Exjade

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
deferasirox
Tilgængelig fra:
Novartis Europharm Limited
ATC-kode:
V03AC03
INN (International Name):
deferasirox
Terapeutisk gruppe:
Alle andre terapeutiske produkter
Terapeutisk område:
beta-Thalassemia, jernophobning
Terapeutiske indikationer:
Exjade er indiceret til behandling af kronisk jernophobning på grund af hyppige blodtransfusioner (≥ 7 ml/kg/måned af pakket røde blodlegemer) hos patienter med beta thalassaemia major på seks år og ældre. Exjade er også indiceret til behandling af kronisk jernophobning som følge blodtransfusioner, når deferoxamine behandling er kontraindiceret, eller utilstrækkelig i følgende patientgrupper:patienter med beta-thalassaemia major med jernophobning som følge af hyppige blodtransfusioner (≥ 7 ml/kg/måned pakkede røde blodlegemer) i alderen to til fem år;i patienter med beta-thalassaemia major med jernophobning som følge sjældne blodtransfusioner (< 7 ml/kg/måned pakkede røde blodlegemer) i alderen to år og ældre.hos patienter med andre anæmier i alderen to år og ældre. Exjade er også indiceret til behandling af kronisk jernophobning kræver kelation terapi, når deferoxamine behandling er kontraindiceret, eller utilstrækkelig i patienter med ikke-transfusion, der er afhængige talassæmi syndromer i alderen 10 år og
Produkt oversigt:
Revision: 43
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000670
Autorisation dato:
2006-08-28
EMEA kode:
EMEA/H/C/000670

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

EXJADE 125 mg dispergible tabletter

EXJADE 250 mg dispergible tabletter

EXJADE 500 mg dispergible tabletter

Deferasirox

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt eller til dit barn. Lad derfor være med at

give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme

symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage EXJADE

Sådan skal du tage EXJADE

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Hvad EXJADE er

EXJADE indeholder et aktiv stof, der kaldes deferasirox. Det er en

jernkelator. En jernkelator er et

lægemiddel, som anvendes for at fjerne overskud af jern fra kroppen (også kaldet jernophobning). Det

binder og fjerner det overskydende jern, som derefter udskilles med afføringen.

Hvad EXJADE anvendes til

Gentagne blodtransfusioner kan være nødvendige hos patienter med forskellige slags anæmier

(blodmangel) (fx talassæmi, seglcelleanæmi eller myelodysplastiske syndromer (MDS)). Imidlertid

kan gentagne blodtransfusioner forårsage ophobning af overskydende jern. Dette skyldes, at blod

indeholder jern, og at din krop ikke har en naturlig måde at fjerne det overskydende jern, du får med

blodtransfusionerne, på. Patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer kan på sigt

også udvikle jernophobning. Det skyldes hovedsageligt øget optagelse af jern fra kosten forårsaget af

et lavt antal blodceller. På længere sigt kan det overskydende jern ødelægge vigtige organer såsom

leveren og hjertet. Lægemidler kaldet

jernkelatorer

anvendes til at fjerne det overskydende jern. De

nedsætter dermed risikoen for, at det overskydende jern forårsager organskader.

EXJADE anvendes til at behandle kronisk jernophobning hos patienter i alderen 6 år og derover med

beta-talassæmi major forårsaget af hyppige blodtransfusioner.

EXJADE anvendes også til behandling af kronisk jernophobning, når deferoxamin ikke kan benyttes

eller ikke har tilstrækkelig virkning hos patienter med beta-talassæmi major med jernophobning

forårsaget af sjældne blodtransfusioner. Endvidere anvendes EXJADE til patienter med andre typer af

anæmier og til børn i alderen 2 til 5 år.

EXJADE anvendes også til ikke-transfusionsafhængige patienter i alderen 10 år eller derover, der har

fået jernophobning i forbindelse med deres talassæmi-syndromer, når deferoxamin-behandling er

kontraindiceret eller utilstrækkelig.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage EXJADE

Tag ikke EXJADE

hvis du er allergisk over for deferasirox eller et af de øvrige indholdsstoffer i EXJADE (angivet

i punkt 6). Hvis dette gælder for dig,

skal du fortælle det til lægen, inden du tager EXJADE

Hvis du har mistanke om, at du kan være allergisk, skal du spørge lægen til råds.

hvis du har en moderat eller alvorlig nyresygdom.

hvis du for tiden indtager anden jernkelatormedicin.

EXJADE er ikke anbefalet

hvis du er på et fremskredent stadie af myelodysplastisk syndrom (MDS; nedsat produktion af

blodceller i knoglemarven) eller har fremskreden kræft.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager EXJADE

hvis du har nyre- eller leverproblemer.

hvis du har hjerteproblemer, der er forårsaget af jernoverbelastning.

hvis du opdager en markant nedsættelse af din urinmængde (tegn på nyresygdom).

hvis du udvikler alvorlige udslæt, vejrtrækningsbesvær og svimmelhed eller oplever hævelse

hovedsageligt i ansigtet og på halsen (tegn på alvorlig allergisk reaktion, se også punkt 4

”Bivirkninger”).

hvis du oplever en kombination af nogle af følgende symptomer: udslæt, rød hud, blistre på

læberne, øjne eller mund, hudafskaldninger, høj feber, influenzalignende symptomer,

forstørrede lymfekirtler (tegn på alvorlig hudreaktion, se også punkt 4 ”Bivirkninger”).

hvis du oplever en kombination af døsighed, smerter i den øvre højre del af maven, gulfarvning

af din hud eller øjne og mørk urin (tegn på leverproblemer).

hvis du oplever problemer med at tænke klart, huske information eller løse opgaver, er mindre

opmærksom eller bevidst eller er meget træt og har lavt energiniveau (tegn på et højt niveau af

ammoniak i dit blod, hvilket kan være forbundet med nyre- eller leversygdomme, se også

afsnit 4 ”Bivirkninger”).

hvis du kaster blod op/eller har sort afføring.

hvis du ofte oplever mavesmerter, specielt efter spisning eller indtag af EXJADE.

hvis du ofte oplever halsbrand.

hvis du har et lavt antal blodplader eller hvide blodceller i din blodprøve.

hvis du har sløret syn

hvis du har diarré eller kaster op.

Hvis noget af dette gælder for dig, så fortæl det til din læge med det samme.

Kontrol af din EXJADE-behandling

Du vil få taget regelmæssige blod- og urinprøver under behandlingen. Lægerne vil kontrollere

blodprøvernes mængde af jern, og dermed mængden af jern i kroppen (

ferritin

-niveau i blodet) for at

se, hvor godt EXJADE virker. Prøverne vil også vise nyrefunktionen (kreatinin-niveau i blodet,

tilstedeværelse af protein i urinen) og leverfunktionen (transaminase-niveau i blodet). Din læge kan

kræve, at du får foretaget en nyrebiopsi, hvis han/hun mistænker alvorlig nyreskade. Du får måske

også foretaget magnetisk resonans-skanninger (MRI) for at bestemme mængden af jern i din lever.

Din læge vil tage disse prøver med i betragtning, når han/hun afgør, hvilken dosis EXJADE, der

passer bedst til dig, og vil også bruge disse prøver til at afgøre, hvornår du skal stoppe med at tage

EXJADE.

Som en sikkerhedsforanstaltning vil dit syn og hørelse blive testet hvert år.

Brug af anden medicin sammen med EXJADE

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder specielt:

andre jernkelatorer, som ikke må tages sammen med EXJADE,

syreneutraliserende medicin (medicin til behandling af halsbrand), der indeholder aluminium,

som du ikke må tage på samme tidspunkt af døgnet som EXJADE,

ciclosporin (bruges til at forhindre kroppen i at afstøde et transplanteret organ, eller til andre

lidelser som gigt og udslæt),

simvastatin (bruges til at sænke kolesterol),

visse smertestillende eller antiinflammatorisk lægemidler (fx acetylsalicylsyre, ibuprofen,

kortikosteroider),

orale bisphosphonater (bruges til behandling af osteoporose),

antikoagulerende medicin (bruges til at modvirke eller behandling af blodpropper),

hormonelle graviditetsforebyggende midler,

bepridil, ergotamin (bruges til behandling af hjerteproblemer og migræne),

repaglinid (bruges til at behandle sukkersyge),

rifampicin (bruges til at behandle tuberkulose),

phenytoin, phenobarbital, carbamazepin (bruges til at behandle epilepsi),

ritonavir (bruges i behandlingen af HIV-infektion),

paclitaxel (bruges i kræftbehandling),

theophyllin (bruges i behandlingen af lungesygdomme såsom astma),

clozapin (bruges til behandling af psykiske sygdomme såsom skizofreni),

tizanidin (virker muskelafslappende),

cholestyramin (bruges til at sænke kolesterolniveauet i blodet),

busulfan (bruges som behandling for at ødelægge den originale knoglemarv inden en

transplantatation).

Supplerende undersøgelser kan være nødvendige for at kontrollere blodniveauet af nogle af disse

lægemidler.

Ældre (65 år og derover)

EXJADE kan anvendes af folk i alderen 65 år og derover med samme dosis som for andre voksne.

Ældre patienter kan opleve flere bivirkninger (specielt diarré) end yngre patienter. De skal følges tæt

af deres læge for at opdage bivirkninger, der kan kræve dosisjusteringer.

Børn og unge

EXJADE kan anvendes til børn og ungei alderen 2 år og derover, der får regelmæssige

blodtransfusioner, samt hos børn og unge i alderen 10 år og derover, der ikke får regelmæssige

blodtransfusioner. Efterhånden som patienten vokser, vil lægen justere dosis.

EXJADE anbefales ikke til børn under 2 år.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

EXJADE frarådes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt.

Hvis du i øjeblikket tager et oralt præventionsmiddel (p-piller) eller bruger præventionsplaster for at

forebygge graviditet, bør du bruge en supplerende eller anden type prævention (fx kondom), da

EXJADE kan nedsætte virkningen af orale præventionsmidler og præventionsplaster.

Amning frarådes under behandling med EXJADE.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Hvis du føler dig svimmel, efter at du har taget EXJADE, må du ikke køre bil eller betjene værktøj

eller maskiner før du har det godt igen.

EXJADE indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage EXJADE

Behandling med EXJADE vil blive overvåget af en læge, der har erfaring med behandling af

jernophobning forårsaget af blodtransfusioner.

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Hvor meget EXJADE skal du tage

Dosis af EXJADE afhænger for alle patienter af kropsvægten. Din læge vil beregne den dosis, der

passer til dig, og fortælle dig hvor mange tabletter, du skal tage hver dag.

Den sædvanlige dosis af EXJADE dispergible tabletter ved start af behandlingen for patienter,

der får regelmæssige blodtransfusioner, er 20 mg pr. kg kropsvægt. Det kan være, at lægen –

afhængigt af dit behov – anbefaler en højere eller lavere startdosis.

Den sædvanlige daglige dosis af EXJADE dispergible tabletter ved start af behandlingen for

patienter, der ikke får regelmæssige blodtransfusioner, er 10 mg pr. kg kropsvægt.

Alt efter hvordan du reagerer på behandlingen, kan din læge senere justere din behandling til

højere eller lavere doser.

Den maksimale anbefalede daglige dosis af EXJADE dispergible tabletter er 40 mg pr. kg

kropsvægt for patienter, der får regelmæssige blodtransfusioner, 20 mg pr. kg kropsvægt for

voksne patienter, der ikke får regelmæssige blodtransfusioner, og 10 mg pr. kg kropsvægt for

børn og unge, der ikke får regelmæssige blodtransfusioner.

Deferasirox fås også som ”filmovertrukne” tabletter og granulat. Hvis du skal skifte fra filmovertrukne

tabletter eller granulat til disse dispergible tabletter, skal din dosis justeres.

Hvornår skal du tage EXJADE

Tag EXJADE én gang daglig, hver dag, på cirka samme tidspunkt.

Tag EXJADE dispergible tabletter på tom mave.

Vent derefter mindst 30 minutter, før du spiser.

Tag EXJADE på samme tidspunkt hver dag. Det vil også gøre det lettere for dig at huske, hvornår du

skal tage dine tabletter.

Hvordan EXJADE tages

Put

tablet(terne) i et glas vand eller æble- eller appelsinjuice (100

til 200 ml).

Rør rundt

indtil tablet(terne) er helt opløst. Væsken i glasset vil se

uklar ud.

Drik

indtil glasset er helt tomt. Du skal derefter hælde lidt vand

eller juice ned i det, der er tilbage i glasset, hvirvle væsken rundt og

drikke det.

Du må ikke opløse tabletterne i kulsyreholdige drikke eller mælk.

Du må ikke tygge, knække eller knuse tabletterne

Du må ikke synke tabletterne hele.

Hvor længe skal du tage EXJADE

Fortsæt med at tage EXJADE hver dag så længe lægen beder dig om det.

Dette er en

længerevarende behandling, der muligvis kan vare måneder eller år. Din læge vil regelmæssigt holde

øje med din tilstand for at kontrollere, at behandlingen har den ønskede effekt (se også pkt. 2:

”Kontrol af din EXJADE-behandling”).

Hvis du har spørgsmål om, hvor lang tid du skal tage EXJADE, så tal med din læge.

Hvis du har taget for meget EXJADE

Hvis du har taget for meget EXJADE, eller hvis nogen ved et uheld kommer til at tage dine tabletter,

så kontakt med det samme din læge eller skadestuen. Vis lægen pakken med tabletter. Akut medicinsk

behandling kan være nødvendig. Du kan opleve bivirkninger såsom mavesmerter, diarré, kvalme og

opkast og nyre eller lever problemer, som kan være alvorlige.

Hvis du har glemt at tage EXJADE

Hvis du glemmer en dosis, så tag den så snart du husker det den samme dag. Tag din næste dosis som

planlagt. Du må ikke tage en dobbeltdosis den næste dag som erstatning for de(n) glemt(e) tablet(ter).

Hvis du holder op med at tage EXJADE

Hold ikke op med at tage EXJADE, medmindre din læge giver dig besked på det. Hvis du stopper med

at tage EXJADE, vil det overskydende jern ikke længere blive fjernet fra din krop (se også

ovenstående pkt.: ”Hvor længe skal du tage EXJADE”).

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De

fleste af bivirkningerne er milde til moderate

og vil almindeligvis forsvinde efter et par dage til et par

ugers behandling.

Visse bivirkninger kan være alvorlige og kræve omgående lægehjælp

Disse bivirkninger er ikke almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter) eller sjældne (kan

påvirke op til 1 ud af 1.000 patienter).

Hvis du får alvorligt udslæt, besvær med at trække vejret og svimmelhed eller hævelse af

hovedsageligt ansigtet og halsen (tegn på alvorlig allergisk reaktion)

Hvis du oplever en kombination af nogle af følgende symptomer: udslæt, rød hud, blistre på

læberne, øjne eller i munden, hudafskalninger, høj feber, influenzalignende symptomer,

forstørrede lymfekirtler (tegn på alvorlige hudreaktioner)

Hvis du oplever en kraftig nedsættelse af din urinproduktion (tegn på nyreproblemer)

Hvis du oplever en kombination af døsighed, smerter i den øvre højre del af maven, gulfarvning

af din hud eller øjne og mørk urin (tegn på leverproblemer)

Hvis du oplever problemer med at tænke klart, huske information eller løse opgaver, er mindre

opmærksom eller bevidst eller er meget træt og har lavt energiniveau (tegn på et højt niveau af

ammoniak i dit blod, hvilket kan være forbundet med nyre- eller leversygdomme og kan

medføre ændring i hjernefunktionen)

Hvis du kaster blod op/eller har sort afføring

Hvis du ofte oplever mavesmerter, specielt efter spisning eller indtag af EXJADE

Hvis du ofte oplever halsbrand

Hvis du oplever delvist tab af dit syn

Hvis du oplever voldsomme mavesmerter (pancreatitis)

Stop med at tage dette lægemiddel og fortæl det til lægen med det samme.

Visse bivirkninger kan blive alvorlige.

Disse bivirkninger er ikke almindelige.

Hvis du får utydeligt eller sløret syn,

Hvis du får nedsat hørelse,

så fortæl det til lægen hurtigst muligt.

Andre bivirkninger

Meget almindelige (kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter)

Forstyrrelse i nyrefunktionstests.

Almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter)

Mave-tarm-lidelser, såsom kvalme, opkastning, diarré, smerter i mave/underliv, oppustethed,

forstoppelse, fordøjelsesbesvær

Udslæt

Hovedpine

Afvigelser i analyser for leverfunktionen

Kløe

Afvigelser i urinanalyser (protein i urinen)

Hvis nogen af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt, så fortæl det til din læge.

Ikke almindelige (kan påvirke op til 1ud af 100 patienter)

Svimmelhed

Feber

Ondt i halsen

Hævelse af arme eller ben

Ændringer i farven på huden

Angst

Søvnforstyrrelser

Træthed

Hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt, så fortæl det til din læge.

Ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Et fald i antallet af celler, der er involveret i blodets evne til at størkne (trombocytopeni), i

antallet af røde blodlegemer (forværret anæmi), i antallet af hvide blodlegemer (neutropeni)

eller i antallet af alle slags blodlegemer (pancytopeni)

Hårtab

Nyresten

Nedsat vandladning

Flænge i mave eller tarmvæg, som kan være smertefuldt og give kvalme

Voldsomme mavesmerter (pancreatitis)

Unormalt niveau af syre i blodet

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blister og pakningen efter EXP og

Udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Brug ikke pakninger, der er beskadiget eller viser tegn på at være i stykker eller at have været

åbnet.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet eller, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

EXJADE indeholder

Aktivt stof: Deferasirox.

Hver EXJADE dispergibel tablet 125 mg indeholder 125 mg deferasirox.

Hver EXJADE dispergibel tablet 250 mg indeholder 250 mg deferasirox.

Hver EXJADE dispergibel tablet 500 mg indeholder 500 mg deferasirox.

Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat, crospovidon type A, povidon, natriumlaurilsulfat,

mikrokrystallinsk cellulose, kolloid vandfri silica, og magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

EXJADE udleveres som dispergible (opløselige) tabletter. Tabletterne er hvide til svagt gule, runde og

flade.

EXJADE 125 mg tabletter er præget med ”J 125” på den ene side og ”NVR” på den anden side.

EXJADE 250 mg tabletter er præget med ”J 250” på den ene side og ”NVR” på den anden side.

EXJADE 500 mg tabletter er præget med ”J 500” på den ene side og ”NVR” på den anden side.

EXJADE 125 mg, 250 mg og 500 mg dispergible tabletter er tilgængelig i enkeltpakninger med 28,

84 eller 252 dispergible tabletter.

EXJADE 500 mg dispergible tabletter er også tilgængelig i multipakning med 294 (3 pakninger med

98) dispergible tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser eller styrker er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

Fremstiller

Novartis Pharma GmbH

Roonstraße 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Bulgaria EOOD

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft.

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 555

Eesti

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

SIA “Novartis Baltics”

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://laegemiddelstyrelsen.dk

Indlægsseddel: Information til brugeren

EXJADE 90 mg filmovertrukne tabletter

EXJADE 180 mg filmovertrukne tabletter

EXJADE 360 mg filmovertrukne tabletter

Deferasirox

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt eller til dit barn. Lad derfor være med at

give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme

symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage EXJADE

Sådan skal du tage EXJADE

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Hvad EXJADE er

EXJADE indeholder et aktiv stof, der kaldes deferasirox. Det er en

jernkelator. En jernkelator er et

lægemiddel, som anvendes for at fjerne overskud af jern fra kroppen (også kaldet jernophobning). Det

binder og fjerner det overskydende jern, som derefter udskilles med afføringen.

Hvad EXJADE anvendes til

Gentagne blodtransfusioner kan være nødvendige hos patienter med forskellige slags anæmier

(blodmangel) (fx talassæmi, seglcelleanæmi eller myelodysplastiske syndromer (MDS)). Imidlertid

kan gentagne blodtransfusioner forårsage ophobning af overskydende jern. Dette skyldes, at blod

indeholder jern, og at din krop ikke har en naturlig måde at fjerne det overskydende jern, du får med

blodtransfusionerne, på. Patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer kan på sigt

også udvikle jernophobning. Det skyldes hovedsageligt øget optagelse af jern fra kosten forårsaget af

et lavt antal blodceller. På længere sigt kan det overskydende jern ødelægge vigtige organer såsom

leveren og hjertet. Lægemidler kaldet

jernkelatorer

anvendes til at fjerne det overskydende jern. De

nedsætter dermed risikoen for, at det overskydende jern forårsager organskader.

EXJADE anvendes til at behandle kronisk jernophobning hos patienter i alderen 6 år og derover med

beta-talassæmi major forårsaget af hyppige blodtransfusioner.

EXJADE anvendes også til behandling af kronisk jernophobning, når deferoxamin ikke kan benyttes

eller ikke har tilstrækkelig virkning hos patienter med beta-talassæmi major med jernophobning

forårsaget af sjældne blodtransfusioner. Endvidere anvendes EXJADE til patienter med andre typer af

anæmier og til børn i alderen 2 til 5 år.

EXJADE anvendes også til ikke-transfusionsafhængige patienter i alderen 10 år eller derover, der har

fået jernophobning i forbindelse med deres talassæmi-syndromer, når deferoxamin-behandling er

kontraindiceret eller utilstrækkelig.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage EXJADE

Tag ikke EXJADE

hvis du er allergisk over for deferasirox eller et af de øvrige indholdsstoffer i EXJADE (angivet

i punkt 6). Hvis dette gælder for dig,

skal du fortælle det til lægen, inden du tager EXJADE

Hvis du har mistanke om, at du kan være allergisk, skal du spørge lægen til råds.

hvis du har en moderat eller alvorlig nyresygdom.

hvis du for tiden indtager anden jernkelatormedicin.

EXJADE er ikke anbefalet

hvis du er på et fremskredent stadie af myelodysplastisk syndrom (MDS; nedsat produktion af

blodceller i knoglemarven) eller har fremskreden kræft.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager EXJADE

hvis du har nyre- eller leverproblemer.

hvis du har hjerteproblemer, der er forårsaget af jernoverbelastning.

hvis du opdager en markant nedsættelse af din urinmængde (tegn på nyresygdom).

hvis du udvikler alvorlige udslæt, vejrtrækningsbesvær og svimmelhed eller oplever hævelse

hovedsageligt i ansigtet og på halsen (tegn på alvorlig allergisk reaktion, se også punkt 4

”Bivirkninger”).

hvis du oplever en kombination af nogle af følgende symptomer: udslæt, rød hud, blistre på

læberne, øjne eller mund, hudafskalninger, høj feber, influenzalignende symptomer, forstørrede

lymfekirtler (tegn på alvorlig hudreaktion, se også punkt 4 ”Bivirkninger”).

hvis du oplever en kombination af døsighed, smerter i den øvre højre del af maven, gulfarvning

af din hud eller øjne og mørk urin (tegn på leverproblemer).

hvis du oplever problemer med at tænke klart, huske information eller løse opgaver, er mindre

opmærksom eller bevidst eller er meget træt og har lavt energiniveau (tegn på et højt niveau af

ammoniak i dit blod, hvilket kan være forbundet med nyre- eller leversygdomme, se også

afsnit 4 ”Bivirkninger”).

hvis du kaster blod op/eller har sort afføring.

hvis du ofte oplever mavesmerter, specielt efter spisning eller indtag af EXJADE.

hvis du ofte oplever halsbrand.

hvis du har et lavt antal blodplader eller hvide blodceller i din blodprøve.

hvis du har sløret syn.

hvis du har diarré eller kaster op.

Hvis noget af dette gælder for dig, så fortæl det til din læge med det samme.

Kontrol af din EXJADE-behandling

Du vil få taget regelmæssige blod- og urinprøver under behandlingen. Lægerne vil kontrollere

blodprøvernes mængde af jern, og dermed mængden af jern i kroppen (

ferritin

-niveau i blodet) for at

se, hvor godt EXJADE virker. Prøverne vil også vise nyrefunktionen (kreatinin-niveau i blodet,

tilstedeværelse af protein i urinen) og leverfunktionen (transaminase-niveau i blodet). Din læge kan

kræve, at du får foretaget en nyrebiopsi, hvis han/hun mistænker alvorlig nyreskade. Du får måske

også foretaget magnetisk resonans-skanninger (MRI) for at bestemme mængden af jern i din lever.

Din læge vil tage disse prøver med i betragtning, når han/hun afgør, hvilken dosis EXJADE, der

passer bedst til dig, og vil også bruge disse prøver til at afgøre, hvornår du skal stoppe med at tage

EXJADE.

Som en sikkerhedsforanstaltning vil dit syn og hørelse blive testet hvert år.

Brug af anden medicin sammen med EXJADE

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder specielt:

andre jernkelatorer, som ikke må tages sammen med EXJADE,

syreneutraliserende medicin (medicin til behandling af halsbrand), der indeholder aluminium,

som du ikke må tage på samme tidspunkt af døgnet som EXJADE,

ciclosporin (bruges til at forhindre kroppen i at afstøde et transplanteret organ, eller til andre

lidelser som gigt og udslæt),

simvastatin (bruges til at sænke kolesterol),

visse smertestillende eller antiinflammatorisk lægemidler (fx acetylsalicylsyre, ibuprofen,

kortikosteroider),

orale bisphosphonater (bruges til behandling af osteoporose),

antikoagulerende medicin (bruges til at modvirke eller behandling af blodpropper),

hormonelle graviditetsforebyggende midler,

bepridil, ergotamin (bruges til behandling af hjerteproblemer og migræne),

repaglinid (bruges til at behandle sukkersyge),

rifampicin (bruges til at behandle tuberkulose),

phenytoin, phenobarbital, carbamazepin (bruges til at behandle epilepsi),

ritonavir (bruges i behandlingen af HIV-infektion),

paclitaxel (bruges i kræftbehandling),

theophyllin (bruges i behandlingen af lungesygdomme såsom astma),

clozapin (bruges til behandling af psykiske sygdomme såsom skizofreni),

tizanidin (virker muskelafslappende),

cholestyramin (bruges til at sænke kolesterolniveauet i blodet).

busulfan (bruges som behandling for at ødelægge den originale knoglemarv inden en

transplantatation).

Supplerende undersøgelser kan være nødvendige for at kontrollere blodniveauet af nogle af disse

lægemidler.

Ældre (65 år og derover)

EXJADE kan anvendes af folk i alderen 65 år og derover med samme dosis som for andre voksne.

Ældre patienter kan opleve flere bivirkninger (specielt diarré) end yngre patienter. De skal følges tæt

af deres læge for at opdage bivirkninger, der kan kræve dosisjusteringer.

Børn og unge

EXJADE kan anvendes til børn og unge i alderen 2 år og derover, der får regelmæssige

blodtransfusioner, samt hos børn og unge i alderen 10 år og derover, der ikke får regelmæssige

blodtransfusioner. Efterhånden som patienten vokser, vil lægen justere dosis.

EXJADE anbefales ikke til børn under 2 år.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

EXJADE frarådes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt.

Hvis du i øjeblikket tager et oralt præventionsmiddel (p-piller) eller bruger præventionsplaster for at

forebygge graviditet, bør du bruge en supplerende eller anden type prævention (fx kondom), da

EXJADE kan nedsætte virkningen af orale præventionsmidler og præventionsplaster.

Amning frarådes under behandling med EXJADE.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Hvis du føler dig svimmel, efter at du har taget EXJADE, må du ikke køre bil eller betjene værktøj

eller maskiner før du har det godt igen.

3.

Sådan skal du tage EXJADE

Behandling med EXJADE vil blive overvåget af en læge, der har erfaring med behandling af

jernophobning forårsaget af blodtransfusioner.

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Hvor meget EXJADE skal du tage

Dosis af EXJADE filmovertrukne tabletter afhænger for alle patienter af kropsvægten. Din læge vil

beregne den dosis, der passer til dig, og fortælle dig hvor mange tabletter, du skal tage hver dag.

Den sædvanlige dosis af EXJADE filmovertrukne tabletter ved start af behandling for patienter,

der får regelmæssige blodtransfusioner er 14 mg pr. kg kropsvægt. Det kan være, at lægen –

afhængigt af dit behov – anbefaler en højere eller lavere startdosis.

Den sædvanlige daglige dosis af EXJADE filmovertrukne tabletter ved start af behandlingen for

patienter, der ikke får regelmæssige blodtransfusioner, er 7 mg pr. kg kropsvægt.

Alt efter hvordan du reagerer på behandlingen, kan din læge senere justere din behandling til

højere eller lavere doser.

Den maksimale anbefalede daglige dosis af EXJADE filmovertrukne tabletter er:

28 mg pr. kg kropsvægt for patienter, der får regelmæssige blodtransfusioner,

14 mg pr. kg kropsvægt for voksne patienter, der ikke får regelmæssige

blodtransfusioner,

7 mg pr. kg kropsvægt for børn og teenagere, der ikke får regelmæssige

blodtransfusioner.

Deferasirox fås også som ”dispergible” tabletter. Hvis du skal skifte fra dispergible tabletter til disse

filmovertrukne tabletter, skal din dosis justeres.

Hvornår skal du tage EXJADE

Tag EXJADE én gang daglig, hver dag, på cirka samme tidspunkt med noget vand.

Tag EXJADE filmovertrukne tabletter på tom mave eller med et let måltid.

Tag EXJADE på samme tidspunkt hver dag. Det vil også gøre det lettere for dig at huske, hvornår du

skal tage dine tabletter.

For patienter, som ikke kan sluge hele tabletter, kan EXJADE filmovertrukne tabletter knuses og

indtages ved at drysse hele dosis over blød mad, som fx yoghurt eller æblemos. Maden skal indtages

med det samme og skal spises op. Opbevar ikke maden til senere brug.

Hvor længe skal du tage EXJADE

Fortsæt med at tage EXJADE hver dag så længe lægen beder dig om det.

Dette er en

længerevarende behandling, der muligvis kan vare måneder eller år. Din læge vil regelmæssigt holde

øje med din tilstand for at kontrollere, at behandlingen har den ønskede effekt (se også pkt. 2:

”Kontrol af din EXJADE-behandling”).

Hvis du har spørgsmål om, hvor lang tid du skal tage EXJADE, så tal med din læge.

Hvis du har taget for meget EXJADE

Hvis du har taget for meget EXJADE, eller hvis nogen ved et uheld kommer til at tage dine tabletter,

så kontakt med det samme din læge eller skadestuen. Vis lægen pakken med tabletter. Akut medicinsk

behandling kan være nødvendig. Du kan opleve bivirkninger såsom mavesmerter, diarré, kvalme og

opkast og nyre eller lever problemer, som kan være alvorlige.

Hvis du har glemt at tage EXJADE

Hvis du glemmer en dosis, så tag den så snart du husker det den samme dag. Tag din næste dosis som

planlagt. Du må ikke tage en dobbeltdosis den næste dag som erstatning for de(n) glemt(e) tablet(ter).

Hvis du holder op med at tage EXJADE

Hold ikke op med at tage EXJADE, medmindre din læge giver dig besked på det. Hvis du stopper med

at tage EXJADE, vil det overskydende jern ikke længere blive fjernet fra din krop (se også

ovenstående pkt.: ”Hvor længe skal du tage EXJADE”).

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De

fleste af bivirkningerne er milde til moderate

og vil almindeligvis forsvinde efter et par dage til et par

ugers behandling.

Visse bivirkninger kan være alvorlige og kræve omgående lægehjælp

Disse bivirkninger er ikke almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter) eller sjældne (kan

påvirke op til 1 ud af 1.000 patienter).

Hvis du får alvorligt udslæt, besvær med at trække vejret og svimmelhed eller hævelse af

hovedsageligt ansigtet og halsen (tegn på alvorlig allergisk reaktion)

Hvis du oplever en kombination af nogle af følgende symptomer: udslæt, rød hud, blistre på

læberne, øjne eller i munden, hudafskalninger, høj feber, influenzalignende symptomer,

forstørrede lymfekirtler (tegn på alvorlige hudreaktioner)

Hvis du oplever en kraftig nedsættelse af din urinproduktion (tegn på nyreproblemer)

Hvis du oplever en kombination af døsighed, smerter i den øvre højre del af maven, gulfarvning

af din hud eller øjne og mørk urin (tegn på leverproblemer)

Hvis du oplever problemer med at tænke klart, huske information eller løse opgaver, er mindre

opmærksom eller bevidst eller er meget træt og har lavt energiniveau (tegn på et højt niveau af

ammoniak i dit blod, hvilket kan være forbundet med nyre- eller leversygdomme og kan

medføre ændring i hjernefunktionen)

Hvis du kaster blod op/eller har sort afføring

Hvis du ofte oplever mavesmerter, specielt efter spisning eller indtag af EXJADE

Hvis du ofte oplever halsbrand

Hvis du oplever delvist tab af dit syn

Hvis du oplever voldsomme mavesmerter (pancreatitis)

Stop med at tage dette lægemiddel og fortæl det til lægen med det samme.

Visse bivirkninger kan blive alvorlige.

Disse bivirkninger er ikke almindelige.

Hvis du får utydeligt eller sløret syn,

Hvis du får nedsat hørelse,

så fortæl det til lægen hurtigst muligt.

Andre bivirkninger

Meget almindelige (kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter)

Forstyrrelse i nyrefunktionstests.

Almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter)

Mave-tarm-lidelser, såsom kvalme, opkastning, diarré, smerter i mave/underliv, oppustethed,

forstoppelse, fordøjelsesbesvær

Udslæt

Hovedpine

Afvigelser i analyser for leverfunktionen

Kløe

Afvigelser i urinanalyser (protein i urinen)

Hvis nogen af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt, så fortæl det til din læge.

Ikke almindelige (kan påvirke op til 1ud af 100 patienter)

Svimmelhed

Feber

Ondt i halsen

Hævelse af arme eller ben

Ændringer i farven på huden

Angst

Søvnforstyrrelser

Træthed

Hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt, så fortæl det til din læge.

Ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Et fald i antallet af celler, der er involveret i blodets evne til at størkne (trombocytopeni), i

antallet af røde blodlegemer (forværret anæmi), i antallet af hvide blodlegemer (neutropeni)

eller i antallet af alle slags blodlegemer (pancytopeni)

Hårtab

Nyresten

Nedsat vandladning

Flænge i mave eller tarmvæg, som kan være smertefuldt og give kvalme

Voldsomme mavesmerter (pancreatitis)

Unormalt niveau af syre i blodet

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blister og pakningen efter EXP og

Udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Brug ikke pakninger, der er beskadiget eller viser tegn på at være i stykker eller at have været

åbnet.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet eller, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

EXJADE indeholder

Aktivt stof: Deferasirox.

Hver filmovertrukken tablet af EXJADE90 mg indeholder 90 mg deferasirox.

Hver filmovertrukken tablet af EXJADE180 mg indeholder 180 mg deferasirox.

Hver filmovertrukken tablet af EXJADE360 mg indeholder 360 mg deferasirox.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, povidon, magnesiumstearat, kolloid

vandfri silica og poloxamer. Tabletovertrækket indeholder: hypromellose, titandioxid (E171),

macrogol (4000), talcum, indigocarminin aluminiumpigment (E132).

Udseende og pakningsstørrelser

EXJADE udleveres som filmovertrukne tabletter. De filmovertrukne tabletter er ovale og bikonvekse.

EXJADE 90 mg filmovertrukne tabletter er lyseblå og præget med ”90” på den ene side og

”NVR” på den anden side.

EXJADE 180 mg filmovertrukne tabletter er mellemblå præget med ”180” på den ene side og

”NVR” på den anden side.

EXJADE 360 mg filmovertrukne tabletter er mørkeblå og præget med ”360” på den ene side og

”NVR” på den anden side.

Hver blisterpakning indeholder 30 eller 90 filmovertrukne tabletter. Multipakningen indeholder 30 (10

pakninger med 30) filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser eller styrker er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

Fremstiller

Novartis Pharma GmbH

Roonstraße 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Bulgaria EOOD

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft.

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 555

Eesti

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

SIA “Novartis Baltics”

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://laegemiddelstyrelsen.dk

Indlægsseddel: Information til brugeren

EXJADE 90 mg granulat i brev

EXJADE 180 mg granulat i brev

EXJADE 360 mg granulat i brev

Deferasirox

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt eller til dit barn. Lad derfor være med at

give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme

symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage EXJADE

Sådan skal du tage EXJADE

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Hvad EXJADE er

EXJADE indeholder et aktiv stof, der kaldes deferasirox. Det er en

jernkelator. En jernkelator er et

lægemiddel, som anvendes for at fjerne overskud af jern fra kroppen (også kaldet jernophobning). Det

binder og fjerner det overskydende jern, som derefter udskilles med afføringen.

Hvad EXJADE anvendes til

Gentagne blodtransfusioner kan være nødvendige hos patienter med forskellige slags anæmier

(blodmangel) (fx talassæmi, seglcelleanæmi eller myelodysplastiske syndromer (MDS)). Imidlertid

kan gentagne blodtransfusioner forårsage ophobning af overskydende jern. Dette skyldes, at blod

indeholder jern, og at din krop ikke har en naturlig måde at fjerne det overskydende jern, du får med

blodtransfusionerne, på. Patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer kan på sigt

også udvikle jernophobning. Det skyldes hovedsageligt øget optagelse af jern fra kosten forårsaget af

et lavt antal blodceller. På længere sigt kan det overskydende jern ødelægge vigtige organer såsom

leveren og hjertet. Lægemidler kaldet

jernkelatorer

anvendes til at fjerne det overskydende jern. De

nedsætter dermed risikoen for, at det overskydende jern forårsager organskader.

EXJADE anvendes til at behandle kronisk jernophobning hos patienter i alderen 6 år og derover med

beta-talassæmi major forårsaget af hyppige blodtransfusioner.

EXJADE anvendes også til behandling af kronisk jernophobning, når deferoxamin ikke kan benyttes

eller ikke har tilstrækkelig virkning hos patienter med beta-talassæmi major med jernophobning

forårsaget af sjældne blodtransfusioner. Endvidere anvendes EXJADE til patienter med andre typer af

anæmier og til børn i alderen 2 til 5 år.

EXJADE anvendes også til ikke-transfusionsafhængige patienter i alderen 10 år eller derover, der har

fået jernophobning i forbindelse med deres talassæmi-syndromer, når deferoxamin-behandling er

kontraindiceret eller utilstrækkelig.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage EXJADE

Tag ikke EXJADE

hvis du er allergisk over for deferasirox eller et af de øvrige indholdsstoffer i EXJADE (angivet

i punkt 6). Hvis dette gælder for dig,

skal du fortælle det til lægen, inden du tager EXJADE

Hvis du har mistanke om, at du kan være allergisk, skal du spørge lægen til råds.

hvis du har en moderat eller alvorlig nyresygdom.

hvis du for tiden indtager anden jernkelatormedicin.

EXJADE er ikke anbefalet

hvis du er på et fremskredent stadie af myelodysplastisk syndrom (MDS; nedsat produktion af

blodceller i knoglemarven) eller har fremskreden kræft.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager EXJADE

hvis du har nyre- eller leverproblemer.

hvis du har hjerteproblemer, der er forårsaget af jernoverbelastning.

hvis du opdager en markant nedsættelse af din urinmængde (tegn på nyresygdom).

hvis du udvikler alvorlige udslæt, vejrtrækningsbesvær og svimmelhed eller oplever hævelse

hovedsageligt i ansigtet og på halsen (tegn på alvorlig allergisk reaktion, se også punkt 4

”Bivirkninger”).

hvis du oplever en kombination af nogle af følgende symptomer: udslæt, rød hud, blistre på

læberne, øjne eller mund, hudafskalninger, høj feber, influenzalignende symptomer, forstørrede

lymfekirtler (tegn på alvorlig hudreaktion, se også punkt 4 ”Bivirkninger”).

hvis du oplever en kombination af døsighed, smerter i den øvre højre del af maven, gulfarvning

af din hud eller øjne og mørk urin (tegn på leverproblemer).

hvis du oplever problemer med at tænke klart, huske information eller løse opgaver, er mindre

opmærksom eller bevidst eller er meget træt og har lavt energiniveau (tegn på et højt niveau af

ammoniak i dit blod, hvilket kan være forbundet med nyre- eller leversygdomme, se også

afsnit 4 ”Bivirkninger”).

hvis du kaster blod op/eller har sort afføring.

hvis du ofte oplever mavesmerter, specielt efter spisning eller indtag af EXJADE.

hvis du ofte oplever halsbrand.

hvis du har et lavt antal blodplader eller hvide blodceller i din blodprøve.

hvis du har sløret syn.

hvis du har diarré eller kaster op.

Hvis noget af dette gælder for dig, så fortæl det til din læge med det samme.

Kontrol af din EXJADE-behandling

Du vil få taget regelmæssige blod- og urinprøver under behandlingen. Lægerne vil kontrollere

blodprøvernes mængde af jern, og dermed mængden af jern i kroppen (

ferritin

-niveau i blodet) for at

se, hvor godt EXJADE virker. Prøverne vil også vise nyrefunktionen (kreatinin-niveau i blodet,

tilstedeværelse af protein i urinen) og leverfunktionen (transaminase-niveau i blodet). Din læge kan

kræve, at du får foretaget en nyrebiopsi, hvis han/hun mistænker alvorlig nyreskade. Du får måske

også foretaget magnetisk resonans-skanninger (MRI) for at bestemme mængden af jern i din lever.

Din læge vil tage disse prøver med i betragtning, når han/hun afgør, hvilken dosis EXJADE, der

passer bedst til dig, og vil også bruge disse prøver til at afgøre, hvornår du skal stoppe med at tage

EXJADE.

Som en sikkerhedsforanstaltning vil dit syn og hørelse blive testet hvert år.

Brug af anden medicin sammen med EXJADE

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder specielt:

andre jernkelatorer, som ikke må tages sammen med EXJADE,

syreneutraliserende medicin (medicin til behandling af halsbrand), der indeholder aluminium,

som du ikke må tage på samme tidspunkt af døgnet som EXJADE,

ciclosporin (bruges til at forhindre kroppen i at afstøde et transplanteret organ, eller til andre

lidelser som gigt og udslæt),

simvastatin (bruges til at sænke kolesterol),

visse smertestillende eller antiinflammatorisk lægemidler (fx acetylsalicylsyre, ibuprofen,

kortikosteroider),

orale bisphosphonater (bruges til behandling af osteoporose),

antikoagulerende medicin (bruges til at modvirke eller behandling af blodpropper),

hormonelle graviditetsforebyggende midler,

bepridil, ergotamin (bruges til behandling af hjerteproblemer og migræne),

repaglinid (bruges til at behandle sukkersyge),

rifampicin (bruges til at behandle tuberkulose),

phenytoin, phenobarbital, carbamazepin (bruges til at behandle epilepsi),

ritonavir (bruges i behandlingen af HIV-infektion),

paclitaxel (bruges i kræftbehandling),

theophyllin (bruges i behandlingen af lungesygdomme såsom astma),

clozapin (bruges til behandling af psykiske sygdomme såsom skizofreni),

tizanidin (virker muskelafslappende),

cholestyramin (bruges til at sænke kolesterolniveauet i blodet).

busulfan (bruges som behandling for at ødelægge den originale knoglemarv inden en

transplantatation).

Supplerende undersøgelser kan være nødvendige for at kontrollere blodniveauet af nogle af disse

lægemidler.

Ældre (65 år og derover)

EXJADE kan anvendes af folk i alderen 65 år og derover med samme dosis som for andre voksne.

Ældre patienter kan opleve flere bivirkninger (specielt diarré) end yngre patienter. De skal følges tæt

af deres læge for at opdage bivirkninger, der kan kræve dosisjusteringer.

Børn og unge

EXJADE kan anvendes til børn og unge i alderen 2 år og derover, der får regelmæssige

blodtransfusioner, samt hos børn og unge i alderen 10 år og derover, der ikke får regelmæssige

blodtransfusioner. Efterhånden som patienten vokser, vil lægen justere dosis.

EXJADE anbefales ikke til børn under 2 år.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

EXJADE frarådes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt.

Hvis du i øjeblikket tager et oralt præventionsmiddel (p-piller) eller bruger præventionsplaster for at

forebygge graviditet, bør du bruge en supplerende eller anden type prævention (fx kondom), da

EXJADE kan nedsætte virkningen af orale præventionsmidler og præventionsplaster.

Amning frarådes under behandling med EXJADE.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Hvis du føler dig svimmel, efter at du har taget EXJADE, må du ikke køre bil eller betjene værktøj

eller maskiner før du har det godt igen.

3.

Sådan skal du tage EXJADE

Behandling med EXJADE vil blive overvåget af en læge, der har erfaring med behandling af

jernophobning forårsaget af blodtransfusioner.

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apoteketspersonalet.

Hvor meget EXJADE skal du tage

Dosis af EXJADE filmovertrukne tabletter afhænger for alle patienter af kropsvægten. Din læge vil

beregne den dosis, der passer til dig, og fortælle dig hvor mange breve, du skal tage hver dag.

Den sædvanlige dosis af EXJADE granulat ved start af behandling for patienter, der får

regelmæssige blodtransfusioner er 14 mg pr. kg kropsvægt. Det kan være, at lægen – afhængigt

af dit behov – anbefaler en højere eller lavere startdosis.

Den sædvanlige daglige dosis af EXJADE granulat ved start af behandlingen for patienter, der

ikke får regelmæssige blodtransfusioner, er 7 mg pr. kg kropsvægt.

Alt efter hvordan du reagerer på behandlingen, kan din læge senere justere din behandling til

højere eller lavere doser.

Den maksimale anbefalede daglige dosis af EXJADE granulat er:

28 mg pr. kg kropsvægt for patienter, der får regelmæssige blodtransfusioner,

14 mg pr. kg kropsvægt for voksne patienter, der ikke får regelmæssige

blodtransfusioner,

7 mg pr. kg kropsvægt for børn og teenagere, der ikke får regelmæssige

blodtransfusioner.

Deferasirox fås også som ”dispergible” tabletter. Hvis du skal skifte fra dispergible tabletter til dette

granulat, skal din dosis justeres.

Hvornår skal du tage EXJADE

Tag EXJADE én gang daglig, hver dag, på cirka samme tidspunkt.

Tag EXJADE granulat enten med eller uden et let måltid.

Tag EXJADE på samme tidspunkt hver dag. Det vil også gøre det lettere for dig at huske, hvornår du

skal tage din medicin.

EXJADE granulat bør indtages ved at drysse hele dosis over blød mad, som fx yoghurt eller æblemos.

Maden skal indtages med det samme og skal spises op. Opbevar ikke maden til senere brug.

Hvor længe skal du tage EXJADE

Fortsæt med at tage EXJADE hver dag så længe lægen beder dig om det.

Dette er en

længerevarende behandling, der muligvis kan vare måneder eller år. Din læge vil regelmæssigt holde

øje med din tilstand for at kontrollere, at behandlingen har den ønskede effekt (se også pkt. 2:

”Kontrol af din EXJADE-behandling”).

Hvis du har spørgsmål om, hvor lang tid du skal tage EXJADE, så tal med din læge.

Hvis du har taget for meget EXJADE

Hvis du har taget for meget EXJADE, eller hvis nogen ved et uheld kommer til at tage dit granulat, så

kontakt med det samme din læge eller skadestuen. Vis lægen pakningen med granulat. Akut medicinsk

behandling kan være nødvendig. Du kan opleve bivirkninger såsom mavesmerter, diarré, kvalme og

opkast og nyre eller lever problemer, som kan være alvorlige.

Hvis du har glemt at tage EXJADE

Hvis du glemmer en dosis, så tag den så snart du husker det den samme dag. Tag din næste dosis som

planlagt. Du må ikke tage en dobbeltdosis den næste dag som erstatning for det glemte granulat.

Hvis du holder op med at tage EXJADE

Hold ikke op med at tage EXJADE, medmindre din læge giver dig besked på det. Hvis du stopper med

at tage EXJADE, vil det overskydende jern ikke længere blive fjernet fra din krop (se også

ovenstående pkt.: ”Hvor længe skal du tage EXJADE”).

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De

fleste af bivirkningerne er milde til moderate

og vil almindeligvis forsvinde efter et par dage til et par

ugers behandling.

Visse bivirkninger kan være alvorlige og kræve omgående lægehjælp

Disse bivirkninger er ikke almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter) eller sjældne (kan

påvirke op til 1 ud af 1.000 patienter).

Hvis du får alvorligt udslæt, besvær med at trække vejret og svimmelhed eller hævelse af

hovedsageligt ansigtet og halsen (tegn på alvorlig allergisk reaktion)

Hvis du oplever en kombination af nogle af følgende symptomer: udslæt, rød hud, blistre på

læberne, øjne eller i munden, hudafskalninger, høj feber, influenzalignende symptomer,

forstørrede lymfekirtler (tegn på alvorlige hudreaktioner)

Hvis du oplever en kraftig nedsættelse af din urinproduktion (tegn på nyreproblemer)

Hvis du oplever en kombination af døsighed, smerter i den øvre højre del af maven, gulfarvning

af din hud eller øjne og mørk urin (tegn på leverproblemer)

Hvis du oplever problemer med at tænke klart, huske information eller løse opgaver, er mindre

opmærksom eller bevidst eller er meget træt og har lavt energiniveau (tegn på et højt niveau af

ammoniak i dit blod, hvilket kan være forbundet med nyre- eller leversygdomme og kan

medføre ændring i hjernefunktionen)

Hvis du kaster blod op/eller har sort afføring

Hvis du ofte oplever mavesmerter, specielt efter spisning eller indtag af EXJADE

Hvis du ofte oplever halsbrand

Hvis du oplever delvist tab af dit syn

Hvis du oplever voldsomme mavesmerter (pancreatitis)

Stop med at tage dette lægemiddel og fortæl det til lægen med det samme.

Visse bivirkninger kan blive alvorlige.

Disse bivirkninger er ikke almindelige.

Hvis du får utydeligt eller sløret syn,

Hvis du får nedsat hørelse,

så fortæl det til lægen hurtigst muligt.

Andre bivirkninger

Meget almindelige (kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter)

Forstyrrelse i nyrefunktionstests.

Almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter)

Mave-tarm-lidelser, såsom kvalme, opkastning, diarré, smerter i mave/underliv, oppustethed,

forstoppelse, fordøjelsesbesvær

Udslæt

Hovedpine

Afvigelser i analyser for leverfunktionen

Kløe

Afvigelser i urinanalyser (protein i urinen)

Hvis nogen af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt, så fortæl det til din læge.

Ikke almindelige (kan påvirke op til 1ud af 100 patienter)

Svimmelhed

Feber

Ondt i halsen

Hævelse af arme eller ben

Ændringer i farven på huden

Angst

Søvnforstyrrelser

Træthed

Hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt, så fortæl det til din læge.

Ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Et fald i antallet af celler, der er involveret i blodets evne til at størkne (trombocytopeni), i

antallet af røde blodlegemer (forværret anæmi), i antallet af hvide blodlegemer (neutropeni)

eller i antallet af alle slags blodlegemer (pancytopeni)

Hårtab

Nyresten

Nedsat vandladning

Flænge i mave eller tarmvæg, som kan være smertefuldt og give kvalme

Voldsomme mavesmerter (pancreatitis)

Unormalt niveau af syre i blodet

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på brevet og pakningen efter EXP og

Udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Brug ikke pakninger, der er beskadiget eller viser tegn på at være i stykker eller at have været

åbnet.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet eller, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

EXJADE indeholder

Aktivt stof: Deferasirox.

Hvert brev med EXJADE 90 mg granulat indeholder 90 mg deferasirox.

Hvert brev med EXJADE 180 mg granulat indeholder 180 mg deferasirox.

Hvert brev med EXJADE 360 mg granulat indeholder 360 mg deferasirox.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, povidon, magnesiumstearat, kolloid

vandfri silica og poloxamer.

Udseende og pakningsstørrelser

EXJADE granulat er et hvidt til næsten hvidt granulat i breve.

Hver pakning indeholder 30 breve.

Ikke alle styrker er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

Fremstiller

Novartis Pharma GmbH

Roonstraße 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Bulgaria EOOD

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft.

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 555

Eesti

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

SIA “Novartis Baltics”

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://laegemiddelstyrelsen.dk

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

EXJADE 125 mg dispergible tabletter

EXJADE 250 mg dispergible tabletter

EXJADE 500 mg dispergible tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

EXJADE 125 mg dispergible tabletter

Hver dispergibel tablet indeholder 125 mg deferasirox.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver dispergibel tablet indeholder 136 mg lactose.

EXJADE 250 mg dispergible tabletter

Hver dispergibel tablet indeholder 250 mg deferasirox.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver dispergibel tablet indeholder 272 mg lactose.

EXJADE 500 mg dispergible tabletter

Hver dispergibel tablet indeholder 500 mg deferasirox.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver dispergibel tablet indeholder 544 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Dispergibel tablet

EXJADE 125 mg dispergible tabletter

Hvide til svagt gule, runde, flade tabletter med skrå kanter og prægning (NVR på den ene side og

J 125 på den anden side). Omtrentlige tabletdimensioner 12 mm x 3,6 mm.

EXJADE 250 mg dispergible tabletter

Hvide til svagt gule, runde, flade tabletter med skrå kanter og prægning (NVR på den ene side og

J 250 på den anden side). Omtrentlige tabletdimensioner 15 mm x 4,7 mm.

EXJADE 500 mg dispergible tabletter

Hvide til svagt gule, runde, flade tabletter med skrå kanter og prægning (NVR på den ene side og

J 500 på den anden side). Omtrentlige tabletdimensioner 20 mm x 5,6 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

EXJADE er indiceret til behandling af kronisk jernophobning forårsaget af hyppige blodtransfusioner

(≥ 7 ml/kg/måned pakkede røde blodceller) hos patienter i alderen 6 år og ældre, der har beta-

talassæmi major.

EXJADE er yderligere indiceret til behandling af kronisk jernophobning, forårsaget af

blodtransfusioner, i de tilfælde hvor deferoxamin-behandling er kontraindiceret eller utilstrækkelig.

Indikationen gælder for de følgende patientgrupper:

pædiatriske patienter med beta-talassæmi major med jernophobning forårsaget af regelmæssige

blodtransfusioner (

7 ml/kg/måned af pakkede røde blodceller) i alderen 2 til 5 år,

voksne og pædiatriske patienter med beta-talassæmi major med jernophobning forårsaget af

sjældne blodtransfusioner (< 7 ml/kg/måned pakkede røde blodceller) i alderen 2 år og derover,

voksne og pædiatriske patienter med andre anæmier i alderen 2 år og derover.

Hos patienter i alderen 10 år og derover med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer er

EXJADE indiceret til behandling af kronisk jernophobning, der kræver kelatbehandling, når

deferoxamin-behandling er kontraindiceret eller utilstrækkelig.

4.2

Dosering og administration

Behandling med EXJADE skal påbegyndes og

vedligeholdes af læger med erfaring i behandling af

kronisk jernophobning.

Dosering

Transfusionsbetinget jernophobning

Det anbefales, at behandlingen påbegyndes efter transfusion af omkring 20 enheder (cirka 100 ml/kg)

pakkede røde blodceller (PRBC), eller når klinisk monitorering afdækker tegn på, at kronisk

jernophobning er til stede (fx serum-ferritin > 1.000 µg/l). Doser (i mg/kg) skal beregnes og afrundes

til nærmeste hele tabletstørrelse.

Målene med kelatbehandling er at fjerne mængden af jern, der administreres i transfusioner og, om

nødvendigt, at reducere den eksisterende jernbelastning.

Der skal udvises forsigtighed hos alle patienter under kelatbehandling for at minimere risikoen for

overkelering (se pkt. 4.4).

I tilfælde af behandlingsskift fra filmovertrukne tabletter/granulat til dispergible tabletter, skal dosis

for dispergible tabletter være 40% højere end dosis for filmovertrukne tabletter/granulat, afrundet til

nærmeste hel tablet.

Den tilsvarende dosis for de forskellige formuleringer er vist i tabellen nedenfor.

Tabel 1

Anbefalet dosis til jernophobning grundet transfusioner

Filmovertrukne

tabletter/granulat

Dispergible

tabletter

Transfusioner

Serum-

ferritin

Startdosis

14 mg/kg/day

20 mg/kg/dag

Efter 20 enheder

(ca. 100 ml/kg) af

PRBC

eller

>1.000 µg/l

Alternativ

startdosis

21 mg/kg/dag

30 mg/kg/dag

>14 ml/kg/måned

af PRBC (ca.

>4 enheder/måne

d for en voksen)

7 mg/kg/dag

10 mg/kg/dag

<7 ml/kg/måned

af PRBC (ca.

<2 enheder/måne

d for en voksen)

velbehandlede

deferoxamin-

patienter

En tredjedel af

deferoxamindosis

Halv dosis af

deferoxamin

Monitorering

Månedligt

Målinterval

500-1.000 µg

/

Korrektions-

trin

(hver

3.-6. måned)

Øget dosis

>2.500 µg/l

3,5 - 7 mg/kg/dag

Op til

28 mg/kg/dag

5-10 mg/kg/dag

Op til

40 mg/kg/dag

Nedsat dosis

3,5 - 7 mg/kg/dag

5-10 mg/kg/dag

<2.500 µg/l

Til patienter

behandlet med

doser

>21 mg/kg/dag

Til patienter

behandlet med

doser

>30 mg/kg/day

Når målet er nået

500-1.000 µg

Maksimal

dosis

28 mg/kg/dag

40 mg/kg/dag

Overvej

afbrydelse

<500 µg/l

Startdosis

Anbefalet startdosis for EXJADE dispergible tabletter er 20 mg/kg kropsvægt.

En startdosis på 30 mg/kg kan tages i betragtning for patienter, der har brug for reduktion af forhøjede

jern-niveauer, og som også modtager mere end 14 ml/kg/måned pakkede røde blodceller (omkring

> 4 enheder/måned for en voksen).

En startdosis på 10 mg/kg kan tages i betragtning for patienter, der ikke har brug for reduktion af jern-

niveauer i kroppen, og som også modtager mindre end 7 mg/kg/måned pakkede røde blodceller

(omkring < 2 enheder/måned for en voksen). Patientens respons skal monitoreres, og dosisøgninger

bør overvejes, hvis der ikke opnås tilstrækkelig virkning (se pkt. 5.1).

For patienter, der allerede er i tilfredsstillende behandling med deferoxamin, kan en startdosis af

EXJADE dispergible tabletter, der numerisk er halvdelen af deferoxamindosis, overvejes.

Eksempelvis kan en patient, der modtager 40 mg/kg/dag af deferoxamin fem dage om ugen (eller

tilsvarende), overføres til en daglig startdosis på 20 mg/kg/dag af EXJADE dispergible tabletter. Når

dette resulterer i en daglig dosis, der er mindre end 20 mg/kg kropsvægt, skal patientens respons

monitoreres. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig virkning, skal en dosisøgning overvejes (se pkt. 5.1).

Dosisjustering

Det anbefales, at serum-ferritin monitoreres hver måned, og at dosis af EXJADE justeres, hvis

nødvendigt, hver 3. til 6. måned, ud fra udviklingen i serum-ferritin. Dosisjusteringer kan gøres i trin

af 5 til 10 mg/kg, og skal skræddersys til den enkelte patients respons og terapeutiske mål

(vedligeholdelse eller reduktion af jernophobning). Hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt

kontrolleret ved doser på 30 mg/kg (fx serum-ferritinniveauer vedvarende over 2.500 µg/l uden at vise

en aftagende udvikling over tid), bør doser op til 40 mg/kg overvejes. Der er på nuværende tidspunkt

begrænsede langtidseffekt- og sikkerhedsdata for EXJADE dispergible tabletter anvendt ved doser

over 30 mg/kg (264 patienter fulgt i gennemsnitlig 1 år efter dosisoptrapning). Hvis der kun er opnået

meget dårlig kontrol med hæmosiderosen ved doser på op til 30 mg/kg, er det ikke sikkert, at

tilfredsstillende kontrol kan opnås med en yderligere øgning af dosis (til et maksimum på 40 mg/kg),

og alternative behandlingsmuligheder bør overvejes. Hvis der ikke opnås tilfredsstillende kontrol ved

doser over 30 mg/kg, bør behandlingen ikke opretholdes, og når det er muligt, bør alternativ

behandling overvejes. Doser over 40 mg/kg anbefales ikke, da der kun er begrænset erfaring med

doser over dette niveau.

Hos patienter behandlet med doser over 30 mg/kg bør dosisreduktion i trin på 5 til 10 mg/kg

overvejes, når der er opnået kontrol (fx serum-ferritinniveauer permanent under 2.500 µg/l og med en

faldende tendens over tid). Hos patienter, hvis serum-ferritinniveauer har nået målet (som regel

mellem 500 og 1.000 µg/l), bør det overvejes at foretage dosisreduktion i trin på 5 til 10 mg/kg for at

vedligeholde serum-ferritinniveauer inden for det terapeutiske interval, og for at minimere risikoen for

overkelering. Afbrydelse af behandlingen skal overvejes, hvis serum-ferritin falder konsekvent under

500 µg/l (se pkt. 4.4).

Ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer

Kelatbehandling må kun initieres, når der er påviseligt jernoverskud (jernkoncentration i leveren [LIC]

≥ 5 mg Fe/g tørvægt eller serum-ferritin konsekvent > 800 µg/l). LIC er den foretrukne metode til

bestemmelse af jernoverskud og bør anvendes, når den er tilgængelig. Der skal udvises forsigtighed

hos alle patienter under kelatbehandling for at minimere risikoen for overkelering (se pkt. 4.4).

I tilfælde af behandlingsskift fra filmovertrukne tabletter/granulat til dispergible tabletter, skal dosis

for dispergible tabletter være 40% højere end dosis for filmovertrukne tabletter/granulat, afrundet til

nærmeste hel dispergibel tablet.

Den tilsvarende dosis for de forskellige formuleringer er vist i tabellen nedenfor.

Tabel 2

Anbefalet dosis til ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer

Filmovertrukne

tabletter/granulat

Dispergible

tabletter

Jernkoncentra-

tion i lever

(LIC)*

Serum-

ferritin

Startdosis

7 mg/kg/dag

10 mg/kg/dag

≥5 mg Fe/g

tørvægt

eller

>800 µg/l

Monitorering

Månedligt

Korrektions-

trin

(hver

3.-6. måned)

Øget dosis

≥7 mg Fe/g

tørvægt

eller

>2.000 µg/l

3,5 - 7 mg/kg/dag

5-10 mg/kg/dag

Nedsat dosis

<7 mg Fe/g

tørvægt

eller

2.000 µg/l

3,5 - 7 mg/kg/dag

5-10 mg/kg/dag

Maksimal

dosis

14 mg/kg/dag

20 mg/kg/dag

7 mg/kg/dag

10 mg/kg/dag

Til voksne

Ikke vurderet

2.000 µg/l

Til pædiatriske patienter

Afbrydelse

<3 mg Fe/g

tørvægt

eller

<300 µg/l

Genbehand-

ling

Anbefales ikke

*LIC er den foretrukne metode til bestemmelse af jernophobning.

Startdosis

Den anbefalede daglige initialdosis af EXJADE dispergible tabletter hos patienter med ikke-

transfusionsafhængige talassæmi-syndromer er 10 mg/kg kropsvægt.

Dosisjustering

Det anbefales, at serumferritin monitoreres hver måned for at kunne vurdere patientens repons på

behandlingen, og for at minimere risikoen for overkelering (se pkt. 4.4). Hver 3 til 6 måned bør det

overvejes at øge dosis med 5-10 mg/kg, hvis patientens LIC er ≥ 7 mg Fe/g tørvægt, eller hvis

serumferritin konsekvent er > 2.000 µg/l og ikke viser en nedadgående tendens, og hvis lægemidlet er

veltolereret. Doser over 20 mg/kg anbefales ikke, da der ikke er nogen erfaring med doser over dette

niveau hos patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer.

Dosis må ikke overstige 10 mg/kg hos patienter, hvor LIC ikke blev bestemt, og serumferritin er

≤ 2000 µg/l.

Hos patienter, hvor dosis er øget til > 10 mg/kg, anbefales det at reducere dosis til 10 mg/kg eller

derunder, når LIC er < 7 mg Fe/g tørvægt eller serumferritin er ≤ 2000 µg/l.

Behandlingsophør

Behandlingen skal ophøre, når der er opnået et tilfredsestillende jernniveau i kroppen (LIC < 3 mg

Fe/g tørvægt eller serumferritin < 300 µg/l). Der er ingen tilgængelige data for genoptagelse af

behandlingen hos patienter, der genophober jern efter at have opnået et tilfredsestillende jernniveau i

kroppen, og derfor kan det ikke anbefales at genoptage behandlingen.

Specielle populationer

Ældre patienter (≥ 65 år)

Dosisrekommendationer for ældre patienter er de samme som ovenfor. I kliniske studier har ældre

patienter oplevet en højere frekvens af bivirkninger end yngre patienter (specielt diarré) og bør

monitoreres tæt for bivirkninger, der kan kræve dosisjustering.

Pædiatrisk population

Transfusionsbetinget jernophobning:

Dosisrekommendationer for pædiatriske patienter i alderen 2 til 17 år med transfusionsbetinget

jernophobning er de samme som for ældre patienter (se pkt. 4.2). Det anbefales, at serum-ferritin

monitoreres hver måned for at kunne vurdere patientens repons på behandlingen, og for at minimere

risikoen for overkelering (se pkt. 4.4). Ved beregning af dosis skal ændringer i vægten for pædiatriske

patienter over tid tages i betragtning.

Hos børn med transfusionsbetinget jernophobning mellem 2 og 5 år er eksponeringen mindre end hos

voksne (se pkt. 5.2). Denne aldersgruppe kan derfor behøve højere doser, end hvad der er nødvendigt

hos voksne. Imidlertid bør startdosis være den samme som hos voksne, efterfulgt af individuel

titrering.

Ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer:

Hos pædiatriske patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer bør dosis ikke

overstige 10 mg/kg. Det er vigtigt at udføre en omhyggelig monitorering af LIC og serum-ferritin hos

disse patienter for at undgå overkelering (se pkt. 4.4). I tillæg til månedlige serum-ferritin-målinger

skal LIC monitoreres hver 3. måned, når serum-ferritin er ≤ 800 µg/l.

Børn fra fødsel til 23 måneder:

EXJADEs sikkerhed og virkning hos børn i alderen fra fødsel til 23 måneder er ikke klarlagt. Der

foreligger ingen data.

Patienter med nedsat nyrefunktion

EXJADE har ikke været undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion og er kontraindiceret hos

patienter med estimeret kreatinin-clearance < 60 ml/min (se pkt. 4.3 og 4.4).

Patienter med nedsat leverfunktion

EXJADE anbefales ikke til patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class C). Hos

patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class B) bør dosis reduceres betydeligt

efterfulgt af gradvis dosisøgning op til en grænse på 50% (se pkt. 4.4 og 5.2); EXJADE skal anvendes

med forsigtighed hos disse patienter. Leverfunktionen bør monitoreres hos alle patienter før

behandling, hver 2. uge i løbet af den første måned og derefter hver måned (se pkt. 4.4).

Administration

Til oral anvendelse.

EXJADE dispergible tabletter skal tages én gang dagligt på tom mave mindst 30 minutter før et

måltid, helst på samme tidspunkt hver dag (se pkt. 4.5 og 5.2).

De dispergible tabletter opslæmmes i et glas vand eller appelsin- eller æblejuice (100 til 200 ml), og

der omrøres, indtil en fin suspension er opnået. Når suspensionen er drukket, skal den tilbageværende

rest opslæmmes i en lille mængde vand eller juice og drikkes. Tabletterne må ikke tygges eller synkes

hele (se også pkt. 6.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Kombination med andre jernkelator-behandlinger da sikkerheden af sådanne kombinationer ikke er

klarlagt (se pkt. 4.5).

Patienter med estimeret kreatinin-clearance < 60 ml/min.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nyrefunktion

Deferasirox har kun været undersøgt hos patienter med

baseline

serum-kreatinin inden for det

aldersbestemte normalområde.

I kliniske studier forekom stigninger i serum-kreatinin hos omkring 36% af patienterne. Forhøjelserne

var på > 33% i ≥ 2 på hinanden følgende tilfælde, og nogle gange over den øvre grænse af

normalområdet. Disse var dosisafhængige. Omkring to tredjedele af patienterne med forøget serum-

kreatinin vendte tilbage til niveauet under 33% uden dosisjustering. Hos den sidste tredjedel reagerede

forøgelsen af serum-kreatinin ikke altid på en dosisreduktion eller dosisafbrydelse. I nogle tilfælde sås

kun en stabilisering af serum-kreatinin niveauet efter dosisreduktion. Der er efter markedsføringen

rapporteret tilfælde af akut nyresvigt ved brug af deferasirox (se pkt. 4.8). Der er efter

markedsføringen set tilfælde, hvor forværring af nyrefunktionen har ført til nyresvigt, som har krævet

midlertidig eller permanent dialyse.

Årsagerne til stigningerne i serum-kreatinin er ikke blevet klarlagt. Speciel opmærksomhed bør derfor

rettes mod monitorering af serum-kreatinin hos patienter, der samtidig får lægemidler, der

undertrykker nyrefunktionen, og hos patienter, der får høje doser af deferasirox og/eller lav hyppighed

af transfusioner (< 7 ml/kg/måned pakkede røde blodceller eller < 2 enheder/måned for en voksen).

Selvom der ikke blev observeret en stigning af bivirkninger i nyrerne efter dosisoptrapning af

EXJADE dispergible tabletter til doser over 30 mg/kg i kliniske studier, kan det ikke udelukkes, at der

er en øget risiko for bivirkninger i nyrerne ved EXJADE dispergible tabletdoser over 30 mg/kg.

Det anbefales, at serum-kreatinin dobbeltbestemmes før påbegyndelse af behandling.

Serum-

kreatinin, kreatinin-clearance

(estimeret med Cockcroft-Gault eller MDRD-formlen hos voksne og

med Schwartz-formlen for børn) og/eller plasma-cystatin C

bør monitoreres inden

behandlingsstart, ugentligt den første måned efter påbegyndelse eller ændring af behandling

med EXJADE (inklusive skift til anden formulering). Efterfølgende bør monitorering finde sted

månedligt

. Patienter med forud bestående nyresygdom eller patienter, som får lægemidler, der

nedsætter nyrefunktionen, kan have en større risiko for komplikationer. Der bør udvises

opmærksomhed omkring opretholdelse af passende hydrering af patienter, som udvikler diarré eller

opkastning.

Der er efter markedsføring rapporteret om metabolisk acidose opstået under behandling med

deferasirox. Hovedparten af disse patienter havde nedsat nyrefunktion, renal tubulopati (Fanconis

syndrom), eller diarré, eller forhold, hvor syre-base ubalance er en kendt komplikation. Syre-base

balance, bør overvåges som klinisk indiceret i disse populationer. Afbrydelse af behandling med

EXJADE bør overvejes hos patienter, der udvikler metabolisk acidose.

Der er efter markedsføring rapporteret om svære tilfælde af tubulopati (fx. Fanconis syndrom) og

nyresvigt forbundet med ændringer i bevidstheden i sammenhæng med hyperammoniæmisk

encefalopati hos patienter behandlet med deferasirox, hovedsageligt hos børn. Det anbefales at

hyperammoniæmisk encefalopati skal overvejes og ammoniakniveauet måles hos patienter, som

udvikler uforklarlige ændringer i mental status under behandling med Exjade.

Tabel 3

Dosisiustering og afbrydelse af behandling ved monitorering af nyrefunktionen

Behandling kan, afhængigt af den enkelte patients kliniske omstændigheder, genoptages.

Dosisreduktion eller afbrydelse kan også overvejes, hvis uregelmæssigheder opstår i niveauer for

markører af nyretubulær funktion og/eller som klinisk indiceret:

Proteinuria (test bør foretages inden behandlingsstart, og efterfølgende månedligt)

Glukosuria hos ikke-diabetiske patienter og lave serumkoncentrationer af kalcium, fosfat,

magnesium eller urat, fosfaturi, aminoaciduri (monitoreres efter behov)

Renal tubulopati er hovedsageligt set hos børn og unge med beta-talassæmi og som blev behandlet

med EXJADE.

Patiener bør henvises til en nyrespecialist og yderligere specialiserede undersøgelser (så som renal

biopsi) bør overvejes, hvis følgende opstår på trods af reduktion i dosis og afbrydelse af behandling:

Serum-kreatinin forbliver signifikant forhøjet og

Vedvarende uregelmæssigheder i en anden markør af den renale funktion (fx proteinuria,

Fanconis syndrom).

Leverfunktion

Hos patienter i behandling med deferasirox, har der været observeret stigninger i leverfunktionstest.

Der er efter markedsføring rapporteret tilfælde af leversvigt, hvoraf nogle havde dødelig udgang.

Svære tilfælde forbundet med ændringer i bevidstheden i sammenhæng med hyperammoniæmisk

encefalopati kan forekomme hos patienter behandlet med deferasirox, særligt hos børn. Det anbefales

at hyperammoniæmisk encefalopati skal overvejes og ammoniakniveauet måles hos patienter, som

udvikler uforklarlige ændringer i mental status under behandling med Exjade. Det skal sikres, at

passende hydrering opretholdes hos patienter, som oplever volumen-depleterende tilstande (fx. diarré

og opkasning), særligt hos børn med akut sygdom. De fleste rapporter om leversvigt involverede

patienter med signifikante komorbiditeter inklusive allerede eksisterende levercirrhose. Deferasiroxs

rolle som bidragende eller forværrende faktor kan dog ikke udelukkes (se pkt. 4.8).

Serum-kreatinin

Kreatinin-clearance

Inden

behandlingsstart

To gange (2x)

En gang (1x)

Kontraindiceret

<60 ml/min

Monitorering

Første måned efter

behandlingsstart

eller dosisjustering

(inklusive skift til

anden formulering)

Ugentligt

Ugentligt

Herefter

Månedligt

Månedligt

Reduktion af daglig dosis med 10 mg/kg/dag

(dispergible tablet),

hvis følgende renale parametre er set ved to på hinanden følgende kontrolbesøg og ikke kan

forklares af andre årsager

Voksne patienter

>33% over

gennemsnittet fra før

behandling

Faldende <LLN*

(<90 ml/min)

Pædiatriske patienter

Aldersrelateret ULN**

og/eller

Faldende <LLN*

(<90 ml/min)

Efter dosisreduktion, behandlingsafbrydelse, hvis

Voksne og børn

Forbliver >33% over

gennemsnittet fra før

behandling

og/eller

Faldende <LLN*

(<90 ml/min)

*LLN: nedre grænse af normalområdet

**ULN: øvre grænse af normalområdet

Det anbefales, at serum-aminotransferaser, bilirubin og alkalisk fosfatase måles inden initiering af

behandling, hver 2. uge i den første måned og derefter månedligt. Hvis der er en vedholdende og

progressiv forøgelse af serum-transaminase-niveauer, der ikke kan henføres til andre årsager, bør

behandling med EXJADE afbrydes. En forsigtig genstart af behandling med lavere dosis, efterfulgt af

en gradvis dosisforøgelse kan overvejes, når årsagen til leverfunktionstest-uregelmæssigheder er

blevet klarlagt, eller når der igen er normale niveauer.

EXJADE anbefales ikke til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class C) (se pkt.

5.2).

Tabel 4

Opsummering af anbefalinger for sikkerhedsmonitorering

Hos patienter med lav forventet levealder (fx højrisiko myelodysplastiske syndromer), specielt når co-

morbiditeter kan øge risikoen for bivirkninger, kan fordelen ved EXJADE være begrænset og inferiør

over for risikoen. Som konsekvens af dette kan det ikke anbefales at behandle disse patienter med

EXJADE.

Der skal udvises forsigtighed hos ældre patienter på grund af en højere frekvens af bivirkninger

(specielt diarré).

Der er meget begrænsede data om børn med ikke-transfusionsafhængig talassæmi (se pkt. 5.1). Som

konsekvens heraf skal EXJADE-behandling monitoreres omhyggeligt hos pædiatriske patienter for at

opdage bivirkninger og følge jernmængden. Før svært jernoverskud hos børn med ikke-

transfusionsafhængig talassæmi behandles med EXJADE, skal lægen derudover være opmærksom på,

at konsekvenserne af langtidsbehandling ikke er kendt hos disse patienter på nuværende tidspunkt.

Test

Hyppighed

Serumkreatinin

Dobbeltbestemmelse inden behandling.

Ugentligt den første behandlingsmåned

eller efter dosisjustering (inklusive skift til

anden formulering).

Månedligt herefter.

Kreatinin-clearance og/eller plasma-

cystatin C

Inden behandlingsstart.

Ugentligt under den første måned af

behandlingen eller efter dosisjustering

(inklusive skift til anden formulering).

Herefter månedligt.

Proteinuri

Inden behandlingsstart.

Herefter månedligt.

Andre markører på renal tubulær

funktion (fx glukosuri hos ikke-

diabetikere og lave niveauer af

serumkalium, fosfat, magnesium eller

urat, fosfaturi, aminoaciduri)

Efter behov.

Serum-aminotransferaser, bilirubin,

alkalisk fosfatase

Inden behandling.

Hver 2. uge den første behandlingsmåned.

Månedligt herefter.

Test af hørelse og syn

Inden behandling.

Årligt herefter.

Kropsvægt, højde og seksuel udvikling

Inden behandlingsstart.

Årligt hos pædiatriske patienter.

Gastrointestinale reaktioner

Øvre gastrointestinal ulceration og blødning er rapporteret i patienter, inklusive unge og børn, som fik

deferasirox. Multiple ulcus er rapporteret hos nogle patienter (se pkt. 4.8). Der har været rapporter om

sår kompliceret med perforering af fordøjelsessystemet. Der har også været rapporter om letale

gastrointestinale blødninger, specielt hos ældre patienter der havde hæmatologiske maligniteter

og/eller lavt antal blodplader. Læger og patienter skal være på vagt for tegn og symptomer på

gastrointestinal ulceration og blødning under behandling med EXJADE, og umiddelbart initiere

yderligere undersøgelser og behandling, hvis en alvorlig gastrointestinal utilsigtet hændelse er

mistænkt. Der skal iagttages forsigtighed hos patienter, som bruger EXJADE i kombination med

substanser, som vides at have ulcerogent potentiale, såsom NSAID’er, kortikosteroider eller orale

bisphosphonater, hos patienter, som bruger antikoagulantia, og hos patienter med blodpladetal under

50.000/mm

(50 x 10

/l) (se pkt. 4.5).

Hudreaktioner

Der kan forekomme hududslæt ved EXJADE-behandling. Udslættene forsvinder spontant i de fleste

tilfælde. I de tilfælde, hvor afbrydelse af behandling kan være nødvendig, kan behandlingen

påbegyndes igen efter udslættet er væk. Påbegyndelsen bør finde sted med en lavere dosis efterfulgt af

en gradvis dosisforøgelse. I alvorlige tilfælde kan denne behandling påbegyndes igen i kombination

med en kort periode af oralt administreret steroid. Der er blevet rapporteret alvorlige kutane

bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN)

og lægemiddelreaktioner med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), som kan være

livstruende eller dødelige. Hvis der er mistanke om SCAR, skal EXJADE seponeres øjeblikkeligt, og

behandlingen bør ikke genoptages. I forbindelse med receptudskrivelse bør patienter informeres om

tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner samt overvåges nøje.

Overfølsomhedsreaktioner

Der er indberettet sjældne tilfælde af alvorlige overfølsomhedsreaktioner (som anafylaksi og

angioødem) hos patienter, som får deferasirox. I størstedelen af tilfældene opstod reaktionerne inden

for den første måned af behandlingen (se pkt. 4.8). Hvis sådanne reaktioner indtræffer bør EXJADE

seponeres, og passende medicinsk behandling iværksættes. Behandling med deferasirox må ikke

genoptages hos patienter, der har oplevet en overfølsomhedsreaktion, på grund af risikoen for

anafylaktisk shock (se pkt. 4.3).

Syn og hørelse

Der har været observeret auditive (nedsat hørelse) og visuelle (uklarheder i linsen) forstyrrelser (se

pkt. 4.8). Det anbefales, at foretage auditive tests og synstests (inklusive fundoskopi) før påbegyndelse

af behandling, og skal derefter udføres med regelmæssige mellemrum (hver 12. måned). En

dosisreduktion eller afbrydelse kan overvejes, hvis der ses forstyrrelser under behandlingen.

Hæmatologiske forstyrrelser

Efter markedsføring har der været indberetninger af leukopeni, trombocytopeni eller pancytopeni

(eller forværring af disse cytopenier) og af forværret anæmi hos patienter behandlet med deferasirox.

De fleste af disse patienter havde præ-eksisterende hæmatologiske lidelser, der ofte forbindes med

knoglemarvsdepression. Det kan dog ikke udelukkes, at der er en medvirkende eller forværrende

effekt. Hos patienter, der udvikler uforklarlig cytopeni, bør det vurderes, om behandlingen skal

afbrydes.

Andre overvejelser

Månedlig monitorering af serum-ferritin anbefales for at kunne vurdere patientens respons på

behandlingen og for at undgå overkelering (se pkt. 4.2). Der anbefales dosisreduktion eller nøje

monitorering af nyre- og leverfunktionen, og serum-ferritinniveauer, i perioder, hvor der behandles

med høje doser, og når serum-ferritinniveauer ligger tæt på målintervallet. Det skal overvejes at

afbryde behandlingen, hvis serum-ferritin falder konsekvent under 500 µg/l (ved transfusionsbetinget

jernophobning) eller under 300 µg/l (ved ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer).

Resultaterne af tests for serum-kreatinin, serum-ferritin og serum-transaminaser bør registreres og

vurderes regelmæssigt for tendenser.

I to kliniske studier blev vækst og kønsudvikling hos pædiatriske patienter, der blev behandlet med

deferasirox i op til 5 år, ikke påvirket (se pkt. 4.8). Som en generel forholdsregel for varetagelse af

pædiatriske patienter med transfusionsbetinget jernophobning bør kropsvægt, højde og kønsudvikling

imidlertid monitoreres inden behandligsstart og med regelmæssige intervaller (hver 12. måned).

Kardiel dysfunktion er en kendt komplikation ved alvorlig jernoverbelastning. Hjertefunktionen bør

monitoreres hos patienter, der har alvorlig jernoverbelastning, og som er under længerevarende

behandling med EXJADE.

Lactoseindhold

De dispergible tabletter indeholder lactose.

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af arvelig

lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Sikkerheden af deferasirox i kombination med andre jernkelatorerer er ikke blevet klarlagt. Derfor må

det ikke kombineres med andre jernkelatorer (se pkt. 4.3).

Interaktion med mad

Biotilgængeligheden for deferasirox blev øget i varierende omfang, når det blev indtaget samtidigt

med mad. EXJADE dispergible tabletter skal derfor tages på tom mave, mindst 30 minutter før et

måltid og helst på samme tidspunkt hver dag (se punkterne 4.2 og 5.2).

Lægemidler, der kan øge den systemiske eksponering af EXJADE

Deferasiroxmetabolisme afhænger af UGT-enzymer. Samtidig administration af deferasirox

(enkeltdosis på 30 mg/kg, dispergibel tablet-formulering) og den potente UGT-inducer, rifampicin,

(gentagen dosis på 600 mg/dag) resulterede i en nedsat eksponering for deferasirox med 44% (90%

CI: 37% - 51%) i et studie hos raske frivillige. Derfor kan samtidig anvendelse af EXJADE med

potente UGT-inducere (fx rifampicin, carbamazepin, phenytoin, phenobarbital, ritonavir) resultere i

nedsat effekt af EXJADE. Patientens serum-ferritin bør monitoreres under og efter kombinationen, og

EXJADE-dosis skal om nødvendigt justeres.

Cholestyramin reducerede signifikant deferasirox-eksponeringen i et mekanistisk studie for at

bestemme graden af enterohepatisk recirkulation (se pkt. 5.2).

Interaktion med midazolam og andre lægemidler metaboliseret af CYP3A4

I et studie med raske frivillige, resulterede samtidig behandling med deferasirox dispergible tabletter

og midazolam (et CYP3A4 test-substrat) i et fald i eksponering for midazolam på 17% (90%

CI: 8% - 26%). I den kliniske virkelighed kan denne effekt være mere udtalt. Derfor bør forsigtighed

udvises, grundet en mulig nedsat effekt, når deferasirox kombineres med stoffer, der metaboliseres af

CYP3A4 (fx ciclosporin, simvastatin, hormonelle antikoceptiva, bepridil og ergotamin).

Interaktion med repaglinid og andre lægemidler metaboliseret af CYP2C8

I et studie med raske frivillige blev det påvist, at administration af deferasirox, som moderat CYP2C8-

hæmmer (30 mg/kg daglig, dispergibel tablet-formulering) samtidig med repaglinid, et CYP2C8-

substrat givet som enkeltdosis på 0,5 mg, øgede AUC og C

for repaglinid med henholdsvis ca.

2,3 gange (90% CI [2,03-2,63]) og 1,6 gange (90% CI [1,42-1.84]). Da interaktionen ikke er blevet

påvist med doser højere end 0,5 mg for repaglinid, skal samtidig brug af deferasirox og repaglinid

undgås. Hvis kombinationen er nødvendig, skal der udføres nøje klinisk overvågning samt

monitorering af blodglukose (se pkt. 4.4). Der kan ikke udelukkes interaktion mellem deferasirox og

andre CYP2C8-substrater som paclitaxel.

Interaktion med theophyllin og andre lægemidler metaboliseret af CYP1A2

I et studie med raske frivillige blev det påvist, at samtidig administration af deferasirox som CYP1A2-

hæmmer (gentagen dosis på 30 mg/kg daglig, dispergibel tablet-formulering) og CYP1A2-substratet

theophyllin (enkeltdosis på 120 mg) øgede theophyllin-AUC med 84% (90% CI: 73% til 95%). Efter

enkeltdosis-behandling var C

ikke påvirket, men en øget theophyllin-C

kan forventes ved

kronisk dosering. Derfor anbefales det ikke at bruge deferasirox samtidigt med theofyllin. Hvis

deferasirox og theophyllin anvendes samtidig, bør theophyllin-koncentrationen monitoreres, og

reduktion af theophyllindosis bør overvejes. Interaktion mellem deferasirox og andre CYP1A2-

substrater kan ikke udelukkes. For substanser, som primært metaboliseres af CYP1A2, og som har et

snævert terapeutisk indeks (fx clozapin, tizanidin), gælder de samme anbefalinger som for theofyllin.

Anden information

Samtidig administration af deferasirox og aluminiumholdige antacidapræparater er ikke formelt

undersøgt. Det kan ikke anbefales at tage deferasirox-tabletter sammen med aluminiumholdige

antacidapræparater, selvom deferasirox har en lavere affinitet for aluminium end for jern.

Samtidig indgift af deferasirox med substanser, der har kendt ulcerogent potentiale, såsom NSAID’er

(inklusive acetylsalicylsyre i høj dosis), kortikosteroider eller orale bisphosphonater kan øge risokoen

for gastrointestinal toksicitet (se pkt. 4.4). Samtidig administration af deferasirox med antikoagulantia

kan muligvis også øge risikoen for gastrointestinal blødning. Der kræves tæt monitorering, når

deferasirox kombineres med disse substanser.

Samtidig administration af defirasirox og busulfan resulterede i øget eksponering (AUC) for busulfan,

men mekanismen bag denne interaktion er ikke kendt. Hvis muligt skal farmakokinetikken (AUC,

clearance

) af en busulfan testdosis evalueres for at muliggøre dosisjustering.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for deferasirox under graviditet. Dyrestudier har

påvist reproduktionstoksicitet ved doser, der var toksiske for moderen (se pkt. 5.3). Den potentielle

risiko for mennesker er ukendt.

Som en forholdsregel, frarådes det at anvende EXJADE under graviditet, medmindre det er strengt

nødvendigt.

EXJADE kan nedsætte effekten af hormonale kontraceptiva (se pkt. 4.5). Kvinder i den fødedygtige

alder anbefales at bruge yderligere eller alternative ikke-hormonale præventionsmidler når de tager

EXJADE.

Amning

I dyrestudier blev det konstanteret, at deferasirox hurtigt og i udstrakt grad blev udskilt i mælken. Der

blev ikke set nogen effekt på afkommet. Det vides ikke, om deferasirox uskilles i human mælk.

Amning frarådes under behandling med EXJADE.

Fertilitet

Der er ingen fertilitetsdata tilgængelige for mennesker. Hos dyr er der ikke observeret utilsigtede

påvirkninger af hanner eller hunners fertilitet (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

EXJADE påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Patienter, som

oplever den usædvanlige bivirkning svimmelhed, bør udvise forsigtighed, når de fører motorkøretøj

eller betjener maskiner (se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

De hyppigste reaktioner, der er rapporteret under kronisk behandling med deferasirox dispergible

tabletter hos voksne og pædiatriske patienter, inkluderer gastrointestinale forstyrrelser (hovedsageligt

kvalme, opkastning, diarré eller abdominale smerter) og hududslæt. Diarré er oftere set hos

pædiatriske patienter i alderen 2 til 5 år og hos ældre patienter. Disse reaktioner er dosisafhængige, og

de er som oftest milde til moderate. Reaktionerne er generelt forbigående, og de holder for det meste

op, selvom behandlingen fortsættes.

Under kliniske studier forekom dosisafhængige forhøjelser af serum-kreatinin hos omkring 36% af

patienterne, selvom de fleste blev inden for normalområdet. Fald i gennemsnitlig kreatininclearance er

observeret hos både pædiatriske og voksne patienter med beta-talassæmi og jernophobning i det første

år af behandlingen, men der er tegn på, at dette ikke falder yderligere i de efterfølgende år af

behandlingen. Forhøjelser af levertransaminaser er blevet rapporteret. Planer for

sikkerhedsmonitorering for nyre- og leverparametre anbefales. Auditive (nedsat hørelse) og visuelle

(uklarheder i linsen) forstyrrelser er ikke almindelige, og årlige undersøgelser anbefales også (se pkt.

4.4).

Der er rapporteret alvorlige kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS),

toksisk epidermal nekrolyse (TEN) og lægemiddelreaktioner med eosinofili og systemiske symptomer

(DRESS) ved brug af EXJADE (se pkt. 4.4).

Tabel over bivirkninger

Bivirkningerne er opstillet nedenfor med følgende opdeling: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (

1/10.000 til < 1/1.000), meget

sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

Tabel 5

Blod og lymfesystem

Ikke kendt:

Pancytopeni

, trombocytopeni

, forværret anæmi

, neutropeni

Immunsystemet

Ikke kendt:

Allergiske reaktioner (inklusive anafylaktiske reaktioner og

angioødem)

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt:

Metabolisk acidose

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Angst, søvnforstyrrelser

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine

Ikke almindelig:

Svimmelhed

Øjne

Ikke almindelig:

Katarakt, makulopati

Sjælden:

Optisk neuritis

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Døvhed

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Smerter i strubehoved

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Diarré, forstoppelse, opkastning, kvalme, abdominalsmerter,

abdominal udspiling, dyspepsi

Ikke almindelig:

Gastrointestinal blødning, gastrisk ulcus (inklusive multiple

ulcura), ulcus duodeni, gastritis

Sjælden:

Øsofagitis

Ikke kendt:

Gastrointestinal perforation

, akut pancreatitis

Lever og galdeveje

Almindelig:

Forhøjede aminotransferaser

Ikke almindelig:

Hepatitis, cholelithiasis

Ikke kendt:

Leversvigt

1, 2

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Udslæt, kløe

Ikke almindelig:

Pigmentforstyrrelser

Sjælden:

Lægemiddelreaktioner med eosinofili og systemiske symptomer

(DRESS)

Ikke kendt:

Stevens-Johnsons syndrom

, allergisk vaskulitis

, urticaria

erythema multiforme

, alopeci

, toksisk epidermal nekrolyse

(TEN)

Nyrer og urinveje

Meget almindelig:

Forhøjet blod-kreatinin

Almindelig:

Proteinuri

Ikke almindelig:

Renale tubulære forstyrrelser

(erhvervet Fanconis syndrom),

glukosuri

Ikke kendt:

Akut nyresvigt

1, 2

, tubolointerstitial nefritis

, nefrolitiasis

, renal

tubulær nekrose

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Feber, ødem, træthed

Bivirkninger indberettet fra erfaringer efter markedsføring. Disse stammer fra spontane

rapporter, hvor det ikke altid er muligt at fastsætte en pålidelig frekvens eller

årsagssammenhæng med eksponering af lægemidlet.

Svære former forbundet med ændringer i bevidstheden i sammenhæng med hyperammoniæmisk

encefalopati er blevet rapporteret.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Galdesten og relaterede biliære sygdomme blev rapporteret hos omkring 2% af patienterne.

Forhøjelser af levertransaminase blev rapporteret som bivirkning hos 2%. Transaminaseniveauer, der

var mere end 10 gange over normalområdets øverste grænse, hvilket indikerer hepatitis, var

usædvanlige (0,3%). Efter markedsføring er leversvigt, som nogle gange var fatalt, blevet rapporteret

med den dispergible tablet-formulering, specielt hos patienter med allerede eksisterende levercirrhosis

(se pkt. 4.4). Der er efter markedsføring rapporteret om metabolisk acidose. Hovedparten af disse

patienter havde nedsat nyrefunktion, renal tubulopati (Fanconis syndrom), eller diarré, eller forhold,

hvor syre-base ubalance er en kendt komplikation (se pkt. 4.4). Der er rapporteret om tilfælde af

alvorlig akut pancreatitis uden dokumenterede underliggende biliære tilstande. Som ved anden

jernkelaterende behandling har højfrekvent høretab og linseuigennemsigtighed (tidlig katarakt)

sjældent været observeret hos patienter i behandling med deferasirox (se pkt. 4.4).

Kreatininclearance ved transfusionsbetinget jernophobning

I en retrospektiv meta-analyse af 2.102 voksne og pædiatriske beta talassæmi-patienter med

transfusionsbetinget jernophobning, der blev behandlet med deferasirox dispergible tabletter i to

randomiserede og fire åbne studier af op til fem års varighed, blev der i løbet af det første

behandlingsår observeret et gennemsnitligt fald i kreatinin-clearance på 13,2% hos voksne patienter

(95% CI: -14,4% til -12,1%; n=935) og på 9,9% (95% CI: -11,1% til -8,6%; n=1.142) hos pædiatriske

patienter. Hos 250 patienter, der blev fulgt i op til fem, blev der ikke observeret yderligere fald i det

gennemsnitlige kreatininclearance-niveau.

Klinisk studie hos patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromert

I et 1-årigt studie hos patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer og

jernophobning (dispergible tabletter med en dosis på 10 mg/kg/day) var diarré (9,1%), udslæt (9,1%)

og kvalme (7,3%) de hyppigste bivirkninger ved forsøgslægemidlet. Unormale værdier for serum-

kreatinin og kreatininclearance blev indberettet hos henholdsvis 5,5% og 1,8% patienterne. Stigninger

i leveraminotransferaser til over 2 gange

baseline

og 5 gange den øvre grænse for normalværdien blev

rapporteret hos 1,8% af patienterne.

Pædiatrisk population

I to kliniske studier blev vækst og seksuel udvikling ikke påvirket hos pædiatriske patienter behandlet

med deferasirox i op til 5 år (se pkt. 4.4).

Diarré er rapporteret oftere hos pædiatriske patienter i alderen 2 til 5 år end hos ældre patienter.

Renal tubulopati har hovedsagelig været rapporteret hos børn og unge med beta-talassæmi behandlet

med deferasirox. I rapporter efter markesdsføring, blev det set at en stor del af tilfældende af

metabolisk acidose forekom hos børn i forbindelse med Fanconis syndrom.

Der er blevet rapporteret om akut pancreatitis, særligt hos børn og unge.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Tidlige tegn på akut overdosering er bivirkninger relateret til mave-tarm-kanalen såsom mavesmerter,

diarré, kvalme og opkast. Lever- og nyresygdomme er blevet rapporteret, herunder tilfælde af øget

leverenzym og kreatin med bedring efter seponering af behandlingen. En fejlagtig administration, af

en enkelt dosis på 90 mg/kg, resulterede i Fanconis syndrom, som forsvandt efter behandlingen.

Der findes ingen specifik antidot for desferasirox. Såfremt det er klinisk hensigtsmæssigt, kan

standardprocedurer til behandling af overdosering og symptomatisk behandling være nødvendig.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Jernkelerende præparat, ATC-kode: V03AC03

Virkningsmekanisme

Deferasirox er en oralt aktiv kelator, der er stærkt selektiv for jern (III). Det er en tridentat ligand, der

binder jern med høj affinitet med en ratio på 2:1. Deferasirox fremmer ekskretionen af jern, primært i

fæces. Deferasirox har lav affinitet for zink og kobber, og forårsager ikke lave serum-niveauer for

disse metaller.

Farmakodynamisk virkning

I et studie i metabolisk jernbalance hos voksne talassæmipatienter med jernophobning, forårsagede

daglige defereasirox-doser på 10, 20 og 40 mg/kg (dispergibel tablet-formulering) en gennemsnitlig

nettoudskillelse på henholdsvis 0,119, 0,329 og 0,445 mg Fe/kg kropsvægt/dag.

Klinisk virkning og sikkerhed

Kliniske studier omkring virkningen blev udført med deferasirox dispergible tabletter.

Deferasirox er undersøgt hos 411 voksne (alder ≥ 16 år) og 292 pædiatriske patienter (alder 2 til

< 16 år) med kronisk jernophobning forårsaget af blodtransfusioner. Af de pædiatriske patienter var 52

af disse 2 til 5 år gamle. De underliggende tilstande, der krævede blodtransfusion, inkluderede beta-

talassæmi, seglcelleanæmi og andre medfødte og erhvervede anæmier (myelodysplastiske syndromer

[MDS], Diamond-Blackfan-syndrom, aplastisk anæmi og andre meget sjældne anæmier).

Daglig behandling med den dispergible tablet-formulering med doser på 20 og 30 mg/kg i et år hos

voksne og pædiatriske patienter med beta-talassæmi, som hyppigt modtog transfusioner, førte til

reduktioner i indikatorer for totalt kropsjern; lever-jernkoncentrationen blev reduceret med

henholdsvis omkring -0,4 og -8 mg Fe/g lever (biopsi-tørvægt) i gennemsnit, og serum-ferritin blev

reduceret med henholdsvis omkring -36 og -926 µg/l i gennemsnit. Ved samme doser var ratioen for

jernudskillelse: jernindtag henholdsvis 1,02 (hvilket indikerer netto-jernbalance) og 1,67 (hvilket

indikerer netto-jernudskillelse). Deferasirox forårsagede lignende respons hos patienter med

jernophobning med andre anæmier. Daglige doser på 10 mg/kg (dispergibel tablet-formulering) i et år

kunne opretholde leverjern og serum-ferritinniveauer og forårsage netto jernbalance hos patienter, der

sjældent modtog transfusioner eller udskiftningstransfusioner. Serum-ferritin, der blev vurderet ved

månedlig monitorering, afspejlede ændringer i lever-jernkoncentration. Dette tyder på, at tendenser i

serum-ferritin kan anvendes til at monitorere respons på behandling. Begrænsede kliniske data

(29 patienter med normal hjertefunktion ved

baseline

), der blev opnået med MRI, indikerer, at

behandling med deferasirox 10-30 mg/kg/dag (dispergible tabletter) i 1 år også kan reducere jern-

niveauer i hjertet (i gennemsnit, MRI T2* øget fra 18,3 til 23,0 millisekunder).

Hovedanalysen af det afgørende sammenligningsstudie hos 586 patienter med beta-talassæmi og

transfusionsbetinget jernophobning viste ikke non-inferiority

af deferasirox dispergible tabletter

sammenlignet med deferoxamin i analysen af den totale patientpopulation. I en post-hoc-analyse af

dette studie blev non-inferiority-kriteriet opnået i undergruppen af patienter med lever-

jernkoncentration ≥ 7 mg Fe/g biopsi-tørvægt behandlet med deferasirox dispergible tabletter (20 og

30 mg/kg) eller deferoxamin (35 til ≥ 50 mg/kg). Hos patienter med lever-jernkoncentration < 7 mg

Fe/g biopsi-tørvægt, der blev behandlet med deferasirox dispergible tabletter (5 og 10 mg/kg) eller

deferoxamin (20 eller 35 mg/kg), blev non-inferiority imidlertid ikke opnået. Dette skyldtes ubalance i

doseringen af de to kelatorer. Denne ubalance opstod, fordi patienter på deferoxamin fik tilladelse til

at blive på deres før-studiedosering, selvom denne dosis var højere end den protokolspecificerede

dosis. 56 patienter under 6 år deltog i dette afgørende studie, 28 af dem modtagende deferasirox

dispergible tabletter.

Det fremgik af prækliniske og kliniske studier, at deferasirox dispergible tabletter kunne være ligeså

aktivt som deferoxamin, når det blev administreret i en dosisratio på 2:1 (det vil sige en dosis af

deferasirox dispergible tabletter, der numerisk er halvdelen af deferoxamindosis). Imidlertid blev

denne dosisrekommendation ikke vurderet prospektivt i de kliniske studier.

I tillæg, producerede deferasirox dispergible tabletter i dosis op til 20 og 30 mg/kg et fald i lever-

jernkoncentration og serum-ferritin sammenlignelig med det opnået hos patienter med beta-talassæmi.

Dette forekom hos patienter med lever-jernkoncentration ≥ 7 mg Fe/g biopsi-tørvægt med forskellige

sjældne anæmier eller seglcellesygdom.

Der blev udført et placebo-kontrolleret randomiseret studie hos 225 patienter med MDS (lav/int-1

risiko) og transfusionsbetinget jernophobning. Resultaterne af studiet antyder, at der er en positiv

effekt af deferasirox på hændelsesfri overlevelsesrate (EFS, et sammensat endepunkt inklusive ikke-

dødelig hjerte- eller leverpåvirkning) og på serumferitinniveauer. Sikkerhedsprofilen var i

overensstemmelse med tidligere studier hos voksne MDS patienter.

267 børn i alderen 2 til <6 år (ved studieoptagelse) med transfusionsbetinget hæmosiderose fik

deferasirox i et 5-års observationsstudie. Der var ingen klinisk relevante forskelle i sikkerhed og

tolerabilitet af Exjade hos pædiatriske patienter i alderen 2 til <6 år sammenlignet med den samlede

population af voksne og ældre børn, inklusive stigning i serum-kreatinin på >33% og over den øvre

normalgrænse ved ≥2 på hinanden følgende målinger (3,1%) samt stigning i alanin-aminotransferase

(ALAT) til mere end 5 gange den øvre normalgrænse (4,3%). Der blev rapporteret enkeltstående

tilfælde af stigning i ALAT og aspartat-aminotransferase hos henholdsvis 20,0% og 8,3% af de

145 patienter, som gennemførte studiet.

173 voksne og pædiatriske patienter med transfusionsafhængig talassæmi eller myelodysplastisk

syndrom blev behandlet i 24 uger i et studie, der undersøgte sikkerheden af deferasirox filmovertrukne

tabletter og dispergible tabletter. Der blev observeret en sammenlignelig sikkerhedsprofil for

filmovertrukne tabletter og dispergible tabletter.

Deferasirox dispergible tabletter blev vurderet i et 1-årigt randomiseret, dobbeltblindet,

placebokontrolleret studie hos patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer og

jernophobning. Studiet sammenlignede virkningen af to forskellige deferasirox dispergibel tablet-

behandlinger (startdoser på 5 og 10 mg/kg/dag, 55 patienter i hver arm) og tilsvarende placebo

(56 patienter). Studiet indrullerede 145 voksne og 21 pædiatriske patienter. Den primære

effektparameter var ændringen i jernkoncentrationen i leveren (LIC) fra

baseline

efter 12 måneders

behandling. En af de sekundære effektparametre var ændringen i serumferritin mellem

baseline

fjerde kvartal. Ved en startdosis på 10 mg/kg/dag medførte deferasirox dispergible tabletter

reduktioner i indikatorer for total-jern i kroppen. I gennemsnit faldt jernkoncentrationen i leveren med

3,80 mg Fe/g tørvægt hos patienter, der blev behandlet med deferasirox dispergible tabletter (startdosis

10 mg/kg/dag), og steg med 0,38 mg Fe/g tørvægt hos patienter, der fik placebo (p<0,001). I

gennemsnit faldt serumferritin med 222,0 µg/l hos patienter, der blev behandlet med deferasirox

dispergible tabletter (startdosis 10 mg/kg/dag), og steg med 115 µg/l hos patienter, der fik placebo

(p<0,001).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Deferasirox (dispergibel tablet formulering) bliver absorberet efter oral administration med en

mediantid til maximum plasmakoncentration (t

) på omkring 1,5 til 4 timer. Deferasiox’ absolutte

biotilgængelighed (AUC) (dispergible tabletter) er omkring 70% sammenlignet med en intravenøs

dosis. Total eksponering (AUC) var cirka fordoblet, når det blev taget samtidigt med høj-fedtholdig

morgenmad (fedtindhold > 50% af kalorierne) og med omkring 50%, når det blev taget samtidigt med

en almindelig morgenmad. Biotilgængeligheden (AUC) for deferasirox var kun moderat (ca. 13-25%)

forhøjet, når det blev taget 30 minutter før måltider med normalt eller højt fedtindhold.

Fordeling

Deferasirox er stærkt (99%) proteinbundet til plasmaproteiner. Deferasirox er næsten udelukkende

bundet til serum-albumin, og har et lavt fordelingsvolumen på omkring 14 liter i voksne.

Biotransformation

Glucoronidering er den primære metaboliske vej for deferasirox, med efterfølgende udskillelse i

galden. Dekonjugering af glukuronider i tarmen og efterfølgende reabsorption (enterohepatisk

recirkulation) er sandsynlig: i et studie med raske frivillige resulterede administration af cholestyramin

efter en enkelt dosis deferasirox i en 45% nedsættelse i eksponeringen (AUC) af deferasirox.

Deferasirox bliver primært gluconideret af UGT1A1 og i mindre grad af UGT1A3.

CYP450-katalyseret (oxidativ) metabolisme af deferasirox er tilsyneladende mindre i mennesker (8%).

In vitro

blev der ikke observeret hæmning af deferasirox-metabolisme af hydroxyurea.

Elimination

Deferasirox og dets metabolitter bliver primært udskilt i fæces (84% af dosis). Renal udskillelse af

deferasirox og dets metabolitter er minimal (8% af dosis). Den gennemsnitlige

eliminationshalveringstid (t

) varierede fra 8 til 16 timer. Transportproteinerne MRP2 og MXR

(BCRP) er involveret i den biliære udskillelse af deferasirox.

Linearitet/non-linearitet

og AUC

0-24t

for deferasirox øgedes næsten lineært med dosis ved ligevægtstilstande. Ved

gentagen dosering øgedes eksponeringen

med en akkumulationsfaktor på 1,3 til 2,3.

Karakteristika i patienter

Pædiatriske patienter

Den samlede eksponering af unge (12 til ≤ 17 år) og børn (2 til ≤ 12 år) for deferasirox efter enkelte og

gentagne doser var lavere end for voksne patienter. Hos børn under 6 år var eksponeringen omkring

50% lavere end hos voksne. Da dosering er justeret individuelt i henhold til respons, forventes dette

ikke at have kliniske konsekvenser.

Køn

Kvinder har en moderat mindre påviselig clearance (med 17,5%) for deferasirox sammenlignet med

mænd. Da dosering er justeret individuelt i henhold til respons, forventes dette ikke at have kliniske

konsekvenser.

Ældre patienter

Farmakokinetiken for deferasirox er ikke undersøgt for ældre patienter (65 år eller derover).

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Farmakokinetiken for deferasirox er ikke undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Farmakokinetikken af deferasirox blev ikke påvirket af lever-aminotransferaseværdier på op til

5 gange den øvre grænse af normalområdet.

I et klinisk studie, hvor der blev givet enkeltdoser på 20 mg/kg deferasirox dispergibel tabletter, var

den gennemsnitlige eksponering øget med 16% hos personer med let nedsat leverfunktion (Child-Pugh

Class A) og med 76% hos personer med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class B)

sammenlignet med personer med normal leverfunktion. Den gennemsnitlige C

af deferasirox hos

personer med let til moderat nedsat leverfunktion var øget med 22%. Eksponeringen var øget med

2,8 gange hos en person med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class C) (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet eller karcinogenicitet. De

primære

fund var nyretoksicitet og linseuklarhed (katarakt). Lignende fund er set i neonatale og unge

dyr. Nyretoksiciteten menes primært at skyldes jernmangel hos dyr, der ikke tidligere havde

ophobning af jern.

Tests for genotoksicitet

in vitro

var negative (Ames test, chromosomal aberrationtest). Ved dødelige

doser i ikke-jernophobede rotter forårsagede deferasirox dannelse af mikronuclei

in vivo

knoglemarven, men ikke i leveren. Sådanne effekter blev ikke set hos jern-præeksponerede rotter.

Deferasirox var ikke carcinogent, når det blev administreret til rotter i et 2-års studie og transgene

p53+/- heterozygote mus i et 6-måneders studie.

Potentialet for reproduktionstoksicitet blev vurderet i rotter og kaniner. Deferasirox var ikke

teratogent. Derimod forårsagede deferasirox øget frekvens af skeletale forandringer og dødfødte unger

hos rotter ved høje doser, der var stærkt toksiske for den ikke-jernophobede moder. Deferasirox

forårsagede ikke andre effekter på fertilitet eller reproduktion.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Crospovidon type A

Cellulose, mikrokrystallinsk

Povidon

Natriumlaurilsulfat

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Opløsning i kulsyreholdige drikke eller mælk er ikke anbefalet grundet henholdsvis skumning og

langsom

opløsning.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PE/PCDC/Aluminium blisterpakninger.

EXJADE 125 mg dispergible tabletter

Pakningerne indeholder 28, 84 eller 252 dispergible tabletter.

EXJADE 250 mg dispergible tabletter

Pakningerne indeholder 28, 84 eller 252 dispergible tabletter.

EXJADE 500 mg dispergible tabletter

Pakningerne indeholder 28, 84 eller 252 dispergible tabletter og multipakninger indeholdende 294 (3

pakker med 98) dispergible tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EXJADE 125 mg dispergible tabletter

EU/1/06/356/001

EU/1/06/356/002

EU/1/06/356/007

EXJADE 250 mg dispergible tabletter

EU/1/06/356/003

EU/1/06/356/004

EU/1/06/356/008

EXJADE 500 mg dispergible tabletter

EU/1/06/356/005

EU/1/06/356/006

EU/1/06/356/009

EU/1/06/356/010

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 28. august 2006

Dato for seneste fornyelse: 18. april 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://laegemiddelstyrelsen.dk

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

EXJADE 90 mg filmovertrukne tabletter

EXJADE 180 mg filmovertrukne tabletter

EXJADE 360 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

EXJADE 90 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukken tablet indeholder 90 mg deferasirox.

EXJADE 180 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukken tablet indeholder 180 mg deferasirox.

EXJADE 360 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukken tablet indeholder 360 mg deferasirox.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet

EXJADE 90 mg filmovertrukne tabletter

Lyseblå, ovale, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med skrå kanter og prægning (NVR på den ene

side og 90 på den anden side). Omtrentlige tabletdimensioner 10,7 mm x 4,2 mm.

EXJADE 180 mg filmovertrukne tabletter

Mellemblå, ovale, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med skrå kanter og prægning (NVR på den

ene side og 180 på den anden side). Omtrentlige tabletdimensioner 14 mm x 5,5 mm.

EXJADE 360 mg filmovertrukne tabletter

Mørkeblå, ovale, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med skrå kanter og prægning (NVR på den ene

side og 360 på den anden side). Omtrentlige tabletdimensioner 17 mm x 6,7 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

EXJADE er indiceret til behandling af kronisk jernophobning forårsaget af hyppige blodtransfusioner

(≥ 7 ml/kg/måned pakkede røde blodceller) hos patienter i alderen 6 år og ældre, der har beta-

talassæmi major.

EXJADE er yderligere indiceret til behandling af kronisk jernophobning, forårsaget af

blodtransfusioner, i de tilfælde hvor deferoxamin-behandling er kontraindiceret eller utilstrækkelig.

Indikationen gælder for de følgende patientgrupper:

pædiatriske patienter med beta-talassæmi major med jernophobning forårsaget af regelmæssige

blodtransfusioner (

7 ml/kg/måned af pakkede røde blodceller) i alderen 2 til 5 år,

voksne og pædiatriske patienter med beta-talassæmi major med jernophobning forårsaget af

sjældne blodtransfusioner (< 7 ml/kg/måned pakkede røde blodceller) i alderen 2 år og derover,

voksne og pædiatriske patienter med andre anæmier i alderen 2 år og derover.

Hos patienter i alderen 10 år og derover med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer er

EXJADE indiceret til behandling af kronisk jernophobning, der kræver kelatbehandling, når

deferoxamin-behandling er kontraindiceret eller utilstrækkelig.

4.2

Dosering og administration

Behandling med EXJADE skal påbegyndes og

vedligeholdes af læger med erfaring i behandling af

kronisk jernophobning.

Dosering

Transfusionsbetinget jernophobning

Det anbefales, at behandlingen påbegyndes efter transfusion af omkring 20 enheder (cirka 100 ml/kg)

pakkede røde blodceller (PRBC), eller når klinisk monitorering afdækker tegn på, at kronisk

jernophobning er til stede (fx serum-ferritin > 1.000 µg/l). Doser (i mg/kg) skal beregnes og afrundes

til nærmeste hele tabletstørrelse.

Målene med kelatbehandling er at fjerne mængden af jern, der administreres i transfusioner og, om

nødvendigt, at reducere den eksisterende jernbelastning.

Der skal udvises forsigtighed hos alle patienter under kelatbehandling for at minimere risikoen for

overkelering (se pkt. 4.4).

EXJADE filmovertrukne tabletter udviser højere biotilgængelighed sammenlignet med EXJADE

dispergible tabletter (se pkt. 5.2). I tilfælde af behandlingsskift fra dispergible tabletter til

filmovertrukne tabletter, skal dosis for filmovertrukne tabletter være 30% lavere end dosis for

dispergible tabletter, afrundet til nærmeste hel tablet.

Den tilsvarende dosis for de forskellige formuleringer er vist i tabellen nedenfor:

Tabel 1

Anbefalet dosis til jernophobning grundet transfusioner

Filmovertrukne

tabletter/granulat

Dispergible

tabletter

Transfusioner

Serum-

ferritin

Startdosis

14 mg/kg/day

20 mg/kg/dag

Efter 20 enheder

(ca. 100 ml/kg) af

PRBC

eller

>1.000 µg/l

Alternativ

startdosis

21 mg/kg/dag

30 mg/kg/dag

>14 ml/kg/måned

af PRBC (ca.

>4 enheder/måne

d for en voksen)

7 mg/kg/dag

10 mg/kg/dag

<7 ml/kg/måned

af PRBC (ca.

<2 enheder/måne

d for en voksen)

velbehandlede

deferoxamin-

patienter

En tredjedel af

deferoxamindosis

Halv dosis af

deferoxamin

Monitorering

Månedligt

Målinterval

500-1.000

µg/

Korrektions-

trin

(hver

3.-6. måned)

Øget dosis

>2.500 µg/l

3,5 - 7 mg/kg/dag

Op til

28 mg/kg/dag

5-10 mg/kg/dag

Op til

40 mg/kg/dag

Nedsat dosis

3,5 - 7 mg/kg/dag

5-10 mg/kg/dag

<2.500 µg/l

Til patienter

behandlet med

doser

>21 mg/kg/dag

Til patienter

behandlet med

doser

>30 mg/kg/day

Når målet er nået

500-1.000

µg/l

Maksimal

dosis

28 mg/kg/dag

40 mg/kg/dag

Overvej

afbrydelse

<500 µg/l

Startdosis

Anbefalet startdosis for EXJADE filmovertrukne tabletter er 14 mg/kg kropsvægt.

En startdosis på 21 mg/kg kan tages i betragtning for patienter, der har brug for reduktion af forhøjede

jern-niveauer, og som også modtager mere end 14 ml/kg/måned pakkede røde blodceller (omkring

> 4 enheder/måned for en voksen).

En startdosis på 7 mg/kg kan tages i betragtning for patienter, der ikke har brug for reduktion af jern-

niveauer i kroppen, og som også modtager mindre end 7 mg/kg/måned pakkede røde blodceller

(omkring < 2 enheder/måned for en voksen). Patientens respons skal monitoreres, og dosisøgninger

bør overvejes, hvis der ikke opnås tilstrækkelig virkning (se pkt. 5.1).

For patienter, der allerede er i tilfredsstillende behandling med deferoxamin, kan en startdosis for

EXJADE filmovertrukne tabletter, der numerisk er en tredjedel af deferoxamindosis, overvejes.

Eksempelvis kan en patient, der modtager 40 mg/kg/dag af deferoxamin fem dage om ugen (eller

tilsvarende), overføres til en daglig startdosis på 14 mg/kg/dag af EXJADE filmovertrukne tabletter.

Når dette resulterer i en daglig dosis, der er mindre end 14 mg/kg kropsvægt, skal patientens respons

monitoreres. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig virkning, skal en dosisøgning overvejes (se pkt. 5.1).

Dosisjustering

Det anbefales, at serum-ferritin monitoreres hver måned, og at dosis af EXJADE justeres, hvis

nødvendigt, hver 3. til 6. måned, ud fra udviklingen i serum-ferritin. Dosisjusteringer kan gøres i trin

af 3.5 til 7 mg/kg, og skal skræddersys til den enkelte patients respons og terapeutiske mål

(vedligeholdelse eller reduktion af jernophobning). Hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt

kontrolleret ved doser på 21 mg/kg (fx serum-ferritinniveauer vedvarende over 2.500 µg/l uden at vise

en aftagende udvikling over tid), bør doser op til 28 mg/kg overvejes. Der er på nuværende tidspunkt

begrænsede langtidseffekt- og sikkerhedsdata fra udførte kliniske forsøg for EXJADE dispergible

tabletter anvendt ved doser over 30 mg/kg (264 patienter fulgt i gennemsnitlig 1 år efter

dosisoptrapning). Hvis der kun er opnået meget dårlig kontrol med hæmosiderosen ved doser på op til

21 mg/kg, er det ikke sikkert, at tilfredsstillende kontrol kan opnås med en yderligere øgning af dosis

(til et maksimum på 28 mg/kg), og alternative behandlingsmuligheder bør overvejes. Hvis der ikke

opnås tilfredsstillende kontrol ved doser over 21 mg/kg, bør behandlingen ikke opretholdes, og når det

er muligt, bør alternativ behandling overvejes. Doser over 28 mg/kg anbefales ikke, da der kun er

begrænset erfaring med doser over dette niveau (se pkt. 5.1).

Hos patienter behandlet med doser over 21 mg/kg bør dosisreduktion i trin på 3,5 til 7 mg/kg

overvejes, når der er opnået kontrol (fx serum-ferritinniveauer permanent under 2.500 µg/l og med en

faldende tendens over tid). Hos patienter, hvis serum-ferritinniveauer har nået målet (som regel

mellem 500 og 1.000 µg/l), bør det overvejes at foretage dosisreduktion i trin på 3,5 til 7 mg/kg for at

vedligeholde serum-ferritinniveauer inden for det terapeutiske interval, og for at minimere risikoen for

overkelering. Afbrydelse af behandlingen skal overvejes, hvis serum-ferritin falder konsekvent under

500 µg/l (se pkt. 4.4).

Ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer

Kelatbehandling må kun initieres, når der er påviseligt jernoverskud (jernkoncentration i leveren [LIC]

≥ 5 mg Fe/g tørvægt eller serum-ferritin konsekvent > 800 µg/l). LIC er den foretrukne metode til

bestemmelse af jernoverskud og bør anvendes, når den er tilgængelig. Der skal udvises forsigtighed

hos alle patienter under kelatbehandling for at minimere risikoen for overkelering (se pkt. 4.4).

EXJADE filmovertrukne tabletter udviser højere biotilgængelighed sammenlignet med EXJADE

dispergible tabletter (se pkt. 5.2). I tilfælde af behandlingsskift fra dispergible tabletter til

filmovertrukne tabletter, skal dosis for filmovertrukne tabletter være 30% lavere end dosis for

dispergible tabletter, afrundet til nærmeste hel tablet.

Den tilsvarende dosis for de forskellige formuleringer er vist i tabellen nedenfor.

Tabel 2

Anbefalet dosis til ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer

Filmovertrukne

tabletter/granulat

Dispergible

tabletter

Jernkoncentra-

tion i lever

(LIC)*

Serum-

ferritin

Startdosis

7 mg/kg/dag

10 mg/kg/dag

≥5 mg Fe/g

tørvægt

eller

>800 µg/l

Monitorering

Månedligt

Korrektions-

trin

(hver

3.-6. måned)

Øget dosis

≥7 mg Fe/g

tørvægt

eller

>2.000 µg/l

3,5 - 7 mg/kg/dag

5-10 mg/kg/dag

Nedsat dosis

<7 mg Fe/g

tørvægt

eller

2.000 µg/l

3,5 - 7 mg/kg/dag

5-10 mg/kg/dag

Maksimal

dosis

14 mg/kg/dag

20 mg/kg/dag

7 mg/kg/dag

10 mg/kg/dag

Til voksne

Ikke vurderet

2.000 µg/l

Til pædiatriske patienter

Afbrydelse

<3 mg Fe/g

tørvægt

eller

<300 µg/l

Genbehand-

ling

Anbefales ikke

*LIC er den foretrukne metode til bestemmelse af jernophobning.

Startdosis

Den anbefalede daglige initialdosis af EXJADE filmovertrukne tabletter hos patienter med ikke-

transfusionsafhængige talassæmi-syndromer er 7 mg/kg kropsvægt.

Dosisjustering

Det anbefales, at serumferritin monitoreres hver måned for at kunne vurdere patientens repons på

behandlingen, og for at minimere risikoen for overkelering (se pkt. 4.4). Hver 3 til 6 måned bør det

overvejes at øge dosis med 3,5-7 mg/kg, hvis patientens LIC er ≥ 7 mg Fe/g tørvægt, eller hvis

serumferritin konsekvent er > 2.000 µg/l og ikke viser en nedadgående tendens, og hvis lægemidlet er

veltolereret. Doser over 14 mg/kg anbefales ikke, da der ikke er nogen erfaring med doser over dette

niveau hos patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer.

Dosis må ikke overstige 7 mg/kg hos patienter, hvor LIC ikke blev bestemt, og serumferritin er

≤ 2000 µg/l.

Hos patienter, hvor dosis er øget til > 7 mg/kg, anbefales det at reducere dosis til 7 mg/kg eller

derunder, når LIC er < 7 mg Fe/g tørvægt eller serumferritin er ≤ 2000 µg/l.

Behandlingsophør

Behandlingen skal ophøre, når der er opnået et tilfredsestillende jernniveau i kroppen (LIC < 3 mg

Fe/g tørvægt eller serumferritin < 300 µg/l). Der er ingen tilgængelige data for genoptagelse af

behandlingen hos patienter, der genophober jern efter at have opnået et tilfredsestillende jernniveau i

kroppen, og derfor kan det ikke anbefales at genoptage behandlingen.

Specielle populationer

Ældre patienter (≥ 65 år)

Dosisrekommendationer for ældre patienter er de samme som ovenfor. I kliniske studier har ældre

patienter oplevet en højere frekvens af bivirkninger end yngre patienter (specielt diarré) og bør

monitoreres tæt for bivirkninger, der kan kræve dosisjustering.

Pædiatrisk population

Transfusionsbetinget jernophobning:

Dosisrekommendationer for pædiatriske patienter i alderen 2 til 17 år med transfusionsbetinget

jernophobning er de samme som for ældre patienter (se pkt. 4.2). Det anbefales, at serum-ferritin

monitoreres hver måned for at kunne vurdere patientens repons på behandlingen, og for at minimere

risikoen for overkelering (se pkt. 4.4). Ved beregning af dosis skal ændringer i vægten for pædiatriske

patienter over tid tages i betragtning.

Hos børn med transfusionsbetinget jernophobning mellem 2 og 5 år er eksponeringen mindre end hos

voksne (se pkt. 5.2). Denne aldersgruppe kan derfor behøve højere doser, end hvad der er nødvendigt

hos voksne. Imidlertid bør startdosis være den samme som hos voksne, efterfulgt af individuel

titrering.

Ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer:

Hos pædiatriske patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer bør dosis ikke

overstige 7 mg/kg. Det er vigtigt at udføre en omhyggelig monitorering af LIC og serum-ferritin hos

disse patienter for at undgå overkelering (se pkt. 4.4). I tillæg til månedlige serum-ferritin-målinger

skal LIC monitoreres hver 3. måned, når serum-ferritin er ≤ 800 µg/l.

Børn fra fødsel til 23 måneder:

EXJADEs sikkerhed og virkning hos børn i alderen fra fødsel til 23 måneder er ikke klarlagt. Der

foreligger ingen data.

Patienter med nedsat nyrefunktion

EXJADE har ikke været undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion og er kontraindiceret hos

patienter med estimeret kreatinin-clearance < 60 ml/min (se pkt. 4.3 og 4.4).

Patienter med nedsat leverfunktion

EXJADE anbefales ikke til patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class C). Hos

patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class B) bør dosis reduceres betydeligt

efterfulgt af gradvis dosisøgning op til en grænse på 50% (se pkt. 4.4 og 5.2); EXJADE skal anvendes

med forsigtighed hos disse patienter. Leverfunktionen bør monitoreres hos alle patienter før

behandling, hver 2. uge i løbet af den første måned og derefter hver måned (se pkt. 4.4).

Administration

Til oral anvendelse.

Filmovertrukne tabletter bør sluges hele med lidt vand. For patienter, som ikke er i stand til at sluge

hele tabletter, kan filmovertrukne tabletter knuses og indtages ved at drysse hele dosen ud over blød

mad, som fx yoghurt eller æblemos. Dosen bør indtages med det samme og fuldstændigt og bør ikke

gemmes til senere brug.

De filmovertrukne tabletter skal tages én gang dagligt, helst på samme tidspunkt hver dag, og kan

indtages på tom mave eller sammen med et let måltid (se pkt. 4.5 og 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Kombination med andre jernkelator-behandlinger da sikkerheden af sådanne kombinationer ikke er

klarlagt (se pkt. 4.5).

Patienter med estimeret kreatinin-clearance < 60 ml/min.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nyrefunktion

Deferasirox har kun været undersøgt hos patienter med

baseline

serum-kreatinin inden for det

aldersbestemte normalområde.

I kliniske studier forekom stigninger i serum-kreatinin hos omkring 36% af patienterne. Forhøjelserne

var på > 33% i ≥ 2 på hinanden følgende tilfælde, og nogle gange over den øvre grænse af

normalområdet. Disse var dosisafhængige. Omkring to tredjedele af patienterne med forøget serum-

kreatinin vendte tilbage til niveauet under 33% uden dosisjustering. Hos den sidste tredjedel reagerede

forøgelsen af serum-kreatinin ikke altid på en dosisreduktion eller dosisafbrydelse. I nogle tilfælde sås

kun en stabilisering af serum-kreatinin niveauet efter dosisreduktion. Der er efter markedsføringen

rapporteret tilfælde af akut nyresvigt ved brug af deferasirox (se pkt. 4.8). Der er efter

markedsføringen set tilfælde, hvor forværring af nyrefunktionen har ført til nyresvigt, som har krævet

midlertidig eller permanent dialyse.

Årsagerne til stigningerne i serum-kreatinin er ikke blevet klarlagt. Speciel opmærksomhed bør derfor

rettes mod monitorering af serum-kreatinin hos patienter, der samtidig får lægemidler, der

undertrykker nyrefunktionen, og hos patienter, der får høje doser af deferasirox og/eller lav hyppighed

af transfusioner (< 7 ml/kg/måned pakkede røde blodceller eller < 2 enheder/måned for en voksen).

Selvom der ikke blev observeret en stigning af bivirkninger i nyrerne efter dosisoptrapning af

EXJADE dispergible tabletter til doser over 30 mg/kg i kliniske studier, kan det ikke udelukkes, at der

er en øget risiko for bivirkninger i nyrerne ved filmovertrukne tablet-doser over 21 mg/kg.

Det anbefales, at serum-kreatinin dobbeltbestemmes før påbegyndelse af behandling.

Serum-

kreatinin, kreatinin-clearance

(estimeret med Cockcroft-Gault eller MDRD-formlen hos voksne og

med Schwartz-formlen for børn) og/eller plasma-cystatin C

bør monitoreres inden

behandlingsstart, ugentligt den første måned efter påbegyndelse eller ændring af behandling

med EXJADE (inklusive skift til anden formulering). Efterfølgende bør monitorering finde sted

månedligt

. Patienter med forud bestående nyresygdom eller patienter, som får lægemidler, der

nedsætter nyrefunktionen, kan have en større risiko for komplikationer. Der bør udvises

opmærksomhed omkring opretholdelse af passende hydrering af patienter, som udvikler diarré eller

opkastning.

Der er efter markedsføring rapporteret om metabolisk acidose opstået under behandling med

deferasirox. Hovedparten af disse patienter havde nedsat nyrefunktion, renal tubulopati (Fanconis

syndrom), eller diarré, eller forhold, hvor syre-base ubalance er en kendt komplikation. Syre-base

balance, bør overvåges som klinisk indiceret i disse populationer. Afbrydelse af behandling med

EXJADE bør overvejes hos patienter, der udvikler metabolisk acidose.

Der er efter markedsføring rapporteret om svære tilfælde af tubulopati (fx. Fanconis syndrom) og

nyresvigt forbundet med ændringer i bevidstheden i sammenhæng med hyperammoniæmisk

encefalopati hos patienter behandlet med deferasirox, hovedsageligt hos børn. Det anbefales at

hyperammoniæmisk encefalopati skal overvejes og ammoniakniveauet måles hos patienter, som

udvikler uforklarlige ændringer i mental status under behandling med Exjade.

Tabel 3

Dosisiustering og afbrydelse af behandling ved monitorering af nyrefunktionen

Behandling kan, afhængigt af den enkelte patients omstændigheder, gernoptages.

Dosisreduktion eller afbrydelse kan også overvejes, hvis uregelmæssigheder opstår i niveauer for

markører af nyretubulær funktion og/eller som klinisk indiceret:

Proteinuria (test bør foretages inden behandlingsstart, og efterfølgende månedligt)

Glukosuria hos ikke-diabetiske patienter og lave serumkoncentrationer af kalcium, fosfat,

magnesium eller urat, fosfaturi, aminoaciduri (monitoreres efter behov)

Renal tubulopati er hovedsageligt set hos børn og unge med beta-talassæmi og som blev behandlet

med EXJADE.

Patiener bør henvises til en nyrespecialist og yderligere specialiserede undersøgelser (så som renal

biopsi) bør overvejes, hvis følgende opstår på trods af reduktion i dosis og afbrydelse af behandling:

Serum-kreatinin forbliver signifikant forhøjet og

Vedvarende uregelmæssigheder i en anden markør af den renale funktion (fx proteinuria,

Fanconis syndrom).

Serum-kreatinin

Kreatinin-clearance

Inden

behandlingsstart

To gange (2x)

En gang (1x)

Kontraindiceret

<60 ml/min

Monitorering

Første måned efter

behandlingsstart

eller dosisjustering

(inklusive skift til

anden

formulering)

Ugentligt

Ugentligt

Herefter

Månedligt

Månedligt

Reduktion af daglig dosis med 7 mg/kg/dag

(filmovertrukken tablet),

hvis følgende renale parametre er set ved to på hinanden følgende kontrolbesøg og ikke kan

forklares af andre årsager

Voksne patienter

>33% over

gennemsnittet fra før

behandling

Faldende <LLN*

(<90 ml/min)

Pædiatriske patienter

Aldersrelateret ULN**

og/eller

Faldende <LLN*

(<90 ml/min)

Efter dosisreduktion, behandlingsafbrydelse, hvis

Voksne og børn

Forbliver >33% over

gennemsnittet fra før

behandling

og/eller

Faldende <LLN*

(<90 ml/min)

*LLN: nedre grænse af normalområdet

**ULN: øvre grænse af normalområdet

Leverfunktion

Hos patienter i behandling med deferasirox, har der været observeret stigninger i leverfunktionstest.

Der er efter markedsføring rapporteret tilfælde af leversvigt, hvoraf nogle havde dødelig udgang.

Svære tilfælde forbundet med ændringer i bevidstheden i sammenhæng med hyperammoniæmisk

encefalopati kan forekomme hos patienter behandlet med deferasirox, særligt hos børn. Det anbefales

at hyperammoniæmisk encefalopati skal overvejes og ammoniakniveauet måles hos patienter, som

udvikler uforklarlige ændringer i mental status under behandling med Exjade. Det skal sikres, at

passende hydrering opretholdes hos patienter, som oplever volumen-depleterende tilstande (fx. diarré

og opkasning), særligt hos børn med akut sygdom. De fleste rapporter om leversvigt involverede

patienter med signifikante komorbiditeter inklusive allerede eksisterende levercirrhose. Deferasiroxs

rolle som bidragende eller forværrende faktor kan dog ikke udelukkes (se pkt. 4.8).

Det anbefales, at serum-aminotransferaser, bilirubin og alkalisk fosfatase måles inden initiering af

behandling, hver 2. uge i den første måned og derefter månedligt. Hvis der er en vedholdende og

progressiv forøgelse af serum-transaminase-niveauer, der ikke kan henføres til andre årsager, bør

behandling med EXJADE afbrydes. En forsigtig genstart af behandling med lavere dosis, efterfulgt af

en gradvis dosisforøgelse kan overvejes, når årsagen til leverfunktionstest-uregelmæssigheder er

blevet klarlagt, eller når der igen er normale niveauer.

EXJADE anbefales ikke til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class C) (se pkt.

5.2).

Tabel 4

Opsummering af anbefalinger for sikkerhedsmonitorering

Hos patienter med lav forventet levealder (fx højrisiko myelodysplastiske syndromer), specielt når co-

morbiditeter kan øge risikoen for bivirkninger, kan fordelen ved EXJADE være begrænset og inferiør

over for risikoen. Som konsekvens af dette kan det ikke anbefales at behandle disse patienter med

EXJADE.

Test

Hyppighed

Serumkreatinin

Dobbeltbestemmelse inden behandling.

Ugentligt den første behandlingsmåned

eller efter dosisjustering (inklusive skift til

anden formulering).

Månedligt herefter.

Kreatinin-clearance og/eller plasma-

cystatin C

Inden behandlingsstart.

Ugentligt under den første måned af

behandlingen eller efter dosisjustering

(inklusive skift til anden formulering).

Herefter månedligt.

Proteinuri

Inden behandlingsstart.

Herefter månedligt.

Andre markører på renal tubulær

funktion (fx glukosuri hos ikke-

diabetikere og lave niveauer af

serumkalium, fosfat, magnesium eller

urat, fosfaturi, aminoaciduri)

Efter behov.

Serum-aminotransferaser, bilirubin,

alkalisk fosfatase

Inden behandling.

Hver 2. uge den første behandlingsmåned.

Månedligt herefter.

Test af hørelse og syn

Inden behandling.

Årligt herefter.

Kropsvægt, højde og seksuel udvikling

Inden behandlingsstart.

Årligt hos pædiatriske patienter.

Der skal udvises forsigtighed hos ældre patienter på grund af en højere frekvens af bivirkninger

(specielt diarré).

Der er meget begrænsede data om børn med ikke-transfusionsafhængig talassæmi (se pkt. 5.1). Som

konsekvens heraf skal EXJADE-behandling monitoreres omhyggeligt hos pædiatriske patienter for at

opdage bivirkninger og følge jernmængden. Før svært jernoverskud hos børn med ikke-

transfusionsafhængig talassæmi behandles med EXJADE, skal lægen derudover være opmærksom på,

at konsekvenserne af langtidsbehandling ikke er kendt hos disse patienter på nuværende tidspunkt.

Gastrointestinale reaktioner

Øvre gastrointestinal ulceration og blødning er rapporteret i patienter, inklusive unge og børn, som fik

deferasirox. Multiple ulcus er rapporteret hos nogle patienter (se pkt. 4.8). Der har været rapporter om

sår kompliceret med perforering af fordøjelsessystemet. Der har også været rapporter om letale

gastrointestinale blødninger, specielt hos ældre patienter der havde hæmatologiske maligniteter

og/eller lavt antal blodplader. Læger og patienter skal være på vagt for tegn og symptomer på

gastrointestinal ulceration og blødning under behandling med EXJADE, og umiddelbart initiere

yderligere undersøgelser og behandling, hvis en alvorlig gastrointestinal utilsigtet hændelse er

mistænkt. Der skal iagttages forsigtighed hos patienter, som bruger EXJADE i kombination med

substanser, som vides at have ulcerogent potentiale, såsom NSAID’er, kortikosteroider eller orale

bisphosphonater, hos patienter, som bruger antikoagulantia, og hos patienter med blodpladetal under

50.000/mm

(50 x 10

/l) (se pkt. 4.5).

Hudreaktioner

Der kan forekomme hududslæt ved EXJADE-behandling. Udslættene forsvinder spontant i de fleste

tilfælde. I de tilfælde, hvor afbrydelse af behandling kan være nødvendig, kan behandlingen

påbegyndes igen efter udslættet er væk. Påbegyndelsen bør finde sted med en lavere dosis efterfulgt af

en gradvis dosisforøgelse. I alvorlige tilfælde kan denne behandling påbegyndes igen i kombination

med en kort periode af oralt administreret steroid. Der er blevet rapporteret alvorlige kutane

bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN)

og lægemiddelreaktioner med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), som kan være

livstruende eller dødelige. Hvis der er mistanke om SCAR, skal EXJADE seponeres øjeblikkeligt, og

behandlingen bør ikke genoptages. I forbindelse med receptudskrivelse bør patienter informeres om

tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner samt overvåges nøje.

Overfølsomhedsreaktioner

Der er indberettet sjældne tilfælde af alvorlige overfølsomhedsreaktioner (som anafylaksi og

angioødem) hos patienter, som får deferasirox. I størstedelen af tilfældene opstod reaktionerne inden

for den første måned af behandlingen (se pkt. 4.8). Hvis sådanne reaktioner indtræffer bør EXJADE

seponeres, og passende medicinsk behandling iværksættes. Behandling med deferasirox må ikke

genoptages hos patienter, der har oplevet en overfølsomhedsreaktion, på grund af risikoen for

anafylaktisk shock (se pkt. 4.3).

Syn og hørelse

Der har været observeret auditive (nedsat hørelse) og visuelle (uklarheder i linsen) forstyrrelser (se

pkt. 4.8). Det anbefales, at foretage auditive tests og synstests (inklusive fundoskopi) før påbegyndelse

af behandling, og skal derefter udføres med regelmæssige mellemrum (hver 12. måned). En

dosisreduktion eller afbrydelse kan overvejes, hvis der ses forstyrrelser under behandlingen.

Hæmatologiske forstyrrelser

Efter markedsføring har der været indberetninger af leukopeni, trombocytopeni eller pancytopeni

(eller forværring af disse cytopenier) og af forværret anæmi hos patienter behandlet med deferasirox.

De fleste af disse patienter havde præ-eksisterende hæmatologiske lidelser, der ofte forbindes med

knoglemarvsdepression. Det kan dog ikke udelukkes, at der er en medvirkende eller forværrende

effekt. Hos patienter, der udvikler uforklarlig cytopeni, bør det vurderes, om behandlingen skal

afbrydes.

Andre overvejelser

Månedlig monitorering af serum-ferritin anbefales for at kunne vurdere patientens respons på

behandlingen og for at undgå overkelering (se pkt. 4.2). Der anbefales dosisreduktion eller nøje

monitorering af nyre- og leverfunktionen, og serum-ferritinniveauer, i perioder, hvor der behandles

med høje doser, og når serum-ferritinniveauer ligger tæt på målintervallet. Det skal overvejes at

afbryde behandlingen, hvis serum-ferritin falder konsekvent under 500 µg/l (ved transfusionsbetinget

jernophobning) eller under 300 µg/l (ved ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer).

Resultaterne af tests for serum-kreatinin, serum-ferritin og serum-transaminaser bør registreres og

vurderes regelmæssigt for tendenser.

I to kliniske studier blev vækst og kønsudvikling hos pædiatriske patienter, der blev behandlet med

deferasirox i op til 5 år, ikke påvirket (se pkt. 4.8). Som en generel forholdsregel for varetagelse af

pædiatriske patienter med transfusionsbetinget jernophobning bør kropsvægt, højde og kønsudvikling

imidlertid monitoreres inden behandlingsstart og med regelmæssige intervaller (hver 12. måned).

Kardiel dysfunktion er en kendt komplikation ved alvorlig jernoverbelastning. Hjertefunktionen bør

monitoreres hos patienter, der har alvorlig jernoverbelastning, og som er under længerevarende

behandling med EXJADE.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Sikkerheden af deferasirox i kombination med andre jernkelatorerer er ikke blevet klarlagt. Derfor må

det ikke kombineres med andre jernkelatorer (se pkt. 4.3).

Interaktion med mad

for deferasirox filmovertrukne tabletter blev øget (med 29%), når de blev indtaget samtidigt med

mad. EXJADE filmovertukne tabletter kan tages på tom mave eller med et let måltid og helst på

samme tidspunkt hver dag (se punkterne 4.2 og 5.2).

Lægemidler, der kan øge den systemiske eksponering af EXJADE

Deferasiroxmetabolisme afhænger af UGT-enzymer. Samtidig administration af deferasirox

(enkeltdosis på 30 mg/kg, dispergibel tablet-formulering) og den potente UGT-inducer, rifampicin,

(gentagen dosis på 600 mg/dag) resulterede i en nedsat eksponering for deferasirox med 44% (90%

CI: 37% - 51%) i et studie hos raske frivillige. Derfor kan samtidig anvendelse af EXJADE med

potente UGT-inducere (fx rifampicin, carbamazepin, phenytoin, phenobarbital, ritonavir) resultere i

nedsat effekt af EXJADE. Patientens serum-ferritin bør monitoreres under og efter kombinationen, og

EXJADE-dosis skal om nødvendigt justeres.

Cholestyramin reducerede signifikant deferasirox-eksponeringen i et mekanistisk studie for at

bestemme graden af enterohepatisk recirkulation (se pkt. 5.2).

Interaktion med midazolam og andre lægemidler metaboliseret af CYP3A4

I et studie med raske frivillige, resulterede samtidig behandling med deferasirox dispergible tabletter

og midazolam (et CYP3A4 test-substrat) i et fald i eksponering for midazolam på 17% (90%

CI: 8% - 26%). I den kliniske virkelighed kan denne effekt være mere udtalt. Derfor bør forsigtighed

udvises, grundet en mulig nedsat effekt, når deferasirox kombineres med stoffer, der metaboliseres af

CYP3A4 (fx ciclosporin, simvastatin, hormonelle antikoceptiva, bepridil og ergotamin).

Interaktion med repaglinid og andre lægemidler metaboliseret af CYP2C8

I et studie med raske frivillige blev det påvist, at administration af deferasirox, som moderat CYP2C8-

hæmmer (30 mg/kg daglig, dispergibel tablet-formulering) samtidig med repaglinid, et CYP2C8-

substrat givet som enkeltdosis på 0,5 mg, øgede AUC og C

for repaglinid med henholdsvis ca.

2,3 gange (90% CI [2,03-2,63]) og 1,6 gange (90% CI [1,42-1.84]). Da interaktionen ikke er blevet

påvist med doser højere end 0,5 mg for repaglinid, skal samtidig brug af deferasirox og repaglinid

undgås. Hvis kombinationen er nødvendig, skal der udføres nøje klinisk overvågning samt

monitorering af blodglukose (se pkt. 4.4). Der kan ikke udelukkes interaktion mellem deferasirox og

andre CYP2C8-substrater som paclitaxel.

Interaktion med theophyllin og andre lægemidler metaboliseret af CYP1A2

I et studie med raske frivillige blev det påvist, at samtidig administration af deferasirox som CYP1A2-

hæmmer (gentagen dosis på 30 mg/kg daglig, dispergibel tablet-formulering) og CYP1A2-substratet

theophyllin (enkeltdosis på 120 mg) øgede theophyllin-AUC med 84% (90% CI: 73% til 95%). Efter

enkeltdosis-behandling var C

ikke påvirket, men en øget theophyllin-C

kan forventes ved

kronisk dosering. Derfor anbefales det ikke at bruge deferasirox samtidigt med theofyllin. Hvis

deferasirox og theophyllin anvendes samtidig, bør theophyllin-koncentrationen monitoreres, og

reduktion af theophyllindosis bør overvejes. Interaktion mellem deferasirox og andre CYP1A2-

substrater kan ikke udelukkes. For substanser, som primært metaboliseres af CYP1A2, og som har et

snævert terapeutisk indeks (fx clozapin, tizanidin), gælder de samme anbefalinger som for theofyllin.

Anden information

Samtidig administration af deferasirox og aluminiumholdige antacidapræparater er ikke formelt

undersøgt. Det kan ikke anbefales at tage deferasirox-tabletter sammen med aluminiumholdige

antacidapræparater, selvom deferasirox har en lavere affinitet for aluminium end for jern.

Samtidig indgift af deferasirox med substanser, der har kendt ulcerogent potentiale, såsom NSAID’er

(inklusive acetylsalicylsyre i høj dosis), kortikosteroider eller orale bisphosphonater kan øge risokoen

for gastrointestinal toksicitet (se pkt. 4.4). Samtidig administration af deferasirox med antikoagulantia

kan muligvis også øge risikoen for gastrointestinal blødning. Der kræves tæt monitorering, når

deferasirox kombineres med disse substanser.

Samtidig administration af defirasirox og busulfan resulterede i øget eksponering (AUC) for busulfan,

men mekanismen bag denne interaktion er ikke kendt. Hvis muligt skal farmakokinetikken (AUC,

clearance

) af en busulfan testdosis evalueres for at muliggøre dosisjustering.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for deferasirox under graviditet. Dyrestudier har

påvist reproduktionstoksicitet ved doser, der var toksiske for moderen (se pkt. 5.3). Den potentielle

risiko for mennesker er ukendt.

Som en forholdsregel, frarådes det at anvende EXJADE under graviditet, medmindre det er strengt

nødvendigt.

EXJADE kan nedsætte effekten af hormonale kontraceptiva (se pkt. 4.5). Kvinder i den fødedygtige

alder anbefales at bruge yderligere eller alternative ikke-hormonale præventionsmidler når de tager

EXJADE.

Amning

I dyrestudier blev det konstanteret, at deferasirox hurtigt og i udstrakt grad blev udskilt i mælken. Der

blev ikke set nogen effekt på afkommet. Det vides ikke, om deferasirox uskilles i human mælk.

Amning frarådes under behandling med EXJADE.

Fertilitet

Der er ingen fertilitetsdata tilgængelige for mennesker. Hos dyr er der ikke observeret utilsigtede

påvirkninger af hanner eller hunners fertilitet (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

EXJADE påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Patienter, som

oplever den usædvanlige bivirkning svimmelhed, bør udvise forsigtighed, når de fører motorkøretøj

eller betjener maskiner (se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

De hyppigste reaktioner, der er rapporteret i de udførte kliniske forsøg under kronisk behandling med

deferasirox dispergible tabletter hos voksne og pædiatriske patienter, inkluderer gastrointestinale

forstyrrelser (hovedsageligt kvalme, opkastning, diarré eller abdominale smerter) og hududslæt. Diarré

er oftere set hos pædiatriske patienter i alderen 2 til 5 år og hos ældre patienter. Disse reaktioner er

dosisafhængige, og de er som oftest milde til moderate. Reaktionerne er generelt forbigående, og de

holder for det meste op, selvom behandlingen fortsættes.

Under kliniske studier med forekom dosisafhængige forhøjelser af serum-kreatinin hos omkring 36%

af patienterne, selvom de fleste blev inden for normalområdet. Fald i gennemsnitlig kreatininclearance

er observeret hos både pædiatriske og voksne patienter med beta-talassæmi og jernophobning i det

første år af behandlingen, men der er tegn på, at dette ikke falder yderligere i de efterfølgende år af

behandlingen. Forhøjelser af levertransaminaser er blevet rapporteret. Planer for

sikkerhedsmonitorering for nyre- og leverparametre anbefales. Auditive (nedsat hørelse) og visuelle

(uklarheder i linsen) forstyrrelser er ikke almindelige, og årlige undersøgelser anbefales også (se pkt.

4.4).

Der er rapporteret alvorlige kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS),

toksisk epidermal nekrolyse (TEN) og lægemiddelreaktioner med eosinofili og systemiske symptomer

(DRESS) ved brug af EXJADE (se pkt. 4.4).

Tabel over bivirkninger

Bivirkningerne er opstillet nedenfor med følgende opdeling: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (

1/10.000 til < 1/1.000), meget

sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

Tabel 5

Blod og lymfesystem

Ikke kendt:

Pancytopeni

, trombocytopeni

, forværret anæmi

, neutropeni

Immunsystemet

Ikke kendt:

Allergiske reaktioner (inklusive anafylaktiske reaktioner og

angioødem)

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt:

Metabolisk acidose

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Angst, søvnforstyrrelser

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine

Ikke almindelig:

Svimmelhed

Øjne

Ikke almindelig:

Katarakt, makulopati

Sjælden:

Optisk neuritis

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Døvhed

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Smerter i strubehoved

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Diarré, forstoppelse, opkastning, kvalme, abdominalsmerter,

abdominal udspiling, dyspepsi

Ikke almindelig:

Gastrointestinal blødning, gastrisk ulcus (inklusive multiple

ulcura), ulcus duodeni, gastritis

Sjælden:

Øsofagitis

Ikke kendt:

Gastrointestinal perforation

, akut pancreatitis

Lever og galdeveje

Almindelig:

Forhøjede aminotransferaser

Ikke almindelig:

Hepatitis, cholelithiasis

Ikke kendt:

Leversvigt

1, 2

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Udslæt, kløe

Ikke almindelig:

Pigmentforstyrrelser

Sjælden:

Lægemiddelreaktioner med eosinofili og systemiske symptomer

(DRESS)

Ikke kendt:

Stevens-Johnsons syndrom

, allergisk vaskulitis

, urticaria

erythema multiforme

, alopeci

, toksisk epidermal nekrolyse

(TEN)

Nyrer og urinveje

Meget almindelig:

Forhøjet blod-kreatinin

Almindelig:

Proteinuri

Ikke almindelig:

Renale tubulære forstyrrelser

(erhvervet Fanconis syndrom),

glukosuri

Ikke kendt:

Akut nyresvigt

1, 2

, tubolointerstitial nefritis

, nefrolitiasis

, renal

tubulær nekrose

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Feber, ødem, træthed

Bivirkninger indberettet fra erfaringer efter markedsføring. Disse stammer fra spontane

rapporter, hvor det ikke altid er muligt at fastsætte en pålidelig frekvens eller

årsagssammenhæng med eksponering af lægemidlet.

Svære former forbundet med ændringer i bevidstheden i sammenhæng med hyperammoniæmisk

encefalopati er blevet rapporteret.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Galdesten og relaterede biliære sygdomme blev rapporteret hos omkring 2% af patienterne.

Forhøjelser af levertransaminase blev rapporteret som bivirkning hos 2%. Transaminaseniveauer, der

var mere end 10 gange over normalområdets øverste grænse, hvilket indikerer hepatitis, var

usædvanlige (0,3%). Efter markedsføring er leversvigt, som nogle gange var fatalt, blevet rapporteret

med deferasirox dispergibel tablet-formuleringen, specielt hos patienter med allerede eksisterende

levercirrhosis (se pkt. 4.4). Der er efter markedsføring rapporteret om metabolisk acidose.

Hovedparten af disse patienter havde nedsat nyrefunktion, renal tubulopati (Fanconis syndrom), eller

diarré, eller forhold, hvor syre-base ubalance er en kendt komplikation (se pkt. 4.4). Der er rapporteret

om tilfælde af alvorlig akut pancreatitis uden dokumenterede underliggende biliære tilstande. Som ved

anden jernkelaterende behandling har højfrekvent høretab og linseuigennemsigtighed (tidlig katarakt)

sjældent været observeret hos patienter i behandling med deferasirox (se pkt. 4.4).

Kreatininclearance ved transfusionsbetinget jernophobning

I en retrospektiv meta-analyse af 2.102 voksne og pædiatriske beta talassæmi-patienter med

transfusionsbetinget jernophobning, der blev behandlet med deferasirox dispergible tabletter i to

randomiserede og fire åbne studier af op til fem års varighed, blev der i løbet af det første

behandlingsår observeret et gennemsnitligt fald i kreatinin-clearance på 13,2% hos voksne patienter

(95% CI: -14,4% til -12,1%; n=935) og på 9,9% (95% CI: -11,1% til -8,6%; n=1.142) hos pædiatriske

patienter. Hos 250 patienter, der blev fulgt i op til fem, blev der ikke observeret yderligere fald i det

gennemsnitlige kreatininclearance-niveau.

Klinisk studie hos patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromert

I et 1-årigt studie hos patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer og

jernophobning (dispergible tabletter med en dosis på 10 mg/kg/day) var diarré (9,1%), udslæt (9,1%)

og kvalme (7,3%) de hyppigste bivirkninger ved forsøgslægemidlet. Unormale værdier for serum-

kreatinin og kreatininclearance blev indberettet hos henholdsvis 5,5% og 1,8% patienterne. Stigninger

i leveraminotransferaser til over 2 gange

baseline

og 5 gange den øvre grænse for normalværdien blev

rapporteret hos 1,8% af patienterne.

Pædiatrisk population

I to kliniske studier blev vækst og seksuel udvikling ikke påvirket hos pædiatriske patienter behandlet

med deferasirox i op til 5 år (se pkt. 4.4).

Diarré er rapporteret oftere hos pædiatriske patienter i alderen 2 til 5 år end hos ældre patienter.

Renal tubulopati har hovedsagelig været rapporteret hos børn og unge med beta-talassæmi behandlet

med deferasirox. I rapporter efter markesdsføring, blev det set at en stor del af tilfældende af

metabolisk acidose forekom hos børn i forbindelse med Fanconis syndrom.

Der er blevet rapporteret om akut pancreatitis, særligt hos børn og unge.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Tidlige tegn på akut overdosering er bivirkninger relateret til mave-tarm-kanalen såsom mavesmerter,

diarré, kvalme og opkast. Lever- og nyresygdomme er blevet rapporteret, herunder tilfælde af øget

leverenzym og kreatin med bedring efter seponering af behandlingen. En fejlagtig administration, af

en enkelt dosis på 90 mg/kg, resulterede i Fanconis syndrom, som forsvandt efter behandlingen.

Der findes ingen specifik antidot for desferasirox. Såfremt det er klinisk hensigtsmæssigt, kan

standardprocedurer til behandling af overdosering og symptomatisk behandling være nødvendig.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Jernkelerende præparat, ATC-kode: V03AC03

Virkningsmekanisme

Deferasirox er en oralt aktiv kelator, der er stærkt selektiv for jern (III). Det er en tridentat ligand, der

binder jern med høj affinitet med en ratio på 2:1. Deferasirox fremmer ekskretionen af jern, primært i

fæces. Deferasirox har lav affinitet for zink og kobber, og forårsager ikke lave serum-niveauer for

disse metaller.

Farmakodynamisk virkning

I et studie i metabolisk jernbalance hos voksne talassæmipatienter med jernophobning, forårsagede

daglige defrasirox-doser på 10, 20 og 40 mg/kg (dispergibel tablet-formulering) en gennemsnitlig

nettoudskillelse på henholdsvis 0,119, 0,329 og 0,445 mg Fe/kg kropsvægt/dag.

Klinisk virkning og sikkerhed

Kliniske studier omkring virkningen blev udført med deferasirox dispergible tabletter.

Deferasirox er undersøgt hos 411 voksne (alder ≥ 16 år) og 292 pædiatriske patienter (alder 2 til

< 16 år) med kronisk jernophobning forårsaget af blodtransfusioner. Af de pædiatriske patienter var 52

af disse 2 til 5 år gamle. De underliggende tilstande, der krævede blodtransfusion, inkluderede beta-

talassæmi, seglcelleanæmi og andre medfødte og erhvervede anæmier (myelodysplastiske syndromer

[MDS], Diamond-Blackfan-syndrom, aplastisk anæmi og andre meget sjældne anæmier).

Daglig behandling med den dispergible tablet-formlering for deferaosirox med doser på

20 og 30 mg/kg i et år hos

voksne og pædiatriske patienter med beta-talassæmi, som hyppigt modtog

transfusioner, førte til reduktioner i indikatorer for totalt kropsjern; lever-jernkoncentrationen blev

reduceret med henholdsvis omkring -0,4 og -8 mg Fe/g lever (biopsi-tørvægt) i gennemsnit, og

serum-ferritin blev reduceret med henholdsvis omkring -36 og -926 µg/l i gennemsnit. Ved samme

doser var ratioen for jernudskillelse: jernindtag henholdsvis 1,02 (hvilket indikerer netto-jernbalance)

og 1,67 (hvilket indikerer netto-jernudskillelse). Deferasirox forårsagede lignende respons hos

patienter med jernophobning med andre anæmier. Daglige doser (dispergible tablet-formulering) på

10 mg/kg i et år kunne opretholde leverjern og serum-ferritinniveauer og forårsage netto jernbalance

hos patienter, der sjældent modtog transfusioner eller udskiftningstransfusioner. Serum-ferritin, der

blev vurderet ved månedlig monitorering, afspejlede ændringer i lever-jernkoncentration. Dette tyder

på, at tendenser i serum-ferritin kan anvendes til at monitorere respons på behandling. Begrænsede

kliniske data (29 patienter med normal hjertefunktion ved

baseline

), der blev opnået med MRI,

indikerer, at behandling med deferasirox 10-30 mg/kg/dag (dispergibel tablet-formulering)i 1 år også

kan reducere jern-niveauer i hjertet (i gennemsnit, MRI T2* øget fra 18,3 til 23,0 millisekunder).

Hovedanalysen af det afgørende sammenligningsstudie hos 586 patienter med beta-talassæmi og

transfusionsbetinget jernophobning viste ikke non-inferiority

af deferasirox dispergible tabletter

sammenlignet med deferoxamin i analysen af den totale patientpopulation. I en post-hoc-analyse af

dette studie blev non-inferiority-kriteriet opnået i undergruppen af patienter med lever-

jernkoncentration ≥ 7 mg Fe/g biopsi-tørvægt behandlet med deferasirox dispergible tabletter (20 og

30 mg/kg) eller deferoxamin (35 til ≥ 50 mg/kg). Hos patienter med lever-jernkoncentration < 7 mg

Fe/g biopsi-tørvægt, der blev behandlet med deferasirox dispergible tabletter (5 og 10 mg/kg) eller

deferoxamin (20 eller 35 mg/kg), blev non-inferiority imidlertid ikke opnået. Dette skyldtes ubalance i

doseringen af de to kelatorer. Denne ubalance opstod, fordi patienter på deferoxamin fik tilladelse til

at blive på deres før-studiedosering, selvom denne dosis var højere end den protokolspecificerede

dosis. 56 patienter under 6 år deltog i dette afgørende studie, 28 af dem modtagende deferasirox

dispergible tabletter.

Det fremgik af prækliniske og kliniske studier, at deferasirox dispergible tabletter kunne være ligeså

aktive som deferoxamin, når de blev administreret i en dosisratio på 2:1 (det vil sige en dosis

deferasirox dispergible tabletter, der numerisk er halvdelen af deferoxamindosis). For deferasirox

filmovertrukne tabletter kan en dosisratio på 3:1 overvejes (det vil sige at en dosis af deferasirox

filmovertrukne tabletter, der numerisk er en tredjedel af deferoxamindosis). Imidlertid blev denne

dosisrekommendation ikke vurderet prospektivt i de kliniske studier.

I tillæg, producerede deferasirox dipergible tabletter i dosis op til 20 og 30 mg/kg et fald i lever-

jernkoncentration og serum-ferritin sammenlignelig med det opnået hos patienter med beta-talassæmi.

Dette forekom hos patienter med lever-jernkoncentration ≥ 7 mg Fe/g biopsi-tørvægt med forskellige

sjældne anæmier eller seglcellesygdom.

Der blev udført et placebo-kontrolleret randomiseret studie hos 225 patienter med MDS (lav/int-1

risiko) og transfusionsbetinget jernophobning. Resultaterne af studiet antyder, at der er en positiv

effekt af deferasirox på hændelsesfri overlevelsesrate (EFS, et sammensat endepunkt inklusive ikke-

dødelig hjerte- eller leverpåvirkning) og på serumferitinniveauer. Sikkerhedsprofilen var i

overensstemmelse med tidligere studier hos voksne MDS patienter.

267 børn i alderen 2 til <6 år (ved studieoptagelse) med transfusionsbetinget hæmosiderose fik

deferasirox i et 5-års observationsstudie. Der var ingen klinisk relevante forskelle i sikkerhed og

tolerabilitet af Exjade hos pædiatriske patienter i alderen 2 til <6 år sammenlignet med den samlede

population af voksne og ældre børn, inklusive stigning i serum-kreatinin på >33% og over den øvre

normalgrænse ved ≥2 på hinanden følgende målinger (3,1%) samt stigning i alanin-aminotransferase

(ALAT) til mere end 5 gange den øvre normalgrænse (4,3%). Der blev rapporteret enkeltstående

tilfælde af stigning i ALAT og aspartat-aminotransferase hos henholdsvis 20,0% og 8,3% af de

145 patienter, som gennemførte studiet.

173 voksne og pædiatriske patienter med transfusionsafhængig talassæmi eller myelodysplastisk

syndrom blev behandlet i 24 uger i et studie, der undersøgte sikkerheden af deferasirox filmovertrukne

tabletter og dispergible tabletter. Der blev observeret en sammenlignelig sikkerhedsprofil for

filmovertrukne tabletter og dispergible tabletter.

Deferasirox dipergible tabletter blev vurderet i et 1-årigt randomiseret, dobbeltblindet,

placebokontrolleret studie hos patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer og

jernophobning. Studiet sammenlignede virkningen af to forskellige deferasirox-behandlinger med

dispergible tabletter (startdoser på 5 og 10 mg/kg/dag, 55 patienter i hver arm) og tilsvarende placebo

(56 patienter). Studiet indrullerede 145 voksne og 21 pædiatriske patienter. Den primære

effektparameter var ændringen i jernkoncentrationen i leveren (LIC) fra

baseline

efter 12 måneders

behandling. En af de sekundære effektparametre var ændringen i serumferritin mellem

baseline

fjerde kvartal. Ved en startdosis på 10 mg/kg/dag medførte deferasirox dipergible tabletter reduktioner

i indikatorer for total-jern i kroppen. I gennemsnit faldt jernkoncentrationen i leveren med

3,80 mg Fe/g tørvægt hos patienter, der blev behandlet med deferasirox dipergible tabletter (startdosis

10 mg/kg/dag), og steg med 0,38 mg Fe/g tørvægt hos patienter, der fik placebo (p<0,001). I

gennemsnit faldt serumferritin med 222,0 µg/l hos patienter, der blev behandlet med deferasirox

dipergible tabletter (startdosis 10 mg/kg/dag), og steg med 115 µg/l hos patienter, der fik placebo

(p<0,001).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

EXJADE filmovertrukne tabletter udviser højere biotilgængelighed sammenlignet med EXJADE

dispergible tabletter. Efter justering af styrken var den filmovertrukne tablet-formulering (360 mg)

ækvivalent med EXJADE dispergible tabletter (500 mg), hvad angik det gennemsnitlige areal under

tidskurven for plasmakoncentrationen (AUC) under faste. C

steg med 30% (90% CI: 20,3%-

40,0%), men den kliniske dosis-respons-analyse viste intet bevis på nogen klinisk relevant effekt af en

sådan stigning.

Absorption

Deferasirox (dispergibel tablet-formulering) bliver absorberet efter oral administration med en

mediantid til maximum plasmakoncentration (t

) på omkring 1,5 til 4 timer. Den absolutte

biotilgængelighed (AUC) af deferasirox (dispergibel tablet-formulering) er omkring 70%

sammenlignet med en intravenøs dosis. Den absolutte biotilgængelighed af den filmovertrukne tablet-

formulering er ikke fastlagt. Biotilgængeligheden af deferasirox filmovertrukne tabletter var 36%

højere end den for dispergible tabletter.

Et studie om madens effekt på indtagelse af filmovertrukne tabletter hos raske, fastende

forsøgspersoner sammen med et måltid med enten et lavt fedtindhold (fedtindhold<10% af

kalorieindtaget) eller sammen med et måltid med et højt fedtindhold (fedtindhold>50% af

kalorieindtaget), viste et lille fald i AUC og C

(11% og 16%, respektivt). Efter indtagelse af et

måltid med højt fedtindhold steg AUC og C

(18% og 29%, respektivt). Ændring af formuleringen

og effekten af måltider med højt fedtindhold kan have en forstærkende effekt på stigningen i C

hvorfor det anbefales at de filmovertrukne tabletter tages på tom mave eller med et let måltid.

Fordeling

Deferasirox er stærkt (99%) proteinbundet til plasmaproteiner. Deferasirox er næsten udelukkende

bundet til serum-albumin, og har et lavt fordelingsvolumen på omkring 14 liter i voksne.

Biotransformation

Glucoronidering er den primære metaboliske vej for deferasirox, med efterfølgende udskillelse i

galden. Dekonjugering af glukuronider i tarmen og efterfølgende reabsorption (enterohepatisk

recirkulation) er sandsynlig: i et studie med raske frivillige resulterede administration af cholestyramin

efter en enkelt dosis deferasirox i en 45% nedsættelse i eksponeringen (AUC) af deferasirox.

Deferasirox bliver primært gluconideret af UGT1A1 og i mindre grad af UGT1A3.

CYP450-katalyseret (oxidativ) metabolisme af deferasirox er tilsyneladende mindre i mennesker (8%).

In vitro

blev der ikke observeret hæmning af deferasirox-metabolisme af hydroxyurea.

Elimination

Deferasirox og dets metabolitter bliver primært udskilt i fæces (84% af dosis). Renal udskillelse af

deferasirox og dets metabolitter er minimal (8% af dosis). Den gennemsnitlige

eliminationshalveringstid (t

) varierede fra 8 til 16 timer. Transportproteinerne MRP2 og MXR

(BCRP) er involveret i den biliære udskillelse af deferasirox.

Linearitet/non-linearitet

og AUC

0-24t

for deferasirox øgedes næsten lineært med dosis ved ligevægtstilstande. Ved

gentagen dosering øgedes eksponeringen

med en akkumulationsfaktor på 1,3 til 2,3.

Karakteristika i patienter

Pædiatriske patienter

Den samlede eksponering af unge (12 til ≤ 17 år) og børn (2 til ≤ 12 år) for deferasirox efter enkelte og

gentagne doser var lavere end for voksne patienter. Hos børn under 6 år var eksponeringen omkring

50% lavere end hos voksne. Da dosering er justeret individuelt i henhold til respons, forventes dette

ikke at have kliniske konsekvenser.

Køn

Kvinder har en moderat mindre påviselig clearance (med 17,5%) for deferasirox sammenlignet med

mænd. Da dosering er justeret individuelt i henhold til respons, forventes dette ikke at have kliniske

konsekvenser.

Ældre patienter

Farmakokinetiken for deferasirox er ikke undersøgt for ældre patienter (65 år eller derover).

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Farmakokinetiken for deferasirox er ikke undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Farmakokinetikken af deferasirox blev ikke påvirket af lever-aminotransferaseværdier på op til

5 gange den øvre grænse af normalområdet.

I et klinisk studie, hvor der blev givet enkeltdoser på 20 mg deferasirox dispergible tabletter/kg, var

den gennemsnitlige eksponering øget med 16% hos personer med let nedsat leverfunktion (Child-Pugh

Class A) og med 76% hos personer med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class B)

sammenlignet med personer med normal leverfunktion. Den gennemsnitlige C

af deferasirox hos

personer med let til moderat nedsat leverfunktion var øget med 22%. Eksponeringen var øget med

2,8 gange hos en person med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class C) (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet eller karcinogenicitet. De

primære

fund var nyretoksicitet og linseuklarhed (katarakt). Lignende fund er set i neonatale og unge

dyr. Nyretoksiciteten menes primært at skyldes jernmangel hos dyr, der ikke tidligere havde

ophobning af jern.

Tests for genotoksicitet

in vitro

var negative (Ames test, chromosomal aberrationtest). Ved dødelige

doser i ikke-jernophobede rotter forårsagede deferasirox dannelse af mikronuclei

in vivo

knoglemarven, men ikke i leveren. Sådanne effekter blev ikke set hos jern-præeksponerede rotter.

Deferasirox var ikke carcinogent, når det blev administreret til rotter i et 2-års studie og transgene

p53+/- heterozygote mus i et 6-måneders studie.

Potentialet for reproduktionstoksicitet blev vurderet i rotter og kaniner. Deferasirox var ikke

teratogent. Derimod forårsagede deferasirox øget frekvens af skeletale forandringer og dødfødte unger

hos rotter ved høje doser, der var stærkt toksiske for den ikke-jernophobede moder. Deferasirox

forårsagede ikke andre effekter på fertilitet eller reproduktion.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkernen:

Cellulose, mikrokrystallisk

Crospovidon

Povidon

Magnesiumstearat

Silica, kolloid vandfri

Poloxamer

Overtræk:

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol (4000)

Talcum

Indigocarminin aluminiumpigment (E132)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PVDC/Aluminium blisterpakninger

Enkeltpakningerne indeholder 30 eller 90 filmovertrukne tabletter mens multipakningerne indeholder

300 (10 pakker á 30) filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EXJADE 90 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/06/356/011

EU/1/06/356/012

EU/1/06/356/013

EXJADE 180 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/06/356/014

EU/1/06/356/015

EU/1/06/356/016

EXJADE 360 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/06/356/017

EU/1/06/356/018

EU/1/06/356/019

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 28. august 2006

Dato for seneste fornyelse: 18. april 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://laegemiddelstyrelsen.dk

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

EXJADE 90 mg granulat i brev

EXJADE 180 mg granulat i brev

EXJADE 360 mg granulat i brev

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

EXJADE 90 mg granulat

Hvert brev indeholder 90 mg deferasirox.

EXJADE 180 mg granulat

Hvert brev indeholder 180 mg deferasirox.

EXJADE 360 mg granulat

Hvert brev indeholder 360 mg deferasirox.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Granulat i brev (granulat)

Hvidt til næsten hvidt granulat

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

EXJADE er indiceret til behandling af kronisk jernophobning forårsaget af hyppige blodtransfusioner

(≥ 7 ml/kg/måned pakkede røde blodceller) hos patienter i alderen 6 år og ældre, der har beta-

talassæmi major.

EXJADE er yderligere indiceret til behandling af kronisk jernophobning, forårsaget af

blodtransfusioner, i de tilfælde hvor deferoxamin-behandling er kontraindiceret eller utilstrækkelig.

Indikationen gælder for de følgende patientgrupper:

pædiatriske patienter med beta-talassæmi major med jernophobning forårsaget af regelmæssige

blodtransfusioner (

7 ml/kg/måned af pakkede røde blodceller) i alderen 2 til 5 år,

voksne og pædiatriske patienter med beta-talassæmi major med jernophobning forårsaget af

sjældne blodtransfusioner (< 7 ml/kg/måned pakkede røde blodceller) i alderen 2 år og derover,

voksne og pædiatriske patienter med andre anæmier i alderen 2 år og derover.

Hos patienter i alderen 10 år og derover med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer er

EXJADE indiceret til behandling af kronisk jernophobning, der kræver kelatbehandling, når

deferoxamin-behandling er kontraindiceret eller utilstrækkelig.

4.2

Dosering og administration

Behandling med EXJADE skal påbegyndes og

vedligeholdes af læger med erfaring i behandling af

kronisk jernophobning.

Dosering

Transfusionsbetinget jernophobning

Det anbefales, at behandlingen påbegyndes efter transfusion af omkring 20 enheder (cirka 100 ml/kg)

pakkede røde blodceller (PRBC), eller når klinisk monitorering afdækker tegn på, at kronisk

jernophobning er til stede (fx serum-ferritin > 1.000 µg/l). Doser (i mg/kg) skal beregnes og afrundes

til nærmeste hele brev.

Målene med kelatbehandling er at fjerne mængden af jern, der administreres i transfusioner og, om

nødvendigt, at reducere den eksisterende jernbelastning.

Der skal udvises forsigtighed hos alle patienter under kelatbehandling for at minimere risikoen for

overkelering (se pkt. 4.4).

EXJADE granulat udviser højere biotilgængelighed sammenlignet med EXJADE dispergible tabletter

(se pkt. 5.2). I tilfælde af behandlingsskift fra dispergible tabletter til granulat, skal dosis for granulatet

være 30% lavere end dosis for dispergible tabletter, afrundet til nærmeste hele brev.

Den tilsvarende dosis for de forskellige formuleringer er vist i tabellen nedenfor:

Tabel 1

Anbefalet dosis til jernophobning grundet transfusioner

Filmovertrukne

tabletter/granulat

Dispergible

tabletter

Transfusioner

Serum-

ferritin

Startdosis

14 mg/kg/day

20 mg/kg/dag

Efter 20 enheder

(ca. 100 ml/kg) af

PRBC

eller

>1.000 µg/l

Alternativ

startdosis

21 mg/kg/dag

30 mg/kg/dag

>14 ml/kg/måned

af PRBC (ca.

>4 enheder/måne

d for en voksen)

7 mg/kg/dag

10 mg/kg/dag

<7 ml/kg/måned

af PRBC (ca.

<2 enheder/måne

d for en voksen)

velbehandlede

deferoxamin-

patienter

En tredjedel af

deferoxamindosis

Halv dosis af

deferoxamin

Monitorering

Månedligt

Målinterval

500-1.000

µg/

Korrektions-

trin

(hver

3.-6. måned)

Øget dosis

>2.500 µg/l

3,5 - 7 mg/kg/dag

Op til

28 mg/kg/dag

5-10 mg/kg/dag

Op til

40 mg/kg/dag

Nedsat dosis

3,5 - 7 mg/kg/dag

5-10 mg/kg/dag

<2.500 µg/l

Til patienter

behandlet med

doser

>21 mg/kg/dag

Til patienter

behandlet med

doser

>30 mg/kg/day

Når målet er nået

500-1.000

µg/l

Maksimal

dosis

28 mg/kg/dag

40 mg/kg/dag

Overvej

afbrydelse

<500 µg/l

Startdosis

Anbefalet startdosis for EXJADE granulat er 14 mg/kg kropsvægt.

En startdosis på 21 mg/kg kan tages i betragtning for patienter, der har brug for reduktion af forhøjede

jern-niveauer, og som også modtager mere end 14 ml/kg/måned pakkede røde blodceller (omkring

> 4 enheder/måned for en voksen).

En startdosis på 7 mg/kg kan tages i betragtning for patienter, der ikke har brug for reduktion af jern-

niveauer i kroppen, og som også modtager mindre end 7 mg/kg/måned pakkede røde blodceller

(omkring < 2 enheder/måned for en voksen). Patientens respons skal monitoreres, og dosisøgninger

bør overvejes, hvis der ikke opnås tilstrækkelig virkning (se pkt. 5.1).

For patienter, der allerede er i tilfredsstillende behandling med deferoxamin, kan en startdosis for

EXJADE granulat, der numerisk er en tredjedel af deferoxamindosis, overvejes. Eksempelvis kan en

patient, der modtager 40 mg/kg/dag af deferoxamin fem dage om ugen (eller tilsvarende), overføres til

en daglig startdosis på 14 mg/kg/dag af EXJADE granulat. Når dette resulterer i en daglig dosis, der er

mindre end 14 mg/kg kropsvægt, skal patientens respons monitoreres. Hvis der ikke opnås

tilstrækkelig virkning, skal en dosisøgning overvejes (se pkt. 5.1).

Dosisjustering

Det anbefales, at serum-ferritin monitoreres hver måned, og at dosis af EXJADE justeres, hvis

nødvendigt, hver 3. til 6. måned, ud fra udviklingen i serum-ferritin. Dosisjusteringer kan gøres i trin

af 3.5 til 7 mg/kg, og skal skræddersys til den enkelte patients respons og terapeutiske mål

(vedligeholdelse eller reduktion af jernophobning). Hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt

kontrolleret ved doser på 21 mg/kg (fx serum-ferritinniveauer vedvarende over 2.500 µg/l uden at vise

en aftagende udvikling over tid), bør doser op til 28 mg/kg overvejes. Der er på nuværende tidspunkt

begrænsede langtidseffekt- og sikkerhedsdata fra udførte kliniske forsøg for EXJADE dispergible

tabletter anvendt ved doser over 30 mg/kg (264 patienter fulgt i gennemsnitlig 1 år efter

dosisoptrapning). Hvis der kun er opnået meget dårlig kontrol med hæmosiderosen ved doser på op til

21 mg/kg, er det ikke sikkert, at tilfredsstillende kontrol kan opnås med en yderligere øgning af dosis

(til et maksimum på 28 mg/kg), og alternative behandlingsmuligheder bør overvejes. Hvis der ikke

opnås tilfredsstillende kontrol ved doser over 21 mg/kg, bør behandlingen ikke opretholdes, og når det

er muligt, bør alternativ behandling overvejes. Doser over 28 mg/kg anbefales ikke, da der kun er

begrænset erfaring med doser over dette niveau (se pkt. 5.1).

Hos patienter behandlet med doser over 21 mg/kg bør dosisreduktion i trin på 3,5 til 7 mg/kg

overvejes, når der er opnået kontrol (fx serum-ferritinniveauer permanent under 2.500 µg/l og med en

faldende tendens over tid). Hos patienter, hvis serum-ferritinniveauer har nået målet (som regel

mellem 500 og 1.000 µg/l), bør det overvejes at foretage dosisreduktion i trin på 3,5 til 7 mg/kg for at

vedligeholde serum-ferritinniveauer inden for det terapeutiske interval, og for at minimere risikoen for

overkelering. Afbrydelse af behandlingen skal overvejes, hvis serum-ferritin falder konsekvent under

500 µg/l (se pkt. 4.4).

Ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer

Kelatbehandling må kun initieres, når der er påviseligt jernoverskud (jernkoncentration i leveren [LIC]

≥ 5 mg Fe/g tørvægt eller serum-ferritin konsekvent > 800 µg/l). LIC er den foretrukne metode til

bestemmelse af jernoverskud og bør anvendes, når den er tilgængelig. Der skal udvises forsigtighed

hos alle patienter under kelatbehandling for at minimere risikoen for overkelering (se pkt. 4.4).

EXJADE granulat udviser højere biotilgængelighed sammenlignet med EXJADE dispergible tabletter

(se pkt. 5.2). I tilfælde af behandlingsskift fra dispergible tabletter til granulat, skal dosis for granulatet

være 30% lavere end dosis for dispergible tabletter, afrundet til nærmeste hele brev.

Den tilsvarende dosis for de forskellige formuleringer er vist i tabellen nedenfor.

Tabel 2

Anbefalet dosis til ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer

Filmovertrukne

tabletter/granulat

Dispergible

tabletter

Jernkoncentra-

tion i lever

(LIC)*

Serum-

ferritin

Startdosis

7 mg/kg/dag

10 mg/kg/dag

≥5 mg Fe/g

tørvægt

eller

>800 µg/l

Monitorering

Månedligt

Korrektions-

trin

(hver

3.-6. måned)

Øget dosis

≥7 mg Fe/g

tørvægt

eller

>2.000 µg/l

3,5 - 7 mg/kg/dag

5-10 mg/kg/dag

Nedsat dosis

<7 mg Fe/g

tørvægt

eller

2.000 µg/l

3,5 - 7 mg/kg/dag

5-10 mg/kg/dag

Maksimal

dosis

14 mg/kg/dag

20 mg/kg/dag

7 mg/kg/dag

10 mg/kg/dag

Til voksne

Ikke vurderet

2.000 µg/l

Til pædiatriske patienter

Afbrydelse

<3 mg Fe/g

tørvægt

eller

<300 µg/l

Genbehand-

ling

Anbefales ikke

*LIC er den foretrukne metode til bestemmelse af jernophobning.

Startdosis

Den anbefalede daglige initialdosis af EXJADE granulat hos patienter med ikke-

transfusionsafhængige talassæmi-syndromer er 7 mg/kg kropsvægt.

Dosisjustering

Det anbefales, at serumferritin monitoreres hver måned for at kunne vurdere patientens repons på

behandlingen, og for at minimere risikoen for overkelering (se pkt. 4.4). Hver 3 til 6 måned bør det

overvejes at øge dosis med 3,5-7 mg/kg, hvis patientens LIC er ≥ 7 mg Fe/g tørvægt, eller hvis

serumferritin konsekvent er > 2.000 µg/l og ikke viser en nedadgående tendens, og hvis lægemidlet er

veltolereret. Doser over 14 mg/kg anbefales ikke, da der ikke er nogen erfaring med doser over dette

niveau hos patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer.

Dosis må ikke overstige 7 mg/kg hos patienter, hvor LIC ikke blev bestemt, og serumferritin er

≤ 2000 µg/l.

Hos patienter, hvor dosis er øget til > 7 mg/kg, anbefales det at reducere dosis til 7 mg/kg eller

derunder, når LIC er < 7 mg Fe/g tørvægt eller serumferritin er ≤ 2000 µg/l.

Behandlingsophør

Behandlingen skal ophøre, når der er opnået et tilfredsestillende jernniveau i kroppen (LIC < 3 mg

Fe/g tørvægt eller serumferritin < 300 µg/l). Der er ingen tilgængelige data for genoptagelse af

behandlingen hos patienter, der genophober jern efter at have opnået et tilfredsestillende jernniveau i

kroppen, og derfor kan det ikke anbefales at genoptage behandlingen.

Specielle populationer

Ældre patienter (≥ 65 år)

Dosisrekommendationer for ældre patienter er de samme som ovenfor. I kliniske studier har ældre

patienter oplevet en højere frekvens af bivirkninger end yngre patienter (specielt diarré) og bør

monitoreres tæt for bivirkninger, der kan kræve dosisjustering.

Pædiatrisk population

Transfusionsbetinget jernophobning:

Dosisrekommendationer for pædiatriske patienter i alderen 2 til 17 år med transfusionsbetinget

jernophobning er de samme som for ældre patienter (se pkt. 4.2). Det anbefales, at serum-ferritin

monitoreres hver måned for at kunne vurdere patientens repons på behandlingen, og for at minimere

risikoen for overkelering (se pkt. 4.4). Ved beregning af dosis skal ændringer i vægten for pædiatriske

patienter over tid tages i betragtning.

Hos børn med transfusionsbetinget jernophobning mellem 2 og 5 år er eksponeringen mindre end hos

voksne (se pkt. 5.2). Denne aldersgruppe kan derfor behøve højere doser, end hvad der er nødvendigt

hos voksne. Imidlertid bør startdosis være den samme som hos voksne, efterfulgt af individuel

titrering.

Ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer:

Hos pædiatriske patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer bør dosis ikke

overstige 7 mg/kg. Det er vigtigt at udføre en omhyggelig monitorering af LIC og serum-ferritin hos

disse patienter for at undgå overkelering (se pkt. 4.4). I tillæg til månedlige serum-ferritin-målinger

skal LIC monitoreres hver 3. måned, når serum-ferritin er ≤ 800 µg/l.

Børn fra fødsel til 23 måneder:

EXJADEs sikkerhed og virkning hos børn i alderen fra fødsel til 23 måneder er ikke klarlagt. Der

foreligger ingen data.

Patienter med nedsat nyrefunktion

EXJADE har ikke været undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion og er kontraindiceret hos

patienter med estimeret kreatinin-clearance < 60 ml/min (se pkt. 4.3 og 4.4).

Patienter med nedsat leverfunktion

EXJADE anbefales ikke til patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class C). Hos

patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class B) bør dosis reduceres betydeligt

efterfulgt af gradvis dosisøgning op til en grænse på 50% (se pkt. 4.4 og 5.2); EXJADE skal anvendes

med forsigtighed hos disse patienter. Leverfunktionen bør monitoreres hos alle patienter før

behandling, hver 2. uge i løbet af den første måned og derefter hver måned (se pkt. 4.4).

Administration

Til oral anvendelse.

Granulatet bør indtages ved at drysse hele dosen ud over blød mad, som fx yoghurt eller æblemos.

Dosen bør indtages med det samme og fuldstændigt og bør ikke gemmes til senere brug.

Den bløde mad med granulatet skal tages med eller uden et let måltid én gang dagligt, helst på samme

tidspunkt hver dag (se pkt. 4.5 og 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Kombination med andre jernkelator-behandlinger da sikkerheden af sådanne kombinationer ikke er

klarlagt (se pkt. 4.5).

Patienter med estimeret kreatinin-clearance < 60 ml/min.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nyrefunktion

Deferasirox har kun været undersøgt hos patienter med

baseline

serum-kreatinin inden for det

aldersbestemte normalområde.

I kliniske studier forekom stigninger i serum-kreatinin hos omkring 36% af patienterne. Forhøjelserne

var på > 33% i ≥ 2 på hinanden følgende tilfælde, og nogle gange over den øvre grænse af

normalområdet. Disse var dosisafhængige. Omkring to tredjedele af patienterne med forøget serum-

kreatinin vendte tilbage til niveauet under 33% uden dosisjustering. Hos den sidste tredjedel reagerede

forøgelsen af serum-kreatinin ikke altid på en dosisreduktion eller dosisafbrydelse. I nogle tilfælde sås

kun en stabilisering af serum-kreatinin niveauet efter dosisreduktion. Der er efter markedsføringen

rapporteret tilfælde af akut nyresvigt ved brug af deferasirox (se pkt. 4.8). Der er efter

markedsføringen set tilfælde, hvor forværring af nyrefunktionen har ført til nyresvigt, som har krævet

midlertidig eller permanent dialyse.

Årsagerne til stigningerne i serum-kreatinin er ikke blevet klarlagt. Speciel opmærksomhed bør derfor

rettes mod monitorering af serum-kreatinin hos patienter, der samtidig får lægemidler, der

undertrykker nyrefunktionen, og hos patienter, der får høje doser af deferasirox og/eller lav hyppighed

af transfusioner (< 7 ml/kg/måned pakkede røde blodceller eller < 2 enheder/måned for en voksen).

Selvom der ikke blev observeret en stigning af bivirkninger i nyrerne efter dosisoptrapning af

EXJADE dispergible tabletter til doser over 30 mg/kg i kliniske studier, kan det ikke udelukkes, at der

er en øget risiko for bivirkninger i nyrerne ved granulat-doser over 21 mg/kg.

Det anbefales, at serum-kreatinin dobbeltbestemmes før påbegyndelse af behandling.

Serum-

kreatinin, kreatinin-clearance

(estimeret med Cockcroft-Gault eller MDRD-formlen hos voksne og

med Schwartz-formlen for børn) og/eller plasma-cystatin C

bør monitoreres inden

behandlingsstart, ugentligt den første måned efter påbegyndelse eller ændring af behandling

med EXJADE (inklusive skift til anden formulering). Efterfølgende bør monitorering finde sted

månedligt

. Patienter med forud bestående nyresygdom eller patienter, som får lægemidler, der

nedsætter nyrefunktionen, kan have en større risiko for komplikationer. Der bør udvises

opmærksomhed omkring opretholdelse af passende hydrering af patienter, som udvikler diarré eller

opkastning.

Der er efter markedsføring rapporteret om metabolisk acidose opstået under behandling med

deferasirox. Hovedparten af disse patienter havde nedsat nyrefunktion, renal tubulopati (Fanconis

syndrom), eller diarré, eller forhold, hvor syre-base ubalance er en kendt komplikation. Syre-base

balance, bør overvåges som klinisk indiceret i disse populationer. Afbrydelse af behandling med

EXJADE bør overvejes hos patienter, der udvikler metabolisk acidose.

Der er efter markedsføring rapporteret om svære tilfælde af tubulopati (fx. Fanconis syndrom) og

nyresvigt forbundet med ændringer i bevidstheden i sammenhæng med hyperammoniæmisk

encefalopati hos patienter behandlet med deferasirox, hovedsageligt hos børn. Det anbefales at

hyperammoniæmisk encefalopati skal overvejes og ammoniakniveauet måles hos patienter, som

udvikler uforklarlige ændringer i mental status under behandling med Exjade.

Tabel 3

Dosisiustering og afbrydelse af behandling ved monitorering af nyrefunktionen

Behandling kan, afhængigt af den enkelte patients omstændigheder, gernoptages.

Dosisreduktion eller afbrydelse kan også overvejes, hvis uregelmæssigheder opstår i niveauer for

markører af nyretubulær funktion og/eller som klinisk indiceret:

Proteinuria (test bør foretages inden behandlingsstart, og efterfølgende månedligt)

Glukosuria hos ikke-diabetiske patienter og lave serumkoncentrationer af kalcium, fosfat,

magnesium eller urat, fosfaturi, aminoaciduri (monitoreres efter behov)

Renal tubulopati er hovedsageligt set hos børn og unge med beta-talassæmi og som blev behandlet

med EXJADE.

Patiener bør henvises til en nyrespecialist og yderligere specialiserede undersøgelser (så som renal

biopsi) bør overvejes, hvis følgende opstår på trods af reduktion i dosis og afbrydelse af behandling:

Serum-kreatinin forbliver signifikant forhøjet og

Vedvarende uregelmæssigheder i en anden markør af den renale funktion (fx proteinuria,

Fanconis syndrom).

Serum-kreatinin

Kreatinin-clearance

Inden

behandlingsstart

To gange (2x)

En gang (1x)

Kontraindiceret

<60 ml/min

Monitorering

Første måned efter

behandlingsstart

eller dosisjustering

(inklusive skift til

anden

formulering)

Ugentligt

Ugentligt

Herefter

Månedligt

Månedligt

Reduktion af daglig dosis med 7 mg/kg/dag

(filmovertrukken tablet),

hvis følgende renale parametre er set ved to på hinanden følgende kontrolbesøg og ikke kan

forklares af andre årsager

Voksne patienter

>33% over

gennemsnittet fra før

behandling

Faldende <LLN*

(<90 ml/min)

Pædiatriske patienter

Aldersrelateret ULN**

og/eller

Faldende <LLN*

(<90 ml/min)

Efter dosisreduktion, behandlingsafbrydelse, hvis

Voksne og børn

Forbliver >33% over

gennemsnittet fra før

behandling

og/eller

Faldende <LLN*

(<90 ml/min)

*LLN: nedre grænse af normalområdet

**ULN: øvre grænse af normalområdet

Leverfunktion

Hos patienter i behandling med deferasirox, har der været observeret stigninger i leverfunktionstest.

Der er efter markedsføring rapporteret tilfælde af leversvigt, hvoraf nogle havde dødelig udgang.

Svære tilfælde forbundet med ændringer i bevidstheden i sammenhæng med hyperammoniæmisk

encefalopati kan forekomme hos patienter behandlet med deferasirox, særligt hos børn. Det anbefales

at hyperammoniæmisk encefalopati skal overvejes og ammoniakniveauet måles hos patienter, som

udvikler uforklarlige ændringer i mental status under behandling med Exjade. Det skal sikres, at

passende hydrering opretholdes hos patienter, som oplever volumen-depleterende tilstande (fx. diarré

og opkasning), særligt hos børn med akut sygdom. De fleste rapporter om leversvigt involverede

patienter med signifikante komorbiditeter inklusive allerede eksisterende levercirrhose. Deferasiroxs

rolle som bidragende eller forværrende faktor kan dog ikke udelukkes (se pkt. 4.8).

Det anbefales, at serum-aminotransferaser, bilirubin og alkalisk fosfatase måles inden initiering af

behandling, hver 2. uge i den første måned og derefter månedligt. Hvis der er en vedholdende og

progressiv forøgelse af serum-transaminase-niveauer, der ikke kan henføres til andre årsager, bør

behandling med EXJADE afbrydes. En forsigtig genstart af behandling med lavere dosis, efterfulgt af

en gradvis dosisforøgelse kan overvejes, når årsagen til leverfunktionstest-uregelmæssigheder er

blevet klarlagt, eller når der igen er normale niveauer.

EXJADE anbefales ikke til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class C) (se

pkt. 5.2).

Tabel 4

Opsummering af anbefalinger for sikkerhedsmonitorering

Hos patienter med lav forventet levealder (fx højrisiko myelodysplastiske syndromer), specielt når co-

morbiditeter kan øge risikoen for bivirkninger, kan fordelen ved EXJADE være begrænset og inferiør

over for risikoen. Som konsekvens af dette kan det ikke anbefales at behandle disse patienter med

EXJADE.

Test

Hyppighed

Serumkreatinin

Dobbeltbestemmelse inden behandling.

Ugentligt den første behandlingsmåned

eller efter dosisjustering (inklusive skift til

anden formulering).

Månedligt herefter.

Kreatinin-clearance og/eller plasma-

cystatin C

Inden behandlingsstart.

Ugentligt under den første måned af

behandlingen eller efter dosisjustering

(inklusive skift til anden formulering).

Herefter månedligt.

Proteinuri

Inden behandlingsstart.

Herefter månedligt.

Andre markører på renal tubulær

funktion (fx glukosuri hos ikke-

diabetikere og lave niveauer af

serumkalium, fosfat, magnesium eller

urat, fosfaturi, aminoaciduri)

Efter behov.

Serum-aminotransferaser, bilirubin,

alkalisk fosfatase

Inden behandling.

Hver 2. uge den første behandlingsmåned.

Månedligt herefter.

Test af hørelse og syn

Inden behandling.

Årligt herefter.

Kropsvægt, højde og seksuel udvikling

Inden behandlingsstart.

Årligt hos pædiatriske patienter.

Der skal udvises forsigtighed hos ældre patienter på grund af en højere frekvens af bivirkninger

(specielt diarré).

Der er meget begrænsede data om børn med ikke-transfusionsafhængig talassæmi (se pkt. 5.1). Som

konsekvens heraf skal EXJADE-behandling monitoreres omhyggeligt hos pædiatriske patienter for at

opdage bivirkninger og følge jernmængden. Før svært jernoverskud hos børn med ikke-

transfusionsafhængig talassæmi behandles med EXJADE, skal lægen derudover være opmærksom på,

at konsekvenserne af langtidsbehandling ikke er kendt hos disse patienter på nuværende tidspunkt.

Gastrointestinale reaktioner

Øvre gastrointestinal ulceration og blødning er rapporteret i patienter, inklusive unge og børn, som fik

deferasirox. Multiple ulcus er rapporteret hos nogle patienter (se pkt. 4.8). Der har været rapporter om

sår kompliceret med perforering af fordøjelsessystemet. Der har også været rapporter om letale

gastrointestinale blødninger, specielt hos ældre patienter der havde hæmatologiske maligniteter

og/eller lavt antal blodplader. Læger og patienter skal være på vagt for tegn og symptomer på

gastrointestinal ulceration og blødning under behandling med EXJADE, og umiddelbart initiere

yderligere undersøgelser og behandling, hvis en alvorlig gastrointestinal utilsigtet hændelse er

mistænkt. Der skal iagttages forsigtighed hos patienter, som bruger EXJADE i kombination med

substanser, som vides at have ulcerogent potentiale, såsom NSAID’er, kortikosteroider eller orale

bisphosphonater, hos patienter, som bruger antikoagulantia, og hos patienter med blodpladetal under

50.000/mm

(50 x 10

/l) (se pkt. 4.5).

Hudreaktioner

Der kan forekomme hududslæt ved EXJADE-behandling. Udslættene forsvinder spontant i de fleste

tilfælde. I de tilfælde, hvor afbrydelse af behandling kan være nødvendig, kan behandlingen

påbegyndes igen efter udslættet er væk. Påbegyndelsen bør finde sted med en lavere dosis efterfulgt af

en gradvis dosisforøgelse. I alvorlige tilfælde kan denne behandling påbegyndes igen i kombination

med en kort periode af oralt administreret steroid. Der er blevet rapporteret alvorlige kutane

bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN)

og lægemiddelreaktioner med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), som kan være

livstruende eller dødelige. Hvis der er mistanke om SCAR, skal EXJADE seponeres øjeblikkeligt, og

behandlingen bør ikke genoptages. I forbindelse med receptudskrivelse bør patienter informeres om

tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner samt overvåges nøje.

Overfølsomhedsreaktioner

Der er indberettet sjældne tilfælde af alvorlige overfølsomhedsreaktioner (som anafylaksi og

angioødem) hos patienter, som får deferasirox. I størstedelen af tilfældene opstod reaktionerne inden

for den første måned af behandlingen (se pkt. 4.8). Hvis sådanne reaktioner indtræffer bør EXJADE

seponeres, og passende medicinsk behandling iværksættes. Behandling med deferasirox må ikke

genoptages hos patienter, der har oplevet en overfølsomhedsreaktion, på grund af risikoen for

anafylaktisk shock (se pkt. 4.3).

Syn og hørelse

Der har været observeret auditive (nedsat hørelse) og visuelle (uklarheder i linsen) forstyrrelser (se

pkt. 4.8). Det anbefales, at foretage auditive tests og synstests (inklusive fundoskopi) før påbegyndelse

af behandling, og skal derefter udføres med regelmæssige mellemrum (hver 12. måned). En

dosisreduktion eller afbrydelse kan overvejes, hvis der ses forstyrrelser under behandlingen.

Hæmatologiske forstyrrelser

Efter markedsføring har der været indberetninger af leukopeni, trombocytopeni eller pancytopeni

(eller forværring af disse cytopenier) og af forværret anæmi hos patienter behandlet med deferasirox.

De fleste af disse patienter havde præ-eksisterende hæmatologiske lidelser, der ofte forbindes med

knoglemarvsdepression. Det kan dog ikke udelukkes, at der er en medvirkende eller forværrende

effekt. Hos patienter, der udvikler uforklarlig cytopeni, bør det vurderes, om behandlingen skal

afbrydes.

Andre overvejelser

Månedlig monitorering af serum-ferritin anbefales for at kunne vurdere patientens respons på

behandlingen og for at undgå overkelering (se pkt. 4.2). Der anbefales dosisreduktion eller nøje

monitorering af nyre- og leverfunktionen, og serum-ferritinniveauer, i perioder, hvor der behandles

med høje doser, og når serum-ferritinniveauer ligger tæt på målintervallet. Det skal overvejes at

afbryde behandlingen, hvis serum-ferritin falder konsekvent under 500 µg/l (ved transfusionsbetinget

jernophobning) eller under 300 µg/l (ved ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer).

Resultaterne af tests for serum-kreatinin, serum-ferritin og serum-transaminaser bør registreres og

vurderes regelmæssigt for tendenser.

I to kliniske studier blev vækst og kønsudvikling hos pædiatriske patienter, der blev behandlet med

deferasirox i op til 5 år, ikke påvirket (se pkt. 4.8). Som en generel forholdsregel for varetagelse af

pædiatriske patienter med transfusionsbetinget jernophobning bør kropsvægt, højde og kønsudvikling

imidlertid monitoreres inden behandlingsstart og med regelmæssige intervaller (hver 12. måned).

Kardiel dysfunktion er en kendt komplikation ved alvorlig jernoverbelastning. Hjertefunktionen bør

monitoreres hos patienter, der har alvorlig jernoverbelastning, og som er under længerevarende

behandling med EXJADE.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Sikkerheden af deferasirox i kombination med andre jernkelatorerer er ikke blevet klarlagt. Derfor må

det ikke kombineres med andre jernkelatorer (se pkt. 4.3).

Interaktion med mad

Der var ingen kliniske relevante ændringer i farmakokinetikken for deferasirox, når EXJADE granulat

blev administreret sammen med mad. Selvom der ikke var nogen signifikant virkning (stigning i

graden af absorption AUC på 18-19%; ingen ændringer i C

) af et måltid med højt fedtindhold på

farmokinetikken for deferasirox, er det anbefalet at deferasirox granulat tages enten med eller uden et

let måltid (se pkt 5.2)

Lægemidler, der kan øge den systemiske eksponering af EXJADE

Deferasiroxmetabolisme afhænger af UGT-enzymer. Samtidig administration af deferasirox

(enkeltdosis på 30 mg/kg, dispergibel tablet-formulering) og den potente UGT-inducer, rifampicin,

(gentagen dosis på 600 mg/dag) resulterede i en nedsat eksponering for deferasirox med 44% (90%

CI: 37% - 51%) i et studie hos raske frivillige. Derfor kan samtidig anvendelse af EXJADE med

potente UGT-inducere (fx rifampicin, carbamazepin, phenytoin, phenobarbital, ritonavir) resultere i

nedsat effekt af EXJADE. Patientens serum-ferritin bør monitoreres under og efter kombinationen, og

EXJADE-dosis skal om nødvendigt justeres.

Cholestyramin reducerede signifikant deferasirox-eksponeringen i et mekanistisk studie for at

bestemme graden af enterohepatisk recirkulation (se pkt. 5.2).

Interaktion med midazolam og andre lægemidler metaboliseret af CYP3A4

I et studie med raske frivillige, resulterede samtidig behandling med deferasirox dispergible tabletter

og midazolam (et CYP3A4 test-substrat) i et fald i eksponering for midazolam på 17% (90%

CI: 8% - 26%). I den kliniske virkelighed kan denne effekt være mere udtalt. Derfor bør forsigtighed

udvises, grundet en mulig nedsat effekt, når deferasirox kombineres med stoffer, der metaboliseres af

CYP3A4 (fx ciclosporin, simvastatin, hormonelle antikoceptiva, bepridil og ergotamin).

Interaktion med repaglinid og andre lægemidler metaboliseret af CYP2C8

I et studie med raske frivillige blev det påvist, at administration af deferasirox, som moderat CYP2C8-

hæmmer (30 mg/kg daglig, dispergibel tablet-formulering) samtidig med repaglinid, et CYP2C8-

substrat givet som enkeltdosis på 0,5 mg, øgede AUC og C

for repaglinid med henholdsvis ca.

2,3 gange (90% CI [2,03-2,63]) og 1,6 gange (90% CI [1,42-1.84]). Da interaktionen ikke er blevet

påvist med doser højere end 0,5 mg for repaglinid, skal samtidig brug af deferasirox og repaglinid

undgås. Hvis kombinationen er nødvendig, skal der udføres nøje klinisk overvågning samt

monitorering af blodglukose (se pkt. 4.4). Der kan ikke udelukkes interaktion mellem deferasirox og

andre CYP2C8-substrater som paclitaxel.

Interaktion med theophyllin og andre lægemidler metaboliseret af CYP1A2

I et studie med raske frivillige blev det påvist, at samtidig administration af deferasirox som CYP1A2-

hæmmer (gentagen dosis på 30 mg/kg daglig, dispergibel tablet-formulering) og CYP1A2-substratet

theophyllin (enkeltdosis på 120 mg) øgede theophyllin-AUC med 84% (90% CI: 73% til 95%). Efter

enkeltdosis-behandling var C

ikke påvirket, men en øget theophyllin-C

kan forventes ved

kronisk dosering. Derfor anbefales det ikke at bruge deferasirox samtidigt med theofyllin. Hvis

deferasirox og theophyllin anvendes samtidig, bør theophyllin-koncentrationen monitoreres, og

reduktion af theophyllindosis bør overvejes. Interaktion mellem deferasirox og andre CYP1A2-

substrater kan ikke udelukkes. For substanser, som primært metaboliseres af CYP1A2, og som har et

snævert terapeutisk indeks (fx clozapin, tizanidin), gælder de samme anbefalinger som for theofyllin.

Anden information

Samtidig administration af deferasirox og aluminiumholdige antacidapræparater er ikke formelt

undersøgt. Det kan ikke anbefales at tage deferasirox-granulat sammen med aluminiumholdige

antacidapræparater, selvom deferasirox har en lavere affinitet for aluminium end for jern.

Samtidig indgift af deferasirox med substanser, der har kendt ulcerogent potentiale, såsom NSAID’er

(inklusive acetylsalicylsyre i høj dosis), kortikosteroider eller orale bisphosphonater kan øge risokoen

for gastrointestinal toksicitet (se pkt. 4.4). Samtidig administration af deferasirox med antikoagulantia

kan muligvis også øge risikoen for gastrointestinal blødning. Der kræves tæt monitorering, når

deferasirox kombineres med disse substanser.

Samtidig administration af defirasirox og busulfan resulterede i øget eksponering (AUC) for busulfan,

men mekanismen bag denne interaktion er ikke kendt. Hvis muligt skal farmakokinetikken (AUC,

clearance

) af en busulfan testdosis evalueres for at muliggøre dosisjustering.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for deferasirox under graviditet. Dyrestudier har

påvist reproduktionstoksicitet ved doser, der var toksiske for moderen (se pkt. 5.3). Den potentielle

risiko for mennesker er ukendt.

Som en forholdsregel, frarådes det at anvende EXJADE under graviditet, medmindre det er strengt

nødvendigt.

EXJADE kan nedsætte effekten af hormonale kontraceptiva (se pkt. 4.5). Kvinder i den fødedygtige

alder anbefales at bruge yderligere eller alternative ikke-hormonale præventionsmidler når de tager

EXJADE.

Amning

I dyrestudier blev det konstanteret, at deferasirox hurtigt og i udstrakt grad blev udskilt i mælken. Der

blev ikke set nogen effekt på afkommet. Det vides ikke, om deferasirox uskilles i human mælk.

Amning frarådes under behandling med EXJADE.

Fertilitet

Der er ingen fertilitetsdata tilgængelige for mennesker. Hos dyr er der ikke observeret utilsigtede

påvirkninger af hanner eller hunners fertilitet (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

EXJADE påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Patienter, som

oplever den usædvanlige bivirkning svimmelhed, bør udvise forsigtighed, når de fører motorkøretøj

eller betjener maskiner (se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

De hyppigste reaktioner, der er rapporteret i de udførte kliniske forsøg under kronisk behandling med

deferasirox dispergible tabletter hos voksne og pædiatriske patienter, inkluderer gastrointestinale

forstyrrelser (hovedsageligt kvalme, opkastning, diarré eller abdominale smerter) og hududslæt. Diarré

er oftere set hos pædiatriske patienter i alderen 2 til 5 år og hos ældre patienter. Disse reaktioner er

dosisafhængige, og de er som oftest milde til moderate. Reaktionerne er generelt forbigående, og de

holder for det meste op, selvom behandlingen fortsættes.

Under kliniske studier med forekom dosisafhængige forhøjelser af serum-kreatinin hos omkring 36%

af patienterne, selvom de fleste blev inden for normalområdet. Fald i gennemsnitlig kreatininclearance

er observeret hos både pædiatriske og voksne patienter med beta-talassæmi og jernophobning i det

første år af behandlingen, men der er tegn på, at dette ikke falder yderligere i de efterfølgende år af

behandlingen. Forhøjelser af levertransaminaser er blevet rapporteret. Planer for

sikkerhedsmonitorering for nyre- og leverparametre anbefales. Auditive (nedsat hørelse) og visuelle

(uklarheder i linsen) forstyrrelser er ikke almindelige, og årlige undersøgelser anbefales også (se

pkt. 4.4).

Der er rapporteret alvorlige kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS),

toksisk epidermal nekrolyse (TEN) og lægemiddelreaktioner med eosinofili og systemiske symptomer

(DRESS) ved brug af EXJADE (se pkt. 4.4).

Tabel over bivirkninger

Bivirkningerne er opstillet nedenfor med følgende opdeling: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (

1/10.000 til < 1/1.000), meget

sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

Tabel 5

Blod og lymfesystem

Ikke kendt:

Pancytopeni

, trombocytopeni

, forværret anæmi

, neutropeni

Immunsystemet

Ikke kendt:

Allergiske reaktioner (inklusive anafylaktiske reaktioner og

angioødem)

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt:

Metabolisk acidose

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Angst, søvnforstyrrelser

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine

Ikke almindelig:

Svimmelhed

Øjne

Ikke almindelig:

Katarakt, makulopati

Sjælden:

Optisk neuritis

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Døvhed

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Smerter i strubehoved

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Diarré, forstoppelse, opkastning, kvalme, abdominalsmerter,

abdominal udspiling, dyspepsi

Ikke almindelig:

Gastrointestinal blødning, gastrisk ulcus (inklusive multiple

ulcura), ulcus duodeni, gastritis

Sjælden:

Øsofagitis

Ikke kendt:

Gastrointestinal perforation

, akut pancreatitis

Lever og galdeveje

Almindelig:

Forhøjede aminotransferaser

Ikke almindelig:

Hepatitis, cholelithiasis

Ikke kendt:

Leversvigt

1, 2

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Udslæt, kløe

Ikke almindelig:

Pigmentforstyrrelser

Sjælden:

Lægemiddelreaktioner med eosinofili og systemiske symptomer

(DRESS)

Ikke kendt:

Stevens-Johnsons syndrom

, allergisk vaskulitis

, urticaria

erythema multiforme

, alopeci

, toksisk epidermal nekrolyse

(TEN)

Nyrer og urinveje

Meget almindelig:

Forhøjet blod-kreatinin

Almindelig:

Proteinuri

Ikke almindelig:

Renale tubulære forstyrrelser

(erhvervet Fanconis syndrom),

glukosuri

Ikke kendt:

Akut nyresvigt

1, 2

tubolointerstitial nefritis

, nefrolitiasis

, renal

tubulær nekrose

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Feber, ødem, træthed

Bivirkninger indberettet fra erfaringer efter markedsføring. Disse stammer fra spontane

rapporter, hvor det ikke altid er muligt at fastsætte en pålidelig frekvens eller

årsagssammenhæng med eksponering af lægemidlet.

Svære former forbundet med ændringer i bevidstheden i sammenhæng med hyperammoniæmisk

encefalopati er blevet rapporteret.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Galdesten og relaterede biliære sygdomme blev rapporteret hos omkring 2% af patienterne.

Forhøjelser af levertransaminase blev rapporteret som bivirkning hos 2%. Transaminaseniveauer, der

var mere end 10 gange over normalområdets øverste grænse, hvilket indikerer hepatitis, var

usædvanlige (0,3%). Efter markedsføring er leversvigt, som nogle gange var fatalt, blevet rapporteret

med deferasirox dispergibel tablet-formuleringen, specielt hos patienter med allerede eksisterende

levercirrhosis (se pkt. 4.4). Der er efter markedsføring rapporteret om metabolisk acidose.

Hovedparten af disse patienter havde nedsat nyrefunktion, renal tubulopati (Fanconis syndrom), eller

diarré, eller forhold, hvor syre-base ubalance er en kendt komplikation (se pkt. 4.4). Der er rapporteret

om tilfælde af alvorlig akut pancreatitis uden dokumenterede underliggende biliære tilstande. Som ved

anden jernkelaterende behandling har højfrekvent høretab og linseuigennemsigtighed (tidlig katarakt)

sjældent været observeret hos patienter i behandling med deferasirox (se pkt. 4.4).

Kreatininclearance ved transfusionsbetinget jernophobning

I en retrospektiv meta-analyse af 2.102 voksne og pædiatriske beta talassæmi-patienter med

transfusionsbetinget jernophobning, der blev behandlet med deferasirox dispergible tabletter i to

randomiserede og fire åbne studier af op til fem års varighed, blev der i løbet af det første

behandlingsår observeret et gennemsnitligt fald i kreatinin-clearance på 13,2% hos voksne patienter

(95% CI: -14,4% til -12,1%; n=935) og på 9,9% (95% CI: -11,1% til -8,6%; n=1.142) hos pædiatriske

patienter. Hos 250 patienter, der blev fulgt i op til fem, blev der ikke observeret yderligere fald i det

gennemsnitlige kreatininclearance-niveau.

Klinisk studie hos patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromert

I et 1-årigt studie hos patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer og

jernophobning (dispergible tabletter med en dosis på 10 mg/kg/day) var diarré (9,1%), udslæt (9,1%)

og kvalme (7,3%) de hyppigste bivirkninger ved forsøgslægemidlet. Unormale værdier for serum-

kreatinin og kreatininclearance blev indberettet hos henholdsvis 5,5% og 1,8% patienterne. Stigninger

i leveraminotransferaser til over 2 gange

baseline

og 5 gange den øvre grænse for normalværdien blev

rapporteret hos 1,8% af patienterne.

Pædiatrisk population

I to kliniske studier blev vækst og seksuel udvikling ikke påvirket hos pædiatriske patienter behandlet

med deferasirox i op til 5 år (se pkt. 4.4).

Diarré er rapporteret oftere hos pædiatriske patienter i alderen 2 til 5 år end hos ældre patienter.

Renal tubulopati har hovedsagelig været rapporteret hos børn og unge med beta-talassæmi behandlet

med deferasirox. I rapporter efter markesdsføring, blev det set at en stor del af tilfældende af

metabolisk acidose forekom hos børn i forbindelse med Fanconis syndrom.

Der er blevet rapporteret om akut pancreatitis, særligt hos børn og unge.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Tidlige tegn på akut overdosering er bivirkninger relateret til mave-tarm-kanalen såsom mavesmerter,

diarré, kvalme og opkast. Lever- og nyresygdomme er blevet rapporteret, herunder tilfælde af øget

leverenzym og kreatin med bedring efter seponering af behandlingen. En fejlagtig administration, af

en enkelt dosis på 90 mg/kg, resulterede i Fanconis syndrom, som forsvandt efter behandlingen.

Der findes ingen specifik antidot for desferasirox. Såfremt det er klinisk hensigtsmæssigt, kan

standardprocedurer til behandling af overdosering og symptomatisk behandling være nødvendig.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Jernkelerende præparat, ATC-kode: V03AC03

Virkningsmekanisme

Deferasirox er en oralt aktiv kelator, der er stærkt selektiv for jern (III). Det er en tridentat ligand, der

binder jern med høj affinitet med en ratio på 2:1. Deferasirox fremmer ekskretionen af jern, primært i

fæces. Deferasirox har lav affinitet for zink og kobber, og forårsager ikke lave serum-niveauer for

disse metaller.

Farmakodynamisk virkning

I et studie i metabolisk jernbalance hos voksne talassæmipatienter med jernophobning, forårsagede

daglige defrasirox-doser på 10, 20 og 40 mg/kg (dispergibel tablet-formulering) en gennemsnitlig

nettoudskillelse på henholdsvis 0,119, 0,329 og 0,445 mg Fe/kg kropsvægt/dag.

Klinisk virkning og sikkerhed

Kliniske studier omkring virkningen blev udført med deferasirox dispergible tabletter.

Deferasirox er undersøgt hos 411 voksne (alder ≥ 16 år) og 292 pædiatriske patienter (alder 2 til

< 16 år) med kronisk jernophobning forårsaget af blodtransfusioner. Af de pædiatriske patienter var 52

af disse 2 til 5 år gamle. De underliggende tilstande, der krævede blodtransfusion, inkluderede beta-

talassæmi, seglcelleanæmi og andre medfødte og erhvervede anæmier (myelodysplastiske syndromer

[MDS], Diamond-Blackfan-syndrom, aplastisk anæmi og andre meget sjældne anæmier).

Daglig behandling med den dispergible tablet-formlering for deferaosirox med doser på

20 og 30 mg/kg i et år hos

voksne og pædiatriske patienter med beta-talassæmi, som hyppigt modtog

transfusioner, førte til reduktioner i indikatorer for totalt kropsjern; lever-jernkoncentrationen blev

reduceret med henholdsvis omkring -0,4 og -8 mg Fe/g lever (biopsi-tørvægt) i gennemsnit, og

serum-ferritin blev reduceret med henholdsvis omkring -36 og -926 µg/l i gennemsnit. Ved samme

doser var ratioen for jernudskillelse: jernindtag henholdsvis 1,02 (hvilket indikerer netto-jernbalance)

og 1,67 (hvilket indikerer netto-jernudskillelse). Deferasirox forårsagede lignende respons hos

patienter med jernophobning med andre anæmier. Daglige doser (dispergible tablet-formulering) på

10 mg/kg i et år kunne opretholde leverjern og serum-ferritinniveauer og forårsage netto jernbalance

hos patienter, der sjældent modtog transfusioner eller udskiftningstransfusioner. Serum-ferritin, der

blev vurderet ved månedlig monitorering, afspejlede ændringer i lever-jernkoncentration. Dette tyder

på, at tendenser i serum-ferritin kan anvendes til at monitorere respons på behandling. Begrænsede

kliniske data (29 patienter med normal hjertefunktion ved

baseline

), der blev opnået med MRI,

indikerer, at behandling med deferasirox 10-30 mg/kg/dag (dispergibel tablet-formulering)i 1 år også

kan reducere jern-niveauer i hjertet (i gennemsnit, MRI T2* øget fra 18,3 til 23,0 millisekunder).

Hovedanalysen af det afgørende sammenligningsstudie hos 586 patienter med beta-talassæmi og

transfusionsbetinget jernophobning viste ikke non-inferiority

af deferasirox dispergible tabletter

sammenlignet med deferoxamin i analysen af den totale patientpopulation. I en post-hoc-analyse af

dette studie blev non-inferiority-kriteriet opnået i undergruppen af patienter med lever-

jernkoncentration ≥ 7 mg Fe/g biopsi-tørvægt behandlet med deferasirox dispergible tabletter (20 og

30 mg/kg) eller deferoxamin (35 til ≥ 50 mg/kg). Hos patienter med lever-jernkoncentration < 7 mg

Fe/g biopsi-tørvægt, der blev behandlet med deferasirox dispergible tabletter (5 og 10 mg/kg) eller

deferoxamin (20 eller 35 mg/kg), blev non-inferiority imidlertid ikke opnået. Dette skyldtes ubalance i

doseringen af de to kelatorer. Denne ubalance opstod, fordi patienter på deferoxamin fik tilladelse til

at blive på deres før-studiedosering, selvom denne dosis var højere end den protokolspecificerede

dosis. 56 patienter under 6 år deltog i dette afgørende studie, 28 af dem modtagende deferasirox

dispergible tabletter.

Det fremgik af prækliniske og kliniske studier, at deferasirox dispergible tabletter kunne være ligeså

aktive som deferoxamin, når de blev administreret i en dosisratio på 2:1 (det vil sige en dosis

deferasirox dispergible tabletter, der numerisk er halvdelen af deferoxamindosis). For deferasirox

granulat kan en dosisratio på 3:1 overvejes (det vil sige at en dosis af deferasirox granulat, der

numerisk er en tredjedel af deferoxamindosis). Imidlertid blev denne dosisrekommendation ikke

vurderet prospektivt i de kliniske studier.

I tillæg, producerede deferasirox dipergible tabletter i dosis op til 20 og 30 mg/kg et fald i lever-

jernkoncentration og serum-ferritin sammenlignelig med det opnået hos patienter med beta-talassæmi.

Dette forekom hos patienter med lever-jernkoncentration ≥ 7 mg Fe/g biopsi-tørvægt med forskellige

sjældne anæmier eller seglcellesygdom.

Der blev udført et placebo-kontrolleret randomiseret studie hos 225 patienter med MDS (lav/int-1

risiko) og transfusionsbetinget jernophobning. Resultaterne af studiet antyder, at der er en positiv

effekt af deferasirox på hændelsesfri overlevelsesrate (EFS, et sammensat endepunkt inklusive ikke-

dødelig hjerte- eller leverpåvirkning) og på serumferitinniveauer. Sikkerhedsprofilen var i

overensstemmelse med tidligere studier hos voksne MDS patienter.

267 børn i alderen 2 til <6 år (ved studieoptagelse) med transfusionsbetinget hæmosiderose fik

deferasirox i et 5-års observationsstudie. Der var ingen klinisk relevante forskelle i sikkerhed og

tolerabilitet af Exjade hos pædiatriske patienter i alderen 2 til <6 år sammenlignet med den samlede

population af voksne og ældre børn, inklusive stigning i serum-kreatinin på >33% og over den øvre

normalgrænse ved ≥2 på hinanden følgende målinger (3,1%) samt stigning i alanin-aminotransferase

(ALAT) til mere end 5 gange den øvre normalgrænse (4,3%). Der blev rapporteret enkeltstående

tilfælde af stigning i ALAT og aspartat-aminotransferase hos henholdsvis 20,0% og 8,3% af de

145 patienter, som gennemførte studiet.

173 voksne og pædiatriske patienter med transfusionsafhængig talassæmi eller myelodysplastisk

syndrom blev behandlet i 24 uger i et studie, der undersøgte sikkerheden af deferasirox filmovertrukne

tabletter og dispergible tabletter. Der blev observeret en sammenlignelig sikkerhedsprofil for

filmovertrukne tabletter og dispergible tabletter.

Deferasirox dipergible tabletter blev vurderet i et 1-årigt randomiseret, dobbeltblindet,

placebokontrolleret studie hos patienter med ikke-transfusionsafhængige talassæmi-syndromer og

jernophobning. Studiet sammenlignede virkningen af to forskellige deferasirox-behandlinger med

dispergible tabletter (startdoser på 5 og 10 mg/kg/dag, 55 patienter i hver arm) og tilsvarende placebo

(56 patienter). Studiet indrullerede 145 voksne og 21 pædiatriske patienter. Den primære

effektparameter var ændringen i jernkoncentrationen i leveren (LIC) fra

baseline

efter 12 måneders

behandling. En af de sekundære effektparametre var ændringen i serumferritin mellem

baseline

fjerde kvartal. Ved en startdosis på 10 mg/kg/dag medførte deferasirox dipergible tabletter reduktioner

i indikatorer for total-jern i kroppen. I gennemsnit faldt jernkoncentrationen i leveren med

3,80 mg Fe/g tørvægt hos patienter, der blev behandlet med deferasirox dipergible tabletter (startdosis

10 mg/kg/dag), og steg med 0,38 mg Fe/g tørvægt hos patienter, der fik placebo (p<0,001). I

gennemsnit faldt serumferritin med 222,0 µg/l hos patienter, der blev behandlet med deferasirox

dipergible tabletter (startdosis 10 mg/kg/dag), og steg med 115 µg/l hos patienter, der fik placebo

(p<0,001).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

EXJADE granulat udviser højere biotilgængelighed sammenlignet med EXJADE dispergible tabletter.

Efter justering af styrken var granulat-formuleringen (4 x 90 mg) ækvivalent med EXJADE

dispergible tabletter (500 mg), hvad angik det gennemsnitlige areal under tidskurven for

plasmakoncentrationen (AUC) under faste. C

steg med 34% (90% CI: 27,9%-40,3%), men den

kliniske dosis-respons-analyse viste intet bevis på nogen klinisk relevant effekt af en sådan stigning.

Absorption

Deferasirox (dispergibel tablet-formulering) bliver absorberet efter oral administration med en

mediantid til maximum plasmakoncentration (t

) på omkring 1,5 til 4 timer. Den absolutte

biotilgængelighed (AUC) af deferasirox (dispergibel tablet-formulering) er omkring 70%

sammenlignet med en intravenøs dosis. Den absolutte biotilgængelighed af granulat-formuleringen er

ikke fastlagt. Biotilgængeligheden af deferasirox granulat var 52% højere end den for dispergible

tabletter.

Et studie om madens effekt på indtagelse af granulat hos raske, fastende forsøgspersoner sammen med

et måltid med enten et lavt fedtindhold (fedtindhold = ca. 30% af kalorieindtaget) eller sammen med et

måltid med et højt fedtindhold (fedtindhold>50% af kalorieindtaget), viste et lille fald i AUC og C

(10% og 11%, respektivt). Efter indtagelse af et måltid med højt fedtindhold steg kun AUC svagt

(18%). Da granulatet blev indgivet sammen med æblegrød eller yoghurt, var der ingen effekt af

maden.

Fordeling

Deferasirox er stærkt (99%) proteinbundet til plasmaproteiner. Deferasirox er næsten udelukkende

bundet til serum-albumin, og har et lavt fordelingsvolumen på omkring 14 liter i voksne.

Biotransformation

Glucoronidering er den primære metaboliske vej for deferasirox, med efterfølgende udskillelse i

galden. Dekonjugering af glukuronider i tarmen og efterfølgende reabsorption (enterohepatisk

recirkulation) er sandsynlig: i et studie med raske frivillige resulterede administration af cholestyramin

efter en enkelt dosis deferasirox i en 45% nedsættelse i eksponeringen (AUC) af deferasirox.

Deferasirox bliver primært gluconideret af UGT1A1 og i mindre grad af UGT1A3.

CYP450-katalyseret (oxidativ) metabolisme af deferasirox er tilsyneladende mindre i mennesker (8%).

In vitro

blev der ikke observeret hæmning af deferasirox-metabolisme af hydroxyurea.

Elimination

Deferasirox og dets metabolitter bliver primært udskilt i fæces (84% af dosis). Renal udskillelse af

deferasirox og dets metabolitter er minimal (8% af dosis). Den gennemsnitlige

eliminationshalveringstid (t

) varierede fra 8 til 16 timer. Transportproteinerne MRP2 og MXR

(BCRP) er involveret i den biliære udskillelse af deferasirox.

Linearitet/non-linearitet

og AUC

0-24t

for deferasirox øgedes næsten lineært med dosis ved ligevægtstilstande. Ved

gentagen dosering øgedes eksponeringen

med en akkumulationsfaktor på 1,3 til 2,3.

Karakteristika i patienter

Pædiatriske patienter

Den samlede eksponering af unge (12 til ≤ 17 år) og børn (2 til ≤ 12 år) for deferasirox efter enkelte og

gentagne doser var lavere end for voksne patienter. Hos børn under 6 år var eksponeringen omkring

50% lavere end hos voksne. Da dosering er justeret individuelt i henhold til respons, forventes dette

ikke at have kliniske konsekvenser.

Køn

Kvinder har en moderat mindre påviselig clearance (med 17,5%) for deferasirox sammenlignet med

mænd. Da dosering er justeret individuelt i henhold til respons, forventes dette ikke at have kliniske

konsekvenser.

Ældre patienter

Farmakokinetiken for deferasirox er ikke undersøgt for ældre patienter (65 år eller derover).

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Farmakokinetiken for deferasirox er ikke undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Farmakokinetikken af deferasirox blev ikke påvirket af lever-aminotransferaseværdier på op til

5 gange den øvre grænse af normalområdet.

I et klinisk studie, hvor der blev givet enkeltdoser på 20 mg deferasirox dispergible tabletter/kg, var

den gennemsnitlige eksponering øget med 16% hos personer med let nedsat leverfunktion (Child-Pugh

Class A) og med 76% hos personer med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class B)

sammenlignet med personer med normal leverfunktion. Den gennemsnitlige C

af deferasirox hos

personer med let til moderat nedsat leverfunktion var øget med 22%. Eksponeringen var øget med

2,8 gange hos en person med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh Class C) (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet eller karcinogenicitet. De

primære

fund var nyretoksicitet og linseuklarhed (katarakt). Lignende fund er set i neonatale og unge

dyr. Nyretoksiciteten menes primært at skyldes jernmangel hos dyr, der ikke tidligere havde

ophobning af jern.

Tests for genotoksicitet

in vitro

var negative (Ames test, chromosomal aberrationtest). Ved dødelige

doser i ikke-jernophobede rotter forårsagede deferasirox dannelse af mikronuclei

in vivo

knoglemarven, men ikke i leveren. Sådanne effekter blev ikke set hos jern-præeksponerede rotter.

Deferasirox var ikke carcinogent, når det blev administreret til rotter i et 2-års studie og transgene

p53+/- heterozygote mus i et 6-måneders studie.

Potentialet for reproduktionstoksicitet blev vurderet i rotter og kaniner. Deferasirox var ikke

teratogent. Derimod forårsagede deferasirox øget frekvens af skeletale forandringer og dødfødte unger

hos rotter ved høje doser, der var stærkt toksiske for den ikke-jernophobede moder. Deferasirox

forårsagede ikke andre effekter på fertilitet eller reproduktion.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Cellulose, mikrokrystallisk

Crospovidon

Povidon

Magnesiumstearat

Silica, kolloid vandfri

Poloxamer

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Breve af polyethylenterephthalat (PET)/Aluminium/polyethylen (PE) folie.

Enkeltpakningerne indeholder 30 breve.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EXJADE 90 mg granulat

EU/1/06/356/020

EXJADE 180 mg granulat

EU/1/06/356/021

EXJADE 360 mg granulat

EU/1/06/356/022

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 28. august 2006

Dato for seneste fornyelse: 18. april 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://laegemiddelstyrelsen.dk

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

An agency of the European Union

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/549588/2018

EMEA/H/C/000670

Exjade (deferasirox)

En oversigt over Exjade, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Exjade, og hvad anvendes det til?

Exjade er et lægemiddel til behandling af kronisk jernophobning (overskud af jern i kroppen) hos:

patienter fra seksårsalderen, der har svær beta-thalassæmi (en arvelig blodsygdom, hvor

patienterne ikke har nok hæmoglobin i blodet), og som hyppigt får blodtransfusioner

børn i alderen to til fem år med svær beta-thalassæmi, som hyppigt får blodtransfusioner, når

deferoxamin (et andet lægemiddel til behandling af jernophobning) ikke kan anvendes eller ikke

virker

patienter fra toårsalderen med svær beta-thalassæmi, som sjældent får blodtransfusioner, når

deferoxamin ikke kan anvendes eller ikke virker

patienter fra toårsalderen, der lider af forskellige former for anæmi (lavt hæmoglobinindhold i

blodet), og som får blodtransfusioner, når deferoxamin ikke kan anvendes eller ikke virker

patienter fra 10-årsalderen med ikketransfusionskrævende thalassæmisyndromer, når deferoxamin

ikke kan anvendes eller ikke virker. Ikketransfusionskrævende thalassæmisyndromer er

blodsygdomme, der ligner svær beta-thalassæmi, men hvor der ikke er behov for

blodtransfusioner. Optagelsen af for store mængder jern fra tarmen er årsag til jernophobningen

hos disse patienter.

Exjade indeholder det aktive stof deferasirox.

Hvordan anvendes Exjade?

Exjade udleveres kun efter recept, og behandlingen bør iværksættes og overvåges af en læge med

erfaring i behandling af kronisk jernophobning.

Det fås som filmovertrukne tabletter, dispergible tabletter og granulat. De filmovertrukne tabletter

synkes med vand, mens de dispergible tabletter blandes med en væske for at få en opløsning, som

patienten kan drikke. Granulatet drysses på en blød madvare som f.eks. yoghurt eller æblemos, som

patienten spiser.

Exjade (deferasirox)

EMA/549588/2018

Side 2/3

Startdosen af Exjade er baseret på patientens kropsvægt, hvilken form af lægemidlet der tages, hvad

lægemidlet tages for og omfanget af jernophobning. Derefter kan doseringen efter behov justeres hver

tredje til sjette måned alt efter omfanget af jernophobning.

Exjade tages én gang dagligt omkring samme tidspunkt. Mens de dispergible tabletter bør tages på

tom mave (mindst 30 minutter før et måltid), kan de filmovertrukne tabletter og granulatet tages på

tom mave eller sammen med et let måltid.

For mere information om brug af Exjade, se indlægssedlen eller kontakt lægen eller apotekspersonalet.

Hvordan virker Exjade?

Kroppen kan ikke fjerne jern i tilstrækkelig grad, og et overskud af jern kan medføre skade. Det aktive

stof i Exjade, deferasirox, er et såkaldt jernchelerende stof. Det binder til det overskydende jern i

kroppen og danner derved en forbindelse ved navn "chelat", som kroppen kan fjerne, hovedsagelig

gennem afføringen. Dette medvirker til at afhjælpe jernophobningen og forebygge skader på organer

som f.eks. hjertet eller leveren på grund af overskud af jern.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Exjade?

I forbindelse med kronisk jernophobning som følge af blodtransfusioner blev Exjade sammenlignet med

deferoxamin i ét hovedstudie hos 591 patienter med svær beta-thalassæmi. Omkring halvdelen af

patienterne var under 16 år, og 56 var under seks år. Virkningen blev målt ved at undersøge

jernindholdet i leveren før og efter et års behandling. Jernniveauet blev reduceret i tilfredsstillende

grad hos 53 % af de patienter, der blev behandlet med Exjade, sammenholdt med 66 % af de

patienter, der fik deferoxamin. Samlet set var Exjade ikke lige så effektivt som det lægemiddel, som

det blev sammenlignet med. De to lægemidler var dog lige effektive hos de 381 patienter, der havde

særligt højt jernindhold ved studiets begyndelse, og som havde fået Exjade eller deferoxamin i doser

svarende til hinanden.

I et andet studie deltog 184 patienter, der ikke kunne behandles med deferoxamin, herunder patienter

med svær beta-thalassæmi og med andre former for anæmi. Hos mere end halvdelen af disse

patienter var jernniveauet reduceret i tilfredsstillende grad efter et års behandling med Exjade,

herunder patienter i alderen 2-5 år.

I et andet hovedstudie med 166 patienter i alderen 10 år og opefter (herunder 21 patienter i alderen

10-18 år) med ikketransfusionskrævende thalassæmisyndromer og jernophobning var Exjade mere

effektivt end placebo (en uvirksom behandling). Det primære mål for virkningen var ændringen i

jernniveauet i leveren efter 12 måneders behandling. Hos patienter, der fik Exjade, faldt jernniveauet i

leveren gennemsnitligt med 3,8 mg pr. gram lever sammenholdt med en gennemsnitlig stigning på

0,4 mg pr. gram lever hos patienter, der fik placebo.

Hvilke risici er der forbundet med Exjade?

Den hyppigste bivirkning ved Exjade (som optræder hos mere end 1 ud af 10 patienter) er øget

blodkreatinin (en markør for nyreproblemer). Andre almindelige bivirkninger (som kan forekomme hos

op til 1 ud af 10 personer) er kvalme, opkastning, diarré, fordøjelsesbesvær, mavesmerter,

forstoppelse, hovedpine, udslæt, kløe, forhøjede transaminaser i blodtest (som kan indikere

leverskade) og protein i urinen. Den fuldstændige liste over bivirkninger ved Exjade fremgår af

indlægssedlen.

Exjade (deferasirox)

EMA/549588/2018

Side 3/3

Der er i forbindelse med Exjade indberettet tilfælde af nyre- og leversvigt. Der bør foretages nyre- og

leverprøver, før behandlingen med Exjade indledes, og med jævne mellemrum i løbet af behandlingen.

Det kan være nødvendigt at afbryde eller standse behandlingen afhængig af prøveresultaterne.

Der er i forbindelse med Exjade indberettet tilfælde af metabolisk acidose (når kroppen producerer

mere syre, end den udskiller), hovedsageligt hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter,

som udvikler denne tilstand, bør det overvejes at afbryde behandlingen med Exjade.

Exjade må ikke anvendes hos patienter med en kreatinin-clearance på mindre end 60 ml pr. minut.

Det må ikke anvendes sammen med andre jernchelerende midler. Den fuldstændige liste over

begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Exjade godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Exjade opvejer risiciene, og at det

kan godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Exjade?

Virksomheden, der markedsfører Exjade, skal udsende informationsmateriale til sundhedspersoner.

Materialet skal indeholde anbefalinger og instruktioner i forbindelse med Exjade-behandling, herunder

valg af den rigtige dosis, forskellig dosis for filmovertrukne tabletter og dispergible tabletter og

behovet for at overvåge patientens helbred, især nyrefunktionen. Virksomheden skal desuden

udarbejde tilsvarende informationsmateriale til patienterne.

Virksomheden skal også gennemføre følgende studier: et studie af den langvarige virkning af

filmovertrukne tabletter og dispergible tabletter hos børn over 10 år med ikketransfusionskrævende

thalassæmi og et studie af sikkerheden ved de filmovertrukne tabletter (især når de knuses) hos børn.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Exjade.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brug af Exjade løbende overvåget. Bivirkninger

rapporteret for Exjade vurderes omhyggeligt, og der tages nødvendige forholdsregler for at beskytte

patienterne.

Andre oplysninger om Exjade

Exjade fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 28. august 2006.

Yderligere information om Exjade findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports.

Denne oversigt blev sidst ajourført i 07-2018.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information