Genvoya

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
elvitegravir, cobicistat, emtricitabine, tenofovir alafenamide
Tilgængelig fra:
Gilead Sciences Ireland UC
ATC-kode:
J05AR
INN (International Name):
elvitegravir / cobicistat / emtricitabine / tenofovir alafenamide
Terapeutisk gruppe:
Antivirale midler til systemisk brug,
Terapeutisk område:
HIV infektioner
Terapeutiske indikationer:
Genvoya er indiceret til behandling af voksne og unge (alderen 12 år og ældre med kroppen vægt mindst 35 kg) inficeret med human immundefekt virus 1 (HIV 1) uden nogen kendt mutationer i forbindelse med modstand mod integrase inhibitor klasse, emtricitabine eller tenofovir.
Produkt oversigt:
Revision: 20
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/004042
Autorisation dato:
2015-11-19
EMEA kode:
EMEA/H/C/004042

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Genvoya 150 mg/150 mg/200 mg/10 mg filmovertrukne tabletter

Elvitegravir/cobicistat/emtricitabin/tenofoviralafenamid

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. De kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, De får. Se sidst i

punkt 4, hvordan De indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som

De har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Genvoya

Sådan skal De tage Genvoya

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Hvis Deres barn er blevet ordineret Genvoya, skal De bemærke, at alle oplysninger i denne

indlægsseddel er henvendt til Deres barn (i dette tilfælde skal det læses som ”Deres barn” i

stedet for ”De”).

1.

Virkning og anvendelse

Genvoya indeholder fire aktive stoffer:

elvitegravir,

et antiretroviralt lægemiddel, der kaldes en integrasehæmmer

cobicistat,

en booster (farmakokinetisk forstærkende stof) af elvitegravirs virkning

emtricitabin,

et antiretroviralt lægemiddel, der kaldes en nukleosid-revers transkriptase-

hæmmer (NRTI)

tenofoviralafenamid,

et antiretroviralt lægemiddel, der kaldes en nukleotid-revers

transkriptase-hæmmer (NtRTI)

Genvoya er en enkelt tablet til

behandling af infektion med humant immundefekt virus 1 (hiv 1)

hos voksne, unge og børn i alderen 6 år og ældre, som vejer mindst 25 kg.

Genvoya nedsætter mængden af hiv i Deres krop. Dette vil forbedre Deres immunsystem og nedsætte

risikoen for at udvikle sygdomme forbundet med hiv-infektionen.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage Genvoya

Tag ikke Genvoya:

Hvis De er allergisk over for elvitegravir, cobicistat, emtricitabin, tenofoviralafenamid

eller et af de øvrige indholdsstoffer i Genvoya (angivet i punkt 6 i denne indlægsseddel).

Hvis De tager et af disse lægemidler:

alfuzosin

(anvendes til at behandle en forstørret blærehalskirtel)

dabigatran

(anvendes til at forebygge og behandle blodpropper)

amiodaron, quinidin

(anvendes til at korrigere uregelmæssige hjerteslag)

carbamazepin, phenobarbital, phenytoin

(anvendes til at forebygge krampeanfald)

rifampicin

(anvendes til at forebygge og behandle tuberkulose og andre infektioner)

dihydroergotamin, ergometrin, ergotamin

(anvendes til at behandle migræne-

hovedpine)

cisaprid

(anvendes til at lindre visse maveproblemer)

perikon

Hypericum perforatum

, et naturlægemiddel, der anvendes mod depression og

angst) eller lægemiddel, der indeholder det

lovastatin, simvastatin

(anvendes til at sænke kolesterol i blodet)

pimozid, lurasidon

(anvendes til at behandle unormale tanker og følelser)

sildenafil

(når det anvendes til at behandle pulmonal arteriel hypertension – en

lungesygdom, der gør det vanskeligt at trække vejret)

oralt administreret

midazolam, triazolam

(anvendes til at hjælpe dig med at sove og/eller

lindre angst)

Hvis noget af dette gælder for Dem,

må De ikke tage Genvoya. Fortæl det omgående til Deres

læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

De skal fortsætte med at være under lægens opsyn, mens De tager Genvoya.

De kan stadig smitte andre med hiv,

selvom De tager dette lægemiddel, selvom risikoen er nedsat

ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er nødvendige for at

undgå at smitte andre personer. Denne medicin helbreder ikke hiv-infektionen. Mens De tager

Genvoya, kan De stadig udvikle infektioner eller andre sygdomme, der er forbundet med

hiv-infektion.

Kontakt lægen, før De tager Genvoya:

Hvis De har leverproblemer, eller hvis De tidligere har haft en leversygdom, herunder

hepatitis (gulsot).

Patienter med leversygdom, inklusiv kronisk hepatitis B eller C, som

behandles med antiretrovirale midler, har en forhøjet risiko for alvorlige og potentielt

livstruende bivirkninger i leveren. Hvis De har en hepatitis B-infektion, vil Deres læge nøje

overveje, hvilken behandling, der er den bedste for Dem.

Hvis De har en hepatitis B-infektion, kan leverproblemerne blive værre, efter De holder op med

at tage Genvoya. Det er vigtigt ikke at holde op med at tage Genvoya uden at tale med lægen: se

punkt 3,

Hold ikke op med at tage Genvoya.

Hvis De er lactose-intolerant

Genvoya indeholder lactose

senere i dette punkt).

Mens De tager Genvoya

Når De begynder med at tage Genvoya, skal De holde øje med:

Tegn på betændelse eller infektion

Ledsmerter, stivhed

eller

knogleproblemer

Hvis De bemærker nogle af disse symptomer, skal De straks fortælle det til lægen.

Se punkt 4,

Bivirkninger

, for yderligere oplysninger.

Børn og unge

Denne medicin må ikke gives til børn

i alderen 5 år eller derunder eller børn, som vejer under 25 kg

uanset alder. Anvendelsen af Genvoya til børn i alderen 5 år eller derunder er ikke undersøgt endnu.

Brug af anden medicin sammen med Genvoya

Fortæl altid lægen

eller apotekspersonalet, hvis De tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Genvoya kan påvirke eller påvirkes af anden medicin. Som et resultat heraf kan mængden af

Genvoya eller anden medicin i Deres blod påvirkes. Dette kan forhindre, at Deres medicin virker

korrekt, eller det kan gøre bivirkninger værre. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at lægen

justerer Deres dosis eller kontrollerer Deres blod.

Lægemidler, der aldrig må tages sammen med Genvoya:

alfuzosin

(anvendes til at behandle en forstørret blærehalskirtel)

amiodaron, quinidin

(anvendes til at korrigere uregelmæssige hjerteslag)

carbamazepin, phenobarbital, phenytoin

(anvendes til at forebygge krampeanfald)

dabigatran

(anvendes til at forebygge og behandle blodpropper)

rifampicin

(anvendes til at forebygge og behandle tuberkulose og andre infektioner)

dihydroergotamin, ergometrin, ergotamin

(anvendes til at behandle migræne-

hovedpine)

cisaprid

(anvendes til at lindre visse maveproblemer)

perikon

Hypericum perforatum

, et naturlægemiddel, der anvendes til depression og

angst) eller lægemiddel, der indeholder det

lovastatin, simvastatin

(anvendes til at sænke kolesterol i blodet)

pimozid, lurasidon

(anvendes til at behandle unormale tanker og følelser)

sildenafil

(når det anvendes til at behandle pulmonal arteriel hypertension – en

lungesygdom, der gør det vanskeligt at trække vejret)

oralt administreret

midazolam, triazolam

(anvendes til at hjælpe dig med at sove og/eller

lindre angst)

Hvis De tager nogen af disse lægemidler,

må De ikke tage Genvoya. Fortæl det straks til lægen.

Lægemidler, der anvendes til behandling af infektion med hepatitis B:

De må ikke tage Genvoya sammen med lægemidler, der indeholder:

tenofoviralafenamid

tenofovirdisoproxil

lamivudin

adefovirdipivoxil

Fortæl altid lægen,

hvis De tager nogen af disse lægemidler.

Andre former for lægemidler:

Kontakt lægen, hvis De tager:

antimykotika,

anvendes til at behandle svampeinfektioner, såsom:

ketoconazol, itraconazol, voriconazol, posaconazol og fluconazol

antibiotika,

der anvendes til at behandle bakterieinfektioner, herunder tuberkulose, og

indeholder:

rifabutin, clarithromycin og telithromycin

antidepressiva,

anvendes til at behandle depression:

lægemidler, der indeholder trazodon eller escitalopram

sedativa og hypnotika,

anvendes til at behandle angst:

buspiron, clorazepat, diazepam, estazolam, flurazepam, zolpidem og lorazepam

immunundertrykkende midler,

anvendes til at kontrollere kroppens immunrespons efter en

transplantation, såsom:

ciclosporin, sirolimus og tacrolimus

kortikosteroider,

herunder:

betamethason, budesonid, fluticason, mometason, prednison og triamcinolon.

Disse lægemidler anvendes til behandling af allergier, astma, inflammatoriske

(betændelseslignende) tarmsygdomme, inflammatoriske tilstande i øjne, led og muskler samt

andre inflammatoriske tilstande. De må kun bruge disse lægemidler, hvis andre lægemidler ikke

kan anvendes, og kun efter en lægelig vurdering og under tæt lægelig overvågning for

kortikosteroid-bivirkninger.

lægemidler, der anvendes til at behandle sukkersyge

metformin

p-piller,

anvendes til at forebygge graviditet

lægemidler mod erektionsproblemer,

der anvendes til at behandle impotens, såsom:

sildenafil, tadalafil og vardenafil

hjertemedicin,

såsom:

digoxin, disopyramid, flecainid, lidocain, mexiletin, propafenon, metoprolol, timolol,

amlodipin, diltiazem, felodipin, nicardipin, nifedipin og verapamil

lægemidler, der anvendes til at behandle pulmonal arteriel hypertension:

bosentan og tadalafil

antikoagulantia,

anvendes til at forebygge og behandle blodpropper, såsom:

apixaban, edoxaban, rivaroxaban og warfarin

bronkodilatorer,

anvendes til at behandle astma og andre lungerelaterede problemer:

salmeterol

kolesterolsænkende lægemidler,

såsom:

atorvastatin og pitavastatin

lægemidler, der anvendes til behandling af podagra:

colchicin

Fortæl lægen, hvis De tager disse eller anden medicin.

Afbryd ikke behandlingen uden først at

kontakte Deres læge.

syreneutraliserende midler,

anvendes til at behandle halsbrand (se også punkt 3,

Sådan skal

De tage Genvoya

Hvis De tager et syreneutraliserende middel eller et multivitamin-tilskud,

skal De tage det

mindst 4 timer før eller mindst 4 timer efter Genvoya.

Graviditet og amning

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De tager dette lægemiddel.

Fortæl det straks til lægen, hvis De er gravid, har mistanke om, at De er gravid, eller

planlægger at blive gravid.

Gravide kvinder bør ikke tage Genvoya. Mængden af dette

lægemiddel i Deres blod kan falde under graviditet, hvilket kan forhindre det i at virke korrekt.

Anvend effektiv prævention,

mens De tager Genvoya.

De må ikke amme, mens De er i behandling med Genvoya,

fordi nogle af de aktive stoffer i

denne medicin udskilles i mælken hos mennesker. Det anbefales, at De ikke ammer for at undgå

at overføre virus til barnet via mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Genvoya kan forårsage svimmelhed. Kør ikke motorkøretøj, lad være med at cykle og lad være med at

arbejde med værktøj eller maskiner, hvis De bliver svimmel, når De tager Genvoya.

Genvoya indeholder lactose

Kontakt lægen, før De tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse

sukkerarter.

Hvis noget af dette gælder for Dem,

skal De kontakte lægen, før De tager Genvoya.

3.

Sådan skal De tage Genvoya

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis er:

Voksne:

en tablet om dagen sammen med mad

Unge og børn i alderen 6 år og ældre, som vejer mindst 25 kg:

en tablet om dagen sammen med

Tabletten må ikke tygges eller knuses.

Hvis det er svært at synke hele tabletten, kan den deles i halve. Tag begge halvdele af tabletten, den

ene efter den anden, så De får den fulde dosis. Delte tabletter må ikke gemmes.

Tag altid den dosis, Deres læge har anbefalet

for at sikre, at medicinen er fuldt ud effektiv, og for at

reducere udviklingen af resistens mod behandlingen. De må ikke ændre Deres dosis, medmindre De

har fået besked på det af Deres læge.

Tag ikke syreneutraliserende midler eller multivitaminer på samme tidspunkt

som Genvoya

.

Hvis De tager et syreneutraliserende middel, såsom aluminium-/magnesiumhydroxid, eller et

multivitamin-tilskud

, skal De tage det mindst 4 timer før eller mindst 4 timer efter Genvoya.

Hvis De er i dialyse,

skal De tage Deres daglige dosis af Genvoya efter afslutning af dialysen.

Hvis De har taget for mange Genvoya

Hvis De ved et uheld tager mere end den anbefalede dosis Genvoya, kan De have større risiko for at få

bivirkninger med denne medicin (se punkt 4,

Bivirkninger

.

Kontakt straks lægen eller den nærmeste skadestue for at få råd. Tag tabletbeholderen med, så De let

kan vise, hvad De har taget.

Hvis De har glemt at tage Genvoya

Det er vigtigt, at De husker at tage hver dosis af Genvoya.

Hvis De har glemt at tage en dosis:

Hvis De kommer i tanker om det inden for 18 timer

efter det tidspunkt, De normalt tager

Genvoya på, skal De tage tabletten så hurtigt som muligt. Tag altid tabletten sammen med mad.

Derefter tages den næste dosis som sædvanligt.

Hvis De kommer i tanker om det 18 timer eller længere

efter det tidspunkt, De normalt tager

Genvoya på, skal De ikke tage den glemte dosis. Vent og tag den næste dosis sammen med

mad, til sædvanlig tid.

Hvis De kaster op mindre end 1 time efter, De har taget Genvoya,

skal De tage en ny tablet

sammen med mad.

Hold ikke op med at tage Genvoya

Hold ikke op med at tage Genvoya uden at tale med Deres læge.

Hvis De holder op med at tage

Genvoya, kan det i alvorlig grad påvirke Deres reaktion på fremtidig behandling. Hvis Genvoya

stoppes uanset årsagen, skal De tale med Deres læge, før De igen begynder at tage Genvoya tabletter.

Når De snart ikke har mere af Genvoya,

skal De bede om mere fra lægen eller på apoteket. Dette er

meget vigtigt, da virusmængden igen kan begynde at stige, hvis medicinen stoppes, selv i kort tid.

Sygdommen kan så blive sværere at behandle.

Hvis De har både hiv-infektion og hepatitis B,

er det særlig vigtigt ikke at ophøre med behandlingen

med Genvoya uden først at konsultere Deres læge. Det kan være nødvendigt at få taget blodprøver i

flere måneder efter ophør med behandlingen. Hos nogle patienter med fremskreden leversygdom eller

cirrose bør behandlingen ikke ophøre, fordi det kan medføre en forværring af Deres hepatitis, hvilket

kan være livstruende.

Bemærker De nogle nye eller usædvanlige symptomer efter behandlingens ophør,

skal De

omgående oplyse Deres læge herom

, især hvis det drejer sig om symptomer, som De normalt

ville forbinde med hepatitis B-infektion.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose

i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Når

hiv-infektion behandles, er det ikke altid muligt at afgøre, om nogle af de uønskede virkninger er

forårsaget af Genvoya eller af anden medicin, som De tager samtidigt, eller af selve hiv-sygdommen.

Alvorlige bivirkninger: Fortæl det straks til lægen

Ethvert tegn på betændelse eller infektion.

Hos nogle patienter med fremskreden

hiv-infektion (aids) og tidligere opportunistiske infektioner (infektioner, der forekommer hos

personer med et svagt immunsystem) kan der forekomme tegn og symptomer på betændelse fra

tidligere infektioner kort tid efter behandlingen mod hiv startes. Det menes, at disse symptomer

skyldes en forbedring af kroppens immunreaktion, hvilket gør kroppen i stand til at bekæmpe

infektioner, der kan have været til stede uden nogen tydelige symptomer.

Autoimmunsygdomme

, når immunsystemet angriber sundt kropsvæv, kan også opstå, efter De

begynder at tage lægemidler for hiv-infektion. Autoimmunsygdomme kan opstå mange måneder

efter behandlingsstart. Vær opmærksom på symptomer på infektion eller andre symptomer,

såsom:

muskelsvaghed

svaghed, der begynder i hænder og fødder og bevæger sig op mod selve kroppen

hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.

Hvis De bemærker de ovenstående bivirkninger, skal De straks fortælle det til lægen.

Meget almindelige bivirkninger

kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer

kvalme

Almindelige bivirkninger

kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer

unormale drømme

hovedpine

svimmelhed

diarré

opkastning

mavesmerter

afgang af tarmluft (

flatulens

udslæt

træthed

Ikke almindelige bivirkninger

kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer

lavt antal røde blodlegemer (

anæmi

selvmordstanker og selvmordsforsøg (hos patienter, som tidligere har haft depression eller

psykiske problemer), depression

problemer med fordøjelsen, som resulterer i ubehag efter måltider (

dyspepsi

hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg (

angioødem

kløe (

pruritus

nældefeber (

urticaria

Hvis nogle af bivirkningerne bliver alvorlige, skal De fortælle det til lægen.

Andre bivirkninger, der kan observeres under hiv-behandling

Hyppigheden af de følgende bivirkninger er ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Knogleproblemer.

Nogle patienter, der tager antiretroviral kombinationsmedicin, såsom

Genvoya, kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes

osteonekrose

(knoglevævsdød, forårsaget af

manglende blodforsyning til knoglerne). Indtagelse af denne type medicin i lang tid, indtagelse

af binyrebarkhormoner, indtagelse af alkohol, et meget svagt immunsystem og overvægt kan

være nogle af de mange risikofaktorer for at udvikle denne sygdom. Tegn på osteonekrose er:

stivhed i led

smerter (især i hofter, knæ og skuldre)

bevægelsesbesvær

Hvis De bemærker nogle af disse symptomer, skal De fortælle det til lægen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og tabletbeholderen efter (EXP).

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt. Hold tabletbeholderen tæt tillukket.

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Genvoya indeholder:

Aktive stoffer:

elvitegravir, cobicistat,

emtricitabin og tenofoviralafenamid. Hver Genvoya

filmovertrukken tablet indeholder 150 mg elvitegravir, 150 mg cobicistat, 200 mg emtricitabin og

tenofoviralafenamidfumarat svarende til 10 mg tenofoviralafenamid.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne:

Lactose (som monohydrat), mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium,

hydroxypropylcellulose, siliciumdioxid, natriumlaurilsulfat, magnesiumstearat.

Filmovertræk:

Polyvinylalkohol (E1203), titandioxid (E171), polyethylenglycol (E1521), talcum (E553b),

indigocarmin aluminiumpigment (E132), jernoxid, gul (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Genvoya filmovertrukne tabletter er grønne, kapselformede tabletter, på den ene side præget med

”GSI” og tallet ”510”, på den anden side af tabletten. Genvoya leveres i tabletbeholdere, der

indeholder 30 tabletter (med et silicagel-tørremiddel, der skal opbevares i beholderen for at hjælpe

med at beskytte tabletterne). Silicagel-tørremidlet er i et separat brev eller en separat beholder og må

ikke sluges.

Fås i pakninger, der indeholder 1 tabletbeholder med 30 filmovertrukne tabletter og pakninger, der

indeholder 90 (3 tabletbeholdere med 30) filmovertrukne tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er

nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Gilead Sciences Ireland UC

Carrigtohill

County Cork, T45 DP77

Irland

Fremstiller

Gilead Sciences Ireland UC

IDA Business & Technology Park

Carrigtohill

County Cork

Irland

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Gilead Sciences Belgium SPRL-BVBA

Tél/Tel: + 32 (0) 24 01 35 50

Lietuva

Gilead Sciences Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 262 8702

България

Gilead Sciences Ireland UC

Тел.: + 353 (0) 1 686 1888

Luxembourg/Luxemburg

Gilead Sciences Belgium SPRL-BVBA

Tél/Tel: + 32 (0) 24 01 35 50

Česká republika

Gilead Sciences s.r.o.

Tel: + 420 910 871 986

Magyarország

Gilead Sciences Ireland UC

Tel.: + 353 (0) 1 686 1888

Danmark

Gilead Sciences Sweden AB

Tlf: + 46 (0) 8 5057 1849

Malta

Gilead Sciences Ireland UC

Tel: + 353 (0) 1 686 1888

Deutschland

Gilead Sciences GmbH

Tel: + 49 (0) 89 899890-0

Nederland

Gilead Sciences Netherlands B.V.

Tel: + 31 (0) 20 718 36 98

Eesti

Gilead Sciences Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 262 8702

Norge

Gilead Sciences Sweden AB

Tlf: + 46 (0) 8 5057 1849

Ελλάδα

Gilead Sciences Ελλάς Μ.ΕΠΕ.

Τηλ: + 30 210 8930 100

Österreich

Gilead Sciences GesmbH

Tel: + 43 1 260 830

España

Gilead Sciences, S.L.

Tel: + 34 91 378 98 30

Polska

Gilead Sciences Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 262 8702

France

Gilead Sciences

Tél: + 33 (0) 1 46 09 41 00

Portugal

Gilead Sciences, Lda.

Tel: + 351 21 7928790

Hrvatska

Gilead Sciences Ireland UC

Tel: + 353 (0) 1 686 1888

România

Gilead Sciences Ireland UC

Tel: + 353 (0) 1 686 1888

Ireland

Gilead Sciences Ireland UC

Tel: + 353 (0) 214 825 999

Slovenija

Gilead Sciences Ireland UC

Tel: + 353 (0) 1 686 1888

Ísland

Gilead Sciences Sweden AB

Sími: + 46 (0) 8 5057 1849

Slovenská republika

Gilead Sciences Slovakia s.r.o.

Tel: + 421 232 121 210

Italia

Gilead Sciences S.r.l.

Tel: + 39 02 439201

Suomi/Finland

Gilead Sciences Sweden AB

Puh/Tel: + 46 (0) 8 5057 1849

Κύπρος

Gilead Sciences Ελλάς Μ.ΕΠΕ.

Τηλ: + 30 210 8930 100

Sverige

Gilead Sciences Sweden AB

Tel: + 46 (0) 8 5057 1849

Latvija

Gilead Sciences Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 262 8702

United Kingdom

Gilead Sciences Ltd.

Tel: + 44 (0) 8000 113 700

Denne indlægsseddel blev senest ændret <{MM/ÅÅÅÅ}> <{måned ÅÅÅÅ}>

De kan finde yderligere oplysninger om Genvoya på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu/.

BILAG IV

VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF

BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/-TILLADELSERNE

Videnskabelige konklusioner

Under hensyntagen til PRAC’s vurderingsrapport om PSUR’en/PSUR’erne for

cobicistat/elvitegravir/emtricitabin/tenofoviralafenamid er CHMP nået frem til følgende

konklusioner:

En kumulativ gennemgang af alle tilfælde i forbindelse med selvmordsrelaterede hændelser viste i alt

42 gyldige tilfælde med indberetning om 48 selvmordsrelaterede hændelser for Genvoya (13 spontane,

29 fra kliniske studier). 6 nye tilfælde er blevet identificeret siden den forrige gennemgang (5 gyldige

og 1 ugyldig). De evaluerede tilfælde i denne gennemgang forekom hovedsageligt hos patienter med

psykiske hændelser i anamnesen eller med andre rapporterede eksterne faktorer, der kan have bidraget

til hændelsen. En disproportionalitetsanalyse fremhævede ikke hændelser, der opfyldte kriterierne for

signal af disproportional rapportering. På baggrund af information fra litteraturen og i

produktinformationen for lægemidler der indeholder integrasehæmmere, kunne det dog konkluderes,

at følgende psykiske lidelser: depression, selvmordstanker og selvmordsadfærd (især hos patienter

med psykisk sygdom i anamnesen) er klasseeffekt af integrasehæmmere, og disse er anført i

produktresuméet for andre lægemidler indeholdende integrasehæmmere i monoterapi og i

fastdosiskombination.

Der blev observeret lignende mønstre for psykiske lidelser i komparative studier af

elvitegravir/cobicistat/emtricitabin/tenofoviralafenamid (E/C/F/TAF)

versus

elvitegravir/cobicistat/emtricitabin/tenofovirdisoproxilfumarat (E/C/F/TDF), som angiver disse

hændelser i produktinformationen (studie GS-US-292-0104 eller GS-US-292-0111). På dette grundlag

er punkt 4.8 i produktresuméet til lægemidler indeholdende

elvitegravir/cobicistat/emtricitabin/tenofoviralafenamid i fastdosiskombination blevet opdateret med

tilføjelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg (hos patienter med depression eller psykisk sygdom

i anamnesen) som nye bivirkninger. I kliniske studier var forekomsten af alvorlige bivirkninger

relateret til selvmord 0,6 % (26/4137 forsøgspersoner) for Genvoya. Den foreslåede frekvens er derfor

“ikke almindelig”.

CHMP tilslutter sig PRAC's videnskabelige konklusioner.

Begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne

På baggrund af de videnskabelige konklusioner for

cobicistat/elvitegravir/emtricitabin/tenofoviralafenamid er CHMP af den opfattelse, at

benefit/risk-forholdet for det lægemiddel/de lægemidler, der indeholder

cobicistat/elvitegravir/emtricitabin/tenofoviralafenamid, forbliver uændret under forudsætning af, at

de foreslåede ændringer indføres i produktinformationen.

CHMP anbefaler, at betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne ændres.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Genvoya 150 mg/150 mg/200 mg/10 mg filmovertrukne tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 150 mg elvitegravir, 150 mg cobicistat, 200 mg emtricitabin og

tenofoviralafenamidfumarat svarende til 10 mg tenofoviralafenamid.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 61 mg lactose (som monohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet (tablet).

Grønne, kapselformede, filmovertrukne tabletter, der måler 19 mm x 8,5 mm, præget med ”GSI” på

den ene side af tabletten og med ”510” på den anden side af tabletten.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Genvoya er indiceret til behandling af infektion med humant immundefekt virus 1 (hiv 1) uden nogen

kendte mutationer forbundet med resistens over for integrasehæmmerklassen, emtricitabin eller

tenofovir som følger:

Hos voksne og unge i alderen 12 år og ældre, med en legemsvægt på mindst 35 kg

Hos børn i alderen fra 6 år, med en legemsvægt på mindst 25 kg, for hvem andre regimer er

uegnede på grund af toksiciteter.

Se pkt. 4.2, 4.4 og 5.1.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen skal påbegyndes af en læge med erfaring i behandlingen af hiv-infektion.

Dosering

Voksne og pædiatriske patienter i alderen 6 år og ældre, der vejer mindst 25 kg.

Én tablet tages én gang daglig sammen med mad.

Hvis patienten glemmer at tage en dosis Genvoya i mindre end 18 timer efter tidspunktet, hvor

patienten normalt tager dosen, skal patienten tage Genvoya sammen med mad så snart som muligt og

derefter fortsætte med den normale doseringsplan. Hvis patienten glemmer at tage en dosis Genvoya i

mere end 18 timer, skal patienten ikke tage den manglende dosis, men blot fortsætte med den normale

doseringsplan.

Hvis patienten kaster op inden for 1 time efter at have taget Genvoya, skal der tages en ny tablet.

Ældre

Dosisjustering af Genvoya er ikke nødvendig hos ældre patienter (se pkt. 5.1 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering af Genvoya er ikke nødvendig hos voksne og unge (i alderen mindst 12 år og med en

legemsvægt på mindst 35 kg) med en estimeret kreatininclearance (CrCl) ≥ 30 ml/min. Genvoya bør

seponeres hos patienter, hvis den estimerede CrCl falder til under 30 ml/min under behandlingen (se

pkt. 5.2).

Dosisjustering af Genvoya er ikke nødvendig hos voksne med nyresygdom i slutstadiet (estimeret

CrCl < 15 ml/min) i kronisk hæmodialyse. Genvoya bør generelt undgås, men kan dog anvendes til

patienter, hos hvem de potentielle fordele vurderes at opveje de potentielle risici (se pkt. 4.4 og 5.2).

På dage med hæmodialyse, skal Genvoya administreres efter fuldført hæmodialysebehandling.

Genvoya frarådes hos patienter med en estimeret CrCl ≥ 15 ml/min og < 30 ml/min eller < 15 ml/min,

som ikke er i kronisk hæmodialyse, da Genvoyas sikkerhed hos disse populationer ikke er blevet

klarlagt.

Der er ingen data tilgængelige til at lave dosisanbefalinger hos børn i alderen under 12 år med nedsat

nyrefunktion eller hos børn under 18 år med nyresygdom i slutstadiet.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering af Genvoya er ikke nødvendig hos patienter med let nedsat (Child-Pugh klasse A) eller

moderat nedsat (Child-Pugh klasse B) leverfunktion. Genvoya er ikke blevet undersøgt hos patienter

med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse C), derfor frarådes det at bruge Genvoya hos

patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population

Genvoyas sikkerhed og virkning hos børn under 6 år, eller der vejer < 25 kg, er endnu ikke klarlagt.

Der foreligger ingen data.

Graviditet

Behandling med cobicistat og elvitegravir under graviditet medfører lavere eksponering for

elvitegravir (se pkt. 4.4 og 5.2). Derfor bør behandling med Genvoya ikke påbegyndes under

graviditet, og kvinder, der bliver gravide under behandling med Genvoya, skal skiftes til et andet

regime (se pkt. 4.4 og 4.6).

Administration

Genvoya skal tages oralt, én gang dagligt, sammen med mad (se pkt. 5.2). Den filmovertrukne tablet

må ikke tygges eller knuses. Til patienter, der ikke kan synke hele tabletten, kan tabletten deles i halve

og begge halvdele tages, den ene efter den anden, så det sikres at hele dosen tages.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig administration med lægemidler, som er meget afhængige af CYP3A for clearance, og for

hvilke forhøjede plasmakoncentrationer er associeret med alvorlige eller livstruende bivirkninger, er

kontraindiceret. Derfor bør Genvoya ikke administreres sammen med lægemidler, der omfatter, men

ikke er begrænset til, de følgende (se pkt. 4.4 og 4.5):

alpha 1-adrenoreceptorantagonister: alfuzosin

antiarytmika: amiodaron, quinidin

ergot-derivater: dihydroergotamin, ergometrin, ergotamin

stoffer, der fremmer mave-tarm-mobiliteten: cisaprid

HMG Co-A-reduktasehæmmere: lovastatin, simvastatin

neuroleptika/antipsykotika: pimozid, lurasidon

PDE-5-hæmmere: sildenafil til behandling af pulmonal arteriel hypertension

sedativa/hypnotika: oralt administreret midazolam, triazolam

Samtidig administration med lægemidler, som er stærke inducere af CYP3A, er kontraindiceret på

grund af risikoen for svigtende virologisk respons og mulig resistens over for Genvoya. Derfor bør

Genova ikke administreres sammen med lægemidler, der omfatter, men ikke er begrænset til, følgende

(se pkt. 4.4 og 4.5):

antikonvulsiva: carbamazepin, phenobarbital, phenytoin

antimykobakterielle lægemidler: rifampicin

naturlægemiddel: perikon (

Hypericum perforatum

Samtidig administration med dabigatranetexilat, et substrat for P-glykoprotein (P-gp), er

kontraindiceret (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte risikoen

væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør træffes

foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med nationale

retningslinjer.

Patienter, co-inficeret med hiv- og hepatitis B- eller C-virus

Hos patienter med kronisk hepatitis B eller C, som er i antiretroviral behandling, er der en øget risiko

for svære og potentielt letale, hepatiske bivirkninger.

Genvoyas sikkerhed og virkning hos patienter, som samtidig er inficerede med hiv 1- og

hepatitis C-virus (HCV) er ikke klarlagt.

Tenofoviralafenamid er aktiv mod hepatitis B-virus (HBV). Seponering af behandlingen med Genvoya

hos patienter, som samtidig er inficerede med hiv og HBV, kan forekomme i forbindelse med svær,

akut eksacerbation af hepatitis. Patienter med hiv-infektion, som samtidig er inficerede med HBV, og

som ophører med Genvoya, bør monitoreres tæt med både klinisk og laboratorisk opfølgning i mindst

adskillige måneder efter, behandlingen med Genvoya ophører.

Leversygdom

Genvoyas sikkerhed og virkning hos patienter med signifikant underliggende leversygdom er ikke

klarlagt.

Hos patienter med tidligere tilfælde af leverdysfunktion, herunder kronisk aktiv hepatitis, er der en

forhøjet forekomst af unormal leverfunktion under antiretroviral kombinationsbehandling (CART,

combination antiretroviral therapy

), og disse patienter skal monitoreres i henhold til

standardprocedurer. Hvis der er tegn på, at leversygdommen forværres hos sådanne patienter, skal man

overveje at seponere eller foretage et ophold i behandlingen.

Vægt og metaboliske parametre

Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan forekomme under antiretroviral behandling.

Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i

visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation

mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i

blodet refereres til eksisterende behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal

behandles som klinisk indiceret.

Mitokondriel dysfunktion efter eksponering

in utero

Nukleosid-/nukleotid-analoger kan påvirke mitokondriefunktionen i varierende grad, dette er mest

udtalt for stavudin, didanosin og zidovudin. Der er rapporteret om mitokondriel dysfunktion hos

hiv-negative spædbørn, som har været eksponeret for nukleosidanaloger

in utero

og/eller postnatalt.

Det har hovedsageligt drejet sig om behandling med regimer indeholdende zidovudin. De hyppigst

rapporterede manifestationer er hæmatologiske forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske

forstyrrelser (hyperlaktatæmi, hyperlipasæmi). Reaktionerne har ofte været forbigående. Sent

forekommende neurologiske forstyrrelser er i sjældne tilfælde blevet rapporteret (hypertoni, kramper,

unormal adfærd). Hvorvidt sådanne neurologiske forstyrrelser er forbigående eller permanente er p.t.

ikke kendt. Mitokondriel dysfunktion bør overvejes hos alle børn med svære kliniske symptomer af

ukendt ætiologi, især neurologiske symptomer, der har været eksponeret for nukleosid-/nukleotid-

analoger

in utero

. Disse fund påvirker ikke de aktuelle nationale anbefalinger vedrørende antiretroviral

behandling hos gravide med henblik på at undgå vertikal hiv-overførsel.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af CART opstå en

inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan

forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner

observeret inden for de første få uger eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante

eksempler omfatter cytomegalovirus retinitis, generaliserede og/eller fokale mycobakterielle

infektioner og

Pneumocystis jirovecii

pneumoni. Alle inflammatoriske symptomer bør vurderes og

behandling påbegyndes efter behov.

Autoimmunsygdomme (som Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret i tilfælde af

immunreaktivering. Den rapporterede tidsperiode før sådanne opstår er imidlertid variabel og kan

opstå mange måneder efter påbegyndelse af behandlingen.

Opportunistiske infektioner

Patienter, som får Genvoya eller anden antiretroviral behandling, har fortsat risiko for opportunistiske

infektioner eller andre hiv-relaterede komplikationer og bør derfor følges nøje af læger med erfaring i

behandlingen af patienter med hiv-associerede sygdomme.

Osteonekrose

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose især hos patienter, der har fremskreden hiv-sygdom

og/eller hos patienter som befinder sig i langvarig CART. Ætiologien anses dog for at være

multifaktoriel (anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunosuppression, højere Body

Mass Index (BMI)). Patienter, der oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær

bør rådes til at søge læge.

Nefrotoksicitet

En mulig risiko for nefrotoksicitet som følge af kronisk eksponering over for lave niveauer af

tenofovir fra doseringen med tenofoviralafenamid kan ikke udelukkes (se pkt. 5.3).

Patienter med nyresygdom i slutstadiet i kronisk hæmodialyse

Genvoya bør generelt undgås, men kan anvendes hos voksne med nyresygdom i slutstadiet (estimeret

CrCl < 15 ml/min) i kronisk hæmodialyse, hvis de potentielle fordele opvejer de potentielle risici (se

pkt. 4.2). I et studie med Genvoya hos hiv 1-inficerede voksne med nyresygdom i slutstadiet (estimeret

CrCl < 15 ml/min) i kronisk hæmodialyse opretholdtes effekten til og med 48 uger, men eksponering

for emtricitabin var signifikant højere end hos patienter med normal nyrefunktion. Skønt der ikke

identificeredes nye sikkerhedsproblemer, er implikationerne af øget eksponering for emtricitabin

stadig usikre (se pkt. 4.8 og 5.2).

Samtidig administration af andre lægemidler

Nogle lægemidler må ikke administreres sammen med Genvoya (se pkt. 4.3 og 4.5).

Genvoya bør ikke administreres sammen med andre antiretrovirale lægemidler (se pkt. 4.5).

Genvoya bør ikke administreres sammen med lægemidler, som indeholder tenofoviralafenamid,

tenofovirdisoproxil, lamivudin eller adefovirdipivoxil, der anvendes til behandling af infektion med

HBV (se pkt. 4.5).

Krav til kontraception

Kvindelige patienter i den fertile alder skal enten anvende hormonale antikonceptiva, der indeholder

mindst 30 µg ethinylestradiol samt drospirenon eller norgestimat som progestogen, eller anvende

anden sikker kontraceptionsmetode (se pkt. 4.5 og 4.6). Brug af Genvoya med orale antikonceptiva,

der indeholder andre progestogener bør undgås (se pkt. 4.5). Plasmakoncentrationerne af drospirenon

forventes at øges efter samtidig administration med Genvoya, og klinisk monitorering anbefales på

grund af risikoen for hyperkaliæmi (se pkt. 4.5).

Pædiatrisk population

I et klinisk studie (GS-US-292-0106), hvor Genvoya blev administreret til 23 hiv 1-inficerede

pædiatriske patienter med en gennemsnitsalder på 10 år (interval 8 til 11 år), var

gennemsnitseksponeringerne af elvitegravir, cobicistat, emtricitabin, tenofovir og tenofoviralafenamid

højere (20 til 80 %) end gennemsnitseksponeringerne hos voksne (se pkt. 4.1 og 5.2).

Graviditet

Det er påvist, at behandling med cobicistat og elvitegravir i andet og tredje trimester af graviditeten

medfører lavere eksponering for elvitegravir (se pkt. 5.2). Cobicistatniveauer falder og giver måske

ikke tilstrækkeligt boost. Den væsentlige nedsættelse i eksponering for elvitegravir kan medføre

virologisk svigt og en øget risiko for overførsel af hiv-infektion fra mor til barn. Derfor bør behandling

med Genvoya ikke påbegyndes under graviditet, og kvinder, der bliver gravide under behandling med

Genvoya, skal skiftes til et andet regime (se pkt. 4.2 og 4.6).

Hjælpestoffer

Genvoya indeholder lactosemonohydrat. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær

galactoseintolerans, total lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Genvoya bør ikke administreres samtidig med andre antiretrovirale lægemidler. Derfor gives der ikke

information om lægemiddelinteraktioner med andre antiretrovirale præparater (herunder PI’er og non-

nukleosid-revers transkriptase-hæmmere [NNRTI’er,

non nucleoside reverse transcriptase inhibitors

(se pkt. 4.4). Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Genvoya bør ikke indgives samtidigt med lægemidler, som indeholder tenofoviralafenamid,

tenofovirdisoproxil, lamivudin eller adefovirdipivoxil, og som anvendes til behandling af

HBV-infektion.

Elvitegravir

Elvitegravir metaboliseres primært af CYP3A, og lægemidler, der inducerer eller hæmmer CYP3A

kan påvirke eksponeringen of elvitegravir. Samtidig administration af Genvoya og lægemidler, som

inducerer CYP3A kan føre til reducerede plasmakoncentrationer af elvitegravir og nedsat terapeutisk

virkning af Genvoya (se ”Samtidig brug kontraindiceret” og pkt. 4.3). Elvitegravir indebærer en risiko

for at inducere CYP2C9 og/eller inducerbare uridindiphosphatglucuronosyltransferase

(UGT)-enzymer, og derved reducere plasmakoncentrationen af substrater for disse enzymer.

Cobicistat

Cobicistat er en kraftig mekanismebaseret hæmmer af CYP3A samt et CYP3A-substrat. Cobicistat er

også en svag CYP2D6-hæmmer, og den metaboliseres i mindre grad af CYP2D6. Lægemidler, der

hæmmer CYP3A, kan nedsætte clearance af cobicistat og føre til øgede plasmakoncentrationer af

cobicistat.

Lægemidler, der er meget afhængige af CYP3A-metabolismen og som har en høj

first

pass

-metabolisme, er mest udsatte for meget øget eksponering, når de administreres sammen med

cobicistat (se ”Samtidig brug kontraindiceret” og pkt. 4.3).

Cobicistat er en hæmmer af de følgende transportere: P-gp, brystcancer-resistensprotein (BCRP),

organisk aniontransporterende polypeptid (OATP) 1B1 og OATP1B3. Samtidig administration med

lægemidler, der er substrater for P-gp, BCRP, OATP1B1 og OATP1B3, kan føre til øgede

plasmakoncentrationer af disse præparater.

Emtricitabin

In vitro-

og kliniske farmakokinetiske lægemiddelinteraktionsstudier har vist, at potentialet for

CYP-medierede interaktioner, der involverer emtricitabin og andre lægemidler, er lav. Samtidig

administration af emtricitabin og lægemidler, der elimineres ved aktiv tubulær sekretion, kan øge

koncentrationerne af emtricitabin og/eller det samtidigt administrerede lægemiddel. Lægemidler, der

nedsætter nyrefunktionen, kan øge koncentrationerne af emtricitabin.

Tenofoviralafenamid

Tenofoviralafenamid transporteret af P-gp og BCRP. Lægemidler, der påvirker P-gp- og

BCRP-aktiviteten kraftigt, kan føre til ændringer i tenofoviralafenamids absorption. Ved samtidig

administration af cobicistat i Genvoya opnås der imidlertid næsten maksimal hæmning af P-gp af

cobicistat, hvilket fører til en øget tilgængelighed af tenofoviralafenamid og resulterende

eksponeringer, der svarer til tenofoviralafenamid 25 mg administreret alene. Som sådan forventes det

ikke, at eksponeringer for tenofoviralafenamid efter administration af Genvoya øges yderligere, når

det anvendes i kombination med en anden P-gp- og/eller BRCP-hæmmer (f.eks. ketokonazol). Baseret

på data fra et

in vitro

-studie forventes samtidig administration af tenofoviralafenamid og

xanthinoxidasehæmmere (f.eks. febuxostat) ikke at øge den systemiske eksponering over for tenofovir

in vivo

In vitro-

og kliniske farmakokinetiske lægemiddelinteraktionsstudier har vist, at potentialet for

CYP-medierede interaktioner, der involverer tenofoviralafenamid og andre lægemidler, er lav.

Tenofoviralafenamid er ikke en hæmmer af CYP1A2, CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19 eller

CYP2D6. Tenofoviralafenamid er ikke en hæmmer eller inducer af CYP3A

in vivo

Tenofoviralafenamid er et substrat for OATP

in vitro

. Hæmmere af OATP og BCRP omfatter

ciclosporin.

Samtidig brug kontraindiceret

Samtidig administration af Genvoya og nogle lægemidler, der primært metaboliseres af CYP3A, kan

føre til øgede plasmakoncentrationer af disse præparater, hvilket er forbundet med risikoen for

alvorlige eller livstruende bivirkninger, såsom perifer vasospasme eller iskæmi (f.eks.

dihydroergotamin, ergotamin, ergometrin) eller myopati, herunder rhabdomyolyse (f.eks. simvastatin,

lovastatin) eller langvarig eller øget sedering eller respirationsdepression (f.eks. oralt administreret

midazolam eller triazolam). Samtidig administration af Genvoya og andre lægemidler metaboliseres

primært af CYP3A, såsom amiodaron, quinidin, cisaprid, pimozid, lurasidon, alfuzosin og sildenafil

mod pulmonal arteriel hypertension er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Samtidig administration af Genvoya og nogle lægemidler, som inducerer CYP3A såsom perikon

Hypericum perforatum

), rifampicin, carbamazepin, phenobarbital og phenytoin kan føre til

signifikant reducerede plasmakoncentrationer af cobicistat og elvitegravir, hvilket kan forårsage

svigtende terapeutisk virkning og udvikling af resistens (se pkt. 4.3).

Andre interaktioner

Cobicistat og tenofoviralafenamid er ikke hæmmere af humant UGT1A1

in vitro

. Det er ukendt, om

cobicistat, emtricitabin eller tenofoviralafenamid er hæmmere af andre UGT-enzymer.

Interaktioner mellem Genvoya-komponenterne og mulige samtidigt administrerede lægemidler ses i

tabel 1 nedenfor (stigning er angivet som ”↑”, fald som ”↓”, ingen ændring som ”↔”). De beskrevne

interaktioner er baseret på studier udført med Genvoya eller Genvoya-komponenterne (elvitegravir,

cobicistat, emtricitabin og tenofoviralafenamid) som individuelle stoffer og/eller i kombination, eller

de er mulige lægemiddelinteraktioner, der kan forekomme med Genvoya.

Tabel 1: Interaktion mellem Genvoyas individuelle komponenter og andre lægemidler

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

ANTIINFEKTIVA

Antimykotika

Ketoconazol (200 mg to gange

daglig)/Elvitegravir (150 mg én gang

daglig)

Elvitegravir:

AUC: ↑ 48 %

: ↑ 67 %

: ↔

Koncentrationer af ketoconazol

og/eller cobicistat kan øges ved

samtidig administration af

Genvoya.

Ved samtidig administration af

Genvoya bør den maksimale

daglige dosis af ketoconazol ikke

overskride 200 mg daglig. Der

rådes til forsigtighed og klinisk

overvågning ved samtidig

administration.

Itraconazol

Voriconazol

Posaconazol

Fluconazol

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Koncentrationer af itraconazol,

fluconazol og posaconazol kan

øges ved samtidig administration

af cobicistat.

Koncentrationer af voriconazol

kan øges eller reduceres ved

samtidig administration af

Genvoya.

Der skal udføres klinisk

overvågning ved samtidig

administration med Genvoya. Ved

samtidig administration af

Genvoya bør den maksimale

daglige dosis af itraconazol ikke

overskride 200 mg daglig.

En vurdering af forholdet mellem

fordele og risici anbefales for at

berettige anvendelsen af

voriconazol sammen med

Genvoya.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

Antimykobakterielle lægemidler

Rifabutin (150 mg hver anden

dag)/Elvitegravir (150 mg én gang

daglig)/Cobicistat (150 mg én gang

daglig)

Samtidig administration af

rifabutin, en kraftig CYP3A-

inducer, kan reducere

plasmakoncentrationerne af

cobicistat og elvitegravir

signifikant, hvilket kan forårsage

svigtende terapeutisk virkning og

udvikling af resistens.

Rifabutin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

25-O-desacetyl-rifabutin

AUC: ↑ 525 %

: ↑ 394 %

: ↑ 384 %

Elvitegravir:

AUC: ↓ 21 %

: ↓ 67 %

: ↔

Cobicistat:

AUC: ↔

: ↓ 66 %

: ↔

Samtidig administration af

Genvoya og rifabutin anbefales

ikke.

Hvis kombinationen er nødvendig,

er den anbefalede dosis rifabutin

150 mg 3 gange ugentligt på faste

dage (for eksempel mandag-

onsdag-fredag).

Det er nødvendigt at udføre øget

overvågning for

rifabutin-associerede bivirkninger,

herunder neutropeni og uveitis på

grund af en forventet øget

eksponering over for

desacetyl-rifabutin. En yderligere

dosisreduktion af rifabutin er ikke

undersøgt. Det bør overvejes, at en

dosis på 150 mg to gange ugentligt

måske ikke giver en optimal

eksponering over for rifabutin,

hvilket i så fald fører til en risiko

for resistens over for rifamycin og

behandlingssvigt.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

Lægemidler mod hepatitis C-virus

Ledipasvir (90 mg én gang

daglig)/Sofosbuvir (400 mg én gang

daglig)/Elvitegravir (150 mg én gang

daglig)/Cobicistat (150 mg én gang

daglig)/Emtricitabin (200 mg én gang

daglig)/Tenofoviralafenamid (10 mg én

gang daglig)

Ledipasvir:

AUC: ↑ 79 %

: ↑ 93 %

: ↑ 65 %

Sofosbuvir:

AUC: ↑ 47 %

: N/A

: ↑ 28 %

Sofosbuvir metabolit

GS-566500:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Sofosbuvir metabolit

GS-331007:

AUC: ↑ 48 %

: ↑ 66 %

: ↔

Elvitegravir:

AUC: ↔

: ↑ 46 %

: ↔

Cobicistat:

AUC: ↑ 53 %

: ↑ 225 %

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofoviralafenamid:

AUC: ↔

: N/A

: ↔

Dosisjustering af

ledipasvir/sofosbuvir og Genvoya

er ikke nødvendig ved samtidig

administration.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

Sofosbuvir (400 mg én gang

daglig)/Velpatasvir (100 mg én gang

daglig)/Elvitegravir (150 mg én gang

daglig)/Cobicistat (150 mg én gang

daglig)/Emtricitabin (200 mg én gang

daglig)/Tenofoviralafenamid (10 mg én

gang daglig)

Sofosbuvir:

AUC: ↑ 37 %

: N/A

: ↔

Sofosbuvir-metabolit GS-

331007:

AUC: ↑ 48 %

: ↑ 58 %

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↑ 50 %

: ↑ 60 %

: ↑ 30 %

Elvitegravir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Cobicistat:

AUC: ↔

: ↑ 103 %

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofoviralafenamid:

AUC: ↔

: N/A

: ↓ 20 %

Dosisjustering af

sofosbuvir/velpatasvir

og Genvoya

er ikke nødvendig ved samtidig

administration.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

Sofosbuvir/Velpatasvir/

Voxilaprevir

(400 mg/100 mg/100 mg+100 mg én

gang dagligt)

Elvitegravir (150 mg én gang dagligt)/

Cobicistat (150 mg én gang dagligt)/

Emtricitabin (200 mg én gang

dagligt)/Tenofoviralafenamid (10 mg

én gang dagligt)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: N/A

: ↑ 27 %

Sofosbuvirmetabolit GS-331007:

AUC: ↑ 43 %

: N/A

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↑ 46 %

: ↔

Voxilaprevir:

AUC: ↑ 171 %

: ↑ 350 %

: ↑ 92 %

Elvitegravir:

AUC: ↔

: ↑ 32 %

: ↔

Cobicistat:

AUC: ↑ 50 %

: ↑ 250 %

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofoviralafenamid:

AUC: ↔

: N/A

: ↓ 21 %

Dosisjustering af

sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir

og Genvoya er ikke nødvendig ved

samtidig administration.

Makrolidantibiotika

Clarithromycin

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Koncentrationer af

clarithromycin og/eller cobicistat

kan ændres ved samtidig

administration af Genvoya.

Dosering med clarithromycin bør

baseres på patientens CrCl, når

virkningen af cobicistat på CrCl og

serum-kreatinin tages i betragtning

(se pkt. 4.8).

Patienter med CrCl over eller lig

med 60 ml/min:

Dosisjustering af clarithromycin er

ikke nødvendig.

Patienter med CrCl fra 30 ml/min

til 60 ml/min:

Dosis af clarithromycin bør

reduceres med 50 %.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

Telithromycin

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Koncentrationer af telithromycin

og/eller cobicistat kan ændres

ved samtidig administration af

Genvoya.

Klinisk overvågning anbefales ved

samtidig administration af

Genvoya.

ANTIKONVULSIVA

Carbamazepin (200 mg to gange

daglig)/Elvitegravir (150 mg én gang

daglig)/Cobicistat (150 mg én gang

daglig)

Samtidig administration af

carbamazepin, en kraftig

CYP3A-inducer, kan reducere

plasmakoncentrationerne af

cobicitat signifikant.

Elvitegravir:

AUC: ↓ 69 %

: ↓ 97 %

: ↓ 45 %

Cobicistat:

AUC: ↓ 84 %

: ↓ 90 %

: ↓ 72 %

Carbamazepin:

AUC: ↑ 43 %

: ↑ 51 %

: ↑ 40 %

Carbamazepin-10,11-epoxid:

AUC: ↓ 35 %

: ↓ 41 %

: ↓ 27 %

Carbamazepin reducerer

plasmakoncentrationerne af

elvitegravir og cobicistat, hvilket

kan forårsage svigtende

terapeutisk virkning og udvikling

af resistens. Samtidig

administration af Genvoya og

carbamazepin er kontraindiceret

(se pkt. 4.3).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

GLUKOKORTIKOIDER

Alle kortikosteroider med undtagelse af kutane produkter

Kortikosteroider, der primært

metaboliseres via CYP3A

(bl.a. betamethason, budesonid,

fluticason, mometason, prednison og

triamcinolon).

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Plasmakoncentrationen af disse

lægemidler kan øges ved

samtidig administration af

Genvoya, hvilket medfører

nedsat serumkortisol.

Samtidig brug af Genvoya og

kortikosteroider, der metaboliseres

via CYP3A (f.eks.

fluticasonpropionat eller andre

inhalerede eller nasale

kortikosteroider) kan øge risikoen

for systemiske kortikosteroid-

bivirkninger, herunder Cushings

syndrom og

binyrebarksuppression.

Samtidig administration af

CYP3A-metaboliserede

kortikosteroider anbefales ikke,

medmindre den potentielle fordel

for patienten opvejer risikoen.

Patienterne skal i givet fald

overvåges for systemiske

kortikosteroid-bivirkninger.

Kortikosteroider, som er mindre

afhængige af CYP3A-

metabolisering, f.eks. nasal eller

inhaleret beclomethason, bør

overvejes, navnlig ved langvarig

brug.

ANTACIDA

Magnesium/aluminium-indeholdende

antacidum-suspension (20 ml

enkeltdosis)/Elvitegravir (50 mg

enkeltdosis)/Ritonavir (100 mg

enkeltdosis)

Elvitegravir (antacidum-

suspension efter ± 2 timer):

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Elvitegravir (samtidig

administration):

AUC: ↓ 45 %

: ↓ 41 %

: ↓ 47 %

Elvitegravir

plasmakoncentrationer er lavere

med antacida på grund af lokal

kompleksation i mave-tarm-

kanalen og ikke på grund af

ændringer i gastrisk pH. Det

anbefales at forskyde

administrationen af Genvoya og

antacida med mindst 4 timer.

For information om andre

syrereducerende stoffer (f.eks.

-receptorantagonister og

protonpumpehæmmere), se

”Studier, der blev udført med

andre lægemidler”.

KOSTTILSKUD

Multivitamin-tilskud

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Da virkningen af kationisk

kompleksation af elvitegravir ikke

kan udelukkes, når Genvoya

administreres sammen med

multivitamin-tilskud, anbefales det

at forskyde administrationen af

Genvoya og multivitamin-tilskud

med mindst 4 timer.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

ORALE ANTIDIABETIKA

Metformin

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Cobicistat hæmmer MATE1

reversibelt, og koncentrationer af

metformin kan øges ved samtidig

administration af Genvoya.

Nøje overvågning af patienten og

dosisjustering af metformin

anbefales for patienter, som tager

Genvoya.

NARKOTISKE ANALGETIKA

Methadon (80-120 mg)/Elvitegravir

(150 mg én gang daglig)/Cobicistat

(150 mg én gang daglig)

Methadon:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Cobicistat:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Elvitegravir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Dosisjustering af methadon er ikke

nødvendig.

Buprenorphin/Naloxon (16/4 til

24/6 mg)/Elvitegravir (150 mg én gang

daglig)/Cobicistat (150 mg én gang

daglig)

Buprenorphin:

AUC: ↑ 35 %

: ↑ 66 %

: ↑ 12 %

Naloxon:

AUC: ↓ 28 %

: ↓ 28 %

Cobicistat:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Elvitegravir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Dosisjustering af

buprenorphin/naloxon er ikke

nødvendig.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

ORALE ANTIKONCEPTIVA

Drospirenon/ethinylestradiol

(3 mg/0,02 mg enkelt dosis)/cobicistat

(150 mg én gang dagligt)

Interaktion er ikke undersøgt

med Genvoya.

Forventet

Drospirenon:

AUC: ↑

Plasmakoncentrationer af

drospirenon kan øges ved samtidig

administration med produkter

indeholdende cobicistat.

Klinisk monitorering anbefales på

grund af risikoen for

hyperkaliæmi.

Der bør udvises forsigtighed, når

Genvoya og hormonale

antikonceptiva administreres

samtidigt. De hormonale

antikonceptiva bør indeholde

mindst 30 µg ethinylestradiol og

indeholde drospirenon eller

norgestimat som progestogenet,

eller patienterne skal anvende en

anden sikker

kontraceptionsmetode (se

pkt. 4.4 og 4.6).

De langvarige virkninger af

betydeligt øget progestogen-

eksponering er ukendte.

Norgestimat (0,180/0,215/0,250 mg en

gang dagligt)/ethinylestradiol

(0,025 mg en gang dagligt)/

emtricitabin/ tenofoviralafenamid

(200/25 mg en gang dagligt)

Norelgestromin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Norgestrel:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ethinylestradiol:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Norgestimat (0,180/0,215 mg én gang

daglig)/Ethinylestradiol (0,025 mg én

gang daglig)/Elvitegravir (150 mg én

gang daglig)/Cobicistat (150 mg én

gang daglig)

Norgestimat:

AUC: ↑ 126 %

: ↑ 167 %

: ↑ 108 %

Ethinylestradiol:

AUC: ↓ 25 %

: ↓ 44 %

: ↔

Elvitegravir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

ANTIARYTMIKA

Digoxin (0,5 mg enkeltdosis)/

Cobicistat (150 mg flerdosis)

Digoxin:

AUC: ↔

: ↑ 41 %

Det anbefales at overvåge digoxin-

niveauerne, når digoxin

kombineres med Genvoya.

Disopyramid

Flecainid

Systemisk lidocain

Mexiletin

Propafenon

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Koncentrationer af disse anti-

arytmika kan øges ved samtidig

administration af cobicistat.

Der rådes til forsigtighed og

klinisk overvågning ved samtidig

administration af Genvoya.

ANTIHYPERTENSIVA

Metoprolol

Timolol

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Koncentrationer af betablokkere

kan øges ved samtidig

administration af cobicistat.

Klinisk overvågning anbefales og

en dosisreduktion kan være

nødvendig ved samtidig

administration af disse stoffer og

Genvoya.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

Amlodipin

Diltiazem

Felodipin

Nicardipin

Nifedipin

Verapamil

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Koncentrationer af calcium-

kanalblokkere kan øges ved

samtidig administration af

cobicistat.

Klinisk overvågning af

terapeutiske virkninger og

bivirkninger anbefales ved

samtidig administration af disse

lægemidler og Genvoya.

ENDOTHELIN RECEPTORANTAGONISTER

Bosentan

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Samtidig administration af

Genvoya kan føre til nedsat

eksponering over for elvitegravir

og/eller cobicistat og svigtende

terapeutisk virkning samt

udvikling af resistens.

Alternative endothelin

receptorantagonister kan

overvejes.

ANTIKOAGULANTIA

Dabigatran

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Samtidig administration af

Genvoya kan føre til øgede

plasmakoncentrationer af

dabigatran med lignende

virkninger som ved andre

kraftige hæmmere af P-gp.

Samtidig administration af

Genvoya og dabigatran er

kontraindiceret.

Apixaban

Rivaroxaban

Edoxaban

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Samtidig administration af

Genvoya kan føre til øgede

plasmakoncentrationer af

DOAK-præparatet, hvilket kan

føre til en øget blødningsrisiko.

Samtidig administration af

apixaban, rivaroxaban eller

edoxaban og Genvoya anbefales

ikke.

Warfarin

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Koncentrationer af warfarin kan

påvirkes ved samtidig

administration af Genvoya.

Det anbefales at overvåge den

internationale normaliserede ratio

(INR) ved samtidig administration

af Genvoya. INR bør stadig

overvåges i løbet af de første uger

efter behandlingen med Genvoya

stoppes.

INHALERET BETA-AGONIST

Salmeterol

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Samtidig administration af

Genvoya kan føre til øgede

plasmakoncentrationer af

salmeterol, hvilket er forbundet

med risikoen for alvorlige eller

livstruende bivirkninger.

Samtidig administration af

salmeterol og Genvoya anbefales

ikke.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

HMG CO-A-REDUKTASEHÆMMERE

Rosuvastatin (10 mg

enkeltdosis)/Elvitegravir (150 mg én

gang daglig)/Cobicistat (150 mg én

gang daglig)

Elvitegravir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Rosuvastatin:

AUC: ↑ 38 %

: N/A

: ↑ 89 %

Koncentrationerne af rosuvastatin

øges forbigående ved samtidig

administration af elvitegravir og

cobicistat. Dosismodifikationer er

ikke nødvendige ved samtidig

administration af rosuvastatin og

Genvoya.

Atorvastatin (10 mg

enkeltdosis)/Elvitegravir (150 mg én

gang daglig)/Cobicistat (150 mg én

gang daglig)/Emtricitabin (200 mg én

gang daglig)/Tenofovir alafenamid

(10 mg én gang daglig)

Atorvastatin:

AUC: ↑160 %

: NC

: ↑132 %

Elvitegravir:

AUC:

Koncentrationerne af atorvastatin

øges ved samtidig administration

af elvitegravir og cobicistat. Start

med den lavest mulige dosis

atorvastatin under nøje

monitorering ved samtidig

administration af Genvoya.

Pitavastatin

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Koncentrationer af pitavastatin

kan øges ved administration af

elvitegravir og cobicistat.

Der bør udvises forsigtighed ved

samtidig administration af

Genvoya og pitavastatin.

Pravastatin

Fluvastatin

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Koncentrationer af disse

HMG Co-A-reduktasehæmmere

forventes at øges forbigående

ved administration af elvitegravir

og cobicistat.

Dosismodifikationer er ikke

nødvendige ved samtidig

administration af Genvoya.

Lovastatin

Simvastatin

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Samtidig administration af

Genvoya og lovastatin og

simvastatin er kontraindiceret (se

pkt. 4.3).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

PHOSPHODIESTERASE TYPE 5 (PDE-5)-HÆMMERE

Sildenafil

Tadalafil

Vardenafil

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

PDE-5-hæmmere metaboliseres

primært af CYP3A. Samtidig

administration med Genvoya kan

føre til øgede

plasmakoncentrationer af

sildenafil og tadalafil, hvilket

kan føre til bivirkninger

associeret med PDE-5-

hæmmeren.

Samtidig administration af

Genvoya og sildenafil til

behandling af pulmonal arteriel

hypertension er kontraindiceret.

Der bør udvises forsigtighed, og en

dosisreduktion bør overvejes ved

samtidig administration af

Genvoya og tadalafil til

behandling af pulmonal arteriel

hypertension.

Til behandling af

erektionsproblemer anbefales det,

at en enkeltdosis af sildenafil på

ikke over 25 mg hver 48. time,

vardenafil på ikke over 2,5 mg

hver 72. time eller tadalafil på ikke

over 10 mg hver 72. time

administreres sammen med

Genvoya.

ANTIDEPRESSIVA

Sertralin (50 mg enkeltdosis)/

Elvitegravir (150 mg én gang

daglig)/Cobicistat (150 mg én gang

daglig)/Emtricitabin (200 mg én gang

daglig)/Tenofoviralafenamid (10 mg én

gang daglig)

Elvitegravir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofoviralafenamid:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Sertralin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Koncentrationer af sertralin er ikke

påvirket ved samtidig

administration med Genvoya.

Dosisjustering er ikke nødvendig

ved samtidig administration.

Tricykliske antidepressiva (TCA’er)

Trazodon

Selektive serotoningenoptagshæmmere

(SSRI’er,

selective serotonine reuptake

inhibitors

Escitalopram

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Koncentrationer af antipressiva

kan øges ved samtidig

administration af cobicistat.

Der anbefales en forsigtig

dosistitrering af det antidepressive

lægemiddel og overvågning for det

antidepressive respons.

IMMUNSUPPRESSIVA

Ciclosporin

Sirolimus

Tacrolimus

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Koncentrationer af disse

immunosupprimerende midler

kan øges ved administration af

cobicistat.

Der anbefales terapeutisk

overvågning ved samtidig

administration af Genvoya.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer.

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

1

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Genvoya

SEDATIVA/HYPNOTIKA

Buspiron

Clorazepat

Diazepam

Estazolam

Flurazepam

Lorazepam

Triazolam

Zolpidem

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Triazolam metaboliseres primært

af CYP3A. Samtidig

administration af Genvoya kan

føre til øgede

plasmakoncentrationer af dette

lægemiddel, hvilket er forbundet

med risikoen for alvorlige

og/eller livstruende bivirkninger.

Koncentrationer af andre

benzodiazepiner, herunder

diazepam, kan øges ved

administration med Genvoya.

Baseret på eliminationsveje ikke

medieret af CYP for lorazepam

forventes der ingen virkning på

plasmakoncentrationer ved

samtidig administration af

Genvoya.

Samtidig administration af

Genvoya og triazolam er

kontraindiceret (se pkt. 4.3). Med

andre sedativa/hypnotika kan en

dosisreduktion være nødvendig, og

det anbefales at overvåge

koncentrationen.

Oralt administreret midazolam (2,5 mg

enkeltdosis)/Tenofoviralafenamid

(25 mg én gang daglig)

Intravenøst administreret midazolam

(1 mg

enkeltdosis)/Tenofoviralafenamid

(25 mg én gang daglig)

Midazolam:

AUC: ↔

: ↔

Midazolam metaboliseres

primært af CYP3A. Da cobicistat

er til stede kan samtidig

administration af Genvoya føre

til øgede plasmakoncentrationer

af dette lægemiddel, hvilket er

forbundet med risikoen for

alvorlige og/eller livstruende

bivirkninger.

Samtidig administration af

Genvoya og oralt administreret

midazolam er kontraindiceret (se

pkt. 4.3).

MIDLER MOD PODAGRA

Colchicin

Interaktion er ikke undersøgt

med nogen af Genvoyas

komponenter.

Samtidig administration af

Genvoya kan føre til øgede

plasmakoncentrationer af dette

lægemiddel.

Dosisreduktioner af colchicin kan

være nødvendigt. Genvoya bør

ikke administreres sammen med

colchicin til patienter med nedsat

nyre- eller leverfunktion.

N/A = ikke relevant

NC = ikke beregnet

DOAK = direkte oral antikoagulant

Når data er tilgængelige fra lægemiddelinteraktionsstudier.

Disse studier blev udført med ritonavir-boosted elvitegravir.

Disse er lægemidler i samme klasse, hvor lignende interaktioner kunne forudsiges.

Dette studie blev udført med elvitegravir/cobicistat/emtricitabin/tenofovirdisporoxilfumarat.

Dette studie blev udført med Genvoya.

Dette studie blev udført med emtricitabin/tenofoviralafenamid.

Dette studie blev udført med yderligere 100 mg voxilaprevir for at opnå de voxilaprevir-eksponeringer, der forventes hos

HCV-inficerede patienter.

Studier, udført med andre lægemidler

Baseret på lægemiddelinteraktionsstudier udført med Genvoya eller Genvoya-komponenterne, er der

ikke blevet observeret og der forventes heller ikke nogen klinisk signifikante lægemiddelinteraktioner

mellem Genvoya-komponenterne og de følgende lægemidler: entecavir, famciclovir, ribavirin,

famotidin og omeprazol.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/kontraception til mænd og kvinder

Anvendelsen af Genvoya bør ledsages af anvendelse af sikker kontraception (se pkt. 4.4 og 4.5).

Graviditet

Der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede studier af Genvoya eller Genvoya-komponenter hos

gravide kvinder. Der er ingen eller utilstrækkelige data (mindre end 300 gravide forsøgspersoner) fra

anvendelse af Genvoya til gravide kvinder. Data fra et stort antal gravide kvinder (mere end

1.000 eksponerede forsøgspersoner) indikerer imidlertid ingen misdannelser eller føtal/neonatal

toksicitet i forbindelse med emtricitabin.

Dyrestudier indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger af elvitegravir, cobicistat

eller emtricitabin, administreret separat, hvad angår fertilitetsparametre, graviditet, føtal udvikling,

fødsel og postnatal udvikling. Studier af tenofoviralafenamid fra dyr har ikke vist evidens for

skadelige virkninger af tenofoviralafenamid på fertilitetsparametre, graviditet eller føtal udvikling (se

pkt. 5.3).

Det er påvist, at behandling med cobicistat og elvitegravir i andet og tredje trimester af graviditeten

medfører lavere eksponering for elvitegravir (se pkt. 5.2). Cobicistatniveauer falder og giver måske

ikke tilstrækkeligt boost. Den væsentlige nedsættelse i eksponering for elvitegravir kan medføre

virologisk svigt og en øget risiko for overførsel af hiv-infektion fra mor til barn. Derfor bør behandling

med Genvoya ikke påbegyndes under graviditet, og kvinder, der bliver gravide under behandling med

Genvoya, skal skiftes til et andet regime (se pkt. 4.2 og 4.4).

Amning

Det er ukendt, om elvitegravir, cobicistat eller tenofoviralafenamid udskilles i human mælk.

Emtricitabin udskilles i human mælk. Det er blevet vist i dyrestudier, at elvitegravir, cobicistat og

tenofovir udskilles i mælk.

Der foreligger utilstrækkelige data for virkningen af elvitegravir, cobicistat, emtricitabin og tenofovir

på det ammede barn. Genvoya bør derfor ikke anvendes under amning.

For at undgå overførsel af hiv til spædbørn anbefales det, at hiv-inficerede kvinder under ingen

omstændigheder ammer deres børn.

Fertilitet

Der foreligger ingen data om fertilitet fra anvendelsen af Genvoya til mennesker. I dyrestudier var der

ingen virkning af elvitegravir, cobicistat, emtricitabin og tenofoviralafenamid på parrings- eller

fertilitetsparametre (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Patienter bør informeres om, at svimmelhed er blevet indberettet under behandling med Genvoya.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Vurderingen af bivirkninger er baseret på sikkerhedsdata fra alle fase 2- og 3-studier, hvor

2.396 patienter fik Genvoya samt på erfaringer efter markedsføring. De hyppigst rapporterede

bivirkninger i kliniske studier til og med 144 uger var kvalme (11 %), diarré (7 %) og hovedpine (6 %)

(samlede data fra de kliniske fase 3-studier GS-US-292-0104 og GS-US-292-0111 hos

866 behandlingsnaive voksne patienter, der fik Genvoya).

Bivirkninger i tabelform

Bivirkningerne i tabel 2 er opstillet pr. systemorganklasse og hyppighed. Hyppighed er defineret som

følger: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10) og ikke almindelig (≥ 1/1.000

til < 1/100).

Tabel 2: Bivirkninger i tabelform

Hyppighed

Bivirkning

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

anæmi

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

unormale drømme

Ikke almindelig:

selvmordstanker og selvmordsforsøg (hos patienter med depression eller

psykisk sygdom i anamnesen), depression

Nervesystemet

Almindelig:

hovedpine, svimmelhed

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

kvalme

Almindelig:

diarré, opkastning, abdominalsmerter, flatulens

Ikke almindelig:

dyspepsi

Hud og subkutane væv

Almindelig:

udslæt

Ikke almindelig:

angioødem

, pruritus, urticaria

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

træthed

Denne bivirkning blev ikke observeret i kliniske fase 3-studier for Genvoya, men blev identificeret i kliniske studier eller

fra erfaring efter markedsføring for emtricitabin ved anvendelse sammen med andre antiretrovirale midler.

Denne bivirkning blev ikke observeret i kliniske fase 3-studier for Genvoya, men blev identificeret i kliniske studier for

elvitegravir ved anvendelse sammen med andre antiretrovirale midler.

Denne bivirkning blev identificeret under sikkerhedsovervågningen efter markedsføring for lægemidler indeholdende

emtricitabin.

Denne bivirkning blev identificeret under sikkerhedsovervågning efter markedsføring for lægemidler indeholdende

tenofoviralafenamid.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Metaboliske parametre

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under antiretroviral behandling (se

pkt. 4.4).

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af CART opstå en

inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale opportunistiske infektioner.

Autoimmunsygdomme (som Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret. Den

rapporterede tidsperiode før sådanne opstår, er imidlertid variabel, og kan opstå mange måneder efter

påbegyndelse af behandlingen (se pkt. 4.4).

Osteonekrose

Tilfælde af osteonekrose er rapporteret, specielt hos patienter med generelt anerkendte risikofaktorer,

fremskreden hiv-sygdom eller langvarig CART. Hyppigheden er ukendt (se pkt. 4.4).

Ændringer i serum

kreatinin

Cobicistat øger serum-kreatinin på grund af hæmning af den tubulære sekretion af kreatinin, uden at

den renale glomerulære funktion påvirkes. I kliniske studier af Genvoya forekom stigningen i

serum-kreatinin ved uge 2 af behandlingen, og den forblev stabil til og med uge 144. Hos

behandlingsnaive patienter blev der observeret en gennemsnitlig ændring fra

baseline

0,04 ± 0,12 mg/dl (3,5 ± 10,6 μmol/l) efter 144 ugers behandling. Den gennemsnitlige stigning fra

baseline

i Genvoya-gruppen var mindre end i elvitegravir-gruppen 150 mg/cobicistat

150 mg/emtricitabin 200 mg/tenofovirdisoproxil (som fumarat) 245 mg (E/C/F/TDF) ved uge 144

(forskel -0,04; p < 0,001)

Ændringer i laboratorieprøver for lipider

I studier med behandlingsnaive patienter blev der observeret stigninger fra

baseline

i begge

behandlingsgrupper for de fastende lipidparametre total kolesterol, direkte lavdensitets-lipoprotein

(LDL)- og højdensitets-lipoprotein (HDL)-kolesterol og triglycerider ved uge 144. Den mediane

stigning fra

baseline

for disse parametre var større i Genvoya-gruppen sammenlignet med E/C/F/TDF-

gruppen ved uge 144 (p < 0,001 for forskellen mellem behandlingsgrupperne for fastende total

kolesterol, direkte LDL- og HDL-kolesterol samt triglycerider). Den mediane (Q1, Q3) ændring fra

baseline

i forholdet mellem total kolesterol og HDL-kolesterol ved uge 144 var 0,2 (-0,3; 0,7) i

Genvoya-gruppen og 0,1 (-0,4; 0,6) i E/C/F/TDF-gruppen (p = 0,006 for forskellen mellem

behandlingsgrupperne).

Pædiatrisk population

Sikkerheden af Genvoya blev evalueret til og med 48 uger hos hiv 1-inficerede, unge patienter i

alderen 12 til < 18 år, der vejede

35 kg, som enten var behandlingsnaive (GS-US-292-0106, n = 50),

eller virologisk supprimerede (GS-US-292-1515, n = 50), og hos virologisk supprimerede børn i

alderen 8 til < 12 år, der vejede > 25 kg (GS-US-292-0106, n = 23). Sikkerhedsprofilen hos

pædiatriske patienter, der fik behandling med Genvoya, lignede den for voksne.

Andre særlige populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

Sikkerheden af Genvoya hos 248 hiv 1-inficerede patienter, der enten var behandlingsnaive (n = 6)

eller virologisk supprimerede (n = 242) med let til moderat nedsat nyrefunktion (estimeret glomerulær

filtrationshastighed via Cockcroft-Gault-metoden [eGFR

]: 30-69 ml/min) blev evalueret til og med

144 uger i et ublindet klinisk studie (GS-US-292-0112). Sikkerhedsprofilen for Genvoya hos patienter

med let til moderat nedsat nyrefunktion lignede den for patienter med normal nyrefunktion (se

pkt. 5.1).

Sikkerheden af Genvoya hos 55 virologisk supprimerede hiv 1-inficerede patienter med nyresygdom i

slutstadie (eGFR

< 15 ml/min) i kronisk hæmodialyse blev evalueret til og med 48 uger i et ublindet

klinisk studie med én behandlingsarm (GS-US-292-1825). Der identificeredes ingen nye

sikkerhedsproblemer hos patienter med nyresygdom i slutstadiet i kronisk hæmodialyse, som fik

Genvoya (se pkt. 5.2).

Patienter, co-inficeret med hiv og HBV

Sikkerheden af Genvoya blev evalueret hos 72 patienter co-inficeret med hiv/HBV, som fik

behandling mod hiv i et ublindet klinisk studie (GS-US-292-1249), til og med uge 48, hvor patienterne

skiftede fra et andet antiretroviralt regime (som inkluderede tenofovirdisoproxil hos 69 ud af

72 patienter) til Genvoya. Baseret på disse begrænsede data lignede sikkerhedsprofilen for Genvoya

hos patienter co-inficeret med hiv/HBV den for patienter med hiv 1-monoinfektion.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Ved overdosering skal patienten monitoreres for tegn på toksicitet (se pkt. 4.8).

Behandling af

overdosering med Genvoya består af generel støttebehandling, herunder overvågning af vitale tegn og

observation af patientens kliniske status.

Da elvitegravir og cobicistat i høj grad er bundet til plasmaproteiner, er det usandsynligt, at de i

signifikant grad vil fjernes ved hæmodialyse eller peritonealdialyse. Emtricitabin kan fjernes ved

hæmodialyse, der fjerner ca. 30 % af emtricitabindosis i løbet af en 3 timers dialyseperiode, der starter

inden for 1,5 timer efter emtricitabindosering. Tenofovir fjernes effektivt ved hæmodialyse med en

ekstraktionskoefficient på ca. 54 %. Det vides ikke, om emtricitabin eller tenofovir kan fjernes ved

peritonealdialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antivirale midler til systemisk brug; antivirale midler til

behandling af hiv-infektioner, kombinationer. ATC-kode: J05AR18.

Virkningsmekanisme

Elvitegravir er en hiv 1-integrase strand transfer-hæmmer (INSTI). Integrase er et hiv 1-kodet enzym,

der er nødvendigt for viral replikation. Hæmning af integrase forhindrer integration af hiv 1

deoxyribonukleinsyre (-dna) i det humane dna og blokerer dannelsen af hiv 1-provirus og propagation

af den virale infektion.

Cobicistat er en selektiv, mekanismebaseret hæmmer af cytokrom P450 (CYP)-enzymer fra

CYP3A-undergruppen. Hæmning af CYP3A-medieret metabolisme af cobicistat øger den systemiske

eksponering over for CYP3A-substrater, såsom elvitegravir, hvor biotilgængeligheden er begrænset og

halveringstiden er forkortet af den CYP3A-afhængige metabolisme.

Emtricitabin er en nukleosid-revers transkriptasehæmmer (NRTI,

nucleoside reverse transcriptase

inhibitor

) og nukleosidanalog af 2’-deoxycytidin. Emtricitabin fosforyleres af celleenzymer til at

danne emtricitabintriphosphat. Emtricitabintriphosphat hæmmer hiv-replikation via indbygning i viralt

dna af hiv–revers transkriptase (RT), hvilket resulterer i dna-kædeblokering. Emtricitabin har aktivitet

mod hiv 1-, hiv 2- og HBV.

Tenofoviralafenamid er en nukleotid-revers transkriptasehæmmer (NtRTI,

nucleotide reverse

transcriptase inhibitor

) og et phosphonamidat-prodrug for tenofovir

(2’-deoxyadenosinmonophosphat-analog). Tenofoviralafenamid er permeabelt i cellerne, og som følge

af en øget plasmastabilitet og intracellulær aktivering via hydrolyse af cathepsin A er

tenofoviralafenamid mere effektivt end tenofovirdisoproxil til at koncentrere tenofovir i perifere

mononukleære blodceller (PBMC'er

, peripheral blood mononuclear cells

) (herunder lymfocytter og

andre hiv-målceller) og makrofager. Intracellulært tenofovir fosforyleres dernæst til den

farmakologisk aktive metabolit tenofovirdiphosphat. Tenofovirdiphosphat hæmmer hiv-replikation via

indbygning i viralt dna af hiv-RT, hvilket resulterer i dna-kædeblokering. Tenofovir har aktivitet mod

hiv 1-, hiv 2- og HBV-virus.

Antiviral aktivitet

in vitro

Elvitegravir, emtricitabin og tenofoviralafenamid viste synergistisk antiviral aktivitet i cellekultur.

Antiviral synergi blev opretholdt for elvitegravir, emtricitabin og tenofoviralafenamid, når det blev

testet, mens cobicistat var til stede.

Den antivirale aktivitet af elvitegravir mod isolater af hiv 1 fra laboratoriet og klinikken blev vurderet i

lymfoblastoide celler, monocyt-/makrofag-celler og perifere lymfocytter i blodet. De 50 % effektive

koncentrationsværdier (EC

) var i intervallet fra 0,02 til 1,7 nM. Elvitegravir viste antiviral aktivitet i

cellekultur mod hiv 1-kladerne A, B, C, D, E, F, G og O (EC

-værdier var i intervallet fra 0,1 til

1,3 nM) og aktivitet mod hiv 2 (EC

af 0,53 nM).

Cobicistat har ingen målelig antiviral aktivitet mod hiv 1, og antagoniserer ikke de antivirale

virkninger af elvitegravir, emtricitabin og tenofovir.

Den antivirale aktivitet af emtricitabin mod isolater af hiv 1 fra laboratoriet og klinikken blev vurderet

i lymfoblastoide cellelinjer, MAGI-CCR5-cellelinjen og PBMC’er. EC

-værdierne for emtricitabin

var i intervallet fra 0,0013 til 0,64 µM. Emtricitabin viste antiviral aktivitet i cellekultur mod

hiv 1-kladerne A, B, C, D, E, F og G (EC

-værdier var i intervallet fra 0,007 til 0,075 µM) og viste

stammespecifik aktivitet mod hiv 2 (EC

-værdier var i intervallet fra 0,007 til 1,5 µM).

Den antivirale aktivitet af tenofoviralafenamid mod isolater af hiv 1 undertype B fra laboratoriet og

klinikken blev vurderet i lymfoblastoide cellelinjer, PBMC’er, primære monocyt-/makrofage celler og

CD4+ T-lymfocytter. EC

-værdierne for tenofoviralafenamid var i intervallet fra 2,0 til 14,7 nM.

Tenofoviralafenamid viste antiviral aktivitet i cellekultur mod alle hiv 1-grupperne (M, N og O),

herunder undertype A, B, C, D, E, F og G (EC

-værdier var i intervallet fra 0,10 til 12,0 nM) og viste

stammespecifik aktivitet mod hiv 2 (EC

-værdier var i intervallet fra 0,91 til 2,63 nM).

Resistens

In vitro

Nedsat følsomhed for elvitegravir er hyppigst forbundet med de primære integrasemutationer T66I,

E92Q og Q148R. Yderligere integrasemutationer, som blev observeret ved cellekulturselektion,

omfattede H51Y, F121Y, S147G, S153Y, E157Q og R263K. Hiv 1 med de raltegravir-udvalgte

substitutioner T66A/K, Q148H/K og N155H viste krydsresistens over for elvitegravir.

In vitro

-resistens over for cobicistat kan ikke påvises da cobicistat har ingen antivirale aktivitet.

Nedsat følsomhed for emtricitabin er forbundet med M184V/I-mutationer i hiv 1 RT.

Isolater af hiv 1 med nedsat følsomhed for tenofoviralafenamid udtrykker en K65R-mutation i

hiv 1 RT. Desuden blev der forbigående observeret en K70E-mutation i hiv 1 RT. Isolater af

hiv 1 med K65R-mutation har en lav grad af nedsat følsomhed for abacavir, emtricitabin, tenofovir og

lamivudin.

Hos behandlingsnaive patienter

I en samlet analyse blev der foretaget genotypebestemmelse af plasma hiv 1-isolater af

antiretroviral-naive patienter, der fik Genvoya i fase 3-studierne GS-US-292-0104 og

GS-US-292-0111 med hiv 1-rna ≥ 400 kopier/ml ved bekræftet virologisk svigt, uge 144 eller på

tidspunktet for tidlig seponering af studiemedicinen. Op til uge 144 blev der observeret udvikling af en

eller flere primære elvitegravir-, emtricitabin- eller tenofoviralafenamid-resistensassocierede

mutationer i isolater af hiv 1 fra 12 ud af 22 patienter med evaluerbare genotypedata fra parrede

isolater ved

baseline

og efter behandlingssvigt med Genvoya (12 ud af 866 patienter [1,4 %]),

sammenlignet med 12 ud af 20 isolater efter behandlingssvigt fra patienter med evaluerbare

genotypedata i E/C/F/TDF- behandlingsgruppen (12 ud af 867 patienter [1,4 %]). Ud af isolater af

hiv 1 fra 12 patienter med resistensudvikling i Genvoya-gruppen var de mutationer, der opstod,

M184V/I (n = 11) og K65R/N (n = 2) i RT og T66T/A/I/V (n = 2), E92Q (n = 4), Q148Q/R (n = 1) og

N155H (n = 2) i integrase. I hiv 1-isolaterne fra 12 patienter med resistensudvikling i E/C/F/TDF-

gruppen var de mutationer, der opstod, M184V/I (n = 9), K65R/N (n = 4) og L210W (n = 1) i RT og

E92Q/V (n = 4) og Q148R (n = 2) og N155H/S (n = 3) i integrase. De fleste hiv 1-isolater fra patienter

i begge behandlingsgrupper, der udviklede resistensmutationer over for elvitegravir, udviklede også

resistensmutationer over for både emtricitabin og elvitegravir.

I fænotypeanalyser af patienter i den sidste resistensanalysepopulation havde 7 ud af 22 patienter

(32 %) isolater af hiv 1 med nedsat følsomhed for elvitegravir i Genvoya-gruppen sammenlignet med

isolater af hiv 1 fra 7 ud af 20 patienter (35 %) i E/C/F/TDF-gruppen, isolater af hiv 1 fra 8 patienter

(36 %) havde nedsat følsomhed for emtricitabin i Genvoya-gruppen sammenlignet med isolater af

hiv 1 fra 7 patienter (35 %) i E/C/F/TDF-gruppen. En patient i Genvoya-gruppen (1 ud af 22 [4,5 %])

og 2 patienter i E/C/F/TDF-gruppen (2 ud af 20 [10 %]) havde nedsat følsomhed for tenofovir.

Hos virologisk supprimerede patienter

Tre patienter med nyopstået hiv 1-resistens over for Genvoya blev identificeret (M184M/I;

M184I+E92G; M184V+E92Q) op til uge 96 i et klinisk studie af virologisk supprimerede patienter,

der skiftede fra et regime indeholdende emtricitabin/tenofovirdisoproxil og et tredje stof

(GS-US-292-0109, n = 959).

Hos patienter med samtidig infektion med hiv og HBV

I et klinisk studie med hiv-inficerede, virologisk supprimerede patienter med samtidig infektion med

kronisk hepatitis B, som fik Genvoya i 48 uger (GS-US-292-1249, n = 72), var 2 patienter

kvalificerede til resistensanalyse. Hos disse 2 patienter blev ingen aminosyresubstitutioner forbundet

med resistens over for nogen af komponenterne i Genvoya identificeret i hiv-1 eller HBV.

Krydsresistens hos hiv

1

inficerede, behandlingsnaive eller virologisk supprimerede patienter

Elvitegravir-resistente vira viser forskellige grader af krydsresistens over for INSTI raltegravir,

afhængigt af typen og antallet af mutationer. Vira, der udtrykker T66I/A-mutationer, bevarer

følsomhed for raltegravir, mens de fleste andre mønstre viste en nedsat følsomhed for raltegravir. Vira,

der udtrykker elvitegravir- eller raltegravir-resistensmutationer, bevarer følsomhed for dolutegravir.

Emtricitabin-resistente vira med M184V/I-substitution var krydsresistente over for lamivudin, men

havde bevaret følsomhed for didanosin, stavudin, tenofovir og zidovudin.

K65R- og K70E-mutationer resulterer i nedsat følsomhed for abacavir, didanosin, lamivudin,

emtricitabin og tenofovir, men de bevarer følsomhed for zidovudin.

Kliniske data

Hiv 1-inficerede, behandlingsnaive patienter

I studie GS-US-292-0104 og GS-US-292-0111 blev patienterne randomiseret i forholdet 1:1 til at få

enten Genvoya (n = 866) én gang daglig eller elvitegravir 150 mg/cobicistat 150 mg/emtricitabin

200 mg/tenofovirdisoproxil (som fumarat) 245 mg (E/C/F/TDF) (n = 867) én gang daglig.

Gennemsnitsalderen var 36 år (interval 18-76), 85 % var mænd, 57 % var hvide, 25 % var sorte, og

10 % var asiater. 19 % procent af patienterne blev identificeret som af spansk/latinsk herkomst. Den

gennemsnitlige plasma hiv 1-rna ved

baseline

var 4,5 log

kopier/ml (interval 1,3-7,0), og 23 % havde

viral load

baseline

på > 100.000 kopier/ml. Det gennemsnitlige CD4+ celletal ved

baseline

427 celler/mm

(interval 0-1.360), og 13 % havde et CD4+ celletal på < 200 celler/mm

Genvoya udviste statistisk superioritet ved at opnå hiv 1-rna < 50 kopier/ml, sammenlignet med

E/C/F/TDF ved uge 144. Forskellen i procent var 4,2 % (95 % CI: 0,6 % til 7,8 %). Samlede

behandlingsresultater efter 48 og 144 uger vises i tabel 3.

Tabel 3: Samlede virologiske resultater i studie GS-US-292-0104 og GS-US-292-0111 ved uge 48

og 144

a,b

Uge 48

Uge 144

Genvoya

(n = 866)

E/C/F/TDF

(n = 867)

Genvoya

(n = 866)

E/C/F/TDF

(n = 867)

Hiv 1

rna < 50 kopier/ml

92 %

90 %

84 %

80 %

Behandlingsforskel

2,0 % (95 % CI: -0,7 % til 4,7 %)

4,2 % (95 % CI: 0,6 % til 7,8 %)

Hiv 1

rna ≥ 50 kopier/ml

c

Ingen virologiske data ved

uge 48- eller 144

vinduet

11 %

16 %

Seponerede studiemedicin

som følge af AE eller død

Seponerede studiemedicin

som følge af andre årsager,

og sidste tilgængelige

hiv 1-rna < 50 kopier/ml

11 %

Manglende data i

tidsvinduet, men får

studiemedicin

< 1 %

Andel (%) patienter med

hiv 1

rna < 50 kopier/ml pr.

undergruppe

Alder

< 50 år

≥ 50 år

716/777 (92 %)

84/89 (94 %)

680/753 (90 %)

104/114 (91 %)

647/777 (83 %)

82/89 (92 %)

602/753 (80 %)

92/114 (81 %)

Køn

Mand

Kvinde

674/733 (92 %)

126/133 (95 %)

673/740 (91 %)

111/127 (87 %)

616/733 (84 %)

113/133 (85 %)

603/740 (81 %)

91/127 (72 %)

Etnicitet

Sort

Ikke sort

197/223 (88 %)

603/643 (94 %)

177/213 (83 %)

607/654 (93 %)

168/223 (75 %)

561/643 (87 %)

152/213 (71 %)

542/654 83 %)

Viral load

baseline

≤ 100.000 kopier/ml

> 100.000 kopier/ml

629/670 (94 %)

171/196 (87 %)

610/672 (91 %)

174/195 (89 %)

567/670 (85 %)

162/196 (83 %)

537/672 (80 %)

157/195 (81 %)

CD4+ celletal ved

baseline

< 200 celler/mm3

≥ 200 celler/mm3

96/112 (86 %)

703/753 (93 %)

104/117 (89 %)

680/750 (91 %)

93/112 (83 %)

635/753 (84 %)

94/117 (80 %)

600/750 (80 %)

Hiv 1

rna < 20 kopier/ml

84,4 %

84,0 %

81,1 %

75,8 %

Behandlingsforskel

0,4 % (95 % CI: -3,0 % til 3,8 %)

5,4 % (95 % CI: 1,5 % til 9,2 %)

E/C/F/TDF = elvitegravir/cobicistat/emtricitabin/tenofovirdisoproxilfumarat

Uge 48-vindue var fra dag 294 til 377 (inklusive), uge 144-vindue var fra dag 966 til 1049 (inklusive).

I begge studier blev patienterne stratificeret ved

baseline

hiv 1-rna (≤ 100.000 kopier/ml, > 100.000 kopier/ml til

≤ 400.000 kopier/ml eller > 400.000 kopier/ml) ved CD4+ celletal (< 50 celler/μl, 50-199 celler/μl eller ≥ 200 celler/μl),

og ved region (USA eller uden for USA).

Omfattede patienter, som havde ≥ 50 kopier/ml i uge 48- eller 144-vinduet, patienter, som afbrød behandlingen tidligt

som følge af manglende eller svigtende virkning, patienter, som afbrød behandlingen af andre årsager end en

adverse

event

(AE), død eller manglende eller svigtende virkning, og som på tidspunktet for seponering havde en

viral load

på ≥ 50 kopier/ml.

Omfatter patienter, som afbrød behandlingen som følge af en AE eller død på et tidspunkt fra dag 1 og i løbet af

tidsvinduet, hvis dette ikke resulterede i virologiske data om behandlingen i løbet af det specificerede tidsvindue.

Omfatter patienter, som afbrød behandlingen af andre årsager end en AE, død eller manglende eller svigtende virkning,

f.eks. tilbagetrækning af samtykke, tabt for opfølgning osv.

Den gennemsnitlige stigning i CD4+-celletal fra

baseline

var 230 celler/mm

hos patienter i Genvoya-

gruppen og 211 celler/mm

hos patienter i E/C/F/TDF-gruppen (p = 0,024) ved uge 48 og

326 celler/mm

i Genvoya-gruppen og 305 celler/mm

i E/C/F/TDF-gruppen (p = 0,06) ved uge 144.

Hiv 1-inficerede, virologisk supprimerede patienter

I studie GS-US-292-0109 blev virkningen og sikkerheden ved skift fra enten efavirenz

(EFV)/emtricitabin (FTC)/tenofovirdisoproxil, FTC/tenofovirdisoproxil plus atazanavir (boosted med

enten cobicistat eller ritonavir), eller E/C/F/TDF til Genvoya evalueret i et randomiseret, ublindet

studie af virologisk supprimerede (hiv 1-rna < 50 kopier/ml) hiv 1-inficerede voksne (n = 1.436).

Patienterne skal have haft stabil supprimering (hiv 1-rna < 50 kopier/ml) i deres regime ved

baseline

mindst 6 måneder og have hiv 1 uden resistensmutationer for nogen af Genvoyas komponenter, før de

indgik i studiet. Patienterne blev randomiseret i forholdet 2:1 til enten skift til Genvoya ved

baseline

(n = 959) eller til at forblive i deres

baseline

antiretrovirale behandlingsregime (n = 477). Patienterne

havde en gennemsnitlig alder på 41 år (interval 21-77), 89 % var mænd, 67 % var hvide og 19 % var

sorte. Gennemsnitlig CD4+ celletal ved

baseline

var 697 celler/mm

(interval 79-1.951). Patienterne

blev stratificeret ved tidligere behandlingsregime. Ved screening fik 42 % af patienterne

FTC/tenofovirdisoproxil plus atazanavir (boosted enten ved cobicistat eller ritonavir), 32 % af

patienterne fik E/C/F/TDF, og 26 % af patienterne fik EFV/FTC/tenofovirdisoproxil.

Et skift fra et tenofovirdisoproxil-baseret regime til Genvoya var bedre til at bevare

hiv 1-rna < 50 kopier/ml, sammenlignet med at blive på regimet ved

baseline

(tabel 4).

Tabel 4: Virologiske resultater af studie GS-US-292-0109 ved uge 48

a

og 96

b

Uge 48

Uge 96

Genvoya

(n = 959)

Regime ved

baseline

(n = 477)

Genvoya

(n = 959)

Regime ved

baseline

(n = 477)

Hiv 1

rna < 50 kopier/ml

97 %

93 %

93 %

89 %

Behandlingsforskel

4,1 % (95 % CI: 1,6 % til 6,7 %,

p < 0,001

3,7 % (95 % CI: 0,4 % til 7,0 %,

p < 0,017

Hiv 1-rna ≥ 50 kopier/ml

d

Ingen virologiske data ved

uge 48-/uge 96-vinduet

Seponerede studiemedicin som

følge af AE eller død

Seponerede studiemedicin som

følge af andre årsager, og

sidste tilgængelige

hiv 1-rna < 50 kopier/ml

Manglende data i tidsvinduet,

men får studiemedicin

< 1 %

< 1 %

Andel (%) patienter med

hiv 1

rna < 50 kopier/ml pr.

tidligere behandlingsregime

EFV/FTC/tenofovirdisoproxil

96 %

90 %

90 %

86 %

FTC/tenofovirdisoproxil plus

boosted atazanavir

97 %

92 %

92 %

88 %

E/C/F/TDF

98 %

97 %

96 %

93 %

EFV = efavirenz, FTC = emtricitabin, E/C/F/TDF = elvitegravir/cobicistat/emtricitabin/tenofovirdisoproxilfumarat

Uge 48-vinduet var fra dag 294 til 377 (inklusive).

Uge 96-vinduet var fra dag 630 til 713 (inklusive).

P-værdi for superioritetstest, der sammenligner procenterne af virologisk succes, var fra CMH-testen stratificeret ved det

tidligere behandlingsregime (EFV/FTC/tenofovirdisoproxil, FTC/tenofovirdisoproxil plus boosted atazanavir eller

E/C/F/TDF).

Omfattede patienter, som havde ≥ 50 kopier/ml i uge 48 eller uge 96-vinduet, patienter, som afbrød behandlingen tidligt

som følge af manglende eller svigtende virkning, patienter, som afbrød behandlingen af andre årsager end en

adverse

event

(AE), død eller manglende eller svigtende virkning, og som på tidspunktet for seponering havde en

viral load

på ≥ 50 kopier/ml.

Omfatter patienter, som afbrød behandlingen som følge af en AE eller død på et tidspunkt fra dag 1 og i løbet af

tidsvinduet, hvis dette ikke resulterede i virologiske data om behandlingen i løbet af det specificerede tidsvindue.

Omfatter patienter, som afbrød behandlingen af andre årsager end en AE, død eller manglende eller svigtende virkning,

f.eks. tilbagetrækning af samtykke, tabt for opfølgning osv.

Hiv

1

inficerede patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion

I studie GS-US-292-0112 blev virkning og sikkerhed af Genvoya evalueret i et ublindet klinisk studie

af 242 hiv 1-inficerede patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (eGFR

: 30-69 ml/min).

Patienterne var virologisk supprimerede (hiv 1-rna < 50 kopier/ml) i mindst 6 måneder, før de skiftede

til Genvoya. Gennemsnitsalderen var 58 år (interval 24-82) med 63 patienter (26 %), som var ≥ 65 år.

79 % var mænd, 63 % var hvide, 18 % var sorte og 14 % var asiater. 13 % procent af patienterne blev

identificeret som af spansk/latinsk herkomst. Ved

baseline

havde 80 patienter (33 %)

eGFR

< 50 ml/min, og 162 patienter havde eGFR

≥ 50 ml/min. Ved

baseline

var median eGFR

56 ml/min. Det gennemsnitlige CD4+ celletal ved

baseline

var 664 celler/mm

(interval 126-1.813).

Ved uge 144 havde 83,1 % (197/237 patienter) stadig hiv 1-rna < 50 kopier/ml, efter de var skiftet til

Genvoya.

I studie GS-US-292-1825

blev virkning og sikkerhed af Genvoya evalueret i et ublindet klinisk studie

med én behandlingsarm, hvor 55 hiv 1-inficerede voksne med nyresygdom i slutstadiet (eGFR

<

15 ml/min) i kronisk hæmodialyse i mindst 6 måneder, inden de skiftede til Genvoya. Patienterne var

virologisk supprimerede (hiv 1-rna < 50 kopier/ml) i mindst 6 måneder, før de skiftede til Genvoya.

Gennemsnitsalderen var 48 år (interval: 23-64). 76 % af patienterne var mænd, 82 % var sorte og 18 %

var hvide. Femten procent af patienterne identificerede sig som af spansk/latinsk herkomst. Det

gennemsnitlige CD4+ celletal ved

baseline

var 545 celler/mm

(interval: 205-1473). Ved uge 48 havde

81,8 % (45/55 patienter) stadig hiv 1-rna < 50 kopier/ml, efter de var skiftet til Genvoya. Der var

ingen klinisk signifikante ændringer i fastende laboratorieprøver for lipider hos patienter, som skiftede

til Genvoya.

Patienter med samtidig infektion med hiv og HBV

Sikkerheden og virkningen af Genvoya

blev evalueret i det ublindede studie GS-US-292-1249 hos

voksne patienter med samtidig infektion med hiv-1 og kronisk hepatitis B. 69 ud af de 72 patienter

havde tidligere fået tenofovirdisoproxil-baseret antiretroviral behandling. Ved starten af behandlingen

med Genvoya havde 72 patienter været hiv-supprimerede (hiv-1 RNA < 50 kopier/ml) i mindst

6 måneder med eller uden supprimering af HBV DNA, og de havde kompenseret leverfunktion.

Gennemsnitsalderen var 50 år (interval: 28-67), 92 % af patienterne var mænd, 69 % var hvide, 18 %

var sorte, og 10 % var asiater. Det gennemsnitlige CD4+ celletal ved

baseline

var 636 celler/mm

(interval: 263-1498). 86 procent af patienterne (62/72) var HBV-supprimerede (HBV

DNA < 29 IE/ml), og 42 % (30/72) var HBeAg-positive ved

baseline

Ud af de patienter, som var HBeAg-positive ved

baseline

, opnåede 1/30 (3,3 %) serokonvertering til

anti-HBe ved uge 48. Ud af de patienter, som var HBsAg-positive ved

baseline

, opnåede 3/70 (4,3 %)

serokonvertering til anti-HBs ved uge 48.

Ved uge 48 havde 92 % af patienterne (66/72) stadig hiv-1 RNA < 50 kopier/ml efter skift til

Genvoya. Den gennemsnitlige ændring i CD4+ celletal i forhold til

baseline

ved uge 48

var -2 celler/mm

. 92 procent (66/72 patienter) havde HBV DNA < 29 IE/ml ved brug af analyse, hvor

manglende data = svigt ved uge 48. Ud af de 62 patienter, som var HBV-supprimerede ved

baseline

forblev 59 supprimerede, og 3 havde manglende data. Ud af de 10 patienter, som ikke var

supprimerede ved

baseline

(HBV DNA ≥ 29 IE/ml), blev 7 supprimerede, 2 forblev detekterbare, og 1

havde manglende data.

Der er begrænsede kliniske data vedrørende brugen af Genvoya hos patienter med samtidig infektion

med hiv/HBV, som er behandlingsnaive.

Ændringer i målinger af knoglemineraltæthed

I studier af behandlingsnaive patienter var Genvoya forbundet med mindre reduktioner i

knoglemineraltæthed (BMD [bone mineral density] sammenlignet med E/C/F/TDF, målt ved DXA-

analyse af hofte (gennemsnitlig ændring: -0,8 %

versus

-3,4 %, p < 0,001) og lænderyggen

(gennemsnitlig ændring: -0,9 %

versus

-3,0 %, p < 0,001) efter 144 ugers behandling.

Forbedringer i BMD blev bemærket 96 uger efter skift til Genvoya fra et tenofovirdisoproxil-baseret

regime, sammenlignet med regimet, der bibeholder tenofovirdisoproxil.

Ændringer i målinger af nyrefunktionen

I studier af behandlingsnaive patienter var Genvoya forbundet med en mindre påvirkning af renale

sikkerhedsparametre (målt efter 144 ugers behandling ved estimeret glomerulær filtrationshastighed

via Cockcroft-Gault-metoden, og forhold mellem protein og kreatinin i urinen efter 96 ugers

behandling ved forhold mellem albumin og kreatinin i urinen) sammenlignet med E/C/F/TDF (se også

pkt. 4.4). Til og med 144 ugers behandling fik ingen forsøgsdeltagere seponeret Genvoya på grund af

behandlingsrelaterede renale bivirkninger, sammenlignet med 12 forsøgsdeltagere, der fik seponeret

E/C/F/TDF (p < 0,001).

Patienter, som skiftede til Genvoya, opretholdt en forbedret renal sikkerhedsprofil efter 96 ugers

behandling sammenlignet med dem, som forblev på et tenofovirdisoproxil-baseret regime.

Pædiatrisk population

Studie GS-US-292-0106

I studie GS-US-292-0106 blev virkningen, sikkerheden og farmakokinetikken af Genvoya evalueret i

et ublindet studie af hiv 1-inficerede, behandlingsnaive unge i alderen 12 til < 18 år, der

vejede ≥ 35 kg (n = 50) i kohorte 1, og hos virologisk supprimerede børn i alderen 8 til < 12 år, der

vejede > 25 kg (n = 23) i kohorte 2.

Patienterne i kohorte 1 havde en gennemsnitsalder på 15 år (interval: 12 til 17 år), 44 % var mænd,

12 % var asiater, og 88 % var sorte. Ved

baseline

var gennemsnitligt hiv 1-rna i plasma

4,6 log

kopier/ml, median CD4+ celletal var 456 celler/mm

(interval: 95 til 1.110), og median

CD4+ % var 23 % (interval: 7 til 45 %). I alt havde 22 % hiv 1-rna i plasma ved

baseline

> 100.000 kopier/ml.

Ved 48 uger var den virologiske responsrate på Genvoya hos behandlingsnaive hiv 1-inficerede unge

sammenlignelig med responsrater i studier af behandlingsnaive hiv 1-inficerede voksne. Hos patienter

i behandling med Genvoya opnåede 92 % (46/50) hiv 1-rna < 50 kopier/ml. Den gennemsnitlige

stigning fra

baseline

i CD4+ celletal ved uge 48 var 224 celler/mm

. Tre patienter havde virologisk

svigt ved uge 48. Der blev ikke detekteret nogen virologisk resistens over for Genvoya.

Patienterne i kohorte 2 havde en gennemsnitsalder på 10 år (interval: 8 til 11), en gennemsnitlig

baselinevægt på 32 kg (interval: 26 til 58), 39 % var mænd, 13 % asiatere, 78 % sorte. Ved baseline,

var median CD4+ celletal 969 celler

/

(interval: 603 til 1421), og median C4+ % var 39 %

(interval: 30 til 51 %).

Efter skift til Genvoya forblev 100 % (23/23) af patienter i kohorte 2 supprimerede (hiv 1-rna

< 50 kopier/ml) ved 48 uger. Gennemsnitsændringen fra baseline i CD4+ celletal og procentdel ved

48 uger var henholdsvis -90 celler/mm

og -1,3 %. Ingen patienter var kvalificeredetil resistensanalyse

ved 48 uger.

Studie GS-US-292-1515

I studie GS-US-292-1515 blev virkningen og sikkerheden af Genvoya evalueret i et ublindet studie af

hiv 1-inficerede, virologisk supprimerede unge i alderen 12 til 18 år, der vejede ≥ 35 kg (n = 50).

Patienterne i studiet havde en medianalder på 15 år (interval: 12 til 17 år), 64 % var kvinder, og 98 %

var sorte. Ved

baseline

var median CD4+ celletal 742 celler/mm

(interval: 255 til 1246) og median

CD4+ % var 34 % (interval: 21 til 53 %).

Efter skift til Genvoya forblev 90 % (45/50) af patienterne supprimerede (hiv 1-rna < 50 kopier/ml)

ved 48 uger. Gennemsnitsændringen fra

baseline

i CD4+ celletal og procentdel ved 48 uger var

henholdsvis -43 celler/mm

og -0,1 %. Fem patienter havde virologisk svigt ved afslutningen af

studiet. Der blev ikke detekteret nogen fænotypisk eller genotypisk resistens over for Genvoya.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med Genvoya i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved behandlingen af human

hiv 1-infektion (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration sammen med mad hos hiv 1-inficerede patienter blev maksimale

plasmakoncentrationer observeret ca. 4 timer efter dosering for elvitegravir, 3 timer efter dosering for

cobicistat, 3 timer efter dosering for emtricitabin og 1 time efter dosering for tenofoviralafenamid.

Steady-state gennemsnitlige værdier for hhv. C

, AUC

og C

trough

(gennemsnit ± SD) hos

hiv 1-inficerede patienter var 1,7 ± 0,39 µg/ml, 23 ± 7,5 µgt/ml og 0,45 ± 0,26 µg/ml for elvitegravir,

hvilket giver en hæmningskvotient på ~ 10 (forholdet mellem C

trough

: proteinbindingsjusteret IC

vildtype hiv 1-virus). Tilsvarende steady-state gennemsnitlige værdier for hhv. C

, AUC

og C

trough

(gennemsnit ± SD) var 1,1 ± 0,40 µg/ml, 8,3 ± 3,8 µgt/ml og 0,05 ± 0,13 µg/ml for cobicistat;

1,9 ± 0,5 µg/ml, 13 ± 4,5 µgt/ml og 0,14 ± 0,25 µg/ml for emtricitabin. Steady-state gennemsnitlige

værdier for C

og AUC

for tenofoviralafenamid var hhv. 0,16 ± 0,08 µg/ml og 0,21 ± 0,15 µgt/ml

for tenofovir.

For elvitegravir var C

og AUC øget med hhv. 22 % og 36 % sammen med et let måltid og 56 % og

91 % sammen med et måltid med højt fedtindhold sammenlignet med fastende tilstand. Cobicistat-

eksponeringer var ikke påvirket af et let måltid, og selvom der var en moderat reduktion på hhv. 24 %

og 18 % i C

og AUC sammen med et måltid med højt fedtindhold, blev der ikke observeret nogen

forskel i den farmakoforstærkende virkning på elvitegravir. Emtricitabin-eksponeringer blev ikke

påvirket af et let måltid eller et måltid med højt fedtindhold. I forhold til fastende tilstand påvirkede

administrationen af Genvoya sammen med et let måltid (~400 kcal, 20 % fedtindhold) eller et måltid

med højt fedtindhold (~800 kcal, 50 % fedt) ikke den samlede eksponering for tenofoviralafenamid i

en klinisk signifikant grad (ca. 15 % og 18 % højere AUC med hhv. et let måltid eller et måltid med

højt fedtindhold kontra fastende).

Fordeling

Elvitegravir er 98-99 % bundet til humane plasmaproteiner, og bindingen er uafhængig af

lægemiddelkoncentrationer i intervallet fra 1 ng/ml til 1,6 µg/ml. Forholdet mellem gennemsnitlig

lægemiddelkoncentration i plasma og blodet var 1,37.

Cobicistat er 97-98 % bundet til humane plasmaproteiner og forholdet mellem gennemsnitlig

lægemiddelkoncentration i plasma og blodet var 2.

Emtricitabins binding

in vitro

til humane plasmaproteiner var < 4 % og uafhængig af

koncentrationsområdet på 0,02-200 µg/ml. Ved maksimale plasmakoncentrationer var forholdet

mellem gennemsnitlig lægemiddelkoncentration i plasma og blodet ~ 1,0 og forholdet mellem

gennemsnitlig lægemiddelkoncentration i sæd og plasma var ~ 4,0.

Tenofovirs binding

in vitro

til humane plasmaproteiner er < 0,7 % og uafhængig af

koncentrationsområdet på 0,01-25 μg/ml. Tenofoviralafenamids binding

ex vivo

til humane

plasmaproteiner i prøver indsamlet i løbet af kliniske studier var ca. 80 %.

Biotransformation

Elvitegravir gennemgår primært oxidativ metabolisme via CYP3A og glukuronideres i mindre grad

via UGT1A1/3-enzymer. Efter oral administration af boosted [

C]-elvitegravir var elvitegravir det

dominerende stof i plasma og udgjorde ~ 94 % af den cirkulerende radioaktivitet. Metabolitter fra

aromatisk og alifatisk hydroxylering og glukuronidation er kun til stede i meget lave niveauer, og

udviser betragteligt lavere antiviral aktivitet mod hiv 1 og bidrager ikke til den samlede antivirale

aktivitet af elvitegravir.

Cobicistat metaboliseres via CYP3A (primært)- og/eller CYP2D6 (i mindre grad)-medieret oxidation

og gennemgår ikke glukuronidation. Efter oral administration af [

C]-cobicistat var 99 % af den

cirkulerende radioaktivitet i plasma fra uændret cobicistat.

In vitro

-studier indikerer, at

emtricitabin ikke er en hæmmer af humane CYP-enzymer. Efter

administration af [

C]-emtricitabin blev hele emtricitabin-dosis genfundet i urin (~ 86 %) og i fæces

(~ 14 %). Tretten procent af dosis blev genfundet i urinen som tre putative metabolitter. Emtricitabins

biotransformation omfatter oxidation af thiolandelen til at danne 3'-sulfoxid-diastereomere (~ 9 % af

dosen) og forbindelse med glucuronsyre til at danne 2'-O-glucuronid (~ 4 % af dosen). Ingen andre

metabolitter kunne identificeres.

Metabolisme er en større eliminationsvej for tenofoviralafenamid hos mennesker. Således

metaboliseres > 80 % af en oral dosis.

In vitro

-studier har vist, at tenofoviralafenamid metaboliseres til

tenofovir (primær metabolit) af cathepsin A i PBMC'er (herunder lymfocytter og andre hiv-målceller)

og makrofager og af carboxylesterase-1 i hepatocytter.

In vivo

hydrolyseres tenofoviralafenamid i

cellerne til at danne tenofovir (primær metabolit), som fosforyleres til den aktive metabolit

tenofovirdiphosphat. I kliniske studier af mennesker resulterede en 10 mg oral dosis af

tenofoviralafenamid i Genvoya i tenofovirdiphosphatkoncentrationer > 4 gange højere i PBMC'er og

> 90 % lavere koncentrationer af tenofovir i plasma sammenlignet med en 245 mg oral dosis af

tenofovirdisoproxil (som fumarat) i E/C/F/TDF.

In vitro

metaboliseres tenofoviralafenamid ikke af CYP1A2, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19 eller

CYP2D6. Tenofoviralafenamid metaboliseres kun minimalt af CYP3A4. Ved samtidig administration

af et teststof, den moderate CYP3A-inducer efavirenz, var eksponeringen af tenofoviralafenamid ikke

påvirket signifikant. Efter administration af tenofoviralafenamid viste plasma [

C]-radioaktivitet en

tidsafhængig profil med tenofoviralafenamid som det hyppigste stof i de første par timer og urinsyre i

den resterende periode.

Elimination

Efter oral administration af [

C]-elvitegravir/ritonavir blev 94,8 % af dosis genfundet i fæces i

overensstemmelse med den hepatobiliære udskillelse af elvitegravir. 6,7 % af den administrerede dosis

blev genfundet i urinen. Den mediane terminale halveringstid i plasma for elvitegravir efter

administration af E/C/F/TDF er ca. 12,9 timer.

Efter oral administration af [

C]-cobicistat blev hhv. 86 % og 8,2 % af dosis genfundet i fæces og

urin. Den mediane terminale halveringstid i plasma for cobicistat efter administration af E/C/F/TDF er

ca. 3,5 timer, og de forbundne cobicistat-eksponeringer giver en C

trough

for elvitegravir, der er ca.

10 gange over IC

justeret for proteinbinding for vildtype hiv 1-virus.

Emtricitabin udskilles primært gennem nyrerne med komplet genfinding af dosis opnået i urin (ca.

86 %) og fæces (ca. 14 %). 13 % af emtricitabindosen blev genfundet i urinen som tre metabolitter.

Emtricitabins systemiske clearance var i gennemsnit 307 ml/min. Efter oral administration er

emtricitabins eliminationshalveringstid ca. 10 timer.

Den renale udskillelse af intakt tenofoviralafenamid er en mindre metaboliseringsvej med < 1 % af

dosen elimineret i urinen. Tenofoviralafenamid elimineres primært efter metabolisme til tenofovir.

Tenofoviralafenamid og tenofovir har en median halveringstid i plasma på hhv. 0,51 og 32,37 timer.

Tenofovir elimineres fra kroppen af nyrerne, både ved glomerulusfiltration og aktiv tubulær sekretion.

Farmakokinetik hos særlige populationer

Alder, køn og etnicitet

Der er ikke blevet identificeret klinisk relevante farmakokinetiske forskelle på grund af køn eller

etnicitet for cobicistat-boosted elvitegravir, cobicistat, emtricitabin eller tenofoviralafenamid.

Eksponeringer for elvitegravir, cobicistat, emtricitabin, tenofovir og tenofoviralafenamid, der blev

opnået hos 24 unge patienter i alderen 12 til < 18 år, som fik Genvoya i studie GS-US-292-0106, var

sammenlignelig med eksponeringer opnået hos behandlingsnaive voksne efter administration af

Genvoya (tabel 5).

Tabel 5: Farmakokinetik for elvitegravir, cobicistat, emtricitabin, tenofovir og

tenofoviralafenamid hos antiretroviral-naive unge og voksne

Unge i alderen 12 til < 18 år, ≥ 35 kg

Voksne

Genvoya

Genvoya

COBI

COBI

(ngt/ml

23.84

(25,5)

8.240,8

(36,1)

14.424,

(23,9)

242,8

(57,8)

275,8

(18,4

22.797

(34,7)

9.459,

(33,9)

11.714,

(16,6)

206,4

(71,8

292,6

(27,4

(ng/ml)

2.229,

(19.2)

1.202,4

(35,0)

2.265,0

(22,5)

121,7

(46,2)

14,6

(20,0

2.113,

(33,7)

1.450,

(28,4)

2.056,3

(20,2)

162,2

(51,1

15,2

(26,1

(ng/ml)

300,8

(81,0)

25,0

(180,0)

102,4

(38,9)

10,0

(19,6

287,3

(61,7)

20,6

(85,2)

95,2

(46,7)

10,6

(28,5

EVG = elvitegravir, COBI = cobicistat, FTC = emtricitabin, TAF = tenofoviralafenamidfumarat, TFV = tenofovir

N/A = ikke relevant

Data vises som gennemsnit (% CV).

n = 24 unge

n = 23 unge

last

n = 15 unge

n = 19 voksne

n = 539 (TAF) eller 841 (TFV) voksne

Gennemsnitseksponeringer for elvitegravir, cobicistat, emtricitabin, tenofovir og tenofoviralafenamid,

der blev opnået hos børn i alderen 8 til < 12 år (> 25 kg; n = 23), som fik Genvoya i studie

GS-US-292-0106, var højere (20 til 80 %) end gennemsnitseksponeringer hos voksne (Tabel 6).

Tabel 6: Farmakokinetik for elvitegravir, cobicistat, emtricitabin, tenofovir og

tenofoviralafenamid hos virologisk supprimerede børn og voksne

Børn i alderen 8 til < 12 år, > 25 kg

Voksne

Genvoya

Genvoya

COBI

COBI

h/ml)

33.813,

(57,8)

15.890,

(51,7)

20.629,

(18,9)

332,9

(44,8)

440,2

(20,9)

22.797,

(34,7)

9.459,1

(33,9)

11.714,

1 (16,6)

206,4

(71,8

292,6

(27,4)

(ng/ml)

3.055,2

(38,7)

2.079,4

(46,7)

3.397,4

(27,0)

313,3

(61,2)

26,1

(20,8)

2.113,1

(33,7)

1.450,3

(28,4)

2.056,3

(20,2)

162,2

(51,1

15,2

(26,1)

(ng/ml)

370,0

(118,5)

96,0

(168,7)

114,9

(24,1)

15,1

(24,9)

287,3

(61,7)

20,6

(85,2)

95,2

(46,7)

10,6

(28,5)

EVG = elvitegravir; COBI = cobicistat; FTC = emtricitabin; TAF = tenofoviralafenamidfumarat; TFV = tenofovir

N/A = ikke relevant

Data vises som gennemsnit (% CV).

n = 23 børn;

n = 22 børn

n = 20 børn

last

n = 19 voksne

n = 539 (TAF) eller 841 (TFV) voksne

Nedsat nyrefunktion

Der blev ikke observeret nogen klinisk relevante forskelle i farmakokinetikken for elvitegravir,

cobicistat, tenofoviralafenamid eller tenofovir hos raske personer og hos patienter med svært nedsat

nyrefunktion (estimeret CrCl ≥ 15 ml/min og < 30 ml/min) i fase 1-studier af hhv. cobicistat-boosted

elvitegravir og tenofoviralafenamid. I et separat fase 1-studie af emtricitabin alene var den

gennemsnitlige systemiske emtricitabin-eksponering højere hos patienter med svært nedsat

nyrefunktion (estimeret CrCl < 30 ml/min) (33,7 µg

t/ml) end hos personer med normal nyrefunktion

(11,8 µg

t/ml).

Sikkerheden af Genvoya er ikke klarlagt hos patienter med svær nedsat nyrefunktion

(estimeret CrCl ≥ 15 ml/min og < 30 ml/min).

Eksponering for emtricitabin og tenofovir hos 12 patienter med nyresygdom i slutstadiet (estimeret

CrCl < 15 ml/min) i kronisk hæmodialyse, som fik Genvoya i studie GS-US-292-1825, var signifikant

højere end hos patienter med normal nyrefunktion.

Der blev ikke observeret nogen klinisk relevante

forskelle i farmakokinetikken for elvitegravir, cobicistat eller tenofoviralafenamid hos patienter med

nyresygdom i slutstadiet i kronisk hæmodialyse sammenlignet med hos patienter med normal

nyrefunktion. Der identificeredes ingen nye sikkerhedsproblemer hos patienter med nyresygdom i

slutstadiet i kronisk hæmodialyse, som fik Genvoya (se pkt. 4.8)

.

Der foreligger ingen farmakokinetiske data om elvitegravir, cobicistat, emtricitabin eller

tenofoviralafenamid hos patienter med nyresygdom i slutstadiet (estimeret CrCl < 15 ml/min), som

ikke er i kronisk hæmodialyse. Sikkerheden af elvitegravir, cobicistat, emtricitabin og

tenofoviralafenamid er ikke klarlagt hos disse patienter.

Nedsat leverfunktion

Både elvitegravir og cobicistat metaboliseres og udskilles primært i leveren. Et farmakokinetikstudie

af cobicistat-boosted elvitegravir blev udført hos non-hiv 1-inficerede patienter med moderat nedsat

leverfunktion

(Child-Pugh klasse B). Der blev ikke observeret nogen klinisk relevante forskelle i

farmakokinetikken for elvitegravir eller cobicistat hos patienter med moderat nedsat leverfunktion og

hos personer med normal leverfunktion. Virkningen af svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh

klasse C) på elvitegravirs og cobicistats farmakokinetik er ikke undersøgt.

Emtricitabins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion. Imidlertid

metaboliseres emtricitabin ikke signifikant af leverenzymer, så påvirkningen af nedsat leverfunktion

bør være begrænset.

Der blev ikke observeret klinisk relevante ændringer i farmakokinetikken for tenofoviralafenamid eller

dets metabolit tenofovir hos patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion. Den totale

plasmakoncentration af tenofoviralafenamid og tenofovir var lavere end hos personer med normal

leverfunktion. Når der korrigeres for proteinbinding, er plasmakoncentrationerne af ubundet (frit)

tenofoviralafenamid sammenlignelige ved svært nedsat leverfunktion og normal leverfunktion.

Samtidig infektion med hepatitis B- og/eller hepatitis C-virus

Emtricitabins og tenofoviralafenamids farmakokinetik er ikke blevet fuldt evalueret hos patienter med

samtidig infektion med hepatitis B- og/eller hepatitis C-virus. Begrænsede data fra en

populationsfarmakokinetisk analyse (n = 24) indikerede, at infektion med hepatitis B- og/eller

hepatitis C-virus ikke havde nogen klinisk relevant virkning på eksponeringen for boosted elvitegravir.

Graviditet og postpartum

De indberettede resultater fra et prospektivt studie (IMPAACT P1026s) viste, at behandling med

regimer indeholdende cobicistat og elvitegravir under graditet medfører lavere eksponering for

elvitegravir og cobicistat (Tabel 7).

Tabel 7: Ændringer i farmakokinetiske elvitegravir- og cobisistat-parametre fra studiet

IMPAACT P1026s hos kvinder, der fik regimer indeholdende cobicistat og elvitegravir i andet

og tredje trimester af graviditeten, sammenlignet med parrede postpartumdata

Sammenligning med

parrede postpartumdata, n

Gennemsnitlig % ændring af

farmakokinetiske parametre for

elvitegravir

a

Gennemsnitlig % ændring af

farmakokinetiske parametre for

cobicistat

a

2T/PP, n = 14

↓ 24 %

↓ 8 %

↓ 81 %

↓ 44 %

↓ 28 %

↓ 60 %

3T/PP, n = 24

↓ 44 %

↓ 28 %

↓ 89 %

↓ 59 %

↓ 38 %

↓ 76 %

2T = andet trimester; 3T = tredje trimester; PP =postpartum

parrede sammenligninger

P<0,10 sammenlignet med postpartum

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Elvitegravir var negativ i en

in vitro

bakteriel mutagenicitetstest (Ames-test) og negativ i en

in vivo

mikronukleusanalyse med rotter ved doser op til 2.000 mg/kg. I en

in vitro

kromosomal aberrationstest

var elvitegravir negativ med metabolisk aktivering. Et tvetydigt respons blev imidlertid observeret

uden aktivering.

Cobicistat var ikke mutagent eller klastogent i konventionelle genotoksicitets-assays.

Ex vivo

-studier

af kaniner og

in vivo-

studier af hunde tyder på, at cobicistat har et lavt potentiale for QT-forlængelse,

og kan forlænge PR-intervallet let og reducere den venstre ventrikelfunktion ved koncentrationer, der

er mindst 11 gange højere end den humane eksponering ved den anbefalede daglige dosis på 150 mg. I

et humant klinisk studie af 35 raske personer blev der udført ekkokardiogrammer ved

baseline

og efter

personerne fik 150 mg cobicistat én gang daglig i mindst 15 dage og de indikerede ingen klinisk

signifikant ændring i venstre ventrikelfunktion.

Studier af reproduktionstoksicitet udført hos rotter og kaniner med cobicistat viste ingen virkninger

hverken på parrings-, fertilitets-, graviditets- eller fosterparametre. Der blev imidlertid observeret øget

postimplantationstab og nedsat fødselsvægt hos rotter, forbundet med signifikante reduktioner i

moderens kropsvægt ved 125 mg/kg/dag.

Prækliniske data for emtricitabin viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra

konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet,

karcinogenicitet samt reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Elvitegravir, cobicistat og emtricitabin har alle vist lav karcinogenicitet hos mus og rotter.

Prækliniske studier af tenofoviralafenamid hos rotter og hunde viste, at knogler og nyrer var de

primære målorganer for toksicitet. Knogletoksicitet blev observeret som nedsat knoglemineraltæthed

hos rotter og hunde ved eksponeringer for tonofovir, der var mindst fire gange større, end hvad der

forventes efter administration af

Genvoya. En minimal infiltration af histiocytter var til stede i øjet på

hunde ved eksponeringer over for hhv. tenofoviralafenamid og tenofovir, der var ca. 4 og 17 gange

større, end hvad der forventes efter administration af Genvoya.

Tenofoviralafenamid var ikke mutagent eller klastogent i konventionelle genotoksicitets-assays.

Da der er en lavere eksponering for tenofovir hos rotter og mus efter administration af

tenofoviralafenamid sammenlignet med tenofovirdisoproxil, blev der kun udført

karcinogenicitetsstudier og et peri-postnatalt studie hos rotter med tenofovirdisoproxil. Ingen speciel

risiko for mennesker blev vist i konventionelle studier af karcinogenicitet og reproduktions- og

udviklingstoksicitet. Studier af reproduktionstoksicitet udført hos rotter og kaniner viste ingen

virkninger hverken på parrings-, fertilitets-, graviditets- eller fosterparametre. Tenofovirdisoproxil

reducerede imidlertid afkommets levedygtighed og vægt i peri-postnatale toksicitetsstudier ved doser,

der var toksiske for moderen.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactose (som monohydrat)

Mikrokrystallinsk cellulose

Croscarmellosenatrium

Hydroxypropylcellulose

Siliciumdioxid

Natriumlaurilsulfat

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Polyvinylalkohol (E1203)

Titandioxid (E171)

Polyethylenglycol (E1521)

Talcum (E553b)

Indigocarmin aluminiumpigment (E132)

Jernoxid, gul (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt. Hold tabletbeholderen tæt tillukket.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Højdensitets-polyethylen (HDPE)- tabletbeholder med børnesikret skruelåg af polypropylen foret med

induktionsaktiveret aluminiumsfolie indeholdende 30 filmovertrukne tabletter. Hver tabletbeholder

indeholder silicagel-tørremiddel og en vatspiral af polyester.

Fås i pakninger, der indeholder 1 tabletbeholder med 30 filmovertrukne tabletter og i pakninger, der

indeholder 90 (3 tabletbeholdere med 30) filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Gilead Sciences Ireland UC

Carrigtohill

County Cork, T45 DP77

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/15/1061/001

EU/1/15/1061/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 19. november 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

{MM/ÅÅÅÅ}

Yderligere oplysninger om Genvoya findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/827572/2017

EMEA/H/C/004042

EPAR — sammendrag for offentligheden

Genvoya

elvitegravir / cobicistat / emtricitabin / tenofoviralafenamid

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Genvoya. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af

en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Genvoya bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Genvoya, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Genvoya, og hvad anvendes det til?

Genvoya er et lægemiddel mod virus og anvendes til behandling af voksne, som er smittet med HIV-1

(humant immundefektvirus type 1). Dette virus er årsag til aids (erhvervet immundefektsyndrom).

Lægemidlet anvendes hos voksne og unge over 12 år, hos hvem sygdommen ikke forventes at være

resistent mod nogen af virusmidlerne i Genvoya. Genvoya kan også anvendes til børn på over 6 år,

som ikke kan tåle andre HIV-1-behandlinger på grund af bivirkningerne.

Genvoya indeholder de aktive stoffer elvitegravir, cobicistat, emtricitabin og tenofoviralafenamid.

Hvordan anvendes Genvoya?

Lægemidlet udleveres kun efter recept, og behandlingen bør kun iværksættes af en læge med erfaring

i behandling af hiv-infektioner. Genvoya fås som tabletter, der indeholder 150 mg elvitegravir, 150 mg

cobicistat, 200 mg emtricitabin og 10 mg tenofoviralafenamid. Den anbefalede dosis er én tablet om

dagen, indtaget sammen med et måltid.

Hvordan virker Genvoya?

Genvoya indeholder fire aktive stoffer. Det antivirale stof elvitegravir er en såkaldt integrasehæmmer.

Ved at blokere enzymet integrase forhindrer elvitegravir virussets genetiske materiale i at blive

Genvoya

EMA/827572/2017

Side 2/3

indbygget i det genetiske materiale i de celler, det har inficeret. Dette nedsætter virussets evne til at

formere sig og bremser spredningen af infektionen. Cobicistat øger koncentrationen af elvitegravir ved

at bremse dets nedbrydning. Dette forstærker elvitegravirs virkning mod virus.

Tenofoviralafenamid er et forstadium (et "prodrug"), der i kroppen omdannes til det aktive stof

tenofovir. Tenofovir og emtricitabin er beslægtede antivirale lægemidler af typen reverse

transkriptasehæmmere. De virker ved at blokere virussets enzym reverse transcriptase, der gør det

muligt for HIV-1 at formere sig i de celler, det har smittet. Ved at blokere reverse transcriptase

mindsker Genvoya HIV-1-mængden i blodet og holder den på et lavt niveau.

Genvoya helbreder ikke HIV-1-infektion eller aids, men kan sinke den skade på immunsystemet og

udviklingen af de infektioner og sygdomme, der er forbundet med aids.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Genvoya?

Genvoya var genstand for to hovedundersøgelser, hvori der deltog 1 733 voksne, som var smittet med

HIV-1, men ikke tidligere var blevet behandlet. I begge undersøgelser blev Genvoya sammenlignet

med et andet virusmiddel, der indeholdt de aktive stoffer elvitegravir, cobicistat, emtricitabin og

tenofovirdisoproxil. Det vigtigste mål for behandlingens virkning var mindskelsen i mængden af HIV-1-

virus i blodet. Behandlingen blev anset for at have virket (patienten havde responderet), hvis

virusbelastningen i patientens blod var mindre end 50 HIV-1-RNA-kopier/ml. Efter 48 uger havde ca.

90 % af de patienter, der blev behandlet med Genvoya (800 ud af 866 patienter) og

sammenligningsproduktet (784 ud af 867 patienter), reageret på behandlingen.

I en støttende undersøgelse fortsatte de patienter, der var i effektiv HIV-behandling, enten med

samme behandling eller skiftede til Genvoya. Efter 48 uger havde 97 % (932 af 959) af de patienter,

der skiftede til Genvoya, en virusbelastning på under 50 kopier/ml, sammenholdt med 93 % (404 af

477) af dem, der fortsatte med deres sædvanlige behandling.

I en anden undersøgelse blev Genvoya givet til unge mellem 12 og 18 år med HIV-1-infektion, der ikke

tidligere var blevet behandlet. Virusbelastningen blev efter 24 uger mindsket til under 50 kopier/ml hos

90 % (45 af 50) af patienterne. Denne undersøgelse omfattede også 23 børn i alderen 8-11 år,som

vejede mindst 25 kg. Den viste, at den virale belastning efter 48 ugers behandling med Genvoya blev

mindsket til under 50 kopier/ml hos alle patienter. Yderligere oplysninger viste, at Genvoya kan

anvendes sikkert til børn fra 6 års alderen.

Hvilke risici er der forbundet med Genvoya?

Den hyppigste bivirkning ved Genvoya (som kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer) er kvalme.

Andre bivirkninger er abnorme drømme, svimmelhed, træthed og diarré. Den fuldstændige liste over

indberettede bivirkninger ved Genvoya fremgår af indlægssedlen.

Genvoya må ikke tages sammen med visse andre lægemidler pga. muligheden for skadelige

vekselvirkninger. Den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Genvoya godkendt?

Agenturets Udvalg for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Genvoya

opvejer risiciene, og anbefalede, at det godkendes til anvendelse i EU. Tre af de aktive stoffer,

elvitegravir, cobicistat og emtricitabin, er allerede påvist at være effektive. Det fjerde,

tenofoviralafenamid, er effektivt ved lavere dosis end det almindelig anerkendte lægemiddel

tenofovirdisoproxil og giver mulighed for færre bivirkninger.

Genvoya

EMA/827572/2017

Side 3/3

I undersøgelserne var effektiviteten af Genvoya høj og sammenlignelig med effektiviteten af et

lægemiddel indeholdende elvitegravir, cobicistat, emtricitabin og tenofovirdisoproxil. Bivirkningerne

ved Genvoya svarede til bivirkningerne ved de enkelte lægemidler. Tenofovir alafenamid havde en

mildere indvirkning på nyren end tenofovir disoproxil. CHMP fandt desuden, at kombinationen af disse

lægemidler i én enkelt tablet forenkler behandlingen.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Genvoya?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Genvoya.

Andre oplysninger om Genvoya

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Genvoya den 19. november 2015.

Den fuldstændige EPAR for Genvoya findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Genvoya, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 012018.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information