Flolan 1,5 mg pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

15-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

11-05-2021

Aktiv bestanddel:
EPOPROSTENOLNATRIUM
Tilgængelig fra:
GlaxoSmithKline Pharma A/S
ATC-kode:
B01AC09
INN (International Name):
epoprostenol
Dosering:
1,5 mg
Lægemiddelform:
pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
30208
Autorisation dato:
2000-01-03

Læs hele dokumentet

Indlægsseddel: Information til brugeren

Flolan 0,5 mg pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning

Flolan 1,5 mg pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning

Flolan 0,5 mg pulver til infusionsvæske, opløsning

Flolan 1,5 mg pulver til infusionsvæske, opløsning

Epoprostenol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette

lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere du

vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med

at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har

samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får

bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Flolan

Sådan skal du bruge Flolan

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Virkning

Flolan indeholder det aktive stof epoprostenol, som tilhører en lægemiddelgruppe

kaldet prostaglandiner. Flolan forhindrer blodet i at størkne og udvider blodårerne.

Anvendelse

Flolan anvendes til behandling af en lungesygdom, som kaldes ”pulmonal arteriel

hypertension”. Det er en tilstand med forhøjet tryk i blodårerne i lungerne. Flolan

udvider blodårerne og nedsætter blodtrykket i lungerne.

Flolan anvendes også til at forhindre blodet i at størkne under dialyse i

nødsituationer, når heparin ikke kan anvendes.

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Flolan

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne

information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Brug ikke Flolan

hvis du er allergisk

over for Flolan eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6).

hvis du har

hjertesvigt.

hvis du efter at være startet i denne behandling får åndenød på grund af

begyndende ophobning af væske i lungerne.

Brug ikke Flolan,

før du har talt med lægen, hvis du tror, noget af ovennævnte

gælder for dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du bruger Flolan:

hvis du har

blødningsproblemer

hvis du er på en natriumfattig (saltfattig) diæt.

Beskadigelse af huden ved injektionsstedet

Flolan sprøjtes ind i en blodåre. Det er vigtigt, at lægemidlet ikke siver ud af blodåren

og over i det omkringliggende væv. Hvis det sker, kan huden blive beskadiget.

Symptomer på dette kan være:

ømhed

brændende følelse

stikkende følelse

hævelse

rødme.

Efterfølgende kan der dannes blærer og hudafskalning. Det er vigtigt, at du holder øje

med injektionsstedet, mens du er i behandling med Flolan.

Kontakt straks hospitalet

og få rådgivning, hvis huden bliver øm, smertefuld eller

hævet, eller hvis du opdager blærer eller hudafskalning.

Flolans virkning på blodtryk og hjertefrekvens (puls)

Flolan kan medføre, at dit hjerte slår hurtigere eller langsommere. Dit blodtryk kan

også blive for lavt. Din puls og dit blodtryk vil blive undersøgt, mens du får Flolan.

Symptomer på lavt blodtryk er f.eks.

svimmelhed

besvimelse

Kontakt lægen

, hvis du får disse symptomer. Dosis skal muligvis sættes ned eller

behandlingen stoppes.

Brug af anden medicin sammen med Flolan

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har

gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Nogle lægemidler kan påvirke Flolans virkning eller medføre en øget risiko for, at du

får bivirkninger. Flolan kan også påvirke virkningen af andre lægemidler, hvis de

tages samtidigt, f.eks.:

medicin til behandling af

for højt blodtryk

medicin, som

forhindrer blodpropper

medicin som

opløser blodpropper

medicin mod

vævsirritation eller smerter

(også kaldet NSAID’er)

digoxin (til behandling af

hjertesygdom

Fortæl lægen eller apotekspersonalet

, hvis du får nogle af disse typer af medicin.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at

blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger

dette lægemiddel. Dine symptomer kan forværres under graviditet.

Det vides ikke

, hvorvidt indholdsstofferne i Flolan bliver udskilt i modermælk.

Du

skal stoppe amningen af dit barn, mens du er i behandling med Flolan

Trafik- og arbejdssikkerhed

Din behandling kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i

trafikken.

Kør ikke bil og lad være med at arbejde med maskiner

, medmindre du føler dig

frisk.

Flolan indeholder natrium

Denne medicin indeholder natrium. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du

tage hensyn hertil.

3. Sådan skal du bruge Flolan

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du

i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Lægen vil bestemme, hvor meget Flolan du har behov for. Dosis vil afhænge af din

kropsvægt, og hvilken slags sygdom du har. Dosis kan blive sat op eller ned

afhængigt af, hvordan du reagerer på behandlingen.

Flolan gives som en langsom infusion (drop) i en blodåre (vene).

Pulmonal arteriel hypertension

Du vil få din første behandling på et hospital. Det skyldes, at lægen skal overvåge dig

og finde den dosis, som er bedst egnet til dig.

Du vil starte med at få en infusion med Flolan. Dosis øges, indtil dine symptomer er

lindret, og eventuelle bivirkninger er acceptable. Når lægen har fundet den bedste

dosis, vil du få en permanent adgang (kateter) i en af dine blodårer. Herefter kan du

behandles med en infusionspumpe.

Dialyse

Flolan vil blive givet som en infusion, mens du er i dialyse.

Anvendelse af Flolan hjemme (kun ved behandling af pulmonal arteriel

hypertension)

Hvis du skal behandle dig selv hjemme, vil lægen eller sundhedspersonalet vise dig,

hvordan du klargør og anvender Flolan. De vil også rådgive dig om, hvad du skal

gøre, hvis du bliver nødt til at stoppe behandlingen. Skal behandlingen stoppes, skal

det gøres gradvist. Det er meget vigtigt, at du nøje følger

alle

instruktioner.

Flolan er et pulver i et hætteglas. Pulveret skal opløses i opløsningsvæsken (solvens),

som følger med i pakningen. Opløsningsvæsken indeholder ikke

konserveringsmiddel. Er der opløsningsvæske tilbage efter brug, skal det kasseres.

Hvordan du rengør injektionsslangen (kateteret)

Hvis du har fået indsat et kateter i en blodåre, er det

meget vigtigt,

at du holder dette

område rent, da du ellers kan få en infektion. Lægen eller sundhedspersonalet vil vise

dig, hvordan du rengør katetret og området omkring. Det er meget vigtigt, at du nøje

følger alle instruktioner.

Hvis du har brugt for meget Flolan

Kontakt straks lægen eller hospitalet,

hvis du tror, at du har brugt eller har fået for

meget Flolan. Symptomer på overdosering kan være hovedpine, kvalme, opkastning,

hurtig puls, følelse af varme eller en kriblende følelse, eller en følelse af, at du skal

besvime (mathed/svimmelhed).

Hvis du har glemt at bruge Flolan

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at bruge Flolan

Hvis behandlingen med Flolan skal stoppes, skal det gøres gradvist. Hvis

behandlingen stoppes for hurtigt, kan du få alvorlige bivirkninger, herunder

svimmelhed, en følelse af kraftesløshed og vejrtrækningsbesvær.

Hvis du har

problemer med, at infusionspumpen eller injektionsslangen stopper til eller forhindrer

behandlingen med Flolan,

skal du straks kontakte lægen, sundhedspersonalet eller

hospitalet

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i

tvivl om.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får

bivirkninger.

Fortæl det straks til lægen eller sundhedspersonalet, da nedennævnte symptomer kan

være tegn på infektion i blodet, lavt blodtryk eller alvorlig blødning:

Du føler, at dit hjerte slår hurtigere, eller at du har brystsmerter eller åndenød.

Du føler dig svimmel eller føler, at du skal besvime, især når du står oprejst.

Du får feber eller kulderystelser.

Du har hyppigere eller længerevarende perioder med blødninger.

Tal med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger,

herunder bivirkninger, som ikke fremgår af denne indlægsseddel.

Meget almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos

flere end 1 ud af 10

personer:

hovedpine

smerter i kæben

smerter

opkastning

kvalme

diarré

ansigtsrødme.

Almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 10

personer:

infektion i blodet (blodforgiftning)

hurtigere hjerterytme (puls)

langsom hjerterytme

lavt blodtryk

blødning fra forskellige steder og blå mærker, som opstår oftere end normalt,

f.eks. fra næse eller tandkød

ubehag eller smerter i maven

brystsmerter

smerter i leddene

følelse af angst eller nervøsitet

udslæt

smerter på injektionsstedet.

Almindelige bivirkninger, som kan ses i blodprøver

nedsat antal blodplader (celler som hjælper blodet med at størkne).

Ikke almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 100

personer:

svedtendens

mundtørhed.

Sjældne bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 1.000

personer:

infektion på injektionsstedet.

Meget sjældne bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 10.000

personer:

trykken for brystet

træthed, kraftesløshed

rastløs uro

bleghed

rødme på injektionsstedet

overaktiv skjoldbruskkirtel

tilstopning af kateter.

Andre bivirkninger

Det vides ikke, hvor mange personer der vil få disse:

forstørret eller overaktiv milt

ophobning af væske i lungerne (lungeødem)

forhøjet indhold af sukker (glucose) i blodet

hævelse af maven pga. ophobning af væske i bughulen

formeget pumpning af blod fra hjertet, der medfører åndenød, træthed, hævelse af

ben og mave pga. væskeophobning, vedvarende hoste.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket.

Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.

Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til

Lægemiddelstyrelsen via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Opbevar Flolan på et tørt sted.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Må ikke nedfryses.

Pulmonal arteriel hypertension

For opløsninger ≤ 150.000 ng/ml:

Når Flolan-pulveret er opløst og fortyndet, skal det helst bruges straks.

Nyfremstillet Flolan opløsning eller Flolan opløsning, som er blevet opbevaret i

køleskab (2 til 8

C) i maksimalt 8 dage, kan opbevares i en opbevaringsæske til

medicin og skal anvendes indenfor:

72 timer ved højst 25 °C eller

48 timer ved højst 30 ºC eller

24 timer ved højst 35 ºC eller

12 timer ved højst 40 ºC

For opløsninger > 150.000 ng/ml og ≤ 300.000 ng/ml:

Rekonstituerede opløsninger, der har været opbevaret ved 2 ºC til 8 ºC i op til 7 dage

kan administreres i op til 24 timer ved 25 ºC.

Nyfremstillede rekonstituerede opløsninger eller opløsninger, der har været opbevaret

ved 2 ºC til 8 ºC i højst 5 dage, kan administreres i op til:

48 timer ved højst 25 ºC

24 timer ved højst 35 ºC

Herefter skal alt ubrugt opløsning kasseres.

Hæmodialyse

Når Flolan-pulveret er opløst og fortyndet, skal alle opløsninger, som ikke er brugt,

opbevares ved 25 °C og anvendes inden for 12 timer.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Flolan indeholder:

Det aktive stof er epoprostenolnatrium. Flolan infusionsvæske findes i forskellige

styrker.

Hvert hætteglas indeholder enten:

0,5 mg epoprostenolnatrium eller

1,5 mg epoprostenolnatrium.

Øvrige indholdsstoffer er mannitol (E421), glycin, natriumchlorid, natriumhydroxid

og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Injektion:

Flolan er en infusionsvæske, der fremstilles ud fra pulver og solvens. Pulveret er hvidt

eller off-white, og solvensen er klar og farveløs.

Følgende seks pakningsstørrelser findes til brug ved behandling af pulmonal arteriel

hypertension:

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens samt et filter.

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og to hætteglas med solvens samt et filter.

Et 1,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens samt et filter.

Et 1,5 mg hætteglas med pulver og to hætteglas med solvens samt et filter.

Et 0,5 mg hætteglas med pulver.

Et 1,5 mg hætteglas med pulver.

Der er kun en pakning af Flolan tilgængelig til brug ved hæmodialyse. Hver pakning

indeholder:

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens samt et filter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

GlaxoSmithKline Pharma A/S

Nykær 68

2605 Brøndby

Telefon: 36 35 91 00

E-mail: dk-info@gsk.com

Fremstiller:

GlaxoSmithKline Manufacturing S.p.A, Parma, Italien.

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Flolan 0,5 mg er godkendt under følgende navne:

Danmark, Estland, Italien, Norge,

Spanien

Flolan

Belgien, Luxembourg, Tjekkiet

Flolan 0.5 mg powder and solvent for

solution for infusion

Frankrig

Flolan 0.5 mg, powder and solvent for

solution for injection

Holland

Flolan 500 microgram, powder for

solution for infusion

Irland

Flolan 500 micrograms Powder and

Solvent for Solution for Infusion

Malta

Flolan 0.5 mg Injection Powder and

solvent for solution for Infusion 0.5 mg

Storbritannien

Flolan 0.5 mg Injection

Østrig

Flolan 0,5 mg – Trockensubstanz zur

Infusionsbereitung mit Lösungsmittel

Flolan 1,5 mg er godkendt under følgende navne:

Danmark, Italien, Norge

Flolan

Belgien, Luxembourg, Tjekkiet

Flolan 1.5 mg powder and solvent for

solution for infusion

Belgien

Flolan 1.5 mg powder for solution for

infusion

Frankrig

Flolan 1.5 mg, powder and solvent for

solution for injection

Holland

Flolan 1500 microgram, powder for

solution for infusion

Irland

Flolan 1.5 mg Infusion, powder and

solvent for solution for infusion

Storbritannien

Flolan 1.5mg Injection

Østrig

Flolan 1,5 mg – Trockensubstanz zur

Infusionsbereitung mit Lösungsmittel

Denne indlægsseddel blev senest ændret oktober 2018

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

INFORMATION TIL LÆGER OG SUNDHEDSPERSONALE

Pulmonal arteriel hypertension

Følgende seks pakningsstørrelser er tilgængelige for anvendelse til behandling af

pulmonal arteriel hypertension:

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens samt et filter.

Et 0,5 mg hætteglas med pulver og to hætteglas med solvens samt et filter.

Et 1,5 mg hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens samt et filter.

Et 1,5 mg hætteglas med pulver og to hætteglas med solvens samt et filter.

Et 0,5 mg hætteglas med pulver.

Et 1,5 mg hætteglas med pulver.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indledningsvist skal der bruges en pakning med solvens til parenteral anvendelse. Ved

kronisk behandling med Flolan kan koncentrationen af opløsningen øges ved

tilsætning af yderligere et hætteglas med 0,5 mg eller 1,5 mg frysetørret Flolan.

Kun hætteglas af samme styrke som startpakningen må anvendes til at øge

koncentrationen af opløsningen til en højere slutkoncentration.

Flolan fremstillet med solvens (pH 11,7 – 12,3) må ikke anvendes sammen med

tilberednings- eller administrationsmaterialer, der indeholder polyethylenterephthalat

(PET) eller polyethylenterephtalatglycol (PETG). Baseret på tilgængelig data fra

interne tests og offentliggjort litteratur er følgende tilberednings- og

administrationsmaterialer, sandsynligvis forligelige:

Modificeret akryl

Acrylonitrilbutadienstyren (ABS)

Cyclisk olefinpolymer

Polyamid

Polyetersulfon

Polyethylen

Polyisopren

Polyolefin

Polypropylen

Polytetrafluorethylen (PTFE)

Polyurethan

Polyvinylchlorid (PVC) (blødgjort med bis (2-ethylhexyl) phthalat [DEHP])

Polyvinylidenfluorid (PVDF)

Silikone

Følgende ambulatoriske pumper kan anvendes:

CADD-Legacy 1

CADD-Legacy PLUS

Fremstillet af Smiths Medical.

Pumpe tilbehør der er kompatibelt er:

CADD engangs lægemiddelkassettereservoir 50 ml; 100 ml fra Smiths Medical.

CADD forlængersæt, in-line 0,2 mikrometer filter (CADD forlængersæt

med han-

luer, 0,2 mikrometer luft-elimineringsfilter, klemme, og integreret

anti-siphon

ventil med

han-luer) fra Smiths Medical. Kun forlængelsessæt med et

in-line

0,22 mikrometer filter

placeret mellem infusionspumpen og kateteret må anvendes. Forlængelsessættet og

in-line

filteret skal skiftes mindst hver 48. time.

Rekonstitution:

Brug kun den medfølgende solvens til rekonstitution.

Træk ca. 10 ml solvens op i en steril injektionssprøjte. Tilsæt det til hætteglasset,

som indeholder Flolan-pulver, og ryst forsigtigt, indtil pulveret er opløst.

Træk den fremstillede epoprostenol-opløsning op i injektionssprøjten og injicer

den i den resterende mængde solvens og bland grundigt.

Denne opløsning kaldes nu den koncentrerede opløsning og indeholder enten

10.000 nanogram Flolan/ml (for styrken 0,5 mg) eller 30.000 nanogram Flolan/ml (for

styrken 1,5 mg). Det er kun koncentrerede opløsninger, som er egnet til yderligere

fortynding før anvendelse. Når 0,5 mg Flolan-pulver rekonstitueres med 50 ml

solvens, har den endelige injektionsvæske en pH på ca. 12 og et natriumindhold på ca.

73 mg.

Fortynding:

Ved behandling af pulmonal arteriel hypertension kan Flolan benyttes enten som

koncentreret opløsning eller i fortyndet form. Kun den medfølgende solvens må

benyttes til yderligere fortynding af den rekonstituerede Flolan. 0,9 % w/v

natriumchloridopløsning må ikke bruges, når Flolan anvendes til behandling af

pulmonal arteriel hypertension.

Læs hele dokumentet

5. maj 2021

PRODUKTRESUMÉ

Flolan, pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning

D.SP.NR.

8454

LÆGEMIDLETS NAVN

Flolan

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Epoprostenol 1,5 mg pulver til infusionsvæske, opløsning:

Hvert hætteglas indeholder epoprostenolnatrium svarende til 1,5 mg epoprostenol.

En ml rekonstitueret koncentreret opløsning indeholder 30.000 nanogram (1,5 mg

epoprostenol i 50 ml solvens) epoprostenol (som epoprostenolnatrium).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Mængden af natrium i den rekonstituerede koncentrerede opløsning svarer til ca. 73 mg.

Mængden af natrium i pulver til infusionsvæske, opløsning svarer til ca. 3 mg pr.

hætteglas.

Mængden af natrium i solvens til parenteral anvendelse svarer til ca. 70 mg pr. hætteglas.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning.

Pulver til infusionsvæske, opløsning:

Hvidt eller offwhite frysetørret pulver

Solvens til parenteral anvendelse:

Klar, farveløs opløsning (pH 11,7-12,3)

dk_hum_30208_spc.doc

Side 1 af 16

KLINISKE OPLYSNINGER

Terapeutiske indikationer

Flolan er indiceret til behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) (idiopatisk eller

arvelig PAH og PAH associeret med bindevævssygdom) hos patienter i WHO

funktionsklasse III-IV for at forbedre funktionskapaciteten (se pkt. 5.1).

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Epoprostenol er kun indiceret til kontinuerlig, intravenøs infusion.

Behandling må kun initieres og skal superviseres af læger med erfaring i behandling af

pulmonal arteriel hypertension.

Kortvarig (akut) dosistitrering:

Denne procedure må kun udføres på hospitaler med hensigtsmæssigt

nødhjælpsudstyr.

En kortvarig dosistitreringsprocedure administreret via en perifer eller

central venøs adgang er nødvendig for at bestemme

langtidsinfusionshastigheden. Der begyndes med en infusionshastighed

på 2 nanogram/kg/min, og dosis øges med 2 nanogram/kg/min hvert 15.

minut eller mere, indtil maksimalt hæmodynamisk respons er opnået,

eller dosis-begrænsende farmakologiske virkninger ses.

Hvis den initiale infusionshastighed på 2 nanogram/kg/min ikke tåles, skal der findes en

lavere dosis, der tåles af patienten.

Kontinuerlig langtidsinfusion:

Kontinuerlig langtidsinfusion af Flolan skal gives via et centralt venekateter. Midlertidige

perifere intravenøse infusioner kan gives, indtil en central adgang er etableret.

Langtidsinfusioner skal indledes med 4 nanogram/kg/min under den maksimale, tålte

infusionshastighed, bestemt under den kortvarige dosistitrering. Hvis den maksimale, tålte

infusionshastighed er 5 nanogram/kg/min eller mindre, så skal langtidsinfusionen indledes

ved 1 nanogram/kg/min.

Dosisjustering:

Langtidsinfusionshastigheden skal ændres, hvis patientens symptomer på pulmonal arteriel

hypertension vedvarer, vender tilbage eller forværres, eller hvis der opstår bivirkninger på

grund af en for høj dosis Flolan.

Generelt må det forventes, at der over tid bliver behov for dosisøgning.

Dosisøgning skal overvejes, hvis symptomerne på pulmonal arteriel hypertension vedvarer

eller vender tilbage efter at have været forbedret. Infusionshastigheden skal øges med 1-

2 nanogram/kg/min med intervaller, der er tilstrækkeligt lange til, at det kliniske respons

kan vurderes. Intervallerne skal dog være på mindst 15 minutter. Når en ny

infusionshastighed er fastlagt, skal patienten observeres i flere timer, og stående og

liggende blodtryk samt hjertefrekvens måles for at sikre, at den nye dosis tåles.

Under langtidsinfusion kan der opstå dosisrelaterede farmakologiske virkninger i lighed

med dem, der ses ved dosistitreringen, og en nedsættelse af infusionshastigheden kan være

nødvendig. Lejlighedsvis kan bivirkningerne dog forsvinde uden dosisjustering. Dosis skal

dk_hum_30208_spc.doc

Side 2 af 16

nedsættes gradvist med 2 nanogram/kg/min hvert 15. minut eller mere, indtil de

dosisbegrænsende virkninger forsvinder. Brat seponering af Flolan eller pludselige større

reduktioner af infusionshastigheden skal undgås på grund af den potentielt letale rebound-

effekt (se pkt. 4.4). Bortset fra livstruende situationer (bevidstløshed, kollaps mv.) må

justering af Flolans infusionshastighed kun ske under lægelig vejledning.

Ældre

Der er ingen specifik information om brugen af Flolan til behandling af pulmonal arteriel

hypertension hos patienter over 65 år. Generelt skal dosis til ældre vælges omhyggeligt,

idet der skal tages højde for den øgede frekvens af nedsat lever-, nyre- eller hjertefunktion

samt for ledsagende sygdomme og anden medikamentel behandling.

Pædiatrisk population

Epoprostenols sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt.

Administration

Forholdsregler før håndtering eller administration af lægemidlet

Nyfremstillet opløsning til infusion (enten som koncentreret opløsning eller som yderligere

fortyndet opløsning) kan administreres med det samme eller det kan opbevares i op til 8

dage ved 2

C til 8

C før administration. Efter denne tilberedning eller opbevaring skal

opløsningen til infusion anvendes inden for 72 timer ved opbevaring ved temperaturer på

højst 25

C, eller 48 timer ved opbevaring ved temperaturer på højst 30

C, eller 24 timer

ved opbevaring ved temperaturer på højst 35

C, eller 12 timer ved opbevaring ved

temperaturer på højst 40

Epoprostenol-opløsning fremstillet med solvens (pH 11,7 – 12,3) må ikke anvendes

sammen med tilberednings- eller administrationsmaterialer, der indeholder

polyethylenterephthalat (PET) eller polyethylenterephtalatglycol (PETG, se pkt. 6.2 og

6.6).

Den rekonstituerede infusionsvæske skal inspiceres før administration. I tilfælde af

misfarvning eller partikler skal den kasseres.

For instruktioner om rekonstitution og fortynding af lægemidlet før administration, se

pkt. 6.6.

Epoprostenol må ikke administreres som en bolusinjektion.

Kontraindikationer

Flolan er kontraindiceret:

hos patienter med overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller

flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

hos patienter med kongestiv hjerteinsufficiens på grund af svær venstre

ventrikel dysfunktion.

til kronisk behandling hos patienter, der udvikler lungeødem under

dosistitreringen.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

dk_hum_30208_spc.doc

Side 3 af 16

På grund af den høje pH-værdi i den færdige infusionsvæske skal der udvises forsigtighed

under administrationen for at undgå ekstravasation med efterfølgende risiko for

vævsskader.

Flolan er en potent pulmonal og systemisk vasodilator. Den kardiovaskulære effekt

forsvinder inden for 30 min efter afsluttet administration.

Flolan er en potent inhibitor af blodpladeaggregationen, hvorfor der skal tages hensyn til

en øget risiko for hæmoragiske komplikationer, især hos patienter med andre risikofaktorer

for blødning (se pkt. 4.5).

Hvis ekstrem hypotension forekommer under administration af Flolan, skal dosis reduceres

eller infusionen afbrydes. I tilfælde af overdosering kan hypotension være udtalt og

resultere i bevidsthedstab (se pkt. 4.9).

Blodtryk og hjertefrekvens skal kontrolleres under administrationen af Flolan.

Flolan kan både øge og nedsætte hjertefrekvensen. Det antages, at påvirkningen afhænger

af både den basale hjertefrekvens og af den administrerede Flolan-koncentration.

Flolans effekt på hjertefrekvensen kan sløres ved samtidig brug af lægemidler, der påvirker

de kardiovaskulære reflekser.

Det anbefales at udvise den yderste forsigtighed hos patienter med koronararteriesygdom.

Forhøjet serumglucose er set (se pkt. 4.8).

Solvensen indeholder ikke konserveringsmiddel. Derfor må et hætteglas kun bruges én

gang, hvorefter det kasseres.

Natriumindhold

Dette lægemiddel indeholder natrium. Hvis patienten er på kontrolleret natriumdiæt, skal

der tages hensyn hertil.

Mængden af natrium i den rekonstituerede koncentrerede opløsning svarer til ca. 73 mg,

svarende til ca. 4 % af den WHO anbefalede maksimale daglige indtagelse på 2 g natrium

for en voksen.

Mængden af natrium i pulver til infusionsvæske, opløsning svarer til ca. 3 mg pr.

hætteglas, svarende til ca. 0,2 % af den WHO anbefalede maksimale daglige indtagelse på

2 g natrium for en voksen.

Mængden af natrium i solvens til parenteral anvendelse svarer til ca. 70 mg pr. hætteglas,

svarende til ca. 4 % af den WHO anbefalede maksimale daglige indtagelse på 2 g natrium

for en voksen.

Nogle patienter med pulmonal arteriel hypertension udvikler lungeødem under

dosistitreringen, som kan associeres med pulmonal veneokklusionssygdom. Flolan må ikke

anvendes kronisk til patienter, som udvikler lungeødem under dosistitreringen (se pkt. 4.3).

dk_hum_30208_spc.doc

Side 4 af 16

Brat ophør af behandling eller afbrydelse af infusion skal undgås, bortset fra ved

livstruende situationer. Brat seponering kan inducere rebound pulmonal arteriel

hypertension, som kan resultere i svimmelhed, asteni, øget dyspnø og medføre død (se pkt.

4.2).

Kontinuerlig infusion af Flolan sker via et permanent centralt venekateter med en lille

bærbar infusionspumpe. Derfor kræver behandling med Flolan, at patienten er indstillet på

steril rekonstitution og administration af lægemidlet, vedligeholdelse af det permanente

centrale venekateter samt intensiv og fortløbende patientuddannelse.

Der skal anvendes sterilteknik ved opløsning af lægemidlet og i vedligeholdelsen af

katetret. Selv kort afbrydelse i infusionen af Flolan kan medføre hastig symptomatisk

forværring. Beslutningen om behandling af pulmonal arteriel hypertension med Flolan skal

baseres på patientens forståelse for, at det er overvejende sandsynligt, at behandling med

Flolan vil være påkrævet i længere perioder (muligvis år). Patientens evne til at acceptere

og vedligeholde et permanent intravenøst kateter med infusionspumpe skal overvejes

omhyggeligt.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Når Flolan administreres til patienter, som samtidigt får antikoagulantia, anbefales det, at

standard-koagulationsparametre monitoreres.

Flolans kardilaterende effekt kan forstærkes ved samtidig brug af andre vasodilatorer.

Som set ved andre prostaglandinanaloger kan Flolan reducere den trombolytiske effekt af

vævsplasminogenaktivator (t-PA) ved at øge den hepatiske clearance af t-PA.

Ved samtidig indgift af NSAID eller andre lægemidler, der påvirker

blodpladeaggregationen, er der øget blødningsrisiko.

Patienter i behandling med digoxin kan få forhøjet digoxinkoncentration i blodet ved start

af Flolanbehandling. Selv om den forhøjede koncentrationen er forbigående, kan den være

klinisk signifikant hos patienter med tilbøjelighed til digoxinforgiftning.

Graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af epoprostenol til gravide kvinder.

Dyrestudier indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger hvad angår

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

På grund af manglende alternative lægemidler kan epoprostenol administreres til kvinder,

som vælger at fortsætte graviditeten på trods af den kendte risiko ved pulmonal arteriel

hypertension under graviditet.

Amning

Det er ukendt, om epoprostenol eller dets metabolitter udskilles i human mælk. En risiko

for det ammede barn kan ikke udelukkes. Amningen skal ophøre under behandling med

Flolan.

Fertilitet

dk_hum_30208_spc.doc

Side 5 af 16

Der er ingen data om virkningen af epoprostenol på fertiliteten hos mennesker.

Reproduktionsstudier hos dyr har ikke vist påvirkning af fertiliteten (se pkt. 5.3).

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Pulmonal arteriel hypertension og den terapeutiske behandling heraf kan påvirke evnen til

at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Bivirkninger

Bivirkningerne er listet nedenfor efter organklassesystem og frekvens. Frekvenserne er

defineret som: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig

(≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og

ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

Sepsis (for det meste relateret til udstyr og

administrationssystem)

Blod og lymfesystem

Almindelig

Nedsat antal blodplader, blødning fra forskellige steder

(f.eks. pulmonal, gastrointestinal, epistaxis, intrakraniel,

post-procedure, retroperitoneal)

Ikke kendt

Splenomegali, hypersplenisme

Det endokrine system

Meget sjælden

Hypertyreose

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Angst, nervøsitet

Meget sjælden

Agitation

Nervesystemet

Meget almindelig

Hovedpine

Hjerte

Almindelig

Takykardi

, bradykardi

Ikke kendt

Høj-output hjertesvigt

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig

Ansigtsrødme (også set hos patienter i narkose)

Almindelig

Hypotension

Meget sjælden

Bleghed

Ikke kendt

Ascites

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke kendt

Lungeødem

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Kvalme, opkastning, diarré

Almindelig

Abdominale koliksmerter, nogle gange som abdominal

utilpashed

Ikke almindelig

Mundtørhed

Hud og subkutane væv

Almindelig

Udslæt

Ikke almindelig

Øget svedtendens

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig

Kæbesmerter

Almindelig

Artralgi

dk_hum_30208_spc.doc

Side 6 af 16

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig

Smerter (uspecifikke)

Almindelig

Smerter ved injektionsstedet*, brystsmerter

Sjælden

Lokal infektion*

Meget sjælden

Erythema ved injektionsstedet*, okklusion af langt i.v.-

kateter*, mathed, trykken for brystet.

Undersøgelser

Ikke kendt

Stigning i blodglucose

* Relateret til udstyr og administrationssystem for Flolan

Kateter-relaterede infektioner forårsaget af organismer, som ikke altid anses som

patogene (f.eks. mikrokokker), er rapporteret.

Takykardi er set ved doser på 5 nanogram/kg/min og derunder.

Bradykardi, sommetider ledsaget af ortostatisk hypotension, er set hos raske ved

doser større end 5 nanogram/kg/min. Bradykardi er set i forbindelse med et

betydeligt fald i det systoliske og diastoliske blodtryk hos raske personer ved

bevidsthed efter intravenøs administration af en dosis, der svarer til 30

nanogram/kg/min.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Overdosering

Det primære symptom på overdosering er sandsynligvis hypotension.

Ved overdosering forstærkes typisk de farmakologiske virkninger af lægemidlet (f.eks.

hypotension og komplikationer i forbindelse med hypotension).

Ved overdosering reduceres dosis eller infusionen afbrydes og passende understøttende

behandling initieres om nødvendigt, f.eks. plasmaekspansion og/eller justering til

pumpeflow.

4.10

Udlevering

BEGR - kun til sygehuse.

FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: B 01 AC 09. Antitrombotiske midler - Blodplade aggregationshæmmere excl.

heparin.

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

dk_hum_30208_spc.doc

Side 7 af 16

Epoprostenolnatrium (mononatriumsalt af epoprostenol) er et naturligt forekommende

prostaglandin, der syntetiseres af blodkarrenes intima. Epoprostenol er den mest potente

trombocytaggregationshæmmer, som kendes. Epoprostenol er også en potent vasodilator.

Mange af epoprostenols virkninger udøves via stimulation af adenylatcyklase, som

medfører en øget intracellulær koncentration af cyklisk adenosin-3,5-monofosfat (cAMP).

En sekventiel stimulering af adenylatcyklase efterfulgt af aktivering af fosfodiesterase er

beskrevet for humane trombocytter. Det forhøjede cAMP-niveau regulerer den

intracellulære calciumkoncentration ved at stimulere calciumudskillelsen.

Trombocytaggregationen hæmmes ved reduktionen af cytoplasmisk calcium, som

blodpladernes form, aggregation og frigivelsesreaktioner afhænger af.

Farmakodynamisk virkning

En infusion af 4 nanogram/kg/min i 30 minutter har vist ikke at have signifikant effekt på

hjertefrekvensen eller blodtrykket. Ansigtsrødme kan dog forekomme ved disse

koncentrationer.

Intravenøse infusioner af epoprostenol i op til 15 minutter gav en dosisrelateret øgning af

hjerteindeks (cardiac index, CI) og slagvolumen (SV) og et dosisrelateret fald i den

pulmonale vaskulære modstand, total pulmonal modstand (TPR) og det gennemsnitlige

systemiske arterietryk (SAPm). Hos patienter med PAH var virkningen af epoprostenol på

det gennemsnitlige pulmonale arterietryk (PAPm) mindre og variabelt.

Klinisk virkning og sikkerhed

Kronisk kontinuerlig infusion af epoprostenol hos patienter med idiopatisk eller arvelig

PAH er blevet undersøgt i 2 prospektive, åbne, randomiserede studier af 8 og 12 ugers

varighed (henholdsvis N=25 og N=81), hvor epoprostenol + konventionel behandling blev

sammenlignet med konventionel behandling alene. Den konventionelle behandling

varierede fra patient til patient og inkluderede nogle eller samtlige af følgende

behandlinger: antikoagulantia hos næsten alle patienter; orale vasodilatorer, diuretika og

digoxin hos halvdelen til to tredjedele af patienterne og supplerende oxygen hos ca.

halvdelen af patienterne. Med undtagelse af 2 patienter, som var klassificeret som NYHA

(New York Heart Association)-funktionsklasse II-patienter, var alle patienter enten

funktionsklasse III eller IV. Idet resultaterne var sammenlignelige for disse to studier,

beskrives de poolede resultater. De poolede baseline medianværdier for 6-minutters gang

(6MWT) for den konventionelt behandlede gruppe og for gruppen, der fik epoprostenol +

konventionel behandling, var henholdsvis 266 meter og 301 meter.

Forbedringer fra baseline i hjerteindeks (0,33 vs. -0,12 l/min/m

), slagvolumen (6,01 vs.

-1,32 ml/slag), arteriel oxygenmætning (1,62 vs. -0,85 %), gennemsnitligt arterietryk (-

5,39 vs. 1,45 mmHg), gennemsnitligt højre arterietryk (-2,26 vs. 0,59 mmHg), total

pulmonal modstand (-4,52 vs. 1,41 Wood U), pulmonal vaskulær modstand (-3,60 vs.

1,27 Wood U) og systemisk vaskulær modstand (-4,31 vs. 0,18 Wood U) var statistisk

forskellige for patienter, som fik kontinuerlig epoprostenol, og dem, som ikke fik. Det

gennemsnitlige systemiske arterietryk var ikke signifikant forskelligt for de to

behandlingsgrupper (-4,33 vs. -3,05 mmHg). Disse hæmodynamiske forbedringer så ud til

at vare ved, når epoprostenol blev administreret i mindst 36 måneder i et åbent, ikke-

randomiseret studie.

En statistisk signifikant forbedring i funktionskapaciteten (p=0,001), målt ved 6MWT, blev

observeret hos patienter, som fik kontinuerlig intravenøs epoprostenol + konventionel

dk_hum_30208_spc.doc

Side 8 af 16

behandling (N=52) i 8 eller 12 uger sammenlignet med dem, som kun fik konventionel

behandling (N=54) (kombineret ændring fra baseline i uge 8 og 12 – median: 49 vs. -

4 meter; gennemsnit: 55 vs. -4 meter). Forbedringerne var tydelige allerede efter den første

behandlingsuge. Ved slutningen af behandlingsperioden i 12-ugers-studiet var overlevelsen

forbedret hos NYHA-funktionsklasse III og IV patienter. 8 ud af 40 (20 %) patienter, som

kun fik konventionel behandling, døde, mens ingen af de 41 patienter, som fik

epoprostenol, døde (p=0,003).

Kronisk kontinuerlig infusion af epoprostenol hos patienter med PAH/SSD blev undersøgt

i et prospektivt, åbent, randomiseret studie af 12-ugers varighed, hvor epoprostenol +

konventionel behandling (N=56) blev sammenlignet med konventionel behandling alene

(N=55). Med undtagelse af 5 patienter, som var klassificeret som NYHA-funktionsklasse

II patienter, var alle patienter enten funktionsklasse III eller IV. Den konventionelle

behandling var forskellig fra patient til patient og inkluderede nogle eller samtlige af

følgende behandlinger: antikoagulantia hos næsten alle patienter, supplerende oxygen og

diuretika hos to tredjedele af patienterne; orale vasodilatorer hos 40 % af patienterne og

digoxin hos en tredjedel af patienterne. Det primære effektendepunkt for studiet var

forbedring af 6MWT. Mediane baseline-værdier for den konventionelt behandlede gruppe

og for gruppen, som fik epoprostenol + konventionel behandling, var henholdsvis

240 meter og 270 meter. En statistisk signifikant øgning i CI og statistisk signifikante

reduktioner i PAPm, RAPm, PVR og SAPm efter 12-ugers behandling blev observeret hos

de patienter, som fik kontinuerlig epoprostenol, sammenlignet med dem, som ikke fik.

En statistisk forskel (p < 0,001) i ændringen fra baseline for 6MWT blev observeret i løbet

af 12-ugers-perioden hos gruppen, som fik epoprostenol + konventionel behandling,

sammenlignet med gruppen, som kun fik konventionel behandling (median: 63,5 vs. -

36,0 meter; gennemsnit: 42,9 vs. -40,7 meter).

Forbedringerne var tydelige hos nogle patienter efter den første behandlingsuge. Den

øgede funktionskapacitet blev ledsaget af statistisk signifikante forbedringer af dyspnø

(målt ved Borg Dyspnea Index). Ved uge 12 var NYHA-funktionsklassen forbedret hos 21

ud af 51 (41 %) af patienterne, som blev behandlet med epoprostenol, sammenlignet med

hos ingen af de 48 patienter, som kun fik konventionel behandling. Flere patienter i begge

behandlingsgrupper (hhv. 28/51 [55 %] med epoprostenol og 35/48 [73 %] med

konventionel behandling) viste imidlertid ingen ændring i funktionsklasse, mens tilstanden

hos 2/51 (4 %) af dem, som fik epoprostenol, og hos 13/48 (27 %) af dem, som fik

konventionel behandling, forværredes.

I løbet af 12-ugers-perioden blev der ikke observeret nogen statistisk forskel i overlevelse

hos de PAH/SSD-patienter, som fik epoprostenol, sammenlignet med dem, som kun fik

konventionel behandling. Ved slutningen af behandlingsperioden var 4 ud af 56 (7 %) af

de patienter, som fik epoprostenol, døde, mens 5 ud af 55 (9 %) af de patienter, som kun

fik konventionel behandling, var døde.

Farmakokinetiske egenskaber

På grund af epoprostenols kemiske ustabilitet, høje potens og korte halveringstid findes der

ingen analysemetode, som er tilstrækkelig præcis og nøjagtig til at kvantificere

epoprostenol i biologiske væsker.

Epoprostenol distribueres hurtigt fra blod til væv efter intravenøs administration. Ved

normal fysiologisk pH og temperatur nedbrydes epoprostenol spontant til 6-oxo-

prostaglandin F

alfa, om end noget også nedbrydes enzymatisk til andre produkter.

dk_hum_30208_spc.doc

Side 9 af 16

Efter administration af radioaktivt mærket epoprostenol til mennesker blev der fundet

mindst 16 metabolitter, hvoraf 10 blev identificeret strukturmæssigt.

I modsætning til mange andre prostaglandiner metaboliseres epoprostenol ikke ved passage

gennem lungekredsløbet.

Halveringstiden for den spontane nedbrydning til 6-oxo-prostaglandin F

alfa hos

mennesker forventes at være højst 6 minutter, men kan være så kort som 2-3 minutter

(estimeret fra in vitro nedbrydningshastigheden for epoprostenol i fuldblod hos

mennesker).

Genfundet radioaktivitet i urin og fæces var henholdsvis 82 % og 4 % efter administration

af radioaktivt mærket epoprostenol til mennesker.

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet samt

reproduktions- og udviklingstoksicitet. Det er ikke udført langvarige dyrestudier til at

fastslå epoprostenols karcinogene potentiale.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

Hjælpestoffer

Pulver til infusionsvæske, opløsning:

Mannitol E421

Glycin

Natriumchlorid

Natriumhydroxid (til pH -justering)

Solvens til parenteral anvendelse:

Glycin

Natriumchlorid

Natriumhydroxid (til pH- justering)

Vand til injektionsvæsker

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under

pkt. 6.6.

Tilberednings- og administrationsmaterialer, der indeholder PET eller PETG, kan blive

beskadiget, når de anvendes sammen med epoprostenol-opløsning fremstillet med solvens

(pH 11,7 – 12,3) og må derfor ikke anvendes (se pkt. 6.6).

Opbevaringstid

Uåbnede hætteglas

Pulver til infusionsvæske, opløsning:

3 år

Solvens til parenteral anvendelse:

3 år

dk_hum_30208_spc.doc

Side 10 af 16

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information