Escitalopram "Bluefish" 15 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Escitalopramoxalat
Tilgængelig fra:
Bluefish Pharmaceuticals AB
ATC-kode:
N06AB10
INN (International Name):
escitalopram oxalate
Dosering:
15 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisationsnummer:
51874
Autorisation dato:
2014-02-19

20. februar 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Escitalopram "Bluefish", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

28643

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Escitalopram "Bluefish"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Escitalopram "Bluefish" 10 mg: Hver tablet indeholder 10 mg escitalopram (som oxalat).

Escitalopram "Bluefish" 15 mg: Hver tablet indeholder 15 mg escitalopram (som oxalat).

Escitalopram "Bluefish" 20 mg: Hver tablet indeholder 20 mg escitalopram (som oxalat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Escitalopram "Bluefish" 10 mg

Hvid til råhvid, oval, bikonveks tablet med delekærv på ca. 7,9 x 5,4 mm præget med ‘J’

på den ene side og ‘2’ på den anden side .

Escitalopram "Bluefish" 15 mg

Hvid til råhvid, oval, bikonveks tablet med delekærv på ca. 9,8 x 6,2 mm præget med ‘J’

på den ene side og ‘3’ på den anden side.

Escitalopram "Bluefish" 20 mg

Hvid til råhvid, oval, bikonveks tablet med delekærv på ca. 11,4 x 6,9 mm præget med ‘J’

på den ene side og ‘4’ på den anden side.

Tabletterne på 10 mg, 15 mg og 20 mg kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af svære depressive episoder.

Behandling af panikangst med eller uden agorafobi.

Behandling af socialangst (socialfobi).

Behandling af generaliseret angst.

51874_spc.docx

Side 1 af 18

Behandling af obsesssiv-kompulsiv tilstand (OCD).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Sikkerheden ved doser over 20 mg daglig er ikke klarlagt.

Svære depressive episoder

Normal dosis er 10 mg en gang daglig. Afhængig af individuel patientrespons kan dosis

øges til højst 20 mg daglig.

Den antidepressive effekt opnås generelt først efter 2-4 ugers behandling. Efter

symptomerne er aftaget, er fortsat behandling i mindst 6 måneder nødvendig til

fastholdelse af behandlingsresultatet.

Panikangst med eller uden agorafobi

I den første uge anbefales en initialdosis på 5 mg, inden dosis øges til 10 mg daglig.

Afhængig af det individuelle patientrespons kan dosis øges yderligere til maksimalt 20 mg

daglig.

Den maksimale effekt opnås efter ca. 3 måneder. Behandlingen skal fortsættes i adskillige

måneder.

Socialangst

Den sædvanlige dosis er 10 mg en gang daglig. Det varer som regel 2-4 uger, før der opnås

symptomlindring. Afhængig af det individuelle patientrespons kan dosis efterfølgende

nedsættes til 5 mg eller øges til maksimalt 20 mg daglig.

Socialangst er en sygdom med et kronisk forløb, og det anbefales, at behandlingen

fortsættes i 12 uger for at opnå tilstrækkeligt respons. Der er udført forsøg af 6 måneders

varighed vedrørende langvarig behandling af responderende patienter, hvilket kan

overvejes på individuel basis med henblik på at forebygge recidiv. Der bør foretages en

revurdering af de gavnlige effekter af behandlingen med regelmæssige intervaller.

Socialangst er en veldefineret diagnostisk terminologi for en specifik tilstand, der ikke er at

forveksle med overdreven generthed. Farmakoterapi er kun indiceret i tilfælde, hvor

tilstanden i signifikant grad interfererer med patientens professionelle og sociale

aktiviteter.

Der er ikke foretaget nogen undersøgelser af denne behandling, set i forhold til kognitiv

adfærdsterapi. Farmakoterapi udgør en del af en overordnet behandlingsstrategi.

Generaliseret angst

Initialdosis er 10 mg en gang daglig. Afhængigt af det individuelle patientrespons kan

dosis øges til maksimalt 20 mg daglig.

Langvarig behandling af responderende patienter er blevet undersøgt i mindst 6 måneder

hos patienter som fik 20 mg/dag. Der bør foretages revurderinger af de gavnlige effekter af

behandlingen og dosis med regelmæssige intervaller (se pkt. 5.1).

51874_spc.docx

Side 2 af 18

Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Initialdosis er 10 mg en gang daglig. Afhængigt af det individuelle patientrespons kan

dosis øges til maksimalt 20 mg daglig.

Eftersom OCD er en kronisk sygdom, bør patienterne behandles i en tilstrækkelig lang

periode for at sikre, at de er symptomfri.

Der bør foretages revurderinger af de gavnlige effekter af behandlingen og dosis med

regelmæssige intervaller (se pkt. 5.1).

Ældre patienter (> 65 år)

Initial dosis er 5 mg en gang daglig. Afhængig af individuel respons kan dosis øges til 10

mg daglig (se pkt. 5.2).

Der er ikke foretaget undersøgelser af effekten af Escitalopram "Bluefish" på socialangst

hos ældre.

Pædiatrisk population (<18 år)

Escitalopram "Bluefish" bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år (se

pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mild eller moderat nedsat

nyrefunktion. Forsigtighed tilrådes hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (CL

mindre end 30 ml/min) (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Initialt anbefales en dosis på 5 mg daglig i de første to uger af behandlingen hos patienter

med mild eller moderat nedsat leverfunktion. Afhængig af individuel respons kan dosis

øges til 10 mg daglig. Forsigtighed og ekstra omhyggelig dosistitrering anbefales hos

patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Nedsat metabolisering via CYP2C19

Til patienter, som vides at have nedsat metabolisering via CYP2C19, anbefales en initial

dosis på 5 mg daglig i de to første behandlingsuger. Afhængig af individuel respons kan

dosis øges til 10 mg daglig (se pkt. 5.2).

Seponeringssymptomer ved behandlingsophør

Pludselig seponering bør undgås. Ved seponering af behandling med escitalopram bør

dosis gradvist reduceres over mindst en til to uger for at nedsætte risikoen for

seponeringssymptomer (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis der opstår meget generende symptomer i

forbindelse med dosisreduktion eller seponering af behandling, kan det overvejes atter at

give den tidligere ordinerede dosis. Efterfølgende kan lægen fortsætte med at nedsætte

dosis, men med en mere gradvis reduktion.

Administration

Escitalopram "Bluefish" administreres som en daglig dosis og kan indtages uafhængigt af

måltider.

51874_spc.docx

Side 3 af 18

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for escitalopram eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

Samtidig behandling med non-selektive, irreversible monoaminoxidasehæmmere (MAO-

hæmmere) er kontraindiceret på grund af risiko for serotonergt syndrom med agitation,

skælven, hypertermi etc. (se pkt. 4.5).

Samtidig behandling med escitalopram og reversible MAO-A hæmmere (som f.eks.

moclobemid) eller den reversible, non-selektive MAO-hæmmer linezolid er

kontraindiceret på grund af risiko for serotonergt syndrom (se pkt. 4.5).

Escitalopram er kontraindiceret hos patienter med kendt QT-intervalforlængelse eller

medfødt langt QT-syndrom.

Escitalopram er kontraindiceret ved samtidig behandling med lægemidler, der er kendt for

at forlænge QT-intervallet (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Følgende advarsler og forsigtighedsregler gælder den terapeutiske klasse af SSRI’er

(Selektive Serotonin Reuptake Inhibitorer).

Pædiatrisk population (< 18 år)

Escitalopram "Bluefish" bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år.

Selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed (udtalt

aggression, oppositionel adfærd og vrede) blev observeret hyppigere i kliniske

undersøgelser blandt børn og unge behandlet med antidepressive midler i forhold til

gruppen behandlet med placebo. Hvis det under hensyntagen til kliniske behov alligevel

besluttes at behandle patienter i denne gruppe, bør disse overvåges omhyggeligt for

selvmordssymptomer. Derudover mangler der langtidsdata om sikkerhed hos børn og unge

med hensyn til vækst, modning og kognitiv og adfærdsmæssig udvikling.

Paradoksal angst

Nogle patienter med panikangst kan opleve en stigning i angstsymptomerne i begyndelsen

af behandlingen med antidepressiva. Denne paradoksale reaktion forsvinder som regel

inden for to uger ved fortsat behandling. Det anbefales at starte med en lav dosis for at

nedsætte risikoen for en angstfremkaldende effekt (se pkt. 4.2).

Kramper

Escitalopram bør seponeres, hvis en patient udvikler kramper for første gang, eller hvis der

er en stigning i hyppigheden af krampeanfald (patienter, der allerede har fået diagnosticeret

epilepsi). Behandling med SSRI’er bør undgås hos patienter med ustabil epilepsi, og

patienter med epilepsi under kontrol bør overvåges nøje.

Mani

SSRI’er bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere mani/hypomani.

Behandling med SSRI’er bør seponeres, såfremt patienten går ind i en manisk periode.

51874_spc.docx

Side 4 af 18

Diabetes

Behandling med en SSRI kan påvirke den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes

(hypoglykæmi eller hyperglykæmi). Dosering af insulin og/eller orale antidiabetika bør

muligvis justeres.

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive

handlinger og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der

er sket en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen

måske ikke ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil en

forbedring ses. Generel klinisk erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige

helbredelsesstadier.

Andre psykiatriske lidelser, for hvilke der ordineres Escitalopram "Bluefish", kan også

være forbundet med en øget risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Yderligere kan disse

tilstande være co-morbide med svær depression. Der skal derfor tages de samme

forholdsregler ved behandling af patienter med andre psykiske lidelser som ved patienter

med svær depression.

Patienter, der tidligere har haft selvmordsrelaterede hændelser, eller patienter, der udviser

en signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større

risiko for selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under

behandlingen. En metaanalyse af placebokontrollerede kliniske studier af antidepressiva

givet til voksne patienter med psykiatriske lidelser viste øget risiko for selvmordsadfærd

hos patienter under 25 år behandlet med antidepressiva sammenlignet med

placebogruppen.

Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppen, bør ledsage den medicinske

behandling særlig ved behandlingsstart og dosisændringer. Patienter (og plejepersonale)

bør gøres opmærksom på behovet for overvågning med henblik på forekomst af en hvilken

som helst klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker samt unormale ændringer i

adfærd og på, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

Akatisi/psykomotorisk rastløshed

Brugen af SSRI’er/SNRI’er er sat i forbindelse med udvikling af akatisi, karakteriseret ved

en subjektivt ubehagelig eller besværet rastløshed og behov for at bevæge sig ofte ledsaget

af en manglende evne til at sidde eller stå stille. Akatisi opstår oftest i løbet af de første

uger af behandlingen. Det kan være skadeligt at øge dosis hos patienter, som udvikler

symptomer på akatisi.

Hyponatriæmi

Hyponatriæmi, muligvis forårsaget af utilstrækkelig sekretion af antidiuretisk hormon

(SIADH), er i sjældne tilfælde rapporteret i forbindelse med brug af SSRI’er og ophører

normalt ved seponering af behandlingen. Der bør udvises forsigtighed hos patienter i

risikogruppen, såsom ældre eller patienter med cirrose, eller hvis escitalopram anvendes i

kombination med andre lægemidler, der kan forårsage hyponatriæmi.

Blødning

Kutane blødningsanomalier i form af ekkymoser og purpura er observeret under

behandling med SSRI’er. Forsigtighed tilrådes hos patienter, der tager SSRI’er, særligt i

51874_spc.docx

Side 5 af 18

kombination med orale antikoagulantia eller lægemidler, der påvirker trombocytfunktionen

(f.eks. atypiske antipsykotika og fentiaziner, de fleste tricykliske antidepressiva,

acetylsalicylsyre og nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er), ticlopidin og

dipyridamol) og hos patienter med kendt tendens til blødninger.

ECT (Elektrokonvulsiv terapi)

Der er begrænset klinisk erfaring vedrørende samtidig behandling med SSRI’er og ECT,

derfor tilrådes forsigtighed.

Serotonergt syndrom

Forsigtighed tilrådes, hvis escitalopram anvendes sammen med lægemidler med serotonerg

effekt, såsom sumatriptan eller andre triptaner, tramadol og tryptophan.

I sjældne tilfælde er der observeret serotonergt syndrom hos patienter, der bruger SSRI’er

samtidig med lægemidler med serotonerg effekt. En kombination af symptomer som

agitation, tremor, myoklonus og hypertermi, kan være tegn på denne tilstand. Hvis dette

forekommer skal behandlingen med SSRI’en og lægemidlet med den serotonerge effekt

seponeres øjeblikkeligt, og symptomatisk behandling iværksættes.

Prikbladet perikon

Samtidig administration af SSRI’er og naturlægemidler indeholdende prikbladet perikon

(hypericum perforatum) kan medføre øget risiko for bivirkninger (se pkt. 4.5).

Seponeringssymptomer set ved behandlingsophør

Seponeringssymptomer er almindelige ved behandlingsophør, især ved pludselig

seponering (se pkt. 4.8). I kliniske undersøgelser sås bivirkninger i forbindelse med

behandlingsophør hos ca. 25 % af patienterne i behandling med escitalopram og hos ca. 15

% af patienterne, som fik placebo.

Risikoen for seponeringssymptomer kan afhænge af flere faktorer, bl.a.

behandlingsvarighed, dosis, og hvor hurtigt dosis nedtrappes. Svimmelhed,

føleforstyrrelser (inklusiv paræstesi og følelse af at få elektrisk stød), søvnforstyrrelser

(inklusive insomnia og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme og/eller

opkastning, skælven, forvirring, svedtendens, hovedpine, diarré, hjertebanken,

følelsesmæssig uligevægtighed, irritabilitet og synsforstyrrelser er de mest almindeligt

indberettede reaktioner. Symptomerne er generelt milde eller moderate, men hos nogle

patienter kan symptomerne dog være meget generende.

Symptomerne optræder som regel i løbet af de første få dage efter behandlingsophør, men

der er observeret meget sjældne tilfælde af seponeringssymptomer hos patienter, som har

glemt at tage en dosis. Sædvanligvis er symptomerne forbigående og forsvinder som regel i

løbet af 2 uger, men hos nogle patienter kan symptomerne være længerevarende (2-3

måneder eller mere). Ved behandlingsophør tilrådes det derfor at seponere escitalopram

gradvist over en periode på flere uger eller måneder efter patientens behov (se

”Seponeringssymptomer ved behandlingsophør”, pkt. 4.2).

Koronar hjertesygdom

På grund af begrænset klinisk erfaring tilrådes forsigtighed hos patienter med koronar

hjertesygdom (se pkt. 5.3).

51874_spc.docx

Side 6 af 18

QT-interval forlængelse

Escitalopram kan forårsage en dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet. Tilfælde af

QT-intervalforlængelse og ventrikulær arytmi, herunder torsade de pointes, er blevet

rapporteret efter markedsføringen. Dette gælder især for kvindelige patienter, patienter

med hypokaliæmi, præeksisterende QT-forlængelse eller andre hjertesygdomme (se pkt.

4.3, 4.5, 4.8, 4.9 og 5.1).

Forsigtighed tilrådes hos patienter med signifikant bradykardi eller hos patienter med nylig

akut myokardieinfarkt eller ubehandlet hjertesvigt.

Elektrolytforstyrrelser som hypokaliæmi og hypomagnesiæmi øger risikoen for maligne

arytmier og bør korrigeres, inden behandlingen med escitalopram startes.

Hvis patienter med stabil hjertesygdom behandles, bør EKG-evaluering overvejes, inden

behandlingen startes.

Hvis der opstår tegn på hjertearytmier under behandling med escitalopram, bør man

seponere behandlingen og udføre EKG.

Snævervinklet glaukom

SSRIs inklusive escitalopram kan have en effekt på pupilstørrelsen resulterende i

mydriasis. Denne mydriatiske virkning har potentialet til at forsnævre øjevinklen

resulterende i øget intraokulært tryk og snævervinklet glaukom, især hos prædisponerede

patienter. Escitalopram bør derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med

snævervinklet glaukom eller tidligere glaukom.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Kontraindicerede kombinationer

Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere

Alvorlige reaktioner er observeret hos patienter, der behandles med en SSRI i kombination

med en non-selektiv, irreversibel monoaminoxidasehæmmer (MAOI) og hos patienter,

som for nylig har afsluttet en SSRI-behandling og er begyndt på en sådan MAOI-

behandling (se pkt. 4.3). I nogle tilfælde har patienten udviklet serotonergt syndrom (se

pkt. 4.8).

Escitalopram er kontraindiceret ved samtidig behandling med non-selektive, irreversible

MAO-hæmmere. Behandling med escitalopram kan påbegyndes 14 dage efter seponering

af en irreversibel MAO-hæmmer. Behandling med en non-selektiv, irreversibel MAO-

hæmmer kan tidligst påbegyndes 7 dage efter seponering af escitalopram.

Reversibel, selektiv MAO-A-hæmmer (moclobemid)

På grund af risikoen for serotonergt syndrom er samtidig behandling med escitalopram og

en MAO-A-hæmmer såsom moclobemid kontraindiceret (se pkt. 4.3). Hvis en

kombinationsbehandling viser sig at være nødvendig, bør behandlingen startes med den

laveste anbefalede dosis, og den kliniske monitorering bør intensiveres.

51874_spc.docx

Side 7 af 18

Reversibel, non-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)

Det antibiotiske linezolid er en reversibel, non-selektiv MAO-hæmmer og bør ikke gives

til patienter i behandling med escitalopram. Hvis behandling skønnes nødvendig, bør der

gives lavest mulig dosis af begge lægemidler, og der bør foretages omhyggelig klinisk

monitorering (se pkt. 4.3).

Irreversibel, selektiv MAO-B-hæmmer (selegilin)

Der skal udvises forsigtighed ved kombination med selegilin (irreversibel MAO-B-

hæmmer) på grund af risiko for serotonergt syndrom. Der er administreret selegilindoser

på op til 10 mg daglig i kombination med racemisk citalopram, uden at det medførte

sikkerhedsmæssige problemer.

QT-interval forlængelse

Der er ikke blevet udført farmakokinetiske og farmakodynamiske studier mellem

escitalopram og andre lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Additiv effekt af

escitalopram og disse lægemidler kan ikke udelukkes. Derfor er samtidig administration af

escitalopram med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, såsom Klasse IA og III

antiarytmika, antipsykotika (f.eks. fentiazinderivater, pimozid, haloperidol), tricykliske

antidepressiva, visse antimikrobielle midler (f.eks. sparfloxacin, moxifloxacin,

erythromycin IV, pentamidin, malariabehandling, især halofantrin), visse antihistaminer

(astemizol, mizolastine) osv., kontraindiceret.

Kombinationer, der kræver forsigtighed

Serotonerge lægemidler

Samtidig behandling med serotonerge lægemidler (f.eks. tramadol, sumatriptan og andre

triptaner) kan medføre serotonergt syndrom.

Lægemidler, der nedsætter krampetærsklen

SSRI’er kan nedsætte krampetærsklen. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig

anvendelse af andre lægemidler, der kan nedsætte krampetærsklen (f.eks. antidepressiva

(tricykliske, SSRI’er), neuroleptika (fentiaziner, thioxanthener og butyrofenoner),

mefloquin, bupropion og tramadol).

Lithium, tryptofan

Der er observeret forøget effekt ved samtidig behandling med SSRI’er og lithium eller

tryptofan. Derfor bør der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med SSRI’er og

disse lægemidler.

Prikbladet perikon

Samtidig behandling med SSRI’er og naturlægemidler indeholdende prikbladet perikon

(hypericum perforatum) kan medføre øget risiko for bivirkninger (se pkt. 4.4).

Blødning

Der kan opstå ændret antikoagulerende effekt, når escitalopram anvendes i

kombinationsbehandling med orale antikoagulantia. Hos patienter i behandling med orale

antikoagulantia bør blodkoagulationen overvåges nøje, når behandling med escitalopram

iværksættes eller seponeres (se pkt. 4.4).

Samtidig brug af nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) kan øge

blødningstendensen (se pkt. 4.4).

51874_spc.docx

Side 8 af 18

Alkohol

Der forventes ikke at være farmakodynamiske eller farmakokinetiske interaktioner mellem

escitalopram og alkohol. Som det gælder for andre psykotrope lægemidler, er det ikke

tilrådeligt at indtage alkohol under behandlingen.

Lægemidler der inducerer hypokaliæmi/hypomagnesæmi

Forsigtighed skal sikres ved samtidig brug af hypokaliæmi/hypomagnesæmi inducerende

lægemidler, da disse omstændigheder øger risikoen for maligne arytmier (se pkt. 4.4).

Farmakokinetiske interaktioner

Anden medicins indvirkning på escitaloprams farmakokinetik

Metabolismen af escitalopram er hovedsageligt medieret via CYP2C19. CYP3A4 og

CYP2D6 kan også medvirke ved metabolismen men i mindre grad. Metabolismen af

hovedmetabolitten S-DCT (demethyleret escitalopram) synes at være delvist katalyseret af

CYP2D6.

Samtidig administration af escitalopram og omeprazol 30 mg en gang daglig (en CYP2C19

hæmmer) medførte en moderat (ca. 50 %) stigning i escitaloprams plasmakoncentrationer.

Samtidig administration af escitalopram og cimetidin 400 mg 2 gange daglig (moderat

potent generel enzymhæmmer) medførte en moderat (ca. 70 %) stigning i

plasmakoncentrationer af escitalopram. Forsigtighed tilrådes, når escitalopram

administreres i kombination med cimetidin. Dosisjustering kan være nødvendig.

Der bør derfor udvises forsigtighed ved samtidig brug med CYP2C19 hæmmere (f.eks.

omeprazol, esomeprazol, fluvoxamin, lansoprazol, ticlopidin) eller cimetidin. Det kan blive

nødvendigt at reducere dosis af escitalopram baseret på monitorering af bivirkningerne ved

samtidig behandling.

Escitaloprams virkning på andre lægemidlers farmakokinetik

Escitalopram hæmmer enzymet CYP2D6. Forsigtighed anbefales, når escitalopram gives

sammen med lægemidler, som hovedsageligt metaboliseres af dette enzym, og som har et

smalt terapeutisk indeks, f.eks. flecainid, propafenon og metoprolol (når det anvendes ved

hjertesvigt), eller visse lægemidler, der indvirker på CNS og som hovedsageligt

metaboliseres af CYP2D6, f.eks. antidepressiva, såsom desipramin, clomipramin,

nortriptylin, eller antipsykotika, såsom risperidon, thioridazin og haloperidol.

Dosisjustering kan være nødvendig.

Samtidig administration med desipramin eller metoprolol resulterede i begge tilfælde i en

fordobling af plasmakoncentrationen af disse to substrater for CYP2D6.

In vitro-undersøgelser har vist, at escitalopram også kan forårsage en svag hæmning af

CYP2C19. Forsigtighed anbefales ved samtidig brug af lægemidler, der metaboliseres via

CYP2C19.

51874_spc.docx

Side 9 af 18

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Data fra dyreforsøg har vist, at citalopram kan påvirke sædkvaliteten (se pkt. 5.3).

Humane bivirkningsrapporter med nogle SSRI- lægemidler har vist, at påvirkningen af

sædkvaliteten er reversibel. Påvirkning af den humane fertilitet er ikke observeret.

Graviditet

Der findes kun begrænsede kliniske data vedrørende behandling med escitalopram under

graviditet.

I dyreforsøg er der observeret reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Escitalopram "Bluefish" bør ikke gives til gravide, medmindre det er klart nødvendigt, og

kun efter nøje overvejelse af risici og fordele.

Nyfødte bør observeres, hvis moderen har fortsat behandlingen med Escitalopram

"Bluefish" i sidste del af graviditeten, særligt i tredje trimester. Pludselig seponering bør

undgås under graviditet.

Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte, hvis moderen har anvendt SSRI/SNRI i

sidste del af graviditeten: åndedrætsbesvær, cyanose, apnø, kramper, svingende temperatur,

nedsat sutterefleks, opkastning, hypoglykæmi, hypertoni, hypotoni, hyperrefleksi, skælven,

nervøsitet, irritabilitet, letargi, vedvarende gråd, søvnighed og besvær med at sove. Disse

symptomer kan skyldes enten serotonerg effekt eller seponeringssymptomer. I de fleste

tilfælde begynder komplikationerne straks eller hurtigt efter fødslen (<24 timer).

Epidemiologiske data tyder på at brug af SSRI’er under graviditet, især sidst i graviditeten,

kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN).

Den observerede risiko var ca. 5 tilfælde for hver 1.000 graviditeter. I den almindelige

befolkning er risikoen 1 til 2 tilfælde af PPHN for hver 1.000 graviditeter.

Amning

Escitalopram forventes at blive udskilt i modermælk.

Derfor anbefales amning ikke under behandling med escitalopram.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Selvom escitalopram har vist sig ikke at påvirke den intellektuelle funktion eller

psykomotorik, kan ethvert psykoaktivt lægemiddel svække dømmekraft eller færdigheder.

Patienterne bør informeres om den potentielle risiko for, at escitalopram påvirker evnen til

at køre bil og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger forekommer hyppigst i løbet af den første eller anden uge af behandlingen og

aftager normalt i intensitet og hyppighed ved fortsat behandling.

Skema over bivirkninger

Kendte bivirkninger med SSRI’er, som også er rapporteret for escitalopram enten i

placebokontrollerede, kliniske undersøgelser eller som spontant indrapporterede

bivirkninger efter markedsføringen, er opført i nedenstående skema efter organklasse og

hyppighed.

51874_spc.docx

Side 10 af 18

Hyppigheden er fra kliniske undersøgelser og er ikke korrigeret for placebo. Hyppigheden

defineres som: Meget almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til <1/10), ikke almindelig

1/1.000 til <1/100), sjælden (

1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), eller

ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkninger

Blod og

lymfesystem

Ikke kendt

Trombocytopeni

Immunsystemet

Sjælden

Anafylaktisk reaktion

Det endokrine

system

Ikke kendt

Utilstrækkelig ADH-udskillelse

Metabolisme og

ernæring

Almindelig

Nedsat appetit, øget appetit, vægtøgning

Ikke

almindelig

Vægttab

Ikke kendt

Hyponatriæmi, anoreksi

Psykiske

forstyrrelser

Almindelig

Angst, rastløshed, usædvanlige drømme,

nedsat libido

Kvinder: anorgasme

Ikke

almindelig

Tænderskæren, agitation, nervøsitet,

panikanfald, forvirring

Sjælden

Aggression, depersonalisering,

hallucinationer

Ikke kendt

Mani, selvmordstanker og

selvmordsadfærd

Nervesystemet

Meget

almindelig

Hovedpine

Almindelig

Søvnløshed, søvnighed, svimmelhed,

paræstesi, skælven

Ikke

almindelig

Smagsforstyrrelser, søvnforstyrrelser,

synkope

Sjælden

Serotoninsyndrom

Ikke kendt

Dyskinesi, bevægelsesforstyrrelser,

kramper, psykomotorisk rastløshed/akatisi

Øjne

Ikke

almindelig

Mydriasis, synsforstyrrelser

Øre og labyrint

Ikke

almindelig

Tinnitus

Hjerte

Ikke

almindelig

Takykardi

Sjælden

Bradykardi

Ikke kendt

QT-forlængelse på EKG, ventrikulær

arytmi, herunder torsade de pointes

Vaskulære

sygdomme

Ikke kendt

Ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Almindelig

Sinuitis, gaben

Ikke

almindelig

Epistaxis

51874_spc.docx

Side 11 af 18

Mave-tarm-kanalen

Meget

almindelig

Kvalme

Almindelig

Diarré, obstipation, opkastning,

mundtørhed

Ikke

almindelig

Gastrointestinal blødning (inklusive

rektalblødning)

Lever og galdeveje

Ikke kendt

Hepatitis, unormale leverfunktionstest

Hud og subkutane

væv

Almindelig

Øget svedtendens

Ikke

almindelig

Urticaria, alopeci, hududslæt, kløe

Ikke kendt

Ekkymose, angiødem

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Almindelig

Artralgi, myalgi

Nyrer og urinveje

Ikke kendt

Urinretention

Det reproduktive

system og mammae

Almindelig

Mænd: udløsningsforstyrrelser, impotens

Ikke

almindelig

Kvinder: metroragi, menoragi

Ikke kendt

Galaktorré

Mænd: priapisme

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstede

Almindelig

Træthed, pyreksi

Ikke

almindelig

Ødemer

Disse tilfælde er rapporteret for den terapeutiske klasse SSRI.

Tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd er rapporteret under behandling med

escitalopram eller kort efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

QT-interval forlængelse

Tilfælde af QT- intervalforlængelse og ventrikulær arytmi, herunder torsade de pointes, er

rapporteret efter markedsføring. Dette skete hovedsageligt hos kvindelige patienter,

patienter med hypokaliæmi, præeksisternede QT-forlængelse eller andre hjertesygdomme

(se pkt. 4.3, 4.4, 4.5, 4.9 og 5.1).

Klassevirkninger

Epidemiologiske studier hovedsageligt udført hos patienter på 50 år og opefter viser en

forøget risiko for knoglebrud hos patienter som får SSRI’er eller TCA’er. Mekanismen bag

dette er ukendt.

Seponeringssymptomer ved behandlingsophør

Seponering af SSRI’er/SNRI’er (især pludselig seponering) medfører ofte

seponeringssymptomer. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inklusive paræstesi og følelse af at

få elektrisk stød), søvnforstyrrelser (inkl. søvnløshed og voldsomme drømme), agitation

eller angst, kvalme og/eller opkastning, skælven, forvirring, svedtendens, hovedpine,

diarré, hjertebanken, følelsesmæssig uligevægtighed, irritabilitet og synsforstyrrelser er de

mest almindeligt indberettede reaktioner. Disse bivirkninger er generelt milde til moderate

og af kortere varighed, men hos nogle patienter kan de være alvorlige og/eller være af

længere varighed. En gradvis seponering i form af dosisnedtrapning tilrådes derfor, når

behandling med escitalopram ikke længere er nødvendig (se pkt. 4.2 og 4.4).

51874_spc.docx

Side 12 af 18

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: sst@sst.dk

4.9

Overdosering

Toksicitet

Kliniske data vedrørende overdosering med escitalopram er begrænsede, og mange tilfælde

involverer samtidig overdosering med andre lægemidler. I de fleste tilfælde blev der

rapporteret milde eller ingen symptomer. Der er sjældent rapporteret om dødelige tilfælde

af overdosering med escitalopram alene, hovedparten af tilfældene omfattede samtidig

overdosering med andre lægemidler. Doser på mellem 400 mg og 800 mg escitalopram

alene er indtaget uden alvorlige symptomer.

Symptomer

Symptomer set i rapporterede tilfælde af overdosis med escitalopram omfatter især

symptomer relateret til centralnervesystemet (fra svimmelhed, tremor og agitation til

sjældne tilfælde af serotonergt syndrom, kramper og koma), mave-tarm-kanalen

(kvalme/opkastning) og det kardiovaskulære system (hypotension, takykardi, forlænget

QT-interval og arytmier) og forstyrrelser i elektrolyt-/væskebalancen (hypokaliæmi,

hyponatriæmi).

Behandling

Der findes ingen specifik antidot. Der skal etableres og holdes frie luftveje, sikres

tilstrækkelig ilt og ventilation. Udpumpning og brug af aktivt kul bør overvejes. Der bør

foretages udpumpning hurtigst muligt efter oral indtagelse. Monitorering af hjertefunktion

og vitale funktioner sammen med almen symptomatisk behandling anbefales.

EKG monitorering anbefales i tilfælde af overdosering hos patienter med kongestiv

hjertesvigt/bradyarytmier, hos patienter i samtidig behandling med QT-forlængende

lægemidler, eller hos patienter med ændret metabolisme, f.eks. nedsat leverfunktion.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AB 10. Antidepressiva, selektive serotonin re-optagelse inhibitorer.

51874_spc.docx

Side 13 af 18

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Escitalopram er en selektiv hæmmer af serotonin (5-HT)-genoptagelse med høj affinitet til

det primære bindingssted. Det binder sig også til et allosterisk sted på serotonin-

transporteren med en 1.000 gange lavere affinitet.

Escitalopram har ingen eller kun meget lav affinitet til en række receptorer inklusive

5-HT

, 5-HT

, DA D

og D

- receptorer, α

-, α

-, β-adrenoceptorer, histamin H

muscarine cholinerge, benzodiazepin- og opioidreceptorer.

Hæmningen af 5-HT genoptagelse er den eneste sandsynlige virkningsmekanisme, der kan

forklare escitaloprams farmakologiske og kliniske effekt.

Farmakodynamiske virkninger

I et dobbeltblindet, placebokontrolleret EKG studie i raske forsøgspersoner var ændringen

fra baseline i QTc (Fridericia korrektion) 4,3 msek (90 % CI: 2,2; 6,4) ved en dosis på 10

mg/dag og 10,7 msek 890 % CI: 8,6; 12,8) ved en supraterapeutisk dosis på 30 mg/dag (se

pkt. 4.3, 4.4, 4.5, 4.8 og 4.9).

Klinisk virkning

Svære depressive episoder

Escitalopram har vist sig effektivt til akut behandling af svære depressive episoder i tre ud

af fire dobbeltblinde, placebokontrollerede korttidsundersøgelser (8 uger). I en

langtidsundersøgelse af forebyggelse af tilbagefald blev 274 patienter, som havde

responderet i løbet af den første 8-ugers åbne behandlingsfase med escitalopram 10 eller

20 mg daglig, randomiseret til fortsat escitaloprambehandling med samme dosis eller

placebo i op til 36 uger. I denne undersøgelse oplevede de patienter, der var i fortsat

escitaloprambehandling, at der over de efterfølgende 36 uger gik signifikant længere tid

inden tilbagefald sammenlignet med de patienter, som fik placebo.

Socialangst

Der er påvist effekt af escitalopram i tre kortvarige forsøg (12 uger) og hos responderende

patienter med socialangst i et 6-måneders forsøg vedrørende forebyggelse af tilbagefald af

social angst. Der blev påvist effekt af escitalopramdoser på 5, 10 og 20 mg i et 24-ugers

forsøg vedrørende dosisetablering.

Generaliseret angst

Der er påvist effekt af escitalopram i doser på 10 og 20 mg daglig i fire ud af fire

placebokontrollerede forsøg.

I samlede data fra tre forsøg med lignende design, der omfattede 421 patienter behandlet

med escitalopram og 419 placebobehandlede patienter, var der hhv. 47,5 % og 28,9 %

respondenter og hhv. 37,1 % og 20,8 % patienter med midlertidig symptomlindring. Der

blev set vedvarende effekt fra uge 1.

I et 24-76 uger randomiseret forsøg vedrørende vedvarende effekt blev der vist vedvarende

effekt af 20 mg escitalopram daglig hos 373 patienter, der havde opnået respons i de første

12 uger med åben behandling.

51874_spc.docx

Side 14 af 18

Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Efter 12 uger var escitalopram 20 mg daglig bedre end placebo på Y-BOCS total score i en

randomiseret, dobbeltblind, klinisk undersøgelse. Efter 24 uger var både escitalopram 10

mg og 20 mg/dag bedre end placebo.

Recidivforebyggelse blev påvist med escitalopram 10 mg og 20 mg/dag hos patienter, som

responderede på escitalopram i en 16 ugers åben behandlingsperiode, og som indgik i en

24 ugers, randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret behandlingsperiode.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Absorptionen er næsten fuldstændig og uafhængig af fødeindtagelse. (Gennemsnitlig tid til

maksimal koncentration (gennemsnitlig T

) er 4 timer efter gentagen dosering). Som det

er tilfældet med racemisk citalopram, forventes den absolutte biotilgængelighed for

escitalopram at være ca. 80 %.

Fordeling

Tilsyneladende fordelingsvolumen (V

d,β

er ca. 12-26 l/kg efter oral administration.

Plasmaproteinbindingen er under 80 % for escitalopram og dets hovedmetabolitter.

Biotransformation

Escitalopram metaboliseres i leveren til de demethylerede og didemethylerede

metabolitter. Begge metabolitter er farmakologisk aktive. Alternativt kan nitrogenatomet

oxideres til N-oxid metabolitten. Både modersubstans og metabolitter udskilles delvist som

glukuronider. Efter gentagne doseringer er gennemsnitskoncentrationen af de

demethylerede og didemethylerede metabolitter sædvanligvis henholdsvis 28-31 % og < 5

% af escitalopramkoncentrationen. Biotransformationen af escitalopram til den

demethylerede metabolit foregår primært via CYP2C19, mens CYP3A4 og CYP2D6

muligvis medvirker.

Elimination

Halveringstiden (t

½β

) efter gentagne doseringer er ca. 30 timer og den orale

plasmaclearance (Cl

oral

) ca. 0,6 l/min. Hovedmetabolitterne har en væsentligt længere

halveringstid. Escitalopram og hovedmetabolitterne forventes at udskilles såvel via leveren

(metabolisk) som renalt, hvor størstedelen af dosis udskilles som metabolitter i urinen.

Linearitet

Farmakokinetikken er lineær. Steady-state plasmaniveauer opnås i løbet af en uge.

Gennemsnitlige steady-state koncentrationer på 50 nmol/l (20-125 nmol/l) opnås ved en

daglig dosis på 10 mg.

Ældre patienter (> 65 år)

Escitalopram synes at udskilles langsommere hos ældre patienter sammenlignet med yngre

patienter. Systemisk eksponering (AUC) er ca. 50 % større hos ældre sammenlignet med

yngre, raske frivillige forsøgspersoner (se pkt. 4.2).

Nedsat leverfunktion

Hos patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh Criteria A og B) var

escitaloprams halveringstid ca. dobbelt så lang og AUC var ca. 60 % højere end hos

forsøgspersoner med normal leverfunktion (se pkt. 4.2).

51874_spc.docx

Side 15 af 18

Nedsat nyrefunktion

Der er observeret længere halveringstid og en mindre stigning i AUC med racemisk

citalopram hos patienter med nedsat nyrefunktion (CL

10-53 ml/min). Metabolitternes

plasmakoncentration er ikke undersøgt, men de kan være forhøjede (se pkt. 4.2).

Polymorfi

Der er observeret dobbelt så høj plasmakoncentration af escitalopram hos patienter med

langsom metabolisering via CYP2C19 som hos patienter med hurtig metabolisering. Der er

ikke observeret nogen signifikant ændring i AUC hos patienter med langsom

metabolisering via CYP2D6 (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Eftersom en række toksikokinetiske og toksikologiske undersøgelser i rotter med

escitalopram og citalopram viste sammenlignelige resultater, er det ikke fundet nødvendigt

at gennemføre et komplet program af konventionelle prækliniske undersøgelser af

escitalopram. Derfor kan alle oplysningerne om citalopram ekstrapoleres til escitalopram.

I sammenlignende toksikologiske undersøgelser på rotter forårsagede escitalopram og

citalopram kardial toksicitet, inklusive kongestiv hjerteinsufficiens, efter nogle ugers

behandling med doser, der forårsagede generel toksicitet. Den kardiale toksicitet syntes at

være i korrelation med peak plasmakoncentration snarere end med systemisk

biotilgængelighed (AUC). Peak-plasmakoncentration ved dosis uden toksisk effekt

oversteg (8 gange højere) de, der opnås under klinisk anvendelse, mens AUC for

escitalopram kun var 3-4 gange højere end de værdier, der opnås under klinisk anvendelse.

For citalopram var AUC-værdierne for S-enantiomeren 6-7 gange højere end de værdier,

der opnåedes under klinisk anvendelse. Resultaterne hænger sandsynligvis sammen med en

unormalt stor indflydelse på biogene aminer, dvs. sekundære til den primære

farmakologiske virkning, hvilket resulterer i en hæmodynamisk virkning (reduktion i

koronar gennemstrømning) og iskæmi. Den nøjagtige kardiotoksiske virkningsmekanisme

hos rotter er dog ikke klarlagt. Klinisk erfaring med citalopram og klinisk erfaring set i

undersøgelser med escitalopram indikerer ikke, at disse resultater har klinisk relevans.

Øget indhold af phospholipider er observeret hos rotter i visse væv, f.eks. lunger,

bitestikler og lever, efter behandling i længere tid med escitalopram og citalopram.

Fundene i bitestikler og lever sås ved koncentrationer svarende til human anvendelse.

Effekten er reversibel efter seponering. Akkumulering af phospholipider (phospholipidose)

i dyr er observeret i forbindelse med mange kationamfifile lægemidler. Det vides ikke, om

dette fænomen har nogen signifikant betydning for mennesker.

I udviklingstoksikologiske undersøgelser hos rotter sås embryotoksiske virkninger (lavere

vægt hos fosteret og reversibel forsinket knogledannelse) ved højere AUC end det, der ses

i klinisk anvendelse. Der blev ikke observeret øget forekomst af misdannelser. En præ- og

postnatal undersøgelse viste nedsat overlevelse i dieperioden ved højere AUC end det, der

ses i klinisk anvendelse.

Dyreforsøg har vist, at citalopram forårsager en reduktion af fertilitets- og

graviditetsindekset, reduktion i antallet af implantationer og unormal sædkvalitet ved doser

langt over det maksimale niveau for mennesker.

Der er ingen tilgængelige data vedrørende dette aspekt fra dyreforsøg.

51874_spc.docx

Side 16 af 18

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Silica, kolloid vandfri

Croscarmellosenatrium

Talcum

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Titandioxid (E171)

Hypromellose

Macrogol 400 (E1521)

Polysorbat 80 (E433)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Klar triplex blisterpakning (PVC/PE/PVdC/Aluminium)

Pakningsstørrelser: 14, 28, 56 og 98 tabletter (alle 3 styrker).

Klar triplex enkeltdosis blisterpakning (PVC/PE/PVdC/Aluminium)

28x1 stk. (alle 3 styrker)

HDPE-beholder

Pakningsstørrelser: 200 tabletter (styrken 10 mg)

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Bluefish Pharmaceuticals AB

Gävlegatan 22

113 30 Stockholm

Sverige

51874_spc.docx

Side 17 af 18

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

10 mg: 51873

15 mg: 51874

20 mg: 51875

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

19. februar 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

20. februar 2017

51874_spc.docx

Side 18 af 18

Andre produkter

search_alerts

share_this_information