Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva" 200+245 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
EMTRICITABIN, Tenofovir disoproxilphosphat
Tilgængelig fra:
Teva B.V.
ATC-kode:
J05AR03
INN (International Name):
EMTRICITABIN, Tenofovir disoproxil phosphate
Dosering:
200+245 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
55620
Autorisation dato:
2016-05-04

Indlægsseddel: Information til patienten

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva 200 mg/245 mg filmovertrukne tabletter

emtricitabin/tenofovirdisoproxil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontaktlægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva

Sådan skal du tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva indeholder to aktive stoffer, emtricitabin og tenofovir-

disoproxil. Begge disse aktive stoffer er antiretrovirale lægemidler, som anvendes til behandling af

hiv-infektion. Emtricitabin hører til en gruppe lægemidler, der kaldes nukleosid- revers transkriptase-

hæmmere, og tenofovir hører til en gruppe, der kaldes nukleotid-revers transkriptase-hæmmere. De

kaldes dog begge generelt for NRTI'er, og de virker ved at gribe ind i den normale måde, som et

enzym (revers transkriptase) arbejder på, og som er nødvendigt for at virus kan reproducere sig selv.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva bruges til at behandle infektion forårsaget af

humant immundefekt virus 1 (hiv-1) hos voksne.

Lægemidlet bruges også til at behandle hiv hos unge i alderen 12 år til under 18 år, som

vejer mindst 35 kg, og som allerede er blevet behandlet med andre hiv-lægemidler, som ikke

længere er effektive, eller som har forårsaget bivirkninger

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva skal altid anvendes sammen med anden medicin til

behandling af hiv-infektion.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva kan administreres i stedet for emtricitabin og

tenofovirdisoproxil anvendt hver for sig med samme doser.

Personer, der er hiv-positive, kan stadig overføre hiv, når de tager denne medicin, selvom risikoen

sænkes ved effektiv antiretroviral behandling. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er

nødvendige for at undgå at smitte andre personer.

Dette lægemiddel helbreder ikke hiv-infektionen. Mens du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Teva, kan du stadig udvikle infektioner eller andre sygdomme, der er forbundet med hiv-infektion.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva bruges også til at nedsætte risikoen for at få hiv-1-

infektion hos voksne, når det bruges som daglig behandling og sammen med udøvelse af sikker sex.

Se punkt 2 for en liste over de forholdsregler, der skal tages, for ikke at få hiv-infektion.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning eller oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva.

Tag IKKE Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva for at behandle hiv eller nedsætte risikoen

for at få hiv, hvis du er allergisk over for emtricitabin, tenofovir, tenofovirdisoproxilfosfat eller et af

de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6).

Hvis dette gælder for dig, skal du STRAKS kontakte din læge.

Før du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva for at nedsætte risikoen for at få hiv:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva kan kun hjælpe dig med at nedsætte risikoen for at få hiv, før

du bliver smittet.

Du skal være hiv-negativ, inden du starter med at tage Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Teva for at reducere risikoen for at få hiv. Du skal testes for at sikre, at du ikke

allerede har hiv-infektion. Du må ikke tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva for at

nedsætte din risiko, medmindre det er bekræftet, at du er hiv-negativ. Personer, der har hiv,

skal tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva sammen med andre lægemidler.

Mange hiv-tests kan have svært ved at måle en nyligt opstået infektion. Hvis du får

influenzalignende sygdom, kan det betyde, at du for nyligt er blevet smittet med hiv.

Nedenstående kan være tegn på hiv-infektion:

træthed

feber

led- eller muskelsmerter

hovedpine

opkast eller diarré

udslæt

svedeture om natten

forstørrede lymfeknuder i halsen eller lysken.

Fortæl din læge om al influenzalignende sygdom – enten i måneden, før du starter med at

tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva, eller når som helst mens du tager

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva.

Advarsler og forsigtighedsregler

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva for at reducere risikoen for at få hiv:

Tag Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva hver dag for at reducere din risiko, ikke kun

når du mener, at du har været udsat for at få en hiv-infektion. Lad være med at springe

doser over af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva eller holde op med at tage det. Glemte

doser kan øge din risiko for at få en hiv-infektion.

Bliv testet for hiv regelmæssigt.

Hvis du mener, at du er smittet med hiv, skal du straks fortælle din læge om det. Lægen vil

muligvis udføre flere test for at sikre, at du stadig er hiv-negativ.

Det er ikke nødvendigvis nok at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva for at

undgå at få hiv.

Udøv altid sikker sex. Brug kondom for at reducere kontakten med sæd,

vaginalvæsker eller blod.

Del ikke personlige ting, der kan have blod eller kropsvæsker på sig, såsom

tandbørster og barberblade.

Lad være med at dele eller genbruge nåle eller andet injektions eller

lægemiddeludstyr.

Bliv testet for andre seksuelt overførbare infektioner, såsom syfilis og gonorré. Disse

infektioner gør dig mere modtagelig for hiv.

Spørg din læge, hvis du har flere spørgsmål om, hvordan du kan undgå at få hiv eller sprede hiv til

andre mennesker.

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva for at behandle hiv eller reducere

risikoen for at få hiv:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva kan have indvirkning på dine nyrer. Før og under

behandling kan din læge tage blodprøver for at kontrollere nyrefunktionen. Fortæl din læge,

hvis du har haft en nyresygdom, eller hvis test har vist, at du har problemer med nyrerne.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva bør ikke anvendes til unge med eksisterende

nyreproblemer. Hvis du har nyreproblemer, vil din læge muligvis råde dig til at holde op med at

tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva, eller hvis du er inficeret med hiv, til at tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva mindre hyppigt. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Teva anbefales ikke, hvis du lider af alvorlig nyresygdom eller er i dialyse.

Knogleproblemer (giver nogen gange anledning til brud) kan også forekomme på grund af

skader på tubulære celler i nyrerne (se punkt 4 ”Bivirkninger”).

Tal med din læge, hvis du tidligere har haft en leversygdom, herunder leverbetændelse.

Patienter, som er inficeret med hiv og har leversygdom (inklusive kronisk hepatitis B eller C),

og som behandles med antiretrovirale midler, har en øget risiko for alvorlige og potentielt

livstruende leverkomplikationer. Hvis du har hepatitis B eller C, vil din læge nøje overveje,

hvilken behandling der er den bedste for dig.

Kend din status for hepatitis B virus- (HBV-) infektion, inden du begynder at tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva. Hvis du har HBV, er der en alvorlig risiko for at få

leverproblemer, når du holder op med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva, uanset

om du også har hiv. Det er vigtigt, at du ikke holder op med at tage Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Teva uden først at tale med din læge; se punkt 3 ”Sådan skal du tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva”.

Tal med din læge, hvis du er over 65 år. Kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil er ikke blevet undersøgt hos patienter over 65 år.

Børn og unge

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva må ikke anvendes til børn under 12 år.

Brug af anden medicin sammen med Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva

Du må IKKE tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva, hvis du allerede tager anden medicin,

som indeholder emtricitabin og tenofovirdisoproxil eller andre antivirale lægemidler, som indeholder

tenofoviralafenamid, lamivudin eller adefovirdipivoxil.

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Indtagelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva samtidig med andre lægemidler, som kan

skade dine nyrer: det er særlig vigtigt at fortælle det til din læge, hvis du tager nogen af disse

lægemidler, herunder:

aminoglykosider (mod bakteriel infektion)

amphotericin B (mod svampeinfektion)

foscarnet (mod virusinfektion)

ganciclovir (mod virusinfektion)

pentamidin (mod infektioner)

vancomycin (mod bakteriel infektion)

interleukin-2 (til behandling af kræft)

cidofovir (mod virusinfektion)

non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID’er, til lindring af knogle- eller

muskelsmerter).

Hvis du tager andre antivirale lægemidler (som kaldes proteasehæmmere) til behandling af hiv-

infektion, vil din læge muligvis tage blodprøver for at overvåge nyrefunktionen nøje.

Det er også vigtigt at fortælle det til din læge, hvis du tager ledipasvir/sofosbuvir eller

sofosbuvir/velpatasvir til behandling af hepatitis C-infektion.

Indtagelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva sammen med lægemidler, som indeholder

didanosin (til behandling af hiv-infektion):

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva sammen med antivirale lægemidler, som

indeholder didanosin, kan det øge indholdet af didanosin i blodet og reducere CD4-celletallet. Der er

rapporteret om sjældne tilfælde af betændelse i bugspytkirtlen og laktatacidose (overskud af

mælkesyre i blodet), der sommetider kan være dødelig, når lægemidler indeholdende

tenofovirdisoproxil og didanosin blev taget samtidig. Din læge vil nøje tage stilling til, om det er

nødvendigt at behandle dig med kombinationer af tenofovir og didanosin.

Fortæl din læge, hvis du tager nogen af disse lægemidler. Fortæl lægen eller apotekspersonalet,

hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Brug af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva sammen med mad og drikke

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva bør så vidt muligt tages sammen med mad.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Selvom der foreligger begrænsede kliniske data om brug af kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil hos gravide, anvendes den normalt ikke, medmindre det er absolut

nødvendigt.

Hvis du er en kvinde, som kunne blive gravid under behandlingen med

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva, SKAL du anvende en sikker præventionsmetode for

at undgå at blive gravid.

Hvis du bliver gravid eller planlægger at blive gravid, skal du kontakte din læge vedrørende

potentielle fordele og risici, som behandling med Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva

indebærer for dig og dit barn.

Hvis du har taget Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva under din graviditet, kan din læge foretage

regelmæssige blodprøver og andre diagnostiske undersøgelser for at overvåge barnets udvikling. For

de børn, hvis mødre tog NRTI'er under graviditeten, opvejede fordelen ved at beskytte moderen mod

hiv risikoen for bivirkninger.

Du må IKKE amme, mens du er i behandling med Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Teva, da de aktive stoffer i dette lægemiddel udskilles i modermælken.

Hvis du er en kvinde og har hiv, anbefales det, at du ikke ammer, for derved at undgå at

overføre virus til barnet via mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil kan forårsage svimmelhed. Hvis du føler dig

svimmel, når du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva, må du IKKE køre bil, og du må

IKKE arbejde med værktøj eller maskiner.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. tablet, dvs. det er praktisk taget

natriumfrit.

3.

Sådan skal du tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i

tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva til behandling af hiv er:

Voksne: En tablet daglig. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva så vidt muligt med mad.

Unge i alderen 12 år til under 18 år, som vejer mindst 35 kg: En tablet om dagen, så vidt

muligt sammen med mad.

Den anbefalede dosis af Emtricitabin/Tenofovir disoproxil Teva til at nedsætte risikoen for at få

hiv er:

Voksne. En tablet om dagen, så vidt muligt sammen med mad.

Hvis du har problemer med at synke, kan du knuse tabletten med spidsen af en ske og opløse

den i ca. 100 ml (et halvt glas) vand, appelsinjuice eller druesaft. Drik det omgående.

Tag altid den dosis, som din læge har anbefalet, for at sikre at medicinen er fuldt ud

effektiv og for at reducere risikoen for udvikling af resistens mod behandlingen. Du må IKKE

ændre dosis, medmindre du har fået besked på det af din læge.

Hvis du bliver behandlet for hiv-infektion, vil din læge ordinere Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Teva sammen med andre antiretrovirale lægemidler. Se indlægssedlerne til de

andre antiretrovirale midler for vejledning i, hvordan disse lægemidler skal tages.

Hvis du er voksen og tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva for at nedsætte

risikoen for at få hiv, skal du tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva hver dag og ikke

kun, når du mener, at du har været udsat for at blive smittet med hiv.

Spørg din læge, hvis du vil vide mere om, hvordan du undgår at få hiv, eller hvordan du forhindrer

spredning af hiv til andre mennesker.

Hvis du har taget for meget Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Teva, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du ved et uheld tager mere end den anbefalede dosis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva,

skal du kontakte lægen eller den nærmeste skadestue for rådgivning. Tag æsken eller beholderen med,

så du kan vise, hvad du har taget.

Hvis du har glemt at tage en dosis

Det er vigtigt, at du husker at tage hver dosis af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva.

Hvis du kommer i tanke om en glemt dosis, inden for 12 timer efter det tidspunkt, hvor du

normalt tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva, skal du tage glemte dosis så hurtigt som

muligt og helst i forbindelse med et måltid. Tag derefter den næste dosis på det sædvanlige

tidspunkt.

Hvis du kommer i tanke om en glemt dosis efter mere end 12 timer efter det tidspunkt, hvor du

normalt tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva, skal du helt lade være med at tage den

glemte dosis. Vent, og tag den næste dosis, helst med mad, på det sædvanlige tidspunkt.

Hvis du kaster op mindre end 1 time efter, du har taget Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Teva, skal du tage en ny tablet. Det er IKKE nødvendigt at tage en ny tablet, hvis du kaster op mere

end 1 time efter, du har taget Emtricitabine/Tenofovirdisoproxil Teva.

Hold ikke op med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva til behandling af hiv-infektion,

kan det resultere i nedsat effekt af den behandling mod hiv, som din læge har anbefalet, hvis

du stopper med at tage tabletterne.

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva for at nedsætte risikoen for at få

hiv, må du ikke holde op med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva eller springe en

dosis over. Hvis du stopper med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva eller springer

en dosis over, kan det øge din risiko for at blive smittet med hiv.

Hold ikke op med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva uden først at

have talt med lægen.

Hvis du har hepatitis B, er det særlig vigtigt, at du IKKE stopper behandlingen med

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva uden først at tale med din læge. Det kan være

nødvendigt at få taget blodprøver i flere måneder efter behandlingens ophør. Hos nogle

patienter med fremskreden leversygdom eller cirrose bør behandlingen ikke ophøre, fordi det

kan medføre en forværring af din hepatitis, hvilket kan være livstruende.

Hvis du lægger mærke til nye eller usædvanlige symptomer efter behandlingens ophør,

skal du STRAKS fortælle det til din læge, især hvis det drejer sig om symptomer, som du

normalt ville forbinde med hepatitis B-infektion.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Mulige alvorlige bivirkninger:

Laktatacidose (for meget mælkesyre i blodet) er en sjælden bivirkning, men alvorlig

bivirkning, som kan være livstruende. Laktatacidose forekommer oftere hos kvinder, især hvis

de er overvægtige, og hos personer med leversygdom. Følgende kan være tegn på

laktatacidose:

dyb, hurtig vejrtrækning

døsighed

kvalme, opkastning

mavesmerter.

Hvis du tror, at du har overskud af mælkesyre i blodet, skal du straks søge læge.

Tegn på inflammation (en betændelseslignende reaktion) eller infektion. Hos nogle

patienter med fremskreden hiv-infektion (aids), og tidligere tilfælde af opportunistiske

infektioner (infektioner, der optræder hos mennesker med et svagt immunforsvar), kan der

forekomme tegn og symptomer på inflammation fra tidligere infektioner kort efter, at

behandlingen for hiv er startet. Det menes, at disse symptomer skyldes en forbedring i

kroppens immunforsvar, så kroppen kan bekæmpe infektioner, der kan have været til stede

uden tydelige symptomer.

Autoimmune sygdomme (når immunsystemet angriber sunde væv i kroppen) kan også opstå,

efter at du begynder at tage medicin for at behandle hiv-infektion. Autoimmune sygdomme

kan forekomme mange måneder efter behandlingsstart. Hold øje med symptomer på infektion

eller andre symptomer såsom:

muskelsvaghed

svaghed, der begynder i hænder og fødder og bevæger sig op mod selve kroppen

hjertebanken, rysten (tremor) eller hyperaktivitet.

Hvis du oplever disse eller andre symptomer på betændelsestilstande eller infektion,

skal du straks søge læge.

Mulige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

diarré, opkastning, kvalme

svimmelhed, hovedpine

udslæt

svaghedsfølelse.

Undersøgelser kan også vise:

et fald i blodets indhold af fosfat

øget kreatininkinase.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

smerter, mavesmerter

søvnproblemer, unormale drømme

fordøjelsesproblemer, som resulterer i ubehag efter måltider, en følelse af oppustethed, luft i

maven

udslæt (herunder røde pletter eller skjolder, nogle gange med blærer eller hævelser af huden),

som kan være en allergisk reaktion, kløe, ændring i hudfarve, herunder pletvis mørkfarvning

af huden

andre allergiske reaktioner, såsom hvæsende vejrtrækning, hævelser eller følelse af

svimmelhed.

Undersøgelser kan også vise:

lavt antal hvide blodlegemer (kan gøre dig mere modtagelig over for infektion)

forøgelse af fedtsyrer, galde eller sukker i blodet

problemer med lever og bugspytkirtel.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

mavesmerter på grund af betændelse i bugspytkirtlen

hævelser i ansigt, læber, tunge eller svælg

lavt antal røde blodlegemer

nedbrydning af muskler, muskelsmerter eller -svaghed, som kan forekomme grundet skader på

cellerne i nyrerne.

Undersøgelser kan også vise:

fald blodets kaliumniveau

øget kreatinin i blodet

ændring i din urin.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

laktatacidose (se ”Mulige alvorlige bivirkninger”)

fedtlever

gulfarvning af hud eller øjne, kløe eller mavesmerter på grund af leverbetændelse

inflammation i nyrerne, udskillelse af store mængder urin, tørst, nyresvigt, skade på tubulære

celler i nyrerne

blødgøring af knoglerne (med knoglesmerter og af og til knoglebrud til følge)

rygsmerter grundet nyreproblemer.

Skade på tubulære celler i nyrerne kan være forbundet med nedbrydning af muskelvæv, blødgøring af

knogler (med knoglesmerter og af og til med knoglebrud til følge), muskelsmerter, muskelsvaghed og

nedsat indhold af kalium eller fosfat i blodet.

Hvis du bemærker nogle af de ovenfor anførte bivirkninger, eller hvis nogle af

bivirkningerne bliver alvorlige, skal du tale med din læge eller med apotekspersonalet.

Hyppigheden af følgende bivirkninger kendes ikke.

Problemer med knogler. Nogle patienter, der tager antiretroviral kombinationsmedicin,

såsom Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva, kan udvikle en knoglesygdom, der hedder

knoglenekrose (hvor knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen). Nogle af

de mange risikofaktorer for at udvikle denne sygdom er, hvis du tager denne type lægemiddel

i længere tid, hvis du tager kortikosteroider, hvis du drikker alkohol, hvis du har et meget

svagt immunsystem, eller hvis du er overvægtig. Tegn på knoglenekrose er:

stivhed i led

smerter i led (særligt i hofter, knæ og skuldre)

svært ved at bevæge sig.

Hvis du bemærker nogen af disse symptomer, skal du søge læge.

Under hiv-behandling kan der forekomme en stigning i legemsvægt og et forhøjet indhold af fedt og

sukker i blodet. Dette skyldes dels forbedret sundhedstilstand og livsstil og med hensyn til fedt i blodet

undertiden selve hiv-lægemidlet. Lægen vil teste dig for at vurdere disse ændringer.

Andre bivirkninger hos børn

Hos børn, der får emtricitabin, er det meget almindeligt at opleve ændringer i hudfarven,

herunder

Pletvis mørkfarvning af huden.

Hos børn er det almindeligt at opleve et lavt antal røde blodlegemer (anæmi)

Dette kan forårsage, at barnet bliver træt eller stakåndet.

Hvis du bemærker nogen af disse symptomer, skal du fortælle det til lægen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysningerne, der fremgår

herunder:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Blister: Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Opbevares i den originale blisterpakning for

at beskytte mod fugt.

HPDE-beholder: Opbevares i den originale æske for at beskytte mod fugt. Hold beholderen tæt

tillukket.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva indeholder:

Aktive stoffer: emtricitabin og tenofovirdisoproxil. Hver Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Teva filmovertrukket tablet indeholder 200 mg emtricitabin og 245 mg tenofovirdisoproxil

(svarende til 291,22 mg tenofovirdisoproxilfosfat eller 136 mg tenofovir).

Øvrige indholdsstoffer: mannitol, natriumstearylfumerat, mikrokrystallinsk cellulose (E460),

hydroxypropylcellulose (lav-substitueret) (E463) og hypromellose (E463).

Øvrige indholdsstoffer i filmovertrækket: polyvinylalkohol, delvis hydrolyseret (E1203),

titandioxid (E171), macrogol 3350 (E1521), talcum (E553b), gul jernoxid (E172), indigotin

(E132).

Udseende og pakningsstørrelser

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva filmovertrukne tabletter er grønne til lysegrønne, ovale,

filmovertrukne tabletter med en størrelse på ca. 18 mm x 10 mm og præget med ”E T” på den ene side

og glatte på den anden side.

Hver beholder indeholder silicagel-tørremiddel, som skal blive i beholderen for at beskytte tabletterne.

Silicagel-tørremidlet findes i en separat pose eller beholder og må ikke indtages.

Følgende pakningsstørrelser er tilgængelige:

Blister: pakningsstørrelser med 30, 30x1 og 90 filmovertrukne tabletter.

Beholder: pakningsstørrelser med 30 og 3x30 filmovertrukne tabletter.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant:

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Telefon: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk

Fremstiller:

PLIVA Hrvatska d.o.o. (PLIVA Croatia Ltd.)

Prilaz baruna Filipovića 25

10000 Zagreb

Kroatien

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:

Belgien:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva 200 mg/245 mg filmomhulde

tabletten/comprimés pelliculés/Filmtabletten

Cypern:

Emtricitabine + Tenofovir disoproxil/Teva (200+245) mg Επικαλυμμένα με λεπτό

υμένιο δισκία

Danmark:

Emtricitabine/Tenofovirdisoproxil Teva

Estland:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva 200 mg/245 mg

Finland:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva 200 mg/245 mg tabletti, kalvopäällysteinen

Frankrig

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva 200mg/245mg, comprimé pelliculé

Grækenland:

Emtricitabine + Tenofovir disoproxil/Teva (200+245) mg Επικαλυμμένα με λεπτό

υμένιο δισκία

Holland:

Emtricitabine/Tenofovirdisoproxil Teva 200/245 mg, filmomhulde tabletten

Irland:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva 200mg/245mg Film-coated Tablets

Island:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva 200 mg/245 mg filmuhúðaðar töflur

Italien:

Emtricitabina e Tenofovir disoproxil Teva

Kroatien:

Emtricitabin/Tenofovirdizoproksil Pliva 200 mg/245 mg filmom obložene tablete

Litauen:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva 200mg/245mg apvalkotās tabletes

Malta:

Emtricitabine/Tenofovir Teva 200 mg/245 mg Film-coated Tablets

Polen:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva

Portugal:

Emtricitabina +Tenofovir Teva

Rumænien:

EMTRICITABINĂ/TENOFOVIR DISOPROXIL TEVA 200mg/245mg comprimate

filmate

Slovenien:

Emtricitabin/dizoproksiltenofovirat Teva 200 mg/245 mg filmsko obložene tablete

Spanien:

Emtricitabina/Disoproxilo de tenofovir Teva 200 mg/245 mg comprimidos

recubiertos con película EFG

Storbritannien: Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva 200 mg/245 mg Film-coated Tablets

Sverige:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva

Tjekkiet:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Teva 200 mg/245 mg

Tyskland:

Emtricitabin / Tenofovirdisoproxil-ratiopharm 200 mg / 245 mg Filmtabletten

Ungarn:

Emtricitabine/Tenofovir Teva 200 mg/ 245 mg filmtabletta

Østrig:

Emtricitabin/Tenofovir ratiopharm 200mg/245mg Filmtabletten

Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2018.

28. februar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

29678

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 200 mg emtricitabin og 245 mg

tenofovirdisoproxilfosfat (svarende til 291,22 mg tenofovirdisoproxilfosfat eller 136 mg

tenofovir).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. tablet, dvs. det er

praktisk taget natriumfri.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Grønne til lysegrønne, ovale, filmovertrukne tabletter med en størrelse på ca. 18 mm x 10

mm, præget med ”E T” på den ene side og glatte på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af hiv 1-infektion:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva" er indiceret til antiretroviral

kombinationsbehandling af hiv 1-inficerede voksne (se pkt. 5.1).

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva" er også indiceret til behandling af hiv 1-

inficerede unge i alderen 12 til < 18 år med NRTI-resistens eller -toksicitet, der udelukker

brug af førstevalgspræparater (se pkt. 4.2, 4.4 og 5.1).

Profylakse før eksponering (Pre-exposure prophylaxis, PrEP):

dk_hum_55620_spc.doc

Side 1 af 35

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva" er i kombination med god praksis for sikker sex

indiceret som profylakse før eksponering for at mindske risikoen for seksuelt erhvervet hiv

1-infektion hos meget udsatte voksne og unge (se pkt. 4.4 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva” skal initieres af en læge, som har erfaring med

behandling af hiv-infektion.

Dosering

Behandling af hiv hos voksne og unge i alderen 12 år og derover, der vejer mindst 35 mg:

En tablet en gang dagligt.

Forebyggelse af hiv hos voksne og unge i alderen 12 år og ældre, der vejer mindst 35 kg:

En tablet en gang dagligt.

Der findes separate præparater med emtricitabin og tenofovirdisoproxil til behandling af

hiv 1-infektion, hvis det bliver nødvendigt at seponere eller ændre dosen af et af

indholdsstofferne i Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva". Der henvises til

produktresuméerne til disse lægemidler.

Hvis en patient glemmer at tage en dosis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva" i 12

timer efter tidspunktet, hvor dosen normalt skulle tages, skal patienten tage Emtricitabine/

Tenofovir disoproxil "Teva" sammen med mad så snart som muligt og derefter fortsætte i

henhold til den næste dosis. Hvis en patient glemmer at tage en dosis

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva" i mere end 12 timer, og det næsten er tid til den

næste dosis, skal den glemte dosis ikke tages, men den normale doseringsplan genoptages.

Hvis patienten kaster op inden for 1 time efter at have taget Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Teva", skal der tages en ny tablet. Hvis patienten kaster op mere end 1 time

efter at have taget Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", må patienten ikke tage en ny

dosis.

Særlige populationer

Ældre: Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Voksne med nedsat nyrefunktion: Emtricitabin og tenofovir udskilles via nyrerne, og

eksponeringen for emtricitabin og tenofovir øges hos patienter med nyredysfunktion (se

pkt. 4.4 og 5.2).

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva" bør kun anvendes hos personer med

kreatininclearance (CrCl) < 80 ml/min, hvis de potentielle fordele anses for at opveje de

potentielle risici. Se Tabel 1.

Tabel 1. Doseringsanbefalinger hos voksne med nedsat nyrefunktion

dk_hum_55620_spc.doc

Side 2 af 35

Behandling af hiv-1-infektion

Profylakse før eksponering

Let nedsat nyrefunktion

(CrCl 50-80 ml/min)

Begrænsede data fra kliniske

studier understøtter dosering af

emtricitabin og tenofovir en gang

dagligt (se punkt 4.4).

Begrænsede data fra kliniske studier

understøtter dosering af emtricitabin

og tenofovir en gang dagligt hos

personer uden hiv 1-infektion med

CrCl 60-80 ml/min. Emtricitabin og

tenofovir anbefales ikke til personer

uden hiv 1-infektion med CrCl < 60

ml/min, da det ikke er undersøgt hos

denne population (se pkt. 4.4 og 5.2).

Moderat nedsat nyrefunktion

(CrCl 30-49 ml/min)

Ud fra modellering af

farmakokinetiske data for

enkeltdosis af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil hos ikke-hiv-

inficerede forsøgspersoner med

varierende grader af nedsat

nyrefunktion anbefales det at

administrere

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

”Teva” hver 48. time (se pkt. 4.4).

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

"Teva" anbefales ikke til denne

population.

Svært nedsat nyrefunktion

(CrCl <30ml/min) og

hæmodialysepatienter

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

"Teva" anbefales ikke, fordi der

ikke kan opnås passende

dosisreduktioner med

kombinationstabletten.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

"Teva" anbefales ikke til denne

population.

Pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil ”Teva” frarådes hos hiv 1-inficerede pædiatriske

patienter under 18 år med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population: Sikkerhed og virkning ved Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

"Teva" hos børn og unge under 12 år er ikke klarlagt (se pkt. 5.2).

Administration

Oral administration. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva" skal helst tages sammen

med mad.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva" kan indgives umiddelbart efter, at tabletten er

opløst i ca. 100 ml vand, appelsinjuice eller druesaft.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Profylaktisk brug før eksponering hos personer med ukendt eller positiv hiv 1-status.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overførsel af hiv: Selvom det er vist, at effektiv virussuppression med antiretroviral

behandling reducerer risikoen for seksuel overførsel væsentligt, kan det ikke udelukkes, at

der er en resterende risiko.

Træf de nødvendige forholdsregler for at forhindre overførsel af

i overensstemmelse med nationale retningslinjer.

dk_hum_55620_spc.doc

Side 3 af 35

Patienter med hiv 1, som indeholder mutationer

Kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil bør undgås hos tidligere

antiretroviral-erfarne patienter med hiv 1, som har K65R-mutationen (se pkt. 5.1).

Generel strategi til forebyggelse af hiv 1-infektion

Kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil er ikke altid effektivt med hensyn til

at forebygge smitte med hiv 1. Det vides ikke, hvor lang tid der går efter start af

behandling med kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil, før den beskyttende

virkning opnås.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil ”Teva” bør kun bruges som profylakse før eksponering

i forbindelse med en samlet strategi for forebyggelse af hiv 1-infektion, herunder brug af

andre hiv 1-forebyggende foranstaltninger (f.eks. konsekvent og korrekt brug af kondom,

viden om hiv 1-status, regelmæssig test for andre seksuelt overførte infektioner).

Risiko for resistens med uopdaget hiv 1-infektion:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil ”Teva” bør kun anvendes til at mindske risikoen for at

få hiv 1 hos personer, der bekræftes at være hiv-negative (se pkt. 4.3). De skal testes for

stadig at være hiv-negative med hyppige mellemrum (f.eks. mindst hver 3. måned) ved

hjælp af en kombineret antigen/antistof-test, så længe de tager Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil ”Teva” som profylakse før eksponering.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil ”Teva” udgør ikke i sig selv et komplet regime til

behandling af hiv 1, og der er fremkommet hiv 1-resistente mutationer hos personer med

uopdaget hiv 1-infektion, der kun tager kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil.

Hvis der findes kliniske symptomer svarende til akut virusinfektion, og der er mistanke om

nylige (< 1 måned) eksponeringer for hiv 1, bør brugen af Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil ”Teva” udsættes mindst en måned og hiv 1-status bekræftes før påbegyndelse af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil ”Teva” som profylakse før eksponering.

Betydning af adhærens:

Personer uden hiv 1-infektion skal tilrådes at overholde den anbefalede

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil ”Teva”-doseringsplan meget nøje. Der er en stærk

korrelation mellem emtricitabin og tenofovir-behandlingens effektivitet med hensyn til at

reducere risikoen for at få hiv 1 og adhærens påvist ved målbare lægemiddelniveauer i

blodet.

Patienter med hepatitis B- eller C-virusinfektion

Hiv 1-inficerede patienter med kronisk hepatitis B eller C behandlet med antiretroviral

behandling har øget risiko for alvorlige og potentielt dødelige hepatiske bivirkninger.

Læger skal henholde sig til gældende retningslinjer for hiv-behandling ved håndtering af

hiv-infektion hos patienter med samtidig infektion med hepatitis B-virus (HBV) eller

hepatitis C-virus (HCV).

Sikkerheden og effekten af kombinationen af emtricitabin og tenofovir som PrEP hos

patienter med HBV- eller HCV-infektion er ikke fastlagt.

dk_hum_55620_spc.doc

Side 4 af 35

I tilfælde af samtidig antiviral behandling for hepatitis B eller C henvises også til de

relevante produktresuméer for disse lægemidler. Se også under ”Brug med ledipasvir og

sofosbuvir eller sofosbuvir og velpatasvir nedenfor.

Tenofovirdisoproxil er indiceret til behandling af HBV, og emtricitabin har udvist aktivitet

over for HBV i farmakodynamiske studier, men sikkerhed og virkning ved kombinationen

af emtricitabin og tenofovir er ikke blevet specifikt fastslået hos patienter med kronisk

HBV-infektion.

Seponering af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil ”Teva” hos patienter, der er inficeret

med HBV, kan være forbundet med svær, akut forværring af hepatitis. Patienter, som er

inficeret med HBV, og som seponerer Emtricitabine/Tenofovir disoproxil ”Teva”, bør

monitoreres nøje med både klinisk og laboratoriemæssig opfølgning i flere måneder, efter

at behandlingen er stoppet. Hvis det er relevant, kan genoptagelse af hepatitis B-

behandling være berettiget. Hos patienter med fremskreden leversygdom eller cirrose,

frarådes seponering, da forværring af hepatitis efter behandlingen kan føre til hepatisk

dekompensation.

Leversygdom

Sikkerhed og virkning ved kombinationen af emtricitabin og tenofovir er ikke blevet

fastslået hos patienter med signifikante underliggende leversygdomme. Farmakokinetikken

af tenofovir er blevet undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion, og dosisjustering

er ikke nødvendig. Farmakokinetikken af emtricitabin er ikke undersøgt hos patienter med

nedsat leverfunktion. På grund af minimal hepatisk metabolisme og den renale

eliminationsvej for emtricitabin er det usandsynligt, at dosisjustering af kombinationen af

emtricitabin og tenofovir er nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2

og 5.2).

Hiv 1-inficerede patienter med eksisterende leverdysfunktion, herunder kronisk aktiv

hepatitis, har en øget hyppighed af leverfunktionsabnormiteter under antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) og bør monitoreres i henhold til gældende praksis. Hvis

der er tegn på forværret leversygdom hos sådanne patienter, skal det overvejes at afbryde

eller seponere behandlingen.

Indvirkning på nyrer og knogler hos voksne

Indvirkning på nyrerne

Emtricitabin og tenofovir udskilles renalt ved en kombination af glomerulær filtrering og

aktiv tubulær sekretion. Nyresvigt, nedsat nyrefunktion, forhøjet kreatinin, hypofosfatæmi

og proksimal tubulopati (herunder Fanconis syndrom) er blevet rapporteret ved brug af

tenofovirdisoproxil (se pkt. 4.8).

Monitorering af nyrefunktionen

Inden påbegyndelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil ”Teva” til behandling af hiv 1-

infektion eller til brug som profylakse før eksponering anbefales det at beregne

kreatininclearance hos alle personer.

Hos personer uden risikofaktorer for nyresygdom anbefales det, at nyrefunktionen

(kreatininclearance og serumfosfat) monitoreres efter 2-4 ugers behandling, efter 3

måneder og derefter hver 3-6 måned.

dk_hum_55620_spc.doc

Side 5 af 35

Hos personer med risikofaktorer for nyresygdom skal nyrefunktionen monitoreres

hyppigere.

Se også under ”Samtidig administration af andre lægemidler” nedenfor.

Håndtering af nedsat nyrefunktion hos hiv 1-inficerede patienter:

Hvis serumphosphat er < 1,5 mg/dl (0,48 mmol/l), eller kreatininclearance er reduceret til

< 50 ml/min hos patienter, der får kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil,

bør nyrefunktionen revurderes inden for en uge, herunder måling af blodglucose,

blodkalium og uringlucose (se pkt. 4.8 ”proksimal tubulopati”). Det bør overvejes at

afbryde behandlingen med kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil hos

patienter, hvor kreatininclearance falder til < 50 ml/min eller serumphosphat til < 1,0 mg/dl

(0,32 mmol/l). Det bør også overvejes at afbryde behandlingen med kombinationen af

emtricitabin og tenofovirdisoproxil i tilfælde af progredierende fald i nyrefunktionen, når

ingen anden årsag er blevet identificeret.

Den renale sikkerhed ved emtricitabin og tenofovirdisoproxil er kun blevet undersøgt i

meget begrænset omfang hos hiv 1-inficerede patienter med nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance < 80 ml/min). Det anbefales at justere doseringsintervallet hos hiv 1-

inficerede patienter med kreatininclearance 30-49 ml/min (se pkt. 4.2). Begrænsede data

fra kliniske studier tyder på, at det forlængede doseringsinterval ikke er optimalt og kunne

resultere i øget toksicitet og muligvis utilstrækkeligt respons. I et lille klinisk studie havde

en undergruppe af patienter med kreatininclearance mellem 50 og 60 ml/min, som fik

tenofovirdisoproxil i kombination med emtricitabin en gang i døgnet, 2-4 gange højere

eksponering for tenofovir og forværring af nyrefunktionen (se pkt. 5.2). Det er derfor

nødvendigt nøje at vurdere fordele og risici, når kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil anvendes til patienter med kreatininclearance < 60 ml/min, og

nyrefunktionen bør monitoreres omhyggeligt. Det kliniske respons på behandlingen bør

endvidere monitoreres nøje hos patienter, der får kombinationen af emtricitabin og

tenofovir disoproxil med et forlænget doseringsinterval. Kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil anbefales ikke til patienter med svært nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance < 30 ml/min) og hos patienter, som skal have hæmodialyse, da de

nødvendige dosisreduktioner ikke kan opnås med kombinationstabletten (se pkt. 4.2 og

5.2).

Håndtering af nedsat nyrefunktion ved PrEP:

Kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil er ikke blevet undersøgt hos

personer uden hiv 1-infektion med kreatininclearance < 60 ml/min og anbefales derfor ikke

til denne population. Hvis serumphosphat er < 1,5 mg/dl (0,48 mmol/l) eller

kreatininclearance reduceret til < 60 ml/min hos en person, der får kombinationen af

emtricitabin og tenofovirdisoproxil som profylakse før eksponering, skal nyrefunktionen

revurderes inden for en uge, herunder måling af blodglucose, blodkalium og uringlucose

(se pkt. 4.8 ”proksimal tubulopati”). Det bør overvejes at afbryde behandlingen med

kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil hos personer, hvor kreatininclearance

er faldet til < 60 ml/min eller serumphosphat til < 1,0 mg/dl (0,32 mmol/l), ligesom det bør

overvejes at afbryde behandlingen i tilfælde af progredierende fald i nyrefunktionen, når

ingen anden årsag er blevet identificeret.

Indvirkning på knogler:

Knogleabnormiteter (der i sjældne tilfælde bidrager til frakturer) kan være forbundet med

proksimal renal tubulopati (se pkt. 4.8). Hvis der er mistanke om knogleabnormiteter, skal

der søges råd i relevant omfang.

dk_hum_55620_spc.doc

Side 6 af 35

Hiv 1-infektion:

I et 144-ugers kontrolleret klinisk studie, hvor tenofovirdisoproxil blev sammenlignet med

stavudin i kombination med lamivudin og efavirenz hos antiretroviral-naive patienter, blev

der observeret små fald i knoglemineraltætheden (bone mineral density, BMD) i hoften og

i rygsøjlen i begge behandlingsgrupper. Fald i BMD i rygsøjlen og ændringer i

knoglebiomarkører i forhold til baseline var signifikant større i gruppen med

tenofovirdisoproxil efter 144 uger. Faldet i BMD i hoften var signifikant større i denne

gruppe indtil 96 uger. Der var imidlertid ingen øget risiko for frakturer eller evidens for

klinisk relevante knogleabnormiteter over 144 uger.

I andre studier (prospektive og tværgående) sås de mest udtalte fald i BMD hos patienter,

som fik tenofovirdisoproxil som del af et regime, der indeholdt en boostet

proteasehæmmer. Andre behandlingsregimer bør overvejes til patienter med osteoporose,

som har en høj risiko for knoglebrud.

Kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil som PrEP:

I kliniske studier med personer uden hiv 1-infektion blev der observeret små fald i BMD. I

et studie med 498 mænd varierede middelændringerne i BMD fra baseline til uge 24 fra

-0,4 % til -1,0 % i hoften, rygsøjlen, lårbenshalsen og trochanter hos mænd, der fik daglig

profylakse med kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil (n = 247) versus

placebo (n = 251).

Indvirkning på nyrer og knogler hos den pædiatriske population

Der er usikkerhed om langtidsvirkningen af tenofovirdisoproxils toksiske virkninger på

knogler og nyrer. Reversibiliteten af nefrotoksicitet kan desuden ikke fastlægges fuldt ud.

Derfor anbefales en multidisciplinær tilgang for at opnå en passende afvejning af

behandlingens benefit/risk-forhold hos den enkelte patient, for at kunne træffe afgørelse

om relevant monitorering under behandlingen (herunder beslutning om seponering) og for

at overveje behovet for supplerende behandling.

Indvirkning på nyrerne

Renale bivirkninger svarende til proksimal renal tubulopati er blevet rapporteret hos hiv 1-

inficerede pædiatriske patienter i alderen 2 til < 12 år i det kliniske studie GS-US-104-0352

(se pkt. 4.8 og 5.1).

Monitorering af nyrefunktionen

Nyrefunktionen (kreatininclearance og serumphosphat) skal evalueres før behandling og

monitoreres under behandlingen på samme måde som hos hiv 1-inficerede voksne (se

ovenfor).

Håndtering af nyrefunktion

Hvis serumphosphat bekræftes at være < 3,0 mg/dl (0,96 mmol/l) hos en pædiatrisk

patient, der får kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil, skal nyrefunktionen

revurderes inden for en uge, herunder måling af blodglucose, blodkalium og uringlucose

(se pkt. 4.8, proksimal tubulopati). Hvis nyreabnormiteter mistænkes eller påvises, bør der

tages kontakt til en nefrolog med henblik på at overveje, om behandlingen skal afbrydes.

Afbrydelse af behandlingen med kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil bør

også overvejes i tilfælde af progredierende nedsat nyrefunktion, når ingen anden årsag er

blevet påvist.

dk_hum_55620_spc.doc

Side 7 af 35

Kombinationsbehandling og risiko for nefrotoksicitet

Der gælder samme anbefalinger som hos voksne (se under samtidig administration af andre

lægemidler nedenfor).

Nedsat nyrefunktion

Kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil frarådes hos pædiatriske patienter

med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). Behandling med kombinationen emtricitabin og

tenofovirdisoproxil bør ikke initieres hos pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion og

bør seponeres hos pædiatriske patienter, der udvikler nedsat nyrefunktion under

behandlingen.

Indvirkning på knogler

Tenofovirdisoproxil kan forårsage et fald i knoglemineraltæthed (BMD). Indvirkningen af

tenofovirdisoproxil-associerede ændringer i BMD på knoglesundheden på langt sigt og på

den fremtidige frakturrisiko er ikke kendt for tiden (se pkt. 5.1).

Hvis knogleabnormiteter mistænkes eller påvises hos pædiatriske patienter, bør der søges

råd hos en endokrinolog og/eller en nefrolog.

Vægt og metaboliske parametre

En stigning i vægt og i niveauet af blodlipider og blodglucose kan forekomme under

antiretroviral behandling. Sådanne ændringer kan delvist være knyttet til sygdomskontrol

og livsstil. For lipider er der i visse tilfælde evidens for en behandlingsrelateret effekt,

mens der for vægtøgning ikke er nogen stærk evidens, som relaterer dette til en bestemt

behandling. Med hensyn til monitorering af blodlipider og blodglucose henvises til

relevante retningslinjer for hiv-behandling. Lipidforstyrrelser bør behandles i henhold til

klinisk praksis.

Mitokondriel dysfunktion efter eksponering

in utero

Nukleosid-/nukleotid-analoger kan påvirke mitokondriefunktionen i varierende grad; dette

er mest udtalt for stavudin, didanosin og zidovudin. Der er rapporteret om mitokondriel

dysfunktion hos hiv-negative spædbørn, som har været eksponeret for nukleosidanaloger in

utero og/eller postnatalt. Det har hovedsageligt drejet sig om behandling med regimer

indeholdende zidovudin. De hyppigst rapporterede manifestationer er hæmatologiske

forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske forstyrrelser (hyperlaktatæmi,

hyperlipasæmi). Reaktionerne har ofte været forbigående. Sent forekommende

neurologiske forstyrrelser er i sjældne tilfælde blevet rapporteret (hypertoni, kramper,

unormal adfærd). Hvorvidt sådanne neurologiske forstyrrelser er forbigående eller

permanente er p.t. ikke kendt. Mitokondriel dysfunktion bør overvejes hos alle børn med

svære kliniske symptomer af ukendt ætiologi, især neurologiske symptomer, der har været

eksponeret for nukleosid-/nukleotidanaloger in utero. Disse fund påvirker ikke de aktuelle

nationale anbefalinger vedrørende antiretroviral behandling hos gravide med henblik på at

undgå vertikal hiv-overførsel.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af

CART opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale opportunistiske

patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af symptomer.

Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få uger eller måneder efter

påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede

og/eller fokale mycobakterielle infektioner og pneumocystis jirovecii-pneumoni. Alle

dk_hum_55620_spc.doc

Side 8 af 35

inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov.

Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret

at forekomme i forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og

kan være mange måneder efter initiering af behandling.

Opportunistiske infektioner

Hiv 1-inficerede patienter, som får kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil

eller anden antiretroviral behandling, kan fortsætte med at udvikle opportunistiske

infektioner og andre komplikationer som følge af hiv-infektion og bør derfor forblive

under nøje klinisk observation af læger, som har erfaring med behandling af patienter med

hiv-associerede sygdomme.

Osteonekrose

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden hiv-

sygdom og/eller hos patienter som befinder sig i langvarig CART. Ætiologien anses dog

for at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær

immunosuppression, højere Body Mass Index (BMI)). Patienter, der oplever ømme og

smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær bør rådes til at søge læge.

Samtidig administration af andre lægemidler

Kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil bør undgås ved samtidig eller nylig

brug af et nefrotoksisk lægemiddel (se pkt. 4.5). Hvis samtidig brug af kombinationen af

emtricitabin og tenofovirdisoproxil og nefrotoksiske lægemidler ikke kan undgås, bør

nyrefunktionen monitoreres ugentligt.

Tilfælde af akut nyresvigt efter påbegyndelse af multiple ikke-steroide anti-

inflammatoriske lægemidler (NSAID) eller NSAID i høj dosis er rapporteret hos hiv 1-

inficerede patienter, som blev behandlet med tenofovirdisoproxil og havde risikofaktorer

for nedsat nyrefunktion. Hvis kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil

administreres samtidig med et NSAID, skal nyrefunktionen monitoreres med passende

intervaller.

Der er rapporteret en højere risiko for nedsat nyrefunktion hos hiv 1-inficerede patienter,

der fik tenofovirdisoproxil i kombination med en ritonavir- eller cobicistat-boostet

proteasehæmmer. Tæt monitorering af nyrefunktionen hos disse patienter (se pkt. 4.5) er

nødvendig. Samtidig behandling med tenofovirdisoproxil og en boosted proteasehæmmer

skal evalueres omhyggeligt hos hiv 1-inficerede patienter med renale risikofaktorer.

Kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil bør ikke indgives sammen med

andre lægemidler, som indeholder emtricitabin, tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid

eller andre cytidinanaloger, såsom lamivudin (se pkt. 4.5). Kombinationen af emtricitabin

og tenofovirdisoproxil bør ikke indgives sammen med adefovirdipivoxil.

Brug med ledipasvir og sofosbuvir, sofosbuvir og velpatasvir eller sofosbuvir, velpatasvir

og voxilaprevir

Det er vist, at samtidig administration af tenofovirdisoproxil og ledipasvir/sofosbuvir,

sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger

plasmakoncentrationen af tenofovir, især når de anvendes sammen med et hiv-regime, der

indeholder tenofovirdisoproxil og en farmakokinetisk forstærker (ritonavir eller cobicistat).

Sikkerheden af tenofovirdisoproxil ved administration sammen med ledipasvir/sofosbuvir,

sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir og en farmakokinetisk

dk_hum_55620_spc.doc

Side 9 af 35

forstærker er ikke klarlagt. De potentielle risici og fordele forbundet med samtidig

administration bør overvejes, specielt hos patienter med øget risiko for renal dysfunktion.

Patienter, der får ledipasvir/sofosbuvir, sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/

voxilaprevir sammen med tenofovirdisoproxil og en boostet hiv-proteasehæmmer, bør

overvåges for bivirkninger relateret til tenofovirdisoproxil.

Samtidig administration af tenofovirdisoproxil og didanosin:

Samtidig administration anbefales ikke, da det resulterer i en stigning på 40-60 % i den

systemiske eksponering for didanosin, hvilket kan øge risikoen for didanosinrelaterede

bivirkninger (se pkt. 4.5). I sjældne tilfælde er der rapporteret pankreatitis og laktatacidose,

undertiden med dødelig udgang. Samtidig administration af tenofovirdisoproxil og

didanosin ved en dosis på 400 mg dagligt er blevet forbundet med et signifikant fald i

CD4-celletallet, muligvis på grund af en intracellulær interaktion, som øgede fosforyleret

(dvs. aktiv) didanosin. En reduceret dosis på 250 mg didanosin administreret samtidig med

et regime indeholdende tenofovirdisoproxil er blevet forbundet med rapporter om høj

forekomst af virologisk svigt i flere testede kombinationer.

Tredobbelt nukleosidbehandling

Der har været rapporteret høj forekomst af virologisk svigt og fremkomst af resistens på et

tidligt tidspunkt hos hiv 1-inficerede patienter, når tenofovirdisoproxil blev kombineret

med lamivudin og abacavir eller med lamivudin og didanosin som regime én gang dagligt.

Der er en tæt strukturel lighed mellem lamivudin og emtricitabin og lighed i

farmakokinetikken og farmakodynamikken mellem disse to stoffer. De samme problemer

kan derfor muligvis optræde, hvis kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil

administreres sammen med en tredje nukleosidanalog.

Ældre

Kombinationen af emtricitabin og tenofovir er ikke blevet undersøgt hos personer over 65

år. Da det er mere sandsynligt, at personer over 65 år har nedsat nyrefunktion, skal der

udvises forsigtighed ved administration af kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil til ældre mennesker.

Hjælpestoffer

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil ”Teva” indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg)

pr. tablet, dvs. det er essentielt ”natriumfrit”.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Da denne kombination indeholder emtricitabin og tenofovirdisoproxil, kan interaktioner,

som er identificeret med disse lægemidler individuelt, forekomme med kombinationen af

emtricitabin og tenofovirdisoproxil. Interaktionsstudier er kun udført i voksne.

Steady-state farmakokinetikken for emtricitabin og tenofovir blev ikke påvirket ved

samtidig indgivelse af emtricitabin og tenofovirdisoproxil versus indgivelse af hvert

lægemiddel alene.

In vitro og kliniske farmakokinetiske interaktionsstudier har vist, at potentialet for

CYP450-medierede interaktioner, som involverer emtricitabin og tenofovirdisoproxil

sammen med andre lægemidler, er lavt.

dk_hum_55620_spc.doc

Side 10 af 35

Samtidig brug anbefales ikke

Emtricitabin og tenofovirdisoproxil i fast kombination bør ikke indgives samtidig med

andre lægemidler, som indeholder emtricitabin, tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid

eller andre cytidinanaloger, såsom lamivudin (se pkt. 4.4). Kombinationen af emtricitabin

og tenofovirdisoproxil bør ikke indgives samtidig med adefovirdipivoxil.

Didanosin: Co-administration af kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil og

didanosin anbefales ikke (se pkt. 4.4 og tabel 2).

Lægemidler, som udskilles gennem nyrerne: Da emtricitabin og tenofovir primært udskilles

gennem nyrerne, kan administration af kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil sammen med lægemidler, der reducerer nyrefunktionen eller

konkurrerer om aktiv tubulær sekretion (f.eks. cidofovir), øge serumkoncentrationerne af

emtricitabin, tenofovir og/eller de samtidigt administrerede lægemidler.

Brug af kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil bør undgås ved samtidig

eller nylig brug af et nefrotoksisk lægemiddel. Eksempler herpå omfatter, men er ikke

begrænsede til, aminoglykosider, amphotericin B, foscarnet, ganciclovir, pentamidin,

vancomycin, cidofovir eller interleukin-2 (se pkt. 4.4).

Andre interaktioner

Interaktioner mellem den faste kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil eller

dets individuelle komponent(er) og andre lægemidler ses i tabel 2 nedenfor (stigning er

angivet som "↑", fald som "↓", ingen ændring som "↔", to gange dagligt som "b.i.d.", og

én gang dagligt som "q.d."). 90 % konfidensinterval er vist i parenteser, hvis det er

tilgængeligt.

Tabel 2: Interaktioner mellem den faste kombinationen af emtricitabin og tenofovir eller dets

individuelle komponent(er) og andre lægemidler

Lægemidler iht. terapeutisk

område

Effekt på

lægemiddelkoncentrationer

Gnst. ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90 % konfidens-

intervaller, hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. co-

administration med

kombinationen af emtricitabin

og tenofovirdisoproxil

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil 245 mg)

ANTIINFEKTIVA

Antiretrovirale lægemidler

Proteasehæmmere

Atazanavir/ritonavir/

tenofovirdisoproxil

(300 mg q.d./100 mg q.d./245 mg q.d.)

Atazanavir:

AUC: ↓ 25 % (↓ 42 til ↓ 3)

: ↓ 28 % (↓ 50 til ↑ 5)

: ↓ 26 % (↓ 46 til ↑ 10)

Tenofovir:

AUC: ↑ 37 %

: ↑ 34 %

: ↑ 29 %

Ingen dosisjustering er anbefalet.

Den forøgede tenofovir-

eksponering kan øge risikoen for

tenofovir-relaterede bivirkninger,

inkl. renale lidelser.

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

Atazanavir/ritonavir/emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

Darunavir/ritonavir/

tenofovirdisoproxil

(300 mg q.d./100 mg q.d./245 mg q.d.)

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 22 %

Ingen dosisjustering er anbefalet.

Den forøgede tenofovir-

eksponering kan øge risikoen for

tenofovir-relaterede bivirkninger,

inkl. renale lidelser.

dk_hum_55620_spc.doc

Side 11 af 35

: ↑ 37 %

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

Darunavir/ritonavir/emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

Lopinavir/ritonavir/tenofovirdisoproxil

(400 mg b.i.d./100 mg b.i.d/245 mg

q.d.)

Lopinavir/ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 32 % (↑ 25 til ↑ 38)

: ↔

: ↑ 51 % (↑ 37 til ↑ 66)

Ingen dosisjustering er anbefalet.

Den forøgede tenofovir-

eksponering kan øge risikoen for

tenofovir-relaterede bivirkninger,

inkl. renale lidelser.

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

Lopinavir/ritonavir/emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

NRTI’er

Didanosin/tenofovirdisoproxil

Samtidig indgivelse af

tenofovirdisoproxil og didanosin

resulterer i en 40-60 % stigning i

systemisk eksponering for

didanosin, hvilket kan øge risikoen

for didanosinrelaterede bivirkninger.

Der er rapporteret sjældne, nogle

gange letale, tilfælde af pancreatitis

og lactacidose.

Co-administration af

tenofovirdisoproxil og didanosin

(400 mg daglig) er blevet forbundet

med en signifikant reduktion af

CD4-celletallet, muligvis på grund

af en intracellulær interaktion, der

øger niveauet af fosforyleret (dvs.

aktiv) didanosin. I forbindelse med

en reduceret dosis på 250 mg

didanosin administreret samtidig

med tenofovirdisoproxil er der

blevet rapporteret om en høj

forekomst af udeblivende virologisk

effekt af flere testede kombinationer

til behandling af hiv-1 infektion.

Co-administration af

kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil og didanosin

anbefales ikke (se pkt. 4.4).

Didanosin/emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

Lamivudin/tenofovirdisoproxil

Lamivudin:

AUC: ↓ 3 % (: 8 % til ↑ 15)

: ↓ 24 % (↓ 44 to ↓ 12)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 4 % (↓ 15 to ↑ 8)

: ↑ 102 % (↓ 96 to ↑ 108)

: IB

Lamivudin og kombinationen af

emtricitabin og tenofovirdisoproxil

må ikke administreres samtidigt (se

pkt. 4.4).

Efavirenz/tenofovirdisoproxil

Efavirenz:

AUC: ↓ 4 % (↓ 7 to ↓ 1)

: ↓ 4 % (↓ 9 to ↑ 2)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 1 % (↓ 8 to ↑ 6 )

: ↑ 7 % (↓ 6 to ↑ 22) C

: IB

Dosisjustering af efavirenz er ikke

nødvendig.

ANTIINFEKTIVA

Hepatitis B-virus (HBV) antivirale midler

Adefovirdipivoxil/

tenofovirdisoproxil

Adefovirdipivoxil:

AUC: ↓ 11 % (↓ 14 to ↓ 7)

: ↓ 7 % (↓ 13 to ↓ 0)

: IB

Adefovirdipivoxil og

kombinationen af emtricitabin og

tenofovir må ikke administreres

samtidigt (se

dk_hum_55620_spc.doc

Side 12 af 35

Tenofovir:

AUC: ↓ 2 % (↓ 5 to ↑ 0)

: ↓ 1 % (↓ 7 to ↑ 6)

: IB

pkt. 4.4).

Antivirale midler mod hepatitis C-virus (HCV)

Ledipasvir/sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Atazanavir/ritonavir

(300 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↑ 96 % (↑ 74 til ↑ 121)

: ↑ 68 % (↑ 54 til ↑ 84)

: ↑ 118 % (↑ 91 til ↑ 150)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 42 % (↑ 34 til ↑ 49)

Atazanavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 63 % (↑ 45 til ↑ 84)

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 45 % (↑ 27 til ↑ 64)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 47 % (↑ 37 til ↑ 58)

: ↑ 47 % (↑ 38 til ↑ 57)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af samtidig

administration af

tenofovirdisoproxil,

ledipasvir/sofosbuvir og atazanavir/

ritonavir kan øge risikoen for

bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af tenofovirdisoproxil

sammen med ledipasvir/sofosbuvir

og en farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller cobicistat) er

ikke klarlagt.

Hvis der ikke er andre alternativer,

skal kombinationen anvendes med

forsigtighed med hyppig

monitorering af nyrefunktionen, (se

pkt. 4.4).

Ledipasvir/sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Darunavir/ritonavir

(800 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Sofosbuvir:

AUC: ↓ 27 % (↓ 35 til ↓ 18)

: ↓ 37 % (↓ 48 til ↓ 25)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 48 % (↑ 34 til ↑ 63)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 50 % (↑ 42 til ↑ 59)

: ↑ 64 % (↑ 54 til ↑ 74)

: ↑ 59 % (↑ 49 til ↑ 70)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af samtidig

administration af

tenofovirdisoproxil,

ledipasvir/sofosbuvir og

darunavir/ritonavir kan øge risikoen

for bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af tenofovirdisoproxil

sammen med ledipasvir/sofosbuvir

og en farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller cobicistat) er

ikke klarlagt.

Hvis der ikke er andre alternativer,

skal kombinationen anvendes med

forsigtighed med hyppig

monitorering af nyrefunktionen, (se

pkt. 4.4).

dk_hum_55620_spc.doc

Side 13 af 35

Ledipasvir/sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Efavirenz/emtricitabin/

tenofovirdisoproxil

(600 mg/200 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↓ 34 % (↓ 41 til ↓ 25)

: ↓ 34 % (↓ 41 til ↑ 25)

: ↓ 34 % (↓ 43 til ↑ 24)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 98 % (↑ 77 til ↑ 123)

: ↑ 79 % (↑ 56 til ↑ 104)

: ↑ 163 % (↑ 137 til ↑ 197)

Ingen dosisjustering er anbefalet.

Den forøgede tenofovir-

eksponering kan medføre

forstærkede bivirkninger af

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Nyrefunktionen bør monitoreres tæt

(se pkt. 4.4).

Ledipasvir/sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Emtricitabin/rilpivirin/

tenofovirdisoproxil

(200 mg/25 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Rilpivirin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 40 % (↑ 31 til ↑ 50)

: ↔

: ↑ 91 % (↑ 74 til ↑ 110)

Ingen dosisjustering er anbefalet.

Den forøgede tenofovir-

eksponering kan forstærke effekten

af bivirkninger ved

tenofovirdisoproxil, herunder

nyresygdomme. Nyrefunktionen

bør monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) + Dolutegravir

(50 mg q.d.) +

Emtricitabin/Tenofovirdisoproxil (200

mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Dolutegravir

AUC: ↔

Dosisjustering af efavirenz er ikke

nødvendig. Den forøgede

tenofovireksponering kan forstærke

bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

dk_hum_55620_spc.doc

Side 14 af 35

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 65 % (↑ 59 til ↑ 71)

: ↑ 61 % (↑ 51 til ↑ 72)

: ↑ 115 % (↑ 105 til ↑ 126)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Atazanavir/Ritonavir

(300 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS 331007

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 42 % (↑ 37 til ↑ 49)

Velpatasvir:

AUC: ↑ 142 % (↑ 123 til ↑ 164)

: ↑ 55 % (↑ 41 til ↑ 71)

: ↑ 301 % (↑ 257 til ↑ 350)

Atazanavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 39 % (↑ 20 til ↑ 61)

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 29 % (↑ 15 til ↑ 44)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 55 % (↑ 43 til ↑ 68)

: ↑ 39 % (↑ 31 til ↑ 48)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af samtidig

administration af

tenofovirdisoproxil,

sofosbuvir/velpatasvir og

atazanavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af tenofovirdisoproxil

sammen med sofosbuvir/velpatasvir

og en farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller cobicistat) er

ikke klarlagt.

Kombinationen skal anvendes med

forsigtighed og med hyppig

monitorering af nyrefunktionen (se

pkt. 4.4).

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Darunavir/Ritonavir

(800 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↓ 28 % (↓ 34 til ↓ 20)

: ↓ 38 % (↓ 46 til ↓ 29)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↓ 24 % (↓ 35 til ↓ 11)

: ↔

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af samtidig

administration af

tenofovirdisoproxil,

sofosbuvir/velpatasvir og

darunavir/ritonavir kan øge risikoen

for bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af

tenofovirdisoproxilsammen med

sofosbuvir/velpatasvir og en

farmakokinetisk booster (f.eks.

ritonavir eller cobicistat) er ikke

klarlagt.

Kombinationen skal anvendes med

forsigtighed og med hyppig

monitorering af nyrefunktionen (se

pkt. 4.4).

dk_hum_55620_spc.doc

Side 15 af 35

AUC: ↑ 39 % (↑ 33 til ↑ 44)

: ↑ 55 % (↑ 45 til ↑ 66)

: ↑ 52 % (↑ 45 til ↑ 59)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Lopinavir/Ritonavir

(800 mg/200 mg q.d.) +

Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↓ 29 % (↓ 36 til ↓ 22)

Cmax: ↓ 41 % (↓ 51 til ↓ 29)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↓ 30 % (↓ 41 til ↓ 17)

: ↑ 63 % (↑ 43 til ↑ 85)

Lopinavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 42 % (↑ 27 til ↑ 57)

: ↔

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af samtidig

administration af

tenofovirdisoproxil,

sofosbuvir/velpatasvir og lopinavir/

ritonavir kan øge risikoen for

bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af tenofovirdisoproxil

sammen med sofosbuvir/velpatasvir

og en farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller cobicistat) er

ikke klarlagt.

Kombinationen skal anvendes med

forsigtighed og med hyppig

monitorering af nyrefunktionen (se

pkt. 4.4).

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Raltegravir

(400 mg b.i.d) +

Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Raltegravir:

AUC: ↔

: ↔

: ↓ 21 % (↓ 58 til ↑ 48)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 40 % (↑ 34 til ↑ 45)

: ↑ 46 % (↑ 39 til ↑ 54)

: ↑ 70 % (↑ 61 til ↑ 79)

Anbefaling for dosisjustering

foreligger ikke. Den forøgede

tenofovireksponering kan forstærke

bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Efavirenz/Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(600 mg/200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↑ 38 % (↑ 14 til ↑ 67)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

Samtidig administration af

sofosbuvir/velpatasvir og efavirenz

forventes at reducere

plasmakoncentrationen af

velpatasvir. Samtidig

administration af

sofosbuvir/velpatasvir og regimer

indeholdende efavirenz frarådes.

dk_hum_55620_spc.doc

Side 16 af 35

AUC: ↓ 53 % (↓ 61 til ↓ 43)

: ↓ 47 % (↓ 57 til ↓ 36)

: ↓ 57 % (↓ 64 til ↓ 48)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 81 % (↑ 68 til ↑ 94)

: ↑ 77 % (↑ 53 til ↑ 104)

: ↑ 121 % (↑ 100 til ↑ 143)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Emtricitabin/Rilpivirin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/25 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Rilpivirin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 40 % (↑ 34 til ↑ 46)

: ↑ 44 % (↑ 33 til ↑ 55)

: ↑ 84 % (↑ 76 til ↑ 92)

Anbefaling for dosisjustering

foreligger ikke. Den forøgede

tenofovireksponering kan forstærke

bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

Sofosbuvir/Velpatasvir/Voxilaprevir

(400 mg/100 mg/ 100 mg + 100 mg

q.d.)

+ Darunavir (800 mg q.d.) +

Ritonavir (100 mg q.d.) +

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

Cmax: ↓ 30%

Cmin: N/A

GS-331007

AUC: ↔

Cmax: ↔

Cmin: N/A

Velpatasvir:

AUC: ↔

Cmax: ↔

Cmin: ↔

Voxilaprevir

AUC: ↑ 143%

Cmax :↑ 72%

Cmin : ↑ 300%

Darunavir:

AUC: ↔

Cmax: ↔

Cmin: ↓ 34%

Ritonavir:

AUC: ↑ 45%

Cmax :↑ 60%

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af samtidig

administration af

tenofovirdisoproxil,

sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir

og darunavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af tenofovirdisoproxil

sammen med

sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir

og en farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller cobicistat) er

ikke klarlagt.

Kombinationen skal anvendes med

forsigtighed og med hyppig

monitorering af nyrefunktionen (se

pkt. 4.4).

dk_hum_55620_spc.doc

Side 17 af 35

Cmin : ↔

Emtricitabine:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 39%

: ↑ 48%

: ↑ 47%

Sofosbuvir

(400 mg q.d.) +

Efavirenz/emtricitabin/

tenofovirdisoproxil

(600 mg/200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↓ 19 % (↓ 40 til ↑ 10)

GS-331007

AUC: ↔

: ↓ 23 % (↓ 30 til ↑ 16)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 25 % (↑ 8 til ↑ 45)

: ↔

Ingen dosisjustering er anbefalet.

Ribavirin/tenofovirdisoproxil

Ribavirin:

AUC: ↑ 26 % ( 20 to ↑ 32)

: ↓ 5 % ( 11 to ↑ 1)

: IB

Dosisjustering af ribavirin er ikke

nødvendig.

Antivirale midler mod herpesvirus

Famciclovir/emtricitabin

Famciclovir:

AUC: ↓ 9 % (↓ 16 to ↓ 1)

: ↓ 7 % (↓ 22 to ↑ 11) C

: IB

Emtricitabin:

AUC: ↓ 7 % (↓ 13 to ↓ 1) C

: ↓

11% (↓ 20 to ↑ 1)

: NC

Dosisjustering af famciclovir er

ikke nødvendig.

Antimykobakterielle midler

Rifampicin/tenofovirdisoproxil

Tenofovir:

AUC: ↓ 12 % (↓ 16 to ↓ 8)

: ↓ 16 % (↓ 22 to ↓ 10)

: ↓ 15 % (↓ 12 to ↓ 9)

Dosisjustering er ikke nødvendig.

ORALE KONTRACEPTIVA

Norgestimat/ethinylestradiol/

tenofovirdisoproxil

Norgestimat:

AUC: ↓ 4 % (↓ 32 to ↑ 34)

: ↓ 5 % (↓ 27 to ↑ 24)

: IB

Ethinylestradiol:

AUC: ↓ 4% (↓ 9 to ↑ 0)

: ↓ 6% (↓ 13 to ↑ 0)

: ↓ 2% (↓ 9 to ↑ 6)

Dosisjustering af

norgestimat/ethinylestradiol er ikke

nødvendig.

IMMUNSUPPRESSIVA

Tacrolimus/tenofovirdisoproxil/

emtricitabin

Tacrolimus:

AUC: ↑ 4 % (↓ 3 to ↑ 11)

: ↑ 3 % (↓ 3 to ↑ 9)

: IB

Dosisjustering af tacrolimus er ikke

nødvendig.

dk_hum_55620_spc.doc

Side 18 af 35

Emtricitabin:

AUC: ↓ 5% (↓ 9 to ↓ 1)

: ↓ 11% (↓ 17 to ↓ 5)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↑ 6% (↓ 1 to ↑ 13)

: ↑13% (↑ 1 to ↑ 27) C

: IB

NARKOTISKE ANALGETIKA

Methadon/tenofovirdisoproxil

Methadon:

AUC: ↑ 5% (↓ 2 to ↑ 13)

: ↑ 5% (↓ 3 to ↑ 14)

: IB

Dosisjustering af methadon er ikke

nødvendig.

IB =ikke beregnet

Data genereret fra samtidig dosering af ledipasvir/sofosbuvir. Forskudt administration (12 timers mellemrum) gav tilsvarende

resultater.

Den primære cirkulerende sofosbuvirmetabolit.

Studiet blev udført med yderligere voxilaprevir 100 mg for at opnå de forventede voxilaprevir-eksponeringer hos HCV-inficerede

patienter.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

En stor mængde data fra anvendelse af emtricitabin og tenofovirdisoproxil til gravide

kvinder (mereend 1.000 graviditetsudfald) indikerer ingen misdannelser eller føtal/neonatal

toksicitet i forbindelse med emtricitabin og tenofovirdisoproxil. Dyreforsøg med

emtricitabin og tenofovirdisoproxil indikerer ikke reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Anvendelse af kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil kan derfor om

nødvendigt overvejes under graviditet.

Amning

Emtricitabin og tenofovir udskilles i human mælk. Der foreligger utilstrækkelige data for

virkningen af emtricitabin og tenofovir hos nyfødte/spædbørn. Kombinationen af

emtricitabin og tenofovirdisoproxil bør derfor ikke anvendes under amning.

For at undgå overførsel af hiv til spædbørn anbefales det generelt, at hiv-inficerede kvinder

under ingen omstændigheder ammer deres børn.

Fertilitet

Der foreligger ingen humane data vedrørende effekten af kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil. Dyreforsøg indikerer ingen skadelige effekter af emtricitabin eller

tenofovirdisoproxil på fertiliteten.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke udført studier vedrørende effekten på evnen til at betjene maskiner eller føre

motorkøretøj. Patienter bør dog informeres om, at der er rapporteret om svimmelhed under

behandling med både emtricitabin og tenofovirdisoproxil.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Hiv 1-infektion: I et åbent, randomiseret, klinisk studie (GS-01-934, se pkt. 5.1) var de

hyppigst indberettede bivirkninger, som blev anset for at have en mulig eller sandsynlig

forbindelse til emtricitabin og/eller tenofovirdisoproxil, kvalme (12 %) og diarré (7 %).

Sikkerhedsprofilen for emtricitabin og tenofovirdisoproxil i dette studie svarede til de

dk_hum_55620_spc.doc

Side 19 af 35

tidligere erfaringer med disse komponenter, når hver af dem blev administreret sammen

med andre antiretrovirale stoffer.

Profylakse før eksponering: Der blev ikke identificeret nogen nye bivirkninger fra

kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil i to randomiserede

placebokontrollerede studier (iPrEx, Partners PrEP), hvor 2.830 voksne uden hiv 1-

infektion fik kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil én gang dagligt som

profylakse før eksponering. Patienterne blev gennemsnitligt fulgt i henholdsvis 71 uger og

87 uger. Den hyppigste bivirkning i gruppen med kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil i iPrEx-studiet var hovedpine (1 %).

Resumé af bivirkninger i tabelform

De bivirkninger, som blev anset for mindst at have en mulig forbindelse til behandling med

komponenterne i kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil fra kliniske studier

og erfaringer hos hiv 1-inficerede patienter efter markedsføring er opført i tabel 3 herunder,

opgjort efter systemorganklasse og frekvens. Inden for hver frekvensgruppe er

bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført

først. Frekvenserne er defineret som meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til <

1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100) eller sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000).

Tabel 3: Resumé af bivirkninger forbundet med de individuelle komponenter i

kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil baseret på kliniske studier og erfaringer

efter markedsføring i tabelform

Frekvens

Emtricitabin

Tenofovirdisoproxil

Blod og lymfesystem:

Almindelig:

neutropeni

Ikke almindelig:

anæmi

Immunsystemet:

Almindelig:

allergiske reaktioner

Metabolisme og ernæring:

Meget almindelig:

hypophosphatæmi

Almindelig:

hyperglykæmi,

hypertriglyceridæmi

Ikke almindelig:

hypokalæmi

Sjælden:

laktatacidose

Psykiske forstyrrelser:

Almindelig:

insomnia, unormale drømme

Nervesystemet:

Meget almindelig:

hovedpine

svimmelhed

Almindelig:

svimmelhed

hovedpine

Mave-tarm-kanalen:

Meget almindelig:

diarré, kvalme

diarré, opkastning, kvalme

Almindelig:

forhøjet amylase inklusive

forhøjet pancreasamylase,

forhøjet serumlipase,

opkastning, abdominalsmerter,

dyspepsi

abdominalsmerter, abdominal

distension, flatulens

Ikke almindelig:

pancreatitis

Lever og galdeveje:

Almindelig:

forhøjet serum aspartate

forhøjede transaminaser

dk_hum_55620_spc.doc

Side 20 af 35

aminotransferase (AST) og/eller

forhøjet serum alanin

aminotransferase (ALT),

hyperbilirubinæmi

Sjælden:

steatosis hepatis, hepatitis

Hud og subkutane væv:

Meget almindelig:

udslæt

Almindelig:

vesikulobulløst udslæt, pustuløst

udslæt, makulopapuløst udslæt,

udslæt, pruritus, urticaria,

misfarvning af huden (øget

pigmentering)

Ikke almindelig:

angioødem

Sjælden:

angioødem

Knogler, led, muskler og bindevæv:

Meget almindelig:

forhøjet kreatinkinase

Ikke almindelig:

rhabdomyolyse

muskelsvaghed

Sjælden:

osteomalaci (manifesteret som

knoglesmerter, i sjældne tilfælde

medvirkende til frakturer)

myopati

Nyrer og urinveje:

Ikke almindelig:

forhøjet kreatinin, proteinuri,

proksimal renal tubulopati,

herunder Fanconis syndrom

Sjælden:

nyresvigt (akut og kronisk), akut

tubulær nekrose, nefritis

(herunder akut interstitiel

nefritis)

, nefrogen diabetes

insipidus

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet:

Meget almindelig:

asteni

Almindelig:

smerter, asteni

Denne bivirkning kan forekomme som resultat af proksimal renal tubulopati. Den anses ikke som

årsagsmæssigt forbundet med tenofovirdisoproxil, hvis denne tilstand ikke er tilstede.

Anæmi var almindelig og misfarvning af huden (øget pigmentering) var meget almindelig, når

emtricitabin blev indgivet til pædiatriske patienter.

Denne bivirkning, som blev identificeret under sikkerhedsovervågningen efter markedsføring,

blev ikke observeret i randomiserede, kontrollerede, kliniske studier af emtricitabin hos voksne,

eller i kliniske studier af emtricitabin hos pædiatriske hiv-patienter, eller i randomiserede,

kontrollerede kliniske studier eller i expanded access program til tenofovirdisoproxil.

Frekvenskategorien blev estimeret ud fra en statistisk beregning baseret på det totale antal patienter

eksponeret for emtricitabin i randomiserede, kontrollerede kliniske studier (n = 1.563) eller

tenofovirdisoproxil i randomiserede, kontrollerede, kliniske studier og i expanded access program

(n=7.319).

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Nedsat nyrefunktion: Da kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil kan

forårsage nyreskader, anbefales det at monitorere nyrefunktionen (se pkt. 4.4 og 4.8).

Proksimal renal tubulopati gik generelt væk eller blev bedre efter seponering af

tenofovirdisoproxil. Hos nogle hiv 1-inficerende patienter gik reduktionen i

dk_hum_55620_spc.doc

Side 21 af 35

kreatininclearance imidlertid ikke helt væk, trods seponering af tenofovirdisoproxil.

Patienter med risiko for nedsat nyrefunktion (såsom patienter med renale risikofaktorer ved

baseline, fremskreden hiv-sygdom eller patienter i samtidig behandling med nefrotoksiske

lægemidler) har en øget risiko for at opleve en ufuldstændig bedring af nyrefunktionen,

trods seponering af tenofovirdisoproxil (se pkt. 4.4).

Interaktion med didanosin: Co-administration af tenofovirdisoproxil og didanosin

anbefales ikke, da dette resulterer i en stigning i systemisk eksponering for didanosin på

40-60 %, hvilket kan øge risikoen for didanosinrelaterede bivirkninger (se pkt. 4.5). Der er

rapporteret sjældne tilfælde, nogle gange letale, af pancreatitis og laktatacidose.

Metaboliske parametre

Vægten og niveauerne af blodlipider og blodglucose kan øges under antiretroviral

behandling (se pkt. 4.4).

Immunreaktiveringssyndrom: Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens

kan der ved påbegyndelse af CART opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske

eller residuale opportunistiske infektioner. Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og

autoimmun hepatitis) er også rapporteret at forekomme. Tiden til udbrud er imidlertid mere

variabel og kan være mange måneder efter initiering af behandling (se pkt. 4.4).

Osteonekrose: Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose, specielt hos patienter med

generelt anerkendte risikofaktorer, fremskreden hiv-sygdom eller langvarig CART.

Hyppigheden er ukendt (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil bør ikke anvendes til denne

population (se pkt. 4.2).

Vurderingen af bivirkninger i forbindelse med emtricitabin er baseret på erfaringer fra tre

pædiatriske studier (n = 169), hvor behandlingsnaive (n = 123) og behandlingserfarne (n =

46) pædiatriske hiv-inficerede patienter i alderen 4 måneder til 18 år blev behandlet med

emtricitabin i kombination med andre antiretrovirale stoffer. Udover de bivirkninger, der

blev rapporteret hos voksne, forekom anæmi (9,5 %) og misfarvning af huden (31,8 %)

hyppigere hos pædiatriske patienter end hos voksne i de kliniske studier (se pkt. 4.8, Tabel

over bivirkninger).

Vurderingen af bivirkninger i forbindelse med tenofovirdisoproxil er baseret på to

randomiserede studier (studierne GS-US-104-0321 og GS-US-104-0352) hos 184 hiv 1-

inficerede pædiatriske patienter (2 år til < 18 år), som fik behandling med

tenofovirdisoproxil (n = 93) eller placebo/aktiv komparator (n = 91) i kombination med

andre antiretrovirale stoffer i 48 uger (se pkt. 5.1). De bivirkninger, der blev observeret hos

pædiatriske patienter, som fik tenofovirdisoproxil, svarede til dem, der blev observeret i

kliniske studier af tenofovirdisoproxil hos voksne (se pkt. 4.8 Tabel over bivirkninger og

5.1).

Nedsat BMD er blevet rapporteret hos pædiatriske patienter. Hos hiv 1-inficerede unge (12

til < 18 år) var de observerede BMD Z-scorer hos de forsøgspersoner, som fik

tenofovirdisoproxil, lavere end hos de forsøgspersoner, der fik placebo. Hos hiv 1-

inficerede børn (2-15 år) var de observerede BMD Z-scorer hos de forsøgspersoner, der

dk_hum_55620_spc.doc

Side 22 af 35

skiftede til tenofovirdisoproxil, lavere end hos de forsøgspersoner, der fortsatte med et

regime indeholdende stavudin eller zidovudin (se pkt. 4.4 og 5.1).

I studiet GS-US-104-0352 blev 89 hiv 1-inficerede pædiatriske patienter med en

medianalder på 7 år (2-15 år) eksponeret for tenofovirdisoproxil i en median periode på

331 uger. Otte af de 89 patienter (9,0 %) seponerede studiemedicinen på grund af

nyrebivirkninger. Fem forsøgsdeltagere (5,6 %) havde laboratoriefund, der var klinisk

overensstemmende med proksimal renal tubulopati, og 4 af disse seponerede behandlingen

med tenofovirdisoproxil..

7 patienter havde en estimeret glomerulær filtrationshastighed (GFR) mellem 70 og 90 ml/

min/1,73 m

. Under behandlingen oplevede 3 af disse patienter et klinisk betydningsfuldt

fald i estimeret GFR, som blev forbedret efter seponering af tenofovirdisoproxil.

Andre særlige populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion: Da tenofovirdisoproxil kan forårsage nyretoksicitet,

anbefales tæt monitorering af nyrefunktionen hos alle voksne patienter med nedsat

nyrefunktion, som behandles med kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil (se

pkt. 4.2, 4.4 og 5.2). Brug af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil ”Teva” frarådes hos

pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 4.4).

Patienter, som både er inficerede med hiv og HBV eller HCV:

studie GS-01-934 lignede

bivirkningsprofilen for emtricitabin og tenofovirdisoproxil hos et begrænset antal hiv-

inficerede patienter, der samtidig var inficeret med HBV (n = 13) eller HCV (n = 26),

bivirkningsprofilen hos patienter, som kun er inficerede med hiv. Som det kunne forventes,

forekom stigninger i ASAT og ALAT dog hyppigere hos denne patientpopulation end i

den generelle hiv-inficerede population.

Hepatitis-eksacerbationer efter seponering af behandling: Hos HBV-inficerede patienter

er der forekommet klinisk og laboratoriemæssig evidens for hepatitis efter seponering af

behandlingen (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Såfremt der forekommer overdosering, skal patienten monitoreres for tegn på toksicitet (se

pkt. 4.8), og der skal gives støttende standardbehandling efter behov.

Op til 30 % af emtricitabindosen og cirka 10 % af tenofovirdosen kan fjernes ved

hæmodialyse. Det vides ikke, om emtricitabin eller tenofovir kan fjernes ved

peritonealdialyse.

4.10

Udlevering

dk_hum_55620_spc.doc

Side 23 af 35

BEGR - kun til sygehuse

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J 05 AR 03. Antivirale lægemidler til systemisk brug; Antivirale midler til

behandling af hiv-infektioner, komb.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Emtricitabin er en nukleosidanalog af cytidin. Tenofovirdisoproxil omdannes in vivo til

tenofovir, som er en nukleosidmonofosfat-(nukleotid)-analog af adenosinmonofosfat. Både

emtricitabin og tenofovir har aktivitet, som er specifik mod human immundefekt virus

(hiv-1 og hiv-2) og hepatitis B-virus.

Emtricitabin og tenofovir fosforyleres af cellulære enzymer til at danne henholdsvis

emtricitabintrifosfat og tenofovirdifosfat. Studier in vitro har vist, at både emtricitabin og

tenofovir kan fosforyleres fuldstændigt, når de kombineres i celler. Emtricitabintrifosfat og

tenofovirdifosfat inhiberer hiv-1 revers transkriptase kompetitivt, hvilket resulterer i dna-

kædeblokering.

Både emtricitabintrifosfat og tenofovirdifosfat er svage inhibitorer af mammale dna-

polymeraser, og der var intet tegn på toksicitet over for mitokondrier in vitro eller in vivo.

Antiviral aktivitet

in vitro:

Der blev observeret synergistisk antiviral aktivitet med

kombinationen af emtricitabin og tenofovir in vitro. Yderligere synergistiske effekter blev

observeret i kombinationsstudier med proteasehæmmere og med nukleosid- og non-

nukleosid-analoghæmmere af hiv-revers transkriptase.

Resistens

In vitro: Der er observeret resistens in vitro og hos nogle hiv-1-inficerede patienter grundet

udvikling af M184V/I-mutationen med emtricitabin eller K65R-mutationen med tenofovir.

Emtricitabin-resistente virus med M184V/I-mutationen var krydsresistente over for

lamivudin, men bibeholdt følsomhed over for didanosin, stavudin, tenofovir og zidovudin.

K65R-mutationen kan desuden selekteres ved hjælp af abacavir eller didanosin og

forårsager nedsat følsomhed over for disse stoffer samt lamivudin, emtricitabin og

tenofovir. Tenofovirdisoproxil bør undgås hos tidligere antiretroviral-behandlede patienter

med hiv-1 med stammer, som bærer K65R-mutationen. Desuden er en K70E-substitution i

hiv-1 revers transkriptase blevet selekteret af tenofovir, hvilket fører til nedsat følsomhed

for abacavir, emtricitabin, lamivudin og tenofovir på lavt niveau. Hiv-1 som udtrykker tre

eller flere thymidinanalog- associerede mutationer (TAMs), som inkluderede enten M41L-

eller L210W-revers transkriptase mutationen, udviste reduceret følsomhed overfor

tenofovirdisoproxil.

In vivo-behandling af hiv: I et open-label, randomiseret, klinisk studie (GS-01-934) med

antiretroviral-naive patienter blev der foretaget genotypebestemmelse på hiv-1

plasmaisolater fra alle patienter med bekræftet hiv-RNA > 400 kopier/ml ved uge 48, 96

eller 144 eller på tidspunktet for tidlig seponering af forsøgsmedicinen. Fra uge 144:

dk_hum_55620_spc.doc

Side 24 af 35

M184V/I-mutationen udviklede sig i 2/19 (10,5 %) af de isolater, der blev analyseret

fra patienter i emtricitabin/tenofovirdisoproxil/efavirenz-gruppen og i 10/29 (34,5 %)

af de isolater, der blev analyseret fra lamivudin/zidovudin/efavirenz-gruppen (p-værdi

< 0,05; Fisher’s Exact test, som sammenligner alle patienterne fra henholdsvis

emtricitabin + tenofovirdisoproxil-gruppen med lamivudin/zidovudin-gruppen).

Ingen af de analyserede vira indeholdt K65R- eller K70E-mutationen.

Genotyperesistens over for efavirenz, især K103N-mutationen, udviklede sig i virus

fra 13/19 (68 %) af patienterne i emtricitabin/tenofovirdisoproxil/efavirenz-gruppen og

i virus fra 21/29 (72 %) af patienterne i sammenligningsgruppen.

In vivo – PrEP: Plasmaprøver fra 2 kliniske studier med forsøgspersoner uden hiv-

infektion, iPrEx og Partners PrEP, blev analyseret for 4 hiv 1-varianter, der eksprimerer

aminosyresubstitutioner (K65R, K70E, M184V og M184I), som potentielt kan udvise

resistens over for tenofovir eller emtricitabin. I det kliniske iPrEx-studie blev der ikke

registreret hiv 1-varianter, som eksprimerede K65R, K70E, M184V eller M184I på

tidspunktet for serokonvertering, blandt forsøgspersoner, som blev inficeret med hiv 1 efter

optagelse i studiet. Hos 3 ud af 10 patienter, som havde akut hiv-infektion ved optagelse i

studiet, blev M184I- og M184V-mutationer påvist i hiv hos 2 ud af 2 forsøgspersoner i

gruppen med kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil og hos 1 ud af 8

forsøgspersoner i placebogruppen.

I det kliniske Partners PrEP-studie blev der ikke registreret hiv 1-varianter, som

eksprimerede K65R, K70E, M184V eller M184I på tidspunktet for serokonvertering,

blandt forsøgspersoner, der blev inficeret med hiv 1 i løbet af studiet. Hos 2 ud af 14

patienter, som havde akut hiv-infektion ved optagelse i studiet, blev K65R-mutationen

påvist i hiv 1 hos 5 forsøgspersoner i tenofovirdisoproxil 245 mg (som fumarat) -gruppen,

og M184V-mutationen (forbundet med resistens over for emtricitabin) blev påvist i hiv hos

1 ud af 3 forsøgspersoner i gruppen med kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil.

Kliniske data

Behandling af hiv 1-infektion: I et open-label, randomiseret, klinisk studie (GS-01-934) fik

antiretroviral-naive voksne patienter, som var inficeret med hiv-1, et regime med enten

emtricitabin, tenofovirdisoproxil og efavirenz én gang daglig (n=255) eller en fast

kombination af lamivudin og zidovudin administreret to gange daglig og efavirenz én gang

daglig (n=254). Patienterne i emtricitabin- og tenofovirdisoproxil-gruppen fik

kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil og efavirenz fra uge 96 til uge 144.

Ved baseline havde de randomiserede grupper samme mediane plasma hiv-1 RNA (5,02

og 5,00 log

kopier/ml) og CD4-tal (233 og 241 celler/mm

). Det primære effektmål i

dette studie var at opnå og vedligeholde bekræftede hiv-1 RNA-koncentrationer < 400

kopier/ml i 48 uger. Sekundære effektanalyser over de 144 uger omfattede andelen af

patienter med hiv-1 RNA-koncentrationer < 400 eller < 50 kopier/ml og en ændring i CD4-

celletallet fra baseline.

De primære effektmål-data fra uge 48 viste, at kombinationen af emtricitabin,

tenofovirdisoproxil og efavirenz havde en bedre antiviral effekt sammenlignet med den

faste kombination af lamivudin og zidovudin med efavirenz. Dette vises i tabel 4. De

sekundære effektmål-data fra uge 144 er også angivet i tabel 4.

dk_hum_55620_spc.doc

Side 25 af 35

Tabel 4: Effekt-data fra uge 48 og 144 af studie GS-01-934, hvor emtricitabin, tenofovir

disoproxil og efavirenz blev administreret til antiretroviral-naive patienter med hiv-1

infektion.

GS-01-934

Behandling i 48 uger

GS-01-934

Behandling i 144 uger

Emtricitabin +

tenofovirdisoproxil

+ efavirenz

Lamivudin +

zidovudin +

efavirenz

Emtricitabin +

tenofovirdisoproxil

+ efavirenz

Lamivudin +

zidovudin +

efavirenz

Hiv-1 RNA

< 400 kopier/

ml (TLOVR)

84 % (206/244)

73 % (177/243)

71 % (161/227)

58 % (133/229)

p-værdi

0,002

0,004

% forskel

(95 % CI)

11 % (4 % til 19 %)

13 % (4 % til 22 %)

Hiv-1 RNA

< 50

kopier/ml

(TLOVR)

80 % (194/244)

70 % (171/243)

64 % (146/227)

56 % (130/231)

p-værdi

0,021

0,082

% forskel

(95 % CI)

9 % (2% til 17%)

8 % (-1% til 17%)

Gennemsnitlig

ændring af

CD4-celletal

fra baseline

(celler/mm

+190

+158

+312

+271

p-værdi

0,002

0,089

Forskel

(95 % CI)

32 (9 til 55)

41 (4 til 79)

* Patienter, som fik emtricitabin, tenofovirdisoproxil og efavirenz, fik kombinationen af

emtricitabin og tenofovirdisoproxil plus efavirenz fra uge 96 til 144.

** p-værdien baseret på Cochran-Mantel-Haenszel-testen stratificeret til CD4-celletal ved baseline

TLOVR=Time to Loss of Virologic Response (tid til tab af virologisk respons).

a: Van Elteren-test.

I et randomiseret, klinisk studie (M02-418) blev 190 antiretroviral-naive voksne behandlet

én gang daglig med emtricitabin og tenofovirdisoproxil i kombination med

lopinavir/ritonavir indgivet én eller to gange daglig. I uge 48 af behandlingen udviste 70 %

og 64 % af patienterne hiv-1 RNA < 50 kopier/ml ved henholdsvis én og to gange daglig

behandling med lopinavir/ritonavir. De gennemsnitlige ændringer i CD4-celletallet fra

baseline var +185 celler/mm

og +196 celler/mm

Begrænset klinisk erfaring med patienter, som co-inficeret med hiv og HBV, tyder på, at

behandling med emtricitabin eller tenofovirdisoproxil i antiretroviral

kombinationsbehandling for at kontrollere hiv-infektionen resulterer i en reduktion af

HBV-dna (henholdsvis 3 log

-reduktion eller 4 til 5 log

-reduktion) (se pkt. 4.4).

Profylakse før eksponering: iPrEx-studiet (CO−US−104−0288) evaluerede kombinationen

af emtricitabin og tenofovirdisoproxil versus placebo hos 2.499 mænd (eller transkønnede

kvinder) uden hiv-infektion, der har sex med mænd, og som blev anset for at have høj

dk_hum_55620_spc.doc

Side 26 af 35

risiko for hiv-infektion. Forsøgspersonerne blev fulgt i 4.237 personår. Baseline-

karakteristika er opsummeret i Tabel 5.

Tabel 5: Studiepopulation fra studie CO-US-104-0288 (iPrEx)

Placebo

(n = 1.248)

Kombination af

emtricitabin og tenofovir

(n = 1.251)

Alder (År), Gennemsnit (SD)

27 (8,5)

27 (8,6)

Race, N (%)

Sort/afroamerikaner

97 (8)

117 (9)

Hvid

208 (17)

223 (18)

Blandet afstamning/andre

878 (70)

849 (68)

Asiatisk afstamning

65 (5)

62 (5)

Spansk/latinamerikansk etnicitet, N (%)

906 (73)

900 (72)

Seksuelle risikofaktorer til screening

Antal partnere forudgående 12 uger, gennemsnit (SD)

18 (43)

18 (35)

URAI de sidste 12 uger, N (%)

753 (60)

732 (59)

URAI med hiv+ (ukendt status) Partner forudg. 6

måneder, N (%)

1.009 (81)

992 (79)

Involveret i transaktionssex forudg. 6 måneder, N (%)

510 (41)

517 (41)

Kendt hiv+ Partnere de sidste 6 måneder, N (%)

32 (3)

23 (2)

Syfilis Seroreaktivitet, N (%)

162/1.239

(13)

164/1.240 (13)

Serum herpes simplex virus type 2 infektion, N (%)

430/1.243

(35)

458/1.241 (37)

Urin-leukocytesterase positiv, N (%)

22 (2)

23 (2)

URAI = ubeskyttet receptivt analt samleje.

Forekomsten af hiv-serokonversion samlet set og i den delmængde, som rapporterede

ubeskyttet receptivt analt samleje, er vist i Tabel 6. Effekt var stærkt korreleret til

adhærens, vurderet ud fra påvisning af plasma- eller intracellulære lægemiddelniveauer i et

case-kontrol studie (Tabel 7).

Tabel 6: Virkning i studie CO-US-104-0288 (iPrEx)

Placebo

Kombination af

emtricitabin og

tenofovirdisoproxil

P-værdi

a, b

mITT-Analyse

Serokonverteringer / N

83 / 1.217

48 / 1.224

0,002

Relativ risikoreduktion

(95% CI)

42 % (18 %, 60 %)

URAI inden for 12 uger før screening, mITT-analyse

Serokonverteringer/ N

72 / 753

34 / 732

0,0349

Relativ risikoreduktion

(95 % CI)

52 % (28 %, 68 %)

P-værdi efter log(rank) test. P-værdi for URAI henvisertil den nul-hypotese, at virkningen var forskellig mellem undergruppestrata

(URAI, ingen URAI).

b Relativ risikoreduktion beregnet for mITT baseret på hændelsesbaseret serokonvertering, dvs. som forekommer efter

baseline til og med det første besøg efter behandlingen (ca. 1 måned efter sidste udlevering af forsøgsmedicin).

dk_hum_55620_spc.doc

Side 27 af 35

Tabel 7: Effektivitet og adhærens i studie CO-US-104-0288 (iPrEx, parret case-kontrol

analyse)

Kohort

Lægemiddeldetekteret

Lægemiddel Ikke

detekteret

Relativ

risikoreduktion (2-

sidet 95 % CI)

a

Hiv-positive

forsøgspersoner

4 (8 %)

44 (92 %)

94 % (78 %, 99 %)

Hiv-negative matchede

kontrolpersoner

63 (44 %)

81 (56 %)

a

Relativ risikoreduktion beregnet ud fra tilfælde (post-baseline) serokonversion fra den dobbeltblindet behandlingsperiode og

igennem den 8 uger opfølgningsperiode. Kun prøver fra randomiseret valgte personer med kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil blev evalueret ud fra detekterbare plasma eller intrcellulære tenofovirdisoproxil-DP niveauer.

Det kliniske studie Partners PrEP (CO-US-104-0380) evaluerede kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil, tenofovirdisoproxil 245 mg og placebo hos 4.758 forsøgspersoner fra Kenya

eller Uganda, som ikke var inficeret med hiv, og som var i serodiskordante heterosektuelle

parforhold. Forsøgspersoner blev fulgt i 7.830 personår. Baseline-karakteristika er sammenfattet i

Tabel 8.

Tabel 8: Studiepopulation fra studie CO−US−104−0380 (Partners PrEP)

Placebo (n = 1.584)

Tenofovirdisoproxil

245 mg (n = 1.584)

Kombinationen af

emtricitabin og

tenofovirdisoproxil (n

= 1.579)

Alder (år), Median (1.

kvartil, 3. kvartil)

34 (28, 40)

33 (28, 39)

33 (28, 40)

Køn, N (%)

Mænd

963 (61)

986 (62)

1.013 (64)

Kvinder

621 (39)

598 (38)

566 (36)

Vigtigste parkarakteristika, N (%) eller median (1. kvartil, 3. kvartil)

Gift med studiepartner

1.552 (98)

1.543 (97)

1.540 (98)

Antal år levet sammen

med studiepartner

7,1 (3,0, 14,0)

7,0 (3,0, 13,5)

7,1 (3,0, 14,0)

Antal år klar over

diskordant status

0,4 (0,1, 2,0)

0,5 (0,1, 2,0)

0,4 (0,1, 2,0)

Forekomsten af hiv-serokonvertering er vist i Tabel 9. Forekomsten af hiv 1-serokonvertering hos mænd var

0,24/100 personår med eksponering af kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil, og forekomsten

af hiv 1-serokonvertering hos kvinder var 0,95/100 personår med eksponering af kombinationen af

emtricitabin og tenofovirdisoproxil. Effekt var stærkt korreleret med adhærens vurderet ud fra påvisning af

plasma- eller intracellulære lægemiddelniveauer og var højere blandt deltagere i et substudie, der fik aktiv

adhærensrådgivning som vist i Tabel 10.

Tabel 9:Virkning i studie CO-US-104-0380 (Partners PrEP)

Placebo

Tenofovirdisoproxil

245 mg

Kombinationen af

emtricitabin og

tenofovirdisoproxil

dk_hum_55620_spc.doc

Side 28 af 35

Seroconverteringer /

Na

a

52 / 1.578

17 / 1.579

13 / 1.576

Forekomst pr. 100

personår (95 % CI)

1,99 (1,49, 2,62)

0,65 (0,38, 1,05)

0,50 (0,27, 0,85)

Relativ Risikoreduktion

(95 % CI)

67 % (44 %, 81 %)

75 % (55 %, 87 %)

Relativ risikoreduktion beregnet for mITT-kohorte baseret på hændelsen (post-baseline) serokonvertering. Grupper med aktiv

studiemedicin er sammenlignet med placebo.

Tabel 10: Virkning og adhærens i studie CO-US-104-0380 (Partners PrEP)

Studiemedicin

Kvantificering

Antal med detekteret

tenofovir/Samlet prøveantal (%)

Risikoestimat for hiv 1-beskyttelse:

Detektering af vs. ingen detektering af

tenofovir

Case

Kokorte

Relativ

risikoreduktion

(95 % CI)

P-værdi

FTC/

tenofovirdisoproxil-

gruppe

3 / 12 (25 %)

375 / 465 (81 %)

90 % (56 %, 98

0,002

Tenofovirdisoproxil-

gruppe

6 / 17 (35 %)

363 / 437 (83 %)

86 % (67 %, 95

< 0,001

Deltagere i adhærensdelstudiet

b

Adhærens-

delstudiet

Placebo

Tenofovirdisoproxil

245 mg

+kombinationen af

emtricitabin og

tenofovirdisoproxil

Relativ

risikoreduktion

(95

% CI)

P-værdi

Serokonverteringer /

14 / 404 (3,5 %)

0 / 745 (0 %)

100 % (87 %, 100

< 0,001

‘Case’ = personer med hiv-serokonversion; ‘Kohorte’ = 100 tilfældigt udvalgte forsøgspersoner fra hver af tenofovirdisoproxil 245

mg og kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil-grupperne. Kun case- eller kohorte-prøver fra forsøgspersoner

randomiseret til enten tenofovirdisoproxil 245 mg eller kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil blev vurderet for

detekterbart plasmaniveau af tenofovir.

Deltagerne i delstudiet modtog aktiv adhærensmonitorering, f.eks. uanmeldt hjemmebesøg og tablettælling, samt rådgivning i at

forbedre komplians med studiemedicinen.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført kliniske studier med kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil hos den pædiatriske population.

Kliniske virkning og sikkerhed ved kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil

blev fastlagt ud fra studier, der er udført med emtricitabin og tenofovirdisoproxil givet som

enkeltstoffer.

Studier med emtricitabin

Hos spædbørn og børn over 4 måneder opnåede eller bevarede størstedelen af de patienter,

der fik emtricitabin, fuldstændig suppression af hiv 1-rna i plasma igennem 48 uger (89 %

opnåede

400 kopier/ml, og 77 % opnåede

50 kopier/ml).

Studier med tenofovirdisoproxil

I studie GS-US-104-0321 blev 87 hiv 1-inficerede behandlingserfarne patienter i alderen

12 til < 18 år behandlet med tenofovirdisoproxil (n = 45) eller placebo (n = 42) samtidigt

dk_hum_55620_spc.doc

Side 29 af 35

med et optimeret baggrundsregime (OBR) i 48 uger. På grund af begrænsninger i studiet

blev der ikke påvist en fordel ved tenofovirdisoproxil i forhold til placebo på grundlag af

plasmaniveauerne af hiv 1-rna i uge 24. På grundlag af ekstrapolering af data for voksne og

sammenlignelige farmakokinetiske data forventes der imidlertid at være en fordel for den

unge population (se pkt. 5.2).

Hos patienter, der fik tenofovirdisoproxil eller placebo, var den gennemsnitlige BMD Z-

score i lænderygsøjlen -1,004 og -0,809, og den gennemsnitlige BMD Z-score i hele

kroppen var henholdsvis -0,866 og -0,584 ved baseline. De gennemsnitlige ændringer i

BMD Z-score i uge 48 (afslutningen på den dobbeltblinde fase) var -0,215 og -0,165 i

lænderygsøjlen og -0,254 og -0,179 i hele kroppen for henholdsvis tenofovirdisoproxil og

placebo. Gennemsnitligt var stigningen i BMD mindre i gruppen, der fik

tenofovirdisoproxil, sammenlignet med placebogruppen. I uge 48 havde seks unge i

gruppen, der fik tenofovirdisoproxil, og en ung i placebogruppen signifikante fald i BMD i

lænderygsøjlen (defineret som fald på > 4 %). Hos de 28 patienter, der fik

tenofovirdisoproxil i 96 uger, faldt BMD Z-scorerne med -0,341 i lænderygsøjlen og -

0,458 i hele kroppen.

I studie GS-US-104-0352 deltog 97 behandlingserfarne patienter i alderen 2 til < 12 år, der

havde stabil virologisk suppression med regimer indeholdende stavudin eller zidovudin.

Disse patienter blev randomiseret til enten at erstatte stavudin eller zidovudin med

tenofovirdisoproxil (n = 48) eller fortsætte med deres oprindelige regime (n = 49) i 48

uger. I uge 48 havde 83 % af patienterne i gruppen, der fik tenofovirdisoproxil, og 92 % af

patienterne i gruppen, der fik stavudin eller zidovudin, koncentrationer af hiv 1-rna på <

400 kopier/ml. Forskellen i andelen af patienter, der fortsat havde < 400 kopier/ml i uge

48, skyldtes hovedsageligt, at flere seponerede behandlingen i gruppen, der fik

tenofovirdisoproxil. Når manglende data fraregnes, havde 91 % af patienterne i gruppen,

der fik tenofovirdisoproxil, og 94 % af patienterne i gruppen, der fik stavudin eller

zidovudin, koncentrationer af hiv 1-rna på < 400 kopier/ml i uge 48.

Nedsat BMD er rapporteret hos pædiatriske patienter. Hos patienter, der fik behandling

med tenofovirdisoproxil, eller stavudin eller zidovudin, var den gennemsnitlige BMD Z-

score i lænderygsøjlen -1,034 og -0,498, og den gennemsnitlige BMD Z-score i hele

kroppen var henholdsvis -0,471 og -0,386 ved baseline. De gennemsnitlige ændringer i

BMD Z-score i uge 48 (afslutningen på den randomiserede fase) var 0,032 og 0,087 i

lænderygsøjlen og -0,184 og -0,027 i hele kroppen for henholdsvis tenofovirdisoproxil og

stavudin eller zidovudin. Gennemsnitligt var BMD-stigningen i lænderygsøjlen i uge 48

ens i gruppen, der fik tenofovirdisoproxil, og

gruppen, der fik stavudin eller zidovudin. BMD-

stigningen i hele kroppen var mindre i gruppen, der

fik tenofovirdisoproxil, sammenlignet med

gruppen, der fik stavudin eller zidovudin. En forsøgsperson, der fik tenofovirdisoproxil, og

ingen forsøgspersoner, der fik stavudin eller zidovudin, havde signifikant fald (> 4 %) i

BMD i lænderygsøjlen i uge 48. BMD Z-scorerne faldt med -0,012 i lænderygsøjlen og

med -0,338 i hele kroppen hos de 64 forsøgspersoner, der fik tenofovirdisoproxil i 96 uger.

BMD Z-scorerne blev ikke blevet justeret for højde og vægt.

I studie GS-US-104-0352 fik 8 ud af 89 pædiatriske patienter (9,0 %), der blev eksponeret

tenofovirdisoproxil, seponeret studiemedicinen på grund af nyrebivirkninger. Fem

forsøgsdeltagere (5,6 %) havde laboratoriefund, der var klinisk overensstemmende med

proksimal renal tubulopati, og 4 af disse seponerede behandlingen med tenofovirdisoproxil

(median eksponering for tenofovirdisoproxil var 331 uger).

dk_hum_55620_spc.doc

Side 30 af 35

Sikkerheden og effekten af kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil hos børn

og unge under 12 år ved behandling af hiv 1-infektion er ikke klarlagt. Det Europæiske

Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier med

referenceproduktet indeholdende emtricitabin og tenofovirdisoproxil i en eller flere

undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af hiv 1-infektion og til

profylakse før eksponering (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Bioækvivalensen mellem én filmovertrukket tablet indeholdende kombinationen af

emtricitabin og tenofovirdisoproxil og én 200 mg hård kapsel emtricitabin og 245 mg én

filmovertrukket tablet tenofovirdisoproxil blev fastlagt efter indgivelse af en enkelt dosis

hos fastende, raske personer. Efter oral administration af kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil til raske personer absorberes emtricitabin og tenofovirdisoproxil

hurtigt, og tenofovirdisoproxil omdannes til tenofovir. De maksimale koncentrationer af

emtricitabin og tenofovir findes i serum inden for 0,5 til 3,0 timer efter indgivelse i

fastende tilstand. Administration af kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil

sammen med mad forårsagede en forsinkelse på cirka tre kvarter i forhold til opnåelse af

den maksimale tenofovirkoncentration og en forøgelse i tenofovirs AUC og C

henholdsvis ca. 35 % og 15 %, når det blev indgivet sammen med et let måltid eller et

måltid med højt fedtindhold, sammenlignet med administration i fastende tilstand. For at

optimere tenofovirs absorption anbefales det, at kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil tages sammen med mad.

Fordeling

Efter intravenøs administration blev emtricitabins og tenofovirs fordelingsvolumen

vurderet til at være henholdsvis ca. 1,4 l/kg og 800 ml/kg. Efter oral indgift af emtricitabin

eller tenofovirdisoproxil fordeles emtricitabin og tenofovir i stort omfang i hele legemet.

Emtricitabins binding til humane plasmaproteiner in vitro var < 4 % og uafhængig af

koncentrationen indenfor området 0,02-200 μg/ml. Tenofovirs proteinbinding til plasma-

eller serumproteiner in vitro var mindre end henholdsvis 0,7 og 7,2 % i tenofovir-

koncentrationsområdet 0,01-25 μg/ml.

Biotransformation

Metaboliseringen af emtricitabin er begrænset. Biotransformationen af emtricitabin

omfatter oxidation af thiolandelen til at danne 3'-sulfoxid-diastereomere (ca. 9 % af dosen)

og konjugation med glucuronsyre til at danne 2'-O-glucuronid (ca. 4 % af dosen). In vitro-

studier har vist, at hverken tenofovirdisoproxil eller tenofovir er substrater for CYP450-

enzymerne. Hverken emtricitabin eller tenofovir inhiberer in vitro-lægemiddel-

metabolisering medieret af de vigtigste humane CYP450-isoformer, som er involveret i

biotransformation af lægemidler. Yderligere, inhiberede emtricitabin ikke uridin-5'-

difosfoglucuronyl-transferase, som er det enzym der er ansvarlig for glukuronidering.

Elimination

Emtricitabin udskilles primært via nyrerne med komplet genfinding af dosis opnået i

urinen (ca. 86 %) og fæces (ca. 14 %). 13% af dosen af emtricitabin blev genfundet i

urinen som tre metabolitter.

Den systemiske clearance af emtricitabin var i gennemsnit 307 ml/min. Efter oral

administration er halveringstiden for elimination af emtricitabin ca. 10 timer.

dk_hum_55620_spc.doc

Side 31 af 35

Tenofovir udskilles primært via nyrerne både ved filtration og et aktivt tubulært

transportsystem, hvor ca. 70-80 % af dosen udskilles uomdannet i urinen efter intravenøs

indgift. Den tilsyneladende clearance af tenofovir var i gennemsnit ca. 307 ml/min. Renal

clearance er estimeret til at være ca. 210 ml/min, hvilket overstiger den glomerulære

filtrationshastighed. Dette angiver, at aktiv tubulær sekretion udgør en vigtig del af

eliminationen af tenofovir. Efter peroral administration er halveringstiden for elimination

af tenofovir ca. 12-18 timer.

Ældre

Der er ikke foretaget farmakokinetiske studier med emtricitabin eller tenofovir hos ældre

(over 65 år).

Køn

Farmakokinetikken for emtricitabin og tenofovir er ens hos mænd og kvinder.

Etnisk oprindelse

Der er ikke blevet identificeret nogle afgørende kliniske farmakokinetiske forskelle på

baggrund af etnicitet for emtricitabin. Farmakokinetikken for tenofovir er ikke blevet

specifikt undersøgt for forskellige etniske grupper.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført farmakokinetiske studier med kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil hos børn og unge (under 18 år). Steady state farmakokinetik af

tenofovir blev evalueret hos 8 hiv 1-inficerede unge patienter (i alderen 12 til < 18 år) med

kropsvægt ≥ 35 kg og hos 23 hiv 1-inficerede børn i alderen 2 til < 12 år. Den

tenofovireksponering, som blev opnået hos disse pædiatriske patienter, som fik

tenofovirdisoproxil 245 mg eller 6,5 mg/kg kropsvægt tenofovirdisoproxil op til en

maksimal dosis på 245 mg oralt dagligt, svarede til eksponeringen hos voksne, der fik 245

mg tenofovirdisoproxil en gang dagligt. Der er ikke udført farmakokinetiske studier med

tenofovirdisoproxil hos børn under 2 år.Generelt er farmakokinetikken for emtricitabin hos

spædbørn, børn og unge (fra 4 måneder til 18 år) ligesom hos voksne.

Nedsat nyrefunktion

Der foreligger begrænsede farmakokinetiske data for emtricitabin og tenofovir efter co-

administration af separate præparater eller som kombinationen af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil hos patienter med nedsat nyrefunktion. De farmakokinetiske parametre

blev hovedsageligt bestemt efter administration af enkeltdoser på 200 mg emtricitabin eller

245 mg tenofovirdisoproxil til ikke-hiv-inficerede patienter med forskellige grader af

nedsat nyrefunktion. Graden af nedsat nyrefunktion blev defineret i henhold til

kreatininclearance ved baseline (CrCl) (normal nyrefunktion med CrCl > 80 ml/min; let

nedsat nyrefunktion med CrCl = 50-79 ml/min; moderat nedsat nyrefunktion med CrCl =

30-49 ml/min og svært nedsat nyrefunktion med CrCl = 10-29 ml/min).

Den gennemsnitlige (%CV) emtricitabin-eksponering steg fra 12 (25 %) μg

t/ml hos

personer med normal nyrefunktion til 20 (6 %) μg

t/ml, 25 (23 %) μg

t/ml og 34 (6 %)

t/ml hos patienter med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion.

Den gennemsnitlige (%CV) tenofovir-eksponering steg fra 2.185 (12 %) ng

t/ml hos

personer med normal nyrefunktion til 3.064 (30 %) ng

t/ml, 6.009 (42 %) ng

t/ml og

15.985 (45 %) ng

t/ml hos patienter med henholdsvis let, moderat og svært nedsat

nyrefunktion.

dk_hum_55620_spc.doc

Side 32 af 35

Det øgede dosisinterval for kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil hos hiv

1-patienter med moderat nedsat nyrefunktion forventes at resultere i højere peak-

plasmakoncentrationer og lavere C

-niveauer sammenlignet med patienter med normal

nyrefunktion. Hos patienter med nyresygdom i slutstadiet (End Stage Renal Disease,

ESRD), som havde behov for hæmodialyse, steg lægemiddeleksponeringen betragteligt

mellem dialyserne over et tidsrum på 72 timer til 53 (19 %) μg

t/ml for emtricitabin og

over et tidsrum på 48 timer til 42.857 (29 %) ng

t/ml for tenofovir.

Der blev udført et lille klinisk studie for at vurdere sikkerhed, antiviral aktivitet og

farmakokinetik for tenofovirdisoproxil i kombination med emtricitabin hos hiv-inficerede

patienter med nedsat nyrefunktion. En undergruppe af patienter med baseline-

kreatininclearance mellem 50 og 60 ml/min., som fik én daglig dosis, havde en 2-4 gange

højere eksponering for tenofovir og forværrelse af nyrefunktion.

Emtricitabins og tenofovirs farmakokinetik er ikke undersøgt hos pædiatriske patienter

med nedsat nyrefunktion. Der foreligger ingen data, og der kan ikke gives nogen

anbefalinger vedrørende dosering (se pkt. 4.2 og 4.4).

Nedsat leverfunktion

Farmakokinetik for kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil er ikke undersøgt

hos patienter med nedsat leverfunktion.

Emtricitabins farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos ikke-HBV-inficerede patienter

med forskellige grader af leverinsufficiens. Generelt lignede farmakokinetikken for

emtricitabin hos HBV-inficerede patienter den hos raske personer og hos hiv-inficerede

patienter.

En enkelt dosis på 245 mg tenofovirdisoproxil blev administreret til ikke-hiv-inficerede

patienter med forskellige grader af nedsat leverfunktion defineret i henhold til Child-Pugh-

Turcotte (CPT) klassifikationen. Der skete ingen betydelig ændring af farmakokinetikken

for tenofovir hos personer med nedsat leverfunktion, hvilket tyder på, at det ikke er

nødvendigt at justere dosis hos disse personer. De gennemsnitlige (% CV) C

- og

0-∞

-værdier for tenofovir var henholdsvis 223 (34,8 %) ng/ml og 2.050 (50,8 %) ng

ml hos personer med normal leverfunktion sammenlignet med 289 (46,0 %) ng/ml og

2.310 (43,5 %) ng

t/ml hos personer med moderat nedsat leverfunktion og 305 (24,8 %)

ng/ml og 2.740 (44,0 %) ng

t/ml hos personer med svært nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Emtricitabin: Non-kliniske data for emtricitabin afdækker ingen særlig risiko for

mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter

gentagne doser, genotoksicitet, karcinogent potentiale samt reproduktions- og

udviklingstoksicitet.

Tenofovirdisoproxil: Non-kliniske studier af sikkerhedsfarmakologien for

tenofovirdisoproxil afdækker ingen særlig risiko for mennesker. Studier af toksicitet efter

gentagne doser hos rotter, hunde og aber, ved eksponeringsniveauer højere end eller lig de

kliniske eksponeringsniveauer og med mulig relevans for klinisk anvendelse, omfatter

nyre- og knogletoksicitet og et fald i serum-fosfat-koncentrationen. Knogletoksicitet blev

diagnosticeret som osteomalaci (aber) og nedsat knoglemineraltæthed (BMD) (rotter og

hunde). Knogletoksicitet hos unge, voksne rotter og hunde forekom ved eksponeringer ≥ 5

dk_hum_55620_spc.doc

Side 33 af 35

gange eksponeringen hos pædiatriske eller voksne patienter; knogletoksicitet forekom hos

unge, inficerede aber ved meget høje eksponeringer efter subkutan dosering (≥ 40 gange

eksponeringen hos patienter). Fund i studier med rotter og aber viste, at der var en

substans-relateret reduktion i den intestinale absorption af fosfat med potentiel, sekundær

reduktion af BMD.

Studier af genotoksicitet viste positive resultater i in vitro-muselymfom-assay, uklare

resultater for en af de stammer, der blev anvendt i Ames-testen, og svagt positive resultater

i UDS-testen i primære rottehepatocytter. Resultaterne var imidlertid negative i en in vivo-

mikronukleus-analyse med museknoglemarv.

Orale karcinogenicitetsstudier med rotter og mus viste kun en lav forekomst af

duodenaltumorer ved en ekstremt høj dosis i mus. Disse tumorer har sandsynligvis ingen

relevans for mennesker.

Studier af reproduktionstoksicitet udført med rotter og kaniner viste ingen effekt på

hverken parrings-, fertilitets-, graviditets- eller fosterparametre. Tenofovirdisoproxil

reducerede imidlertid afkommets levedygtighed og vægt i peri- og postnatale studier af

toksicitet ved doser, der var toksiske for moderen.

Kombination af emtricitabin og tenofovirdisoproxil: I studier af en måneds varighed eller

derunder af genotoksicitet og af toksicitet efter gentagne doser med en kombination af

disse to indholdsstoffer blev der ikke fundet nogen forværring af toksikologiske effekter,

sammenlignet med studier med de separate indholdsstoffer.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Mannitol,

Cellulose, mikrokrystallinsk (E460)

Hydroxypropylcullulose (lav-substitueret) (E463)

Hypromellose (E464)

Natriumstearylfumerat

Filmovertræk:

Polyvinylalkohol, delvis hydrolyseret (E1203)

Titaniumdioxid (E171)

Macrogol 3350 (E1521)

Talcum (E553b)

Indigotin aluminiumslak (E132)

Gult jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Blister: 2 år

HDPE-beholder: 2 år

dk_hum_55620_spc.doc

Side 34 af 35

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Blister: Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C. Opbevares i den originale

blisterpakning for at beskytte mod fugt.

Beholdere: Opbevares i den originale beholder for at beskytte mod fugt. Hold beholderen

tæt lukket.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister

OPA/Alu/PVC – Aluminiumblister

OPA/Alu/PE+ tørremiddel – Alu-/PE-blister

Pakningsstørrelser: 30, 30 (30×1) og 90 filmovertrukne tabletter

HDPE-beholdere med børnesikret lukkemekanisme

100 ml hvid, uigennemsigtig, forstærket HPDE-beholder med 38 mm polypropylen (PP)

lukning og 3 g tørremiddelbeholder.

100 ml hvid, uigennemsigtig, forstærket HPDE-beholder med 38 mm polypropylen (PP)

lukning med 4 g molekylær si.

Pakningsstørrelser: 30 og 90 (3×30) filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83a

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

55620

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

4. maj 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

28. februar 2020

dk_hum_55620_spc.doc

Side 35 af 35

Andre produkter

search_alerts

share_this_information