Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
15-01-2021
04-12-2017
Indlægsseddel: Information til brugeren
Enalapril Vitabalans 5 mg tabletter
Enalapril Vitabalans 10 mg tabletter
Enalapril Vitabalans 20 mg tabletter
Enalaprilmaleat
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder
vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller på apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller hvis du får
bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Enalapril Vitabalans
Sådan skal du tage Enalapril Vitabalans
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Enalapril Vitabalans tilhører en gruppe af lægemidler kendt som ACE-hæmmere. Lægemidlet virker ved at
udvide blodårerne, så det bliver lettere for hjertet at pumpe blodet rundt til alle dele af kroppen. Dette
medfører en nedsættelse af det forhøjede blodtryk.
Enalapril Vitabalans anvendes til behandling af:
forhøjet blodtryk (hypertension)
hjertesvigt, der giver symptomer (en tilstand hvor hjertet ikke kan pumpe nok blod rundt til at dække
kroppens behov)
forebyggelse af symptomer på hjertesvigt, før der opstår symptomer, men hvor hjertets pumpe-
funktion er påvirket.
Lægen kan have givet dig Enalapril Vitabalans for noget andet. Følg altid lægens anvisning.
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage Enalapril Vitabalans
Tag ikke Enalapril Vitabalans
hvis du er allergisk over for aktiv stof eller et af de øvrige indholdsstoffer i Enalapril Vitabalans
(angivet i punkt 6) eller andre ACE-hæmmere
hvis du tidligere efter brug af en ACE-hæmmer har haft en allergisk reaktion, som kaldes angioødem
og som medfører hævelse af huden på hænder, fødder eller i ansigtet eller hævelse af læber, tunge
eller svælg og synke- eller vejrtrækningsbesvær
hvis du af ukendt årsag har haft angioødem eller hvis nogen i din familie har haft angioødem
kan være en familiær tendens
hvis du har taget eller i øjeblikket tager sacubitril/valsartan, et lægemiddel der anvendes til
behandling af en type langvarig (kronisk) hjertesvigt hos voksne, da risikoen for angioødem (hurtig
hævelse under huden i et område såsom halsen) er øget.
hvis du er gravid i andet eller tredje trimester. (Det er også bedst at undgå Enalapril Vitabalans i de
første 3 måneder af graviditeten
se afsnittet om graviditet.)
hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende
lægemiddel, der indeholder aliskiren
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Enalapril Vitabalans
hvis du har langvarig og kraftig diarré eller opkasning
hvis du tager medicin, der øger urinmængden f.eks. vanddrivende medicin
hvis du er på streng saltfattig diæt
hvis du har andre sygdomme i hjerte og blodkar, f.eks. sygdom i hjertets blodkar (angina pectoris),
forstyrrelser i blodcirkulationen i hjernen, problemer med dine hjerteklapper, forsnævring af
hovedpulsåren eller en sygdom i hjertemusklen, som kaldes kardiomyopati
hvis du har nyreproblemer, er i bloddialysebehandling eller er nyretransplanteret
hvis du har forhøjet blodtryk på grund af en forsnævring af blodkar, der forsyner nyren med blod
hvis du har leverproblemer
hvis du har en bindevævssygdom, som påvirker dine blodkar, f.eks. Raynauds syndrom eller
sklerodermi
hvis du har fået en vedvarende, tør hoste ved tidligere brug af ACE-hæmmere (se punkt 4
”Bivirkninger”)
hvis du er i desensibiliseringsbehandling f.eks. mod bi- eller hvepsestik
hvis du er i LDL-aferesebehandling (fjernelse af kolesterol fra blodet ved hjælp af en maskine)
hvis du har sukkersyge (se punkt 2 ”Brug af anden medicin”)
hvis du har en bindevævssygdom i dine blodkar, tager medicin der hæmmer immunforsvaret (bruges
til behandling af autoimmune sygdomme f.eks. leddegigt eller efter organtransplantation), tager
allopurinol (bruges til behandling af urinsur gigt) eller tager procainamid (bruges til behandling af
unormal hjerterytme). Din læge vil muligvis regelmæssigt tage blodprøver for at undersøge dine
hvide blodlegemer. Hvis noget af dette gælder for dig og du får en infektion (symptomerne kan være
høj temperatur, febersyg), skal du øjeblikkeligt søge læge
hvis du tager kaliumtilskud eller kaliumbesparende salterstatninger
hvis du tager lithium til behandling af nogle psykiske sygdomme
hvis du har mørk hud. Enalaprils virkning kan være nedsat
hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:
en angiotensin II-receptorblokker (ARB) (også kendt som sartaner - f.eks. valsartan,
telmisartan, irbesartan.), især hvis du har nyrerproblemer i forbindelse med sukkersyge
aliskiren
Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod
med jævne mellemrum.
Se også information under overskriften ”Tag ikke Enalapril Vitabalans”
Hvis du tager nogen af følgende lægemidler, kan risikoen for angioødem øges:
Racecadotril, et lægemiddel til behandling af diarré;
Lægemidler, der anvendes til at forhindre afstødning af et transplanteret organ og til kræft (f.eks.
temsirolimus, sirolimus, everolimus).
Vildagliptin, et lægemiddel til behandling af diabetes.
Søg straks læge, hvis du får nogle af følgende symptomer, mens du tager Enalapril Vitabalans:
du bliver svimmel efter den første dosis. Nogle få personer reagerer på den første dosis, eller hvis
dosis øges, med svimmelhed, svaghedsfølelse, besvimelse og opkastning.
pludselig hævelse af læber og ansigt, tunge, strube, svælg, hals og evt. hænder og fødder eller
hvæsende vejrtrækning eller hæshed. Denne tilstand kaldes angioødem. Dette kan forekomme på et
hvilket som helst tidspunkt under behandlingen. ACE-hæmmere medfører oftere angioødem hos
sorte patienter end hos ikke-sorte patienter
høj temperatur, ondt i halsen eller sår i munden (det kan være symptomer på infektion, som skyldes
det nedsatte antal hvide blodlegemer)
gulfarvning af hud og af det hvide i øjnene (gulsot), som kan være tegn på en leversygdom.
Hvis noget af ovenstående gælder for dig, eller hvis det bekymrer dig, skal du fortælle det til din læge, inden
du starter behandling med Enalapril Vitabalans.
Hvis du skal opereres eller i fuld narkose eller have rygmarvsbedøvelse, skal du fortælle narkoselægen, at du
tager Enalapril Vitabalans.
Fortæl det til lægen, hvis du tror, at du er (eller kan blive) gravid. Enalapril Vitabalans frarådes i de første 3
måneder af graviditeten og må ikke tages i 4.-9. måned af graviditeten, da det kan medføre alvorlig skade på dit
barn, hvis det anvendes i dette stadie (se afsnittet om graviditet).
Brug af anden medicin sammen med Enalapril Vitabalans
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Tal især med din læge, hvis du tager følgende lægemidler:
vanddrivende medicin (diuretika)
kaliumtilskud (inklusive salterstatninger), kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, der kan
øge mængden af kalium i dit blod (f.eks. trimethoprim og co-trimoxazol til infektioner forårsaget af
bakterier; ciclosporin, et immunsuppressivt lægemiddel til at forhindre afstødning af et transplanteret
organ; og heparin, et blodfortyndende lægemiddel til at forhindre blodpropper).
andre lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk
andre lægemidler, som kan sænke blodtrykket f.eks. nitrater til behandling af hjertesygdomme,
tricykliske antidepressiva, lægemidler til behandling af psykotiske sygdomme (såkaldte
phenothiaziner) eller barbiturater, som bruges til behandling af epilepsi, narkotika og
bedøvelsesmidler
lithium (til behandling af manio-depressiv sygdom)
lægemidler til behandling af sukkersyge (både insulin og tabletter)
det kan være nødvendigt at
justere dosis
allopurinol (til behandling af urinsur gigt) eller procainamid (mod forstyrrelser i hjerterytmen)
lægemidler, der undertrykker immunsystemet f.eks. efter organtransplantation
ikke-
steroide betændelseshæmmende smertestillende medicin (NSAID’ere), f.eks. acetylsalicylsyre,
ibuprofen eller ketoprofen regelmæssigt eller i lang tid
OBS: Små daglige doser acetylsalicylsyre
mod blodpropper (f.eks. 50 mg eller 100 mg) kan uden problemer anvendes sammen med Enalapril
Vitabalans
sympatomimetika
guldbehandling kan medføre rødme i ansigtet, kvalme, opkastning og lavt blodtryk.
Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:
Hvis du samtidig tager en angiotensin II-receptorblokker (ARB) eller aliskiren (se også information under
overskrifterne ”Tag ikke Enalapril Vitabalans” og ”Adv
arsler og for
sigtighedsregler”)
Brug af Enalapril Vitabalans sammen med mad og drikke
Mad og drikke påvirker ikke optagelsen af enalapril. Tabletterne kan tages på tom mave eller sammen med
mad og en passende væskemængde f.eks. et glas vand.
Overdreven brug af salt (natriumchlorid) kan nedsætte virkningen af Enalapril Vitabalans.
Brug af kaliumholdige kosttilskud og salterstatninger sammen med Enalapril Vitabalans frarådes, fordi
kaliumindholdet i blodet kan blive for højt.
Alkohol kan øge Enalapril Vitabalanss virkning på blodtrykket.
Graviditet og amning
Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.
Graviditet
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du
spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. Din læge vil normalt råde dig
til at stoppe behandling med Enalapril Vitabalans, inden du bliver gravid, eller lige så snart du opdager, at du
er gravid, og råde dig til at tage en anden medicin i stedet for Enalapril Vitabalans. Enalapril Vitabalans
frarådes i de første 3 måneder af graviditeten og må ikke tages i 4.-9. måned af graviditeten, da det kan
medføre alvorlig skade for dit barn, hvis det anvendes efter graviditetens 3. måned.
Et passende lægemiddel mod forhøjet blodtryk skal sædvanligvis erstatte Enalapril Vitabalans, inden du
bliver gravid.
Amning
Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller planlægger at amme. Mens du tager Enalapril Vitabalans, frarådes
det at amme nyfødte spædbørn (de første uger efter fødsel) og især for tidligt fødte spædbørn.
Ved ældre spædbørn bør din læge vejlede dig med hensyn til fordele og risici ved at tage Enalapril
Vitabalans, mens du ammer, sammenlignet med andre behandlinger.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Enalapril Vitabalans kan give bivirkninger som svimmelhed eller træthed, der i større eller mindre grad kan
påvirke evnen til at færdes sikkert i trafikken eller arbejdssikkerheden.
Enalapril Vitabalans giver, på grund af fald i blodtrykket, hos nogle patienter bivirkninger, som svimmelhed,
besvimelse eller sløret syn (se punkt 4. ”Bivirkninger”). Disse forekommer oftest lige efter behandlingsstart
eller efter dosisøgning og er sædvanligvis ikke under kontrol. Hvis du får disse symptomer, må du ikke køre
bil eller udføre andre gøremål, der kræver agtpågivenhed.
3.
Sådan skal du tage Enalapril Vitabalans
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Enalapril Vitabalans kan tages på tom mave eller sammen med et måltid og en passende væskemængde
f.eks. et glas vand.
Voksne:
Behandling af forhøjet blodtryk:
Startdosis er sædvanligvis fra 5 mg op til 20 mg én gang dagligt. Den sædvanlige vedligeholdelsesdosis er
20 mg én gang dagligt.
Behandling af hjertesvigt:
Den sædvanlige startdosis er 2,5 mg dagligt. Lægen vil gradvist øge dosis indtil dosis er passende. Den
sædvanlige vedligeholdelsesdosis er 20 mg dagligt som en enkeltdosis eller fordelt på 2 doser.
Ældre patienter og patienter med nedsat nyrefunktion:
Lægen vil fastsætte en passende dosis afhængigt af nyrefunktionen.
Brug til børn:
Lægen vil fastsætte en passende dosis afhængigt af kropsvægten.
Hvis du føler, at virkningen af Enalapril Vitabalans er for stærk eller for svag, skal du kontakte din læge.
Hvis du har taget for mange Enalapril Vitabalans tabletter
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Enalapril Vitabalans tabletter, end der står
her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas. Tag pakningen med.
De almindeligste tegn og symptomer på en overdosis er blodtryksfald og en bedøvelseslignende tilstand (en
tilstand, hvor du nærmest er helt bevidstløs). Andre symptomer kan omfatte svimmelhed eller omtågethed på
grund af blodtryksfald, kraftig og hurtig puls, angst, hoste, nyresvigt og hurtig vejrtrækning.
Hvis du har glemt at tage Enalapril Vitabalans
Du må ikke tage en dobbelt (eller større) dosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den
sædvanlige dosis.
Hvis du holder op med at tage Enalapril Vitabalans
Hvis du holder op med at tage din medicin, kan dit blodtryk stige. Hvis dit blodtryk bliver for højt, kan det
påvirke dit hjerte og din nyrefunktion. Du må ikke holde op med at tage din medicin, hvis ikke lægen har
sagt det.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end l ud af 10 behandlede):
sløret syn
svimmelhed, svaghedsfølelse
tør hoste (hvis hosten fortsætter under Enalapril Vitabalans-behandling, skal du gå til læge)
kvalme
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):
hovedpine, depression, træthed
udtalt blodtryksfald, eller blodtryksfald, når du rejser dig op (medfører svimmelhed eller besvimelse)
brystsmerter, forstyrrelser i hjerterytmen, hurtig hjerterytme (takykardi)
åndenød
diarré, mavesmerter, smagsændringer
udslæt og andre allergiske reaktioner (se nedenfor ”Angioødem”)
forhøjet serum-kalium og serum-kreatinin
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):
blodmangel
for lavt blodsukker (hypoglykæmi) hos patienter med sukkersyge
forvirring, nervøsitet, føleforstyrrelser f.eks. prikken og stikken i huden (paræstesi), svimmelhed
udløst fra øret, søvnighed, søvnløshed
følelse af kraftig hjertebanken (palpitationer)
snue, ondt i halsen, hæshed, forsnævrede luftveje
ringen for ørerne
mundtørhed, opkastning, halsbrand, mavekatar, forstoppelse, vægttab
mavesår eller sår på tolvfingertarmen, forsnævring i tarmen (ileus, medfører mavesmerter),
betændelse i bugspytkirtlen (medfører mavesmerter)
udtalt svedtendens, kløe, nældefeber, hårtab, rødmen
nedsat nyrefunktion, protein i urinen
impotens
muskelkramper, føle sig syg, feber (se nedenfor ”Uforklarlig feber”)
Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):
nedsat antal hvide blodlegemer (s
e nedenfor ”Uforklarlig feber”)
nedsat antal blodplader (kan medføre blødninger eller tendens til blå mærker)
hævede lymfekirtler, udbrud af allergisk reaktion over for kroppens egne celler
unormale drømme, søvnforstyrrelser
forværring af Raynauds syndrom (smerter i fingre og tæer, som først bliver hvide, så blålige og til
sidst rødlige)
lungebetændelse, allergisk udløst lungebetændelse, eosinofil lungebetændelse
mundbetændelse, aftøse sår i munden, betændelse i tungen
nedsat leverfunktion, leverbetændelse, forsnævring af galdeveje med gulsot (gulfarvning af hud og
det hvide i øjnene)
reaktion med alvorlig blæredannelse eller afskalning af hud og slimhinder (erythema multiforme,
Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, pemfigus, erythoderma)
syndrom, som omfatter feber, betændelsestilstand i muskelhinder eller blodkar, smerter i muskler og
led (se nedenfor ”Uforklarlig feber”)
nedsat urinmængde
brystforstørrelse (hos mænd)
forhøjede leverenzymtal og forhøjet galdefarvestof
Meget sjældne (forekommer hos mindre end 1 ud af 10.000 behandlede):
tarmvæggen hævelse (intestinalt angioødem)
Ukendt hyppighed (kan ikke vurderes ud fra de foreliggende oplysninger):
syndrom med uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon (SIADH)
Angioødem
Kontakt straks din læge, hvis du får hævelser i hænder, fødder, ansigt eller hævelse af tunge eller svælg, som
kan medføre vejrtræknings- eller synkebesvær, mens du er i behandling med Enalapril Vitabalans.
Uforklarlig feber
Kontakt straks din læge, hvis du får uforklarlig feber med influenzalignende symptomer f.eks. ondt i halsen,
mens du er i behandling med Enalapril Vitabalans.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige
bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette
bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via
Danish Medicines Agency
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af
dette lægemiddel.
Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk
5.
Opbevaring
Opbevares utilgængeligt for børn.
Opbevares ved temperaturer under 25 °C.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den sidste dag i
den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide
medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Enalapril Vitabalans 5 mg, 10 mg, 20 mg tabletter indeholder
Aktivt stof: Enalaprilmaleat. Hver tablet indeholder henholdsvis 5 mg, 10 mg eller 20 mg
enalaprilmaleat.
Øvrige indholdsstoffer: Pregelatineret stivelse, calciumhydrogenphosphatdihydrat, talkum,
magnesiumstearat, mikrokrystallinsk cellulose, natriumhydrogencarbonat og povidon.
Enalapril Vitabalans 10 mg tabletter indeholder også farvestof (rød jernoxid, E172).
Enalapril Vitabalans 20 mg tabletter indeholder også farvestof (rød og gul jernoxid, E172).
Udseende og pakningsstørrelser
Udseende:
Enalapril Vitabalans 5 mg: Tabletterne er hvide, runde og flade med en delekærv på den ene side. Diameter
er 8 mm.
Enalapril Vitabalans 10 mg: Tabletterne er rødbrune, runde og flade med en delekærv på den ene side.
Diameter er 8 mm.
Enalapril Vitabalans 20 mg: Tabletterne er lysorange, runde og flade med en delekærv på den ene side.
Diameter er 8 mm.
Tabletterne kan deles i to lige store dosere.
Pakningsstørrelser:
28, 30, 56, 60, 98, 100 tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Vitabalans Oy
Varastokatu 8
13500 Hämeenlinna
FINLAND
Tel: +358 (3) 615600
Fax: +358 (3) 6183130
Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:
Enalapril Vitabalans (FI, SE, PL, CZ, SI, SK, DE, DK, EE, LT, LV, HU)
Denne indlægsseddel blev sidst revideret 11.02.2019
1. december 2017
PRODUKTRESUMÉ
for
Enalapril "Vitabalans", tabletter
0.
D.SP.NR.
26138
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Enalapril "Vitabalans"
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver tablet indeholder 5 mg, 10 mg eller 20 mg enalaprilmaleat.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Tabletter
Enalapril "Vitabalans" 5 mg: Tabletterne er hvide, runde, flade tabletter med delekærv på
den ene side. Diameter på 8 mm.
Enalapril "Vitabalans" 10 mg: Tabletterne er rødbrune, runde, flade tabletter med delekærv
på den ene side. Diameter på 8 mm.
Enalapril "Vitabalans" 20 mg: Tabletterne er lysorange, runde, flade tabletter med
delekærv på den ene side. Diameter på 8 mm.
Tabletterne kan deles i to lige store doser.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Behandling af hypertension.
Behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens.
Forebyggelse af symptomatisk hjerteinsufficiens hos patienter med asymptomatisk
venstre ventrikel dysfunktion (uddrivningsfraktion < 35 %) (se pkt. 5.1).
43854_spc.doc
Side 1 af 17
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Dosis bør tilpasses den enkelte patient og blodtryksrespons (se pkt. 4.4).
Hypertension
Initialdosis er 5 mg til (maksimalt) 20 mg afhængigt af graden af hypertension og
patientens kliniske tilstand (se nedenfor). Enalapril administreres én gang dagligt. Ved let
hypertension er den anbefalede initialdosis 5-10 mg. Patienter med kraftigt aktiveret renin-
angiotensin-aldosteronsystem (f.eks. renovaskulær hypertension, salt- og/eller
volumendepletion, dekompenseret hjertefunktion eller alvorlig hypertension) kan opleve et
kraftigt blodtryksfald efter initialdosis. Den anbefalede initialdosis til disse patienter er 5
mg eller mindre, og behandlingen bør initieres under lægelig overvågning.
Ved initiering af enalaprilbehandling kan tidligere behandling med højdosis diuretika
resultere i volumendepletion og risiko for hypotension. Den anbefalede initialdosis til disse
patienter er 5 mg eller mindre. Om muligt bør diuretikabehandling afsluttes 2-3 dage før
initiering af behandling med enalapril. Nyrefunktion og serumkalium skal overvåges.
Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 20 mg daglig. Maksimal vedligeholdelsesdosis er 40
mg daglig.
Hjerteinsufficiens/asymptomatisk venstre ventrikel dysfunktion
Ved behandlingen af symptomatisk hjerteinsufficiens administreres enalapril som
supplement til diuretika, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt, i kombination med digitalis
og beta-blokkere. Initialdosis af Enalapril "Vitabalans" til behandling af patienter med
symptomatisk hjerteinsufficiens eller asymptomatisk venstre ventrikel dysfunktion er 2,5
mg, og dosis bør administreres under omhyggelig medicinsk overvågning med henblik på
at fastslå den initiale virkning på blodtrykket. Hvis der ikke er symptomatisk hypotension,
eller hvis symptomatisk hypotension er effektivt kontrolleret, efter initiering af Enalapril
"Vitabalans" til behandling af hjerteinsufficiens, bør dosis gradvist øges til sædvanlig
vedligeholdelsesdosis på 20 mg, enten som en enkeltdosis eller fordelt på to daglige doser,
alt efter patientens tolerance. Det anbefales at dosistitrering foregår over en periode på 2-4
uger. Den maksimale dosis er 40 mg dagligt fordelt på to doser.
Foreslået dosistitrering af enalapril til patienter med hjerteinsufficiens/asymptomatisk
venstre ventrikel dysfunktion:
Uge
Dosis (mg/dag)
Uge 1
Dag 1-3: 2,5 mg/dag* som enkeltdosis
Dag 4-7: 5 mg/dag fordelt på to doser
Uge 2
10 mg/dag som enkeltdosis eller fordelt
på to doser
Uge 3 og 4
20 mg/dag som enkeltdosis eller fordelt
på to doser
* Der skal tages særlige forholdsregler hos patienter med nedsat nyrefunktion og hos
patienter i diuretikabehandling (se pkt. 4.4).
Blodtryk og nyrefunktion skal overvåges omhyggeligt både før og efter behandlingsstart
med enalapril (se pkt. 4.4), da hypotension og (sjældnere) deraf følgende nedsat
43854_spc.doc
Side 2 af 17
nyrefunktion er rapporteret. Hos patienter behandlet med diuretika bør dosis om muligt
nedsættes før start af behandling med enalapril. Forekomst af hypotension efter initialdosis
af enalapril er ikke ensbetydende med, at hypotension vil forekomme under kronisk
behandling med enalapril og udelukker ikke fortsat anvendelse af lægemidlet.
Serumkalium og nyrefunktion bør også overvåges.
Dosis ved nyreinsufficiens
Intervallerne mellem enalapril-administration bør generelt forlænges og/eller dosis
reduceres.
Kreatininclearance (CrCL)
ml/min
Initialdosis mg/dag
30 < CrCL < 80 ml/min
5-10 mg
10 < CrCL < 30 ml/min
2,5 mg
CrCL
10 ml/min
2,5 mg på dialysedage*
*Se pkt. 4.4. Enalaprilat er dialyserbart. På dage hvor patienten ikke er i dialyse, bør dosis
afpasses blodtryksrespons.
Anvendelse til ældre
Dosis bør afstemmes i henhold til den ældre patients nyrefunktion (se pkt. 4.4).
Pædiatrisk population
Der er begrænsede erfaringer fra kliniske studier med anvendelse af enalapril til
hypertensive, pædiatriske patienter (se pkt. 4.4, 5.1 og 5.2). Til patienter, som kan sluge
tabletter, bør dosis tilpasses individuelt i forhold til patientprofil og blodtryksrespons.
Anbefalet initialdosis er 2,5 mg til patienter, som vejer 20 til <50 kg og 5 mg til patienter,
som vejer ≥50 kg. Enalapril administreres én gang dagligt. Dosis skal justeres under
hensyntagen til den enkelte patients behov, dog maksimalt 20 mg dagligt til patienter, som
vejer 20 til <50 kg og 40 mg til patienter, som vejer ≥ 50 kg (se pkt. 4.4).
Enalapril anbefales ikke til nyfødte og til pædiatriske patienter med glomerulær filtrations-
hastighed <30 ml/min/1,73 m², da der ikke foreligger data herpå.
Administration
Administrationsvej: Oral anvendelse.
Absorptionen af enalapril påvirkes ikke af fødeindtag.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof over for et eller flere af hjælpestofferne anført i
pkt. 6.1. eller andre ACE-hæmmere.
Angioødem i anamnesen i forbindelse med tidligere ACE-hæmmer behandling.
Arveligt eller idiopatisk angioødem.
Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).
Samtidig brug af Enalapril "Vitabalans" og lægemidler indeholdende aliskiren er
kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.5 og 5.1).
43854_spc.doc
Side 3 af 17
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Symptomatisk hypotension
Symptomatisk hypotension ses sjældent hos ukomplicerede hypertensive patienter. Hos
hypertensive patienter, der behandles med enalapril, er symptomatisk hypotension mere
sandsynlig, hvis patienten er volumendepleteret, f.eks. som følge af behandling med
diuretika, saltfattig diæt, dialyse, diarré eller opkastning (se pkt. 4.5 og pkt. 4.8). Hos
patienter med hjerteinsufficiens, med eller uden hermed forbundet nyreinsufficiens, er der
observeret symptomatisk hypotension. Hypotension forekommer oftest hos patienter med
mere alvorlige grader af hjerteinsufficiens, som ses ved anvendelsen af høje doser loop-
diuretika, hyponatriæmi eller nedsat nyrefunktion. Hos disse patienter bør behandling
initieres under lægelig overvågning, og patienterne bør altid følges nøje, når dosis af
enalapril og/eller diuretikum justeres. Lignende forholdsregler bør tages ved behandling af
patienter med iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær lidelse. Hos disse patienter
kan udtalt blodtryksfald medføre myokardieinfarkt eller cerebrovaskulært tilfælde.
Hvis der udvikles hypotension, bør patienten placeres i liggende stilling og om nødvendigt
gives en intravenøs infusion af isotonisk saltvand. Forbigående hypotension er ikke
kontraindikation for fortsat behandling, som sædvanligvis kan genoptages uden
vanskelighed, når blodtrykket er øget efter volumenekspansion.
Hos nogle patienter med hjerteinsufficiens, som har normalt eller lavt blodtryk, kan der
under behandling med enalapril opstå yderligere sænkning af det systemiske blodtryk.
Denne virkning er forudsigelig og er sædvanligvis ikke årsag til afbrydelse af
behandlingen. Hvis hypotensionen bliver symptomatisk, kan dosisreduktion og/eller
seponering diuretikabehandling og/eller enalapril være nødvendig.
Aorta- eller mitralklapstenose/hypertrofisk kardiomyopati
Som alle vasodilatorer skal ACE-hæmmere gives med forsigtighed til patienter med
venstre ventrikelklap- og udløbsobstruktion og undgås i tilfælde af kardiogent shock og
hæmodynamisk signifikant obstruktion.
Nedsat nyrefunktion
I tilfælde af nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 80 ml/min) bør initialdosis af
enalapril justeres i overensstemmelse med patientens kreatininclearance (se pkt. 4.2) og
derefter som en funktion af patientens respons på behandlingen. Rutinemæssig kontrol af
kalium og kreatinin er normal medicinsk praksis hos disse patienter.
Der er set nyreinsufficiens i forbindelse med enalaprilbehandling, fortrinsvis hos patienter
med alvorlig hjerteinsufficiens eller underliggende nyresygdom, herunder
nyrearteriestenose. Hvis det erkendes straks, og der ydes en egnet behandling, er
nyreinsufficiens i forbindelse med enalaprilbehandling sædvanligvis reversibel.
Nogle hypertensive patienter, tilsyneladende uden allerede eksisterende nyresygdom, har
udviklet forhøjelser i serumurinstof og -kreatinin, når enalapril blev givet samtidigt med et
diuretikum. Reduktion af enalaprildosis og/eller seponering af diuretikum kan være
nødvendig. Denne situation bør vække mistanke om en underliggende nyrearteriestenose
(se pkt. 4.4).
43854_spc.doc
Side 4 af 17
Renovaskulær hypertension
Der er øget risiko for hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral eller
ensidig nyrearteriestenose behandles med ACE-hæmmere. Der kan forekomme nyresvigt
med kun små ændringer i serumkreatinin. Behandling af disse patienter bør initieres under
tæt medicinsk overvågning med lave doser, omhyggelig titrering og kontrol af
nyrefunktion.
Nyretransplantation
Der er ingen erfaring med administration af enalapril til nylig nyretransplanterede
patienter. Behandling med enalapril anbefales derfor ikke.
Leverinsufficiens
ACE-hæmmere forbindes sjældent med et syndrom, som begynder med cholestatisk icterus
eller hepatitis og progredierer til fulminant levernekrose og (undertiden) død. Dette
syndroms mekanisme kendes ikke. Patienter, som behandles med ACE-hæmmere og som
udvikler icterus eller markant forhøjede leverenzymer, skal ophøre med ACE-
hæmmerbehandling og modtage passende medicinsk opfølgning.
Neutropeni/agranulocytose
Der er rapporteret neutropeni/agranulocytose, thrombocytopeni og anæmi hos patienter,
som er i ACE-hæmmerbehandling. Hos patienter med normal nyrefunktion og uden
komplicerende faktorer er neutropeni sjælden. Enalapril bør anvendes med yderste
forsigtighed til patienter med kollagen vaskulær sygdom, i immunosuppressiv behandling,
i behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse
komplicerende faktorer, især hvis nedsat nyrefunktion allerede forekommer. Nogle af disse
patienter udviklede alvorlige infektioner, som i nogle få tilfælde ikke responderede på
intensiv antibiotisk behandling. Hvis enalapril anvendes til disse patienter, tilrådes
regelmæssig kontrol af hvide blodlegemer, og patienterne bør vejledes om at rapportere
ethvert tegn på infektion.
Hypersensitivitet/angioneurotisk ødem
Angioneurotisk ødem omfattende ansigt, ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller larynx
er rapporteret hos patienter behandlet med ACE-hæmmere. Dette kan forekomme på
ethvert tidspunkt under behandlingen. I sådanne tilfælde skal enalapril seponeres
øjeblikkeligt og patienten observeres omhyggeligt for at sikre fuldstændig ophør af
symptomer, før patienten udskrives. Selv i de tilfælde, hvor hævelse kun involverer tungen,
uden respirationsbesvær, bør patienter observeres over længere tid, da behandling med
antihistaminer og kortikosteroider muligvis ikke er tilstrækkelig.
Der er meget sjældent rapporteret tilfælde med dødsfald på grund af angioødem med ødem
af larynx eller tunge. Patienter hvor tungen, glottis eller larynx er involveret, har større
sandsynlighed for tillukning af luftvejene, især hvis de tidligere er opereret i luftvejene.
Hvor tunge, glottis eller larynx er involveret, med sandsynlighed for tillukning af
luftvejene, skal passende behandling, der kan inkludere subkutan adrenalinopløsning
1:1000 (0,3-0,5 ml) og/eller forholdsregler med henblik på at sikre frie luftveje,
øjeblikkeligt institueres.
Det er rapporteret, at negroide patienter i behandling med ACE-hæmmere har højere
incidens af angioneurotisk ødem sammenlignet med ikke-negroide.
43854_spc.doc
Side 5 af 17
Patienter med tidligere tilfælde af angioneurotisk ødem uden relation til behandling med
ACE-hæmmere, kan have øget risiko for udvikling af angioneurotisk ødem under ACE-
hæmmer behandling (se pkt. 4.3).
Anafylaktiske reaktioner under hymenoptera-desensibilisering
I sjældne tilfælde har patienter, som fik ACE-hæmmere under desensibilisering med
hymenoptera venom, oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse reaktioner kan
undgås ved midlertidigt ophør af ACE-hæmmerbehandling forud for hver
desensibilisering.
Anafylaktiske reaktioner under LDL-aferese
I sjældne tilfælde har patienter, som fik ACE-hæmmere under low density protein (LDL)-
aferese med dextransulfat, oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse reaktioner
kan undgås ved midlertidigt ophør af ACE-hæmmerbehandling forud for hver aferese.
Hæmodialysepatienter
Anafylaktiske reaktioner er rapporteret hos patienter i dialysebehandling med high-flux
membraner (f.eks. AN69
) og samtidig ACE-hæmmerbehandling. Hos disse patienter bør
det overvejes at anvende en anden type dialysemembran eller en anden klasse af
antihypertensiva.
Hypoglykæmi
Diabetespatienter behandlet med orale antidiabetika eller insulin, som starter behandling
med en ACE-hæmmer, skal informeres om grundigt at kontrollere for hypoglykæmi, især i
den første måned af den kombinerede behandling (se pkt. 4.5).
Hoste
Der er rapporteret hoste ved anvendelse af ACE-hæmmere. Det er karakteristisk for hosten,
at den er non-produktiv, vedvarende og forsvinder efter seponering af behandling. ACE-
hæmmerinduceret hoste bør betragtes som en differentialdiagnose ved hoste.
Operation/anæstesi
Hos patienter, der gennemgår større operation eller er i anæstesi med lægemidler, der
medfører hypotension, blokerer enalapril dannelsen af angiotensin II sekundært til
kompensatorisk reninfrigørelse. Hvis hypotension forekommer, og det skønnes at være
som følge af denne mekanisme, kan den korrigeres ved volumenekspansion.
Hyperkaliæmi
Der er set forhøjede koncentrationer af serumkalium hos nogle patienter behandlet med
ACE-hæmmere, herunder enalapril. Risikofaktorer for udvikling af hyperkaliæmi omfatter
nyreinsufficiens, forværring af nyrefunktionen, alder (> 70 år), diabetes mellitus,
tilstødende hændelser, herunder især dehydrering, akut kardiel dekompensation,
metabolisk acidose og samtidig anvendelse af kaliumbesparende diuretika (f.eks.
spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdige
salterstatninger; eller andre lægemidler forbundet med forhøjelse af serumkalium (f.eks.
heparin). Anvendelsen af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika eller kaliumholdige
salterstatninger kan medføre signifikant stigning i serumkalium, især hos patienter med
nedsat nyrefunktion. Hyperkaliæmi kan medføre alvorlige og sommetider fatale arytmier.
Hvis samtidig anvendelse af enalapril og et af de ovenstående lægemidler vurderes
nødvendigt, bør de anvendes med forsigtighed og med hyppig kontrol af serumkalium (se
pkt. 4.5).
43854_spc.doc
Side 6 af 17
Lithium
Kombination af lithium og enalapril anbefales generelt ikke (se pkt. 4.5).
Pædiatrisk population
Der er begrænset erfaring med virkning og sikkerhed hos hypertensive børn > 6 år, men
ingen erfaring med andre indikationer. Der er begrænsede farmakokinetiske data
tilgængelige for børn ældre end 2 måneder (se pkt. 4.2, 5.1 og 5.2). Enalapril frarådes til
børn ved andre indikationer end hypertension.
Enalapril frarådes til nyfødte og til pædiatriske patienter med glomerulær
filtrationshastighed < 30 ml/min/1,73 m², da der ikke foreligger data (se pkt. 4.2).
Graviditet
ACE-hæmmere bør ikke initieres under graviditet. Med mindre fortsat behandling med
ACE-hæmmere vurderes at være essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet, skifte
til alternativ antihypertensiv behandling med en velkendt sikkerhedsprofil for anvendelse
under graviditet. Når graviditet er diagnosticeret, skal behandling med ACE-hæmmere
straks ophøre, og hvis det er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes (se
pkt. 4.3 og 4.6).
Etniske forskelle
Som med andre angiotensinkonverterende enzym-hæmmere er enalapril tilsyneladende
mindre effektivt til at sænke blodtrykket hos negroide personer end ikke-negroide
personer, muligvis på grund af en højere prævalens af lavreninstatus i den negroide
hypertensive befolkning.
Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)
Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister
eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion
(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere
med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).
Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under
supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,
elektrolytter og blodtryk.
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos
patienter med diabetisk nefropati.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud
ACE-hæmmere mindsker det diuretikabetingede kaliumtab. Kaliumbesparende diuretika
(f.eks. spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid), kaliumtilskud samt
kaliumholdige salterstatninger kan medføre signifikante øgninger i serumkalium. Hvis
samtidig anvendelse er indiceret på grund af påvist hypokaliæmi, er det vigtigt, at de
anvendes med forsigtighed og med hyppig kontrol af serumkalium (se pkt. 4.4).
Diuretika (thiazid- eller loop-diuretika)
Tidligere behandling med højdosis-diuretika kan resultere i volumendepletion og risiko for
hypotension, når enalaprilbehandling initieres (se pkt. 4.4). De hypotensive virkninger kan
43854_spc.doc
Side 7 af 17
nedsættes ved seponering af diuretika, ved volumenforøgelse eller øget saltindtag eller ved
at initiere behandling med en lav dosis af enalapril (se pkt. 4.2).
Andre antihypertensiva
Samtidig anvendelse af disse lægemidler kan øge de hypotensive virkninger af enalapril.
Samtidig anvendelse af nitroglycerin og andre nitrater eller andre vasodilatorer kan
nedsætte blodtrykket yderligere.
Lithium
Der er rapporteret reversible forhøjelser af serumlithiumkoncentrationer og toksicitet ved
samtidig anvendelse af lithium og ACE-hæmmere. Samtidig anvendelse af thiazid-
diuretika kan yderligere øge lithiumkoncentrationer og forøge risikoen for lithiumtoksicitet
ved anvendelse af ACE-hæmmere. Anvendelse af enalapril sammen med lithium anbefales
ikke, men hvis kombinationen skønnes nødvendig, bør omhyggelig kontrol af
serumlithiumkoncentrationen udføres (se pkt. 4.4).
Tricykliske antidepressiva/antipsykotika/anæstetika/narkotika
Samtidig anvendelse af visse anæstetiska, tricykliske antidepressiva og antipsykotika og
ACE-hæmmere kan resultere i yderligere sænkning af blodtrykket (se pkt. 4.4).
Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID)
Kronisk administration af NSAID kan reducere den antihypertensive virkning af ACE-
hæmmere.
NSAID (herunder COX-2-hæmmere) og ACE-hæmmere udøver en additiv virkning på
øgningen af serumkalium og kan resultere i forværring af nyrefunktionen. Dette er
sædvanligvis reversibelt. I sjældne tilfælde kan akut nyresvigt forekomme, især hos
patienter med kompromitteret nyrefunktion som f.eks. ældre eller dehydrerede patienter,
herunder patienter i diuretisk behandling. Patienterne bør være tilstrækkeligt hydrerede, og
nyrefunktionen bør overvåges efter initiering af samtidig behandling og periodisk
efterfølgende.
Guld
Der er rapporteret sjældne tilfælde af nitritoide reaktioner (symptomerne omfatter
ansigtsrødmen, kvalme, opkastning og hypotension) hos patienter, som får samtidig
behandling med guld til injektion (natriumaurothiomalat) og ACE-hæmmere herunder
enalapril.
Sympatomimetika
Sympatomimetika kan nedsætte ACE-hæmmeres antihypertensive virkning.
Antidiabetika
Epidemiologiske undersøgelser antyder, at samtidig administration af ACE-hæmmere og
antidiabetika (insulin, orale hypoglykæmiske lægemidler) kan medføre en øget
blodsukkersænkende virkning med risiko for hypoglykæmi. Dette fænomen synes mest
sandsynligt i de første uger af en kombinationsbehandling og hos patienter med nedsat
nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 4.8).
Alkohol
Alkohol forstærker ACE-hæmmeres hypotensive virkning.
43854_spc.doc
Side 8 af 17
Acetylsalicylsyre, thrombolytika og beta-blokkere
Enalapril kan uden risiko administreres samtidigt med acetylsalicylsyre (i kardiologiske
doser), thrombolytika og beta-blokkere.
Allopurinol, immunosuppressiva og procainamid
Samtidig anvendelse med ACE-hæmmere øger risikoen for leukopeni.
Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)
Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-
systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-
receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger
som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)
sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Anvendelse af ACE-hæmmere frarådes i første trimester af graviditeten (se pkt. 4.4).
Anvendelse af ACE-hæmmere er kontraindiceret i 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt.
4.3 og 4.4).
Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet ved eksponering for ACE-
hæmmere under graviditetens første trimester er ikke entydig, men en let forøget risiko kan
dog ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ
antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet,
med mindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig. Ved påvist
graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres omgående, og alternativ
antihypertensiv behandling eventuelt indledes.
Det er kendt, at eksponering for ACE-hæmmere i graviditetens andet og tredje trimester
forårsager human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket ossifikation
af kraniet) og neonatal toksicitet (nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi). (Se pkt. 5.3).
Maternel oligohydramnion, der sandsynligvis skyldes nedsat nyrefunktion hos fosteret, er set
og kan medføre lemkontrakturer, kranie/ansigtsdeformiteter og hypoplastisk lungeudvikling
I tilfælde af eksponering for ACE-hæmmere fra andet trimester af graviditeten, anbefales
ultralydsscanning af fostrets nyrefunktion og kranium. Børn, hvis mødre har taget ACE-
hæmmere, bør observeres nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).
Amning
Begrænsede farmakokinetiske data viser meget små koncentrationer i modermælk (se pkt.
5.2). Selvom disse koncentrationer synes klinisk irrelevante frarådes anvendelse af
Enalapril "Vitabalans" under amning af præmature spædbørn og de første uger efter
fødslen på grund af den hypotetiske risiko for kardiovaskulære og renale bivirkninger, og
fordi der er begrænset klinisk erfaring. Ved et ældre spædbarn kan anvendelsen af
Enalapril "Vitabalans" hos en mor, der ammer, overvejes, hvis denne behandling er
nødvendig for moderen og hvis barnet observeres for bivirkninger.
43854_spc.doc
Side 9 af 17
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Enalapril "Vitabalans" påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre
motorkøretøj og betjene maskiner. Ved brug af motorkøretøj eller betjening af maskiner
bør man være opmærksom på, at svimmelhed eller træthed lejlighedsvis kan forekomme.
4.8
Bivirkninger
Hyppighedsklassifikationen for bivirkninger er følgende:
Meget almindelig (≥ 1/10),
Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10),
Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100),
Sjælden (≥ 1/10 000 til < 1/1.000),
Meget sjælden (< 1/10.000)
Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)
Rapporterede bivirkninger for enalapril omfatter:
Blod og lymfesystem:
Ikke almindelig:
Anæmi (herunder aplastisk og hæmolytisk)
Sjælden:
Neutropeni, fald i hæmoglobin, fald i hæmatokrit, thrombocytopeni,
agranulocytose, knoglemarvsdepression, pancytopeni, lymfadenopati,
autoimmune sygdomme
Det endokrine system:
Ikke kendt:
SIADH (syndrom med uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk
hormon)
Metabolisme og ernæring:
Ikke almindelig:
Hypoglykæmi (se pkt. 4.4)
Psykiske forstyrrelser:
Almindelig:
Depression
Ikke almindelig:
Konfusion, søvnløshed, nervøsitet.
Sjælden:
Abnorme drømme, søvnforstyrrelser
Nervesystem:
Almindelig:
Hovedpine
Ikke almindelig:
Somnolens, paræstesier, vertigo
Øjne:
Meget almindelig: Sløret syn
Hjerte:
Almindelig:
Brystsmerter, rytmeforstyrrelser, angina pectoris, takykardi
Ikke almindelig:
Palpitationer, myokardieinfarkt*
Vaskulære sygdomme:
Meget almindelig: Svimmelhed
Almindelig:
Hypotension (herunder ortostatisk hypotension), synkope
Ikke almindelig:
Ortostatisk hypotension, cerebrovaskulært tilfælde*, muligvis sekundært
43854_spc.doc
Side 10 af 17
til udtalt hypotension hos højrisiko-patienter (se pkt. 4.4.).
Sjælden:
Ravnauds syndrom
Luftveje, thorax og mediastinum:
Meget almindelig: Hoste
Almindelig:
Dyspnø
Ikke almindelig:
Næseflåd, ondt i halsen, hæshed, bronkospasme/astma
Sjælden:
Lungeinfiltrater, rhinitis, allergisk alveolitis/eosinofil pneumoni
Mave-tarmkanalen:
Meget almindelig: Kvalme
Almindelig:
Diarré, abdominalsmerter, smagsændringer
Ikke almindelig:
Ileus, pancreatitis, opkastning, dyspepsi, obstipation, anoreksi,
mavegener, mundtørhed, mavesår
Sjælden:
Stomatitis/aftøse ulcerationer, glossitis
Meget sjælden:
Intestinalt angioødem
Lever- og galdeveje:
Sjælden:
Leversvigt, hepatitis - enten hepatocellulær eller cholestatisk, hepatitis
herunder nekrose, cholestase (inklusive gulsot)
Hud og subkutane væv:
Almindelig:
Udslæt, overfølsomhed/angioneurotisk ødem: Der er rapporteret
angioneurotisk ødem i ansigt, ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller
larynx (se pkt. 4.4)
Ikke almindelig:
Diaforese, pruritus, urticaria, alopeci
Sjælden:
Erythema multiforme, Stevens-Johnsons syndrom, exfoliativ dermatitis,
toksisk epidermal nekrolyse, pemphigus, erythroderma
Der er rapporteret om et symptomkompleks, som kan indeholde nogle eller alle af følgende
symptomer: Feber, serositis, vaskulitis, myalgi/myositis, artralgi/artritis, positiv ANA,
forhøjet ESR, eosinofili og leukocytose. Udslæt, fotosensitivitet eller andre dermatologiske
manifestationer kan forekomme.
Nyrer og urinveje:
Ikke almindelig:
Renal dysfunktion, nyresvigt, proteinuri
Sjælden:
Oliguri
Det reproduktive system og mammae:
Ikke almindelig:
Impotens
Sjælden:
Gynækomasti
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet:
Meget almindelig: Asteni
Almindelig:
Træthed
Ikke almindelig:
Muskelkramper, rødmen, tinnitus, ubehag, feber
Undersøgelser:
Almindelig:
Hyperkaliæmi, forhøjelser i serumkreatinin
Ikke almindelig:
Forhøjelser af serumurinstof, hyponatriæmi
Sjælden:
Forhøjede leverenzymtal, forhøjelse af serumbilirubin.
43854_spc.doc
Side 11 af 17
* Incidenshyppigheden var sammenlignelig med hyppigheden i placebo- og
kontrolgruppen i kliniske studier.
Indberetning af formodede bivirkninger.
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted:www.meldenbivirkning.dk
E-mail:dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Der er begrænsede data med hensyn til enalapriloverdosering hos mennesker. De mest
fremtrædende symptomer, der er rapporteret til dato, er udtalt hypotension, startende ca. 6
timer efter indtagelse af tabletter, samtidig med blokade af renin-angiotensin systemet og
stupor. Symptomer forbundet med overdosis af ACE-hæmmere kan omfatte kredsløbs-
shock, elektrolytforstyrrelser, nyresvigt, hyperventilation, takykardi, palpitationer,
bradykardi, svimmelhed, angst og hoste. Der er rapporteret serum-enalaprilatniveauer 100
og 200 gange højere end normalt efter terapeutiske doser efter indtagelse af henholdsvis
300 mg og 440 mg enalapril.
Anbefalet behandling af overdosering er intravenøs infusion af isotonisk saltvands-
opløsning. Hvis hypotension forekommer, bør patienten placeres i Trendelenburgs leje.
Hvis det er muligt, bør behandling med angiotensin II infusion og/eller katekolaminer
intravenøst også overvejes. Hvis indtagelse er sket for nyligt, skal der tages skridt til at
eliminere enalaprilmaleat (f.eks. opkastning, ventrikelskylning, administration af
absorbentia og natriumsulfat). Enalaprilat kan fjernes fra det systemiske kredsløb ved
hæmodialyse (se pkt. 4.4). Behandling med pacemaker er indiceret ved behandlings-
resistent bradykardi. Vitale tegn, serumelektrolytter og kreatininkoncentrationer bør
løbende kontrolleres.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: C 09 AA 02. ACE-hæmmere.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Enalapril "Vitabalans" indeholder maleatsaltet af enalapril, der er et derivat af to
aminosyrer, L-alanin og L-prolin. Det angiotensinkonverterende enzym (ACE) er en
peptidyldipeptidase, som katalyserer konverteringen af angiotensin I til pressorsubstansen
angiotensin II. Efter absorption hydrolyseres enalapril til enalaprilat, som hæmmer ACE.
Hæmning af ACE resulterer i nedsat plasmaangiotensin II, som medfører øget
plasmareninaktivitet (pga. fjernelse af negativ feedback fra reninfrigørelse) og nedsat
aldosteronsekretion.
43854_spc.doc
Side 12 af 17
ACE er identisk med kininase II. Dermed blokerer enalaprilat nedbrydningen af
bradykinin, et potent vasodepressorpeptid. Hvilken rolle det spiller for Enalapril
"Vitabalans"s terapeutiske virkning er imidlertid endnu ikke belyst.
Virkningsmekanisme
Selvom enalaprils blodtrykssænkende mekanisme menes primært at være suppression af
renin-angiotensin-aldosteronsystemet, virker enalapril også antihypertensivt hos patienter
med lavreninhypertension.
Farmakodynamisk virkning
Administration af enalapril til patienter med hypertension medfører en sænkning i både
liggende og stående blodtryk uden at øge hjertefrekvensen signifikant.
Symptomatisk hypotension forekommer sjældent ved stillingsskift. Hos visse patienter kan
det kræve adskillige ugers behandling for at opnå optimalt blodtryk. Pludselig seponering
af enalapril er ikke forbundet med hurtig stigning i blodtrykket.
Effektiv inhibering af ACE-aktiviteten indtræder typisk 2-4 timer efter oral administration
af en enkeltdosis enalapril. Begyndende antihypertensiv aktivitet ses sædvanligvis efter 1
time med maksimal reduktion 4-6 timer efter administration. Varigheden af virkningen er
dosisrelateret. Ved anbefalede doser bibeholdes den antihypertensive og hæmodynamiske
virkning dog i mindst 24 timer.
I hæmodynamiske undersøgelser af patienter med essentiel hypertension er sænkning af
blodtrykket forbundet med reduktion i den perifere arteriemodstand og stigning i
minutvolumen samt lille eller ingen ændring i hjertefrekvens. Efter administration af
enalapril sås der øgning i renal blodgennemstrømning, og den glomerulære filtrations-
hastighed forblev uændret. Der sås ingen tegn på natrium- eller væskeretention. Hos
patienter med lav filtrationshastighed før behandlingsstart blev denne dog typisk øget.
I korterevarende kliniske undersøgelser af diabetikere og ikke-diabetikere med
nyresygdom sås fald i albuminuri, urinudskillelse af IgG og totalprotein i urinen efter
administration af enalapril. Ved samtidig administration af thiazid-diuretika er den
blodtrykssænkende virkning af enalapril som minimum additiv. Enalapril kan reducere
eller forebygge udvikling af thiazidinduceret hypokaliæmi.
Hos patienter med hjertesvigt, der er i behandling med digitalis og diuretika, er behandling
med enalapril oralt eller som injektion forbundet med reduktion af den perifere modstand
og blodtryk. Minutvolumen blev øget, mens hjertefrekvensen faldt (sædvanligvis forhøjet
hos patienter med hjertesvigt). Lungekapillærtrykket blev også reduceret. Tolerancen over
for motion og sværhedsgraden af hjertesvigt, målt efter kriterier fastsat af New York Heart
Association, forbedredes. Disse virkninger blev bevaret ved kronisk behandling. Hos
patienter med let til moderat hjertesvigt forsinkede enalapril den progressive
hjerteudvidelse/-forstørrelse og hjertesvigt. Dette blev målt som reduceret volumen af
venstre ventrikel, diastolisk og systolisk volumen samt forbedret uddrivningsfraktion.
Klinisk virkning og sikkerhed
En randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret multicenterundersøgelse (SOLVD
forebyggelsesundersøgelse) undersøgte en population med asymptomatisk venstre
ventrikel dysfunktion (LVEF < 35 %). 4228 patienter blev randomiseret til at få enten
43854_spc.doc
Side 13 af 17
placebo (n = 2117) eller enalapril (n = 2111). I placebogruppen fik 818 patienter
hjertesvigt eller døde (38,6 %) i sammenligning med 630 i enalaprilgruppen (29,8 %)
(risikoreduktion: 29 %, 95 % CI, 21-36 %; p < 0,001). 518 patienter i placebogruppen
(24,5 %) og 434 i enalaprilgruppen (20,6 %) døde eller blev indlagt på grund af ny eller
forværret hjertesvigt (risikoreduktion 20 %; 95 % CI; 9-30 %; p < 0,001).
En randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret multicenterundersøgelse (SOLVD
behandlingsundersøgelse) undersøgte en population med symptomatisk kongestiv
hjertesvigt grundet systolisk dysfunktion (uddrivningsfraktion < 35 %). 2569 patienter,
som fik konventionel behandling for hjertesvigt, blev randomiseret til at modtage enten
placebo (n = 1284) eller enalapril (n = 1285). Der var 510 dødsfald i placebogruppen
(39,7 %) sammenlignet med 452 i enalaprilgruppen (35,2 %) (risikoreduktion: 16 %; 95 %
CI; 5-26 %; p = 0,0036). Der var 461 dødsfald af kardiovaskulære årsager i
placebogruppen sammenlignet med 399 i enalaprilgruppen (risikoreduktion: 18 %; 95 %
CI; 6-28 %; p < 0,002), hovedsageligt grundet mindre antal dødsfald på grund af
progressivt hjertesvigt (251 i placebogruppen sammenlignet med 209 i enalaprilgruppen,
risikoreduktion: 22 %; 95 % CI; 6-35 %). Færre patienter døde eller blev indlagt for
forværret hjertesvigt (736 i placebogruppen og 613 i enalaprilgruppen, risikoreduktion;
26 %; 95 % CI; 18-34 %; p < 0,001). Generelt i SOLVD-undersøgelsen hos patienter med
venstre ventrikel dysfunktion reducerede enalapril risikoen for myokardieinfarkt med 23 %
(95 % CI; 11-34 %; p < 0,001) og reducerede risikoen for indlæggelse på grund af ustabil
angina pectoris med 20 % (95 % CI; 9-29 %; p < 0.001).
Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i
to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone
and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The
Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).
ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller
cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på
organpåvirkning.
VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk
nefropati.
Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og
mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut
nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles
farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere
og angiotensin II-receptorantagonister.
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt
hos patienter med diabetisk nefropati.
ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease
Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til
standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos
patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom
eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både
kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-
gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom
hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-
gruppen end i placebogruppen.
43854_spc.doc
Side 14 af 17
Pædiatrisk population
Der er begrænsede erfaringer med anvendelse til hypertensive pædiatriske patienter > 6 år.
I en klinisk undersøgelse med 110 hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6-16 år med
en legemsvægt ≥ 20 kg og en glomerulær filtrationshastighed > 30 ml/min/1,73 m² fik
patienter, som vejede < 50 kg enten 0,625 mg, 2,5 mg eller 20 mg enalapril dagligt, og
patienter, som vejede ≥ 50 kg fik enten 1,25 mg, 5 mg eller 40 mg enalapril dagligt.
Enalapriladministration én gang dagligt nedsatte trough-blodtrykket afhængigt af dosis.
Den dosisafhængige antihypertensive virkning af enalapril var konstant i alle undergrupper
(alder, Tanner niveau, køn, race). De laveste undersøgte doser, 0,625 mg og 1,25 mg
svarende til gennemsnitligt 0,02 mg/kg én gang daglig, syntes dog ikke at give konstant
antihypertensiv virkning. Den maksimale undersøgte dosis var 0,58 mg/kg (op til 40 mg)
én gang dagligt. Bivirkningsprofilen for pædiatriske patienter er ikke forskellig fra den,
som ses hos voksne patienter.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Efter oral administration absorberes enalapril hurtigt, med opnåelse af maksimale
serumkoncentrationer af enalapril i løbet af 1 time. Baseret på fund i urin er
absorptionsgraden af enalapril fra en oralt administreret enalapril-tablet ca. 60 %.
Absorptionen af oral enalapril påvirkes ikke af føde.
Efter absorption hydrolyseres oralt indgivet enalapril hurtigt og ekstensivt til enalaprilat, en
potent angiotensinkonverterende enzym-hæmmer. Maksimale serumkoncentrationer af
enalaprilat opnås ca. 4 timer efter en oral dosis af enalapril. Den effektive halveringstid for
elimination af enalaprilat efter gentagne orale doser enalapril er 11 timer. Hos personer
med normal nyrefunktion opnås steady-state serumkoncentrationer af enalaprilat efter 4
dages behandling.
Fordeling
Ved de koncentrationer, som er terapeutisk relevante, overstiger bindingen af enalaprilat til
humane plasmaproteiner ikke 60 %.
Biotransformation
Udover omdannelse til enalaprilat er der ingen tegn på signifikant metabolisme af
enalapril.
Elimination
Udskillelse af enalaprilat er primært renal. De primære komponenter i urinen er enalaprilat,
dette gælder ca. 40 % af dosis og uomdannet enalapril (ca. 20 %).
Nedsat nyrefunktion
Eksponering af enalapril og enalaprilat er øget hos patienter med nyreinsufficiens. Hos
patienter med moderat nyreinsufficiens (kreatininclearance 40-60 ml/min) var steady-state
AUC (arealet under kurven) for enalaprilat ca. to gange større end hos patienter med
normal nyrefunktion efter administration af 5 mg én gang dagligt. Hos patienter med
alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min) blev AUC ca. 8 gange
større. Med denne grad af nyreinsufficiens og efter flere doser af enalaprilmaleat forlænges
den effektive halveringstid, og tiden til steady-state forsinkes (se pkt. 4.2).
43854_spc.doc
Side 15 af 17
Enalaprilat kan fjernes fra det systemiske kredsløb ved hæmodialyse. Dialyseclearance er
62 ml/min.
Børn og unge
En farmakokinetisk undersøgelse med gentagne doser blev udført med 40 hypertensive
mandlige og kvindelige pædiatriske patienter i alderen 2 måneder - 16 år efter daglig
peroral administration af 0,07- 0,14 mg/kg enalaprilmaleat. Der var ingen væsentlige
forskelle i enalaprilats farmakokinetik hos børn sammenlignet med historiske data hos
voksne. Data indikerer en øgning af AUC (normaliseret til dosis pr. kg legemsvægt) med
stigende alder. En øgning af AUC ses imidlertid ikke, når data normaliseres på basis af
legemsoverfladeareal. Ved steady-state var den gennemsnitlige effektive halveringstid for
elimination af enalaprilat 14 timer.
Amning
Efter en enkelt oral dosis på 20 mg til fem kvinder post-partum var den gennemsnitlige
maksimale enalaprilkoncentration i mælken på 1,7 µg/l (mellem 0,54 til 5,9 µg/l) 4 til 6
timer efter dosis. Den gennemsnitlige maksimale enalaprilatkoncentration var 1,7 µg/l
(mellem 1,2 til 2,3 µg/l). De maksimale koncentrationer forekom på forskellige tidspunkter
over en 24-timers periode. På baggrund af data for den maksimale koncentration i mælken
vil den estimerede maksimale indtagelse for et spædbarn, der udelukkende ammes, være
ca. 0,16 % af moderens vægtjusterede dosis. En kvinde, som dagligt har taget 10 mg
enalapril peroralt i 11 måneder, havde en maksimal enalaprilkoncentration på 2 µg/l i
mælken 4 timer efter en dosis, og en maksimal enalaprilatkoncentration på 0,75 µg/l ca.
9 timer efter dosis. Den totale enalapril- og enalaprilatmængde, som blev målt i mælken
over en 24-timers periode, var henholdsvis 1,44 µg/l og 0,63 µg/l.
Enalaprilatkoncentrationen i mælk (< 0,2 µg/l) kunne ikke påvises 4 timer efter
henholdsvis en enkeltdosis på 5 mg enalapril hos én moder og 10 mg hos to mødre.
Enalaprilkoncentrationen blev ikke bestemt.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata studier
De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle
undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og
karcinogenicitet. Reproduktive toksicitetsundersøgelser med rotter viser, at enalapril ikke
har virkning på fertilitet og det er ikke teratogent. I en undersøgelse, hvor hunrotter blev
medicineret før parring og drægtighed, var der en øget dødelighed blandt ungerne i
dieperioden. Det er påvist, at det aktive stof passerer placenta og udskilles i mælk.
Angiotensinkonverterende enzym-hæmmere som klasse er påvist at være føtotoksisk (giver
skader og/eller er dødelige for fosteret), når de indgives i andet eller tredje trimester.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Stivelse, pregelatineret
Calciumhydrogenphosphatdihydrat
Talcum
Magnesiumstearat
Cellulose, mikrokrystallinsk
Povidon K-29/32
Natriumhydrogencarbonat
43854_spc.doc
Side 16 af 17
Enalapril "Vitabalans" 10 mg:
Jernoxid, rødt (E172)
Enalapril "Vitabalans" 20 mg:
Jernoxid, rødt (E172)
Jernoxid, gult (E172)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares ved temperaturer under 25 °C.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
28, 30, 56, 60, 98, 100 tabletter i blisterpakning (Al/Al).
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale
retningslinier.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Vitabalans Oy
Varastokatu 8
13500 Hämeenlinna
Finland
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
5 mg:
43852
10 mg:
43853
20 mg:
43854
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
21. april 2009
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
1. december 2017
43854_spc.doc
Side 17 af 17