Diprosalic 0,5+20 mg/g kutanopløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
BETAMETHASONDIPROPIONAT, SALICYLSYRE
Tilgængelig fra:
Merck Sharp & Dohme B.V.
ATC-kode:
D07XC01
INN (International Name):
BETAMETHASONDIPROPIONATE, SALICYLIC ACID
Dosering:
0,5+20 mg/g
Lægemiddelform:
kutanopløsning
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
09285
Autorisation dato:
1980-03-03

Indlægsseddel: Information til brugeren

Diprosalic® 0,5 mg/g + 20 mg/g kutanopløsning

betamethason/salicylsyre

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Diprosalic til dig personligt. Lad derfor være med at give den til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlægsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Diprosalic

Sådan skal du bruge Diprosalic

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Diprosalic indeholder et stærkt binyrebarkhormon og salicylsyre.

Diprosalic virker ved at salicylsyren blødgør huden og binyrebarkhormonet dæmper hævelse og

irritation ved betændelse, der ikke skyldes bakterier, virus eller svampe. Derved bliver

udbredelsen af udslæt, eksem eller psoriasis mindre.

Du kan bruge Diprosalic til behandling af forskellige former for eksem samt psoriasis.

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Diprosalic

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse, eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Brug ikke Diprosalic:

Hvis du er allergisk over for betamethason, salicylsyre eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Diprosalic (angivet i punkt 6).

Hvis du har betændelse i huden som skyldes svampe eller bakterier, medmindre betændelsen

også bliver behandlet.

Hvis du har en betændelsesagtig hudsygdom i ansigtet, som viser sig ved rødme, især på næsen,

kinderne og i panden (rosacea).

Hvis du har betændelse med røde knopper omkring næse og mund (perioral dermatit).

På bumser eller på områder med bumser.

Hvis du har sygdomme på huden, der skyldes virus (forkølelsessår, skoldkopper og helvedesild).

Til hudlidelser hos børn under 1 år, f.eks. eksem eller bleeksem.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apoteket, før du bruger Diprosalic.

Vær ekstra forsigtig med at bruge Diprosalic:

Vær opmærksom på følgende:

Behandlingen må ikke vare længere end højst nødvendigt og ikke mere end fire uger, uden at din

læge igen har set på din hudsygdom.

Du må ikke bruge binyrebarkhormon længere end aftalt med lægen. Det gælder især ved

behandling af den sarte hud i ansigt, armhuler, lyske, ved endetarmsåbning og på kønsdele.

Du skal især undgå at bruge binyrebarkhormon til børn længere end aftalt med lægen. Børn har

større risiko for bivirkninger.

Hvis huden bliver mere tør, irriteret, betændt, rød, eller klør og svier, skal du tale med din læge.

Der kan være kommet betændelse eller allergi.

Du må ikke dække det indsmurte område med tætsluttende og lufttæt forbinding eller plaster.

Du må ikke bruge Diprosalic på åbne sår eller beskadiget hud.

Du må ikke bruge Diprosalic rundt om øjnene.

Undgå at få Diprosalic i øjnene.

Langvarig brug gør huden tynd og skrøbelig, især i ansigtet, på kønsdelene og på indersiden af

arme og ben.

Hvis du har brugt Diprosalic i lang tid, må du ikke stoppe behandlingen pludseligt, da det kan

forværre din hudsygdom. Tal med lægen om langsom aftrapning af behandlingen.

Dine binyrers dannelse af hormoner kan blive nedsat, når du bruger Diprosalic i længere tid.

Fortæl derfor lægen, at du bruger Diprosalic, hvis du er kommet alvorligt til skade, har en svær

betændelse (f.eks. lungebetændelse) eller skal opereres.

Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Diprosalic.

Sig det til lægen, hvis du oplever sløret syn eller andre synsforstyrrelser.

Brug af anden medicin sammen med Diprosalic

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Du kan bruge Diprosalic sammen med anden medicin.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Graviditet:

Hvis du er gravid, må du kun bruge Diprosalic efter aftale med lægen.

Amning:

Hvis du ammer, må du kun bruge Diprosalic i korte perioder efter aftale med lægen.

Du må ikke bruge Diprosalic på brystet mens du ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Diprosalic påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

3. Sådan skal du bruge Diprosalic

Den sædvanlige dosis er:

Voksne og børn: Påsmør et tyndt lag 1-2 gange dagligt, morgen og aften.

Dryp nogle få dråber Diprosalic på det berørte område, og masser det forsigtigt godt ind i huden. Det

vil i nogle tilfælde være tilstrækkeligt med færre påsmøringer.

Undgå at få Diprosalic i øjnene.

Vask hænderne efter påsmøring, medmindre det er hænderne, der skal behandles.

Hvis du har brugt for meget Diprosalic

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Diprosalic, end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

Tag pakningen med.

I sjældne tilfælde med langvarig og overdreven brug kan du få rødt, rundt måneansigt, mindre

muskler, uønsket behåring, blålige striber i huden, øgede fedtdepoter på maven og i nakken samt andre

bivirkninger (se punkt 4 Bivirkninger).

Hvis du har glemt at bruge Diprosalic

Påsmør et tyndt lag Diprosalic så hurtigt som muligt. Du må ikke bruge en dobbeltdosis som

erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Der er større risiko for, at du får bivirkninger, hvis du bliver behandlet på store hudområder, eller hvis

du bruger lufttæt forbinding på den indsmurte hud.

Alvorlige bivirkninger ved brug af Diprosalic

Sjældne til meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 1.000 behandlede):

Rødt, rundt måneansigt, sukkersyge, for højt blodtryk, nedsat muskelmasse, øgede fedtdepoter på

maven og i nakken. Kontakt lægen.

Hyppighed er ikke kendt:

Alvorlig shocktilstand ved tilskadekomst, operation eller svær betændelse (f.eks.

lungebetændelse).

Børn kan vokse mindre og tage mindre på i vægt end normalt. Kontakt lægen.

Børn kan få vedvarende hovedpine på grund af forhøjet tryk i hjernen. Kontakt lægen.

Psoriasis med pusfyldte knopper på hænder og fødder eller over hele kroppen. Kontakt læge eller

skadestue.

Ikke alvorlige bivirkninger ved brug af Diprosalic

Ikke almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):

Ny betændelse på det behandlede område. Tynd, skrøbelig hud, strækmærker, rødme lokaliseret

til hage og næse (steroid-rosacea), små punktformede eller større blødninger i huden.

Hyppighed er ikke kendt:

Betændelse i hårsække, små væskefyldte blærer (miliaria), udslæt med bumser.

Sløring af betændelse i huden, forværring af betændelse i huden.

Kløe, brænden, irritation, tør hud, revner ved mundvige, smerte ved det behandlede område.

Betændelse med røde knopper omkring næse og mund (perioral dermatit), udslæt, udvidelse af de

små blodkar i huden, opblødt og laset hud.

Allergisk kontakteksem.

Forværring af eksem ved ophør af behandlingen.

Sløret syn.

Der kan i sjældne eller meget sjældne tilfælde optræde andre ikke alvorlige bivirkninger. Ønsker du

information om disse bivirkninger, så spørg lægen eller apoteket.

Følg altid lægens anvisning. Der er forskel på, hvad den enkelte har brug for.

Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides

Gade 1, DK-2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk, Email: dkma@dkma.dk. Ved

at indberette bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette

lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar Diprosalic utilgængeligt for børn.

Brug ikke Diprosalic efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den

nævnte måned.

Opbevar ikke Diprosalic ved temperaturer over 25°C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Diprosalic kutanopløsning indeholder:

De aktive stoffer i Diprosalic kutanopløsning er betamethason 0,5 mg/g (som dipropionat) og

salicylsyre 20 mg/g.

De øvrige indholdsstoffer er: Dinatriumedetat, hypromellose, natriumhydroxid, isopropanol og renset

vand.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

Diprosalic kutanopløsning er en ensartet farveløs, halvgennemsigtig, kutanopløsning.

Pakningsstørrelser

Flaske a 50 og 100 ml.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Merck Sharp & Dohme B.V., Box 581, 2003 PC Haarlem, Holland

Fremstiller

Cenexi HSC, 2, rue Louis Pasteur, 14200 Hérouville Saint Clair, Frankrig

Repræsentant i Danmark

MSD Danmark ApS, Havneholmen 25, 1561 København V, tlf. 4482 4000, dkmail@merck.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret september 2017

13. maj 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Topimax, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

09285

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Topimax 25 mg filmovertrukne tabletter

Topimax 50 mg filmovertrukne tabletter

Topimax 100 mg filmovertrukne tabletter

Topimax 200 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 25 mg topiramat.

En tablet indeholder 50 mg topiramat.

En tablet indeholder 100 mg topiramat.

En tablet indeholder 200 mg topiramat.

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på

Indeholder også lactosemonohydrat.

En 25 mg tablet indeholder 30,85 mg lactosemonohydrat.

En 50 mg tablet indeholder 61,70 mg lactosemonohydrat.

En 100 mg tablet indeholder 123,40 mg lactosemonohydrat.

En 200 mg tablet indeholder 43,50 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet.

25 mg: Hvide runde tabletter, 6 mm i diameter, ”TOP” på den ene side, ”25” på den anden

side.

50 mg: Lysegule runde tabletter, 7 mm i diameter, ”TOP” på den ene side, ”50” på den anden

side.

100 mg: Gule runde tabletter, 9 mm i diameter, ”TOP” på den ene side, ”100” på den anden

side.

200 mg: Laksefarvede runde tabletter, 10 mm i diameter, ”TOP” på den ene side, ”200” på

den anden side.

dk_hum_09285_spc.doc

Side 1 af 26

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Monoterapi hos voksne, unge og børn over 6 år med partielle epileptiske anfald, med eller

uden sekundære generaliserede anfald, og primære generaliserede tonisk-kloniske anfald.

Adjuverende behandling af børn (fra 2 år), unge og voksne med partielle epileptiske anfald,

med eller uden sekundære generaliserede anfald eller primære generaliserede tonisk-kloniske

anfald, og til behandling af anfald i forbindelse med Lennox-Gastaut syndrom.

Topiramat er indiceret til forebyggelse af migræne hos voksne efter omhyggelig evaluering af

alternative behandlingsmuligheder. Topiramat er ikke indiceret til akut behandling.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Det anbefales at opstarte behandlingen med lave doser for derefter at titrere til optimal dosis.

Dosistitrering bør foretages under hensyntagen til klinisk effekt.

Det er ikke nødvendigt at monitorere plasmakoncentrationen af topiramat for at optimere

behandlingen med Topimax. I sjældne tilfælde, hvor Topimax administreres som

tillægsbehandling til phenytoin, kan det være nødvendigt at justere dosis af phenytoin for at

opnå optimal klinisk effekt. Addering eller seponering af phenytoin eller carbamazepin ved

adjuverende behandling med Topimax kan nødvendiggøre en justering af topiramatdosis.

Hos patienter med eller uden anamnese med krampeanfald eller epilepsi bør antiepileptisk

medicin inklusive topiramat gradvist seponeres for at minimere risikoen for anfald eller øget

frekvens af anfald. I kliniske studier nedtrappedes døgndosis med 50-100 mg om ugen hos

voksne med epilepsi og med 25-50 mg om ugen hos voksne, der behandles med topiramat i

doser op til 100 mg/døgn ved migræneprofylakse. I kliniske studier med børn blev topiramat

seponeret gradvist over 2-8 uger.

Monoterapi ved epilepsi

Generelt

Når samtidigt administrerede antiepileptika seponeres med henblik på monoterapi med

topiramat, bør der tages hensyn til den mulige virkning, dette kan have på anfaldskontrollen.

Medmindre øjeblikkelig seponering af samtidigt administrerede antiepileptika af

sikkerhedshensyn er påkrævet, anbefales en gradvis nedtrapning. Dosis af samtidigt

administrerede antiepileptika bør nedtrappes med ca. en tredjedel hver anden uge.

Når enzyminducerende lægemidler seponeres, vil plasmakoncentrationen af topiramat stige,

og nedsættelse af topiramatdosis kan være nødvendig.

Voksne

Dosis og titrering bør justeres efter det kliniske respons. Initialdosis bør være 25 mg om

aftenen i 1 uge. Dosis bør herefter øges hver eller hver anden uge med 25 eller 50 mg/døgn

dk_hum_09285_spc.doc

Side 2 af 26

fordelt på 2 doser. Hvis patienten ikke tåler titreringsregimet, kan en mindre dosisforøgelse

eller længere intervaller mellem dosisøgning anvendes.

Den anbefalede initiale måldosis ved monoterapi hos voksne er 100-200 mg/døgn fordelt på 2

doser. Den maksimalt anbefalede daglige dosis er 500 mg fordelt på 2 doser. Visse patienter

med svært behandlelige (refraktære) former for epilepsi har tolereret doser på 1000 mg/døgn

ved topiramatmonoterapi. Disse doseringsanbefalinger gælder for alle voksne, inklusive ældre

uden nyresygdomme.

Pædiatrisk population (børn over 6 år)

Dosis og titreringshastighed i børn bør justeres ud fra den kliniske effekt. Behandling af børn

over 6 år bør initieres med 0,5-1 mg/kg til natten i en uge. Dosis bør herefter øges hver eller

hver anden uge med 0,5-1 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser. Såfremt barnet ikke tåler

titreringsregimet, kan en mindre dosisforøgelse eller længere intervaller mellem øgning af

dosis anvendes.

Den anbefalede initiale måldosis ved monoterapi hos børn er 100 mg/døgn afhængigt af

klinisk effekt, (det svarer til omkring 2,0 mg/kg/døgn for børn i alderen 6-16 år).

Adjuverende behandling ved epilepsi (med partielle epileptiske anfald med eller uden

sekundære generaliserede anfald, primære generaliserede tonisk-kloniske anfald eller anfald i

forbindelse med Lennox-Gastaut syndrom)

Voksne

Initialt 25-50 mg om aftenen i en uge. Brug af lavere initialdoser er rapporteret, men er ikke

systematisk undersøgt. Dosis kan herefter øges hver eller hver anden uge med 25-50 mg/døgn

fordelt på 2 doser. Nogle patienter kan opnå god anfaldskontrol med dosering 1 gang i døgnet.

Den mindste effektive dosis, der er set i kliniske studier ved adjuverende behandling, er 200

mg. Den normale døgndosis er 200-400 mg fordelt på 2 doser.

Ovenstående doseringsvejledning gælder alle voksne, inklusive ældre uden nyresygdomme

(se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population (børn over 2 år)

Den anbefalede daglige topiramatdosis ved adjuverende behandling er ca. 5-9 mg/kg/døgn

fordelt på 2 doser. Titreringen bør begynde med 25 mg/døgn eller derunder (1-3 mg/kg/døgn)

til natten i den første uge. Dosis bør derefter øges hver eller hver anden uge med en stigning

på 1-3 mg/kg/døgn (fordelt på 2 doser) for at opnå det optimale kliniske respons.

Doser på op til 30 mg/kg/døgn er blevet undersøgt og blev generelt godt tolereret.

Migræne

Voksne

Den anbefalede døgndosis topiramat til migræneprofylakse er 100 mg/døgn fordelt på 2

doser. Titrering bør initieres med 25 mg til natten i en uge. Dosis bør derefter øges med 25

dk_hum_09285_spc.doc

Side 3 af 26

mg/døgn med en uges interval. Hvis patienten ikke kan tåle denne titrering, kan intervallerne

mellem dosisøgningerne øges.

Nogle patienter kan have gavnlig effekt med 50 mg/døgn. Patienter har fået en total daglig

dosis på op til 200 mg. Denne dosis kan være en fordel hos nogle patienter, ikke desto mindre

anbefales det at udvise forsigtighed på grund af den øgede forekomst af bivirkninger.

Pædiatrisk population

Topimax (topiramat) bør ikke anvendes til forebyggelse af migræne hos børn pga. manglende

dokumentation for sikkerhed og virkning.

Generelle doseringsanbefalinger for Topimax i særlige patient populationer

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance ≤ 70 ml/min) bør topiramat

administreres med forsigtighed, da plasma- og renal clearance af topiramat er nedsat. Personer

med kendt nedsat nyrefunktion kan kræve længere tid for at nå steady-state efter hver dosis.

Det anbefales at give halvdelen af den sædvanlige initial- og vedligeholdelsesdosis (se pkt.

5.2).

Patienter med nyresvigt i slutstadie bør på dialysedagene have dosis suppleret med en dosis

svarende til ca. halvdelen af den daglige dosis, da topiramat elimineres fra plasma under

hæmodialyse. Den supplerende dosis bør fordeles på doser, der gives henholdsvis, når

dialysen påbegyndes, og når den afsluttes. Den supplerende dosis kan variere afhængigt af det

anvendte dialyseudstyr (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Hos patienter med moderat til alvorligt nedsat leverfunktion bør topiramat administreres med

forsigtighed, da clearance af topiramat er nedsat.

Ældre

Der kræves ingen dosisjustering for ældre patienter, hvis de har normal nyrefunktion.

Administration

Topimax findes som filmovertrukne tabletter og som hårde kapsler til oral administration.

Det anbefales ikke at dele filmovertrukne tabletter. Den hårde kapsel er fremstillet til

patienter, der ikke kan synke hele tabletter, f.eks. børn og ældre.

Topimax kan tages uafhængigt af måltider.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det (de) aktive stof(fer) eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Som migræneprofylakse til gravide kvinder og til fertile kvinder, der ikke bruger en meget

effektiv form for kontraception.

dk_hum_09285_spc.doc

Side 4 af 26

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

I situationer, hvor topiramat af medicinske grunde skal seponeres hurtigt, anbefales passende

monitorering (se pkt. 4.2).

Som for andre antiepileptika kan nogle patienter opleve en øget anfaldsfrekvens eller start af

nye typer af anfald ved brug af topiramat. Disse fænomener kan være en konsekvens af

overdosis, nedsat plasmakoncentration af andre antiepileptika brugt samtidig, progression af

sygdommen eller en paradokseffekt.

Tilstrækkelig hydrering er meget vigtig ved topiramatbehandling. Dette kan reducere risikoen

for nefrolitiasis (se nedenfor). Rigelig væskeindtagelse før og under aktiviteter såsom motion

og udsættelse for varme temperaturer kan nedsætte risikoen for varmerelaterede bivirkninger

(se pkt. 4.8).

Kvinder i den fertile alder

Topiramat kan forårsage fosterskader og væksthæmning hos fostre (lille størrelse i forhold til

gestationsalder og lav fødselsvægt), hvis det administreres til en gravid kvinde. Data fra North

American Antiepileptic Drug-graviditetsregistret for topiramat monoterapi viste en omkring

3 gange så høj forekomst af alvorlige medfødte misdannelser (4,3 %) sammenlignet med en

referencegruppe, der ikke fik antiepileptika (1,4 %). Data fra andre studier peger også på, at

der er en øget risiko for teratogen virkning ved brug af antiepileptika i kombinationsterapi

sammenlignet med monoterapi.

Inden behandling med topiramat indledes hos en kvinde i den fertile alder, skal der udføres

graviditetstest, og kvinden skal rådes til at anvende en yderst effektiv form for kontraception

(se pkt. 4.5). Patienten skal informeres fuldt ud om risiciene i forbindelse med brug af

topiramat under graviditet (se pkt. 4.3 og 4.6).

Oligohydrose

Oligohydrose (nedsat svedtendens) er rapporteret i forbindelse med brug af topiramat. Nedsat

svedtendens og hypertermi (øget legemstemperatur) kan især forekomme hos mindre børn,

der udsættes for høj omgivelsestemperatur.

Humørsvingninger/depression

En øget forekomst af humørsvingninger og depressioner er observeret ved behandling med

topiramat.

Selvmord/selvmordstanker

Selvmordstanker og suicidal opførsel er rapporteret i flere tilfælde hos patienter, der var i

behandling med antiepileptisk medicin. En meta-analyse af randomiserede,

placebokontrollerede studier med antiepileptika har vist en svagt øget risiko for

selvmordstanker og suicidal opførsel. Mekanismen bag dette er ikke kendt, og tilgængelige

data udelukker ikke en øget risiko ved brug af topiramat.

I dobbeltblindede kliniske studier forekom selvmordsrelaterede events (SREs)

(selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord) med en frekvens på 0,5 % hos

dk_hum_09285_spc.doc

Side 5 af 26

topiramatbehandlede patienter (46 ud af 8.652 behandlede patienter), hvilket er en næsten 3

gange højere frekvens end hos dem, der blev behandlet med placebo (0,2 %; 8 ud af 4.045

behandlede patienter).

Patienter skal derfor monitoreres for tegn på selvmordstanker og suicidal opførsel og

passende behandling overvejes. Patienter (og deres støttepersoner) bør instrueres i at søge

medicinsk bistand, hvis tegn på selvmordstanker og suicidal adfærd opstår.

Nefrolitiasis

Nogle patienter, specielt de der er prædisponerede for nefrolitiasis, kan have en øget risiko for

nyrestensdannelse og associerede symptomer som nyrekolik, nyresmerter eller flankesmerter.

Risikofaktorer for nefrolitiasis omfatter tidligere stendannelse, en familieanamnese med

nefrolitiasis og hyperkalciuri. Ingen af disse risikofaktorer kan dog på pålidelig vis forudsige

stendannelse under topiramatbehandling. Ydermere kan patienter, der er i behandling med

andre lægemidler, som disponerer til nefrolitiasis, have en øget risiko.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance ≤ 70 ml/min) bør topiramat

administreres med forsigtighed, da plasma- og renal clearance af topiramat er nedsat. For

specifikke doseringsanbefalinger hos patienter med nedsat nyrefunktion, se pkt. 4.2.

Nedsat leverfunktion

Ved nedsat leverfunktion bør topiramat administreres med forsigtighed, da udskillelsen af

topiramat kan være nedsat.

Akut myopi og sekundært snævervinklet glaukom

Et symptom bestående af akut myopi associeret med sekundært snævervinklet glaukom er

blevet rapporteret hos patienter i behandling med topiramat. Symptomerne omfatter akut

synsnedsættelse og/eller okulære smerter. Oftalmologiske fund kan omfatte myopi, affladiget

forkammer, okulær hyperæmi (rødme) og forøget intraokulært tryk. Mydriasis kan være til

stede, men er det ikke i alle tilfælde. Dette syndrom kan være associeret med supraciliær

effusion, og kan resultere i anterior forskydning af linsen og iris med sekundært snævervinklet

glaukom. Symptomerne opstår typisk i løbet af første måned efter behandlingsstart. I

modsætning til primært snævervinklet glaukom, der er usædvanligt under 40-års alderen, har

sekundært akut snævervinklet glaukom i forbindelse med topiramat været rapporteret hos

både børn og voksne. Behandling indbefatter seponering af topiramat så hurtigt som muligt

efter den behandlende læges vurdering og tiltag for at reducere det intraokulære tryk. Disse

tiltag nedsætter generelt det intraokulære tryk.

Forhøjet intraokulært tryk af enhver art kan, hvis ubehandlet, medføre alvorlige sequelae,

herunder permanent synstab.

Det skal vurderes, om patienter med øjenlidelser i anamnesen bør behandles med topiramat.

dk_hum_09285_spc.doc

Side 6 af 26

Synsfeltdefekter

Der er blevet rapporteret om synsfeltdefekter hos patienter, der får topiramat, uafhængigt af

forhøjet intraokulært tryk. I kliniske studier var de fleste af disse hændelser reversible efter

seponering af topiramat. Hvis der forekommer synsfeltdefekter på noget tidspunkt under

behandling med topiramat, skal det overvejes at seponere behandling med lægemidlet.

Metabolisk acidose

Hyperkloræmisk, non-anion gap metabolisk acidose (serum-hydrogencarbonat under det

normale referenceinterval i fravær af respiratorisk acidose) er associeret med

topiramatbehandling og skyldes topiramats hæmmende effekt på renal kulsyreanhydrase.

Normalt opstår faldet i hydrogencarbonat tidligt i behandlingen, men kan forekomme på

ethvert tidspunkt under behandlingen. Det er sædvanligvis mildt til moderat (gennemsnitlig

fald på 4 mmol/l ved doser på 100 mg/døgn eller derover hos voksne og på ca. 6 mg/kg/døgn

hos børn). I sjældne tilfælde er set fald til værdier under 10 mmol/l. Tilstande eller

behandlinger, der disponerer for acidose (som nyresygdom, alvorlige respiratoriske tilstande,

status epilepticus, diaré, operation, ketogen diæt eller visse lægemidler) kan virke additivt til

topiramats nedsættelse af hydrogencarbonatkoncentrationen.

Kronisk metabolisk acidose øger risikoen for dannelsen af nyresten og kan potentielt føre til

osteopeni.

Kronisk metabolisk acidose hos børn kan reducere væksthastigheden.

Effekten af topiramat på knoglerelaterede følgesygdomme er ikke systematisk undersøgt hos

børn eller voksne.

Afhængig af den tilgrundliggende sygdom anbefales passende evaluering (inklusive serum-

hydrogencarbonatniveau) ved topiramatbehandling. Det anbefales at bestemme bicarbonat i

serum i tilfælde af symptomer (f.eks. Kussmauls respirationstype, anoreksi, kvalme,

opkastning, overdreven træthed, takykardi eller arytmi), som kan indikere metabolisk acidose.

Ved vedvarende metabolisk acidose bør dosisreduktion eller seponering af topiramat

overvejes (brug dosisnedtrapning).

Topiramat skal gives med forsigtighed til patienter med tilstande eller behandlinger, der

repræsenterer en risikofaktor for metabolisk acidose.

Svækkelse af den kognitive funktion

Kognitiv svækkelse ved epilepsi har flere årsager og kan skyldes den tilgrundliggende

ætiologi, epilepsien eller behandlingen af epilepsi. I litteraturen er der rapporteret nedsat

kognitiv funktion hos voksne i behandling med topiramat, og dette indebar et behov for at

reducere dosis eller seponere behandlingen. Antallet af studier af kognitiv påvirkning hos

børn i behandling med topiramat er dog utilstrækkeligt, og der er behov for at belyse

lægemidlets påvirkning af den kognitive funktion yderligere.

Hyperammoniæmi og encefalopati

Hyperammoniæmi med eller uden encefalopati har været rapporteret i forbindelse med

behandling med topiramat (se pkt. 4.8). Risikoen for hyperammoniæmi med topiramat synes

dk_hum_09285_spc.doc

Side 7 af 26

at være dosisrelateret. Hyperammoniæmi rapporteres hyppigere, når topiramat bruges

samtidigt med valproat (se pkt. 4.5).

Hos patienter, som oplever uforklaret letargi eller ændringer i mental status i forbindelse med

topiramat som monoterapi eller adjuverende behandling, anbefales det at overveje

hyperammoniæmisk encefalopati og måling af ammoniakkoncentrationen.

Kostsupplement

Nogle patienter kan opleve vægttab, mens de er i behandling med topiramat. Det anbefales, at

patienter i topiramatbehandling kontrolleres for vægttab. Det kan være nødvendigt at give

kosttilskud eller øge kostindtaget, hvis patienten taber sig under behandlingen med topiramat.

Lactoseintolerans

Topimax tabletter indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med hereditær

galactoseintolerans, total lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption.

Natrium

Hver tablet indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium, og er i det væsentlige natrium-

fri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Effekt af Topimax på andre antiepileptika

Tillæg af Topimax til andre antiepileptika (phenytoin, carbamazepin, valproat, phenobarbital,

primidon) har ingen effekt på steady-state plasmakoncentrationer af disse undtagen i særlige

tilfælde, hvor tillæg af Topimax til phenytoin kan resultere i en øget plasmakoncentration af

phenytoin. Dette kan muligvis skyldes hæmning af en specifik enzympolymorf isoform

(CYP2C19). Som en konsekvens heraf bør alle patienter i phenytoinbehandling, der udviser

kliniske symptomer på toksicitet, have monitoreret phenytoinniveauet.

Et farmakokinetisk interaktionsstudier med epilepsipatienter indikerede, at tillæg af topiramat

i doser på 100-400 mg/døgn til lamotrigin ikke havde nogen effekt på steady-state

plasmakoncentrationen af lamotrigin. Desuden var der ikke nogen ændring i steady-state

plasmakoncentrationen af topiramat under og efter seponering af lamotriginbehandlingen

(gennemsnitlig døgndosis 327 mg).

Topiramat inhiberer enzymet CYP2C19 og kan interferere med andre stoffer, der bliver

metaboliseret via dette enzym (f.eks. diazepam, imipramin, moclobemid, proguanil,

omeprazol).

Effekt af andre antiepileptika på Topimax

Phenytoin, og carbamazepin reducerer plasmakoncentrationen af topiramat. Tillæg eller

seponering af phenytoin eller carbamazepin til Topimaxbehandling kan kræve en justering

af Topimaxdosis. Dette bør gøres ved titrering til klinisk effekt.

Tillæg eller seponering af valproat giver ikke nogen klinisk relevant ændring i

plasmakoncentrationen af Topimax, og dosisjustering af Topimax er derfor ikke

nødvendig.

Resultaterne af disse interaktioner er opsummeret nedenfor:

dk_hum_09285_spc.doc

Side 8 af 26

Samtidigt administreret

antiepileptikum

Koncentration af

antiepileptikum

Topimax-koncentration

Phenytoin

↔**

Carbamazepin (CBZ)

Valproat

Lamotrigin

Phenobarbital

Primidon

= Ingen effekt på plasmakoncentrationen (

15 % ændring)

= Plasmakoncentrationen øges hos nogle patienter

= Plasmakoncentrationen falder

= Ikke undersøgt

Interaktioner med andre lægemidler

Digoxin

I et enkeltdosisstudie faldt arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC) med 12 % ved

samtidig administration af topiramat. Den kliniske relevans af denne observation er ikke

klarlagt. Når topiramat tillægges eller seponeres fra en patient i digoxinbehandling, bør der

derfor være en skærpet opmærksomhed på den rutinemæssige monitorering af serum-

digoxin.

CNS-supprimerende stoffer

Samtidig indtagelse af Topimax og alkohol eller andre CNS-supprimerende lægemidler (CNS

= centralnervesystemet) er ikke blevet evalueret i kliniske studier. Det anbefales, at Topimax

ikke anvendes sammen med alkohol eller andre CNS-supprimerende lægemidler.

Perikon (Hypericum perforatum)

Ved samtidig administration af topiramat og perikon kan der være en risiko for nedsatte

plasmakoncentrationer resulterende i nedsat effekt. Denne potentielle interaktion er ikke

blevet evalueret i kliniske studier.

Oral kontraception

I et farmakokinetisk interaktionsstudie med raske frivillige, som samtidig fik oral

kontraception (kombinationsprodukt) med 1 mg norethisteron (NET) og 35

ethinylestradiol (EE) og Topimax i doser på 50-200 mg/døgn (som eneste andet

lægemiddel), blev der ikke observeret statistisk signifikante ændringer i AUC for

norethisteron eller ethinylestradiol. I et andet studie var AUC for EE statistisk signifikant

nedsat ved doser på 200, 400 og 800 mg topiramat daglig (hhv. 18 %, 21 % og 30 %), når

det blev givet som adjuverende behandling til epilepsipatienter, der samtidig fik valproat.

Begge studier med Topimax (50-200 mg/døgn hos raske forsøgspersoner og 200-

800 mg/døgn hos epilepsipatienter) viste ingen signifikant påvirkning af NET. Selvom der

sås et dosisafhængigt fald i EE for doser mellem 200-800 mg/døgn (hos epilepsipatienter),

var der ikke nogen signifikant dosisafhængig ændring i EE for doser mellem 50-

200 mg/døgn (hos raske forsøgspersoner). Den kliniske betydning af de observerede

ændringer er ikke kendt. Risikoen for nedsat effekt af oral kontraception og den øgede

risiko for gennembrudsblødning skal tages i betragtning hos patienter, der tager

kombinerede orale kontraceptiva og Topimax. Patienter, der tager østrogenholdige

dk_hum_09285_spc.doc

Side 9 af 26

kontraceptionspræparater, bør informeres om, at de skal rapportere alle ændringer i

blødningsmønsteret. Effekten af oral kontraception kan være nedsat, selvom der ikke

observeres gennembrudsblødning.

Lithium

Hos raske forsøgspersoner er der observeret reduktion (18 %) i AUC for lithium ved samtidig

administration af 200 mg topiramat daglig. Hos patienter med bipolære sindslidelser blev

farmakokinetikken af lithium ikke påvirket under behandling med topiramat 200 mg daglig.

Der blev dog observeret en øgning i AUC (26 %) efter topiramat i doser på op til 600 mg

daglig. Lithiumniveauerne bør monitoreres ved samtidig behandling med topiramat.

Risperidon

Lægemiddelinteraktionsstudier gennemført som enkeltdosisstudier hos raske forsøgspersoner

og flerdosisstudier hos patienter med bipolære lidelser gav samme resultat. Når risperidon (i

doser på 1-6 mg/døgn) blev givet samtidigt med topiramat i stigende doser på 100, 250 og

400 mg/døgn sås en reduktion i den systemiske eksponering af risperidon (16 % og 33 % for

steady-state AUC ved henholdsvis 250 og 400 mg/døgn).

Forskelle i AUC for den totale mængde af aktivt stof mellem behandling med risperidon alene

og kombinationsbehandling med topiramat var imidlertid ikke statistisk signifikante. Der sås

minimale ændringer i farmakokinetikken af den aktive totale substans (risperidon plus 9-

hydroxyrisperidon) og ingen ændringer for 9-hydroxyrisperidon. Der var ingen signifikante

ændringer i den systemiske eksponering af den totale aktive substans af risperidon eller af

topiramat. Når topiramat blev tilføjet til eksisterende risperidonbehandling (1-6 mg/døgn),

blev bivirkninger rapporteret hyppigere end før tillæg af topiramat (250-400 mg/døgn)

(henholdsvis 90 % og 54 %). De hyppigst rapporterede bivirkninger, når topiramat blev føjet

til risperidonbehandling var: døsighed (henholdsvis 27 % og 12 %), paræstesier (henholdsvis

22 % og 0 %) og kvalme (henholdsvis 18 % og 9 %).

Hydrochlorthiazid

Hos raske forsøgspersoner blev steady-state farmakokinetikken af hydrochlorthiazid

(25 mg 1 gang dagligt) og topiramat (96 mg 2 gange dagligt) evalueret, når de blev givet

alene og samtidig. C

for topiramat steg med 27 %, og AUC steg med 29 %, når

hydrochlorthiazid blev givet i tillæg til topiramat. Den kliniske betydning heraf er uklar.

Gives hydrochlorthiazid i tillæg til topiramat, kan det være nødvendigt at justere

topiramatdosis. Steady-state farmakokinetikken af hydrochlorthiazid blev ikke signifikant

påvirket ved samtidig administration af topiramat. Efter administration af topiramat eller

hydrochlorthiazid indikerede laboratorieanalyser et fald i serum-kalium, som var større, når

topiramat og hydrochlorthiazid blev givet sammen.

Metformin

Hos raske forsøgspersoner blev steady-state farmakokinetikken af metformin og topiramat

i plasma evalueret, når metformin var givet alene, og når metformin og topiramat var givet

samtidig. Metformins gennemsnitlige C

og gennemsnitlige AUC

0-12h

steg med

henholdsvis 18 % og 25 %, mens den gennemsnitlige CL/F (clearance/biotilgængelighed)

faldt 20 %, når metformin og topiramat blev givet sammen. Topiramat påvirkede ikke

metformin t

. Den kliniske betydning af topiramats virkning på metformins

farmakokinetik er uklar. Topiramats orale clearance synes at blive reduceret, når det

dk_hum_09285_spc.doc

Side 10 af 26

administreres sammen med metformin. Det vides ikke, i hvilken udstrækning clearance

ændres. Den kliniske betydning af metformins effekt på topiramats farmakokinetik er

uklar.

Hvis topiramat gives til eller seponeres hos patienter i metforminbehandling, bør den

rutinemæssige monitorering af patienternes diabetiske tilstand have særlig opmærksomhed.

Pioglitazon

Hos raske forsøgspersoner blev steady-state farmakokinetikken af topiramat og pioglitazon

evalueret, når de blev givet alene og samtidig. For pioglitazon blev der observeret et fald

på 15 % i AUC

τ,ss

, men ingen ændringer i C

max,ss

. Disse resultater var ikke statistisk signifi-

kante. Endvidere blev der observeret et fald på henholdsvis 13 % og 16 % i C

max,ss

τ,ss

for den aktive hydroxymetabolit og et fald på 60 % i C

max,ss

og AUC

τ,ss

for den

aktive ketometabolit. Den kliniske betydning af disse resultater er ukendt. Hvis topiramat

gives i tillæg til pioglitazonbehandling, eller pioglitazon gives i tillæg til topiramat-

behandling, bør den rutinemæssige monitorering af patientens diabetiske tilstand have

særlig opmærksomhed.

Glibenclamid

I et interaktionsstudie med patienter med type-2 diabetes blev steady-state

farmakokinetikken for glibenclamid (5 mg daglig) alene og sammen med topiramat

(150 mg daglig) evalueret. Der sås en 25 % reduktion i glibenclamid AUC

ved samtidig

indgift af topiramat. Systemisk eksponering af de aktive metabolitter, 4-trans-

hydroxyglibenclamid (M1) og 3-cis-hydroxyglibenclamid (M2) blev også reduceret med

hhv. 13 % og 15 %. Steady state farmakokinetikken for topiramat forblev uændret ved

samtidig administration af glibenclamid.

Hvis topiramat gives i tillæg til glibenclamidbehandling, eller glibenclamid gives i tillæg

til topiramatbehandling, bør den rutinemæssige monitorering af patienternes diabetiske

tilstand have særlig opmærksomhed.

Andre former for interaktion

Lægemidler der disponerer for nefrolitiasis

Når Topimax administreres samtidigt med andre lægemidler, der disponerer for nefrolitiasis,

øges risikoen for nefrolitiasis. Under behandling med Topimax bør lægemidler som disse

undgås, da de kan danne et fysiologisk miljø, der øger risikoen for dannelse af nyresten.

Valproat

Samtidig administration af topiramat og valproat er blevet sat i forbindelse med

hyperammoniæmi med eller uden encefalopati hos patienter, der har tolereret begge

lægemidler alene. I de fleste tilfælde er symptomerne aftaget ved seponering af et af

lægemidlerne (se pkt. 4.4 og 4.8). Denne bivirkning skyldes ikke en farmakokinetisk

interaktion.

Hypotermi, defineret som et utilsigtet fald i kroppens kernetemperatur

til <35°C, er indberettet i forbindelse med samtidig brug af topiramat og

dk_hum_09285_spc.doc

Side 11 af 26

valproat (VPA) både i forbindelse med hyperammoniæmi og i fravær af

hyperammoniæmi. Denne utilsigtede hændelse hos patienter, der

bruger topiramat og valproat samtidig kan forekomme efter

påbegyndelse af topiramatbehandling eller efter øgning af den daglige

dosis topiramat.

Warfarin

Der er rapporteret nedsat protrombintid/international normaliseret ratio (PT/INR) hos

patienter i behandling med topiramat i kombination med warfarin. Derfor skal INR nøje

overvåges hos patienter, der behandles med topiramat og warfarin samtidig.

Supplerende farmakokinetiske interaktionsstudier

Kliniske studier er blevet udført for at vurdere den potentielle farmakokinetiske interaktion

mellem topiramat og andre lægemidler. Ændringerne i C

eller AUC er sammenfattet i

tabellen nedenfor. Den anden kolonne (koncentration af samtidigt administreret

lægemiddel) beskriver, hvordan koncentrationen af lægemidlet opført i den første kolonne

påvirkes, når topiramat er givet i tillæg. Den tredje kolonne (topiramatkoncentration)

beskriver, hvordan samtidig indgift af lægemidlet i den første kolonne påvirker

koncentrationen af topiramat.

Opsummering af resultater fra supplerende kliniske farmakokinetiske

interaktionsstudier

Samtidigt administreret

lægemiddel

Koncentration af samtidigt

administret lægemiddel

a

Topiramatkoncentration

a

Amitriptylin

↔ 20 % øget C

og AUC for

nortriptylinmetabolit

Dihydroergotamin

(oralt og subkutant)

Haloperidol

↔ 31 % øgning i AUC af den

reducerede metabolit

Propranolol

↔ 17 % øget C

af 4-OH-

propranolol (TPM (topiramat)

50 mg hver 12. time)

9 % og 16 % øgning i C

9 % og 17 % øgning i AUC

(40 og 80 mg propranolol hver

12. time respektive)

Sumatriptan

(oralt og subkutant)

Pizotifen

Diltiazem

25 % fald i AUC af diltiazem

og 18 % fald i DEA og

DEM*

20 % øgning af AUC

Venlafaxin

Flunarizin

16 % øgning af AUC

(TPM 50 mg hver 12. time)

%-værdier er ændringer i behandlingens gennemsnitlige C

eller AUC vedr. monoterapi

Ingen effekt på C

og AUC (

15 % ændring) af modersubstansen

Ikke undersøgt

*DEA =

desacetyldiltiazem, DEM = N-demethyldiltiazem

Flunarizin AUC øgedes med 14 % hos personer, der tog flunarizin alene. Stigning i eksponering kan

skyldes akkumulering under opnåelse af steady-state.

dk_hum_09285_spc.doc

Side 12 af 26

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Risiko relateret til epilepsi og antiepileptika generelt

Kvinder i den fertile alder skal rådgives af en specialist. Behovet for behandling med

antiepileptika skal tages op til fornyet overvejelse, når en kvinde planlægger at blive gravid.

Pludselig seponering af behandling med antiepileptika bør undgås hos kvinder, der er i

behandling for epilepsi, da det kan medføre gennembrudsanfald, som kan have alvorlige

konsekvenser for kvinden og det ufødte barn. Monoterapi bør foretrækkes, når det er muligt,

da behandling med flere antiepileptika kan være forbundet med en højere risiko for medfødte

misdannelser end monoterapi, afhængigt af de involverede antiepileptika.

Risiko relateret til topiramat

Topiramat er vist at være teratogent i mus, rotter og kaniner (se pkt. 5.3). I rotter passerer

topiramat placentabarrieren.

Hos mennesker passerer topiramat placenta, og der er indberettet lignende koncentrationer i

navlestrengen og moderens blod.

Kliniske data fra graviditetsregistre tyder på, at spædbørn, der er blevet eksponeret for

topiramat monoterapi, har:

en øget risiko for medfødte misdannelser (især læbe-ganespalte, hypospadi og

anomalier der involverer forskellige organsystemer) efter eksponering i første

trimester. Data fra North American Antiepileptic Drug-graviditetsregistret for

topiramat monoterapi viste en omkring 3 gange så høj forekomst af alvorlige

medfødte misdannelser (4,3 %) sammenlignet med en referencegruppe, der ikke fik

antiepileptika (1,4 %). Data fra andre studier peger også på, at der er en øget risiko

for teratogen effekt ved brug af antiepileptika i kombinationsterapi sammenlignet

med monoterapi. Risikoen er rapporteret som dosisafhængig; virkningerne sås ved

alle doser. Hos kvinder, der er behandlet med topiramat og har født et barn med en

medfødt misdannelse, synes der at være en øget risiko for misdannelser ved

efterfølgende graviditeter efter eksponering for topiramat.

en højere prævalens af lav fødselsvægt (< 2500 gram) sammenlignet med en

referencegruppe.

en øget prævalens for lille størrelse i forhold til gestationsalder (SGA, Small for

Gestational Age, defineret som en fødselsvægt under den 10. percentil korrigeret for

gestationsalder og stratificeret efter køn). Konsekvenserne på længere sigt af SGA-

resultaterne kunne ikke fastlægges.

Indikation epilepsi

Det anbefales at overveje andre behandlingsmuligheder til kvinder i den fertile alder. Hvis

topiramat anvendes til kvinder i den fertile alder, anbefales det at anvende en meget effektiv

form for kontraception (se pkt. 4.5), og at kvinden informeres omhyggeligt om den kendte

risiko, ukontrolleret epilepsi udgør for graviditeten, og den potentielle risiko, lægemidlet

dk_hum_09285_spc.doc

Side 13 af 26

udgør for fosteret. Hvis en kvinde planlægger at blive gravid, anbefales et besøg før

graviditeten med henblik på at revurdere behandlingen og overveje andre

behandlingsmuligheder. Ved administration i første trimester skal der foretages omhyggelig

prænatal monitorering.

Indikation migræneprofylakse

Topiramat er kontraindiceret under graviditet og til kvinder i den fertile alder, hvis der ikke

anvendes en meget effektiv form for kontraception (se pkt. 4.3 og 4.5).

Amning

Dyrestudier har vist, at topiramat udskilles i modermælk. Udskillelsen af topiramat i human

modermælk er ikke evalueret i kontrollerede studier. Begrænsede data fra patienter tyder på,

at der er en ekstensiv udskillelse af topiramat i human mælk. De bivirkninger, der er set hos

nyfødte/spædbørn født af behandlede mødre, omfatter diarré, døsighed, irritabilitet og

utilstrækkelig vægtøgning. Det skal derfor besluttes, om amningen skal ophøre eller

behandlingen med topiramat seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning for

barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen (se pkt. 4.4).

Fertilitet

Dyrestudier viste ikke nedsat fertilitet ved indgift af topiramat (se pkt. 5.3). Virkningen af

topiramat på human fertilitet er ikke blevet fastlagt.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Mærkning.

Topimax påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Topiramat virker på centralnervesystemet og kan medføre sløvhed, svimmelhed

eller andre tilsvarende symptomer. Det kan også forårsage synsforstyrrelser og/eller sløret

syn. Disse bivirkninger kan potentielt medføre farlige situationer for patienter i trafikken eller

under arbejde med maskiner, specielt indtil patienterne er bekendt med, hvordan lægemidlet

virker på dem.

4.8

Bivirkninger

Sikkerheden af topiramat er evalueret ud fra en klinisk studiedatabase, bestående af 4.111

patienter (3.182 på topiramat og 929 på placebo), som har deltaget i 20 dobbelt-blindede

studier, henholdsvis 2.847 patienter, der har deltaget i 34 ikke-blindede studier. Topimax blev

givet som adjuverende terapi for primære generaliserede tonisk-kloniske anfald, partielle

anfald, anfald associeret med Lennox-Gastauts syndrom, monoterapi for nye eller nyligt

diagnosticerede epileptikere elle migræneprofylakse. Størstedelen af bivirkningerne var milde

til moderate. Bivirkninger, der er set i kliniske studier og efter markedsføringen (indikeret

med*) er i tabel 1 listet efter hyppighed i de kliniske studier. Hyppigheden er listet således:

Meget almindelig ≥ 1/10

Almindelig

≥ 1/100 til < 1/10

Ikke almindelig

≥ 1/1.000 til < 1/100

Sjælden

≥ 1/10.000 til < 1/1.000

Ikke kendt

Kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data

dk_hum_09285_spc.doc

Side 14 af 26

De mest almindelige bivirkninger (hyppighed > 5 % eller mere end observeret ved placebo)

ved mindst en indikation i dobbelt-blindede kontrollerede studier med topiramat inkluderer:

anoreksi, nedsat appetit, bradyfreni, depression, ekspressive sprogforstyrrelser, søvnløshed,

unormal koordinationsevne, uopmærksomhed, svimmelhed, dysartri, dysgeusi, hypæstesi,

letargi, hukommelsesbesvær, nystagmus, paræstesi, døsighed, tremor, dobbeltsyn, sløret syn,

diarré, kvalme, træthed, irritabilitet og vægttab.

Tabel 1: Topiramats bivirkninger

System-

organklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Nasofaryngitis

Blod og

lymfesystem

Anæmi

Leukopeni,

trombocytopeni,

lymfadenopati,

eosinofili

Neutropeni*

Immunsystemet

Overfølsomhed

Allergisk

ødem*

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi,

nedsat appetit

Metabolisk

acidose,

hypokaliæmi,

øget appetit,

polydipsi

Hyperkloræmis

k acidose,

hyper-

ammoniæmi*,

hyperammoniæ

misk

encefalopati*

dk_hum_09285_spc.doc

Side 15 af 26

Tabel 1: Topiramats bivirkninger

System-

organklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Psykiske

forstyrrelser

Depression

Bradyfreni,

søvnløshed,

ekspressive

sprogforstyrrels

er, angst,

konfusion,

desorientering,

aggression,

humørændring,

agitation,

humørsvingnin

ger,

nedtrykthed,

vrede, unormal

opførsel

Selvmordstanker

selvmordsforsøg

, hallucinationer,

psykiske

forstyrrelser,

auditive

hallucinationer,

visuelle

hallucinationer,

apati, tab af

spontan tale,

søvnforstyrrelser

, affektlabilitet,

nedsat libido,

rastløshed,

grådlabilitet,

dysfemi, eufori,

paranoia,

perseveration,

panikanfald, let

til tårer,

læsebesvær,

initial

søvnløshed,

manglende

affekt, unormal

tankegang, tab af

libido,

manglende

interesse,

moderat

søvnløshed,

distraktion,

vågner tidligt,

panisk

reagerende,

opstemthed

Mani,

panikangst,

modløshed*,

hypomani

dk_hum_09285_spc.doc

Side 16 af 26

Tabel 1: Topiramats bivirkninger

System-

organklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Nervesystemet

Paræstesi

døsighed,

svimmelhed

Uopmærksomh

hukommelsessv

ækkelse,

amnesi,

kognitiv lidelse,

nedsatte

åndsevner,

nedsatte

psykomotoriske

evner, kramper,

unormal

koordination,

tremor, letargi,

hypæstesi,

nystagmus,

dysgeusi,

balance-

forstyrrelser,

dysartri,

intentions-

tremor,

sedation

Bevidstheds-

svækkelse,

grand

malkramper,

defekt synsfelt,

komplekse

partielle anfald,

taleforstyrrelser,

psykomotorisk

hyperaktivitet,

synkope,

føleforstyrrelser,

savlen,

hypersomni,

afasi, ensformig

tale, hypokinesi,

dyskinesi,

ortostatisk

svimmelhed,

dårlig

søvnkvalitet,

brændende

fornemmelse,

tab af følelse,

parosmi,

cerebellart

syndrom,

dysæstesi,

hypogeusi,

stupor,

klodsethed, aura,

ageusi, dysgrafi,

dysfasi, perifer

neuropati

præsynkope,

dystoni,

myrekryb

Apraxi,

søvnforstyrrelse

r i forhold til

cirkadisk

rytme,

hypæstesi,

hyposmi,

anosmi,

essential

tremor, akinesi,

manglende

respons på

stimuli

Øjne

Sløret syn,

diplopi,

synsforstyrrelse

Reduceret

visuelt skarpsyn,

skotom, myopi*,

unormal følelse i

øjet*,

øjentørhed,

fotofobi,

blefarospasme,

tåreflåd, fotopsi,

mydriasis,

presbyopi

Ensidet

blindhed,

forbigående

blindhed,

glaukom,

akkomodationsf

orstyrrelser,

ændret

opfattelse af

synsdybde,

flimreskotom,

øjenlågsødem*,

natteblindhed,

amblyopi

Snævervinkl

glaukom*,

makulopati*

forstyrrelser

øjenbevægel

serne**,

konjunktival

t ødem*

dk_hum_09285_spc.doc

Side 17 af 26

Tabel 1: Topiramats bivirkninger

System-

organklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Øre og labyrint

Vertigo,

tinnitus,

ørepine

Døvhed, ensidet

døvhed,

neurosensorisk

døvhed, ubehag i

øret, nedsat

hørelse

Hjerte

Bradykardi,

sinusbradykardi,

palpitationer

Vaskulære

sygdomme

Hypotension,

ortostatisk

hypotension,

flushing,

varmefølelse

Raynaud-

fænomen

Luftveje, thorax

og mediastinum

Dyspnø,

epistaxis,

tilstoppet næse,

rinoré, hoste*

Anstrengelses-

dyspnø,

paranasal

sinushyper-

sekretion,

dysfoni

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme, diarré

Opkastning,

forstoppelse,

øvre

abdominalsmert

er, dyspepsi,

abdominalsmert

er, mundtørhed,

ubehag i

maven, oral

paræstesi,

gastritis,

abdominalt

ubehag

Pancreatitis,

flatulens,

gastroøsofageal

reflux, nedre

abdominalsmert

e, oral

hypæstesi,

gingivalblødning

, abdominal

distension,

epigastrisk

ubehag,

abdominal

ømhed,

hypersekretion

af spyt, oral

smerte, dårlig

ånde, glossodyni

Lever og galde-

veje

Hepatitis,

leversvigt

Hud og subkutane

væv

Alopeci,

udslæt, pruritus

Anhidrose,

facial hypæstesi,

urticaria, erytem,

generaliseret

pruritus,

makulært

udslæt,

misfarvning af

huden, allergisk

dermatitis,

hævelse i

ansigtet

Stevens-

Johnsons

syndrom*,

erythema

multiforme*,

unormal

hudlugt,

periorbitalt

ødem*, lokal

urticaria

Toksisk

epidermal

nekrolyse*

dk_hum_09285_spc.doc

Side 18 af 26

Tabel 1: Topiramats bivirkninger

System-

organklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Artralgi,

muskelkramper

, myalgi,

muskeltrækning

muskelsvaghed,

muskuloskeleta

le brystsmerter

Hævelse af led*,

muskuloskeletal

stivhed,

flankesmerter,

muskeltræthed

Ubehag i

lemmerne*

Nyrer og urinveje

Nefrolitiasis,

pollakisuri,

dysuri

Uretral calculus,

urininkontinens,

hæmaturi,

inkontinens,

imperiøs

vandladning,

nyrekolik,

nyresmerter

Ureterolitiasis,

renal tubulær

acidose*

Det reproduktive

system og

mammae

Erektil

dysfunktion,

seksuel dys-

funktion

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationsste

Træthed

Feber, asteni,

irritablitet,

gang-

forstyrrelser,

følelsen af at

være unormal,

utilpashed

Hypertermi,

tørst,

influenzalignend

e symptomer*,

ugidelighed,

perifer

kuldefornemmel

se, følelse af at

være beruset,

følelse af at være

anspændt

Ansigtsødem

Undersøgelser

Vægttab

Vægtstigning*

Krystaller i

urinen, tandem-

gangtest

unormal, nedsat

antal hvide

blodlegemer,

forhøjede

leverenzymer

Nedsat

hydrogen-

carbonat i

blodet

Sociale forhold

Indlærings-

vanskeligheder

* identificeret som bivirkning ud fra spontane indberetninger efter markedsføring. Hyppigheden blev

beregnet ud fra forekomsten i kliniske studier eller blev beregnet, hvis hændelsen ikke opstod i kliniske

studier.

Medfødte misdannelser og fostervæksthæmning (se pkt. 4.4 og pkt. 4.6).

Pædiatrisk population

Bivirkninger, som er rapporteret hyppigere hos børn end hos voksne (mere end dobbelt så

hyppigt) i dobbeltblindede studier, inkluderer:

Nedsat appetit

Øget appetit

dk_hum_09285_spc.doc

Side 19 af 26

Hyperkloræmisk acidose

Hypokaliæmi

Unormal opførsel

Aggression

Apati

Initial søvnløshed

Selvmordstanker

Opmærksomhedsforstyrrelser

Letargi

Søvnforstyrrelser i forhold til cirkadisk rytme

Dårlig søvnkvalitet

Tåreflåd

Sinusbradykardi

Følelse af at være unormal

Gangforstyrrelser.

Bivirkninger, som er rapporteret hos børn, men ikke hos voksne, i dobbeltblindede studier,

inkluderer:

Eosinofili

Psykomotorisk hyperaktivitet

Vertigo

Opkastning

Hypertermi

Feber

Indlæringsvanskeligheder.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør

løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk.

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Der er rapporteret tilfælde af overdosering med topiramat. Symptomer inkluderede kramper,

sløvhed, taleforstyrrelser, sløret syn, dobbeltsyn, nedsat tankevirksomhed, letargi, unormal

koordinationsevne, stupor, hypotension, abdominalsmerter, agitation, svimmelhed og

depression. De kliniske konsekvenser var i de fleste tilfælde ikke alvorlige, men der er

rapporteret dødsfald efter overdoser med flere lægemidler, som inkluderede topiramat.

Overdosering med topiramat kan medføre alvorlig metabolisk acidose (se pkt. 4.4).

Behandling

dk_hum_09285_spc.doc

Side 20 af 26

Ved akut overdosering med topiramat, hvis topiramat er indtaget for nylig, skal der

øjeblikkeligt foretages ventrikeltømning eller fremprovokering af opkastning. Aktivt kul er

vist at absorbere topiramat in vitro. Behandlingen bør være tilstrækkeligt understøttende, og

patienten skal være velhydreret. Hæmodialyse er vist at være en effektiv metode til at fjerne

topiramat fra kroppen.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiepileptika, andre antiepileptika. Midler mod migræne,

ATC-kode: N 03 AX 11.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Topiramat er klassificeret som et sulfamatsubstitueret monosaccharid. Den præcise

mekanisme for, hvordan topiramat virker krampestillende og profylaktisk ved migræne, er

ukendt. Elektrofysiologiske og biokemiske studier på neuronkulturer har identificeret tre

egenskaber, som kan bidrage til topiramats antiepileptiske virkning.

Aktionspotentialer, som er fremkaldt af vedvarende depolarisering af neuroner, blokeres af

topiramat på en tidsafhængig måde, hvilket indikerer en tilstandsafhængig blokade af

natriumkanaler. Topiramat forøgede hyppigheden, hvorved γ-aminobutyrat (GABA)

aktiverede GABA

-receptorerne, og forøgede GABAs evne til at inducere en strøm af

chloridioner ind i neuronerne. Dette tyder på, at topiramat forstærker denne hæmmende

neurotransmitters aktivitet.

Denne effekt blev ikke blokeret af flumazenil, en benzodiazepinantagonist. Topiramat

forøgede heller ikke længden af kanalens åbningstid, hvilket adskiller topiramat fra de

barbiturater, som modulerer GABA

-receptorerne.

Da topiramats antiepileptiske profil er markant forskellig fra benzodiazepins, kan det

modulere en benzodiazepin-insensitiv undergruppe af GABA

-receptorer. Topiramat

antagoniserede kainats evne til at aktivere kainat/AMPA (

-amino-3-hydroxy-5-

methylisoxazol-4-propionsyre) subgruppen af excitatorisk aminosyre (glutamat)-receptoren,

men havde tilsyneladende ingen synlig effekt på aktiviteten af N-methyl-D-aspartat (NMDA)

på NMDA-receptor subgruppen. Disse virkninger af topiramat var koncentrationsafhængige i

et område fra 1 µM til 200 µM, med observeret minimumsaktivitet fra 1 µM til 10 µM.

Derudover hæmmer topiramat nogle isoenzymer af carbonanhydrase. Denne farmakologiske

effekt er meget svagere end acetazolamids, en kendt carbonanhydrasehæmmer, og anses ikke

for at være en vigtig komponent i topiramats antiepileptiske aktivitet.

I dyrestudier udviser topiramat antikonvulsiv aktivitet i studier med rotter og mus med

maksimale elektroshockkramper (MES) og er effektivt ved studiemodeller for epilepsi hos

gnavere. Disse studier omfatter toniske og absencelignende anfald hos spontant epileptiske

rotter (SER) og toniske og kloniske kramper induceret i rotter ved amygdala-kindling eller

ved global iskæmi. Topiramat er kun svagt effektivt ved blokering af kloniske krampeanfald

induceret af GABA

-receptor-antagonisten pentylentetrazol.

dk_hum_09285_spc.doc

Side 21 af 26

Studier med mus ved samtidig administration af topiramat og carbamazepin eller

phenobarbital viste synergistisk antikonvulsiv aktivitet, hvorimod kombination med pheny-

toin viste additiv antikonvulsant aktivitet. I velkontrollerede add-on studier blev der ikke

påvist korrelation mellem lave plasmakoncentrationer af topiramat og dets kliniske effekt. Der

er ikke påvist tegn på toleranceudvikling hos mennesker.

Absencer

Der er udført to mindre studier med én arm i hver med børn i alderen 4-11 år (CAPSS-326 og

TOPAMAT-ABS-001). Det ene omfattede 5 børn og det andet 12 børn, før det blev

afsluttet før tid på grund af manglende terapeutisk respons. Der anvendtes doser på op til

ca. 12 mg/kg i TOPAMAT-ABS-001 og maksimalt den mindste dosis af 9 mg/kg/dag og

400 mg/dag i CAPSS-326. Disse studier frembragte ikke tilstrækkelig dokumentation for at

kunne fremsætte en konklusion om sikkerhed og virkning hos den pædiatriske population.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Den filmovertrukne tablet og den hårde kapsel er bioækvivalente.

Sammenligning af topiramats farmakokinetiske profil med andre antiepileptika viser en lang

plasmahalveringstid, lineær farmakokinetik, overvejende renal clearance, ubetydelig

proteinbinding samt fravær af klinisk relevante aktive metabolitter.

Topiramat er ikke en potent inducer af lægemiddelmetaboliserende enzymer. Det kan

administreres uafhængigt af måltider, og rutinemæssig monitorering af plasmakoncentrationer

er ikke nødvendig. I kliniske studier var der ingen konsistent sammenhæng mellem

plasmakoncentration og effekt eller bivirkninger.

Absorption

Topiramat absorberes hurtigt og let. Efter oral administration af 100 mg topiramat til raske

forsøgspersoner blev en gennemsnitlig peak plasmakoncentration (C

) på 1,5 µg/ml opnået

inden for 2-3 timer (T

Baseret på måling af radioaktivitet i urinen var den gennemsnitlige absorption af en 100 mg

oral dosis af

C-topiramat mindst 81 %. Der var ingen klinisk signifikant effekt af

fødeindtagelse på biotilgængeligheden af topiramat.

Fordeling

Normalt er 13-17 % topiramat bundet til plasmaproteiner. Der er blevet observeret en lav

bindingskapacitet af topiramat i/på erytrocytter, som er mættet ved plasmakoncentrationer

over 4 µg/ml. Fordelingsvolumenet varierede omvendt proportionalt med dosis. Det

tilsyneladende fordelingsvolumen var gennemsnitligt 0,80-0,55 l/kg for en enkeltdosis

mellem 100-1.200 mg. Fordelingsvolumenet er afhængigt af kønnet, idet værdier for kvinder

er ca. 50 % af mændenes. Dette blev tilskrevet den højere procentdel af kropsfedt hos

kvindelige patienter, men har ingen klinisk betydning.

Biotransformation

Topiramat metaboliseres ikke i udstrakt grad (

20 %) hos raske forsøgspersoner. Det

metaboliseres op til 50 % hos patienter, der samtidig får andre antiepileptika, som er kendt

dk_hum_09285_spc.doc

Side 22 af 26

som enzyminducerende farmaka. Seks metabolitter, dannet ved hydroxylering, hydrolyse og

glukuronidering, er isoleret, karakteriseret og identificeret fra human plasma, urin og fæces.

Hver metabolit repræsenterer mindre end 3 % af den totalt udskilte radioaktivitet efter

administration af

C-topiramat. To metabolitter, som overvejende har bibeholdt topiramats

struktur, blev testet. De havde lille eller ingen antiepileptisk aktivitet.

Elimination

Hos mennesker er eliminationsvejen overvejende udskillelse af uomdannet topiramat og dets

metabolitter via nyrerne (mindst 81 % af dosis). Ca. 66 % af en dosis

C-topiramat blev

udskilt uomdannet i urinen inden for 4 dage. Ved en dosering 2 gange daglig med 50 mg og

100 mg topiramat var den gennemsnitlige renale clearance henholdsvis 18 ml/min og 17

ml/min. Der er tegn på renal tubulær reabsorption af topiramat. Dette understøttes af studier

med rotter, hvor topiramat blev administreret sammen med probenecid, og der blev observeret

en signifikant stigning i renal clearance af topiramat. Plasmaclearance er ca. 20-30 ml/min

hos mennesker efter oral administration.

Linearitet/non-linearitet

Topiramat udviser lav variation i plasmakoncentrationer mellem forsøgspersoner og har

derfor en forudsigelig farmakokinetik. Farmakokinetikken for topiramat er lineær, således at

plasmaclearance forbliver konstant, og arealet under plasmakoncentrationskurven stiger

proportionalt med dosis over et område på 100-400 mg hos raske forsøgspersoner ved enkel

oral dosis. Det kan tage patienter med normal nyrefunktion 4-8 dage at nå steady-state

plasmakoncentrationer. Den gennemsnitlige C

ved gentaget oral administration af 100 mg

2 gange daglig til raske forsøgspersoner var 6,76 µg/ml. Efter gentaget administration af

henholdsvis 50 mg og 100 mg topiramat 2 gange daglig, var den gennemsnitlige

plasmaeliminations halveringstid ca. 21 timer.

Brug med andre antiepileptika

Samtidig administration af topiramat, 100-400 mg 2 gange daglig med phenytoin eller

carbamazepin viser dosisproportionale stigninger i plasmakoncentrationen af topiramat.

Nedsat nyrefunktion

Plasma og renal clearance af topiramat er nedsat hos patienter med moderat til svært nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance

70 ml/min). Derfor forventes højere steady-state

plasmakoncentrationer af topiramat for en given dosis til patienter med nedsat nyrefunktion

sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion. Desuden har patienter med nedsat

nyrefunktion behov for længere tid til at nå steady state for hver dosis. Det anbefales at

give halvdelen af den sædvanlige initial- og vedligeholdelsesdosis til patienter med

moderat og svært nedsat nyrefunktion.

Topiramat kan fjernes effektivt fra plasma ved hæmodialyse. Ved længere tids hæmodialyse

kan koncentrationen af topiramat falde til et niveau under det, som kræves for at

vedligeholde virkningen mod anfald. For at undgå hurtige fald i topiramats plasma-

koncentration i løbet af hæmodialyse kan der være behov for en supplerende dosis

topiramat. Ved justeringen bør følgende tages i betragtning: 1) dialyseperiodens varighed,

2) det anvendte dialysesystems clearancehastighed og 3) den effektive renale clearance af

topiramat hos patienter i dialyse.

dk_hum_09285_spc.doc

Side 23 af 26

Nedsat leverfunktion

Plasmaclearance af topiramat faldt i gennemsnit med 26 % hos patienter med moderat til

svært nedsat leverfunktion. Derfor bør topiramat anvendes med forsigtighed til patienter med

nedsat leverfunktion.

Ældre

Plasma clearance af topiramat er uændret hos ældre patienter uden nyresygdom.

Pædiatrisk population (farmakokinetik, op til 12-års alderen)

Som hos voksne i adjuverende behandling er farmakokinetikken af topiramat hos børn lineær

med clearance uafhængig af dosis og med et proportionalt forhold mellem dosis og steady-

state plasmakoncentration. Børn har imidlertid en højere clearance og en kortere eliminations

halveringstid. Derfor kan plasma-koncentrationer af topiramat for den samme mg/kg dosis

være lavere hos børn sammenlignet med voksne. Som hos voksne nedsætter andre

enzyminducerende antiepileptika steady state plasmakoncentrationerne af topiramat.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

På trods af toksicitet på doser helt ned til 8 mg/kg/døgn hos moder- og faderdyr viste

nonkliniske studier ingen effekt på fertiliteten hos han- eller hunrotter med doser op til 100

mg/kg/døgn.

I prækliniske studier er topiramat vist at have teratogen effekt hos den undersøgte dyreart

(mus, rotter og kaniner). Hos mus var føtalvægt og skeletal ossifikation reduceret ved 500

mg/kg/døgn i forening med modertoksicitet. Samlet var antallet af føtale misdannelser hos

mus øget for alle de lægemiddelbehandlede grupper (20, 100 og 500 mg/kg/døgn).

Hos rotter blev dosisrelateret moder- og embryo/føtal toksicitet (reduceret føtalvægt og/eller

skeletal ossifikation) observeret ved doser ned til 20 mg/kg/døgn og teratogen effekt

(misdannelser på lemmer og fingre/tæer) ved 400 mg/kg/døgn og derover.

Hos kaniner blev dosisrelateret modertoksicitet observeret ved doser ned til 10 mg/kg/døgn,

embryo/føtal toksicitet (øget dødelighed) ved doser ned til 35 mg/kg/døgn og teratogen effekt

(misdannelser på ribben og rygsøjle) ved 120 mg/kg/døgn.

De teratogene virkninger, der er set hos rotter og kaniner, er de samme, som er set for

carbonanhydrasehæmmere, og som ikke har været associeret med misdannelser hos

mennesker. Effekt på vækst blev også indikeret ved lavere fødselsvægt og under amningen af

afkom fra hunrotter behandlet med 20 eller 100 mg/kg/dag under drægtighed og amning. Hos

rotter passerer topiramat placentabarrieren.

Hos unge rotter resulterede daglig oral administration af topiramat i doser op til 300

mg/kg/døgn under udviklingsperioden, svarende til spædbarnsalder, barndom og ungdom, i

toksicitet magen til den, der blev set hos voksne dyr (nedsat fødeindtagelse med nedsat

øgning af legemsvægten, centrilobulær hepatocellulær hypertrofi). Der var ingen relevant

effekt på væksten af de lange knogler (tibia) eller mineraldensiteten af knoglerne (femur), den

tidlige udvikling (før fravænning) og udviklingen af kønsorganer, den neurologiske udvikling

(inklusive bedømmelse af hukommelse og indlæringsevne), parring og fertilitet eller

hysterotomiparametre.

dk_hum_09285_spc.doc

Side 24 af 26

I en serie af in vitro og in vivo mutagenicitetsstudier viste topiramat ikke genotoksisk

potentiale.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Lactosemonohydrat

Majsstivelse, pregelatineret

Cellulose, mikrokrystallinsk

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Magnesiumstearat.

Filmovertræk

:

OPRADRY

hvid, gul, lyserød

Carnaubavoks.

OPRADRY

indeholder:

Hypromellose

Macrogol

Polysorbat 80

Farvestofferne titandioxid E171 (alle styrker), jernoxid, gul, E172 (50 mg og 100 mg) og

jernoxid, rød, E172 (200 mg).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

Blister: Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Beholder: Opbevares i den originale yderpakning. Hold beholderen tæt lukket for at beskytte

mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Uigennemsigtig plastbeholder med forseglet lukke, der indeholder 20, 28, 30, 50, 56, 60, 100

eller sampak bestående af 200 (2x100) tabletter. Hver beholder indeholder en tørrekapsel,

som ikke må synkes.

Blisterpakning af aluminium/aluminiumfolie som strips. Pakninger med 10, 20, 28, 30, 50,

56, 60, 100 eller sampak bestående af 200 (2x100) tabletter. De enkelte (alu/alu) blisterstrips

er pakket i en foldeæske.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

dk_hum_09285_spc.doc

Side 25 af 26

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Janssen-Cilag A/S

Bregnerødvej 133

3460 Birkerød

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

17267

50 mg:

17268

100 mg: 17269

200 mg: 17270

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

Dato for første markedsføringstilladelse: 18. december 1996

Dato for seneste fornyelse: 30. juni 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

13. maj 2019

dk_hum_09285_spc.doc

Side 26 af 26

Andre produkter

search_alerts

share_this_information