Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
18-02-2020
4. februar 2020
PRODUKTRESUMÉ
for
Efastad, hårde depotkapsler
0.
D.SP.NR.
30262
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Efastad
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
37,5 mg
En kapsel indeholder 42,45 mg venlafaxinhydrochlorid svarende til 37,5 mg venlafaxin.
75 mg
En kapsel indeholder 84,9 mg venlafaxinhydrochlorid svarende til 75 mg venlafaxin.
150 mg
En kapsel indeholder 169,8 mg venlafaxinhydrochlorid svarende til 150 mg venlafaxin.
Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Allura red AC (E129) 0,2 mg
og Sunset yellow FCF (E110) 0,4 mg.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Hårde depotkapsler
37,5 mg
Hård gelatine kapsel (str. 3) med lysegrå, ugennemsigtig og ferskenfarvet, ugennemsigtig
under-og overdel på ca. 15,40 mm-16,20 mm påtrykt et rødt tykt og tyndt, radialt, cirkulært
bånd på underdel og et rødt tykt og tyndt, radialt, cirkulært bånd på overdel.
Kapslen indeholder 3 hvide eller næsten hvide, runde, bikonvekse, filmovertrukne mini-
tabletter på hver 12,5 mg.
75 mg
Hård gelatine kapsel (str. 1) med ferskenfarvet, ugennemsigtig under- og overdel på ca.
18,90 mm til 19,70 mm påtrykt et rødt tykt og tyndt, radialt, cirkulært bånd på underdel og
et rødt tykt og tyndt, radialt, cirkulært bånd på overdel.
Kapslen indeholder 6 hvide eller næsten hvide runde, bikonvekse, filmovertrukne mini-
tabletter på hver 12,5 mg.
150 mg
dk_hum_57656_spc.doc
Side 1 af 20
Hård gelatine kapsel (str. 0) med mørk, orange overdel og mørk, ugennemsigtig, orange
underdel på ca. 21,00 mm til 21,80 mm påtrykt et hvidt tykt og tyndt, radialt, cirkulært
bånd på underdelen og et hvidt tykt og tyndt, radialt, cirkulært bånd på overdelen.
Kapslen indeholder 12 hvide eller næsten hvide runde, bikonvekse, filmovertrukne mini-
tabletter på hver 12,5 mg.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Behandling af Major Depression
Til forebyggelse af tilbagefald af større depressive episoder
Behandling af generaliset angst
Behandling af socialfobi
Behandling af panikangst med eller uden agoraforbi
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Major Depression
Den anbefalede startdosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang daglig. Patienter,
som ikke responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis
op til en maksimal dosis på 375 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger
eller mere. Hvis det er klinisk berettiget på grund af symptomernes alvor, kan dosis øges
med hyppigere intervaller, men ikke mindre end 4 dage.
På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter
klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.
Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller
længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag
til sag. Længerevarende behandling kan også være relevant for at forebygge nye anfald af
større depressive episoder. I de fleste tilfælde er den anbefalede dosis til forebyggelse af ny
depressiv episode den samme, som anvendes ved den igangværende episode.
Behandling med antidepressiv medicin bør fortsætte i mindst 6 måneder efter remission.
Generaliset angst
Den anbefalede startdosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang daglig. Patienter,
som ikke responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis
op til en maksimal dosis på 225 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger
eller mere.
På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter
klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.
Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller
længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag
til sag.
Socialfobi
dk_hum_57656_spc.doc
Side 2 af 20
Den anbefalede dosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang daglig. Der er ingen
evidens for, at højere doser giver nogen yderligere fordel.
Til enkelte patienter, som ikke responderer på initialdosen på 75 mg daglig, kan det
overvejes at øge dosis op til en maksimal dosis på 225 mg/dag. Dosis kan forøges med et
interval på 2 uger eller mere.
På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter
klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.
Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller
længere.Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag
til sag.
Panikangst
Den anbefalede dosis på venlafaxin depotkapsler er 37,5 mg daglig i 7 dage. Dosis øges
herefter til 75 mg daglig. Patienter, som ikke responderer på 75 mg daglig, kan have fordel
af forøgelser af dosis op til en maksimal dosis på 225 mg daglig. Dosis kan forøges med et
interval på 2 uger eller mere.
På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun foretages
efter klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den laveste effektive dosis bør opretholdes.
Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller
længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag
til sag.
Specielle populationer
Ældre
Det anses ikke for nødvendigt med specifikke dosisjusteringer af venlafaxin alene på
grundlag af patientens alder. Der skal dog udvises forsigtighed ved behandling af ældre
(f.eks. på grund af muligheden for nedsat nyrefunktion og potentielle ændringer i
neurotransmitter-følsomhed og affinitet, som optræder med alderen). Der skal altid
anvendes lavest mulige dosis, og patienterne skal overvåges omhyggeligt, hvis en øgning
af dosis er nødvendig.
Pædiatrisk population
Venlafaxin bør ikke anvendes til børn og unge.
Kontrollerede kliniske undersøgelser med børn og unge med større depressive lidelser
kunne ikke påvise effekt og understøtter ikke brugen af venlafaxin til disse patienter (se
pkt. 4.4 og 4.8).
Virkning og sikkerhed ved brug af venlafaxin til andre indikationer hos børn og unge under
18 år er ikke fastslået.
Nedsat leverfunktion
Til patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion bør en dosisreduktion på 50 %
generelt overvejes. På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter
kan det dog være ønskeligt med individuel dosering.
dk_hum_57656_spc.doc
Side 3 af 20
Der er begrænsede data for patienter med svært nedsat leverfunktion. Der bør udvises
forsigtighed, og en dosisreduktion på mere end 50 % bør overvejes. Den potentielle fordel
bør opvejes mod risikoen ved behandling af patienter med svært nedsat leverfunktion.
Nedsat nyrefunktion
Selv om det ikke er nødvendigt med dosisjustering til patienter med en glomerulær
filtrationshastighed (GFR) mellem 30-70 ml/min., anbefales forsigtighed.
Til patienter i hæmodialyse og patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR < 30
ml/min.) bør dosis reduceres med 50 %.
På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan det være
ønskeligt med individuel dosering.
Abstinenssymptomer ved seponering af venlafaxin
Pludseligt behandlingsstop bør undgås. Når behandling med venlafaxin stoppes, bør dosis
reduceres gradvist over en periode på mindst en til to uger for at reducere risikoen for
abstinensreaktioner (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis der opstår uudholdelige symptomer efter en
dosisreduktion eller efter ophør med behandling, kan det overvejes at genoptage den
tidligere foreskrevne dosering. Efterfølgende kan lægen fortsætte med at reducere dosis,
men endnu mere gradvist.
Administration
Til oral anvendelse.
Det anbefales at tage venlafaxin depotkapslerne sammen med mad på omtrent samme
tidspunkt hver dag. Kapslerne skal synkes hele sammen med væske og må ikke deles,
knuses, tygges eller opløses.
Patienter, som behandles med venlafaxin tabletter til umiddelbar udløsning, kan skifte til
venlafaxin depotkapsler på den nærmeste tilsvarende daglige dosis. F.eks. kan venlafaxin-
tabletter til umiddelbar udløsning 37,5 mg to gange daglig skiftes til venlafaxin
depotkapsler 75 mg 1 gang daglig.
Individuelle dosisjusteringer kan være nødvendige.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller over for et eller flere af
hjælpestofferne anført under pkt. 6.1.
Samtidig behandling med irreversible monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere) er
kontraindiceret på grund af risikoen for serotoninsyndrom med symptomer som agitation,
tremor og hypertermi. Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en
irreversibel MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.
Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel
MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.4 og 4.5).
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring
Depression er forbundet med en forhøjet risiko for selvmordstanker, skade på sig selv og
selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der sker en
signifikant remission. Da der muligvis ikke sker en bedring i de første uger af
dk_hum_57656_spc.doc
Side 4 af 20
behandlingen, skal patienter overvåges nøje, indtil denne bedring indtræffer. De generelle
kliniske erfaringer er, at risikoen for selvmord kan øges i de tidlige stadier af bedringen.
Andre psykiatriske lidelser, som venlafaxin ordineres til, kan også være forbundet med en
forhøjet risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Derudover kan disse lidelser være
komorbide med en større depressiv lidelse. Ved behandling af patienter med andre
psykiatriske lidelser skal der derfor træffes de samme forholdsregler som dem, der gælder
for patienter med større depressiv lidelse.
Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen eller patienter, som udviser en
signifikant grad af selvmordstanker, før de påbegynder behandlingen, har større risiko for
selvmordstanker eller selvmordsforsøg og skal overvåges nøje under behandlingen. En
meta-analyse af placebokontrollerede kliniske forsøg med antidepressiva til voksne
patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for selvmordsadfærd hos patienter
under 25 år i behandling med antidepressiva sammenlignet med placebo.
Den medicinske behandling bør følges af tæt overvågning af patienterne, i særdeleshed
højrisikopatienter, især i begyndelsen af behandlingen og efter dosisændringer. Patienterne
og deres omsorgsgivere skal være opmærksomme på behovet for at monitorere enhver
klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker og usædvanlige ændringer i opførsel, og
de skal omgående søge lægelig rådgivning, hvis disse symptomer viser sig.
Pædiatrisk population
Venlafaxin bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år.
I kliniske undersøgelser blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og
selvmordstanker) og fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede)
hyppigere set hos børn og unge, som blev behandlet med antidepressiva end hos dem, som
blev behandlet med placebo. Hvis der ikke desto mindre på grundlag af et klinisk behov
træffes beslutning om behandling, skal patienten overvåges nøje for fremkomst af
selvmordssymptomer. Derudover mangler der data om langtidssikkerheden hos børn og
unge vedrørende vækst, modning samt kognitiv og adfærdsmæssig udvikling.
Serotoninsyndrom
Som med andre serotonerge midler kan der opstå udvikling af potentielt livstruende
serotoninsyndrom eller Neuroleptisk Malignt Syndrom (NMS)-lignende reaktioner kan
forekomme under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre
serotonerge midler (inklusive SSRI-midler, SNRI-midler samt triptaner) med midler, som
svækker metabolismen af serotonim som f.eks. MAOhæmmere (f.eks. methylenblåt), eller
med antipsykotika eller andre dopamin antagonister (se pkt. 4.3 og 4.5).
Symptomerne på serotoninsyndrom kan omfatte: ændringer i mentaltilstand (f.eks.
agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodtryk,
hypertermi), neuromuskulære afvigelser (f.eks. hyperrefleksi, koordinationssvigt) og/eller
gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré). Serotonin syndrom kan i
sin mest alvorlige form ligne NMS, som omfatter hyperthermi, muskelstivhed, autonomisk
ustabilitet med mulige, hurtige udsving af vitale tegn og ændring af mental status.
Hvis samtidig anvendelse af venlafaxin og andre midler, som kan påvirke det serotonerge
og/eller dopaminerge neurotransmittersystem er en klinisk fordel, tilrådes omhyggelig
observation af patienten, specielt under behandlingens start og forhøjelse af dosis.
dk_hum_57656_spc.doc
Side 5 af 20
Samtidig anvendelse af venlafaxin og serotonin-prækursere (som tryptophan tilskud)
anbefales ikke.
Snævervinklet glaukom
Mydriasis kan forekomme i forbindelse med venlafaxin. Det anbefales nøje at overvåge
patienter med forhøjet intraokulært tryk eller patienter, som har risiko for akut
snævervinklet glaukom (vinkelblokglaukom).
Blodtryk
Der er hyppigt rapporteret om dosisrelaterede stigninger i blodtrykket i forbindelse med
behandling med venlafaxin. I nogle tilfælde er der efter markedsføring rapporteret om
alvorlige tilfælde af forhøjet blodtryk, der kræver omgående behandling. Alle patienter bør
omhyggeligt screenes for højt blodtryk, og eksisterende hypertension skal være
kontrolleret, før behandlingen sættes i gang. Efter påbegyndelse af behandling og efter
dosisforhøjelser bør blodtrykket kontrolleres regelmæssigt. Der skal udvises forsigtighed
hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en stigning i blodtrykket,
f.eks. patienter med nedsat hjertefunktion.
Hjertefrekvens
Der kan forekomme stigninger i hjertefrekvensen, navnlig ved højere doser. Der skal
udvises forsigtighed hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en
stigning i hjertefrekvensen.
Hjertesygdom og risiko for arytmi
Venlafaxin er ikke vurderet hos patienter med myokardieinfarkt eller ustabil hjertesygdom
i den nylige anamnese. Det skal derfor anvendes med forsigtighed hos disse patienter.
Efter markedsføring er der indberetninger om dødelig hjertearytmi ved brug af venlafaxin,
specielt ved overdosering. Før venlafaxin ordineres til patienter, der har stor risiko for
alvorlig hjertearytmi, bør balancen mellem risici og fordele tages i betragtning.
Kramper
Der kan forekomme kramper ved venlafaxinbehandling. Som med alle antidepressiva skal
behandling med venlafaxin iværksættes med forsigtighed hos patienter med kramper i
anamnesen, og de pågældende patienter skal overvåges nøje. Behandlingen skal ophøre
hos alle patienter, som udvikler kramper.
Hyponatriæmi
Der kan forekomme tilfælde af hyponatriæmi og/eller Inappropriate Antidiuretic Hormone
secretion (SIADH) i forbindelse med venlafaxin. Dette er oftest forekommet hos
volumendepleterede eller dehydrerede patienter. Ældre patienter, patienter som tager
diuretika, og patienter, som på anden vis er volumendepleterede, kan have større risiko for
sådanne tilfælde.
Abnorm blødning
Lægemidler, der hæmmer serotoninoptagelsen, kan føre til nedsat trombocytfunktion.
Risikoen for blødninger fra hud og slimhinder, herunder gastrointestinal blødning, kan
forhøjes hos patienter, som tager venlafaxin. Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere
skal venlafaxin anvendes med forsigtighed til patienter, som er disponeret for blødning,
herunder patienter i behandling med antikoagulantia og trombocythæmmere.
dk_hum_57656_spc.doc
Side 6 af 20
Serumkolesterol
Der blev registreret klinisk relevante stigninger i serumkolesterol hos 5,3 % af de
venlafaxinbehandlede patienter og 0,0 % af de placebobehandlede patienter, som blev
behandlet i mindst 3 måneder i placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Det skal overvejes at
måle serumkolesterolniveauet under langvarig behandling.
Samtidig behandling med vægttabsmedicin
Der er ikke dokumentation for sikkerhed og virkning af venlafaxinbehandling kombineret
med vægttabsmedicin, herunder også fentermin. Samtidig behandling med venlafaxin og
vægttabsmedicin frarådes. Venlafaxin er ikke indiceret til vægttab alene eller i
kombination med andre produkter.
Mani/hypomani
Mani/hypomani kan forekomme hos en lille andel af patienter med affektive sindslidelser,
som har fået antidepressiva, herunder også venlafaxin. Som med andre antidepressiva skal
venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter med bipolær affektiv sindslidelse i
anamnesen eller den familiære anamnese.
Aggression
Aggression kan forekomme hos et lille antal patienter, som har fået antidepressiva,
herunder venlafaxin. Dette er set ved behandlingsstart, dosisændringer samt ved
behandlingsophør.
Som med andre antidepressiva skal venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter
med aggression i anamnesen.
Seponering af behandling
Abstinenssymptomer er almindelige ved behandlingsophør, især hvis behandlingen stopper
brat (se pkt. 4.8). I kliniske undersøgelser opstod bivirkninger ved behandlingsophør
(aftrapning og postaftrapning) hos ca. 31 % af patienterne, som blev behandlet med
venlafaxin, og hos 17 % af patienterne, som fik placebo.Risikoen for abstinenssymptomer
kan være afhængig af flere faktorer, herunder behandlingsvarighed og dosering og af
hastigheden ved dosisreduktion. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inkl. paræstesi),
søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme
og/eller opkastning, rysten og hovedpine er de mest almindeligt, indberettede reaktioner.
Generelt er disse symptomer milde til moderate, men hos nogle patienter kan de være
alvorlige i deres intensitet. De opstår normalt inden for de første få dage efter
behandlingsophør, men der er i sjældne tilfælde rapporteret om sådanne symptomer hos
patienter, som uforsætligt har glemt en dosis. Generelt er disse symptomer
selvbegrænsende og går over i løbet af 2 uger, men hos nogle patienter kan de dog vare
længere (2-3 måneder eller mere). Det tilrådes derfor, at venlafaxin aftrappes gradvist over
en periode på flere uger eller måneder ved behandlingsophør, alt afhængig af patientens
behov (se pkt. 4.2).
Akatisi/psykomotorisk rastløshed
Brugen af venlafaxin er sat i forbindelse med udviklingen af akatisi karakteriseret ved en
subjektiv ubehagelig eller generende rastløshed og behov for at bevæge sig, ofte ledsaget
af manglende evne til at sidde eller stå stille. Dette sker mest sandsynligt inden for de
første uger af behandlingen. For patienter, som udvikler disse symptomer, kan en
dosisøgning være skadelig.
Mundtørhed
dk_hum_57656_spc.doc
Side 7 af 20
Der er rapporteret om mundtørhed hos 10 % af patienterne, som er i behandling med
venlafaxin. Dette kan forøge risikoen for karies, og patienterne skal informeres om
vigtigheden af god tandhygiejne.
Diabetes
Behandling med SSRI eller venlafaxin kan ændre den glykæmiske kontrol hos patienter
med diabetes. Insulin og/eller orale antidiabetika doseringen skal muligvis justeres.
Lægemiddel-/laboratorietest-interaktioner
Falsk positiv urin-immunoassay screening test for phencyclidin (PCP) og amfetamin har
været rapporteret for patienter, der tager venlafaxin. Dette skyldes manglende specificitet
af screening testene. Falsk positive resultater kan forventes i flere dage efter ophør af
behandling med venlafaxin. En bekræftende analyse, så som gaskromatografi eller
massespektrometri, vil kunne adskille venlafaxin fra PCP og amfetamin.
Seksuel dysfunktion
Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI)/serotonin- og
noradrenalingenoptagelseshæmmere (SNRI) kan give symptomer på seksuel dysfunktion
(se pkt. 4.8). Der har været indberetninger om langvarig seksuel dysfunktion, hvor
symptomerne er blevet ved på trods af seponering af SSRI/SNRI.
Styrken 150 mg
Hjælpestofferne Sunset yellow FCF (E110) og allura red AC (E129) kan forårsage
allergiske reaktioner.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr kapsel, hvilken svarer
til essentielt at være natriumfrit.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)
Irreversible, ikke-selektive MAO-hæmmere
Venlafaxin må ikke anvendes i kombination med irreversible, ikke-selektive MAO-
hæmmere (se pkt. 4.3).
Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en irreversibel, ikke-
selektiv MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.
Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel,
ikke-selektiv MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.4).
Reversibel, selektiv MAO-hæmmer (moclobemid)
På grund af risikoen for serotoninsyndrom kan kombinationen af venlafaxin og en
reversibel og selektiv MAO-hæmmer, som f.eks. moclobemid, ikke anbefales. Efter
behandling med en reversibel MAO-hæmmer kan en kortere aftrapningsperiode end 14
dage tillades, før behandling med venlafaxin sættes i gang. Det anbefales at seponere
venlafaxin i mindst 7 dage, før behandling med en reversibel MAO-hæmmer sættes i gang
(se pkt. 4.4).
Reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)
Antibiotikummet linezolid er en svag, reversibel og ikke-selektiv MAO-hæmmer og må
ikke gives til patienter i behandling med venlafaxin (se pkt. 4.4).
dk_hum_57656_spc.doc
Side 8 af 20
Der er rapporteret alvorlige bivirkninger hos patienter, som for nylig har fået seponeret en
MAO-hæmmer og er begyndt på venlafaxin, eller som for nylig har fået seponeret en
venlafaxinbehandling før iværksættelse af en MAO-hæmmer. Disse reaktioner har
omfattet: tremor, myoklonus, diaforese, kvalme, opkastning, flushing, svimmelhed og
hypertermi med kendetegn, der ligner neuroleptisk malignt syndrom, kramper og dødsfald.
Serotoninsyndrom
Som med andre serotonerge midler kan der opstå serotoninsyndrom, en potentielt
livstruende tilstand, under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre
midler, der kan påvirke de serotonerge neurotransmittersystemer (herunder også triptaner,
SSRI’er, SNRI’er, lithium, sibutraminr, perikum (Hypericum perforatum), fentanyl samt
dennes analoger, tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og
pentazocin), med lægemidler, der hæmmer metabolismen af serotonin (herunder også
MAO-hæmmere, f,eks, methylenblåt), eller med serotoninprækursorer (såsom
tryptofantilskud) eller andre dopamin antagonister (se pkt. 4.3 og 4.4).
Hvis samtidig behandling med venlafaxin og en SSRI, en SNRI eller en serotonin-
receptoragonist (triptan) er klinisk berettiget, tilrådes det at overvåge patienten nøje,
navnlig under iværksættelse af behandlingen og forhøjelser af dosis. Samtidig brug af
venlafaxin og serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) frarådes (se pkt. 4.4).
CNS-aktive stoffer
Risikoen ved at anvende venlafaxin i kombination med andre CNS-aktive stoffer er ikke
vurderet systematisk. Derfor tilrådes forsigtighed, når venlafaxin tages i kombination med
andre CNS-aktive stoffer.
Ethanol
Det er påvist, at venlafaxin ikke øger den svækkelse af de mentale og motoriske
færdigheder, der forårsages af ethanol. Som med alle CNS-aktive stoffer skal patienter dog
tilrådes at undgå at indtage alkohol.
Lægemidler, der forlænger QT-intervallet
Risikoen for QTc-forlængelse og/eller ventrikulær arytmi (f.eks. TdP) er øget ved brug af
anden medicin som forlænger QT-intervallet. Samtidig administration af sådanne
produkter bør undgås (se pkt. 4.4).
Relevante klasser inkluderer
Klasse Ia og III arytmika (f.eks. quinidin, amiodaron, sotalol, dofetilid)
Nogle antipsykotika (f.eks. thioridazin)
Nogle makrolider (f.eks. erythromycin)
Nogle antihistaminer
Nogle quinolon antibiotika (f.eks. moxifloxacin).
Ovennævnte lister er ikke fyldestgørende og andre individuelle lægemidler, som
signifikant øger QT-intervallet, bør undgås.
Virkning af venlafaxin på andre lægemidler metaboliseret af Cytochrome P450 isoenzymer
In vivo studier tyder på, at venlafaxin er en relativt svag hæmmer af CYP2D6. Venlafaxin
hæmmer ikke CYP3A4 (alprazolam og carbamazepin), CYP1A2 (koffein) og CYP2C9
(tolbutamid) eller CYP2C19 (diazepam) in vivo.
dk_hum_57656_spc.doc
Side 9 af 20
Andre lægemidlers virkning på venlafaxin
Ketoconazol (CYP3A4-hæmmer)
Et farmakokinetisk forsøg med ketoconazol til personer med god metaboliseringsevne
(GM) og ringe metaboliseringsevne (RM) af CYP2D6 gav en højere AUC for venlafaxin
(henholdsvis 70 % og 21 % hos CYP2D6 GM-patienter og CYP2D6 RM-patienter) og O-
desmethylvenlafaxin (henholdsvis 33 % og 23 % hos CYP2D6 GM-patienter og CYP2D6
RM-patienter) efter administration af ketoconazol. Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere
(f.eks. atazanavir, clarithromycin, indinavir, itraconazol, voriconazol, posaconazol,
ketokonazol, nelfinavir, ritonavir, saquinavir, telithromycin) og venlafaxin kan øge
niveauet af venlafaxin og O-desmethylvenlafaxin. Derfor tilrådes forsigtighed, når en
patients behandling omfatter en CYP3A4-hæmmer og venlafaxin samtidig.
Venlafaxins virkning på andre lægemidler
Lithium
Serotoninsyndrom kan forekomme ved samtidig brug af venlafaxin og lithium (se
Serotoninsyndrom).
Diazepam
Venlafaxin har ingen virkning på diazepams farmakokinetik og farmakodynamik og dets
aktive metabolit, desmethyldiazepam. Diazepam synes ikke at påvirke hverken venlafaxins
eller O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Det er uvist, om der en farmakokinetisk
og/eller farmakodynamisk interaktion med andre benzodiazepiner.
Imipramin
Venlafaxin påvirkede ikke imipramins og 2-OH-imipramins farmakokinetik. Der var en
dosisafhængig stigning i AUC for 2-OH-desipramin på 2,5 til 4,5 gange ved administration
af venlafaxin 75 mg til 150 mg daglig. Imipramin påvirkede ikke venlafaxins og O-
desmethylvenlafaxins farmakokinetik.
Den kliniske betydning af denne interaktion er ukendt. Der skal udvises forsigtighed ved
samtidig administration af venlafaxin og imipramin.
Haloperidol
Et farmakokinetisk forsøg med haloperidol har vist et fald på 42 % i total oral clearance, en
stigning på 70 % i AUC, en stigning på 88 % i Cmax, men ingen ændring i halveringstid
for haloperidol. Der skal tages højde for dette hos patienter, som behandles samtidig med
haloperidol og venlafaxin. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.
Risperidon
Venlafaxin øgede AUC for risperidon med 50 %, men ændrede ikke den farmakokinetiske
profil signifikant for den totale aktive del (risperidon plus 9-hydroxyrisperidon). Den
kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.
Metoprolol
Samtidig administration af venlafaxin og metoprolol til raske frivillige i et farmakokinetisk
interaktionsforsøg med begge lægemidler gav en stigning i metoprolols
plasmakoncentrationer på ca. 30-40 % uden at ændre plasmakoncentrationerne af dets
aktive metabolit, a-hydroxymetoprolol. Den kliniske relevans af dette fund hos
hypertensive patienter er ikke kendt. Metoprolol ændrede ikke den farmakokinetiske profil
dk_hum_57656_spc.doc
Side 10 af 20
af venlafaxin eller dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin. Der skal udvises
forsigtighed ved samtidig administration af venlafaxin og metoprolol.
Indinavir
Et farmakokinetisk forsøg med indinavir har påvist et fald på 28 % i AUC og et fald på
36 % i CB
maxB
for indinavir. Indinavir påvirkede ikke venlafaxins og O-
desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke
kendt.
Orale svangerskabsforebyggende
Efter markedsføring er der rapporteret uønskede graviditeter hos personer, der tager orale
svangerskabsforebyggende, mens de er i behandling med venlafaxin. Der er ingen klare
tegn på, at disse graviditeter var et resultat af en lægemiddelinteraktion med venlafaxin.
Der er ikke udført interaktionsstudier med hormonelle svangerskabsforebyggende.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af venlafaxin hos gravide kvinder.
Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for
mennesker er ukendt. Venlafaxin må kun gives til gravide kvinder, hvis de forventede
fordele opvejer de mulige risici.
Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere (SSRI’er/SNRI’er) kan der forekomme
seponeringssyndrom hos nyfødte, hvis venlafaxin anvendes indtil eller indtil kort tid før
fødslen. Nogle nyfødte, som har været udsat for venlafaxin sent i tredje trimester, har
udviklet komplikationer, der kræver respirationsstøtte, sondeernæring eller forlænget
indlæggelse. Disse komplikationer kan opstå straks efter fødslen.
Epidemiologiske data tyder på at brug af SSRI’er under graviditet, især sidst i graviditeten,
kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN).
Selvom ingen studier har undersøgt den mulige forbindelse mellem PPHN og SNRI
behandling, kan den potentielle risiko ikke udelukkes med venlafaxin i betragtning af den
relaterede mekanisme (hæmning af serotonin genoptag).
Der er set følgende symptomer hos nyfødte, hvor moderen har anvendt en SSRI/SNRI sent
i graviditeten: Irritabilitet, tremor, hypotoni, vedvarende gråd og besvær med at sutte eller
sove. Disse symptomer kan skyldes enten serotonerge virkninger eller være
eksponeringssymptomer. I de fleste af tilfældene blev disse komplikationer set umiddelbart
eller inden for 24 timer efter fødslen.
Amning
Venlafaxin og dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin, udskilles i modermælken.
Der har været post marketing-rapporter om gråd, irritabilitet og anormale søvnmønstre hos
brystbørn. Der er også rapporteret symptomer, som er konsistente med seponering af
venlafaxin, efter ammestop. En risiko for det ammede barn kan ikke udelukkes. Der skal
derfor træffes en beslutning om, hvorvidt amningen skal fortsætte/ophøre, eller
behandlingen med venlafaxin skal fortsætte/seponeres, idet der tages højde for fordelene
for barnet ved amning og fordelene for kvinden ved behandlingen med venlafaxin.
dk_hum_57656_spc.doc
Side 11 af 20
Fertilitet
Der er set nedsat fertilitet i forsøg med både han- og hunrotter eksponeret med O-
desmethylvenlafaxin (ODV). Relevans for mennesker kendes ikke (se pkt. 5.3).
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Alle psykoaktive lægemidler kan nedsætte dømmekraften, tænkeevnen og de motoriske
færdigheder. Derfor skal patienter, som får venlafaxin, tilrådes at udvise forsigtighed, når
det gælder evnen til at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner.
4.8
Bivirkninger
Resumé over sikkerhedsprofilen
De mest almindelige indberettede bivirkninger (>1/10) fra kliniske undersøgelser var
kvalme, mundtørhed, hovedpine og perspiration (inkl. nattesved).
Tabel over bivirkninger
Bivirkningerne er anført nedenfor opdelt efter organklasse og frekvens. Inden for hver
enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste
bivirkninger er anført først.
Frekvens defineres som: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke
almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000), meget sjælden (< 1/1.000), ikke
kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Organ-klasse
Meget
almindelig
Almindelig
Ikke
almindelig
Sjælden
Meget
sjælden
Ikke kendt
Blod og
lymfesystem
Agranulocytose*,
aplastisk anæmi*,
pancytopeni*,
neutropeni*
Trombocy-
topeni*
Immun-
systemet
Anafylaktisk
reaktion
Det
endokrine
system
Uhensigtsmæssig
antidiuretisk
hormone
secretion*
Øget
prolaktin i
blodet
Metabolisme
og ernæring
Nedsat appetit
Hyponatriæmi*
Psykiske
forstyrrelser
Søvnløshed
Forvirring*,
depersonalise-
ring*, abnorme
drømme,
nervøsitet,
nedsat libido,
agitation*,
anorgasme
Mani, hypo-
mani, hallu-
cination, de-
realisation,
abnorm
orgasme ,
bruxismus*,
apati
Delirium*
Suicidale
forestillinger
og adfærd
aggresion
Nervesyste-
met
Hoved-
pine*
svimmel-
hed, seda-
tion
Akatesi*,
tremor,
paræstesi,
dysgeusi
Synkope,
myoklonus,
balancefor-
styrrelser*,
unormal
koordination*,
dyskinesi*
Malignt neurolep-
tikasyndrom
(NMS)*, se-
rotonin
syndrome*,
kramper, dystoni
Tardive
dyskinesier*
Øjne
Nedsat syn,
akkomoda-
tionsforstyrrelser
Snævervinklet
glaukom*
dk_hum_57656_spc.doc
Side 12 af 20
inklusive sløret
syn, mydriasis
Øre og
labyrint
Tinnitus*
Vertigo
Hjerte
Takykardi,
palpitationer*
Torsade de
pointes*,
ventrikulær
takykardi*.
ventrikelflimren,
QT-forlængelse
på EKG*
Vaskulære
sygdomme
Hypertension,
hedeture
Ortostatisk
hypotension,
hypotension*
Luftveje,
thorax og
mediastinum
Dyspnø*, gaben
Interstitiel
lungesygdom*,
pulmonal
eosinofili*
Mave-tarm-
kanalen
Kvalme,
mundtørhed,
forstoppelse
Diarré*,
opkastning
Gastrointes-
tinal blødning*
Pancreatitis*
Lever og
galdeveje
Abnorme
leverfunktions-
test*
Hepatitis
Hud og
subkutane
væv
Hyperhi-
drose
(inklusive
nattesved)*
Udslæt,
pruritus*
Urticaria*,
alopeci*,
ekkymose,
angioødem*,
fotosensitivi-
tetsreaktion
Stevens-Johnson's
syndrom*, toksisk
epidermal
nekrolyse*,
erythema multi-
forme*
Knogler, led,
muskler og
bindevæv
Hypertoni
Rhabdomyolyse*
Nyrer og
urinveje
Vandladningsbe-
svær, urin-
retention,
pollakiuria*
Urininkonti-
nens*
Det
reproduktive
system og
mammae
Menoragi*,
metroragi*,
erektil dysfunk-
tion, ejakula-
tionsforstyrrelser
Almene
symptomer
og reaktioner
på
administra-
tionsstedet
Træthed, asteni,
kuldegysninger*
Blødning i
slimhinde*
Undersøgel-
ser
Vægttab,
vægtøgning, for-
højet plas-
makolesterol
Forlænget
blødnings-
tid*
Bivirkninger set efter markedsføring.
Der er rapporteret om suicidale forestillinger og suicidal adfærd under behandling med
venlafaxin eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).
Se pkt. 4.4.
I sammenlagte kliniske undersøgelser var incidensen af hovedpine den samme for
venlafaxin og for placebo.
dk_hum_57656_spc.doc
Side 13 af 20
Behandlingsophør
Behandlingsophør med venlafaxin (specielt hvis behandlingen ophører brat) medfører
almindeligvis abstinenssymptomer. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inkl. paræstesi),
søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme
og/eller opkastning, rysten, vertigo, hovedpine og influenzasyndrom er de mest
almindelige, indberettede reaktioner. Generelt er disse tilfælde milde til moderate og er
selvbegrænsende, men hos nogle patienter kan de dog være alvorlige og/eller vare længere
tid. Der tilrådes derfor gradvis ophør med aftrapning af dosis, når behandling med
venlafaxin ikke længere er nødvendig (se pkt. 4.2 og 4.4).
Pædiatrisk population
Generelt var venlafaxins bivirkningsprofil (i placebo-kontrollerede kliniske forsøg) hos
børn og unge (i alderen 6 til 17 år) den samme som hos voksne. Ligesom hos voksne sås
der nedsat appetit, vægttab, forhøjet blodtryk og forhøjet serumkolesterol (se pkt. 4.4).
I kliniske pædiatriske forsøg blev tanker om selvmord observeret som bivirkning. Der var
også øgede indberetninger om fjendtlighed og, navnlig ved større depressiv lidelse,
selvbeskadigelse.
Specielt sås følgende bivirkninger hos pædiatriske patienter: abdominalsmerter, agitation,
dyspepsi, ekkymose, næseblod og myalgi.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
4.9
Overdosering
Ved erfaringerne efter markedsføring blev overdosering med venlafaxin fortrinsvis
rapporteret i kombination med alkohol og/eller andre lægemidler. De mest almindeligt
rapporterede hændelser ved overdosering omfatter: Takykardi, ændringer i
bevidsthedsniveauet (fra somnolens til koma), mydriasis, kramper og opkastning. Andre
rapporterede hændelser omfatter: EKG-ændringer (fx forlængelse af QT-intervallet,
grenblok, QRS-forlængelse), ventrikulær takykardi, bradykardi, hypotension, vertigo og
dødsfald.
Offentliggjorte, retrospektive forsøg rapporterer, at overdosering af venlafaxin kan være
forbundet med en forhøjet risiko for dødelig udgang i forhold til det, der ses med SSRI-
antidepressiva, men lavere end for tricykliske antidepressiva. Epidemiologiske forsøg har
påvist, at patienter, som behandles med venlafaxin, har en større byrde af
selvmordsrisikofaktorer end SSRI-patienter. I hvor høj grad fundet af en forhøjet risiko for
dødelig udgang kan tilskrives venlafaxins toksicitet ved overdosering i modsætning til en
række karakteristika hos patienter, som behandles med venlafaxin, er ikke klart.
Venlafaxin skal ordineres i den mindste mængde af lægemidlet, der er i overensstemmelse
med god patientbehandling, for at reducere risikoen for overdosering.
dk_hum_57656_spc.doc
Side 14 af 20
Anbefalet behandling
Det anbefales at yde generel symptomatisk behandling og støtteforanstaltninger.
Hjerterytme og vitale tegn skal monitoreres. Fremkaldelse af opkastning frarådes, når der
er risiko for aspiration. Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den udføres kort tid
efter indtagelse eller hos symptomatiske patienter. Administration af aktivt kul kan også
begrænse absorptionen af det aktive indholdsstof. Forceret diurese, dialyse, hæmoperfusion
og udskiftningstransfusion vil sandsynligvis ikke have nogen effekt. Der kendes ingen
specifikke antidoter til venlafaxin.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: N 06 AX 16. Andre antidepressiva.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Venlafaxins antidepressive virkningsmekanisme hos mennesker menes at være forbundet
med dets potensering af neurotransmitteraktiviteten i centralnervesystemet. Prækliniske
undersøgelser har vist, at venlafaxin og dets hovedmetabolit, O-desmethylvenlafaxin
(ODV), hæmmer serotonin og noradrenalin genoptag. Venlafaxin hæmmer også svagt
dopamingenoptag. Venlafaxin og dets aktive metabolit reducerer den β-adrenerge
modtagelighed efter både akut (enkeltdosis) og kronisk administration. Venlafaxin og
ODV er meget ens med hensyn til deres samlede virkning på neurotransmitter-genoptag og
receptorbinding.
Venlafaxin har så godt som ingen affinitet for muskarine, kolinerge, H1-histaminerge eller
α1-adrenerge receptorer in vitro. Farmakologisk aktivitet ved disse receptorer kan være
relateret til forskellige bivirkninger set ved andre antidepressive lægemidler såsom
antikolinerge, sedative og kardiovaskulære bivirkninger.
Venlafaxin har ingen MAO-hæmmende aktivitet.
In vitro-forsøg viste, at venlafaxin så godt som ikke har nogen affinitet for opiater eller
benzodiazepinfølsomme receptorer.
Klinisk virkning og sikkerhed
Major Depression
Virkningen af venlafaxin med umiddelbar udløsning til behandling af større depressive
episoder blev fastlagt i fem randomiserede, dobbeltblinde, placebo-kontrollerede,
kortvarige forsøg af 4 til 6 ugers varighed, med doser op til 375 mg/dag. Virkningen af
venlafaxin depot til behandling af større depressive episoder blev fastlagt i to placebo-
kontrollerede, kortvarige forsøg af 8 og12 ugers varighed, med doser fra 75 til 225 mg/dag.
I et længerevarende forsøg blev voksne ambulante patienter, som under et 8-ugers åbent
forsøg havde responderet på venlafaxin depot (75, 150, eller 225 mg, hver morgen),
dk_hum_57656_spc.doc
Side 15 af 20
randomiseret til enten at fortsætte på den samme venlafaxin depot-dosis eller til placebo
med henblik på op til 26 ugers observation for recidiv.
I et andet længerevarende forsøg blev virkningen af venlafaxin til forebyggelse af nye
anfald af depressive episoder i en 12-måneders periode fastslået i et placebo-kontrolleret,
dobbeltblindt klinisk forsøg med voksne ambulante patienter med tilbagevendende større
depressive episoder, som havde responderet på venlafaxinbehandling (100 til 200 mg
daglig, to gange daglig) under den sidste depressionsepisode.
Generaliseret angst
Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af generaliseret angst (GAD) hos
voksne ambulante patienter er fastslået i to 8-ugers placebo-kontrollerede forsøg med fast
dosis (75 til 225 mg/dag), et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fast dosis (75 til
225 mg/dag) og et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fleksibel dosis (37,5, 75 og
150 mg/dag).
Selv om der også var evidens for, at en dosis på 37,5 mg/dag var bedre end placebo, var
denne dosis ikke så konsekvent effektiv som de højere doser.
Socialfobi
Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af socialfobi hos voksne ambulante
patienter er fastslået i fire dobbeltblinde, parallel-gruppe-, 12-ugers multicenter, placebo-
kontrollerede forsøg med fleksibel dosis og et dobbeltblindt, parallel-gruppe-, 6-måneders
placebo-kontrolleret forsøg med fast/fleksibel dosis. Patienterne fik doser på mellem 75 og
225 mg/dag. Der var ingen evidens for større effektivitet hos gruppen, som fik 150 til 225
mg/dag, sammenlignet med gruppen, som fik 75 mg/dag i forsøget over 6 måneder.
Panikangst
Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af panikangst hos voksne ambulante
patienter med panikangst med eller uden agorafobi er fastslået i to dobbeltblinde, 12-ugers
multicenter, placebo-kontrollerede forsøg. Initialdosis i forsøgene med panikangst var 37,5
mg/dag i 7 dage. Derefter fik patienterne en fast dosis på 75 eller 150 mg/dag i det ene
forsøg og 75 til 225 mg/dag i det andet forsøg.
Virkningen med hensyn til langtidssikkerhed, effekt og forebyggelse af tilbagefald blev
også fastslået i et langtids-, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret parallel-gruppe-forsøg med
voksne ambulante patienter, som responderede på åben behandling. Patienterne fortsatte
med at få samme dosis venlafaxin depot, som de havde taget ved slutningen af den åbne
fase (75, 150 eller 225 mg).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Venlafaxin metaboliseres i omfattende grad, primært til den aktive metabolit, O-
desmethylvenlafaxin (ODV). Venlafaxins og ODVs middel ± SD plasma-halveringstid er
henholdsvis 5 ±2 timer og 11 ±2 timer. Steady state-koncentrationer af venlafaxin og ODV
nås inden for 3 dages behandling med multiple orale doser. Venlafaxin og ODV udviser
lineær kinetik gennem dosisintervallet fra 75 mg til 450 mg daglig.
Absorption
Mindst 92 % venlafaxin absorberes efter enkelte orale doser venlafaxin til umiddelbar
udløsning. Absolut biotilgængelighed er 40 % til 45 % på grund af præsystemisk
metabolisme. Efter administration af venlafaxin til umiddelbar udløsning forekommer de
dk_hum_57656_spc.doc
Side 16 af 20
højeste plasmakoncentrationer af venlafaxin og ODV efter henholdsvis 2 og 3 timer. Efter
administration af venlafaxin depotkapsler nås de højeste plasmakoncentrationer af
venlafaxin og ODV inden for henholdsvis 5,5 timer og 9 timer. Når der administreres lige
store daglige doser venlafaxin som enten tabletter til umiddelbar udløsning eller som
depotkapsler, giver depotkapsler en langsommere absorption, men samme grad af
absorption som tabletten til umiddelbar udløsning giver. Mad påvirker ikke venlafaxins og
ODVs biotilgængelighed.
Distribution
Venlafaxin og ODV binder sig minimalt til humane plasmaproteiner ved terapeutiske
koncentrationer (henholdsvis 27 % og 30 %). Venlafaxins fordelingsvolumen ved steady
state er 4,4 ±1,6 l/kg efter intravenøs administration.
Biotransformation
Venlafaxin gennemgår en omfattende hepatisk metabolisering. In vitro- og in vivo-forsøg
viser, at venlafaxin biotransformeres til dens aktive hovedmetabolit, ODV, af CYP2D6. In
vitro- og in vivo forsøg viser, at venlafaxin metaboliseres til en underordnet, mindre aktiv
metabolit, N-desmethylvenlafaxin, af CYP3A4. In vitro- og in vivo-forsøg viser, at
venlafaxin er en svag hæmmer af CYP2D6. Venlafaxin hæmmer ikke CYP1A2, CYP2C9
eller CYP3A4.
Elimination
Venlafaxin og dens metabolitter udskilles hovedsageligt via nyrerne. Omtrent 87 % af en
venlafaxindosis genfindes i urinen inden for 48 timer som enten uændret venlafaxin (5 %),
ukonjugeret ODV (29 %), konjugeret ODV (26 %) eller andre underordnede inaktive
metabolitter (27 %). Middel ± SD plasma steady state clearance for venlafaxin og ODV er
henholdsvis 1,3 ±0,6 L/t/kg og 0,4 ±0,2 L/t/kg.
Specielle populationer
Alder og køn
Forsøgspersonens alder og køn påvirker ikke i signifikant grad venlafaxins og ODVs
farmakokinetik.
Personer med god og ringe CYP2D6-metaboliseringsevne
Plasmakoncentrationerne af venlafaxin er højere hos personer, som har en ringe CYP2D6-
metaboliseringsevne end hos personer, som har en god metaboliseringsevne. Eftersom den
totale eksponering (AUC) for venlafaxin og ODV er den samme hos personer med en god
og personer med en ringe metaboliseringsevne, er der ikke behov for forskellige
dosisregimer for venlafaxin for disse to grupper.
Nedsat leverfunktion
Hos forsøgspersoner med Child-Pugh A (let nedsat leverfunktion) og Child-Pugh B
(moderat nedsat leverfunktion) blev halveringstiden for venlafaxin og ODV forlænget i
forhold til raske forsøgspersoner. Både clearance for oralt venlafaxin og ODV blev
reduceret. Der sås en høj grad af variabilitet mellem forsøgspersonerne. Der er begrænsede
data for patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).
Nedsat nyrefunktion
Hos dialysepatienter blev eliminationshalveringstiden for venlafaxin forlænget med ca. 180
% og clearance reduceret med ca. 57 % i forhold til raske forsøgspersoner, mens
dk_hum_57656_spc.doc
Side 17 af 20
elimineringshalveringstiden for ODV blev forlænget med ca. 142 % og clearance blev
reduceret med ca. 56 %. Det er nødvendigt at justere dosis til patienter med svært nedsat
nyrefunktion og til patienter, som kræver hæmodialyse (se pkt. 4.2).
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Forsøg med venlafaxin til rotter og mus viste ingen evidens for karcinogenese. Venlafaxin
var ikke mutagent i en lang række in vitro- og in vivo-test.
Dyreforsøg vedrørende reproduktionstoksicitet har hos rotter påvist et fald i ungernes vægt,
en stigning i antallet af dødfødte unger og en stigning i dødsfald blandt ungerne i løbet af
de første 5 dages laktation. Årsagen til disse dødsfald er ikke kendt. Disse virkninger
indtraf ved 30 mg/kg/dag, 4 gange den humane daglige dosis på 375 mg venlafaxin (på en
mg/kg basis). Dosis uden effekt i disse fund var 1,3 gange human dosis. Den potentielle
risiko for mennesker er ukendt.
Nedsat fertilitet blev observeret i et forsøg, hvor både han- og hunrotter blev eksponeret for
ODV. Denne eksponering var ca. 1-2 gange højere end en human venlafaxindosis på 375
mg daglig. Den humane relevans af dette fund kendes ikke.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Kapselindhold (alle styrker)
Mikrokrystallisk cellulose (E460)
Povidon
Talcum (E553b)
Silica, kolloid vandfri (E551)
Magnesiumstearat (E572)
Filmovertræk (alle styrker)
Ethylcellulose
Copovidon
37,5 mg
Kapseloverdel
Sort jernoxid (E172)
Rød jernoxid (E172)
Gul jernoxid (E172)
Titandioxid (E171)
Gelatine
Kapselunderdel
Sort jernoxid (E172)
Rød jernoxid (E172)
Titandioxid (E171)
Gelatine
Rød trykfarve: Shellac, propylenglycol, stærk ammoniakopløsning og rød jernoxid (E172)
75 mg
dk_hum_57656_spc.doc
Side 18 af 20
Kapseloverdel
Sort jernoxid (E172)
Rød jernoxid (E172)
Titandioxid (E171)
Gelatine
Kapselunderdel
Sort jernoxid (E172)
Rød jernoxid (E172)
Titandioxid (E171)
Gelatine
Rød trykfarve: Shellac, propylenglycol, stærk ammoniakopløsning og rød jernoxid (E172)
150 mg
Kapseloverdel
Brilliant blue FCF (E133)
Allura red AC (E129)
Sunset yellow FCF (E110)
Titandioxid (E171)
Gelatine
Kapselunderdel
Brilliant blue FCF (E133)
Allura red AC (E129)
Sunset yellow FCF (E110)
Titandioxid (E171)
Gelatine
Hvid trykfarve: Shellac, propylenglycol, natriumhydroxid, povidon, titandioxid (E171)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
37,5 mg
Blisterpakning (PVC/ACLAR film og aluminiumfolie eller aluminiumfolie og hvid
ugennemsigtig PVC/PVdC film).
Pakningsstørrelser: 7, 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 98 og 100 stk.
75 mg
Blisterpakning (PVC/ACLAR film og aluminiumfolie eller aluminiumfolie og hvid
ugennemsigtig PVC/PVdC film).
Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 98, 100, 105 og 120 stk.
dk_hum_57656_spc.doc
Side 19 af 20
150 mg
Blisterpakning (PVC/ACLAR film og aluminiumfolie eller aluminiumfolie og hvid
ugennemsigtig PVC/PVdC film).
Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 98, 100, 105 og 120 stk.
Ikke alle pakningsstørrelser markedsføres nødvendigvis.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
STADA Arzneimittel AG
Stadastrasse 2-18
D-61118 Bad Vilbel
Tyskland
Repræsentant
STADA Nordic ApS
Marielundvej 46 A
2730 Herlev
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
37,5 mg:
57656
75 mg:
57657
150 mg:
57658
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
26. juli 2017
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
4. februar 2020
dk_hum_57656_spc.doc
Side 20 af 20