Flusaterol 50+250 mikrog/dosis inhalationspulver, afdelt

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
FLUTICASONPROPIONAT, SALMETEROLXINAFOAT
Tilgængelig fra:
Elpen Pharmaceutical Co. Inc
ATC-kode:
R03AK06
INN (International Name):
FLUTICASONPROPIONION, SALMETEROLXINAFOAT
Dosering:
50+250 mikrog/dosis
Lægemiddelform:
inhalationspulver, afdelt
Autorisationsnummer:
49572
Autorisation dato:
2013-04-30

3. juni 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Flusaterol, inhalationspulver, afdelt

0.

D.SP.NR.

28042

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Flusaterol

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver afdelt dosis af Flusaterol indeholder:

50 mikrogram salmeterol (som salmeterolxinafoat) og 250 mikrogram fluticasonpropionat.

50 mikrogram salmeterol (som salmeterolxinafoat) og 500 mikrogram fluticasonpropionat.

Hjælpestoffer med kendt virkning:

24,677 mg laktose pr dosis.

24,427 mg laktose pr dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Inhalationspulver, afdelt.

Hvidt pulver.

Flusaterol indeholder to lægemidler pakket i de to blister på enkeltdosis folie strimler

(dobbelt-blisterstrimler), som opbevares Elpenhaler inhaleringsapparatet.

Hver dosis er afdelt i en dobbelt-blister strimmel.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Flusaterol er kun indiceret til voksne.

Astma

Flusaterol er indiceret til regelmæssig behandling af astma, hvor anvendelse af et

kombinationsprodukt (langtidsvirkende

-agonist og inhalationssteroid) er hensigtsmæssig:

dk_hum_49572_spc.doc

Side 1 af 22

- patienter, som ikke kontrolleres tilstrækkeligt med inhalerede kortikosteroider og

inhalerede korttidsvirkende

-agonist "efter behov"

eller

- patienter, der allerede er velkontrollerede på både inhalationssteroid og langtidsvirkende

-agonist.

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

Flusaterol er indiceret til symptomatisk behandling af patienter med KOL, med en FEV1

<60 % normalt forudsagt (præ-bronkodilatator) og en historie med gentagne

eksacerbationer, som har betydelige symptomer på trods af regelmæssig bronkodilaterende

behandling.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Administrationsvej: Brug af inhalation.

Patienterne skal gøres opmærksomme på at Flusaterol skal anvendes dagligt for at opnå

optimal ydelse, selv når de er symptomfri.

Patienterne skal kontrolleres jævnligt af en læge, for at sikre at styrken af Flusaterol de

modtager forbliver optimal, og kun ændres af lægen. Dosis bør titreres til den laveste

dosis, hvor effektiv kontrol af symptomerne opretholdes. Når symptomerne kan

kontrolleres med den laveste styrke af kombinationen, to gange dagligt, så kan det

næste skridt omfatte en test med inhalationssteroid alene. Som et alternativ kan

patienter, der kræver en langtidsvirkende

agonist, titreres til Flusaterol givet én gang

dagligt, hvis den ordinerende læge finder at dette vil være tilstrækkeligt til at opretholde

sygdomsbekæmpelsen. I tilfælde af dosering én gang dagligt, bør dosis gives om natten når

patienten har en historie med natlige symptomer, og dosis bør gives om morgenen, når

patienten har en historie med symptomer hovedsageligt i dagtimerne.

Patienterne bør gives en styrke af Flusaterol indeholdende en passende mængde

fluticasonpropionat, i forhold til sværhedsgraden af deres sygdom. Hvis en patient har

brug for doser, uden den anbefalede behandling, bør passende doser af

agonister og/eller

kortikosteroider ordineres.

Anbefalede doser:

Astma

Voksne:

En inhalation af 50 mikrogram salmeterol og 250 mikrogram fluticasonpropionat to gange

daglig.

eller

En inhalation af 50 mikrogram salmeterol og 500 mikrogram fluticasonpropionat to gange

daglig.

dk_hum_49572_spc.doc

Side 2 af 22

Et kortsigtet forsøg med Flusaterol kan overvejes som første vedligeholdelsesbehandling

hos voksne med moderat astma (defineret som patienter med daglige symptomer, daglig

brug for medicin og moderat til alvorlige vejrtrækningsproblemer), for hvem hurtig kontrol

af astma er afgørende. I disse tilfælde, er den anbefalede startdosis én inhalation af 50

mikrogram salmeterol og 100 mikrogram fluticasonpropionat, to gange daglig. Når kontrol

af astma opnås, bør behandlingen revurderes, og det overvejes, om patienterne skal trappes

ned til behandling med inhalationssteroid alene. Regelmæssig kontrol af patienter er vigtig,

i løbet af nedtrapning af behandlingen.

En klar fordel er ikke bevist i forbindelse med sammenligning af inhalation af

fluticasonpropionat alene, som første vedligeholdelsesbehandling, når en eller to af

førnævnte kriterier for sværhedsgraden mangler. Generelt er inhalationssteroider stadig

førstevalgsbehandling for de fleste patienter. Flusaterol er ikke beregnet til den indledende

behandling af mild astma.

Salmeterol/fluticasonpropionat 50 mikrogram/100 mikrogram er uegnet til voksne med

svær astma; det anbefales at fastsætte den mest hensigtsmæssige dosis inhalationssteroid,

før en fast kombination kan anvendes hos patienter med svær astma.

For doser, som ikke kan opnås med Flusaterol, findes der andre styrker af lægemidler med

en salmeterol/fluticason-blanding til rådighed.

Voksne:

En inhalation af 50 mikrogram salmeterol og 500 mikrogram fluticasonpropionat to gange

daglig.

Specielle patientgrupper

Der er ikke behov for at justere dosis hos ældre patienter, eller patienter med nedsat

nyrefunktion. Der er ingen tilgængelige data i forbindelse med brug af

salmeterol/fluticasonpropionat hos patienter med nedsat leverfunktion.

Børn og unge

Flusaterol bør ikke anvendes til børn og unge.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer, eller et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt

6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sygdomsforværring

Flusaterol bør ikke anvendes til behandling af akutte astmasymptomer, for hvilke en hurtig

og korttidsvirkende bronkodilatator er påkrævet. Patienterne bør rådes til, på alle

tidspunkter at have deres inhalator, der skal anvendes til lindring i et akut astmaanfald, til

rådighed.

Patienter bør ikke påbegynde behandling med Flusaterol under en eksacerbation, eller

hvis de oplever en betydelig eller akut forværring af deres astma.

dk_hum_49572_spc.doc

Side 3 af 22

Alvorlige astma-relaterede bivirkninger og eksacerbationer kan forekomme under

behandlingen med Flusaterol. Patienter bør rådes til at fortsætte behandlingen, men søge

læge, hvis astmasymptomerne forbliver ukontrollerede, eller bliver værre efter de

begyndte behandlingen med Flusaterol.

Øget behov for brug af anfaldsmedicin (korttidsvirkende bronkodilatatorer), eller nedsat

respons på anfaldsmedicin indikerer en forværring i kontrollen, og patientens tilstand bør

revurderes af en læge.

Pludselig og tiltagende forværring af astmasymptomer er potentielt livstruende og

patienten bør øjeblikkelig tilses af en læge. Det bør overvejes at øge kortikosteroid-

behandlingen.

Når astmasymptomerne er under kontrol, bør det overvejes gradvist at reducere dosis af

Flusaterol. Det er vigtigt regelmæssigt at undersøge patienter under nedtrapningen af

behandlingen. Den laveste effektive dosis af Flusaterol bør anvendes (se pkt 4.2).

For patienter med KOL, som oplever eksacerbationer, indikeres typisk systemisk

kortikosteroid-behandling, hvorfor patienter bør instrueres i at søge læge, hvis symptomerne

forværres med Flusaterol.

Behandling med Flusaterol bør ikke seponeres pludseligt hos patienter med astma, på

grund af risikoen for forværring. Behandlingen bør ske i samråd med lægen. For patienter

med KOL, kan ophør af behandlingen også være forbundet med symptomer og bør

overvåges af en læge.

Som med al anden inhalationsbehandling med kortikosteroider, bør Flusaterol

administreres med forsigtighed hos patienter med aktiv eller hvilende lungetuberkulose

samt svampe-, virale eller andre infektioner i luftvejene. Hvis indikeret bør passende

behandling straks indledes.

Kardiovaskulære virkninger

I sjældne tilfælde kan Flusaterol forårsage hjertearytmier, som f.eks supraventrikulær

takykardi, ekstrasystoler og atrieflimren og mild, forbigående reduktion i serumkalium ved

høje terapeutiske doser. Derfor bør Flusaterol anvendes med forsigtighed, hos patienter

med alvorlige hjerte-kar sygdomme, hjertearytmi, diabetes mellitus, tyreotoksikose,

ubehandlet hypokaliæmi, eller hvis patienten er disponeret for lave niveauer af serum

kalium.

Hyperglykæmi

Der har været meget sjældne rapporter om stigninger i blodsukkerniveauet (se pkt 4.8), og

dette bør tages i betragtning, ved ordinering til patienter der har en historie med diabetes

mellitus.

Paradoksbronkospasme

Som ved anden inhalationsbehandling, kan paradokse bronkospasmer forekomme, med

akut øget hvæsen og åndenød efter dosering. Paradoks bronkospasme responderer på en

hurtigtvirkende bronkodilator og skal behandles straks.

Flusaterol skal straks seponeres, patienten undersøges og alternativ behandling iværksættes

om nødvendigt.

dk_hum_49572_spc.doc

Side 4 af 22

De farmakologiske bivirkninger af β2-agonistbehandlingen, såsom tremor, hjertebanken og

hovedpine, er blevet rapporteret, men har tendens til at være forbigående og aftagende ved

regelmæssig behandling.

Hjælpestoffer

Flusaterol indeholder lactose. Mængden giver normalt ikke problemer hos

lactoseintolerante personer. Hjælpestoffet lactose indeholder små mængder af

mælkeproteiner, der kan give allergiske reaktioner.

Systemisk kortikoidpåvirkning

Systemisk påvirkning kan opstå efter inhalation af steroider, især ved høje doser over

længere perioder. Disse virkninger er langt mindre sandsynlige end ved peroral

steroidbehandling. Eventuelle systemiske bivirkninger er Cushings syndrom, Cushing-

lignende træk, binyrebarksuppression, fald i knogletæthed, katarakt og glaukom og

sjældnere en række psykologiske og adfærdsmæssige effekter, herunder psykomotorisk

hyperaktivitet, søvnforstyrrelser, angst, depression eller aggression (især hos børn). Det

er derfor vigtigt, at patienten undersøges jævnligt, og at dosis af kortikosteroider

til inhalation reduceres til den laveste dosis, hvor effektiv kontrol over astmaen

vedholdes.

Længerevarende behandling af patienter med høje doser af inhalerede kortikosteroider

kan resultere i nedsat binyrebarkfunktion og akut binyrebarkinsufficiens. Meget sjældne

tilfælde af nedsat binyrebarkfunktion og akut binyrebarkinsufficiens er også blevet

beskrevet med doser af fluticasonpropionat mellem 500 og mindre end 1000 mikrogram.

Situationer, som potentielt kan udløse akut binyrebarkinsufficiens er traumer, kirurgi,

infektion eller for hurtig nedsættelse af dosis. Symptomerne på dette, er typisk vage og

kan omfatte anoreksi, mavesmerter, vægttab, træthed, hovedpine, kvalme, opkastning,

hypotension, nedsat bevidsthedsniveau, hypoglykæmi og kramper. Yderligere systemisk

behandling med kortikosteroid bør overvejes i perioder med stress eller elektiv kirurgi.

Fordelene ved inhalationsbehandling med fluticasonpropionat bør minimere behovet for

orale steroider, men patienter, der skifter fra orale steroider kan være i risiko for nedsat

binyrebarkfunktion i længere tid. Disse patienter bør derfor behandles med særlig

forsigtighed, og binyrebarkfunktionen bør kontrolleres regelmæssigt. Patienter, der har haft

behov for høje doser af kortikosteroid i fortiden, kan også være i fare. Denne mulighed for

residualsvækkelse skal altid tages i betragtning i akutte og elektive situationer, der kan

medføre stress, og passende kortikosteroidbehandling skal overvejes. Omfanget af adrenal

svækkelse kan kræve rådgivning fra en specialist, før elektive procedurer.

Ritonavir kan i høj grad forøge koncentrationen af fluticasonpropionat i plasma. Derfor bør

samtidig brug undgås, med mindre fordelen for patienten opvejer risikoen for systemiske .

Der er også en øget risiko for systemiske bivirkninger, ved samtidig brug af

fluticasonpropionat og andre potente CYP3A-hæmmere , (se pkt 4.5).

Pneumoni hos KOL-patienter

Der er set en øget forekomst af pneumoni, herunder pneumoni, der krævede

hospitalsindlæggelse, hos KOL-patienter, der fik kortikosteroider til inhalation. Der er

visse tegn på, at der er en øget risiko for pneumoni, når steroiddosis øges, men dette er ikke

blevet vist endegyldigt på tværs af studierne.

dk_hum_49572_spc.doc

Side 5 af 22

Der er ikke fundet afgørende klinisk evidens på forskelle i risikoen for pneumoni mellem

de enkelte klasser af kortikosteroider til inhalation.

Lægen skal være opmærksom på mulig udvikling af pneumoni hos KOL-patienter, da de

kliniske tegn på sådanne infektioner ligner symptomerne på KOL-eksacerbationer.

Risikofaktorer for pneumoni hos KOL-patienter inkluderer aktiv rygning, højere alder, lavt

BMI (body mass index) og svær KOL.

Interaktioner med potente CYP3A4-hæmmere

Samtidig brug af systemisk ketoconazol øger den systemiske påvirkning af salmeterol.

Dette kan føre til en stigning i forekomsten af systemiske effekter (så som forlængelse i

QTc-intervallet og palpitationer). Samtidig behandling med ketoconazol eller andre potente

CYP3A4-hæmmere bør derfor undgås, med mindre fordelene opvejer den potentielt øgede

risiko for systemiske bivirkninger fra salmeterol behandlingen (se pkt 4.5).

Synsforstyrrelser

Synsforstyrrelser kan indberettes sammen med systemisk og topisk

kortikosteroidanvendelse. Hvis en patient viser symptomer, såsom sløret syn eller andre

synsforstyrrelser, skal patienten henvises til en øjenlæge til en evaluering af mulige

årsæage, der kan omfatte katarakt, glaukom eller sjældne sygdomme, såsom centralserøs

chorioretinopati (CSCR), der er blevet indberettet efter anvendelse af systemiske og

topiske kortikosteroider.

Pædiatrisk population

Flusaterol er ikke indiceret til børn og unge under 18 år.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

-adrenerge blokkere kan svække virkningen af salmeterol eller have en antagonistisk

virkning. Både selektive og ikke-selektive

-blokkere bør undgås, medmindre der er

tvingende grunde til deres anvendelse. Behandling med β2-agonister kan medføre potentielt

alvorlig hypokaliæmi. Der rådes til særlig forsigtighed ved akut svær astma, da

hypokaliæmi kan forstærkes ved samtidig behandling med xanthinderivater, steroider og

diuretika.

Samtidig brug af andre

-adrenerge lægemidler kan have en potentiel additiv virkning.

Fluticasonpropionat

Under normale omstændigheder opnås lave plasmakoncentrationer af fluticasonpropionat

ved inhalation, på grund af en betragtelig first pass metabolisme og høj systemisk

rengøring afhjulpet af cytokrom CYP3A4 i tarm og lever. Således er klinisk signifikante

interaktioner forårsaget af fluticasonpropionat ikke sandsynlige.

I en interaktionsundersøgelse hvor fluticasonpropion blev administreret intranasalt til raske

personer, øgede ritonavir (en stærkt potent cytochrom CYP3A4-hæmmer), med en dosis på

100 mg, 2 gange dagligt, plasmakoncentrationen af fluticasonpropionat med flere hundrede

gange, og det resulterede i stærkt nedsatte serumkortisolkoncentrationer. Der findes ikke data

om denne interaktion ved inhaleret fluticasonpropionat, men en udpræget højere

plasmakoncentration af fluticasonpropionat kan forventes. Der er rapporter om tilfælde af

Cushings syndrom og binyrebarksuppression. Derfor bør kombinationen af de to stoffer

undgås, med mindre fordelen for patienten opvejer den øgede risiko for systemiske

bivirkninger forårsaget af glukokortikoider.

dk_hum_49572_spc.doc

Side 6 af 22

I en lille undersøgelse med raske personer og den lidt mindre potente CYP3A-hæmmer,

ketoconazol, sås en øget plasmakoncentration af fluticasonpropionat på 150 % efter en enkelt

inhalation, og i forhold til fluticasonpropionat givet alene, sås lavere plasmakortisol-niveauer.

Samtidig behandling med andre potente CYP3A-hæmmere, såsom itraconazol og

cobicistatholdige lægemidler, og moderate CYP3A-hæmmere, såsom erythromycin, forventes

også at øge følsomheden for fluticason og risikoen for systemiske bivirkninger.

Kombinationer bør undgås, medmindre fordelen opvejer den eventuelle, øgede risiko for

systemiske kortikosteroidbivirkninger.

S

a

l

m

e

te

r

ol

Potente CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af ketoconazol (400 mg oralt en gang daglig) og salmeterol (50

mikrogram inhaleret to gange dagligt) i 15 raske forsøgspersoner i 7 dage, resulterede i en

signifikant stigning i plasma salmeterol eksponering (1,4 gange C

og 15 gange AUC).

Dette kan føre til en stigning i forekomsten af andre systemiske effekter fra salmeterol

behandling (f.eks forlængelse af QTc intervallet og palpitationer) sammenlignet med

salmeterol- eller ketoconazol behandling alene (se pkt 4.4).

Klinisk signifikante effekter blev ikke set på blodtryk, puls, blodsukker og kalium i blodet.

Samtidig administration af ketoconazol øgede ikke eliminationshalveringstiden på

salmeterol eller øgede salmeterol akkumuleringen med gentagen dosering.

Samtidig administration af ketoconazol bør undgås, med mindre fordelene opvejer den

potentielt øgede risiko for systemiske bivirkninger fra salmeterol behandling. Der vil

sandsynligvis være en lignende risiko for interaktion med andre potente CYP3A4-

hæmmere (f.eks itraconazol, telithromycin, ritonavir).

Moderate CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af erythromycin (500 mg oralt, tre gange dagligt) og salmeterol

(50 mikrogram inhaleret to gange dagligt) i 15 raske frivillige, over 6 dage, resulterede i

en lille, men ikke statistisk signifikant stigning i salmeteroleksponeringen (1,4 gange C

og 1,2 gange AUC). Samtidig administration med erythromycin var ikke forbundet med

alvorlige bivirkninger.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der er ingen data hos mennesker.Dyreforsøg viste imidlertid ingen virkninger af salmeterol

eller fluticasonpropionat på fertilitet.

Graviditet

En stor mængde data på gravide kvinder (300 til mere end 1000 graviditeter) indikerer ikke

nogen form for misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet, der kan relateres til salmeterol

og fluticasonpropionat. Dyreforsøg har vist reproduktionstoksicitet efter administration af

-adrenoceptor agonister og glukokortikosteroider (se pkt 5.3).

Administration af Flusaterol til gravide kvinder bør kun overvejes, hvis den forventede

fordel for moderen er større end den eventuelle risiko for fosteret.

Den laveste effektive dosis af fluticasonpropionat til kontrol af astmaen, bør anvendes i

behandlingen af gravide kvinder.

dk_hum_49572_spc.doc

Side 7 af 22

Amning

Det vides ikke, om salmeterol og fluticasonpropionat/metabolitter udskilles i human mælk.

Undersøgelser har vist, at salmeterol og fluticasonpropionat, og deres metabolitter,

udskilles i mælken hos ammende rotter.

En risiko for ammede nyfødte / spædbørn kan ikke udelukkes. Det skal derfor besluttes

om amningen enten skal stoppes, eller om behandlingen med Flusaterol skal afbrydes, idet

der tages højde for fordelene ved amning for barnet og fordelen ved behandlingen for

kvinden.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Flusaterol har ikke nogen negativ indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Da Flusaterol indeholder salmeterol og fluticasonpropionat, må der forventes samme type

og sværhedsgrad bivirkninger, som ved administration af disse stoffer alene. Der er ikke

set yderligere bivirkninger ved samtidig brug af de to stoffer.

Bivirkninger, som er blevet forbundet med salmeterol / fluticasonpropionat er angivet

nedenfor, er opført efter systemorganklasse og hyppighed. Hyppigheden defineres således:

Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1000 til

<1/100), sjældne (≥1/10,000 til <1/1000), og ikke kendte (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data). Frekvenser blev afledt fra kliniske forsøgsdata. Der blev ikke

taget hensyn til forekomsten i placebogruppen.

Systemorganklassse

Bivirkning

Frekvens

Infektioner og infestationer

Candidiasis i mund og svælg

Almindelig

Pneumoni (hos KOL-

patienter)

Almindelig 1,3,5

Bronkitis

Almindelig 1,3

Øsofageal candidiasis

Sjælden

Lidelser i immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner

med følgende manifestationer:

Kutane

overfølsomhedsreaktioner

Ikke almindelig

Angioødem (primært i ansigt

og farynxødem)

Sjælden

Respiratoriske symptomer

(dyspnø)

Ikke almindelig

Respiratoriske symptomer

(bronkospasmer)

Sjælden

Anafylaktiske reaktioner

herunder anafylaktisk chok

Sjælden

Endokrine lidelser

Cushings syndrom,

Sjælden

dk_hum_49572_spc.doc

Side 8 af 22

cushingoide træk,

binyrebarksuppression,

væksthæmning

hos børn og unge, nedsat

knogletæthed

Metaboliske og

ernæringsmæssige lidelser

Hypokaliæmi

Almindelig

Hyperglykæmi

Sjælden

Psykiatriske lidelser

Angst

Ikke almindelig

Søvnforstyrrelser

Ikke almindelig

Ændret adfærd, herunder

hyperaktivitet og irritabilitet

(især hos børn)

Sjælden

Depression, aggression (især

hos børn)

Ikke kendt

Lidelser i nervesystemet

Hovedpine

Meget almindelig

Rysten

Ikke almindelig

Øjenlidelser

Katarakt

Ikke almindelig

Glaukom

Sløret syn

Sjælden

Ikke kendt

Hjertelidelser

Palpitationer

Ikke almindelig

Takykardi

Ikke almindelig

Hjertearytmi (herunder

supraventrikulær takykardi og

ekstrasystoler)

Sjælden

Atrieflimren

Ikke almindelig

Angina pectoris

Ikke almindelig

Lidelser i luftveje, thorax og

mediastinum

Nasofaryngitis

Meget almindelig

Svælgirritation

Almindelig

Hæshed/dysfoni

Almindelig

Bihulebetændelse

Almindelig

1, 3

Paradoks bronkospasme

Sjælden

Lideler i huden og det

subkutane væv

Blodudtrædninger

Almindelig

dk_hum_49572_spc.doc

Side 9 af 22

Lidelser i knogler og

bindevæv

Muskelkramper

Almindelig

Traumatiske brud

Almindelig

Artralgi

Almindelig

Myalgi

Almindelig

1

Rapporteret som almindeligt i placebo behandling

2

Rapporteret som meget almindeligt i placebo behandling

3

Rapporteret over 3 år i en KOL-undersøgelse

4

Se pkt 4.4

5

Se pkt 5.1

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

De farmakologiske bivirkninger af

-agonist behandling, såsom rysten, hjertebanken og

hovedpine, er rapporteret, men synes at være forbigående og aftagende ved regelmæssig

behandling.

Som ved anden inhalationsbehandling

kan der opstå paradoks bronkospasme med akut

forværret hvæsen og åndenød efter dosering. Paradoks bronkospasme responderer på en

hurtigtvirkende bronkodilatator og skal behandles omgående. Flusaterol skal omgående seponeres

og patienten vurderes med iværksættelse af alternativ behandling, hvis det er nødvendigt.

På grund af fluticasonpropionat komponenten, kan hæshed og candidiasis (trøske) i mund

og svælg og sjældnere i spiserøret forekomme hos nogle patienter. Både hæshed og

forekomsten af candidiasis i mund og svælg kan lindres ved at skylde munden med vand

og/eller børste tænderne efter brug af produktet. Symptomatisk candidiasis i mund og

svælg kan behandles med topikale midler mod svamp, mens man samtidig fortsætter

behandlingen med Flusaterol.

Pædiatrisk population

Mulige systemiske virkninger, herunder Cushings syndrom, cushinglignende træk,

binyresuppression og væksthæmning hos børn og unge (se pkt. 4.4). Børn kan også opleve

angst, søvnforstyrelser og adfærdsændringer, herunder hyperaktivitet og irritabilitet.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør

løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er ingen oplysninger om overdosering i de kliniske undersøgelser med Flusaterol, men

data om overdosering med de to stoffer er angivet nedenfor:

dk_hum_49572_spc.doc

Side 10 af 22

Tegnende og symptomer på salmeterol overdosering er svimmelhed, forhøjet systolisk

blodtryk, rysten, hovedpine og takykardi. Hvis Flusaterol behandling må seponeres p.g.a.

for stor dosis af

-agonist-delen af lægemidlet, kan behandling med en passende

erstatningssteroidbehandling overvejes. Derudover kan der opstå hypokaliæmi,hvorfor

serumkalium skal monitoreres. Kaliumtilskud bør overvejes.

Akut: Akut inhalation af fluticasonpropionat doser over de anbefalede doser, kan resultere

i midlertidig suppression af binyrebarkfunktionen. Det behøves ikke særlige

forholdsregler, idet den normaliseres i løbet af nogle få dage, hvilket kontrolleres med

plasmakoncentrationsmålinger.

Kronisk overdosering af inhaleret fluticasonpropionat: Se pkt 4.4: risiko for

binyrebarksuppression: Binyrebarkresrven skal overvåges og systemisk

kortikosteroidbehandling kan være nødvendig. Se pkt. 4.4: risiko for binyresuppression.

I tilfælde af både akut og kronisk overdosering med fluticasonpropionat, bør behandlingen

med Flusaterol fortsætte med en passende dosis med henblik på symptomkontrol.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC Kode: R03AK06. Adrenergika i kombination med kortikosteroider eller andre

lægemidler ekskl. antikolinergika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme of farmakodynamisk virkning

Flusaterol indeholder salmeterol og fluticasonpropionat, der begge har en forskellig

virkningsmekanisme. De respektive virkningsmekanismer for begge lægemidler er

diskuteret nedenfor:

Salmeterol:

Salmeterol er en selektiv langtidsvirkende (12 timer)

-agonist med en lang sidekæde, der

binder sig til exo-stedet på receptoren.

Salmeterol giver en længerevarende bronkodilatation, som varer i mindst 12 timer, end

anbefalede doser af konventionelle, korttidsvirkende

-agonister.

Fluticasonpropionat:

Fluticasonpropionat, givet som inhalation i de anbefalede doser, giver en glukokortikoid

antiinflammatorisk effekt i lungerne, som formindsker symptomer på og forværring af

astmaen, med færre bivirkninger end ved systemisk steroidbehandling.

Klinisk effektivitet og sikkerhed

Kliniske astma-undersøgelser

dk_hum_49572_spc.doc

Side 11 af 22

En tolv måneders undersøgelse (Gaining Optimal Asthma ControL, GOAL), i 3416 voksne

og unge patienter med persisterende astma, blev sikkerheden og effektiviteten af

Salmeterol / Fluticasonpropionat og inhalationssteroid, (fluticasonpropionat) alene for at

afgøre, om målene for astmakontrol var opnåelige. Behandlingen blev trappet op hver 12.

uge, indtil **total kontrol blev opnået, eller den højeste dosis af forsøgsmedicinen var nået.

GOAL viste at flere patienter behandlet med salmeterol/fluticasonpropionat opnåede

astmakontrol end de patienter, der blev behandlet med ICS alene og denne kontrol blev

opnået med en mindre dosis inhalationssteroid.

*Velkontrollerede astmasymptomer blev opnået hurtigere med salmeterol /

fluticasonpropionat, end med inhalationssteroid alene. Tiden for behandlingen for 50 % af

patienterne, for at opnå en første individuel *velkontrolleret uge, var 16 dage for

salmeterol / fluticasonpropionat, sammenlignet med 37 dage for ICS gruppen. I en

undergruppe af steroid naive astmatikere, var tiden til en individuel *velkontrolleret uge

16 dage i salmeterol / fluticasonpropionat behandlingen, sammenlignet med 23 dage efter

behandling med ICS.

Den samlede undersøgelse viste de følgende resultater:

Procentdelen af patienter, der opnåede *Velkontrolleret (VK) og **Totalt kontrolleret

(TK) astma over 12 måneder

Behandling før undersøgelsen

Salmeterol/

fluticasonpropionat

Fluticasonpropionat

VK

TK

VK

TK

Ingen inhalationssteroid(kun

anfaldsmedicin)

78 %

50 %

70 %

40 %

Lav dosis inhalationssteroid (≤500

mikrogram beclometason-dipropionat

eller tilsvarende/dgl.)

75 %

44 %

60 %

28 %

Moderat dosis

inhalationssteroid

(>500 til 1000 mikrogram

beclometason-dipropionat eller

tilsvarende/dgl.)

62 %

29 %

47 %

16 %

Sammenlagte resultater på tværs af de

3 behandlings-niveauer

71 %

41 %

59 %

28 %

*

Velkontrolleret astma: op til 2 dage med symptomscore over 1 (symptomscore 1 defineret

som ”symptomer i en kort periode i løbet af dagen”), brug af anfaldsmedicin i op til 2

dageeller op til 4 gange/uge, mere end eller lig med 80 % af forventet maksimalt

eksspiratorisk flow om morgnen, ingen natlig opvågnen, ingen eksacerbationer og ingen

bivirkninger der førte til ændring i behandlingen

**

Total kontrol blev defineret som: ingen symptomer, ingen brug af anfaldsmedicin, mere

end, eller lig med 80 % af forventet maksimalt eksspiratorisk flow om morgnen, ingen natlig

opvågnen, ingen eksacerbationer og ingen bivirkninger der førte til ændring i behandlingen

dk_hum_49572_spc.doc

Side 12 af 22

Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at salmeterol / fluticasonpropionat på en dosis

med 50/100 mikrogram bd kan betragtes som den første vedligeholdelsesbehandling hos

patienter med moderat persisterende astma, for hvem hurtig kontrol af astma skønnes

absolut nødvendigt (se pkt 4.2).

En dobbelt-blind, randomiseret, parallel gruppe-undersøgelse med 318 patienter

18 år,

med vedvarende astma, evaluerede sikkerheden og tolerabiliteten af administration af to

inhalationer med salmeterol / fluticasonpropionat, to gange dagligt (dobbelt dosis), i to

uger. Undersøgelsen viste, at en fordobling af inhalationer af enhver styrke af salmeterol /

fluticasonpropionat i op til 14 dage, resulterede i en lille stigning i

-agonist-relaterede

bivirkninger (rysten: 1 patient [1%] vs 0, palpitationer: 6 [3 %] vs 1 [<1%],

muskelkramper: 6 [3%] vs 1 [<1%]) og en lignende forekomst af inhalationssteroid

bivirkninger (f.eks oral candidiasis, 6 [6%] vs 16 [8 %], hæshed: 2 [2%] vs 4 [2%])

sammenlignet med en dosis to gange daglig. Den lille stigning i

-agonist-relaterede

bivirkninger bør tages i betragtning, hvis lægen overvejer at fordoble dosis for voksne

patienter der har brug for yderligere kortsigtet (op til 14 dage) inhalation af kortikosteroid.

Salmeterol/fluticasonpropionat KOL-kliniske forsøg

TORCH var et 3-årigt studie, der skulle vurdere effekten af behandling med

salmeterol/fluticasonpropionat på en dosis med 50/500 mikrogram bd, salmeterol 50

mikrogram bd, fluticasonpropionat (FP) 500 mikrogram bd eller placebo i forhold til alle

typer af dødelighed hos patienter med KOL. KOL-patienter med en baseline (præ-

bronkodilatator) FEV1 <60% af forventet normalværdi blev randomiseret til dobbeltblind

medicinering. I løbet af undersøgelsen, blev patienterne tilladt den sædvanlige KOL

behandling, med undtagelse af andre inhalerede kortikosteroider, langtidsvirkende

bronkodilatatorer og langtidsvirkende systemiske kortikosteroider. Overlevelsesstatus efter

3 år blev bestemt for alle patienter, uanset eventuelt tilbagetrækning fra studiets

medicinering. Det primære resultat var en reduktion i alle årsager til dødelighed i løbet af

de 3 år for salmeterol / fluticasonpropionat vs Placebo.

Placebo

N=1524

Salmeterol 50

N=1521

FP 500

N=1534

Salmeterol/FP

50/500 N=1533

Alle grunde til dødelighed i løbet af 3 år

Antal døde (%)

231 (15,2 %)

205 (13,5 %)

246 (16,0 %)

193 (12,6 %)

Fare-ratio

vs Placebo

(Cls)

p-værdi

0,879

(0,73, 1,06)

0,180

1,060

(0,89, 1,27)

0,525

0,825

(0,68, 1,00)

0,052

Fare-ratio

Salmeterol/FP

50/500 vs

komponenter(Cls)

p-værdi

0,932

(0,77, 1,13)

0,481

0,774

(0,64, 0,93)

0,007

dk_hum_49572_spc.doc

Side 13 af 22

1.

Ikke signifikant p-værdi efter justering for 2 interimanalyser på den primære effekt

sammenligning fra en langsigtet analyse stratificeret efter rygestatus

Der var en tendens til forbedret overlevelse hos patienter der blev behandlet med

salmeterol / fluticasonpropionat sammenlignet med placebo over 3 år, men det opnåede

dog ikke den statistiske signifikans niveau på p0,05.

Procentdelen af patienter, der døde inden for 3 år, på grund af KOL-relaterede årsager var

6,0 % for placebo, 6,1 % for salmeterol, 6,9 % for FP og 4,7 % for salmeterol /

fluticasonpropionat.

Det gennemsnitlige antal moderate til svære eksacerbationer pr år blev signifikant

reduceret med salmeterol / fluticasonpropionat sammenlignet med behandling med

salmeterol, FP og placebo (gennemsnitligt sats i salmeterol / fluticasonpropionat gruppen

var 0,85 sammenlignet med 0,97 i salmeterol-gruppen, 0,93 i FP-gruppen og 1,13 i

placebogruppen). Dette svarer til en reduktion i forekomsten af moderate til svære

eksacerbationer på 25 % (95 % CI: 19% til 31 %, p <0,001) sammenlignet med placebo, 12

% sammenlignet med salmeterol (95 % CI: 5 % til 19 %, p=0,002) og 9 % i forhold til FP

(95 % CI: 1 % til 16 %, p=0,024). Salmeterol og FP reducerede signifikant

eksacerbationsraterne, sammenlignet med placebo med henholdsvis 15 % (95 % CI: 7 % til

22 %, p<0,001) og 18 % (95 % CI: 11 % til 24 %, p<0,001).

Sundhedsrelateret livskvalitet (Health Related Quality of Life), som målt ved St Georges

Respiratory Questionnaire (SGRQ) blev forbedret med alle aktive behandlinger,

sammenlignet med placebo behandling. Den gennemsnitlige forbedring i forhold til tre år

for Salmeterol / Fluticasonpropionat, sammenlignet med placebo var -3,1 enheder (95 %

CI: -4,1 til -2,1, p<0,001), sammenlignet med salmeterol var det -2,2 enheder (p <0,001)

og sammenlignet med FP var det 1,2 enheder (p=0,017). Et fald på 4 enheder betragtes

som klinisk relevant.

Den estimerede 3-årige sandsynlighed for at få lungebetændelse, rapporteret som en

bivirkning, var 12,3 % for placebo, 13,3 % for salmeterol, 18,3 % for FP og 19,6 % for

salmeterol / fluticasonpropionat (Fareratio for salmeterol / fluticasonpropionat vs placebo:

1,64, 95 % CI: 1,33 til 2,01, p<0,001). Der var ingen stigning i lungebetændelsesrelaterede

dødsfald under behandlingen; dødsfald hvor der blev truffet afgørelse om at den primære

grund var lungebetændelse, var 7 for placebo, 9 for salmeterol, 13 for FP og 8 for

salmeterol / fluticasonpropionat. Der var ingen betydelig forskel i sandsynligheden for

knoglebrud (5,1 % placebo, 5,1 % salmeterol, 5,4 % FP og 6,3 % salmeterol /

fluticasonpropionat; Fareratio for salmeterol / fluticasonpropionat vs placebo: 1,22, 95 %

CI: 0,87-1,72, p=0,248.

Placebo-kontrollerede kliniske forsøg over 6 og 12 måneder, har vist at regelmæssig brug

af salmeterol / fluticasonpropionat, i doser med 50/500 mikrogram, forbedrer

lungefunktionen og reducerer åndenød og brug af anfaldsmedicin.

dk_hum_49572_spc.doc

Side 14 af 22

Undersøgelserne SCO40043 og SCO100250 var randomiserede, dobbelt-blinde, parallel-

gruppe, gentagne studier, der sammenlignede effekten af salmeterol / fluticasonpropionat i

doser med 50/250 mikrogram bd (en dosis ikke godkendt til KOL behandling i Den

Europæiske Union) med salmeterol 50 mikrogram bd på den årlige rate af moderate /

svære eksacerbationer hos patienter med KOL med en FEV1 mindre end 50 % af forventet

og en historie med eksacerbationer. Moderate / sværre eksacerbationer blev defineret som

forværrede symptomer, som krævede behandling med orale kortikosteroider og / eller

antibiotika eller hospitalsindlæggelse.

Forsøgene havde en 4-ugers indkøringsperiode, hvor alle forsøgspersoner modtog

salmeterol/FP 50/250 (med etiket), for at standardisere KOL farmakoterapien og stabilisere

sygdommen, forud for randomisering til den blinde medicinske undersøgelse der kørte

over 52 uger. Forsøgspersonerne blev randomiseret 1:1 til salmeterol/FP 50/250 (total ITT

n = 776) eller salmeterol (total ITT n = 778). Før begyndelse af undersøgelsen, ophørte

patienterne med brug af tidligere KOL-medicin, undtagen korttidsvirkende

bronkodilatatorer. Samtidig brug af inhalation af langtidsvirkende bronkodilatatorer (

agonist og antikolinerge), ipratropium/ salbutamol kombinationsprodukter, orale

agonister og theofyllin-præparater var ikke tilladt under behandlingsperioden. Orale

kortikosteroider og antibiotika var tilladt til akut behandling af KOL-eksacerbationer, med

specifikke retningslinjer for brug. Patienter brugte salbutamol efter behov gennem hele

studieforløbet.

Resultaterne af begge studier viste, at behandling med salmeterol/fluticasonpropionat

50/250 resulterede i en væsentligt lavere årlig rate af moderate/svære KOL-

eksacerbationer, sammenlignet med salmeterol (SCO40043: 1,06 og 1,53 pr patient om

året, henholdsvis rate ratio på 0,70, 95 % CI: 0,58 til 0,83, p<0,001; SCO100250: 1,10 og

1,59 pr patient om året, henholdsvis rate ratio på 0,70, 95 % CI: 0,58 til 0,83, p<0,001).

Undersøgelsesresultaterne for de sekundære effektmål (tid til første moderate/svære

eksacerbation, den årlige rate af eksacerbationer der krævede orale kortikosteroider, og

præ-dosis om morgenen (AM) FEV1) begunstigede væsentligt

salmeterol/fluticasonpropionat 50/250 mikrogram bd frem for salmeterol.

Bivirkningsprofiler var ens, med undtagelse af en højere forekomst af lungebetændelser og

kendte lokale bivirkninger (candidiasis og dysfoni), i salmeterol/fluticasonpropionat

50/250 mikrogram bd-gruppen, sammenlignet med salmeterol. Lungebetændelse-relaterede

bivirkninger blev rapporteret for 55 (7 %) patienter i salmeterol/fluticasonpropionat 50/250

mikrogram bd gruppen og 25 (3 %) i salmeterol-gruppen. Den øgede forekomst af

indberettede lungebetændelser med salmeterol/fluticasonpropionat 50/250 mikrogram bd

synes at være af samme størrelsesorden som forekomsten rapporteret efter behandling med

salmeterol/fluticasonpropionat 50/500 mikrogram bd i TORCH.

Astma

The Salmeterol Multi-Center Asthma Research Trial (SMART)

Salmeterol Multi-Center Asthma Research Trial (SMART) var et amerikansk 28-ugers

studie, hvor sikkerheden af salmeterol sammenlignet med placebo lagt til en almindelig

behandling blev undersøgt hos voksne og unge. Der blev ikke påvist nogen signifikant

forskel i det primære endepunkt af det kombinerede antal luftvejsrelaterede dødsfald og

dk_hum_49572_spc.doc

Side 15 af 22

luftvejsrelaterede livstruende bivirkninger, men der blev vist en signifikant stigning i

astma-relaterede dødsfald hos patienter, der fik salmeterol (13 dødsfald ud af 13.176

patienter behandlet med salmeterol sammenlignet med 3 dødsfald ud af 13.179 patienter på

placebo). Studiet var ikke designet til at vurdere indflydelsen af samtidigt brug af

inhalerede kortikosteroider og kun 47% af forsøgspersonerne berettede om brug af ICS ved

baseline.

Sikkerhed og virkning af salmeterol-FP versus FP alene ved astma

To multicenter studier på 26-uger blev udført for at sammenligne sikkerhed og effekt af

salmeterol-FP versus FP alene, det ene med voksne og unge forsøgspersoner (AUSTRI

studiet), og det andet med pædiatriske forsøgspersoner 4-11 år (VESTRI studiet). I begge

studier havde forsøgspersonerne moderat til alvorlig vedvarende astma med tidligere

astmarelaterede hospitalindlæggelser eller astma eksacerbation i det foregående år. Det

primære formål for hvert studie, var at fastslå hvorvidt tilføjelsen af LABA til ICS

behandling (salmeterol-FP) var non-inferior til ICS (FP) alene, med hensyn til risikoen for

alvorlige astmarelaterede hændelser (astmarelaterede hospitalindlæggelse, endotracheal

intubation og dødsfald). Et sekundært effektmål i disse studier, var at vurdere, hvorvidt

ICS/LABA (salmeterol-FP) var bedre end ICS behandling alene (FP) med hensyn til

alvorlige astma eksacerbation (defineret som forværring af astma, der kræver brug af

systemiske kortikosteroider i mindst 3 dage eller hospitalsindlæggelse eller skadestuebesøg

på grund af astma, som krævede systemiske kortikosteroider).

Henholdsvis 11.679 og 6.208 forsøgspersoner blev randomiseret og modtog behandling i

AUSTRI og VESTRI studierne. I det primære sikkerheds endepunkt, blev non-inferioritet

opnået i begge studier (se tabel nedenfor).

Alvorlige astmarelaterede hændelser i de 26-ugers AUSTRI- og VESTRI-forsøg

AUSTRI

VESTRI

Salmeterol-

(n=5,834)

FP alene

(n=5,845)

Salmeterol-

(n=3,107)

FP alene

(n=3,101)

Kombineret slutpunkt

(astmarelateret indlæggelse,

endotracheal intubering eller

død)

34 (0,6%)

(0,6%)

27 (0,9%)

21 (0,7%)

Salmeterol-FP/FP fareratio

(95% CI)

1,029

(0,638-

1,662)

1,285

(0,726-

2,272)

Dødsfald

Astmarelateret indlæggelse

Endotracheal intubering

Hvis det resulterende øvre 95 % CI estimat for den relative risiko var mindre end 2,0, så blev non-

inferioritet opnået.

Hvis det resulterende øvre 95 % CI estimat for den relative risiko var mindre end 2,675, så blev

non-inferioritet opnået.

For det sekundære effekt endepunkt, blev der i begge studier set reduktion i tiden indtil første

astma eksacerbation for salmeterol-FP sammenlignet med FP, dog var det kun AUSTRI, der

viste statistisk signifikans:

dk_hum_49572_spc.doc

Side 16 af 22

AUSTRI

VESTRI

Salmeterol-

(n=5,834)

FP alene

(n=5,845)

Salmeterol-FP

(n=3,107)

FP Alone

(n=3,101)

Antal forsøgspersoner

med-en astmaforværring

480 (8%)

(10%)

265 (9%)

(10%)

Salmeterol-FP/FP fareratio

(95%)

0,787

(0,698, 0,888)

0,859

(0,729, 1,012)

Lægemidler mod astma, der indeholder fluticasonpropionat, under graviditet

Et retrospektivt epidemiologisk kohorte observationsstudie, hvor der blev anvendt

elektroniske patientjournaler fra Storbritannien, blev gennemført for at vurdere risikoen for

alvorlige medfødte misdannelser (major congenital malformations, MCMs) efter første

trimester-eksponering for inhaleret FP alene og salmeterol-FP i kombination, i forhold til

inhalerede kortikosteroider (ICS), der ikke indeholdte FP. Der blev ikke anvendt placebo

komparator i dette studie.

Inden for astma kohorte af 5.362 første trimester ICS-eksponerede graviditeter, blev der

identificeret 131 diagnostiserede MCMer; 1.612 (30 %) FP-eksponerede eller salmeterol-

FP-eksponerede, hvoraf der blev identificeret 42 diagnosticerede MCMer. Den justerede

odds ratio for MCMer diagnostiseret efter 1 år var 1,1 (95 % CI: 0,5 – 2,3) for FP-

eksponerede versus ikke-FP ICS-eksponerede kvinder med moderat astma og 1,2 (95 %

CI: 0,7 – 2,0) for kvinder med betydelig til alvorlig astma. Der blev ikke set nogen forskel

i risikoen for MCM efter første trimester-eksponering, for FP alene sammenlignet med

salmeterol-FP i kombination. Den absolutte risiko for MCM på tværs af astma

sværhedsgrader, varierede fra 2,0 til 2,9 pr. 100 FP-eksponerede graviditeter, hvilket er

sammenlignelig med resultaterne fra et studie af 15.840 graviditeter, der ikke var

eksponerede for astma behandlinger i General Practice Research Database (2,8 MCM

forekomster pr. 100 graviditeter)

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

For farmakokinetiske formål kan hver komponent betragtes adskilt.

S

a

l

m

e

te

r

ol:

Da salmeterol virker lokalt i lungerne, er plasmakoncentrationer ikke en indikator for

terapeutisk effekt. Derudover er der kun begrænsede oplysninger om salmeterols

farmakokinetik tilgængelig, da det er teknisk vanskeligt at måle stoffet i plasma på grund

af de lave plasmakoncentrationer (ca. 200 pikogram/ml eller mindre) ved inhalation i

terapeutiske doser.

Fluticasonpropionat

:

Efter inhalation er den absolutte biotilgængelighed hos raske personer ca. 5 til 11 % af den

nominelle dosis, afhængig af inhalatoren. I patienter med astma eller KOL, er der

observeret en mindre grad af systemisk påvirkning efter inhalation af fluticasonpropionat.

Systemisk absorption sker hovedsageligt gennem lungerne og er hurtigt i starten og

derefter langsommere. Resten af den inhalerede dosis bliver formentlig slugt, men

bidrager minimalt til den systemiske påvirkning på grund af lav vandopløselighed og

præsystemisk metabolisme, så den perorale biotilgængelighed er under 1 %. Forøgelsen

af den systemiske påvirkning er ligefrem proportional med størrelsen af dosis.

dk_hum_49572_spc.doc

Side 17 af 22

Udskillelsen af fluticasonpropionat er karakteriseret ved høj clearance (1150 mL/minut),

stort fordelingsvolumen i steady-state (ca. 300 L) og en terminal halveringstid på ca. 8

time.

Plasmaproteinbinding er 91 %.

Fluticasonpropionat fjernes hurtigt fra den systemiske cirkulation, via nedbrydning til et

inaktivt carboxylsyrederivat ved hjælp af cytochrom P450-enzymet CYP3A4. Andre,

uidentificerbare etabolitter ses også i fæces.

Udskillelsen af fluticasonpropionat gennem nyrerne er ubetydelig. Mindre end 5 % af

dosen udskilles i urinen, hovedsageligt i form af metabolitter. Hovedparten udskilles i

fæces som metabolitter og uomdannet medicin.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De eneste sikkerhedsmæssige overvejelser for mennesker, kommer fra dyreforsøg med

salmeterol og fluticasonpropionat givet separat, og var effekter forbundet med overdrevne

farmakologiske virkninger.

I dyrereproduktionsundersøgelser er der set misdannelser (hareskår, knogledeformiteter)

efter administration af glucocorticosteroider. Men disse dyreeksperimentelle resultater

synes ikke at være relevante for mennesker ved den anbefalede dosering. Dyreforsøg med

salmeterol har kun vist fosterskader ved høje doser. Efter samtidig administration af begge

stoffer ses en øget frekvens af omlagt navlearterie og ufuldstændig forbening af

nakkebenet hos rotter ved doser, der typisk sættes i forbindelse med glukokortikoid-

inducerede abnormiteter. Hverken salmeterol eller fluticasonpropionat har udvist potentiel,

genetisk toksicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25°C.

dk_hum_49572_spc.doc

Side 18 af 22

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Flusaterol indeholder to lægemidler pakket i de to alu-alu blister på enkeltdosis folie

strimler (dobbelt-blisterstrimler), som opbevares i Elpenhaler inhaleringsanordningen

Elpenhaler.

Folien beskytter inhaleringspulveret fra atmosfæriske påvirkninger.

Hver dosis er afdelt i en dobbelt-blister strimmel.

Hver æske indeholder et Elpenhaler inhaleringsapparat med 60 dobbelt-blisterstrimler.

Pakningsstørrelse: 60 doser.

Hver æske indeholder et Elpenhaler inhaleringsapparat, med 30 alu-alu dobbelt-

blisterstrimler og et ekstra opbevaringsrum med yderligere 30 alu-alu dobbelt-

blisterstrimler. Pakningsstørrelse: 60 doser.

Hver æske indeholder et Elpenhaler inhaleringsapparat, med 30 alu-alu dobbelt-

blisterstrimler. Pakningsstørrelse: 30 doser (prøvepakke).

Hver æske indeholder 3 Elpenhaler inhaleringsapparater, med 60 alu-alu dobbelt-

blisterstrimler hver. Pakningsstørrelse: 180 doser.

Ikke alle pakningsstørrelser bliver nødvendigvis markedsført

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

For at sikre korrekt administration af lægemidlet, skal patienten vises hvordan man bruger

inhalatoren af en læge eller andet sundhedspersonale.

Ikke anvendt lægemiddel eller affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale

krav.

INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSE OG HÅNDTERING AF

ELPENHALER-inhalatoren

Det følgende er instruktioner til patienten, for korrekt inhalation af de to lægemidler i de to

blisterpakninger på enkeltdosis strimler (dobbelt-blisterstrimmel), som opbevares i

Elpenhaler inhalatoren.

BESKRIVELSE

Elpenhaler inhalatoren er et apparat til inhalering af to lægemidler samtidigt; lægemidlerne

er i pulverform. De to lægemidler danner en kombination, der bliver til et lægemiddel.

Hvert lægemiddel er pakket separat fra det andet, i en af de to blisterpakninger, på den

specielt designede dobbelt-blisterstrimmel.

Dobbelt-blisterstrimmel pakningen indeholder en (1) dosis af den medicinske kombination.

dk_hum_49572_spc.doc

Side 19 af 22

Elpenhaler inhalatoren består af 3 dele:

Mundstykket og dettes låg (1).

Overfladen (2), hvorpå dobbelt-

blisterpakningen er placeret

(lægemiddelbærende overflade).

Opbevaringskammeret (3), der

indeholder dobbelt-blisterstrimmel

pakningerne.

Disse tre dele er forbundet med hinanden og

kan åbnes separat.

Den lægemiddelbærende overflade indeholder:

Et fastgørelsespunkt (2A), hvor

dobbelt-blister pakningen fastgøres.

To hulrum (2B) der har plads til de to

blisterpakninger.

To strip guider (2C), der fastgør

dobbelt-blister pakningen i den korrekte

position på den lægemiddelbærende

overflade.

Dobbelt blisterstrimmel pakningen indeholder:

To aluminiumark (4).

To blistre (5), en indeholder salmeterol

og den anden fluticasonpropionat.

Et hul (6).

BRUG AF ELPENHALER

A. Forberedelse af apparatet

Åbn opbevaringsrummet ved at trykke som vist

i figuren, tag en strimmel ud, og luk

opbevaringsrummet igen.

dk_hum_49572_spc.doc

Side 20 af 22

Frilæg mundstykket fuldstændigt ved at trykke

let på det stiplede område.

Lås mundstykket op, og pres det bagud, for at

synliggøre den lægemiddelbærende overflade.

Hold dobbelt-blisterstrimlen med dens

skinnende overflade opad, så du kan se den blå

linje, som vist ved pilen i figuren. Etiketsiden

af strippen skal vende nedad.

Placer hullet på strimlen på fastgørelsespunktet

på den lægemiddelbærende overflade. Med et

let tryk, skal du sørge for at strimlen er sikkert

fastgjort til fastgørelsespunktet.

De to blistre på strimlen vil passe ind i

hulrummene på den lægemiddelbærende

overflade, og guiderne vil fastgøre strimlen i

den korrekte position.

Luk mundstykket, og træk den fremstikkende,

prægede ende af strimlen vandret ud for at

løsne den.

Dosis er nu klar til at blive inhaleret.

B. Inhalering af dosis

Hold apparatet væk fra munden. Ånd helt ud. Vær forsigtig med ikke at ånde på apparatets

mundstykke. Bring Elpenhaler inhalatoren op til din mund, og placer dine læber tæt rundt om

mundstykket.

Træk vejret langsomt og dybt fra munden (og

ikke fra din næse), indtil dine lunger er fulde.

Hold vejret i cirka 5 sekunder, eller så længe

du kan, og fjern samtidigt apparatet fra din

mund.

Ånd ud og fortsæt med at trække vejret

normalt.

Åbn mundstykket. Du kan se at du har

inhaleret alt pulveret og at blistrene på strimlen

er tomme.

Fjern den tomme strimmel og gå videre til trin

dk_hum_49572_spc.doc

Side 21 af 22

C. Rengøring af apparatet

Efter hver brug, tørres mundstykket og den lægemiddelbærende overflade med en tør klud

eller tør papirserviet. Brug ikke vand, til at rengøre apparatet.

Luk mundstykket, og dettes låg.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

ELPEN Pharmaceutical Co.Inc

95 Marathonos Ave.

GR-19009 Pikermi, Attica

Grækenland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

50+250 mikrog/dosis: 49572

50+500 mikrog/dosis: 49573

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

30. april 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

3. juni 2019

dk_hum_49572_spc.doc

Side 22 af 22

Andre produkter

search_alerts

share_this_information