Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
15-01-2021
17-06-2019
Indlægsseddel: Information til brugeren
Etoricoxib Krka 30 mg, filmovertrukne tabletter
Etoricoxib Krka 60 mg, filmovertrukne tabletter
Etoricoxib Krka 90 mg, filmovertrukne tabletter
Etoricoxib Krka 120 mg, filmovertrukne tabletter
etoricoxib
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen
til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som
ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Etoricoxib Krka
Sådan skal du tage Etoricoxib Krka
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Hvad er Etoricoxib Krka?
Etoricoxib Krka indeholder det aktive stof etoricoxib. Etoricoxib Krka tilhører en gruppe af
lægemidler, der kaldes selektive COX-2 hæmmere. Disse tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes
nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er).
Hvad bruges Etoricoxib Krka til?
Etoricoxib Krka medvirker til at mindske smerte og hævelse (betændelse) i led og muskler hos
personer, der er 16 år og derover med slidgigt, leddegigt, ankyloserende spondylitis og
urinsyregigt.
Etoricoxib Krka anvendes også til korttidsbehandling af moderat smerte efter tandoperation hos
personer, der er 16 år eller derover.
Hvad er slidgigt?
Slidgigt er en ledsygdom, der er resultat af en gradvis nedbrydning af den brusk, der fungerer som
beskyttelse af knogleenderne, og som resulterer i hævelse (betændelse), smerter, ømhed, stivhed og
fysisk invaliditet.
Hvad er leddegigt?
Leddegigt er en sygdom med kronisk betændelses i leddene. Den forårsager smerter, stivhed, hævelse
og tiltagende tab af funktionen i de led, der er angrebet. Den kan også forårsage betændelse i andre
dele af kroppen.
Hvad er urinsyregigt?
Urinsyregigt er en lidelse med, tilbagevendende anfald af meget smertefuld betændelse og rødmen i
leddene. Den forårsages af aflejringer af urinsyresalte i leddet.
Hvad er ankyloserende spondylitis?
Ankyloserende spondylitis er en sygdom med betændelse i rygsøjlen og store led.
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage Etoricoxib Krka
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg
altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Etoricoxib Krka:
hvis du er allergisk over for etoricoxib eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).
hvis du er overfølsom over for nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er),
herunder acetylsalicylsyre og COX-2-hæmmere (se ”Bivirkninger”, punkt 4)
hvis du har mavesår eller blødning i maven eller tarmene
hvis du har alvorlig leversygdom
hvis du har alvorlig nyresygdom
hvis du er eller kan være gravid, eller hvis du ammer (se "Graviditet, amning og fertilitet")
hvis du er under 16 år
hvis du har tarmbetændelse (såsom Crohns sygdom, colitis ulcerosa eller colitis
(tyktarmsbetændelse))
hvis du har forhøjet blodtryk, som ikke er under kontrol vha. behandling (kontakt din læge
eller sygeplejerske, hvis du ikke er sikker på, om dit blodtryk er tilstrækkeligt kontrolleret)
hvis din læge har konstateret hjerteproblemer hos dig, inklusiv hjertesvigt (moderat til svær),
angina (brystsmerter)
hvis du har haft et hjertetilfælde, har fået by-pass operation, har haft perifer arteriel sygdom
(dårligt blodomløb i ben eller fødder på grund af snævre eller blokerede blodårer)
hvis du har haft enhver form for slagtilfælde (inklusiv kortere varighed af mangel på
blodtilførsel til hjernen, forbigående iskæmisk anfald). Etoricoxib kan medføre let øget risiko
for hjerte- og slagtilfælde, og derfor må det ikke anvendes af dem, som tidligere har haft
hjerteproblemer eller slagtilfælde.
Hvis du mener, nogle af disse punkter passer på dig, må du ikke tage tabletterne, før du har talt med
din læge.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Etoricoxib Krka, hvis:
du tidligere har haft maveblødning eller mavesår.
du lider af væskemangel, f.eks. på grund af anfald af opkastning eller diarré gennem længere
tid.
du har hævelser på grund af væskeophobning.
du tidligere har haft nedsat hjertefunktion eller anden form for hjertesygdom.
du tidligere har haft forhøjet blodtryk. Etoricoxib Krka kan få blodtrykket til at stige hos nogle
personer, især ved høje doser, og din læge vil kontrollere dit blodtryk regelmæssigt.
du tidligere har haft lever- eller nyresygdom.
du er i behandling for en infektion. Etoricoxib Krka kan sløre eller skjule feber, som er tegn på
infektion.
du har diabetes, forhøjet kolesterol, eller ryger. Disse tilstande kan øge risikoen for
hjertesygdom.
du er kvinde og forsøger at blive gravid.
du er over 65 år gammel.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt noget af ovenstående passer på dig,
skal du tale med lægen, før du
tager Etoricoxib Krka
, for at finde ud af, om denne medicin er passende for dig.
Etoricoxib Krka virker lige godt hos ældre og yngre voksne patienter. Hvis du er over 65 år, vil lægen
undersøge dig regelmæssigt. Justering af dosis er ikke nødvendig hos patienter over 65 år.
Børn og unge
Giv ikke Etoricoxib Krka til børn og unge under 16 år.
Brug af anden medicin sammen med Etoricoxib Krka
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, har gjort det for nylig eller
muligvis kommer til at tage anden medicin.
Især hvis du tager et eller flere af følgende lægemidler, vil din læge følge dig for at kontrollere, at din
medicin virker, som den skal, efter at du er begyndt at tage Etoricoxib Krka:
blodfortyndende medicin (antikoagulantia), f.eks. warfarin.
rifampicin (et antibiotikum).
methotrexat (et immunhæmmende lægemiddel, der ofte anvendes ved leddegigt).
ciclosporin eller tacrolimus (immunhæmmende lægemidler).
lithium (et lægemiddel til behandling af visse typer depression).
lægemidler, som hjælper med at kontrollere forhøjet blodtryk og nedsat hjertefunktion og som
kaldes ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorantagonister, f.eks. enalapril og ramipril og
losartan og valsartan.
vanddrivende lægemidler (diuretika).
digoxin (et lægemiddel til hjertesvigt og uregelmæssig hjerterytme).
minoxidil (et lægemiddel mod forhøjet blodtryk).
salbutamol tabletter eller oral opløsning (et lægemiddel mod astma).
P-piller (kombinationen kan øge risikoen for bivirkninger).
hormonertatnings-behandling (kombinationen kan øge risikoen for bivirkninger).
acetylsalicylsyre. Risikoen for mavesår er større, hvis du tager acetylsalicylsyre sammen med
Etoricoxib Krka.
acetylsalicylsyre til forebyggelse af hjerteanfald eller slagtilfælde:
Etoricoxib Krka kan tages sammen med acetylsalicylsyre i lave doser. Hvis du er i
behandling med lavdosis acetylsalicylsyre til forebyggelse af hjerteanfald eller
slagtilfælde, må du ikke stoppe med medicinen uden at rådføre dig med din læge.
acetylsalicylsyre og andre nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er):
tag ikke
højdosis
acetylsalicylsyre eller anden antiinflammatorisk medicin, mens du
tager Etoricoxib Krka.
Brug af Etoricoxib Krka
sammen med mad og drikke
Virkningen af Etoricoxib Krka kan indtræde hurtigere, når det tages uden mad.
Graviditet, amning og frugtbarhed
Graviditet
Etoricoxib Krka må ikke tages under graviditet. Hvis du er gravid, tror du kan være gravid eller
planlægger at blive gravid, må du ikke tage tabletterne. Hvis du bliver gravid, skal du stoppe med at
tage tabletterne og kontakte din læge. Spørg din læge til råds, hvis du er usikker eller har brug for
mere vejledning.
Amning
Det vides ikke, om Etoricoxib Krka udskilles i modermælken. Hvis du ammer eller planlægger at
amme, skal du rådføre dig med din læge, før du tager Etoricoxib Krka. Hvis du tager Etoricoxib Krka,
må du ikke amme.
Fertilitet
Det frarådes at anvende Etoricoxib Krka hos kvinder, der forsøger at blive gravide.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Svimmelhed og søvnighed er rapporteret hos nogle patienter, der har taget Etoricoxib Krka. Kør ikke
bil, hvis du oplever svimmelhed eller søvnighed. Brug ikke værktøj eller maskiner, hvis du oplever
svimmelhed eller søvnighed.
3.
Sådan skal du tage Etoricoxib Krka
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg
lægen eller apotekspersonalet.
Tag ikke mere end den anbefalede dosis til behandling af din tilstand. Lægen vil drøfte din behandling
med dig af og til. Det er vigtigt, at du tager den mindste dosis, der kan lindre dine smerter, og du må
ikke tage Etoricoxib Krka i længere tid end nødvendigt. Dette skyldes, at risikoen for hjerteanfald og
slagtilfælde kan stige efter længere tids behandling, især ved høje doser.
Lægemidlet findes i flere styrker, og lægen vil, afhængigt af din sygdom, ordinere den tabletstyrke,
som er passende til dig.
Den anbefalede dosis er:
Slidgigt
Den anbefalede dosis er 30 mg én gang daglig. Dosis kan øges til maksimalt 60 mg én gang daglig
efter behov.
Leddegigt
Den anbefalede dosis er 60 mg én gang daglig. Dosis kan øges til maksimalt 90 mg én gang daglig
efter behov.
Ankyloserende spondylitis
Den anbefalede dosis er 60 mg én gang daglig. Dosis kan øges til maksimalt 90 mg én gang daglig
efter behov.
Behandling af akut smerte
Etoricoxib må kun tages i den akutte smertefulde periode.
Urinsyregigt
Den anbefalede dosis er 120 mg én gang daglig, som kun må tages i den akutte smertefulde
periode, og behandlingen skal begrænses til maksimalt at vare i 8 dage.
Postoperative smerter ved tandoperation
Den anbefalede dosis er 90 mg én gang daglig, og behandlingen skal begrænses til maksimalt at
vare i 3 dage.
Patienter med leverproblemer
Hvis du har let nedsat leverfunktion, må du højst tage 60 mg pr. dag.
Hvis du har
moderat
nedsat leverfunktion, må du højst tage
30 mg pr. dag
Brug til børn og unge
Etoricoxib Krka må ikke tages af børn og unge under 16 år.
Ældre
Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter. Som ved andre lægemidler skal der udvises
forsigtighed ved anvendelse hos ældre patienter.
Administration
Etoricoxib Krka er til anvendelse gennem munden. Tag tabletterne én gang dagligt. Etoricoxib Krka
kan tages med eller uden mad.
Hvis du har taget for meget Etoricoxib Krka
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Etoricoxib Krka, end der står i
denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Hvis du har glemt at tage Etoricoxib Krka
Det er vigtigt, at du tager Etoricoxib Krka, som lægen har foreskrevet. Hvis du har glemt en dosis, så
springes den glemte dosis over og den næste dosis tages den efterfølgende dag. Du må ikke tage en
dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Hvis du får et eller flere af disse symptomer, skal du stoppe med at tage Etoricoxib Krka og
straks kontakte lægen (se ”Det skal du vide, før du begynder at tage Etoricoxib Krka”, punkt 2):
kortåndethed, brystsmerter eller hvis anklerne hæver, eller hvis nogle af disse symptomer
bliver værre
gulfarvning af huden og det hvide i øjnene (gulsot) – dette er tegn på leversygdom
alvorlige eller vedvarende mavesmerter eller afføringen bliver sort
allergisk reaktion – som kan medføre hudproblemer såsom sår eller blærer, eller hævelse af
ansigt, læber, tunge eller svælg, som kan medføre vejrtrækningsbesvær.
Følgende bivirkninger kan forekomme under behandling med Etoricoxib Krka:
Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):
mavesmerter
Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):
betændelsestilstand og smerte i tandhule efter tandudtræk (alveolitis dentalis)
hævede ben og/eller fødder på grund af væskeophobning (ødemer)
svimmelhed, hovedpine
hjertebanken (hurtig eller uregelmæssig), uregelmæssig hjerterytme (arytmi)
forhøjet blodtryk
hvæsende vejrtrækning eller kortåndethed (bronkospasme)
forstoppelse, tarmluft (overdreven luftafgang), mavekatar (betændelses i mavesækkens
slimhinde), halsbrand, diarré, fordøjelsesbesvær (dyspepsi)/ubehag i maven, kvalme, opkastning,
spiserørsbetændelse, sår i munden
ændringer i blodprøver vedrørende leveren
blå mærker
svaghedsfølelse og træthed, influenza-lignende sygdom.
Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):
mave-tarm-katar (betændelse i mave-tarm-kanalen, der involverer både maven og
tyndtarmen/maveinfluenza), infektion i de øvre luftveje, urinvejsinfektion
forandringer i blodprøver (fald i antal røde blodlegemer, fald i antal hvide blodlegemer, nedsat
antal blodplader)
overfølsomhed (en allergisk reaktion herunder nældefeber, som kan være alvorlig nok til at kræve
øjeblikkelig lægehjælp)
øget eller nedsat appetit, vægtøgning
angst, depression, nedsat koncentration, hallucinationer
smagsforstyrrelser, problemer med at sove, følelsesløshed eller prikken i huden, søvnighed
sløret syn, irriterede og røde øjne
ringen for ørerne, svimmelhed
unormal hjerterytme (atrieflimren), hurtige hjerteslag, nedsat hjertefunktion, følelse af strammen,
trykken eller knugen i brystet (angina pectoris), hjerteanfald
rødmen, slagtilfælde, ”mini” slagtilfælde (forbigående iskæmisk anfald), alvorlig forhøjelse af
blodtrykket, betændelse i blodkarrene
hoste, kortåndethed, næseblod
oppustet mave eller tarm, ændrede tarmbevægelser, tør mund, mavesår, betændelse i mave- tarm-
kanalen som kan blive alvorligt og kan føre til blødning, irritabel tyktarm, betændelse i
bugspytkirtlen
hævelse af ansigtet, hududslæt eller kløe, rødmen
muskelkramper/spasmer, muskelsmerter/stivhed
højt kaliumindhold i blodet, ændringer i blod- eller urinprøver vedrørende nyrerne, alvorlige
nyreproblemer
brystsmerter.
Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):
angioødem (en allergisk reaktion med hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller hals, som kan
medføre vejrtræknings- og synkebesvær, som kan være alvorlige og kræve øjeblikkelig
lægehjælp)/ anafylaktiske/ anafylaktoide reaktioner inklusive shock (en alvorlig allergisk reaktion
som kræver øjeblikkelig lægehjælp)
forvirring, rastløshed
leverproblemer (hepatitis)
lavt indhold af natrium i blodet
leversvigt, gulfarvning af hud og øjne (gulsot)
alvorlige hudreaktioner.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder
også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan
også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden
af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den
sidste dag i den nævnte måned.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide
medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Etoricoxib Krka indeholder:
Aktivt stof: etoricoxib.
Hver filmovertrukket tablet indeholder 30 mg, 60 mg, 90 mg eller 120 mg etoricoxib.
Øvrige indholdsstoffer:
Tabletkerne:
mikrokrystallinsk cellulose, calciumhydrogenphosphat,
croscarmellosenatrium, natriumstearylfumeratat, silica, kolloid vandfrit.
Tabletovertræk:
polyvinylalcohol, titandioxid (E171), macrogol 3000, talcum, gul jernoxid E172 (i 60 mg
tabletterne), og rød jernoxid E172 (i 90 mg og 120 mg tabletterne).
Udseende og pakningsstørrelser
Etoricoxib Krka filmovertrukne tabletter findes i fire styrker:
Etoricoxib Krka 30 mg filmovertrukne tabletter: hvide til næsten hvide, runde (diameter: 6 mm), svagt
bikonvekse, filmovertrukne tabletter med skrå kanter.
Etoricoxib Krka 60 mg filmovertrukne tabletter: svagt gulbrune, runde (diameter: 8 mm), bikonvekse,
filmovertrukne tabletter med skrå kanter, mærket med “60” på den ene side af tabletten.
Etoricoxib Krka 90 mg filmovertrukne tabletter: pinke, runde (diameter: 9 mm), bikonvekse,
filmovertrukne tabletter med skrå kanter, mærket med “90” på den ene side af tabletten.
Etoricoxib Krka 120 mg filmovertrukne tabletter: rødbrunlige, runde (diameter: 10 mm), svagt
bikonvekse, filmovertrukne tabletter med skrå kanter og delekærv på den ene side af tabletten. Formålet
med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.
Etoricoxib Krka 30 mg filmovertrukne tabletter:
Æske med 7, 14, 28, 30, 56, 60, 84, 98 eller 100 tabletter i blisterpakninger er tilgængelige.
Etoricoxib Krka 60 mg filmovertrukne tabletter:
Æske med 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 98 eller 100 tabletter i blisterpakninger er tilgængelige.
Etoricoxib Krka 90 mg filmovertrukne tabletter:
Æske med 5, 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 98 eller 100 tabletter i blisterpakninger er tilgængelige.
Etoricoxib Krka 120 mg filmovertrukne tabletter:
Æske med 5, 7, 14, 20, 28, 30, 56, 60, 84, 98 eller 100 tabletter i blisterpakninger er tilgængelige.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Indehaver af markedsføringstilladelsen
KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien
Lokal repræsentant
KRKA Sverige AB, Göta Ark 175, 118 72 Stockholm, Sverige
Fremstiller
KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien
TAD Pharma GmbH, Heinz-Lohmann-Straße 5
,
27472 Cuxhaven, Tyskland
Denne indlægsseddel blev senest ændret 2019/06
13. juni 2019
PRODUKTRESUMÉ
for
Etoricoxib "Krka", filmovertrukne tabletter
0.
D.SP.NR.
30021
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Etoricoxib "Krka"
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver filmovertrukket tablet indeholder 30 mg, 60 mg, 90 mg eller 120 mg etoricoxib.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukne tabletter
Etoricoxib "Krka" 30
mg filmovertrukne tabletter:
Hvide til næsten hvide, runde (diameter:
6 mm), svagt bikonvekse, filmovertrukne tabletter med skrå kanter.
Etoricoxib "Krka" 60
mg filmovertrukne tabletter:
Svagt gulbrune, runde (diameter:
8 mm), bikonvekse, filmovertrukne tabletter med skrå kanter, mærket med “60” på den ene
side af tabletten.
Etoricoxib "Krka" 90
mg filmovertrukne tabletter:
Lyserøde, runde (diameter: 9 mm),
bikonvekse, filmovertrukne tabletter med skrå kanter, mærket med “90” på den ene side af
tabletten.
Etoricoxib "Krka" 120
mg filmovertrukne tabletter:
Rødbrunlige, runde (diameter:
10 mm), svagt bikonvekse, filmovertrukne tabletter med skrå kanter og delekærv på den
ene side af tabletten. Formålet med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Etoricoxib "Krka" er indiceret til voksne og unge i alderen 16 år og derover til
symptomlindring af osteoarthrose (OA), rheumatoid arthritis (RA), ankylosis spondylitis
samt ved smerter og tegn på inflammation i forbindelse med akut arthritis urica.
Etoricoxib "Krka" er indiceret til voksne og unge i alderen 16 år og derover til
korttidsbehandling af moderate smerter i forbindelse med tandoperation.
dk_hum_56836_spc.doc
Side 1 af 21
Beslutningen om at ordinere en selektiv COX-2 hæmmer bør baseres på en vurdering af
den samlede risiko for den enkelte patient (se pkt. 4.3 og 4.4).
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Da den kardiovaskulære risiko ved anvendelse af etoricoxib kan øges med dosis og
behandlingsvarighed, bør den kortest mulige behandlingstid og den laveste effektive
daglige dosis anvendes. Patientens behov for symptomlindring samt behandlingsrespons
bør genovervejes med jævne mellemrum, især hos patienter med osteoarthrose (se pkt. 4.3,
4.4, 4.8 og 5.1).
Osteoarthrose
Den anbefalede dosis er 30 mg én gang daglig. Hos nogle patienter med utilstrækkelig
symptomlindring kan en dosisøgning til 60 mg én gang daglig øge effekten. Såfremt der
ikke ses en øget terapeutisk effekt, bør andre terapeutiske muligheder overvejes.
Rheumatoid arthritis
Den anbefalede dosis er 60 mg én gang daglig. Hos nogle patienter med utilstrækkelig
symptomlindring kan en dosisøgning til 90 mg én gang daglig øge virkningen. Når
patienten er klinisk stabil, kan det være passende at reducere dosis til 60 mg én gang
daglig. Såfremt der ikke ses en øget terapeutisk effekt, bør andre terapeutiske muligheder
overvejes.
Ankyloserende spondylitis
Den anbefalede dosis er 60 mg én gang daglig. Hos nogle patienter med utilstrækkelig
symptomlindring kan en dosisøgning til 90 mg én gang daglig øge virkningen. Når
patienten er klinisk stabil, kan det være passende at reducere dosis til 60 mg én gang
daglig. Såfremt der ikke ses en øget terapeutisk effekt, bør andre terapeutiske muligheder
overvejes.
Akutte smerter
Ved akutte smerter bør etoricoxib kun anvendes i den akutte symptomatiske fase.
Akut arthritis urica
Den anbefalede dosis er 120 mg én gang daglig. I kliniske studier af akut arthritis urica
blev etoricoxib doseret i 8 dage.
Postoperative smerter efter tandoperation
Den anbefalede dosis er 90 mg én gang daglig i højst 3 dage. Nogle patienter kan have
brug for anden postoperativ analgesi som supplement til Etoricoxib "Krka" i tre-dages
perioden.
Doser der er højere end de anbefalede for hver indikation, har enten ikke vist yderligere
effekt eller er ikke undersøgt. Derfor bør:
Dosis ved osteoarthrose ikke overstige 60 mg daglig.
Dosis ved rheumatoid arthritis og ankylosis spondylitis ikke overstige 90 mg daglig.
Dosis ved akut arthritis urica ikke overstige 120 mg daglig, og behandlingen bør
begrænses til at vare i højst 8 dage.
dk_hum_56836_spc.doc
Side 2 af 21
Dosis ved postoperative akutte tandsmerter ikke overstige 90 mg daglig, og begrænses
til højst 3 dage.
Særlige populationer
Ældre
Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter. Som med andre lægemidler bør der
udvises forsigtighed hos ældre patienter (se pkt. 4.4).
Patienter med nedsat leverfunktion
Hos patienter med let leverdysfunktion (Child-Pugh score 5-6), bør dosis på 60 mg én gang
daglig ikke overskrides uanset indikation. Hos patienter med moderat leverdysfunktion
(Child-Pugh score 7-9), bør dosis på 30 mg én gang daglig ikke overskrides uanset
indikation.
Der foreligger begrænset klinisk erfaring specielt hos patienter med moderat
leverdysfunktion, og forsigtighed tilrådes derfor. Der er ingen klinisk erfaring hos patienter
med svær leverdysfunktion (Child-Pugh score ≥ 10), derfor er anvendelse hos disse
patienter kontraindiceret (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).
Patienter med nedsat nyrefunktion
Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med creatininclearance
30 ml/min (se
pkt. 5.2). Anvendelse af etoricoxib til patienter med creatininclearance < 30 ml/min er
kontraindiceret (se pkt. 4.3 og 4.4).
Pædiatrisk population
Etoricoxib er kontraindiceret til børn og unge under 16 år (se pkt. 4.3).
Administration
Etoricoxib "Krka" administreres oralt og kan tages med eller uden mad. Virkningen af
lægemidlet kan indtræde hurtigere, når Etoricoxib "Krka" administreres uden mad. Dette
bør overvejes, når hurtig smertelindring er nødvendig.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne
anført i pkt. 6.1.
Aktivt peptisk ulcus eller gastrointestinal (GI) blødning.
Patienter, som tidligere har haft bronchospasmer, akut rhinitis, nasale polypper,
angioneurotisk ødem, urticaria eller anden type allergisk reaktion efter at have anvendt
acetylsalicylsyre eller et NSAID herunder COX-2 (cyclooxygenase-2) hæmmere.
Graviditet og amning (se pkt. 4.6 og 5.3).
Svær leverdysfunktion (serumalbumin < 25 g/l eller Child Pugh score ≥ 10).
Anslået creatininclearance < 30 ml/min.
Børn og unge under 16 år.
Inflammatorisk tarmsygdom.
Venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV).
Patienter med hypertension, hvor blodtrykket er vedvarende forhøjet over
140/90 mmHg og ikke tilfredsstillende kontrolleret.
Konstateret iskæmisk hjertesygdom, perifer arteriel sygdom og/eller cerebrovaskulær
sygdom.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
dk_hum_56836_spc.doc
Side 3 af 21
Gastrointestinale effekter
Der er set øvre gastrointestinale komplikationer [perforation, ulcera eller blødninger
(PUB)], nogle med fatal udgang, hos patienter behandlet med etoricoxib.
Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter, der har den største risiko for at
udvikle gastrointestinale komplikationer i forbindelse med et NSAID; ældre, patienter som
anvender andre NSAID’er eller acetylsalicylsyre samtidig, eller patienter, der tidligere har
haft gastrointestinal sygdom som f.eks. ulcera og GI blødning.
Der er en yderligere øget risiko for gastrointestinale bivirkninger (gastrointestinal
ulceration eller andre gastrointestinale komplikationer), når etoricoxib anvendes samtidig
med acetylsalicylsyre (selv ved lave doser). I kliniske langtidsstudier er der ikke vist en
signifikant forskel på GI-sikkerheden mellem selektive COX-2 hæmmere + acetyl-
salicylsyre versus NSAID + acetylsalicylsyre (se pkt. 5.1).
Kardiovaskulære effekter
Kliniske forsøg tyder på, at gruppen af selektive COX-2 hæmmere kan være forbundet
med en risiko for thrombotiske hændelser (specielt myokardieinfarkt (MI) og apopleksi), i
forhold til placebo og nogle NSAID’er. Da den kardiovaskulære risiko ved anvendelse af
etoricoxib kan øges med dosis og behandlingsvarighed, bør den kortest mulige
behandlingstid og den lavest effektive daglige dosis anvendes. Patientens behov for
symptomlindring samt behandlingsrespons bør genovervejes med jævne mellemrum, især
hos patienter med osteoarthrose (se pkt. 4.2, 4.3, 4.8 og 5.1).
Patienter med særlige risikofaktorer for kardiovaskulære hændelser (f.eks. hypertension,
hyperlipidæmi, diabetes mellitus, rygning) bør kun behandles med etoricoxib efter nøje
overvejelser (se pkt. 5.1).
På grund af den manglende antithrombotiske virkning kan selektive COX-2 hæmmere ikke
erstatte acetylsalicylsyre som profylakse for kardiovaskulær thromboembolisk sygdom.
Antithrombotisk behandling bør derfor ikke seponeres (se pkt. 4.5 og 5.1).
Renale effekter
Renale prostaglandiner kan spille en kompensatorisk rolle i opretholdelse af renal
perfusion. Hvis der er kompromitteret renal perfusion, kan administration af etoricoxib
derfor forårsage reduktion i dannelsen af prostaglandin og sekundært i den renale
blodgennemstrømning, og dermed forårsage nedsat nyrefunktion. Patienter med allerede
eksisterende signifikant nedsat nyrefunktion, inkompenseret hjertesvigt eller cirrhose, har
størst risiko for dette. Monitorering af nyrefunktionen hos disse patienter bør overvejes.
Væskeretention, ødem og hypertension
Som med andre lægemidler, der vides at hæmme syntesen af prostaglandin, er der set
væskeretention, ødem og hypertension hos patienter i behandling med etoricoxib. Alle
nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), herunder etoricoxib, kan associeres
med debut af eller tilbagevendende venstresidigt hjertesvigt. Se punkt 5.1 vedrørende
information om dosisrelateret respons på etoricoxib. Der bør udvises forsigtighed hos
patienter med hjertesvigt, dysfunktion af venstre ventrikel eller hypertension i anamnesen
og hos patienter med allerede eksisterende ødem af anden årsag. Hvis der er kliniske tegn
dk_hum_56836_spc.doc
Side 4 af 21
på forværring i disse patienters tilstand, bør der tages relevante forbehold og behandlingen
med etoricoxib bør seponeres.
Etoricoxib er muligvis forbundet med en hyppigere og mere alvorlig incidens af
hypertension end visse andre NSAID’er og selektive COX-2 hæmmere, især ved høje
doser. Hypertensionen bør derfor være under kontrol, før behandling med etoricoxib
initieres (se pkt. 4.3), og der bør udvises særlig opmærksomhed på monitorering af
blodtrykket under behandling med etoricoxib. Blodtrykket bør monitoreres inden for to
uger efter initiering af behandling og herefter regelmæssigt. Hvis blodtrykket stiger
signifikant, bør alternativ behandling overvejes.
Hepatisk effekt
Der er rapporteret stigninger i alaninaminotransferase (ALAT) og/eller aspartatamino-
transferase (ASAT) (ca. 3 gange eller mere end den øvre normalgrænse) hos ca. 1 % af
patienterne i kliniske undersøgelser, behandlet i op til 1 år med etoricoxib 30 mg, 60 mg
eller 90 mg daglig.
Patienter med symptomer og/eller tegn på nedsat leverfunktion eller med unormal
leverfunktionstest bør monitoreres. Ved tegn på leverinsufficiens, eller hvis der er
vedvarende unormale leverfunktionstests (3 gange over normalgrænsen), bør etoricoxib
seponeres.
Generelt
Hvis der under behandlingen sker en forværring inden for et af de ovennævnte
organsystemer, skal passende forholdsregler tages, og seponering af behandlingen med
etoricoxib bør overvejes. Der bør opretholdes medicinsk relevant supervision, når
etoricoxib anvendes til ældre patienter og til patienter med nyre-, lever- eller
hjertedysfunktion.
Der bør udvises forsigtighed, når behandling med etoricoxib initieres hos patienter med
dehydrering. Det tilrådes, at rehydrere patienterne inden behandlingen med etoricoxib
påbegyndes.
I forbindelse med anvendelsen af NSAID’er og nogle selektive COX-2 hæmmere er der
efter markedsføring rapporteret meget sjældne tilfælde af alvorlige hudreaktioner, nogle af
dem fatale, inklusive exfoliativ dermatitis, Stevens-Johnson syndrom og toksisk
epidermisk nekrolyse, (se pkt. 4.8). Patienterne synes at have størst risiko for udvikling af
disse reaktioner tidligt i behandlingsforløbet. Disse reaktioner optræder i de fleste tilfælde
inden for den første måned af behandlingen. Der er indberettet alvorlige hypersensitivitets-
reaktioner (såsom anafylakse og angioneurotisk ødem) hos patienter som anvendte
etoricoxib (se pkt. 4.8). Nogle selektive COX-2 hæmmere er blevet sat i forbindelse med
en øget risiko for hudreaktioner hos patienter med enhver form for lægemiddelallergi i
anamnesen. Behandlingen med etoricoxib, bør seponeres ved den første forekomst af
hududslæt, slimhindeaffektioner eller andre tegn på overfølsomhed.
Etoricoxib kan maskere feber og andre tegn på inflammation.
Der bør udvises forsigtighed, når etoricoxib administreres samtidig med warfarin eller
andre orale antikoagulantia (se pkt. 4.5).
dk_hum_56836_spc.doc
Side 5 af 21
Etoricoxib kan, ligesom andre lægemidler, som hæmmer cyclooxygenase/prostaglandin-
syntesen, ikke anbefales til kvinder, der forsøger at blive gravide (se pkt. 4.6, 5.1 og 5.3).
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Farmakodynamiske interaktioner
Orale antikoagulantia
Hos patienter stabiliseret på kronisk warfarinbehandling, var administration af etoricoxib
120 mg daglig associeret med en stigning i protrombintid på ca. 13 % (International
Normalised Ratio, INR). Patienter, der anvender orale antikoagulantia, bør derfor
monitoreres tæt for protrombintid, især i de første par dage, hvor behandling med
etoricoxib initieres eller etoricoxibdosis ændres (se pkt. 4.4).
Diuretika, ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorantagonister
NSAID’er kan reducere effekten af diuretika og andre antihypertensiva. Hos nogle
patienter med kompromitteret nyrefunktion (f.eks. dehydrerede eller ældre patienter med
kompromitteret nyrefunktion), kan samtidig administration af en ACE-hæmmer eller en
angiotensin-II-receptorantagonist og lægemidler, der hæmmer cyclooxygenasen, medføre
yderligere forværring af nyrefunktionen, inklusive mulig akut nyresvigt. Dette er
sædvanligvis reversibelt. Disse interaktioner bør tages i betragtning hos patienter, som
anvender etoricoxib samtidig med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-receptor-
antagonister. Kombinationsbehandling med disse lægemidler bør derfor administreres med
forsigtighed, især hos ældre. Patienterne bør hydreres tilfredsstillende, og det bør overvejes
at monitorere nyrefunktionen efter initiering af kombinationsbehandling samt regelmæssigt
herefter.
Acetylsalicylsyre
I et studie med raske frivillige, havde etoricoxib 120 mg, én gang daglig, ved steady-state
ingen effekt på den antithrombotiske effekt af acetylsalicylsyre (81 mg én gang daglig).
Etoricoxib kan anvendes samtidig med acetylsalicylsyre i doser anvendt til kardiovaskulær
profylakse (lavdosis acetylsalicylsyre). Samtidig administration af lavdosis acetylsalicyl-
syre og etoricoxib kan dog medføre øget risiko for GI ulceration eller andre komplika-
tioner, sammenlignet med anvendelse af etoricoxib alene. Samtidig administration af
etoricoxib og doser af acetylsalicylsyre, der er højere end dem, der anvendes til
kardiovaskulær profylakse eller samtidig administration med andre NSAID’er bør undgås
(se pkt. 4.4 og 5.1).
Ciclosporin og tacrolimus
Selvom denne interaktion ikke er undersøgt med etoricoxib, kan samtidig administration af
ciclosporin eller tacrolimus og et hvilket som helst NSAID øge den nefrotoksiske effekt af
ciclosporin eller tacrolimus. Nyrefunktionen bør monitoreres, når etoricoxib og et af disse
lægemidler anvendes i kombination.
Farmakokinetiske interaktioner
Etoricoxibs effekt på andre stoffers farmakokinetik
Lithium
NSAID’er nedsætter den renale udskillelse af lithium og kan derfor øge
plasmakoncentrationen af lithium. Om nødvendigt bør lithiumkoncentrationerne
dk_hum_56836_spc.doc
Side 6 af 21
monitoreres tæt, og lithiumdosis justeres, når kombinationen anvendes, og når NSAID
seponeres.
Methotrexat
Der er udført 2 studier af effekten af etoricoxib 60 mg, 90 mg og 120 mg, administreret 1
gang daglig i 7 dage hos patienter, der fik methotrexat 1 gang ugentlig i doser på 7,5 mg til
20 mg for rheumatoid arthritis. Etoricoxib 60 mg og 90 mg havde ingen effekt på
plasmakoncentrationen af methotrexat eller den renale clearance. I en undersøgelse havde
etoricoxib 120 mg ingen effekt, men i den anden undersøgelse øgede etoricoxib 120 mg
plasmakoncentrationen af methotrexat med 28 % og reducerede den renale clearance af
methotrexat med 13 %. Det anbefales at monitorere for methotrexat-relateret toksicitet, når
etoricoxib administreres samtidig med methotrexat.
Oral antikonception
Ved samtidig anvendelse af etoricoxib 60 mg og et oralt antikonceptionsmiddel, som
indeholder 35 mikrogram ethinyløstradiol (EØ) og 0,5 mg til 1 mg norethindron, i 21 dage
øgedes steady-state AUC
0-24t
af EØ med 37 %. Etoricoxib 120 mg, som blev givet, enten
samtidig med eller 12 timer forskudt, med det samme orale antikonceptionsmiddel, øgede
steady-state AUC
0-24t
af EØ med 50-60 %. Denne stigning i EØ-koncentrationer bør
overvejes, når der vælges oral antikonception til anvendelse sammen med etoricoxib. En
stigning i EØ eksponering kan øge bivirkningsfrekvensen i forbindelse med oral
antikonception (f.eks. venøse thromboemboliske tilfælde hos kvinder i risikogruppen).
Hormonsubstitutionsbehandling
Anvendelse af etoricoxib 120 mg sammen med hormonsubstitutionsbehandling bestående
af konjugerede østrogener (0,625 mg Premarin
), i 28 dage, øgede den gennemsnitlige
steady-state AUC
0-24t
af ukonjugeret estron (41 %), equilin (76 %) og 17-ß-østradiol
(22 %). Effekten af de anbefalede doser ved kronisk behandling med etoricoxib (30 mg,
60 mg og 90 mg), er ikke undersøgt. Effekten af etoricoxib 120 mg (AUC
0-24t
) sammen
med Premarins østrogene komponenter var mindre end halvdelen af den observerede
effekt, når Premarin blev givet alene og dosis blev øget fra 0,625 mg til 1,25 mg. Den
kliniske signifikans af disse stigninger er ukendt og højere doser af Premarin, givet i
kombination med etoricoxib, er ikke undersøgt. Stigningerne i østrogenkoncentrationen
skal tages med i overvejelserne, når der vælges et hormon til post-menopausal
substitutionsterapi til anvendelse samtidig med etoricoxib, fordi stigningen i eksponeringen
af østrogen kan øge risikoen for bivirkninger forbundet med hormonsubstitutions-
behandling.
Prednison/prednisolon
I lægemiddelinteraktionsstudier påvirkede etoricoxib ikke farmakokinetikken af prednison/
prednisolon i klinisk betydelig grad.
Digoxin
Etoricoxib 120 mg, administreret én gang daglig i 10 dage til raske frivillige, ændrede ikke
steady-state plasma AUC
0-24t
eller renal elimination af digoxin. Der sås en stigning i
digoxin C
(ca. 33 %). Denne stigning er generelt ikke vigtig for de fleste patienter.
Monitorering bør dog foretages hos patienter med høj risiko for digoxintoksicitet ved
samtidig administration af etoricoxib og digoxin.
Etoricoxibs effekt på lægemidler der metaboliseres via sulfotransferaser
dk_hum_56836_spc.doc
Side 7 af 21
Etoricoxib har en hæmmende effekt på den humane sulfotransferaseaktivitet, specielt
SULT1E1, og er påvist at øge serumkoncentrationen af ethinyløstradiol. Der er endnu
begrænset kendskab til effekten af multiple sulfotransferaser, og de kliniske konsekvenser
for mange lægemidler undersøges stadig. Det er vigtigt at udvise forsigtighed når
etoricoxib administreres samtidig med andre lægemidler, der primært metaboliseres af
humane sulfotransferaser (f.eks. oral salbutamol og minoxidil).
Etoricoxibs effekt på lægemidler der metaboliseres via CYP-isoenzymer
Baseret på in vitro-undersøgelser, forventes etoricoxib ikke at hæmme cytokrom
P450 (CYP) 1A2, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 eller 3A4. I en undersøgelse med raske frivillige,
ændrede daglig administration af etoricoxib 120 mg ikke hepatisk CYP3A4-aktivitet,
vurderet ved erythromycin-pustetest.
Andre lægemidlers effekt på etoricoxibs farmakokinetik
Etoricoxibs primære metaboliseringsvej er afhængig af CYP-enzymer. CYP3A4 synes at
bidrage til etorixocibs metabolisering in vivo. In vitro-studier indikerer at CYP2D6,
CYP2C9, CYP1A2 og CYP2C19 også kan katalysere den primære metaboliseringsvej,
men deres kvantitative roller in vivo er ikke undersøgt.
Ketoconazol
Ketoconazol, en potent hæmmer af CYP3A4, i doser på 400 mg én gang daglig i 11 dage
til raske frivillige, havde ikke klinisk relevant effekt på farmakokinetikken af etoricoxib
ved en engangsdosis på 60 mg (stigning på 43 % af AUC).
Voriconazol og miconazol
Samtidig administration af oral voriconazol eller topikal miconazol mundgel (stærke
CYP3A hæmmere) og etoricoxib medførte en lille stigning i eksponeringen af etoricoxib,
men anses ikke for at være af klinisk betydning på baggrund af de publicerede data.
Rifampicin
Samtidig administration af etoricoxib og rifampicin, en potent CYP-enzyminducer,
medførte et fald på 65 % i plasmakoncentrationen af etoricoxib. Denne interaktion kan
resultere i genopblussen af symptomerne ved samtidig administration af etoricoxib og
rifampicin. Selvom denne information kan indikere en dosisøgning, er etoricoxibdoser
højere end dem, der er anført for de respektive indikationer, ikke undersøgt i kombination
med rifampicin, og kan derfor ikke anbefales (se pkt. 4.2).
Antacida
Antacida påvirker ikke etoricoxibs farmakokinetik i en klinisk relevant grad.
4.6
Graviditet og amning
Fertilitet
Etoricoxib kan, ligesom andre COX-2 hæmmende lægemidler, ikke anbefales til kvinder,
der forsøger at blive gravide.
Graviditet
Der foreligger ingen kliniske data om anvendelse af etoricoxib til gravide.
Dyreundersøgelser har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle humane
risiko ved graviditet er ukendt. I lighed med andre lægemidler, der hæmmer syntesen af
prostaglandin, kan etoricoxib forårsage inertia uteri og præmatur lukning af ductus
dk_hum_56836_spc.doc
Side 8 af 21
arteriosus i 3. trimester. Etorixocib er kontraindiceret til gravide (se pkt. 4.3). Hvis
graviditet forekommer under behandling, skal etoricoxib seponeres.
Amning
Det vides ikke, om etoricoxib udskilles i modermælk. Etoricoxib udskilles i rottemælk.
Kvinder, der tager etoricoxib, må ikke amme (se pkt. 4.3 og 5.3).
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Patienter, der oplever svimmelhed, vertigo eller søvnighed, når de anvender etoricoxib, bør
ikke køre bil og betjene maskiner.
4.8
Bivirkninger
Opsummering af sikkerhedsprofilen
Etoricoxib er i kliniske undersøgelser vurderet med hensyn til sikkerhed hos
7152 patienter, inklusive 4614 patienter med OA, RA, kroniske lændesmerter eller
ankyloserende spondylitis (ca. 600 patienter med OA eller RA blev behandlet i 1 år eller
mere).
I kliniske undersøgelser var bivirkningsprofilen den samme hos patienter med OA eller RA
behandlet med etoricoxib i 1 år eller mere.
I en klinisk undersøgelse for akut arthritis urica blev patienterne behandlet med etoricoxib
120 mg én gang daglig i 8 dage. Bivirkningsprofilen for denne undersøgelse var generelt
sammenlignelig med den, som sås i undersøgelserne for OA, RA og kroniske
lændesmerter.
I et kardiovaskulært "safety outcomes" program med poolede data fra tre aktive
komparator-kontrollerede undersøgelser, blev 17.412 patienter med OA eller RA behandlet
med etoricoxib (60 mg eller 90 mg) i en gennemsnitlig periode på ca. 18 måneder.
Sikkerhedsdata og detaljer fra dette program er præsenteret under pkt. 5.1.
I kliniske studier for akutte postoperative tandsmerter efter operation blev 614 patienter
behandlet med etoricoxib (90 mg eller 120 mg). Bivirkningsprofilen i disse undersøgelser
var generelt sammenlignelig med den rapporteret i de kombinerede undersøgelser for OA,
RA og kroniske lændesmerter.
Bivirkningstabel
Følgende bivirkninger er i kliniske forsøg rapporteret med højere incidens end for placebo;
hos patienter med OA, RA, kroniske lændesmerter eller ankyloserende spondylitis i
behandling med etoricoxib 30 mg, 60 mg eller 90 mg op til den anbefalede dosis i op til
12 uger; i forbindelse med MEDAL programmet i op til 3½ år; i korttidsstudier for akut
smerte i op til 7 dage eller efter markedsføring (se tabel 1):
dk_hum_56836_spc.doc
Side 9 af 21
Tabel 1:
Systemorganklasse
Bivirkninger
Hyppighed*
Infektioner og parasitære
sygdomme
Alveolær osteitis
Almindelig
Gastroenteritis, øvre luftvejsinfektion,
urinvejsinfektion
Ikke almindelig
Blod og lymfesystem
Anæmi (primært associeret med
gastrointestinal blødning), leukopeni,
trombocytopeni
Ikke almindelig
Immunsystemet
Overfølsomhedsreaktioner
‡ ß
Ikke almindelig
Angioødem/anafylaktiske/anafylaktoide
reaktioner, inklusive shock
Sjælden
Metabolisme og ernæring
Ødemer/væskeretention
Almindelig
Nedsat eller øget appetit, vægtøgning
Ikke almindelig
Psykiske forstyrrelser
Angst, depression, nedsat koncentration,
hallucinationer
Ikke almindelig
Konfusion
, rastløshed
Sjælden
Nervesystemet
Svimmelhed, hovedpine
Almindelig
Smagsforstyrrelser, søvnløshed,
paræstesi/hypæstesi, somnolens
Ikke almindelig
Øjne
Sløret syn, conjunctivitis
Ikke almindelig
Øre og labyrint
Tinnitus, vertigo
Ikke almindelig
Hjerte
Palpitationer, arytmi
Almindelig
Atrieflimren, takykardi
, venstresidig
hjerteinsufficiens, uspecifikke EKG-
forandringer, angina pectoris, myokardiel
infarkt
Ikke almindelig
Vaskulære sygdomme
Hypertension
Almindelig
Rødmen, cerebrovaskulære tilfælde
forbigående iskæmisk anfald, hypertensiv
krise
, vaskulitis
Ikke almindelig
Luftveje, thorax og
mediastinum
Bronkospasme
Almindelig
Hoste, dyspnø, epistaxis
Ikke almindelig
Mave-tarm-kanalen
Mavesmerter
Meget almindelig
Obstipation, flatulens, gastritis,
halsbrand/syrerefluks, diarré, dyspepsi/
epigastriske gener, kvalme, opkastning,
esophagitis, orale ulcera
Almindelig
Abdominal udspilning, ændringer i
tarmmotilitetsmønstret, tør mund,
gastroduodenal ulcera, peptisk ulcera
inklusiv gastrointestinal perforation og
blødning, colon irritabile, pankreatitis
Ikke almindelig
Lever og galdeveje
Øget ALAT, øget ASAT
Almindelig
Hepatitis
Sjælden
Leversvigt
, gulsot
Sjælden
Hud og subkutane væv
Ekkymoser
Almindelig
Ansigtsødem, pruritus, udslæt, erytem
Ikke almindelig
dk_hum_56836_spc.doc
Side 10 af 21
Systemorganklasse
Bivirkninger
Hyppighed*
urticaria
Steven-Johnsons syndrom
, toksisk
epidermal nekrolyse
, afgrænset
medicinudslæt
Sjælden
Knogler, led, muskler og
bindevæv
Muskelkramper/-spasmer, smerter/stivhed i
bevægeapparatet
Ikke almindelig
Nyrer og urinveje
Proteinuri, øget serumkreatinin,
nyresvigt/nyreinsufficiens
(se pkt. 4.4)
Ikke almindelig
Almene symptomer og
reaktioner på
administrationsstedet
Asteni/træthed, influenzalignende
symptomer
Almindelig
Brystsmerter
Ikke almindelig
Undersøgelser
Øget serumcarbamid, øget creatin
phosphokinase, hyperkaliæmi, øget
urinsyre
Ikke almindelig
Nedsat natrium i blodet
Sjælden
*Hyppighed: Defineret for hver bivirkning med den incidens, der er rapporteret i databasen for
kliniske studier: Meget almindelig (≥1/10), Almindelig (≥1/100,
1/10), Ikke almindelig
(≥1/1.000, <1/100), Sjælden (≥1/10.000, <1/1.000), Meget sjælden (<1/10.000)
Denne bivirkning blev identificeret ved bivirkningsovervågning efter markedsføring. Den
rapporterede hyppighed er estimeret på baggrund af den højeste hyppighed observeret på tværs af
data fra kliniske studier, der er poolet i henhold til indikation og godkendt dosis.
Kategorien ”Sjælden” blev defineret i henhold til vejledningen for Produktresumé (SmPC) (rev.
2. Sept. 2009) på basis af en estimeret øvre grænse på 95 % konfidensinterval for 0 hændelser på
baggrund af antal forsøgspersoner, der er blevet behandlet med etoricoxib i analysen af fase III-
data, der er poolet i henhold til dosis og indikation (n=15.470).
Overfølsomhed omfatter termerne “allergi”, “lægemiddelallergi”, ”lægemiddeloverfølsomhed”,
”overfølsomhed” (ikke specificeret), ”overfølsomhedsreaktion” og ”ikke-specifik allergi”.
Baseret på analyser af kontrollerede, kliniske langtidsundersøgelser med placebo og lægemidler,
er selektive COX-2 hæmmere blevet sat i forbindelse med en øget risiko for alvorlige arterielle
trombotiske hændelser, inklusive myokardiel infarkt og apopleksi. Den absolutte risikoøgning for
sådanne hændelser overstiger sandsynligvis ikke 1% pr. år baseret på eksisterende data (ikke
almindelig).
Følgende alvorlige bivirkninger er rapporteret i forbindelse med anvendelse af NSAID og
kan ikke udelukkes for etoricoxib: Nefrotoksicitet inkluderende interstitiel nefritis og
nefrotisk syndrom.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
dk_hum_56836_spc.doc
Side 11 af 21
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk.
4.9
Overdosering
Symptomer
I kliniske undersøgelser resulterede administration af enkeltdoser etoricoxib på op til
500 mg og gentagne doser på op til 150 mg/dag i 21 dage ikke i signifikant toksicitet. Der
har været rapporter om akut overdosering med etoricoxib, selvom der i de fleste af
tilfældene ikke blev rapporteret bivirkninger. De hyppigst observerede bivirkninger var i
overensstemmelse med etoricoxibs sikkerhedsprofil (f.eks. gastrointestinale hændelser,
kardiorenale hændelser).
Management
I tilfælde af overdosering bør der tages sædvanlige forholdsregler, f.eks. fjernelse af ikke
absorberet materiale fra mave-tarm-kanalen samt instituering af understøttende behandling,
hvis dette er påkrævet.
Etoricoxib er ikke dialysebart ved hæmodialyse; det vides ikke, om etoricoxib er
dialysebart ved peritonealdialyse.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: M 01 AH 05. Antiinflammatoriske og antirheumatiske lægemidler, non-
steroid, coxiber.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Etoricoxib er inden for det kliniske dosisområde en oral, aktiv, selektiv cyclo-oxygenase-2
(COX-2) hæmmer.
I alle kliniske, farmakologiske studier forårsagede etoricoxib, i doser op til 150 mg daglig,
dosisafhængig hæmning af COX-2 uden hæmning af COX-1. Etoricoxib hæmmede ikke
den gastriske prostaglandinsyntese og havde ingen effekt på thrombocytfunktionen.
Cyclooxygenase er ansvarlig for dannelsen af prostaglandiner. Der er identificeret to
isoformer, COX-1 og COX-2. COX-2 er isoformen af det enzym, som induceres af
proinflammatoriske stimuli, og som man mener hovedsagelig har ansvaret for syntesen af
prostanoide mediatorer af smerte, inflammation og feber. COX-2 er også involveret i
ovulation, implantation og lukning af ductus arteriosus, regulering af nyrefunktionen og
funktioner i centralnervesystemet (induktion af feber, smerteopfattelse og kognitive
funktioner). Det spiller muligvis også en rolle i ulcusheling. COX-2 er identificeret i væv
omkring gastriske ulcera hos mennesker, men dets relevans ved heling af ulcera er ikke
fastslået.
dk_hum_56836_spc.doc
Side 12 af 21
Klinisk virkning og sikkerhed
Virkning
Hos patienter med osteoarthrose (OA) gav etoricoxib 60 mg én gang daglig signifikant
forbedring af smerter og patientens vurdering af sygdomsstatus. De gavnlige effekter blev
observeret så tidligt som på anden behandlingsdag og blev opretholdt i op til 52 uger.
Studier med etoricoxib 30 mg én gang daglig viste bedre effekt i forhold til placebo over
en 12 ugers behandlingsperiode (vurderet på samme måde som ovennævnte studier). I et
studie med forskellige doser viste etoricoxib 60 mg signifikant større forbedringer end
30 mg for alle 3 primære endepunkter over en 6 ugers behandlingsperiode. 30 mg er ikke
blevet undersøgt til osteoarthrose i hænderne.
Hos patienter med rheumatoid arthritis (RA) gav både etoricoxib 60 mg og 90 mg én gang
daglig signifikant forbedring af smerte, inflammation og mobilitet. I studier til vurdering af
dosis på 60 mg og 90 mg, blev de gavnlige effekter opretholdt over behandlingsperioden
på 12 uger. I et studie, der vurderede en dosis på 60 mg i forhold til en dosis på 90 mg,
havde både etoricoxib 60 mg én gang daglig og 90 mg én gang daglig en bedre effekt end
placebo. 90 mg havde en bedre effekt end 60 mg ved en generel vurdering af patientens
smerter (indsamlet vha. 0-100 mm visuel analog smerteskala (VAS)), med en
gennemsnitlig forbedring på -2,71 mm (95 % CI: -4,98 mm; -0,45 mm).
Hos patienter, der oplevede anfald med arthritis urica, lindrede etoricoxib 120 mg én gang
daglig over en behandlingsperiode på 8 dage, moderate til ekstreme ledsmerter og
inflammation sammenlignet med indomethacin 50 mg 3 gange daglig. Smertelindring blev
observeret så tidligt som 4 timer efter påbegyndelse af behandling.
Hos patienter med ankyloserende spondylitis gav etoricoxib 90 mg én gang daglig
signifikant forbedring af spinalsmerter, inflammation, stivhed og funktion. Den kliniske
gavn af etoricoxib sås allerede på dag to efter behandlingsstart og blev opretholdt gennem
hele perioden på 52 uger. I et andet studie, der vurderede en dosis på 60 mg i forhold til en
dosis på 90 mg, udviste begge doser af etoricoxib en tilsvarende virkning som naproxen
1.000 mg daglig. Blandt patienter med utilstrækkelig respons på 60 mg daglig i 6 uger
forbedrede optrapning af dosis til 90 mg daglig den spinale smerteintensitet (indsamlet
vha. 0-100 mm VAS) med en gennemsnitlig forbedring på -2,70 mm (95 % CI: -4,88 mm;
-0,52 mm), sammenlignet med fortsat behandling med 60 mg daglig.
I en klinisk undersøgelse til vurdering af postoperative tandsmerter, blev der administreret
90 mg etoricoxib én gang daglig i op til 3 dage. I sub-gruppen bestående af patienter med
moderate smerter ved baselinien viste etoricoxib 90 mg tilsvarende smertestillende effekt
sammenlignet med ibuprofen 600 mg (16,11 vs. 16,39; P=0,722) og større effekt end
paracetamol/kodein 600 mg/60 mg (11,00; P<0,001) og placebo (6,84; P<0,001) målt ved
total smertelindring i løbet af de første 6 timer (TOPAR6). Andelen af patienter der
rapporterede brug af ”rescue medication” inden for de første 24 timer efter dosering var
40,8 % for etoricoxib 90 mg, 25,5 % for ibuprofen 600 mg (Q6h) og 46,7 % for
paracetamol/kodein 600 mg/60 mg (Q6h) sammenlignet med 76,2 % for placebo. I denne
undersøgelse var mediantiden for indsættelse af virkning (mærkbar smertelindring)
28 minutter efter dosering for etoricoxib 90 mg.
Sikkerhed
dk_hum_56836_spc.doc
Side 13 af 21
Multinationalt Etoricoxib og Diclofenac Arthritis Long-term (MEDAL) Program
MEDAL-programmet var et prospektivt designet kardiovaskulært Safety Outcomes
Program med poolede data fra tre randomiserede, dobbeltblindede aktive
komparatorkontrollerede undersøgelser, MEDAL-undersøgelsen, EDGE II og EDGE.
MEDAL-undersøgelsen var en endpoint-drevet kardiovaskulær outcome-undersøgelse med
17.804 OA og 5.700 RA patienter, der blev behandlet med etoricoxib 60 mg (OA) eller
90 mg (OA og RA) eller diclofenac 150 mg daglig i en gennemsnitlig periode på
20,3 måneder (max. 42,3 måneder, median 21,3 måneder). Kun alvorlige bivirkninger og
behandlingsophør på grund af bivirkninger blev registreret.
EDGE og EDGE II undersøgelserne sammenlignede den gastrointestinale tolerance over
for etoricoxib versus diclofenac. EDGE undersøgelsen inkluderede 7111 OA patienter, der
blev behandlet med en dosis etoricoxib på 90 mg daglig (1,5 gange den dosis, der
anbefales til OA) eller diclofenac 150 mg daglig i en gennemsnitlig periode på
9,1 måneder (max. 16,6 måneder, median 11,4 måneder). EDGE II undersøgelsen
inkluderede 4086 RA patienter, der blev behandlet med etoricoxib 90 mg daglig eller
diclofenac 150 mg daglig i en gennemsnitlig periode på 19,2 måneder (max. 33,1 måneder,
median 24 måneder).
I det poolede MEDAL Program blev 34.701 patienter med OA eller RA behandlet i en
gennemsnitlig periode på 17,9 måneder (max. 42,3 måneder, median 16,3 måneder), hvor
ca. 12.800 patienter fik behandling i mere end 24 måneder. De patienter, der var inkluderet
i programmet, havde en lang række kardiovaskulære og gastrointestinale risikofaktorer ved
baseline. Patienter med nylig myokardieinfarkt i anamnesen, patienter der havde fået
koronar bypass-operation eller fået foretaget perkutan koronarintervention inden for
6 måneder før inklusion, blev ekskluderet. Brug af gastroprotektive lægemidler og lavdosis
aspirin var tilladt i undersøgelserne.
Sikkerhed totalt:
Der var ingen signifikant forskel mellem etoricoxib og diclofenac i forekomsten af
kardiovaskulære trombotiske hændelser. Kardiorenale hændelser observeredes hyppigere
med etoricoxib end med diclofenac og denne effekt var dosisafhængig (se specifikke
resultater nedenfor). Gastrointestinale og hepatiske bivirkninger observeredes signifikant
hyppigere med diclofenac end med etoricoxib. Incidensen af bivirkninger i EDGE og
EDGE II samt incidensen af bivirkninger, der blev anset for alvorlige eller som resulterede
i afbrydelse af deltagelse i MEDAL undersøgelsen var højere for etoricoxib end for
diclofenac.
Kardiovaskulære sikkerhedsresultater:
Hyppigheden af bekræftede thrombotiske kardiovaskulære bivirkninger (omfattende
kardielle, cerebrovaskulære og perifere vaskulære hændelser) var sammenlignelig mellem
etoricoxib og diclofenac, og data er opsummeret i tabellen nedenfor. Der var ingen
statistisk signifikante forskelle i hyppigheden af thrombotiske hændelser mellem etoricoxib
og diclofenac på tværs af alle analyserede undergrupper, inklusive patientkategorier på
tværs af en række baseline kardiovaskulære risici. Sammenlignet med diclofenac 150 mg
var de relative risici, separat betragtet, for bekræftede thrombotiske kardiovaskulære
alvorlige bivirkninger de samme for etoricoxib 60 mg eller 90 mg.
Tabel 2: Hyppighed for bekræftede thrombotiske kardiovaskulære hændelser (Pooled
dk_hum_56836_spc.doc
Side 14 af 21
MEDAL Program)
Etoricoxib
(N=16819)
25836 Patientår
Diclofenac
(N=16483)
24766 Patientår
Sammenligning
mellem behandling
Hyppighed
†
(95 %
CI)
Hyppighed
†
(95 % CI)
Relativ Risiko
(95 % CI)
Bekræftede trombotiske kardiovaskulære alvorlige hændelser
Per-protocol
1,24 (1,11; 1,38)
1,30 (1,17; 1,45)
0,95 (0,81; 1,11)
Intent-to-treat
1,25 (1,14; 1,36)
1,19 (1,08; 1,30)
1,05 (0,93; 1,19)
Bekræftede kardielle hændelser
Per-protocol
0,71 (0,61; 0,82)
0,78 (0,68; 0,90)
0,90 (0,74; 1,10)
Intent-to-treat
0,69 (0,61; 0,78)
0,70 (0.62; 0,79)
0,99 (0,84; 1,17)
Bekræftede cerebrovaskulære hændelser
Per-protocol
0,34 (0,28; 0,42)
0,32 (0,25; 0,40)
1,08 (0,80; 1,46)
Intent-to-treat
0,33 (0,28; 0,39)
0,29 (0,24; 0,35)
1,12 (0,87; 1,44)
Bekræftede perifere vaskulære hændelser
Per-protocol
0,20 (0,15; 0,27)
0,22 (0,17; 0,29)
0,92 (0,63; 1,35)
Intent-to-treat
0,24 (0.20; 0,30)
0,23 (0,18; 0,28)
1,08 (0,81; 1,44)
Hændelser pr. 100 patientår; CI=Konfidensinterval
N=samlet antal patienter inkluderet i Per-protocol populationen
Per-protocol: Alle hændelser under behandling i undersøgelsen eller inden for 14 dage
efter behandlingsophør (ekskluderede: patienter som tog <75 % af studiemedicinen eller
tog NSAID, der ikke hørte til undersøgelsen >10 % af tiden).
Intent-to-treat: Alle bekræftede hændelser op til slutningen af undersøgelsen (inklusive
patienter der potentielt blev eksponeret for indgreb, der ikke hørte til undersøgelsen, efter
ophør med studiemedicinen). Samlet antal randomiserede patienter, n=17412 på etoricoxib
og 17289 på diclofenac.
Kardiovaskulær mortalitet og samlet mortalitet var den samme i etoricoxib og diclofenac
behandlingsgrupperne.
Kardiorenale hændelser:
Ca. 50 % af de patienter, der var inkluderet i MEDAL studiet, havde ved baseline
hypertension i anamnesen. I undersøgelsen var incidensen af behandlingsophør på grund af
hypertensionsrelaterede bivirkninger statistisk signifikant højere for etoricoxib end for
diclofenac. Incidensen af bivirkninger med venstresidigt hjertesvigt (behandlingsophør og
alvorlige hændelser) forekom med samme hyppighed for etoricoxib 60 mg sammenlignet
med diclofenac 150 mg, men var højere for etoricoxib 90 mg sammenlignet med
diclofenac 150 mg (statistisk signifikant for etoricoxib 90 mg versus diclofenac 150 mg i
MEDAL OA kohorten). Incidensen af bekræftede bivirkninger med venstresidigt
hjertesvigt (hændelser som var alvorlige og resulterede i hospitalsindlæggelse eller besøg
på en skadestue) var ikke-signifikant højere med etoricoxib end diclofenac 150 mg og
denne effekt var dosisafhængig. Incidensen af behandlingsophør på grund af
ødemrelaterede bivirkninger var højere for etoricoxib end diclofenac 150 mg og denne
effekt var dosisafhængig (statistisk signifikant for etoricoxib 90 mg, men ikke for
etoricoxib 60 mg).
De kardiorenale resultater for EDGE og EDGE II var i overensstemmelse med de
resultater, der er beskrevet for MEDAL studiet.
dk_hum_56836_spc.doc
Side 15 af 21
I de individuelle undersøgelser i MEDAL programmet var den absolutte incidens for
behandlingsophør for etoricoxib (60 mg eller 90 mg) i alle behandlingsgrupperne op til
2,6 % for hypertension, 1,9 % for ødem og 1,1 % for venstresidigt hjertesvigt. Der blev
observeret større hyppighed af behandlingsophør med etoricoxib 90 mg end med
etoricoxib 60 mg.
MEDAL program: Gastrointestinale (GI) toleranceresultater:
Der blev observeret en signifikant lavere hyppighed af behandlingsophør for de kliniske GI
hændelser (bl.a. dyspepsi, abdominalsmerter, mavesår) med etoricoxib sammenlignet med
diclofenac inden for hver af de tre komponentundersøgelser i MEDAL programmet.
Hyppigheden af behandlingsophør på grund af de kliniske GI hændelser pr. hundrede
patientår i løbet af hele undersøgelsesperioden var: 3,23 for etoricoxib og 4,96 for
diclofenac i MEDAL studiet; 9,12 for etoricoxib og 12,28 for diclofenac i EDGE studiet;
og 3,71 for etoricoxib og 4,81 for diclofenac i EDGE II studiet.
MEDAL program: Gastrointestinale sikkerhedsresultater:
Samlet blev de øvre GI hændelser defineret som perforation, mavesår og blødning.
Undergruppen af de samlede øvre GI hændelser, der blev anset for komplicerede,
omfattede perforation, obstruktion og kompliceret blødning; Undergruppen af de øvre GI
hændelser, der blev anset for ikke-komplicerede, omfattede ukompliceret blødning og
ukompliceret mavesår. Der blev observeret en signifikant lavere hyppighed totalt af de
øvre GI hændelser for etoricoxib sammenlignet med diclofenac. Der var ingen signifikant
forskel mellem etoricoxib og diclofenac med hensyn til hyppigheden af komplicerede
hændelser. For undergruppen af de øvre GI blødningshændelser (komplicerede og
ukomplicerede samlet) var der ingen signifikant forskel mellem etoricoxib og diclofenac.
Den øvre GI fordel ved etoricoxib sammenlignet med diclofenac var ikke statistisk
signifikant hos patienter, der samtidigt tog lavdosis aspirin (ca. 33 % af patienterne).
Hyppigheden af de bekræftede komplicerede og ukomplicerede øvre GI hændelser
(perforation, mavesår og blødning (PUBs)) pr. hundrede patientår var 0,67 (95 % CI 0,57;
0,77) for etoricoxib og 0,97 (95 % CI 0,85; 1,10) for diclofenac, hvilket gav en relativ
risiko på 0,69 (95 % CI 0,57; 0,83).
Hyppigheden af bekræftede øvre GI hændelser hos ældre patienter blev vurderet, og den
største reduktion blev observeret hos patienter ≥75 år (1,35 [95 % CI 0,94; 1,87] versus
2,78 [95 % CI 2,14; 3,56]) hændelser pr. hundrede patientår for henholdsvis etoricoxib og
diclofenac.
Hyppigheden af bekræftede kliniske hændelser i den nederste del af mave-tarm-kanalen
(perforation af tyndtarm eller tyktarm, obstruktion eller blødning (POBs)) var ikke
signifikant forskellig mellem etoricoxib og diclofenac.
MEDAL program: Hepatiske sikkerhedsresultater:
Etoricoxib var associeret med signifikant lavere hyppighed af behandlingsophør på grund
af leverrelaterede uønsket hændelser end diclofenac. I det poolede MEDAL program
stoppede 0,3 % af de patienter, der fik etoricoxib, og 2,7 % af de patienter, der fik
diclofenac på grund af leverrelaterede uønsket hændelser. Hyppigheden pr. hundrede
patientår var 0,22 for etoricoxib og 1,84 for diclofenac (p-værdien var <0,001 for
etoricoxib versus diclofenac). De fleste hepatiske bivirkninger i MEDAL programmet var
dog ikke-alvorlige.
dk_hum_56836_spc.doc
Side 16 af 21
Supplerende trombotiske kardiovaskulære sikkerhedsdata
I kliniske undersøgelser, eksklusive undersøgelserne i forbindelse med MEDAL
programmet, blev ca. 3100 patienter behandlet med etoricoxib ≥60 mg daglig i 12 uger
eller længere. Der var ingen mærkbar forskel i incidensen af bekræftede alvorlige
thrombotiske kardiovaskulære hændelser hos patienter, der fik etoricoxib ≥ 60 mg, placebo
eller non-naproxen NSAID. Incidensen af disse hændelser var imidlertid højere hos
patienter, der fik etoricoxib sammenlignet med de, der fik naproxen 500 mg 2 gange
daglig. Forskellen i antitrombocytaktivitet mellem nogle COX-1 hæmmende NSAID’er og
selektive COX-2 hæmmere kan være af klinisk betydning for patienter med risiko for
udvikling af thromboemboliske hændelser. Selektive COX-2 hæmmere reducerer
dannelsen af systemiske (og dermed muligvis endotel) prostacyclin uden at påvirke
thromboxan i blodpladerne. Den kliniske betydning af disse fund er endnu ikke klarlagt.
Supplerende gastrointestinale sikkerhedsdata
I to, 12-ugers, dobbeltblinde endoskopiundersøgelser, var den kumulative incidens af
gastroduodenal ulceration signifikant lavere hos patienter behandlet med etoricoxib
120 mg én gang daglig, end hos patienter behandlet med enten naproxen 500 mg 2 gange
daglig eller ibuprofen 800 mg 3 gange daglig. Etoricoxib havde en højere incidens af
ulceration end placebo.
Nyrefunktionsundersøgelse hos ældre
En randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse med parallelle grupper
vurderede effekten af 15 dages behandling med etoricoxib (90 mg), celecoxib (200 mg to
gange daglig), naproxen (500 mg to gange daglig) og placebo på natriumudskillelsen i
urin, blodtryk, og andre nyrefunktionsparametre hos patienter mellem 60 og 85 år, som var
på en natriumdiæt på 200 mEq/dag. Etoricoxib, celecoxib og naproxen havde en lignende
effekt på natriumudskillelsen i urinen i løbet af de to ugers behandling. Alle tre lægemidler
viste en øgning i forhold til placebo med hensyn til det systoliske blodtryk; etoricoxib var
imidlertid forbundet med en statistisk signifikant øgning ved dag 14 i sammenligning med
celecoxib og naproxen (gennemsnitlig ændring fra baseline for det systoliske blodtryk var
for etoricoxib 7,7 mmHg; celecoxib 2,4 mmHg; naproxen 3,6 mmHg).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Oralt administreret etoricoxib absorberes godt. Den absolutte biotilgængelighed er ca.
100 %. Efter administration af 120 mg én gang daglig indtil steady state ses peak
plasmakoncentrationen (geometrisk middelværdi C
= 3,6
g/ml) efter ca. 1 time (T
hos fastende voksne. Det geometriske middelareal under kurven (AUC
0-24 timer
) er 37,8
g∙t/
ml. Etoricoxibs farmakokinetik er lineær over det kliniske dosisspænd.
Indtagelse sammen med mad (et måltid med højt fedtindhold) har ingen effekt på
absorptionsgraden af en etoricoxibdosis på 120 mg. Hastigheden af absorptionen
påvirkedes, resulterende i et fald på 36 % i C
og en øgning i T
med 2 timer. Disse data
anses ikke som værende klinisk signifikante. I kliniske undersøgelser blev etoricoxib
administreret uden hensyntagen til fødeindtag.
dk_hum_56836_spc.doc
Side 17 af 21
Fordeling
Etoricoxib bindes med ca. 92 % til humant plasmaprotein ved koncentrationer på
0,05-5
g/ml. Distributionsvolumen ved steady-state (V
) hos mennesker er ca. 120 liter.
Etoricoxib passerer placentabarrieren hos rotter og kaniner, og blod-hjernebarrieren hos
rotter.
Biotransformation
Etoricoxib metaboliseres i udstrakt grad med <1 % af dosis genfundet i urinen som
moderstoffet. Den primære metaboliseringsvej for at danne 6’-hydroxymethylderivatet er
katalyseret af CYP-enzymer. CYP3A4 synes at bidrage til etoricoxib metabolisering in
vivo. In vitro undersøgelser indikerer, at CYP2D6, CYP2C9, CYP1A2 og CYP2C19 også
kan katalysere den primære metaboliseringsvej, men deres kvantitative roller in vivo er
ikke undersøgt.
Der er identificeret 5 metabolitter hos mennesker. Hovedmetabolitten er 6’-carboxyl-
syrederivatet af etoricoxib, dannet ved yderligere oxidering af 6’-hydroxymethylderivatet.
Disse hovedmetabolitter viste enten ingen målelig aktivitet eller kun svag aktivitet som
COX-2 hæmmere. Ingen af disse metabolitter hæmmer COX-1.
Elimination
Efter intravenøs administration af en enkeltdosis på 25 mg radioaktivmærket etoricoxib til
raske frivillige, blev 70 % af radioaktiviteten genfundet i urinen og 20 % i fæces,
hovedsageligt i form af metabolitter. Mindre end 2 % blev genfundet som uforandret
lægemiddel.
Elimination af etoricoxib foregår næsten udelukkende gennem metabolisme efterfulgt af
renal udskillelse. Steady state-koncentrationer af etoricoxib nås inden for 7 dage efter
administration af 120 mg én gang daglig med en akkumuleringsratio på ca. 2, svarende til
en halveringstid på ca. 22 timer. Plasmaclearance estimeres til ca. 50 ml/min for en
intravenøs dosis på 25 mg.
Særlige patient populationer
Ældre
Farmakokinetikken hos ældre (65 år og derover) svarer til den hos yngre.
Køn
Etoricoxibs farmakokinetik er sammenlignelig hos mænd og kvinder.
Nedsat leverfunktion
Patienter med mild leverdysfunktion (Child-Pugh score 5-6), der fik etoricoxib 60 mg én
gang daglig, havde ca. 16 % højere middel-AUC sammenlignet med raske frivillige i
samme regime. Patienter med moderat leverdysfunktion (Child-Pugh score 7-9), der fik
etoricoxib 60 mg hver anden dag havde samme middel-AUC som raske frivillige, der fik
etoricoxib 60 mg én gang daglig; etoricoxib 30 mg én gang daglig er ikke blevet undersøgt
hos denne population. Der findes ingen kliniske eller farmakokinetiske data fra patienter
med svær leverdysfunktion (Child-Pugh score ≥10) (se pkt. 4.2 og 4.3).
dk_hum_56836_spc.doc
Side 18 af 21
Nedsat nyrefunktion
Farmakokinetikken i forbindelse med en enkeltdosis af etoricoxib 120 mg hos patienter
med moderat til svær nyreinsufficiens og patienter med nyresygdom i terminalt stadie i
hæmodialyse, var ikke signifikant forskellig fra den set hos raske frivillige. Hæmodialysen
bidrog i negligeabel grad til elimination (dialyseclearance ca. 50 ml/min) (se pkt. 4.3 og
4.4).
Pædiatriske patienter
Etoricoxibs farmakokinetik hos pædiatriske patienter (<12 år) er ikke undersøgt.
I en farmakokinetisk undersøgelse (n=16) udført med unge (i aldersgruppen 12-17 år),
svarede farmakokinetikken hos unge med en vægt på 40-60 kg, der fik etoricoxib 60 mg én
gang daglig, og unge med en vægt >60 kg, der fik etoricoxib 90 mg én gang daglig til
farmakokinetikken hos voksne, der fik etoricoxib 90 mg, én gang daglig. Sikkerhed og
effekt af etoricoxib hos pædiatriske patienter er ikke undersøgt (se pkt. 4.2).
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Etoricoxib har i prækliniske undersøgelser vist ikke at være genotoksisk. Etoricoxib var
ikke carcinogent hos mus. Rotter udviklede hepatocellulære og thyroide follikulære
celleadenomer ved doser >2 gange den daglige humandosis [90 mg] baseret på systemisk
eksponering ved daglig dosering i ca. 2 år. Hepatocellulære og thyroide follikulære
celleadenomer set hos rotter anses for at være en artsspecifik konsekvens af hepatisk CYP-
enzyminduktion hos rotter. Etoricoxib er ikke vist at forårsage hepatisk CYP3A-
enzyminduktion hos mennesker.
Hos rotter øgedes den gastrointestinale toksicitet af etoricoxib med dosis og eksponerings-
tid. I en 14-ugers toksicitetsundersøgelse forårsagede etoricoxib gastrointestinale ulcera
ved eksponering der var større end den, der sås hos mennesker i terapeutiske doser. I 53-
ugers og 106-ugers toksicitetsundersøgelser sås også gastrointestinale ulcera ved
eksponeringer sammenlignelige med dem der sås hos mennesker i terapeutiske doser. Ved
høje doser er der hos hunde set renale og gastrointestinale abnormiteter.
Etoricoxib var ikke teratogent i reproduktionstoksicitetsundersøgelser med rotter behandlet
med 15 mg/kg/dag (dette repræsenterer ca. 1,5 gange den daglige humandosis [90 mg]
baseret på systemisk eksponering). Hos kaniner blev der observeret en behandlingsrelateret
stigning i kardiovaskulære misdannelser ved eksponeringsniveauer under det kliniske
eksponeringsniveau for den daglige humane dosis (90 mg). Der blev imidlertid ikke
observeret behandlingsrelaterede eksterne eller skeletale føtale misdannelser. Hos rotter og
kaniner sås en dosisafhængig stigning i post-implantation tab ved doser højere end eller
svarende til 1,5 gange den daglige humandosis (se pkt. 4.3 og 4.6).
Etoricoxib udskilles i rottemælk ved koncentrationer ca. 2 gange større end
plasmakoncentrationerne. Der var et fald i ungernes kropsvægt efter de havde fået mælk
fra hunner, som havde fået etoricoxib under amning.
dk_hum_56836_spc.doc
Side 19 af 21
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne:
Mikrokrystallinsk cellulose
Calciumhydrogenphosphat
Croscarmellosenatrium
Natriumstearylfumeratat
Silica, kolloid vandfrit
Tabletovertræk:
Polyvinylalcohol
Titandioxid (E171)
Macrogol 3000
Talcum
Etoricoxib Krka 60 mg tabletter indeholder endvidere gul jernoxid E172.
Etoricoxib Krka 90 mg og 120 mg tabletter indeholder endvidere rød jernoxid E172.
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Etoricoxib Krka 30
mg tabletter
Blister (OPA/Al/PVC, Alu folie): 7, 14, 28, 30, 56, 60, 84, 98 eller 100 filmovertrukne
tabletter, i en æske.
Etoricoxib Krka 60
mg tabletter
Blister (OPA/Al/PVC, Alu folie): 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 98 eller 100
filmovertrukne tabletter, i en æske.
Etoricoxib Krka 90
mg tabletter
Blister (OPA/Al/PVC, Alu folie): 5, 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 98 eller 100
filmovertrukne tabletter, i en æske.
Etoricoxib Krka 120
mg tabletter
Blister (OPA/Al/PVC, Alu folie): 5, 7, 14, 20, 28, 30, 56, 60, 84, 98 eller 100
filmovertrukne tabletter, i en æske.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale
retningslinjer.
dk_hum_56836_spc.doc
Side 20 af 21
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
KRKA, d.d., Novo mesto
Šmarješka cesta 6
8501 Novo mesto
Slovenien
Repræsentant
KRKA Sverige AB
Göta Ark 175
118 72 Stockholm
Sverige
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
30 mg: 56836
60 mg: 56837
90 mg: 56838
120 mg: 56839
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
28. september 2016
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
13. juni 2019
dk_hum_56836_spc.doc
Side 21 af 21