Erlotinib "Mylan" 25 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

16-11-2020

Aktiv bestanddel:
Erlotinibhydrochlorid
Tilgængelig fra:
Mylan AB
ATC-kode:
L01EB02
INN (International Name):
erlotinib hydrochloride
Dosering:
25 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisationsnummer:
57974
Autorisation dato:
2017-10-06

Læs hele dokumentet

12. november 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Erlotinib "Mylan", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

30356

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Erlotinib "Mylan"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

25 mg:

En filmovertrukket tablet indeholder 25 mg erlotinib (som erlotinibhydrochlorid).

100 mg:

En filmovertrukket tablet indeholder 100 mg erlotinib (som erlotinibhydrochlorid).

150 mg:

En filmovertrukket tablet indeholder 150 mg erlotinib (som erlotinibhydrochlorid).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

25 mg:

En filmovertrukket tablet indeholder 23,98 mg lactosemonohydrat.

100 mg:

En filmovertrukket tablet indeholder 95,93 mg lactosemonohydrat.

150 mg:

En filmovertrukket tablet indeholder 143,90 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

25 mg:

Hvid til gullig, rund, bikonveks, filmovertrukket tablet præget med ”25” på den ene side og

ca. 6,1 mm i diameter.

dk_hum_57974_spc.doc

Side 1 af 24

100 mg:

Hvid til gullig, rund, bikonveks, filmovertrukket tablet præget med ”100” på den ene side

og ca. 8,9 mm i diameter.

150 mg:

Hvid til gullig, rund, bikonveks, filmovertrukket tablet præget med ”150” på den ene side

og ca. 10,5 mm i diameter.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Ikke-småcellet lungecancer (NSCLC)

Erlotinib "Mylan" er indiceret til første-linje-behandling af patienter med lokalt

fremskreden eller metastatisk ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) med epidermal growth

factor receptor (EGFR)-aktiverende mutationer.

Erlotinib "Mylan" er også indiceret til switch-vedligeholdelsesbehandling hos patienter

med lokalt fremskreden eller metastatisk NSCLC med EGFR-aktiverende mutationer og

stabil sygdom efter første-linje-kemoterapibehandling.

Erlotinib "Mylan" er indiceret hos

patienter med tumorer uden EGFR-aktiverende mutationer, når andre behandlingsmuligheder

vurderes uegnede.

Erlotinib "Mylan" er også indiceret til behandling af patienter med lokalt fremskreden eller

metastatisk NSCLC efter behandlingssvigt af mindst et tidligere kemoterapiregime.

Når der ordineres Erlotinib "Mylan", skal der tages hensyn til faktorer forbundet med

forlænget overlevelse.

Der er ikke påvist nogen gavnlig virkning på overlevelse eller andre klinisk relevante

virkninger hos patienter med epidermal vækstfaktorreceptor(EGFR-immunhistokemi

(Immunohistochemistry - IHC) negative tumorer (se pkt. 5.1).

Pancreascancer

Erlotinib "Mylan" er i kombination med gemcitabin indiceret til behandling af patienter

med metastatisk pancreascancer.

Når der ordineres Erlotinib "Mylan", skal der tages hensyn til faktorer forbundet med

forlænget overlevelse (se pkt. 4.2 og 5.1).

Hos patienter med lokalt fremskreden sygdom er der ikke vist en forlænget overlevelse

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Erlotinib "Mylan" skal administreres under opsyn af en læge med erfaring i anvendelsen af

antineoplastiske lægemidler.

dk_hum_57974_spc.doc

Side 2 af 24

Dosering

Patienter med ikke-småcellet lungecancer (NSCLC)

Der bør udføres EGFR-mutationstest i overensstemmelse med de godkendte indikationer

(se pkt. 4.1).

Den anbefalede daglige dosis af Erlotinib "Mylan" er 150 mg, som tages mindst en time

før eller to timer efter indtagelse af føde.

Patienter med pancreascancer

Den anbefalede daglige dosis af Erlotinib "Mylan" er 100 mg, som tages mindst én time

før eller to timer efter indtagelse af føde, i kombination med gemcitabin (se produkt-

resuméet for gemcitabin for pancreascancer-indikationen). Hos patienter, som ikke får

udslæt inden for de første 4-8 uger af behandlingen, skal den videre behandling med

Erlotinib "Mylan" genovervejes (se pkt. 5.1).

Hvis dosisjustering er nødvendig, bør dosis reduceres trinvist med 50 mg ad gangen (se

pkt. 4.4).

Samtidig anvendelse af CYP3A4-substrater og modulatorer kan kræve justering af dosis

(se pkt. 4.5).

Patienter med nedsat leverfunktion

Erlotinib udskilles ved hepatisk metabolisme og biliær udskillelse. Der bør udvises

forsigtighed, når Erlotinib "Mylan" bliver administreret til patienter med nedsat

leverfunktion. Dette bør udvises, selvom eksponeringen af erlotinib hos patienter med

moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh score 7-9) var lignende den, der blev set hos

patienter med sufficient leverfunktion. Hvis der opstår alvorlige bivirkninger, bør det

overvejes at reducere dosis eller afbryde Erlotinib "Mylan"-behandlingen. Erlotinibs

sikkerhed og virkning er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion

(ASAT og ALAT > 5 x ULN). Anvendelse af Erlotinib "Mylan" til patienter med svært

nedsat leverfunktion anbefales ikke (se pkt. 5.2).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Erlotinibs sikkerhed og virkning er ikke undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion

(koncentrationen af serumkreatinin >1,5 gang den øvre referencegrænse). På basis af

farmakokinetiske data er dosisjustering ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat

nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2). Anvendelse af Erlotinib "Mylan" til patienter med svært

nedsat nyrefunktion anbefales ikke.

Pædiatrisk population

Erlotinibs sikkerhed og virkning i de godkendte indikationer er ikke klarlagt hos børn

under 18 år. Anvendelse af Erlotinib "Mylan" til børn anbefales ikke.

Rygere

Det er vist, at erlotinib-eksponeringen reduceres med 50-60 % ved cigaretrygning. Hos

NSCLC-patienter, som er rygere, var den maksimale tolererede dosis af Erlotinib "Mylan"

300 mg. Dosis på 300 mg viste ikke forbedret virkning i anden-linje behandling efter svigt

af kemoterapi sammenlignet med den anbefalede dosis på 150 mg hos patienter, der

fortsætter med at ryge. Sikkerhedsdata var sammenlignelige mellem doserne 300 mg og

150 mg, dog var der en øget numerisk stigning i forekomsten af udslæt, interstitiel

dk_hum_57974_spc.doc

Side 3 af 24

lungesygdom og diarré hos patienter, der modtog højeste dosis af erlotinib. Rygere skal

derfor rådes til at stoppe med at ryge (se pkt. 4.4, 4.5, 5.1 og 5.2).

Administration

Til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for erlotinib eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Vurdering af EGFR-mutationsstatus

Når det overvejes at anvende Erlotinib "Mylan" som første linje- eller

vedligeholdelsesbehandling for lokal fremskreden eller metastatisk NSCLC er det vigtigt,

at en patients EGFR-mutationsstatus er undersøgt.

Der skal udføres en valideret, robust, pålidelig og sensitiv test med præspecificeret

grænseværdi for positivitet og påvist anvendelighed til bestemmelse af EGFR-

mutationsstatus ifølge lokal klinisk praksis. Der kan anvendes enten tumor DNA fra en

vævsprøve eller cirkulerende frit DNA (cfDNA) fra en blod (plasma) prøve.

Hvis en plasma-baseret cfDNA-test anvendes og resulstatet er negativt for aktiverende

mutationer skal en vævsprøve foretages når det er muligt pga. potentielfalsk positive

bestemmelser ved en plasmabaseret test.

Rygere

Rygere skal rådes til at stoppe med at ryge, da plasmakoncentrationerne af erlotinib hos

rygere er væsentligt reduceret sammenlignet med ikke-rygere. Graden af reduktion er

sandsynligvis klinisk signifikant (se pkt. 4.2, 4.5, 5.1 og 5.2).

Interstitiel lungesygdom

I usædvanlige tilfælde er der rapporteret om interstitiel lungesygdom (ILD)-lignende

hændelser, inklusive dødsfald, hos patienter, som fik erlotinib som behandling af ikke-

småcellet lungecancer (NSCLC), pancreascancer eller andre fremskredne solide tumorer. I

det pivotale studie BR.21 ved NSCLC var hyppigheden af ILD-lignende hændelser (0,8 %)

den samme i både placebo- og erlotinib-gruppen. I en metaanalyse af NSCLC

randomiserede, kontrollerede kliniske studier (fase I og fase II-studier med en enkelt-arm,

blev ekskluderet pga. manglende kontrolgrupper) var forekomsten af ILD-lignende

hændelser 0,9% i erlotinib-gruppen sammenlignet med 0,4% i kontrol-gruppen. I pancreas-

cancerstudiet i kombination med gemcitabin var hyppigheden af ILD-lignende hændelser

2,5 % i gruppen med erlotinib plus gemcitabin versus 0,4 % i gruppen behandlet med

placebo plus gemcitabin. De rapporterede diagnoser hos patienter med mistanke om ILD-

lignende hændelser omfattede pneumonitis, strålepneumonitis, allergisk pneumonitis,

interstitiel pneumoni, interstitiel lungesygdom, obliterativ bronkiolitis, pulmonal fibrose,

Acute Respiratory Distress Syndrome (ARDS), alveolitis og lungeinfiltrater. Symptomerne

opstod få dage til flere måneder efter påbegyndelsen af behandlingen med erlotinib.

Konfunderende eller medvirkende faktorer som f.eks. samtidig eller tidligere kemoterapi,

tidligere stråleterapi, præ-eksisterende parenkymatisk lungesygdom, metastatisk

lungesygdom eller lungeinfektioner var hyppige. Forekomsten af ILD var højere (ca. 5 %

med dødelighed på 1,5 %) hos patienter i studier, som blev udført i Japan.

dk_hum_57974_spc.doc

Side 4 af 24

Afhængig af den diagnostiske evaluering skal behandling med erlotinib stoppes hos

patienter, som udvikler akutte nye og/eller progredierende, uforklarlige lungesymptomer,

som f.eks. dyspnø, hoste og feber. Patienter, der bliver behandlet samtidig med erlotinib og

gemcitabin, bør kontrolleres omhyggeligt for risikoen for udvikling af ILD-lignende

toksicitet. Hvis diagnosen ILD stilles, skal erlotinib seponeres, og passende behandling om

nødvendigt initieres (se pkt. 4.8).

Diarré, dehydrering, elektrolytforstyrrelser, nyreinsufficiens

Diarré (inklusive meget sjældne letale tilfælde) er forekommet hos ca. 50 % af patienterne,

der får erlotinib, og moderat eller svær diarré bør behandles med f.eks. loperamid. I nogle

tilfælde kan det blive nødvendigt at reducere dosis. I de kliniske studier blev dosis

reduceret med 50 mg ad gangen. Dosisreduktion med 25 mg ad gangen er ikke undersøgt.

Hvis der kommer svær eller persisterende diarré, kvalme, anoreksi eller opkastning,

ledsaget af dehydrering, skal behandlingen med erlotinib stoppes, og dehydreringen skal

behandles på passende måde (se pkt. 4.8). Hypokaliæmi og nyreinsufficiens (herunder

fatale tilfælde) er sjældent rapporteret. Nogle tilfælde var sekundære til svær dehydrering

på grund af diarré, opkastning og/eller appetitløshed mens andre tilfælde opstod i

forbindelse med konkomitant kemoterapi. I sværere og mere vedvarende tilfælde af diarré,

eller tilfælde, der fører til dehydrering, specielt hos grupper af patienter med forværrede

risikofaktorer (især ved samtidig behandling med kemoterapi og andre lægemidler,

symptomer eller sygdomme eller andre prædisponerede tilstande herunder høj alder) skal

behandlingen med erlotinib afbrydes. Passende foranstaltninger bør initieres for intensivt at

rehydrere patienterne intravenøst. Desuden skal nyrefunktionen og serumelektrolytter

herunder kalium kontrolleres hos patienter med risiko for dehydrering.

Hepatitis, leverinsufficiens

Sjældne tilfælde af leverinsufficiens (herunder fatale) er blevet rapporteret under

anvendelsen af erlotinib. Konfunderende faktorer har indbefattet tidligere leversygdom

eller samtidig administration af hepatotoksiske lægemidler. Hos disse patienter bør det

derfor overvejes at teste leverfunktionen periodisk. Administrationen af erlotinib bør

afbrydes ved alvorlige ændringer i leverfunktionen (se pkt. 4.8). Erlotinib "Mylan"

anbefales ikke til patienter med svær leverdysfunktion.

Gastrointestinal perforation

Patienter, som får Erlotinib "Mylan", har en øget risiko for udvikling af gastrointestinal

perforation, hvilket blev observeret med frekvensen ”ikke almindelig” (inklusive visse

letale tilfælde). Patienter, som samtidig får anti-angiogenetiske lægemidler,

kortikosteroider, NSAID og /eller taxanbaseret kemoterapi, eller som tidligere har haft

mavesår eller divertikelsygdom, har en forøget risiko. Erlotinib "Mylan" skal seponeres

permanent hos patienter, som udvikler gastrointestinal perforation (se pkt. 4.8).

Bulløse og eksfoliative hudsygdomme

Tilfælde af bulløs, blærefyldt og eksfoliativ hud er set, inklusive meget sjældne tilfælde,

angiveligvis af Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse, som i visse

tilfælde var fatal (se pkt. 4.8). Behandling med Erlotinib "Mylan" skal pauseres eller

seponeres, hvis patienten får alvorlig bulløs, blærefyldt eller eksfoliativ hud. Patienter med

bulløse og eksfoliative hudsygdomme bør undersøges for hudinfektion og behandles ifølge

lokale retningslinjer.

dk_hum_57974_spc.doc

Side 5 af 24

Øjensygdomme

Patienter, som viser tegn og symptomer på keratitis, såsom akut eller forværret:

øjeninflammation, tåresekretion, lysfølsomhed, slørret syn, smerter i øjet og/eller røde øjne

skal straks henvises til en øjenlæge. Hvis diagnosen ulcerativ keratitis bekræftes, skal

behandlingen med Erlotinib "Mylan" afbrydes eller seponeres. Hvis keratitis diagnosticeres

skal fordele og risici ved fortsat behandling overvejes nøje. Erlotinib "Mylan" skal

anvendes med forsigtighed til patienter med en anamnese med keratitis, ulcerativ eratitis

eller svært tørre øjne. Kontaktlinser er ligeledes en risikofaktor for keratitis og ulceration.

Meget sjældne tilfælde af corneaperforation eller -ulceration er rapporteret ved brug af

erlotinib (se pkt. 4.8).

Interaktioner med andre lægemidler

Potente CYP3A4-induktorer kan nedsætte virkningen af erlotinib, mens potente CYP3A4-

hæmmere kan medføre øget toksicitet. Samtidig behandling med disse stoffer skal undgås

(se pkt. 4.5).

Andre former for interaktioner

Erlotinibs opløselighed reduceres ved pH over 5. Lægemidler, der ændrer pH i den øvre

del af mave-tarm-kanalen, som eksempelvis protonpumpehæmmere, H2-antagonister og

antacida, kan ændre erlotinibs opløselighed og derved dets biotilgængelighed. Når

Erlotinib "Mylan" administreres samtidig med disse stoffer, vil en øget dosis af Erlotinib

"Mylan" sandsynligvis ikke kompensere for eksponeringstabet. Kombinationen af erlotinib

med syrepumpehæmmere bør undgås. Virkningen af samtidig administration af erlotinib

med H2-antagonister og antacida kendes ikke; men det er sandsynligt, at biotilgænge-

ligheden vil være mindsket. Disse kombinationer bør derfor undgås (se pkt. 4.5). Hvis det

er nødvendigt at indtage antacida under behandlingen med Erlotinib "Mylan", bør de tages

mindst 4 timer før eller 2 timer efter den daglige Erlotinib "Mylan"-dosis.

Tabletterne indeholder lactose og natrium

Bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactoseintolerans, total lactasemangel

eller glucose-/galactosemalabsorption.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablett, dvs. den er i

det væsentlige natriumfri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Erlotinib og andre CYP-substrater

Erlotinib er en potent hæmmer af CYP1A1 og en moderat hæmmer af CYP3A4 og

CYP2C8 samt en stærk hæmmer af glukoronidiseringen af UGT1A1 in vitro.

Den fysiologiske relevans af den stærke hæmning af CYP1A1 kendes ikke på grund af en

meget begrænset ekspression af CYP1A1 i humant væv.

Når erlotinib blev administreret samtidig med ciprofloxacin, som er en moderat CYP1A2-

hæmmer, blev erlotinibeksponeringen [AUC] øget signifikant med 39 %, mens der ikke

blev observeret signifikant ændring i C

. Ligeledes blev den aktive metabolits

eksponering øget med 60 % og 48 % for henholdsvis AUC og C

. Den kliniske betydning

af denne stigning er ikke blevet fastslået. Der skal udvises forsigtighed, når ciprofloxacin

eller potente CYP1A2-hæmmere (f.eks. fluvoxamin) kombineres med erlotinib. Hvis der

observeres bivirkninger, der er relateret til erlotinib, kan erlotinibdosis reduceres.

dk_hum_57974_spc.doc

Side 6 af 24

Forbehandling eller samtidig administration af Erlotinib "Mylan" ændrede ikke clearance

af de prototypiske CYP3A4-substrater, midazolam og erythromycin, men nedsatte

tilsyneladende den orale biotilgængelighed af midazolam med op til 24 %. I et andet

klinisk studie blev det vist, at erlotinib ikke påvirkede farmakokinetikken af det samtidigt

administrerede CYP3A4/2C8-substrat paclitaxel. Signifikante interaktioner ved clearance

af andre CYP3A4-substrater er derfor usandsynlig.

Hæmningen af glukoronidiseringen kan forårsage interaktioner med lægemidler, som er

substrater for UGT1A1, og som kun elimineres via denne udskillelsesvej. Patienter med

lavt ekspressionsniveau af UGT1A1 eller med genetiske glukoronidiseringssygdomme

(f.eks. Gilberts sygdom) kan have forhøjede serumkoncentrationer af bilirubin og skal

behandles med forsigtighed.

Erlotinib metaboliseres i leveren ved hjælp af de humane, hepatiske cytokromer, primært

CYP3A4 og i mindre udstrækning af CYP1A2. Ekstrahepatisk metabolisme ved hjælp af

CYP3A4 i tarmen, af CYP1A1 i lungerne og af CYP1B1 i tumorvæv bidrager også

potentielt til den metaboliske clearance af erlotinib. Der kan forekomme potentielle

interaktioner med aktive stoffer, som metaboliseres af eller er hæmmere eller induktorer af

disse enzymer.

Potente hæmmere af CYP3A4-aktivtet nedsætter metaboliseringen af erlotinib og øger

plasmakoncentrationerne af erlotinib. I et klinisk studie medførte samtidig anvendelse af

erlotinib og ketoconazol (200 mg oralt to gange daglig i 5 dage), en potent CYP3A4-

hæmmer, en øgning af erlotinib-eksponeringen (86 % af AUC og 69 % af C

). Der skal

derfor udøves forsigtighed, når erlotinib kombineres med en potent CYP3A4-hæmmer,

f.eks. med antimykotika af azol-gruppen (dvs. ketoconazol, itraconazol og voriconazol),

proteasehæmmere, erytromycin eller claritromycin. Om nødvendigt skal dosis af erlotinib

reduceres, specielt hvis der observeres toksicitet.

Potente induktorer af CYP3A4-aktivitet øger metaboliseringen af erlotinib og nedsætter

plasmakoncentrationen af erlotinib signifikant. I et klinisk studie medførte samtidig

anvendelse af erlotinib og rifampicin (600 mg oralt én gang daglig i 7 dage), en potent

CYP3A4-induktor, en reduktion på 69 % af den mediane erlotinib AUC. Samtidig

administration af rifampicin med en enkelt 450 mg Erlotinib "Mylan"-dosis medførte en

middel erlotinib-eksponering (AUC) på 57,5 % af den eksponering, der blev opnået efter

en enkelt 150 mg Erlotinib "Mylan"-dosis uden behandling med rifampicin. Samtidig

administration af Erlotinib "Mylan" med induktorer af CYP3A4 bør derfor undgås. For

patienter, som behøver samtidig behandling med Erlotinib "Mylan" og en potent CYP3A4-

induktor, som f.eks. rifampicin, bør det overvejes at hæve dosis til 300 mg, med tæt

monitorering af patienterne (herunder nyre- og leverfunktionen samt serumelektrolytter).

Hvis det bliver tolereret godt i mere end 2 uger, kan det overvejes at hæve dosis yderligere

til 450 mg under fortsat tæt kontrol. Nedsat eksponering kan også forekomme med andre

induktorer f.eks. phenytoin, carbamazepin, barbiturater eller perikon (Hypericum

perforatum). Der skal iagttages forsigtighed, når disse aktive stoffer kombineres med

erlotinib. Om muligt bør der overvejes andre behandlinger uden kraftig CYP3A4-

inducerende aktivitet.

Erlotinib og coumarin-antikoagulantia

Hos patienter, som får Erlotinib "Mylan", er der blevet rapporteret interaktion med

coumarin-antikoagulantia (inklusive warfarin), som har medført forhøjet International

Normalized Ratio (INR) og blødninger, som i visse tilfælde var letale. Patienter, som tager

dk_hum_57974_spc.doc

Side 7 af 24

coumarin-antikoagulantia, skal kontrolleres regelmæssigt for enhver ændring i

protrombintid eller INR.

Erlotinib og statiner

Kombinationen af Erlotinib "Mylan" og et statin kan øge risikoen for statin-induceret

myopati, inklusive rabdomyolyse, som blev observeret med frekvensen "sjælden".

Erlotinib og rygere

Resultaterne fra et farmakokinetisk interaktionsstudie indikerede efter 24 timer en

signifikant reduktion af AUC

samt plasmakoncentration på henholdsvis 2,8; 1,5 og

9 gange efter administration af erlotinib hos rygere sammenlignet med ikke-rygere.

Patienter, som stadig ryger, skal derfor opfordres til at stoppe med at ryge så tidligt så

muligt inden behandlingen med Erlotinib "Mylan" initieres, idet plasmakoncentrationerne

ellers reduceres. Baseret på data fra CURRENTS studiet sås der ingen evidens for nogen

effekt af en højere dosis erlotinib på 300 mg sammenlignet med den anbefalede dosis på

150 mg hos aktive rygere. Sikkerhedsdata var sammenlignelige mellem doserne 300 mg og

150 mg, dog var der en øget numerisk stigning i forekomsten af udslæt, interstitiel

lungesygdom og diarré hos patienter, der modtog højeste dosis af erlotinib (se pkt. 4.2, 4.4,

5.1 og 5.2).

Erlotinib og P-glykoproteinhæmmere

Erlotinib er substrat for P-glykoprotein lægemiddeltransportøren. Samtidig administration

af P-glykoproteinhæmmere, f.eks. ciclosporin og verapamil kan medføre ændret fordeling

og/eller ændret elimination af erlotinib. Konsekvenserne af denne interaktion for f.eks.

CNS-toksicitet kendes ikke. Der skal iagttages forsigtighed i sådanne situationer.

Erlotinib og lægemidler, som ændrer pH

Erlotinibs opløselighed reduceres ved pH over 5. Lægemidler, der ændrer pH i den øvre

del af mave-tarm-kanalen, kan ændre erlotinibs opløselighed og derved dets

biotilgængelighed. Samtidig administration af erlotinib og omeprazol, som er en

syrepumpehæmmer, nedsætter erlotinibeksponering [AUC] og maksimumkoncentrationen

] med henholdsvis 46 % og 61 %. Der var ingen ændring i T

eller halveringstiden.

Samtidig administration af Erlotinib "Mylan" med 300 mg ranitidin, en H

-receptor-

antagonist, nedsatte erlotinibeksponeringen [AUC] og maksimumkoncentrationerne [C

med henholdsvis 33 % og 54 %. Når Erlotinib "Mylan" administreres samtidig med disse

stoffer, vil en øget dosis af Erlotinib "Mylan" sandsynligvis ikke kompensere for

eksponeringstabet. Hvis Erlotinib "Mylan" derimod blev administreret forskudt enten 2

timer før eller 10 timer efter 150 mg ranitidin 2 gange daglig, blev erlotinibeksponeringen

[AUC] og maksimumkoncentrationerne [C

] kun reduceret med henholdsvis 15 % og 17

%. Virkningen af antacida på absorptionen af erlotinib er ikke undersøgt, men absorptionen

kan nedsættes, hvilket medfører lavere plasmakoncentrationer. Kombinationen af erlotinib

med syrepumpehæmmere bør derfor undgås. Hvis det er nødvendigt at indtage antacida

under behandlingen med Erlotinib "Mylan", bør de tages mindst 4 timer før eller 2 timer

efter den daglige Erlotinib "Mylan"-dosis. Hvis det overvejes at give ranitidin, bør det

administreres forskudt; dvs. Erlotinib "Mylan" skal administreres mindst 2 timer før eller

10 timer efter ranitidindosering.

Erlotinib og gemcitabin

I et fase 1b-studie var der ingen signifikant virkning af gemcitabin på erlotinibs

farmakokinetik og heller ingen signifikant virkning af erlotinib på gemcitabins

farmakokinetik.

dk_hum_57974_spc.doc

Side 8 af 24

Erlotinib og carboplatin/paclitaxel

Erlotinib øger koncentrationen af platin. I et klinisk studie førte samtidig anvendelse af

erlotinib med carboplatin og paclitaxel til en øget total platinum AUC

0-48

på 10,6 %.

Selvom det er statistisk signifikant, bliver størrelsen af denne forskel ikke betragtet som

klinisk relevant. I klinisk praksis kan der være andre co-faktorer, der medfører en øget

eksponering for carboplatin, såsom nyreinsufficiens. Der var ingen signifikante virkninger

af carboplatin eller paclitaxel på erlotinibs farmakokinetik.

Erlotinib og capecitabin

Capecitabin kan øge koncentrationen af erlotinib. Ved administration af erlotinib i

kombination med capecitabin er der set en statistisk signifikant stigning i erlotinib AUC og

en mindre stigning i C

sammenlignet med de værdier, der blev observeret i et andet

studie, hvor erlotinib blev administreret som enkeltstof. Der var ingen signifikant virkning

af erlotinib på capecitabins farmakokinetik.

Erlotinib og proteasomhæmmere

Proteasomhæmmere, inklusiv bortezomib, kan forventes at påvirke effekten af EGFR-

hæmmere, inklusiv erlotinib, på grund af virkningsmekanismen. Denne påvirkning

understøttes af begrænsede kliniske data og prækliniske studier, som viser nedbrydning af

EGFR i proteasomet.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelige data for anvendelse af erlotinib til gravide kvinder. Dyreforsøg har

vist, at der ikke er evidens for teratogenicitet eller unormal fødsel. En uønsket virkning på

graviditeten kan dog ikke udelukkes, da dyreforsøg med rotter og kaniner har vist øget

embryo/føtal letalitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko hos mennesker er ukendt.

Kvinder i den fertile alder

Kvinder i den fertile alder skal rådes til at undgå graviditet, mens de tager Erlotinib

"Mylan". Der skal anvendes effektiv kontraception under behandlingen og i mindst 2 uger

efter behandlingens afslutning. Behandlingen bør kun fortsættes hos gravide, hvis fordelen

for moderen opvejer risikoen for fostret.

Amning

Det vides ikke, om erlotinib udskilles i human mælk. Der er ikke lavet studier for at

undersøge virkningen af Erlotinib ”Mylan” på mælkeproduktionen eller tilstedeværelsen i

human mælk. Da den potentielle fare for fostret ved amning er ukendt, skal mødre rådes til

ikke at amme, mens de tager Erlotinib "Mylan" og mindst 2 uger efter sidste dosis.

Fertilitet

Dyreforsøg har vist, at der ikke er evidens for forringet fertilitet. En uønsket virkning på

fertiliteten kan dog ikke udelukkes, da dyreforsøg har vist påvirkning af reproduktive

parametre (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner. Erlotinib er dog ikke forbundet med påvirkning af mentale funktioner.

dk_hum_57974_spc.doc

Side 9 af 24

4.8

Bivirkninger

Sikkerhedsevalueringen af erlotinib er baseret på data fra mere end 1.500 patienter, der

blev behandlet med mindst en dosis erlotinib på 150 mg som monoterapi, og fra mere end

300 patienter, som fik erlotinib 100 eller 150 mg i kombination med gemcitabin.

Hyppigheden af bivirkninger fra kliniske studier rapporteret med erlotinib alene eller i

kombination med kemoterapi, er sammenfattet i henhold til National Cancer Institute-

Common Toxicity Criteria (NCI-CTC) Grade i tabel 1. De listede bivirkninger optrådte

hos mindst 10 % af patienterne i erlotinib-gruppen og optrådte hyppigere (≥3 %) hos

erlotinib-behandlede patienter end hos patienterne i kontrolgruppen. Andre bivirkninger,

inklusiv dem fra andre studier, er listet i tabel 2.

Bivirkninger observeret i kliniske studier (tabel 1) er listet i henhold til MedDRA systemet.

Følgende betegnelse anvendes for at graduere bivirkningerne efter hyppighed: Meget

almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100),

sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000).

Inden for hver frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende alvorlighed.

Ikke-småcellet lungecancer (administration af erlotinib som monoterapi)

Første-linje behandling af patienter med EGFR mutationer

I et åbent, randomiseret fase III-studie, ML20650, som inkluderede 154 patienter, blev

sikkerheden af erlotinib til første-linje-behandling af NSCLC-patienter med EGFR-

aktiverende mutationer undersøgt hos 75 patienter. Ingen nye sikkerhedssignaler blev

observeret hos disse patienter.

De hyppigste bivirkninger, der blev observeret hos patienter behandlet med erlotinib i

studie ML20650, var udslæt og diarré (henholdsvis 80 % og 57 % for alle grader). De

fleste var af sværhedsgrad 1/2 og intervention var ikke nødvendig. Udslæt og diarré af grad

3 opstod hos henholdsvis 9 % og 4 % af patienterne. Der blev ikke observeret udslæt og

diarré af grad 4. Både udslæt og diarré medførte seponering af erlotinib hos 1 % af

patienterne. Dosisjustering (afbrydelse eller reduktion) på grund af udslæt eller diarré var

nødvendig hos henholdsvis 11 % og 7 % af patienterne.

Vedligeholdelsesbehandling

I to andre dobbeltblindede, randomiserede, placebokontrollerede fase-III studier BO18192

(SATURN) og BO25460 (IUNO), blev erlotinib administreret som

vedligeholdelsesbehandling efter første-linje kemoterapi. Disse studier blev gennemført

med i alt 1532 patienter med fremskreden, recidiverende eller metastatisk NSCLC som

opfølgning på første-linje standard platinbaseret kemoterapi. Der blev ikke identificeret

nye sikkerhedssignaler.

De hyppigste bivirkninger, der blev observeret hos patienter behandlet med erlotinib i

studie BO18192 og BO25460, var udslæt (BO18192: alle grader 49,2%, grad 3: 6,0%;

BO25460: alle grader 39,4%, grad 3: 5,0%) og diarré (BO18192: alle grader 20,3%, grad

3: 1,8%; BO25460: alle grader 24,2%, grad 3: 2,5%). Der blev ikke observeret udslæt og

diarré af grad 4 i disse studier. Udslæt og diarré medførte seponering af erlotinib hos

henholdsvis 1 % og < 1 % af patienterne i studie BO18192, mens ingen patienter

dk_hum_57974_spc.doc

Side 10 af 24

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information