Doxorubicin "Teva" 2 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
DOXORUBICINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Teva B.V.
ATC-kode:
L01DB01
INN (International Name):
doxorubicin hydrochloride
Dosering:
2 mg/ml
Lægemiddelform:
koncentrat til infusionsvæske, opløsning
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
43503
Autorisation dato:
2009-11-03

Indlægsseddel: Information til patienten

Doxorubicin Teva 2 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

doxorubicinhydrochlorid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at få dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at få Doxorubicin Teva

Sådan vil du få Doxorubicin Teva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Det aktive stof i medicinen er doxorubicinhydrochlorid. Doxorubicin tilhører en gruppe af antitumor

medicin (medicin mod kræft), der kaldes antracykliner. Doxorubicin beskadiger tumorcellerne

(kræftcellerne) og sikrer, at de ikke længere kan vokse.

Doxorubicin anvendes til behandling af:

brystkræft.

knoglekræft før operation og efter operation.

kræft i bløde væv hos voksne.

lungekræft.

Hodgkins og non-Hodgkins lymfom.

nogle former for blodkræft.

kræft i knoglemarven.

kræft i livmoderens slimhinde.

kræft i skjoldbruskkirtlen.

nogle former for blærekræft. Det anvendes også i blæren ved tidlig blærekræft for at forebygge, at

blærekræften vender tilbage efter operation.

tilbagevendende kræft i æggestokkene.

en bestemt form for nyrekræft hos børn.

kræft i nervevævet hos børn.

Doxorubicin anvendes også i kombination med anden medicin mod kræft.

Da Doxorubicin Teva er en medicin mod kræft, bliver den indgivet på en specialafdeling under tilsyn

af en læge med erfaring i anvendelse af medicin mod kræft. Afdelingens personale vil fortælle dig,

hvad du skal tage særligt hensyn til under og efter behandlingen. Denne indlægsseddel kan hjælpe dig

med at huske det.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at få Doxorubicin Teva

Du vil IKKE få Doxorubicin Teva:

hvis du er allergisk over for doxorubicinhydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Doxorubicin Teva (angivet i punkt 6) eller anden medicin, som tilhører samme gruppe (såkaldte

antracykliner eller antracenedioner).

hvis du ammer.

Afhængigt af indgivelsesmåden vil du IKKE få Doxorubicin Teva i følgende situationer:

Intravenøs (i en vene):

hvis du har nedsat produktion af blodceller, nedsat knoglemarvsfunktion eller betændelse i

munden, som skyldes tidligere behandling med kræftmidler og/eller stråling.

hvis du har en infektion.

hvis du har alvorligt nedsat leverfunktion.

hvis du har hjerteproblemer ( alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, nedsat hjertefunktion, (tidligere)

hjerteanfald, betændelse i hjertet). Dette kan være problemer, som opstår hurtigt, som har en kort,

men alvorlig virkning.

hvis du tidligere er blevet behandlet med lignende medicin mod kræft (andre antracykliner) og har

fået maksimum dosis af disse.

Intravesikalt (i blæren):

hvis du har kræft, som har spredt sig til blærevæggen

hvis du har en urinvejsinfektion

hvis du har en infektion i blæren

hvis du har problemer med at anvende et kateter (en slange, som sættes ind i blæren for at dræne

urin)

hvis du har blod i urinen.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bliver behandlet med Doxorubicin Teva.

Vær særligt forsigtig med Doxorubicin Teva og fortæl det til din læge før behandling:

hvis du er ældre

hvis du tidlige har haft en hjertesygdom

hvis du tidligere har haft beskadiget din knoglemarv

hvis du er blevet behandlet med stråling i brysthulen

hvis du er blevet behandlet med lignede medicin mod kræft (andre antracykliner).

Vigtig information om Doxorubicin Teva

Doxorubicin kan forårsage nedsat fertilitet, som kan være varig, hos både mænd og kvinder (se

også ”Graviditet, amning og fertilitet”).

Hvis du har en stikkende eller brændende fornemmelse på det sted, hvor doxorubicin er blevet

indgivet, kan det skyldes, at doxorubicin løber uden for venen. Hvis dette forekommer, skal du

fortælle det til lægen. Lægen vil starte behandlingen i en anden vene og observere det berørte

område nøje.

Hvis du tidligere er blevet behandlet med doxorubicin (også selvom det er 20 år siden), og bliver

gravid, vil lægen overvåge dit hjerte, også selvom du ikke tidligere har haft hjerteproblemer.

Din urin kan blive rødlig under behandlingen med Doxorubicin Teva.

Under behandlingen med Doxorubicin Teva kan du få alvorlig kvalme, opkastning og betændelse i

slimhinden i munden eller næsen. Hvis du får nogle af disse symptomer, skal du fortælle det til

lægen omgående. Lægen vil give dig den nødvendige behandling.

Det frarådes at blive vaccineret under behandlingen med Doxorubicin Teva. Du bør også undgå at

have tæt kontakt med personer, som er blevet vaccineret mod polio for nylig.

Før og under behandlingen med Doxorubicin Teva vil lægen:

undersøge dit blodtal før hver behandlingscyklus, da behandling med doxorubicin sandsynligvis

vil skade din knoglemarv, hvilket medfører fald i antallet af hvide blodlegemer og gør dig mere

modtagelig over for infektioner og blødning. Hvis der er alvorlig skade på din knoglemarv, kan

lægen nedsætte, stoppe eller udskyde behandlingen.

undersøge dine lunger og brystkasse for at sikre, at dine lunger fungerer ordentligt under

behandlingen.

Da doxorubicin sandsynligvis kan medføre betændelse i hjertemusklen, vil du få foretaget et

elektrokardiogram (EKG), som viser hjertets aktivitet før og under behandlingen med

doxorubicin. Betændelse i hjertemusklen kan især forekomme, hvis du tidligere har haft en

hjertesygdom, er over 70 år eller under 15 år, tidligere er blevet behandlet med doxorubicin (eller

andre lignende antracykliner) eller har fået stråling i brysthulen. En samlet dosis på 450-550

mg/m

bør ikke overstiges, da risikoen for udvikling af hjertesvigt, især hos børn og patienter med

tidligere hjertesygdom, stiger markant ved højere doser. Hos børn anses den samlede maksimale

dosis normalt som værende 300 mg/m

(under 12 år) til 450 mg/m

(over 12 år). Til spædbørn kan

den samlede maksimale dosis være endnu lavere. Lægen kan også foretage andre undersøgelser

for at kontrollere din hjertefunktion.

kontrollere indholdet af urinsyre i blodet og sikre, du får tilstrækkeligt med væske, da doxorubicin

kan øge indholdet af urinsyre i blodet.

undersøge din mund og hals regelmæssigt under behandlingen, da doxorubicin kan forårsage

ændringer i slimhinden i munden eller halsen.

kontrollere din nyrefunktion. Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis.

kontrollere din leverfunktion (ved at tage blodprøver). Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis,

hvis din leverfunktion er nedsat.

undersøge din generelle helbredstilstand, da doxorubicin ikke bør anvendes, hvis du har

betændelse, sår eller diarré. Lægen vil behandle eventuelle infektioner, før du får behandling med

Doxorubicin Teva.

Brug af anden medicin sammen med Doxorubicin Teva

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for

nylig.

Fortæl det til lægen, hvis du:

har fået behandling med andre antracykliner eller andre lægemidler, som kan skade dit hjerte,

såsom 5-fluoruracil, cyclophosphamid eller paclitaxel (medicin mod kræft) eller andre lægemidler,

som kan påvirke hjertefunktionen (som calciumantagonister).

har fået eller skal have behandling med trastuzumab (medicin mod kræft), da lægen skal overvåge

din hjertefunktion.

har fået behandling med 6-mercaptopurin (medicin mod kræft). Risikoen for bivirkninger relateret

til leveren er øget.

har fået behandling med lægemidler, som påvirker knoglemarvsfunktionen, såsom cytostatika

(f.eks. cytarabin, cisplatin eller cyclophosphamid), sulfoamider, (mod infektioner),

chloramphenicol (mod infektioner), phenytoin (mod epilepsi), amidopyrin-derivater (mod smerter

og betændelse), antiretrovirale lægemidler (mod AIDS). Disse lægemidler kan forårsage skader på

knoglemarven, hvilket medfører et fald i antallet af blodceller.

tager ciclosporin (for at undertrykke den naturlige immunitet) eller cimetidin (mod mavesår),

mængden af doxorubicin i blodet kan forøges. Lægen kan overveje at nedsætte dosis.

tager phenobarbital (mod epilepsi) eller rifampicin (antibiotikum), mængden af doxorubicin i

blodet kan nedsættes, hvilket kan resultere i en nedsat virkning af Doxorubicin Teva.

får eller har fået strålebehandling, da bivirkningerne kan forøges.

har taget cyclophosphamid (medicin mod kræft), risikoen for bivirkninger på blæren (en infektion

i blæren, som kan medføre blod i urinen) forøges.

er eller har været i behandling med paclitaxel (medicin mod kræft), virkningen eller

bivirkningerne af doxorubicin kan forøges.

tager medicin for at mindske urinsyre. Det kan være nødvendigt at justere dosis af denne medicin,

da doxorubicin kan forårsage øget indhold at urinsyre i blodet.

tager digoxin (for hjertet). Virkningen af digoxin kan nedsættes.

tager medicin, som anvendes til at kontrollere epilepsi, såsom phenytoin, carbamazepin, valproat.

Virkningen af disse lægemidler kan nedsættes.

også får behandling med heparin (anvendes til forebyggelse af blodpropper) eller 5-fluoruracil

(medicin mod kræft). Hvis det indgives via den samme infusion, kan doxorubicin bindes sig til

disse lægemidler, og de kan miste virkningen.

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er kvinde, bør du ikke blive gravid under behandlingen med doxorubicin eller i 6 måneder

efter ophør med behandlingen.

Brug af doxorubicin anbefales ikke under graviditet.

Hvis du er mand, bør du tage tilstrækkelige forholdsregler for at sikre, at din partner ikke bliver gravid

under din behandling med doxorubicin samt i 6 måneder efter endt behandlingen. Hvis du overvejer at

blive forælder efter behandlingen, skal du tale med lægen.

Da doxorubicin kan forårsage varig nedsat fertilitet, anbefales det at tale med lægen om nedfrysning af

sæd før behandlingsstart.

Amning skal stoppes under behandlingen med Doxorubicin Teva.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Kør ikke bil og betjen ikke værktøj eller maskiner, hvis du føler dig utilpas med kvalme, opkastning

eller svimmelhed.

3.

Sådan vil du få Doxorubicin Teva

Du vil få Doxorubicin Teva af en læge. Lægen vil udføre nogle undersøgelser, såsom blodprøver,

EKG osv., før du starter behandlingen eller under behandlingen, for at afgøre hvilken dosis

Doxorubicin Teva, der skal gives.

Doxorubicin bliver indgivet enten i en vene som intravenøs infusion eller i blæren.

Forberedelse og indgift af medicinen må kun foretages af uddannet sundhedspersonale på hospitalet.

Dosis vil afhænge af din alder (dosis kan være nedsat hos børn og ældre patienter), størrelse og

generelle sundhedstilstand. Dosis vil også afhænge af, hvilken anden kræftbehandling du får. Lægen

vil beregne din krops overfladeareal i kvadratmeter (m

). Medicinen vil blive indgivet hver 3. uge i 6

til 12 måneder. Ved indgift i blæren kan dosis gentages i intervaller på 1 uge til 1 måned. Den præcise

vedligeholdelsesbehandling vil afhænge af din sygdom.

Patienter med nyre- eller leverproblemer

Hvis du har alvorlige problemer med din nyre- eller leverfunktion, kan det være nødvendigt at

nedsætte dosis.

Hvis du får for meget Doxorubicin Teva

Da det er en læge, som vil give dig din medicin, er det ikke sandsynligt, at du får en overdosis. Hvis

du er bekymret, skal du

omgående

fortælle det til lægen eller sundhedspersonalet.

Symptomerne på en overdosis af Doxorubicin Teva omfatter: betændelse i maven eller tarmene (især

slimhinden), hjerteproblemer eller alvorlig skade på knoglemarven. Dette kan ledsages af en øget

blødningsrisiko eller øget tendens til at få blå mærker samt en øget infektionsrisiko.

Behandlingen vil foregå på hospitalet og bestå af indgift af antibiotika, blodtransfusioner og

behandling af eventuelle bivirkninger. Det er muligt, at du vil blive overflyttet til et sterilt rum. Hvis

du får hjerteproblemer, bør du undersøges af en hjertespecialist.

Indgift uden for venen ved en fejl kan forårsage alvorlige bivirkninger, herunder vævsdød og

betændelse i venen, hvilket kan forårsage dannelse af en blodprop. En brændende fornemmelse i

området omkring indstikningsstedet kan være tegn på dette, advar

omgående

lægen, hvis du har en

mistanke om, at dette er sket.

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis følgende forekommer, skal du omgående fortælle det til lægen. Du kan have behov for

øjeblikkelig lægehjælp:

en allergisk reaktion, som forårsager hævelse af læber, ansigt eller hals, hvilket fører til alvorligt

vejrtrækningsbesvær; udslæt eller nældefeber, anafylaktisk chok (alvorligt blodtryksfald, bleghed,

uro, svag puls, nedsat bevidsthedsniveau) (sjælden bivirkning: kan forekomme hos op til 1 ud af

1.000 personer).

alvorlig kvalme, opkastning eller betændelse i slimhinden i munden eller næsen (sjælden

bivirkning: kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer).

feber, infektioner, blodforgiftning, chok (alvorligt blodtryksfald; bleghed; rastløshed; en svag,

hurtig puls; klam hud; sløret bevidsthed) som følge af blodforgiftning (septisk chok), blødning,

iltmangel i vævene og vævsdød. Dette kan være syptomer på skade på knoglemarven (sjælden

bivirkning: kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 personer).

fejlagtig indgift uden for venen kan føre til alvorlig betændelse i huden, blister, betændelse i

venen, hvilket omfatter dannelse af en blodprop, betændelse i kirtlerne, hvilket omfatter

smertefulde, røde streger under hudoverfladen og lokal celledød, hvilket kan kræve operation

(herunder hudtransplantation) (sjælden bivirkning: kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000

personer).

Andre bivirkninger

Meget almindelig

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

kvalme, opkastning, mavesmerter, fordøjelsesproblemer, diarré.

hårtab (reversibel).

rødfarvning af urinen.

skader på knoglemarven, herunder et fald i antallet af hvide blodlegemer og blodplader,

hvilket forøger infektionsrisikoen og øger risikoen for blødning eller blå mærker.

anæmi (fald i antallet af røde blodlegemer, hvilket kan gøre huden bleg og medføre svaghed

eller åndenød).

skader på hjertemusklen. Risikoen er forøget, hvis patienten får strålebehandling eller anden

medicin, som er giftig for hjertet, hvis patienten er ældre (over 60 år), eller hvis patienten har

forhøjet blodtryk. Påvirkningerne kan ses kort efter behandlingen eller flere år efter

behandlingen er afsluttet.

betændelse i slimhinden i næsen, munden eller skeden.

betændelse eller sår i slimhinden i munden, næsen eller hals f.eks. sår i munden eller

forkølelsessår.

følsomhed i huden over for kunstigt eller naturligt lys (fotosensitivitet), rødmen af huden

feber.

Almindelig

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

hjerterytmesygdomme (uregelmæssig hjerterytme, øget hjerterytme, nedsat hjerterytme),

sammentrækning af hjertekamrene, reduktion i den mængde blod som pumpes ud i kroppen af

hjertet, svækkelse af hjertemuskelfunktionen, hvilket kan være livstruende

blødningsproblemer

appetitløshed

allergiske reaktioner på områder, hvor du har fået strålebehandling

kløe.

Efter indgift i blæren kan følgende bivirkning forekomme:

vandladningsbesvær, smerter eller brændende fornemmelse ved vandladning

nedsat urinmængde

øget vandladningshyppighed

kramper i blæren

blærebetændelse, hvilket kan medføre blod i urinen

lokale bivirkninger ved indgift i blæren, såsom blærebetændelse.

Ikke almindelig

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

doxorubicin i kombination med anden medicin mod kræft kan forårsage nogle former for

blodkræft. Disse kræftformer ses inden for 1-7 år

blodforgiftning

blødning i maven eller tarmene, mavesmerter, sår eller vævsdød med blødning og infektioner,

især i tyktarmen. Dette kan forekomme, når doxorubicin anvendes sammen med cytarabin

(medicin mod kræft)

væskemangel (dehydrering).

Sjælden

(kan forekomme hos op til 1 uf af 1.000 personer):

udslæt, nældefeber

misfarvning af huden eller neglene, løsning af neglene

skælven, svimmelhed

reaktioner på injektionsstedet, herunder kløe, udslæt og smerte, betændelse i venen, fortykning

eller hærdning af væggene i venen

alvorlig allergisk reaktion, som medfører vejrtrækningsbesvær eller svimmelhed.

Meget sjælden

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer):

hjerterytmesygdomme (uspecificerede EKG-forandringer)

enkeltstående tilfælde af livstruende uregelmæssig hjerterytme, venstreside hjertesvigt,

betændelse i slimhinden, som omgiver hjertet, hvilket forårsager brystsmerter og ophobning af

væske omkring hjertet, betændelse i hjertemusklen og hjertesækken, tab af nerveimpulser i

hjertet

tilstopning af et blodkar forårsaget af en blodprop

sår i slimhinden i munden, svælget, spiserøret, maven eller tarmene, misfarvning af

mundslimhinden

hævelse og følelsesløshed i hænderne og fødderne, blister

vævsskade, især af hænderne og fødderne, hvilket medfører rødme, hævelse, blistre,

prikkende eller brændende fornemmelse, som skyldes en lækage af medicin ud i vævene

tilstand, hvor nyrerne holder op med at virke, som de skal (akut nyresvigt)

unormalt højt indhold af urinsyre i blodet, hvilket kan forårsage gigt, nyresten eller nyreskade

grundet hurtig tumor nedbrydning

udebleven menstruation

fertilitetsproblemer hos mænd (nedsat mængde af eller manglende aktiv sæd)

ansigtsrødme.

Ikke kendt

(frekvensen kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data):

åndenød pga. krampe i musklerne i luftvejene

midlertidig øget leverenzymniveau

alvorlig leverskade, hvilket kan udvikle sig til permanent skade af normalt levervæv

betændelse i overfladen af øjenlågene, det ydre lag i øjet eller hornhinde, øget tåreproduktion

alvorlig smerte eller hævelse i leddene

stråleskade (af huden, lungerne, halsen, spiserøret, slimhinden i maven og tarmene, hjertet),

som allerede er helet, kan dukke op igen ved behandling med doxorubicin

fortykkede, skællende eller skorpebelagte områder på huden.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk eller ved at

kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til

Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S. Ved at indrapportere bivirkninger kan

du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke Doxorubicin Teva efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevaringsbetingelser

Før åbning:

opbevares i køleskab (2-8 °C). Må ikke fryses.

Efter åbning:

Produktet skal anvendes umiddelbart efter åbning af hætteglasset.

Efter fortynding:

Kemisk og fysisk holdbarhed efter fortynding til en koncentration på 0,5 mg/ml (i 9 mg/ml

natriumchloridopløsning til infusion eller 50 mg/ml glukoseopløsning til infusion) er påvist i 7 dage,

når det opbevares beskyttet for lys ved stuetemperatur (15-25 °C) og ved 2-8 °C.

Efter fortynding til koncentrationen på 0,05 mg/ml skal den fortyndede opløsning anvendes straks.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt bør produktet anvendes straks. Hvis det ikke anvendes straks, er

opbevaringstider og -forhold før anvendelsen brugerens ansvar og vil normalt ikke være mere end 24

timer ved 2-8 °C, medmindre fortyndingen er sket under kontrollerede og validerede aseptiske forhold.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Doxorubicin Teva indeholder:

Aktivt stof: doxorubicinhydrochlorid. Hver ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

indeholder 2 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hvert hætteglas med 5 ml indeholder 10 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hvert hætteglas med 10 ml indeholder 20 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hvert hætteglas med 25 ml indeholder 50 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hvert hætteglas med 100 ml indeholder 200 mg doxorubicinhydrochlorid.

Øvrige indholdsstoffer: natriumchlorid, saltsyre (E507), natriumhydroxid (E524) og vand til

injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Doxorubicin Teva 2 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning er en klar, rød opløsning.

Opløsningen er leveret i farveløse hætteglas lukket med en chlorobutyl gummiprop med

aluminiumsegl, dækket af en farvet skive. Doxorubicin Teva 2 mg/ml fås i hætteglas på 5 ml, 10 ml,

25 ml og 100 ml. Hver pakning indeholder 1 injektionsflaske.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant:

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk

Fremstiller:

Pharmachemie B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:

Østrig

Doxorubicin Teva 2mg/ml Konzentrat zur Herstellung einer Infusionslösung

Belgien

Doxorubicine Teva 2mg/ml concentraat voor oplossing voor infusie

Tjekkiet

Doxorubicin Teva 2 mg/ml, koncentrát pro přípravu infuzního roztoku

Danmark

Doxorubicin Teva

Estland

Doxorubicin Teva

Tyskland

Doxorubicinhydrochlorid Teva 2 mg/ml Konzentrat zur Herstellung einer

Infusionslösung

Grækenland

Doxorubicin Hydrochloride Teva 2 mg/ml πυκνό διάλυμα για παρασκευή διαλύματος

προς έγχυση

Irland

Doxorubicin Teva 2mg/ml concentrate for solution for infusion

Italien

Doxorubicina Teva 2mg/ml concentrato per soluzione per infusione

Litauen

Doxorubicin Teva 2 mg/ml koncentratas infuziniam tirpalui

Luxembourg

Doxorubicine Teva 2mg/ml solution à diluer pour perfusion

Letland

Doxorubicin Teva 2 mg/ml koncentrāts infūziju šķīduma pagatavošanai

Polen

Doxorubicin Teva

Portugal

Doxorrubicina Teva

Spanien

Doxorubicina Teva 2mg/ml concentrado para solución para perfusión EFG

Rumænien

Doxorubicină Teva 2 mg/ml, concentrat pentru soluţie perfuzabila

Slovakiet

Doxorubicin Teva 0,2%

Slovenien

Doksorubicin Teva 2 mg/ml koncentrat za raztopino za infundiranje

Denne indlægsseddel blev senest ændret i 06/2017.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

Uforligeligheder

Doxorubicin er uforligelig med heparin, aminophyllin, cephalotin, dexamethason, floururacil og

hydrocortison.

Doxorubicin må kun fortyndes med 9 mg/ml (0,9%) natriumchloridopløsning til infusion eller 50

mg/ml (5%) glukoseopløsning til infusion.

Håndtering og forholdsregler ved bortskaffelse

Der skal udvises forsigtighed ved håndtering af Doxorubicin Teva-opløsningen. Al kontakt med

opløsning bør undgås. Under tilberedningen bør der anvendes en strengt aseptisk arbejdsteknik;

beskyttende forholdsregler omfatter brug af handsker, maske, sikkerhedsbriller og

beskyttelsesbeklædning. Anvendelse af LAF-bænk med vertikal luftstrøm anbefales.

Personalet bør oplæres i god teknik for håndtering af cytostatika. Gravide medarbejdere skal undgå at

arbejde med dette lægemiddel. Personale, der håndterer dette og alle andre cytostatika, skal bære

beskyttelsestøj: beskyttelsesbriller, kitler og engangshandsker og -masker.

Hvis Doxorubicin Teva kommer i kontakt med hud eller slimhinder, skal det udsatte område vaskes

grundigt med sæbe og vand. Hvis stoffet kommer i øjnene skylles med vand eller sterilt fysiologisk

saltvand, hvorefter øjenlæge kontaktes.

Flasker og injektionsmateriale, herunder handsker, bør efter anvendelsen destrueres i henhold til

gældende regler for cytostatika.

Rester af lægemidlet eller affald bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale regler.

Inaktivering af spildt eller lækket lægemiddel kan opnås med 1 % natriumhypochloritopløsning eller

simpelthen med fosfatbuffer (pH>8), indtil opløsningen er ufarvet. Alle rengøringsartikler bør kasseres

som beskrevet ovenfor.

Dosering og administration

Hætteglasset bør have stuetemperatur, før kanylen stikkes i.

Behandlingen med doxorubicin bør startes af - eller efter en konsultation med - en læge med stor

erfaring med cytostatikabehandling.

Doxorubicin må IKKE gives intramuskulært, subkutant, oralt eller intratekalt.

Intravenøs (i.v.) administration af doxorubicin skal gives med stor forsigtighed, og det anbefales at

give lægemidlet via en slange med rigelig i.v. saltvand eller 5 % glukoseopløsning over 3-5 minutter.

Denne fremgangsmåde mindsker risikoen for dannelse af tromboser samt administration uden for

venen, som kan resultere i alvorlig cellulitis, blæredannelse og vævsnekrose. Doxorubicin kan gives

intravenøst som en bolus over minutter, som en kort infusion over op til en time eller som kontinuerlig

infusion over op til 96 timer. Direkte intravenøs injektion anbefales ikke grundet risikoen for

ekstravasation, som kan forekomme, selv om en passende blodmængde aspireres.

Doxorubicin kan fortyndes i koncentrationsområdet fra 0,05 mg/ml til 0,5 mg/ml i 9 mg/ml (0,9%)

natriumchloridopløsning til infusion eller 50 mg/ml (5%) glukoseopløsning til infusion ved brug af non-

PVC infusionsposer.

Intravenøs administration:

Dosis beregnes normalt på baggrund af kroppens overfladeareal (mg/m

). Doseringsplanen for

administration af doxorubicin kan variere i forhold til indikation (faste tumorer eller akut leukæmi) og

i forhold til anvendelsen i det enkelte behandlingsregime (som enkeltstof eller i kombination med

andre cytostatika eller som en del af tværfaglige procedurer, som omfatter en kombination af

kemoterapi, kirurgi, strålebehandling og hormonbehandling).

Monoterapi:

Den anbefalede dosis er 60-75 mg/m

legemsoverflade i.v., der gives som intravenøs enkeltdosis eller i

delte doser 2-3 dage i træk og med 21 dages interval. Doseringsplan og dosering kan justeres i henhold

til protokollen. Der henvises til de gældende protokoller for nøjagtig information om dosering.

Kombinationsbehandling:

Når Doxorubicin Teva gives i kombination med andre cytostatika, skal dosis nedsættes til 30-60

mg/m

hver 3. til 4. uge.

Maksimal kumulativ dosis:

For at undgå kardiomyopati anbefales det, at den kumulative totale livstidsdosis af doxorubicin

(herunder brug af beslægtede stoffer, såsom daunorubicin) ikke overstiger 450-550 mg/m

legemsoverfladeareal. Der skal udvises stor forsigtighed, i tilfælde med tidligere stråling af

mediastinum, tidligere eller samtidig behandling med potentielle kardiotoksiske lægemidler eller hos

patienter i højrisikogruppen (f.eks. patienter med arteriel hypertension i 5 år eller mere; patienter med

tidligere koronar, valvulær eller myokardiel skade; patienter over 70 år), når dosis på 400 mg/m

overskrides. Hjertefunktionen hos disse patienter bør overvåges.

Særlige populationsgrupper:

Immunsupprimerede patienter: Doseringen skal nedsættes ved immunosuppression, alternativ dosering

er 15-20 mg/m

kropsoverflade pr. uge.

Patienter med nedsat leverfunktion: Ved nedsat leverfunktion, skal doseringen nedsættes i henhold til

nedenstående tabel:

Serumbilirubin

Anbefalet dosis

20-50 μmol/L

½ normaldosis

> 50-85

μmol/L

¼ normaldosis

> 85

μmol/L

Stop behandlingen

Patienter med nedsat nyrefunktion:

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR mindre end 10 ml/min) bør der kun gives 75 % af den

beregnede dosis.

Patienter med risiko for nedsat hjertefunktion:

Behandling med en 24-timers kontinuerlig infusion som enkeltdosis bør overvejes ved behandling af

patienter med forøget risiko for kardiotoksicitet i stedet for en injektion. Tilfælde af kardiotoksicitet

kan således mindskes uden den terapeutiske virkning nedsættes. Hos disse patienter bør

uddrivningsfraktionen måles før hver behandling.

Patienter med begrænset knoglemarvsreserve, der ikke er relateret til sygdommens involvering af

knoglemarven: Doseringen kan nedsættes hos patienter, som tidligere er blevet behandlet med

myelosuppressive lægemidler. Deres knoglemarvsreserve kan være insufficient.

Ældre:

De kan være nødvendigt at nedsætte dosis hos ældre patienter.

Pædiatrisk population:

I betragtning af den betydelige risiko for doxorubicin-induceret kardiotoksicitet i barndommen bør

bestemte maksimale kumulative doser afhængig af patienternes alder anvendes. Hos børn (under 12

år) anses den maksimale kumulative dosis normalt som værende 300 mg/m

, mens den maksimale

kumulative dosis hos unge (over 12 år) er 450 mg/m

. Den maksimale kumulative dosis til spædbørn

er fortsat ikke fastlagt, men endnu lavere tolerabilitet formodes.

Dosis skal nedsættes hos børn, da der er øget risiko for kardiotoksicitet, særligt sen. Myelotoksicitet

bør forventes med nadir 10 til 14 dage efter behandlingsstart. Der henvises til behandlingsprotokoller

og speciallitteratur.

Bemærk: Doxorubicin Teva må ikke erstattes med en liposomal formulering af

doxorubicinhydrochlorid.

Intravesikal administration:

Doxorubicin Teva kan gives som intravesikal instillation til behandling af superficiel blærecancer og

til forebyggelse af residiv efter transuretral resektion (TUR). Den anbefalede dosis ved intravesikal

behandling af superficiel blærecancer er 30-50 mg i 25-50 ml fysiologisk saltvand pr. instillation. Den

optimale koncentration er ca. 1 mg/ml. Opløsningen skal blive i blæren i 1-2 timer. I denne periode

skal patienten drejes 90° hvert kvarter. For at undgå uønsket fortynding med urin må patienten ikke

drikke noget i op til 12 timer før instillationen (derved skulle urinproduktionen blive reduceret til ca.

50 ml/time). Instillationen kan genoptages efter et interval på 1 uge til 1 måned afhængigt af, om

behandlingen er terapeutisk eller profylaktisk.

Behandlingskontrol

Før og under behandlingen med doxorubicin anbefales følgende undersøgelser (hvor ofte disse

undersøgelser skal foretages afhænger af patientens generelle tilstand, dosis og hvilke lægemidler, der

anvendes samtidig):

røntgen af lungerne og brystkassen samt EKG

regelmæssig monitorering af hjertefunktionen (LVEF ved f.eks. EKG, UKG og MUGA

skanning)

undersøgelse af mundhule og svælg for ændringer i slimhinderne

blodprøver: hæmatokrit, blodplader, blodtælling med differentiering af hvide blodlegemer,

SGPT, SGOT, LDH, bilirubin, urinsyre, ASAT, ALAT, ALP.

Kontrol af funktionen af venstre ventrikel

Bestemmelse af venstre ventrikels uddrivningsfraktion (LVEF) ved ultralyd eller myokardieskintigrafi

bør udføres for at kunne optimere patientens hjertefunktion. Denne kontrol bør udføres før

behandlingsstart og efter hver dosisøgning på ca. 100 mg/m

Opbevaringsbetingelser efter fortynding

Kemisk og fysisk anvendelsesstabilitet efter fortynding til en koncentration på 0,5 mg/ml i 9 mg/ml

(0,9 %) natriumchloridopløsning til infusion eller i 50 mg/ml (5 %) glukoseopløsning til infusion er

påvist i 7 dage, når det opbevares beskyttet for lys ved stuetemperatur (15-25 °C)og ved 2-8 °C.

Efter fortynding til koncentrationen på 0,05 mg/ml skal den fortyndede opløsning anvendes straks.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt bør produktet anvendes straks. Hvis det ikke anvendes straks, er

opbevaringstider og -forhold før anvendelsen brugerens ansvar og vil normalt ikke være mere end 24

timer ved 2-8 °C, medmindre fortyndingen er sket under kontrollerede og validerede aseptiske forhold.

Bortskaffelse

Forholdsregler vedrørende destruktion skal tage hensyn til dette stofs cytostatiske karakter.

21. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Doxorubicin ”Teva”, koncentrat til infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

26042

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Doxorubicin ”Teva”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Doxorubicin ”Teva” indeholder doxorubicinhydrochlorid 2 mg/ml.

1 ml Doxorubicin ”Teva” 2 mg/ml indeholder 2 mg doxorubicinhydrochlorid.

5 ml Doxorubicin ”Teva” 2 mg/ml indeholder 10 mg doxorubicinhydrochlorid.

10 ml Doxorubicin ”Teva” 2 mg/ml indeholder 20 mg doxorubicinhydrochlorid.

25 ml Doxorubicin ”Teva” 2 mg/ml indeholder 50 mg doxorubicinhydrochlorid.

100 ml Doxorubicin ”Teva” 2 mg/ml indeholder 200 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

1 ml doxorubicinhydrochlorid 2 mg/ml indeholder 3,54 mg natrium.

5 ml doxorubicinhydrochlorid 2 mg/ml indeholder 17,7 mg natrium.

10 ml doxorubicinhydrochlorid 2 mg/ml indeholder 35,4 mg natrium.

25 ml doxorubicinhydrochlorid 2 mg/ml indeholder 88,5 mg natrium.

100 ml doxorubicinhydrochlorid 2 mg/ml indeholder 354,1 mg natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Klar, rød opløsning. pH = 2,7-3,3

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Brystcancer

Neoadjuvant og adjuvant behandling af osteosarkom

Avanceret sarkomer i bløddele hos voksne

43503_spc.doc

Side

1 af 17

Småcellet lungecancer (SCLC)

Hodgkins lymfom

Højmalignt non-Hodgkins lymfom

Induktions- og konsolidationsbehandling ved akut lymfatisk leukæmi

Akut myeloblastisk leukæmi

Avancerede multible myelomer

Avanceret eller recidiverende endometrie karcinom

Avanceret eller recidiverende papillær/follikulær thyreoidea cancer

Anaplastisk thyreoidea cancer

Systemisk behandling af lokalt avanceret eller metastaseret blærekarcinom

Intravesikal profylakse af recidiverende superficielt blærekarcinom efter transuretral

resektion

Recidiverende ovariekarcinom

Wilms tumor (i stadium II i højmaligne varianter, alle avancerede stadier (III-IV))

Avanceret neuroblastom.

Doxorubicin indgår ofte i kombinationskemoterapi sammen med andre cytostatika.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Doxorubicinhydrochlorid bør kun administreres under overvågning af en kvalificeret læge,

der har erfaring i anvendelse af cytostatikabehandling. Ydermere skal patienterne

overvåges nøje og hyppigt under behandlingen.

På grund af risikoen for kardiomyopati (ofte dødelig) skal risici og fordele før hver

behandling vurderes hos den enkelte patient.

Før behandlingen initieres anbefales det at måle leverfunktionen ved brug af

konventionelle prøver, såsom ASAT, ALAT, ALP og bilirubin, samt at måle

nyrefunktionen (se pkt. 4.4).

Der bør udføres analyser af LVEF ved brug af ultralyd eller hjerteskintigrafi hos patienten

for at vurdere hjertets tilstand. Denne kontrol bør udføres før behandlingsstart og efter hver

dosisøgning på ca. 100 mg/m

(se pkt. 4.4).

Intravenøs (i.v.) administration af doxorubicin skal gives med stor forsigtighed, og det

anbefales, at give lægemidlet via en slange med rigelig i.v. saltvand eller 5 %

glukoseopløsning over 3-5 minutter. Denne fremgangsmåde mindsker risikoen for

dannelse af tromboser samt perivenøs ekstravasation, som kan føre til alvorlig cellulitis,

vesikation og vævsnekrose. Doxorubicin kan administreres intravenøst som en bolus over

minutter, som en kort infusion over op til en time eller som kontinuerlig infusion over op

til 96 timer. Direkte intravenøs injektion anbefales ikke på grund af risikoen for

ekstravasation, som kan forekomme selv om en passende blodmængde aspireres.

Doxorubicin må ikke administreres intramuskulært, subkutant, oralt eller intratekalt.

Intravenøs administration

Dosis beregnes normalt på baggrund af legemets overfladeareal (mg/m

). Doseringsplanen

for administration af doxorubicin kan varierer i forhold til indikation (faste tumorer eller

akut leukæmi) og i forhold til anvendelsen i det enkelte behandlingsregime (som enkeltstof

eller i kombination med andre cytostatika eller som en del af tværfaglige procedurer, som

omfatter en kombination af kemoterapi, kirurgi, strålebehandling og hormonbehandling).

43503_spc.doc

Side

2 af 17

Monoterapi:

Den anbefalede dosis er 60-75 mg/m

legemsoverflade i.v., der gives som intravenøs

enkeltdosis eller i delte doser 2-3 dage i træk og med 21 dages interval. Doseringsplan og

dosering kan justeres i henhold til protokollen. Der henvises til de gældende protokoller for

nøjagtig information om dosering.

Kombinationsbehandling:

Når Doxorubicin ”Teva” indgives i kombination med andre cytostatika, skal dosis

nedsættes til 30-60 mg/m

hver 3. til 4. uge.

Maksimal kumulativ dosis:

Maksimal kumulativ dosis på 450-550 mg/m

legemsoverfladeareal bør ikke overstiges

(inklusive brug af beslægtede stoffer, såsom daunorubicin).

Patienter med ledsagende hjertesygdom, som får stråling af mediastinum og/eller stråling

af hjertet, patienter som tidligere har fået behandling med alkylerende stoffer og patienter i

højrisikogruppen (f.eks. patienter med arteriel hypertension i 5 år eller mere; patienter med

tidligere koronar, valvulær eller myokardiel skade; patienter over 70 år), bør ikke

overskride en maksimal totaldosis på 400 mg/m

legemsoverfladeareal og hjertefunktionen

hos disse patienter bør overvåges (se pkt. 4.4).

Særlige populationsgrupper:

Immunsupprimerede patienter:

Doseringen skal nedsættes ved immunosuppression, alternativ dosering er 15-20 mg/m

legemsoverflade pr. uge.

Patienter med nedsat leverfunktion:

Ved nedsat leverfunktion, skal doseringen nedsættes i henhold til nedenstående tabel:

Serumbilirubin

Anbefalet dosis

20-50 μmol/L

½ normaldosis

> 50-85 μmol/L

¼ normaldosis

> 85 μmol/L

Stop behandlingen

Patienter med nedsat nyrefunktion:

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR mindre end 10 ml/min) bør der kun indgives

75 % af den beregnede dosis.

Patienter med risiko for nedsat hjertefunktion:

Behandling med en 24 timers kontinuerlig infusion som enkeltdosis bør overvejes i stedet

for en injektion ved behandling af patienter med forøget risiko for hjertetoksicitet. Tilfælde

af hjertetoksicitet kan således mindskes, uden den terapeutiske virkning nedsættes. Hos

disse patienter bør uddrivningsfraktionen måles før hver behandling.

Patienter med begrænset knoglemarvsreserve, der ikke er relateret til sygdommens

involvering af knoglemarven:

Doseringen kan nedsættes hos patienter, som tidligere er blevet behandlet med

myelosuppressive lægemidler. Deres knoglemarvsreserve kan være insufficient.

Ældre:

Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis hos ældre patienter.

43503_spc.doc

Side

3 af 17

Pædiatriske patienter:

I betragtning af den betydelige risiko for doxorubicin-induceret kardiotoksicitet i

barndommen, bør bestemte maksimale kumulative doser afhængig af patienternes alder

anvendes. Hos børn (under 12 år) anses den maksimale kumulative dosis normalt som

værende 300 mg/m

, mens den maksimale kumulative dosis hos unge (over 12 år) er 450

mg/m

. Den maksimale kumulative dosis til spædbørn er fortsat ikke fastlagt, men endnu

lavere tolerabilitet formodes.

Dosis bør nedsættes hos børn, da de har forøget risiko for kardiotoksicitet, særligt

forsinket. Myelotoksicitet bør forventes 10 til 14 dage efter behandlingsstart. Der henvises

til behandlingsprotokoller og speciallitteratur.

Bemærk: Doseringen af S-liposomal doxorubicin og (konventionel) doxorubicin er

forskellig. De to formuleringer kan ikke ombyttes.

Intravesikal administration

Doxorubicin ”Teva” kan gives som intravesikal instillation til behandling af superficiel

blære cancer og til forebyggelse af residiv efter transuretral resektion (TUR). Den

anbefalede dosis ved intravesikal behandling af superficiel blærecancer er 30-50 mg i 25-

50 ml fysiologisk saltvand pr. instillation. Den optimale koncentration er ca. 1 mg/ml.

Opløsningen skal blive i blæren i 1-2 timer. I denne periode skal patienten drejes 90° hvert

kvarter. For at undgå uønsket fortynding med urin må patienten ikke drikke noget i op til

12 timer før instillationen (derved skulle urinproduktionen blive reduceret til ca. 50

ml/time). Instillationen kan genoptages efter et interval på 1 uge til 1 måned afhængigt af,

om behandlingen er terapeutisk eller profylaktisk.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof, andre antracykliner eller antracenedioner eller over

for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Kontraindikationer ved intravenøs administration:

Vedvarende myelosuppression og/eller alvorlig stomatitis, som er opstået under

tidligere cytotoksisk behandling og/eller stråling (inklusive patienter med øget

blødningsrisiko)

Akut systemisk infektion

Alvorligt nedsat leverfunktion

Alvorlig arytmi, nedsat hjertefunktion, akut myokardieinfarkt, tidligere

myokardieinfarkt, akut inflammatorisk hjertesygdom

Tidligere behandling med antracykliner med maksimale kumulative doser

Amning.

Kontraindikationer ved intravesikal administration:

Invasive tumorer, som har penetreret blærevæggen (senere stadier end T

Urinvejsinfektioner

Inflammation i urinblæren

Kateteriseringsproblemer

Hæmaturi

Amning.

43503_spc.doc

Side

4 af 17

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelle advarsler

Doxorubicin bør kun administreres under overvågning af en kvalificeret læge, der har

erfaring i anvendelse af cytostatikabehandling. Ydermere skal patienterne overvåges nøje

og hyppigt under behandlingen.

Patienterne skal være under nøje kontrol for eventuelle kliniske komplikationer. Dette

gælder især ældre patienter, patienter med hjertesygdom eller knoglemarvssuppression i

anamnesen eller patienter, som tidligere er blevet behandlet med antracykliner eller har

fået strålebehandling af mediastinum.

Før og under behandlingen med doxorubicin anbefales følgende undersøgelser (hvor ofte

disse undersøgelser skal foretages afhænger af patientens generelle tilstand, dosis og hvilke

lægemidler der anvendes samtidig):

Røntgen af lungerne og brystkassen samt EKG

Regelmæssig monitorering af hjertefunktionen (LVEF ved f.eks. EKG, UKG og

MUGA skanning)

Undersøgelse af mundhule og svælg for ændringer i slimhinderne

Blodprøver: hæmatokrit, blodplader, blodtælling med differentiering af hvide

blodlegemer, SGPT, SGOT, LDH, bilirubin, urinsyre.

Doxorubicin må ikke administreres intramuskulært, subkutant, oralt eller intratekalt.

Patienten bør informeres om, at urinen kan blive rødlig efter administration.

Kvalme, opkastning og mucositis er ofte meget alvorligt og bør behandles

hensigtsmæssigt.

Kardiotoksicitet:

Når den maksimale kumulative totaldosis overstiges (voksne 550 mg/m

legemsoverfladeareal, i tilfælde af tidligere strålebehandling af thorax eller ved samtidig

behandling med alkylerende stoffer, da 400 mg/m

legemsoverfladeareal) stiger

hyppigheden af antracyklininduceret kardiomyopati hurtigt, selv uden forudeksisterende

risikofaktorer. Kardiotoksicitet er dog observeret ved meget lavere total dosis i isolerede

tilfælde. Efter en kumulativ totaldosis på 550 mg/m

legemsoverfladeareal har patienterne

f.eks. 5 % risiko for at udvikle alvorlig hjerteinsufficiens.

Den kumulative dosis bør overvejes, når lægemidlet anvendes hos børn, som generelt tåler

lavere kumulativ total livstidsdosis og hos hvem supplerende strålebehandling, ung alder

ved starten af behandlingen og samtidig aggressiv behandling resulterer i en særlig høj

risiko for, at de udvikler sen, livstruende kardiotoksicitet med ventrikulær dysfunktion,

hjerteinsufficiens og/eller arytmi. Piger synes ydermere at være særligt disponerede for

udvikling af forsinket kardiotoksicitet efter behandling med doxorubicin sammenlignet

med drenge.

Der bør udvises ekstra forsigtighed hos børn under 2 år og hos patienter, som har

hjerteproblemer (koronar hjertesygdom, hjerteinsufficiens) før behandlingen samt i

forbindelse med kronologisk hypertermisk behandling.

Hjertefunktionen bør monitoreres ved hjælp af EKG, ekkokardiografi (ECHO) og MUGA

skanning før, under og efter kemoterapi med doxorubicin.

Myelosuppression:

Doxorubicin bør ikke anvendes ved alvorlig myelosuppression. Dosisreduktion eller

forsinket administration er her nødvendig.

43503_spc.doc

Side

5 af 17

Det bør sikres, at alvorlig infektion og/eller tilfælde af blødning kan behandles hurtigt og

effektivt. Eksisterende infektioner skal behandles før behandling med doxorubicin

initieres.

Lidelser i mave-tarmkanalen:

Antiemetisk profylakse anbefales.

Bemærk: Doxorubicin bør ikke anvendes ved tilstedeværelse af inflammation, ulceration

eller diarré.

Kontrol af blodværdier:

Der skal udføres total og differentiel leukocyttælling, erytrocyttælling og trombocyttælling

før hver behandlingscyklus. Knoglemarvssuppression induceret af

doxorubicinhydrochlorid, som primært påvirker leukocytterne, kræver omhyggelig

hæmatologisk monitorering, da alvorlig myelosuppression kan give anledning til

superinfektioner og blødninger. Der kan opstå alvorlig leukopeni ved doser, som anbefales

til behandling af solide tumorer (leukocytantal på 1000/mm

eller mindre forventes under

behandling med fuld dosis af doxorubicinhydrochlorid). Leukopenien er mest udtalt 10-14

dage efter behandlingen og leukocytantallet er i de fleste tilfælde normaliseret på dag 21.

Behandling må ikke startes eller fortsættes, når antallet af polynukleære granulocytter er

mindre end 2000/mm

. Afhængig af omstændighederne kan denne værdi sættes lavere ved

behandling af akutte leukæmier. Regelmæssig hæmatologisk undersøgelse er påkrævet på

grund af risikoen for sekundær leukæmi efter behandling med onkolytiske midler.

Remission af akut leukæmi kan ses, hvis det diagnosticeres i et tidligt stadie og behandles

med efter en hensigtsmæssig kemoterapeutisk plan.

Kontrol af hjertefunktion:

Der foreligger en kendt risiko for udvikling af antracyklininduceret kardiomyopati

afhængig af kumulative doser. Derfor må en kumulativ dosis på 450-550 mg/m

ikke

overskrides. Over dette dosisniveau øges risikoen kraftigt for at udvikle hjerteinsufficiens.

Doxorubicininduceret kardiotoksicitet opstår normalt under behandlingen, eller inden for

to måneder efter behandlingen er seponeret, men forekomst af sene komplikationer (fra

måneder til år efter behandlingen) er rapporteret. Derfor bør hjertefunktionen udredes før

behandlingen og følges nøje under hele behandlingsforløbet. Ekg-undersøgelse anbefales

før og efter hver behandlingscyklus. Ekg-forandringer såsom depression af eller negativ T-

tak, depression af ST-segmentet eller forekomst af arytmier vil normalt være tegn på akut,

men forbigående (reversibel) toksisk påvirkning og giver ikke anledning til at afbryde

behandlingen med doxorubicin. Imidlertid vil en reduktion i amplituden af QRS-

komplekset og en forlængelse af det systoliske interval anses som værende indikation på

antracyklininduceret kardiotoksicitet.

En reduktion af venstre ventrikels uddrivningsfraktion (LVEF) bestemt ved ultralyd eller

myokardieskintigrafi er det fund, som bedst kan påvise kardiomyopati. LVEF-

undersøgelse bør udføres før behandlingen og gentages efter hver dosisøgning med ca. 100

mg/m

, samt ved kliniske tegn på hjerteinsufficiens. Som regel er en absolut formindskelse

med ≥10 % eller en sænkning til under 50 % hos patienter med normale LVEF-

udgangsværdier et tegn på nedsættelse af hjertefunktionen. Fortsat behandling skal i disse

tilfælde overvejes nøje. Risikoen for kardiotoksicitet kan stige hos patienter, som tidligere

har fået strålebehandling rettet mod det mediastinale perikardium, patienter, som tidligere

er blevet behandlet med andre antracykliner og/eller antracenedioner, patienter over 70 år

eller under 15 år, eller patienter med hjertesygdom i anamnesen. Ved fastlæggelse af den

totale dosis, der administreres til den individuelle patient, skal der også tages højde for

eventuel tidligere eller samtidig behandling med andre potentielt kardiotoksiske midler

43503_spc.doc

Side

6 af 17

såsom intravenøse høje doser af cyclophosphamid, mediastinal bestråling eller beslægtede

antracykliner som daunorubicin.

Der er rapporteret om akutte arytmier under eller få timer efter administration af

doxorubicin.

Hjertesymptomer kan også komme til udtryk under graviditet hos kvinder, som tidligere

(op til 20 år) er blevet behandlet med doxorubicin, også selvom de ikke tidligere har haft

tegn på bivirkninger relateret til hjertet. Tilfælde af kongestiv hjerteinsufficiens og

lungeødem er rapporteret. Kvinder som tidligere er blevet behandlet med doxorubicin og

som bliver gravide bør monitoreres for bivirkninger relateret til hjertet. Se også pkt. 4.8.

Kontrol af leverfunktion:

Doxorubicin udskilles hovedsageligt via det hepatobiliære system. Eliminationen af

lægemidlet kan derfor blive forlænget ved nedsat leverfunktion eller ved obstruktion af

galdeudløbet med deraf følgende almentoksicitet. Før og under behandlingen anbefales

kontrol af leverfunktionen ved hjælp af standardprøver, såsom ASAT, ALAT, ALP og

bilirubin, da justering af dosis kan være nødvendig (se pkt. 4.2). Hos patienter med

alvorligt nedsat leverfunktion bør fordele og ulemper ved behandling med doxorubicin

overvejes før administrering. Hos patienter, som tidligere har fået strålebehandling i det

mediastinale område, er der rapporteret om alvorlig hepatotoksicitet nogle gange med fatalt

udfald. Total serumbilirubin bør evalueres før og under behandlingen med doxorubicin.

Kontrol af serumurinsyre:

Serumurinsyre kan stige under behandlingen. I tilfælde af hyperurikæmi skal behandling

mod dette initieres.

Urinsyreindholdet i blodet bør monitoreres; der skal sikres tilstrækkeligt væskeindtag

(minimum 3 l/m

dagligt). Xanthinoxidase-hæmmer (allopurinol) kan om nødvendigt

administreres.

Hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion kan det være nødvendigt at nedsætte dosis

(se pkt. 4.2).

Kombination med andre kemoterapeutika til behandling af cancer:

Doxorubicinhydrochlorid kan forstærke toksiciteten ved andre kemoterapeutika til

behandling af cancer (se pkt. 4.5). Doxorubicin forstærker strålingstoksiciteten af

hjertemuskel, slimhinder, hud og lever.

Kardiogenicitet, mutagenecitet og nedsat fertilitet:

Doxorubicin var genotoksisk og mutagent i in vitro og in vivo undersøgelser. Doxorubicin

kan forårsage infertilitet i den periode, hvor lægemidlet administreres. Se pkt. 4.6 og 5.3.

Ekstravasation:

En stikkende eller brændende fornemmelse ved administrationsstedet kan være tegn på en

mindre ekstravasation. Ekstravasation medfører alvorlig og progressiv vævsnekrose. I

tilfælde af ekstravasation eller mistanke derom skal injektionen indstilles og genoptages i

et andet blodkar. Nedkøling af området i 24 timer kan mindske ubehaget. Patienten skal

monitoreres nøje i flere uger. Der kan opstå behov for kirurgiske indgreb.

Vaccine:

Vaccine anbefales ikke (se pkt. 4.5). Patienterne skal under behandlingen undgå kontakt

med personer, som for nylig er blevet vaccineret med polio-vaccine.

43503_spc.doc

Side

7 af 17

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kardiotoksiciteten af doxorubicin forstærkes af tidligere eller samtidig anvendelse af andre

antracykliner eller andre potentielt kardiotoksiske midler (f.eks. 5-fluoruracil,

cyclophosphamid eller paclitaxel) eller produkter, der påvirker hjertefunktionen (såsom

calciumantagonister). Hjertefunktionen skal følges nøje, når doxorubicin anvendes

sammen med ovennævnte midler.

Anvendelse af trastuzumab i kombination med antracykliner (såsom doxorubicin) er

forbundet med en høj kardiotoksisk risiko.

Om muligt, skal lægerne undgå antracyklinbaseret behandling i op til 24 uger efter endt

behandling med trastuzumab. Patientens hjertefunktion skal overvåges nøje, hvis der

anvendes antracykliner. Samtidig anvendelse af antracykliner og trastuzumab bør

begrænses til velkontrollerede kliniske forsøg med monitorering af hjertefunktionen.

Patienter, som tidligere har fået behandling med antracykliner, har også risiko for

kardiotoksicitet ved behandling med trastuzumab, selvom risikoen er mindre end ved

samtidig behandling med trastuzumab og antracykliner.

(Tidligere) behandling med lægemidler, som påvirker knoglemarvsfunktionen (f.eks.

cytostatika, sulfoamider, chloramphenicol, phenytoin, amidopyrin-derivater, antiretrovirale

lægemidler) kan forårsage alvorlige hæmopoietiske forstyrrelser. Doseringen af

doxorubicin skal om nødvendigt ændres. Den toksiske virkning ved behandling med

doxorubicin kan øges ved samtidig behandling med andre cytostatika (f.eks. cytarabin,

cisplatin, cyclophosphamid).

Hepatotoksiciteten af doxorubicin kan forstærkes af andre hepatotoksiske

behandlingsmodaliteter (f.eks. 6-mercaptopurin).

Doxorubicinhydrochlorid i kombination med ciclosporin kan nødvendiggøre

dosisjustering. Ved samtidig administrering af ciclosporin mindskes clearance af

doxorubicin med ca. 50 %. AUC af doxorubicin øges med 55 % og AUC af doxorubicinol

med 350 %. Det er foreslået at reducere dosis af doxorubicin med ca. 40 % ved denne

kombination. Ligesom verapamil hæmmer ciclosporin både CYP3A4 og P-glycoprotein,

hvilket kan forklare interaktionen og medføre en øget forekomst af bivirkninger.

Inhibitorer af cytochrom P-450 (f.eks. cimitidin) mindsker også plasmaclearancen og øger

AUC af doxorubicin, muligvis på grund af samme mekanismer som beskrevet for

ciclosporin, og kan derfor medføre en øget forekomst af bivirkninger. Omvendt kan

inducere af cytochrom P-450 (f.eks. phenobarbital og rifampicin) mindske plasma-

koncentrationen af doxorubicin, og kan således reducere virkningen.

Doxorubicin er et potent, radiosensibiliserende stof (”Radiosensitizer”) og recall fænomen

induceret af det, kan være livstruende. Forudgående, samtidig eller efterfølgende

strålebehandling kan øge kardiotoksiciteten eller hepatotoksiciteten af doxorubicin. Dette

gælder også ved samtidig behandling med kardiotoksiske eller hepatotoksiske lægemidler.

Hvis behandling med doxorubicin efterfølger en behandling med cyclophosphamid, øges

sandsynligheden ikke kun for kardiotoksicitet, men det giver også anledning til forværring

af hæmoragisk cystit.

Paclitaxel kan medføre øget plasmakoncentration af doxorubicin og/eller dets metabolitter,

når paclitaxel administreres før doxorubicin. Der findes data, der tyder på, at denne effekt

er mindre, hvis antracyklin administreres før paclitaxel.

43503_spc.doc

Side

8 af 17

Behandling med doxorubicin kan medføre forhøjet urinsyreværdi i blodet, og det kan

derfor være nødvendigt at justere dosis af urinsyresænkende midler.

Doxorubicin kan mindske den orale biotilgængelighed af digoxin.

Absorptionen af antiepileptiske lægemidler (f.eks. carbamazepin, phenytoin, valproat) er

nedsat efter samtidig anvendelse af doxorubicinhydrochlorid.

Under behandlingen med doxorubicinhydrochlorid må patienterne ikke blive aktivt

vaccineret, og de skal også undgå kontakt med personer, der for nylig er vaccineret mod

polio.

Doxorubicin bindes til heparin og 5-fluorouracil. Udfældning og tab af virkningen af begge

stoffer er derfor mulig. Se pkt. 6.2 for yderligere oplysninger.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet:

Doxorubicin kan forårsage infertilitet hos kvinder i den periode, hvor lægemidlet

administreres. Doxorubicin kan forårsage amenorré. Ovulation og menstruation synes at

vende tilbage efter endt behandling, skønt tidlig menopause kan forekomme.

Mænd, som bliver behandlet med doxorubicin, anbefales at undgå at undfange børn under

behandlingen og indtil 6 måneder efter behandlingen, samt at

søge rådgivning vedrørende

kryo-konservering (eller kryo-præservering) af sperm forud for behandling på grund af

risiko for irreversibel infertilitet ved behandling med doxorubicin.

Doxorubicin er mutagent og kan inducere kromosomal ødelæggelse i humane

spermatozoer. Oligospermi og azoospermi kan være permanent. Imidlertid er der i nogle

tilfælde rapporteret tilbagevenden til normospermi. Dette kan forekomme adskillige år

efter endt behandling. Mænd i doxorubicin-behandling bør anvende sikker antikonception.

Graviditet:

Doxorubicin må ikke anvendes under graviditet. Generelt må cytostatika kun administreres

på tvingende indikation under graviditet, og efter moderens behov er afvejet i forhold til

risikoen for fostret. Doxorubicin har vist embryotoksicitet, føtotoksicitet og teratogen

virkning i dyreforsøg (se pkt. 5.3).

Mænd og kvinder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og indtil 6

måneder efter behandlingen. Kvinder bør ikke blive gravide under behandlingen og indtil 6

måneder efter behandlingen.

Amning:

Det er påvist, at doxorubicin udskilles i human modermælk. Det kan derfor ikke udelukkes,

at der foreligger en risiko for brystbarnet. Da anvendelse af doxorubicin er kontraindiceret

under amning, skal amning indstilles under behandling med doxorubicin (se pkt. 4.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Kvalme og opkastning forekommer imidlertid hyppigt, og patienter, som

oplever disse bivirkninger, skal advares mod at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Behandling med doxorubicin medfører ofte bivirkninger, og nogle af disse er af så alvorlig

karakter, at patienten bør monitoreres nøje. Frekvensen og typen af bivirkninger påvirkes

43503_spc.doc

Side

9 af 17

af administrationshastighed og dosis. Knoglemarvssuppression er en akut

dosisbegrænsende bivirkning, men er for det meste forbigående. De kliniske konsekvenser

af doxorubicins knoglemarvstoksicitet og hæmatologiske toksicitet kan være feber,

infektioner, sepsis/septikæmi, septisk shock, hæmoragi, vævshypoksi og dødsfald. Kvalme

og opkastning samt alopeci ses hos næsten alle patienter.

Intravesikal administration kan medføre følgende bivirkninger: hæmaturi, vesikal og

urethral irritation, stranguri og pollakisuri. Disse reaktioner er normalt moderate og af kort

varighed.

Intravesikal administration af doxorubicin kan nogle gange medføre hæmoratisk cystitis;

dette kan medføre nedsat blærekapacitet.

Ekstravasation kan føre til alvorlig cellulitis, vesikation, tromboflebitis, lymphangitis og

lokal vævsnekrose, hvilket kan kræve operative tiltag (inklusive hudtransplantationer).

Bivirkninger er anført nedenfor efter organklasser og absolut frekvens (alle rapporterede

bivirkninger). Frekvenserne er defineret som: meget almindelig (≥1/10), almindelig

(≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000),

meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Hjerte:

Meget almindelig:

Kardiotoksicitet.

Almindelig:

Livstruende kongestiv (dilateret) kardiomyopati (efter kumulative

doser på 550 mg/m

Sinustakykardi, ventrikulær takykardi, takyarytmi, supraventrikulære

eller ventrikulære ekstrasystoler, bradykardi, arytmi.

Asymptomatisk reduktion i uddrivningsfraktionen fra venstre

ventrikel.

Meget sjælden:

Uspecificerede EKG-forandringer (ST-ændringer, lav spænding, lange

QT-intervaller). Enkeltstående tilfælde af livstruende arytmier, akut

venstre ventrikelsvigt, perikarditis, fatalt perikarditis-myokarditis

syndrom.

Atrioventrikulær blok, grenblok.

Doxorubicin er kardiotoksisk. Risikoen for, at de kardiotoksiske bivirkninger optræder,

stiger under og efter strålebehandling af mediastinale område, efter forudgående

behandling med kardiotoksiske lægemidler (f.eks. antracykliner, cyclophosphamid), hos

ældre patienter (over 60 år) og hos patienter med manifest arteriel hypertension (se pkt.

4.4).

Doxorubicins kardiotoksiske virkning kan komme til udtryk som to typer:

Akut type

Bivirkningerne, der tilhører den akutte type, forekommer normalt inden for de første 24 til

48 timer efter initiering af behandlingen, er ikke dosisafhængige og karakteriseres ved

følgende symptomer: midlertidig arytmi (hyppig), især sinustakykardi (hyppig) og

supraventrikulære og ventrikulære ekstrasystoler. De karakteriseres (meget sjældent) af

uspecifikke EKG-forandringer (ST-ændringer, lav spænding og lange QT-intervaller).

Disse forandringer er generelt reversible og forekomsten er ikke en kontraindikation for

gentaget brug af doxorubicin. Der kan dog forekomme livstruende arytmier under og i

timerne efter behandling med doxorubicin. I enkeltstående tilfælde er der rapporteret om

akut venstre ventrikelsvigt, perikarditis eller fatalt perikarditis-myokarditis syndrom.

43503_spc.doc

Side

10 af 17

Forsinket type:

Bivirkningerne, der tilhører den forsinkede type, er følger af dosisafhængig kumulativ

organtoksicitet, som generelt er irreversibel og ofte livstruende. Bivirkningerne viser sig

ofte som kongestiv (dilateret) kardiomyopati med tegn på venstre ventrikelsvigt, få

måneder efter behandlingen er afsluttet. Dog kan kardiotoksicitet vise sig for første gang,

så sent som flere år efter behandlingen er afsluttet. Incidensen stiger med den totale

kumulative dosis (se pkt. 4.4).

Blod og lymfesystem

Meget almindelig:

Myelosuppression inklusive leukopeni, neutropeni, trombocytopeni,

anæmi.

Myelosuppression er en af de dosisbegrænsende bivirkninger og kan være alvorlig. Det

viser sig hovedsageligt som fald i leukocyttallet. Der blev observeret leukopeni hos næsten

75 % af patienterne med en tilstrækkelig knoglemarvsreserve, som blev behandlet med 60

mg/m

legemsoverfladeareal hver 21. dag. Selvom det var mindre hyppigt, blev der også

rapporteret om tilfælde af trombocytopeni, neutropeni og anæmi. Der blev ligeledes

observeret superinfektioner (meget hyppigt) og hæmoragi i forbindelse med

knoglemarvssuppression. Maksimal myelosuppression indtræffer normalt 10 til 14 dage

efter administrering af doxorubicin og normaliseres i de fleste tilfælde mellem 21 og 28

dage efter administrationen. Hvis der opstår trombocytopeni eller anæmi, sker dette i

samme periode, med det er normalt mindre alvorligt (se pkt. 4.4).

Øjne

Ikke kendt:

Konjunktivitis/keratitis, øget tåreflåd.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke kendt:

Bronkospasme.

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Forstyrrelser i mave-tarm-kanalen.

Diarré.

Kvalme og opkastning.

Mucositis, stomatitis, esophagitis.

Almindelig:

Anoreksi.

Ikke almindelig:

Blødning i mave-tarmkanalen.

Abdominalsmerter.

Nekrose af colon med massiv blødning og alvorlige infektioner.

Meget sjælden:

Erosion/ulceration i mavesækken.

Sår i slimhinderne (mund, svælg, spiserør og mave-tarm-kanalen).

Hyperpigmentering af mundslimhinden.

Doxorubicins emetogene potentiale er højt. Hos 80 % af patienterne forekommer der

forholdsvis alvorlig kvalme og opkastning på behandlingens første dag, men dette

forekommer også senere (se pkt. 4.4). Ydermere kan der opstå appetitløshed (hyppigt) og

sår i slimhinderne i munden og svælget samt i spiserøret og mave-tarm-kanalen. I svære

tilfælde kan dette føre til infektioner. Der kan opstå diarré (meget hyppigt) som sekundært

symptom til hæmning af proliferation i tarmepitelet. Der blev rapporteret om tilfælde af

nekrose af colon med massiv blødning og alvorlig alvorlige infektioner (ikke almindeligt) i

forbindelse med kombinationsbehandlinger med cytarabin. Efter strålebehandling kan der

forekomme esophagitis (ikke almindeligt) under behandling med doxorubicin og dette kan

føre til strikturer i svælget.

43503_spc.doc

Side

11 af 17

Nyrer og urinveje

Meget almindelig:

Rødfarvning af urinen.

Almindelig:

Dysuri.

Kemisk cystitis efter intravesikal administration (med symptomer på

dysuri såsom vesikal og urethral irritation, dysuri, stranguri,

pollakisuri, hæmaturi, vesikulære spasmer, hæmoratisk cystitis).

Meget sjælden:

Akut nyresvigt (enkeltstående tilfælde).

Hyperurikæmi og udvikling af urinsyre nefropati som følge af

voldsom tumorlyse.

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Alopeci (dosisafhængig og oftest reversibel).

Rødmen.

Fotosensibilitet.

Almindelig:

Lokale overfølsomhedsreaktioner i strålingsområdet (”radiation recall

reaktion”).

Kløe.

Sjælden:

Urticaria.

Eksantem.

Hyperpigmentering af hud og negle.

Onykolyse.

Ekstravasation (kan føre til alvorlig cellulitis, vesikation,

tromboflebitis, lymphangitis og lokal vævsnekrose).

Meget sjælden:

Akral erytem.

Brændende fornemmelse.

Palmar-plantar erytrodysæstesi.

Ikke kendt:

Aktinisk keratose.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt:

Atralgi.

Det endokrine system

Meget sjælden:

Amenorré.

Hedeture.

Oligospermi.

Azoospermi.

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden:

Hyperurikæmi.

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig:

Sepsis/septikæmi.

Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)

Ikke almindelig:

Akut lymfatisk leukæmi.

Akut myeloid leukæmi.

Sekundær leukæmi, med eller uden præleukæmisk fase, er observeret hos patienter

behandlet med antracykliner (inklusive doxorubicin). Sekundær leukæmi forekommer

oftere, når antracycliner gives i kombination med andre cytostatika med skadelig virkning

på DNA (f.eks. alkylerende stoffer, platinderivater) eller strålebehandling, når patienterne

43503_spc.doc

Side

12 af 17

er blevet kraftigt præmedicineret med cytostatika, eller ved dosiseskalering af antracyclin.

Disse typer leukæmi kan have en latenstid på 1 til 7 år.

Kirurgiske og medicinske procedurer

Ikke kendt:

Strålingsskade (hud, lunger, svælg, slimhinder i mave-tarm-kanalen,

hjerte) som er helet kan returnere efter administration af doxorubicin.

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Hæmoragi.

Meget sjælden:

Tromboemboli.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig:

Feber.

Ikke almindelig:

Dehydrering.

Sjælden:

Skælven.

Svimmelhed.

Reaktioner på injektionsstedet (lokale erytematøse reaktioner i venen,

smerter, flebitis, flebosklerose).

Immunsystemet

Sjælden:

Anafylaktiske reaktioner.

Lever og galdeveje

Ikke kendt:

Levertoksicitet (kan i nogle tilfælde udvikle sig til cirrose).

Forbigående stigning af leverenzymer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er ingen specifik antidot til doxorubicin.

Akut forgiftning kan vise sig inden for 24 timer som f.eks. hjerteinsufficiens med

brystsmerter, angina pactoris og myokardieinfarkt. En kardiolog skal i sådanne tilfælde

konsulteres. Andre tegn på overdosering er alvorlig myelosuppression, som normalt

indtræffer 10 til 14 dage efter behandlingen er påbegyndt og alvorlig inflammation i

slimhinderne. Udtalt myelosuppression skal behandles på hospitalet. Behandlingen kan alt

efter omstændighederne omfatte substitution af den manglende komponent og

antibiotikabehandling. Det kan være nødvendigt at flytte patienten til et sterilt rum. Hvis

der opstår tegn på forgiftning skal behandlingen med doxorubicin omgående seponeres.

Tegnene på kronisk forgiftning er især de ovennævnte tegn på kardiotoksicitet. En

kardiolog skal konsulteres, hvis der opstår hjerteinsufficiens.

Da doxorubicin har et meget stor fordelingsvolumen og kun 5 % af dosis udskilles via

nyrerne, er hæmodialyse sandsynligvis ubrugelig ved tilfælde af forgiftning med

doxorubicin.

43503_spc.doc

Side

13 af 17

Ekstravasation

Fejlagtig injektion uden for venen resulterer i lokal nekrose og tromboflebitis. En

brændende fornemmelse i området omkring infusionskanylen tyder på administration uden

for venen.

Hvis der forekommer ekstravasation skal infusionen eller injektionen omgående stoppes,

kanylen skal blive siddende et øjeblik, og derefter fjernes efter kort aspiration.

I tilfælde af ekstravasation start da intravenøs infusion af dexrazoxan senest 6 timer efter

ekstravasation (se produktresumeet for dexrazoxan for oplysningen om dosering og

yderligere information). Hvis dexrazoxan er kontraindiceret, anbefales det at applicere 99

% dimethylsulfoxid (DMSO) lokalt på et dobbelt så stort område som det implicerede (4

dråber til 10 cm

hudoverfladeareal) og til at gentage dette tre gange dagligt i mindst 14

dage. Débridement bør om nødvendigt overvejes. Grundet den antagonistiske effekt skal

området nedkøles efter applikation af DMSO (vasokonstriktion versus vasodilation), f.eks.

for at mindske smerte.

Anvend ikke DMSO hos patienter som får dexrazoxan til behandling af ekstravasation

induceret af antracyklin.

Andre tiltag er beskrevet i kontroversiel litteratur og har ingen klar værdi.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antracykliner og beslægtede stoffer.

ATC-kode: L 01 DB 01

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Doxorubicin tilhører gruppen af antracykliner og er et cytostatisk antibiotikum, som er

isoleret fra kulturer af Streptomyces peucetius var. Caesius. Det fremstilles nu

semisyntetisk ud fra daunorubucin. Doxorubicin er stærkt vævsirriterende.

Den biologiske aktivitet af doxorubicin er forbundet med stoffets evne til

kompleksdannelse med DNA, hvilket resulterer i hæmning af det enzymsystem, som er

nødvendigt for DNA-replikation og DNA-transkription. Blokeringen af cellecyklus synes

at være maksimal under S-fasen og mitose, men der er også observeret hæmning i andre

faser af cellecyklus.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Efter intravenøs administration er eliminationen fra plasma trifasisk med en terminal

halveringstid på ca. 30 timer. Fordelingsvolumet er ca. 25 l/kg. Plasmaproteinbindingen er

ca. 70 %.

De største koncentrationer af lægemidlet opnås i lunger, lever, milt, nyrer, hjerte, tyndtarm

og knoglemarv. Doxorubicin passerer ikke blod-hjernebarrieren.

Doxorubicin metaboliseres hurtigt, og hovedmetabolitten er det mindre aktive 13-

dihydroderivat doxorubicinol. Efter 5 dage genfindes ca. 5 % i urinen, mens 40-50 %

43503_spc.doc

Side

14 af 17

udskilles via galden inden for 7 dage. Nedsat leverfunktion medfører langsommere

elimination af substansen.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Carcinogenese og mutagenese

Publicerede data fra dyreforsøg viser, at doxorubicin påvirker fertiliteten og udviser

embryo- og føtotoksicitet samt teratogenicitet. Andre data viser, at doxorubicin er

mutagent.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Saltsyre (E507)

Natriumhydroxid (E524)

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Doxorubicin må ikke blandes med heparin, da dette kan medføre udfældning. Indtil der

foreligger detaljerede blandbarhedsoplysninger, må doxorubicin ikke blandes med andre

lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

Der er rapporteret om uforligeligheder med følgende produkter:

Aminophyllin, cephalotin, dexamethason, fluoruracil, hydrocortison.

6.3

Opbevaringstid

Hætteglas før åbning:

24 måneder

Efter åbning:

Anvendes umiddelbart efter åbning.

Efter fortynding:

Kemisk og fysisk holdbarhed efter fortynding til en koncentration på 0,5 mg/ml i 9 mg/ml

(0,9 %) natriumchloridopløsning til infusion eller 50 mg/ml (5 %) glukoseopløsning til

infusion er påvist i 7 dage, når det opbevares beskyttet for lys ved stuetemperatur (15-25°

C) og ved 2-8° C.

Efter fortynding til koncentrationen på 0,05 mg/ml, skal den fortyndede opløsning

anvendes straks.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal produktet anvendes straks. Hvis det ikke anvendes

straks, er opbevaringstider og -forhold før anvendelsen brugerens ansvar og vil normalt

ikke være mere end 24 timer ved 2-8° C, medmindre fortyndingen er sket under

kontrollerede og validerede aseptiske forhold.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2-8° C).

Må ikke fryses.

Vedrørende opbevaringsbetingelser for det fortyndede lægemiddel, se pkt. 6.3.

43503_spc.doc

Side

15 af 17

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Doxorubicin ”Teva” 2 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning fås i hætteglas på 5

ml (10 mg), 10 ml (20 mg), 25 ml (50 mg) eller 100 ml (200 mg) indeholdende en klar, rød

steril opløsning.

Primært pakkemateriale: Farveløs type I hætteglas (Ph. Eur.) med en nominel volumen på

5, 10, 25 eller 100 ml, lukket med en fluoropolymer coated chlorobutyl gummiprop med

aluminiumsegl, dækket af en farvet polypropylenskive.

Pakningsstørrelser: Æsker med ét hætteglas på 5, 10, 25 eller 100 ml.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Doxorubicin kan også gives som intravenøs infusion fortyndet til en koncentration på 0,05

mg/ml til 0,5 mg/ml i 9 mg/ml (0,9 %) natriumchloridopløsning til infusion eller i 50

mg/ml (5 %) glukoseopløsning til infusionsvæske ved brug af PVC-fri infusionsposer.

Personalet bør oplæres i god teknik for håndtering af cytostatika. Gravide medarbejdere

skal undgå, at arbejde med dette lægemiddel. Personale der håndterer dette og alle andre

cytostatika, skal bære beskyttelsestøj: beskyttelsesbriller, kitler og engangshandsker og

-masker.

Hvis Doxorubicin ”Teva” kommer i kontakt med hud eller slimhinder, skal det udsatte

område vaskes grundigt med sæbe og vand. Hvis stoffet kommer i øjnene skylles med

vand eller sterilt fysiologisk saltvand, hvorefter øjenlæge kontaktes.

Flasker og injektionsmateriale, herunder handsker, bør efter anvendelsen destrueres i

henhold til gældende regler for cytostatika.

Rester af lægemidlet eller affald bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale regler.

Inaktivering af spildt eller lækket lægemiddel kan opnås med 1 % natriumhypochlorit

opløsning eller simpelthen med fosfatbuffer (pH>8) indtil opløsningen er ufarvet. Alle

rengøringsartikler bør kasseres som nævnt ovenfor.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83a

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

43503

43503_spc.doc

Side

16 af 17

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

3. november 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. august 2017

43503_spc.doc

Side

17 af 17

Andre produkter

search_alerts

share_this_information