Jylamvo

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
Methotrexat
Tilgængelig fra:
Therakind (Europe) Limited
ATC-kode:
L01BA01
INN (International Name):
methotrexate
Terapeutisk gruppe:
Antineoplastiske midler,
Terapeutisk område:
Arthritis, Psoriasis, Forløber Celle Lymfoblastær Leukæmi-Lymfom, Psoriasis Arthritis, Reumatoid Arthritis
Terapeutiske indikationer:
I rheumatological og dermatologiske diseasesActive reumatoid artritis hos voksne patienter. Polyarthritic former for aktiv, svær juvenil idiopatisk artritis (JIA) i unge og børn i alderen 3 år og derover, når svar på non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (Nsaid) har været utilstrækkelig. Alvorlige, behandling-ildfaste invaliderende psoriasis, som ikke reagerer tilstrækkeligt til, at andre former for behandling, som lysbehandling, psoralen og ultraviolette stråler (PUVA) terapi og retinoider, og svær psoriasis arthritis hos voksne patienter. I oncologyMaintenance behandling af akut lymfoblastær leukæmi (ALL) hos voksne, unge og børn i alderen 3 år og derover.
Produkt oversigt:
Revision: 5
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/003756
Autorisation dato:
2017-03-29
EMEA kode:
EMEA/H/C/003756

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Jylamvo, oral opløsning, 2 mg/ml

methotrexat

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Seneste indlægsseddel findes på indlægsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Jylamvo

Sådan skal du tage Jylamvo

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Jylamvo er et lægemiddel, som:

undertrykker væksten af visse celler i kroppen, der formerer sig hurtigt (et lægemiddel mod

kræft)

nedsætter uønskede reaktioner fra kroppens egne forsvarsmekanismer (et immundæmpende

middel)

modvirker betændelseslignende tilstande (virker antiinflammatorisk)

Jylamvo anvendes hos patienter med:

følgende gigt- og hudsygdomme:

aktiv leddegigt (reumatoid artritis, RA) hos voksne

svære former af aktiv gigt af ukendt oprindelse i mindst fem led hos unge og børn over

3 år (polyartritiske former af aktiv, svær juvenil idiopatisk artritis (JIA)), når non-steroide

antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) ikke har haft tilstrækkelig virkning

svær, behandlingsresistent, invaliderende psoriasis, hvor der ikke er tilstrækkelig virkning

af andre behandlingsformer såsom lysbehandling (fototerapi), psoralen og UVA-

strålebehandling (PUVA) og retinoider, og svær psoriasis, der også angriber leddene

(psoriasisgigt), hos voksne patienter

akut lymfoblastær leukæmi (ALL) hos voksne, unge og børn over 3 år

Kontakt lægen, hvis du ikke får det bedre, eller hvis du får det værre.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Jylamvo

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Jylamvo

hvis du er allergisk over for methotrexat eller et af de øvrige indholdsstoffer i Jylamvo (angivet

i pkt. 6)

hvis du har svært nedsat nyrefunktion (eller din læge beskriver nedsættelsen som svær)

hvis du har nedsat leverfunktion

hvis du har blodsygdomme såsom knoglemarvshypoplasi, leukopeni, trombocytopeni eller

betydelig anæmi (blodmangel)

hvis du har et højt alkoholforbrug

hvis dit immunsystem er svækket

hvis du har en alvorlig infektion såsom tuberkulose eller HIV

hvis du har mavesår eller sår i tarmene

hvis du har en betændelseslignende tilstand (inflammation) i slimhinden i munden eller sår i

munden

hvis du er gravid eller ammer (se punktet "Graviditet, amning og frugtbarhed")

hvis du for nylig er blevet vaccineret med eller skal vaccineres med en levende vaccine

Advarsler og forsigtighedsregler

Vigtig advarsel om doseringen af Jylamvo (methotrexat):

Denne orale opløsning indeholder 2 mg methotrexat pr. 1 ml opløsning; doseringssprøjtens

skala er i ml, ikke i mg.

kun Jylamvo én gang om ugen

til behandling af gigt- og hudsygdomme (leddegigt, JIA og

psoriasis og psoriasisgigt).

For stor indtagelse af Jylamvo (methotrexat) kan være dødelige.

Læs pkt. 3 i denne indlægsseddel meget nøje.

Hvis du har spørgsmål, så tal med lægen eller apotekspersonalet, før du tager dette lægemiddel.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Jylamvo:

hvis du har sukkersyge (diabetes mellitus) og får insulin

hvis du har langvarige (kroniske) ikke aktive infektioner (f.eks. tuberkulose, hepatitis B eller C,

eller helvedesild [herpes zoster]), da de kan blusse op

hvis du nogensinde har haft en lever- eller nyresygdom

hvis du har problemer med lungerne

hvis du er udtalt overvægtig

hvis du har en unormal ophobning af væske i bughulen (ascites) eller omkring lungerne (pleura-

effusion)

hvis du er i væskeunderskud (er dehydreret) eller har en lidelse, der medfører væskemangel

(opkastning, diarré, forstoppelse, betændelse i mundslimhinden)

Hvis du har haft hudproblemer efter strålebehandling (stråledermatitis) eller solskoldning, kan disse

reaktioner komme igen under behandling med methotrexat.

Patienter, der får methotrexat i lav dosis, kan få forstørrede lymfeknuder (lymfom); i så fald skal

behandlingen stoppes.

Der er rapporteret om tilfælde af akut blødning i lungerne hos patienter med underliggende

reumatologiske lidelser ved brug af methotrexat. Hvis du oplever symptomer på blodigt spyt eller

blodig hoste, bør du kontakte din læge med det samme.

Diarré er en mulig bivirkning af Jylamvo og nødvendiggør afbrydelse af behandlingen. Du skal tale

med lægen, hvis du får diarré.

Der er beskrevet visse hjernesygdomme (encefalopati/leukoencefalopati) hos kræftpatienter, der får

methotrexat. Disse bivirkninger kan ikke udelukkes, når methotrexat anvendes til at behandle andre

sygdomme.

Hvis du er udsat for UV-lys, kan dine psoriasis-hudforandringer forværres under behandlingen med

methotrexat.

Methotrexat påvirker produktionen af sædceller og æg midlertidigt. Methotrexat kan forårsage spontan

abort og alvorlige medfødte misdannelser. Du og din partner skal undgå at få et barn, mens du får

methotrexat og mindst seks måneder efter, at du holdt op med at tage methotrexat. Se også punktet

"Graviditet, amning og frugtbarhed".

Anbefalede opfølgende undersøgelser og sikkerhedsforanstaltninger

Der kan opstå svære bivirkninger selv ved lave doser af methotrexat. Lægen skal udføre undersøgelser

og laboratorieprøver for, at sådanne bivirkninger kan opdages så tidligt som muligt.

Før behandlingen påbegyndes

Før behandlingen påbegyndes, vil lægen tage nogle blodprøver for at kontrollere, hvor godt dine nyrer

og din lever virker. Du vil muligvis også få taget et røntgenbillede af brystkassen. Der kan blive taget

andre prøver før og efter behandlingen. Udebliv ikke, når du har fået en tid til at få taget blodprøver.

Hvis resultaterne af en eller flere prøver er unormale, vil behandlingen ikke blive genoptaget, før alle

prøver igen er normale.

Børn, unge og ældre

Børn, unge og ældre, der behandles med methotrexat, skal overvåges særlig omhyggeligt, for at vigtige

bivirkninger kan opdages hurtigt.

Dette lægemiddel frarådes til børn under 3 år, da der ikke er tilstrækkelig erfaring hos denne

aldersgruppe.

Brug af anden medicin sammen med Jylamvo

Fortæl det til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, og naturlægemidler.

Hvis du får ordineret et andet lægemiddel under behandlingen, skal du huske at sige til lægen, at du får

Jylamvo.

Det er især vigtigt at sige det til lægen, hvis du bruger et af følgende lægemidler:

andre lægemidler mod leddegigt eller psoriasis såsom leflunomid, azathioprin (anvendes også til

at forhindre afstødning af et organ efter en transplantation), sulfasalazin (anvendes også mod

blødende tyktarmsbetændelse (ulcerøs kolitis))

ciclosporin (til at undertrykke immunsystemet)

nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler og salicylater (lægemidler mod smerter og/eller

inflammation, såsom acetylsalicylsyre, diclofenac, ibuprofen eller et pyrazol)

levende vacciner

vanddrivende midler (diuretika), der nedsætter væskeophobning

lægemidler til at sænke blodsukkeret, såsom metformin

retinoider (til behandling af psoriasis og andre hudsygdomme)

lægemidler mod epilepsi

barbiturater (sovemedicin)

beroligende midler

orale præventionsmidler (f.eks. p-piller)

probenecid (mod podagra)

antibiotika

pyrimethamin (til forebyggelse og behandling af malaria)

vitaminpræparater med folsyre

protonpumpehæmmere (til behandling af halsbrand, mavesår og visse andre mavesymptomer)

theophyllin (mod vejrtrækningsproblemer)

mercaptopurin (til behandling af visse typer leukæmi (blodkræft))

kræftmedicin (såsom doxorubicin og procarbazin ved behandling med høje doser methotrexat)

Brug af Jylamvo sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Jylamvo i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. Når du har taget din

dosis, skal du drikke noget vand og synke det for at sikre, at du har fået hele dosen, og at der ikke er

noget methotrexat tilbage i munden. Du bør ikke drikke alkohol, mens du er i behandling med

Jylamvo, og du skal lade være med at indtage store mængder koffeinholdige drikke (kaffe, drikke med

tilsætning af koffein, sort te). Sørg for at drikke rigeligt under behandlingen med Jylamvo, da

væskemangel (dehydrering) kan forstærke methotrexats bivirkninger.

Graviditet

Du må ikke tage Jylamvo under graviditet, medmindre lægen har ordineret det til behandling af kræft.

Methotrexat kan være årsag til medfødte misdannelser, kan skade fosteret eller medføre spontan abort.

Det er forbundet med misdannelser af kranie, ansigt, hjerte, blodkar, hjerne og lemmer. Det er derfor

meget vigtigt, at methotrexat ikke anvendes hos kvinder, der er gravide eller planlægger at blive det,

medmindre der anvendes mod kræft.

Til andre anvendelser end kræftbehandling skal graviditet udelukkes hos kvinder i den fødedygtige

alder, f.eks. ved en graviditetstest, før behandlingen indledes.

Brug ikke Jylamvo, hvis du prøver på at blive gravid. Du skal undgå at blive gravid under

behandlingen med methotrexat og i mindst seks måneder efter, du har afsluttet behandlingen. Du skal

derfor bruge effektiv prævention i hele denne periode (se også punktet "Advarsler og

forsigtighedsregler").

Hvis du bliver gravid under behandlingen eller mistænker, at du måske er gravid, skal du tale med

lægen hurtigst muligt. Hvis du bliver gravid under behandlingen, vil du få tilbud om rådgivning om

risikoen for skadelige virkninger på barnet under behandling.

Hvis du ønsker at blive gravid, skal du tale med lægen, som vil henvise dig til specialistrådgivning før

behandlingens planlagte påbegyndelse.

Amning

Du må ikke amme under behandlingen, da methotrexat går over i mælken. Hvis din læge finder, at

fortsat behandling med methotrexat er absolut nødvendig, skal du holde op med at amme.

Frugtbarhed hos mænd

Tilgængelige data indikerer ikke øget risiko for misdannelser eller abort hvis faderen tager mindre end

30 mg (15 ml) methotrexat pr. uge. En risiko kan dog ikke udelukkes helt og der findes ingen

oplysninger om højere methotrexatdoser.

Methotrexat kan være genotoksisk. Det vil sige, at

lægemidlet kan forårsage mutationer i generne. Methotrexat kan påvirke produktionen af sædceller,

hvilket er forbundet med en risiko for medfødte misdannelser.

Du skal undgå at avle et barn eller donere sæd under behandlingen med methotrexat og mindst seks

måneder efter, du har afsluttet behandlingen. Da behandling med methotrexat ved højere doser

sædvanligvis anvendt ved kræftbehandling kan forårsage ufrugtbarhed og genetiske mutationer,

tilrådes mandlige patienter, der tager mere end 30 mg (15 ml) methotrexat pr. uge, at overveje

sæddeponering, før behandling påbegyndes (se også "Advarsler og forsigtighedsregler").

Trafik- og arbejdssikkerhed

Bemærk: Dette lægemiddel kan påvirke din reaktionsevne og evne til at føre motorkøretøj.

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Jylamvo kan give bivirkninger,

som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Ved behandling med Jylamvo kan der forekomme bivirkninger såsom træthed eller svimmelhed som

følge af påvirkning af centralnervesystemet. Undertiden kan evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner være påvirket. Du må ikke føre motorkøretøj eller betjene maskiner, hvis du føler dig træt

eller svimmel.

Jylamvo

indeholder ethylparahydroxybenzoat og natriummethylparahydroxybenzoat

Ethylparahydroxybenzoat (E214) og natriummethylparahydroxybenzoat (E219) kan forårsage

allergiske reaktioner (eventuelt forsinkede).

3.

Sådan skal du tage Jylamvo

Jylamvo bør kun ordineres af læger, der er fortrolige med lægemidlets egenskaber og virkemåde.

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Forkert brug af Jylamvo kan medføre svære bivirkninger, herunder dødelige bivirkninger.

Behandlingsvarigheden fastlægges af den behandlende læge. Behandlingen er langvarig, når Jylamvo

anvendes mod gigt, svær gigt af ukendt oprindelse hos unge (svær juvenil idiopatisk artritis), svær

psoriasis og svær psoriasisgigt.

Anbefalet dosis

Lægen fastsætter din dosis af Jylamvo alt efter, hvilken sygdom du behandles for, sygdommens

sværhedsgrad og din almene helbredstilstand. Overhold dosen nøjagtigt, og følg nøje lægens

anvisninger for, hvornår du skal tage lægemidlet.

Dosis ved gigt- og hudsygdomme (RA, JIA, psoriasis og psoriasisgigt)

Jylamvo tages

kun

én gang om ugen

. Aftal med lægen, hvilken ugedag det er bedst, at du tager

lægemidlet.

Dosering ved leddegigt hos voksne:

Den normale startdosis er 7,5 mg (3,75 ml) én gang om ugen.

Dosering ved psoriasis og psoriasisgigt:

Den normale startdosis er 7,5 mg (3,75 ml) én gang om ugen.

Lægen kan øge dosis, hvis du tåler den anvendte dosis, men den ikke er effektiv.

Lægen vil måske tilpasse din dosis alt efter, hvordan du reagerer på behandlingen, og hvilke

bivirkninger du får.

Dosering ved akut lymfoblastær leukæmi (ALL)

Lægen vil fortælle dig, hvilken dosis du skal have mod din sygdom, og hvornår du skal tage den.

Overhold denne dosis meget nøje.

Anvendelse hos børn og unge

Dosis angives i mg/m

, og lægen beregner den nødvendige dosis ud fra barnets legemsoverflade (i m

Ældre

Da ældre patienter har nedsat lever- og nyrefunktion og mindre reserver af folinsyre, bør ældre

patienter have en forholdsvis lav dosis.

Hvordan lægemidlet skal tages

Jylamvo-pakningen indeholder en flaske med lægemiddel med låg, et overgangsstykke (en adaptor) og

en hvid doseringssprøjte. Brug altid den medfølgende sprøjte til at tage lægemidlet.

Hvis du som forælder eller omsorgsperson giver lægemidlet, skal du vaske hænder før og efter, at du

har givet en dosis. Tør eventuelt spild op med det samme. For at beskytte dig selv skal du bruge

engangshandsker, når du håndterer Jylamvo.

Gravide kvinder og kvinder, som planlægger graviditet eller ammer, bør ikke håndtere methotrexat.

Hvis Jylamvo kommer i kontakt med huden, øjnene eller næsen, skal det pågældende område vaskes

med vand og sæbe.

Jylamvo anvendes oralt (indtages gennem munden) og er klar til brug.

Bemærk, at den orale opløsning indeholder 2 mg methotrexat pr. 1 ml opløsning, og at

doseringssprøjtens skala er i ml, ikke i mg.

Methotrexat kan tages sammen med et måltid eller mellem måltider. Når du har fået din dosis, skal du

drikke noget vand og synke det for at sikre, at du har fået hele dosen, og at der ikke er noget

methotrexat tilbage i munden.

Følg nedenstående anvisninger for anvendelse af lægemidlet:

Der skal bruges engangshandsker ved håndtering.

Flasken omrystes.

Låget tages af flasken, og overgangsstykket fastgøres forsvarligt oven på flasken.

Spidsen af doseringssprøjten trykkes ind i hullet i overgangsstykket.

Flasken vendes med bunden i vejret.

Sprøjtens stempel trækkes LANGSOMT tilbage, så lægemidlet trækkes fra flasken op i

sprøjten, indtil den BREDESTE del af stemplet i den hvide sprøjte er rettet ind efter sprøjtens

sorte mærke, der markerer den nødvendige dosis. Der må IKKE måles efter stemplets smalle

spids. Er der luftbobler i sprøjten, gentages optrækningen, til boblerne er væk.

Flasken vendes til opret stilling, og sprøjten fjernes forsigtigt fra overgangsstykket ved at holde

i sprøjtens cylinder, ikke i stemplet.

Det kontrolleres, at sprøjten indeholder den korrekte dosis.

Patienten skal sidde eller stå, før medicinen gives.

Spidsen af sprøjten føres forsigtigt ind i patientens mund, så den er rettet mod indersiden af

kinden.

Stemplet trykkes langsomt og forsigtigt ind, så medicinen forsigtigt sprøjtes mod indersiden af

kinden. Stemplet må IKKE trykkes for hårdt i, og medicinen må ikke sprøjtes mod det bageste

af munden eller svælget, da dette kan medføre kvælningsanfald. Stemplet trykkes forsigtigt

tilbage, indtil det går på plads med et klik.

Sprøjten tages ud af patientens mund.

Patienten bedes om at synke medicinen og derefter drikke noget vand, så der ikke er noget

medicin tilbage i munden.

Låget sættes tilbage på flasken med overgangsstykket påsat. Låget skal være tæt lukket.

Sprøjten vaskes straks efter brug med friskt, varmt sæbevand og skylles godt efter. Sprøjten skal

holdes nede i vandet, og stemplet trækkes ind og ud flere gange, indtil alle spor af lægemidlet er

fjernet fra sprøjtens inderside, også spidsen. Stemplet og cylinderen adskilles derefter fra

hinanden, og begge vaskes grundigt i det varme sæbevand. De skylles derefter grundigt i

KOLDT vand, og overskydende vand rystes af, hvorpå de tørres efter med et rent

papirhåndklæde. Stemplet og cylinderen opbevares i en ren, tør beholder sammen med

lægemidlet og samles før næste anvendelse. Alle sprøjtens dele skal være helt tørre, før de

anvendes til den næste dosis.

Gentag ovennævnte punkter for hver dosis som anvist af lægen eller apotekspersonalet.

Hvis du har taget for meget Jylamvo

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Jylamvo, end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Følg lægens anvisninger nøje. Du må aldrig selv ændre dosis.

Har du mistanke om, at du selv (eller en anden) har taget for meget Jylamvo, skal du straks sige det til

lægen eller kontakte nærmeste akutmodtagelse. Lægen vil afgøre, om behandling er nødvendig.

En overdosis af methotrexat kan medføre alvorlige reaktioner. Symptomerne på en overdosis kan være

blødning, usædvanlig svaghedsfølelse, sår i munden, kvalme, opkastning, sort eller blodig afføring,

ophostning af blod, opkastning af blod med kaffegrumslignende udseende samt nedsat vandladning. Se

også pkt. 4 "Bivirkninger".

Tag lægemiddelpakningen med til lægen eller hospitalet.

I tilfælde af en overdosis er modgiften calciumfolinat.

Hvis du har glemt at tage Jylamvo

Tag aldrig en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis, men fortsæt med den ordinerede dosis.

Spørg lægen.

Hvis du holder op med at tage Jylamvo

Du må ikke afbryde eller stoppe behandlingen med Jylamvo uden først at have talt med lægen. Har du

mistanke om, at du har en svær bivirkning, skal du straks kontakte lægen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Sig det straks til lægen

hvis du pludseligt får hvæsende vejrtrækning, vejrtrækningsbesvær, hævede

øjenlåg, ansigt eller læber, udslæt eller kløe (navnlig, hvis der er over hele kroppen).

Kontakt straks lægen, hvis du får nogen af nedenstående bivirkninger:

problemer med åndedrættet (generel utilpashed, tør irritationshoste, kortåndethed,

åndedrætsbesvær, smerter i brystet eller feber)

ophostning af blod eller blodtilblandet opspyt*

alvorlig afskalning af huden eller blæredannelse i huden

usædvanlig blødning (herunder blodigt opkast), blå mærker eller næseblod

kvalme, opkastning, ubehag i maven eller svær diarré

sår i munden

sort eller tjærelignende afføring

blod i urinen eller afføringen

små røde pletter på huden

feber, ondt i halsen, influenzalignende symptomer

gulfarvning af huden (ikterus) eller mørk urin

smertefuld eller besværet vandladning

tørst og/eller hyppig vandladning

krampeanfald

bevidstløshed

sløret eller nedsat syn

udpræget træthed

*er indberettet ved anvendelse af methotrexat hos patienter med underliggende reumatologisk

sygdom

Derudover er følgende bivirkninger rapporteret:

Meget almindelig

(forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede):

appetitløshed, kvalme, opkastning, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, en betændelseslignende

reaktion (inflammation) og sår i munden og svælget

blodprøver, der viser forhøjede leverenzymer

Almindelig

(forekommer hos indtil 1 ud af 10 behandlede):

infektioner

nedsat antal hvide og/eller røde blodlegemer og/eller blodplader (leukocytopeni, anæmi,

trombocytopeni)

hovedpine, træthed, svimmelhed

lungebetændelse med tør hoste, kortåndethed og feber

diarré

hududslæt, hudrødme og hudkløe

Ikke almindelig

(forekommer hos op til 1 ud af 100 behandlede)

lymfom (knude i lysken eller armhulen ledsaget af rygsmerter, vægttab eller nattesved)

svære allergiske reaktioner

sukkersyge (diabetes)

depression

svimmelhed, forvirring, kramper

beskadigelse af lungerne

sår og blødning i mave-tarm-kanalen

leversygdomme, nedsat proteinindhold i blodet

nældefeber, hudreaktion på stærk lyspåvirkning, brun misfarvning af huden, hårtab, øget antal

gigtknuder, helvedesild, smertefuld psoriasis, langsom sårheling

led- eller muskelsmerter, knogleskørhed (osteoporose)

nyresygdom, inflammation eller sår i blæren (eventuelt med blod i urinen), smerter ved

vandladning

infla

mmation og sår i skeden

Sjælden

rekommer hos op til 1 ud af 1 000 behandlede):

blodsygdom karakteriseret ved meget store røde blodlegemer (megaloblastisk anæmi)

humørsvingninger

afmatning ved bevægelser, kan være begrænset til venstre eller højre side af kroppen

svære synsforstyrrelser

betændelse i hjertesækken, væskeansamling i hjertesækken

lavt blodtryk, blodpropper

betændelse i mandlerne (tonsillitis), vejrtrækningsstop, astma

betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis), inflammation i mave-tarmkanalen, blodig afføring,

betændte gummer, fordøjelsesbesvær

akut leverbetændelse (hepatitis)

misfarvede negle, akne, røde eller violette pletter som følge af karblødning

forværring af psoriasis ved UV-behandling

hudforandringer, der ligner solskoldning eller hudirritation efter strålebehandling

(stråledermatitis)

knoglebrud

nyresvigt, nedsat eller manglende urinproduktion, unormal koncentration af elektrolytter (salte)

i blodet

nedsat dannelse af sædceller, menstruationsforstyrrelser

Meget sjælden

(forekommer hos op til 1 ud af 10 000 behandlede):

systemiske virus-, svampe- eller bakterie-infektioner,

alvorlig knoglemarvslidelse (anæmi), hævede lymfekirtler

overdreven vækst af hvide blodlegemer (lymfoproliferative lidelser)

søvnløshed

smerter, muskelsvaghed, smagsforstyrrelser (metalsmag), hjernehindebetændelse resulterende i

lammelse eller opkastning og en stikkende og prikkende fornemmelse i arme og ben

nedsat bevægelighed i de muskler, der bruges ved tale, talebesvær, sproglige forstyrrelser,

søvnighed eller træthed, følelse af forvirring, usædvanlige fornemmelser i hovedet, hævelse i

hjernen, ringen for ørerne

røde øjne, beskadigelse af øjets nethinde

væskeansamling i lungerne, lungeinfektioner

opkastning af blod, svære komplikationer i mave-tarm-kanalen

leversvigt

betændelse i fingerneglene, løsning af neglen fra neglelejet, bylder, udvidelse af de små blodkar,

beskadigelse af blodkarrene i huden, allergisk inflammation i blodkarrene

protein i urinen

nedsat kønsdrift, rejsningsproblemer, udflåd fra skeden, ufrugtbarhed, forstørrede bryster hos

mænd (gynækomasti)

feber

Ikke kendt

kan ikke beregnes ud fra forhåndenværende data)

sygelig ændring af den hvide substans i hjernen (leukoencefalopati)

blødninger

blødning i lungerne*

knogleskade i kæben (sekundært til overdreven vækst af hvide blodlegemer)

*er indberettet ved anvendelse af methotrexat hos patienter med underliggende reumatologisk

sygdom.

Methotrexat kan nedsætte antallet af hvide blodlegemer og derved svække immunforsvaret.

Kontakt straks lægen, hvis du får tegn på en infektion, sås

m feber eller klar forværring af din generelle

helbredstilstand, eller feber med lokale tegn på en infektion såsom ondt i halsen/halsbetændelse, betændelse

i munden eller problemer med vandladningen. Du vil få taget en blodprøve for at kontrollere, om der er et

fald i antallet af hvide blodlegemer (agranulocytose). Det er vigtigt, at du oplyser lægen om den medicin, du

får.

Methotrexat kan medføre alvorlige (undertiden livstruende) bivirkninger. Lægen vil derfor tage blodprøver

for at kontrollere, om der er ændringer (såsom lavt antal hvide blodlegemer, lavt antal blodplader, svulster i

lymfeknuder (lymfomer) eller nyrernes eller leverens funktion).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du får bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger,

som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger

direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale indberetningssystem, der er anført i Appendiks V. Ved at

indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette

lægemiddel.

5.

Opbevaring

Dette lægemiddel skal opbevares utilgængeligt for børn, helst i aflåst skab. Utilsigtet indtagelse kan være

dødelig for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 ºC.

Flasken skal være tæt tillukket for at beskytte lægemidlet mod ødelæggelse og for at nedsætte risikoen for

utilsigtet spild.

Ikke anvendt lægemiddel skal bortskaffes 3 måneder efter, flasken er åbnet første gang.

Ikke anvendt lægemiddel og affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer for cytotoksiske

lægemidler – spørg på apoteket.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Jylamvo indeholder:

Aktivt stof: methotrexat. En ml opløsning indeholder 2 mg methotrexat.

Øvrige indholdsstoffer: macrogol 400, glycerol, orangearoma, sucralose, ethylparahydroxybenzoat

(E214), natriummethylparahydroxybenzoat (E219), citronsyre, trinatriumcitrat, renset vand. Se pkt. 2

"Jylamvo indeholder ethylparahydroxybenzoat og natriummethylparahydroxybenzoat".

Udseende og pakningsstørrelser

Jylamvo er en klar, gul opløsning. Det leveres i en brun glasflaske, der indeholder 60 ml opløsning og

har børnesikkert låg. Hver pakning indeholder en flaske, et overgangstykke (adaptor) og en hvid

doseringssprøjte.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Therakind (Europe) Limited

3 Inn's Quay

Dublin 7

D07 PW4F

Irland

Fremstiller

Quay Pharmaceuticals Limited

Quay House

28 Parkway

Deeside Industrial Park

Flintshire

CH5 2NS

Storbritannien

Denne indlægsseddel blev senest revideret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Jylamvo, oral opløsning, 2 mg/ml

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En ml opløsning indeholder 2 mg methotrexat.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

1 ml opløsning indeholder 2 mg methylhydroxybenzoat (som natriumsalt) og 0,2 mg

ethylhydroxybenzoat

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Oral opløsning.

Klar, gul opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Jylamvo er indiceret ved følgende indikationer:

Ved reumatologiske og dermatologiske sygdomme

Aktiv reumatoid artritis hos voksne.

Polyartritiske former af svær juvenil idiopatisk artritis (JIA) hos unge og børn på 3 år og

derover ved utilstrækkelig respons på non

steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID).

Svær, behandlingsrefraktær invaliderende psoriasis, som ikke responderer tilstrækkeligt på

andre behandlingsformer, såsom fototerapi, psoralen plus UV-A-bestråling (PUVA) og

retinoider, samt svær psoriasisartritis hos voksne.

I onkologien

Vedligeholdelsesbehandling af akut lymfoblastær leukæmi (ALL) hos voksne, unge og børn på

3 år og derover.

4.2

Dosering og administration

Methotrexat bør kun ordineres af læger med ekspertise i brugen af methotrexat og med fuld forståelse

for de risici, der er forbundet med methotrexat-behandling.

Dosering

Reumatologiske og dermatologiske sygdomme

Vigtig advarsel om doseringen af Jylamvo (methotrexat)

Til behandling af reumatiske og dermatologiske sygdomme må Jylamvo (methotrexat) kun tages

én

gang om ugen

. Doseringsfejl ved anvendelse af Jylamvo (methotrexat) kan medføre alvorlige,

herunder dødelige bivirkninger. Læs dette punkt i produktresuméet meget omhyggeligt.

Den ordinerende læge skal sikre sig, at patienten eller dennes omsorgsperson vil være i stand til at

overholde doseringsregimet med én ugentlig dosis.

Den ordinerende læge skal angive administrationsdagen på recepten.

Dosis og behandlingsvarighed fastlægges individuelt på grundlag af patientens kliniske tilstand og

tolerance over for methotrexat. Behandling af aktiv reumatoid artritis, svær JIA, svær psoriasis og

svær psoriasisartritis er langvarig.

En ugentlig dosis på 25 mg (12,5 ml) bør ikke overskrides. Doser over 20 mg (10 ml) om ugen kan

være forbundet med betydeligt øget toksicitet, navnlig knoglemarvsdepression.

Samtidigt tilskud af folsyre 5 mg to gange ugentligt er indiceret (dog ikke på administrationsdagen).

Dosis ved reumatoid artritis hos voksne

Den anbefalede initialdosis er 7,5 mg (3,75 ml) methotrexat én gang om ugen.

Alt efter sygdommens aktivitet hos den enkelte patient og patientens tolerance kan dosis gradvis øges

med 2,5 mg (1,25 ml) om ugen.

Respons på behandlingen kan forventes efter ca. 4

8 uger.

Når det ønskede behandlingsresultat er opnået, bør dosis gradvis nedsættes til den lavest mulige

effektive vedligeholdelsesdosis.

Symptomerne kan vende tilbage efter seponering af behandlingen.

Dosering til børn og unge med polyartritiske former af juvenil idiopatisk artritis

Patienter med JIA bør altid henvises til en reumatologisk afdeling, der er specialiseret i behandling af

børn/unge.

Den anbefalede dosis er 10

15 mg (5

7,5 ml)/m² legemsoverflade/uge. I behandlingsrefraktære tilfælde

kan den ugentlige dosis øges til 20 mg (10 ml)/m² legemsoverflade/uge. Hvis dosis øges, er hyppigere

overvågning indiceret.

Dosering til voksne med svære former af psoriasis og voksne med psoriasisartritis

Det anbefales at administrere en testdosis på 2,5

5 mg (1,25

2,5 ml) én uge før initiering af

behandlingen for at opdage tidligt optrædende bivirkninger.

Hvis relevante laboratorieprøver er normale en uge senere, kan behandling initieres. Den anbefalede

initialdosis er 7,5 mg (3,75 ml) methotrexat én gang om ugen. Dosis bør øges gradvis, men bør

normalt ikke overstige 25 mg methotrexat om ugen. Den sædvanlige dosis er 10-25 mg (5-12,5 ml) én

gang om ugen. Doser på over 20 mg (10 ml) om ugen kan være forbundet med betydeligt øget

toksicitet, navnlig knoglemarvsdepression.

Respons på behandlingen kan sædvanligvis forventes efter ca. 4

8 uger. Når det ønskede

behandlingsresultat er opnået, bør dosis gradvis nedsættes til den lavest mulige effektive

vedligeholdelsesdosis.

Onkologi

Dosering ved akut lymfoblastær leukæmi

Methotrexat i lav dosering anvendes til vedligeholdelsesbehandling af ALL hos børn på 3 år og

derover og hos unge og voksne i kombination med andre cytostatiske lægemidler som led i komplekse

protokoller. Gældende behandlingsprotokoller bør følges.

Almindeligt anerkendte enkeltdoser ligger i området 20

40 mg (10

20 ml)/m² legemsoverflade.

Hvis methotrexat anvendes i kombination med et kemoterapi-regime, skal der ved fastlæggelse af

dosis tages hensyn til eventuelt overlappende toksicitet af de andre lægemidler.

Højere doser bør gives parenteralt.

Pædiatrisk population

Der skal udvises forsigtighed ved anvendelse af methotrexat hos pædiatriske patienter. Behandlingen

bør følge de aktuelle publicerede behandlingsprotokoller for børn (se pkt. 4.4).

Dosis baseres sædvanligvis på patientens legemsoverfladeareal, og vedligeholdelsesbehandlingen er

langvarig.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Der skal udvises forsigtighed ved anvendelse af methotrexat hos patienter med nedsat nyrefunktion (se

pkt. 4.4).

Dosis bør justeres på følgende måde hos patienter med reumatoid artritis, juvenil artritis, psoriasis og

psoriasisartritis. For den onkologiske indikation bør man desuden følge anbefalingerne i publicerede

protokoller.

Kreatininclearance

(ml/min)

% af dosis, som skal administreres

>60

30- 59

<30

Jylamvo må ikke administreres.

Nedsat leverfunktion

Hvis methotrexat overhovedet anvendes ved signifikant nuværende eller tidligere leversygdom, skal

det ske med yderste forsigtighed, især ved alkoholforårsaget leversygdom. Methotrexat er

kontraindiceret ved bilirubin >5 mg/dl (85,5 µmol/l) (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

Anvendelse hos børn under 3 år frarådes, da der ikke foreligger tilstrækkelige data om virkning og

sikkerhed hos denne patientgruppe.

Ældre

Dosisreduktion bør overvejes hos ældre (65 år og derover) på grund af nedsat lever- og nyrefunktion

samt lave folsyrereserver, som optræder med stigende alder. Derudover anbefales tæt overvågning for

eventuelle tidlige symptomer på toksicitet (se pkt. 4.4, 4.5, 4.8 og 5.2).

Patienter med patologisk væskeansamling (pleuraeffusion, ascites)

Da methotrexats halveringstid kan være fire gange forlænget hos patienter med patologisk

væskeansamling, kan dosisreduktion og undertiden seponering af methotrexat være nødvendig (se

pkt. 4.4 og 5.2). Det skal fastlægges i hvert enkelt tilfælde, hvor meget dosis skal reduceres.

Administration

Jylamvo er udelukkende til oral brug.

Lægemidlet kan indtages sammen med eller uden føde.

Opløsningen leveres klar til brug og skal synkes med noget vand for at fjerne rester af methotrexat fra

mundhulen.

Der medfølger en 10 ml oral doseringssprøjte til nøjagtig afmåling af den ordinerede dosis (se

indlægssedlen).

Hvis oral administration ikke er effektiv, er der indikation for at skifte til parenteral administration.

Dette kan gøres med methotrexat til intramuskulær eller subkutan administration og anbefales til

patienter, som ikke absorberer den orale form af methotrexat tilstrækkeligt, eller som ikke tolererer

oral administration.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1

Nedsat leverfunktion (bilirubin >5 mg/dl [85,5 µmol/l], se pkt. 4.2)

Alkoholmisbrug

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance under 30 ml/min, se pkt. 4.2)

Præeksisterende blodsygdom såsom knoglemarvshypoplasi, leukopeni, trombocytopeni eller

signifikant anæmi

Immundefekt

Svære, akutte eller kroniske infektioner, såsom tuberkulose og HIV

Stomatitis, sår i mundhulen og kendte aktive gastrointestinale ulcera

Amning (se pkt. 4.6)

Samtidig vaccination med levende vacciner

For ikke-onkologiske indikationer endvidere

Graviditet (se pkt. 4.6)

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Den orale opløsning indeholder 2 mg methotrexat pr. ml opløsning; doseringssprøjten er

skaleret i ml, ikke i mg; der skal drages omsorg for at ordinere det korrekte doseringsvolumen.

Patienter med reumatologiske eller dermatologiske sygdomme skal informeres grundigt om, at

behandlingen kun skal tages én gang om ugen og ikke dagligt. Ukorrekt anvendelse af methotrexat kan

medføre svære og endog dødelige bivirkninger. Der skal gives klare anvisninger til sundhedspersonale

og patienter.

Den ordinerende læge skal angive administrationsdagen på recepten.

Den ordinerende læge skal sikre sig, at patienter forstår, at Jylamvo (methotrexat) kun skal tages én

gang om ugen.

Patienterne skal instrueres i vigtigheden af at overholde doseringen én gang om ugen.

Under behandlingen skal patienterne monitoreres på passende vis, så tegn på mulige toksiske

virkninger og bivirkninger opdages og vurderes så hurtigt som muligt.

Methotrexat bør derfor kun administreres under supervision af læger med kendskab til og erfaring i

behandling med antimetabolitter.

Særlig tæt overvågning er indiceret efter forudgående stråleterapi (navnlig af pelvis), nedsat funktion

af det hæmatopoietiske system (f.eks. efter forudgående stråle- eller kemoterapi), påvirket

almentilstand og høj alder samt hos meget unge børn.

På grund af risikoen for svære eller endog dødelige toksiske reaktioner skal lægen informere

patienterne grundigt om de mulige risici (herunder tidlige symptomer på toksicitet) og de anbefalede

sikkerhedsforanstaltninger. Patienterne skal informeres om straks at kontakte lægen, hvis de får

symptomer på overdosering, og at overvågning (herunder jævnlige laboratorieprøver) er nødvendig

ved symptomer på overdosering.

Doser over 20 mg (10 ml) om ugen kan være forbundet med betydeligt øget toksicitet, navnlig

knoglemarvsdepression.

Ved nedsat nyrefunktion skal der udvises særlig forsigtighed på grund af den langsommere udskillelse

af methotrexat, og methotrexat bør kun anvendes i lave doser (se pkt. 4.2).

Hvis methotrexat overhovedet anvendes hos patienter med signifikant leversygdom, skal det ske med

stor forsigtighed, især ved alkoholforårsaget leversygdom.

Fertilitet

Det er rapporteret, at methotrexat hos mennesker forårsager nedsat fertilitet, oligospermi,

menstruationsforstyrrelser og amenoré under behandlingen og i en kort periode efter seponering,

hvilket påvirker spermatogenese og oogenese i administrationsperioden - virkninger, som synes at

være reversible ved seponering af behandlingen.

Teratogenicitet - Reproduktiv risiko

Methotrexat medfører embryotoksicitet, abort og føtale misdannelser hos mennesker. De mulige

virkninger på reproduktion, graviditetstab og medfødte misdannelser skal derfor drøftes med

kvindelige patienter i den fertile alder (se pkt. 4.6). I ikke-onkologiske indikationer skal fraværet af

graviditet bekræftes, før Jylamvo anvendes. Hvis fertile kvinder behandles, skal der anvendes effektiv

antikonception under behandlingen og mindst seks måneder efter afsluttet behandling.

For rådgivning om prævention til mænd se punkt 4.6.

Anbefalede undersøgelser og sikkerhedsforanstaltninger

Før behandling initieres eller genoptages efter en restitutionsperiode

Der skal udføres komplet blodtælling med differentialtælling og trombocyttælling, monitorering af

leverenzymer, bilirubin, serumalbumin og nyrefunktion samt røntgen af thorax. Tuberkulose og

hepatitis B og C skal udelukkes, hvis det er klinisk indiceret.

Under behandlingen

Nedenstående undersøgelser skal udføres ugentligt de første to uger, derefter hver anden uge i en

måned; derefter – afhængigt af leukocyttal og stabiliteten af patientens tilstand – mindst én gang om

måneden de næste seks måneder, og derefter mindst hver tredje måned.

Ved dosisstigning bør hyppigere monitorering overvejes. Navnlig ældre patienter bør monitoreres for

tidlige tegn på toksicitet med korte mellemrum (se pkt. 4.2).

Undersøgelse af mund og svælg for

slimhindeforandringer

Komplet blodtælling

med differentialtælling og trombocyttælling. Methotrexat

induceret

suppression af hæmatopoiesen kan opstå pludseligt og ved tilsyneladende sikre doser. Ethvert

alvorligt fald i leukocyt- eller trombocyttal er indikation for øjeblikkelig behandlingsafbrydelse

og passende understøttende behandling. Patienterne skal opfordres til at fortælle lægen om alle

tegn og symptomer, der tyder på infektion. Blodtal og trombocyttal skal monitoreres tæt hos

patienter, der samtidig anvender hæmatotoksiske lægemidler (f.eks. leflunomid).

Leverfunktionsprøver

der skal udøves særlig opmærksomhed for udvikling af levertoksicitet.

Behandling bør ikke initieres og bør seponeres ved ethvert unormalt fund i leverfunktionsprøver

eller leverbiopsier, eller hvis det opstår under behandlingen. Sådanne abnormiteter bør

normaliseres inden for to uger, hvorefter behandlingen kan genoptages efter lægens skøn.

Test af leverenzymer i serum

forbigående stigning i aminotransferaser til det dobbelte eller

tredobbelte af normalværdien forekommer hos 13

20 % af patienterne. Persisterende abnorme

leverenzymer og/eller fald i serumalbumin kan være tegn på svær hepatotoksicitet. Ved

reumatologiske indikationer foreligger der ikke evidens, der understøtter anvendelse af

leverbiopsier til at overvåge hepatotoksicitet. For psoriasispatienter er nødvendigheden af en

leverbiopsi før og under behandling kontroversiel.

Yderligere forskning er nødvendig for at fastlægge, om serielle leverfunktionsprøver eller

bestemmelser af type III-kollagen-propeptid er egnet til at påvise hepatotoksicitet. Ved denne

vurdering bør der skelnes mellem patienter uden risikofaktorer og patienter med risikofaktorer

såsom tidligere stort alkoholforbrug, persisterende forhøjede leverenzymer, leversygdom i

anamnesen, familiær anamnese med arvelig leversygdom, diabetes mellitus, fedme eller

anamnese med signifikant eksponering for hepatotoksiske lægemidler eller kemikalier samt

langvarig behandling med methotrexat eller en kumulativ totaldosis på 1,5 g eller derover.

Ved persisterende forhøjede leverenzymer bør dosisreduktion eller behandlingsafbrydelse

overvejes.

På grund af methotrexats potentielt toksiske virkninger på leveren bør behandling med andre

hepatotoksiske lægemidler undgås, hvis den ikke er

tvingende nødvendig

, og alkohol bør undgås

eller indtagelse heraf nedsættes (se pkt. 4.5). Ved samtidig anvendelse af andre hepatotoksiske

lægemidler (f.eks. leflunomid) bør leverenzymer monitoreres oftere. Dette bør ligeledes

overvejes ved samtidig administration af hæmatotoksiske lægemidler.

Hos patienter med insulinafhængig diabetes mellitus er ekstra forsigtighed påkrævet, da der i

enkelte tilfælde er opstået levercirrose uden forhøjede aminotransferaser under

methotrexatbehandling.

Nyrefunktionen

bør monitoreres ved nyrefunktionsprøver og urinanalyser. Hvis serumkreatinin

er forhøjet, bør dosis nedsættes. Methotrexat bør ikke anvendes ved kreatininclearance under

30 ml/min (se pkt. 4.2 og 4.3).

Behandling med moderat høje og høje doser methotrexat bør ikke initieres, hvis urinens pH er

under 7,0. Alkalinisering af urinen skal testes ved gentagen pH-måling (mindst 6,8) i mindst 24

timer efter initiering af methotrexat.

Undersøgelse af luftveje

– patienten skal overvåges for symptomer på

lungefunktionsforstyrrelser, og om nødvendigt skal der udføres en lungefunktionsprøve.

Lungerelaterede symptomer (navnlig tør, uproduktiv hoste) eller udvikling af uspecifik

pneumonitis under methotrexat-behandling kan være tegn på potentielt farlig beskadigelse og

kan nødvendiggøre behandlingsafbrydelse og nøje overvågning. Ved methotrexat-induceret

lungesygdom er der typisk feber, hoste, dyspnø eller hypoxæmi, skønt det kliniske billede

varierer. Der skal tages røntgen af thorax for at udelukke infektion. Akut eller kronisk

interstitiel pneumoni kan forekomme, ofte ledsaget af eosinofili, og dødelige tilfælde er

beskrevet. Patienterne skal informeres om risikoen for pneumoni og rådes til straks at kontakte

lægen i tilfælde af vedholdende hoste eller vedholdende dyspnø.

Derudover er der indberettet tilfælde af pulmonal alveolær blødning ved anvendelse af

methotrexat i reumatologiske og relaterede indikationer. Denne bivirkning kan også være

forbundet med vaskulitis og andre komorbiditeter. Hvis der er mistanke om pulmonal alveolær

blødning, skal dette øjeblikkeligt undersøges med henblik på at stille en diagnose.

Ved lungesymptomer bør methotrexat seponeres og en undersøgelse (herunder røntgen af

thorax) straks iværksættes for at udelukke infektion og tumorer. Ved mistanke om

methotrexat

induceret lungesygdom bør kortikosteroider initieres, og behandlingen med

methotrexat bør ikke genoptages.

Lungesymptomer kræver hurtig diagnosticering og seponering af methotrexat.

Methotrexat

inducerede lungesygdomme såsom pneumonitis kan optræde akut og på ethvert

tidspunkt under behandlingen, er ikke altid fuldstændigt reversible og er iagttaget ved alle doser

(herunder lave doser på 7,5 mg (3,75 ml) pr. uge).

Under behandling med methotrexat kan der forekomme opportunistiske infektioner, herunder

Pneumocystis jiroveci

-pneumoni, som også kan have dødeligt udfald. Hvis patienten udvikler

lungesymptomer, skal muligheden for

Pneumocystis jiroveci

-pneumoni overvejes.

Der skal udvises særlig forsigtighed ved nedsat lungefunktion.

Særlig forsigtighed er desuden påkrævet ved inaktive kroniske infektioner (f.eks. herpes zoster,

tuberkulose, hepatitis B eller C), da disse infektioner muligvis kan blive aktiveret.

Nyrefunktionsnedsættelse og patienter med risiko for nyrefunktionsnedsættelse

Da methotrexat hovedsagelig udskilles via nyrerne, kan der ved nyreinsufficiens forventes højere

koncentrationer, som kan medføre svære bivirkninger.

Hvis der er risiko for nyrefunktionsnedsættelse (f.eks. hos ældre), skal der monitoreres hyppigere.

Dette gælder navnlig ved samtidig administration af lægemidler, som har indvirkning på udskillelsen

af methotrexat eller forårsager nyreskade (f.eks. NSAID), eller som potentielt kan hæmme

hæmatopoiesen.

Hvis der foreligger risikofaktorer såsom nyrefunktionsforstyrrelser, herunder let nedsat nyrefunktion,

frarådes samtidig anvendelse af NSAID. Dehydrering kan ligeledes forstærke toksiciteten af

methotrexat.

(Se monitorering af nyrefunktionen)

Immunsystem

På grund af sin virkning på immunsystemet kan methotrexat nedsætte responsen på vaccinationer og

påvirke resultaterne af immunologiske analyser. Der bør ikke vaccineres med levende vaccine under

behandlingen.

Malignt lymfom

Malignt lymfom kan optræde hos patienter, der får methotrexat i lav dosis; i sådanne tilfælde skal

behandlingen seponeres. Hvis lymfomet ikke svinder spontant, skal cytotoksisk behandling initieres.

Pleuraeffusion eller ascites

Pleuraeffusion og ascites skal dræneres før initiering af behandling med methotrexat (se pkt. 4.2).

Tilstande, der medfører dehydrering, såsom opkastning, diarré eller stomatitis

Tilstande, der medfører dehydrering, såsom opkastning, diarré eller stomatitis, kan øge toksiciteten

pga. øget koncentration af det aktive stof. I så fald skal behandlingen med methotrexat afbrydes, indtil

symptomerne er forsvundet.

Det er vigtigt at klarlægge en eventuel stigning i koncentrationen af det aktive stof inden for 48 timer,

da methotrexat ellers kan forårsage irreversibel toksicitet.

Diarré og ulcerativ stomatitis kan være tegn på toksiske virkninger og nødvendiggøre

behandlingsafbrydelse, da der ellers kan opstå hæmoragisk enteritis og død som følge af intestinal

perforation. Hvis der optræder hæmatemese, melæna eller blod i afføringen skal behandlingen

afbrydes.

Tilskud af folsyre

Ved akut toksicitet af methotrexat kan behandling med folinsyre være nødvendig. Hos patienter med

reumatoid artritis eller psoriasis kan tilskud af folsyre eller folinsyre nedsætte methotrexats toksicitet

såsom gastrointestinale symptomer, stomatitis, alopeci og forhøjede leverenzymer.

Det anbefales at kontrollere patientens vitamin B

-niveau før initiering af tilskud af folsyre, navnlig

hos patienter over 50 år, da indtagelse af folsyre kan maskere vitamin B

-mangel.

Vitaminprodukter

Vitaminpræparater og andre produkter indeholdende folsyre, folinsyre eller derivater heraf kan

nedsætte virkningen af methotrexat (se pkt. 4.2 og 4.5).

Dermatitis og solskoldning

Stråleinduceret dermatitis og solforbrænding kan komme igen under behandling med methotrexat

recall reaction

). Psoriasislæsioner kan forværres under UV-bestråling og samtidig behandling med

methotrexat.

Hudtoksicitet

Der er beskrevet svære, undertiden dødelige dermatologiske reaktioner, herunder toksisk epidermal

nekrolyse (Lyells syndrom) og Stevens-Johnsons syndrom, efter enkeltdoser og gentagne doser af

methotrexat.

Encefalopati/leukoencefalopati

Da der er forekommet tilfælde af encefalopati/leukoencefalopati hos kræftpatienter, der er behandlet

med methotrexat, kan dette ikke udelukkes for patienter med andre indikationer end cancer.

Advarsler mod hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder natriummethylparahydroxybenzoat (E219) og ethylparahydroxybenzoat

(E214). Det kan udløse allergiske reaktioner (eventuelt forsinkede).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Risikoen for interaktion mellem NSAID og methotrexat bør tages i betragtning ved behandling med

methotrexat i lav dosering, navnlig hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hvis samtidig behandling

er nødvendig, skal blodtal og nyrefunktion monitoreres. Der skal udvises forsigtighed, hvis NSAID og

methotrexat administreres inden for 24 timer, da plasmaniveauet af methotrexat kan stige med øget

toksicitet som resultat. I dyrestudier medførte administration af NSAID, herunder af salicylsyre,

nedsat tubulær sekretion af methotrexat og potenserede derved dets toksiske virkninger. I kliniske

forsøg, hvor NSAID og salicylsyre blev administreret som adjuverende terapi ved reumatoid artritis,

sås derimod ingen stigning i bivirkninger. Sådanne lægemidler kan fortsat anvendes under behandling

af reumatoid artritis med methotrexat i lav dosering, men kun under tæt klinisk monitorering.

Patienter, der under behandling med methotrexat får potentielt hepatotoksiske lægemidler (f.eks.

leflunomid, azathioprin, sulfasalazin eller retinoider), skal overvåges tæt for øget hepatotoksicitet.

Alkoholindtagelse bør undgås under behandling med methotrexat (se pkt. 4.4). Regelmæssig

alkoholindtagelse og administration af andre hepatotoksiske lægemidler øger risikoen for

hepatotoksiske reaktioner på methotrexat.

Administration af andre hæmatotoksiske lægemidler (f.eks. metamizol) øger risikoen for svære

hæmatotoksiske reaktioner på methotrexat.

Opmærksomheden skal være rettet imod farmakokinetiske interaktioner mellem methotrexat og

antikonvulsiva (nedsat serumkoncentration af methotrexat) og 5

fluoruracil (forlænget halveringstid af

fluoruracil).

Salicylater, phenylbutazon, phenytoin, barbiturater, beroligende midler, orale antikonceptiva,

tetracykliner, aminophenazon-derivater, sulfonamider, thiaziddiuretika, orale antidiabetika,

doxorubicin og para

aminobenzoesyre fortrænger methotrexat fra serumalbumin og øger derved

methotrexats biotilgængelighed og toksicitet (indirekte dosisstigning).

Probenecid og svage organiske syrer kan desuden nedsætte den tubulære sekretion af methotrexat og

derved forårsage en indirekte dosisstigning.

Antibiotika såsom penicilliner, glykopeptider, sulfonamider, ciprofloxacin og cefalotin kan i enkelte

tilfælde nedsætte den renale clearance af methotrexat, hvilket kan øge serumkoncentrationen af

methotrexat og forårsage hæmatologisk og gastrointestinal toksicitet.

Orale antibiotika såsom tetracykliner, chloramphenicol og ikke

absorberbare bredspektrede antibiotika

kan nedsætte den intestinale absorption af methotrexat eller interferere med det enterohepatiske

kredsløb ved at hæmme den intestinale flora eller undertrykke den bakterielle metabolisme.

Hvis patienten (tidligere) er blevet behandlet med lægemidler med mulige uønskede virkninger på

knoglemarven (f.eks. sulfonamider, trimethoprim/sulfamethoxazol, chloramphenicol, pyrimethamin)

skal risikoen for hæmatopoietiske forstyrrelser tages i betragtning.

Sideløbende behandling med lægemidler, der kan medføre folsyremangel (f.eks. sulfonamider og

trimethoprim/sulfamethoxazol), kan medføre øget toksisk virkning af methotrexat. Der skal derfor

udvises særlig forsigtighed ved tidligere folsyremangel.

Omvendt kan virkningen af methotrexat blive nedsat ved samtidig administration af folinsyre eller

vitaminpræparater med folsyre eller folsyrederivater.

Sulfasalazin kan i kombination med methotrexat forstærke virkningen af methotrexat ved at hæmme

syntesen af folsyre. Dette kan øge risikoen for bivirkninger, men dette er dog kun set hos enkelte

patienter i mange studier.

Ciclosporin kan potensere methotrexats virkning og toksicitet. Kombination medfører risiko for

excessiv immunsuppression med risiko for lymfoproliferation.

Anvendelsen af dinitrogenoksid forstærker virkningen af methotrexat på folatmetabolisme, hvilket

giver øget toksicitet såsom alvorlig uforudsigelig myelosuppression, stomatitis og neurotoksicitet ved

intratekal administration. Selvom denne virkning kan reduceres ved indgift af calciumfolinat, bør

samtidig anvendelse undgås.

Samtidig administration af protonpumpehæmmere såsom omeprazol eller pantoprazol kan medføre

interaktioner: Samtidig administration af methotrexat og omeprazol har medført forsinket renal

udskillelse af methotrexat. I ét tilfælde, hvor methotrexat blev administreret sammen med pantoprazol,

hæmmedes den renale udskillelse af metabolitten 7

hydroxymethotrexat, så der opstod myalgi og

rysten.

Anvendelse af procarbazin under methotrexat-højdosisbehandling øger risikoen for nedsat

nyrefunktion.

Indtagelse af store mængder caffein- eller theophyllinholdige drikkevarer (kaffe, drikkevarer tilsat

caffein, sort te) bør undgås under behandling med methotrexat, da methotrexats virkning kan

nedsættes på grund af en mulig interaktion mellem methotrexat og methylxanthiner på

adenosinreceptorerne.

Kombinationsbehandling med methotrexat og leflunomid kan øge risikoen for pancytopeni.

Specielt i tilfælde af ortopædkirurgi skal der udvises forsigtighed ved kombinationsbehandling med

methotrexat og immunmodulerende lægemidler på grund af den høje infektionsrisiko.

Colestyramin kan øge den ikke-renale udskillelse af methotrexat ved at interferere med det

enterohepatiske kredsløb.

Ved kombination med andre cytostatiske lægemidler skal muligheden for forsinket clearance af

methotrexat tages i betragtning.

Stråleterapi under methotrexatbehandling kan øge risikoen for bløddels- og knoglenekrose.

Methotrexat kan nedsætte clearance af theophyllin. Ved samtidig behandling med methotrexat skal

serum-theophyllin derfor monitoreres.

Samtidig administration af mercaptopurin og methotrexat kan øge mercaptopurins biotilgængelighed,

muligvis på grund af hæmmet metabolisering.

På grund af methotrexats mulige virkninger på immunsystemet kan det være årsag til falske

vaccinations- og prøveresultater (immunologiske procedurer til vurdering af immunreaktionen). Under

behandling med methotrexat bør vaccination med levende vacciner undgås (se pkt. 4.3 og 4.4).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/Antikonception til kvinder

Kvinder må ikke blive gravide under behandling med methotrexat; effektiv antikonception skal

anvendes under behandling med methotrexat og i mindst 6 måneder, efter behandlingen er afsluttet (se

pkt. 4.4). Inden behandlingen påbegyndes, skal fertile kvinder oplyses om risikoen for misdannelser

forbundet med methotrexat, og enhver eksisterende graviditet skal udelukkes med sikkerhed ved at

træffe passende foranstaltninger, f.eks. en graviditetstest. Under behandling bør graviditetstests

gentages som klinisk påkrævet (fx efter et hvilket som helst præventionssvigt). Kvindelige patienter

med reproduktivt potentiale skal rådgives om graviditetsforebyggelse og planlægning.

Prævention hos mænd

Det vides ikke, om methotrexat er til stede i sæd. Methotrexat har vist sig at være genotoksisk i

dyreforsøg, således at risikoen for genotoksiske virkninger på sædceller ikke helt kan udelukkes.

Begrænset klinisk viden indikerer ikke en øget risiko for misdannelser eller abort efter

fostereksponering for methotrexat med lav dosis (mindre end 30 mg [15 ml]/uge). Ved højere doser er

der utilstrækkelige data til at estimere risikoen for misdannelser eller abort efter fostereksponering.

Som forebyggende foranstaltning anbefales seksuelt aktive mandlige patienter eller deres kvindelige

partnere at anvende pålidelig prævention under behandling af den mandlige patient og i mindst 6

måneder efter ophør af methotrexat. Mænd bør ikke donere sæd under behandlingen eller i 6 måneder

efter seponering af methotrexat.

Graviditet

Ved ikke-onkologiske indikationer er methotrexat kontraindiceret under graviditet (se pkt. 4.3). Hvis

der opstår graviditet under behandling med methotrexat og i op til seks måneder derefter, skal der

gives lægelig rådgivning vedrørende risikoen for skadelige virkninger på barnet i forbindelse med

behandling, og der skal foretages ultralydsundersøgelser for at bekræfte normal fosterudvikling.

Methotrexat har udvist reproduktionstoksicitet i dyrestudier, navnlig i første trimester (se pkt. 5.3).

Methotrexat er påvist at være teratogent hos mennesker og er beskrevet at have medført fosterdød,

spontanaborter og/eller kongenitte misdannelser (fx kraniofacale, kardiovaskulære, centralnervesystem

og ekstremitetsrelaterede).

Methotrexat er et stærkt humant teratogen med en øget risiko for spontane aborter, intrauterin

vækstrestriktion og medfødte misdannelser i tilfælde af eksponering under graviditet.

Der er rapporteret spontane aborter hos 42, 5% af gravide kvinder udsat for methotrexatbehandling

med lav dosis (mindre end 30 mg [15 ml]/uge) sammenlignet med en rapporteret andel på 22,5 %

hos patienter med sygdomsrelateret behandling, der blev behandlet med andre lægemidler end

methotrexat.

Der forekom større fødselsdefekter hos 6,6 % af levende fødsler hos kvinder udsat for methotrexat

med lav dosis (mindre end 30 mg [15 ml]/uge) under graviditeten sammenlignet med ca. 4 % af

levende fødsler hos patienter med sygdomsrelateret behandling behandlet med andre lægemidler end

methotrexat.

Der foreligger utilstrækkelige data for methotrexateksponering under graviditet højere end 30 mg (15

ml)/uge, men der forventes højere antal spontane aborter og medfødte misdannelser, især ved doser,

der almindeligvis anvendes i onkologiske indikationer

Der er beskrevet normale graviditeter, når methotrexat blev seponeret inden konception.

Ved onkologiske indikationer bør methotrexat ikke administreres ved graviditet, specielt ikke i første

trimester. Fordelene ved behandling skal i hvert enkelt tilfælde opvejes mod den mulige risiko for

fostret. Hvis lægemidlet anvendes under graviditet, eller hvis der opstår graviditet under behandlingen

med methotrexat, skal patienten informeres om den mulige risiko for fostret.

Amning

Da methotrexat går over i human mælk og kan være toksisk for det ammede barn, er det

kontraindiceret i ammeperioden (se pkt. 4.3). Hvis anvendelse i ammeperioden er nødvendig, skal

amning ophøre før behandlingsstart.

Fertilitet

Methotrexat påvirker spermatogenese og oogenese og kan nedsætte fertiliteten. Hos mennesker er

methotrexat rapporteret at forårsage oligospermi, menstruationsdysfunktion og amenoré. Disse

virkninger synes at være reversible efter seponering af behandlingen i de fleste tilfælde. I onkologiske

indikationer anbefales kvinder, der planlægger graviditet, om muligt at søge rådgivning på et genetisk

rådgivningscenter før behandlingsstart; mænd bør søge rådgivning om muligheden for sæddeponering,

før behandling initieres, da methotrexat kan være genotoksisk i højere doser (se pkt. 4.4).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Methotrexat påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner, da det kan

forårsage CNS-symptomer som træthed, svimmelhed eller døsighed under behandlingen.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Generelt anses bivirkningernes hyppighed og sværhedsgrad for at være dosisrelaterede.

Ved antineoplastisk behandling er myelosuppression og mucositis de fremherskende

dosisbegrænsende toksiske virkninger af methotrexat. Sværhedsgraden af disse reaktioner afhænger af

dosis, administrationsmåde og behandlingsvarighed. Mucositis indtræder sædvanligvis 3-7 dage efter

behandlingsstart, leukopeni og trombocytopeni følger få dage senere. Myelosuppression og mucositis

er sædvanligvis reversible inden for 14-28 dage hos patienter med normale eliminationsmekanismer.

Methotrexats alvorligste bivirkninger er knoglemarvssuppression, pulmonal toksicitet,

hepatotoksicitet, renal toksicitet, neurotoksicitet, tromboemboliske hændelser, anafylaktisk chok og

Stevens-Johnsons syndrom.

De hyppigste (meget almindelige) bivirkninger er gastrointestinale lidelser (f.eks. stomatitis, dyspepsi,

abdominalsmerter, kvalme, appetitløshed) og unormale leverfunktionsprøver (f.eks. forhøjet alanin-

aminotransferase (ALAT), aspartat-aminotransferase (ASAT), bilirubin og alkalisk fosfatase). Andre

hyppige (almindelige) bivirkninger er leukopeni, anæmi, trombocytopeni, hovedpine, træthed,

døsighed, pneumoni, interstitiel alveolitis/pneumonitis ofte ledsaget af eosinofili, sår i munden, diarré,

eksantem, erytem og pruritus.

Bivirkningernes hyppighed og sværhedsgrad afhænger af dosering og doseringshyppighed. Svære

bivirkninger kan dog også forekomme ved lave doser, hvorfor det er absolut nødvendigt, at den

behandlende læge overvåger patienten tæt (se pkt. 4.4).

De fleste bivirkninger er reversible, hvis de opdages tidligt. Ved sådanne bivirkninger bør dosis

nedsættes eller behandlingen afbrydes, og der bør træffes passende modforanstaltninger (se pkt. 4.9).

Eventuel genoptagelse af behandlingen bør kun ske med særlig forsigtighed, efter nøje overvejelse af

behandlingsbehovet og med skærpet overvågning for, om bivirkningen vender tilbage.

Tabel over bivirkninger

Hyppighederne i tabellen er angivet i henhold til MedDRA-konventionen:

Meget almindelig (≥1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (≥1/1 000 til < 1/100)

Sjælden (≥1/10 000 til <1/1 000)

Meget sjælden (<1/10 000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Inden for hver frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter aftagende alvorlighed.

Systemorgankla

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Infektioner

Opportunistiske

infektioner

(undertiden

dødelige)

Herpes zoster

Sepsis

Cytomegalovirus

inducerede infektioner

Nocardiose

Histoplas-

ma

kryptokok-

mykose

Dissemine-

ret herpes

simplex

Benigne,

maligne og

uspecificerede

tumorer

(herunder cyster

og polypper)

Lymfom

Blod og

lymfesystem

Leukocytopeni

Trombocytopeni

Anæmi

Pancytopeni,

agranulocytose,

hæmatopoietiske

forstyrrelser

Megaloblastisk

anæmi

Knoglemarvsdepressi-

on (svære forløb)

Aplastisk anæmi,

lymfoproliferativ

sygdom

Eosinofili

Neutropeni

Lymfadenopati

Hæmoragi

Immunsystemet

Allergiske

reaktioner

Anafylaktisk

chok

Feber

Kulderystelser

Immunsuppression,

allergisk vaskulitis (et

symptom på svær

toksicitet)

Hypogammaglobulinæ

Metabolisme og

Diabetes

ernæring

mellitus

Psykiske

forstyrrelser

Depression

Humørsvingnin-

Søvnløshed

Nervesystemet

Hovedpine

Træthed

Døsighed

Kramper

Vertigo

Konfusion

Hemiparese

Parese

Cerebralt ødem

Akut aseptisk

meningitis med

meningisme (parese,

opkastning)

Letargi

Transitorisk let

kognitiv dysfunktion

Psykoser

Afasi

Smerter

Muskulær asteni eller

paræstesi af

ekstremiteter

Smagsændringer

(metalsmag)

Irritation

Dysartri

Usædvanlige

fornemmelser i kraniet

Tinnitus

Encefalop-

Leukoenc-

efalopati

Øjensygdomme

Svære

synsforstyrrelser

Retinopati

Konjunktivitis

Hjerte

Perikarditis

Perikardie-

effusion

Perikardial

tamponade

Vaskulære

sygdomme

Tromboembolis-

ke reaktioner

(herunder arteriel

og cerebral

trombose,

tromboflebitis,

venetrombose i

underekstremitet,

retinal

venetrombose,

lungeemboli)

Hypotension

Luftveje, thorax

og mediastinum

Interstitiel

alveolitis/pneumoni

(kan være dødelig)

Lungefibrose

Respirationspara-

lyse

Astmalignende

bronkiale

reaktioner såsom

hoste, dyspnø og

patologiske

ændringer i

lungefunktionsp-

røver

Faryngitis

Pneumocystis jiroveci

pneumoni og andre

lungeinfektioner

Kronisk obstruktiv

lungesygdom

Pleuraeffusion

Pulmonal

alveolær

blødning

Mave-tarm-

kanalen

Appetitløsh-

ed, kvalme,

opkastning,

abdominalsm

erter,

inflammation

og ulceration

slimhinden i

mund og

Diarré

Gastrointestinal

ulceration og

blødning

Pankreatitis

Enteritis

Malabsorption

Melæna

Gingivitis

Toksisk megacolon

Hæmatemese

svælg

Stomatitis,

dyspepsi

Lever og

galdeveje

Forhøjede

leverenzymer

(ALAT,

ASAT,

alkalisk

fosfatase og

bilirubin)

Hepatisk

steatose, fibrose

og cirrose

Nedsat

serumalbumin

Akut hepatitis og

hepatotoksicitet

Akut

leverdegeneration,

leversvigt

Reaktivering af

kronisk hepatitis

Hepatitis

leversvigt

Hud og

subkutane væv

Erytem, eksantem

Pruritus

Svære

toksicitetsmanif

estationer:

Vaskulitis,

herpeslignende

huderuptioner,

Stevens-

Johnsons

syndrom,

toksisk

epidermal

nekrolyse

(Lyells

syndrom)

Øget antal

reumatiske

noduli

Smertefulde

erosioner af

psoriatisk plaque

Fotosensitivitet

Øget

hudpigmenterin-

Hårtab

Inadækvat

sårheling

Urticaria

Øgede

pigmentforandri-

nger i neglene,

onykolyse

Acne

Petekkier

Blå mærker

Erythema

multiforme,

kutane

erytematøse

eruptioner

Psoriatiske

læsioner kan

forværres ved

samtidig UV-

terapi

Stråledermatitis

solforbrænding

kan vende tilbage

recall

Akut paronykie,

furunkulose

Telangiektasi

Hidradenitis

Muskler,

knogler og

bindevæv

Osteoporose

Artralgi

Myalgi

Stressfraktur

Osteonekro

se af kæbe

(sekundær

lymfoprolif

erative

lidelser)

Nyrer og

urinveje

Nefropati

Inflammation og

ulceration i

urinblæren

(eventuelt med

hæmaturi),

dysuri

Nyresvigt

Oliguri

Anuri

Azotæmi

Proteinuri

reproduktive

system og

mammae

Vaginal

inflammation og

ulceration

Oligospermi,

menstruationsfor

styrrelser

Infertilitet

Nedsat libido

Impotens

Vaginalt udflåd,

gynækomasti

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationss

tedet

Feber

kan være reversibelt

se pkt. 4.4

lymfom/lymfoproliferative sygdomme: Der er rapporteret om individuelle tilfælde af lymfom og andre lymfoproliferative

sygdomme, som fortog sig i en række tilfælde, når behandling med methotrexat var blevet afbrudt.

er indberettet ved anvendelse af methotrexat i reumatologiske og relaterede indikationer

se bemærkningerne om leverbiopsi i pkt. 4.4

Pædiatrisk population

Hos børn og unge forventes bivirkningerne at være af samme hyppighed, art og sværhedsgrad som hos

voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via

det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Symptomer på overdosering

Symptomerne efter oral overdosering berører overvejende det hæmatopoietiske og gastrointestinale

system.

Symptomerne omfatter leukocytopeni, trombocytopeni, anæmi, pancytopeni, neutropeni,

myelosuppression, mucositis, stomatitis, oral ulceration, kvalme, opkastning, gastrointestinal

ulceration og blødning.

Der er beskrevet tilfælde af overdosering, undertiden med dødelig udgang, ved fejlagtig daglig

indtagelse (i stedet for ugentlig) af methotrexat oralt. I sådanne tilfælde er de oftest beskrevne

symptomer hæmatologiske og gastrointestinale reaktioner.

Der er indberetninger om dødsfald som følge af sepsis, septisk chok, nyresvigt og aplastisk anæmi.

Behandling af overdosering

Calciumfolinat er den specifikke antidot til neutralisering af methotrexats toksiske virkninger. I

tilfælde af accidentel overdosering gives inden for 1 time mindst samme dosis calciumfolinat

intravenøst eller intramuskulært som den administrerede dosis methotrexat, og dosering fortsættes,

indtil serumkoncentrationen af methotrexat er under 10

mol/l.

Ved en massiv overdosis kan hydrering og alkalinisering af urinen være nødvendig for at forhindre

udfældning af methotrexat og/eller dets metabolitter i nyretubuli. Hverken hæmodialyse eller

peritonealdialyse er påvist at fremme udskillelsen af methotrexat. Der er beskrevet effektiv clearance

af methotrexat med akut intermitterende hæmodialyse med et highflux-dialyseapparat.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antineoplastiske og immunmodulerende midler, antimetabolitter,

folsyreanaloger, ATC-kode: L01BA01

Virkningsmekanisme

Methotrexat er en folsyreantagonist, der som en antimetabolit tilhører klassen af cytotoksiske

lægemiddelstoffer. Det virker gennem kompetitiv hæmning af enzymet dihydrofolatreduktase og

hæmmer derved DNA-syntesen.

Det har endnu ikke været muligt at klarlægge, om methotrexats virkning ved psoriasis, psoriasisartritis

og kronisk polyartritis skyldes enten en antiinflammatorisk eller en immunsuppressiv virkning, eller i

hvor høj grad en methotrexat-induceret stigning i den ekstracellulære adenosinkoncentration i

inflammerede områder bidrager til denne virkning.

Stærkt prolifererende væv såsom maligne celler, knoglemarv, føtale celler, hudens epitel og

slimhinder er generelt mere følsomme for denne virkning af methotrexat. Celleproliferation er

sædvanligvis mere udtalt i maligne tumorer end i normalt væv, hvorfor methotrexat kan have

vedholdende virkning på malign vækst uden at medføre irreversible skader på normalt væv.

Ved psoriasis er celleproliferation i epitel markant øget i forhold til normal hud. Denne forskel i

hastigheden i celleproliferation er udgangspunktet for anvendelse af methotrexat ved særligt svær

generaliseret behandlingsrefraktær psoriasis og psoriasisartritis.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration absorberes methotrexat fra mave-tarm-kanalen. Ved administration af lave

doser (7,5 mg/m

til 80 mg/m

legemsoverflade) er methotrexats biotilgængelighed i gennemsnit ca.

70 %, dog med betydelige inter- og intra-individuelle forskelle (25

100 %). Maksimal

serumkoncentration nås inden for 1

2 timer.

Data fra et randomiseret forsøg hos patienter med juvenil reumatoid artritis (i alderen 2,8 til 15,1 år)

indikerede, at methotrexats oral biotilgængelighed er højere ved fastende tilstand. Det

dosisnormaliserede areal under plasmakoncentration

tid-kurven for børn med JIA steg med alderen og

var mindre end hos voksne. Det dosisnormaliserede AUC af metabolitten 7

hydroxymethotrexat var

ikke aldersafhængigt.

Fordeling

Methotrexat er ca. 50 % bundet til serumproteiner. Efter fordeling findes det primært i lever, nyrer og

milt som polyglutamater, der kan tilbageholdes i uger eller måneder.

Den gennemsnitlige terminale halveringstid er 6

7 timer, dog med betydelig variation (3

17 timer).

Halveringstiden kan være op til firedoblet hos patienter med et tredje fordelingsrum (pleura-effusion,

ascites).

Biotransformation

Ca. 10 % af den administrerede methotrexatdosis metaboliseres i leveren. Hovedmetabolitten er

hydroxymethotrexat.

Elimination

Eliminationen sker overvejende uomdannet gennem nyrerne ved glomerulær filtration og aktiv

sekretion i de proksimale tubuli.

Ca. 5

20 % af methotrexat og 1

5% af 7

hydroxymethotrexat udskilles i galden. Der er udtalt

enterohepatisk cirkulation.

Hos patienter med nedsat nyrefunktion er eliminationen markant forlænget. På nuværende tidspunkt

vides det ikke, om eliminationen er påvirket hos patienter med nedsat leverfunktion.

Methotrexat krydser placentabarrieren hos rotter og aber.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Kronisk toksicitet

I studier hos i mus, rotter og hunde for kronisk toksicitet sås toksiske virkninger i form af

gastrointestinale læsioner, myelosuppression og hepatotoksicitet.

Mutagent og karcinogent potentiale

Langtidsforsøg hos rotter, mus og hamstere viste ikke tegn på, at methotrexat har tumorigent

potentiale. Methotrexat inducerer gen- og kromosommutationer

in vitro

in vivo

. Der er mistanke

om en mutagen virkning hos mennesker.

Reproduktionstoksikologi

Der er set teratogene virkninger hos fire arter (rotter, mus, kaniner og katte). Hos rhesusaber forekom

ikke misdannelser, som er sammenlignelige med dem, der ses hos mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Macrogol 400

Glycerol

Orangearoma

Sucralose

Ethylparahydroxybenzoat (E214)

Natriummethylparahydroxybenzoat (E219)

Citronsyremonohydrat

Trinatriumcitrat

Renset vand

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Uåbnet flaske

15 måneder

Efter anbrud

3 måneder

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 ºC.

Hold flasken tæt lukket (se pkt. 6.6).

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

75 ml flaske af ravfarvet type III-glas med anbrudssikker, børnesikker lukning (polypropylen med

foring af ekspanderet polyethylen) indeholdende 60 ml oral opløsning.

Hver pakning indeholder en flaske, en LDPE-flaskeadaptor (overgangsstykke) og en 10 ml

doseringssprøjte af hvid polypropylen (med hovedopdelinger for hver 1 ml og underopdelinger for

hver 0,25 ml).

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Sikker håndtering

Alle, der håndterer methotrexat, bør vaske hænder før og efter administration af en dosis. Forældre og

omsorgspersoner bør bruge engangshandsker, når de håndterer methotrexat, for at nedsætte risikoen

for eksponering.

Kontakt med hud og slimhinder skal undgås. Hvis methotrexat kommer i kontakt med hud eller

slimhinder, skal området straks vaskes grundigt med sæbe og vand.

Spild skal straks tørres op.

Kvinder, som er gravide, planlægger graviditet eller ammer, bør ikke håndtere methotrexat.

Forældre, omsorgspersoner og patienter skal informeres om at opbevare methotrexat utilgængeligt for

børn, helst i aflåst skab.

Utilsigtet indtagelse kan være dødelig for børn.

Flasken skal holdes tæt lukket for at beskytte lægemidlet mod forurening og minimere risikoen for

accidentelt spild.

Den sædvanlige forsigtighed ved håndtering af cytostatika skal udvises.

Anvisninger for brug af sprøjten, som ligger i pakningen

Brug engangshandsker ved håndtering.

Flasken omrystes.

Låget tages af flasken, og adaptoren fastgøres forsvarligt i flaskehalsen.

Spidsen af doseringssprøjten trykkes ind i hullet i adaptoren.

Flasken vendes med bunden i vejret.

Sprøjtens stempel trækkes LANGSOMT tilbage, så lægemidlet trækkes fra flasken ind i

sprøjten, indtil den BREDESTE del af det hvide stempel er på linje med det sorte mærke på

sprøjten, der markerer den nødvendige dosis. Der må IKKE måles efter stemplets smalle

spids. Hvis der er luftbobler i sprøjten, gentages optrækningen, indtil boblerne er væk.

Flasken vendes til opret stilling, og sprøjten fjernes forsigtigt fra adaptoren ved at holde i

sprøjtecylinderen, ikke i stemplet.

Det kontrolleres, at sprøjten indeholder den korrekte dosis.

Patienten skal sidde eller stå, før medicinen gives.

Spidsen af sprøjten føres forsigtigt ind i patientens mund, så den er rettet mod indersiden af

kinden.

Stemplet trykkes stille og roligt ind, så medicinen langsomt sprøjtes mod indersiden af kinden.

Stemplet må IKKE trykkes for hårdt ind, og medicinen må ikke sprøjtes mod det bageste af

munden eller svælget, da dette kan medføre kvælningsanfald. Stemplet trykkes forsigtigt ned,

indtil det når bunden med et klik.

Sprøjten fjernes fra patientens mund.

Bed patienten om at synke medicinen og derefter drikke noget vand for at sikre, at der ikke er

medicin tilbage i munden.

Låget sættes på flasken med adaptoren påsat. Vær sikker på, at låget er lukket tæt.

Sprøjten vaskes straks efter brug med friskt, varmt sæbevand og skylles godt. Sprøjten skal

holdes nede i vandet og stemplet trækkes frem og tilbage flere gange, indtil alle spor af

lægemidlet er fjernet fra sprøjtens inderside, også spidsen. Stempel og sprøjtecylinder skilles

derefter ad, og begge dele vaskes grundigt i det varme sæbevand. De skylles derefter grundigt i

KOLDT vand, og overskydende vand rystes af, hvorpå de tørres med et rent papirhåndklæde.

Stemplet og sprøjtecylinderen opbevares i en ren, tør beholder sammen med lægemidlet og

samles før næste anvendelse. Alle dele af sprøjten skal være helt tørre, før de anvendes til den

næste dosis.

Ikke anvendt lægemiddel og affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer for

cytotoksiske lægemidler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Therakind (Europe) Limited

3 Inn's Quay

Dublin 7

D07 PW4F

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSENS NUMMER (NUMRE)

EU/1/17/1172/001

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 29. marts 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om Jylamvo findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

(http://www.ema.europa.eu).

Official address

Domenico Scarlattilaan 6

1083 HS Amsterdam

The Netherlands

An agency of the European Union

Address for visits and deliveries

Refer to www.ema.europa.eu/how-to-find-us

Send us a question

Go to www.ema.europa.eu/contact

Telephone

+31 (0)88 781 6000

© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/526859/2019

EMEA/H/C/003756

Jylamvo (methotrexat)

En oversigt over Jylamvo, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Jylamvo, og hvad anvendes det til?

Jylamvo er både et antiinflammatorisk lægemiddel og et kræftlægemiddel, der anvendes til behandling

af følgende sygdomme:

aktiv leddegigt (reumatoid artrit), der er en sygdom, som forårsager betændelse i leddene hos

voksne

alvorlig børnegigt (juvenil idiopatisk artritis), dvs. betændelse i leddene hos børn fra 3 år og

opefter, når non-steroide antiinflammatoriske lægemidler ikke har haft tilstrækkelig virkning

alvorlig invaliderende psoriasis (en betændelsessygdom, der medfører områder med rød og

afskallende hud) hos voksne, når andre behandlinger ikke har virket godt nok

alvorlig psoriasisartrit (betændelse i leddene hos patienter med psoriasis) hos voksne

akut lymfatisk leukæmi (kræft i de hvide blodlegemer) hos voksne og børn fra 3 år og opefter.

Jylamvo indeholder det aktive stof methotrexat.

Jylamvo er et "hybridlægemiddel". Det betyder, at det er identisk med et "referencelægemiddel", som

indeholder det samme aktive stof, men Jylamvo indgives på en anden måde. Referencelægemidlet for

Jylamvo er Methotrexat Lederle som injektionsvæske.

Hvordan anvendes Jylamvo?

Jylamvo fås som en væske, der tages gennem munden, og det fås kun på recept. Det bør kun

ordineres af læger med ekspertise i brugen af methotrexat og et grundigt kendskab til risiciene ved

methotrexat-behandling.

Ved betændelsessygdomme skal det tages én gang om ugen på den samme ugedag. Lægen vil måske

tjekke med patienten eller patientens omsorgsperson, at lægemidlet med sikkerhed kan tages én gang

om ugen. Den dosis, som patienten tager hver uge, afhænger af, hvilken betændelsessygdom den

anvendes til, hvor godt behandlingen virker, og, for så vidt angår børn, barnets højde og vægt. I de

fleste tilfælde bruges methotrexat-lægemidler til langtidsbehandling.

Jylamvo Jylamvo (methotrexat)

EMA/526859/2019

Side 2/3

Ved akut lymfatisk leukæmi afhænger dosen af Jylamvo af patientens højde og vægt. Hvor ofte

methotrexat skal tages, afhænger af de andre lægemidler, som det gives sammen med.

Hvis du ønsker mere information om anvendelsen af Jylamvo, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte lægen eller apotekspersonalet.

Hvordan virker Jylamvo?

Det aktive stof i Jylamvo, methotrexat, forhindrer celler i at vokse ved at forstyrre deres dna-

fremstilling. Dette påvirker især hurtigt voksende celler såsom kræftceller. Det vides ikke med

sikkerhed, hvordan methotrexat virker hos patienter med leddegigt og psoriasis, men fordelene ved

methotrexat menes at skyldes stoffets evne til at reducere betændelse og undertrykke et overaktivt

immunforsvar.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Jylamvo?

Virksomheden fremlagde data fra den offentliggjorte litteratur om fordelene og risiciene ved

methotrexat i de godkendte behandlinger.

Som for alle lægemidler fremlagde virksomheden studier af kvaliteten af Jylamvo. Virksomheden

gennemførte også studier, der viste, at stoffet er "bioækvivalent" med andre methotrexat-lægemidler,

der anvendes til behandling af betændelsessygdomme og akut lymfatisk leukæmi (Methotrexat Lederle

og Ebetrexat-tabletter). To lægemidler er bioækvivalente, når de giver de samme niveauer af det

aktive stof i kroppen, og de derfor forventes at have samme effekt.

Hvilke risici er der forbundet med Jylamvo?

De hyppigste bivirkninger ved Jylamvo (som kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 personer) er

virkninger i fordøjelsessystemet (f.eks. betændelse i munden, fordøjelse, mavesmerter, kvalme og

appetitløshed) og blodprøver, der viser leverændringer. De alvorligste bivirkninger omfatter nedsat

produktion af blodceller, beskadigelse af lungerne, leveren, nyrerne og nerverne, tromboemboli

(problemer forårsaget af blodpropper i blodårerne) og alvorlige allergiske reaktioner og hudreaktioner.

Jylamvo må ikke anvendes til patienter med alkoholmisbrug, leverproblemer, svære nyreproblemer,

blodsygdomme, svækket immunsystemet (kroppens forsvar), alvorlige eller langvarige infektioner

såsom tuberkulose og hiv-infektion, sår i munden, betændelse i munden og sår i fordøjelsessystemet.

Det må ikke anvendes, hvis patienten ammer eller får levende vacciner.

Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger ved Jylamvo fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor er Jylamvo godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at Jylamvo var af sammenlignelig kvalitet og var

bioækvivalent med de methotrexat-holdige lægemidler Methotrexat Lederle og Ebetrexat. Agenturet

konkluderede derfor, at fordelene ved Jylamvo opvejer risiciene, og at det kan godkendes til

anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Jylamvo?

Virksomheden, der markedsfører Jylamvo, vil udlevere en vejledning til sundhedspersoner og et

patientinformationskort om, hvordan lægemidlet anvendes korrekt, og hvordan man undgår

Jylamvo Jylamvo (methotrexat)

EMA/526859/2019

Side 3/3

medicineringsfejl. Virksomheden vil også udsende opfølgende spørgeskemaer vedrørende doseringsfejl,

der medfører overdosis.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Jylamvo.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brugen af Jylamvo løbende overvåget. De indberettede

bivirkninger ved Jylamvo vurderes omhyggeligt, og der træffes de nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Andre oplysninger om Jylamvo

Jylamvo fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 29. marts 2017.

Yderligere information om Jylamvo findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/jylamvo

Denne oversigt blev sidst ajourført i 10-2019.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information