Eplerenon "Bluefish" 50 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
EPLERENON
Tilgængelig fra:
Bluefish Pharmaceuticals AB
ATC-kode:
C03DA04
INN (International Name):
eplerenone
Dosering:
50 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
51622
Autorisation dato:
2013-11-13

Indlægsseddel: Information til brugeren

Eplerenon Bluefish 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter

Eplerenon

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Eplerenon Bluefish

Sådan skal du tage Eplerenon Bluefish

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Eplerenon Bluefish hører til en gruppe af medicin, som kaldes selektive aldosteron-receptor blokkere.

Denne type medicin hæmmer aldosterons virkning. Aldosteron findes naturligt i kroppen, hvor det

medvirker til regulering af blodtrykket og hjertets funktion. Store mængder af aldosteron kan

forårsage ændringer i kroppen, der kan føre til hjertesvigt.

Eplerenon Bluefish anvendes til behandling af hjertesvigt for at forebygge forværring og nedsætte

antallet af hospitalsindlæggelser, hvis du:

for nylig har haft et hjerteanfald, og hvor der samtidig gives anden medicin til behandling

af hjertesvigt.

har vedvarende, milde symptomer på trods af den behandling, som du hidtil har fået.

2.

Det skal du vide, før

du begynder at tage Eplerenon Bluefish

Tag ikke Eplerenon Bluefish:

hvis du er allergisk over for eplerenon eller et af de øvrige indholdsstoffer i Eplerenon Bluefish

(angivet i afsnit 6).

hvis du har et højt indhold af kalium i blodet (hyperkaliæmi).

hvis du får medicin, der hjælper med at udskille for store mængder væske i kroppen

(kaliumbesparende vanddrivende medicin).

hvis du har en alvorlig nyresygdom.

hvis du har en alvorlig leversygdom.

hvis du får medicin mod svampeinfektioner (ketoconazol eller itraconazol).

hvis du får medicin til behandling af hiv (nelfinavir eller ritonavir).

hvis du får medicin mod bakterieinfektioner (clarithromycin eller telithromycin).

hvis du får nefazodon til at behandle depression.

hvis du får medicin til behandling af visse hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk (en såkaldt

ACE-hæmmer og en angiotensinreceptor-blokker (ARB) som kombinationsbehandling).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Eplerenon Bluefish:

hvis du har nyre- eller leverproblemer (se også ”Tag ikke Eplerenon Bluefish”)

hvis du tager medicin mod mani og depression, også kaldet bipolar sygdom (lithium)

hvis du tager medicin til at behandle hudlidelser, såsom psoriasis elle eksem, og til at forebygge

afstødelse efter organtransplantation (tacrolimus eller ciclosporin).

Børn og unge

Eplerenon Bluefish’s sikkerhed og virkning er ikke klarlagt hos børn og unge.

Brug af anden medicin sammen med Eplerenon Bluefish

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

medicin mod svampeinfektioner (itraconazol eller ketoconazol), medicin mod hiv (ritonavir,

nelfinavir), medicin mod bakterieinfektioner (clarithromycin, telithromycin) eller medicin mod

depression (nefazodon), da disse typer medicin nedsætter nedbrydningen af Eplerenon Bluefish,

hvorved dets virkning forlænges.

medicin, der hjælper med at udskille for store mængder væske i kroppen (kaliumbesparende

vanddrivende medicin) og kaliumtilskud (salttabletter), da disse typer medicin øger risikoen for

højt indhold af kalium i blodet.

ACE-hæmmere og angiotensin-II receptorantagonister som kombinationsbehandling (medicin

til behandling af forhøjet blodtryk, hjertesygdomme eller visse nyreproblemer), da disse typer

medicin øger risikoen for højt indhold af kalium i blodet.

medicin mod mani og depression, også kaldet bipolar sygdom (lithium). Brugen af lithium

sammen med vanddrivende medicin og ACE-hæmmere (bruges til at behandle for højt blodtryk

og hjertesygdom) kan forårsage for højt indhold af lithium i blodet, der kan give bivirkninger

som: appetitløshed, synsnedsættelse, træthed, muskelsvaghed og muskeltrækninger.

medicin mod hudlidelser, såsom psoriasis eller eksem, og til at forebygge afstødelse efter

organtransplantation (ciclosporin eller tacrolimus). Denne medicin kan give nyreproblemer, og

dermed øge risikoen for højt kaliumindhold i blodet.

visse typer smertestillende medicin såsom ibuprofen, der bruges til at lindre smerte, stivhed og

betændelsestilstande (NSAID). Denne medicin kan give nyreproblemer, og dermed øge risikoen

for høje kaliumværdier i blodet.

medicin mod bakterieinfektioner (trimethoprim) kan øge risikoen for høje kaliumværdier i

blodet.

medicin mod højt blodtryk og vandladningsbesvær ved forstørret blærehalskirtel (prostata)

(alfa-1-blokkere såsom prazosin eller alfuzosin) kan føre til blodtryksfald, og du kan blive

svimmel, især når du rejser dig hurtigt op.

medicin mod depression (tricykliske antidepressiva såsom amitryptylin eller amoxapin),

antipsykotika (også kendt som nervemedicin), medicin mod psykiatriske lidelser (såsom

chorpromazin eller haloperidol), medicin som bruges i forbindelse med kemoterapi mod kræft

(amifostin) og medicin mod muskelkramper (baclofen). Denne medicin fører til blodtryksfald

og svimmelhed, især når du rejser dig hurtigt op.

medicin mod betændelsestilstande og visse hudlidelser (binyrebarkhormoner såsom

hydrocortison eller prednison) og tetracosactid (bruges især til undersøgelse af

binyrebarkfunktionen), kan nedsætte den blodtrykssænkende virkning af Eplerenon Bluefish.

hjertemedicin (digoxin). Indholdet af digoxin i blodet kan øges, når du tager digoxin sammen

med Eplerenon Bluefish.

blodfortyndende medicin (warfarin). Forsigtighed tilrådes, når warfarin tages, da højt indhold af

warfarin i blodet kan ændre virkningen af Eplerenon Bluefish i kroppen.

medicin mod bakterieinfektioner (erythromycin), medicin til behandling af hiv (saquinavir),

medicin mod svampeinfektioner (fluconazol), medicin mod hjerteproblemer og for højt blodtryk

(amiodaron, diltiazem og verapamil) nedsætter nedbrydelsen af Eplerenon Bluefish, og dermed

vil virkningen af eplerenon i kroppen forlænges.

prikbladet perikon (naturmedicin), medicin mod bakterieinfektioner (rifampicin), medicin bl.a.

mod epilepsi (carbamazepin, phenytoin og penobarbital) kan øge nedbrydningen af Eplerenon

Bluefish, og dermed vil virkningen af Eplerenon Bluefish nedsættes.

Brug af Eplerenon Bluefish sammen med mad og drikke

Eplerenon Bluefish kan tages sammen med eller uden mad.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Virkningen af Eplerenon Bluefish er ikke undersøgt hos gravide.

Det vides ikke om Eplerenon Bluefish bliver udskilt i modermælken. Lægen bestemmer, om du skal

stoppe med at amme eller stoppe med at tage Eplerenon Bluefish.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Eplerenon Bluefish kan hos enkelte give svimmelhed. Hvis dette skulle ske, bør du ikke køre bil eller

betjene maskiner.

Eplerenon Bluefish indeholder lactosemonohydrat (en sukkerart)

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Eplerenon Bluefish

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Eplerenon Bluefish kan tages sammen med mad eller på tom mave. Tabletterne synkes hele med

rigeligt vand.

Eplerenon Bluefish tages normalt sammen med anden medicin for hjertesvigt, f.eks. betablokkere.

Behandlingen påbegyndes med 25 mg dagligt, og dosis øges gradvist til en dosis på 50 mg 1 gang

dagligt over en periode på 4 uger (du kan enten tage 1 tablet på 50 mg eller 2 tabletter på 25 mg). Du

må højst tage 50 mg dagligt.

Indholdet af kalium i blodet vil blive målt før behandling med Eplerenon Bluefish påbegyndes, inden

for den første uge og efter 1 måneds behandling eller når dosis justeres. Lægen vil justere dosis ud fra

kaliumindholdet i blodet.

Patienter med nyre- eller leverproblemer

Hvis du har en mild nyresygdom, bør du starte med en dosis på 25 mg hver dag. Hvis du har moderat

nyresygdom, bør du starte med en dosis på 25 mg hver anden dag. Lægen vil justere dosis ud fra

kaliumindholdet i blodet.

Eplerenon Bluefish bør ikke anvendes til patienter med alvorlig nyresygdom.

Hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion er det ikke nødvendigt at justere startdosis. Hvis

du har lever- eller nyreproblemer, skal du oftere have taget blodprøver for at få målt kaliumindholdet i

blodet (se også ”Tag ikke Eplerenon Bluefish”).

Ældre patienter

Det er ikke nødvendigt at justere startdosis.

Brug til børn og unge

Eplerenon Bluefish bør ikke anvendes til børn og unge.

Hvis du har taget for mange Eplerenon Bluefish tabletter

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Eplerenon Bluefish, end der

står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet.

Symptomer på overdosering er lavt blodtryk (det viser sig ved omtumlethed, svimmelhed, sløret syn,

svaghedsfølelse, pludseligt bevidsthedstab) eller højt indhold af kalium i blodet (hyperkaliæmi), der

viser sig ved muskelkramper, diarre, kvalme, svimmelhed eller hovedpine.

Hvis du har glemt at tage Eplerenon Bluefish

Hvis det er ved at være den tid, hvor du skal tage den næste tablet, skal du ikke tage den glemte tablet.

Hvis der er mere end 12 timer til du skal tage den næste tablet, skal du tage den glemte tablet, så snart

du kommer i tanke om det. Du skal herefter tage den næste tablet som normalt.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Hvis du holder op med at tage Eplerenon Bluefish

Det er vigtigt at fortsætte med at tage Eplerenon Bluefish, som lægen har anvist, medmindre lægen

fortæller dig, at du ikke skal stoppe behandlingen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Søg straks læge eller skadestue, hvis du oplever følgende:

Hævelse af ansigt, tunge eller hals

Synkebesvær

Pludseligt hududslæt og vejrtrækningsbesvær

Dette er symptomer på angioneurotisk ødem, en ikke almindelig bivirkning (kan forekomme hos op til

1 ud af 100 personer).

Andre bivirkninger omfatter:

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

forhøjet salt (kalium) i blodet (du kan få muskelkramper, diarre, kvalme, svimmelhed eller

hovedpine)

besvimelse

svimmelhed

forhøjet kolesterolindhold i blodet

søvnløshed

hovedpine

hjerteproblemer f.eks. uregelmæssig puls, og hjertesvigt

hoste

forstoppelse

lavt blodtryk

diarre

kvalme

opkastning

unormal nyrefunktion

udslæt

kløe

rygsmerter

følelse af svaghed

muskelkramper

forhøjet værdi af urinstof i blodet

forhøjet kreatinin i blodet, som kan være et tegn på nyreproblemer.

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

infektion

eosinofili (forhøjet antal af en bestemt type hvide blodlegemer)

lavt natriumindhold i blodet

væskemangel

forhøjet indhold af fedtstoffer (triglycerider) i blodet

hurtig hjerterytme

betændelse i galdeblæren

blodtryksfald så du kan blive svimmel, især når du rejser dig hurtigt op

blodprop i benene

ondt i halsen

luft i tarmen

nedsat aktivitet af skjoldbruskkirtlen

stigning i blodsukker

nedsat følesans

øget svedtendens

muskel- og knoglesmerter

følelse af utilpashed

nyrebetændelse

forstørrelse af brysterne hos mænd

ændringer i visse blodprøveresultater

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

Brug ikke Eplerenon Bluefish efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterpakningen efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Eplerenon Bluefish indeholder:

Aktivt stof: Eplerenon. Hver tablet indeholder 25 mg eller 50 mg eplerenon.

Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose (E460),

croscarmellosenatrium (Type A), hypromellose (Benecel E3), talcum og magnesiumstearat.

Det gule opadry filmovertræk indeholder macrogol/PEG 6000, HPMC 2910/hypromellose

5cP, talcum (E553b), titandioxid (E171), gul jernoxid (E172), rød jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Eplerenon Bluefish 25 mg filmovertrukne tabletter er gule, runde, bikonvekse tabletter mærket med

”E25” på den ene side. Hver tablet indeholder 25 mg af det aktive stof eplerenon.

Eplerenon Bluefish 50 mg filmovertrukne tabletter er gule, runde bikonvekse tabletter mærket med

”E50” på den ene side. Hver tablet indeholder 50 mg af det aktive stof eplerenon.

Eplerenon Bluefish tabletter fås i hvide, uigennemsigtige PCV/AL blisterpakninger med 10, 20, 28,

30, 50, 90, 100 og 200 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Bluefish Pharmaceuticals AB

P.O. Box 49013

100 28 Stockholm

Sverige

Fremstiller

Pharmathen S.A.

Dervenakion 6, Pallini 15351, Attikis

Grækenland

Pharmathen International S.A.

Industrial Park Sapes Rodopi Perfecture, Block No. 5, Rodopi, 69300

Grækenland

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Medlemsland

Navn

Danmark

Eplerenon Bluefish

Irland

Eplerenone Bluefish 25mg/50mg film-coated tablets

Island

Eplerenon Bluefish 25mg/50 mg filmuhúðaðar töflur.

Spanien

Eplerenona Bluefish 25mg/50mg comprimidos recubiertos con película

Sverige

Eplerenon Bluefish

Denne indlægsseddel blev senest ændret oktober 2018.

13. november 2013

PRODUKTRESUMÉ

for

Eplerenon ”Bluefish”, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

28578

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Eplerenon ”Bluefish”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 25 mg eplerenon.

En tablet indeholder 50 mg eplerenon.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver 25 mg filmovertrukken tablet indeholder 35,7 mg lactosemonohydrat (se pkt. 4.4).

Hver 50 mg filmovertrukken tablet indeholder 71,4 mg lactosemonohydrat (se pkt. 4.4).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

25 mg tablet: Gul, rund, bikonveks tablet mærket med ”E25” på den ene side.

50 mg tablet: Gul, rund, bikonveks tablet mærket med ”E50” på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Eplerenon Bluefish er indiceret:

som tillæg til standardbehandling inkluderende beta-blokkere for at reducere risikoen

for kardiovaskulær mortalitet og morbiditet hos stabile patienter med venstre ventrikel

dysfunktion (LVEF

40%) og kliniske tegn på hjertesvigt efter nyligt

myokardieinfarkt.

som tillæg til optimal standardbehandling for at reducere risikoen for kardiovaskulær

mortalitet og morbiditet hos voksne patienter med NYHA klasse II (kronisk)

hjertesvigt og venstre ventrikel systolisk dysfunktion (LVEF ≤ 30%) (se pkt. 5.1).

51622_spc.docx

Side 1 af 13

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Styrkerne 25 mg og 50 mg er tilgængelige for individuel dosisjustering. Den maksimale

dosis er 50 mg dagligt.

Patienter med hjertesvigt efter myokardieinfarkt:

Den anbefalede vedligeholdelsesdosis af eplerenon er 50 mg 1 gang daglig. Behandlingen

bør initieres med 25 mg 1 gang dagligt og titreres op til 50 mg 1 gang dagligt helst i løbet

af 4 uger afhængigt af serum-kaliumniveauet (se tabel 1). Eplerenon-behandling skal

sædvanligvis initieres inden for 3-14 dage efter et akut myokardieinfarkt.

Patienter med NYHA klasse II (kronisk) hjertesvigt:

Til patienter med kronisk hjertesvigt NYHA klasse II bør behandlingen initieres med en

dosis på 25 mg 1 gang dagligt og titreres op til 50 mg 1 gang dagligt, helst i løbet af 4 uger

afhængigt af serum-kaliumniveauet (se tabel 1 og pkt. 4.4).

Patienter med serum-kalium > 5,0 mmol/l bør ikke påbegynde behandling med eplerenon

(se pkt. 4.3).

Serum-kalium bør måles før eplerenon-behandlingen initieres, inden for den første uge og

1 måned efter behandlingens start eller efter dosisjustering. Serum-kalium bør herefter

måles jævnligt efter behov.

Efter initiering af behandling bør dosis justeres i forhold til serum-kaliumniveauet, som

anført i tabel 1.

Tabel 1: Dosisjustering efter initiering

Serum-kalium (mmol/l)

Handling

Dosisjustering

< 5,0

Øge

25 mg hver anden dag til 25 mg 1 gang

dagligt

25 mg 1 gang dagligt til 50 mg 1 gang

dagligt

5,0-5,4

Vedligeholde

Ingen dosisjustering

5,5-5,9

Reducere

50 mg 1 gang dagligt til 25 mg 1 gang

dagligt

25 mg 1 gang dagligt til 25 mg hver anden

25 mg hver anden dag til seponering

Seponere

Ikke relevant

Efter seponering af eplerenon på grund af serum-kalium

6,0 mmol/l, kan eplerenon-

behandlingen genoptages med en dosis på 25 mg hver anden dag, så snart kaliumværdien

er faldet til under 5,0 mmol/l.

Pædiatrisk population

Der foreligger ingen data, som understøtter brugen af eplerenon til pædiatriske patienter,

og derfor kan brug til denne aldersgruppe ikke anbefales.

Ældre

51622_spc.docx

Side 2 af 13

Justering af initialdosis hos ældre er ikke nødvendig. Der er en øget risiko for

hyperkaliæmi hos ældre patienter på grund af aldersbestemt nedsættelse af nyrefunktionen.

Denne risiko kan øges yderligere, når der også er andre samtidige sygdomme tilstede, som

øger den systemiske eksponering. Dette ses især ved mild til moderat nedsat leverfunktion.

Det anbefales at monitorere serum-kalium jævnligt (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Justering af initialdosis er ikke nødvendig hos patienter med mild nedsat nyrefunktion. Det

anbefales at monitorere serum-kalium jævnligt (se pkt. 4.4) og justere dosis i henhold til

tabel 1.

Patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance (CrCl) 30-60 ml/min) bør

starte med 25 mg hver anden dag, og dosis bør justeres i forhold til kaliumværdien (se

tabel 1). Det anbefales at monitorere serum-kaliumværdien jævnligt (se pkt. 4.4).

Der er ingen erfaring hos post myokardieinfarkt (MI) hjertesvigt patienter med CrCl<50

ml/min. Eplerenon skal bruges med forsigtighed hos disse patienter.

Doser over 25 mg dagligt er ikke undersøgt hos patienter med CrCl<50 ml/min.

Eplerenon er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (CrCl <30

ml/min) (se pkt. 4.3).

Eplerenon er ikke dialyserbart.

Nedsat leverfunktion

Justering af initialdosis er ikke nødvendig hos patienter med mild til moderat nedsat

leverfunktion. På grund af en øget systemisk eksponering for eplerenon hos patienter med

mild til moderat nedsat leverfunktion, anbefales det hyppigt og regelmæssigt at monitorere

serum-kalium hos disse patienter, især hos ældre (se pkt. 4.4).

Samtidig behandling

I tilfælde af samtidig behandling med milde til moderate CYP3A4-hæmmere, f.eks.

amiodaron, diltiazem og verapamil bør en startdosis på 25 mg 1 gang daglig initieres.

Dosis bør ikke overskride 25 mg 1 gang dagligt (se pkt. 4.5).

Administration

Eplerenon kan tages med eller uden føde (se pkt. 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Patienter med serum-kalium > 5,0 mmol/l ved initiering af behandling.

Patienter med svært nedsat nyrefunktion (eGFR <30 ml/min/1,73 m

Patienter med svær leverinsufficiens (Child-Pugh klasse C).

Patienter, der anvender kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud eller stærke

CYP3A4-hæmmere (f.eks. itraconazol, ketoconazol, ritonavir, nelfinavir,

clarithromycin, telithromycin og nefazodon) (se pkt. 4.5).

Samtidig brug af eplerenon og en kombination af ACE-hæmmer og en angiotensin-II

receptorantagonist (ARB).

51622_spc.docx

Side 3 af 13

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hyperkaliæmi: I overensstemmelse med virkningsmekanismen kan hyperkaliæmi opstå

med eplerenon. Serum-kaliumniveauet skal monitoreres hos alle patienter, når

behandlingen initieres og ved ændring i dosis. Det anbefales derefter jævnligt at

monitorere serum-kalium især hos patienter med risiko for udvikling af hyperkaliæmi, som

f.eks. (ældre) patienter med nyreinsufficiens (se pkt. 4.2) og patienter med diabetes.

Anvendelse af kaliumtilskud efter start af eplerenon-behandling anbefales ikke på grund af

øget risiko for hyperkaliæmi. Dosisreduktion af eplerenon viser et fald i serum-

kaliumværdierne. Et studie viser, at tillæg af hydrochlorthiazid til eplerenon-behandling

udligner stigninger i serum-kalium.

Risikoen for hyperkaliæmi kan øges, når eplerenon anvendes sammen med ACE-hæmmere

og/eller angiotensin-II receptorantagonister (ARB). Kombinationen af en ACE-hæmmer og

en angiotensin-II receptorantagonist (ARB) med eplerenon bør ikke anvendes (se pkt. 4.3

og 4.5).

Nedsat nyrefunktion: Kaliumværdierne bør monitoreres regelmæssigt hos patienter med

nedsat nyrefunktion, inklusive diabetisk mikroalbuminuri. Risikoen for hyperkaliæmi øges

med faldende nyrefunktion. Mens data fra EPHESUS hos patienter med type 2 diabetes og

mikroalbuminuri er begrænsede, ses en stigning i forekomsten af hyperkaliæmi hos et lille

antal patienter. Disse patienter bør derfor behandles med forsigtighed. Eplerenon fjernes

ikke ved hæmodialyse.

Nedsat leverfunktion: Der er ikke set stigninger i serum-kalium over 5,5 mmol/l hos

patienter med mild til moderat nedsat leverfunktion (Child Pugh klasse A og B).

Elektrolytværdier bør monitoreres hos patienter med mild til moderat nedsat leverfunktion.

Brugen af eplerenon hos patienter med svært nedsat leverfunktion er ikke evalueret, og er

derfor kontraindiceret (se pkt. 4.3).

CYP3A4 induktorer: Samtidig anvendelse af eplerenon og stærke CYP3A4 induktorer kan

ikke anbefales (se pkt. 4.5).

Lithium, ciclosporin, tacrolimus bør undgås under behandling med eplerenon (se pkt. 4.5).

Lactose: Tabletterne indeholder lactose, og bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Kaliumbesparende diuretika og kaliumtilskud: På grund af øget risiko for hyperkaliæmi

må eplerenon ikke anvendes hos patienter, der samtidig får andre kaliumbesparende

diuretika og kaliumtilskud (se pkt. 4.3). Kaliumbesparende diuretika kan forstærke

virkningen af antihypertensiva og andre diuretika.

ACE-hæmmere, angiotensin-II receptorantagonister (ARB): Risikoen for hyperkaliæmi

kan øges ved samtidig anvendelse af eplerenon og ACE-hæmmere og/eller angiotensin-II

receptorantagonister. Tæt monitorering af serum-kalium og nyrefunktionen anbefales, især

hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, f.eks. ældre. Den tredobbelte

51622_spc.docx

Side 4 af 13

kombination med en ACE-hæmmere og en angiotensin-II receptorantagonist med

eplerenon bør ikke anvendes (se pkt. 4.3 og 4.4).

Lithium: Der er ikke udført lægemiddelinteraktionsstudier med eplerenon og lithium. Der

er imidlertid set lithium-toksicitet hos patienter, der anvender lithium samtidig med

diuretika og ACE-hæmmere (se pkt. 4.4). Samtidig anvendelse af eplerenon og lithium bør

undgås. Hvis denne kombination er nødvendig, bør lithiumplasmakoncentrationerne

monitoreres (se pkt. 4.4).

Ciclosporin, tacrolimus: Ciclosporin og tacrolimus kan føre til nedsat nyrefunktion og øget

risiko for hyperkaliæmi. Samtidig anvendelse af eplerenon og ciclosporin eller tacrolimus

bør undgås. Hvis ciclosporin og tacrolimus er nødvendig under eplerenon-behandling,

anbefales tæt monitorering af serum-kalium og nyrefunktionen (se pkt. 4.4).

Nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID): Behandling med NSAID kan føre til

akut nyresvigt ved direkte virkning på den glomerulære filtration, især hos risikopatienter

(ældre og/eller dehydrerede patienter). Patienter, der får NSAID, bør have tilført

tilstrækkelig væske samt få nyrefunktionen kontrolleret, før eplerenon-behandling initieres.

Trimethoprim: Samtidig anvendelse af eplerenon og trimethoprim øger risikoen for

hyperkaliæmi. Serum-kalium og nyrefunktionen bør monitoreres, især hos patienter med

nedsat nyrefunktion og hos ældre.

Alfa-1-blokkere (f.eks. prazosin, alfuzosin): Når alfa-1-blokkere kombineres med

eplerenon er der mulighed for øget hypotensiv virkning og/eller postural hypotension.

Klinisk monitorering for postural hypotension anbefales under samtidig behandling med

alfa-1-blokkere.

Tricykliske antidepressiva, neuroleptika, amifostin, baclofen: Samtidig anvendelse af

eplerenon og disse lægemidler kan muligvis øge de antihypertensive virkninger og risikoen

for postural hypotension.

Glucokorticoider, tetracosactid: Samtidig anvendelse af eplerenon og disse lægemidler

kan muligvis nedsætte de antihypertensive virkninger (natrium- og væskeretention).

Farmakokinetiske interaktioner

In-vitro studier tyder på, at eplerenon ikke er en hæmmer af CYP1A2, CYP2C19,

CYP2C9, CYP2D6 eller CYP3A4 isoenzymer. Eplerenon er ikke et substrat eller en

hæmmer af P-Glycoprotein.

Digoxin: Systemisk eksponering (AUC) for digoxin øges med 16% (90% CI: 4%-30%)

ved samtidig anvendelse af eplerenon. Forsigtighed tilrådes når digoxin anvendes i doser

nær den øvre grænse af det terapeutiske område.

Warfarin: Der er ikke set klinisk betydende farmakokinetisk interaktion med warfarin.

Forsigtighed tilrådes når warfarin anvendes i doser nær den øvre grænse af det terapeutiske

område.

CYP3A4-substrater: Resultater af farmakokinetiske studier med CYP3A4-substrater, dvs.

midazolam og cisaprid, viser ingen betydende farmakokinetiske interaktioner, når disse

lægemidler anvendes samtidigt med eplerenon.

51622_spc.docx

Side 5 af 13

CYP3A4-hæmmere:

Stærke CYP3A4-hæmmere: Signifikante farmakokinetiske interaktioner kan opstå, når

eplerenon anvendes samtidig med lægemidler, der hæmmer CYP3A4-enzymet. En

stærk CYP3A4-hæmmer (ketoconazol 200 mg 2 gange dagligt) førte til en stigning i

AUC af eplerenon på 441 % (se pkt. 4.3). Samtidig anvendelse af eplerenon og stærke

CYP3A4-hæmmere, som f.eks. ketoconazol, itraconazol, ritonavir, nelfinavir,

clarithromycin, telithromycin og nefazadon er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Milde til moderate CYP3A-hæmmere: Samtidig anvendelse af erythromycin,

saquinavir, amiodaron, diltiazem, verapamil og fluconazol førte til signifikante

farmakokinetiske interaktioner med stigninger i AUC anført i rækkefølge fra 98%

-187%. Eplerenon-dosis bør derfor ikke overstige 25 mg, når eplerenon anvendes

samtidig med milde til moderate hæmmere af CYP3A4 (se pkt. 4.2).

CYP3A4-induktorer: Samtidig anvendelse af prikbladet perikon (en stærk CYP3A4-

induktor) og eplerenon førte til et fald på 30% i eplerenons AUC. Et mere udtalt fald i

eplerenons AUC kan opstå med stærkere CYP3A4-induktorer, som f.eks. rifampicin. På

grund af risiko for nedsat virkning af eplerenon kan samtidig anvendelse af stærke

CYP3A4-induktorer (rifampicin, carbamazepin, fenytoin, phenobarbital, prikbladet

perikon) med eplerenon ikke anbefales (se pkt. 4.4).

Antacida: På baggrund af resultaterne af et farmakokinetisk klinisk studie forventes ingen

signifikant interaktion, når antacida anvendes samtidigt med eplerenon.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Der er ikke tilstrækkelige data vedrørende anvendelse af eplerenon hos gravide.

Dyrestudier tyder ikke på direkte eller indirekte skadelige virkninger på svangerskab, den

embryonale/føtale udvikling, fødsel eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Eplerenon

bør kun anvendes med forsigtighed til gravide.

Amning:

Det vides ikke om eplerenon udskilles i modermælk hos mennesker efter oral indtagelse.

Prækliniske data viser imidlertid, at eplerenon og/eller metabolitter findes i modermælk

hos rotter, og at rotteafkom eksponeret ad denne vej, udvikles normalt.

Eftersom muligheden for bivirkninger hos det ammede barn er ukendt, skal det besluttes

om amning skal ophøre, eller om behandlingen skal afbrydes, under hensyntagen til

vigtigheden af lægemidlet for moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Eplerenon forårsager ikke døsighed eller nedsættelse af den kognitive

funktion, men, når man fører motorkøretøj eller betjener maskiner, bør man være

opmærksom på, at eplerenon kan give svimmelhed under behandlingen.

4.8

Bivirkninger

I to studier (Eplerenone Post-acute Myocardial Infarction Heart Failure Efficacy and

Survival Study [EPHESUS] and Eplerenon in Mild Patients Hospitalization and Survival

51622_spc.docx

Side 6 af 13

Study in Heart Failure [EMPHASIS-HF]), var den samlede hyppighed af bivirkninger med

eplerenon den samme som for placebo. Den hyppigst rapporterede bivirkning i

EMPHASIS-HF studiet var hyperkaliæmi med en hyppighed på 8,7% og 4% for

henholdsvis eplerenon og placebo.

De nedenfor nævnte bivirkninger er med formodet sammenhæng til behandlingen og hvor

bivirkningerne forekommer hyppigere end for placebo, er alvorlige og forekommer

signifikant hyppigere end for placebo eller er rapporteret efter markedsføring.

Bivirkningerne er anført efter organklasse og absolut hyppighed. Hyppigheden er defineret

som: almindelig (≥1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til < 1/100).

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig: Infektion

Ikke almindelig: Pyelonephritis, faryngitis

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig: Eosinofili

Metabolisme og ernæring

Almindelig: Hyperkaliæmi (se pkt. 4.3 og 4.4)

Ikke almindelig: Hyponatriæmi, dehydrering, hyperkolesterolæmi, hypertriglyceridæmi

Det endokrine system

Ikke almindelig: Hypothyreoidisme

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig: Søvnløshed

Nervesystemet

Almindelig: Svimmelhed, synkope

Ikke almindelig: Hovedpine, hypæstesi

Hjerte

Almindelig: Myokardieinfarkt

Ikke almindelig: Venstresidig hjertesvigt, atrieflimren, takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig: Hypotension

Ikke almindelig: Arteriel trombose i ekstremiteter, ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig: Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: Diarré, kvalme, obstipation

Ikke almindelig: Opkastning, flatulens

Hud og subkutane væv

Almindelig: Udslæt, kløe

Ikke almindelig: Hyperhidrose

Hyppighed ikke kendt: Angioødem

51622_spc.docx

Side 7 af 13

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig: Muskelkramper, muskuloskeletal smerte

Ikke almindelig: Rygsmerter

Nyrer og urinveje

Almindelig: Nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 4.5)

Lever og galdeveje

Ikke almindelig: cholecystitis

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig: Gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig: Asteni, utilpashed

Undersøgelser

Almindelig: Stigning i carbamid (BUN)

Ikke almindelig: Øget kreatinin, nedsat epidermal vækstfaktor, stigning i blodglucose

I EPHESUS studiet ses numerisk flere tilfælde af apopleksi i gruppen med ældre (> 75 år).

Der er imidlertid ingen statistisk signifikant forskel mellem hyppigheden af apopleksi i

eplerenongruppen (30) versus placebogruppen (22). I EMPHASIS-HF studiet var antallet

af apopleksi i gruppen med meget ældre (≥75 år) 9 i eplererongruppen og 8 i

placebogruppen.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: sst@sst.dk

4.9

Overdosering

Der er ikke indberettet nogen tilfælde af bivirkninger ved overdosering med eplerenon hos

mennesker. Det mest sandsynlige tegn på overdosering hos mennesker er hypotension eller

hyperkaliæmi. Eplerenon kan ikke fjernes ved hæmodialyse. Eplerenon bindes i udstrakt

grad til kul. Hvis der opstår symptomatisk hypotension, bør understøttende behandling

initieres. Standardbehandling initieres ved udvikling af hyperkaliæmi.

4.10

Udlevering

51622_spc.docx

Side 8 af 13

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C03DA04. Aldosteron antagonister.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Eplerenon har relativ selektivitet i bindingen af rekombinante human

mineralokorticoidreceptorer sammenlignet med dets binding til rekombinant human

glucokorticoid, progesteron og androgenreceptorer. Eplerenon forhindrer bindingen af

aldosteron, et nøglehormon i renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS), som

medvirker i reguleringen af blodtrykket og patofysiologien af hjerte-karsygdomme.

Farmakodynamisk virkning

Eplerenon har vist sig at frembringe vedholdende stigninger i plasma-renin og serum-

aldosteron, som er i overensstemmelse med hæmningen af den negative regulatoriske

feedback af aldosteron på reninsekretionen. Den deraf fremkaldte øgede

plasmareninaktivitet og de cirkulerende aldosteronniveauer ophæver ikke eplerenons

effekt.

I dosis-respons studier af kronisk hjertesvigt (NYHA klasse II-IV) resulterede tillæg af

eplerenon til standardbehandling i forventede dosisafhængige stigninger i aldosteron. I et

kardiorenalt sub-studie af EPHESUS ses tilsvarende at eplerenon-behandling fører til en

signifikant stigning i aldosteron. Disse resultater bekræfter blokaden af

mineralokorticoidreceptoren i disse populationer.

Klinisk virkning og sikkerhed

I eplerenonstudiet (EPHESUS) undersøges eplerenons effekt på hjertesvigt og overlevelse

efter post-akut myokardieinfarkt. EPHESUS var et dobbeltblindet, placebokontrolleret

studie af 3-års varighed med 6632 patienter med akut myokardieinfarkt (MI), reduceret

venstresidig ventrikelfunktion (som blev målt ved venstresidig ventrikeluddrivnings-

fraktion LVEF

40%) samt kliniske tegn på hjertesvigt. Inden for 3-14 dage (median 7

dage) efter et akut MI fik patienterne eplerenon eller placebo i tillæg til standard-

behandlinger med en initialdosis på 25 mg 1 gang dagligt, og blev titreret op til en

vedligeholdelsesdosis på 50 mg 1 gang dagligt efter 4 uger, hvis serum-kalium var < 5,0

mmol/l. Under studiet fik patienterne standardbehandling, såsom acetylsalicylsyre (92%),

ACE-hæmmere (90%), betablokkere (83%), nitrater (72%), loop-diuretika (66%) eller

HMG-CoA reductase-hæmmere (60%).

I EPHESUS studiet er de sideordnede primære endepunkter død af alle årsager samt det

kombinerede endepunkt af kardiovaskulær død eller kardiovaskulær indlæggelse; 14,4% af

patienterne, der fik eplerenon, og 16,7% af patienterne, der fik placebo døde (af alle

årsager), mens 26,7% af patienterne, der fik eplerenon og 30,0% af patienterne, der fik

placebo, opfyldte det kombinerede endepunkt af kardiovaskulær død eller indlæggelse.

Derfor reducerede eplerenon i EPHESUS studiet risikoen for død af alle årsager med 15%

(RR 0,85; 95% CI, 0,75-0,96; p = 0,008) sammenlignet med placebo, primært ved at

reducere kardiovaskulær mortalitet. Risikoen for kardiovaskulær død eller kardiovaskulær

indlæggelse reduceres med 13% med eplerenon (RR 0,87; 95% CI, 0,79-0,95; p = 0,002).

De absolutte risikoreduktioner for endepunkterne død af alle årsager, og den

51622_spc.docx

Side 9 af 13

kardiovaskulære mortalitet/indlæggelse er henholdsvis 2,3% og 3,3%. Klinisk virkning er

primært vist med eplerenon, når eplerenon-behandling initieres hos patienter < 75 år.

Fordelen ved behandlingen af disse patienter over 75 år er uklar. Forbedringen eller

stabiliseringen i den funktionelle NYHA klassifikation forbliver stabil hos et statistisk

signifikant større antal patienter, der får eplerenon sammenlignet med placebo.

Hyppigheden af hyperkaliæmi er 3,4% i eplerenongruppen versus 2,0% i placebogruppen

(p < 0,001). Hyppigheden af hypokaliæmi er 0,5% i eplerenongruppen versus 1,5% i

placebogruppen (p < 0,001).

Der ses ingen ensartet effekt af eplerenon på hjertefrekvens, QRS-varighed eller PR- eller

QT-intervallet hos 147 raske forsøgspersoner, som fik evalueret

elektrokardiogramændringer under farmakokinetiske studier.

I EMPHASIS-HF studiet (Eplerenone in Mild Patients Hospitalization and Survival Study

in Heart Failure) blev virkningen af eplerenon, givet som tillæg til standardterapi,

undersøgt mht. klinisk effekt hos patienter med systolisk hjertesvigt og milde symptomer

(NYHA klasse II).

Patienterne blev inkluderet, hvis de var mindst 55 år, havde en venstre ventrikel

uddrivningsfraktion (LVEF) ≤ 30% eller LVEF≤ 35% samt QRS varighed >130 msec, og

havde enten været hospitalsindlagt af kardiovaskulære årsager (CV) 6 måneder forud for

inklusion eller havde et plasmaniveau af B-type natriuretisk peptid (BNP) på mindst 250

pg/ml eller et plasmaniveau af N-terminal pro-BNP på mindst 500 pg/ml hos mænd (750

pg/ml hos kvinder). Eplerenon blev påbegyndt med en dosis på 25 mg én gang dagligt og

blev øget efter 4 uger til 50 mg én gang dagligt, hvis niveauet af serumkalium var <5,0

mmol/l. Hvis den estimerede GFR var 30-49 ml/min/1,73 m

, blev eplerenon påbegyndt

ved 25 mg hver anden dag og øget til 25 mg én gang dagligt.

I alt blev 2.737 patienter randomiseret (dobbeltblindt) til behandling med eplerenon eller

placebo inklusive baseline terapi med diuretika (85%), ACE-hæmmere (78%), angiotensin

II-receptorblokkere (19%), betablokkere (87%), antitrombotiske præparater (88%),

lipidsænkende lægemidler (63%), og digitalis glycosider (27%). Den gennemsnitlige

LVEF var ~26% og den gennemsnitlige QRS varighed var ~122 msec. De fleste patienter

(83,4%) havde været hospitalsindlagt af kardiovaskulære årsager inden for 6 måneder af

randomiseringen, hvoraf ca. 50% skyldes hjertesvigt. Cirka 20% af patienterne havde

indopereret defibrilator (ICD) eller modtog kardial resynkroniserende behandling.

Det primære endepunkt, død af kardiovaskulære årsager eller hospitalsindlæggelse pga.

hjertesvigt indtraf hos 249 patienter (18,3%) i eplerenongruppen og 356 (25,9%) i

placebogruppen (RR 0,63; 95 % CI, 0,54-0,74; p<0,001). Virkningen af eplerenon på det

primære endepunkt var konsistent for alle præspecificerede undergrupper.

Det sekundære endepunkt, død af enhver årsag blev opfyldt hos 171 patienter (12,5%) i

eplererongruppen og 213 patienter (15,5%) i placebogruppen (RR 0,76; 95 % CI, 0,62-

0,93; p=0,008). Død af kardiovaskulære årsager blev rapporteret hos 147 (10,8%) patienter

i eplerenongruppen og 185 (13,5%) patienter i placebogruppen (RR 0,76; 95 % CI, 0,61-

0,94; p=0,01).

I løbet af studiet blev hyperkaliæmi (serumkalium niveau >5,5 mmol/l) rapporteret hos 158

patienter (11,8%) i eplerenongruppen og 96 patienter (7,2%) i placebogruppen (P<0,001).

Hypokaliæmi defineret som serumkaliumniveauer <4,0 mmol/l var statistisk lavere med

51622_spc.docx

Side 10 af 13

eplerenon sammenlignet med placebo (38,9% for eplerenon sammenlignet med placebo

48,4%, p<0,0001).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling

Den absolutte biotilgængelighed af eplerenon er ukendt. Maksimal plasmakoncentration

opnås efter ca. 2 timer. Både maksimal plasmakoncentration (C

) og arealet under kurven

(AUC) er dosis-proportionalt for doser på 10-100 mg og mindre end proportionalt ved

doser over 100 mg. Steady state opnås inden for 2 dage. Absorptionen er ikke påvirket af

fødeindtagelse.

Plasmaproteinbindingen af eplerenon er ca. 50%, og er primært bundet til alfa-1-

syreglycoproteiner. Det tilsyneladende fordelingsvolumen ved steady state er omkring 50 l

7). Eplerenon bindes ikke fortrinsvist til de røde blodlegemer.

Biotransformation og elimination

Eplerenonmetabolisme medieres primært via CYP3A4. Der er ikke identificeret nogen

aktive metabolitter af eplerenon i humant plasma.

Mindre end 5% af eplerenon-dosis genfindes som uomdannet stof i urin og fæces. Efter en

oral enkeltdosis af radioaktivt mærket lægemiddelstof udskilles ca. 32% af dosis i fæces,

og ca. 67% udskilles i urin. Eliminationshalveringstiden af eplerenon er ca. 3-5 timer. Den

tilsyneladende plasma-clearance er ca. 10 l/time.

Særlige populationer

Alder, køn og race:

Eplerenons farmakokinetik ved en dosis på 100 mg 1 gang dagligt er undersøgt hos ældre

65 år) hos mænd og kvinder samt hos sorte. Eplerenons farmakokinetik er ikke

signifikant forskellig mellem mænd og kvinder. Ved steady state ses hos ældre

forsøgspersoner en stigning i C

(22%) og AUC (45%) sammenlignet med yngre

forsøgspersoner (18-45 år). Ved steady state er C

19% lavere og AUC 26% lavere hos

sorte (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion:

Eplerenons farmakokinetik er evalueret hos patienter med forskellige grader af

nyreinsufficiens, og hos patienter, der var i hæmodialyse. Sammenlignet med

kontrolgruppen steg steady state AUC og C

med henholdsvis 38% og 24% hos patienter

med svært nedsat nyrefunktion, og faldt med henholdsvis 26% og 3% hos

hæmodialysepatienter. Der ses ingen korrelation mellem plasma-clearance af eplerenon og

kreatinin-clearance. Eplerenon fjernes ikke ved hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Leverinsufficiens:

Farmakokinetikken af 400 mg eplerenon er undersøgt hos patienter med moderat (Child-

Pugh klasse B) nedsat leverfunktion og sammenlignet med raske forsøgspersoner. Steady

state C

og AUC af eplerenon stiger med henholdsvis 3,6% og 42% (se pkt. 4.2).

Eftersom brugen af eplerenon ikke er undersøgt hos patienter med svært nedsat

leverfunktion, er eplerenon kontraindiceret hos denne patientgruppe (se pkt. 4.3).

51622_spc.docx

Side 11 af 13

Hjertesvigt:

Farmakokinetikken af 50 mg eplerenon er evalueret hos patienter med hjertesvigt (NYHA

klassifikation II-IV). Sammenlignet med raske forsøgspersoner, der matcher i alder, vægt

og køn, var steady state AUC og C

hos patienter med hjertesvigt henholdsvis 38% og

30% højere. I overensstemmelse med disse resultater viser den farmakokinetiske

populationsanalyse af eplerenon, der er baseret på en delmængde af patienterne fra

EPHESUS, at eplerenon-clearance hos patienter med hjertesvigt var den samme, som den

der ses hos raske ældre forsøgspersoner.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet, karcinogenicitet samt reproduktions- og

udviklingstoksicitet.

Toksicitetsstudier efter gentagne doser viser prostata-atrofi hos rotter og hunde ved doser

lidt over de kliniske doser. Ændringerne i prostata blev ikke forbundet med uønskede

funktionsmæssige konsekvenser. Den kliniske betydning af disse fund kendes ikke.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose (E460)

Croscarmellosenatrium (Type A)

Hypromellose (Benecel E3)

Talcum

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Gul opadry:

Macrogol/PEG 6000

HPMC 2910/Hypromellose 5cP

Talcum (E553b)

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

51622_spc.docx

Side 12 af 13

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hvid uigennemsigtig PVC/Al blisterpakning med 10, 20, 28, 30, 50, 90, 100 og 200

tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Bluefish Pharmaceuticals AB

Torsgatan 11

111 23 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

51621

50 mg:

51622

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

13. november 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

51622_spc.docx

Side 13 af 13

Andre produkter

search_alerts

share_this_information