Enalapril "Vitabalans" 20 mg tabletter

Indlægsseddel: Information til brugeren

Enalapril Vitabalans 5 mg tabletter

Enalapril Vitabalans 10 mg tabletter

Enalapril Vitabalans 20 mg tabletter

Enalaprilmaleat

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller hvis du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Enalapril Vitabalans

Sådan skal du tage Enalapril Vitabalans

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Enalapril Vitabalans tilhører en gruppe af lægemidler kendt som ACE-hæmmere. Lægemidlet virker ved at

udvide blodårerne, så det bliver lettere for hjertet at pumpe blodet rundt til alle dele af kroppen. Dette

medfører en nedsættelse af det forhøjede blodtryk.

Enalapril Vitabalans anvendes til behandling af:

forhøjet blodtryk (hypertension)

hjertesvigt, der giver symptomer (en tilstand hvor hjertet ikke kan pumpe nok blod rundt til at dække

kroppens behov)

forebyggelse af symptomer på hjertesvigt, før der opstår symptomer, men hvor hjertets pumpe-

funktion er påvirket.

Lægen kan have givet dig Enalapril Vitabalans for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Enalapril Vitabalans

Tag ikke Enalapril Vitabalans

hvis du er allergisk over for aktiv stof eller et af de øvrige indholdsstoffer i Enalapril Vitabalans

(angivet i punkt 6) eller andre ACE-hæmmere

hvis du tidligere efter brug af en ACE-hæmmer har haft en allergisk reaktion, som kaldes angioødem

og som medfører hævelse af huden på hænder, fødder eller i ansigtet eller hævelse af læber, tunge

eller svælg og synke- eller vejrtrækningsbesvær

hvis du af ukendt årsag har haft angioødem eller hvis nogen i din familie har haft angioødem – det

kan være en familiær tendens

hvis du har taget eller i øjeblikket tager sacubitril/valsartan, et lægemiddel der anvendes til

behandling af en type langvarig (kronisk) hjertesvigt hos voksne, da risikoen for angioødem (hurtig

hævelse under huden i et område såsom halsen) er øget.

hvis du er gravid i andet eller tredje trimester. (Det er også bedst at undgå Enalapril Vitabalans i de

første 3 måneder af graviditeten – se afsnittet om graviditet.)

hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder aliskiren

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Enalapril Vitabalans

hvis du har langvarig og kraftig diarré eller opkasning

hvis du tager medicin, der øger urinmængden f.eks. vanddrivende medicin

hvis du er på streng saltfattig diæt

hvis du har andre sygdomme i hjerte og blodkar, f.eks. sygdom i hjertets blodkar (angina pectoris),

forstyrrelser i blodcirkulationen i hjernen, problemer med dine hjerteklapper, forsnævring af

hovedpulsåren eller en sygdom i hjertemusklen, som kaldes kardiomyopati

hvis du har nyreproblemer, er i bloddialysebehandling eller er nyretransplanteret

hvis du har forhøjet blodtryk på grund af en forsnævring af blodkar, der forsyner nyren med blod

hvis du har leverproblemer

hvis du har en bindevævssygdom, som påvirker dine blodkar, f.eks. Raynauds syndrom eller

sklerodermi

hvis du har fået en vedvarende, tør hoste ved tidligere brug af ACE-hæmmere (se punkt 4

”Bivirkninger”)

hvis du er i desensibiliseringsbehandling f.eks. mod bi- eller hvepsestik

hvis du er i LDL-aferesebehandling (fjernelse af kolesterol fra blodet ved hjælp af en maskine)

hvis du har sukkersyge (se punkt 2 ”Brug af anden medicin”)

hvis du har en bindevævssygdom i dine blodkar, tager medicin der hæmmer immunforsvaret (bruges

til behandling af autoimmune sygdomme f.eks. leddegigt eller efter organtransplantation), tager

allopurinol (bruges til behandling af urinsur gigt) eller tager procainamid (bruges til behandling af

unormal hjerterytme). Din læge vil muligvis regelmæssigt tage blodprøver for at undersøge dine

hvide blodlegemer. Hvis noget af dette gælder for dig og du får en infektion (symptomerne kan være

høj temperatur, febersyg), skal du øjeblikkeligt søge læge

hvis du tager kaliumtilskud eller kaliumbesparende salterstatninger

hvis du tager lithium til behandling af nogle psykiske sygdomme

hvis du har mørk hud. Enalaprils virkning kan være nedsat

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

en angiotensin II-receptorblokker (ARB) (også kendt som sartaner - f.eks. valsartan,

telmisartan, irbesartan.), især hvis du har nyrerproblemer i forbindelse med sukkersyge

aliskiren

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod

med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Enalapril Vitabalans”.

Hvis du tager nogen af følgende lægemidler, kan risikoen for angioødem øges:

Racecadotril, et lægemiddel til behandling af diarré;

Lægemidler, der anvendes til at forhindre afstødning af et transplanteret organ og til kræft (f.eks.

temsirolimus, sirolimus, everolimus).

Vildagliptin, et lægemiddel til behandling af diabetes.

Søg straks læge, hvis du får nogle af følgende symptomer, mens du tager Enalapril Vitabalans:

du bliver svimmel efter den første dosis. Nogle få personer reagerer på den første dosis, eller hvis

dosis øges, med svimmelhed, svaghedsfølelse, besvimelse og opkastning.

pludselig hævelse af læber og ansigt, tunge, strube, svælg, hals og evt. hænder og fødder eller

hvæsende vejrtrækning eller hæshed. Denne tilstand kaldes angioødem. Dette kan forekomme på et

hvilket som helst tidspunkt under behandlingen. ACE-hæmmere medfører oftere angioødem hos

sorte patienter end hos ikke-sorte patienter

høj temperatur, ondt i halsen eller sår i munden (det kan være symptomer på infektion, som skyldes

det nedsatte antal hvide blodlegemer)

gulfarvning af hud og af det hvide i øjnene (gulsot), som kan være tegn på en leversygdom.

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, eller hvis det bekymrer dig, skal du fortælle det til din læge, inden

du starter behandling med Enalapril Vitabalans.

Hvis du skal opereres eller i fuld narkose eller have rygmarvsbedøvelse, skal du fortælle narkoselægen, at du

tager Enalapril Vitabalans.

Fortæl det til lægen, hvis du tror, at du er (eller kan blive) gravid. Enalapril Vitabalans frarådes i de første 3

måneder af graviditeten og må ikke tages i 4.-9. måned af graviditeten, da det kan medføre alvorlig skade på dit

barn, hvis det anvendes i dette stadie (se afsnittet om graviditet).

Brug af anden medicin sammen med Enalapril Vitabalans

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tal især med din læge, hvis du tager følgende lægemidler:

vanddrivende medicin (diuretika)

kaliumtilskud (inklusive salterstatninger), kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, der kan

øge mængden af kalium i dit blod (f.eks. trimethoprim og co-trimoxazol til infektioner forårsaget af

bakterier; ciclosporin, et immunsuppressivt lægemiddel til at forhindre afstødning af et transplanteret

organ; og heparin, et blodfortyndende lægemiddel til at forhindre blodpropper).

andre lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk

andre lægemidler, som kan sænke blodtrykket f.eks. nitrater til behandling af hjertesygdomme,

tricykliske antidepressiva, lægemidler til behandling af psykotiske sygdomme (såkaldte

phenothiaziner) eller barbiturater, som bruges til behandling af epilepsi, narkotika og

bedøvelsesmidler

lithium (til behandling af manio-depressiv sygdom)

lægemidler til behandling af sukkersyge (både insulin og tabletter) – det kan være nødvendigt at

justere dosis

allopurinol (til behandling af urinsur gigt) eller procainamid (mod forstyrrelser i hjerterytmen)

lægemidler, der undertrykker immunsystemet f.eks. efter organtransplantation

ikke-steroide betændelseshæmmende smertestillende medicin (NSAID’ere), f.eks. acetylsalicylsyre,

ibuprofen eller ketoprofen regelmæssigt eller i lang tid – OBS: Små daglige doser acetylsalicylsyre

mod blodpropper (f.eks. 50 mg eller 100 mg) kan uden problemer anvendes sammen med Enalapril

Vitabalans

sympatomimetika

guldbehandling kan medføre rødme i ansigtet, kvalme, opkastning og lavt blodtryk.

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Hvis du samtidig tager en angiotensin II-receptorblokker (ARB) eller aliskiren (se også information under

overskrifterne ”Tag ikke Enalapril Vitabalans” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Brug af Enalapril Vitabalans sammen med mad og drikke

Mad og drikke påvirker ikke optagelsen af enalapril. Tabletterne kan tages på tom mave eller sammen med

mad og en passende væskemængde f.eks. et glas vand.

Overdreven brug af salt (natriumchlorid) kan nedsætte virkningen af Enalapril Vitabalans.

Brug af kaliumholdige kosttilskud og salterstatninger sammen med Enalapril Vitabalans frarådes, fordi

kaliumindholdet i blodet kan blive for højt.

Alkohol kan øge Enalapril Vitabalanss virkning på blodtrykket.

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.

Graviditet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. Din læge vil normalt råde dig

til at stoppe behandling med Enalapril Vitabalans, inden du bliver gravid, eller lige så snart du opdager, at du

er gravid, og råde dig til at tage en anden medicin i stedet for Enalapril Vitabalans. Enalapril Vitabalans

frarådes i de første 3 måneder af graviditeten og må ikke tages i 4.-9. måned af graviditeten, da det kan

medføre alvorlig skade for dit barn, hvis det anvendes efter graviditetens 3. måned.

Et passende lægemiddel mod forhøjet blodtryk skal sædvanligvis erstatte Enalapril Vitabalans, inden du

bliver gravid.

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller planlægger at amme. Mens du tager Enalapril Vitabalans, frarådes

det at amme nyfødte spædbørn (de første uger efter fødsel) og især for tidligt fødte spædbørn.

Ved ældre spædbørn bør din læge vejlede dig med hensyn til fordele og risici ved at tage Enalapril

Vitabalans, mens du ammer, sammenlignet med andre behandlinger.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Enalapril Vitabalans kan give bivirkninger som svimmelhed eller træthed, der i større eller mindre grad kan

påvirke evnen til at færdes sikkert i trafikken eller arbejdssikkerheden.

Enalapril Vitabalans giver, på grund af fald i blodtrykket, hos nogle patienter bivirkninger, som svimmelhed,

besvimelse eller sløret syn (se punkt 4. ”Bivirkninger”). Disse forekommer oftest lige efter behandlingsstart

eller efter dosisøgning og er sædvanligvis ikke under kontrol. Hvis du får disse symptomer, må du ikke køre

bil eller udføre andre gøremål, der kræver agtpågivenhed.

3.

Sådan skal du tage Enalapril Vitabalans

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Enalapril Vitabalans kan tages på tom mave eller sammen med et måltid og en passende væskemængde

f.eks. et glas vand.

Voksne:

Behandling af forhøjet blodtryk:

Startdosis er sædvanligvis fra 5 mg op til 20 mg én gang dagligt. Den sædvanlige vedligeholdelsesdosis er

20 mg én gang dagligt.

Behandling af hjertesvigt:

Den sædvanlige startdosis er 2,5 mg dagligt. Lægen vil gradvist øge dosis indtil dosis er passende. Den

sædvanlige vedligeholdelsesdosis er 20 mg dagligt som en enkeltdosis eller fordelt på 2 doser.

Ældre patienter og patienter med nedsat nyrefunktion:

Lægen vil fastsætte en passende dosis afhængigt af nyrefunktionen.

Brug til børn:

Lægen vil fastsætte en passende dosis afhængigt af kropsvægten.

Hvis du føler, at virkningen af Enalapril Vitabalans er for stærk eller for svag, skal du kontakte din læge.

Hvis du har taget for mange Enalapril Vitabalans tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Enalapril Vitabalans tabletter, end der står

her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas. Tag pakningen med.

De almindeligste tegn og symptomer på en overdosis er blodtryksfald og en bedøvelseslignende tilstand (en

tilstand, hvor du nærmest er helt bevidstløs). Andre symptomer kan omfatte svimmelhed eller omtågethed på

grund af blodtryksfald, kraftig og hurtig puls, angst, hoste, nyresvigt og hurtig vejrtrækning.

Hvis du har glemt at tage Enalapril Vitabalans

Du må ikke tage en dobbelt (eller større) dosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den

sædvanlige dosis.

Hvis du holder op med at tage Enalapril Vitabalans

Hvis du holder op med at tage din medicin, kan dit blodtryk stige. Hvis dit blodtryk bliver for højt, kan det

påvirke dit hjerte og din nyrefunktion. Du må ikke holde op med at tage din medicin, hvis ikke lægen har

sagt det.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end l ud af 10 behandlede):

sløret syn

svimmelhed, svaghedsfølelse

tør hoste (hvis hosten fortsætter under Enalapril Vitabalans-behandling, skal du gå til læge)

kvalme

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):

hovedpine, depression, træthed

udtalt blodtryksfald, eller blodtryksfald, når du rejser dig op (medfører svimmelhed eller besvimelse)

brystsmerter, forstyrrelser i hjerterytmen, hurtig hjerterytme (takykardi)

åndenød

diarré, mavesmerter, smagsændringer

udslæt og andre allergiske reaktioner (se nedenfor ”Angioødem”)

forhøjet serum-kalium og serum-kreatinin

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):

blodmangel

for lavt blodsukker (hypoglykæmi) hos patienter med sukkersyge

forvirring, nervøsitet, føleforstyrrelser f.eks. prikken og stikken i huden (paræstesi), svimmelhed

udløst fra øret, søvnighed, søvnløshed

følelse af kraftig hjertebanken (palpitationer)

snue, ondt i halsen, hæshed, forsnævrede luftveje

ringen for ørerne

mundtørhed, opkastning, halsbrand, mavekatar, forstoppelse, vægttab

mavesår eller sår på tolvfingertarmen, forsnævring i tarmen (ileus, medfører mavesmerter),

betændelse i bugspytkirtlen (medfører mavesmerter)

udtalt svedtendens, kløe, nældefeber, hårtab, rødmen

nedsat nyrefunktion, protein i urinen

impotens

muskelkramper, føle sig syg, feber (se nedenfor ”Uforklarlig feber”)

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):

nedsat antal hvide blodlegemer (se nedenfor ”Uforklarlig feber”)

nedsat antal blodplader (kan medføre blødninger eller tendens til blå mærker)

hævede lymfekirtler, udbrud af allergisk reaktion over for kroppens egne celler

unormale drømme, søvnforstyrrelser

forværring af Raynauds syndrom (smerter i fingre og tæer, som først bliver hvide, så blålige og til

sidst rødlige)

lungebetændelse, allergisk udløst lungebetændelse, eosinofil lungebetændelse

mundbetændelse, aftøse sår i munden, betændelse i tungen

nedsat leverfunktion, leverbetændelse, forsnævring af galdeveje med gulsot (gulfarvning af hud og

det hvide i øjnene)

reaktion med alvorlig blæredannelse eller afskalning af hud og slimhinder (erythema multiforme,

Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, pemfigus, erythoderma)

syndrom, som omfatter feber, betændelsestilstand i muskelhinder eller blodkar, smerter i muskler og

led (se nedenfor ”Uforklarlig feber”)

nedsat urinmængde

brystforstørrelse (hos mænd)

forhøjede leverenzymtal og forhøjet galdefarvestof

Meget sjældne (forekommer hos mindre end 1 ud af 10.000 behandlede):

tarmvæggen hævelse (intestinalt angioødem)

Ukendt hyppighed (kan ikke vurderes ud fra de foreliggende oplysninger):

syndrom med uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon (SIADH)

Angioødem

Kontakt straks din læge, hvis du får hævelser i hænder, fødder, ansigt eller hævelse af tunge eller svælg, som

kan medføre vejrtræknings- eller synkebesvær, mens du er i behandling med Enalapril Vitabalans.

Uforklarlig feber

Kontakt straks din læge, hvis du får uforklarlig feber med influenzalignende symptomer f.eks. ondt i halsen,

mens du er i behandling med Enalapril Vitabalans.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via

Danish Medicines Agency

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

5.

Opbevaring

Opbevares utilgængeligt for børn.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den sidste dag i

den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Enalapril Vitabalans 5 mg, 10 mg, 20 mg tabletter indeholder

Aktivt stof: Enalaprilmaleat. Hver tablet indeholder henholdsvis 5 mg, 10 mg eller 20 mg

enalaprilmaleat.

Øvrige indholdsstoffer: Pregelatineret stivelse, calciumhydrogenphosphatdihydrat, talkum,

magnesiumstearat, mikrokrystallinsk cellulose, natriumhydrogencarbonat og povidon.

Enalapril Vitabalans 10 mg tabletter indeholder også farvestof (rød jernoxid, E172).

Enalapril Vitabalans 20 mg tabletter indeholder også farvestof (rød og gul jernoxid, E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende:

Enalapril Vitabalans 5 mg: Tabletterne er hvide, runde og flade med en delekærv på den ene side. Diameter

er 8 mm.

Enalapril Vitabalans 10 mg: Tabletterne er rødbrune, runde og flade med en delekærv på den ene side.

Diameter er 8 mm.

Enalapril Vitabalans 20 mg: Tabletterne er lysorange, runde og flade med en delekærv på den ene side.

Diameter er 8 mm.

Tabletterne kan deles i to lige store dosere.

Pakningsstørrelser:

28, 30, 56, 60, 98, 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Vitabalans Oy

Varastokatu 8

13500 Hämeenlinna

FINLAND

Tel: +358 (3) 615600

Fax: +358 (3) 6183130

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Enalapril Vitabalans (FI, SE, PL, CZ, SI, SK, DE, DK, EE, LT, LV, HU)

Denne indlægsseddel blev sidst revideret 11.02.2019

1. december 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Enalapril "Vitabalans", tabletter

0.

D.SP.NR.

26138

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Enalapril "Vitabalans"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 5 mg, 10 mg eller 20 mg enalaprilmaleat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Enalapril "Vitabalans" 5 mg: Tabletterne er hvide, runde, flade tabletter med delekærv på

den ene side. Diameter på 8 mm.

Enalapril "Vitabalans" 10 mg: Tabletterne er rødbrune, runde, flade tabletter med delekærv

på den ene side. Diameter på 8 mm.

Enalapril "Vitabalans" 20 mg: Tabletterne er lysorange, runde, flade tabletter med

delekærv på den ene side. Diameter på 8 mm.

Tabletterne kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af hypertension.

Behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens.

Forebyggelse af symptomatisk hjerteinsufficiens hos patienter med asymptomatisk

venstre ventrikel dysfunktion (uddrivningsfraktion < 35 %) (se pkt. 5.1).

43854_spc.doc

Side 1 af 17

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosis bør tilpasses den enkelte patient og blodtryksrespons (se pkt. 4.4).

Hypertension

Initialdosis er 5 mg til (maksimalt) 20 mg afhængigt af graden af hypertension og

patientens kliniske tilstand (se nedenfor). Enalapril administreres én gang dagligt. Ved let

hypertension er den anbefalede initialdosis 5-10 mg. Patienter med kraftigt aktiveret renin-

angiotensin-aldosteronsystem (f.eks. renovaskulær hypertension, salt- og/eller

volumendepletion, dekompenseret hjertefunktion eller alvorlig hypertension) kan opleve et

kraftigt blodtryksfald efter initialdosis. Den anbefalede initialdosis til disse patienter er 5

mg eller mindre, og behandlingen bør initieres under lægelig overvågning.

Ved initiering af enalaprilbehandling kan tidligere behandling med højdosis diuretika

resultere i volumendepletion og risiko for hypotension. Den anbefalede initialdosis til disse

patienter er 5 mg eller mindre. Om muligt bør diuretikabehandling afsluttes 2-3 dage før

initiering af behandling med enalapril. Nyrefunktion og serumkalium skal overvåges.

Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 20 mg daglig. Maksimal vedligeholdelsesdosis er 40

mg daglig.

Hjerteinsufficiens/asymptomatisk venstre ventrikel dysfunktion

Ved behandlingen af symptomatisk hjerteinsufficiens administreres enalapril som

supplement til diuretika, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt, i kombination med digitalis

og beta-blokkere. Initialdosis af Enalapril "Vitabalans" til behandling af patienter med

symptomatisk hjerteinsufficiens eller asymptomatisk venstre ventrikel dysfunktion er 2,5

mg, og dosis bør administreres under omhyggelig medicinsk overvågning med henblik på

at fastslå den initiale virkning på blodtrykket. Hvis der ikke er symptomatisk hypotension,

eller hvis symptomatisk hypotension er effektivt kontrolleret, efter initiering af Enalapril

"Vitabalans" til behandling af hjerteinsufficiens, bør dosis gradvist øges til sædvanlig

vedligeholdelsesdosis på 20 mg, enten som en enkeltdosis eller fordelt på to daglige doser,

alt efter patientens tolerance. Det anbefales at dosistitrering foregår over en periode på 2-4

uger. Den maksimale dosis er 40 mg dagligt fordelt på to doser.

Foreslået dosistitrering af enalapril til patienter med hjerteinsufficiens/asymptomatisk

venstre ventrikel dysfunktion:

Uge

Dosis (mg/dag)

Uge 1

Dag 1-3: 2,5 mg/dag* som enkeltdosis

Dag 4-7: 5 mg/dag fordelt på to doser

Uge 2

10 mg/dag som enkeltdosis eller fordelt

på to doser

Uge 3 og 4

20 mg/dag som enkeltdosis eller fordelt

på to doser

* Der skal tages særlige forholdsregler hos patienter med nedsat nyrefunktion og hos

patienter i diuretikabehandling (se pkt. 4.4).

Blodtryk og nyrefunktion skal overvåges omhyggeligt både før og efter behandlingsstart

med enalapril (se pkt. 4.4), da hypotension og (sjældnere) deraf følgende nedsat

43854_spc.doc

Side 2 af 17

nyrefunktion er rapporteret. Hos patienter behandlet med diuretika bør dosis om muligt

nedsættes før start af behandling med enalapril. Forekomst af hypotension efter initialdosis

af enalapril er ikke ensbetydende med, at hypotension vil forekomme under kronisk

behandling med enalapril og udelukker ikke fortsat anvendelse af lægemidlet.

Serumkalium og nyrefunktion bør også overvåges.

Dosis ved nyreinsufficiens

Intervallerne mellem enalapril-administration bør generelt forlænges og/eller dosis

reduceres.

Kreatininclearance (CrCL)

ml/min

Initialdosis mg/dag

30 < CrCL < 80 ml/min

5-10 mg

10 < CrCL < 30 ml/min

2,5 mg

CrCL

10 ml/min

2,5 mg på dialysedage*

*Se pkt. 4.4. Enalaprilat er dialyserbart. På dage hvor patienten ikke er i dialyse, bør dosis

afpasses blodtryksrespons.

Anvendelse til ældre

Dosis bør afstemmes i henhold til den ældre patients nyrefunktion (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Der er begrænsede erfaringer fra kliniske studier med anvendelse af enalapril til

hypertensive, pædiatriske patienter (se pkt. 4.4, 5.1 og 5.2). Til patienter, som kan sluge

tabletter, bør dosis tilpasses individuelt i forhold til patientprofil og blodtryksrespons.

Anbefalet initialdosis er 2,5 mg til patienter, som vejer 20 til <50 kg og 5 mg til patienter,

som vejer ≥50 kg. Enalapril administreres én gang dagligt. Dosis skal justeres under

hensyntagen til den enkelte patients behov, dog maksimalt 20 mg dagligt til patienter, som

vejer 20 til <50 kg og 40 mg til patienter, som vejer ≥ 50 kg (se pkt. 4.4).

Enalapril anbefales ikke til nyfødte og til pædiatriske patienter med glomerulær filtrations-

hastighed <30 ml/min/1,73 m², da der ikke foreligger data herpå.

Administration

Administrationsvej: Oral anvendelse.

Absorptionen af enalapril påvirkes ikke af fødeindtag.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1. eller andre ACE-hæmmere.

Angioødem i anamnesen i forbindelse med tidligere ACE-hæmmer behandling.

Arveligt eller idiopatisk angioødem.

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Enalapril "Vitabalans" og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

43854_spc.doc

Side 3 af 17

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Symptomatisk hypotension

Symptomatisk hypotension ses sjældent hos ukomplicerede hypertensive patienter. Hos

hypertensive patienter, der behandles med enalapril, er symptomatisk hypotension mere

sandsynlig, hvis patienten er volumendepleteret, f.eks. som følge af behandling med

diuretika, saltfattig diæt, dialyse, diarré eller opkastning (se pkt. 4.5 og pkt. 4.8). Hos

patienter med hjerteinsufficiens, med eller uden hermed forbundet nyreinsufficiens, er der

observeret symptomatisk hypotension. Hypotension forekommer oftest hos patienter med

mere alvorlige grader af hjerteinsufficiens, som ses ved anvendelsen af høje doser loop-

diuretika, hyponatriæmi eller nedsat nyrefunktion. Hos disse patienter bør behandling

initieres under lægelig overvågning, og patienterne bør altid følges nøje, når dosis af

enalapril og/eller diuretikum justeres. Lignende forholdsregler bør tages ved behandling af

patienter med iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær lidelse. Hos disse patienter

kan udtalt blodtryksfald medføre myokardieinfarkt eller cerebrovaskulært tilfælde.

Hvis der udvikles hypotension, bør patienten placeres i liggende stilling og om nødvendigt

gives en intravenøs infusion af isotonisk saltvand. Forbigående hypotension er ikke

kontraindikation for fortsat behandling, som sædvanligvis kan genoptages uden

vanskelighed, når blodtrykket er øget efter volumenekspansion.

Hos nogle patienter med hjerteinsufficiens, som har normalt eller lavt blodtryk, kan der

under behandling med enalapril opstå yderligere sænkning af det systemiske blodtryk.

Denne virkning er forudsigelig og er sædvanligvis ikke årsag til afbrydelse af

behandlingen. Hvis hypotensionen bliver symptomatisk, kan dosisreduktion og/eller

seponering diuretikabehandling og/eller enalapril være nødvendig.

Aorta- eller mitralklapstenose/hypertrofisk kardiomyopati

Som alle vasodilatorer skal ACE-hæmmere gives med forsigtighed til patienter med

venstre ventrikelklap- og udløbsobstruktion og undgås i tilfælde af kardiogent shock og

hæmodynamisk signifikant obstruktion.

Nedsat nyrefunktion

I tilfælde af nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 80 ml/min) bør initialdosis af

enalapril justeres i overensstemmelse med patientens kreatininclearance (se pkt. 4.2) og

derefter som en funktion af patientens respons på behandlingen. Rutinemæssig kontrol af

kalium og kreatinin er normal medicinsk praksis hos disse patienter.

Der er set nyreinsufficiens i forbindelse med enalaprilbehandling, fortrinsvis hos patienter

med alvorlig hjerteinsufficiens eller underliggende nyresygdom, herunder

nyrearteriestenose. Hvis det erkendes straks, og der ydes en egnet behandling, er

nyreinsufficiens i forbindelse med enalaprilbehandling sædvanligvis reversibel.

Nogle hypertensive patienter, tilsyneladende uden allerede eksisterende nyresygdom, har

udviklet forhøjelser i serumurinstof og -kreatinin, når enalapril blev givet samtidigt med et

diuretikum. Reduktion af enalaprildosis og/eller seponering af diuretikum kan være

nødvendig. Denne situation bør vække mistanke om en underliggende nyrearteriestenose

(se pkt. 4.4).

43854_spc.doc

Side 4 af 17

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral eller

ensidig nyrearteriestenose behandles med ACE-hæmmere. Der kan forekomme nyresvigt

med kun små ændringer i serumkreatinin. Behandling af disse patienter bør initieres under

tæt medicinsk overvågning med lave doser, omhyggelig titrering og kontrol af

nyrefunktion.

Nyretransplantation

Der er ingen erfaring med administration af enalapril til nylig nyretransplanterede

patienter. Behandling med enalapril anbefales derfor ikke.

Leverinsufficiens

ACE-hæmmere forbindes sjældent med et syndrom, som begynder med cholestatisk icterus

eller hepatitis og progredierer til fulminant levernekrose og (undertiden) død. Dette

syndroms mekanisme kendes ikke. Patienter, som behandles med ACE-hæmmere og som

udvikler icterus eller markant forhøjede leverenzymer, skal ophøre med ACE-

hæmmerbehandling og modtage passende medicinsk opfølgning.

Neutropeni/agranulocytose

Der er rapporteret neutropeni/agranulocytose, thrombocytopeni og anæmi hos patienter,

som er i ACE-hæmmerbehandling. Hos patienter med normal nyrefunktion og uden

komplicerende faktorer er neutropeni sjælden. Enalapril bør anvendes med yderste

forsigtighed til patienter med kollagen vaskulær sygdom, i immunosuppressiv behandling,

i behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse

komplicerende faktorer, især hvis nedsat nyrefunktion allerede forekommer. Nogle af disse

patienter udviklede alvorlige infektioner, som i nogle få tilfælde ikke responderede på

intensiv antibiotisk behandling. Hvis enalapril anvendes til disse patienter, tilrådes

regelmæssig kontrol af hvide blodlegemer, og patienterne bør vejledes om at rapportere

ethvert tegn på infektion.

Hypersensitivitet/angioneurotisk ødem

Angioneurotisk ødem omfattende ansigt, ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller larynx

er rapporteret hos patienter behandlet med ACE-hæmmere. Dette kan forekomme på

ethvert tidspunkt under behandlingen. I sådanne tilfælde skal enalapril seponeres

øjeblikkeligt og patienten observeres omhyggeligt for at sikre fuldstændig ophør af

symptomer, før patienten udskrives. Selv i de tilfælde, hvor hævelse kun involverer tungen,

uden respirationsbesvær, bør patienter observeres over længere tid, da behandling med

antihistaminer og kortikosteroider muligvis ikke er tilstrækkelig.

Der er meget sjældent rapporteret tilfælde med dødsfald på grund af angioødem med ødem

af larynx eller tunge. Patienter hvor tungen, glottis eller larynx er involveret, har større

sandsynlighed for tillukning af luftvejene, især hvis de tidligere er opereret i luftvejene.

Hvor tunge, glottis eller larynx er involveret, med sandsynlighed for tillukning af

luftvejene, skal passende behandling, der kan inkludere subkutan adrenalinopløsning

1:1000 (0,3-0,5 ml) og/eller forholdsregler med henblik på at sikre frie luftveje,

øjeblikkeligt institueres.

Det er rapporteret, at negroide patienter i behandling med ACE-hæmmere har højere

incidens af angioneurotisk ødem sammenlignet med ikke-negroide.

43854_spc.doc

Side 5 af 17

Patienter med tidligere tilfælde af angioneurotisk ødem uden relation til behandling med

ACE-hæmmere, kan have øget risiko for udvikling af angioneurotisk ødem under ACE-

hæmmer behandling (se pkt. 4.3).

Anafylaktiske reaktioner under hymenoptera-desensibilisering

I sjældne tilfælde har patienter, som fik ACE-hæmmere under desensibilisering med

hymenoptera venom, oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse reaktioner kan

undgås ved midlertidigt ophør af ACE-hæmmerbehandling forud for hver

desensibilisering.

Anafylaktiske reaktioner under LDL-aferese

I sjældne tilfælde har patienter, som fik ACE-hæmmere under low density protein (LDL)-

aferese med dextransulfat, oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse reaktioner

kan undgås ved midlertidigt ophør af ACE-hæmmerbehandling forud for hver aferese.

Hæmodialysepatienter

Anafylaktiske reaktioner er rapporteret hos patienter i dialysebehandling med high-flux

membraner (f.eks. AN69

) og samtidig ACE-hæmmerbehandling. Hos disse patienter bør

det overvejes at anvende en anden type dialysemembran eller en anden klasse af

antihypertensiva.

Hypoglykæmi

Diabetespatienter behandlet med orale antidiabetika eller insulin, som starter behandling

med en ACE-hæmmer, skal informeres om grundigt at kontrollere for hypoglykæmi, især i

den første måned af den kombinerede behandling (se pkt. 4.5).

Hoste

Der er rapporteret hoste ved anvendelse af ACE-hæmmere. Det er karakteristisk for hosten,

at den er non-produktiv, vedvarende og forsvinder efter seponering af behandling. ACE-

hæmmerinduceret hoste bør betragtes som en differentialdiagnose ved hoste.

Operation/anæstesi

Hos patienter, der gennemgår større operation eller er i anæstesi med lægemidler, der

medfører hypotension, blokerer enalapril dannelsen af angiotensin II sekundært til

kompensatorisk reninfrigørelse. Hvis hypotension forekommer, og det skønnes at være

som følge af denne mekanisme, kan den korrigeres ved volumenekspansion.

Hyperkaliæmi

Der er set forhøjede koncentrationer af serumkalium hos nogle patienter behandlet med

ACE-hæmmere, herunder enalapril. Risikofaktorer for udvikling af hyperkaliæmi omfatter

nyreinsufficiens, forværring af nyrefunktionen, alder (> 70 år), diabetes mellitus,

tilstødende hændelser, herunder især dehydrering, akut kardiel dekompensation,

metabolisk acidose og samtidig anvendelse af kaliumbesparende diuretika (f.eks.

spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdige

salterstatninger; eller andre lægemidler forbundet med forhøjelse af serumkalium (f.eks.

heparin). Anvendelsen af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika eller kaliumholdige

salterstatninger kan medføre signifikant stigning i serumkalium, især hos patienter med

nedsat nyrefunktion. Hyperkaliæmi kan medføre alvorlige og sommetider fatale arytmier.

Hvis samtidig anvendelse af enalapril og et af de ovenstående lægemidler vurderes

nødvendigt, bør de anvendes med forsigtighed og med hyppig kontrol af serumkalium (se

pkt. 4.5).

43854_spc.doc

Side 6 af 17

Lithium

Kombination af lithium og enalapril anbefales generelt ikke (se pkt. 4.5).

Pædiatrisk population

Der er begrænset erfaring med virkning og sikkerhed hos hypertensive børn > 6 år, men

ingen erfaring med andre indikationer. Der er begrænsede farmakokinetiske data

tilgængelige for børn ældre end 2 måneder (se pkt. 4.2, 5.1 og 5.2). Enalapril frarådes til

børn ved andre indikationer end hypertension.

Enalapril frarådes til nyfødte og til pædiatriske patienter med glomerulær

filtrationshastighed < 30 ml/min/1,73 m², da der ikke foreligger data (se pkt. 4.2).

Graviditet

ACE-hæmmere bør ikke initieres under graviditet. Med mindre fortsat behandling med

ACE-hæmmere vurderes at være essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet, skifte

til alternativ antihypertensiv behandling med en velkendt sikkerhedsprofil for anvendelse

under graviditet. Når graviditet er diagnosticeret, skal behandling med ACE-hæmmere

straks ophøre, og hvis det er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes (se

pkt. 4.3 og 4.6).

Etniske forskelle

Som med andre angiotensinkonverterende enzym-hæmmere er enalapril tilsyneladende

mindre effektivt til at sænke blodtrykket hos negroide personer end ikke-negroide

personer, muligvis på grund af en højere prævalens af lavreninstatus i den negroide

hypertensive befolkning.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud

ACE-hæmmere mindsker det diuretikabetingede kaliumtab. Kaliumbesparende diuretika

(f.eks. spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid), kaliumtilskud samt

kaliumholdige salterstatninger kan medføre signifikante øgninger i serumkalium. Hvis

samtidig anvendelse er indiceret på grund af påvist hypokaliæmi, er det vigtigt, at de

anvendes med forsigtighed og med hyppig kontrol af serumkalium (se pkt. 4.4).

Diuretika (thiazid- eller loop-diuretika)

Tidligere behandling med højdosis-diuretika kan resultere i volumendepletion og risiko for

hypotension, når enalaprilbehandling initieres (se pkt. 4.4). De hypotensive virkninger kan

43854_spc.doc

Side 7 af 17

nedsættes ved seponering af diuretika, ved volumenforøgelse eller øget saltindtag eller ved

at initiere behandling med en lav dosis af enalapril (se pkt. 4.2).

Andre antihypertensiva

Samtidig anvendelse af disse lægemidler kan øge de hypotensive virkninger af enalapril.

Samtidig anvendelse af nitroglycerin og andre nitrater eller andre vasodilatorer kan

nedsætte blodtrykket yderligere.

Lithium

Der er rapporteret reversible forhøjelser af serumlithiumkoncentrationer og toksicitet ved

samtidig anvendelse af lithium og ACE-hæmmere. Samtidig anvendelse af thiazid-

diuretika kan yderligere øge lithiumkoncentrationer og forøge risikoen for lithiumtoksicitet

ved anvendelse af ACE-hæmmere. Anvendelse af enalapril sammen med lithium anbefales

ikke, men hvis kombinationen skønnes nødvendig, bør omhyggelig kontrol af

serumlithiumkoncentrationen udføres (se pkt. 4.4).

Tricykliske antidepressiva/antipsykotika/anæstetika/narkotika

Samtidig anvendelse af visse anæstetiska, tricykliske antidepressiva og antipsykotika og

ACE-hæmmere kan resultere i yderligere sænkning af blodtrykket (se pkt. 4.4).

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID)

Kronisk administration af NSAID kan reducere den antihypertensive virkning af ACE-

hæmmere.

NSAID (herunder COX-2-hæmmere) og ACE-hæmmere udøver en additiv virkning på

øgningen af serumkalium og kan resultere i forværring af nyrefunktionen. Dette er

sædvanligvis reversibelt. I sjældne tilfælde kan akut nyresvigt forekomme, især hos

patienter med kompromitteret nyrefunktion som f.eks. ældre eller dehydrerede patienter,

herunder patienter i diuretisk behandling. Patienterne bør være tilstrækkeligt hydrerede, og

nyrefunktionen bør overvåges efter initiering af samtidig behandling og periodisk

efterfølgende.

Guld

Der er rapporteret sjældne tilfælde af nitritoide reaktioner (symptomerne omfatter

ansigtsrødmen, kvalme, opkastning og hypotension) hos patienter, som får samtidig

behandling med guld til injektion (natriumaurothiomalat) og ACE-hæmmere herunder

enalapril.

Sympatomimetika

Sympatomimetika kan nedsætte ACE-hæmmeres antihypertensive virkning.

Antidiabetika

Epidemiologiske undersøgelser antyder, at samtidig administration af ACE-hæmmere og

antidiabetika (insulin, orale hypoglykæmiske lægemidler) kan medføre en øget

blodsukkersænkende virkning med risiko for hypoglykæmi. Dette fænomen synes mest

sandsynligt i de første uger af en kombinationsbehandling og hos patienter med nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 4.8).

Alkohol

Alkohol forstærker ACE-hæmmeres hypotensive virkning.

43854_spc.doc

Side 8 af 17

Acetylsalicylsyre, thrombolytika og beta-blokkere

Enalapril kan uden risiko administreres samtidigt med acetylsalicylsyre (i kardiologiske

doser), thrombolytika og beta-blokkere.

Allopurinol, immunosuppressiva og procainamid

Samtidig anvendelse med ACE-hæmmere øger risikoen for leukopeni.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Anvendelse af ACE-hæmmere frarådes i første trimester af graviditeten (se pkt. 4.4).

Anvendelse af ACE-hæmmere er kontraindiceret i 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt.

4.3 og 4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet ved eksponering for ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er ikke entydig, men en let forøget risiko kan

dog ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ

antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet,

med mindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig. Ved påvist

graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres omgående, og alternativ

antihypertensiv behandling eventuelt indledes.

Det er kendt, at eksponering for ACE-hæmmere i graviditetens andet og tredje trimester

forårsager human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket ossifikation

af kraniet) og neonatal toksicitet (nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi). (Se pkt. 5.3).

Maternel oligohydramnion, der sandsynligvis skyldes nedsat nyrefunktion hos fosteret, er set

og kan medføre lemkontrakturer, kranie/ansigtsdeformiteter og hypoplastisk lungeudvikling

I tilfælde af eksponering for ACE-hæmmere fra andet trimester af graviditeten, anbefales

ultralydsscanning af fostrets nyrefunktion og kranium. Børn, hvis mødre har taget ACE-

hæmmere, bør observeres nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Begrænsede farmakokinetiske data viser meget små koncentrationer i modermælk (se pkt.

5.2). Selvom disse koncentrationer synes klinisk irrelevante frarådes anvendelse af

Enalapril "Vitabalans" under amning af præmature spædbørn og de første uger efter

fødslen på grund af den hypotetiske risiko for kardiovaskulære og renale bivirkninger, og

fordi der er begrænset klinisk erfaring. Ved et ældre spædbarn kan anvendelsen af

Enalapril "Vitabalans" hos en mor, der ammer, overvejes, hvis denne behandling er

nødvendig for moderen og hvis barnet observeres for bivirkninger.

43854_spc.doc

Side 9 af 17

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Enalapril "Vitabalans" påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre

motorkøretøj og betjene maskiner. Ved brug af motorkøretøj eller betjening af maskiner

bør man være opmærksom på, at svimmelhed eller træthed lejlighedsvis kan forekomme.

4.8

Bivirkninger

Hyppighedsklassifikationen for bivirkninger er følgende:

Meget almindelig (≥ 1/10),

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10),

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100),

Sjælden (≥ 1/10 000 til < 1/1.000),

Meget sjælden (< 1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Rapporterede bivirkninger for enalapril omfatter:

Blod og lymfesystem:

Ikke almindelig:

Anæmi (herunder aplastisk og hæmolytisk)

Sjælden:

Neutropeni, fald i hæmoglobin, fald i hæmatokrit, thrombocytopeni,

agranulocytose, knoglemarvsdepression, pancytopeni, lymfadenopati,

autoimmune sygdomme

Det endokrine system:

Ikke kendt:

SIADH (syndrom med uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk

hormon)

Metabolisme og ernæring:

Ikke almindelig:

Hypoglykæmi (se pkt. 4.4)

Psykiske forstyrrelser:

Almindelig:

Depression

Ikke almindelig:

Konfusion, søvnløshed, nervøsitet.

Sjælden:

Abnorme drømme, søvnforstyrrelser

Nervesystem:

Almindelig:

Hovedpine

Ikke almindelig:

Somnolens, paræstesier, vertigo

Øjne:

Meget almindelig: Sløret syn

Hjerte:

Almindelig:

Brystsmerter, rytmeforstyrrelser, angina pectoris, takykardi

Ikke almindelig:

Palpitationer, myokardieinfarkt*

Vaskulære sygdomme:

Meget almindelig: Svimmelhed

Almindelig:

Hypotension (herunder ortostatisk hypotension), synkope

Ikke almindelig:

Ortostatisk hypotension, cerebrovaskulært tilfælde*, muligvis sekundært

43854_spc.doc

Side 10 af 17

til udtalt hypotension hos højrisiko-patienter (se pkt. 4.4.).

Sjælden:

Ravnauds syndrom

Luftveje, thorax og mediastinum:

Meget almindelig: Hoste

Almindelig:

Dyspnø

Ikke almindelig:

Næseflåd, ondt i halsen, hæshed, bronkospasme/astma

Sjælden:

Lungeinfiltrater, rhinitis, allergisk alveolitis/eosinofil pneumoni

Mave-tarmkanalen:

Meget almindelig: Kvalme

Almindelig:

Diarré, abdominalsmerter, smagsændringer

Ikke almindelig:

Ileus, pancreatitis, opkastning, dyspepsi, obstipation, anoreksi,

mavegener, mundtørhed, mavesår

Sjælden:

Stomatitis/aftøse ulcerationer, glossitis

Meget sjælden:

Intestinalt angioødem

Lever- og galdeveje:

Sjælden:

Leversvigt, hepatitis - enten hepatocellulær eller cholestatisk, hepatitis

herunder nekrose, cholestase (inklusive gulsot)

Hud og subkutane væv:

Almindelig:

Udslæt, overfølsomhed/angioneurotisk ødem: Der er rapporteret

angioneurotisk ødem i ansigt, ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller

larynx (se pkt. 4.4)

Ikke almindelig:

Diaforese, pruritus, urticaria, alopeci

Sjælden:

Erythema multiforme, Stevens-Johnsons syndrom, exfoliativ dermatitis,

toksisk epidermal nekrolyse, pemphigus, erythroderma

Der er rapporteret om et symptomkompleks, som kan indeholde nogle eller alle af følgende

symptomer: Feber, serositis, vaskulitis, myalgi/myositis, artralgi/artritis, positiv ANA,

forhøjet ESR, eosinofili og leukocytose. Udslæt, fotosensitivitet eller andre dermatologiske

manifestationer kan forekomme.

Nyrer og urinveje:

Ikke almindelig:

Renal dysfunktion, nyresvigt, proteinuri

Sjælden:

Oliguri

Det reproduktive system og mammae:

Ikke almindelig:

Impotens

Sjælden:

Gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet:

Meget almindelig: Asteni

Almindelig:

Træthed

Ikke almindelig:

Muskelkramper, rødmen, tinnitus, ubehag, feber

Undersøgelser:

Almindelig:

Hyperkaliæmi, forhøjelser i serumkreatinin

Ikke almindelig:

Forhøjelser af serumurinstof, hyponatriæmi

Sjælden:

Forhøjede leverenzymtal, forhøjelse af serumbilirubin.

43854_spc.doc

Side 11 af 17

* Incidenshyppigheden var sammenlignelig med hyppigheden i placebo- og

kontrolgruppen i kliniske studier.

Indberetning af formodede bivirkninger.

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:www.meldenbivirkning.dk

E-mail:dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er begrænsede data med hensyn til enalapriloverdosering hos mennesker. De mest

fremtrædende symptomer, der er rapporteret til dato, er udtalt hypotension, startende ca. 6

timer efter indtagelse af tabletter, samtidig med blokade af renin-angiotensin systemet og

stupor. Symptomer forbundet med overdosis af ACE-hæmmere kan omfatte kredsløbs-

shock, elektrolytforstyrrelser, nyresvigt, hyperventilation, takykardi, palpitationer,

bradykardi, svimmelhed, angst og hoste. Der er rapporteret serum-enalaprilatniveauer 100

og 200 gange højere end normalt efter terapeutiske doser efter indtagelse af henholdsvis

300 mg og 440 mg enalapril.

Anbefalet behandling af overdosering er intravenøs infusion af isotonisk saltvands-

opløsning. Hvis hypotension forekommer, bør patienten placeres i Trendelenburgs leje.

Hvis det er muligt, bør behandling med angiotensin II infusion og/eller katekolaminer

intravenøst også overvejes. Hvis indtagelse er sket for nyligt, skal der tages skridt til at

eliminere enalaprilmaleat (f.eks. opkastning, ventrikelskylning, administration af

absorbentia og natriumsulfat). Enalaprilat kan fjernes fra det systemiske kredsløb ved

hæmodialyse (se pkt. 4.4). Behandling med pacemaker er indiceret ved behandlings-

resistent bradykardi. Vitale tegn, serumelektrolytter og kreatininkoncentrationer bør

løbende kontrolleres.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 02. ACE-hæmmere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Enalapril "Vitabalans" indeholder maleatsaltet af enalapril, der er et derivat af to

aminosyrer, L-alanin og L-prolin. Det angiotensinkonverterende enzym (ACE) er en

peptidyldipeptidase, som katalyserer konverteringen af angiotensin I til pressorsubstansen

angiotensin II. Efter absorption hydrolyseres enalapril til enalaprilat, som hæmmer ACE.

Hæmning af ACE resulterer i nedsat plasmaangiotensin II, som medfører øget

plasmareninaktivitet (pga. fjernelse af negativ feedback fra reninfrigørelse) og nedsat

aldosteronsekretion.

43854_spc.doc

Side 12 af 17

ACE er identisk med kininase II. Dermed blokerer enalaprilat nedbrydningen af

bradykinin, et potent vasodepressorpeptid. Hvilken rolle det spiller for Enalapril

"Vitabalans"s terapeutiske virkning er imidlertid endnu ikke belyst.

Virkningsmekanisme

Selvom enalaprils blodtrykssænkende mekanisme menes primært at være suppression af

renin-angiotensin-aldosteronsystemet, virker enalapril også antihypertensivt hos patienter

med lavreninhypertension.

Farmakodynamisk virkning

Administration af enalapril til patienter med hypertension medfører en sænkning i både

liggende og stående blodtryk uden at øge hjertefrekvensen signifikant.

Symptomatisk hypotension forekommer sjældent ved stillingsskift. Hos visse patienter kan

det kræve adskillige ugers behandling for at opnå optimalt blodtryk. Pludselig seponering

af enalapril er ikke forbundet med hurtig stigning i blodtrykket.

Effektiv inhibering af ACE-aktiviteten indtræder typisk 2-4 timer efter oral administration

af en enkeltdosis enalapril. Begyndende antihypertensiv aktivitet ses sædvanligvis efter 1

time med maksimal reduktion 4-6 timer efter administration. Varigheden af virkningen er

dosisrelateret. Ved anbefalede doser bibeholdes den antihypertensive og hæmodynamiske

virkning dog i mindst 24 timer.

I hæmodynamiske undersøgelser af patienter med essentiel hypertension er sænkning af

blodtrykket forbundet med reduktion i den perifere arteriemodstand og stigning i

minutvolumen samt lille eller ingen ændring i hjertefrekvens. Efter administration af

enalapril sås der øgning i renal blodgennemstrømning, og den glomerulære filtrations-

hastighed forblev uændret. Der sås ingen tegn på natrium- eller væskeretention. Hos

patienter med lav filtrationshastighed før behandlingsstart blev denne dog typisk øget.

I korterevarende kliniske undersøgelser af diabetikere og ikke-diabetikere med

nyresygdom sås fald i albuminuri, urinudskillelse af IgG og totalprotein i urinen efter

administration af enalapril. Ved samtidig administration af thiazid-diuretika er den

blodtrykssænkende virkning af enalapril som minimum additiv. Enalapril kan reducere

eller forebygge udvikling af thiazidinduceret hypokaliæmi.

Hos patienter med hjertesvigt, der er i behandling med digitalis og diuretika, er behandling

med enalapril oralt eller som injektion forbundet med reduktion af den perifere modstand

og blodtryk. Minutvolumen blev øget, mens hjertefrekvensen faldt (sædvanligvis forhøjet

hos patienter med hjertesvigt). Lungekapillærtrykket blev også reduceret. Tolerancen over

for motion og sværhedsgraden af hjertesvigt, målt efter kriterier fastsat af New York Heart

Association, forbedredes. Disse virkninger blev bevaret ved kronisk behandling. Hos

patienter med let til moderat hjertesvigt forsinkede enalapril den progressive

hjerteudvidelse/-forstørrelse og hjertesvigt. Dette blev målt som reduceret volumen af

venstre ventrikel, diastolisk og systolisk volumen samt forbedret uddrivningsfraktion.

Klinisk virkning og sikkerhed

En randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret multicenterundersøgelse (SOLVD

forebyggelsesundersøgelse) undersøgte en population med asymptomatisk venstre

ventrikel dysfunktion (LVEF < 35 %). 4228 patienter blev randomiseret til at få enten

43854_spc.doc

Side 13 af 17

placebo (n = 2117) eller enalapril (n = 2111). I placebogruppen fik 818 patienter

hjertesvigt eller døde (38,6 %) i sammenligning med 630 i enalaprilgruppen (29,8 %)

(risikoreduktion: 29 %, 95 % CI, 21-36 %; p < 0,001). 518 patienter i placebogruppen

(24,5 %) og 434 i enalaprilgruppen (20,6 %) døde eller blev indlagt på grund af ny eller

forværret hjertesvigt (risikoreduktion 20 %; 95 % CI; 9-30 %; p < 0,001).

En randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret multicenterundersøgelse (SOLVD

behandlingsundersøgelse) undersøgte en population med symptomatisk kongestiv

hjertesvigt grundet systolisk dysfunktion (uddrivningsfraktion < 35 %). 2569 patienter,

som fik konventionel behandling for hjertesvigt, blev randomiseret til at modtage enten

placebo (n = 1284) eller enalapril (n = 1285). Der var 510 dødsfald i placebogruppen

(39,7 %) sammenlignet med 452 i enalaprilgruppen (35,2 %) (risikoreduktion: 16 %; 95 %

CI; 5-26 %; p = 0,0036). Der var 461 dødsfald af kardiovaskulære årsager i

placebogruppen sammenlignet med 399 i enalaprilgruppen (risikoreduktion: 18 %; 95 %

CI; 6-28 %; p < 0,002), hovedsageligt grundet mindre antal dødsfald på grund af

progressivt hjertesvigt (251 i placebogruppen sammenlignet med 209 i enalaprilgruppen,

risikoreduktion: 22 %; 95 % CI; 6-35 %). Færre patienter døde eller blev indlagt for

forværret hjertesvigt (736 i placebogruppen og 613 i enalaprilgruppen, risikoreduktion;

26 %; 95 % CI; 18-34 %; p < 0,001). Generelt i SOLVD-undersøgelsen hos patienter med

venstre ventrikel dysfunktion reducerede enalapril risikoen for myokardieinfarkt med 23 %

(95 % CI; 11-34 %; p < 0,001) og reducerede risikoen for indlæggelse på grund af ustabil

angina pectoris med 20 % (95 % CI; 9-29 %; p < 0.001).

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

43854_spc.doc

Side 14 af 17

Pædiatrisk population

Der er begrænsede erfaringer med anvendelse til hypertensive pædiatriske patienter > 6 år.

I en klinisk undersøgelse med 110 hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6-16 år med

en legemsvægt ≥ 20 kg og en glomerulær filtrationshastighed > 30 ml/min/1,73 m² fik

patienter, som vejede < 50 kg enten 0,625 mg, 2,5 mg eller 20 mg enalapril dagligt, og

patienter, som vejede ≥ 50 kg fik enten 1,25 mg, 5 mg eller 40 mg enalapril dagligt.

Enalapriladministration én gang dagligt nedsatte trough-blodtrykket afhængigt af dosis.

Den dosisafhængige antihypertensive virkning af enalapril var konstant i alle undergrupper

(alder, Tanner niveau, køn, race). De laveste undersøgte doser, 0,625 mg og 1,25 mg

svarende til gennemsnitligt 0,02 mg/kg én gang daglig, syntes dog ikke at give konstant

antihypertensiv virkning. Den maksimale undersøgte dosis var 0,58 mg/kg (op til 40 mg)

én gang dagligt. Bivirkningsprofilen for pædiatriske patienter er ikke forskellig fra den,

som ses hos voksne patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration absorberes enalapril hurtigt, med opnåelse af maksimale

serumkoncentrationer af enalapril i løbet af 1 time. Baseret på fund i urin er

absorptionsgraden af enalapril fra en oralt administreret enalapril-tablet ca. 60 %.

Absorptionen af oral enalapril påvirkes ikke af føde.

Efter absorption hydrolyseres oralt indgivet enalapril hurtigt og ekstensivt til enalaprilat, en

potent angiotensinkonverterende enzym-hæmmer. Maksimale serumkoncentrationer af

enalaprilat opnås ca. 4 timer efter en oral dosis af enalapril. Den effektive halveringstid for

elimination af enalaprilat efter gentagne orale doser enalapril er 11 timer. Hos personer

med normal nyrefunktion opnås steady-state serumkoncentrationer af enalaprilat efter 4

dages behandling.

Fordeling

Ved de koncentrationer, som er terapeutisk relevante, overstiger bindingen af enalaprilat til

humane plasmaproteiner ikke 60 %.

Biotransformation

Udover omdannelse til enalaprilat er der ingen tegn på signifikant metabolisme af

enalapril.

Elimination

Udskillelse af enalaprilat er primært renal. De primære komponenter i urinen er enalaprilat,

dette gælder ca. 40 % af dosis og uomdannet enalapril (ca. 20 %).

Nedsat nyrefunktion

Eksponering af enalapril og enalaprilat er øget hos patienter med nyreinsufficiens. Hos

patienter med moderat nyreinsufficiens (kreatininclearance 40-60 ml/min) var steady-state

AUC (arealet under kurven) for enalaprilat ca. to gange større end hos patienter med

normal nyrefunktion efter administration af 5 mg én gang dagligt. Hos patienter med

alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min) blev AUC ca. 8 gange

større. Med denne grad af nyreinsufficiens og efter flere doser af enalaprilmaleat forlænges

den effektive halveringstid, og tiden til steady-state forsinkes (se pkt. 4.2).

43854_spc.doc

Side 15 af 17

Enalaprilat kan fjernes fra det systemiske kredsløb ved hæmodialyse. Dialyseclearance er

62 ml/min.

Børn og unge

En farmakokinetisk undersøgelse med gentagne doser blev udført med 40 hypertensive

mandlige og kvindelige pædiatriske patienter i alderen 2 måneder - 16 år efter daglig

peroral administration af 0,07- 0,14 mg/kg enalaprilmaleat. Der var ingen væsentlige

forskelle i enalaprilats farmakokinetik hos børn sammenlignet med historiske data hos

voksne. Data indikerer en øgning af AUC (normaliseret til dosis pr. kg legemsvægt) med

stigende alder. En øgning af AUC ses imidlertid ikke, når data normaliseres på basis af

legemsoverfladeareal. Ved steady-state var den gennemsnitlige effektive halveringstid for

elimination af enalaprilat 14 timer.

Amning

Efter en enkelt oral dosis på 20 mg til fem kvinder post-partum var den gennemsnitlige

maksimale enalaprilkoncentration i mælken på 1,7 µg/l (mellem 0,54 til 5,9 µg/l) 4 til 6

timer efter dosis. Den gennemsnitlige maksimale enalaprilatkoncentration var 1,7 µg/l

(mellem 1,2 til 2,3 µg/l). De maksimale koncentrationer forekom på forskellige tidspunkter

over en 24-timers periode. På baggrund af data for den maksimale koncentration i mælken

vil den estimerede maksimale indtagelse for et spædbarn, der udelukkende ammes, være

ca. 0,16 % af moderens vægtjusterede dosis. En kvinde, som dagligt har taget 10 mg

enalapril peroralt i 11 måneder, havde en maksimal enalaprilkoncentration på 2 µg/l i

mælken 4 timer efter en dosis, og en maksimal enalaprilatkoncentration på 0,75 µg/l ca.

9 timer efter dosis. Den totale enalapril- og enalaprilatmængde, som blev målt i mælken

over en 24-timers periode, var henholdsvis 1,44 µg/l og 0,63 µg/l.

Enalaprilatkoncentrationen i mælk (< 0,2 µg/l) kunne ikke påvises 4 timer efter

henholdsvis en enkeltdosis på 5 mg enalapril hos én moder og 10 mg hos to mødre.

Enalaprilkoncentrationen blev ikke bestemt.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata studier

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og

karcinogenicitet. Reproduktive toksicitetsundersøgelser med rotter viser, at enalapril ikke

har virkning på fertilitet og det er ikke teratogent. I en undersøgelse, hvor hunrotter blev

medicineret før parring og drægtighed, var der en øget dødelighed blandt ungerne i

dieperioden. Det er påvist, at det aktive stof passerer placenta og udskilles i mælk.

Angiotensinkonverterende enzym-hæmmere som klasse er påvist at være føtotoksisk (giver

skader og/eller er dødelige for fosteret), når de indgives i andet eller tredje trimester.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Stivelse, pregelatineret

Calciumhydrogenphosphatdihydrat

Talcum

Magnesiumstearat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Povidon K-29/32

Natriumhydrogencarbonat

43854_spc.doc

Side 16 af 17

Enalapril "Vitabalans" 10 mg:

Jernoxid, rødt (E172)

Enalapril "Vitabalans" 20 mg:

Jernoxid, rødt (E172)

Jernoxid, gult (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

28, 30, 56, 60, 98, 100 tabletter i blisterpakning (Al/Al).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinier.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Vitabalans Oy

Varastokatu 8

13500 Hämeenlinna

Finland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg:

43852

10 mg:

43853

20 mg:

43854

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

21. april 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

1. december 2017

43854_spc.doc

Side 17 af 17