Elvanse 20 mg kapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Lisdexamfetamindimesilat
Tilgængelig fra:
Orifarm A/S
ATC-kode:
N06BA12
INN (International Name):
Lisdexamfetamindimesilat
Dosering:
20 mg
Lægemiddelform:
kapsler, hårde
Autorisationsnummer:
58948

1. maj 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Elvanse, hårde kapsler (Orifarm A/S)

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

0.

D.SP.NR.

28168

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Elvanse

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

20 mg

Hver kapsel indeholder 20 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 5,9 mg

dexamfetamin.

Hver kapsel indeholder 30 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 8,9 mg

dexamfetamin.

40 mg

Hver kapsel indeholder 40 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 11,9 mg

dexamfetamin.

Hver kapsel indeholder 50 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 14,8 mg

dexamfetamin.

60 mg

Hver kapsel indeholder 60 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 17,8 mg

dexamfetamin.

Hver kapsel indeholder 70 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 20,8 mg

dexamfetamin.

58948_spc.docx

Side 1 af 20

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde kapsler (Orifarm A/S)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Elvanse er indiceret som en del af et omfattende behandlingsprogram for attention

deficit/hyperactivity disorder (ADHD) til børn i alderen 6 år og derover, når responset til

tidligere behandling med methylphenidat anses for at være klinisk utilstrækkeligt.

Behandlingen skal foretages under overvågning af en specialist i adfærdssygdomme hos

børn og/eller unge. Diagnosen skal foretages i henhold til DSM-kriterier eller

retningslinjerne i ICD og bør baseres på en fuldstændig anamnese og evaluering af

patienten. En diagnose kan ikke udelukkende baseres på tilstedeværelse af et eller flere

symptomer.

Syndromets specifikke ætiologi er ukendt, og kan ikke diagnosticeres på baggrund af en

enkelt diagnostisk test. En tilstrækkelig diagnose kræver brug af medicinske og

specialiserede psykologiske, pædagogiske og sociale ressourcer. Et omfattende

behandlingsprogram inkluderer typisk psykologiske, pædagogiske og sociale parametre,

samt farmakoterapi med det formål at stabilisere børn med et adfærdssyndrom

karakteriseret ved symptomer, som kan omfatte en kronisk anamnese med kortvarig

koncentrationsevne, distraktion, følelsesmæssig ustabilitet, impulsivitet, moderat til svær

hyperaktivitet, mindre neurologiske tegn og unormal EEG. Indlæringsevnen kan eventuelt

være svækket.

Elvanse er ikke indiceret til alle børn med ADHD, og beslutningen om at anvende

lægemidlet bør baseres på en grundig vurdering af sværhedsgrad og varighed af barnets

symptomer i forhold til barnets alder, samt risikoen for misbrug, forkert brug eller

videreformidling.

Relevant pædagogisk støtte er essentiel, og psykosocial intervention er sædvanligvis

nødvendig. Elvanse skal altid anvendes på denne måde i overensstemmelse med den

godkendte indikation.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandlingen skal påbegyndes under overvågning af en passende specialist i

adfærdssygdomme hos børn og unge.

Dosering

Doseringen bør tilpasses individuelt i forhold til patientens behandlingsbehov og respons.

Omhyggelig dosistitrering er nødvendig i starten af behandlingen med Elvanse.

Startdosis er 30 mg en gang daglig om morgenen. Dosis kan øges med trin på 20 mg med

ca. ugentlige intervaller. Elvanse bør administreres oralt ved den lavest effektive dosering.

Den maksimalt anbefalede dosis er 70 mg/dag. Højere doser er ikke undersøgt.

58948_spc.docx

Side 2 af 20

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR 15 til < 30 ml/min/1,73 m

eller

CrCl < 30 ml/min), må den maksimale dosis ikke overskride 50 mg/dag. Yderligere

dosisreduktion bør overvejes hos patienter, der gennemgår dialyse (se pkt. 5.2).

Behandlingen skal stoppes, hvis symptomerne ikke forbedres efter en hensigtsmæssig

dosisjustering i løbet af en periode på 1 måned. Hvis der opstår en paradoks forværring af

symptomerne eller andre intolerable uønskede hændelser, skal doseringen nedsættes eller

seponeres.

Administration

Elvanse kan tages sammen med eller uden mad.

Elvanse kan sluges hele, eller kapslen kan åbnes og hele indholdet tømmes og blandes med

blød mad, såsom yoghurt, eller i et glas vand eller appelsinjuice. Hvis der er

sammenpresset pulver i indholdet, kan der anvendes en ske til at bryde pulveret op i den

bløde mad eller væsken. Indholdet skal omrøres, indtil det er fuldstændigt dispergeret.

Patienten skal straks indtage hele den bløde madblanding eller væsken. Det bør ikke

gemmes. Det aktive stof opløses helt, når pulveret er dispergeret. Der kan imidlertid være

en film med det inaktive stof tilbage i glasset eller beholderen, når blandingen er blevet

indtaget.

Patienten bør ikke tage mindre end en kapsel om dagen, og en enkelt kapsel bør ikke deles.

Hvis en dosis glemmes, kan doseringen med Elvanse genoptages dagen efter. Det bør

undgås at indtage en dosis om eftermiddagen, da det kan medføre insomni.

Evaluering før behandling

Før ordination er det nødvendigt at udføre en baseline-evaluering af en patients

kardiovaskulære status, herunder blodtryk og hjertefrekvens. En omfattende anamnese bør

dokumentere samtidig medicin, tidligere og aktuelle komorbide medicinske og psykiske

sygdomme eller symptomer, familieanamnese med pludselig hjertedød/uforklaret død og

nøjagtig registrering af højde og vægt før behandlingen på en vækstkurve (se pkt. 4.3 og

4.4).

Som for andre stimulerende præparater bør muligheden for misbrug, forkert brug eller

anvendelse af Elvanse til andre formål overvejes før ordination (se pkt. 4.4).

Fortløbende overvågning

Vækst, psykisk og kardiovaskulær status skal fortløbende overvåges (se også pkt.4.4).

Blodtryk og puls skal registreres på en kurve med percentiler ved hver dosisjustering og

mindst hver sjette måned.

Højde, vægt og appetit skal registreres mindst hver sjette måned på en vækstkurve.

Udvikling af de novo eller forværring af eksisterende psykiske sygdomme bør

overvåges ved hver dosisjustering og dernæst mindst hver sjette måned og ved hvert

besøg.

Patienterne bør overvåges for risikoen for videresalg, forkert brug eller misbrug af Elvanse.

58948_spc.docx

Side 3 af 20

Langvarig anvendelse

Farmakologisk behandling af ADHD kan være nødvendig i længere perioder. Lægen, som

vælger at anvende Elvanse i længere perioder (over 12 måneder), bør reevaluere nytten af

Elvanse mindst hvert år og overveje forsøgsperioder uden medicin for at vurdere patientens

funktion uden farmakoterapi, fortrinsvis i løbet af skoleferier.

Voksne

Hos unge med symptomer, der fortsætter ind i voksenlivet, og som har haft en klar fordel

af behandlingen, kan det være hensigtsmæssigt at fortsætte behandlingen ind i voksenlivet

(se pkt. 4.4 og 5.1).

Børn under 6

Elvanse bør ikke anvendes til børn under 6 år. Sikkerhed og virkning i denne aldersgruppe

er ikke klarlagt.

Ældre

Clearance af dexamfetamin nedsættes hos ældre, så dosisjustering kan være nødvendig (se

pkt. 5.2).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Grundet en nedsat clearance hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR 15 til

< 30 ml/min/1,73 m

eller CrCl < 30 ml/min

), må den maksimale dosis ikke overskride

50 mg/dag. Yderligere dosisreduktion bør overvejes hos patienter, der gennemgår dialyse.

Lisdexamfetamin og dexamfetamin kan ikke fjernes med dialyse.

Patienter med nedsat leverfunktion

Der er ikke udført studier hos patienter med nedsat leverfunktion.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for sympatomimetiske aminer eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig anvendelse af monoaminoxidase-hæmmere (MAO-hæmmere) eller inden for

14 dage efter behandling med MAO-hæmmer (resultatet kan være hypertensiv krise, se

pkt. 4.5).

Hypertyroidisme eller tyrotoksikose.

Agitationstilstande.

Symptomatisk kardiovaskulær sygdom.

Fremskreden arteriosklerose.

Moderat til svær hypertension.

Glaukom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Misbrug og afhængighed

Stimulerende lægemidler, herunder Elvanse, kan føre til misbrug, forkert brug,

afhængighed, eller de kan anvendes til ikke-terapeutiske formål, og lægerne bør overveje

dette, når de ordinerer præparatet. Stimulerende lægemidler bør ordineres med forsigtighed

til patienter med tidligere stofmisbrug eller afhængighed.

Der er forekommet tolerance, ekstrem psykologisk afhængighed og svære sociale

58948_spc.docx

Side 4 af 20

handicaps med anvendelsen af stimulerende præparater. Der er rapporter om patienter, som

har øget amfetamin-doseringen til niveauer, der er mange gange større end det anbefalede;

pludselig seponering efter langvarig administration af høje doser resulterer i ekstrem

træthed og depression. Ændringer er også bemærket på EEG under søvn. Manifestationer

af kronisk forgiftning af amfetaminer kan omfatte svære dermatoser, markant insomni,

irritabilitet, hyperaktivitet og personlighedsforstyrrelser. Den mest alvorlige manifestation

af kronisk forgiftning er psykose, hvilket rent klinisk ofte ikke kan adskilles fra skizofreni.

Kardiovaskulære uønskede hændelser

Pludselig død hos patienter med eksisterende strukturelle hjerteabnormiteter eller andre

alvorlige hjerteproblemer

Børn og unge: Pludselig død er blevet rapporteret hos børn og unge, der tager CNS-

stimulerende lægemidler, herunder børn og unge med strukturelle hjerteabnormiteter eller

andre alvorlige hjerteproblemer. Selvom nogle alvorlige hjerteproblemer alene indebærer

en forøget risiko for pludselig død, bør stimulerende præparater generelt ikke anvendes til

børn eller unge med kendte alvorlige strukturelle hjerteabnormiteter, kardiomyopati,

alvorlige hjerterytmeabnormiteter eller andre alvorlige hjerteproblemer, der kan gøre dem

mere sårbare over for de sympatomimetiske virkninger af stimulerende lægemidler.

Voksne: Pludselig død, slagtilfælde og myokardieinfarkt er blevet rapporteret hos voksne,

der tager stimulerende lægemidler ved de sædvanlige doser for ADHD. Selvom rollen af

stimulerende lægemidler hos disse voksne også er ukendt, har voksne en større

sandsynlighed end børn for at have alvorlige hjerteabnormiteter, kardiomyopati, alvorlige

hjerterytmeabnormiteter, koronararteriesygdom eller andre alvorlige hjerteproblemer.

Voksne med sådanne abnormiteter bør heller ikke generelt blive behandlet med

stimulerende lægemidler.

Hypertension og andre kardiovaskulære sygdomme

Stimulerende lægemidler forårsager en beskeden forhøjelse af det gennemsnitlige blodtryk

(ca. 2-4 mmHg) og den gennemsnitlige hjertefrekvens (ca. 3-6 bpm), og individuelle

personer kan have større forhøjelser. Selvom de gennemsnitlige ændringer alene ikke ville

forventes at have kortvarige konsekvenser, bør alle patienter overvåges for større

ændringer i hjertefrekvens og blodtryk. Forsigtighed er indiceret ved behandling af

patienter, hvor de underliggende medicinske sygdomme kan kompromitteres ved

forhøjelse af blodtryk eller hjertefrekvens, f.eks. hos patienter med eksisterende

hypertension, hjerteinsufficiens, nyligt myokardieinfarkt eller ventrikulær arytmi.

Anvendelsen af Elvanse er kontraindiceret hos patienter med symptomatiske

kardiovaskulære sygdomme samt hos de patienter, der har moderat til svær hypertension

(se pkt. 4.3).

Kardiomyopati

Der er blevet rapporteret kardiomyopati ved kronisk forbrug af amfetaminer. Det er også

blevet rapporteret med Elvanse.

Vurdering af kardiovaskulær status hos patienter, der behandles med stimulerende

lægemidler.

Alle patienter, hvor behandling med stimulerende lægemidler overvejes, bør få foretaget en

omhyggelig anamnese (herunder vurdering af pludselige dødsfald eller ventrikulær arytmi i

58948_spc.docx

Side 5 af 20

familien) og en lægeundersøgelse for at vurdere tilstedeværelsen af hjertesygdom, og de

bør få foretaget yderligere hjerteevalueringer, hvis fundene peger mod en sådan sygdom

(f.eks. elektrokardiogram eller ekkokardiogram). Patienter, der udvikler symptomer som

brystsmerter ved fysisk aktivitet, uforklaret synkope eller andre symptomer, der peger mod

hjertesygdom, i løbet af behandlingen med stimulerende lægemidler, bør gennemgå en

prompte hjerteevaluering.

Psykiske bivirkninger

Eksisterende psykose

Administration af stimulerende lægemidler kan forværre symptomer på adfærds- og

tankeforstyrrelser hos patienter med eksisterende psykotiske sygdomme.

Bipolar lidelse

Der bør tages særlige hensyn, når der anvendes stimulerende lægemidler til behandling af

ADHD-patienter med komorbid bipolar lidelse, da en mulig induktion af en

blandet/manisk episode bør overvejes hos sådanne patienter. Før behandling med et

stimulerende lægemiddel påbegyndes, bør patienter med komorbide depressionssymptomer

screenes på hensigtsmæssig vis for at bestemme, om de har risiko for bipolar lidelse. Sådan

en screening bør omfatte en detaljeret psykiatrisk anamnese, herunder selvmord, bipolar

lidelse og depression i familien.

Fremkomst af nye psykotiske eller maniske symptomer

Psykotiske eller maniske symptomer, som fremkommer under behandlingen, f.eks.

hallucinationer, vrangforestillinger eller mani hos børn og unge uden tidligere psykotisk

sygdom eller mani, kan forårsages af stimulerende lægemidler ved sædvanlige doser. Hvis

der opstår sådanne symptomer, bør en mulig kausal indvirkning af de stimulerende

lægemidler overvejes, og en seponering af behandlingen kan være hensigtsmæssig.

Aggression

Aggressiv adfærd eller fjendtlighed observeres ofte hos børn og unge med ADHD, og det

er blevet rapporteret i kliniske studier og ved erfaring efter markedsføring af nogle

lægemidler, der er indiceret til behandling af ADHD, herunder Elvanse. Stimulerende

lægemidler kan forårsage aggressiv adfærd eller fjendtlighed. Patienter, der påbegynder

behandling for ADHD, bør overvåges for fremkomst eller forværring af aggressiv adfærd

eller fjendtlighed.

Tics

Det er blevet rapporteret, at stimulerende lægemidler forværrer motoriske og fonetiske tics

og Tourettes syndrom. Derfor skal der først udføres en klinisk evaluering for tics og

Tourettes syndrom hos børn og deres familier, før der anvendes stimulerende lægemidler.

Langvarig væksthæmning (højde og vægt)

Stimulerende lægemidler er blevet forbundet med reduceret vægtøgning og en reduktion af

opnået højde. Væksten bør overvåges under behandling med stimulerende lægemidler, og

det kan være nødvendigt at afbryde behandlingen hos patienter, der ikke vokser eller tager

på i vægt som forventet. Højde, vægt og appetit skal registreres mindst hver sjette måned.

I et kontrolleret studie med patienter i alderen 6 til 17 år var de gennemsnitlige (SD)

ændringer i kropsvægt efter syv uger -2,35 (2,084) kg for Elvanse, +0,87 (1,102) kg for

placebo og -1,36 (1,552) kg for methylphenidathydrochlorid.

58948_spc.docx

Side 6 af 20

Kramper

Der er nogle kliniske beviser for, at stimulerende lægemidler kan sænke tærsklen for

krampeanfald hos patienter med tidligere kramper, hos patienter med tidligere EEG-

abnormiteter uden kramper og meget sjældent hos patienter uden tidligere kramper og uden

tidligere EEG-evidens for kramper. Hvis der observeres kramper, eller de forværres, skal

lægemidlet seponeres.

Synsforstyrrelse

Der er blevet rapporteret om problemer med akkommodation og sløret syn ved behandling

med stimulerende lægemidler.

Ordination og udlevering

Den mindst mulige dosis af Elvanse bør ordineres eller udleveres for at mindske risikoen

for en mulig overdosering af patienten.

Anvendelse sammen med andre sympatomimetiske lægemidler

Elvanse bør anvendes med forsigtighed til patienter, der anvender andre sympatomimetiske

lægemidler (se pkt. 4.5).

Brug til voksne

Sikkerhed og virkning er ikke blevet klarlagt til rutinemæssig fortsættelse af behandlingen

efter det 18. år. Hvis der ikke har været en vellykket behandlingsseponering, når den unge

fylder 18 år, kan fortsat behandling ind i voksenlivet være nødvendig. Behovet for

yderligere behandling af disse voksne bør gennemgås regelmæssigt og udføres årligt.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

In vitro

enzymhæmning

In vitro-eksperimenter med humane mikrosomer indikerer en mindre hæmning af CYP2D6

fra amfetamin og en mindre hæmning af CYP1A2, 2D6 og 3A4 fra en eller flere

metabolitter. Selvom den kliniske betydning af denne interaktion sandsynligvis er minimal,

bør dette overvejes, når der administreres medicin, som metaboliseres via disse systemer.

Stoffer, hvor niveauet i blodet kan påvirkes af Elvanse

Depot-guanfacin: I et lægemiddelinteraktionsstudie inducerede administration af depot-

guanfacin i kombination med Elvanse en 19 % forhøjelse i den maksimale

plasmakoncentration af guanfacin, hvorimod eksponering (arealet under kurven, AUC) var

forhøjet med 7 %. Disse små ændringer forventes ikke at have klinisk betydning. I dette

studie blev der ikke observeret nogen virkning af dexamfetamin efter samtidig

administration af depot-guanfacin og Elvanse.

Depot-venlafaxin: I et lægemiddelinteraktionsstudie inducerede administration af 225 mg

depot-venlafaxin, et CYP2D6-substrat, sammen med 70 mg Elvanse en 9 % reduktion i

og en 17 % reduktion i AUC for den primære aktive metabolit o-desmethylvenlafaxin,

samt en 10 % forhøjelse i C

og en 13 % forhøjelse i AUC for venlafaxin. Dexamfetamin

kan være en svag hæmmer af CYP2D6. Lisdexamfetamin har ingen virkning på AUC og

af sammensætningen venlafaxin og o-desmethylvenlafaxin. Disse små ændringer

forventes ikke at have klinisk betydning. I dette studie blev der ikke observeret nogen

virkning af dexamfetamin-eksponering efter samtidig administration af depot-venlafaxin

og Elvanse.

58948_spc.docx

Side 7 af 20

Stoffer og sygdomme, der ændrer pH i urinen og påvirker udskillelsen via urinen og

amfetamins halveringstid

Ascorbinsyre og andre stoffer og sygdomme (thiaziddiuretika, kost med højt indhold af

dyreprotein, diabetes, respirationsacidose), der forsurer urinen, øger udskillelsen via urinen

og forkorter amfetamins halveringstid. Natriumbicarbonat og andre stoffer og sygdomme

(kost med højt indhold af frugt og grønt, urinvejsinfektioner og opkastning), der gør urinen

mere basisk, reducerer udskillelsen via urinen og forlænger amfetamins halveringstid.

Monoamino-oxidase-hæmmere

Amfetamin bør ikke administreres i løbet af eller inden for 14 dage efter administration af

monoamino-oxidase-hæmmere (MAO-hæmmere), da det kan øge frigørelsen af

noradrenalin og andre monoaminer. Dette kan forårsage alvorlig hovedpine og andre tegn

på en hypertensiv krise. Der kan opstå forskellige toksiske neurologiske virkninger og

malign hyperpyreksi, til tider med dødelig udgang (se pkt. 4.3).

Serotonerge lægemidler

Serotoninsyndrom er opstået sjældent i forbindelse med anvendelsen af amfetaminer,

såsom Elvanse, der gives sammen med serotonerge lægemidler, herunder selektive sero-

toningenoptagshæmmere (SSRI’er) og serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere

(SNRI’er). Det er også blevet rapporteret i forbindelse med en overdosering af

amfetaminer, herunder Elvanse (se pkt. 4.9).

Stoffer, hvor virkningen kan reduceres af amfetaminer

Antihypertensiva: Amfetaminer kan reducere virkningen af guanethidin eller andre

lægemidler mod hypertension.

Stoffer, hvor virkningen kan potenseres af amfetaminer

Amfetaminer potenserer den bedøvende virkning af analgetika.

Stoffer, der kan reducere virkningen af amfetaminer

Chlorpromazin: Chlorpromazin blokerer dopamin- og noradrenalin-receptorer og hæmmer

derved den centralt stimulerende virkning af amfetaminer.

Haloperidol: Haloperidol blokerer dopamin-receptorer og hæmmer derved den centralt

stimulerende virkning af amfetaminer.

Lithiumcarbonat: Den anorektiske og stimulerende virkning af amfetaminer kan hæmmes

af lithiumcarbonat.

Brug sammen med alkohol

Der er begrænsede data om den mulige interaktion med alkohol.

Lægemiddel-/laboratoratorieprøveinteraktioner

Amfetaminer kan forårsage signifikante forhøjelser af kortikosteroidniveauet i plasma.

Denne forhøjelse er størst om aftenen. Amfetamin kan påvirke steroidmålinger i urinen.

58948_spc.docx

Side 8 af 20

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede studier af Elvanse hos gravide kvinder.

Dexamfetamin, den aktive metabolit fra lisdexamfetamin, krydser placenta.

Lisdexamfetamindimesylat havde ingen virkning på embryoføtal udvikling eller

overlevelse, når det blev administreret oralt til drægtige rotter og kaniner (se pkt. 5.3).

Administration af lisdexamfetamindimesylat til ikke fuldt udvoksede rotter var forbundet

med nedsat vækst ved klinisk relevante eksponeringer.

Lægen bør diskutere behandlingen med Elvanse med kvindelige patienter, der er begyndt

at menstruere. Elvanse bør kun anvendes under graviditeten, hvis de mulige fordele

opvejer de mulige risici for fostret.

Amning

Amfetaminer udskilles i human mælk. Elvanse må ikke anvendes under amning.

Fertilitet

Amfetamin har ikke vist nogen skadelige virkninger på fertiliteten i et rottestudie (se pkt.

5.3). Elvanses virkning på human fertilitet er ikke undersøgt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Mærkning.

Elvanse kan forårsage svimmelhed, døsighed og synsforstyrrelser, herunder problemer

med akkommodation, diplopi og sløret syn. Disse virkninger kan have en moderat

indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Patienter bør advares om

disse mulige virkninger, og hvis de påvirkes af disse, bør de rådes til at undgå aktiviteter,

der kunne være farlige, såsom at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofil

Bivirkningerne, der er observeret med Elvanse-behandling, afspejler hovedsageligt

bivirkninger, der almindeligvis forbindes med anvendelsen af stimulerende lægemidler.

Meget almindelige bivirkninger omfatter nedsat appetit, insomni, mundtørhed, hovedpine

og vægtreduktion.

Oversigt over bivirkninger i tabelform

Den følgende tabel opstiller alle bivirkninger på basis af kliniske studier og spontane

rapporter.

De følgende definitioner gælder for terminologien over hyppighed, som herefter anvendes:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (1/1.000 til <1/100)

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000)

Hyppigheden er ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

58948_spc.docx

Side 9 af 20

En stjerne (*) indikerer, at yderligere information om de respektive bivirkninger gives

under tabellen.

Systemorganklasse

Bivirkning

Børn

(6 til 12 år)

Unge

(13 til 17 år)

Voksne

Immunsystemet

Anafylaktisk

reaktion

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Overfølsomhed

Ikke

almindelig

Hyppighed

ikke kendt

Ikke almindelig

Metabolisme og

ernæring

Nedsat appetit

Meget

almindelig

Meget

almindelig

Meget

almindelig

Psykiske

forstyrrelser

Insomni*

Meget

almindelig

Meget

almindelig

Meget

almindelig

Ophidselse

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Almindelig

Angst

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Logorré

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Nedsat libido

Ikke relevant

Ikke

rapporteret

Almindelig

Depression

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Tics

Almindelig

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Affektlabilitet

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Dysfori

Ikke

almindelig

Hyppighed

ikke kendt

Ikke almindelig

Eufori

Hyppighed

ikke kendt

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Psykomotorisk

hyperaktivitet

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Almindelig

Bruksisme

Ikke

almindelig

Hyppighed

ikke kendt

Almindelig

Dermatillomani

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Psykotiske

episoder

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Mani

Ikke

almindelig

Hyppighed

ikke kendt

Ikke almindelig

Hallucination

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Hyppighed

ikke kendt

Aggression

Almindelig

Ikke

almindelig

Hyppighed

ikke kendt

Nervesystemet

Hovedpine

Meget

almindelig

Meget

almindelig

Meget

almindelig

Svimmelhed

Almindelig

Almindelig

Almindelig

58948_spc.docx

Side 10 af 20

Systemorganklasse

Bivirkning

Børn

(6 til 12 år)

Unge

(13 til 17 år)

Voksne

Rastløshed

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Tremor

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Somnolens

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Kramper

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Dyskinesi

Ikke

almindelig

Hyppighed

ikke kendt

Ikke almindelig

Dysgeusi

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Øjne

Sløret syn

Ikke

almindelig

Hyppighed

ikke kendt

Ikke almindelig

Mydriasis

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Hyppighed

ikke kendt

Hjerte

Takykardi

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Palpitation

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Kardiomyopati

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Vaskulære

sygdomme

Raynauds

fænomen

Ikke

almindelig

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dyspnø

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Mave-tarm-kanalen

Mundtørhed

Almindelig

Almindelig

Meget

almindelig

Diarré

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Forstoppelse

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Øvre

abdominalsmerter

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Kvalme

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Opkastning

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Lever og galdeveje

Eosinofil

hepatitis*

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Hud og subkutane

væv

Hyperhidrose

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Almindelig

Urticaria

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Udslæt

Almindelig

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Angioødem*

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Stevens-Johnsons

syndrom*

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Hyppighed

ikke kendt

Det reproduktive

system og mammae

Erektil

dysfunktion

Ikke relevant

Ikke

almindelig

Almindelig

58948_spc.docx

Side 11 af 20

Systemorganklasse

Bivirkning

Børn

(6 til 12 år)

Unge

(13 til 17 år)

Voksne

Almene symptomer

og reaktioner på

administrations-

stedet

Brystsmerter

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Almindelig

Irritabilitet

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Træthed

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Skælvende følelse

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Almindelig

Pyreksi

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Undersøgelser

Forhøjet blodtryk

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Vægtreduktion*

Meget

almindelig

Meget

almindelig

Almindelig

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Insomni

Omfatter insomni, initialinsomni og insomni midt om natten.

Vægtreduktion

I et 4-ugers kontrolleret studie med Elvanse hos børn i alderen 6 til 12 år var den

gennemsnitlige vægtreduktion fra baseline til endepunkt 0,4, 0,9 og 1,1 kg for patienter,

der fik hhv. 30 mg, 50 mg og 70 mg Elvanse, sammenlignet med en 0,5 kg vægtøgning for

patienter, der fik placebo. Større doser var forbundet med en større vægtreduktion ved

4 ugers behandling. Omhyggelig opfølgning af vægten hos børn i alderen 6 til 12 år, som

fik Elvanse i 12 måneder, tyder på, at vedvarende behandling (dvs. behandling i 7 dage pr.

uge året igennem) sænker vækstraten målt ved kropsvægt, som vist ved en alders- og

kønsnormaliseret gennemsnitlig ændring fra baseline i percentil på -13,4 i løbet af 1 år. De

gennemsnitlige percentiler ved baseline (n=271) og efter 12 måneder (n=146) var hhv.

60,9 og 47,2.

I et 4-ugers kontrolleret studie af Elvanse hos unge i alderen 13 til 17 år var den

gennemsnitlige vægtreduktion fra baseline til endepunkt 1,2, 1,9 og 2,3 kg for patienter,

der fik hhv. 30 mg, 50 mg og 70 mg Elvanse, sammenlignet med en 0,9 kg vægtøgning for

patienter, der fik placebo. Omhyggelig opfølgning for vægt hos unge i alderen 13 til 17 år,

som fik Elvanse i 12 måneder, tyder på, at vedvarende behandling (dvs. behandling i

7 dage pr. uge året igennem) sænker vækstraten målt ved kropsvægt, som vist ved en

alders- og kønsnormaliseret gennemsnitlig ændring fra baseline i percentil på -6,5 i løbet af

1 år. De gennemsnitlige percentiler ved baseline (n=265) og efter 12 måneder (n=156) var

hhv. 66,0 og 61,5.

Eosinofil hepatitis

Der blev ikke rapporteret nogen tilfælde i de kliniske studier.

Angioødem

Der blev ikke rapporteret nogen tilfælde i de kliniske studier.

Stevens-Johnson's syndrom

Der blev ikke rapporteret nogen tilfælde i de kliniske studier.

58948_spc.docx

Side 12 af 20

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger

vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefttriikkforholdet for

lægemidlet. Læger og iundhediperionale anmodei om at indberette

alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelityrelien

Axel Heidei Gade 1

DKk2300 København S

Webited: www.meldenbivirkning.dk

Ekmail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der bør tages højde for depot-frigørelsen af dexamfetamin efter administration af Elvanse,

når patienter behandles for en overdosering.

Manifestationer af akut overdosering med amfetaminer omfatter rastløshed, tremor,

hyperrefleksi, hurtig respiration, forvirring, voldelighed, hallucinationer, paniktilstande,

hyperpyreksi og rhabdomyolyse. Træthed og depression efterfølger normalt en stimulering

af centralnervesystemet. Kardiovaskulære virkninger omfatter arytmi, hypertension eller

hypotension og kredsløbskollaps. Mave-tarm-symptomer omfatter kvalme, opkastning,

diarré og mavekramper. Krampeanfald og koma går normalt forud for en dødelig

forgiftning.

Behandling af en akut forgiftning med amfetamin er overvejende symptomatisk og

omfatter ventrikelskylning, administration af aktivt kul, administration af et udtømmende

middel og sedation. Forsuring af urinen øger udskillelsen af amfetamin, men det menes at

øge risikoen for akut nyresvigt, hvis der er myoglobinuri til stede. Hvis akut svær

hypertension komplicerer en overdosering med amfetamin, er der blevet foreslået

administration af intravenøs phentolamin. Imidlertid vil et gradvist fald i blodtrykket

normalt være resultatet, når der er opnået en tilstrækkelig sedation.

Lisdexamfetamin og dexamfetamin kan ikke fjernes med dialyse.

4.10

Udlevering

A§4 (kopieringspligtigt).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Farmakoterapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 BA 12. Centralt virkende sympatomimetika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Elvanse er et farmakologisk inaktivt prodrug. Efter oral administration absorberes

lisdexamfetamin hurtigt fra mave-tarm-kanalen og hydrolyseres primært af røde

blodlegemer til dexamfetamin, som er ansvarlig for lægemidlets aktivitet.

58948_spc.docx

Side 13 af 20

Amfetaminer er non-katekolamin sympatomimetiske aminer med CNS-stimulerende

aktivitet. Amfetamins terapeutiske virkningsmekanisme i forhold til ADHD er ikke fuldt

klarlagt. Det menes imidlertid, at det kan skyldes amfetamins evne til at blokere

reabsorptionen af noradrenalin og dopamin i den præsynaptiske neuron og øge frigørelsen

af disse monoaminer til det ekstraneuronale rum. Lisdexamfetamin prodruget binder ikke

til de steder, der er ansvarlige for reabsorptionen af noradrenalin og dopamin in vitro.

Klinisk virkning og sikkerhed

Virkningen af Elvanse i behandlingen af ADHD er blevet påvist i tre kontrollerede studier

med børn i alderen 6 til 12 år, et kontrolleret studie med unge i alderen 13 til 17 år, tre

kontrollerede studier med børn og unge (i alderen 6 til 17 år) og fire kontrollerede studier

med voksne, som opfyldte DSM-IV-TR-kriterierne for ADHD.

I kliniske studier udført med børn og unge viste Elvanse stadig virkning 13 timer efter

dosering hos børn og efter 14 timer hos voksne, når præparatet blev taget en gang daglig

om morgenen.

Pædiatrisk population

336 patienter i alderen 6 til 17 år blev evalueret i det europæiske, pivotale fase 3-studie

SPD489-325. I dette 7-ugers randomiserede, dobbeltblinde, dosisoptimerede, placebo- og

aktivt kontrollerede studie viste Elvanse signifikant større effekt end placebo.

ADHD klassifikationsskalaen er et mål for de grundlæggende symptomer på ADHD. Den

placebojusterede gennemsnitlige reduktion fra baseline hos patienter i behandling med

Elvanse på ADHD-RS-IV total score var 18,6 (p<0,001). Ved hvert besøg under

behandlingen og ved endepunktet var procentdelen af personer, der opfyldte de på forhånd

definerede responskriterier (en ≥30 % reduktion fra baseline i ADHD-RS-IV total score og

en CGI-I-værdi på 1 eller 2), signifikant højere (p<0,001) for Elvanse sammenlignet med

placebo. Endepunktet for dette studie er defineret i tabel 1. Resultaterne var også

signifikant højere for Elvanse sammenlignet med placebo, når de individuelle komponenter

af responskriterierne blev evalueret. Desuden overskred de gennemsnitlige scores for

ADHD-symptomer efter seponering af behandlingen ikke scores ved baseline før

behandling, hvilket indikerer, at der ikke var en rebound-effekt.

Ud over en reduktion af symptomerne har kliniske studier også påvist, at Elvanse

signifikant forbedrer funktionelle udfald. Specifikt blev det i studie SPD489-325 vist, at

75,0 % af personerne, der fik Elvanse, viste forbedring (defineret som ”rigtig meget

forbedret” eller ”meget forbedret”) på klassifikationsskalaen Clinical Global Impression-

Improvement (CGI-I), sammenlignet med 14,2 % hos de personer, der fik placebo

(p<0,001).

Elvanse viste signifikant forbedring af, hvad barnet opnår i akademisk præstation, målt

med instrumentet Health Related Quality of life og resultatdomænet Parent Report Form of

the Child Health and Illness Profile-Child Edition (CHIP-CE:PRF). Elvanse viste en

signifikant forbedring fra baseline sammenlignet med placebo (Elvanse: 9,4 versus placebo

-1,1) med en gennemsnitlig forskel mellem de to behandlingsgrupper på 10,5 (p<0,001).

58948_spc.docx

Side 14 af 20

Tabel 1: Udfaldsresultater af studie SPD489-325 ved endepunkt

1

(fuldstændigt

analysesæt)

Lisdexamfetamindimesylat

Placebo

Methylphenidathydrochlorid

Ændring i ADHD-RS

IV total score

Mindste kvadraters

metode

-24,3

-5,7

-18,7

Virkningsstørrelse

(versus placebo)

1,804

Ikke

relevant

1,263

P-værdi (versus

placebo)

<0,001

Ikke

relevant

<0,001

ADHD-RS-IV-

respondere

Patienter, der viser

et respons

83,7 % (87/104)

22,6 %

(24/106)

68,2 % (73/107)

Forskel i respons

fra placebo

61,0

Ikke

relevant

45,6

P-værdi (versus

placebo)

<0,001

Ikke

relevant

<0,001

CGI-I-respondere

Patienter, der viser

forbedring

75,0 % (78/104)

14,2 %

(15/106)

58,9 % (63/107)

Forskel i forbedring

fra placebo

60,8

Ikke

relevant

44,7

P-værdi (versus

placebo)

<0,001

Ikke

relevant

<0,001

Ændring i CHIP-CE:

Resultatdomæne for

PRF

Mindste kvadraters

metode

-1,1

Virkningsstørrelse

(versus placebo)

1,280

Ikke

relevant

0,912

P-værdi (versus

placebo)

<0,001

Ikke

relevant

<0,001

Endepunkt = det sidste besøg efter baseline i løbet af behandlingen af perioden med

dosisoptimering eller dosisvedligeholdelse (besøg 1-7) med en gyldig værdi

Respons er defineret som den procentvise reduktion fra baseline i ADHD-RS-IV total

score på ≥30 %

Forbedring (”rigtig meget forbedret” eller ”meget forbedret”)

Der er vist lignende resultater for ADHD-RS og CGI-I i to placebokontrollerede studier, et

med børn (n=297) og det andet med unge (n=314), der begge blev udført i USA.

Et dobbeltblindet, randomiseret, aktivt kontrolleret, dosisoptimeringsstudie blev udført hos

børn og unge i alderen 6 til 17 år (n=267), som opfyldte DSM-IV-kriterierne for ADHD. I

dette 9-ugers studie blev patienterne randomiseret (1:1) til en daglig dosis af Elvanse (30,

50 eller 70 mg/dag) eller atomoxetin (doseret som passende til personens vægt op til

100 mg) om morgenen. I løbet af en 4-ugers dosisoptimeringsperiode blev patienterne

titreret, indtil en optimal dosis blev opnået, baseret på uønskede hændelser, som opstod

58948_spc.docx

Side 15 af 20

under behandlingen, og den kliniske bedømmelse. Patienter i behandling med Elvanse

havde en kortere tidsperiode til første respons, sammenlignet med patienterne i behandling

med atomoxetin (median hhv. 13,0 vs. 21,0 dage, p=0,003), hvor responset blev defineret

som en CGI-I-score på 1 (i høj grad forbedret) eller 2 (meget forbedret) ved et af de

dobbeltblinde behandlingsbesøg. For alle de dobbeltblinde behandlingsbesøg var andelen

af personer, der responderede i Elvanse-gruppen, konsistent højere end andelen af

personer, der responderede i atomoxetin-gruppen. Forskellen varierede fra 16-24

procentpoints. Ved studiets endepunkt var ændringer i mindste kvadraters gennemsnit fra

baseline i ADHD-RS-IV total score for hhv. Elvanse og atomoxetin -26,1 og -19,7, med en

forskel mellem grupperne på -6,4.

Desuden blev opretholdelsen af virkningen demonstreret i et dobbeltblindet,

placebokontrolleret, randomiseret seponeringsstudie udført med børn og unge i alderen 6

til 17 år (n=157), som opfyldte diagnosen for ADHD (DSM-IV-kriterier). Patienterne blev

optimeret til open-label Elvanse i en længere periode (mindst 26 uger), før de indgik i den

6-ugers randomiserede seponeringsperiode. Egnede patienter blev randomiseret til at

fortsætte med at få deres optimerede dosis Elvanse, eller de blev skiftet til placebo.

Patienterne blev observeret for recidiv (behandlingssvigt) i løbet af den 6-ugers

dobbeltblinde fase. Behandlingssvigt blev defineret som en ≥50 % forhøjelse (forværring) i

ADHD-RS total score og en ≥2-points forhøjelse i CGI-S score sammenlignet med scores,

da patienterne indgik i den dobbeltblinde, randomiserede seponeringsfase.

Behandlingssvigt var signifikant lavere (p<0,001) for Elvanse-personer (15,8 %)

sammenlignet med placebo (67,5 %). For hovedparten af personerne (70,3 %), som

oplevede behandlingssvigt uanset behandling, var ADHD-symptomerne forværrede ved

eller før besøget i uge 2 efter randomisering.

Voksen population

Virkningen af Elvanse til behandling af ADHD blev klarlagt i et dobbeltblindt,

randomiseret, placebokontrolleret studie med parallelle grupper, der blev udført med

420 voksne patienter i alderen 18 til 55 år, som opfyldte DSM-IV-kriterierne for ADHD.

Der blev observeret signifikante forbedringer i ADHD-symptomer, baseret på

investigatorers bedømmelser. Behandling med Elvanse reducerede signifikant graden af

funktionel hæmning, målt ved forbedring på CGI-I klassifikationsskalaen sammenlignet

med placebo.

Desuden blev der vist en vedligeholdelse af virkningen i et dobbeltblindt,

placebokontrolleret, randomiseret studie med seponeringsdesign, der inkluderede voksne

(n=123), som opfyldte DSM-IV-kriterierne for ADHD, og som ved inklusion i studiet var

blevet behandlet med Elvanse i mindst 6 måneder. En signifikant lavere andel af patienter,

der blev behandlet med Elvanse, opfyldte kriterierne for recidiv (8,9 %) sammenlignet med

patienter, der fik placebo (75,0 %) i den dobbeltblinde, randomiserede seponeringsfase.

Recidiv blev defineret som en ≥50 % forhøjelse fra randomisering i ADHD-RS-IV total

score og en øgning på ≥ 2 points i CGI-S-score i forhold til CGI-S-score ved

randomisering.

Studier af tilbøjelighed til misbrug

I et studie af tilbøjeligheden til misbrug hos mennesker, hvor der blev administreret

ækvivalente orale doser af 100 mg lisdexamfetamindimesylat og 40 mg

dexamfetaminsulfat med hurtig udløsning til personer med tidligere stofmisbrug,

fremkaldte lisdexamfetamindimesylat 100 mg et subjektivt respons på en skala med ”stof-

58948_spc.docx

Side 16 af 20

nydende virkning” (Drug Liking Effects) (primært endepunkt), som var signifikant mindre

end for dexamfetamin hurtig udløsning 40 mg. Oral administration af 150 mg

lisdexamfetamindimesylat fremkaldte imidlertid et øget positivt subjektivt respons på

denne skala, der fra et statistisk synspunkt var sammenlignelige med det positive

subjektive respons, der blev fremkaldt af 40 mg oralt dexamfetamin og 200 mg

diethylpropion med hurtig udløsning.

Intravenøs administration af 50 mg lisdexamfetamindimesylat til personer med tidligere

stofmisbrug fremkaldte et positivt subjektivt respons på skalaer, der måler ”stof-nydende”

(Drug Liking), ”Eufori”, ”Amfetamin-virkning” og ”Benzedrin-virkning”, der var større

end placebo, men mindre end det respons, der blev fremkaldt af en ækvivalent dosis

(20 mg) intravenøs dexamfetamin.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration absorberes lisdexamfetamindimesylat hurtigt fra mave-tarm-

kanalen hos raske voksne og børn (6 til 12 år) med ADHD, hvilket menes at være medieret

af PEPT1-transporteren med høj kapacitet.

Mad påvirker ikke den observerede AUC og C

for dexamfetamin hos raske voksne efter

oral administration af en enkelt dosis Elvanse 70 mg kapsler, men det forlænger T

ca. 1 time (fra 3,8 timer i fastende tilstand til 4,7 timer efter et måltid med højt

fedtindhold). Efter 8 timers faste var AUC for dexamfetamin efter oral administration af

lisdexamfetamindimesylat i opløsning og som intakte kapsler ækvivalente.

Fordeling

Hos 18 børn (i alderen 6 til 12 år) med ADHD var T

for dexamfetamin ca. 3,5 timer

efter oral administration af en enkeltdosis lisdexamfetamindimesylat på enten 30 mg,

50 mg eller 70 mg, administreret efter 8-timers faste natten over. T

lisdexamfetamindimesylat var ca. 1 time. Der blev klarlagt en lineær farmakokinetik for

dexamfetamin efter oral administration af en enkelt dosis lisdexamfetamindimesylat over

dosisintervallet på 30 mg til 70 mg hos børn i alderen 6 til 12 år.

Vægt/dosisnormaliseret AUC og C

var hhv. 22 % og 12 % lavere hos voksne kvinder

end hos mænd på dag 7 efter en dosis lisdexamfetamin på 70 mg/dag i 7 dage.

Vægt/dosisnormaliseret AUC og C

-værdier var de samme for piger og drenge efter

enkelte doser på 30-70 mg.

Der er ingen akkumulation af dexamfetamin ved steady state hos raske voksne og ingen

akkumulation af lisdexamfetamindimesylat efter dosering en gang daglig i 7 på hinanden

følgende dage.

Biotransformation

Lisdexamfetamindimesylat omdannes til dexamfetamin og l-lysin, hvilket foregår ved

metabolisme i blodet, primært fra den hydrolytiske aktivitet af røde blodlegemer. Røde

blodlegemer har en høj kapacitet for metabolisme af lisdexamfetamin, da in vitro-data

viste, at der opstår en betydelig hydrolyse, selv ved et lavt hæmatokritniveau.

Lisdexamfetamin metaboliseres ikke af cytokrom P450-enzymer.

58948_spc.docx

Side 17 af 20

Amfetamin oxideres ved 4-positionen på benzenringen, så der dannes 4-

hydroxyamfetamin, eller på α- eller β-kulstofatomer på sidekæder, så der dannes hhv.

alfa-hydroxy-amfetamin eller noradrenalin. Noradrenalin og 4-hydroxyamfetamin er begge

aktive, og begge oxideres derefter, så der dannes 4--hydroxy-noradrenalin.

Alfahydroxyamfetamin gennemgår deaminering, så der dannes phenylacetone, der

slutteligt danner benzoesyre, og dens glucuronid og glycinet konjugerer hippursyre.

Selvom enzymerne, der er involveret i amfetamin-metabolismen, ikke er klart defineret,

vides det at CYP2D6 er involveret i dannelsen af 4-hydroxy-amfetamin.

Elimination

Efter oral administration af en 70 mg dosis af radiomærket lisdexamfetamindimesylat til

6 raske personer, blev ca. 96 % af den orale dosis radioaktivitet genfundet i urinen og kun

0,3 % blev genfundet i fæces i løbet af en periode på 120 timer. Ud af den radioaktivitet,

der blev genfundet i urinen, var 42 % af dosis relateret til amfetamin, 25 % til hippursyre

og 2 % til intakt lisdexamfetamin. Plasmakoncentrationer af ikke konverteret

lisdexamfetamin er lave og forbigående og kan normalt ikke kvantificeres 8 timer efter

administration. Halveringstiden for plasmaelimination af lisdexamfetamin var i gennemsnit

under 1 time i studier af lisdexamfetamindimesylat hos frivillige. Halveringstiden af

dexamfetamin er 11 timer.

Specielle populationer

Farmakokinetikken af dexamfetamin, evalueret ved clearance, er sammenlignelig for børn

(i alderen 6 til 12 år) og unge (i alderen 13 til 17 år) hos ADHD-patienter og raske voksne

frivillige efter korrektion for kropsvægt.

Systemisk eksponering over for dexamfetamin er sammenlignelig for mænd og kvinder,

der får den samme mg/kg-dosis.

Formelle farmakokinetik-studier af race er ikke blevet udført. Der er ikke evidens for, at

etnicitet påvirker Elvanses farmakokinetik.

I et farmakokinetisk studie med 40 personer (8 personer i hver af fem

nyrefunktionsgrupper: normal, let nedsat nyrefunktion, moderat nedsat nyrefunktion, svært

nedsat nyrefunktion og nyresygdom i slutstadiet), var clearance af dexamfetamin reduceret

fra 0,7 l/t/kg hos raske personer til 0,4 l/t/kg hos personer med svært nedsat nyrefunktion

(GFR 15 til < 30 ml/min/1,73m

eller CrCl < 30 ml/min)

I et studie med 47 personer i alderen 55 år og derover var amfetaminclearance ca. 0,7 l/t/kg

for personer i alderen 55 til 74 år og 0,55 l/t/kg for personer i alderen ≥75 år. Dette er let

reduceret sammenlignet med yngre voksne (ca. 1 l/t/kg for personer i alderen 18 til 45 år).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I studier med gentagne doser var de hovedsagelige fund adfærdsændringer, såsom øget

aktivitet, der er typisk for administration af stimulerende lægemidler, med forbundne

reduktioner i øgning af kropsvægt, vækstmålinger og madindtagelse, som anses for at være

en konsekvens af en for kraftigt farmakologisk respons.

Lisdexamfetamindimesylat var ikke genotoksisk, når det blev testet i in vitro-Ames-test og

muselymfom-assay eller in vivo i mikronukleus-test med knoglemarv fra mus. Der er ikke

udført karcinogenicitetsstudier af lisdexamfetamindimesylat. Der blev ikke fundet bevis for

karcinogenicitet i studier, hvor d-, l-amfetamin (enantiomer-forhold på 1:1) blev

58948_spc.docx

Side 18 af 20

administreret til mus og rotter i kosten i 2 år ved doser på op til 30 mg/kg/dag hos hanmus,

19 mg/kg/dag hos hunmus og 5 mg/kg/dag hos han- og hunrotter.

Lisdexamfetamindimesylat havde ingen virkning på embryoføtal udvikling eller

overlevelse, når det blev administreret oralt til drægtige rotter ved doser på op til

40 mg/kg/dag, og til kaniner ved doser på op til 120 mg/kg/dag.

Der blev ikke observeret nogen bivirkninger på udviklingen af nervesystemet eller

reproduktion efter gentagen dosisadministration af lisdexamfetamindimesylat til ikke fuldt

udvoksede rotter og hunde.

Amfetamin (d- til l-enantiomer-forhold på 3:1) forårsagede ikke bivirkninger med hensyn

til fertilitet eller tidlig embryo-udvikling hos rotter ved doser på op til 20 mg/kg/dag.

Et antal studier med gnavere indikerer, at prænatal eller tidlig postnatal eksponering over

for amfetamin (d- eller d,l-) ved doser, som ligner de kliniske doser, kan føre til langvarige

neurokemiske og adfærdsmæssige forstyrrelser. Rapporterede adfærdsforstyrrelser

omfatter mangler i indlæring og hukommelse, ændret lokomotorisk aktivitet og ændringer

af den seksuelle funktion. Der er ikke udført lignende studier med Elvanse.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

Kapselskal

Gelatine

Sort blæk (shellac og sort jernoxid E172)

Farvestoffer i kapselskal

20 mg: Titandioxid (E171) og gul jernoxid (E172).

30 mg: Titandioxid (E171) og erythrosin (E127).

40 mg: Titandioxid (E171), brilliant blue FCF (E133), sort jernoxid (E172) og gul jernoxid

(E172).

50 mg: Titandioxid (E171) og brilliant blue FCF (E133).

60 mg: Titandioxid (E171) og brilliant blue FCF (E133).

70 mg: Titandioxid (E171), brilliant blue FCF (E133) og erythrosin (E127).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

30 mg:

Land 1: 2 år.

Land 2: 3 år.

20 mg, 40 mg, 50 mg, 60 mg og 70 mg:

3 år.

58948_spc.docx

Side 19 af 20

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

6.5

Emballagetyper

Flaske med børnesikret låg.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orifarm A/S

Energivej 15

5260 Odense S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

20 mg: 58948

30 mg:

55533

40 mg: 58953

50 mg: 55007

60 mg: 58954

70 mg: 55008

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

16. april 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

1. maj 2018

58948_spc.docx

Side 20 af 20

Andre produkter

search_alerts

share_this_information