Enalapril "Actavis" 20 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ENALAPRILMALEAT
Tilgængelig fra:
Actavis Group PTC ehf.
ATC-kode:
C09AA02
INN (International Name):
enalapril maleate
Dosering:
20 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
32560

Enalapril All strengths -, PIL , Denmark

item no:

AAAD1028

print proof no: 01

origination date: 05/01/12

originated by : C.Paull

revision date:

revised by:

dimensions: 190x380

pharmacode:

colours/plates:

approved for print/date

Non Printing Colours

black

date sent: 06/01/12

supplier: Actavis Malta

approved:

min pt size:

Technical Approval

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage

dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Enalapril Actavis til dig personligt. Lad derfor

være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv

om de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre,

eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Enalapril Actavis

Sådan skal du tage Enalapril Actavis

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Enalapril Actavis tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes ACE-

hæmmere. Enalapril mindsker dannelsen af blodtryksøgende stoffer,

der trækker blodkarrene sammen. Behandling med enalapril får

blodkarrene til at udvide sig, så blodtrykket falder. Hos patienter med

hjertesvigt, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe blod nok rundt

til kroppens organer, giver den karudvidende effekt en mindsket

belastning på hjertet.

Enalapril Actavis anvendes til:

behandling af for højt blodtryk

behandling og forebyggelse af hjertesvigt.

Lægen kan have givet dig Enalapril Actavis for noget andet. Følg altid

lægens anvisning.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Enalapril Actavis

Tag ikke Enalapril Actavis:

hvis du er overfølsom (allergisk) over for enalaprilmaleat, andre ACE-

hæmmere eller et af de øvrige indholdsstoffer i Enalapril Actavis

(angivet i pkt. 6)

hvis du tidligere, ved behandling med andre ACE-hæmmere, har fået

ubehagelige reaktioner i form af hævelser i ansigt, hænder eller fødder,

læber, tunge, mund og/eller hals med vejrtræknings- og synkebesvær

(angioneurotisk ødem).

hvis du har haft ovenstående allergiske reaktioner af anden årsag, eller

hvis din familie har haft dem. (Det kan være arveligt).

hvis du er gravid og mere end 3 måneder henne. (Det er også bedre

at undgå Enalapril Actavis tidligt i graviditeten – se afsnittet om

graviditet).

Vær ekstra forsigtig med at tage Enalapril Actavis, hvis du:

får vanddrivende medicin (diuretika).

er på streng saltfattig diæt.

har haft kraftig og langvarig opkastning eller diarré.

har nedsat hjertefunktion.

har nedsat nyrefunktion.

lider af hjertekramper (angina pectoris).

har dårlig cirkulation af blodet i hjernen på grund af et slagtilfælde.

har forsnævringer af hjerteklapperne (mitral- eller aortaklapperne) og

kroppens hovedpulsåre.

har en sygdom, hvor hjertemusklen er forstørret (hypertropisk

kardiomyopati).

har forsnævringer af nyrernes blodkar eller forhøjet blodtryk på grund

af disse forsnævringer.

har gennemgået en nyretransplantation.

har nedsat leverfunktion.

lider af en bindevævssygdom såsom sclerodermi eller Raynauds

sygdom.

er i behandling med medicin, der undertrykker immunforsvaret (efter

organtransplantation).

er i behandling med procainamid (medicin mod forstyrrelser i

hjerterytmen) eller allopurinol (medicin mod urinsyregigt).

gennemgår LDL-aferese (kolesteroludskillelse).

gennemgår desensibilisering mod insektgift (fx bi- eller hvepsestik).

får dialysebehandling.

har sukkersyge.

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid, eller måske vil blive

det. Du bør ikke tage Enalapril Actavis tidligt i graviditeten, og du må

ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da

det kan have alvorlige skadelige virkninger på dit barn (se afsnittet

”Graviditet”)

Hvis du skal opereres eller gennemgå anden medicinsk behandling

under narkose eller rygmarvsbedøvelse, skal du informere din læge/

tandlæge om, at du tager Enalapril Actavis.

Hvis du får en tør, irriterende eller vedvarende hoste, mens du tager

Enalapril Actavis, skal du kontakte din læge.

Brug af anden medicin sammen med Enalapril Actavis

Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin

eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er

købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke

vitaminer og mineraler samt kosttilskud.

Tal med lægen, hvis du tager:

kaliumbesparende vanddrivende medicin (diuretika) såsom

spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid.

medicin, der indholder kalium.

andre blodtryksnedsættende midler inklusive vanddrivende medicin

(diuretika).

nitroglycerin og andre nitrater (mod hjertesygdom, hjertekramper).

lithium (medicin mod maniodepressiv lidelse).

tricykliske antidepressiva (medicin mod depression).

phenothiaziner (medicin mod psykotiske lidelser).

Non steroid anti-inflammatorisk (NSAID) lægemidler, såsom

acetylsalicylsyre, ibuprofen eller diclofenac.

NB: Små daglige doser af acetylsalicylsyre taget for at forhindre

blodpropper, fx 100 mg, kan tages uden risiko sammen med Enalapril

Actavis.

guld

medicin mod for lavt blodtryk.

medicin mod sukkersyge (både insulin og medicin, der skal tages

gennem munden).

Kontakt lægen. Det er måske nødvendigt at justere dosis.

Brug af Enalapril Actavis sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Enalapril Actavis i forbindelse med et måltid eller på tom

mave. Du skal tage tabletterne med et glas vand.

Tag ikke kaliumtilskud eller kalkholdige salterstatninger, mens du tager

Enalapril Actavis. Kaliumindholdet i blodet kan stige for meget.

Du må ikke bruge alt for store mængder af salt (natriumklorid), da salt

kan give forhøjet blodtryk og mindske effekten af Enalapril Actavis.

Alkohol kan forstærke effekten af Enalapril Actavis.

Graviditet, amning og fertilitet

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for

medicin.

Graviditet

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid, eller måske vil blive

det. Din læge vil normalt råde dig til at stoppe med at tage Enalapril

Actavis og ordinere anden medicin i stedet for, før du bliver gravid,

eller så snart du finder ud af, at du er gravid. Du bør ikke tage Enalapril

Actavis tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere

en 3 måneder henne i graviditeten, da det kan have alvorlige skadelige

virkninger på dit barn.

Amning

Fortæl det til din læge, hvis du ammer eller skal til at amme. Hvis du

ammer, og dit barn er nyfødt (første uger efter fødslen) eller født for

tidligt, bør du ikke tage Enalapril Actavis. Hvis spædbarnet er ældre,

bør din læge informere dig om fordele og risici ved at tage Enalapril

Actavis, mens du ammer, sammenlignet med andre behandlinger.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Ved behandling med Enalapril Actavis kan der forekomme svimmelhed,

træthed og andre bivirkninger som følge af blodtryksfaldet (se pkt.

4). Disse bivirkninger ses især i begyndelsen af behandlingen, eller

hvis dosis øges. Hvis du mærker disse bivirkninger, bør du undgå at

køre bil eller andre aktiviteter, der kræver skærpet opmærksomhed og

koordination.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Enalapril

Actavis

Enalapril Actavis indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne

medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Enalapril Actavis

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i

tvivl, så spørg lægen eller apoteket.

Den sædvanlige dosis er:

For højt blodtryk:

Sædvanlig startdosis er 5 mg eller 10 mg dagligt. Lægen kan derefter

øge din dosis gradvist. Vedligeholdelsesdosis er sædvanligvis 20 mg

dagligt. Maksimal daglig dosis er 40 mg.

Hjertesvigt:

Sædvanlig startdosis er 2,5 mg om morgenen. Efter 2-4 uger kan

lægen øge din dosis gradvist, indtil ønsket effekt er opnået. Sædvanlig

vedligeholdelsesdosis er 20 mg dagligt som enkeltdosis eller fordelt på

2 doser. Maksimal dosis er 40 mg fordelt på 2 doser.

Vær forsigtig, når du tager den første dosis, eller hvis din dosis øges.

Kontakt din læge, hvis du føler dig svag eller svimmel.

Ældre (over 70 år) og patienter med nedsat nyrefunktion

Lægen vil tilpasse din dosis afhængig af din nyrefunktion.

Børn og unge (under 18 år)

Lægen vil tilpasse dosis efter barnets vægt.

Hvis du har taget for mange Enalapril Actavis tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af

Enalapril Actavis, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Enalapril Actavis 5 mg, 10 mg og 20 mg tabletter

Enalaprilmaleat

Linda

Bardenfleth

Digitally signed by Linda

Bardenfleth

DN: cn=Linda Bardenfleth, c=DK,

o=Actavis A/S, ou=Regulatory DK,

email=lbardenfleth@actavis.dk

Reason: I am approving this

document

Date: 2012.01.10 11:01:09 +01'00'

Enalapril All strengths -, PIL , Denmark

item no:

AAAD1028

print proof no: 01

origination date: 05/01/12

originated by : C.Paull

revision date:

revised by:

dimensions: 190x380

pharmacode:

colours/plates:

approved for print/date

Non Printing Colours

black

date sent: 06/01/12

supplier: Actavis Malta

approved:

min pt size:

Technical Approval

Hvis du har glemt at tage Enalapril Actavis

Hvis du har glemt at tage Enalapril Actavis, skal du tage næste dosis

som planlagt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den

glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Enalapril Actavis

Kontakt din læge. Du må kun ændre eller stoppe behandlingen efter

aftale med lægen.

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om eller føler

dig usikker på.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke

alle får bivirkninger.

Stop med at tage Enalapril Actavis og kontakt lægen, hvis du

oplever en af følgende alvorlige bivirkninger. Du kan have brug for

akut lægehjælp.

Alvorlige bivirkninger

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 1000

behandlede):

Alvorlig blodmangel (nedsat antal røde blodlegemer).

Tarmslyng, betændelse i bugspytkirtlen.

Hjerteanfald eller slagtilfælde, hos disponeret patienter med koronar

hjertesygdom eller med en nedsat blodtilførelse til hjernen.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 10.000 behandlede):

Nedsat antal hvide blodlegemer, hvilket kan medføre feber og andre

influenzalignende symptomer. Kontakt straks din læge, hvis du får

disse symptomer.

Nedsat antal blodplader, hvilket kan medføre næseblod og øget

tendens til blå mærker. Kontakt straks læge.

Leversvigt, leverbetændelse eller nedbrydning af levervæv (med

mavesmerter), ophobning af galde (med mavesmerter), gulsot

(gulfarvning af hud og øjne).

Alvorlige hudreaktioner med blæredannelse, rødmen, afskalning og

hudafstødning (fx erythema multiforme, Stevens-Johnsons syndrom,

pemphigus, exfoliativ dermatitis, toksisk epidermal nekrolyse,

erythrodermi). Kontakt straks lægen.

Du skal straks søge læge, hvis du får:

Hævelser af ansigt, hænder eller fødder

Hævelser af læber, tunge, mund eller hals

Vejrtræknings- eller synkebesvær

Du skal straks søge læge og informere om, hvilken medicin du får, hvis

du får:

en infektion med symptomer som feber og svært forværret

almentilstand eller feber med lokale tegn på infektion såsom ondt i

halsen/svælget/munden eller vandladningsbesvær.

gulsot (gulfarvning af hud og øjne) eller stærke mavesmerter.

alvorlige hudreaktioner.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10

behandlede):

Sløret syn.

Svimmelhed.

Tør og vedvarende hoste – kontakt lægen, hvis du får denne

bivirkning.

Kvalme.

Hududslæt.

Kraftesløshed (asteni).

Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 100

behandlede):

Hovedpine eller depression.

For lavt blodtryk, hvilket kan give svimmelhed eller besvimelse, når

man rejser sig op.

Brystsmerter, hjerterytmeforstyrrelser, hurtig puls (og i ekstreme

tilfælde forværring af hjertekrampe (angina pectoris)).

Åndedrætsbesvær.

Diarré, mavesmerter, smagsforstyrrelser.

Træthed.

Højt indhold af kalium eller kreatinin i blodet

(laboratorieundersøgelser).

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 1000

behandlede):

Lavt blodsukker – hos sukkersygepatienter.

Forvirring, søvnighed, søvnløshed, nervøsitet, prikkende/stikkende

fornemmelse i huden (myrekryb).

Hjertebanken.

Løbende næse, øm hals, hæshed, kramper i luftrørene, forværring af

astma.

Opkastning, halsbrand, mavegener, mavesår, forstoppelse, nedsat

appetit, tør mund.

Øget svedtendens, hudkløe, nældefeber, hårtab.

Nedsat nyrefunktion, nyresvigt, æggehvidestoffer i urinen.

Impotens.

Muskelkramper, rødme, ringen for ørerne, utilpashed, feber.

Forhøjet mængde urinstof, nedsat mængde natrium i blodet

(laboratorieundersøgelser).

Sjældne bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 10.000 behandlede):

Hævede lymfekirtler, påvirkning af immunforsvaret.

Kolde og hvide fingre og tæer (Raynauds sygdom).

Fortætning af lungevæv (synligt på røntgenbilleder), allergisk

lungesygdom, lungebetændelse.

Betændelse i mundslimhinden eller tungen.

Forhøjede levertal (laboratorieundersøgelser).

Nedsat dannelse af urin.

Forstørrelse af brystkirtlerne hos mænd.

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000

behandlede):

Allergiske hævelser i og omkring tarmen, der som regel viser sig ved

stærke mavesmerter.

Bivirkninger med ukendt frekvens (hyppigheden kan ikke

estimeres ud fra de daværende data)

syndrom med uhensigtsmæssig sekretion af antidiuretisk hormon

(SIADH), som kan omfatte symptomer på øget vægt, kvalme

(utilpashed), opkastning, tab af appetit, irritabel, muskelkramper,

forvirring og krampeanfald

Der er rapporteret om et kompleks af symptomer, som kan indeholde

nogle eller alle af følgende symptomer: Feber, årebetændelse,

smerter og betændelse af led og muskler, blodforandringer som

påvirker blodbilledet og som regel opdages ved en blodtest, udslæt,

overfølsomhed over for lys og andre hudproblemer.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller

bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Bivirkninger, som ikke er nævnt her, bør indberettes til

Lægemiddelstyrelsen, så viden om bivirkninger kan blive bedre.

Du eller dine pårørende kan selv indberette bivirkninger direkte til

Lægemiddelstyrelsen. Du finder skema og vejledning under bivirkninger

på Lægemiddelstyrelsens netsted: www.meldenbivirkning.dk

5.

Opbevaring

Opbevar Enalapril Actavis utilgængeligt for børn.

Opbevar Enalapril Actavis i original emballage.

Brug ikke Enalapril Actavis efter den udløbsdato, der står på

pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn

til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6.Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Enalapril Actavis tabletter 5 mg, 10 mg og 20 mg indeholder

Aktivt stof: Enalaprilmaleat.

Øvrige indholdsstoffer er: Croscarmellosenatrium,

lactosemonohydrat, magnesiumstearat, pregelatineret majsstivelse,

natriumhydrogenkarbonat.

Enalapril Actavis 10 mg og 20 mg indeholder desuden farvestoffer (rød

og gul jernoxid, E172).

Tabletbeholderen indeholder en kapsel med silicagel som tørremiddel.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

5 mg:

Rund, flad, hvid 8 mm tablet med delekærv på begge sider,

uden mærkning.

10 mg:

Rund, flad, ferskenfarvet 7 mm tablet med delekærv på

begge sider og på kanterne, uden mærkning.

20 mg:

Rund, flad, orange 9 mm tablet med delekærv på begge sider

og på kanterne, uden mærkning.

Pakningsstørrelser

28, 30, 98 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Actavis Nordic A/S, Ørnegårdsvej 16, 2820 Gentofte.

Fremstiller:

Actavis A/S, Reykjavikurvegi 78, 220 Hafnarfjordur, Island

Denne indlægsseddel blev sidst revideret december 2011

AAAD1028

23. januar 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Enalapril "Actavis", tabletter

0.

D.SP.NR.

20980

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Enalapril "Actavis"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 5 mg, 10 mg eller 20 mg enalaprilmaleat.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

5 mg

Runde, flade, hvide 8 mm tabletter med delekærv på begge sider og uden prægning.

10 mg

Runde, flade, ferskenfarvede 7 mm tabletter med delekærv på begge sider og på kanterne,

uden prægning.

20 mg

Runde, flade, lys orange 9 mm tabletter med delekærv på begge sider og på kanterne, uden

prægning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af hypertension

Behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens

Forebyggelse af symptomatisk hjerteinsufficiens hos patienter med asymptomatisk

venstre ventrikel dysfunktion (uddrivningsfraktion ≤35 %). (se pkt. 5.1).

32560_spc.doc

Side 1 af 17

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Absorptionen af Enalapril "Actavis" påvirkes ikke af fødeindtag.

Dosis bør tilpasses den enkelte patient og blodtryksrespons (se pkt. 4.4).

Dosering

Hypertension

Initialdosis er 5 mg til maksimalt 20 mg afhængig af graden af hypertension og patientens

tilstand (se nedenfor). Enalapril "Actavis" administreres én gang daglig. Ved mild

hypertension er den anbefalede initialdosis 5 mg til 10 mg. Patienter med stærkt aktiveret

renin-angiotensin-aldosteronsystem (f.eks. renovaskulær hypertension, salt- og/eller

volumendepletering, hjerteinsufficiens eller alvorlig hypertension) kan opleve et kraftigt

blodtryksfald efter initialdosis. Den anbefalede initialdosis til disse patienter er 5 mg eller

mindre, og behandlingen bør initieres under lægelig overvågning.

Ved initiering af enalaprilbehandling kan tidligere behandling med højdosis diuretika

resultere i volumendepletering samt risiko for hypotension. Den anbefalede initialdosis til

disse patienter er 5 mg eller mindre. Hvis det er muligt, bør diuretikabehandlingen afsluttes

2-3 dage før initiering af behandling med Enalapril "Actavis". Nyrefunktion samt

serumkalium bør monitoreres.

Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 20 mg daglig. Maksimal vedligeholdelsesdosis er 40 mg

daglig.

Hjerteinsufficiens/asymptomatisk venstre ventrikel dysfunktion

Ved behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens administreres Enalapril "Actavis" i

kombination med diuretika, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt, i kombination med

digitalis og β-blokkere. Initialdosis af Enalapril "Actavis" til behandling af patienter med

symptomatisk hjerteinsufficiens eller asymptomatisk venstre ventrikel dysfunktion er 2,5

mg, og dosis bør administreres under omhyggelig medicinsk overvågning med henblik på at

kunne afgøre den initiale virkning på blodtrykket. Hvis der ikke er symptomatisk

hypotension, eller hvis symptomatisk hypotension er effektivt kontrolleret efter initiering af

Enalapril "Actavis" til behandling af hjerteinsufficiens, bør dosis gradvist øges til sædvanlig,

daglig vedligeholdelsesdosis på 20 mg, enten som éngangsdosis eller fordelt på to daglige

doser, alt efter patientens tolerance. Dosis bør titreres over en periode på 2-4 uger. Den

maksimale dosis er 40 mg daglig fordelt på to doser.

Anbefalet dosistitrering af Enalapril "Actavis" til patienter med hjerteinsufficiens/asymp-

tomatisk venstre ventrikel dysfunktion.

Uge

Dosis mg/dag

Uge 1

Dag 1-3: 2,5 mg/dag* som enkeltdosis

Dag 4-7: 5 mg/dag fordelt på to doser

Uge 2

10 mg/dag som enkeltdosis eller fordelt på to doser

Uge 3 og 4

20 mg/dag som enkeltdosis eller fordelt på to doser

* Der bør tages særlige forholdsregler hos patienter med nyreinsufficiens samt hos patienter i

diuretikabehandling (se pkt. 4.4).

32560_spc.doc

Side 2 af 17

Blodtryk og nyrefunktion bør monitoreres omhyggeligt både før og efter behandlingsstart

med Enalapril "Actavis" (se pkt. 4.4), da hypotension og (sjældnere) deraf følgende

nyreinsufficiens er rapporteret. Hos patienter behandlet med diuretika bør dosis om muligt

nedsættes før start af behandling med Enalapril "Actavis". Forekomst af hypotension efter

initialdosis af Enalapril "Actavis" er ikke ensbetydende med, at hypotension vil genopstå

under kronisk behandling med Enalapril "Actavis" og udelukker ikke fortsat anvendelse af

præparatet. Serumkaliumniveauet og nyrefunktion bør også monitoreres.

Dosis ved nyreinsufficiens

Intervaller mellem enalapriladministration bør generelt forlænges og/eller dosis reduceres.

Kreatininclearance (CrCL)

ml/min

Initialdosis

mg/dag

30 < CrCL < 80 ml/min

5-10 mg

10 < CrCL

30 ml/min

2,5 mg

CrCL

10 ml/min

2,5 mg på dage med dialyse*

*Se pkt. 4.4. Hæmodialysepatienter.

Enalaprilat er dialysérbart. På dage hvor patienten ikke er i dialyse, bør dosis afpasses

blodtryksrespons.

Ældre

Dosis bør afstemmes i forhold til den ældre patients nyrefunktion (se pkt. 4.4

Nyreinsufficiens).

Pædiatrisk population

Der er begrænset erfaring fra kliniske undersøgelser med brug af Enalapril "Actavis" til

hypertensive, pædiatriske patienter (se pkt. 4.4, 5.1 og 5.2).

Til patienter, der kan sluge tabletter, bør dosis tilpasses individuelt i forhold til patientprofil

og blodtryksrespons. Anbefalet initialdosis er 2,5 mg til patienter, der vejer 20 til <50 kg og

5 mg til patienter, der vejer ≥50 kg. Enalapril "Actavis" administreres én gang daglig. Dosis

bør justeres under hensyntagen til den enkelte patients behov, dog maksimalt 20 mg daglig

til patienter, der vejer 20 til <50 kg og 40 mg til patienter, der vejer ≥50 kg (se pkt. 4.4).

Enalapril "Actavis" anbefales ikke til nyfødte eller til børn med glomerulær

filtreringshastighed <30 ml/min/1,73 m², da der ikke foreligger data.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1 samt over for andre angiotensin konverterende enzym hæmmere (ACE-

hæmmere)

Angioneurotisk ødem i forbindelse med tidligere ACE-hæmmerbehandling i anamnesen

Arveligt eller idiopatisk angioneurotisk ødem

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Enalapril "Actavis" og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

32560_spc.doc

Side 3 af 17

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Symptomatisk hypotension

Symptomatisk hypotension ses sjældent hos ukomplicerede hypertensive patienter. Hos

hypertensive patienter, der behandles med Enalapril "Actavis", er symptomatisk

hypotension mere sandsynlig, hvis patienten er volumendepleteret, for eksempel som følge

af behandling med diuretika, saltfattig diæt, dialyse, diaré eller opkastninger (se pkt. 4.5 og

4.8). Hos patienter med hjerteinsufficiens, med eller uden nyreinsufficiens, er der

observeret symptomatisk hypotension. Hypotension forekommer oftest hos patienter med

sværere grader af hjerteinsufficiens, afspejlende anvendelsen af høje doser loop-diuretika,

hyponatriæmi eller nedsat nyrefunktion. Hos disse patienter bør behandling initieres under

indlæggelse, og patienterne bør følges nøje, når dosis af Enalapril "Actavis" og/eller

diuretikum justeres. Lignende forholdsregler bør tages ved behandling af patienter med

iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær lidelse, da drastisk blodtryksfald kan

afstedkomme myokardieinfarkt eller cerebrovaskulært tilfælde.

Hvis der udvikles hypotension bør patienten placeres liggende på ryggen og om

nødvendigt tilføres intravenøst isotonisk saltvand. Forbigående hypotension er ikke

kontraindikation for fortsat behandling, der sædvanligvis kan genoptages uden problemer,

når blodtrykket er øget efter volumenekspansion.

Hos nogle patienter med hjerteinsufficiens, og med normalt eller lavt blodtryk, kan der

under behandling med Enalapril "Actavis" opstå yderligere sænkning af det systemiske

blodtryk. Denne virkning er forudsigelig og sædvanligvis ikke årsag til afbrydelse af

behandlingen. Hvis hypotensionen bliver symptomgivende kan reduktion af dosis og/eller

afbrydelse af behandling med diuretika og/eller Enalapril "Actavis" være nødvendig.

Aorta- eller mitralklapstenose/hypertrofisk kardiomyopati

Som med alle vasodilatorer bør ACE-hæmmere gives med forsigtighed til patienter med

venstre ventrikelklap- og udløbsobstruktion samt undgås i tilfælde af kardiogent shock og

hæmodynamisk signifikant obstruktion.

Nyreinsufficiens

I tilfælde af nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <80 ml/min) bør initialdosis af

enalapril justeres i overensstemmelse med patientens kreatininclearance (se pkt. 4.2) og

derefter som en funktion af patientens respons på behandlingen. Rutinemæssig

monitorering af kalium og kreatinin bør være normal praksis i relation til disse patienter.

32560_spc.doc

Side 4 af 17

Der er set nyreinsufficiens i forbindelse med enalaprilbehandling. Dette har hovedsageligt

været hos patienter med svær hjerteinsufficiens eller underliggende nyrelidelse, inklusiv

nyrearteriestenose. Hvis det omgående erkendes og behandles hensigtsmæssigt, er

nyreinsufficiens i forbindelse med enalaprilbehandling sædvanligvis reversibel.

Nogle hypertensive patienter, tilsyneladende uden allerede eksisterende nyresygdom, har

udviklet forhøjelser i serumcarbamid og -kreatinin, når enalapril blev givet samtidigt med

et diuretikum. Reduktion af enalaprildosis og/eller seponering af diuretikum kan være

nødvendig. Denne situation bør vække mistanke om en underliggende nyrearteriestenose

(se pkt. 4.4 Renovaskulær hypertension).

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller unilateral nyrearteriestenose (hvis funktionelt ennyret) behandles

med ACE-hæmmere. Akut nyreinsufficiens kan opstå med kun små ændringer i

serumkreatinin. Behandling af disse patienter bør initieres under tæt medicinsk

overvågning med lave doser, omhyggelig titrering og kontrol af nyrefunktionen.

Nyretransplantation

Der er ingen erfaring med administration af Enalapril "Actavis" til nyligt nyretrans-

planterede patienter. Behandling med Enalapril "Actavis" anbefales derfor ikke.

Leverinsufficiens

ACE-hæmmere forbindes i sjældne tilfælde med et syndrom, som begynder med

cholestatisk icterus eller hepatitis og som udvikler sig til fulminant levernekrose og

(undertiden) død. Dette syndroms mekanisme er ikke kendt. Patienter, som behandles med

ACE-hæmmere og som udvikler icterus eller markante forhøjelser af leverenzymer, bør

ophøre med ACE-hæmmerbehandling og modtage passende medicinsk opfølgning.

Neutropeni/agranulocytose

Der er rapporteret neutropeni/agranulocytose, thrombocytopeni og anæmi hos patienter,

som er i ACE-hæmmerbehandling. Hos patienter med normal nyrefunktion og uden

komplicerende faktorer opstår neutropeni sjældent. Enalapril bør bruges med ekstrem

forsigtighed til patienter med collagen vaskulær sygdom, immunosupressiv behandling,

behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse komplicerende

faktorer, især hvis nedsat nyrefunktion allerede forekommer. Nogle af disse patienter

udviklede alvorlige infektioner, som i nogle få tilfælde ikke responderede på intensiv

antibiotisk behandling. Hvis enalapril anvendes til disse patienter, tilrådes periodisk

kontrol af leukocytter, og patienterne bør vejledes om at rapportere ethvert tegn på

infektion.

Hypersensibilitet/angioneurotisk ødem

Angioneurotisk ødem omfattende ansigt, ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller larynx

er rapporteret hos patienter behandlet med ACE-hæmmere, inklusiv Enalapril "Actavis".

Dette kan forekomme på ethvert tidspunkt under behandlingen. I sådanne tilfælde skal

Enalapril "Actavis" seponeres øjeblikkeligt, og patienten observeres omhyggeligt for at

sikre fuldstændig ophør af symptomer, før patienten udskrives. Selv i de tilfælde, hvor

hævelsen er begrænset til tungen, uden respirationspåvirkning, kan patienter have behov

for længere observationsperiode, da behandling med antihistaminer og kortikosteroider

måske ikke er tilstrækkelig.

32560_spc.doc

Side 5 af 17

Meget sjældent er der rapporteret om fatale tilfælde som følge af angioneurotisk ødem

associeret med ødem af larynx eller tunge. Patienter, specielt patienter der tidligere er

blevet opereret i luftvejene, hvor tunge, glottis eller larynx er påvirket, er i risiko for at

udvikle luftvejsobstruktion. Hvis tunge, glottis eller larynx er påvirket med risiko for

tillukning af luftvejene skal passende behandling, der kan omfatte subkutan

adrenalinopløsning 1:1.000 (0,3-0,5 ml) øjeblikkeligt iværksættes og/eller forholdsregler

med henblik på at sikre frie luftveje skal tages.

Der er rapporteret om større hyppighed af angioneurotisk ødem hos negroide patienter i

behandling med ACE-hæmmere end hos andre patienter.

Patienter med tidligere tilfælde af angioneurotisk ødem uden relation til behandling med

ACE-hæmmere, kan have øget risiko for udvikling af angioneurotisk ødem under ACE-

hæmmerbehandling (se pkt. 4.3).

Samtidig brug af mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får behandling med samtidige mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus,

everolimus, temsirolimus), kan være i øget risiko for angioødem (f.eks. hævelse af luftveje

eller tunge med eller uden åndedrætshæmning) (se pkt. 4.5).

Anafylaktiske reaktioner under hymenoptera-desensibilisering

I sjældne tilfælde har patienter, der fik ACE-hæmmer under desensibilisering med

hymenopteravenom oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse reaktioner kan

undgås ved midlertidigt ophør af ACE-hæmmerbehandling forud for hver

desensibilisering.

Anafylaktiske reaktioner under low density lipoprotein aferese (LDL-aferese)

I sjældne tilfælde har patienter, der fik ACE-hæmmer under LDL-aferese med

dextransulfat oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse reaktioner kan undgås ved

midlertidigt ophør af ACE-hæmmerbehandling forud for hver aferese.

Hæmodialysepatienter

Der er rapporteret om anafylaktiske reaktioner hos patienter i dialysebehandling med high-

flux membraner (f.eks. AN69

) og i samtidig ACE-hæmmerbehandling. Hos disse

patienter bør det overvejes at anvende en anden type dialysemembran eller en anden klasse

af antihypertensiva.

Hypoglykæmi

Diabetespatienter behandlet med orale antidiabetika eller insulin, der påbegynder

behandling med en ACE-hæmmer, skal opfordres til at nøje overvåge for hypoglykæmi,

især i den første måned med kombineret behandling (se pkt. 4.5).

Hoste

Der er rapporteret hoste ved brug af ACE-hæmmere. Det er karakteristisk for hosten, at

den er non-produktiv, vedvarende og forsvinder efter seponering af behandling. ACE-

hæmmerinduceret hoste bør betragtes som en differentialdiagnose ved hoste.

Operation/anæstesi

Hos patienter, der gennemgår større operation eller er i anæstesi med lægemidler, der

forårsager hypotension, blokerer enalapril dannelsen af angiotensin II og derved patientens

32560_spc.doc

Side 6 af 17

kompensatoriske reninfrigørelse. Hvis der opstår hypotension som følge af denne

mekanisme, kan den korrigeres med volumenekspansion.

Hyperkaliæmi

Der er set forhøjede koncentrationer af serumkalium hos nogle patienter behandlet med

ACE-hæmmere, inklusiv enalapril. Risikofaktorer for udvikling af hyperkaliæmi omfatter

patienter med nyreinsufficiens, nedsættelse af nyrefunktionen, alder (>70 år), diabetes

mellitus, interkurrente hændelser, især dehydrering, akut hjertedekompensering, metabolisk

acidose og samtidig brug af kaliumbesparende diuretika (f.eks. spironolacton, eplerenon,

triamteren eller amilorid), kaliumtilskud eller salterstatninger, som indeholder kalium; eller

de patienter, som indtager andre lægemidler forbundet med forhøjelser af serumkalium

(f.eks. heparin, co-trimoxazol også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol). Brugen af

kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika eller kaliumholdige salterstatninger, især til

patienter med nedsat nyrefunktion, kan føre til en signifikant stigning i serumkalium.

Hyperkaliæmi kan forårsage alvorlige, til tider fatale arytmier. Hvis samtidig brug af

enalapril og et af ovenstående lægemidler vurderes nødvendig, skal de bruges med

forsigtighed og med hyppig kontrol af serumkalium (se pkt. 4.5).

Lithium

Kombination af lithium og enalapril anbefales generelt ikke (se pkt. 4.5).

Lactose

Patienter med sjældne, arvelige problemer med galaktoseintolerans, lapp lactasemangel eller

glucose-galaktose malabsorption bør ikke tage dette lægemiddel. Enalapril "Actavis"

indeholder mindre end 200 mg lactose pr. tablet.

Pædiatrisk population

Der er begrænset erfaring med virkning og sikkerhed hos hypertensive børn >6 år, men

ingen erfaring med andre indikationer. Der er begrænsede farmakokinetiske data

tilgængelige for børn ældre end 2 måneder (se også pkt. 4.2, 5.1 og 5.2). Enalapril "Actavis"

anbefales ikke til børn med andre indikationer end hypertension.

Enalapril "Actavis" anbefales ikke til nyfødte eller til børn med glomerulær filtrerings-

hastighed <30 ml/min/1,73 m², da der ikke foreligger data (se pkt. 4.2).

Graviditet og amning

Behandling med ACE-hæmmere bør ikke påbegyndes under graviditet Med mindre fortsat

behandling med ACE-hæmmer er nødvendig, skal patienter, der planlægger at blive gravide,

skifte til alternativ antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende

brug under graviditet. Når graviditet er konstateret, bør ACE-hæmmerbehandling straks

ophøre, og hvis det er hensigtsmæssigt, skal alternativ behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og

4.6).

Det anbefales ikke at bruge Enalapril "Actavis" til kvinder der ammer (se pkt. 4.6 og 5.2)

Etniske forskelle

Som med andre ACE-hæmmere er enalapril tilsyneladende mindre effektiv til nedsættelse af

blodtrykket hos negroide personer end ikke-negroide personer, muligvis på grund af en

højere forekomst af lavreninstatus i den negroide, hypertensive befolkning.

32560_spc.doc

Side 7 af 17

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kaliumbesparende diuretika og kaliumtilskud

ACE-hæmmere svækker diuretisk induceret kaliumtab. Kaliumbesparende diuretika (f.eks.

spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdige

salterstatninger kan føre til signifikante stigninger i serumkalium. Hvis samtidig

anvendelse er indiceret på grund af påvist hypokaliæmi, er det vigtigt, at de anvendes med

forsigtighed og med hyppig kontrol af serumkalium (se pkt. 4.4).

Diuretika (thiazid- eller loop-diuretika)

Tidligere behandling med højdosis diuretika kan resultere i volumendepletering og risiko

for hypotension, når enalaprilbehandling initieres (se pkt. 4.4). Den hypotensive virkning

kan nedsættes ved seponering af diuretika, ved at øge væske- eller saltindtaget eller ved at

initiere behandling med en lav dosis af enalapril.

Andre antihypertensive lægemidler

Samtidig brug af disse lægemidler kan øge den hypotensive virkning af enalapril. Samtidig

brug af nitroglycerin og andre nitrater eller andre vasodilatorer kan nedsætte blodtrykket

yderligere.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Lithium

Der er rapporteret reversible forhøjelser af serumlithiumkoncentrationen og toksicitet ved

samtidig brug af lithium og ACE-hæmmere. Samtidig brug af thiazid-diuretika kan

yderligere øge lithiumkoncentrationen og forøge risikoen for lithiumtoksicitet ved

anvendelse af ACE-hæmmere. Brug af enalapril sammen med lithium anbefales ikke, men

hvis kombinationen skønnes nødvendig, bør omhyggelig kontrol af

serumlithiumkoncentrationen udføres (se pkt. 4.4).

Tricykliske antidepressiva/antipsykotika/anæstetika/narkotika

Samtidig brug af visse anæstesipræparater, tricykliske antidepressiva og antipsykotika med

ACE-hæmmere kan resultere i yderligere reduktion af blodtrykket (se pkt. 4.4).

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID)

Kronisk administration af NSAID kan reducere den antihypertensive virkning af ACE-

hæmmere.

NSAID (inklusiv COX-2 hæmmere) og ACE-hæmmere udøver en additiv virkning på

øgningen af serumkalium og kan resultere i forringelse af nyrefunktionen. Dette er

sædvanligvis reversibelt. I sjældne tilfælde opstår akut nyreinsufficiens, specielt hos

patienter med nedsat nyrefunktion (som f.eks. ældre eller patienter, der er

volumendepleterede, herunder på diuretisk behandling). Patienterne bør hydreres

hensigtsmæssigt, og det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen efter initiering af

samtidig behandling og periodisk herefter.

32560_spc.doc

Side 8 af 17

Guld

Nitritoide reaktioner (symptomer inkluderer rødmen, kvalme, opkastning og hypotension)

efter injektion af guld (f.eks. natriumaurothiomalat) er i sjældne tilfælde blevet rapporteret

hos patienter, der samtidig er i ACE-hæmmer-behandling, inklusive enalapril.

Sympatomimetika

Sympatomimetika kan nedsætte ACE-hæmmeres antihypertensive virkning.

Antidiabetika

Epidemiologiske undersøgelser antyder, at samtidig administration af ACE-hæmmere og

antidiabetika (insulin, orale hypoglykæmiske stoffer) kan give en øget blodsukkersænkende

virkning med risiko for hypoglykæmi. Dette fænomen synes mest sandsynligt i de første

uger af en kombineret behandling og hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og

4.8).

Alkohol

Alkohol forstærker ACE-hæmmeres hypotensive virkning.

mTOR-inhibitorer (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for

angioødem (se pkt. 4.4).

Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol)

Patienter, der får samtidig co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en øget

risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).

Acetylsalicylsyre, thrombolytika og β-blokkere

Enalapril kan uden risiko administreres samtidigt med acetylsalicylsyre (i kardiologiske

doser), thrombolytika og β-blokkere.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

ACE-hæmmere bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). ACE-

hæmmere er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og

4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenitet ved behandling med ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko

kan ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ

antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

graviditet, medmindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig.

Ved konstateret graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres omgående, og

alternativ antihypertensiv behandling eventuelt indledes.

Det er kendt, at eksponering for ACE-hæmmere i graviditetens andet og tredje trimester

forårsager human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

ossifikation af kraniet) og neonatal toksicitet (nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi)

(se pkt. 5.3). Maternel oligohydramnion, der sandsynligvis skyldes nedsat nyrefunktion hos

32560_spc.doc

Side 9 af 17

fosteret, er set og kan medføre lemkontrakturer, kranie/ansigtsdeformiteter og hypoplastisk

lungeudvikling

Ved eksponering for ACE-hæmmere i andet eller tredje trimester anbefales ultralyds-

scanning af fosterets nyrefunktion og kranium.

Spædbørn, hvis mødre har taget ACE-hæmmere, bør observeres nøje for hypotension (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Begrænsede farmakokinetiske data viser meget lave koncentrationer i modermælk (se pkt.

5.2). Selv om disse koncentrationer forekommer at være uden klinisk relevans, bør enalapril

ikke anvendes under amning af for tidligt fødte spædbørn eller nyfødte i de første uger efter

fødslen, da der er en hypotetisk risiko for kardiovaskulære og renale bivirkninger og da der

er ikke tilstrækkelige klinisk erfaring. Hvis barnet er ældre, kan brug af enalapril under

amning overvejes, hvis behandlingen er nødvendig for moderen, og barnet observeres for

bivirkninger.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Når der føres motorkøretøj eller betjenes maskiner, bør patienten være opmærksom på, at

svimmelhed og træthed kan opstå.

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger rapporteret for enalapril omfatter:

Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100, <1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000, <1/100);

sjælden (≥ 1/10.000, <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres

ud fra forhåndenværende data).

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Anæmi (inklusive aplastisk og hæmolytisk).

Sjælden:

Neutropeni, fald i hæmoglobin, fald i hæmatokrit,

thrombocytopeni, agranulocytose, knoglemarvsdepression,

pancytopeni, lymfadenopati, autoimmune sygdomme.

Endokrine sygdomme

Ikke kendt:

Syndrom med uhensigtsmæssig sekretion af antidiuretisk

hormon (SIADH)

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

Hypoglykæmi (se pkt. 4.4 Hypoglykæmi).

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine, depression.

Ikke almindelig:

Konfusion, somnolens, søvnløshed, nervøsitet, paræstesier,

vertigo.

Sjælden:

Abnorme drømme, søvnforstyrrelser.

Øjne

Meget almindelig:

Sløret syn.

32560_spc.doc

Side 10 af 17

Hjerte og vaskulære sygdomme

Meget almindelig:

Svimmelhed.

Almindelig:

Hypotension (inklusiv orthostatisk hypotension), synkope,

brystsmerter, rytmeforstyrrelser, angina pectoris, tachykardi.

Ikke almindelig:

Ortostatisk hypotension, palpitationer, myokardieinfarkt eller

cerebrovaskulært tilfælde*, muligvis sekundært til alvorlig

hypotension hos højrisikopatienter (se pkt. 4.4).

Sjælden:

Raynaud's syndrom.

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget almindelig:

Hoste.

Almindelig:

Dyspnø.

Ikke almindelig:

Næseflåd, øm hals og hæshed, bronkospasme/astma.

Sjælden:

Lungeinfiltrater, rhinitis, allergisk alveolitis/eosinofil pneumoni.

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Kvalme.

Almindelig:

Diaré, abdominalsmerter, smagsændringer.

Ikke almindelig:

Ileus, pancreatitis, opkastning, dyspepsi, konstipation, anorexi,

epigastriske gener, mundtørhed, mavesår.

Sjælden:

Stomatitis/after, glossitis.

Meget sjælden:

Intestinalt angioneurotisk ødem.

Lever og galdeveje

Sjælden:

Leverinsufficiens, hepatitis - enten hepatocellulær eller

cholestatisk, hepatitis inklusiv nekrose, cholestase (inklusive

icterus).

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Udslæt, overfølsomhed/angioneurotisk ødem: Der er set

angioneurotisk ødem omfattende ansigt, ekstremiteter, læber,

tunge, glottis og/eller larynx (se pkt. 4.4).

Ikke almindelig:

Diaforese, pruritus, urticaria, alopeci.

Sjælden:

Erythema multiforme, Stevens Johnson's syndrom, exfoliativ

dermatitis, toksisk epidermal nekrolyse, pemphigus,

erythroderma.

Der er rapporteret om et symptomkompleks, som kan indeholde nogle eller alle af følgende

symptomer: Feber, serositis, vaskulitis, myalgi/myositis, arthralgi/arthritis, positiv ANA,

forhøjet SR, eosinofili og leukocytose. Udslæt, fotosensitivitet eller andre dermatologiske

symptomer kan forekomme.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Nedsat nyrefunktion, nyreinsufficiens, proteinuri.

Sjælden:

Oliguri.

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Impotens.

Sjælden:

Gynækomasti.

32560_spc.doc

Side 11 af 17

Almene symptomer og reaktioner på applikationsstedet

Meget almindelig:

Asteni.

Almindelig:

Træthed.

Ikke almindelig:

Muskelkramper, rødmen, tinnitus, ubehag, feber.

Undersøgelser

Almindelig:

Hyperkaliæmi, forhøjelser i serumkreatinin.

Ikke almindelig:

Forhøjelser af serumcarbamid, hyponatriæmi.

Sjælden:

Forhøjede leverenzymtal, forhøjelse af serumbilirubin.

* Hyppigheden var sammenlignelig med placebo og aktive kontrolgrupper i de kliniske

forsøg.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er begrænset data med hensyn til overdosering hos mennesker. De mest fremtrædende

symptomer rapporteret til dato er udtalt hypotension indsættende ca. 6 timer efter indtagelse

af tabletter samtidig med blokade af renin-angiotensinsystemet og stupor. Symptomer

forbundet med overdosis af ACE-hæmmere kan omfatte kredsløbsshock, elektrolyt-

forstyrrelser, nyreinsufficiens, hyperventilation, tachykardi, palpitationer, bradykardi,

svimmelhed, angst og hoste. Efter indtagelse af 300 og 440 mg enalapril, er der fundet

enalaprilserumkoncentrationer, der var henholdsvis 100 og 200 gange højere, end hvad der

normalt ses efter terapeutiske doser.

Anbefalet behandling af overdosering er intravenøs infusion af isotonisk saltvand. Hvis

hypotension opstår, bør patienten placeres i Trendelenburgs leje. Behandling med

angiotensin II infusion og/eller intravenøse catecholaminer kan også overvejes. Hvis

indtagelse er sket for nylig, bør der tages skridt til at eliminere enalaprilmaleat (f.eks.

opkastning, maveskylning, administration af adsorbenser og natriumsulfat). Enalaprilat kan

fjernes fra det systemiske kredsløb ved hæmodialyse (se pkt. 4.4 Hæmodialysepatienter).

Behandling med pacemaker er indiceret ved behandlingsresistent bradykardi. Vitale

parametre, serumelektrolytter og kreatininkoncentrationer bør løbende kontrolleres.

4.10

Udlevering

32560_spc.doc

Side 12 af 17

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 02. ACE-hæmmere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Enalapril "Actavis" (enalaprilmaleat) er maleatsaltet af enalapril, et derivat af to aminosyrer,

L-alanin og L-prolin. Angiotensinkonverterende enzym (ACE) er en peptidyldipeptidase,

som katalyserer konverteringen af angiotensin I til pressorsubstansen angiotensin II. Efter

absorption hydrolyseres enalapril til enalaprilat, som hæmmer ACE. Hæmning af ACE

resulterer i nedsat plasmaangiotensin II, som medfører øget plasmareninaktivitet (pga.

fjernelse af negativ feedback fra reninfrigørelse) og nedsat aldosteronsekretion.

ACE er identisk med kinase II. Dermed kan Enalapril "Actavis" også blokere nedbrydning af

bradykinin, et potent vasodepressorpeptid. Betydningen af dette for den terapeutiske virkning

er imidlertid endnu ikke belyst.

Selvom Enalapril "Actavis"s blodtrykssænkende mekanisme menes primært at være

suppression af renin-angiotensin-aldosteronsystemet, virker Enalapril "Actavis" også

antihypertensivt hos patienter med lavreninhypertension.

Administration af Enalapril "Actavis" til patienter med hypertension reducerer både liggende

og stående blodtryk uden at øge hjertefrekvensen signifikant.

Symptomatisk postural hypotension forekommer sjældent. Hos visse patienter kan det tage

adskillige ugers behandling at opnå optimal blodtrykssænkning. Pludselig seponering af

Enalapril "Actavis" er ikke forbundet med hurtig stigning i blodtrykket.

Effektiv inhibering af ACE-aktiviteten indtræder typisk 2-4 timer efter oral administration af

en enkeltdosis enalapril. Begyndende reduktion i blodtryk ses sædvanligvis efter 1 time med

maksimal reduktion 4-6 timer efter administration. Varigheden af virkningen er

dosisrelateret. Ved anbefalede doser bibeholdes den antihypertensive og hæmodynamiske

virkning i mindst 24 timer.

I hæmodynamiske undersøgelser af patienter med essentiel hypertension er sænkning af

blodtrykket forbundet med reduktion i den perifere arteriemodstand og stigning i det

kardielle output samt lille eller ingen ændring i hjertefrekvens. Efter indtagelse af Enalapril

"Actavis" sås der øgning i renal gennemblødning, og den glomerulære filtreringshastighed

forblev uændret. Der sås ingen tegn på natrium- eller væskeretention. Hos patienter med lav

filtreringshastighed før behandlingsstart blev denne typisk øget.

I korterevarende kliniske undersøgelser af diabetikere og ikke-diabetikere med nyresygdom

sås fald i albuminuri, urinudskillelse af IgG og totalprotein i urinen efter administration af

enalapril.

Ved samtidig administration med thiaziddiuretika er den blodtrykssænkende virkning af

Enalapril "Actavis" som minimum additiv. Enalapril "Actavis" kan reducere eller forebygge

udvikling af thiazidinduceret hypokaliæmi.

32560_spc.doc

Side 13 af 17

Hos patienter med hjerteinsufficiens i behandling med digitalis og diuretika, er Enalapril

"Actavis" (oralt eller via injektion) forbundet med reduktion af den perifere modstand og

blodtryk. Minutvolumen blev øget, mens hjertefrekvensen faldt (sædvanligvis forhøjet hos

patienter med hjerteinsufficiens). Lungekapillærtrykket blev også reduceret. Tolerancen over

for motion og sværhedsgraden af hjerteinsufficiens, målt efter kriterier fastsat af New York

Heart Association, forbedredes. Disse virkninger blev bevaret ved kronisk behandling.

Hos patienter med mildt til moderat hjerteinsufficiens forsinkede enalapril den progressive

hjerteudvidelse/-forstørrelse og hjerteinsufficiens. Dette blev målt som reduceret volumen af

venstre ventrikel, diastolisk og systolisk volumen samt forbedret uddrivningsfraktion.

En randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret multicenterundersøgelse (SOLVD

forebyggelsesundersøgelse) undersøgte en population med asymptomatisk venstre ventrikel

dysfunktion (LVEF <35 %). 4228 patienter blev randomiseret til at få enten placebo

(n=2117) eller enalapril (n=2111). I placebogruppen fik 818 patienter hjerteinsufficiens eller

døde (38,6 %) i sammenligning med 630 i enalaprilgruppen (29,8 %) (risikoreduktion: 29 %;

95 % CI; 21-36 %; p<0,001). 518 patienter i placebogruppen (24,5 %) og 434 i

enalaprilgruppen (20,6 %) døde eller blev indlagt på grund af ny eller forværret

hjerteinsufficiens (risikoreduktion 20 %; 95 % CI; 9-30 %; p<0,001).

En randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret multicenterundersøgelse (SOLVD

behandlingsundersøgelse) undersøgte en population med symptomatisk venstresidig

hjerteinsufficiens grundet systolisk dysfunktion (uddrivningsfraktion <35 %). 2569 patienter,

som fik konventionel behandling for hjerteinsufficiens, blev randomiseret til at modtage

enten placebo (n=1284) eller enalapril (n=1285). Der var 510 dødsfald i placebogruppen

(39,7 %) sammenlignet med 452 i enalaprilgruppen (35,2 %) (risikoreduktion: 16 %; 95 %

CI; 5-26 %; p<0,0036). Der var 461 kardiovaskulære dødsfald i placebogruppen

sammenlignet med 399 i enalaprilgruppen (risikoreduktion: 18 %; 95 % CI; 6-28 %;

p<0,002), hovedsageligt grundet fald i dødsfald på grund af progressiv hjerteinsufficiens

(251 i placebogruppen sammenlignet med 209 i enalaprilgruppen, risikoreduktion: 22 %; 95

% CI; 6-35 %). Færre patienter døde eller blev indlagt for forværret hjerteinsufficiens (736 i

placebogruppen og 613 i enalaprilgruppen, risikoreduktion; 26 %; 95 % CI; 18-34 %;

p<0,0001). Generelt i SOLVD undersøgelsen hos patienter med venstre ventrikel

dysfunktion reducerede enalapril risikoen for myokardieinfarkt med 23 % (95 % CI; 11-34

%; p<0,001) og reducerede risikoen for indlæggelse på grund af ustabil angina pectoris med

20 % (95 % CI; 9-29 %; p<0,001).

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning. VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes

mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

32560_spc.doc

Side 14 af 17

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Der er begrænsede erfaringer med anvendelse til hypertensive pædiatriske patienter >6 år. I

en klinisk undersøgelse med 110 hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6-16 år med en

legemsvægt ≥20 kg og en glomerulær filtreringshastighed >30 ml/min/1,73 m² fik patienter,

som vejede <50 kg enten 0,625 mg, 2,5 mg eller 20 mg enalapril daglig, og patienter, som

vejede ≥50 kg fik enten 1,25 mg, 5 mg eller 40 mg enalapril daglig. Enalapriladministration

én gang daglig nedsatte dosisafhængigt trough-blodtryk. Den dosisafhængige

antihypertensive virkning af enalapril var konstant i alle undergrupper (alder, Tanners stadie,

køn, race). De laveste undersøgte doser, 0,625 mg og 1,25 mg svarende til gennemsnitligt

0,02 mg/kg én gang daglig, syntes ikke at give konstant antihypertensiv virkning. Den

maksimale undersøgte dosis var 0,58 mg/kg (op til 40 mg) én gang daglig.

Bivirkningsprofilen for pædiatriske patienter er ikke forskellig fra den, som ses hos voksne

patienter.

5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Oralt doseret enalapril absorberes hurtigt, og maksimale serumkoncentrationer af enalapril

forekommer i løbet af 1 time. Baseret på fund i urin er mængden af absorberet enalapril fra

oral enalaprilmaleat ca. 60 %. Absorptionen af oral Enalapril "Actavis" påvirkes ikke af

tilstedeværelsen af føde i mave-tarmkanalen.

Efter absorption hydrolyseres oralt indgivet enalapril hurtigt og i stort omfang til enalaprilat,

en potent ACE-hæmmer. Maksimale serumkoncentrationer af enalaprilat opnås ca. 4 timer

efter oral dosis af enalapril. Den effektive halveringstid for akkumuleret enalaprilat efter

gentagne orale doser enalapril er 11 timer. Hos personer med normal nyrefunktion opnås

steady-state serumkoncentrationer af enalaprilat efter 4 dages behandling.

Distribution

Ved de koncentrationer, som er terapeutisk relevante, overstiger bindingen af enalaprilat til

humane plasmaproteiner ikke 60 %.

Biotransformation

Ud over omdannelse til enalaprilat er der ingen tegn på signifikant metabolisme af enalapril.

Elimination

Udskillelse af enalaprilat er primært renal. De primære komponenter i urinen er enalaprilat,

dette gælder ca. 40 % af dosis og intakt enalapril (ca. 20 %).

Nyreinsufficiens

Eksponering for enalapril og enalaprilat øges for patienter med nyreinsufficiens. Hos

patienter med mild til moderat nyreinsufficiens (kreatininclearance 40-60 ml/min) var

32560_spc.doc

Side 15 af 17

steady-state AUC for enalaprilat ca. to gange større end hos patienter med normal

nyrefunktion efter administration af 5 mg én gang daglig. Hos patienter med alvorlig

nyreinsufficiens (kreatininclearance ≤30 ml/min) blev AUC ca. 8 gange større. Med denne

grad af nyreinsufficiens og efter flere doser af enalaprilmaleat forlænges den effektive

halveringstid, og tiden til steady-state forsinkes (se pkt. 4.2). Enalaprilat kan fjernes fra det

systemiske kredsløb ved hæmodialyse. Dialyseclearance er 62 ml/min.

Børn og unge

En flerdosis farmakokinetisk undersøgelse blev udført blandt 40 hypertensive mandlige og

kvindelige pædiatriske patienter i alderen 2 måneder til ≤16 år efter daglig oral

administration af 0,07-0,14 mg/kg enalaprilmaleat. Der var ingen væsentlige forskelle i

farmakokinetik for enalapril hos børn sammenlignet med historiske data for voksne. Data

indikerer en øgning af AUC (normaliseret til dosis pr. legemsvægt) ved stigende alder; en

øgning af AUC ses imidlertid ikke, når data normaliseres pr. legemsoverfladeareal. Ved

steady-state var den gennemsnitlige effektive halveringstid for akkumuleret enalaprilat 14

timer.

Amning

Efter en enkelt oral dosis på 20 mg hos fem kvinder i postpartumperioden, var den

gennemsnitlige maksimale koncentration af enalapril i mælk 1,7 µg/L (i intervallet 0,54 til

5,9 µg/L) 4-6 timer efter dosis.

Den gennemsnitlige maksimale koncentration af enalaprilat var 1,7 µg/L (i intervallet

mellem 1,2 til 2,3 µg/L). De maksimale koncentrationer forekom på forskellige tidspunkter i

løbet af en periode på 24 timer. Ud fra data om maksimal koncentration i mælk vil den

estimerede maksimale indtagelse hos et spædbarn, der udelukkende ammes, være ca. 0,16 %

af moderens vægttilpassede dosis. En kvinde, der havde taget 10 mg oralt enalapril daglig i

11 måneder, havde maksimal koncentration af enalapril på 2 µg/L i mælken, 4 timer efter en

dosis og maksimal koncentration af enalaprilat på 0,75 µg/L omkring 9 timer efter dosis.

Den totale mængde enalapril og enalaprilat målt i mælk i løbet af en periode på 24 timer, var

henholdsvis 1,44 µg/L og 0,63 µg/L. Efter en enkelt dosis på 5 mg hos én moder og 10 mg

hos 2 mødre, var koncentrationerne af enalapril ikke sporbare (< 0,2 µg/L) efter 4 timer;

enalaprilkoncentrationerne blev ikke fastsat.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ikke nogen særlig risiko for mennesker baseret på konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, gentagen dosistoksicitet, genotoksicitet og

carcinogent potentiale. Reproduktive toksicitetsundersøgelser viser, at enalapril ikke har

virkning på fertilitet og reproduktion hos rotter og ikke er teratogent. I en undersøgelse,

hvor hunrotter blev medicineret før parring og drægtighed, var der en øget dødelighed

blandt ungerne i dieperioden. Det er vist, at det aktive stof passerer placenta og udskilles i

mælk. ACE-hæmmere som klasse er vist at være føtotoksisk (giver skader og/eller er

dødelige for fosteret), når de indgives i andet eller tredje trimester.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Croscarmellosenatrium

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Pregelatineret majsstivelse

32560_spc.doc

Side 16 af 17

Natriumhydrogencarbonat

10 mg og 20 mg indeholder desuden

Jernoxid, rød (E 172)

Jernoxid, gul (E 172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i original emballage.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister PVC/Al/Al.

PP-beholder (securitainer) med tørremiddel.

Pakningsstørrelser: 28, 30, 98 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavikurvegur 76-78

220 Hafnarfjördur

Island

Repræsentant

Actavis Nordic A/S

c/o Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg:

32558

10 mg:

32559

20 mg:

32560

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

16. oktober 2001

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

23. januar 2018

32560_spc.doc

Side 17 af 17

Andre produkter

search_alerts

share_this_information