Eplerenone "Teva" 25 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
EPLERENON
Tilgængelig fra:
Teva B.V.
ATC-kode:
C03DA04
INN (International Name):
eplerenone
Dosering:
25 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
49723
Autorisation dato:
2013-01-11

Indlægsseddel: Information til patienten

Eplerenone Teva 25 mg filmovertrukne tabletter

Eplerenone Teva 50 mg filmovertrukne tabletter

eplerenon

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er

nævnt her. Se pkt. 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Eplerenone Teva

Sådan skal du tage Eplerenone Teva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Eplerenone Teva tilhører en gruppe af medicin, som kaldes aldosteron-receptor-blokkere. Disse aldosteron-

receptor-blokkere hæmmer aldosterons virkning. Aldosteron er et stof, som findes naturligt i kroppen, hvor

det medvirker til regulering af blodtrykket og hjertefunktionen. Store mængder aldosteron kan forårsage

ændringer i kroppen, der kan føre til hjertesvigt.

Eplerenone Teva anvendes til behandling af hjertesvigt for at forebygge forværring og nedsætte antallet af

hospitalsindlæggelser, hvis du:

har haft et hjerteanfald for nylig og samtidig får anden medicin til behandling af hjertesvigt eller

har vedvarende, milde symptomer på trods af den behandling, som du hidtil har fået.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Eplerenone Teva

Tag ikke Eplerenone Teva:

hvis du er allergisk over for eplerenon eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

hvis du har højt kaliumindhold i blodet.

hvis du tager medicin, der hjælper med at udskille store mængder væske i kroppen (kaliumbesparende

vanddrivende medicin)

hvis du har alvorlige nyreproblemer.

hvis du har alvorlige leverproblemer.

hvis du tager medicin til behandling af svampeinfektioner (ketoconazol eller itraconazol).

hvis du tager medicin til behandling af hiv (ritonavir eller nelfinavir).

hvis du tager medicin til behandling af bakterieinfektioner (clarithromycin eller telithromycin).

hvis du tager nefazodon til behandling af depression.

hvis du tager medicin til behandling af visse hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk (såkaldte angiotensin

omdannende enzym (ACE)-hæmmer og angiotensin-receptorblokker (ARB) som

kombinationsbehandling).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Eplerenone Teva

hvis du har nyre- eller leverproblemer (se også afsnittet ”Tag ikke Eplerenone Teva”).

hvis du tager lithium (anvendes normalt mod mani og depression, også kaldet bipolar sygdom).

hvis du tager tacrolimus eller ciclosporin (anvendes til behandling af hudlidelser, såsom psoriasis eller

eksem, og til at forebygge afstødelse efter organtransplantation).

Børn og teenagere

Sikkerhed og virkning af eplerenon for børn og unge er ikke klarlagt.

Brug af anden medicin sammen med Eplerenone Teva

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Itraconazol eller ketoconazol (anvendes til behandling af svampeinfektioner), ritonavir, nelfinavir

(antiviral medicin til behandling af hiv), clarithromycin, telithromycin (anvendes til behandling af

bakterieinfektioner) eller nefazodon (anvendes til behandling af depression), da disse typer medicin øger

eller reducerer nedbrydningen af eplerenon, hvorved eplerenons effekt forlænges.

Kaliumbesparende vanddrivende medicin (medicin, der hjælper med at udskille store mængder væske i

kroppen) og kaliumtilskud (salttabletter), da disse typer medicin øger risikoen for højt indhold af kalium

i blodet.

ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere som kombinationsbehandling (medicin til behandling

af forhøjet blodtryk, hjertesygdomme eller visse nyrelidelser), da disse typer medicin øger risikoen for

højt indhold af kalium i blodet.

Lithium (anvendes normalt mod mani og depression, også kaldet bipolar sygdom). Anvendelse af

lithium sammen med vanddrivende medicin og ACE-hæmmere (anvendes til behandling af forhøjet

blodtryk og hjertesygdomme) kan forårsage for højt indhold af lithium i blodet, hvilket kan give

bivirkninger, såsom: appetitløshed, synsnedsættelse, træthed, muskelsvaghed, muskeltrækninger.

Ciclosporin eller tacrolimus (anvendes til behandling af hudlidelser, såsom psoriasis eller eksem, og til at

forebygge afstødelse efter organtransplantation). Disse typer medicin kan medføre nyreproblemer, og

dermed øge risikoen for højt kaliumindhold i blodet.

Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID - visse typer smertestillende medicin, såsom

ibuprofen, der anvendes til at lindre smerte, stivhed og betændelsestilstande). Denne type medicin kan

give nyreproblemer, og dermed øge risikoen for højt kaliumindhold i blodet.

Trimethoprim (anvendes til behandling af bakterieinfektioner) kan øge risikoen for højt kaliumindhold i

blodet.

Alfa-1 blokkere, såsom prazosin eller alfuzosin (anvendes til behandling af forhøjet blodtryk og visse

lidelser i blærehalskirtlen (prostata)). Denne medicin kan medføre blodtryksfald eller svimmelhed, når

du rejser dig op.

Tricykliske antidepressiva, såsom amitryptylin eller amoxapin (anvendes til behandling af depression),

antipsykotika (kaldes også neuroleptika), såsom chlorpromazin eller haloperidol (til behandling af

psykiske lidelser), amifostin (anvendes ved cancer i forbindelse med kemoterapi) og baclofen (anvendes

til behandling af muskelkramper). Disse typer medicin kan føre til blodtryksfald og svimmelhed, når du

rejser dig op.

Binyrebarkhormoner, såsom hydrokortison eller prednison (anvendes til behandling af

betændelsestilstande og visse hudlidelser) og tetracosactid (anvendes især til diagnosticering og

behandling af sygdomme i binyrebarken) kan reducere den blodtrykssænkende virkning af eplerenon.

Digoxin (anvendes til behandling af hjertesygdomme). Indholdet af digoxin i blodet kan øges, når det

tages sammen med eplerenon.

Warfarin (blodfortyndende medicin): Forsigtighed tilrådes, når warfarin tages, da højt indhold af

warfarin i blodet kan ændre virkningen af eplerenon i kroppen.

Erythromycin (anvendes til behandling af bakterieinfektion), saquinavir (antiviral medicin, som

anvendes til behandling af hiv), fluconazol (anvendes til behandling af svampeinfektioner), amiodaron,

diltiazem og verapamil (anvendes til behandling af hjerteproblemer og forhøjet blodtryk) kan reducere

nedbrydelsen af eplerenon, og dermed vil virkningen af eplerenon i kroppen forlænges.

Perikon (St John’s Wort, naturmedicin), rifampicin (anvendes til behandling af bakterieinfektioner),

carbamazapin, phenytoin og phenobarbital (anvendes bl.a. til behandling af epilepsi) kan øge

nedbrydningen af eplerenon, og dermed nedsætte virkningen af eplerenon.

Brug af Eplerenone Teva sammen med mad og drikke

Eplerenone Teva kan tages sammen med mad og drikke.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. Virkningen af eplerenon er

ikke undersøgt hos gravide kvinder.

Det vides ikke, om eplerenon udskilles i modermælken. Lægen vil beslutte, om du skal stoppe med at amme,

eller du skal stoppe med at tage Eplerenone Teva.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Eplerenone Teva kan give svimmelhed. Hvis dette skulle ske, bør du ikke føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

Eplerenone Teva indeholder laktosemonohydrat

Eplerenone Teva indeholder laktosemonohydrat (en type sukker). Kontakt lægen, før du tager denne

medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Eplerenone Teva

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Eplerenone Teva tabletter kan tages sammen med mad eller på tom mave. Tabletterne synkes hele med

rigeligt vand.

Eplerenone Teva tages normalt sammen med anden medicin mod hjertesvigt, f. eks. beta-blokkere. Den

anbefalede startdosis er 25 mg en gang dagligt, hvilket øges til 50 mg en gang dagligt efter 4 uger (enten som

en 50 mg tablet eller to 25 mg tabletter). Den maksimale dosis er 50 mg dagligt.

Indholdet af kalium i blodet skal måles før behandling med eplerenon påbegyndes, inden for den første uge

og efter en måneds behandling, eller når dosis justeres. Lægen vil justere dosis ud fra kaliumniveauet i

blodet.

Hvis du lider af mild nyresygdom, bør behandlingen påbegyndes med en dosis på 25 mg dagligt. Hvis du

lider af en moderat nyresygdom, bør behandlingen påbegyndes med en dosis på 25 mg hver anden dag.

Lægen vil justere dosis ud fra kaliumniveauet i blodet.

Eplerenone Teva anbefales ikke til patienter med alvorlige nyresygdomme.

Hos patienter med mild til moderat leversygdom er det ikke nødvendigt at justere startdosis. Hvis du har

lever- eller nyreproblemer, kan det være nødvendigt, at måle dit kaliumniveaue i blodet oftere (se afsnittet

”Tag ikke Eplerenone Teva”).

Justering af startdosis er ikke nødvendig til ældre patienter.

Børn og teenagere

Eplerenone Teva anbefales ikke til børn og unge.

Hvis du har taget for meget Eplerenone Teva

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Eplerenone Teva, end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet. Hvis du har taget for mange Eplerenone Teva tabletter, er

de hyppigste symptomer: lavt blodtryk (viser sig ved ørhed i hovedet, svimmelhed, sløret syn, svaghed,

pludseligt bevidsthedstab) eller forhøjet indhold at kalium i blodet (viser sig ved muskelkramper, diarré,

kvalme, svimmelhed eller hovedpine).

Hvis du har glemt at tage Eplerenone Teva

Hvis det er ved at være tid til at tage den næste tablet, skal du ikke tage den glemte tablet, men blot tage den

næste dosis som normalt.

Ellers skal du tage tabletten straks, du kommer i tanke om det, forudsat at der er mere end 12 timer til, at du

skal tage den næste tablet. Herefter skal du tage tabletterne, som du normalt plejer. Du må ikke tage en

dobbeltdosis som erstatning for en glemt tablet.

Hvis du holder op med at tage Eplerenone Teva

Det er vigtigt, at fortsætte med at tage Eplerenone Teva, som lægen har anvist, medmindre lægen fortæller

dig, at du skal stoppe behandlingen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du får en eller flere af følgende bivirkninger, skal du straks søge lægehjælp:

hævelse i ansigtet, tungen eller svælget

svært ved at synke

nældefeber eller vejrtrækningsbesvær

Dette er symptomer på angioneurotisk ødem, som er en bivirkning der er klassificeret som ikke almindelig

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer).

Andre bivirkninger omfatter:

Almindelige: kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer

forhøjet kaliumindhold i blodet (symptomer omfatter muskelkramper, diarré, kvalme, svimmelhed eller

hovedpine)

besvimelse

svimmelhed

forhøjet kolesterol i blodet

søvnbesvær

hovedpine

hjerteproblemer f.eks. uregelmæssig hjerterytme og hjertesvigt

hoste

forstoppelse

lavt blodtryk

diarré

kvalme

opkastning

unormal nyrefunktion

udslæt

rygsmerter

svaghedsfølelse

kløe

muskelkramper

øget indhold af urinstof i blodet

øget indhold af kreatinin i blodet, hvilket kan være tegn på nyreproblemer.

Ikke almindelige: kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer

infektion

eosinofili (forhøjet antal af en bestemt type hvide blodlegemer)

lavt indhold af natrium i blodet

væskemangel (dehydrering)

forhøjet indhold fedtsyre i blodet

hurtig hjerterytme

betændelse i galdeblæren

nedsat blodtryk, som kan forårsage svimmelhed, når du rejser dig op

trombose (blodprop) i benene

ondt i halsen

luft i maven

nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen

stigning i blodsukker

nedsat følesans

øget svedtendens

smerter i bevægeapparatet

følelse af generel utilpashed

nyrebetændelse

forstørrelse af brystkirtlerne hos mænd

ændringer i visse blodprøveresultater.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk eller ved at kontakte

Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel

Heides Gade 1, 2300 København S. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe

mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Eplerenone Teva indeholder:

Aktivt stof: Eplerenon. Hver filmovertrukket tablet indeholder 25 mg eplerenon. Hver filmovertrukket

tablet indeholder 50 mg eplerenon.

Øvrige indholdsstoffer: laktosemonohydrat, microkrystallinsk cellulose, crospovidon (type A),

natriumlaurilsulfat, talkum (E553b) og magnesiumstearat. Filmovertræk: polyvinylalkohol, titandioxid

(E171), macrogol 3350 (E1521), talkum (E553b), gul jernoxid (E172) og rød jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Filmovertrukket tablet.

25 mg:

gul, diamantformet, bikonveks, filmovertrukket tablet, cirka 6,4 mm bred og 7,4 mm lang,

mærket med ”E25” på den ene side og glat på den anden side.

50 mg:

gul, diamantformet, bikonveks, filmovertrukket tablet, cirka 8,0 mm bred og 9,5 mm lang,

mærket med ”E50” på den ene side og glat på den anden side.

Eplerenone Teva filmovertrukne tabletter fås i uigennemsigtige PVC/PVdC/Aluminiumblisterpakninger

indeholdende 1, 10, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 90, 100 og 200 tabletter og i uigennemsigtige

PVC/PVdC/Aluminium enkeltdosisblisterpakninger indeholdende 20 x 1, 30 x 1, 50 x 1, 90 x 1, 100 x 1,

200 x 1 tabletter. 25 mg: tabletterne fås også i kalenderpakninger med 30 og 100 tabletter. 50 mg:

Tabletterne fås også i kalenderpakninger med 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant:

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk

Fremstiller:

TEVA Pharmaceutical Works Private Limited Company

Pallagi út 13

4042 Debrecen

Ungarn

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:

Danmark:

Eplerenone Teva (25 & 50 mg)

Frankrig:

Eplérénone Teva 25 mg and 50 mg, comprimé pelliculé

Holland:

Eplerenone Teva 25 mg and 50 mg, filmomhulde tabletten

Grækenland: Eplerenone Teva 25 & 50 mg Επικαλυμμένα με λεπτό υμένιο δισκία

Slovakiet:

Eplerenone Teva 25 & 50 mg

Spanien:

Eplerenona Teva 25 & 50 mg comprimidos recubiertos con película EFG

Storbritannien: Eplerenone 25 mg and 50 mg Film-coated Tablets

Sverige:

Eplerenone Teva 25 mg and 50 mg filmdragerade tabletter

Tyskland:

Eplerenon AbZ 25 mg and 50 mg Filmtabletten

Østrig:

Eplerenone ratiopharm GmbH 25 mg and 50 mg Filmtabletten

Denne indlægsseddel blev senest revideret 06/2017.

21. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Eplerenone "Teva", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

28093

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Eplerenone "Teva"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 25 mg eller 50 mg eplerenon.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver 25 mg filmovertrukket tablet indeholder 38 mg lactosemonohydrat (svarende til 36

mg lactoseanhydrat) (se pkt. 4.4).

Hver 50 mg filmovertrukket tablet indeholder 76 mg lactosemonohydrat (svarende til 73

mg lactoseanhydrat) (se pkt. 4.4).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

25 mg

Gul, diamantformet, bikonveks, filmovertrukket tablet, cirka 6,4 mm bred og 7,4 mm lang,

mærket med "E25" på den ene side og glat på den anden side.

50 mg

Gul, diamantformet, bikonveks, filmovertrukket tablet, cirka 8,0 mm bred og 9,5 mm lang,

mærket med "E50" på den ene side og glat på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Eplerenon er indiceret:

som tillæg til standardbehandling inklusive betaantagonist for at reducere risikoen for

kardiovaskulær (CV) mortalitet og morbiditet hos stabile patienter med venstre

49723_spc.docx

Side 1 af 16

ventrikel dysfunktion (LVEF ≤ 40 %) og kliniske tegn på hjertesvigt efter nylig

myokardieinfarkt (MI).

som tillæg til optimal standardbehandling, for at reducere risikoen for CV og morbiditet

hos voksne patienter med New York Heart Association (NYHA) klasse II (kronisk)

hjertesvigt og venstre ventrikel systolisk dysfunktion (LVEF ≤ 30 %) (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Styrkerne 25 mg og 50 mg er tilgængelige for individuel dosisjustering.

Den maksimale dosis er 50 mg daglig.

Patienter med hjertesvigt efter MI

Den anbefalede vedligeholdelsesdosis af eplerenon er 50 mg en gang daglig. Behandlingen

bør initieres med 25 mg en gang daglig og titreres op til 50 mg en gang daglig helst i løbet

af 4 uger afhængigt af serum-kaliumniveauet (se tabel 1). Eplerenon-behandling skal

sædvanligvis initieres inden for 3-14 dage efter et akut MI.

Patienter med NYHA klasse II (kronisk) hjertesvigt

Til patienter med kronisk hjertesvigt NYHA klasse II bør behandlingen initieres med en

dosis på 25 mg en gang daglig og titreres op til 50 mg en gang daglig, helst i løbet af 4

uger afhængigt af serum-kaliumniveauet (se tabel 1 og pkt. 4.4).

Patienter med serum-kalium > 5,0 mmol/l bør ikke påbegynde behandling med eplerenon

(se pkt. 4.3).

Serum-kalium bør måles før eplerenon-behandlingen initieres, inden for den første uge og

1 måned efter behandlingens start eller efter dosisjustering. Serum-kalium bør herefter

måles jævnligt efter behov.

Efter initiering af behandling bør dosis justeres i forhold til serum-kaliumniveauet, som

anført i tabel 1.

Tabel 1: Dosisjustering efter initiering

Serum-kalium

(mmol/l)

Handling

Dosisjustering

< 5,0

Øge

25 mg hver anden dag til 25 mg en gang daglig

25 mg en gang daglig til 50 mg en gang daglig

5,0-5,4

Vedligeholde

Ingen dosisjustering

5,5-5,9

Reducere

50 mg en gang daglig til 25 mg en gang daglig

25 mg en gang daglig til 25 mg hver anden dag

25 mg hver anden dag til seponering

Seponere

Ikke relevant

Efter seponering af eplerenon på grund af serum-kalium

6,0 mmol/l kan

eplerenonbehandlingen startes igen med en dosis på 25 mg hver anden dag, så snart

kaliumværdien er faldet til under 5,0 mmol/l.

49723_spc.docx

Side 2 af 16

Pædiatrisk population

Eplerenons sikkerhed og virkning hos børn og unge er ikke klarlagt. De foreliggende data

er beskrevet i pkt. 5.1 og 5.2.

Ældre

Justering af initialdosis hos ældre er ikke nødvendig. Der er en øget risiko for

hyperkaliæmi hos ældre patienter på grund af aldersbestemt nedsættelse af nyrefunktionen.

Denne risiko kan øges yderligere, når der også er andre samtidige sygdomme tilstede, som

øger den systemiske eksponering. Dette ses især ved mild til moderat nedsat leverfunktion.

Det anbefales at monitorere serum-kalium jævnligt (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Justering af initialdosis er ikke nødvendig hos patienter med mild nedsat nyrefunktion. Det

anbefales at monitorere serum-kalium jævnligt med dosisjustering i henhold til tabel 1 (se

pkt. 4.4).

Patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance (CrCl) 30-60 ml/min) bør

starte med en dosis på 25 mg hver anden dag, der bør justeres i forhold til kaliumværdien

(se tabel 1). Det anbefales at monitorere serum-kaliumværdien jævnligt (se pkt. 4.4).

Der er ingen erfaring hos post MI hjertesvigt patienter med CrCl<50 ml/min. Eplerenon

skal bruges med forsigtighed hos disse patienter.

Doser over 25 mg daglig er ikke undersøgt hos patienter med CrCl<50 ml/min.

Brug af Eplerenone "Teva" er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat nyrefunktion

(CrCl <30 ml/min) (se pkt. 4.3).

Eplerenon er ikke dialyserbart.

Nedsat leverfunktion

Justering af initialdosis er ikke nødvendig hos patienter med mild til moderat nedsat

leverfunktion. På grund af en øget systemisk eksponering for eplerenon hos patienter med

mild til moderat nedsat leverfunktion, anbefales det hyppigt og regelmæssigt at monitorere

serum-kalium hos disse patienter, især hos ældre (se pkt. 4.4).

Samtidig behandling

I tilfælde af samtidig behandling med milde til moderate CYP3A4-hæmmere, f.eks.

amiodaron, diltiazem og verapamil bør en dosis på 25 mg en gang daglig initieres. Dosis

bør ikke overskride 25 mg en gang daglig (se pkt. 4.5).

Administration

Til oral anvendelse.

Tabletterne skal synkes hele med et glas vand.

Eplerenone "Teva" kan tages med eller uden føde (se pkt. 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Patienter med serum-kalium > 5,0 mmol/l ved initiering af behandling.

Patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR <30 ml/min/1,73 m

49723_spc.docx

Side 3 af 16

Patienter med svær leverinsufficiens (Child-Pugh klasse C).

Patienter, der anvender kaliumbesparende diuretika eller stærke CYP3A4-hæmmere

(f.eks. itraconazol, ketoconazol, ritonavir, nelfinavir, clarithromycin, telithromycin og

nefazodon) (se pkt. 4.5).

Samtidig brug af eplerenon og en kombination af ACE-hæmmer og en angiotensin-II

receptorantagonist (AIIRA).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hyperkaliæmi

I overensstemmelse med virkningsmekanismen kan hyperkaliæmi opstå med eplerenon.

Serum-kaliumniveauet skal monitoreres hos alle patienter når behandlingen initieres og

ved ændring i dosis. Det anbefales derefter jævnligt at monitorere serum-kalium især hos

patienter med risiko for udvikling af hyperkaliæmi, som f.eks. ældre patienter, patienter

med nyreinsufficiens (se pkt. 4.2) og patienter med diabetes. Anvendelse af kaliumtilskud

efter start af eplerenon-behandling anbefales ikke på grund af øget risiko for hyperkaliæmi.

Dosisreduktion af eplerenon viser et fald i serum-kaliumværdierne. Et studie viser, at tillæg

af hydrochlorthiazid til eplerenon-behandling udligner stigninger i serum-kalium.

Risikoen for hyperkaliæmi kan øges, når eplerenon anvendes sammen med ACE-hæmmere

og/eller en AIIRA. Kombinationen af en ACE-hæmmer og en AIIRA med eplerenon bør

ikke anvendes (se pkt. 4.3 og 4.5).

Nedsat nyrefunktion

Kaliumværdierne bør monitoreres regelmæssigt hos patienter med nedsat nyrefunktion,

inklusive diabetisk mikroalbuminuri. Risikoen for hyperkaliæmi øges med faldende

nyrefunktion. Mens data fra Eplerenone Post-acute Myocardial Infarction Heart failure

Efficacy and Survival Study (EPHESUS) hos patienter med type 2 diabetes og

mikroalbuminuri er begrænset, ses en stigning i forekomsten af hyperkaliæmi hos et lille

antal patienter. Disse patienter bør derfor behandles med forsigtighed. Eplerenon fjernes

ikke ved hæmodialyse.

Nedsat leverfunktion

Der er ikke set stigninger i serum-kalium over 5,5 mmol/l hos patienter med mild til

moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse A og B). Elektrolytværdier bør

monitoreres hos patienter med mild til moderat nedsat leverfunktion. Anvendelse af

eplerenon hos patienter med svært nedsat leverfunktion er ikke evalueret, og er derfor

kontraindiceret (se pkt. 4.2 og 4.3).

CYP3A4 induktorer

Samtidig anvendelse af eplerenon og stærke CYP3A4 induktorer kan ikke anbefales (se

pkt. 4.5).

Lithium, ciclosporin, tacrolimus

Lithium, ciclosporin, tacrolimus bør undgås under behandling med eplerenon (se pkt. 4.5).

Lactose

Tabletterne indeholder lactoset, og bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

49723_spc.docx

Side 4 af 16

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Kaliumbesparende diuretika og kaliumtilskud

På grund af øget risiko for hyperkaliæmi må eplerenon ikke anvendes hos patienter, der

samtidig får andre kaliumbesparende diuretika og kaliumtilskud (se pkt. 4.3).

Kaliumbesparende diuretika kan også forstærke virkningen af antihypertensiva og andre

diuretika.

ACE-hæmmere, AIIRA

Risikoen for hyperkaliæmi kan øges ved samtidig anvendelse af eplerenon og ACE-

hæmmere og/eller AIIRA. Tæt monitorering af serum-kalium og nyrefunktionen anbefales,

især hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, f.eks. ældre. Den tredobbelte

kombination med en ACE-hæmmer og en AIIRA med eplerenon bør ikke anvendes (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Lithium

Der er ikke udført lægemiddelinteraktionsstudier med eplerenon og lithium. Der er

imidlertid set lithium-toksicitet hos patienter, der anvender lithium samtidig med diuretika

og ACE-hæmmere (se pkt. 4.4). Samtidig anvendelse af eplerenon og lithium bør undgås.

Hvis denne kombination er nødvendig, bør lithium-plasma-koncentrationerne monitoreres

(se pkt. 4.4).

Ciclosporin, tacrolimus

Ciclosporin og tacrolimus kan føre til nedsat nyrefunktion og øget risiko for hyperkaliæmi.

Samtidig anvendelse af eplerenon og ciclosporin eller tacrolimus bør undgås. Hvis

ciclosporin og tacrolimus er nødvendig under eplerenon-behandling, anbefales tæt

monitorering af serum-kalium og nyrefunktionen (se pkt. 4.4).

Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID)

Behandling med NSAID kan føre til akut nyresvigt ved direkte virkning på den

glomerulære filtration, især hos risikopatienter (ældre og/eller dehydrerede patienter).

Patienter, der får NSAID og eplerenon, bør have tilført tilstrækkelig væske samt få

nyrefunktionen monitoreret, før eplerenon-behandling initieres.

Trimethoprim

Samtidig anvendelse af eplerenon og trimethoprim øger risikoen for hyperkaliæmi. Serum-

kalium og nyrefunktionen bør monitoreres, især hos patienter med nedsat nyrefunktion og

hos ældre.

Alfa-1-antagonister (f.eks. prazosin, alfuzosin): Når alfa-1-antagonister kombineres med

eplerenon er der mulighed for øget hypotensiv virkning og/eller postural hypotension.

Klinisk monitorering for postural hypotension anbefales under samtidig behandling med

alfa-1-antagonister.

Tricykliske antidepressiva, neuroleptika, amifostin, baclofen: Samtidig anvendelse af

eplerenon og disse lægemidler kan muligvis øge de antihypertensive virkninger og risikoen

for postural hypotension.

49723_spc.docx

Side 5 af 16

Glucokorticoider, tetracosactid

Samtidig anvendelse af eplerenon og disse lægemidler kan muligvis nedsætte de

antihypertensive virkninger (natrium- og væskeretention).

Farmakokinetiske interaktioner

In-vitro studier tyder på, at eplerenon ikke er en hæmmer af CYP1A2, CYP2C19,

CYP2C9, CYP2D6 eller CYP3A4 isoenzymer. Eplerenon er ikke et substrat eller en

hæmmer af P-Glycoprotein.

Digoxin

Systemisk eksponering (AUC) for digoxin øges med 16% (90% CI: 4%-30%) ved samtidig

anvendelse af eplerenon. Forsigtighed tilrådes når digoxin doseres nær den øvre

terapeutiske grænse.

Warfarin

Der er ikke set klinisk betydende farmakokinetisk interaktion med warfarin. Forsigtighed

tilrådes når warfarin anvendes i doser nær den øvre grænse af det terapeutiske område.

CYP3A4-substrater

Resultater af farmakokinetiske studier med CYP3A4-substrater, dvs. midazolam og

cisaprid, viser ingen betydende farmakokinetiske interaktioner, når disse lægemidler

anvendes samtidigt med eplerenon.

CYP3A4-hæmmere

Stærke CYP3A4-hæmmere: Betydende farmakokinetiske interaktioner kan opstå, når

eplerenon anvendes samtidig med lægemidler, der hæmmer CYP3A4-enzymet. En

stærk CYP3A4-hæmmer (ketoconazol 200 mg to gange daglig) førte til en stigning i

AUC af eplerenon på 441 % (se pkt. 4.3). Samtidig anvendelse af eplerenon og stærke

CYP3A4-hæmmere, som f.eks. ketokonazol, itraconazol, ritonavir, nelfinavir,

clarithromycin, telithromycin og nefazadon er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Milde til moderate CYP3A-hæmmere: Samtidig anvendelse af erythromycin,

saquinavir, amiodaron, diltiazem, verapamil eller fluconazol har ført til betydende

farmakokinetiske interaktioner med stigninger i AUC anført i rækkefølge fra 98 %

-187 %. Eplerenon-dosis bør derfor ikke overstige 25 mg dagligt, når eplerenon

anvendes samtidig med milde til moderate hæmmere af CYP3A4 (se pkt. 4.2).

CYP3A4-induktorer

Samtidig anvendelse af prikbladet perikon (en stærk CYP3A4-induktor) og eplerenon førte

til et fald på 30 % i eplerenons AUC. Et mere udtalt fald i eplerenons AUC kan opstå med

stærkere CYP3A4 induktorer, som f.eks. rifampicin. På grund af risiko for nedsat effekt af

eplerenon kan samtidig anvendelse af stærke CYP3A4-induktorer (rifampicin,

carbamazepin, fenytoin, phenobarbital, prikbladet perikon) med eplerenon ikke anbefales

(se pkt. 4.4).

Antacida

På baggrund af resultaterne af et farmakokinetisk klinisk studie forventes ingen betydende

interaktion, når antacida anvendes samtidigt med eplerenon.

49723_spc.docx

Side 6 af 16

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der er ingen humane data, hvad angår fertilitet.

Graviditet

Der er begrænset data vedrørende anvendelse af eplerenon hos gravide. Dyreforsøg tyder

ikke på direkte eller indirekte skadelige virkninger på svangerskab, embryoføtal udvikling,

fødsel og postnatal udvikling (se pkt. 5.3). Eplerenon bør anvendes med forsigtighed til

gravide.

Amning

Det vides ikke, om eplerenon udskilles i modermælk hos mennesker efter oral indtagelse.

Prækliniske data viser imidlertid, at eplerenon og/eller metabolitter findes i modermælk

hos rotter og at rotteafkom eksponeret ad denne vej udvikles normalt. Eftersom

muligheden for bivirkninger hos spædbarnet er ukendt, skal det besluttes, om amning skal

ophøre eller om behandlingen skal afbrydes under hensyntagen til vigtigheden af

lægemidlet for moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Eplerenon forårsager ikke døsighed eller nedsættelse af den kognitive

funktion, men, når man fører motorkøretøj eller betjener maskiner, bør man være

opmærksom på, at eplerenon kan give svimmelhed under behandlingen.

4.8

Bivirkninger

I to studier EPHESUS og Eplerenone in Mild Patients Hospitalization and Survival Study

in Heart Failure [EMPHASIS-HF]), var den samlede hyppighed af bivirkninger med

eplerenon den samme som for placebo.

De nedenfor nævnte bivirkninger er med formodet sammenhæng til behandlingen og hvor

bivirkningerne forekommer hyppigere end for placebo, er alvorlige og forekommer

signifikant hyppigere end for placebo eller er rapporteret efter markedsføring.

Bivirkningerne er anført efter organklasse og absolut hyppighed. Hyppigheden er defineret

som:

Meget almindelig (≥1/10)

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

49723_spc.docx

Side 7 af 16

Tabel 2: Bivirkningsfrekvens i placebokontrollerede studier med eplerenon

49723_spc.docx

Side 8 af 16

49723_spc.docx

Side 9 af 16

Systemorganklasser i henhold til MedDRA

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig

Pyelonephritis, faryngitis.

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig

Eosinofili.

Det endokrine system

Ikke almindelig

Hypothyreoidisme.

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Ikke almindelig

Hyperkaliæmi (se pkt. 4.3 og 4.4),

Hyperkolesterolæmi.

Hyponatriæmi, dehydrering,

hypertriglyceridæmi.

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig

Søvnløshed.

Nervesystemet

Almindelig

Ikke almindelig

Synkope, svimmelhed, hovedpine.

Hypæstesi.

Hjerte

Almindelig

Ikke almindelig

Venstresidig hjertesvigt, atrieflimren.

Takykardi.

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Ikke almindelig

Hypotension.

Arteriel trombose i ekstremiteter,

ortostatisk hypotension.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

Hoste.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Ikke almindelig

Diarré, kvalme, obstipation, opkastning.

Flatulens.

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Kolecystitis

Hud og subkutane væv

Almindelig

Ikke almindelig

Udslæt, kløe.

Angioødem, hyperhidrose.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Ikke almindelig

Muskelkramper.

Rygsmerter, muskuloskeletale smerter.

Nyrer og urinveje

Almindelig

Nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 4.5).

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig

Gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Ikke almindelig

Asteni.

Utilpashed.

Undersøgelser

Almindelig

Ikke almindelig

Stigning i carbamid (BUN), øget

kreatinin.

Nedsat epidermal vækstfaktor, stigning i

blodsukker.

I EPHESUS studiet ses numerisk I EPHESUS studiet ses numerisk flere tilfælde af apopleksi i

gruppen med meget ældre (

>

75 år). Der er imidlertid ingen statistisk signifikant forskel mellem

hyppigheden af apopleksi i eplerenongruppen (30) versus placebogruppen (22). I EMPHASIS-HF

studiet var antallet af apopleksi i gruppen med meget ældre (≥75 år) 9 i eplererongruppen og 8 i

placebogruppen.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er ikke indberettet tilfælde af bivirkninger associeret med overdosering af eplerenon

hos mennesker. Eplerenon kan ikke fjernes ved hæmodialyse. Eplerenon bindes i udstrakt

grad til kul. Det mest sandsynlige tegn på overdosering hos mennesker er hypotension eller

hyperkaliæmi.

Hvis der opstår symptomatisk hypotension, bør understøttende behandling initieres.

Standardbehandling initieres ved udvikling af hyperkaliæmi.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC kode: C 03 DA 04. Aldosteron antagonister.

49723_spc.docx

Side 10 af 16

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Eplerenon har relativ selektivitet i bindingen af recombinant human mineralokorticoid-

receptorer sammenlignet med dets binding til rekombinant human glucokorticoid,

progesteron og androgenreceptorer. Eplerenon forhindrer bindingen af aldosteron, et

nøglehormon i renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS), som medinddrages i

reguleringen af blodtrykket og patofysiologien af hjerte-karsygdomme.

Farmakodynamisk virkning

Eplerenon har vist sig at frembringe vedholdende stigninger i plasma-renin og serum-

aldosteron, som er i overensstemmelse med hæmningen af den negative regulatoriske

tilbagekobling af aldosteron på reninsekretionen. Den deraf fremkaldte øgede plasma-

renin-aktivitet og de cirkulerende aldosteron-niveauer ophæver ikke eplerenons effekt.

I dosis-respons studier af kronisk hjertesvigt (NYHA klasse II-IV) resulterer tillæg af

eplerenon til standardbehandling i forventede dosisafhængige stigninger i aldosteron.

Tilsvarende ses i et kardiorenalt sub-studie af EPHESUS, at eplerenon-behandling fører til

en signifikant stigning i aldosteron. Disse resultater bekræfter blokaden af

mineralokorticoidreceptoren i disse populationer.

I eplerenonstudiet (EPHESUS) blev eplerenons effekt på hjertesvigt og overlevelse efter

post-akut myokardieinfarkt undersøgt. EPHESUS var et dobbeltblindt, placebokontrolleret

studie af 3-års varighed hos 6632 personer med akut MI, reduceret venstresidig

ventrikelfunktion (som blev målt ved venstresidig ventrikeluddrivningsfraktion (LVEF)

40 %) samt kliniske tegn på hjertesvigt. Inden for 3 til 14 dage (median 7 dage) efter et

akut MI fik individerne eplerenon eller placebo i tillæg til standardbehandlinger med en

initialdosis på 25 mg en gang daglig, og blev titreret op til en vedligeholdelsesdosis på 50

mg en gang daglig efter 4 uger, hvis serum-kalium var < 5,0 mmol/l. Under studiet fik

individerne standardbehandling, såsom acetylsalicylsyre (92 %), ACE-hæmmere (90 %),

betaantagonister (83 %), nitrater (72 %), loop-diuretika (66 %) eller HMG-CoA reductase-

hæmmere (60 %).

I EPHESUS-studiet er de sideordnede primære endepunkter død af alle årsager samt det

kombinerede endepunkt af kardiovaskulær død eller kardiovaskulære indlæggelse; 14,4 %

af patienterne, der fik eplerenon, og 16,7 % af individerne, der fik placebo døde (af alle

årsager), mens 26,7 % af individerne, der fik eplerenon og 30,0 % af individerne, der fik

placebo, opfyldte det kombinerede endepunkt af kardiovaskulær død eller indlæggelse.

Derfor reducer eplerenon i EPHESUS-studiet risikoen for død af alle årsager med 15 %

(RR 0,85; 95 % CI, 0,75-0,96; p = 0,008) sammenlignet med placebo, primært ved at

reducere CV mortalitet. Risikoen for kardiovaskulær død eller kardiovaskulær indlæggelse

reduceres med 13 % med eplerenon (RR 0,87; 95 % CI, 0,79-0,95; p = 0,002). De

absolutte risikoreduktioner for endepunkterne død af alle årsager, og den kardiovaskulære

mortalitet/indlæggelse er henholdsvis 2,3 % og 3,3 %. Klinisk effekt er primært vist med

eplerenon, når eplerenon-behandling initieres hos individer < 75 år. Fordelen ved

behandlingen af disse individer over 75 år er uklar. Forbedringen eller stabiliseringen i den

funktionelle NYHA klassifikation forbliver stabil hos et statistisk signifikant større antal

personer, der får eplerenon sammenlignet med placebo. Hyppigheden af hyperkaliæmi er

49723_spc.docx

Side 11 af 16

3,4 % i eplerenongruppen versus 2,0 % i placebogruppen (p < 0,001). Hyppigheden af

hypokaliæmi er 0,5 % i eplerenongruppen versus 1,5 % i placebogruppen (p < 0,001).

Der ses ingen ensartet effekt af eplerenon på hjertefrekvens, QRS-varighed eller PR- eller

QT-intervallet hos 147 raske forsøgspersoner, som fik evalueret elektrokardiogram-

ændringer under farmakokinetiske studier.

I EMPHASIS-HF blev virkningen af eplerenon, givet som tillæg til standardterapi,

undersøgt mht. klinisk effekt hos personer med systolisk hjertesvigt og milde symptomer

(NYHA klasse II).

Forsøgspersonerne blev inkluderet, hvis de var mindst 55 år, havde LVEF ≤30 % eller

LVEF ≤ 35 %, med QRS varighed >130 ms, og havde enten været hospitalsindlagt af

kardiovaskulære årsager (CV) 6 måneder forud for inklusion eller havde et plasmaniveau

af B-type natriuretisk peptid (BNP) på mindst 250 pg/ml eller et plasmaniveau af N-

terminal pro-BNP på mindst 500 pg/ml hos mænd (750 pg/ml hos kvinder). Eplerenon blev

påbegyndt med en dosis på 25 mg en gang daglig og blev øget efter 4 uger til 50 mg en

gang daglig, hvis niveauet af serumkalium var <5,0 mmol/l. Hvis den estimerede

glomerulære filtrationshastighed (GFR) var 30-49 ml/min/1,73 m

, blev eplerenon

påbegyndt ved 25 mg hver anden dag og øget til 25 mg en gang daglig.

I alt blev 2737 personer randomiseret (dobbeltblindt) til behandling med eplerenon eller

placebo inklusive baseline terapi med diuretika (85 %), ACE-hæmmere (78 %),

angiotensin II-receptorantagonister (19 %), betaantagonister (87 %), antitrombotiske

præparater (88 %), lipidsænkende lægemidler (63 %), og digitalis glycosider (27 %). Den

gennemsnitlige LVEF var ~26 % og den gennemsnitlige QRS varighed var ~122 ms. De

fleste individer (83,4 %) havde været hospitalsindlagt af kardiovaskulære årsager inden for

6 måneder af randomiseringen, hvor cirka 50 % skyldes hjertesvigt. Cirka 20 % af

individerne havde indopereret defibrillator (ICD) eller modtog kardial resynkroniserende

behandling.

Det primære endepunkt, død af CV årsager eller hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt,

indtraf hos 249 (18,3 %) individer i eplerenongruppen og 356 (25,9 %) i placebogruppen

(RR 0,63; 95 % CI, 0,54-0,74; p<0,001). Virkningen af eplerenon på det primære

endepunkt var konsistent for alle præspecificerede undergrupper.

Det sekundære endepunkt, død af enhver årsag, blev opfyldt hos 171 (12,5 %) individer i

eplererongruppen og 213 (15,5 %) individer i placebogruppen (RR 0,76; 95 % CI, 0,62-

0,93; p=0,008). Død af CV årsager blev rapporteret hos 147 (10,8 %) personer i

eplerenongruppen og 185 (13,5 %) personer i placebogruppen (RR 0,76; 95 % CI, 0,61-

0,94; p=0,01).

I løbet af studiet blev hyperkaliæmi (serumkalium-niveau > 5,5 mmol/l) rapporteret hos

158 (11,8 %) personer i eplerenongruppen og 96 (7,2 %) personer i placebogruppen

(P<0,001). Hypokaliæmi defineret som serumkaliumniveauer < 4,0 mmol/l var statistisk

lavere med eplerenon sammenlignet med placebo (38,9 % for eplerenon sammenlignet

med placebo 48,4 %, p<0,0001).

Pædiatrisk population

Eplerenon er ikke undersøgt hos pædiatriske individer med hjertesvigt.

49723_spc.docx

Side 12 af 16

I et 10-ugers studie med pædiatriske individer med hypertension (i alderen 4-16 år, n=304),

der fik doser (fra 25 mg op til 100 mg pr. dag) svarende til samme eksponering som hos

voksne, nedsatte eplerenon ikke blodtrykket effektivt. I dette studie og i et 1-års pædiatrisk

sikkerhedsstudie hos 149 individer (mellem 5 og 17 år) svarede sikkerhedsprofilen til

sikkerhedsprofilen hos voksne. Eplerenon er ikke undersøgt hos hypertensive individer

under 4 år, fordi studiet hos ældre pædiatriske individer viste manglende virkning (se pkt.

4.2).

En eventuel (langtids-)virkning på hormonel status hos pædiatriske individer er ikke

undersøgt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Den absolutte biotilgængelighed af eplerenon er 69 % efter administration af en 100 mg

oral tablet. Maksimal plasmakoncentration opnås efter cirka 1,5 til 2 timer. Både maksimal

plasmakoncentration (C

) og arealet under kurven (AUC) er dosis-proportionalt for doser

på 10 mg til 100 mg og mindre end proportionalt ved doser over 100 mg. Steady-state

opnås inden for 2 dage. Absorptionen er ikke påvirket af fødeindtagelse.

Distribution

Plasmaproteinbindingen af eplerenon er cirka 50 %, og er primært bundet til alfa-1-

syreglycoproteiner. Det tilsyneladende fordelingsvolumen ved steady-state er omkring 42-

90 L. Eplerenon bindes ikke fortrinsvist til de røde blodlegemer.

Biotransformation

Eplerenon metaboliseres primært medieret via CYP3A4. Der er ikke identificeret nogen

aktive metabolitter af eplerenon i humant plasma.

Elimination

Mindre end 5 % af eplerenon-dosis genfindes som uomdannet lægemiddelstof i urin og

fæces. Efter en oral enkeltdosis af radioaktivt mærket lægemiddelstof blev cirka 32 % af

dosis udskilt i fæces, og cirka 67 % blev udskilt i urinen. Eliminationshalveringstiden af

eplerenon er cirka 3 til 6 timer. Den tilsyneladende plasma-clearance er cirka 10 L/time.

Særlige populationer

Alder, køn og race

Eplerenons farmakokinetik ved en dosis på 100 mg en gang daglig er undersøgt hos ældre

65 år) hos mænd og kvinder samt hos negroide. Eplerenons farmakokinetik er ikke

signifikant forskellig mellem mænd og kvinder. Ved steady-state ses hos ældre

forsøgspersoner en stigning i C

(22 %) og AUC (45 %) sammenlignet med yngre

forsøgspersoner (18-45 år). Ved steady-state er C

19 % lavere og AUC 26 % lavere hos

negroide (se pkt. 4.2).

Pædiatrisk population

En farmakokinetisk populationsmodel for eplerenonkoncentrationer fra 2 studier med 51

pædiatriske individer med hypertension i alderen 4 til 16 år fastslog, at patientens

kropsvægt havde en statistisk signifikant virkning på eplerenons distributionsvolumen,

men ikke på dets clearance. Eplerenons distributionsvolumen og maksimale eksponering

hos en tungere pædiatrisk patient forventes at være den samme som hos en voksen med

49723_spc.docx

Side 13 af 16

tilsvarende kropsvægt. Hos en lettere patient på 45 kg er distributionsvolumen ca. 40 %

lavere, og den maksimale eksponering forventes at være højere end hos gennemsnitlige

voksne. Eplerenonbehandlingen blev initieret med 25 mg 1 gang daglig hos pædiatriske

patienter og øget til 25 mg 2 gange daglig efter 2 uger, og eventuelt 50 mg 2 gange daglig,

hvis klinisk nødvendigt. Ved disse doser var de højeste observerede eplerenon-

koncentrationer hos pædiatriske forsøgspersoner ikke betydeligt højere end hos voksne,

hvor startdosis var 50 mg 1 gang daglig.

Nedsat nyrefunktion

Eplerenons farmakokinetik er evalueret hos patienter med forskellige grader af

nyreinsufficiens, og hos patienter, der var i hæmodialyse. Sammenlignet med

kontrolgruppen steg steady-state AUC og C

med henholdsvis 38 % og 24 % hos

patienter med svært nedsat nyrefunktion, og faldt med henholdsvis 26 % og 3 % hos

patienter, som fik hæmodialyse. Der ses ingen korrelation mellem plasma-clearance af

eplerenon og kreatinin-clearance. Eplerenon fjernes ikke ved hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Leverinsufficiens

Farmakokinetikken af 400 mg eplerenon er undersøgt hos patienter med moderat (Child-

Pugh klasse B) nedsat leverfunktion og sammenlignet med raske forsøgspersoner. Steady-

state C

og AUC af eplerenon steg med henholdsvis 3,6 % og 42 % (se pkt. 4.2).

Eftersom brugen af eplerenon ikke er undersøgt hos patienter med svært nedsat

leverfunktion, er eplerenon kontraindiceret hos denne patientgruppe (se pkt. 4.3).

Hjertesvigt

Farmakokinetikken af 50 mg eplerenon er evalueret hos patienter med hjertesvigt (NYHA

klassifikation II-IV). Sammenlignet med raske forsøgspersoner, der matcher i alder, vægt

og køn, var steady-state AUC og C

hos patienter med hjertesvigt henholdsvis 38 % og

30 % højere. I overensstemmelse med disse resultater viser den farmakokinetiske

populationsanalyse af eplerenon, der er baseret på en delmængde af patienterne fra

EPHESUS, at eplerenon-clearance hos patienter med hjertesvigt var den samme, som den

der ses hos raske ældre forsøgspersoner.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen specifik risiko for mennesker vurderet ud fra undersøgelser af

sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet, karcinogenicitet og reproduktionstoksicitet.

Toksicitetsstudier efter gentagne doser viste prostata-atrofi hos rotter og hunde ved doser

lidt over de kliniske doser. Ændringerne i prostata blev ikke forbundet med uønskede

funktionsmæssige konsekvenser. Den kliniske relevans af disse fund kendes ikke.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactosemonohydrat

Microkrystallinsk cellulose

Crospovidon (Type A)

Natriumlaurilsulfat

Talcum (E553b)

49723_spc.docx

Side 14 af 16

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Polyvinylalkohol (E1203)

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350 (E1521)

Talcum (E553b)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVdC Aluminiumblister

Pakningsstørrelser: 1, 10, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 90, 100 og 200 stk.

PVC/PVdC perforeret, enkeltdosis aluminiumblister

Pakningsstørrelser: 20×1, 30×1, 50×1, 90×1, 100×1 og 200×1 stk.

Kalenderpakning (25 mg): 30 og 100 stk.

Kalenderpakning (50 mg): 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler vedrørende håndtering.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

49723

50 mg:

49724

49723_spc.docx

Side 15 af 16

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

11. januar 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. august 2017

49723_spc.docx

Side 16 af 16

Andre produkter

search_alerts

share_this_information