Doxorubicin "Actavis" 50 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
DOXORUBICINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Actavis Group PTC ehf.
ATC-kode:
L01DB01
INN (International Name):
doxorubicin hydrochloride
Dosering:
50 mg
Lægemiddelform:
pulver til injektionsvæske, opløsning
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
42754
Autorisation dato:
2010-01-27

Indlægsseddel: Information til brugeren

Doxorubicin Actavis

10 mg og 50 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

doxorubicinhydrochlorid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge

medicinen.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Doxorubicin Actavis til dig personligt. Lad derfor være

med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de

samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller hvis du

får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Doxorubicin Actavis

Sådan skal du bruge Doxorubicin Actavis

Bivirkninger

Opbevaring

Yderligere oplysninger

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

1. Virkning og anvendelse

Doxorubicin Actavis er en medicintype til behandling af kræft.

Doxorubicin Actavis anvendes til at behandle følgende kræfttyper:

Småcellet lungekræft

Kræft, der opstår i maven

Kræft i urinblæren

Knoglekræft

Brystkræft

Kræft i blodet

Kræft i lymfesystemet (Hodgkins og Non-Hodgkin’s lymfom)

Kræft i knoglemarven

Kræft i skjoldbruskkirtlen

Kræft i blødt væv (voksne)

Fremskreden kræft i æggestokke eller i slimhinden langs livmoderen

En type nyrekræft hos børn (Wilms tumor)

En fremskreden kræfttype i nervecellerne hos børn (neuroblastom)

Lægen kan have givet dig Doxorubicin Actavis for noget andet. Følg altid

lægens anvisning.

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Doxorubicin

Actavis

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i

denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på

doseringsetiketten.

Brug ikke Doxorubicin Actavis

- Hvis du er overfølsom (allergisk) over for doxorubicin eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Doxorubicin Actavis.

- Hvis du er allergisk over for medicin af typen antracykliner eller

antracendioner

- hvis du er gravid eller ammer.

Tal med din læge, hvis noget af ovenstående gælder for dig.

Brug ikke Doxorubicin Actavis intravenøst

hvis du efter tidligere kræftbehandling har fået at vide, at du havde

vedvarende nedsat produktion af blodceller (din knoglemarv fungerede

dårligt)

hvis du efter tidligere kræftbehandling havde alvorlig betændelse eller sår i

munden

hvis du har hjerteproblemer

hvis du nemt bløder

hvis du lider af nogen former for infektion

hvis din lever fungerer dårligt

hvis du før har fået doxorubicinhydrochlorid eller andre antracykliner i

meget høje doser.

Tal med din læge, hvis noget af ovenstående gælder for dig.

Brug ikke Doxorubicin Actavis i blæren

hvis du har urinvejsinfektion

hvis du har blærebetændelse

hvis du har blod i urinen

hvis det er problematisk at administrere (f.eks. ved forsnævring af urinrøret)

Tal med din læge, hvis noget af ovenstående gælder for dig.

Vær ekstra forsigtig med at bruge Doxorubicin Actavis

Tal med din læge inden behandling

hvis du før har fået strålebehandling

hvis du forsøger at blive gravid, måske ønsker at blive gravid i fremtiden

eller hvis du ønsker at blive far

hvis du har nyreproblemer

hvis du har eller har haft hjerteproblemer

Doxorubicinhydrochlorid nedsætter dannelsen af blodlegemer i knoglemarven

markant. Du kan derfor blive mere tilbøjelig til at få infektioner eller blødning.

Fortæl din læge hvis du får feber eller andre infektionstegn eller i tilfælde af

blødning.

Denne medicin anbefales generelt ikke sammen med levende, svækkede

vacciner. Det bør undgås at være i kontakt med personer som for nyligt er

vaccineret mod polio.

Doxorubicin Actavis skal gives under opsyn af en kvalificeret læge med

erfaring i kræftbehandling. Patienter skal samtidig nøje overvåges og ofte

tilses f.eks. med blødprøver og undersøgelser af hjerte, lever og nyrer.

Hvis du får en sviende eller brændende fornemmelse på infusionsområdet

skal du omgående fortælle det til din læge eller sundhedspersonalet. Denne

smertefornemmelse kan forekomme, hvis medicinen trænger ud af blodåren,

og du vil da have brug for passende behandling. ,

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller

har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept,

medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt

kosttilskud.

Dette er særlig vigtigt ved:

anden medicin til behandling af kræft f.eks. antracykliner (daunorubicin,

epirubicin, idarubicin, trastuzumab), cyclofosfamid, cytarabin, cisplatin,

fluorouracil, taxaner (f.eks. paclitaxel), mercaptopurin, methotrexat,

streptozocin

ciclosporin (bruges ved organ- og vævstransplantation)

lægemidler til behandling af hjertesygdomme (kardioaktive midler) f.eks.

kalciumkanalblokkere og digoxin

cimetidin (bruges til behandling af halsbrand og mavesår)

levende vacciner (f.eks. polio (myelitis))

fenobarbital og andre barbiturater (bruges til behandling af epilepsi)

amfotericin (medicin til behandling af svampeinfektioner)

ritonavir (bruges til behandling af HIV)

clozapin (bruges til behandling af sindslidelser)

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.

Det har i dyreforsøg vist sig, at doxorubicinhydrochlorid passerer moderkagen

og skader fosteret. Du må derfor ikke bruge doxorubicinhydrochlorid, hvis du

er gravid. Fortæl omgående lægen hvis du er gravid, eller tror du er gravid.

Kvinder må ikke blive gravide under behandlingen med Doxorubicin Actavis

og op til 6 måneder efter behandling. Mænd bør tage de nødvendige

forholdsregler for at sikre, at deres partner ikke bliver gravid under

behandlingen og op til 6 måneder efter behandling. Seksuelt aktive mænd og

kvinder bør derfor bruge effektiv prævention under og i op til 6 måneder efter

behandling.

Før behandling bør mænd rådgives om opbevaring af sæd, da der er risiko for

varig infertilitet på grund af behandling med doxorubicinhydrochlorid. Hvis I

overvejer at blive forældre efter behandlingen, bør dette diskuteres med

lægen.

Medicinen bliver udskilt i brystmælk. Du må ikke amme, mens du bruger

Doxorubicin Actavis.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Da denne medicin ofte giver kvalme og opkastning, bør du ikke køre bil eller

betjene maskiner.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Doxorubicin

Actavis

Doxorubicin Actavis indeholder methylparahydroxybenzoat, som kan give

allergiske reaktioner (muligvis forsinkede) og meget sjældent kramper i

luftvejene.

3. Sådan skal du bruge Doxorubicin Actavis

Brug altid Doxorubicin Actavis nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl,

så spørg lægen eller på apoteket.

Doxorubicin Actavis skal gives under opsyn af en læge med erfaring i

kræftbehandling.

Indgivelsesmåde og -vej

Du får medicinen som en indsprøjtning ind i en blodåre under opsyn af

specialuddannet personale. Du må ikke selv tage medicinen. Du vil blive

overvåget regelmæssigt både under og efter behandlingen. Hvis du har kræft

i blærens overflade, vil du måske få medicinen indført direkte i blæren. Denne

medicin fortyndes før brug.

Intravenøs administration

Dosis beregnes normalt på basis af legemsoverfladen. Doxorubicin Actavis

kan gives f.eks. en gang om ugen, hver tredje uge, eller endda med længere

intervaller i mellem. Dosis og hyppighed afhænger også af, om der gives

anden kræftmedicin. Lægen vil finde ud af, hvilken dosis du skal have.

Administration gennem blæren

Dosis er 30-50 mg doxorubicinhydrochlorid blandet op i 25-50 ml fysiologisk

saltvand. Opløsningen skal holdes i blæren i 1-2 timer. I denne periode skal

du vendes 90

hvert 15. minut. For at undgå, at medicinen bliver blandet med

urin, må du ikke drikke noget i 12 timer, før du får medicinen gennem blæren.

Denne behandling kan gentages med intervaller på 1 uge til 1 måned. Lægen

vil finde ud af, hvor ofte du skal have behandlingen.

Hvis du har brugt for meget Doxorubicin Actavis

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere

Doxorubicin

Actavis, end der står her, eller

mere end lægen har foreskrevet. Tag

emballagen med.

Akut overdosis forværrer bivirkninger som sår i munden, reducerer antallet af

hvide blodlegemer og blodplader i blodet og kan give hjerteproblemer. I

tilfælde af overdosis, bør du få passende behandling, som lægen afgør.

Der kan opstå hjerteproblemer op til 6 måneder efter en overdosis.

Hvis du stopper med Doxorubicin Actavis

Din læge afgør hvor længe du skal behandles med Doxorubicin Actavis. Hvis

behandlingen stoppes før de anbefalede antal af behandlinger er færdige, kan

virkningen af doxorubicinhydrochlorid være nedsat.

Spørg din læge til råds hvis du ønsker at stoppe behandlingen.

Hvis du har yderligere spørgsmål omkring brugen af dette produkt, spørg din

læge eller på apoteket.

4. Bivirkninger

Doxorubicin Actavis kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle

får bivirkninger.

Kontakt straks lægen eller sygeplejersken, hvis:

Du føler dig svimmel, har feberfornemmelse, har åndenød med

fornemmelse af, at det strammer over brystet eller i halsen, eller har

kløende udslæt. Dette kan være en allergisk reaktion, som kan være

meget alvorlig.

Du føler dig træt og sløv. Dette kan være tegn på blodmangel (anæmi -

mangel på røde blodlegemer).

Du får feber eller har andre tegn på infektion. Dette kan være tegn på

et lavt antal hvide blodlegemer .

Du lettere bløder eller får blå mærker. Dette kan være tegn på et lavt

antal blodplader i blodet.

Almindelige bivirkninger (flere end 1 ud af 100 patienter, men færre end 1 ud

af 10 patienter)

knoglemarvs-suppression (mangel på blodceller der medfører infektion og

blødning)

nedsat antal hvide blodlegemer i blodet (leucopeni, neutropeni)

kvalme

opkastning

betændelse i tarmenes slimhinder

spiseforstyrrelse (anoreksi)

diarré - kan føre til dehydrering

betændelsestilstand i blæren efter administration gennem blæren, evt.

med blod i urinen, smertefuld og hyppigere vandladning

hårtab (alopeci), normalt forbigående

bakteriel infektion

bakteriel infektion i blodet

kardiomyopati (hjertemuskelsygdom)

ændringer i EKG

Ikke almindelige bivirkninger (flere end 1 ud af 1.000 patienter, men færre end 1

ud af 100 patienter)

betændelse i en blodåre

blødning i mave eller tarm

mavesmerter

sårdannelse i mundens, svælgets, spiserørets, mavens og tarmenes

slimhinder.

Sårdannelse og mulig vævsdød i tyktarmen, når Doxorubicin Actavis

gives sammen med lægemidlet cytarabin

kløe

lokal overfølsomhedsreaktion på det bestrålede område

dehydrering

Sjældne bivirkninger (flere end 1 ud af 10.000 patienter, men færre end 1 ud af

1.000 patienter)

betændelse i øjets bindehinde (konjunktivitis)

nældefeber

hududslæt og rødme

udslæt og rødme langs den blodåre som er brugt til administration af

medicinen

mørke områder på hud og negle

neglene løsner sig (onykolyse)

alvorlige allergiske reaktioner med eller uden shock, herunder hududslæt,

kløe, feber og kuldegysninger (anafylaktisk reaktion)

skælven

feber

svimmelhed

sekundær leukæmi (blodkræft som følge af behandling mod anden

kræfttype), når Doxorubicin Actavis gives sammen med anden

kræftmedicin, der skader DNA

tumorlysesyndrom (komplikation som følge af kemoterapi på grund af

nedbrydningsprodukter fra kræftceller der f.eks. kan påvirke blod og nyrer)

Bivirkninger

hvor

frekvensen

ikke

er

kendt

(kan

ikke

estimeres

ud

fra

forhåndenværende data).

inflammation i en blodåre

blodprop i en blodåre

uregelmæssig hjerterytme

hjertesvigt

akut nyresvigt

højt indhold af urinsyre i blodet

hoste eller vejrtrækningsbesvær på grund af at luftvejene pludselig

forsnævres

lungebetændelse

udeblivelse af menstruation

lavt antal eller ingen sædceller

nedsat antal røde blodlegemer (anæmi)

nedsat antal blodplader, kan føre til blødning og blå mærker på huden

hedeture

en sviende eller brændende fornemmelse på indgivelsesstedet forbundet

med at medicinen trænger ud af blodåren. Dette kan medføre lokal

vævsdød og passende behandling og i visse tilfælde operation kan blive

nødvendig.

levertoksicitet

forbigående øgning af leverenzymer

Doxorubicin Actavis kan forårsage at urinen farves rød en til to dage efter

administration. Dette er normalt og ikke noget at blive bekymret over.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver

værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Bivirkninger, som ikke er nævnt her, bør indberettes til Lægemiddelstyrelsen,

så viden om bivirkninger kan blive bedre. Du eller dine pårørende kan selv

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen. Du finder skema og

vejledning under bivirkninger på Lægemiddelstyrelsens netsted:

www.meldenbivirkning.dk

5. Opbevaring

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke Doxorubicin Actavis efter den udløbsdato, der står på

kartonen og hætteglasset. Udløbsdatoen er den sidste dag i den

nævnte måned.

Før første brug: Medicinen kræver ingen særlige opbevaringsforhold.

Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til

miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden

6. Yderligere oplysninger

Doxorubicin Actavis, 10 mg og 50 mg pulver til injektionsvæske,

opløsning indeholder

Aktivt stof:

doxorubicinhydrochlorid.

10 mg: Hvert hætteglas indeholder 10 mg doxorubinhydrochlorid.

50 mg: Hvert hætteglas indeholder 50 mg doxorubinhydrochlorid.

Øvrige indholdsstoffer: methylparahydroxybenzoat, lactosemonohydrat.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

Doxorubicin Actavis er et pulver til injektionsvæske, opløsning, som består af

en rød, kompakt substans eller stykker af porøs karakter.

Doxorubicin Actavis kommer i farveløse hætteglas med gummiprop og er

forseglet med aluminiumshætte med en polupropylenplade.

Hætteglas vil blive pakket med en beskyttende plastikindpakning.

Pakningsstørrelser

1 x 10 mg hætteglas

1 x 50 mg hætteglas

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Actavis Group PTC ehf., Reykjavikurvegi 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island.

Repræsentant i Danmark

SanoSwiss UAB, Aukstaiciu str. 26A, LT-44169 Kaunas, Litauen,

+370 700 01320, info@sanoswiss.com

Fremstiller

S.C. Sindan-Pharma S.R.L., 11

Ion Michalache BLV, 011171 Bucharest,

Rumænien.

Actavis Italy S.p.A., Nerviano Plant Viale Pasteur 10 20014 Nerviano (MI)

Italy

Denne indlægsseddel blev sidst revideret 03/2019

Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale:

Doxorubicin Actavis, 10 mg, pulver til injektionsvæske, opløsning

Doxorubicin Actavis, 50 mg, pulver til injektionsvæske, opløsning

Doxorubicin er et potent cytotoksisk lægemiddel, som kun bør udskrives,

forberedes og indgives af fagfolk, der er uddannet til at bruge midlet sikkert.

Følgende retningslinjer skal følges, når doxorubicin håndteres, forberedes og

destrueres.

Kun til engangsbrug.

Forberedelse:

1. Rekonstitution af pulver, påfyldning af injektionssprøjte eller infusionspose

skal udføres i dertil indrettede områder, helst i et laminar flow-rum.

2. Personalet skal beskyttes med passende påklædning, handsker, masker

og øjenbeskyttelse.

3. Gravide må ikke håndtere cytotoksiske stoffer.

Forberedelse af injektion

Hætteglassets indhold skal rekonstitueres med vand til injektionsvæsker eller

natriumchlorid 0,9 % til en opløsning med koncentration på 2 mg pr. ml.

Indgivelse:

Intravenøs (IV) indgivelse af doxorubicin skal foregå meget forsigtigt, og det

tilrådes at indgive lægemidlet gennem slangen til en fritløbende intravenøs

natriumchloridopløsning på 9 mg/ml (0,9 %) eller glukose 50 mg/ml (5 %)

infusion, i løbet af 3-5 minutter. Denne fremgangsmåde minimerer risikoen for,

at der opstår tromboser eller perivenøs ekstravasation, som medfører svær

cellulitis, blæredannelse og vævsnekrose, og den renser samtidig venen efter

indgivelse.

Administrationshastigheden afhænger af venens størrelse og dosis. Direkte

injektion anbefales ikke på grund af risikoen for ekstravasion, som kan

forekomme selv vom en passende blodmængde aspireres.

Kontaminering:

1. Hvis lægemidlet kommer i kontakt med hud eller øjne, skal det berørte

områder skylles med rigelige mængder vand eller almindelig

natriumchloridopløsning 9 mg/ml (0,9 %) til injektion. Der kan bruges en

neutral creme til at behandle forbigående stikkende fornemmelser i huden.

Søg lægehjælp, hvis midlet er kommet i øjnene.

2. Hvis lægemidlet spildes, renses med en 1 % natriumhypochloritopløsning

på en klud/svamp, der opbevares i specialrummet. Skyl to gange med vand.

Læg alle klude i en forseglet plastikpose til forbrænding.

Stabilitet i brug:

Efter rekonstitution: Kemisk og fysisk brugsstabilitet efter rekonstitution er

blevet påvist i 24 timer ved 25

C og 48 timer ved 2-8

C. Af mikrobiologiske

hensyn bør produktet anvendes straks. Hvis det ikke anvendes straks, er

brugsopbevaringstider og -forhold før brug brugerens ansvar og bør

sædvanligvis ikke overstige 24 timer ved 2-8° C, medmindre rekonstitution har

fundet sted under kontrollerede og validerede aseptiske forhold.

Destruktion:

Eventuelt ubrugt præparat eller affald skal bortskaffes i overensstemmelse

med lokale regler.

Uforligeligheder:

Kontakt med væsker med alkalisk pH skal undgås, fordi det vil få lægemidlet

til at hydrolysere. Doxorubicin må ikke blandes med heparin og 5-fluorouracil,

fordi det kan føre til udfældning. Det anbefales ikke at blande doxorubicin med

andre lægemidler, før der foreligger specifikke data om forligelighed.

26. marts 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Doxorubicin ”Actavis”, pulver til injektionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

25747

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Doxorubicin ”Actavis”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

10 mg: Hvert hætteglas indeholder 10 mg doxorubinhydrochlorid.

50 mg: Hvert hætteglas indeholder 50 mg doxorubinhydrochlorid.

Efter rekonstitution indeholder hver ml opløsning 2 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hjælpestoffer

, som behandleren skal være opmærksom på

Hvert hætteglas med 10 mg indeholder 1 mg methylparahydroxybenzoat

Hvert hætteglas med 50 mg indeholder 5 mg methylparahydroxybenzoat.

Lactosemonohydrat: 52,63 mg (10 mg hætteglas) og 253,15 mg (50 mg hætteglas)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til injektionsvæske, opløsning.

Rød, kompakt substans eller stykker af porøs karakter.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Doxorubicin ”Actavis” indiceres som behandling mod:

Småcellet lungecancer (SCLC)

Brystcancer

Fremskredet ovariekarcinom

Intravesikal profylakse for at modvirke recidiverende tilfælde af superficielt

urinblærekarcinom efter transuretal resektion hos patienter med stor risiko for

recidivering.

42754_spc.doc

Side

1 af 18

Systemisk behandling af lokal fremskredet eller metasterende blærekarcinom

Neoadjuverende og adjuverende behandling af osteosarkom

Fremskredet sarkom i bløddele hos voksne

Ewings sarkom

Hodgkin's lymfom

Stærkt malignt Non-Hodgkin's lymfom

Induktions- og fastholdelsesbehandling af akut lymfatisk leukæmi

Akut myeloblastisk leukæmi

Fremskreden myelomatose

Fremskredet eller recidiverende endometriesarkom

Wilms’ tumor (i 2. stadie af stærkt maligne typer, i alle fremskredne stadier [III – IV])

Fremskreden papillær/folliculær cancer i skjoldbruskkirtlen

Anaplastisk cancer i skjoldbruskkirtlen

Fremskredet neuroblastom

Fremskredet gastrisk karcinom

Doxorubicin anvendes ofte i kombinationskemoterapi med andre cytostatiske midler.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Behandling med doxorubicin bør initieres af eller efter konsultation af en læge med

udbredt erfaring med cytostatisk behandling. Derudover skal patienterne overvåges nøje og

ofte, under behandlingen (se pkt. 4.4).

På grund af risikoen for dødelig kardiomyopati bør risici og fordele for den enkelte patient

afvejes før hver anvendelse.

Doxorubicin Actavis gives via en slang til en fritløbende intravenøs infusion i løbet af

mindst 3-5 minutter. Denne fremgangsmåde minimerer risikoen for tromboflebitis eller

perivenøs ekstravasation, der kan medføre alvorlig cellulitis blæredannelse og

vævsnekrose. (Yderligere oplysninger om anbefalede fortyndere fremgår af pkt. 6.6).

Administrationshastigheden afhænger af venens størrelse og dosis. Det frarådes at give

injektionen direkte i en vene på grund af risikoen for ekstravasation, som kan forekomme

selv, hvis der er tilbageløb af en passende mængde blod ved aspiration (se pkt. 4.4).

Intravenøs indgivelse:

Doseringen af doxorubicin hydrochlorid afhænger af patientens dosisregime, generelle

tilstand og forudgående behandling.

Flere dosisregimer forekommer:

Den anbefalede dosis er 60-75 mg/m² legemsoverflade indgivet intravenøst som

enkeltdosis eller i opdelte doser i løbet af 2-3 på hinanden følgende dage med 21 dages

intervaller. Den lave dosis indgives hos patienter med knoglemarvsdepression.

Når doxorubicin hydrochlorid indgives samtidig med andre cytostatika, bør dosis

nedsættes til 30-60 mg/m² indgivet med 3 ugers intervaller.

Hos patienter, der ikke kan få den fulde dosis (f.eks. i tilfælde af immunsuppression eller

høj alder), er en alternativ dosis 15-20 mg/m² legemsoverflade pr. uge.

42754_spc.doc

Side

2 af 18

For at undgå kardiomyopati anbefales det, at doxorubicin hydrochlorids kumulative

livstidsdosis (herunder også relaterede midler som daunorubicin) ikke overstiger 450-

550mg/m

legemsoverflade. Hvis det drejer sig om patienter med hjertesygdom i

anamnesen, som får mediastinal bestråling og/eller bestråling af hjertet, som forudgående

er behandlet med alkylerende midler eller som samtidig behandles med potentielt

kardiotoksiske midler, og patienter med høj risiko (med arteriel hypertension i >5 år, med

koronær sygdom, hjerteklapsygdom eller myokardiehjertesygdom, alder over 70 år), må

den maksimale totale dosis på 400 mg/m

legemsoverflade ikke overskrides, og patientens

hjertefunktion bør overvåges (se pkt. 4.4).

Leverinsufficiens

Hos patienter med nedsat leverfunktion bør dosis nedsættes som anvist i nedenstående

tabel:

Serumbilirubin

Anbefalet dosis

20-50 mikromol/L

½ normal dosis

> 50 mikromol/L

¼ normal dosis

Doxorubicin kontraindiceres hos patienter med alvorlige leversygdomme (se pkt. 4.3).

Nyreinsufficiens

Hos patienter med nyreinsufficiens med GFR under 10 ml/min, skal 75 % af den

beregnede dosis indgives.

Pædiatrisk population:

Dosering hos børn

Dosis skal nedsættes hos børn, da de har øget risiko for kardiotoksicitet, specielt forsinket

toksicitet. Myelotoksicitet må forventes med nadir efter 10 -14 dage efter behandlingsstart.

Maksimal kumulativ dosis hos børn er 400 mg/m².

Overvægtige patienter

Det kan være nødvendigt at reducere startdosis eller forlænge dosisintervallerne hos

overvægtige patienter (se pkt. 4.4).

Intravesikal indgift:

Doxorubicin hydrochlorid kan indgives som intravesikal instillering som behandling af

superficiel blærecancer og for at forhindre recidivering efter transuretal resektion (TUR).

Den anbefalede dosis for intravesikal behandling af superficiel blærecancer er 30-50 mg i

25-50 ml fysiologisk saltvand pr. instillation. Den optimale koncentration er ca.1 mg/ml.

Opløsningen bør holdes i blæren i 1-2 timer. I det tidsrum bør patienten vendes 90

hvert

15. minut. For at undgå uønsket fortynding med urin bør patienten instrueres om ikke at

drikke noget i en periode på 12 timer før instillering (dette bør nedsætte urinproduktionen

til ca. 50 ml/t). Instillering kan gentages med intervaller fra 1 uge til 1 måned, afhængig af

om behandlingen er terapeutisk eller profylaktisk.

42754_spc.doc

Side

3 af 18

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive aktive stof, eller over for et ekker fkere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Overfølsomhed over for antracendioner eller andre antracykliner.

Amning (se pkt. 4.6).

Kontraindikationer mod intravenøs indgivelse

Vedvarende myelosuppression og/eller alvorlig stomatitis, induceret under tidligere

cytotoksisk behandling og/eller bestråling

Tidligere behandling med maksimale kumulative doser doxorubicin hydrochlorid

og/eller andre antracykliner (for eksempel daunorubicin, epirubicin, idarubicin) og

antracendioner (se pkt. 4.4)

Generel infektion

Alvorligt nedsat leverfunktion

Alvorlig arytmi, hjerteinsufficiens, forudgående myocardieinfarkt, akut inflammatorisk

hjertesygdom

Øget tendens til hæmoragi

Kontraindikationer mod intravesikal indgivelse

Invasive tumorer, der er trængt ind i blæren (efter T1)

Inflammation i blæren

Hæmaturi

Vanskelig introduktion af urin kateter (for eksempel

Urinvejsinfektioner

Problematisk kateteranlæggelse (for eksempel ved uretral stenose)

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Injektion med doxorubizin bør kun administreres under tilsyn af en kvalificeret læge med

erfaring i cytotoksisk behandling, via i.v. eller intravesikal anvendelse. Doxorubizin

hydrochlorid kan øge toksiciteten af andre typer cancerterapi. En omhyggelig kontrol af

mulige kliniske komplikationer bør udføres, især hos ældre patienter, patienter med

hjertesygdomme, knoglemarvsundertrykkelse, eller patienter som tidligere har været i

behandling med antracykliner, eller strålebehandling.Indledende behandling med

doxorubicin kræver nøje observationer af patienten, og omfattende

laboratorieundersøgelser. Det kan derfor anbefales, at patienterne indlægges i den første

behandlingsfase som minimum.

Doxorubicin kan forårsage infertilitet i løbet af behandlingstiden.

Doxorubicin er mutagent, genotoksisk og teratogent.

Patienter bør komme sig helt efter akut toksicitet fra forudgående cytotoksisk behandling

(som f.eks. stomatitis, neutropeni, trombocytopeni og generelle infektioner), før de starter

på behandling med doxorubicin.

Før eller under behandling med doxorubicin anbefales det at gennemføre et

overvågningsprogram med følgende undersøgelser (hvor ofte disse undersøgelser skal

udføres, afhænger af den generelle tilstand, dosis og samtidig indgivelse af andre

lægemidler):

røntgenundersøgelse af lunger og bryst samt EKG

42754_spc.doc

Side

4 af 18

regelmæssig overvågning af hjertefunktionen (LVEF vha. f.eks. EKG,

ultralydsscanning og isotopkardiografi)

daglig undersøgelse af mundhule og svælg for at konstatere ændringer i slimhinden

blodprøver: hæmatokrit, blodplader, differentialtælling af hvide blodlegemer, SGPT,

SGOT, LDH, bilirubin, urinsyre.

Behandlingskontrol

Før behandlingsstart anbefales det at måle leverfunktionen ved hjælp af konventionelle

testmetoder som AST, ALT, ALP og bilirubin og også nyrefunktionen (se pkt. 4.4).

Kontrol af venstre ventrikel funktion

LVEF-analyser ved hjælp af ultralyd eller hjerteskintigrafi bør udføres for at optimere

patientens hjertetilstand. Disse undersøgelser bør udføres før behandlingsstart og efter hver

akkumuleret dosis på ca. 100 mg/m² (se pkt. 4.4).

Hjertefunktion

Kardiotoksicitet er en risiko ved antracyklinbehandling, der kan vise sig som tidlige (dvs.

akutte) eller forsinkede hændelser.

Tidlige (dvs. akutte) hændelser: Tidlig kardiotoksicitet forårsaget af doxorubicin består

hovedsaglig af sinustakykardi og/eller EKG-ændringer som f.eks. ikke-specifik ST-T-

ændringer. Der er også rapporteret tilfælde af takyarytmi, herunder præmatur ventrikulær

kontraktion og ventrikulær takykardi, bradykardi og atrioventrikulær blok og grenblok.

Disse symptomer tyder normalt på akut forbigående toksicitet. Disse virkninger forudsiger

normalt ikke den efterfølgende udvikling af forsinket kardiotoksicitet og er generelt ikke et

hensyn til ophør af doxorubicinbehandlingen. Udfladning og udvidelse af QRS-komplekset

ud over de normale grænser kan tyde på kardiomyopati induceret af

doxorubicinhydrochlorid. Som udgangspunkt vil et fald på 10 % i den absolutte værdi eller

et fald til under 50 % af grænseværdien hos patienter med normal LVEF værdi (= 50 %),

indicere hjertedysfunktion, og i sådanne tilfælde bør behandling med

doxorubicinhydrochlorid nøje overvejes.

Forsinkede hændelser: Forsinket kardiotoksicitet udvikles normalt på et sent tidspunkt af

behandlingen med doxorubicin eller inden for 2 til 3 måneder efter behandlingens

afslutning, men senere hændelser, flere måneder eller år efter behandlingens afslutning, er

også rapporteret. Forsinket kardiomyopati viser sig ved nedsat venstre ventrikel

uddrivningsfraktion (LVEF) og/eller tegn og symptomer på kongestiv hjerteinsufficiens

(CHF) som f.eks. dyspnø, lungeødem, deklivt ødem, kardiomegali og hepatomegali,

oliguri, ascites, pleuraekssudat og galoprytme. Subakutte virkninger som

pericardit/myocardit er også blevet rapporteret. Livstruende CHF er den mest alvorlige

antracyklin-inducerede kardiomyopati og er et udtryk for lægemidlets kumulative

dosisbegrænsende toksicitet.

Hjertefunktionen skal vurderes, før patienten bliver behandlet med doxorubicin og skal

overvåges nøje under hele behandlingen for at begrænse risikoen for at få alvorlig

hjerteinsufficiens. Risikoen kan reduceres ved hjælp af regelmæssig overvågning af LVEF

under behandlingsforløbet med omgående seponering af doxorubicin ved første tegn på

nedsat funktion. Den bedste kvantificerende metode til gentagen vurdering af

hjertefunktionen (evaluering af LVEF) er angiokardioscintigrafi (MUGA) eller

ekkokardiografi (EKKO). Det anbefales at udføre en hjerteevaluering med EKG og enten

MUGA eller EKKO ved baseline hos især patienter med risikofaktorer for øget

kardiotoksicitet. Gentagen MUGA- eller EKKO-fastsættelse af LVEF bør især udføres,

42754_spc.doc

Side

5 af 18

hvor der gives høje kumulative antracyklindoser. Den anvendte evalueringsteknik bør

fastholdes ved opfølgning.

Sandsynligheden for udvikling af CHF, anslået til 1-2 % ved en kumulativ dosis på

300 mg/m

, øges langsomt op til den totale kumulative dosis på 450-550 mg/m

. Risikoen

for at udvikle CHF stiger derefter voldsomt, og det anbefales ikke at overskride en

maksimal kumulativ dosis på 550 mg/m

. Hvis en patient udviser andre risikofaktorer for

kardiotoksicitet (kardiovaskulær sygdom i anamnesen, tidligere behandling med andre

antracykliner eller antracenedioner, tidligere eller samtidig mediastinal/perikardial

strålebehandling eller samtidig anvendelse af lægemidler med hæmmende virkning på

hjertekontraktiliteten, herunder cyclofosfamid og 5-fluoruracil), kan kardiotoksicitet fra

doxorubicin opstå ved lavere kumulative doser, og hjertefunktionen skal derfor nøje

overvåges.

Børn og unge er i øget risiko for at udvikle forsinket kardiotoksicitet efter doxorubicin

administration. Kvinder kan have større risiko end mænd. Opfølgende hjerteevalueringer

anbefales regelmæssigt, som overvågning for denne effekt.

Det er sandsynligt, at doxorubicins og andre antracykliners eller antracenedioners toksicitet

er additiv.

Leverfunktion

Doxorubicin elimineres primært via lever- og galdesystemet. Total serumbilirubin bør

vurderes før og under behandlingen med doxorubicin. Patienter med forhøjede bilirubintal

kan opleve, at lægemidlet har langsommere clearance med deraf følgende øget generel

toksicitet. Der anbefales nedsat dosis hos sådanne patienter (se pkt. 4.2). Patienter med

alvorlig leverinsufficiens bør ikke behandles med doxorubicin (se pkt. 4.3).

Hæmatologisk toksicitet

Doxorubicin kan medføre myelosuppression (se pkt. 4.8). Den hæmatologiske profil bør

undersøges før og under hvert behandlingsforløb med doxorubicin, herunder

differentialtælling af hvide blodlegemer. Dosisafhængig, reversibel leucopeni og/eller

granulocytopeni (neutropeni) er de mest almindelige tegn på doxorubicins hæmatologiske

toksicitet og er den mest almindelige akutte dosisbegrænsende toksicitet ved dette

lægemiddel. Leucopeni og neutropeni når normalt nadir mellem dag 10 og dag 14 efter

indgivelse af lægemidlet; antallet af hvide blodlegemer/neutrofiler vender i de fleste

tilfælde tilbage til normale værdier på dag 21. Dosisreduktion eller øget dosisinterval bør

overvejes, hvis blodværdierne ikke vender tilbage til normalt niveau. Trombocytopeni og

anæmi kan også opstå. Kliniske symptomer på alvorlig myelosuppression omfatter feber,

infektioner, sepsis/septikæmi, septisk shock, hæmoragi, vævshypoksi eller dødsfald.

Sekundær leukæmi

Sekundær leukæmi med eller uden en preleukæmisk fase er rapporteret hos patienter, der

behandles med antracykliner (inklusiv doxorubicin). Sekundær leukæmi er mere

almindelig, når lægemidler indgives samtidigt med andre DNA-ødelæggende

antineoplastiske lægemidler, når patienter i vid ustrækning forud er blevet behandlet med

cytotoksiske lægemidler, eller når antracyklindosis er blevet øget. Denne form for leukæmi

kan have en latensperiode på 1-3 år.

Intravesikal indgivelse

42754_spc.doc

Side

6 af 18

Intravesikal indgivelse af doxorubicin kan give symptomer på kemisk blærebetændelse

(dvs. dysuri, miktionsfrekvens, nyktori, stranguri, hæmaturi, nekrose af blærevæggen).

Øget opmærksomhed er nødvendig, hvis der opstår kateterproblemer (dvs.

urinrørsobstruktion som følge af intravesikal tumor).

Intravesikal indgivelse kontraindiceres ved tumorer, der er trængt ind i blæren (efter T1).

Den intravesikale indgivelsesvej bør ikke forsøges anvendt hos patienter med invasive

tumorer, der er trængt igennem blærevæggen, ved urinvejsinfektioner eller

betændelsestilstande i blæren.

Kontrol af urinsyre i blodet

Under behandling kan niveauet af urinsyre i blodet stige. I tilfælde af hyperurikæmi, bør

behandling startes.

Gastrointestinale virkninger

Antiemetisk behandling anbefales.

Bemærk: Doxorubicin bør ikke anvendes hvis der er betændelsestilstande, sårdannelser

eller diarré.

Ekstravasation

Perivenøs fejlinjektion resulterer i lokal nekrose og tromboflebitis. En brændende

fornemmelse ved infusionsområdet, tyder på perivenøs administration. Hvis ekstravasation

opstår, skal infusionen eller injektionen stoppes med det samme; nålen bør efterlades i

indstikket en kort periode, og derefter fjernes efter kort aspiration. I tilfælde af

ekstravasation påbegyndes intravenøs infusion af dexrazoxan senest 6 timer efter

ekstravasation (se dexrazoxanes SmPC, for yderligere oplysninger vedrørende dosering).

Hvis dexrazoxan er kontraindiceret, anbefales det at anvende 99 % dimethylsulfoxid

(DMSO) lokalt til et område, der er dobbelt så stort som det pågældende område (4 dråber

til 10 cm

hudoverflade), og gentage dette tre gange om dagen i en periode på ikke mindre

end 14 dage.Om nødvendigt, bør debridement overvejes. Grundet den antagonistiske

mekanisme, bør området nedkøles efter påføring af DMSO (vasokonstriktion vs.

vasodilatation) for eksempel hvor at reducere smerte. DMSO må ikke anvendes til

patienter der får dexrazoxan til behandling af anthracyclin-induceret ekstravasation. Andre

foranstaltninger er blevet behandlet kontroversielt i litteraturen, og har ingen bestemt

værdi.

Strålebehandling

Strålingsinduceret toksiciteter (myokard, slimhinde, hud og lever) er også rapporteret. Øget

forsigtighed er påkrævet hos patienter, der før har fået strålebehandling, får

strålebehandling samtidig eller skal have strålebehandling. Sådanne patienter har stor

risiko for at få lokale reaktioner på bestrålingsstedet (strålereaktion), hvis doxorubicin

hydrochlorid anvendes. Der er i sådanne tilfælde rapporteret alvorlige tilfælde, i visse

tilfælde med dødelig udgang, af levertoksicitet (leverskade). Forudgående bestråling af

mediastinum øger doxorubicin hydrochlorids kardiotoksitet. I sådanne tilfælde er det

specielt vigtigt, at den kumulative dosis på 400 mg/m² ikke overstiges.

Fertilitet

Doxorubicin kan have en negativ indvirkning på fertiliteten hos mænd og kvinder (se pkt.

4.6).Mandlige patienter, der ønsker atfå børn, bør søge rådgivning om opbevaring af sæd,

forud for initiering af behandlingen, grundet muligheden for irreversibel infertilitet ved

behandling med doxorubicin.

42754_spc.doc

Side

7 af 18

Svangerskabsforebyggelse

Doxorubicin er mutagent og teratogent. Kvinder i den fødedygtige alder skal rådes til at

undgå graviditet, mens de eller deres mandlige partner får doxorubicin, samt i de første

seks måneder efter seponering af doxorubicin. Hvis en kvinde får doxorubicin under en

graviditet, eller bliver gravid mens hun eller hendes partner er i behandling, bør der gives

genetisk rådgivning (se pkt. 4.6).

Anticancerbehandling

Doxorubicin kan forstærke andre anticancerbehandlingers toksicitet. Der er rapporteret

forstærket cyclofosfamid-induceret hæmoragisk blærebetændelse og øget hepatotoksicitet

for 6-mercaptopurin.

Som ved andre cytotoksiske midler er der rapporteret tromboflebitis og tromboemboliske

hændelser, herunder lungeemboli (i visse tilfælde med dødelig udgang) i forbindelse med

doxorubicin (se pkt. 4.8).

Vacciner

Dette lægemiddel anbefales generelt ikke sammen med levende, svækkede vacciner.

Kontakt med patienter, der for nylig er vaccineret mod polio, bør undgås. Administration

af levende eller svækkede vacciner hos patienter, der er immunforstyrret af

kemiterapeutiske midler, herunder doxorubicin, kan resultere i alvorlige eller dødelige

infektioner. Døde eller inaktiverede vacciner kan indgives; reaktionen på sådanne vacciner

kan dog være formindsket.

Tumorlyse syndrom

Doxorubicin kan inducere hyperurikæmi pga. den omfattende purin-katabolisme, der er en

følgevirkning af lægemiddelinduceret, hurtigt henfald af neoplastiske celler

(tumorlysesyndrom) (se pkt. 4.8). Serumcarbamid, kalium, kalciumfosfat og creatinin bør

evalueres efter initialbehandling. Hydrering, urinalkalisering og profylakse med allopurinol

for at forhindre hyperurikæmi kan reducere de mulige komplikationer af

tumorlysesyndrom.

Ekstravasation

En stikkende eller brændende fornemmelse ved indgivelsesstedet kan være tegn på en

smule ekstravasation. Hvis der er mistanke om ekstravation, eller ekstravation opstår, bør

injektionen stoppes og startes i en anden blodåre. Ubehaget kan mindskes ved 24-timers

afkøling af området. Patienten skal nøje overvåges i flere uger. Operation kan blive

nødvendig.

Andet

Hos patienter med nedsat nyrefunktion kan dosisreduktioner være nødvendige (se pkt. 4.2).

Den systemiske clearance af doxorubicin er reduceret hos overvægtige patienter (det vil

sige > 130% af den ideelle kropsvægt) (se pkt. 4.2).

Doxorubicin hydrochlorid kan farve urinen rød. Patienterne bør informeres om, at dette

ikke udgør nogen sundhedsfarer.

Dosering bør ikke gentages i nærvær eller udvikling af knoglemarvssuppression eller

bukkal ulceration. Sidstnævnte kan forekomme ved forudgående bukkale brændende

fornemmelser, og gentagelse i nærvær af dette symptom anbefales ikke.

42754_spc.doc

Side

8 af 18

Doxorubicin ”Actavis” indeholder methylparahydroxybenzoat, som kan give allergiske

reaktioner (muligvis forsinkede) og i særlige tilfælde bronkospasme.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Doxorubicins kardiotoksicitet øges af forudgående eller samtidig anvendelse af andre

antracykliner eller andre potentielt kardiotoksiske lægemidler (f.eks. 5-fluorouracil,

cyclofosfamid eller paclitaxel) eller lægemidler, der påvirker hjertefunktionen (f.eks.

kalciumantagonister). Når doxorubicin anvendes samtidig med ovennævnte midler, skal

hjertefunktionen nøje overvåges.

Anvendelse af trastuzumab sammen med antracykliner (som doxorubicin) forbindes med

høj kardiotoksisk risiko. Trastuzumab og antracykliner bør ikke i dag anvendes samtidig,

undtagen i velkontrollerede kliniske forsøg, hvor hjertefunktionen overvåges. Hvis

antracykliner anvendes, når behandling med trastuzumab er afsluttet, kan der være en

forøget risiko for kardiotoksicitet. Halveringstiden for trastuzumab er ca. 28-38 dage, og

kan forekomme i kredsløbet i op til 27 uger.Hvis det er muligt, bør der være et

tilstrækkeligt stort interval (op til 27 uger) mellem afslutningen af behandling med

trastuzumab og starten på behandling med antracykliner. Det er meget vigtigt nøje at

overvåge hjertefunktionen.

Doxorubicins hepatotoksicitet kan øges af andre hepatotoksiske behandlingsmodaliteter

(f.eks. 6-mercaptopurin).

Doxorubicin metaboliseres via cytochrom P450 (CYP450) og er et substrat for Pgp-

transporteren. Samtidig indgift af hæmmere af CYP450 og/eller Pgp kan resultere i

forhøjet plasmakoncentration af doxorubicin og derved øge toksiciteten. Omvendt kan

samtidig indgift af CYP450-induktorer som rifampicin og barbiturater nedbringe

plasmakoncentration af doxorubicin og nedsætte virkningen.

Ciclosporin, som er en hæmmer af CYP3A4 og Pgp, øger AUC for doxorubicin og

doxorubicinol med henholdsvis 55 % og 350 %. Kombinationen kan kræve dosisjustering.

Det har også vist sig, at cimetidin nedsætter plasmaclearance og øger AUC for

doxorubicin.

Paclitaxel indgivet kort tid før doxorubicin kan nedbringe clearance og øge plasma-

koncentrationen af doxorubicin. Nogle data tyder på, at denne interaktion er mindre udtalt,

når doxorubicin indgives før paclitaxel.

Barbiturater kan medføre øget plasmaclearance for doxorubicin, mens samtidig indgift af

fenytoin kan give lavere niveau af plasmafenytoin.

Øget koncentration af serumdoxorubicin blev rapporteret efter samtidig indgivelse af

doxorubicin og ritonavir.

Doxorubicinbehandlingens toksiske effekt kan øges af en kombination af andre cytostatika

(f.eks. cytarabin, cisplatin og cyclofosfamid). Nekrose i tyktarmen med massive blødninger

og alvorlige infektioner kan forekomme i forbindelse med kombinationsbehandling med

cytarabin.

Clozapin kan øge risikoen for og alvoren af doxorubicins hæmatologiske toksicitet.

42754_spc.doc

Side

9 af 18

Udpræget nefrotoksicitet, der skyldes amfotericin B, kan forekomme under behandling

med doxorubicin.

Doxorubicin metaboliseres hurtigt og elimineres primært af lever- og galdesystemet, og

samtidig indgivelse af kendte hepatotoksiske kemoterapistoffer (f.eks. mercaptopurin,

methotrexat, streptozocin) kan derfor muligvis øge doxorubicins toksicitet som et resultat

af reduceret hepatiske clearance af lægemidlet. Doxorubicindosis skal justeres, hvis

samtidig behandling med et hepatotoksisk lægemiddel er påkrævet.

Doxorubicin er et potent, strålefølsomt lægemiddel (radiosensitizer), og recallfænomener,

der induceres af midlet, kan være livsfarlige. Forudgående, samtidig eller efterfølgende

strålebehandling kan øge doxorubicins kardiotoksicitet eller hepatotoksicitet. Det samme

gør sig gældende for samtidig behandling med kardiotoksiske eller hepatotoksiske

lægemidler.

Doxorubicin kan forværre hæmoragisk cystitis, der skyldes forudgående

cyclofosfamidbehandling.

Behandling med doxorubicin kan medføre et øget niveau af serumurinsyre, så

dosisjustering af urinsyresænkende lægemidler kan være nødvendig.

Doxorubicin kan nedsætte digoxins orale biotilgængelighed.

Under behandling med doxorubicin bør patienter ikke blive vaccineret og i øvrigt undgå

kontakt til personer, der for nylig er blevet vaccineret mod polio.

I en klinisk undersøgelse, blev en stigning i doxorubicin AUS på 21% observeret, når det

blev givet med sorafenib 400 mg to gange daglig. Den kliniske betydning af dette fund er

ukendt.

4.6

Graviditet og amning

Doxorubicin er mutagent ig teratogent.

Svangerskabsforebyggelse

Doxorubicin kan have genotoksiske virkninger og kan forårsage alvorlige fødselsdefekter,

når det gives under graviditet. Kvinder i den fødedygtige alder skal rådes til at undgå

graviditet, mens de eller deres mandlige partner får doxorubicin, samt i de første seks

måneder efter seponering af doxorubicin. Hvis en kvinde får doxorubicin under en

graviditet, eller bliver gravid mens hun eller hendes partner er i behandling, bør der gives

genetisk rådgivning (se pkt. 4.4).

Graviditet

Til dato er der kun begænset mængde data fra brugen af doxorubicin hos gravide kvinder. I

dyreforsøg har doxorubicin vist embryo-føtotoksisk og teratogenisk virkning. Grundet de

farmakologiske virkninger, og resultaterne af dyreforsøgene, bør doxorubicin ikke indgives

under graviditet. Generelt bør cytostatika kun indgives under graviditet, når det er strengt

nødvendigt, og fordelene for den gravide kvinde veje tungere end eventuelle farer for

fosteret.

Amning

42754_spc.doc

Side

10 af 18

Anvendelse af doxorubicin hydrochlorid under amning er kontraindiceret da doxorubicin

udskilles i modermælken (se pkt. 4.3). Derfor skal amningen stoppes mens behandlingen

med doxorubicin foregår.

Fertilitet

Hos kvinder kan doxorubicin forårsage amenoré og infertilitet. Selv om ægløsning og

menstruation ser ud til at vende tilbage efter ophør af behandlingen, kan der forekomme

tidlig overgansalder.

Doxorubicin er mutagent, og kan fremkalde kromosomal skade i humane spermatozoer.

Oligospermi eller azoospermi kan være permanent. Doxorubicin var toksisk for mandlige

kønsorganer i dyreforsøg, der producerede testikulær atrofi, diffus degeneration af

sædkanalerne, og hypospermi.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Eftersom lægemidlet ofte giver kvalme og emesis, bør patienter frarådes at køre bil og

betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Behandlingen med doxorubicin giver ofte bivirkninger, og nogle af dem er alvorlige nok til

at kræve tæt overvågning af patienten. Bivirkningernes hyppighed og type er afhængig af

indgivelseshastighed og dosis. Knoglemarvsdepression er en bivirkning, der akut kræver

dosisjustering, men den er oftest forbigående. Kliniske symptomer på doxorubicins

knoglemarvsdepression/hæmatologisk toksicitet omfatter feber, infektioner,

sepsis/septikæmi, septisk shock, hæmoragi, vævshypoksi og dødsfald. Kvalme, emesis og

alopeci optræder hos stort set alle patienter.

Følgende bivirkninger er rapporteret i forbindelse med behandling med doxorubicin:

Frekvensestimering defineres ud fra følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig

(≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000),

meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Infektion og

parasitære

sygdomme

Sepsis,

septikæmi

Neoplasmer

benign og malign

Sekundær akut

myeloid

leukæmi, når

det kombineres

med anti-

neoplastiske

midler, som

skader DNA (se

pkt. 4.4),

tumorlyse-

syndrom

Akut lymfatisk

leukæmi og akut

myeloid

leukæmi

Blod og

lymfesystem

Knoglemarvs-

depression,

Trombocytopeni

, anæmi

42754_spc.doc

Side

11 af 18

leukopeni og

neutropeni

Immunsystemet

Anafylaktiske

reaktioner

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi

Dehydrering

Hyperurikæmi

(se pkt. 4.4)

Øjne

Konjunktivitis

Keratitis og

tåreflåd

Hjerte

Kardiomyopati

(2 %; f.eks. fald

i LVEF,

dyspnø)

Arytmi,

asymptomatisk

reduktion i

venstre

ventrikels

uddrivningsfrakt

ion, og

kongestivt

hjertesvigt

Kardiotoksicitet

manifesteres i

takykardi,

inklusiv

supraventrikulæ

r takykardi og

EKG-ændringer

(f.eks. sinus

takykardi,

takyarytmi,

ventrikulær

takykardi,

bradykardi,

grenblok).

Rutinemæssig

EKG-

overvågning

anbefales, og

forsigtighed bør

udvises hos

patienter med

nedsat

hjertefunktion.

42754_spc.doc

Side

12 af 18

Vaskulære

sygdomme

Flebitis

Tromboflebitis,

trombo-

embolisme,

hedeture, shock

Luftveje, thorax

og mediastinum

Bronkospasmer,

stråepneumoni

Mave-

tarmkanalen

Kvalme,

emesis,

mucositis,

diarre

Gastrointestinal

hæmoragi,

mavesmerter;

ulceration af

slimhinder i

mund, svælg,

spiserør og

mave-

tarmkanalen kan

opstå.

I kombination

med cytarabin

er der

rapporteret

ulceration og

nekrose i colon,

specielt i

caecum (se pkt.

4.5)

Esophagitis,

erosion i

mavesækken,

colitis,

hyperpigmenteri

ng af

mundslimhinde

Lever og

galdeveje

Hepatotoksicitet

, forbigående

øgning af

leverenzymer

Hud og

subkutane væv

Alopeci

Kløe,

Lokal over-

følsomheds-

reaktion på

strålestedet

(recall-

fænomen)

Urticaria,

eksantem, lokal

erytematøs

reaktion i den

årer, der blev

brugt til

injektion,

hyperpigmen-

tering af hud og

negle,

onykolyse

Vævshypoksi,

palmo-plantar

erythrodysæstesi

syndrom,

lysølsomhed

Nyrer og

urinveje

Lokal reaktion

(kemisk cystitis)

kan forekomme

ved intravesikal

behandling

(f.eks. dysuri,

miktions-

frekvens,

nyktori,

Akut

nyreinsufficiens

42754_spc.doc

Side

13 af 18

stranguri,

hæmaturi,

nekrose i

blærevæggen)

Det reproduktive

system og

mammae

Amenoré,

oligospermi,

azoospermi (se

pkt. 4.4)

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrations-

stedet

Anafylaktisk

reaktion,

rystelser, feber,

svimmelhed

En stikkende

eller brændende

fornemmelse på

indgivelsesstede

t (se pkt. 4.4),

utilpashed/

svaghed, asteni,

kulderystelser

Operation eller

medicinsk

Indgreb

Ekstravasation

kan medføre

svær cellulitis,

blisterdannelse

og lokal vævs-

nekrose, som

kan kræve

operation

(herunder hud-

transplantation)

(se pkt. 4.4)

Hjælpestof:

Methyl-4-hydroxybenzoat (Ph.Eur.) kan inducere hypersensitivitetsreaktioner, herunder

forsinkede reaktioner, og i sjældne tilfælde bronkospasmer (bronkiale sammentrækninger).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Enkeltdoser på 250 mg og 500 mg doxorubicin hydrochlorid har vist sig at være dødelige.

Akut overdosering af doxorubicin hydrochlorid kan føre til myelosuppression (specielt

leucopeni og trombocytopeni), sædvanligvis 10 – 14 dage efter overdosis, og akutte

42754_spc.doc

Side

14 af 18

ændringer i hjertefunktionen, som kan opstå inden for 24 timer. Behandling omfatter

intravenøse antibiotika, granulocyt- og thombocyt-transfusion og omvendt barriere pleje og

behandling af hjertefunktioner. Det bør overvejes at flytte patienten til et sterilt rum og

anvende hæmopoietiske vækstfaktorer.

Akut overdosis med doxorubicin vil også resultere i gastrointestinale toksiske virkninger

(hovedsageligt mucositis). Dette forekommer almindeligvis tidligt efter

lægemiddeladministrationen, men de fleste patienter kommer sig over dette inden for tre

uger.

Kronisk overdosering med en kumulativ dosis på over 550 mg/m

øger risikoen for

kardiomyopati og kan føre til hjerteinsufficiens.

Forsinket hjerteinsufficiens kan opstå op til seks måneder efter overdosis. Patienterne bør

overvåges nøje, og hvis tegn på hjertesvigt opstår, skal de behandles konventionelt.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antracykliner og relaterede midler.

ATC-kode: L 01 DB 01

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Doxorubicin er et antracyklinsk antibiotikum. Dets virkningsmekanisme er ikke helt

fastlagt. Man mener, at doxorubicin hydrochlorid udøver den antineoplastiske virkning via

cytotoksiske virkningsmekanismer, specielt interkalation ind i DNA, hæmning af enzymet

topoisomerase II og dannelse af reaktive iltarter. Alle disse mekanismer har en

ødelæggende effekt på DNA-syntesen: Interkalation af doxorubicin-molekylet hæmmer

RNA- og DNA-polymerase ved at forstyrre base-base-genkendelse og sekvensspecificitet.

Hæmningen af topoisomerase II giver enkelt- og dobbeltstrengede opdelinger af DNA-

spiralen. Kløvning af DNA skyldes også den kemiske reaktion med meget reaktive iltarter

som f.eks. hydroxylradikalen OH

. Resultatet er mutagenese og kromosomændringer.

Specificiteten for doxorubicins toksicitet er tilsyneladende primært relateret til den

proliferative aktivitet i normalt væv. Knoglemarv, mave-tarmkanalen og testikler er de

primære normale væv, der skades.

Et vigtigt aspekt ved en manglende effekt af behandlingen med doxorubicin og andre

antracykliner er, at der udvikles resistens. I et forsøg på at overvinde cellers resistens over

for doxorubicin har det været overvejet at anvende kalciumantagonister som f.eks.

verapamil, idet cellemembranen er det primære mål. Verapamil hæmmer den langsomme

kalciumtransport og kan øge cellens optagelse af doxorubicin. Kombinationen af

doxorubicin og verapamil forbindes med alvorlige kardiotoksiske effekter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Distribution

42754_spc.doc

Side

15 af 18

Når doxorubicin er injiceret intravenøst, forsvinder det hurtigt fra blodet og distribueres

bredt til væv, herunder lunger, lever, hjerte, milt, lymfeknuder, knoglemarv og nyrer.

Distributionsvolumen er ca. 25 liter. Proteinbindingen er 60-70 %.

Doxorubicin passerer ikke blodhjernebarrieren, selv om et højere væskeniveau kan opstå i

tilfælde af metastaser i hjernen eller leukæmi, der spreder sig til hjernen. Doxorubicin

distribueres hurtigt til ascites, hvor det opnår højere koncentration end i plasma.

Doxorubicin udskilles i brystmælk.

Elimination

Doxorubicin elimineres trifasisk fra blodet med gennemsnitlig halveringstid på 12 minutter

(distribution), 3,3 timer og ca. 30 timer. Doxorubicin metaboliseres hurtigt i leveren. Den

primære metabolit er det farmakologisk aktive doxorubicinol. Andre metabolitter er

deoxyrubicinaglykon, glukuronid og sulfatkonjugat. Ca. 40 - 50 % af en dosis udskilles i

galden inden for 7 dage, og halvdelen af dette udskilles som uændret lægemiddel og resten

som metabolitter. Kun 5-15 % af den indgivne dosis udskilles i urinen.

Særlige patientgrupper

Eliminationen af doxorubicin foregår hovedsaglig i leveren, og nedsat leverfunktion

betyder derfor langsommere udskillelse og dermed øget retention og akkumulering i

plasma og væv. Det anbefales derfor at reducere dosis.

Selv om kun en lille mængde doxorubicin udskilles via nyrerne, kan alvorlig

nyreinsufficiens påvirke den totale eliminering og nødvendiggøre nedsat dosis.

En undersøgelse af overvægtige patienter (>130 % ideel kropsvægt) viste nedsat clearance

af doxorubicin og øget halveringstid i forhold til en kontrolgruppe med normal vægt. Det

kan være nødvendigt at justere dosis hos overvægtige.

Hos kræftpatienter reduceres doxorubicin til adriamycinol, hvilket er et aktit cytotoksisk

middel. Denne reduktion synes at være katalyseret af cytoplasmatiske NADPH-afhængige

aldo-keto reduktaser, som findes i væv og spiller en vigtig rolle ved bestemmelse af

doksorubicins samlede farmakokinetik.

Mikrosomale glycosidaser, til stede i de fleste væv, splitter doxorubicin og adriamycinol til

inaktive aglyconer. Aglyconerne kan derefter undergå 0-demethylering efterfulgt af

konjugering til sulfat- eller glucuronideste, og udskilles i galden.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Data fra dyreforsøg viser, at doxorubicin indvirker på fertilitet, er embryoføtotoksisk og

teratogenisk. Andre data viser, at doxorubicin er mutagent.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Methylparahydroxybenzoat

Lactosemonohydrat

6.2

Uforligeligheder

Kontakt med væsker med alkalisk pH bør undgås, fordi det vil få lægemidlet til at hy-

drolysere. Doxorubicin bør ikke blandes med heparin og 5-fluorouracil, fordi det kan føre

42754_spc.doc

Side

16 af 18

til udfældning. Det anbefales ikke at blande doxorubicin med andre lægemidler, før der

foreligger specifikke data om forligelighed.

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler med undtagelse af dem, der

nævnes i pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

Uåbnet hætteglas: 4 år

Efter rekonstitution: Kemisk og fysisk brugsstabilitet efter rekonstitution er blevet påvist i

24 timer ved 25

C og 48 timer ved 2-8

C. Af mikrobiologiske hensyn bør produktet

anvendes straks. Hvis det ikke anvendes straks, er brugsopbevaringstider og forhold før

brug brugerens ansvar og bør sædvanligvis ikke overstige 24 timer ved 2-8 °C, medmindre

rekonstitution har fundet sted under kontrollerede og validerede aseptiske forhold.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Før første anvendelse: Ingen særlige opbevaringsforhold.

I brug: Se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Ufarvet, gennemsigtigt type-I-hætteglas med en nominel fyldningskapacitet på 8 ml eller

10 ml, forseglet med gummiprop af bromobutyl med silikatfyldning (type I) og

aluminiumlåg med polypropylenkapsel.

Pakningsstørrelser:

1 hætteglas med 10 mg doxorubicinhydrochlorid.

1 hætteglas med 50 mg doxorubicinhydrochlorid.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Doxorubicin er et potent cytotoksisk lægemiddel, som kun bør udskrives, forberedes og

indgives af fagfolk, der er uddannet til at bruge midlet sikkert. Følgende retningslinjer skal

følges, når doxorubicin håndteres, forberedes og destrueres.

Forberedelse

1. Rekonstituering af pulveret, påfyldning på injektionssprøjter eller infusionsposer bør

udføres i dertil indrettede områder, helst i et laminar flow-rum.

2. Personalet skal beskyttes med passende påklædning, handsker, masker og

øjenbeskyttelse.

3. Gravide må ikke håndtere cytotoksiske stoffer.

Forberedelse af injektion

Hætteglassets indhold rekonstitueres med vand til injektionsvæsker eller natriumchlorid

0,9 % til en opløsning med koncentration på 2 mg pr. ml.

Indgivelse:

Intravenøs (IV) indgivelse af doxorubicin hydrochlorid skal foregå meget forsigtigt, og det

tilrådes at indgive lægemidlet gennem slangen til en fritløbende intravenøs

natriumchloridopløsning på 9 mg/ml (0,9 %) eller glukose 50 mg/ml (5 %) i løbet af

mindst 3-5 minutter. Denne fremgangsmåde minimerer risikoen for, at der opstår

42754_spc.doc

Side

17 af 18

tromboser eller perivenøs ekstravasation, som medfører svær cellulitis, blisterdannelse og

vævsnekrose, og den renser samtidig venen efter indgivelse. Administrationshastigheden

afhænger af venens størrelse og af dosis. Det frarådes at give injektionen direkte i en vene

på grund af risikoen for ekstravasation, som kan forekomme selv, hvis der er tilbageløb af

en passende mængde blod ved aspiration.

Kontaminering

1. Hvis lægemidlet kommer i kontakt med hud eller øjne, skal det berørte område skylles

med rigelige mængder vand eller almindelig natriumchloridopløsning 9 mg/ml (0,9 %) til

injektion. Der kan bruges en neutral creme til at behandle forbigående stikkende

fornemmelser i huden. Søg lægehjælp, hvis midlet er kommet i øjnene.

2. Hvis noget af lægemidlet spildes, renses med en 1 % natriumhypochloritopløsning på en

klud/svamp, der opbevares i specialrummet. Skyl to gange med vand. Læg alle klude i en

forseglet plastikpose til forbrænding.

Destruktion

Kun til engangsbrug. Eventuelt ubrugt medicin eller affald bør bortskaffes i

overensstemmelse med lokale regler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf.

Reykjvaikurvegi 76-78

220 Hafnarfjordur

Island.

Repræsentant

GxMed Nordic Ivs

Hovedgaden 55B, 2

2970 Hørsholm

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

10 mg: 42753

50 mg: 42754

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

27. januar 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

26. marts 2018

42754_spc.doc

Side

18 af 18

Andre produkter

search_alerts

share_this_information