Eprex 4.000 IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
EPOETIN ALFA
Tilgængelig fra:
Janssen-Cilag A/S
ATC-kode:
B03XA01
INN (International Name):
EPOETIN ALFA
Dosering:
4.000 IE/ml
Lægemiddelform:
injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
13182
Autorisation dato:
1990-11-22

A6001

Indlægseddel: Information til brugeren

EPREX 2.000 IE/ml, 4.000 IE/ml, 10.000 IE/ml og 40.000 IE/ml injektionsvæske, opløsning

i fyldte sprøjter

(epoetin alfa)

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger,

herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Eprex

Sådan skal du bruge Eprex

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Eprex indeholder det aktive stof epoetin alfa – et protein, som stimulerer knoglemarven til at

producere flere røde blodlegemer, der indeholder hæmoglobin (det stof der transporterer ilt).

Epoetin alfa er en kopi af det naturligt forekommende protein erytropoietin (e-ry-tro-po-e-tin)

og virker på samme måde.

Eprex bruges til at behandle symptomatisk anæmi (blodmangel) forårsaget af

nyresygdom:

hos børn i hæmodialyse

hos voksne i hæmodialyse eller peritonealdialyse

hos svært anæmiske voksne, der ikke er i dialyse endnu

Hvis du har en nyresygdom, mangler du muligvis røde blodlegemer, hvis dine nyrer ikke

producerer nok erytropoietin (nødvendigt for produktion af røde blodlegemer). Eprex

ordineres for at stimulere din knoglemarv til at producere flere røde blodlegemer.

Eprex bruges til at behandle anæmi hos voksne, der får kemoterapi på grund af

solide tumorer

, svulst af en lymfekirtel (et ondartet lymfom) eller knoglemarvskræft

(multipelt myelom), for hvem en blodtransfusion er påkrævet. Eprex kan reducere

behovet for en blodtransfusion hos disse patienter.

Eprex bruges til moderat anæmiske voksne, som afgiver noget af deres blod før en

operation,

således at det kan gives tilbage til dem under eller efter operationen. Eftersom

Eprex stimulerer produktionen af røde blodlegemer, kan lægerne udtage mere blod fra

disse personer.

Eprex bruges til moderat anæmiske voksne, som står over for en større ortopædisk

operation

f.eks. hofte- eller knæledskirurgi

). Hermed mindskes et eventuelt behov for

blodtransfusioner.

Eprex bruges til at behandle anæmi hos voksne med en knoglemarvssygdom, som

medfører alvorlig forstyrrelse af dannelsen af blodlegemer (myeloplastiske

syndromer).

Eprex kan reducere behovet for en blodtransfusion.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.

Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Eprex

Brug ikke Eprex

Hvis du er allergisk

over for epoetin alfa eller et af de øvrige indholdsstoffer i Eprex

(angivet i afsnit 6).

Hvis du har fået diagnosen erytroblastopeni

(knoglemarven kan ikke producere nok

røde blodlegemer) efter tidligere behandling med et hvert lægemiddel, der stimulerer

produktionen af røde blodlegemer (herunder Eprex). Se afsnit 4,

Bivirkninger)

Hvis du har højt blodtryk

, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med medicin.

Til at stimulere dannelsen af røde blodceller, så lægerne kan tappe mere blod fra dig,

hvis

du ikke kan få transfusioner med dit eget blod

under eller efter en operation.

Hvis du står over for en større planlagt ortopædisk operation

(f.eks. en hofte- eller

knæoperation), og du:

har en alvorlig hjertesygdom,

har alvorlige vene- og arterielidelser,

har haft et hjerteanfald eller et slagtilfælde for nylig,

ikke kan tage blodfortyndende medicin

Eprex er muligvis ikke egnet til dig. Drøft det med din læge. Visse personer har behov for

at tage medicin, der mindsker risikoen for blodpropper, mens de bruger Eprex.

Hvis du

ikke kan tage medicin, der forhindrer, at blodet klumper, må du ikke bruge Eprex.

Advarsler og forsigtighedsregler

Vær ekstra forsigtig med at bruge Eprex

Eprex og andre lægemidler, der stimulerer dannelsen af røde blodlegemer, kan øge

risikoen for blodpropper hos alle patienter. Risikoen kan være højere, hvis du har andre

risikofaktorer

for at få blodpropper (

f.eks. hvis du tidligere har haft en blodprop, er

overvægtig, har diabetes, har hjertesygdom eller er sengeliggende i længere tid på grund af en

operation eller sygdom

). Fortæl din læge, hvis noget af dette gælder for dig. I samråd med

lægen kan du finde frem til, om Eprex er egnet til dig.

Det er vigtigt at fortælle det til lægen

, hvis noget af følgende gælder for dig.

Det er muligt, at

du alligevel kan bruge Eprex, men drøft det med din læge først.

Hvis du ved, at du lider

eller har lidt af:

højt blodtryk,

epileptiske anfald eller kramper,

en leversygdom

anæmi af andre årsager,

porfyri (en sjælden blodsygdom).

Hvis du er patient, som lider af kronisk nyresvigt

, og især hvis du ikke reagerer godt

på Eprex, vil din læge kontrollere din dosis Eprex. Dette skyldes, at gentagne forhøjelser

af dosis, hvis du ikke reagerer på behandlingen, kan øge risikoen for hjerte-kar-problemer

og kan føre til en forhøjet risiko for hjerteinfarkt, slagtilfælde og død.

Hvis du er kræftpatient

, skal du være opmærksom på, at lægemidler, der stimulerer

produktionen af røde blodlegemer (som Eprex) kan virke som en vækstfaktor og kan

derfor i teorien have indvirkning på udviklingen af din kræft.

Afhængigt af din

individuelle situation kan en blodtransfusion være at foretrække. Drøft det med din

læge.

Hvis du er kræftpatient

, skal du være opmærksom på, at brugen af Eprex kan være

forbundet med kortere overlevelse og større dødelighed hos patienter med hoved- og

halskræft samt patienter med metastatisk brystkræft, som får kemoterapi.

Alvorlige hudreaktioner

, herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk

epidermal nekrolyse (TEN), er blevet rapporteret i forbindelse med epoetinbehandling.

SJS/TEN kan i begyndelsen vise sig som rødlige, målskivelignende pletter eller runde

områder, ofte med blærer centralt på kroppen. Der kan også opstå sår i mund, hals, næse,

kønsorganer og øjne (røde og hævede øjne). Disse alvorlige hududslæt kommer ofte efter

feber og/eller influenzalignende symptomer. Udslættet kan udvikle sig til udbredt

afskalning af huden og livstruende komplikationer.

Hvis du udvikler et alvorligt udslæt eller får andre af disse hudsymptomer, skal du stoppe

med at tage Eprex og straks kontakte din læge eller søge lægehjælp.

Vær ekstra forsigtig med andre lægemidler, der stimulerer produktionen af røde

blodlegemer

: Eprex tilhører en gruppe af lægemidler, der stimulerer produktionen af røde

blodlegemer, som det humane protein erytropoietin gør. Sundhedspersonalet vil altid registrere

alle oplysninger om det præparat, som du behandles med. Hvis du under din behandling får et

lægemiddel tilhørende denne gruppe, ud over Eprex, skal du tale med din læge eller

apotekspersonalet før du bruger lægemidlet.

Brug af anden medicin sammen med Eprex

Fortæl det altid til lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Hvis du tager et lægemiddel, der hedder ciclosporin

(f.eks. brugt efter nyretransplantationer),

kan lægen bestille blodprøver for at kontrollere niveauet af ciclosporin, mens du tager Eprex.

Jerntilskud og andre blodstimulerende midler

kan øge effekten af Eprex. Din læge afgør, om

du kan tage dem.

Hvis du er på hospitalet, en klinik eller hos lægen

, skal du fortælle, at du er i behandling med

Eprex. Det kan have indvirkning på andre behandlinger eller testresultater.

Graviditet og amning

Det er vigtigt at fortælle din læge

, hvis noget af følgende gælder for dig. Det er muligt, at du

alligevel kan bruge Eprex, men drøft det med din læge først:

Hvis du er gravid

eller tænker på at blive gravid.

Hvis du ammer

Eprex indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det

væsentlige natriumfri.

3.

Sådan skal du bruge Eprex

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning.

Er du i tvivl så spørg lægen.

Din læge har taget blodprøver

besluttet, at du har behov for Eprex.

Eprex kan gives som injektion:

Enten

i en vene eller via en kanyle, der går ind i en vene (intravenøst)

Eller

under huden (subkutant)

Din læge afgør, hvordan Eprex skal injiceres. Normalt får du injektionerne af en læge, en syge-

plejerske eller andet sundhedspersonale. Visse personer kan - alt efter årsagen til behandlingen

med Eprex - senere få vejledning i, hvordan de giver sig selv injektioner under huden: se

Vejledning i, hvordan du selv injicerer Eprex.

Du skal ikke tage Eprex:

efter udløbsdatoen på etiketten og den yderste æske

hvis du ved eller tror, at det ved en fejl har fået frost eller

hvis køleskabet ikke har fungeret ordentligt

Den dosis Eprex, du får, er baseret på din vægt i kilo. Årsagen til din anæmi spiller også ind, når

din læge fastsætter den korrekte dosis.

Din læge kontrollerer dit blodtryk

regelmæssigt, mens du får Eprex.

Personer med en nyresygdom

Din læge vil opretholde dit hæmoglobinniveau på mellem 10 og 12 g/dl, da et højere

hæmoglobinniveau vil øge risikoen for blodpropper og dødsfald. Hos børn skal

hæmoglobinniveauet opretholdes mellem 9,5 og 11 g/dl.

Den sædvanlige startdosis

af Eprex til voksne og børn er 50 internationale enheder (IE)

pr. kilogram (/kg) legemsvægt indgivet 3 gange om ugen.

Patienter i peritonealdialyse kan få Eprex 2 gange om ugen.

Eprex gives til voksne og børn som en injektion enten i en vene eller via en slange, der

går ind i en vene. Hvis denne adgang (via en vene eller en slange) ikke er lettilgængelig,

kan lægen beslutte, at Eprex skal injiceres under huden (subkutant). Dette omfatter også

patienter i dialyse og patienter, der endnu ikke er i dialyse.

Din læge vil bestille blodprøver regelmæssigt for at se, hvordan din anæmi påvirkes, og

lægen vil muligvis justere dosis, sædvanligvis ikke hyppigere end hver 4. uge. En

stigning i hæmoglobin på over 2 g/dl over en fire-ugers periode bør undgås.

Når din anæmi er korrigeret, fortsætter lægen med at kontrollere dit blod regelmæssigt.

Din dosis Eprex og behandlingens hyppighed kan justeres yderligere for at opretholde din

respons på behandlingen. Din læge vil anvende den laveste dosis, som effektivt kan

kontrollere dine anæmisymptomer.

Hvis du ikke reagerer passende på Eprex, vil lægen kontrollere din dosis og fortælle dig,

om du skal ændre din dosis Eprex.

Hvis du får dette lægemiddel med længere intervaller (over én uge mellem to doser), vil

du muligvis ikke kunne opretholde et tilstrækkeligt niveau af hæmoglobin i blodet, og du

kan få behov for at øge din dosis af Eprex eller få lægemidlet hyppigere.

Du kan eventuelt få jerntilskud før og under behandlingen med Eprex, så behandlingen

bliver mere effektiv.

Hvis du får dialysebehandling, når du påbegynder behandling med Eprex, er det muligt,

at din dialysebehandling skal justeres. Det afgør din læge.

Voksne i kemoterapi

Din læge kan påbegynde behandling med Eprex, hvis dit hæmoglobintal er 10 g/dl eller

lavere.

Din læge vil opretholde dit hæmoglobinniveau på mellem 10 og 12 g/dl, da et højere

hæmoglobinniveau vil øge risikoen for blodpropper og dødsfald.

Startdosis er

enten

150 IE pr. kg legemsvægt 3 gange om ugen

eller

450 IE pr. kg

legemsvægt 1 gang om ugen.

Eprex gives som injektion under huden.

Din læge bestiller blodprøver og vil muligvis justere dosis, alt efter hvordan din anæmi

reagerer på behandlingen med Eprex.

Du kan eventuelt få jerntilskud før og under behandlingen med Eprex, så behandlingen

bliver mere effektiv.

Du fortsætter normalt behandlingen med Eprex i 1 måned efter afslutningen af

kemoterapien.

Voksne, der afgiver blod til sig selv

Den sædvanlige dosis

er 600 IE pr. kg legemsvægt 2 gange om ugen.

Eprex gives som injektion i en vene umiddelbart efter, at du har doneret blod, i 3 uger før

operationen.

Du kan eventuelt få jerntilskud før og under behandlingen med Eprex, så behandlingen

bliver mere effektiv.

Voksne, der skal have en større ortopædisk operation

Den anbefalede dosis

er 600 IE pr. kg legemsvægt 1 gang om ugen.

Eprex gives som injektion under huden hver uge i 3 uger før operationen og på dagen for

operationen.

Hvis der er et medicinsk behov for at forkorte tiden til din operation, får du en daglig

dosis på 300 IE/kg i op til 10 dage før operationen, på dagen for operationen og i de

4 umiddelbart efterfølgende dage.

Hvis blodprøver viser, at dit hæmoglobintal er for højt før operationen, standses

behandlingen.

Du kan eventuelt få jerntilskud før og under behandlingen med Eprex, så behandlingen

bliver mere effektiv.

Voksne med myeloplastisk syndrom

Din læge kan påbegynde behandling med Eprex, hvis dit hæmoglobintal er 10 g/dl eller

lavere. Målet med behandlingen er at opretholde dit hæmoglobinniveau på mellem 10 og

12 g/dl, da et højere hæmoglobinniveau vil øge risikoen for blodpropper og dødsfald.

Eprex gives som injektion under huden.

Startdosis er 450 IE pr. kg legemsvægt en gang om ugen.

Din læge bestiller blodprøver og vil muligvis justere dosis, alt efter hvordan din anæmi

reagerer på behandlingen med Eprex.

Vejledning i, hvordan du selv injicerer Eprex

Når behandlingen påbegyndes, injiceres Eprex normalt af en læge eller sygeplejerske. Senere

kan din læge foreslå, at du eller din plejer lærer, hvordan man injicerer Eprex under huden

subkutant

Forsøg ikke at injicere dig selv, medmindre du er blevet undervist i det af din læge

eller sygeplejerske.

Brug altid Eprex nøjagtigt efter lægens eller sygeplejerskens anvisning.

Brug kun Eprex, hvis det har været opbevaret korrekt – se afsnit 5, Sådan opbevarer

du Eprex.

Før

brug

skal

du

lade

sprøjten

med

Eprex

opnå

stuetemperatur.

Det

tager

sædvanligvis 15-30

minutter.

Tag kun én dosis Eprex fra hver sprøjte.

Hvis Eprex injiceres under huden (subkutant), vil en enkelt injektion normalt ikke indeholde

mere end en milliliter (1

ml).

Eprex indgives alene og blandes ikke med andre væsker til injektion.

Ryst ikke sprøjter med Eprex.

Langvarig, voldsom rysten kan beskadige lægemidlet. Hvis

lægemidlet er blevet rystet voldsomt, må du ikke bruge det.

Sådan injicerer du dig selv med en fyldt sprøjte:

De fyldte sprøjter er forsynet med en PROTECS

kanylebeskyttelsesanordning, der forhindrer

kanylestikskader efter brug. Dette er angivet på pakningen.

Tag en sprøjte ud af køleskabet.

Væsken skal opnå stuetemperatur. Fjern ikke sprøjtens

kanylehætte, mens den tempereres til stuetemperatur.

Kontrollér sprøjten

for at sikre dig, at det er den rigtige dosis, at udløbsdatoen ikke er

overskredet, at sprøjten ikke er beskadiget, og at væsken er klar og ikke frossen.

Vælg et injektionssted.

Gode steder er øverst på låret og omkring maven, men ikke nær

navlen. Vælg et nyt sted hver dag.

Vask hænder. Brug en spritserviet eller et stykke vat med en antiseptisk opløsning på

injektionsstedet

for at desinficere det.

Hold i cylinderen på den fyldte sprøjte, mens den tildækkede kanyle peger opad.

Hold ikke i stempelhovedet, sprøjtestemplet, kanylebeskyttelsesvingerne eller

kanylehætten.

Træk på intet tidspunkt stemplet tilbage

Fjern ikke kanylehætten fra den fyldte sprøjte indtil du er klar til at injicere Eprex.

Tag hætten af sprøjten

ved at holde i cylinderen og træk

hætten forsigtigt af

uden at

vride den. Berør ikke kanylen og ryst ikke sprøjten. Hvis din læge har sagt, at du kun skal

bruge en del af dosis fra sprøjten, skal du skubbe stemplet til det ønskede nummererede

inddelingsmærke for at fjerne uønsket opløsning inden injektionen.

Rør ikke ved kanyleaktiveringsclipsen (markeret med stjerner* i figuren) for at

hindre, at kanylen dækkes af beskyttelsesanordningen i utide

Klem en hudfold

mellem tommel- og pegefinger. Du skal ikke presse hårdt.

Tryk kanylen helt ind.

Lægen eller sygeplejersken har vist dig, hvordan du skal gøre.

Tryk sprøjtestemplet så langt ind som muligt med tommelfingeren for at injicere hele

væskemængden.

Tryk stemplet ind med en langsom og jævn bevægelse, og sørg for at

holde hudfolden klemt sammen.

PROTECS

kanylebeskyttelsesanordning aktiveres

kun, hvis hele dosis indgives. Der høres et klik, når PROTECS

kanylebeskyttelses-

anordning aktiveres.

Når stemplet er trykket så langt ind som det kan komme

, skal du tage kanylen ud og

slippe hudfolden.

Fjern tommelfingeren langsomt fra stemplet,

og lad sprøjten bevæge sig op, indtil hele

kanylen er dækket af kanylesikkerhedsanordningen.

Når kanylen trækkes ud af huden, kan der være en lille blødning på injektionsstedet.

Dette er normalt.

Du kan trykke en spritserviet eller et stykke vat med en antiseptisk opløsning

injektionsstedet i et par sekunder efter injektionen.

Den brugte sprøjte skal bortskaffes

i en lukket beholder – se afsnit 5,

Sådan opbevarer du

Eprex.

Hvis du har brugt for meget Eprex

Underret straks lægen eller sygeplejersken, hvis du mener, at der er injiceret for meget Eprex.

Det er usandsynligt, at der opstår bivirkninger pga. en overdosering af Eprex.

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Eprex, end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du har glemt at bruge Eprex

Tag den næste injektion, så snart du husker det. Hvis der er mindre end et døgn til din næste

injektion, skal du ignorere den glemte injektion og fortsætte efter den normale plan. Du må ikke

tage en dobbeltdosis, som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du har hepatitis C, og du får interferon og ribavirin

Tal med din læge. Når epoetin alfa blev givet i kombination med interferon og ribavirin, har det

i sjældne tilfælde ført til manglende virkning og udvikling af en alvorlig form for anæmi med

umodne røde blodlegemer (PRCA –

pure red cell anaemia

). Eprex er ikke godkendt til

behandling af anæmi i forbindelse med hepatitis C.

Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Underret straks lægen eller sygeplejersken

, hvis du får nogen af bivirkningerne fra denne

liste.

Alvorligt hududslæt, herunder Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse, er

blevet rapporteret i forbindelse med epoetinbehandling. Dette kan vise sig som rødlige

målskivelignende pletter eller runde områder ofte med blærer centralt på kroppen,

hudafskalning, sår i/på mund, hals, næse, kønsorganer og øjne, og det kan komme efter feber og

influenzalignende symptomer. Stop med at bruge Eprex, hvis du udvikler disse symptomer, og

kontakt straks din læge eller søg akut lægehjælp. Se også afsnit 2.

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

Diarré

Kvalme

Opkastning

Feber

Tilstoppede luftveje,

i form af forstoppet næse og ondt i halsen, er forekommet

hos patienter med nyresygdom, der endnu ikke er i dialyse.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Forhøjet blodtryk

Hovedpine

, især pludselig, stikkende migræneagtig

hovedpine,

en følelse af forvirring eller krampeanfald

kan være tegn på en

pludselig stigning i blodtrykket, som kræver akut behandling. Forhøjet blodtryk

kan kræve behandling med medicin (eller justering af den medicin, du eventuelt

allerede tager mod højt blodtryk)

Blodpropper

(herunder dyb venøs trombose og emboli) som kræver akut

behandling. Du kan få

brystsmerter, åndenød, smertefuld hævelse og rødme

sædvanligvis i benene

som symptom

Hoste

Hududslæt, som kan være forårsaget af en allergisk reaktion

Knogle- eller muskelsmerter

Influenzalignende symptomer

, f.eks. hovedpine, jag og smerter i leddene,

mathed, træthed og svimmelhed. Disse symptomer kan være mere almindelige ved

behandlingsstart. Hvis du får disse symptomer under en intravenøs injektion, kan

en langsommere indgift af injektionen hjælpe til at undgå dem i fremtiden

Rødme, svie og smerter på injektionsstedet

Hævede ankler, fødder eller fingre

Smerter i arme og ben.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Højt indhold i blodet af kalium

, som kan give unormal hjerterytme (almindelig

bivirkning hos dialysepatienter)

Anfald

Tilstoppet næse eller luftveje

Allergisk reaktion

Nældefeber.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

Symptomer på erytroblastopeni (PRCA).

PRCA betyder, at knoglemarven ikke er i stand til at producere nok røde blodlegemer,

hvilket kan medføre

pludselig og svær anæmi

med følgende symptomer:

usædvanlig træthed,

en følelse af svimmelhed,

stakåndethed.

PRCA er rapporteret meget sjældent især hos patienter med kronisk nyresvigt, efter

måneders eller års behandling med Eprex og andre lægemidler, der stimulerer

produktionen af røde blodlegemer.

Der kan forekomme en stigning i niveauet af små blodlegemer (kaldet blodplader),

som normalt medvirker til dannelsen af en blodprop, især ved behandlingsstart. Din

læge kontrollerer dette.

Alvorlig allergiskreaktion, som kan omfatte:

hævelser i ansigtet, læberne, munden, tungen eller halsen

synke- eller åndedrætsvanskeligheder

kløende udslæt (nældefeber)

Problemer med blodet, som kan give anledning til smerter, mørkfarvning af urinen

eller øget hudfølsomhed over for sollys (porfyri)

Hvis du får hæmodialyse:

Der kan dannes

blodpropper

(trombose) i din dialyse-shunt. Det forekommer

hyppigere, hvis du har lavt blodtryk, eller hvis du har komplikationer med fistlen.

Der kan også dannes

blodpropper

i dit hæmodialysesystem. Din læge vil måske

øge din heparindosis under dialysen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine

pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger,

der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S.

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke Eprex efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevar Eprex i køleskab (2

C–8

C). Du kan tage Eprex ud af køleskabet og opbevare det ved

stuetemperatur (op til 25 °C) i maksimalt 3 dage. Når en sprøjte er taget ud af køleskabet og har

fået stuetemperatur (op til 25 °C), skal den bruges inden for 3 dage eller kasseres.

Eprex må ikke nedfryses eller rystes.

Opbevar Eprex i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Brug ikke Eprex, hvis forseglingen er brudt, hvis væsken er farvet, eller hvis du kan se, at der

flyder partikler i væsken.

Kassér sprøjter med lægemiddel, hvis noget af ovenstående er tilfældet. Tal med lægen eller

apotekspersonalet.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester.

Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Eprex indeholder:

Aktivt stof

: Epoetin alfa (se nedenstående tabel vedrørende mængde).

-

Øvrige indholdsstoffer

: Polysorbat 80, natriumklorid, natriumdihydrogenfosfatdihydrat,

dinatriumfosfatdihydrat, glycin og vand til injektioner.

Udseende og pakningsstørrelser

Eprex er en injektionsopløsning i fyldte sprøjter. De fyldte sprøjter er forsynet med en

PROTECS

kanylebeskyttelsesanordning (se nedenstående tabel). Eprex er en klar, farveløs

opløsning.

Indhold

Tilsvarende indhold i

mængde/volumen for hver styrke

Mængde af epoetin

alfa

Pakninger a 6 stk. fyldte

sprøjter med PROTECS

kanylebeskyttelsesanordning

2.000 IE/ml:

1.000 IE/0,5 ml

8,4 mikrogram

4.000 IE/ml:

2.000 IE/0,5 ml

16,8 mikrogram

10.000 IE/ml:

3.000 IE/0,3 ml

4.000 IE/0,4 ml

5.000 IE/0,5 ml

6.000 IE/0,6 ml

8.000 IE/0,8 ml

10.000 IE/1 ml

25,2 mikrogram

33,6 mikrogram

42,0 mikrogram

50,4 mikrogram

67,2 mikrogram

84,0 mikrogram

Pakninger a 1 stk. fyldt

sprøjte med PROTECS

kanylebeskyttelsesanordning

20.000 IE/0,5 ml

30.000 IE/0,75 ml

40.000 IE/1 ml

168 mikrogram

252 mikrogram

336 mikrogram

Pakninger a 4 stk. fyldte

sprøjter med PROTECS

kanylebeskyttelsesanordning

20.000 IE/0,5 ml

30.000 IE/0,75 ml

40.000 IE/1 ml

168 mikrogram

252 mikrogram

336 mikrogram

Pakninger a 6 stk. fyldte

sprøjter med PROTECS

kanylebeskyttelsesanordning

20.000 IU/0,5 ml

30.000 IU/0,75 ml

40.000 IU/1 ml

168 mikrogram

252 mikrogram

336 mikrogram

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Janssen-Cilag A/S

Bregnerødvej 133

DK-3460 Birkerød

Tlf: +45 4594 8282

E-mail: jacdk@its.jnj.com

Fremstiller:

Janssen Biologics B.V., Einsteinweg 101, 2333 CB, Leiden, Holland

Denne indlægsseddel blev senest ændret 07/2019

18. april 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte

0.

D.sp.nr.

8119

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Eprex 2.000 IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Eprex 4.000 IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Eprex 10.000 IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Eprex 40.000 IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Eprex 2.000

IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Epoetin alfa 2.000 IE/ml (16,8 mikrogram pr. ml), produceret i ovarieceller fra kinesiske

hamstere (CHO) ved rekombinant DNA-teknologi.

En 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 1.000 IE (8,4 mikrogram) epoetin alfa.

Eprex 4.000

IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Epoetin alfa 4.000 IE/ml (33,6 mikrogram pr. ml), produceret i ovarieceller fra kinesiske

hamstere (CHO) ved rekombinant DNA-teknologi.

En 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 2.000 IE (16,8 mikrogram) epoetin alfa.

Eprex 10.000

IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Epoetin alfa 10.000 IE/ml (84,0 mikrogram pr. ml), produceret i ovarieceller fra kinesiske

hamstere (CHO) ved rekombinant DNA-teknologi.

En 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 3.000 IE (25,2 mikrogram) epoetin alfa.

En 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 4.000 IE (33,6 mikrogram) epoetin alfa.

En 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 5.000 IE (42,0 mikrogram) epoetin alfa.

En 0,6 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 6.000 IE (50,4 mikrogram) epoetin alfa.

En 0,8 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 8.000 IE (67,2 mikrogram) epoetin alfa.

En 1,0 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 10.000 IE (84,0 mikrogram) epoetin alfa.

13182_spc.doc

Side 1 af 29

Eprex 40.000

IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Epoetin alfa 40.000 IE/ml (336,0 mikrogram pr. ml), produceret i ovarieceller fra kinesiske

hamstere (CHO) ved rekombinant DNA-teknologi.

En 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 20.000 IE (168,0 mikrogram) epoetin alfa.

En 0,75 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 30.000 IE (252,0 mikrogram) epoetin alfa.

En 1,0 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 40.000 IE (336,0 mikrogram) epoetin alfa.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis, dvs. det er i det

væsentlige natriumfrit.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt.

6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte

Klar, farveløs opløsning.

4

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Eprex er indiceret til behandling af symptomatisk anæmi ved kronisk nyresvigt:

hos voksne og børn i alderen 1-18 år i hæmodialyse og voksne patienter i

peritonealdialyse.

hos voksne med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse for svær anæmi med

renal oprindelse ledsaget af kliniske problemer hos patienterne.

Eprex er indiceret til voksne, der får kemoterapi for solide tumorer, malignt lymfom eller

multiple myelomer samt ved risiko for transfusion pga. patientens almentilstand (f.eks.

kardiovaskulær status, præ-eksisterende anæmi ved starten af kemoterapi), til behandling af

anæmi og til reduktion af behovet for transfusion.

Eprex er indiceret til voksne i et prædonationsprogram for at øge udbyttet af autologt blod.

Behandlingen bør kun gives til patienter med moderat anæmi (koncentration af

hæmoglobin

intervallet

10-13

g/dl

[6,2-8,1 mmol/l]

uden

jernmangel),

hvis

blodopbevaringsprocedure ikke er tilgængelig eller er utilstrækkelig, hvis det planlagte

store elektive kirurgiske indgreb kræver en stor mængde blod (fire eller flere blodportioner

til kvinder og fem eller flere blodportioner til mænd).

Eprex er indiceret til voksne uden jernmangel før en større elektiv ortopædisk operation,

hvor der er formodning om en høj risiko for transfusionskomplikationer, for at reducere

eksponeringen for allogene blodtransfusioner. Anvendelsen bør begrænses til patienter

med moderat anæmi (f.eks. koncentration af hæmoglobin i intervallet 10-13 g/dl), hvor der

ikke forefindes et autologt prædonationsprogram, og med et forventet moderat blodtab

(900-1800 ml).

13182_spc.doc

Side 2 af 29

Eprex er indiceret til behandling af symptomatisk anæmi (hæmoglobinkoncentration

≤ 10 g/dl) hos voksne med lavrisiko- eller intermediær-1-risiko primært myelodysplastisk

syndrom (MDS), som har lavt serumerytropoietin (< 200 mE/ml).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Alle andre årsager til anæmi (jern-, folinsyre- eller vitamin B

mangel

aluminium-

forgiftning, infektion eller inflammation, blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose uanset

oprindelse) bør udredes og behandles før indledning af behandlingen med epoetin alfa og

ved beslutning om at øge doseringen. For at sikre optimalt respons af epoetin alfa bør der

sørges for tilstrækkelige jerndepoter og om nødvendigt gives jerntilskud (se pkt. 4.4).

Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne patienter med kronisk nyresvigt:

Symptomer på anæmi og dens følgetilstande kan variere med alder, køn og samtidige

medicinske lidelser. Det er nødvendigt med en lægelig evaluering af den individuelle

patients kliniske forløb og tilstand.

Den anbefalede koncentration af hæmoglobin ligger i intervallet 10-12 g/dl (6,2-

7,5 mmol/l). Eprex bør administreres for at forøge hæmoglobin til maksimalt 12 g/dl

(7,5 mmol/l). Det bør undgås, at der sker en stigning i hæmoglobin på mere end 2 g/dl

(1,25 mmol/l), over en periode på fire uger. Hvis det sker, bør passende dosisjustering

foretages som foreskrevet.

På grund af intrapatientvariationer kan der lejlighedsvis observeres individuelle

koncentrationer af hæmoglobin hos en patient, der er over eller under det ønskede interval.

Variation i hæmoglobin bør behandles med regulering af dosis under hensyntagen til

intervallet for koncentration af hæmoglobin på 10-12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l).

Et vedvarende hæmoglobinniveau over 12 g/dl (7,5 mmol/l) bør undgås. Hvis hæmoglobin

stiger med mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) pr. måned, eller hvis det vedvarende

hæmoglobinniveau overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l), reduceres Eprex's dosis med 25 %.

Hvis hæmoglobinniveauet overstiger 13 g/dl (8,1 mmol/l), seponeres behandlingen, indtil

niveauet er under 12 g/dl (7,5 mmol/l), hvorefter Eprex-behandlingen genoptages i doser

på 25 % under den tidligere dosis.

Patienter bør monitoreres tæt for at sikre, at den laveste godkendte effektive dosis Eprex

anvendes til at opnå tilstrækkelig kontrol med anæmien og symptomerne på anæmi, mens

der samtidig opretholdes en hæmoglobinkoncentration under eller lig med 12 g/dl

(7,5 mmol/l).

Der skal udvises forsigtighed med at optrappe ESA-doseringen hos patienter med kronisk

nyresvigt. Hos patienter med et dårligt hæmoglobinrespons over for ESA skal alternative

forklaringer på det dårlige respons overvejes (se pkt. 4.4 og 5.1).

Behandling med Eprex er delt i to trin – korrigeringsfasen og vedligeholdelsesfasen.

Voksne hæmodialysepatienter

Til hæmodialysepatienter, som har fået anlagt intravenøs adgang, foretrækkes intravenøs

anvendelse.

13182_spc.doc

Side 3 af 29

Korrigeringsfasen

Startdosis 50 IE/kg 3 gange ugentligt.

Om nødvendigt øges eller reduceres dosis med 25 IE/kg (3 gange ugentligt) indtil opnåelse af

den ønskede koncentration af hæmoglobin i intervallet 10-12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l) (dette bør

udføres med mindst 4 ugers interval).

Vedligeholdelsesfasen

Den anbefalede totale ugentlige dosis er 75-300 IE/kg.

For at fastholde hæmoglobinværdier inden for det ønskede interval på 10-12 g/dl (6,2-

7,5 mmol/l) bør der udføres passende dosisjustering.

Patienter med meget lav initial hæmoglobin (< 6 g/dl eller < 3,75 mmol/l) kan have behov for

større vedligeholdelsesdosis end patienter, hvis initiale anæmi ikke er så alvorlig (> 8 g/dl

eller > 5 mmol/l).

Voksne patienter med endnu ikke dialysekrævende nyreinsufficiens

Hvor der ikke er anlagt intravenøs adgang, kan Eprex gives subkutant.

Korrigeringsfasen

Startdosis 50 IE/kg 3 gange ugentligt, om nødvendigt efterfulgt af dosisøgning med 25 IE/kg

3 gange ugentligt, indtil ønsket værdi er opnået (bør ske med mindst 4 ugers interval).

Vedligeholdelsesfasen

Under vedligeholdelsesfasen kan EPREX administreres 3 gange ugentligt eller i tilfælde af

subkutan administration 1 gang ugentligt eller 1 gang hver 2. uge.

Dosis og dosisinterval bør justeres efter behov for at fastholde koncentrationen af

hæmoglobin inden for det ønskede interval: Hæmoglobin 10-12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l). Hvis

intervallet mellem doserne øges, kan det være nødvendigt også at øge dosis.

Den maksimale dosis bør ikke overstige 150 IE/kg 3 gange ugentligt, 240 IE/kg (op til

maksimalt 20.000 IE) 1 gang ugentligt eller 480 IE/kg (op til maksimalt 40.000 IE) 1 gang

hver anden uge.

Voksne peritonealdialysepatienter

Hvor der ikke er anlagt intravenøs adgang, kan Eprex gives subkutant.

Korrigeringsfasen

Startdosis 50 IE/kg 2 gange ugentligt.

Vedligeholdelsesfasen

Den anbefalede vedligeholdelsesdosis ligger mellem 25 IE/kg og 50 IE/kg 2 gange ugentligt

fordelt på 2 lige store injektioner.

For at fastholde koncentrationen af hæmoglobin inden for det ønskede interval på 10-12 g/dl

(6,2-7,5 mmol/l) bør der udføres passende dosisjustering.

13182_spc.doc

Side 4 af 29

Behandling af voksne patienter med kemoterapiinduceret anæmi

Symptomer på anæmi og dens følgetilstande kan variere med alder, køn og den almene

helbredstilstand. Det er nødvendigt med en lægelig evaluering af den individuelle patients

kliniske forløb og tilstand.

Eprex bør administreres til patienter med anæmi (f.eks. hæmoglobin ≤10 g/dl

(6,2 mmol/l)).

Startdosis er 150 IE/kg subkutant 3 gange ugentligt.

Alternativt kan Eprex administreres subkutant 1 gang ugentligt med en startdosis på

450 IE/kg.

For at fastholde koncentrationen af hæmoglobin inden for det ønskede interval på 10-12 g/dl

(6,2-7,5 mmol/l) bør der udføres passende dosisjustering.

På grund af intrapatientvariationer kan der lejlighedsvis observeres individuelle

koncentrationer af hæmoglobin hos en patient, der er over eller under det ønskede niveau.

Variation i hæmoglobin bør håndteres med regulering af dosis under hensyntagen til den

tilstræbte koncentration af hæmoglobin inden for intervallet10-12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l).

En vedvarende koncentration af hæmoglobin på mere end 12 g/dl (7,5 mmol/l) bør undgås.

Vejledning i passende dosisjustering, når koncentrationen af hæmoglobin overstiger

12 g/dl (7,5 mmol/l), er beskrevet nedenfor.

Hvis koncentrationen af hæmoglobin er øget med mindst 1 g/dl (0,62 mmol/l), eller

retikulocyttallet er øget med ≥ 40.000 celler/mikroliter over basalværdien efter 4 ugers

behandling, skal dosis bibeholdes på 150 IE/kg 3 gange ugentligt eller 450 IE/kg 1 gang

ugentligt.

Hvis stigningen i koncentration af hæmoglobin er < 1 g/dl (< 0,62 mmol/l) og stigningen i

retikulocyttal er < 40.000 celler/mikroliter over basalværdien, så øges dosis til 300 IE/kg

3 gange ugentligt. Hvis koncentrationen af hæmoglobin efter yderligere 4 ugers behandling

med 300 IE/kg 3 gange ugentligt er steget med ≥ 1 g/dl (≥ 0,62 mmol/l), eller

retikulocyttallet er steget med

40.000 celler/mikroliter over basalværdien, skal dosis

fastholdes på 300 IE/kg 3 gange ugentligt.

Hvis koncentrationen af hæmoglobin er steget med < 1 g/dl (< 0,62 mmol/l), og

retikulocyttallet er steget med < 40.000 celler/mikroliter over basalværdien, kan respons

ikke forventes, og behandlingen bør seponeres.

Dosisjustering til at vedligeholde koncentration af hæmoglobin på 10 til 12 g/dl

Hvis koncentrationen af hæmoglobin er steget med mindst 2 g/dl (1,25 mmol/l) per måned,

eller hvis hæmoglobin koncentrationen overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l), skal dosis af Eprex

reduceres med ca. 25-50 %.

Hvis

koncentrationen

hæmoglobin

overstiger

13 g/dl

(8,1 mmol/l),

seponeres

behandlingen, indtil den er faldet til under 12 g/dl (7,5 mmol/l), hvorefter Eprex genstartet

med en dosis 25 % under den tidligere dosis.

13182_spc.doc

Side 5 af 29

Den anbefalede dosis er angivet i følgende diagram:

Patienterne bør monitoreres tæt for at sikre, at den laveste godkendte dosis af erytropoiese-

stimulerende midler (ESA) anvendes til at opnå tilstrækkelig kontrol med

anæmisymptomerne.

Eprex-behandlingen fortsættes indtil 1 måned efter endt kemoterapi.

Behandling af voksne kirurgiske patienter i autologt prædonationsprogram

Let anæmiske patienter (hæmatokrit 33-39 %) med behov for prædonation af

4 portioner

blod bør behandles med Eprex 600 IE/kg intravenøst 2 gange om ugen i 3 uger før

operationen. Eprex bør administreres efter gennemførelse af bloddonationsproceduren.

Behandling af

voksne patienter, som skal gennemgå større elektiv ortopædkirurgi

Den anbefalede dosis Eprex er 600 IE/kg, der administreres subkutant 1 gang om ugen i

3 uger (på dag ÷21, ÷14 og ÷7) forud for operationsdagen samt på selve operationsdagen.

I tilfælde, hvor der er klinisk behov for at indskrænke behandlingstiden før operationen til

mindre end tre uger, kan der gives 300 IE/kg Eprex pr. dag i 10 dage før operationen, på

selve operationsdagen samt på de 4 første dage umiddelbart efter operationen.

Hvis koncentrationen af hæmoglobin når 15 g/dl eller derover i perioden op til

operationen, bør administration af Eprex stoppes, og der gives ikke flere doser.

Behandling af voksne patienter med lavrisiko- eller intermediær-1-risiko-MDS

Eprex

skal

administreres

patienter

symptomatisk

anæmi

(f.eks.

hæmoglobinkoncentration ≤ 10 g/dl (6,2 mmol/l)).

13182_spc.doc

Side 6 af 29

4 uger

4 uger

150 IE/kg

3x/uge el.

450 IE/kg

en gang om

ugen

Retik øget

40.000/

Hb øget

1 g/dl

Retik øget

< 40.000/

Hb øget

< 1 g/dl

IE/kg

3x/uge

Retik øget

40.000/

Hb øget

1 g/dl

Retik øget

< 40.000/

Hb øget

< 1 g/dl

150 IE/kg 3x/uge

el. 450 IE/kg en gang om ugen

Mål Hb

12g/dl

Seponer

behandlinge

Den anbefalede startdosis er 450 IE/kg Eprex (maksimal total dosis er 40.000 IE)

administreret subkutant en gang om ugen med mindst 5 dage mellem doserne.

Dosis skal justeres efter behov for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen inden for

målintervallet 10-12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l). Det anbefales at vurdere det indledende

erytroid-respons 8 til 12 uger efter indledning af behandlingen. Dosis skal øges eller

reduceres med ét trin ad gangen (se diagrammet nedenfor). En hæmoglobinkoncentration

over 12 g/dl (7,5 mmol/l) bør undgås.

Dosisforøgelse: Dosis bør ikke øges over den maksimale dosis på 1050 IE/kg (total dosis

80.000 IE) pr. uge. Hvis patienten mister respons, eller hæmoglobinkoncentrationen falder

med ≥ 1 g/dl efter dosisreduktion, skal dosis øges med ét doseringstrin. Der skal gå mindst

4 uger mellem hver dosisforøgelse.

Bevaring

og

reduktion

af

dosis:

Epoetin

alfa

bør

seponeres,

når

hæmoglobinkoncentrationen overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l). Når hæmoglobinniveauet er

< 11 g/dl, kan dosis genoptages på samme doseringstrin eller ét doseringstrin under efter

lægens skøn. Reduktion af dosis med ét doseringstrin bør overvejes, hvis hæmoglobin øges

hurtigt (> 2 g/dl i løbet af 4 uger).

Symptomer på anæmi og dens følgetilstande kan variere med alder, køn og samtidige

medicinske lidelser. Det er nødvendigt med en lægelig evaluering af den individuelle

patients kliniske forløb og tilstand.

Pædiatrisk population

Behandling af symptomatisk anæmi hos hæmodialysepatienter med kronisk nyresvigt

Symptomer på anæmi og dens følgetilstande kan variere med alder, køn og samtidige

medicinske lidelser. Det er nødvendigt med en lægelig evaluering af den individuelle

patients kliniske forløb og tilstand.

Hos pædiatriske patienter ligger det anbefalede mål for koncentration af hæmoglobin i

intervallet 9,5-11 g/dl (5,9-6,8 mmol/l). Eprex bør administreres for at forøge hæmoglobin

til maksimalt 11 g/dl (6,8 mmol/l). Det bør undgås, at der sker en stigning i hæmoglobin på

større end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en periode på fire uger. Hvis det sker, bør passende

dosisjustering foretages som foreskrevet.

Patienter bør monitoreres tæt for at sikre, at den laveste godkendte Eprex dosis anvendes

13182_spc.doc

Side 7 af 29

787.5 IU/kg

450 IU/kg

337.5 IU/kg

Dose Escalation Steps

1050 IU/kg

D

os

e

Re

du

cti

on

St

ep

s

til at opnå tilstrækkelig kontrol med anæmien og symptomerne.

Behandling med Eprex er delt i to trin – korrigeringsfasen og vedligeholdelsesfasen.

Hos pædiatriske patienter i hæmodialyse, som har fået anlagt intravenøs adgang, foretrækkes

intravenøs administration.

Korrigeringsfasen:

Startdosis 50 IE/kg 3 gange ugentligt.

Om nødvendigt øges eller reduceres dosis med 25 IE/kg (3 gange ugentligt) indtil opnåelse af

den ønskede koncentration af hæmoglobin i intervallet 9,5-11 g/dl (5,9-6,8 mmol/l) opnås

(dette bør udføres med mindst 4 ugers interval).

Vedligeholdelsesfasen:

For at fastholde koncentrationen af hæmoglobin inden for det ønskede interval på 9,5-11 g/dl

(5,9-6,8 mmol/l) bør der udføres passende dosisjustering.

Generelt har børn under 30 kg behov for højere vedligeholdelsesdoser end børn over 30 kg og

voksne.

Pædiatriske patienter med meget lavt initialt hæmoglobin (< 6,8 g/dl eller < 4,25 mmol/l) kan

have behov for større vedligeholdelsesdosis end patienter, hvis initiale hæmoglobin er højere

(> 6,8 g/dl eller > 4,25 mmol/l).

Anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt før indledning af dialyse eller ved

peritonealdialyse

Sikkerhed og virkning af Eprex hos kronisk nyresvigt patienter med anæmi før indledning

af dialyse eller ved peritonealdialyse er ikke klarlagt. De foreliggende data for subkutan

brug af Eprex hos disse populationer er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan ikke gives en

anbefaling vedrørende dosering.

Behandling af pædiatriske patienter med kemoterapiinduceret anæmi

Sikkerhed og virkning af Eprex hos børn, der får kemoterapi, er ikke klarlagt (se pkt. 5.1).

Behandling af pædiatriske kirurgiske patienter i autologt prædonationsprogram

Sikkerhed og virkning af Eprex hos børn, der får kemoterapi, er ikke klarlagt. Der foreligger

ingen data.

Behandling af pædiatriske patienter, som skal gennemgå større elektiv ortopædkirurgi

Sikkerhed og virkning af Eprex hos børn er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Der skal træffes visse forholdsregler før administration af lægemidlet.

Før brug: Lad injektionssprøjten med Eprex stå, indtil den når stuetemperatur. Det tager

normalt 15-30 minutter.

Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne patienter med kronisk nyresvigt

Hos patienter med kronisk nyresvigt, som sædvanligvis har fået anlagt intravenøs adgang

(hæmodialysepatienter), foretrækkes administration af Eprex som intravenøs injektion.

13182_spc.doc

Side 8 af 29

Hvis der ikke er anlagt intravenøs adgang (patienter der endnu ikke er i dialyse samt

patienter i peritonealdialyse), kan Eprex administreres som subkutan injektion.

Behandling af voksne patienter med kemoterapiinduceret anæmi

Eprex bør administreres som subkutan injektion.

Behandling af voksne kirurgiske patienter i autologt prædonationsprogram

Eprex bør administreres intravenøst.

Behandling af voksne patienter, som skal gennemgå større elektiv ortopædkirurgi

Eprex bør administreres som subkutan injektion.

Behandling af voksne patienter med lavrisiko- eller intermediær-1-risiko-MDS

Eprex bør administreres som subkutan injektion.

Behandling af symptomatisk anæmi hos pædiatriske hæmodialysepatienter med kronisk

nyresvigt

Hos pædiatriske patienter med kronisk nyresvigt, som har fået anlagt intravenøs adgang

(hæmodialysepatienter), foretrækkes intravenøs administration af Eprex.

Intravenøs administration

Administration over mindst 1-5 minutter afhængigt af den totale dosis.

Hos patienter i hæmodialyse kan der gives en bolusinjektion under dialyseforløbet via et

egnet venekateter i dialyseslangen. Alternativt kan injektionen gives efter dialysens

afslutning via fistelkanyleslangen efterfulgt af 10 ml isotonisk saltvand til at gennemskylle

slangen og sikre tilfredsstillende injektion af lægemidlet i blodbanen (se Dosering, Voksne

hæmodialysepatienter).

Langsommere administration foretrækkes hos patienter, der reagerer på behandlingen med

influenzalignende symptomer (se pkt. 4.8).

Eprex må ikke administreres som intravenøs infusion eller sammen med andre

lægemiddelopløsninger.

Subkutan administration

Generelt må en maksimal volumen på 1 ml pr. injektionssted ikke overskrides. I tilfælde af

større volumener skal injektionen fordeles på flere injektionssteder.

Injektionerne bør gives i ekstremiteterne eller i den forreste abdominalvæg.

I situationer, hvor lægen beslutter, at det er sikkert og effektivt at lade en patient eller

dennes omsorgsperson selv administrere Eprex, skal de modtage vejledning i korrekt

dosering og administration.

Ligesom med andre injektionspræparater bør det kontrolleres, at opløsningen er partikelfri

og uden misfarvning.

Målestreger

Injektionssprøjtens etiket har nummererede målestreger til brug ved indgivelse af en del af

13182_spc.doc

Side 9 af 29

dosen (se pkt. 6.6). Produktet er dog udelukkende til engangsbrug. Der må kun tages én

dosis Eprex fra hver injektionssprøjte.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

Patienter, der udvikler aplasi med umodne erytrocytter (PRCA – Pure Red Cell Aplasia) efter

behandling med et erytropoietin, bør ikke få Eprex eller et andet erytropoietin (se pkt. 4.4

Pure red cell aplasia).

Ukontrolleret hypertension.

Alle kontraindikationer associeret med planlagt autolog blodtransfusion skal respekteres

for patienter, der endvidere er i behandling med Eprex.

Brugen af Eprex til patienter, som skal gennemgå en planlagt større elektiv ortopædisk

operation, og som ikke skal deltage i et autologt blodtransfusionsprogram, er

kontraindiceret hos patienter med alvorlige koronare, perifere arterielle, carotis eller

cerebrale vaskulære sygdomme samt patienter med nyligt opdaget myokardieinfarkt eller

cerebrovaskulær katastrofe.

Kirurgiske

patienter,

forskellige

årsager

ikke

gives

tilstrækkelig

tromboseprofylakse.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt:

Hos alle patienter i behandling med epoetin alfa bør blodtrykket kontrolleres nøje og

behandles, såfremt nødvendigt. Epoetin alfa bør anvendes med forsigtighed i tilfælde af

ubehandlet, utilstrækkeligt behandlet eller dårligt behandlet hypertension. Det kan blive

nødvendigt at begynde eller øge antihypertensiv behandling. Hvis blodtrykket ikke kan

kontrolleres, skal behandlingen med epoetin alfa afbrydes.

Der er forekommet hypertensiv krise med encefalopati og krampeanfald, der kræver

omgående tilsyn af en læge og intensiv medicinsk behandling, også under epoetin alfa-

behandling hos patienter, der hidtil havde haft normalt eller lavt blodtryk. Det er særlig

vigtigt at være opmærksom på pludselige migrænelignende hovedpiner med jag, hvilket

kan være et advarselstegn (se pkt. 4.8).

Epoetin alfa bør anvendes med forsigtighed til patienter med epilepsi, krampeanfald i

anamnesen eller medicinske lidelser forbundet med disponering for epileptiske anfald

såsom infektioner i centralnervesystemet og hjernemetastaser.

Epoetin alfa bør anvendes med forsigtighed til patienter med kronisk leversvigt. Epoetin

alfas sikkerhed er ikke klarlagt hos patienter med leverdysfunktion.

Der er observeret en øget incidens af trombotiske vaskulære hændelser (TVE) hos

patienter, der får ESA (se pkt. 4.8). De omfatter venøs og arteriel trombose og emboli

(nogle med dødeligt udfald), såsom dyb venetrombose, lungeemboli, retinal trombose og

13182_spc.doc

Side 10 af 29

myokardieinfarkt. Desuden er der indberettet cerebrovaskulære hændelser (herunder

iskæmisk apopleksi, hjerneblødning og transitorisk iskæmiske attack).

Den rapporterede risiko for disse TVE'er bør afvejes nøje mod fordelene ved behandling

med epoetin alfa - især hos patienter med eksisterende risikofaktorer såsom fedme og

tidligere tilfælde af TVE i anamnesen (f.eks. dyb venetrombose, lungeemboli og

cerebrovaskulær hændelse).

Når patienter behandles ved koncentrationer af hæmoglobin over det indicerede interval, bør

hæmoglobin hos alle patienter monitoreres tæt på grund af en potentielt forøget risiko for

tromboemboliske tilfælde og dødsfald.

Der kan forekomme en moderat dosisafhængig stigning i trombocyttallet inden for normal-

området ved behandling med epoetin alfa. Dette forhold normaliseres under den fortsatte

behandling. Derudover er der også rapporteret trombocytose over det normale område. Det

anbefales at kontrollere trombocyttallet regelmæssigt de første 8 uger af behandlingen.

Alle andre årsager til anæmi (mangel på jern, folinsyre eller vitamin B

, aluminium-

forgiftning, infektion eller inflammation, blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose uanset

årsag) bør udredes og behandles før indledning af behandling med epoetin alfa og ved

beslutning om dosisøgning. I de fleste tilfælde falder serumferritin samtidig med

stigningen i hæmatokrit. For at sikre optimalt respons på epoetin alfa bør der sørges for

tilstrækkelige jerndepoter og om nødvendigt gives jerntilskud (se pkt. 4.2):

Til patienter med kronisk nyresvigt anbefales det at give jerntilskud (elementært jern

200-300 mg/dag oralt til voksne og 100-200 mg/dag oralt til børn), hvis serumferritin

ligger under 100 ng/ml.

Det anbefales at give jerntilskud (elementært jern 200-300 mg/dag oralt) til

cancerpatienter, hvis transferritinmætningen ligger under 20 %.

Til patienter, der indgår i et autologt prædonationsprogram, anbefales det at give

jerntilskud (elementært jern 200 mg/dag oralt) flere gange om ugen før indledning af

den autologe prædonation for at opnå store jerndepoter inden indledning af epoetin alfa-

behandlingen og under hele behandlingsforløbet.

Til patienter, der skal gennemgå planlagt større elektiv ortopædkirurgi, bør der gives

jerntilskud (elementært jern 200 mg/dag oralt) under hele forløbet af epoetin alfa-

behandlingen. Om muligt påbegyndes jerntilskuddet før indledning af epoetin alfa-

behandling, så der opnås tilstrækkelige jerndepoter.

Der er rapporteret meget sjældne tilfælde med udvikling eller forværring af porfyri hos

patienter, der er blevet behandlet med epoetin alfa. Der bør udvises forsigtighed ved brug

af epoetin alfa til patienter med porfyri.

Alvorlige kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og

toksisk epidermal nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller fatale, er blevet

rapporteret i forbindelse med epoetinbehandling. Der er observeret mere alvorlige tilfælde

med langtidsvirkende epoetiner.

Ved ordineringen bør patienterne gøres opmærksomme på tegn og symptomer og

overvåges nøje for hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, som tyder på

13182_spc.doc

Side 11 af 29

sådanne reaktioner, skal Eprex straks seponeres, og en alternativ behandling skal

overvejes.

Hvis patienten har udviklet en alvorlig kutan bivirkning såsom SJS eller TEN på grund af

brugen af Eprex, må behandling med Eprex ikke genoptages hos denne patient på noget

tidspunkt.

For at forbedre sporbarheden af ESAs skal der træffes alle fornødne forholdsregler (fx skal

handelsnavnet for den foreskrevne ESA tydeligt noteres (eller: angives) i patientjournalen

Patienter bør kun skifte fra et ESA til et andet under passende vejledning.

Pure red cell aplasia, PRCA:

Antistof-forårsaget aplasi med umodne erytrocytter (pure red cell aplasia (PRCA)) er

rapporteret efter måneder til års subkutan behandling med epoetin – hovedsageligt hos

patienter med kronisk nyresvigt. Der er også indberettet tilfælde hos patienter med

hepatitis C, der var i behandling med interferon og ribavirin, når de samtidig fik ESA.

Epoetin alfa er ikke godkendt til behandling af anæmi i forbindelse med hepatitis C.

Hos patienter, hvor der pludseligt ses manglende effekt defineret som et fald i hæmoglobin

(1-2 g/dl pr. måned) med øget behov for transfusioner, skal der foretages en

retikulocyttælling, og typiske årsager til manglende effekt bør undersøges (f.eks. mangel

på jern, folinsyre eller vitamin B

, aluminiumforgiftning, infektion eller inflammation,

blodtab, hæmolyse eller knoglemarvsfibrose uanset årsag).

Tilfælde med et paradoksalt fald i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi i forbindelse

med lave retikulocyttal bør føre til seponering af behandlingen med epoetin alfa, og der

bør udføres test for erytropoietin-antistoffer. Desuden bør der foretages en

knoglemarvsundersøgelse med henblik på diagnosticering af PRCA.

Ingen anden behandling med ESA bør igangsættes på grund af risikoen for krydsreaktion.

Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne og børn med kronisk nyresvigt:

Patienter med kronisk nyresvigt, som er i behandling med epoetin alfa, bør løbende have

målt hæmoglobin, indtil der opnås et stabilt niveau og derefter med løbende mellemrum.

Hos patienter med kronisk nyresvigt bør hastigheden af stigningen i hæmoglobin være ca.

1 g/dl (0,62 mmol/l) pr. måned og bør ikke overstige 2 g/dl (1,25 mmol/l) pr. måned for at

minimere risikoen for øget hypertension.

Hos patienter med kronisk nyresvigt må opretholdelsen af koncentrationen af hæmoglobin

ikke overstige den øvre grænse for det interval, der anbefales under pkt. 4.2. I kliniske

studier er der observeret en forøget risiko for dødsfald og alvorlige kardiovaskulære

hændelser, når ESA bliver givet for at nå en koncentration af hæmoglobin på mere end 12

g/dl (7,5 mmol/l).

Kontrollerede kliniske studier har ikke vist signifikante fordele, der kan tillægges

behandlingen med epoetin, når koncentrationen af hæmoglobin øges udover det niveau,

der er nødvendigt for at kontrollere symptomerne på anæmi og for at undgå

blodtransfusion.

Der skal udvises forsigtighed med at optrappe Eprex-doseringen hos patienter med kronisk

13182_spc.doc

Side 12 af 29

nyresvigt eftersom høje akkumulerede epoetindoser kan være associeret med en øget risiko

for mortalitet, alvorlige kardiovaskulære og cerebrovaskulære hændelser. Hos patienter

med et dårligt hæmoglobinrespons over for epoetiner skal alternative forklaringer på det

dårlige respons overvejes (se pkt. 4.2 og 5.1).

Patienter med kronisk nyresvigt, der behandles med epoetin alfa via subkutan

administration, bør regelmæssigt monitoreres for manglende effekt, defineret som

manglende eller nedsat respons på epoetin alfa, hos patienter som tidligere har responderet

ved sådan behandling. Dette karakteriseres ved et vedvarende fald i hæmoglobin på trods

af øget epoetin alfa-dosis (se pkt. 4.8).

Nogle patienter med længere intervaller mellem epoetin alfa-doserne (mere end en uge) vil

muligvis ikke kunne opretholde et tilstrækkeligt hæmoglobinniveau (se pkt. 5.1) og vil

derfor skulle have en øget dosis af epoetin alfa. Hæmoglobin bør kontrolleres regel-

mæssigt.

Shunt trombose er opstået hos hæmodialyse patienter, især hos patienter med tendens til

hypotension eller arteriovenøse fistler med komplikationer (f.eks. stenose, aneurisme etc.).

Til disse patienter anbefales tidlig shunt revision og tromboseprofylakse ved indgift af

f.eks. acetylsalicylsyre.

Endvidere er der i enkelte tilfælde set hyperkaliæmi, der er dog ikke bekræftet nogen

kausalitet. Serumelektrolytter bør måles hos kroniske nyresvigtpatienter. Såfremt der ses

en forhøjelse eller stigning af serumkaliumkoncentrationen, bør det ud over en passende

behandling af hyperkaliæmien overvejes at ophøre med administration af epoetin alfa,

indtil serumkalium er blevet korrigeret.

En øget heparindosis ved hæmodialyse kan ofte være nødvendigt ved behandling med

epoetin alfa, som et resultat af øget hæmatokritværdi. Tilstopning af dialysesystemet er

muligt, hvis hepariniseringen ikke er optimal.

Ifølge den i dag foreliggende information øger behandlingen med epoetin alfa ved anæmi

hos voksne patienter med nyreinsufficiens der endnu ikke er dialysekrævende, ikke

hastigheden af progredierende nyreinsufficiens.

Behandling af patienter med kemoterapiinduceret anæmi:

Cancerpatienter i behandling med epoetin alfa bør have målt hæmoglobin regelmæssigt,

indtil der opnås et stabilt niveau, og periodisk derefter.

Erytropoietiner er vækstfaktorer, der primært stimulerer produktionen af erytrocytter.

Erytropoietinreceptorer kan være udtrykt på overfladen af en række tumorceller. Der er en

bekymring for, om erytropoietin kan stimulerer væksten af tumorer, som ved alle

vækstfaktorer.

ESA'ers rolle i forbindelse med tumorprogression eller reduceret progressionsfri

overlevelse kan ikke udelukkes. Epoetin alfa og andre ESA'er er i kontrollerede kliniske

studier blevet forbundet med nedsat lokoregional tumorkontrol eller nedsat samlet

overlevelse:

nedsat lokal kontrol hos patienter med fremskreden hoved- og halscancer, der får

strålebehandling, når det administreres for at opnå en koncentration af hæmoglobin

på mere end 14 g/dl (8,7 mmol/l),

nedsat samlet overlevelse og forhøjet dødelighed, der tillægges sygdomsudviklingen

13182_spc.doc

Side 13 af 29

ved 4 måneder hos patienter med metastaserende brystcancer i behandling med

kemoterapeutika, når det administreres for at opnå en koncentration af hæmoglobin

på 12-14 g/dl (7,5-8,7 mmol/l),

forhøjet risiko for dødsfald, når det administreres for at opnå en koncentration af

hæmoglobin på 12 g/dl (7,5 mmol/l) hos patienter med aktiv malign sygdom, der

hverken får kemoterapeutika eller strålebehandling. ESA er ikke indiceret til denne

patientgruppe,

en observeret 9 % stigning i risikoen for sygdomsprogression eller død i gruppen, der

blev behandlet med epoetin alfa plus standardbehandling, i en primær analyse. Samt

en 15 % stigning i risikoen, som ikke kan udelukkes statistisk, for patienter med

metastatisk brystcancer, der fik kemoterapi, når det administreredes for at opnå en

koncentration af hæmoglobin på 10 til 12 g/dl (6,2 til 7,5 mmol).

I lyset af ovenstående bør blodtransfusion i nogle kliniske tilfælde være den foretrukne

anæmibehandling til cancerpatienter. Beslutningen om at give rekombinant

erytropoietinbehandling bør tages på baggrund af en risk/benefit-vurdering med deltagelse

af den enkelte patient, og der bør tages højde for dette i den specifikke kliniske

sammenhæng. De faktorer, der skal tages med i vurderingen, omfatter cancertype og

-stadie, anæmigraden, forventet levetid, behandlingsstedet og patientens præferencer (se

pkt. 5.1).

For cancerpatienter i behandling med kemoterapeutika bør en 2-3 ugers forsinkelse mellem

indgiften af ESA og tilsynekomsten af erytropoietininducerede blodceller tages i

betragtning ved vurderingen af, hvorvidt behandling med epoetin alfa er hensigtsmæssig

(patienter i risiko for transfusion).

Kirurgiske patienter i autologt prædonationsprogram:

Alle forsigtighedsregler og særlige forhold associeret med autologe

prædonationsprogrammer bør tages i betragtning, især rutinemæssig erstatning af blodtab.

Patienter, som skal gennemgå større elektiv ortopædkirurgi:

God blodbehandlingspraksis bør altid anvendes i forbindelse med kirurgi.

Patienter, som skal gennemgå en planlagt større ortopædisk operation, bør gives

tilstrækkelig tromboseprofylakse, da der kan opstå tilfælde med trombotiske eller

vaskulære problemer hos kirurgiske patienter, især hos patienter med underliggende

hjertesygdomme. Desuden skal der træffes særlige forholdsregler hos patienter med

disposition for udvikling af dyb venetrombose (DVT).

Yderligere kan det for patienter med en koncentration af hæmoglobin på > 13 g/dl fra

starten ikke udelukkes, at behandlingen med epoetin alfa vil være forbundet med en øget

risiko for postoperative trombotiske/vaskulære tilfælde. Derfor bør epoetin alfa ikke

anvendes til patienter med hæmoglobin på > 13 g/dl ved baseline.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Det er ikke dokumenteret, at behandling med epoetin alfa ændrer metabolismen af andre

lægemidler. Lægemidler, der nedsætter erytropoiese, kan nedsætte responset på epoetin

alfa.

13182_spc.doc

Side 14 af 29

Da ciclosporin er bundet til erytrocytter, er der mulighed for lægemiddelinteraktion. Hvis

epoetin alfa gives sammen med ciclosporin, skal koncentrationen af ciclosporin i blodet

kontrolleres, og ciclosporindosis justeres, i takt med, at hæmatokrit stiger.

Der findes ingen information, som tyder på interaktion mellem epoetin alfa og G-CSF eller

GM-CSF med hensyn til hæmatologisk differentiering eller proliferation af tumorbiopsier in

vitro.

Hos voksne kvindelige patienter med metastaserende brystcancer påvirkede samtidig

subkutan administration af 40.000 IE/ml epoetin alfa og trastuzumab 6 mg/kg ikke

trastuzumabs farmakokinetik.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af Eprex hos gravide kvinder.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Følgelig bør epoetin alfa kun

anvendes under graviditet, hvis en potentiel fordel opvejer en potentiel risiko for fosteret.

Brug af epoetin alfa anbefales ikke til gravide kirurgiske patienter, der deltager i en

autolog blodprædonation.

Amning

Det vides ikke, om eksogent epoetin alfa udskilles i human mælk. Epoetin alfa bør bruges

med forsigtighed til ammende kvinder. Beslutning om at fortsætte eller afbryde amning eller

fortsætte eller afbryde behandling med epoetin alfa bør træffes under hensyntagen til

fordelene ved amning for barnet og fordelene ved epoetin alfa-behandling for moderen.

Brug af epoetin alfa anbefales ikke til kirurgiske patienter, der ammer, og som deltager i en

autolog blodprædonation.

Fertilitet

Der foreligger ingen studier til vurdering af epoetin alfas potentielle virkning på fertiliteten

hos mænd eller kvinder.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke udført studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af bivirkningsprofilen

De hyppigste bivirkninger under behandling med epoetin alfa er dosisafhængig

blodtryksstigning eller forværring af eksisterende hypertension. Blodtrykket bør

monitoreres - især i begyndelsen af behandlingen (se pkt. 4.4).

De hyppigste bivirkninger observeret i kliniske studier af epoetin alfa er diaré, kvalme,

opkastning, pyreksi og hovedpine. Der kan forekomme influenzalignende sygdom, som

især optræder i begyndelsen af behandlingen.

13182_spc.doc

Side 15 af 29

I studier med længere interval mellem doserne er der rapporteret om tilstoppede luftveje,

hvilket omfatter hændelser med tilstopning af de øvre luftveje, forstoppet næse og

forkølelse hos voksne patienter med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse.

Der er observeret en øget incidens af trombotiske vaskulære hændelser (TVE) hos patienter

i behandling med ESA (se pkt. 4.4).

Bivirkninger opstillet i tabelform

Ud af i alt 3417 forsøgspersoner i 25 randomiserede, dobbeltblinde studier kontrolleret

med placebo eller standardbehandling blev den samlede sikkerhedsprofil for EPREX

evalueret hos 2094 anæmiske forsøgspersoner. Der deltog 228 epoetin alfa-behandlede

forsøgspersoner med kronisk nyresvigt i 4 studier af kronisk nyresvigt (2 studier af

prædialyse [N=131 eksponerede forsøgspersoner med kronisk nyresvigt] og 2 af dialyse

[N=97 eksponerede forsøgspersoner med kronisk nyresvigt]; 1.404 eksponerede

forsøgspersoner med cancer i 16 studier af anæmi på grund af kemoterapi;

147 eksponerede forsøgspersoner i 2 studier af autolog bloddonation; 213 eksponerede

forsøgspersoner i 1 studie i perioden omkring det kirurgiske indgreb, og 102 eksponerede

forsøgspersoner i 2 MDS-studier. Bivirkninger rapporteret af

1 % af forsøgspersoner

behandlet med epoetin alfa i disse forsøg fremgår af tabellen nedenfor.

Vurdering af hyppighed: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke

almindelig (≥1/1000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1000), meget sjælden

(<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

Blod og lymfesystem

Pure red cell aplasia (PRCA)

trombocytæmi

Sjælden

Metabolisme og ernæring

Hyperkaliæmi

Ikke almindelig

Immunsystemet

Hypersensitivitet

Ikke almindelig

Anafylaktisk reaktion

Sjælden

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

Kramper

Ikke almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypertension, venøs og arteriel

trombose

Almindelig

Hypertensiv krise

Ikke kendt

Luftveje, thorax og mediastinum

Hoste

Almindelig

Tilstoppede luftveje

Ikke almindelig

Mave-tarm-kanalen

Diaré, kvalme, opkastning

Meget almindelig

Hud og subkutane væv

Udslæt

Almindelig

Urticaria

Ikke almindelig

Angioneurotisk ødem

Ikke kendt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Artralgi, knoglesmerter, myalgi,

smerter i ekstremitet

Almindelig

Medfødte, familiære og genetiske

sygdomme

Porfyri, akut

Sjælden

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi

Meget almindelig

Kuldegysninger, influenza-

lignende symptomer, reaktioner

på injektionsstedet, perifere

ødemer

Almindelig

Lægemidlet uvirksomt

Ikke kendt

Undersøgelser

Anti-erytropoeitin-antistof-positiv

Sjælden

Almindelig under dialyse

Omfatter hændelser i arterier og vener, såvel fatale som ikke-fatale, såsom dyb venøs trombose,

lungeemboli, retinal trombose, arteriel trombose (herunder myokardieinfarkt), cerebrovaskulære

hændelser (herunder cerebral infarkt og hjerneblødning), transitorisk iskæmisk attack og trombose i

13182_spc.doc

Side 16 af 29

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

en shunt (herunder dialyseudstyr) og trombose i aneurisme i arteriovenøs shunt

Beskrevet i underafsnittet nedenfor og/eller i pkt. 4.4

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Der foreligger rapporter om overfølsomhedsreaktioner inklusive tilfælde af udslæt

(herunder urticaria), anafylaktiske reaktioner og angioneurotisk ødem.

Der er forekommet hypertensiv krise med encefalopati og krampeanfald, der kræver

omgående tilsyn af en læge og intensiv medicinsk behandling, også under behandling med

epoetin alfa hos patienter, der hidtil havde haft normalt eller lavt blodtryk. Det er særlig

vigtigt at være opmærksom på pludselige migrænelignende hovedpiner med jag, hvilket

kan være et advarselstegn (se pkt. 4.4).

Alvorlige kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og

toksisk epidermal nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller fatale, er blevet

rapporteret i forbindelse med epoetinbehandling (se pkt. 4.4).

Der foreligger sjældne rapporter om antistof-forårsaget pure red cell aplasia (PRCA) i

1/10.000 tilfælde pr. patientår efter flere måneders eller års behandling med EPREX (se

pkt. 4.4).

Voksne patienter med med lavrisiko- eller intermediær-1-risiko-MDS

I det randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede multicenterstudie fik 4 (4,7 %)

patienter TVE’er (pludselig død, iskæmisk slagtilfælde, emboli og flebitis). Alle TVE’er

forekom i epoetin alfa-gruppen og i de første 24 uger af studiet. Tre blev bekræftet som

TVE, og i det sidste tilfælde (pludselig død) blev den tromboemboliske hændelse ikke

bekræftet. To patienter havde betydelige risikofaktorer (atrieflimren, hjertesvigt og

tromboflebitis).

Pædiatrisk population med kronisk nyresvigt i hæmodialyse

Eksponeringen af pædiatriske patienter med kronisk nyresvigt i hæmodialyse i kliniske

studier og post-marketing erfaring er begrænset. Ingen specifikke pædiatriske bivirkninger

som ikke er nævnt tidligere i tabellen ovenfor, eller nogen, der ikke var i overensstemmelse

med den underliggende sygdom blev rapporteret i denne population.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det mulig-

gør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedsper-

sonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

dkma@dkma.dk.

4.9

Overdosering

Den terapeutiske margen ved behandling med epoetin alfa er meget bred. Overdosering

med epoetin alfa kan give symptomer, der minder om en forstærket effekt af hormonets

farmakologiske virkninger. Flebotomi bør foretages, såfremt der opstår usædvanlige høje

13182_spc.doc

Side 17 af 29

hæmoglobinværdier. Hvis det er påkrævet, bør der desuden gives understøttende

behandling.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler mod anæmi, ATC-kode: B 03 XA 01

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Erytropoietin (EPO) er et glykoproteinhormon, der primært dannes af nyren som respons

på hypoksi, og det er den vigtigste regulator af dannelsen af erytrocytter. EPO indgår i alle

faser af erytrocytudvikling og virker primært på erytrocytternes forstadier. Efter binding til

celleoverfladens receptor aktiverer EPO overførselen af signaler, der interfererer med

apoptose og stimulerer erytrocytternes proliferation. Rekombinant humant EPO (epoetin

alfa), udtrykt i ovarieceller fra kinesiske hamstere, har en sekvens på 165 aminosyrer, der

er identisk med sekvensen for EPO i human urin. Det er umuligt at skelne mellem dem ud

fra funktionsanalyser. Erytropoietins tilsyneladende molekylvægt er 32.000-40.000 dalton.

Erytropoietin er en vækstfaktor, der primært stimulerer dannelse af erytrocytter.

Erytropoietinreceptorer kan udtrykkes på overfladen af en række forskellige tumorceller.

Farmakodynamisk virkning

Raske forsøgspersoner

Efter en enkelt dosis epoetin alfa (på 20.000-160.000 IE subkutant) observeredes et

dosisafhængigt respons for de undersøgte farmakodynamiske markører, der omfatter

retikulocytter, erytrocytter og hæmoglobin. En afgrænset koncentrations-tid-profil med

maksimalværdi og tilbagevenden til baseline observeredes for ændringer i procentdelen af

retikulocytter. Der sås en mindre afgrænset profil for erytrocytter og hæmoglobin. Generelt

steg alle farmakodynamiske markører lineært, og dosis opnåede maksimalt respons ved de

højeste dosisniveauer.

Andre farmakodynamiske studier har undersøgt 40.000 IE en gang ugentligt

versus

150 IE/kg 3 gange ugentligt. Til trods for forskelle i koncentrations-tid-profiler sås omtrent

samme farmakodynamiske respons (målt som ændring i procentdel retikulocytter,

hæmoglobin og totale erytrocytter) i disse regimer. I andre studier blev regimet med

40.000 IE epoetin alfa en gang ugentligt sammenlignet med en dosis hver anden uge i

intervallet 80.000-120.000 IE indgivet subkutant. Samlet set ud fra resultaterne af disse

farmakodynamiske studier af raske forsøgspersoner, synes regimet med 40.000 IE en gang

ugentligt at være bedre til at danne erytrocytter end regimet med én dosis hver anden uge

til trods for, at der blev observeret ligheder mellem retikulocytdannelsen i de to regimer.

Kronisk nyresvigt

Epoetin alfa har vist sig at stimulere erytropoiese hos anæmiske patienter med kronisk

nyresvigt, herunder såvel dialyse- som prædialysepatienter. Det første tegn på respons på

epoetin alfa er en stigning i retikulocyttallet inden for 10 dage efterfulgt af stigninger i

erytrocyttallet, hæmoglobin og hæmatokrit, sædvanligvis i løbet af 2-6 uger.

13182_spc.doc

Side 18 af 29

Hæmoglobinresponset varierer fra patient til patient og kan påvirkes af jerndepoter og

tilstedeværelsen af samtidige medicinske problemer.

Kemoterapiinduceret anæmi

Epoetin alfa administreret 3 gange ugentligt eller en gang ugentligt har vist sig at øge

hæmoglobin og nedsætte behovet for transfusion efter den første måneds behandling hos

anæmiske cancerpatienter, der får kemoterapi.

I et studie til sammenligning af dosisregimer med 150 IE/kg 3 gange ugentligt og

40.000 IE en gang ugentligt hos raske forsøgspersoner og hos anæmiske forsøgspersoner

med cancer var profilerne af ændringer i procentdelen af retikulocytter, hæmoglobin og

totalt erytrocyttal omtrent det samme for de to dosisregimer hos såvel raske som anæmiske

forsøgspersoner med cancer. AUC for de respektive farmakodynamiske parametre var

omtrent det samme for dosisregimer med 150 IE/kg 3 gange ugentligt og 40.000 IE en

gang ugentligt hos raske forsøgspersoner og hos anæmiske forsøgspersoner med cancer.

Voksne kirurgiske patienter i autologt prædonationsprogram

Epoetin alfa har vist sig at stimulere dannelsen af erytrocytter med henblik på at øge

udbyttet af autologt blod og at begrænse fald i hæmoglobin hos voksne patienter, der skal

gennemgå større ortopædkirurgiske indgreb, og som ikke forventes at deponere hele deres

behov for perioperativt blod på forhånd. De største virkninger ses hos patienter med lavt

hæmoglobin (≤13 g/dl).

Behandling af voksne patienter, som skal gennemgå større elektiv ortopædkirurgi

Hos patienter, som skal gennemgå en større elektiv ortopædisk operation, og som før

behandlingen har hæmoglobin på >10 til ≤ 13 g/dl, har epoetin alfa vist sig at reducere

risikoen ved at få allogene transfusioner og fremskynde bedring af erytrocytter (forhøjet

hæmoglobin, hæmatokrit og retikulocyttal).

Klinisk virkning og sikkerhed

Kronisk nyresvigt

Epoetin alfa blev studeret i kliniske studier med voksne anæmiske patienter med kronisk

nyresvigt hos såvel dialyse- og prædialysepatienter til behandling af anæmi og

opretholdelse af hæmatokrit inden for det tilstræbte koncentrationsinterval på 30-36 %.

I kliniske studier med startdoser på 50-150 IE/kg tre gange ugentligt responderede ca.

95 % af alle patienter med en klinisk signifikant stigning i hæmatokrit. Efter ca. to

måneders behandling var stort set alle patienter uafhængige af transfusion. Når først den

tilstræbte hæmatokritværdi blev nået, blev der derefter fastsat en individuel

vedligeholdelsesdosis for den enkelte patient.

I de tre største kliniske studier udført med voksne patienter i dialyse var den nødvendige

mediane vedligeholdelsesdosis for at opretholde en hæmatokritværdi i intervallet 30-36 %

ca. 75 IE/kg 3 gange ugentligt.

I et dobbeltblindt, placebokontrolleret, multicenterstudie af livskvalitet hos dialysepatienter

med kronisk nyresvigt sås klinisk og statistisk signifikant bedring hos de patienter, der blev

behandlet med epoetin alfa, sammenlignet med placebogruppen ved måling af træthed,

fysiske symptomer, forhold til andre og depression (spørgeskema om nyresygdom) efter

seks måneders behandling. Patienter fra gruppen, der blev behandlet med epoetin alfa,

13182_spc.doc

Side 19 af 29

indgik også i et åbent ekstensionsstudie, der viste forbedringer i deres livskvalitet, som

blev opretholdt i yderligere 12 måneder.

Voksne patienter med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse

I kliniske studier udført med patienter med kronisk nyresvigt, der ikke var i dialyse, og

som blev behandlet med epoetin alfa, var den gennemsnitlige behandlingsvarighed næsten

fem måneder. Disse patienter responderede på epoetin alfa-behandling på omtrent samme

måde som observeret hos dialysepatienter. Patienter med kronisk nyresvigt, der ikke var i

dialyse, udviste dosisafhængig og vedvarende stigning i hæmatokrit, når epoetin alfa blev

administreret enten intravenøst eller subkutant. Der observeredes tilsvarende rater for

stigning i hæmatokrit, når epoetin alfa blev administreret enten intravenøst eller subkutant.

Endvidere blev det påvist, at epoetin alfa-doser på 75-150 IE/kg ugentligt kan opretholde

hæmatokritværdier på 36-38 % i op til seks måneder.

I 2 studier med længere interval mellem doser af EPREX (3 gange ugentligt, 1 gang

ugentligt, 1 gang hver 2. uge og 1 gang hver 4. uge) havde nogle af de patienter, der havde

længere intervaller mellem doserne, ikke et tilstrækkeligt hæmoglobinniveau, men opfyldte

kriteriet for seponering pga. for lavt hæmoglobin i henhold til protokollen (0 % i grupper

der blev behandlet 1 gang ugentligt, 3,7 % i grupper der blev behandlet 1 gang hver 2. uge,

og 3,3 % i grupper der blev behandlet 1 gang hver 4. uge).

Et randomiseret prospektivt studie (CHOIR) evaluerede 1432 anæmiske patienter med

kronisk nyresvigt, der ikke var i dialyse. Patienterne blev randomiseret til epoetin alfa-

behandling, der efterstræbte vedligeholdelse af en hæmoglobinværdi på 13,5 g/dl (højere

end den anbefalede koncentration af hæmoglobin) eller 11,3 g/dl. Der indtraf en større

kardiovaskulær hændelse (død, myokardieinfarkt, apopleksi eller indlæggelse pga.

hjerteinsufficiens med venekongestion) blandt 125 (18 %) af de 715 patienter i gruppen

med højere hæmoglobinværdier sammenlignet med 97 (14 %) blandt de 717 patienter i

gruppen med lavere hæmoglobinværdier (hazard ratio [HR] 1,3, 95 % CI: 1,0, 1,7,

p = 0,03).

Der er blevet udført samlede post-hoc-analyser af kliniske studier af ESA’er hos patienter

med kronisk nyresvigt (i dialyse, ikke i dialyse, hos diabetisk og ikke-diabetiske patienter).

Der observeredes en tendens i retning af forøgede risikoestimater for mortalitet uanset

årsag, kardiovaskulære og cerebrovaskulære hændelser associeret med højere

akkumulerede ESA-doser uafhængigt af diabetes- eller dialysestatus (se pkt. 4.2 og

pkt. 4.4).

Behandling af patienter med kemoterapiinduceret anæmi

Epoetin alfa blev undersøgt i kliniske studier med voksne anæmiske cancerpatienter med

lymfoide og solide tumorer og patienter der fik en række kemoterapiregimer, herunder

platinholdige og ikke-platinholdige regimer. I disse studier viste det sig, at epoetin alfa

administreret 3 gange ugentligt eller 1 gang ugentligt øger hæmoglobin og nedsætter

behovet for transfusion efter den første måneds behandling af anæmiske cancerpatienter. I

nogle studier blev den dobbeltblinde fase efterfulgt af en åben fase, hvor alle patienter fik

epoetin alfa, og der blev observeret vedligeholdelse af virkningen.

Den foreliggende dokumentation tyder på, at patienter med hæmatologiske maligniteter og

solide tumorer responderer på tilsvarende vis på epoetin alfa-terapi, og at patienter med

eller uden tumorinfiltration af knoglemarven responderer i samme grad på epoetin alfa-

terapi. Sammenlignelig intensitet af kemoterapi i grupperne, der fik epoetin alfa og placebo

i de kemoterapeutiske studier, blev påvist pga. et tilsvarende område under tidskurven for

13182_spc.doc

Side 20 af 29

neutrofile hos patienter behandlet med epoetin alfa og placebo, og en tilsvarende andel af

patienter i grupper, der fik epoetin alfa og placebobehandlede grupper, hvis absolutte

neutrofiltal faldt til under 1000 og 500 celler/mikroliter.

I et prospektivt, randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret studie med 375 anæmiske

patienter, med forskellige non-myeloide maligniteter, der var i behandling med ikke-

platinholdige kemoterapeutika, sås en signifikant reduktion af anæmi-relaterede følger (f.eks.

træthed, nedsat energi og nedsat aktivitet) målt ved hjælp af følgende redskaber og skalaer:

Den generelle skala i Functional Assessment of Cancer Therapy-Anemia (FACT-An), FACT-

An trætheds-skalaen, og CLAS-skalaen (Cancer Linear Analogue Scale).

To andre, mindre, randomiserede placebokontrollerede undersøgelser viste ingen signifikant

forbedring i livskvalitetsparametre på henholdsvis EORTC-QLQ-C30- og CLAS-skalaen.

Overlevelse og tumorprogression er blevet undersøgt i fem store kontrollerede studier, med

et samlet antal patienter på 2833, af hvilke fire var dobbeltblinde, placebokontrollerede

studier og et var et open-label studie. Studierne rekrutterede enten patienter, der var i

behandling med kemoterapi (to studier) eller anvendte patientpopulationer, hos hvilke

erytropoiesestimulerende midler ikke var indiceret: anæmi hos cancerpatienter, der ikke fik

kemoterapi, og patienter med hoved- og halscancer, der fik strålebehandling. Den ønskede

koncentration af hæmoglobin i to af studierne var >13 g/dl, og i de resterende tre studier

var den 12-14 g/dl. I det åbne studie var der ingen forskel i den samlede overlevelse

mellem patienter behandlet med rekombinant human erytropoietin og kontrollen. I de fire

placebokontrollerede studier var hazard ratio for samlet overlevelse mellem 1,25 og 2,47 til

fordel for kontrollen. Disse studier viste en konsekvent uforklarlig statistisk signifikant

overmortalitet hos patienter, der havde anæmi i forbindelse med forskellige almindelige

cancerformer, der modtog rekombinant human erytropoietin sammenlignet med kontrol.

Den samlede overlevelse i studierne kunne ikke fyldestgørende forklares ved forskellene i

hyppigheden af trombose og relaterede komplikationer mellem de patienter, der fik

rekombinant human erytropoietin og de patienter, der var i kontrolgruppen.

Der er også udført en analyse af patientdata fra mere end

13.900

cancerpatienter, der fk kemoterapi, strålebehandling, kemoterapi

+ strålebehandling eller ingen behandling, i 53

kontrollerede kliniske

studier med fere epoetiner. En metaanalyse

f data for total overlevelse

punktestimat

risikoforholdet

1,06

fordel

kontrolpersonerne (95 % CI:

1,00, 1,12; 53

studier og 13.933

patienter),

og for de cancerpatienter, der fk kemoterapi, var risikoforholdet for total

overlevelse 1,04 (95 % CI: 0,97, 1,11; 38

studier og 10.441

patienter).

Desuden viser metaanalyserne konsekvent en signifkant øget relativ

risiko for tromboemboliske komplikationer hos cancerpatienter, der fk

rekombinant humant erytropoietin (se pkt.

4.4).

Der blev udført et randomiseret, åbent multicenterstudie med 2.098 anæmiske kvinder med

metastatisk brystcancer, som fik første-linje eller anden-linje kemoterapi. Der var tale om

et non-inferioritetsstudie beregnet på at udelukke en 15 % stigning i risikoen for

tumorprogression eller død ved epoetin alfa plus standardbehandling sammenlignet med

standardbehandling alene. Median progressionsfri overlevelse baseret på investigators

vurdering af sygdomsprogression var 7,4 måneder i hver arm (HR 1,09, 95 % CI: 0,99,

1,20), hvilket indikerer, at studiet ikke nåede sit mål. Ved klinisk cutoff var der indberettet

1337 dødsfald. Median samlet overlevelse i gruppen, der blev behandlet med epoetin alfa

plus standardbehandling, var 17,2 måneder sammenlignet med 17,4 måneder i gruppen, der

alene fik standardbehandling (HR 1,06, 95 % CI: 0,95, 1,18). Signifikant færre patienter

fik erytrocyttransfusioner i epoetin alfa plus standardbehandlingsarmen (5,8 % mod

13182_spc.doc

Side 21 af 29

11,4 %). Men der var signifikant flere patienter, der havde trombotiske vaskulære

hændelser i epoetin alfa plus standardbehandlingsarmen (2,8 % mod 1,4 %).

Autologt prædonationsprogram

Virkningen af epoetin alfa til at fremme autolog bloddonation hos patienter med lave

hæmatokritværdier (≤39 % og ingen underliggende anæmi pga. jernmangel), som skulle

gennemgå en planlagt større ortopædisk operation, blev evalueret i et dobbeltblindt,

placebokontrolleret studie, der omfattede 204 patienter, og et enkeltblindt

placebokontrolleret studie med 55 patienter.

I det dobbeltblinde studie fik patienterne epoetin alfa 600 IE/kg eller placebo intravenøst

en gang dagligt hver 3. til hver 4. dag i 3 uger (6 doser i alt). I gennemsnit var de patienter,

der fik epoetin alfa, i stand til at prædonere signifikant flere enheder blod (4,5 enheder) end

placebobehandlede patienter (3,0 enheder).

I det enkeltblinde studie fik patienterne epoetin alfa 300 IE/kg eller 600 IE/kg eller placebo

intravenøst en gang dagligt hver 3. til hver 4. dag i 3 uger (6 doser i alt). De patienter, der

fik epoetin alfa, var også i stand til at prædonere signifikant flere enheder blod (epoetin

alfa 300 IE/kg = 4,4 enheder; epoetin alfa 600 IE/kg = 4,7 enheder) end placebobehandlede

patienter (2,9 enheder).

Epoetin alfa-behandling nedsatte risikoen for eksponering for allogent blod med 50 %

sammenlignet med patienter, der ikke fik epoetin alfa.

Større elektiv ortopædkirurgi

Virkningen af epoetin alfa (300 IE/kg eller 100 IE/kg) på eksponeringen for allogen

blodtransfusion blev evalueret i et placebokontrolleret, dobbeltblindt klinisk studie af

voksne patienter uden jernmangel med planlagt større elektiv ortopædisk hofte- eller

knæoperation. Epoetin alfa blev administreret subkutant i 10 dage før operationen, på

operationsdagen og i 4 dage efter operationen. Patienterne blev inddelt efter deres

hæmoglobinværdi ved baseline (≤10 g/dl, >10 til ≤13 g/dl og >13 g/dl).

Epoetin alfa 300 IE/kg nedsatte risikoen for allogen transfusion signifikant hos patienter

der inden behandlingen havde hæmoglobin >10 til ≤13 g/dl. 16 % der fik epoetin alfa

300 IE/kg, 23 % der fik epoetin alfa 100 IE/kg og 45 % af placebobehandlede patienter fik

brug for transfusion.

I et åbent, parallelgruppestudie med voksne forsøgspersoner uden jernmangel og med

hæmoglobin på ≥10 til ≤13 g/dl, som skulle gennemgå en planlagt større ortopædisk hofte-

eller knæoperation, blev epoetin alfa 300 IE/kg subkutant dagligt i 10 dage før operationen,

på operationsdagen og i 4 dage efter operationen sammenlignet med epoetin alfa 600 IE/kg

subkutant ugentligt i 3 uger før operationen og på operationsdagen.

Fra før behandlingen til før operationen var middelstigningen i hæmoglobin i gruppen, der

fik 600 IE/kg ugentligt (1,44 g/dl), dobbelt så stor som observeret i gruppen, der fik

300 IE/kg dagligt (0,73 g/dl). Middelværdierne for hæmoglobin var omtrent de samme i de

to behandlingsgrupper under hele perioden efter operationen.

Det erytopoietiske respons observeret i begge behandlingsgrupper resulterede i

sammenlignelige transfusionsrater (16 % i gruppen, der fik 600 IE/kg ugentligt, og 20 % i

gruppen der fik 300 IE/kg dagligt).

13182_spc.doc

Side 22 af 29

Behandling af voksne patienter med lavrisiko- eller intermediær-1-risiko-MDS

Et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret multicenter-studie evaluerede

virkningen og sikkerheden af epoetin alfa hos voksne forsøgspersoner med anæmi med

lavrisiko- eller intermediær-1-risiko-MDS.

Patienterne blev stratificeret efter serumerytropoetinkoncentration (sEPO) og forudgående

transfusionsstatus ved screening. De væsentligste karakteristika ved baseline for stratum

<200 mE/ml ses i nedenstående tabel.

Karakteristika ved baseline for patienter med sEPO <200mE/ml ved screening

Randomiseret

Epoetin alfa

Placebo

Total (N)

Screening sEPO <200 mE/ml (N)

Hæmoglobin (g/l)

Middel

92,1 (8,57)

92,1 (8,51)

Median

94,0

96,0

Interval

(71, 109)

(69, 105)

95 % CI for middel

(90,1, 94,1)

(89,3, 94,9)

Forudgående transfusioner

31 (43,7%)

17 (43,6%)

≤ 2 erytrocyt-enheder

16 (51,6%)

9 (52,9%)

>2 og ≤4 erytrocyt-enheder

14 (45,2%)

8 (47,1%)

>4 erytrocyt-enheders

1 ( 3,2%)

40 (56,3%)

22 (56,4%)

Der forelå ingen sEPO-data for én patient

i stratum med ≥200 mE/ml var der 13 patienter i epoetin alfa-gruppen og 6 patienter i placebo-

gruppen

Erytroidrespons blev defineret i henhold til IWG’s kriterier fra 2006 (International

Working Group) som en stigning i hæmoglobin ≥ 1,5 g/dl i forhold til baseline eller en

reduktion i erytrocytenheder transfunderet med et absolut tal på mindst 4 enheder hver

8. uge sammenlignet med de 8 uger før baseline, og en responsvarighed på mindst 8 uger.

Erytroidrespons i løbet af de første 24 uger af studiet blev påvist hos 27/85 (31,8 %) af

forsøgspersonerne i epoetin alfa-gruppen sammenlignet med 2/45 (4,4 %) af

forsøgspersonerne i placebogruppen (p < 0,001). Alle responderende forsøgspersoner var i

stratum med sEPO <200 mE/ml under screening. I dette stratum udviste 20/40 (50 %) af

patienterne uden forudgående transfusion erytroidrespons i løbet af de første 24 uger

sammenlignet med 7/31 (22,6 %) af patienterne med forudgående transfusion (to patienter

med forudgående transfusion nåede det primære endepunkt baseret på en reduktion af

transfunderede erytrocytenheder med et absolut antal på mindst 4 enheder hver 8. uge

sammenlignet med de 8 uger forud for baseline).

Den mediane tid fra baseline til første transfusion var statistisk signifikant længere i

epoetin alfa-gruppen sammenlignet med placebo (49 versus 37 dage; p = 0,046). Efter

4 uger med behandling øgedes tiden til første transfusion yderligere i epoetin alfa-gruppen

(142 versus 50 dage, p = 0,007). Procentdelen af patienter, som fik transfusion i epoetin

alfa-gruppen faldt fra 51,8 % i de 8 uger før baseline til 24,7 % mellem uge 16 og 24

13182_spc.doc

Side 23 af 29

sammenlignet med placebogruppen, for hvem transfusionsraten steg fra 48,9 % til 54,1 % i

de samme perioder.

Pædiatrisk population

Kronisk nyresvigt

Epoetin alfa blev evalueret i et åbent, ikke-randomiseret klinisk studie på 52 uger med

åbent dosisinterval hos pædiatriske patienter med kronisk nyresvigt, der var i hæmodialyse.

Median alder for patienterne i studiet var 11,6 år (interval 0,5-20,1 år).

Epoetin alfa 75 IE/kg/uge blev administreret intravenøst fordelt på 2-3 doser efter dialysen

og blev titreret med 75 IE/kg/uge med 4 ugers interval (op til maksimalt 300 IE/kg/uge) for

at opnå en stigning på 1 g/dl/måned i hæmoglobin.

Den ønskede

koncentration af

hæmoglobin

9,6-11,2 g/dl.

81 %

patienterne

opnåede

hæmoglobinkoncentrationsniveauet. Den mediane tid til målniveauet var 11 uger, og den

mediane dosis ved målniveauet var 150 IE/kg/uge. Blandt dem, der nåede målniveauet,

gjorde 90 % af patienterne det ved hjælp af 3 ugentlige doser.

Efter 52 uger fortsatte 57 % af patienterne i studiet, hvor de fik en median dosis på

200 IE/kg/uge.

Kliniske data med subkutan administration til børn er begrænsede. I 5 små ikke-

kontrollerede open-label-studier (antal patienter spændte fra 9-22, total N=72), blev

epoetin alfa administreret subkutant til børn med startdoser på 100 IE/kg/uge til

150 IE/kg/uge med mulighed for at øge dosis op til 300 IE/kg/uge. I disse studier var de

fleste patienter præ-dialysepatienter (N=44), 27 patienter fik peritonealdialyse og 2 fik

hæmodialyse. Patienterne var i alderen 4 måneder til 17 år. Samlet set har disse studier

metodemæssige begrænsninger, men behandlingen var forbundet med positive trends mod

højere hæmoglobinniveauer. Der blev ikke indberettet nogen uventede bivirkninger (se

pkt. 4.2).

Kemoterapiinduceret anæmi

Epoetin alfa 600 IE/kg (administreret intravenøst eller subkutant en gang om ugen) er

blevet evalueret i et randomiseret, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret studie over 16 uger

samt i et randomiseret, kontrolleret open-label-studie over 20 uger med anæmiske

pædiatriske patienter, som fik myelosuppressiv kemoterapi til behandling af forskellige

pædiatriske non-myeloide maligniteter.

I studiet over 16 uger (n=222) var der for patienter, som blev behandlet med epoetin alfa,

ingen statistisk signifikant virkning på patientindberettede eller forældreindberettede

resultater af Paediatric Quality of Life Inventory eller Cancer Module i forhold til placebo

(primært effektendepunkt). Desuden var der ingen statistisk forskel i andelen af patienter,

der krævede transfusioner af pakkede erytrocytter mellem epoetin alfa-gruppen og

placebogruppen.

I studiet over 20 uger (n=225), observeredes der ingen signifikant forskel i det primære

effektendepunkt, dvs. andelen af patienter, der krævede en transfusion af erytrocytter efter

dag 28 (62 % af epoetin alfa-patienter kontra 69 % af patienter i standardbehandling).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

13182_spc.doc

Side 24 af 29

Efter en subkutan injektion epoetin alfa nås maksimal serumkoncentration 12-18 timer

efter indgift. Der forekom ikke akkumulation efter subkutan administration af gentagne

doser på 600 IE/kg om ugen.

Den absolutte biotilgængelighed af epoetin alfa som subkutan injektion er ca. 20 % hos

raske forsøgspersoner.

Fordeling

Den gennemsnitlige fordelingsvolumen var 49,3

ml/kg efter intravenøse doser på 50 og

IE/kg hos raske forsøgspersoner. Efter intravenøs administration af epoetin alfa hos

forsøgspersoner med kronisk nyresvigt lå fordelingsvolumenet henholdsvis i intervallet 57-

ml/kg efter en enkelt dosis (12

IE/kg) og 42-64

ml/kg efter gentagne doser (48-

192 IE/kg). Fordelingsvolumenet er således lidt større end det intravasale rum.

Elimination

Efter intravenøs administration af gentagne doser epoetin alfa er halveringstiden ca.

4 timer hos raske forsøgspersoner. Efter subkutan administration estimeres halveringstiden

til at være ca. 24 timer hos raske forsøgspersoner.

Middelværdierne for CL/F ved regimer på 150 IE/kg 3 gange ugentligt og 40.000 IE en

gang ugentligt hos raske forsøgspersoner var henholdsvis 31,2 og 12,6 ml/time/kg.

Middelværdierne for CL/F ved regimer på 150 IE/kg 3 gange ugentligt og 40.000 IE en

gang ugentligt hos anæmiske forsøgspersoner med cancer var henholdsvis 45,8 og

11,3 ml/time/kg. Hos de fleste anæmiske forsøgspersoner med cancer, der fik serier med

kemoterapi, var CL/F lavere efter subkutane doser på 40.000 IE en gang ugentligt og

150 IE/kg 3 gange ugentligt sammenlignet med værdierne hos raske forsøgspersoner.

Linearitet/non-linearitet

raske

forsøgspersoner

observeredes

dosisproportional

stigning

serumkoncentrationen af epoetin alfa efter intravenøs administration af 150 og 300 IE/kg

3 gange ugentligt. Subkutan administration af en enkelt dosis epoetin alfa på 300-

2400 IE/kg resulterede i et lineært forhold mellem C

og dosis og mellem middel-AUC

og dosis. Hos raske forsøgspersoner sås et omvendt forhold mellem tilsyneladende

clearance og dosis.

I studier, der undersøgte en udvidelse af dosisintervallet (40.000 IE en gang om ugen og

80.000, 100.000 og 120.000 IE to gange om ugen), observeredes et lineært, men ikke

dosisproportionalt forhold mellem middel-C

og dosis og mellem middel-AUC og dosis

ved steady state.

Farmakokinetiske/farmakodynamiske forhold

Epoetin alfa udviser dosisrelaterede virkninger på de hæmatologiske parametre, som er

uafhængig af administrationsvejen.

Pædiatrisk population

Der er rapporteret en halveringstid på ca. 6,2-8,7 timer hos pædiatriske forsøgspersoner

med kronisk nyresvigt efter intravenøs administration af gentagne doser epoetin alfa.

Epoetin alfas farmakokinetiske profil hos børn og unge synes at svare til profilen hos

voksne.

Der foreligger begrænsede farmakokinetiske data om neonatale patienter.

Et studie med 7 præmature neonatale patienter med meget lav fødselsvægt og 10 raske

voksne, som fik intravenøs erythropoietin, tyder på, at fordelingsvolumen var omtrent 1,5

13182_spc.doc

Side 25 af 29

til 2 gange højere hos de præmature neonatale patienter end hos de raske voksne, og at

clearance var omtrent 3 gange højere hos præmature neonatale patienter end hos raske

voksne.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med kronisk nyresvigt er halveringstiden af intravenøst administreret epoetin

alfa lettere forlænget, med ca. 5 timer, i forhold til hos raske forsøgspersoner.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I toksikologiske studier med gentagne doser i hunde og rotter, men ikke i aber, var behandling

med epoetin alfa forbundet med subklinisk knoglemarvsfibrose (knoglemarvsfibrose er en

kendt komplikation til kronisk nyresvigt hos mennesker og kan muligvis relateres til

sekundær hyperparatyroidisme eller ukendte faktorer. Forekomsten af knoglemarvsfibrose

blev ikke forøget i et studie af hæmodialysepatienter behandlet med epoetin alfa i tre år,

sammenlignet med en kontrolgruppe af dialysepatienter, som ikke blev behandlet med epoetin

alfa).

Epoetin alfa inducerer ikke bakteriel genmutation (Ames Test), kromosomafvigelser i

pattedyrsceller, kernelegemer hos mus eller genmutation ved HGPRT-locus.

Der er ikke udført langtids-karcinogenicitetsstudier. Modstridende rapporter i litteraturen

baseret på in vitro-resultater fra humane tumorprøver tyder på, at erytropoietiner kan spille

en rolle som tumorproliferatorer. Dette er af usikker betydning i den kliniske praksis.

I cellekulturer fra humane knoglemarvsceller stimulerer epoetin alfa specifikt erytropoiese

uden påvirkning af leukopoiese. Det var ikke muligt at påvise cytotoksiske virkninger af

epoetin alfa på knoglemarvsceller.

Dyrestudier har påvist, at epoetin alfa nedsætter føtal legemsvægt, forsinker ossifikation og

øger fosterdødelighed, når det givet i ugentlige doser på ca. 20 gange den anbefalede

ugentlige dosis til mennesker. Disse ændringer udlægges som sekundære til nedsat

vægtstigning hos moderdyret, og relevansen for mennesker er ukendt på grund af de

terapeutiske dosisniveauer.

6.0

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Polysorbat 80

Glycin

Vand til injektionsvæsker

Natriumdihydrogenphosphatdihydrat

Dinatriumphosphatdihydrat

Natriumchlorid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blan-

des med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

18 måneder

13182_spc.doc

Side 26 af 29

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2° C – 8° C). Dette temperaturinterval bør nøje overholdes indtil ad-

ministration af lægemidlet til patienten. Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte

mod lys.

Må ikke nedfryses eller omrystes.

Ved ambulant behandling kan lægemidlet tages ud af køleskabet uden at sættes tilbage og

opbevares ved temperaturer under 25 °C i maximum 3 dage. Hvis lægemidlet ikke er blevet

brugt ved udgangen af denne periode, skal det bortskaffes.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Eprex 2.000

IE/ml

injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,5 ml (1.000 IE) opløsning til injektion i en fyldt sprøjte (type I glas) med stempel

(teflonbelagt gummihætte) og kanyle med en kanylehætte (gummi med polypropylenlåg)

og en PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning (polycarbonat) fastgjort på sprøjten - i

pakninger a 6 stk.

Eprex 4.000

IE/ml

injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,5 ml (2.000 IE) opløsning til injektion i en fyldt sprøjte (type I glas) med stempel (teflon-

belagt gummihætte) og kanyle med en kanylehætte (gummi med polypropylenlåg) og en

PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning (polycarbonat) fastgjort på sprøjten - i pakninger a

6 stk.

Eprex 10.000

IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,3 ml (3.000 IE) opløsning til injektion i en fyldt sprøjte (type I glas) med stempel (teflon-

belagt gummihætte) og kanyle med en kanylehætte (gummi med polypropylenlåg) og en

PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning (polycarbonat) fastgjort på sprøjten - i pakninger a

6 stk.

0,4 ml (4.000 IE) opløsning til injektion i en fyldt sprøjte (type I glas) med stempel

(teflonbelagt gummihætte) og kanyle med en kanylehætte (gummi med polypropylenlåg)

og en PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning (polycarbonat) fastgjort på sprøjten - i

pakninger a 6 stk.

0,5 ml (5.000 IE) opløsning til injektion i en fyldt sprøjte (type I glas) med stempel

(teflonbelagt gummihætte) og kanyle med en kanylehætte (gummi med polypropylenlåg)

og en PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning (polycarbonat) fastgjort på sprøjten - i

pakninger a 6 stk.

0,6 ml (6.000 IE) opløsning til injektion i en fyldt sprøjte (type I glas) med stempel

(teflonbelagt gummihætte) og kanyle med en kanylehætte (gummi med polypropylenlåg)

og en PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning (polycarbonat) fastgjort på sprøjten - i

pakninger a 6 stk.

0,8 ml (8.000 IE) opløsning til injektion i en fyldt sprøjte (type I glas) med stempel

(teflonbelagt gummihætte) og kanyle med en kanylehætte (gummi med polypropylenlåg)

og en PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning (polycarbonat) fastgjort på sprøjten - i

pakninger a 6 stk.

1,0 ml (10.000 IE) opløsning til injektion i en fyldt sprøjte (type I glas) med stempel

(teflonbelagt gummihætte) og kanyle med en kanylehætte (gummi med polypropylenlåg)

og en PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning (polycarbonat) fastgjort på sprøjten - i

pakninger a 6 stk.

13182_spc.doc

Side 27 af 29

Eprex 40.000

IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,5 ml (20.000 IE) opløsning til injektion i en fyldt sprøjte (type I glas) med stempel (teflon-

belagt gummihætte) og kanyle med en kanylehætte (gummi med polypropylenlåg) og en

PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning (polycarbonat) fastgjort på sprøjten - i pakninger a

1, 4 eller 6 stk.

0,75 ml (30.000 IE) opløsning til injektion i en fyldt sprøjte (type I glas) med stempel (teflon-

belagt gummihætte) og kanyle med en kanylehætte (gummi med polypropylenlåg) og en

PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning (polycarbonat) fastgjort på sprøjten - i pakninger a

1, 4 eller 6 stk.

1,0 ml (40.000 IE) opløsning til injektion i en fyldt sprøjte (type I glas) med stempel (teflon-

belagt gummihætte) og kanyle med en kanylehætte (gummi med polypropylenlåg) og en

PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning (polycarbonat) fastgjort på sprøjten - i pakninger a

1, 4 eller 6 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Lægemidlet må ikke anvendes, men skal bortskaffes

hvis forseglingen er brudt

hvis væsken har ændret farve, eller der flyder partikler i den

hvis der er mistanke eller vished om, at lægemidlet ved en fejltagelse har været

nedfrosset

hvis der har været køleskabssvigt.

Dette lægemiddel er til engangsbrug. Tag kun én dosis Eprex fra hver sprøjte. Hvis der kun

skal bruges en del af dosis fra injektionssprøjten, skal låget fjernes, stemplet skubbes op til

det ønskede inddelingsmærke og den uønskede mængde opløsning fjernes før injektionen.

Se pkt. 3 i indlægssedlen: ”Sådan skal du bruge Eprex (

Vejledning i, hvordan du selv injicerer

Eprex

)".

De fyldte sprøjter har en PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning, der forhindrer

kanylestikskader efter brug. Se indlægssedlen for udførlige instruktioner i brug og

håndtering af fyldte sprøjter med PROTECS™ kanylebeskyttelsesanordning.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Janssen-Cilag A/S

Bregnerødvej 133

3460 Birkerød

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2.000 IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt sprøjte:

13181

4.000 IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt sprøjte:

13182

10.000 IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt sprøjte:

13183

40.000 IE/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt sprøjte:

38632

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

22. november 1990

13182_spc.doc

Side 28 af 29

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

18. april 2018

13182_spc.doc

Side 29 af 29

Andre produkter

search_alerts

share_this_information