat følsomhed overfor lopinavir er tæt korreleret til en nedsat følsomhed

overfor ritonavir og indinavir, mens der ikke er tæt korrelation med nedsat følsomhed overfor

amprenavir, saquinavir og nelfinavir.

Analyse af resistens hos ARV-naive patienter

I kliniske studier, hvor der kun er analyseret et begrænset antal isolater, er resistens overfor lopinavir

kun observeret hos naïve patienter, som havde væsentlig proteasehæmmerresistens ved baseline. Se

yderligere detaljer i beskrivelsen af de kliniske studier

Analyse af resistens hos PI-erfarne patienter

Bedømmelse af resistens mod lopinavir hos patienter, hvor tidligere behandling med

proteasehæmmere var mislykkedes, var karakteriseret ved analyse af isolater fra længderetningen fra

19 proteasehæmmer-erfarne forsøgspersoner i 2 fase II- og et fase III-studier, som enten oplevede

ufuldstændig virologisk undertrykkelse eller viral rebound efter initial respons på Kaletra, og som

udviste trinvis voksende in-vitro-resistens mellem baseline og rebound (defineret som tilsynekomst af

nye mutationer eller 2-gange ændring i fænotype-følsomhed for lopinavir). Forøgelse af resistens var

mest almindelig i forsøgspersoner, hvis baseline-isolater havde adskillige proteasehæmmere-

associerede mutationer, men < 40-gange formindsket følsomhed for lopinavir ved baseline. Mutation

V82A, I54V og M46I forekom med største hyppighed. Mutation L33F, I50V og V32I kombineret med

I47V/A blev også observeret. De 19 isolater demonstrerede en 4.3-gange stigning i IC

sammenlignet

med baseline-isolater (fra 6.2- til 43-gange, sammenlignet med vild-type virus).

Genotypiske korrelationer for nedsat fænotypisk følsomhed overfor lopinavir i virus udvalgt ved brug

af andre proteasehæmmere. Lopinavirs antivirale effekt in vitro blev undersøgt mod 112 kliniske

isolater udtaget fra patienter, hvor behandling med en eller flere proteasehæmmere havde været uden

effekt. I denne gruppe var følgende mutationer i hiv-protease forbundet med nedsat følsomhed overfor

lopinavir in vitro: L10F/I/R/V, K20M/R, L24I, M46I/L, F53L, I54L/T/V, L63P, A71I/L/T/V,

V82A/F/T, I84V og L90M. Middeltallet for EC

for lopinavir mod isolater med 0-3, 4-5, 6-7 og 8-10

mutationer i de aminosyre codons, der er beskrevet ovenfor, var henholdsvis 0,8, 2,7, 13,5 og 44,0

gange højere end EC

mod vildtype hiv. De 16 virus, der udviste > 20 gange forskel i følsomhed

havde alle mutationer ved codon 10, 54, 63 og 82 og/eller 84. Desuden havde de et middeltal på 3

mutationer i aminosyre codon 20, 24, 46, 53, 71 og 90. I tillæg til mutationerne beskrevet ovenfor, er

mutation V32I og I47A blevet observeret i rebound-isolater med nedsat lopinavir-følsomhed hos

proteasehæmmer-erfarne-patienter, som fik Kaletra-behandling, og mutation I47A og L76V er blevet

observeret i rebound-isolater med nedsat lopinavir-følsomhed hos proteasehæmmer-erfarne-patienter,

som fik Kaletra-behandling

Konklusioner vedrørende betydningen af særlige mutationer eller mutationsmønstre, kan blive ændret

ved fremkomst af yderligere data, og det anbefales altid at rådføre sig med gældende

fortolkningssystemer til analyse af resistenstestresultater.

Antiviral aktivitet af Kaletra hos patienter, hvor behandling med proteasehæmmere ikke virker

Den kliniske relevans af nedsat følsomhed for lopinavir in vitro er blevet undersøgt ved at bestemme

det virologiske respons for Kaletra terapi, med hensyn til basal viral genotype og fænotype ved

baseline, hos 56 patienter, der tidligere var blevet behandlet med proteasehæmmere uden effekt. EC

af lopinavir mod de 56 virale isolater ved baseline var fra 0,6 til 96 gange højere end EC

vildtype-hiv. Efter 48 ugers behandling med Kaletra, efavirenz og nukleosid revers

transkriptasehæmmere, blev plasma hiv-RNA

400 kopier/ml observeret hos 93 % (25/27), 73%

(11/15), og 25 % (2/8) af patienterne med en følsomhed ved baseline, der var henholdsvis < 10 gange,

10-40 gange,, og > 40 gange nedsat overfor lopinavir. Desuden blev et virologisk respons observeret

hos 91 % (21/23), 71 % (15/21), og 33 % (2/6) patienter med henholdsvis 0-5, 6-7 og 8-10 mutationer

af de mutationer i hiv-protease, der er nævnt ovenfor, som relaterer til nedsat følsomhed til lopinavir in

vitro. Da disse patienter ikke tidligere har været udsat for hverken Kaletra eller efavirenz, kan en del af

dette respons skyldes efavirenz’ antivirale aktivitet, især hos patienter der er inficeret med virus med

udtalt lopinavir-resistens. Studiet havde ingen kontrolgruppe af patienter, der ikke fik Kaletra.

Krydsresistens

Aktivitet af andre proteasehæmmere for isolater, som udviklede voksende resistens mod lopinavir efter

behandling med Kaletra hos proteasehæmmer-erfarne-patienter: Tilstedeværelse af krydsresistens mod

andre proteasehæmmere blev analyseret i 18 rebound-isolater, som havde vist udvikling af resistens

mod lopinavir under 3 fase II- og et fase III- studier med Kaletra i proteasehæmmer-erfarne-patienter.

Den gennemsnitlige sammenlægning af IC

for lopinavir for disse 18 isolater ved baseline og rebound

var henholdsvis 6.9- og 63-gange sammenlignet med vildtype-virus. I almindelighed enten beholdt

(hvis krydsresistente ved baseline) eller udviklede isolater, der var rebound, signifikant krydsresistens

mod indinavir, saquinavir eller atazanavir. Der blev set beskedent fald i amprenavir-aktivitet med en

gennemsnitlig stigning af IC

fra 3.7 – til 8-gange i henholdsvis baseline- og rebound-isolater.

Isolaterne bibeholdt følsomhed for tipranavir med en gennemsnitlig stigning af IC

i henholdsvis

baseline- og rebound-isolater på 1.9- og 1.8 gange, sammenlignet med vild-type virus. Se

produktresuméet for Aptivus for yderligere information om anvendelsen af tipranavir, inklusive

genotype forudsigelse af respons, i behandling af lopinavir-resistent hiv-1-infektion.

Kliniske resultater

Kaletras virkning (i kombination med andre antiretrovirale stoffer) på biologiske markører (plasma-

hiv-RNA-niveauer og CD4+ T-celletælling) er blevet vurderet i kontrollerede studier med Kaletra af

48 til 360 ugers varighed.

Voksne

Antiretroviral-naive patienter

Studie M98-863 var en randomiseret, dobbeltblind afprøvning af Kaletra (400/100 mg to gange

dagligt) hos 653 antiretroviral-naive patienter sammenlignet med nelfinavir (750 mg tre gange dagligt)

og alle patienter fik samtidig stavudin og lamivudin. Gennemsnitlig baseline CD4+ T-celletal var

259 celler/mm

(interval: 2 til 949 celler/ mm

) og gennemsnitlig baseline plasma hiv-1-RNA var

4,9 log

kopier/ml (interval: 2,6 til 6,8 log

kopier/ml).

Tabel 1

Resultater ved uge 48: Studie M98-863

Kaletra (N=326)

Nelfinavir (N=327)

hiv-RNA < 400 kopier/ml*

hiv-RNA < 50 kopier/ml*†

Gennemsnitlig stigning i CD4+

T-celletal (celler/mm

) fra

baseline

* ”intent-to-treat”analyse, hvor patienter med manglende værdier anses for at have virologisk

svigt p<0,001

113 nelfinavir-behandlede patienter og 74 lopinavir/ritonavir-behandlede patienter havde under

behandling hiv-RNA over 400 kopier/ml fra uge 24 til og med uge 96. Af disse kunne isolater fra 96

nelfinavir-behandlede forsøgspersoner og 51 lopinavir/ritonavir-behandlede forsøgspersoner

undersøges ved amplifisering. Resistens mod nelfinavir, defineret som tilstedeværelse af D30N eller

L90M-mutation i protease, blev observeret hos 41/96 (43%) patienter. Resistens overfor lopinavir,

defineret som tilstedeværelse af enhver primær eller mutation idet aktive site i protease (se ovenfor),

blev observeret hos 0/51 (0%) patienter. Mangel på resistens mod lopinavir blev bekræftet med

fænotype-analyse.

Et længerevarende virologisk respons er ligeledes observeret i et mindre fase II studie (M97-720) efter

360 ugers behandling med Kaletra (i kombination med nukleosid/nukleotid revers

transkriptasehæmmere). 100 patienter blev oprindeligt behandlet med Kaletra i studiet (inklusive 51

patienter, der fik 400/100 mg to gange dagligt, og 49 patienter på enten 200/100 mg to gange dagligt

eller 400/200 to gange dagligt). Alle patienter på dosen 400/100 mg to gange dagligt skiftede til et

åbent studie af Kaletra mellem uge 48 og uge 72. 39 (39%) afbrød studiet, inklusive 16 (16%) som

afbrød på grund af bivirkninger, en af dem var associeret med et dødsfald. 61 patienter fuldførte

studiet (35 patienter fik den anbefalede dosis på 400/100 mg to gange dagligt gennem hele studiet).

Tabel 2

Resultater ved uge 360: Studie M97-720

Kaletra (N=100)

hiv-RNA < 400 kopier/ml

hiv-RNA < 50 kopier/ml

Gennemsnitlig stigning i CD4+ T-celletal (celler/mm

) fra

baseline

Gennem 360 ugers behandling blev der udført en succesfuld genotype-analyse af virale isolater hos 19

ud af 28 patienter med bekræftet hiv-RNA over 400 kopier/ml og ingen primære eller aktive site-

mutationer i protease (aminosyrer i positionerne 8, 30, 32, 46, 47, 48, 50, 82, 84 og 90) eller

proteasehæmmer-fænotyperesistens blev vist.

Antiretroviral-erfarne patienter

M97-765 er en randomiseret, dobbeltblind afprøvning af Kaletra i to dosisniveauer (400/100 mg og

400/200 mg, begge to gange dagligt) og nevirapin (200 mg to gange dagligt) og to nukleosid revers

transkriptasehæmmere i 70 patienter, der tidligere er blevet behandlet med enkelt proteasehæmmere,

men ikke med non-nukleosid revers transkriptasehæmmere. Mediant CD4

celletal ved baseline var

349 celler/mm

(interval 72 til 807 celler/mm

) og median plasma-hiv-1-RNA ved baseline var 4,0

kopier/ml (interval 2,9 til 5,8 log

kopier/ml).

Tabel 3

Resultater ved uge 24: Studie M97-765

Kaletra 400/100 mg

(N=36)

hiv-RNA < 400 kopier/ml (ITT)*

hiv-RNA < 50 kopier/ml (ITT)*

Gennemsnitlig stigning i CD4+ T-celletal (celler/mm

) fra

baseline

* intent-to-treat-analyse, hvor patienter med manglende værdier anses for at have virologisk

svigt

M98-957 er et randomiseret åbent studie af Kaletra i to dosisniveauer (400/100 mg og 533/133 mg,

begge to gange dagligt) og efavirenz (600 mg en gang dagligt) og nukleosid revers

transkriptasehæmmere i 57 patienter, der tidligere er blevet behandlet med flere proteasehæmmere,

men ikke med non-nukleosid revers transkriptasehæmmere. Mellem uge 24 og 48 blev patienter som

var randomiseret til dosen 400/100 mg ændret til en dosis på 533/133 mg. Mediant CD4

celletal ved

baseline var 220 celler/mm

(interval 13 til 1030 celler/mm

Tabel 4

Resultater ved uge 48: Studie M98-957

Kaletra 400/100 mg

(N=57)

hiv-RNA < 400 kopier/ml*

Gennemsnitlig stigning i CD4+ T-celletal (celler/mm

) fra

baseline

* ”intent-to-treat”analyse, hvor patienter med manglende værdier anses for at have virologisk

svigt

Pædiatrisk anvendelse

M98-940 var et åbent studie af en flydende formulering af Kaletra med 100 pædiatriske patienter, der

enten var antiretroviralt behandlingsnaive (44 %) eller med forudgående behandling med

antiretrovirale midler (56 %). Ingen af patienterne var tidligere blevet behandlet med non-nukleosid

revers transkriptasehæmmere. Patienterne blev randomiseret til enten 230 mg lopinavir/57,5 mg

ritonavir per m

eller 300 mg lopinavir/75 mg ritonavir per m

. Behandlingsnaive patienter fik også

nukleosid revers transkriptasehæmmere. Patienter med forudgående behandling fik nevirapin plus op

til to nukleosid revers transkriptasehæmmere. Sikkerhed, effekt, og farmakokinetiske profiler af de to

forskellige doser blev bestemt i hver patient efter 3 ugers behandling. Derefter fortsatte alle patienter

med 300/75 mg per m

. Patienterne havde en gennemsnitsalder på 5 år (interval 6 måneder til 12 år) og

færre end 14 % var under 2 år og 6 patienter var et år eller derunder. Gennemsnitlig baseline CD4+ T-

celletal var 838 celler/mm

og gennemsnitlig baseline plasma-hiv-1-RNA var 4,7 log

kopier/ml.

Tabel 5

Resultater ved uge 48: Studie M98-940*

Antiretroviral naive

(N=44)

Antiretroviral

erfarne (N=56)

hiv-RNA < 400 kopier/ml

Gennemsnitlig stigning i CD4+

T-celletal (celler/mm

) fra

baseline

*”Intent-to-treat” analyse hvor patienter med manglende værdier anses for at have virologisk svigt

Studie P1030 var et åbent dosis-bestemmelsestudie, hvor den farmakokinetiske profil, tolerabilitet,

sikkerhed og virkning af Kaletra oral opløsning blev evalueret ved en dosis på 300 mg lopinavir/75 mg

ritonavir pr. m

to gange dagligt plus 2 nukleosid reverstranskriptasehæmmere i nyfødte ≥ 14 dage til

< 6 måneder smittet med hiv-1. Ved start var den interkvartile spændvidde hiv-1 RNA 6,0 (4,7-7,2)

kopier/ml og median CD4+T-cell procenten var 41 (16-59).

Tabel 6

Resultater ved uge 24: Studie P1030

Alder: ≥ 14 dage og

< 6 uger

(N=10)

Alder: ≥ 6 uger og

< 6 måneder

(N=21)

hiv RNA < 400 kopier/ml*

Median ændring fra baseline i

CD4+ T-celle tal (celler/mm

- 1% (95% CI: -10, 18)

(n=6)

+ 4% (95% CI: -1, 9)

(n=19)

*Andel af forsøgspersoner som havde hiv-1 < 400 kopier/ml og fortsatte på studie-behandling

Studie P1060 var et randomiseret, kontrolleret studie af nevirapin sammenlignet med

lopinavir/ritovanir basis-behandling hos forsøgspersoner på 2 til 36 måneder inficeret med hiv-1, som

havde (kohorte I) og ikke havde (kohorte II) været udsat for nevirapin under graviditeten for at

forebygge mor-til-barn overførsel. Lopinavir/ritonavir blev administreret 2 gange dagligt med 16/4

mg/kg til forsøgspersoner på 2 måneder til < 6 måneder, 12/3 mg/kg til forsøgspersoner på ≥ 6

måneder og < 15 kg, 10/2,5 mg/kg til forsøgspersoner på ≥ 6 måneder og ≥ 15 kg til < 40 kg eller

400/100 mg til forsøgspersoner på ≥ 40 kg. Behandlingsplanen for nevirapin var 160-200 mg/m

gang dagligt i 14 dage, derefter 160-200 mg/m

hver 12. time. Begge behandlingsarme inkluderede

zidovudin 180 mg/m

hver 12. time og lamivudin 4 mg/kg hver 12. time. Den mediane opfølgning var

48 uger i kohorte I og 72 uger i kohorte II. Ved start var den mediane alder 0,7 år, median CD4 T-

celletal var 1147 celler/mm

, median CD4% T-celle var 19% og median hiv-1 RNA var > 750.000

kopier/ml. Blandt 13 forsøgspersoner med virologisk svigt i lopinavir/ritonavir-gruppen, men med

tilgængelige resistensdata, blev der ikke fundet nogen resistens overfor lopinavir/ritonavir.

Tabel 7

Resultater ved uge 24: Studie P1060

Kohorte I

Kohorte II

lopinavir/ritonavir

(N=82)

nevirapin

(N=82)

lopinavir/ritonavir

(N=140)

nevirapin

(N=147)

Virologisk

svigt*

21,7%

39,6%

19,3%

40,8%

*Defineret som bekræftet plasma hiv-1 RNA niveau > 400 kopier/ml ved 24 uger eller viralt rebound

> 4000 kopier/ml efter uge 24. Samlet hyppighed af behandlingsvigt som sammenfatter

behandlingsforskelle på tværs af aldersgrupper, og vægtet efter præcisionen af estimatet indenfor hver

aldersgruppe.

P=0,015 (kohorte I); P< 0,001 (kohorte II).

CHER-studiet var et randomiseret, åbent studie, der sammenlignede 3 behandlingsstrategier (udskudt

behandling, tidlig behandling i 40 uger eller tidlig behandling i 96 uger) hos børn, der har fået hiv-1-

infektion perinatalt. Behandlingsregimet var zidovudin plus lamivudin plus 300 mg lopinavir/75 mg

ritonavir pr. m

to gange dagligt indtil en alder på 6 måneder, derefter 230 mg lopinavir/57,5 mg

ritonavir pr. m

to gange dagligt. Der var ingen rapporterede tilfælde af behandlingsvigt forbundet med

behandlingsbegrænsende toksicitet.

Tabel 8

Hazard Ratio for død eller svigt af første-linje behandling i forhold til

ART udskudt behandling: CHER-studie

40 uger arm (N=13)

96 uger arm (N=13)

Hazard ratio for

død eller

behandlingssvigt*

0,319

0,332

* Behandlingssvigt er defineret som klinisk, immunologisk sygdomsprogression, virologisk

svigt eller regime begrænsende ART-toksicitet.

P=0,0005 (40 ugers arm); p<0,0008 (96 ugers arm).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

De farmakokinetiske egenskaber af lopinavir administreret sammen med ritonavir er blevet vurderet i

raske, voksne frivillige og i hiv-smittede patienter. Der var ingen betydelige forskelle mellem de to

grupper. Lopinavir er grundlæggende fuldstændigt metaboliseret af CYP3A. Ritonavir hæmmer

metabolismen af lopinavir og øger derved plasmaniveauet af lopinavir. I forskellige afprøvninger af

hiv-smittede patienter ses det, at Kaletra 400/100 mg to gange dagligt forårsager gennemsnitlige

steady-state lopinavir plasmakoncentrationer, der er 15 til 20 gange højere end ritonavir.

Plasmaniveauerne af ritonavir er mindre end 7 % af hvad, der opnås efter en ritonavir dosis på 600 mg

to gange dagligt. Antiviral EC

af lopinavir in vitro er cirka 10 gange lavere sammenlignet med

ritonavir. Deraf udledes at Kaletras antivirale effekt skyldes lopinavir.

Absorption

Flergangsdosering med 400/100 mg Kaletra to gange dagligt i 2 uger og uden begrænsning af

fødeindtagelse forårsager en gennemsnitlig

SD lopinavir maksimal plasmakoncentration (C

) på

12,3

g/ml, der fremkommer cirka 4 timer efter administration. Den gennemsnitlige laveste

steady-state koncentration før morgen dosis var 8,1

g/ml. Lopinavir AUC over et 12 timers

doseringsinterval var i gennemsnit 113,2

60,5

h/ml. Den absolutte biotilgængelighed af lopinavir

formuleret med ritonavir er ikke blevet bestemt.

Fødeindtagelse og virkning på oral absorption

Kaletra bløde kapsler og Kaletra oral opløsning er bioækvivalente under ikke-fastende betingelser

(mad med moderat fedtindhold). Indtag af en enkelt 400/100 mg dosis af Kaletra bløde kapsler og et

måltid med moderat fedtindhold (500 - 682 kcal, 22,7-25,1 % fra fedt) var forbundet med en

gennemsnitlig stigning på 48 % og 23 % for henholdsvis lopinavir AUC og C

i forhold til fastende

betingelser. For Kaletra oral opløsning er de tilsvarende stigninger i AUC og C

henholdsvis 80 og

54 %. Administration af Kaletra og et måltid med højt fedtindhold (872 kcal, 55,8 % fra fedt) øgede

lopinavir AUC og C

med henholdsvis 96 og 43 % for bløde kapsler og henholdsvis 130 og 56 % for

den orale opløsning. For at øge biotilgængeligheden og mindske udsving anbefales det at indtage

Kaletra sammen med føde.

Fordeling

Ved steady-state er lopinavir cirka 98-99 % bundet til serumproteiner. Lopinavir bindes både til alfa-1-

syre glucoprotein (AAG) og albumin, men har støre affinitet overfor AAG . Ved steady-state forbliver

lopinavir proteinbinding konstant, ved en række observerede koncentrationer, efter 400/100 mg

Kaletra to gange dagligt, og den er sammenlignelig mellem raske frivillige og hiv-positive patienter.

Biotransformation

In vitro studier med humant hepatiske mikrosomer indikerer at lopinavir fortrinsvis metaboliseres

oxidativt. Lopinavir er i høj grad metaboliseret af det hepatiske cytokrom-P450 system, næsten

udelukkende af isoenzym CYP3A. Ritonavir er en potent CYP3A-hæmmer, hvilket hæmmer

metabolismen af lopinavir og derved øger plasma niveauer af lopinavir. En afprøvning i mennesker

C-lopinavir har vist at 89 % af plasmaradioaktiviteten efter en enkelt 400/100 mg Kaletra dosis

skyldes den aktive modersubstans. Der er identificeret mindst 13 lopinavir metabolitter i mennesket. 4-

oxo- og 4-hydroxymetabolit epimere par er de primære metabolitter med antiviral effekt, men de

udgør kun en lille del af den samlede plasmaradioaktivitet. Det er vist, at ritonavir inducerer

metabolske enzymer, som forårsager induktion af dens egen metabolisme, og sandsynligvis induktion

af lopinavir metabolisme. Lopinavir koncentrationer før dosering falder med tiden under

flergangsdosering indtil et stabilt punkt nås efter cirka 10 dage til 2 ugers behandling.

Elimination

Efter en dosis 400/100 mg

C-lopinavir/ritonavir kan cirka 10,4

2,3 % og 82,6

2,5 % af den

indgivne dosis genfindes henholdsvis i urin og fæces. Uændret lopinavir udgjorde cirka 2,2 % og

19,8 % af den indgivne dosis i henholdsvis urin og fæces. Efter flergangsdosering bliver mindre end

3 % af lopinavir dosis udskilt uændret i urinen. Lopinavirs effektive halveringstid (fra maksimum til

minimum) over et doseringsinterval på 12 timer er i gennemsnit 5-6 timer, og lopinavirs

tilsyneladende orale clearance (CL/F) er 6 til 7 l/h.

Særlige befolkningsgrupper

Pædiatriske patienter

Data fra kliniske studier med børn under 2 år inklusive Kaletras farmakokinetik for 300/75 mg/m

gange dagligt omfatter i alt 31 pædiatriske patienter i alderen fra 14 dage til 6 måneder. Kaletras

farmakokinetik for 300/75 mg/m

to gange dagligt med nevirapin og 230/57,5 mg/m

to gange dagligt

alene er blevet undersøgt hos 53 pædiatriske patienter i alderen fra 6 måneder til 12 år. Gennemsnit

(SD) fremgår af nedenstående tabel. Behandling med 230/57,5 mg/m

to gange dagligt uden nevirapin

og 300/75 mg/m

to gange dagligt med nevirapin gav lopinavir plasmakoncentrationer, der var

sammenlignelige med de plasmakoncentrationer, der blev påvist i voksne efter indtagelse af 400/100

mg to gange dagligt uden nevirapin.

C

max

(

g/ml)

C

min

(

g/ml)

AUC

12

(

g

time/ml)

Alder ≥ 14 dage til < 6 uger kohorte (N = 9):

5,17 (1,84)

1,40 (0,48)

43,39 (14,80)

Alder ≥ 6 uger til < 6 måneder kohorte (N = 18):

9,39 (4,91)

1,95 (1,80)

74,50 (37,87)

Alder ≥ 6 måneder til < 12 år kohorte (N = 53):

8,2 (2,9)

3,4 (2,1)

72,6 (31,1)

10,0 (3,3)

3,6 (3,5)

85,8 (36,9)

Voksne

12,3 (5,4)

8,1 (5,7)

113,2 (60,5)

Kaletra oral opløsning 230/57,5 mg/m

to gange dagligt uden nevirapin

Kaletra oral opløsning 300/75 mg/m

to gange dagligt med nevirapin

Kaletra filmovertrukne tabletter 400/100 mg to gange dagligt ved steady-state

Køn, race og alder

Farmakokinetiske parametre af Kaletra er ikke blevet undersøgt hos ældre mennesker. Der er ikke

fundet nogle farmakokinetiske forskelle relateret til køn i voksne patienter. Der er ikke identificeret

farmakokinetiske forskelle relateret til race.

Nyreinsufficiens

Farmakokinetiske parametre af Kaletra er ikke blevet undersøgt hos patienter med nyreinsufficiens,

men da renal clearance af lopinavir er ubetydelig, forventes ingen nedgang af kroppens samlede

clearance hos patienter med nyreinsufficiens.

Leverinsufficiens

Steady state farmakokinetiske parametre for lopinavir hos hiv-inficerede patienter med mild til

moderet svækket leverfunktion blev sammelignet med de hiv-inficerede patienter med normal

leverfunktion i et multidosis studie med lopinavir/ritonavir 400/100 mg to gange dagligt. En begrænset

stigning i total lopinavir koncentrationer på omkring 30 %, som ikke forventes at have klinisk

relevans, blev observeret.(se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Toksicitetsstudier med gentagen indgift i gnavere og hunde har påvist de vigtigste målorganer som

værende lever, nyre, thyreoidea, milten og cirkulerende røde blodceller. Leverforandringer indikerede

cellulær svulmen med fokal degeneration. Mens den eksponering, der gav disse forandringer var

sammenlignelige med eller under den kliniske eksponering i mennesker, var doseringen i dyr over 6

gange den anbefalede kliniske dosering. Let renal tubular degenerering blev udelukkende observeret i

mus, der blev eksponeret til mindst to gange den anbefalede humane eksponering, nyrene var

upåvirkede i rotter og hunde. Nedsat serum thyroxin forårsagede en stigning i frigivelse af TSH med

efterfølgende follikulær celle hypertrofi i skjoldbruskkirtlerne hos rotter. Disse forandringer var

reversible efter ophør med indtagelse af medikamentet og blev ikke observeret hos mus og hunde.

Coombs-negative anisocytose og poikilocystose var observeret hos rotter, men ikke i mus eller hunde.

Forstørret milt med histiocytose blev set hos rotter men ikke i de andre dyrearter. Serum kolesterol var

forhøjet i gnavere, men ikke i hunde, mens triglycerider udelukkende var forhøjet i mus.

I In vitro studier blev klonede humane kardiale kalium kanaler (HERG) inhiberet 30 % af de højeste

testede koncentrationer af lopinavir/ritonavir, svarende til en lopinavir eksponering på 7 gange det

totale og 15 gange det frie peak plasma niveau, som opnås i mennesker ved de maksimalt anbefalede

doser. Der blev derimod ved lignende koncentrationer ikke demonstreret nogen repolariserings

forsinkelse på kanin hjerte Purkinje fibre. Lavere koncentrationer af lopinavir/ritonavir gav ikke nogen

signifikant kalium (HERG) strøm blokade. Vævsdistributions studier udført på rotter viste ikke nogen

signifikant kardialtension af den aktive substans; 72-timers AUC i hjertet var ca. 50 % af den målte

plasma AUC. Man kan derfor med rimelighed forvente, lopinavir niveauet i hjertet ikke vil være

signifikant højere end plasmanivauet.

Tydelige U-bølger på elektrokardiogrammet er blevet observeret i hunde i forbindelse med forlænget

PR-interval og bradycardia. Disse effekter antages at skyldes elektrolytforstyrrelse.

Den kliniske relevans af disse prekliniske data er ukendt, men det kan ikke udelukkes at dette

lægemiddel har potentielle kardiale virkninger (se pkt. 4.4 og pkt. 4.8).

Embryoføtotoksisitet (spontan abort, nedsat føtal levedygtighed, nedsat føtal kropsvægt, øget frekvens

af skeletforandringer) og postnatal udviklingstoksisitet (nedsat overlevelse af afkom) var observeret i

rotter ved maternelt toksiske doser. Den systematiske eksponering til lopinavir/ritonavir ved de

maternelt og udviklingsmæssigt toksiske doser er lavere end den anbefalede terapeutiske eksponering

hos mennesker.

Langtids karcinogenicitetsstudier af lopinavir/ritonavir i mus viste en ikke genotoksisk, mitogen

induktion af levertumorer, som generelt menes at have lille relevans for mennsker.

Karcinogenicitetsstudier i rotter viste ingen fund af tumorer. Lopinavir/ritonavir var ikke mutagent

eller klastogent i flere in vitro og in vivo tests, inklusive Ames bakterielle tilbagemutationsmåling,

muselymfomtest, musemikronukleustest og måling af kromosomændringer i humane lymfocytter.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Oral opløsning indeholder:

ethanol (42, 4 % v/v),

majssirup (højt fructoseindhold),

propylenglycol (15.3% w/v),

renset vand,

glycerol,

povidon,

magnasweet-110 aroma (blanding af monoammonium glycyrrhizinat og glycerol),

Vaniljearoma (indeholdende parahydroxybenzoesyre, parahydroxybenzaldehyd, vanillinsyre, vanillin,

heliotropin, ethylvanillin),

polyoxyleret (40) hydrogeneret ricinusolie,

sukkervataroma (indeholdende ethylmalthol, ethylvanillin, acetoin, dihydrocoumarin, propylenglycol),

kaliumacesulfam,

saccharinnatrium,

natriumchlorid,

pebermynteolie,

natriumcitrat,

citronsyre,

levomentol.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2°C – 8°C).

Opbevaring efter åbning: Hvis Kaletra opbevares udenfor køleskab, bør det ikke opbevares over 25°C

og smid al ubrugt indhold ud efter 42 dage (6 uger). Det anbefales at skrive dato på pakningen, når den

tages ud af køleskabet.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Kaletra oral opløsning leveres i gulbrune flerdosis polyetylenpthalat (PET) flasker på 60 ml.

Der er to pakningsstørrelser tilgængelige for Kaletra oral opløsning:

120 ml (2 flasker x 60 ml) med 2 x 2 ml sprøjter med 0,1 ml inddeling til voluminer op til 2 ml.

En alternativ pakningsstørelse er tilgænglig til større voluminer.

300 ml (5 flasker x 60 ml) med 5 x 5 ml sprøjter med 0,1 ml inddeling til voluminer større end 2

ml. En alternativ pakningsstørelse er tilgænglig til mindre voluminer.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

AbbVie Deutschland GmbH & Co. KG

Knollstrasse

67061 Ludwigshafen

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

EU/1/01/172/003

EU/1/01/172/009

9.

DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 20. marts 2001

Dato for seneste fornyelse: 20. marts 2011

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

{MM/ÅÅÅÅ}

Nærmere oplysninger om dette lægemiddel er tilgængelig på webstedet for Det Europæiske

Lægemiddelagentur http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Kaletra 200 mg/50 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 200 mg lopinavir formuleret sammen med 50 mg ritonavir, der

virker som en farmakokinetisk forstærker.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Gule med præget [Abbott logo] og “KA”.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Kaletra er indiceret til behandling af humant immundefektvirus (hiv)-1-smittede voksne, unge og børn

over 2 år i kombination med andre antiretrovirale stoffer.

Valget af Kaletra til behandling af hiv-1-patienter, der allerede er blevet behandlet med

proteasehæmmere, skal baseres på test af individuel viral resistens og patientens anamnese

(se pkt. 4.4 og pkt. 5.1 ).

4.2

Dosering og administration

Kaletra bør ordineres af en læge, der har erfaring med behandling af hiv-infektioner.

Kaletra tabletter skal synkes hele og ikke tygges, deles eller knuses.

Dosering

Voksne og unge

Den anbefalede standarddosis af Kaletra-tabletter er 400/100 mg (to 200/50 mg tabletter) to gange

dagligt med eller uden føde. Til voksne patienter kan Kaletra-tabletter i tilfælde, hvor dosering en gang

dagligt vurderes at være nødvendigt i behandlingen af patienten, administreres en gang dagligt som

800/200 mg (fire 200/50 mg tabletter) med eller uden føde. Dosering en gang dagligt bør forbeholdes

de voksne patienter, som kun har meget få proteasehæmmer(PI)-associerede mutationer (f.eks. færre

end 3 PI-mutationer i tråd med resultaterne fra et klinisk studie, se pkt. 5.1 for den fulde beskrivelse af

patientpopulationen) og tage hensyn til risikoen for mindre holdbarhed af den virologiske suppression

(se pkt. 5.1) og en højere risiko for diarre (se pkt. 4.8) sammenlignet med den anbefalede

standarddosering to gange dagligt. Der findes en oral opløsning for patienter, der har svært ved at

sluge tabletter. Se produktresuméet for Kaletra oral opløsning for doseringsvejledning.

Pædiatrisk population (2 år og ældre)

Dosis til voksne af Kaletra tabletter (400/100 mg to gange dagligt) kan anvendes til børn på 40 kg eller

derover eller med en legemsoverflade (BSA)* større end 1.4 m

. Til børn som vejer mindre end 40 kg

eller med en legemsoverflade (BSA) på mellem 0,5 og 1,4 m

, og som er i stand til at synke tabletter,

se produktresuméet for Kaletra 100 mg/25 mg tabletter. Til børn, som ikke er i stand til at synke

tabletter, se venligst produktresuméet for Kaletra oral opløsning. Baseret på de data, der er

tilgængelige på nuværende tidspunkt, bør Kaletra ikke administreres en gang dagligt

til pædiatriske

patienter (se pkt. 5.1).

* Legemsoverflade (BSA) kan udregnes ved hjælp af følgende ligning:

BSA (m

(Højde (cm) X Vægt (kg) / 3600)

Børn under 2 år

Sikkerhed og effekt af Kaletra hos børn under 2 år er endnu ikke fastlagt. Nuværende

forhåndenværende data er beskrevet i punkt 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefaling vedrørende

dosering.

Samtidig behandling: Efavirenz eller nevirapin

Følgende tabel indeholder doseringsvejledning for Kaletra tabletter baseret på BSA, når det anvendes

til børn i kombination med efavirenz eller nevirapin

Pædiatrisk doseringsvejledning med samtidig

efavirenz eller nevirapin

Legemsoverflade (m

Anbefalet lopinavir/ritonavir dosis (mg) 2

gange dagligt.

Den tilstrækkelige dosis kan opnås med de

to tilgængelige styrker af Kaletra tabletter:

100/25 mg og 200/50 mg.*

0,5 til < 0,8

200/50 mg

0,8 til < 1,2

300/75 mg

1,2 til < 1,4

400/100 mg

500/125 mg

* Kaletra-tabletter må ikke tygges, deles eller knuses.

Nedsat leverfunktion

Hos hiv-inficerede patienter med mild til moderat svækket leverfunktion, er der set en stigning på

omkring 30 % i lopinavir eksposition, men dette forventes ikke at have nogen klinisk relevans (se pkt.

5.2). Der er ingen tilgængelige data for patienter med stærkt nedsat leverfunktion. Kaletra må ikke

gives til disse patienter (se pkt 4.3).

Nedsat nyrefunktion

Da lopinavir og ritonavirs renale clearance er forsvindende lille, forventes der ikke øgede

plasmakoncentrationer hos patienter med nyreinsufficiens. Da lopinavir og ritonavir er stærkt

proteinbundne, er det usandsynligt, at de vil kunne fjernes i signifikante mængder ved hæmodialyse

eller peritonealdialyse.

Graviditet og efter fødsel

Det er ikke nødvendigt at dosisjustere lopinavir/ritonavir under graviditet eller efter fødslen.

Det anbefales ikke at dosere lopinavir/ritonavir en gang dagligt til gravide, fordi der mangler

farmakologisk og klinisk dokumentation herfor.

Indgivelsesmåde

Kaletra-tabletter indgives oralt og skal synkes hele og ikke tygges, deles eller knuses. Kaletra-tabletter

kan tages sammen med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Patienter med allergi over for lopinavir, ritonavir eller ét eller flere af hjælpestofferne

Stærkt nedsat leverfunktion.

Kaletra indeholder lopinavir og ritonavir, der begge hæmmer P-450-isoformen CYP3A. Kaletra må

ikke tages sammen med lægemidler, hvis clearance er stærkt afhængige af CYP3A og for hvilke

forhøjede plasmakoncentrationer er forbundet med alvorlige og/eller livstruende tilfælde. Disse

lægemidler indbefatter:

Lægemiddelklasse

Lægemidler i klassen

Rationale

Lægemidler hvor samtidig administration giver øgede koncentrationer

Adrenerg alfa

antagonist

Alfuzosin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

alfuzosin, som kan medføre alvorlig

hypotension. Samtidig administration af

alfuzosin er kontraindiceret (se pkt. 4.5).

Midler mod angina

pectoris

Ranolazin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

ranolazin som kan forøge risikoen for

alvorlige og/eller livstruende reaktioner

(se pkt. 4.5).

Antiarytmika

Amiodaron, dronedaron

Forhøjede plasmakoncentrationer af

amiodaron og dronedaron. Derved øges

risikoen for arytmier eller andre alvorlige

bivirkninger (se pkt. 4.5).

Antibiotika

Fusidinsyre

Forhøjede plasmakoncentrationer af

fusidinsyre. Samtidig administration med

fusidinsyre er kontraindiceret ved

dermatologiske infektioner. (se pkt. 4.5).

Midler mod cancer

Neratinib

Øgede plasmakoncentrationer af

neratinib, som kan øge risikoen for

alvorlige og livstruende reaktioner (se

pkt. 4.5).

Venetoclax

Øgede plasmakoncentrationer af

venetoclax. Øget risiko for

tumorlysesyndrom ved dosisinitiering og

under dosistitreringsfasen (se pkt. 4.5).

Midler mod

urinsyregigt

Colchicin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

colchicin. Risiko for alvorlige og/eller

livstruende reaktioner hos patienter med

nedsat nyre- og/eller leverfunktion (se

pkt. 4.4 og 4.5).

Antihistaminer

Astemizol, terfenadin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

astemizol og terfenadin. Derved øges

risikoen for alvorlige arytmier forårsaget

af disse lægemidler (se pkt. 4.5).

Antipsykotika

Lurasidon

Forhøjede plasmakoncentrationer af

lurasidon som kan forøge risikoen for

alvorlige og/eller livstruende reaktioner

(se pkt. 4.5).

Pimozid

Forhøjede plasmakoncentrationer af

pimozid. Derved øges risikoen for

alvorlige hæmatologiske afvigelser eller

andre alvorlige bivirkninger af dette

lægemiddel (se pkt. 4.5).

Quetiapin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

quetiapin, som kan føre til koma.

Administration sammen med quetiapin er

kontraindiceret (se pkt. 4.5).

Sekalealkaloider

Dihydroergotamin, ergonovin,

ergotamin, methylergonovin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

sekale-derivater, hvilket kan medføre akut

ergotamintoksicitet, inklusive

vasospasmer og iskæmi (se pkt. 4.5).

Gastrointestinal

motilitetsmiddel

Cisaprid

Forhøjede plasmakoncentrationer af

cisaprid. Derved øges risikoen for

alvorlige arytmier forårsaget af dette

lægemiddel (se pkt. 4.5).

Direkte virkende

antivirale midler, mod

hepatitis C-virus

Elbasvir/grazoprevir

Øget risiko for alanintransaminase (ALT)

forhøjelser (se pkt. 4.5).

Ombitasvir/paritaprevir/ritonavir

med eller uden dasabuvir

Forhøjede plasmakoncentrationer af

paritaprevir; derved øges risikoen for

alanintransaminase (ALT) forhøjelser (se

pkt. 4.5).

Lipidmodificerende

stoffer

HMG-CoA-reduktase-

hæmmere

Lovastatin, simvastatin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

lovastatin og simvastatin. Derved øges

risikoen for myopati, inklusive

rabdomyolyse (se pkt. 4.5).

Mikrosomal

triglycerid transfer

protein (MTTP)

hæmmer

Lomitapid

Forhøjede plasmakoncentrationer af

lomitapid (se pkt. 4.5).

Phosphordiesterase-5

(PDE5)-hæmmere

Avanafil

Forhøjede plasmakoncentrationer af

avanafil (se pkt. 4.4 og 4.5).

Sildenafil,

Kun kontraindiceret ved brug til

behandling af pulmonal arteriel

hypertension (PAH). Forhøjede

plasmakoncentrationer af sildenafil.

Dermed øges risikoen for sildenafil-

associerede bivirkninger (som omfatter

hypotension og synkope). Se pkt. 4.4 og

pkt. 4.5 vedrørende samtidig

administration af sildenafil til patienter

med erektil dysfunktion.

Vardenafil

Forhøjede plasmakoncentrationer af

vardenafil (se pkt. 4.4 og 4.5)

Sedativer/hypnotika

Oral midazolam, triazolam

Forhøjede plasmakoncentrationer af oral

midazolam samt triazolam. Derved øges

risikoen for langvarig sedation og

respirationsdepression forårsaget af disse

lægemidler.

For forsigtighedsregler ved administration

af parenteral midazolam, se pkt. 4.5.

Nedsat koncentration af lopinavir/ritonavir

Naturlægemidler

Perikon

Naturlægemidler, som indeholder perikon

(Hypericum perforatum). Risiko for

nedsat plasmakoncentration og klinisk

effekt af lopinavir og ritonavir (se pkt.

4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter med særlige tilstande

Nedsat leverfunktion

Kaletras sikkerhed og virkning er ikke fastsat hos patienter med alvorlig underliggende leversygdom.

Kaletra er kontraindiceret til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3). Patienter med

kronisk hepatitis B eller C, som har fået antiretroviral kombinationsbehandling, har øget risiko for at få

alvorlige bivirkninger og potientielt dødelige leverbivirkninger. I tilfælde af samtidig antiviral

behandling for hepatitis B eller C bør de relevante produktinformationer for disse behandlingsregimer

gennemgås grundigt.

Patienter med allerede eksisterende leverdysfunktion inklusive kronisk hepatitis har en øget frekvens

af leverfunktionsabnormiteter ved antiretroviral kombinationsbehandling og bør kontrolleres efter

gældende praksis. Hvis der er tegn på forværret leversygdom hos disse patienter bør det derfor

overvejes enten at afbryde eller seponere behandlingen.

Forhøjede aminotransferaser med eller uden forhøjede bilirubinniveauer er rapporteret hos hiv-1-

mono-inficerede og hos personer behandlet profylaktisk efter eksponering allerede 7 dage efter opstart

af behandling med lopinavir/ritonavir sammen med andre antiretrovirale midler. I nogle tilfælde var

leverdysfunktionen alvorlig.

Der skal udføres passende laboratorietest inden start på behandling med lopinavir/ritonavir, og

leverfunktionen bør monitoreres tæt under behandlingen.

Nedsat nyrefunktion

Da renal clearance af lopinavir ot ritonavir er forsvindende lille, forventes det ikke, at patienter med

nedsat nyrefunktion vil have forhøjede plasmakoncentrationer. Lopinavir og ritonavir er stærkt

proteinbundne, derfor er det usandsynligt, at de vil blive fjernet i signifikante mængder under

hæmodialyse eller peritoneal dialyse.

Hæmofili

Der har været flere meddelelser om øget blødningstendens med spontane hudblødninger og

ledblødninger hos patienter med hæmofæli type A og B under behandling med proteasehæmmere. Hos

nogle patienter blev der givet yderligere faktor VIII. I mere end halvdelen af de meddelte tilfælde

fortsattes behandlingen med proteasehæmmere, eller behandlingen blev genoptaget, hvis behandlingen

var seponeret. En årsagssammenhæng er blevet foreslået, selvom virkemekanismen ikke er blevet

afdækket. Patienter med hæmofili bør gøres opmærksom på muligheden for øget blødningstendens.

Pankreatitis

Tilfælde af pankreatitis er blevet rapporteret hos patienter i behandling med Kaletra, deriblandt

patienter, der udviklede hypertriglyceridæmi. I størstedelen af disse tilfælde havde patienterne en

forhistorie med pankreatitis og/eller var i samtidig behandling med andre lægemidler forbundet med

pankreatitis. Udpræget triglyceridstigning er en risikofaktor for udvikling af pankreatitis. Patienter

med fremskredet hiv-infektion kan have forøget risiko for en stigning i triglycerider og pankreatitis.

Pankreatitis bør overvejes, hvis kliniske symptomer (kvalme, opkast, smerter i underlivet) eller

unormale laboratorieværdier (såsom øget serumlipase eller amylaseværdier), der tyder på pankreatitis,

forekommer. Patienter, der har disse tegn eller symptomer, bør vurderes, og Kaletra behandling bør

seponeres, hvis diagnosen pankreatitis stilles (se pkt. 4.8 ).

Immunrekonstitutionsinflammatorisk syndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af

symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få uger eller måneder efter

påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede og/eller

fokale mycobakterielle infektioner og pneumocystis jiroveci pneumoni. Alle inflammatoriske

symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov.

Det er også rapporteret, at autoimmune sygdomme (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis)

kan forekomme i tilfælde af immunrekonstitution. Den rapporterede tid til reaktionen indtræder er dog

mere variabel, og reaktionen kan forekomme flere måneder efter påbegyndelse af behandlingen.

Osteonekrose

Der er rapporteret tilfælde af osteonekrose hos patienter med fremskreden hiv-sygdom og/eller i

langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler (CART). Ætiologien anses dog for

at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær

immunosuppression, højere Body Mass Index (BMI)). Patienter bør rådes til at søge læge, hvis de

oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær.

Forlængelse af PR- interval

Hos nogle raske voksne individer har lopinavir/ritonavir vist sig at forårsage beskeden asymptomatisk

forlængelse af PR-intervallet. Hos patienter, der får lopinavir/ritonavir, er der rapporteret om sjældne

tilfælde af 2. eller 3. grads atroventrikulær blok hos patienter med underliggende strukturel

hjertesygdom og eksisterende overledningsforstyrrelser eller hos patienter, der får lægemidler, der er

kendt for at forlænge PR-intervallet (sådan som verapamil eller atazanavir). Kaletra bør bruges med

forsigtighed til sådanne patienter (se pkt. 5.1).

Vægt og metaboliske parameter

Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan forekomme under antiretroviral behandling.

Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i

visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation

mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i

blodet refereres til eksisterende behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal

behandles som klinisk indiceret.

Interaktioner med lægemidler

Kaletra indeholder lopinavir og ritonavir, der begge hæmmer P450-isoformen CYP3A. Kaletra

forårsager sandsynligvis en stigning i plasmakoncentrationen af lægemidler, der fortrinsvis

metaboliseres af CYP3A. Disse stigninger i plasmakoncentrationer af lægemidler, der anvendes

samtidig med Kaletra, kan øge eller forlænge deres terapeutiske virkninger og bivirkninger (se pkt.

4.3 og pkt. 4.5).

Potente CYP3A4-hæmmere, som f.eks. proteasehæmmere, kan øge bedaquilin-eksponeringen, hvilket

potentielt kan øge risikoen for bedaquilin-relaterede bivirkninger. Kombination af bedaquilin med

lopinavir/ritonavir bør derfor undgås. Samtidig administration af bedaquilin med lopinavir/ritonavir

kan dog foretages med forsigtighed, hvis fordelen opvejer risikoen. Hyppigere monitorering af

elektrokardiogram og monitoring af aminotransferaser anbefales (se pkt. 4.5 og produktresuméet for

bedaquilin).

Samtidig administration af delamanid og en potent CYP3A-hæmmer (som lopinavir/ritonavir) kan øge

eksponeringen for delamanidmetabolitten, hvilket er sat i forbindelse med QTc-forlængelse. Hvis

samtidig administration af delamanid og lopinavir/ritonavir anses for nødvendig, anbefales derfor

meget hyppig EKG-monitorering under hele behandlingen med delamanid (se pkt. 4.5 og

produktresuméet for delamanid).

Der er rapporteret om livstruende og dødelige lægemiddelinteraktioner hos patienter behandlet

colchicin og potente CYP3A-hæmmere som ritonavir. Samtidg administration af colchicin er

kontraindiceret til patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion (se pkt. 4.3 og 4.5).

Kombination af Kaletra med:

tadalafil til behandling af pulmonal arteriel hypertension anbefales ikke (se pkt. 4.5);

riociguat anbefales ikke (se pkt. 4.5);

vorapaxar anbefales ikke (se pkt. 4.5);

fusidinsyre til osteo-artikulære infektioner anbefales ikke (se pkt. 4.5);

salmeterol anbefales ikke (se pkt. 4.5);

rivaroxaban anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Kombination af Kaletra med atorvastatin anbefales ikke. Hvis anvendelse af atorvastatin findes strengt

nødvendig, bør den lavest mulig dosis gives med omhyggelig overvågning af sikkerheden.

Forsigtighed skal ligeledes udvises og nedsatte, doser af Kaletra bør overvejes, hvis Kaletra anvendes

sammen med rosuvastatin. Hvis behandling med en HMG-CoA reduktasehæmmer er indikeret,

anbefales pravastatin eller fluvastatin (se pkt. 4.5).

PDE5-hæmmere

Der bør udvises særlig forsigtighed, når sildenafil eller tadalafil ordineres til behandling af erektil

dysfunktion hos patienter, som får Kaletra. Samtidig administration af Kaletra og disse lægemidler

forventes at øge deres koncentrationer væsentligt, og det kan resultere i associerede bivirkninger

såsom hypotension, synkope, synsændringer og forlænget erektion (se pkt. 4.5). Samtidig brug af

avanafil eller vardenafil og lopinavir/ritonavir er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Samtidig brug af

sildenafil ordineret til behandling af pulmonal arteriel hypertension og Kaletra er kontraindiceret (se

pkt. 4.3).

Særlig forsigtighed skal udvises ved ordinering af Kaletra og lægemidler med kendt forlængende

virkning på QT-intervaller såsom: chlorpheniramin, quinidin, erthromycin, clarithromycin. Kaletra kan

øge koncentrationerne af lægemidler, der anvendes samtidig, og dette kan resultere i en stigning i

disses relaterede kardiale bivirkninger. Kardiale hændelser med Kaletra er blevet rapporteret i

prækliniske studier. Derfor kan potentielle kardiale effekter af Kaletra ikke udelukkes (se pkt. 4.8 og

pkt. 5.3).

Samtidig administration af Kaletra og af rifampicin kan ikke anbefales.Rifampicin i kombination med

Kaletra forårsager stor reduktion i lopinavir-koncentrationer, hvilket kan resultere i et signifikant fald i

lopinavirs terapeutiske effekt. Man kan opnå tilstrækkelig eksposition til lopinavir/ritonavir, når man

anvender en højere dosis af Kaletra, men dette er forbundet med en højere risiko for lever- og

gastrointestinal-toksicitet. Samtidig administration bør derfor undgås medmindre, det er absolut

nødvendigt (se pkt.4.5 ).

Samtidig brug af Kaletra og fluticason eller andre glukokortikoider, som metaboliseres af CYP3A4,

såsom budesonid og triamcinolon, anbefales ikke, med mindre de potentielle fordele ved behandlingen

opvejer risikoen for systemiske bivirkninger forårsaget af kortikosteroider, herunder Cushings

syndrom og binyrebarksuppression (se pkt. 4.5).

Andre

Kaletra helbreder ikke hiv-infektion eller AIDS. Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral

behandling har vist sig at nedsætte risikoen væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko

ikke udelukkes. Der bør træffes foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i

overensstemmelse med nationale retningslinjer. Personer, der tager Kaletra, kan stadig udvikle

infektioner eller sygdomme relateret til hiv-infektion eller AIDS.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kaletra indeholder lopinavir og ritonavir, der begge hæmmer P450 isoform CYP3A in vitro. Samtidig

indtagelse af Kaletra og lægemidler, der primært metaboliseres af CYP3A, kan resultere i forhøjede

plasmakoncentrationer af det andet lægemiddel og dermed forøge eller forlænge dets effekt og

bivirkninger. Kaletra hæmmer ikke CYP2D6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2E1, CYP2B6 eller CYP1A2

i klinisk relevante koncentrationer (se pkt. 4.3).

Det er vist in vivo, at Kaletra inducerer sin egen metabolisme samt øger biotransformationen af visse

lægemidler, som metaboliseres ved hjælp af cytocrom P450 enzymer (inklusive CYP2C9 og

CYP2C19) og ved glucuronidering. Det kan forårsage et fald i plasmakoncentrationer og dermed et

potentielt fald i effekt af de lægemidler, der tages sammen med Kaletra.

Lægemidler, der er kontraindiceret på grund af specifik forventning om betydelige interaktioner og

potentiale for alvorlige bivirkninger, er opremset i pkt. 4.3 .

Alle interaktionsstudier er, med mindre der er anført noget andet, udført med Kaletra kapsler, som

giver en cirka 20 % mindre eksposition af lopinavir end 200/50 mg tabletterne.

Kendte og teoretiske interaktioner med udvalgte antiretrovirale og ikke-antiretrovirale lægemidler er

opført i tabellen nedenfor. Formålet med denne liste er ikke at være fyldestgørende eller altomfattende.

De individuelle produktresumeér bør konsulteres.

Interaktionstabel

Interaktioner mellem Kaletra og lægemidler indgivet samtidig er opført i tabellen nedenfor (øgning er

indikeret som “↑”, fald som “↓”, ingen ændring som “↔”,en gang dagligt som “en gang dagligt”, to

gange dagligt som “to gange dagligt” og tre gange dagligt som ”tre gange dagligt”).

Medmindre andet er anført, er studierne, som er nærmere beskrevet nedenfor, udført med den

anbefalede dosis af lopinavir/ritonavir (dvs. 400/100 mg to gange dagligt).

Samtidigt

administreret

lægemiddel efter

terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelniveauer

Geometrisk

gennemsnitsændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

Interaktionsmekanisme

Kliniske anbefalinger

vedrørende samtidig

administration med Kaletra

Antiretrovirale Stoffer

Nukleosid/Nukleotid revers transkriptasehæmmere (NRTIs)

Stavudin, lamivudin

Lopinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Abacavir, zidovudin

Abacavir, zidovudin:

Koncentrationerne kan være

nedsat på grund af øget

glucuronidering af

lopinavir/ritonavir.

Den kliniske betydning af

reducerede abacavir- og

zidovudin-koncentrationer er

ukendt.

Tenofovirdisoproxilfum

arat (DF), 300 mg en

gang dagligt

(ækvivalent med

245 mg

tenofovirdisoproxil)

Tenofovir:

AUC: ↑ 32%

: ↔

: ↑ 51%

Lopinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Højere tenofovir-koncentrationer

kan forstærke tenofovir-

associerede bivirkninger,

herunder nyrelidelser.

Non-nukleosid revers transkriptasehæmmere (NNRTIs)

Efavirenz, 600 mg en

gang dagligt

Lopinavir:

AUC: ↓ 20%

: ↓ 13%

: ↓ 42%

Kaletra-tablet-dosis bør øges til

500/125 mg to gange dagligt ved

samtidig administration med

efavirenz.

Kaletra må ikke indgives en gang

dagligt i kombination med

efavirenz.

Efavirenz, 600 mg en

gang dagligt

(Lopinavir/ritonavir

500/125 mg to gange

dagligt)

Lopinavir: ↔

(I forhold til 400/100 mg to gange

dagligt administeret alene)

Nevirapin, 200 mg to

gange dagligt

Lopinavir:

AUC: ↓ 27%

: ↓ 19%

: ↓ 51%

Kaletra-tablet-dosis bør øges til

500/125 mg to gange dagligt ved

samtidig administration med

nevirapin.

Kaletra må ikke indgives en gang

dagligt i kombination med

nevirapin.

Etravirin

(Lopinavir/ritonavir

tablet 400/100 mg to

gange dagligt)

Etravirin :

AUC: ↓ 35%

↓ 45%

↓ 30%

Lopinavir :

AUC: ↔

↓ 20%

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Rilpivirin

(Lopinavir/ritonavir

kapsel 400/100 mg to

gange dagligt)

Rilpivirin:

AUC: ↑ 52%

↑ 74%

↑ 29%

Lopinavir:

AUC: ↔

↓ 11%

(hæmning af CYP3A-enzymer)

Samtidig administration af

Kaletra og rilpivirin øger

rilpivirin-plasma-

koncentrationen, men

dosisjustering er ikke nødvendig.

Hiv-CCR5-antagonister

Maraviroc

Maraviroc:

AUC: ↑ 295%

: ↑ 97%

På grund lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Maraviroc-dosis bør nedsættes til

150 mg to gange dagligt ved

samtidig administration af

Kaletra 400/100 mg to gange

dagligt.

Integrase-hæmmer

Raltegravir

Raltegravir:

AUC: ↔

: ↔

: ↓ 30%

Lopinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Samtidig administration med andre hiv-proteasehæmmere (PIs)

I henhold til gældende behandlingsvejledninger anbefales samtidig behanding med to

proteasehæmmere generelt ikke.

Fosamprenavir/

ritonavir (700/100 mg to

gange dagligt)

(Lopinavir/ritonavir

400/100 mg to gange

dagligt)

eller

Fosamprenavir (1400

mg to gange dagligt)

(Lopinavir/ritonavir

533/133 mg to gange

dagligt

Fosamprenavir:

Amprenavir-koncentrationerne

nedsættes betydeligt.

Samtidig administration af øgede

fosamprenavir-doser (1400 mg to

gange dagligt med Kaletra

(533/133 mg to gange dagligt) til

proteasehæmmer-erfarne patienter

resulterede i en højere forekomst

af gastrointestinale bivirkninger

og stigninger i triglycerider med

kombinationsregimet uden

stigning i den virologiske effekt

ved sammenligning med

standarddoser af

fosamprenavir/ritonavir.

Samtidig administration af disse

lægemidler anbefales ikke.

Kaletra må ikke indgives en gang

dagligt i kombination med

amprenavir.

Indinavir, 600 mg to

gange dagligt

Indinavir:

AUC: ↔

: ↑ 3.5-fold

: ↓

(I forhold til 800 mg tre gange

dagligt alene)

Lopinavir: ↔

(I forhold til historisk

sammenligning)

Passende doser for denne

kombination, med hensyn til

effekt og sikkerhed, er ikke

fastlagt.

Saquinavir

1000 mg

to gange

dagligt

Saquinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Tipranavir/ritonavir

(500/100 mg

to gange

dagligt

Lopinavir:

AUC: ↓ 55%

: ↓ 70%

: ↓ 47%

Samtidig administration af disse

lægemidler anbefales ikke.

Syrepumpehæmmere

Omeprazol (40 mg en

gang dagligt)

Omeprazol: ↔

Lopinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Ranitidin (150 mg

enkeltdosis)

Ranitidin: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Alfa

1

-antagonist:

Alfuzosin

Alfuzosin:

På grund af lopinavir/ritonavirs

CYP3A-hæmning, forventes

koncentrationen af alfuzosin at

stige.

Samtidig administration af

Kaletra og alfuzosin er kontra-

indiceret (se pkt. 4.3) idet

alfuzosin-relateret toksicitet,

inklusive hypotension, kan være

forøget.

Analgetika

Fentanyl

Fentanyl:

Forøget risiko for bivirkninger

(respirationsdepression, sedation)

på grund af højere

plasmakoncentrationer, som

skyldes lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A4.

Omhyggelig overvågning af

bivirkninger (især

respirationsdepression men også

sedation) anbefales, når fentanyl

gives sammen med Kaletra.

Midler mod angina pectoris

Ranolazin

På grund af lopinavir/ritonavirs

CYP3A-hæmning forventes

koncentrationen af ranolazin at

stige.

Samtidig administration af

Kaletra og ranolazin er

kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Antiarytmika

Amiodaron, dronedaron

Amiodaron, dronedaron:

Koncentrationerne kan være

forøget, da lopinavir/ritonavir

hæmmer CYP3A4.

Samtidig administration af

Kaletra og amiodaron eller

dronedaron er kontraindiceret (se

pkt. 4.3), da der kan være forhøjet

risiko for arytmier eller andre

alvorlige bivirkninger.

Digoxin

Digoxin:

Plasmakoncentrationerne kan

være øget på grund af P-

glycoprotein-hæmning af

lopinavir/ritonavir. Det øgede

digoxin-niveau kan mindskes

med tiden, efterhånden som Pgp-

induktion udvikles.

Ved samtidig administration af

Kaletra og digoxin tilrådes

forsigtighed og overvågning af

terapeutiske digoxin-

lægemiddelkoncentrationer

anbefales, hvis de er tilgængelige.

Der bør udvises særlig

forsigtighed ved ordination af

Kaletra til patienter, som tager

digoxin, da den akutte

hæmmende effekt af ritonavir på

Pgp forventes at få digoxin-

niveauet til at stige betydeligt.

Indledning af digoxin-behandling

til patienter, som allerede tager

Kaletra, vil sandsynligvis

resultere i lavere stigninger

digoxin-koncentrationer end

forventet.

Bepridil, systemisk

lidocain og quinidin

Bepridil, systemisk lidocain,

quinidin:

Koncentrationerne kan være

forhøjede ved samtidig

administration med

lopinavir/ritonavir.

Forsigtighed tilrådes, og

overvågning af den terapeutiske

lægemiddelkoncentration

anbefales, når den er tilgængelig.

Antibiotika

Clarithromycin

Clarithromycin:

Der forventes moderate stigninger

i clarithromycin-AUC på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Til patienter med nyreinsufficiens

(kreatinin-clearence < 30 ml/min)

bør nedsættelse af clarithromycin-

dosis overvejes (se pkt. 4.4). Der

bør udvises forsigtighed ved

administration af clarithromycin

med Kaletra til patienter med

nedsat lever- eller nyrefunktion.

Cytostatika

Abemaciclib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Samtidig administration af

abemaciclib og Kaletra bør

undgås. Se abemaciclibs

produktresumé vedrørende

anbefalinger for dosijustering,

hvis samtidig administration

vurderes ikke at kunne undgås.

Monitorer for bivirkinger relateret

til abemaciclib.

Apalutamid

Apalutamid er en moderat til

stærk CYP3A4-inducer og dette

kan føre til nedsat eksponering

for lopinavir/ritonavir.

Serumkoncentrationen af

apalutamid kan øges på grund af

lopinavir/ritonavirs CYP3A-

hæmning.

Nedsat eksponering for Kaletra

kan potentielt give et fald i

virologisk respons.

Derudover kan samtidig

administration af apalutamid og

Kaletra føre til alvorlige

bivirkninger inklusive

krampeanfald på grund af højere

niveauer af apalutamid. Kaletra

bør ikke anvendes samtidig med

apalutamid.

Afatinib

(Ritonavir 200 mg to

gange dagligt)

Afatinib:

AUC: ↑

: ↑

Størrelsen af stigningen afhænger

af tidspunktet for administration

af ritonavir.

På grund lopinavir/ritonavirs

hæmning af BCRP (Brystcancer-

resistensprotein/ABCG2) og P-gp

Der skal udvises forsigtighed ved

administration af afatinib med

Kaletra. Se produktresuméet for

afatinib vedrørende anbefalinger

for dosisjustering. Der skal

monitoreres for afatinibrelaterede

bivirkninger.

Ceritinib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A og P-gp.

Der skal udvises forsigtighed ved

administration af ceritinib med

Kaletra. Se produktresuméet for

ceritinib vedrørende anbefalinger

for dosisjustering. Der skal

monitoreres for ceritinibrelaterede

bivirkninger.

De fleste

tyrosinkinasehæmmere

sådan som dasatinib og

nilotinib, vincristin,

vinblastin

De fleste tyrosinkinasehæmmere

sådan som dasatinib og nilotinib,

også vincristin, vinblastin:

Risiko for flere bivirkninger på

grund af højere

serumkoncentrationer på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

CYP3A4.

Omhyggelig overvågning for

cytostatikarelaterede bivirkninger.

Encorafenib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af

encorafenib og Kaletra kan øge

encorafenib-eksponeringen,

hvilket kan øge risikoen for

toksicitet inklusive risikoen for

alvorlige bivirkninger såsom

forlænget QT-interval. Samtidig

administration af encorafenib og

Kaletra bør undgås. Hvis fordelen

vurderes at opveje risikoen, og

Kaletra skal anvendes, skal

patienten sikkerhedsovervåges

omhyggelligt.

Ibrutinib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af

ibrutinib og Kaletra kan øge

ibrutinib-eksponeringen, hvilket

kan øge risikoen for toksicitet

inklusive risikoen for

tumorlysesyndrom. Samtidig

administration af ibrutinib og

Kaletra bør undgås. Reducer

ibrutinib-dosis til 140 mg, og

monitorer patienten tæt for

toksicitet, hvis Kaletra skal

anvendes, og fordelene vurderes

at opveje risikoen.

Neratinib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Samtidig brug af neratinib med

Kaletra er kontraindiceret på

grund af risiko for alvorlige og

livstruende reaktioner inklusive

levertoksisitet (se pkt. 4.3).

Venetoclax

På grund lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A, hvilket

resulterer i øget risiko for

tumorlysesyndrom ved

dosisinitiering og under

optitreringsfasen (se pkt. 4.3 og

produktresuméet for venetoclax).

For patienter, der har afsluttet

titreringsfasen og som er på en

stabil dagligt dosis venetoclax,

skal have venetoclax-dosis

reduceret med mindst 75%, når

det anvendes sammen med stærke

CYP3A-hæmmere (se

produktresuméet for venetoclax

for doseringsanvisninger).

Patienterne bør overvåges tæt for

tegn på venetoclax-toksicitet.

Antikoagulantia

Warfarin

Warfarin:

Koncentrationerne kan påvirkes

ved samtidig administration med

lopinavir/ritonavir på grund af

CYP2C9-induktion.

Det anbefales, at INR

(internationalt

normaliseringsforhold)

overvåges.

Rivaroxaban

(Ritonavir 600 mg to

gange dagligt)

Rivaroxaban:

AUC: ↑ 153%

: ↑ 55%

På grund lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A og P-gp.

Samtidig administration af

rivaroxaban og Kaletra kan øge

rivaroxaban-eksponeringen,

hvilket kan øge risikoen for

blødning. Rivaroxaban anbefales

ikke til patienter i behandling

med Kaletra (se pkt. 4.4)

Vorapaxar

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af

vorapaxar og Kaletra anbefales

ikke (se pkt. 4.4 og se

produktresuméet for vorapaxar).

Antikonvulsive midler

Phenytoin

Phenytoin:

Steady-state-koncentrationerne

faldt moderat på grund af

CYP2C9- og CYP2C19-

induktion af

lopinavir/ritonavir.

Lopinavir:

Koncentrationerne faldt på

grund af CYP3A-induktion af

phenytoin.

Der bør udvises forsigtighed ved

samtidig administration af phenytoin

med Kaletra.

Phenytoin-niveauerne bør overvåges

ved samtidig administration med

Kaletra.

Ved samtidig administration med

phenytoin, må en øgning af Kaletra-

dosis overvejes. Justering af dosis er

ikke evalueret i klinisk praksis.

Kaletra må ikke indgives en gang

dagligt i kombination med

phenytoin.

Carbamazepin og

phenobarbital

Carbamazepin:

Serumkoncentrationerne kan

været øget på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning

af CYP3A.

Lopinavir:

Koncentrationerne kan være

nedsat på grund af CYP3A-

induktion af carbamazepin og

phenobarbital.

Der bør udvises forsigtighed ved

samtidig administration af

carbamazepin eller phenobarbital

med Kaletra.

Carbamazepin- og phenobarbital-

niveauerne bør overvåges ved

samtidig administration med Kaletra.

Ved samtidig administration med

carbamazepin eller phenobarbital,

må en øgning af Kaletra-dosis

overvejes. Justering af dosis er ikke

evalueret i klinisk praksis.

Kaletra må ikke indgives en gang

dagligt i kombination med

carbamazepin og phenobarbital.

Lamotrigin og valproat

Lamotrigin:

AUC: ↓ 50%

: ↓ 46%

: ↓ 56%

På grund af induktion af

lamotriginglukuronering.

Valproat: ↓

Patienterne bør monitoreres tæt for

nedsat VPA-effekt, når Kaletra og

valproinsyre eller valproat gives

samtidig.

Hos patienter, som starter eller

stopper Kaletra, imens de tager

vedligeholdelsesdosis af lamotrigin:

Det kan være nødvendigt at øge

lamotrigin-dosis, hvis Kaletra

initieres, eller nedsætte dosis, hvis

Kaletra seponeres. Der bør derfor

udføres plasma-monitorering af

lamotrigin, særligt før og i løbet af

de første 2 uger efter initiering eller

seponering af Kaletra for at se, om

justering af lamotrigin-dosis er

nødvendig.

Hos patienter, som tager Kaletra og

initierer lamotrigin: Dosisjustering

af den anbefalede lamotrigin-

dosistitreting bør ikke være

nødvendig.

Antidepressiva og anxiolytika

Trazodon enkeltdosis

(Ritonavir, 200 mg to

gange dagligt)

Trazodon:

AUC: ↑ 2,4-gange

Bivirkninger som kvalme,

svimmelhed, hypotension og

synkope er set efter samtidig

administration af trazodon og

ritonavir.

Det vides ikke, om

kombinationen af Kaletra

forårsager lignende stigning i

trazodon-eksposition.

Kombinationen bør anvendes

med forsigtighed, og en lavere

trazodon-dosis bør overvejes.

Antimykotika

Ketoconazol og

itraconazol

Ketoconazol, itraconazole:

Serum-koncentrationerne kan

stige på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Høje doser af ketoconazol og

itraconazol (> 200 mg/dag)

anbefales ikke.

Voriconazol

Voriconazol:

Koncentrationerne kan være

nedsat.

Samtidig administration af

voriconazol og lav-dosis ritonavir

(100 mg to gange dagligt), som

findes i Kaletra, bør undgås,

medmindre en vurdering af

fordele/ulemper for patienten

retfærdiggør anvendelsen af

voriconazol.

Midler mod arthritis urica:

Colchicin enkelt dosis

(Ritonavir 200 mg to

gange dagligt)

Colchicin:

AUC: ↑ 3-gange

: ↑ 1,8-gange

På grund af ritonavirs hæmning af

P-gp og/eller CYP3A4.

Samtidig administration af

Kaletra og colchicin er

kontraindiceret til patienter med

nedsat nyre-og/eller leverfunktion

på grund af risikoen for øgede

colchicin-relaterede alvorlige og

livstruende reaktioner som

neuromuskulær toksicitet

(inklusive rabdomyolyse) (se pkt.

4.3 og 4.4). Hvis behandling med

Kaletra er nødvendig, anbefales

det, at colchicin-dosis nedsættes

eller behandlling med colchicin

afbrydes hos patienter med

normal nyre- eller leverfunktion.

Se produktresuméet for colchicin.

Antihistaminer

Astemizol

Terfenadin

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A kan

serumkoncentrationen stige

Samtidig administration af

Kaletra, astemizol og terfenadin

er kontraindiceret, da riskoen for

alvorlige arytmier forårsaget af

disse lægemidler kan øges (se pkt.

4.3).

Antiinfektiva:

Fusidinsyre

Fusidinsyre:

Koncentrationerne kan øges på

grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af

Kaletra og fusidinsyre er

kontraindiceret ved

dermatologiske infektioner på

grund af den forøgede risiko for

bivirkninger, især rhabdomyolyse

(se pkt. 4.3). Hvis samtidig

administration er uundgåelig ved

osteo-artikulære infektioner,

anbefales tæt klinisk overvågning

for muskulære bivirkninger

kraftigt (se pkt. 4.4).

Antibiotika med virkning på mykobakterier

Bedaquilin

(enkelt-dosis)

(Lopinavir/ritonavir

400/100 mg 2 gange

dagligt fler-dosis)

Bedaquilin:

AUC: ↑ 22%

: ↔

En mere udtalt effekt på

bedaquilin plasma-eksponering

kan observeres under langvarig

samtidig administration med

lopinavir/ritonavir.

CYP3A4-hæmning skyldes

sandsynligvis lopinavir/ritonavir.

Kombination af bedaquilin og

Kaletra bør undgås på grund af

risikoen for bedaquilinrelaterede

bivirkninger. Hvis fordelen

opvejer risikoen, skal samtidig

administration af bedaquilin og

Kaletra foretages med

forsigtighed. Hyppigere

monitorering af

elektrokardiogram og monitoring

af aminotransferaser anbefales (se

pkt. 4.4 og produktresuméet for

bedaquilin).

Delamanid (100 mg 2

gange dagligt)

(Lopinavir/ritonavir

400/100 mg 2 gange

dagligt)

Delamanid:

AUC:↑22%

DM-6705 (delamanids aktive

metabolit):

AUC:↑30%

En mere udtalt virkning på DM-

6705 eksponering kan ses ved

langvarig samtidig administration

med lopinavir/ritonavir.

Hvis samtidig administration af

delamanid og Kaletra er

nødvendigt, anbefales meget

hyppig EKG-monitorering i hele

behandlingsperioden med

delamanid, da DM-6705 er

forbundet med risiko for

forlænget QTc (se pkt. 4.4 og

produktresuméet for delamanid).

Rifabutin, 150 mg en

gang dagligt

Rifabutin (moderstof og den

aktive 25-O-desacetyl metabolit):

AUC: ↑5,7-gange

: ↑3,5-gange

Ved administration sammen med

Kaletra er den anbefalede

rifabutin-dosis 150 mg 3 gange

om ugen på fastsatte dage (for

eksempel mandag-onsdag-

fredag). Øget monitorering for

rifabutin-associerede bivirkninger

inklusive neutropeni og uveitis

tilrådes på grund af forventet øget

eksponering for rifabutin. Der

anbefales yderligere

dosisreduktion af rifabutin til

150 mg to gange ugentlig på

fastsatte dage til patienter, som

ikke tåler dosis på 150 mg 3

gange om ugen. Det skal erindres,

at en dosis på 150 mg to gange

om ugen, måske ikke giver en

optimal eksponering for rifabutin,

hvilket kan medføre risiko for

rifamycin-resistens og

behandlingssvigt. Justering af

Kaletra-dosis er ikke nødvendig.

Rifampicin

Lopinavir:

Store fald i lopinavir-

koncentrationerne kan observeres

på grund af CYP3A-induktion af

rifampicin.

Samtidig administration af

Kaletra med rifampicin anbefales

ikke, da faldet i lopinavir-

koncentrationen igen kan

nedsætte den terapeutiske effekt

af lopinavir betydeligt. En

dosisjustering af Kaletra

400 mg/400 mg (dvs. Kaletra

400/100 mg + ritonavir 300 mg)

to gange dagligt har gjort det

muligt at kompensere for

rifampicins CYP 3A4-

inducerende effekt. Sådan en

dosisjustering kan imidlertid være

forbundet med ALT/AST-

stigninger og med øgning i

gastrointestinale lidelser. Denne

samtidige administration bør

derfor undgås, medmindre den

vurderes at være strengt

nødvendig. Hvis den samtidige

administration vurderes at være

uundgåelig, kan en øget dosis af

Kaletra på 400 mg/400 mg to

gange dagligt administreres med

rifampicin under nøje sikkerheds-

og terapeutisk-

lægemiddelovervågning.

Kaletra-dosis bør først titreres

opad, når behandling med

rifampicin er indledt (se pkt.

4.4).

Antipsykotika

Lurasidon

På grund af lopinavir/ritonavirs

CYP3A-hæmning forventes

koncentrationen af lurasidon at

stige.

Samtidig administration med

lurasidon er kontraindiceret (se

pkt. 4.3).

Pimozid

På grund af lopinavir/ritonavirs

CYP3A-hæmning af pimozid

forventes koncentrationen at

stige.

Samtidig administration af

Kaletra og pimozid er

kontraindiceret, idet risikoen for

alvorlige hæmatologiske

afvigelser eller andre

bivirkninger fra dette lægemiddel

øges (se pkt 4.3)

Quetiapin

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A forventes

koncentrationen af quetiapin at

stige.

Samtidig administration af

Kaletra og quetiapin er kontra-

indiceret (se pkt. 4.3), idet

quetiapin-relateret toksicitet kan

øges.

Benzodiazepiner

Midazolam

Peroral midazolam:

AUC: ↑ 13-gange

Parenteral midazolam:

AUC: ↑ 4-gange

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Kaletra må ikke administreres

sammen med peroral midazolam

(se pkt. 4.3), mens der bør

udvises forsigtighed ved samtidig

administration af Kaletra og

parenteral midazolam. Hvis

Kaletra administreres sammen

med parenteral midazolam, bør

det ske på en intensiv plejeenhed

(ICU) eller lignende, der sikrer

nøje klinisk overvågning og

passende medicinsk håndtering, i

tilfælde af respirationsdepression

og/eller langvarig sedation.

Dosisjustering af midazolam bør

især overvejes, hvis der

administreres mere end en

enkeltdosis af midazolam.

Beta

2

-agonist (langtidsvirkende)

Salmeterol

Salmeterol:

Øget koncentration forventes på

grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Kombinationen kan medføre

forøget risiko for kardiovaskulære

bivirkninger associeret med

salmeterol, inklusive QT-

forlængelse, palpitationer og

sinustakykardi.

Derfor anbefales samtidig

administration af Kaletra og

salmeterol ikke (se pkt. 4.4).

Calcium-antagonister

Felodipin, nifedipin og

nicardipin

Felodipin, nifedipin, nicardipin:

Koncentrationerne kan være øget

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Klinisk overvågning af

terapeutisk effekt og bivirkninger

anbefales, når disse lægemidler

administreres samtidig med

Kaletra.

Kortikosteroider

Dexamethason

Lopinavir:

Koncentrationerne kan være

nedsat på grund af CYP3A-

induktion af dexamethason.

Klinisk overvågning af

terapeutisk effekt anbefales, når

disse lægemidler administreres

samtidig med Kaletra.

Inhalations-, injektions-

eller intranasal

fluticasonpropionat,

budesonid, triamcinolon

Fluticasonpropionat, 50

intranasalt 4 gange dagligt:

Plasmakoncentrationer ↑

Kortisolniveauer ↓ 86%

Der kan forventes større effekt,

når fluticasonpropionat inhaleres.

Systemiske kortikosteroid-

virkninger, inklusive Cushings

syndrom og adrenal suppression,

er rapporteret hos patienter, der

fik ritonavir og inhaleret eller

intranasalt administreret

fluticasonpropionat; dette kan

også forekomme med andre

kortikosteroider, som

metaboliseres via P450 3A, f.eks.

budesonid og triamcinolon. Som

konsekvens heraf anbefales

samtidig administration af Kaletra

og disse glukokortikoider ikke,

medmindre de potentielle fordele

ved behandlingen opvejer

risikoen for systemiske virkninger

af kortikosteroid (se pkt. 4.4)

En dosisreduktion af

glukokorticoid bør overvejes med

nøje overvågning af lokale og

systemiske virkninger eller et

skift til et glukokortikoid, som

ikke er et substrat for CYP3A4

(f.eks. beclomethason). Desuden

kan gradvis dosisreduktion over

en længere periode være

nødvendig i tilfælde af

tilbagetrækning af

glukokortikoid.

Phosphordiesterase-5 (PDE5)-hæmmere

Avanafil

(ritonavir 600 mg to

gange dagligt)

Avanafil

AUC: ↑ 13-gange

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Anvendelse af avanafil med

Kaletra er kontraindiceret (se pkt.

4.3).

Tadalafil

Tadalafil:

AUC: ↑ 2-gange

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A4.

Behandling af pulmonal arteriel

hypertension: Samtidig

administration af Kaletra og

sildenafil er kontraindiceret (se

pkt. 4.3). Samtidig administration

Sildenafil

Sildenafil:

AUC: ↑ 11-gange

På grund af Kaletras hæmning af

CYP3A.

af Kaletra og tadalafil anbefales

ikke.

Erektil dysfunktion:

Der må udvises særlig

forsigtighed, når sildenafil eller

tadalafil ordineres til patienter,

som får Kaletra med øget

overvågning af bivirkninger

inklusive hypotension, synkope,

synsændringer og forlænget

erektion (se pkt. 4.4). Sildenafil-

dosis bør i intet tilfælde overstige

25 mg i 48 timer, ved samtidig

administration med Kaletra og

tadalafil-dosis må ikke overstige

10 mg hver 72. time.

Vardenafil

Vardenafil:

AUC: ↑ 49-gange

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Anvendelse af vardenafil med

Kaletra er kontraindiceret (se pkt.

4.3).

Sekalealkaloider

Dihydroergotamin,

ergonovin, ergotamin,

methylergonovin

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af

Kaletra og sekalealkaloider er

kontraindiceret, da det kan føre til

akut sekalealkaloider-toksicitet

inklusive vasospasmer og iskæmi

(se pkt. 4.3).

Gastrointestinal motilitetsmiddel

Cisaprid

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af

Kaletra og cisaprid er

kontraindiceret, da riskoen for

alvorlige arytmier forårsaget af

dette lægemiddel kan øges (se

pkt. 4.3).

Direkte virkende antivirale midler, mod hepatitis C-virus

Elbasvir/grazoprevir

(50/200 mg en gang

dagligt)

Elbasvir:

AUC: ↑ 2,71-gange

: ↑ 1,87-gange

: ↑ 3,58-gange

Grazoprevir:

AUC: ↑ 11,86-gange

: ↑ 6,31-gange

: ↑ 20,70-gange

(Kombination af mekanismer

inklusive hæmning af CYP3A)

Lopinavir: ↔

Samtidig administration af

elbasvir/grazoprevir med Kaletra

er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Glecaprevir/pibrentasvir

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af P-glycoprotein,

BCRP og OATP1B.

Samtidig administration af

glecaprevir/pibrentasvir og

Kaletra anbefales ikke på grund af

øget risiko for ALT-stigninger

forbundet med øget eksponering

for glecaprevir.

Ombitasvir/paritaprevir/

ritonavir + dasabuvir

(25/150/100 mg en gang

dagligt + 400 mg 2

gange dagligt)

Lopinavir/ritonavir

400/100 mg 2 gange

dagligt

Ombitasvir: ↔

Paritaprevir:

AUC: ↑ 2,17-gange

: ↑ 2,04-gange

trough

: ↑ 2,36-gange

(hæmning af CYP3A/effluks

transportører)

Dasabuvir: ↔

Lopinavir: ↔

Samtidig administration er

kontraindiceret.

Lopinavir/ritonavir 800/200 mg

en gang dagligt blev administreret

ombitasvir/paritaprevir/ritonavir

med eller uden dasabuvir.

Effekten af direkte virkende

antivirale midler og lopinavir var

sammenlignelig med det, som

blev observeret ved

administration af

lopinavir/ritonavir 400/100 mg 2

gange dagligt (se pkt. 4.3).

Ombitasvir/paritaprevir/

ritonavir

(25/150/100 mg en gang

dagligt)

Lopinavir/ritonavir

400/100 mg 2 gange

dagligt

Ombitasvir: ↔

Paritaprevir:

AUC: ↑ 6,10-gange

: ↑ 4,76-gange

trough

: ↑ 12,33-gange

(hæmning af CYP3A/effluks

transportører)

Lopinavir: ↔

Sofosbuvir/velpatasvir/

voxilaprevir

Serumkoncentrationen af

sofosbuvir, velpatasvir og

voxilaprevir kan øges på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

P-glycoprotein, BCRP og

OATP1B1/3. Det er dog kun

øgningen i voxilaprevir

eksponering som vurderes at være

klinisk relevant.

Samtidig administration af

Kaletra og sofosbuvir/velpatasvir/

voxilaprevir anbefales ikke.

HCV-proteasehæmmere

Simeprevir 200 mg

dagligt (ritonavir 100

mg 2 gange dagligt)

Simeprevir:

AUC: ↑ 7,2 gange

: ↑ 4,7 gange

: ↑ 14,4 gange

Samtidig administration af

Kaletra og simeprevir anbefales

ikke.

Naturlægemidler

Perikon (Hypericum

perforatum)

Lopinavir:

Koncentrationerne kan være

nedsat på grund af induktion af

CYP3A af

naturlægemidlet perikon.

Naturlægemidler, som indeholder

perikon, må ikke kombineres med

lopinavir og ritonavir. Påbegyndt

behandling med perikon bør

stoppes, og hvis det er mulig bør

de virale-niveauer kontrolleres.

Lopinavir-ritonavir-niveauerne

kan stige ved stop af behandling

med perikon. Det kan være

nødvendigt med justering af

Kaletra-dosis. Den inducerende

effekt kan vare ved i mindst 2

uger efter ophør med behandling

med perikon (se pkt. 4.3). Derfor

kan behandling med Kaletra kan

startes sikkert 2 uger efter ophør

med at behandle med perikon.

Immunsuppressiva

Ciclosporin, sirolimus

(rapamycin) og

tacrolimus

Cyclosporin, sirolimus

(rapamycin), tacrolimus:

Koncentrationerne kan være øget

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Hyppigere overvågning af

terapeutiske koncentrationer

anbefales, indtil disse produkters

plasmaniveauer er stabiliseret.

Lipidsænkende midler

Lovastatin og

simvastatin

Lovastatin, simvastatin:

Markant forøgede plasma-

koncentrationer på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Da øgede koncentrationer af

HMG-CoA-reduktase-hæmmere

kan forårsage myopati, inklusive

rhabdomyolyse, er kombinationen

af disse stoffer med Kaletra

kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Lipidmodificerende

stoffer

Lomitapid

CYP3A4-hæmmere øger

lomitapids eksponering - for

stærke hæmmere øges

eksponeringen cirka 27 gange. På

grund af lopinavir/ritonavirs

CYP3A-hæmning forventes

koncentrationen af lomitapid at

stige.

Samtidig brug af Kaletra med

lomitapid er kontraindiceret (se

produktresuméet for lomitapid) (se

pkt.4.3).

Atorvastatin

Atorvastatin:

AUC: ↑ 5,9-gange

: ↑ 4,7-gange

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Kombinationen af Kaletra med

atorvastatin anbefales ikke. Hvis

anvendelse af atorvastatin

vurderes at være strengt

nødvendig, bør den lavest mulige

dosis atorvastatin administreres

med omhyggelig overvågning af

sikkerheden (se pkt. 4.4).

Rosuvastatin, 20 mg en

gang dagligt

Rosuvastatin:

AUC: ↑ 2-gange

: ↑ 5-gange

Da rosuvastatin metaboliseres

dårligt af CYP3A4, er der set en

stigning i dets

plasmakoncentrationer.

Mekanismen bag denne

interaktion kan skyldes hæmning

af transportproteiner.

Der bør udvises forsigtighed og

nedsat dosis bør overvejes, når

Kaletra administreres sammen

med rosuvastatin (se pkt. 4.4).

Fluvastatin eller

pravastatin

Fluvastatin, pravastatin:

Der forventes ingen klinisk

relevant interaktion.

Pravastatin metaboliseres ikke af

CYP450.

Fluvastatin metaboliseres delvist

af CYP2C9.

Hvis behandling med en HMG-

CoA-reduktase-hæmmer er

indiceret, anbefales fluvastatin

eller pravastatin.

Opioider

Buprenorphin, 16 mg en

gang dagligt

Buprenorphin: ↔

Dosis justering er ikke

nødvendig.

Methadon

Methadon: ↓

Overvågning af plasma-

koncentrationerne af methadon

anbefales.

Orale kontraceptiva

Ethinylestradiol

Ethinylestradiol: ↓

I tilfælde af samtidig

administration af Kaletra med

kontraceptiva, som indeholder

ethinylestradiol (uanset

kontraceptiva-formuleringen,

f.eks. peroral eller plaster), skal

der anvendes supplerende

svangerskabsforebyggende

metoder.

Midler til rygeophør

Bupropion

Buproprion og dets aktive

metabolit, hydroxybupropion:

AUC og C

↓ ~50%

Denne virkning kan skyldes

induktion af bupropion-

metabolisme.

Hvis samtidig administration af

Kaletra med bupropion vurderes

at være uundgåelig, bør dette, på

trods af den observerede

induktion, gøres under nøje

klinisk overvågning af

bupropions effekt uden at

overskride den anbefalede dosis.

Thyroideahormoner

Levothyroxin

Der er rapporteret postmarketing

tilfælde, som indikerer en mulig

interaktion mellem levothyroxin

og produkter, der indeholder

ritonavir.

Thyroidea-stimulerende hormon

(TSH) skal som minimum

monitoreres hos patienter i

behandling med levothyroxin den

første måned efter start og/eller

afslutning på lopinavir/ritonavir-

behandling.

Vasodilaterende midler:

Bosentan

Lopinavir - ritonavir:

Lopinavir/ritonavirs

plasmakoncentrationer kan falde

på grund af bosentans induktion

af CYP3A4.

Bosentan:

AUC: ↑ 5-gange

: ↑ 6-gange

Initialt, bosentan C

: ↑ omkring

48-gange.

På grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A4.

Der bør udvises forsigtighed ved

samtidig administration af Kaletra

og bosentan.

Når Kaletra administeres samtidig

med bosentan, bør effekten af

hiv-behandlingen overvåges, og

patienterne bør følges tæt og

overvåges for bosentan-toksicitet,

især i de første uger af den

samtidige behandling.

Riociguat

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A og P-gp.

Samtidig administration af

riociguat og Kaletra anbefales

ikke (se pkt. 4.4 og se

produktresuméet for riociguat).

Andre lægemidler

På grundlag af kendte metaboliske profiler forventes der ikke klinisk signifikante interaktioner

mellem Kaletra og dapson, trimethoprim/sulfamethoxazol, azithromycin eller fluconazol.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Når det besluttes at bruge antiretrovirale stoffer til behandling af hiv-infektion hos gravide kvinder og

dermed formindske risikoen for vertikal transmission af hiv til nyfødte, bør der som en generel regel

tages hensyn til data fra dyrestudier og klinisk erfaring fra gravide kvinder med henblik på at

karakterisere sikkerheden for fosteret.

Lopinavir/ritonavir er undersøgt i over 3000 gravide kvinder, hvoraf over 1000 i det første trimester.

Gennem postmarketing overvågning i det Antiretrovirale Graviditetsregister, etableret i januar 1989,

er der ikke rapporteret om forøget risiko for fødselsdefekter ved eksponering for Kaletra blandt mere

end 1000 kvinder, som blev eksponeret i første trimester. Prævalensen af fødselsdefekter efter

eksponering for lopinavir i et vilkårligt trimester er sammenlignelig med den prævalens, som ses i den

almindelige befolkning. Der blev ikke set noget mønster i fødselsdefekter, som kan tyde på en fælles

ætiologi. Dyrestudier har vist reproduktionstoksisitet (se pkt. 5.3). På grundlag af de nævnte data er

der sandsynligvis ingen risiko for misdannelser hos mennesker. Hvis det er klinisk nødvendigt, kan

lopinavir bruges til gravide.

Amning

Udskillelse af lopinavir i mælk er vist i studier af rottestudier. Det vides ikke, om dette lægemiddel

udskilles i human mælk. For at undgå overførsel af hiv anbefales det generelt, at mødre smittet med

hiv ikke under nogen omstændigheder ammer deres spædbørn.

Fertilitet

Dyrestudier indikerer ikke, at Kaletra har effekt på fertiliteten. Der er ingen tilgængelige humane data

vedrørende lopinavirs effekt på fertilitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke udført studier af påvirkning af evnen til at føre bil eller betjene maskiner. Patienterne bør

informers om, at der er rapporteret om kvalme ved behandling med Kaletra (se pkt 4.8).

4.8

Bivirkninger

a. Sammendrag af sikkerhedsprofilen

Sikkerheden af Kaletra er blevet undersøgt hos over 2.600 patienter i kliniske afprøvninger fase

II/IV.Over 700 fik en dosis på 800/200 mg (6 kapsler eller 4 tabletter) en gang dagligt. I nogle studier

blev Kaletra anvendt i kombination med efavirenz og nevirapin sammen med nukleosid revers

transkriptase hæmmere (NRTIs).

De almindeligste bivirkning relateret til Kaletra-behandling i de kliniske studier var diarré, kvalme,

opkastning, hypertriglyceridæmi og hyperkolesterolæmi Risikoen for diarre kan være større hos

patienter, som får Kaletra en gang dagligt. Diarré, kvalme og opkastning kan forekomme i

begyndelsen af behandlingen, mens hypertriglyceridæmi og hyperkolesterolæmi kan forekomme

senere. Bivirkninger under behandlingen medførte, at 7% af personerne i fase II-IV-studierne

afsluttede studiet for tidligt.

Det er vigtigt at bemærke, at tilfælde af pankreatitis er blevet rapporteret hos patienter, der fik Kaletra,

deriblandt patienter der udviklede hypertriglyceridæmi. Derudover er der i sjældne tilfælde blevet

rapporteret forlænget PR-interval under Kaletra behandling (se pkt. 4.4).

b. Bivirkninger i tabelform

Bivirkninger fra kliniske studier og erfaring postmarketing fra voksne og pædiatriske patienter:

Nedenståendehændelser er blevet identificeret som bivirkninger. Hyppighedskategorien inkluderer alle

rapporterede tilfælde af moderat til svær grad uanset den individuelle kausalitetsvurdering.

Bivirkningerne er opført efter organsystemet. Inden for hver frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet

efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste er anført først: meget almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til

1/10), ikke almindelig (

1/1000 til

1/100) og sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000).

Bivirkninger i kliniske studier og postmarketing for voksne

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Meget almindelig

Øvre luftvejsinfektioner

Almindelig

Nedre luftvejsinfektioner, hudinfektioner

inklusive cellulit, follikulit og furunkler

Blod og lymfesystem

Almindelig

Anæmi, leukopeni, neutropeni, lymfadenopati

Immunsystemet

Almindelig

Overfølsomhed inklusive urticaria og

angioødem

Ikke almindelig

Immunrekonstitutionsinflammatorisk syndrom

Det endokrine system

Ikke almindelig

Hypogonadisme

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Blodglucoseforstyrrelselser inklusive diabetes

mellitus, hypertriglyceridæmi,

hyperkolesterolæmi, vægttab, nedsat appetit

Ikke almindelig

Vægtstigning, øget appetit

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Angst

Ikke almindelig

Abnorme drømme, nedsat libido

Nervesystemet

Almindelig

Ikke almindelig

Hovedpine (inklusive migræne), neuropati

(inklusive perifer neuropati), svimmelhed,

søvnløshed

Cerebrovaskulært attak, kramper, dysgeusi,

agusi, tremor

Øjne

Ikke almindelig

Svækket syn

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Tinnitus, vertigo

Hjerte

Ikke almindelig

Aterosklerose såsom myokardieinfarkt

atrioventrikulært blok,

trikuspidalklapinsufficiens

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hypertension

Ikke almindelig

Dyb venetrombose

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Diarre, kvalme

Almindelig

Pankreatit

, opkastning, gastroøsofageal

reflukssygdom, gastroenterit og colitis,

mavesmerter øvre og nedre), abdominal

distension, dyspepsi, hæmorider flatulens

Ikke almindelig

Gastrointestinal blødning inklusive

gastrointestinal ulcus, duodenit, gastrit og

rektalblødning, stomatit og mundsår,

fækal inkontinens, obstipation, mundtørhed

Lever og galdeveje

Almindelig

Hepatit herunder stigning i AST, ALT og

Ikke almindelig

Gulsot, hepatisk steatosis, hepatomegali,

kolangit, hyperbilirubinæmi

Hud og subkutane væv

Almindelig

Udslæt inklusive makulopapuløst udslæt,

dermatit/udslæt inklusive eksem og seboreisk

dermatit, nattesved, pruritus

Ikke almindelig

Alopeci, kapillarit, vaskulit

Sjælden

Stevens-Johnsons syndrom og erythema

multiforme

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Almindelig

Myalgi, muskuloskeletale smerter inklusive

artralgi og rygsmerter, muskellidelser så som

svaghed og spasmer

Ikke almindelig

Rabdomyolyse, osteonekrose

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Nedsat kreatinin-clearance, nefrit, hæmaturi

Det reproduktive system og

mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion, menstruationsforstyrrelser

- amenoré, menoragi

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Træthed inklusive asteni

Se pkt 4.4 : pankreatit og lipider

c. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Der er rapporteret om Cushings syndrom hos patienter, som fik ritonavir og inhaleret eller intranasalt

fluticasonpropionat; dette kan også forekomme med andre kortikosteroider, som metaboliseres via

P450 3A, f.eks. budesonid (se punkt 4.4 og 4.5).

Der er rapporteret om øget kreatinphosphokinase (CPK), myalgi, myositis og sjældne tilfælde af

rabdomyolyse med proteasehæmmere, særligt i kombination med nukleosid revers transkriptase

hæmmere.

Metaboliske parametre

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under antiretroviral behandling (se pkt.

4.4).

Hos hiv-inficerede patienter med alvorlig immundefekt ved indledningen af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) kan der opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller

residuale opportunistiske infektioner. Der er også rapporteret autoimmune sygdomme (såsom Graves

sygdom og autoimmun hepatitis). Den rapporterede tid til reaktionen indtræder er dog mere variabel,

og reaktionen kan forekomme flere måneder efter påbegyndelse af behandlingen (se pkt. 4.4).

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekose, især hos patienter med almindeligt anerkendte

risikofaktorer, fremskreden hiv-sygdom eller langvarig eksponering for CART. Hyppigheden af dette

er ukendt (se punkt 4.4).

d. Pædiatriske patienter

Sikkerhedsprofilen hos børn på 2 år og ældre, svarer til den, der ses hos voksne (se tabellen i punkt b).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

Der er begrænset erfaring med en akut overdosis af Kaletra i mennesker.

De kliniske bivirkninger observeret i hunde inkluderer spytafsondring, emesis, og diarré/unormal

afføring. Tegn på toksicitet i mus, rotter eller hunde inkluderede nedsat aktivitet, ataksia, emaciatio,

dehydrering og tremor.

Der er ingen specifik modgift mod en overdosis af Kaletra. Behandling af overdosering med Kaletra

bør bestå i generelle forholdsregler såsom overvågning af vitale tegn og observation af patientens

kliniske tilstand. Hvis påkrævet kan eliminering af ikke-absorberede aktivt stof opnås ved emesis eller

maveskylning. Ligeledes kan administration af aktivt kul anvendes for at lette fjernelsen af ikke-

absorberet aktivt stof. Da Kaletra er stærkt proteinbundet, vil dialyse ikke i væsentligt omfang kunne

bidrage til udskillelse af stoffet.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiviralt middel til systemisk brug, antivirale midler til

behandling af hiv-infektioner, kombinationer, ATC-kode: J05AR10

Virkemåde

Lopinavir giver Kaletra dets antivirale effekt. Lopinavir hæmmer hiv-1- og hiv-2-proteasen. Hæmning

af hiv-protease forhindrer spaltningen af gag-pol polyproteinet, hvilket resulterer i dannelsen af

umodne, ikke-infektiøse virus.

Indvirkning på elektrokardiogram

QTcF-intervallet blev evalueret i et randomiseret, placebo og aktiv (moxifloxacin 400 mg en gang

dagligt) kontrolleret overkrydsnings-studier hos 39 raske voksne, med 10 målinger over 12 timer på

dag 3. De maksimale gennemsnitlige (95% øvre konfidensgrænse) forskelle i QTcF fra placebo var

henholdsvis 3,6 (6,3) og 13,1(15,8) for 400/100 mg to gange dagligt og supraterapeutisk 800/200 mg

to gange dagligt LPV/r. Den inducerede QRS-interval-forlængelse fra 6 ms til 9,5 ms med høj-dosis

lopinavir/ritonavir (henholdsvis 800/200 mg to gange dagligt) medvirker til QT-forlængelse. Ved

steady state resulterede de to regimer i ekspositioner på dag 3, som var tilnærmelsesvis 1,5 og 3-gange

højere end dem, som blev set med den anbefalede LPV/r dosis en gang dagligt eller to gange dagligt.

Ingen individer oplevede en stigning i QTcF på

60 msek fra baseline eller et QTcF-interval, som

oversteg den potentielt kliniske relevante grænse på 500 msek.

På dag 3 blev også set beskeden forlængelse af PR-intervallet hos individer, som fik

lopinavir/ritonavir i det samme studie. De gennemsnitlige ændringer i PR-interval fra baseline

strækker sig fra 11,6 ms til 24,4 ms i et interval på 12 timer efter dosen. Det maksimale PR-interval

var 286 msek og der blev ikke observeret nogen anden eller tredie grads hjerte-blokade (se pkt. 4.4).

Antiviral aktivitet in vitro

Lopinavirs antivirale effekt mod laboratorie og kliniske hiv-stammer in vitro er undersøgt i

henholdsvis akut inficerede lymfoblast cellelinjer og periferale blod lymfocytter. Den gennemsnitlige

for lopinavir mod 5 forskellige hiv-1-laboratoriestammer var 19 nM i fravær af humant serum.

Den gennemsnitlige IC

for lopinavir mod hiv-1

IIIB

i MT4 celler var 17 nM og 102 nM ved

henholdsvis fravær eller tilstedeværelse af 50 % humant serum. Den gennemsnitlige IC

for lopinavir

mod flere kliniske hiv-1-isolater var 6.5 nM i fravær af humant serum.

Resistens

Bedømmelse af In-vitro resistens

Hiv-1-isolater med nedsat følsomhed overfor lopinavir er blevet udvalgt in vitro. Hiv-1 blev inkuberet

in vitro med lopinavir alene og med lopinavir plus ritonavir i koncentrationer, der svarer til de

forskellige plasmakoncentrationer, der ses under behandling med Kaletra. Genotypiske og fænotypiske

analyser af udvalgte virus fra disse inkubationer indikerer at tilstedeværelsen af ritonavir, i de

anvendte koncentrationer, ikke påvirker selektionen af lopinavir-resistente virus målbart. Alt i alt,

antyder in vitro karakteriseringen af den fænotypiske krydsresistens mellem lopinavir og andre

proteasehæmmere at nedsat følsomhed overfor lopinavir er tæt korreleret til en nedsat følsomhed

overfor ritonavir og indinavir, mens der ikke er tæt korrelation med nedsat følsomhed overfor

amprenavir, saquinavir og nelfinavir.

Analyse af resistens hos ARV-naive patienter

I kliniske studier, hvor der kun er analyseret et begrænset antal isolater, er resistens overfor lopinavir

kun observeret hos naïve patienter, som havde væsentlig proteasehæmmer resistens ved baseline. Se

yderligere detaljer i beskrivelsen af de kliniske studier.

Analyse af resistens hos PI-erfarne patienter

Bedømmelse af resistens mod lopinavir hos patienter, hvor tidligere behandling med

proteasehæmmere var mislykkedes, var karakteriseret ved analyse af isolater fra længderetningen fra

19 proteasehæmmer-erfarne forsøgspersoner i 2 fase II- og et fase III-studier, som enten oplevede

ufuldstændig virologisk undertrykkelse eller viral rebound efter initial respons på Kaletra, og som

udviste trinvis voksende in-vitro-resistens mellem baseline og rebound (defineret som tilsynekomst af

nye mutationer eller 2-gange ændring i fænotype-følsomhed for lopinavir). Forøgelse af resistens var

mest almindelig i forsøgspersoner, hvis baseline-isolater havde adskillige proteasehæmmere-

associerede mutationer, men < 40-gange formindsket følsomhed for lopinavir ved baseline. Mutation

V82A, I54V og M46I forekom med største hyppighed. Mutation L33F, I50V og V32I kombineret med

I47V/A blev også observeret. De 19 isolater demonstrerede en 4.3-gange stigning i IC

sammenlignet

med baseline-isolater (fra 6.2- til 43-gange, sammenlignet med vild-type virus).

Genotypiske korrelationer for nedsat fænotypisk følsomhed overfor lopinavir i virus udvalgt ved brug

af andre proteasehæmmere. Lopinavirs antivirale effekt in vitro blev undersøgt mod 112 kliniske

isolater udtaget fra patienter, hvor behandling med en eller flere proteasehæmmere havde været uden

effekt. I denne gruppe var følgende mutationer i hiv-protease forbundet med nedsat følsomhed overfor

lopinavir in vitro: L10F/I/R/V, K20M/R, L24I, M46I/L, F53L, I54L/T/V, L63P, A71I/L/T/V,

V82A/F/T, I84V og L90M. Middeltallet for EC

for lopinavir mod isolater med 0- 3, 4-5, 6-7 og 8-10

mutationer i de aminosyre codons, der er beskrevet ovenfor, var henholdsvis 0,8, 2,7, 13,5 og 44,0

gange højere end EC

mod vildtype hiv. De 16 virus, der udviste > 20 gange forskel i følsomhed

havde alle mutationer ved codon 10, 54, 63 og 82 og/eller 84. Desuden havde de et middeltal på 3

mutationer i aminosyre codon 20, 24, 46, 53, 71 og 90. I tillæg til mutationerne beskrevet ovenfor er

mutation V32I og I47A blevet observeret i rebound-isolater med nedsat lopinavir-følsomhed hos

proteasehæmmer-erfarne-patienter, som fik Kaletra-behandling, og mutation I47A og L76V er blevet

observeret i rebound-isolater med nedsat lopinavir-følsomhed hos proteasehæmmer-erfarne-patienter,

som fik Kaletra-behandling

Konklusioner vedrørende betydningen af særlige mutationer eller mutationsmønstre, kan blive ændret

ved fremkomst af yderligere data, og det anbefales altid at rådføre sig med gældende

fortolkningssystemer til analyse af resistenstestresultater.

Antiviral aktivitet af Kaletra hos patienter, hvor behandling med proteasehæmmere ikke virker

Den kliniske relevans af nedsat følsomhed for lopinavir in vitro er blevet undersøgt ved at bestemme

det virologiske respons for Kaletra terapi, med hensyn til basal viral genotype og fænotype ved

baseline, hos 56 patienter, der tidligere var blevet behandlet med proteasehæmmere uden effekt. EC

af lopinavir mod de 56 virale isolater ved baseline var fra 0,6 til 96 gange højere end EC

vildtype hiv. Efter 48 ugers behandling med Kaletra, efavirenz og nukleosid revers

transkriptasehæmmere, blev plasma hiv-RNA

400 kopier/ml observeret hos 93 % (25/27), 73%

(11/15), og 25 % (2/8) af patienterne med en følsomhed ved baseline, der var henholdsvis < 10 gange,

10-40 gange,, og > 40 gange nedsat overfor lopinavir. Desuden blev et virologisk respons observeret

hos 91 % (21/23), 71 % (15/21), og 33 % (2/6) patienter med henholdsvis 0-5, 6-7 og 8-10 mutationer

af de mutationer i hiv-protease, der er nævnt ovenfor, som relaterer til nedsat følsomhed til lopinavir in

vitro. Da disse patienter ikke tidligere har været udsat for hverken Kaletra eller efavirenz, kan en del af

dette respons skyldes efavirenz’ antivirale aktivitet, især hos patienter der er inficeret med virus med

udtalt lopinavir-resistens. Studiet havde ingen kontrolgruppe af patienter, der ikke fik Kaletra.

Krydsresistens

Aktivitet af andre proteasehæmmere for isolater, som udviklede voksende resistens mod lopinavir efter

behandling med Kaletra hos proteasehæmmer-erfarne-patienter: Tilstedeværelse af krydsresistens mod

andre proteasehæmmere blev analyseret i 18 rebound-isolater, som havde vist udvikling af resistens

mod lopinavir under 3 fase II- og et fase III- studier med Kaletra i proteasehæmmer-erfarne-patienter.

Den gennemsnitlige sammenlægning af IC

for lopinavir for disse 18 isolater ved baseline og rebound

var henholdsvis 6.9- og 63-gange sammenlignet med vildtype-virus. I almindelighed enten beholdt

(hvis krydsresistente ved baseline) eller udviklede isolater, der var rebound, signifikant krydsresistens

mod indinavir, saquinavir eller atazanavir. Der blev set beskedent fald i amprenavir-aktivitet med en

gennemsnitlig stigning af IC

fra 3.7 – til 8-gange i henholdsvis baseline- og rebound-isolater.

Isolaterne bibeholdt følsomhed for tipranavir med en gennemsnitlig stigning af IC

i henholdsvis

baseline- og rebound-isolater på 1.9- og 1.8 gange, sammenlignet med vild-type virus. Se

produktresuméet for Aptivus for yderligere information om anvendelsen af tipranavir, inklusiv

genotype forudsigelse af respons, i behandling af lopinavir-resistent hiv-1-infektion.

Kliniske resultater

Kaletras virkning (i kombination med andre antiretrovirale stoffer) på biologiske markører (plasma-

hiv-RNA-niveauer og CD4+ T-celletælling) er blevet vurderet i kontrollerede studier med Kaletra af

48 uger til 360 ugers varighed.

Voksne

Patienter uden forudgående antiretroviral behandling

Studie M98-863 var en randomiseret, dobbeltblind afprøvning af Kaletra (400/100 mg to gange

dagligt) hos 653 antiretroviral-naive patienter sammenlignet med nelfinavir (750 mg tre gange

dagligt), og alle patienter fik samtidig stavudin og lamivudin. Gennemsnitlig baseline CD4+ T-

celletal var 259 celler/mm

(interval: 2 til 949 celler/ mm

) og gennemsnitlig baseline plasma hiv-1-

RNA var 4,9 log

kopier/ml (interval: 2,6 til 6,8 log

kopier/ml).

Tabel 1

Resultater ved uge 48: Studie M98-863

Kaletra (N=326)

Nelfinavir (N=327)

hiv-RNA < 400 kopier/ml*

hiv-RNA < 50 kopier/ml*†

Gennemsnitlig stigning i CD4+

T-celletal (celler/mm

) fra

baseline

* intent-to-treat-analyse, hvor patienter med manglende værdier anses for at have virologisk

svigt † p<0,001

113 nelfinavir-behandlede patienter og 74 lopinavir/ritonavir-behandlede patienter havde under

behandling hiv-RNA over 400 kopier/ml fra uge 24 til og med uge 96. Af disse kunne isolater fra 96

nelfinavir-behandlede forsøgspersoner og 51 lopinavir/ritonavir-behandlede forsøgspersoner

undersøges ved amplifisering. Resistens mod nelfinavir, defineret som tilstedeværelse af D30N eller

L90M-mutation i protease, blev observeret hos 41/96 (43%) patienter. Resistens overfor lopinavir,

defineret som tilstedeværelse af enhver primær eller mutation i det aktive site i protease (se ovenfor),

blev observeret hos 0/51 (0%) patienter. Mangel på resistens mod lopinavir blev bekræftet med

fænotype-analyse.

Studie M05-730 var et randomiseret, åbent, multicenter studie, som sammenlignede behandling med

Kaletra 800/200 mg en gang dagligt plus tenofovir DF og emtricitabin mod Kaletra 400/100 mg to

gange dagligt plus tenofovir DF og emtricitabin hos 664 antiretroviral-behandlingsnaive patienter. Når

man tager den farmakokinetiske interaktion mellem Kaletra og tenofovir i betragtning (se pkt. 4.5), er

resulterne af dette studie måske ikke direkte ekstrapolerbare, når andre basis-regimer bruges med

Kaletra. Patienterne blev randomiseret i en 1:1 fordeling til at få enten Kaletra 800/200 mg en gang

dagligt (n = 333) eller Kaletra 400/100 mg to gange dagligt (n = 331). Yderligere stratificering inden

for hver gruppe var 1:1 (tablet mod blød kapsel). Patienterne fik enten tablet- eller den bløde

kapselformulering i 8 uger, hvorefter alle patienterne i den resterende del af studiet fik

tabletformuleringen en eller to gange dagligt. Patienterne fik emtricitabin 200 mg en gang dagligt og

tenofovir DF 300 mg en gang dagligt (ækvivalent med 245 mg tenofovirdisoproxil). Protokoldefineret

non-inferioritet af dosering en gang dagligt sammenlignet med dosering to gange dagligt blev påvist,

hvis den nedre grænse af 95% konfidensintervallet for forskellen i forholdet af forsøgspersoner, som

responderede (en gang dagligt minus to gange dagligt) udelukkede -12% ved uge

48.Gennemsnitsalderen for de inrullerede patienter var 39 år (interval: 19 til 71); 75% var kaukasere,

og 78% var mænd. Gennemsnitsbaseline CD4+-celletal var 216 celler/mm

(interval: 20 til 775

celler/mm

) og gennemsnitsbaseline plasma-hiv-1-RNA var 5,0 log

kopier/ml (interval: 1,7 til 7,0

kopier/ml).

Tabel 2

Virologisk respons for forsøgspersoner ved uge 48 og uge 96

Uge 48

Uge 96

QD

BID

Forskel

[95% CI]

QD

BID

Forskel

[95% CI]

NC= Fejl

257/333

(77,2%)

251/331

(75,8%)

1,3 %

[-5,1-7,8]

216/333

(64%)

229/331

(69,2%)

-4,3%

[-11,5-2,8]

Observerede data

257/295

(87,1%)

250/280

(89,3%)

-2,2%

[-7,4-3,1]

216/247

(87,4%)

229/248

(92,3%)

-4,9%

[10,2-0,4]

Gennemsnitlig

stigning i CD4+ T-

celletal

(celler/mm

) fra

baseline

Genotype resistenstestresultater var tilgængelige til og med uge 96, fra 25 patienter i QD-gruppen og

26 patienter i BID-gruppen, som havde ufuldstændigt virologisk response. I QD-gruppen, viste ingen

af patienterne lopinavir-resistens, og i BID-gruppen, viste 1 patient, som havde signifikant

proteasehæmmer-resistens ved baseline, yderligere lopinavir-resistens i studiet.

Et længerevarende virologisk respons er ligeledes observeret i et mindre fase II studie (M97-720) efter

360 ugers behandling med Kaletra (i kombination med nukleosid/nukleotid revers

transkriptasehæmmere). 100 patienter blev oprindeligt behandlet med Kaletra i studiet (inklusive 51

patienter, der fik 400/100 mg to gange dagligt og 49 patienter på enten 200/100 mg to gange dagligt

eller 400/200 to gange dagligt). Alle patienter på dosen 400/100 mg to gange dagligt skiftede til åbent

studie af Kaletra mellem uge 48 og uge 72. 39 patienter (39%) afbrød studiet, inklusive 16 (16%) som

afbrød på grund af bivirkninger, en af dem var associeret med et dødsfald. 61 patienter fuldførte

studiet (35 patienter fik den anbefalede dosis på 400/100 mg to gange dagligt gennem hele studiet).

Tabel 3

Resultater ved uge 360: Studie M97-720

Kaletra (N=100)

hiv-RNA < 400 kopier/ml

hiv-RNA < 50 kopier/ml

Gennemsnitlig stigning i CD4+ T-celletal (celler/mm

) fra

baseline

Gennem 360 ugers behandling blev der udført en succesfuld genotype-analyse af virale isolater hos 19

ud af 28 patienter med bekræftet hiv-RNA over 400 kopier/ml og ingen primære eller aktive site-

mutationer i protease (aminosyrer i positionerne 8, 30, 32, 46, 47, 48, 50, 82, 84 og 90) eller

proteasehæmmer-fænotyperesistens blev vist.

Antiretroviral-erfarne patienter

M06-802 var et randomiseret åbent studie, der sammenlignede sikkerhed, tolerabilitet og antiviral

aktivitet af dosering en gang dagligt og dosering to gange dagligt af lopinavir/ritonavir-tabletter hos

599 forsøgspersoner med målbar viral belastning, mens de fik deres nuværende antivirale behandling.

Patienterne havde ikke tidligere været i behandling med lopinavir/ritonavir. De blev randomiseret i

forholdet 1:1 til at få enten lopinavir/ritonavir 800/200 mg en gang dagligt (n = 300) eller

lopinavir/ritonavir 400/100 mg to gange dagligt (n = 299). Patienterne fik mindst to

nukleosid/nukleotid-revers-transkriptasehæmmere udvalgt af investigator. Den undersøgte population

var moderat PI-erfarne med mere end halvdelen af patienterne, som aldrig tidligere havde fået PI og

omkring 80% af patienterne, som havde en viral stamme med mindre end 3 PI-mutationer.

Gennemsnitsalderen for de undersøgte patienter var 41 år (interval: 21 til 73); 51% var kaukasiske og

66% var mænd. Gennemsnitsbaseline for CD4+ celletæling var 254 celler/mm

(interval: 4 til 952

celler/mm

) og gennemsnitsbaseline for plasma hiv-1-RNA var 4,3 log

kopier/ml (interval: 1,7 til 6,6

kopier/ml). Omkring 85% af patienterne havde en virusmængde på <100.000 kopier/ml.

Tabel 4

Forsøgspersonernes virologisk respons ved uge 48 studie 802

En gang

dagligt

To gange

dagligt

Forskel

[95% CI]

NC= Fejl

171/300

(57%)

161/299

(53,8%)

3,2%

[-4,8%, 11,1%]

Observerede

data

171/225

(76,0%)

161/223

(72,2%)

3,8%

[-4,3%, 11,9%]

Gennemsnitlig

stigning i CD4+

celletælling(celler/

) fra baseline

Genotype resistenstestresultater var tilgængelige til og med uge 48, fra 75 patienter i QD-gruppen og

75 patienter i BID-gruppen, som havde ufuldstændigt virologisk response. I QD-gruppen, viste 6/75

(8%) patienter nye primære proteasehæmmer mutationer (codon 30, 32, 48, 50, 82, 84, 90), ligesom

12/77 (16%) patienter i BID-gruppen.

Pædiatrisk anvendelse

M98-940 var et åbent studie af en flydende formulering af Kaletra med 100 pædiatriske patienter, der

enten var antiretroviralt behandlingsnaive (44 %) eller med forudgående behandling med

antiretrovirale midler (56 %). Ingen af patienterne var tidligere blevet behandlet med non-nukleosid

revers transkriptasehæmmere. Patienterne blev randomiseret til enten 230 mg lopinavir/57,5 mg

ritonavir per m

eller 300 mg lopinavir/75 mg ritonavir per m

. Behandlingsnaive patienter fik også

nukleosid revers transkriptasehæmmere. Patienter med forudgående behandling fik nevirapin plus op

til to nukleosid revers transkriptasehæmmere. Sikkerhed, effekt, og farmakokinetiske profiler af de to

forskellige doser blev bestemt i hver patient efter 3 ugers behandling. Derefter fortsatte alle patienter

med 300/75 mg per m

. Patienterne havde en gennemsnitsalder på 5 år (interval 6 måneder til 12 år) og

færre end 14 % var under 2 år og 6 patienter var et år eller derunder. Gennemsnitlig baseline CD4+ T-

celletal var 838 celler/mm

og gennemsnitlig baseline plasma hiv-1-RNA var 4,7 log

kopier/ml.

Tabel 5

Resultater ved uge 48: Studie M98-940

Antiretroviral naive

(N=44)

Antiretroviral

erfarne (N=56)

hiv-RNA < 400 kopier/ml

Gennemsnitlig stigning i CD4+

T-celletælling(celler/mm

) fra

baseline

KONCERT/PENTA18 er et prospektivt, randomiseret, åbent, multicenter studie, som evaluerede

farmakokinetisk profil, virkning og sikkerhed af vægtbaseret dosering af lopinavir/ritonavir100 mg/25

mg tabletter to gange dagligt versus en gang dagligt som en del af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) hos virologisk supprimerede hiv-1-inficerede børn (n=173).

Børnene kunne inkluderes, når de var <18 år, vejede > 15 kg, fik cART, der omfattede

lopinavir/ritonavir, havde hiv-1-ribonukleinsyre (RNA) < 50 kopier/ml i mindst 24 uger og var i stand

til at synke tabletter. Ved uge 48 var virkning og sikkerhed af dosering to gange dagligt (n=87) hos

den pædiatriske population, som fik lopinavir/ritonavir100 mg/25 mg tabletter, sammenlignelig med

resultater for virkning og sikkerhed i tidligere studier af lopinavir/ritonavir hos voksen og børn,

doseret to gange dagligt. I løbet af 48 ugers behandling var andelen af patienter med bekræftet viral

rebound > 50 kopier/ml, højere hos de pædiatriske patienter, som fik lopinavir/ritonavir tabletter én

gang dagligt (12%), end hos de patienter, som fik dosering to gange dagligt (8 %, p = 0,19),

hovedsagligt på grund af lavere komplians i en-gang-dagligt gruppen. Disse effekt-data, som

favoriserer dosering to gange dagligt, understøttes af forskelle i farmakokinetiske parametre, der er

signifikant bedre for to-gange-dagligt regimet (se pkt. 5.2).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

De farmakokinetiske egenskaber af lopinavir administreret sammen med ritonavir er blevet vurderet i

raske, voksne frivillige og i hiv-smittede patienter. Der var ingen betydelige forskelle mellem de to

grupper. Lopinavir er grundlæggende fuldstændigt metaboliseret af CYP3A. Ritonavir hæmmer

metabolismen af lopinavir og øger derved plasmaniveauet af lopinavir. I forskellige afprøvninger af

hiv-smittede patienter ses det, at Kaletra 400/100 mg to gange dagligt forårsager gennemsnitlige

steady-state lopinavir plasmakoncentrationer, der er 15 til 20 gange højere end ritonavir.

Plasmaniveauerne af ritonavir er mindre end 7 % af hvad, der opnås efter en ritonavir dosis på 600 mg

to gange dagligt. Antiviral EC

af lopinavir in vitro er cirka 10 gange lavere sammenlignet med

ritonavir. Deraf udledes at Kaletras antivirale effekt skyldes lopinavir.

Absorption

Flergangsdosering med 400/100 mg Kaletra to gange dagligt i 2 uger og uden begrænsning af

fødeindtagelse forårsager en gennemsnitlig

SD lopinavir maksimal plasmakoncentration (C

) på

12,3

45,4

g/ml, der fremkommer cirka 4 timer efter administration. Den gennemsnitlige laveste

steady-state koncentration før morgen dosis var 8,1

g/ml. Lopinavir AUC over et 12 timers

doseringsinterval var i gennemsnit 113,2

60,5

h/ml. Den absolutte biotilgængelighed af lopinavir

formuleret med ritonavir er ikke blevet bestemt.

Fødeindtagelse og virkning på oral absorption

Administration af en enkelt 400/100 mg dosis af Kaletra tabletter og et måltid med højt fedtindhold

(872 kcal, 56 % fra fedt) medførte ingen signifikante ændringer i C

og AUC

sammenlignet med

fastende betingelser. Derfor kan Kaletra tabletter tages med eller uden mad. Kaletra tabletter har vist

mindre farmakokinetisk variabilitet under alle former for måltider sammenlignet med Kaletra bløde

kapsler.

Fordeling

Ved steady-state er lopinavir cirka 98-99 % bundet til serumproteiner. Lopinavir bindes både til alfa-1-

syre glucoprotein (AAG) og albumin, men har støre affinitet overfor AAG. Ved steady-state forbliver

lopinavir proteinbinding konstant, ved en række observerede koncentrationer, efter 400/100 mg

Kaletra to gange dagligt, og den er sammenlignelig mellem raske frivillige og hiv-positive patienter.

Biotransformation

In vitro studier med humant hepatiske mikrosomer indikerer at lopinavir fortrinsvis metaboliseres

oxidativt. Lopinavir er i høj grad metaboliseret af det hepatiske cytokrom-P450 system, næsten

udelukkende af isoenzym CYP3A. Ritonavir er en potent CYP3A-hæmmer, hvilket hæmmer

metabolismen af lopinavir og derved øger plasma niveauer af lopinavir. En afprøvning i mennesker

C-lopinavir har vist at 89 % af plasmaradioaktiviteten efter en enkelt 400/100 mg Kaletra dosis

skyldes den aktive modersubstans. Der er identificeret mindst 13 lopinavir metabolitter i mennesket. 4-

oxo- og 4-hydroxymetabolit epimere par er de primære metabolitter med antiviral effekt, men de

udgør kun en lille del af den samlede plasmaradioaktivitet. Det er vist, at ritonavir inducerer

metabolske enzymer, som forårsager induktion af dens egen metabolisme, og sandsynligvis induktion

af lopinavir metabolisme. Lopinavir koncentrationer før dosering falder med tiden under

flergangsdosering indtil et stabilt punkt nås efter cirka 10 dage til 2 ugers behandling.

Elimination

Efter en dosis 400/100 mg

C-lopinavir/ritonavir kan cirka 10,4

2,3 % og 82,6

2,5 % af den

indgivne dosis genfindes henholdsvis i urin og fæces. Uændret lopinavir udgjorde cirka 2,2 % og

19,8 % af den indgivne dosis i henholdsvis urin og fæces. Efter flergangsdosering bliver mindre end

3 % af lopinavir dosis udskilt uændret i urinen. Lopinavirs effektive halveringstid (fra maksimum til

minimum) over et doseringsinterval på 12 timer er i gennemsnit 5-6 timer, og lopinavirs

tilsyneladende orale clearance (CL/F) er 6 til 7 l/t.

Dosering en gang dagligt: Farmakokinetik for Kaletra en-gang-dagligt er evalueret i hiv-inficerede

forsøgspersoner, som var naive over for antiretroviral behandling. Kaletra 800/200 mg blev

administreret i kombination med emtricitabin 200 mg og tenofovir DF 300 mg, som en del af et en-

gang-dagligt-regime. Multiple doser af 800/200 mg Kaletra en gang dagligt i 2 uger uden

måltidsrestriktion (n=16) gav en gennemsnitlig ± SD lopinavir peak-plasmakoncentration (C

) på

14,8 ± 3,5

g/ml, som forekom cirka 6 timer efter administration. Den gennemsnitlige steady-state

through-koncentration forud for morgendosen var 5,5 ± 5,4

g/ml. Den gennemsnitlige lopinavir-AUC

over et 24-timers doseringsinterval var 206,5 ± 89,7

g·t/ml.

Sammmenlignet med to gange dagligt regimet er dosering en gang dagligt forbundet med en reduktion

through

-værdierne på tilnærmelsesvis 50%.

Særlige befolkningsgrupper

Pædiatriske patienter

Der er en begrænset mængde farmakokinetiske data fra børn under 2 år. Farmakokinetiske parametre

af Kaletra 300/75 mg/m

to gange dagligt og 230/57,5 mg/m

to gange dagligt er blevet undersøgt på i

alt 53 pædiatriske patienter i alderen fra 6 måneder til 12 år. Lopinavir gennemsnitlig steady-state

AUC, C

og C

var henholdsvis 72,6

31,1

h/ml, 8,2

g/ml og 3,4

g/ml efter

Kaletra 230/57,5 mg/m

to gange dagligt uden nevirapin (n=12) og var henholdsvis 85,8

36,9

h/ml, 10,0

g/ml og 3,6

g/ml efter 300/75 mg/m

to gange dagligt med nevirapin

(n=12). Behandling med 230/57,5 mg/m

to gange dagligt uden nevirapin og 300/75 mg/m

to gange

dagligt med nevirapin gav lopinavir plasmakoncentrationer, der var sammenlignelige med de

plasmakoncentrationer, der blev påvist i voksne efter indtagelse af 400/100 mg to gange dagligt uden

nevirapin.

Køn, race og alder

Farmakokinetiske parametre af Kaletra er ikke blevet undersøgt hos ældre mennesker. Der er ikke

fundet nogle farmakokinetiske forskelle relateret til køn i voksne patienter. Der er ikke identificeret

farmakokinetiske forskelle relateret til race.

Graviditet og efter fødsel

I et åbent farmakokinetisk studie, fik 12 hiv-inficerede gravide kvinder, som var under 20.

gestationsuge og i antiretroviral kombinationsbehandling, lopinavir/ritonavir 400 mg/100 mg (to

200/50 mg tabletter) to gange dagligt frem til gestationsalder på 30 uger. Ved gestationsalder på 30

uger, blev dosis øget til 500/125 mg (to 200/50 mg tabletter plus en 100/25 mg tablet) to gange dagligt

indtil 2 uger efter, at forsøgspersonerne havde født. Lopinavirs plasmakoncentrationer blev målt over

fire 12-timers perioder i det andet trimester (gestationsuge 20-24), tredie trimester inden dosisøgning

(gestationsuge 30), tredie trimester efter dosisøgning (gestationsuge 32) og 8 uger efter fødslen.

Forhøjelse af dosis gav ikke en signifikant stigning i plasmakoncentrationen af

lopinavir.

I et andet åbent farmakokinetisk studie, fik 19 hiv-inficerede gravide kvinder lopinavir/ritonavir

400/100 mg to gange dagligt som en del af en antiretroviral kombinationsbehandling under

graviditeten fra før graviditetens begyndelse. Til farmakokinetisk analyse af total og ubundet lopinavir

plasmakoncentration, blev en række blodprøver indsamlet før dosering og med intervaller i løbet af 12

timer i 2. og 3. trimester, ved fødslen, og 4–6 uger efter fødslen (hos kvinder som fortsatte

behandlingen efter fødslen).

I tabel 6 ses farmakokinetiske data fra hiv-1 inficerede gravide kvinder, som fik lopinavir/ritonavir

tabletter 400/100 mg to gange dagligt (se pkt. 4.2).

Tabel 6

Gennemsnitlig (% CV) steady-state farmakokinetiske parametre for lopinavir

i hiv-inficerede gravide kvinder

Farmakokinetiske

parametre

2. trimester

n = 17*

3. trimester

n = 23

Efter fødslen

n = 17**

0-12

time/ml

68,7 (20,6)

61,3 (22,7)

94,3 (30,3)

7,9 (21,1)

7,5 (18,7)

9,8 (24,3)

før dosis

μg /ml

4,7 (25,2)

4,3 (39,0)

6,5 (40,4)

* n = 18 for C

** n = 16 for C

før dosis

Nyreinsufficiens

Farmakokinetiske parametre af Kaletra er ikke blevet undersøgt hos patienter med nyreinsufficiens,

men da renal clearance af lopinavir er ubetydelig, forventes ingen nedgang af kroppens samlede

clearance hos patienter med nyreinsufficiens.

Leverinsufficiens

Steady state farmakokinetiske parametre for lopinavir hos hiv-inficerede patienter med mild til

moderet svækket leverfunktion blev sammelignet med de hiv-inficerede patienter med normal

leverfunktion i et multidosis studie med lopinavir/ritonavir 400/100 mg to gange dagligt. En begrænset

stigning i total lopinavir koncentrationer på omkring 30 %, som ikke forventes at have klinisk

relevans, blev observeret (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Toksicitetsstudier med gentagen indgift i gnavere og hunde har påvist de vigtigste målorganer som

værende lever, nyre, thyreoidea, milten og cirkulerende røde blodceller. Leverforandringer indikerede

cellulær svulmen med fokal degeneration. Mens den eksponering, der gav disse forandringer var

sammenlignelige med eller under den kliniske eksponering i mennesker, var doseringen i dyr over 6

gange den anbefalede kliniske dosering. Let renal tubular degenerering blev udelukkende observeret i

mus, der blev eksponeret til mindst to gange den anbefalede humane eksponering, nyrene var

upåvirkede i rotter og hunde. Nedsat serum thyroxin forårsagede en stigning i frigivelse af TSH med

efterfølgende follikulær celle hypertrofi i skjoldbruskkirtlerne hos rotter. Disse forandringer var

reversible efter ophør med indtagelse af medikamentet og blev ikke observeret hos mus og hunde.

Coombs-negative anisocytose og poikilocystose var observeret hos rotter, men ikke i mus eller hunde.

Forstørret milt med histiocytose blev set hos rotter men ikke i de andre dyrearter. Serum kolesterol var

forhøjet i gnavere, men ikke i hunde, mens triglycerider udelukkende var forhøjet i mus.

I In vitro studier blev klonede humane kardiale kalium kanaler (HERG) inhiberet 30 % af de højeste

testede koncentrationer af lopinavir/ritonavir, svarende til en lopinavir eksponering på 7 gange det

totale og 15 gange det frie peak plasma niveau, som opnås i mennesker ved de maksimalt anbefalede

doser. Der blev derimod ved lignende koncentrationer ikke demonstreret nogen repolariserings

forsinkelse på kanin hjerte Purkinje fibre. Lavere koncentrationer af lopinavir/ritonavir gav ikke nogen

signifikant kalium (HERG) strøm blokade. Vævsdistributions studier udført på rotter viste ikke nogen

signifikant kardialtension af den aktive substans; 72-timers AUC i hjertet var ca. 50 % af den målte

plasma AUC. Man kan derfor med rimelighed forvente, lopinavir niveauet i hjertet ikke vil være

signifikant højere end plasmanivauet.

Tydelige U-bølger på elektrokardiogrammet er blevet observeret i hunde i forbindelse med forlænget

PR-interval og bradycardia. Disse effekter antages at skyldes elektrolytforstyrrelse.

Den kliniske relevans af disse prekliniske data er ukendt, men det kan ikke udelukkes at dette

lægemiddel har potentielle kardiale virkninger (se pkt. 4.4 og pkt. 4.8).

Embryoføtotoksisitet (spontan abort, nedsat føtal levedygtighed, nedsat føtal kropsvægt, øget frekvens

af skeletforandringer) og postnatal udviklingstoksisitet (nedsat overlevelse af afkom) var observeret i

rotter ved maternelt toksiske doser. Den systematiske eksponering til lopinavir/ritonavir ved de

maternelt og udviklingsmæssigt toksiske doser er lavere end den anbefalede terapeutiske eksponering

hos mennesker.

Langtids karcinogenicitetsstudier af lopinavir/ritonavir i mus viste en ikke genotoksisk, mitogen

induktion af levertumorer, som generelt menes at have lille relevans for mennsker.

Karcinogenicitetsstudier i rotter viste ingen fund af tumorer. Lopinavir/ritonavir var ikke mutagent

eller klastogent i flere in vitro og in vivo tests, inklusive Ames bakterielle tilbagemutationsmåling,

muselymfomtest, musemikronukleustest og måling af kromosomændringer i humane lymfocytter.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletten indeholder:

Copovidon

Sorbitanlaurat

Silica, kolloid vandfri

Natriumstearylfumarat

Filmovertræk:

Hypromellose

Titandioxid

Macrogoler type 400 (polyethylen glycol 400)

Hydroxypropylcellulose

Talcum

Silica, kolloid vandfri

Macrogoler type 3350 (polyethylenglycol 3350)

Gul jernoxid E172

Polysorbat 80

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Beholder: 4 år.

Blisterpakning: 3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

High-density polyethylen (HDPE) beholdere lukket med propylen-låg. Hver beholder indeholder 120

tabletter.

Der er 2 pakningstørrelser tilgængelige:

1 beholder med 120 tabletter

Multipakning, som indeholder 360 (3 beholdere á 120) filmovertrukne tabletter

Blisterpakninger - Polyvinylchlorid (PVC)-blister med fluoropolymer-folie bagside

To pakningsstørrelser er tilgængelige:

Karton, som indeholder 120 filmovertrukne tabletter

Multipakning som indeholder 120 (3 beholdere á 40) filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

AbbVie Deutschland GmbH & Co. KG

Knollstrasse

67061 Ludwigshafen

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/01/172/004

EU/1/01/172/005

EU/1/01/172/007

EU/1/01/172/008

9.

DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 20. marts 2001

Dato for seneste fornyelse: 20. marts 2011

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

{MM/ÅÅÅÅ}

Nærmere oplysninger om dette lægemiddel er tilgængelig på webstedet for Det Europæiske

Lægemiddelagentur http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Kaletra 100 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 100 mg lopinavir formuleret sammen med 25 mg ritonavir, der

virker som en farmakokinetisk forstærker.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Lysegule med præget [Abbott logo] og “KC”.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Kaletra er indiceret til behandling af humant immundefektvirus (hiv)-1-smittede voksne, unge og børn

over 2 år i kombination med andre antiretrovirale stoffer.

Valget af Kaletra til behandling af hiv-1-patienter, der allerede er blevet behandlet med

proteasehæmmere, skal baseres på test af individuel viral resistens og patientens anamnese

(se pkt. 4.4 og pkt. 5.1 ).

4.2

Dosering og administration

Kaletra bør ordineres af en læge, der har erfaring med behandling af hiv-infektioner.

Kaletra tabletter skal synkes hele, ikke tygges, deles eller knuses.

Dosering

Voksne og unge

Den anbefalede standarddosis af Kaletra-tabletter er 400/100 mg (to 200/50 mg) tabletter to gange

dagligt taget med eller uden føde. Til voksne patienter kan Kaletra-tabletter i tilfælde, hvor dosering en

gang dagligt vurderes at være nødvendigt i behandlingen af patienten, administreres en gang dagligt

som 800/200 mg (fire 200/50 mg tabletter) med eller uden føde. Brug af dosering en gang dagligt bør

forbeholdes de voksne patienter, som kun har meget få proteasehæmmer(PI)-associerede mutationer (

f.eks. færre end 3 PI-mutationer i tråd med resultaterne fra et klinisk studie, se pkt. 5.1 for den fulde

beskrivelse af patientpopulationen) og tage hensyn til risikoen for mindre holdbarhed af den

virologiske suppression (se pkt. 5.1) og en højere risiko for diarre (se pkt. 4.8) sammenlignet med den

anbefalede standarddosering to gange dagligt. Der findes en oral opløsning til patienter, der har svært

ved at sluge tabletter. Se produktresuméet for Kaletra oral opløsning for doseringsvejledning.

Pædiatrisk population (2 år og ældre)

Dosis til voksne af Kaletra tabletter (400/100 mg to gange dagligt) kan anvendes til børn på 40 kg eller

derover eller med en legemsverflade (BSA)* større end 1,4 m

. Til børn som vejer mindre end 40 kg

eller med en legemsoverflade (BSA) mellem 0,5 og 1,4 m

, og som er i stand til at synke tabletter, se

tabeller med doseringsvejledning nedenfor. Til børn, som ikke er i stand til at synke tabletter, se

produktresuméet for Kaletra oral opløsning. Baseret på de data, der er tilgængelige på nuværende

tidspunkt, bør Kaletra ikke administreres en gang dagligt til pædiatriske patienter (se pkt. 5.1).

Spædbørn og små børns evne til at synke hele tabletter skal vurderes, inden ordination af Kaletra

100/25 mg tabletter. Hvis et barn ikke med sikkerhed er i stand til at synke en Kaletra tablet, skal

formuleringen Kaletra-oral-opløsning ordineres.

Følgende tabel indeholder doseringsvejledninger for Kaletra 100 mg/25 mg baseret på legemsvægt og

BSA.

Pædiatrisk Doseringsvejledning uden samtidig efavirenz eller nevirapin

Vægt (kg)

Legemsoverflade (m

Anbefalet antal 100/25 mg tabletter 2

gange dagligt

15 til 25

0,5 til < 0,9

2 tabletter (200/50 mg)

> 25 til 35

0,9 til < 1,4

3 tabletter (300/75 mg)

> 35

4 tabletter (400/100 mg)

* anbefalinger af dosis baseret på vægt er baseret på begrænset dokumentation.

Hvis det mere bekvemt for patienterne, kan Kaletra 200/50 mg tabletter også overvejes alene eller i

kombination med Kaletra 100/25 mg tabletter for at opnå den anbefalede dosis.

* Legemsoverflade (BSA) kan udregnes ved hjælp af følgende ligning:

BSA (m

(Højde (cm) X Vægt (kg) / 3600)

Børn under 2 år

Sikkerhed og effekt af Kaletra hos børn under 2 år er endnu ikke fastlagt. Nuværende

forhåndenværende data er beskrevet i punkt 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefaling vedrørende

dosering.

Samtidig behandling: Efavirenz eller nevirapin

Følgende tabel indeholder doseringsvejledning for Kaletra 100/25 mg tabletter baseret på BSA, når det

anvendes til børn i kombination med efavirenz eller nevirapin.

Pædiatrisk doseringsvejledning med samtidig

efavirenz eller nevirapin

Legemsoverflade (m

Anbefalet antal 100/25 mg tabletter 2

gange dagligt

0,5 til < 0,8

2 tabletter (200/50 mg)

0,8 til < 1,2

3 tabletter (300/75 mg)

1,2 til

4 tabletter (400/100 mg)

5 tabletter (500/125 mg)

Hvis det mere bekvemt for patienterne, kan Kaletra 200/50 mg tabletter også overvejes alene eller i

kombination med Kaletra 100/25 mg tabletter for at opnå den anbefalede dosis.

Nedsat leverfunktion

Hos hiv-inficerede patienter med mild til moderat svækket leverfunktion, er der set en stigning på

omkring 30 % i lopinavir eksposition, men dette forventes ikke at have nogen klinisk relevans (se pkt.

5.2). Der er ingen tilgængelige data for patienter med stærkt nedsat leverfunktion. Kaletra må ikke

gives til disse patienter (se pkt 4.3).

Nedsat nyrefunktion

Da lopinavir og ritonavirs renale clearance er forsvindende lille, forventes der ikke øgede

plasmakoncentrationer hos patienter med nyreinsufficiens. Da lopinavir og ritonavir er stærkt

proteinbundne, er det usandsynligt, at de vil kunne fjernes i signifikante mængder ved hæmodialyse

eller peritonealdialyse.

Graviditet og efter fødsel

Det er ikke nødvendigt at dosisjustere lopinavir/ritonavir under graviditet eller efter fødslen.

Det anbefales ikke at dosere lopinavir/ritonavir en gang dagligt til gravide, fordi der mangler

farmakologisk og klinisk dokumentation herfor.

Indgivelsesmåde

Kaletra-tabletter indgives oralt og skal synkes hele og ikke tygges, deles eller knuses. Kaletra-tabletter

kan tages sammen med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Patienter med allergi over for lopinavir, ritonavir eller ét eller flere af hjælpestofferne

Stærkt nedsat leverfunktion.

Kaletra indeholder lopinavir og ritonavir, der begge hæmmer P-450-isoformen CYP3A. Kaletra må

ikke tages sammen med lægemidler, hvis clearance er stærkt afhængige af CYP3A og for hvilke

forhøjede plasmakoncentrationer er forbundet med alvorlige og/eller livstruende tilfælde. Disse

lægemidler indbefatter:

Lægemiddelklasse

Lægemidler i klassen

Rationale

Lægemidler hvor samtidig administration giver øgede koncentrationer

Adrenerg alfa

antagonist

Alfuzosin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

alfuzosin, som kan medføre alvorlig

hypotension. Samtidig administration af

alfuzosin er kontraindiceret (se pkt. 4.5).

Midler mod angina

pectoris

Ranolazin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

ranolazin, som kan forøge risikoen for

alvorlige og/eller livstruende reaktioner

(se pkt. 4.5).

Antiarytmika

Amiodaron, dronedaron

Forhøjede plasmakoncentrationer af

amiodaron og dronedaron. Derved øges

risikoen for arytmier eller andre alvorlige

bivirkninger (se pkt. 4.5).

Antibiotika

Fusidinsyre

Forhøjede plasmakoncentrationer af

fusidinsyre. Samtidig administration med

fusidinsyre er kontraindiceret ved

dermatologiske infektioner (se pkt. 4.5).

Midler mod cancer

Neratinib

Øgede plasmakoncentrationer af

neratinib, som kan øge risikoen for

alvorlige og livstruende reaktioner (se

pkt. 4.5).

Venetoclax

Øgede plasmakoncentrationer af

venetoclax. Øget risiko for

tumorlysesyndrom ved dosisinitiering og

under dosistitreringsfasen (se pkt. 4.5).

Midler mod

urinsyregigt

Colchicin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

colchicin. Risiko for alvorlige og/eller

livstruende reaktioner hos patienter med

nedsat nyre- og/eller leverfunktion (se

pkt. 4.4 og 4.5).

Antihistaminer

Astemizol, terfenadin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

astemizol og terfenadin. Derved øges

risikoen for alvorlige arytmier forårsaget

af disse lægemidler (se pkt. 4.5).

Antipsykotika

Lurasidon

Forhøjede plasmakoncentrationer af

lurasidon som kan forøge risikoen for

alvorlige og/eller livstruende reaktioner

(se pkt. 4.5).

Pimozid

Forhøjede plasmakoncentrationer af

pimozid. Derved øges risikoen for

alvorlige hæmatologiske afvigelser eller

andre alvorlige bivirkninger af dette

lægemiddel (se pkt. 4.5).

Quetiapin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

quetiapin, som kan føre til koma.

Administration sammen med quetiapin er

kontraindiceret (se pkt. 4.5).

Sekalealkaloider

Dihydroergotamin, ergonovin,

ergotamin, methylergonovin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

sekale-derivater, hvilket kan medføre akut

ergotamintoksicitet, inklusive

vasospasmer og iskæmi (se pkt. 4.5).

Gastrointestinal

motilitetsmiddel

Cisaprid

Forhøjede plasmakoncentrationer af

cisaprid. Derved øges risikoen for

alvorlige arytmier forårsaget af dette

lægemiddel(se pkt. 4.5).

Direkte virkende

antivirale midler, mod

hepatitis C-virus

Elbasvir/grazoprevir

Øget risiko for alanintransaminase (ALT)

forhøjelser (se pkt. 4.5).

Ombitasvir/paritaprevir/ritonavir

med eller uden dasabuvir

Forhøjede plasmakoncentrationer af

paritaprevir; derved øges risikoen for

alanintransaminase (ALT) forhøjelser (se

pkt. 4.5).

Lipidmodificerende

stoffer

HMG-CoA-reduktase-

hæmmere

Lovastatin, simvastatin

Forhøjede plasmakoncentrationer af

lovastatin og simvastatin. Derved øges

risikoen for myopati, inklusive

rabdomyolyse (se pkt. 4.5).

Mikrosomal

triglycerid transfer

protein (MTTP)

hæmmer

Lomitapid

Forhøjede plasmakoncentrationer af

lomitapid (se pkt. 4.5).

Phosphordiesterase-5

(PDE5)-hæmmere

Avanafil

Forhøjede plasmakoncentrationer af

avanafil (se pkt. 4.4 og 4.5).

Sildenafil,

Kun kontraindiceret ved brug til

behandling af pulmonal arteriel

hypertension (PAH). Forhøjede

plasmakoncentrationer af sildenafil.

Dermed øges risikoen for sildenafil-

associerede bivirkninger (som omfatter

hypotension og synkope). Se pkt. 4.4 og

pkt. 4.5 vedrørende samtidig

administration af sildenafil til patienter

med erektil dysfunktion.

Vardenafil

Forhøjede plasmakoncentrationer af

vardenafil (se pkt. 4.4 og 4.5)

Sedativer/hypnotika

Oral midazolam, triazolam

Forhøjede plasmakoncentrationer af oral

midazolam samt triazolam. Derved øges

risikoen for langvarig sedation og

respirationsdepression forårsaget af disse

lægemidler.

For forsigtighedsregler ved administration

af parenteral midazolam, se pkt. 4.5.

Nedsat koncentration af lopinavir/ritonavir

Naturlægemidler

Perikon

Naturlægemidler, som indeholder perikon

(Hypericum perforatum). Risiko for

nedsat plasmakoncentration og klinisk

effekt af lopinavir og ritonavir (se pkt.

4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter med særlige tilstande

Nedsat leverfunktion

Kaletras sikkerhed og virkning er ikke fastsat hos patienter med alvorlig underliggende leversygdom.

Kaletra er kontraindiceret til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3). Patienter med

kronisk hepatitis B eller C, som har fået antiretroviral kombinationsbehandling, har øget risiko for at få

alvorlige bivirkninger og potientielt dødelige leverreaktioner. I tilfælde af samtidig antiviral

behandling for hepatitis B eller C bør de relevante produktinformationer for disse behandlingsregimer

gennemgås grundigt.

Patienter med allerede eksisterende leverdysfunktion inklusive kronisk hepatitis har en øget frekvens

af leverfunktionsabnormiteter ved antiretroviral kombinationsbehandling og bør kontrolleres efter

gældende praksis. Hvis der er tegn på forværret leversygdom hos disse patienter bør det derfor

overvejes enten at afbryde eller seponere behandlingen.

Forhøjede aminotransferaser med eller uden forhøjede bilirubinniveauer er rapporteret hos hiv-1-

mono-inficerede og hos personer behandlet profylaktisk efter eksponering allerede 7 dage efter opstart

af behandling med lopinavir/ritonavir sammen med andre antiretrovirale midler. I nogle tilfælde var

leverdysfunktionen alvorlig.

Der skal udføres passende laboratorietest inden start på behandling med lopinavir/ritonavir, og

leverfunktionen bør monitoreres tæt under behandlingen.

Nedsat nyrefunktion

Da renal clearance af lopinavir ot ritonavir er forsvindende lille, forventes det ikke, at patienter med

nedsat nyrefunktion vil have forhøjede plasmakoncentrationer. Lopinavir og ritonavir er stærkt

proteinbundne, derfor er det usandsynligt, at de vil blive fjernet i signifikante mængder under

hæmodialyse eller peritoneal dialyse.

Hæmofili

Der har været flere meddelelser om øget blødningstendens med spontane hudblødninger og

ledblødninger hos patienter med hæmofæli type A og B under behandling med proteasehæmmere. Hos

nogle patienter blev der givet yderligere faktor VIII. I mere end halvdelen af de meddelte tilfælde

fortsattes behandlingen med proteasehæmmere, eller behandlingen blev genoptaget, hvis behandlingen

var seponeret. En årsagssammenhæng er blevet foreslået, selvom virkemekanismen ikke er blevet

afdækket. Patienter med hæmofili bør gøres opmærksom på muligheden for øget blødningstendens.

Pankreatitis

Tilfælde af pankreatitis er blevet rapporteret hos patienter i behandling med Kaletra, deriblandt

patienter, der udviklede hypertriglyceridæmi. I størstedelen af disse tilfælde havde patienterne en

forhistorie med pankreatitis og/eller var i samtidig behandling med andre lægemidler forbundet med

pankreatitis. Udpræget triglyceridstigning er en risikofaktor for udvikling af pankreatitis. Patienter

med fremskredet hiv-infektion kan have forøget risiko for en stigning i triglycerider og pankreatitis.

Pankreatitis bør overvejes, hvis kliniske symptomer (kvalme, opkast, smerter i underlivet) eller

unormale laboratorieværdier (såsom øget serumlipase eller amylaseværdier), der tyder på pankreatitis,

forekommer. Patienter, der har disse tegn eller symptomer, bør vurderes, og Kaletra behandling bør

seponeres, hvis diagnosen pankreatitis stilles (se pkt. 4.8 ).

Immunrekonstitutionsinflammatorisk syndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af

symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få uger eller måneder efter

påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede og/eller

fokale mycobakterielle infektioner og pneumocystis jiroveci pneumoni. Alle inflammatoriske

symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov.

Det er også rapporteret, at autoimmune sygdomme (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis)

kan forekomme i tilfælde af immunrekonstitution. Den rapporterede tid til reaktionen indtræder er dog

mere variabel, og reaktionen kan forekomme flere måneder efter påbegyndelse af behandlingen.

Osteonekrose

Der er rapporteret tilfælde af osteonekrose hos patienter med fremskreden hiv-sygdom og/eller i

langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler (CART). Ætiologien anses dog for

at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær

immunosuppression, højere Body Mass Index (BMI)). Patienter bør rådes til at søge læge, hvis de

oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær.

Forlængelse af PR- interval

Hos nogle raske voksne individer har lopinavir/ritonavir vist sig at forårsage beskeden asymptomatisk

forlængelse af PR-intervallet. Hos patienter, der får lopinavir/ritonavir, er der rapporteret om sjældne

tilfælde af 2. eller 3. grads atroventrikulær blok hos patienter med underliggende strukturel

hjertesygdom og eksisterende overledningsforstyrrelser eller hos patienter, der får lægemidler, der er

kendt for at forlænge PR-intervallet (sådan som verapamil eller atazanavir). Kaletra bør bruges med

forsigtighed til sådanne patienter (se pkt. 5.1).

Vægt og metaboliske parameter

Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan forekomme under antiretroviral behandling.

Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i

visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation

mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i

blodet refereres til eksisterende behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal

behandles som klinisk indiceret.

Interaktioner med lægemidler

Kaletra indeholder lopinavir og ritonavir, der begge hæmmer P450-isoformen CYP3A. Kaletra

forårsager sandsynligvis en stigning i plasmakoncentrationen af lægemidler, der fortrinsvis

metaboliseres af CYP3A. Disse stigninger i plasmakoncentrationer af lægemidler, der anvendes

samtidig med Kaletra, kan øge eller forlænge deres terapeutiske virkninger og bivirkninger (se pkt.

4.3 og pkt. 4.5).

Potente CYP3A4-hæmmere, som f.eks. proteasehæmmere, kan øge bedaquilin-eksponeringen, hvilket

potentielt kan øge risikoen for bedaquilin-relaterede bivirkninger. Kombination af bedaquilin med

lopinavir/ritonavir bør derfor undgås. Samtidig administration af bedaquilin med lopinavir/ritonavir

kan dog foretages med forsigtighed, hvis fordelen opvejer risikoen. Hyppigere monitorering af

elektrokardiogram og monitoring af aminotransferaser anbefales (se pkt. 4.5 og produktresuméet for

bedaquilin).

Samtidig administration af delamanid og en potent CYP3A-hæmmer (som lopinavir/ritonavir) kan øge

eksponeringen for delamanidmetabolitten, hvilket er sat i forbindelse med QTc-forlængelse. Hvis

samtidig administration af delamanid og lopinavir/ritonavir anses for nødvendig, anbefales derfor

meget hyppig EKG-monitorering under hele behandlingen med delamanid (se pkt. 4.5 og

produktresuméet for delamanid).

Der er rapporteret om livstruende og dødelige lægemiddelinteraktioner hos patienter behandlet med

colchicin og potente CYP3A-hæmmere som ritonavir. Samtidg administration af colchicin er

kontraindiceret til patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion, bør undgås (se pkt. 4.3 og 4.5).

Kombination af Kaletra med:

tadalafil til behandling af pulmonal arteriel hypertension anbefales ikke (se pkt. 4.5);

riociguat anbefales ikke (se pkt. 4.5);

vorapaxar anbefales ikke (se pkt. 4.5);

fusidinsyre til osteo-artikulære infektioner anbefales ikke (se pkt. 4.5);

salmeterol anbefales ikke (se pkt. 4.5)

rivaroxaban anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Kombination af Kaletra med atorvastatin anbefales ikke. Hvis anvendelse af atorvastatin findes strengt

nødvendig, bør den lavest mulig dosis gives med omhyggelig overvågning af sikkerheden.

Forsigtighed skal ligeledes udvises og nedsatte doser af Kaletra bør overvejes, hvis Kaletra anvendes

sammen med rosuvastatin. Hvis behandling med en HMG-CoA reduktasehæmmer er indikeret,

anbefales pravastatin eller fluvastatin (se pkt. 4.5).

PDE5-hæmmere

Der bør udvises særlig forsigtighed, når sildenafil eller tadalafil ordineres til behandling af erektil

dysfunktion hos patienter, som får Kaletra. Samtidig administration af Kaletra og disse lægemidler

forventes at øge deres koncentrationer væsentligt, og det kan resultere i associerede bivirkninger

såsom hypotension, synkope, synsændringer og forlænget erektion (se pkt. 4.5). Samtidig brug af

avanafil eller vardenafil og lopinavir/ritonavir er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Samtidig brug af

sildenafil ordineret til behandling af pulmonal arteriel hypertension og Kaletra er kontraindiceret (se

pkt. 4.3).

Særlig forsigtighed skal udvises ved ordinering af Kaletra og lægemidler med kendt forlængende

virkning på QT-intervaller såsom: chlorpheniramin, quinidin, erthromycin, clarithromycin. Kaletra kan

øge koncentrationerne af lægemidler, der anvendes samtidig, og dette kan resultere i en stigning i

disses relaterede kardiale bivirkninger. Kardiale hændelser med Kaletra er blevet rapporteret i

prækliniske studier. Derfor kan potentielle kardiale effekter af Kaletra ikke udelukkes (se pkt. 4.8 og

pkt. 5.3).

Samtidig administration af Kaletra og af rifampicin kan ikke anbefales.Rifampicin i kombination med

Kaletra forårsager stor reduktion i lopinavir-koncentrationer, hvilket kan resultere i et signifikant fald i

lopinavirs terapeutiske effekt. Man kan opnå tilstrækkelig eksposition til lopinavir/ritonavir, når man

anvender en højere dosis af Kaletra, men dette er forbundet med en højere risiko for lever- og

gastrointestinal-toksicitet. Samtidig administration bør derfor undgås medmindre, det er absolut

nødvendigt (se pkt.4.5 ).

Samtidig brug af Kaletra og fluticason eller andre glukokorticoider, som metaboliseres af CYP3A4,

såsom budesonid og triamcinolon, anbefales ikke, med mindre de mulige fordele ved behandlingen

opvejer risikoen for systemiske virkninger af kortikosteroider, inklusive Cushings syndrom og

binyrebarksuppression (se punkt 4.5).

Andre

Kaletra helbreder ikke hiv-infektion eller AIDS. Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral

behandling har vist sig at nedsætte risikoen væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko

ikke udelukkes. Der bør træffes foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i

overensstemmelse med nationale retningslinjer. Personer, der tager Kaletra, kan stadig udvikle

infektioner eller sygdomme relateret til hiv-infektion eller AIDS.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kaletra indeholder lopinavir og ritonavir, der begge hæmmer P450 isoform CYP3A in vitro. Samtidig

indtagelse af Kaletra og lægemidler, der primært metaboliseres af CYP3A, kan resultere i forhøjede

plasmakoncentrationer af det andet lægemiddel og dermed forøge eller forlænge dets effekt og

reaktioner. Kaletra hæmmer ikke CYP2D6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2E1, CYP2B6 eller CYP1A2 i

klinisk relevante koncentrationer (se pkt. 4.3).

Det er vist in vivo, at Kaletra inducerer sin egen metabolisme samt øger biotransformationen af visse

lægemidler, som metaboliseres ved hjælp af cytocrom P450 enzymer (inklusive CYP2C9 og

CYP2C19) og ved glucuronidering. Det kan forårsage et fald i plasmakoncentrationer og dermed et

potentielt fald i effekt af de lægemidler, der tages sammen med Kaletra.

Lægemidler, der er kontraindiceret på grund af specifik forventning om betydelige interaktioner og

potentiale for alvorlige bivirkninger, er opremset i pkt. 4.3 .

Alle interaktionsstudier er, med mindre der er anført noget andet, udført med Kaletra kapsler, som

giver en cirka 20 % mindre eksposition af lopinavir end 200/50 mg tabletterne.

Kendte og teoretiske interaktioner med udvalgte antiretrovirale og ikke-antiretrovirale lægemidler er

opført i tabellen nedenfor. Formålet med denne liste er ikke at være fyldestgørende eller altomfattende.

De individuelle produktresumeér bør konsulteres.

Interaktionstabel

Interaktioner mellem Kaletra og lægemidler indgivet samtidig er opført i tabellen nedenfor (øgning er

indikeret som “↑”, fald som “↓”, ingen ændring som “↔”,en gang dagligt som “en gang dagligt”, to

gange dagligt som “to gange dagligt” og tre gange dagligt som ”tre gange dagligt”).

Medmindre andet er anført, er studierne, som er nærmere beskrevet nedenfor, udført med den

anbefalede dosis af lopinavir/ritonavir (dvs. 400/100 mg to gange dagligt).

Samtidigt

administreret

lægemiddel efter

terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelniveauer

Geometrisk

gennemsnitsændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

Interaktionsmekanisme

Kliniske anbefalinger vedrørende

samtidig administration med Kaletra

Antiretrovirale Stoffer

Nukleosid/Nukleotid revers transkriptasehæmmere (NRTIs)

Stavudin, lamivudin

Lopinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Abacavir, zidovudin

Abacavir, zidovudin:

Koncentrationerne kan være

nedsat på grund af øget

glucuronidering af

lopinavir/ritonavir.

Den kliniske betydning af reducerede

abacavir- og zidovudinkoncentrationer

er ukendt.

Tenofovirdisoproxilfum

arat (DF), 300 mg en

gang dagligt

ækvivalent med 245 mg

tenofovirdisoproxil)

Tenofovir:

AUC: ↑ 32%

: ↔

: ↑ 51%

Lopinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Højere tenofovir-koncentrationer kan

forstærke tenofovir-associerede

bivirkninger, herunder nyrelidelser.

Non-nukleosid revers transkriptasehæmmere (NNRTIs)

Efavirenz, 600 mg en

gang dagligt

Lopinavir:

AUC: ↓ 20%

: ↓ 13%

: ↓ 42%

Kaletra-tablet-dosis bør øges til

500/125 mg to gange dagligt ved

samtidig administration med efavirenz.

Kaletra må ikke indgives en gang

dagligt i kombination med efavirenz.

Efavirenz, 600 mg en

gang dagligt

(Lopinavir/ritonavir

500/125 mg to gange

dagligt)

Lopinavir: ↔

(I forhold til 400/100 mg to gange

dagligt administeret alene)

Nevirapin, 200 mg to

gange dagligt

Lopinavir:

AUC: ↓ 27%

: ↓ 19%

: ↓ 51%

Kaletra-tablet-dosis bør øges til

500/125 mg to gange dagligt ved

samtidig administration med nevirapin.

Kaletra må ikke indgives en gang

dagligt i kombination med nevirapin.

Etravirin

(Lopinavir/ritonavir

tablet 400/100 mg to

gange dagligt)

Etravirin :

AUC: ↓ 35%

↓ 45%

↓ 30%

Lopinavir :

AUC: ↔

↓ 20%

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Rilpivirin

(Lopinavir/ritonavir

kapsel 400/100 mg to

gange dagligt)

Rilpivirin:

AUC: ↑ 52%

↑ 74%

↑ 29%

Lopinavir:

AUC: ↔

↓ 11%

(hæmning af CYP3A-enzymer)

Samtidig administration af Kaletra og

rilpivirin øger rilpivirin-plasma-

koncentrationen, men dosisjustering er

ikke nødvendig.

Hiv-CCR5-antagonister

Maraviroc

Maraviroc:

AUC: ↑ 295%

: ↑ 97%

På grund lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Maraviroc-dosis bør nedsættes til 150

mg to gange dagligt ved samtidig

administration af Kaletra 400/100 mg

to gange dagligt.

Integrase-hæmmer

Raltegravir

Raltegravir:

AUC: ↔

: ↔

: ↓ 30%

Lopinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Samtidig administration med andre hiv-proteasehæmmere (PIs)

I henhold til gældende behandlingsvejledninger anbefales samtidig behanding med to

proteasehæmmere generelt ikke.

Fosamprenavir/

ritonavir (700/100 mg to

gange dagligt)

(Lopinavir/ritonavir

400/100 mg to gange

dagligt)

eller

Fosamprenavir (1400

mg to gange dagligt)

(Lopinavir/ritonavir

533/133 mg to gange

dagligt

Fosamprenavir:

Amprenavir-koncentrationerne

nedsættes betydeligt.

Samtidig administration af øgede

fosamprenavir-doser (1400 mg to

gange dagligt med Kaletra

(533/133 mg to gange dagligt) til

proteasehæmmer-erfarne patienter

resulterede i en højere forekomst af

gastrointestinale bivirkninger og

stigninger i triglycerider med

kombinationsregimenet uden stigning i

den virologiske effekt ved

sammenligning med standarddoser af

fosamprenavir/ritonavir.

Samtidig administration af disse

lægemidler anbefales ikke.

Kaletra må ikke indgives en gang

dagligt i kombination med amprenavir.

Indinavir, 600 mg to

gange dagligt

Indinavir:

AUC: ↔

: ↑ 3,5-fold

: ↓

(I forhold til 800 mg tre gange

dagligt alene)

Lopinavir: ↔

(I forhold til historisk

sammenligning)

Passende doser for denne kombination,

med hensyn til effekt og sikkerhed, er

ikke fastlagt.

Saquinavir

1000 mg

to gange

dagligt

Saquinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Tipranavir/ritonavir

(500/100 mg

to gange

dagligt

Lopinavir:

AUC: ↓ 55%

: ↓ 70%

: ↓ 47%

Samtidig administration af disse

lægemidler anbefales ikke.

Syrepumpehæmmere

Omeprazol (40 mg en

gang dagligt)

Omeprazol: ↔

Lopinavir: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Ranitidin (150 mg

enkeltdosis)

Ranitidin: ↔

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Alfa

1

-antagonist:

Alfuzosin

Alfuzosin:

På grund af lopinavir/ritonavirs

CYP3A-hæmning, forventes

koncentrationen af alfuzosin at

stige.

Samtidig administration af Kaletra og

alfuzosin er kontra-indiceret (se pkt.

4.3) idet alfuzosin-relateret toksicitet,

inklusive hypotension, kan være

forøget.

Analgetika

Fentanyl

Fentanyl:

Forøget risiko for bivirkninger

(respirationsdepression, sedation)

på grund af højere

plasmakoncentrationer, som

skyldes lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A4.

Omhyggelig overvågning af

bivirkninger (især

respirationsdepression men også

sedation) anbefales, når fentanyl gives

sammen med Kaletra.

Midler mod angina pectoris

Ranolazin

På grund af lopinavir/ritonavirs

CYP3A-hæmning forventes

koncentrationen af ranolazin at

stige.

Samtidig administration af Kaletra og

ranolazin er kontraindiceret (se pkt.

4.3).

Antiarytmika

Amiodaron, dronedaron

Amiodaron, dronedaron:

Koncentrationerne kan være

forøget, da lopinavir/ritonavir

hæmmer CYP3A4.

Samtidig administration af Kaletra og

amiodaron eller dronedaron er

kontraindiceret (se pkt. 4.3), da der kan

være forhøjet risiko for arytmier eller

andre alvorlige bivirkninger.

Digoxin

Digoxin:

Plasmakoncentrationerne kan

være øget på grund af P-

glycoprotein-hæmning af

lopinavir/ritonavir. Det øgede

digoxin-niveau kan mindskes

med tiden, efterhånden som Pgp-

induktion udvikles.

Ved samtidig administration af Kaletra

og digoxin tilrådes forsigtighed og

overvågning af terapeutiske digoxin-

lægemiddelkoncentrationer anbefales,

hvis de er tilgængelige. Der bør

udvises særlig forsigtighed ved

ordination af Kaletra til patienter, som

tager digoxin, da den akutte

hæmmende effekt af ritonavir på Pgp

forventes at få digoxin-niveauet til at

stige betydeligt.

Indledning af digoxin-behandling til

patienter, som allerede tager Kaletra,

vil sandsynligvis resultere i lavere

stigninger digoxin-koncentrationer end

forventet.

Bepridil, systemisk

lidocain og quinidin

Bepridil, systemisk lidocain,

quinidin:

Koncentrationerne kan være

forhøjede ved samtidig

administration med

lopinavir/ritonavir.

Forsigtighed tilrådes, og overvågning

af den terapeutiske

lægemiddelkoncentration anbefales,

når den er tilgængelig.

Antibiotika

Clarithromycin

Clarithromycin:

Der forventes moderate stigninger

i clarithromycin-AUC på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Til patienter med nyreinsufficiens

(kreatinin-clearence < 30 ml/min) bør

nedsættelse af clarithromycin-dosis

overvejes (se pkt. 4.4). Der bør udvises

forsigtighed ved administration af

clarithromycin med Kaletra til patienter

med nedsat lever- eller nyrefunktion.

Cytostatika

Abemaciclib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Samtidig administration af abemaciclib

og Kaletra bør undgås. Se abemaciclibs

produktresumé vedrørende

anbefalinger for dosijustering, hvis

samtidig administration vurderes ikke

at kunne undgås. Monitorer for

bivirkinger relateret til abemaciclib.

Apalutamid

Apalutamid er en moderat til

stærk CYP3A4-inducer og dette

kan føre til nedsat eksponering

for lopinavir/ritonavir.

Serumkoncentrationen af

apalutamid kan øges på grund af

lopinavir/ritonavirs CYP3A-

hæmning.

Nedsat eksponering for Kaletra kan

potentielt give et fald i virologisk

respons.

Derudover kan samtidig administration

af apalutamid og Kaletra føre til

alvorlige bivirkninger inklusive

krampeanfald på grund af højere

niveauer af apalutamid. Kaletra bør

ikke anvendes samtidig med

apalutamid.

Afatinib

(Ritonavir 200 mg to

gange dagligt)

Afatinib:

AUC: ↑

: ↑

Størrelsen af stigningen afhænger

af tidspunktet for administration

af ritonavir.

På grund lopinavir/ritonavirs

hæmning af BCRP (Brystcancer-

resistensprotein/ABCG2) og P-gp

Der skal udvises forsigtighed ved

administration af afatinib med Kaletra.

Se produktresuméet for afatinib

vedrørende anbefalinger for

dosisjustering. Der skal monitoreres for

afatinibrelaterede bivirkninger

Ceritinib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A og P-gp.

Der skal udvises forsigtighed ved

administration af ceritinib med Kaletra.

Se produktresuméet for ceritinib

vedrørende anbefalinger for

dosisjustering. Der skal monitoreres for

ceritinibrelaterede bivirkninger.

De fleste

tyrosinkinasehæmmere

sådan som dasatinib og

nilotinib, vincristin,

vinblastin

De fleste tyrosinkinasehæmmere

sådan som dasatinib og nilotinib,

også vincristin, vinblastin:

Risiko for flere bivirkninger på

grund af højere

serumkoncentrationer på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

CYP3A4.

Omhyggelig overvågning for

cytostatikarelaterede bivirkninger.

Encorafenib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af encorafenib

og Kaletra kan øge encorafenib-

eksponeringen, hvilket kan øge

risikoen for toksicitet inklusive

risikoen for alvorlige bivirkninger

såsom forlænget QT-interval. Samtidig

administration af encorafenib og

Kaletra bør undgås. Hvis fordelen

vurderes at opveje risikoen, og Kaletra

skal anvendes, skal patienten

sikkerhedsovervåges omhyggelligt.

Ibrutinib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af ibrutinib og

Kaletra kan øge ibrutinib-

eksponeringen, hvilket kan øge

risikoen for toksicitet inklusive

risikoen for tumorlysesyndrom.

Samtidig administration af ibrutinib og

Kaletra bør undgås. Reducer ibrutinib-

dosis til 140 mg, og monitorer

patienten tæt for toksicitet, hvis Kaletra

skal anvendes, og fordelene vurderes at

opveje risikoen.

Neratinib

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Samtidig brug af neratinib med Kaletra

er kontraindiceret på grund af risiko for

alvorlige og livstruende reaktioner

inklusive levertoksisitet (se pkt. 4.3).

Venetoclax

På grund lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Serumkoncentrationen kan øges på

grund af lopinavir/ritonavirs hæmning

af CYP3A, hvilket resulterer i øget

risiko for tumorlysesyndrom ved

dosisinitiering og under

optitreringsfasen (se pkt. 4.3 og

produktresuméet for venetoclax).

For patienter, der har afsluttet

titreringsfasen og som er på en stabil

dagligt dosis venetoclax, skal have

venetoclax-dosis reduceret med mindst

75%, når det anvendes sammen med

stærke CYP3A-hæmmere (se

produktresuméet for venetoclax for

doseringsanvisninger). Patienterne bør

overvåges tæt for tegn på venetoclax-

toksicitet.

Antikoagulantia

Warfarin

Warfarin:

Koncentrationerne kan påvirkes

ved samtidig administration med

lopinavir/ritonavir på grund af

CYP2C9-induktion.

Det anbefales, at INR (internationalt

normaliseringsforhold) overvåges.

Rivaroxaban

(Ritonavir 600 mg to

gange dagligt)

Rivaroxaban:

AUC: ↑ 153%

: ↑ 55%

På grund lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A og P-gp.

Samtidig administration af rivaroxaban

og Kaletra kan øge rivaroxaban-

eksponeringen, hvilket kan øge

risikoen for blødning. Rivaroxaban

anbefales ikke til patienter i behandling

med Kaletra (se pkt. 4.4)

Vorapaxar

Serumkoncentrationen kan øges

på grund af lopinavir/ritonavirs

hæmning af CYP3A.

Samtidig administration af vorapaxar

og Kaletra anbefales ikke (se pkt. 4.4

og se produktresuméet for vorapaxar).

Antikonvulsive midler

Phenytoin

Phenytoin:

Steady-state-koncentrationerne

faldt moderat på grund af

CYP2C9- og CYP2C19-induktion

af lopinavir/ritonavir.

Lopinavir:

Koncentrationerne faldt på grund

af CYP3A-induktion af

phenytoin.

Der bør udvises forsigtighed ved

samtidig administration af phenytoin

med Kaletra.

Phenytoin-niveauerne bør overvåges

ved samtidig administration med

Kaletra.

Ved samtidig administration med

phenytoin, må en øgning af Kaletra-

dosis overvejes. Justering af dosis er

ikke evalueret i klinisk praksis.

Kaletra må ikke indgives en gang

dagligt i kombination med phenytoin.

Carbamazepin og

phenobarbital

Carbamazepin:

Serumkoncentrationerne kan

været øget på grund af

lopinavir/ritonavirs hæmning af

CYP3A.

Lopinavir:

Koncentrationerne kan være

nedsat på grund af CYP3A-

induktion af carbamazepin og

phenobarbital.

Der bør udvises forsigtighed ved

samtidig administration af

carbamazepin eller phenobarbital med

Kaletra.

Carbamazepin- og phenobarbital-

niveauerne bør overvåges ved samtidig

administration med Kaletra.

Ved samtidig administration med

carbamazepin eller phenobarbital, må

en øgning af Kaletra-dosis overvejes.

Justering af dosis er ikke evalueret i

klinisk praksis.

Kaletra må ikke indgives en gang

dagligt i kombination med

carbamazepin og phenobarbital.

Lamotrigin og valproat

Lamotrigin:

AUC: ↓ 50%

: ↓ 46%

: ↓ 56%

På grund af induktion af

lamotriginglukuronering.

Valproat: ↓

Patienterne bør monitoreres tæt for