Efexor Depot 75 mg depotkapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
VENLAFAXINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Pfizer ApS
ATC-kode:
N06AX16
INN (International Name):
venlafaxine hydrochloride
Dosering:
75 mg
Lægemiddelform:
depotkapsler, hårde
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
18577
Autorisation dato:
1997-07-01

Indlægsseddel: Information til brugeren

Efexor Depot 75 mg, hårde depotkapsler

Efexor Depot 150 mg, hårde depotkapsler

venlafaxin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her.

Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Efexor Depot

3. Sådan skal du tage Efexor Depot

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Efexor Depot indeholder det aktive stof venlafaxin.

Efexor Depot er medicin mod depression, som tilhører en gruppe medicin, der kaldes serotonin- og

noradrenalin-reuptake-hæmmere (SNRI-præparater). Det er en gruppe medicin, der anvendes til at

behandle depression og andre lidelser, som f.eks. angstlidelser. Det menes, at personer, som er

deprimerede og/eller angste, har et lavere niveau af serotonin og noradrenalin i hjernen. Man forstår

endnu ikke til bunds, hvordan antidepressiva virker, men det kan hjælpe ved at øge niveauet af

serotonin og noradrenalin i hjernen.

Efexor Depot er en behandling til voksne med depression. Det er også en behandling til voksne med

følgende angstlidelser: Generaliseret angst, socialfobi (frygt for eller undgåelse af sociale situation-

er), panikangst (panikanfald). Det er vigtigt at behandle depression eller angstlidelser, for at du kan

få det bedre. Hvis lidelsen ikke behandles, kan det være, at din lidelse ikke forsvinder, og at den

bliver mere alvorlig og vanskeligere at behandle.

Lægen kan have givet dig Efexor Depot for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Efexor Depot

Tag ikke Efexor Depot

hvis du er allergisk over for venlafaxin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

hvis du også tager eller inden for de sidste 14 dage har taget nogen form for medicinkendt

som irreversible monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere), som anvendes til behandling

af depression eller Parkinsons sygdom. Hvis du tager en irreversibel MAO-hæmmer sammen

med Efexor Depot, kan det give alvorlige eller endda livstruende bivirkninger. Du skal

desuden vente i mindst 7 dage, efter at du er holdt op med at tage Efexor Depot, før du tager

en MAO-hæmmer (se også afsnittet ”Brug af anden medicin sammen med Efexor Depot” og

informationen i dette afsnit om ”Serotoninsyndrom”).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet,

før

du tager Efexor Depot:

hvis du tager anden medicin, som sammen med Efexor Depot kan øge risikoen for at udvikle

serotoninsyndrom (se afsnittet ”Brug af anden medicin”).

hvis du har problemer med øjnene, som f.eks. visse typer grøn stær (forhøjet tryk i øjet).

hvis du har eller har haft for højt blodtryk.

hvis du har eller har haft hjerteproblemer.

hvis du har fået at vide, at du har en unormal hjerterytme.

hvis du har eller har haft krampeanfald (kramper).

hvis du har eller har haft et lavt natriumindhold i blodet (hyponatriæmi).

hvis du har tendens til at få blå mærker eller nemt kommer til at bløde (tidligere

blødningslidelser), eller hvis du tager anden medicin, der kan øge blødningsrisikoen, f.eks.

warfarin (medicin mod blodpropper).

hvis du eller nogen i din familie har eller tidligere har haft mani eller bipolær affektiv

sindslidelse (følelse af at være opstemt eller overstadig).

hvis du har eller har haft en aggressiv adfærd.

Efexor Depot kan medføre en følelse af rastløshed eller manglende evne til at sidde eller stå stille i

de første par uger af behandlingen. Fortæl det til lægen, hvis det sker for dig.

Selvmordstanker og forværring af din depression eller angst

Hvis du er deprimeret og/eller lider af angst, kan du sommetider have selvmordstanker eller tanker

om at gøre skade på dig selv. Disse tanker kan forstærkes, når du starter med at tage antidepressiv

medicin, fordi medicinen er et stykke tid om at virke, ofte omkring 14 dage, men nogle gange

længere tid.

Du kan have øget risiko for sådanne tanker:

Hvis du tidligere har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv.

Hvis du er ung. Information fra kliniske forsøg har vist, at der var en øget risiko for

selvmordsadfærd hos voksne under 25 år med psykiatriske lidelser, der blev behandlet med

antidepressiv medicin.

Hvis du på noget tidspunkt får tanker om selvmord eller tanker om at gøre skade på dig selv, bør du

straks kontakte din læge eller hospitalet.

Det kan måske være en hjælp at tale med en ven eller pårørende om, at du er deprimeret eller angst,

og bede dem om at læse denne indlægsseddel. Du kan eventuelt bede dem om at fortælle dig, hvis

de synes, at din depression eller angst bliver værre, eller hvis de bliver bekymrede over ændringer i

din opførsel.

Mundtørhed

10 % af de patienter, som får venlafaxin får mundtørhed. Mundtørhed kan øge risikoen for huller i

tænderne (karies). Du skal derfor være ekstra omhyggelig med din mundhygiejne.

Diabetes

Behandling med Efexor Depot kan ændre blodsukkerniveauet. Det kan derfor være nødvendigt at

justere dosis af din diabetesmedicin.

Børn og unge

Efexor Depot må normalt ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Patienter under 18 år har en

øget risiko for at få bivirkninger, som f.eks. selvmordsforsøg, selvmordstanker og fjendtlighed

(fortrinsvis aggression, trodsig adfærd og vrede), når de tager denne type medicin. Trods dette kan

lægen vælge at ordinere dette lægemiddel til patienter under 18 år, hvis han/hun vurderer, at det er i

deres bedste interesse. Hvis lægen har ordineret dette lægemiddel til en patient under 18 år, og du

gerne vil drøfte dette, skal du henvende dig til lægen. Fortæl det til lægen, hvis nogen af de nævnte

symptomer opstår eller forværres, hos en patient under 18 år. Desuden er der – hvad angår vækst,

modning samt hjernens og den adfærdsmæssige udvikling – ingen viden om dette lægemiddels

sikkerhed hos patienter under 18 år, der tager medicinen over længere tid.

Brug af anden medicin sammen med Efexor Depot

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Din læge afgør, om du kan tage Efexor Depot sammen med anden medicin.

Du må ikke begynde eller holde op med at tage medicin, ej heller medicin, som ikke er købt på

recept, samt naturlægemidler, før du har spurgt din læge eller på apoteket.

Monoaminooxidasehæmmere (medicin mod depression eller Parkinsons sygdom)

må ikke

tages sammen med Efexor Depot

. Fortæl din læge, hvis du har taget disse lægemidler

inden for de sidste 14 dage. (MAO-hæmmere: Se afsnittet ”Det skal du vide, før du

begynder at tage Efexor Depot”).

Serotoninsyndrom:

En potentielt livstruende tilstand eller malignt neuroleptikasyndrom-lignende reaktioner (se

afsnittet ”Bivirkninger”) kan forekomme ved behandling med venlafaxin, navnlig når det

tages sammen med anden medicin. Eksempler på sådan medicin er bl.a.:

triptaner (medicin mod migræne)

anden medicin til behandling af depression, f.eks. SNRI-præparater, SSRI-præparater,

tricyklisk medicin eller medicin, som indeholder lithium

medicin, som indeholder amfetaminer (medicin til behandling af ADHD (”

attention

deficit hyperactivity disorder

”), narkolepsi (en søvnlidelse, hvor man pludselig får trang

til at sove) og fedme

medicin, som indeholder linezolid (et antibiotikum og medicin mod infektioner)

medicin, som indeholder moclobemid (medicin mod depression (MAO-hæmmer))

medicin, som indeholder sibutramin (medicin til vægttab)

medicin, som indeholder tramadol, fentanyl, tapentadol, pethidin eller pentazocin

(smertestillende medicin)

medicin, som indeholder dextromethorphan (medicin mod hoste)

medicin, som indeholder methadon (anvendes til behandling af heroinmisbrug eller

stærke smerter)

medicin, som indeholder methylenblå (medicin, der anvendes til behandling af høje

methæmoglobinniveauer i blodet)

produkter, der indeholder perikon (kaldes også Hypericum perforatum, et

naturlægemiddel eller urtemedicin, som bruges mod nedtrykthed)

produkter, der indeholder tryptofan (anvendes mod søvnproblemer og nedtrykthed)

antipsykotika (medicin til behandling af symptomer som f.eks. at høre, se eller føle ting,

som ikke eksisterer, vrangforestillinger, er usædvanlig mistroisk, ræsonnerer

usammenhængende og tilbagetrukkenhed).

Symptomer på serotoninsyndrom kan være en kombination af følgende:

Rastløshed, hallucinationer, manglende koordination, hurtig puls, feber, hurtige ændringer i

blodtrykket, overaktive reflekser, diarré, koma, kvalme, opkastning.

I den mest alvorlige form kan serotoninsyndrom ligne malignt neuroleptikasyndrom. Symptomer på

malignt neuroleptikasyndrom kan være en kombination af feber, hurtig hjerterytme, svedtendens,

udtalt muskelstivhed, forvirring, forhøjede muskelenzymer (bestemmes ved en blodprøve).

Kontakt straks læge eller skadestue, hvis du mener, at du har serotoninsyndrom.

Fortæl det til lægen, hvis du tager medicin, der kan påvirke din hjerterytme.

Eksempler på medicin af denne type:

antiarytmika som f.eks. quinidin, amiodaron, sotalol, dofetilid (anvendes til behandling af

unormal hjerterytme)

antipsykotika som f.eks. thioridazin (se også serotoninsyndrom ovenfor)

antibiotika som f.eks. erythromycin eller moxifloxacin (anvendes til behandling af

infektioner)

antihistaminer (anvendes til behandling af allergi).

Følgende medicin kan også påvirke virkningen af Efexor Depot og skal bruges med forsigtighed.

Det er især vigtigt at nævne det over for din læge eller på apoteket, hvis du tager medicin, der

indeholder:

ketoconazol (medicin mod svamp)

haloperidol eller risperidon (medicin til behandling af psykiatriske lidelser)

metoprolol medicin til behandling af for højt blodtryk og hjerteproblemer (betablokker).

Brug af Efexor Depot sammen med mad, drikke og alkohol

Efexor Depot skal tages sammen med mad (se punkt 3 ”Sådan skal du tage Efexor Depot”).

Undgå at drikke alkohol, mens du er i behandling med Efexor Depot.

Graviditet, amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid,

skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel. Du bør kun tage

Efexor Depot efter, at du har talt med din læge om de mulige fordele og mulige risici for dit ufødte

barn.

Fortæl din jordemoder eller læge, at du tager Efexor Depot. Når Efexor Depot eller lignende

medicin (SSRI-præparater) tages under graviditeten, kan det øge risikoen for en alvorlig tilstand

med forhøjet tryk i lungekredsløbet hos den nyfødte (kaldet Persisterende Pulmonal Hypertension

hos den Nyfødte). Dette medfører, at barnet bliver blåligt og trækker vejret hurtigere. Disse

symptomer starter normalt indenfor 24 timer efter fødslen. Hvis dette sker for dit barn, så kontakt

straks din jordemoder eller læge.

Hvis du tager dette lægemiddel under graviditet, kan dit barn udover åndedrætsproblemer have

andre symptomer, når det bliver født, som f.eks. at barnet ikke spiser normalt. Hvis barnet har disse

symptomer efter fødslen, skal du kontakte din læge eller jordemoder, som vil rådgive dig.

Efexor Depot kan gå over i modermælken. Der er en risiko for påvirkning af barnet. Du skal derfor

tale med lægen. Lægen vil afgøre, om du bør holde op med at amme eller stoppe behandlingen med

lægemidlet.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Kør ikke bil eller motorcykel og lad være med at cykle eller arbejde med værktøj eller maskiner, før

du ved, hvordan denne medicin påvirker dig.

3.

Sådan skal du tage Efexor Depot

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Den sædvanlige startdosis til behandling af depression, generaliseret angst og socialfobi er 75 mg

daglig. Denne dosis kan gradvist øges af lægen, og hvis det er nødvendigt op til en maksimal dosis

på 375 mg dagligt ved depression.

Hvis du behandles for panikangst, vil lægen starte med en lavere dosis (37,5 mg) og vil derefter

gradvist øge dosis. Den maksimale dosis ved generaliseret angst, socialfobi og panikangst er 225

mg dagligt.

Tag Efexor Depot på omtrent samme tidspunkt hver dag, enten om morgenen eller om aftenen.

Kapslerne skal synkes hele sammen med væske, og må ikke åbnes, knuses, tygges eller opløses.

Efexor Depot skal tages sammen med mad.

Hvis du har lever- eller nyresygdomme, skal dosis eventuelt ændres. Tal med lægen.

Du må ikke holde op med at tage dette lægemiddel uden først at tale med din læge (se afsnittet

”Hvis du holder op med at tage Efexor Depot”).

Hvis du har taget for meget Efexor Depot

Kontakt straks lægen eller apotekspersonalet, hvis du har taget mere af dette lægemiddel, end du har

fået ordineret af lægen.

Symptomerne på en mulig overdosering kan være hurtigt hjerteslag, ændringer i bevidsthedsniveau

(varierende fra søvnighed til koma), sløret syn, kramper eller krampeanfald og opkastning.

Hvis du har glemt at tage Efexor Depot

Hvis du har glemt at tage en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal

tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som

erstatning for den glemte dosis. Du må ikke tage mere Efexor Depot dagligt, end lægen har

ordineret.

Hvis du holder op med at tage Efexor Depot

Du må ikke holde op med at tage din medicin eller nedsætte dosis uden lægens anvisning, heller

ikke hvis du har det bedre. Hvis lægen mener, at du ikke længere har brug for Efexor Depot, vil

lægen langsomt nedtrappe din dosis, før du helt holder op med behandlingen. Der kan opstå

bivirkninger, når man stopper med at bruge dette lægemiddel, især hvis man stopper pludseligt,

eller når dosis nedsættes for hurtigt. Nogle patienter kan opleve symptomer som f.eks. træthed,

svimmelhed, uklarhed, hovedpine, søvnløshed, mareridt, mundtørhed, appetitløshed, kvalme, diarré,

nervøsitet, ophidselse, forvirring, ringen for ørerne, prikken i huden eller sjældent følelse af

elektrisk stød, svækkelse, svedtendens, kramper eller influenzalignende symptomer.

Din læge fortæller dig, hvordan du gradvist skal holde op med behandlingen med Efexor Depot.

Hvis du oplever et af disse eller andre symptomer, der er generende, skal du bede din læge om råd.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tag ikke mere Efexor Depot, hvis der opstår noget af det følgende.

Fortæl det straks til lægen,

eller tag til nærmeste skadestue.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

Hævelse af ansigt, mund, tunge, hals, hænder eller fødder, og/eller forværret kløende udslæt

(nældefeber), problemer med at synke eller åndedrætsproblemer. Ring 112.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

Trykken for brystet, hvæsende åndedræt, problemer med at synke eller åndedrætsproblemer

Alvorlige hududslæt, kløe eller nældefeber (hævede pletter i rød eller bleg hud, der ofte klør)

Symptomer på serotoninsyndrom, som kan omfatte rastløshed, hallucinationer, manglende

koordination, hurtig hjerterytme, feber, hurtige ændringer i blodtryk, overaktive reflekser,

diarré, koma, kvalme, opkastning.

I den mest alvorlige form kan serotoninsyndrom ligne malignt neuroleptikasyndrom.

Symptomer på malignt neuroleptikasyndrom kan omfatte en kombination af feber, hurtig

hjerterytme, øget svedtendens, kraftig muskelstivhed, forvirring, forhøjede muskelenzymer

(bestemmes ved en blodprøve).

Tegn på infektion som f.eks. feber, kulderystelser, kuldegysning, hovedpine, hedeture,

influenza-lignende symptomer. Kan skyldes en blodsygdom, som øger risikoen for

infektioner.

Alvorlige hududslæt, som kan føre til alvorlig blæredannelse og afskalning af huden.

Uforklarlige muskelsmerter, -ømhed eller -svaghed. Det kan være et tegn på rhabdomyolyse.

Andre bivirkninger, som du skal

informere din læge om

, omfatter (Frekvensen af disse

bivirkninger er inkluderet i listen over ”Andre bivirkninger, der kan forekomme”):

Hoste, hvæsende vejrtrækning og stakåndethed, som kan opleves sammen med forhøjet

temperatur

Sort (tjæreagtig) afføring eller blod i afføring

Kløe, gul hud eller øjne eller mørk urin, som kan være symptomer på leverbetændelse

(hepatitis)

Hjerteproblemer, som f.eks. hurtig eller uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk

Øjenproblemer, som f.eks. sløret syn, udvidede pupiller

Nerveproblemer, som f.eks. svimmelhed, prikkende og stikkende fornemmelse (som når

noget sover), bevægelsesforstyrrelse (muskelkramper eller -stivhed), kramper eller

krampeanfald

Psykiatriske problemer, som f.eks. hyperaktivitet og stærk følelse af opstemthed

Abstinenser (se afsnittet ” Hvis du holder op med at tage Efexor Depot”)

Forlænget blødningstid – hvis du kommer til skade, kan det tage lidt længere tid, inden blodet

størkner.

Du skal ikke blive bekymret, hvis du ser nogle små, hvide granulater eller kugler i afføringen

efter at have taget dette lægemiddel. Indeni Efexor depotkapslerne er der små hvide kugler,

som indeholder det aktive stof (venlafaxin). Disse kugler frigives fra kapslen i

mavetarmkanalen. Mens de bevæger sig ned igennem mavetarmkanalen, frigives venlafaxin

langsomt. Selve kuglen forbliver uopløst og udskilles i afføringen. Lægemidlet er derfor

optaget i kroppen, selv om du kan se små kugler i afføringen

Andre bivirkninger, der kan forekomme

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

Svimmelhed, hovedpine, døsighed

Søvnløshed

Kvalme, mundtørhed, forstoppelse

Svedtendens (inklusive nattesved).

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

Nedsat appetit

Forvirring, følelse af at være adskilt fra (eller uden for) sig selv, udeblivende orgasme, nedsat

seksuel lyst, ophidselse, nervøsitet, unormale drømme

Rysten, føler sig rastløs eller har problemer med at sidde eller stå stille, prikkende og stikkende

fornemmelse (som når noget sover), smagsforstyrrelser, øget muskelspænding

Synsforstyrrelser inklusive sløret syn, udvidede pupiller, nedsat evne til at se skarpt når man går

fra at se på noget langt væk til at se på noget tæt på

Ringen for ørerne (tinnitus)

Hurtig puls, hjertebanken

Forhøjet blodtryk, hedeture

Åndenød, gaben

Opkastning, diarré

Let udslæt, kløe

Hyppigere vandladning, ude af stand til at lade vandet, problemer med at lade vandet

Menstruationsforstyrrelser med øget blødning eller øget, uregelmæssig blødning, unormal

sædafgang/orgasme (mænd), impotens (erektil dysfunktion)

Muskelsvaghed, træthed, kuldegysninger

Vægtøgning, vægttab

Forhøjet kolesterol i blodet.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

Hyperaktivitet, galopperende tanker og nedsat søvnbehov (mani)

Hallucinationer, følelse af at være virkelighedsfjern, unormal orgasme, ligegyldighed eller

manglende følelser, euforisk følelse, skæren tænder

Besvimelse, ufrivillige muskelbevægelser, nedsat koordination og balance,

Svimmelhed (især når man rejser sig for hurtigt), fald i blodtrykket

Blodigt opkast, sort tjæreagtigt afføring eller blod i afføringen, hvilket kan være et tegn på indre

blødning

Følsomhed over for sollys, blå mærker, unormalt hårtab

Manglende evne til at kontrollere vandladning

Stivhed, kramper og ufrivillige muskelbevægelser

Lette ændringer i blodets indhold af leverenzym.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

Kramper eller krampeanfald

Hoste, hvæsende vejrtrækning og stakåndethed, som kan opleves sammen med feber

Desorientering og forvirring ofte samtidig med hallucinationer (delirium)

Ekstrem indtagelse af vand (kendt som SIADH)

Nedsat indhold af natrium i blodet

Stærke smerter i øjnene og nedsat eller sløret syn

Unormalt, hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag, som kan føre til besvimelse

Stærke mave- eller rygsmerter (som kan være tegn på et alvorligt problem i tarmene, leveren

eller bugspytkirtlen)

Kløe, gul hud eller øjne, mørk urin eller influenzalignende symptomer, som kan være tegn på

leverbetændelse (hepatitis)

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

Forlænget blødning, der kan være tegn på nedsat antal blodplader i blodet, hvilket fører til øget

risiko for blå mærker eller blødning

Unormal produktion af modermælk

Uventet blødning, f.eks. blødende gummer, blod i urinen eller i opkast, pludselige blå mærker

eller blodsprængninger

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

Selvmordstanker og selvmordsadfærd; tanker om selvmord eller om at gøre skade på sig selv er

set under behandling med venlafaxin eller lige efter afbrydelse af behandlingen (se punkt 2, Det

skal du vide, før du begynder at tage Efexor Depot)

Aggression

Svimmelhed.

Efexor Depot kan give bivirkninger, som du måske ikke bemærker, som f.eks. blodtryksstigninger

eller unormal puls, lette ændringer i blodets indhold af leverenzymer, natrium eller kolesterol. I

mere sjældne tilfælde kan Efexor Depot hæmme blodpladernes funktion, hvilket øger risikoen for

blå mærker eller blødning. Det kan derfor ske, at din læge fra tid til anden vil tage blodprøver, især

hvis du har taget Efexor Depot i lang tid.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i

afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Efexor Depot indeholder:

Aktivt stof: Venlafaxin.

Efexor Depot 75 mg:

Hver depotkapsel indeholder 84,85 mg venlafaxinhydrochlorid, svarende til 75 mg venlafaxinfri

base.

Øvrige indholdsstoffer:

Kapselindhold:

Mikrokrystallinsk cellulose, ethylcellulose, hypromellose, talcum.

Kapselskal:

Gelatine, rød og gul jernoxid (E172) titandioxid (E171).

Trykfarve på kapsel:

Shellac, rød jernoxid (E172), ammoniumhydroxid, simeticon, propylenglycol.

Efexor Depot 150 mg:

Hver depotkapsel indeholder 169,7 mg venlafaxinhydrochlorid, svarende til 150 mg venlafaxinfri

base.

Øvrige indholdsstoffer:

Kapselindhold: Mikrokrystallinsk cellulose, ethylcellulose, hypromellose, talcum.

Kapselskal: Gelatine, rød og gul jernoxid (E172) titandioxid (E171).

Trykfarve på kapsel:

Shellac, natriumhydroxid, povidon, titaniumdioxid (E171), propylenglycol.

Udseende og pakningsstørrelse

Efexor Depot 75 mg er ugennemsigtige ferskenfarvede hårde depotkapsler (gelatine) 19,4 mm ×

6,91 mm med et ‘W’ og styrken ‘75’ i rødt tryk.

Efexor Depot 75 mg fås i:

Blisterpakninger med 7, 10, 14, 15, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 98, 100 og i hospitalspakninger med

500 (10x50) og 1000 (10x100) eller i beholdere med 14, 20, 50, 100 og hospitalspakninger med 500

og 1000.

Efexor Depot 150 mg er ugennemsigtige mørkorange hårde depotkapsler (gelatine) 23,5 mm × 7,65

mm med et ‘W’ og styrken ‘150’ i hvidt tryk.

Efexor Depot 150 mg fås i:

Blisterpakninger med 7, 10, 14, 15, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 98, 100 og i hospitalspakninger med

500 (10x50) og 1000 (10x100) eller i beholdere med 14, 20, 50, 100 og hospitalspakninger med 500

og 1000.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup

Fremstiller

Pfizer Manufacturing Deutschland GmbH, Betriebsstätte Freiburg, Mooswaldallee 1, D-79090

Freiburg, Tyskland

Pfizer Ireland Pharmaceuticals, Little Connell. Newbridge, County Kildare, Irland

Dette lægemiddel er godkendt i EU/EØS medlemslande under følgende navne:

Efexor Depot

Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige

Efexor-Exel

Belgien, Luxemburg

Efectin ER

Bulgarien, Polen, Slovenien, Tjekkiet, Østrig

Efexor XR

Cypern, Estland, Grækenland, Letland, Litauen, Nederlandene, Portugal

Effexor L.P.

Frankrig

Efexor XL

Irland, Malta, Storbritannien

Efexor

Faxine

Italien

Efectin EP

Rumænien

Vandral Retard

Spanien

Trevilor retard

Tyskland

Denne indlægsseddel blev senest ændret august 2018.

22. januar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Efexor Depot, hårde depotkapsler

0.

D.SP.NR.

08929

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Efexor Depot

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

75 mg

Hver depotkapsel indeholder 84,85 venlafaxinhydrochlorid, svarende til 75 mg

venlafaxinfri base.

150 mg

Hver depotkapsel indeholder 169,7 venlafaxinhydrochlorid, svarende til 150 mg venlafaxin

fri base.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde depotkapsler.

75 mg

Ugennemsigtig ferskenfarvet kapsel med ’W’ og ’75’ i rødt tryk, hård gelatinekapsel,

størrelse 1(19,4 mm × 6,91 mm).

150 mg

Ugennemsigtig mørkorange kapsel med ’W’ og ’150’ i hvidt tryk, hård gelatinekapsel,

størrelse 0 (23,5 mm × 7,65 mm).

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af Major Depression (ICD-10 ”Moderat til svær depressiv episode”).

Til forebyggelse af tilbagefald af større depressive episoder.

Behandling af generaliseret angst.

Behandling af socialfobi.

dk_hum_18577_spc.doc

Side 1 af 21

Behandling af panikangst med eller uden agorafobi.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Major Depression

Den anbefalede startdosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang daglig. Patienter,

som ikke responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis

op til en maksimal dosis på 375 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger

eller mere. Hvis det er klinisk berettiget på grund af symptomernes alvor, kan dosis øges

med hyppigere intervaller, men ikke mindre end 4 dage.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag. Længerevarende behandling kan også være relevant for at forebygge nye anfald af

større depressive episoder. I de fleste tilfælde er den anbefalede dosis til forebyggelse af ny

depressiv episode den samme, som anvendes ved den igangværende episode.

Behandling med antidepressiv medicin bør fortsætte i mindst 6 måneder efter remission.

Generaliseret angst

Den anbefalede startdosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang daglig. Patienter,

som ikke responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis

til maksimalt 225 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Socialfobi

Den anbefalede dosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang daglig. Der er ingen

evidens for, at højere doser giver nogen yderligere fordel.

Til enkelte patienter, som ikke responderer på initialdosen på 75 mg daglig, kan det

overvejes at øge dosis op til en maksimal dosis på 225 mg/dag. Dosis kan forøges med et

interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

dk_hum_18577_spc.doc

Side 2 af 21

Panikangst

Det anbefales at anvende en dosis venlafaxin depotkapsel på 37,5 mg daglig i 7 dage.

Dosis skal derefter forøges til 75 mg daglig. Patienter, som ikke responderer på dosen på

75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis op til maksimalt 225 mg daglig. Dosis

kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienter skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Ældre patienter

Specifikke dosisjusteringer af venlafaxin til ældre er ikke nødvendigt. Der skal dog udvises

forsigtighed ved behandling af ældre (fx på grund af muligheden for nedsat nyrefunktion

og potentielle ændringer i neurotransmitter-følsomhed og affinitet, som optræder med

alderen). Der skal altid anvendes lavest mulige dosis, og patienterne skal overvåges

omhyggeligt, hvis en dosisøgning er nødvendig.

Pædiatrisk population

Venlafaxin bør ikke anvendes til børn og unge.

Kontrollerede kliniske undersøgelser med børn og unge med større depressive lidelser

kunne ikke påvise effekt og understøtter ikke brugen af venlafaxin til disse patienter (se

pkt. 4.4 og 4.8).

Virkning og sikkerhed ved brug af venlafaxin til andre indikationer hos børn og unge under

18 år er ikke fastslået.

Nedsat leverfunktion

En dosisreduktion på 50 % bør generelt overvejes til patienter med mildt til moderat nedsat

leverfunktion. På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan

det dog være ønskeligt med individuel dosering.

Der er begrænsede data for patienter med svært nedsat leverfunktion. Der bør udvises

forsigtighed, og en dosisreduktion på mere end 50 % bør overvejes. Den potentielle fordel

bør opvejes mod risikoen ved behandling af patienter med svært nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Der anbefales forsigtighed selv om dosisjustering ikke er nødvendigt til patienter med en

glomerulær filtrationshastighed (GFR) mellem 30-70 ml/min.

Til patienter i hæmodialyse og patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR < 30

ml/min.) bør dosis reduceres med 50 %.

På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan det være

ønskeligt med individuel dosering.

dk_hum_18577_spc.doc

Side 3 af 21

Abstinenssymptomer ved seponering af venlafaxin

Pludseligt behandlingsstop bør undgås. Når behandling med venlafaxin stoppes, bør dosis

reduceres gradvist over en periode på mindst en til to uger for at reducere risikoen for

abstinensreaktioner (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis der opstår uacceptable symptomer efter en

dosisreduktion eller efter behandlingsophør, kan det overvejes at genoptage den tidligere

foreskrevne dosering. Lægen kan efterfølgende fortsætte med at reducere dosis, men endnu

mere gradvist.

Administration

Til oral anvendelse.

Det anbefales at tage venlafaxin depotkapslerne sammen med mad på omtrent samme

tidspunkt hver dag. Kapslerne skal synkes hele sammen med væske og må ikke deles,

knuses, tygges eller opløses.

Patienter, som behandles med venlafaxin tabletter til umiddelbar udløsning, kan skifte til

venlafaxin depotkapsler på den nærmeste tilsvarende daglige dosis. Fx kan

venlafaxin-tabletter til umiddelbar udløsning 37,5 mg to gange daglig skiftes til venlafaxin

depotkapsler 75 mg 1 gang daglig. Individuelle dosisjusteringer kan være nødvendige.

Venlafaxin depotkapsler indeholder sfæroider, som frigiver lægemidlet langsomt i mave-

tarm-kanalen. Den uopløselige del af disse sfæroider udskilles og kan ses i fæces.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig behandling med irreversible monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere) er

kontraindiceret på grund af risikoen for serotoninsyndrom med symptomer som agitation,

tremor og hypertermi. Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en

irreversibel MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.

Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel

MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en forhøjet risiko for selvmordstanker, adfærd hvor man

forvolder skade på sig selv og reelle selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Risiko er

vedvarende indtil der sker en signifikant remission. Da der muligvis ikke sker en bedring i

de første uger af behandlingen, skal patienter overvåges nøje, indtil denne bedring

indtræffer. De generelle kliniske erfaringer er, at risikoen for selvmord kan øges i de

tidlige stadier af bedringen.

Andre psykiatriske lidelser, som venlafaxin ordineres til, kan også være forbundet med en

forhøjet risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Derudover kan disse lidelser være

komorbide med en større depressiv lidelse. Ved behandling af patienter med andre

psykiatriske lidelser skal der derfor træffes de samme forholdsregler som dem, der gælder

for patienter med større depressiv lidelse.

dk_hum_18577_spc.doc

Side 4 af 21

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen eller patienter, som udviser en

signifikant grad af selvmordstanker, før behandlingensstart, har større risiko for

selvmordstanker eller selvmordsforsøg og skal overvåges nøje under behandlingen. En

meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske forsøg med antidepressiva til voksne

patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for selvmordsadfærd hos patienter

under 25 år i behandling med antidepressiva sammenlignet med placebo.

Den medicinske behandling bør følges af tæt overvågning af patienterne, i særdeleshed hos

højrisikopatienter, især i begyndelsen af behandlingen og efter dosisændringer. Patienterne

og deres omsorgsgivere skal være opmærksomme på behovet for at monitorere enhver

klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker og usædvanlige ændringer i opførsel, og

de skal omgående søge lægelig rådgivning, hvis disse symptomer opstår.

Pædiatrisk population

Efexor Depot bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske

undersøgelser blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og

fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede) hyppigere set hos børn

og unge, som blev behandlet med antidepressiva end hos dem, som blev behandlet med

placebo. Hvis, der alligevel på grundlag af et klinisk behov træffes beslutning om

behandling, skal patienten overvåges nøje for selvmordssymptomer. Der er ingen data på

langtidssikkerheden hos børn og unge vedrørende vækst, modning samt kognitiv og

adfærdsmæssig udvikling.

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan serotoninsyndrom, en potentielt livstruende

tilstand, forekomme under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre

stoffer som påvirker det serotonerge-neurotransmittersystem (herunder triptaner, SSRI’er,

SNRI’er, amfetaminer, lithium, sibutramin, perikon (Hypericum perforatum),fentanyl og

analoger heraf, tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og

pentazocin), med lægemidler, som hæmmer metabolismen af serotonin herunder MAO-

hæmmere (fx methylenblåt), med serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) eller med

antipsykotika eller med andre dopaminantagonister (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomerne på serotoninsyndrom kan omfatte: Ændringer i mentaltilstand (fx agitation,

hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (fx takykardi, ustabilt blodtryk, hypertermi),

neuromuskulære afvigelser (fx hyperrefleksi, koordinationssvigt) og/eller gastrointestinale

symptomer (fx kvalme, opkastning, diaré). Serotoninsyndrom er den mest alvorlige form,

som kan ligne NMS, og symptomerne omfatter hypertermi, muskelstivhed, autonom

ustabilitet med mulige hurtige udsving i vitale tegn og ændringer i mental tilstand.

Hvis der er klinisk behov for samtidig behandling med venlafaxin og andre stoffer, som

kan påvirke de serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystemer, tilrådes det at

observere patienten nøje, især ved behandlingsstart og ved dosisøgninger.

Samtidig brug af venlafaxin med serotoninprækursorer (fx tryptofantilskud) anbefales

ikke.

Snævervinklet glaukom

Mydriasis kan forekomme i forbindelse med venlafaxin. Nøje overvågning af patienter

med forhøjet intraokulært tryk eller patienter, som har risiko for akut snævervinklet

glaukom (vinkelblokglaukom) anbefales.

dk_hum_18577_spc.doc

Side 5 af 21

Blodtryk

Der er hyppigt rapporteret om dosisrelaterede stigninger i blodtrykket i forbindelse med

behandling med venlafaxin. Efter markedsføring er der i nogle tilfælde rapporteret om

alvorlige tilfælde af forhøjet blodtryk, der krævede omgående behandling. Alle patienter

bør omhyggeligt screenes for højt blodtryk, og eksisterende hypertension skal være

kontrolleret, før behandlingen sættes i gang. Efter behandlingsstart og efter dosisforhø-

jelser skal blodtrykket kontrolleres regelmæssigt. Der skal udvises forsigtighed hos

patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en stigning i blodtrykket, fx

patienter med nedsat hjertefunktion.

Hjertefrekvens

Der kan forekomme stigninger i hjertefrekvensen, navnlig ved højere doser. Der skal

udvises forsigtighed hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en

stigning i hjertefrekvensen.

Hjertesygdom og risiko for arytmi

Venlafaxin er ikke undersøgt hos patienter med myokardieinfarkt eller ustabil

hjertesygdom i den nylige anamnese. Det skal derfor anvendes med forsigtighed hos disse

patienter.

Efter markedsføring er der indberetninger om tilfælde af QTc-forlængelse, Torsade de

Pointes (TdP), ventrikulær takykardi og dødelig hjertearytmi ved brug af venlafaxin,

specielt ved overdosering eller hos patienter med andre risikofaktorer for QTc-forlængelse/

TdP. Før venlafaxin ordineres til patienter, der har stor risiko for alvorlig hjertearytmi eller

QTc forlængelse, bør balancen mellem risici og fordele tages i betragtning (se pkt. 5.1).

Kramper

Kramper kan forekomme ved venlafaxinbehandling. Som med alle antidepressiva skal

behandling med venlafaxin iværksættes med forsigtighed hos patienter med kramper i

anamnesen, og de pågældende patienter skal overvåges nøje. Behandlingen skal ophøre

hos de patienter, som udvikler kramper.

Hyponatriæmi

Tilfælde af hyponatriæmi og/eller Inappropriate Antidiuretic Hormone secretion (SIADH)

kan forekomme i forbindelse med venlafaxin. Dette er oftest forekommet hos volumen-

depleterede eller dehydrerede patienter. Ældre patienter, patienter som tager diuretika, og

patienter, som på anden vis er volumendepleterede, kan have større risiko for sådanne

tilfælde.

Abnorm blødning

Lægemidler, der hæmmer serotoninoptagelsen, kan føre til nedsat trombocytfunktion.

Blødningshændelser såsom ekkymoser, hæmatomer, epistaksis, petekkier samt

gastrointestinal og livstruende blødning kan opstå i forbindelse med SSRI- og SNRI-

behandling. Risikoen for blødning kan øges hos patienter, som tager venlafaxin. Som med

andre serotonin-reuptake-hæmmere skal venlafaxin anvendes med forsigtighed til

patienter, som er disponeret for blødning, herunder patienter i behandling med

antikoagulantia og trombocythæmmere.

Serumkolesterol

Der blev registreret klinisk relevante stigninger i serumkolesterol hos 5,3 % af de

venlafaxinbehandlede patienter og 0,0 % af de placebobehandlede patienter, som blev

dk_hum_18577_spc.doc

Side 6 af 21

behandlet i mindst 3 måneder i placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Det skal overvejes at

måle serumkolesterolniveauet under langvarig behandling.

Samtidig behandling med vægttabsmedicin

Der er ikke dokumentation for sikkerhed og virkning af venlafaxinbehandling kombineret

med vægttabsmedicin, herunder også fentermin. Samtidig behandling med venlafaxin og

vægttabsmedicin frarådes. Venlafaxin er ikke indiceret til vægttab alene eller i

kombination med andre produkter.

Mani/hypomani

Mani/hypomani kan forekomme hos en lille andel af patienter med affektive sindslidelser,

som har fået antidepressiva, herunder også venlafaxin. Som med andre antidepressiva skal

venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter med bipolær affektiv sindslidelse i

anamnesen eller den familiære anamnese.

Aggression

Aggression kan forekomme hos et lille antal patienter, som har fået antidepressiva,

herunder venlafaxin. Dette er set ved behandlingsstart, dosisændringer samt ved

behandlingsophør.

Som med andre antidepressiva skal venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter

med aggression i anamnesen.

Seponering af behandling

Abstinenssymptomer er almindelige ved behandlingsophør, især hvis behandlingen stopper

brat (se pkt. 4.8). I kliniske undersøgelser opstod der bivirkninger ved behandlingsophør

(aftrapning og post-aftrapning) hos ca. 31 % af patienterne, som blev behandlet med

venlafaxin, og hos 17 % af patienterne, som fik placebo.

Risikoen for abstinenssymptomer kan være afhængig af flere faktorer, herunder

behandlingsvarighed, dosering og af hastigheden ved dosisreduktion. Svimmelhed,

føleforstyrrelser (inkl. paræstesi), søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme

drømme), agitation eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten og hovedpine er de mest

almindeligt, indberettede reaktioner. Generelt er disse symptomer milde til moderate, men

hos nogle patienter kan de være alvorlige i deres intensitet. De opstår normalt inden for de

første få dage efter behandlingsophør, men der er i sjældne tilfælde rapporteret om sådanne

symptomer hos patienter, som har glemt en dosis. Generelt er symptomerne

selvbegrænsende og går over i løbet af 2 uger, men hos nogle patienter kan de dog vare

længere (2-3 måneder eller mere). Det tilrådes derfor, at venlafaxin aftrappes gradvist over

en periode på flere uger eller måneder ved behandlingsophør, alt afhængig af patientens

behov (se pkt. 4.2).

Seksuel dysfunktion

Serotonin-/noradrenalin reuptake-hæmmere (SNRI’er) kan forårsage symptomer på sek-

suel dysfunktion (se pkt. 4.8). Der har været indberetninger om langvarig seksuel dysfunk-

tion, hvor symptomerne er blevet ved på trods af seponering af SNRI’er.

Akatisi/psykomotorisk rastløshed

Brugen af venlafaxin er sat i forbindelse med udviklingen af akatisi karakteriseret ved en

subjektiv ubehagelig eller generende rastløshed og behov for at bevæge sig, ofte ledsaget

af manglende evne til at sidde eller stå stille. Det sker mest sandsynligt inden for de første

dk_hum_18577_spc.doc

Side 7 af 21

uger af behandlingen. For patienter, som udvikler disse symptomer, kan en dosisøgning

være skadelig.

Mundtørhed

Mundtørhed er rapporteret hos 10 % af venlafaxinbehandlede patienter, hvilket kan øge

risikoen for karies, og patienterne skal informeres om vigtigheden af god tandhygiejne.

Diabetes

SSRI eller venlafaxin kan ændre den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Do-

sisjustering af insulin og/eller peroralt antidiabetikum kan være nødvendigt.

Lægemiddel-Laboratorieanalyse interaktioner

Hos patienter i venlafaxinbehandling er der blevet rapporteret om falsk positive

urinimmunoassay screening analyser for fencyklidin (PCP) og amfetamin, hvilket skyldes

manglende specificitet af screenings analysen. Det forventes, at falsk positive

analyseresultater kan måles flere dage efter, at venlafaxinbehandlingen er blevet afbrudt.

En bekræftende analyse, såsom gaskromatografi eller massespektrografi, vil kunne

adskille venlafaxin fra PCP og amfetamin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

Irreversible, ikke-selektive MAO-hæmmere

Venlafaxin må ikke anvendes i kombination med irreversible, ikke-selektive MAO-

hæmmere (se

pkt. 4.3

Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en irreversibel, ikke-

selektiv MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.

Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel,

ikke-selektiv MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.4).

Reversibel, selektiv MAO-hæmmer (moclobemid)

På grund af risikoen for serotoninsyndrom kan kombinationen af venlafaxin og en

reversibel og selektiv MAO-hæmmer, som fx moclobemid, ikke anbefales. Efter

behandling med en reversibel MAO-hæmmer kan en kortere aftrapningsperiode end 14

dage tillades, før behandling med venlafaxin sættes i gang. Det anbefales at seponere

venlafaxin i mindst 7 dage, før behandling med en reversibel MAO-hæmmer sættes i gang

(se pkt. 4.4).

Reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)

Antibiotikummet linezolid er en svag, reversibel og ikke-selektiv MAO-hæmmer og må

ikke gives til patienter i venlafaxinbehandling (se pkt. 4.4).

Der er rapporteret alvorlige bivirkninger hos patienter, som for nylig har fået seponeret en

MAO-hæmmer og er begyndt på venlafaxin, eller som for nylig har fået seponeret en

venlafaxinbehandling før opstart af en MAO-hæmmer. Disse reaktioner har omfattet:

Tremor, myoklonus, diaforese, kvalme, opkastning, rødmen, svimmelhed og hypertermi

med kendetegn, der ligner malignt neuroleptikasyndrom, kramper og dødsfald.

dk_hum_18577_spc.doc

Side 8 af 21

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan serotoninsyndrom, en potentielt livstruende

tilstand, forekomme under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre

stoffer som påvirker det serotonerge-neurotransmittersystem (herunder triptaner, SSRI’er,

SNRI’er, amfetaminer, lithium, sibutramin, perikon (Hypericum perforatum),fentanyl og

analoger heraf, tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og

pentazocin), med lægemidler, som hæmmer metabolismen af serotonin herunder MAO-

hæmmere (fx methylenblåt), med serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) eller med

antipsykotika eller med andre dopaminantagonister (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hvis samtidig behandling med venlafaxin og en SSRI, en SNRI eller en serotonin-

receptoragonist (triptan) er klinisk berettiget, tilrådes det at overvåge patienten nøje,

navnlig under iværksættelse af behandlingen og forhøjelser af dosis. Samtidig brug af

venlafaxin og serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) frarådes (se pkt.

CNS-aktive stoffer

Risikoen ved at anvende venlafaxin i kombination med andre CNS-aktive stoffer er ikke

undersøgt. Derfor tilrådes forsigtighed, når venlafaxin tages i kombination med andre

CNS-aktive stoffer.

Ethanol

Det er påvist, at venlafaxin ikke øger den svækkelse af de mentale og motoriske

færdigheder, der forårsages af ethanol. Som med alle CNS-aktive stoffer skal patienter dog

tilrådes at undgå al indtagelse af alkohol.

Lægemidler der forlænger QT intervallet

Risikoen for QTc-forlængelse og/eller ventrikulær arytmi (f.eks. TdP) er øget ved brug af

anden medicin som forlænger QT-intervallet. Samtidig administration af sådanne

produkter bør undgås (se pkt. 4.4).

Relevante klasser inkluderer:

Klasse Ia og III arytmika (f.eks. quinidin, amiodaron, sotalol, dofetilid)

Nogle antipsykotika (f.eks. thioridazin)

Nogle makrolider (f.eks. erythromycin)

Nogle antihistaminer

Nogle quinolon antibiotika (f.eks. moxifloxacin)

Ovennævnte liste er ikke fyldestgørende og andre individuelle lægemidler som signifikant

øger QT-intervallet bør undgås.

Virkning af venlafaxin på andre lægemidler, der metaboliseres af cytochrom P450

in vivo forsøg med isoenzymer indikerer at venlafaxin er en relativ svag hæmmer af

CYP2D6. Venlafaxin hæmmer ikke CYP3A4 (alprazolam og carbamazepin), CYP1A2

(koffein), og CYP2C9 (tolbutamid) eller CYP2C19 (diazepam) in vivo.

Andre lægemidlers virkning på venlafaxin

Ketoconazol (CYP3A4-hæmmer)

Et farmakokinetisk forsøg med ketoconazol til personer med god metaboliseringsevne

(GM) og ringe metaboliseringsevne (RM) af CYP2D6 gav en højere AUC for venlafaxin

(henholdsvis 70 % og 21 % hos CYP2D6 RM-patienter og CYP2D6 GM-patienter) og O-

dk_hum_18577_spc.doc

Side 9 af 21

desmethylvenlafaxin (henholdsvis 33 % og 23 % hos CYP2D6 RM-patienter og CYP2D6

GM-patienter) efter administration af ketoconazol. Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere

(fx atazanavir, clarithromycin, indinavir, itraconazol, voriconazol, posaconazol,

ketokonazol, nelfinavir, ritonavir, saquinavir, telithromycin) og venlafaxin kan øge

niveauet af venlafaxin og O-desmethylvenlafaxin. Derfor tilrådes forsigtighed, når en

patients behandling omfatter en CYP3A4-hæmmer og venlafaxin samtidig.

Venlafaxins påvirkning af andre lægemidler

Lithium

Serotoninsyndrom kan forekomme ved samtidig brug af venlafaxin og lithium (se

Serotoninsyndrom).

Diazepam

Venlafaxin har ingen virkning på diazepams farmakokinetik og farmakodynamik og dets

aktive metabolit, desmethyldiazepam. Diazepam synes ikke at påvirke hverken

venlafaxins eller O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Det er uvist, om der en

farmakokinetisk og/eller farmakodynamisk interaktion med andre benzodiazepiner.

Imipramin

Venlafaxin påvirkede ikke imipramins og 2-OH-imipramins farmakokinetik. Der var en

dosisafhængig stigning i AUC for 2-OH-desipramin på 2,5 til 4,5 gange ved

administration af venlafaxin 75 mg til 150 mg dagligt. Imipramin påvirkede ikke

venlafaxins og O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Den kliniske betydning af denne

interaktion er ukendt. Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration af ven-

lafaxin og imipramin.

Haloperidol

Et farmakokinetisk forsøg med haloperidol har vist et fald på 42 % i total oral clearance,

en stigning på 70 % i AUC, en stigning på 88 % i C

, men ingen ændring i halveringstid

for haloperidol. Der skal tages højde for dette hos patienter, som behandles samtidig med

haloperidol og venlafaxin. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Risperidon

Venlafaxin øgede AUC for risperidon med 50 %, men ændrede ikke den farmakokinetiske

profil signifikant for den totale aktive del (risperidon plus 9-hydroxyrisperidon). Den

kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Metoprolol

Samtidig administration af venlafaxin og metoprolol til raske frivillige i et

farmakokinetisk interaktionsforsøg med begge lægemidler gav en stigning i metoprolols

plasmakoncentrationer på ca. 30-40 % uden at ændre plasmakoncentrationerne af dets

aktive metabolit, α-hydroxymetoprolol. Den kliniske relevans af dette fund hos

hypertensive patienter er ikke kendt. Metoprolol ændrede ikke den farmakokinetiske profil

af venlafaxin eller dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin. Der skal udvises

forsigtighed ved samtidig administration af venlafaxin og metoprolol.

Indinavir

Et farmakokinetisk forsøg med indinavir har påvist et fald på 28 % i AUC og et fald på

36 % i C

for indinavir. Indinavir påvirkede ikke venlafaxins og O-desmethylvenlafaxins

farmakokinetik. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

dk_hum_18577_spc.doc

Side 10 af 21

Orale kontraceptiva

Erfaringer efter markedsføring har vist tilfælde af uønsket graviditet hos patienter, der tog

orale kontraceptiva mens de var på venlafaxin. Der er ikke nogen klar forklaring på om

disse graviditeter var et resultat af interaktion med venlafaxin. Der er ikke udført

interaktionsforsøg med orale kontraceptiva.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af venlafaxin hos gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt. Venlafaxin må kun gives til gravide kvinder, hvis de forventede

fordele opvejer de mulige risici.

Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere (SSRI’er/SNRI’er) kan der forekomme

seponeringssyndrom hos nyfødte, hvis venlafaxin anvendes indtil eller indtil kort tid før

fødslen. Nogle nyfødte, som har været udsat for venlafaxin sent i tredje trimester, har

udviklet komplikationer, der kræver respirationsstøtte, sondeernæring eller forlænget

indlæggelse. Disse komplikationer kan opstå straks efter fødslen.

Epidemiologiske data tyder på at brug af SSRI’er under graviditet, især sidst i graviditeten,

kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN).

Selvom ingen studier har undersøgt den mulige forbindelse mellem PPHN og SNRI

behandling, kan den potentielle risiko ikke udelukkes med venlafaxin i betragtning af den

relaterede mekanisme (hæmning af serotonin genoptag).

Der er set følgende symptomer hos nyfødte, hvor moderen har anvendt en SSRI/SNRI sent

i graviditeten: Irritabilitet, tremor, hypotoni, vedvarende gråd og besvær med at sutte eller

sove. Disse symptomer kan skyldes enten serotonerge virkninger eller være eksponer-

ingssymptomer. I de fleste af tilfældene blev disse komplikationer set umiddelbart eller in-

den for 24 timer efter fødslen.

Amning

Venlafaxin og dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin, udskilles i modermælken.

Der har været post marketing-rapporter om gråd, irritabilitet og anormale søvnmønstre hos

brystbørn. Der er også rapporteret symptomer, som er konsistente med seponering af

venlafaxin, efter ammestop. En risiko for det ammede barn kan ikke udelukkes. Der skal

derfor træffes en beslutning om, hvorvidt amningen skal fortsætte/ophøre, eller

behandlingen med Efexor Depot skal fortsætte/seponeres, idet der tages højde for fordelene

for barnet ved amning og fordelene for kvinden ved behandlingen med Efexor Depot.

Fertilitet

Der er set nedsat fertilitet i forsøg med både han- og hunrotter eksponeret med O-

desmethylvenlafaxin (ODV). Relevans for mennesker kendes ikke (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Alle psykoaktive lægemidler kan nedsætte dømmekraften, tænkeevnen og de motoriske

færdigheder. Derfor skal patienter, som får venlafaxin, tilrådes at udvise forsigtighed, når

det gælder evnen til at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner.

dk_hum_18577_spc.doc

Side 11 af 21

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Bivirkninger rapporteret som meget almindelig (>1/10) fra kliniske forsøg er kvalme,

mundtørhed, hovedpine og perspiration (inkl. nattesved).

Tabel over bivirkninger

Bivirkningerne er anført nedenfor og er opdelt efter organklasse og hyppighed. Inden for

hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Hyppighed defineres som: Meget almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til < 1/10),

ikke almindelig (

1/1.000 til < 1/100), sjælden (

1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

System-

organklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Agranulo-

cytose*,

aplastisk

anæmi*,

pancytope-

ni*, neu-

tropeni*

Trombocy-

topeni*

Immun-

systemet

Anafylak-

tisk reak-

tion*

endokrine

system

Uhensigts-

mæssig

ADH-

sekretion*

Øget blod-

prolaktin*

Metabolisme

og ernæring

Nedsat

appetit

Hyponatri-

æmi*

Psykiske

forstyrrelser

Søvnløshed

Forvirring*,

depersonali-

sering*,

abnorme

drømme,

nervøsitet,

nedsat

libido,

agitation*,

anorgasme

Mani, hypo-

mani, hallu-

cination, de-

realisation,

abnorm

orgasme,

bruxismus*,

apati,

Delirium*

Suicidale

forestillinger

og adfærd

aggresion

dk_hum_18577_spc.doc

Side 12 af 21

System-

organklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Nervesystem

Hoved-

pine*

svimmel-

hed, seda-

tion

Akatesi*,

tremor,

paræstesi,

dysgeusi

Synkope,

myoklonus,

balancefor-

styrrelser*,

unormal

koordina-

tion*, dys-

kinesi*

Malignt

neurolep-

tikasyn-

drom

(NMS)*,

serotonin

syndrome*,

kramper,

dystoni

Tardive

dyskinesi-

Øjne

Nedsat syn,

akkomoda-

tionsforstyr-

relser inkl.

sløret syn,

mydriasis

Snæver-

vinklet

glaukom*

Øre og

labyrint

Tinnitus*

Vertigo

Hjerte

Takykardi,

palpitation-

Torsade de

pointes*,

ventrikulær

takykardi*.

ventrikel-

flimren,

QT-for-

længelse på

EKG*

Vaskulære

sygdomme

Hyperten-

sion,

hedeture

Ortostatisk

hypotension,

hypoten-

sion*

Luftveje,

thorax og

mediastinum

Dyspnø*,

gaben

Interstitiel

lungesyg-

dom*, pul-

monal

eosinofili*

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

mundtør-

hed, for-

stoppelse

Diarré*,

opkastning,

Gastrointes-

tinal blød-

ning*

Pancreati-

tis*

Lever og

galdeveje

Abnorme

leverfunk-

tionstest*

Hepatitis*

dk_hum_18577_spc.doc

Side 13 af 21

System-

organklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Hud og

subkutane

væv

Hyperhi-

drose*

(inkl.

nattesved)

Udslæt,

pruritus*

Urticaria*,

alopeci*,

ekkymose,

angio-

ødem*, foto-

sensitivi-

tetsreaktion

Stevens-

Johnson's

syndrom*,

toksisk epi-

dermal

nekrolyse*,

erythema

multi-

forme*

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Hypertoni

Rhabdo-

myolyse*

Nyrer og

urinveje

Vandlad-

ningsbe-

svær, urin-

retention,

pollakiuria*

Urininkonti-

nens*

reproduktive

system og

mammae

Menoragi*,

metroragi*,

erektil dys-

funktion

ejakula-

tionsforstyr-

relser

Almene

symptomer

og reaktioner

på admini-

strationssted-

Træthed,

asteni,

kuldegys-

ninger*

Blødning i

slimhinde*

Undersøg-

elser

Vægttab,

vægtøg-

ning, for-

højet plas-

makoleste-

Forlænget

blødnings-

tid*

Bivirkninger set efter markedsføring.

Der er rapporteret om suicidale forestillinger og suicidal adfærd under behandling med

venlafaxin eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Se pkt. 4.4.

I sammenlagte kliniske undersøgelser var incidensen af hovedpine den samme for venlafaxin og

for placebo.

Behandlingsophør

Behandlingsophør med venlafaxin (specielt hvis behandlingen ophører brat) medfører

almindeligvis abstinenssymptomer. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inkl. paræstesi),

dk_hum_18577_spc.doc

Side 14 af 21

søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme

og/eller opkastning, rysten, vertigo, hovedpine og influenzasyndrom er de mest

almindelige, indberettede reaktioner. Generelt er disse tilfælde milde til moderate og er

selvbegrænsende, men hos nogle patienter kan de dog være alvorlige og/eller vare længere

tid. Der tilrådes derfor gradvis ophør med aftrapning af dosis, når behandling med

venlafaxin ikke længere er nødvendig (se pkt. 4.2 og 4.4).

Pædiatrisk population

Generelt var venlafaxins bivirkningsprofil (i placebo-kontrollerede kliniske forsøg) hos

børn og unge (i alderen 6 til 17 år) den samme som hos voksne. Ligesom hos voksne sås

der nedsat appetit, vægttab, forhøjet blodtryk og forhøjet serumkolesterol (se pkt. 4.4).

I kliniske pædiatriske forsøg blev tanker om selvmord observeret som bivirkning. Der var

også øgede indberetninger om fjendtlighed og, navnlig ved større depressiv lidelse,

selvbeskadigelse.

Specielt sås følgende bivirkninger hos pædiatriske patienter: Abdominalsmerter, agitation,

dyspepsi, ekkymose, næseblod og myalgi.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet.

Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Ved erfaringerne efter markedsføring blev overdosering med venlafaxin fortrinsvis

rapporteret i kombination med alkohol og/eller andre lægemidler. De mest almindeligt

rapporterede hændelser ved overdosering omfatter: Takykardi, ændringer i

bevidsthedsniveauet (fra somnolens til koma), mydriasis, kramper og opkastning. Andre

rapporterede hændelser omfatter: EKG-ændringer (fx forlængelse af QT-intervallet,

grenblok, QRS-forlængelse (se pkt. 5.1)), ventrikulær takykardi, bradykardi, hypotension,

vertigo og dødsfald.

Offentliggjorte, retrospektive forsøg rapporterer, at overdosering af venlafaxin kan være

forbundet med en forhøjet risiko for dødelig udgang i forhold til det, der ses med SSRI-

antidepressiva, men lavere end for tricykliske antidepressiva. Epidemiologiske forsøg har

påvist, at patienter, som behandles med venlafaxin, har en større byrde af

selvmordsrisikofaktorer end SSRI-patienter. I hvor høj grad fundet af en forhøjet risiko for

dødelig udgang kan tilskrives venlafaxins toksicitet ved overdosering i modsætning til en

række karakteristika hos patienter, som behandles med venlafaxin, er ikke klart. For at

reducere risikoen for overdosering skal venlafaxin ordineres i den mindste mulige dosis,

der er i overensstemmelse med god patientbehandling.

Anbefalet behandling

dk_hum_18577_spc.doc

Side 15 af 21

Det anbefales at yde generel symptomatisk behandling og støtteforanstaltninger.

Hjerterytme og vitale tegn skal monitoreres. Fremkaldelse af opkastning frarådes, når der

er risiko for aspiration. Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den udføres kort tid

efter indtagelse eller hos symptomatiske patienter. Administration af aktivt kul kan også

begrænse absorptionen af det aktive indholdsstof. Forceret diurese, dialyse, hæmoperfusion

og udskiftningstransfusion vil sandsynligvis ikke have nogen effekt. Der kendes ingen

specifikke antidoter til venlafaxin.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N O6 AX 16. Andre antidepressiva.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Venlafaxins antidepressive virkningsmekanisme hos mennesker menes at være forbundet

med dets potensering af neurotransmitteraktiviteten i centralnervesystemet. Prækliniske

undersøgelser har vist, at venlafaxin og dets hovedmetabolit, O-desmethylvenlafaxin

(ODV), hæmmer serotonin og noradrenalin genoptag. Venlafaxin hæmmer også svagt

dopamingenoptag. Venlafaxin og dets aktive metabolit reducerer den β-adrenerge

modtagelighed efter både akut (enkeltdosis) og kronisk administration. Venlafaxin og

ODV er meget ens med hensyn til deres samlede virkning på neurotransmitter-genoptag og

receptorbinding.

Venlafaxin har så godt som ingen affinitet for muskarine, kolinerge, H

-histaminerge eller

-adrenerge receptorer in vitro. Farmakologisk aktivitet ved disse receptorer kan være

relateret til forskellige bivirkninger set ved andre antidepressive lægemidler såsom

antikolinerge, sedative og kardiovaskulære bivirkninger.

Venlafaxin har ingen MAO-hæmmende aktivitet.

In vitro-forsøg viste, at venlafaxin så godt som ikke har nogen affinitet for opiater eller

benzodiazepinfølsomme receptorer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Major Depression

Virkningen af venlafaxin med umiddelbar udløsning til behandling af større depressive

episoder blev fastlagt i 5 randomiserede, dobbeltblinde, placebo-kontrollerede, kortvarige

forsøg af 4 til 6 ugers varighed, med doser op til 375 mg/dag. Virkningen af venlafaxin

depot til behandling af større depressive episoder blev fastlagt i 2 placebo-kontrollerede,

kortvarige forsøg af 8 og12 ugers varighed, med doser fra 75 til 225 mg/dag.

I et længerevarende forsøg blev voksne ambulante patienter, som under et 8-ugers åbent

forsøg havde responderet på venlafaxin depot (75, 150, eller 225 mg, hver morgen),

randomiseret til enten at fortsætte på den samme venlafaxin depot-dosis eller til placebo

med henblik på op til 26 ugers observation for recidiv.

dk_hum_18577_spc.doc

Side 16 af 21

I et andet længerevarende forsøg blev virkningen af venlafaxin til forebyggelse af nye

anfald af depressive episoder i en 12-måneders periode fastslået i et placebo-kontrolleret,

dobbeltblindt klinisk forsøg med voksne ambulante patienter med tilbagevendende større

depressive episoder, som havde responderet på venlafaxinbehandling (100 til 200 mg

daglig, to gange daglig) under den sidste depressionsepisode.

Generaliseret angst

Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af generaliseret angst (GAD) hos

voksne ambulante patienter er fastslået i to 8-ugers placebo-kontrollerede forsøg med fast

dosis (75 til 225 mg/dag), et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fast dosis (75 til

225 mg/dag) og et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fleksibel dosis (37,5, 75 og

150 mg/dag).

Selv om der også var evidens for, at en dosis på 37,5 mg/dag var bedre end placebo, var

denne dosis ikke så konsekvent effektiv som de højere doser.

Socialfobi

Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af socialfobi hos voksne ambulante

patienter er fastslået i fire dobbeltblinde, parallel-gruppe-, 12-ugers multicenter, placebo-

kontrollerede forsøg med fleksibel dosis og et dobbeltblindt, parallel-gruppe-, 6-måneders

placebo-kontrolleret forsøg med fast/fleksibel dosis. Patienterne fik doser på mellem 75 og

225 mg/dag. Der var ingen evidens for større effektivitet hos gruppen, som fik 150 til 225

mg/dag, sammenlignet med gruppen, som fik 75 mg/dag i forsøget over 6 måneder.

Panikangst

Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af panikangst hos voksne ambulante

patienter med panikangst med eller uden agorafobi er fastslået i to dobbeltblinde, 12-ugers

multicenter, placebo-kontrollerede forsøg. Initialdosis i forsøgene med panikangst var 37,5

mg/dag i 7 dage. Derefter fik patienterne en fast dosis på 75 eller 150 mg/dag i det ene

forsøg og 75 til 225 mg/dag i det andet forsøg.

Virkningen med hensyn til langtidssikkerhed, effekt og forebyggelse af tilbagefald blev

også fastslået i et langtids-, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret parallel-gruppe-forsøg med

voksne ambulante patienter, som responderede på åben behandling. Patienterne fortsatte

med at få samme dosis venlafaxin depot, som de havde taget ved slutningen af den åbne

fase (75, 150 eller 225 mg).

Kardiel elektrofysiologi

I et dedikeret QTc studie i raske forsøgspersoner forlængede venlafaxin ikke QT intervallet

i et klinisk relevant omfang ved en supraterapeutisk dosis på 450 mg/dag (givet som 225

mg to gange dagligt). Dog er postmarketing tilfælde af QTc-forlængelse/TdP og

ventrikulær arytmi blevet rapporteret, især ved overdosis eller hos patienter med andre

risikofaktorer for QTc-forlængelse/TdP (se pkt. 4.4, 4.8 og 4.9).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Venlafaxin metaboliseres i omfattende grad, primært til den aktive metabolit, O-

desmethylvenlafaxin (ODV). Venlafaxins og ODVs middel ± SD plasma-halveringstid er

henholdsvis 5 ±2 timer og 11 ±2 timer. Steady state-koncentrationer af venlafaxin og ODV

nås inden for 3 dages behandling med multiple orale doser. Venlafaxin og ODV udviser

lineær kinetik gennem dosisintervallet fra 75 mg til 450 mg daglig.

dk_hum_18577_spc.doc

Side 17 af 21

Absorption

Mindst 92 % venlafaxin absorberes efter enkelte orale doser venlafaxin til umiddelbar

udløsning. Absolut biotilgængelighed er 40 % til 45 % på grund af præsystemisk

metabolisme. Efter administration af venlafaxin til umiddelbar udløsning forekommer de

højeste plasmakoncentrationer af venlafaxin og ODV efter henholdsvis 2 og 3 timer. Efter

administration af venlafaxin depotkapsler nås de højeste plasmakoncentrationer af

venlafaxin og ODV inden for henholdsvis 5,5 timer og 9 timer. Når der administreres lige

store daglige doser venlafaxin som enten tabletter til umiddelbar udløsning eller som

depotkapsler, giver depotkapsler en langsommere absorption, men samme grad af

absorption som tabletten til umiddelbar udløsning. Mad påvirker ikke venlafaxins og

ODVs biotilgængelighed.

Distribution

Venlafaxin og ODV binder sig minimalt til humane plasmaproteiner ved terapeutiske

koncentrationer (henholdsvis 27 % og 30 %). Venlafaxins fordelingsvolumen ved steady

state er 4,4 ±1,6 l/kg efter intravenøs administration.

Biotransformation

Venlafaxin gennemgår en omfattende hepatisk metabolisering. In vitro- og in vivo-forsøg

viser, at venlafaxin biotransformeres til dens aktive hovedmetabolit, ODV, af CYP2D6. In

vitro- og in vivo-forsøg viser, at venlafaxin metaboliseres til en underordnet, mindre aktiv

metabolit, N-desmethylvenlafaxin, af CYP3A4. In vitro- og in vivo-forsøg viser, at

venlafaxin er en svag hæmmer af CYP2D6. Venlafaxin hæmmer ikke CYP1A2, CYP2C9

eller CYP3A4.

Elimination

Venlafaxin og dens metabolitter udskilles hovedsageligt via nyrerne. Omtrent 87 % af en

venlafaxindosis genfindes i urinen inden for 48 timer som enten uændret venlafaxin (5 %),

ukonjugeret ODV (29 %), konjugeret ODV (26 %) eller andre underordnede inaktive

metabolitter (27 %). Middel ± SD plasma steady state clearance for venlafaxin og ODV er

henholdsvis 1,3 ±0,6 l/t/kg og 0,4 ±0,2 l/t/kg.

Specielle populationer

Alder og køn

Forsøgspersonens alder og køn påvirker ikke i signifikant grad venlafaxins og ODVs

farmakokinetik.

God og ringe CYP2D6-metaboliseringsevne

Plasmakoncentrationerne af venlafaxin er højere hos personer, som har en ringe CYP2D6-

metaboliseringsevne end hos personer, som har en god metaboliseringsevne. Eftersom den

totale eksponering (AUC) for venlafaxin og ODV er den samme hos personer med en god

og personer med en ringe metaboliseringsevne, er der ikke behov for forskellige

dosisregimer for venlafaxin for disse to grupper.

dk_hum_18577_spc.doc

Side 18 af 21

Nedsat leverfunktion

Hos forsøgspersoner med Child-Pugh A (let nedsat leverfunktion) og Child-Pugh B

(moderat nedsat leverfunktion) blev halveringstiden for venlafaxin og ODV forlænget i

forhold til raske forsøgspersoner. Både clearance for oralt venlafaxin og ODV blev

reduceret. Der sås en høj grad af variabilitet mellem forsøgspersonerne. Der er begrænsede

data for patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Hos dialysepatienter blev eliminationshalveringstiden for venlafaxin forlænget med ca.

180 % og clearance reduceret med ca. 57 % i forhold til raske forsøgspersoner, mens

elimineringshalveringstiden for ODV blev forlænget med ca. 142 % og clearance blev

reduceret med ca. 56 %. Det er nødvendigt at justere dosis til patienter med svært nedsat

nyrefunktion og til patienter, som kræver hæmodialyse (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Forsøg med venlafaxin til rotter og mus viste ingen evidens for karcinogenese. Venlafaxin

var ikke mutagent i en lang række in vitro- og in vivo-test.

Dyreforsøg vedrørende reproduktionstoksicitet har hos rotter påvist et fald i ungernes vægt,

en stigning i antallet af dødfødte unger og en stigning i dødsfald blandt ungerne i løbet af

de første 5 dages laktation. Årsagen til disse dødsfald er ikke kendt. Disse virkninger

indtraf ved 30 mg/kg/dag, 4 gange den humane daglige dosis på 375 mg venlafaxin (på en

mg/kg basis). Dosis uden effekt i disse fund var 1,3 gange human dosis. Den potentielle

risiko for mennesker er ukendt.

Nedsat fertilitet blev observeret i et forsøg, hvor både han- og hunrotter blev eksponeret for

ODV. Denne eksponering var ca. 1-2 gange højere end en human venlafaxindosis på

375 mg daglig. Den humane relevans af dette fund kendes ikke.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

75 mg

Kapselindhold

Mikrokrystallinsk cellulose

Ethylcellulose

Hypromellose

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Røde og gule jernoxider (E172)

Titaniumdioxid (E171)

Trykfarve på kapsel

Shellac

Rød jernoxid (E172)

Ammoniumhydroxid

dk_hum_18577_spc.doc

Side 19 af 21

Simeticon

Propylenglycol

150 mg

Kapselindhold

Mikrokrystallinsk cellulose

Ethylcellulose

Hypromellose

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Røde og gule jernoxider (E172)

Titaniumdioxid (E171)

Trykfarve på kapsel

Shellac

Propylenglycol

Natriumhydroxid

Povidon

Titaniumdioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

75 mg

Klar eller ugennemsigtig blisterpakning af PVC/aluminiumsfolie

Pakningsstørrelser: 7, 10, 14, 15, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98 og 100 stk. Hospitalspakninger

med 500 (10×50) og 1000 (10×100) stk.

Blisterpakning af PVC/aluminiumsfolie med enhedsdoser.

Pakningsstørrelser: 14, 28, 84 og 100 stk.

HDPE-glas

Pakningsstørrelser: 14, 20, 50 og 100 stk. Hospitalspakninger med 500 og 1000 stk.

150 mg

Klar eller ugennemsigtig blisterpakning af PVC/aluminiumsfolie

Pakningsstørrelser: 7, 10, 14, 15, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98 og 100 stk. Hospitalspakninger

med 500 (10×50) og 1000 (10×100) stk.

dk_hum_18577_spc.doc

Side 20 af 21

Blisterpakning af PVC/aluminiumsfolie med enhedsdoser.

Pakningsstørrelser: 14, 28, 84 og 100 stk.

HDPE-glas

Pakningsstørrelser: 14, 20, 50 og 100 stk. Hospitalspakninger med 500 og 1000 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pfizer ApS

Lautrupvang 8

2750 Ballerup

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

75 mg:

18577

150 mg: 18578

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

3. januar 1995

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

22. januar 2020

dk_hum_18577_spc.doc

Side 21 af 21

Andre produkter

search_alerts

share_this_information