Etoricoxib "Krka" 60 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ETORICOXIB
Tilgængelig fra:
KRKA d.d. Novo mesto
ATC-kode:
M01AH05
INN (International Name):
ETORICOXIB
Dosering:
60 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
56837
Autorisation dato:
2016-09-28

Indlægsseddel: Information til brugeren

Etoricoxib Krka 30 mg, filmovertrukne tabletter

Etoricoxib Krka 60 mg, filmovertrukne tabletter

Etoricoxib Krka 90 mg, filmovertrukne tabletter

Etoricoxib Krka 120 mg, filmovertrukne tabletter

etoricoxib

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Etoricoxib Krka

Sådan skal du tage Etoricoxib Krka

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Hvad er Etoricoxib Krka?

Etoricoxib Krka indeholder det aktive stof etoricoxib. Etoricoxib Krka tilhører en gruppe af

lægemidler, der kaldes selektive COX-2 hæmmere. Disse tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes

nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er).

Hvad bruges Etoricoxib Krka til?

Etoricoxib Krka medvirker til at mindske smerte og hævelse (betændelse) i led og muskler hos

personer, der er 16 år og derover med slidgigt, leddegigt, ankyloserende spondylitis og

urinsyregigt.

Etoricoxib Krka anvendes også til korttidsbehandling af moderat smerte efter tandoperation hos

personer, der er 16 år eller derover.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt er en ledsygdom, der er resultat af en gradvis nedbrydning af den brusk, der fungerer som

beskyttelse af knogleenderne, og som resulterer i hævelse (betændelse), smerter, ømhed, stivhed og

fysisk invaliditet.

Hvad er leddegigt?

Leddegigt er en sygdom med kronisk betændelses i leddene. Den forårsager smerter, stivhed, hævelse

og tiltagende tab af funktionen i de led, der er angrebet. Den kan også forårsage betændelse i andre

dele af kroppen.

Hvad er urinsyregigt?

Urinsyregigt er en lidelse med, tilbagevendende anfald af meget smertefuld betændelse og rødmen i

leddene. Den forårsages af aflejringer af urinsyresalte i leddet.

Hvad er ankyloserende spondylitis?

Ankyloserende spondylitis er en sygdom med betændelse i rygsøjlen og store led.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Etoricoxib Krka

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Etoricoxib Krka:

hvis du er allergisk over for etoricoxib eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

hvis du er overfølsom over for nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er),

herunder acetylsalicylsyre og COX-2-hæmmere (se ”Bivirkninger”, punkt 4)

hvis du har mavesår eller blødning i maven eller tarmene

hvis du har alvorlig leversygdom

hvis du har alvorlig nyresygdom

hvis du er eller kan være gravid, eller hvis du ammer (se "Graviditet, amning og fertilitet")

hvis du er under 16 år

hvis du har tarmbetændelse (såsom Crohns sygdom, colitis ulcerosa eller colitis

(tyktarmsbetændelse))

hvis du har forhøjet blodtryk, som ikke er under kontrol vha. behandling (kontakt din læge

eller sygeplejerske, hvis du ikke er sikker på, om dit blodtryk er tilstrækkeligt kontrolleret)

hvis din læge har konstateret hjerteproblemer hos dig, inklusiv hjertesvigt (moderat til svær),

angina (brystsmerter)

hvis du har haft et hjertetilfælde, har fået by-pass operation, har haft perifer arteriel sygdom

(dårligt blodomløb i ben eller fødder på grund af snævre eller blokerede blodårer)

hvis du har haft enhver form for slagtilfælde (inklusiv kortere varighed af mangel på

blodtilførsel til hjernen, forbigående iskæmisk anfald). Etoricoxib kan medføre let øget risiko

for hjerte- og slagtilfælde, og derfor må det ikke anvendes af dem, som tidligere har haft

hjerteproblemer eller slagtilfælde.

Hvis du mener, nogle af disse punkter passer på dig, må du ikke tage tabletterne, før du har talt med

din læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Etoricoxib Krka, hvis:

du tidligere har haft maveblødning eller mavesår.

du lider af væskemangel, f.eks. på grund af anfald af opkastning eller diarré gennem længere

tid.

du har hævelser på grund af væskeophobning.

du tidligere har haft nedsat hjertefunktion eller anden form for hjertesygdom.

du tidligere har haft forhøjet blodtryk. Etoricoxib Krka kan få blodtrykket til at stige hos nogle

personer, især ved høje doser, og din læge vil kontrollere dit blodtryk regelmæssigt.

du tidligere har haft lever- eller nyresygdom.

du er i behandling for en infektion. Etoricoxib Krka kan sløre eller skjule feber, som er tegn på

infektion.

du har diabetes, forhøjet kolesterol, eller ryger. Disse tilstande kan øge risikoen for

hjertesygdom.

du er kvinde og forsøger at blive gravid.

du er over 65 år gammel.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt noget af ovenstående passer på dig,

skal du tale med lægen, før du

tager Etoricoxib Krka

, for at finde ud af, om denne medicin er passende for dig.

Etoricoxib Krka virker lige godt hos ældre og yngre voksne patienter. Hvis du er over 65 år, vil lægen

undersøge dig regelmæssigt. Justering af dosis er ikke nødvendig hos patienter over 65 år.

Børn og unge

Giv ikke Etoricoxib Krka til børn og unge under 16 år.

Brug af anden medicin sammen med Etoricoxib Krka

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, har gjort det for nylig eller

muligvis kommer til at tage anden medicin.

Især hvis du tager et eller flere af følgende lægemidler, vil din læge følge dig for at kontrollere, at din

medicin virker, som den skal, efter at du er begyndt at tage Etoricoxib Krka:

blodfortyndende medicin (antikoagulantia), f.eks. warfarin.

rifampicin (et antibiotikum).

methotrexat (et immunhæmmende lægemiddel, der ofte anvendes ved leddegigt).

ciclosporin eller tacrolimus (immunhæmmende lægemidler).

lithium (et lægemiddel til behandling af visse typer depression).

lægemidler, som hjælper med at kontrollere forhøjet blodtryk og nedsat hjertefunktion og som

kaldes ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorantagonister, f.eks. enalapril og ramipril og

losartan og valsartan.

vanddrivende lægemidler (diuretika).

digoxin (et lægemiddel til hjertesvigt og uregelmæssig hjerterytme).

minoxidil (et lægemiddel mod forhøjet blodtryk).

salbutamol tabletter eller oral opløsning (et lægemiddel mod astma).

P-piller (kombinationen kan øge risikoen for bivirkninger).

hormonertatnings-behandling (kombinationen kan øge risikoen for bivirkninger).

acetylsalicylsyre. Risikoen for mavesår er større, hvis du tager acetylsalicylsyre sammen med

Etoricoxib Krka.

acetylsalicylsyre til forebyggelse af hjerteanfald eller slagtilfælde:

Etoricoxib Krka kan tages sammen med acetylsalicylsyre i lave doser. Hvis du er i

behandling med lavdosis acetylsalicylsyre til forebyggelse af hjerteanfald eller

slagtilfælde, må du ikke stoppe med medicinen uden at rådføre dig med din læge.

acetylsalicylsyre og andre nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er):

tag ikke

højdosis

acetylsalicylsyre eller anden antiinflammatorisk medicin, mens du

tager Etoricoxib Krka.

Brug af Etoricoxib Krka

sammen med mad og drikke

Virkningen af Etoricoxib Krka kan indtræde hurtigere, når det tages uden mad.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Graviditet

Etoricoxib Krka må ikke tages under graviditet. Hvis du er gravid, tror du kan være gravid eller

planlægger at blive gravid, må du ikke tage tabletterne. Hvis du bliver gravid, skal du stoppe med at

tage tabletterne og kontakte din læge. Spørg din læge til råds, hvis du er usikker eller har brug for

mere vejledning.

Amning

Det vides ikke, om Etoricoxib Krka udskilles i modermælken. Hvis du ammer eller planlægger at

amme, skal du rådføre dig med din læge, før du tager Etoricoxib Krka. Hvis du tager Etoricoxib Krka,

må du ikke amme.

Fertilitet

Det frarådes at anvende Etoricoxib Krka hos kvinder, der forsøger at blive gravide.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Svimmelhed og søvnighed er rapporteret hos nogle patienter, der har taget Etoricoxib Krka. Kør ikke

bil, hvis du oplever svimmelhed eller søvnighed. Brug ikke værktøj eller maskiner, hvis du oplever

svimmelhed eller søvnighed.

3.

Sådan skal du tage Etoricoxib Krka

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Tag ikke mere end den anbefalede dosis til behandling af din tilstand. Lægen vil drøfte din behandling

med dig af og til. Det er vigtigt, at du tager den mindste dosis, der kan lindre dine smerter, og du må

ikke tage Etoricoxib Krka i længere tid end nødvendigt. Dette skyldes, at risikoen for hjerteanfald og

slagtilfælde kan stige efter længere tids behandling, især ved høje doser.

Lægemidlet findes i flere styrker, og lægen vil, afhængigt af din sygdom, ordinere den tabletstyrke,

som er passende til dig.

Den anbefalede dosis er:

Slidgigt

Den anbefalede dosis er 30 mg én gang daglig. Dosis kan øges til maksimalt 60 mg én gang daglig

efter behov.

Leddegigt

Den anbefalede dosis er 60 mg én gang daglig. Dosis kan øges til maksimalt 90 mg én gang daglig

efter behov.

Ankyloserende spondylitis

Den anbefalede dosis er 60 mg én gang daglig. Dosis kan øges til maksimalt 90 mg én gang daglig

efter behov.

Behandling af akut smerte

Etoricoxib må kun tages i den akutte smertefulde periode.

Urinsyregigt

Den anbefalede dosis er 120 mg én gang daglig, som kun må tages i den akutte smertefulde

periode, og behandlingen skal begrænses til maksimalt at vare i 8 dage.

Postoperative smerter ved tandoperation

Den anbefalede dosis er 90 mg én gang daglig, og behandlingen skal begrænses til maksimalt at

vare i 3 dage.

Patienter med leverproblemer

Hvis du har let nedsat leverfunktion, må du højst tage 60 mg pr. dag.

Hvis du har

moderat

nedsat leverfunktion, må du højst tage

30 mg pr. dag

Brug til børn og unge

Etoricoxib Krka må ikke tages af børn og unge under 16 år.

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter. Som ved andre lægemidler skal der udvises

forsigtighed ved anvendelse hos ældre patienter.

Administration

Etoricoxib Krka er til anvendelse gennem munden. Tag tabletterne én gang dagligt. Etoricoxib Krka

kan tages med eller uden mad.

Hvis du har taget for meget Etoricoxib Krka

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Etoricoxib Krka, end der står i

denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du har glemt at tage Etoricoxib Krka

Det er vigtigt, at du tager Etoricoxib Krka, som lægen har foreskrevet. Hvis du har glemt en dosis, så

springes den glemte dosis over og den næste dosis tages den efterfølgende dag. Du må ikke tage en

dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du får et eller flere af disse symptomer, skal du stoppe med at tage Etoricoxib Krka og

straks kontakte lægen (se ”Det skal du vide, før du begynder at tage Etoricoxib Krka”, punkt 2):

kortåndethed, brystsmerter eller hvis anklerne hæver, eller hvis nogle af disse symptomer

bliver værre

gulfarvning af huden og det hvide i øjnene (gulsot) – dette er tegn på leversygdom

alvorlige eller vedvarende mavesmerter eller afføringen bliver sort

allergisk reaktion – som kan medføre hudproblemer såsom sår eller blærer, eller hævelse af

ansigt, læber, tunge eller svælg, som kan medføre vejrtrækningsbesvær.

Følgende bivirkninger kan forekomme under behandling med Etoricoxib Krka:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):

mavesmerter

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

betændelsestilstand og smerte i tandhule efter tandudtræk (alveolitis dentalis)

hævede ben og/eller fødder på grund af væskeophobning (ødemer)

svimmelhed, hovedpine

hjertebanken (hurtig eller uregelmæssig), uregelmæssig hjerterytme (arytmi)

forhøjet blodtryk

hvæsende vejrtrækning eller kortåndethed (bronkospasme)

forstoppelse, tarmluft (overdreven luftafgang), mavekatar (betændelses i mavesækkens

slimhinde), halsbrand, diarré, fordøjelsesbesvær (dyspepsi)/ubehag i maven, kvalme, opkastning,

spiserørsbetændelse, sår i munden

ændringer i blodprøver vedrørende leveren

blå mærker

svaghedsfølelse og træthed, influenza-lignende sygdom.

Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

mave-tarm-katar (betændelse i mave-tarm-kanalen, der involverer både maven og

tyndtarmen/maveinfluenza), infektion i de øvre luftveje, urinvejsinfektion

forandringer i blodprøver (fald i antal røde blodlegemer, fald i antal hvide blodlegemer, nedsat

antal blodplader)

overfølsomhed (en allergisk reaktion herunder nældefeber, som kan være alvorlig nok til at kræve

øjeblikkelig lægehjælp)

øget eller nedsat appetit, vægtøgning

angst, depression, nedsat koncentration, hallucinationer

smagsforstyrrelser, problemer med at sove, følelsesløshed eller prikken i huden, søvnighed

sløret syn, irriterede og røde øjne

ringen for ørerne, svimmelhed

unormal hjerterytme (atrieflimren), hurtige hjerteslag, nedsat hjertefunktion, følelse af strammen,

trykken eller knugen i brystet (angina pectoris), hjerteanfald

rødmen, slagtilfælde, ”mini” slagtilfælde (forbigående iskæmisk anfald), alvorlig forhøjelse af

blodtrykket, betændelse i blodkarrene

hoste, kortåndethed, næseblod

oppustet mave eller tarm, ændrede tarmbevægelser, tør mund, mavesår, betændelse i mave- tarm-

kanalen som kan blive alvorligt og kan føre til blødning, irritabel tyktarm, betændelse i

bugspytkirtlen

hævelse af ansigtet, hududslæt eller kløe, rødmen

muskelkramper/spasmer, muskelsmerter/stivhed

højt kaliumindhold i blodet, ændringer i blod- eller urinprøver vedrørende nyrerne, alvorlige

nyreproblemer

brystsmerter.

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

angioødem (en allergisk reaktion med hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller hals, som kan

medføre vejrtræknings- og synkebesvær, som kan være alvorlige og kræve øjeblikkelig

lægehjælp)/ anafylaktiske/ anafylaktoide reaktioner inklusive shock (en alvorlig allergisk reaktion

som kræver øjeblikkelig lægehjælp)

forvirring, rastløshed

leverproblemer (hepatitis)

lavt indhold af natrium i blodet

leversvigt, gulfarvning af hud og øjne (gulsot)

alvorlige hudreaktioner.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Etoricoxib Krka indeholder:

Aktivt stof: etoricoxib.

Hver filmovertrukket tablet indeholder 30 mg, 60 mg, 90 mg eller 120 mg etoricoxib.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne:

mikrokrystallinsk cellulose, calciumhydrogenphosphat,

croscarmellosenatrium, natriumstearylfumeratat, silica, kolloid vandfrit.

Tabletovertræk:

polyvinylalcohol, titandioxid (E171), macrogol 3000, talcum, gul jernoxid E172 (i 60 mg

tabletterne), og rød jernoxid E172 (i 90 mg og 120 mg tabletterne).

Udseende og pakningsstørrelser

Etoricoxib Krka filmovertrukne tabletter findes i fire styrker:

Etoricoxib Krka 30 mg filmovertrukne tabletter: hvide til næsten hvide, runde (diameter: 6 mm), svagt

bikonvekse, filmovertrukne tabletter med skrå kanter.

Etoricoxib Krka 60 mg filmovertrukne tabletter: svagt gulbrune, runde (diameter: 8 mm), bikonvekse,

filmovertrukne tabletter med skrå kanter, mærket med “60” på den ene side af tabletten.

Etoricoxib Krka 90 mg filmovertrukne tabletter: pinke, runde (diameter: 9 mm), bikonvekse,

filmovertrukne tabletter med skrå kanter, mærket med “90” på den ene side af tabletten.

Etoricoxib Krka 120 mg filmovertrukne tabletter: rødbrunlige, runde (diameter: 10 mm), svagt

bikonvekse, filmovertrukne tabletter med skrå kanter og delekærv på den ene side af tabletten. Formålet

med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.

Etoricoxib Krka 30 mg filmovertrukne tabletter:

Æske med 7, 14, 28, 30, 56, 60, 84, 98 eller 100 tabletter i blisterpakninger er tilgængelige.

Etoricoxib Krka 60 mg filmovertrukne tabletter:

Æske med 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 98 eller 100 tabletter i blisterpakninger er tilgængelige.

Etoricoxib Krka 90 mg filmovertrukne tabletter:

Æske med 5, 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 98 eller 100 tabletter i blisterpakninger er tilgængelige.

Etoricoxib Krka 120 mg filmovertrukne tabletter:

Æske med 5, 7, 14, 20, 28, 30, 56, 60, 84, 98 eller 100 tabletter i blisterpakninger er tilgængelige.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien

Lokal repræsentant

KRKA Sverige AB, Göta Ark 175, 118 72 Stockholm, Sverige

Fremstiller

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien

TAD Pharma GmbH, Heinz-Lohmann-Straße 5

,

27472 Cuxhaven, Tyskland

Denne indlægsseddel blev senest ændret 2019/06

Kommenterad [MH1]:

Removed due to common Nordic

leaflet

28. september 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Etoricoxib "Krka", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

30021

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Etoricoxib "Krka"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 30 mg, 60 mg, 90 mg eller 120 mg etoricoxib.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

30 mg filmovertrukne tabletter: Hvide til næsten hvide, runde (diameter: 6 mm), svagt

bikonvekse, filmovertrukne tabletter med skrå kanter.

60 mg filmovertrukne tabletter: Svagt gulbrune, runde (diameter: 8 mm), bikonvekse,

filmovertrukne tabletter med skrå kanter, mærket med “60” på den ene side af tabletten.

90 mg filmovertrukne tabletter: Lyserøde, runde (diameter: 9 mm), bikonvekse,

filmovertrukne tabletter med skrå kanter, mærket med “90” på den ene side af tabletten.

120 mg filmovertrukne tabletter: Rødbrunlige, runde (diameter: 10 mm), svagt bikonvekse,

filmovertrukne tabletter med skrå kanter og delekærv på den ene side af tabletten. Formålet

med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Etoricoxib "Krka" er indiceret til voksne og unge i alderen 16 år og derover til

symptomlindring af osteoarthrose (OA), rheumatoid arthritis (RA), ankylosis spondylitis

samt ved smerter og tegn på inflammation i forbindelse med akut arthritis urica.

Etoricoxib "Krka" er indiceret til voksne og unge i alderen 16 år og derover til

korttidsbehandling af moderate smerter i forbindelse med tandoperation.

Beslutningen om at ordinere en selektiv COX-2 hæmmer bør baseres på en vurdering af

den samlede risiko for den enkelte patient (se pkt. 4.3 og 4.4).

56837_spc.docx

Side 1 af 21

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Da den kardiovaskulære risiko ved anvendelse af etoricoxib kan øges med dosis og

behandlingsvarighed, bør den kortest mulige behandlingstid og den laveste effektive

daglige dosis anvendes. Patientens behov for symptomlindring samt behandlingsrespons

bør genovervejes med jævne mellemrum, især hos patienter med osteoarthrose (se pkt. 4.3,

4.4, 4.8 og 5.1).

Osteoarthrose

Den anbefalede dosis er 30 mg én gang daglig. Hos nogle patienter med utilstrækkelig

symptomlindring kan en dosisøgning til 60 mg én gang daglig øge effekten. Såfremt der

ikke ses en øget terapeutisk effekt, bør andre terapeutiske muligheder overvejes.

Rheumatoid arthritis

Den anbefalede dosis er 60 mg én gang daglig. Hos nogle patienter med utilstrækkelig

symptomlindring kan en dosisøgning til 90 mg én gang daglig øge virkningen. Når

patienten er klinisk stabil, kan det være passende at reducere dosis til 60 mg én gang

daglig. Såfremt der ikke ses en øget terapeutisk effekt, bør andre terapeutiske muligheder

overvejes.

Ankyloserende spondylitis

Den anbefalede dosis er 60 mg én gang daglig. Hos nogle patienter med utilstrækkelig

symptomlindring kan en dosisøgning til 90 mg én gang daglig øge virkningen. Når

patienten er klinisk stabil, kan det være passende at reducere dosis til 60 mg én gang

daglig. Såfremt der ikke ses en øget terapeutisk effekt, bør andre terapeutiske muligheder

overvejes.

Akutte smerter

Ved akutte smerter bør etoricoxib kun anvendes i den akutte symptomatiske fase.

Akut arthritis urica

Den anbefalede dosis er 120 mg én gang daglig. I kliniske studier af akut arthritis urica

blev etoricoxib doseret i 8 dage.

Postoperative smerter efter tandoperation

Den anbefalede dosis er 90 mg én gang daglig i højst 3 dage. Nogle patienter kan have

brug for anden postoperativ analgesi som supplement til Etoricoxib "Krka" i tre-dages

perioden.

Doser der er højere end de anbefalede for hver indikation, har enten ikke vist yderligere

effekt eller er ikke undersøgt. Derfor bør:

Dosis ved osteoarthrose ikke overstige 60 mg daglig.

Dosis ved rheumatoid arthritis og ankylosis spondylitis ikke overstige 90 mg daglig.

Dosis ved akut arthritis urica ikke overstige 120 mg daglig, og behandlingen bør

begrænses til at vare i højst 8 dage.

Dosis ved postoperative akutte tandsmerter ikke overstige 90 mg daglig, og begrænses

til højst 3 dage.

Særlige populationer

56837_spc.docx

Side 2 af 21

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter. Som med andre lægemidler bør der

udvises forsigtighed hos ældre patienter (se pkt. 4.4).

Patienter med nedsat leverfunktion

Hos patienter med let leverdysfunktion (Child-Pugh score 5-6), bør dosis på 60 mg én gang

daglig ikke overskrides uanset indikation. Hos patienter med moderat leverdysfunktion

(Child-Pugh score 7-9), bør dosis på 30 mg én gang daglig ikke overskrides uanset

indikation.

Der foreligger begrænset klinisk erfaring specielt hos patienter med moderat

leverdysfunktion, og forsigtighed tilrådes derfor. Der er ingen klinisk erfaring hos patienter

med svær leverdysfunktion (Child-Pugh score ≥ 10), derfor er anvendelse hos disse

patienter kontraindiceret (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med creatininclearance

30 ml/min (se

pkt. 5.2). Anvendelse af etoricoxib til patienter med creatininclearance < 30 ml/min er

kontraindiceret (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

Etoricoxib er kontraindiceret til børn og unge under 16 år (se pkt. 4.3).

Administration

Etoricoxib "Krka" administreres oralt og kan tages med eller uden mad. Virkningen af

lægemidlet kan indtræde hurtigere, når Etoricoxib "Krka" administreres uden mad. Dette

bør overvejes, når hurtig smertelindring er nødvendig.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Aktivt peptisk ulcus eller gastrointestinal (GI) blødning.

Patienter, som tidligere har haft bronchospasmer, akut rhinitis, nasale polypper,

angioneurotisk ødem, urticaria eller anden type allergisk reaktion efter at have anvendt

acetylsalicylsyre eller et NSAID herunder COX-2 (cyclooxygenase-2) hæmmere.

Graviditet og amning (se pkt. 4.6 og 5.3).

Svær leverdysfunktion (serumalbumin < 25 g/l eller Child Pugh score ≥ 10).

Anslået creatininclearance < 30 ml/min.

Børn og unge under 16 år.

Inflammatorisk tarmsygdom.

Venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV).

Patienter med hypertension, hvor blodtrykket er vedvarende forhøjet over

140/90 mmHg og ikke tilfredsstillende kontrolleret.

Konstateret iskæmisk hjertesygdom, perifer arteriel sygdom og/eller cerebrovaskulær

sygdom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Gastrointestinale effekter

56837_spc.docx

Side 3 af 21

Der er set øvre gastrointestinale komplikationer [perforation, ulcera eller blødninger

(PUB)], nogle med fatal udgang, hos patienter behandlet med etoricoxib.

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter, der har den største risiko for at

udvikle gastrointestinale komplikationer i forbindelse med et NSAID; ældre, patienter som

anvender andre NSAID’er eller acetylsalicylsyre samtidig, eller patienter, der tidligere har

haft gastrointestinal sygdom som f.eks. ulcera og GI blødning.

Der er en yderligere øget risiko for gastrointestinale bivirkninger (gastrointestinal

ulceration eller andre gastrointestinale komplikationer), når etoricoxib anvendes samtidig

med acetylsalicylsyre (selv ved lave doser). I kliniske langtidsstudier er der ikke vist en

signifikant forskel på GI-sikkerheden mellem selektive COX-2 hæmmere + acetyl-

salicylsyre versus NSAID + acetylsalicylsyre (se pkt. 5.1).

Kardiovaskulære effekter

Kliniske forsøg tyder på, at gruppen af selektive COX-2 hæmmere kan være forbundet

med en risiko for thrombotiske hændelser (specielt myokardieinfarkt (MI) og apopleksi), i

forhold til placebo og nogle NSAID’er. Da den kardiovaskulære risiko ved anvendelse af

etoricoxib kan øges med dosis og behandlingsvarighed, bør den kortest mulige

behandlingstid og den lavest effektive daglige dosis anvendes. Patientens behov for

symptomlindring samt behandlingsrespons bør genovervejes med jævne mellemrum, især

hos patienter med osteoarthrose (se pkt. 4.2, 4.3, 4.8 og 5.1).

Patienter med særlige risikofaktorer for kardiovaskulære hændelser (f.eks. hypertension,

hyperlipidæmi, diabetes mellitus, rygning) bør kun behandles med etoricoxib efter nøje

overvejelser (se pkt. 5.1).

På grund af den manglende antithrombotiske virkning kan selektive COX-2 hæmmere ikke

erstatte acetylsalicylsyre som profylakse for kardiovaskulær thromboembolisk sygdom.

Antithrombotisk behandling bør derfor ikke seponeres (se pkt. 4.5 og 5.1).

Renale effekter

Renale prostaglandiner kan spille en kompensatorisk rolle i opretholdelse af renal

perfusion. Hvis der er kompromitteret renal perfusion, kan administration af etoricoxib

derfor forårsage reduktion i dannelsen af prostaglandin og sekundært i den renale

blodgennemstrømning, og dermed forårsage nedsat nyrefunktion. Patienter med allerede

eksisterende signifikant nedsat nyrefunktion, inkompenseret hjertesvigt eller cirrhose, har

størst risiko for dette. Monitorering af nyrefunktionen hos disse patienter bør overvejes.

Væskeretention, ødem og hypertension

Som med andre lægemidler, der vides at hæmme syntesen af prostaglandin, er der set

væskeretention, ødem og hypertension hos patienter i behandling med etoricoxib. Alle

nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), herunder etoricoxib, kan associeres

med debut af eller tilbagevendende venstresidigt hjertesvigt. Se punkt 5.1 vedrørende

information om dosisrelateret respons på etoricoxib. Der bør udvises forsigtighed hos

patienter med hjertesvigt, dysfunktion af venstre ventrikel eller hypertension i anamnesen

og hos patienter med allerede eksisterende ødem af anden årsag. Hvis der er kliniske tegn

på forværring i disse patienters tilstand, bør der tages relevante forbehold og behandlingen

med etoricoxib bør seponeres.

56837_spc.docx

Side 4 af 21

Etoricoxib er muligvis forbundet med en hyppigere og mere alvorlig incidens af

hypertension end visse andre NSAID’er og selektive COX-2 hæmmere, især ved høje

doser. Hypertensionen bør derfor være under kontrol, før behandling med etoricoxib

initieres (se pkt. 4.3), og der bør udvises særlig opmærksomhed på monitorering af

blodtrykket under behandling med etoricoxib. Blodtrykket bør monitoreres inden for to

uger efter initiering af behandling og herefter regelmæssigt. Hvis blodtrykket stiger

signifikant, bør alternativ behandling overvejes.

Hepatisk effekt

Der er rapporteret stigninger i alaninaminotransferase (ALAT) og/eller aspartatamino-

transferase (ASAT) (ca. 3 gange eller mere end den øvre normalgrænse) hos ca. 1 % af

patienterne i kliniske undersøgelser, behandlet i op til 1 år med etoricoxib 30 mg, 60 mg

eller 90 mg daglig.

Patienter med symptomer og/eller tegn på nedsat leverfunktion eller med unormal

leverfunktionstest bør monitoreres. Ved tegn på leverinsufficiens, eller hvis der er

vedvarende unormale leverfunktionstests (3 gange over normalgrænsen), bør etoricoxib

seponeres.

Generelt

Hvis der under behandlingen sker en forværring inden for et af de ovennævnte

organsystemer, skal passende forholdsregler tages, og seponering af behandlingen med

etoricoxib bør overvejes. Der bør opretholdes medicinsk relevant supervision, når

etoricoxib anvendes til ældre patienter og til patienter med nyre-, lever- eller

hjertedysfunktion.

Der bør udvises forsigtighed, når behandling med etoricoxib initieres hos patienter med

dehydrering. Det tilrådes, at rehydrere patienterne inden behandlingen med etoricoxib

påbegyndes.

I forbindelse med anvendelsen af NSAID’er og nogle selektive COX-2 hæmmere er der

efter markedsføring rapporteret meget sjældne tilfælde af alvorlige hudreaktioner, nogle af

dem fatale, inklusive exfoliativ dermatitis, Stevens-Johnson syndrom og toksisk

epidermisk nekrolyse, (se pkt. 4.8). Patienterne synes at have størst risiko for udvikling af

disse reaktioner tidligt i behandlingsforløbet. Disse reaktioner optræder i de fleste tilfælde

inden for den første måned af behandlingen. Der er indberettet alvorlige hypersensitivitets-

reaktioner (såsom anafylakse og angioneurotisk ødem) hos patienter som anvendte

etoricoxib (se pkt. 4.8). Nogle selektive COX-2 hæmmere er blevet sat i forbindelse med

en øget risiko for hudreaktioner hos patienter med enhver form for lægemiddelallergi i

anamnesen. Behandlingen med etoricoxib, bør seponeres ved den første forekomst af

hududslæt, slimhindeaffektioner eller andre tegn på overfølsomhed.

Etoricoxib kan maskere feber og andre tegn på inflammation.

Der bør udvises forsigtighed, når etoricoxib administreres samtidig med warfarin eller

andre orale antikoagulantia (se pkt. 4.5).

Etoricoxib kan, ligesom andre lægemidler, som hæmmer cyclooxygenase/prostaglandin-

syntesen, ikke anbefales til kvinder, der forsøger at blive gravide (se pkt. 4.6, 5.1 og 5.3).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

56837_spc.docx

Side 5 af 21

Farmakodynamiske interaktioner

Orale antikoagulantia

Hos patienter stabiliseret på kronisk warfarinbehandling, var administration af etoricoxib

120 mg daglig associeret med en stigning i protrombintid på ca. 13 % (International

Normalised Ratio, INR). Patienter, der anvender orale antikoagulantia, bør derfor

monitoreres tæt for protrombintid, især i de første par dage, hvor behandling med

etoricoxib initieres eller etoricoxibdosis ændres (se pkt. 4.4).

Diuretika, ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorantagonister

NSAID’er kan reducere effekten af diuretika og andre antihypertensiva. Hos nogle

patienter med kompromitteret nyrefunktion (f.eks. dehydrerede eller ældre patienter med

kompromitteret nyrefunktion), kan samtidig administration af en ACE-hæmmer eller en

angiotensin-II-receptorantagonist og lægemidler, der hæmmer cyclooxygenasen, medføre

yderligere forværring af nyrefunktionen, inklusive mulig akut nyresvigt. Dette er

sædvanligvis reversibelt. Disse interaktioner bør tages i betragtning hos patienter, som

anvender etoricoxib samtidig med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-receptor-

antagonister. Kombinationsbehandling med disse lægemidler bør derfor administreres med

forsigtighed, især hos ældre. Patienterne bør hydreres tilfredsstillende, og det bør overvejes

at monitorere nyrefunktionen efter initiering af kombinationsbehandling samt regelmæssigt

herefter.

Acetylsalicylsyre

I et studie med raske frivillige, havde etoricoxib 120 mg, én gang daglig, ved steady-state

ingen effekt på den antithrombotiske effekt af acetylsalicylsyre (81 mg én gang daglig).

Etoricoxib kan anvendes samtidig med acetylsalicylsyre i doser anvendt til kardiovaskulær

profylakse (lavdosis acetylsalicylsyre). Samtidig administration af lavdosis acetylsalicyl-

syre og etoricoxib kan dog medføre øget risiko for GI ulceration eller andre komplika-

tioner, sammenlignet med anvendelse af etoricoxib alene. Samtidig administration af

etoricoxib og doser af acetylsalicylsyre, der er højere end dem, der anvendes til

kardiovaskulær profylakse eller samtidig administration med andre NSAID’er bør undgås

(se pkt. 4.4 og 5.1).

Ciclosporin og tacrolimus

Selvom denne interaktion ikke er undersøgt med etoricoxib, kan samtidig administration af

ciclosporin eller tacrolimus og et hvilket som helst NSAID øge den nefrotoksiske effekt af

ciclosporin eller tacrolimus. Nyrefunktionen bør monitoreres, når etoricoxib og et af disse

lægemidler anvendes i kombination.

Farmakokinetiske interaktioner

Etoricoxibs effekt på andre stoffers farmakokinetik

Lithium

NSAID’er nedsætter den renale udskillelse af lithium og kan derfor øge

plasmakoncentrationen af lithium. Om nødvendigt bør lithiumkoncentrationerne

monitoreres tæt, og lithiumdosis justeres, når kombinationen anvendes, og når NSAID

seponeres.

Methotrexat

56837_spc.docx

Side 6 af 21

Der er udført 2 studier af effekten af etoricoxib 60 mg, 90 mg og 120 mg, administreret 1

gang daglig i 7 dage hos patienter, der fik methotrexat 1 gang ugentlig i doser på 7,5 mg til

20 mg for rheumatoid arthritis. Etoricoxib 60 mg og 90 mg havde ingen effekt på

plasmakoncentrationen af methotrexat eller den renale clearance. I en undersøgelse havde

etoricoxib 120 mg ingen effekt, men i den anden undersøgelse øgede etoricoxib 120 mg

plasmakoncentrationen af methotrexat med 28 % og reducerede den renale clearance af

methotrexat med 13 %. Det anbefales at monitorere for methotrexat-relateret toksicitet, når

etoricoxib administreres samtidig med methotrexat.

Oral antikonception

Ved samtidig anvendelse af etoricoxib 60 mg og et oralt antikonceptionsmiddel, som

indeholder 35 mikrogram ethinyløstradiol (EØ) og 0,5 mg til 1 mg norethindron, i 21 dage

øgedes steady-state AUC

0-24t

af EØ med 37 %. Etoricoxib 120 mg, som blev givet, enten

samtidig med eller 12 timer forskudt, med det samme orale antikonceptionsmiddel, øgede

steady-state AUC

0-24t

af EØ med 50-60 %. Denne stigning i EØ-koncentrationer bør

overvejes, når der vælges oral antikonception til anvendelse sammen med etoricoxib. En

stigning i EØ eksponering kan øge bivirkningsfrekvensen i forbindelse med oral

antikonception (f.eks. venøse thromboemboliske tilfælde hos kvinder i risikogruppen).

Hormonsubstitutionsbehandling

Anvendelse af etoricoxib 120 mg sammen med hormonsubstitutionsbehandling bestående

af konjugerede østrogener (0,625 mg Premarin

), i 28 dage, øgede den gennemsnitlige

steady-state AUC

0-24t

af ukonjugeret estron (41 %), equilin (76 %) og 17-ß-østradiol

(22 %). Effekten af de anbefalede doser ved kronisk behandling med etoricoxib (30 mg,

60 mg og 90 mg), er ikke undersøgt. Effekten af etoricoxib 120 mg (AUC

0-24t

) sammen

med Premarins østrogene komponenter var mindre end halvdelen af den observerede

effekt, når Premarin blev givet alene og dosis blev øget fra 0,625 mg til 1,25 mg. Den

kliniske signifikans af disse stigninger er ukendt og højere doser af Premarin, givet i

kombination med etoricoxib, er ikke undersøgt. Stigningerne i østrogenkoncentrationen

skal tages med i overvejelserne, når der vælges et hormon til post-menopausal

substitutionsterapi til anvendelse samtidig med etoricoxib, fordi stigningen i eksponeringen

af østrogen kan øge risikoen for bivirkninger forbundet med hormonsubstitutions-

behandling.

Prednison/prednisolon

I lægemiddelinteraktionsstudier påvirkede etoricoxib ikke farmakokinetikken af

prednison/prednisolon i klinisk betydelig grad.

Digoxin

Etoricoxib 120 mg, administreret én gang daglig i 10 dage til raske frivillige, ændrede ikke

steady-state plasma AUC

0-24t

eller renal elimination af digoxin. Der sås en stigning i

digoxin C

(ca. 33 %). Denne stigning er generelt ikke vigtig for de fleste patienter.

Monitorering bør dog foretages hos patienter med høj risiko for digoxintoksicitet ved

samtidig administration af etoricoxib og digoxin.

56837_spc.docx

Side 7 af 21

Etoricoxibs effekt på lægemidler der metaboliseres via sulfotransferaser

Etoricoxib har en hæmmende effekt på den humane sulfotransferaseaktivitet, specielt

SULT1E1, og er påvist at øge serumkoncentrationen af ethinyløstradiol. Der er endnu

begrænset kendskab til effekten af multiple sulfotransferaser, og de kliniske konsekvenser

for mange lægemidler undersøges stadig. Det er vigtigt at udvise forsigtighed når

etoricoxib administreres samtidig med andre lægemidler, der primært metaboliseres af

humane sulfotransferaser (f.eks. oral salbutamol og minoxidil).

Etoricoxibs effekt på lægemidler der metaboliseres via CYP-isoenzymer

Baseret på in vitro-undersøgelser, forventes etoricoxib ikke at hæmme cytokrom

P450 (CYP) 1A2, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 eller 3A4. I en undersøgelse med raske frivillige,

ændrede daglig administration af etoricoxib 120 mg ikke hepatisk CYP3A4-aktivitet,

vurderet ved erythromycin-pustetest.

Andre lægemidlers effekt på etoricoxibs farmakokinetik

Etoricoxibs primære metaboliseringsvej er afhængig af CYP-enzymer. CYP3A4 synes at

bidrage til etorixocibs metabolisering in vivo. In vitro-studier indikerer at CYP2D6,

CYP2C9, CYP1A2 og CYP2C19 også kan katalysere den primære metaboliseringsvej,

men deres kvantitative roller in vivo er ikke undersøgt.

Ketoconazol

Ketoconazol, en potent hæmmer af CYP3A4, i doser på 400 mg én gang daglig i 11 dage

til raske frivillige, havde ikke klinisk relevant effekt på farmakokinetikken af etoricoxib

ved en engangsdosis på 60 mg (stigning på 43 % af AUC).

Voriconazol og miconazol

Samtidig administration af oral voriconazol eller topikal miconazol mundgel (stærke

CYP3A hæmmere) og etoricoxib medførte en lille stigning i eksponeringen af etoricoxib,

men anses ikke for at være af klinisk betydning på baggrund af de publicerede data.

Rifampicin

Samtidig administration af etoricoxib og rifampicin, en potent CYP-enzyminducer,

medførte et fald på 65 % i plasmakoncentrationen af etoricoxib. Denne interaktion kan

resultere i genopblussen af symptomerne ved samtidig administration af etoricoxib og

rifampicin. Selvom denne information kan indikere en dosisøgning, er etoricoxibdoser

højere end dem, der er anført for de respektive indikationer, ikke undersøgt i kombination

med rifampicin, og kan derfor ikke anbefales (se pkt. 4.2).

Antacida

Antacida påvirker ikke etoricoxibs farmakokinetik i en klinisk relevant grad.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Etoricoxib kan, ligesom andre COX-2 hæmmende lægemidler, ikke anbefales til kvinder,

der forsøger at blive gravide.

Graviditet

Der foreligger ingen kliniske data om anvendelse af etoricoxib til gravide.

Dyreundersøgelser har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle humane

56837_spc.docx

Side 8 af 21

risiko ved graviditet er ukendt. I lighed med andre lægemidler, der hæmmer syntesen af

prostaglandin, kan etoricoxib forårsage inertia uteri og præmatur lukning af ductus

arteriosus i 3. trimester. Etorixocib er kontraindiceret til gravide (se pkt. 4.3). Hvis

graviditet forekommer under behandling, skal etoricoxib seponeres.

Amning

Det vides ikke, om etoricoxib udskilles i modermælk. Etoricoxib udskilles i rottemælk.

Kvinder, der tager etoricoxib, må ikke amme (se pkt. 4.3 og 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Patienter, der oplever svimmelhed, vertigo eller søvnighed, når de anvender etoricoxib, bør

ikke køre bil og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Etoricoxib er i kliniske undersøgelser vurderet med hensyn til sikkerhed hos

7152 patienter, inklusive 4614 patienter med OA, RA, kroniske lændesmerter eller

ankyloserende spondylitis (ca. 600 patienter med OA eller RA blev behandlet i 1 år eller

mere).

I kliniske undersøgelser var bivirkningsprofilen den samme hos patienter med OA eller RA

behandlet med etoricoxib i 1 år eller mere.

I en klinisk undersøgelse for akut arthritis urica blev patienterne behandlet med etoricoxib

120 mg én gang daglig i 8 dage. Bivirkningsprofilen for denne undersøgelse var generelt

sammenlignelig med den, som sås i undersøgelserne for OA, RA og kroniske

lændesmerter.

I et kardiovaskulært "safety outcomes" program med poolede data fra tre aktive

komparator-kontrollerede undersøgelser, blev 17.412 patienter med OA eller RA behandlet

med etoricoxib (60 mg eller 90 mg) i en gennemsnitlig periode på ca. 18 måneder.

Sikkerhedsdata og detaljer fra dette program er præsenteret under pkt. 5.1.

I kliniske studier for akutte postoperative tandsmerter efter operation blev 614 patienter

behandlet med etoricoxib (90 mg eller 120 mg). Bivirkningsprofilen i disse undersøgelser

var generelt sammenlignelig med den rapporteret i de kombinerede undersøgelser for OA,

RA og kroniske lændesmerter.

Bivirkningstabel

Følgende bivirkninger er i kliniske forsøg rapporteret med højere incidens end for placebo;

hos patienter med OA, RA, kroniske lændesmerter eller ankyloserende spondylitis i

behandling med etoricoxib 30 mg, 60 mg eller 90 mg op til den anbefalede dosis i op til

12 uger; i forbindelse med MEDAL programmet i op til 3½ år; i korttidsstudier for akut

smerte i op til 7 dage eller efter markedsføring (se tabel 1):

56837_spc.docx

Side 9 af 21

Tabel 1:

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed*

Infektioner og parasitære

sygdomme

Alveolær osteitis

Almindelig

Gastroenteritis, øvre luftvejsinfektion,

urinvejsinfektion

Ikke almindelig

Blod og lymfesystem

Anæmi (primært associeret med

gastrointestinal blødning), leukopeni,

trombocytopeni

Ikke almindelig

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner

‡ ß

Ikke almindelig

Angioødem/anafylaktiske/anafylaktoide

reaktioner, inklusive shock

Sjælden

Metabolisme og ernæring

Ødemer/væskeretention

Almindelig

Nedsat eller øget appetit, vægtøgning

Ikke almindelig

Psykiske forstyrrelser

Angst, depression, nedsat koncentration,

hallucinationer

Ikke almindelig

Konfusion

, rastløshed

Sjælden

Nervesystemet

Svimmelhed, hovedpine

Almindelig

Smagsforstyrrelser, søvnløshed,

paræstesi/hypæstesi, somnolens

Ikke almindelig

Øjne

Sløret syn, conjunctivitis

Ikke almindelig

Øre og labyrint

Tinnitus, vertigo

Ikke almindelig

Hjerte

Palpitationer, arytmi

Almindelig

Atrieflimren, takykardi

, venstresidig

hjerteinsufficiens, uspecifikke EKG-

forandringer, angina pectoris, myokardiel

infarkt

Ikke almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Almindelig

Rødmen, cerebrovaskulære tilfælde

forbigående iskæmisk anfald, hypertensiv

krise

, vaskulitis

Ikke almindelig

Luftveje, thorax og

mediastinum

Bronkospasme

Almindelig

Hoste, dyspnø, epistaxis

Ikke almindelig

Mave-tarm-kanalen

Mavesmerter

Meget almindelig

Obstipation, flatulens, gastritis,

halsbrand/syrerefluks, diarré, dyspepsi/

epigastriske gener, kvalme, opkastning,

esophagitis, orale ulcera

Almindelig

Abdominal udspilning, ændringer i

tarmmotilitetsmønstret, tør mund,

gastroduodenal ulcera, peptisk ulcera

inklusiv gastrointestinal perforation og

blødning, colon irritabile, pankreatitis

Ikke almindelig

Lever og galdeveje

Øget ALAT, øget ASAT

Almindelig

Hepatitis

Sjælden

Leversvigt

, gulsot

Sjælden

Hud og subkutane væv

Ekkymoser

Almindelig

Ansigtsødem, pruritus, udslæt, erytem

Ikke almindelig

56837_spc.docx

Side 10 af 21

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed*

urticaria

Steven-Johnsons syndrom

, toksisk

epidermal nekrolyse

, afgrænset

medicinudslæt

Sjælden

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Muskelkramper/-spasmer, smerter/stivhed i

bevægeapparatet

Ikke almindelig

Nyrer og urinveje

Proteinuri, øget serumkreatinin,

nyresvigt/nyreinsufficiens

(se pkt. 4.4)

Ikke almindelig

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Asteni/træthed, influenzalignende

symptomer

Almindelig

Brystsmerter

Ikke almindelig

Undersøgelser

Øget serumcarbamid, øget creatin

phosphokinase, hyperkaliæmi, øget

urinsyre

Ikke almindelig

Nedsat natrium i blodet

Sjælden

*Hyppighed: Defineret for hver bivirkning med den incidens, der er rapporteret i databasen for

kliniske studier: Meget almindelig (≥1/10), Almindelig (≥1/100,

1/10), Ikke almindelig

(≥1/1.000, <1/100), Sjælden (≥1/10.000, <1/1.000), Meget sjælden (<1/10.000)

Denne bivirkning blev identificeret ved bivirkningsovervågning efter markedsføring. Den

rapporterede hyppighed er estimeret på baggrund af den højeste hyppighed observeret på tværs af

data fra kliniske studier, der er poolet i henhold til indikation og godkendt dosis.

Kategorien ”Sjælden” blev defineret i henhold til vejledningen for Produktresumé (SmPC) (rev.

2. Sept. 2009) på basis af en estimeret øvre grænse på 95 % konfidensinterval for 0 hændelser på

baggrund af antal forsøgspersoner, der er blevet behandlet med etoricoxib i analysen af fase III-

data, der er poolet i henhold til dosis og indikation (n=15.470).

Overfølsomhed omfatter termerne “allergi”, “lægemiddelallergi”, ”lægemiddeloverfølsomhed”,

”overfølsomhed” (ikke specificeret), ”overfølsomhedsreaktion” og ”ikke-specifik allergi”.

Baseret på analyser af kontrollerede, kliniske langtidsundersøgelser med placebo og lægemidler,

er selektive COX-2 hæmmere blevet sat i forbindelse med en øget risiko for alvorlige arterielle

trombotiske hændelser, inklusive myokardiel infarkt og apopleksi. Den absolutte risikoøgning for

sådanne hændelser overstiger sandsynligvis ikke 1% pr. år baseret på eksisterende data (ikke

almindelig).

Følgende alvorlige bivirkninger er rapporteret i forbindelse med anvendelse af NSAID og

kan ikke udelukkes for etoricoxib: Nefrotoksicitet inkluderende interstitiel nefritis og

nefrotisk syndrom.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

56837_spc.docx

Side 11 af 21

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk.

4.9

Overdosering

Symptomer

I kliniske undersøgelser resulterede administration af enkeltdoser etoricoxib på op til

500 mg og gentagne doser på op til 150 mg/dag i 21 dage ikke i signifikant toksicitet. Der

har været rapporter om akut overdosering med etoricoxib, selvom der i de fleste af

tilfældene ikke blev rapporteret bivirkninger. De hyppigst observerede bivirkninger var i

overensstemmelse med etoricoxibs sikkerhedsprofil (f.eks. gastrointestinale hændelser,

kardiorenale hændelser).

Management

I tilfælde af overdosering bør der tages sædvanlige forholdsregler, f.eks. fjernelse af ikke

absorberet materiale fra mave-tarm-kanalen samt instituering af understøttende behandling,

hvis dette er påkrævet.

Etoricoxib er ikke dialysebart ved hæmodialyse; det vides ikke, om etoricoxib er

dialysebart ved peritonealdialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 01 AH 05. Antiinflammatoriske og antirheumatiske lægemidler, non-

steroid, coxiber.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Etoricoxib er inden for det kliniske dosisområde en oral, aktiv, selektiv cyclo-oxygenase-2

(COX-2) hæmmer.

I alle kliniske, farmakologiske studier forårsagede etoricoxib, i doser op til 150 mg daglig,

dosisafhængig hæmning af COX-2 uden hæmning af COX-1. Etoricoxib hæmmede ikke

den gastriske prostaglandinsyntese og havde ingen effekt på thrombocytfunktionen.

Cyclooxygenase er ansvarlig for dannelsen af prostaglandiner. Der er identificeret to

isoformer, COX-1 og COX-2. COX-2 er isoformen af det enzym, som induceres af

proinflammatoriske stimuli, og som man mener hovedsagelig har ansvaret for syntesen af

prostanoide mediatorer af smerte, inflammation og feber. COX-2 er også involveret i

ovulation, implantation og lukning af ductus arteriosus, regulering af nyrefunktionen og

funktioner i centralnervesystemet (induktion af feber, smerteopfattelse og kognitive

funktioner). Det spiller muligvis også en rolle i ulcusheling. COX-2 er identificeret i væv

omkring gastriske ulcera hos mennesker, men dets relevans ved heling af ulcera er ikke

fastslået.

56837_spc.docx

Side 12 af 21

Klinisk virkning og sikkerhed

Virkning

Hos patienter med osteoarthrose (OA) gav etoricoxib 60 mg én gang daglig signifikant

forbedring af smerter og patientens vurdering af sygdomsstatus. De gavnlige effekter blev

observeret så tidligt som på anden behandlingsdag og blev opretholdt i op til 52 uger.

Studier med etoricoxib 30 mg én gang daglig viste bedre effekt i forhold til placebo over

en 12 ugers behandlingsperiode (vurderet på samme måde som ovennævnte studier). I et

studie med forskellige doser viste etoricoxib 60 mg signifikant større forbedringer end

30 mg for alle 3 primære endepunkter over en 6 ugers behandlingsperiode. 30 mg er ikke

blevet undersøgt til osteoarthrose i hænderne.

Hos patienter med rheumatoid arthritis (RA) gav både etoricoxib 60 mg og 90 mg én gang

daglig signifikant forbedring af smerte, inflammation og mobilitet. I studier til vurdering af

dosis på 60 mg og 90 mg, blev de gavnlige effekter opretholdt over behandlingsperioden

på 12 uger. I et studie, der vurderede en dosis på 60 mg i forhold til en dosis på 90 mg,

havde både etoricoxib 60 mg én gang daglig og 90 mg én gang daglig en bedre effekt end

placebo. 90 mg havde en bedre effekt end 60 mg ved en generel vurdering af patientens

smerter (indsamlet vha. 0-100 mm visuel analog smerteskala (VAS)), med en

gennemsnitlig forbedring på -2,71 mm (95 % CI: -4,98 mm; -0,45 mm).

Hos patienter, der oplevede anfald med arthritis urica, lindrede etoricoxib 120 mg én gang

daglig over en behandlingsperiode på 8 dage, moderate til ekstreme ledsmerter og

inflammation sammenlignet med indomethacin 50 mg 3 gange daglig. Smertelindring blev

observeret så tidligt som 4 timer efter påbegyndelse af behandling.

Hos patienter med ankyloserende spondylitis gav etoricoxib 90 mg én gang daglig

signifikant forbedring af spinalsmerter, inflammation, stivhed og funktion. Den kliniske

gavn af etoricoxib sås allerede på dag to efter behandlingsstart og blev opretholdt gennem

hele perioden på 52 uger. I et andet studie, der vurderede en dosis på 60 mg i forhold til en

dosis på 90 mg, udviste begge doser af etoricoxib en tilsvarende virkning som naproxen

1.000 mg daglig. Blandt patienter med utilstrækkelig respons på 60 mg daglig i 6 uger

forbedrede optrapning af dosis til 90 mg daglig den spinale smerteintensitet (indsamlet

vha. 0-100 mm VAS) med en gennemsnitlig forbedring på -2,70 mm (95 % CI: -4,88 mm;

-0,52 mm), sammenlignet med fortsat behandling med 60 mg daglig.

I en klinisk undersøgelse til vurdering af postoperative tandsmerter, blev der administreret

90 mg etoricoxib én gang daglig i op til 3 dage. I sub-gruppen bestående af patienter med

moderate smerter ved baselinien viste etoricoxib 90 mg tilsvarende smertestillende effekt

sammenlignet med ibuprofen 600 mg (16,11 vs. 16,39; P=0,722) og større effekt end

paracetamol/kodein 600 mg/60 mg (11,00; P<0,001) og placebo (6,84; P<0,001) målt ved

total smertelindring i løbet af de første 6 timer (TOPAR6). Andelen af patienter der

rapporterede brug af ”rescue medication” inden for de første 24 timer efter dosering var

40,8 % for etoricoxib 90 mg, 25,5 % for ibuprofen 600 mg (Q6h) og 46,7 % for

paracetamol/kodein 600 mg/60 mg (Q6h) sammenlignet med 76,2 % for placebo. I denne

undersøgelse var mediantiden for indsættelse af virkning (mærkbar smertelindring)

28 minutter efter dosering for etoricoxib 90 mg.

Sikkerhed

56837_spc.docx

Side 13 af 21

Multinationalt Etoricoxib og Diclofenac Arthritis Long-term (MEDAL) Program

MEDAL-programmet var et prospektivt designet kardiovaskulært Safety Outcomes

Program med poolede data fra tre randomiserede, dobbeltblindede aktive

komparatorkontrollerede undersøgelser, MEDAL-undersøgelsen, EDGE II og EDGE.

MEDAL-undersøgelsen var en endpoint-drevet kardiovaskulær outcome-undersøgelse med

17.804 OA og 5.700 RA patienter, der blev behandlet med etoricoxib 60 mg (OA) eller

90 mg (OA og RA) eller diclofenac 150 mg daglig i en gennemsnitlig periode på

20,3 måneder (max. 42,3 måneder, median 21,3 måneder). Kun alvorlige bivirkninger og

behandlingsophør på grund af bivirkninger blev registreret.

EDGE og EDGE II undersøgelserne sammenlignede den gastrointestinale tolerance over

for etoricoxib versus diclofenac. EDGE undersøgelsen inkluderede 7111 OA patienter, der

blev behandlet med en dosis etoricoxib på 90 mg daglig (1,5 gange den dosis, der

anbefales til OA) eller diclofenac 150 mg daglig i en gennemsnitlig periode på

9,1 måneder (max. 16,6 måneder, median 11,4 måneder). EDGE II undersøgelsen

inkluderede 4086 RA patienter, der blev behandlet med etoricoxib 90 mg daglig eller

diclofenac 150 mg daglig i en gennemsnitlig periode på 19,2 måneder (max. 33,1 måneder,

median 24 måneder).

I det poolede MEDAL Program blev 34.701 patienter med OA eller RA behandlet i en

gennemsnitlig periode på 17,9 måneder (max. 42,3 måneder, median 16,3 måneder), hvor

ca. 12.800 patienter fik behandling i mere end 24 måneder. De patienter, der var inkluderet

i programmet, havde en lang række kardiovaskulære og gastrointestinale risikofaktorer ved

baseline. Patienter med nylig myokardieinfarkt i anamnesen, patienter der havde fået

koronar bypass-operation eller fået foretaget perkutan koronarintervention inden for

6 måneder før inklusion, blev ekskluderet. Brug af gastroprotektive lægemidler og lavdosis

aspirin var tilladt i undersøgelserne.

Sikkerhed totalt:

Der var ingen signifikant forskel mellem etoricoxib og diclofenac i forekomsten af

kardiovaskulære trombotiske hændelser. Kardiorenale hændelser observeredes hyppigere

med etoricoxib end med diclofenac og denne effekt var dosisafhængig (se specifikke

resultater nedenfor). Gastrointestinale og hepatiske bivirkninger observeredes signifikant

hyppigere med diclofenac end med etoricoxib. Incidensen af bivirkninger i EDGE og

EDGE II samt incidensen af bivirkninger, der blev anset for alvorlige eller som resulterede

i afbrydelse af deltagelse i MEDAL undersøgelsen var højere for etoricoxib end for

diclofenac.

Kardiovaskulære sikkerhedsresultater:

Hyppigheden af bekræftede thrombotiske kardiovaskulære bivirkninger (omfattende

kardielle, cerebrovaskulære og perifere vaskulære hændelser) var sammenlignelig mellem

etoricoxib og diclofenac, og data er opsummeret i tabellen nedenfor. Der var ingen

statistisk signifikante forskelle i hyppigheden af thrombotiske hændelser mellem etoricoxib

og diclofenac på tværs af alle analyserede undergrupper, inklusive patientkategorier på

tværs af en række baseline kardiovaskulære risici. Sammenlignet med diclofenac 150 mg

var de relative risici, separat betragtet, for bekræftede thrombotiske kardiovaskulære

alvorlige bivirkninger de samme for etoricoxib 60 mg eller 90 mg.

Tabel 2: Hyppighed for bekræftede thrombotiske kardiovaskulære hændelser (Pooled

56837_spc.docx

Side 14 af 21

MEDAL Program)

Etoricoxib

(N=16819)

25836 Patientår

Diclofenac

(N=16483)

24766 Patientår

Sammenligning

mellem behandling

Hyppighed

(95 %

CI)

Hyppighed

(95 % CI)

Relativ Risiko

(95 % CI)

Bekræftede trombotiske kardiovaskulære alvorlige hændelser

Per-protocol

1,24 (1,11; 1,38)

1,30 (1,17; 1,45)

0,95 (0,81; 1,11)

Intent-to-treat

1,25 (1,14; 1,36)

1,19 (1,08; 1,30)

1,05 (0,93; 1,19)

Bekræftede kardielle hændelser

Per-protocol

0,71 (0,61; 0,82)

0,78 (0,68; 0,90)

0,90 (0,74; 1,10)

Intent-to-treat

0,69 (0,61; 0,78)

0,70 (0.62; 0,79)

0,99 (0,84; 1,17)

Bekræftede cerebrovaskulære hændelser

Per-protocol

0,34 (0,28; 0,42)

0,32 (0,25; 0,40)

1,08 (0,80; 1,46)

Intent-to-treat

0,33 (0,28; 0,39)

0,29 (0,24; 0,35)

1,12 (0,87; 1,44)

Bekræftede perifere vaskulære hændelser

Per-protocol

0,20 (0,15; 0,27)

0,22 (0,17; 0,29)

0,92 (0,63; 1,35)

Intent-to-treat

0,24 (0.20; 0,30)

0,23 (0,18; 0,28)

1,08 (0,81; 1,44)

Hændelser pr. 100 patientår; CI=Konfidensinterval

N=samlet antal patienter inkluderet i Per-protocol populationen

Per-protocol: Alle hændelser under behandling i undersøgelsen eller inden for 14 dage

efter behandlingsophør (ekskluderede: patienter som tog <75 % af studiemedicinen eller

tog NSAID, der ikke hørte til undersøgelsen >10 % af tiden).

Intent-to-treat: Alle bekræftede hændelser op til slutningen af undersøgelsen (inklusive

patienter der potentielt blev eksponeret for indgreb, der ikke hørte til undersøgelsen, efter

ophør med studiemedicinen). Samlet antal randomiserede patienter, n=17412 på etoricoxib

og 17289 på diclofenac.

Kardiovaskulær mortalitet og samlet mortalitet var den samme i etoricoxib og diclofenac

behandlingsgrupperne.

Kardiorenale hændelser:

Ca. 50 % af de patienter, der var inkluderet i MEDAL studiet, havde ved baseline

hypertension i anamnesen. I undersøgelsen var incidensen af behandlingsophør på grund af

hypertensionsrelaterede bivirkninger statistisk signifikant højere for etoricoxib end for

diclofenac. Incidensen af bivirkninger med venstresidigt hjertesvigt (behandlingsophør og

alvorlige hændelser) forekom med samme hyppighed for etoricoxib 60 mg sammenlignet

med diclofenac 150 mg, men var højere for etoricoxib 90 mg sammenlignet med

diclofenac 150 mg (statistisk signifikant for etoricoxib 90 mg versus diclofenac 150 mg i

MEDAL OA kohorten). Incidensen af bekræftede bivirkninger med venstresidigt

hjertesvigt (hændelser som var alvorlige og resulterede i hospitalsindlæggelse eller besøg

på en skadestue) var ikke-signifikant højere med etoricoxib end diclofenac 150 mg og

denne effekt var dosisafhængig. Incidensen af behandlingsophør på grund af

ødemrelaterede bivirkninger var højere for etoricoxib end diclofenac 150 mg og denne

effekt var dosisafhængig (statistisk signifikant for etoricoxib 90 mg, men ikke for

etoricoxib 60 mg).

De kardiorenale resultater for EDGE og EDGE II var i overensstemmelse med de

resultater, der er beskrevet for MEDAL studiet.

56837_spc.docx

Side 15 af 21

I de individuelle undersøgelser i MEDAL programmet var den absolutte incidens for

behandlingsophør for etoricoxib (60 mg eller 90 mg) i alle behandlingsgrupperne op til

2,6 % for hypertension, 1,9 % for ødem og 1,1 % for venstresidigt hjertesvigt. Der blev

observeret større hyppighed af behandlingsophør med etoricoxib 90 mg end med

etoricoxib 60 mg.

MEDAL program: Gastrointestinale (GI) toleranceresultater:

Der blev observeret en signifikant lavere hyppighed af behandlingsophør for de kliniske GI

hændelser (bl.a. dyspepsi, abdominalsmerter, mavesår) med etoricoxib sammenlignet med

diclofenac inden for hver af de tre komponentundersøgelser i MEDAL programmet.

Hyppigheden af behandlingsophør på grund af de kliniske GI hændelser pr. hundrede

patientår i løbet af hele undersøgelsesperioden var: 3,23 for etoricoxib og 4,96 for

diclofenac i MEDAL studiet; 9,12 for etoricoxib og 12,28 for diclofenac i EDGE studiet;

og 3,71 for etoricoxib og 4,81 for diclofenac i EDGE II studiet.

MEDAL program: Gastrointestinale sikkerhedsresultater:

Samlet blev de øvre GI hændelser defineret som perforation, mavesår og blødning.

Undergruppen af de samlede øvre GI hændelser, der blev anset for komplicerede,

omfattede perforation, obstruktion og kompliceret blødning; Undergruppen af de øvre GI

hændelser, der blev anset for ikke-komplicerede, omfattede ukompliceret blødning og

ukompliceret mavesår. Der blev observeret en signifikant lavere hyppighed totalt af de

øvre GI hændelser for etoricoxib sammenlignet med diclofenac. Der var ingen signifikant

forskel mellem etoricoxib og diclofenac med hensyn til hyppigheden af komplicerede

hændelser. For undergruppen af de øvre GI blødningshændelser (komplicerede og

ukomplicerede samlet) var der ingen signifikant forskel mellem etoricoxib og diclofenac.

Den øvre GI fordel ved etoricoxib sammenlignet med diclofenac var ikke statistisk

signifikant hos patienter, der samtidigt tog lavdosis aspirin (ca. 33 % af patienterne).

Hyppigheden af de bekræftede komplicerede og ukomplicerede øvre GI hændelser

(perforation, mavesår og blødning (PUBs)) pr. hundrede patientår var 0,67 (95 % CI 0,57;

0,77) for etoricoxib og 0,97 (95 % CI 0,85; 1,10) for diclofenac, hvilket gav en relativ

risiko på 0,69 (95 % CI 0,57; 0,83).

Hyppigheden af bekræftede øvre GI hændelser hos ældre patienter blev vurderet, og den

største reduktion blev observeret hos patienter ≥75 år (1,35 [95 % CI 0,94; 1,87] versus

2,78 [95 % CI 2,14; 3,56]) hændelser pr. hundrede patientår for henholdsvis etoricoxib og

diclofenac.

Hyppigheden af bekræftede kliniske hændelser i den nederste del af mave-tarm-kanalen

(perforation af tyndtarm eller tyktarm, obstruktion eller blødning (POBs)) var ikke

signifikant forskellig mellem etoricoxib og diclofenac.

MEDAL program: Hepatiske sikkerhedsresultater:

Etoricoxib var associeret med signifikant lavere hyppighed af behandlingsophør på grund

af leverrelaterede uønsket hændelser end diclofenac. I det poolede MEDAL program

stoppede 0,3 % af de patienter, der fik etoricoxib, og 2,7 % af de patienter, der fik

diclofenac på grund af leverrelaterede uønsket hændelser. Hyppigheden pr. hundrede

patientår var 0,22 for etoricoxib og 1,84 for diclofenac (p-værdien var <0,001 for

etoricoxib versus diclofenac). De fleste hepatiske bivirkninger i MEDAL programmet var

dog ikke-alvorlige.

56837_spc.docx

Side 16 af 21

Supplerende trombotiske kardiovaskulære sikkerhedsdata

I kliniske undersøgelser, eksklusive undersøgelserne i forbindelse med MEDAL

programmet, blev ca. 3100 patienter behandlet med etoricoxib ≥60 mg daglig i 12 uger

eller længere. Der var ingen mærkbar forskel i incidensen af bekræftede alvorlige

thrombotiske kardiovaskulære hændelser hos patienter, der fik etoricoxib ≥ 60 mg, placebo

eller non-naproxen NSAID. Incidensen af disse hændelser var imidlertid højere hos

patienter, der fik etoricoxib sammenlignet med de, der fik naproxen 500 mg 2 gange

daglig. Forskellen i antitrombocytaktivitet mellem nogle COX-1 hæmmende NSAID’er og

selektive COX-2 hæmmere kan være af klinisk betydning for patienter med risiko for

udvikling af thromboemboliske hændelser. Selektive COX-2 hæmmere reducerer

dannelsen af systemiske (og dermed muligvis endotel) prostacyclin uden at påvirke

thromboxan i blodpladerne. Den kliniske betydning af disse fund er endnu ikke klarlagt.

Supplerende gastrointestinale sikkerhedsdata

I to, 12-ugers, dobbeltblinde endoskopiundersøgelser, var den kumulative incidens af

gastroduodenal ulceration signifikant lavere hos patienter behandlet med etoricoxib

120 mg én gang daglig, end hos patienter behandlet med enten naproxen 500 mg 2 gange

daglig eller ibuprofen 800 mg 3 gange daglig. Etoricoxib havde en højere incidens af

ulceration end placebo.

Nyrefunktionsundersøgelse hos ældre

En randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse med parallelle grupper

vurderede effekten af 15 dages behandling med etoricoxib (90 mg), celecoxib (200 mg to

gange daglig), naproxen (500 mg to gange daglig) og placebo på natriumudskillelsen i

urin, blodtryk, og andre nyrefunktionsparametre hos patienter mellem 60 og 85 år, som var

på en natriumdiæt på 200 mEq/dag. Etoricoxib, celecoxib og naproxen havde en lignende

effekt på natriumudskillelsen i urinen i løbet af de to ugers behandling. Alle tre lægemidler

viste en øgning i forhold til placebo med hensyn til det systoliske blodtryk; etoricoxib var

imidlertid forbundet med en statistisk signifikant øgning ved dag 14 i sammenligning med

celecoxib og naproxen (gennemsnitlig ændring fra baseline for det systoliske blodtryk var

for etoricoxib 7,7 mmHg; celecoxib 2,4 mmHg; naproxen 3,6 mmHg).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Oralt administreret etoricoxib absorberes godt. Den absolutte biotilgængelighed er ca.

100 %. Efter administration af 120 mg én gang daglig indtil steady state ses peak

plasmakoncentrationen (geometrisk middelværdi C

= 3,6

g/ml) efter ca. 1 time (T

hos fastende voksne. Det geometriske middelareal under kurven (AUC

0-24 timer

) er

37,8

g∙t/ml. Etoricoxibs farmakokinetik er lineær over det kliniske dosisspænd.

Indtagelse sammen med mad (et måltid med højt fedtindhold) har ingen effekt på

absorptionsgraden af en etoricoxibdosis på 120 mg. Hastigheden af absorptionen

påvirkedes, resulterende i et fald på 36 % i C

og en øgning i T

med 2 timer. Disse data

anses ikke som værende klinisk signifikante. I kliniske undersøgelser blev etoricoxib

administreret uden hensyntagen til fødeindtag.

56837_spc.docx

Side 17 af 21

Fordeling

Etoricoxib bindes med ca. 92 % til humant plasmaprotein ved koncentrationer på

0,05-5

g/ml. Distributionsvolumen ved steady-state (V

) hos mennesker er ca. 120 liter.

Etoricoxib passerer placentabarrieren hos rotter og kaniner, og blod-hjernebarrieren hos

rotter.

Biotransformation

Etoricoxib metaboliseres i udstrakt grad med <1 % af dosis genfundet i urinen som

moderstoffet. Den primære metaboliseringsvej for at danne 6’-hydroxymethylderivatet er

katalyseret af CYP-enzymer. CYP3A4 synes at bidrage til etoricoxib metabolisering in

vivo. In vitro undersøgelser indikerer, at CYP2D6, CYP2C9, CYP1A2 og CYP2C19 også

kan katalysere den primære metaboliseringsvej, men deres kvantitative roller in vivo er

ikke undersøgt.

Der er identificeret 5 metabolitter hos mennesker. Hovedmetabolitten er 6’-carboxyl-

syrederivatet af etoricoxib, dannet ved yderligere oxidering af 6’-hydroxymethylderivatet.

Disse hovedmetabolitter viste enten ingen målelig aktivitet eller kun svag aktivitet som

COX-2 hæmmere. Ingen af disse metabolitter hæmmer COX-1.

Elimination

Efter intravenøs administration af en enkeltdosis på 25 mg radioaktivmærket etoricoxib til

raske frivillige, blev 70 % af radioaktiviteten genfundet i urinen og 20 % i fæces,

hovedsageligt i form af metabolitter. Mindre end 2 % blev genfundet som uforandret

lægemiddel.

Elimination af etoricoxib foregår næsten udelukkende gennem metabolisme efterfulgt af

renal udskillelse. Steady state-koncentrationer af etoricoxib nås inden for 7 dage efter

administration af 120 mg én gang daglig med en akkumuleringsratio på ca. 2, svarende til

en halveringstid på ca. 22 timer. Plasmaclearance estimeres til ca. 50 ml/min for en

intravenøs dosis på 25 mg.

Særlige patient populationer

Ældre

Farmakokinetikken hos ældre (65 år og derover) svarer til den hos yngre.

Køn

Etoricoxibs farmakokinetik er sammenlignelig hos mænd og kvinder.

Nedsat leverfunktion

Patienter med mild leverdysfunktion (Child-Pugh score 5-6), der fik etoricoxib 60 mg én

gang daglig, havde ca. 16 % højere middel-AUC sammenlignet med raske frivillige i

samme regime. Patienter med moderat leverdysfunktion (Child-Pugh score 7-9), der fik

etoricoxib 60 mg hver anden dag havde samme middel-AUC som raske frivillige, der fik

etoricoxib 60 mg én gang daglig; etoricoxib 30 mg én gang daglig er ikke blevet undersøgt

hos denne population. Der findes ingen kliniske eller farmakokinetiske data fra patienter

med svær leverdysfunktion (Child-Pugh score ≥10) (se pkt. 4.2 og 4.3).

56837_spc.docx

Side 18 af 21

Nedsat nyrefunktion

Farmakokinetikken i forbindelse med en enkeltdosis af etoricoxib 120 mg hos patienter

med moderat til svær nyreinsufficiens og patienter med nyresygdom i terminalt stadie i

hæmodialyse, var ikke signifikant forskellig fra den set hos raske frivillige. Hæmodialysen

bidrog i negligeabel grad til elimination (dialyseclearance ca. 50 ml/min) (se pkt. 4.3 og

4.4).

Pædiatriske patienter

Etoricoxibs farmakokinetik hos pædiatriske patienter (<12 år) er ikke undersøgt.

I en farmakokinetisk undersøgelse (n=16) udført med unge (i aldersgruppen 12-17 år),

svarede farmakokinetikken hos unge med en vægt på 40-60 kg, der fik etoricoxib 60 mg én

gang daglig, og unge med en vægt >60 kg, der fik etoricoxib 90 mg én gang daglig til

farmakokinetikken hos voksne, der fik etoricoxib 90 mg, én gang daglig. Sikkerhed og

effekt af etoricoxib hos pædiatriske patienter er ikke undersøgt (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Etoricoxib har i prækliniske undersøgelser vist ikke at være genotoksisk. Etoricoxib var

ikke carcinogent hos mus. Rotter udviklede hepatocellulære og thyroide follikulære

celleadenomer ved doser >2 gange den daglige humandosis [90 mg] baseret på systemisk

eksponering ved daglig dosering i ca. 2 år. Hepatocellulære og thyroide follikulære

celleadenomer set hos rotter anses for at være en artsspecifik konsekvens af hepatisk CYP-

enzyminduktion hos rotter. Etoricoxib er ikke vist at forårsage hepatisk CYP3A-

enzyminduktion hos mennesker.

Hos rotter øgedes den gastrointestinale toksicitet af etoricoxib med dosis og eksponerings-

tid. I en 14-ugers toksicitetsundersøgelse forårsagede etoricoxib gastrointestinale ulcera

ved eksponering der var større end den, der sås hos mennesker i terapeutiske doser. I 53-

ugers og 106-ugers toksicitetsundersøgelser sås også gastrointestinale ulcera ved

eksponeringer sammenlignelige med dem der sås hos mennesker i terapeutiske doser. Ved

høje doser er der hos hunde set renale og gastrointestinale abnormiteter.

Etoricoxib var ikke teratogent i reproduktionstoksicitetsundersøgelser med rotter behandlet

med 15 mg/kg/dag (dette repræsenterer ca. 1,5 gange den daglige humandosis [90 mg]

baseret på systemisk eksponering). Hos kaniner blev der observeret en behandlingsrelateret

stigning i kardiovaskulære misdannelser ved eksponeringsniveauer under det kliniske

eksponeringsniveau for den daglige humane dosis (90 mg). Der blev imidlertid ikke

observeret behandlingsrelaterede eksterne eller skeletale føtale misdannelser. Hos rotter og

kaniner sås en dosisafhængig stigning i post-implantation tab ved doser højere end eller

svarende til 1,5 gange den daglige humandosis (se pkt. 4.3 og 4.6).

Etoricoxib udskilles i rottemælk ved koncentrationer ca. 2 gange større end

plasmakoncentrationerne. Der var et fald i ungernes kropsvægt efter de havde fået mælk

fra hunner, som havde fået etoricoxib under amning.

56837_spc.docx

Side 19 af 21

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Mikrokrystallinsk cellulose

Calciumhydrogenphosphat, vandfrit

Croscarmellosenatrium

Natriumstearylfumeratat

Silica, kolloid vandfrit

Tabletovertræk:

Polyvinylalcohol

Titandioxid (E171)

Macrogol 3000

Talcum

60 mg tabletterne indeholder endvidere gul jernoxid E172.

90 mg og 120 mg tabletterne indeholder endvidere rød jernoxid E172.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

30 mg:

Blister (OPA/Al/PVC, Alu folie): 7, 14, 28, 30, 56, 60, 84, 98 eller 100 filmovertrukne

tabletter, i en æske.

60 mg

Blister (OPA/Al/PVC, Alu folie): 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 98 eller 100

filmovertrukne tabletter, i en æske.

90 mg:

Blister (OPA/Al/PVC, Alu folie): 5, 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 98 eller 100

filmovertrukne tabletter, i en æske.

120 mg:

Blister (OPA/Al/PVC, Alu folie): 5, 7, 14, 20, 28, 30, 56, 60, 84, 98 eller 100

filmovertrukne tabletter, i en æske.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

56837_spc.docx

Side 20 af 21

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

KRKA, d.d., Novo mesto

Šmarješka cesta 6

8501 Novo mesto

Slovenien

Repræsentant

KRKA Sverige AB

Göta Ark 175

118 72 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

30 mg: 56836

60 mg: 56837

90 mg: 56838

120 mg: 56839

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

28. september 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

56837_spc.docx

Side 21 af 21

Andre produkter

search_alerts

share_this_information