Flurablastin 50 mg/ml injektionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
FLUORURACIL
Tilgængelig fra:
Pfizer ApS
ATC-kode:
L01BC02
INN (International Name):
fluorouracil
Dosering:
50 mg/ml
Lægemiddelform:
injektionsvæske, opløsning
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
13103
Autorisation dato:
1989-08-28

Indlægsseddel: Information til brugeren

Flurablastin

®

50 mg/ml, injektionsvæske, opløsning

fluoruracil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger,

herunder bivirkninger

, som

ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på: www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide om Flurablastin

Sådan bliver du behandlet med Flurablastin

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Flurablastin er et middel mod kræft (cytostatikum). Behandling med Flurablastin kaldes kemoterapi.

Flurablastin hæmmer væksten af kræftceller.

Du kan få Flurablastin til behandling af visse former for kræft herunder:

kræft i tyktarmen eller endetarmen

brystkræft

kræft i maven

kræft i bugspytkirtlen.

Lægen kan give dig Flurablastin for noget andet. Spørg lægen.

2.

Det skal du vide om Flurablastin

Du må ikke få Flurablastin, hvis du:

er allergisk over for fluoruracil eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6)

er gravid

ammer

har dårligt fungerende knoglemarv

er meget svækket

har en alvorlig betændelse, som du ikke får behandling for

er blevet behandlet med brivudin, sorivudin eller lignende lægemidler indenfor de sidste 4

uger

ved, at du ikke har nogen aktivitet af enzymet dihydropyrimidindehydrogenase (DPD).

Advarsler og forsigtighedsregler

Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Flurablastin. Det

kan have betydning for prøveresultaterne.

Mens du er i behandling med Flurablastin, skal du have undersøgt blodet regelmæssigt.

Tal med lægen, inden du får Flurablastin, hvis du:

har dårlige nyrer

har dårlig lever

har dårligt hjerte

tidligere har fået højdosis strålebehandling i bækkenområdet

har fået anden kræftbehandling

har kræftceller i knoglemarven

tidligere har haft hjertesygdom

ved, at du har delvis mangel på aktivitet af enzymet dihydropyrimidindehydrogenase (DPD)

har problemer med dit hjerte. Fortæl det til lægen, hvis du får smerter i brystet i løbet af

behandlingen.

DPD-mangel: DPD-mangel er en sjælden medfødt tilstand, som sædvanligvis ikke er forbundet med

helbredsproblemer, med mindre man får bestemte lægemidler. Hvis du har DPD-mangel uden at

vide det og tager 5-fluorouracil, har du en øget risiko for akut tidlig indtræden af alvorlige former af

bivirkningerne, der er anført i punkt 4 Bivirkninger. Kontakt straks lægen, hvis du er bekymret over

en eller flere af bivirkningerne, eller hvis du får bivirkninger, som ikke fremgår af denne

indlægsseddel (se punkt 4 Bivirkninger).

Kontakt straks lægen, hvis du oplever følgende tegn eller symptomer: Nyopstået forvirring,

desorientering eller anden ændring i mentaltilstand, problemer med balance eller koordinationsevne,

synsforstyrrelser. Disse kan være tegn på encefalopati, der kan medføre koma og død, hvis det ikke

behandles.

Kontakt straks læge eller sundhedspersonale, hvis du får:

almindelig sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga.

forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer)

blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader)

sår eller betændelse i munden

opkastning, diarré, som behandling ikke virker på

kraftig diarré kan give væskemangel

blødning i mave-tarmkanalen, der kan vise sig ved blodige opkastninger og/eller sort eller

blodig afføring

kvalme, irritation, smerter eller ubehag fra den øvre del af maven pga. mavesår

enhver blødning, uanset hvorfra

brystsmerter under behandlingen.

Vær opmærksom på følgende:

Kontakt lægen, hvis du får tegn på infektion f.eks feber, da infektioner kan blive alvorlige, når

du bliver behandlet med Flurablastin.

Hvis du skal vaccineres, skal du fortælle lægen, at du er i behandling med Flurablastin, da du

normalt ikke vil blive vaccineret med visse typer vaccciner.

Flurablastin kan forværre vævsskader, der er opstået ved strålebehandling.

Manglende appetit, kvalme og opkastning er almindeligt i den første behandlingsuge. Det kan

lindres med medicin og aftager normalt i løbet af 2-3 dage. Tal med lægen eller

sundhedspersonalet.

Mundbetændelse er en anden almindelig bivirkning, som kan optræde i løbet af de første 4-8

dage af behandlingen. Tal med lægen eller sundhedspersonalet.

Du kan få prikkende fornemmelser i hænder og fødder, der i løbet af nogle dage udvikler sig

til smerter, når du holder om noget eller går. Du kan også få hævelser og rødme i håndflader

og fodsåler og efterfølgende revner og sårdannelse. Hyppigheden og alvorligheden af dette

kan øges, hvis infusionen fortsættes. Almindeligvis forsvinder generne, når du holder op med

at få Flurablastin. Tal med lægen.

Hvis du får phenytoin sammen med Flurablastin, vil lægen jævnligt tage blodprøver, da der er

risiko for forgiftning.

Langvarig udsættelse for sollys bør undgås pga. risiko for udvikling af lysfølsomhed.

Brug af anden medicin sammen med Flurablastin

Fortæl det altid til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det

for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet,

naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.

Du må ikke blive behandlet med brivudin, sorivudin eller lignende stoffer. Der skal være en pause

på mindst 4 uger efter behandling med disse, før behandlingen med Flurablastin startes. Fordi

samtidig behandling kan medføre meget kraftige eventuelt dødelige reaktioner.

Tal med din læge, hvis du får:

medicin mod kræft (f.eks. cisplatin)

medicin mod psoriasis, leddegigt og visse kræftsygdomme (methotrexat)

medicin mod mavesår eller for meget mavesyre (cimetidin)

medicin mod betændelse (metronidazol)

medicin mod urinsur gigt (allopurinol)

medicin mod epilepsi (phenytoin).

medicin mod bivirkninger efter behandling med visse typer medicin mod kræft eller mod

forgiftning (calciumfolinat)

blodfortyndende medicin (warfarin).

Kontakt lægen, det kan være nødvendigt at ændre dosis.

Tal med din læge, hvis du

får strålebehandling på knoglemarven.

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apotek til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Graviditet

Du må ikke få Flurablastin, hvis du er gravid, da det kan skade fostret. Husk at informere lægen.

Hvis du er i den fødedygtige alder, skal du bruge sikker prævention, så længe du får Flurablastin.

Kontakt straks lægen, hvis du bliver gravid, mens du får Flurablastin.

Amning

Du må ikke amme, hvis du får Flurablastin, da det kan skade barnet. Tal med lægen.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Flurablastin kan hos enkelte give bivirkninger (f.eks. synsforstyrrelser), der i større eller mindre

grad kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

3.

Sådan bliver du behandlet med Flurablastin

Lægen kan fortælle dig, hvilken dosis du får, og hvor tit du skal have den. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller sundhedspersonalet. Det er kun lægen, der kan ændre dosis.

Du vil få indsprøjtet Flurablastin i en blodåre. Det vil normalt være en læge eller sygeplejerske, der

giver indsprøjtningen.

Nedsat nyre- og leverfunktion:

Du skal måske have en mindre dosis. Tal med lægen.

Hvis du har fået for meget Flurablastin

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror, at du har fået for meget Flurablastin.

Symptomer på overdosering svarer til nogle af symptomerne beskrevet under afsnittet Bivirkninger,

men i sværere grad f.eks.

Blødning fra hud og slimhinder, feber, infektioner, halsbetændelse.

Kvalme, diaré og opkastning, der kan være blodig.

Ved mistanke om overdosering vil du blive indlagt på hospitalet.

Hvis en dosis er glemt

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror, at du mangler at få en dosis.

Hvis behandlingen bliver stoppet

Kontakt lægen, hvis du ønsker at holde pause eller stoppe behandlingen med Flurablastin.

4.

Bivirkninger

Flurablastin kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger, som du eller dine pårørende øjeblikkeligt skal reagere på

Hvis du får alvorlige bivirkninger, skal du straks kontakte lægen eller sundhedspersonalet.

Hvis du får alvorlige bivirkninger, efter du er udskrevet, skal du straks kontakte læge eller

skadestue. Ring evt. 112.Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10

patienter):

Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader).

Kontakt læge eller skadestue.

Dårligt fungerende knoglemarv.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter):

Åndenød, angst, brystsmerter med udstråling til hals eller arme pga. blodprop i hjertet. Ring

112.

Høj feber, kulderystelser, almen sløjhed, evt. kolde arme og ben pga. blodforgiftning.

Fald i antallet af hvide blodlegemer ledsaget af feber.

Smerter i brystet, evt. med udstråling til arm eller hals og åndenød pga. dårlig blodforsyning

til hjertemusklen (angina pectoris). Kontakt læge eller skadestue.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter):

Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga.

forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kontakt læge eller skadestue.

Alvorlig blodmangel med gulsot. Kontakt læge eller skadestue.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

Påvirkning i hjernen, forvirring, irritabilitet, svimmelhed, hukommelsestab, dyb bevidstløshed

(koma), søvnighed, kramper, tab af evne til at tale eller opfatte tale. Forsvinder igen, når

behandlingen stopper.

Sjældne til meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 1.000 patienter):

Åndenød ved anstrengelse, evt. også i hvile, hoste, trykken for brystet, hurtig puls, hævede

ben pga. dårligt hjerte. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Hjertestop

Hyppigheden er ikke kendt:

Shock i forbindelse med høj feber, kulderystelser, almen sløjhed, evt. kolde arme og ben pga.

blodforgiftning.

Shock på grund af dårligt hjerte (kardiogent shock). Kontakt straks læge eller skadestue.

Åndenød/stakåndethed ved anstrengelse, evt. også i hvile, trykken for brystet, hurtig puls,

hævede ben pga. dårligt hjerte (hjerteinsufficiens, kardiomyopati, myokarditis, perikarditis).

Kontakt straks læge. Ring evt. 112.

Lungebetændelse.

Blødning.

Pludselige overfølsomhedsreaktioner (inden for minutter til timer), f.eks. hududslæt,

åndedrætsbesvær og besvimelse (anafylaksi). Det kan være livsfarligt.

Blodigt opkast og/eller sort afføring på grund af blødning i mave eller tarm.

Smerter og hævelse i ben eller arme pga. årebetændelse med dannelse af blodprop. Kontakt

læge eller skadestue.

Hyperammonæmisk encefalopati (dysfunktion af hjernen som følge af forhøjet ammonium).

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):

Infektion, kan blive alvorlig. Kontakt lægen ved tegn på infektion fx feber.

Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga.

forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du

straks kontakte læge.

Diaré, opkastning og kvalme.

Mundbetændelse med hvide belægninger.

Hårtab (håret vokser ud igen).

Almindelig til meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end l ud af 100 patienter):

Udslæt.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter):

Prikkende fornemmelse i hænder og fødder, der i løbet af nogle dage udvikler sig til smerter,

når du holder om noget eller går (hånd-fodsyndrom). Du kan også få hævelser i håndflader og

fodsåler og efterfølgende revner og sår.

Usikre bevægelser.

Træthed.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter):

Blodmangel der kan vise sig i form af bleghed, træthed og svimmelhed.

Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter)

Åndenød. Kan blive alvorligt. Kontakt straks læge eller sundhedspersonalet, hvis du får

vejrtrækningsproblemer. Ring evt. 112.

Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver

utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller sundhedspersonalet.

Nervebetændelse med smerter og føleforstyrrelser i arme og ben, herunder prikkende,

snurrende fornemmelser, følelsesløshed eller lammelser, evt. smerter i hænder og fødder.

Hyppigheden er ikke kendt:

Brystsmerter. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.

Smerter opadtil i maven og bag nederste del af brystbenet pga. sår i mavesækken eller

tovlfingertarmen. Tal med lægen. Kan i nogle tilfælde udvikle sig til blødende mavesår med

blodig eller sort stinkende afføring, hul i mavesæk eller tarm med meget voldsomme

mavesmerter og meget dårlig almentilstand. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt.

112.

Tørst, almen svaghed, øget puls, svimmelhed, besvimelse pga. væskemangel og udtørring.

Udtalt dehydrering er en alvorlig bivirkning. Kontakt lægen.

Svien bag brystbenet, sure opstød, synkebesvær pga. betændelse i spiserøret. Tal med lægen.

Urinvejsinfektion.

Betændelse i bindevæv.

Infektioner relateret til udstyr.

Overfølsomhed.

Irritation i svælget.

Overfølsomhed for lys.

Fornyet infektion.

Hævelse, ømhed og smerter, hvor du har fået indsprøjtningen. Tal med lægen eller

sundhedspersonalet.

Nedsat appetit.

Forvirring.

Desorientering, opstemthed.

Hurtige, ufrivillige øjenbevægelser.

Lysfølsomme øjne, nedsat syn, tåreflåd på grund af forandringer i tårekanalen.

Betændelse i den åre, hvor medicinen er sprøjtet ind.

Eksem eller irritation af huden, brune pletter på huden (øget pigment) og kløende udslæt.

Negleforandringer såsom løsning af neglene.

Feber.

Hovedpine.

Tør, revnet hud.

Flurablastin kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig

om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. blodprøver og ændringer i hjertekurven (EKG).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår

herunder:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S.

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar Flurablastin utilgængeligt for børn.

Opbevar Flurablastin ved 15º-25ºC.

Flurablastin må ikke opbevares i køleskab eller nedfryses.

Brug ikke Flurablastin efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Arbejdstilsynets regler for håndtering af cytostatika bør følges.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Flurablastin 50 mg/ml injektionsvæske, opløsning indeholder:

Aktivt stof: Fluoruracil.

Øvrige indholdsstoffer: Natriumhydroxid, vand til injektionsvæsker.

Flurablastins udseende og pakningstørrelse

Udseende

Flurablastin infusionsvæske er en klar til farveløs opløsning.

Pakningstørrelser

Farveløst hætteglas forsynet med en grå gummiprop af chlorobutyl og grøn aluminiumsforsegling

og flipp-off hætte.

Hætteglas: 10 x 10 ml, 10 x 5 ml, 10 x 20 ml.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup.

Fremstiller

Actavis Italy S.p.A., 10 Viale Pasteur, 20014 Nerviano (MI), Italien.

Denne indlægsseddel blev senest ændret i januar 2019.

Følgende oplysninger er kun til læger og sundhedspersonale:

Instruktioner til personalet vedrørende sikker håndtering

Arbejdstilsynets regler om håndtering af cytostatika bør følges.

Forberedelser og forsigtighedsregler:

Flurablastin gives sædvanligvis intravenøst, og med særlig forsigtighed for at undgå ekstravasal

injektion.

Hvert hætteglas skal undersøges før brug. Hvis der ses udkrystallisering af substans pga. for kold

opbevaring, opløses denne igen ved opvarmning til maksimalt 60ºC og omrystes. Herefter skal

opløsningen køles ned til legemstemperatur og anvendes umiddelbart herefter.

Håndtering

Flurablastin må kun håndteres af personer, som er trænet i håndtering af cytostatika.

Flurablastin bør ikke håndteres af gravide.

Flurablastin bør tilberedes i en LAF-bænk (med vertikal luftstrøm).

Bordet beskyttes med et plastbehandlet, absorberende papir til engangsbrug.

Beskyttelseshandsker af PVC og overtrækstøj bør anvendes. Såfremt LAF-bænk ikke findes,

suppleres med næsemundbind, ansigtsskærm og beskyttelsesbriller.

Det anbefales at bruge ”Luer lock” sprøjter og kanyler for at undgå ekstravasation.

Eventuel luft og overskudsvæske i sprøjten kan forsigtigt sprøjtes ud i et sterilt kompres inden

injektion.

Ved stænk og lækage opsuges væsken med inert absorberende materiale, såsom vermiculit,

sand eller andet. Området rengøres med rigelige mængder vand. Alle rengøringsmaterialer,

som har været i kontakt med injektionsvæsken, skal håndteres som risikoaffald (se

Destruktion).

Kommer injektionsvæsken i kontakt med huden, vaskes med rigelige mængder vand.

Flurablastin er stærkt vævstoksisk og kan give skader på ubeskyttet hud.

Kommer opløsningen i øjnene, holdes øjenlågene åbne, der skylles med rigelige mængder

vand eller steril natriumchloridopløsning, hvorefter øjenlæge kontaktes.

Destruktion:

Alt udstyr, som har været i kontakt med injektionsvæsken (beskyttelseshandsker, hætteglas og

lignende), håndteres som risikoaffald og skal bortskaffes efter gældende praksis for

cytostatika.

Fortyndingsvejledning for intravenøs administration

Den beregnede mængde af Flurablastin 50 mg/ml injektionsvæske, opløsning blandes under

aseptiske forhold med 300-500 ml natriumchloridinfusionsvæske 9 mg/ml eller

glucoseinfusionsvæske 50 mg/ml.

Ekstravasal injektion:

Flurablastin er stærkt vævstoksisk og kan give nekroser, som er vanskelige at behandle, og der er

stor risiko for infektion. Hvis patienten klager over let smerte på injektionsstedet, skal injektionen

afbrydes. Patientens smerter kan lindres ved at nedkøle området og holde det nedkølet i 24 timer.

Man bør overveje akut ekscidering af det Flurablastin-infiltrerede område. Kontakt evt. en

plastikkirurg for at bedømme en evt. kirurgisk forholdsregel. Patienten bør følges nøje i den

efterfølgende tid, da nekroser kan optræde flere uger senere. Nekrotiske sår bør ekscideres.

15. februar 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Flurablastin, injektionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

6812

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Flurablastin

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Fluoruracil 50 mg/ml

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning

Klar til farveløs opløsning, og pH er 8,8-9,4. Densitet ca. 1,031.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Flurablastin anvendes til behandling af en række neoplastiske tilstande inklusive:

-Colon- og rektalcancer

-Mammacancer

-Gastrisk cancer

-Pankreascancer

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Der er flere behandlingsregimer med fluoruracil indenfor kombinationskemoterapi og

strålebehandling afhængig af tumortype, udbredelse samt gældende rekommandationer.

Fluoruracil indgives ved intravenøs injektion eller infusion. Dosering baseres på patientens

overfladeareal (m

), og justeres i forhold til patientens almene tilstand samt eventuelle

bivirkninger i forbindelse anden samtidig cytostatikabehandling. Ved svær overvægt eller

væskeretention bør idealvægten anvendes som udgangspunkt for beregning af dosis.

Dosering

Intravenøs injektion: 425 mg/m

– 600 mg/m

dk_hum_13103_spc.doc

Side 1 af 14

Kan administreres dagligt, ugentligt eller månedligt. Daglig dosis må ikke overstige 1000

mg/dag.

Kombinationsbehandling: Behandlingscyklus med 14-28 dages pause.

Intravenøs infusion: 600mg/m

-1000 mg/m

dagligt.

Kan administreres i 1 til 5 dage i en behandlingscyklus. Der kan eventuelt indgives en

bolus injektion af fluorouracil, som angivet ovenfor, før intravenøs infusion. Ved doser på

mere end 1000 mg/m

/dag, bør patienterne monitoreres omhyggeligt for tegn på stigende

toksicitet.

Colon- og rektalcancer

FOLFOX (oxaliplatin, leucovorin og fluorouracil): Oxalipaltin administreret som en 2-timers

infusion på dag 1; leucovorin administreret som en 2-timers infusion på dag 1; efterfulgt af

fluorouracil 400 mg/m

som intravenøs støddosis på dag 1. Derefter fluorouracil 2400-3000

mg/m

administreret via dråbetæller over 46 timer hver 2. uge.

Højdosis folinsyre i.v. efterfulgt af fluorouracil intravenøs bolus (300 mg/m

) og intravenøs

infusion (300 mg/m

) på dag 1 og 2 og derefter på dag 14 og 15 hver 4. uge. Hvis dette ikke

fører til toksicitet kan dosis af fluorouracil øges til 400 mg/m

i.v. bolus og intravenøs

infusion i behandlingscyklus 2 og til 500 mg/m

i behandlingscyklus 3 og 4.

Eller

Højdosis folinsyre givet som infusion efterfulgt af fluorouracil intravenøs bolus 400 mg/m

derefter intravenøs infusion 600 mg/m

over 22 timer, på dag 1 og 2 hver 15. dag.

Gastrisk cancer

Højdosis folinsyre i.v., fluorouracil intravenøs bolus (400 mg/m

) og intravenøs infusion (600

mg/m

) i 2 på hinanden følgende dage hver 14. dag.

Fluoruracil administreres ofte i kombination med calciumfolinat (leucovorin), som kan øge

den terapeutiske virkning af fluoruracil. Imidlertid kan dette øge risikoen for toksiske

reaktioner, især gastrointestinale og hæmatologiske reaktioner. Patienterne observeres

omhyggeligt og det kan være nødvendigt at nedsætte fluoruracildosis.

Dosisjusteringer: (se også pkt. 4.4)

Hæmatologi

Hvis leucocyttallet er <2,5x10

/l og/eller trombocyttallet er <75x10

/l bør behandlingen

afbrydes i 1 uge. Hvis blodtallene normaliseres er i løbet af denne uge, kan behandlingen

genoptages. I andre tilfælde er doseringen anført nedenfor:

Leucocytter (x10

9

/l)

Trombocytter (x10

9

/l)

Dosering

>3,5

>125

Anbefalet dosis

2,5-3,5

75-125

50% af anbefalet dosis

<2,5

<75

Afbryd behandling

dk_hum_13103_spc.doc

Side 2 af 14

Nedsat nyre- og leverfunktion

Hvis plasma-bilirubinkoncentrationen er >80 µmol/l skal behandling med fluoruracil

seponeres. Hvis patienten har nedsat lever- eller nyrefunktion, skal dosis nedsættes med

30-50% (se pkt. 4.4 og 5.2).

Børn

Der er ikke dokumentation for sikkerhed og effekt hos børn.

4.3

Kontraindikationer

Følgende er kontraindiceret ved anvendelse af fluoruracil:

Overfølsomhed over for fluoruracil eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Graviditet.

Amning.

Svær knoglemarvssuppression.

Alvorligt svækkede patienter.

Ubehandlede alvorlige infektioner.

Patienter med kendt fuldstændig mangel på dihydropyrimidindehydrogenase (DPD)-

aktivitet (se pkt. 4.4).

Fluoruracil må ikke anvendes indenfor 4 uger efter behandling med brivudin, sorivudin og

kemisk relaterede analoger heraf. Brivudin, sorivudin og analoger heraf er potente

inhibitorer af enzymet dihydropyrimidindehydrogenase (DPD), som degraderer fluoruracil

(se pkt 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Behandling med fluoruracil bør kun forestås af læger med særligt kendskab til maligne

lidelser og deres behandling. På grund af risiko for alvorlige toksiske reaktioner bør patienten

observeres på hospitalet i en periode efter administration af lægemidlet.

Fluoruracil har en snæver sikkerhedsmargin, og det er et højtoksisk lægemiddel.

Seponering af behandlingen bør overvejes, hvis følgende bivirkninger opstår:

Leukopeni, trombocytopeni.

Oral ulceration, stomatit, intraktabel opkastning, diarré, melæna, gastrointestinal

ulceration og blødning, eller blødninger fra ethvert område.

Særlige risikopatienter

Hos patienter der tidligere har fået højdosis strålebehandling i pelvis eller alkylerende

stoffer, samt hos patienter med metastaser i knoglemarven, skal fluoruracil anvendes med

særlig forsigtighed.

Patienter, der får phenytoin samtidig med fluorouracil, bør jævnligt testes på grund af

risiko for forhøjede plasmaniveauer af phenytoin (se pkt. 4.5).

Hæmatologiske virkninger

Leukopeni og trombocytopeni er almindeligt forekommende bivirkninger efter behandling

med fluoruracil. Adækvat behandling med fluoruracil efterfølges sædvanligvis af

leukopeni. Leukocyttallet når sædvanligvis nadir under anden eller tredje behandlingsuge.

Daglig monitorering af trombocytter og leukocytter anbefales. Hvis antallet af leukocytter

og/eller antallet af trombocytter falder, bør dosis reduceres, eller behandlingen seponeres

(se pkt. 4.2 og 4.3).

dk_hum_13103_spc.doc

Side 3 af 14

Den kliniske konsekvens af knoglemarvssuppression omfatter infektioner. Virale,

bakterielle, svampe- og/eller parasitære infektioner, enten lokale eller systemiske, kan ses

ved brug af fluoruracil alene eller i kombination med andre knoglemarvssupprimerende

lægemidler. Disse infektioner kan være milde, men af og til alvorlige og dødelige.

Strålebehandling

Behandling med fluoruracil kan potensere nekroser, der er opstået ved strålebehandling.

Dihydropyrimidindehydrogenase- (DPD-)mangel

Sjælden, uventet, svær toksicitet (f.eks. stomatitis, diarré, slimhindeinflammation,

neutropeni og neurotoksicitet) i forbindelse med 5-fluorouracil er tilskrevet manglende

DPD-aktivitet.

Patienter med lav eller manglende DPD-aktivitet, et enzym, der er involveret i nedbryd-

ningen af fluorouracil, har en højere risiko for svære, livstruende eller dødelige

bivirkninger forårsaget af fluorouracil. Selvom DPD-mangel ikke kan defineres præcist, så

er det kendt, at patienter med visse homozygote eller visse sammensatte heterozygote

mutationer i DPYD-genlocuset (f.eks. DPYD*2A, c.1679T>G, c.2846A>T og c.1236G>A/

HapB3-varianter), som kan forårsage fuldstændigt eller næsten fuldstændigt fravær af

DPD-enzymaktivitet (bestemt ved laboratorieprøver), har den højeste risiko for livstruende

eller dødelig toksicitet, og disse patienter bør ikke behandles med 5-fluorouracil (se pkt.

4.3). Der er ikke nogen dosis, der er påvist sikker hos patienter med fuldstændig mangel på

DPD-aktivitet.

Patienter med visse heterozygote DPYD-varianter (herunder DPYD*2A, c.1679T>G,

c.2846A>T og c.1236G>A/HapB3-varianter) har vist sig at have øget risiko for svær

toksicitet, når de behandles med fluoropyrimidiner.

Hyppigheden af den heterozygote DPYD*2A-genotype i DPYD-genet hos kaukasiske

patienter er ca. 1%, 1,1% for c.2846A>T, 2,6-6,3% for c.1236G>A/HapB3-varianter og

0,07 til 0,1% for c .1679T>G. Genotypebestemmelse af disse alleler anbefales for at

identificere patienter med øget risiko for svær toksicitet. Data om hyppigheden af disse

DPYD-varianter hos andre end kaukasiske populationer er begrænset. Det kan ikke

udelukkes, at andre sjældne varianter også kan være forbundet med en øget risiko for svær

toksicitet.

For patienter med delvis DPD-mangel (f.eks. patienter med heterozygote mutationer i

DPYD-genet), og hvor fordelene ved 5-fluorouracil anses for at opveje risici (under

hensyntagen til egnetheden af et alternativt non-fluorpyrimidin kemoterapeutisk regime),

gælder, at de skal behandles med yderste forsigtighed og hyppig monitorering med

dosisjustering i henhold til toksicitet. Reduktion af initialdosis kan overvejes til disse

patienter for at undgå svær toksicitet. Der er ikke tilstrækkelige data til at anbefale en

bestemt dosis til patienter med delvis DPD-aktivitet, målt ved en specifik test. Det er blevet

rapporteret, at DPYD*2A, c.1679T>G-varianterne fører til en større reduktion i

enzymatisk aktivitet sammenlignet med andre varianter med en højere risiko for

bivirkninger. Konsekvenserne af en reduceret dosis er i øjeblikket usikker i relation til

effektivitet. Dosis kan derfor øges, under nøje overvågning af patienten, hvis der ikke

foreligger svær toksicitet.

Patienter, der testes negative for de ovennævnte alleler, kan stadig have risiko for alvorlige

bivirkninger.

dk_hum_13103_spc.doc

Side 4 af 14

Livstruende toksiciteter, der manifesterer sig som akut overdosis, kan forekomme hos

patienter med uopdaget DPD-mangel behandlet med 5-fluorouracil såvel som hos patienter

testet negative for specifikke DPYD variationer (se pkt. 4.9). I tilfælde af akut toksicitet af

grad 2-4 bør behandlingen straks afbrydes. Permanent seponering bør overvejes på

baggrund af klinisk vurdering af debut, varighed og sværhedsgrad af de observerede

toksiciteter.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Fluoruracil skal anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat nyre- eller

leverfunktion (se pkt. 4.2. og 5.2).

Kardiotoksicitet

Kardiotoksicitet er blevet forbundet med fluoropyrimidin-behandling, herunder myokardie-

infarkt, angina, arytmier, myokarditis, kardiogent chok, pludselig død og elektrokardio-

grafiske ændringer (herunder meget sjældne tilfælde af QT-forlængelse). Disse bivirk-

ninger er mere almindelige hos patienter, der får kontinuerlig infusion af 5-fluorouracil

frem for bolusinjektion. Koronararteriesygdomme i anamnesen kan være en risikofaktor

for hjerterelaterede bivirkninger. Der skal derfor udvises forsigtighed ved behandling af

patienter, der har haft brystsmerter under behandlingsforløb og hos patienter med hjerte-

sygdomme. Hjertefunktionen bør overvåges regelmæssigt under behandling med

fluorouracil. I tilfælde af svær kardiotoksicitet skal behandlingen seponeres.

Gastrointestinale påvirkninger

Manglende appetit, kvalme og opkastning er almindelige bivirkninger, som ses under den

første behandlingsuge. Disse bivirkninger kan lindres med antiemetika, og aftager normalt

i løbet af 2-3 dage.

Stomatit er en af de mest almindelige bivirkninger, og er ofte det første tegn på specifik

toksicitet. Stomatit kan forekomme allerede på behandlingens 4. dag, men er mere

almindeligt på behandlingens 5.-8. dag. Diarré er også en almindelig bivirkning. Den er

sædvanligvis mild og forekommer som regel senere i behandlingen. Alvorlig diarré kan

ledsages af dehydrering og melæna.

Hånd-fod-syndrom

Administration af fluoruracil har været forbundet med palmar-plantar erytrodysæstesi

(PPE) syndrom, også kendt som hånd-fod-syndrom. Fortsat infusion af fluoruracil kan øge

hyppighed og alvorlighed af PPE. Dette syndrom er karakteriseret ved

en prikkende fornemmelse i hænder og fødder, og udvikler sig over dage til smerter, når

patienten holder om noget eller går. Håndflader og fodsåler opsvulmer symmetrisk og

bliver erytematøse med ømhed på de distale dele af fingrene, undertiden ledsaget af

afskalning af huden. Afbrydelse af behandling er efterfulgt af gradvis aftagen over 5-7

dage. Supplement til kemoterapi med oral pyridoxin kan forebygge eller sørge for at

sådanne symptomer kan svinde.

Immunsuppresiv effekt/øget modtagelighed over for infektioner

Patienter, som har svækket immunforsvar, kan udvikle alvorlige eller dødelige infektioner,

hvis de vaccineres med levende vacciner til immunisering. Vaccination med levende

vacciner anbefales derfor ikke. Inaktiverede vacciner kan anvendes, men responset på disse

kan være nedsat.

Lysfølsomhedsreaktioner

dk_hum_13103_spc.doc

Side 5 af 14

Nogle patienter kan opleve lysfølsomhedsreaktioner efter behandling med fluorouracil. Det

anbefales, at patienter advares mod langvarig udsættelse for sollys (se pkt. 4.8).

Encefalopati

Tilfælde af encefalopati (herunder hyperammonæmisk encefalopati, leukoencefalopati),

der er forbundet med 5-fluorouracil-behandling, er blevet indberettet fra kilder efter

markedsføring. Tegn eller symptomer på encefalopati er ændret mentaltilstand, forvirring,

desorientering, koma eller ataksi. Hvis en patient udvikler nogen af disse symptomer,

tilbageholdes behandlingen og der tages straks prøve af serumkoncentrationer af

ammonium. I tilfælde af forhøjede serumkoncentrationer af ammonium initieres der straks

ammoniumreducerende behandling.

Der skal udvises forsigtighed, når fluorouracil administreres til patienter med nedsat nyre-

og/eller nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion kan have

en øget risiko for hyperammonæmi og hyperammonæmisk encefalopati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Det er rapporteret, at forskellige stoffer modulerer antitumoreffekten eller toksiciteten af

fluoruracil biokemisk.

Brivudin og sorivudin.

Brivudin, sorivudin eller kemiske analoger heraf inhiberer DPD irreversibelt, hvilket kan

medføre en sigfinikant stigning i fluoruracil exponering. Dette kan føre til øget

fluoropyrimidin-relateret toksicitet med risiko for død. Derfor skal der anvendes anden

antiviral behandling eller et interval på mindst 4 uger efter behandling med brivudin,

sorivudin eller kemiske analoger heraf, før behandlingen med fluoruracil iværksættes (se

pkt. 4.3). Ved fejlagtig administration af nukleosidanaloger, som inhiberer DPD-

aktiviteten, til patienter i behandling med fluoruracil, skal der iværksættes effektive

foranstaltninger for at reducere fluoruracil-toksicitet. Det anbefales, at indlægge patienten

omgående.

Cytotoksiske stoffer

Alle knoglemarvssupprimerende stoffer (f.eks. cytotoksiske stoffer i kombination med

kemoterapi) kan forstærke hæmatotoksiciteten af fluoruracil.

Methotrexat medfører øget dannelse af fluoruracil nucleotider.

Calciumfolinat (leucovorin)

Leucovorincalcium forstærker fluoruracils binding til thymidylatsyntase, som kan føre til

en øget effekt og toksicitet af fluoruracil (se pkt. 4.2).

Strålebehandling

Strålebehandling på knoglemarven, især området omkring bryst og mediastinum kan

forstærke fluoruracils effekt på knoglemarven.

Cimetidin

Behandling med cimetidin i flere uger før initiering af fluoruracil kan øge

plasmakoncentrationen af fluoruracil. Denne påvirkning skyldes sandsynligvis både

hæmning af leverenzymer og reducering af blodgennemstrømning i leveren. Forsigtighed

tilrådes, hvis patienten får cimetidin samtidigt med fluoruracil.

Metronidazol

dk_hum_13103_spc.doc

Side 6 af 14

Metronidazol kan forstærke fluoruracils toksicitet. Det formodes at fluoruracils clearance

nedsættes af metronidazol. Samtidig administration bør undgås.

Phenytoin

Samtidig administration af phenytoin og fluoruracil kan medføre øgede plasmakoncen-

trationer af phenytoin. Dette kan give symptomer på phenytoin-toksicitet hos patienter, der

tidligere har været velkontrolleret på en stabil phenytoin-dosis.

Patienter i samtidig behandling med phenytoin bør regelmæssigt få kontrolleret

plasmaniveauet af phenytoin. Dosisjustering af phenytoin kan være nødvendig.

Formelle interaktionsforsøg med phenytoin er ikke udført, men mekanismen for interaktion

formodes at være en hæmning af CYP2C9-isoenzymsystemet forårsaget af fluorouracil (se

pkt. 4.4).

Warfarin

Fluoruracil kan øge effekten af warfarin og medføre markante stigninger i protrombintid

og INR. Dosisreduktion ved indledning og dosisøgning ved ophør af behandlingen med

fluoruracil kan blive nødvendigt. Der anbefales hyppig kontrol af INR ved indledning og

ophør af kombinationsbehandlingen.

Allopurinol

Kombination af højdosis fluoruracil og allopurinol kan muligvis potensere effekten af

fluoruracil uden øgning af toxiciteten.

Cisplatin

Der er rapporteret øget forekomst af cerebralt infarkt hos patienter med planocellulær

hoved-hals-cancer, der er behandlet med fluoruracil og cisplatin.

Der skal udvises forsigtighed, når fluoruracil anvendes sammen med lægemidler (f.eks.

platinkomplekser), der kan påvirke dihydropyrimidin dehydrogenaseaktiviteten.

Laboratorieværdier

Der er rapporteret stigning i total serum-thyroxinkoncentration (på grund af øget binding til

globulin).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Fluoruracil er kontraindiceret under graviditet (se pkt. 4.3).

Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen.

Fluoruracil kan forårsage fosterbeskadigelse ved indgivelse under graviditet. Der foreligger

kun begrænsede data om fluoruracils teratogenicitet hos mennesker. Fluoruracil er

teratogent i dyreforsøg. Fluoruracil må betragtes som en substans, der forårsager

fostermisdannelser (se pkt. 5.3).

Fertilitet:

Fluoruracils virkning på gonaderne og reproduktionskapaciteten hos mennesker er ikke

fuldt ud kendt. Lægemidler, der hæmmer DNA, RNA og proteinsyntesen (såsom

fluoruracil), påvirker formodentlig gametogenesen.

Amning:

Fluoruracil er kontraindiceret i ammeperioden (se pkt. 4.3).

dk_hum_13103_spc.doc

Side 7 af 14

Det er uvist, om fluoruracil udskilles i modermælk.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Flurablastin kan på grund af bivirkninger (f.eks. synsforstyrrelser) påvirke evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat grad.

4.8

Bivirkninger

Mere end 1 % af de behandlede patienter kan forvente at få bivirkninger. De mest

almindelige bivirkninger er fra mave-tarmkanalen.

Bivirkninger ved behandlingen med fluoruracil skyldes primært effekten på væv med

hurtig celledeling, samt på gastrointestinalkanal og det hæmatopoietiske system (se pkt.

4.4).

Fluoruracilbehandling er blevet forbundet med forskellige typer af oculartoksicitet.

Infektiøse komplikationer med knoglemarvs/hæmatologisk toksicitet kan omfatte feber og

sepsis.

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget almindelig (

1/10)

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres

fra tilgængelige data)

Infektioner.

Sepsis.

Septisk shock, svær febril neutropeni,

pneumonitis, superinfektion,

urinvejsinfektion, infektioner relateret til

udstyr, cellulitis, faryngitis.

Blod og lymfesystem

Meget almindelig (

1/10)

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til

1/100)

Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres

fra tilgængelige data)

Knoglemarvssuppression, leukopeni,

trombocytopeni.

Febril neutropeni

Neutropeni, anæmi, agranulocytose,

hæmolytisk anæmi.

Granolucytopeni, pancytopeni.

Immunsystemet

Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres

fra tilgængelige data)

Hypersensitivitet, generaliseret allergisk

reaktion.

Metabolisme og ernæring

Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres

fra tilgængelige data)

Dehydrering

, appetitløshed.

dk_hum_13103_spc.doc

Side 8 af 14

Psykiske forstyrrelser

Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres

fra tilgængelige data

Konfusion

, desorientering, eufori.

Nervesystemet

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Sjælden (

1/10.000 til

1/1.000)

Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres

fra tilgængelige data

Ataksi.

Leukoencefalopati, inklusive ataksi, akut

cerebellært syndrom, dysartri, konfusion,

disorientering, myasteni, afasi,

konvulsioner eller koma

neuropati,

inklusive perifer neuropati.

Reversibelt cerebellært syndrom

hovedpine, nystagmus, hyperammonæmisk

encefalopati.

Øjne

Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres

fra tilgængelige data

Fotofobi, nedsat syn, øget tåreflåd,

dakryostenose.

Hjerte

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Sjælden (

1/10.000 til

1/1.000)

Sjælden til meget sjælden (<1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres

fra tilgængelige data)

Myokardieinfarkt, angina pectoris

Takykardi.

Hjerteinsufficiens.

Hjertestop.

Kardiogent shock, kardiomyopati,

myokarditis, pericarditis.

Vaskulære sygdomme

Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres

fra tilgængelige data)

Blødning

, tromboflebitis.

Luftveje, thorax og mediastinum

Sjælden (

1/10.000 til

1/1.000)

Dyspnø.

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig (

1/10)

Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres

fra tilgængelige data)

Diarré, stomatitis, mucositis

, opkastning,

kvalme.

Gastrointestinal ulceration og blødning

øsofagitis, melæna.

Hud og subkutane væv

dk_hum_13103_spc.doc

Side 9 af 14

Meget almindelig (

1/10)

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Almindelig til meget almindelig (

1/100)

Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres

fra tilgængelige data)

Reversibel alopeci.

Palmar-plantar erytrodysæstesi (hånd-fod-

syndrom)

Udslæt.

Dermatitis (oftest manifesteret ved kløende

makulo-papuløst udslæt på

ekstremiteterne), fotosensivitet,

hyperpigmentering af huden, fissurer, tør

hud, negleforandringer (såsom delvis eller

fuldstændig løsning af neglen).

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres

fra tilgængelige data)

Træthed.

Feber, prækordialsmerte, reaktioner på

administrationsstedet.

Undersøgelser

Almindelig (

1/100 til <1/10)

EKG-ændringer.

Der er rapporteret episoder med dehydrering, der generelt er forbundet med diarré

og/eller opkastning.

Der kan opstå et forbigående reversibelt cerebellært syndrom efter anvendelse af

fluoruracil. Det er sjældent, at der opstår en konfus tilstand. Begge neurologiske tilstande

responderer sædvanligvis på ophør af fluoruracil.

Der er rapporteret tilfælde af leukoencefalopati manifesteret som irritabilitet, svim-

melhed, konfusion, afasi, hukommelsestab, kramper, døsighed, koma og ændringer af den

hvide substans på Magnetic Resonance Imaging (MRI), som er reversible ved ophør med

behandlingen.

Er blevet rapporteret efter højdosis leukovorin og fluoruracil bolus eller langvarig

kontinuerlig behandling med fluoruracil.

Appetitløshed, kvalme og opkastning er almindelige bivirkninger, som ses under den

første behandlingsuge. Disse bivirkninger kan lindres med antiemetika, og de aftager i

løbet af 2-3 dage. Stomatit er en af de mest almindelige bivirkninger, og er ofte det første

tegn på specifik toksicitet. Stomatit kan forekomme allerede på behandlingens 4. dag, men

er mere almindeligt på behandlingens 5.-8. dag. Diarré er også en almindelig bivirkning.

Den er sædvanligvis mild og forekommer som regel senere i behandlingen. Alvorlig diarré

kan ledsages af dehydrering og melæna.

Gastrointestinale bivirkninger så som stomatit/mucosit, diarré, blødning fra gastrointesti-

nalkanalen og enhver form for hæmorragi er tegn, som indikerer, at behandlingen skal

stoppes.

Palmar-plantar erytrodysæstesisyndrom (hånd- og fodsyndrom) er blevet rapporteret som

en usædvanlig komplikation efter højdosis leukovorin og fluoruracil bolus eller langvarig

kontinuerlig behandling med fluoruracil.

Indberetning af formodede bivirkninger

dk_hum_13103_spc.doc

Side 10 af 14

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Mulighed for overdosering er mindre sandsynlig i betragtning af administrationsmåde.

Symptomer:

Høje doser eller langtidsbehandling med fluoruracil kan føre til livstruende

forgiftningssymptomer. Disse manifesterer sig ved kvalme, opkastning, diarré,

gastrointestinale sår og blødning, knoglemarvssuppression, herunder trombocytopeni,

leukopeni og granulocytopeni.

Behandling:

Symptomatisk og understøttende behandling. Patienter, der har været udsat for en

overdosering med fluoruracil, bør kontrolleres hæmatologisk i mindst 4 uger.

4.10

Udlevering

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

L 01 BC 02 – Antineoplastiske stoffer, pyrimidin analoger.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

5-fluoruracil, en pyrimidinanalog, er en antineoplastisk substans, der virker som en

antimetabolit til uracil. I pattedyrceller er 5-fluoruracil som sådan inaktivt, men det

omdannes til det aktive 5-fluor-deoxyuridinmonophosphat (FdUMP) via forskellige

metaboliske processer. FdUMP virker herefter ved at hæmme enzymet thymidylat

syntetase. Dette medfører nedsat dannelse af thymidin og påvirker således DNA-syntesen.

5-fluoruracil kan også indbygges i RNA og derved danne et falsk RNA. 5-fluoruracil

interfererer via ovennævnte mekanismer med celledeling og vækst. Det virker derfor

hovedsageligt på væv, der er karakteriseret ved hurtig celleproliferation som f.eks.

knoglemarv, mavetarmepitel og mundslimhinde. 5-fluoruracil har også

immunsupprimerende egenskaber.

5.2.

Farmakokinetiske egenskaber

Absorbtion

Absorbtion af 5-fluoruracil fra mavetarmkanalen er meget uforudsigelig, hvorfor

substansen sædvanligvis gives intravenøst. Efter hurtig intravenøs administration af 10-15

mg/kg, opnås maksimale plasmaniveauer på 24-125 mcg/ml inden for minutter.

dk_hum_13103_spc.doc

Side 11 af 14

Fordeling

5-fluoruracil har en lav proteinbindingsgrad (8-12%) og forsvinder fra plasma inden for 3

timer og diffunderer hurtigt til alle compartments i et volumen svarende til

legemsvæskevolumenet (ca. 0,25 l/kg). 5-floururacil fordeles til tarmmucosa, knoglemarv,

lever og andre væv overalt i kroppen. Til trods for substansens begrænsede

fedtopløselighed, passerer den nemt blod-hjernebarrieren og trænger ind i

cerebrospinalvæske og hjerne. Maksimale niveauer opnås inden for 2 timer efter hurtig

intravenøs injektion. Fordelingsforsøg har normalt vist en højere koncentration af stoffet

og dets metabolitter i tumoren end i det omgivende væv eller i tilsvarende normalt væv.

Biotransformation

5-fluoruracil undergår både anabol og katabol omdannelse. En mindre del anaboliseres i

vævene til 5-fluor-deoxyuridin og derefter til dets 5-monophosphat, som er substansens

aktive metabolit. Størstedelen af stoffet bliver hurtigt nedbrudt i leveren til biologisk

inaktive metabolitter, der til slut omdannes til kuldioxid og udskilles via lungerne.

5-fluoruracil kataboliseres af enzymet dihydropyrimidindehydrogenase (DPD) til det

meget mindre toksiske dihydro-5-fluoruracil (FUH2). Dihydropyrimidinase spalter pyri-

midinringen til 5-fluoroureidopropionsyre (FUPA). Endeligt spalter β-ureido-propionase

FUPA til α-fluoro-β-alanin (FBAL), som udskilles i urinen. Dihydropyrimidindehydro-

genase (DPD)-aktiviteten er det hastighedsbestemmende trin. DPD-deficit kan medføre

øget toksicitet af 5-fluoruracil (se pkt. 4.3 og 4.4).

Elimination

Plasmahalveringstiden efter intravenøs indgift er meget kort (10-20 minutter), mens total

bodyclearance er 63 l/time. Den primære eliminationsvej er via lungerne, og ca. 80% af

den indgivne dosis omdannes til respiratorisk kuldioxid inden for 12 timer. Udskillelse via

urinen udgør ca. 15% af den totale udskillelse.

Hos patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion er hhv. biotransformation eller

elimination af 5-floururacil nedsat.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

5-fluoruracils intravenøse LD

er 268 og 328 mg/kg for hhv. mus og rotte. De væsentligste

målorganer efter enkeltdosisindgift er mavetarmkanalen, det hæmolymfopoietiske system

og leveren.

De toksiske virkninger efter gentagen indgift er undersøgt hos rotte og hos katte og hunde

med tumorer. De væsentligste målorganer hos ovennævnte dyrearter er mavetarmkanal, det

hæmolymfopoietiske system, lever, nyrer og testikler. Der er kardiotoksiske og

neurotoksiske virkninger hos hhv. rotte og hund.

Mutagenicitet

5-fluoruracil er genotoksisk i de fleste af de udførte in vitro og in vivo forsøg, toksisk for

de hanlige reproduktionsorganer og embryotoksisk og teratogent hos mus, rotte og

hamster. Der er ingen information om indgift af 5-fluoruracil til dyr under peri- og

postnatal perioden, og det vides ikke, hvorvidt stoffet udskilles i modermælken.

Carcinogenicitet

Der er ikke set tegn på carcinogenicitet i langtidsforsøg med rotte. Det kan dog ikke

udelukkes, at stoffet kan være carcinogent.

dk_hum_13103_spc.doc

Side 12 af 14

Teratogenicitet

Fosterbeskadigelser omfatter ganespalte, knogledefekter og deformeret lemmer og hale.

Fluoracils potentielle virkninger på peri- og postnatal udvikling er ikke undersøgt hos dyr.

Hos rotter krydser fluoracil placentabarrieren og forårsager føtal mortalitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumhydroxid; vand til injektionsvæsker.

6.2

Uforligeligheder

Opløsninger med 5-fluoruracil er alkaliske. Blandinger med sure præparater eller

præparater, der nedbrydes i alkalisk miljø bør undgås. 5-fluoruracil er rapporteret

uforligelig med cytarabine, diazepam, methotrexat, platiniumforbindelser, doxorubicin og

andre anthracycliner, som er ustabile ved alkalisk pH samt calciumfolinat (leucovorin)

eller levoleucovorincalcium.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved 15º-25 ºC.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hætteglas.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Flurablastin gives sædvanligvis intravenøst med særlig forsigtighed for at undgå

ekstravasal injektion.

Hvert hætteglas bør undersøges før brug. Skulle udkrystallisering af substans være indtruffet

pga. for kold opbevaring, opløses denne igen ved opvarmning til maksimalt 60°C og

omrystning. Herefter skal opløsningen køle ned til legemstemperatur og anvendes

umiddelbart herefter.

Håndtering

Arbejdstilsynets regler om håndtering af cytostatika bør følges.

Flurablastin må kun håndteres af personer, som er trænet i håndtering af cytostatika.

Flurablastin bør ikke håndteres af gravide.

Flurablastin bør tilberedes i en LAF-bænk (med vertikal luftstrøm).

Bordet beskyttes med et plastbehandlet, absorberende papir til engangsbrug.

Beskyttelseshandsker af PVC og overtrækstøj bør anvendes. Såfremt LAF-bænk ikke

findes, suppleres med næsemundbind, ansigtsskærm eller beskyttelsesbriller.

Det anbefales at bruge ”Luer lock” sprøjter og kanyler for at undgå ekstravasation.

Eventuel luft og overskudsvæske i sprøjten kan forsigtigt sprøjtes ud i et sterilt

kompres inden injektion.

Ved stænk og lækage opsuges væsken med inert absorberende materiale, så som

vermiculit, sand eller andet. Området rengøres med rigelige mængder vand. Alle

rengøringsmaterialer, som har været i kontakt med væsken, skal håndteres som

risikoaffald (se Destruktion).

dk_hum_13103_spc.doc

Side 13 af 14

Kommer injektionsvæsken i kontakt med huden, vaskes med rigelige mængder vand.

Flurablastin er stærkt vævstoksisk og kan give skader på ubeskyttet hud.

Kommer opløsningen i øjnene, holdes øjenlågene åbne, der skylles med rigelige

mængder vand eller steril natriumchloridopløsning, hvorefter øjenlæge kontaktes.

Ekstravasal injektion

Flurablastin er stærkt vævstoksisk og kan give nekroser, som er vanskelige at behandle og

med stor risiko for infektion. Hvis patienter klager over en let smerte på injektionsstedet,

skal injektionen afbrydes. Man har forsøgt at lindre patientens smerter ved at nedkøle

området, og holde det nedkølet i 24 timer. Man bør overveje akut ekscidering af det

Flurablastin-infiltrede område – kontakt umiddelbart en kirurg for sammen at bedømme en

eventuel kirurgisk forholdsregel. Patienten bør følges nøje, da nekroser kan opstå flere uger

efter. Nekrotiske sår bør ekscideres.

Destruktion:

Alt udstyr, som har været i kontakt med injektionsvæsken (beskyttelseshandsker, hætteglas

og lignende), håndteres som risikoaffald og skal bortskaffes efter gældende praksis for

cytostatika.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pfizer ApS

Lautrupvang 8

2750 Ballerup

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

13103

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

28. august 1989

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

15. februar 2019

dk_hum_13103_spc.doc

Side 14 af 14

Andre produkter

search_alerts

share_this_information