Duofaxin 150 mg depottabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
VENLAFAXINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Laboratorios Liconsa S.A.
ATC-kode:
N06AX16
INN (International Name):
venlafaxine hydrochloride
Dosering:
150 mg
Lægemiddelform:
depottabletter
Autorisation status:
Ikke markedsført
Autorisationsnummer:
39250
Autorisation dato:
2007-10-29

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Venlafaxin AGP 75 mg depottabletter

Venlafaxin AGP 150 mg depottabletter

Venlafaxin AGP 225 mg depottabletter

Venlafaxin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Venlafaxin AGP til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som

ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Venlafaxin AGP

Sådan skal De tage Venlafaxin AGP

Bivirkninger

Opbevaring

Yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Venlafaxin AGP er et antidepressivum, som tilhører en gruppe medicin, der kaldes serotonin- og

noradrenalin-reuptake-hæmmere (SNRI’er). Det er en gruppe medicin, der anvendes til at behandle

depression og andre lidelser, såsom angstlidelser. Det menes, at personer, som er deprimerede og/eller

angste, har et lavere niveau af serotonin og noradrenalin i hjernen. Man forstår endnu ikke til bunds,

hvordan antidepressiva virker, men de kan hjælpe ved at øge niveauet af serotonin og noradrenalin i

hjernen.

Venlafaxin AGP er en behandling til voksne med depression. Venlafaxin AGP er også en behandling

til voksne med følgende angstlidelse: Socialfobi (frygt for eller undgåelse af sociale situationer). Det

er vigtigt at behandle depression eller angstlidelser, for at De kan få det bedre. Hvis lidelsen ikke

behandles, kan det ske, at Deres lidelse ikke forsvinder, og at den bliver mere alvorlig og vanskeligere

at behandle.

Lægen kan have givet Dem Venlafaxin AGP for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

2.

DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE VENLAFAXIN AGP

Tag ikke Venlafaxin AGP

-

hvis De er overfølsom (allergisk) over for venlafaxin eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Venlafaxin AGP.

hvis De også tager eller inden for de sidste 14 dage har taget nogen form for medicin, der

kaldes irreversible monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere), som bruges til behandling af

depression eller Parkinsons sygdom. Hvis De tager en irreversibel MAO-hæmmer sammen med

anden medicin, herunder også Venlafaxin AGP, kan det give alvorlige eller endda livstruende

bivirkninger. De skal desuden vente i mindst 7 dage, efter at De er holdt op med at tage

Venlafaxin

AGP,

før

De

tager

en

MAO-hæmmer

(se

også

afsnittene

”Serotoninsyndrom” og ”Brug af anden medicin”).

Vær ekstra forsigtig med at tage Venlafaxin AGP

hvis De tager anden medicin, som sammen med Venlafaxin AGP kan øge risikoen for at udvikle

serotoninsyndrom (se afsnittet ”Brug af anden medicin”).

hvis De har problemer med at synke eller forstyrrelser i mave eller tarm, som nedsætter evnen til

at synke eller til at lade føden passere normalt gennem tarmsystemet

hvis De har problemer med øjnene, såsom visse typer grøn stær (forhøjet tryk i øjet).

hvis De har eller har haft højt blodtryk.

hvis De har eller har haft hjerteproblemer.

hvis De har eller har haft kramper.

hvis De har eller har haft et lavt natriumindhold i blodet (hyponatriæmi).

hvis De har tendens til at få blå mærker eller til nemt at bløde (tidligere blødningslidelser), eller

hvis De tager anden medicin, der kan øge blødningsrisikoen.

hvis Deres kolesteroltal stiger.

hvis De eller nogen i Deres familie tidligere har eller har haft mani eller bipolær affektiv

sindslidelse (følelse af at være eksalteret eller euforisk).

hvis De har eller har haft en aggressiv adfærd.

Venlafaxin AGP kan medføre en følelse af rastløshed eller manglende evne til at sidde eller stå stille.

Fortæl det til lægen, hvis det sker for Dem.

Hvis nogen af disse forhold passer på Dem, skal De tale med Deres læge, før De tager Venlafaxin

AGP.

Tanker om selvmord eller forværring af Deres depression eller angst

Hvis De har en depression og/eller lider af angst, kan De nogle gange have selvmordstanker eller

tanker om at skade Dem selv. Disse tanker kan blive værre, når De starter med at tage antidepressiv

medicin, da det tager tid, før medicinen virker, sædvanligvis omkring 14 dage, men nogle gange

længere.

De vil være mere tilbøjelig til at tænke sådan:

hvis De tidligere har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på Dem selv.

- hvis De er ung. Oplysninger fra kliniske undersøgelser har vist, at der var en øget risiko for

selvmordsadfærd hos unge mennesker (under 25 år) med psykiatriske lidelser, der blev

behandlet med antidepressiv medicin.

Hvis De på noget tidspunkt får tanker om selvmord eller tanker om at gøre skade på Dem selv,

bør De

straks kontakte Deres læge eller hospitalet.

Det kan være, De synes, det er en hjælp at tale med en nær ven eller pårørende

om, at De er

deprimeret eller angst, og bede dem om at læse denne indlægsseddel. De kan eventuelt bede dem om

at fortælle Dem, hvis de synes, at Deres depression eller angst bliver værre, eller hvis de bliver

bekymrede over ændringer i Deres opførsel.

Mundtørhed

Der er set rapporteret om mundtørhed hos 10% af de patienter, som får venlafaxin. Dette kan forøge

risikoen for karies. De skal derfor være specielt omhyggelig med Deres tandhygiejne.

Anvendelse til børn og unge under 18 år

Venlafaxin AGP må normalt ikke anvendes til børn og unge under 18 år. De skal også vide, at

patienter under 18 år har en øget risiko for at få bivirkninger, såsom selvmordsforsøg, selvmordstanker

og fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede), når de tager denne type

lægemidler. Trods dette kan Deres læge vælge at ordinere Venlafaxin AGP til patienter under 18 år,

fordi han/hun beslutter, at det er i deres interesse. Hvis Deres læge har ordineret Venlafaxin AGP til en

patient under 18 år, og De gerne vil tale om dette, skal De henvende Dem til Deres læge. I de tilfælde

hvor patienten er under 18 år, skal De fortælle det til lægen, hvis nogen af de oven for nævnte

symptomer udvikler sig eller bliver værre. Desuden er der – hvad angår vækst, modning samt hjernens

og den adfærdsmæssige udvikling – ingen viden om Venlafaxin AGP sikkerhed hos patienter under 18

år, der tager medicinen over længere tid.

Brug af anden medicin

Fortæl det til lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Deres læge afgør, om De kan tage Venlafaxin AGP sammen med anden medicin.

De må ikke begynde eller holde op med at tage medicin, ej heller medicin, som ikke er købt på recept,

samt naturlægemidler, før De har spurgt Deres læge eller på apoteket.

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere): Se afsnittet ”Det skal De vide, før De

begynder at tage Venlafaxin AGP”

Serotoninsyndrom:

Serotoninsyndrom, en potentielt livstruende tilstand (se afsnittet ”Bivirkninger”), kan

forekomme ved behandling med Venlafaxin AGP, navnlig når det tages sammen med anden

medicin. Eksempler på sådan medicin er bl.a.:

triptaner (anvendes mod migræne)

medicin til behandling af depression, f.eks. SNRI, SSRI’er, tricyklisk medicin eller

medicin med lithium

medicin med linezolid, et antibiotikum til behandling af infektioner

medicin med moclobemid, en reversibel MAO-hæmmer til behandling af depression

medicin med sibutramin (anvendes til vægttab)

medicin med tramadol (et smertestillende middel)

produkter med perikon (også kaldet hypericum perforatum, et naturlægemiddel eller

urtemedicin, som bruges til at behandle mild depression)

produkter med tryptofan (anvendes mod søvnproblemer og depression)

Tegn og symptomer på serotoninsyndrom kan omfatte en kombination af følgende:

Rastløshed, hallucinationer, manglende koordination, hurtig puls, forhøjet kropstemperatur, hurtige

ændringer i blodtrykket, overaktive reflekser, diarré, koma, kvalme, opkastning. Søg straks læge, hvis

De tror, De er ved at få serotoninsyndrom.

Følgende medicin kan også indvirke på Venlafaxin AGP og skal bruges med forsigtighed. Det er især

vigtigt at nævne det over for Deres læge eller apoteket, hvis De tager medicin, der indeholder:

ketoconazol (et svampedræbende lægemiddel)

haloperidol eller risperidon (til behandling af psykiatriske lidelser)

metoprolol (en betablokker til behandling af højt blodtryk og hjerteproblemer)

Brug af Venlafaxin AGP sammen med mad og drikke

Venlafaxin AGP skal tages sammen med mad (se afsnit 3 ”Sådan skal De tage Venlafaxin AGP”).

Undgå at drikke alkohol, mens De tager Velafaxin AGP.

Graviditet og amning

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.

De skal straks fortælle det til Deres læge, hvis De bliver gravid eller har planer om at blive gravid. De

må kun bruge Venlafaxin AGP, efter at De har drøftet de mulige fordele og risici for Deres ufødte

barn med Deres læge.

Hvis De tager Venlafaxin AGP, når De er gravid, skal De fortælle det til Deres jordemoder og/eller

læge, da Deres barn kan have symptomer, når det fødes. Disse symptomer starter normalt i de første

24 timer, efter at barnet er født. De kan f.eks. være, at barnet ikke spiser rigtigt og har

åndedrætsproblemer. Hvis Deres barn har disse symptomer, når det fødes, og De er bekymret, skal De

kontakte Deres læge og/eller jordemoder, som vil kunne rådgive Dem.

Venlafaxin AGP kan gå over i modermælken. Der er en risiko for påvirkning af barnet. De skal derfor

diskutere det med Deres læge, og han/hun vil beslutte, om De bør holde op med at amme eller stoppe

behandlingen med Venlafaxin AGP.

Trafik- og arbejdssikkerhed

De må ikke køre bil eller arbejde med værktøj eller maskiner, før De ved, hvordan Venlafaxin AGP

påvirker Dem.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Venlafaxin AGP

Denne medicin indeholder lactose. Kontakt lægen, før De tager denne medicin, hvis lægen har fortalt

Dem, at De ikke tåler visse sukkerarter.

3.

SÅDAN SKAL DE TAGE VENLAFAXIN AGP

Tag altid Venlafaxin AGP nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl så spørg lægen eller på

apoteket.

Den normalt anbefalede startdosis til behandling af depression og socialfobi er

75 mg dagligt. Denne dosis kan gradvist øges af lægen til 150 mg dagligt, og hvis det er nødvendigt,

op til en maksimal dosis på 375 mg dagligt ved depression. Den maksimale dosis ved socialfobi er 225

mg/dag.

Tag Venlafaxin AGP på omtrent samme tidspunkt hver dag, enten om morgenen eller om aftenen.

Venlafaxin AGP skal synkes hele sammen med væske og må ikke deles, knuses, tygges eller opløses..

Venlafaxin AGP skal tages sammen med mad.

Hvis De har lever- eller nyreproblemer, skal De tale med Deres læge, fordi Deres Venlafaxin AGP-

dosis eventuelt skal ændres.

De må ikke holde op med at tage Venlafaxin AGP uden først at tale med Deres læge (se afsnittet

”Hvis De holder op med at tage Venlafaxin AGP”).

Hvis De har taget for mange Venlafaxin AGP depottabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket straks, hvis De har taget flere Venlafaxin AGP

depottabletter, end der står her eller flere end lægen har foreskrevet, og De af denne grund føler Dem

utilpas. Tag æsken med..

Symptomerne på mulig overdosering kan være hurtigt hjerteslag, ændringer i bevidsthedsniveau

(varierende fra søvnighed til koma), sløret syn, kramper eller anfald og opkastning.

Hvis De har glemt at tage Venlafaxin AGP

Hvis De glemmer at tage en dosis, skal De tage den hurtigst muligt. Hvis det næsten er tid til næste

dosis, skal De dog springe den glemte dosis over og kun tage en enkelt dosis som normalt. De må ikke

tage mere end den daglige mængde Venlafaxin AGP, som De har fået ordineret, på én dag.

Hvis De holder op med at tage Venlafaxin AGP

De må ikke holde op med at tage Deres behandling eller reducere dosis uden lægens anvisning, heller

ikke hvis De har det bedre. Hvis Deres læge mener, at De ikke længere har brug for Venlafaxin AGP,

kan han/hun bede Dem reducere Deres dosis langsomt, før De helt holder op med behandlingen. Det er

kendt, at der er opstået bivirkninger, når personer er holdt op med at bruge Venlafaxin AGP, navnlig

når de pludseligt er holdt op med Venlafaxin AGP, eller når dosis reduceres for hurtigt. Nogle

patienter kan opleve symptomer såsom træthed, svimmelhed, uklarhed, hovedpine, søvnløshed,

mareridt, mundtørhed, appetitløshed, kvalme, diarré, nervøsitet, agitation, konfusion, ringen for

ørerne, prikken i huden eller sjældent følelse af elektrisk stød, svækkelse, sveden, kramper eller

influenza-lignende symptomer.

Deres læge fortæller Dem, hvordan De gradvist skal holde op med Venlafaxin AGP-behandlingen.

Hvis De oplever et af disse eller andre symptomer, der er generende, skal De bede Deres læge om råd

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om eller føler Dem usikker på.

4.

BIVIRKNINGER

Venlafaxin AGP kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bliv ikke bekymret, hvis du opdager en tablet i din afføring, når du tager Venlafaxin AGP. Hele vejen

gennem tarmsystemet udløses venlafaxin langsomt fra tabletten. Tabletkapslen forbliver uopløst og

udskilles med afføringen. Derfor har du fået din venlafaxindosis selv om tabletkapslen er synlig.

Allergiske reaktioner

Tag ikke mere Venlafaxin AGP, hvis der opstår noget af det følgende. Fortæl det straks til lægen, eller

tag til nærmeste skadestue.

Trykken for brystet, hvæsende åndedræt, problemer med at synke eller åndedrætsproblemer.

Hævelse af ansigt, hals, hænder eller fødder.

Følelse af nervøsitet eller angst, svimmelhed, dunkende fornemmelse, pludselig rødme af huden

og/eller en varm fornemmelse.

Kraftigt udslæt, kløe eller nældefeber (hævede pletter i rød eller bleg hud, der ofte klør).

Alvorlige bivirkninger

Hvis De bemærker nogen af de følgende tegn, kan De have brug for omgående lægehjælp:

Hjerteproblemer, såsom hurtig eller uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk.

Øjenproblemer, såsom sløret syn, udvidede pupiller.

Nerveproblemer, såsom svimmelhed, sovende fornemmelse, bevægelsesforstyrrelse, kramper

eller anfald.

Psykiatriske problemer, såsom hyperaktivitet og opstemthed.

Abstinenser (se afsnittet ”Sådan skal De tage Venlafaxin AGP, Hvis De holder op med at tage

Venlafaxin AGP”).

Fuldstændig liste over bivirkninger

Hyppigheden af bivirkningerne (sandsynligheden for at de opstår) inddeles som følger:

Meget almindelig

Påvirker flere end 1 ud af 10 patienter

Almindelig

Påvirker 1 til 10 patienter ud af 100

Ikke almindelig

Påvirker 1 til 10 patienter ud af 1.000

Sjælden

Påvirker 1 til 10 patienter ud af 10.000

Ikke kendt

Hyppigheden kan ikke fastsættes ud fra forhåndenværende data

Blodsygdomme

Ikke almindelig:

Blå mærker, sort, tjæreagtig afføring (faeces) eller blod i afføringen, hvilket

kan være et tegn på indre blødning

Ikke kendt:

Nedsat antal trombocytter i blodet, hvilket fører til øget risiko for blå mærker

eller blødning, blodforstyrrelser, som kan medføre øget risiko for infektion

Stofskifte/ernæring

Almindelig:

Vægttab, forhøjet kolesterol

Ikke almindelig:

Vægtøgning

Ikke kendt:

Lette ændringer i blodets indhold af leverenzymer, nedsat natriumniveau i

blodet, kløen, gul hud eller øjne, mørk urin, forkølelseslignende symptomer,

som kan være symptom på betændelse i leveren (hepatitis), forvirring,

overdreven indtagelse af vand (kendt som SIADH), unormal produktion af

modermælk

Nervesystemet

Meget almindelig

Mundtørhed, hovedpine

Almindelig:

Unormale drømme, nedsat libido, svimmelhed, øget muskeltonus, søvnløshed,

nervøsitet, sovende fornemmelse, mathed, rystelser, forvirring, følelse af at

være adskilt fra (uden for) sig selv og virkeligheden

Ikke almindelig:

Manglende følelse eller emotion, hallucinationer, ufrivillige

muskelbevægelser, ophidselse, svækket koordination og balance

Sjælden:

En følelse af rastløshed eller manglende evne til at sidde eller stå stille,

kramper eller anfald, følelse af at være eksalteret eller euforisk

Ikke kendt:

Høj temperatur med stive muskler, forvirring eller ophidselse, svedtendens,

eller hvis De oplever rykvise muskelbevægelser, som De ikke kan kontrollere.

Det kan være symptomer på en alvorlig tilstand kendt som malignt

neuroleptisk syndrom. Euforiske fornemmelser, døsighed, vedholdende

hurtige øjenbevægelser, klodsethed, rastløshed, en følelse af at være fuld,

svedtendens eller stive muskler, hvilket er symptomer på serotoninsyndrom:

desorientering og forvirring ofte ledsaget af hallucinationer (delirum).

Stivhed, spasmer og ufrivillige muskelbevægelser, tanker om at gøre skade på

sig selv eller slå sig selv ihjel

Sanseforstyrrelser

Almindelig:

Sløret syn

Ikke almindelig:

Ændret smagsfornemmelse, ringen for ørerne

Ikke kendt:

Alvorlige smerter i øjnene og nedsat eller sløret syn

Hjerte- eller kredsløbslidelser

Almindelig:

Forhøjet blodtryk, rødme, hjertebanken

Ikke almindelig:

Svimmelhed (især, når man rejser sig for hurtigt), besvimelse, hurtigt

hjerteslag

Ikke kendt:

Fald i blodtrykket, unormalt, hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag, som kan

føre til besvimelse

Luftvejssygdomme

Almindelig:

Gaben

Ikke kendt:

Hoste, hvæsen, stakåndethed og høj temperatur, hvilket er symptomer på en

betændelseslignende tilstand (inflammation) i lungerne i forbindelse med en

stigning i antallet af hvide blodlegemer (pulmonær eosinophili)

Fordøjelsesforstyrrelser

Meget almindelig

Kvalme

Almindelig:

Nedsat appetit, forstoppelse, opkastning

Ikke almindelig:

Skæren tænder, diarré

Hudlidelser

Meget almindelig

Svedtendenser (også nattesved)

Ikke almindelig:

Udslæt, unormalt hårtab

Ikke kendt:

Hududslæt, som kan føre til alvorlig blæredannelse og afskalning af huden,

kløe, let udslæt

Knogler, led og muskler

Ikke kendt:

Uforklarlige muskelsmerter, ømhed eller slaphed (rhabdomyolyse)

Urinvejslidelser

Almindelig:

Problemer med at lade vandet, hyppigere vandladning

Ikke almindelig:

Ude af stand til at lade vandet

Reproduktive og seksuelle forstyrrelser

Almindelig:

Abnorm sædafgang/orgasme (mænd), manglende orgasme, erektil dysfunktion

(impotens), uregelmæssigheder omkring menstruationen som f.eks. forøget

blødning eller forøget, uregelmæssig blødning

Ikke almindelig:

Abnorm orgasme (kvinder)

Kroppen som helhed

Almindelig:

Svækkelse (asteni), kuldegysninger

Ikke almindelig:

Overfølsomhed over for sollys

Ikke kendt:

Opsvulmet ansigt eller tunge, stakåndethed eller vejrtrækningsbesvær, ofte

med udslæt på huden (dette kan være en alvorlig allergisk reaktion)

Venlafaxin AGP kan give bivirkninger, som De måske ikke bemærker, såsom blodtryksstigniner eller

unormal puls, lette ændringer i blodets indhold af leverenzymer, natrium eller kolesterol. I mere

sjældne tilfælde kan Venlafaxin AGP reducere funktionen af trombocytter i blodet, hvilket forhøjer

risikoen for blå mærker eller blødning. Det kan derfor ske, at Deres læge vil tage blodprøver fra tid til

anden, især hvis De har taget Venlafaxin AGP i lang tid.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller De får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Bivirkninger, som ikke er nævnt her, bør indberettes til Lægemiddelstyrelsen, så viden om

bivirkninger kan blive bedre.

De eller Deres pårørende kan selv indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen.

De finder skema og vejledning på Lægemiddelstyrelsens netsted

www.meldenbivirkning.dk.

5.

OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke Venlafaxin AGP efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 30ºC.

Blistre: Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Plastbeholder: Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i

afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Venlafaxin AGP indeholder

Aktivt stof: Venlafaxin.

Hver depottablet indeholder 75 mg, 150 mg eller 225 mg venlafaxin (som hydrochlorid).

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: Mannitol (E421), povidon K-90, macrogol 400, mikrokrystallinsk cellulose, kolloid

vandfri silica, magnesiumstearat.

Tabletfilm: Celluloseacetat, macrogol 400, hypromellose, lactosemonohydrat, titandioxid (E171),

triacetin..

Venlafaxin AGPs udseende og pakningsstørrelse

Hvide, runde depottabletter.

Venlafaxin AGP fås i blisterpakninger med 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 100 og 500 tabletter og i

plastbeholder med 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 100 og 500 depottabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaveren af markedsføringstilladelsen:

A Generic Pharmaceutical AB

Kalendegatan 25

SE-211 35 Malmö

SVERIGE

Fremstiller:

Laboratorios LICONSA, S.A.

Avda. Miralcampo, Nº 7, Polígono Industrial Miralcampo

19200 Azuqueca de Henares (Guadalajara), SPANIEN

Dette lægemiddel er godkendt i EØS under følgende navne:

Medlemslandets navn

Lægemidlets navn

Danmark

Faxiprol (75/150/225) {translator’s note: in

Denmark: Venlafaxin AGP}

Finland

Venlafaxine AGP 75/150/225 mg depotabletti

Norge

Venlafaxine AGP 75/150/225 mg depotabletter

Slovakiet

Faxiprol 37,5/75/150/225

Slovenien

Faxiprol 37, 5/75/150/225 mg Tableta s podaljšanim

sproščanjem

Spain

Zarelis retard 75/150/225 mg comprimidos de

Iiberación prolongada

Sverige

Venlafaxine AGP 37,5/75/150/225 mg depottabletter

Tjekkiet

Faxiprol 37,5/75/150/225

Tyskland

Venlafaxin - ratiopharm 75/150/225 mg

Retardtabletten

Ungarn

Faxiprol 37,5/75/150/225 mg retard tabletta

Østrig

Venaxibene 75/150/225 mg, Retardtabletten

Denne indlægsseddel blev sidst revideret november 2009

15. juni 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Duofaxin, depottabletter

0.

D.SP.NR.

23392

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Duofaxin

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Duofaxin 75 mg depottabletter

Hver depottablet indeholder 75 mg venlafaxin (som hydrochlorid)

Duofaxin 150 mg depottabletter

Hver depottablet indeholder 150 mg venlafaxin (som hydrochlorid)

Duofaxin 225 mg depottabletter

Hver depottablet indeholder 225 mg venlafaxin (som hydrochlorid)

Hjælpestof: Lactose 3,4 / 5,7 / 6,5 mg

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottablet.

75 mg depottabletter: 7,5 mm runde, bikonvekse, hvide tabletter.

150 mg depottabletter: 9,5 mm runde, bikonvekse, hvide tabletter.

225 mg depottabletter: 11 mm runde, bikonvekse, hvide tabletter.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af Major depression (ICD-10 ”Moderat til svær depressiv episode”)

Forebyggelse af tilbagefald af større depressive episoder

Behandling af generaliseret angst

Behandling af socialfobi

Behandling af panikangst med eller uden agorafobi

39250_spc.doc

Side 1 af 19

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Major Depression

Den anbefalede startdosis for venlafaxin depottabletter er 75 mg 1 gang daglig. Patienter,

som ikke responderer på en startdosis på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af

dosis op til en maksimal dosis på 375 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2

uger eller mere. Hvis det er klinisk berettiget på grund af symptomernes alvor, kan dosis

øges med hyppigere intervaller, men ikke mindre end 4 dage.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Længerevarende behandling kan også være relevant for at forebygge nye anfald af større

depressive episoder. I de fleste tilfælde er den anbefalede dosis til forebyggelse af ny

depressiv episode den samme, som anvendes ved den igangværende episode.

Behandling med antidepressiv medicin bør fortsætte i mindst 6 måneder efter remission.

Generaliseret angst

Den anbefalede startdosis for venlafaxin depottabletter er 75 mg 1 gang daglig. Patienter,

som ikke responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis

til maksimalt 225 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Socialfobi

Den anbefalede dosis for venlafaxin depottabletter er 75 mg 1 gang daglig. Der er ingen

evidens for, at højere doser giver nogen yderligere fordel.

Til enkelte patienter, som ikke responderer på en startdosis på 75 mg daglig, kan det dog

overvejes at øge dosis op til en maksimal dosis på 225 mg/dag. Dosis kan forøges med et

interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

39250_spc.doc

Side 2 af 19

Panikangst

Det anbefales at anvende en dosis venlafaxin depot på 37,5 mg daglig i 7 dage. Dosis skal

derefter forøges til 75 mg daglig. Patienter, som ikke responderer på dosen på 75 mg

daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis op til maksimalt 225 mg daglig. Dosis kan

forøges med et interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Ældre

Det anses ikke for nødvendigt med specifikke dosisjusteringer af venlafaxin alene på

grundlag af patientens alder. Der skal dog udvises forsigtighed ved behandling af ældre

(f.eks. på grund af muligheden for nedsat nyrefunktion og potentielle ændringer i

neurotransmitter-følsomhed og affinitet, som optræder med alderen). Der skal altid

anvendes lavest mulige dosis, og patienterne skal overvåges omhyggeligt, hvis en øgning

af dosis er nødvendig.

Pædiatrisk population

Venlafaxin bør ikke anvendes til børn og unge.

Kontrollerede kliniske undersøgelser med børn og unge med større depressive lidelser

kunne ikke påvise virkning og understøtter ikke brugen af venlafaxin til disse patienter (se

pkt. 4.4 og 4.8).

Virkning og sikkerhed ved brug af venlafaxin til andre indikationer hos børn og unge under

18 år er ikke fastslået.

Anvendelse til patienter med nedsat leverfunktion

Til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion bør en dosisreduktion på 50 %

generelt overvejes. På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter

kan det dog være ønskeligt med individuel dosering.

Der er begrænsede data for patienter med svært nedsat leverfunktion. Der bør udvises

forsigtighed, og en dosisreduktion på mere end 50 % bør overvejes. Den potentielle fordel

bør opvejes mod risikoen ved behandling af patienter med svært nedsat leverfunktion.

Anvendelse til patienter med nedsat nyrefunktion

Selv om det ikke er nødvendigt med dosisjustering til patienter med en glomerulær

filtrationshastighed (GFR) mellem 30-70 ml/min., anbefales forsigtighed.

Til patienter i hæmodialyse og patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR < 30

ml/min.) bør dosis reduceres med 50 %.

På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan det være

ønskeligt med individuel dosering.

Abstinenssymptomer ved seponering af venlafaxin

Pludseligt behandlingsstop bør undgås. Når behandling med venlafaxin stoppes, bør dosis

reduceres gradvist over en periode på mindst en til to uger for at reducere risikoen for

abstinensreaktioner (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis der opstår uudholdelige symptomer efter en

39250_spc.doc

Side 3 af 19

dosisreduktion eller efter ophør med behandling, kan det overvejes at genoptage den

tidligere foreskrevne dosering. Efterfølgende kan lægen fortsætte med at reducere dosis,

men endnu mere gradvist.

Administration

Til oral anvendelse.

Det anbefales at tage venlafaxin depottabletterne sammen med mad på omtrent samme

tidspunkt hver dag. Tabletterne skal synkes hele sammen med væske og må ikke deles,

knuses, tygges eller opløses.

Det aktive stof udløses under depottablettens passage gennem mave-tarmkanalen, mens

kapselskallen bevares og udskilles intakt i fæces.

Patienter, som behandles med venlafaxin tabletter til umiddelbar udløsning, kan skifte til

venlafaxin depottabletter på den nærmeste tilsvarende daglige dosis. F.eks. kan venlafaxin-

tabletter til umiddelbar udløsning 37,5 mg to gange daglig skiftes til venlafaxin

depottabletter 75 mg 1 gang daglig.

Individuelle dosisjusteringer kan være nødvendige.

Ikke alle godkendte doseringsmuligheder kan følges med dette præparat.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i punkt 6.1.

Samtidig behandling med irreversible monoaminooxidase-hæmmere (MAO-

hæmmere). Duofaxin er kontraindiceret på grund af risikoen for serotoninsyndrom

med symptomer som agitation, tremor og hypertermi. Der skal gå mindst 14 dage efter

seponering af behandling med en irreversibel MAO-hæmmer, inden behandling med

venlafaxin må påbegyndes.

Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en

irreversibel MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en forhøjet risiko for selvmordstanker, skade på sig selv og

selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der sker en

signifikant remission. Da der muligvis ikke sker en bedring i de første uger af

behandlingen, skal patienter overvåges nøje, indtil denne bedring indtræffer. De generelle

kliniske erfaringer er, at risikoen for selvmord kan øges i de tidlige stadier af bedringen.

Andre psykiatriske lidelser, som venlafaxin ordineres til, kan også være forbundet med en

forhøjet risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Derudover kan disse lidelser være

komorbide med en større depressiv lidelse. Ved behandling af patienter med andre

psykiatriske lidelser skal der derfor træffes de samme forholdsregler som dem, der gælder

for patienter med større depressiv lidelse.

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen eller patienter, som udviser en

signifikant grad af selvmordstanker, før de påbegynder behandlingen, har større risiko for

selvmordstanker eller selvmordsforsøg og skal overvåges nøje under behandlingen. En

meta-analyse af placebokontrollerede kliniske forsøg med antidepressiva til voksne

39250_spc.doc

Side 4 af 19

patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for selvmordsadfærd hos patienter

under 25 år i behandling med antidepressiva sammenlignet med placebo.

Den medicinske behandling bør følges af tæt overvågning af patienterne, i særdeleshed

højrisikopatienter, især i begyndelsen af behandlingen og efter dosisændringer. Patienterne

og deres omsorgsgivere skal være opmærksomme på behovet for at monitorere enhver

klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker og usædvanlige ændringer i opførsel, og

de skal omgående søge lægelig rådgivning, hvis disse symptomer viser sig.

Pædiatrisk population

Venlafaxin bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske

undersøgelser blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og

fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede) hyppigere set hos børn

og unge, som blev behandlet med antidepressiva end hos dem, som blev behandlet med

placebo. Hvis der ikke desto mindre på grundlag af et klinisk behov træffes beslutning om

behandling, skal patienten overvåges nøje for fremkomst af selvmordssymptomer.

Derudover mangler der data om langtidssikkerheden hos børn og unge vedrørende vækst,

modning samt kognitiv og adfærdsmæssig udvikling.

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan der udvikles et potentielt livstruende

serotoninsyndrom under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre

midler, som kan påvirke det serotonerge neurotransmittersystem (herunder triptaner, SSRI

´er, SNRI´er, lithium, sibutramin, perikum (Hypericum perforatum), fentanyl og dets

analoger, tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og pentazocin), med

lægemidler der hæmmer metabolismen af serotonin f.eks. MAOI hæmmere som f.eks.

methylthionin, med serotonin prækursorer (så som tryptophan tilskud), eller (antipsykotika

eller andre dopamin antagonister (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomerne på serotoninsyndrom kan omfatte: ændringer i mentaltilstand (f.eks.

agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodtryk,

hypertermi), neuromuskulære afvigelser (f.eks. hyperrefleksi, koordinationssvigt) og/eller

gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré).

Serotoninsyndrom

I sin mest alvorlige form kan serotoninsyndrom minde om NMS, der omfatter hypertermi,

muskelstivhed, autonom ustabilitet med mulige hurtige udsving i vitale tegn og ændringer i

mentaltilstanden.

Hvis samtidig behandling med venlafaxin og andre lægemidler, som kan risikere at påvirke

det serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystemer, er klinisk berettiget,

tilrådes det at overvåge patienten nøje, især ved behandlingsstart og dosisforhøjelser.

Samtidig brug af venlafaxin med serotoninprækursorer (som f.eks. tryptofantilskud)

frarådes.

Snævervinklet glaukom

Mydriasis kan forekomme i forbindelse med venlafaxin. Det anbefales nøje at overvåge

patienter med forhøjet intraokulært tryk eller patienter, som har risiko for akut

snævervinklet glaukom (vinkelblokglaukom).

39250_spc.doc

Side 5 af 19

Blodtryk

Der er hyppigt rapporteret om dosisrelaterede stigninger i blodtrykket i forbindelse med

behandling med venlafaxin. I nogle tilfælde er der efter markedsføring rapporteret om

alvorlige tilfælde af forhøjet blodtryk, der kræver omgående behandling. Alle patienter bør

omhyggeligt screenes for forhøjet blodtryk, og eksisterende hypertension skal være

kontrolleret, før behandlingen sættes i gang. Efter påbegyndelse af behandling og efter

dosisforhøjelser bør blodtrykket kontrolleres regelmæssigt. Der skal udvises forsigtighed

hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en stigning i blodtrykket,

f.eks. patienter med nedsat hjertefunktion.

Hjertefrekvens

Der kan forekomme stigninger i hjertefrekvensen, navnlig ved højere doser. Der skal

udvises forsigtighed hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en

stigning i hjertefrekvensen.

Hjertesygdom og risiko for arytmi

Venlafaxin er ikke vurderet hos patienter med myokardieinfarkt eller ustabil hjertesygdom

i den nylige anamnese. Det skal derfor anvendes med forsigtighed hos disse patienter.

Efter markedsføring er der indberetninger om tilfælde af QTc forlængelse, Torsade de

Pointes (TdP), ventrikulær takykardi og fatale kardiale arytmier ved brug af venlafaxin,

specielt ved overdosering eller hos patienter med andre risikofaktorer for QTc

forlængelse/TdP. En vurdering af risk-benefit forholdet bør foretages før udskrivning af

venlafaxin til patienter, der har høj risiko for alvorlige hjertearytmier eller QTc

forlængelse.

Kramper

Der kan forekomme kramper ved venlafaxinbehandling. Som med alle antidepressiva skal

behandling med venlafaxin iværksættes med forsigtighed hos patienter med kramper i

anamnesen, og de pågældende patienter skal overvåges nøje. Behandlingen skal ophøre

hos alle patienter, som udvikler kramper.

Hyponatriæmi

Der kan forekomme tilfælde af hyponatriæmi og/eller syndrom med uhensigtsmæssig

antidiuretisk hormonudskillelse (SIADH) i forbindelse med venlafaxin. Dette er oftest

forekommet hos volumendepleterede eller dehydrerede patienter. Ældre patienter, patienter

som tager diuretika, og patienter, som på anden vis er volumendepleterede, kan have større

risiko for sådanne tilfælde.

Abnorm blødning

Lægemidler, der hæmmer serotoninoptagelsen, kan føre til nedsat trombocytfunktion.

Blødningstilfælde relateret til brug af SSRI og SNRI har varieret fra ecchymoser,

hæmatomer, epistaxis og petekkier til gastrointestinale og livstruende blødninger. Risikoen

for blødning kan være øget hos patienter, der tager venlafaxin. Som med andre serotonin-

reuptake-hæmmere skal venlafaxin anvendes med forsigtighed til patienter, som er

disponeret for blødning, herunder patienter i behandling med antikoagulantia og

trombocythæmmere.

Serumkolesterol

Der blev registreret klinisk relevante stigninger i serumkolesterol hos 5,3 % af de

venlafaxinbehandlede patienter og 0,0 % af de placebobehandlede patienter, som blev

39250_spc.doc

Side 6 af 19

behandlet i mindst 3 måneder i placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Det skal overvejes at

måle serumkolesterolniveauet under langvarig behandling.

Samtidig behandling med vægttabsmedicin

Der er ikke dokumentation for sikkerhed og virkning af venlafaxinbehandling kombineret

med vægttabsmedicin, herunder også fentermin. Samtidig behandling med venlafaxin og

vægttabsmedicin frarådes. Venlafaxin er ikke indiceret til vægttab alene eller i

kombination med andre produkter.

Mani/hypomani

Mani/hypomani kan forekomme hos en lille andel af patienter med affektive sindslidelser,

som har fået antidepressiva, herunder også venlafaxin. Som med andre antidepressiva skal

venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter med bipolar affektiv sindslidelse i

anamnesen eller den familiære anamnese.

Aggression

Aggression kan forekomme hos et lille antal patienter, som har fået antidepressiva,

herunder venlafaxin. Dette er set ved behandlingsstart, dosisændringer samt ved

behandlingsophør.

Som med andre antidepressiva skal venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter

med aggression i anamnesen.

Seponering af behandling

Abstinenssymptomer er almindelige ved behandlingsophør, især hvis behandlingen stopper

brat (se pkt. 4.8). I kliniske undersøgelser opstod bivirkninger ved behandlingsophør

(aftrapning og postaftrapning) hos ca. 31 % af patienterne, som blev behandlet med

venlafaxin, og hos 17 % af patienterne, som fik placebo.

Risikoen for abstinenssymptomer kan være afhængig af flere faktorer, herunder

behandlingsvarighed og dosering og af hastigheden ved dosisreduktion. Svimmelhed,

føleforstyrrelser (inkl. paræstesi), søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme),

agitation eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten og hovedpine er de mest

almindelige, indberettede reaktioner. Generelt er disse symptomer milde til moderate, men

hos nogle patienter kan de være alvorlige i deres intensitet. De opstår normalt inden for de

første få dage efter behandlingsophør, men der er i sjældne tilfælde rapporteret om sådanne

symptomer hos patienter, som uforsætligt har glemt en dosis. Generelt er disse symptomer

selvbegrænsende og går over i løbet af 2 uger, men hos nogle patienter kan de dog vare

længere (2-3 måneder eller mere). Det tilrådes derfor, at venlafaxin aftrappes gradvist over

en periode på flere uger eller måneder ved behandlingsophør, alt afhængig af patientens

behov (se pkt. 4.2).

Akatisi/psykomotorisk rastløshed

Brugen af venlafaxin er sat i forbindelse med udviklingen af akatisi karakteriseret ved en

subjektiv ubehagelig eller generende rastløshed og behov for at bevæge sig, ofte ledsaget

af manglende evne til at sidde eller stå stille. Dette sker mest sandsynligt inden for de

første uger af behandlingen. For patienter, som udvikler disse symptomer, kan en

dosisøgning være skadelig.

39250_spc.doc

Side 7 af 19

Mundtørhed

Der er rapporteret om mundtørhed hos 10 % af patienterne, som er i behandling med

venlafaxin. Dette kan forøge risikoen for karies, og patienterne skal informeres om

vigtigheden af god tandhygiejne.

Diabetes

Hos patienter med diabetes kan behandling med en SSRI eller venlafaxin ændre den

glykæmiske kontrol. Insulin og/eller oral antidiabetisk dosering skal muligvis justeres.

Potentiel gastrointestinal obstruktion

Duofaxin depottablet er formstabil og ændrer derfor ikke i nævneværdig grad form i mave-

tarmkanalen. Den må normalt ikke administreres til patienter med eksisterende alvorlig

forsnævring af mave-tarmkanalen (patologisk eller iatrogen) eller til patienter med dysfagi

eller som har besvær med at synke tabletter. Der har sjældent været rapporter med

obstruktive symptomer hos patienter med kendte strikturer i forbindelse med indtagelse af

formstabile depotformuleringer.

Fordi tabletten er en depottablet, bør Duofaxin kun anvendes til patienter, som er i stand til

at synke tabletten hel (se pkt. 4.2).

Lægemiddel-/laboratorietest-interaktioner

Falsk positiv urin-immunoassay screening test for phencyclidin (PCP) og amphetamin har

været rapporteret for patienter, der tager venlafaxin. Dette skyldes manglende specificitet

af screening testene. Falsk positive resultater kan forventes i flere dage efter ophør af

behandling med venlafaxin. En bekræftende analyse, så som gaskromatografi eller

massespektrometri, vil kunne adskille venlafaxin fra PCP og amphetamin.

Duofaxin depottabletter indeholder lactose.

Bør ikke anvendes til patienter med sjælden arvelig galactoseintolerans, en særlig form for

hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glukose/galactose malabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

Irreversible, ikke-selektive MAO-hæmmere

Venlafaxin må ikke anvendes i kombination med irreversible, ikke-selektive MAO-

hæmmere (se pkt. 4.3).

Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en irreversibel, ikke-

selektiv MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.

Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel,

ikke-selektiv MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.4).

Reversibel, selektiv MAO-hæmmer (moclobemid)

På grund af risikoen for serotoninsyndrom kan kombinationen af venlafaxin og en

reversibel og selektiv MAO-hæmmer, som f.eks. moclobemid, ikke anbefales. Efter

behandling med en reversibel MAO-hæmmer kan en kortere aftrapningsperiode end 14

dage tillades, før behandling med venlafaxin sættes i gang. Det anbefales at seponere

venlafaxin i mindst 7 dage, før behandling med en reversibel MAO-hæmmer sættes i gang

(se pkt. 4.4).

Reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)

Antibiotikummet linezolid er en svag, reversibel og ikke-selektiv MAO-hæmmer og må

ikke gives til patienter i behandling med venlafaxin (se pkt. 4.4).

39250_spc.doc

Side 8 af 19

Der er rapporteret om alvorlige bivirkninger hos patienter, som kort forinden har fået

seponeret en MAO-hæmmer og er begyndt på venlafaxin, eller som kort forinden har fået

seponeret en venlafaxinbehandling før iværksættelse af en MAO-hæmmer. Disse

reaktioner har omfattet: tremor, myoklonus, diaforese, kvalme, opkastning, flushing,

svimmelhed og hypertermi med kendetegn, der ligner neuroleptisk malignt syndrom,

kramper og dødsfald.

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan der opstå serotoninsyndrom, en potentiel

livstruende tilstand, under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre

midler, der kan påvirke de serotonerge neurotransmittersystemer (herunder også triptaner,

SSRI’er, SNRI’er, lithium, sibutramin, eller perikum [Hypericum perforatum]), fentanyl og

dets analoger, tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og pentazocin),

med lægemidler, der hæmmer metabolismen af serotonin (f.eks. MAO-hæmmere, som

f.eks. methylthionin), med serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud), antipsykotika

eller andre dopaminantagonister (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hvis samtidig behandling med venlafaxin og en SSRI, en SNRI eller en serotonin-

receptoragonist (triptan) er klinisk berettiget, tilrådes det at overvåge patienten nøje,

navnlig under iværksættelse af behandlingen og forhøjelser af dosis. Samtidig brug af

venlafaxin og serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) frarådes (se pkt. 4.4).

CNS-aktive stoffer

Risikoen ved at anvende venlafaxin i kombination med andre CNS-aktive stoffer er ikke

vurderet systematisk. Derfor tilrådes forsigtighed, når venlafaxin tages i kombination med

andre CNS-aktive stoffer.

Ethanol

Det er påvist, at venlafaxin ikke øger den svækkelse af de mentale og motoriske

færdigheder, der forårsages af ethanol. Som med alle CNS-aktive stoffer skal patienter dog

tilrådes at undgå at indtage alkohol.

Lægemidler, som forlænger QT intervallet

Risikoen for QTc-forlængelse og/eller ventrikulære arytmier (f.eks. TdP) er øget ved

samtidig brug af andre lægemidler, der forlænger QTc-intervallet. Samtidig administration

af sådanne lægemidler bør undgås (se pkt. 4.4).

Relevante lægemiddelklasser omfatter:

klasse Ia- og klasse III-antiarytmika (f.eks. quinidin, amiodaron, sotalol og dofetilid)

visse antipsykotika (f.eks. thioridazin)

visse makrolider (f.eks. erythromycin)

visse antihistaminer

visse quinolon-antibiotika (f.eks. moxifloxacin)

Ovennævnte liste er ikke udtømmende, og andre individuelle lægemidler, der vides at øge

QT-intervallet i signifikant grad, bør undgås.

Andre lægemidlers virkning på venlafaxin

Ketoconazol (CYP3A4-hæmmer)

Et farmakokinetisk forsøg med ketoconazol til personer med god metaboliseringsevne

(GM) og ringe metaboliseringsevne (RM) af CYP2D6 gav en højere AUC for venlafaxin

39250_spc.doc

Side 9 af 19

(henholdsvis 70 % og 21 % hos CYP2D6 GM-patienter og CYP2D6 RM-patienter) og O-

desmethylvenlafaxin (henholdsvis 33 % og 23 % hos CYP2D6 GM-patienter og CYP2D6

RM-patienter) efter administration af ketoconazol.

Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere (f.eks. atazanavir, clarithromycin, indinavir,

itraconazol, voriconazol, posaconazol, ketokonazol, nelfinavir, ritonavir, saquinavir,

telithromycin) og venlafaxin kan øge niveauet af venlafaxin og O-desmethylvenlafaxin.

Derfor tilrådes forsigtighed, når en patients behandling omfatter en CYP3A4-hæmmer og

venlafaxin samtidig.

Venlafaxins virkning på andre lægemidler

Lithium

Serotoninsyndrom kan forekomme ved samtidig brug af venlafaxin og lithium (se

Serotoninsyndrom).

Diazepam

Venlafaxin har ingen virkning på diazepams farmakokinetik og farmakodynamik og dets

aktive metabolit, desmethyldiazepam. Diazepam synes ikke at påvirke hverken venlafaxins

eller O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Det er uvist, om der en farmakokinetisk

og/eller farmakodynamisk interaktion med andre benzodiazepiner.

Imipramin

Venlafaxin påvirkede ikke imipramins og 2-OH-imipramins farmakokinetik. Der var en

dosisafhængig stigning i AUC for 2-OH-desipramin på 2,5 til 4,5 gange ved administration

af venlafaxin 75 mg til 150 mg daglig. Imipramin påvirkede ikke venlafaxins og O-

desmethylvenlafaxins farmakokinetik.

Den kliniske betydning af denne interaktion er ukendt. Der skal udvises forsigtighed ved

samtidig administration af venlafaxin og imipramin.

Haloperidol

Et farmakokinetisk forsøg med haloperidol har vist et fald på 42 % i total oral clearance, en

stigning på 70 % i AUC, en stigning på 88 % i C

, men ingen ændring i halveringstid for

haloperidol. Der skal tages højde for dette hos patienter, som behandles samtidig med

haloperidol og venlafaxin. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Risperidon

Venlafaxin øgede AUC for risperidon med 50 %, men ændrede ikke den farmakokinetiske

profil signifikant for den totale aktive del (risperidon plus 9-hydroxyrisperidon). Den

kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Metoprolol

Samtidig administration af venlafaxin og metoprolol til raske frivillige i et farmakokinetisk

interaktionsforsøg med begge lægemidler gav en stigning i metoprolols

plasmakoncentrationer på ca. 30-40 % uden at ændre plasmakoncentrationerne af dets

aktive metabolit, a-hydroxymetoprolol. Den kliniske relevans af dette fund hos

hypertensive patienter er ikke kendt. Metoprolol ændrede ikke den farmakokinetiske profil

af venlafaxin eller dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin. Der skal udvises

forsigtighed ved samtidig administration af venlafaxin og metoprolol.

Indinavir

39250_spc.doc

Side 10 af 19

Et farmakokinetisk forsøg med indinavir har påvist et fald på 28 % i AUC og et fald på 36

% i C

for indinavir. Indinavir påvirkede ikke venlafaxins og O-desmethylvenlafaxins

farmakokinetik. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Lægemidler, der metaboliseres af cytokrom P450 isoenzymer

In vivo studier indikerer, at venlafaxin er en relativt svag inhibitor af CYP2D6. Venlafaxin

inhiberede ikke CYP3A4 (alprazolam og carbamazepin), CYP1A2 (caffein), CYP2C9 (tol-

butamid) eller CYP2C19 (diazepam) in vivo.

Orale kontraceptiva

Post marketing er der rapporteret utilsigtede graviditeter hos kvinder, der anvender orale

kontraceptiva, mens de tager venlafaxin. Der er ikke klar evidens for, at disse graviditeter

er et resultat af lægemiddelinteraktion med venlafaxin. Der er ikke udført

interaktionsstudier med hormonelle kontraceptiva.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af venlafaxin hos gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt. Venlafaxin må kun gives til gravide kvinder, hvis de forventede

fordele opvejer en hvilken som helst mulig risiko.

Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere (SSRI’er/SNRI’er) kan der forekomme

seponeringssyndrom hos nyfødte, hvis venlafaxin anvendes indtil eller indtil kort tid før

fødslen.

Nogle nyfødte, som har været udsat for venlafaxin sent i tredje trimester, har udviklet

komplikationer, der kræver respirationsstøtte, sondeernæring eller forlænget indlæggelse.

Disse komplikationer kan opstå straks efter fødslen.

Epidemiologiske data tyder på at brug af SRRI’ere under graviditet, især sidst i

graviditeten, kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den

Nyfødte (PPHN). Selv om ingen studier har undersøgt den mulige forbindelse mellem

PPHN og SNRI-behandling, kan den potentielle risiko ikke udelukkes med (navn) i

betragtning af den relaterede mekanisme (hæmning af serotonin genoptag).

Der er set følgende symptomer hos nyfødte, hvor moderen har anvendt en SSRI/SNRI sent

i graviditeten: Irritabilitet, tremor, hypotoni, vedvarende gråd og besvær med at sutte eller

sove. Disse symptomer kan skyldes enten serotonerge virkninger eller være

eksponeringssymptomer. I de fleste af tilfældene blev disse komplikationer observeret

umiddelbart, eller inden for 24 timer, efter fødslen.

Amning

Venlafaxin og dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin, udskilles i modermælken.

Der har været rapporter om spædbørn som begyndte at græde, var irritable og havde

unormale søvnmønstre. Symptomer som ligner dem ved afbrydelse af behandling med

venlafaxin, er også blevet rapporteret efter at have stoppet med at få modermælk. En risiko

for det ammede barn kan ikke udelukkes. Der skal derfor træffes en beslutning om,

hvorvidt amningen skal fortsætte/ophøre, eller behandlingen med Venlafaxin AGP skal

fortsætte/seponeres, idet der tages højde for fordelene for barnet ved amning og fordelene

for kvinden ved behandlingen med Venlafaxin AGP.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

39250_spc.doc

Side 11 af 19

Alle psykoaktive lægemidler kan nedsætte dømmekraften, tænkeevnen og de motoriske

færdigheder. Derfor skal patienter, som får venlafaxin, tilrådes at udvise forsigtighed, når

det gælder evnen til at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner.

4.8

Bivirkninger

De mest almindeligt indberettede bivirkninger (>1/10) fra kliniske undersøgelser var

kvalme, mundtørhed, hovedpine og perspiration (inkl. nattesved).

Bivirkningerne er anført nedenfor opdelt efter organklasse og frekvens.

Frekvens defineres som: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke

almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

Organsystem-

klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Thrombocytopeni,

Blodforstyrrelser,

herunder Agranulocytose,

Aplastisk anæmi,

Neutropeni og

Pancytopeni)

Immunsystemet

Anafylatisk reaktion

Det endokrine

system

Syndrom med

uhensigtsmæssig

antidiuretisk

hormonudskillelse

(SIADH)

Metabolisme og

ernæring

Nedsat appetit

Hyponatremia

Psykiske

forstyrrelser

Forvirring,

Depersonalisat

ion, Abnorm

orgasme,

Nedsat libido,

Nervøsitet,

Søvnløshed,

Abnorme

drømme

Hallucinationer,

Uvirkelighedsfø

lelse, Agitation,

Abnorm

orgasme

(kvinde), Apati,

Hypomania,

Bruxismus

Mani

Selvmordstanker og –

adfærd*, Delirium,

Agressivitet**

Nervesystemet

Svimmelhe

Hovedpine*

Søvnløshed,

Tremor,

Paræstesi,

Hypertoni

Kathisofobi

/Psykomotorisk

Rastløshed,

Besvimelse,

Muskelsitren,

Svækket

koordination og

balance,

Smagsforstyrrel

Krampeanfald

Neuroleptisk malignt

syndrom (NMS),

Serotoninsyndrom,

Ekstrapyramidale

lidelser, herunder

Dystoni og Dyskinesi,

Tardive dyskinesier

Øjne

Svækket syn,

herunder

Sløret syn,

Mydriasis,

Manglende

evne til

Snævervinklet glaukom

39250_spc.doc

Side 12 af 19

Organsystem-

klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Ikke kendt

automatisk at

skifte fokus

fra nære

objekter til

fjerne

Øre og labyrint

Tinnitus

Vertigo

Hjerte

Palpitationer

Takykardi

Ventrikulær fibrillation,

Ventrikulær takykardi,

herunder Torsade de

Pointes

Vaskulære

sygdomme

Hypertension,

Vasodilatation

(mest rødme)

Ortostatisk

hypotension

Hypotension, Blødning

(blødende slimhinder)

Luftvejene, thorax

og mediastinum

Gaben

Dyspnø

Eosinofili

Mave-tarmkanalen

Kvalme,

Mundtørhed

Opkast,

Diarré,

Forstoppelse

Gastrointestinal

blødning

Pancreatitis

Lever og

galdeveje

Hepatitis, Abnorm

leverfunktionstest

Hud og subkutane

væv

Svedtenden

s (herunder

nattesved)

Angioødem,

Fotosensitivitet,

Ekkymose,

Udslæt,

Alopecia

Steven-Johnsons

Syndrom, Erythema

multiforme, Toksisk

epidermal nekrolyse,

Pruritus, Urticaria

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Rhabdomyolysis

Nyrer og urinveje

Dysuria (mest

vandladningsb

esvær),

Hyppig

vandladning

Urinretention

Urininkontine

Det reproduktive

system og

mammae

Menstruations

forstyrrelser,

som f.eks.

forøget

blødning eller

uregelmæssige

blødninger

(f.eks.

menorrhagi

eller

metrorrhagi),

Abnormal

sædafgang,

Erektil

dysfunktion

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrations-

stedet

Asteni,

Træthed,

Kuldegysen

39250_spc.doc

Side 13 af 19

Organsystem-

klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Undersøgelser

Forhøjet

kolesterol i

blodet

Vægtstigning,

Vægttab

Electrokardiogram

forlænget QT-interval,

Forlænget blødningstid,

Forhøjet indhold af

prolaktin i blodet

* Der er rapporteret om suicidale forestillinger og suicidal adfærd under behandling med venlafaxin

eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

** Se pkt. 4.4

*** I sammenlagte kliniske undersøgelser var incidensen af hovedpine med venlafaxin og placebo

den samme.

Behandlingsophør

Behandlingsophør med venlafaxin (specielt hvis behandlingen ophører brat) medfører

almindeligvis abstinenssymptomer. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inkl. paræstesi),

søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme

og/eller opkastning, rysten, svimmelhed, hovedpine og influenzasyndrom er de mest

almindelige, indberettede reaktioner. Generelt er disse tilfælde milde til moderate og er

selvbegrænsende, men hos nogle patienter kan de dog være alvorlige og/eller vare længere

tid. Der tilrådes derfor gradvis ophør med aftrapning af dosis, når behandling med

venlafaxin ikke længere er nødvendig (se pkt. 4.2 og 4.4).

Pædiatrisk population

Generelt var venlafaxins bivirkningsprofil (i placebo-kontrollerede kliniske forsøg) hos

børn og unge (i alderen 6 til 17 år) den samme som hos voksne. Ligesom hos voksne sås

der nedsat appetit, vægttab, forhøjet blodtryk og forhøjet serumkolesterol (se pkt. 4.4).

I kliniske pædiatriske forsøg blev tanker om selvmord observeret som bivirkning. Der var

også øgede indberetninger om fjendtlighed og, navnlig ved større depressiv lidelse,

selvbeskadigelse.

Specielt sås følgende bivirkninger hos pædiatriske patienter: abdominalsmerter, agitation,

dyspepsi, ekkymose, næseblod og myalgi.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Ved erfaringerne efter markedsføring blev overdosering med venlafaxin fortrinsvis

rapporteret i kombination med alkohol og/eller andre lægemidler. De mest almindeligt

rapporterede hændelser ved overdosering omfatter: takykardi, ændringer i

bevidsthedsniveauet (fra somnolens til koma), mydriasis, kramper og opkastning. Andre

rapporterede hændelser omfatter: EKG-ændringer (f.eks. forlængelse af QT-intervallet,

39250_spc.doc

Side 14 af 19

grenblok, QRS-forlængelse), ventrikulær takykardi, bradykardi, hypotension, vertigo og

dødsfald.

Offentliggjorte, retrospektive forsøg rapporterer, at overdosering af venlafaxin kan være

forbundet med en forhøjet risiko for dødelig udgang i forhold til det, der ses med SSRI-

antidepressiva, men lavere end for tricykliske antidepressiva. Epidemiologiske forsøg har

påvist, at patienter, som behandles med venlafaxin, har en større byrde af

selvmordsrisikofaktorer end SSRI-patienter. I hvor høj grad fundet af en forhøjet risiko for

dødelig udgang kan tilskrives venlafaxins toksicitet ved overdosering i modsætning til en

række karakteristika hos patienter, som behandles med venlafaxin, er ikke klart.

Venlafaxin skal ordineres i den mindste mængde af lægemidlet, der er i overensstemmelse

med god patientbehandling, for at reducere risikoen for overdosering.

Anbefalet behandling

Det anbefales at yde generel symptomatisk behandling og støtteforanstaltninger.

Hjerterytme og vitale tegn skal monitoreres. Fremkaldelse af opkastning frarådes, når der

er risiko for aspiration.

Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den udføres kort tid efter indtagelse eller hos

symptomatiske patienter. Administration af aktivt kul kan også begrænse absorptionen af

det aktive indholdsstof. Forceret diurese, dialyse, hæmoperfusion og

udskiftningstransfusion vil sandsynligvis ikke have nogen effekt. Der kendes ingen

specifikke antidoter til venlafaxin.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AX 16. Andre antidepressiva

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Venlafaxins antidepressive virkningsmekanisme hos mennesker menes at være forbundet

med dets potensering af neurotransmitteraktiviteten i centralnervesystemet. Prækliniske

undersøgelser har vist, at venlafaxin og dets hovedmetabolit, O-desmethylvenlafaxin

(ODV), hæmmer serotonin og noradrenalin genoptag. Venlafaxin hæmmer også svagt

dopamingenoptag. Venlafaxin og dets aktive metabolit reducerer den β-adrenerge

modtagelighed efter både akut (enkeltdosis) og kronisk administration. Venlafaxin og

ODV er meget ens med hensyn til deres samlede virkning på neurotransmitter-genoptag og

receptorbinding.

Venlafaxin har så godt som ingen affinitet for muskarine, kolinerge, H

-histaminerge eller

-adrenerge receptorer in vitro. Farmakologisk aktivitet ved disse receptorer kan være

relateret til forskellige bivirkninger set ved andre antidepressive lægemidler såsom

antikolinerge, sedative og kardiovaskulære bivirkninger.

Venlafaxin har ingen monoaminooxidase (MAO)-hæmmende aktivitet.

In vitro-forsøg viste, at venlafaxin så godt som ikke har nogen affinitet for opiater eller

benzodiazepinfølsomme receptorer.

39250_spc.doc

Side 15 af 19

Klinisk virkning og sikkerhed

Major Depression

Virkningen af venlafaxin med umiddelbar udløsning til behandling af større depressive

episoder blev fastlagt i 5 randomiserede, dobbeltblinde, placebo-kontrollerede, kortvarige

forsøg af 4 til 6 ugers varighed, med doser op til 375 mg/dag. Virkningen af venlafaxin

depot til behandling af større depressive episoder blev fastlagt i 2 placebo-kontrollerede,

kortvarige forsøg af 8 og12 ugers varighed, med doser fra 75 til 225 mg/dag.

I et længerevarende forsøg blev voksne ambulante patienter, som under et 8-ugers åbent

forsøg havde responderet på venlafaxin depot (75, 150, eller 225 mg, hver morgen),

randomiseret til enten at fortsætte på den samme venlafaxin depot-dosis eller til placebo

med henblik på op til 26 ugers observation for recidiv.

I et andet længerevarende forsøg blev virkningen af venlafaxin til forebyggelse af nye

anfald af depressive episoder i en 12-måneders periode fastslået i et placebo-kontrolleret,

dobbeltblindt klinisk forsøg med voksne ambulante patienter med tilbagevendende større

depressive episoder, som havde responderet på venlafaxinbehandling (100 til 200 mg

daglig, to gange daglig) under den sidste depressionsepisode.

Generaliseret angst

Virkningen af venlafaxin depot til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne

ambulante patienter er fastslået i to 8-ugers placebo-kontrollerede forsøg med fast dosis

(75 til 225 mg/dag), et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fast dosis (75 til 225

mg/dag) og et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fleksibel dosis (37,5, 75 og 150

mg/dag). Selv om der også var evidens for, at en dosis på 37,5 mg/dag var bedre end

placebo, var denne dosis ikke så konsekvent effektiv som de højere doser.

Socialfobi

Virkningen af venlafaxin depottabletter til behandling af socialfobi hos voksne ambulante

patienter er fastslået i fire dobbeltblinde, parallel-gruppe-, 12-ugers multicenter, placebo-

kontrollerede forsøg med fleksibel dosis og et dobbeltblindt, parallel-gruppe-, 6-måneders

placebo-kontrolleret forsøg med fast/fleksibel dosis. Patienterne fik doser på mellem 75 og

225 mg/dag. Der var ingen evidens for større effektivitet hos gruppen, som fik 150 til 225

mg/dag, sammenlignet med gruppen, som fik 75 mg/dag i forsøget over 6 måneder.

Panikangst

Virkningen af venlafaxin depot til behandling af panikangst hos voksne ambulante

patienter med panikangst med eller uden agorafobi er fastslået i to dobbeltblinde, 12-ugers

multicenter, placebo-kontrollerede forsøg. Initialdosis i forsøgene med panikangst var 37,5

mg/dag i 7 dage. Derefter fik patienterne en fast dosis på 75 eller 150 mg/dag i det ene

forsøg og 75 til 225 mg/dag i det andet forsøg.

Virkningen med hensyn til langtidssikkerhed, effekt og forebyggelse af tilbagefald blev

også fastslået i et langtids-, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret parallel-gruppe-forsøg med

voksne ambulante patienter, som responderede på åben behandling. Patienterne fortsatte

med at få samme dosis venlafaxin depot, som de havde taget ved slutningen af den åbne

fase (75, 150 eller 225 mg).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

39250_spc.doc

Side 16 af 19

Venlafaxin metaboliseres i omfattende grad, primært til den aktive metabolit, O-

desmethylvenlafaxin (ODV). Venlafaxins og ODVs middel ± SD plasma-halveringstid er

henholdsvis 5 ±2 timer og 11 ±2 timer. Steady state-koncentrationer af venlafaxin og ODV

nås inden for 3 dages behandling med multiple orale doser. Venlafaxin og ODV udviser

lineær kinetik gennem dosisintervallet fra 75 mg til 450 mg daglig.

Absorption

Mindst 92 % venlafaxin absorberes efter enkelte orale doser venlafaxin til umiddelbar

udløsning. Absolut biotilgængelighed er 40 % til 45 % på grund af præsystemisk

metabolisme. Efter administration af venlafaxin til umiddelbar udløsning forekommer de

højeste plasmakoncentrationer af venlafaxin og ODV efter henholdsvis 2 og 3 timer. Efter

administration af venlafaxin depottabletter nås de højeste plasmakoncentrationer af

venlafaxin og ODV inden for henholdsvis 5,5 timer og 9 timer. Når der administreres lige

store daglige doser venlafaxin som enten tabletter til umiddelbar udløsning eller som

depottabletter, giver depottabletter en langsommere absorption, men samme grad af

absorption som tabletten til umiddelbar udløsning. Mad påvirker ikke venlafaxins og

ODVs biotilgængelighed.

Fordeling

Venlafaxin og ODV binder sig minimalt til humane plasmaproteiner ved terapeutiske

koncentrationer (henholdsvis 27 % og 30 %). Venlafaxins fordelingsvolumen ved steady

state er 4,4 ±1,6 l/kg efter intravenøs administration.

Metabolisering

Venlafaxin gennemgår en omfattende hepatisk metabolisering. In vitro- og in vivo-forsøg

viser, at venlafaxin biotransformeres til dens aktive hovedmetabolit, ODV, af CYP2D6. In

vitro- og in vivo forsøg viser, at venlafaxin metaboliseres til en underordnet, mindre aktiv

metabolit, N-desmethylvenlafaxin, af CYP3A4. In vitro- og in vivo-forsøg viser, at

venlafaxin er en svag hæmmer af CYP2D6. Venlafaxin hæmmer ikke CYP1A2, CYP2C9

eller CYP3A4.

Elimination

Venlafaxin og dens metabolitter udskilles hovedsageligt via nyrerne. Omtrent 87 % af en

venlafaxindosis genfindes i urinen inden for 48 timer som enten uændret venlafaxin (5 %),

ukonjugeret ODV (29 %), konjugeret ODV (26 %) eller andre underordnede inaktive

metabolitter (27 %). Middel ± SD plasma steady state clearance for venlafaxin og ODV er

henholdsvis 1,3 ±0,6 l/t/kg og 0,4 ±0,2 l/t/kg.

Specielle populationer

Alder og køn

Forsøgspersonens alder og køn påvirker ikke i signifikant grad venlafaxins og ODVs

farmakokinetik.

Personer med god og ringe CYP2D6-metaboliseringsevne

Plasmakoncentrationerne af venlafaxin er højere hos personer, som har en ringe CYP2D6-

metaboliseringsevne end hos personer, som har en god metaboliseringsevne. Eftersom den

totale eksponering (AUC) for venlafaxin og ODV er den samme hos personer med en god

og personer med en ringe metaboliseringsevne, er der ikke behov for forskellige

dosisregimer for venlafaxin for disse to grupper.

39250_spc.doc

Side 17 af 19

Patienter med nedsat leverfunktion

Hos forsøgspersoner med Child-Pugh A (let nedsat leverfunktion) og Child-Pugh B

(moderat nedsat leverfunktion) blev halveringstiden for venlafaxin og ODV forlænget i

forhold til raske forsøgspersoner. Både clearance for oralt venlafaxin og ODV blev

reduceret. Der sås en høj grad af variabilitet mellem forsøgspersonerne. Der er begrænsede

data for patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Hos dialysepatienter blev eliminationshalveringstiden for venlafaxin forlænget med ca. 180

% og clearance reduceret med ca. 57 % i forhold til raske forsøgspersoner, mens

elimineringshalveringstiden for ODV blev forlænget med ca. 142 % og clearance blev

reduceret med ca. 56 %. Det er nødvendigt at justere dosis til patienter med svært nedsat

nyrefunktion og til patienter, som kræver hæmodialyse (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Forsøg med venlafaxin til rotter og mus viste ingen evidens for karcinogenese. Venlafaxin

var ikke mutagent i en lang række in vitro- og in vivo-test.

Dyreforsøg vedrørende reproduktionstoksicitet har hos rotter påvist et fald i ungernes vægt,

en stigning i antallet af dødfødte unger og en stigning i dødsfald blandt ungerne i løbet af

de første 5 dages laktation. Årsagen til disse dødsfald er ikke kendt. Disse virkninger

indtraf ved 30 mg/kg/dag, 4 gange den humane daglige dosis på 375 mg venlafaxin (på en

mg/kg basis). Dosis uden effekt i disse fund var 1,3 gange human dosis. Den potentielle

risiko for mennesker er ukendt.

Nedsat fertilitet blev observeret i et forsøg, hvor både han- og hunrotter blev eksponeret for

ODV. Denne eksponering var ca. 1-2 gange højere end en human venlafaxindosis på 375

mg daglig. Den humane relevans af dette fund kendes ikke.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Mannitol (E421)

Povidon K-90

Macrogol 400

Mikrokrystallinsk cellulose

Kolloid vandfri silica

Magnesiumstearat

Tabletovertræk:

Celluloseacetat

Macrogol 400

Opadry Y 30 (blanding af hypromellose, lactosemonohydrat, titandioxid (E171) og

triacetin)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

39250_spc.doc

Side 18 af 19

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

PVC- Polyklorotrifluoroethylen/aluminiumblister: Dette lægemiddel kræver ingen særlige

forholds regler vedrørende opbevaring.

HDPE-beholder: Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholds regler vedrørende

opbevaring. Hold flasken tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC-Polyklorotrifluoroethylen/aluminiumblister: Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30,

50, 56, 60, 70, 98, 100 og 500 (kun til hospitalsbrug) depottabletter.

HDPE-beholder med fugtabsorberende silicagel indeholdt i proppen: Pakningsstørrelser:

10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 100 og 500 (kun til hospitalsbrug) depottabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Laboratorios Liconsa S.A.

Gran Via Carlos III, 98, 7th floor

08028 Barcelona

Spanien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

75 mg:

39249

150 mg:

39250

225 mg:

39251

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

29. oktober 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

15. juni 2018

39250_spc.doc

Side 19 af 19

Andre produkter

search_alerts

share_this_information