Fluoxetin "Orifarm" 20 mg opløselige tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
FLUOXETINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Orifarm Generics A/S
ATC-kode:
N06AB03
INN (International Name):
fluoxetine hydrochloride
Dosering:
20 mg
Lægemiddelform:
opløselige tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
35376
Autorisation dato:
2006-01-31

Indlægsseddel: Information til brugeren

Fluoxetin Orifarm, 20 mg opløselige tabletter

fluoxetin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Fluoxetin Orifarm

Sådan skal du tage Fluoxetin Orifarm

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Fluoxetin Orifarm indeholder det aktive stof fluoxetin, som er et depressionsmiddel tilhørende gruppen af

selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI-præparater).

Denne medicin bruges til behandling af følgende lidelser:

Voksne

Svære depressive episoder

Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Bulimi: Fluoxetin Orifarm bruges sideløbende med samtaleterapi til nedsættelse af spiseanfald og

tvangsopkastninger.

Børn og unge fra 8 år og opefter

Moderate til svære depressive episoder, hvis depressionen ikke bedres efter 4-6 gange samtaleterapi.

Fluoxetin Orifarm bør kun tilbydes børn og unge med moderat til svær depression i kombination med

sideløbende samtaleterapi.

Virkning

Alle mennesker har stoffet serotonin i hjernen. Mennesker med depression, obsessiv-kompulsiv tilstand eller

bulimi har lavere koncentration af serotonin end andre. Det vides ikke præcist, hvordan Fluoxetin Orifarm og

andre SSRI’er virker, men de hjælper muligvis ved at øge koncentrationen af serotonin i hjernen. Det er vigtigt

at behandle disse tilstande for at du kan få det bedre. Hvis din tilstand ikke behandles, går den måske ikke væk

og kan måske forværres og blive sværere at behandle.

Det kan være nødvendigt at være i behandling i nogle få uger eller måneder for at sikre, at du er symptomfri.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Fluoxetin Orifarm

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens

anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Fluoxetin Orifarm

Hvis du er allergisk over for fluoxetin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Fluoxetin Orifarm (angivet i pkt.

Hvis du er i behandling med monoaminooxidase (MAO)-hæmmere, idet der kan opstå alvorlige til

livstruende bivirkninger (f.eks. iproniazid til behandling af depression).

Hvis du er i behandling med metoprolol (mod hjertesvigt), da der er en øget risiko for, at dit hjerte vil slå for

langsomt.

Du må først tage Fluoxetin Orifarm 2 uger efter, du er stoppet med at tage en MAO-hæmmer.

Du må ikke

tage nogen MAO-hæmmere før 5 uger efter, at du er stoppet med at tage Fluoxetin Orifarm. Hvis

du har fået Fluoxetin Orifarm i en længere periode og/eller i høje doser, kan din læge overveje, om du skal holde

en længere pause mellem behandlingerne.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Fluoxetin Orifarm:

Hvis du har en hjertesygdom.

Hvis du begynder at få feber, muskelstivhed eller -rystelser, ændringer i din psykiske tilstand som forvirring,

irritabilitet og voldsom uro, kan du have fået det, man kalder serotoninsyndrom eller neuroleptisk malignt

syndrom. Selvom dette syndrom sjældent forekommer, kan det medføre livstruende tilstande.

Kontakt din

læge omgående

, da det er muligt, at du bliver nødt til at holde op med at tage Fluoxetin Orifarm.

Hvis du tidligere har haft en manisk episode eller hvis du oplever en manisk episode, skal du omgående

kontakte din læge. Det er muligt, at du bliver nødt til at holde op med at tage Fluoxetin Orifarm.

Hvis du tidligere har haft en blødningssygdom, får blå mærker eller uforklarlige blødninger.

Hvis du tager blodfortyndende medicin (se ”Brug af anden medicin sammen med Fluoxetin Orifarm”).

Hvis du har epilepsi eller tidligere har haft krampeanfald. Hvis du får et krampeanfald eller oplever en

stigning i hyppigheden af anfald, skal du omgående kontakte din læge. Det er muligt at du bliver nødt til at

holde op med at tage Fluoxetin Orifarm.

Hvis du behandles med elektrokonvulsiv terapi (ECT).

Hvis du er i behandling med tamoxifen (bruges mod brystkræft) (se ”Brug af anden medicin sammen med

Fluoxetin Orifarm”).

hvis du begynder at føle dig rastløs og ikke kan sidde eller stå stille (akatisi). En øget dosis af Fluoxetin

Orifarm kan forværre denne tilstand.

Hvis du har diabetes, kan det være nødvendigt, at din læge justerer din insulindosis eller anden

diabetesbehandling.

Hvis du får udslæt eller andre symptomer på overfølsomhed (såsom kløe, hævede læber eller ansigt, eller

åndenød), skal du straks holde op med at tage Fluoxetin Orifarm og omgående kontakte din læge eller

skadestuen.

Hvis du har en leversygdom, kan det blive nødvendigt, at din læge justerer din dosering.

Hvis du har en lav hvilepuls og/eller ved, at du kan have saltmangel som følge af længerevarende, alvorlig

diarré og opkastning eller brug af diuretika (vanddrivende lægemidler).

Hvis du får diuretika (vanddrivende medicin), specielt hvis du er ældre.

Hvis du har glaukom (forhøjet tryk i øjet).

Lægemidler som Fluoxetin Orifarm (såkaldte SSRI/SNRI'er) kan give symptomer på seksuel dysfunktion (se

pkt. 4). I nogle tilfælde er disse symptomer blevet ved efter ophør med behandlingen.

Selvmordstanker og forværring af din depression eller angst

Hvis du er deprimeret og/eller lider af angst, kan du sommetider have selvmordstanker eller tanker om at gøre

skade på dig selv. Disse tanker kan forstærkes, når du starter med at tage antidepressiv medicin,

fordi medicinen er et stykke tid om at virke, ofte omkring 14 dage, men nogle gange længere tid.

Du kan have øget risiko for sådanne tanker:

Hvis du tidligere har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv.

Hvis du er ung. Information fra kliniske studier har vist, at der var en øget risiko for selvmordsadfærd hos

voksne under 25 år med psykiatriske lidelser, der blev behandlet med antidepressiv medicin.

Hvis du på noget tidspunkt får tanker om selvmord eller tanker om at gøre skade på dig selv,

bør du straks

kontakte din læge eller hospitalet

Det kan måske være en hjælp at tale med en ven eller pårørende

om, at du er deprimeret eller angst, og bede

dem om at læse denne indlægsseddel. Du kan eventuelt bede dem om at fortælle dig, hvis de synes, at din

depression eller angst bliver værre, eller hvis de bliver bekymrede over ændringer i din opførsel.

Børn og unge fra 8 til 18 år

Patienter under 18 år har øget risiko for bivirkninger såsom selvmordsforsøg, selvmordstanker og fjendtlighed

(især aggression, modvillig adfærd og vrede), når de får denne type medicin. Fluoxetin Orifarm bør kun

anvendes til børn og unge mellem 8 og 18 år til behandling af moderate til svære depressive episoder (i

kombination med samtaleterapi), og bør ikke anvendes til andre indikationer.

I denne aldersgruppe er der kun begrænset information om sikkerheden på lang sigt af behandlingen med

Fluoxetin Orifarm, hvad angår vækst, pubertet, mental, følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling. På trods af

dette, og selvom du er en patient under 18 år, kan din læge udskrive Fluoxetin Orifarm mod moderate til svære

depressive episoder i kombination med samtaleterapi, hvis lægen beslutter, at det er i din bedste interesse. Hvis

din læge har udskrevet Fluoxetin Orifarm til dig og du er under 18 år, og du ønsker at drøfte dette, skal du

henvende dig til din læge. Du bør fortælle din læge, hvis nogle af de ovennævnte symptomer opstår eller bliver

værre, hvis du er under 18 år og tager Fluoxetin Orifarm.

Fluoxetin Orifarm bør ikke anvendes til børn under 8 år.

Afvænningssymptomer efter endt behandling med Fluoxetin Orifarm

Du kan få afvænningssymptomer, når du stopper behandlingen med Fluoxetin Orifarm, særligt hvis

behandlingen afsluttes brat (se afsnittet "Hvis du holder op med at tage Fluoxetin Orifarm").

Brug af anden medicin sammen med Fluoxetin Orifarm

Fortæl det altid til lægen eller til apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Du må ikke tage Fluoxetin Orifarm sammen med:

Visse

monoaminoxidase-hæmmere (MAO-hæmmere)

, hvoraf nogle bruges til behandling af depression.

MAO-hæmmere bør ikke bruges sammen med Fluoxetin Orifarm, da der kan opstå alvorlige til livstruende

bivirkninger (serotoninsyndrom) (se ”Tag ikke Fluoxetin Orifarm”). Behandling med Fluoxetin Orifarm må

tidligst påbegyndes 2 uger efter, at du er ophørt med at tage en MAO-hæmmer (f.eks. tranylcypromin).

Du

må ikke

tage nogen MAO-hæmmer før 5 uger efter, at du er stoppet med at tage Fluoxetin Orifarm. Hvis du

har fået Fluoxetin Orifarm i en længere periode og/eller i høje doser, kan din læge overveje, om du skal holde

en længere pause mellem behandlingerne.

Metoprolol

når det bruges til behandling af hjertesvigt; der er en øget risiko for at dit hjerte vil slå for

langsomt.

Fluoxetin Orifarm kan påvirke den måde, hvorpå den nedenstående medicin virker (interaktion):

Tamoxifen

(til behandling af brystkræft). Din læge kan blive nødt til at overveje en anden antidepressiv

behandling, da Fluoxetin Orifarm kan ændre niveauet af dette lægemiddel. En nedsat virkning af tamoxifen

kan derfor ikke kan udelukkes.

Monoaminoxidase-hæmmere type A (MAO-hæmmer-A)

herunder linezolid (antibiotika) og

methylthioniniumchlorid (også kaldet methylenblåt (til behandling af forhøjet methæmoglobin i blodet)):

pga. risiko for alvorlige til livstruende bivirkninger (serotoninsyndrom). Hvis samtidig behandling ikke kan

undgås, vil din læge følge din behandling nøje og give dig en lavere dosis af MAO-hæmmer-A lægemidlet.

Mequitazin

(mod allergi); hvis du tager dette lægemiddel samtidig med Fluoxetin Orifarm, kan det øge

risikoen for forstyrrelser i hjerterytmen.

Phenytoin (

mod epilepsi); fordi Fluoxetin Orifarm kan påvirke niveauet af denne medicin i blodet, kan det

være nødvendigt, at din læge starter din phenytoinbehandling forsigtigt og derefter følger behandlingen, når

du samtidig får Fluoxetin Orifarm.

Lithium, selegilin, perikum, tramadol

(smertestillende),

triptaner

(mod migræne) og

tryptophan

; der er

en øget risiko for lette tilfælde af serotoninsyndrom, når disse lægemidler gives sammen med Fluoxetin

Orifarm. Din læge vil derfor kontrollere dig hyppigere.

Lægemidler, som kan påvirke hjerterytmen, f.eks.

klasse IA og III antiarytmika, antipsykotika

(f.eks.

phenothiazinderivater, pimozid, haloperidol),

tricykliske antidepressiva

, visse

antimikrobielle lægemidler

(f.eks. sparfloxacin, moxifloxacin, erythromycin IV, pentamidin), malariabehandling især halofantrin, visse

antihistaminer

(astemizol, mizolastin), da samtidig brug af et eller flere af disse lægemidler og Fluoxetin

Orifarm kan øge risikoen for ændringer i hjertets elektriske aktivitet.

Anti-koagulanter

(såsom warfarin),

NSAID (såsom ibuprofen og diclofenac), acetylsalicylsyre

og andre

blodfortyndende lægemidler (herunder clozapin til behandling af visse psykiske lidelser); Fluoxetin Orifarm

kan ændre disse lægemidlers virkning på blodet. Hvis Fluoxetin Orifarm -behandlingen startes eller stoppes,

mens du er i behandling med warfarin, vil din læge være nødt til at udføre visse prøver, justere din dosis og

kontrollere dig hyppigere.

Cyproheptadine

(mod allergi); da det kan hæmme virkningen af fluoxetin.

Lægemidler, der sænker natriumkoncentrationen i blodet

(herunder lægemidler, der øger

vandladningen, desmopressin, carbamazepin og oxcarbazepin), da disse lægemidler kan øge risikoen for, at

natriumkoncentrationen i blodet bliver for lav, når de tages sammen med Fluoxetin Orifarm.

Antidepressiva

såsom tricykliske antidepressiva, andre selektive serotonin-genoptagshæmmere (SSRI’er),

buproprion,

mefloquin

chloroquin

(mod malaria),

tramadol

(stærkt smertestillende) samt

antipsykotika

såsom phenothiaziner og butyrophenoner, da Fluoxetin Orifarm kan øge risikoen for kramper, når det tages

sammen med disse lægemidler.

Flecainid, propofenon og nebivolol

(mod hjerteproblemer),

carbamazepin

(mod epilepsi),

atomoxetin

tricykliske antidepressiva

(f.eks.

imipramin, desipramin

amitriptylin

) samt

risperidon

(mod

skizofreni). Din læge kan blive nødt til at nedsætte dosis af disse lægemidler, når du samtidig får Fluoxetin

Orifarm, fordi Fluoxetin Orifarm kan ændre niveauet af disse lægemidler i blodet.

Brug af Fluoxetin Orifarm sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Fluoxetin Orifarm sammen med eller uden mad, afhængigt af, hvad du foretrækker.

Du bør undgå alkohol mens du tager Fluoxetin Orifarm.

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge

din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Tal med din læge hurtigst muligt, hvis du er gravid, hvis du tror, du er gravid, eller hvis du planlægger at blive

gravid.

Nogle undersøgelser har vist en øget risiko for medfødte hjertefejl hos nyfødte, hvor moderen indtog fluoxetin i

løbet af de første måneder af graviditeten. Generelt fødes 1 ud af 100 børn med hjertefejl. Dette var øget til

omkring 2 ud af 100 børn, hvis mødrene havde indtaget fluoxetin under den tidlige del af graviditeten.

Lægemidler som Fluoxetin Orifarm kan, når de tages under graviditeten, især i de sidste 3 måneder af

graviditeten, forøge risikoen for en alvorlig lidelse kaldet Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte

(PPHN). Dette medfører, at barnet bliver blåligt i huden og trækker vejret hurtigere. Disse symptomer opstår

som regel indenfor 24 timer efter fødslen. Hvis dette sker for dit barn, skal du omgående kontakte din

jordemoder og/eller læge.

Det anbefales ikke at bruge fluoxetin under graviditet, med mindre den potentielle gavn opvejer den potentielle

risiko. Derfor vil du og din læge måske beslutte gradvist at stoppe behandlingen med Fluoxetin Orifarm før eller

under din graviditet. Det kan dog også være, afhængigt af omstændighederne, at din læge foreslår, at du forbliver

i behandling med Fluoxetin Orifarm.

Der bør udvises forsigtighed under graviditet, specielt sent i graviditeten og lige op til fødslen, da der er set

følgende bivirkninger hos det nyfødte barn: irritabilitet, rystelser, muskelsvaghed, vedvarende gråd,

vanskelighed ved at die eller ved at sove.

Amning

Fluoxetin Orifarm udskilles i modermælken og kan give bivirkninger hos barnet. Hvis du ammer, må du kun

tage Fluoxetin Orifarm efter aftale med lægen.

Fertilitet

Fluoxetin har i dyreforsøg nedsat sædkvaliteten. Teoretisk set kan dette påvirke fertiliteten, men der er ikke set

en påvirkning af fertiliteten hos mennesker.

Trafik og arbejdssikkerhed

Psykofarmaka såsom Fluoxetin Orifarm kan påvirke din dømmekraft og koordinationsevne. Du bør ikke køre bil

eller betjene maskiner, før du ved hvordan Fluoxetin Orifarm påvirker dig.

3.

Sådan skal du tage Fluoxetin Orifarm

Tag altid Fluoxetin Orifarm nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Tag ikke flere tabletter end din læge har foreskrevet.

Du kan synke tabletterne hele med en rigelig mængde vand eller opløse tabletterne i et halvt glas vand, som

straks skal drikkes helt. Du må ikke tygge tabletterne.

Voksne

Den anbefalede dosis er:

Depression:

Den anbefalede dosis er 1 tablet (20 mg) daglig. 3-4 uger efter, at du er startet i behandling, vil

din læge vurdere din dosis og hvis nødvendigt justere den. Dosis kan gradvist sættes op til maksimalt 3

tabletter (60 mg) daglig, hvis det er nødvendigt. Dosis bør øges varsomt for at sikre, at du får den laveste

effektive dosis. Det er ikke sikkert, at du får det bedre lige med det samme, når du starter med at tage medicin

mod depression. Dette er almindeligt, da en bedring i de depressive symptomer først sker et par uger efter, at

man er startet i behandling med medicin. Patienter med depression bør behandles i mindst 6 måneder.

Bulimi:

Den anbefalede dosis er 3 tabletter (60 mg) daglig.

Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD):

Den anbefalede dosis er 1 tablet (20 mg) dagligt. Din læge vil

efter 2 ugers behandling vurdere og eventuelt justere din dosis, hvis det er nødvendigt. Dosis kan gradvist

sættes op til maksimalt 3 tabletter (60 mg) daglig, hvis det er nødvendigt. Hvis der ingen forbedring er efter

10 uger, bør behandlingen med Fluoxetin Orifarm tages op til fornyet overvejelse

Brug til børn og unge fra 8 til 18 år med depression

Behandling bør startes og overvåges under vejledning af en speciallæge. Startdosis er 10 mg daglig. Efter en til

to uger kan din læge øge dosis til 20 mg daglig. Dosis bør øges varsomt, for at sikre, at du får den laveste

effektive dosis. Børn med lav vægt skal muligvis have lavere dosis. Hvis behandlingen virker tilfredsstillende,

bør din læge overveje, om det er nødvendigt at fortætte behandlingen udover 6 måneder. Hvis du ikke får det

bedre i løbet af 9 uger, bør behandlingen overvejes igen.

Ældre

Forsigtighed tilrådes ved øgning af dosis. Daglig dosis bør generelt ikke overstige 2 tabletter (40 mg). Maximalt

anbefalet dosis er 3 tabletter (60 mg) dagligt.

Nedsat leverfunktion:

Hvis du har en leversygdom eller bruger medicin, der kan påvirke fluoxetin, kan din læge beslutte, at du skal

have en lavere dosis eller kun tage Fluoxetin Orifarm hver anden dag.

Hvis du har taget for mange Fluoxetin Orifarm

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Fluoxetin Orifarm tabletter end der står i

denne information, eller flere end lægen har forskrevet, og du føler dig utilpas.

Tag pakningen med.

Symptomer på overdosering kan være: kvalme, opkastning, kramper, hjerteproblemer (såsom uregelmæssig

hjerteslag og hjertestop), problemer med lungerne og ændring i din mentale tilstand strækkende fra uro til koma.

Hvis du har glemt at tage Fluoxetin Orifarm

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage din næste dosis ved sædvanlig tid næste dag. Du må ikke tage en

dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Fluoxetin Orifarm

Kontakt lægen hvis du ønsker at stoppe eller holde pause i behandlingen med Fluoxetin Orifarm

.

Du må ikke stoppe

med at tage Fluoxetin Orifarm, uden at det sker i samråd med din læge. Selvom du begynder

at få det bedre, er det er vigtigt, at du bliver ved med at tage din medicin.

Sørg for at du ikke løber tør for tabletter.

Du kan opleve følgende, når du stopper med at tage Fluoxetin Orifarm: Svimmelhed, prikkende følelse som når

noget sover, søvnforstyrrelser (livagtige drømme, mareridt, søvnløshed), rastløshed eller uro, usædvanlig træthed

eller svaghed, angst, kvalme/opkastning, rystelser og hovedpine.

De fleste mennesker synes, at symptomerne ved at stoppe med at tage Fluoxetin Orifarm er milde og forsvinder

af sig selv indenfor et par uger. Hvis du oplever symptomer, når du stopper behandlingen, så kontakt din læge.

Ved afslutning af behandlingen med Fluoxetin Orifarm, vil din læge hjælpe dig med at nedsætte din dosis

langsomt over en eller to uger. Dette mindsker risikoen for bivirkninger efter afslutning af behandlingen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan efter en tid blive mindre generende eller forsvinde helt.

Kontakt omgående din læge eller hospitalet

, hvis du får selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på

dig selv (se afsnit 2).

Hvis du får udslæt eller allergiske reaktioner såsom kløe, hævede læber/tunge eller hvæsende/besværet

vejrtrækning,

skal du stoppe med at tage tabletterne og straks kontakte din læge eller skadestuen

Hvis du føler dig rastløs, og det føles som om, du ikke kan sidde eller stå stille, kan det være, du har noget,

der kaldes akatisi. Du kan få det værre af at øge din dosis.

Hvis du oplever dette, så

kontakt din læge

Informer din læge med det samme

, hvis din hud begynder at blive rød, hvis du får forskellige hudreaktioner

eller din hud begynder at få blærer eller skaller. Dette er meget sjældent.

Nogle patienter har haft:

en kombination af symptomer (kaldet serotoninsyndrom) inklusive uforklarlig feber med hurtig vejrtrækning

eller puls, svedtendens, muskelstivhed eller rystelser, forvirring, udtalt uro eller søvnighed (kun sjældent);

følelse af svaghed, døsighed eller forvirring mest hos ældre mennesker og hos (ældre) mennesker, der får

vanddrivende medicin;

forlænget og smertefuld rejsning;

irritabilitet og udtalt uro;

hjerteproblemer, såsom hurtig eller uregelmæssig puls, besvimelse, kollaps eller svimmelhed efter at have

rejst sig, hvilket kan tyde på unormal funktion af hjertets slagfrekvens.

Hvis du får nogle af ovenstående bivirkninger, skal du omgående kontakte din læge.

Der er også blevet indberettet følgende bivirkninger hos patienter i behandling med fluoxetin:

Meget almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos flere end én ud af 10 patienter):

Hovedpine

Diarré

Kvalme

Træthed

Søvnløshed.

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til én ud af 10 patienter):

Svimmelhed.

Opmærksomhedsforstyrrelser.

Ukontrollerede rystelser.

Sløvhed.

Sygelig søvnighed.

Sløret syn.

Gaben.

Hjertebanken.

Opkastning, fordøjelsesbesvær, smagsforvrængning, mundtørhed.

Hyppig vandladning.

Kløe, udslæt, nældefeber, øget svedproduktion.

Nedsat appetit.

Kulderystelser.

Ledsmerter.

Rødmen.

Gynækologisk blødning, rejsningsproblemer, forsinket eller udeblevet ejakulation og orgasme.

Angst, nervøsitet, følelse af nervøsitet, rastløshed, anspændthed, nedsat sexlyst, søvnforstyrrelser, unormale

drømme.

Vægttab.

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til én ud af 100 patienter):

Vejrtrækningsbesvær, næseblod.

Synkebesvær.

Blødning fra mavetarmkanalen.

Hårtab, koldsved, øget tendens til blå mærker.

Muskeltrækninger, ufrivillige bevægelser eller balance- og koordinationsproblemer.

Nedsat hukommelse

Tinnitus (ringen for ørerne).

Udvidede pupiller.

Lavt blodtryk.

Utilpashed, unormal følelse, kulde- eller varmefølelse.

Seksuel dysfunktion.

Fremmedfølelse, opstemthed, eufori, unormal tankegang, problemer med orgasme, tænderskæren,

selvmordstanker – og adfærd.

Smerte/svien ved vandladning.

Forhøjede leverfunktionstal

Sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos op til én ud af 1.000 patienter):

Nedsat antal blodplader, nedsat antal hvide blodlegemer.

Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion).

Lungeproblemer (f.eks. lungebetændelse, dannelse af bindevæv i lungerne).

Leverbetændelse.

Muskelsmerter.

Kramper.

Overfølsomhed overfor lys.

Ufrivillige bevægelser (Bucco Mastico Lingvalt syndrom), akatisi (du føer dig rastløs og det føles som om du

hverken kan sidde eller stå stille), serotoninsyndrom (kombination af symptomer inklusive uforklarlig feber

med hurtig vejrtrækning eller puls, svedtendens, muskelstivhed eller rystelser, forvirring, udtalt uro eller

søvnighed).

Forstyrrelser i hjerterytmen.

Smerter i spiserøret.

Lav koncentration af natrium i blodet.

Årebetændelse, udvidelse af blodkar.

Hurtig hævelse af vævet i hals, ansigt, mund og/eller svælg

Blødninger under huden eller fra slimhinder, overfølsomhedsreaktioner i huden, Steven-Johnson syndrom,

toksisk epidermal nekrolyse.

Serumsyge (forsinket allergisk reaktion)

Unormal udskillelse af ADH, vandladningsbesvær, vandladningsforstyrrelser.

Forhøjet indhold af prolaktin i blodet.

Vedvarende rejsning, udsivning af mælk fra brystkirtlerne.

Uhæmmet adfærd, hallucinationer, ophidselse, panikanfald, konfusion, aggression, stammen.

Knoglebrud -

hos patienter, som tager denne type medicin, har man set en øget risiko for knoglebrud

De fleste af disse bivirkninger vil sandsynligvis forsvinde ved fortsat behandling.

Børn og unge (8 til 18 år):

I tillæg til ovennævnte bivirkninger, kan Fluoxetin Orifarm hæmme væksten og

muligvis kønsmodningen. Selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og tanker om selvmord), fjendtlighed,

mani samt næseblod er også almindelige bivirkninger set hos børn.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette

lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar Fluoxetin Orifarm utilgængeligt for børn.

Brug ikke Fluoxetin Orifarm efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste

dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Fluoxetin Orifarm, 20 mg, opløselige tabletter indeholder:

Aktivt stof: 20 mg fluoxetin som fluoxetinhydrochlorid.

Øvrige indholdsstoffer: Cellulose, mikrokrystallinsk; croscarmellosenatrium; silica, kolloid vandfri;

magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

Hvid, rund tablet med delekærv, diameter 10,5 mm.

Pakningsstørrelser

10, 14, 28, 30, 98, 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Orifarm Generics A/S

Energivej 15

5260 Odense S

Danmark

info@orifarm.com

Denne indlægsseddel blev senest revideret

07/2019

21. august 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Fluoxetin ”Orifarm”, opløselige tabletter

0.

D.SP.NR.

21971

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Fluoxetin ”Orifarm”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver opløselig tablet indeholder 20 mg fluoxetin som fluoxetinhydrochlorid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Opløselige tabletter.

Hvid, rund tablet med delekærv, diameter 10,5 mm.

Tabletten kan deles i to lige store dele.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne:

Svære depressive episoder.

Obsessiv-kompulsiv sygdom (OCD).

Bulimia nervosa: Fluoxetin ”Orifarm” er indiceret som supplement til psykoterapi til

reduktion af spiseanfald og tvangsopkastninger.

Børn og unge fra 8 år og opefter:

Moderate til svære depressive episoder, hvis depressionen ikke bedres efter 4-6 gange

samtaleterapi. Antidepressive midler bør kun tilbydes børn og unge med moderat til svær

depression i kombination med sideløbende samtaleterapi.

dk_hum_35376_spc.doc

Side 1 af 19

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Moderat til svær depression

Voksne og ældre: Den anbefalede dosis er 20 mg dagligt. Dosis bør evalueres og hvis

nødvendigt justeres indenfor 3 - 4 uger efter behandlingsstart, og derefter når det skønnes

klinisk relevant. På trods af den mulige forøgede risiko for bivirkninger ved højere doser,

kan dosis øges gradvist til 60 mg hos patienter med utilstrækkelig respons på 20 mg (se

pkt. 5.1). For at holde patienten på den laveste effektive dosis, bør dosisjustering foretages

med forsigtighed ud fra den enkelte patients behov.

Patienter med depression bør behandles i en periode på mindst 6 måneder for at sikre, at de

er symptomfrie.

Obsessiv-kompulsiv sygdom (OCD)

Voksne og ældre: Den anbefalede dosis er 20 mg dagligt. På trods af den mulige forøgede

risiko for bivirkninger ved højere doser kan dosis for nogle patienter øges gradvist op til 60

mg, hvis der efter to uger er utilstrækkelig respons på 20 mg. Hvis der ikke observeres

bedring inden for 10 uger, bør behandlingen med fluoxetin tages op til fornyet overvejelse.

Hvis der er opnået god effekt, kan behandlingen fortsættes med dosis justeret efter

individuelt behov. Der er ingen systematiske undersøgelser, der viser hvor lang tid man bør

fortsætte fluoxetin-behandlingen; men idet OCD er en kronisk tilstand, vil det være

rimeligt at overveje behandling udover 10 uger hos responderende patienter. Justering af

dosis bør foretages på en individuel basis, således at patienten kan holdes på den laveste

effektive dosis. Behovet for behandling bør periodisk revurderes. Nogle læger er fortalere

for samtidig adfærdsterapi til patienter, der har responderet på medicinsk behandling.

Effekten ved behandling udover 24 uger er ikke påvist for OCD.

Bulimia nervosa

Voksne og ældre: 60 mg dagligt. Effekten ved behandling udover 3 mdr. af bulimia

nervosa er ikke påvist.

Alle indikationer

De anbefalede doser kan øges eller mindskes. Der foreligger ingen systematiske

evalueringer af doser over 80 mg dagligt.

Pædiatrisk population

Børn og unge fra 8 år og opefter (moderate til svære depressive episoder)

Behandling bør startes og overvåges under vejledning af specialist. Startdosis er 10 mg

daglig. Dosisjustering bør foretages varsomt og efter individuelt behov, for at holde

patienten på den laveste effektive dosis.

Efter en til to uger kan dosis øges til 20 mg dagligt. Der er begrænset erfaring fra kliniske

forsøg med doser over 20 mg. Der er kun begrænsede data om behandling ud over 9 uger.

dk_hum_35376_spc.doc

Side 2 af 19

Børn med lav vægt

På grund af højere plasmaniveau hos børn med lav vægt kan den terapeutiske effekt

muligvis opnås med lavere dosis (se pkt. 5.2).

Hos pædiatriske patienter, der responderer på behandling, bør fortsat behandling vurderes

efter 6 måneder. Hvis der efter 9 uger ikke er opnået klinisk forbedring, bør behandlingen

genovervejes.

Ældre patienter

Forsigtighed tilrådes ved øgning af dosis. Daglig dosis bør generelt ikke overstige 40 mg.

Maksimal anbefalet dosis er 60 mg dagligt.

Nedsat leverfunktion

Hos patienter med leverfunktionsnedsættelse bør en lavere eller mindre hyppig dosis

(f.eks. 20 mg hver 2. dag) overvejes (se pkt. 4.4 og 5.2). Tilsvarende overvejelser bør

foretages ved samtidig medicinering med præparater med potentielle interaktioner med

fluoxetin (se pkt. 4.5).

Seponeringssymptomer set i forbindelse med afbrydelse af behandling med Fluoxetin

”Orifarm”

Pludselig seponering bør undgås. Ved seponering af behandlingen med Fluoxetin

”Orifarm” bør dosis reduceres gradvist over en periode på mindst én til to uger for at

minimere risikoen for seponeringsreaktioner (se pkt. 4.4 og pkt. 4.8). Hvis der opstår

meget generende symptomer efter en nedsættelse af dosis eller ved seponering kan det

overvejes at vende tilbage til den tidligere ordinerede dosis. Efterfølgende kan lægen

seponere behandlingen ved en mere gradvis dosis-reduktion.

Administration

Til oral administration.

Fluoxetin kan administreres som en enkelt eller delt dosis med eller uden samtidig

fødeindtagelse. Tabletterne kan enten synkes hele med et glas vand eller indtages efter

opløsning i ½-1 glas vand.

Ved seponering af behandlingen vil det aktive stof forblive i kroppen i nogle uger. Dette

bør tages i betragtning, ved påbegyndelse eller seponering af behandling.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller overfor et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Fluoxetin er kontraindiceret i kombination med en irreversibel, non-selektiv

monoaminooxidasehæmmer (f.eks. iproniazid) (se pkt. 4.4 og 4.5).

Fluoxetin er kontraindiceret i kombination med metoprolol indikeret til behandling af

hjertesvigt (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Pædiatrisk population (børn og unge under 18 år)

Selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed

(fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede) blev observeret hyppigere i kliniske

undersøgelser blandt børn og unge behandlet med antidepressive midler i forhold til

dk_hum_35376_spc.doc

Side 3 af 19

gruppen behandlet med placebo. Fluoxetin ”Orifarm” bør kun anvendes til børn og unge

mellem 8 og 18 år til behandling af moderat til svær depression og bør ikke anvendes til

anden indikation. Hvis det under hensyntagen til kliniske behov alligevel besluttes at

behandle patienter i denne gruppe, bør disse overvåges omhyggeligt for

selvmordssymptomer. Derudover er der begrænsede oplysninger om langtidspåvirkningen

af sikkerheden hos børn og unge, inklusiv påvirkning af vækst, kønsmodning og kognitiv,

følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling (se pkt. 5.3).

I et 19 ugers klinisk forsøg blev der set nedsat vækst i højde og vægt hos børn og unge

behandlet med fluoxetin (se pkt. 5.1). Det er ikke fastslået, om der er en effekt på børnenes

endelige højde som voksne. Muligheden for en forsinkelse af puberteten kan ikke udeluk-

kes (se pkt. 5.3 og 4.8). Vækst og pubertetsudvikling (højde, vægt og Tanner-stadie) bør

derfor overvåges under og efter behandling med fluoxetin. Hvis en af ovenstående er ned-

sat, bør henvisning til en børnelæge overvejes.

I forsøg med børn var mani og hypomani almindeligt rapporteret (se pkt. 4.8). Derfor

anbefales regelmæssig kontrol for forekomst af mani/hypomani. Fluoxetin bør seponeres

hvis patienten går ind i en manisk fase.

Det er vigtigt, at den ordinerende læge omhyggeligt drøfter risici og fordele ved

behandlingen med barnet/den unge og/eller deres forældre.

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive

handlinger og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der

er sket en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen

måske ikke ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil en

forbedring ses. Generel klinisk erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige

helbredelsesstadier.

Andre psykiatriske lidelser, for hvilke der ordineres Fluoxetin “Orifarm”, kan også være

forbundet med en øget risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Yderligere kan disse

tilstande være co-morbide med svær depression. Der skal derfor tages de samme

forholdsregler ved behandling af patienter med andre psykiatriske lidelser som ved

patienter med svær depression.

Patienter, der tidligere har haft selvmordsrelaterede hændelser, eller patienter, der udviser

en signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større

risiko for selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under

behandlingen. En meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske studier af antidepressiva

givet til voksne patienter med psykiatriske lidelser viste øget risiko for selvmordsadfærd

hos patienter under 25 år behandlet med antidepressiva sammenlignet med

placebogruppen.

Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppen, bør ledsage den medicinske

behandling særlig ved behandlingsstart og dosisændringer. Patienter (og plejepersonale)

bør gøres opmærksom på behovet for overvågning med henblik på forekomst af en hvilken

som helst klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker samt unormale ændringer i

adfærd og på, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

dk_hum_35376_spc.doc

Side 4 af 19

Kardiovaskulære virkninger

Der er blevet indberettet tilfælde af forlænget QT-interval samt ventrikulær arytmi,

herunder torsades de pointes, efter markedsføring (se pkt. 4.5, 4.8 og 4.9).

Fluoxetin skal anvendes med forsigtighed hos patienter med tilstande såsom medfødt langt

QT-syndrom, familiær disposition for QT-forlængelse eller andre kliniske tilstande som

prædisponerer for arytmi (f.eks. hypokalæmi og hypomagnesæmi, bradykardi, akut

myokardieinfarkt eller ubehandlet hjerteinsufficiens) eller forhøjet eksponering for

fluoxetin (f.eks. ved nedsat levefunktion), eller ved samtidig behandling med lægemidler,

som vides at inducere forlænget QT-interval og/eller torsades de pointes (se pkt. 4.5).

EKG-evaluering skal overvejes inden behandlingsstart hos patienter med stabil

hjertesygdom.

Hvis der under behandlingen med fluoxetin opstår tegn på hjertearytmi, skal behandlingen

afbrydes og et EKG udføres.

Irreversible, non-selektive monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) (f.eks.

iproniazid)

Alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner er rapporteret for patienter, der behandles

med et SSRI-præparat i kombination med en irreversibel, non-selektiv MAO-hæmmer.

Disse reaktioner mindede om serotoninsyndrom (som kan ligne og blive diagnosticeret

som neuroleptisk malignt syndrom). Patienter med sådanne reaktioner kan have gavn af

cyproheptadin eller dantrolen. Symptomer på interaktion med en MAO-hæmmer

inkluderer hypertermi, rigiditet, myoklonus, autonom ustabilitet med mulige hurtige

udsving i vitale tegn, ændring af mental tilstand i form af konfusion, irritabilitet og ekstrem

agitation ledende til delirium og koma.

Fluoxetin er derfor kontraindiceret i kombination med irreversible, non-selektive MAO-

hæmmere (se pkt. 4.3). På grund af den 2 uger lange virkningsvarighed af sidstnævnte, bør

behandling med fluoxetin først startes 2 uger efter seponering af en irreversibel, non-

selektiv MAO-hæmmer. Tilsvarende bør der gå mindst 5 uger fra seponering af fluoxetin

til behandlingsstart med en irreversibel, non-selektiv MAO-hæmmer.

Serotoninsyndrom eller malignt neuroleptikasyndrom-lignende tilfælde

Udvikling af serotoninsyndrom eller malignt neuroleptikasyndrom-lignende tilfælde er

sjældent rapporteret ved behandling med fluoxetin. Dette er specielt set i kombination med

andre præparater med serotonerg virkning (bl.a. L-tryptophan) og/eller neuroleptika (se

pkt. 4.5). Da disse syndromer (karakteriseret ved en samling af symptomer såsom

hypertermi, rigiditet, myoklonus, autonom ustabilitet med mulige hurtige udsving i vitale

værdier, ændring af mental tilstand i form af konfusion, irritabilitet og ekstrem agitation,

der kan føre til delirium og koma) kan resultere i potentielt livstruende tilstande skal

behandlingen med fluoxetin seponeres og symptomatisk behandling igangsættes.

Mani

Antidepressiva bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere manifestationer af

mani/hypomani. Som ved alle antidepressiva skal behandling med fluoxetin seponeres hvis

patienten går ind i en manisk fase.

Blødning

Der har i forbindelse med SSRI-præparater været rapporter om kutane blødnings-

abnormaliteter såsom ekkymose og purpura. Ekkymose er rapporteret som en ikke

almindelig hændelse ved behandling med fluoxetin. Andre blødningsmanifestationer

(f.eks. gynækologiske, gastrointestinale og andre kutane eller mukøse blødninger) er

dk_hum_35376_spc.doc

Side 5 af 19

rapporteret som værende sjældne. Forsigtighed tilrådes specielt hos patienter, der samtidig

med et SSRI-præparat behandles med orale antikoagulantia, præparater med kendt effekt

på trombocytfunktionen (f.eks. atypiske antipsykotika som clozapin, phenothiazin, de

fleste tricykliske antidepressiva, acetylsalicylsyre, NSAID’er) eller andre præparater, der

kan øge blødningsrisikoen. Desuden tilrådes forsigtighed hos patienter, der tidligere har

haft blødningsforstyrrelser (se pkt. 4.5).

Krampeanfald

Krampeanfald er en potentiel risiko ved brug af antidepressiva. Derfor, som ved andre

antidepressiva, bør fluoxetin introduceres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har

haft krampeanfald. Behandlingen skal seponeres, hvis patienten udvikler krampeanfald

eller hvis hyppigheden af krampeanfald tiltager. Fluoxetin bør undgås til patienter med

dårligt kontrollerede anfaldslidelser/epilepsi og patienter med kontrolleret epilepsi bør nøje

monitoreres (se pkt. 4.5).

Elektrokonvulsiv terapi (ECT)

Forsigtighed bør udvises, da der i sjældne tilfælde er observeret forlængede krampeanfald

hos patienter i samtidig behandling med fluoxetin og ECT.

Tamoxifen

Fluoxetin er en potent CYP2D6-hæmmer og kan derfor føre til nedsat koncentration af

endoxifen, som er en af de vigtigste aktive metabolitter af tamoxifen. Fluoxetin bør derfor i

videst muligt omfang undgås ved behandling med tamoxifen (se pkt. 4.5).

Akatisi/psykomotorisk uro

Brug af fluoxetin er forbundet med udvikling af akatisi karakteriseret ved en subjektivt

ubehagelig eller pinefuld uro samt et behov for at bevæge sig hyppigt, ledsaget af en

manglende evne til at sidde eller stå stille. Der er størst sandsynlighed for, at dette opstår

inden for de første uger af behandlingen. Det kan muligvis være skadeligt at øge dosis for

patienter, der udvikler disse symptomer.

Diabetes

Den glykæmiske regulering kan ændres hos diabetikere i behandling med et SSRI-

præparat. Hypoglykæmi er set under behandling med fluoxetin, mens hyperglykæmi har

vist sig efter seponering af fluoxetin. Det kan være nødvendigt at justere doseringen af

insulin og/eller orale antidiabetika.

Lever- og nyrefunktion

Fluoxetin metaboliseres i stor udstrækning i leveren og udskilles via nyrerne. Behandling

med nedsat dosis, evt. dosering hver anden dag, anbefales hos patienter med betydelig

leverfunktionsnedsættelse. Ved indgift af fluoxetin 20 mg dagligt i 2 måneder observeredes

ingen forskel i plasmakoncentrationerne af fluoxetin og norfluoxetin hos patienter med

alvorlig dialysekrævende nyresvigt (GFR < 10 ml/min) i forhold til kontrolgruppen med

normal nyrefunktion.

Udslæt og allergiske reaktioner

Udslæt, anafylaktiske og progredierende systemiske reaktioner, som undertiden er

alvorlige (involverende hud, nyrer, lever eller lunger) er observeret. Hvis der forekommer

udslæt eller andre mulige allergiske reaktioner, for hvilke en alternativ ætiologi ikke kan

bestemmes, bør fluoxetin seponeres.

dk_hum_35376_spc.doc

Side 6 af 19

Vægttab

Vægttab kan forekomme hos patienter, der tager fluoxetin. Dette er sædvanligvis

proportionalt med personens startvægt.

Seponeringssymptomer set i forbindelse med afbrydelse af behandling med SSRI

Seponeringssymptomer ved afbrydelse af behandlingen er almindelige, særligt hvis

afbrydelsen er brat (se pkt. 4.8). I kliniske forsøg er der set bivirkninger ved afbrydelse af

behandlingen hos ca. 60 % af patienterne i både fluoxetin- og placebogruppen. Af disse

bivirkninger var 17 % i fluoxetingruppen og 12 % i placebogruppen af alvorlig karakter.

Risikoen for seponeringssymptomer kan afhænge af flere faktorer, herunder

behandlingsvarighed og -dosering og hvor hurtigt dosis nedtrappes. Svimmelhed,

føleforstyrrelser (herunder paræstesi), søvnforstyrrelser (herunder søvnløshed og intense

drømme), asteni, agitation eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten og hovedpine er

de mest almindelige rapporterede reaktioner. Generelt er disse symptomer milde til

moderate, men hos nogle patienter kan de være af svær grad.

Symptomerne opstår som regel inden for de første par dage efter behandlingsophør.

Generelt er disse symptomer forbigående og forsvinder som regel inden for 2 uger, selvom

de hos nogle patienter kan være længerevarende (2-3 måneder eller mere). Det tilrådes

derfor, at Fluoxetin ”Orifarm” ved afbrydelse af behandlingen nedtrappes gradvist over en

periode på mindst én til to uger, alt efter patientens behov (se Seponeringssymptomer set i

forbindelse med afbrydelse af behandling med Fluoxetin ”Orifarm” under pkt. 4.2).

Mydriasis

Mydriasis er rapporteret i forbindelse med fluoxetin; Derfor bør der udvises forsigtighed

ved ordination af fluoxetin hos patienter med forhøjet intraokulært tryk eller hos patienter

med risiko for akut snævervinklet glaukom.

Seksuel dysfunktion

Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI)/serotonin- og noradrenalin-

genoptagelseshæmmere (SNRI) kan give symptomer på seksuel dysfunktion (se pkt. 4.8).

Der har været indberetninger om langvarig seksuel dysfunktion, hvor symptomerne er

blevet ved på trods af seponering af SSRI/SNRI.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Halveringstid

Den lange halveringstid for både fluoxetin og norfluoxetin skal tages i betragtning (se pkt.

5.2) når farmakodynamiske eller farmakokinetiske interaktioner overvejes (f.eks. ved skift

fra fluoxetin til andet antidepressivum).

Kontraindikerede kombinationer:

Irreversible, non-selektive monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) (f.eks

iproniazid)

Nogle tilfælde af alvorlige og undertiden fatale reaktioner har været rapporteret hos

patienter, der behandles med SSRI i kombination med en irreversibel, non-selektiv MAO-

hæmmer. Disse reaktioner viser sig med kendetegn, der ligner serotoninsyndrom (som kan

forveksles med (eller diagnosticeres som) malignt neuroleptikasyndrom). Patienter, som

oplever sådanne reaktioner kan drage fordel af cyproheptadin eller dantrolen. Symptomer

dk_hum_35376_spc.doc

Side 7 af 19

på interaktion med en MAO-hæmmer inkluderer hypertermi, rigiditet, myoklonus,

autonom ustabilitet med mulige hurtige udsving i vitale værdier, ændringer i mental

tilstand i form af konfusion, irritabilitet og ekstrem agitation, der kan føre til delirium og

koma.

Derfor er fluoxetin kontraindiceret i kombination med en irreversibel, non-selektiv MAO-

hæmmer (se pkt. 4.3). Da effekten af MAO-hæmmere varer to uger, bør behandling med

fluoxetin først startes 2 uger efter seponering af en irreversibel, non-selektiv MAO-

hæmmer. Ligeledes skal der gå mindst 5 uger efter seponering af fluoxetin behandling, før

behandling med en irreversibel, non-selektiv MAO-hæmmer påbegyndes.

Metoprolol anvendt ved hjertesvigt

Risikoen for metoprolol-relaterede bivirkninger herunder overdreven bradykardi, kan stige

på grund af at fluoxetin hæmmer dets metabolisme (se pkt. 4.3).

Kombinationer, der frarådes:

Tamoxifen

I litteraturen er der rapporteret om en farmakokinetisk interaktion mellem CYP2D6-

hæmmere og tamoxifen, der viser en 65-75% reduktion i plasmaniveauet af endoxifen, som

er en af de mere aktive former af tamoxifen. I nogle studier er der rapporteret nedsat effekt

af tamoxifen ved samtidig brug af visse SSRI antidepressiva. Eftersom en reduceret effekt

af tamoxifen ikke kan udelukkes, bør samtidig administration med potente CYP2D6

hæmmere (herunder fluoxetin) i videst muligt omfang undgås (se pkt. 4.4).

Alkohol

Forsøg har vist, at fluoxetin ikke øger alkoholmængden i blodet eller forstærker effekten af

alkohol. Dog frarådes samtidig brug af et SSRI-præparat og alkohol.

MAO-A hæmmere, herunder linezolid og methylthioniniumchlorid (methylenblåt)

Risiko for serotoninsyndrom, herunder diarré, takykardi, svedtendens, rysten, forvirring

eller koma. Hvis kombinationen af fluoxetin og disse aktive stoffer ikke kan undgås, bør

patienten monitoreres tæt og startdosis af kombinationspræparaterne bør være den laveste

anbefalede dosis (se pkt. 4.4).

Mequitazin

Der kan være en øget risiko for mequitazin-bivirkninger (såsom QT-forlængelse) på grund

af en hæmning af dets metabolisme ved behandling med fluoxetin.

Kombinationer, der kræver forsigtighed:

Phenytoin

Ændringer i plasmakoncentration er observeret i kombination med fluoxetin. I nogle

tilfælde er toksiske manifestationer observeret. Forsigtig titrering af det ledsagende

lægemiddel bør overvejes under samtidig monitorering af den kliniske tilstand.

Præparater med serotonerg virkning (f.eks. lithium, tramadol, triptaner, trytophan,

selegiline (MAO-B hæmmer), perikum

(

Hypericum perforatum))

Der er indberettet lette tilfælde af serotoninsyndrom, når SSRI-præparater blev givet i

kombination med lægemidler, som også har serotonerg effekt. Der skal derfor udvises

dk_hum_35376_spc.doc

Side 8 af 19

forsigtighed, når fluoxetin kombineres med disse lægemidler, og en tættere og hyppigere

klinisk overvågning iværksættes (se pkt. 4.4).

Forlænget QT-interval

Der er ikke udført farmakokinetiske og farmakodynamiske studier mellem fluoxetin og

andre lægemidler, der forlænger QT-intervallet. En additiv effekt af fluoxetin og disse

lægemidler kan ikke udelukkes. Derfor skal der udvises forsigtighed ved samtidig

administration af fluoxetin og lægemidler, der forlænger QT-intervallet, såsom klasse IA

og III antiarytmika, antipsykotika (f.eks phenothiazinderivater, pimozid, haloperidol),

tricykliske antidepressiva, visse antimikrobielle midler (f.eks. sparfloxacin, moxifloxacin,

erythromycin IV, pentamidin), malariabehandling især halofantrin samt visse

antihistaminer (astemizol, mizolastin) (se pkt. 4.4, 4.8 og 4.9).

Lægemidler, der påvirker hæmostasen (orale antikoagulanter uanset virkningsmekanisme,

blodpladehæmmere, herunder acetylsalicylsyre og NSAIDer)

Risiko for øget blødning. Klinisk overvågning og hyppigere monitorering af INR med

orale antikoagulantia bør iværksættes. Dosisjustering under og efter behandling med

fluoxetin kan være påkrævet (se pkt. 4.4 og 4.8).

Cyproheptadine

Der foreligger enkeltstående rapporter om nedsat antidepressiv effekt af fluoxetin, når det

anvendes i kombination med cyproheptadin.

Lægemidler, der inducerer hyponatriæmi

Hyponatriæmi er en bivirkning af fluoxetin. Kombination med andre midler, der er

forbundet med hyponatriæmi (f.eks. diuretika, desmopressin, carbamazepin og

oxcarbazepin) kan medføre en øget risiko (se pkt. 4.8).

Lægemidler der sænker den epileptogene tærskel

Kramper er en bivirkning af fluoxetin. Kombination med andre midler, som kan nedsætte

krampetærsklen (f.eks. tricykliske antidepressiva, andre SSRI-præparater, phenothiaziner,

butyrofenoner, mefloquin, chloroquin, bupropion, tramadol), kan medføre en øget risiko.

Andre lægemidler, der metaboliseres via CYP2D6

Da fluoxetin er en potent hæmmer af CYP2D6-enzymet, kan det føre til

lægemiddelinteraktioner, når det kombineres med andre lægemidler, som metaboliseres af

dette enzym, særligt de af dem, som har et snævert terapeutisk indeks (såsom flecainid,

propafenon og nebivolol), og dem, der titreres, men også med atomoxetin, carbamazepin,

tricykliske antidepressiva og risperidon. De bør initieres ved eller justeres til den lave ende

af dosisintervallet. Dette gælder også for patienter, der har taget fluoxetin inden for de

sidste 5 uger.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Visse epidemiologiske data tyder på en øget risiko for kardiovaskulære defekter forbundet

med brugen af fluoxetin under første trimester. Mekanismen er ukendt. Overordnet tyder

data på, at risikoen for at føde et barn med en kardiovaskulær defekt som følge af

moderens brug af fluoxetin, er i omegnen af 2 ud af 100 sammenlignet med en forventet

rate for denne type defekter på ca. 1 ud af 100 i den almindelige befolkning.

dk_hum_35376_spc.doc

Side 9 af 19

Epidemiologiske data tyder på at brug af SSRI’er under graviditet, især sidst i graviditeten,

kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN).

Den observerede risiko var ca. 5 tilfælde for hver 1000 graviditeter. I den almindelige

befolkning er risikoen 1 til 2 tilfælde af PPHN for hver 1000 graviditeter.

Fluoxetin bør ikke anvendes under graviditet med mindre kvindens kliniske tilstand kræver

behandling med fluoxetin og retfærdiggør en potentiel risiko for fostret. Abrupt seponering

af behandlingen skal undgås under graviditet (se pkt. 4.2 ”Dosering og administration”).

Hvis fluoxetin anvendes under graviditet, bør der udvises forsigtighed, specielt sent i

graviditeten eller lige op til fødslen, da følgende bivirkninger er rapporteret hos nyfødte:

irritabilitet, tremor, hypotoni, vedvarende gråd, problemer med at sutte samt

søvnproblemer. Disse symptomer kan indikere enten serotonerg effekt eller

abstinenssymptomer. Tidspunktet og varigheden af disse symptomer kan være relateret til

den lange halveringstid for fluoxetin (4-6 dage) og den aktive metabolit norfluoxetin (4-16

dage).

Amning

Fluoxetin og norfluoxetin udskilles i modermælken. Bivirkninger er rapporteret for

spædbørn, der ammes. Hvis behandling med fluoxetin skønnes nødvendig, bør det

overvejes at stoppe amningen. Hvis amningen imidlertid fortsættes, bør den laveste

effektive dosis ordineres.

Fertilitet

Data fra dyrestudier har vist, at fluoxetin kan påvirke sædkvaliteten (se pkt. 5.3). Humane

spontane rapporter om brug af visse SSRI’er har vist, at en påvirkning af sædkvaliteten er

reversibel. Hidtil er der ikke observeret påvirkning af den humane fertilitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Fluoxetin påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

Fluoxetin har vist sig ikke at påvirke de psykomotoriske funktioner hos raske

forsøgspersoner. Dog kan alle psykofarmaka potentielt forringe de motoriske evner samt

evnen til at bedømme. Patienter bør frarådes at føre motorkøretøj eller betjene farlige

maskiner, før de er sikre på, at deres evner ikke er påvirket.

4.8

Bivirkninger

a. Resumé af sikkerhedsprofilen

De mest almindelige indberettede bivirkninger hos patienter i behandling med fluoxetin er

hovedpine, kvalme, søvnløshed, træthed og diarré. Bivirkninger kan formindskes i

intensitet og hyppighed ved fortsat behandling og fører generelt ikke til et ophør af

behandlingen.

b. Tabel over bivirkninger

Tabellen nedenfor viser bivirkninger observeret i den voksne og i den pædiatriske

population. Nogle af disse bivirkninger er fælles for andre SSRI’er.

dk_hum_35376_spc.doc

Side 10 af 19

Nedenstående hyppigheder er beregnet ud fra kliniske studier hos voksne (n = 9297), og

fra spontane indberetninger.

Blod og lymfesystem

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Trombocytopeni, neutropeni, leukopeni.

Immunsystemet

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Anafylaktisk reaktion, serum-sygdom.

Det endokrine system

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Uhensigtsmæssig sekretion af antidiuretisk

hormon.

Metabolisme og ernæring

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Nedsat appetit

Hyponatriæmi.

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig

(≥1/10)

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Søvnløshed

Angst, nervøsitet, rastløshed, anspændthed,

nedsat libido

, søvnforstyrrelser, abnorme

drømme

Depersonalisering, hævet stemningsleje,

eufori, unormal tankevirksomhed, abnorm

orgasme

, tænderskæren, selvmordstanker

og -adfærd

Hypomani, mani, hallucinationer, agitation,

panikanfald, konfusion, dysfemi,

aggression.

Nervesystemet

Meget almindelig

(≥1/10)

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Hovedpine.

Svimmelhed,

Opmærksomhedsforstyrrelser, smags-

forvrængning, tremor, sløvhed,

somnolens

Psykomotorisk hyperaktivitet, dyskinesi,

ataksi, balanceforstyrrelser, myoklonus,

nedsat hukommelse.

Kramper, akatisi, Bucco Mastico Lingvalt

syndrom (BML), serotoninsyndrom.

dk_hum_35376_spc.doc

Side 11 af 19

Øjne

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sløret syn.

Mydriasis.

Øre og labyrint

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Tinnitus.

Hjerte

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Palpitationer, forlænget QT ved

elektrokardiogram (QTcF ≥450 ms)

Ventrikulær arytmi inklusive torsades de

pointes.

Vaskulære sygdomme

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Rødmen

Hypotension.

Vasculitis, vasodilatation.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Gaben.

Dyspnø, epistaxis.

Faryngitis, lungesymptomer (forskellige

histopatologiske inflammatoriske processer

og/eller fibrosis).

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig

(≥1/10)

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Diarré, kvalme.

Opkastning, dyspepsi, mundtørhed.

Dysfagi, gastro-intestinal blødning.

Øsofageal smerte.

Lever og galdeveje

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Idiosynkratisk hepatit.

Hud og subkutant væv

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Pruritus, udslæt

, urticaria, hyperhidrose.

Alopecia, koldsved, øget tendens til blå

mærker.

Ekkymose, angioødem, fotosensitivitet,

dk_hum_35376_spc.doc

Side 12 af 19

pupura, erythema multiforme, Stevens-

Johnsons syndrom, toksisk epidermal

nekrolyse (Lyell syndrom).

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Artralgi.

Muskeltrækninger.

Myalgi.

Nyrer og urinveje

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Hyppig vandladning

Dysuri.

Vandladningsbesvær, vandladnings-

forstyrrelser.

Det reproduktive system og mammae

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Gynækologisk blødning

, erektil

dysfunktion, ejakulationsforstyrrelser

Sexuel dysfunktion.

Galaktorré, hyperprolaktinæmi, priapisme.

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Meget almindelig

(≥1/10)

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (

1/10.000 til <1/1.000)

Træthed

Følelse af nervøsitet, kulderystelser.

Utilpashed, abnorm følelse, kuldefølelse,

varmefølelse.

Mukøse blødninger.

Undersøgelser

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Vægttab.

Forhøjede transaminaser, øget

gammaglutamyltransferase.

Inkluderer anoreksi

Inkluderer opvågning tidligt om morgenen, initiel søvnløshed, medium søvnløshed.

Inkluderer tab af libido

Inkluderer mareridt

Inkluderer anorgasme

dk_hum_35376_spc.doc

Side 13 af 19

Inkluderer fuldført selvmord, suicidal depression, bevidst selvskade, tanker om at skade

sig selv, selvmordsrelateret adfærd, tanker om selvmord, selvmordsforsøg, morbide

tanker, selvskadende adfærd. Disse symptomer kan skyldes underliggende sygdom.

Inkluderer hypersomni, sedation

Baseret på EKG-målinger fra kliniske forsøg

Inkluderer hedeture

Inkluderer atelektase, interstitiel lungesygdom, lungebetændelse

Inkluderer hyppigst tandkødsblødning, hæmatemese, hæmatokesi, rektal blødning, blodig

diarré, melæna og blødning fra mavesår

Inkluderer erythem, exfoliativt udslæt, varmeudslæt, udslæt, erytematøst udslæt,

follikulært udslæt, generelt udslæt, makulært udslæt, makulært-papuløst udslæt,

morbilliformt udslæt, papuløst udslæt, pruritisk udslæt, vesikulært udslæt, umbilikal

erytema udslæt

Inkluderer pollakiuria

Inkluderer cervixblødning, uterin dysfunktion, uterin blødning, genitalblødning,

menometrorragi, menorragi, metrorragi, polymenorré, postmenopausal blødning, uterin

blødning, vaginal blødning

Inkluderer manglende ejakulation, ejakulationsdysfunktion, præmatur ejakulation,

forsinket ejakulation, retrograd ejakulation

Inkluderer asteni

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring: Tilfælde af selvmordstanker og

selvmordsadfærd er rapporteret under fluoxetinbehandling eller kort tid efter

behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Knoglefrakturer: Epidemiologiske studier foretaget hovedsagligt med patienter på 50 år og

derover, viser en øget risiko for knoglefrakturer hos patienter i behandling med SSRI’er og

TCA’er. Mekanismen bag dette er ukendt.

Seponeringssymptomer set i forbindelse med afbrydelse af behandling med fluoxetin:

Seponering af fluoxetin medfører ofte seponeringssymptomer. De mest almindelige

rapporterede reaktioner er svimmelhed, føleforstyrrelser (herunder paræstesi),

søvnforstyrrelser (herunder søvnløshed og intense drømme), asteni, agitation eller angst,

kvalme og/eller opkastning, rysten og hovedpine. Generelt er disse symptomer milde til

moderate og er selvbegrænsende, men kan hos nogle patienter være af svær grad/eller have

forlænget varighed (se pkt. 4.4). Når behandling med Fluoxetin ”Orifarm” ikke længere er

nødvendig, tilrådes det derfor at seponere behandlingen ved gradvis nedtrapning af dosis

(se pkt. 4.2 og pkt. 4.4).

Pædiatrisk population (se pkt. 4.4 og 5.1)

Bivirkninger er set specifikt eller med en anden hyppighed i denne population er beskrevet

nedenfor. Hyppigheden for disse bivirkninger er baseret på kliniske studier hos børn (n =

610).

I kliniske forsøg med børn var selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og

selvmordsforestillinger), fjendtlighed (de indberettede bivirkninger var vrede, irritabilitet,

aggression, agitation og aktiveringssyndrom), maniske reaktioner herunder mani og

dk_hum_35376_spc.doc

Side 14 af 19

hypomani (ingen maniske fortilfælde hos disse patienter) og epistaxis indberettet med

hyppigheden almindelig og mere hyppigt observeret hos børn og unge, der var behandlet

med antidepressiva sammenlignet med dem, der fik placebo.

Enkeltstående tilfælde af væksthæmning er set i klinisk brug (se også pkt. 5.1).

I kliniske pædiatriske forsøg var behandling med fluoxetin forbundet med en nedsættelse

af niveauet af basisk fosfatase.

Enkeltstående tilfælde af bivirkninger, der potentielt indikerede en forsinkelse af

kønsmodning eller seksuel dysfunktion, er rapporteret fra klinisk brug hos børn (se også

pkt. 5.3).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Tilfælde af overdosering med fluoxetin alene har sædvanligvis et mildt forløb.

Symptomerne ved overdosering har inkluderet kvalme, opkastning, kramper,

kredsløbsforstyrrelser rangerende fra asymptomatiske arytmier (herunder nodal rytmi og

ventrikulær arytmi) eller EKG-forandringer, som tyder på QTc-forlængelse, til hjertestop

(herunder meget sjældne tilfælde af Torsade de Pointes), pulmonal dysfunktion samt

ændret CNS-status rangerende fra irritation til koma. Dødsfald som følge af overdosering

med fluoxetin alene har været yderst sjældne.

Behandling

Det anbefales at monitorere hjertefunktion og andre vitale funktioner samt at yde generel

symptomatisk behandling. Der kendes ingen specifik antidot.

Tvungen diurese, dialyse, hæmoperfusion og udskiftningstransfusion vil formodentlig ikke

have effekt. Aktivt kul, der kan benyttes med sorbitol, kan være ligeså effektivt eller bedre

end provokeret opkastning og ventrikelskylning. Ved behandling af overdosering bør

muligheden for involvering af flere lægemidler overvejes. En tidsmæssig forlængelse af

den medicinske monitorering kan være nødvendig for patienter, der har taget en overdosis

af tricykliske antidepressiva, hvis de samtidig eller kort forinden har været i behandling

med fluoxetin.

4.10

Udlevering

dk_hum_35376_spc.doc

Side 15 af 19

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

N 06 AB 03 – Antidepressiva, selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI)

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Fluoxetin hæmmer specifikt genoptagelsen af serotonin, hvilket regnes for at være

virkningsmekanismen. Fluoxetin har næsten ingen affinitet til andre receptorer, såsom

- og

-adrenerge, serotonerge, dopaminerge, H

-, muskarine og GABA-receptorer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Svære depressive episoder: Der er foretaget kliniske forsøg hos patienter med major

depression versus placebo og aktiv kontrolgruppe. Fluoxetin er vist at være signifikant

mere effektiv end placebo målt ved Hamilton Depression Rating Scale (HAM-D). I disse

forsøg gav Fluoxetin en signifikant højere responsrate (defineret ud fra en 50% nedsættelse

i HAM-D score) samt remissionsrate i forhold til placebo.

Dosis-respons: I forsøg med fast dosering hos patienter med svær depression er der en flad

dosis-respons kurve. Denne kurve giver ikke nogen begrundelse for en effektfordel ved at

bruge højere doser end de rekommanderede. Det er derimod klinisk erfaret, at optitrering

kan være gavnlig for nogle patienter.

Obsessiv-kompulsiv sygdom (OCD): I forsøg af kort varighed (< 24 uger) er det vist, at

fluoxetin er signifikant mere effektivt end placebo. Der sås behandlingsmæssig effekt ved

20 mg daglig, men højere doser (40 eller 60 mg daglig) medførte en højere responsrate. I

længerevarende forsøg (tre forsøg af kort varighed inklusiv forlængelsesfase samt en

undersøgelse af tilbagefald) er effekten ikke blevet vist.

Bulimia nervosa: I forsøg af kort varighed (< 16 uger) hos ambulante patienter, der

opfylder DSM-III-R-kriteriet for bulimia nervosa, er det vist, at 60 mg fluoxetin daglig er

signifikant mere effektivt end placebo til reduktion af spiseanfald og tvangsopkastninger.

For langtids-effekten kunne der ikke drages konklusioner.

Præmentruel dysforisk lidelse:

To placebo-kontrollerede forsøg er udført med patienter, der opfylder DSM-IV-kriteriet for

præmenstruel dysforisk lidelse (PMDD). Patienterne blev inkluderet i forsøgene, hvis de

havde symptomer af en tilstrækkelig sværhedsgrad, der hæmmede den sociale og

arbejdsmæssige funktion og forholdet til andre. Patienter der benyttede orale kontraceptiva,

blev ekskluderet fra forsøgene. I det første forsøg anvendtes en kontinuerlig dosis på 20

mg daglig i 6 cykli. Her observeredes en forbedring i de primære effektmål (irritabilitet,

angst og dysfori). I det andet forsøg anvendtes en intermitterende luteralfase-dosering (20

mg daglig i 14 dage) i 3 cykli. Her observeredes en forbedring i det primære effektmål

(”Daily Record of Severity of Problems score”). Der kan på baggrund af disse forsøg dog

ikke drages endelige konklusioner om effekt og behandlingslængde.

Pædiatrisk population

Moderate til svære depressive episoder: Kliniske forsøg med børn og unge fra 8 år og

opefter er blevet udført overfor placebo. Fluoxetin Orifarm i doser på 20 mg er vist at være

dk_hum_35376_spc.doc

Side 16 af 19

signifikant mere effektiv end placebo i to korttidspivotal forsøg. Dette er målt ved en

reduktion i samlet score i Childhood Depresion Rating Scale-Revised (CDRS-R) og scoren

i Clinical Global Impression of Improvement (CGI-I). I begge forsøg opfyldte patienterne

kriterierne for moderat til svær MDD (DSM-III eller DSM-IV) ved tre forskellige

evalueringer hos praktiserende børnepsykiatere. Effekten i fluoxetin-forsøgene kan

afhænge af inkluderingen af en selektiv patientpopulation (en der ikke spontant er blevet

rask indenfor en periode på 3-5 uger og hvis depression varede ved på trods af væsentlig

opmærksomhed). Der er kun begrænsede data omkring sikkerhed og effekt ud over 9 uger.

Generelt var effekten af fluoxetin moderat. Responsraten (det primære endpoint, defineret

som en 30% nedsættelse i CDRS-R scoren) viste en statistisk signifikant forskel i ét af de

to pivotal forsøg (58% for fluoxetin mod 32% for placebo, P=0,013 og 65% for fluoxetin

mod 54% for placebo, P=0,093). I disse to forsøg var den gennemsnitlige absolutte

ændring i CDRS-R fra baseline til endpoint 20 for fluoxetin mod 11 for placebo, P=0,002

og 22 for fluoxetin mod 15 for placebo, P<0,001.

Virkninger på vækst, se pkt. 4.4 og 4.8:

Efter 19 ugers behandling havde pædiatriske patienter, der blev behandlet med fluoxetin,

opnået en højdeforøgelse på gennemsnitligt 1,1 cm mindre (p=0,004) og en vægtforøgelse

på 1,1 kg mindre (p=0,008) end patienter behandlet med placebo.

I et retrospektivt parret kontrol observationsstudie med en gennemsnitlig behandlingstid på

1,8 år for fluoxetin, var der ingen forskel i vækst korrigeret for forventet højdevækst hos

pædiatriske patienter behandlet med fluoxetin sammenlignet med deres tilsvarende

ubehandlede kontrol (0,0 cm, p = 0,9673).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Fluoxetin absorberes godt efter oral administration. Fødeindtagelse har ingen indflydelse

på biotilgængeligheden.

Fordeling

Proteinbindingsgraden er ca. 95%. Fordelingsvolumenet er 20-40 l/kg. Steady-state

plasmakoncentrationer opnås først efter flere ugers behandling. Steady-state

koncentrationer efter langvarig behandling svarer til de koncentrationer, som observeres

efter 4-5 ugers behandling.

Biotransformation

Fluoxetin har en non-lineær farmakokinetisk profil med first-pass metabolisme i leveren.

Maksimal plasmakoncentration nås generelt ca. 6-8 timer efter oral administration.

Fluoxetin metaboliseres i udpræget grad via det polymorfe enzym CYP2D6. Fluoxetin

mataboliseres primært i leveren til den aktive metabolit norfluoxetin (demethylfluoxetin)

via demethylering.

Elimination

Halveringstiden for fluoxetin er 4-6 dage og for norfluoxetin 4-16 dage. Disse lange

halveringstider er skyld i tilstedeværelsen af lægemidlet op til 5-6 uger efter endt

behandling. Udskillelsen foregår hovedsageligt (ca. 60%) gennem nyrerne. Fluoxetin

udskilles via modermælken.

dk_hum_35376_spc.doc

Side 17 af 19

Særlige populationer:

Ældre: Farmakokinetiske parametre er ikke ændret hos raske ældre i forhold til yngre

personer.

Pædiatrisk population: Den gennemsnitlige fluoxetin-koncentration hos børn er omtrent 2

gange højere end den, der ses hos unge og den gennemsnitlige norfluoxetin-koncentration

1,5 gange højere. Steady-state plasmakoncentrationer er afhængig af kropsvægt og er

højere hos børn med lav vægt (se pkt. 4.2). Som hos voksne akkumuleres fluoxetin og

norfluoxetin i vid udstrækning efter multipel oral dosering, og steady-state koncentration

opnås efter 3-4 uger med daglig dosering.

Leverinsufficiens: I tilfælde af leverinsufficiens (alkoholinduceret cirrhose) vil

halveringstiden for fluoxetin og norfluoxetin forøges til henholdsvis 7 og 12 dage. Her bør

en lavere eller mindre hyppig dosering overvejes.

Nyreinsufficiens: Efter enkeltdosering af fluoxetin til patienter med let, moderat eller

fuldstændig (anuri) nyreinsufficiens er ikke observeret ændrede farmakokinetiske

parametre i forhold til raske frivillige forsøgspersoner. Ved gentagen indgift vil en forhøjet

steady-state koncentration eventuelt kunne observeres.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke påvist karcinogen eller mutagen effekt med fluoxetin i in vitro undersøgelser

eller i dyreforsøg.

Studier i voksne forsøgsdyr:

I et 2-generations reproduktionsstudie i rotter påvirkede fluoxetin ikke parring eller

fertilitet. Fluoxetin var ikke teratogent og påvirkede ikke vækst, udvikling eller

reproduktive parametre hos afkommet.

Koncentrationer i foderet medførte doser svarende omtrent til 1,5, 3,9 og 9,7 mg fluoxetin/

kg legemsvægt.

I hanmus, der blev behandlet i 3 måneder med fluoxetin i foderet i doser svarende omtrent

til 31 mg/kg, observeredes et fald i testisvægt og hypospermatogenese. Denne dosis

overskred den maksimale tolererede dosis, da der blev observeret signifikante tegn på

toksicitet.

Studier i juvenile forsøgsdyr

I et juvenil toksikologiforsøg i CD-rotter resulterede administration af fluoxetin

hydrochlorid 30 mg/kg/dag på postnatal dag 21 til 90 i irreversibel testikulær degeneration

og nekrose, epididymal epithelial vacuolation, umodenhed og uvirksomhed af hunrotternes

forplantningskanal samt nedsat fertilitet. Forsinket kønsmodning optrådte i hanner (10 og

30 mg/kg/dag) og hunner (30 mg/kg/dag). Signifikansen af disse fund er ukendt i

mennesker. Rotter, der fik 30 mg/kg, havde også en nedsættelse i længden af femur sam-

menlignet med kontrolgruppen samt degeneration, nekrose og regeneration af skelet-

muskulaturen. Ved 10 mg/kg/dag var de opnåede plasmaniveauer i dyr omtrent 0,8 til 8,8

gange (fluoxetin) og 3,6 til 23,2 gange (norfluoxetin) dem, der sædvanligvis ses hos

pædiatriske patienter. Ved 3 mg/kg/dag var de opnåede plasmaniveauer i dyr omtrent 0,04

til 0,5 gange (fluoxetin) og 0,3 til 2,1 gange (norfluoxetin) dem, der sædvanligvis ses hos

pædiatriske patienter.

dk_hum_35376_spc.doc

Side 18 af 19

Et forsøg i juvenile mus har indikeret, at hæmning af serotonin-transporteren hindrer

tilvækst af knogle. Disse fund synes at være understøttet af kliniske fund. Det er ikke

fastlagt, om denne effekt er reversibel.

Et andet forsøg i juvenile mus (behandlet på postnatal dag 4 til 21) har demonstreret, at

hæmning af serotonin-transporteren havde en længerevarende effekt på musenes adfærd.

Der er ingen information om, hvorvidt denne effekt var reversibel. Den kliniske relevans af

disse fund er ikke fastlagt.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Cellulose, mikrokrystallinsk. Croscarmellosenatrium. Silica, kolloid vandfri.

Magnesiumstearat.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister. PVC/PE/PVDC/Al indeholdende 10, 14, 28, 30, 98 eller 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orifarm Generics ApS

Energivej 15

5260 Odense S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

35376

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

31. januar 2006

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. august 2019

dk_hum_35376_spc.doc

Side 19 af 19

Andre produkter

search_alerts

share_this_information