Eplerenon "Stada" 50 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
EPLERENON
Tilgængelig fra:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kode:
C03DA04
INN (International Name):
eplerenone
Dosering:
50 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
54041
Autorisation dato:
2014-09-26

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Eplerenon Stada25 mg filmovertrukne tabletter

Eplerenon Stada50 mg filmovertrukne tabletter

Eplerenon

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Eplerenon Stada til dig personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme

symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se pkt. 4.

Nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Eplerenon Stada

Sådan skal du tage Eplerenon Stada

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Eplerenon Stada tilhører en gruppe af medicin, som kaldes selektive aldosteron-receptor-

blokkere. Disse aldosteron-receptor-blokkere hæmmer virkningen af aldosteron, et stof, som

findes naturligt i kroppen, hvor det medvirker til regulering af blodtrykket og

hjertefunktionen. Høje niveauer af aldosteron kan forårsage ændringer i kroppen, som kan

medføre hjertesvigt.

Eplerenon Stada anvendes til behandling af dit hjertesvigt for at forhindre en forværring og

minimere hospitalsindlæggelser, hvis du har:

Haft et hjerteanfald fornylig, i kombination med andre lægemidler, som anvendes til at

behandle dit hjertesvigt, eller

Vedvarende, milde symptomer trods den behandling, du hidtil har fået

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR

DU BEGYNDER AT TAGE EPLERENON STADA

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.

Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Eplerenon Stada

Hvis du er allergisk overfor eplerenon eller overfor et af de øvrige indholdsstoffer i

Eplerenon Stada (angivet i pkt. 6).

Hvis du har højt kaliumindhold i blodet (hyperkaliæmi).

hvis du tager medicin, der hjælper med at udskille store mængder væske i kroppen

(kaliumbesparende, vanddrivende medicin) eller salttabletter (kaliumtilskud).

Hvis du har alvorlige nyreproblemer.

Hvis du har alvorlige leverproblemer.

Hvis du tager medicin til behandling af svampeinfektioner (ketokonazol eller

itrakonazol).

Hvis du tager antiviral medicin til behandling af HIV (nelfinavir eller ritonavir).

Hvis du tager antibiotika til behandling af bakterieinfektioner (clarithromycin eller

telithromycin).

Hvis du tager nefazodon til behandling af depression.

Hvis du på samme tid tager medicin til behandling af visse hjertetilstande eller højt

blodtryk (såkaldt angiotensinkonverterende enzym (ACE) hæmmer og en angiotensin

receptorblokker (ARB)

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet eller sygeplejersken før du tager Eplerenon Stada.

Hvis du har nyre- eller leverproblemer (se også punktet ”Tag ikke Eplerenon Stada”).

Hvis du tager lithium (anvendes normalt mod mani og depression, også kaldet bipolar

sygdom).

Hvis du tager tacrolimus eller cyclosporin (anvendes til behandling af hudlidelser som

psoriasis eller eksem samt til at forebygge afstødelse af organ efter transplantation.

Børn og unge

Sikkerhed og virkning af Eplerenon Stada tabletter er ikke klarlagt for børn og unge.

Brug af anden medicin sammen med Eplerenon Stada

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det

for nylig.

Du må ikke tage Eplerenon Stada sammen med følgende medicin (se punktet ”Tag ikke

Eplerenon Stada”):

Itrakonazol eller ketoconazol (anvendes til behandling af svampeinfektioner), ritonavir,

nelfinavir

(antiviral

medicin

behandling

HIV),

clarithromycin,

telithromycin

(anvendes

behandling

bakterieinfektioner)

eller

nefazodon

(anvendes

behandling af depression), da disse lægemidler nedsætter omsætningen af Eplerenon

Stada og herved forlænger dets virkning på kroppen.

Kaliumbesparende diuretika (lægemidler, som hjælper dig med at udskille overskydende

kropsvæsker) og kaliumtilskud (salttabletter), da disse lægemidler forhøjer risikoen for

høje niveauer af kalium i dit blod.

Angiotensin-konverterende enzym (ACE) hæmmere og antiotensin receptorblokkere

(ARB) samtidig (som anvendes til behandling af højt blodtryk, hjertelidelser eller

specielle nyrelidelser), da disse lægemidler kan forhøje risikoen for høje niveauer af

kalium i dit blod.

Fortæl det til din læge, hvis du tager nogle af følgende lægemidler:

Lithium (anvendes normalt til behandling af maniske, depressive lidelser også kalder bipolar

sygdom).

Anvendelse

lithium

sammen

vanddrivende

midler

samt

ACE-hæmmere

(anvendes til behandling af højt blodtryk og hjertesygdomme), har vist sig at forårsage et for

højt

niveau

lithium

blodet,

forårsage

bivirkninger

som:

Appetitløshed,

synsforstyrrelser, træthed, muskelsvaghed, muskeltrækninger.

Cyclosporin eller tacrolimus (anvendes til behandling af hudlidelser som psoriasis eller eksem

samt til forebyggelse af afstødning efter organtransplantation). Disse lægemidler kan forårsage

nyreproblemer og derfor øge risikoen for høje niveauer af kalium i dit blod.

Ikke-steroide-antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) – visse smertestillende lægemidler

som ibuprofen, anvendt til smertelindring, stivhed og inflammation). Disse lægemidler kan

medføre nyreproblemer og derfor øge risikoen for høje niveauer af kalium i dit blod.

Trimethoprim

(anvendes

behandling

bakterieinfektioner)

øge

risikoen

høje

niveauer af kalium i dit blod.

Alpha I-blokkere, som prazosin eller alfuzosin (anvendes til behandling af højt blodtryk og

specielle prostatalidelser) kan medføre et fald i blodtrykket og svimmelhed, hvis du rejser dig

Tricycliske antidepressiva som amitryptylin ellerr amoxapin (til behandling af depressioner),

antipsykotika (også kendt som neuroleptika) som chlorpromazin eller haloperidol (til behandling

psykiatriske

lidelser),

amifostin

(anvendes

under

cancerkemoterapi)

baclofen

(til

behandling

muskelspasmer).

Disse

lægemidler

medføre

fald

blodtrykket

svimmelhed, når du rejser dig op.

Glukokortikoider, som hydrokortison eller prednison (til behandling af inflammation samt visse

hudlidelser) og tetracosactid (hovedsagelig anvendt til diagnosticering og behandling af lidelser

i binyrebarken) kan nedsætte den blodtrykssænkende virkning af Eplerenon Stada.

Digoxin (til behandling af hjertelidelser). Indholdet af digoxin i blodet kan øges, hvis det tages

sammen med Eplerenon Stada.

Warfarin (blodfortyndende medicin): Forsigtighed tilrådes, hvis du tager warfarin sammen med

Eplerenon

Stada,

høje

niveauer

warfarin

forårsage

ændringer

virkningen

Eplerenon Stada.

Erythromycin

(til

behandling

bakterieinfektioner),

saquinavir

(antiviral

medicin,

anvendes til behandling af HIV), fluconazol (til behanding af svampeinfektioner), amiodaron,

diltiazem

verapamil

(til

behandling

hjerteproblemer

højt

blodtryk)

nedsætter

nedbrydningen

af Eplerenon Stada

og dermed

forlænge

virkningen

Eplerenon

Stada

kroppen.

Perikon (naturlægemiddel), rifampicin (til behandling af bakterieinfektioner), carbamazepin,

phenytoin

phenobarbital

(bl.a.

behandling

epilepsi)

øge

nedbrydningen

Eplerenon Stada og dermed nedsætte virkningen.

Brug af Eplerenon Stada sammen med mad og drikke

Du kan tage Eplerenon Stada med eller uden mad.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid,

skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Virkningen af eplerenon er ikke undersøgt hos gravide kvinder.

Det vides ikke, om eplerenon udskilles i modermælk. Aftal med din læge, om du skal afbryde

amning eller behandlingen med eplerenon.

Trafik og arbejdssikkerhed

Du kan måske føle dig svimmel efter du har taget Eplerenon Stada. Hvis det sker, skal du ikke

køre bil eller betjene værktøj eller maskiner.

Eplerenon Stada indeholder lactose

Eplerenon Stada indeholder lactosemonohydrat (en sukkerart).

Kontakt lægen, før du tager denne medidin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

SÅDAN SKAL DU TAGE EPLERENON STADA

Tag altid denne medicin nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Du kan tage Eplerenon Stada sammen med mad eller på en tom mave. Synk tabletten hel med

rigeligt vand.

Eplerenon Stada anvendes som regel samtidig med anden medicin mod hjertesvigt, f.eks.

betablokkere. Den sædvanlige startdosis er en 25 mg tablet daglig, stigende til 50 mg daglig

efter cirka 4 uger (enten som 2 tabletter à 25 mg eller 1 tablet à 50 mg). Den maksimale dosis

er 50 mg daglig.

Indholdet af kalium i blodet skal måles før behandling med Eplerenon Stada, indenfor den

første uge og efter en måned efter start af behandling eller efter en ændring af dosis. Din læge

vil måske justere din dosis, afhængigt af kaliumniveauerne i dit blod.

Hvis du har en mild nyresygdom, bør du starte med en 25 mg tablet daglig. Hvis du har en

moderat nyresygdom, bør du starte med en 25 mg tablet hver anden dag. Disse doser kan

justeres, hvis din læge anbefaler det og med hensyntagen til kaliumniveauerne i dit blod.

Hos patienter med alvorlig nyresygdom anbefales Eplerenon Stada ikke. Hos patienter med

milde til moderate leversygdomme, er en justering af startdosis ikke nødvendig. Hvis du har

lever- eller nyreproblemer, kan du have behov for hyppigere tests af dine kaliumværdier i

blodet (se også ”Tag ikke Eplerenon Stada”).

Ældre: Det er ikke nødvendigt at justere startdosis.

Brug til børn og unge

Eplerenon Stada bør ikke anvendes til børn og unge.

Hvis du har taget for mange Eplerenon Stada tabletter

Hvis du har taget flere Eplerenon Stada tabletter, end du skulle, skal du kontakte din læge

eller apotekspersonalet øjeblikkeligt. Hvis du har taget for meget medicin, vil de mest

sandsynlige symptomer være lavt blodtryk (kan føles som en ”let” fornemmelse i dit hoved),

svimmelhed, sløret syn, svaghed, akut bevidsthedstab) eller hyperkaliæmi, høje niveauer af

kalium i blodet (kan føles som muskelkramper, diarré, kvalme, svimmelhed eller hovedpine).

Hvis du har glemt at tage Eplerenon Stada

Hvis det er tæt på tidspunktet for din næste dosis, skal du springe den glemte dosis over og

blot tage den næste dosis som normalt.

Ellers skal du tage tabletten straks, du kommer i tanke om det, forudsat at der er mere end 12

timer til du skal tage den næste tablet. Herefter skal du tage tabletterne, som du plejer.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Eplerenon Stada

Det er vigtigt at fortsætte med at tage Eplerenon Stada som lægen har anvist, medmindre din

læge beder dig stoppe med behandlingen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du får en eller flere af følgende bivirkninger,

skal du straks kontakte din læge:

Hævelse i ansigt, tunge eller svælg.

Synkebesvær.

Udslæt og åndedrætsbesvær.

Dette er symptomer på angioneurotisk ødem en ikke almindelig bivirkning (kan forekomme

hos op til 1 ud af 100 patienter).

Andre bivirkninger omfatter:

Almindelig

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

Forhøjet kaliumindhold i blodet (symptomer omfatter muskelkramper, diarré, kvalme,

svimmelhed eller hovedpine).

Svimmelhed.

Besvimelse.

Forhøjet mængde af kolesterol i blodet.

Søvnløshed.

Hovedpine.

Hjerteproblemer f.eks. uregelmæssig hjerterytme og hjertesvigt.

Hoste.

Forstoppelse.

Lavt blodtryk.

Diarré.

Kvalme.

Opkastning.

Unormal nyrefunktion.

Udslæt.

Kløe.

Rygsmerter.

Føle sig svag.

Muskelspasmer.

Forhøjet indhold af urinstof i blodet.

Forhøjet indhold af kreatinin i blodet, hvilket kan være tegn på nyreproblemer.

Ikke almindelig

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

Infektion.

Eosinofili (forhøjet antal af en bestemt type hvide blodlegemer).

Dehydrering.

Forhøjet indhold af triglycerider (fedt) i dit blod.

Lavt indhold af natrium i blodet.

Hurtig hjerterytme.

Betændelse i galdeblæren.

Nedsat blodtryk, som kan forårsage svimmelhed, når du rejser dig op.

Trombose (blodprop i benene).

Ondt i halsen.

Luft i maven.

Inaktivt thyroid.

Forhøjelse af blodglukose.

Nedsat følefornemmelse.

Øget svedtendens.

Muskuloskeletale smerter.

Følelse af generel utilpashed.

Nyrebetændelse.

Forstørrelse af brystkirtlerne hos mænd.

Ændring af resultaterne af visse blodprøver.

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet.

Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller

dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på

www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk

eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke denne medicin efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterkortet efter

”EXP”. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Eplerenon Stada indeholder:

Aktivt stof: Eplerenon.

Hver tablet indeholder 25 mg eplerenon.

Hver tablet indeholder 50 mg eplerenon.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne:

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose (type 101)

Croscarmellosenatrium

Hypromellose (type 2910)

Mikrokrystallinsk cellulose (type 102)

Natriumlaurylsulfat

Talcum

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Lactosemonohydrat

Hypromellose (type 2910)

Titandioxid (E171)

Macrogol 4000

Udseende og pakningsstørrelser

Filmovertrukken tablet

Eplerenon Stada 25 mg er en hvid til næsten hvid, 6 mm, rund, bikonveks

filmovertrukken tablet med ”CG3” præget på den ene side.

Eplerenon Stada 50 mg er en hvid til næsten hvid, 8 mm, rund, bikonveks

filmovertrukken tablet med ”CG4” præget på den ene side.

Pakningsstørrelser

Pakninger med PVC/aluminium blister og kartoner:

10, 20, 30, 50, 90 og 100 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser markedsføres nødvendigvis.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

61118 Bad Vilbel

Tyskland

Fremstiller

Laboratorios LICONSA S.A.

Avenida Miralcampo 7, Polígono Industrial Miralcampo

19200 Azuqueca de Henares, Guadalajara

Spain

Dansk repræsentant

PharmaCoDane ApS

Marielundvej 46A

2730 Herlev

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Eplerenon STADA

Eplerenon Stada 25 mg Filmtabletten, Eplerenon Stada 50 mg Filmtabletten

EPLERENONE EG 25 mg, comprimé pelliculé, EPLERENONE EG 50 mg,

comprimé pelliculé

Eplerenon CF 25 mg, filmomhulde tabletten, Eplerenon CF 25 mg, filmomhulde

tabletten

Eplerenon STADA

Denne indlægsseddel blev senest revideret decmeber 2016.

19. januar 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Eplerenon "Stada", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

29235

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Eplerenon "Stada"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En filmovertrukket tablet indeholder 25 mg eller 50 mg eplerenon.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

25 mg: En filmovertrukket tablet indeholder 35,08 mg lactose (som lactosemonohydrat).

50 mg: En filmovertrukket tablet indeholder 70,16 mg lactose (som lactosemonohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

25 mg

Hvid til næsten hvid, rund, 6 mm, bikonveks og filmovertrukket tablet, præget med “CG3”

på den ene side.

50 mg

Hvid til næsten hvid, rund, 8 mm, bikonveks og filmovertrukket tablet, præget med “CG4”

på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Eplerenon er indiceret

Som tillæg til standardbehandling omfattende betablokkere til at reducere risikoen

for kardiovaskulær mortalitet og morbiditet hos stabile patienter med venstre

ventrikel dysfunktion (LVEF ≤ 40 %) og kliniske tegn på hjertesvigt efter nylig

myokardieinfarkt.

Som tillæg til optimal standardbehandling til at reducere risikoen for

kardiovaskulær mortalitet og morbiditet hos voksne patienter med NYHA klasse II

54041_spc.docx

Side 1 af 13

(kronisk) hjertesvigt og venstre ventrikulær systolisk dysfunktion (LVEF

≤30%) (se

pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Styrkerne 25 mg og 50 mg er tilgængelige for individuel dosisjustering. Den maksimale

dosis er 50 mg daglig.

For post-myokardial infarkt hjertesvigt patienter:

Den anbefalede vedligeholdelsesdosis af eplerenon er 50 mg 1 gang daglig. Behandlingen

bør initieres med 25 mg 1 gang daglig og titreres op til 50 mg 1 gang daglig helst i løbet af

4 uger afhængigt af serum-kaliumniveauet (se tabel 1). Eplerenonbehandling skal

sædvanligvis initieres inden for 3-14 dage efter et akut myokardieinfarkt.

For patienter med NYHA klasse II (kronisk) hjertesvigt:

For patienter med kronisk hjertesvigt NYHA klasse II bør behandlingen initieres med en

dosis på 25 mg en gang daglig og titreres op til den endelige dosis på 50 mg en gang

daglig, helst indenfor 4 uger under hensyntagen til serumkaliumniveauet (se Tabel 1 og

pkt. 4.4).

Patienter med serum-kalium > 5,0 mmol/l bør ikke påbegynde behandling med eplerenon

(se pkt. 4.3).

Serum-kalium bør måles før eplerenonbehandlingen initieres, inden for den første uge og 1

måned efter behandlingens start eller efter dosisjustering. Serum-kalium bør herefter måles

jævnligt efter behov.

Efter initiering af behandling bør dosis justeres i forhold til serum-kaliumniveauet, som

anført i tabel 1.

Tabel 1: Dosisjustering efter initiering

Serum-kalium

(mmol/L)

Handling

Dosisjustering

< 5,0

Øge

25 mg hver anden dag til 25 mg 1 gang daglig

25 mg 1 gang daglig til 50 mg 1 gang daglig

5,0-5,4

Vedligeholde

Ingen dosisjustering

5,5-5,9

Reducere

50 mg 1 gang daglig til 25 mg 1 gang daglig

25 mg 1 gang daglig til 25 mg hver anden dag

25 mg hver anden dag til seponering

≥ 6,0

Seponere

Ikke relevant

Efter seponering af eplerenon på grund af serum-kalium

6,0 mmol/l, kan eplerenon-

behandlingen startes igen med en dosis på 25 mg hver anden dag, så snart kaliumværdien

er faldet til under 5,0 mmol/l.

Pædiatrisk population

Eplerenons sikkerhed og virkning i børn og unge er ikke klarlagt. Nuværende tilgængelige

data er beskrevet i pkt. 5.1 og 5.2.

54041_spc.docx

Side 2 af 13

Ældre

Justering af initialdosis hos ældre er ikke nødvendig. Der er en øget risiko for

hyperkaliæmi hos ældre patienter på grund af aldersbestemt nedsættelse af nyrefunktionen.

Denne risiko kan øges yderligere, når der også er andre samtidige sygdomme tilstede, som

øger den systemiske eksponering. Dette ses især ved mild til moderat nedsat leverfunktion.

Det anbefales at monitorere serum-kalium jævnligt (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Justering af initialdosis er ikke nødvendig hos patienter med mild nedsat nyrefunktion. Det

anbefales at monitorere serum-kalium jævnligt (se pkt. 4.4), og doser justeres i henhold til

Tabel 1.

Patienter med moderat nedsat nyrefunktion (CrCl 30-60 ml/min) bør begynde med 25 mg

hver anden dag, og dosis bør justeres i henhold til kaliumniveauet (se Tabel 1). Periodisk

monitorering af serumkalium anbefales (se pkt. 4.4).

Der er ingen erfaring med patienter med CrCl

<50 mL/min med post MI hjertesvigt.

Anvendelsen af eplerenon til disse patienter bør foretages med forsigtighed.

Doser højere end 25 mg daglig er ikke undersøgt i patienter med CrCl

<50 mL/min.

Brug til patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion (CrCl

<30 mL/min) er kontraindiceret (se

pkt. 4.3).

Eplerenon er ikke dialyserbart.

Nedsat leverfunktion

Justering af initialdosis er ikke nødvendig hos patienter med mild til moderat nedsat

leverfunktion. På grund af en øget systemisk eksponering for eplerenon hos patienter med

mild til moderat nedsat leverfunktion, anbefales det hyppigt og regelmæssigt at monitorere

serum-kalium hos disse patienter, især hos ældre (se pkt. 4.4).

Samtidig behandling

I tilfælde af samtidig behandling med milde til moderate CYP3A4-hæmmere, f.eks.

amiodaron, diltiazem og verapamil bør en startdosis på 25 mg en gang daglig initieres.

Dosis bør ikke overskride 25 mg en gang daglig (se pkt. 4.5).

Eplerenon kan tages med eller uden føde (se pkt. 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for eplerenon eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

punkt 6.1.

Patienter med serum-kalium > 5,0 mmol/l ved initiering af behandling.

Patienter med svært nedsat nyrefunktion (eGFR

<30 ml pr. minut pr. 1,73 m

Patienter med svær leverinsufficiens (Child-Pugh klasse C).

Patienter, der anvender kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud eller stærke

CYP3A4-hæmmere (f.eks. itraconazol, ketoconazol, ritonavir, nelfinavir,

clarithromycin, telithromycin og nefazodon) (se pkt. 4.5).

Kombinationen af en angiotensinkonverterende enzymhæmmer (ACE- hæmmer) og en

angiotensinreceptorblokker (ARB) med eplerenon.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hyperkaliæmi

I overensstemmelse med virkningsmekanismen kan hyperkaliæmi opstå med eplerenon.

Serum-kaliumniveauet skal monitoreres hos alle patienter når behandlingen initieres og

ved ændring i dosis. Det anbefales derefter jævnligt at monitorere serum-kalium især hos

patienter med risiko for udvikling af hyperkaliæmi, som f.eks. ældre patienter, patienter

54041_spc.docx

Side 3 af 13

med nyreinsufficiens (se pkt. 4.2) og patienter med diabetes. Anvendelse af kaliumtilskud

efter start af eplerenon-behandling anbefales ikke på grund af øget risiko for hyperkaliæmi.

Dosisreduktion af eplerenon viser et fald i serum-kaliumværdierne. Et studie viser, at tillæg

af hydrochlorthiazid til eplerenon-behandling udligner stigninger i serum-kalium.

Risikoen for hyperkaliæmi kan blive forhøjet, når eplerenon anvendes i kombination med

en angiotensinkonverterende enzymhæmmer (ACE-hæmmer) og/eller en

angiotensinreceptorblokker (ARB). Kombinationen af en angiotensinkonverterende

enzymhæmmer (ACE -hæmmer) og en angiotensinreceptorblokker (ARB) med eplerenon

bør undgås (se pkt. 4.3 og 4.5).

Nedsat nyrefunktion

Kaliumværdierne bør monitoreres regelmæssigt hos patienter med nedsat nyrefunktion,

inklusive diabetisk mikroalbuminuri. Risikoen for hyperkaliæmi øges med faldende

nyrefunktion. Mens data fra EPHESUS hos patienter med type 2 diabetes og

mikroalbuminuri er begrænset, ses en stigning i forekomsten af hyperkaliæmi hos et lille

antal patienter. Disse patienter bør derfor behandles med forsigtighed. Eplerenon fjernes

ikke ved hæmodialyse.

Nedsat leverfunktion

Der er ikke set stigninger i serum-kalium over 5,5 mmol/l hos patienter med mild til

moderat nedsat leverfunktion (Child Pugh klasse A og B). Elektrolytværdier bør

monitoreres hos patienter med mild til moderat nedsat leverfunktion. Brugen af eplerenon

hos patienter med svært nedsat leverfunktion er ikke evalueret, og er derfor kontraindiceret

(se pkt. 4.3). CYP3A4 induktorer: Samtidig anvendelse af eplerenon og stærke CYP3A4

induktorer kan ikke anbefales (se pkt. 4.5).

Lithium, ciclosporin, tacrolimus

Disse substanser bør undgås under behandling med eplerenon (se pkt. 4.5).

Lactose

Tabletterne indeholder lactose, og bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Kaliumbesparende diuretika og kaliumtilskud

På grund af øget risiko for hyperkaliæmi må eplerenon ikke anvendes hos patienter, der

samtidig får andre kaliumbesparende diuretika og kaliumtilskud (se pkt. 4.3).

Kaliumbesparende diuretika kan også forstærke virkningen af antihypertensiva og andre

diuretika.

ACE-hæmmere, angiotensinreceptorblokkere (ARB): Risikoen for hyperkaliæmi kan øges,

når eplerenon anvendes i kombination med en angiotensinkonverterende enzymhæmmer

(ACE-hæmmer) og/eller en angiotensinreceptorblokker (ARB). En tæt monitorering af

serumkalium og nyrefunktionen anbefales, specielt hos patienter med risiko for nedsat

nyrefunktion, f.eks. ældre. Triple-kombination af en angiotensinkonverterende

enzymhæmmer (ACE-hæmmer) og en angiotensinreceptorblokker (ARB) med eplerenon

bør undgås (se pkt. 4.3 og 4.4).

54041_spc.docx

Side 4 af 13

Lithium

Der er ikke udført interaktionsstudier med eplerenon og lithium. Der er imidlertid set

lithium-toksicitet hos patienter, der anvender lithium samtidig med diuretika og

angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmere (se pkt. 4.4). Samtidig anvendelse af

eplerenon og lithium bør undgås. Hvis denne kombination er nødvendig, bør

lithiumplasmakoncentrationerne monitoreres (se pkt. 4.4).

Ciclosporin, tacrolimus

Ciclosporin og tacrolimus kan føre til nedsat nyrefunktion og øget risiko for hyperkaliæmi.

Samtidig anvendelse af eplerenon og ciclosporin eller tacrolimus bør undgås. Hvis

ciclosporin og tacrolimus er nødvendig under eplerenon-behandling, anbefales tæt

monitorering af serum-kalium og nyrefunktionen (se pkt. 4.4).

Nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID)

Behandling med NSAID kan føre til akut nyresvigt ved direkte virkning på den

glomerulære filtration, især hos risikopatienter (ældre og/eller dehydrerede patienter).

Patienter, der får NSAID, bør have tilført tilstrækkelig væske samt få nyrefunktionen

monitoreret, før eplerenon-behandling initieres.

Trimethoprim

Samtidig anvendelse af eplerenon og trimethoprim øger risikoen for hyperkaliæmi. Serum-

kalium og nyrefunktionen bør monitoreres, især hos patienter med nedsat nyrefunktion og

hos ældre.

Alfa-1-blokkere (f.eks. prazosin, alfuzosin)

Når alfa-1-blokkere kombineres med eplerenon er der mulighed for øget hypotensiv

virkning og/eller postural hypotension. Klinisk monitorering for postural hypotension

anbefales under samtidig behandling med alfa-1-blokkere.

Tricykliske antidepressiva, neuroleptika, amifostin, baclofen

Samtidig anvendelse af eplerenon og disse lægemidler kan muligvis øge de

antihypertensive virkninger og risikoen for postural hypotension.

Glucokorticoider, tetracosactid

Samtidig anvendelse af eplerenon og disse lægemidler kan muligvis nedsætte de

antihypertensive virkninger (natrium- og væskeretension).

Farmakokinetiske interaktioner

In-vitro studier tyder på, at eplerenon ikke er en hæmmer af CYP1A2, CYP2C19,

CYP2C9, CYP2D6 eller CYP3A4 isoenzymer. Eplerenon er ikke et substrat eller en

hæmmer af P-Glycoprotein.

Digoxin

Mens en statistisk signifikant øgning på 16 % i AUC0-24 blev observeret med digoxin 200

mcg og eplerenon 100 mg en gang daglig i et farmakokinetisk studie med raske frivillige,

blev denne øgning ikke ledsaget af klinisk påvisning af digoxin toksicitet. Forsigtighed

tilrådes når digoxin anvendes i doser nær den øvre grænse af det terapeutiske område.

Warfarin

Der er ikke set klinisk betydende farmakokinetisk interaktion med warfarin. Forsigtighed

tilrådes når warfarin anvendes i doser nær den øvre grænse af det terapeutiske område.

54041_spc.docx

Side 5 af 13

CYP3A4-substrater

Resultater af farmakokinetiske studier med CYP3A4-substrater, dvs. midazolam og

cisaprid, viser ingen betydende farmakokinetiske interaktioner, når disse lægemidler

anvendes samtidigt med eplerenon.

CYP3A4-hæmmere

Stærke CYP3A4-hæmmere

Betydende farmakokinetiske interaktioner kan opstå, når eplerenon anvendes samtidig med

lægemidler, der hæmmer CYP3A4-enzymet. En stærk CYP3A4-hæmmer (ketoconazol 200

mg 2 gange daglig) førte til en stigning i AUC af eplerenon på 441 % (se pkt. 4.3).

Samtidig anvendelse af eplerenon og stærke CYP3A4-hæmmere, som f.eks. ketokonazol,

itraconazol, ritonavir, nelfinavir, clarithromycin, telithromycin og nefazadon er

kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Milde til moderate CYP3A-hæmmere

Samtidig anvendelse af erythromycin, saquinavir, amiodaron, diltiazem, verapamil og

fluconazol førte også til betydende farmakokinetiske interaktioner med stigninger i AUC

anført i rækkefølge fra 98 % -187 %. Eplerenon-dosis bør derfor ikke overstige 25 mg, når

eplerenon anvendes samtidig med milde til moderate hæmmere af CYP3A4 (se pkt. 4.2).

CYP3A4-induktorer

Samtidig anvendelse af prikbladet perikon (en stærk CYP3A4-induktor) og eplerenon førte

til et fald på 30 % i eplerenons AUC. Et mere udtalt fald i eplerenons AUC kan opstå med

stærkere CYP3A4 induktorer, som f.eks. rifampicin. På grund af risiko for nedsat effekt af

eplerenon kan samtidig anvendelse af stærke CYP3A4-induktorer (rifampicin,

carbamazepin, fenytoin, phenobarbital, prikbladet perikon) med eplerenon ikke anbefales

(se pkt. 4.4).

Antacida

På baggrund af resultaterne af et farmakokinetisk klinisk studie forventes ingen betydende

interaktion, når antacida anvendes samtidigt med eplerenon.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er begrænset data vedrørende anvendelse af eplerenon hos gravide. Dyreforsøg tyder

ikke på direkte eller indirekte skadelige virkninger på svangerskab, den embryonale/føtale

udvikling, fødsel eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Eplerenon bør kun anvendes

med forsigtighed til gravide.

Amning

Det vides ikke om eplerenon udskilles i modermælk hos mennesker efter oral indtagelse.

Prækliniske data viser imidlertid, at eplerenon og/eller metabolitter findes i modermælk

hos rotter, og at rotteafkom eksponeret ad denne vej, udvikles normalt.

Eftersom muligheden for bivirkninger hos spædbarnet er ukendt, skal det besluttes om

amning skal ophøre, eller om behandlingen skal afbrydes, under hensyntagen til

vigtigheden af lægemidlet for moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

54041_spc.docx

Side 6 af 13

Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Eplerenon forårsager ikke døsighed eller nedsættelse af den kognitive

funktion, men, når man fører motorkøretøj eller betjener maskiner, bør man være

opmærksom på, at eplerenon kan give svimmelhed under behandlingen.

4.8

Bivirkninger

I to studier (Eplerenone Post-acute Myocardial Infarction Heart Failure Efficacy and

Survival Study (EPHESUS) samt Eplerenon i Mild Patients Hospitalization and Survival

Study in Heart Failure (EMPHASIS-HFJ), var den samlede forekomst af bivirkninger

beskrevet for eplerenon den samme som for placebo. De hyppigst forekommende

bivirkninger beskrevet i EMPHASIS-HF studiet var hyperkaliæmi med en incidensrate på

henholdsvis 8,7 % og 4 % for eplerenon og placebo.

De nedenfor nævnte bivirkninger havde formodet sammenhæng til behandlingen og

forekom hyppigere end for placebo eller var alvorlige og forekom signifikant hyppigere

end for placebo eller er observeret efter markedsføring. . Bivirkningerne er anført efter

organklasse og absolut hyppighed. Hyppigheden er defineret som: Almindelig (≥1/100 til

<1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100).

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig: Infektion.

Ikke almindelig: Pyelonephritis, pharyngitis.

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig: Eosinofili.

Det endokrine system

Ikke almindelig: Hypothyrodisme.

Metabolisme og ernæring

Almindelig: Hyperkaliæmi (se pkt. 4.3 og 4.4).

Ikke almindelig: Dehydrering, hyperkolesterolæmi, hypertriglyceridæmi, hyponatriæmi.

Psykiske forstyrrelser

Sjælden: Søvnløshed.

Nervesystemet.

Almindelig: Svimmelhed, synkope.

Ikke almindelig: Hovedpine, hypoæstesi.

Hjerte

Almindelig: Myokardieinfarkt

Ikke almindelig: Venstre ventrikulært svigt, atrieflimren, takykardi.

Vaskulære sygdomme

Almindelig: Hypotension.

Ikke almindelig: Ortostatisk hypotension, arteriel trombose i ekstremiteter.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig: Hoste.

54041_spc.docx

Side 7 af 13

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: Diarré, kvalme, konstipation.

Sjælden: Flatulens, opkastning.

Hud og subkutane væv

Almindelig: Udslæt, pruritus.

Ikke amindelig: Hyperhidrosis.

Ikke kendt: angioødem.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig: Muskelspasmer, muskuloskeletale smerter.

Ikke almindelig Rygsmerter.

Nyrer og urinveje

Almindelig: Nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.3 og 4.4).

Lever og galdeveje

Ikke almindelig: Cholecystitis.

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig: Gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig: Asteni, utilpashed.

Undersøgelser

Almindelig: Stigning i carbamid.

Ikke almindelig: Stigning i kreatinin, nedsat epidermal vækstfaktorreceptor, forhøjet

blodglukose.

I EPHESUS studiet ses numerisk flere tilfælde af apopleksi i gruppen med meget ældre (>

75 år). Der er imidlertid ingen statistisk signifikant forskel mellem hyppigheden af

apopleksi i eplerenongruppen (30) versus placebogruppen (22). Antallet af slagtilfælde hos

de meget ældre (

≥ 75 år

) i EMPHASIS-HF var 9 i eplerenongruppen og 8 i

placebogruppen.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør

løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er ikke indberettet nogen tilfælde af bivirkninger ved overdosering med eplerenon hos

mennesker. Det mest sandsynlige tegn på overdosering hos mennesker er hypotension eller

hyperkaliæmi. Eplerenon kan ikke fjernes ved hæmodialyse. Eplerenon bindes i udstrakt

grad til kul. Hvis der opstår symptomatisk hypotension, bør understøttende behandling

initieres. Standardbehandling initieres ved udvikling af hyperkaliæmi.

54041_spc.docx

Side 8 af 13

Eplerenon kan ikke fjernes ved hæmodialyse. Eplerenon bindes i udstrakt grad til kul.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 03 DA 04. Vanddrivende midler, aldosteron antagonister.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Eplerenon har relativ selektivitet i bindingen af recombinant human

mineralokorticoidreceptorer sammenlignet med dets binding til rekombinant human

glucokorticoid, progesteron og androgenreceptorer. Eplerenon forhindrer bindingen af

aldosteron, et nøglehormon i renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS), som

medinddrages i reguleringen af blodtrykket og patofysiologien af hjerte-karsygdomme.

Eplerenon har vist sig at frembringe vedholdende stigninger i plasma-renin og serum-

aldosteron, som er i overensstemmelse med hæmningen af den negative regulatoriske

tilbagekobling af aldosteron på reninsekretionen. Den deraf fremkaldte øgede

plasmareninaktivitet og de cirkulerende aldosteronniveauer ophæver ikke eplerenons

effekt.

I dosis-respons studier af kronisk hjertesvigt (NYHA klasse II-IV) resulterer tillæg af

eplerenon til standardbehandling i forventede dosisafhængige stigninger i aldosteron.

Tilsvarende ses i et kardiorenalt sub-studie af EPHESUS, at eplerenon-behandling fører til

en signifikant stigning i aldosteron. Disse resultater bekræfter blokaden af

mineralokorticoidreceptoren i disse populationer.

I eplerenonstudiet (EPHESUS) undersøges eplerenons effekt på hjertesvigt og overlevelse

efter post-akut myokardieinfarkt. EPHESUS var et dobbeltblindt, placebokontrolleret

studie af 3-års varighed på 6632 patienter med akut myokardieinfarkt (MI), reduceret

venstresidig ventrikelfunktion (som blev målt ved venstresidig

ventrikeluddrivningsfraktion LVEF

40 %) samt kliniske tegn på hjertesvigt. Inden for 3-

14 dage (median 7 dage) efter et akut MI fik patienterne eplerenon eller placebo i tillæg til

standardbehandlinger med en initialdosis på 25 mg 1 gang daglig, og blev titreret op til en

vedligeholdelsesdosis på 50 mg 1 gang daglig efter 4 uger, hvis serum-kalium var < 5,0

mmol/l. Under studiet fik patienterne standardbehandling, såsom acetylsalicylsyre (92 %),

ACE-hæmmere (90 %), betablokkere (83 %), nitrater (72 %), loop-diuretika (66 %) eller

HMG-CoA reductase-hæmmere (60 %).

I EPHESUS studiet er de sideordnede primære endepunkter død af alle årsager samt det

kombinerede endepunkt af kardiovaskulær død eller kardiovaskulære indlæggelse; 14,4 %

af patienterne, der fik eplerenon, og 16,7 % af patienterne, der fik placebo døde (af alle

årsager), mens 26,7 % af patienterne, der fik eplerenon og 30,0 % af patienterne, der fik

placebo, opfyldte det kombinerede endepunkt af kardiovaskulær død eller indlæggelse.

Derfor reducer eplerenon i EPHESUS studiet risikoen for død af alle årsager med 15 %

(RR 0,85; 95 % CI, 0,75-0,96; p = 0,008) sammenlignet med placebo, primært ved at

reducere kardiovaskulær mortalitet. Risikoen for kardiovaskulær død eller kardiovaskulær

54041_spc.docx

Side 9 af 13

indlæggelse reduceres med 13 % med eplerenon (RR 0,87; 95 % CI, 0,79-0,95; p = 0,002).

De absolutte risikoreduktioner for endepunkterne død af alle årsager, og den

kardiovaskulære mortalitet/indlæggelse er henholdsvis 2,3 % og 3,3 %. Klinisk effekt er

primært vist med eplerenon, når eplerenon-behandling initieres hos patienter < 75 år.

Fordelen ved behandlingen af disse patienter over 75 år er uklar. Forbedringen eller

stabiliseringen i den funktionelle NYHA klassifikation forbliver stabil hos et statistisk

signifikant større antal patienter, der får eplerenon sammenlignet med placebo.

Hyppigheden af hyperkaliæmi er 3,4 % i eplerenongruppen versus 2,0 % i placebogruppen

(p < 0,001). Hyppigheden af hypokaliæmi er 0,5 % i eplerenongruppen versus 1,5 % i

placebogruppen (p < 0,001).

Der ses ingen ensartet effekt af eplerenon på hjertefrekvens, QRS-varighed eller PR- eller

QT-intervallet hos 147 raske forsøgspersoner, som fik evalueret

elektrokardiogramændringer under farmakokinetiske studier.

I forsøget EMPHASIS-HF (Eplerenone in Mild Patients Hospitalization and Survival

Study in Heart Failure) blev effekten af eplerenon på kliniske resultater ved tilføjelse til

standardterapi undersøgt hos patienter med systolisk hjertesvigt og milde symptomer

(NYHA functional class II).

Patienter blev inkluderet, hvis de var mindst 55 år gamle, havde en LVEF (left ventricular

ejection fraction) ≤ 30 % eller LVEF ≤ 35 % foruden en QRS-varighed på > 130 msek og

enten var blevet indlagt af kardiovaskulære (CV) årsager 6 måneder før inklusion eller

havde et plasmaniveau af B-type natriuretisk peptid (BNP) på mindst 250 pg/ml eller et

plasmaniveau af N-terminal pro-BNP på mindst 500 pg/ml hos mænd (750 pg/ml hos

kvinder). Eplerenon blev påbegyndt ved en dosis på 25 mg en gang daglig og blev forøget

efter 4 uger til 50 mg en gang daglig, hvis serumkaliumniveauet var < 5,0 mmol/l. Som

alternativ blev eplerenon, hvis den estimerede GFR var 30-49 ml/min/1,73 m

, påbegyndt

ved 25 mg hver anden dag og øget til 25 mg en gang daglig.

I alt 2737 patienter blev randomiseret (dobbeltblindet) til behandling med eplerenon eller

placebo, inklusive baselineterapi med diuretika (85 %), ACE-hæmmere (78 %),

angiotensin II receptorblokkere (19 %), betablokkere (87 %), antitrombotiske lægemidler

(88 %), lipidsænkende midler (63 %) og digitalisglycosider (27 %). Middel-LVEF var ~26

%, og middel-QRS-varighed var ~122 msek. De fleste af patienterne (83,4 %) var tidligere

blevet indlagt af CV-årsager inden for 6 måneder før randomisering, ca. 50 % af dem pga.

hjertesvigt. Ca. 20 % af patienterne havde implanterbare defibrillatorer eller fik kardial

resynkroniseringsterapi.

Det primære endepunkt, død af kardiovaskulære årsager eller indlæggelse for hjertesvigt

forekom hos 249 patienter (18,3 %) i eplerenongruppen og 356 patienter (25,9 %) i

placebogruppen (RR 0,63; 95 % CI; 0,54-0,74; p<0,001). Effekten af eplerenon på de

primære endepunktsresultater var konsistente på tværs af alle foruddefinerede delgrupper.

Det sekundære endepunkt, død uanset årsag, blev opfyldt af 171 patienter (12,5 %) i

eplerenongruppen og 213 patienter (15,5 %) i placebogruppen (RR 0,76; 95 % CI; 0,62-

0,93; p = 0,008). Død af CV-årsager blev indberettet hos 147 (10,8 %) patienter i

eplerenongruppen og 185 (13,5 %) patienter i placebogruppen (RR 0,76; 95 % CI; 0,61-

0,94; p = 0,01).

Under forsøget blev hyperkaliæmi (serum-kaliumniveau > 5,5 mmol/l) indberettet hos 158

patienter (11,8 %) i eplerenongruppen og 96 patienter (7,2 %) i placebogruppen (p <

54041_spc.docx

Side 10 af 13

0,001). Hypokaliæmi, defineret som serumkaliumniveauer < 4,0 mmol/l, var statistisk

lavere med eplerenon sammenlignet med placebo (38,9 % for eplerenon sammenlignet

med 48,4 % for placebo, p<0,0001).

Pædiatrisk population

Eplerenon er ikke undersøgt hos pædiatriske patienter med hjertesvigt.

I en 10-ugers undersøgelse med pædiatriske patienter med hypertension (alder 4 til 17 år,

n=304), sænkede eplerenon ikke blodtrykket effektivt ved doser (fra 25 mg op til 100 mg

pr. dag), som gav samme eksponering som hos voksne. I dette studie samt i et 1-årigt,

pædiatrisk sikkerhedsstudie hos 149 patienter, var sikkerhedsprofilen den samme som for

voksne. Eplerenon er ikke undersøgt hos hypertensive patienter, som er yngre end 4 år,

fordi studiet hos ældre, pædiatriske patienter viste mangel på effekt (se pkt. 4.2).

(Langtids-)effekt på hormonal status i pædiatriske patienter er ikke undersøgt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og

Fordeling

Den absolutte biotilgængelighed af eplerenon er 69% efter administration af af en 100 mg

oral tablet.. Maksimal plasmakoncentration opnås efter 2 timer. Både maksimal

plasmakoncentration (C

) og arealet under kurven (AUC) er dosis-proportionalt for doser

på 10 mg - 100 mg og mindre end proportionalt ved doser over 100 mg. Steady state opnås

inden for 2 dage. Absorptionen er ikke påvirket af fødeindtagelse.

Plasmaprotein bindingen af eplerenon er ca. 50 %, og er primært bundet til alfa-1-

syreglycoproteiner. Det tilsyneladende fordelingsvolumen ved steady state er omkring 50 l

7). Eplerenon bindes ikke fortrinsvist til de røde blodlegemer.

Biotransformation

elimination

Eplerenon metaboliseres primært medieret via CYP3A4. Der er ikke identificeret nogen

aktive metabolitter af eplerenon i humant plasma.

Mindre end 5 % af eplerenon-dosis genfindes som uomdannet stof i urin og fæces. Efter en

oral enkeltdosis af radioaktivt mærket lægemiddelstof udskilles ca. 32 % af dosis i fæces,

og ca. 67 % udskilles i urin. Eliminationshalveringstiden af eplerenon er ca. 3-5 timer. Den

tilsyneladende plasma-clearance er ca. 10 l/time.

Specielle populationer

Alder, køn og race

Eplerenons farmakokinetik ved en dosis på 100 mg 1 gang daglig er undersøgt hos ældre

65 år) hos mænd og kvinder samt hos sorte. Eplerenons farmakokinetik er ikke

signifikant forskellig mellem mænd og kvinder. Ved steady state ses hos ældre

forsøgspersoner en stigning i C

(22 %) og AUC (45 %) sammenlignet med yngre

forsøgspersoner (18-45 år). Ved steady state er C

19 % lavere og AUC 26 % lavere hos

sorte (se pkt. 4.2).

Pædiatrisk population

En populationsfarmakokinetisk model for eplerenon koncentrationer fra to undersøgelser i

51 pædiatriske hypertensive patienter i alderen 4-16 år konstaterede, at en patients

legemsvægt havde en statistisk signifikant effekt på eplerenon fordelingsvolumen, men

ikke på clearance. Eplerenon fordelingsvolumen og peak eksponering i en tungere

pædiatrisk patient forventes at være den samme som i en voksen af tilsvarende kropsvægt;

54041_spc.docx

Side 11 af 13

i en 45 kg patient, er fordelingsvolumen omkring 40% lavere og den maksimale

eksponering forventes at være højere end for voksne. Eplerenon behandling blev indledt på

25 mg en gang daglig hos pædiatriske patienter og øget til 25 mg to gange daglig efter 2

uger og til sidst til 50 mg to gange daglig, hvis det er klinisk indiceret. Ved disse doser var

de højeste observerede eplerenon koncentrationer i pædiatriske forsøgspersoner ikke

væsentligt højere end hos voksne indledt på 50 mg en gang daglig.

Nedsat nyrefunktion

Eplerenons farmakokinetik er evalueret hos patienter med forskellige grader af

nyreinsufficiens, og hos patienter, der var i hæmodialyse. Sammenlignet med

kontrolgruppen steg steady state AUC og C

med henholdsvis 38 % og 24 % hos

patienter med svært nedsat nyrefunktion, og faldt med henholdsvis 26 % og 3 % hos

hæmodialysepatienter. Der ses ingen korrelation mellem plasma-clearance af eplerenon og

kreatinin-clearance. Eplerenon fjernes ikke ved hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Leverinsufficiens

Farmakokinetikken af 400 mg eplerenon er undersøgt hos patienter med moderat (Child-

Pugh klasse B) nedsat leverfunktion og sammenlignet med raske forsøgspersoner. Steady

state C

og AUC af eplerenon stiger med henholdsvis 3,6 % og 42 % (se pkt. 4.2).

Eftersom brugen af eplerenon ikke er undersøgt hos patienter med svært nedsat

leverfunktion, er eplerenon kontraindiceret hos denne patientgruppe (se pkt. 4.3).

Hjertesvigt

Farmakokinetikken af 50 mg eplerenon er evalueret hos patienter med hjertesvigt (NYHA

klassifikation II-IV). Sammenlignet med raske forsøgspersoner, der matcher i alder, vægt

og køn, var steady state AUC og C

hos patienter med hjertesvigt henholdsvis 38 % og

30 % højere. I overensstemmelse med disse resultater viser den farmakokinetiske

populationsanalyse af eplerenon, der er baseret på en delmængde af patienterne fra

EPHESUS, at eplerenon-clearance hos patienter med hjertesvigt var den samme, som den

der ses hos raske ældre forsøgspersoner.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra undersøgelser

af sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet, karcinogenicitet og reproduktionstoksicitet.

Toksicitetsstudier efter gentagne doser viser prostata-atrofi hos rotter og hunde ved doser

lidt over de kliniske doser. Ændringerne i prostata blev ikke forbundet med uønskede

funktionsmæssige konsekvenser. Den kliniske betydning af disse fund kendes ikke.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactosemonohydrat

Cellulose, mikrokrystallinsk (type 101)

Croscarmellosenatrium

Hypromellose (type 2910)

Cellulose, mikrokrystallinsk (type 102)

Natriumlaurilsulfat

Talcum

Magnesiumstearat

54041_spc.docx

Side 12 af 13

Filmovertræk

Lactosemonohydrat

Hypromellose (type 2910)

Titandioxid (E171)

Macrogol 4000

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/aluminium blister, pakket i papkartoner med indlægsseddel i hver pakning.

Pakningsstørrelser: 10, 20, 30, 50, 90 og 100 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Stada Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Repræsentant

PharmaCoDane Aps.

Marielundvej 46A

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

54040

50 mg:

54041

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

26. september 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

19. januar 2017

54041_spc.docx

Side 13 af 13

Andre produkter

search_alerts

share_this_information