Duloxetin "Pensa" 30 mg enterokapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
DULOXETINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Pensa Pharma AB
ATC-kode:
N06AX21
INN (International Name):
duloxetine hydrochloride
Dosering:
30 mg
Lægemiddelform:
enterokapsler, hårde
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
54655
Autorisation dato:
2015-06-18

Indlægsseddel: Information til brugeren

Duloxetin Pensa 30 mg enterokapsler, hårde

Duloxetin Pensa 60 mg enterokapsler, hårde

Duloxetin (som hydrochlorid)

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Duloxetin Pensa

Sådan skal du tage Duloxetin Pensa

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Duloxetin Pensa indeholder det aktive stof duloxetin. Duloxetin Pensa øger indholdet af serotonin og

noradrenalin i nervesystemet.

Duloxetin Pensa anvendes hos voksne til behandling af:

depression

angst (kronisk fornemmelse af angst og nervøsitet)

diabetiske neuropatiske smerter (beskrives ofte som brændende, stikkende, sviende, jagende,

skærende eller som et elektrisk stød). Der kan forekomme følelsesløshed i det angrebne område,

eller påvirkninger såsom berøring, varme, kulde eller tryk kan fremkalde smerte).

Hos de fleste mennesker med depression eller angst begynder Duloxetin Pensa at virke inden for de

første to uger, men det kan vare 2-4 uger, før du får det bedre. Fortæl det til lægen, hvis du ikke

begynder at få det bedre efter det tidsrum. Din læge kan vælge at fortsætte din behandling med

Duloxetin Pensa, efter at du har fået det bedre for at forebygge, at din depression eller angst skal vende

tilbage.

Hos mennesker med diabetiske neuropatiske smerter kan det vare nogle uger, før de får det bedre. Tal

med din læge, hvis du ikke har det bedre efter 2 måneder.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Duloxetin Pensa

Tag ikke Duloxetin Pensa:

hvis du er allergisk over for duloxetin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Duloxetin Pensa

(angivet i afsnit 6)

har en leversygdom

har svært nedsat nyrefunktion

tager eller inden for de sidste 14 dage har været i behandling med en MAO-hæmmer

(monoaminooxidasehæmmer) (Se "Brug af anden medicin sammen med Duloxetin Pensa")

tager fluvoxamin, som normalt anvendes til behandling af depression, ciprofloxacin eller

enoxacin, som bruges mod infektioner

hvis du tager andre lægemidler indeholdende duloxetin (se "Brug af anden medicin sammen

med Duloxetin Pensa").

Fortæl det til din læge, hvis du har forhøjet blodtryk eller en hjertesygdom. Hvis du kan tage

Duloxetin Pensa, vil din læge sige det til dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

I følgende situationer kan du muligvis ikke anvende Duloxetin Pensa. Kontakt din læge, før du tager

Duloxetin Pensa, hvis du:

tager anden medicin til behandling af depression (se "Brug af anden medicin sammen med

Duloxetin Pensa")

tager et naturlægemiddel, som indeholder

perikon (Hypericum perforatum).

har en nyresygdom

tidligere har haft krampeanfald

tidligere har haft mani

lider af en bipolar sygdom

har øjenproblemer, såsom visse typer af grøn stær (glaukom - forøget tryk i øjet)

tidligere har lidt af blødningsforstyrrelser (tendens til blå mærker)

har risiko for at få lavt natrium i blodet (for eksempel hvis du tager vanddrivende medicin, især

hvis du er ældre)

er i samtidig behandling med medicin, som kan skade leveren

samtidig tager anden medicin med duloxetin (se "Brug af anden medicin sammen med

Duloxetin Pensa").

Duloxetin Pensa kan give en følelse af uro eller manglende evne til at sidde eller stå stille. Hvis det

sker for dig, bør du fortælle din læge dette.

Lægemidler

Duloxetin

Pensa

(såkaldte

SSRI/SNRI'er)

give

symptomer

seksuel

dysfunktion (se pkt. 4). I nogle tilfælde er disse symptomer blevet ved efter ophør med behandlingen.

Selvmordstanker og forværring af din depression eller angstsygdom

Hvis du har en depression og/eller lider af en angstsygdom, kan du af og til få tanker om at skade dig

selv eller begå selvmord. Disse tanker kan forstærkes især i starten af behandlingen med

antidepressiva, da det tager nogen tid, før denne slags medicin virker, sædvanligvis omkring to uger,

men af og til længere.

Du vil mere sandsynligt tænke på dette, hvis du:

tidligere har haft tanker om at begå selvmord eller at gøre skade på dig selv.

er en yngre person. Erfaringer fra undersøgelser har vist, at der er en øget risiko for

selvmordsadfærd hos unge under 25 år med en psykisk forstyrrelse, som bliver behandlet med

antidepressiv medicin.

Hvis du på noget tidspunkt får tanker om at skade dig selv eller begå selvmord, skal du straks

kontakte din læge eller skadestuen.

Det kan muligvis være til hjælp for dig, hvis du fortæller en ven eller slægtning, at du har en

depression eller en angstsygdom, og beder dem læse denne indlægsseddel. Du kan bede dem om at

fortælle det til dig, hvis de synes din depression eller angstsygdom bliver værre, eller hvis de er

bekymrede over ændringer i din adfærd.

Børn og unge under 18 år

Duloxetin Pensa bør normalt ikke bruges til behandling af børn og unge under 18 år. Du skal også

være klar over, at patienter under 18 år har en forøget risiko for bivirkninger såsom selvmordsforsøg,

selvmordstanker og fjendtlighed (overvejende aggression, modsættende adfærd og vrede), når de tager

denne type af medicin. På trods af dette kan din læge ordinere Duloxetin Pensa til patienter under 18

år, hvis lægen skønner, at det er til patientens bedste. Du bedes henvende dig til din læge, hvis din

læge har udskrevet Duloxetin Pensa til en patient under 18 år, og du gerne vil diskutere dette. Du skal

fortælle din læge, hvis et af ovenstående symptomer opstår eller forværres hos en patient under 18 år,

som er i behandling med Duloxetin Pensa. Ydermere foreligger der endnu ikke data på

langtidssikkerhed hos denne aldersgruppe hvad angår vækst, modning, kognitiv og adfærdsudvikling

ved brug af Duloxetin Pensa.

Brug af anden medicin sammen med Duloxetin Pensa

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Det aktive stof (duloxetin) i Duloxetin Pensa bruges i andre lægemidler mod andre tilstande:

diabetisk neuropatisk smerte, depression, angst og stressinkontinens.

Brug af flere end et af disse lægemidler samtidig bør undgås. Spørg din læge, om du allerede tager

andre lægemidler indeholdende duloxetin.

Din læge bør afgøre, om Duloxetin Pensa kan tages sammen med anden medicin. Start eller afbryd

ikke behandlingen med medicin, det gælder også for medicin, som ikke er på recept samt

naturlægemidler og kosttilskud, før du har talt med din læge.

Du skal også fortælle din læge, hvis du tager noget af nedenstående medicin:

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere): Du må ikke tage Duloxetin Pensa sammen med en

MAO-hæmmer eller inden for 14 dage efter afsluttet behandling med en MAO-hæmmer. Eksempler

på MAO-hæmmere er bl.a. moclobemid (mod depression) og linezolid (antibiotika). Hvis du tager en

MAO-hæmmer sammen med en række forskellige receptpligtige lægemidler, heriblandt Duloxetin

Pensa, kan det medføre alvorlige og endda livstruende bivirkninger. Du skal vente mindst 14 dage,

efter at du er holdt op med at tage en MAO-hæmmer, før du må begynde at tage Duloxetin Pensa. Du

skal ligeledes vente mindst 5 dage, efter at du er holdt op med at tage Duloxetin Pensa, før du må

begynde at tage en MAO-hæmmer.

Medicin, der kan virke sløvende: Dette omfatter receptpligtig medicin inklusive benzodiazepiner,

stærk smertestillende medicin, antipsykotika, phenobarbital og antihistaminer.

Medicin, som øger niveauet af serotonin: Triptaner, tramadol, tryptophan, SSRI-præparater (såsom

paroxetin og fluoxetin), SNRI-præparater (såsom venlafaxin), tricykliske antidepressiva (såsom

clomipramin, amitriptylin), pethidin, perikon og MAO-hæmmere (såsom moclobemid og linezolid).

Disse typer medicin øger risikoen for bivirkninger. Oplever du uventede virkninger, mens du tager en

af disse typer medicin sammen med Duloxetin Pensa, skal du kontakte din læge.

Orale antikoagulantia eller medicin, der påvirker blodpladerne: Medicin, der fortynder blodet eller

modvirker dannelse af blodpropper. Hvis du tager Duloxetin Pensa sammen med denne form for

medicin, er risikoen for, at du får blødninger, muligvis større.

Brug af Duloxetin Pensa sammen med mad, drikke og alkohol

Duloxetin Pensa kan tages med og uden mad. Du bør udvise forsigtighed, hvis du drikker alkohol,

samtidig med, at du er i behandling med Duloxetin Pensa.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Fortæl din læge, hvis du bliver gravid, eller hvis du prøver at blive gravid, mens du tager

Duloxetin Pensa. Du må kun bruge Duloxetin Pensa, efter at du har talt med din læge om de

mulige fordele for dig og de mulige risici for dit ufødte barn.

Du skal sikre dig, at din jordemoder og/eller læge ved, at du tager Duloxetin Pensa. Lignende

præparater (SSRI’er) kan, når de tages under graviditeten, øge risikoen for en alvorlig lidelse

kaldet persisterende pulmonal hypertension hos spædbørn (PPHN), hvilket gør barnet blåligt i

huden og får det til at trække vejret hurtigere. Symptomerne opstår som regel inden for de første

24 timer, efter at barnet er født. Du skal omgående kontakte din jordemoder og/eller læge, hvis

dette sker for dit barn.

Hvis du tager Duloxetin Pensa i slutningen af graviditeten, kan dit barn udvise visse symptomer,

når det bliver født. Som regel opstår de ved fødslen eller inden for få dage efter fødslen.

Symptomerne omfatter slappe muskler, skælven, spjætteri, spisebesvær, vejrtrækningsproblemer

og krampeanfald. Du skal kontakte din læge eller jordemoder med henblik på råd og vejledning,

hvis dit barn udviser nogle af disse symptomer efter fødslen, eller hvis du er bekymret for dit

barns helbred.

Fortæl din læge, hvis du ammer. Det anbefales ikke at bruge Duloxetin Pensa, mens du ammer.

Spørg din læge eller apoteket til råds.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Duloxetin Pensa kan gøre dig søvnig og svimmel. Du må ikke køre bil eller arbejde med værktøj eller

maskiner, før du ved, hvordan Duloxetin Pensa påvirker dig

Duloxetin Pensa indeholder saccharose

Duloxetin Pensa indeholder saccharose.

Hvis din læge har fortalt dig, at du ikke kan tåle visse

sukkerarter, skal du kontakte din læge, inden du tager denne medicin.

3.

Sådan skal du tage Duloxetin Pensa

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Duloxetin Pensa er til oral brug. Du skal synke kapslen hel og skylle den ned med et glas vand.

Mod depression og diabetiske neuropatiske smerter:

Den anbefalede dosis af Duloxetin Pensa er 60 mg én gang daglig. Din læge beslutter dog den rette

dosis for dig.

Mod generaliseret angst:

Den sædvanlige startdosis af Duloxetin Pensa er 30 mg en gang daglig, hvorefter de fleste patienter vil

få 60 mg en gang daglig, men din læge vil fastlægge den dosis, som passer til dig. Dosis kan justeres

op til 120 mg daglig afhængigt af dit respons på Duloxetin Pensa.

Det kan være lettere at huske at tage Duloxetin Pensa, hvis du tager det på samme tidspunkt hver dag.

Tal med din læge om, hvor længe du skal blive ved med at tage Duloxetin Pensa. Du må kun stoppe

behandlingen eller ændre dosis efter aftale med lægen. For at du kan få det bedre er det vigtigt, at din

sygdom behandles korrekt. Hvis den ikke behandles, vil du måske ikke få det bedre, og din tilstand

kan forværres og blive sværere at behandle.

Hvis du har taget for meget Duloxetin Pensa

Kontakt omgående lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Duloxetin Pensa, end

lægen har ordineret (og du føler dig utilpas). Symptomer på overdosering omfatter søvnighed, koma,

serotoninsyndrom (en sjælden bivirkning, som kan forårsage en unormal opstemthed, døsighed,

klodsethed, rastløshed, en følelse af at være beruset, feber, svedtendens eller muskelstivhed),

krampeanfald, opkastning og hurtig puls.

Hvis du har glemt at tage Duloxetin Pensa

Glemmer du at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis det allerede er

blevet tid til din næste dosis, skal du springe den glemte dosis over og blot tage en enkelt dosis, som

du plejer. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Du må ikke tage mere

Duloxetin Pensa pr. dag, end lægen har ordineret.

Hvis du holder op med at tage Duloxetin Pensa

Du må ikke holde op med at tage kapslerne uden at have konsulteret din læge, heller ikke selv om du

har fået det bedre. Hvis lægen mener, at du ikke længere behøver at tage Duloxetin Pensa, vil lægen

bede dig reducere dosis over mindst 2 uger, før du stopper behandlingen helt.

Nogle patienter, som pludselig holdt op med at tage Duloxetin Pensa, oplevede symptomer som:

svimmelhed, prikkende følelse som når noget sover eller følelse af elektriske stød (især i

hovedet), søvnforstyrrelser (livagtige drømme, mareridt, søvnløshed), træthed, søvnighed,

rastløshed eller uro, angst, kvalme eller opkastning, rystelser (tremor), hovedpine,

muskelsmerter, irritation, diaré, forøget tendens til at svede eller svimmelhed.

Disse symptomer er normalt ikke alvorlige og forsvinder inden for få dage, men hvis du oplever meget

generende symptomer, skal du rådføre dig med lægen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne er normalt milde til moderate og forsvinder ofte efter få uger.

Meget almindelige bivirkninger (kan ske hos flere end 1 ud af 10 patienter)

hovedpine, søvnighed

kvalme, mundtørhed

Almindelige bivirkninger (kan ske hos op til 1 ud af 10 patienter)

appetitmangel

søvnbesvær, ophidselse, mindre lyst til sex, angst, problemer med at opnå orgasme, mærkelige

drømme

svimmelhed, følelse af ugidelighed, rysten, følelsesløshed inklusive følelsesløshed eller

prikken/snurren i huden

sløret syn

tinnitus (opfattelse af lyd i øret, når der ingen lyd er)

hjertebanken

forhøjet blodtryk, rødmen

øget tendens til at gabe

forstoppelse, diarré, mavesmerter, opkastning, halsbrand eller fordøjelsesbesvær, luft i maven

øget tendens til at svede, (kløende) udslæt

muskelsmerter, muskelkramper

smertefuld vandladning, hyppig vandladning

problemer med at få erektion, ændret ejakulation

fald (oftest hos ældre), træthed

vægttab

Børn og unge under 18 år med depression, som blev behandlet med dette lægemiddel, oplevede et

vægttab i begyndelsen af behandlingen. Efter 6 måneders behandling var vægten steget, så den svarede

til deres jævnaldrendes af samme køn.

Ikke almindelige bivirkninger (kan ske hos op til 1 ud af 100 patienter)

halsbetændelse, som forårsager hæs stemme

selvmordstanker, søvnbesvær, tænderskæren eller sammenbidte tænder, desorientering,

manglende motivation

pludselig, ufrivillig spjætten eller sitren i musklerne, følelse af rastløshed eller manglende evne

til at sidde eller stå stille, nervøsitet, koncentrationsbesvær, ændret smagsoplevelse, problemer

med at styre sine bevægelser f.eks. koordinationsbesvær eller ufrivillige muskelbevægelser,

restless legs syndrom (stærk uro og krybende fornemmelse i underbenene), dårlig søvnkvalitet

store pupiller (den sorte, midterste del af øjet), synsforstyrrelser

følelse af at være ”rundtosset” (vertigo), ørepine

hurtig og/eller uregelmæssig puls

besvimelse, svimmelhed, uklarhed eller besvimelse efter at have rejst sig op, kolde fingre

og/eller tæer

sammensnøret hals, næseblod

opkastning af blod eller sort, tjærefarvet afføring (på grund af blod i afføringen), mave-tarm-

katar, bøvsen, synkebesvær

betændelse i leveren, som kan give mavesmerter og gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene

natlig sveden, nældefeber, koldsved, øget følsomhed over for sollys, øget tendens til blå mærker

muskelstivhed, muskelkramper

besværet eller manglende evne til at lade vandet, besvær med at påbegynde vandladning, behov

for vandladning i løbet af natten, behov for hyppigere vandladning end normalt, nedsat

urinmængde

unormal vaginalblødning, unormal menstruation herunder voldsom, smertefuld, uregelmæssig

eller forlænget blødning, usædvanlig sparsom eller manglende menstruation, smerter i

testiklerne eller pungen

brystsmerter, kuldefølelse, tørst, skælven, varmefølelse, unormal gangart

vægtøgning

Duloxetin Pensa kan medføre bivirkninger, som du måske ikke er opmærksom på, f.eks.

forhøjede leverenzymer eller forhøjede værdier af kalium, kreatinfosfokinase, sukker eller

kolesterol i blodet.

Sjældne bivirkninger (kan ske hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

alvorlige allergiske reaktioner, som forårsager åndedrætsbesvær eller svimmelhed og hævelse af

tunge eller læber, allergiske reaktioner

nedsat aktivitet af skjoldbruskkirtlen, som kan forårsage træthed eller vægtøgning

dehydrering (væskemangel), lavt indhold af natrium i blodet (oftest hos ældre mennesker;

symptomerne omfatter bl.a. svimmelhed, svaghed, forvirring, søvnighed eller udpræget træthed

eller kvalme eller opkastning; mere alvorlige symptomer er besvimelse, krampeanfald eller

fald), syndrom med uhensigtsmæssig sekretion af anti-diuretisk hormon (SIADH)

selvmordsrelateret adfærd, mani (overaktivitet, tanker, der løber løbsk og nedsat behov for

søvn), hallucinationer, aggressivitet og vrede

Serotoninsyndrom (en sjælden bivirkning, der kan forårsage unormal opstemthed, døsighed,

klodsethed, rastløshed, en følelse af at være beruset, feber, tendens til at svede eller

muskelstivhed), krampeanfald

øget tryk i øjet (grøn stær, glaukom)

betændelse i mundhulen, frisk rødt blod i afføringen, dårlig ånde,

inflammation i tyktarmen (kan

medføre diarré)

leversvigt, gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot)

Stevens-Johnsons syndrom (en alvorlig lidelse med blærer i huden, munden, øjnene og på

kønsorganerne), alvorlige allergiske reaktioner, som kan forårsage hævelse i ansigtet eller halsen

(angioødem)

sammenbidte kæber

unormal urinlugt

symptomer på overgangsalder, unormal mælkeproduktion hos mænd og kvinder

hoste, hvæsende vejrtrækning og åndenød, som kan være ledsaget af en høj temperatur

Meget sjældne bivirkninger (kan ske hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

betændelse i hudens blodkar (kutan vaskulitis)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

30 mg:

Blisterkort i alu/alu: Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende

opbevaringen.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Blisterkort i PVC/PVDC-Alu: Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C. Opbevares i den

originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Tabletbeholder (PE): Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

60 mg:

Blisterkort i alu/alu: Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Blisterkort i PVC/PVDC-Alu: Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C.

Tabletbeholder (PE): Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Duloxetin Pensa indeholder:

Aktivt stof: duloxetin.

Hver kapsel indeholder 30 eller 60 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Øvrige indholdsstoffer:

Kapselindhold: hypromellose, talcum, titandioxid, methacrylsyre-ethylacrylat copolymer,

natriumlaurilsulfat, polysorbat 80, triethylcitrat, saccharosekugler (majsstivelse og saccharose)

og saccharose.

Kapselskal: gelatine, titandioxid (E171), indigocarmin (E132). 60 mg kapsel

indeholder også

gul jernoxid (E172).

Trykfarve: shellak, vandfri alkohol, isopropylalkohol, propylenglycol, butylalkohol,

stærk ammoniumopløsning, kaliumhydroxid, renset vand, sort jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Duloxetin Pensa er en hård enterokapsel. Hver Duloxetin Pensa kapsel indeholder pellets af

duloxetinhydrochlorid med en belægning, som beskytter dem mod mavesyre.

Duloxetin Pensa findes i to styrker: 30 mg og 60 mg.

30 mg: uigennemsigtige, blå og hvide kapsler (størrelse på cirka 15 mm) mærket med koden "E127"

med sort blæk.

60 mg: uigennemsigtige, blå og grønne kapsler (størrelse på cirka 19 mm) mærket med koden "E129"

med sort blæk.

Duloxetin Pensa 30 mg findes i blisterpakninger med 7, 28 og 98 kapsler og ved tabletbeholder med

500 kapsler.

Duloxetin Pensa 60 mg findes i blisterpakninger med 28 og 98 kapsler og ved tabletbeholder med 500

kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen: Pensa Pharma AB, Birger Jarlsgatan 22, 114 34 Stockholm,

Sverige

Fremstiller: Esteve Pharmaceuticals S.A., C/ de Sant Martí 75-97, 08107 Martorelles, Barcelona,

Spanien.

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Danmark, Norge, Sverige, Tyskland

Duloxetin Pensa

Italien

Duloxetina Pensa

Holland

Duloxetine Pensa

Denne indlægsseddel blev senest ændret June 2019

2. december 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Duloxetin "Pensa", hårde enterokapsler

0.

D.SP.NR.

29425

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Duloxetin "Pensa"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

30 mg

Hver kapsel indeholder 30 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver kapsel indeholder 63,7 mg

saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

60 mg

Hver kapsel indeholder 60 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver kapsel indeholder 127,4 mg

saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde enterokapsler

30 mg: Uigennemsigtige kapsler på cirka 15 mm med blå kapseltop og hvid kapselbund

mærket med koden ”E127” med sort blæk.

60 mg: Uigennemsigtige kapsler på cirka 19 mm med blå kapseltop og grøn kapselbund

mærket med koden "E129" med sort blæk.

dk_hum_54655_spc.doc

Side 1 af 21

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af major depression (moderat til svær depression).

Behandling af perifere diabetiske neuropatiske smerter.

Behandling af generaliseret angst.

Duloxetin "Pensa" er indiceret til voksne.

Der henvises til pkt. 5.1 for yderligere information.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Major depression (moderat til svær depression)

Startdosering samt den anbefalede vedligeholdelsesdosering er 60 mg daglig uden

hensyntagen til måltider. Doseringer over 60 mg en gang daglig op til maksimaldosis på

120 mg daglig i ligeligt fordelte doser er evalueret ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i

kliniske studier. Der er dog ingen kliniske beviser for, at patienter, som ikke reagerer på

den først anbefalede dosis, har gavn af dosisoptitreringer.

Terapeutiske reaktioner på behandlingen ses sædvanligvis efter 2-4 ugers behandling.

Efter konsolidering af det antidepressive respons anbefales det at fortsætte behandlingen i

adskillelige måneder for at undgå tilbagefald. Hos patienter, som responderer på duloxetin,

og som tidligere gentagne gange har haft moderate til svære depressioner, bør yderligere

langtidsbehandling med en dosis på 60 til 120 mg/dag overvejes.

Generaliseret angst

Den anbefalede startdosis til patienter med generaliseret angst er 30 mg en gang daglig

uden hensyn til måltider. Til patienter med utilstrækkeligt respons bør dosis øges til 60 mg,

som er den normale vedligeholdelsesdosis til de fleste patienter.

Til patienter med samtidig moderat til svær depression er begyndelses- og

vedligeholdelsesdosis 60 mg en gang daglig (se også ovenstående dosisanbefaling).

Doser op til 120 mg daglig har vist effekt og er blevet evalueret fra et sikkerhedsmæssigt

perspektiv i kliniske studier. Hos patienter med utilstrækkeligt respons på 60 mg kan mulig

regulering op til 90 mg eller 120 mg derfor overvejes. Dosisregulering bør baseres på

klinisk respons og tolerabilitet.

Efter respons er konsolideret, tilrådes det at fortsætte i flere måneder for at undgå

tilbagefald.

Perifere diabetiske neuropatiske smerter

Startdosering samt den anbefalede vedligeholdelsesdosering er 60 mg daglig uden

hensyntagen til måltider. Doseringer over 60 mg en gang daglig op til maksimaldosis på

120 mg daglig i ligeligt fordelte doser er evalueret ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i

kliniske studier. Der ses store interindividuelle variationer i plasmakoncentrationen af

duloxetin (se pkt. 5.2). Derfor kan nogle patienter, som ikke responderer tilstrækkeligt på

60 mg, drage nytte af en højere dosis.

dk_hum_54655_spc.doc

Side 2 af 21

Respons på behandlingen bør evalueres efter 2 måneder. Hos patienter med utilstrækkeligt

initialt respons er yderligere respons efter dette tidspunkt usandsynligt.

Den terapeutiske effekt bør vurderes med jævne mellemrum (mindst hver tredje måned) (se

pkt. 5.1).

Særlige populationer

Ældre

Dosisjustering ved behandling af ældre patienter udelukkende på grund af alder anbefales

ikke. Der bør dog som for al anden medicin udvises forsigtighed ved behandling af ældre,

især ved behandling med Duloxetin "Pensa" 120 mg daglig for moderate til svære

depressioner eller generaliseret angst, da der er begrænsede data tilgængelige (se pkt. 4.4

og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Duloxetin "Pensa" må ikke gives til patienter med nedsat leverfunktion på grund af

leversygdom (se pkt. 4.3 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let eller moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-80 ml/min). Duloxetin "Pensa" må ikke bruges til patienter med

svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min, se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Duloxetin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år til behandling af major

depression (moderat til svær depression) på grund af problemstillinger vedrørende

sikkerhed og virkning (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1).

Duloxetins sikkerhed og virkning ved behandling af generaliseret angst hos pædiatriske

patienter i alderen 7-17 år er ikke klarlagt. De foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1

og 5.2.

Duloxetins sikkerhed og virkning ved behandling af perifere diabetiske neuropatiske

smerter er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Afbrydelse af behandling

Pludselig afbrydelse af behandlingen bør undgås. Ved ophør af behandling med Duloxetin

"Pensa" skal dosis gradvis reduceres over en periode på mindst en til to uger for at mindske

risikoen for seponeringssymptomer (se pkt. 4.4 og 4.8). Ved forekomst af utålelige

symptomer efter en nedsættelse af dosis eller ved seponering kan det overvejes at vende

tilbage til den tidligere ordinerede dosis. Derefter kan lægen fortsætte nedsættelse af dosis

– denne gang i flere trin.

Administration

Til oral brug.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

dk_hum_54655_spc.doc

Side 3 af 21

Duloxetin må ikke anvendes sammen med ikke-selektive, irreversible monoaminooxidase-

hæmmere (MAO-hæmmere) (se pkt. 4.5).

Leversygdomme resulterende i nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Duloxetin "Pensa" må ikke anvendes sammen med potente CYP1A2-hæmmere, som

fluvoxamin, ciprofloxacin og enoxacin, idet kombinationen resulterer i forhøjet

plasmakoncentration af duloxetin (se pkt. 4.5).

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min.) (se pkt. 4.4).

For patienter med ukontrolleret hypertension er der kontraindikation for opstart af

behandling med Duloxetin "Pensa", da det kan udsætte patienterne for en potentiel risiko

for hypertensive kriser (se pkt. 4.4 og 4.8).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Mani og krampeanfald

Duloxetin "Pensa" skal anvendes med forsigtighed til patienter med en anamnese med

mani eller en diagnose med bipolar forstyrrelse og/eller krampeanfald.

Mydriasis

Der er rapporteret om tilfælde af mydriasis i forbindelse med duloxetin, og der skal derfor

udvises forsigtighed ved udskrivning af Duloxetin "Pensa" til patienter med forhøjet

intraokulært tryk eller til patienter med risiko for akut snævervinklet glaukom.

Blodtryk og hjertefrekvens

Duloxetin har været forbundet med en øgning af blodtrykket og klinisk signifikant

hypertension hos nogle patienter. Dette kan skyldes duloxetins noradrenerge effekt. For

duloxetin er der rapporteret tilfælde af hypertensive kriser, specielt hos patienter, der

tidligere har haft hypertension. Hos patienter med kendt hypertension og/eller anden

hjertelidelse anbefales det derfor, at blodtrykket monitoreres, særligt i løbet af den første

måned af behandlingen. Duloxetin bør bruges med forsigtighed til patienter, hvis tilstand

kan bringes i fare ved øget hjertefrekvens eller øget blodtryk. Der bør ligeledes udvises

forsigtighed, når duloxetin bruges sammen med lægemidler, der kan forringe dets

metabolisme (se pkt. 4.5). Hos patienter, som oplever et vedvarende forhøjet blodtryk

under behandling med duloxetin, bør enten reduktion af eller gradvis ophør med

behandlingen overvejes (se pkt. 4.8). Hos patienter med ukontrolleret hypertension bør

behandling med duloxetin ikke sættes i gang (se pkt. 4.3.).

Nedsat nyrefunktion

Forhøjede plasmakoncentrationer af duloxetin forekommer hos patienter med svært nedsat

nyrefunktion i hæmodialyse (kreatininclearance < 30 ml/min.). For patienter med svært

nedsat nyrefunktion se pkt. 4.3. For information om patienter med let til moderat

nyreinsufficiens se pkt. 4.2.

Serotoninsyndrom

Som ved andre serotonerge lægemidler kan den potentielt livstruende tilstand

serotoninsyndrom forekomme ved behandling med duloxetin, især i kombination med

andre serotonerge lægemidler (inklusive SSRI’er, SNRI’er, tricykliske antidepressiva og

triptaner), med lægemidler, som hæmmer metabolismen af serotonin som f.eks. MAOI’er,

dk_hum_54655_spc.doc

Side 4 af 21

eller med antipsykotika eller andre dopaminantagonister, som kan påvirke de serotonerge

transmittersystemer (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomer på serotoninsyndrom omfatter bl.a. ændringer i mentaltilstanden (f.eks.

agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodtryk,

hypertermi), neuromuskulære afvigelser (f.eks. hyperreflexia, manglende koordination) og/

eller gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré).

Hvis samtidig behandling med duloxetin og andre serotonerge lægemidler, som kan

påvirke det serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystem, er klinisk påkrævet,

anbefales det nøje at følge patienten, særligt i starten af behandlingen og ved øgning af

dosis.

Perikon

Bivirkninger kan forekomme hyppigere ved samtidig brug af Duloxetin "Pensa" og

naturlægemidler samt kosttilskud indeholdende perikon (hypericum perforatum).

Selvmord

Moderate til svære depressioner og generaliseret angst

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, at forvolde skade på sig

selv og selvmord (selvmordsrelaterede handlinger). Risikoen forbliver indtil, at der er

signifikant remission. Da der muligvis ikke sker nogen forbedring i tilstanden i de første få

uger eller mere af behandlingen, skal patienterne overvåges nøje, indtil der er sket en

forbedring. Det er generel klinisk erfaring med alle antidepressive behandlinger, at risikoen

for selvmord kan stige i de tidlige stadier af behandlingen.

Andre psykiske tilstande, som Duloxetin "Pensa" anvendes til, kan ligeledes være

forbundet med en øget risiko for selvmordsrelaterede handlinger. Disse tilstande kan

yderligere være samtidige med moderate til svære depressioner. De samme forholdsregler,

som iagttages ved behandling af patienter med moderate til svære depressioner, bør derfor

tages ved behandling af patienter med andre psykiske sygdomme.

Patienter, der tidligere har udført selvmordsrelaterede handlinger, eller patienter, der før

behandlingsstart har udvist en signifikant grad af selvmordsforestillinger, har en større

risiko for selvmordstanker eller selvmordsadfærd og bør følges nøje under behandlingen.

En metaanalyse af placebokontrollerede kliniske studier af antidepressive lægemidler til

behandling af psykiske lidelser viste en lille forøget risiko for selvmordsadfærd med

antidepressiva sammenlignet med placebo hos patienter under 25 år.

Der er blevet rapporteret tilfælde af selvmordstanker og -adfærd under

duloxetinbehandling eller tidligt efter behandlingens ophør (se pkt. 4.8).

Patienter, og specielt højrisikopatienter, i medicinsk behandling bør følges nøje, især tidligt

i behandlingen og efter dosisændringer. Det skal gøres klart for patienter og pårørende, at

det er nødvendigt at være opmærksom på enhver forværring af tilstanden,

selvmordsrelateret adfærd eller selvmordstanker samt usædvanlige ændringer i opførsel og

straks at søge lægehjælp, hvis disse symptomer viser sig.

Perifere diabetiske neuropatiske smerter

Som for andre lægemidler med lignende farmakologisk virkning (antidepressiva) er der

blevet rapporteret isolerede tilfælde af selvmordsforestillinger og -adfærd under

duloxetinbehandling eller kort efter behandlingsophør. Se ovenstående angående

dk_hum_54655_spc.doc

Side 5 af 21

risikofaktorer for selvmord under depression. Læger bør opfordre patienter til at rapportere

alle bekymrende tanker eller følelser, de måtte have på et hvilket som helst tidspunkt.

Brug hos børn og unge under 18 år

Duloxetin "Pensa" bør ikke bruges til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske

studier blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og

fjendtlighed (overvejende aggression, modsættende adfærd og vrede) hyppigere observeret

hos børn og unge behandlet med antidepressiva sammenlignet med placebobehandlede.

Hvis der alligevel tages en beslutning om at behandle på baggrund af kliniske behov, skal

patienten nøje overvåges for opdukken af selvmordssymptomer (se pkt. 5.1). Derudover

mangler der data for langtidssikkerheden hos børn og unge, hvad angår vækst, modning,

kognitiv udvikling og adfærdsudvikling (se pkt. 4.8).

Blødning

Blødningsabnormaliteter såsom ekkymoser, purpura og gastrointestinal blødning er set ved

brug af selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI-præparater) og

serotonin-/noradrenalingenoptagshæmmere (SNRI-præparater), herunder duloxetin. Det

anbefales at udvise forsigtighed hos patienter i behandling med antikoagulantia og/eller

lægemidler (f.eks. NSAID eller acetylsalisylsyre), som påvirker trombocytfunktionen, og

hos patienter med kendt blødningstendens.

Hyponatriæmi

Hyponatriæmi, herunder tilfælde med serumnatriumværdier under 110 mmol/l, er blevet

rapporteret efter indgivelse af duloxetin. Hyponatriæmi kan skyldes et syndrom med

uhensigtsmæssig sekretion af antidiuretisk hormon (SIADH). Hovedparten af

hyponatriæmi-tilfældene blev observeret hos ældre, især med nylige tilfælde af

forstyrrelser i væskebalancen eller med tilstande, som disponerer for dette. Der skal

udvises forsigtighed ved behandling af patienter med øget risiko for hyponatriæmi, såsom

ældre, cirrotiske eller dehydrerede patienter samt patienter i behandling med diuretika.

Seponering

Der kan opstå seponeringssymptomer ved behandlingsophør, især hvis behandlingen

stoppes pludseligt (se pkt. 4.8). I kliniske studier er der observeret utilsigtede hændelser

ved pludselig afbrydelse af behandlingen hos ca. 45% og 23% af patienterne behandlet

med hhv. duloxetin og placebo. Risikoen for seponeringssymptomer set for SSRI og SNRI

kan afhænge af flere faktorer, blandt andet behandlingsvarigheden, dosis og hvor hurtigt

dosis reduceres. De mest almindelige bivirkninger er anført under punkt 4.8. Disse

symptomer er generelt lette til moderate, for nogle patienter kan de dog være svære i

intensitet. Symptomerne vil sædvanligvis opstå inden for de første få dage efter

behandlingsophør. Der har dog været sjældne rapporter om tilfælde med disse symptomer

hos patienter, der af vanvare har glemt en dosis. Generelt er disse symptomer

selvbegrænsende og forsvinder sædvanligvis inden for 2 uger, selvom de i nogle tilfælde

kan vare ved i længere tid (2-3 måneder eller flere). Ved afbrydelse af behandling

anbefales det derfor, at duloxetin gradvis nedtrappes over en periode på ikke mindre end 2

uger i henhold til patientens behov (se pkt. 4.2.).

Ældre

Der er begrænsede data om brug af duloxetin 120 mg til ældre patienter med moderat til

svær depression eller generaliseret angst. Der bør derfor udvises forsigtighed ved

behandling af ældre patienter med maksimaldosis (se pkt. 4.2 og 5.2).

dk_hum_54655_spc.doc

Side 6 af 21

Akatisi/psykomotorisk uro

Brugen af duloxetin er forbundet med udvikling af akatisi. Dette kommer til udtryk ved

subjektivt ubehag eller pinefuld uro samt et behov for ofte at ændre position i følgeskab

med manglende evne til at sidde eller stå stille. Der er størst sandsynlighed for, at det

forekommer inden for de første par uger af behandlingsforløbet. Det kan muligvis være

skadeligt for patienter, der udvikler disse symptomer, at øge dosis.

Lægemidler indeholdende duloxetin

Duloxetin benyttes under forskellige varemærker til flere indikationer (behandling af

diabetiske neuropatiske smerter, moderate til svære depressioner, generaliseret angst og

stress-inkontinens). Brug af mere end et af disse præparater samtidig bør undgås.

Hepatitis/forhøjede leverenzymer

Tilfælde af leverskade, herunder svært forhøjede leverenzymer (>10 gange den normale

øvre grænse), hepatitis og gulsot, er rapporteret for duloxetin (se pkt. 4.8). De fleste skete

indenfor de første måneder af behandlingen. Det mønster, der tegner sig for leverskade, er

overvejende hepatocellulært. Duloxetin bør bruges med forsigtighed til patienter i

behandling med andre lægemidler, som er forbundet med leverskade.

Seksuel dysfunktion

Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI)/serotonin- og noradrenalingen-

optagelseshæmmere (SNRI) kan give symptomer på seksuel dysfunktion (se pkt. 4.8). Der

har været indberetninger om langvarig seksuel dysfunktion, hvor symptomerne er blevet

ved på trods af seponering af SSRI/SNRI.

Saccharose

Duloxetin "Pensa" enterokapsler, hårde indeholder saccharose. Dette lægemiddel bør ikke

anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans, glucose-/galactosemalabsorption eller

sucrase-isomaltasemangel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

På grund af risikoen for serotoninsyndrom må duloxetin ikke anvendes sammen med ikke-

selektive, irreversible monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) eller i mindst 14

dage efter afbrudt behandling med en MAO-hæmmer. På baggrund af duloxetins

halveringstid skal der gå mindst 5 dage efter endt behandling med Duloxetin "Pensa", før

en behandling med en MAO-hæmmer påbegyndes (se afsnit 4.3).

Samtidig brug af Duloxetin "Pensa" og selektive, reversible MAO-hæmmere, som f.eks.

moclobemid, anbefales ikke (se pkt. 4.4). Det antibiotiske lægemiddel linezolid er en

reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer og bør ikke gives til patienter, der er i behandling

med Duloxetin "Pensa" (se pkt. 4.4).

CYP1A2-hæmmere

Da CYP1A2 er involveret i metaboliseringen af duloxetin, vil samtidig behandling med

duloxetin og potente CYP1A2-hæmmere sandsynligvis medføre højere koncentrationer af

duloxetin. Fluvoxamin (100 mg en gang daglig), en potent CYP1A2-hæmmer, mindskede

den tilsyneladende plasmaclearance af duloxetin med omtrent 77 % og øgede AUC

gange. Duloxetin "Pensa" bør derfor ikke gives i kombination med potente CYP1A2-

hæmmere som fluvoxamin (se pkt. 4.3).

dk_hum_54655_spc.doc

Side 7 af 21

CNS-lægemidler

Bortset fra de her i afsnittet nævnte interaktioner er risikoen ved brug af duloxetin i

kombination med andre CNS-aktive lægemidler ikke blevet systematisk undersøgt. Som

konsekvens heraf anbefales det at udvise forsigtighed, når Duloxetin "Pensa" tages

sammen med andre centralt virkende lægemidler eller stoffer, herunder alkohol og

sederende lægemidler (f.eks. benzodiazepiner, morphinlignende præparater, antipsykotika,

phenobarbital, sederende antihistaminer).

Serotonerge lægemidler

Der er i sjældne tilfælde rapporteret om serotoninsyndrom hos patienter i behandling med

SSRI-/SNRI-præparater sammen med serotonerge lægemidler. Det anbefales at udvise

forsigtighed, hvis Duloxetin "Pensa" anvendes sammen med serotonerge lægemidler som

SSRI-præparater, SNRI-præparater, tricykliske antidepressiva (f.eks. clomipramin eller

amitriptylin), MAO-hæmmere som moclobemid eller linezolid, perikon (Hypericum

perforatum) eller triptaner, tramadol, pethidin og tryptophan (se pkt. 4.4).

Duloxetins virkning på andre lægemidler

Lægemidler, der metaboliseres via CYP1A2

Farmakokinetikken af theophyllin (et CYP1A2-substrat) blev ikke påvirket signifikant ved

samtidig behandling med duloxetin (60 mg to gange daglig).

Lægemidler, der metaboliseres via CYP2D6

Duloxetin er en moderat CYP2D6-hæmmer. Når duloxetin blev givet i doser af 60 mg to

gange daglig sammen med en enkelt dosis af desipramin, et CYP2D6-substrat, blev AUC

for desipramin forøget 3 gange. Samtidig behandling med duloxetin (40 mg to gange

daglig) forøger steady state-AUC for tolterodin (2 mg to gange daglig) med 71%, men

påvirker ikke farmakokinetikken for tolterodins aktive 5-hydroxy-metabolit, og der

anbefales ingen dosisjustering. Det anbefales at udvise forsigtighed ved administration af

Duloxetin "Pensa" sammen med præparater, som hovedsageligt metaboliseres via CYP2D6

(risperidon, tricykliske antidepressiva [TCA’er] såsom nortriptylin, amitriptylin og

imipramin), specielt hvis disse præparater har et snævert terapeutisk indeks (som f.eks.

flecainid, propafenon og metoprolol).

P-piller og andre steroider

In vitro-studier viser, at duloxetin ikke inducerer CYP3A's nedbrydende aktivitet. Der er

ikke udført specifikke in vivo-interaktionsstudier

Antikoagulantia og antitrombotiske midler

Der bør udvises forsigtighed, når duloxetin gives sammen med orale antikoagulantia eller

antitrombotiske midler på grund af en potentiel øget risiko for blødning, der kan tilskrives

en farmakodynamisk interaktion. Endvidere er der rapporteret stigning i INR-værdier, når

duloxetin blev givet til patienter, der samtidigt blev behandlet med warfarin. Hos raske

forsøgspersoner i et klinisk farmakologisk studie resulterede co-administration af duloxetin

med warfarin ved steady state dog ikke i en klinisk signifikant ændring i INR fra baseline

eller i farmakokinetikken af R- eller S-warfarin.

dk_hum_54655_spc.doc

Side 8 af 21

Andre lægemidlers virkning på duloxetin:

Antacida og H2-antagonister

Samtidig administration af duloxetin med aluminium- og magnesiumholdige antacida eller

med famotidin har ingen signifikant virkning på absorptionshastigheden eller

absorptionsfraktionen af duloxetin efter en oral dosis på 40 mg.

CYP1A2-induktorer

Befolkningsfarmakokinetiske analyser har vist, at rygere har næsten 50% lavere

plasmakoncentration af duloxetin sammenlignet med ikke-rygere.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

I dyreforsøg, påvirker duloxetin ikke hanners fertilitet, og påvirkning af hunners fertilitet er

kun set ved doser, som forårsagede maternel toksicitet.

Graviditet

Data for anvendelse af duloxetin til gravide er utilstrækkelige. Dyrestudier har vist

reproduktionstoksicitet ved systemiske indgift af duloxetin i doser (AUC) mindre end den

maksimale kliniske dosis (se pkt. 5.3).

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Epidemiologiske data tyder på, at brug af SSRI-præparater under graviditet, især sent i

graviditeten, kan øge risikoen for persisterende pulmonal hypertension hos nyfødte

(PPHN). Skønt der ikke foreligger studier, som har undersøgt sammenhængen mellem

PPHN og behandling med SNRI, kan risikoen herfor ikke udelukkes, når man tager

duloxetins lignende virkningsmekanisme i betragtning (hæmning af serotoningenoptag).

Som for andre serotonerge lægemidler kan seponeringssymptomer forekomme hos det

nyfødte barn, hvis moderen har indtaget duloxetin i den sidste del af graviditeten.

Seponeringssymptomer set i forbindelse med duloxetin omfatter hypotoni, tremor,

spjætteri, spisebesvær, åndedrætsbesvær og krampeanfald. De fleste tilfælde optrådte ved

fødslen eller inden for få dage efter fødslen.

Duloxetin "Pensa" bør kun bruges under graviditeten, hvis de potentielle

behandlingsfordele opvejer de potentielle risici for fosteret. Kvinder, der bliver gravide

eller har planer om at blive gravide under behandlingen, bør gøre deres læge opmærksom

på dette.

Amning

Der udskilles meget lidt duloxetin i mælken hos ammende kvinder. Dette er baseret på et

studie med 6 mælkeproducerende patienter, der ikke ammede deres børn. Den anslåede

daglige dosis i mg/kg, som et spædbarn ville modtage, er omkring 0,14 % af moderens

dosis (se pkt. 5.2). Eftersom sikkerheden af duloxetin hos spædbørn ikke er kendt, frarådes

behandling med Duloxetin "Pensa" i ammeperioden.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner. Duloxetin "Pensa" kan være forbundet med sedation og svimmelhed.

dk_hum_54655_spc.doc

Side 9 af 21

Patienterne bør informeres om, at hvis de oplever sedation eller svimmelhed, bør de undgå

muligt farlige aktiviteter såsom bilkørsel og betjening af maskiner.

4.8 Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger hos patienter i behandling med duloxetin var

kvalme, hovedpine, mundtørhed, søvnighed og svimmelhed. Imidlertid var størstedelen af

de hyppigst forekommende bivirkninger milde til moderate, de indtrådte typisk i starten af

behandlingen, og de fleste bivirkninger aftog ved fortsat behandling.

Resumé af bivirkninger i tabelform

Tabel 1 viser observerede bivirkninger fra spontane rapporter samt fra

placebokontrollerede kliniske studier.

Tabel 1: Bivirkninger

Estimeret hyppighed: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1,000); meget sjælden

(<1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Infektioner og parasitære sygdomme

Laryngitis

Immunsystemet

Anafylaktisk

reaktion

Overfølsomhed

Det endokrine system

Hypotyreoidis-

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit

Hyperglykæmi

(især rappor-

teret hos

diabetikere)

Dehydrering

Hyponatriæmi

SIADH

Psykiske forstyrrelser

Søvnløshed

Nedsat libido

Angst

Abnorm

orgasme

Abnorme

drømme

Selvmords-

tanker

Søvnforstyrrel-

Tænderskæren

Desorientering

Apati

Selvmords-

relateret

adfærd

Mani

Hallucinationer

Aggression og

vrede

Nervesystemet

Hovedpine

Søvnighed

Svimmelhed

Letargi

Myoclonus

Akatisi

Serotonin-

syndrom

dk_hum_54655_spc.doc

Side 10 af 21

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Tremor

Paræstesier

Nervøsitet

Koncentrati-

onsbesvær

Dysgeusi

Dyskinesi

Uro i benene

Dårlig søvn-

kvalitet

Kramper

Psykomotorisk

Ekstrapyrami-

dale symp-

tomer

Øjne

Sløret syn

Mydriasis

Nedsat syn

Glaukom

Øre og labyrint

Tinnitus

Vertigo

Ørepine

Hjerte

Palpitationer

Takykardi

Supraventriku-

lær arytmi,

hovedsagelig

atrieflimren

Vaskulære sygdomme

Forhøjet

blodtryk

Rødmen

Synkope

Hypertension

Ortostatisk

hypotension

Perifer kulde-

fornemmelse

Hypertensiv

krise

Luftveje, thorax og mediastinum

Gaben

Sammensnøret

hals

Epistaxis

Interstitiel

lungesygdom

Eosinofil

pneumoni11

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Mundtørhed

Obstipation

Diarré

Abdominalsmer-

Opkastning

Dyspepsi

Flatulens

Gastrointesti-

nal blødning

Gastroenteritis

Opstød

Gastritis

Dysfagi

Stomatitis

Hæmatokeksi

Dårlig ånde

Mikroskopisk

kolit

Lever og galdeveje

Hepatitis

Forhøjede

leverenzymer

(ALAT,

Leversvigt

Ikterus

dk_hum_54655_spc.doc

Side 11 af 21

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

ASAT, basisk

fosfatase)

Akut lever-

skade

Hud og subkutane væv

Øget perspira-

tion

Hududslæt

Nattesved

Urticaria

Kontaktderma-

titis

Koldsved

Lysfølsom-

hedsreaktioner

Øget tendens

til at få blå

mærker

Stevens-

Johnson's

syndrom

Angioødem

Kutan

vaskulitis

Knogler, led, muskler og bindevæv

Muskuloskeleta-

le smerter

Muskelspasmer

Muskelstivhed

Muskelsitren

Trismus

Nyrer og urinveje

Dysuri

Pollakisuri

Urinretention

Besværet

vandladning

Natlig

vandladning

Polyuri

Nedsat

urinmængde

Abnorm

urinlugt

Det reproduktive system og mammae

Erektil dysfunk-

tion

Ejakulations-

forstyrrelser

Forsinket

ejakulation

Gynækologisk

blødning

Menstruations-

forstyrrelser

Seksuel

dysfunktion

Smerte i

testiklerne

Menopausale

symptomer

Galaktorré

Hyper-

prolaktinæmi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Fald

Træthed

Brystsmerter

Generel unor-

mal følelse

Føle sig kold

Tørst

Kuldegysnin-

Føle sig syg

Varmefølelse

Gangforstyrrel-

dk_hum_54655_spc.doc

Side 12 af 21

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Undersøgelser

Vægttab

Vægtstigning

Forhøjet

kreatinfosfoki-

nase i blodet

Forhøjet

kalium i blodet

Forhøjet

kolesterol i

blodet

Der er også rapporteret tilfælde af kramper og tinnitus efter behandlingsophør.

Sager med ortostatisk hypotension og synkope er blevet rapporteret - særligt i

behandlingsopstarten.

Se pkt. 4.4.

Sager med aggression og vrede er blevet rapporteret, især tidligt i behandlingen eller

efter behandlingsophør.

Sager med selvmordsforestillinger og -adfærd er blevet rapporteret under

duloxetinbehandling eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Estimeret hyppighed af bivirkninger rapporteret efter markedsføring; ikke set i placebo-

kontrollerede kliniske studier.

Ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo.

Fald var hyppigst hos ældre (≥65 år)

Estimeret hyppighed baseret på data fra alle kliniske studier.

Estimeret hyppighed baseret på placebokontrollerede kliniske studier

Estimeret hyppighed baseret på rapporterede bivirkninger under overvågning efter

markedsføring; ikke observeret i placebokontrollerede kliniske studier.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Seponering af duloxetin (særligt ved pludseligt ophør) medfører ofte

seponeringssymptomer. De almindeligste bivirkninger er svimmelhed, sensoriske

forstyrrelser (inklusive paræstesier og følelsen af elektriske stød, især i hovedet),

søvnforstyrrelser (inklusive søvnløshed og intense drømme), træthed, søvnighed,

opstemthed eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten, hovedpine, myalgi, irritabilitet,

diaré, hyperhidrosis og vertigo.

Generelt for SSRI- og SNRI-hæmmere er disse symptomer lette til moderate og

selvbegrænsende, selvom de hos nogle patienter kan være svære og/eller vedvare i længere

tid. Det anbefales derfor at nedtrappe behandlingen gradvist, når behandling med duloxetin

ikke længere er nødvendigt (se pkt. 4.2 og 4.4).

I de kliniske 12 ugers akutfase duloxetin studier med patienter med diabetisk neuropatisk

smerte blev der observeret en lille men statistisk signifikant stigning i fasteblodglucose hos

duloxetinbehandlede patienter. HbA1C var stabilt hos både duloxetinbehandlede og

placebobehandlede patienter. Ekstensionsfasen af disse studier varede op til 52 uger. I

denne periode var der stigninger i HbA1C både i duloxetin- og

standardbehandlingsgrupperne, men den gennemsnitlige stigning var 0,3% større i gruppen

behandlet med duloxetin. Der var også en lille stigning i fasteblodglucose og i total

kolesterol hos de duloxetinbehandlede patienter i modsætning til gruppen, der modtog

standardbehandling. Her viste laboratorieprøverne en lille sænkning.

dk_hum_54655_spc.doc

Side 13 af 21

De hjertefrekvenskorrigerede QT-intervaller hos duloxetinbehandlede patienter adskilte sig

ikke fra dem, der blev observeret i placebogruppen. Der blev ikke observeret nogen klinisk

signifikante forskelle på QT-, PR-, QRS- eller QTcB-målinger mellem

duloxetinbehandlede og placebobehandlede patienter.

Pædiatrisk population

I alt blev 509 pædiatriske patienter i alderen 7 til 17 år med moderat til svær depression og

241 pædiatriske patienter i alderen 7 til 17 år med generaliseret angst behandlet med

duloxetin i kliniske studier. Generelt lignede bivirkningsprofilen for duloxetin hos børn og

unge bivirkningsprofilen hos voksne.

467 pædiatriske patienter, som blev randomiseret til behandling med duloxetin i kliniske

studier, havde efter 10 uger et gennemsnitligt vægttab på 0,1 kg sammenlignet med en

gennemsnitlig vægtstigning på 0,9 kg hos 353 placebobehandlede patienter. I løbet af en

efterfølgende 4-6 måneders forlængelsesperiode tenderede disse patienter i gennemsnit til

at genvinde deres forventede baseline-vægtpercentil baseret på populationsdata fra

kønsmatchede jævnaldrende.

I studier af op til 9 måneders varighed sås et overordnet gennemsnitligt fald på 1 % i

højdepercentilen (et fald på 2 % hos børn (7-11 år) og en stigning på 0,3 % hos unge (12-

17 år)) hos pædiatriske patienter behandlet med duloxetin (se pkt. 4.4).

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Der er rapporteret tilfælde af overdosering af duloxetin, alene eller i kombination med

andre lægemidler, i doser på 5400 mg. Der er sket dødsfald, hovedsageligt med samtidig

overdosering af andre lægemidler. Der har dog også været tilfælde med duloxetin alene i

doser på omkring 1000 mg. Tegn og symptomer på overdosering (duloxetin alene eller

sammen med andre lægemidler) omfatter: Søvnighed, koma, serotoninsyndrom, kramper,

opkastning og takykardi

Der kendes ingen antidot mod duloxetin, men i tilfælde af serotoninsyndrom kan specifik

behandling (såsom for cyproheptadin og/eller temperaturkontrol) overvejes. Der skal

skabes frie luftveje. Det anbefales at monitorere hjertefunktionen og andre vitale

funktioner samt at etablere passende symptomatisk og understøttende behandling.

Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den foretages kort efter indtagelse eller hos

patienter med symptomer. Aktivt kul kan være nyttigt til begrænsning af absorptionen.

Duloxetin har stor fordelingsvolumen, og forceret diurese, hæmoperfusion og

udskiftningstransfusion har sandsynligvis ingen gavnlig virkning.

4.10

Udlevering

dk_hum_54655_spc.doc

Side 14 af 21

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AX 21. Andre antidepressiva.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Duloxetin er en kombineret serotonin (5-HT)- og noradrenalin (NA)-genoptagshæmmer.

Det hæmmer svagt dopamingenoptagelsen uden nogen signifikant affinitet til histaminerge,

dopaminerge, kolinerge og adrenerge receptorer. Afhængig af dosis forøger duloxetin

ekstracellulær serotonin og noradrenalin i forskellige dele af hjernen hos dyr.

Farmakodynamisk virkning

Duloxetin normaliserede smertetærsklen i flere prækliniske modeller af neuropatisk og

inflammatorisk smerte og svækkede smerteoplevelsen i en model af vedvarende smerte.

Den smertehæmmende virkning af duloxetin menes at være et resultat af en potensering af

descenderende smertehæmmende baner i centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Moderate til svære depressioner

I et klinisk forsøgsprogram med 3.158 patienter (svarende til 1.285 patientår) blev

duloxetin undersøgt mod DSM-IV-kriterierne for moderate til svære depressioner. Effekten

af duloxetin er vist med den anbefalede faste dosis på 60 mg en gang daglig i tre ud af tre

randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede studier på voksne akutte ambulante

patienter med moderate til svære depressioner. Som helhed er der vist effekt af duloxetin

ved en daglig fast dosering mellem 60 og 120 mg i fem ud af syv randomiserede,

dobbeltblinde, placebokontrollerede studier på voksne akutte ambulante patienter med

moderate til svære depressioner.

Duloxetin viste sig signifikant bedre end placebo målt som forbedring i total score på

Hamilton 17-punkts skalaen (HAM-D) (inklusive både følelsesrelaterede og somatiske

symptomer ved depression). Data for virkning og bedring viste sig også statistisk

signifikant bedre for duloxetin sammenlignet med placebo. Kun en lille del af de

inkluderede patienter i de vigtigste kliniske studier led af svære depressioner (baseline-

HAM-D>25).

I et studie med forebyggelse af tilbagefald hvor patienterne blev randomiserede til enten

duloxetin 60 mg eller placebo, efter 12 ugers akut behandling med open-label duloxetin 60

mg en gang daglig viste duloxetin 60 mg en gang daglig sig statistisk signifikant bedre end

placebo (p=0,004) på den primære parameter, som var forebyggelsen af depressive

tilbagefald målt som tid til tilbagefald. Hyppigheden af tilbagefald i den 6-måneders

dobbeltblinde followup-periode var henholdsvis 17% for duloxetin og 29% for placebo.

I løbet af 52 ugers placebokontrolleret, dobbeltblind behandling havde

duloxetinbehandlede patienter med tilbagevendende moderat til svær depression en

signifikant længere symptomfri periode (p < 0,001) sammenlignet med

placeborandomiserede patienter. Alle patienter havde tidligere responderet på duloxetin i

dk_hum_54655_spc.doc

Side 15 af 21

en ublindet duloxetinbehandlingsperiode (28 til 34 uger) med en dosis på 60 til 120

mg/dag. I løbet af den 52 uger lange placebokontrollerede, dobbeltblinde

behandlingsperiode oplevede 14,4 % af de duloxetinbehandlede patienter og 33,1 % af de

placebobehandlede patienter en tilbagevenden af deres depressive symptomer (p<0,001).

I et studie med ældre depressive patienter (≥ 65 år), som viste en statistisk signifikant

forskel i reduktionen i HAMD17-scoren for duloxetinbehandlede patienter sammenlignet

med placebo, blev effekten af duloxetin 60 mg en gang daglig særligt undersøgt. Den

procentvise del af de ældre patienter, som kunne tåle behandlingen med duloxetin 60 mg

en gang daglig var sammenlignelig med den, der blev set hos yngre voksne. Idet data for

ældre patienter udsat for den maksimale dosis (120 mg daglig) er begrænset anbefales det

derfor, at der udvises forsigtighed, når denne befolkningsgruppe behandles.

Generaliseret angst

Duloxetin viste statistisk signifikant fordel i forhold til placebo i fem ud af fem studier

inklusive fire randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede akutstudier og et studie

af forebyggelse af tilbagefald hos voksne patienter med generaliseret angst.

Duloxetin viste statistisk signifikant fordel i forhold til placebo, målt som bedring på

Hamilton Anxiety Scale (HAM-A)-totalscore og på Sheehan Disability Scale (SDS) som

score for total funktionel hæmning. Graden af respons og bedring var også højere med

duloxetin sammenlignet med placebo. Duloxetin viste sammenlignelige resultater med

venlafaxin udtrykt i HAM-A-totalscore.

I et studie med forebyggelse af tilbagefald blev de patienter, som responderede på 6

måneders akut behandling med open-label duloxetin, randomiseret til enten duloxetin eller

placebo i yderligere 6 måneder. Duloxetin 60 mg til 120 mg en gang daglig viste statistisk

signifikant fordel sammenlignet med placebo (p<0.0001) ved forebyggelse af tilbagefald

målt som tid til tilbagefald. Incidensen af tilbagefald under den 6-måneders dobbeltblinde

followup-periode var 14 % for duloxetin og 42 % for placebo.

Effekten af duloxetin 30-120 mg (fleksibel dosering) en gang daglig hos ældre patienter (>

65 år) med generaliseret angst blev evalueret i et studie, som viste statistisk signifikant

forbedring i HAM-A-totalscoren hos duloxetinbehandlede patienter sammenlignet med

placebobehandlede patienter. Virkningen og sikkerheden af duloxetin 30-120 mg en gang

daglig hos ældre patienter med generaliseret angst svarede til virkningen og sikkerheden

observeret i studier med yngre voksne patienter. Der er dog begrænsede data vedrørende

den maksimale dosis (120 mg daglig) hos ældre patienter, hvorfor det anbefales at udvise

forsigtighed, når denne dosis bruges hos den ældre population.

Perifere diabetiske neuropatiske smerter

Effekten af duloxetin som en behandling af diabetiske neuropatiske smerter blev etableret i

2 randomiserede, 12-ugers, dobbeltblinde, placebokontrollerede studier med fast dosis hos

voksne (22 til 88 år), som havde haft diabetiske neuropatiske smerter i mindst 6 måneder.

Patienter, som levede op til diagnosekriterierne for moderat til svær depression, blev

ekskluderet fra disse studier. Det primære endepunkt var den ugentlige middelværdi af 24-

timers gennemsnitlig smerte, som blev noteret hver dag af patienterne i dagbog målt på en

11-punkts Likert-skala.

Duloxetin blev givet i to forskellige dagsdoser: 60 mg en gang daglig og 60 mg to gange

daglig. Begge studier viste en signifikant smertereduktion sammenlignet med placebo. Hos

dk_hum_54655_spc.doc

Side 16 af 21

nogle patienter var effekten tydelig i den første uge af behandlingen. Forskellen i den

gennemsnitlige forbedring mellem de to aktive behandlingsarme var ikke signifikant.

Mindst 30 % smertereduktion blev observeret hos ca. 65 % af duloxetinbehandlede

patienter mod 40 % af placebobehandlede. De tilsvarende tal for mindst 50 %

smertereduktion var henholdsvis 50 % og 26 %. Klinisk respons (mindst 50 %

smertereduktion) blev analyseret i forhold til om, patienten havde oplevet somnolens under

behandlingen. Hos patienter, som ikke havde oplevet somnolens, blev der observeret

klinisk respons hos 47 % af de duloxetinbehandlede patienter og 27 % af de

placebobehandlede patienter. Hos patienter, som havde oplevet somnolens, blev der målt

klinisk respons hos 60 % af de duloxetinbehandlede patienterne og 30 % af de

placebobehandlede patienter. Det er usandsynligt, at patienter, som ikke opnåede en

smertereduktion på 30 % indenfor 60 dage, skulle kunne opnå dette niveau af

smertereduktion ved yderligere behandling.

Hos de patienter, som responderede på 8 ugers akut behandling med duloxetin 60 mg en

gang daglig i et open label-, langtids-, ukontrolleret studie holdt smertereduktionen i

yderligere 6 måneder. Det blev målt som ændring på det 24 timers gennemsnitlige

smerteindeks Brief Pain Inventory (BPI).

Pædiatrisk population

Duloxetin er ikke blevet undersøgt hos patienter under 7 år. Der er gennemført to

randomiserede, dobbeltblindede parallelstudier med 800 pædiatriske patienter i alderen 7-

17 år med moderat til svær depression (se pkt. 4.2 ). I disse to studier indgik en 10-ugers

akutfase med placebo og aktiv (fluoxetin) kontrol efterfulgt af en 6-måneders

behandlingsfase med aktiv kontrol. Hverken duloxetin (30-120 mg) eller den aktive

kontrolarm (fluoxetin 20-40 mg) adskilte sig statistisk set fra placebo, hvad angår ændring

fra baseline til endepunkt i den samlede score på Children’s Depression Rating Scale-

Revised (CDRS-R). Afbrydelse af behandlingen pga. bivirkninger skete oftere hos

duloxetinbehandlede patienter sammenlignet med fluoxetinbehandlede, som regel pga.

kvalme. Selvmordsrelateret adfærd blev indberettet i løbet af den 10 uger lange akutfase

med aktiv behandling (duloxetin 0/333 [0 %], fluoxetin 2/225 [0,9 %], placebo 1/220 [0,5

%]). I løbet af studiets 36-ugers varighed udviste 6 ud af 333 patienter, som initialt var

randomiseret til duloxetin, og 3 ud af 225 patienter initialt randomiseret til fluoxetin

selvmordsrelateret adfærd (eksponeringsjusteret forekomst var 0,039 hændelser pr.

patientår for duloxetin og 0,026 for fluoxetin). Derudover udviste en patient, som skiftede

fra placebo til duloxetin, selvmordsrelateret adfærd under behandlingen med duloxetin.

Der er gennemført et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret studie med 272

patienter i alderen 7-17 år med generaliseret angst. I studiet indgik en 10-ugers

placebokontrolleret akutfase efterfulgt af en forlænget behandlingsperiode på 18 uger. I

studiet blev der anvendt et fleksibelt dosisregime for at muliggøre en langsom

dosiseskalering fra 30 mg en gang daglig til højere doser (maksimalt 120 mg en gang

daglig). Behandling med duloxetin gav en statistisk signifikant større forbedring af

symptomerne på generaliseret angst målt med PARS (Paediatric Anxiety Rating Scale)-

sværhedsscore for generaliseret angst (gennemsnitlig forskel på 2,7 point [95 % CI 1,3-4,0]

mellem duloxetin og placebo) efter 10 ugers behandling. Vedligeholdelse af virkning er

ikke blevet evalueret. Der var ikke statistisk signifikant forskel i seponeringfrekvens på

grund af bivirkninger mellem duloxetingruppen og placebogruppen i løbet af akutfasen på

10 uger. To patienter, som skiftede fra placebo til duloxetin efter akutfasen, udviste

selvmordsrelateret adfærd under behandlingen med duloxetin i forlængelsesfasen. Der

foreligger ikke en overordnet benefit/risk-konklusion for denne aldersgruppe (se også pkt.

4.2 og 4.8).

dk_hum_54655_spc.doc

Side 17 af 21

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge

resultaterne af studier med referencelægemidlet, som indeholder duloxetin, i alle

undergrupper af den pædiatriske population med moderat til svær depression, diabetisk

neuropatisk smerte og generaliseret angst (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk

anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Duloxetin indgives som en enkelt enantiomer. Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad af

oxiderende enzymer (CYP1A2 og det polymorfe CYP2D6) efterfulgt af konjugering.

Duloxetins farmakokinetik viser stor variation mellem patienter (generelt 50-60%), delvist

på grund af køn, alder, ryger-/ikke-rygerstatus og CYP2D6-metaboliseringsstatus.

Absorption

Duloxetin absorberes godt efter oral indgift med C

6 timer efter dosisindgift. Den

absolutte orale biotilgængelighed for duloxetin ligger på 32-80 % (gns. på 50 %).

Fødeindtagelse udsætter tidspunktet for opnåelse af den maksimale koncentration fra 6 til

10 timer og mindsker omfanget af absorptionen marginalt (omtrent 11%). Disse ændringer

har ingen klinisk signifikans.

Fordeling

Ca. 96 % af duloxetin er bundet til humane plasmaproteiner. Duloxetin bindes til både

albumin og alfa-1-syre-glykoprotein. Proteinbindingen påvirkes ikke af nedsat nyre- eller

leverfunktion.

Biotransformation

Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad, og metabolitterne udskilles hovedsageligt med

urinen. Både cytochrom P450-2D6 og -1A2 katalyserer dannelsen af de to

hovedmetabolitter: glukuronidkonjugat af 4-hydroxy-duloxetin og sulfatkonjugat af 5-

hydroxy-6-methoxy-duloxetin. På baggrund af in vitro-studier betragtes duloxetins

cirkulerende metabolitter som farmakologisk inaktive. Duloxetins farmakokinetiske

egenskaber er ikke blevet specifikt undersøgt hos patienter, som har en ringe CYP2D6-

metabolisering. Begrænsede data tyder på, at plasmaniveauet af duloxetin er højere hos

disse patienter.

Elimination

Halveringstiden for duloxetin ligger på 8-17 timer (gns. 12 timer). Efter en intravenøs

dosis ligger duloxetins plasmaclearance på 22-46 l/t. (gns. på 36 l/t.). Efter en oral dosis

ligger den tilsyneladende plasmaclearance for duloxetin på 33-261 l/t. (gns. 101 l/t.).

Særlige populationer

Køn

Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem mænd og kvinder (den tilsyneladende

plasmaclearance er omkring 50 % lavere hos kvinder). Det overlap, der er i de

kønsbaserede farmakokinetiske forskelle i clearanceområdet, retfærdiggør ikke en

anbefaling om lavere dosis til kvindelige patienter.

Alder

Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem yngre og ældre kvinder (≥ 65 år) (AUC-

værdien forøges med ca. 25 %, og halveringstiden er ca. 25 % længere hos ældre), men

dk_hum_54655_spc.doc

Side 18 af 21

omfanget af disse forandringer er ikke tilstrækkelige til at retfærdiggøre dosisjusteringer.

Det er en generel anbefaling, at der bør udvises forsigtighed ved behandling af ældre (se

pkt. 4.2 og 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Patienter med terminal nyresygdom i dialysebehandling havde et dobbelt så højt duloxetin-

og dobbelt så høje AUC-værdier som raske patienter. Farmakokinetiske data på

duloxetin er begrænset hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Moderat leversygdom (Child-Pugh-gruppe B) påvirkede duloxetins farmakokinetik.

Sammenlignet med raske patienter var den tilsyneladende plasmaclearance for duloxetin

79% lavere, den tilsyneladende terminale halveringstid var 2,3 gange længere, og AUC var

3,7 gange højere hos patienter med moderat leversygdom. Der er ikke foretaget studier af

farmakokinetikken for duloxetin og dens metabolitter hos patienter med let eller svært

nedsat leverfunktion.

Ammende mødre

Duloxetins fordeling i kroppen blev undersøgt hos 6 ammende kvinder, som havde født

mindst 12 uger forinden. Der blev fundet duloxetin i mælken. Steady state-

koncentrationerne i human mælk er ca. en fjerdedel af plasmakoncentrationerne. Mængden

af duloxetin i human mælk er ca. 7 μg/dag ved en dosering på 40 mg to gange daglig.

Laktation påvirkede ikke duloxetins farmakokinetik.

Pædiatrisk population

Duloxetins farmakokinetik ved oral behandling med 20 til 120 mg en gang daglig hos

pædiatriske patienter i alderen 7 til 17 år med moderat til svær depression er karakteriseret

ved brug af populationsmodelleringsanalyser baseret på data fra tre studier. De

modelforventede steady state-plasmaskoncentrationer af duloxetin hos pædiatriske

patienter var generelt inden for koncentrationsintervallet observeret hos voksne patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Duloxetin var ikke genotoksisk i en række standardtest og var ikke karcinogent hos rotter. I

karcinogenitetsstudiet med rotter blev der set celler med flere cellekerner i leveren i fravær

af andre histopatologiske ændringer. Den underliggende mekanisme og den kliniske

relevans er uvis. Hunmus, som modtog duloxetin i 2 år, havde forøget incidens af

hepatocellulære adenomer og karcinomer ved den høje dosis (144 mg/kg/dag), men disse

blev betragtet som værende sekundære til den mikrosomale enzyminduktion i leveren.

Relevansen af disse data fra mus i forhold til mennesker kendes ikke. Hunrotter, som fik

duloxetin (45 mg/kg/dag) før og under parring samt i den tidlige drægtighedsperiode,

havde nedsat fødeindtagelse og kropsvægt, afbrydelse af brunstcyklussen, et nedsat indeks

for levende fødsler og overlevelse af afkom samt forsinket vækst hos afkommet ved

udsættelse for systemisk påvirkning estimeret til at være højst ved den maksimale kliniske

eksponering (AUC). I et embryotoxicitetstudie foretaget på kaniner blev der observeret en

højere incidens af kardiovaskulære og knogle deformationer ved systemiske påvirkninger

under den maksimale kliniske eksponering (AUC). I et andet studie, hvor et andet salt af

duloxetin blev testet, blev der ikke observeret nogen deformationer. Duloxetin fremkaldte

adfærdsmæssige bivirkninger hos afkommet i et præ-/postnatalt toksicitetstudie hos rotter,

hvor hunrotter blev udsat for systemiske påvirkninger under den maksimale kliniske

eksponering (AUC).

dk_hum_54655_spc.doc

Side 19 af 21

Studier med rotteunger viser en forbigående påvirkning af neuroadfærd samt signifikant

nedsat kropsvægt og fødeindtagelse, induktion af leverenzymer og hepatoceullær

vakuolisering ved 45 mg/kg/dag. Duloxetins overordnede toksicitetsprofil hos rotteunger

svarede til den beskrevet hos voksne rotter. Det niveau, hvor der ikke blev observeret

virkninger, blev fastlagt til 20 mg/kg/dag.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Hypromellose

Talcum

Titandioxid

Methacrylsyre-ethylacrylat copolymer

Natriumlaurilsulfat

Polysorbat 80

Triethylcitrat

Saccharosekugler (majsstivelse og saccharose)

Saccharose

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Indigocarmin (E132)

Gul jernoxid (E172) - kun for 60 mg

Trykfarve

Shellak

Ammoniumopløsning

Kaliumhydroxid

Sort jernoxid (E172).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

30 mg

Alu/alu-blisterkort

Der er ingen krav vedrørende opbevaringstemperatur for dette lægemiddel.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

PVC/PVDC/Alu-blisterkort

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

PE beholder

dk_hum_54655_spc.doc

Side 20 af 21

Der er ingen krav vedrørende opbevaringstemperatur for dette lægemiddel.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

60 mg

Alu/alu-blisterkort

Der er ingen særlige opbevaringsbetingelser for dette lægemiddel.

PVC/PVDC/Alu-blisterkort

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

PE beholder

Der er ingen særlige opbevaringsbetingelser for dette lægemiddel.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Alu/alu-blisterfolie.

PVC/PVDC/Alu-blisterfolie.

Pakningsstørrelser

30 mg: 7, 28 og 98 stk.

60 mg: 28 og 98 stk.

Polyethylenbeholder (PE) lukket med et forseglet låg.

Pakningsstørrelser

30 mg: 500 stk.

60 mg:

500 stk

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pensa Pharma AB

Birger Jarlsgatan 22

114 34 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

30 mg: 54655

60 mg: 54656

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

18. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

2. december 2019

dk_hum_54655_spc.doc

Side 21 af 21

Andre produkter

search_alerts

share_this_information