Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
17-07-2018
18-06-2018
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
Venlafaxin AGP 75 mg depottabletter
Venlafaxin AGP 150 mg depottabletter
Venlafaxin AGP 225 mg depottabletter
Venlafaxin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen.
Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide.
Lægen har ordineret Venlafaxin AGP til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.
Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som
ikke er nævnt her.
Oversigt over indlægssedlen:
Virkning og anvendelse
Det skal De vide, før De begynder at tage Venlafaxin AGP
Sådan skal De tage Venlafaxin AGP
Bivirkninger
Opbevaring
Yderligere oplysninger
1.
VIRKNING OG ANVENDELSE
Venlafaxin AGP er et antidepressivum, som tilhører en gruppe medicin, der kaldes serotonin- og
noradrenalin-reuptake-hæmmere (SNRI’er). Det er en gruppe medicin, der anvendes til at behandle
depression og andre lidelser, såsom angstlidelser. Det menes, at personer, som er deprimerede og/eller
angste, har et lavere niveau af serotonin og noradrenalin i hjernen. Man forstår endnu ikke til bunds,
hvordan antidepressiva virker, men de kan hjælpe ved at øge niveauet af serotonin og noradrenalin i
hjernen.
Venlafaxin AGP er en behandling til voksne med depression. Venlafaxin AGP er også en behandling
til voksne med følgende angstlidelse: Socialfobi (frygt for eller undgåelse af sociale situationer). Det
er vigtigt at behandle depression eller angstlidelser, for at De kan få det bedre. Hvis lidelsen ikke
behandles, kan det ske, at Deres lidelse ikke forsvinder, og at den bliver mere alvorlig og vanskeligere
at behandle.
Lægen kan have givet Dem Venlafaxin AGP for noget andet. Følg altid lægens anvisning.
2.
DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE VENLAFAXIN AGP
Tag ikke Venlafaxin AGP
-
hvis De er overfølsom (allergisk) over for venlafaxin eller et af de øvrige indholdsstoffer i
Venlafaxin AGP.
hvis De også tager eller inden for de sidste 14 dage har taget nogen form for medicin, der
kaldes irreversible monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere), som bruges til behandling af
depression eller Parkinsons sygdom. Hvis De tager en irreversibel MAO-hæmmer sammen med
anden medicin, herunder også Venlafaxin AGP, kan det give alvorlige eller endda livstruende
bivirkninger. De skal desuden vente i mindst 7 dage, efter at De er holdt op med at tage
Venlafaxin
AGP,
før
De
tager
en
MAO-hæmmer
(se
også
afsnittene
”Serotoninsyndrom” og ”Brug af anden medicin”).
Vær ekstra forsigtig med at tage Venlafaxin AGP
hvis De tager anden medicin, som sammen med Venlafaxin AGP kan øge risikoen for at udvikle
serotoninsyndrom (se afsnittet ”Brug af anden medicin”).
hvis De har problemer med at synke eller forstyrrelser i mave eller tarm, som nedsætter evnen til
at synke eller til at lade føden passere normalt gennem tarmsystemet
hvis De har problemer med øjnene, såsom visse typer grøn stær (forhøjet tryk i øjet).
hvis De har eller har haft højt blodtryk.
hvis De har eller har haft hjerteproblemer.
hvis De har eller har haft kramper.
hvis De har eller har haft et lavt natriumindhold i blodet (hyponatriæmi).
hvis De har tendens til at få blå mærker eller til nemt at bløde (tidligere blødningslidelser), eller
hvis De tager anden medicin, der kan øge blødningsrisikoen.
hvis Deres kolesteroltal stiger.
hvis De eller nogen i Deres familie tidligere har eller har haft mani eller bipolær affektiv
sindslidelse (følelse af at være eksalteret eller euforisk).
hvis De har eller har haft en aggressiv adfærd.
Venlafaxin AGP kan medføre en følelse af rastløshed eller manglende evne til at sidde eller stå stille.
Fortæl det til lægen, hvis det sker for Dem.
Hvis nogen af disse forhold passer på Dem, skal De tale med Deres læge, før De tager Venlafaxin
AGP.
Tanker om selvmord eller forværring af Deres depression eller angst
Hvis De har en depression og/eller lider af angst, kan De nogle gange have selvmordstanker eller
tanker om at skade Dem selv. Disse tanker kan blive værre, når De starter med at tage antidepressiv
medicin, da det tager tid, før medicinen virker, sædvanligvis omkring 14 dage, men nogle gange
længere.
De vil være mere tilbøjelig til at tænke sådan:
hvis De tidligere har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på Dem selv.
- hvis De er ung. Oplysninger fra kliniske undersøgelser har vist, at der var en øget risiko for
selvmordsadfærd hos unge mennesker (under 25 år) med psykiatriske lidelser, der blev
behandlet med antidepressiv medicin.
Hvis De på noget tidspunkt får tanker om selvmord eller tanker om at gøre skade på Dem selv,
bør De
straks kontakte Deres læge eller hospitalet.
Det kan være, De synes, det er en hjælp at tale med en nær ven eller pårørende
om, at De er
deprimeret eller angst, og bede dem om at læse denne indlægsseddel. De kan eventuelt bede dem om
at fortælle Dem, hvis de synes, at Deres depression eller angst bliver værre, eller hvis de bliver
bekymrede over ændringer i Deres opførsel.
Mundtørhed
Der er set rapporteret om mundtørhed hos 10% af de patienter, som får venlafaxin. Dette kan forøge
risikoen for karies. De skal derfor være specielt omhyggelig med Deres tandhygiejne.
Anvendelse til børn og unge under 18 år
Venlafaxin AGP må normalt ikke anvendes til børn og unge under 18 år. De skal også vide, at
patienter under 18 år har en øget risiko for at få bivirkninger, såsom selvmordsforsøg, selvmordstanker
og fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede), når de tager denne type
lægemidler. Trods dette kan Deres læge vælge at ordinere Venlafaxin AGP til patienter under 18 år,
fordi han/hun beslutter, at det er i deres interesse. Hvis Deres læge har ordineret Venlafaxin AGP til en
patient under 18 år, og De gerne vil tale om dette, skal De henvende Dem til Deres læge. I de tilfælde
hvor patienten er under 18 år, skal De fortælle det til lægen, hvis nogen af de oven for nævnte
symptomer udvikler sig eller bliver værre. Desuden er der – hvad angår vækst, modning samt hjernens
og den adfærdsmæssige udvikling – ingen viden om Venlafaxin AGP sikkerhed hos patienter under 18
år, der tager medicinen over længere tid.
Brug af anden medicin
Fortæl det til lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette
gælder også medicin, som ikke er købt på recept.
Deres læge afgør, om De kan tage Venlafaxin AGP sammen med anden medicin.
De må ikke begynde eller holde op med at tage medicin, ej heller medicin, som ikke er købt på recept,
samt naturlægemidler, før De har spurgt Deres læge eller på apoteket.
Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere): Se afsnittet ”Det skal De vide, før De
begynder at tage Venlafaxin AGP”
Serotoninsyndrom:
Serotoninsyndrom, en potentielt livstruende tilstand (se afsnittet ”Bivirkninger”), kan
forekomme ved behandling med Venlafaxin AGP, navnlig når det tages sammen med anden
medicin. Eksempler på sådan medicin er bl.a.:
triptaner (anvendes mod migræne)
medicin til behandling af depression, f.eks. SNRI, SSRI’er, tricyklisk medicin eller
medicin med lithium
medicin med linezolid, et antibiotikum til behandling af infektioner
medicin med moclobemid, en reversibel MAO-hæmmer til behandling af depression
medicin med sibutramin (anvendes til vægttab)
medicin med tramadol (et smertestillende middel)
produkter med perikon (også kaldet hypericum perforatum, et naturlægemiddel eller
urtemedicin, som bruges til at behandle mild depression)
produkter med tryptofan (anvendes mod søvnproblemer og depression)
Tegn og symptomer på serotoninsyndrom kan omfatte en kombination af følgende:
Rastløshed, hallucinationer, manglende koordination, hurtig puls, forhøjet kropstemperatur, hurtige
ændringer i blodtrykket, overaktive reflekser, diarré, koma, kvalme, opkastning. Søg straks læge, hvis
De tror, De er ved at få serotoninsyndrom.
Følgende medicin kan også indvirke på Venlafaxin AGP og skal bruges med forsigtighed. Det er især
vigtigt at nævne det over for Deres læge eller apoteket, hvis De tager medicin, der indeholder:
ketoconazol (et svampedræbende lægemiddel)
haloperidol eller risperidon (til behandling af psykiatriske lidelser)
metoprolol (en betablokker til behandling af højt blodtryk og hjerteproblemer)
Brug af Venlafaxin AGP sammen med mad og drikke
Venlafaxin AGP skal tages sammen med mad (se afsnit 3 ”Sådan skal De tage Venlafaxin AGP”).
Undgå at drikke alkohol, mens De tager Velafaxin AGP.
Graviditet og amning
Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.
De skal straks fortælle det til Deres læge, hvis De bliver gravid eller har planer om at blive gravid. De
må kun bruge Venlafaxin AGP, efter at De har drøftet de mulige fordele og risici for Deres ufødte
barn med Deres læge.
Hvis De tager Venlafaxin AGP, når De er gravid, skal De fortælle det til Deres jordemoder og/eller
læge, da Deres barn kan have symptomer, når det fødes. Disse symptomer starter normalt i de første
24 timer, efter at barnet er født. De kan f.eks. være, at barnet ikke spiser rigtigt og har
åndedrætsproblemer. Hvis Deres barn har disse symptomer, når det fødes, og De er bekymret, skal De
kontakte Deres læge og/eller jordemoder, som vil kunne rådgive Dem.
Venlafaxin AGP kan gå over i modermælken. Der er en risiko for påvirkning af barnet. De skal derfor
diskutere det med Deres læge, og han/hun vil beslutte, om De bør holde op med at amme eller stoppe
behandlingen med Venlafaxin AGP.
Trafik- og arbejdssikkerhed
De må ikke køre bil eller arbejde med værktøj eller maskiner, før De ved, hvordan Venlafaxin AGP
påvirker Dem.
Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Venlafaxin AGP
Denne medicin indeholder lactose. Kontakt lægen, før De tager denne medicin, hvis lægen har fortalt
Dem, at De ikke tåler visse sukkerarter.
3.
SÅDAN SKAL DE TAGE VENLAFAXIN AGP
Tag altid Venlafaxin AGP nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl så spørg lægen eller på
apoteket.
Den normalt anbefalede startdosis til behandling af depression og socialfobi er
75 mg dagligt. Denne dosis kan gradvist øges af lægen til 150 mg dagligt, og hvis det er nødvendigt,
op til en maksimal dosis på 375 mg dagligt ved depression. Den maksimale dosis ved socialfobi er 225
mg/dag.
Tag Venlafaxin AGP på omtrent samme tidspunkt hver dag, enten om morgenen eller om aftenen.
Venlafaxin AGP skal synkes hele sammen med væske og må ikke deles, knuses, tygges eller opløses..
Venlafaxin AGP skal tages sammen med mad.
Hvis De har lever- eller nyreproblemer, skal De tale med Deres læge, fordi Deres Venlafaxin AGP-
dosis eventuelt skal ændres.
De må ikke holde op med at tage Venlafaxin AGP uden først at tale med Deres læge (se afsnittet
”Hvis De holder op med at tage Venlafaxin AGP”).
Hvis De har taget for mange Venlafaxin AGP depottabletter
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket straks, hvis De har taget flere Venlafaxin AGP
depottabletter, end der står her eller flere end lægen har foreskrevet, og De af denne grund føler Dem
utilpas. Tag æsken med..
Symptomerne på mulig overdosering kan være hurtigt hjerteslag, ændringer i bevidsthedsniveau
(varierende fra søvnighed til koma), sløret syn, kramper eller anfald og opkastning.
Hvis De har glemt at tage Venlafaxin AGP
Hvis De glemmer at tage en dosis, skal De tage den hurtigst muligt. Hvis det næsten er tid til næste
dosis, skal De dog springe den glemte dosis over og kun tage en enkelt dosis som normalt. De må ikke
tage mere end den daglige mængde Venlafaxin AGP, som De har fået ordineret, på én dag.
Hvis De holder op med at tage Venlafaxin AGP
De må ikke holde op med at tage Deres behandling eller reducere dosis uden lægens anvisning, heller
ikke hvis De har det bedre. Hvis Deres læge mener, at De ikke længere har brug for Venlafaxin AGP,
kan han/hun bede Dem reducere Deres dosis langsomt, før De helt holder op med behandlingen. Det er
kendt, at der er opstået bivirkninger, når personer er holdt op med at bruge Venlafaxin AGP, navnlig
når de pludseligt er holdt op med Venlafaxin AGP, eller når dosis reduceres for hurtigt. Nogle
patienter kan opleve symptomer såsom træthed, svimmelhed, uklarhed, hovedpine, søvnløshed,
mareridt, mundtørhed, appetitløshed, kvalme, diarré, nervøsitet, agitation, konfusion, ringen for
ørerne, prikken i huden eller sjældent følelse af elektrisk stød, svækkelse, sveden, kramper eller
influenza-lignende symptomer.
Deres læge fortæller Dem, hvordan De gradvist skal holde op med Venlafaxin AGP-behandlingen.
Hvis De oplever et af disse eller andre symptomer, der er generende, skal De bede Deres læge om råd
Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om eller føler Dem usikker på.
4.
BIVIRKNINGER
Venlafaxin AGP kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Bliv ikke bekymret, hvis du opdager en tablet i din afføring, når du tager Venlafaxin AGP. Hele vejen
gennem tarmsystemet udløses venlafaxin langsomt fra tabletten. Tabletkapslen forbliver uopløst og
udskilles med afføringen. Derfor har du fået din venlafaxindosis selv om tabletkapslen er synlig.
Allergiske reaktioner
Tag ikke mere Venlafaxin AGP, hvis der opstår noget af det følgende. Fortæl det straks til lægen, eller
tag til nærmeste skadestue.
Trykken for brystet, hvæsende åndedræt, problemer med at synke eller åndedrætsproblemer.
Hævelse af ansigt, hals, hænder eller fødder.
Følelse af nervøsitet eller angst, svimmelhed, dunkende fornemmelse, pludselig rødme af huden
og/eller en varm fornemmelse.
Kraftigt udslæt, kløe eller nældefeber (hævede pletter i rød eller bleg hud, der ofte klør).
Alvorlige bivirkninger
Hvis De bemærker nogen af de følgende tegn, kan De have brug for omgående lægehjælp:
Hjerteproblemer, såsom hurtig eller uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk.
Øjenproblemer, såsom sløret syn, udvidede pupiller.
Nerveproblemer, såsom svimmelhed, sovende fornemmelse, bevægelsesforstyrrelse, kramper
eller anfald.
Psykiatriske problemer, såsom hyperaktivitet og opstemthed.
Abstinenser (se afsnittet ”Sådan skal De tage Venlafaxin AGP, Hvis De holder op med at tage
Venlafaxin AGP”).
Fuldstændig liste over bivirkninger
Hyppigheden af bivirkningerne (sandsynligheden for at de opstår) inddeles som følger:
Meget almindelig
Påvirker flere end 1 ud af 10 patienter
Almindelig
Påvirker 1 til 10 patienter ud af 100
Ikke almindelig
Påvirker 1 til 10 patienter ud af 1.000
Sjælden
Påvirker 1 til 10 patienter ud af 10.000
Ikke kendt
Hyppigheden kan ikke fastsættes ud fra forhåndenværende data
Blodsygdomme
Ikke almindelig:
Blå mærker, sort, tjæreagtig afføring (faeces) eller blod i afføringen, hvilket
kan være et tegn på indre blødning
Ikke kendt:
Nedsat antal trombocytter i blodet, hvilket fører til øget risiko for blå mærker
eller blødning, blodforstyrrelser, som kan medføre øget risiko for infektion
Stofskifte/ernæring
Almindelig:
Vægttab, forhøjet kolesterol
Ikke almindelig:
Vægtøgning
Ikke kendt:
Lette ændringer i blodets indhold af leverenzymer, nedsat natriumniveau i
blodet, kløen, gul hud eller øjne, mørk urin, forkølelseslignende symptomer,
som kan være symptom på betændelse i leveren (hepatitis), forvirring,
overdreven indtagelse af vand (kendt som SIADH), unormal produktion af
modermælk
Nervesystemet
Meget almindelig
Mundtørhed, hovedpine
Almindelig:
Unormale drømme, nedsat libido, svimmelhed, øget muskeltonus, søvnløshed,
nervøsitet, sovende fornemmelse, mathed, rystelser, forvirring, følelse af at
være adskilt fra (uden for) sig selv og virkeligheden
Ikke almindelig:
Manglende følelse eller emotion, hallucinationer, ufrivillige
muskelbevægelser, ophidselse, svækket koordination og balance
Sjælden:
En følelse af rastløshed eller manglende evne til at sidde eller stå stille,
kramper eller anfald, følelse af at være eksalteret eller euforisk
Ikke kendt:
Høj temperatur med stive muskler, forvirring eller ophidselse, svedtendens,
eller hvis De oplever rykvise muskelbevægelser, som De ikke kan kontrollere.
Det kan være symptomer på en alvorlig tilstand kendt som malignt
neuroleptisk syndrom. Euforiske fornemmelser, døsighed, vedholdende
hurtige øjenbevægelser, klodsethed, rastløshed, en følelse af at være fuld,
svedtendens eller stive muskler, hvilket er symptomer på serotoninsyndrom:
desorientering og forvirring ofte ledsaget af hallucinationer (delirum).
Stivhed, spasmer og ufrivillige muskelbevægelser, tanker om at gøre skade på
sig selv eller slå sig selv ihjel
Sanseforstyrrelser
Almindelig:
Sløret syn
Ikke almindelig:
Ændret smagsfornemmelse, ringen for ørerne
Ikke kendt:
Alvorlige smerter i øjnene og nedsat eller sløret syn
Hjerte- eller kredsløbslidelser
Almindelig:
Forhøjet blodtryk, rødme, hjertebanken
Ikke almindelig:
Svimmelhed (især, når man rejser sig for hurtigt), besvimelse, hurtigt
hjerteslag
Ikke kendt:
Fald i blodtrykket, unormalt, hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag, som kan
føre til besvimelse
Luftvejssygdomme
Almindelig:
Gaben
Ikke kendt:
Hoste, hvæsen, stakåndethed og høj temperatur, hvilket er symptomer på en
betændelseslignende tilstand (inflammation) i lungerne i forbindelse med en
stigning i antallet af hvide blodlegemer (pulmonær eosinophili)
Fordøjelsesforstyrrelser
Meget almindelig
Kvalme
Almindelig:
Nedsat appetit, forstoppelse, opkastning
Ikke almindelig:
Skæren tænder, diarré
Hudlidelser
Meget almindelig
Svedtendenser (også nattesved)
Ikke almindelig:
Udslæt, unormalt hårtab
Ikke kendt:
Hududslæt, som kan føre til alvorlig blæredannelse og afskalning af huden,
kløe, let udslæt
Knogler, led og muskler
Ikke kendt:
Uforklarlige muskelsmerter, ømhed eller slaphed (rhabdomyolyse)
Urinvejslidelser
Almindelig:
Problemer med at lade vandet, hyppigere vandladning
Ikke almindelig:
Ude af stand til at lade vandet
Reproduktive og seksuelle forstyrrelser
Almindelig:
Abnorm sædafgang/orgasme (mænd), manglende orgasme, erektil dysfunktion
(impotens), uregelmæssigheder omkring menstruationen som f.eks. forøget
blødning eller forøget, uregelmæssig blødning
Ikke almindelig:
Abnorm orgasme (kvinder)
Kroppen som helhed
Almindelig:
Svækkelse (asteni), kuldegysninger
Ikke almindelig:
Overfølsomhed over for sollys
Ikke kendt:
Opsvulmet ansigt eller tunge, stakåndethed eller vejrtrækningsbesvær, ofte
med udslæt på huden (dette kan være en alvorlig allergisk reaktion)
Venlafaxin AGP kan give bivirkninger, som De måske ikke bemærker, såsom blodtryksstigniner eller
unormal puls, lette ændringer i blodets indhold af leverenzymer, natrium eller kolesterol. I mere
sjældne tilfælde kan Venlafaxin AGP reducere funktionen af trombocytter i blodet, hvilket forhøjer
risikoen for blå mærker eller blødning. Det kan derfor ske, at Deres læge vil tage blodprøver fra tid til
anden, især hvis De har taget Venlafaxin AGP i lang tid.
Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller De får
bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Bivirkninger, som ikke er nævnt her, bør indberettes til Lægemiddelstyrelsen, så viden om
bivirkninger kan blive bedre.
De eller Deres pårørende kan selv indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen.
De finder skema og vejledning på Lægemiddelstyrelsens netsted
www.meldenbivirkning.dk.
5.
OPBEVARING
Opbevares utilgængeligt for børn.
Brug ikke Venlafaxin AGP efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den
sidste dag i den nævnte måned.
Opbevares ved temperaturer under 30ºC.
Blistre: Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.
Plastbeholder: Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.
Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i
afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Venlafaxin AGP indeholder
Aktivt stof: Venlafaxin.
Hver depottablet indeholder 75 mg, 150 mg eller 225 mg venlafaxin (som hydrochlorid).
Øvrige indholdsstoffer:
Tabletkerne: Mannitol (E421), povidon K-90, macrogol 400, mikrokrystallinsk cellulose, kolloid
vandfri silica, magnesiumstearat.
Tabletfilm: Celluloseacetat, macrogol 400, hypromellose, lactosemonohydrat, titandioxid (E171),
triacetin..
Venlafaxin AGPs udseende og pakningsstørrelse
Hvide, runde depottabletter.
Venlafaxin AGP fås i blisterpakninger med 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 100 og 500 tabletter og i
plastbeholder med 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 100 og 500 depottabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Indehaveren af markedsføringstilladelsen:
A Generic Pharmaceutical AB
Kalendegatan 25
SE-211 35 Malmö
SVERIGE
Fremstiller:
Laboratorios LICONSA, S.A.
Avda. Miralcampo, Nº 7, Polígono Industrial Miralcampo
19200 Azuqueca de Henares (Guadalajara), SPANIEN
Dette lægemiddel er godkendt i EØS under følgende navne:
Medlemslandets navn
Lægemidlets navn
Danmark
Faxiprol (75/150/225) {translator’s note: in
Denmark: Venlafaxin AGP}
Finland
Venlafaxine AGP 75/150/225 mg depotabletti
Norge
Venlafaxine AGP 75/150/225 mg depotabletter
Slovakiet
Faxiprol 37,5/75/150/225
Slovenien
Faxiprol 37, 5/75/150/225 mg Tableta s podaljšanim
sproščanjem
Spain
Zarelis retard 75/150/225 mg comprimidos de
Iiberación prolongada
Sverige
Venlafaxine AGP 37,5/75/150/225 mg depottabletter
Tjekkiet
Faxiprol 37,5/75/150/225
Tyskland
Venlafaxin - ratiopharm 75/150/225 mg
Retardtabletten
Ungarn
Faxiprol 37,5/75/150/225 mg retard tabletta
Østrig
Venaxibene 75/150/225 mg, Retardtabletten
Denne indlægsseddel blev sidst revideret november 2009
15. juni 2018
PRODUKTRESUMÉ
for
Duofaxin, depottabletter
0.
D.SP.NR.
23392
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Duofaxin
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Duofaxin 75 mg depottabletter
Hver depottablet indeholder 75 mg venlafaxin (som hydrochlorid)
Duofaxin 150 mg depottabletter
Hver depottablet indeholder 150 mg venlafaxin (som hydrochlorid)
Duofaxin 225 mg depottabletter
Hver depottablet indeholder 225 mg venlafaxin (som hydrochlorid)
Hjælpestof: Lactose 3,4 / 5,7 / 6,5 mg
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Depottablet.
75 mg depottabletter: 7,5 mm runde, bikonvekse, hvide tabletter.
150 mg depottabletter: 9,5 mm runde, bikonvekse, hvide tabletter.
225 mg depottabletter: 11 mm runde, bikonvekse, hvide tabletter.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Behandling af Major depression (ICD-10 ”Moderat til svær depressiv episode”)
Forebyggelse af tilbagefald af større depressive episoder
Behandling af generaliseret angst
Behandling af socialfobi
Behandling af panikangst med eller uden agorafobi
39250_spc.doc
Side 1 af 19
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Major Depression
Den anbefalede startdosis for venlafaxin depottabletter er 75 mg 1 gang daglig. Patienter,
som ikke responderer på en startdosis på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af
dosis op til en maksimal dosis på 375 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2
uger eller mere. Hvis det er klinisk berettiget på grund af symptomernes alvor, kan dosis
øges med hyppigere intervaller, men ikke mindre end 4 dage.
På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter
klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.
Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller
længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag
til sag.
Længerevarende behandling kan også være relevant for at forebygge nye anfald af større
depressive episoder. I de fleste tilfælde er den anbefalede dosis til forebyggelse af ny
depressiv episode den samme, som anvendes ved den igangværende episode.
Behandling med antidepressiv medicin bør fortsætte i mindst 6 måneder efter remission.
Generaliseret angst
Den anbefalede startdosis for venlafaxin depottabletter er 75 mg 1 gang daglig. Patienter,
som ikke responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis
til maksimalt 225 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.
På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter
klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.
Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller
længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag
til sag.
Socialfobi
Den anbefalede dosis for venlafaxin depottabletter er 75 mg 1 gang daglig. Der er ingen
evidens for, at højere doser giver nogen yderligere fordel.
Til enkelte patienter, som ikke responderer på en startdosis på 75 mg daglig, kan det dog
overvejes at øge dosis op til en maksimal dosis på 225 mg/dag. Dosis kan forøges med et
interval på 2 uger eller mere.
På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter
klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.
Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller
længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag
til sag.
39250_spc.doc
Side 2 af 19
Panikangst
Det anbefales at anvende en dosis venlafaxin depot på 37,5 mg daglig i 7 dage. Dosis skal
derefter forøges til 75 mg daglig. Patienter, som ikke responderer på dosen på 75 mg
daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis op til maksimalt 225 mg daglig. Dosis kan
forøges med et interval på 2 uger eller mere.
På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter
klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.
Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller
længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag
til sag.
Ældre
Det anses ikke for nødvendigt med specifikke dosisjusteringer af venlafaxin alene på
grundlag af patientens alder. Der skal dog udvises forsigtighed ved behandling af ældre
(f.eks. på grund af muligheden for nedsat nyrefunktion og potentielle ændringer i
neurotransmitter-følsomhed og affinitet, som optræder med alderen). Der skal altid
anvendes lavest mulige dosis, og patienterne skal overvåges omhyggeligt, hvis en øgning
af dosis er nødvendig.
Pædiatrisk population
Venlafaxin bør ikke anvendes til børn og unge.
Kontrollerede kliniske undersøgelser med børn og unge med større depressive lidelser
kunne ikke påvise virkning og understøtter ikke brugen af venlafaxin til disse patienter (se
pkt. 4.4 og 4.8).
Virkning og sikkerhed ved brug af venlafaxin til andre indikationer hos børn og unge under
18 år er ikke fastslået.
Anvendelse til patienter med nedsat leverfunktion
Til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion bør en dosisreduktion på 50 %
generelt overvejes. På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter
kan det dog være ønskeligt med individuel dosering.
Der er begrænsede data for patienter med svært nedsat leverfunktion. Der bør udvises
forsigtighed, og en dosisreduktion på mere end 50 % bør overvejes. Den potentielle fordel
bør opvejes mod risikoen ved behandling af patienter med svært nedsat leverfunktion.
Anvendelse til patienter med nedsat nyrefunktion
Selv om det ikke er nødvendigt med dosisjustering til patienter med en glomerulær
filtrationshastighed (GFR) mellem 30-70 ml/min., anbefales forsigtighed.
Til patienter i hæmodialyse og patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR < 30
ml/min.) bør dosis reduceres med 50 %.
På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan det være
ønskeligt med individuel dosering.
Abstinenssymptomer ved seponering af venlafaxin
Pludseligt behandlingsstop bør undgås. Når behandling med venlafaxin stoppes, bør dosis
reduceres gradvist over en periode på mindst en til to uger for at reducere risikoen for
abstinensreaktioner (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis der opstår uudholdelige symptomer efter en
39250_spc.doc
Side 3 af 19
dosisreduktion eller efter ophør med behandling, kan det overvejes at genoptage den
tidligere foreskrevne dosering. Efterfølgende kan lægen fortsætte med at reducere dosis,
men endnu mere gradvist.
Administration
Til oral anvendelse.
Det anbefales at tage venlafaxin depottabletterne sammen med mad på omtrent samme
tidspunkt hver dag. Tabletterne skal synkes hele sammen med væske og må ikke deles,
knuses, tygges eller opløses.
Det aktive stof udløses under depottablettens passage gennem mave-tarmkanalen, mens
kapselskallen bevares og udskilles intakt i fæces.
Patienter, som behandles med venlafaxin tabletter til umiddelbar udløsning, kan skifte til
venlafaxin depottabletter på den nærmeste tilsvarende daglige dosis. F.eks. kan venlafaxin-
tabletter til umiddelbar udløsning 37,5 mg to gange daglig skiftes til venlafaxin
depottabletter 75 mg 1 gang daglig.
Individuelle dosisjusteringer kan være nødvendige.
Ikke alle godkendte doseringsmuligheder kan følges med dette præparat.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne
anført i punkt 6.1.
Samtidig behandling med irreversible monoaminooxidase-hæmmere (MAO-
hæmmere). Duofaxin er kontraindiceret på grund af risikoen for serotoninsyndrom
med symptomer som agitation, tremor og hypertermi. Der skal gå mindst 14 dage efter
seponering af behandling med en irreversibel MAO-hæmmer, inden behandling med
venlafaxin må påbegyndes.
Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en
irreversibel MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.4 og 4.5).
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring
Depression er forbundet med en forhøjet risiko for selvmordstanker, skade på sig selv og
selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der sker en
signifikant remission. Da der muligvis ikke sker en bedring i de første uger af
behandlingen, skal patienter overvåges nøje, indtil denne bedring indtræffer. De generelle
kliniske erfaringer er, at risikoen for selvmord kan øges i de tidlige stadier af bedringen.
Andre psykiatriske lidelser, som venlafaxin ordineres til, kan også være forbundet med en
forhøjet risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Derudover kan disse lidelser være
komorbide med en større depressiv lidelse. Ved behandling af patienter med andre
psykiatriske lidelser skal der derfor træffes de samme forholdsregler som dem, der gælder
for patienter med større depressiv lidelse.
Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen eller patienter, som udviser en
signifikant grad af selvmordstanker, før de påbegynder behandlingen, har større risiko for
selvmordstanker eller selvmordsforsøg og skal overvåges nøje under behandlingen. En
meta-analyse af placebokontrollerede kliniske forsøg med antidepressiva til voksne
39250_spc.doc
Side 4 af 19
patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for selvmordsadfærd hos patienter
under 25 år i behandling med antidepressiva sammenlignet med placebo.
Den medicinske behandling bør følges af tæt overvågning af patienterne, i særdeleshed
højrisikopatienter, især i begyndelsen af behandlingen og efter dosisændringer. Patienterne
og deres omsorgsgivere skal være opmærksomme på behovet for at monitorere enhver
klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker og usædvanlige ændringer i opførsel, og
de skal omgående søge lægelig rådgivning, hvis disse symptomer viser sig.
Pædiatrisk population
Venlafaxin bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske
undersøgelser blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og
fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede) hyppigere set hos børn
og unge, som blev behandlet med antidepressiva end hos dem, som blev behandlet med
placebo. Hvis der ikke desto mindre på grundlag af et klinisk behov træffes beslutning om
behandling, skal patienten overvåges nøje for fremkomst af selvmordssymptomer.
Derudover mangler der data om langtidssikkerheden hos børn og unge vedrørende vækst,
modning samt kognitiv og adfærdsmæssig udvikling.
Serotoninsyndrom
Som med andre serotonerge midler kan der udvikles et potentielt livstruende
serotoninsyndrom under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre
midler, som kan påvirke det serotonerge neurotransmittersystem (herunder triptaner, SSRI
´er, SNRI´er, lithium, sibutramin, perikum (Hypericum perforatum), fentanyl og dets
analoger, tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og pentazocin), med
lægemidler der hæmmer metabolismen af serotonin f.eks. MAOI hæmmere som f.eks.
methylthionin, med serotonin prækursorer (så som tryptophan tilskud), eller (antipsykotika
eller andre dopamin antagonister (se pkt. 4.3 og 4.5).
Symptomerne på serotoninsyndrom kan omfatte: ændringer i mentaltilstand (f.eks.
agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodtryk,
hypertermi), neuromuskulære afvigelser (f.eks. hyperrefleksi, koordinationssvigt) og/eller
gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré).
Serotoninsyndrom
I sin mest alvorlige form kan serotoninsyndrom minde om NMS, der omfatter hypertermi,
muskelstivhed, autonom ustabilitet med mulige hurtige udsving i vitale tegn og ændringer i
mentaltilstanden.
Hvis samtidig behandling med venlafaxin og andre lægemidler, som kan risikere at påvirke
det serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystemer, er klinisk berettiget,
tilrådes det at overvåge patienten nøje, især ved behandlingsstart og dosisforhøjelser.
Samtidig brug af venlafaxin med serotoninprækursorer (som f.eks. tryptofantilskud)
frarådes.
Snævervinklet glaukom
Mydriasis kan forekomme i forbindelse med venlafaxin. Det anbefales nøje at overvåge
patienter med forhøjet intraokulært tryk eller patienter, som har risiko for akut
snævervinklet glaukom (vinkelblokglaukom).
39250_spc.doc
Side 5 af 19
Blodtryk
Der er hyppigt rapporteret om dosisrelaterede stigninger i blodtrykket i forbindelse med
behandling med venlafaxin. I nogle tilfælde er der efter markedsføring rapporteret om
alvorlige tilfælde af forhøjet blodtryk, der kræver omgående behandling. Alle patienter bør
omhyggeligt screenes for forhøjet blodtryk, og eksisterende hypertension skal være
kontrolleret, før behandlingen sættes i gang. Efter påbegyndelse af behandling og efter
dosisforhøjelser bør blodtrykket kontrolleres regelmæssigt. Der skal udvises forsigtighed
hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en stigning i blodtrykket,
f.eks. patienter med nedsat hjertefunktion.
Hjertefrekvens
Der kan forekomme stigninger i hjertefrekvensen, navnlig ved højere doser. Der skal
udvises forsigtighed hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en
stigning i hjertefrekvensen.
Hjertesygdom og risiko for arytmi
Venlafaxin er ikke vurderet hos patienter med myokardieinfarkt eller ustabil hjertesygdom
i den nylige anamnese. Det skal derfor anvendes med forsigtighed hos disse patienter.
Efter markedsføring er der indberetninger om tilfælde af QTc forlængelse, Torsade de
Pointes (TdP), ventrikulær takykardi og fatale kardiale arytmier ved brug af venlafaxin,
specielt ved overdosering eller hos patienter med andre risikofaktorer for QTc
forlængelse/TdP. En vurdering af risk-benefit forholdet bør foretages før udskrivning af
venlafaxin til patienter, der har høj risiko for alvorlige hjertearytmier eller QTc
forlængelse.
Kramper
Der kan forekomme kramper ved venlafaxinbehandling. Som med alle antidepressiva skal
behandling med venlafaxin iværksættes med forsigtighed hos patienter med kramper i
anamnesen, og de pågældende patienter skal overvåges nøje. Behandlingen skal ophøre
hos alle patienter, som udvikler kramper.
Hyponatriæmi
Der kan forekomme tilfælde af hyponatriæmi og/eller syndrom med uhensigtsmæssig
antidiuretisk hormonudskillelse (SIADH) i forbindelse med venlafaxin. Dette er oftest
forekommet hos volumendepleterede eller dehydrerede patienter. Ældre patienter, patienter
som tager diuretika, og patienter, som på anden vis er volumendepleterede, kan have større
risiko for sådanne tilfælde.
Abnorm blødning
Lægemidler, der hæmmer serotoninoptagelsen, kan føre til nedsat trombocytfunktion.
Blødningstilfælde relateret til brug af SSRI og SNRI har varieret fra ecchymoser,
hæmatomer, epistaxis og petekkier til gastrointestinale og livstruende blødninger. Risikoen
for blødning kan være øget hos patienter, der tager venlafaxin. Som med andre serotonin-
reuptake-hæmmere skal venlafaxin anvendes med forsigtighed til patienter, som er
disponeret for blødning, herunder patienter i behandling med antikoagulantia og
trombocythæmmere.
Serumkolesterol
Der blev registreret klinisk relevante stigninger i serumkolesterol hos 5,3 % af de
venlafaxinbehandlede patienter og 0,0 % af de placebobehandlede patienter, som blev
39250_spc.doc
Side 6 af 19
behandlet i mindst 3 måneder i placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Det skal overvejes at
måle serumkolesterolniveauet under langvarig behandling.
Samtidig behandling med vægttabsmedicin
Der er ikke dokumentation for sikkerhed og virkning af venlafaxinbehandling kombineret
med vægttabsmedicin, herunder også fentermin. Samtidig behandling med venlafaxin og
vægttabsmedicin frarådes. Venlafaxin er ikke indiceret til vægttab alene eller i
kombination med andre produkter.
Mani/hypomani
Mani/hypomani kan forekomme hos en lille andel af patienter med affektive sindslidelser,
som har fået antidepressiva, herunder også venlafaxin. Som med andre antidepressiva skal
venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter med bipolar affektiv sindslidelse i
anamnesen eller den familiære anamnese.
Aggression
Aggression kan forekomme hos et lille antal patienter, som har fået antidepressiva,
herunder venlafaxin. Dette er set ved behandlingsstart, dosisændringer samt ved
behandlingsophør.
Som med andre antidepressiva skal venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter
med aggression i anamnesen.
Seponering af behandling
Abstinenssymptomer er almindelige ved behandlingsophør, især hvis behandlingen stopper
brat (se pkt. 4.8). I kliniske undersøgelser opstod bivirkninger ved behandlingsophør
(aftrapning og postaftrapning) hos ca. 31 % af patienterne, som blev behandlet med
venlafaxin, og hos 17 % af patienterne, som fik placebo.
Risikoen for abstinenssymptomer kan være afhængig af flere faktorer, herunder
behandlingsvarighed og dosering og af hastigheden ved dosisreduktion. Svimmelhed,
føleforstyrrelser (inkl. paræstesi), søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme),
agitation eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten og hovedpine er de mest
almindelige, indberettede reaktioner. Generelt er disse symptomer milde til moderate, men
hos nogle patienter kan de være alvorlige i deres intensitet. De opstår normalt inden for de
første få dage efter behandlingsophør, men der er i sjældne tilfælde rapporteret om sådanne
symptomer hos patienter, som uforsætligt har glemt en dosis. Generelt er disse symptomer
selvbegrænsende og går over i løbet af 2 uger, men hos nogle patienter kan de dog vare
længere (2-3 måneder eller mere). Det tilrådes derfor, at venlafaxin aftrappes gradvist over
en periode på flere uger eller måneder ved behandlingsophør, alt afhængig af patientens
behov (se pkt. 4.2).
Akatisi/psykomotorisk rastløshed
Brugen af venlafaxin er sat i forbindelse med udviklingen af akatisi karakteriseret ved en
subjektiv ubehagelig eller generende rastløshed og behov for at bevæge sig, ofte ledsaget
af manglende evne til at sidde eller stå stille. Dette sker mest sandsynligt inden for de
første uger af behandlingen. For patienter, som udvikler disse symptomer, kan en
dosisøgning være skadelig.
39250_spc.doc
Side 7 af 19
Mundtørhed
Der er rapporteret om mundtørhed hos 10 % af patienterne, som er i behandling med
venlafaxin. Dette kan forøge risikoen for karies, og patienterne skal informeres om
vigtigheden af god tandhygiejne.
Diabetes
Hos patienter med diabetes kan behandling med en SSRI eller venlafaxin ændre den
glykæmiske kontrol. Insulin og/eller oral antidiabetisk dosering skal muligvis justeres.
Potentiel gastrointestinal obstruktion
Duofaxin depottablet er formstabil og ændrer derfor ikke i nævneværdig grad form i mave-
tarmkanalen. Den må normalt ikke administreres til patienter med eksisterende alvorlig
forsnævring af mave-tarmkanalen (patologisk eller iatrogen) eller til patienter med dysfagi
eller som har besvær med at synke tabletter. Der har sjældent været rapporter med
obstruktive symptomer hos patienter med kendte strikturer i forbindelse med indtagelse af
formstabile depotformuleringer.
Fordi tabletten er en depottablet, bør Duofaxin kun anvendes til patienter, som er i stand til
at synke tabletten hel (se pkt. 4.2).
Lægemiddel-/laboratorietest-interaktioner
Falsk positiv urin-immunoassay screening test for phencyclidin (PCP) og amphetamin har
været rapporteret for patienter, der tager venlafaxin. Dette skyldes manglende specificitet
af screening testene. Falsk positive resultater kan forventes i flere dage efter ophør af
behandling med venlafaxin. En bekræftende analyse, så som gaskromatografi eller
massespektrometri, vil kunne adskille venlafaxin fra PCP og amphetamin.
Duofaxin depottabletter indeholder lactose.
Bør ikke anvendes til patienter med sjælden arvelig galactoseintolerans, en særlig form for
hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glukose/galactose malabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)
Irreversible, ikke-selektive MAO-hæmmere
Venlafaxin må ikke anvendes i kombination med irreversible, ikke-selektive MAO-
hæmmere (se pkt. 4.3).
Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en irreversibel, ikke-
selektiv MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.
Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel,
ikke-selektiv MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.4).
Reversibel, selektiv MAO-hæmmer (moclobemid)
På grund af risikoen for serotoninsyndrom kan kombinationen af venlafaxin og en
reversibel og selektiv MAO-hæmmer, som f.eks. moclobemid, ikke anbefales. Efter
behandling med en reversibel MAO-hæmmer kan en kortere aftrapningsperiode end 14
dage tillades, før behandling med venlafaxin sættes i gang. Det anbefales at seponere
venlafaxin i mindst 7 dage, før behandling med en reversibel MAO-hæmmer sættes i gang
(se pkt. 4.4).
Reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)
Antibiotikummet linezolid er en svag, reversibel og ikke-selektiv MAO-hæmmer og må
ikke gives til patienter i behandling med venlafaxin (se pkt. 4.4).
39250_spc.doc
Side 8 af 19
Der er rapporteret om alvorlige bivirkninger hos patienter, som kort forinden har fået
seponeret en MAO-hæmmer og er begyndt på venlafaxin, eller som kort forinden har fået
seponeret en venlafaxinbehandling før iværksættelse af en MAO-hæmmer. Disse
reaktioner har omfattet: tremor, myoklonus, diaforese, kvalme, opkastning, flushing,
svimmelhed og hypertermi med kendetegn, der ligner neuroleptisk malignt syndrom,
kramper og dødsfald.
Serotoninsyndrom
Som med andre serotonerge midler kan der opstå serotoninsyndrom, en potentiel
livstruende tilstand, under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre
midler, der kan påvirke de serotonerge neurotransmittersystemer (herunder også triptaner,
SSRI’er, SNRI’er, lithium, sibutramin, eller perikum [Hypericum perforatum]), fentanyl og
dets analoger, tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og pentazocin),
med lægemidler, der hæmmer metabolismen af serotonin (f.eks. MAO-hæmmere, som
f.eks. methylthionin), med serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud), antipsykotika
eller andre dopaminantagonister (se pkt. 4.3 og 4.4).
Hvis samtidig behandling med venlafaxin og en SSRI, en SNRI eller en serotonin-
receptoragonist (triptan) er klinisk berettiget, tilrådes det at overvåge patienten nøje,
navnlig under iværksættelse af behandlingen og forhøjelser af dosis. Samtidig brug af
venlafaxin og serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) frarådes (se pkt. 4.4).
CNS-aktive stoffer
Risikoen ved at anvende venlafaxin i kombination med andre CNS-aktive stoffer er ikke
vurderet systematisk. Derfor tilrådes forsigtighed, når venlafaxin tages i kombination med
andre CNS-aktive stoffer.
Ethanol
Det er påvist, at venlafaxin ikke øger den svækkelse af de mentale og motoriske
færdigheder, der forårsages af ethanol. Som med alle CNS-aktive stoffer skal patienter dog
tilrådes at undgå at indtage alkohol.
Lægemidler, som forlænger QT intervallet
Risikoen for QTc-forlængelse og/eller ventrikulære arytmier (f.eks. TdP) er øget ved
samtidig brug af andre lægemidler, der forlænger QTc-intervallet. Samtidig administration
af sådanne lægemidler bør undgås (se pkt. 4.4).
Relevante lægemiddelklasser omfatter:
klasse Ia- og klasse III-antiarytmika (f.eks. quinidin, amiodaron, sotalol og dofetilid)
visse antipsykotika (f.eks. thioridazin)
visse makrolider (f.eks. erythromycin)
visse antihistaminer
visse quinolon-antibiotika (f.eks. moxifloxacin)
Ovennævnte liste er ikke udtømmende, og andre individuelle lægemidler, der vides at øge
QT-intervallet i signifikant grad, bør undgås.
Andre lægemidlers virkning på venlafaxin
Ketoconazol (CYP3A4-hæmmer)
Et farmakokinetisk forsøg med ketoconazol til personer med god metaboliseringsevne
(GM) og ringe metaboliseringsevne (RM) af CYP2D6 gav en højere AUC for venlafaxin
39250_spc.doc
Side 9 af 19
(henholdsvis 70 % og 21 % hos CYP2D6 GM-patienter og CYP2D6 RM-patienter) og O-
desmethylvenlafaxin (henholdsvis 33 % og 23 % hos CYP2D6 GM-patienter og CYP2D6
RM-patienter) efter administration af ketoconazol.
Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere (f.eks. atazanavir, clarithromycin, indinavir,
itraconazol, voriconazol, posaconazol, ketokonazol, nelfinavir, ritonavir, saquinavir,
telithromycin) og venlafaxin kan øge niveauet af venlafaxin og O-desmethylvenlafaxin.
Derfor tilrådes forsigtighed, når en patients behandling omfatter en CYP3A4-hæmmer og
venlafaxin samtidig.
Venlafaxins virkning på andre lægemidler
Lithium
Serotoninsyndrom kan forekomme ved samtidig brug af venlafaxin og lithium (se
Serotoninsyndrom).
Diazepam
Venlafaxin har ingen virkning på diazepams farmakokinetik og farmakodynamik og dets
aktive metabolit, desmethyldiazepam. Diazepam synes ikke at påvirke hverken venlafaxins
eller O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Det er uvist, om der en farmakokinetisk
og/eller farmakodynamisk interaktion med andre benzodiazepiner.
Imipramin
Venlafaxin påvirkede ikke imipramins og 2-OH-imipramins farmakokinetik. Der var en
dosisafhængig stigning i AUC for 2-OH-desipramin på 2,5 til 4,5 gange ved administration
af venlafaxin 75 mg til 150 mg daglig. Imipramin påvirkede ikke venlafaxins og O-
desmethylvenlafaxins farmakokinetik.
Den kliniske betydning af denne interaktion er ukendt. Der skal udvises forsigtighed ved
samtidig administration af venlafaxin og imipramin.
Haloperidol
Et farmakokinetisk forsøg med haloperidol har vist et fald på 42 % i total oral clearance, en
stigning på 70 % i AUC, en stigning på 88 % i C
, men ingen ændring i halveringstid for
haloperidol. Der skal tages højde for dette hos patienter, som behandles samtidig med
haloperidol og venlafaxin. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.
Risperidon
Venlafaxin øgede AUC for risperidon med 50 %, men ændrede ikke den farmakokinetiske
profil signifikant for den totale aktive del (risperidon plus 9-hydroxyrisperidon). Den
kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.
Metoprolol
Samtidig administration af venlafaxin og metoprolol til raske frivillige i et farmakokinetisk
interaktionsforsøg med begge lægemidler gav en stigning i metoprolols
plasmakoncentrationer på ca. 30-40 % uden at ændre plasmakoncentrationerne af dets
aktive metabolit, a-hydroxymetoprolol. Den kliniske relevans af dette fund hos
hypertensive patienter er ikke kendt. Metoprolol ændrede ikke den farmakokinetiske profil
af venlafaxin eller dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin. Der skal udvises
forsigtighed ved samtidig administration af venlafaxin og metoprolol.
Indinavir
39250_spc.doc
Side 10 af 19
Et farmakokinetisk forsøg med indinavir har påvist et fald på 28 % i AUC og et fald på 36
% i C
for indinavir. Indinavir påvirkede ikke venlafaxins og O-desmethylvenlafaxins
farmakokinetik. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.
Lægemidler, der metaboliseres af cytokrom P450 isoenzymer
In vivo studier indikerer, at venlafaxin er en relativt svag inhibitor af CYP2D6. Venlafaxin
inhiberede ikke CYP3A4 (alprazolam og carbamazepin), CYP1A2 (caffein), CYP2C9 (tol-
butamid) eller CYP2C19 (diazepam) in vivo.
Orale kontraceptiva
Post marketing er der rapporteret utilsigtede graviditeter hos kvinder, der anvender orale
kontraceptiva, mens de tager venlafaxin. Der er ikke klar evidens for, at disse graviditeter
er et resultat af lægemiddelinteraktion med venlafaxin. Der er ikke udført
interaktionsstudier med hormonelle kontraceptiva.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af venlafaxin hos gravide kvinder.
Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for
mennesker er ukendt. Venlafaxin må kun gives til gravide kvinder, hvis de forventede
fordele opvejer en hvilken som helst mulig risiko.
Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere (SSRI’er/SNRI’er) kan der forekomme
seponeringssyndrom hos nyfødte, hvis venlafaxin anvendes indtil eller indtil kort tid før
fødslen.
Nogle nyfødte, som har været udsat for venlafaxin sent i tredje trimester, har udviklet
komplikationer, der kræver respirationsstøtte, sondeernæring eller forlænget indlæggelse.
Disse komplikationer kan opstå straks efter fødslen.
Epidemiologiske data tyder på at brug af SRRI’ere under graviditet, især sidst i
graviditeten, kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den
Nyfødte (PPHN). Selv om ingen studier har undersøgt den mulige forbindelse mellem
PPHN og SNRI-behandling, kan den potentielle risiko ikke udelukkes med (navn) i
betragtning af den relaterede mekanisme (hæmning af serotonin genoptag).
Der er set følgende symptomer hos nyfødte, hvor moderen har anvendt en SSRI/SNRI sent
i graviditeten: Irritabilitet, tremor, hypotoni, vedvarende gråd og besvær med at sutte eller
sove. Disse symptomer kan skyldes enten serotonerge virkninger eller være
eksponeringssymptomer. I de fleste af tilfældene blev disse komplikationer observeret
umiddelbart, eller inden for 24 timer, efter fødslen.
Amning
Venlafaxin og dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin, udskilles i modermælken.
Der har været rapporter om spædbørn som begyndte at græde, var irritable og havde
unormale søvnmønstre. Symptomer som ligner dem ved afbrydelse af behandling med
venlafaxin, er også blevet rapporteret efter at have stoppet med at få modermælk. En risiko
for det ammede barn kan ikke udelukkes. Der skal derfor træffes en beslutning om,
hvorvidt amningen skal fortsætte/ophøre, eller behandlingen med Venlafaxin AGP skal
fortsætte/seponeres, idet der tages højde for fordelene for barnet ved amning og fordelene
for kvinden ved behandlingen med Venlafaxin AGP.
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
39250_spc.doc
Side 11 af 19
Alle psykoaktive lægemidler kan nedsætte dømmekraften, tænkeevnen og de motoriske
færdigheder. Derfor skal patienter, som får venlafaxin, tilrådes at udvise forsigtighed, når
det gælder evnen til at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner.
4.8
Bivirkninger
De mest almindeligt indberettede bivirkninger (>1/10) fra kliniske undersøgelser var
kvalme, mundtørhed, hovedpine og perspiration (inkl. nattesved).
Bivirkningerne er anført nedenfor opdelt efter organklasse og frekvens.
Frekvens defineres som: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke
almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), ikke kendt (kan ikke
estimeres ud fra forhåndenværende data).
Organsystem-
klasse
Meget
almindelig
Almindelig
Ikke
almindelig
Sjælden
Ikke kendt
Blod og
lymfesystem
Thrombocytopeni,
Blodforstyrrelser,
herunder Agranulocytose,
Aplastisk anæmi,
Neutropeni og
Pancytopeni)
Immunsystemet
Anafylatisk reaktion
Det endokrine
system
Syndrom med
uhensigtsmæssig
antidiuretisk
hormonudskillelse
(SIADH)
Metabolisme og
ernæring
Nedsat appetit
Hyponatremia
Psykiske
forstyrrelser
Forvirring,
Depersonalisat
ion, Abnorm
orgasme,
Nedsat libido,
Nervøsitet,
Søvnløshed,
Abnorme
drømme
Hallucinationer,
Uvirkelighedsfø
lelse, Agitation,
Abnorm
orgasme
(kvinde), Apati,
Hypomania,
Bruxismus
Mani
Selvmordstanker og –
adfærd*, Delirium,
Agressivitet**
Nervesystemet
Svimmelhe
Hovedpine*
Søvnløshed,
Tremor,
Paræstesi,
Hypertoni
Kathisofobi
/Psykomotorisk
Rastløshed,
Besvimelse,
Muskelsitren,
Svækket
koordination og
balance,
Smagsforstyrrel
Krampeanfald
Neuroleptisk malignt
syndrom (NMS),
Serotoninsyndrom,
Ekstrapyramidale
lidelser, herunder
Dystoni og Dyskinesi,
Tardive dyskinesier
Øjne
Svækket syn,
herunder
Sløret syn,
Mydriasis,
Manglende
evne til
Snævervinklet glaukom
39250_spc.doc
Side 12 af 19
Organsystem-
klasse
Meget
almindelig
Almindelig
Ikke
almindelig
Sjælden
Ikke kendt
automatisk at
skifte fokus
fra nære
objekter til
fjerne
Øre og labyrint
Tinnitus
Vertigo
Hjerte
Palpitationer
Takykardi
Ventrikulær fibrillation,
Ventrikulær takykardi,
herunder Torsade de
Pointes
Vaskulære
sygdomme
Hypertension,
Vasodilatation
(mest rødme)
Ortostatisk
hypotension
Hypotension, Blødning
(blødende slimhinder)
Luftvejene, thorax
og mediastinum
Gaben
Dyspnø
Eosinofili
Mave-tarmkanalen
Kvalme,
Mundtørhed
Opkast,
Diarré,
Forstoppelse
Gastrointestinal
blødning
Pancreatitis
Lever og
galdeveje
Hepatitis, Abnorm
leverfunktionstest
Hud og subkutane
væv
Svedtenden
s (herunder
nattesved)
Angioødem,
Fotosensitivitet,
Ekkymose,
Udslæt,
Alopecia
Steven-Johnsons
Syndrom, Erythema
multiforme, Toksisk
epidermal nekrolyse,
Pruritus, Urticaria
Knogler, led,
muskler og
bindevæv
Rhabdomyolysis
Nyrer og urinveje
Dysuria (mest
vandladningsb
esvær),
Hyppig
vandladning
Urinretention
Urininkontine
Det reproduktive
system og
mammae
Menstruations
forstyrrelser,
som f.eks.
forøget
blødning eller
uregelmæssige
blødninger
(f.eks.
menorrhagi
eller
metrorrhagi),
Abnormal
sædafgang,
Erektil
dysfunktion
Almene
symptomer og
reaktioner på
administrations-
stedet
Asteni,
Træthed,
Kuldegysen
39250_spc.doc
Side 13 af 19
Organsystem-
klasse
Meget
almindelig
Almindelig
Ikke
almindelig
Sjælden
Ikke kendt
Undersøgelser
Forhøjet
kolesterol i
blodet
Vægtstigning,
Vægttab
Electrokardiogram
forlænget QT-interval,
Forlænget blødningstid,
Forhøjet indhold af
prolaktin i blodet
* Der er rapporteret om suicidale forestillinger og suicidal adfærd under behandling med venlafaxin
eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).
** Se pkt. 4.4
*** I sammenlagte kliniske undersøgelser var incidensen af hovedpine med venlafaxin og placebo
den samme.
Behandlingsophør
Behandlingsophør med venlafaxin (specielt hvis behandlingen ophører brat) medfører
almindeligvis abstinenssymptomer. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inkl. paræstesi),
søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme
og/eller opkastning, rysten, svimmelhed, hovedpine og influenzasyndrom er de mest
almindelige, indberettede reaktioner. Generelt er disse tilfælde milde til moderate og er
selvbegrænsende, men hos nogle patienter kan de dog være alvorlige og/eller vare længere
tid. Der tilrådes derfor gradvis ophør med aftrapning af dosis, når behandling med
venlafaxin ikke længere er nødvendig (se pkt. 4.2 og 4.4).
Pædiatrisk population
Generelt var venlafaxins bivirkningsprofil (i placebo-kontrollerede kliniske forsøg) hos
børn og unge (i alderen 6 til 17 år) den samme som hos voksne. Ligesom hos voksne sås
der nedsat appetit, vægttab, forhøjet blodtryk og forhøjet serumkolesterol (se pkt. 4.4).
I kliniske pædiatriske forsøg blev tanker om selvmord observeret som bivirkning. Der var
også øgede indberetninger om fjendtlighed og, navnlig ved større depressiv lidelse,
selvbeskadigelse.
Specielt sås følgende bivirkninger hos pædiatriske patienter: abdominalsmerter, agitation,
dyspepsi, ekkymose, næseblod og myalgi.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Symptomer
Ved erfaringerne efter markedsføring blev overdosering med venlafaxin fortrinsvis
rapporteret i kombination med alkohol og/eller andre lægemidler. De mest almindeligt
rapporterede hændelser ved overdosering omfatter: takykardi, ændringer i
bevidsthedsniveauet (fra somnolens til koma), mydriasis, kramper og opkastning. Andre
rapporterede hændelser omfatter: EKG-ændringer (f.eks. forlængelse af QT-intervallet,
39250_spc.doc
Side 14 af 19
grenblok, QRS-forlængelse), ventrikulær takykardi, bradykardi, hypotension, vertigo og
dødsfald.
Offentliggjorte, retrospektive forsøg rapporterer, at overdosering af venlafaxin kan være
forbundet med en forhøjet risiko for dødelig udgang i forhold til det, der ses med SSRI-
antidepressiva, men lavere end for tricykliske antidepressiva. Epidemiologiske forsøg har
påvist, at patienter, som behandles med venlafaxin, har en større byrde af
selvmordsrisikofaktorer end SSRI-patienter. I hvor høj grad fundet af en forhøjet risiko for
dødelig udgang kan tilskrives venlafaxins toksicitet ved overdosering i modsætning til en
række karakteristika hos patienter, som behandles med venlafaxin, er ikke klart.
Venlafaxin skal ordineres i den mindste mængde af lægemidlet, der er i overensstemmelse
med god patientbehandling, for at reducere risikoen for overdosering.
Anbefalet behandling
Det anbefales at yde generel symptomatisk behandling og støtteforanstaltninger.
Hjerterytme og vitale tegn skal monitoreres. Fremkaldelse af opkastning frarådes, når der
er risiko for aspiration.
Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den udføres kort tid efter indtagelse eller hos
symptomatiske patienter. Administration af aktivt kul kan også begrænse absorptionen af
det aktive indholdsstof. Forceret diurese, dialyse, hæmoperfusion og
udskiftningstransfusion vil sandsynligvis ikke have nogen effekt. Der kendes ingen
specifikke antidoter til venlafaxin.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: N 06 AX 16. Andre antidepressiva
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Venlafaxins antidepressive virkningsmekanisme hos mennesker menes at være forbundet
med dets potensering af neurotransmitteraktiviteten i centralnervesystemet. Prækliniske
undersøgelser har vist, at venlafaxin og dets hovedmetabolit, O-desmethylvenlafaxin
(ODV), hæmmer serotonin og noradrenalin genoptag. Venlafaxin hæmmer også svagt
dopamingenoptag. Venlafaxin og dets aktive metabolit reducerer den β-adrenerge
modtagelighed efter både akut (enkeltdosis) og kronisk administration. Venlafaxin og
ODV er meget ens med hensyn til deres samlede virkning på neurotransmitter-genoptag og
receptorbinding.
Venlafaxin har så godt som ingen affinitet for muskarine, kolinerge, H
-histaminerge eller
-adrenerge receptorer in vitro. Farmakologisk aktivitet ved disse receptorer kan være
relateret til forskellige bivirkninger set ved andre antidepressive lægemidler såsom
antikolinerge, sedative og kardiovaskulære bivirkninger.
Venlafaxin har ingen monoaminooxidase (MAO)-hæmmende aktivitet.
In vitro-forsøg viste, at venlafaxin så godt som ikke har nogen affinitet for opiater eller
benzodiazepinfølsomme receptorer.
39250_spc.doc
Side 15 af 19
Klinisk virkning og sikkerhed
Major Depression
Virkningen af venlafaxin med umiddelbar udløsning til behandling af større depressive
episoder blev fastlagt i 5 randomiserede, dobbeltblinde, placebo-kontrollerede, kortvarige
forsøg af 4 til 6 ugers varighed, med doser op til 375 mg/dag. Virkningen af venlafaxin
depot til behandling af større depressive episoder blev fastlagt i 2 placebo-kontrollerede,
kortvarige forsøg af 8 og12 ugers varighed, med doser fra 75 til 225 mg/dag.
I et længerevarende forsøg blev voksne ambulante patienter, som under et 8-ugers åbent
forsøg havde responderet på venlafaxin depot (75, 150, eller 225 mg, hver morgen),
randomiseret til enten at fortsætte på den samme venlafaxin depot-dosis eller til placebo
med henblik på op til 26 ugers observation for recidiv.
I et andet længerevarende forsøg blev virkningen af venlafaxin til forebyggelse af nye
anfald af depressive episoder i en 12-måneders periode fastslået i et placebo-kontrolleret,
dobbeltblindt klinisk forsøg med voksne ambulante patienter med tilbagevendende større
depressive episoder, som havde responderet på venlafaxinbehandling (100 til 200 mg
daglig, to gange daglig) under den sidste depressionsepisode.
Generaliseret angst
Virkningen af venlafaxin depot til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne
ambulante patienter er fastslået i to 8-ugers placebo-kontrollerede forsøg med fast dosis
(75 til 225 mg/dag), et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fast dosis (75 til 225
mg/dag) og et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fleksibel dosis (37,5, 75 og 150
mg/dag). Selv om der også var evidens for, at en dosis på 37,5 mg/dag var bedre end
placebo, var denne dosis ikke så konsekvent effektiv som de højere doser.
Socialfobi
Virkningen af venlafaxin depottabletter til behandling af socialfobi hos voksne ambulante
patienter er fastslået i fire dobbeltblinde, parallel-gruppe-, 12-ugers multicenter, placebo-
kontrollerede forsøg med fleksibel dosis og et dobbeltblindt, parallel-gruppe-, 6-måneders
placebo-kontrolleret forsøg med fast/fleksibel dosis. Patienterne fik doser på mellem 75 og
225 mg/dag. Der var ingen evidens for større effektivitet hos gruppen, som fik 150 til 225
mg/dag, sammenlignet med gruppen, som fik 75 mg/dag i forsøget over 6 måneder.
Panikangst
Virkningen af venlafaxin depot til behandling af panikangst hos voksne ambulante
patienter med panikangst med eller uden agorafobi er fastslået i to dobbeltblinde, 12-ugers
multicenter, placebo-kontrollerede forsøg. Initialdosis i forsøgene med panikangst var 37,5
mg/dag i 7 dage. Derefter fik patienterne en fast dosis på 75 eller 150 mg/dag i det ene
forsøg og 75 til 225 mg/dag i det andet forsøg.
Virkningen med hensyn til langtidssikkerhed, effekt og forebyggelse af tilbagefald blev
også fastslået i et langtids-, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret parallel-gruppe-forsøg med
voksne ambulante patienter, som responderede på åben behandling. Patienterne fortsatte
med at få samme dosis venlafaxin depot, som de havde taget ved slutningen af den åbne
fase (75, 150 eller 225 mg).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
39250_spc.doc
Side 16 af 19
Venlafaxin metaboliseres i omfattende grad, primært til den aktive metabolit, O-
desmethylvenlafaxin (ODV). Venlafaxins og ODVs middel ± SD plasma-halveringstid er
henholdsvis 5 ±2 timer og 11 ±2 timer. Steady state-koncentrationer af venlafaxin og ODV
nås inden for 3 dages behandling med multiple orale doser. Venlafaxin og ODV udviser
lineær kinetik gennem dosisintervallet fra 75 mg til 450 mg daglig.
Absorption
Mindst 92 % venlafaxin absorberes efter enkelte orale doser venlafaxin til umiddelbar
udløsning. Absolut biotilgængelighed er 40 % til 45 % på grund af præsystemisk
metabolisme. Efter administration af venlafaxin til umiddelbar udløsning forekommer de
højeste plasmakoncentrationer af venlafaxin og ODV efter henholdsvis 2 og 3 timer. Efter
administration af venlafaxin depottabletter nås de højeste plasmakoncentrationer af
venlafaxin og ODV inden for henholdsvis 5,5 timer og 9 timer. Når der administreres lige
store daglige doser venlafaxin som enten tabletter til umiddelbar udløsning eller som
depottabletter, giver depottabletter en langsommere absorption, men samme grad af
absorption som tabletten til umiddelbar udløsning. Mad påvirker ikke venlafaxins og
ODVs biotilgængelighed.
Fordeling
Venlafaxin og ODV binder sig minimalt til humane plasmaproteiner ved terapeutiske
koncentrationer (henholdsvis 27 % og 30 %). Venlafaxins fordelingsvolumen ved steady
state er 4,4 ±1,6 l/kg efter intravenøs administration.
Metabolisering
Venlafaxin gennemgår en omfattende hepatisk metabolisering. In vitro- og in vivo-forsøg
viser, at venlafaxin biotransformeres til dens aktive hovedmetabolit, ODV, af CYP2D6. In
vitro- og in vivo forsøg viser, at venlafaxin metaboliseres til en underordnet, mindre aktiv
metabolit, N-desmethylvenlafaxin, af CYP3A4. In vitro- og in vivo-forsøg viser, at
venlafaxin er en svag hæmmer af CYP2D6. Venlafaxin hæmmer ikke CYP1A2, CYP2C9
eller CYP3A4.
Elimination
Venlafaxin og dens metabolitter udskilles hovedsageligt via nyrerne. Omtrent 87 % af en
venlafaxindosis genfindes i urinen inden for 48 timer som enten uændret venlafaxin (5 %),
ukonjugeret ODV (29 %), konjugeret ODV (26 %) eller andre underordnede inaktive
metabolitter (27 %). Middel ± SD plasma steady state clearance for venlafaxin og ODV er
henholdsvis 1,3 ±0,6 l/t/kg og 0,4 ±0,2 l/t/kg.
Specielle populationer
Alder og køn
Forsøgspersonens alder og køn påvirker ikke i signifikant grad venlafaxins og ODVs
farmakokinetik.
Personer med god og ringe CYP2D6-metaboliseringsevne
Plasmakoncentrationerne af venlafaxin er højere hos personer, som har en ringe CYP2D6-
metaboliseringsevne end hos personer, som har en god metaboliseringsevne. Eftersom den
totale eksponering (AUC) for venlafaxin og ODV er den samme hos personer med en god
og personer med en ringe metaboliseringsevne, er der ikke behov for forskellige
dosisregimer for venlafaxin for disse to grupper.
39250_spc.doc
Side 17 af 19
Patienter med nedsat leverfunktion
Hos forsøgspersoner med Child-Pugh A (let nedsat leverfunktion) og Child-Pugh B
(moderat nedsat leverfunktion) blev halveringstiden for venlafaxin og ODV forlænget i
forhold til raske forsøgspersoner. Både clearance for oralt venlafaxin og ODV blev
reduceret. Der sås en høj grad af variabilitet mellem forsøgspersonerne. Der er begrænsede
data for patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).
Patienter med nedsat nyrefunktion
Hos dialysepatienter blev eliminationshalveringstiden for venlafaxin forlænget med ca. 180
% og clearance reduceret med ca. 57 % i forhold til raske forsøgspersoner, mens
elimineringshalveringstiden for ODV blev forlænget med ca. 142 % og clearance blev
reduceret med ca. 56 %. Det er nødvendigt at justere dosis til patienter med svært nedsat
nyrefunktion og til patienter, som kræver hæmodialyse (se pkt. 4.2).
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Forsøg med venlafaxin til rotter og mus viste ingen evidens for karcinogenese. Venlafaxin
var ikke mutagent i en lang række in vitro- og in vivo-test.
Dyreforsøg vedrørende reproduktionstoksicitet har hos rotter påvist et fald i ungernes vægt,
en stigning i antallet af dødfødte unger og en stigning i dødsfald blandt ungerne i løbet af
de første 5 dages laktation. Årsagen til disse dødsfald er ikke kendt. Disse virkninger
indtraf ved 30 mg/kg/dag, 4 gange den humane daglige dosis på 375 mg venlafaxin (på en
mg/kg basis). Dosis uden effekt i disse fund var 1,3 gange human dosis. Den potentielle
risiko for mennesker er ukendt.
Nedsat fertilitet blev observeret i et forsøg, hvor både han- og hunrotter blev eksponeret for
ODV. Denne eksponering var ca. 1-2 gange højere end en human venlafaxindosis på 375
mg daglig. Den humane relevans af dette fund kendes ikke.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne:
Mannitol (E421)
Povidon K-90
Macrogol 400
Mikrokrystallinsk cellulose
Kolloid vandfri silica
Magnesiumstearat
Tabletovertræk:
Celluloseacetat
Macrogol 400
Opadry Y 30 (blanding af hypromellose, lactosemonohydrat, titandioxid (E171) og
triacetin)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
39250_spc.doc
Side 18 af 19
6.3
Opbevaringstid
3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
PVC- Polyklorotrifluoroethylen/aluminiumblister: Dette lægemiddel kræver ingen særlige
forholds regler vedrørende opbevaring.
HDPE-beholder: Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholds regler vedrørende
opbevaring. Hold flasken tæt tillukket for at beskytte mod fugt.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
PVC-Polyklorotrifluoroethylen/aluminiumblister: Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30,
50, 56, 60, 70, 98, 100 og 500 (kun til hospitalsbrug) depottabletter.
HDPE-beholder med fugtabsorberende silicagel indeholdt i proppen: Pakningsstørrelser:
10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 100 og 500 (kun til hospitalsbrug) depottabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Laboratorios Liconsa S.A.
Gran Via Carlos III, 98, 7th floor
08028 Barcelona
Spanien
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
75 mg:
39249
150 mg:
39250
225 mg:
39251
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
29. oktober 2007
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
15. juni 2018
39250_spc.doc
Side 19 af 19