Erelzi

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
etanercept
Tilgængelig fra:
Sandoz GmbH
ATC-kode:
L04AB01
INN (International Name):
etanercept
Terapeutisk gruppe:
immunosuppressiva
Terapeutisk område:
Arthritis, Psoriasis, Psoriasis Artrit, Juvenil Reumatoid Arthritis, Reumatoid, Spondylitis, Ankyloserende
Terapeutiske indikationer:
Reumatoid arthritisErelzi i kombination med methotrexat er indiceret til behandling af moderat til svær aktiv reumatoid artritis hos voksne, når svar på sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler, herunder methotrexat (medmindre kontraindiceret), har været utilstrækkelig. Erelzi kan gives som monoterapi i tilfælde af intolerance overfor methotrexat eller når fortsatte behandling med methotrexat er upassende. Erelzi er også indiceret til behandling af alvorlig, aktiv og progressiv reumatoid artritis hos voksne, der ikke tidligere er behandlet med methotrexat. Etanercept, alene eller i kombination med methotrexat, har vist sig at reducere hastigheden af progressionen af ledskader, som målt ved hjælp af X‑ray, og til at forbedre den fysiske funktion. Juvenil idiopatisk arthritisTreatment af polyarthritis (rheumatoid faktor positive eller negative) og udvidet oligoarthritis i børn og unge i en alder af 2 år, der har haft en utilstrækkelig reaktion på, eller som har vist sig at være intolerant over for, methot
Produkt oversigt:
Revision: 6
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/004192
Autorisation dato:
2017-06-23
EMEA kode:
EMEA/H/C/004192

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Erelzi 25 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Erelzi 50 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

etanercept

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Din læge vil give dig et ’Patientkort’, som indeholder vigtig sikkerhedsinformation, som du skal

være opmærksom på, før og under behandlingen med Erelzi.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Erelzi til dig eller dit barn. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du eller

barnet har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Erelzi

Sådan skal du tage Erelzi

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Anvisninger til brug af Erelzi fyldt injektionssprøjte (se næste side)

1.

Virkning og anvendelse

Erelzi er et lægemiddel fremstillet af to proteiner, som findes naturligt hos mennesker. Det blokerer

aktiviteten af et andet protein i kroppen, som forårsager inflammation (betændelse). Erelzi virker ved

at reducere inflammationen i forbindelse med visse sygdomme.

Hos voksne (18 år eller derover) kan Erelzi anvendes til moderat til svær reumatoid artrit (

leddegigt

psoriasisartrit

psoriasisgigt

), svær aksial spondylartrit, herunder ankyloserende spondylitis

rygsøjlegigt

) og moderat eller svær

psoriasis

, i alle tilfælde sædvanligvis, når andre gængse

behandlinger har været utilstrækkelige eller ikke er egnede til dig.

Erelzi anvendes oftest i kombination med methotrexat til behandling af reumatoid artrit. Det kan dog

også anvendes alene, hvis behandling med methotrexat er uhensigtsmæssig for dig. Hvad enten Erelzi

anvendes alene eller i kombination med methotrexat, kan hastigheden, hvormed leddene beskadiges på

grund af reumatoid artrit nedsættes, og dermed forbedres din evne til at udføre daglige aktiviteter.

Hos patienter med psoriasisgigt med flere angrebne led kan Erelzi forbedre evnen til at udføre normale

daglige aktiviteter. Hos patienter med flere symmetriske, smertefulde eller opsvulmede led (f.eks.

hænder, håndled og fødder) kan Erelzi nedsætte hastigheden, hvormed leddenes struktur ødelægges på

grund af sygdommen.

Erelzi ordineres også til behandling af følgende sygdomme hos børn og unge:

Til følgende typer af juvenil idiopatisk artrit (børnegigt), hvor behandling med methotrexat har

været utilstrækkelig eller ikke kan anvendes:

Polyartrit (ledbetændelse i 5 eller flere led) (reumafaktor-positiv eller -negativ) og

udvidet oligoartrit (ledbetændelse i 2-4 led de første 6 måneder af sygdommen, men med

senere øgning til 5 eller flere led) hos patienter fra 2 år, der vejer 62,5 kg eller mere.

Psoriasisgigt hos patienter fra 12 år, der vejer 62,5 kg eller mere..

Enthesitis-relateret artrit (gigt associeret med inflammation af sener og disses

tilhæftningssteder) hos patienter fra 12 år, der vejer 62,5 kg eller mere, når anden behandling

har været utilstrækkelig eller ikke kan anvendes.

Svær psoriasis hos patienter fra 6 års-alderen, der vejer 62,5 kg eller mere, hvor virkningen af

lysbehandling eller systemisk behandling har været utilstrækkelig, eller du ikke har kunnet tåle

det.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Erelzi

Brug ikke Erelzi

hvis du eller dit barn, er

allergiske over for etanercept

eller et af de øvrige

indholdsstoffer

Erelzi

(angivet i afsnit 6). Hvis du eller barnet får allergiske reaktioner som for eksempel

trykken for brystet, hiven efter vejret, svimmelhed eller udslæt, må du ikke injicere mere Erelzi,

og du skal straks kontakte lægen.

hvis du eller barnet har eller er i risiko for at udvikle

en alvorlig blodinfektion

kaldet sepsis

(blodforgiftning). Kontakt lægen, hvis du er i tvivl.

hvis du eller barnet lider af

nogen form for infektion

. Kontakt lægen, hvis du er i tvivl.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Erelzi.

Allergiske reaktioner:

Hvis du eller barnet får allergiske reaktioner som f.eks. trykken for

brystet, hiven efter vejret, svimmelhed eller udslæt, må du ikke injicere mere Erelzi, og du skal

straks kontakte lægen.

Infektioner/operation:

Hvis du eller barnet udvikler en ny infektion eller skal gennemgå en

større operation i den nærmeste fremtid, vil lægen muligvis ønske at overvåge behandlingen

med Erelzi.

Infektioner/sukkersyge (diabetes):

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet lider af

tilbagevendende infektioner, sukkersyge eller andre tilstande, hvor risikoen for infektion kan

være øget.

Infektioner/overvågning:

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet for nylig har rejst uden for

Europa. Hvis du eller barnet udvikler symptomer på en infektion, f.eks. feber, forkølelse eller

hoste, skal du straks fortælle det til lægen. Lægen kan beslutte at fortsætte med at kontrollere,

om du eller barnet har infektioner, efter at du eller barnet er holdt op med at bruge Erelzi.

Tuberkulose:

Der har været indberetninger om tuberkulose hos patienter i behandling med

Erelzi. Derfor vil lægen søge efter tegn eller symptomer på tuberkulose, inden behandlingen

med Erelzi påbegyndes. Undersøgelsen kan omfatte en grundig gennemgang af din eller barnets

helbredstilstand, røntgenbillede af brystkassen og en tuberkulinundersøgelse. Udførelsen af

disse prøver skal noteres i ’Patientkort’. Det er meget vigtigt, at du fortæller lægen, om du eller

barnet nogensinde har haft tuberkulose, eller været i nær kontakt med nogen, som har haft

tuberkulose. Hvis du skulle få symptomer på tuberkulose (som f.eks. vedvarende hoste, vægttab,

sløvhed, let feber) eller nogen anden infektion under eller efter behandlingen, skal du straks

fortælle det til lægen.

Hepatitis B:

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet har eller nogensinde har haft hepatitis B

(en type leverbetændelse). Lægen bør teste for tilstedeværelse af hepatitis B-infektion, før du

eller barnet påbegynder behandling med Erelzi. Behandling med Erelzi kan medføre

genopblussen af hepatitis B hos patienter, som tidligere har haft hepatitis B-infektion. Hvis dette

sker, skal du ophøre med at bruge Erelzi.

Hepatitis C:

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet har hepatitis C. Lægen kan ønske at

overvåge behandlingen med Erelzi, i tilfælde af at infektionen forværres.

Blodsygdomme:

Søg omgående læge, hvis du eller barnet har nogen tegn eller symptomer som

f.eks. vedvarende feber, øm hals, blå mærker, blødning eller bleghed. Sådanne symptomer kan

pege på tilstedeværelsen af en livstruende blodsygdom, som kan kræve, at behandling med

Erelzi ophører.

Sygdomme i nervesystemet eller øjnene:

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet lider af

dissemineret sklerose, betændelse i øjets nerver (optisk neuritis) eller betændelse i rygmarven

(transversel myelitis). Lægen vil afgøre, om behandling med Erelzi er hensigtsmæssig.

Hjerteinsufficiens (hjertesvigt):

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet lider af

hjerteinsufficiens, da Erelzi i så fald skal bruges med forsigtighed.

Kræft:

Fortæl det til lægen, hvis du har eller har haft kræft i lymfesystemet (lymfom) eller

andre former for kræft.

Patienter med alvorlig reumatoid artrit, som har haft sygdommen i lang tid, kan have større

risiko end gennemsnittet for at udvikle kræft i lymfesystemet.

Børn og voksne, som får Erelzi, kan have øget risiko for at udvikle kræft i lymfesystemet eller

andre former for kræft.

Nogle børne- og teenage-patienter, som har fået Erelzi eller anden medicin, der virker på samme

måde som Erelzi, har udviklet kræft, inkl. sjældne former for kræft, som nogle gange har

medført død.

Nogle patienter i behandling med Erelzi har udviklet hudkræft. Fortæl det til lægen, hvis din

eller barnets hud på nogen måde ændrer udseende, eller der kommer udvækster.

Skoldkopper:

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet bliver udsat for skoldkopper under

behandlingen med Erelzi. Lægen vil afgøre, om forebyggende behandling mod skoldkopper er

hensigtsmæssig.

Alkoholmisbrug:

Erelzi må ikke bruges til behandling af leverbetændelse (hepatitis) i

forbindelse med alkoholmisbrug. Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet har eller har haft et

alkoholmisbrug.

Wegeners granulomatose:

Erelzi anbefales ikke til behandling af Wegeners granulomatose,

som er en sjælden betændelsessygdom. Hvis du eller dit barn lider af Wegeners granulomatose,

skal du tale med din læge.

Medicin mod sukkersyge (diabetes):

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet har diabetes

eller tager medicin til behandling af diabetes. Lægen kan beslutte, at du eller barnet skal have en

mindre dosis medicin mod sukkersyge, mens du eller barnet får Erelzi.

Børn og teenagere

Erelzi er ikke indiceret til børn og unge, der vejer under 62,5 kg.

Vaccinationer:

Hvis det er muligt, skal børn være ajour med alle vaccinationer, før du får

Erelzi. Nogle vacciner, som for eksempel oral poliovaccine, må ikke gives, mens man får Erelzi.

Spørg din læge, inden du eller barnet får nogen vacciner.

Betændelse i tarmsystemet (inflammatorisk tarmsygdom):

Der har været rapporter om

betændelse i tarmsystemet hos patienter med juvenil idiopatisk artrit (JIA) (børnegigt), som

behandles med Erelzi. Fortæl lægen, hvis barnet får mavekramper eller mavesmerter, diarré,

vægttab eller blod i afføringen.

Erelzi må normalt ikke bruges til behandling af polyartrit eller udvidet oligoartrit hos børn under 2 år,

eller som vejer under 62,5 kg, til behandling af børn med enthesitis-relateret artrit eller psoriatisartrit

under 12 år, eller som vejer under 62,5 kg, eller til behandling af psoriasis hos børn under 6 år, eller

som vejer under 62,5 kg.

Brug af anden medicin sammen med Erelzi

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du eller barnet bruger anden medicin, for nylig

har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin (herunder anakinra, abatacept eller

sulfasalazin). Det gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Du eller barnet bør

ikke bruge

Erelzi sammen med medicin, som indeholder de aktive stoffer anakinra

eller abatacept.

Graviditet og amning

Erelzi bør kun anvendes under graviditet, hvis det er absolut nødvendigt. Kontakt din læge, hvis du

bliver gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid.

Hvis du har taget Erelzi under graviditeten, kan dit spædbarn have en øget risiko for at få en infektion.

Desuden viste et studie, at barnet hyppigere havde medfødte misdannelser, når kvinden havde taget

etanercept under graviditeten, sammenlignet med kvinder, der ikke havde taget etanercept eller andre

tilsvarende lægemidler (TNF-antagonister) under graviditet. Det var ikke en bestemt type af medfødte

misdannelser, der blev indberettet. Et andet studie påviste ingen øget risiko for medfødte

misdannelser, når moderen havde taget etanercept under graviditeten. Din læge kan hjælpe dig med at

beslutte, om fordelene ved behandlingen opvejer den potentielle risiko for fosteret. Det er vigtigt, at du

fortæller læger og andre sundhedspersoner, at du har taget Erelzi under graviditeten, inden dit

spædbarn vaccineres (for mere information, se afsnit 2 ”Vaccinationer”).

Kvinder i Erelzi-behandling må ikke amme, da Erelzi passerer over i mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Anvendelse af Erelzi forventes ikke at påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner.

Erelzi indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. 25 mg eller 50 mg, dvs. den er i

det væsentlige natriumfri.

3.

Sådan skal du tage Erelzi

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Hvis du føler, at virkningen af Erelzi er for stærk eller for svag, skal du kontakte din læge eller apotek.

Erelzi fås i styrken 25 mg og i styrken 50 mg.

Brug til voksne patienter (18 år og derover)

Reumatoid artrit (leddegigt), psoriasisartrit (psoriasisgigt) og aksial spondylartrit, herunder

ankyloserende spondylitis (rygsøjlegigt)

Den almindelige dosis er 25 mg to gange om ugen eller 50 mg en gang om ugen givet som en injektion

under huden. Lægen kan dog beslutte en anden hyppighed for injicering af Erelzi.

Plaque psoriasis

Den almindelige dosis er 25 mg to gange om ugen eller 50 mg en gang om ugen.

Alternativt kan 50 mg indgives to gange om ugen i op til 12 uger efterfulgt af 25 mg to gange om ugen

eller 50 mg en gang om ugen.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal bruge Erelzi, og om gentagende behandling er nødvendig,

afhængig af hvordan du reagerer på behandlingen. Hvis der ikke er nogen effekt af Erelzi-

behandlingen efter 12 uger, fortæller lægen dig måske, at behandlingen skal stoppes.

Dosering til børn og teenagere

Den almindelige dosis og doseringshyppighed til barnet eller den unge vil variere afhængigt af barnets

vægt og sygdom. Lægen vil beregne den rette dosis for barnet og ordinere en passende styrke af

etanercept. Pædiatriske patienter, der vejer 62,5 kg eller mere, kan doseres med 25 mg to gange om

ugen, eller 50 mg en gang om ugen med en fyldt injektionssprøjte elle fyldt pen med fast dosis.

Der er andre etanercept-præparater tilgængelige, med passende doseringsformer til børn.

Til polyartrit eller udvidet oligoartrit hos patienter fra 2-års-alderen, der vejer 62,5 kg eller mere, og til

enthesitis-relateret artrit eller psoriasisgigt hos patienter fra 12 års alderen, der vejer 62,5 kg eller

mere, er den sædvanlige dosis 25 mg to gange om ugen, eller 50 mg en gang om ugen.

Til psoriasis hos patienter fra 6 års-alderen, der vejer 62,5 kg eller mere, er den sædvanlige

dosis 50 mg, og den skal gives en gang om ugen. Hvis Erelzi ikke har nogen virkning på barnets

tilstand efter 12 uger, kan lægen fortælle dig, at behandlingen stoppes.

Lægen vil give dig nøjagtige anvisninger i klargøring og afmåling af den rette dosis.

Anvendelsesmåde og administrationsvej

Erelzi indgives som en injektion under huden (ved subkutan injektion).

Erelzi kan tages med eller uden mad eller drikke.

Detaljeret vejledning om

injektion af Erelzi findes i afsnit 7, ”Anvisninger til brug af Erelzi fyldt

injektionssprøjte”.

Bland ikke Erelzi-opløsningen med andre lægemidler.

For at hjælpe dig med at huske hvilke ugedage Erelzi skal tages, kan det være en hjælp at skrive det i

en kalender.

Hvis du har taget for meget Erelzi:

Hvis du har anvendt mere Erelzi, end du bør (enten ved at injicere for meget en enkelt gang eller ved

at anvende det for ofte), bør du straks tale med lægen eller apoteket. Medbring altid medicinæsken

også selv om den er tom.

Hvis du har glemt at injicere Erelzi:

Hvis du glemmer en injektion, skal du injicere, så snart du kommer i tanke om det, medmindre at den

næste planlagte dosis er den følgende dag. I det tilfælde skal du springe den glemte dosis over. Fortsæt

dernæst med at injicere din medicin på de sædvanlige dage. Hvis du ikke husker det før den dag, du

skal tage den næste dosis, må du ikke tage en dobbeltdosis (to doser på samme dag) som erstatning for

den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Erelzi:

Symptomerne kan vende tilbage, hvis behandlingen stopper.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Allergiske reaktioner

Hvis en eller flere af følgende reaktioner optræder, må du ikke injicere mere Erelzi. Fortæl det straks

til lægen eller tag på skadesstuen på det nærmeste hospital.

Besvær med at synke eller trække vejret.

Opsvulmen af ansigt, hals, hænder eller fødder.

Følelse af nervøsitet eller angst, bankende fornemmelser eller pludselig rødmen i huden og/eller

en følelse af varme

Kraftigt udslæt, kløe eller nældefeber (hævede pletter af rød eller bleg hud, som ofte klør).

Alvorlige allergiske reaktioner er sjældne. Hvilken som helst af ovennævnte symptomer kan dog tyde

på en allergisk reaktion over for Erelzi, og du skal derfor søge øjeblikkelig lægehjælp.

Alvorlige bivirkninger

Hvis du eller dit barn får en eller flere af følgende bivirkninger, kan du eller barnet have brug for

omgående lægehjælp.

Tegn på

alvorlig infektion

som f.eks. høj feber evt. ledsaget af hoste, stakåndethed,

kuldegysninger, slaphed eller et varmt, rødt, ømt, smertende område på hud eller led.

Tegn på

blodsygdom

, som f.eks. blødning, blå mærker eller bleghed.

Tegn på

nervesygdom

, som f.eks. følelsesløshed eller snurren, synsforstyrrelser, øjensmerte

eller pludselig svaghed i en arm eller ben.

Tegn på

hjerteinsufficiens

eller

forværring af hjerteinsufficiens

, som f.eks. træthed eller

stakåndethed ved aktivitet, opsvulmen af anklerne, en følelse af oppustethed i nakken eller

maven, stakåndethed eller hosten om natten, blåligfarvning af neglene eller rundt om læberne.

Tegn på

kræft

. kræft kan påvirke hele kroppen, herunder hud og blod, og mulige tegn på kræft

afhænger af typen og lokalisering i kroppen. Disse symptomer kan være vægttab, feber,

hævelser (med eller uden smerte), vedvarende hoste, knuder eller udvækster på huden.

Tegn på autoimmune reaktioner

(hvor der dannes antistoffer, der kan skade normalt væv),

som f.eks. smerter, kløe, svaghed og unormal vejrtræking, tankegang, følesans eller syn.

Tegn på lupus eller lupuslignende syndrom, herunder vægtændringer, vedvarende udslæt, feber

led- eller muskelsmerter, eller træthed.

Tegn på betændelse i blodkarrene

, herunder smerter, feber, rødme eller varme i huden eller

kløe.

Dette er sjældne eller usædvanlige bivirkninger, men det er alvorlige tilstande (hvoraf nogle i sjældne

tilfælde kan være dødelige). Hvis disse tegn opstår, skal du omgående fortælle det til lægen eller tage

på skadestuen på det nærmeste hospital.

Nedenstående bivirkninger for Erelzi er inddelt i grupper efter faldende frekvens.

Meget almindelig

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

Infektioner (herunder forkølelse, bihulebetændelse, bronkitis, urinvejsinfektioner og hudinfektioner).

Reaktioner på injektionsstedet (herunder blødning, blå mærker, rødme, kløe, smerte og opsvulmen).

Reaktioner på injektionsstedet (optræder ikke så ofte efter den første måneds behandling). Nogle

patienter har haft en reaktion på et injektionsted, som havde været brugt før.

Almindelig

: (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Allergiske reaktioner, feber, udslæt, kløe, antistoffer mod normalt væv (autoantistofdannelse).

Ikke almindelig

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Alvorlige infektioner (herunder lungebetændelse, dybe hudinfektioner, ledinfektioner,

blodinfektioner og infektioner forskellige steder); forværring af hjertesvigt; lavt antal røde

blodceller, lavt antal hvide blodceller, lavt antal neutrofiler (en type hvide blodceller), lavt antal

blodplader, hudkræft (ikke melanom), lokal opsvulmen af huden (angioødem), nældefeber

(hævede pletter af rød eller bleg hud, som ofte klør), betændelse i øjet, psoriasis (nyopstået eller

forværret), inflammation (betændelsesagtig tilstand) i blodkarrene, hvilket kan påvirke flere

organer, forhøjede tal for leverfunktion i blodprøver (hos patienter, der også får behandling med

methotrexat, er hyppigheden af forhøjede tal for leverfunktion i blodprøver almindelig),

mavekramper eller mavesmerter, diarré, vægttab eller blod i afføringen (tegn på

tarmproblemer).

Sjælden

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

Alvorlige allergiske reaktioner (herunder alvorlig lokal opsvulmen af huden og hiven efter

vejret), lymfom (en form for blodkræft), leukæmi (kræft, der påvirker blod og knoglemarv),

melanom (en form for hudkræft), kombineret lavt antal blodplader, røde og hvide blodceller,

sygdomme i nervesystemet (med alvorlig muskelsvaghed og tegn og symptomer svarende til

dissemineret sklerose eller betændelse i øjets nerver eller nerver i rygmarven), tuberkulose, nyt

udbrud af hjertesvigt, kramper, lupus eller lupuslignende syndrom (symptomerne kan omfatte

vedvarende udslæt, feber, ledsmerte og træthed), hududslæt som kan føre til alvorlig

blæredannelse og afskalning af huden, lichenoide reaktioner (kløende, rødligt-lilla hududslæt

og/eller trådlignende gråhvide linjer på slimhinderne), leverbetændelse, der udløses af kroppens

immunsystem (autoimmun hepatitis, hos patienter, som også bliver behandlet med methotrexat,

er hyppigheden ikke almindelig), lidelse i immunsystemet, som kan påvirke lunger, hud og

lymfekirtler (sarkoidose), inflammation eller ardannelse i lungerne (hos patienter, som også

bliver behandlet med methotrexat, er hyppigheden af inflammation eller ardannelse ikke

almindelig).

Meget sjælden

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer):

Knoglemarvens manglende evne til at danne vigtige blodceller.

Ikke kendt

(hyppigheden kan ikke fastsættes ud fra forhåndenværende data)

:

En form for hudkræft (Merkelcellekarcinom). Overaktivering af de hvide blodlegemer i

forbindelse med inflammation (makrofag-aktiverings-syndrom); genopblussen af hepatitis B (en

type leverbetændelse), forværring af en tilstand kaldet dermatomyositis (viser sig ved svaghed

og inflammation (en betændelseslignende reaktion) i musklerne og hududslæt).

Bivirkninger hos børn og teenagere

Bivirkninger hos børn og teenagere svarer til dem, der er beskrevet ovenfor.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på kartonen og etiketten på den fyldte

injektionssprøjte efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses.

Opbevar de fyldte injektionssprøjter i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Når sprøjten er taget ud af køleskabet,

skal du vente ca. 15-30 minutter på at Erelzi-

injektionsvæsken i sprøjten opnår stuetemperatur.

Må ikke opvarmes på nogen anden måde.

Herefter anbefales umiddelbar brug.

Erelzi kan opbevares uden for køleskab ved temperaturer op til højst 25 °C i en enkelt periode på op

til 4 uger, hvorefter det ikke må nedkøles igen. Erelzi skal kasseres, hvis det ikke er brugt inden

for 4 uger efter, at det er taget ud af køleskabet. Det anbefales, at du noterer den dato, hvor Erelzi tages

ud af køleskabet, og den dato, hvor Erelzi skal kasseres (højst 4 uger efter, at det er taget ud af

køleskabet).

Kontroller injektionsvæsken i sprøjten. Injektionsvæsken skal være klar eller svagt opaliserende,

farveløs til let gullig og kan indeholde små, hvide eller næsten gennemsigtige proteinpartikler. Dette

udseende er normalt for Erelzi. Opløsningen må ikke bruges, hvis den er misfarvet eller uklar, eller

hvis den indeholder andre partikler end dem, der er beskrevet ovenfor. Hvis du er bekymret over

opløsningens udseende, skal du kontakte dit apotek for assistance.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Erelzi indeholder:

Aktivt stof: etanercept.

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 25 mg etanercept, eller 50 mg.

Øvrige indholdsstoffer: citronsyre, vandfri, natriumcitratdihydrat, natriumchlorid, saccharose, L-

lysinhydrochlorid, natriumhydroxid, saltsyre og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Erelzi leveres som en fyldt injektionssprøjte, der indeholder en klar eller svagt opaliserende, farveløs

til let gullig injektionsvæske, opløsning (injektion). Hver pakke indeholder 1, 2 eller 4 fyldte

injektionssprøjter med en kanylebeskytter, multipakninger indeholder 12 (3 pakninger med 4) 25 mg

eller 50 mg fyldte injektionssprøjter med en kanylebeskytter eller 8 (2 pakninger med 4)

eller 24 (6 pakninger med 4) 25 mg fyldte injektionssprøjter med en kanylebeskytter. Ikke alle

pakningsstørrelser markedsføres nødvendigvis.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sandoz GmbH

Biochemiestr. 10

A-6250 Kundl

Østrig

Fremstiller

Sandoz GmbH Schaftenau

Biochemiestr. 10

A-6336 Langkampfen

Østrig

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere information om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

7.

Anvisninger til brug af Erelzi fyldt injektionssprøjte

Læs ALLE nedenstående anvisninger, før du begynder.

Den samme information kan også ses på

www.erelzi.eu og via den nedenstående kode.

www.erelzi.eu

Det er vigtigt, at du ikke forsøger at klare indsprøjtningen selv, før du er blevet undervist i at gøre det

af din læge, sygeplejersken eller apotekspersonalet. Pakningen indeholder Erelzi fyldt(e)

injektionssprøjte(r), der er forseglet enkeltvis i en plastblister.

MÅ IKKE BRUGES

I denne konfiguration er kanylebeskytteren AKTIVERET

– den fyldte injektionssprøjte MÅ IKKE BRUGES

KLAR TIL BRUG

I denne konfiguration er kanylebeskytteren IKKE

AKTIVERET – den fyldte injektionssprøjte er klar til

brug

Din Erelzi fyldte injektionssprøjte med kanylebeskytter og fingerkant som tilbehør

Når lægemidlet er indsprøjtet, aktiveres kanylebeskytteren, så kanylen dækkes. Dette er påtænkt som

hjælp til at beskytte sygeplejersker, patienter, som selv indsprøjter lægeordinerede lægemidler, samt

personer, som hjælper patienter, der selv klarer indsprøjtningen, mod at blive stukket af kanylen ved et

uheld.

Det har du også brug for til indsprøjtningen:

Spritserviet

Vatkugle eller gaze

Kanyleboks til bortskaffelse af

skarpe genstande

Vigtig sikkerhedsinformation

Advarsel: Opbevar injektionssprøjten utilgængeligt for børn.

Du må ikke åbne yderpakningen, førend du er klar til at bruge lægemidlet.

Du må ikke bruge lægemidlet, hvis forseglingen på blisterpakningen er brudt, da det så måske

ikke er sikkert for dig at bruge.

Du må ikke ryste injektionssprøjten.

Lad aldrig injektionssprøjten ligge tilgængeligt, så andre kan komme til at pille ved den.

Den fyldte injektionssprøjte har en kanylebeskytter, der vil aktiveres og dække kanylen, efter

indsprøjtningen er færdig. Kanylebeskytteren vil hjælpe med at undgå stikskader fra kanylen for

alle, der hånderer den fyldte injektionssprøjte.

Vær omhyggelig med ikke at røre ved aktiveringsklipsene før brug. Rører du ved dem, kan de

måske blive aktiveret for tidligt.

Kanylehætten må ikke fjernes, førend lige inden du skal have indsprøjtningen.

Injektionssprøjten må ikke genbruges. Efter brug skal du straks smide den brugte

injektionssprøjte i en kanyleboks til bortskaffelse af skarpe genstande.

Opbevaring af Erelzi fyldt injektionssprøjte

Opbevar lægemidlet forseglet i yderpakningen for at beskytte det mod lys. Opbevares i køleskab

ved mellem 2 °C - 8 °C. MÅ IKKE NEDFRYSES.

Husk at tage blisterpakningen ud af køleskabet, og lad den opnå stuetemperatur, før den

klargøres til indsprøjtning (15-30 minutter).

Brug ikke injektionssprøjten efter den udløbsdato, der står på yderpakningen eller på

injektionssprøjtens etiket efter ”EXP”. Returner hele pakningen til apoteket, hvis udløbsdatoen

er overskredet.

Kanylebeskytter

Vindue, etiket og

udløbsdato

Kanylehætte

Fingerkant

Aktiverings-

klips

Stempel

Stempel

-hoved

Indsprøjtningsstedet

Indsprøjtningsstedet er det sted på kroppen, hvor du vil bruge den fyldte

injektionssprøjte.

Det anbefalede sted er forsiden af dine lår. Du kan også bruge den

nederste del af maven, men

ikke

området 5 cm omkring navlen.

Vælg et nyt sted, hver gang du giver dig selv en indsprøjtning.

Brug ikke områder, hvor huden er øm, har blå mærker, er rød, skællet

eller er hård. Undgå også områder med ar eller strækmærker.

Hvis du har psoriasis, må du IKKE indsprøjte direkte i hævede, tykke,

røde eller skællende pletter eller læsioner (”psoriasis hudlæsioner”).

Hvis det er en omsorgsperson, der giver dig indsprøjtningen, kan det

udvendige af overarmen også bruges.

Klargøring af Erelzi fyldt injektionssprøjte

Tag blisterpakningen med injektionssprøjten ud af køleskabet og lad den ligge

uåbnet

ca. 15-30 minutter, så den får stuetemperatur.

Når du er klar til at bruge injektionssprøjten, skal du åbne blisterpakningen og vaske hænderne

grundigt med vand og sæbe.

Rens indsprøjtningsstedet med en spritsserviet.

Tag injektionssprøjten ud af blisterpakningen.

Kontroller injektionssprøjten. Væsken skal være klar eller svagt opaliserende, farveløs til let

gullig, og kan indeholde små, hvide eller næsten gennemsigtige proteinpartikler. Dette er

normalt for Erelzi. Brug ikke sprøjten, hvis væsken er uklar, misfarvet eller har store klumper,

flager eller farvede partikler. Brug ikke sprøjten, hvis injektionssprøjten er beskadiget, eller hvis

kanylebeskytteren er aktiveret. I alle disse tilfælde skal hele pakningen returneres til apoteket.

Sådan bruger du Erelzi fyldt injektionssprøjte

Tag forsigtigt kanylehætten af injektionssprøjten. Kassér

kanylehætten. Der kan være en dråbe væske i enden af

kanylen. Det er helt normalt.

Knib forsigtigt huden sammen ved indsprøjtningsstedet, og

før kanylen ind, som det er vist på billedet. Skub kanylen hele

vejen ind for at sikre dig, at alt lægemidlet sprøjtes ind.

Hold injektionssprøjten i fingerkanten som vist. Pres

langsomt

stemplet

helt i bund

, så stempelhovedet når helt

ind mellem aktiveringsklipsene.

Hold stemplet presset helt ned, og lad sprøjten blive siddende

i 5 sekunder.

Hold stemplet presset helt i bund

, mens du forsigtigt løfter

kanylen lige op fra indsprøjtningsstedet.

Slip langsomt stemplet, og lad kanylebeskytteren automatisk

dække den blottede kanyle.

Der kan være en lille smule blod på indsprøjtningsstedet. Du

kan presse en vatkugle eller noget gaze mod stedet og holde

det i 10 sekunder. Lad være med at gnide på det. Hvis det er

nødvendigt, kan du dække indsprøjtningsstedet med et lille

stykke plaster.

Anvisninger til bortskaffelse

Smid den brugte injektionssprøjte i en kanyleboks til skarpe

genstande (en beholder, der kan aflukkes og ikke kan

gennembrydes). For din egen og andres sikkerhed må

kanyler og brugte sprøjter

aldrig

genbruges.

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, som

har erfaring med Erelzi.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Erelzi 50 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

etanercept

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Din læge vil give dig et ’Patientkort’, som indeholder vigtig sikkerhedsinformation, som du skal

være opmærksom på, før og under behandlingen med Erelzi.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Erelzi til dig eller dit barn. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du eller

barnet har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Erelzi

Sådan skal du tage Erelzi

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Anvisninger til brug af Erelzi SensoReady-pen

1.

Virkning og anvendelse

Erelzi er et lægemiddel fremstillet af to proteiner, som findes naturligt hos mennesker. Det blokerer

aktiviteten af et andet protein i kroppen, som forårsager inflammation (betændelse). Erelzi virker ved

at reducere inflammationen i forbindelse med visse sygdomme.

Hos voksne (18 år eller derover) kan Erelzi anvendes til moderat til svær reumatoid artrit (

leddegigt

psoriasisartrit (

psoriasisgigt

), svær

aksial spondylartrit

, herunder

ankyloserende spondylitis

(rygsøjlegigt) og moderat eller svær

psoriasis

, i alle tilfælde sædvanligvis, når andre gængse

behandlinger har været utilstrækkelige eller ikke er egnede til dig.

Erelzi anvendes oftest i kombination med methotrexat til behandling af

reumatoid artrit

. Det kan dog

også anvendes alene, hvis behandling med methotrexat er uhensigtsmæssig for dig. Hvad enten Erelzi

anvendes alene eller i kombination med methotrexat, kan hastigheden, hvormed leddene beskadiges på

grund af reumatoid artrit nedsættes, og dermed forbedres din evne til at udføre daglige aktiviteter.

Hos patienter med

psoriasisgigt

med flere angrebne led kan Erelzi forbedre evnen til at udføre

normale daglige aktiviteter.

Hos patienter med flere symmetriske, smertefulde eller opsvulmede led (f.eks. hænder, håndled og

fødder) kan Erelzi nedsætte hastigheden, hvormed leddenes struktur ødelægges på grund af

sygdommen.

Erelzi ordineres også til behandling af følgende sygdomme hos børn og unge:

Til følgende typer af juvenil idiopatisk artrit (børnegigt), hvor behandling med methotrexat har

været utilstrækkelig eller ikke kan anvendes:

Polyartrit (ledbetændelse i 5 eller flere led) (reumafaktor-positiv eller -negativ) og

udvidet oligoartrit (ledbetændelse i 2-4 led de første 6 måneder af sygdommen, men med

senere øgning til 5 eller flere led) hos patienter fra 2 år, der vejer 62,5 kg eller mere.

Psoriasisgigt hos patienter fra 12 år, der vejer 62,5 kg eller mere.

Enthesitis-relateret artrit (gigt associeret med inflammation af sener og disses

tilhæftningssteder) hos patienter fra 12 år, der vejer 62,5 kg eller mere, når anden behandling

har været utilstrækkelig eller ikke kan anvendes.

Svær psoriasis hos patienter fra 6 års-alderen, der vejer 62,5 kg eller mere, hvor virkningen af

lysbehandling eller systemisk behandling har været utilstrækkelig, eller du ikke har kunnet tåle

det.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Erelzi

Brug ikke Erelzi

hvis du eller dit barn, er

allergiske over for etanercept

eller et af de øvrige

indholdsstoffer i

Erelzi

(angivet i afsnit 6). Hvis du eller barnet får allergiske reaktioner som for eksempel

trykken for brystet, hiven efter vejret, svimmelhed eller udslæt, må du ikke injicere mere Erelzi,

og du skal straks kontakte lægen.

hvis du eller barnet har eller er i risiko for at udvikle en alvorlig blodinfektion kaldet sepsis

(blodforgiftning). Kontakt lægen, hvis du er i tvivl.

hvis du eller barnet lider af

nogen form for infektion

. Kontakt lægen, hvis du er i tvivl.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Erelzi.

Allergiske reaktioner:

Hvis du eller barnet får allergiske reaktioner som f.eks. trykken for

brystet, hiven efter vejret, svimmelhed eller udslæt, må du ikke injicere mere Erelzi, og du skal

straks kontakte lægen.

Infektioner/operation:

Hvis du eller barnet udvikler en ny infektion eller skal gennemgå en

større operation i den nærmeste fremtid, vil lægen muligvis ønske at overvåge behandlingen

med Erelzi.

Infektioner/sukkersyge (diabetes):

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet lider af tilbagevendende

infektioner, sukkersyge eller andre tilstande, hvor risikoen for infektion kan være øget.

Infektioner/overvågning:

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet for nylig har rejst uden for

Europa. Hvis du eller barnet udvikler symptomer på en infektion, f.eks. feber, forkølelse eller

hoste, skal du straks fortælle det til lægen. Lægen kan beslutte at fortsætte med at kontrollere,

om du eller barnet har infektioner, efter at du eller barnet er holdt op med at bruge Erelzi.

Tuberkulose:

Der har været indberetninger om tuberkulose hos patienter i behandling med

Erelzi. Derfor vil lægen søge efter tegn eller symptomer på tuberkulose, inden behandlingen

med Erelzi påbegyndes. Undersøgelsen kan omfatte en grundig gennemgang af din eller barnets

helbredstilstand, røntgenbillede af brystkassen og en tuberkulinundersøgelse. Udførelsen af

disse prøver skal noteres i ’Patientkort’. Det er meget vigtigt, at du fortæller lægen, om du eller

barnet nogensinde har haft tuberkulose, eller været i nær kontakt med nogen, som har haft

tuberkulose. Hvis du skulle få symptomer på tuberkulose (som f.eks. vedvarende hoste, vægttab,

sløvhed, let feber) eller nogen anden infektion under eller efter behandlingen, skal du straks

fortælle det til lægen.

Hepatitis B:

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet har eller nogensinde har haft hepatitis B

(en type leverbetændelse). Lægen bør teste for tilstedeværelse af hepatitis B-infektion, før du

eller barnet påbegynder behandling med Erelzi. Behandling med Erelzi kan medføre

genopblussen af hepatitis B hos patienter, som tidligere har haft hepatitis B-infektion. Hvis dette

sker, skal du ophøre med at bruge Erelzi.

Hepatitis C:

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet har hepatitis C. Lægen kan ønske at

overvåge behandlingen med Erelzi, i tilfælde af at infektionen forværres.

Blodsygdomme:

Søg omgående læge, hvis du eller barnet har nogen tegn eller symptomer som

f.eks. vedvarende feber, øm hals, blå mærker, blødning eller bleghed. Sådanne symptomer kan

pege på tilstedeværelsen af en livstruende blodsygdom, som kan kræve, at behandling med

Erelzi ophører.

Sygdomme i nervesystemet eller øjnene:

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet lider af

dissemineret sklerose, betændelse i øjets nerver (optisk neuritis) eller betændelse i rygmarven

(transversel myelitis). Lægen vil afgøre, om behandling med Erelzi er hensigtsmæssig.

Hjerteinsufficiens (hjertesvigt):

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet lider af

hjerteinsufficiens, da Erelzi i så fald skal bruges med forsigtighed.

Kræft:

Fortæl det til lægen, hvis du har eller har haft kræft i lymfesystemet (lymfom) eller

andre former for kræft.

Patienter med alvorlig reumatoid artrit, som har haft sygdommen i lang tid, kan have større

risiko end gennemsnittet for at udvikle kræft i lymfesystemet.

Børn og voksne, som får Erelzi, kan have øget risiko for at udvikle kræft i lymfesystemet eller

andre former for kræft.

Nogle børne- og teenage-patienter, som har fået Erelzi eller anden medicin, der virker på samme

måde som Erelzi, har udviklet kræft, inkl. sjældne former for kræft, som nogle gange har

medført død.

Nogle patienter i behandling med Erelzi har udviklet hudkræft. Fortæl det til lægen, hvis din

eller barnets hud på nogen måde ændrer udseende, eller der kommer udvækster.

Skoldkopper:

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet bliver udsat for skoldkopper under

behandlingen med Erelzi. Lægen vil afgøre, om forebyggende behandling mod skoldkopper er

hensigtsmæssig.

Alkoholmisbrug:

Erelzi må ikke bruges til behandling af leverbetændelse (hepatitis) i

forbindelse med alkoholmisbrug. Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet har eller har haft et

alkoholmisbrug.

Wegeners granulomatose:

Erelzi anbefales ikke til behandling af Wegeners granulomatose,

som er en sjælden betændelsessygdom. Hvis du eller dit barn lider af Wegeners granulomatose,

skal du tale med din læge.

Medicin mod sukkersyge (diabetes):

Fortæl det til lægen, hvis du eller barnet har diabetes

eller tager medicin til behandling af diabetes. Lægen kan beslutte, at du eller barnet skal have en

mindre dosis medicin mod sukkersyge, mens du eller barnet får Erelzi.

Børn og teenagere

Erelzi er ikke indiceret til børn og unge, der vejer under 62,5 kg.

Vaccinationer:

Hvis det er muligt, skal børn være ajour med alle vaccinationer, før du får

Erelzi. Nogle vacciner, som for eksempel oral poliovaccine, må ikke gives, mens man får Erelzi.

Spørg din læge, inden du eller barnet får nogen vacciner.

Betændelse i tarmsystemet (inflammatorisk tarmsygdom):

Der har været rapporter om

betændelse i tarmsystemet hos patienter med juvenil idiopatisk artrit (JIA) (børnegigt), som

behandles med Erelzi. Fortæl lægen, hvis barnet får mavekramper eller mavesmerter, diarré,

vægttab eller blod i afføringen.

Erelzi må normalt ikke bruges til behandling af polyartrit eller udvidet oligoartrit hos børn under 2 år,

eller som vejer under 62,5 kg, til behandling af børn med enthesitis-relateret artrit eller psoriatisartrit

under 12 år, eller som vejer under 62,5 kg, eller til behandling af psoriasis hos børn under 6 år, eller

som vejer under 62,5 kg.

Brug af anden medicin sammen med Erelzi

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du eller barnet bruger anden medicin, for nylig

har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin (herunder anakinra, abatacept eller

sulfasalazin). Det gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Du eller barnet bør ikke bruge

Erelzi sammen med medicin, som indeholder de aktive stoffer anakinra eller abatacept.

Graviditet og amning

Erelzi bør kun anvendes under graviditet, hvis det er absolut nødvendigt. Kontakt din læge, hvis du

bliver gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid.

Hvis du har taget Erelzi under graviditeten, kan dit spædbarn have en øget risiko for at få en infektion.

Desuden viste et studie, at barnet hyppigere havde medfødte misdannelser, når kvinden havde taget

etanercept under graviditeten, sammenlignet med kvinder, der ikke havde taget etanercept eller andre

tilsvarende lægemidler (TNF-antagonister) under graviditet. Det var ikke en bestemt type af medfødte

misdannelser, der blev indberettet. Et andet studie fandt ingen øget risiko for fødselsdefekter, hvis

moderen havde taget etanercept under graviditeten. Din læge vil hjælpe dig med at afgøre, om

fordelene ved behandlingen opvejer den mulige risiko for dit barn. Det er vigtigt, at du fortæller læger

og andre sundhedspersoner, at du har taget Erelzi under graviditeten, inden dit spædbarn vaccineres

(for mere information, se afsnit 2 ”Vaccinationer”).

Kvinder i Erelzi-behandling må ikke amme, da Erelzi passerer over i mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Anvendelse af Erelzi forventes ikke at påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner.

Erelzi indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. 50 mg, det vil sige den er i det

væsentlige natriumfri.

3.

Sådan skal du tage

Erelzi

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Hvis du føler, at virkningen af Erelzi er for stærk eller for svag, skal du kontakte din læge eller apotek.

Du har fået en recept på Erelzi i styrken 50 mg. Der findes en styrke på 25 mg til doser på 25 mg.

Brug til voksne patienter (18 år og derover)

Reumatoid artrit (leddegigt), psoriasisartrit (psoriasisgigt) og aksial spondylartrit, herunder

ankyloserende spondylitis (rygsøjlegigt)

Den almindelige dosis er 25 mg to gange om ugen eller 50 mg en gang om ugen givet som en injektion

under huden. Lægen kan dog beslutte en anden hyppighed for injicering af Erelzi.

Plaque psoriasis

Den almindelige dosis er 25 mg to gange om ugen eller 50 mg en gang om ugen. Alternativt

kan 50 mg indgives to gange om ugen i op til 12 uger efterfulgt af 25 mg to gange om ugen

eller 50 mg en gang om ugen.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal bruge Erelzi, og om gentagende behandling er nødvendig,

afhængigt af hvordan du reagerer på behandlingen. Hvis der ikke er nogen effekt af Erelzi-

behandlingen efter 12 uger, fortæller lægen dig måske, at behandlingen skal stoppes.

Dosering til børn og teenagere

Den dosis og doseringshyppighed, der er passende til barnet eller den unge, vil variere afhængigt af

barnets vægt og sygdom. Lægen vil beregne den rette dosis for barnet og ordinere en passende styrke

af etanercept. Pædiatriske patienter, der vejer 62,5 kg eller mere, kan doseres med 25 mg to gange om

ugen, eller 50 mg en gang om ugen med en fyldt injektionssprøjte elle fyldt pen med fast dosis.

Der er andre etanercept-præparater tilgængelige, med passende doseringsformer til børn.

Til polyartrit eller udvidet oligoartrit hos patienter fra 2-års-alderen, der vejer 62,5 kg eller mere, og til

enthesitis-relateret artrit eller psoriasisgigt hos patienter fra 12 års alderen, der vejer 62,5 kg eller

mere, er den sædvanlige dosis 25 mg to gange om ugen, eller 50 mg en gang om ugen.

Til psoriasis hos patienter fra 6 års-alderen, der vejer 62,5 kg eller mere, er den sædvanlige

dosis 50 mg, og den skal gives en gang om ugen. Hvis Erelzi ikke har nogen virkning på barnets

tilstand efter 12 uger, kan lægen fortælle dig, at behandlingen stoppes.

Anvendelsesmåde og administrationsvej

Erelzi indgives som en injektion under huden (ved subkutan injektion).

Erelzi kan tages med eller uden mad eller drikke.

Detaljeret vejledning om injektion af Erelzi findes i afsnit 7, ”Anvisninger til brug af Erelzi

SensoReady-pen”.

Bland ikke Erelzi-opløsningen med andre lægemidler.

For at hjælpe dig med at huske hvilke ugedage Erelzi skal tages, kan det være en hjælp at skrive det i

en kalender.

Hvis du har taget for meget Erelzi:

Hvis du har anvendt mere Erelzi, end du bør (enten ved at injicere for meget en enkelt gang eller ved

at anvende det for ofte), bør du straks tale med lægen eller apoteket. Medbring altid medicinæsken

også selv om den er tom.

Hvis du har glemt at injicere Erelzi:

Hvis du glemmer en injektion, skal du injicere, så snart du kommer i tanke om det, medmindre at den

næste planlagte dosis er den følgende dag. I det tilfælde skal du springe den glemte dosis over. Fortsæt

dernæst med at injicere din medicin på de sædvanlige dage. Hvis du ikke husker det før den dag, du

skal tage den næste dosis, må du ikke tage en dobbeltdosis (to doser på samme dag) som erstatning for

den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Erelzi:

Symptomerne kan vende tilbage, hvis behandlingen stopper.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Allergiske reaktioner

Hvis en eller flere af følgende reaktioner optræder, må du ikke injicere mere Erelzi. Fortæl det straks

til lægen eller tag på skadesstuen på det nærmeste hospital.

Besvær med at synke eller trække vejret.

Opsvulmen af ansigt, hals, hænder eller fødder.

Følelse af nervøsitet eller angst, bankende fornemmelser eller pludselig rødmen i huden og/eller

en følelse af varme.

Kraftigt udslæt, kløe eller nældefeber (hævede pletter af rød eller bleg hud, som ofte klør).

Alvorlige allergiske reaktioner er sjældne. Hvilken som helst af ovennævnte symptomer kan dog tyde

på en allergisk reaktion over for Erelzi, og du skal derfor søge øjeblikkelig lægehjælp.

Alvorlige bivirkninger

Hvis du eller dit barn får en eller flere af følgende bivirkninger, kan du eller barnet have brug for

omgående lægehjælp.

Tegn på

alvorlig infektion,

som f.eks. høj feber evt. ledsaget af hoste, stakåndethed,

kuldegysninger, slaphed eller et varmt, rødt, ømt, smertende område på hud eller led.

Tegn på

blodsygdom

, som f.eks. blødning, blå mærker eller bleghed.

Tegn på

nervesygdom

, som f.eks. følelsesløshed eller snurren, synsforstyrrelser, øjensmerte

eller pludselig svaghed i en arm eller ben.

Tegn på

hjerteinsufficiens

eller

forværring af hjerteinsufficiens

, som f.eks. træthed eller

stakåndethed ved aktivitet, opsvulmen af anklerne, en følelse af oppustethed i nakken eller

maven, stakåndethed eller hosten om natten, blåligfarvning af neglene eller rundt om læberne.

Tegn på kræft

. Kræft kan påvirke hele kroppen, herunder hud og blod, og mulige tegn på kræft

afhænger af typen og lokalisering i kroppen. Disse symptomer kan være vægttab, feber,

hævelser (med eller uden smerte), vedvarende hoste, knuder eller udvækster på huden.

Tegn på autoimmune reaktioner

(hvor der dannes antistoffer, der kan skade normalt væv),

som f.eks. smerter, kløe, svaghed og unormal vejrtræking, tankegang, følesans eller syn.

Tegn på lupus eller lupuslignende syndrom, herunder vægtændringer, vedvarende udslæt, feber

led- eller muskelsmerter, eller træthed.

Tegn på betændelse i blodkarrene

, herunder smerter, feber, rødme eller varme i huden eller

kløe.

Dette er sjældne eller usædvanlige bivirkninger, men det er alvorlige tilstande (hvoraf nogle i sjældne

tilfælde kan være dødelige). Hvis disse tegn forekommer, skal du omgående fortælle det til lægen eller

tage på skadestuen på det nærmeste hospital.

Nedenstående bivirkninger for Erelzi er inddelt i grupper efter faldende frekvens.

Meget almindelig

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

Infektioner (herunder forkølelse, bihulebetændelse, bronkitis, urinvejsinfektioner og hudinfektioner).

Reaktioner på injektionsstedet (herunder blødning, blå mærker, rødme, kløe, smerte og opsvulmen).

Reaktioner på injektionsstedet (optræder ikke så ofte efter den første måneds behandling). Nogle

patienter har haft en reaktion på et injektionsted, som havde været brugt før.

Almindelig

: (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Allergiske reaktioner, feber, udslæt, kløe, antistoffer mod normalt væv (autoantistofdannelse).

Ikke almindelig

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Alvorlige infektioner (herunder lungebetændelse, dybe hudinfektioner, ledinfektioner,

blodinfektion og infektioner andre steder), forværring af hjerteinsufficiens (hjertesvigt), lavt

antal røde blodceller, lavt antal hvide blodceller, lavt antal neutrofiler (en type hvide blodceller),

lavt antal blodplader, hudkræft (ikke melanom), lokal opsvulmen af huden (angioødem),

nældefeber (hævede pletter af rød eller bleg hud, som ofte klør), betændelse i øjet, psoriasis

(nyopstået eller forværret), inflammation (betændelsesagtig tilstand) i blodkarrene, hvilket kan

påvirke flere organer, forhøjede tal for leverfunktion i blodprøver (hos patienter, der også får

behandling med methotrexat, er hyppigheden af forhøjede tal for leverfunktion i blodprøver

almindelig), mavekramper eller mavesmerter, diarré, vægttab eller blod i afføringen (tegn på

tarmproblemer).

Sjælden

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

Alvorlige allergiske reaktioner (herunder alvorlig lokal opsvulmen af huden og hiven efter

vejret), lymfom (en form for blodkræft), leukæmi (en kræftform, der påvirker blod og

knoglemarv) melanom (en form for hudkræft), kombineret lavt antal blodplader, røde og hvide

blodceller, sygdomme i nervesystemet (med alvorlig muskelsvaghed og tegn og symptomer

svarende til dissemineret sklerose eller betændelse i øjets nerver eller nerver i rygmarven),

tuberkulose, nyt udbrud af hjertesvigt, kramper, lupus eller lupuslignende syndrom

(symptomerne kan omfatte vedvarende udslæt, feber, ledsmerte og træthed), hududslæt som kan

føre til alvorlig blæredannelse og afskalning af huden, lichenoide reaktioner (kløende, rødligt-

lilla hududslæt og/eller trådlignende gråhvide linjer på slimhinderne), leverbetændelse, der

udløses af kroppens immunsystem (autoimmun hepatitis; hos patienter, som også blev behandlet

med methotrexat, var hyppigheden ikke almindelig), lidelse i immunsystemet, som kan påvirke

lunger, hud og lymfekirtler (sarkoidose), inflammation eller ardannelse i lungerne (hos

patienter, som også blev behandlet med methotrexat, var hyppigheden af inflammation eller

ardannelse i lungerne ikke almindelig).

Meget sjælden

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer):

Knoglemarvens manglende evne til at danne vigtige blodceller.

Ikke kendt

(hyppigheden kan ikke fastsættes ud fra forhåndenværende data)

:

En form for hudkræft (Merkelcellekarcinom). Overaktivering af de hvide blodlegemer i

forbindelse med inflammation (makrofag-aktiverings-syndrom);

genopblussen af hepatitis B (en

type leverbetændelse), forværring af en tilstand kaldet dermatomyositis (viser sig ved svaghed

og inflammation (en betændelseslignende reaktion) i musklerne og hududslæt).

Bivirkninger hos børn og teenagere

Bivirkninger hos børn og teenagere svarer til dem, der er beskrevet ovenfor.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på kartonen og etiketten på den fyldte

SensoReady-pen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses.

Opbevar de fyldte penne i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Når den fyldte pen er taget ud af køleskabet,

skal du vente ca. 15-30 minutter på, at Erelzi-

injektionsvæsken

i pennen opnår stuetemperatur.

Må ikke opvarmes på nogen anden måde.

Herefter anbefales umiddelbar brug.

Erelzi kan opbevares uden for køleskab ved temperaturer op til højst 25 °C i en enkelt periode på op

til 4 uger, hvorefter det ikke må nedkøles igen. Erelzi skal kasseres, hvis det ikke er brugt inden

for 4 uger efter, at det er taget ud af køleskabet. Det anbefales, at du noterer den dato, hvor Erelzi tages

ud af køleskabet, og den dato, hvor Erelzi skal kasseres (højst 4 uger efter, at det er taget ud af

køleskabet).

Kontroller injektionsvæsken i pennen ved at kigge i vinduet. Opløsningen skal være klar eller svagt

opaliserende, farveløs til let gullig og kan indeholde små, hvide eller næsten gennemsigtige

proteinpartikler. Dette udseende er normalt for Erelzi. Opløsningen må ikke bruges, hvis den er

misfarvet eller uklar, eller hvis den indeholder andre partikler end dem, der er beskrevet ovenfor. Hvis

du er bekymret over opløsningens udseende, skal du kontakte dit apotek for assistance.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Erelzi indeholder:

Aktivt stof: etanercept.

Hver fyldt pen indeholder 50 mg etanercept.

Øvrige indholdsstoffer: citronsyre, vandfri, natriumcitratdihydrat, natriumchlorid, saccharose, L-

lysinhydrochlorid, natriumhydroxid, saltsyre og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Erelzi leveres som en injektionsvæske, opløsning, i en fyldt pen (SensoReady). SensoReady-pennen

indeholder en klar eller svagt opaliserende, farveløs til let gullig injektionsvæske, opløsning

(injektion). Hver pakke indeholder 1, 2 eller 4 penne, multipakninger indeholder 12 (3 pakninger

med 4) penne. Ikke alle pakningsstørrelser markedsføres nødvendigvis.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sandoz GmbH

Biochemiestr. 10

A-6250 Kundl

Østrig

Fremstiller

Sandoz GmbH Schaftenau

Biochemiestr. 10

A-6336 Langkampfen

Østrig

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere information om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

7.

Anvisninger til brug af Erelzi SensoReady-pen

Læs ALLE nedenstående anvisninger, før du begynder.

De samme

oplysninger kan også ses på www.erelzi.eu og via den nedenstående kode.

www.erelzi.eu

Formålet med disse anvisninger er at hjælpe dig med at foretage korrekt

indsprøjtning ved hjælp af Erelzi SensoReady-pennen.

Det er vigtigt, at du ikke forsøger at klare indsprøjtningen selv, før du er blevet

undervist i at gøre det af din læge, sygeplejersken eller apotekspersonalet.

Din Erelzi SensoReady-pen:

Erelzi SensoReady-pen, vist med hætten fjernet. Du må

ikke

fjerne kanylehætten, før du er klar til at foretage

indsprøjtningen.

Opbevar pennen i pakningen i et

køleskab ved

mellem 2 °C - 8 °C, og

utilgængeligt for børn

Pennen

må ikke nedfryses

Pennen

må ikke rystes

Pennen må ikke anvendes, hvis den

har været

tabt

med hætten fjernet.

For at opnå en mere behagelig

injektion, skal du tage pennen ud af

køleskabet

15-30 minutter før

indsprøjtning

, så den opnår

stuetemperatur.

Det har du brug for til indsprøjtningen:

Medfølger i pakningen:

En ny og ubrugt Erelzi

SensoReady-pen

Medfølger ikke i pakningen:

Spritserviet

Vatkugle eller gaze

Kanyleboks til bortskaffelse af skarpe genstande

Kanyle

Kanylebeskytter

Vindue

Indre kanylehætte

Hætte

Før indsprøjtning:

1. Vigtigt sikkerhedstjek, før du foretager indsprøjtningen:

Opløsningen skal være klar eller svagt opaliserende, farveløs til let

gullig og kan indeholde små, hvide eller næsten gennemsigtige

proteinpartikler. Dette udseende er normalt for Erelzi.

Brug ikke pennen

, hvis væsken er uklar, misfarvet eller har store

klumper, flager eller farvede partikler.

Brug ikke

pennen, hvis

udløbsdatoen

er overskredet.

Må ikke bruges

, hvis

sikkerhedsforseglingen

er brudt.

Kontakt dit apotek, hvis pennen ikke opfylder en eller flere af disse

sikkerhedstjek.

2a. Vælg dit indsprøjtningssted:

Det anbefalede sted er forsiden af låret. Du kan også bruge den

nederste del af maven, men

ikke

området 5 cm omkring navlen.

Vælg et nyt sted, hver gang du giver dig selv en indsprøjtning.

Brug ikke områder, hvor huden er øm, har blå mærker, er rød,

skællet eller er hård. Undgå også områder med ar eller

strækmærker. Hvis du har psoriasis, må du IKKE indsprøjte

direkte i hævede, tykke, røde eller skællende pletter eller læsioner

(”psoriasis hudlæsioner”).

2b. Kun for omsorgspersoner og sygeplejersker:

Hvis det er en

omsorgsperson

eller

sygeplejersken

, der giver dig

din indsprøjtning, kan de også bruge ydersiden af din overarm.

3. Rensning af indsprøjtningsstedet:

Vask hænderne med varmt vand og sæbe.

Rens indsprøjtningsstedet med spritservietten; brug en cirklende

bevægelse. Lad det tørre, før du foretager indsprøjtningen.

Rør ikke ved det rensede område, før du skal foretage

indsprøjtningen.

Din indsprøjtning:

4. Fjern hætten:

Fjern først hætten, når du er klar til at bruge pennen.

Drej hætten af i pilenes retning.

Når først hætten er fjernet, skal du smide den ud.

Forsøg ikke at

sætte hætten på igen.

Du skal bruge pennen inden for 5 minutter, efter du har fjernet

hætten.

VINDUE

5. Sådan holder du din pen:

Hold pennen i en vinkel på 90 grader i forhold til det rensede

indsprøjtningssted.

Rigtigt

Forkert

LÆS DETTE, FØR DU BEGYNDER.

Mens du foretager indsprøjtningen, vil du høre 2

høje klik

første klik

markerer, at indsprøjtningen er begyndt. Flere sekunder senere

lyder det

andet klik

, der markerer, at indsprøjtningen

næsten

er afsluttet.

Du skal blive ved med at holde pennen fast ind imod din hud, indtil du ser en

grøn indikator

fylde vinduet og til sidst stopper med at bevæge sig.

6. Sådan begynder du indsprøjtningen:

Pres pennen fast ind mod huden for at begynde indsprøjtningen.

første klik

markerer, at indsprøjtningen er begyndt.

Bliv ved med at holde

pennen fast ind mod din hud.

grønne indikator

viser, hvor langt indsprøjtningen er nået.

7. Sådan afslutter du indsprøjtningen:

Lyt efter det

andet klik

. Det markerer, at indsprøjtningen

næsten

er afsluttet.

Kontroller, at den

grønne indikator

fylder vinduet og er stoppet

med at bevæge sig.

Nu kan du fjerne pennen.

Efter

indsprøjtningen:

8. Kontroller, at den grønne indikator fylder vinduet:

Det betyder, at lægemidlet er blevet indgivet. Kontakt din læge,

hvis den grønne indikator ikke er synlig.

Der kan være en lille smule blod på indsprøjtningsstedet. Du kan

presse en vatkugle eller noget gaze mod stedet og holde det

i 10 sekunder. Lad være med at gnide på det. Hvis det er

nødvendigt, kan du dække indsprøjtningsstedet med et lille stykke

plaster.

9. Sådan bortskaffer du din Erelzi SensoReady-pen:

Smid den brugte pen i en kanyleboks til skarpe genstande (dvs. en

beholder, der kan aflukkes og ikke kan gennembrydes, eller

lignende).

Forsøg aldrig at genbruge din pen.

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, som

har erfaring med Erelzi.

BILAG IV

VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF

BETINGELSERNE

FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/-TILLADELSERNE

Videnskabelige konklusioner

Under hensyntagen til PRAC

s vurderingsrapport om PSUR'en/PSUR'erne for etanercept (biosimilært

lægemiddel) er CHMP nået frem til følgende videnskabelige konklusioner:

På baggrund af gennemgangen af litteraturen og den spontane indberetning fremsat i denne PSUSA,

der dækker perioden fra den 15. juli 2018 til den 14. januar 2019, samt samlede data siden datoen for

den første europæiske markedsføringstilladelse, mener PRAC, at en kausal sammenhæng mellem

inflammatorisk tarmsygdom og etanercept ikke kan udelukkes og anbefaler derfor, at

produktinformationen for lægemidler, der indeholder det aktive stof etanercept, skal opdateres som

følger: opdatering af produktresuméets punkt 4.8 med tilføjelse af inflammatorisk tarmsygdom med

hyppigheden ’ikke almindelig’. Indlægssedlen opdateres tilsvarende.

CHMP tilslutter sig PRAC's videnskabelige konklusioner.

Begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne

På baggrund af de videnskabelige konklusioner for etanercept (biosimilært lægemiddel) er CHMP af

den opfattelse, at benefit/risk-forholdet for det lægemiddel/de lægemidler, der indeholder etanercept

(biosimilært lægemiddel), forbliver uændret under forudsætning af, at de foreslåede ændringer

indføres i produktinformationen.

CHMP anbefaler, at betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne ændres.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i

pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Erelzi 25 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Erelzi 50 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Erelzi 50 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Erelzi 25 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 25 mg etanercept.

Erelzi 50 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 50 mg etanercept.

Erelzi 50 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen.

Hver fyldt pen indeholder 50 mg etanercept.

Etanercept er et humant tumornekrosefaktorreceptor p75 Fc-fusionsprotein, som er fremstillet ved

rekombinant dna-teknologi i et mammalt ekspressionssystem fra kinesiske hamstres ovarier (CHO).

Etanercept er en dimer af et chimerisk protein, som gensplejses ved sammensmeltning af det

ekstracellulære, ligandbindende domæne af human tumornekrosefaktorreceptor–2 (TNFR2/p75) til Fc-

domænet af human IgG1. Denne Fc-komponent indeholder hængslet, CH

- og CH

-regioner, men ikke

-området for lgG1. Etanercept indeholder 934 aminosyrer og har en tilsyneladende molekylevægt

på ca. 150 kilodalton. Etanercepts specifikke aktivitet er 1,7 x 10

enheder/mg.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning (injektion).

Opløsningen er klar eller svagt opaliserende, farveløs til let gullig.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Reumatoid artrit

Erelzi i kombination med methotrexat er indikeret til behandling af moderat til svær, aktiv reumatoid

artrit hos voksne, hvor responset på sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler incl.

methotrexat (medmindre det er kontraindikeret) har været utilstrækkeligt.

Erelzi kan gives som monoterapi i tilfælde af intolerance over for methotrexat, eller hvis fortsat

behandling med methotrexat er uhensigtsmæssig.

Erelzi er også indikeret til behandling af alvorlig, aktiv og progressiv reumatoid artrit hos voksne, som

ikke tidligere har været behandlet med methotrexat.

Etanercept, alene eller i kombination med methotrexat, er vist at reducere udviklingen af ledskader,

målt ved hjælp af røntgen, og at forbedre den fysiske funktion.

Juvenil idiopatisk artrit

Behandling af polyartrit (reumafaktor-positiv eller -negativ) eller udvidet oligoartrit hos børn og unge

i alderen fra 2 år, som har vist utilstrækkeligt respons på eller intolerans over for methotrexat.

Behandling af psoriasisartrit hos unge i alderen fra 12 år, som har vist utilstrækkeligt respons på eller

intolerans over for methotrexat.

Behandling af enthesitis-relateret artrit hos unge i alderen fra 12 år, som har vist utilstrækkeligt

respons på eller intolerans over for konventionel behandling.

Etanercept er ikke undersøgt hos børn under 2 år.

Psoriasisartrit

Behandling af aktiv og progressiv psoriasisartrit hos voksne, hvor responset på tidligere

sygdomsmodificerende antireumatisk medicinsk behandling har været utilstrækkeligt. Hos patienter

med psoriasisartrit har etanercept vist sig at forbedre den fysiske funktion og at reducere udviklingen

af perifere ledskader, målt ved hjælp af røntgen, hos patienter med polyartikulære, symmetriske

undertyper af sygdommen.

Aksial spondylartrit

Ankyloserende spondylitis (AS)

Behandling af voksne med alvorlig aktiv ankyloserende spondylitis, hvor responset på konventionel

behandling har været utilstrækkeligt.

Nonradiografisk aksial spondylartrit

Behandling af voksne med svær nonradiografisk aksial spondylartrit med objektive tegn på

inflammation indikeret ved forhøjet C-reaktivt protein (CRP) og/eller magnetisk resonans scanning

(MRI), der har vist utilstrækkeligt respons på nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID).

Plaque psoriasis

Behandling af voksne med moderat til svær plaque psoriasis, som har vist utilstrækkeligt respons på,

eller viste sig at være intolerante overfor, anden systemisk behandling inklusiv ciclosporin,

methotrexat eller psoralen og ultraviolet-A lys (PUVA) eller hvor den systemiske behandling inklusiv

ciclosporin, methotrexat eller PUVA er kontraindiceret (se pkt. 5.1).

Pædiatrisk plaque psoriasis

Behandling af kronisk svær plaque psoriasis hos børn og unge i alderen fra 6 år, som er utilstrækkeligt

behandlede med eller intolerante over for andre systemiske behandlinger eller lysbehandlinger.

4.2

Dosering og

administration

Behandling med Erelzi bør iværksættes og overvåges af specialister med erfaring i diagnosticering og

behandling af reumatoid artrit, juvenil idiopatisk artrit, psoriasisartrit, ankyloserende spondylitis,

nonradiografisk aksial spondylartrit,

plaque psoriasis eller pædiatrisk plaque psoriasis. Patienter i

behandling med Erelzi bør få udleveret et eksemplar af ’Patientkort’.

Erelzi findes i styrkerne 25 mg og 50 mg.

Dosering

Reumatoid artrit

25 mg etanercept, indgivet to gange om ugen, er den anbefalede dosis. Alternativt kan 50 mg indgives

en gang om ugen, hvilket er vist at være sikkert og effektivt (se pkt. 5.1).

Psoriasisartrit, ankyloserende spondylitis og nonradiografisk aksial spondylartrit

Den anbefalede dosis er 25 mg etanercept indgivet to gange om ugen eller 50 mg indgivet en gang om

ugen.

For de ovenfor nævnte indikationer tyder tilgængelige data på, at klinisk respons normalt opnås i løbet

af 12 uger. Fortsat behandling bør nøje revurderes hos patienter, som ikke responderer inden for dette

tidsrum.

Plaque psoriasis

Den anbefalede dosis er 25 mg etanercept indgivet to gange om ugen eller 50 mg indgivet én gang om

ugen. Alternativt kan 50 mg to gange om ugen indgives i op til 12 uger, efterfulgt af, hvis nødvendigt,

en dosis på 25 mg to gange om ugen eller 50 mg én gang om ugen. Behandlingen med etanercept bør

fortsættes indtil remission er nået, i op til 24 uger. Fortsat behandling ud over 24 uger kan være

relevant for visse voksne patienter (se pkt. 5.1). Behandlingen bør stoppes hos patienter, som ikke

viser respons efter 12 uger. Ovenstående anbefalinger vedrørende behandlingsvarighed bør følges,

hvis gentagen behandling med etanercept er indiceret. Dosis bør være 25 mg to gange om ugen

eller 50 mg én gang om ugen.

Særlige populationer

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Der kræves ingen dosisjustering.

Ældre

Der kræves ingen dosisjustering. Dosering og indgivelse er den samme som hos voksne på 18-64 år.

Pædiatrisk population

Erelzi fås kun som 25 mg fyldt injektionssprøjte og 50 mg fyldt injektionssprøjte og fyldt pen. Det er

derfor ikke muligt at indgive Erelzi til pædiatriske patienter, der har behov for en mindre dosis end den

fulde 25 mg eller 50 mg dosis. Pædiatriske patienter, der har behov for en anden dosis end den

fulde 25 mg eller 50 mg dosis, bør ikke få Erelzi. Hvis der er behov for en anden dosis, bør der

anvendes andre etanercept-præparater, der giver sådanne muligheder.

Doseringen af etanercept er baseret på legemsvægt for pædiatriske patienter. Patienter, som vejer

under 62,5 kg, skal doseres nøjagtigt ud fra mg/kg ved hjælp af formuleringer med pulver og solvens

til injektionsvæske, opløsning, eller pulver til injektionsvæske, opløsning (se nedenfor for dosering for

specifikke indikationer). Patienter, som vejer 62,5 kg eller derover, kan doseres med en fyldt

injektionssprøjte eller fyldt pen med fast dosis.

Juvenil idiopatisk artrit (JIA)

Den anbefalede dosis er 0,4 mg/kg (op til maksimalt 25 mg per dosis) indgivet to gange ugentligt som

subkutan injektion med et interval på 3

-

4 dage mellem doserne, eller 0,8 mg/kg (op til

maksimalt 50 mg per dosis) indgivet en gang om ugen. Seponering bør overvejes hos patienter, som

ikke viser nogen respons efter 4 måneder.

Styrken med et hætteglas på 10 mg kan være mere velegnet til indgivelse til børn med juvenil

idiopatisk artrit (JIA), der vejer under 25 kg.

Der er ikke gennemført formelle kliniske forsøg hos børn i alderen 2-3 år. Begrænsede sikkerhedsdata

fra et patientregister tyder dog på, at sikkerhedsprofilen hos børn i alderen 2-3 år svarer til

sikkerhedsprofilen hos voksne og børn på 4 år og derover ved doser på 0,8 mg/kg s.c. ugentligt (se

pkt. 5.1).

Generelt er anvendelse af etanercept til børn under 2 år med juvenil idiopatisk artrit ikke relevant.

Pædiatrisk plaque psoriasis (fra 6 år og ældre):

Den anbefalede dosis er

0

,8 mg/kg (op til et maksimum på 50 mg per dosis) en gang om ugen i op

til 24 uger. Behandlingen bør seponeres hos patienter, som ikke viser nogen respons efter 12 uger.

Ovenstående anbefalinger vedrørende behandlingsvarighed bør følges, hvis gentagen behandling med

etanercept er indiceret. Dosis bør være 0,8 mg/kg (op til et maksimum på 50 mg per dosis) en gang om

ugen.

Generelt er anvendelse af etanercept til børn under 6 år med plaque psoriasis ikke relevant.

Administration

Erelzi indgives ved subkutan injektion (se pkt. 6.6).

Detaljeret vejledning om indgivelse findes i indlægssedlen, afsnit 7, ”Anvisninger til brug af Erelzi

fyldt injektionssprøjte” eller ”Anvisninger til brug af Erelzi SensoReady pen”.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Sepsis eller risiko for sepsis.

Behandling med Erelzi bør ikke påbegyndes hos patienter med aktive infektioner, inckl. kroniske eller

lokaliserede infektioner.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts handelsnavn

og batchnummer tydeligt registreres.

Infektioner

Patienterne bør undersøges for infektioner før, under og efter behandling med Erelzi, under

hensyntagen til at middeleliminationshalveringstiden for etanercept er ca. 70 timer (spændende

fra 7 til 300 timer).

Der er blevet rapporteret om alvorlige infektioner, sepsis, tuberkulose og opportunistiske infektioner,

herunder invasive svampeinfektioner, listeriose og legionærsygdom i forbindelse med brugen af

etanercept (se pkt. 4.8). Disse infektioner skyldtes bakterier, mykobakterier, svampe, vira og parasitter

(herunder protozoer). I visse tilfælde blev især svampe- og andre opportunistiske infektioner ikke

diagnosticeret, hvilket resulterede i forsinket instituering af relevant behandling og i visse tilfælde død.

Når patienterne bliver vurderet med hensyn til infektioner, bør patientens risiko for relevante

opportunistiske infektioner (f.eks. eksponering for endemisk mykose) tages med i overvejelserne.

Patienter, som udvikler en ny infektion, mens de gennemgår behandling med Erelzi, bør overvåges

nøje. Indgivelse af Erelzi skal ophøre, hvis en patient udvikler en alvorlig infektion.

Sikkerhed og

effekt ved brug af etanercept til patienter med kroniske infektioner er ikke blevet vurderet. Læger skal

være forsigtige, når de overvejer brug af Erelzi til patienter, der har en anamnese med tilbagevendende

eller kroniske infektioner eller med tilgrundliggende sygdomstilstande, som kan prædisponere

patienterne til infektioner, for eksempel fremskreden eller dårligt kontrolleret diabetes.

Tuberkulose

Der er indberettet tilfælde af aktiv tuberkulose, herunder miliær tuberkulose og tuberkulose med

ekstrapulmonal position, hos patienter i behandling med etanercept.

Før behandling med Erelzi påbegyndes, skal alle patienter undersøges for både aktiv og inaktiv (latent)

tuberkulose. Dette studie bør omfatte en detaljeret anamnese om tuberkulose eller mulig, tidligere

kontakt med tuberkulose og tidligere og/eller nuværende behandling med immunsuppressiva. Der bør

udføres hensigtsmæssige screeningsstudier, dvs Mantoux’ intrakutane tuberkulinreaktion og røntgen af

thorax, på alle patienter (nationale anbefalinger kan være gældende). Det anbefales, at udførelsen af

disse studier noteres i patientens ’Patientkort’. Receptudstedernes opmærksomhed henledes på

risikoen for falsk negative resultater af Mantoux-testen, specielt hos patienter som er alvorligt syge

eller immunforsvarskompromitterede.

Hvis diagnosen aktiv tuberkulose stilles, må behandling med Erelzi ikke påbegyndes. Hvis diagnosen

inaktiv (latent) tuberkulose stilles, skal behandling af latent tuberkulose påbegyndes med anti-

tuberkulosebehandling i overensstemmelse med nationale anbefalinger, før behandling med Erelzi

påbegyndes. I denne situation bør risk-benefit-forholdet ved behandlingen med Erelzi overvejes meget

nøje.

Alle patienter skal informeres om at søge lægelig rådgivning, hvis der viser sig tegn/symptomer, som

kunne tyde på tuberkulose (f.eks. vedvarende hoste, vægtøgning/vægttab, let feber) under eller efter

behandling med Erelzi.

Hepatitis B-reaktivering

Der er indberetninger om reaktivering af hepatitis B hos patienter, som tidligere havde været inficeret

med hepatitis B-virus (HBV), og som samtidig fik behandling med TNF-antagonister, herunder

etanercept. Dette omfatter rapporter om reaktivering af hepatitis B hos patienter, som var anti-HBc-

positive, men HBsAg-negative. Patienter bør testes for HBV-infektion inden opstart af behandling

med Erelzi. Patienter, der testes positive for HBV-infektion, bør konsultere en læge med ekspertise i

behandling af hepatitis B. Der bør udvises forsigtighed, hvis Erelzi gives til patienter, der tidligere har

været inficeret med HBV. Disse patienter bør monitoreres for tegn og symptomer på aktiv HBV-

infektion gennem hele behandlingsforløbet og i flere uger efter, at behandlingen er afsluttet. Der

foreligger ikke tilstrækkelige data fra HBV-inficerede patienter, der har fået antiviral behandling

samtidig med TNF-antagonist-behandling. Patienter, der udvikler HBV-infektion, bør stoppe

behandlingen med Erelzi og starte effektiv antiviral behandling med passende supportiv behandling.

Forværring af hepatitis C

Der er indberetninger om forværring af hepatitis C hos patienter i behandling med etanercept. Erelzi

skal anvendes med forsigtighed til patienter med en anamnese med hepatitis C.

Samtidig behandling med anakinra

Samtidig administration af etanercept og anakinra er blevet forbundet med en øget risiko for alvorlige

infektioner og neutropeni sammenlignet med etanercept alene. Denne kombination har ikke vist øget

klinisk værdi. Derfor anbefales denne kombinerede brug af Erelzi og anakinra ikke (se

pkt. 4.5 og 4.8).

Samtidig behandling med abatacept

I kliniske studier resulterede samtidig administration af abatacept og etanercept i et øget antal tilfælde

af alvorlige bivirkninger. Denne kombination har ikke vist øget klinisk udbytte. Denne brug frarådes

(se pkt. 4.5).

Allergiske reaktioner

Der er hyppigt rapporteret om allergiske reaktioner associeret med indgivelse af etanercept. Allergiske

reaktioner har inkluderet angio-ødem og urticaria, alvorlige reaktioner er forekommet. Hvis der opstår

en alvorlig allergisk reaktion eller anafylaksi, skal behandling med Erelzi ophøre med det samme, og

en egnet behandling skal begynde.

Svækkelse af immunforsvaret

Der er mulighed for, at TNF-antagonister, herunder Erelzi, kan påvirke patientens

modstandsdygtighed over for infektioner og maligniteter, eftersom TNF formidler betændelse og

modulerer celleimmunrespons. I et studie med 49 voksne patienter med reumatoid artrit, som blev

behandlet med etanercept, var der ingen tegn på nedsættelse af tardiv overfølsomhed, nedsættelse af

immunoglobulin-niveauer eller ændring i optællingen af effektorcellepopulationer

To patienter med juvenil, idiopatisk artrit udviklede varicellainfektion og tegn og symptomer på

aseptisk meningitis, som forsvandt uden følgetilstande. Patienter, som er signifikant udsat for

varicellavirus, bør midlertidigt stoppe behandlingen med Erelzi, og profylaktisk behandling med

varicella zoster immunglobulin bør overvejes.

Sikkerhed og effekt ved brug af etanercept til patienter med immunosuppression er ikke blevet

vurderet.

Maligniteter og lymfeproliferative sygdomme

Solide og hæmatopoietiske maligniteter (eksklusive hudkræft)

Der er efter markedsføringen modtaget rapporter om forskellige maligniteter (herunder bryst- og

lungecarcinom og lymfom) (se pkt. 4.8).

I de kontrollerede dele af de kliniske studier med TNF-antagonister blev der observeret flere tilfælde

af lymfom blandt patienter, der fik en TNF-antagonist, sammenlignet med kontrolpatienterne.

Forekomsten var dog sjælden, og opfølgningstiden for placebopatienter var kortere end for patienter,

der fik TNF-antagonistbehandling. Efter markedsføring af lægemidlet er der rapporteret

leukæmitilfælde hos patienter, der har fået behandling med TNF-antagonister. Der er en øget

baggrundsrisiko for lymfom og leukæmi hos patienter med reumatoid artrit med langvarig, meget

aktiv inflammatorisk sygdom, hvilket komplicerer risikovurderingen.

På baggrund af den nuværende viden kan en mulig risiko for udvikling af lymfomer, leukæmi eller

andre hæmatopoietiske eller solide maligniteter hos patienter behandlet med en TNF-antagonist ikke

udelukkes. Det bør udvises forsigtighed, hvis behandling med en TNF-antagonist overvejes hos

patienter med malign sygdom i anamnesen, eller hvis det overvejes at fortsætte behandlingen hos

patienter, der udvikler maligne tilstande.

Efter markedsføring er der rapporteret om maligniteter, heraf nogle letale, hos børn, unge og unge

voksne (op til 22 år), der er behandlet med TNF-antagonister (start på behandling ≤ 18 år), herunder

etanercept. Cirka halvdelen af disse tilfælde var lymfomer. De resterende tilfælde omfattede en række

andre maligniteter, herunder sjældne maligniteter, der typisk bliver forbundet med immunsuppresion.

Det kan ikke udelukkes, at der er en risiko for udvikling af maligniteter hos børn og yngre voksne

behandlet med TNF-antagonister.

Hudkræft

Der er indberetninger om melanom og ikke-melanom hudkræft (NMSC) hos patienter behandlet med

TNF-antagonister, herunder etanercept. Der er i meget sjældne tilfælde rapporteret om

Merkelcellekarcinom postmarketing hos patienter behandlet med etanercept. Regelmæssige

hudundersøgelser anbefales for alle patienter, og især for patienter med risikofaktorer for hudkræft.

Ved kombination af resultater fra kontrollerede kliniske forsøg blev der observeret flere tilfælde af

NMSC hos patienter behandlet med etanercept, specielt psoriasispatienter, sammenlignet med

kontrolpatienterne.

Vaccinationer

Levende vacciner bør ikke gives samtidigt med Erelzi. Der er ingen data til rådighed om sekundær

transmission af infektion via levende vacciner hos patienter, som får etanercept. I et dobbeltblindt,

placebo-kontrolleret klinisk studie med voksne patienter med psoriasisartrit, modtog 184 af patienterne

også en multivalent pneumokok polysakkarid vaccine i uge 4. I dette studie var de fleste psoriasisartrit

patienter behandlet med etanercept i stand til at rejse en effektivt B-celle immunrespons mod

pneumokok polysakkarid vaccine, men aggregrattitrene var moderat lavere, og få patienter havde

dobbelt stigning i titrene i sammenligning med patienter, som ikke fik etanercept. Den kliniske

betydning af dette er ukendt.

Dannelse af autoantistof

Behandling med Erelzi kan resultere i dannelse af autoimmunantistoffer (se pkt. 4.8).

Hæmatologiske reaktioner

Sjældne tilfælde af pancytopeni og meget sjældne tilfælde af aplastisk anæmi, nogle med dødeligt

udfald, er rapporteret hos patienter i behandling med etanercept. Der bør udvises forsigtighed hos

patienter i behandling med Erelzi, som tidligere har haft bloddyskrasi. Alle patienter og

forældre/plejere skal informeres om, at hvis patienten udvikler tegn eller symptomer, som kan pege på

bloddyskrasi eller infektioner (f.eks. vedvarende feber, øm hals, blå mærker, blødning, bleghed) mens

de er i behandling med Erelzi, skal de omgående søge læge. Sådanne patienter skal undersøges

øjeblikkeligt, inkl. fuldstændig blodtælling. Hvis bloddyskrasi bekræftes, skal Erelzi-behandling

ophøre.

Neurologiske sygdomme

Der har været sjældne rapporter om CNS-demyeliniseringslidelser hos patienter behandlet med

etanercept (se pkt. 4.8); Derudover har der i sjældne tilfælde været rapporteret om perifere

demyeliniserende polyneuropatier (herunder Guillain-Barré-syndrom, kronisk inflammatorisk

demyeliniserende polyneuropati, demyeliniserende polyneuropati og multifokal motorisk neuropati).

Selvom der ikke har været foretaget nogle kliniske studier for at evaluere etanercept-behandling af

patienter med multipel sclerose, har kliniske studier af andre TNF antagonister hos patienter med

multipel sclerose vist forøgelse i sygdoms aktiviteten. En omhyggelig risiko/benefit evaluering, incl.

neurologisk vurdering, anbefales, når Erelzi udskrives til patienter med eksisterende eller begyndende

demyeliniseringssygdomme, eller til patienter som vurderes at have en øget risiko for at udvikle

demyeliniseringssygdom.

Kombinationsbehandling

I en kontrolleret klinisk afprøvning af

to

års varighed med patienter med reumatoid artrit resulterede

kombinationen etanercept og methotrexat ikke i uventede sikkerhedsfund, og sikkerhedsprofilen for

etanercept givet i kombination med methotrexat var den samme som de profiler, der er rapporteret fra

studier af etanercept og methotrexat alene. Der er langtidsstudier i gang til vurdering af sikkerheden

ved kombinationsbehandlingen. Sikkerheden på lang sigt ved etanercept-behandling i kombination

med andre sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (DMARDs) er ikke fastslået.

Brugen af etanercept i kombination med andre systemiske behandlinger eller med lysbehandling til

behandling af psoriasis er ikke undersøgt.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Baseret på farmakokinetiske data (se pkt. 5.2) er dosisjustering til patienter med renal eller hepatisk

svækkelse ikke nødvendig; klinisk erfaring med disse patienter er begrænset.

Hjerteinsufficiens (hjertesvigt)

Læger bør udvise forsigtighed ved brug af Erelzi i patienter med kongestiv hjerteinsufficiens (CHF).

Der har været postmarketingrapporter om forværring af CHF, med og uden identificerbare

fremskyndende faktorer hos patienter der tager etanercept. Der har også været sjældne (< 0,1 %)

rapporter om nyopstået CHF, herunder CHF hos patienter uden kendt forudeksisterende hjerte-kar-

sygdom. Nogle af disse patienter har været under 50 år. To store kliniske forsøg, der evaluerede

brugen af etanercept i behandlingen af CHF, blev afsluttet før tiden på grund af manglende

effektivitet. Selvom de ikke er endelige, antyder data fra ét af disse forsøg en mulig tendens til

forværret CHF hos de patienter, der var anvist til etanerceptbehandling.

Alkoholisk hepatitis

I et fase II randomiseret, placebokontrolleret forsøg med 48 indlagte patienter behandlet med

etanercept eller placebo for moderat til svær alkoholisk hepatitis var etanercept ikke effektivt, og

mortaliteten for patienter behandlet med etanercept var signifikant højere efter 6 måneder. Erelzi bør

derfor ikke anvendes til behandling af patienter med alkoholisk hepatitis. Læger bør udvise

forsigtighed ved behandling med Erelzi af patienter, som også har moderat til svær alkoholisk

hepatitis.

Wegeners granulomatose

Et placebo-kontrolleret studie, hvor 89 voksne patienter blev behandlet med etanercept sammen med

standardbehandling (incl. cyclofosfamid eller methotrexate, og glucokortikoider) i

gennemsnitligt 25 måneder, viste ikke at etanercept var effektivt til behandling af Wegeners

granulomatose. Hyppigheden af ikke-kutane maligniteter af forskellig type var signifikant højere hos

patienter behandlet med etanercept end i kontrolgruppen. Erelzi anbefales ikke til behandling af

Wegeners granulomatose.

Hypoglykæmi hos patienter i diabetesbehandling

Der har været indberetninger om, at hypoglykæmi er opstået, efter behandling med etanercept er

påbegyndt hos patienter, der får lægemidler mod diabetes, hvilket har nødvendiggjort en nedsættelse

af dosis af de anti-diabetiske lægemidler hos nogle af disse patienter.

Særlige populationer

Ældre

I fase 3-forsøgene med reumatoid artrit, psoriasisartrit og ankyloserende spondylitis blev der ikke

observeret nogen overordnede forskelle i bivirkninger, alvorlige bivirknnger og alvorlige infektioner

hos patienter over 65 år, som fik etanercept, sammenlignet med yngre patienter. Der skal dog udvises

forsigtighed ved behandling af ældre patienter, specielt med henblik på forekomst af infektioner.

Pædiatrisk population

Vaccinationer

Det anbefales, at pædiatriske patienter om muligt bringes à jour med al immunisering i

overensstemmelse med gældende retningslinjer for immunisering, før behandling med Erelzi

påbegyndes (se Vaccinationer ovenfor).

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) og uveitis hos patienter med juvenil idiopatisk artrit (JIA)

Der har været rapporter om IBD og uveitis hos JIA-patienter, som behandles med etanercept (se

pkt. 4.8).

Erelzi indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. 25 mg eller 50 mg, det vil sige den

er i det væsentlige natriumfri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig behandling med anakinra

For voksne patienter i behandling med etanercept og anakinra blev der observeret en større hyppighed

af alvorlige infektioner sammenlignet med patienter behandlet med enten etanercept eller anakinra

alene (historiske data).

I et dobbeltblindt placebo-kontrolleret studie blandt voksne patienter, der basalt blev behandlet med

methotrexat, blev patienterne behandlet med etanercept og anakinra desuden observeret at have en

større hyppighed af alvorlige infektioner (7 %) og neutropeni end patienterne behandlet med

etanercept (se pkt. 4.4 og 4.8). Kombinationen af etanercept og anakinra har ikke vist øgede kliniske

fordele og anbefales derfor ikke.

Samtidig behandling med abatacept

I kliniske studier resulterede samtidig administration af abatacept og etanercept i et øget antal tilfælde

af alvorlige bivirkninger. Denne kombination har ikke vist øget klinisk udbytte. Denne brug frarådes

(se pkt. 4.4).

Samtidig behandling med sulfasalazin

I et klinisk studie med voksne patienter i behandling med sulfasalazin, hvortil etanercept blev tilføjet,

havde patienterne i kombinationsgruppen et statistisk signifikant fald i middelværdierne for hvide

blodlegemer sammenlignet med grupperne, der blev behandlet med enten etanercept eller sulfasalazin.

Den kliniske betydning af denne interaktion er ukendt. Læger skal være forsigtige, når de overvejer

kombinationsbehandling med sulfasalazin.

Samtidig behandling hvor interaktioner ikke er observeret

Der er ikke observeret nogen interaktion i kliniske forsøg, hvor etanercept blev indgivet sammen med

glukocorticoider, salicylater (undtaget sulfasalazin), non-steroide antiinflammatoriske lægemidler

(NSAID), smertestillende midler eller methotrexat. Se pkt. 4.4 om råd om vaccination.

Der blev ikke observeret nogen klinisk betydende, farmakokinetiske lægemiddel-lægemiddel-

interaktioner i studier med methotrexat, digoxin og warfarin.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder

Kvinder i den fertile alder skal overveje at anvende sikker kontraception under behandlingen med

Erelzi og i 3 uger efter behandlingen for at undgå graviditet.

Graviditet

Udviklingstoksicitetsstudier på rotter og kaniner har ikke afsløret nogen tegn på skader på fostre eller

nyfødte rotter på grund af etanercept. To observationskohortestudier har undersøgt etanercepts virkning

på graviditet. Ét observationsstudie viste, at der var en øget hyppighed af alvorlige medførte

misdannelser hos kvinder eksponeret for etanercept (n=370) i første trimester sammenlignet med

kvinder, der ikke var blevet eksponeret for etanercept eller andre TNF-antagonister (n=164) under

graviditeten (justeret oddsratio 2,4; 95 % CI: 1,0-5,5). Typerne af de alvorlige medførte misdannelser

svarede til dem, der hyppigst blev rapporteret i den almene befolkning, og der blev ikke fundet et

bestemt mønster i abnormiteterne. Studiet påviste ikke en øget hyppighed af spontan abort, dødsfødsel,

for tidlig fødsel eller mindre misdannelser. Et andet observationelt registerstudie omfattende flere lande

sammenlignede risikoen for negative graviditetsudfald hos kvinder, der blev eksponeret for etanercept i

de første 90 dage af graviditeten (n=425) sammenlignet med dem, der blev eksponeret for ikke-

biologiske lægemidler (n=3497), og her blev der ikke observeret en øget risiko for alvorlige

fødselsdefekter (odds ratio [OR]= 1,22, 95 % CI: 0,79-1,90; justeret OR = 0,96, 95 % CI: 0,58-1,60 efter

justering efter land, maternel sygdom, paritet, maternel alder og rygning tidligt i graviditeten). Studiet

viste heller ingen øget risiko for mindre alvorlige fødselsdefekter, for tidlig fødsel, dødfødsel eller

infektioner i det første år for børn, der er født af kvinder eksponeret for etanercept under graviditeten.

Erelzi bør kun anvendes under graviditet, hvis det er absolut nødvendigt.

Etanercept passerer placenta og er påvist i serum hos spædbørn født af kvinder, der er blevet behandlet

med etanercept under graviditeten. Den kliniske effekt af dette er ikke kendt, men spædbørnene kan

have en øget risiko for infektioner. Administration af levende vacciner til spædbørn inden for 16 uger

efter moderens sidste Erelzi-dosis anbefales generelt ikke.

Amning

Etanercept udskilles i human mælk efter subkutan administration. Efter subkutan administration til

diegivende rotter blev etanercept udskilt i mælken og påvist i serum hos ungerne. Da immunglobuliner

lige som mange andre lægemidler kan udskilles i human mælk, skal der tages en beslutning om,

hvorvidt amning skal ophøre, eller brugen af Erelzi skal ophøre under amning, idet fordelen ved

amning for barnet og fordelen ved behandlingen af kvinden tages i betragtning.

Fertilitet

Der foreligger ikke prækliniske data angående peri- og postnatal etanercept-toksicitet, eller hvad angår

etanercepts virkning på fertilitet og generel reproduktionsevne.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier om indflydelsen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger er reaktioner på injektionsstedet (som smerte, hævelse. kløe,

rødme og blødning på indstiksstedet), infektioner (som infektioner i de øvre luftveje, bronkitis,

blærebetændelse og hudinfektioner), allergiske reaktioner, udvikling af autoantistoffer, kløe og feber.

Der er også rapporteret om alvorlige bivirkninger for etanercept: TNF-antagonister som etanercept

påvirker immunsystemet, og brugen af dem kan påvirke kroppens forsvar mod infektioner og cancer.

Alvorlige infektioner ses hos færre end 1 ud af 100 patienter, der behandles med etanercept.

Rapporterne har omfattet letale og livstruende infektioner og sepsis. Der er også rapporteret om

forskellige maligniteter i forbindelse med brugen af etanercept, herunder bryst- og lungecancer samt

cancer ihud og lymfekirtler (lymfom).

Der er også rapporteret om alvorlige hæmatologiske, neurologiske og autoimmune reaktioner. Disse

inkluderer sjældne rapporter om pancytopeni og meget sjældne rapporter om aplastisk anæmi.

Centrale og perifere demyeliniserende hændelser er blevet set henholdsvis sjældent og meget sjældent

i forbindelse med brug af etanercept. Der har været sjældne rapporter om lupus, lupus-relaterede

sygdomme og vaskulitis.

Bivirkninger opstillet i tabelform

Følgende liste over bivirkninger er baseret på erfaringer fra kliniske forsøg på voksne og på

postmarketing erfaring.

Indenfor systemorganklassifikationerne, er bivirkningerne opført under overskrifter om hyppighed

(antal patienter der forventes at komme ud for reaktionen). De følgende kategorier benyttes: meget

almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden

(≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Systemorgan-

klasse

Meget

almindelig

≥ 1/10

Almindelig

≥ 1/100

til < 1/10

Ikke almindelig

≥ 1/1.000 til < 1/100

Sjælden

≥ 1/10.000 til

< 1/1.000

Meget sjælden

< 1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres

ud fra

forhåndenværen

de data)

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Infektion

(inklusive

øvre

luftvejsinfekti

on, bronkitis,

blærebetænde

lse,

hudinfektion)

Alvorlige infektioner

(inklusive

lungebetændelse,

cellulitis,

bakteriel arthritis,

septisk og

parasitinfektion)*

Tuberkulose,

opportunistisk

infektion

(inklusive invasive

fungale,

protozoale,

bakterielle,

atypiske

mykobakterielle og

virale infektioner

samt Legionella-

infektion)*

Hepatitis B

reaktivering,

listeria

Benigne, maligne

og uspecificerede

tumorer (inkl.

cyster og

polypper)

Ikke-melanom

hudkræft* (se

pkt. 4.4)

Malignt melanom

(se pkt. 4.4),

lymfom, leukæmi

Merkelcelle-

karcinom (se

pkt. 4.4)

Systemorgan-

klasse

Meget

almindelig

≥ 1/10

Almindelig

≥ 1/100

til < 1/10

Ikke almindelig

≥ 1/1.000 til < 1/100

Sjælden

≥ 1/10.000 til

< 1/1.000

Meget sjælden

< 1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres

ud fra

forhåndenværen

de data)

Blod og

lymfesystem

Trombocytopeni,

anæmi, leukopeni,

neutropeni

Pancytopeni*

Aplastisk anæmi*

Hæmatofag

histiocytose

(Makrofag

aktiveringssyndr

om)*

Immunsystemet

Allergiske

reaktioner (se Hud

og subkutane

væv), dannelse af

autoantistoffer*

Vaskulitis (inkl. anti-

neutrofil

cytoplasmatisk

antistof-positiv

vaskulitis)

Alvorlige

allergiske/anafylak

tiske reaktioner

(inklusive

angioødem,

bronkospasme),

sarkoidose

Forværring af

symptomer på

dermatomyositis

Nervesystemet

CNS-

demyeliniseringstil

fælde som antyder

multipel sklerose

eller lokaliserede

demyeliniseringsfo

rhold som for

eksempel opticus

neuritis og

transversel

myelitis (se

pkt 4.4),

perifere

demyeliniserende

hændelser

herunder Guillain-

Barrés syndrom,

kronisk

inflammatorisk

demyeliniserende

polyneuropati,

demyeliniserende

polyneuropati og

multifokal

motorisk neuropati

(se pkt 4.4), anfald

Øjne

Uveitis, skleritis

Hjerte

Forværring af

hjertesvigt (se

pkt. 4.4)

Nyopstået

hjerteinsufficiens

(se pkt. 4.4)

Luftveje, thorax

og mediastinum

Interstitiel

lungesygdom

(inklusive

pneumonitis og

lungefibrose)*

Lever og

galdeveje

Forhøjede

leverenzymer*

Autoimmun

hepatitis*

Hud og subkutane

væv

Pruritus, udslæt

Angioødem, psoriasis

(inklusive nyt udbrud

eller forværring og

pustuløst, primært

håndflader og

fodsåler), urticaria,

psoriasisagtigt

udslæt,

Stevens-Johnson

syndrom, kutan

vaskulitis

(inklusive

overfølsomhed,

vaskulitis),

erythema

multiforme,

lichenoide

reaktioner

Toksisk

epidermal

nekrolyse

Systemorgan-

klasse

Meget

almindelig

≥ 1/10

Almindelig

≥ 1/100

til < 1/10

Ikke almindelig

≥ 1/1.000 til < 1/100

Sjælden

≥ 1/10.000 til

< 1/1.000

Meget sjælden

< 1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres

ud fra

forhåndenværen

de data)

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Kutan

lupuserythematosu

s, sub-akut kutan

lupus

erythematosus,

lupus-lignende

syndrom

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationsste

Reaktioner på

injektionssted

et (herunder

blødning, blå

mærker,

erytem, kløe,

smerte,

hævelse)*

Pyreksi

Mave-tarm-

kanalen

Inflammatorisk

tarmsygdom

* se Beskrivelse af udvalgte bivirkninger, nedenfor.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Maligniteter og lymfoproliferative sygdomme

Der er observeret 129 nye maligniteter af forskellig type hos 4.114 patienter med reumatoid artrit, som

i kliniske forsøg blev behandlet med etanercept i op til ca. 6 år, inklusiv 231 patienter behandlet med

etanercept i kombination med methotrexat i et to-årigt aktivt kontrolleret forsøg. De observerede tal og

forekomster i disse kliniske forsøg svarede til dem, der forventedes for den behandlede gruppe. Der

blev rapporteret om ialt 2 maligniteter i kliniske studier af ca. 2 års varighed omfattende 240 patienter

med psoriasisartrit behandlet med etanercept. I kliniske studier af mere end 2 års varighed

med 351 patienter med ankyloserende spondylitis blev der rapporteret om 6 maligniteter hos patienter

behandlet med etanercept. I dobbeltblinde og åbne studier af op til 1,5 års varighed

omfattende 2.711 patienter med plaque psoriasis behandlet med etanercept blev der rapporteret

om 30 maligniteter og 43 tilfælde af ikke-melanom hudkræft.

Der blev rapporteret om 18 tilfælde af lymfom hos 7.416 patienter behandlet med etanercept i kliniske

studier omfattende reumatoid artrit, psoriasisartrit, ankyloserende spondylitis og psoriasis.

Rapporter om forskellige maligniteter (inkl. bryst- og lungecarcinom og lymfom), er blevet modtaget i

postmarketingperioden (se pkt. 4.4).

Reaktioner på injektionsstedet

Sammenlignet med placebo, forekom der en betydeligt højere procentdel af reaktioner på

injektionsstedet blandt patienter med reumatiske sygdomme, som blev behandlet med etanercept

(36 %

versus

9 %). Reaktioner på injektionsstedet forekom som regel i den første måned og fortog sig

efterfølgende i hyppighed. Den gennemsnitlige varighed var ca. 3 til 5 dage. Der blev ikke givet nogen

behandling for størstedelen af injektionsstedsreaktioner hos etanerceptbehandlingsgrupperne, og

størstedelen af de patienter, som fik behandling, modtog topiske præparater som for eksempel

cortikosterioder eller antihistaminer til oral indtagelse. Derudover udviklede nogle patienter fornyede

injektionsstedsraktioner, som var karakteriseret af en hudreaktion på det nyeste injektionssted og en

samtidig fremkomst af injektionsstedsreaktioner på tidligere injektionssteder. Disse reaktioner var

generelt forbigående og opstod ikke igen efter behandling.

I kontrollerede studier med patienter med plaque psoriasis fik ca. 13,6 % af patienterne behandlet med

etanercept reaktioner på injektionsstedet i løbet af de første 12 ugers behandling sammenlignet

med 3,4 % af patienterne behandlet med placebo.

Alvorlige infektioner

I placebo-kontrollerede forsøg blev der ikke observeret nogen stigning i forekomsten af alvorlige

infektioner (dødelige, livstruende, eller som kræver hospitalsindlæggelse eller intravenøs

antibiotikabehandling). Alvorlige infektioner forekom hos 6,3 % af patienterne med reumatoid artrit,

som blev behandlet med etanercept i op til 48 måneder. Disse infektioner omfattede f.eks. absces

(forskellige steder), bakteriæmi, bronkitis, bursitis, cellulitis, cholecystitis, diaré, diverticulitis,

endocarditis (mistænkt), gastroenteritis, hepatitis B, herpes zoster, sår på benene, infektioner i

munden, osteomyelitis, ototis, peritonitis, pneumoni, pyelonephritis, sepsis, septisk arthritis, sinusitis,

hudinfektion, sår på huden, urinvejsinfektion, vasculitis og sårinfektion. I et to-årigt aktivt kontrolleret

forsøg, hvor patienterne blev behandlet med enten etanercept alene, methotrexat alene eller etanercept

i behandling med methotrexat, var antallet af alvorlige infektioner det samme i behandlingsgrupperne.

Det kan dog ikke udelukkes, at kombinationen etanercept og methotrexat kan være forbundet med en

stigning i infektionsraten.

Der var ingen forskel i infektionsraten blandt patienter behandlet med etanercept og patienter, som fik

placebo mod plaque psoriasis, i placebokontrollerede studier af op til 24 ugers varighed. Blandt de

alvorlige infektioner, som patienter i behandling med etanercept kunne blive ramt af, var cellulitis,

gastroenteritis, pneumoni, kolecystit, osteomyelitis, gastritis, appendicitis, streptokok-fasciitis,

myositis, septisk chok, diverticulitis og absces. I de dobbeltblinde og åbne studier med psoriasis

arthritis indberettede én patient en alvorlig infektion (pneumoni).

Alvorlige og dødelige infektioner er blevet rapporteret ved brug af etanercept. Rapporterede patogener

omfatter bakterier, mykobakterier (herunder tuberkulose), vira og svamp. Nogle forekom i løbet af et

par uger efter start af behandling med etanercept hos patienter, som har tilgrundliggende

sygdomsforhold (for eksempel diabetes, hjertestop, patienthistorie med aktive eller kroniske

infektioner) ud over reumatoid artrit (se pkt. 4.4). Etanerceptbehandling kan forøge dødeligheden hos

patienter med etableret sepsis.

Der er rapporteret om opportunistiske infektioner i forbindelse med etanercept, herunder invasive

svampeinfektioner samt parasitinfektion (herunder forårsaget af protozoer) virale (inkl. herpes zoster),

bakterielle (herunder

Listeria

Legionella

) og atypiske mykobakterielle infektioner. Data fra flere

kliniske studier viste, at den samlede forekomst af opportunistiske infektioner var 0,09 % for

de 15.402 patienter, som blev behandlet med etanercept. Den eksponeringsjusterede hyppighed

var 0,06 tilfælde per 100 patientår.

Erfaringer efter markedsføring viser, at cirka halvdelen af alle indberetninger om opportunistiske

infektioner på verdensplan var invasive svampeinfektioner. De mest almindeligt indberettede invasive

svampeinfektioner var forårsaget af

Candida,

Pneumocystis

Aspergillus

Histoplasma

. Invasive

svampeinfektioner stod for mere end halvdelen af dødsfaldene blandt patienter, som udviklede

opportunistiske infektioner. Hovedparten af tilfældene med dødelig udgang var patienter med

Pneumocystis

pneumoni, uspecifikke systemiske svampeinfektioner og aspergillose (se pkt. 4.4).

Autoantistoffer

Voksne patienter fik testet serumprøver for autoantistoffer på flere tidspunkter. Af de patienter med

reumatoid artrit, som blev evalueret for antinukleare antistoffer (ANA), var den procentdel af

patienter, som udviklede nye positive antinukleare antistoffer (1:40), højere hos patienter, som modtog

behandling med etanercept (11 %), end hos patienter med placebo-behandling (5 %). Den procentdel

af patienter, som udviklede nye positive anti-dobbeltstrengede DNA-antistoffer, var også højere ved

radioimmun-bestemmelse (15 % af patienter, der blev behandlet med etanercept, sammenlignet

med 4 % af de patienter, der fik placebo) og ved

Crithidia

liciliae

-bestemmelse (3 % af patienter, der

blev behandlet med etanercept sammenlignet med ingen af de patienter, der fik placebo). Den andel af

patienter, der fik behandling med etanercept, og som udviklede anticardiolipin-antistoffer, steg i

samme omfang som for patienter, der fik placebo. Det vides ikke, hvilken virkning en langvarig

behandling med etanercept vil have på udviklingen af autoimmunsygdomme.

Der har været sjældne rapporter om patienter, herunder rheumatoid faktor positive patienter, som har

udviklet andre autoantistoffer i forbindelse med lupus-lignende syndrom eller udslæt, som er

kompatibel med subaktiv kutan lupus eller diskoid lupus ved klinisk præsentation og biopsi.

Pancytopeni og aplastisk anæmi

Der har været postmarketingsrapporter om pancytopeni og aplastisk anæmi, hvoraf visse havde

dødelig udgang (se pkt. 4.4).

Interstitiel lungesygdom

I kontrollerede kliniske forsøg med etanercept på tværs af alle indikationer var hyppigheden (andelen

af forekomster) af interstitiel lungesygdom hos patienter, der fik etanercept uden samtidig

methotrexat 0,06 % (hyppighed ”sjælden”). I de kontrollerede kliniske forsøg, der tillod samtidig

behandling med etanercept og methotrexat, var hyppigheden (andelen af forekomster) af interstitiel

lungesygdom 0,47 % (hyppighed ”ikke almindelig”). Der er efter markedsføring rapporteret om

interstitiel lungesygdom (herunder pneumonitis og lungefibrose), nogle med dødelig udgang.

Samtidig behandling med anakinra

I studier, hvor voksne patienter blev behandlet samtidig med etanercept og anakinra, blev der

observeret en større hyppighed af alvorlige infektioner sammenlignet med etanercept alene, og 2 % af

patienterne (3/139) udviklede neutropeni (absolut neutrofiltælling < 1.000/mm

). En patient med

neutropeni udviklede cellulitis, som svandt efter hospitalsindlæggelse (se pkt. 4.4 og 4.5).

Forhøjede leverenzymer

I de dobbeltblinde perioder i kontrollerede kliniske studier af etanercept på tværs af alle indikationer

var hyppigheden af bivirkningen ’forhøjede leverenzymer’ hos patienter, der fik etanercept uden

samtidig methotrexat, 0,54 % (hyppighed ’ikke almindelig’). I de dobbeltblinde perioder i

kontrollerede studier, der tillod samtidig behandling med etanercept og methotrexat, var hyppigheden

af bivirkningen ’forhøjede leverenzymer’ 4,18 % (hyppighed ’almindelig’).

Autoimmun hepatitis

I kontrollerede kliniske forsøg med etanercept på tværs af alle indikationer var hyppigheden (andelen

af forekomster) af autoimmun hepatitis hos patienter, der fik etanercept uden samtidig

methotrexat 0,02 % (hyppighed ”sjælden”). I kontrollerede kliniske forsøg, der tillod samtidig

behandling med etanercept og methorexat, var hyppigheden (andelen af forekomster) af autoimmun

hepatitis 0,24 % (hyppighed ”ikke almindelig”).

Pædiatrisk population

Bivirkninger hos pædiatriske patienter med juvenil idiopatisk artrit

Generelt var bivirkningerne hos de pædiatriske patienter med juvenil idiopatisk artrit af samme

hyppighed og type som dem, man så hos voksne patienter. Forskellene i forhold til voksne og andre

specielle faktorer omtales i følgende afsnit.

Typen af infektioner, som blev observeret i kliniske studier med patienter med juvenil idiopatisk artrit

i alderen 2 til 18 år, var generelt milde til moderate og svarende til dem, som almindeligvis ses hos

ambulante, pædiatriske populationer. Rapporterede alvorlige bivirkninger omfattede varicella med

tegn og symptomer på aseptisk meningitis, som forsvandt uden sequalae (se også pkt. 4.4), appendicit,

gastroenterit, depression/personlighedsforstyrrelse, sår på huden, oesofagitis/gastritis, gruppe A

streptokok septisk shock, type 1-diabetes mellitus samt infektion i bløddele eller post-operative sår.

I et studie med børn i alderen 4 til 17 år med juvenil, idiopatisk artrit fik 43 af 69 (62 %) af børnene en

infektion, mens de fik etanercept i løbet af studiets 3 måneder (del 1,

open-label

), og hyppigheden og

sværhedsgraden af infektioner var ens hos 58 patienter, som gennemførte 12 måneders utilsløret

forlænget behandling. Typerne og andelen af bivirkninger hos patienter med juvenil idiopatisk artrit

var de samme som dem, man så i studier af etanercept til voksne patienter med reumatoid artrit, og

hovedparten var milde. Flere bivirkninger blev rapporteret hyppigere hos 69 patienter med juvenil

idiopatisk artrit, som fik etanercept i 3 måneder, i sammenligning med 349 voksne patienter med

reumatoid artrit. Disse omfattede hovedpine (19 % af patienterne, 1,7 forekomst pr. patientår), kvalme

(9 %, 1,0 forekomst pr. patientår), abdominalsmerte (19 %, 0,74 forekomst pr. patientår) og

opkastning (13 %, 0,74 forekomst pr. patientår).

I kliniske studier omkring juvenil idiopatisk artrit var der 4 indberetninger om makrofag-aktiverings-

syndrom.

Post-marketing har der været rapporter om inflammatorisk tarmsygdom og uveitis hos JIA-patienter,

som behandles med etanercept, herunder meget få tilfælde, som kunne tyde på genopblussen af

symptomer ved genoptagelse af behandling (se pkt. 4.4).

Bivirkninger hos pædiatriske patienter med plaque psoriasis

I et studie af 48 ugers varighed med 211 børn i alderen 4 til 17 år med pædiatrisk plaque psoriasis var

de indberettede bivirkninger de samme som dem, man havde set i tidligere studier hos voksne med

plaque psoriasis.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der blev ikke observeret dosisbegrænsende toksiciteter under kliniske forsøg med patienter med

reumatoid artrit. Den største dosis, der er blevet evalueret, var en intravenøs belastningsdosis

på 32 mg/m

efterfulgt af subkutane doser på 16 mg/m

, indgivet to gange ugentligt. En patient med

reumatoid artrit tog ved en fejltagelse 62 mg etanercept subkutant to gange om ugen i tre uger uden at

registrere uønskede virkninger. Der er ingen kendt modgift mod etanercept.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Immunsuppressiva, tumornekrosefaktor-alfa (TNF-α) hæmmere.

ATC-kode: L04AB01.

Erelzi er et biosimilært lægemiddel. Yderligere oplysninger findes på Det Europæiske

Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Tumornekrosefaktor (TNF) er et dominerende cytokin i betændelsesprocessen ved reumatoid artrit.

Forhøjede TNF-niveauer er også fundet i synovia og psoriasis plaque hos patienter med psoriasisartrit

og i serum og synovialt væv hos patienter med ankyloserende spondylitis. Ved plaque psoriasis fører

infiltration med inflammatoriske celler, inklusiv T-celler, til forhøjede TNF niveauer i psoriasis

læsionerne sammenlignet med niveauerne i ikke-angrebet hud. Etanercept er en kompetitiv inhibitor af

TNF-binding til celleoverfladereceptorer og hæmmer dermed TNF’s biologiske aktivitet.

TNF og lymfotoksin er pro-inflammatoriske cytokiner, som binder sig til to adskilte

celleoverfladereceptorer: 55 kilodalton (p55) og 75 kilodalton (p75) tumornekrosefaktorreceptorer

(TNFR). Begge TNF-receptorer eksisterer naturligt i membranbundne og opløselige former.

Opløselige TNF-receptorer menes at regulere biologisk TNF-aktivitet.

TNF og lymfotoksin eksisterer hovedsageligt som homotrimere, og deres biologiske aktivitet er

afhængig af tværbinding af celleoverflade TNF-receptorer. Dimerisk opløselige receptorer som for

eksempel etanercept har en højere affinitet for TNF end monomeriske receptorer og er betydeligt mere

potent kompetitive inhibitorer af TNF-binding til cellereceptorerne. Derudover bibringer brugen af en

immunoglobulin Fc-region som et fusionselement i opbyggelsen af en dimerisk receptor en længere

serum-halveringstid.

Virkningsmekanisme

Meget af den fælles patologi inden for reumatoid artrit og ankyloserende spondylitis og hudpatologien

ved plaque psoriasis formidles af pro-inflammatoriske molekyler, som er bundet i et netværk, der

kontrolleres af TNF. Etanercepts virkningsmekanisme menes at være dens kompetitive hæmning af

TNF-bindingen til celleoverflade TNF-receptorer, hvilket forhindrer TNF-formidlede cellereaktioner

ved at gøre TNF biologisk inaktiv. Etanercept kan også modulere biologiske reaktioner, som

kontrolleres af yderligere

downstream

-molekyler (f.eks. cytokiner, adhesionsmolekyler eller

proteinaser), som forårsages eller reguleres af TNF.

Klinisk virkning og sikkerhed

Dette afsnit indeholder data fra fire randomiserede, kontrollerede studier hos voksne med reumatoid

artrit, et studie hos voksne med psoriasisartrit, et studie hos voksne med ankyloserende spondylitis, et

studie hos voksne med nonradiografisk aksial spondylartrit, fire studier hos voksne med plaque

psoriasis, tre studier hos patienter med juvenil idiopatisk artrit og et studie hos pædiatriske patienter

med plaque psoriasis.

Voksne patienter med reumatoid artrit

Etanercepts effekt blev vurderet i et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie. Studiet

evaluerede 234 patienter med aktiv reumatoid artrit, hvor behandlingen var mislykkedes med mindst ét

men ikke flere end fire sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (DMARDs). Der blev givet

doser på 10 mg eller 25 mg etanercept eller placebo subkutant to gange om ugen i 6 måneder i træk.

Resultaterne af dette kontrollerede forsøg blev angivet i procentvis forbedring af reumatoid artrit ved

anvendelse af

American College of Rheumatology’s

(ACR) kriterier for respons.

ACR 20 og 50 respons var højere hos patienter, der blev behandlet med etanercept,

ved 3 og 6 måneder, end hos patienter behandlet med placebo (ACR 20: etanercept 62 % og 59 %,

placebo 23 % og 11 % ved henholdsvis 3 og 6 måneder; ACR 50: etanercept 41 % og 40 %,

placebo 8 % og 5 % ved henholdsvis 3 og 6 måneder; p < 0,01 etanercept

versus

placebo ved alle

tidspunkter for både ACR 20 og ACR 50 respons.

Ca. 15 % af de forsøgspersoner, der fik etanercept, opnåede ACR 70 respons ved måned 3 og

måned 6 sammenlignet med færre end 5 % af forsøgspersonerne i placebo gruppen. Blandt de

patienter, der fik etanercept, viste de kliniske reaktioner sig generelt inden for 1-2 uger efter

påbegyndelse af behandlingen og skete næsten altid senest måned 3. Man så en dosisrespons:

resultater med 10 mg lå mellem placebo og 25 mg. Etanercept var betydeligt bedre end placebo i alle

dele af ACR-kriterierne såvel som andre mål for sygdomsaktiviteten af reumatoid artrit, der ikke er

medtaget i ACR-responskriterierne, som f.eks. morgenstivhed. Der blev besvaret et spørgeskema om

helbredstilstand (SHT), omfattende handicap, vitalitet, mentalhygiejne, generel sundhedstilstand og

helbredsstatus for arthritis-afhængige underområder hver 3. måned under forsøget. Alle underområder

i SHT'et blev forbedret hos patienter, der var behandlet med etanercept, ved 3 og 6 måneder

sammenlignet med kontrolpersonerne.

Efter ophør med etanercept vendte symptomerne på arthritis almindeligvis tilbage inden for en måned.

Gentoptaget behandling med etanercept efter ophør i op til 24 måneder resulterede i samme størrelse

af respons som hos patienter, som fik etanercept uden behandlingsafbrydelse, baseret på resultater fra

åbne studier. Fortsat, varigt respons er set i op til 10 år i åbne, forlængede studier hos patienter, som

fik etanercept unden afbrydelse.

Effekten af etanercept blev sammenlignet med methotrexat i et randomiseret, aktivt kontrolleret forsøg

med blindet radiografisk evaluering som primært mål hos 632 voksne patienter med aktiv reumatoid

artrit (< 3 års varighed), som ikke tidligere var blevet behandlet med methotrexat. Doser á 10 mg

eller 25 mg blev administreret subkutant to gange om ugen i op til 24 måneder. Methotrexatdoser blev

gradvist øget fra 7,5 mg/uge til en maksimal dosis på 20 mg/uge over de første 8 uger af forsøget og

fortsatte herefter i op til 24 uger. Det kliniske fremskridt inkl. virkningsstart inden for 2 uger for

etanercept 25 mg var det samme, som man havde set i de tidligere forsøg, og blev vedligeholdt i op

til 24 måneder. Ved

baseline

havde patienterne en moderat grad af handicap, med en gennemsnitlig

score på 1,4 til 1,5 ud fra deres spørgeskema om helbredstilstand (SHT). Behandling med

etanercept 25 mg resulterede i i betydelig bedring efter 12 måneder, hvor omkring 44 % af patienterne

havde opnået en normal SHT score (mindre end 0,5). Denne bedring vedligeholdtes i år 2 af studiet.

I dette forsøg blev strukturel ledskade vurderet radiografisk og udtrykt som ændring i

Total Sharp

Score

(TSS) og dets bestanddele, erosions score og score for forsnævring af ledspalter (JSN).

Røntgenbilleder af hænder/håndled og fødder blev vurderet ved

baseline

og efter

hhv. 6, 12 og 24 måneder. Dosen på 10 mg etanercept havde gennemgående mindre effekt på den

strukturelle skade end dosen på 25 mg. Etanercept 25 mg var signifikant bedre end methotrexat med

hensyn til erosion score efter både 12 og 24 måneder. Forskellene i TSS og JSN mellem methotrexat

og Etanercept 25 mg var ikke statistisk signifikant. Resultaterne er skitseret i figuren nedenfor.

Radiografisk progression: sammenligning af etanercept vs. methotrexat hos patienter med

reumatoid artrit af<3 års varighed

I et andet aktivt kontrolleret, dobbeltblindt, randomiseret studie blev klinisk effekt, sikkerhed og

radiografisk progession hos patienter med reumatoid artrit behandlet med etanercept alene (25 mg to

gange om ugen), methotrexat alene (7,5 til 20 mg om ugen, median dosis 20 mg) og en kombination af

etanercept og methotrexat påbegyndt samtidig, sammenlignet hos 682 voksne patienter med aktiv

reumatoid artrit af 6 måneder til 20 års varighed (median 5 år), som havde en mindre end

tilfredsstillende respons på mindst et sygdomsmodificerende antireumatisk lægemiddel (DMARD)

bortset fra methotrexat.

Gruppen af patienter i behandling med etanercept i kombination med methotrexat havde signifikant

højere ACR 20, ACR 50, ACR 70 respons og forbedring af DAS og HAQ score ved

både 24 og 52 uger end patienterne i hver af enkeltterapi grupperne (resultater vises neden for).

Signifikante fordele ved etanercept i kombination med methotrexat sammenlignet med etanercept

monoterapi og methotrexat monoterapi blev også observeret efter 24 måneder.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1,3

0,8

0,9

0,4*

0,4

0,4

2,2

1,2

1,3

0,6*

0,9

0,6

RESULTATER FOR KLINISK EFFEKT EFTER 12 MÅNEDER: SAMMENLIGNING AF

ETANERCEPT VS. METHOTREXAT VS. ETANERCEPT I KOMBINATION MED

METHOTREXAT HOS PATIENTER MED REUMATOID ARTRIT AF 6 MÅNEDER

TIL 20 ÅRS VARIGHED

Slutmål

Methotrexat

(n = 228)

Etanercept

(n = 223)

Etanercept +

Methotrexat

(n = 231)

Respons

ACR 20

58,8 %

65,5 %

74,5 %

†,,

ACR 50

36,4 %

43,0 %

63,2 %

†, 2

ACR 70

16,7 %

22,0 %

39,8 %

†, 8

Baseline

score

Uge 52 score

†, s

Remission

14 %

18 %

37 %

†, %

Baseline

Uge 52

†, ϕ

a: Patienter, som ikke gennemførte 12 måneder af studiet, blev betragtet som ikke-responderende.

b: Værdier for sygdoms aktivitets score (

Disease Activity Score

, DAS) er middelværdier.

c: Remission er defineret som DAS < 1,6

Parvis sammenligning af p-værdier: †

= p < 0,05 for sammenligning af etanercept + methotrexat

vs.

methotrexat og ϕ

= p < 0,05 for sammenligning af etanercept + methotrexat

vs.

etanercept.

Radiografisk progession var signifikant mindre i etanercept-gruppen end i methotrexat gruppen

ved 12 måneder, hvorimod kombinationen var signifikant bedre end begge monoterapier til at forsinke

radiografisk progression (se nedenstående figur).

Radiografisk progression: sammenligning af etanercept vs. methotrexat vs. etanercept i

kombination med methotrexat hos patienter med reumatoid artrit af 6 måneder til 20 års

varighed (12 måneders resultater)

Parvis sammenligning af p-værdier: * = p < 0,05 for sammenligning af etanercept

vs.

methotrexat, † = p < 0,05 for sammenligning af etanercept + methotrexat

vs.

methotrexat

og ϕ = p < 0,05 for sammenligning af etanercept + methotrexat

vs.

etanercept

Signifikante fordele ved etanercept i kombination med methotrexat sammenlignet med etanercept

monoterapi og methotrexat monoterapi blev også observeret efter 24 måneder. Tilsvarende blev også

Ændring fra baseline

Erosioner

Methotrexat

Etanercept + Methotrexat

2,80

0,52*

1,68

0,21*

1,12

0,32

-0,23

†, ϕ

-0,30

-0,54

†, ϕ

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

observeret signifikante fordele ved etanercept monoterapi sammenlignet med methotrexat monoterapi

efter 24 måneder.

I en analyse, hvor alle patienter, som uanset grund udgik af studiet, blev anset for at have progression,

var procentdelen af patienter uden progession (TSS ændring ≤ 0,5) efter 24 måneder højere i gruppen,

som fik etanercept i kombination med methotrexat sammenlignet med grupperne som fik etanercept

alene og methotrexat alene (henholdsvis 62 %, 50 %, og 36 %; p < 0,05). Forskellen mellem

etanercept alene og methotrexat alene var også signifikant (p < 0,05). Blandt patienter, som

gennemførte studiets 24 måneders behandling, var ikke-progressionsraterne henholdsvis 78 %, 70 %

og 62 %.

Sikkerhed og effekt af 50 mg etanercept (to gange 25 mg subkutan injektion) indgivet en gang om

ugen blev undersøgt i et dobbeltblindt, placebo-kontrolleret studie med 420 patienter med aktiv

reumatoid artrit. I dette studie fik 53 patienter placebo, 214 patienter fik 50 mg etanercept en gang om

ugen, og 153 patienter fik 25 mg etanercept to gange om ugen. Sikkerheds- og effektprofilerne af de

to etanercept behandlingsformer var sammenlignelige ved uge 8 med hensyn til effekten på tegn og

symptomer ved reumatoid artrit; data fra uge 16 viste ikke sammenlignelighed (non-inferiority)

mellem de to behandlingsformer. En enkelt 50 mg/ml injektion med etanercept vistes at være

bioekvivalent til to samtidige injektioner med 25 mg/ml.

Voksne patienter med psoriasisartrit

Effekten af etanercept blev bedømt i et randomiseret, dobbeltblindt placebokontrolleret studie

med 205 patienter med psoriasisartrit. Patienterne var mellem 18 og 70 år gamle og havde aktiv

prosiasis artrit (≥ 3 svulne led og ≥ 3 ømme led) i mindst en af følgende former: (1) i distale

interfalangeale led, (2) polyartikulær artrit (ingen reumatoide knuder og tilstedeværelse af psoriasis),

(3) arthritis mutilans, (4) asymetrisk psoriasisartrit eller (5) spondylitis-lignende ankylose. Patienterne

havde også plaque psoriasis med et læsionsmål på ≥ 2 cm i diameter. Patienterne var tidligere blevet

behandlet med NSAID (86 %), DMARD (80 %) og kortikosteroider (24 %). Patienter, som var i gang

med methotrexat-behandling (stabile ≥ 2 måneder) kunne fortsætte på en fast dosis på ≤ 25 mg/uge

methotrexat. Doser på 25 mg etanercept (baseret på dosisstudier hos patienter med reumatoid artrit)

eller placebo blev indgivet subkutant to gange om ugen i 6 måneder. Ved afslutningen af det

dobbeltblinde studie kunne patienterne indgå i et langtids-, åbent, forlænget studie med en samlet

varighed på op til 2 år.

Klinisk respons blev udtrykt i procent af patienter, som opnåede ACR 20, 50 eller 70 respons og

procenter for forbedring i

Psoriatic Arthritis Respons Criteria

(PsARC). Resultaterne er opsummeret i

nedenstående tabel.

Respons hos patienter med psoriasisartrit i placebokontrollerede forsøg

% af patienter

Psoriasisartrit respons

Placebo

n = 104

Etanercept

a

n = 101

ACR 20

Måned 3

Måned 6

ACR 50

Måned 3

Måned 6

ACR 70

Måned 3

Måned 6

PsARC

Måned 3

Måned 6

a: 25 mg etanercept subkutant to gange om ugen

b: p < 0,001, etanercept

vs.

placebo

c: p < 0,01, etanercept

vs.

placebo

Blandt patienter med psoriasisartrit, som fik etanercept, var det kliniske respons tydeligt på tidspunktet

for første besøg (4 uger) og blev opretholdt gennem 6 måneders behandling. Etanercept var signifikant

bedre end placebo på alle mål for sygdomsaktivitet (p< 0,001), og responset var det samme med og

uden samtidig methotrexat-behandling. Livskvaliteten hos patienterne med psoriasis arthritis blev

bedømt på hvert tidspunkt ved brug af HAQs invaliditetsindeks. Scoren på invaliditetsindekset blev

signifikant forbedret på alle tidspunkter hos patienter med psoriasisartrit i behandling med etanercept i

sammenligning med placebo (p<0,001).

I psoriasisartrit studiet blev de røntgenologiske forandringer bedømt. Der blev taget røntgenbilleder af

hænder og håndled ved

baseline

og måned 6, 12 og 24. Den modificerede TSS ved 12 måneder vises i

tabellen nedenfor. I en analyse, hvor alle patienter, som uanset grund udgik af studiet, blev anset for at

have progression, var procentdelen af patienter uden progession (TSS ændring ≤ 0,5) efter 12 måneder

højere i gruppen, som fik etanercept, sammenlignet med placebogruppen (henholdsvis 73 % og 47 %,

p ≤ 0,001). Etanercepts effekt på den røntgenologiske progression blev fastholdt hos de patienter, som

fortsatte med behandling i løbet af det andet år. Den forsinkede skade på perifere led blev observeret

hos patienter med polyartikulær, symmetrisk artrit.

MIDDEL

(SE)

ÆNDRING FRA BASELINE

I

TOTAL SHARP SCORE PÅ ÅRSBASIS

Tid

Placebo(n = 104)

Etanercept(n = 101)

Måned

1

1,00 (0,29)

-

0,03 (0,09)

SE = standard error

a. p = 0,0001

Behandling med etanercept resulterede i forbedret fysisk funktion i den dobbeltblinde studieperiode,

og denne bedring blev fastholdt i det forlængede studie på op til 2 år.

Der er ikke tilstrækkeligt bevis for effekten af etanercept hos patienter med ankyloserende spondylitis-

lignende og artritis mutilans psoriasis artropatier på grund af det lille antal patienter, der er undersøgt.

Der er ikke udført studier af patienter med psoriasisartrit, som blev behandlet med 50 mg en gang om

ugen. Evidens for effekt af behandlingen med én ugentlig dosis hos denne patientgruppe er baseret på

data fra studiet af patienter med ankyloserende spondylitis.

Voksne patienter med ankyloserende spondylitis

Effekten af etanercept over for ankyloserende spondylitis blev bedømt i 3 randomiserede,

dobbeltblinde studier, hvor indgivelse af 25 mg etanercept to gange om ugen blev sammenlignet med

placebo. Ialt 401 patienter blev inkluderet, af hvilke 203 blev behandlet med etanercept. Den største af

disse studier (n = 277) inkluderede patienter mellem 18 og 70 år, som havde aktiv ankyloserende

spondylitis defineret som visuel analogskala (VAS) score på ≥ 30 for gennemsnitsvarighed og

intensiteten af morgenstivhed, plus VAS score på ≥ 30 for mindst 2 af følgende 3 parametre:

Patientens almene bedømmelse, gennemsnit af VAS værdier for natlig rygsmerte og total rygsmerte,

gennemsnit af 10 spørgsmål om

Bath Ankylosing Spondylitis Functional Index

(BASFI). Patienter i

behandling med DMARD, NSAID eller kortikosteroider kunne fortsætte med disse på stabile doser.

Patienter med total spinal ankylose blev ikke inkluderet i studiet. Doser på 25 mg etanercept (baseret

på dosisstudier hos patienter med reumatoid artrit) eller placebo blev indgivet subkutant to gange om

ugen i 6 måneder hos 138 patienter.

Det primære mål for effekt (ASAS 20) var en ≥ 20 % forbedring i mindst 3 af 4 af responskriterierne i

Assessment in Ankylosing Spondylitis

(ASAS) (patientens helhedsvurdering, rygsmerter, BASFI og

inflammation) og ingen forringelse i det sidste af kriterierne. De samme responskriterier blev anvendt

ved ASAS 50 og 70 med henholdsvis 50 % forbedring eller 70 % forbedring.

Sammenlignet med placebo resulterede behandling med etanercept i signifikante forbedringer i

ASAS 20, ASAS 50 og ASAS 70 så tidligt som 2 uger efter påbegyndelse af behandling.

Respons fra patienter med ankyloserende spondylitis i et

placebokontrolleret studie

Procent patienter

Ankylosing Spondylitis

Response

Placebo

N = 139

Etanercept

N = 138

ASAS 20

2 uger

3 måneder

6 måneder

ASAS 50

2 uger

3 måneder

6 måneder

ASAS 70

2 uger

3 måneder

6 måneder

a: p < 0,001, etanercept

vs.

placebo

b: p = 0,002, etanercept

vs.

placebo

Hos patienter med ankyloserende spondylitis, som fik etanercept, var det kliniske respons synligt på

tidspunktet for første besøg (2 uger) og blev opretholdt gennem 6 måneders behandling. Responset var

det samme hos patienter med og uden samtidig behandling ved

baseline

Lignende resultater blev opnået i de 2 mindre studier af ankyloserende spondylitis.

I et fjerde studie blev sikkerhed og effekt af 50 mg etanercept (to gange 25 mg subkutane injektioner)

indgivet en gang om ugen

versus

25 mg etanercept indgivet to gange om ugen vurderet i et dobbelt-

blindet, placebo-kontrolleret studie med 356 patienter med aktiv ankyloserende spondylitis. Profilerne

for sikkerhed og effekt for 50 mg en gang ugentligt og 25 mg to gange ugentligt var ens.

Voksne patienter med nonradiografisk aksial spondylartrit

Effekten af etanercept hos patienter med nonradiografisk aksial spondylartrit (nr-AxSpa) blev vurderet

i et randomiseret, placebokontrolleret studie, der var dobbeltblindet i 12 uger. I studiet

blev 215 voksne patienter (modificeret

intent-to-treat

-population) i alderen 18 til 49 år med aktiv nr-

AxSpa, defineret som de patienter, der opfyldte ASAS-klassifikationskriterierne for aksial

spondylartrit, men ikke opfyldte de modificerede New York-kriterier for AS, vurderet. Patienterne

skulle desuden have utilstrækkeligt respons på eller være intolerante over for to eller flere NSAID. I

den dobbeltblindede periode fik patienterne etanercept 50 mg ugentligt eller placebo i 12 uger. Det

primære effektmål (ASAS 40) var en forbedring på 40 % i mindst tre af de fire ASAS-domæner og

ingen forværring i det resterende domæne. Den dobbeltblindede periode blev efterfulgt af en åben

studieperiode, hvor alle patienter fik etanercept 50 mg ugentligt i op til yderligere 92 uger.

Sakroliakaleddet (SI-leddet) og rygsøjlen blev MR-scannet for at vurdere inflammation ved

baseline

og i uge 12 og 104.

I sammenligning med placebo gav behandlingen med etanercept en statistisk signifikant forbedring i

ASAS 40, ASAS 20 og ASAS 5/6. Der blev også iagttaget en signifikant forbedring for ASAS på

partiel remission og BASDAI (

Bath Ankylosing Spondylitis Disease Activity Index

) 50. Resultaterne

fra uge 12 er vist i tabellen nedenfor.

Effektrespons i placebokontrolleret nr-AxSpa-studie: Procentdel af patienter, der opnåede

endepunkterne

Dobbeltblindet klinisk respons i

uge 12

Placebo

N=106 til 109*

Etanercept

N=103 til 105*

ASAS** 40

15,7

32,4

ASAS 20

36,1

52,4

ASAS 5/6

10,4

33,0

ASAS delvis remission

11,9

24,8

BASDAI***50

23,9

43,8

*Nogle patienter leverede ikke fuldstændige data for alle endepunkter

**ASAS=Assessment in Spondyloarthritis International Society

***Bath Ankylosing Spondylitis Disease Activity Index

a: p < 0,001; b: p < 0,01 og c: p < 0,05 mellem henholdsvis etanercept og placebo

I uge 12 var der en statistisk signifikant forbedring i SPARCC-scoren (

Spondyloarthritis Research

Consortium of Canada

) for SI-leddet målt ved hjælp af MR hos patienter, der fik etanercept. Den

korrigerede gennemsnitlige ændring fra baseline var 3,8 for patienter i etanercept-armen (n = 95) i

forhold til 0,8 for patienter i placebo-armen (n = 105) (p < 0,001). I uge 104 var den gennemsnitlige

ændring fra baseline i SPARCC-scoren målt ved hjælp af MR hos alle patienter, der fik

etanercept 4,64 for SI-leddet (n = 153) og 1,40 for rygsøjlen (n = 154).

Etanercept viste en statistisk signifikant større forbedring fra baseline til uge 12 sammenlignet med

placebo i de fleste helbredsrelaterede vurderinger af livskvalitet og fysisk funktion, herunder BASFI-

funktionsindekset (

Bath Ankylosing Spondylitis Functional Index

) og EuroQol 5D-spørgeskemaerne

Overall Health State Score

SF-36 Physical Component Score

Det kliniske respons hos nr-AxSpa-patienter, der blev behandlet med etanercept, var tydeligt ved det

første besøg (2 uger) og blev opretholdt gennem 2 års behandling. Forbedringer i helbredsrelaterede

vurderinger af livskvalitet og fysisk funktion blev også opretholdt gennem 2 års behandling. Data for

de 2 år afslørede ingen nye sikkerhedsresultater.

I uge 104 var der 8 patienter, som havde forværring

til en bilateral score grad 2 ved røntgen af rygsøjlen jf. den modificerede NewYork Radiological

Grade, hvilket tyder på axial spondylartropati.

Voksne patienter med plaque psoriasis

Patienter, som etanercept anbefales til er defineret i pkt. 4.1. Patienter, som ”ikke responderer” er

defineret ved utilstrækkeligt respons (PASI<50 eller PGA mindre end god) eller forværring af

sygdommen under behandling med mindst én af de tre systemiske behandlinger i tilstrækkelige doser

og af tilstrækkelig varighed for at opnå respons.

Effekten af etanercept

versus

andre systemiske behandlinger til patienter med moderat til svær psorisis

(responderende på andre systemiske behandlinger) er endnu ikke evalueret i direkte sammenlignende

studier med etanercept over for andre systemiske behandlinger. Sikkerheden og effekten af etanercept

er i stedet for blevet evalueret i fire randomiserede, dobbeltblinde, placebo-kontrollerede studier. Det

primære slutmål for effekt var i alle fire studier antallet af patienter i hver gruppe, som opnåede

PASI 75 (dvs mindst 75 % forbedring i Psorisis Arealet og på

Severity Index

scoren i forhold til

baseline

) efter 12 ugers behandling.

Studie 1, som er et fase 2 studie med patienter med aktiv, men klinisk stabil plaque psoriasis

omfattende

10 % af kroppens overflade areal. Patienterne var

18 år. 112 patienter blev

randomiseret til at få 25 mg etanercept (n = 57) eller placebo (n = 55) to gange om ugen i 24 uger.

Studie 2 evalueredes 652 patienter med kronisk plaque psoriasis. Inklusionskriterierne var de samme

som i studie 1 med den tilføjelse, at patienterne havde et minimum psoriasis areal og sværheds indeks

(PASI) på 10 ved screeningen. Etanercept blev givet i doser på 25 mg en gang om ugen, 25 mg to

gange om ugen eller 50 mg to gange om ugen i 6 på hinanden følgende måneder. I de første 12 uger af

den dobbeltblinde behandlingsperiode fik patienterne placebo eller en af ovennævnte tre etanercept

doser. Efter 12 ugers behandling begyndte patienterne i placebogruppen behandling med blindet

etanercept (25 mg to gange om ugen). Patienter i grupperne med aktiv behandling fortsatte til

uge 24 på den dosis, de oprindeligt blev randomiseret til.

Studie 3 evalueredes 583 patienter. Inklusionskriterierne var de samme som i studie 2. Patienterne i

dette studie fik en dosis etanercept på 25 mg eller 50 mg, eller placebo 2 gange om ugen i 12 uger, og

derefter fik alle patienter i åbent studie 25 mg etanercept to gange om ugen i yderligere 24 uger.

Studie 4 evaluerede 142 patienter og havde samme inklusionskriterier som studie 2 og 3. I dette studie

fik patienterne en dosis etanercept på 50 mg eller placebo én gang om ugen i 12 uger, og derefter fik

alle patienterne

open-label

etanercept 50 mg én gang om ugen i yderligere 12 uger.

I studie 1 var der efter 12 uger et signifikant større antal patienter med PASI 75-respons i den

etanercept behandlede gruppe (30 %) sammenlignet med den placebo behandlede gruppe (2 %)

(p<0,0001). Efter 24 uger havde 56 % af patienterne i den etanercept behandlede gruppe opnået

PASI 75 sammenlignet med 5 % i den placebo behandlede gruppe. De vigtigste resultater fra

studie 2, 3 og 4 er vist nedenfor.

Respons hos patienter med psoriasis i studie 2, 3 og 4

Respons

( %)

Studie 2

Studie 3

Studie 4

Placebo

------Etanercept-----

Placebo

-----Etanercept-

Placebo

----Etanercept--

25 mg 2 × uge

50 mg 2 × uge

25 mg

2 × uge

50 mg

2 × uge

50 mg

1 × uge

50 mg

1 × uge

n = 166 n = 162 n = 162 n = 164 n = 164

n = 193

n = 196 n = 196

n = 46

n = 96

n = 90

uge 12 uge 12 uge 24

uge 12 uge 24

uge 12

uge 12

uge 12

uge 12

uge 12 uge 24

PASI 50

PASI 75

DSGA

klar eller

næsten

klar

0,0001 sammenlignet med placebo

a. Der blev ikke foretaget nogen statistisk sammenligning med placebo ved uge 24 i studie 2 og 4, fordi

den oprindelige placebogruppe begyndte at få etanercept 25 mg to gange om ugen eller 50 mg én gang

om ugen fra uge 13 til uge 24.

Dermatologist Static Global Assessment

. Klar eller næsten klar defineret som 0 eller 1 på en skala

fra 0 til 5.

Hos patienter med plaque psoriasis, som blev behandlet med etanercept, var der ved første besøg

(2 uger) signifikant respons sammenlignet med placebo. Dette blev opretholdt gennem 24 ugers

behandling.

I studie 2 var der også en periode uden behandling, hvor patienter, som efter 24 uger havde opnået en

forbedring på mindst 50 % på PASI, fik stoppet behandlingen. Patienterne blev observeret uden

behandling for at se forekomsten af

rebound

(PASI

150 % i forhold til

baseline

) og se tiden til

relapse

(defineret som tab af mindst halvdelen af forbedringen opnået mellem

baseline

og uge 24). I

den behandlingsfrie periode vendte symptomerne på psoriasis gradvist tilbage med en mediantid til

sygdoms

relapse

på 3 måneder. Der blev ikke observeret nogen

rebound

opblussen af sygdommen og

ingen psoriasis-relaterede alvorlige bivirkninger. Der var tegn på at patienter, som initialt

responderede på etanercept-behandlingen, havde gavn af en genoptagelse af etanercept-behandling.

I studie 3 opretholdt hovedparten af de patienter (77 %), som initialt blev randomiseret til 50 mg to

gange om ugen og som fik nedsat deres etanercept dosis til 25 mg to gange om ugen efter 12 uger,

deres PASI 75-respons til uge 36. For patienter som fik 25 mg to gange om ugen igennem hele studiet,

fortsatte PASI 75-responset med at forbedres mellem uge 12 og 36.

I studie 4 havde gruppen, som blev behandlet med etanercept, en højere andel af patienter med

PASI 75 i uge 12 (38 %) sammenlignet med gruppen, som fik placebo (2 %) (p<0,0001). For de

patienter, som fik 50 mg én gang om ugen i hele studiet, fortsatte effekt-responset med at forbedres,

så 71 % opnåede PASI 75 i uge 24.

I åbne langtidsstudier (op til 34 måneder), hvor etanercept blev givet uden afbrydelser, blev det

kliniske respons opretholdt, og sikkerheden var den samme som i korttidsstudier.

En analyse af data fra de kliniske studier afslørede ingen

baseline

sygdomskarakteristika, som kunne

understøtte klinikerens valg af bedste dosering (intermitterende eller kontinuerlig). Valget af

intermitterende eller kontinuerlig behandling skal derfor baseres på lægens bedømmelse og den

enkelte patients behov.

Antistoffer mod etanercept

Antistoffer mod etanercept er blevet konstateret i sera hos nogle patienter i behandling med etanercept.

Disse antistoffer har alle været ikke-neutraliserende og generelt forbigående. Der synes ikke at være

nogen sammenhæng mellem antistofdannelse og klinisk respons eller bivirkninger.

Pædiatrisk population

Pædiatriske patienter med juvenil idiopatisk artrit

Sikkerheden og effekten af etanercept blev vurderet i et to-delt studie med 69 børn med et

polyartikulært forløb af juvenil idiopatisk artrit, som havde forskellige begyndelsestyper af juvenil

idiopatisk artrit (polyartrit, pauciartrit, systemisk frembrud). Patienterne, der indgik i studiet, var i

alderen 4 til 17 år med moderat til svært aktivt polyartikulært forløb af juvenil idiopatisk artrit,

resistent eller intolerant over for methotrexat. Patienterne fik fortsat en stabil dosis af et enkelt

nonsteroidt anti-inflammatorisk præparat og/eller prednison (<0,2 mg/kg/dag eller maksimum 10 mg).

I første del af studiet fik alle patienter 0,4 mg/kg (maksimum 25 mg per dosis) etanercept subkutant to

gange om ugen. I anden del blev patienter med klinisk respons på dag 90 randomiseret til at fortsætte

med etanercept eller få placebo i fire måneder for at evaluere, om sygdommen blussede op. Responset

blev målt ved brug af ACR Pedi 30, defineret som

30 % forbedring af mindst tre af seks og

30 %

forværring af højst en af seks JRA kernekriterier, inkl. tælling af aktive led, bevægelsesindskrænkning,

lægens og patientens/forældrenes overordnede bedømmelse, funktionsbedømmelse og erytrocyt-

sedimentationsrate (ESR). Sygdomsopblussen blev defineret som en

30 % forværring af tre af seks

JRA kernekriterier og

30 % forbedring i højst en af seks JRA kernekriterier, og mindst to aktive led.

I første del af studiet viste 51 af 69 (74 %) af patienterne klinisk respons og deltog i anden del. I anden

del fik 6 af 25 (24 %) patienter, som fortsatte med etanercept, sygdomsopblussen sammenlignet

med 20 af 26 (77 %) patienter, som fik placebo (p=0,007). Fra anden dels begyndelse var mediantiden

til sygdomsopblussen

116 dage for patienter, som fik etanercept, og 28 dage for patienter, som fik

placebo. Af de patienter, som viste klinisk respons på 90 dage og indgik i anden del af studiet, fortsatte

forbedringen hos nogle af de patienter, som fortsatte med etanercept, fra måned 3 til måned 7, mens

de, der fik placebo, ikke blev bedre.

I et åbent, forlænget sikkerhedsstudie fortsatte 58 pædiatriske patienter fra ovenstående studie (i

alderen fra 4 år ved studiestart) med at få etanercept i op til 10 år. Hyppigheden af alvorlige

bivirkninger eller alvorlige infektioner steg ikke ved langvarig behandling.

Langtidssikkerhedsdata for etanercept som monoterapi (n=103), etanercept plus methotrexat (n=294)

eller methotrexat som monoterapi (n=197) blev vurderet i op til 3 år i et register med 594 børn i

alderen 2-18 år med juvenil idiopatisk artrit; heraf var 39 i alderen 2-3 år. Generelt blev der hyppigere

indberettet infektioner hos patienter, som blev behandlet med etanercept i forhold til methotrexat alene

(3,8 %

versus

2 %), og de infektioner, der var forbundet med brug af etanercept, var alvorligere.

I et andet åbent, enkelt-arm studie med 60 patienter med udvidet oligoartrit (15 patienter i alderen 2-

4 år, 23 patienter i alderen 5-11 år og 22 patienter i alderen 12-17 år), 38 patienter med enthesitis-

relateret artrit (i alderen 12-17 år) og 29 patienter med psoriasisartrit (i alderen 12-17 år) blev

behandlet med 0,8 mg/kg etanercept (op til maksimalt 50 mg per dosis) indgivet en gang om ugen

i 12 uger. For hver JIA-undertype opfyldte størstedelen af patienterne ACR Pedi 30-kriteriet og viste

en klinisk forbedring på sekundære endepunkter, herunder antallet af ømme led og lægernes samlede

vurdering. Sikkerhedsprofilen var i overensstemmelse med observationer fra andre JIA-studier.

Der er ikke udført studier med patienter med juvenil idiopatisk artrit til evaluering af fortsat

etanercept-behandling til patienter, som ikke responderede inden for 3 måneder efter påbegyndelse af

etanercept-behandling. Desuden er der ikke gennemført studier til vurdering af virkningen af

seponering af etanercept eller reduktion af den anbefalede dosis ved langvarig behandling af patienter

med JIA.

Pædiatriske patienter med plaque psoriasis

Effekten af etanercept blev vurderet i et randomiseret, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret studie

med 211 pædiatriske patienter i alderen 4 til 17 år med moderat til svær plaque psoriasis (defineret ved

en sPGA score

3, omfattende

10 % af BSA og PASI

12). Egnede patienter havde tidligere fået

lysbehandling eller systemisk behandling, eller de havde haft utilstrækkelig effekt af topisk

behandling.

Patienterne fik 0,8 mg/kg etanercept (op til 50 mg) eller placebo en gang om ugen i 12 uger.

Efter 12 uger havde flere patienter, der var randomiseret til etanercept, positiv effekt-respons (f.eks.

PASI 75) end patienter, der var randomiseret til placebo.

Resultater for pædiatrisk plaque psoriasis efter 12 uger

Etanercept

0,8 mg/kg

1 gang om ugen

(N = 106)

Placebo

(N = 105)

PASI 75, n ( %)

PASI 50, n ( %)

sPGA ”klar” eller ”minimal”, n ( %)

60 (57 %)

79 (75 %)

56 (53 %)

12 (11 %)

24 (23 %)

14 (13 %)

Forkortelse: sPGA: static Physician Global Assessment

a. p < 0,0001 sammenlignet med placebo

Efter den 12 uger lange dobbeltblinde behandlingsperiode fik alle patienter 0,8 mg/kg etanercept (op

til 50 mg) en gang om ugen i yderligere 24 uger. Det observerede respons i den åbne studieperiode var

det samme som det, der blev observeret i den dobbeltblindede periode.

I løbet af en randomiseret aftrapningsperiode fik signifikant flere patienter, som var gen-randomiseret

til placebo, sygdomstilbagefald (tab af PASI 75-respons) sammenlignet med patienter, som var gen-

randomiseret til etanercept. Med fortsat behandling blev responset fastholdt i op til 48 uger.

Langtidssikkerhed og -virkning af etanercept 0,8 mg/kg (op til 50 mg) én gang ugentligt blev vurderet

i et

open-label

forlængelsesstudie med 181 pædiatriske patienter med plaque psoriasis i op til 2 år ud

over det 48-ugers studie, der er nævnt herover. Erfaringerne fra langtidsstudiet med etanercept var

generelt sammenlignelige med det oprindelige 48-ugers studie og gav ingen nye sikkerhedsresultater.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Etanercept-serumværdier blev bestemt med en ELISA-enzymimmunanalyse, som kan opdage ELISA-

reaktive omdannelsesprodukter så vel som moderforbindelsen.

Absorption

Etanercept absorberes langsomt fra det sted, hvor den subkutane injektion foretages, og når op på den

maksimale koncentration ca. 48 timer efter en enkelt dosis. Den absolutte biotilgængelighed er 76 %.

Med to ugentlige doser forventes det, at

steady-state

koncentrationerne er ca. to gange så høje som

dem, der observeres efter enkelte doser. Efter en enkelt subkutan dosis med 25 mg etanercept, var den

gennemsnitlige maksimale serumkoncentration, som blev observeret hos sunde

frivillige, 1,65 ± 0,66

g/ml, og arealet under kurven var 235 ± 96,6

t/ml.

Middelserumkoncentrationsprofilerne ved

steady-state

hos behandlede patienter med reumatoid artrit

var henholdsvis C

på 2,4 mg/l

vs.

2,6 mg/l, C

på 1,2 mg/l

vs.

1,4 mg/l og partiel AUC

på 297 mg

vs.

316 mg

t/l for etanercept 50 mg en gang om ugen (n=21)

vs.

etanercept 25 mg to

gange om ugen (n=16). I et åbent, enkeltdosis, dobbeltbehandling,

cross-over

studie med raske

frivillige blev etanercept givet som en enkelt 50 mg/ml injektion fundet at være bioækvivalent med to

samtidige injektioner af 25 mg/ml.

I en farmakokinetisk populationsanalyse af patienter med ankyloserende spondylitis var etanercept

steady-state

-AUC henholdsvis 466

t/ml og 474

t/ml for 50 mg etanercept en gang om ugen

(N = 154) og 25 mg to gange om ugen (N = 148).

Fordeling

Der kræves en bieksponentiel kurve for at beskrive koncentrationstidskurven for etanercept. Den

centrale distributionsvolumen for etanercept er 7,6 l, mens distributionsvolumen ved

steady-state

er 10,4 l.

Elimination

Etanercept udskilles langsomt fra kroppen. Dets halveringstid er lang, ca. 70 timer.

Clearance

ca. 0,066 l/t hos patienter med reumatoid artrit, hvilket er noget lavere end værdien på 0,11 l/t, som

blev observeret hos sunde frivillige. Herudover er etanercepts farmakokinetik den samme for patienter

med reumatoid artrit, ankyloserende spondylitis og plaque psoriasis.

Der er ingen klar farmakokinetisk forskel mellem mænd og kvinder.

Linearitet

Dosisproportionalitet er ikke blevet evalueret formelt, men der er tilsyneladende ingen mætning af

clearance

hen over dosisområdet.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Selvom der udskilles radioaktivitet i urinen efter indgivelse af radioaktivt mærket etanercept til

patienter og frivillige, blev der ikke observeret øgede etanercept-koncentrationer hos patienter med

akut nyresvigt. Dosisjustering bør ikke være nødvendig ved nedsat nyrefunktion .

Nedsat leverfunktion

Der blev ikke set øgede etanercept-koncentrationer hos patienter med akut leversvigt. Dosisjustering

bør ikke være nødvendig ved nedsat leverfunktion.

Ældre

Indvirkning af fremskreden alder blev undersøgt i den farmakokinetiske populationsanalyse af

etanercept-serumkoncentrationer.

Clearance

- og volumenvurderinger hos patienter

mellem 65 og 87 år svarede til vurderinger hos patienter, som var under 65 år.

Pædiatrisk population

Pædiatriske patienter med juvenil idiopatisk artrit

I et forsøg med etanercept til patienter med et polyartikulært forløb af juvenil idiopatisk artrit,

fik 69 patienter (i alderen 4 til 17 år) 0,4 mg/kg to gange om ugen i tre måneder.

Serumkoncentrationsprofilerne svarede til dem, der blev registreret hos voksne patienter med

reumatoid artrit. De yngste børn (på 4 år) havde nedsat

clearance

(øget

clearance

hvis vægten var

normaliseret) sammenlignet med ældre børn (12 år gamle) og voksne. Dosissimulering antyder, at

mens ældre børn (10-17 år gamle) vil have serumniveauer tæt på dem, der ses hos voksne, vil yngre

børn have væsentligt lavere niveauer.

Pædiatriske patienter med plaque psoriasis

Patienter med pædiatrisk plaque psoriasis (i alderen 4 til 17 år) fik indgivet 0,8 mg/kg (op til en

maksimumdosis på 50 mg) etanercept en gang om ugen i op til 48 uger. De gennemsnitlige

steady-

state trough

-koncentrationer i serum varierede fra 1,6 til 2,1 mcg/ml ved uge 12, 24 og 48. Disse

middelkoncentrationer hos patienter med pædiatrisk plaque psoriasis var de samme som de

koncentrationer, der blev observeret hos patienter med juvenil idiopatisk artrit (behandlet

med 0,4 mg/kg etanercept to gange om ugen, op til en maksimumdosis på 50 mg om ugen). Disse

middelkoncentrationer var de samme som dem, der blev observeret hos voksne patienter med plaque

psoriasis behandlet med 25 mg etanercept to gange om ugen.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I de toksikologiske studier med etanercept var der ingen tydelig dosisbegrænsning eller

målorgantoksicitet. Etanercept blev anset for at være non-genotoksisk på grundlag af en serie

in vitro-

in vivo-

studier. Carcinogenitetsstudier samt standardvurderinger af fertilitet og postnatal toksicitet

blev ikke udført med etanercept på grund af udvikling af neutraliserende antistoffer hos gnavere.

Etanercept forårsagede ikke letalitet eller genkendelige tegn på toksicitet hos mus eller rotter efter en

enkelt subkutan dosis på 2000 mg/kg eller en enkelt intravenøs dosis på 1.000 mg/kg. Etanercept

fremkaldte ikke dosisbegrænsende eller målorgantoksicitet hos cynomolgus-aber efter subkutan

indgivelse to gange ugentligt i 4 eller 26 uger i træk med en dosis (15 mg/kg), som resulterede i AUC-

baserede serumkoncentrationer af stoffet, der var over 27 gange højere end dem, der blev opnået hos

mennesker ved den anbefalede dosis på 25 mg.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Citronsyre vandfri

Natriumcitratdihydrat

Natriumchlorid

Saccharose

L-Lysinhydrochlorid

Natriumhydroxid (til justering af pH)

Saltsyre (til justering af pH)

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke er foretaget forligelighedsstudier, må dette medicinske produkt ikke blandes med andre

medicinske produkter.

6.3

Opbevaringstid

30 måneder

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

Må ikke nedfryses.

Opbevar de fyldte injektionssprøjter og de fylde penne i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Når sprøjten er taget ud af køleskabet, skal du vente ca. 15-30 minutter på at Erelzi

-injektionsvæsken

i sprøjten opnår stuetemperatur.

Må ikke opvarmes på nogen anden måde. Herefter anbefales

umiddelbar brug.

Erelzi kan opbevares ved temperaturer op til højst 25 °C i en enkelt periode på op til 4 uger, hvorefter

det ikke må nedkøles igen. Erelzi skal kasseres, hvis det ikke er brugt inden for 4 uger efter, at det er

taget ud af køleskabet.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Erelzi injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Klar type I glassprøjte med en rustfri stålkanyle 27 gauge ½ ” med en kanylebeskytter med fingerkant,

gummi kanylehætte og plastikstempel, der indeholder 0,5 ml eller 1,0 ml opløsning.

Erelzi50 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Erelzi leveres i en fyldt injektionssprøjte til engangsbrug, samlet i en trekantet pen med transparent

vindue og etiket (SensoReady pen). Injektionssprøjten i pennen er fremstillet af klart type I glas med

en rustfri stålkanyle 27 gauge ½ ” og en indre kanylehætte, der indeholder 1,0 ml opløsning.

Æskerne indeholder 1, 2 eller 4 fyldte injektionssprøjter eller fyldte penne med Erelzi.

Multipakningerne indeholder 12 (3 pakninger med 4) 25 mg eller 50 mg fyldte injektionssprøjter eller

fyldte penne eller 8 (2 pakninger med 4) eller 24 (6 pakninger med 4) 25 mg fyldte injektionssprøjter

med Erelzi. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Anvisninger og håndtering af Erelzi fyldt injektionssprøjte

Før injektion bør Erelzi engangs fyldte injektionssprøjter opnå stuetemperatur (ca. 15-30 minutter).

Kanylehætten må ikke fjernes imens den fyldte injektionssprøjte opnår stuetemperatur. Opløsningen

skal være klar til svagt opaliserende, farveløs til let gullig og kan indeholde små, gennemsigtige eller

hvide proteinpartikler.

Detaljeret vejledning om indgivelse findes i indlægssedlen, afsnit 7: ”Anvisninger til brug af Erelzi

fyldt injektionssprøjte”.

Anvisninger og håndtering af Erelzi fyldt SensoReady pen

Før injektion bør Erelzi fyldte penne til engangsbrug opnå stuetemperatur (ca. 15-30 minutter).

Kanylehætten skal ikke fjernes, imens den fyldte pen opnår stuetemperatur. Gennem vinduet skal

opløsningen være klar til svagt opaliserende, farveløs til let gullig og kan indeholde små,

gennemsigtige eller hvide proteinpartikler.

Detaljeret vejledning om indgivelse findes i indlægssedlen, afsnit 7, ”Anvisninger til brug af Erelzi

SensoReady pen”.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz GmbH

Biochemiestr. 10

A-6250 Kundl

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

Erelzi 25 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/17/1195/001

EU/1/17/1195/002

EU/1/17/1195/003

EU/1/17/1195/004

EU/1/17/1195/013

EU/1/17/1195/014

Erelzi 50 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/17/1195/005

EU/1/17/1195/006

EU/1/17/1195/007

EU/1/17/1195/008

Erelzi 50 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

EU/1/17/1195/009

EU/1/17/1195/010

EU/1/17/1195/011

EU/1/17/1195/012

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 23. juni 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2017. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/265548/2017

EMEA/H/C/004192

EPAR - sammendrag for offentligheden

Erelzi

etanercept

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Erelzi.

Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af en

markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Erelzi bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Erelzi, kan du læse indlægssedlen eller kontakte

din læge eller dit apotek.

Hvad er Erelzi, og hvad anvendes det til?

Erelzi er et betændelseshæmmende lægemiddel til behandling af følgende sygdomme:

leddegigt (rheumatoid arthritis) hos voksne, anvendt enten sammen med et andet lægemiddel,

methotrexat, eller alene

visse former af gigtsygdomme, der optræder første gang, når man er barn eller ung (juvenil

idiopatisk arthritis)

plaque psoriasis (en sygdom, der giver røde, skællende pletter på huden) hos voksne og børn

psoriasisgigt (psoriatisk arthritis) hos voksne og unge

Bechterews sygdom (ankyloserende spondylitis), der medfører betændelse og smerter i leddene i

rygsøjlen hos voksne

kronisk betændelsestilstand i rygsøjlen (aksial spondyloarthritis) hos voksne, hvor der intet

unormalt ses på røntgen.

Erelzi anvendes hovedsagelig, når disse sygdomme er svære til moderat svære, eller når andre

behandlinger ikke har virket godt nok eller ikke kan anvendes. Nærmere oplysninger om anvendelsen

af Erelzi til alle sygdomme fremgår af produktresuméet (også en del af denne EPAR).

Erelzi

EMA/265548/2017

Side 2/3

Erelzi er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof etanercept. Erelzi er et "biosimilært"

lægemiddel. Det betyder, at Erelzi meget nøje svarer til et biologisk lægemiddel

("referencelægemidlet"), som allerede er godkendt i Den Europæiske Union (EU). Referencelægemidlet

for Erelzi er Enbrel. Yderligere oplysninger om biosimilære lægemidler findes her.

Hvordan anvendes Erelzi?

Erelzi fås som fyldte sprøjter og penne, der indeholder en injektionsvæske, opløsning. Injektionen

gives under huden, og injektionen kan gives af patienten eller dennes omsorgsgiver efter tilstrækkelig

oplæring. Den anbefalede dosis til voksne er normalt 25 mg to gange ugentligt eller 50 mg én gang

ugentligt. Til behandling af plaque psoriasis kan der også gives 50 mg to gange om ugen i de første 12

uger af behandlingen. Hos børn afhænger dosis af legemsvægten. Erelzi er ikke til brug hos børn, der

behøver andre doser end 25 eller 50 mg (f.eks. dem, der vejer under 62,5 kg), da det kun fås i disse

doser. I så fald må anvendes et andet produkt. De nærmere oplysninger fremgår af indlægssedlen.

Lægemidlet udleveres kun efter recept. Behandlingen påbegyndes og overvåges af speciallæger med

erfaring i diagnosticering og behandling af de sygdomme, som Erelzi anvendes til.

Hvordan virker Erelzi?

Det aktive stof i Erelzi, etanercept, er et protein, der er udformet, så det blokerer aktiviteten af stoffet

tumornekrosefaktor alfa (TNF). Dette stof er en medvirkende årsag til betændelse og findes i høje

koncentrationer hos patienter med de sygdomme, som Erelzi anvendes til. Ved at blokere TNF

reducerer dette aktive stof betændelsen og de andre symptomer på sygdommene.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Erelzi?

Laboratorieundersøgelser, der sammenligner Erelzi med Enbrel, har vist, at det aktive stof i Erelzi i

meget høj grad svarer til det aktive stof i Enbrel hvad angår struktur, renhed og biologisk aktivitet.

Da Erelzi er et biosimilært lægemiddel, behøver de undersøgelser af virkning og sikkerhed af

etanercept, der er udført for Enbrel, ikke gentages for Erelzi. Der er udført undersøgelser, der viser, at

Erelzi frembringer samme mængde aktivt stof i kroppen som Enbrel.

Erelzi er desuden påvist at være lige så effektivt som Enbrel i én hovedundersøgelse med 531 voksne

med plaque psoriasis. Over 70 % af dem, der fik Erelzi (186 af 264 patienter) og ca. 72 % af dem, der

fik Enbrel (191 af 267), fik reduceret deres symptomscore med mindst 75 % efter 12 ugers

behandling, hvilket var det væsentligste effektmål.

Hvilke risici er der forbundet med Erelzi?

De hyppigste bivirkninger med etanercept (som forekommer hos mere end 1 ud af 10 patienter) er

reaktioner på injektionsstedet (herunder blødning, rødme, kløe, smerte og hævelse) og infektioner

(herunder forkølelse og lunge-, blære- og hudinfektioner). Patienter, der får en alvorlig infektion, skal

stoppe med at tage Erelzi. Den fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Erelzi fremgår af

indlægssedlen.

Erelzi må ikke anvendes hos patienter, der har risiko for blodforgiftning (sepsis, hvor bakterier og

giftstoffer cirkulerer i blodet og begynder at beskadige organerne) eller hos patienter med aktive

infektioner. Den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Erelzi

EMA/265548/2017

Side 3/3

Hvorfor blev Erelzi godkendt?

Agenturets Udvalg for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at det i overensstemmelse med

EU's krav til biosimilære lægemidler er påvist, at Erelzi og Enbrels kvalitet, sikkerhed og virkning

svarer til hinanden. Det var derfor CHMP's opfattelse, at fordelene opvejer de identificerede risici som

for Enbrel. Udvalget anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Erelzi.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Erelzi?

Virksomheden, der markedsfører Erelzi, vil udlevere informationsmateriale til læger, der forventes at

ordinere produktet, med henblik på, at de kan instruere patienterne i, hvordan man bruger den fyldte

pen korrekt, og et særligt advarselskort til patienterne, der sætter dem i stand til at genkende alvorlige

bivirkninger og vide, hvornår de skal søge akut lægehjælp. Informationsmaterialet skal også indeholde

en påmindelse om, at Erelzi ikke er til brug hos børn og unge, der vejer under 62,5 kg.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Erelzi.

Andre oplysninger om Erelzi

Den fuldstændige EPAR for Erelzi findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Erelzi, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information