Enacodan 10 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ENALAPRILMALEAT
Tilgængelig fra:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kode:
C09AA02
INN (International Name):
enalapril maleate
Dosering:
10 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
30973
Autorisation dato:
2001-01-16

INDLÆGSSEDDEL: INFORMTION TIL BRUGEREN

ENACODAN

2,5 mg, 5 mg, 10 mg og 20 mg tabletter

enalaprilmaleat

Læs denne indlægsseddel grundigt, før du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Enacodan til dig personligt, lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se pkt. 4.

Nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Enacodan

3. Sådan skal du tage Enacodan

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

VIRKNING OG ANVENDELSE

Enacodan indeholder det aktive stof enalaprilmaleat. Dette tilhører gruppe af lægemidler, der kaldes

ACE-hæmmere (angiotensin-konverterende enzymhæmmer).

Enacodan bruges til:

at behandle forhøjet blodtryk (hypertension).

at behandle hjertesvigt (nedsat hjertefunktion). Det kan nedsætte behovet for at tage på

hospitalet og kan hjælpe nogle patienter til at leve længere.

at forebygge symptomer på hjertesvigt. Symptomerne inkluderer: åndenød, træthed efter let

fysisk aktivitet som gang, eller hævelse af ankler og fødder.

Enacodan virker ved at udvide blodkarrene. Dette sænker blodtrykket. Dette lægemiddel begynder

normalt at virke indenfor en time, og effekten varer mindst 24 timer. Nogle mennesker vil kræve

adskillige ugers behandling, indtil effekten på blodtrykket kan ses.

DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE ENACODAN

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne indlægsseddel.

Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Enacodan:

hvis du er allergisk overfor enalaprilmaleat eller et af de øvrige indholdsstoffer i Enacodan

(angivet i pkt 6).

hvis du har haft en allergisk reaktion over for typen af lægemidler, der ligner Enacodan,

kaldet ACE-hæmmer.

hvis du har haft hævelser af ansigt, læber, mund, tunge eller svælg, hvilket gjorde det

vanskeligt at synke eller trække vejret (angioødem) når grunden dertil var ukendt eller dette

var arvet.

hvis du har taget eller i øjeblikket tager sacubitril/valsartan, et lægemiddel der anvendes til

behandling af en type langvarig (kronisk) hjertesvigt hos voksne, da risikoen for angioødem

(hurtig hævelse under huden i et område såsom halsen) er øget.

hvis du er mere end 3 måneder henne i din graviditet. (Det er også bedst at undgå Enacodan

tidligt i graviditeten – se afsnittet ”Graviditet og amning”).

hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder aliskiren.

Tag ikke Enacodan hvis noget af overstående gælder for dig. Hvis du ikke er sikker, så tal med din

læge eller på apoteket, før du tager Enacodan.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Enacodan hvis:

Du har hjerteproblemer.

Du har en tilstand, der involverer blodkarrene i hjernen.

Du har problemer med blodet, som mangel på eller lavt antal af hvide blodlegemer

(neutropeni/agranulocyter), lavt antal blodplader (trombocytopeni) eller nedsat antal røde

blodlegemer (anæmi).

Du har leverproblemer.

Du har nyreproblemer (inklusive nyretransplantation). Dette kan føre til højere niveauer af

kalium i blodet, hvilket kan være alvorligt. Det kan være nødvendigt for din læge at justere

dosis af Enacodan eller monitorere dit blodniveau af kalium.

Du er i dialysebehandling.

Du har været meget syg (hyppig opkastning) eller har haft diarré for nylig.

Du er på en saltfattig diæt, tager kaliumtilskud, kaliumbesparende lægemidler eller

kaliumholdige salterstatninger.

Du er over 70 år.

Du har sukkersyge. Du skal måle dit blodsukkerniveau for for lavt sukkerindhold i blodet,

særligt i de første måneder af behandlingen. Mængden af kalium i blodet kan også være

forhøjet.

Du har haft en allergisk reaktion med hævelse af ansigtet, læber, tunge og svælg, hvilket

gjorde det vanskeligt at synke eller trække vejret. Du skal være opmærksom på at

afroamerikanske patienter har forhøjet risiko for disse typer af reaktioner ved ACE-

hæmmer.

Du har lavt blodtryk (du kan opleve dette som besvimelse eller svimmelhed, især når du står

op).

Du har en kollagen vaskulærsygdom (f.eks. lupus erythematosus, reumatoid artritis eller

sklerodermi), er i behandling der undertrykker dit immunsystem, tager lægemidlerne

allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse.

Du ammer eller vil til at amme (se afsnittet ”Graviditet og amning”).

Du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

- en angiotensin II-receptorblokker (ARB) (også kendt som sartaner . f.eks. valsartan,

telmisartan, irbesartan), især, hvis du har nyreproblemer i forbindelse med sukkersyge.

- aliskiren.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og mængden af elektrolytter

(f.eks. kalium) i dit blod med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Enacodan”.

Du tager nogle af følgende lægemidler, kan risikoen for angioødem (hurtig hævelse under

huden i området som halsen) øges:

racecadotril, et lægemiddel til behandling af diarré;

lægemidler, der anvendes til at forhindre afstødning af et transplanteret organ og til

kræft (f.eks. temsirolimus, sirolimus, everolimus).

vildagliptin, et lægemiddel til behandling af diabetes.

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Du bør ikke tage

Enacodan tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, da det kan give dit barn alvorlige skader (se afsnittet ”Graviditet og amning”).

Du skal være opmærksom på, at Enacodan sænker blodtrykket mindre effektivt hos

afroamerikanske patienter, end hos andre patienter.

Hvis du er usikker på om noget af overstående gælder for dig, kontakt da din læge eller apoteket før

du tager Enacodan.

Hvis du skal have foretaget en operation

Fortæl lægen at du tager Enacodan, hvis du skal have foretaget noget af følgende:

enhver operation eller bedøvelse (også hos tandlægen).

en behandling for at fjerne kolesterol fra blodet, kaldet LDL aferese.

en desensibiliseringsbehandling, for at mindske den allergiske påvirkning ved bi- eller

hvepsestik.

Hvis noget af overstående gælder for dig, kontakt da din læge eller tandlæge før operationen.

Brug af anden medicin sammen med Enacodan

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

er fordi Enacodan kan påvirke måden anden medicin virker. Og noget medicin kan påvirke måden,

Enacodan virker på.

Fortæl lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager, for nyligt har taget eller planlægger at tage

nogen af følgende lægemidler:

Andre lægemidler der sænker blodtrykket, som beta-blokkere.

Kaliumtilskud (inklusive salterstatninger), kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler,

der kan øge mængden af kalium i dit blod (f.eks. trimethoprim og co-trimoxazol til

infektioner forårsaget af bakterier; ciclosporin, et immunsuppressivt lægemiddel til at

forhindre afstødning af et transplanteret organ; og heparin, et blodfortyndende lægemiddel

til at forhindre blodpropper).

Midler mod diabetes (inklusive tabletter og insulin).

Lithium (lægemiddel som bruges til behandling af bestemte former for depression).

Lægemidler mod depression kaldet tricykliske antidepressiva.

Lægemidler mod mentale problemer kaldet antipsykotika.

Nogle hoste og forkølelses midler og vægtreduktionsmidler som indeholder noget der

hedder sympatomimetikum.

Bestemte smerte- og gigtmidler, inklusive guldterapi.

Aspirin (acetylsalicylsyre).

Lægemidler til at opløse blodpropper (thrombolytika).

Alkohol.

lægemidler, der oftest bruges til at undgå afvisning af transplanterede organer (sirolimus,

everolimus og andre lægemidler, der tilhører klassen af mTOR-hæmmere). Se afsnit

"Advarsler og forholdsregler

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Hvis du samtidig tager en angiotensin II-receptorblokker (ARB) eller aliskiren (se også information

under overskrifterne ”Tag ikke Enacodan” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Hvis du er usikker på, om noget af overstående gælder for dig, kontakt lægen eller apoteket inden

du begynder at tage Enacodan.

Brug af Enacodan sammen med mad og drikke

Du kan bruge Enacodan sammen med mad og drikke. De fleste tager Enacodan med vand.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Din læge vil

normalt råde dig til at stoppe med at tage Enacodan og tage en anden medicin i stedet for, før du

bliver gravid, eller så snart du finder ud af, at du er gravid. Du bør ikke tage Enacodan tidligt i

graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan

give dit barn alvorlige skader.

Amning

Du skal fortælle din læge, hvis du ammer eller skal til at amme. Du bør ikke tage Enacodan, hvis du

ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan føle dig svimmel eller søvnig, mens du tager Enacodan. Hvis dette sker, bør du ikke køre

bil, bruge værktøj eller maskiner.

Enacodan indeholder lactose og natrium

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. den er i det

væsentlige natrium-fri

SÅDAN SKAL DU TAGE ENACODAN

Tag altid Enacodan nøjagtigt efter lægens anvisninger. Hvis du er i tvivl så, spørg din læge eller på

apoteket.

Det er meget vigtigt, at du tager Enacodan, så længe lægen har ordineret det.

Tag ikke flere tabletter end foreskrevet.

Enacodan 5 mg, 10 mg og 20 mg:

Tabletterne kan deles i to lige store doser.

Hvis halvdelen af tabletdosis er nødvendig, kan tabletten deles i to halve ved at placere den på en

hård overflade med delekærven opad. Pres fra toppen med din tommelfinger og tabletten vil deles i

to lige store dele.

Forhøjet blodtryk

Sædvanlig startdosis er 5 mg til 20 mg en gang daglig.

Nogle patienter kan have behov for en lavere startdosis.

Den sædvanlige vedligeholdelsesdosis er 20 mg en gang daglig.

Den maksimale vedligeholdelsesdosis er 40 mg en gang daglig.

Nedsat hjertefunktion

Sædvanlig startdosis er 2,5 mg en gang daglig.

Din læge vil øge denne dosis trin for trin, indtil den rette dosis er opnået.

Den sædvanlige vedligeholdelsesdosis er 20 mg daglig givet som en enkeltdosis eller fordelt

på to doser.

Den maksimale vedligeholdelsesdosis er 40 mg, fordelt på to doser.

Patienter med nyreproblemer

Din dosis af lægemidlet kan ændres afhængigt af hvor godt dine nyrer fungerer:

Moderate nyreproblemer: 5 mg til 10 mg daglig.

Alvorlige nyreproblemer: 2,5 mg daglig.

Hvis du er i dialyse: 2,5 mg daglig. På dage hvor du ikke får dialyse, kan dosis ændres

afhængigt af, hvor lavt dit blodtryk er.

Ældre

Dosis vil blive fastsat af lægen, afhængig af nyrefunktionen.

Anvendelse hos børn

Der er begrænset erfaring med brugen af Enacodan til børn med forhøjet blodtryk. Hvis børnene

kan sluge tabletter, vil dosis fastsættes efter barnets vægt og blodtryk. Den anbefalede startdosis er:

Mellem 20 kg og 50 kg: 2,5 mg daglig.

Mere end 50 kg: 5 mg daglig.

Dosis kan ændres efter barnets behov:

Højst 20 mg daglig kan bruges til børn mellem 20 kg og 50 kg.

Højst 40 mg daglig kan bruges til børn over 50 kg.

Enacodan anbefales ikke til nyfødte (de første uger efter fødslen) og til børn med nyreproblemer.

Hvis du har taget for meget Enacodan

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Enacodan end der står i

denne information eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Tag

lægemiddelæsken med dig. Symptomer på overdosering er følelsen af at være ør i hovedet eller

svimmelhed. Dette skyldes et pludselig eller stort fald i blodtrykket.

Hvis du har glemt at tage Enacodan

Hvis du har glemt en tablet, skal du springe den glemte dosis over.

Tag den næste dosis som sædvanlig.

Tag ikke dobbelt dosis for at kompensere for den glemte dosis.

Hvis du stopper med at tage Enacodan

Du må ikke stoppe med at tage din medicin, medmindre din læge siger det.

Hvis du har yderligere spørgsmål omkring brugen af dette lægemiddel, kontakt din læge eller

apoteket.

BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Følgende bivirkninger kan forekomme ved dette lægemiddel:

Stop med at tage Enacodan og tal med lægen med det samme, hvis du oplever noget af

følgende:

Hævelser i ansigtet, læber, tunge og svælg, hvilket kan forårsage besvær med at trække

vejret eller synke.

Hævelser på hænder, fødder og ankler.

Hvis du udvikler et hævet rødt hududslæt (nældefeber).

Du skal være opmærksom på at afroamerikanske patienter har højere risiko for disse reaktioner.

Hvis noget af overstående skulle ske, så stop med at tage Enacodan og kontakt straks lægen.

Når du begynder at tage Enacodan, kan du føle dig træt eller svimmel. Hvis dette sker, vil det

hjælpe at ligge ned. Det skyldes, at dit blodtryk falder. Det skulle blive bedre, som du fortsætter

med at tage medicinen. Kontakt lægen, hvis du er bekymret.

Andre bivirkninger omfatter:

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

Følelse af svimmelhed, svag eller syg.

Sløret syn.

Hoste.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

Lavt blodtryk, ændringer i hjerterytmen, hurtig hjerterytme, hjertekramper eller

brystsmerter.

Hovedpine, besvimelse (synkope).

Smagsforstyrrelser, åndenød.

Diarré eller mavesmerter, udslæt.

Træthed, depression.

Allergiske reaktioner med hævelser af ansigt, læber, tunge eller svælg med problemer med

at synke eller trække vejret.

Forhøjet mængde af kalium i blodet, forhøjet indhold af kreatinin i blodet (begge er normalt

påvist ved test).

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

Pludseligt fald i blodtryk.

Hurtig eller ujævn hjerterytme (palpitationer).

Hjerteanfald (muligvis på grund af meget lavt blodtryk hos visse højrisikopatienter,

herunder dem med blodcirkulationsproblemer i hjertet eller hjernen).

Anæmi (inklusive aplastisk og hæmolytisk).

Slagtilfælde (muligvis på grund af lavt blodtryk hos højrisikopatienter).

Forvirring, søvnløshed eller søvnighed, nervøsitet.

Prikkende fornemmelse eller følesløshed i huden.

Vertigo.

Ringen for ørerne (tinnitus).

Løbende næse, ondt i halsen eller hæshed.

Astma.

Langsom bevægelighed for fødevare gennem tarmen, betændelse i bugspytkirtlen.

Opkastning, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, anoreksi.

Irriteret mave (gastriskirritation), tør mund, sår, nedsat nyrefunktion, nyresvigt.

Øget svedtendens.

Kløe og nældefeber.

Tab af hår.

Muskelkramper, rødme, generel utilpashed, feber, impotens.

Høj grad af proteiner i urin (måles i test).

Lavt blodsukkerniveau eller natrium i blodet, højt blodurea (alle målt i tests).

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

Raynaud´s fænomen, hvor dine hænder og fødder kan blive meget kolde og hvide på grund

af lav blodgennemstrømning.

Ændringer i blodværdier, såsom lavt antal hvide og røde blodlegemer, lavt hæmoglobin,

lavere antal blodplader.

Knoglemarvsdepression.

Autoimmune sygdomme.

Mærkelige drømme eller søvnproblemer.

Lungeinfiltrater.

Betændelse i næsen.

Lungebetændelse.

Betændelse i kinder, gummer, tunge, læber, svælg.

Lavere mængde af produceret urin.

Erythema multiforme.

Stevens-Johnson syndrom, en alvorlig hudlidelse hvor du har rødme og afskalning af huden,

blister eller sår, eller løsrivelse af det øverste lag hud fra underhuden.

Leverproblemer såsom nedsat leverfunktion, betændelse i leveren, gulsot (gulfarvning af

hud eller øjne), højere niveauer af leverenzymer eller bilirubin (målt i blodtest).

Forstørrelse af brystkirtlerne hos mænd.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

Hævelse af din tarm (intestinal angioødem).

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine

pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

OPBEVARING

Opbevar Enacodan utilgængeligt for børn.

Brug ikke Enacodan efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (EXP) er den sidste

dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares overover 30 °C. Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Enacodan indeholder:

Aktivt stof: enalaprilmaleat.

1 tablet indeholder 2,5 mg, 5 mg, 10 mg eller 20 mg enalaprilmaleat.

De øvrige indholdsstoffer er:

Enacodan 2,5 mg tabletter indeholder: Natriumhydrogencarbonat, lactosemonohydrat,

majsstivelse, hyprolose, talcum, magnesiumstearat.

Enacodan 5 mg tabletter indeholder: Natriumhydrogencarbonat, lactosemonohydrat,

majsstivelse, hyprolose, talcum, magnesiumstearat.

Enacodan 10 mg tabletter indeholder: Natriumhydrogencarbonat, lactosemonohydrat,

majsstivelse, talcum, magnesiumstearat, rød jernoxid (E172).

Enacodan 20 mg tabletter indeholder: Natriumhydrogencarbonat, lactosemonohydrat,

majsstivelse, talcum, magnesiumstearat, rød jernoxid (E172), gul jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Enacodan 2,5 mg tabletter: runde bikonvekse, hvide tabletter med skrå kant.

Enacodan 5 mg tabletter: runde, bikonvekse, hvide, tabletter med delekærv på den ene side.

Tabletterne kan deles i to lige store doser.

Enacodan 10 mg tabletter: runde, bikonvekse rødbrune tabletter med delekærv på den ene side.

Tabletterne kan deles i to lige store doser.

Enacodan 20 mg tabletter: runde, bikonvekse svagt orange tabletter med individuelle hvide pletter

og delekærv på den ene side.

Tabletterne kan deles i to lige store doser.

Tabletterne

pakket

blister

(aluminium/OPA-Al-PVC

blister

folie)

følgende

pakningsstørrelser:

Enacodan 2,5 mg tabletter: 10, 20, 28, 30, 50, 56 eller 100 tabletter.

Enacodan 5 mg tabletter: 10, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98, 100, 105, 120, 150, 200, 250, 300, 400, 500

eller 1000 tabletter.

Enacodan 10 mg tabletter: 10, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98, 100, 105, 120, 150, 200, 250, 300, 400,

500 eller 1000 tabletter.

Enacodan 20 mg tabletter: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98, 100, 105, 120, 150, 200, 250, 300, 400,

500 eller 1000 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

61118 Bad Vilbel

Tyskland

Lokal repræsentant

STADA Nordic ApS

Marielundvej 46A

2730 Herlev

Dette produkt er markedsført i medlemslandene i EEA under følgende navne:

AT: Renistad 5,10,20 mg Tabletten

BE: Enalapril EG 5, 20 mg tabletten

DE: Enalapril STADA 2.5, 5,10,20 mg Tabletten

DK: Enacodan

IT: Enalapril EG

LU: Enalapril EG 2.5, 5,10,20 mg

NL: Enalaprilmaleaat 5,10,20 mg

SE: Enalapril Stada

Denne indlægsseddel blev senest revideret juni 2019

13. april 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Enacodan, tabletter

0.

D.SP.NR.

20357

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Enacodan

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 2,5 mg, 5 mg, 10 mg eller 20 mg enalaprilmaleat.

2,5 mg

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på: Lactose monohydrat 64,9 mg.

5 mg

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på: Lactose monohydrat 129,8

10 mg

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på: Lactose monohydrat 124,6

20 mg

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på: Lactose monohydrat 117,8

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

2,5 mg:

runde, hvide bikonvekse tabletter med skrå kant

5 mg:

runde, bikonvekse, hvide, flade tabletter med skrå kant

10 mg:

runde, bikonvejse rødbrune tabletter med delekærv i den ene side og skrå kant

20 mg:

runde, bikovekse svagt orange tabletter med delekærv i den ene side og skrå kant

Tabletterne kan deles i to lige store doser.

30973_spc.doc

Side 1 af 18

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af hypertension.

Behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens.

Forebyggelse af symptomatisk hjerteinsufficiens hos patienter med nedsat funktion af

venstre ventrikel (uddrivningsfraktion fra venstre ventrikel

35 %).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Absorptionen af Enacodan påvirkes ikke af samtidig fødeindtag.

Dosis bør tilpasses patientens profil (se pkt. 4.4) og blodtryksrespons.

Hypertension

Start dosis er 5 mg, højst 20 mg, afhængig af graden af hypertension og patientens tilstand

(se nedenfor). Enacodan gives 1 gang daglig. Ved mild hypertension er den anbefalede

startdosis 5-10 mg. Patienter med et stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteron system

(f.eks. renovaskulær hypertension, salt og/eller væske mangel, hjerte dekompensation eller

alvorlig hypertension) kan opleve et kraftigt blodtryksfald efter startdosis. Startdosis på 5

mg eller mindre anbefales til disse patienter og behandlingsstart bør foregå under

medicinsk overvågning.

Forudgående behandling med høje doser diuretika kan resultere i volume depletion og en

risiko for hypotension ved behandlingsstart med enalapril. Til disse patienter anbefales en

startdosis på 5 mg eller mindre. Hvis muligt, bør diuretika behandling afbrydes 2-3 dage

før behandlingsstart med Enacodan. Nyrefunktion og serum kalium bør overvåges. Den

sædvanlige vedligeholdelsesdosis er 20 mg daglig. Maksimum vedligeholdelsesdosis er 40

mg daglig.

Symptomatisk hjerteinsufficiens/asymptomatisk dysfunktion af venstre ventrikel.

Til behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens bruges Enacodan sammen med diuretika

og, hvis nødvendigt, digitalis eller beta-blokkere. Start dosis af Enacodan til patienter med

symptomatisk hjerteinsufficiens eller asymptomatisk dysfunktion af venstre ventrikel er

2,5 mg, og det bør gives under medicinsk overvågning for at vurdere effekten på

blodtrykket. Ved fravær af, eller efter effektiv kontrol af, symptomatisk hypotension efter

behandlingsstart med Enacodan, bør dosis gradvis øges til den sædvanlige vedligeholdelses

dosis på 20 mg, givet som en enkelt dosis eller fordelt på to doser – alt efter, hvad der tåles

bedst af patienten. Dosistitrering anbefales at foregå over 2-4 uger. Maksimum dosis er 40

mg daglig fordelt på 2 doser.

Anbefalet dosis titrering af Enacodan til patienter med symptomatisk hjerteinsufficiens /

asymptomatisk dysfunktion af venstre ventrikel.

Uge

Dosis

mg/dag

Uge 1

Dag 1-3: 2,5 mg/dag* som en enkelt dosis

Dag 4-7: 5 mg/dag fordelt på 2 doser

Uge 2

10 mg/dag som en enkelt dosis eller fordelt på 2 doser

30973_spc.doc

Side 2 af 18

Uge 3 og 4

20 mg/dag som en enkelt dosis eller fordelt på 2 doser

*Specielle forholdsregler bør følges hos patienter med nedsat nyrefunktion eller som tager

diuretika (se pkt. 4.4).

Blodtryk og nyrefunktion bør monitoreres både før og efter behandlingsstart med

Enacodan (se pkt. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen), da

hypotension og (sjældent) efterfølgende nyresvigt har været rapporteret. Hos patienter, der

behandles med diuretika, bør dosis, hvis muligt, reduceres før behandlingsstart med

Enacodan. Forekomst af hypotension efter første dosis af Enacodan, betyder ikke, at

hypotension vil optræde under kronisk behandling med Enacodan og udelukker ikke fortsat

brug af præparatet. Serum kalium og nyrefunktion bør også monitoreres.

Nedsat nyrefunktion

Generelt bør intervallerne mellem administration af enalapril forlænges og/eller dosis

reduceres.

Kreatinin Clearance (KrCl)

ml/min

Start dosis

mg/dag

30<KrCl<80 ml/min

5-10 mg

10<KrCl≤30 ml/min

2,5 mg

KrCl≤10 ml/min

2,5 mg på dialyse dage*

*Se pkt. 4.4 Hæmodialyse patienter. Enalaprilat er dialyserbart. Dosis på ikke-dialyse dage

bør justeres afhængig af blodtryks respons.

Ældre

Dosis bør tilpasses nyrefunktionen hos den ældre patient (se pkt. 4.4).

ædiatrisk population

Der er begrænset erfaring fra klinisk forsøg med brug af Enacodan til hypertensive

pædiatriske patienter (se pkt. 4., pkt. 5.1 og pkt. 5.). Til patienter, der kan sluge tabletter,

bør dosis tilpasses afhængig af patient profil og blodtryks-respons. Den anbefalede

startdosis er 2,5 mg til patienter fra 20 til <50 kg og 5 mg til patienter ≥50 kg. Enacodan

gives én gang daglig. Dosis bør justeres afhængig af patientens behov til maksimum 20 mg

daglig til patienter fra 20 til <50 kg og 40 mg til patienter ≥50 kg (se pkt. 4.4).

Enacodan anbefales ikke til nyfødte og pædiatriske patienter med glomerulær filtrations

hastighed <30 ml/min/1,73m

, da data ikke er tilgængelige.

Administration

Placer Enacodan snaptab-tabletten på en hård overflade med delekærven opad. Tryk fra

oven med tommelfingeren og snaptab’en vil deles i 2 lige store stykker.

30973_spc.doc

Side 3 af 18

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Overfølsomhed over for andre ACE-hæmmere.

Kendt angioødem i forbindelse med tidligere ACE-hæmmer behandling.

Arvelig eller idiopatisk angioødem.

Graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Enacodan og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73

). (Se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Symptomatisk hypotension

Symptomatisk hypotension er sjældent set hos ukomplicerede hypertensive patienter. Hos

hypertensive patienter, der får Enacodan, opstår hypotension typisk hvis patienten har

været volumen-depleteret, f.eks. pga. diuretika behandling, kost med lavt natriumindhold,

dialyse, diarre eller opkast (se pkt. 4.5 og pkt. 4.8). Hos patienter med hjerteinsufficiens,

med eller uden associeret nyreinsufficiens, har symptomatisk hypotension været

observeret. Dette er mere sandsynligt hos patienter med kraftig hjerteinsufficiens, der

behandles med høje doser loop-diuretika, eller patienter, som lider af hyponatriæmi eller

nedsat nyrefunktion.

Hos disse patienter bør behandlingen indledes under nøje medicinsk overvågning, og

patienten bør følges tæt når dosis af Enacodan og/eller diuretika justeres. Det samme

gælder for patienter med iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær okklusiv sygdom,

hvor et stort fald i blodtrykket kan forårsage myokardieinfarkt eller cerebrovaskulært

insult.

Hvis hypotension opstår, bør patienten placeres på ryggen, og hvis nødvendigt gives

saltvand intravenøst. Et forbigående hypotensivt respons er ikke en kontraindikation til

flere doser, der som regel kan gives uden besvær når blodtrykket er øget efter volume

expansion.

Hos nogle patienter med hjertesvigt, og som har normalt eller lavt blodtryk, kan der

forekomme yderligere sænkning af det systemiske blodtryk. Denne virkning kan forventes

og giver sædvanligvis ikke grund til afbrydelse af behandlingen. Hvis hypotensionen bliver

symptomatisk, kan en reduktion af dosis og/eller afbrydelse af behandlingen med diuretika

og/eller enalapril dog være nødvendig.

Aorta eller mitral klap stenose/hypertrofisk kardiomyopati

Som med alle vasodilatorer, bør ACE hæmmere gives med forsigtighed til patienter med

venstre ventrikel obstruktion og de bør undgås i tilfælde af kardiogent shock og

hæmodynamisk signifikant obstruktion.

Nedsat nyrefunktion

I tilfælde af nedsat nyrefunktion (kreatinin clearance <80 ml/min) bør start dosis af

enalapril justeres i forhold til patientens kreatinin clearance (se pkt. 4.2) og derefter efter

patientens respons på behandlingen. Regelmæssig monitorering af kalium og kreatinin er

normal medicinsk praktik for disse patienter.

Nyresvigt er rapporteret i forbindelse med enalapril, og er fortrinsvis set hos patienter med

svær hjerteinsufficiens eller underliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose.

30973_spc.doc

Side 4 af 18

Nyresvigt associeret med enalapril er normalt reversibelt, når det opdages i tide og

behandles rigtigt.

Nogle hypertensive patienter uden tegn på eksisterende nyresygdom har udviklet forhøjede

urea- og kreatininkoncentrationer i blodet under samtidig indtagelse af diuretika. Det kan

være nødvendigt at reducere enalapril-dosis og/eller seponere diuretika, og muligheden for

underliggende nyrearteriestenose bør vurderes (se pkt. 4.4).

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for hypotension og nyreinsufficiens hos patienter med bilateral renal

arterie stenose eller stenose af arterien til én enkelt fungerende nyre, som behandles med

ACE-hæmmere. Tab af nyrefunktion kan forekomme ved blot mindre ændringer i serum-

kreatinin. Behandling af disse patienter bør indledes under nøje lægelig overvågning med

lave doser, omhyggelig dosistitrering og overvågning af nyrefunktion.

Nyretransplantation

Der er ingen erfaring vedrørende administration af enalapril til nyligt nyretransplanterede

patienter. Behandling med enalapril anbefales derfor ikke.

Nedsat leverfunktion

Sjældent har ACE-hæmmere været associeret med et syndrom, der starter med cholestatisk

gulsot eller hepatitis og videreudvikles til fulminant hepatisk nekrose og (i nogle tilfælde)

død. Mekanismen bag dette syndrom er ikke klarlagt. Patienter, der får ACE-hæmmere og

som udvikler gulsot eller markant forhøjelse af leverenzymer, bør seponere ACE-

hæmmeren og gives passende medicinsk opfølgning.

Neutropeni/Agranulocytose

Neutropeni/agranulocytose, thrombocytopeni og anæmi har været rapporteret hos patienter

i ACE-hæmmer behandling. Hos patienter med normal nyrefunktion og ingen andre

komplikerende faktorer, optræder neutropeni sjældent. Enalapril bør bruges med særlig

forsigtighed hos patienter med kollagen vaskulær sygdom, som modtager

immunosuppressiv behandling, behandling med allopurinol eller procainamid eller en

kombination af disse komplikerende faktorer; specielt hvis der er allerede-eksisterende

nedsat nyrefunktion. Nogle af disse patienter udviklede alvorlige infektioner, som i enkelte

tilfælde ikke reagerede på intensiv antibiotika behandling. Hvis enalapril bruges til disse

patienter, anbefales periodisk monitorering af hvide blod celler, og patienterne bør

instrueres i at rapportere ethvert tegn på infektion.

Hypersensitivitet/Angioneurotisk ødem

Angioneurotisk ødem i ansigtet, extremiteter, læber, tunge, glottis og/eller larynx har været

rapporteret hos patienter behandlet med ACE-hæmmere, inklusiv Enacodan. Dette kan

forekomme på ethvert tidspunkt under behandlingen. Patienter med angioneurotisk ødem,

skal omgående seponere enalaprilmaleat-behandling, og passende patientovervågning skal

straks indledes for at sikre fuldstændig ophør af symptomer inden patienten udskrives. Selv

i de tilfælde hvor hævelsen er afgrænset til kun at omfatte tungen uden åndedrætsbesvær,

kan behandlingen af patienten kræve forlænget observation, eftersom behandling med

antihistamin og corticosteoider måske ikke er tilstrækkelig.

I meget få tilfælde er der rapporteret om dødsfald som følge af angioødem omfattende

larynx eller tunge. Patienter med påvirkning af tunge, glottis eller larynx vil sandsynligvis

opleve luftvejsobstruktion, særligt dem der tidligere har fået en luftvejsoperation. I tilfælde

30973_spc.doc

Side 5 af 18

hvor der er påvirkning af tunge, glottis eller larynx, som sandsynligvis giver

luftvejsobstruktion kan passede behandling omfattende følgende, skal gives straks:

subkutan epinephrin opløsning 1:1000 (0,3-0,5 ml) og/eller foranstaltninger der sikrer

patientens luftveje.

Sorte patienter, der behandles med ACE-hæmmere har været rapporteret at have en højere

incidens af angioødem sammenlignet med ikke-sorte.

Patienter med angioneurotisk ødem i anamnesen, og som ikke er relateret til ACE-

hæmmer-behandling, kan have en øget risiko for at udvikle angioødem efter indtagelse af

en ACE-hæmmer (se også pkt. 4.3).

Samtidig brug af mTOR-hæmmere (fx sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der samtidig tager mTOR-hæmmere (f.eks. Sirolimus, everolimus, temsirolimus)

terapi, kan være i forøget risiko for angioødem (fx hævelse af luftveje eller tunge, med

eller uden nedsat luftveje) (se pkt. 4.5).

Anafylaktiske reaktioner under Hymenoptera desensibilisering

Sjældent har patienter, der behandles med ACE-hæmmere, og som samtidig er i

desensibilisering med hymenoptera gift, oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse

reaktioner kan undgås ved midlertidigt ophør med ACE-hæmmer behandling forud for

hver desensibilisering.

Anafylaktiske reaktioner under LDL aferese

Sjældent har patienter, der behandles med ACE-hæmmere, og som samtidig er i LDL-

aferese med dextran sulfat behandling, oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse

reaktioner kan undgås ved midlertidigt ophør med ACE-hæmmer behandling forud for

hver aferese.

Hæmodialysepatienter

Anafylaktiske reaktioner har været rapporteret hos patienter dialyseret med high-flux

membraner (f.eks. AN 69®) og samtidig behandlet men en ACE-hæmmer. Hos disse

patienter bør det overvejes at bruge en anden type dialyse membran eller en anden klasse

antihypertensiva.

Hypoglykæmi

Diabetiske patienter behandlet med orale antidiabetika eller insulin, startende en ACE-

hæmmer behandling, bør informeres om nøje at overvåge for hypoglykæmi, særligt i de

første måneder af det kombinerede brug. (se pkt. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og

andre former for interaktion, Antidiabetika).

Hoste

Hoste er rapporteret ved brug af ACE-hæmmere. Det er karakteristisk, at den er non-

produktiv, persisterende og forsvinder ved seponering af behandling. ACE-hæmmer

induceret hoste bør overvejes som del af en differential diagnose af hoste.

Kirurgi/anæstesi

Enalapril blokerer dannelsen af angiotensin-II sekundært til kompensatorisk reninfrigivelse

hos patienter, som underkastes større kirurgiske indgreb eller anæstesi med midler, som

udløser hypotension. Denne hypotension kan korrigeres ved volumenekspansion.

Hyperkaliæmi

30973_spc.doc

Side 6 af 18

Hyperkaliæmi kan opstå ved behandling med ACE-hæmmere,. Patienter i risiko for at

udvikle hyperkaliæmi inkluderer patienter med nyreinsufficiens, forværring af

nyrefunktionen, alder (>70 år), diabetes mellitus, tilstødende komplikationer, især

dehydrering, akut kardial dekompression, metabolisk acidose og samtidig brug af

kaliumbesparende diuretika (f.eks. spironolacton, eplerenon, trimteren eller amilorid),

kaliumtilskud eller kaliumholdige salttilskud eller patienter der tager andre lædemidler

associeret med stigning i kalium serumkoncentrationen (f.eks heparin co-trimoxazol også

kendt som trimethoprim / sulfamethoxazol). Brugen af kaliumtilskud, kaliumbesparende

diuretika eller kaliumholdige salttilskud kan føre til betydelige stigninger i serumkalium,

især hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hyperkaliæmi kan give alvorlige, til tider

dødelige arytmier. Hvis samtidig brug af overstående lægemidler anses for passende,

anbefales fast monitorering af serum kalium. (se pkt. 4.5.)

Lithium

Kombinationen af lithium og enalapril anbefales generelt ikke (se pkt. 4.5).

Lactose

Enacodan indeholder lactose monohydrat. Patienter med den sjældne arvelige galactose

intolerans, Lapp lactase deficiency eller glucose-galactose malabsorption, bør ikke

anvende dette lægemiddel.

Pædiatrisk brug

Der er begrænset erfaring med effekt og sikkerhed ved brug til hypertensive børn >6 år, og

ingen erfaring med andre indikationer. Begrænsede farmakokinetiske data er tilgængelige

for børn over 2 måneder (se pkt. 4.2, pkt. 5.1 og pkt. 5.2). Enacodan anbefales ikke til børn

til andre indikationer end hypertension.

Enacodan anbefales ikke til nyfødte og pædiatriske patienter med glomerulær

filtrationshastighed på <30 ml/min/1.73 m

, da data ikke er tilgængelig (se pkt. 4.2).

Graviditet og amning

Behandling med ACE-hæmmere bør ikke påbegyndes under graviditet. Ved planlægning

af graviditet bør patienten overgå til alternativ antihypertensiv behandling med en kendt

sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet, medmindre fortsat behandling med

ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling med

ACE-hæmmere seponeres omgående, og alternativ antihypertensiv behandling eventuelt

indledes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Brugen af enalapril anbefales ikke under amning (se pkt. 4.6 og 5.2).

Etniske forskelle

Som med andre ACE-hæmmere, er enalapril mindre effektiv til sænkning af blodtrykket

hos sorte i forhold til ikke-sorte, muligvis pga. en højere prævalens af lav-renin tilstande

hos den sorte hypertensive befolkning.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

30973_spc.doc

Side 7 af 18

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud

ACE-hæmmere øger det diuretika inducerede kaliumtab. Kaliumbesparende diuretika

(f.eks. spironolacton, eplerenon, triamterene eller amilorid), kaliumtilskud eller

kaliumholdige salt-erstatninger kan føre til signifikant øgning i serum kalium. Hvis

samtidig brug er indiceret pga. bevist hypokalæmi, bør brug foregå med forsigtighed og

med hyppig monitorering af serum kalium (se pkt. 4.4 ).

Co-trimoxazol (trimethoprim / sulfamethoxazol)

Patienter, der samtidig tager co-trimoxazol (trimethoprim / sulfamethoxazol), kan have

øget risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).

Diuretika (thiazider eller loop diuretika)

Forudgående behandling med høje doser diuretika kan resultere i volumen depletion og

risiko for hypotension ved behandlingsstart med enalapril (se pkt. 4.4). Den hypotensive

effekt kan reduceres ved seponering af diuretika, ved at øge volumen eller salt indtag eller

ved at starte behandlingen med en lav dosis enalapril.

Andre antihypertensiva

Samtidig brug af disse stoffer kan øge den hypotensive effekt af enalapril. Samtidig brug af

nitroglycerin og andre nitrater eller andre vasodilatorer, kan yderligere reducere

blodtrykket.

Lithium

Reversibel øgning i serum lithium koncentrationer og toksicitet har været rapporteret ved

samtidig behandling med litium og ACE-hæmmere. Samtidig brug af thiazider kan

yderligere øge litiumkoncentrationen og forøge risikoen for lithium toksicitet. Brug af

enalapril med lithium anbefales ikke, men hvis kombinationen er nødvendig, bør serum

lithium niveauer overvåges omhyggeligt (se pkt. 4.4).

Tricykliske antidepressiva/Antipsykotika/Anæstetika/Narkotika

Samtidig brug af visse anæstetika, tricykliske antidepressiva og antipsykotika med ACE-

hæmmere, kan resultere i yderligere reduktion af blodtrykket (se pkt. 4.4).

30973_spc.doc

Side 8 af 18

Non-Steroide Antiinflammatoriske lægemidler (NSAID)

Vedvarende brug af NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af en ACE-hæmmer.

NSAID (inklusiv COX-2 hæmmere) og ACE-hæmmere udøver en additiv effekt på

øgningen af serum kalium og kan resultere i en nedbrydning af nyrefunktionen. Disse

effekter er som regel reversible. Sjældent kan akut nyresvigt opstå, specielt hos patienter

med nedsat nyrefunktion (som f.eks. ældre eller patienter der er volumendepleterede ,

herunder dem på diuretisk behandling). Patienter bør være tilstrækkelig hydreret og det bør

overvejes at monitorere nyrefunktionen ved initiering af samtidig behandling og periodisk

herefter.

Guld

Nitritoid reaktion (symptomerne omfatter ansigtsødem, kvalme, opkastning og

hypotension) er sjældent rapporteret for patienter der behandles med injektionsbar guld

(natrium aurothiomalat) og samtidig brug af ACE hæmmer, herunder enalapril.

Sympatomimetika

Sympatomimetika kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere.

Antidiabetika

Epidemiologiske studier indikerer at samtidig brug af ACE-hæmmere og antidiabetika

(insulin, orale hypoglycemiske midler), kan øge den blodsukker-sænkende effekt med

risiko for hypoglycæmi. Dette syntes at være mere udtalt i de første uger af

kombinationsbehandling og hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Alkohol

Alkohol øger den hypotensive effekt af ACE-hæmmere.

Acetylsalicylsyre, thrombolytika og beta-blokkere

Enalapril kan sikkert gives samtidig med acetylsalicylsyre (kardiologiske doser),

thrombolytika og beta-blokkere.

mTOR-inhibitorer (for eksempel sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der samtidig tager mTOR-hæmmere, kan være i øget risiko for angioødem (se

pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Anvendelse af ACE-hæmmere frarådes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4).

Anvendelse af ACE-hæmmere er kontraindikeret i graviditetens andet og tredje trimester

(se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenitet ved behandling med ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko

kan ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ

antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

graviditet, medmindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig.

Ved påvist graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres omgående, og

alternativ antihypertensiv behandling eventuelt indledes.

30973_spc.doc

Side 9 af 18

Det er kendt, at eksponering for ACE-hæmmere i graviditetens andet og tredje trimester

forårsager human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

ossifikation af kraniet) og neonatal toksicitet (nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi)

(se også pkt. 5.3). Ved eksponering for ACE-hæmmere i andet eller tredje trimester

anbefales ultralydsscanning af fosterets nyrefunktion og kranium. Børn, hvis mødre har

taget ACE-hæmmere, bør observeres nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Begrænsede farmakokinetiske data viser, at enalapril udskilles i modermælken i meget lave

koncentrationer (se pkt. 5.2). Selvom disse koncentrationer synes at være uden klinisk

relevans, kan det ikke anbefales at anvende Enacodan hos mødre, der ammer et præmaturt

barn eller et nyfødt barn i dets første leveuger, da der er en hypotetisk risiko for

kardiovaskulære og renale effekter, og fordi den kliniske erfaring hermed ikke er

tilstrækkelig. Hvis der er tale om et ældre barn, kan det overvejes at behandle moderen

med Cardiostad, hvis behandlingen er nødvendig for hende, og hvis barnet overvåges for

bivirkninger.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Ved bilkørsel eller maskinbetjening bør det tages i betragtning, at der lejlighedsvis kan

optræde svimmelhed eller træthed.

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger af enalapril inkluderer:

Meget almindelig (1/10), almindelig (1/100 til <1/10), ikke almindelig (1/1.000 til

<1/100), sjælden (1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra tilgængelige data)

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig: Anæmi (inklusiv aplastisk og hæmolytisk)

Sjælden: Neutropeni, nedsat hæmoglobin, nedsat hæmatokrit, thrombocytopeni,

agranulocytose, knoglemarvsdepression, pancytopeni, lymphadenopati, autoimmune

sygdomme.

Det endokrine system

Ikke kendt: Syndrom med uhensigtsmæssig sekretion af antidiuretisk hormon (SIADH)

Metaboliske og ernæring

Ikke almindelig: Hypoglycemi (se pkt. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler

vedrørende brugen, Diabetespatienter).

Nervesystemet og psykiatriske forstyrrelser

Almindelig: Hovedpine, depression.

Ikke almindelig: Konfusion, somnolens, søvnløshed, nervøsitet, paræstesier, vertigo.

Sjælden: Unormale drømme, søvnforstyrrelser.

Øjne

Meget almindelig: Sløret syn.

30973_spc.doc

Side 10 af 18

Hjerte og vaskulære sygdomme

Meget almindelig: Svimmelhed.

Almindelig: Hypotension (inklusiv orthostatisk hypotension), synkope, brystsmerter,

rytmeforstyrrelser, angina pectoris, takykardi.

Ikke almindelig: Orthostatisk hypotension, palpitationer, myokarie infarkt eller

verebrovaskulære anfald*, muligvis sekundært til voldsom hypotension hos høj risiko

patienter (se pkt. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen).

Sjælden: Raynaud’s fænomen.

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget almindelig: Hoste.

Almindelig: Dyspnø.

Ikke almindelig: Rhinorrhea, øm hals og hæshed, bronkospasmer/astma.

Sjælden: Pulmonale infiltrater, rhinitis, allergisk alveolitis/eosinofil pneumoni.

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig: Kvalme.

Almindelig: Diarre, mavesmerter, smagsforstyrrelser.

Ikke almindelig: Ileus, pankreatitis, opkast, dyspepsi, forstoppelse, anoreksi, gastriske

gener, tør mund, peptisk ulcus.

Sjælden: Stomatitis/aftøse ulcerationer, glossitis.

Meget sjælden: Intestinal angioødem.

Lever- og galdeveje

Sjælden: Leversvigt, hepatitis – enten hepatocellular eller kolestatisk, hepatitis inklusiv

nekrose, cholestase (inklusive gulsot).

Hud og subkutane væv

Almindelig: Udslæt, hypersensitivitet/angioneurotisk ødem: angioneurotisk ødem i ansigt,

ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller larynx har været rapporteret (se pkt. 4.4 Særlige

advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen).

Ikke almindelig: Diaforese, pruritus, urticaria, alopeci.

Sjælden: Erythema multiforme, Stevens-Johnson's syndrom, exfoliativ dermatitis, toksisk

epidermal nekrolyse, pemphigus, erythroderma.

Et symptom kompleks med nogle eller alle af følgende symptomer har været rapporteret:

Feber, serotitis, vaskulitis, myalgi/myostitis, arthralgi/arthritis, positiv ANA, forhøjet ESR,

eosinophili og leukocytose. Udslæt, fotosensitivitet eller andre dermatologiske

manifestationer kan forekomme.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig: Nyreinsufficiens, nyresvigt, proteinuri.

Sjælden: Oligouri.

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig: Impotens.

Sjælden: Gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig: Astheni.

Almindelig: Fatigue.

30973_spc.doc

Side 11 af 18

Ikke almindelig: Muskel kramper, rødmen, tinnitus, utilpashed, feber.

Undersøgelser

Almindelig: Hyperkaliæmi, øgning af serum kreatinin.

Ikke almindelig: Øgning af blod urea, hyponatriæmi.

Sjælden: Forhøjning af leverenzymer, forhøjning af serum bilirubin.

*Incidensraterne var sammenlignelige med dem i placebo-og aktiv kontrol grupper i

kliniske forsøg.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Begrænsede data er tilgængelige vedrørende overdosering hos mennesker. Det mest

fremtrædende tegn på overdosering der indtil nu er rapporteret, er kraftig hypotension, der

begynder omkring 6 timer efter indtagelse af tabletterne, samtidig med blokade af renin-

angiotensin systemet og stupor. Symptomer, der fremkommer ved overdosering med ACE-

hæmmere, kan være cirkulatorisk shock, forstyrrelser i elektrolytbalancen, nyresvigt,

hyperventilation, takykardi, palpitationer, bradykardi, svimmelhed, angst og hoste. Serum

enalaprilat niveauer 100 og 200 gange større end normalt set efter terapeutiske doser, har

været rapporteret efter indtagelse af henholdsvis 300 mg og 440 mg enalapril.

Behandling

Den anbefalede behandling af overdosering er intravenøs infusion af saltopløsning. Hvis

hypotension opstår, bør patienten placeres i shock position. Hvis det er tilgængeligt, kan

behandling med angiotensin II infusion og/eller intravenøs catecholaminer også overvejes.

Hvis tabletterne er indtaget for nylig, bør der tages foranstaltninger til elimination af

enalaprilmaleat (f.eks. opkastning, maveskylning, indgift af adsorberende stoffer og

natriumsulfat). Enalaprilat kan fjernes vha. hæmodialyse (se pkt. 4.4). Pacemaker

behandling er indikeret ved behandlingsresistent bradykardi. Vitaltegn, serum elektrolytter

og kreatinin koncentrationer bør måles løbende.

4.10

Udlevering

5

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 02.

30973_spc.doc

Side 12 af 18

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Enacodan (enalapril maleat) er maleat saltet af enalpril, et derivat af 2 aminosyrer, L-alanin

og L-prolin. Angiotensin converting enzym (ACE) er et peptidyl dipeptidase som

katalyserer omdannelsen af angiotensin I til pressor stoffet angiotensin II. Efter absorption

bliver enalapril hydrolyseret til enalaprilat, som hæmmer ACE. Hæmning af ACE

resulterer i nedsat plasma koncentration af angiotensin II, hvilket medfører øget plasma

renin aktivitet (pga. fjernelse af negativt feedback af renin frigivelse), og nedsat aldesteron

sekretion.

ACE er identisk med kinase II. Derfor kan enalapril tabletter muligvis også blokere

nedbrydningen af bradykinin, et potent vasodepressor peptid. Betydningen af dette i den

terapeutiske effekt af Enacodan er dog endnu uklart.

Skønt enalaprils blodtrykssænkende mekanisme primært menes at være suppression af

renin-angiotensin-aldosteronsystemet, som spiller en betydelig rolle i reguleringen af

blodtrykket, virker enalapril tilmed antihypertensivt hos patienter med lav-

reninhypertension.

Hos hypertensive patienter reducerer enalaprilmaleat både det liggende og stående blodtryk

uden kompenserende stigning i hjertefrekvens.

Symptomatisk postural hypotension forekommer almindeligvis ikke. Hos nogle patienter

kan det tage flere ugers behandling at opnå det optimale blodtryk. Pludselig seponering af

enalapril tabletter har ikke været forbundet med hurtige stigninger i blodtrykket.

Effektiv hæmning af ACE aktivitet optræder sædvanligvis 2-4 timer efter oral indgift af en

enkelt dosis enalapril. Den antihypertensive virkning begynder efter ca. 1 time, og den

maksimale blodtryksreduktion blev som regel observeret 4-6 timer efter administration.

Varigheden af effekten er dosis-afhængig. Ved de anbefalede doser, har den

antihypertensive og hæmodynamiske effekt dog vist sig at holde i mindst 24 timer.

I hæmodynamiske undersøgelser hos patienter med essentiel hypertension, var

blodtryksreduktionen fulgt af en reduktion i perifer arteriel modstand med øget ”output” og

lille eller ingen ændring i hjerterytme. Efter indtagelse af enalapril var der en øgning i renal

blodgennemstrømning, mens den glomerulære filtrationshastighed var uændret. Der var

ingen tegn på natrium eller vand retention.

Hos patienter med lav glomerulær filtrationshastighed før behandling, var hastigheden

sædvanligvis øget.

I korttidsstudier med diabetiske og ikke-diabetiske patienter med nyresygdom, var fald i

albuminuri og urinudskillelsen af IgG og total urinprotein, set efter indtagelse af enalapril.

Når enalapril gives sammen med thiazid diuretika, er den blodtrykssænkende effekt af

enalapril mindst additiv. Enalapril tabletter kan reducere eller forbygge udviklingen af

thiazid-induceret hypokalæmi.

Hos patienter med hjerteinsufficiens i behandling med digitalis og diuretika er der en

sammenhæng mellem administration af enalapril og en reduktion af perifer modstand og

blodtryk. Hjertets slagvolumen steg, mens hjertefrekvensen faldt (normalt øget hos

patienter med hjerteinsufficiens). Trykket i lungekapillærerne blev ligeledes reduceret. Den

tålte mængde motion og graden af hjerteinsufficiens blev forbedret, målt efter New York

Heart Association kriterier. Dette fortsatte ved vedvarende behandling.

Hos patienter med mild til moderat hjerteinsufficiens, forsinkede enalapril progressionen af

hjertedilatation/forstørrelse samt hjerteinsufficiens (dette blev målt som reduceret volumen

af venstre ventrikel, diastolisk og systolisk volumen samt en forbedring af

uddrivningsfraktionen).

En multicenter, randomiseret, dobbelt blind, placebo-kontrolleret undersøgelse (SOLVD

Prevention trial) undersøgte en gruppe med asymptomatisk venstre ventrikel dysfunktion

30973_spc.doc

Side 13 af 18

(LVEF<35 %). 4228 patienter blev randomiseret til at modtage enten placebo (n=2117)

eller enalapril (n=2111). I placebo gruppen fik 818 patienter hjertesvigt eller døde (38,6

%), sammenlignet med 630 i enalapril gruppen (29,8 %) (risiko reduktion: 29 %; 95 %

konfidensinterval; 21-36 %; p<0,001). 518 patienter i placebogruppen (24,5 %) og 434 i

enalpril gruppen (20,6 %) døde eller kom på hospitalet for ny eller forværret hjertesvigt

(risiko reduktion 20 %; 95 % konfidensinterval 9-30 %; p<0,001).

En multicenter, randomiseret, dobbelt blind, placebo-kontrolleret undersøgelse (SOLVD

Treatment trial) undersøgte en gruppe med symptomatisk kongestiv hjertesvigt pga.

systolisk dysfunktion (uddrivningsfraktion <35 %). 2569 patienter, der fik konventionel

behandling for hjertesvigt, blev randomiseret til at få enten placebo (n=1284) eller

enalapril (n=1285). Der var 510 dødstilfælde i placebogruppen (39,7 %) sammenlignet

med 452 i enalapril gruppen (35,2 %) (risiko reduktion 16 %; 95 % konfidensinterval 26

%; p=0,0036). Der var 461 kardiovaskulære dødstilfælde i placebogruppen sammenlignet

med 399 i enalapril gruppen (risiko reduktion 18 %; 95 % konfidensinterval 6-28 %;

p<0,002), fortrinsvis pga. en nedgang i dødstilfælde pga. progressivt hjertesvigt (251 i

placebogruppe vs. 209 i enalapril gruppen, risiko reduktion 22 %; 95 % konfidensinterval

6-35 %).

Færre patienter døde eller blev indlagt for forværret hjertesvigt (736 i placebo gruppen og

613 i enalapril gruppen; (risiko reduktion 26 %; 95 % konfidensinterval 18-34 %;

p<0,0001).

SOLVD undersøgelsen totalt viste en reduktion af risikoen for myokardieinfarkt hos

patienter med venstre ventrikel dysfunktion ved brug af Enacodan på 23 % (95 %

konfidensinterval 11 æ 34 %; p<0,001) og reducerede risikoen for indlæggelse med ustabil

angina pectoris med 20 % (95 % konfidensinterval 9 æ 29 %; p<0,001).

Der er begrænset erfaring med brug til hypertensive pædiatriske patienter >6 år. I en

klinisk undersøgelse med 110 hypertensive pædiatriske patienter 6-16 år med kropsvægt

≥20 kg og glomerulær filtrationshastighed >30ml/min/1,73m

; fik patienter der vejede <50

kg enten 0,625, 2,5 eller 20 mg enalapril daglig og patienter der vejede <(>?)50 kg fik

enten 1,25, 5 eller 40 mg enalapril daglig. Enalapril én gang daglig sænkede blodtrykket

afhængig af dosis. Den dosis-afhængige antihypertensive effekt af enalapril var ens på alle

subgrupper (alder, Tanner stadie, køn, race). De laveste doser, 0,625 og 1,25 mg, svarende

til et gennemsnit på 0,02 mg/kg en gang daglig, gav dog ikke vedvarende antihypertensiv

effekt. Den højeste dosis undersøgt var 0,58 mg/kg (op til 40 mg) én gang daglig.

Bivirkningsprofilen for pædiatriske patienter var ikke forskellig fra den set hos voksne

patienter.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

30973_spc.doc

Side 14 af 18

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Oral enalapril bliver hurtigt absorberet med peak serum koncentrationer inden for 1 time.

Absorptionen af enalapril fra enalapril tabletter er ca. 60 %, baseret på genfindelse i urinen.

Absorptionen af Enacodan påvirkes ikke af tilstedeværelse af føde i mavetarmkanalen.

Efter absorption bliver oral enalapril hurtigt og i stor grad hydrolyseret til enalaprilat, en

potent angiotensin converting enzym hæmmer. Peak serum koncentrationer af enalaprilat

opnås ca. 4 timer efter indtagelse. Den effektive halveringstid for akkumulering af

enalaprilat efter flere doser oral enalapril er 11 timer. Hos personer med normal

nyrefunktion, opnås steady state koncentrationer af enalaprilat efter 4 dages behandling.

Distribution

I det interval, der er terapeutisk relevant, overstiger proteinbindingsgraden af enalaprilat

ikke 60 %.

Biotranformation

Bortset for omdannelsen til enalaprilat, er der ingen tegn på signifikant metabolisme af

enalapril.

Elimination

Udskillelsen af enalaprilat er primært via nyrerne. Hovedkomponenten i urinen er

enalaprilat, som udgør omkring 40 % af dosis og intakt enalapril (omkring 20 %).

Nedsat nyrefunktion

Eksponeringen af enalapril og enalaprilat er øget hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens (kreatinin clearance 40-60 ml/min) var

steady state AUC af enalprilat ca. 2 gange større end hos patienter med normal

nyrefunktion efter indtagelse af 5 mg én gang daglig. Ved kraftig nedsat nyrefunktion

(kreatinin clearance ≤30 ml/min) var AUC øget ca. 8 gange. Den effektive halveringstid af

enalaprilat efter flere doser enalapril maleat bliver forlænget ved denne grad af

nyreinsufficiens og tiden for steady state er forsinket (se pkt. 4.2 Dosering og

indgivelsesmåde). Enalaprilat kan fjernes fra kredsløbet med hæmodialyse. Dialyse

clearance er 62 ml/min.

30973_spc.doc

Side 15 af 18

Pædiatrisk population

En multipel dose farmakokinetisk undersøgelse blev udført hos 40 hypertensive

pædiatriske patienter af begge køn mellem 2 mdr.≤16 år efter daglig oral indgift af 0,07 til

0,14 mg/kg enalapril maleat. Der var ingen større forskel i farmakokinetikken af

enalaprilat hos børn sammenlignet med historiske data fra voksne. Data viser en øgning i

AUC (normaliseret til dosis pr. kropsvægt) med øget alder; en øgning i AUC blev dog ikke

set når data normaliseres pr. kropsoverflade areal. Ved steady state var den effektive

halveringstid for akkumulering af enalaprilat 14 timer.

Amning

Hos fem post partum kvinder blev den gennemsnitlige maksimale enalaprilkoncentration i

modermælken opnået 4-6 timer efter administration af en enkelt dosis på 20 mg og var på

1,7 μg/l (område 0,54 til 5,9 μg/l). Den gennemsnitlige maksimale enalaprilkoncentration

var 1,7 μg/l (område 1,2 til 2,3 μg/l). De maksimale koncentrationer blev opnået på

forskellige tidspunkter over en 24 timers periode. På baggrund af de maksimale

koncentrationer i modermælken bedømmes det, at et fuldt ammet barn vil indtage ca. 0,16

% af den maternelle, vægtjusterede dosis.

Hos en kvinde, der havde taget 10 mg peroral enalapril i 11 måneder, blev de maksimale

enalaprilkoncentrationer i mælken opnået 4 timer efter indtagelsen af dosis og var på 2

μg/l, og de maksimale enalaprilkoncentrationer var på 0,75 μg/l og blev opnået 9 timer

efter dosis. Den totale mængde enalapril og enalaprilmaleat, der blev målt i mælken over

en 24 timers periode, var henholdsvis 1,44 μg/l mælk og 0,63 μg/l mælk. 4 timer efter

administration af en enkelt dosis enalapril 5 mg hos en moder og 10 mg hos to andre

mødre var enalaprilkoncentrationen i mælken ikke målbar (<0,2 μg/l). Enalaprilniveauerne

blev ikke bestemt.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker baseret på konventionelle studier

af sikkerheds farmakologi, gentagen dosis toksicitet, genotoksicitet og karcinogent

potentiale. Reproduktionstoksicitets undersøgelser tyder på at enalapril ingen effekt har på

fertilitet og reproduktionsevne hos rotter, og det er ikke teratogent. I et studie, hvor

hunrotter blev doseret før svangerskab, sås øgede tilfælde af død hos rotteunger under

diening. Enalapril er vist at krydse placenta og udskilles i mælk. ACE hæmmere som

klasse, har vist sig at være føtotoksiske (påføre skader eller død på fostret), når det gives i

andet eller tredje trimester.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

2,5 mg og 5 mg

Natriumhydrogencarbonat

Lactose monohydrat

Majsstivelse

Hydroxypropylcellulose

Talcum

Magnesiumstearat

30973_spc.doc

Side 16 af 18

10 mg

Natriumhydrogencarbonat

Lactose monohydrat

Majsstivelse

Talcum

Magnesiumstearat

Rød jernoxid (E172)

20 mg

Natriumhydrogencarbonat

Lactose monohydrat

Majsstivelse

Talcum

Magnesiumstearat

Rød jernoxid (E172)

Gul jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2,5 mg: 2 år.

5 mg, 10 mg og 20 mg: 3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 30

Opbevares i original emballage for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Aluminum/OPA-Al-PVC blisterfolie

2,5 mg:

10, 20, 28, 30, 50, 56 og 100 stk.

5 mg og 10 mg:

10, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98, 100, 105, 120, 150, 200, 250, 300, 400, 500

og 1000 stk.

20 mg:

10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98, 100, 105, 120, 150, 200, 250, 300, 400,

500 og 1000 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

PharmaCoDane ApS

Marielundvej 46 A

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2,5 mg:

30971

5 mg:

30972

30973_spc.doc

Side 17 af 18

10 mg:

30973

20 mg:

30974

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

16. januar 2001

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

13. april 2018

30973_spc.doc

Side 18 af 18

Andre produkter

search_alerts

share_this_information