Duloxetine "Medical Valley" 30 mg enterokapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
DULOXETINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Medical Valley Invest AB
ATC-kode:
N06AX21
INN (International Name):
duloxetine hydrochloride
Dosering:
30 mg
Lægemiddelform:
enterokapsler, hårde
Autorisationsnummer:
59308
Autorisation dato:
2017-11-29

27. maj 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Duloxetine "Medical Valley", hårde enterokapsler

0.

D.SP.NR.

30713

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Duloxetine "Medical Valley"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

30 mg

Hver enterokapsel indeholder 30 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver enterokapsel indeholder fra 52,38 til 70,92 mg saccharose.

60 mg

Hver enterokapsel indeholder 60 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver enterokapsel indeholder fra 104,74 til 141,83 mg saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde enterokapsler

30 mg

Hård gelatinekapsel størrelse 3 med uigennemsigtig, blå kapseltop, der er påtrykt "DLX"

med gult blæk, samt uigennemsigtig, hvid kapselbund, der er påtrykt "30 mg" med gult

blæk.

60 mg

Hård gelatinekapsel størrelse 1 med uigennemsigtig, blå kapseltop, der er påtrykt "DLX"

med hvidt blæk, samt uigennemsigtig, grøn kapselbund, der er påtrykt "60 mg" med hvidt

blæk.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

dk_hum_59308_spc.doc

Side 1 af 20

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af major depression (moderat til svær depression).

Behandling af perifere diabetiske neuropatiske smerter.

Behandling af generaliseret angst.

Duloxetine "Medical Valley" er indiceret til voksne.

Der henvises til pkt. 5.1 for yderligere information.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Major depression (moderat til svær depression)

Startdosis samt den anbefalede vedligeholdelsesdosis er 60 mg en gang daglig uden

hensyntagen til måltider. Doseringer over 60 mg en gang daglig op til maksimal dosis på

120 mg daglig er evalueret ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i kliniske forsøg. Der er

dog ingen kliniske beviser for, at patienter, der ikke reagerer på den først anbefalede dosis,

har gavn af dosis-optitreringer.

Terapeutisk respons på behandlingen ses sædvanligvis efter 2-4 ugers behandling.

Efter konsolidering af det antidepressive respons anbefales det at fortsætte behandlingen i

adskillelige måneder for at undgå tilbagefald. Hos patienter, som responderer på duloxetin,

og som tidligere gentagne gange har haft moderate til svære depressioner, bør yderligere

langtidsbehandling med en dosis på 60 til 120 mg/dag overvejes.

Generaliseret angst

Den anbefalede startdosis til patienter med generaliseret angst er 30 mg en gang daglig

med eller uden mad. Til patienter med utilstrækkeligt respons bør dosis øges til 60 mg,

som er den normale vedligeholdelsesdosis til de fleste patienter.

Til patienter med samtidig moderat til svær depression er begyndelses- og

vedligeholdelsesdosis 60 mg en gang daglig (se også ovenstående dosisanbefaling).

Doser op til 120 mg daglig har vist effekt og er blevet evalueret ud fra et

sikkerhedsmæssigt perspektiv i kliniske forsøg. Hos patienter med utilstrækkeligt respons

på 60 mg kan regulering op til 90 mg eller 120 mg derfor overvejes. Dosisregulering bør

baseres på klinisk respons og tolerabilitet.

Efter respons er konsolideret, tilrådes det at fortsætte behandlingen i flere måneder for at

undgå tilbagefald.

Perifere diabetiske neuropatiske smerter

Startdosis samt den anbefalede vedligeholdelsesdosis er 60 mg daglig med eller uden mad.

Doseringer over 60 mg en gang daglig op til maksimaldosis på 120 mg daglig i ligeligt

fordelte doser er evalueret ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i kliniske forsøg. Der ses

store inter-individuelle variationer i plasmakoncentrationen af duloxetin (se pkt. 5.2).

Derfor kan nogle patienter, der ikke responderer tilstrækkeligt på 60 mg, drage nytte af en

højere dosis.

Respons på behandlingen bør evalueres efter 2 måneder. Hos patienter med utilstrækkeligt

initialt respons er yderligere respons efter dette tidspunkt usandsynligt.

Den terapeutisk effekt bør vurderes med jævne mellemrum (mindst hver tredje måned) (se

pkt. 5.1).

Særlige populationer

dk_hum_59308_spc.doc

Side 2 af 20

Ældre

Dosisjustering ved behandling af ældre patienter udelukkende på grund af alder anbefales

ikke. Der bør dog som med al anden medicin udvises forsigtighed ved behandling af ældre,

især ved behandling med duloxetin 120 mg daglig for moderate til svære depressioner eller

generaliseret angst, da tilgængelige data er begrænsede (se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Duloxetin må ikke gives til patienter med nedsat leverfunktion på grund af leversygdom

(se pkt. 4.3 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30 til 80 ml/min). Duloxetin må ikke bruges til patienter med svært

nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min; se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Duloxetin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år til behandling af moderat til svær

depression på grund af problemstillinger vedrørende sikkerhed og virkning (se

pkt. 4.4, 4.8 og 5.1).

Duloxetins sikkerhed og virkning ved behandling af generaliseret angst hos pædiatriske

patienter i alderen 7-17 år er ikke klarlagt. Tilgængelige data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1

og 5.2.

Duloxetins sikkerhed og virkning ved behandling af perifere diabetiske neuropatiske

smerter er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Afbrydelse af behandling

Pludselig afbrydelse af behandling bør undgås. Ved ophør af behandling med duloxetin

skal dosis gradvist reduceres over en periode på mindst en til to uger for at mindske

risikoen for seponeringssymptomer (se pkt. 4.4 og 4.8). Ved forekomst af utålelige

symptomer efter en nedsættelse af dosis eller ved seponering kan det overvejes at vende

tilbage til den tidligere ordinerede dosis. Derefter kan lægen fortsætte nedsættelse af dosis,

men mere gradvist.

Administration

Til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Duloxetin må ikke anvendes sammen med ikke-selektive, irreversible

monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) (se pkt. 4.5).

Leversygdomme resulterende i nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Duloxetin må ikke anvendes sammen med fluvoxamin, ciprofloxacin eller enoxacin (dvs.

potente CYP1A2-hæmmere), idet kombinationen resulterer i forhøjet plasmakoncentration

af duloxetin (se pkt. 4.5).

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) (se pkt. 4.4).

For patienter med ukontrolleret hypertension er opstart af duloxetin kontraindiceret, da

dette kan udsætte patienterne for en potentiel risiko for hypertensive kriser (se

pkt. 4.4 og 4.8).

dk_hum_59308_spc.doc

Side 3 af 20

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Mani og krampeanfald

Duloxetin skal anvendes med forsigtighed til patienter med en anamnese med mani eller en

diagnose med bipolar forstyrrelse og/eller krampeanfald.

Mydriasis

Der er rapporteret om tilfælde af mydriasis i forbindelse med duloxetin, og der skal derfor

udvises forsigtighed ved udskrivning af duloxetin til patienter med forhøjet intraokulært

tryk eller til patienter med risiko for akut snævervinklet glaukom.

Blodtryk og hjertefrekvens

Duloxetin har været forbundet med en øgning af blodtrykket og klinisk signifikant

hypertension hos nogle patienter. Dette kan skyldes duloxetins noradrenerge effekt. For

duloxetin er der rapporteret tilfælde af hypertensive kriser, specielt hos patienter med

eksisterende hypertension. Hos patienter med kendt hypertension og/eller anden

hjertelidelse anbefales det derfor, at blodtrykket monitoreres, særligt i løbet af den første

måned af behandlingen. Duloxetin bør anvendes med forsigtighed til patienter, hvis

tilstand kan bringes i fare ved øget hjertefrekvens eller øget blodtryk. Der bør ligeledes

udvises forsigtighed, når duloxetin bruges sammen med lægemidler, der kan forringe dets

metabolisme (se pkt. 4.5). Hos patienter, som oplever et vedvarende forhøjet blodtryk

under behandling med duloxetin, bør enten reduktion af dosis eller gradvist ophør med

behandlingen overvejes (se pkt. 4.8). Hos patienter med ukontrolleret hypertension bør

behandling med duloxetin ikke sættes i gang (se pkt. 4.3).

Nedsat nyrefunktion

Forhøjede plasmakoncentrationer af duloxetin forekommer hos patienter med svært nedsat

nyrefunktion i hæmodialyse (kreatininclearance <30 ml/min). For patienter med svært

nedsat nyrefunktion se pkt. 4.3. For information om patienter med let til moderat

nyreinsufficiens se pkt. 4.2.

Serotoninsyndrom

Som ved andre serotonerge lægemidler kan den potentielt livstruende tilstand

serotoninsyndrom forekomme ved behandling med duloxetin, især i kombination med

andre serotonerge lægemidler (inklusive SSRI’er, SNRI’er, tricykliske antidepressiva og

triptaner), med lægemidler der hæmmer metabolismen af serotonin, f.eks. MAO-hæmmere,

eller med antipsykotika eller andre dopaminantagonister, som kan påvirke de serotonerge

neurotransmittersystemer (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomer på serotoninsyndrom omfatter bl.a. ændringer i mentaltilstanden (f.eks.

agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodtryk,

hypertermi), neuromuskulære afgivelser (f.eks. hyperreflexia, manglende koordination) og/

eller gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré).

Hvis samtidig behandling med duloxetin og andre serotonerge lægemidler, som kan

påvirke det serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystem, er klinisk påkrævet,

anbefales det nøje at følge patienten, særligt i starten af behandlingen eller ved øgning af

dosis.

Perikum

Bivirkninger kan forekomme hyppigere ved samtidig brug af duloxetin og naturlægemidler

samt kosttilskud indeholdende perikum (hypericum perforatum).

dk_hum_59308_spc.doc

Side 4 af 20

Selvmord

Moderat til svær depression og generaliseret angst

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive

handlinger og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der

er sket en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen

måske ikke ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil en

forbedring ses. Generel klinisk erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige

helbredelsesstadier.

Andre psykiatriske lidelser, for hvilke der ordineres duloxetin, kan også være forbundet

med en øget risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Yderligere kan disse tilstande være

co-morbide med svær depression. Der skal derfor tages de samme forholdsregler ved

behandling af patienter med andre psykiatriske lidelser som ved patienter med svær

depression.

Patienter, der tidligere har haft selvmordsrelaterede hændelser, eller patienter, der udviser

signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større

risiko for selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under

behandlingen. En meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske studier af antidepressiva

givet til voksne patienter med psykiatriske lidelser viste øget risiko for selvmordsadfærd

hos patienter under 25 år behandlet med antidepressiva sammenlignet med

placebogruppen.

Tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd er rapporteret under behandling med

duloxetin eller kort efter behandlingsophør (se pkt. 4.8).

Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppen, bør ledsage den medicinske

behandling særlig ved behandlingsstart og dosisændringer. Patienter (og plejepersonale)

bør gøres opmærksom på behovet for overvågning med henblik på forekomst af en hvilken

som helst klinisk forværring, selvmordsadfærd eller tanker samt unormale ændringer i

adfærd og på, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

Perifere diabetiske neuropatiske smerter

Som for andre lægemidler med lignende farmakologisk virkning (antidepressiva) er der

blevet rapporteret isolerede tilfælde af selvmordsforestillinger og selvmordsadfærd under

duloxetinbehandling eller kort tid efter behandlingsophør. Se ovenstående angående

risikofaktorer for selvmord under depression. Læger bør opfordre patienter til at rapportere

alle bekymrende tanker eller følelser, de måtte have på et hvilket som helst tidspunkt.

Brug hos børn og unge under 18 år

Duloxetin bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske forsøg

blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed

(overvejende aggression, modsættende adfærd og vrede) hyppigere observeret hos børn og

unge behandlet med antidepressiva sammenlignet med placebobehandlede. Hvis der

alligevel træffes beslutning om at behandle på baggrund af klinisk behov, skal patienten

nøje overvåges for opdukken af selvmordssymptomer (se pkt. 5.1). Derudover mangler der

langtidsdata om sikkerhed hos børn og unge, hvad angår vækst, modning, kognitiv

udvikling og adfærdsudvikling (se pkt. 4.8).

Blødning

Blødningsabnormaliteter såsom ekkymoser, purpura og gastrointestinal blødning er set ved

brug af selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI-præparater) og

serotonin/noradrenalingenoptagshæmmere (SNRI-præparater), herunder duloxetin. Det

dk_hum_59308_spc.doc

Side 5 af 20

anbefales at udvise forsigtighed hos patienter i behandling med antikoagulantia og/eller

lægemidler, der påvirker trombocytfunktionen (f.eks. NSAID eller acetylsalicylsyre), og

hos patienter med kendt blødningstendens.

Hyponatriæmi

Hyponatriæmi, herunder tilstande med serum-natriumværdier under 110 mmol/l, er blevet

rapporteret efter indgivelse af duloxetin. Hyponatriæmi kan skyldes et syndrom med

uhensigtsmæssig udskillelse af antidiuretisk hormon (SIADH). Hovedparten af

hyponatriæmitilfældene blev observeret hos ældre, især med nylige tilfælde af forstyrrelser

i væskebalancen eller med tilstande, som disponerer for dette. Der skal udvises

forsigtighed ved behandling af patienter med øget risiko for hyponatriæmi, såsom ældre,

cirrotiske eller dehydrerede patienter samt patienter i diuretisk behandling.

Seponering

Der kan opstå seponeringssymptomer ved behandlingsophør, især hvis behandlingen

stoppes pludseligt (se pkt. 4.8). I kliniske forsøg er der observeret utilsigtede hændelser

ved pludselig afbrydelse af behandlingen hos ca. 45 % af patienterne behandlet med

duloxetin og 23 % af patienterne behandlet med placebo. Risikoen for

seponeringssymptomer set for SSRI- og SNRI-lægemidler kan afhænge af flere faktorer,

herunder behandlingsvarigheden, dosis og hvor hurtigt dosis reduceres. De mest

almindelige bivirkninger er anført under pkt. 4.8. Disse symptomer er generelt lette til

moderate, for nogle patienter kan de dog være svære i intensitet. Symptomerne vil

sædvanligvis opstå inden for de første få dage efter behandlingsophør, men der har været

meget sjældne rapporter om tilfælde med disse symptomer hos patienter, der uforvarende

har glemt en dosis. Generelt er disse symptomer selvbegrænsende og forsvinder

sædvanligvis indenfor 2 uger, selvom de i nogle tilfælde kan vare ved i længere tid (2-

3 måneder eller flere). Ved afbrydelse af behandling anbefales det derfor, at duloxetin

gradvist nedtrappes over en periode på ikke mindre end 2 uger i henhold til patientens

behov (se pkt. 4.2).

Ældre

Der er begrænsede data om brug af duloxetin 120 mg til ældre patienter med moderat til

svær depression eller generaliseret angst. Der bør derfor udvises forsigtighed ved

behandling af ældre patienter med maksimaldosis (se pkt. 4.2 og 5.2).

Akatisi/psykomotorisk uro

Brugen af duloxetin er forbundet med udvikling af akatisi karakteriseret ved subjektivt

ubehag eller pinefuld uro samt behov for ofte at ændre position ledsaget af manglende evne

til at sidde eller stå stille. Der er størst sandsynlighed for, at det forekommer inden for de

første par uger af behandlingsforløbet. Det kan muligvis være skadeligt for patienter, der

udvikler disse symptomer, at øge dosis.

Lægemidler indeholdende duloxetin

Duloxetin benyttes under forskellige varemærker til flere indikationer (behandling af

diabetiske neuropatiske smerter, moderate til svære depressioner, generaliseret angst og

stress-inkontinens). Brug af mere end et af disse præparater samtidig bør undgås.

Hepatitis/forhøjede leverenzymer

Tilfælde af leverskade, herunder svært forhøjede leverenzymer (>10 gange den normale

øvre grænse), hepatitis og gulsot er rapporteret for duloxetin (se pkt. 4.8). De fleste skete

inden for de første 4 måneder af behandlingen. Det mønster, der tegner sig for leverskade,

dk_hum_59308_spc.doc

Side 6 af 20

er overvejende hepatocellulært. Duloxetin bør bruges med forsigtighed til patienter i

behandling med andre lægemidler, der er forbundet med leverskade.

Saccharose

Duloxetine "Medical Valley" hårde enterokapsler indeholder saccharose. Bør ikke

anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption og

sucrase-isomaltasemangel.

Seksuel dysfunktion

Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI)/serotonin- og noradrenalin-

genoptagelseshæmmere (SNRI) kan give symptomer på seksuel dysfunktion (se pkt. 4.8).

Der har været indberetninger om langvarig seksuel dysfunktion, hvor symptomerne er

blevet ved på trods af seponering af SSRI/SNRI.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

På grund af risikoen for serotoninsyndrom må duloxetin ikke anvendes sammen med ikke-

selektive irreversible monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) eller i mindst

14 dage efter afbrudt behandling med en MAO-hæmmer. På baggrund af duloxetins

halveringstid skal der gå mindst 5 dage efter endt behandling med duloxetin, før en

behandling med en MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.3).

Samtidig brug af duloxetin og selektive, reversible MAO-hæmmere som f.eks.

moclobemid anbefales ikke (se pkt. 4.4). Det antibiotiske lægemiddel linezolid er en

reversibel ikke-selektiv MAO-hæmmer og bør ikke gives til patienter, der er i behandling

med duloxetin (se pkt. 4.4).

CYP1A2-hæmmer

Da CYP1A2 er involveret i metaboliseringen af duloxetin, vil samtidig behandling med

duloxetin og potente CYP1A2-hæmmere sandsynligvis medføre højere koncentrationer af

duloxetin. Fluvoxamin (100 mg en gang dagligt), en potent CYP1A2-hæmmer, mindskede

den tilsyneladende plasmaclearance af duloxetin med omtrent 77 % og øgede AUC

gange. Duloxetin bør derfor ikke gives i kombination med potente CYP1A2-hæmmere som

fluvoxamin (se pkt. 4.3).

CNS-lægemidler

Bortset fra de her i afsnittet nævnte interaktioner er risikoen ved brug af duloxetin i

kombination med andre CNS-aktive lægemidler ikke blevet systematisk undersøgt. Som

konsekvens heraf anbefales det at udvise forsigtighed, når duloxetin tages sammen med

andre centralt virkende lægemidler eller stoffer, herunder alkohol og sederende lægemidler

(f.eks. benzodiazepiner, morfinlignende præparater, antipsykotika, phenobarbital,

sederende antihistaminer).

Serotonerge lægemidler

Der er i sjældne tilfælde rapporteret om serotoninsyndrom hos patienter i behandling med

SSRI-/SNRI-præparater sammen med serotonerge lægemidler. Det anbefales at udvise

forsigtighed, hvis duloxetin anvendes sammen med serotonerge lægemidler som SSRI-

præparater, SNRI-præparater, tricykliske antidepressiva som clomipramin eller

amitriptylin, MAO-hæmmere som moclobemid eller linezolid, perikum (Hypericum

perforatum) eller triptaner, tramadol, pethidin og tryptophan (se pkt. 4.4).

dk_hum_59308_spc.doc

Side 7 af 20

Duloxetins virkning på andre lægemidler

Lægemidler metaboliseret via CYP1A2

Theophyllins (et CYP1A2-substrat) farmakokinetik blev ikke påvirket signifikant ved

samtidig behandling med duloxetin (60 mg to gange daglig).

Lægemidler metaboliseret via CYP2D6

Duloxetin er en moderat CYP2D6-hæmmer. Når duloxetin blev givet i doser på 60 mg to

gange daglig sammen med en enkelt dosis af desipramin, et CYP2D6-substrat, blev AUC

for desipramin forøget 3 gange. Samtidig behandling med duloxetin (40 mg to gange

daglig) forøger steady state-AUC for tolterodin (2 mg to gange daglig) med 71 %, men

påvirker ikke farmakokinetikken af tolterodins aktive 5-hydroxy-metabolit, og der

anbefales ingen dosisjustering. Det anbefales at udvise forsigtighed ved administration af

duloxetin sammen med præparater, som hovedsageligt metaboliseres via CYP2D6

(risperidon, tricycliske antidepressiva [TCA’er] såsom nortriptylin, amitriptylin og

imipramin), specielt hvis disse præparater har et snævert terapeutisk indeks (som f.eks.

flecainid, propafenon og metoprolol).

P-piller og andre steroider

In vitro-studier viser, at duloxetin ikke inducerer CYP3A's katalytiske aktivitet. Der er ikke

udført specifikke in vivo-interaktionsstudier.

Antikoagulantia og antitrombotiske midler

Der bør udvises forsigtighed, når duloxetin gives sammen med orale antikoagulantia eller

antitrombotiske midler på grund af en potentielt øget risiko for blødning, der kan tilskrives

en farmakodynamisk interaktion. Endvidere er der rapporteret stigning i INR-værdier, når

duloxetin blev givet til patienter, der samtidigt blev behandlet med warfarin. Hos raske

forsøgspersoner i et klinisk farmakologisk forsøg resulterede co-administration af

duloxetin og warfarin ved steady state dog ikke i en klinisk signifikant ændring i INR fra

baseline eller i farmakokinetikken af R- eller S-warfarin.

Andre lægemidlers virkning på duloxetin

Antacida og H

2

-antagonister

Samtidig administration af duloxetin og aluminium- og magnesiumholdige antacida eller

med famotidin har ingen signifikant virkning på absorptionshastigheden eller

absorptionsfraktionen af duloxetin efter en oral dosis på 40 mg.

CYP1A2-induktorer

Farmakokinetiske populationsanalyser har vist, at rygere har næsten 50 % lavere

plasmakoncentration af duloxetin sammenlignet med ikke-rygere.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Data for anvendelse af duloxetin til gravide kvinder er utilstrækkelige. Dyreforsøg har vist

reproduktionstoksicitet ved systemiske eksponeringsniveauer (AUC) af duloxetin, der var

lavere end den maksimale kliniske eksponering (se pkt. 5.3).

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Epidemiologiske data tyder på, at brug af SSRI’er under graviditet, især sidst i

graviditeten, kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos Nyfødte

dk_hum_59308_spc.doc

Side 8 af 20

(PPHN). Selvom ingen studier har undersøgt den mulige forbindelse mellem PPHN og

SNRI-behandling, kan den potentielle risiko ikke udelukkes med duloxetin i betragtning af

den relaterede virkningsmekanisme (hæmning af serotonin-genoptag).

Som med andre serotonerge lægemidler kan seponeringssymptomer forekomme hos det

nyfødte barn, hvis moderen har indtaget duloxetin i den sidste del af graviditeten.

Seponeringssymptomer set i forbindelse med duloxetin omfatter hypotoni, tremor,

spjætteri, spisebesvær, åndedrætsbesvær og krampeanfald. De fleste tilfælde optrådte ved

fødslen eller inden for få dage efter fødslen.

Duloxetin bør kun bruges under graviditeten, hvis de potentielle behandlingsfordele

opvejer de potentielle risici for fosteret. Kvinder, der bliver gravide eller har planer om at

blive gravide under behandlingen, bør gøre deres læge opmærksom på dette.

Amning

Der udskilles meget lidt duloxetin i mælken hos ammende kvinder. Dette er baseret på et

studie med 6 mælkeproducerende patienter, der ikke ammede deres børn. Den anslåede

daglige dosis i mg/kg, som et spædbarn ville modtage, er omkring 0,14 % af moderens

dosis (se pkt. 5.2). Eftersom sikkerheden af duloxetin hos spædbørn ikke er kendt, frarådes

behandling med duloxetin i ammeperioden.

Fertilitet

Duloxetin påvirker ikke hanners fertilitet, og påvirkning af hunners fertilitet er kun set ved

doser, som forårsagede maternel toksicitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner. Duloxetin kan være forbundet med sedation og svimmelhed. Patienterne

bør informeres om, at hvis de oplever sedation eller svimmelhed, bør de undgå potentielt

farlige aktiviteter såsom bilkørsel og betjening af maskiner.

4.8

Bivirkninger

a. Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger hos patienter i behandling med duloxetin var

kvalme, hovedpine, mundtørhed, døsighed og svimmelhed. Imidlertid var størstedelen af

de hyppigst forekommende bivirkninger milde til moderate, de indtrådte typisk i starten af

behandlingen, og de fleste bivirkninger aftog ved fortsat behandling.

b. Resumé af bivirkninger i tabelform

Tabel 1 viser observerede bivirkninger fra spontane rapporter samt fra placebo-

kontrollerede kliniske studier.

Tabel 1: Bivirkninger

Estimeret hyppighed: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

dk_hum_59308_spc.doc

Side 9 af 20

Infektioner og parasitære sygdomme

Laryngitis

Immunsystemet

Anafylaktisk

reaktion

Overfølsomhed

Det endokrine system

Hypothyroidisme

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit

Hyperglykæmi (især

rapporteret hos

diabetikere)

Dehydrering

Hyponatriæmi

SIADH

Psykiske forstyrrelser

Søvnløshed

Nedsat libido

Angst

Abnorm orgasme

Abnorme drømme

Selvmordstanker

Søvnforstyrrelser

Tænderskæren

Desorientering

Apati

Selvmordsrelatere

adfærd

Mani

Hallucinationer

Aggression og

vrede

Nervesystemet

Hovedpine

Døsighed

Svimmelhed

Letargi

Tremor

Paræstesier

Myoclonus

Akatisi

Nervøsitet

Koncentrationsbesvær

Dysgeusi

Dyskinesi

Uro i benene

Dårlig søvnkvalitet

Serotoninsyndrom

Kramper

Psykomotorisk

Ekstrapyramidale

symptomer

Øjne

Sløret syn

Mydriasis

Nedsat syn

Glaukom

Øre og labyrint

Tinnitus

Vertigo

Ørepine

Hjerte

Palpitationer

Takykardi

Supraventrikulær arytmi,

hovedsagelig

atrieflimren

Vaskulære sygdomme

Forhøjet blodtryk

Rødmen

Synkope

Hypertension

Ortostatisk hypotension

Perifer

kuldefornemmelse

Hypertensiv

krise

Luftveje, thorax og mediastinum

Gaben

Sammensnøret hals

Epistaxis

Interstitiel

lungesygdom

Eosinofil

dk_hum_59308_spc.doc

Side 10 af 20

Andre produkter

search_alerts

share_this_information