Erythromycin "Life" 1 g pulver til infusionsvæske, opløsning

1. juli 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Erythromycin "Life", pulver til infusionsvæske, opløsning (Life Medical)

0.

D.SP.NR.

28744

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Erythromycin "Life"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Erythromycin 1 g som erythromycinlactobionat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til infusionsvæske, opløsning (Life Medical)

Hvidt eller lysegult hygroskopisk pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Erythromycin "Life" er indiceret til behandling af følgende korrekt diagnosticerede

bakterieinfektioner hos voksne og børn forårsaget af følsomme organismestammer (se pkt.

5.1), når oral indgivelse ikke er mulig eller er utilstrækkelig.

Conjunctivitis

Pneumoni forårsaget af atypiske bakterier

Kighoste

Urogenitale infektioner

Svær gastroenteritis

Difteri

Lymphogranuloma venereum

Erythromycin er også indiceret til behandling af de følgende infektioner hos patienter med

overfølsomhed over for betalaktamer eller når betalaktamer ikke er egnede af andre

grunde:

Otitis media ved svære tilfælde,

dk_hum_58214_spc.doc

Side 1 af 17

Pneumoni erhvervet uden for sygehuset (se pkt. 4.4),

Hud- og bløddelsinfektioner,

Akut bakteriel eksacerbation af kronisk bronkitis,

Der skal tages højde for lokale retningslinjer vedrørende korrekt brug af antibiotika.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Intravenøs terapi skal erstattes af oral indgivelse på det rette tidspunkt.

Dosering

Voksne og børn over 12 år eller børn, der vejer > 40 kg

Den sædvanlige dosis er 1-2 g pr. dag, hvilket svarer til 25 mg/kg/dag i individuelle doser

(normalt fordelt på 3-4 doser).

Svære infektioner

Ved svære infektioner kan doseringen øges til op til 4 g om dagen, hvilket svarer til 50 mg/

kg/dag.

Den maksimale daglige dosis er 4 g.

Børn op til 12 år eller børn, der vejer ≤ 40 kg

1 måned til 12 år: Ved de fleste infektioner er en daglig dosis for spædbørn og børn op til

12 år 15-20 mg erythromycin/kg kropsvægt fordelt på 3-4 doser. Denne dosis kan

fordobles afhængig af indikationen.

Mature, nyfødte spædbørn (fra fødslen til 1 måned)

10-15 mg/kg/dag fordelt på 3 doser.

Nedsat lever/nyrefunktion

Patienter med nedsat leverfunktion

Ved normal leverfunktion koncentreres erythromycin i leveren og udskilles i galden.

Selvom virkningen af nedsat leverfunktion på udskillelsen af erythromycin og dets

halveringstid hos sådanne patienter ikke er kendt, skal der udvises forsigtighed ved

indgivelse af antibiotika i sådanne tilfælde, særligt hvis patienter med akut

leverinsufficiens får høje doser erythromycin. Hvis det er tilfældet, er det nødvendigt at

monitorere serumniveauerne og foretage en dosisreduktion.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Den lave proportion af udskillelse via nyrerne tyder på, at doseringsmodifikation hos

patienter med nedsat nyrefunktion (let eller moderat nedsat nyrefunktion med

kreatininclearanceniveauer, der er højere end 10 ml/min) måske ikke er nødvendig.

Hos patienter med moderat til svært nedsat nyrefunktion er der imidlertid blevet indberettet

om toksicitet, og en doseringsjustering kan i disse tilfælde være berettiget:

Administration af doser på ≥ 4 g/dag kan øge risikoen for udviklingen af erythromycin-

induceret høretab hos ældre patienter, særligt de patienter med nedsat nyre- eller

leverfunktion.

Ved moderat til svært nedsat nyrefunktion (med et serumkreatinin på 2,0 mg/dl,

nyresvigt med anuri), er den maksimale daglige dosis for unge over 14 år og voksne

(med en kropsvægt på over 50 kg) 2 g erythromycin om dagen.

dk_hum_58214_spc.doc

Side 2 af 17

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearanceniveauer lavere end 10

ml/min), skal erythromycindosis reduceres til mellem 50 % og 75 % af den normale

dosis og indgives i henhold til de sædvanlige behandlingsintervaller. Den maksimale

daglig dosis må ikke overstige 2 g.

Erythromycin fjernes ikke ved hæmodialyse eller peritoneal dialyse. Det anbefales derfor

ikke at give patienter, der regelmæssigt får dialyse, en yderligere dosis.

Ældre

Anvend voksendosering med forsigtighed. Ældre patienter, og særligt dem med nedsat

nyre- eller leverfunktion, kan have en øget risiko for at udvikle erythromycin-induceret

høretab, når der indgives erythromycindoser på 4 g/dag eller mere.

Administration

Forholdsregler, der skal træffes før håndtering eller administration af lægemidlet

Vejledning i rekonstitution af lægemidlet før administration findes under pkt. 6.6.

Erythromycin kan administreres som kontinuerlig eller intermitterende infusion.

Infusionen skal indgives over 60 minutter, da en hurtig infusion mere sandsynligt kan

forårsage irritation samt forlængelse af QT-intervallet, arytmier eller hypotension. En

længere infusionsperiode skal anvendes hos patienter med risikofaktorer eller tidligere tegn

på arytmier. Der skal bruges mindst 200 ml diluent til klargøring af intermitterende IV-

opløsninger for at minimere venøs irritation. 200 ml infunderet opløsning svarer til

omkring 70 ml/minut, 250 ml infunderet opløsning til 85-90 ml/minut og 500 ml

infunderet opløsning til 170-180 ml/minut.

Erytromycinkoncentrationen må ikke overstige 5 mg pr. ml, og en

erythromycinkoncentration på 1 mg/ml (0,1 % opløsning) anbefales.

Erythromycin må kun indgives intravenøst. Intra-arteriel injektion er absolut

kontraindiceret. Det kan føre til angiospasme med iskæmi. Intramuskulær administration

og IV-bolusinjektion er også kontraindiceret.

Intravenøs terapi skal erstattes af oral indgivelse efter 2-7 dage. Med henblik på at bevare

en vellykket behandling skal erythromycin fortsætte i yderligere 2-3 dage, efter at

symptomer er forsvundet.

4.3

Kontraindikationer

Patienter med kendt hypersensitivitet over for erythromycin, lægemidlets hjælpestoffer

eller andre makrolidantibiotika.

Samtidig behandling med astemizol, terfenadin, disopyramid, cisaprid, pimozid, ergotiske

alkaloider (såsom ergotamin og dihydroergotamin) simvastin, atorvastatin eller lovastatin.

Patienter med svært nedsat leverfunktion, kongenital eller erhvervet forlængelse af QT-

interval, forstyrrelser i elektrolytbalancen (særligt hypokalæmi og hypomagnesæmi) samt

klinisk relevante hjertelidelser (f.eks. ventrikulære arytmier) eller patienter med alvorligt

dekompenseret hjertesvigt (NYHA IV).

dk_hum_58214_spc.doc

Side 3 af 17

Samtidig anvendelse med lægemidler, som ligeledes kan føre til forlængelse af QT-

intervallet, såsom anti-arytmika, klasse IA og III, visse neuroleptika, tri- og tetracykliske

antidepressiva, arsentrioxid, methadon og budipin, visse fluoroquinoloner, svampemidlet

Imidazol og malarialægemidler som IV pentamidin.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Det anbefales generelt ikke at kombinere erythromycin med: Alfuzosin, dopaminergiske

ergotiske alkaloider fra rug, buspiron, carbamazepin, cyclosporin, colchicin, disopyramid,

ebastin, halofantrin, lumefantrin, tacrolimus, theophyllin, tolterodin, triazolam.

QT-forlængelse

Forlængelsen af QT-intervallet og udviklingen af ventrikulære arytmier (af hvilke nogle

har været fatale), herunder atypisk ventrikulær takykardi (torsades de pointes) er blevet

indberettet ved intravenøs indgivelse af erythromycin. Relevante laboratorietests, herunder,

om nødvendigt, elektrolytanalyser, skal udføres, når der er risikofaktorer for

elektrolytforstyrrelser, såsom diuretiske og laksative lægemidler, opkastninger, diarré,

insulinanvendelse i nødsituationer, nyrelidelser eller anoreksiske tilstande, da

elektrolytforstyrrelser fremmer sandsynligheden for arytmier.

Overfølsomhedsreaktioner

Alvorlige, livstruende, allergiske reaktioner kan forekomme under behandlingen med

erythromycin, såsom alvorlige hudlidelser som urticaria, erythema exudavitum multiforme,

Stevens-Johnson's syndrom eller toksisk epidermisk nekrolyse (særligt hos børn i alle

aldre) angioødem eller anafylakse. Superinfektion kan forekomme ved langvarig

anvendelse, hvilket kan resultere i overvækst af ikke-følsomme organismer.

Patienter behandlet med kortikosteroider eller kortikotropiner

Der skal udvises forsigtighed ved indgivelse af parenterale væsker, særligt dem der

indeholder natriumioner, hos patienter, der modtager kortikosteroider eller kortikotropiner.

Myasthenia gravis

Det er blevet indberettet, at erythromycin kan forværre symptomerne på myasthenia gravis,

som kan resultere i livstruende svækkelse af luftvejsmusklerne. Der skal træffes adækvate

modforanstaltninger ved ethvert tegn på luftvejsgener (se pkt. 4.8).

Pneumoni

Ved pneumoni grundet Streptococcus pneumoniae må erythromycin kun anvendes til

patienter med overfølsomhed over for betalaktamer eller når betalaktamer ikke er egnede

af andre grunde: Ellers kan erythromycin kun anvendes som primærterapi ved pneumoni

forårsaget af atypiske bakterier.

Clostridium difficile-relateret diarré (CDAD)/pseudomembranøs colitis)

Som ved andre bredspektrede antibiotika er der sjældent blevet indberettet om

pseudomembranøs colitis med erythromycin i varierende sværhedsgrader fra let diarré til

livstruende colitis.

Så godt som alle antibiotika, herunder erythromycin, er forbundet med Clostridium

difficile-relateret diarré (CDAD). CDAD kan forekomme op til to måneder efter

behandling med erythromycin som let diarré til letal, progressiv colitis. Hvis det er

tilfældet skal seponering af behandlingen, afhængig af indikationen, overvejes, og om

nødvendigt skal en relevant behandling påbegyndes (f.eks. indgivelse af særlige

dk_hum_58214_spc.doc

Side 4 af 17

antibiotika/kemoterapeutiske midler, hvis virkning er blevet klinisk dokumenteret).

Lægemidler, som hæmmer peristaltikken, er kontraindiceret ved pseudomembranøs colitis.

Pædiatrisk population

Der er indberettet infantil hypertrofisk pylorusstenose (IHPS) hos spædbørn efter

behandling med erythromycin. Da erythromycin kan anvendes til behandling af tilstande

hos spædbørn, som er forbundet med signifikant mortalitet eller morbiditet (såsom

infektion med Bordetella pertussis eller Chlamydia trachomatis) skal fordelene ved

erythromycinbehandling overvejes omhyggeligt i forhold til de mulige risici for

udviklingen af IHPS. Patienter eller deres plejere skal informeres om at kontakte deres

læge, hvis der opstår opkastninger eller irritation.

Som med andre makrolider er der indberettet sjældne tilfælde af alvorlige allergiske

reaktioner, herunder akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP). Hvis en allergisk

reaktion forekommer, skal lægemidlet seponeres, og passende behandling påbegyndes.

Læger bør være bevidste om, at de allergiske symptomer kan opstå igen, når den

symptomatiske behandling seponeres.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Virkninger af erythromycin på andre lægemidler

Erythromycin er en hæmmer af CYP3A4 og transportproteinet P-glycoprotein. Omfanget

af hæmning med forskellige CYP3A4-substrater er vanskeligt at forudsige. Erythromycin

må derfor ikke anvendes under behandling med CYP3A4-substrater, medmindre

plasmakoncentrationerne, virkninger eller bivirkninger af substratet kan følges nøje. Det

kan være nødvendigt med en dosisreduktion af andre lægemidler, der metaboliseres af

CYP3A4 og kombinationen med erythromycin skal foretages med forsigtighed (f.eks.

acenocoumarol, alfentanil, bromocriptin, cilostazol, cyclosporin, hexobarbiton, colchicin,

methylprednisolon, midazolam, omeprazol, tacrolimus, valproat, vinblastin, antimycotika

såsom fluconazol, ketoconazol og itraconazol). En anden mulighed er at seponere

behandlingen med CYP3A4-substrater under behandlingen med erythromycin.

Lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet

Erythromycin påvirker metabolismen af terfenadin, astemizol og pimozid ved samtidig

indgivelse. Der er blevet indberettet sjældne tilfælde af alvorlige, potentielt fatale

kardiovaskulære hændelser, såsom hjertestop, torsades de pointes og andre ventrikulære

arytmier, og derfor er samtidig indgivelse af disse lægemidler kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Der er blevet indberettet om forhøjede cisapridniveauer hos patienter, der fik erythromycin

og cisaprid samtidig. Dette kan resultere i QT-forlængelse og hjertearytmier, herunder

ventrikulær takykardi, ventrikulær fibrillering og torsades de pointes. Der er blevet

observeret lignende virkninger ved samtidig indgivelse af disopyramid og erythromycin,

og disse virkninger kan også forventes hos patienter, der tager astemizol eller pimozid.

Samtidig indgivelse af astemizol, cisaprid, disopyramid og pimozid er kontraindiceret (se

pkt. 4.3).

Erythromycin kan hæmme quinidins metabolisme og resulterede i en 40 % stigning i C

hos raske frivillige. Der er indberettet tilfælde med øgede plasmakoncentrationer og

torsades de pointes. Ved samtidig behandling med erythromycin skal quinidins

plasmaniveauer kontrolleres.

dk_hum_58214_spc.doc

Side 5 af 17

Der anbefales forsigtighed, når erythromycin gives til patienter, der behandles med andre

lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se pkt. 4.4).

Sildenafil

Data tyder på, at erythromycin hæmmer metabolismen for sildenafil. En startdosis på 25

mg sildenafil skal overvejes.

Benzodiazepiner

Det er blevet indberettet, at erythromycin nedsætter clearance for triazolam, alprazolam,

clozapin og lignende benzodiazepiner og derved øger disse lægemidlers farmakologiske

virkninger. Hos raske frivillige, der blev forbehandlet med erythromycin, var absorptionen

af zopiclon hurtigere, hvilket resulterede i højere plasmakoncentrationer og en mere udtalt

hypnotisk virkning sammenlignet med kontroller.

Theofyllin

Samtidig behandling med erythromycin og høje doser theofyllin kan resultere i øgede

plasmatheofyllinniveauer og potentiel theofyllintoksicitet, sandsynligvis grundet den

hæmmede metabolisme. Ved samtidig behandling skal theofyllins plasmaniveauer følges

for at undgå toksiske plasmaniveauer (dosisreduktion). Erythromycins

plasmakoncentrationer kan reduceres, hvis oral erythromycin gives sammen med

theofyllin, hvilket muligvis kan resultere i subterapeutiske erythromycinniveauer.

Warfarin

Erythromycin kan hæmme warfarins metabolisme, hvilket resulterer i øgede

antikoagulerende virkninger.

Fexofenadin

Ved samtidig behandling med erythromycin og fexofenadin øges fexofenadins

plasmakoncentrationer 2-3 gange, sandsynligvis grundet øget absorption.

Statiner

Erythromycin hæmmer metabolismen af adskillige HMC-CoA-reduktasehæmmere, hvilket

resulterer i øgede plasmakoncentrationer for disse lægemidler. Erythromycin øger også

simavastatinsyres plasmakoncentrationer (5 gange). Der er blevet indberettet sjældne

tilfælde med rhabdomyolyse, der er forbundet med forhøjede plasmaniveauer, ved samtidig

behandling med clarithromycin og lovastatin eller simvastatin. Erythromycin må ikke

anvendes samtidig med simvastatin, atorvastatin eller lovastatin. Behandlingen med disse

lægemidler skal seponeres under behandlingen med erythromycin.

Ergotiske alkaloider (f.eks. ergotamin og dihydroergotamin)

Der er indberettet tilfælde med klinisk ergotisme, der er kendetegnet ved vasospasme og

iskæmi i det centrale nervesystem, ekstremiteter og andet væv, på grund af forhøjede

plasmaniveauer af ergotiske alkaloider under samtidig behandling med

makrolidantibiotika. Kombinationen er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Digoxin

Samtidig behandling med erythromycin og digoxin kan resultere i forhøjede

plasmadigoxinniveauer. Det skal overvejes at kontrollere plasmaniveauerne under

påbegyndelse og ved seponering af erythromycinbehandling. Det kan være nødvendigt at

justere dosis.

dk_hum_58214_spc.doc

Side 6 af 17

Der er observeret hypotension, bradyarytmi og laktisk acidose hos patienter, der behandles

samtidig med calciumkanal-blokkeren verapamil.

Andre lægemidlers virkning på farmakokinetikken af erythromycin

Erythromycin metaboliseres af CYP3A4. Således kan kraftige hæmmere af dette enzym

hæmme erythromycins metabolisme, hvilket resulterer i forhøjede plasmaniveauer.

Lægemidler, der inducerer CYP3A4 (såsom rifampicin, phenytoin, carbamazepin,

phenobarbital og prikbladet perikum), kan mindske erythromycins metabolisme. Dette kan

føre til subterapeutiske niveauer af erythromycin og kan efterfølgende reducere virkningen.

Induktionen reduceres gradvist over en periode på 2 uger efter seponering af behandlingen

med CYP3A4-inducere. Erythromycin må ikke anvendes under behandling med CYP3A4-

inducere og 2 uger efter behandlingsseponering.

Cimetidin kan hæmme erythromycins metabolisme, hvilket resulterer i forhøjede

plasmaniveauer.

Ved samtidig behandling med erythromycin og proteasehæmmere er der blevet observeret

hæmning af erythromycins metabolisme.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der foreligger ingen data om virkningen af erythromycin på fertiliteten hos mennesker.

Dyrestudier har vist, at erythromycin ikke har nogen teratogene virkninger.

Graviditet

Der foreligger ingen toksikologiske studier om reproduktion hos dyr ved indtagelse af

erythromycin, men studier af andre makrolider, der som erythromycin er potente hERG-

kanalblokkere, har vist embryonale dødsfald og misdannelser (herunder kardiovaskulære

defekter og ganespalte). Mekanistiske studier har vist, at stoffer, der blokkerer hERG-

kanalen forårsager kardiovaskulære defekter og embryonale dødsfald ved at inducere

arytmier hos fostret.

Der foreligger ikke tilstrækkeligt kontrollerede studier med gravide kvinder. Erythromycin

må kun administreres til gravide kvinder, hvis fordelene opvejer de mulige risici.

Observationsstudier med mennesker rapporterede om kardiovaskulære abnormiteter, når

gravide kvinder i den tidlige graviditet tog lægemidler, der indeholdt erythromycin.

Erythromycin passerer placenta og forårsager en stigning i fostrets plasmaniveauer, som er

ca. 5-20 % af moderens grænser. Risiciene forbundet med dette fænomen er imidlertid

endnu ikke klarlagt.

Amning

Erythromycin må kun administreres til gravide kvinder, hvis fordelene opvejer de mulige

risici. Hos ammende kvinder udskilles erythromycin i brystmælken i mængder på mellem

0,5 og 6,2 mikrogram/ml. Disse mængder er ikke kendt som værende skadelige. Omkring

50 % af lægemidlet passerer ind i modermælken og kan forårsage gastrointestinale lidelser

hos spædbarnet, men kan muligvis også danne pylorusstenose. Endvidere er sensitivitet

eller infektion med blastomyceter også muligt.

Fordele og risici ved anvendelsen under amning skal overvejes nøje.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

dk_hum_58214_spc.doc

Side 7 af 17

Ikke mærkning.

Forekomsten af bivirkninger ved erythromycin kan påvirke evnen til at køre og betjene

maskiner.

Erfaringer indtil dato viser, at erythromycin har en ubetydelig indvirkning på evnen til at

koncentrere sig og reagere.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Bivirkningsprofilen, der er vist nedenfor, er baseret på erfaring efter markedsførelse. De

hyppigst indberettede bivirkninger var gastrointestinale lidelser, mest milde i form af

anoreksi, kløe, opkastninger, mavesmerter, kvalme, flatulens, ubehag, kramper, blød

afføring eller diarré.

Tabel over bivirkninger

Bivirkninger fra erfaring efter markedsførelse er angivet i følgende tabel efter

systemorganklasse og hyppighed. Hyppigheden er defineret som følger: Meget almindelig

(≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥

1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

MedDRA-term

Hyppighed

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Infektioner og

parasitære sygdomme

Superinfektione

r forårsaget af

resistente

bakterier eller

svampe, f.eks.

oral og vaginal

candidiasis

Pseudomembra

nøs colitis

Blod og lymfesystem

Eosinofil

Immunsystemet

Allergiske

reaktioner

Allergisk ødem/

angioødem,

anafylaktisk

reaktion,

herunder

anafylaktisk

shock,

anafylakse

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi

Psykiske forstyrrelser

Hallucinationer

Nervesystemet

Afsløring

eller

forværring

myasthenia

gravis

Forbigående

lidelser i

nervesystemet,

såsom

forvirring,

epileptiske

anfald,

kramper,

hallucinationer,

hovedpine,

dk_hum_58214_spc.doc

Side 8 af 17

søvnløshed og

vertigo

Øjne

Visuelle

forstyrrelser,

herunder

diplopi og sløret

Øre og labyrint

Tinnitus og

hovedsagelig

forbigående

høretab eller

døvhed,

primært hos

patienter

med nedsat

nyre-

og/eller

leverfunktio

n eller hos

patienter, der

behandles

med højere

doser

Hjerte

Palpitation og

hjertearytmier,

atrieventrikulær

blok, QT-

intervalforlæng

else,

ventrikulær

ekstrasystole,

ventrikulær

arytmi (torsades

des pointes),

ventrikulære

takykardier,

særligt hos

patienter, der

allerede har vist

et forlænget

QT-interval på

et EKG eller

der samtidig

anvender

lægemidler, der

potentielt kan

påvirke

arytmier eller

QT-intervallet

Vaskulære sygdomme

Trombophlebiti

Hypotension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dyspnø

(herunder

astmatiske

tilstande)

dk_hum_58214_spc.doc

Side 9 af 17

Mave-tarm-kanalen

Gastrointestina

le lidelser,

mest milde i

form af

anoreksi, kløe,

opkastninger,

mavesmerter,

kvalme,

flatulens,

ubehag,

kramper, blød

afføring eller

diarré

Infantil

hypertrofisk

pylorusstenose

(IHPS);

pankreatitis

Lever og galdeveje

Cholestasis og

cholestatisk

gulsot, særligt

ved langvarig

behandling (2-3

uger) og særligt

eksisterende

leverbeskadigel

se og ved

gentagne

behandlinger

samt hos

patienter med

allergier

Chlolestatisk

hepatitis

eller

hepatitislign

ende

symptomer,

hepatomegal

i, leversvigt,

leverdysfunk

tion

Hud og subkutane

væv

Hyperæmi og

urtikariel

eksanthem,

pruritus,

hududslæt

Erythema

exudativum

multiforme,

Stevens-

Johnson's

syndrom,

toksisk

epidermal

nekrolyse

(Lyell's

syndrom,

særligt hos

børn i alle

aldre)

Akut

generaliseret

eksantematøs

pustulose

(AGEP)

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Hævede led

Nyrer og urinveje

Intestinal

nefritis

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Smerte og/eller

infektioner ved

injektionsstedet

Lægemiddelfeb

Brystsmerter,

feber,

utilpashed

Undersøgelser

Stigning i visse

leverenzymer

(transaminaser

(ALT og AST),

LDH, alkalisk

fosfotase, Y-GT

dk_hum_58214_spc.doc

Side 10 af 17

og bilirubin

Pædiatrisk population

Opkastninger og irritabilitet i forbindelse med måltider hos spædbørn. Der er forekommet

tilfælde med infantil hypertrofisk pylorusstenose (IHPS) hos spædbørn efter behandling

med erythromycin.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Toksiciteten er lav. Overdosering kan forbindes med ototoksicitet, høretab, cholestase,

ventrikulære arytmier, svær kvalme, opkastning og diarré. Symptomerne er typisk

reversible og forsvinder, når behandlingen med erythromycin seponeres. Der er ikke blevet

foreslået nogen specifik behandling ud over generelle støttende foranstaltninger. Ved en

overdosis skal behandlingen med erythromycin standses midlertidigt eller varigt, afhængig

af symptomerne. Erythromycin kan ikke fjernes med peritoneal eller hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J 01 FA 01. Antiviralt middel til systemisk anvendelse.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Erythromycin er et halvsyntetisk makrolid med en 14-leddet laktonring

Virkningsmekanisme

Erythromycin udøver sin antimikrobielle virkning ved at binde sig til 50 S-delen af

modtagelige mikroorganismers ribosomer, hvorved proteinsyntesen hæmmes.

Erythromycin binder sig ikke til værtscellernes cytoplasmiske membraner. Dette er en

mulig forklaring på dets lave toksicitet og sikkerhedsprofil.

Erythromycin er bakteriostatisk og baktericidt, afhængig af dets koncentration og

organismetypen. Det hæmmer proteinsyntesen ved at binde sig til ribosomers underdele,

hæmme overførslen af aminocyl-transfer-RNA og hæmme polypeptidsyntesen uden at

forårsage nogen ændring af nukleinsyrecyklussen.

Erythromycin er normalt aktiv mod de fleste stammer af de følgende organismer, både in

vitro og ved kliniske infektioner:

dk_hum_58214_spc.doc

Side 11 af 17

Resistens

Kendte resistensmekanismer i patogener, der er relevante for indikationerne

Effluksmekanismer kan føre til makrolidresistens. Resistens over for erythromycin kan

forårsages af en stigning i antallet af efflukspumper i cytoplasmemembranen, som kun

påvirker de 14- og 15-leddede makrolider (de såkaldte "M"-fænotyper).

Methylering af de ribosomale bindingssteder. Målstedets affinitet kan reduceres ved

methylering af 23 S rRNS, hvilket resulterer i makrolider (M), linkosamider (L) og

Gruppe B Strep gram positive (SB) (de såkaldte "MLSB"-fænotyper).

Makrolidernes enzymatiske inaktivering er kun af mindre klinisk signifikans.

Der eksisterer fuldstændig krydsresistens blandt "M"-fænotyperne af erythromycin med

clarithromycin, roxithromycin eller azithromycin. Hos "MLS"-fænotypen er der yderligere

krydsresistens over for clindamycin og Gruppe B Strep gram-positive bakterier. Der er

delvis krydsresistent over for det 16-leddede makrolid, spiramycin.

dk_hum_58214_spc.doc

Side 12 af 17

Grænseværdier ved følsomhedstestning

Testningen af erythromycin foretages vha. den sædvanlige fortyndingsserie for

erythromycin. Som et resultat blev der defineret følgende mindste hæmmende

koncentrationer (MIC) for følsomme og resistente bakterier. De anbefalede MIC-

grænseværdier fra EUCAST (European Committee on Antimicrobial Susceptibility

Testing) for erythromycin vises nedenfor i tabellen over MIC-testning (mg/l):

EUCAST kliniske MIC-grænseværdier for erythromycin (version 9.0, gyldig fra 2019-01-01)

Patogen

Følsom (mg/l)

Resistent (mg/l)

Staphylococcus arter

≤1

>2

Streptococcus, gruppe A,B,C,G

≤ 0.25

> 0.5

Streptococcus pneumoniae

≤ 0.25

> 0.5

Haemophilus influenzae

Note

Note

Moraxella catarrhalis

≤ 0.25

> 0.5

Campylobacter jejuni

≤ 4

> 4

Campylobacter coli

≤ 8

> 8

Ikke-artsrelaterede grænseværdier

1) Klinisk dokumentation for makroliders effekt ved luftvejsinfektion med H. influenza er modstridende grundet høj

spontan helbredelsesfrekvens. Såfremt der er behov for at teste et makrolid mod denne stamme, så skal de

epidemiologiske cut-off-værdier (ECOFF) anvendes til at påvise stammer med erhvervet resistens. Erythromycins

epidemiologiske cut-off-værdier (ECOFF) er 16 mg/l.

* "IE" angiver, at der er utilstrækkelig evidens for, at pågældende arter er et godt mål for behandling med lægemidlet.

Der kan indberettes en MIC med en kommentar, men uden en ledsagende S-, I- eller R-kategorisering.

Prævalensen af erhvervet resistens kan variere geografisk og over tid for udvalgte arter, og

lokale oplysninger om resistens er ønskelige, især ved behandling af svære infektioner. Der

bør søges ekspertrådgivning efter behov, når den lokale forekomst af resistens er kendt og

af en sådan karakter, at der er tvivl om nytten af midlet ved visse infektionstyper.

Almindeligt følsomme arter

Gram-positive aerobe bakterier

Corynebacterium diphtheriae

Corynebacterium minutissimum

Streptococcus pyogenes

Gram-negative aerobe bakterier

Bordetella pertussis

Campylobacter jejuni

Moraxella catarrhalis

Øvrige bakterier

Chlamydia trachomatis

Chlamydia pneumoniae

Chlamydia psittaci

Legionella pneumophila

Mycoplasma pneumoniae

dk_hum_58214_spc.doc

Side 13 af 17

Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem:

Gram-positive aerobe bakterier

Staphylococcus aureus (methicillinfølsomme)

Streptococcus pneumoniae

Gram-negative aerobe bakterier

Haemophilus influenzae

Øvrige bakterier

Treponema pallidum

Naturligt resistente arter:

Gram-negative aerobe bakterier

Escherichia coli

Klebsiella spp.

Pseudomonas aeruginosa

Gram-positive aerobe bakterier

Staphylococcus aureus (methicillin-resistente)+

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Fordeling

Det tilsyneladende distributionsvolumen for erythromycin er ca. 45 % af legemsvægten

hos raske personer. Dette store distributionsvolumen er konsistent med erythromycins

omfattende vævspenetrering.

Erythromycin trænger hurtigt ind i de fleste kropsvæsker, undtagen i cerebrospinalvæsken.

Ved meningeal inflammation ses imidlertid højere koncentrationer.

Biotransformation

I studier med kaninmikrosomer er det blevet vist, at erythromycin demethyleres til des-N-

methyl-erythromycin og formaldehyd.

ination

Ved normal leverfunktion koncentreres erythromycin i leveren og udskilles i galden.

Virkningen af leverdysfunktion ved udskillelse af erythromycin via leveren er ikke kendt.

Fra 12 % til 15 % af intravenøst indgivet erythromycin udskilles i aktiv form i urinen.

Lægemidlet udskilles også i afføringen.

Farmakokinetik/farmakodynamiske forhold

Elimineringshalveringstiden i plasma hos patienter med normal nyrefunktion er ca. 2 timer.

Ved svært nedsat nyrefunktion kan halveringstiden forlænges til mellem 4 og 7 timer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Erythromycins akutte og kroniske orale toksicitet er lav.

Der er ikke blevet bekræftet noget tegn på teratogenicitet eller andre bivirkninger i

reproduktionen hos hunrotter, der modtog oral sondeindgivelse af 350 mg/kg/dag (7 gange

dk_hum_58214_spc.doc

Side 14 af 17

den humane dosis) af erythromycinbase før eller under parring, drægtighed og under

afvænning.

Der blev ikke observeret tegn på teratogenicitet eller embryotoksicitet, da der blev indgivet

erythromycinbase via oral sonde til gravide hunrotter og mus ved en dosis på 700

mg/kg/dag (14 gange den menneskelige dosis) og til gravide hunkaniner ved en dosis på

125 mg/kg/dag (2,5 gange den humane dosis).

Der blev set en let reduktion af fødselsvægt, da hunrotter blev behandlet før parring, under

parring, graviditet og diegivning med en høj oral dosis på 700 mg/kg/dag af

erythromycinbase. Vægten på kuldet kunne sammenlignes med vægten af kontrollerne på

afvænningstidspunktet. Der blev ikke observeret tegn på teratogenicitet eller virkninger på

reproduktionen ved denne dosis. Når indgivet under drægtighedens sidste fase og

diegivning resulterede denne dosis på 700 mg/kg/dag (14 gange den humane dosis) ikke i

nogen bivirkninger mht. fødselsvægt, vækst eller overlevelse af kuldet.

Carcinogenicitet, mutagenicitet, ændringer i fertilitet

Langvarige studier (2 år) med den orale formulering af erythromycinstearat foretaget med

rotter op til næsten 400 mg/kg/dag og med mus op til næsten 500 mg/kg/dag, påviste ingen

tegn på tumorigenicitet.

Udførte mutagenicitetsstudier påviste intet genotoksisk potentiale og ingen tydelige

virkninger blev observeret hvad angår fertiliteten hos han- og hunrotter, der blev behandlet

med 700 mg/kg/dag erythromycinbase via oral sonde.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Ingen

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt.

6.6.

Erythromycinlactobionat i opløsning kan ikke blandes, hovedsageligt pga. pH-skiftene

med β-laktam-antibiotika, aminoglykosider, tetracykliner, chloramphenicol, colistin,

aminophyllin, barbiturater, diphenylhydantoin, heparin, phenothiazin, riboflavin (B2-

vitamin), B6-vitamin og C-vitamin. Derfor må erythromycin-i.v. ikke blandes med nævnte

lægemidler i en infusionsopløsning.

Tilsætningen af andre opløsninger, som ændrer området fra pH 6-8, reducerer

erythromycinlactobionatets stabilitet.

Obs! Natriumchloridopløsninger eller andre opløsninger, der indeholder uorganiske salte,

må ikke anvendes til klargøring af stammeopløsningen (se pkt. 6.6), da det kan forårsage

udfældning.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

For den rekonstituerede opløsning: Der er påvist kemisk og fysisk stabilitet i 24 timer i

køleskab (ved 2-8 °C).

dk_hum_58214_spc.doc

Side 15 af 17

For den fortyndede opløsning: Der er påvist kemisk og fysisk stabilitet i 24 timer i

køleskab (ved 2-8 °C).

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal produktet anvendes straks. Hvis det ikke anvendes

straks, er opbevaringstiden og -betingelserne brugerens ansvar og bør normalt ikke

overstige 24 timer i køleskabet, medmindre rekonstitution/fortynding har fundet sted under

kontrollerede og validerede aseptiske forhold.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

For opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3 og pkt. 6.6.

6.5

Emballagetyper

Farveløst, klart type III hætteglas, i æske.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Hvert hætteglas er kun til engangsbrug.

Erythromycin rekonstitueres og fortyndes dernæst yderligere før infusion.

Klargøring af indgivelsesopløsningen

Der er to nødvendige trin, rekonstitution og fortynding.

Rekonstitution: Brug ikke 0,9 % natriumchloridopløsning på dette trin

Ryst forsigtigt hætteglasset inden rekonstitution for at løsne pulverindholdet og sikre,

at det bliver korrekt opløst.

Klargør en initial opløsning svarende til 50 mg/ml erythromycinbase ved at føje 20

ml vand til injektionsvæsker til indholdet i hætteglasset med Erythromycin "Life"

1 g. Sørg for, at solvensen kommer i kontakt med hele hætteglassets indervæg, når du

tilsætter den (for eksempel ved at holde hætteglasset vandret).

Omryst hætteglasset grundigt, indtil pulveret er helt opløst. Det kan være svært at

opløse pulveret, og det kan tage nogle minutter.

Den rekonstituerede opløsning kan opbevares i køleskabet i 24 timer.

Fortynding: Der bør kun anvendes 0,9 % natriumchloridopløsning eller 5 %

glucoseopløsning.

Intermitterende infusion: Opløsningen klargøres ved at blande indholdet i

hætteglasset med rekonstitueret Erythromycin "Life" 1 g (20 ml) med 200 ml eller

500 ml af en af fortyndingssolvenserne for at opnå en slutkoncentration af den

fortyndede opløsning på henholdsvis 5 mg/ml eller 2 mg/ml.

Kontinuerlig infusion: Opløsningen klargøres ved at blande indholdet i hætteglasset

med rekonstitueret Erythromycin "Life" 1 g (20 ml) med 500 ml eller 1.000 ml af en

af fortyndingssolvenserne for at opnå en slutkoncentration af den fortyndede

opløsning på henholdsvis 2 mg/ml eller 1 mg/ml.

Den fortyndede opløsning kan opbevares i køleskab i 24 timer.

Den fortyndede opløsning indgives uden tilsætning af andre substanser overhovedet.

Hos børn justeres kvantiteten af den første opløsning til fortynding og mængden af

infusion med den valgte dosis i henhold til barnets vægt.

dk_hum_58214_spc.doc

Side 16 af 17

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Life Medical ApS

Hesselvej 41

3660 Stenløse

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

58214

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

15. september 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

1. juli 2019

dk_hum_58214_spc.doc

Side 17 af 17