Estring 7,5 mikrog./24 timer vaginalindlæg

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ESTRADIOL
Tilgængelig fra:
Paranova Danmark A/S
ATC-kode:
G03CA03
INN (International Name):
ESTRADIOL
Dosering:
7,5 mikrog./24 timer
Lægemiddelform:
vaginalindlæg
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
55053
Autorisation dato:
2015-01-09

Indlægsseddel: Information til brugeren

Estring

7,5 mikrogram/24 timer vaginalindlæg

estradiol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger

– Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

– Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

– Lægen har ordineret Estring til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de

samme symptomer, som du har.

– Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlægsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Estring

3. Sådan skal du bruge Estring

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. VIRKNING OG ANVENDELSE

Estring er et lægemiddel til hormonsubstitutions behandling (HRT).

I overgangsalderen nedsættes kroppens egen dannelse af de kvindelige kønshormoner (østrogener) gradvist. Slimhinderne bliver mere sarte og

tynde, og du kan få tørhed i skeden (vagina), smerter ved samleje, skedekatar, kløe, udflåd, hyppige vand ladninger samt tendens til

blærebetændelse og ufrivillig vandladning. Lokal østrogenbehandling kan forebygge eller mindske disse gener.

Estring er en blød og smidig ring, der indeholder det naturlige kvindelige kønshormon estradiol. Estring afgiver en lille, konstant mængde estradiol

over 3 måneder, hvorefter den skiftes. På grund af den lille mængde hormon virker Estring næsten udelukkende i skeden, og påvirker derfor ikke

resten af kroppen.

Estring virker ved at normalisere slimhinden i skeden, og dermed bliver den mere modstandsdygtig og fugtig.

Ved gener fra skeden pga. østrogenmangel i forbindelse med overgangsalderen kan du bruge Estring til:

at lindre og fjerne symptomer i skeden, f.eks. tørhed og irritation.

at afhjælpe eller forhindre urinvejsinfektioner og hyppig vandladning.

at behandle skedekatar (som skyldes tørre slimhinder).

2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT BRUGE ESTRING

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på

doserings etiketten.

Sygdomshistorie og regelmæssig lægekontrol

HRT er forbundet med risici, som skal tages i betragtning, når du overvejer om du skal starte behandlingen eller fortsætte med den.

Erfaring med behandling af kvinder i for tidlig overgangsalder (på grund af æggestokke, der ikke fungerer, eller operation) er begrænset. Hvis du er i

for tidlig overgangsalder, kan risikoen ved HRT være anderledes. Tal med lægen.

Før du starter (eller genoptager) behandling med Estring, vil lægen spørge ind til sygdomme hos dig eller din nærmeste familie. Lægen vil måske

foretage en helbredsundersøgelse, som kan omfatte undersøgelse af dine bryster og/eller en gynækologisk undersøgelse.

Efter du er startet med at bruge Estring, bør du blive undersøgt regelmæssigt hos din læge (mindst én gang om året). Ved disse kontrolbesøg bør du

tale med lægen om fordele og ulemper ved fortsat brug af Estring.

Du bør regelmæssigt få foretaget brystscreening (mammografi) afhængig af lægens råd. Du bør fortælle lægen, hvis du oplever forandringer i dine

bryster.

Brug ikke Estring

Hvis noget af nedenstående er gældende for dig, eller hvis nogle af de nævnte tilstande opstår for første gang, mens du bruger Estring, skal du

stoppe behandlingen, og straks kontakte lægen. Hvis du er usikker, skal du tale med lægen, før du bruger Estring.

Brug ikke Estring, hvis du:

er allergisk over for estradiol, eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

har eller har haft brystkræft, eller har mistanke herom.

har, eller har mistanke om, at du har en hormonafhængig svulst, f.eks. kræft i livmoderslimhinden.

har blødninger fra skeden uden kendt årsag.

har ubehandlet fortykkelse af livmoderslimhinden (endometriehyperplasi).

har eller har haft en blodprop i en blodåre (venetrombose), f.eks. i benene (dyb venetrombose) eller i lungerne (lungeemboli).

har en blodsygdom (f.eks. protein C-, protein S- eller antithrombin-mangel).

har eller for nylig har haft en blodprop i hjertet, slagtilfælde eller hjertekramper (angina).

har eller har haft leversygdom, og dit levertal ikke er vendt tilbage til det normale.

har en sjælden arvelig stofskiftesygdom kaldet porfyri.

er gravid eller tror, at du er gravid.

Vær ekstra forsigtig med at tage Estring:

hvis du har kraftig irritation i skeden.

hvis du har unormalt udflåd.

Estring

er et registreret varemærke, der tilhører Pfizer Health AB.

169917P005

01/2019

hvis du har blødninger fra skeden.

hvis du har taget binyrebarkhormoner i længere tid, eller hvis du har en lidelse som medfører tynd og skrøbelig hud, f. eks. Cushings sygdom.

hvis du har unormal blødning fra skeden, hvor man ikke kender årsagen, eller hvis du tidligere har været i behandling med østrogen alene, skal din

læge under søge dig nøje, inden du begynder at bruge Estring.

Du skal være opmærksom på, at Estring kan falde ud eller i sjældne tilfælde flytte sig ved nedsynkning eller pres ved toiletbesøg. Hvis du er

forstoppet, bør du fjerne indlægget, inden du går på toilettet. Der kan være andre situationer, hvor du ønsker at fjerne indlægget, f. eks. før samleje.

Kontakt lægen, hvis du får vedvarende ubehag ved brug af Estring.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Estring.

Behandlingen med kvindelige kønshormoner kan øge risikoen for at udvikle eller forværre nedenstående tilstande. Din læge vil tage dette i

betragtning især ved langvarig eller gentagen brug af Estring.

I forhold til systemisk behandling med HRT (behand ling, der påvirker hele kroppen, f. eks. tabletter) er risikoen med Estring sandsynligvis lavere.

Estring anvendes og virker lokalt i skeden, og optagelsen af estradiol er meget lav i resten af kroppen.

Fortæl det til din læge, inden du starter behandlingen, hvis du har eller har haft nogle af følgende sygdomme, da du muligvis skal hyppigere til

kontrol hos lægen.

En godartet muskelknude (bindevævssvulst, fibrom) i livmoderen.

Vækst af livmoderslimhinde uden for livmoderen (endometriose) eller har haft øget vækst af livmoderslimhinden (endometriehyperplasi).

Øget risiko for at få blodpropper (se ”Blodpropper i en blodåre (trombose)”).

Øget risiko for at få en hormonfølsom kræftknude (f.eks. hvis mor, søster eller bedstemor har haft brystkræft).

For højt blodtryk.

En leversygdom, f. eks. godartet svulst i leveren.

Sukkersyge (diabetes).

Galdesten.

Migræne eller kraftig hovedpine.

En sygdom i immunsystemet, som rammer mange af kroppens organer (systemisk lupus erythematosus, SLE).

Epilepsi.

Astma.

En sygdom, der påvirker hørelsen (otosklerose).

Et meget højt fedtindhold i blodet (trigylcerider).

Væske i kroppen på grund af problemer med hjerte eller nyrer.

Produkter som indeholder østrogener kan fremkalde eller forværre udslæt (nældefeber) og hævelser (angio ødem), især hos kvinder med arveligt

angioødem. Kontakt straks din læge, hvis du får symptomer som f.eks. generelle hævelser (herunder af kønsorganer). Hævelserne er hyppigst set i

ansigt, mund, tunge og hals.

Du skal stoppe behandlingen med Estring og straks kontakte lægen

Hvis du oplever, at du:

får en af de tilstande, der er nævnt under afsnittet ”Brug ikke Estring”.

får symptomer på en allergisk reaktion. Dette kan omfatte udslæt, nældefeber, kløe.

får gulfarvning af din hud eller det hvide i øjnene (gulsot). Dette kan være tegn på leversygdom.

får kraftig stigning i blodtrykket (symptomerne kan være hovedpine, træthed, svimmelhed).

får migrænelignende hovedpine, og det er første gang.

bliver gravid.

får vedvarende eller alvorlig vaginalubehag, sårdannelse eller hævelser, efter du har indsat indlægget.

får tegn på blodprop, f.eks:

smerte og hævelse i benene og rødmen.

pludselige smerter i brystet.

vejrtrækningsbesvær.

For yderligere information henvises til afsnittet ”Blodpropper i en blodåre (trombose)”.

Der er set tilfælde, hvor vaginalindlægget har sat sig fast i skedevæggen og dermed er svært at fjerne. Hvis du oplever problemer eller smerter, når

du forsøger at fjerne vaginalindlægget skal du lade vaginalindlægget sidde og kontakte lægen.

Bemærk: Estring er ikke et svangerskabsforebyggende middel. Hvis der er gået mindre end 12 måneder siden din sidste menstruation, eller du er

under 50 år, kan det være nødvendigt, at du anvender sikker præven tion. Tal med lægen.

Risikofaktorer ved systemisk hormonsubstitutionsbehandling

I forhold til systemisk HRT er risikoen med Estring teoretisk set mindre, da det anvendes og virker lokalt i skeden, og optagelsen af østradiol er lav i

resten af kroppen.

HRT og kræft

Øget vækst af livmoderslimhinden (endometriehyperplasi) og kræft i livmoder slimhinden (endometriekræft)

Det er kendt, at risikoen for øget vækst af livmoder slimhinden og kræft i livmoderslimhinden øges, hvis kvinder, der har deres livmoder, behandles

med systemisk østrogen alene i længere tid.

Det vides dog ikke, hvordan livmoderslimhinden på virkes ved lokal behandling med vaginal østrogen i længere tid (over 1 år) eller ved gentagen

behandling. Forekomsten af bivirkninger ved Estring, samt viden om anvendelse i op til 201 uger, har ikke vist øget forekomst af forstadier til kræft

eller kræft i livmoderslimhinden. Du bør blive undersøgt hos din læge mindst en gang om året specielt med fokus på øget vækst af

livmoderslimhinden eller kræft i livmoderslimhinden.

Uregelmæssig eller uventet blødning

Hvis du oplever vaginal blødning eller pletblødning under behandling med Estring, skal du kontakte din læge, som vil undersøge dig nærmere for at

finde årsagen.

Brystkræft

Meget tyder på, at systemisk kombinationsbehandling med østrogen-gestagen og muligvis også behandling med systemisk østrogen alene kan øge

risikoen for brystkræft. Den øgede risiko er afhængig af, hvor lang tid du er i hormonbehandling, og den bliver tydelig inden for nogle år. Efter du er

stoppet med hormon behandling, er risikoen efter nogle år (ca. fem år) den samme som for andre.

Der ses ingen eller kun let øget risiko for brystkræft hos kvinder, som har fået fjernet deres livmoder, og som har været i behandling med østrogen

tabletter alene i 5 år.

Det vides ikke, om der er en sammenhæng mellem risikoen for brystkræft og vaginal behandling med lave doser østrogen.

Sammenligning:

Hos kvinder, som er i alderen 50-79 år, og som ikke tager HRT, vil gennemsnitligt 9-14 ud af 1.000 kvinder blive diagnosticeret med brystkræft i

løbet af en 5-årig periode. Hos kvinder, som er i alderen 50-79 år, og som tager østrogen-gestagen HRT i 5 år, vil antallet være mellem 13-20

tilfælde ud af 1.000 brugere (dvs. yderligere 4-6 tilfælde).

Du bør regelmæssigt undersøge dine bryster, og kontakte lægen, hvis du oplever ændringer som f.eks.

buler eller fordybninger i huden på brysterne.

forandring i brystvorterne.

knuder, som kan ses eller føles.

Kræft i æggestokkene

Kræft i æggestokkene er meget sjælden. Der er en let øget risiko for kræft i æggestokkene hos kvinder, der har været i systemisk HRT-behandling i

mindst 5-10 år.

Sammenligning:

Hos kvinder, som er i alderen 50-69 år, og som ikke tager HRT, vil gennemsnitligt 2 ud af 1.000 kvinder blive diagnosticeret med kræft i

æggestokkene i løbet af en 5-årig periode. Hos kvinder, som tager HRT i 5 år, vil antallet være mellem 2-3 tilfælde pr. 1.000 brugere (dvs. op til

1 yderligere tilfælde).

Virkninger af HRT på hjerte og blodcirkulation

Blodpropper i en blodåre (trombose)

Hos kvinder, som tager systemisk HRT er risikoen for blodpropper ca. 1,3 -3 gange højere end hos kvinder, som ikke gør, især i løbet af det første

år, man tager HRT.

Blodpropper kan være alvorlige, og hvis en blodprop transporteres til lungerne, kan du opleve brystsmerter, åndenød, og du kan besvime eller i

værste fald dø.

Du har større risiko for at få en blodprop, efterhånden som du bliver ældre, og hvis noget af det følgende gælder for dig. Fortæl det til lægen, hvis

nogle af følgende situationer gælder for dig:

Hvis du ikke er i stand til at gå i en længere periode på grund af operation, skade eller sygdom (se også afsnittet ”Hvis du skal opereres” i

punkt 3).

Hvis du er meget overvægtig (BMI > 30 kg/m

Hvis du tidligere har haft problemer med blodpropdannelse, som krævede medicinsk behandling i længere tid.

Hvis du har en nær slægtning, som har haft blodpropper i benene, lungerne eller andre organer.

Hvis du har systemisk lupus erythematosus (SLE, en sygdom i immunsystemet, som rammer mange af kroppens organer).

Hvis du har kræft.

For tegn på en blodprop, se afsnittet ”Du skal stoppe behandlingen med Estring og straks kontakte lægen”.

Sammenligning:

Hos kvinder i 50-års alderen, som ikke tager HRT, vil gennemsnitligt 4-7 ud af 1.000 forventes at få en blodprop i en blodåre over en femårig

periode. Hos kvinder i 50-års alderen, som tager østrogen-gestagen HRT i mere end 5 år, vil tallene være 9-12 ud af 1.000 (dvs. yderligere

5 tilfælde).

Hos kvinder i 50 års alderen, som har fået deres livmoder fjernet, og som har taget HRT med østrogen-alene i mere end 5 år, vil tallene være

5-8 tilfælde ud af 1.000 (dvs. yderligere 1 tilfælde).

Hjerte-karsygdomme (hjerteanfald)

Der er ingen tegn på, at HRT kan forebygge risiko for hjerteanfald.

Kvinder over 60 år, som tager systemisk HRT med østrogen-gestagen, har en let øget risiko for at få en hjertesygdom, i forhold til kvinder, som ikke

tager systemisk HRT.

Der er ikke set øget risiko for hjerte-karsygdomme hos kvinder, som har fået fjernet deres livmoder, og som tager østrogen tabletter alene.

Slagtilfælde

Kvinder, som tager systemisk HRT, har en 1,5 gange højere risiko for at få et slagtilfælde end kvinder, som ikke gør. Antallet af yderligere tilfælde af

slagtilfælde som følge af HRT vil stige med alderen.

Sammenligning:

Hos kvinder i 50-års alderen, som ikke tager HRT, vil gennemsnitligt 8 ud af 1.000 forventes at få et slagtilfælde over en femårig periode. Hos

kvinder i 50-års alderen, som tager HRT, vil tallene være 11 ud af 1.000 (dvs. yderligere 3 tilfælde).

Andre faktorer

HRT forebygger ikke hukommelsestab. Noget tyder på, at der er en øget risiko for hukommelsestab hos kvinder som starter systemisk HRT efter

65-års alderen.

Brug af anden medicin sammen med Estring

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også for medicin, som ikke

er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.

Fortæl lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager:

medicin mod epilepsi (f. eks. phenobarbital, phenytoin, carbamazepin).

medicin mod tuberkulose (f. eks. rifampicin, rifabutin).

medicin mod HIV-infektion (f. eks. nevirapin, efavirenz, ritonavir og nelfinavir).

naturlægemidler som indeholder perikon (Hypericum perforatum).

Eftersom Estring kun indeholder meget lidt østrogen og bruges i skeden, forventes den ikke at påvirke andre former for medicin.

Du bør fjerne Estring, hvis du bruger andre vaginalpræparater.

Laboratorieprøver

Fortæl lægen, at du bruger denne medicin, hvis du skal have taget en blodprøve, da denne medicin muligvis kan påvirke nogle blodprøveresultater.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til

råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Du må ikke bruge Estring, hvis du er gravid.

Estring anvendes kun hos kvinder i overgangsalderen. Hvis du bliver gravid, skal du stoppe med at bruge Estring og kontakte din læge.

Amning

Hvis du ammer, må du ikke bruge Estring.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er usandsynligt, at Estring påvirker arbejdssikker heden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

3. SÅDAN SKAL DU BRUGE ESTRING

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Din læge vil ordinere den lavest effektive dosis i den kortest mulige periode.

Den anbefalede dosis

Vaginalringen anbringes så dybt i skeden som muligt. Ringen skal skiftes hver i 3 måned. Efter et par uger vil Estring afgive maksimal

hormonmængde, men den fulde effekt på symptomerne ses først efter ca.

3 måneder.

Hvis du skal opereres

Hvis du skal opereres, skal du fortælle kirurgen, at du bruger Estring. Du skal måske stoppe med at bruge Estring ca. 4-6 uger, inden din planlagte

operation. Dette vil mindske risikoen for en blodprop.

Spørg lægen, hvornår du igen kan bruge Estring.

Hvis du har brugt for mange Estring

Anvend kun et Estring vaginalindlæg af gangen. Fjern det brugte Estring inden opsætning af nyt.

Hvis du har glemt at bruge Estring

Hvis du glemmer at indsætte Estring, skal du indsætte det, så snart du husker det.

Hvis du holder op med at bruge Estring

Kontakt lægen, hvis du ønsker at holde pause eller stoppe behandlingen med Estring.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Brugsanvisning:

Hvordan placeres Estring

1. Stå med den ene fod på en stol eller sæt dig på toiletsædet med let spredte ben.

2. Pres med tommel- og pegefingeren Estring sammen i en oval, og før den så dybt op i skeden som muligt.

Estring vil herefter automatisk placere sig rigtigt i den øverste del af skeden.

Hvordan fjernes Estring

1. Stå med den ene fod på en stol eller sæt dig på toiletsædet med let spredte ben.

2. Før en finger op i skeden og træk Estring forsigtigt ud.

Estring må ikke skylles ud i toilettet. Det skal pakkes ind i den oprindelige beskyttelsesfolie eller plastikpose, og derefter skal den forsegles og

bortskaffes på forsvarlig vis.

Hvis Estring er anbragt rigtigt, skal du ikke kunne mærke det, og det bør ikke give dig eller din partner problemer i forbindelse med samleje.

Anstrengelse ved toiletbesøg kan medføre, at vaginalindlægget glider ned i den nederste del af skeden. Sker dette, kan det sættes på plads igen

ved hjælp af en finger.

Hvis vaginalindlægget stødes helt ud af skeden, skal det skylles med lunkent (ikke varmt) vand. Herefter sættes vaginalindlægget på plads igen.

4. BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Generelt er der få bivirkninger ved brug af Estring. Bivirkningerne er for det meste milde og forbigående.

De følgende sygdomme er rapporteret hyppigere hos kvinder i systemisk HRT behandling sammenlignet med kvinder, som ikke er i HRT-behandling.

Brystkræft.

Kræft i æggestokkene.

Blodprop i benene eller lungerne (venøs tromboemboli).

Hjertesygdomme.

Blodprop i hjernen (slagtilfælde).

Mulig nedsat hukommelse hvis HRT startes i 65-års alderen.

For yderligere information vedr. disse bivirkninger, se under punkt 2: "Det skal du vide, før du begynder at bruge Estring”.

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

Hvidt udflåd fra skeden.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Blødning fra skeden, irritation, kløe og ubehag i skeden, svampeinfektion eller betændelse i skeden.

Brystspændinger, ømhed eller forstørrelse af brysterne.

Urinvejsinfektion, luftvejsinfektioner, bihulebetændelse.

Influenza-lignende symptomer.

Søvnløshed, hovedpine, hedestigninger.

Mavesmerter, kvalme, ubehag i maven og i endetarmen.

Øget svedtendens.

Hudkløe.

Ledsygdom (herunder ledsmerter, gigt, slidgigt).

Rygsmerter.

Ubehag i blæren.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Overfølsomhed.

Bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring:

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

Vedvarende eller alvorlig vaginalubehag, sårdannelse eller hævelse.

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

Vaginalindlægget sidder fast i skedevæggen.

Følgende bivirkninger er set ved systemisk østrogenbehanding og/eller ved østrogenbehandling via huden. Forholdet mellem disse bivirkninger og

Estring er ukendt.

Alvorlige bivirkninger

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Smertende og hævede arme eller ben pga. blodprop. Kontakt straks lægen eller skadestuen. Ring 112

Pludselige smerter i brystet, smerter ved vejrtrækning, hoste og åndenød pga. blodprop i lungen. Ring 112.

Ikke alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Depression. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

Hårtab.

Kramper i benene.

Gennembrudsblødning, pletblødning.

Ømhed i brysterne, sekret fra brysterne

Ændringer i vægt.

Øget risiko for åreforkalkning pga. forhøjet fedt (triglycerider) i blodet.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Betændelse i skeden, herunder svampeinfektion.

Ændringer i sexlyst, humørsvingninger.

Svimmelhed.

Migræne.

Angst.

Intolerance over for kontaktlinser.

Oppustethed.

Sygdom i galdeblæren.

Pigmentforandringer, uønsket hårvækst hos kvinder, udslæt.

Ændring i menstruationsmængde, ændring i udflåd.

Væskeansamlinger.

De følgende bivirkninger er set med andre HRT behandlinger:

Sygdom i galdeblæren.

Hudsygdomme:

Misfarvning af huden, især i ansigtet og hals, som kaldes ”graviditetspletter” (chloasma).

Ømme, røde knuder (erythema nodosum).

Runde udslæt med rødme eller sår (erythema multiforme).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne

indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrrelsen

Axel Heides Gade 1,

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5. OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Brug ikke Estring efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Det brugte indlæg lægges i den oprindelige beskyttelsesfolie eller i en plastikpose, derefter skal den forsegles og bortskaffes på forsvarlig vis.

Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Estring indeholder:

Aktivt stof: Estradiol 2 mg

(vaginalindlægget afgiver 7,5 mikrogram/24 timer)

Øvrige indholdsstoffer: Bariumsulfat. Vaginalindlægget er fremstillet af silikoneforbindelser

(silicone elastomer A, silicone elastomer B, flydende silicone)

med en kerne, der indeholder estradiol.

Udseende og pakningsstørrelser:

Estring 7,5 mikrogram/24 timer vaginalindlæg er en uigennemsigtig ring med følgende dimensioner:

Ydre diameter 55 mm, tykkelse 9 mm.

En pakning indeholder 1 vaginalindlæg. Hvert vaginalindlæg er pakket i en forseglet pose.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S

Marielundvej 46D, 2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack B.V.

Vijzelweg 32, 8243 PM Lelystad

Holland

Denne indlægsseddel blev sidst revideret januar 2018.

5. januar 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Estring, vaginalindlæg (Paranova)

0.

D.SP.NR

8872

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Estring

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Estradiol 2 mg

Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Vaginalindlæg 7,5 mikrogram/24 timer (Paranova)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forandringer i vulva og vagina forårsaget af østrogenmangel.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Voksne herunder ældre (≥ 65 år)

Vaginalindlægget anbringes dybt i vagina og bæres kontinuerligt i 3 måneder. Herefter

udskiftes det med et nyt. Ved påbegyndelse og fortsættelse af behandling af

postmenopausale symptomer bør den laveste effektive dosis, så længe der er symptomer på

vaginal østrogenmangel, anvendes (se også pkt. 4.4).

Estring anvendes som lokalbehandling hos kvinder med eller uden intakt uterus. Det er

ikke anbefalet at give et tilskud af gestagen, eftersom plasmaestradiolniveauet

sædvanligvis ikke overstiger normalt postmenopausalt niveau.

Regelmæssig kontrol anbefales under behandling. Hvor ofte og hvordan afhænger af den

enkelte kvinde. (se pkt. 4.4).

Hos kvinder med diagnosticeret

amenorré eller hos kvinder med lange intervaller mellem

menstruationerne kan behandling initieres når som helst. Patienter, som skifter fra en cyklisk

55053_spc.doc

Side 1 af 15

eller kontinuerlig sekventiel behandling, skal afslutte den nuværende behandlingscyklus,

inden patienten skifter til estradiol vaginalindlægget. Patienter, som skifter fra et

kombinationspræparat, kan starte behandling med Estring, når som helst.

Pædiatrisk population

Sikkerhed og virkning hos børn er ikke fastslået.

4.3

Kontraindikationer

Kendt, tidligere brystcancer eller mistanke om brystcancer

Kendte eller mistænkte østrogenafhængige, maligne tumorer (f.eks. endometriecancer)

Udiagnosticeret genitalblødning.

Ubehandlet endometriehyperplasi.

Tidligere eller aktuel venøs tromboembolisme (dyb venetrombose, lungeemboli)

Kendte trombotiske lidelser (f. eks. Protein C, Protein S, eller antithrombinmangel, se pkt.

4-4)

Aktuel eller nylig arteriel tromboembolisk sygdom (f.eks. angina, myokardieinfarkt).

Akut eller tidligere leversygdom, hvor levertal endnu ikke er normaliserede

Graviditet eller mistanke om graviditet.

Kendt overfølsomhed over for estradiol eller et eller flere af de øvrige indholdsstoffer

anført i pkt. 6.1.

Porfyri.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Vaginalindlægget kan falde ud eller ændre placering i forbindelse med afføring. Der har været

tilfælde, hvor vaginalindlægget er faldet ud eller har ændret placering, normalt i forbindelse

med afføring. Hvis kvinden lider af obstipation, bør hun derfor fjerne indlægget før afføring.

Der kan også være andre situationer, hvor nogle kvinder ønsker at fjerne indlægget, f.eks. før

samleje.

Estring er muligvis ikke egnet til kvinder med vaginal stenose, kort eller meget snæver

vagina. Kvinder med meget snæver vagina, vaginal stenose, prolaps og vaginal infektion har

større risiko for irritation og sårdannelse i vagina ved brug af estradiol. Kvinder med udtalt

vaginal irritation bør kontakte lægen.

Kvinder med symptomer på abnormt vaginalt udflåd, vaginalt ubehag eller blødning bør

undersøges for sårdannelse, infektioner eller atrofisk vaginitis, som ikke responderer på

estradiol behandling. Mindre irritationer er ofte forbigående.

Behandlingen bør afbrydes hos kvinder, der får vedvarende eller svært ubehag ved brug af

vaginalindlægget, eller hvis vaginalindlægget kontinuerligt displaceres. Behandlingen bør

afbrydes hos kvinder med tegn på sårdannelse eller svær inflammation, der skyldes atrofisk

vaginitis, som ikke responderer på estradiol behandlingen.

Der er set tilfælde, hvor vaginalindlægget har sat sig fast i skedevæggen og dermed har

været svært at fjerne. I nogle tilfælde har kirurgisk fjernelse af indlægget været nødvendigt.

I forbindelse med systemisk antibiotikabehandling for vaginal infektion bør lægen vurdere om

tilstedeværelsen af et fremmedlegeme vil interferere med behandlingen. Ved brug af anden

vaginalt administreret medicin bør vaginalindlægget fjernes.

55053_spc.doc

Side 2 af 15

Behandling med Estring kan være uegnet til patienter i langvarig kortikosteroidbehandling

eller patienter med lidelser, som medfører dårlig hudintegritet, f.eks. Cushings sygdom, da

disse patienter kan have vaginal atrofi, som ikke reagerer på østrogenbehandling.

Til behandling af postmenopausale symptomer, bør hormonsubstitutionsbehandling (HRT)

kun initieres for at lindre symptomer, som påvirker livskvaliteten negativt. I alle tilfælde bør

der foretages en nøje vurdering af fordele og risici mindst én gang om året, og HRT bør kun

fortsætte, så længe fordelen opvejer risikoen.

Data vedrørende risikoen, der er forbundet med HRT til behandling af præmatur

menopause, er begrænset. På grund af den lave absolutte risiko hos yngre kvinder kan

forholdet mellem risici og fordele hos disse kvinder være mere gunstigt end hos ældre

kvinder.

Medicinsk undersøgelse/opfølgning

Før HRT initieres eller genoptages, skal der optages en fuldstændig personlig anamnese og

slægtsanamnese. Fysisk undersøgelse (inkl. bækken og bryst) bør sammenholdes med dette

og med kontraindikationer og advarsler for brug. Regelmæssig kontrol anbefales under

behandlingen. Hvor ofte og hvordan afhænger af den enkelte kvinde. Kvinder skal

informeres om hvilke forandringer i brystet, som bør undersøges af læge eller

sygeplejerske (se afsnit om ”Brystcancer” nedenfor).

Undersøgelser, inklusive relevante billeddiagnosticeringsværktøjer, f.eks. mammografi,

bør gennemføres i henhold til gældende screeningspraksis tilpasset den enkeltes kliniske

behov.

Den farmakokinetiske profil for Estring viser, at der er meget lav systemisk absorption af

østradiol under behandlingen (se pkt. 5.2), men da der er tale om et

hormonsubstitutionspræparat, skal følgende tages i betragtning, især ved langvarig eller

gentagen anvendelse af præparatet.

Tilstande, der kræver overvågning

Patienten skal overvåges grundigt, såfremt nogle af følgende tilstande er til stede, har været

til stede tidligere og/eller har været forværret under graviditet eller tidligere

hormonbehandling. Det skal tages i betragtning, at disse tilstande kan fremkomme igen

eller forværres under behandling med Estring især:

Leiomyoma (uterusfibromer) eller endometriose

Risikofaktorer for tromboemboliske sygdomme (se nedenfor)

Risikofaktorer for østrogenafhængige tumorer, f.eks. 1. grads arvelighed for

brystcancer

Hypertension

Leversygdomme (f.eks. leveradenom)

Diabetes mellitus med eller uden vaskulær inddragelse

Galdesten

Migræne eller (kraftig) hovedpine

Systemisk lupus erythematosus

Endometriehyperplasi i anamnesen (se nedenfor)

Epilepsi

Astma

Otosklerose.

55053_spc.doc

Side 3 af 15

Den farmakokinetiske profil for Estring viser, at der er meget lav systemisk absorption af

østradiol under behandlingen (se pkt. 5.2). Derfor er tilbagefald eller forværring af

ovennævnte forhold mindre sandsynligt end ved systemisk østrogenbehandling.

Årsager til øjeblikkelig seponering af behandlingen

Behandlingen bør seponeres i tilfælde af, at en kontraindikation konstateres, og i følgende

situationer:

Gulsot eller svækkelse af leverfunktionen

Signifikant forøgelse af blodtrykket

Nyt anfald af migrænelignende hovedpine

Graviditet.

Da Estring udviser en lav systemisk absorption og derfor resulterer i en lav systemisk

østradiolkoncentration, er risikoen for nedenfor nævnte forhold teoretisk set mindre end

ved systemisk østrogenbehandling.

Endometriehyperplasi og karcinom

Sikkerheden i forhold til endometriet er ukendt ved langtidsbrug (mere end 1 år) eller

gentagen brug af lokal, vaginal østrogen. Tilgængelige data fra kliniske forsøg med Estring

i op til 201 uger samt sikkerhedsdata fra perioden efter markedsføring, har ikke vist øget

forekomst af præmaligne eller maligne endometrielidelser. Behandlingen bør vurderes

mindst én gang årligt med specielt fokus på symptomer på endometriehyperplasi og

karcinom.

Kvinder med intakt uterus med unormal blødning af ukendt ætiologi eller kvinder med

intakt uterus, som tidligere har været i behandling med østrogen alene, bør undersøges

særlig nøje med henblik på at udelukke hyperstimulation/malignitet i endometriet før

initiering af behandling med Estring.

Langtidsbehandling med østrogen alene øger risikoen for endometriehyperplasi og

karcinom hos kvinder med intakt uterus. Den rapporterede øgede risiko for

endometriecancer hos kvinder, som bruger systemisk østrogen alene, varierer fra 2-12

gange sammenlignet med kvinder, der ikke bruger østrogen, afhængig af

behandlingsvarighed og østrogendosis (se pkt 4.8). Efter seponering af behandlingen kan

risikoen forblive forhøjet i mindst 10 år.

Der kan forekomme gennembrudsblødning og pletblødning i de første

behandlingsmåneder. Hvis der forekommer gennembrudsblødning eller pletblødning efter

nogen tids behandling, eller hvis blødningerne fortsætter, efter behandlingen er seponeret,

skal årsagen undersøges. Dette kan omfatte endometriebiopsi for at udelukke malignitet i

endometriet.

Kvinden bør rådes til at kontakte lægen i tilfælde af blødning eller pletblødning under

behandling med Estring.

Stimulering med østrogen alene kan føre til præmalign eller malign transformation i det

residuelle endometriose-foci. Det anbefales derfor at udvise forsigtighed ved brug af dette

produkt til kvinder, der har undergået hysterektomi på grund af endometriose, specielt hvis

det er kendt, at de har residual endometriose.

55053_spc.doc

Side 4 af 15

Risikoestimater er baseret på systemisk eksponering, og det vides ikke, hvordan det

forholder sig ved lokal behandling.

Brystcancer

De samlede undersøgelser antyder en øget risiko for brystcancer hos kvinder, der anvender

kombinationsbehandling med systemisk østrogen og gestagen, og muligvis også HRT med

systemisk østrogen alene. Dette afhænger af varigheden af HRT-behandlingen.

Kombinationsbehandling med østrogen og gestagen

Et randomiseret placebokontrolleret forsøg (Women's Health Initiative (WHI)), og

epidemiologiske forsøg viser begge, at kvinder, som tager en kombination af systemisk

østrogen og gestagen som HRT, har en øget risiko for brystcancer, som viser sig efter ca. 3

år (se pkt. 4.8).

Behandling med systemisk østrogen alene

I WHI-forsøget blev der ikke påvist nogen øget risiko for brystcancer hos

hysterektomerede kvinder, der bruger HRT med østrogen alene. I observationsstudier er

der oftest blevet rapporteret om en let øget risiko for at få stillet diagnosen brystcancer,

som er væsentligt lavere end den risiko, der er fundet hos kvinder, som anvender en

kombination af østrogen og gestagen (se pkt. 4.8).

En øget risiko bliver tydelig efter få års behandling, men vender tilbage til udgangspunktet

efter få år (højst 5) efter ophørt behandling.

Det er usikkert, om der er en sammenhæng mellem risikoen for brystcancer og vaginal

behandling med lave doser østrogen.

HRT, specielt kombinationsbehandling med systemisk østrogen-gestagen, øger densiteten

af brystvævet på mammografibilleder, hvilket kan vanskeliggøre den radiologiske

diagnostik af brystcancer.

Risikoestimater er baseret på systemisk eksponering, og det vides ikke, hvordan det

forholder sig ved lokal behandling.

Ovariecancer

Ovariecancer er meget mere sjælden end brystcancer. Langvarig (mindst 5-10 år) brug af

systemisk HRT med østrogen alene er forbundet med en let øget risiko for ovariecance (se

pkt. 4.8). Nogle forsøg, herunder WHI-forsøget, tyder på, at langtidsbrug af kombinerede

HRT-behandlinger kan medføre en lignende eller lidt mindre risiko for ovariecancer (se

pkt. 4.8).

Risikoestimater er baseret på systemisk eksponering, og det vides ikke, hvordan det

forholder sig ved lokal behandling.

Venøs tromboembolisme

Systemisk HRT er forbundet med en 1,3-3 gange øget risiko for udvikling af venøs

tromboembolisme (VTE), dvs. dyb venetrombose eller lungeemboli. VTE er dog mere

sandsynlig i det første år af behandlingen end senere (se pkt. 4.8).

Patienter med kendte tromboemboliske tilstande har en øget risiko for VTE, og HRT øger

muligvis denne risiko. HRT er derfor kontraindiceret hos disse patienter (se pkt. 4.3).

55053_spc.doc

Side 5 af 15

Alment accepterede risikofaktorer for VTE omfatter anvendelse af systemiske østrogener,

høj alder, større operation, langvarig immobilisering, svær overvægt (BMI > 30 kg/m

graviditet/perioden postpartum, systemisk lupus erythematosus (SLE) og cancer.

Der er ikke konsensus omkring betydningen af åreknuder i forbindelse med VTE.

Som for alle postoperative patienter skal profylaktiske forholdsregler overvejes for at

forhindre postoperativ VTE. Hvis patienten skal immobiliseres i længere tid efter elektiv

kirurgi, anbefales det at stoppe HRT-behandling midlertidigt 4-6 uger før operationen.

Hormonbehandlingen bør ikke genoptages, før kvinden igen er fuldstændig mobiliseret.

I forbindelse med kvinder uden nogen tidligere tilfælde af VTE, men med trombose i en

ung alder i anamnesen hos en førstegradsslægtning, kan der tilbydes screening efter

omhyggelig rådgivning vedrørende dets begrænsninger (kun en del af hæmostasedefekter

identificeres ved screening). Hvis der identificeres en hæmostasedefekt, der adskiller sig

fra trombose hos slægtninge, eller hvis defekten er ”svær” (f.eks. antithrombin-, protein S-

eller protein C-mangel eller en kombination af defekter), er HRT kontraindiceret.

Det kræver en grundig afvejning af fordele og ulemper, før HRT anvendes til kvinder, der

allerede er i kronisk behandling med antikoagulantia.

Hvis der udvikles VTE efter påbegyndt behandling, skal lægemidlet seponeres. Patienter

skal informeres om, at de skal kontakte deres praktiserende læge øjeblikkeligt ved

mistanke om mulige tromboemboliske symptomer (fx smertefuld hævelse af et ben,

pludselig brystsmerte, dyspnø).

Risikoestimater er baseret på systemisk eksponering, og det vides ikke, hvordan det

forholder sig ved lokal behandling.

Koronar arterosklerose (CAD)

Der er i randomiserede, kontrollerede forsøg ikke påvist nogen beskyttelse mod

myokardieinfarkt hos kvinder med eller uden eksisterende CAD, som anvendte en

kombinationsbehandling med systemisk østrogen og gestagen eller HRT med østrogen

alene.

Østrogen alene

Ifølge randomiserede, kontrollerede data er der ikke påvist nogen øget risiko for CAD

hos hysterektomerede kvinder, der behandles med systemisk østrogen alene.

Risikoestimater er baseret på systemisk eksponering, og det vides ikke, hvordan det

forholder sig ved lokal behandling.

Iskæmisk apopleksi

En kombinationsbehandling med systemisk østrogen og gestagen samt behandling med

østrogen alene er forbundet med en øget risiko for iskæmisk apopleksi på op til 1,5 gange.

Den relative risiko ændres ikke med alderen, eller hvor lang tid der er gået siden

menopausen. Eftersom risikoen for apopleksi ved udgangspunktet imidlertid i høj grad

afhænger af alder, stiger den samlede risiko for s apopleksi hos kvinder, som bruger HRT,

med alderen (se pkt. 4.8).

55053_spc.doc

Side 6 af 15

Risikoestimater er baseret på systemisk eksponering, og det vides ikke, hvordan det

forholder sig ved lokal behandling.

Andre forhold

Østrogener kan forårsage væskeretention, og patienter med kardial eller renal dysfunktion

bør derfor overvåges nøje.

Eksogene østrogener kan fremkalde eller forværre symptomer på angioødem især hos

patienter med arvelig angioødem.

Kvinder med tidligere hypertriglyceridæmi skal følges nøje, under systemisk

østrogenerstatnings- eller hormonerstatningsbehandling, da der er rapporteret om sjældne

tilfælde af massiv forhøjelse af plasmatriglycerider, hvilket har ført til pankreatitis i

forbindelse med østrogenbehandling.

Det vides ikke, om der er en forbindelse mellem eksisterende hypertriglyceridæmi og

vaginal behandling med lave doser østrogen.

Østrogener øger thyroidbindende globulin (TBG), som fører til forhøjet cirkulerende total

thyroideahormon målt ved proteinbundet jod (PBI), T4 niveauer (ved kolonne eller ved

radioimmunprøve) eller T3-niveauer (ved radioimmunprøve). T3-resinoptagelsen er

nedsat, hvilket afspejles i forhøjet TBG. Koncentrationerne af frit T4 og T3 er uforandrede.

Andre bindende proteiner kan være forhøjet i serum, dvs. kortikoidbindende globulin

(CBG), kønshormonbindende globulin (SHBG), der medfører en forøgelse af henholdsvis

kortikosteroider og kønshormoner. Frie eller biologisk aktive hormonkoncentrationer er

uforandrede. Andre plasmaproteiner kan være forhøjede (angiotensinogen/reninsubstrat,

alfa-1-antitrypsin, ceruloplasmin).

Den lave systemiske absorption af østradiol ved vaginal administration (se pkt. 5.2) kan

resultere i en mindre udtalt virkning på plasmabindende proteiner end med orale hormoner.

Anvendelse af HRT forbedrer ikke den kognitive funktion. Der er påvist nogen evidens for

en øget risiko for mulig demens hos kvinder, som påbegynder kontinuerlig

kombinationsbehandling eller østrogen alene HRT behandling efter 65-års alderen.

Der er i sjældne tilfælde observeret benigne levertumorer, og i endnu sjældnere tilfælde

maligne, levertumorer, som i isolerede tilfælde har medført livstruende intraabdominal

blødning efter anvendelse af hormonale stoffer som dem i Estring. Hvis der forekommer

svære lidelser i den øvre del af abdomen, forstørret lever eller tegn på intraabdominal

blødning, bør en levertumor overvejes som differentialdiagnose.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Estring anvendes som lokalbehandling i lave doser, og der forventes derfor ingen klinisk

relevante interaktioner.

Lægen bør dog være opmærksom på følgende:

Metaboliseringen af østrogener (og gestagener) øges muligvis ved samtidig brug af stoffer,

der er kendt for at inducere lægemiddelmetaboliserende enzymer, især cytokrom P450-

enzymer, såsom antiepileptika (f. eks. phenobarbital, phenytoin, carbamazepin) og

antibiotika (f. eks.rifampicin, rifabutin, nevirapin, efavirenz).

55053_spc.doc

Side 7 af 15

Modsat kan ritonavir og nelfinavir, der er kendt som stærke hæmmere, udvise inducerende

egenskaber, når de anvendes samtidigt med steroidhormoner. Urtepræparater indeholdende

perikum (Hypericum perforatum) kan inducere metaboliseringen af østrogener (og

gestagener).

Klinisk kan en forhøjet metabolisering af østrogener og gestagener føre til en nedsat effekt,

og ændringer i livmoderens blødningsprofil.

Det anbefales at fjerne vaginalindlægget, når der anvendes andre vaginalpræparater.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Estring er kontraindiceret under graviditet. Hvis graviditet opstår under behandling med

Estring, skal behandlingen straks ophøre.

Resultater fra de fleste epidemiologiske studier, som er relevante med hensyn til at fostre

utilsigtet er blevet udsat for østrogener har til dato ikke indikeret at der er teratogene eller

føtotoksiske virkninger.

Amning:

Estring er kontraindiceret under amning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Det er usandsynligt, at Estring påvirker reaktions- eller koordinationsevnen.

4.8

Bivirkninger

Generelt er der få bivirkninger ved brug af Estring. Bivirkningerne er for det meste milde og

forbigående.

Bivirkninger der, som følge af lokal behandling med Estring, er rapporteret i kliniske forsøg

med Estring med en hyppighed på 1/1000 eller mere, eller er rapporteret efter markedsføring,

er anført nedenfor:

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Urinvejsinfektion, øvre luftvejsinfektion,

sinuitis

Immunsystemet

Ikke almindelig (

1/1000 og

1/100)

Overfølsomhed

Psykiske forstyrrelser

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Søvnløshed

Nervesystemet

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Hovedpine

Vaskulære Sygdomme

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Hedestigning

55053_spc.doc

Side 8 af 15

Mave-tarm kanal

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Abdominal smerte, abdominalsmerter i

nedre del af abdomen, abdominalt ubehag,

anorektalt ubehag, kvalme

Hud og subkutane væv

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Generel pruritus, hyperhidrose

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Artropati (inkl. artralgi, artritis, artrosis),

rygsmerter

Nyrer og urinveje

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Ubehag i blæren

Det reproduktive system og mammae

Meget almindelig (< 1/10)

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Sjælden (≥1/10.000 og <1/1.000)

Frekvens ikke kendt (kan ikke bestemmes

ud fra tilgængelige data)

Leukorrhea

Vaginal blødning, vaginal irritation/ubehag,

vaginitis, moniliasis genitalis, urogenital

pruritus, brystsymptomer (inkl.

brystspænding, forstørrede bryster, mastalgi)

Vaginal erosion*, vaginal ulceration*

Vaginal adhæsion* (se pkt. 4.4)

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Influenza-lignende symptomer

* Rapporteret efter markedsføring

Følgende bivirkninger er forbundet med oralt og/eller transdermalt østrogen. Forholdet

mellem disse bivirkninger og anvendelse af Estring er ukendt.

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig (

1/1000 og

1/100)

Vaginitis, herunder vaginal candidiasis

Psykiske forstyrrelser

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Ikke almindelig (

1/1000 og

1/100)

Depression

Ændringer i libido, humørsvingninger

Nervesystemet

Ikke almindelig (

1/1000 og

1/100)

Svimmelhed, migræne, angst

Øjne

Ikke almindelig (

1/1000 og

1/100)

Intolerance over for kontaktlinser

55053_spc.doc

Side 9 af 15

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig (

1/1000 og

1/100)

Venetrombose, lungeemboli

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig (

1/1000 og

1/100)

Oppustethed

Lever og galdeveje

Ikke almindelig (

1/1000 og

1/100)

Sygdom i galdeblæren

Dermatologiske lidelser

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Ikke almindelig (

1/1000 og

1/100)

Alopecia

Chloasma/melasma, hirsutisme, udslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Kramper i benene

Det reproduktive system og mammae

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Ikke almindelig (

1/1000 og

1/100)

Unormal uterin blødning

(gennembrudsblødning/pletblødning),

ømhed i brysterne, sekretion fra brysterne

Ændring i menstruationsmængde, ændring i

cervikal ektropion og sekretion

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig (

1/1000 og

1/100)

Ødem

Undersøgelser

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Vægtændringer (stigning eller fald),

forhøjede triglycerider

Risiko for brystcancer

Risikoestimater er baseret på systemisk eksponering, og det vides ikke, hvordan det

forholder sig ved lokal behandling.

Der er rapporteret om op til dobbelt så stor risiko for at få stillet diagnosen brystcancer hos

kvinder, der tager en kombinationsbehandling med østrogen og gestagen i mere end 5 år.

En eventuel øget risiko hos kvinder, som får behandling med østrogen alene, er væsentligt

lavere, end den risiko, der er påvist hos kvinder, som tager kombinationer af østrogen og

gestagen.

Risikoniveauet afhænger af varigheden af brugen (se pkt. 4.4).

Resultaterne fra det største randomiserede placebokontrollerede forsøg (WHI-studiet) og

det største epidemiologiske studie (MWS) er angivet nedenfor.

55053_spc.doc

Side 10 af 15

Million Women study (MWS) – estimeret yderligere risiko for brystcancer efter 5 års brug

Aldersinter

val (år)

Yderligere tilfælde pr.

1.000 kvinder, der

aldrig har været i

HRT-behandling, over

en 5-årig periode*

Risikoratio og 95

% CI#

Yderligere tilfælde pr. 1.000

kvinder, der bruger HRT, over en

5-årig periode (95 % CI)

HRT med østrogen alene

50-65

9-12

1-2 (0-3)

Kombinationsbehandling med østrogen og gestagen

50-65

9-12

6 (5-7)

#Samlet risikoratio. Risikoratioen er ikke konstant, men øges med stigende

behandlingsvarighed

Bemærk: Eftersom baggrundsincidensen af brystcancer varierer fra EU-land til EU-land,

ændres antallet af yderligere tilfælde af brystcancer sig også proportionalt.

*Taget fra incidensrater ved udgangspunktet i industrialiserede lande

Amerikanske WHI-studier – yderligere risiko for brystcancer efter 5 års brug

Aldersinterval

(år)

Incidens

1.000

kvinder

placeboarmen over en

5-årig periode

Risikoratio og 95 %

Yderligere

tilfælde

1.000 kvinder, der bruger

HRT,

over

5-årig

periode (95 % CI)

Kun CEE-østrogen

50-79

0.8 (0.7 – 1.0)

-4 (-6 – 0)*

CEE-+MPA-østrogen og -gestagen‡

50-79

1.2 (1.0 – 1.5)

+4 (0 – 9)

‡Da analysen blev begrænset til kvinder, som ikke havde brugt HRT før studiet, var der

ikke nogen åbenlys øget risiko i de første 5 år med behandlingen, men efter 5 år var

risikoen større end hos kvinder, der ikke brugte HRT.

*WHI-studie hos kvinder uden uterus, som ikke viste nogen øget risiko for brystcancer.

Ovariecancer

Risikoestimater er baseret på systemisk eksponering, og det vides ikke, hvordan det

forholder sig ved lokal behandling.

Langvarig brug af HRT med østrogen alene og kombinationsbehandling med østrogen og

gestagen er blevet forbundet med en let øget risiko for ovariecancer. I MWS-studiet

medførte brug af HRT i en 5-årig periode 1 yderligere tilfælde pr. 2.500 brugere.

Risiko for venøs tromboemboli

Risikoestimater er baseret på systemisk eksponering, og det vides ikke, hvordan

detforholder sig ved lokal behandling.

HRT forbindes med en 1,3-3 gange øget relativ risiko for udvikling af venøs tromboemboli

(VTE), dvs. dyb venetrombose eller lungeemboli. Sandsynligheden for sådanne hændelser

er større i det første behandlingsår med HRT end senere (se pkt. 4.4). Resultaterne fra

WHI-studierne er anført nedenfor:

55053_spc.doc

Side 11 af 15

WHI-studier – yderligere risiko for VTE over en 5-årig periode

Aldersinterval (år)

Incidens pr.

1.000 kvinder i

placeboarmen

over en 5-årig

periode

Risikoratio og 95

% CI

Yderligere tilfælde pr. 1.000

kvinder, der bruger HRT

Peroral østrogen alene*

50-59

1,2 (0,6-2,4)

1 (-3 – 10)

Peroral kombinationsbehandling med østrogen og gestagen

50-59

(1,2 – 4,3)

5 (1 - 13)

* Studie af kvinder uden uterus

Risiko for lidelser i koronararterierne

Risikoestimater er baseret på systemisk eksponering, og det vides ikke, hvordan det

forholder sig ved lokal behandling.

Risikoen for lidelser i koronararterierne er let øget hos kvinder over 60 år, som bruger en

kombineret HRT med østrogen og gestagen (se pkt. 4.4).

Risiko for iskæmisk slagtilfælde

Risikoestimater er baseret på systemisk eksponering, og det vides ikke, hvordan det

forholder sig ved lokal behandling.

Brug af en behandling med østrogen alene og behandling med østrogen + gestagen er

forbundet med en øget relativ risiko for iskæmisk slagtilfælde på op til 1,5 gange. Risikoen

for hæmoragisk slagtilfælde øges ikke under brug af HRT.

Denne relative risiko afhænger ikke af alder eller behandlingsvarighed, men eftersom

risikoen ved udgangspunktet i høj grad afhænger af alder, øges den samlede risiko for

slagtilfælde hos kvinder, som bruger HRT, med alderen. Se pkt. 4.4.

WHI-studier kombineret – yderligere risiko for iskæmisk slagtilfælde* over en 5-årig

behandlingsperiode

Aldersinterval (år)

Incidens pr. 1.000

kvinder i

placeboarmen over

en 5-årig periode

Risikoratio og 95

% CI

Yderligere tilfælde pr. 1.000

kvinder, der bruger HRT, over

en 5-årig periode

50-59

1.3 (1.1-1.6)

3 (1-5)

* Der blev ikke skelnet mellem iskæmisk og hæmoragisk slagtilfælde.

Andre bivirkninger er rapporteret i forbindelse med østrogen/gestagen behandling.

Risikoestimater er baseret på systemisk eksponering, og det vides ikke, hvordan de

forholder sig ved lokal behandling.

Sygdom i galdeblæren.

Dermatologiske lidelser: Cloasma, erythema multiforme, erythema nodosum og

vaskulær purpura.

Mulig demens over 65-års-alderen (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

55053_spc.doc

Side 12 af 15

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Estring er beregnet til intravaginal anvendelse, og dosis af østradiol er meget lav.

Overdosering er derfor usandsynlig, men i tilfælde af overdosering skal symptombehandling

iværksættes.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER

5.0

Terapeutisk klassifikation

G 03 CA 03 - Naturlige og semisyntetiske estrogener, usammensatte

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Østradiol: Det aktive indholdsstof i Estring er syntetisk 17

-østradiol, som er kemisk og

biologisk identisk med det humane 17

-østradiol. Det erstatter tabet af østrogenproduktion

hos postmenopausale kvinder og lindrer de menopausale symptomer.

Estring afgiver en konstant mængde af det naturligt forekommende hormon estradiol i 3

måneder.

Estradiol (E

) produceres normalt af ovarierne, i mindre grad af binyrerne. Cirkulerende E

transporteres ind i cellerne, hvor det bindes til østrogenreceptorer i kernen og påvirker

proteinsyntesen. Epitel og muskulatur i uterus, vagina og uretra stimuleres især af østrogener.

og de øvrige østrogener forøger

-adrenoreceptormængden og den noradrenalininducerede

kontraktilitet i uretra og

- og

-adrenoreceptormængden i uterus. Endvidere forøger selv

lave E

-doser blodgennemstrømningen i urogenitalorganerne. Estradiol fra Estring erstatter

den manglende eller nedsatte endogene østrogenproduktion efter menopausen og eliminerer

eller reducerer de urogenitale østrogenmangelsymptomer. Substitutionsterapi med Estring

ændrer pH i vagina til præmenopausalt niveau og slimhinderne i vagina og uretra genskabes

ligeledes histologisk og fysiologisk.

Den meget lave konstante frigivelse af estradiol fra Estring medfører ikke systemiske

bivirkninger (inducerer f.eks. ikke stigning i SHBG eller

-PAG). Der sker heller ingen

proliferation af endometriet. Estring kan derfor anvendes kontinuerligt uden progestogen

tilførsel, og behandlingen vil derfor ikke medføre blødninger fra uterus.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

55053_spc.doc

Side 13 af 15

Den vaginale frigivelse af østrogener undergår first-pass-metabolisme, hvilket muligvis

reducerer induktion af adskillige andre hepatiske proteiner. Efter en kort initial maksimal

frigivelse er frigivelsen af estradiol fra vaginalindlægget konstant (7,5 µg/24 timer) i mindst

90 dage, styret af Ficks diffusionslov. Som følge af den initiale frigivelse, vil det maksimale

plasmaniveau af estradiol stige til ca. 200 pmol/l i løbet af 3 timer.

Efter denne maksimale frigivelse falder estradiols plasmakoncentrationer hurtigt, og konstante

niveauer opnås efter 2-3 dage. Disse niveauer fastholdes ved eller tæt på

kvantificeringsgrænsen (20-30 pmol/l) under hele behandlingsperioden. Disse niveauer er

betydeligt lavere end det laveste niveau, som typisk ses hos præmenopausale kvinder, dvs.

under tidlig fase.

Distribution

Cirkulerende, ubundne østrogener er kendt for at modulere det farmakologiske respons.

Østrogener cirkulerer i blodet bundet til steroid-hormon-bindende globulin (SHBG) og

albumin. Der er en dynamisk ligevægt mellem de konjugerede og ukonjugerede former for

estradiol og østron, som undergår hurtig interkonvertering.

Metabolisme

Estradiol metaboliseres hovedsageligt i leveren. Hovedmetabolitterne er estradiol, østron og

konjugater af disse. Plasmahalveringstiden er 1-2 timer. Den metaboliske plasmaclearance

varierer mellem 450-625 ml/min/m

. Metabolitterne udskilles hovedsageligt renalt som

glucoronider og sulfater. Østrogener indgår også i det enterohepatiske kredsløb.

Elimination

I et fase-1 forsøg var den gennemsnitlige dosis (%), der udskilles som estradiol i 24-timers

urin, 4 og 12 uger efter indsættelse af vaginalindlægget på henholdsvis 5% og 8% af den

daglige mængde, der frigives.

Systemiske bivirkninger er ikke rapporteret ved brug af Estring. Dette skyldes sandsynligvis

den meget lave plasmakoncentration.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

En af de veldokumenterede bivirkninger ved østrogensubstitutionsterapi er stimulationen af

cellevæksten med endometrieproliferation som følge. Den meget lave stabile

plasmakoncentration, som Estring medfører, vil ikke være tilstrækkelig til at give denne

virkning. Ligeledes må risikoen for systemiske bivirkninger på andre organer og væv

betragtes som minimal.

Silicone elastomerers biologiske sikkerhed er undersøgt i forskellige in-vitro og in-vivo

modelforsøg.Resultaterne viser, at silicone elastomerer var atoksiske i in-vitro undersøgelser

og ikke havde pyrogene, irriterende eller sensibiliserende egenskaber ved korttids forsøg in-

vivo. Langtidsimplantation inducerede indkapsling i samme eller mindre grad som

kontrolmaterialet (polyethylen), der anvendes i den foreskrevne USP-test. Der observeredes

ingen toksiske reaktioner eller tumordannelser med silicone elastomer.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Silicone elastomer A,

silicone elastomer B,

55053_spc.doc

Side 14 af 15

silicone, flydende,

bariumsulfat

6.2

Uforligeligheder

Ingen kendte.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hvert vaginalindlæg er pakket i en varmeforseglet pose, som består af følgende lag:

Polyester/aluminiumsfolie/polyethylen (inderst).

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Efter brug indeholder vaginalindlægget stadig noget af det aktive stof, som kan være

skadelige for miljøet. Derfor bør det brugte indlæg lægges i den oprindelige beskyttelsesfolie

eller plastikpose, derefter skal den forsegles og bortskaffes på forsvarlig vis. Brugte indlæg

må ikke smides i toilettet eller afløb. Brugte og ubrugte vaginalindlæg skal bortskaffes i

overensstemmelse med lokale bestemmelser.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Paranova Danmark A/S

Marielundvej 46D

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

55053

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

9. januar 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

5. januar 2018

55053_spc.doc

Side 15 af 15

Andre produkter

search_alerts

share_this_information