Duovent 1,25+0,5 mg/beholder inhalationsvæske til nebulisator, opløsning, enkeltdosisbeholder

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
FENOTEROLHYDROBROMID, IPRATROPIUMBROMID
Tilgængelig fra:
2care4 ApS
ATC-kode:
R03AL01
INN (International Name):
FENOTEROLHYDROBROMIDE, IPRATROPIUM BROMIDE
Dosering:
1,25+0,5 mg/beholder
Lægemiddelform:
inhalationsvæske til nebulisator, opløsning, enkeltdosisbeholder
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
45655
Autorisation dato:
2010-06-14

Indlægsseddel: Information til brugeren

Duovent® 0,5 mg/1,25 mg/beholder,

inhalationsvæske til nebulisator, opløsning

Ipratropiumbromid og fenoterolhydrobromid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for

andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge

Duovent

3. Sådan skal du bruge Duovent

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Duovent

er inhalationsvæske beregnet til brug i en

nebulisator (forstøver).

Duovent

inhalationsvæske virker ved at afslappe

muskulaturen omkring de små bronkier i lungerne.

Herved udvides bronkierne. Luften kan nu lettere

passere, og det bliver nemmere at trække vejret.

Du kan bruge Duovent

inhalationsvæske ved kronisk

obstruktiv lungesygdom (KOL eller rygerlunger) og til

behandling af astmaanfald.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du

ikke får det bedre.

2. Det skal du vide, før du begynder at

bruge Duovent

®

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse

eller dosering end angivet i denne information.

Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på

doseringsetiketten.

Brug ikke Duovent

®

hvis du er allergisk over for

ipratropiumbromid,

fenoterolhydrobromid, atropinlignende stoffer eller

et af de øvrige indholdsstoffer i Duovent

(angivet

i afsnit 6).

hvis du lider af sygdom i hjertemuskulaturen

eller hurtig uregelmæssig puls.

Advarsler og forsigtighedsregler

Tal med lægen eller apotekspersonalet, før du bruger

Duovent

, hvis du

har sukkersyge.

for nylig har haft en blodprop i hjertet.

har en hjerte-kar-sygdom.

har for højt blodtryk.

har for højt stofskifte.

har binyrelidelser.

har eller har anlæg for grøn stær (glaukom).

har (godartet) forstørret blærehalskirtel (prostata)

eller besvær med at lade vandet.

har cystisk fibrose (kan give fordøjelsesbesvær).

Hvis du oplever brystsmerter, åndenød eller en

forværring af symptomer på eksisterende

hjertesygdom, bør du søge læge.

Undgå at få medicinen i øjnene. Skulle det alligevel

ske, skyl da straks øjnene med koldt vand fra vand-

hanen.

Søg omgående læge, hvis du får øjensmerter eller

-ubehag, sløret syn eller synsforstyrrelser såsom ringe

eller pletter samtidig med røde øjne.

Overfølsomhedsreaktioner forekommer i sjældne

tilfælde lige efter brug af Duovent

i form af nælde-

feber, hævelse, hududslæt, åndedrætsbesvær,

hævelse i svælget og besvimelse. Kontakt straks læge

eller skadestue. Ring evt. 112.

Søg omgående læge ved akut åndenød eller hurtig

forværring af åndenøden.

Hvis du bruger mere Duovent

end foreskrevet af

lægen, kan det være tegn på, at sygdommen er

forværret, og du bør snarest kontakte din læge.

Brug af anden medicin sammen med Duovent

®

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet,

hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Tal med din læge, hvis du tager medicin mod

depression (tricykliske antidepressive midler og

MAO-hæmmere).

forhøjet blodtryk eller hjertesvigt (beta-blokkere).

grøn stær (visse øjendråber).

forstyrrelser i hjerterytmen (digitalis eller

digoxin).

kramper (spasmer) i mave-tarm-kanalen.

Fortæl lægen før en evt. bedøvelse, at du bruger

Duovent

. Måske skal du ophøre med brugen af

Duovent

før bedøvelse.

Tal også med lægen hvis du er i behandling med

binyrebarkhormoner, vanddrivende midler eller anden

medicin til behandling af astma og kroniske lunge-

sygdomme.

Hvis du har en svær astma, er der risiko for, at ind-

holdet af kalium i blodet bliver for lavt, især hvis du

samtidig tager vanddrivende medicin, astmamedicin

med theofyllin eller lignende stoffer eller binyrebark-

hormoner.

Doping

Fenoterol i urinen ved dopingtest medfører

diskvalifikation.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at

du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før

du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Hvis du er gravid, må du kun bruge Duovent

efter

aftale med lægen.

Duovent

kan hæmme veerne under fødslen.

10-2015

P077979-3

Amning

Hvis du ammer, må du kun bruge Duovent

efter

aftale med lægen.

Fenoterol bliver udskilt i modermælk.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Duovent

kan give bivirkninger som svimmelhed,

synsforstyrrelser, store pupiller og sløret syn, der i

større eller mindre grad kan påvirke arbejdssikker-

heden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

3. Sådan skal du bruge Duovent

®

Brug altid Duovent

nøjagtigt efter lægens eller

apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis er

Voksne og unge over 12 år

Inhalér indholdet i én endosisbeholder ved brug af et

inhalationsapparat (forstøverapparat) evt. tilsluttet

respirator.

Hvis ikke 2 endosisbeholdere er tilstrækkelig til at

stoppe et anfald, kontakt straks læge eller skadestue.

Brug til børn under 12 år

Børn under 12 år må normalt ikke få Duovent

0,5/1,25 mg/beholder, inhalationsvæske til

nebulisator, opløsning.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Justering af dosis er ikke nødvendig.

Følg lægens anvisninger.

Hvis du har brugt for meget Duovent

®

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du

har brugt mere Duovent

, end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet, og

du føler dig utilpas.

Tag pakningen med.

Symptomer på overdosering er hurtig puls, hjerte-

banken, rysten, for højt eller for lavt blodtryk,

trykken for brystet, hjertesmerter, uregelmæssig puls,

rødmen, kvalme, svimmelhed, ekstra hjerteslag,

forbigående mundtørhed, synsforstyrrelser, svaghed

samt nedsat kraft i musklerne pga. for lavt kalium i

blodet.

Hvis du har glemt at bruge Duovent

®

Du må ikke bruge en dobbeltdosis som erstatning for

den glemte dosis.

Hvis du holder op med at bruge Duovent

®

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er

noget, du er i tvivl om.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give

bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger, som du eller dine

pårørende øjeblikkeligt skal reagere på, er anført

med

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1

og 10 ud af 100 behandlede):

Hoste.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos

mellem 1 og 10 ud af

1000 behandlede):

Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget

hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas

eller besvimer, skal læge eller skadestue kontaktes.

Ring evt. 112.

Desuden: Nervøsitet, hovedpine, rysten, svimmelhed,

hjertebanken, irritation i svælget, talebesvær,

maveproblemer bl.a. med kvalme, opkastning,

mundtørhed, forhøjet systolisk blodtryk.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og

10 ud af 10.000 behandlede)

Alvorlige overfølsomhedsreaktioner (allergiske

reaktioner). Det viser sig ved pludseligt hududslæt,

kramper i svælget med vejrtrækningsbesvær,

besvimelse eller hævelse af tunge, læber og

ansigt. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring

evt. 112.

Svaghed og nedsat kraft i musklerne pga. for lavt

kalium i blodet.

For lavt kalium i blodet kan i meget sjældne

tilfælde blive alvorligt med lammelser og forstyr-

relser i hjertets rytme (risiko for hjertestop). Tal

med lægen.

Grøn stær: Hovedpine, kvalme, synsnedsættelse

og regnbuesyn pga. forhøjet tryk i øjet (glaukom).

Kontakt straks læge eller skadestue.

Uregelmæssig eller meget hurtig puls. Kan blive

alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæs-

sig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du

kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Astmalignende anfald i forbindelse med inhalation.

Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Kramper i svælget med vejrtrækningsbesvær.

Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Desuden: Rastløs uro, psykiske forstyrrelser,

hyperaktivitet, store pupiller, halsirritation, tør hals,

betændelse i munden eller på tungen, diarré eller

forstoppelse, nældefeber, hududslæt, svedudbrud,

muskelsvaghed, muskelkramper, muskelsmerter,

besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop,

svimmelhed evt. besvimelse pga. lavt blodtryk.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din

læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne

indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: sst@sst.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med

at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar Duovent

utilgængeligt for børn.

Du kan opbevare Duovent

ved almindelig temperatur.

Opbevar Duovent

i ydre karton.

Brug ikke Duovent

efter den udløbsdato, der står på

pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe

medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere

oplysninger

Duovent

®

indeholder:

- Aktive stoffer: Ipratropiumbromid 0,5 mg og

fenoterolhydrobromid 1,25 mg.

- Øvrige indholdsstoffer: Natriumchlorid, saltsyre og

renset vand.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

Klar, farveløs væske i enkeltdosisbeholdere.

Pakningsstørrelser

Duovent

fås i en pakningsstørrelse á 60 enkelt-

dosisbeholdere á 4 ml inhalationsvæske til

nebulisator, opløsning.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

2care4

Tømrervej 9

6710 Esbjerg V.

Ompakket og frigivet af

2care4

Tømrervej 9

6710 Esbjerg V.

Duovent

er et registreret varemærke, der tilhører

Boehringer Ingelheim KG.

Duovent

svarer til Berodual

Denne indlægsseddel blev senest ændret

oktober 2015

Brugsvejledning

Du skal instrueres i korrekt brug af inhalationsvæsken

og inhalationsudstyret for at sikre optimal

behandling.

Inhalationsvæsken er klar til brug og skal ikke

tyndes. Du skal inhalere væsken ved hjælp af et

forstøverapparat eller en respirator. Brug et vinklet

mundstykke for at undgå, at forstøvet Duovent

kommer i øjnene. I stedet for mundstykke kan du

bruge en tætsluttende maske.

1. Gør inhalationsudstyret klar til brug i henhold til

producentens eller lægens instruktion.

2. Afriv en enkeltdosisbeholder.

3. Vrid toppen af.

4. Klem indholdet ud i inhalationskammeret.

5. Saml inhalationsudstyret som anført i

instruktionen og inhalér væsken som foreskrevet.

6. Kassér eventuelle rester af inhalationsopløsningen i

inhalationskammeret. Rengør inhalations

kammeret

og udstyret i henhold til instruktionen.

Enkeltdosisbeholderen indeholder ikke nogen

konserveringsmidler, det er derfor yderst vigtigt,

at du bruger indholdet straks efter åbning. Du skal

bruge en ny beholder hver gang. Du skal kassere

delvist brugte, åbnede eller beskadigede enkeltdosis-

beholdere.

Duovent

inhalationsvæske bør ikke blandes med

anden medicin i inhalationsudstyret.

15. april 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Duovent, inhalationsvæske til nebulisator, opløsning i enkeltdosisbeholder (2care4)

0.

D.SP.NR.

06774

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Duovent.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 enkeltdosisbeholder indeholder: Ipratropiumbromid 0,5 mg + fenoterolhydrobromid 1,25

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Inhalationsvæske til nebulisator, opløsning i enkeltdosisbeholder (2care4)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse og anfaldsbehandling af reversible bronkospasmer hos patienter med kronisk

obstruktiv lungesygdom (KOL) med reversible bronkospasmer.

Anfaldsbehandling af reversible bronkospasmer hos patienter med astma bronchiale i

tillæg til antiinflammatorisk behandling.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandling bør påbegyndes og administreres under opsyn af sundhedspersonale, f.eks. i

hospitalsregi. Behandling i hjemmet kan foregå i særlige tilfælde (se pkt. 4.4).

Dosering

Voksne (inklusive ældre) og unge over 12

Anfaldsbehandling: 1 enkeltdosisbeholder inhaleres ved hjælp af nebulisator evt. tilsluttet

respirator.

dk_hum_45655_spc.doc

Side 1 af 12

Behandling med Douvent enkeltdosisbeholder bør altid indledes med den laveste

anbefalede dosis (1 enkeltdosisbeholder).

Meget alvorlige tilfælde kan kræve inhalation af to enkeltdosisbeholdere for at opnå

symptomlindring. Administration bør stoppes, når der er opnået tilstrækkelig

symptomlindring.

I tilfælde, hvor 2 doser er utilstrækkeligt til at stoppe et anfald, bør patienten straks søge

læge.

Særlige populationer

Pædiatrisk population

Lægemidlet bør ikke anvendes til børn på 12 år eller derunder, da der ikke er tilstrækkelig

erfaring med behandling af børn på 12 år eller derunder.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Dosis-justering er ikke nødvendig til patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion grundet

lav systemisk absorption af de aktive stoffer ved inhalation.

Administration

Douvent inhalationsvæske til nebulisator er til inhalation og må ikke indtages oralt eller

parenteralt.

Enkeltdosisbeholderen er beregnet til inhalation med et passende inhalationsudstyr.

Instruktioner vedrørende håndtering og brug

Patienten skal instrueres i korrekt brug af inhalationsvæsken og inhalationsudstyret for at

sikre optimal behandling. Instruktion findes under pkt. 6.6.

Såvel den pulmonære som den systemiske dosis er afhængig af inhalationsudstyret og kan

være højere end de anbefalede doser taget med dosisaerosol.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed for de aktive stoffer, atropinlignende stoffer eller for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Hypertropisk obstruktiv kardiomyopati eller tachyarrytmi.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hypersensitivitet

Hypersensitivitetsreaktioner umiddelbart efter administration kan forekomme. Der er set

sjældne tilfælde af urticaria, angioødem, hududslæt, bronkospasmer, orofaryngealt ødem

og anafylaksi.

Paradoks bronkospasme

Douvent kan som anden inhalationsmedicin give paradokse bronkospasmer, hvilket kan

være livstruende. Hvis paradokse bronkospasmer indtræffer, skal Douvent behandlingen

straks ophøre og erstattes med en anden passende behandling.

Øjenkomplikationer

Der er rapporteret enkelte tilfælde af øjenkomplikationer (så som mydriasis, forhøjet

intraokulært tryk, snævervinklet glaukom og øjensmerter), når forstøvet ipratropiumbromid

dk_hum_45655_spc.doc

Side 2 af 12

enten som enkeltstof eller i kombination med en beta-2-agonist er kommet i kontakt med

øjnene. Patienterne skal derfor instrueres i korrekt administration af Douvent. Øjensmerter

eller -ubehag, sløret syn, synsforstyrelser med halo eller farvede pletter i forbindelse med

røde øjne fra konjunktival kongestion eller corneal ødem kan være tegn på akut

snævervinklet glaukom. Hvis der udvikles en kombination af disse symptomer, bør

behandling med miotiske øjendråber initieres, og patienten bør omgående tilses af en

specialist.

Patienter skal instrueres i korrekt anvendelse af Douvent inhalationsvæske. Der skal

udvises omhu for at undgå, at forstøvet opløsning kommer i øjnene. Det anbefales at

inhalere opløsningen via et mundstykke. Hvis der i stedet anvendes en forstøvermaske,

skal denne tilpasses omhyggeligt. Patienter, som kan være prædisponerede for glaukom,

skal advares om at beskytte deres øjne.

Systemisk virkning

Forsigtighed bør udvises og mulige risici bør nøje afvejes i forhold til det terapeutiske

udbytte hos patienter med dårligt kontrolleret diabetes mellitus, nylig myokardieinfarkt,

alvorlig kardiovaskulær sygdom, arteriel hypertension, thyreotoksikose, fæokromocytom,

hos patienter med disposition for snævervinklet glaukom, samt hos patienter med

eksisterende urinvejsobstruktion (f.eks. prostatahyperplasi eller blærehalsobstruktion).

Diabetes

Forsigtighed bør udvises ved brug af fenoterol til patienter med diabetes. Beta-2-agonister

kan fremkalde hyperglykæmi, og patienter med diabetes, der sættes i behandling med

fenoterol, bør initialt tilrådes hyppigere blodsukker-målinger.

Thyreotoksikose

Forsigtighed bør udvises ved brug af fenoterol til patienter med thyreotoksikose.

Anvendelse af fenoterol til patienter, der lider af thyreotoksikose kan medføre en øget

påvirkning af hjertet (palpitationer, arytmier).

Kardiovaskulære virkninger

Der er set kardiovaskulære virkninger af sympatomimetika, herunder Douvent.

Postmarketing data og publiceret litteratur tyder på, at behandling med beta-agonister i

sjældne tilfælde kan være forbundet med udvikling af myokardie iskæmi og kardielle

arrythmier. Patienter med underliggende alvorlig hjertesygdom (f.eks. iskæmisk

hjertesygdom, takyarytmi eller alvorligt hjertesvigt), som får Douvent for deres

lungesygdom, skal opfordres til at søge lægehjælp, hvis de oplever brystsmerter eller

symptomer på, at deres hjertesygdom forværres. Symptomer som dyspnø og brystsmerter

kan stamme fra en lunge- eller hjertelidelse og bør derfor undersøges nærmere.

Hypokaliæmi

Behandling med beta-2-agonister kan medføre potentiel alvorlig hypokaliæmi (se desuden

pkt. 4.8). Der bør udvises særlig forsigtighed ved akut svær astma, da hypoxi kan forstærke

hypokalæmiens påvirkning af hjerterytmen.

Forstyrrelser i gastrointestinal motilitet

Patienter med cystisk fibrose kan være mere udsatte for forstyrrelser i den gastrointestinale

motilitet.

Dyspnø

dk_hum_45655_spc.doc

Side 3 af 12

Patienter bør tilskyndes til straks at søge læge ved akut dyspnø og ved hurtig forværring af

dyspnøen.

Hvis det er nødvendigt at bruge højere doser end anbefalet for at kontrollere symptomerne

på bronkial obstruktion (eller bronkospasmer), bør patientens behandlingsplan revurderes.

Samtidig behandling med eller øgning af dosis af inhalerbar eller oral steroid bør

overvejes.

Langtidsbehandling

Langtidsbehandling bør være symptomorienteret og bør kombineres med anti-

inflammatorisk behandling. Såfremt behandlingen ikke giver den ønskede effekt, bør

patienten kontakte lægen. Andre sympatomimetika bør kun anvendes sammen med

ipratropium/fenoterol under nøje medicinsk supervision (se pkt. 4.5). Patienter med astma

bronkiale bør kun anvende Douvent efter behov/ved anfald. Langtidsbehandling bør

indskrænkes til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom.

Fenoterol kan som andre beta-2-agonister hæmme veer grundet relaksation af den glatte

muskulatur i uterus.

Behandling i hjemmet

Behandling i hjemmet kan foregå i særlige tilfælde; (det være i tilfælde ved svære

symptomer eller hos erfarne patienter, der kræver højere doser), når en lavdosis

hurtigvirkende beta-2-agonist bronkodilator (f.eks. Douvent inhalationsspray) har vist sig

utilstrækkelig til symptomlindring, og en erfaren læge har været konsulteret.

Doping advarsel

Brugen af Douvent kan på grund af fenoterol give en positiv doping test.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Beta-blokkere

Beta-receptor-blokerende lægemidler, specielt de ikke selektive (inkl. øjendråber), kan helt

eller delvist ophæve virkningen, og bør normalt ikke anvendes samtidig.

Antikolinergika, xantinderivater og sympatomimetika

Samtidig brug af xantinderivater og sympatomimetika kan øge både virkning og

bivirkninger af Douvent.

Kronisk behandling med Douvent sammen med andre antikolinergika er ikke undersøgt og

kan derfor ikke anbefales.

Monoaminoxidasehæmmere og tricycliske antidepresiva

Monoaminoxidasehæmmere og tricycliske antidepresiva kan forstærke den beta-adrenerge

effekt, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved samtidig brug og op til 14 dage efter brug

af monoaminoxidasehæmmere.

Anæstetika

Inhalation af anæstetika indeholdende halogenerede kulbrinter f.eks: halotan,

trichloroethylen og enfluran kan forstærke de kardiovaskulære bivirkninger, hvorfor disse

bør monitoreres nøje. Alternativt kan seponering af Douvent (1-2 dage) før operation

overvejes.

Xantinderivater, kortikosteroider og diuretika:

dk_hum_45655_spc.doc

Side 4 af 12

Beta-2-agonist-behandling kan medføre hypokaliæmi, som kan øges ved samtidig

behandling med xantinderivater, kortikosteroider og diuretika. Dette bør især tages i

betragtning hos patienter med alvorlig luftvejsobstruktion. Hypoxi kan forværre virkningen

af hypokaliæmi på hjerterytmen. Virkningen af digoxin kan påvirkes heraf, hvorfor serum

kalium bør monitoreres (se pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der er ikke udført kliniske studier hverken med enkeltstofferne eller med kombination af

ipratropium og fenoterol mht. effekt på human fertilitet. Prækliniske studier med stofferne

hver for sig har ikke vist påvirkning af fertiliteten (se pkt. 5.3).

Graviditet

Bør kun anvendes med forsigtighed til gravide, da erfaringsgrundlaget for anvendelse af

fenoterol/ ipratropium til gravide er ringe.

Prækliniske studier og erfaringer hos mennesker har ikke vist nogen direkte eller indirekte

skadelige virkninger af fenoterol eller ipratropium under graviditet, embryonal/føtal

udvikling eller fødsels eller postnatal udvikling.

Brugen af beta-2-sympatomimetika i slutningen af graviditeten eller i høje doser kan have

negativ virkning på den nyfødte (tremor, takykardi, blodglucosefluktuationer,

hypokaliæmi).

Amning

Douvent kan anvendes med forsigtighed i ammeperioden.

Prækliniske studier har vist at fenoterol udskilles i mælk. Bivirkninger i form af irritabilitet

og takykardi hos det ammede barn kan ikke udelukkes.

Det vides ikke, om ipratropiumbromid udskilles i modermælk. Det er dog ikke sandsynligt,

at barnet vil blive udsat for nævneværdige doser.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget studier af Douvents virkning på evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner. Alligevel bør patienter informeres om, at de kan opleve bivirkninger

såsom svimmelhed, synsforstyrrelser, mydriasis og sløret syn under behandling med

Douvent. Derfor bør der udvises forsigtighed ved bilkørsel og ved betjening af maskiner.

Hvis patienterne oplever ovennævnte bivirkninger, bør de undgå potentielt farlige opgaver

såsom at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Mange af de anførte bivirkninger skyldes Douvents antikolinerge og beta-adrenerge

egenskaber. Som ved al inhalationsbehandling kan der forekomme symptomer på

lokalirritation. De anførte bivirkninger er set dels i kliniske studier dels fra

lægemiddelovervågning efter markedsføring.

De hyppigste bivirkninger rapporteret i kliniske studier, er hoste, mundtørhed, hovedpine,

tremor, pharyngitis, kvalme, svimmelhed, dysfoni, takykardi, hjertebanken, opkastning,

øget systolisk blodtryk og nervøsitet.

Bivirkningerne er opdelt efter hyppighed ud fra følgende konvention

dk_hum_45655_spc.doc

Side 5 af 12

Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til <

1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000); ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Immunsystemet

Sjælden

Anafylaktiske reaktioner, overfølsomhed.

Metabolisme og ernæring

Sjælden

Hypokaliæmi.

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig

Sjælden

Nervøsitet

Agitation, psykiske forstyrrelser

Nervesystemet

Ikke almindelig

Sjælden

Hovedpine, tremor, svimmelhed.

Hyperaktivitet.

Øjne

Sjælden

Snævervinklet glaukom, forhøjet intraokulært

tryk, akkomodationsforstyrrelser, mydriasis,

sløret syn, øjensmerter, corneaødem,

conjuktival hyperæmi, visuel halo.

Hjerte

Ikke almindelig

Sjælden

Takykardi, palpitationer

Arytmi, atrieflimmer, supraventrikulær

takykardi, myokardieiskæmi

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Hoste

Pharyngitis, dysphoni

Bronkospasme, halsirritation, pharyngalt

ødem, laryngospasme, paradoks

bronkospasme, tør hals

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Sjælden

Opkastning, kvalme, mundtørhed,

Stomatit, glossit, forstyrrelse i den

gastrointestinale motilitet, diarre, obstipation,

ødemer i munden

Hud og subkutane væv

Sjælden

Urticaria, udslet, hudreaktioner, angioødem,

svedudbrud

dk_hum_45655_spc.doc

Side 6 af 12

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden

Muskelsvaghed, muskelspasmer, myalgi

Nyrer og urinveje

Sjælden

Urinretention

Undersøgelser

Ikke almindelig

Sjælden

Forhøjet systolisk blodtryk

Nedsat diastolisk blodtryk

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Forventes hovedsageligt at være relateret til fenoterol – stærk forøget beta-adrenerg

stimulation. De væsentligste symptomer er takykardi, arytmier, ekstrasystoler,

palpitationer, hjertesmerter, oppression, hypertension, hypotension, kvalme, svimmelhed,

tremor, rødme. Metabolisk acidose er set ved overdosering med fenoterol.

Overdosering af fenoterol kan medføre hypokaliæmi. Serumkalium bør monitoreres.

Symptomer på overdosering med ipratropiumbromid, som mundtørhed og

akkomodationsforstyrrelser, er af mild og forbigående karakter, da den systemiske

biotilgængelighed af ipratropium er meget lav.

Behandling

Behandling med Douvent bør seponeres. Syre-, base- og elektrolytmonitorering bør

overvejes.

Sedativa, i sværere tilfælde intensiv behandling. Som specifik antidot kan beta-

receptorblokkere (beta-1-selektive) anvendes, men her er der hos astma- og KOL patienter

med bronkospasmer (eller bronkokonstriktion) en risiko for en forværring af

bronkialobstruktionen. Dette skal tages med i overvejelserne, og dosis må justeres nøje på

grund af risiko for at udløse en alvorlig bronkokonstriktion, der kan være fatal.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

dk_hum_45655_spc.doc

Side 7 af 12

ATC-kode: R 03 AL 01. Adrenergika i kombination med anticholinergica, til inhalation.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Douvent indeholder to aktive bronkodilaterende stoffer: Ipratropiumbromid, som udviser

en antikolinerg effekt, og fenoterolhydrobromid, som er en beta-2-agonist.

Ipratropiumbromid:

Ipratropium er en kvartær amin med antikolinerge (parasympatolytiske) egenskaber.

Prækliniske studier har vist, at ipratropiumbromid hæmmer vagalt medierende reflekser

ved at antagonisere virkninger af acetylcholin-transmitterstoffet frigivet fra vagusnerven.

Antikolinergika hindrer øgningen i den intracellulære koncentration af Ca

forårsaget af

interaktionen mellem acetylcholin og muscarin-receptorerne i bronkiernes glatte

muskulatur. Ca

-frigivelse er medieret af et sekundært signalstof (second messenger

system) bestående af IP3 (inositol triphosphate) and DAG (diacylglycerol).

Bronkodilation efter inhalation af ipratropiumbromid er primært en lokal organspecifik

effekt og ikke en systemisk effekt.

Prækliniske og kliniske resultater tyder på, at ipratropiumbromid hverken påvirker

sekretproduktionen i luftvejene, den mukociliære clearance eller luftskiftet.

Fenoterolhydrobromid:

Fenoterol er et direkte virkende sympatomimetikum, der selektivt stimulerer beta—2-

receptorerne i det terapeutiske doseringsområde. Beta—1-receptorerne aktiveres først i et

højere dosisområde. Påvirkning af beta—2-receptorerne aktiverer adenyl cyklase via et

stimulatorisk G-protein, hvorved dannelsen af cAMP øges. Stigningen i koncentrationen af

cAMP aktiverer proteinkinase A til fosforylering af target-proteinerne i luftvejenes glatte

muskelceller. Dette medfører fosforylering af ”myosin light chain kinase”, hæmning af

fosfoinositid hydrolyse og åbning af de store calciumaktiverede kaliumkanaler.

Fenoterolhydrobromid afslapper den bronkiale og vaskulære glatte muskulatur og

beskytter mod bronkokonstringerende stimuli såsom histamin, metacholin, kold luft og

allergener (tidligt respons). Umiddelbart efter indgift hæmmes frigivelsen af

bronkokonstriktive og proinflammatoriske mediatorer fra mastcellerne. Desuden er der

efter administration af 0,6 mg fenoterol blevet påvist en stigning i den mukociliære

clearance.

Højere plasmakoncentrationer, som hyppigst opnås via oral eller intravenøs administration,

hæmmer uterusmotiliteten. Ligeledes kan der ved indtag af høje doser observeres

metaboliske påvirkninger såsom lipolyse, glycogenolyse, hyperglykæmi og hypokaliæmi.

Hypokaliæmi forårsages ved en øget kaliumoptagelse i musklerne. Beta-adrenerge

virkninger på hjertet såsom øget hjertefrekvens og kontraktionsevne forårsages af

fenoterols vaskulære påvirkning, stimulation af hjertets beta-2-receptorer samt ved

supraterapeutiske doser stimulation af beta-1-receptorer. Som for andre beta-agonister har

forlægelser i QTc været rapporteret. For fenoterol inhalationsspray har disse rapporteringer

været enkeltstående og er set ved doser, der er højere end det anbefalede. Den systemiske

eksponering efter administration af inhalationsopløsning i nebulisator kan imidlertid være

højere end med anbefalede doser taget med dosisaerosol. Den kliniske betydning er ikke

klarlagt. Tremor er en hyppigere observeret og dosisafhængig beta-agonist påvirkning.

dk_hum_45655_spc.doc

Side 8 af 12

Modsat de lokale virkninger på bronkiernes glatte muskulatur er det beta-agonisternes

systemiske virkninger på skeletmuskulaturen, der påvirker toleranceudviklingen.

Samtidig brug af ipratropium og fenoterol afslapper bronkierne ved at påvirke forskellige

farmakologiske virkningssteder. De to aktive indholdsstoffer komplementerer hinanden i

deres spasmolytiske reaktion på bronkiernes glatte muskulatur og tillader en bredere

terapeutisk anvendelse inden for lungesygdomme, som er associeret med konstriktion af

luftvejene. Den komplementære virkning bevirker, at kun en meget lille mængde af beta-

agonisten er nødvendig for at opnå den ønskede effekt, hvilket faciliterer individuel

dosering tilpasset den enkelte patient med et minimum af bivirkninger.

Klinisk virkning og sikkerhed

Kombinationsbehandling med ipratropium og fenoterol af patienter med astma og KOL har

vist bedre virkning end behandling med de to stoffer hver for sig. To studier (et med

astmapatienter og et med KOL-patienter) viste, at Douvent er lige så effektivt som en

dobbelt dosis fenoterol administreret uden ipratropium, og var bedre tolereret i kumulative

dosis-respons studier.

Ved akut bronkokonstriktion virker Douvent umiddelbart efter administration og er derfor

også anvendelig til behandling af akutte bronkospasmer.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Den terapeutiske effekt af kombinationen af ipratropiumbromid og fenoterolhydrobromid

skyldes lokal virkning i luftvejene. Den farmakodynamiske bronkodilatation er derfor ikke

relateret til farmakokinetikken af de aktive indholdsstoffer.

Efter inhalation, alt afhængigt af formulering, inhalationsteknik og udstyr, deponeres ca.

10-39 % af dosis i lungerne, mens resten deponeres i mundstykket, munden og den øverste

del af luftvejene (oropharynx). Den lungedeponerede del af dosis bliver hurtigt optaget

(inden for minutter). Den i oropharynx deponerede del af dosis sluges langsomt og passerer

mave-tarmkanalen. Den systemiske eksponering er således en kombination af oral- og af

lunge-biotilgængelighed. Der er ingen tegn på, at farmakokinetikken af de to aktive

indholdsstoffer i kombination afviger fra farmakokinetikken af de enkelte indholdsstoffer.

Fenoterolhydrobromid:

Den via mave-tarm-kanalen optagne del af dosis metaboliseres næsten udelukkende ved

sulfatkonjugering. Den absolutte biotilgængelighed efter oral administration er lav ca.

1,5 %.

Efter intravenøs administration var den kumulative renale ekskretion over 24 timer af fri

fenoterol og konjugeret fenoterol henholdsvis ca. 15 % og 27 %. Efter inhalation med

Douvent inhalationsspray var den kumulative renale ekskretion over 24 timer af fri

fenoterol ca. 1 %. Den totale systemiske biotilgængelighed af fenoterolhydrobromid efter

en inhaleret dosis estimeres til 7 %.

Kinetiske parametre, der beskriver fordelingen af fenoterol, blev beregnet ud fra

plasmakoncentrationer efter intravenøs administration, og plasmakoncentration-tid

profilerne kan beskrives ved en 3-compartment model, hvor den terminale halveringstid er

ca. 3 timer. Det tilsyneladende fordelingsvolumen af fenoterol ved steady state (Vdss) er

ca. 189 l (≈ 2,7 l/kg).

dk_hum_45655_spc.doc

Side 9 af 12

Ca. 40 % er bundet til plasmaproteiner. Prækliniske studier i rotter har vist, at fenoterol og

dets metabolitter ikke passerer blod-hjernebarrieren. Fenoterol har en total clearance på

1,8 l/min og en nyre-clearance på 0,27 l/min.

I et balanceret ekskretionsstudie var den kumulative renale ekskretion over 2 døgn af

radioaktivt mærket stof (herunder lægemidlet og alle metabolitter) 65 % efter intravenøs

administration, og total radioaktivit mærket stof udskilt med fæces var 14,8 %. Efter oral

administration var den kumulative radioaktivt mærket stofmængde udskilt med urinen over

48 timer ca. 30 % og med fæces 40,2 %.

Ipratropiumbromid:

Den kumulative renale ekskretion (0-24 timer) af ipratropium er ca. 46 % af en intravenøst

indgivet dosis, under 1 % af en oral dosis og ca. 3-13 % af en inhaleret dosis via Douvent

inhalationsspray. Den samlede systemiske biotilgængelighed af oral og inhaleret

ipratropiumbromid estimeres på basis heraf til henholdsvis 2 % og 7-28 %. Det betyder, at

den oralt indtagne dosis af ipratropiumbromid ikke bidrager væsentligt til systemisk

eksponering.

Kinetiske parametre, der beskriver fordelingen af ipratropium, blev beregnet ud fra

plasmakoncentrationer efter intravenøs administration. Et hurtig bifasisk fald i

plasmakoncentrationen blev observeret. Det tilsyneladende fordelingsvolumen ved steady-

state (Vdss) er ca. 176 l (≈ 2,4 l/kg). Ipratropium er kun i ringe grad proteinbundet

(<20 %). Den kvaternære amin, ipratropium, passerer ikke blod-hjernebarrieren.

Halveringstiden i den terminale eliminationsfase er ca. 1.6 timer.

Ipratropiums totalclearance er 2,3 l/min og renal clearance er 0,9 l/min. Efter intravenøs

indgift metaboliseres ca. 60 % af dosis - den største del muligvis i leveren ved oxidation.

I et balanceret ekskretionsstudie var den kumulative renale ekskretion (over 6 dage) af

radioaktivt mærket lægemiddel (lægemiddelstoffet og metabolitter) 72,1 % efter intravenøs

administration, 9,3 % efter oral administration og 3,2 % efter inhalation. Total

radioaktivitet udskilt med fæces var 6,3 % efter intravenøs, 88,5 % efter oral og 69,4 %

efter inhalation. Efter intravenøs administration af radioaktivt mærket lægemiddel foregår

ekskretion af radioaktivt mærket lægemiddel hovedsageligt via nyrerne. Halveringstiden

for udskillelse af radioaktivt mærket lægemiddel (lægemiddelstoffet og metabolitter) er

3,6 timer. De vigtigste metabolitter udskilt med urinen binder dårligt til muskarine receptor

og må betragtes som uvirksomme.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Akut toksicitetsstudier med kombinationen i forholdet 1/2,5

(ipratropiumbromid/fenoterolhydrobromid) i mus og rotter efter oral, intravenøs og

inhalations administration viste lav akut toksicitet. LD

-værdierne bestemtes snarere af

ipratropiumbromid end af fenoterolhydrobromid uden nogen antydning af potensering.

Der er udført toksicitetsstudier over 13 uger med kombinationen i rotter (oral, inhalation)

og hunde (intravenøs, inhalation). Kun mindre toksiske påvirkninger blev observeret ved

koncentrationer op til flere hundrede gange større end den anbefalede dosis til mennesker.

Ar i venstre myokardieventrikel blev kun set i et dyr fra den højeste dosisgruppe i det

intravenøse 4 ugers hundestudier (84 mikrog/kg/dag). 13-ugersstudier i rotter ved oral

administration og 13-ugersstudier i hunde ved inhalationsadministration viste ingen

toksikologiske forandringer ud over dem proportionalt med de individuelle komponenter.

dk_hum_45655_spc.doc

Side 10 af 12

Andre produkter

search_alerts

share_this_information