Flolan 500 mikrogram pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
EPOPROSTENOL
Tilgængelig fra:
GlaxoSmithKline Pharma A/S
ATC-kode:
B01AC09
INN (International Name):
epoprostenol
Dosering:
500 mikrogram
Lægemiddelform:
pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
13900
Autorisation dato:
1994-05-10

Indlægsseddel: Information til brugeren

Flolan 0,5 mg pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning

Flolan 1,5 mg pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning

Flolan 0,5 mg pulver til infusionsvæske, opløsning

Flolan 1,5 mg pulver til infusionsvæske, opløsning

Epoprostenol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette

lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere du

vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med

at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har

samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får

bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Flolan

Sådan skal du bruge Flolan

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Virkning

Flolan indeholder det aktive stof epoprostenol, som tilhører en lægemiddelgruppe

kaldet prostaglandiner. Flolan forhindrer blodet i at størkne og udvider blodårerne.

Anvendelse

Flolan anvendes til behandling af en lungesygdom, som kaldes ”pulmonal arteriel

hypertension”. Det er en tilstand med forhøjet tryk i blodårerne i lungerne. Flolan

udvider blodårerne og nedsætter blodtrykket i lungerne.

Flolan anvendes også til at forhindre blodet i at størkne under dialyse i

nødsituationer, når heparin ikke kan anvendes.

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Flolan

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne

information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Brug ikke Flolan

hvis du er allergisk

over for Flolan eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6).

hvis du har

hjertesvigt.

hvis du efter at være startet i denne behandling får åndenød på grund af

begyndende ophobning af væske i lungerne.

Brug ikke Flolan,

før du har talt med lægen, hvis du tror, noget af ovennævnte

gælder for dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du bruger Flolan:

hvis du har

blødningsproblemer

hvis du er på en natriumfattig (saltfattig) diæt.

Beskadigelse af huden ved injektionsstedet

Flolan sprøjtes ind i en blodåre. Det er vigtigt, at lægemidlet ikke siver ud af blodåren

og over i det omkringliggende væv. Hvis det sker, kan huden blive beskadiget.

Symptomer på dette kan være:

ømhed

brændende følelse

stikkende følelse

hævelse

rødme.

Efterfølgende kan der dannes blærer og hudafskalning. Det er vigtigt, at du holder øje

med injektionsstedet, mens du er i behandling med Flolan.

Kontakt straks hospitalet

og få rådgivning, hvis huden bliver øm, smertefuld eller

hævet, eller hvis du opdager blærer eller hudafskalning.

Flolans virkning på blodtryk og hjertefrekvens (puls)

Flolan kan medføre, at dit hjerte slår hurtigere eller langsommere. Dit blodtryk kan

også blive for lavt. Din puls og dit blodtryk vil blive undersøgt, mens du får Flolan.

Symptomer på lavt blodtryk er f.eks.

svimmelhed

besvimelse

Kontakt lægen

, hvis du får disse symptomer. Dosis skal muligvis sættes ned eller

behandlingen stoppes.

Brug af anden medicin sammen med Flolan

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har

gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Nogle lægemidler kan påvirke Flolans virkning eller medføre en øget risiko for, at du

får bivirkninger. Flolan kan også påvirke virkningen af andre lægemidler, hvis de

tages samtidigt, f.eks.:

medicin til behandling af

for højt blodtryk

medicin, som

forhindrer blodpropper

medicin som

opløser blodpropper

medicin mod

vævsirritation eller smerter

(også kaldet NSAID’er)

digoxin (til behandling af

hjertesygdom

Fortæl lægen eller apotekspersonalet

, hvis du får nogle af disse typer af medicin.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at

blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger

dette lægemiddel. Dine symptomer kan forværres under graviditet.

Det vides ikke

, hvorvidt indholdsstofferne i Flolan bliver udskilt i modermælk.

Du

skal stoppe amningen af dit barn, mens du er i behandling med Flolan

Trafik- og arbejdssikkerhed

Din behandling kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i

trafikken.

Kør ikke bil og lad være med at arbejde med maskiner

, medmindre du føler dig

frisk.

Flolan indeholder natrium

Denne medicin indeholder natrium. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du

tage hensyn hertil.

3. Sådan skal du bruge Flolan

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du

i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Lægen vil bestemme, hvor meget Flolan du har behov for. Dosis vil afhænge af din

kropsvægt, og hvilken slags sygdom du har. Dosis kan blive sat op eller ned

afhængigt af, hvordan du reagerer på behandlingen.

Flolan gives som en langsom infusion (drop) i en blodåre (vene).

Pulmonal arteriel hypertension

Du vil få din første behandling på et hospital. Det skyldes, at lægen skal overvåge dig

og finde den dosis, som er bedst egnet til dig.

Du vil starte med at få en infusion med Flolan. Dosis øges, indtil dine symptomer er

lindret, og eventuelle bivirkninger er acceptable. Når lægen har fundet den bedste

dosis, vil du få en permanent adgang (kateter) i en af dine blodårer. Herefter kan du

behandles med en infusionspumpe.

Dialyse

Flolan vil blive givet som en infusion, mens du er i dialyse.

Anvendelse af Flolan hjemme (kun ved behandling af pulmonal arteriel

hypertension)

Hvis du skal behandle dig selv hjemme, vil lægen eller sundhedspersonalet vise dig,

hvordan du klargør og anvender Flolan. De vil også rådgive dig om, hvad du skal

gøre, hvis du bliver nødt til at stoppe behandlingen. Skal behandlingen stoppes, skal

det gøres gradvist. Det er meget vigtigt, at du nøje følger

alle

instruktioner.

Flolan er et pulver i et hætteglas. Pulveret skal opløses i opløsningsvæsken (solvens),

som følger med i pakningen. Opløsningsvæsken indeholder ikke

konserveringsmiddel. Er der opløsningsvæske tilbage efter brug, skal det kasseres.

Hvordan du rengør injektionsslangen (kateteret)

Hvis du har fået indsat et kateter i en blodåre, er det

meget vigtigt,

at du holder dette

område rent, da du ellers kan få en infektion. Lægen eller sundhedspersonalet vil vise

dig, hvordan du rengør katetret og området omkring. Det er meget vigtigt, at du nøje

følger alle instruktioner.

Hvis du har brugt for meget Flolan

Kontakt straks lægen eller hospitalet,

hvis du tror, at du har brugt eller har fået for

meget Flolan. Symptomer på overdosering kan være hovedpine, kvalme, opkastning,

hurtig puls, følelse af varme eller en kriblende følelse, eller en følelse af, at du skal

besvime (mathed/svimmelhed).

Hvis du har glemt at bruge Flolan

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at bruge Flolan

Hvis behandlingen med Flolan skal stoppes, skal det gøres gradvist. Hvis

behandlingen stoppes for hurtigt, kan du få alvorlige bivirkninger, herunder

svimmelhed, en følelse af kraftesløshed og vejrtrækningsbesvær.

Hvis du har

problemer med, at infusionspumpen eller injektionsslangen stopper til eller forhindrer

behandlingen med Flolan,

skal du straks kontakte lægen, sundhedspersonalet eller

hospitalet

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i

tvivl om.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får

bivirkninger.

Fortæl det straks til lægen eller sundhedspersonalet, da nedennævnte symptomer kan

være tegn på infektion i blodet, lavt blodtryk eller alvorlig blødning:

Du føler, at dit hjerte slår hurtigere, eller at du har brystsmerter eller åndenød.

Du føler dig svimmel eller føler, at du skal besvime, især når du står oprejst.

Du får feber eller kulderystelser.

Du har hyppigere eller længerevarende perioder med blødninger.

Tal med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger,

herunder bivirkninger, som ikke fremgår af denne indlægsseddel.

Meget almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos

flere end 1 ud af 10

personer:

hovedpine

smerter i kæben

smerter

opkastning

kvalme

diarré

ansigtsrødme.

Almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 10

personer:

infektion i blodet (blodforgiftning)

hurtigere hjerterytme (puls)

langsom hjerterytme

lavt blodtryk

blødning fra forskellige steder og blå mærker, som opstår oftere end normalt,

f.eks. fra næse eller tandkød

ubehag eller smerter i maven

brystsmerter

smerter i leddene

følelse af angst eller nervøsitet

udslæt

smerter på injektionsstedet.

Almindelige bivirkninger, som kan ses i blodprøver

nedsat antal blodplader (celler som hjælper blodet med at størkne).

Ikke almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 100

personer:

svedtendens

mundtørhed.

Sjældne bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 1.000

personer:

infektion på injektionsstedet.

Meget sjældne bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 10.000

personer:

trykken for brystet

træthed, kraftesløshed

rastløs uro

bleghed

rødme på injektionsstedet

overaktiv skjoldbruskkirtel

tilstopning af kateter.

Andre bivirkninger

Det vides ikke, hvor mange personer der vil få disse:

forstørret eller overaktiv milt

ophobning af væske i lungerne (lungeødem)

forhøjet indhold af sukker (glucose) i blodet

hævelse af maven pga. ophobning af væske i bughulen

formeget pumpning af blod fra hjertet, der medfører åndenød, træthed, hævelse af

ben og mave pga. væskeophobning, vedvarende hoste.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket.

Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.

Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til

Lægemiddelstyrelsen via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Opbevar Flolan på et tørt sted.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Må ikke nedfryses.

Pulmonal arteriel hypertension

For opløsninger ≤ 150.000 ng/ml:

Når Flolan-pulveret er opløst og fortyndet, skal det helst bruges straks.

Nyfremstillet Flolan opløsning eller Flolan opløsning, som er blevet opbevaret i

køleskab (2 til 8

C) i maksimalt 8 dage, kan opbevares i en opbevaringsæske til

medicin og skal anvendes indenfor:

72 timer ved højst 25 °C eller

48 timer ved højst 30 ºC eller

24 timer ved højst 35 ºC eller

12 timer ved højst 40 ºC

For opløsninger > 150.000 ng/ml og ≤ 300.000 ng/ml:

Rekonstituerede opløsninger, der har været opbevaret ved 2 ºC til 8 ºC i op til 7 dage

kan administreres i op til 24 timer ved 25 ºC.

Nyfremstillede rekonstituerede opløsninger eller opløsninger, der har været opbevaret

ved 2 ºC til 8 ºC i højst 5 dage, kan administreres i op til:

48 timer ved højst 25 ºC

24 timer ved højst 35 ºC

Herefter skal alt ubrugt opløsning kasseres.

Hæmodialyse

Når Flolan-pulveret er opløst og fortyndet, skal alle opløsninger, som ikke er brugt,

opbevares ved 25 °C og anvendes inden for 12 timer.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Flolan indeholder:

Det aktive stof er epoprostenolnatrium. Flolan infusionsvæske findes i forskellige

styrker.

Hvert hætteglas indeholder enten:

0,5 mg epoprostenolnatrium eller

1,5 mg epoprostenolnatrium.

Øvrige indholdsstoffer er mannitol (E421), glycin, natriumchlorid, natriumhydroxid

og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Injektion:

Flolan er en infusionsvæske, der fremstilles ud fra pulver og solvens. Pulveret er hvidt

eller off-white, og solvensen er klar og farveløs.

Følgende seks pakningsstørrelser findes til brug ved behandling af pulmonal arteriel

hypertension:

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens samt et filter.

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og to hætteglas med solvens samt et filter.

Et 1,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens samt et filter.

Et 1,5 mg hætteglas med pulver og to hætteglas med solvens samt et filter.

Et 0,5 mg hætteglas med pulver.

Et 1,5 mg hætteglas med pulver.

Der er kun en pakning af Flolan tilgængelig til brug ved hæmodialyse. Hver pakning

indeholder:

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens samt et filter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

GlaxoSmithKline Pharma A/S

Nykær 68

2605 Brøndby

Telefon: 36 35 91 00

E-mail: dk-info@gsk.com

Fremstiller:

GlaxoSmithKline Manufacturing S.p.A, Parma, Italien.

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Flolan 0,5 mg er godkendt under følgende navne:

Danmark, Estland, Italien, Norge,

Spanien

Flolan

Belgien, Luxembourg, Tjekkiet

Flolan 0.5 mg powder and solvent for

solution for infusion

Frankrig

Flolan 0.5 mg, powder and solvent for

solution for injection

Holland

Flolan 500 microgram, powder for

solution for infusion

Irland

Flolan 500 micrograms Powder and

Solvent for Solution for Infusion

Malta

Flolan 0.5 mg Injection Powder and

solvent for solution for Infusion 0.5 mg

Storbritannien

Flolan 0.5 mg Injection

Østrig

Flolan 0,5 mg – Trockensubstanz zur

Infusionsbereitung mit Lösungsmittel

Flolan 1,5 mg er godkendt under følgende navne:

Danmark, Italien, Norge

Flolan

Belgien, Luxembourg, Tjekkiet

Flolan 1.5 mg powder and solvent for

solution for infusion

Belgien

Flolan 1.5 mg powder for solution for

infusion

Frankrig

Flolan 1.5 mg, powder and solvent for

solution for injection

Holland

Flolan 1500 microgram, powder for

solution for infusion

Irland

Flolan 1.5 mg Infusion, powder and

solvent for solution for infusion

Storbritannien

Flolan 1.5mg Injection

Østrig

Flolan 1,5 mg – Trockensubstanz zur

Infusionsbereitung mit Lösungsmittel

Denne indlægsseddel blev senest ændret oktober 2018

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

INFORMATION TIL LÆGER OG SUNDHEDSPERSONALE

Pulmonal arteriel hypertension

Følgende seks pakningsstørrelser er tilgængelige for anvendelse til behandling af

pulmonal arteriel hypertension:

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens samt et filter.

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og to hætteglas med solvens samt et filter.

Et 1,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens samt et filter.

Et 1,5 mg hætteglas med pulver og to hætteglas med solvens samt et filter.

Et 0,5 mg hætteglas med pulver.

Et 1,5 mg hætteglas med pulver.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indledningsvist skal der bruges en pakning med solvens til parenteral anvendelse. Ved

kronisk behandling med Flolan kan koncentrationen af opløsningen øges ved

tilsætning af yderligere et hætteglas med 0,5 mg eller 1,5 mg frysetørret Flolan.

Kun hætteglas af samme styrke som startpakningen må anvendes til at øge

koncentrationen af opløsningen til en højere slutkoncentration.

Flolan fremstillet med solvens (pH 11,7 – 12,3) må ikke anvendes sammen med

tilberednings- eller administrationsmaterialer, der indeholder polyethylenterephthalat

(PET) eller polyethylenterephtalatglycol (PETG). Baseret på tilgængelig data fra

interne tests og offentliggjort litteratur er følgende tilberednings- og

administrationsmaterialer, sandsynligvis forligelige:

Modificeret akryl

Acrylonitrilbutadienstyren (ABS)

Cyclisk olefinpolymer

Polyamid

Polyetersulfon

Polyethylen

Polyisopren

Polyolefin

Polypropylen

Polytetrafluorethylen (PTFE)

Polyurethan

Polyvinylchlorid (PVC) (blødgjort med bis (2-ethylhexyl) phthalat [DEHP])

Polyvinylidenfluorid (PVDF)

Silikone

Følgende ambulatoriske pumper kan anvendes:

CADD-Legacy 1

CADD-Legacy PLUS

Fremstillet af Smiths Medical.

Pumpe tilbehør der er kompatibelt er:

CADD engangs lægemiddelkassettereservoir 50 ml; 100 ml fra Smiths Medical.

CADD forlængersæt, in-line 0,2 mikrometer filter (CADD forlængersæt

med han-

luer, 0,2 mikrometer luft-elimineringsfilter, klemme, og integreret

anti-siphon

ventil med

han-luer) fra Smiths Medical. Kun forlængelsessæt med et

in-line

0,22 mikrometer filter

placeret mellem infusionspumpen og kateteret må anvendes. Forlængelsessættet og

in-line

filteret skal skiftes mindst hver 48. time.

Rekonstitution:

Brug kun den medfølgende solvens til rekonstitution.

Træk ca. 10 ml solvens op i en steril injektionssprøjte. Tilsæt det til hætteglasset,

som indeholder Flolan-pulver, og ryst forsigtigt, indtil pulveret er opløst.

Træk den fremstillede epoprostenol-opløsning op i injektionssprøjten og injicer

den i den resterende mængde solvens og bland grundigt.

Denne opløsning kaldes nu den koncentrerede opløsning og indeholder enten

10.000 nanogram Flolan/ml (for styrken 0,5 mg) eller 30.000 nanogram Flolan/ml (for

styrken 1,5 mg). Det er kun koncentrerede opløsninger, som er egnet til yderligere

fortynding før anvendelse. Når 0,5 mg Flolan-pulver rekonstitueres med 50 ml

solvens, har den endelige injektionsvæske en pH på ca. 12 og et natriumindhold på ca.

73 mg.

Fortynding:

Ved behandling af pulmonal arteriel hypertension kan Flolan benyttes enten som

koncentreret opløsning eller i fortyndet form. Kun den medfølgende solvens må

benyttes til yderligere fortynding af den rekonstituerede Flolan. 0,9 % w/v

natriumchloridopløsning må ikke bruges, når Flolan anvendes til behandling af

pulmonal arteriel hypertension.

For at fortynde den koncentrerede opløsning, skal man trække den op i en større

injektionssprøjte og derefter fastgøre det vedlagte filter på injektionssprøjten.

Overfør den koncentrerede opløsning direkte til solvensen ved et jævnt, men ikke for

kraftigt tryk. Det tager normalt ca. 70 sekunder at filtrere 50 ml koncentreret

opløsning. Bland derefter grundigt.

Filteret må kun anvendes én gang og skal derefter kasseres.

Følgende koncentrationer anvendes almindeligvis ved behandling af pulmonal arteriel

hypertension:

5.000 nanogram/ml – Et hætteglas indeholdende 0,5 mg Flolan rekonstitueret

og fortyndet med solvens til et totalt volumen på 100 ml.

10.000 nanogram/ml – To hætteglas indeholdende 0,5 mg Flolan

rekonstitueret og fortyndet med solvens til et totalt volumen på 100 ml.

15.000 nanogram/ml – Et hætteglas indeholdende 1,5 mg Flolan rekonstitueret

og fortyndet med solvens til et totalt volumen på 100 ml.

30.000 nanogram/ml – To hætteglas indeholdende 1,5 mg Flolan

rekonstitueret og fortyndet med solvens til et totalt volumen på 100 ml.

Beregning af infusionshastighed:

Infusionshastigheden kan beregnes ved hjælp af følgende formel:

Infusionshastighed

(ml/min)

dosis (nanogram/kg/min) x legemsvægt (kg)

koncentration af opløsningen (nanogram/ml)

Infusionshastighed (ml/time) = Infusionshastighed (ml/min) x 60

Højere infusionshastigheder (og dermed mere koncentrerede opløsninger) kan være

nødvendige ved langvarig administration af Flolan.

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Opbevar Flolan på et tørt sted.

Må ikke nedfryses.

Rekonstitution og fortynding skal helst udføres umiddelbart før anvendelse. Se punkt

5 (”Opbevaring”) for yderligere oplysninger om holdbarhed efter rekonstitution.

Solvensen indeholder ikke konserveringsmiddel og hætteglasset må derfor kun

anvendes én gang, hvorefter det skal kasseres.

Hæmodialyse

Der findes kun én pakningsstørrelse egnet til hæmodialyse:

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens.

Flolan fremstillet med steril solvens (pH 12) må ikke anvendes sammen med

tilberednings- eller administrationsmaterialer, der indeholder polyethylenterephthalat

(PET) eller polyethylenterephtalatglycol (PETG). Baseret på tilgængelig data fra

interne tests og offentliggjort litteratur er følgende tilberednings- og

administrationsmaterialer, sandsynligvis forligelige:

Modificeret akryl

Acrylonitrilbutadienstyren (ABS)

Cyclisk olefinpolymer

Polyamid

Polyetersulfon

Polyethylen

Polyisopren

Polyolefin

Polypropylen

Polytetrafluorethylen (PTFE)

Polyurethan

Polyvinylchlorid (PVC) (blødgjort med bis (2-ethylhexyl) phthalat [DEHP])

Polyvinylidenfluorid (PVDF)

Silikone

Rekonstitution:

Brug kun den medfølgende solvens til rekonstitution.

Træk ca. 10 ml solvens op i en steril injektionssprøjte. Tilsæt det til hætteglasset,

som indeholder 0,5 mg frysetørret Flolan-pulver, og ryst forsigtigt, indtil pulveret

er opløst.

Træk den fremstillede Flolan-opløsning op i injektionssprøjten og injicer den i den

resterende mængde solvens og bland grundigt.

Denne opløsning kaldes nu den koncentrerede opløsning og indeholder

10.000 nanogram Flolan/ml. Det er kun denne koncentrerede opløsning, som er egnet

til yderligere fortynding før anvendelse. Når 0,5 mg Flolan-pulver rekonstitueres med

50 ml solvens, har den endelige injektionsvæske en pH på ca. 12 og et natriumindhold

på ca. 73 mg.

Fortynding:

Den koncentrerede opløsning fortyndes normalt yderligere før anvendelse. Den kan

fortyndes med 0,9 % w/v natriumchloridopløsning, i forholdet 2,3 dele

natriumchloridopløsning til 1 del koncentreret opløsning, f.eks. 50 ml koncentreret

opløsning fortyndes yderligere med 117 ml natriumchloridopløsning.

Andre ofte anvendte intravenøse væsker er ikke egnede til fortynding af den

koncentrerede opløsning, da pH kan ændres. Flolan er mindre stabilt ved lav pH.

Ved fortynding af den koncentrerede opløsning skal man trække den op i en større

injektionssprøjte og derefter fastgøre det vedlagte filter på injektionssprøjten.

Overfør den koncentrerede opløsning direkte til det valgte volumen af infusionsvæske

ved at bruge et jævnt, ikke for kraftigt tryk. Det tager normalt ca. 70 sekunder at

filtrere 50 ml koncentreret opløsning. Bland grundigt.

Filteret må kun anvendes én gang og skal derefter kasseres.

Når Flolan infusionsvæske er rekonstitueret og fortyndet som anvist ovenfor, vil

infusionsvæsken beholde 90 % af den initiale styrke i ca. 12 timer ved 25 °C.

Beregning af infusionshastighed:

Infusionshastigheden kan beregnes ud fra følgende formel:

Infusionshastighed

(ml/min)

dosis (nanogram/kg/min) x legemsvægt (kg)

koncentration af opløsningen (nanogram/ml)

Infusionshastighed (ml/time) = Infusionshastighed (ml/min) x 60

Ved administration ved hjælp en pumpe, som kan give små infusioner med konstant

volumen, kan passende mængder af den koncentrerede opløsning fortyndes med sterilt

natriumchloridopløsning 0,9 % w/v.

29. oktober 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

8454

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Flolan

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Epoprostenol 0,5 mg pulver til infusionsvæske, opløsning:

Hvert hætteglas indeholder epoprostenolnatrium svarende til 0,5 mg epoprostenol.

En ml rekonstitueret koncentreret opløsning indeholder 10.000 nanogram (0,5 mg

epoprostenol i 50 ml solvens) epoprostenol (som epoprostenolnatrium).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Mængden af natrium i den rekonstituerede koncentrerede opløsning svarer til ca. 73 mg.

Mængden af natrium i pulver til infusionsvæske, opløsning svarer til ca. 3 mg pr.

hætteglas.

Mængden af natrium i solvens til parenteral anvendelse svarer til ca. 70 mg pr. hætteglas.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning.

Pulver til infusionsvæske, opløsning:

Hvidt eller offwhite frysetørret pulver

Solvens til parenteral anvendelse:

Klar, farveløs opløsning (pH 11,7-12,3)

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 1 af 20

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Flolan er indiceret til:

Pulmonary arteriel hypertension

Flolan er indiceret til behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) (idiopatisk eller

arvelig PAH og PAH associeret med bindevævssygdom) hos patienter i WHO

funktionsklasse III-IV for at forbedre funktionskapaciteten (se pkt. 5.1).

Hæmodialyse

Flolan er indiceret til brug ved hæmodialyse i akutte situationer, når anvendelse af heparin

medfører stor risiko for at forårsage eller forværre blødning, eller når heparin er

kontraindiceret (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Pulmonal arteriel hypertension.

Epoprostenol er kun indiceret til kontinuerlig, intravenøs infusion.

Behandling må kun initieres og skal superviseres af læger med erfaring i behandling af

pulmonal arteriel hypertension.

Kortvarig (akut) dosistitrering:

Denne procedure må kun udføres på hospitaler med hensigtsmæssigt

nødhjælpsudstyr.

En kortvarig dosistitreringsprocedure administreret via en perifer eller

central venøs adgang er nødvendig for at bestemme

langtidsinfusionshastigheden. Der begyndes med en infusionshastighed

på 2 nanogram/kg/min, og dosis øges med 2 nanogram/kg/min hvert 15.

minut eller mere, indtil maksimalt hæmodynamisk respons er opnået,

eller dosis-begrænsende farmakologiske virkninger ses.

Hvis den initiale infusionshastighed på 2 nanogram/kg/min ikke tåles, skal der findes en

lavere dosis, der tåles af patienten.

Kontinuerlig langtidsinfusion:

Kontinuerlig langtidsinfusion af Flolan skal gives via et centralt venekateter. Midlertidige

perifere intravenøse infusioner kan gives, indtil en central adgang er etableret.

Langtidsinfusioner skal indledes med 4 nanogram/kg/min under den maksimale, tålte

infusionshastighed, bestemt under den kortvarige dosistitrering. Hvis den maksimale, tålte

infusionshastighed er 5 nanogram/kg/min eller mindre, så skal langtidsinfusionen indledes

ved 1 nanogram/kg/min.

Dosisjustering:

Langtidsinfusionshastigheden skal ændres, hvis patientens symptomer på pulmonal arteriel

hypertension vedvarer, vender tilbage eller forværres, eller hvis der opstår bivirkninger på

grund af en for høj dosis Flolan.

Generelt må det forventes, at der over tid bliver behov for dosisøgning.

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 2 af 20

Dosisøgning skal overvejes, hvis symptomerne på pulmonal arteriel hypertension vedvarer

eller vender tilbage efter at have været forbedret. Infusionshastigheden skal øges med 1-

2 nanogram/kg/min med intervaller, der er tilstrækkeligt lange til, at det kliniske respons

kan vurderes. Intervallerne skal dog være på mindst 15 minutter. Når en ny

infusionshastighed er fastlagt, skal patienten observeres i flere timer, og stående og

liggende blodtryk samt hjertefrekvens måles for at sikre, at den nye dosis tåles.

Under langtidsinfusion kan der opstå dosisrelaterede farmakologiske virkninger i lighed

med dem, der ses ved dosistitreringen, og en nedsættelse af infusionshastigheden kan være

nødvendig. Lejlighedsvis kan bivirkningerne dog forsvinde uden dosisjustering. Dosis skal

nedsættes gradvist med 2 nanogram/kg/min hvert 15. minut eller mere, indtil de

dosisbegrænsende virkninger forsvinder. Brat seponering af Flolan eller pludselige større

reduktioner af infusionshastigheden skal undgås på grund af den potentielt letale rebound-

effekt (se pkt. 4.4). Bortset fra livstruende situationer (bevidstløshed, kollaps mv.) må

justering af Flolans infusionshastighed kun ske under lægelig vejledning.

Hæmodialyse

Flolan er kun indiceret til kontinuerlig infusion, enten intravenøst eller i

blodet via dialyseapparatet.

Følgende infusionsskema er vist at være effektivt hos voksne:

Før dialyse: 4 nanogram/kg/min intravenøst i 15 minutter.

Under dialyse: 4 nanogram/kg/min via dialyseapparatets

arterielle indgang.

Infusionen skal stoppes, når dialysen er udført.

Den anbefalede dosis ved hæmodialyse må kun overskrides under nøje

monitorering af patientens blodtryk.

Ældre

Der er ingen specifik information om brugen af Flolan i forbindelse med hæmodialyse eller

til behandling af pulmonal arteriel hypertension hos patienter over 65 år. Generelt skal

dosis til ældre vælges omhyggeligt, idet der skal tages højde for den øgede frekvens af

nedsat lever-, nyre- (ved pulmonal arteriel hypertension) og hjertefunktion samt for

ledsagende sygdomme og anden medikamentel behandling.

Pædiatrisk population

Epoprostenols sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt.

Administration

Forholdsregler før håndtering eller administration af lægemidlet

Pulmonal arteriel hypertension

Nyfremstillet opløsning til infusion (enten som koncentreret opløsning eller som yderligere

fortyndet opløsning) kan administreres med det samme eller det kan opbevares i op til 8

dage ved 2

C til 8

C før administration. Efter denne tilberedning eller opbevaring skal

opløsningen til infusion anvendes inden for 72 timer ved opbevaring ved temperaturer på

højst 25

C, eller 48 timer ved opbevaring ved temperaturer på højst 30

C, eller 24 timer

ved opbevaring ved temperaturer på højst 35

C, eller 12 timer ved opbevaring ved

temperaturer på højst 40

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 3 af 20

Hæmodialyse

Nyfremstillet opløsning til infusion (enten som koncentreret opløsning eller som yderligere

fortyndet opløsning) kan administreres i op til 12 timer ved opbevaring ved temperaturer

på højst 25

Epoprostenol-opløsning fremstillet med solvens (pH 11,7 – 12,3) må ikke anvendes

sammen med tilberednings- eller administrationsmaterialer, der indeholder

polyethylenterephthalat (PET) eller polyethylenterephtalatglycol (PETG, se pkt. 6.2 og

6.6).

Den rekonstituerede infusionsvæske skal inspiceres før administration. I tilfælde af

misfarvning eller partikler skal den kasseres.

For instruktioner om rekonstitution og fortynding af lægemidlet før administration, se

pkt. 6.6.

Epoprostenol må ikke administreres som en bolusinjektion.

4.3

Kontraindikationer

Flolan er kontraindiceret:

hos patienter med overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller

flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

hos patienter med kongestiv hjerteinsufficiens på grund af svær venstre

ventrikel dysfunktion.

til kronisk behandling hos patienter, der udvikler lungeødem under

dosistitreringen.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

På grund af den høje pH-værdi i den færdige infusionsvæske skal der udvises forsigtighed

under administrationen for at undgå ekstravasation med efterfølgende risiko for

vævsskader.

Flolan er en potent pulmonal og systemisk vasodilator. Den kardiovaskulære effekt

forsvinder inden for 30 min efter afsluttet administration.

Flolan er en potent inhibitor af blodpladeaggregationen, hvorfor der skal tages hensyn til

en øget risiko for hæmoragiske komplikationer, især hos patienter med andre risikofaktorer

for blødning (se pkt. 4.5).

Hvis ekstrem hypotension forekommer under administration af Flolan, skal dosis reduceres

eller infusionen afbrydes. I tilfælde af overdosering kan hypotension være udtalt og

resultere i bevidsthedstab (se pkt. 4.9).

Blodtryk og hjertefrekvens skal kontrolleres under administrationen af Flolan.

Flolan kan både øge og nedsætte hjertefrekvensen. Det antages, at påvirkningen afhænger

af både den basale hjertefrekvens og af den administrerede Flolan-koncentration.

Flolans effekt på hjertefrekvensen kan sløres ved samtidig brug af lægemidler, der påvirker

de kardiovaskulære reflekser.

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 4 af 20

Det anbefales at udvise den yderste forsigtighed hos patienter med koronararteriesygdom.

Forhøjet serumglucose er set (se pkt. 4.8).

Solvensen indeholder ikke konserveringsmiddel. Derfor må et hætteglas kun bruges én

gang, hvorefter det kasseres.

Denne medicin indeholder natrium. Hvis patienten er på kontrolleret natriumdiæt, skal der

tages hensyn hertil.

Pulmonal arteriel hypertension

Nogle patienter med pulmonal arteriel hypertension udvikler lungeødem under

dosistitreringen, som kan associeres med pulmonal veneokklusionssygdom. Flolan må ikke

anvendes kronisk til patienter, som udvikler lungeødem under dosistitreringen (se pkt. 4.3).

Brat ophør af behandling eller afbrydelse af infusion skal undgås, bortset fra ved

livstruende situationer. Brat seponering kan inducere rebound pulmonal arteriel

hypertension, som kan resultere i svimmelhed, asteni, øget dyspnø og medføre død (se pkt.

4.2).

Kontinuerlig infusion af Flolan sker via et permanent centralt venekateter med en lille

bærbar infusionspumpe. Derfor kræver behandling med Flolan, at patienten er indstillet på

steril rekonstitution og administration af lægemidlet, vedligeholdelse af det permanente

centrale venekateter samt intensiv og fortløbende patientuddannelse.

Der skal anvendes sterilteknik ved opløsning af lægemidlet og i vedligeholdelsen af

katetret. Selv kort afbrydelse i infusionen af Flolan kan medføre hastig symptomatisk

forværring. Beslutningen om behandling af pulmonal arteriel hypertension med Flolan skal

baseres på patientens forståelse for, at det er overvejende sandsynligt, at behandling med

Flolan vil være påkrævet i længere perioder (muligvis år). Patientens evne til at acceptere

og vedligeholde et permanent intravenøst kateter med infusionspumpe skal overvejes

omhyggeligt.

Hæmodialyse

Acetatbuffer i dialysevæsken kan muligvis øge Flolans hypotensive effekt.

Under hæmodialyse med Flolan skal det sikres, at minutvolumen øges mere end minimalt,

således at ilttilførslen til perifere væv ikke bliver reduceret.

Flolan er ikke en konventionelt antikoagulans. Flolan er blevet anvendt med succes i stedet

for heparin ved hæmodialyse, men i enkelte tilfælde er der under brugen dannet koagler i

dialyseapparatet, som krævede dialysestop. Når Flolan gives alene, kan målinger som

aktiveret koagulationstid være upålidelige.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Når Flolan administreres til patienter, som samtidigt får antikoagulantia, anbefales det, at

standard-koagulationsparametre monitoreres.

Flolans kardilaterende effekt kan forstærkes ved samtidig brug af andre vasodilatorer.

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 5 af 20

Som set ved andre prostaglandinanaloger kan Flolan reducere den trombolytiske effekt af

vævsplasminogenaktivator (t-PA) ved at øge den hepatiske clearance af t-PA.

Ved samtidig indgift af NSAID eller andre lægemidler, der påvirker

blodpladeaggregationen, er der øget blødningsrisiko.

Patienter i behandling med digoxin kan få forhøjet digoxinkoncentration i blodet ved start

af Flolanbehandling. Selv om den forhøjede koncentrationen er forbigående, kan den være

klinisk signifikant hos patienter med tilbøjelighed til digoxinforgiftning.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der er ingen data om virkningen af epoprostenol på fertiliteten hos mennesker.

Reproduktionsstudier hos dyr har ikke vist påvirkning af fertiliteten (se pkt. 5.3).

Graviditet

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af epoprostenol til gravide kvinder.

Dyrestudier indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger hvad angår

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

På grund af manglende alternative lægemidler kan epoprostenol administreres til kvinder,

som vælger at fortsætte graviditeten på trods af den kendte risiko ved pulmonal arteriel

hypertension under graviditet.

Amning

Det er ukendt, om epoprostenol eller dets metabolitter udskilles i human mælk. En risiko

for det ammede barn kan ikke udelukkes. Amningen skal ophøre under behandling med

Flolan.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Pulmonal arteriel hypertension og den terapeutiske behandling heraf kan påvirke evnen til

at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Der er ingen data om virkningen af Flolan på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner efter administration af Flolan i forbindelse med hæmodialyse.

4.8

Bivirkninger

Bivirkningerne er listet nedenfor efter organklassesystem og frekvens. Frekvenserne er

defineret som: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig

(≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og

ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

Sepsis (for det meste relateret til udstyr og

administrationssystem)

Blod og lymfesystem

Almindelig

Nedsat antal blodplader, blødning fra forskellige steder

(f.eks. pulmonal, gastrointestinal, epistaxis, intrakraniel,

post-procedure, retroperitoneal)

Ikke kendt

Splenomegali, hypersplenisme

Det endokrine system

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 6 af 20

Meget sjælden

Hypertyreose

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Angst, nervøsitet

Meget sjælden

Agitation

Nervesystemet

Meget almindelig

Hovedpine

Hjerte

Almindelig

Takykardi

, bradykardi

Ikke kendt

Høj-output hjertesvigt

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig

Ansigtsrødme (også set hos patienter i narkose)

Almindelig

Hypotension

Meget sjælden

Bleghed

Ikke kendt

Ascites

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke kendt

Lungeødem

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Kvalme, opkastning, diaré

Almindelig

Abdominale koliksmerter, nogle gange som abdominal

utilpashed

Ikke almindelig

Mundtørhed

Hud og subkutane væv

Almindelig

Udslæt

Ikke almindelig

Øget svedtendens

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig

Kæbesmerter

Almindelig

Artralgi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig

Smerter (uspecifikke)

Almindelig

Smerter ved injektionsstedet*, brystsmerter

Sjælden

Lokal infektion*

Meget sjælden

Erythema ved injektionsstedet*, okklusion af langt i.v.-

kateter*, mathed, trykken for brystet.

Undersøgelser

Ikke kendt

Stigning i blodglucose

* Relateret til udstyr og administrationssystem for Flolan

Kateter-relaterede infektioner forårsaget af organismer, som ikke altid anses som

patogene (f.eks. mikrokokker), er rapporteret.

Takykardi er set ved doser på 5 nanogram/kg/min og derunder.

Bradykardi, sommetider ledsaget af ortostatisk hypotension, er set hos raske ved

doser større end 5 nanogram/kg/min. Bradykardi er set i forbindelse med et

betydeligt fald i det systoliske og diastoliske blodtryk hos raske personer ved

bevidsthed efter intravenøs administration af en dosis, der svarer til 30

nanogram/kg/min.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 7 af 20

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Det primære symptom på overdosering er sandsynligvis hypotension.

Ved overdosering forstærkes typisk de farmakologiske virkninger af lægemidlet (f.eks.

hypotension og komplikationer i forbindelse med hypotension).

Ved overdosering reduceres dosis eller infusionen afbrydes og passende understøttende

behandling initieres om nødvendigt, f.eks. plasmaekspansion og/eller justering til

pumpeflow.

4.10

Udlevering

BEGR - kun til sygehuse.

5.

FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: B 01 AC 09. Antitrombotiske midler - Blodplade aggregationshæmmere excl.

heparin.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Epoprostenolnatrium (mononatriumsalt af epoprostenol) er et naturligt forekommende

prostaglandin, der syntetiseres af blodkarrenes intima. Epoprostenol er den mest potente

trombocytaggregationshæmmer, som kendes. Epoprostenol er også en potent vasodilator.

Mange af epoprostenols virkninger udøves via stimulation af adenylatcyklase, som

medfører en øget intracellulær koncentration af cyklisk adenosin-3,5-monofosfat (cAMP).

En sekventiel stimulering af adenylatcyklase efterfulgt af aktivering af fosfodiesterase er

beskrevet for humane trombocytter. Det forhøjede cAMP-niveau regulerer den

intracellulære calciumkoncentration ved at stimulere calciumudskillelsen.

Trombocytaggregationen hæmmes ved reduktionen af cytoplasmisk calcium, som

blodpladernes form, aggregation og frigivelsesreaktioner afhænger af.

Farmakodynamisk virkning

En infusion af 4 nanogram/kg/min i 30 minutter har vist ikke at have signifikant effekt på

hjertefrekvensen eller blodtrykket. Ansigtsrødme kan dog forekomme ved disse

koncentrationer.

Pulmonal arteriel hypertension

Intravenøse infusioner af epoprostenol i op til 15 minutter gav en dosisrelateret øgning af

hjerteindeks (cardiac index, CI) og slagvolumen (SV) og et dosisrelateret fald i den

pulmonale vaskulære modstand, total pulmonal modstand (TPR) og det gennemsnitlige

systemiske arterietryk (SAPm). Hos patienter med PAH var virkningen af epoprostenol på

det gennemsnitlige pulmonale arterietryk (PAPm) mindre og variabelt.

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 8 af 20

Hæmodialyse

Epoprostenols effekt på trombocytaggregationen er dosisrelateret mellem 2 og

16 nanogram/kg/min givet intravenøst, og signifikant hæmning af aggregationen induceret

af adenosindifosfat ses ved 4 nanogram/kg/min og derover.

Effekten på trombocytter forsvinder 2 timer efter afsluttet infusion. Hæmodynamiske

forandringer forårsaget af epoprostenol er normaliseret til baseline 10 minutter efter

infusion af 1-16 nanogram/kg/min i 60 minutter.

Højere cirkulerende doser af epoprostenol (20 nanogram/kg/min) dispergerer cirkulerende

trombocytaggregater og øger den kutane blødningstid med op til det dobbelte.

Epoprostenol forstærker heparins antikoagulantionsaktivitet med ca. 50 %, muligvis ved at

reducere frigivelsen af heparin-neutraliserende faktor.

Klinisk virkning og sikkerhed

Pulmonal arteriel hypertension

Kronisk kontinuerlig infusion af epoprostenol hos patienter med idiopatisk eller arvelig

PAH er blevet undersøgt i 2 prospektive, åbne, randomiserede studier af 8 og 12 ugers

varighed (henholdsvis N=25 og N=81), hvor epoprostenol + konventionel behandling blev

sammenlignet med konventionel behandling alene. Den konventionelle behandling

varierede fra patient til patient og inkluderede nogle eller samtlige af følgende

behandlinger: antikoagulantia hos næsten alle patienter; orale vasodilatorer, diuretika og

digoxin hos halvdelen til to tredjedele af patienterne og supplerende oxygen hos ca.

halvdelen af patienterne. Med undtagelse af 2 patienter, som var klassificeret som NYHA

(New York Heart Association)-funktionsklasse II-patienter, var alle patienter enten

funktionsklasse III eller IV. Idet resultaterne var sammenlignelige for disse to studier,

beskrives de poolede resultater. De poolede baseline medianværdier for 6-minutters gang

(6MWT) for den konventionelt behandlede gruppe og for gruppen, der fik epoprostenol +

konventionel behandling, var henholdsvis 266 meter og 301 meter.

Forbedringer fra baseline i hjerteindeks (0,33 vs. -0,12 l/min/m

), slagvolumen (6,01 vs.

-1,32 ml/slag), arteriel oxygenmætning (1,62 vs. -0,85 %), gennemsnitligt arterietryk (-

5,39 vs. 1,45 mmHg), gennemsnitligt højre arterietryk (-2,26 vs. 0,59 mmHg), total

pulmonal modstand (-4,52 vs. 1,41 Wood U), pulmonal vaskulær modstand (-3,60 vs.

1,27 Wood U) og systemisk vaskulær modstand (-4,31 vs. 0,18 Wood U) var statistisk

forskellige for patienter, som fik kontinuerlig epoprostenol, og dem, som ikke fik. Det

gennemsnitlige systemiske arterietryk var ikke signifikant forskelligt for de to

behandlingsgrupper (-4,33 vs. -3,05 mmHg). Disse hæmodynamiske forbedringer så ud til

at vare ved, når epoprostenol blev administreret i mindst 36 måneder i et åbent, ikke-

randomiseret studie.

En statistisk signifikant forbedring i funktionskapaciteten (p=0,001), målt ved 6MWT, blev

observeret hos patienter, som fik kontinuerlig intravenøs epoprostenol + konventionel

behandling (N=52) i 8 eller 12 uger sammenlignet med dem, som kun fik konventionel

behandling (N=54) (kombineret ændring fra baseline i uge 8 og 12 – median: 49 vs. -

4 meter; gennemsnit: 55 vs. -4 meter). Forbedringerne var tydelige allerede efter den første

behandlingsuge. Ved slutningen af behandlingsperioden i 12-ugers-studiet var overlevelsen

forbedret hos NYHA-funktionsklasse III og IV patienter. 8 ud af 40 (20 %) patienter, som

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 9 af 20

kun fik konventionel behandling, døde, mens ingen af de 41 patienter, som fik

epoprostenol, døde (p=0,003).

Kronisk kontinuerlig infusion af epoprostenol hos patienter med PAH/SSD blev undersøgt

i et prospektivt, åbent, randomiseret studie af 12-ugers varighed, hvor epoprostenol +

konventionel behandling (N=56) blev sammenlignet med konventionel behandling alene

(N=55). Med undtagelse af 5 patienter, som var klassificeret som NYHA-funktionsklasse

II patienter, var alle patienter enten funktionsklasse III eller IV. Den konventionelle

behandling var forskellig fra patient til patient og inkluderede nogle eller samtlige af

følgende behandlinger: antikoagulantia hos næsten alle patienter, supplerende oxygen og

diuretika hos to tredjedele af patienterne; orale vasodilatorer hos 40 % af patienterne og

digoxin hos en tredjedel af patienterne. Det primære effektendepunkt for studiet var

forbedring af 6MWT. Mediane baseline-værdier for den konventionelt behandlede gruppe

og for gruppen, som fik epoprostenol + konventionel behandling, var henholdsvis

240 meter og 270 meter. En statistisk signifikant øgning i CI og statistisk signifikante

reduktioner i PAPm, RAPm, PVR og SAPm efter 12-ugers behandling blev observeret hos

de patienter, som fik kontinuerlig epoprostenol, sammenlignet med dem, som ikke fik.

En statistisk forskel (p < 0,001) i ændringen fra baseline for 6MWT blev observeret i løbet

af 12-ugers-perioden hos gruppen, som fik epoprostenol + konventionel behandling,

sammenlignet med gruppen, som kun fik konventionel behandling (median: 63,5 vs. -

36,0 meter; gennemsnit: 42,9 vs. -40,7 meter).

Forbedringerne var tydelige hos nogle patienter efter den første behandlingsuge. Den

øgede funktionskapacitet blev ledsaget af statistisk signifikante forbedringer af dyspnø

(målt ved Borg Dyspnea Index). Ved uge 12 var NYHA-funktionsklassen forbedret hos 21

ud af 51 (41 %) af patienterne, som blev behandlet med epoprostenol, sammenlignet med

hos ingen af de 48 patienter, som kun fik konventionel behandling. Flere patienter i begge

behandlingsgrupper (hhv. 28/51 [55 %] med epoprostenol og 35/48 [73 %] med

konventionel behandling) viste imidlertid ingen ændring i funktionsklasse, mens tilstanden

hos 2/51 (4 %) af dem, som fik epoprostenol, og hos 13/48 (27 %) af dem, som fik

konventionel behandling, forværredes.

I løbet af 12-ugers-perioden blev der ikke observeret nogen statistisk forskel i overlevelse

hos de PAH/SSD-patienter, som fik epoprostenol, sammenlignet med dem, som kun fik

konventionel behandling. Ved slutningen af behandlingsperioden var 4 ud af 56 (7 %) af

de patienter, som fik epoprostenol, døde, mens 5 ud af 55 (9 %) af de patienter, som kun

fik konventionel behandling, var døde.

Hæmodialyse

Epoprostenols placering i den generelle håndtering af hæmodialyse er undersøgt ved hjælp

af forskellige teknikker i seks heparin-kontrollerede studier og fem akutstudier. Primære

effektmålepunkter inkluderede intradialytisk fjernelse af BUN og kreatinin, intradialytisk

fjernelse af væske (ultrafiltrering) og koagulation i den ekstrakorporale cirkulation.

Væsentlig koagulation (permanent afbrydelse af dialysen eller påkrævet udskiftning af den

kunstige nyre) forekom ved næsten 9 % (n=56) af alle epoprostenol-dialyserne og ved

< 1 % (n=1) af heparin-dialyserne i de vigtigste kontrollerede studier og akutstudier. De

fleste epoprostenol-dialyser (67 %), som krævede udskiftning af den kunstige nyre, blev

efterfølgende fuldført med epoprostenol uden koagulation. Selv efter flere forsøg var 9 ud

af 27 epoprostenol-dialyser imidlertid ikke vellykkede.

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 10 af 20

Væsentlig dialyse-begrænsende koagulation forekom ikke ved 93 % af alle epoprostenol-

dialyser og heller ikke ved 99 % af alle heparin-dialyser, uafhængigt af de tekniske

vanskeligheder, som i sjældne tilfælde opstod ved begge behandlingsmetoder.

Mindre koagulation (tilstrækkeligt til at kræve intervention, men ikke permanent

afbrydelse af dialysen eller påkrævet udskiftning af den kunstige nyre) blev rapporteret

hyppigere ved epoprostenol-dialyserne end ved heparin-dialyserne. Ved ingen af

dialyserne med heparin og ved 5 % (n=32) af dialyserne med epoprostenol forekom mindre

koagulation.

Synlig koagulation (som ikke krævede intervention) blev rapporteret ved yderligere 31 %

af epoprostenol-dialyserne og ved 5 % af heparin-dialyserne.

For at fastslå, at hæmodialyse-patienter med øget risiko for blødning bløder mindre med

epoprostenol end med heparin, blev 2 store, prospektivt kontrollerede studier udført. Hver

patient blev randomiseret til en sekvens med heparin- eller epoprostenol-dialyser og fik op

til 6 dialyser ved deltagelse i det ene studie og op til 3 dialyser ved deltagelse i det andet

studie.

Blødningsrisiko blev defineret som:

Meget høj risiko – aktiv blødning ved tidspunktet for dialysestart.

Høj risiko – har i løbet af de 3 seneste dage før dialyse haft enten aktiv blødning, som

stoppede i præ-dialysefasen, eller kirurgiske eller traumatiske sår.

12 patienter med meget høj risiko for blødning fik 35 epoprostenol-dialyser og 11 patienter

fik 28 heparin-dialyser i de vigtigste kontrollerede studier. 16 patienter fik 24

epoprostenol-dialyser i akutstudierne.

Når alle dialyser med de 2 behandlinger (heparin eller epoprostenol) i de vigtigste studier

blev slået sammen, blødte flere heparin-patienter i løbet af dagen før dialyse

(N=13/17 vs. 8/23), på dialyse-dagen (N=25/28 vs. 16/35) og dagen efter dialysen

(N=16/24 vs. 5/24) sammenlignet med, hvad epoprostenol-patienterne gjorde i løbet af

samme tidsperioder.

Blødningens sværhedsgrad blev undersøgt hos alle patienter, som fortsatte med at bløde.

Hos disse patienter blev sværhedsgraden hyppigere forbedret ved brug af epoprostenol

dagen før dialyse og på dialyse-dagen (præ-dialyse: N=4/8; dialyse: N=6/16)

sammenlignet med heparin (præ-dialyse: N=4/13; dialyse: N=4/25). Det modsatte blev

imidlertid observeret på post-dialysedagen ved brug af epoprostenol (N=1/5) sammenlignet

med heparin (N=8/16). Blødningens sværhedsgrad blev kun forværret under 1 dialyse-dag

med epoprostenol (N=1/5), mens sværhedsgraden blev forværret under 5 dialyse-dage

(N=5/25) og under 2 præ-dialysedage (N=2/13) med heparin.

Patienter, som ikke viste entydige tegn på blødning lige før første studie-dialyse, men som

havde blødt inden for 3 dage før dialysen, blev klassificeret som havende høj risiko for

blødning. 19 patienter fik 51 heparin-dialyser, og 19 patienter fik 44 epoprostenol-dialyser

i de vigtigste, kontrollerede studier.

Når samtlige dialyser blev slået sammen, var der en lidt større andel af epoprostenol-

patienterne, som blødte i løbet af præ-dialyse- (N=12/25 vs. 8/32), dialyse-

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 11 af 20

(23/44 vs. 14/51) og post-dialyse- (8/34 vs. 4/44) dagene, sammenlignet med heparin-

patienterne i løbet af de samme perioder.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

På grund af epoprostenols kemiske ustabilitet, høje potens og korte halveringstid findes der

ingen analysemetode, som er tilstrækkelig præcis og nøjagtig til at kvantificere

epoprostenol i biologiske væsker.

Epoprostenol distribueres hurtigt fra blod til væv efter intravenøs administration. Ved

normal fysiologisk pH og temperatur nedbrydes epoprostenol spontant til 6-oxo-

prostaglandin F

alfa, om end noget også nedbrydes enzymatisk til andre produkter.

Efter administration af radioaktivt mærket epoprostenol til mennesker blev der fundet

mindst 16 metabolitter, hvoraf 10 blev identificeret strukturmæssigt.

I modsætning til mange andre prostaglandiner metaboliseres epoprostenol ikke ved passage

gennem lungekredsløbet.

Halveringstiden for den spontane nedbrydning til 6-oxo-prostaglandin F

alfa hos

mennesker forventes at være højst 6 minutter, men kan være så kort som 2-3 minutter

(estimeret fra in vitro nedbrydningshastigheden for epoprostenol i fuldblod hos

mennesker).

Genfundet radioaktivitet i urin og fæces var henholdsvis 82 % og 4 % efter administration

af radioaktivt mærket epoprostenol til mennesker.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet samt

reproduktions- og udviklingstoksicitet. Det er ikke udført langvarige dyrestudier til at

fastslå epoprostenols karcinogene potentiale.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Pulver til infusionsvæske, opløsning:

Mannitol E421

Glycin

Natriumchlorid

Natriumhydroxid (til pH -justering)

Solvens til parenteral anvendelse:

Glycin

Natriumchlorid

Natriumhydroxid (til pH- justering)

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under

pkt. 6.6.

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 12 af 20

Tilberednings- og administrationsmaterialer, der indeholder PET eller PETG, kan blive

beskadiget, når de anvendes sammen med epoprostenol-opløsning fremstillet med solvens

(pH 11,7 – 12,3) og må derfor ikke anvendes (se pkt. 6.6).

6.3

Opbevaringstid

Uåbnede hætteglas

Pulver til infusionsvæske, opløsning:

3 år

Solvens til parenteral anvendelse:

3 år

Holdbarhed under administration

Infusionsvæsker rekonstitueret/fortyndet med solvens til pulmonal arteriel hypertension

For opløsninger ≤ 150.000 ng/ml:

Nyfremstillet opløsning til infusion (enten som koncentreret opløsning eller som yderligere

fortyndet opløsning) kan administreres med det samme eller det kan opbevares i op til 8

dage ved 2

C til 8

C før administration. Efter denne tilberedning eller opbevaring skal

opløsningen til infusion anvendes inden for:

72 timer ved højst 25 °C eller

48 timer ved højst 30 ºC eller

24 timer ved højst 35 ºC eller

12 timer ved højst 40 ºC

Herefter skal alt ubrugt opløsning kasseres.

For opløsninger > 150.000 ng/ml og ≤ 300.000 ng/ml:

Rekonstituerede opløsninger, der har været opbevaret ved 2 ºC til 8 ºC i op til 7 dage kan

administreres i op til 24 timer ved 25 ºC.

Nyfremstillede rekonstituerede opløsninger eller opløsninger, der har været opbevaret ved

2 ºC til 8 ºC i højst 5 dage, kan administreres i op til:

48 timer ved højst 25 ºC

24 timer ved højst 35 ºC

Herefter skal alt ubrugt opløsning kasseres.

Rekonstituerede infusionsvæsker med solvens til hæmodialyse

Rekonstitution eller yderligere fortynding skal ske umiddelbart før brug (se pkt. 6.6).

Nyfremstillet opløsning til infusion (enten som koncentreret opløsning eller som yderligere

fortyndet opløsning) kan administreres i op til 12 timer ved opbevaring ved temperaturer

på højst 25

Herefter skal alt ubrugt opløsning kasseres.

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 13 af 20

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Pulver til infusionsvæske, opløsning:

Opbevar ikke hætteglassene ved temperaturer over 25 °C. Beskyttes mod lys. Opbevares

tørt. Må ikke nedfryses. Opbevares i den originale yderpakning.

Solvens til parenteral anvendelse:

Opbevar ikke hætteglas ved temperaturer over 25 °C. Må ikke nedfryses. Beskyttes mod

lys. Opbevares i den originale yderpakning.

Solvensen indeholder ikke konserveringsmiddel. Af den grund må hætteglasset kun bruges

én gang, hvorefter det kasseres.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution og fortynding af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballage

Pulver til infusionsvæske, opløsning:

Hætteglas af klart (type 1)-glas med syntetisk butylgummiprop og aluminiumskrave med

”snap-off” top.

Solvens til parenteral anvendelse:

Hætteglas af klart plastik med syntetisk butylgummiprop og en ekstern aluminiumskrave

med en lilla ”flip-top” plastiktop.

Pakningsstørrelser:

Pulmonal arteriel hypertension

Følgende tre pakninger er tilgængelige for 0,5 mg til behandling af pulmonal arteriel

hypertension:

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens samt et filter

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og to hætteglas med solvens samt et filter

Et 0,5 mg hætteglas med pulver

Hæmodialyse

Der findes kun én pakning egnet til hæmodialyse:

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens samt et filter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Instruktioner vedrørende håndtering og destruktion

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

Stabiliteten af Flolan-infusionsvæsken er pH-afhængig. Kun den medfølgende solvens må

benyttes til rekonstitution af det frysetørrede Flolan-pulver, og kun de anbefalede

koncentrationer af infusionsvæsker må benyttes til yderligere fortynding, da den

nødvendige pH ellers ikke kan opretholdes med sikkerhed.

Rekonstitution og fortynding af Flolan skal udføres ved brug af aseptisk teknik

umiddelbart før anvendelse.

Epoprostenol-opløsning fremstillet med solvens (pH 11,7 – 12,3) må ikke anvendes

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 14 af 20

sammen med tilberednings- eller administrationsmaterialer, der indeholder PET eller

PETG (se pkt. 6.2). Baseret på tilgængelig data fra interne tests og offentliggjort litteratur

er følgende tilberednings- og administrationsmaterialer, sandsynligvis forligelige:

Modificeret akryl

Acrylonitrilbutadienstyren (ABS)

Cyclisk olefinpolymer

Polyamid

Polyetersulfon

Polyethylen

Polyisopren

Polyolefin

Polypropylen

Polytetrafluorethylen (PTFE)

Polyurethan

Polyvinylchlorid (PVC) (blødgjort med bis (2-ethylhexyl) phthalat [DEHP])

Polyvinylidenfluorid (PVDF)

Silikone

Følgende ambulatoriske pumper kan anvendes:

CADD-Legacy 1

CADD-Legacy PLUS

Fremstillet af Smiths Medical.

Pumpe tilbehør der er kompatibelt er:

CADD engangs lægemiddelkassettereservoir 50 ml; 100 ml fra Smiths Medical.

CADD forlængersæt, in-line 0,2 mikrometer filter (CADD forlængersæt med han-luer,

0,2 mikrometer luft-elimineringsfilter, klemme, og integreret anti-siphon ventil med

han-luer) fra Smiths Medical. Kun forlængelsessæt med et in-line 0,22 mikrometer

filter placeret mellem infusionspumpen og kateteret må anvendes. Forlængelsessættet

og in-line filteret skal skiftes mindst hver 48. time.

Rekonstitution, fortynding og beregning af infusionshastighed:

Særlig forsigtighed skal udvises ved tilberedning af infusionsvæske og

beregning af infusionshastighed. Instruktionen beskrevet nedenfor skal

følges nøje.

Pulmonal arteriel hypertension

Følgende tre pakninger er tilgængelige for 0,5 mg til anvendelse til behandling af pulmonal

arteriel hypertension:

Et hætteglas indeholdende sterilt, frysetørret Flolan svarende til 0,5 mg Flolan, leveret

med et 50 ml hætteglas med solvens samt et filter.

Et hætteglas indeholdende sterilt, frysetørret Flolan svarende til 0,5 mg Flolan, leveret

med to 50 ml hætteglas med solvens samt et filter.

Et hætteglas indeholdende sterilt, frysetørret Flolan svarende til 0,5 mg Flolan, leveret

alene.

Der fås også tre pakninger med 1,5 mg til behandling af pulmonal arteriel hypertension.

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 15 af 20

Initialt skal der bruges en pakning med solvens til parenteral anvendelse. Ved kronisk

behandling med Flolan kan koncentrationen af opløsningen øges ved tilsætning af

yderligere et hætteglas med 0,5 mg eller 1,5 mg frysetørret Flolan.

Kun hætteglas af samme styrke som startpakningen må anvendes til at øge koncentrationen

af opløsningen til en højere slutkoncentration.

Rekonstitution:

Brug kun den medfølgende sterile solvens til rekonstitution.

Træk ca. 10 ml steril solvens op i en steril injektionssprøjte. Tilsæt

det til hætteglasset, som indeholder frysetørret epoprosterol, og ryst

forsigtig, indtil pulveret er opløst.

Træk den fremstillede epoprostenol-opløsning op i injektionssprøjten

og injicer den i den resterende mængde sterile solvens og bland

grundigt.

Denne opløsning kaldes nu den koncentrerede opløsning.

Når en pakning indeholdende 0,5 mg epoprostenol rekonstitueres med 50 ml steril

solvens, bliver den resulterende koncentration 10.000 nanogram epoprostenol/ml.

Højere koncentrationer kan fremstilles til patienter, der er i langtidsbehandling med

epoprostenol.

Det er kun koncentrerede opløsninger, som er egnet til yderligere

fortynding før anvendelse.

Fortynding:

Ved behandling af pulmonal arteriel hypertension kan Flolan benyttes

enten som koncentreret opløsning eller i fortyndet form. Kun den

medfølgende solvens må benyttes til yderligere fortynding af den

rekonstituerede Flolan. 0,9 % w/v natriumchloridinfusionsvæske må ikke

bruges, når Flolan anvendes til behandling af pulmonal arteriel

hypertension. Ved behandling af pulmonal arteriel hypertension må

Flolan ikke administreres sammen med andre infusionsvæsker eller

lægemidler.

For at fortynde den koncentrerede opløsning skal man trække den op i

en større injektionssprøjte og derefter fastgøre det vedlagte filter på

injektionssprøjten.

Den koncentrerede opløsning overføres direkte til solvensen ved et

jævnt, ikke for kraftigt tryk. Det tager normalt ca. 70 sekunder at filtrere

50 ml koncentreret opløsning. Bland derefter grundigt.

Filteret må kun anvendes én gang og skal derefter kasseres.

Følgende koncentrationer anvendes almindeligvis ved behandling af

pulmonal arteriel hypertension:

5.000 nanogram/ml – Et hætteglas indeholdende 0,5 mg Flolan

rekonstitueret og fortyndet med solvens til et totalt volumen på

100 ml.

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 16 af 20

10.000 nanogram/ml – To hætteglas indeholdende 0,5 mg Flolan

rekonstitueret og fortyndet med solvens til et totalt volumen på 100

Beregning af infusionshastighed:

Infusionshastigheden kan beregnes ved hjælp af formlen ved

hæmodialyse ovenfor. Eksempler på nogle koncentrationer, som

almindeligvis anvendes ved pulmonal arteriel hypertension, er vist

nedenfor.

Infusionshastigheder for en koncentration på 5.000 nanogram/ml

Eksempel på dosering ved en koncentration på 5.000 nanogram/ml

Dosering

(nanogram/

kg/ min)

Legemsvægt (kg)

10,8

12,0

10,1

11,5

13,0

14,4

10,1

11,8

13,4

15,1

16,8

11,5

13,4

15,4

17,3

19,2

Infusionshastighed i ml/time

Infusionshastigheder for en koncentration på 10.000 nanogram/ml

Eksempel på dosering ved en koncentration på 10.000 nanogram/ml

Dosering

(nanogram/

kg/ min)

Legemsvægt (kg)

Infusionshastighed i ml/time

Højere infusionshastigheder (og dermed mere koncentrerede

opløsninger) kan være nødvendige ved langvarig administration af

Flolan.

Hæmodialyse

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 17 af 20

Pakningen, som er egnet til anvendelse ved hæmodialyse, indeholder

0,5 mg frysetørret Flolan og 50 ml solvens.

Rekonstitution:

Rekonstitution skal helst udføres umiddelbart før anvendelse.

Den pakning der er beregnet til hæmodialyse indeholder 0,5 mg

frysetørret Flolan samt 50 ml steril solvens.

Brug kun den medfølgende solvens til rekonstitution.

Træk ca. 10 ml solvens op i en steril injektionssprøjte. Tilsæt det til

hætteglasset, som indeholder 0,5 mg frysetørret Flolan-pulver, og

ryst forsigtig, indtil pulveret er opløst.

Træk den fremstillede Flolan-opløsning op i injektionssprøjten og

injicer den i den resterende mængde solvens og bland grundigt.

Denne opløsning kaldes nu den koncentrerede opløsning og indeholder

10.000 nanogram Flolan/ml. Det er kun denne koncentrerede opløsning,

som er egnet til yderligere fortynding før anvendelse.

Når 0,5 mg Flolan-pulver til intravenøs infusion rekonstitueres med

50 ml solvens, har den endelige injektionsvæske en pH på ca. 12 og et

natriumindhold på ca. 73 mg.

Fortynding:

Den koncentrerede opløsning fortyndes normalt yderligere før

anvendelse. Den kan fortyndes med 0,9 % w/v natriumchloridopløsning,

i forholdet 2,3 dele natriumchlorid-opløsning til 1 del koncentreret

opløsning, f.eks. 50 ml koncentreret opløsning fortyndes yderligere med

117 ml natriumchloridopløsning.

Andre ofte anvendte intravenøse væsker er ikke egnede til fortynding af

den koncentrerede opløsning, da pH kan ændres. Flolan-opløsninger er

mindre stabile ved lav pH.

For at fortynde den koncentrerede opløsning skal man trække den op i

en større injektionssprøjte og derefter fastgøre det vedlagte filter på

injektionssprøjten.

Overfør den koncentrerede opløsning direkte til det valgte volumen af

infusionsvæske ved at bruge et jævnt, ikke for kraftigt tryk. Det tager

normalt ca. 70 sekunder at filtrere 50 ml koncentreret opløsning. Bland

grundigt. Filteret må kun anvendes én gang og skal derefter kasseres.

Ved administration ved hjælp af en pumpe, som kan give små infusioner

med konstant volumen, kan passende mængder af den koncentrerede

opløsning fortyndes med steril natriumchloridopløsning 0,9 % w/v.

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 18 af 20

Når Flolan infusionsvæske er rekonstitueret og fortyndet som anvist

ovenfor, vil infusionsvæsken beholde 90 % af den initiale styrke i ca.

12 timer ved 25 °C.

Beregning af infusionshastighed:

Infusionshastigheden kan beregnes ud fra følgende formel:

Infusionshastighed

(ml/min)

dosis (nanogram/kg/min) x legemsvægt (kg)

koncentration af opløsningen (nanogram/ml)

Infusionshastighed (ml/time) = Infusionshastighed (ml/min) x 60

Infusionshastigheder - eksempler

Ved anvendelse i forbindelse med hæmodialyse kan Flolan

administreres som den koncentrerede opløsning (a) eller i fortyndet

form (b).

a. Anvendelse af koncentreret opløsning, dvs. 10.000 nanogram Flolan/

Eksempel på dosering ved en koncentration på 10.000 nanogram/ml

Dosering

(nanogram/

kg/ min)

Legemsvægt (kg)

0,18

0,24

0,30

0,36

0,42

0,48

0,54

0,60

0,36

0,48

0,60

0,72

0,84

0,96

1,08

1,20

0,54

0,72

0,90

1,08

1,26

1,44

1,62

1,80

0,72

0,96

1,20

1,44

1,68

1,92

2,16

2,40

0,90

1,20

1,50

1,80

2,10

2,40

2,70

3,00

Infusionshastighed i ml/time

b. Fortyndet: En ofte anvendt fortynding er:

15 ml koncentreret opløsning + 35 ml 0,9 % w/v

natriumchloridopløsning.

Slutkoncentration = 3.000 nanogram Flolan/ml.

Eksempel på dosering ved en koncentration på 3.000 nanogram/ml

Dosering

(nanogram/

kg/ min)

Legemsvægt (kg)

0,60

0,80

1,00

1,20

1,40

1,60

1,80

2,00

1,20

1,60

2,00

2,40

2,80

3,20

3,60

4,00

1,80

2,40

3,00

3,60

4,20

4,80

5,40

6,00

2,40

3,20

4,00

4,80

5,60

6,40

7,20

8,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

8,00

9,00

10,00

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 19 af 20

Infusionshastighed i ml/time

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

GlaxoSmithKline Pharma A/S

Nykær 68

2605 Brøndby

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

500 mikrogram: 13900

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

10. maj 1994

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

29. oktober 2018

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning 500 mikrogram

Side 20 af 20

Andre produkter

search_alerts

share_this_information