Edronax 4 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
REBOXETINMESILAT
Tilgængelig fra:
Paranova Danmark A/S
ATC-kode:
N06AX18
INN (International Name):
REBOXETINMESILAT
Dosering:
4 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
36746
Autorisation dato:
2005-01-11

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du

begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

– Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for

at læse den igen.

– Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der

er mere, du vil vide.

– Lægen har ordineret Edronax til dig personligt.

Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de

har de samme symptomer, som du har.

– Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis

du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på

www.indlægsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at tage

Edronax

3. Sådan skal du tage Edronax

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. VIRKNING OG ANVENDELSE

Det aktive indholdsstof i Edronax er reboxetin.

Edronax hører til den gruppe medicin, der hedder

antidepressiva, som bruges til behandling af

depression.

Edronax anvendes til akut behandling af depression

samt til at vedligeholde behandlingen af depression.

2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU

BEGYNDER AT TAGE EDRONAX

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse

eller dosering end angivet i denne information.

Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på

doseringsetiketten.

Tag ikke Edronax:

hvis du er allergisk over for reboxetin eller et af

de øvrige indholdsstoffer i Edronax (angivet i

punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet før du

tager Edronax.

Tal med lægen hvis du:

har haft krampeanfald eller epilepsi.

Behandlingen med Edronax skal stoppes, hvis

du får kramper.

har besvær med at lade vandet.

har for størret blærehalskirtel (prostata).

tidligere har haft hjerteproblemer.

samtidigt tager medicin, der nedsætter blod-

trykket.

har lever- eller nyreproblemer. Din læge vil

måske ændre dosis.

tager anden medicin mod depression, som

f.eks. MAO-hæmmere, tricykliske antidepressiva,

nefazodone, SSRI (serotoningenoptags-

hæmmere, f.eks. fluvoxamin) eller lithium.

tager andre MAO-hæmmere så som

antibiotika (linezolid) eller methylenblå, se

afsnittet ”Brug af anden medicin sammen

med Edronax”.

har oplevet episoder med mani (overaktiv

opførsel eller tankegang).

har problemer med øjnene, som forhøjet tryk i

øjet (grøn stær).

Selvmordstanker og forværring af din

depression eller angst

Hvis du er deprimeret og/eller lider af angst, kan

du sommetider have selvmordstanker eller tanker

om at gøre skade på dig selv. Disse tanker kan

forstærkes, når du starter med at tage anti-

depressiv medicin, fordi medicinen er et stykke

tid om at virke, ofte omkring 14 dage, men nogle

gange længere tid.

Du kan have øget risiko for sådanne tanker:

Hvis du tidligere har haft selvmordstanker eller

tanker om at gøre skade på dig selv.

Hvis du er ung. Information fra kliniske studier

har vist, at der var en øget risiko for selvmords-

adfærd hos voksne under 25 år med psykiatriske

lidelser, der blev behandlet med antidepressiv

medicin.

Hvis du på noget tidspunkt får tanker om selvmord

eller tanker om at gøre skade på dig selv, bør du

straks kontakte din læge eller hospitalet.

Det kan måske være en hjælp at tale med en

ven eller pårørende om, at du er deprimeret eller

angst, og bede dem om at læse denne indlægs-

seddel. Du kan eventuelt bede dem om at fortælle

dig, hvis de synes, at din depression eller angst

bliver værre, eller hvis de bliver bekymrede over

ændringer i din opførsel.

Børn og unge

Edronax bør normalt ikke anvendes til børn og

unge under 18 år. Patienter under 18 år har en

øget risiko for bivirkninger, som f.eks. selvmords-

forsøg, selvmordstanker og fjendtlighed, når de

behandles med denne type medicin, (fortrinsvis

aggression, trodsig adfærd og vrede), Trods dette

kan din læge ordinere Edronax til en patient

under 18 år, hvis det er i patientens interesse.

Hvis din læge har ordineret Edronax til en patient

under 18 år, og du ønsker at drøfte dette, skal du

henvende dig til din læge. Du bør underrette din

læge, hvis nogle af de ovennævnte symptomer

opstår eller forværres, når en patient under 18 år

får Edronax. Desuden er der ingen langtidsdata

om sikkerheden ved Edronax med hensyn til vækst,

modning og kognitiv og adfærdsmæssig udvikling

i denne aldersgruppe.

Brug af anden medicin sammen med Edronax

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet,

hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er

købt på recept, medicin købt i udlandet, natur-

lægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt

kosttilskud. Din læge vil fortælle dig om du kan

tage Edronax sammen med anden medicin.

Anden medicin kan påvirke virkningen af Edronax

og Edronax kan påvirke virkningen af anden

medicin. Tal med lægen, hvis du bruger medicin

mod:

svamp, f.eks. ketoconazol.

betændelse (antibiotika), f.eks. erythromycin,

rifampicin.

migræne eller Parkinsons sygdom (sekale-

derivater).

depression, kaldet MAO-hæmmere, tricykliske

antidepressiva, nefazodon, SSRI (f.eks.

fluvoxamin) eller lithium.

andre MAO-hæmmere så som antibiotika

(linezolid) eller medicin der anvendes til

behandling af høje methæmoglobinniveauer i

blodet (methylenblå).

ikke-kaliumbesparende vanddrivende medicin,

f.eks. thiazider.

medicin til behandling af epilepsi f.eks. pheno-

barbital, carbamazepin eller phenytoin.

naturlægemidler indeholdende perikon.

Brug af Edronax sammen med mad og drikke

Du kan tage Edronax i forbindelse med et måltid,

men det er ikke nødvendigt.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om,

at du er gravid, eller planlægger at blive gravid,

skal du spørge din læge eller apotekspersonalet

til råds, før du tager dette lægemiddel.

Hvis du er gravid må du kun tage Edronax efter

aftale med lægen. Fortæl det straks til lægen hvis

du er gravid eller planlægger at blive gravid, for at

få vejledning.

Små mængder af Edronax går over i modermælken.

Hvis du ammer, må du ikke tage Edronax, da det

kan skade barnet. Tal med lægen.

Lægen vil bestemme, om du skal stoppe med at

amme eller stoppe behandlingen med Edronax.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant.

Det betyder, at Edronax virker sløvende, og at det

kan påvirke arbejds sikkerheden og evnen til at

færdes sikkert i trafikken.

3. SÅDAN SKAL DU TAGE EDRONAX

Tag altid Edronax nøjagtigt efter lægens eller

apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så

spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den daglige dosis bør deles i to doser, en dosis

om morgenen og en dosis om aftenen. Du bør

sluge tabletten hel med et glas vand. Du må ikke

tygge tabletten.

Hvis du tager medicinen på samme tidspunkt

hver dag, er det nemmere at huske.

Som for anden medicin mod depression virker

Edronax ikke på dine symptomer med det samme.

Du bør begynde at få det bedre efter nogle få uger.

Det er vigtigt at blive ved med at tage medicinen,

indtil din læge siger, at du skal holde op, også

selvom du har fået det bedre. Hvis du stopper

behandlingen for tidligt, kan dine symptomer

vende tilbage.

Den sædvanlige dosis er:

Voksne: 8 mg dagligt (1 tablet på 4 mg

2 gange dagligt). Hvis der ikke er opnået

tilstrækkelig virkning efter 3-4 uger, kan din læge

om nødvendigt øge din dosis op til 10 mg dagligt.

Du må højst tage 12 mg dagligt.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Edronax

4 mg tabletter

reboxetin

012945P003

02/2017

Edronax

er et registreret varemærke,

der tilhører PFIZER ITALIA S.R.L.

Nedsat nyre- og leverfunktion: Startdosis er

4 mg dagligt (1 tablet dagligt). Dosis kan øges

afhængigt af virkningen. Følg lægens anvisninger.

Ældre: Du bør ikke tage Edronax.

Børn og unge: Du bør ikke tage Edronax

Hvis du har taget for mange Edronax tabletter

Tag aldrig flere tabletter end din læge har fore-

skrevet. Kontakt lægen, skadestuen eller apoteks-

personalet, hvis du har taget flere tabletter, end der

står her eller mere end lægen har foreskrevet og

du føler dig utilpas. Hvis du tager for mange

tabletter, kan du få for lavt blodtryk, angst eller

forhøjet blodtryk

Hvis du har glemt at tage Edronax

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage

den næste dosis til normal tid. Du må ikke tage

dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Edronax

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er

noget, du er i tvivl om, eller føler dig usikker på.

Du må kun stoppe behandlingen efter aftale med

lægen. Dine symptomer kan vende tilbage. Der er

nogle, der oplever hovedpine, svimmelhed,

nervøsitet og kvalme, når de holder op med at

tage Edronax.

4. BIVIRKNINGER

ette lægemiddel kan som al anden medicin give

bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne er som regel milde og forsvinder

sædvanligvis efter de første ugers behandling.

Hvis du får alvorlige bivirkninger eller oplever

bivirkninger som ikke fremgår af denne indlægs-

seddel, bør du tale med din læge eller apoteks-

personalet.

Meget almindelige bivirkninger (det sker hos

flere end 1 ud af 10 patienter):

Søvnløshed.

Svimmelhed.

Mundtørhed.

Forstoppelse.

Kvalme (utilpashed).

Svedtendens.

Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem

1 og 10 ud af 100 patienter):

Hovedpine.

Manglende eller nedsat appetit.

Uro, angst.

Prikkende og stikkende fornemmelse i huden,

uro i kroppen, smagsforstyrrelser.

Synsforstyrrelser.

Hurtig puls, hjertebanken.

Udvidelse af blodkar, lavt blodtryk når man rejser

sig (kan give svimmelhed eller besvimelse),

forhøjet blodtryk.

Opkastning.

Udslæt.

Vandladningsbesvær, urinvejsinfektion,

smerter ved vandladning, problemer med at

tømme blæren helt.

Impotens, smerter ved udløsning, forsinket

udløsning.

Kuldegysninger.

Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos

mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter):

Udvidede pupiller.

Følelse af at det hele drejer rundt.

Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og

10 ud af 10.000 patienter):

Grøn stær (en tilstand, hvor øjets tryk er

forhøjet).

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

For lavt indhold af natrium i blodet.

Aggressiv adfærd, hallucinationer.

Tilfælde af selvmordstanker og selvmords-

adfærd er rapporteret under behandling med

Edronax eller kort efter behandlingsophør (se

punkt 2).

Kolde hænder og fødder, Raynauds syndrom

(dårlig blodcirkulation oftest i fingre og tæer,

men kan også påvirke næse og ører – huden

bliver bleg, kold og følelsesløs).

Allergisk hududslæt.

Smerter i testiklerne.

Irritabilitet.

Forhøjet forhøjet tryk i øjet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din

læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne

indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddel-

styrelsen via de oplysninger, der fremgår

herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe

med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5. OPBEVARING

Opbevar Edronax utilgængeligt for børn.

Opbevar ikke Edronax ved temperaturer over

25 °C.

Brug ikke Edronax efter den udløbsdato, der

står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe

medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6. PAKNINGSSTØRRELSER OG

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Edronax 4 mg tabletter indeholder:

Aktivt stof: Riboxetin 4 mg (som

methansulfonat).

Øvrige indholdsstoffer: Mikrokrystallinsk

cellulose, calciumhydrogenphosphat dihydrat,

crospovidon, kolloid silica og magnesium-

stearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Edronax 4 mg er en hvid, rund, konveks tablet

med delekærv på den ene side. Tabletten er

mærket med "P" på venstre side og "U" på højre

side af delekærven. På bagsiden er tabletten

mærket "7671". Tabletten kan deles i to lige store

dele.

Edronax findes i pakningsstørrelsen 60 stk.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S

Marielundvej 46D, 2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack B.V.

Vijzelweg 32, 8243 PM Lelystad

Holland

Denne indlægsseddel blev sidst revideret

december 2016.

02/2017

5. december 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Edronax, tabletter (Paranova)

0.

D.SP.NR.

09775

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Edronax

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 tablet indeholder 4 mg reboxetin (som methansulfonat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter (Paranova)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1 Terapeutiske indikationer

Reboxetin er indiceret ved akut behandling af depressive tilstande/major depression og

vedligeholdelse af den kliniske forbedring hos patienter, som initialt har reageret på

behandlingen.

4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Edronax er beregnet til oral brug.

Voksne:

Anbefalet terapeutisk oral dosis er 4 mg 2 gange daglig (dvs. 8 mg daglig). Fuld

terapeutisk dosis kan gives fra behandlingsstart. Efter 3-4 uger kan denne dosis øges til 10

mg daglig i tilfælde af utilstrækkelig klinisk respons. Den maksimale døgndosis bør ikke

overstige 12 mg/dag. Den mindste, effektive dosis er endnu ikke blevet fastlagt.

Ældre:

Der er udført kliniske studier hos ældre patienter ved doser på 2 mg 2 gange daglig.

Sikkerhed og effekt er imidlertid ikke vurderet under placebokontrollerede betingelser.

36746_spc.doc

Side 1 af 11

Som for andre antidepressiva, der ikke er undersøgt under placebokontrollerede

betingelser, kan reboxetin derfor ikke anbefales.

Børn og unge under 18 år:

Edronax bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år (se pkt. 4.4).

Patienter med nyre- eller leverinsufficiens:

Begyndelsesdosis til patienter med nyre- eller leverinsufficiens bør være 2 mg 2 gange

daglig. Dosis kan øges afhængigt af patientens tolerans.

4.3 Kontraindikationer

Kendt overfølsomhed over for reboxetin eller et eller flere af hjælpestofferne.

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Anvendelse til børn og unge under 18 år

Edronax bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år. Selvmordsrelateret

adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed (fortrinsvis aggression,

oppositionel adfærd og vrede) blev observeret hyppigere i kliniske undersøgelser blandt

børn og unge behandlet med antidepressive midler end med placebo. Hvis det under

hensyntagen til kliniske behov alligevel besluttes at behandle patienter i denne gruppe, bør

disse overvåges omhyggeligt for selvmordssymptomer. Desuden mangler der langtidsdata

om sikkerhed hos unge med hensyn til vækst, modning og kognitiv og adfærdsmæssig

udvikling.

Reboxetin er ikke blevet undersøgt i kliniske studier hos patienter med krampelidelser, og

der er rapporteret sjældne tilfælde af krampeanfald i kliniske studier. Ved behandling med

reboxetin bør patienter, der har haft krampeanfald i anamnesen, omhyggeligt overvåges.

Behandlingen skal seponeres, hvis patienten udvikler krampeanfald.

Samtidig anvendelse af MAO-hæmmere, inklusive linezolid (et antibiotikum, som er en

reversibel ikke-selektiv MAO-hæmmere) og methylenblå og reboxetin bør undgås på

grund af den potentielle risiko (tyraminlignende effekt) baseret på stoffernes

virkningsmekanismer.

Samtidig anvendelse af reboxetin og andre antidepressiva (tricykliske antidepressiva,

MAO-hæmmere, SSRI og lithium) er ikke undersøgt i kliniske studier.

I løbet af de kliniske studier er der, som med alle antidepressiva, forekommet skift til

mani/hypomani. Derfor anbefales omhyggelig overvågning af bipolære patienter.

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive handling-

er og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der er sket

en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen måske ikke

ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil en forbedring ses.

Generel klinisk erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige helbredelses-

stadier.

Patienter, der tidligere har haft selvmordsrelaterede hændelser, eller patienter, der udviser

en signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større

36746_spc.doc

Side 2 af 11

risiko for selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under

behandlingen. En meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske studier af antidepressiva

givet til voksne patienter med psykiatriske lidelser viste øget risiko for selvmordsadfærd

hos patienter under 25 år behandlet med antidepressiva sammenlignet med placebo-

gruppen.

Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppen, bør ledsage den medicinske

behandling særlig ved behandlingsstart og dosisændringer. Patienter (og plejepersonale)

bør gøres opmærksom på behovet for overvågning med henblik på forekomst af en hvilken

som helst klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker samt unormale ændringer i

adfærd og på, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

Klinisk erfaring med reboxetin til patienter, som lider af samtidig alvorlig systemisk

sygdom, er begrænset. Patienter med tegn på urinretention, prostata-hypertrofi, glaukom og

tidligere hjerte-karsygdomme bør overvåges omhyggeligt.

Ved administration af højere reboxetindoser end maksimalt anbefalet, er der set ortostatisk

hypotension med højere frekvens end ved de anbefalede doser. Reboxetin bør

administreres med særlig forsigtighed ved samtidig indgift af lægemidler, som nedsætter

blodtrykket.

Den kliniske erfaring med reboxetin til langtidsbehandling af ældre patienter er i dag

begrænset. Hos denne patientgruppe er der set nedsættelse af middel-kaliumniveauet fra

uge 14. Reduktionen overskred ikke 0,8 mmol/l, og kaliumniveauet kom aldrig under de

normale grænser.

Der er rapporteret om tilfælde af mydriasis i forbindelse reboxetin, og der skal derfor

udvises forsigtighed ved ordination af reboxetin til patienter med

forhøjet intraokulært tryk

eller til patienter med risiko for akut snævervinklet glaukom.

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

In vitro-metabolismestudier tyder på, at reboxetin primært metaboliseres via cytochrom

P450-isoenzymet CYP3A4. Reboxetin metaboliseres ikke via CYP2D6. Derfor kan

potente inhibitorer af CYP3A4 (ketoconazol, nefazadon, erythromycin og fluvoxamin)

forventes at øge plasmakoncentrationen af reboxetin. I et studie på raske frivillige

forsøgspersoner øgede ketoconazol, en potent CYP3A4-hæmmer, plasmakoncentrationen

af reboxetin-enantiomerer med ca. 50 %. På grund af reboxetins snævre terapeutiske

margin har hæmning af dets elimination stor betydning. Reboxetin bør derfor ikke gives

samtidig med lægemidler, der hæmmer CYP3A4, som f.eks. azol-antimykotika,

macrolidantibiotika som f.eks. erythromycin eller fluvoxamin.

Der er set lave plasmakoncentartioner af reboxetin ved samtidig brug af CYP3A4

induktorer som phenobarbital og carbamazepin. Eksempler på andre CYP3A4 induktorer

som kan nedsætte plasmakoncentrationen af reboxetin inkluderer, men er ikke begrænset

til phenytoin, rifampicin og prikbladet perikon.

In vitro-studier har vist, at reboxetin ikke hæmmer aktiviteten af følgende P450-

isoenzymer: CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19 og CYP2E1. Farmakokinetiske interaktioner

forventes ikke med stoffer, der metaboliseres via disse enzymer. Ved koncentrationer, der

er større end de klinisk anvendte, hæmmer reboxetin CYP2D6 og CYP3A4, men resultater

af in vivo-studier tyder imidlertid på, at interaktioner med andre lægemiddelstoffer, der

metaboliseres via disse enzymer, ikke er sandsynlige.

36746_spc.doc

Side 3 af 11

Der er ikke fundet nogen signifikant gensidig farmakokinetisk interaktion mellem

reboxetin og lorazepam. Ved samtidig indgift til raske frivillige forsøgspersoner blev der

iagttaget mild til moderat døsighed og kortvarig ortostatisk acceleration af

hjertefrekvensen.

Reboxetin synes ikke at forstærke virkningen af alkohol på kognitive funktioner hos raske

frivillige forsøgspersoner.

Samtidig anvendelse af MAO-hæmmere, inklusive linezolid (et antibiotikum, som er en

reversibel ikke-selektiv MAO-hæmmere) og methylenblå og reboxetin bør undgås på

grund af den potentielle risiko (tyraminlignende effekt) baseret på stoffernes

virkningsmekanisme. Samtidig anvendelse af reboxetin og andre antidepressiva

(tricykliske antidepressiva, MAO-hæmmere, SSRI og lithium) er ikke undersøgt i kliniske

studier.

Samtidig anvendelse af sekalederivater og reboxetin kan muligvis føre til forhøjet blodtryk.

Fødeindtagelse forsinker absorptionen af reboxetin, men påvirker ikke absorptionsgraden

signifikant.

Ved samtidig anvendelse af ikke-kaliumbesparende diuretika bør muligheden for

hypokaliæmi overvejes, selvom der ikke findes data fra kliniske studier.

Der er ikke set kliniske signifikante interaktioner mellem fluoxetin og reboxetin i in-vivo

flerdosis-undersøgelse med raske frivillige, men en anden virknings- og sikkerhedsprofil

kan ikke udelukkes hos patienter.

4.6 Graviditet og amning

Graviditet

Der findes ingen data fra kliniske forsøg med reboxetin under graviditet. Post marketing-

data på et meget begrænset antal graviditeter tyder dog på, at der ikke er nogen

bivirkninger af reboxetin på fostre eller nyfødte.

Dyreforsøg viser ingen direkte eller indirekte skadelig virkning på drægtighed,

embyonal/føtal udvikling eller fødsel. En vis hæmning af vækst og udvikling er set hos

nyfødte rotter (se pkt. 5.3).

Reboxetin bør kun anvendes til gravide, hvis fordelene ved behandlingen af moderen

opvejer de mulige risici for fostret.

Amning

Reboxetin udskilles i modermælk. Mængden af aktivt stof, der overføres til modermælk

antages at være meget lille. Dog findes der ikke tilstrækkelig information til at kunne

udelukke en risiko for det ammede barn. Brugen af reboxetin under amning kan overvejes,

hvis de forventede fordele overstiger risikoen for barnet.

Fertilitet

Der er ingen kliniske fertilitetsdata. Dyreforsøg har ikke vist nogen effekt på

fertilitetsparametere (se pkt. 5.3).

4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

36746_spc.doc

Side 4 af 11

Selvom reboxetin ikke har forårsaget kognitiv eller psykomotorisk forringelse hos raske

frivillige, kan alle psykofarmaka nedsætte dømmekraft og evner. Patienter bør imidlertid

advares mod at betjene maskiner og at føre motorkøretøj, indtil det med rimelighed kan

fastslås, at deres ydeevne ikke er påvirket.

4.8 Bivirkninger

Over 2100 patienter har fået reboxetin i kliniske studier. Af disse fik ca. 250 reboxetin i

mindst 1 år.

Oplysningerne i skema 1 herunder sammenfatter bivirkninger, som er set hos patienter, der

blev behandlet med reboxetin i placebo-kontrollerede studier over 8 uger eller mindre.

Skemaet indeholder også bivirkninger, som er set efter markedsføring (hyppighed er ikke

kendt).

Skema 1: Bivirkninger

Meget almindelig

(≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 og <1/10)

Ikke almindelig

(≥1/1000 og

<1/100)

Sjælden

(≥1/10.000

til <1/1.000)

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra

forhåndenværende

data)

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit

Hyponatriæmi

Psykiske forstyrrelser

Søvnløshed

Agitation*, angst*

Aggressiv adfærd,

hallucination,

selvmordstanker og

selvmordsadfærd**

Nervesystemet

Svimmelhed

Hovedpine,

paræstesi*, akatisi,

dysgeusi

Øjne

Akkomodationsfor

styrrelser

Mydriasis*

Glaukom*

Forhøjet

intraokulært tryk

Øre og labyrint

Vertigo

Hjerte

Takykardi,

palpitationer

Vaskulære sygdomme

Vasodilatation,

hypotension,

hypertension*

Perifer

kuldefornemmelse,

Raynaud`s syndrom

Mave-tarm-kanalen

Mundtørhed,

forstoppelse,

kvalme*

Opkastning*

Hud og subkutane væv

Hyperhidrose

Udslæt*

Allergisk dermatitis

Nyrer og urinveje

36746_spc.doc

Side 5 af 11

Fornemmelse af

ufuldstændig

blæretømning,

urinvejsinfektion,

dysuri,

urinretention

Det reproduktive system og mammae

Erektil

dysfunktion,

smerter ved

ejakulation,

forsinket

ejakulation

Testikelsmerter

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Kuldegysninger

Irritabilitet

* disse bivirkninger er også set efter markedsføring

** Tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd er rapporteret under behandling med reboxetin eller kort efter

behandlingsophør (se pkt. 4.4).

I placebo-kontrollerede studier over 8 uger eller mindre, blev der set bivirkninger hos mere

end 80 % af patienterne, der blev behandlet med reboxetin og hos ca. 70 % patienterne, der

blev behandlet med placebo. Seponeringshyppigheden på grund af bivirkninger var

henholdsvis 9 % og 5 % for reboxetin- og placebobehandlede patienter.

143 reboxetinbehandlede og 140 placebobehandlede voksne patienter deltog i et placebo-

kontrolleret langtidsstudie for at belyse langtidstolerabilitet. Bivirkninger ved

langtidsbehandling forekom hos 28 % af de reboxetinbehandlede patienter og 23 % af de

placebobehandlede patienter, og førte til seponering af behandling i hhv. 4 % og 1 % af

tilfældene. Der var samme risiko for udvikling af individuelle hændelser med reboxetin og

placebo. I langtidsstudierne forekom ingen individuelle hændelser, som ikke også var set

ved korttidsbehandling.

I kontrollerede korttidsstudier hos patienter med depression, blev der ikke observeret

nogen klinisk signifikant forskel mellem kønnene på frekvensen af behandlingsrelaterede

symptomer, med undtagelse af de urologiske (som f.eks. fornemmelse af ufuldstændig

blæretømning, dysuri og vandladningsfrekvens), som blev rapporteret med en højere

procent hos de mandlige reboxetinbehandlede patienter (31,4 % [143/456]) end hos de

kvindelige reboxetinbehandlede patienter (7,0 % [59/847]). I modsætning hertil var

frekvensen af de urologiske hændelser den samme blandt placebobehandlede mænd (5,0 %

[15/302]) og kvinder (8,4 % [37/440]).

Blandt ældre var frekvensen af samtlige bivirkninger, såvel som af individuelle hændelser,

ikke højere end nævnt ovenfor.

I kliniske studier før markedsføring, er der set symptomer ved seponering hos ca. 5 % af

patienterne, der blev behandlet med reboxetin og hos ca. 4% af patienterne, der blev

behandlet med placebo. Efter markedsføring har der været enkelte spontane rapporter om

bivirkninger ved seponering, herunder hovedpine, svimmelhed, nervøsitet og kvalme. Der

har dog ikke været noget ensartet mønster i disse tilfælde.

36746_spc.doc

Side 6 af 11

I de korttidsstudier af depression hvor hjertefrekvensen blev vurderet med EKG, blev

reboxetin forbundet med en gennemsnitlig øgning af hjertefrekvensen på 6-12 slag/min,

sammenlignet med placebo.

I alle kontrollerede korttidsstudier af depression var den gennemsnitlige pulsændring (i

slag/min) for reboxetinbehandlede patienter 3,0, 6,4 og 2,9 i hhv. stående, siddende og

liggende stilling, sammenlignet med 0,0 og – 0,5 for placebobehandlede patienter i

tilsvarende stillinger. I de samme studier ophørte 0,8 % af de reboxetinbehandlede

patienter med lægemidlet på grund af takykardi sammenlignet med 0,1 % af de

placebobehandlede patienter.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9 Overdosering

De akutte toksicitetsstudier på dyr tyder på en meget lav toksicitet med en bred

sikkerhedsmargen med hensyn til farmakologisk aktive doser. Kliniske tegn og dødsårsag

er relateret til CNS-stimulation (hovedsageligt krampesymptomer).

I de kliniske studier blev der i få tilfælde indgivet højere doser til patienter end anbefalet

(12 - 20 mg/dag) i en periode på nogle få dage til nogle uger: Bivirkningerne omfatter

postural hypotension, angst og hypertension. Ældre kan være særligt følsomme over for

overdosering.

I de kliniske forsøg før markedsføring var der 5 tilfælde af overdosering med reboxetin

alene eller i kombination med andre farmakologiske midler. Mængden af indtaget

reboxetin som eneste middel var 52 mg for én patient og 20 mg i kombination med andre

midler for en anden patient. De resterende 3 patienter indtog en ukendt mængde reboxetin.

Alle 5 patienter kom sig fuldstændigt. Der er ingen rapporter om unormalt EKG, koma

eller krampeanfald efter overdosering med reboxetin alene.

Efter markedsføring har der været få rapporter om overdosering hos patienter, der har taget

reboxetin alene. Ingen af disse har været fatale. Overdosering uden fatal udgang er

rapporteret for patienter, der har taget op til 240 mg reboxetin. En fatal overdosering er

blevet rapporteret for en patient, der indtog reboxetin sammen med amitriptylin (ukendt

dosis).

I tilfælde af overdosering anbefales monitorering af hjertefunktion og vitale parametre.

Generel symptomatisk understøttende og/eller emetisk behandling kan være nødvendig.

4.10

Udlevering

36746_spc.doc

Side 7 af 11

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC kode: N 06 AX 18. Andre antidepressiva.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Reboxetin er en meget selektiv og potent hæmmer af noradrenalinreuptake. Det har kun en

svag virkning på 5-HT-reuptake og påvirker ikke optagelsen af dopamin.

Hæmning af noradrenalinreuptake og den heraf følgende stigning i noradrenalinmængde i

synapsespalterummet samt modifikation af noradrenerg transmission er blandt de mest

relevante virkningsmekanismer for kendte antidepressiva.

In vitro forsøg har vist, at reboxetin ikke har signifikant affinitet til adrenerge receptorer

, β) og muscarinreceptorer. For andre antidepressiva er antagonisme til disse

receptorer beskrevet som værende forbundet med kardiovaskulære, anticholinerge og

sedative bivirkninger.

Reboxetin har ingen in vitro bindingsaffinitet til hverken

- eller

-adrenerge receptorer,

men en funktionel interferens med

-adrenerge receptorer in vivo ved høje doser kan ikke

udelukkes.

I en post hoc stratificeret analyse af data fra 11 placebo-kontrollerede studier med 2400

patienter ses ingen statistisk forskel i respons-rate på primær endepunkt (Hamilton

Depressionsskala 21 (HAM-D)) for reboxetin vs placebo hos patienter med mild til

moderat alvorlig depression. Der ses tydelig virkning hos patienter med alvorlig til meget

alvorlig depression. På baggrund af disse studier er data begrænsede for anvendelse af

reboxetin til patienter med mild til moderat depression.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Maksimumniveauer på ca. 130 ng/ml ses indenfor 2 timer efter oral indgift af en enkelt

4 mg dosis reboxetin til raske frivillige, forsøgspersoner. Data tyder på, at den absolutte

biotilgængelighed er mindst 60 %.

Reboxetinplasmaniveauet falder monoeksponentielt med en halveringstid på ca. 13 timer.

Steadystate betingelser ses indenfor 5 dage. Der ses lineær farmakokinetik ved orale

enkeltdoser i det klinisk anbefalede dosisinterval.

Lægemidlet synes at være fordelt i legemets vandfase. Reboxetins plasmaproteinbinding er

hos unge 97 % og hos ældre 92 % (med mærkbart højere affinitet til

acid glycoprotein

end til albumin) uden signifikant koncentrationsafhængighed af lægemidlet.

Reboxetin metaboliseres in vitro primært via cytokrom P450 3A (CYP3A4). In vitro-

forsøg har vist, at reboxetin ikke hæmmer aktiviteten af følgende isoenzymer af cytokrom

P450: CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19 og CYP2E1. Reboxetin hæmmer både CYP2D6 og

CYP3A4 med lav bindingsaffinitet, men har ikke vist nogen effekt på in vivo-clearance af

lægemidler, der metaboliseres via disse enzymer. Reboxetin skal ordineres med

forsigtighed, hvis der samtidig ordineres en potent CYP3A4-hæmmer.

Mængden af udskilt radioaktivitet i urinen udgør 78 % af en mærket dosis. Selv om der

overvejende er uomdannet lægemiddelstof i den systemiske cirkulation (70 % af total

36746_spc.doc

Side 8 af 11

radioaktivitet, som AUC), udskilles kun 10 % af dosis som uomdannet lægemiddelstof i

urinen. Dette tyder på, at biotransformation styrer den overordnede elimination af

reboxetin, og at udskillelse af metabolitter begrænses af deres dannelse. De primære

metaboliseringsveje, der er identificeret, er 2-O-dealkylering, hydroxylering af

ethoxyphenoxyringen, og oxidering af morfolin-ringen, efterfulgt af partiel eller

fuldstændig glucuro- eller sulfokonjugation.

Lægemidlet findes som en racemisk blanding (begge enantiomere er aktive i

forsøgsmodeller): Der er ikke set chiral inversion eller omvendt farmakokinetisk

interferens mellem enantiomererne. Plasmaniveauet for den mere potente SS-enantiomer er

ca. 2 gange lavere og urinudskillelsen 2 gange højere end værdierne for den anden

enantiomer. Der er ikke set signifikante forskelle i de terminale halveringstider for de 2

enantiomere.

Hos patienter med nyreinsufficiens og leverinsufficiens ses en næsten fordobling af den

systemiske eksponering og af halveringstiderne. En tilsvarende eller noget større forøgelse

(3 gange) af den systemiske eksponering forekommer også hos ældre patienter

sammenlignet med unge raske frivillige forsøgspersoner.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Reboxetin inducerer ikke genmutationer i bakterielle eller mammale celler in vitro, men

inducerer kromosomaberrationer i humane lymfocytter in vitro. Reboxetin forårsager ikke

DNA-beskadigelse i gærceller eller i rottehepatocytter in vitro. Reboxetin forårsager ikke

kromosombeskadigelse i en in vivo micronucleustest med mus, og øger ikke forekomsten

af tumorer i carcinogenicitetsforsøg på mus eller rotter.

Hæmosiderose er kun set i toksicitetsstudier med rotter.

Dyreforsøg har ikke vist nogen teratogen effekt eller anden effekt af lægemidlet på

reproduktionsevne. I fertilitetsforsøg med rotter ændrede reboxetin i orale doser på op til

90 mg/kg/dag hverken parringsmønstre, fertilitet eller den generelle reproduktionsevne.

Doser, som forårsagede plasmakoncentrationer inden for det terapeutiske område for

mennesker, inducerede en hæmning i vækst og udvikling samt langtidsadfærdsmæssige

ændringer hos rotteafkom.

Reboxetin udskilles i modermælken hos rotter.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Cellulose, mikrokrystallinsk. Calciumhydrogenphosphat dihydrat. Crospovidon. Silica,

kolloid. Magnesiumstearat.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

36746_spc.doc

Side 9 af 11

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 25º C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

36746_spc.doc

Side 10 af 11

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Paranova Danmark A/S

Industriparken 23-25

2750 Ballerup

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

36746

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

11. januar 2005

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

5. december 2016

36746_spc.doc

Side 11 af 11

Andre produkter

search_alerts

share_this_information