Dopram 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning

Allerød, august 2011

Dopram, 20 mg/ml, injektionsvæske, opløsning

I henhold til §11 i den gældende bekendtgørelse om mærkning m.m. af lægemidler* er der

ikke udarbejdet en indlægsseddel for dette produkt.

Meda AS

Solvang 8

3450 Allerød

Tlf.: 4452 8888

Fax.: 4452 8899

E-mail:

info@meda.dk

BEK nr. 1210 af 07. december 2010 Bekendtgørelse om mærkning m.m. af lægemidler

§11. Indlægssedlen kan udelades, hvis lægemidlet er beregnet til udelukkende at skulle

administreres af sundhedspersonale eller dyrlæger og hvis lægemidlet ikke er beregnet til

langtidsvirkende effekt.

7. november 2005

PRODUKTRESUMÉ

for

Dopram, injektionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

3999

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Dopram

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Doxapramhydrochlorid 20 mg/ml.

Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Akut forværring af kronisk respirationsinsufficiens. Postoperativt respirationssvigt.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Akut forværring af kronisk respirationsinsufficiens:

Kontinuert intravenøs infusion: Den anbefalede initiale infusionshastighed er 1-2 mg/minut.

Om nødvendigt kan infusionshastigheden øges til maksimalt 3 mg/minut. Arterielle

blodgasser skal måles før doxapramadministration og mindst hvert 30. minut i løbet af den to

timer lange infusion.

Postoperativt respirationssvigt:

Intravenøs injektion: Sædvanlig dosis er 0,5-1,0 mg/kg givet som langsom intravenøs

injektion over 30 sekunder eller mere. Denne dosis kan om nødvendigt gentages med 5

minutters interval. En enkelt dosis bør ikke overskride 1,5 mg/kg, og den anbefalede

totaldosis er 2 mg/kg. Langsom administration af lægemidlet og omhyggelig observation af

patienten under og efter administration anbefales. Det anbefales at bruge en kvantitativ

metode til at vurdere iltningen, som f.eks. puls oxymetri.

10400_spc.doc

Side 1 af 6

Lægemidlet bør ikke anvendes til børn under 12 år, da der ikke er dokumentation for

sikkerhed og effekt.

4.3

Kontraindikationer

Forværring af den kardiovaskulære tilstand eller alvorlig hypertension, thyreotoxicosis, status

asthmaticus og andre lungelidelser, epilepsi eller andre konvulsive lidelser, tegn på kranielle

skader eller cerebral vaskulær skade og kendt hypersensitivitet over for doxapram.

Overfølsomhed over for det aktive stof.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Bør ikke anvendes til børn under 12 år.

Doxapram er hverken en antagonist over for muskelrelaksantia eller en specifik narkotisk

antagonist. Adækvate luftveje og iltning skal sikres før doxapramadministration. Det

anbefales ved postanæstetisk brug at anvende mere spcifikke tests (f.eks. perifer

nervestimulation, luftvejstryk, hovedløft, puls oxymetri og kuldioxid ved respirationsslutning)

for at vurdere om ventilationen er tilstrækkelig før administration af doxapram.

Doxapram bør ikke bruges i forbindelse med mekanisk ventilation.

Forsigtighed skal udvises ved behandling af patienter med hypermetaboliske tilstande som for

eks. fæokromocytom.

Den respirationsstimulerende effekt af doxapram må ikke vare længere end residualeffekten

af deprimerende lægemidler. Da respiratorisk depression kan forekomme efter stimulering

med doxapram, skal patienten monitoreres nøje i p-1 time indtil patienten er helt klar.

Blodtryksstigning og forstærkede dybe tendonreflekser kan være tidlige tegn på overdosering.

Derfor skal disse parametre vurderes periodisk og dosering eller infusionshastighed justeres i

henhold til disse.

Vaskulær ekstravasation eller brug af et enkelt injektionssted over længere periode skal

undgås, da dette enten kan medføre tromboflebit eller lokal vævsirritation.

Intravenøs diazepam, fenytoin og kortvirkende babiturater, oxygen og resusciativt udstyr skal

være klargjort til styring af overdosering manifesteret ved kramper.

Langsom administration af lægemidlet samt omhyggelig observation af patienten under og

efter administration tilrådes. Disse forholdsregler tages for at sikre, at de protektive reflekser

er restitueret, og for at forebygge en rebound hypoventilatorisk krise.

Doxapram skal administreres med forsigtighed til patienter, som får sympatomimetika eller

MAO-hæmmere, da en additiv pressoreffekt kan forekomme.

Doxapram skal seponeres, hvis pludselig hypotension eller dyspnø udvikles.

En mild til moderat stigning af blodtryk ses almindeligvis. Da der imidlertid er observeret

klinisk signifikante stigninger hos enkelte patienter, anbefales det at doxapram ikke anvendes

til patienter med svær hypertension.

10400_spc.doc

Side 2 af 6

Brug af doxapram til patienter med nedsat leverfunktion har ikke været vurderet. Da

doxapram imidlertid primært metaboliseres i leveren, bør det anvendes med forsigtighed til

sådanne patienter. Dosisjustering foretages på basis af den kliniske respons hos patienten.

Ved forekomst af forud eksisterende leukopeni kan yderligere fald i WBC ses efter anæstesi

og behandling med doxapram.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Mulig interaktion med aminofyllin som kan vise sig ved agitation og øget skelet-

muskelaktivitet. MAO-hæmmere potenserer effekten. Doxapram kan temporært maskere

residualeffekten af muskelrelaksantia af curare-typen.

Hos patienter, som har fået anæstetika kendt for at øge myokardiets følsomhed over for

catecholaminer, som for eks. halothan, cyclopropan og enfluran, skal doxaprambehandling

udskydes i mindst 10 minutter efter anæstesiophør, da en øgning af epinephrin-frigørelse er

set ved doxapramadministration, for at mindske risikoen for arytmier, incl. ventrikulær

takykardi og ventrikulær fibrillering.

Præmature nyfødte i behandling med doxapram i doser på 2 til 2,5 mg/kg/t har udviklet

irritabilitet, rysten, hyperglycemi, glukosuri, udspiling af maven, forøgede maverester,

opkastning, tilfældige bevægelser med lemmerne, overdreven gråd og forstyrret søvn, og hos

premature nyfødte med risikofaktorer som f.eks. perinatal asfyksi og intracerebral blødning

fandtes kramper og andengrads hjerteblok forårsaget af QT forlængelse. I alle tilfældene blev

doxapram indgivet efter administration af xanthinderivater som f.eks. aminophyllin eller

theophyllin.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Doxapram bør så vidt muligt ikke anvendes til gravide, og kun når de forventede fordele

for moderen kan opveje den mulige risiko for fostret.

Erfaringsgrundlaget for anvendelse af doxapram til gravide er ringe.

Erfaringsgrundlaget fra dyreforsøg er utilstrækkeligt.

Der er ingen meddelelser om teratogen effekt.

Præmature nyfødte i behandling med doxapram i doser på 2 til 2,5 mg/kg/t har udviklet

irritabilitet, rysten, hyperglycemi, glukosuri, udspiling af maven, forøgede maverester,

opkastning, tilfældige bevægelser med lemmerne, overdreven gråd og forstyrret søvn, og

hos premature nyfødte med risikofaktorer som f.eks. perinatal asfyksi og intracerebral

blødning sås kramper og andengrads hjerteblok forårsaget af QT forlængelse. I alle

tilfældene blev doxapram indgivet efter administration af xanthinderivater som f.eks.

aminophyllin eller theophyllin.

Amning:

Bør kun anvendes på tvingende indikation i ammeperioden, da effaring savnes, og det ikke

vides om doxapram i lighed med mange andre lægemidler udskilles i modermælk.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Ikke relevant.

4.8

Bivirkninger

10400_spc.doc

Side 3 af 6

Det vides ikke hvor stor en procentdel af de behandlede patienter, der vil få bivirkninger

eller hvilke bivirkninger, der er de almindeligste.

Lidelser i blod og lymfe

Frekvens ikke oplyst

Leukopeni

Lidelser i det centrale og perifere nervesystem

Frekvens ikke oplyst

Pyreksi, rødmen, sveden; pruritus og paræstesi,

som varmefølelse eller brændende fornemmelse,

især i genitalregionen og perineum; ængstelse,

desorientering, pupildilatation, hovedpine, ørhed,

hyperaktivitet, ufrivillige bevægelser,

muskelspasticitet, forøgede dybe

tendonreflekser, clonus, bilateral Babinski og

konvulsioner.

Vaskulære (ekstrakardielle) lidelser

Frekvens ikke oplyst

Ændringer i hjerterytmen, nedsatte T-waves,

arytmier (incl. ventrikulær takykardi og

ventrikulær fibrillering), smerter og trykken i

brystet. Mild til moderat øgning af blodtrykket.

Lidelser i luftveje, thorax og mediastinum

Frekvens ikke oplyst

Dyspnø, hoste, takypnø, laryngospasmer,

bronkospasmer, hikke og rebound

hypoventilation.

Gastrointestinale lidelser

Frekvens ikke oplyst

Kvalme, opkastning, diaré, stimulation af nedre

del af tarmen -defækationstrang, øget

spytsekretion, smagsforstyrrelser.

Lidelser i nyrer og urinveje

Frekvens ikke oplyst

Stimulering af urinblæren med spontan

vandladning, urinretention.

Generelle symptomer og forstyrrelser ved

applikationssted

Frekvens ikke oplyst

Tromboflebit, utilpashed.

Overdosering

Symptomer:

Symptomer på overdosering er forøgelse af præparatets farmakologiske effekt. Kraftig

stigning i blodtrykket; tachycardia og andre arytmier, skeletmuskel hyperaktivitet incl.

forstærkede dybe senereflekser, muskelspasticitet og ufrivillige bevægelser og dyspnø er

forekommet og kan betragtes som tidlige tegn på overdosering.

10400_spc.doc

Side 4 af 6

Alvorlige symptomer på overdosering incl. klonus og universielle krampeanfald er ikke

sandsynlige ved anbefalet dosering. Postictal depression kan forstærke evt. eksisterende

koma.

Behandling:

Monitorering af respirationsfunktionen er essentiel for alle patienter, der behandles med

doxapram. Da der ikke er nogen specifik antidot til doxapram, bør behandlingen være

symptomatisk og støttende. Intravenøs diazepam, phenytoin, korttidsvirkende barbiturater, ilt-

og genoplivningsudstyr bør bruges efter behov.

4.9

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER

5.0

Terapeutisk klassifikation

R 07 AB 01 Respirationsstimulerende midler.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Doxapram er et respirationsstimulerende præparat, som virker både perifert og centralt.

Doxapram virker respirationsstimulerende ved hjælp af de perifere carotide kemoreceptorer.

Når dosis niveauet stiger, stimuleres de centrale respirationscentre i medulla med progressiv

stimulation i andre dele af hjernen og rygmarven.

Den respirationsstimulerende virkning manifesteres ved en stigning i respirationsvolumen i

forbindelse med en let øget respirationsrate.

Efter administration af doxapram kan ses en pressor reaktion. Under forudsætning af at

hjertefunktionen ikke er nedsat, er pressor effekten mere udtalt ved hypovolemiske end

normovolemiske tilstande. Pressor reaktionen skyldes forbedret slagvolumen snarere end

perifer vasokonstriktion. Efter administration af doxapram er set øget frigivelse af

katecholaminer.

Selv om opiatinduceret respirationsdepression reduceres betydeligt med doxapram, påvirkes

den analgetiske effekt ikke.

5.2.

Farmakokinetiske egenskaber

Den respirationsstimulerende effekt efter indgift af anbefalet dosis i.v. doxapram begynder

almindeligvis i løbet af 10 til 20 sekunder med maksimum effekt efter 60 til 90 sekunder.

Virkningsvarighed kan variere fra 8 til 12 minutter.

Efter intravenøs injektion af 1,5 mg/kg falder plasmakoncentrationen af doxapram multi-

exponentielt. Fire til tolv timer efter administration af denne dosis, er halveringstiden 3,4

timer (2,4 - 4,1 timer).

Doxapram metaboliseres i stor udstrækning i leveren og mindre end 5% af en intravenøs dosis

udskilles uændret i urinen i løbet af 24 timer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

10400_spc.doc

Side 5 af 6

Der er ikke udført karcinogene eller mutagene studier med doxapram.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Vand til injektionsvæsker.

6.2

Uforligeligheder

Blanding af doxapram med en alkalisk opløsning vil resultere i udfældning eller luftdannelse.

Dopram bør derfor ikke blandes eller indgives sammen med alkaliske præparationer.

Dopram bør ikke blandes med nogen præparater eller opløsninger med mindre effekten på

den fysiske og kemiske stabilitet af den dannede opløsning først er blevet dokumenteret.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen.

6.5

Emballage

Ampuller.

6.6

Instruktioner vedrørende håndtering og destruktion

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Meda AS

Solvang 8

3450 Allerød

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

10400

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

31. december 1982

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

7. november 2005

10400_spc.doc

Side 6 af 6