Enalapril "Teva" 2,5 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ENALAPRILMALEAT
Tilgængelig fra:
Teva B.V.
ATC-kode:
C09AA02
INN (International Name):
enalapril maleate
Dosering:
2,5 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
50616
Autorisation dato:
2013-08-13

Indlægsseddel: Information til brugeren

Enalapril Teva 2,5 mg, 5 mg, 10 mg og 20 mg tabletter

enalaprilmaleat

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Enalapril Teva

Sådan skal du tage Enalapril Teva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Enalapril Teva indeholder det aktive stof enalaprilmaleat og tilhører en gruppe af lægemidler, som

kaldes ACE-hæmmere (angiotensin-konverterende enzymhæmmere).

Enalapril Teva anvendes til:

behandling af forhøjet blodtryk.

behandling af hjertesvigt (svækkelse af hjertefunktionen). Enalapril Teva kan mindske

sandsynligheden for, at du skal indlægges på hospital, og det kan hjælpe nogle patienter til et

længere liv.

at forebygge symptomerne på hjertesvigt. Symptomerne på hjertesvigt kan være kortåndethed,

træthed efter let fysisk udfoldelse såsom en gåtur eller hævelse af ankler eller fødder.

Enalapril Teva virker ved at udvide blodkarrene, så dit blodtryk sænkes. Lægemidlet begynder

normalt at virke inden for en time efter, at du har taget tabletten, og virkningen varer i mindst 24

timer. Nogle personer skal være i behandling i flere uger for at opnå den bedste blodtrykssænkende

virkning.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Enalapril Teva

Tag ikke Enalapril Teva:

hvis du er allergisk over for enalaprilmaleat eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6).

hvis du tidligere haft en allergisk reaktion over for ACE-hæmmere, som tilhører samme

lægemiddelgruppe som Enalapril Teva.

hvis du tidligere har haft hævelser af ansigt, læber, mund, tunge eller svælg med synke- eller

vejrtrækningsbesvær, hvor årsagen var ukendt, eller hvis nogen i din familie har haft samme

lidelse.

hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder aliskiren.

hvis du er længere end 3 måneder henne i din graviditet. (Det er også bedst at undgå Enalapril

Teva i de første 3 måneder af graviditeten – se afsnittet om graviditet).

Tag ikke Enalapril Teva, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Kontakt lægen eller

apotekspersonalet, før du tager Enalapril Teva.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Enalapril Teva, hvis:

du har problemer med hjertet.

du har en lidelse, der involverer blodkarrene i hjernen.

du har et lavt antal eller mangel på hvide blodlegemer, nedsat antal blodplader eller nedsat

antal røde blodlegemer.

du har leverproblemer.

du har nyreproblemer (herunder har fået foretaget en nyretransplantation). Dette kan medføre

et forhøjet kaliumniveau i blodet, som kan være alvorligt. Din læge kan beslutte at ændre din

dosis Enalapril Teva eller overvåge kaliumniveauet i dit blod.

du er i dialysebehandling.

du for nylig har haft voldsomme opkastninger eller diarré.

du er på en saltfattig diæt, tager kaliumtilskud, kaliumbesparende lægemidler eller

kaliumholdige salterstatninger.

du er ældre end 70 år.

du har sukkersyge. Du skal kontrollere dit blodsukker, især i den første måned af

behandlingen. Kaliumindholdet i dit blod kan også være højere.

hvis du tidligere har haft en allergisk reaktion med hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg

med synke- eller vejrtrækningsbesvær. Du bør være opmærksom på, at sorte patienter har en

øget risiko for at få en allergisk reaktion af denne type over for ACE-hæmmere.

hvis du har lavt blodtryk (dette kan komme til udtryk ved besvimelse, svimmelhed, især når

du står op).

hvis du har en bindevævssygdom i blodkarrerne (f.eks. lupus erythematosus, leddegigt eller

sklerodermi), er i behandling med medicin, der undertrykker immunsystemet, er i behandling

med allopurinol (til behandling af urinsur gigt) eller procainamid (til behandling af

uregelmæssig hjerterytme) eller en kombination af disse.

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk:

en angiotensin II-receptorblokker (ARB) (også kendt som sartaner - f.eks. valsartan,

telmisartan, irbesartan), især hvis du har nyreproblemer i forbindelse med sukkersyge

aliskiren.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod

med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Enalapril Teva”.

Du skal fortælle det til lægen, hvis du tror, at du er gravid, (eller kan blive) gravid. Enalapril Teva

frarådes i den tidlige graviditet og må ikke tages, hvis du er længere end 3 måneder henne i

graviditeten, da det kan medføre alvorlig skade på dit barn, hvis det tages i dette stadie af graviditeten

(se afsnittet om graviditet).

Du skal være opmærksom på, at Enalapril Teva er mindre effektiv hos sorte patienter sammenlignet

med ikke-sorte patienter.

Hvis du er usikker på, om ovenstående advarsler har betydning for dig, skal du kontakte din læge eller

apotekspersonalet, inden du tager Enalapril Teva.

Hvis du skal have foretaget et indgreb

Hvis du skal have foretaget et eller flere af nedenstående indgreb, skal du fortælle det til din læge,

inden du tager Enalapril Teva:

operation eller bedøvelse (også hos tandlægen).

behandling, som kaldes LDL-aferese, der fjerner kolesterol fra blodet.

behandling som nedsætter overfølsomhedssymptomer over for bi- eller hvepsestik

(desensibilisering).

Hvis noget af dette gælder for dig, skal du tale med lægen eller tandlægen inden indgrebet.

Brug af anden medicin sammen med Enalapril Teva

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Fortæl det især til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager følgende medicin:

andre lægemidler, der sænker blodtrykket, såsom betablokkere, angiotensin II-

receptorblokkere, vanddrivende medicin eller aliskiren. Det er muligt, at lægen er nødt til at

ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler, hvis du samtidig tager en angiotensin II-

receptorblokker (ARB) eller aliskiren (se også information under overskrifterne ”Tag ikke

Enalapril Teva” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

lægemidler, der indeholder kalium (herunder salterstatninger).

lægemidler til behandling af sukkersyge (herunder tabletter og insulin).

lithium (et lægemiddel til behandling af visse typer depression).

lægemidler til behandling af depression (tricykliske antidepressiva).

lægemidler til behandling af psykiske lidelser (antipsykotika).

visse lægemidler til behandling af hoste og forkølelse og vægtreducerende lægemidler, der

hører under kategorien ”sympatomimetika”.

visse smertestillende lægemidler eller lægemidler til behandling af gigtsygdomme, herunder

guldbehandling.

nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID-præparater), herunder COX-2-hæmmere

(lægemidler, der mindsker betændelsestilstande og kan bruges som smertelindring).

acetylsalicylsyre.

lægemidler til behandling af blodpropper.

alkohol.

Hvis du er usikker på, om ovenstående har betydning for dig, skal du kontakte din læge eller

apotekspersonalet, inden du tager Enalapril Teva.

Brug af Enalapril Teva sammen med mad og drikke

Enalapril Teva kan tages uafhængigt af måltider. De fleste patienter tager Enalapril Teva sammen med

et glas vand.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller kan blive) gravid. Din læge vil

normalt fraråde dig at tage Enalapril Teva, hvis du planlægger at blive gravid, eller så snart du ved, at

du er gravid. Lægen vil råde dig til at tage et andet lægemiddel end Enalapril Teva.

Du bør ikke tage Enalapril Teva tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3

måneder henne i graviditeten, da det kan give dit barn alvorlige skader.

Amning

Fortæl det til din læge, hvis du ammer eller skal til at amme. Hvis du ammer, og dit barn er

nyfødt (de første uger efter fødslen), og især hvis det er født for tidligt, bør du ikke tage Enalapril

Teva. Hvis spædbarnet er ældre, bør din læge informere dig om fordele og risici ved at tage Enalapril

Teva, mens du ammer, sammenlignet med andre behandlinger.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Enalapril Teva kan gøre dig svimmel og træt. Hvis du oplever dette, skal du ikke føre motorkøretøj

eller betjene maskiner.

Enalapril Teva indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Enalapril Teva

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Det er meget vigtigt, at du fortsætter med at tage Enalapril Teva, så længe din læge har

foreskrevet det.

Tag ikke flere tabletter, end din læge har foreskrevet.

Enalapril Teva 5 mg, Enalapril Teva 10 mg og Enalapril Teva 20 mg tabletter kan deles i 2 lige

store doser.

Forhøjet blodtryk

Den sædvanlige startdosis er på 5 mg til 20 mg taget en gang dagligt.

Nogle patienter kan have behov for en lavere startdosis.

Den sædvanlige dosis for patienter i langtidsbehandling er 20 mg en gang dagligt.

Den maksimale dosis for patienter i langtidsbehandling er 40 mg en gang dagligt.

Hjertesvigt

Den sædvanlige startdosis er 2,5 mg en gang dagligt.

Din læge vil øge dosis gradvist, indtil den dosis, som passer til dig, er nået.

Den sædvanlige dosis for patienter i langtidsbehandling er 20 mg dagligt fordelt på 1 eller 2

doser.

Den maksimale dosis for patienter i langtidsbehandling er 40 dagligt fordelt på 2 doser.

Nyreproblemer

Din dosis vil blive ændret, afhængigt af hvor godt dine nyrer fungerer.

Moderate nyreproblemer: 5 mg til 10 mg dagligt.

Alvorlige nyreproblemer: 2,5 mg dagligt.

Hvis du er i dialysebehandling: 2,5 mg dagligt. På de dage, du ikke er i dialyse, kan din dosis

være anderledes, afhængigt af hvor lavt dit blodtryk er.

Ældre patienter

Din læge beslutter, hvilken dosis du skal have, og dosis fastsættes ud fra, hvor godt dine nyrer

fungerer.

Brug til børn og unge

Der er begrænset erfaring med brug af Enalapril Teva til børn med højt blodtryk. Hvis barnet er i stand

til at synke tabletter, fastsættes dosis på baggrund af barnets vægt og blodtryk. Den sædvanlige

startdosis er:

mellem 20 kg og 50 kg: 2,5 mg dagligt.

mere end 50 kg:5 mg dagligt.

Dosis kan ændres efter barnets behov:

Til børn, som vejer mellem 20 kg og 50 kg, er den maksimale dosis 20 mg dagligt.

Til børn, som vejer mere end 50 kg, er den maksimale dosis 40 mg dagligt.

Enalapril Teva bør ikke anvendes til spædbørn (i de første uger efter fødslen) og til børn med

nyreproblemer.

Hvis du har taget for mange Enalapril Teva

Kontakt lægen eller hospitalet med det samme, hvis du har taget mere af Enalapril Teva, end der står i

denne information, eller mere end lægen har foreskrevet. Tag medicinpakningen med. Tegn og

symptomer på en overdosis kan være: at føle sig ør i hovedet eller at føle sig svimmel. Dette sker på

grund af et pludseligt kraftigt blodtryksfald.

Hvis du har glemt at tage Enalapril Teva

Hvis du har glemt at tage en tablet, så spring den over.

Tag den næste dosis som sædvanligt.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Enalapril Teva

Du må ikke stoppe behandlingen med dette lægemiddel, medmindre din læge har fortalt dig, at du skal

stoppe.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Der kan

opstå følgende bivirkninger ved dette lægemiddel:

Du skal straks stoppe med at tage Enalapril Teva og kontakte lægen, hvis du får en af følgende

bivirkninger:

hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg, som kan forårsage åndedræts- eller synkebesvær.

hævelse af hænder, ankler eller fødder.

hvis du får et rødt, hævet udslæt.

Du bør være opmærksom på, at sorte patienter har en øget risiko for at få denne type reaktioner. Hvis

noget af ovenstående sker for dig, skal du stoppe med at tage Enalapril Teva og kontakte lægen med

det samme.

Når du starter behandlingen med Enalapril Teva, kan du få følelsen af, du skal besvime, eller du kan

blive svimmel. Hvis dette sker, hjælper det at lægge sig ned. Dette symptom opstår, fordi dit blodtryk

falder, men bør ophøre, når du fortsætter behandlingen. Kontakt lægen, hvis du føler dig bekymret.

Andre bivirkninger omfatter:

Meget almindelige bivirkninger

(forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede):

svimmelhed, kraftesløshed eller kvalme

sløret syn

hoste.

Almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):

lavt blodtryk, ændringer i hjerterytmen, hurtigt hjerteslag, brystsmerter

hovedpine, besvimelse

smagsforstyrrelser, åndenød

diarré eller mavesmerter, udslæt

træthed, depression

allergiske reaktioner med hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg med synke- eller

åndedrætsbesvær

forhøjet kaliumindhold i blodet, forhøjet kreatininindhold i blodet (begge bivirkninger kan

som regel ses i blodprøver).

Ikke almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):

pludseligt opstået blodtryksfald

hurtig eller uregelmæssig hjertebanken

hjertetilfælde (sandsynligvis på grund af meget lavt blodtryk hos visse patienter i

højrisikogruppen, herunder patienter med problemer med blodgennemstrømningen i hjertet

eller hjernen)

blodmangel (herunder knoglemarvssvigt og nedbrydning af de røde blodlegemer)

blodprop i hjernen (muligvis på grund af meget lavt blodtryk hos patienter i højrisikogruppen)

forvirring, søvnløshed eller døsighed, nervøsitet

prikkende fornemmelse i huden eller følelsesløshed i huden

svimmelhed

ringen for ørerne

snue, ondt i halsen, hæshed

astma

langsom passage af mad gennem tarmen, betændelse i bugspytkirtlen

opkastninger, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, appetitløshed

maveirritation (gastrisk irritation), mundtørhed, mavesår, nedsat nyrefunktion, nyresvigt

øget svedtendens

kløe eller nældefeber

hårtab

muskelkramper, rødmen, generel følelse af utilpashed, feber, impotens

forhøjet indhold af protein i urinen (kan måles ved test)

lavt blodsukker, lavt natriumindhold i blodet, forhøjet indhold af urinstof i blodet (kan måles i

blodprøver).

Sjældne bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):

kolde og hvidfarvede hænder og fødder på grund af nedsat blodforsyning

forandringer i blodet f.eks. med nedsat antal hvide og røde blodlegemer, lav blodprocent,

nedsat antal blodplader

knoglemarvsdepression

påvirkning af immunsystemet

unormale drømme eller søvnproblemer

påvirkning af lungerne

betændelse i næseslimhinden

lungebetændelse

betændelse i kinder, gummer, tunge, læber, svælg

nedsat urinproduktion

feber, udslæt i ansigt og på arme og ben

Stevens-Johnsons syndrom, som er en alvorlig hudlidelse med rødt afskallende udslæt,

blæredannelse eller åbne sår, eller løsning af hudens øverste lag fra de nedre hudlag.

leverproblemer, såsom nedsat leverfunktion, leverbetændelse, gulsot, forhøjede leverenzymer

eller bilirubin (kan måles i blodprøver)

forstørrelse af brystkirtlerne hos mænd.

Meget sjældne bivirkninger

(forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede)

hævelser af tarmen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, eller ved

at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til

Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S. Ved at indrapportere bivirkninger kan

du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. Opbevar i original emballage for at beskytte mod

fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Enalapril Teva 2,5 mg, 5 mg, 10 mg og 20 mg indeholder:

Aktivt stof:

Det aktive stof er enalaprilmaleat. Hver tablet indeholder henholdsvis 2,5 mg, 5 mg, 10 mg og

20 mg enalaprilmaleat.

Øvrige indholdsstoffer: natriumhydrogencarbonat, lactosemonohydrat, majsstivelse,

hydroxypropylcellulose, talcum, magnesiumstearat.

10 mg-tabletten indeholder også rød jernoxid (E172), og 20 mg-tabletten indeholder også rød

jernoxid (E172) og gul jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Enalapril Teva 2,5 mg tabletter er hvide, runde bikonvekse tabletter med facetteret kant.

Tabletterne er tilgængelige i blisterpakninger med 20, 28, 30, 50, 56, 100 og 250 tabletter.

Enalapril Teva 5 mg tabletter er hvide, runde bikonvekse tabletter med delekærv på den ene side og

facetteret kant.

Tabletten kan deles i 2 lige store doser.

Tabletterne er tilgængelige i blisterpakninger med 20, 28, 30, 50, 50x1, 60, 100, 250 og 500 tabletter.

Enalapril Teva 10 mg tabletter er rødbrune, marmorerede, runde bikonvekse tabletter med delekærv på

den ene side og facetteret kant.

Tabletten kan deles i 2 lige store doser.

Tabletterne er tilgængelige i blisterpakninger med 20, 28, 30, 50, 50x1, 100 og 250 tabletter.

Enalapril Teva 20 mg tabletter er lys orange, marmorerede, runde bikonvekse tabletter med delekærv

på den ene side og facetteret kant.

Tabletten kan deles i 2 lige store doser.

Tabletterne er tilgængelige i blisterpakninger med 14, 20, 28, 30, 50, 50x1, 100 og 250 tabletter.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant:

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk

Fremstiller

Teva Operations, Poland Sp. Z.o.o.

Ul. Mogilska 80, 31-546 Krakow

Polen

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:

Danmark:

Enalapril Teva

Italien:

Enalapril Teva Italia

Sverige:

Enalapril Teva 2,5, 5, 10, 20 mg tablett

Denne indlægsseddel blev senest ændret 06/2017.

2. februar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Enalapril "Teva", tabletter

0.

D.SP.NR.

28330

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Enalapril "Teva"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

2,5 mg

Hver tablet indeholder 2,5 mg enalaprilmaleat.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 64 mg

lactosemonohydrat.

5 mg

Hver tablet indeholder 5 mg enalaprilmaleat.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 129 mg

lactosemonohydrat.

10 mg

Hver tablet indeholder 10 mg enalaprilmaleat.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 124 mg

lactosemonohydrat.

20 mg

Hver tablet indeholder 20 mg enalaprilmaleat.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 117 mg

lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

2,5 mg

Hvide, runde, bikonvekse tabletter med facetteret kant.

Ca. 5,5 mm i diameter.

dk_hum_50616_spc.doc

Side 1 af 19

5 mg

Hvide, runde, bikonvekse tabletter med delekærv på den ene side og facetteret kant.

Ca. 7 mm i diameter.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

10 mg

Rødbrune, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter med delekærv på den ene side og

facetteret kant.

Ca. 7 mm i diameter.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

20 mg

Lys orange, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter med delekærv på den ene side og

facetteret kant.

Ca. 7 mm i diameter.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af hypertension

Behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens

Forebyggelse af symptomatisk hjerteinsufficiens hos patienter med asymptomatisk venstre

ventrikel dysfunktion (uddrivningsfraktion < 35 %) (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Absorptionen af Enalapril "Teva" påvirkes ikke af fødeindtag.

Dosering

Dosis bør tilpasses den enkelte patient og blodtryksrespons (se pkt. 4.4).

Hypertension

Initialdosis er 5 mg til maksimalt 20 mg afhængigt af graden af hypertension og patientens

tilstand (se nedenfor). Enalapril "Teva" administreres én gang daglig. Ved mild

hypertension er den anbefalede initialdosis 5 mg til 10 mg. Patienter med stærkt aktiveret

renin-angiotensin-aldosteronsystem (f.eks. renovaskulær hypertension, salt- og/eller

volumendepletering, hjerteinsufficiens eller alvorlig hypertension) kan opleve et kraftigt

blodtryksfald efter initialdosis. Den anbefalede initialdosis til disse patienter er 5 mg eller

mindre, og behandlingen bør initieres under lægelig overvågning.

Ved initiering af enalaprilbehandling kan tidligere behandling med højdosis diuretika

resultere i volumendepletering samt risiko for hypotension. Den anbefalede initialdosis til

disse patienter er 5 mg eller mindre. Om muligt bør diuretikabehandlingen afsluttes 2-3 dage

før initiering af behandling med Enalapril "Teva" .Nyrefunktion samt serumkalium bør

monitoreres.

Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 20 mg daglig. Maksimal vedligeholdelsesdosis er 40 mg

daglig.

dk_hum_50616_spc.doc

Side 2 af 19

Hjerteinsufficiens/asymptomatisk venstre ventrikel dysfunktion

I behandlingen af symptomatisk hjerteinsufficiens administreres Enalapril "Teva" i

kombination med diuretika, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt, i kombination med

digitalis eller β-blokkere. Initialdosis af Enalapril "Teva" til behandling af patienter med

symptomatisk hjerteinsufficiens eller asymptomatisk venstre ventrikel dysfunktion er 2,5

mg, og dosis bør administreres under omhyggelig medicinsk overvågning med henblik på

at kunne afgøre den initiale virkning på blodtrykket. Hvis der ikke er symptomatisk

hypotension, eller hvis symptomatisk hypotension er effektivt kontrolleret efter initiering

af Enalapril "Teva" til behandling af hjerteinsufficiens, bør dosis gradvist øges til

sædvanlig, daglig vedligeholdelsesdosis på 20 mg, enten som éngangsdosis eller fordelt på

to daglige doser, alt efter patientens tolerance. Dosistitrering anbefales at foregå over en

periode på 2-4 uger. Den maksimale dosis er 40 mg dagligt fordelt på to doser.

Foreslået dosistitrering af Enalapril "Teva" til patienter med hjerteinsufficiens/asymp-

tomatisk venstre ventrikel dysfunktion.

Uge

Dosis

(mg/dag)

Uge 1

Dag 1-3: 2,5 mg/dag* som enkeltdosis

Dag 4-7: 5 mg/dag fordelt på to doser

Uge 2

10 mg/dag som enkeltdosis eller fordelt på to doser

Uge 3 og 4

20 mg/dag som enkeltdosis eller fordelt på to doser

* Der bør tages særlige forholdsregler hos patienter med nyreinsufficiens samt hos patienter i

diuretikabehandling (se pkt. 4.4).

Blodtryk og nyrefunktion bør monitoreres omhyggeligt både før og efter behandlingsstart

med Enalapril "Teva" (se pkt. 4.4), da hypotension og (sjældnere) deraf følgende

nyreinsufficiens er rapporteret. Hos patienter behandlet med diuretika bør dosis om muligt

nedsættes før start af behandling med Enalapril "Teva". Forekomst af hypotension efter

initialdosis af Enalapril "Teva" er ikke ensbetydende med, at hypotension vil genopstå

under kronisk behandling med Enalapril "Teva" og udelukker ikke fortsat anvendelse af

præparatet. Serumkaliumniveauet og nyrefunktion bør også følges.

Dosis ved nyreinsufficiens

Intervaller mellem enalapriladministration bør generelt forlænges og/eller dosis reduceres.

Kreatininclearance (CrCL)

ml/min

Initialdosis

mg/dag

30 < CrCL < 80 ml/min

5-10 mg

10 < CrCL

30 ml/min

2,5 mg

CrCL

10 ml/min

2,5 mg på dage med dialyse*

*Se pkt. 4.4.- Hæmodialysepatienter. Enalaprilat er dialyserbart. På dage hvor patienten ikke

er i dialyse, bør dosis afpasses blodtryksrespons.

Brug til ældre

Dosis bør afstemmes i forhold til den ældre patients nyrefunktion (se pkt. 4.4).

dk_hum_50616_spc.doc

Side 3 af 19

Pædiatrisk population

Der er begrænsede erfaringer fra kliniske undersøgelser med brug af enalapril til

hypertensive, pædiatriske patienter (se pkt. 4.4, 5.1 og 5.2).

Til patienter, som kan sluge tabletter, bør dosis tilpasses individuelt i forhold til patientprofil

og blodtryksrespons. Anbefalet initialdosis er 2,5 mg til patienter, som vejer 20 til <50 kg og

5 mg til patienter, som vejer ≥50 kg. Enalapril "Teva" administreres én gang dagligt. Dosis

bør justeres under hensyntagen til den enkelte patients behov, dog maksimalt 20 mg dagligt

til patienter, som vejer 20 til <50 kg og 40 mg til patienter, som vejer ≥50 kg (se pkt. 4.4).

Enalapril "Teva" anbefales ikke til nyfødte eller til pædiatriske patienter med glomerulær

filtreringshastighed <30 ml/min/1,73 m², da der ikke foreligger data.

Administration

Oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof, andre ACE-hæmmere eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Angioneurotisk ødem i forbindelse med tidligere ACE-hæmmerbehandling i anamnesen.

Arveligt eller idiopatisk angioneurotisk ødem.

Graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Enalapril "Teva" og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se

pkt. 4.5 og 5.1).

Samtidig behandling med sacubitril/valsartan. Enalapril-behandling må ikke initieres

tidligere end 36 timer efter sidste dosis af sacubitril/valsartan (se pkt. 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Symptomatisk hypotension

Symptomatisk hypotension ses sjældent hos ukomplicerede hypertensive patienter. Blandt

hypertensive patienter, der behandles med Enalapril "Teva", er symptomatisk hypotension

mere sandsynlig, hvis patienten er volumendepleteret, for eksempel som følge af

behandling med diuretika, saltfattig diæt, dialyse, diaré eller opkastninger (se pkt. 4.5 og

4.8). Hos patienter med hjerteinsufficiens, med eller uden nyreinsufficiens, er der

observeret symptomatisk hypotension. Hypotension forekommer oftest hos patienter med

sværere grader af hjerteinsufficiens, afspejlende anvendelsen af høje doser loop-diuretika,

hyponatriæmi eller nedsat nyrefunktion. Hos disse patienter bør behandling initieres under

indlæggelse, og patienterne bør følges nøje, når dosis af Enalapril "Teva" og/eller

diuretikum justeres. Lignende forholdsregler bør tages ved behandling af patienter med

iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær lidelse, da drastisk blodtryksfald kan

afstedkomme myokardieinfarkt eller cerebrovaskulært tilfælde.

Hvis der udvikles hypotension bør patienten placeres liggende på ryggen og om

nødvendigt tilføres intravenøst isotonisk saltvand. Forbigående hypotension er ikke

kontraindikation for fortsat behandling, som sædvanligvis kan genoptages uden

vanskelighed, når blodtrykket er øget efter volumenekspansion.

Hos nogle patienter med hjerteinsufficiens, og med normalt eller lavt blodtryk, kan der

under behandling med Enalapril "Teva" opstå yderligere sænkning af det systemiske

dk_hum_50616_spc.doc

Side 4 af 19

blodtryk. Denne virkning er forudsigelig og sædvanligvis ikke årsag til afbrydelse af

behandlingen. Hvis hypotensionen bliver symptomgivende kan reduktion af dosis og/eller

afbrydelse af behandling med diuretika og/eller Enalapril "Teva" være nødvendig.

Aorta- eller mitralklapstenose/Hypertrofisk kardiomyopati

Som med alle vasodilatorer bør ACE-hæmmere gives med forsigtighed til patienter med

venstre ventrikelklap- og udløbsobstruktion samt undgås i tilfælde af kardiogent shock og

hæmodynamisk signifikant obstruktion.

Nedsat nyrefunktion

I tilfælde af nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 80 ml/min) bør initialdosis af

enalapril justeres i overensstemmelse med patientens kreatininclearance (se pkt. 4.2) og

derefter som en funktion af patientens respons på behandlingen. Rutinemæssig

monitorering af kalium og kreatinin bør være normal praksis i relation til disse patienter.

Der er set nyreinsufficiens i forbindelse med enalaprilbehandling. Dette har hovedsageligt

været hos patienter med svær hjerteinsufficiens eller underliggende nyrelidelse, inklusive

nyrearteriestenose. Hvis det erkendes og behandles straks, er nyreinsufficiens i forbindelse

med enalaprilbehandling sædvanligvis reversibel.

Nogle hypertensive patienter, tilsyneladende uden allerede eksisterende nyresygdom, har

udviklet forhøjelser i serumcarbamid og -kreatinin, når enalapril blev givet samtidigt med

et diuretikum. Reduktion af enalaprildosis og/eller seponering af diuretikum kan være

nødvendig. Denne situation bør vække mistanke om en underliggende nyrearteriestenose

(se pkt. 4.4 – Renovaskulær hypertension).

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med uni- eller bilateral

nyrearteriestenose behandles med ACE-hæmmere. Akut nyreinsufficiens kan opstå med

kun små ændringer i serumkreatinin. Behandling af disse patienter bør initieres under tæt

medicinsk overvågning med lave doser, omhyggelig titrering og kontrol af nyrefunktion.

Nyretransplantation

Der er ingen erfaring med administration af Enalapril "Teva" til nyligt nyretransplanterede

patienter. Behandling med Enalapril "Teva" anbefales derfor ikke.

Leversvigt

ACE-hæmmere forbindes sjældent med et syndrom, som begynder med cholestatisk icterus

eller hepatitis og som progredierer over i fulminant levernekrose og (undertiden) død.

Dette syndroms mekanisme er ikke forstået. Patienter, som behandles med ACE-hæmmere

og som udvikler icterus eller markante forhøjelser af leverenzymer, bør ophøre med ACE-

hæmmerbehandling og modtage passende medicinsk opfølgning.

Neutropeni/agranulocytose

Der er rapporteret neutropeni/agranulocytose, thrombocytopeni og anæmi hos patienter,

som er i ACE-hæmmerbehandling. Hos patienter med normal nyrefunktion og uden

komplicerende faktorer opstår neutropeni sjældent. Enalapril bør bruges med ekstrem

forsigtighed til patienter med collagen vaskulær sygdom, immunosupressiv behandling,

behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse komplicerende

faktorer, især hvis nedsat nyrefunktion allerede forekommer. Nogle af disse patienter

udviklede alvorlige infektioner, som i nogle få tilfælde ikke responderede på intensiv

dk_hum_50616_spc.doc

Side 5 af 19

antibiotisk behandling. Hvis enalapril anvendes til disse patienter, tilrådes periodisk

kontrol af hvide blodlegemer, og patienterne bør vejledes om at rapportere ethvert tegn på

infektion.

Hypersensibilitet/angioødem

Angioødem omfattende ansigt, ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller larynx er

rapporteret hos patienter behandlet med ACE-hæmmere, inklusive Enalapril "Teva". Dette

kan forekomme på ethvert tidspunkt under behandlingen. I sådanne tilfælde skal Enalapril

"Teva" seponeres øjeblikkeligt og patienten observeres omhyggeligt for at sikre

fuldstændig ophør af symptomer, før patienten afsluttes. Selv i tilfælde, hvor hævelsen er

begrænset til tungen uden respirationsdepression, kan det være nødvendigt med fortsat

patientovervågning, idet behandling med antihistaminer og kortikosteroider ikke altid er

tilstrækkelig.

Der er blevet rapporteret om meget sjældne tilfælde af dødsfald på grund af angioødem

forbundet med larynx- eller tungeødem. Hos patienter, hvor tungen, glottis eller larynx er

påvirket, er der sandsynlighed for luftvejsobstruktion, særligt hos patienter med

respirationskirurgi i anamnesen. I tilfælde, der omfatter tungen, glottis eller larynx, og hvor

der er sandsynlighed for tillukning af luftvejene, skal der igangsættes passende behandling,

der kan inkludere subkutan adrenalinopløsning 1:1000 (0,3-0,5 ml) øjeblikkeligt institueres

og/eller forholdsregler med henblik på at sikre tilstrækkelig lufttilførsel tages.

Det er rapporteret, at negroide patienter i behandling med ACE-hæmmere har højere

incidens af angioneurotisk ødem sammenlignet med kaukasere.

Patienter med tidligere tilfælde af angioneurotisk ødem uden relation til behandling med

ACE-hæmmere, kan have øget risiko for udvikling af angioneurotisk ødem under ACE-

hæmmerbehandling (se pkt. 4.3).

Samtidig brug af ACE-hæmmere med sacubitril/valsartan er kontraindiceret grundet den

øgede risiko for angioødem. Behandling med sacubitril/valsartan må ikke initieres tidligere

end 36 timer efter sidste dosis af enalapril. Behandling med enalapril må ikke initieres

tidligere end 36 timer efter sidste dosis af sacubitril/valsartan (se pkt. 4.3 og 4.5).

Samtidig brug af ACE-hæmmere med racecadotril, mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus,

everolimus, temsirolimus) og vildagliptin kan føre til en øget risiko for angioødem (f.eks.

hævelse af luftveje eller tunge, med eller uden nedsat respiratorisk funktion) (se pkt. 4.5).

Der skal udvises forsigtighed ved start af behandling med racecadotril, mTOR-hæmmere

(f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus) og vildagliptin hos en patient, der i forvejen

behandles med en ACE-hæmmer.

Patienter i samtidig behandling med ACE-hæmmere og mTOR (mammale mål for

rapamycin) hæmmere, (f.eks. temsirolimus, sirolimus, everolimus), kan være i øget risiko

for angioødem (se afsnit 4.5).

Anafylaktiske reaktioner under hymenoptera-desensibilisering

I sjældne tilfælde har patienter, som fik ACE-hæmmer under desensibilisering med

hymenopteravenom oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse reaktioner kan

undgås ved midlertidigt ophør af ACE-hæmmerbehandling forud for hver

desensibilisering.

dk_hum_50616_spc.doc

Side 6 af 19

Anafylaktiske reaktioner under LDL-aferese

I sjældne tilfælde har patienter, som fik ACE-hæmmer under LDL-aferese med

dextransulfat oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse reaktioner kan undgås ved

midlertidigt ophør af ACE-hæmmerbehandling forud for hver aferese.

Hæmodialysepatienter

Anafylaktiske reaktioner er rapporteret hos patienter i dialysebehandling med high-flux

membraner (AN69

) og samtidig ACE-hæmmerbehandling. Hos disse patienter bør det

overvejes at anvende en anden type dialysemembran eller en anden klasse af

antihypertensiva.

Hypoglykæmi

Diabetespatienter, der bliver behandlet med orale antidiabetika eller insulin, og som skal

starte behandling med ACE-hæmmere, skal instrueres i at overvåge blodsukkeret grundigt,

særligt i den første måned med samtidig brug (se pkt. 4.5).

Hoste

Der er rapporteret hoste ved anvendelse af ACE-hæmmere. Det er karakteristisk for hosten,

at den er non-produktiv, vedvarende og forsvinder efter seponering af behandling. ACE-

hæmmerinduceret hoste bør betragtes som en differentialdiagnose ved hoste.

Operation/anæstesi

Hos patienter, der gennemgår større operation, eller er i anæstesi med stoffer, der

forårsager hypotension, blokerer enalapril dannelsen af angiotensin II og derved patientens

kompensatoriske reninfrigørelse. Hvis der opstår hypotension som følge af denne

mekanisme, kan den korrigeres med volumenekspansion.

Hyperkaliæmi/serumkalium

Der er set forhøjede koncentrationer af serumkalium hos nogle patienter, behandlet med

ACE-hæmmere, inklusive enalapril. ACE-hæmmere kan forårsage hyperkaliæmi fordi de

hæmmer frigivelsen af aldosteron. Virkningen er normalt ikke signifikant hos patienter med

normal nyrefunktion. Risikofaktorerne for udvikling af hyperkaliæmi omfatter

nyreinsufficiens, forværring af nyrefunktionen, alder (>70 år), diabetes mellitus,

interkurrente hændelser, særligt dehydrering, akut hjertesvigt, metabolisk acidose og

samtidig behandling med kaliumbesparende diuretika (f.eks. spironolacton, eplereron,

triamteren og amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger eller andre

lægemidler, der er forbundet med forhøjelser af serumkalium (f.eks. heparin, co-trimoxazol

kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol, aldosteron antagonister eller angiotensin-

recepterblokkere).

Anvendelse af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika eller kaliumholdige

salterstatninger kan medføre signifikante stigninger i serumkalium, særligt hos patienter med

nedsat nyrefunktion. Hyperkaliæmi kan forårsage alvorlige arytmier, der i nogle tilfælde kan

være fatale. Hvis samtidig brug af enalapril og et af de ovenfor nævnte stoffer vurderes

nødvendig, skal de anvendes med forsigtighed, og serumkalium og nyrefunktion skal

kontrolleres hyppigt (se pkt. 4.5).

Lithium

Kombination af lithium og enalapril anbefales generelt ikke (se pkt. 4.5).

dk_hum_50616_spc.doc

Side 7 af 19

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive

akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere med

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Pædiatrisk anvendelse

Der er begrænset erfaring med virkning og sikkerhed hos hypertensive børn >6 år, men

ingen erfaring med andre indikationer. Der er begrænsede farmakokinetiske data

tilgængelige for børn ældre end 2 måneder (se også pkt. 4.2, 5.1 og 5.2). enalapril anbefales

ikke til børn med andre indikationer end hypertension.

Enalapril anbefales ikke til nyfødte eller til pædiatriske patienter med glomerulær

filtreringshastighed <30 ml/min/1,73 m², da der ikke foreligger data (se pkt. 4.2).

Graviditet

Behandling med ACE-hæmmere bør ikke påbegyndes under graviditet. Ved planlægning

af graviditet bør patienten overgå til alternativ antihypertensiv behandling med en kendt

sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet, med mindre fortsat behandling med

ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling med

ACE-hæmmere seponeres omgående, og alternativ antihypertensiv behandling eventuelt

indledes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Etniske forskelle

Som med andre ACE-hæmmere er enalapril tilsyneladende mindre effektiv til nedsættelse af

blodtrykket hos sorte personer end ikke-sorte personer, muligvis på grund af en højere

prævalens af lavreninstatus i den sorte hypertensive befolkning.

Hjælpestoffer

Lactose

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactose- intolerans, total lactasemangel eller

glucose/galactosemalabsorption.

Natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. den er i det

væsentlige natrium-fri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Lægemidler, der øger risikoen for angioødem

Samtidig brug af ACE-hæmmere med sacubitril/valsartan er kontraindiceret, da dette øger risikoen

for angioødem (se pkt. 4.3 og 4.4).

Samtidig brug af ACE-hæmmere med racecadotril, mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus,

temsirolimus) og vildagliptin kan føre til en øget risiko for angioødem (se pkt. 4.4).

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystem (RAAS)

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

dk_hum_50616_spc.doc

Side 8 af 19

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

Kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger

ACE-hæmmere svækker diuretisk induceret kaliumtab. Selvom serumkalium normalt

forbliver inden for normalområdet, kan hyperkaliæmi opstå hos nogle patienter behandlet

med enalapril. Kaliumbesparende diuretika (f.eks. spironolacton, eplereron, triamteren

eller amilorid), kaliumtilskud samt kaliumholdige salterstatninger kan føre til signifikante

øgninger i serumkalium. Der skal også udvises forsigtighed, når enalapril bliver

administreret samtidig med andre midler, der øger serumkalium, såsom trimethoprim og

co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), da trimethoprim er kendt for at virke som

et kaliumbesparende diuretikum, som amilorid. Derfor er kombinationen af enalapril med

de ovennævnte lægemidler ikke anbefalet. Hvis samtidig anvendelse er indiceret, er det

vigtigt, at de anvendes med forsigtighed og med hyppig kontrol af serumkalium (se pkt.

4.4).

Ciclosporin

Hyperkaliæmi kan forekomme under samtidig brug af ACE-hæmmere og ciclosporin.

Monitorering af serumkalium anbefales.

Heparin

Hyperkaliæmi kan forekomme under samtidig brug af ACE-hæmmere og heparin.

Monitorering af serumkalium anbefales.

Diuretika (thiazid- eller loop-diuretika)

Tidligere behandling med højdosis diuretika kan resultere i volumendepletering og risiko

for hypotension, når enalaprilbehandling initieres (se pkt. 4.4). Den hypotensive virkning

kan nedsættes ved seponering af diuretika, ved at øge væske- eller saltindtaget eller ved at

initiere behandling med en lav dosis af enalapril.

Andre antihypertensive lægemidler

Samtidig brug af disse lægemidler kan øge den hypotensive virkning af enalapril. Samtidig

brug af nitroglycerin og andre nitrater eller andre vasodilatorer kan nedsætte blodtrykket

yderligere.

Lithium

Der er rapporteret om reversible forhøjelser af serumlithiumkoncentrationen og toksicitet

ved samtidig brug af lithium og ACE-hæmmere. Samtidig brug af thiazid-diuretika kan

yderligere øge lithiumkoncentrationen og forøge risikoen for lithiumtoksicitet ved

anvendelse af ACE-hæmmere. Brug af enalapril sammen med lithium anbefales ikke, men

hvis kombinationen skønnes nødvendig, bør der udføres omhyggelig kontrol af

serumlithiumkoncentrationen (se pkt. 4.4).

Tricykliske antidepressiva/antipsykotika/anæstetika/narkotika

Samtidig brug af visse anæstesipræparater, tricykliske antidepressiva og antipsykotika med

ACE-hæmmere kan resultere i yderligere reduktion af blodtrykket (se pkt. 4.4).

dk_hum_50616_spc.doc

Side 9 af 19

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) herunder selektive cyclooxygenase-

2 (COX-2) hæmmere:

Kronisk administration af NSAID-præparater herunder selektive cyclooxygenase-2 (COX-2)

hæmmere kan reducere den antihypertensive virkning af diuretika og andre lægemidler til

behandling af hypertension. Derfor kan den antihypertensive virkning af angiotensin II-

receptorantagonister eller ACE-hæmmere dæmpes af NSAID-præparater, herunder selektie

COX-2-hæmmere).

Samtidig administration af NSAID-præparater (herunder COX-2-hæmmere) og angiotensin

II-receptorantagonister eller ACE-hæmmere udøver en additiv virkning på øgningen af

serumkalium og kan resultere i forringelse af nyrefunktionen. Dette er sædvanligvis

reversibelt. I sjældne tilfælde opstår akut nyreinsufficiens, specielt hos patienter med

kompromitteret nyrefunktion (som f.eks. ældre eller volumendepleterede patienter, herunder

patienter i diuretikabehandling). Derfor skal kombinationen administreres med forsigtighed

hos patienter med kompromitteret nyrefunktion. Patienterne skal være tilstrækkeligt

hydrerede, og nyrefunktionen skal overvåges efter iværksættelse af samtidig behandling og

periodisk derefter.

Guld

Der er rapporteret om sjældne tilfælde af nitritoide reaktioner (med symptomer såsom

ansigtsrødmen, kvalme, opkastning og hypotension) hos patienter, der fik samtidig

behandling med injicerbar guld (natriumaurothiomalat) og ACE-hæmmere, herunder

enalapril.

Sympatomimetika

Sympatomimetika kan nedsætte ACE-hæmmeres antihypertensive virkning.

Antidiabetika

Epidemiologiske undersøgelser antyder, at samtidig administration af ACE-hæmmere og

antidiabetika (insulin, orale hypoglykæmiske stoffer) kan give en øget blodsukkersænkende

virkning med risiko for hypoglykæmi. Dette fænomen synes mest sandsynligt i de første

uger af en kombinationsbehandling og hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og

pkt. 4.8).

Alkohol

Alkohol forstærker ACE-hæmmeres hypotensive virkning.

Acetylsalicylsyre, thrombolytika og β-blokkere

Enalapril kan uden risiko administreres samtidigt med acetylsalicylsyre (i kardiologiske

doser), thrombolytika og β-blokkere.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

ACE-hæmmere

ACE-hæmmere bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4).

ACE-hæmmere er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt.

4.3 og 4.4).

dk_hum_50616_spc.doc

Side 10 af 19

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenitet ved behandling med ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko

kan ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ

antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

graviditet, medmindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig.

Ved påvist graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres omgående, og

alternativ antihypertensiv behandling eventuelt indledes. Det er kendt, at eksponering for

ACE-hæmmere i graviditetens andet og tredje trimester forårsager human føtotoksicitet

(nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket ossifikation af kraniet) og neonatal

toksicitet (nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi) (se også pkt. 5.3).

Oligohydramnios hos moderen, som kan vise sig ved nedsat føtal nyrefunktion, er

forekommet og kan resultere i kontraktur af lemmer, kraniofaciale misdannelser og

hypoplastisk lungeudvikling.

Ved eksponering for ACE-hæmmere i andet eller tredje trimester anbefales

ultralydsscanning af fosterets nyrefunktion og kranium. Børn, hvis mødre har taget ACE-

hæmmere, bør observeres nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Begrænsede farmakokinetiske data viser, at enalapril udskilles i modermælken i meget lave

koncentrationer (se pkt. 5.2). Selvom disse koncentrationer synes at være uden klinisk

relevans, kan det ikke anbefales at anvende enalapril hos mødre, der ammer et præmaturt

barn eller et nyfødt barn i dets første leveuger, da der er en hypotetisk risiko for

kardiovaskulære og renale effekter, og fordi den kliniske erfaring hermed ikke er

tilstrækkelig. Hvis der er tale om et ældre barn, kan det overvejes at behandle moderen med

enalapril, hvis behandlingen er nødvendig for hende, og hvis barnet overvåges for

bivirkninger.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke mærkning.

Når der føres motorkøretøj og betjenes maskiner, bør patienten gøres opmærksom på, at

svimmelhed kan opstå.

4.8

Bivirkninger

Følgende bivirkninger er tidligere rapporteret i forbindelse med brug af enalapril i kliniske

studier, samt efter markedsførelsen:

Hyppighed

System-

Organ-

Klasse

Meget

almindelig

1/10)

Almindelig

1/100 til

<1/10)

Ikke

almindelig

1/1.000 til

<1/100)

Sjælden

1/10.000

<1/1.000)

Meget

sjælden

(<1/10.000)

Ikke kendt (kan

ikke estimeres

ud fra

forhånden-

værende data)

Blod og

lymfesystem

Anæmi

(inklusive

aplastisk og

hæmolytisk)

Neutropeni, fald i

hæmoglobin, fald i

hæmatokrit,

thrombocytopeni,

agranulocytose,

knoglemarvs-

depression,

dk_hum_50616_spc.doc

Side 11 af 19

pancytopeni,

lymfadenopati,

autoimmune

sygdomme

Det endokrine

system

Syndrom med

uhensigtsmæssig

sekretion af anti-

diuretisk hormon

(SIADH)

Metabolisme

og ernæring

Hypoglykæmi

(se pkt. 4.4).

Psykiske

forstyrrelser

Depression

Konfusion,

nervøsitet,

søvnløshed,

Abnorme drømme,

søvnforstyrrelser

Nervesystemet

Svimmel-

Hovedpine,

synkope,

smagforstyr-

relser

Somnolens,

paræstesier,

vertigo

Øjne

Sløret syn

Ører og

labyrint

Tinitus

Hjerte

Brystsmerter,

rytmeforstyr-

relser, angina

pectoris,

tachykardi

Palpitationer,

myokardie-

infarkt eller

cerebrovasku-

lær hændelse*,

der kan være

sekundært til

udtalt hypo-

tension hos

højrisikopati-

enter (se pkt.

4.4)

Vaskulære

lidelser

Hypotension

(inklusive

orthostatisk

hypotension),

Rødmen,

orthostatisk

hypotension

Raynaud’s

fænomen

Luftveje,

thorax og

mediastinum

Hoste

Dyspnø

Næseflåd, øm

hals og

hæshed,

bronkospas-

me/astma.

Lungeinfiltrater,

rhinitis, allergisk

alveolitis/eosinofil

pneumoni.

Mave-

tarmkanalen

Kvalme

Diarré,

abdominal-

smerter,

Ileus,

pancreatitis,

opkastning,

dyspepsi,

konstipation,

anorexi,

epigastriske

gener,

mundtørhed,

mavesår

Stomatitis/aftøs

ulceration,

glossitis

Intestinalt

angioneuro-

tisk ødem

Lever og

galdeveje

Leverinsufficiens,

hepatitis - enten

hepatocellulær

eller cholestatisk,

hepatitis inklusive

nekrose,

cholestase

(inklusive icterus)

dk_hum_50616_spc.doc

Side 12 af 19

(se pkt. 4.4)

Hud og

subkutane væv

Udslæt,

overfølsom-

hed/angioøde

m: Der er set

angioødem i

ansigt,

ekstremiteter,

læber, tunge,

glottis og/eller

larynx (se pkt.

4.4)

Diaforese,

pruritus,

urticaria,

alopeci

Erythema

multiforme,

Stevens-Johnsons

syndrom,

exfoliativ

dermatitis, toksisk

epidermal

nekrolyse,

pemphigus,

erythroderma.

Der er

rapporteret om

et symptom-

kompleks, som

kan indeholde

nogle eller alle

af følgende

symptomer:

Feber, serositis,

vaskulitis,

myalgi/myositis,

arthralgi/arthri-

tis, positiv ANA,

forhøjet SR,

eosinofili og

leukocytose.

Udslæt,

fotosensitivitet

eller andre

dermatologiske

manifestationer

kan forekomme.

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskel-

kramper

Nyrer og

urinveje

Nedsat

nyrefunktion,

nyreinsuffici-

ens, proteinuri

Oliguri

Det

reproduktive

system og

mammae

Impotens

Gynækomasti

Almene

symptomer og

reaktioner på

administra-

tionsstedet

Asteni

Træthed

Ubehag, feber

Undersøgelser

Hyperkaliæmi,

forhøjelser i

serumkreatinin

Forhøjelser af

serumcarba-

mid,

hyponatriæmi

Forhøjede

leverenzymtal,

forhøjelse af

serumbilirubin

* Under kliniske forsøg var incidensraterne i placebo- og kontrolgruppen sammenlignelige.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

dk_hum_50616_spc.doc

Side 13 af 19

Der er begrænset data med hensyn til overdosering hos mennesker. De mest fremtrædende

symptomer rapporteret til dato er udtalt hypotension indsættende ca. 6 timer efter indtagelse

af tabletter samtidig med blokade af renin-angiotensin systemet og stupor. Symptomer

forbundet med overdosis af ACE-hæmmere kan omfatte kredsløbsshock,

elektrolytforstyrrelser, nyreinsufficiens, hyperventilation, tachykardi, palpitationer,

bradykardi, svimmelhed, angst og hoste. Der er rapporteret serumenalaprilatniveauer 100 og

200 gange højere end normalt set efter terapeutiske doser efter indtagelse af henholdsvis 300

mg og 440 mg enalapril.

Anbefalet behandling af overdosering er intravenøs infusion af saltvandsopløsning. Hvis

hypotension opstår, bør patienten placeres i Trendelenburgs leje. Behandling med

angiotensin II infusion og/eller intravenøse catecholaminer kan også overvejes. Hvis

indtagelse er sket for nylig, bør der tages skridt til at eliminere enalaprilmaleat (f.eks.

opkastning, udpumpning, administration af adsorbenser og natriumsulfat). Enalaprilat kan

fjernes fra det systemiske kredsløb ved hæmodialyse (se pkt. 4.4). Behandling med

pacemaker er indiceret ved behandlingsresistent bradykardi. Livstegn, serumelektrolytter og

kreatininkoncentrationer bør løbende kontrolleres.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 02. ACE-hæmmere, usammensatte.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Enalaprilmaleat er maleatsaltet af enalapril, et derivat af to aminosyrer, L-alanin og L-prolin.

Angiotensinkonverterende enzym (ACE) er en peptidyldipeptidase, som katalyserer

konverteringen af angiotensin I til pressorsubstansen angiotensin II. Efter absorption

hydrolyseres enalapril til enalaprilat, som hæmmer ACE. Hæmning af ACE resulterer i

nedsat plasmaangiotensin II, som medfører øget plasmareninaktivitet (pga. fjernelse af

negativ feedback fra reninfrigørelse) og nedsat aldosteronsekretion.

ACE er identisk med kinase II. Dermed blokerer enalapril nedbrydning af bradykinin, et

potent vasodepressorpeptid. Betydningen af dette for den terapeutiske virkning er imidlertid

endnu ikke belyst.

Virkningsmekanisme

Selvom enalaprils blodtrykssænkende mekanisme menes primært at være suppression af

renin-angiotensin-aldosteronsystemet, virker enalapril også antihypertensivt hos patienter

med lavreninhypertension.

Farmakodynamisk virkning

Administration af enalapril til patienter med hypertension reducerer både liggende og

stående blodtryk uden at øge hjertefrekvensen signifikant.

Symptomatisk hypotension forekommer sjældent ved stillingsskift. Hos visse patienter kan

det tage adskillige ugers behandling at opnå optimalt blodtryk. Pludselig seponering af

enalapril er ikke forbundet med hurtig stigning i blodtrykket.

dk_hum_50616_spc.doc

Side 14 af 19

Effektiv inhibering af ACE-aktiviteten indtræder typisk 2-4 timer efter oral administration af

en enkeltdosis enalapril. Begyndende reduktion i blodtryk ses sædvanligvis efter 1 time med

maksimal reduktion 4-6 timer efter administration. Varigheden af virkningen er

dosisrelateret. Ved anbefalede doser bibeholdes den antihypertensive og hæmodynamiske

virkning i mindst 24 timer.

I hæmodynamiske undersøgelser af patienter med essentiel hypertension er sænkning af

blodtrykket forbundet med reduktion i den perifere arteriemodstand og stigning i det

kardielle output samt lille eller ingen ændring i hjertefrekvens. Efter indtagelse af enalapril

sås der øgning i renal gennemblødning, og den glomerulære filtreringshastighed forblev

uændret. Der sås ingen tegn på natrium- eller væskeretention. Hos patienter med lav

filtreringshastighed før behandlingsstart blev denne typisk øget.

I korterevarende kliniske undersøgelser af diabetikere og ikke-diabetikere med nyresygdom

sås fald i albuminuri, urinudskillelse af IgG og totalprotein i urinen efter administration af

enalapril.

Ved samtidig administration med thiazid-diuretika er den blodtrykssænkende virkning af

enalapril som minimum additiv. Enalapril kan reducere eller forebygge udvikling af

thiazidinduceret hypokaliæmi.

Hos patienter med hjerteinsufficiens i behandling med digitalis og diuretika, er oral

enalaprilmaleat eller injektion forbundet med reduktion af den perifere modstand og

blodtryk. Minutvolumen blev øget, mens hjertefrekvensen faldt (sædvanligvis forhøjet hos

patienter med hjerteinsufficiens). Lungekapillærtrykket blev også reduceret. Tolerancen over

for motion og sværhedsgraden af hjerteinsufficiens, målt efter kriterier fastsat af New York

Heart Association, forbedredes. Disse virkninger blev bevaret ved kronisk behandling.

Hos patienter med mildt til moderat hjerteinsufficiens forsinkede enalapril den progressive

hjerteudvidelse/-forstørrelse og hjerteinsufficiens. Dette blev målt som reduceret volumen af

venstre ventrikel, diastolisk og systolisk volumen samt forbedret uddrivningsfraktion.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystem (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i to

store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and

in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans

Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere og

angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

dk_hum_50616_spc.doc

Side 15 af 19

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom eller

begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Klinisk virkning og sikkerhed

En randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret multicenterundersøgelse (SOLVD

forebyggelsesundersøgelse) undersøgte en population med asymptomatisk venstre ventrikel

dysfunktion (LVEF <35 %). 4228 patienter blev randomiseret til at få enten placebo

(n=2117) eller enalapril (n=2111). I placebogruppen fik 818 patienter hjerteinsufficiens eller

døde (38,6 %) i sammenligning med 630 i enalaprilgruppen (29,8 %) (risikoreduktion: 29 %;

95 % CI; 21-36 %; p<0,001). 518 patienter i placebogruppen (24,5 %) og 434 i

enalaprilgruppen (20,6 %) døde eller blev indlagt på grund af ny eller forværret

hjerteinsufficiens (risikoreduktion 20 %; 95 % CI; 9-30 %; p<0,001).

En randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret multicenterundersøgelse (SOLVD

behandlingsundersøgelse) undersøgte en population med symptomatisk kongestiv

hjerteinsufficiens grundet systolisk dysfunktion (uddrivningsfraktion <35 %). 2569 patienter,

som fik konventionel behandling for hjerteinsufficiens, blev randomiseret til at modtage

enten placebo (n=1284) eller enalapril (n=1285). Der var 510 dødsfald i placebogruppen

(39,7 %) sammenlignet med 452 i enalaprilgruppen (35,2 %) (risikoreduktion: 16 %; 95 %

CI; 5-26 %; p<0,0036). Der var 461 kardiovaskulære dødsfald i placebogruppen

sammenlignet med 399 i enalaprilgruppen (risikoreduktion: 18 %; 95 % CI; 6-28 %;

p<0,002), hovedsageligt grundet fald i dødsfald på grund af progressiv hjerteinsufficiens

(251 i placebogruppen sammenlignet med 209 i enalaprilgruppen, risikoreduktion: 22 %; 95

% CI; 6-35 %). Færre patienter døde eller blev indlagt for forværret hjerteinsufficiens (736 i

placebogruppen og 613 i enalaprilgruppen, risikoreduktion; 26 %; 95 % CI; 18-34 %;

p<0,001). Generelt i SOLVD undersøgelsen hos patienter med venstre ventrikel dysfunktion

reducerede Enalapril risikoen for myokardieinfarkt med 23 % (95 % CI; 11-34 %; p<0,001)

og reducerede risikoen for indlæggelse på grund af ustabil angina pectoris med 2 % (95 %

CI; 9-29 %; p<0.001).

Pædiatrisk population

Der er begrænsede erfaringer med anvendelse til hypertensive pædiatriske patienter >6 år. I

en klinisk undersøgelse med 110 hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6-16 år med en

legemsvægt ≥20 kg og en glomerulær filtreringshastighed >30 ml/min/1,73 m² fik patienter,

som vejede <50 kg enten 0,625 mg, 2,5 mg eller 20 mg enalapril dagligt, og patienter, som

vejede ≥50 kg fik enten 1,25 mg, 5 mg eller 40 mg enalapril dagligt. Enalapriladministration

én gang dagligt nedsatte dosisafhængigt trough-blodtryk. Den dosisafhængige

antihypertensive virkning af enalapril var konstant i alle undergrupper (alder, Tanner niveau,

køn, race). De laveste undersøgte doser, 0,625 mg og 1,25 mg svarende til gennemsnitligt

0,02 mg/kg én gang daglig, syntes ikke at give konstant antihypertensiv virkning. Den

maksimale undersøgte dosis var 0,58 mg/kg (op til 40 mg) én gang daglig.

Bivirkningsprofilen for pædiatriske patienter er ikke forskellig fra den, som ses hos voksne

patienter.

dk_hum_50616_spc.doc

Side 16 af 19

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Oralt doseret enalapril absorberes hurtigt, og maksimale serumkoncentrationer af enalapril

forekommer i løbet af 1 time. Baseret på fund i urin er mængden af absorberet enalapril fra

oral enalapril ca. 60 %. Absorptionen af oral enalapril påvirkes ikke af tilstedeværelsen af

føde i mave-tarmkanalen.

Efter absorption hydrolyseres oralt indgivet enalapril hurtigt og i stort omfang til

enalaprilat, en potent ACE-hæmmer. Maksimale serumkoncentrationer af enalaprilat opnås

ca. 4 timer efter oral dosis af enalapril. Den effektive halveringstid for akkumuleret

enalaprilat efter gentagne orale doser enalapril er 11 timer. Hos personer med normal

nyrefunktion opnås steady-state serumkoncentrationer af enalaprilat efter 4 dages

behandling.

Fordeling

Ved de koncentrationer, som er terapeutisk relevante, overstiger bindingen af enalaprilat til

humane plasmaproteiner ikke 60 %.

Biotransformation

Udover omdannelse til enalaprilat er der ingen tegn på signifikant metabolisme af enalapril.

Elimination

Udskillelse af enalaprilat er primært renal. De primære komponenter i urinen er enalaprilat,

dette gælder ca. 40 % af dosis og intakt enalapril (ca. 20 %).

Nyreinsufficiens

Eksponering for enalapril og enalaprilat øges for patienter med nyreinsufficiens. Hos

patienter med mild til moderat nyreinsufficiens (kreatininclearance 40-60 ml/min) var

steady-state AUC for enalaprilat ca. to gange større end hos patienter med normal

nyrefunktion efter administration af 5 mg én gang dagligt. Hos patienter med alvorlig

nyreinsufficiens (kreatininclearance ≤30 ml/min) blev AUC ca. 8 gange større. Med denne

grad af nyreinsufficiens og efter flere doser af enalaprilmaleat forlænges den effektive

halveringstid, og tiden til steady-state forsinkes (se pkt. 4.2). Enalapril kan fjernes fra det

systemiske kredsløb ved hæmodialyse. Dialyseclearance er 62 ml/min.

Børn og unge

En flerdosis farmakokinetisk undersøgelse blev udført blandt 40 hypertensive mandlige og

kvindelige pædiatriske patienter i alderen 2 måneder til ≤16 år efter daglig oral

administration af 0,07-0,14 mg/kg enalaprilmaleat. Der var ingen væsentlige forskelle i

farmakokinetik for enalapril hos børn sammenlignet med historiske data for voksne. Data

indikerer en øgning af AUC (normaliseret til dosis pr. legemsvægt) ved stigende alder; en

øgning af AUC ses imidlertid ikke, når data normaliseres pr. legemsoverfladeareal. Ved

steady-state var den gennemsnitlige effektive halveringstid for akkumuleret enalaprilat 14

timer.

Amning

Hos fem post partum kvinder blev den gennemsnitlige maksimale enalaprilkoncentration i

modermælken opnået 4-6 timer efter administration af en enkelt 20 mg oral dosis og var på

1,7 μg/l (interval 0,54 til 5,9 μg/l). Den gennemsnitlige maksimale enalaprilkoncentration

var 1,7 μg/l (interval 1,2 til 2,3 μg/l). De maksimale koncentrationer blev opnået på

forskellige tidspunkter over en 24 timers periode. På baggrund af de maksimale

dk_hum_50616_spc.doc

Side 17 af 19

koncentrationer i modermælken bedømmes det, at et fuldt ammet barn vil indtage ca. 0,16

% af den maternelle, vægtjusterede dosis. Hos en kvinde, der havde taget 10 mg peroral

enalapril daglig i 11 måneder, blev de maksimale enalaprilkoncentrationer i mælken opnået

4 timer efter indtagelsen af dosis og var på 2 μg/l, og de maksimale

enalaprilkoncentrationer var på 0,75 μg/l og blev opnået ca. 9 timer efter dosis. Den totale

mængde enalapril og enalaprilat, der blev målt i mælken over en 24 timers periode, var

henholdsvis 1,44 μg/l mælk og 0,63 μg/l mælk. 4 timer efter administration af en enkelt

dosis enalapril 5 mg hos en moder og 10 mg hos to andre mødre var

enalaprilkoncentrationen i mælken ikke målbar (<0,2 μg/l). Enalaprilniveauerne blev ikke

bestemt.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ikke nogen særlig risiko for mennesker baseret på konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, gentagen dosistoksicitet, genotoksicitet og

carcinogent potentiale. Reproduktive toksicitetsundersøgelser viser, at enalapril ikke har

virkning på fertilitet og reproduktion hos rotter og ikke er teratogent. I en undersøgelse, hvor

hunrotter blev medicineret før parring og drægtighed, var der en øget dødelighed blandt

ungerne i dieperioden. Det er vist, at det aktive stof passerer placenta og udskilles i mælk.

ACE-hæmmere som klasse er vist at være føtotoksisk (giver skader og/eller er dødelige for

fosteret), når de indgives i andet eller tredje trimester.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumhydrogencarbonat

Lactosemonohydrat

Majsstivelse

Hydroxyethylcellulose

Talcum

Magnesiumstearat

Rødt jernoxid (E172) – kun 10 mg og 20 mg tabletter

Gult jernoxid (E172) – kun 20 mg tabletter

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. Opbevar i original emballage for at

beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Al/Al blister.

Pakningsstørrelser

2,5 mg: 20 28, 30, 50, 56, 100 og 250 stk.

5 mg: 20 28, 30, 50, 50x1, 60, 100, 250 og 500 stk.

10 mg: 20 28, 30, 50, 50x1, 100 og 250 stk.

dk_hum_50616_spc.doc

Side 18 af 19

20 mg: 14, 20, 28, 50, 50x1, 100 og 250 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2,5 mg:

50616

5 mg:

50617

10 mg:

50618

20 mg:

50619

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

13. august 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

2. februar 2020

dk_hum_50616_spc.doc

Side 19 af 19

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information