Epivir

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
lamivudin
Tilgængelig fra:
ViiV Healthcare BV
ATC-kode:
J05AF05
INN (International Name):
lamivudine
Terapeutisk gruppe:
Antivirale midler til systemisk brug,
Terapeutisk område:
HIV infektioner
Terapeutiske indikationer:
Epivir er indiceret som en del af antiretroviral kombinationsbehandling til behandling af humane immunsvigt-virus (HIV) -inficerede voksne og børn.
Produkt oversigt:
Revision: 44
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000107
Autorisation dato:
1996-08-08
EMEA kode:
EMEA/H/C/000107

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Epivir 150 mg filmovertrukne tabletter

lamivudin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her (se punkt 4).

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Epivir

Sådan skal du tage Epivir

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Epivir bruges til behandling af hiv-infektioner (humant immundefektvirus) hos voksne og børn.

Det aktive stof i Epivir hedder lamivudin. Epivir tilhører en gruppe af midler rettet mod retrovirus, der

kaldes

nukleosidanalog revers transkriptasehæmmere (NRTI'er)

Epivir helbreder ikke hiv-infektionen fuldstændigt, men nedsætter mængden af virus i kroppen og

bevarer den på et lavt niveau. Epivir øger også antallet af CD4-celler i dit blod. CD4-celler er en type

hvide blodceller, der spiller en vigtig rolle, når kroppen skal bekæmpe infektioner.

Ikke alle reagerer ens på behandlingen med Epivir. Lægen vil følge virkningen af din behandling.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Epivir

Tag ikke Epivir

hvis du er

allergisk

over for lamivudin eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

Tal med lægen

, hvis du tror, at dette gælder for dig.

Vær ekstra forsigtig med at tage Epivir

Nogle patienter, der tager Epivir eller andre kombinationsbehandlinger mod hiv, har større risiko for at

få alvorlige bivirkninger end andre. Vær opmærksom på, at du har en større risiko:

hvis du tidligere har haft en

leversygdom

, herunder hepatitis B eller C (hvis du har hepatitis B,

må du ikke stoppe med at tage Epivir uden at tale med lægen først, da det kan få hepatitis til at

blusse op igen)

hvis du er svært

overvægtig

(særligt hvis du er kvinde)

hvis du eller dit barn har nyreproblemer,

skal dosis måske justeres.

Fortæl lægen

hvis noget af ovenstående gælder for dig

. Det kan være nødvendigt med ekstra

kontrolbesøg, herunder blodprøver, mens du er i behandling.

Se punkt 4 for yderligere

oplysninger.

Hold øje med vigtige symptomer

Nogle patienter, der tager medicin mod hiv-infektioner, får andre sygdomme, der kan være alvorlige.

Du bør kende til vigtige tegn og symptomer, som du skal holde øje med, mens du tager Epivir.

Læs oplysningerne 'Andre mulige bivirkninger ved kombinationsbehandling af hiv' under

punkt 4 i denne indlægsseddel.

Beskyt andre mennesker

Hiv-smitte spredes ved seksuel kontakt med en person, der har sygdommen, eller via smittet blod

(f.eks. ved at dele injektionsnåle med andre). Du kan stadig smitte andre med hiv, selvom du tager

dette lægemiddel, selvom risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral terapi.

Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre personer.

Brug af anden medicin sammen med Epivir

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin

eller har gjort det for

nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og

mineraler.

Husk at fortælle det til lægen eller på apoteket, hvis du begynder at tage ny medicin, mens du er i

behandling med Epivir.

Følgende lægemidler må ikke tages sammen med Epivir

lægemidler (oftest opløsninger), der indeholder sorbitol eller andre sukkeralkoholer (som f.eks.

xylitol, mannitol, lactitol eller maltitol), hvis de anvendes regelmæssigt

andre lægemidler, der indeholder lamivudin (mod

hiv-infektion

eller

hepatitis B-infektion)

emtricitabin (mod

hiv-infektion

høje doser af

sulfamethoxazol med trimethoprim

(et antibiotikum)

cladribin (mod

hårcelleleukæmi

Fortæl lægen

, hvis du tager et eller flere af disse lægemidler.

Graviditet

Hvis du er gravid, bliver gravid eller planlægger at blive gravid, skal du tale med lægen om risici og

fordele ved Epivir for dig og dit barn.

Epivir og lignende lægemidler kan give fosteret bivirkninger. Hvis du har taget Epivir under din

graviditet, kan din læge bede om regelmæssige blodprøver og andre diagnostiske undersøgelser for at

overvåge barnets udvikling. For de børn, hvis mødre har taget NRTI'er i løbet af graviditeten, opvejede

fordelen ved beskyttelsen mod hiv risikoen ved bivirkningerne.

Amning

Kvinder, der er hiv-positive, må ikke amme

, da hiv-infektionen kan overføres til barnet gennem

mælken. Indholdsstofferne i Epivir kan også udskilles i små mængder i mælken.

Hvis du ammer eller planlægger at amme:

Kontakt straks lægen

Trafik- og arbejdssikkerhed

Epivir påvirker sandsynligvis ikke din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

3.

Sådan skal du tage Epivir

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning.

Er du i tvivl, så

spørg lægen eller på apoteket.

Tabletterne skal synkes med vand. Epivir kan tages med eller uden mad.

Hvis du ikke kan synke tabletterne, kan du knuse dem og blande dem i lidt mad eller væske og tage

hele dosis straks.

Hold regelmæssig kontakt med lægen

Epivir hjælper til med at holde din sygdom under kontrol. Du skal tage medicinen hver dag for at

forhindre, at sygdommen bliver værre. Du kan stadig udvikle andre infektioner og sygdomme, der er

forbundet med hiv-infektionen.

Hold kontakt med lægen, og stop ikke med at tage Epivir

uden at tale med lægen først.

Så meget skal du tage

Voksne, unge og børn, der vejer mindst 25 kg:

Den sædvanlige dosis er 300 mg daglig.

Denne dosis kan tages enten som en 150 mg tablet 2 gange

daglig (med ca. 12 timers mellemrum) eller som to 150 mg tabletter på samme tid én gang daglig. Følg

lægens anvisning.

Børn, der vejer mindst 20 kg og mindre end 25 kg:

Den sædvanlige dosis er 225 mg daglig.

Denne dosis kan gives enten som 75 mg (en halv 150 mg

tablet) om morgenen og 150 mg (en hel 150 mg tablet) om aftenen eller som 225 mg (en og en halv

150 mg tablet) én gang daglig. Følg lægens anvisning.

Børn, der vejer mindst 14 kg og mindre end 20 kg:

Den sædvanlige dosis er 150 mg daglig.

Denne dosis kan gives enten som 75 mg (en halv 150 mg

tablet) 2 gange daglig (med ca. 12 timers mellemrum) eller som 150 mg (en hel 150 mg tablet) én

gang daglig. Følg lægens anvisning.

Epivir findes også som oral opløsning til børn over 3 måneder eller til patienter, der har behov for en

lavere dosis, eller som ikke kan synke tabletter.

Hvis du eller dit barn har nyreproblemer

, skal dosis måske justeres.

Kontakt lægen

, hvis det gælder for dig eller dit barn.

Hvis du har taget for meget Epivir

Det vil sandsynligvis ikke give alvorlige bivirkninger, hvis du ved et uheld tager for meget Epivir.

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Epivir, end der står her, eller mere

end lægen har foreskrevet.

Hvis du har glemt at tage Epivir

Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Fortsæt

derefter behandlingen som før.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

4.

Bivirkninger

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose

i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Når du bliver behandlet for hiv, kan det være svært at afgøre, om dine symptomer skyldes Epivir eller

anden medicin, eller om de skyldes hiv-sygdommen i sig selv.

Det er derfor meget vigtigt, at du

fortæller lægen om enhver ændring i dit helbred.

Ud over bivirkninger ved Epivir nævnt nedenfor,

kan du få andre sygdomme, når du får

kombinationsbehandling mod hiv.

Det er vigtigt, at du læser oplysningerne under 'Andre mulige bivirkninger ved

kombinationsbehandling af hiv' senere under dette punkt.

Almindelige bivirkninger

Kan forekomme hos

op til 1 ud af 10

personer:

hovedpine

kvalme

opkastning

diarré

mavesmerter

træthed, manglende energi

feber (høj kropstemperatur)

almen utilpashed

muskelsmerter og ubehag

ledsmerter

søvnproblemer (

insomni

hoste

irriteret eller løbende næse

udslæt

hårtab (

alopeci)

Ikke almindelige bivirkninger

Kan forekomme hos

op til

1 ud af 100

personer:

Ikke almindelig bivirkning, der kan ses i blodprøver:

nedsat antal af blodceller, der har betydning for blodets evne til at størkne (

trombocytopeni

lavt antal røde blodceller (

anæmi

) eller lavt antal hvide blodceller (

neutropeni

øget niveau af leverenzymer.

Sjældne bivirkninger

Kan forekomme hos

op til 1 ud af 1.000

personer:

alvorlige allergiske reaktioner, med hævelser i ansigtet, tungen eller svælget, som kan gøre det

svært at synke eller at trække vejret

betændelse i bugspytkirtlen (

pancreatitis

nedbrydning af muskelvæv

leversygdom som gulsot, forstørret lever eller fedtlever, leverbetændelse (

hepatitis

Sjælden bivirkning, der kan ses i blodprøver:

øget indhold af et enzym, som kaldes amylase.

Meget sjældne bivirkninger

Kan forekomme hos

op til 1 ud af 10.000

personer:

for meget mælkesyre i blodet (laktacidose)

prikken eller følelsesløshed i hænderne, armene, benene eller fødderne.

Meget sjælden bivirkning, der kan ses i blodprøver:

manglende dannelse af nye røde blodceller i knoglemarven

(pure red cell aplasia).

Hvis du får bivirkninger

Tal med lægen eller apotekspersonalet

, hvis en bivirkning er

generende eller bliver værre,

eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Andre mulige bivirkninger ved kombinationsbehandling af hiv

Kombinationsbehandling som Epivir kan forårsage andre sygdomme under behandlingen af hiv.

Gamle infektioner kan blusse op

Patienter med fremskreden hiv-infektion (aids) kan have et svækket immunsystem og har større risiko

for at få alvorlige infektioner (opportunistiske infektioner). Når sådanne patienter starter behandlingen,

kan gamle, skjulte infektioner blusse op igen og medføre tegn og symptomer på betændelse. Disse

symptomer vil ofte opstå, fordi kroppens immunsystem bliver stærkere, og kroppen begynder at

bekæmpe disse infektioner.

Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune sygdomme (skyldes, at immunsystemet

angriber kroppens raske celler) også forekomme, efter du er begyndt at tage medicin mod din hiv-

infektion. Autoimmune sygdomme kan forekomme mange måneder efter behandlingsstart. Hvis du

bemærker nogen som helst symptomer på infektion eller andre symptomer, som f.eks. muskelsvaghed,

svaghed, som starter i hænderne og fødderne, og som bevæger sig ind mod kropsstammen,

hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet, skal du omgående kontakte lægen for at få den nødvendige

behandling.

Hvis du får symptomer på en infektion, mens du tager Epivir:

Kontakt straks lægen

. Tag ikke anden medicin mod infektioner uden at tale med lægen først.

Du kan få knogleproblemer

Nogle patienter, der får kombinationsbehandling mod hiv, får en sygdom, der kaldes

osteonekrose.

Med denne sygdom dør dele af knoglevævet på grund af nedsat blodtilførsel til knoglerne. Du har

større risiko for at få denne sygdom:

hvis du har fået kombinationsbehandling i lang tid

hvis du også tager betændelseshæmmende medicin, kaldet kortikosteroider

hvis du drikker alkohol

hvis dit immunsystem er meget svækket

hvis du er overvægtig.

Symptomerne på osteonekrose omfatter:

stive led

ømhed og smerter (særligt i hofter, knæ eller skuldre)

bevægelsesbesvær.

Hvis du bemærker et eller flere af disse symptomer:

Kontakt lægen

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Epivir indeholder

Aktivt stof: Lamivudin.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne:

Mikrokrystallinsk cellulose, natriumstivelsesglycolat (glutenfri), magnesiumstearat.

Filmovertræk:

Hypromellose, titandioxid, macrogol, polysorbat 80.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosisenhed, dvs. den er i det

væsentlige natriumfri.

Udseende og pakningsstørrelser

Epivir 150 mg filmovertrukne tabletter findes i hvide polyethylenbeholdere eller blisterpakninger

indeholdende 60 tabletter. Tabletterne er hvide, diamantformede, filmovertrukne og forsynet med

delekærv. Tabletterne er præget “GXCJ7” på begge sider.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Fremstiller

Indehaver af

markedsføringstilladelsen

Glaxo Operations UK Limited

(under forretningsnavnet Glaxo

Wellcome Operations)

Priory Street

Ware

Herts SG12 0DJ

Storbritannien

eller

GlaxoSmithKline

Pharmaceuticals S.A.

ul. Grunwaldzka 189

60-322 Poznan

Polen

ViiV Healthcare BV

Huis ter Heideweg 62

3705 LZ Zeist

Holland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

ViiV Healthcare sprl/bvba

Tél/Tel: + 32 (0)10 85 65 00

Lietuva

GlaxoSmithKline Lietuva UAB

Tel: + 370 5 264 90 00

info.lt@gsk.com

България

ГлаксоСмитКлайн ЕООД

Teл.: + 359 2 953 10 34

Luxembourg/Luxemburg

ViiV Healthcare sprl/bvba

Belgique/Belgien

Tél/Tel: + 32 (0)10 85 65 00

Česká republika

GlaxoSmithKline s.r.o.

Tel: + 420 222 001 111

cz.info@gsk.com

Magyarország

GlaxoSmithKline Kft.

Tel.: + 36 1 225 5300

Danmark

GlaxoSmithKline Pharma A/S

Tlf: + 45 36 35 91 00

dk-info@gsk.com

Malta

GlaxoSmithKline (Malta) Limited

Tel: + 356 21 238131

Deutschland

ViiV Healthcare GmbH

Tel.: + 49 (0)89 203 0038-10

viiv.med.info@viivhealthcare.com

Nederland

ViiV Healthcare BV

Tel: + 31 (0)30 6986060

contact-nl@viivhealthcare.com

Eesti

GlaxoSmithKline Eesti OÜ

Tel: + 372 6676 900

estonia@gsk.com

Norge

GlaxoSmithKline AS

Tlf: + 47 22 70 20 00

Ελλάδα

GlaxoSmithKline A.E.B.E.

Τηλ: + 30 210 68 82 100

Österreich

GlaxoSmithKline Pharma GmbH

Tel: + 43 (0)1 97075 0

at.info@gsk.com

España

Laboratorios ViiV Healthcare, S.L.

Tel: + 34 902 051 260

es-ci@viivhealthcare.com

Polska

GSK Services Sp. z o.o.

Tel.: + 48 (0)22 576 9000

France

ViiV Healthcare SAS

Tél.: + 33 (0)1 39 17 6969

Infomed@viivhealthcare.com

Portugal

VIIVHIV HEALTHCARE, UNIPESSOAL, LDA

Tel: + 351 21 094 08 01

viiv.fi.pt@viivhealthcare.com

Hrvatska

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: +385 1 6051 999

România

GlaxoSmithKline (GSK) S.R.L.

Tel: + 4021 3028 208

Ireland

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited

Tel: + 353 (0)1 4955000

Slovenija

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: + 386 (0)1 280 25 00

medical.x.si@gsk.com

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

GlaxoSmithKline Slovakia s. r. o.

Tel: + 421 (0)2 48 26 11 11

recepcia.sk@gsk.com

Italia

ViiV Healthcare S.r.l

Tel: + 39 (0)45 9212611

Suomi/Finland

GlaxoSmithKline Oy

Puh/Tel: + 358 (0)10 30 30 30

Finland.tuoteinfo@gsk.com

Κύπρος

GlaxoSmithKline (Cyprus) Ltd

Τηλ: + 357 22 39 70 00

gskcyprus@gsk.com

Sverige

GlaxoSmithKline AB

Tel: + 46 (0)8 638 93 00

info.produkt@gsk.com

Latvija

GlaxoSmithKline Latvia SIA

Tel: + 371 67312687

lv-epasts@gsk.com

United Kingdom

ViiV Healthcare UK Limited

Tel: + 44 (0)800 221441

customercontactuk@gsk.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Epivir 10 mg/ml oral opløsning

lamivudin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt eller til dit barn. Lad derfor være med at

give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her (se punkt 4).

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Epivir

Sådan skal du tage Epivir

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Epivir bruges til behandling af hiv-infektion (humant immundefektvirus) hos voksne og børn.

Det aktive stof i Epivir hedder lamivudin. Epivir tilhører en gruppe af midler rettet mod retrovirus, der

kaldes

nukleosidanalog revers transkriptasehæmmere (NRTI'er)

Epivir helbreder ikke hiv-infektionen fuldstændigt, men nedsætter mængden af virus i kroppen og

bevarer den på et lavt niveau. Epivir øger også antallet af CD4-celler i dit blod. CD4-celler er en type

hvide blodceller, der spiller en vigtig rolle, når kroppen skal bekæmpe infektioner.

Ikke alle reagerer ens på behandlingen med Epivir. Lægen vil følge virkningen af din behandling.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Epivir

Tag ikke Epivir:

hvis du er

allergisk

over for lamivudin eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

angivet i punkt 6

Tal med lægen

, hvis du tror, at dette gælder for dig.

Vær ekstra forsigtig med at tage Epivir

Nogle patienter, der tager Epivir eller andre kombinationsbehandlinger mod hiv, har større risiko for at

få alvorlige bivirkninger end andre. Vær opmærksom på, at du har en større risiko:

hvis du tidligere har haft en

leversygdom

, herunder hepatitis B eller C (hvis du har hepatitis B-

infektion, må du ikke stoppe med at tage Epivir uden at tale med lægen først, da det kan få

hepatitis til at blusse op igen)

hvis du er svært

overvægtig

(særligt hvis du er kvinde)

hvis du eller dit barn har nyreproblemer

, skal dosis måske justeres.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Epivir 150 mg filmovertrukne tabletter.

Epivir 300 mg filmovertrukne tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Epivir 150 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukken tablet indeholder 150 mg lamivudin.

Epivir 300 mg fimovertrukne tabletter

Hver filmovertrukken tablet indeholder 300 mg lamivudin.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver 150 mg tablet indeholder 0,378 mg natrium.

Hver 300 mg tablet indeholder 0,756 mg natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Epivir 150 mg filmovertrukne tabletter

Filmovertrukket tablet.

Hvide, ruderformede tabletter med delekærv, der er præget “GX CJ7” på begge sider.

Epivir 300 mg fimovertrukne tabletter

Filmovertrukket tablet.

Grå, ruderformede og præget “GX EJ7” på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske

indikationer

Epivir er indiceret som del af en antiretroviral kombinationsbehandling til Human Immundefekt Virus

(hiv)-inficerede voksne og børn.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandlingen bør initieres af en læge med erfaring i behandling af hiv-infektion.

Epivir kan tages med eller uden mad.

For at sikre optagelse af hele dosis bør tabletterne synkes hele og ikke knuses.

Epivir findes også som oral opløsning til børn over 3 måneder, som vejer mindre end 14 kg, eller til

patienter med synkebesvær (se pkt. 4.4).

Patienter der skifter mellem lamivudin oral opløsning og lamivudin tabletter bør følge

dosisanbefalingerne, der gælder for den specifikke lægemiddelform (se pkt.5.2).

Eventuelt kan patienter med synkebesvær knuse tabletterne, som herefter opblandes i en lille mængde

væske eller halvflydende føde. Hele mængden indtages umiddelbart herefter (se pkt. 5.2).

Voksne, unge og børn (som vejer mindst 25 kg):

Den anbefalede dosis Epivir er 300 mg daglig. Denne dosis kan gives som 150 mg 2 gange daglig eller

300 mg 1 gang daglig (se pkt. 4.4).

Tabletten på 300 mg kan kun anvendes til engangsdosering.

Børn (som vejer under 25 kg):

Dosering af Epivir-tabletter ud fra vægtgrupper anbefales.

Børn, der vejer ≥ 20 kg til <25 kg:

Den anbefalede dosis er 225 mg daglig. Denne dosis kan gives som

enten 75 mg (en halv 150 mg tablet) om morgenen og 150 mg (en hel 150 mg tablet) om aftenen eller

som 225 mg (en og en halv 150 mg tablet) én gang daglig.

Børn, der vejer 14 kg til < 20 kg:

Den anbefalede dosis er 150 mg daglig. Denne dosis kan gives som

75 mg (en halv 150 mg tablet) 2 gange daglig eller som 150 mg (en hel 150 mg tablet) én gang daglig.

Børn fra 3 måneder:

Da der ikke kan opnås præcis dosering med 300 mg tabletter uden delekærv i

denne patientpopulation, anbefales det at anvende Epivir 150 mg tabletter med delekærv og følge den

tilhørende anbefalede doseringsvejledning.

Børn under 3 måneder:

De begrænsede data, der foreligger, er utilstrækkelige til at foreslå specifikke

doseringsanbefalinger (se pkt. 5.2).

Patienter, som skifter fra at tage 2 daglige doser til at tage én daglig dosis, skal tage den anbefalede

ene daglige dosis (som beskrevet ovenfor) ca. 12 timer efter den seneste af de 2 daglige doser.

Herefter fortsættes med at tage den anbefalede dosis én gang daglig (som beskrevet ovenfor) med ca.

24 timers mellemrum. Ved skift tilbage til 2 daglige doser skal patienten tage den første af de to

anbefalede daglige doser ca. 24 timer efter den sidste dosis.

Særlige populationer:

Ældre

: Specifikke data er ikke tilgængelige. Dog anbefales særlig omhu for personer i denne

aldersgruppe grundet aldersrelaterede ændringer såsom nedsat nyrefunktion og ændring i

hæmatologiske parametre.

Nedsat nyrefunktion:

Koncentrationen af lamivudin er øget hos patienter med moderat til svært nedsat

nyrefunktion som følge af nedsat clearance. Dosis bør derfor justeres ved anvendelse af Epivir oral

opløsning til patienter med kreatininclearance under 30 ml/min (se tabellerne).

Anbefalet dosering – voksne, unge og børn (der vejer mindst 25 kg):

Kreatininclearance

(ml/min)

Initialdosis

Vedligeholdelsesdosis

300 mg

eller

150 mg

300 mg 1 gang daglig

eller

150 mg 2 gange daglig

30 til

150 mg

150 mg 1 gang daglig

30 Da der er behov for doser under 150 mg, anbefales det at anvende oral opløsning

15 til < 30

150 mg

100 mg 1 gang daglig

5 til < 15

150 mg

50 mg 1 gang daglig

< 5

50 mg

25 mg 1 gang daglig

Der foreligger ingen oplysninger om brug af lamivudin hos børn med nedsat nyrefunktion. Ud fra

antagelsen, at kreatininclearance og lamivudinclearance korreleres ens hos børn og voksne, anbefales

det, at dosis til børn med nedsat nyrefunktion reduceres i forhold til deres kreatininclearance på samme

måde som hos voksne. Til børn over 3 måneder og med en vægt på mindre end 25 kg med nedsat

nyrefunktion er Epivir 10 mg/ml oral opløsning sandsynligvis den bedst egnede lægemiddelform til at

opnå den anbefalede dosis.

Anbefalet dosering - børn over 3 måneder og med en vægt på mindre end 25 kg:

Kreatininclearance

(ml/min)

Initialdosis

Vedligeholdelsesdosis

10 mg/kg

eller

5 mg/kg

10 mg/kg 1 gang daglig

eller

5 mg/kg 2 gange daglig

30 til

5 mg/kg

5 mg/kg 1 gang daglig

15 til

5 mg/kg

3,3 mg/kg 1 gang daglig

5 til

5 mg/kg

1,6 mg/kg 1 gang daglig

1,6 mg/kg

0,9 mg/kg 1 gang daglig

Nedsat leverfunktion:

Data fra patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion viser, at

farmakokinetikken af lamivudin ikke påvirkes nævneværdigt ved dysfunktion af leveren. Ud fra disse

data er dosisjustering ikke nødvendig hos patienter med moderat eller svært nedsat leverfunktion,

medmindre den er ledsaget af nedsat nyrefunktion.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte risikoen

væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør træffes

foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med nationale

retningslinjer.

Epivir anbefales ikke som monoterapi.

Nedsat nyrefunktion:

Hos patienter med moderat til svært nedsat nyrefunktion er den terminale

plasmahalveringstid af lamivudin øget på grund af nedsat clearance, derfor bør dosis justeres (se pkt.

4.2).

Tripel nukleosidterapi:

Der er rapporteret om høj hyppighed af virologisk svigt og forekomst af

resistens på et tidligt stadie, når lamivudin kombineres med tenofovirdisoproxilfumerat og abacavir

såvel som tenofovirdisoproxilfumarat og didanosin, som et 1 gang daglig regime.

Opportunistiske infektioner:

Patienter kan fortsat udvikle opportunistiske infektioner eller andre

komplikationer af hiv-infektionen, selv om de får Epivir eller anden antiretroviral behandling. De bør

derfor følges tæt af læger med erfaring i behandling af sygdomme som ledsager hiv.

Pancreatitis:

Der er i sjældne tilfælde set pancreatitis. Det er dog usikkert, om tilfældene skyldtes den

antiretrovirale behandling eller den underliggende hiv-sygdom. Behandling med Epivir bør stoppes

omgående, hvis kliniske tegn, symptomer eller unormale laboratoriefund tyder på udvikling af

pancreatitis.

Mitokondriel dysfunktion efter eksponering in utero

: Nukleosid-/nukleotid-analoger kan påvirke

mitokondriefunktionen i variende grad, hvilket er mest udtalt for stavudin, didanosin og zidovudin.

Der er rapporteret om mitokondriel dysfunktion hos hiv-negative spædbørn, som har været eksponeret

for nukleosidanaloger

in utero

og/eller postnatalt. Det har hovedsageligt drejet sig om behandling med

regimer indeholdende zidovudin. De hyppigst rapporterede bivirkninger er hæmatologiske

forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske forstyrrelser (hyperlaktatæmi, hyperlipasæmi).

Bivirkningerne har ofte været forbigående. Sent forekommende neurologiske forstyrrelser er i sjældne

tilfælde blevet rapporteret (hypertoni, kramper, unormal adfærd). I hvilken udstrækning sådanne

neurologiske forstyrrelser er forbigående eller permanente er p.t. ikke kendt. Mitokondriel dysfunktion

bør overvejes hos alle børn med svære kliniske symptomer af ukendt ætiologi, især neurologiske

symptomer, der har været eksponeret for nukleosid-/nukleotid-analoger

in utero

. Disse fund påvirker

ikke de aktuelle nationale anbefalinger vedrørende brug af antiretroviral behandling hos gravide med

henblik på at undgå vertikal hiv-overførsel.

Vægt og metaboliske parameter:

Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan

forekomme under antiretroviral behandling. Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med

sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt,

mens der ikke er tydelig evidens for relation mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med

hensyn til monitorering af lipider og glucose i blodet refereres til eksisterende behandlingsguidelines

for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal behandles som klinisk indiceret.

Immunreaktiveringssyndrom:

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved

påbegyndelse af antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på

asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske

tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få

uger eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis,

generaliserede og/eller fokale mykobakterielle infektioner og

pneumocystis jirovecii

pneumoni (ofte

omtalt som PCP). Alle inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter

behov. Autoimmune sygdomme (som f.eks. Graves´ sygdom og autoimmun hepatitis) er også blevet

rapporteret i forbindelse med immunreaktivering; dog er den rapporterede tid til frembrud mere

variabel, og frembrud kan forekomme mange måneder efter behandlingsstart.

Leversygdom:

Hvis lamivudin anvendes samtidig til behandling af såvel hiv som HBV, kan der findes

yderligere information i produktresumeet for Zeffix vedrørende behandlingen af hepatitis B med

lamivudin.

Patienter med kronisk hepatitis B eller C behandlet med antiretroviral kombinationsbehandling har

større risiko for alvorlige og potentielt fatale leverpåvirkninger. Ved samtidig behandling af hepatitits

B eller C med antivirale midler henvises til oplysninger om disse produkter.

Hvis behandlingen med Epivir afbrydes hos hiv-patienter med hepatitis B-virus infektion, bør der

foretages periodisk monitorering af både leverfunktionen og markører for HBV-replikationen, idet

seponeringen af lamivudin kan medføre akut forværrelse af hepatitis (se også i produktresumeet for

Zeffix).

Hos patienter med leverinsufficiens, herunder kronisk aktiv hepatitis, ses oftere abnorm leverfunktion i

forbindelse med den antiretrovirale behandling, og disse patienter skal kontrolleres jf standardpraksis.

Hvis der er tegn på forværring i leversygdommen hos disse patienter, bør afbrydelse eller ophør med

behandlingen overvejes (se pkt. 4.8).

Pædiatrisk population:

I et studie af pædiatriske patienter (se pkt. 5.1 ARROW studie) blev der

rapporteret lavere virologisk responsrater og hyppigere viral resistens hos børn, der fik oral opløsning

af Epivir sammenlignet med dem, der fik tabletformuleringen. Ved behandling af børn med Epivir,

skal tabletformuleringen anvendes, hvor muligt.

Osteonekrose:

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden hiv-

sygdom og/eller hos patienter som befinder sig i langvarig kombinationsbehandling med

antiretrovirale lægemidler (CART). Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel (omfattende

anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunosuppression, højere Body Mass Index

(BMI)). Patienter, der oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær, bør rådes

til at søge læge.

Lægemiddelinteraktioner:

Epivir må ikke tages sammen med andre lægemidler, der indeholder

lamivudin eller emtricitabin (se pkt. 4.5).

Kombination af lamivudin med cladribin anbefales ikke (se pkt. 4.5).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Sandsynligheden for metaboliske interaktioner er lav som følge af begrænset metabolisme og

plasmaproteinbinding og næsten fuldstændig renal clearance.

Administration af trimethoprim/sulfamethoxazol 160 mg/800 mg øger ekspositionen af lamivudin med

40 % på grund af trimethoprimdelen. Sulfamethoxazoldelen interagerer ikke. Dosisjustering af

lamivudin er dog ikke nødvendig, medmindre patienten har nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2).

Lamivudin påvirker ikke farmakokinetikken af trimethoprim eller sulfamethoxazol. Patienter bør

monitoreres klinisk, hvor samtidig administration med trimethoprim/sulfamethoxazol er påkrævet.

Samtidig administration af lamivudin og høje doser af trimethoprim/sulfamethoxazol til behandling af

Pneumocystis jirovecii

pneumoni (PCP) og toxoplasmose bør undgås.

Muligheden for interaktioner med andre samtidigt administrerede lægemidler bør overvejes; særligt

hvis udskillelsen primært sker ved aktiv renal sekretion via det organiske kationiske transportsystem,

f.eks. trimethoprim. Andre lægemidler (f.eks. ranitidin, cimetidin) udskilles kun delvist ved denne

mekanisme og har vist sig ikke at interagere med lamivudin. Ligesom zidovudin udskilles

nukleosidanalogerne (f.eks. didanosin) ikke ved denne mekanisme og interagerer sandsynligvis ikke

med lamivudin.

For zidovudin ses en beskeden stigning i C

(28 %) ved samtidig administration af lamivudin, men

den samlede eksposition (AUC) ændres ikke signifikant. Zidovudin har ingen indvirkning på

lamivudins farmakokinetik (se pkt. 5.2).

Grundet ligheder bør Epivir ikke administreres sammen med andre cytidin-analoger såsom

emtricitabin. Derudover bør Epivir ikke tages sammen med andre lægemidler, der indeholder

lamivudin (se pkt. 4.4).

In vitro

hæmmer lamivudin den intracellulære fosforylering af cladribin, hvilket kan medføre en

potentiel risiko for manglende effekt af cladribin, hvis kombinationen anvendes klinisk. Nogle kliniske

fund understøtter også en mulig interaktion mellem lamivudin og cladribin. Derfor frarådes samtidig

brug af lamivudin og cladribin.

Metabolismen af lamivudin involverer ikke CYP3A, hvilket gør interaktioner med andre lægemidler,

som metaboliseres via dette system (f.eks. PI’er) usandsynlige.

Samtidig administration af sorbitolopløsning (3,2 g, 10,2 g, 13,4 g) med en enkelt 300 mg dosis

lamivudin oral opløsning resulterede i dosisafhængige fald på 14 %, 32 % og 36 % i

lamivudineksponering (AUC

) og 28 %, 52 % og 55 % fald i lamivudins C

hos voksne. Undgå

vedvarende anvendelse af Epivir sammen med sorbitolholdige lægemidler eller andre osmotisk

virkende polyalkoholer eller monosaccaharidalkoholer (f.eks. xylitol, mannitol, lactitol, maltitol), når

det er muligt. Overvej hyppigere overvågning af hiv-1 virusmængde, når vedvarende samtidig

administration ikke kan undgås.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Som en generel regel bør data fra dyrestudier så vel som den kliniske erfaring fra gravide kvinder

vurderes, når det besluttes at anvende antiretrovirale midler til behandling af hiv-infektion hos gravide

kvinder og som konsekvens heraf reducere risikoen for overførelse af hiv til det nyfødte barn.

Dyrestudier med lamivudin viste en stigning i tidlig embryonisk mortalitet hos kaniner, men ikke hos

rotter (se pkt. 5.3). Overførelse af lamivudin gennem placenta er set hos mennesker.

Udfaldet af flere end 1.000 eksponeringer under første trimester og flere end 1.000 eksponeringer

under andet og tredje trimester hos gravide kvinder indikerede ingen misdannelser eller føtal/neonatal

toksicitet. Hvis det er klinisk nødvendigt, kan Epivir anvendes under graviditet. Baseret på disse data

er risikoen for misdannelser usandsynlig hos mennesker.

Hos patienter, som også er smittet med hepatitis, og som bliver gravide under behandling med

lamivudin, bør det vurderes, om der er en risiko for tilbagevenden af hepatitis ved seponering af

lamivudin.

Mitokondriel dysfunktion:

Det er påvist

in vitro

in vivo

, at nukleosid- og nukleotidanaloger i

forskellig udstrækning forårsager skader på mitokondrierne. Der foreligger rapporter om mitokondriel

dysfunktion hos spædbørn, som har været eksponeret for nukleosidanaloger

in utero

og/eller efter

fødslen (se pkt. 4.4).

Amning

Efter oral administration blev lamivudin udskilt i mælk i koncentrationer svarende til

koncentrationerne målt i serum. Baseret på mere end 200 mor/barn-par behandlet for hiv er

serumkoncentrationerne af lamivudin meget lave hos ammede spædbørn, hvis mødre behandles for hiv

(< 4 % af moderens serumkoncentration), og falder gradvist til ikke-detekterbare niveauer, når

ammede spædbørn når en alder på 24 uger. Der foreligger ingen data for sikkerheden af lamivudin ved

administration til spædbørn under 3 måneder. For at undgå transmissionen af hivanbefales det, at hiv-

inficerede kvinder under ingen omstændigheder ammer deres børn.

Fertilitet

Dyrestudier har vist, at lamivudin ikke påvirker fertiliteten (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

De følgende bivirkninger er rapporteret under behandling af hiv-sygdom med Epivir. For mange er det

uklart, om de skyldes Epivir, andre lægemidler der indtages samtidig eller den underliggende

sygdomsproces.

De bivirkninger, der anses for at kunne relateres til behandlingen, er nævnt nedenfor fordelt efter

legemsdele, organklasser og absolut frekvens. Frekvenserne er defineret som meget almindelig (≥

1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til <

1/1.000) og meget sjælden (< 1/10.000). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne

opstillet efter, hvor alvorlige, de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Neutropeni og anæmi (begge af og til alvorlige), trombocytopeni

Meget sjælden:

Ren erytrocyt aplasi

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden:

Laktacidose

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine, søvnløshed

Meget sjælden

: Perifer neuropati (eller paræstesi)

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig:

Hoste, symptomer fra næsen

Mave-tarmkanalen

Almindelig

: Kvalme, opkastning, mavesmerter eller –kramper, diarré

Sjælden:

Pancreatitis, stigning i serum amylase.

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

Midlertidige stigninger af leverenzymer (ASAT, ALAT)

Sjælden:

Hepatitis

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Udslæt, hårtab

Sjælden:

Angioødem

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Artralgi, muskelforstyrrelser

Sjælden:

Rhabdomyolyse

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Træthed, utilpashed, feber

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under antiretroviral behandling (se pkt.

4.4).

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske infektioner. Autoimmune sygdomme (som f.eks. Graves´ sygdom og autoimmun

hepatitis) er også blevet rapporteret i forbindelse med immunreaktivering; dog er den rapporterede tid

til frembrud mere variabel, og frembrud kan forekomme mange måneder efter behandlingsstart (se

pkt. 4.4).

Særligt hos patienter med generelt anerkendte risikofaktorer, fremskreden hiv-sygdom eller langvarig

kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler (CART) er der rapporteret om tilfælde af

osteonekrose. Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population:

1.206 HIV-inficerede patienter i alderen 3 måneder til 17 år blev inkluderet i ARROW-studiet

(COL105677); heraf fik 669 patienter abacavir og lamivudin enten som én daglig dosis eller som 2

daglige doser (se pkt. 5.1). Der blev ikke observeret yderligere sikkerhedsproblemer hos pædiatriske

patienter, som fik én eller 2 daglige doser, sammenlignet med voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

I akutte dyrestudier resulterede indgift af meget høje doser lamivudin ikke i organtoksicitet.

Oplysninger om konsekvenserne af akut overdosering hos mennesker er begrænsede. Der var ingen

dødsfald, og patienterne kom sig. Der er ikke iagttaget særlige tegn eller symptomer i forbindelse med

overdosering.

Hvis overdosering finder sted, bør patienten overvåges, og symptomatisk standardbehandling

iværksættes om nødvendigt. Da lamivudin kan fjernes ved dialyse, kan kontinuerlig hæmodialyse

benyttes ved behandling af overdosering, skønt det ikke er undersøgt.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation - nukleosidanalog, ATC-kode - J05A F05.

Virkningsmekanisme

Lamivudin er en nukleosidanalog, der er aktiv mod humant immundefekt virus (hiv) og hepatitis B

virus (HBV). Lamivudin metaboliseres intracellulært til den aktive del lamivudin 5

-triphosphat, hvis

primære virkningsmekanisme er at afslutte kæden i hiv revers transkription. Triphosphatet hæmmer

selektivt replikationen af hiv-1 og hiv-2

in vitro

. Det er også aktivt mod zidovudinresistente kliniske

hiv-isolater. Der blev ikke observeret nogen antagonistisk effekt ved lamivudin og andre

antiretrovirale lægemidler

in vitro

(lægemidler testet: abacavir, didanosin, nevirapin og zidovudin).

Resistens

hiv-1-resistens over for lamivudin involverer udviklingen af M184V-aminosyreændringer tæt ved den

aktive del af viral revers transkriptase (RT). Denne variant opstår både

in vitro

og i hiv-1-inficerede

patienter behandlet med lamivudin-indeholdende antiretroviral behandling. M184V-mutanter udviser

markant reduceret følsomhed over for lamivudin, og udviser mindsket viral replikationskapacitet

in

vitro

In vitro

-studier tyder på, at zidovudin-resistente virusisolater kan blive zidovudin-følsomme,

hvis de samtidig udvikler resistens over for lamivudin. Den kliniske relevans af disse resultater er dog

stadig ikke vel defineret.

Ved fremkomst af M184V tyder

in vitro-

data på, at lamivudin stadig har antiretroviral aktivitet

(formentlig på grund af svækkede vira). Den kliniske relevans af disse fund er ikke fastslået. De

tilgængelige kliniske data er meget begrænsede og gør det ikke muligt at drage nogen konklusioner.

Behandling med andre NRTI’er vil under alle omstændigheder være at foretrække frem for at fortsætte

behandling med lamivudin. Ved fremkomst af M184V-mutationer bør man kun overveje at fortsætte

med lamivudin i de tilfælde, hvor der ikke længere er andre virksomme NRTI’er.

Krydsresistens overført af M184V TR er begrænset inden for klassen af nucleosidinhibitorer af

antivirale stoffer. Zidovudin og stavudin beholder deres antivirale aktivitet over for lamivudin-

resistent hiv-1. Abacavir beholder den antiretrovirale aktivitet over for lamivudin-resistente hiv-1, der

kun har M184V-mutationen. M184V RT-mutanten udviser et mindre end 4 gange fald i følsomheden

over for didanosin. Den kliniske betydning af dette kendes ikke. Test af følsomheden

in vitro

er ikke

blevet standardiseret, og resultaterne kan variere afhængig af de anvendte metoder.

Lamivudin udviser lav cytotoksicitet over for lymfocytter i perifert blod, over for etablerede lymfocyt

og monocyt-makrofage cellelinier og over for forskellige celleforstadier i knoglemarven

in vitro

Klinisk virkning og sikkerhed

Kliniske studier har vist, at lamivudin i kombination med zidovudin kan reducere hiv-1-virus byrden

samt øge CD4-celletallet. Kliniske end-point data indikerer, at lamivudin i kombination med

zidovudin medfører en signifikant reduktion af risici for forværring af sygdommen og dødeligheden.

Kliniske studier har vist, at lamivudin plus zidovudin forsinker fremkomsten af zidovudin-resistente

isolater hos individer, som ikke tidligere har modtaget antiretroviral behandling.

Lamivudin er i vid udstrækning blevet anvendt som komponent i antiretroviral

kombinationsbehandling i kombination med andre antiretrovirale stoffer fra den samme gruppe

(NRTI’er) eller fra andre grupper (PI’er, non-nucleosid reverse transkriptase inhibitorer).

Fund fra kliniske forsøg med pædiatriske patienter, der fik lamivudin i kombination med andre

antiretovirale lægemidler (abacavir, nevirapin/efavirenz eller zidovudin), har vist, at resistensprofilen

set hos pædiatriske patienter svarer til den, der er set hos voksne, med henblik på forekomst af

genotype substitutioner og deres relative frekvens.

Børn, der i kliniske forsøg fik lamivudin oral opløsning samtidig med andre antiretrovirale orale

opløsninger, udviklede hyppigere viral resistens end børn, der fik tabletter (se beskrivelsen af den

kliniske erfaring i pædiatrisk population (ARROW studie) og pkt. 5.2).

Flerstof antiretroviralbehandling hvor lamivudin er indeholdt har vist sig, at være effektiv hos

antiretroviral-naïve patienter, såvel som hos patienter, der er smittet med virus, der indeholder M184V

mutationer.

Forholdet mellem

in vitro

-følsomheden af hiv over for lamivudin og det kliniske respons af

behandling hvor lamivudin er indeholdt undersøges fortsat.

Lamivudin i en dosering på 100 mg en gang daglig har vist sig også at være effektiv i behandlingen af

voksne patienter med kronisk HBV infektion (for detaljer vedrørende kliniske studier henvises til

produktinformationen for Zeffix). Til behandling af hiv-infektion er det dog vist, at kun doser på

300 mg lamivudin (i kombination med andre antiretrovirale stoffer) daglig, er virkningsfuldt.

Lamivudin er ikke specifikt undersøgt til behandling af hiv-patienter, som samtidig er smittet med

HBV.

Engangsdosering (300 mg 1 gang daglig):

Et klinisk studie har vist, at der ikke er forskel på dosering

af Epivir 1 gang daglig og Epivir 2 gange daglig. Disse resultater er opnået i en antiretroviral naive

gruppe, primært bestående af asymptomatisk hiv-inficerede patienter (CDC trin A).

Pædiatrisk population:

Randomiseret sammenligning af behandling, som indeholdt dosering med

abacavir og lamivudin én gang daglig

vs.

dosering 2 gange daglig blev foretaget indenfor et

randomiseret, multicenter, kontrolleret studie med HIV-inficerede pædiatriske patienter. 1.206

pædiatriske patienter i alderen 3 måneder til 17 år blev inkluderet i ARROW-studiet (COL105677) og

blev doseret i henhold til vægtgruppe-anbefalingerne i WHO’s behandlingsvejledning (

Antiretroviral

therapy of HIV infection in infants and children, 2006

). Efter 36 uger på et behandlingsregime

indeholdende abacavir og lamivudin 2 gange daglig blev 669 egnede patienter randomiseret til enten at

fortsætte med dosering 2 gange daglig eller skifte til abacavir og lamivudin én gang daglig i minimum

96 uger. Bemærk, at der fra dette studie ikke er data tilgængelige for patienter under 1 år. Resultaterne

er opsummeret i tabellen nedenfor.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/86607/2015

EMEA/H/C/000107

EPAR - sammendrag for offentligheden

Epivir

lamivudin

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Epivir.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede

frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om

anvendelsesbetingelserne for Epivir.

Hvad er Epivir?

Epivir er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof lamivudin. Det leveres som tabletter (150 og

300 mg) og som en oral opløsning (10 mg/ml).

Hvad anvendes Epivir til?

Epivir anvendes i kombination med andre antiretrovirale lægemidler til behandling af patienter, der er

smittede med humant immundefekt virus (HIV), som er det virus, der forårsager AIDS (erhvervet

immundefekt syndrom).

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Epivir?

Behandlingen med Epivir bør igangsættes af en læge, der har erfaring i behandling af HIV-infektion.

Den anbefalede dosis af Epivir til voksne og børn over 25 kg er 300 mg dagligt. Det kan enten tages

som en enkelt daglig dosis eller opdelt i 150 mg to gange dagligt. Hos børn på under 25 kg afhænger

den anbefalede dosis af legemsvægten.

Patienter, der ikke kan sluge tabletter, bør anvende den orale opløsning, eller alternativt knuse

tabletterne og komme dem i lidt mad eller drikke, umiddelbart inden de synker det.

Epivir

EMA/86607/2015

Side 2/3

Når Epivir anvendes til patienter med alvorlige nyreproblemer, er det nødvendigt at justere dosis. Den

orale opløsning kan anvendes til at opnå en passende dosis. De yderligere oplysninger fremgår af

indlægssedlen.

Hvordan virker Epivir?

Det aktive stof i Epivir, lamivudin, er en nukleosidanalog revers transkriptasehæmmer (NRTI). Det

virker ved at blokere aktiviteten af revers transkriptase, et enzym, som er nødvendig for hiv for at

kunne producere de genetiske instrukser, som gør det muligt at producere mere virus, når det har

inficeret cellen. Når Epivir tages i kombination med andre antiretrovirale lægemidler, reducerer det

mængden af HIV i blodet og holder det på et lavt niveau. Det helbreder ikke HIV-infektion eller AIDS,

men det kan forhale den beskadigelse af immunsystemet og hindre udvikling af infektioner og

sygdomme, som er forbundet med AIDS.

Hvordan blev Epivir undersøgt?

Epivir blev undersøgt i fem hovedundersøgelser, der omfattede næsten 3 000 voksne (på 18 år eller

derover).

Fire af disse undersøgelser sammenlignede Epivir i kombination med zidovudin (et andet antiretroviralt

lægemiddel) med enten Epivir eller zidovudin alene eller med Epivir i kombinationen med zalcitabin (et

andet antiretroviralt lægemiddel). I undersøgelserne så man nærmere på Epivirs virkning på

niveauerne af HIV i blodet (virusindhold) og på antallet af CD4 T-celler i blodet (CD4-celletallet). CD4

T-celler er hvide blodlegemer, som er vigtige for, at kroppen kan bekæmpe infektioner, men som

dræbes af HIV.

I den femte undersøgelse sammenlignedes virkningen af at tilføje Epivir eller placebo (en uvirksom

behandling) til eksisterende behandling af HIV-infektion hos 1 895 voksne, som havde taget

antiretrovirale lægemidler i mindst fire uger. I denne undersøgelse så man nærmere på, hvor mange

patienter der udviklede en sygdom forbundet med AIDS, eller som døde efter et års behandling.

Epivir er også blevet undersøgt hos 615 patienter i alderen fra ni måneder til 15 år. I undersøgelsen

sammenlignede man virkningen af Epivir og zidovudin med didanosin (et andet antiretroviralt

lægemiddel) taget alene. I undersøgelsen måltes det, hvor lang tid patienterne levede uden en

forværring af deres sygdom.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Epivir?

Alle undersøgelser viste, at kombinationer, der omfattede Epivir, var mere effektive end det

lægemiddel, kombinationerne blev sammenlignet med.

I de første fire undersøgelser af voksne øgede Epivir, når det blev taget i kombination med zidovudin,

CD4-celletallene mere end sammenligningspræparatet efter 24 ugers behandling. Kombinationen

reducerede endvidere virusmængden i blodet i alle undersøgelserne efter to til fire ugers behandling,

men denne virkning var forbigående.

I den femte undersøgelse af voksne, hvor Epivir blev føjet til en eksisterende behandling, blev risikoen

for sygdomsprogression eller død reduceret: Efter et år var 9 % af de patienter, der tog Epivir, døde

eller havde udviklet en AIDS-relateret sygdom (128 af 1 369), mod 20 % af de patienter, der havde

taget placebo (95 af 471).

Tilsvarende resultater blev set hos hiv-smittede patienter under 15 år.

Epivir

EMA/86607/2015

Side 3/3

Hvilken risiko er der forbundet med Epivir?

De mest almindelige bivirkninger ved Epivir (set hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter) er diarré,

kvalme, opkastning, hovedpine, søvnløshed (søvnbesvær), hoste, næsesymptomer, udslæt,

muskelgener, ledsmerter, alopeci (hårtab), feber, mavesmerter eller -kramper, utilpashed og træthed.

Den fuldstændige liste over indberettede bivirkninger og begrænsninger for Epivir fremgår af

indlægssedlen.

Hvorfor blev Epivir godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved Epivir er større end risiciene, og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse for Epivir.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Epivir?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Epivir anvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for Epivir,

herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale skal følge.

Andre oplysninger om Epivir

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Epivir den 8. august 1996.

Den fuldstændige EPAR for Epivir findes

ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/European

public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om behandling med Epivir, kan du

læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 02-2015.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information