Epirubicin "Actavis" 10 mg pulver til injektions-/infusionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

16-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

29-04-2019

Aktiv bestanddel:
EPIRUBICINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Actavis Group PTC ehf.
ATC-kode:
L01DB03
INN (International Name):
epirubicin hydrochloride
Dosering:
10 mg
Lægemiddelform:
pulver til injektions-/infusionsvæske, opløsning
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
42370
Autorisation dato:
2008-04-28

1/10

Indlægsseddel: Information til brugeren

Epirubicin Actavis 10 mg og 50 mg

Pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning

epirubicinhydrochlorid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette

lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med

at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har

de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre,

eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se pkt. 4.

Du kan finde den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Epirubicin Actavis

Sådan skal du bruge Epirubicin Actavis

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Epirubicin er et lægemiddel mod kræft. Behandling med et lægemiddel mod

kræft kaldes nogle gange for cancer kemoterapi. Epirubicin indgår i en

gruppe af lægemidler, der kaldes for antracykliner. Antracykliner virker på

celler, som vokser aktivt, ved at nedsætte eller stoppe deres vækst og øge

chancen for, at cellerne dør.

Epirubicin bruges til behandling af forskellige former for kræft. Måden

Epirubicin anvendes på afhænger af kræftformen, som behandles.

Når Epirubicin sprøjtes ind i blodet, bruges det til behandling af kræft i

brystet, maven og lungerne samt fremskreden kræft i æggestokkene.

Når Epirubicin sprøjtes ind i blæren gennem en slange, bruges det til

behandling af kræftformer på blærevæggen. Epirubicin kan desuden bruges

efter andre behandlingsformer for at forebygge, at cellerne vokser igen.

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Epirubicin Actavis

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i

denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på

doseringsetiketten.

2/10

Du må ikke bruge Epirubicin Actavis, pulver til injektions- og

infusionsvæske, opløsning:

hvis du er allergisk over for epirubicinhydrochlorid eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Epirubicin Actavis, pulver til injektions- og

infusionsvæske, opløsning (angivet i pkt. 6) eller andre lignenede

lægemidler (der tilhører en gruppe af lægemidler, som hedder

anthracycliner som f.eks. doxorubicin eller daunorubicin)

hvis du er overfølsom (allergisk) over for lægemidler der tilhører

gruppen antracenedioner (inklusiv lægemidler der bruges til

behandling af kræft).

hvis du ammer.

Epirubicin må ikke sprøjtes ind i en blodåre, hvis:

du ved, at dit blodtal er lavt, dette kan være på grund af tidligere

behandling med andre lægemidler til behandling af kræft eller

tidligere strålebehandling.

du har været i behandling med anden kemoterapi med maksimal

dosis såsom epirubicin og/eller andre anthracykliner som f.eks.

doxorubicin eller daunorubicin og antracenedioner, som kan øge

risikoen for bivirkninger

du lider af eller har lidt af hjerteproblemer

du har en infektion der på virker flere organer

du har alvorlige leverproblemer

Epirubicin skal ikke sprøjtes ind i urinblæren, hvis:

du har en urinvejsinfektion (inklusiv nyrer, blære og urinrør)

der er tumorer, som er gået gennem urinblæren

der er problemer med at anlægge slangen ind i blæren

du har blærebetændelse

du har blod i urinen

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du bruger

Epirubicin Actavis, pulver til injektions- og

infusionsvæske, opløsning hvis du:

har nyre- eller leverproblemer. Fortæl det til din læge før

behandling, da lægen skal tage højde for det.

Din læge vil desuden foretage regelmæssige kontroller

så dit blodtal ikke bliver for lavt

for at kontrollere niveauet af urinsyre i blodet og andre forhold i

blodet

for at sikre, at dit hjerte og din lever fungerer normalt

hvis du har fået eller skal have strålebehandling omkring

hjerteregionen

Fortæl det til din læge, hvis du oplever hævelse og smerter i munden eller

slimhinden.

3/10

Fortæl det til din læge hvis du skal vaccineres. Dette kan give bivirkninger,

hvis det gives samtidig med epirubicin.

Urinen kan være rødlig en til to dage efter, du har fået Epirubicin.

Børn

Der mangler data om sikkerheden og effekten hos børn.

Brug af anden medicin sammen med Epirubicin Actavis

Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin eller

har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på

recept. Specielt:

Cimetidin (bruges til at nedsætte syreniveauet i maven).

Trastuzumab (bruges til behandling af kræft)

Paclitaxel og docetaxel (bruges ved nogle kræftformer).

Interferon alfa-2b (bruges ved nogle kræftformer og lymfom og nogle

tilfælde af gul feber).

Quinin (bruges til behandling af malaria og kramper i benene).

Dexverapamil (bruges til behandling af nogle hjertelidelser).

dexrazoxan (et lægemiddel, der nogle gange bruges sammen med

doxorubicin for at nedsætte risikoen for hjerteproblemer).

Lægemidler der kan påvirke dit hjerte som 5-flourouracil,

cyklophosphamid, cisplatin, taxaner (til behandling af kræft) eller

kalciumkanalblokkere (til behandling af højt blodtryk eller andre

hjertelidelser)

Lægemidler, som kan påvirke leveren.

Levende vacciner.

Andre lægemidler, som kan påvirke knoglemarven (som fx andre

lægemidler til behandling af kræft, sulfonamid og kloramfenikol

(antibakterielle lægemidler), difenylhydatoin (mod epilepsi),

amidopyrinderivater (lægemidler til behandling af fx smerter og feber) og

nogle antiviruslægemidler).

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller

planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til

råds, før du bruger Epirubicin.

Graviditet

Epirubicin kan medføre fødselsdefekter, hvis det bruges under graviditeten.

Det er derfor vigtigt, at du fortæller det til din læge, hvis du er gravid eller

bliver gravid under behandlingen. Du må ikke bruge epirubicin under

graviditeten, medmindre du er specifikt rådgivet hertil af din læge.

4/10

Hvis du eller din partner behandles med epirubicin, anbefales det at bruge

effektiv prævention. Hvis du bliver gravid under behandling eller beslutter at

du vil have børn efter endt behandling, anbefales genetisk rådgivning.

Amning

Epirubicin kan være farlig for ammende børn, og du skal derfor stoppe med

at amme, før du starter behandlingen med dette produkt.

Frugtbarhed

Der er risiko for sterilitet som følge af behandling med epirubicin. Mandlige

patienter skal overveje opbevaring af sæd før behandling.

Epirubicin kan forårsage at menstruationen udebliver, eller at kvinder går for

tidligt i overgangsalderen.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Epirubicin kan give kvalme og opkastning, som midlertidigt kan nedsætte

evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Epirubicin Actavis indeholder methylparahydroxybenzoat

Denne medicin indeholder methylparahydroxybenzoat, som kan medføre

allergiske reaktioner (muligvis forsinket) og i særlige tilfælde

åndedrætsbesvær.

3. Sådan skal du bruge Epirubicin Actavis

Du vil få epirubicin af en læge eller sygeplejerske, enten i en blodåre eller

direkte i din urinblære. Din læge vil fastsætte den korrekte dosis, og hvor

mange dage behandlingen skal vare. Dosis vil afhænge af hvilken form for

kræft, du har, dit helbred, din højde, vægt, hvor godt din lever fungerer og

eventuel anden behandling, du får.

Injektion eller infusion i en blodåre

Epirubicin Actavis kan gives som en injektion i en blodåre over 3-5 minutter.

Det kan også fortyndes før det gives som en langsom infusion, normalt via et

drop, i en blodåre over 30 minutter.

Indsprøjtning i urinblæren

Hvis injektionen gives i urinblæren, skal du ikke drikke væske i 12 timer før

behandling, så din urin ikke fortynder stoffet for meget. Opløsningen skal

holdes i blæren i 1-2 timer. Du skal vende dig med jævne mellemrum for at

sikre, at alle områder af blæren udsættes for stoffet.

Det skal sikres, at indholdet i blæren ikke kommer i kontakt med huden, når

den tømmes. Ved kontakt med huden, vaskes det berørte område grundigt

med vand og sæbe, men der må ikke skrubbes.

5/10

Din læge vil regelmæssigt tjekke dit blod for eventuelle uønskede virkninger.

For at kunne opdage eventuelle skader på hjertet, vil din læge desuden

overvåge dit hjerte i flere uger efter behandlingen.

Hvis du har brugt for meget Epirubicin Actavis:

Det kan påvirke dit hjerte, nedsætte antallet af blodceller og medføre

skadelige påvirkninger i mave-tarm-systemet (fortrinsvis betændelse i

slimhinden). Du kan få mundsår, men da du får dette lægemiddel, mens du

er på hospitalet, er det usandsynligt, at du vil få for lidt eller for meget. Fortæl

det til din læge, hvis du er i tvivl.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle

får bivirkninger.

Hvis nogle af følgende bivirkninger opstår, når epirubicin gives som infusion i

en blodåre, skal du straks fortælle det til lægen, da dette er meget alvorlige

bivirkninger. Du kan have behov for hurtig lægehjælp:

rødmen, smerte eller hævelse på injektionsstedet. Der kan

opstå vævsskader efter utilsigtet injektion uden for en blodåre.

symptomer på hjerteproblemer som fx smerter i brystet,

stakåndethed, hævede ankler (disse bivirkninger kan opstå

flere uger efter behandlingens ophør)

alvorlig allergisk reaktion, symptomer som svaghed, hududslæt,

hævelse af ansigtet og vejtrækningsbesvær eller hvæsen. I

nogle tilfælde kan der ske kollaps.

nedsat antal blodlegemer på grund af knoglemarvsdepression

med symptomer der omfatter pludselig feber, ondt i halsen,

uforklarlige blå mærker eller blødning, mundsår, træthed.

Hvis du oplever en eller flere af følgende bivirkninger, skal du fortælle det til

din læge hurtigst muligt:

Meget almindelige bivirkninger (kan påvirke flere end 1 ud af 10

behandlede):

Hårtab (kommer som regel tilbage igen senere), nedsat skægvækst, rødlig

urin i 1-2 dage efter medicinen er taget.

Almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 10 behandlede):

Betydelig appetitløshed som fører til vægttab (anoreksi), væsketab fra

kroppen (dehydrering), kvalme eller opkastning, diarre (som kan medføre

dehydrering), appetitløshed, mavesmerter, spiserørsbetændelse, høje

pigmentniveauer i munden, hævelse og smerter i munden, blødning fra

munden, sår på læber og/eller tunge og/eller under tungen, hedeture, feber

eller infektioner, rødmen, smerte eller hævelse ved injektionsstedet,

vævsskade kan forekomme efter utilsigtet injektion udenfor en vene,

6/10

allergiske reaktioner eller blærebetændelse (til tider med blødning) efter

injektion af medicinen ind i blæren.

Ikke almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 100 behandlede):

Hovedpine, årebetændelse, herunder blodstørkning (tromboflebitis).

Sjældne bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 1.000 behandlede):

Leukæmi (blodkræft) kan udvikle sig snere, alvorlig allergisk reaktion i hele

kroppen (anafylaksi), nældefeber (urtikaria), øget urinsye i blodet

(hyperurikæmi) der kan føre til gigt, feber og/eller kuldegysninger,

svimmelhed, ophør af menstruation (amenorré), manglende sædproduktion,

ændringer i leverfunktion (ændring i transaminaseniveauer), hjertesvigt

(åndenød, ødem, forstørret lever, lungeødemer, der kan medføre

respirationssvigt og hævet milt), unormal hjerterytme, svagere hjerte med

nedsat pumpehastighed, der kan medføre en generel følelse af at være sløj

og en svaghedsfølelse.

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende

data)

Lungebetændelse, blodforgiftning (sepsis), septisk chok (alvorlig

komplikation ved blodforgiftning), blødning og mangel på ilt i kroppens væv,

røde, tørre og hævede øjne, chok, blodprop (f.eks. i lungerne, i enkle tilfælde

dødligt), hududslæt, kløe, hudforandringer, rødmen på huden. Høje

pigmentniveauer i huden og neglene, rødmen af huden, hud-overfølsomhed

over for lys, hud-overfølsomhed i forbindelse med strålebehandling. Det

inficerede område på huden kan være ømt, hævet, rødt og varmt som følge

af alvorlig cellulitis. Nedsat evne for hjertet til at pumpe blodet rundt

(asymptomatiske fald i venstre ventrikels udstødningsfunktion).

Farveforandringer, blødning, smerte, sår eller brændende fornemmelse i

munden, farveforandringer i tandkødet.

Hvis epirubicinhydrochlorid sprøjtes direkte ind i urinblæren, kan du opleve

smerte eller vandladningsvanskeligheder. Du kan også opleve blod i urinen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller

apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i

denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk

eller via Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S,

e-mail: dkma@dkma.dk. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe

med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Opbevares i den originale pakning.

7/10

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter

Exp). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Brug ikke lægemidlet, hvis du oplever synlige tegn på nedbrydning av

lægemiddlet.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til

miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Epirubicin Actavis indeholder

Aktivt stof: epirubicinhydrochlorid. Et hætteglas indeholder 10 mg eller

50 mg epirubicinhydrochlorid.

Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat,

methylparahydroxybenzoat.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

Epirubicinpulver er rødorange og leveres i et farveløst hætteglas.

Pakningsstørrelser

Hver pakning indeholder ét hætteglas.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Actavis Group PTC ehf., Reykjavikurvegi 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island.

Fremstiller

S.C. SINDAN- PHARMA S.R.L.,

11 Ion Mihalache Blvd,

011171 Bucharest, Rumænien

Actavis Italy S.p.A.

Nerviano Plant

Viale Pasteur 10, 20014 Nerviano (Milan), Italien

Repræsentant i Danmark

SanoSwiss UAB, Aukstaiciu str. 26A, LT-44169 Kaunas, Litauen,

+370 700 01320, info@sanoswiss.com

Denne indlægsseddel blev sidst revideret 03/2019.

8/10

Følgende oplysninger er kun til læger og sundhedspersonale

Epirubicin Actavis 10 mg og 50 mg pulver til injektions- og

infusionsvæske, opløsning

Instruktioner vedrørende brug

ANTINEOPLASTISK STOF

Uforligeligheder

Længerevarende

kontakt

opløsninger

alkalisk

(herunder

opløsninger,

indeholder

natriumbicarbonat)

skal

undgås,

resultere i hydrolyse af stoffet. Der skal kun bruges fortyndere, der er

beskrevet under ”Instruktioner vedrørende brug”.

Epirubicin Actavis 10 mg og 50 mg pulver til injektions- og infusionsvæske,

opløsning skal ikke blandes med heparin på grund af kemisk uforligelighed,

medføre

bundfældning,

når

stofferne

findes

særlige

størrelsesforhold.

Epirubicin Actavis 10 mg og 50 mg pulver til injektions- og infusionsvæske,

opløsning kan bruges sammen med andre antitumorstoffer, men det

frarådes, at blande det med andre lægemidler.

Instruktioner vedrørende brug

Epirubicin Actavis 10 mg og 50 mg pulver til injektions- og infusionsvæske,

opløsning må kun bruges intravenøst eller intravesikalt.

Det frysetørrede pulver kan rekonstitueres med 0,9 % natriumchlorid til

injektion eller vand til injektionsvæsker.

Intravenøs indgift: Det anbefales at indgive den rekonstituerede

epirubicinhydrochloridopløsning via slangen til en fritløbende intravenøs

infusion (0,9 % natriumchlorid). For at minimere risikoen for trombose eller

perivenøs ekstravasation er den normale infusionstid mellem 3 og 20

minutter afhængig af dosis og volumen af infusionsopløsningen. Direkte

injektion anbefales ikke på grund af risikoen for ekstravasation, som kan ske

selv ved tilstrækkelig med returblod ved nåleaspiration.

9/10

Intravesikal indgift: Den rekonstituerede opløsning skal opløses i sterilt vand

til injektionsvæsker eller en 0,9 % steril saltvandsopløsning før indgift.

Epirubicin skal instilleres ved hjælp af et kateter og retineres intraversikalt i

1-2 timer. Under installation skal patienten vendes for at sikre, at blærens

slimhinde udsættes mest for opløsningen. For at undgå unødig fortynding

med urin, skal patienten instrueres i ikke at drikke væske 12 timer før

installation. Patienten skal opfordres til vandladning efter installationen.

Injektionsopløsningen indeholder ingen konserveringsmidler, og ubrugt

opløsning i hætteglasset skal bortskaffes straks.

Retningslinjer for sikker håndtering og bortskaffelse af

antineoplastiske stoffer:

En infusionsopløsning skal forberedes af uddannet personale under

aseptiske forhold.

Forberedelse af infusionsopløsning skal udføres i et dertil indrettet

aseptisk område.

Der skal bæres passende engangshandsker, briller, kittel og maske.

Der skal træffes foranstaltninger for at undgå, at lægemidlet kommer i

kontakt med øjnene. Ved kontakt med øjnene skylles med rigelige

mængder vand og/eller 0,9 % natriumkloridopløsning. Søg derefter

lægelig vurdering.

Ved kontakt med huden vaskes det berørte område grundigt med

vand og sæbe eller en natriumbicarbonatopløsning. Undgå at skrubbe

på huden med en neglebørste. Vask altid hænderne, når handskerne

tages af.

Spild eller lækage skal håndteres med fortyndet

natriumhypochloritopløsning (1 % klorin), fortrinsvis ved iblødsætning,

og derefter vand. Alle rengøringsmaterialer skal bortskaffes som

anvist nedenfor.

Gravide bør ikke stå for forberedelsen af cytostatika.

Passende forsigtighed skal udvises og foranstaltninger træffes ved

bortskaffelse af emner (sprøjter, nåle osv.), der er brugt ved

rekonstitution og/eller fortyndelse af cytotoksiske lægemidler.

Eventuelt ubrugt præparat eller affald skal bortskaffes i

overensstemmelse med lokale krav.

Opbevaring

Lægemidlet som emballeret til salg: Opbevares i den originale pakning.

10/10

Efter rekonstitution i henhold til anvisninger: Fra et mikrobiologisk synspunkt

skal produktet bruges straks. Hvis det ikke bruges straks, er

brugsopbevaringstider og forhold før brug brugerens ansvar og skal

sædvanligvis ikke overstige 24 timer ved 2-8 °C, medmindre rekonstitution

har fundet sted under kontrollerede og validerede forhold.

Se produktresumeet for yderligere oplysninger om Epirubicin Actavis

10 mg og 50 mg pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning.

25. april 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Epirubicin ”Actavis”, pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

24871

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Epirubicin ”Actavis”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Epirubicin ”Actavis” 10 mg:

Et hætteglas indeholder 10 mg epirubicinhydrochlorid.

Efter rekonstitution med 5 ml natriumchlorid/vand til injektionsvæsker indeholder hver ml

af den rekonstituerede injektionsvæske 2 mg epirubicinhydrochlorid (se pkt. 6.6).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: indeholder 2 mg

methylparahydroxybenzoat.

Epirubicin ”Actavis” 50 mg:

Et hætteglas indeholder 50 mg epirubicinhydrochlorid.

Efter rekonstitution med 25 ml natriumchlorid/vand til injektionsvæsker indeholder hver

ml af den rekonstituerede injektionsvæske 2 mg epirubicinhydrochlorid (se pkt. 6.6).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: indeholder 10 mg

methylparahydroxybenzoat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning.

Rødorange, frysetørret, sterilt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Epirubicin bruges til behandling af en række neoplastiske tilstande herunder:

Mammakarcinom

Fremskreden ovariecancer

Mavecancer

dk_hum_42370_spc.doc

Side

1 af 17

Småcellet lungecancer

Ved intravesikal indgift har epirubicin vist sig at være gavnlig:

i behandlingen af papillær transitional celletumor i blæren

i behandlingen af karcinom in situ i blæren

ved profylakse af recidiverende tilfælde af superficielt blærekarcinom efter

transurertal resektion.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Epirubicin ”Actavis” må kun bruges intravenøst eller intravesikalt.

Det frysetørrede pulver kan rekonstitueres med 0,9 % natriumchlorid til injektion eller

vand til injektionsvæsker.

Dosering

For at undgå kardiotoksicitet, bør en total kumulativ dosis på 900 - skal 1000 mg / m²

epirubicinhydrochlorid ikke overskrides (se afsnit 4.4).

Normal dosis

Når epirubicinhydrochlorid anvendes som eneste lægemiddel, er den anbefalede dosis hos

voksne 60-90 mg/m

legemsoverflade. Epirubicinhydrochlorid skal injiceres intravenøst

over en periode på 3-5 minutter. Afhængig af patientens hæmatomedullære status skal

dosis gentages i intervaller af 21 dage.

Hvis der opstår tegn på toksicitet, herunder alvorlig neutropeni/febril neutropeni og

trombocytopeni (som kan være til stede på dag 21), kan det være nødvendigt at ændre

dosis eller udskyde den efterfølgende dosis.

Højdosis

Epirubicinsom eneste lægemiddel ved højdosisbehandling af lungecancer skal indgives i

overensstemmelse med følgende regime:

Småcellet lungecancer (ikke behandlet tidligere): 120 mg/m

epirubicinhydrochlorid

dag 1, hver 3.uge.

Ved højdosisbehandling kan epirubicin administreres som intravenøs bolus over en periode

på 3-5 minutter eller som infusion på op til 30 minutter.

Brystcancer

I forbindelse med adjuverende behandling af patienter med brystcancer i et tidligt stadie og

med positive lymfekirtler anbefales intravenøse doser Epirubicin ”Actavis” fra 100 mg/m

(som enkeltdosis på dag 1) til 120 mg/m

(fordelt på to doser, på dag 1 og 8) hver 3.-4. uge

i kombination med intravenøs cyclophosphamid og 5-fluorouracil og oral tamoxifen.

Lavere doser (60-75 mg/m

til konventionel behandling og 105-120 mg/m

højdosisbehandling) anbefales til patienter, hvis knoglemarvsfunktion er nedsat på grund af

tidligere kemoterapi eller strålebehandling, af alder eller af neoplastisk knoglemarvs-

infiltration. Den samlede dosis pr. cyklus kan deles over 2-3 på hinanden følgende dage.

Følgende doser epirubicinhydrochlorid bruges normalt ved monoterapi og

kombinationskemoterapi ved forskellige tumorer:

dk_hum_42370_spc.doc

Side

2 af 17

Epirubicinhydrochlorid dosis (mg/m

2

)

a

Cancerindikation

Monoterapi

Kombinationsterapi

Fremskreden

ovariecancer

60-90

50-100

Mavecancer

60-90

SCLC

Blærecancer

Intravesikal administration af 50 mg/50

ml eller 80 mg/50 ml (karcinom in situ)

Profylakse:

50 mg/50 ml om ugen i 4 uger og

herefter én gang om måneden i 11

måneder

Doser indgives generelt på Dag 1 eller Dag 1, 2 og 3 (i opdelte doser) i intervaller af 21

dage.

Kombinationsterapi

Hvis epirubicinhydrochlorid indgives i kombination med andre cytotoksiske midler, skal

dosis nedsættes tilsvarende. De mest almindeligt anvendte doser er vist i tabellen ovenfor.

Særlige populationer

Patienter med nedsat leverfunktion

Epirubicin elimineres primært via lever- og galdesystemet. Hos patienter med nedsat

leverfunktion skal dosis reduceres på basis af serum-bilirubin- eller ASAT-niveauer som

følger:

Moderat nedsat leverfunktion (bilirubin: 1,4-3 mg/100 ml) kræver en dosisreduktion på 50

%, mens alvorligt nedsat leverfunktion (bilirubin > 3 mg/100 ml) nødvendiggør en

dosisreduktion på 75 %.

ASAT*)

Dosisreduktion

2-5 x øvre normalgrænse

50 %

>5 x øvre normalgrænse

75 %

*) Aspartataminotransferase

Patienter med nedsat nyrefunktion

Moderat nedsat nyrefunktion synes ikke at påkræve dosisreduktion på grund af den

begrænsede mængde epirubicin, der udskilles ad denne vej. Dosisjustering kan dog stadig

være nødvendig hos patienter med serum-creatinin > 5 mg/dl.

Pædiatrisk population

Der mangler data om sikkerheden og effekten hos børn

dk_hum_42370_spc.doc

Side

3 af 17

Administration

Intravenøs administration

Det tilrådes at administrere den rekonstituerede epirubicinhydrochloridopløsning via

slangen på en fritløbende intravenøs saltvandsinfusion, efter det er kontrolleret, at nålen er

indlagt korrekt i venen. Der skal udvises forsigtighed for at undgå ekstravasation (se pkt.

4.4). Ved ekstravasation skal administrationen straks stoppes.

Intravesikal administration

Epirubicinhydrochlorid kan administreres ved intravesikal administration ved behandling

af superficiel blærecancer og karcinom in situ. Epirubicinhydrochlorid skal ikke

administreres intravesikalt ved behandling af invasive tumorer, som har penetreret

blærevæggen. I disse tilfælde er systemisk terapi eller operation mere passende (se pkt.

4.3). Epirubicinhydrochlorid er desuden med succes blevet anvendt intravesikalt som

profylakse efter transuretral resektion af superficielle tumorer for at undgå recidiv.

Den rekonstituerede opløsning skal fortyndes i sterilt vand til injektionsvæsker eller 0,9 %

steril saltvandsopløsning før administration.

Selvom der er benyttet mange forskellige regimer, kan følgende fungere som vejledning:

Til behandling af superficiel blærecancer: Ugentlige instillationer på 50 mg/50 ml

(fortyndet med saltvandsopløsning eller destilleret sterilt vand) i 8 uger.

Hvis der observeres lokal toksicitet anbefales dosisreduktion til 30 mg/50 ml.

Ved karcinom in situ: Op til 80 mg/50 ml (afhængig af individuel tolerance).

Til profylakse: 4 ugentlige administrationer af 50 mg/50 ml efterfulgt af 11 månedlige

instillationer ved samme dosis.

Fortyndingstabel til opløsninger til blæreinstillation

Påkrævet

dosis

epirubicin

Mængde

epirubicin

injektionsvæske

2 mg/ml

Mængde væske til fortynding:

Vand til injektionsvæsker

eller 0,9 % sterilt saltvand

Samlet mængde

til blære-

instillation

30 mg

15 ml

35 ml

50 ml

50 mg

25 ml

25 ml

50 ml

80 mg

40 ml

10 ml

50 ml

Opløsningen skal retineres intravesikalt i 1-2 timer. For at undgå unødig fortynding med

urin skal patienten instrueres i ikke at drikke væske 12 timer før instillationen. Under

instillationen skal patienten vendes jævnligt og opfordres til at lade vandet når instilla-

tionen er færdig.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1 eller andre antracykliner eller antracenedioner.

Amning

Intravenøs anvendelse:

Vedvarende myelosuppression

Markant myelosuppression induceret af tidligere behandling med andre antineoplastiske

stoffer eller strålebehandling.

dk_hum_42370_spc.doc

Side

4 af 17

Forudgående behandling med maksimale kumulative doser af epirubicin og/eller andre

anthracycliner (f.eks. doxorubicin eller daunorubicin) og antracenedioner (se pkt. 4.4).

Alvorlig hjerteinsufficiens

Nyligt myokardieinfarkt

Alvorlig arytmi

Akutte inflammatoriske hjertesygdomme

Akutte systemiske infektioner.

Alvorligt nedsat leverfunktion.

Ustabil angina pectoris.

Myokardiopati.

Intravesikal brug:

Infektioner i urinvejene.

Invasive tumorer, der penetrerer blæren.

Kateteriseringsproblemer.

blærebetændelse

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt: Epirubicin skal kun administreres under nøje overvågning af en kvalificeret

læge, som har erfaring med cytotoksisk behandling . Diagnotiske- og behandlingsmæssige

faciliteter skal være umiddelbart tilgængelige til håndtering af behandlingen og mulige

komplikationer som følge af myelosuppression, især efter behandling med høje doser

epirubicin.

Patienter bør komme sig helt efter akut toksicitet (som f.eks. svær stomatitis eller

mucositis, neutropeni, trombocytopeni og generelle infektioner) fra forudgående

cytotoksisk behandling, før de starter på behandling med epirubicin.

Mens behandling med høje doser epirubicin (fx ≥ 90 mg/m

hver tredje til fjerde uge)

medfører bivirkninger, der generelt tilsvarer dem, der ses ved standarddoser (< 90 mg/m

hver tredje til fjerde uge), kan neutropenien og stomatitis/mucositis være blevet mere

alvorlig. Behandling med høje doser epirubicin kræver særlig opmærksomhed i forhold til

mulige kliniske komplikationer som følge af kraftig myelosuppression.

Hjertefunktion

:

Kardiotoksicitet er en risiko ved antracyklinbehandling, som kan

manifestere sig ved tidlige (dvs. akutte) eller sene (dvs. forsinkede) hændelser.

Tidlige (dvs. akutte) hændelser: Tidlig kardiotoksicitet som følge af epirubicin består

primært af sinustakykardi og eller elektrokardiogram abnormaliteter som fx ikke-specifik

ST-T-ændringer. Der er også rapporteret tilfælde af takyarytmi, herunder præmatur

ventrikulær kontraktion og ventrikulær takykardi, bradykardi samt atrioventrikulær blok og

grenblok. Disse bivirkninger varsler sædvanligvis ikke om efterfølgende udvikling af

forsinket kardiotoksicitet, er sjældent klinisk relevante og lægger generelt ikke op til

seponering af epirubicin.

Sene (dvs. forsinkede) hændelser: Forsinket kardiotoksicitet opstår sædvanligvis sent i

behandlingen med epirubicin eller inden for to til tre måneder efter behandlingsophør. Der

er dog rapporteret om senere hændelser (adskillige måneder til år efter behandlingsophør).

Forsinket kardiomyopati manifesterer sig ved nedsat venstre ventrikeluddrivningsfraktion

(LVEF) og/eller tegn og symptomer på kongestiv hjerteinsufficiens (CHF) som f.eks.

dyspnø, lungeødem, deklivt ødem, kardiomegali og hepatomegali, oliguri, ascites,

pleuraekssudat og galoprytme. Livstruende CHF er den mest alvorlige antracyclin-

dk_hum_42370_spc.doc

Side

5 af 17

inducerede kardiomyopati og er et udtryk for lægemidlets kumulative, dosisbegrænsende

toksicitet. Hjertesvigt kan opstå adskillige uger efter seponering af epirubicin og kan

mangle respons på specifik medicinsk behandling.

Ved fastsættelse af den maksimale kumulative epirubicin-dosis skal der tages hensyn til

eventuel samtidig behandling med potentielt kardiotoksiske stoffer. En kumulativ dosis på

900 mg/m

må kun overskrides med stor forsigtighed ved både konventionelle og høje

doser epirubicin. Over dette niveau stiger risikoen for irreversibel kongestivt hjertesvigt

voldsomt.

Det anbefales at optage et EKG før og efter hver behandlingscyklus. Ændringer i EKG

som f.eks. affladning eller inversion af T-takken, depression af ST-segmentet eller

indtræden af arytmier, som generelt er forbigående og reversible, skal ikke nødvendigvis

ses som indikationer for at afbryde behandlingen.

Hjertefunktionen skal vurderes, før patienten bliver behandlet med epirubicin og skal

overvåges nøje under hele behandlingen for at begrænse risikoen for svær

hjerteinsufficiens.

Anthracyclininduceret kardiomyopati er associeret med vedvarende reduktion af QRS-

spænding, forlængelse udover det systoliske intervals normale grænser (PEP/LVET) og

nedsat uddrivningsfraktion. Hjerteovervågning af patienter i epirubicinbehandling er

overordentlig vigtig, og det er tilrådeligt at vurdere hjertefunktionen med ikke-invasive

teknikker. Ændringer i EKG kan indikere anthracyclininduceret kardiomyopati, men EKG

er ikke en sensitiv eller specifik metode til kontrol af anthracyclinrelateret kardiotoksicitet.

Der er set hjerteinsufficiens (New York Heart Association [NYHA] klasse II-IV) hos

patienter, som behandles med trastuzumab alene eller i kombination med anthracycliner

såsom epirubicin. Den kan være moderat til alvorlig og har været ledsaget af død.

Trastuzumab og anthracycliner, såsom epirubicin, bør ikke bruges samtidig i kombination

pånær i en klinisk velkontrolleret forsøgsramme med overvågning af hjertet. Patienter der

tidligere har fået anthracycliner har også risiko for kardiotoksicitet ved trastuzumab

behandling, selvom risikoen er lavere end ved samtidig behandling med trastuzumab og

anthracycliner.

Fordi trastuzumabs halveringstid er cirka 28-38 dage, kan trastuzumab fortsætte med at

være i cirkulationen i op til 27 uger efter ophør af trastuzumab behandlingen. Patienter der

får anthracycliner såsom epirubicin, efter ophør af trastuzumab, kan muligvis have øget

risiko for kardiotoksicitet. Læger bør, hvis det er muligt, undgå anthracyclin-baseret

behandling i op til 27 uger efter ophør af trastuzumab . Hvis anthracycliner såsom

epirubicin anvendes, bør patientens hjertefunktion monitoreres omhyggeligt.

Hvis der udvikles symptomatisk hjerteinsufficiens under trastuzumab behandling efter

epirubicin behandling, bør det behandles med de gængse lægemidler til dette formål.

Risikoen for alvorlig hjerteinsufficiens kan nedsættes gennem regelmæssig overvågning af

venstre ventrikelsuddrivningsfraktion (LVEF) under behandlingsforløbet, med hurtig

seponering af epirubicin ved første tegn på nedsat funktion. Den foretrukne metode til

gentagen vurdering af hjertefunktionen er evaluering af LVEF som målt ved

angiokardioscintigrafi (MUGA) eller ekkokardiografi (EKKO). Det anbefales at udføre en

hjerteevaluering med EKG og MUGA eller en EKKO ved baseline især hos patienter med

risikofaktorer for øget kardiotoksicitet. Gentagen MUGA- eller EKKO-fastsættelse af

dk_hum_42370_spc.doc

Side

6 af 17

LVEF skal især udføres, hvor der gives høje kumulative doser anthracyclin. Den anvendte

evalueringsteknik skal fastholdes ved opfølgning. Hos patienter med risikofaktorer, især

før brug af anthracyclin eller anthracenedion, skal overvågningen af hjertefunktionen være

særlig omhyggelig.

Som følge af riskoen for kardiomyopati, bør en kumulativ dosis på 900 mg/m

epirubicin

kun overskrides med største forsigtighed.

Risikofaktorer for kardiotoksicitet omfatter aktiv eller passiv kardiovaskulær sygdom,

tidligere eller samtidig mediastinal/perikardial strålebehandling, behandling med andre

antracykliner eller antracenedioner i anamnesen samt samtidig anvendelse af andre

lægemidler, som kan hæmme hjertekontraktiliteten, eller kardiotoksiske lægemidler (fx

trastuzumab) med en øget risiko hos ældre (sepkt. 4.5).

Overvågning af hjertefunktionen skal være særlig regelret hos patienter, der behandles med

høje kumulative doser, og hos patienter med risikofaktorer. Kardiotoksicitet ved brug af

epirubicin kan dog opstå ved lavere kumulative doser (< 900 mg/m

), uanset om de

kardielle risikofaktorer er til stede. Det er sandsynligt, at epirubicins og andre

antracykliners eller antracenedioners toksicitet er additiv. Epirubicin bør seponeres ved

hjerteinsufficiens.

Det reproduktive system

:

Epirubicin kan have genotoksiske virkninger. Derfor tilrådes

mandlige patienter, der behandles med epirubicin, at bruge effektiv prævention og, hvis

passende og tilgængeligt, at søge rådgivning vedrørende konservering af sperma forud for

behandling på grund af risikoen for infertilitet som følge af behandling med epirubicin.

Kvindelige patienter bør undgå at blive gravide under behandling med epirubicin. Mænd

og kvinder bør benytte effektiv svangerskabsforebyggelse. Patienter, der ønsker at få børn

efter behandling, bør rådes til at søge genetisk rådgivning hvis passende og tilgængeligt (se

pkt. 4.6).

Virkninger på injektionsstedet: Flebosklerose kan opstå som følge af injektion i de små

blodkar eller gentagne injektioner i den samme vene. Efterlevelse af de anbefalede

indgiftsprocedurer kan minimere risikoen for flebitis/tromboflebitis på injektionsstedet (se

pkt. 4.2)

Ekstravasation

:

Ekstravasation af epirubicin i forbindelse med intravenøs indgift kan give

lokal smerte, svære vævsskader (blæredannelse, svær cellulit) og nekrose. Hvis der opstår

tegn på ekstravasation i forbindelse med intravenøs indgift af epirubicin, bør indgift af

lægemidlet ophøre straks. Bivirkningerne ved ekstravasation af anthracycliner kan

forhindres eller reduceres ved øjeblikkelig brug af en specifik behandling f.eks.

dexrazoxan. Patientens smerter kan lindres ved at nedkøle området og holde det nedkølet i

ved hjælp af hyaluronsyre og DMSO.Patienten bør overvåges nøje den efterfølgende tid,

da nekrose kan opstå adskillige uger efter ekstravasation. Om nødvendigt bør en

plastikkirurg konsulteres med henblik på mulig ekscision.

Hæmatologisk toksicitet: Som andre cytotoksiske lægemidler kan epirubicin medføre

myelosuppression. Under behandling med epirubicin bør tallene for røde og hvide

blodceller, neutrofiler og blodplader overvåges nøje såvel før som under hver

behandlingscyklus. Dosisafhængig, reversibel leukopeni og/eller granulocytopeni

(neutropeni) er de mest almindelige tegn på epirubicins hæmatologiske toksicitet og er den

mest almindelige akutte dosisbegrænsende toksicitet ved dette lægemiddel.

dk_hum_42370_spc.doc

Side

7 af 17

Leukopeni og neutropeni er generelt mere alvorlig ved høje dosisregimer, hvor nadir i de

fleste tilfælde nås mellem dag 10 og 14 efter indgift. Tilstanden er normalt forbigående, i

det antallet af hvide blodlegemer/neutrofiler i de fleste tilfælde vender tilbage til normale

værdier på dag 21. Trombocytopeni (< 100.000 blodplader/mm

) og anæmi kan også opstå.

Kliniske symptomer på svær myelosuppression omfatter feber, infektioner,

sepsis/septikæmi, septisk chok, hæmoragi, vævshypoksi eller dødsfald.

Sekundær leukæmi: Sekundær leukæmi med eller uden en preleukæmisk fase er rapporteret

hos patienter, der behandles med antracycliner, herunder epirubicin. Sekundær leukæmi er

mere almindelig, når sådanne lægemidler indgives samtidigt med DNA-ødelæggende

antineoplastiske lægemidler, ved samtidig strålebehandling, når patienter i vid ustrækning

forud er blevet behandlet med cytotoksiske lægemidler, eller når antracyclindosis er blevet

øget. Denne form for leukæmi kan have en latensperiode på 1-3 år (se pkt. 5.1).

Tumorlysesyndrom: Som andre cytotoksiske stoffer kan epirubicin inducere hyperurikæmi

som følge af den omfattende purine katabolisme som følger med hurtig

lægemiddelinduceret lyse af neoplastiske celler (tumorlysesyndrom). Niveauerne af

urinsyre i blodet, kalium, kalciumfosfat og kreatinin skal derfor vurderes efter indledende

behandling, så dette fænomen kan identificeres og håndteres ordentligt. Hydrering,

urinalkalisering og profylakse med allopurinol for at forhindre hyperurikæmi kan reducere

de mulige komplikationer af tumorlysesyndrom.

Immunundertrykkende virkninger/øget modtagelighed for infektioner: Indgift af levende og

svækkede vacciner hos patienter, der er immunkompromitteret som følge af

kemoterapeutiske stoffer, herunder epirubicin, kan medføre alvorlige eller dødelige

infektioner (se pkt. 4.5). Vaccination med en levende vaccine bør undgås hos patienter, der

får epirubicin. Dræbte eller inaktiverede vacciner kan indgives, men reaktionen på sådanne

vacciner kan være nedsat.

Gastrointestinalt: Epirubicin er emetogent. Mukositis/stomatitis opstår generelt tidligt efter

indgift og kan, hvis det er alvorligt, progrediere på få dage til sårdannelse i slimhinderne.

De fleste patienter kommer sig over denne bivirkning i den tredje behandlingsuge.

Leverfunktion: Epirubicin elimineres primært via leveren. Leverfunktionen skal evalueres

(ASAT, SGT, alkalisk fosfatase, total serumbilirubin) før behandling med epirubicin og,

hvis muligt, under behandling. Patienter med nedsat leverfunktion kan opleve

langsommere stofclearance med øget generel toksicitet. Dosisreduktion anbefales for disse

patienter (se pkt. 4.2 og 5.2). Patienter med svær leverinsufficiens bør ikke behandles med

epirubicin (se pkt. 4.3).

Nyrefunktion: Niveauerne af serumkreatinin skal kontrolleres jævnligt før og under

behandling. For patienter med øget serumkreatinin (> 5 mg/dl) foreslås en dosisreduktion

(se pkt. 4.2).

Andet: Som ved andre cytotoksiske stoffer er der rapporteret tromboflebitis og

tromboemboliske hændelser, herunder lungeemboli (i visse tilfælde med dødelig udgang) i

forbindelse med epirubicin.

Epirubicin kan farve urinen rød en til to dage efter administration.

dk_hum_42370_spc.doc

Side

8 af 17

Yderligere advarsler og forsigtighedsregler for andre indgivelsesveje

Intravesikal vej: Administration af epirubicin kan give symptomer på kemisk cystitis

(såsom dysuri, polyuri, nokturi, stranguri, hæmaturi, blærebesvær, nekrose i blærevæggen)

og blære konstriktion. Der er brug for særlig opmærksomhed ved katetervanskeligheder

(f.eks. urinvejsobstruktion på grund af massive intravesikale tumorer).

Intra-arteriel vej: Intra-arteriel administration af epirubicin (transkateter arteriel emboli til

lokal eller regional behandling af primært hepatocellulært carcinom eller levermetastaser)

kan (ud over systemisk toksicitet, der kvalitativt ligner det, der observeres efter intravenøs

administration af epirubicin) give lokale eller regionale bivirkninger, der omfatter sår i

tolvfingertarmen (sandsynligvis på grund af refluks af lægemidlerne i den gastriske arterie)

og forsnævring af galdegangene på grund af lægemiddelinduceret sklerotisk cholangitis.

Indgivelsesvejen kan føre til udbredt nekrose af det perfunderede væv.

Hjælpestoffer

Epirubicin ”Actavis” 10 mg og 50 mg pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning

indeholder methylparahydroxybenzoat. Dette kan medføre allergiske reaktioner (muligvis

forsinket) og i særlige tilfælde bronkospasme.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Epirubicin bruges primært sammen med andre cytotoksiske stoffer. Additiv toksicitet, kan

forekomme især i forbindelse med indvirkning af knoglemarv/hæmatologi og mave-

tarmkanalen (se pkt. 4.4). Brugen af epirubicin sammen med kemoterapi og andre

potentielt kardiotoksiske stoffer (fx 5-fluorouracil, cyclofosfamid, cisplatin, taxaner) eller

samtidig (eller forudgående) stråleterapi af mediastinum samt samtidig brug af andre

kardioaktive stoffer (fx kalciumkanalblokkere) kræver monitorering af hjertefunktionen

under hele behandlingsforløbet.

Epirubicin metaboliseres i stor udstrækning af leveren. Ændringer i leverfunktion, der

induceres af samtidig behandling, kan påvirke metaboliseringen af epirubicin,

farmakokinetik, terapeutisk effekt og/eller toksicitet (se pkt. 4.4).

Antracykliner, herunder epirubicin bør ikke indgives sammen med andre kardiotoksiske

stoffer, medmindre patientens hjertefunktion monitoreres nøje.

Patienter, der får antracykliner efter behandlingsophør med andre kardiotoksiske stoffer,

især stoffer med lang halveringstid som fx trastuzumab, kan også have forhøjet risiko for at

udvikle kardiotoksicitet. Trastuzumabs halveringstid er ca. 28-38 dage og kan vedblive i

kredsløbet i op til 27 uger. Læger bør derfor, hvor det er muligt, undgå antracyklinbaseret

behandling i op til 27efter seponering af trastuzumab. Hvis antracykliner bruges før dette

tidspunkt, tilrådes nøje monitorering af hjertefunktionen.

Vaccination med levende vaccine bør undgås hos patienter, der får epirubicin. Døde eller

inaktive vacciner kan indgives, dog kan responsen ved disse vacciner være nedsat.

Dexverapamil kan ændre epirubicins farmakokinetik og muligvis øge dets

knoglemarvshæmmende effekt.

En undersøgelse har vist, at docetaxel kan øge plasmakoncentrationerne af

epirubicinmetabolitter, når det administreres umiddelbart efter epirubicin.

Samtidig indgift af interferon α

b kan medføre reduktion i såvel terminal halveringstid som

i den samlede epirubicinclearance.

dk_hum_42370_spc.doc

Side

9 af 17

Hvis paclitaxel indgives før epirubicin, kan det medføre øgede plasmakoncentrationer af

uændret epirubicin og dets metabolitter (fx epirubicinol). Sidstnævnte er dog hverken

toksisk eller aktiv.

Samtidig indgift af paclitaxel eller docetaxel påvirkede ikke epirubicins farmakokinetik

ved indgift af epirubicin før taxanet. En undersøgelse har vist, at paclitaxel-clearance

reduceres af epirubicin.

Denne kombination kan bruges, hvis de to stoffer indgives på skift.

Infusion af epirubicin og paclitaxel kan udføres med mindst 24-timers interval mellem de

to stoffer.

Quinin kan øge den initiale fordeling af epirubicin fra blodet til vævet og kan have en

indflydelse på de røde blodlegemers opdeling af epirubicin.

Cimetidin 400 mg administreret to gange dagligt før epirubicin 100 mg/m

hver 3. uge

medførte en 50 % -stigning i epirubicin-AUC og en 41 % -stigning i epirubicinol-AUC

(sidstnævnte p<0,05). AUC for 7-deoxy-doxorubicinolaglycon og blodgennemstrømning i

leveren var ikke nedsat, så resultaterne kan ikke forklares ved reduceret cytochrom P-450-

aktivitet.

Cimetidin bør seponeres i forbindelse med epirubcinbehandling.

Risikoen for markant hæmatopoieseforstyrrelse skal overvejes ved (præ)behandling med

stoffer, som påvirker knoglemarven (f.eks. cytostatika, sulfonamid, chloramphenikol,

diphenylhydantoin, amidopyrinderivater, antiretrovirale stoffer).

Øget forekomst af myelosuppression kan forekomme hos patienter der får

kombinationsbehandling med anthracycliner og dexrazoxan.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Kvinder i den fødedygtige alder bør rådes til at undgå graviditet under behandling og bør

bruge effektive præventionsmetoder.

Forsøgsresultater hos dyr tyder på, at epirubicin kan medføre fosterskader ved indgift hos

gravide kvinder (se pkt. 5.3). Hvis epirubicin anvendes under graviditeten, eller hvis

patienten bliver gravid, mens hun tager dette lægemiddel, bør hun informeres om den

potentielle fare for fostret, og muligheden for genetisk rådgivning skal overvejes,

Der er ingen endegyldige oplysninger om hvorvidt epirubicin kan medføre teratogenese.

Som de fleste andre anti-cancer stoffer har epirubicin vist mutagene og karcinogene

egenskaber hos dyr (se pkt. 5.3). Der foreligger ingen undersøgelser blandt gravide.

Epirubicin bør kun anvendes under graviditet, hvis de mulige fordele opvejer de mulige

risici for fostret.

Amning

Det vides ikke, om epirubicin udskilles via human modermælk. Da mange stoffer,

herunder andre antracykliner, udskilles i human modermælk, og som følge af potentialet

for alvorlige bivirkninger hos ammende spædbørn ved brug af epirubicin, skal kvinder

ophøre med amningen, før de får dette lægemiddel.

dk_hum_42370_spc.doc

Side

10 af 17

Fertilitet

Der findes ikke endegyldige oplysninger om, hvorvidt epirubicin kan have en negativ

effekt på fertiliteten hos mennesker.

Epirubicin kan inducere kromosomskader i humane spermatozoer. Mænd i behandling med

epirubicin bør anvende effektiv prævention og, om nødvendigt og hvis tilgængeligt, søge

rådgivning om konservering af sperma på grund af risikoen for irreversibel infertilitet som

følge af behandlingen.

Såvel mænd som kvinder, som får epirubicin, skal oplyses om den potentielle risiko for

bivirkninger ved reproduktion.

Epirubicin kan medføre amenorré eller præmatur menopause hos præmenopausale kvinder.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Epirubicins påvirkning af evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner er ikke

evalueret systematisk.

Epirubicin kan føre til episoder med kvalme og opkastning, som midlertidigt kan nedsætte

evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Følgende bivirkninger er observeret og rapporteret under behandling med epirubicin med

følgende hyppighed: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke

almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Mere end 10 % af de behandlede patienter kan forvente at få bivirkninger. De mest

almindelige bivirkninger omfatter myelosuppression, gastrointestinale bivirkninger,

anoreksi, alopeci, infektion.

Infektion og parasitære sygdomme

Almindelig: Infektion.

Ikke kendt: Pneumoni, sepsis og septisk chok kan opstå som følge af myelosuppression.

Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer (inkl. cyster og polypper)

Sjælden: Akut lymfocytisk leukæmi, akut myeloid leukæmi. Sekundær akut myeloid

leukæmi med eller uden præleukæmisk fase hos patienter, der behandles med epirubicin

sammen med DNA-ødelæggende antineoplastiske stoffer. Disse leukæmier har en kort (1-3

år) latenstid.

Blod og lymfesystem

Meget almindelig: Myelosuppression* (leukopeni, granulocytopeni og neutropeni, anæmi

og febril neutropeni).

Ikke almindelig: Trombocytopeni.

Ikke kendt: Hæmoragi og vævshypoksi (som følge af myelosuppression) kan opstå.

*Høje doser epirubicin er indgivet sikkert til en stor gruppe ubehandlede patienter med

forskellige solide tumorer og har medført bivirkninger, der ikke adskiller sig fra dem, der

ses ved normale doser, bortset fra reversibel alvorlig neutropeni (< 500 neutrofile/mm

i <

7 dage), som opstod hos størstedelen af patienterne. Kun få patienter havde behov for

hospitalsindlæggelse og understøttende behandling mod alvorlige infektiøse

komplikationer ved høje doser.

dk_hum_42370_spc.doc

Side

11 af 17

Immunsystemet

Almindelig: Allergiske reaktioner efter intravesikal administration.

Sjælden: Anafylaksi (anafylaksi/anafylaktoide reaktioner med eller uden chok, herunder

hududslæt, pruritus, feber og kuldegysninger).

Metabolisme og ernæring

Almindelige: Anoreksi, dehydrering.

Sjælden: Hyperurikæmi (som resultat af hurtig lysering af neoplastiske celler, se afsnit

4.4).

Nervesystemet

Ikke almindelig: Hovedpine.

Sjælden: Svimmelhed.

Øjne

Ikke kendt: Konjunktivitis, keratitis.

Hjerte

Sjælden: Kardiotoksicitet (EKG-ændringer, takykardi, arytmi, kardiomyopati), kongestivt

hjertesvigt (dyspnø, ødem, forstørret lever, ascites, pulmonær ødem, pleural effusion,

galoprytme), ventrikulær takykardi, bradykardi, AV-blok, grenblok) (se pkt. 4.4).

Vaskulære sygdomme

Almindelig: Hedeture.

Ikke almindelig: Flebitis, tromboflebitis.

Ikke kendt: Chok, der er set samtidige tilfælde af tromboemboliske hændelser (herunder

pulmonær emboli (i isolerede tilfælde med dødelig udgang)).

Mave-tarmkanalen

Almindelig: Kvalme, opkastning, diarre, som kan medføre dehydrering, appetitløshed og

mavesmerter. Mucositis (som opstår 5-10 dage efter behandlingens start, og medfører

normalt stomatitis med områder med smertefulde erosioner, sårdannelse og blødninger,

primært langs siden af tungen og den sublinguale mucosa), stomatitis, øsofagitis og

hyperpigmentering af mucosa i munden kan også opstå.

Ikke kendt: Nedbrydning af mundslimhinden, mundsår, mundsmerter, brændende

fornemmelse i slimhinderne, blødning i munden, bukkalpigmentering

Hud og subkutane væv

Meget almindelig: Alopeci, normalt reversibel, opstår hos 60-90 % af de behandlede

tilfælde. Ledsages af manglende skægvækst hos mænd.

Sjælden: Urtikaria.

Ikke kendt: Lokal toksicitet, udslæt, kløe, hudforandringer, rødmen, hyperpigmentering af

hud og negle, erytema, fotosensitivitet, overfølsomhed over for strålebehandlet hud

(”radiation-recall” reaktion).

Nyrer og urinveje

Meget almindelig: Rødfarvning af urinen i en til to dage efter indgift.

Det reproduktive system og mammae

Sjælden: Amenorré, azoospermi.

dk_hum_42370_spc.doc

Side

12 af 17

Almene symptomer og reaktioner på indgivelsesstedet

Almindelig: Rødmen langs infusionsvenen. Lokal flebitis, flebosclerose. Lokale smerter og

vævsnekrose kan opstå (efter forkert paravenøs injektion).

Sjælden: Feber, kuldegysninger, hyperpyreksi, utilpashed, svaghed.

Ikke kendt: Alvorlig cellulitis.

Undersøgelser

Sjælden: Ændring af transaminaseniveauer.

Ikke kendt: Asymptomatiske fald i venstre ventrikel-uddrivningsfraktion.

Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer

Almindelig: Kemisk cystitis, i nogle tilfælde hæmoragisk, er set efter intravesikal

administration (se pkt. 4.4).

Intravesikal indgift:

Da kun en lille del af det aktive stof reabsorberes efter intravesikal instillering, er alvorlige

systemiske bivirkninger samt allergiske reaktioner sjældne. Almindelige bivirkninger

omfatter lokale reaktioner som brændende fornemmelse og hyppig vandladning

(pollakisuri). Lejlighedsvis er der rapporteret om bakteriel eller kemisk blærebetændelse

(se pkt. 4.4). Disse bivirkninger er for det meste reversible.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via på

www.meldenbivirkning.dk eller via Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300

København S, e-mail:dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Akut overdosering af epirubicin vil føre til alvorlig myelosuppression (primært leukopeni

og trombocytopeni) inden for 10-14 dage, samtgastrointestinale toksiske virkninger

(primært mucositis) og akutte hjertekomplikationer. Der er observeret forsinket hjertesvigt

i forbindelse med antracykliner flere måneder til år efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Patienter bør overvåges nøje, og hvis der ses tegn på hjertesvigt behandles i

overensstemmelse med de sædvanlige retningslinjer.

Behandling:

Symptomatisk. Behandlingen skal være understøttende for patienten i denne periode og

skal inddrage foranstaltninger som antibiotika, blodtransfusion og beskyttende isolation.

Epirubicin kan ikke elimineres ved dialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Terapeutisk klassifikation: Antracykliner og relaterede stoffer. ATC-kode: L01D B03

dk_hum_42370_spc.doc

Side

13 af 17

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Epirubicins virkemåde er relateret til dets evne til at binde sig til DNA.

Cellekulturundersøgelser har vist hurtig cellepenetration, lokalisering i nucleus og

hæmning af nukleinsyresyntese og mitose. Epirubicin har vist sig at virke aktivt mod et

bredt spektrum af eksperimentelle tumorer, herunder L1210 og P388 leukæmier, sarkomer

SA180 (solide og ascites former), B16-melanom, mammakarcinom, Lewis lungekarcinom

og colonkarcinom 38. Epirubicin har også udvist aktivitet i humane tumorer, der er

transplanteret ind i atymiske nøgne mus (melanoma-, mammae-, lunge-, prostata- og

ovariekarcinomer).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Hos patienter med normal lever- og nyrefunktion følger plasmaniveauerne efter intravenøs

injektion af 60-150 mg/m

af lægemidlet et tri-eksponentielt faldende mønster med en

meget hurtig første fase og en langsom terminalfase med en gennemsnitlig halveringstid på

ca. 40 timer. Disse doser ligger inden for grænserne for farmakokinetisk linearitet både i

forhold til plasmaclearanceværdier og metabolisk rute. Der er udpræget lineær

farmakokinetik mellem 60 og 120 mg/m

, hvor 150 mg/m

er grænsen for dosislinearitet.

De primære metabolitter identificeret er epirubicinol (13-OH epirubicin) og glucuronider

af epirubicin og epirubicinol.

I en farmakokinetisk undersøgelse af patienter med blærecarcinom in situ var

plasmaniveauerne af epirubicin efter intravesikal administration typisk lave (< 10 ng/ml).

Betydelig systemisk resorption antages derfor ikke at finde sted. Hos patienter med

slimhindelæsioner i urinblæren (f.eks. tumor, cystitis, operationer) kan der forventes en

øget resorptionsgrad.

4’-O-glucuronidering skelner epirubicin fra doxorubicin og kan være årsag til den

hurtigere eliminering af epirubicin og dets nedsatte toksicitet. Plasmaniveauerne af den

primære metabolit, 13-OH-derivatet (epirubicinol), er konsekvent lavere og stort set

parallelle med niveauerne for det uændrede stof.

Epirubicin elimineres primært via leveren. Høje plasmaclearanceværdier (0,9 l/min)

indikerer, at den langsomme eliminering skyldes omfattende vævsdistribution.

Udskillelse via urinen udgør ca. 9-10 % af den administrerede dosis inden for 48 timer.

Udskillelse via galden udgør den primære udskillelse, ca. 40 % af den administrerede dosis

er fundet i galden inden for 72 timer.

Det aktive stof passerer ikke blodhjernebarrieren.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Efter gentagen dosering med epirubicin var målorganerne hos rotter, kaniner og hunde det

hæmolymfopoietiske system, mavetarmkanalen, nyrerne, leveren og

forplantningsorganerne. Epirubicin var desuden kardiotoksisk hos rotter, kaniner og hunde.

Som andre anthracycliner var epirubicin mutagent, genotoksisk, føtotoksisk og karcinogent

hos rotter.

Der fandtes ingen misdannelser hos rotter eller kaniner, men som andre anthracycliner og

cytotoksiske stoffer skal epirubicin opfattes som potentielt teratogent.

dk_hum_42370_spc.doc

Side

14 af 17

En toleranceundersøgelse lokalt hos rotter og mus viste, at ekstravasation af epirubicin

forårsager vævsnekrose.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat, methylparahydroxybenzoat.

6.2

Uforligeligheder

Længerevarende kontakt mellem lægemidlet og en opløsning med alkalisk pH (herunder

opløsninger der indeholder natriumbikarbonat) skal undgås, da det vil resultere i hydrolyse

af stoffet.

Epirubicin ”Actavis” skal ikke blandes med heparin på grund af kemisk uforligelighed,

som kan medføre bundfældning, når stofferne findes i særlige størrelsesforhold.

Epirubicin ”Actavis” kan bruges sammen med andre antitumorstoffer, men det frarådes at

blande det med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

4 år

Holdbarhed efter rekonstitution i henhold til anvisninger:

Kemisk og fysisk brugsstabilitet er blevet påvist i 24 timer ved beskyttelse mod lys ved 25°

C ± 2° C, 60 % RH ± 5 % RH og i 48 timer ved 2-8° C. Fra et mikrobiologisk synspunkt

skal produktet bruges straks. Hvis det ikke bruges straks, er brugsopbevaringstider og

forhold før brug brugerens ansvar og skal sædvanligvis ikke overstige 24 timer ved 2-8° C,

medmindre rekonstitution har fundet sted under kontrollerede og validerede forhold.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale pakning.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

10 mg: Karton med et farveløst type I-hætteglas (kapacitet på 10 ml) lukket med en

gummiprop af bromobutyl og aluminium-plastik flip top-låg.

Hvert hætteglas er pakket med eller uden beskyttende plastikovertræk.

50 mg: Karton med et farveløst type I-hætteglas (kapacitet på 30 ml) lukket med en

gummiprop af bromobutyl og aluminium-plastik flip top-låg.

Hvert hætteglas er pakket med eller uden beskyttende plastikovertræk.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Forberedelse af det frysetørrede pulver til intravenøs brug.

Epirubicin ”Actavis” 10 mg:

Produktet opløses i 5 ml 0,9 % natriumklorid eller injektionsvæske for at opnå en endelig

koncentration på 2 mg/ml. Hætteglassets indhold er under negativt tryk. For at minimere

aerosoldannelse under rekonstitution, skal der udvises særlig forsigtighed, når nålen

indsættes. Inhalation af aerosol under rekonstitution skal undgås. Den rekonstituerede

opløsning vil være gennemsigtig og rødlig efter en let omrystning.

Intravenøs administration

Epirubicin ”Actavis” skal indgives via slangen til en fritløbende intravenøs

saltvandsinfusion (se pkt. 4.2).

dk_hum_42370_spc.doc

Side

15 af 17

Intravesikal administration

Produktet opløses i 5 ml 0,9 % natriumkloridinjektionsvæske eller injektionsvæske for at

opnå en endelig koncentration på 2 mg/ml. Opløsningen skal herefter opløses i steril

injektionsvæske eller en 0,9 % steril saltvandsopløsning før indgift (se pkt. 4.2).

Epirubicin ”Actavis” 50 mg:

Produktet opløses i 25 ml 0,9 % natriumklorid eller injektionsvæske for at opnå en endelig

koncentration på 2 mg/ml. Hætteglassets indhold er under negativt tryk. For at minimere

aerosoldannelse under rekonstitution, skal der udvises særlig forsigtighed, når nålen

indsættes. Inhalation af aerosol under rekonstitution skal undgås. Den rekonstituerede

opløsning vil være gennemsigtig og rødlig efter en let omrystning.

Intravenøs administration

Epirubicin ”Actavis” skal indgives via slangen til en fritløbende intravenøs

saltvandsinfusion (se pkt. 4.2).

Intravesikal administration

Produktet opløses i 25 ml 0,9 % natriumkloridinjektionsvæske eller injektionsvæske for at

opnå en endelig koncentration på 2 mg/ml. Opløsningen skal herefter opløses i steril

injektionsvæske eller en 0,9 % steril saltvandsopløsning før indgift (se pkt. 4.2).

Vejledning til sikker håndtering og bortskaffelse af antineoplastiske stoffer:

En infusionsopløsning skal forberedes af uddannet personale under aseptiske forhold.

Forberedelse af infusionsopløsning skal udføres i et dertil indrettet aseptisk område.

Der skal bæres passende engangshandsker, briller, kittel og maske.

Der skal træffes foranstaltninger for at undgå, at lægemidlet kommer i kontakt med

øjnene. Ved kontakt med øjnene skylles med rigelige mængder vand og/eller 0,9 %

natriumkloridopløsning. Søg lægelig vurdering.

Ved kontakt med huden vaskes det berørte område grundigt med vand og sæbe eller en

natriumbikarbonatopløsning. Undgå at skrubbe på huden med en børste. Vask altid

hænderne, når handskerne tages af.

Spild eller lækage skal håndteres med fortyndet natriumhypochloritopløsning (1 %

klorin), fortrinsvis ved iblødsætning, og derefter vand. Alle rengøringsmaterialer skal

bortskaffes som anvist nedenfor.

Gravide bør ikke stå for tilberedningen af cytostatika.

Passende forsigtighed skal udvises og foranstaltninger træffes ved bortskaffelse af

emner (sprøjter, nåle osv.), der er brugt ved rekonstitution og/eller fortynding af

cytotoksiske lægemidler. Eventuelt ubrugt præparat eller affald skal bortskaffes i

overensstemmelse med lokale krav.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavikurvegur 76-78

dk_hum_42370_spc.doc

Side

16 af 17

220 Hafnarfjordur

Island

Repræsentant

SanoSwiss UAB

Aukstaiciu str. 26A

LT-44169 Kaunas

Litauen

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

10 mg:

42370

50 mg:

42371

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

28. april 2008

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

25. april 2019

dk_hum_42370_spc.doc

Side

17 af 17

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information