Dipeptiven 200 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Alanylglutamin
Tilgængelig fra:
Abacus Medicine A/S
ATC-kode:
B05XB02
INN (International Name):
alanylglutamine
Dosering:
200 mg/ml
Lægemiddelform:
koncentrat til infusionsvæske, opløsning
Autorisationsnummer:
59801

28. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Dipeptiven, koncentrat til infusionsvæske, opløsning (Abacus Medicine A/S)

0.

D.sp.nr.

9394

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Dipeptiven

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml Dipeptiven indeholder:

200 mg N(2)-L-alanin-L-glutamin

82,0 mg L-alanin og 134,6 mg L-glutamin)

Teoretisk osmolaritat:

921 mosm/l

Titrerings surhed:

90-105 mmol NaOH/l

5,4-6,0

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning (Abacus Medicine A/S).

Klar farveløs opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Dipeptiven er indiceret som en del af et klinisk ernæringsregime til patienter i hyperkatabolisk

og/eller hypermetabolisk tilstand. Det skal gives sammen med parenteral eller enteral

ernæring eller i kombination med begge.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Infusionsvæske efter blandning med kompatibel infusionsvæske.

Opløsninger af blandinger med en osmolaritet på over 800 mosmol/l bør infunderes i en

central vene.

59801_spc.doc

Side 1 af 7

Voksne:

Dipeptiven administreres parallelt med parenteral ernæring eller enteral ernæring eller i

kombination med begge. Doseringen afhænger af, hvor alvorlig den kataboliske tilstand er og

af behovet for aminosyrer/protein.

En maksimal daglig dosis på 2 g aminosyrer og/eller protein pr. kg legemsvægt bør ikke

overskrides ved parenteral/enteral ernæring. Tilførslen af alanin og glutamin via Dipeptiven

skal tages i betragtning i denne beregning. Andelen af aminosyrer tilført via Dipeptiven bør

ikke overstige ca. 30% af den totale aminosyrer/protein tilførsel.

Daglig dosis:

1,5-2,5 ml Dipeptiven/kg legemsvægt (svarende til 0,3-0,5 g N(2)- L-alanyl-L-glutamin/kg

legemsvægt). For en patient på 70 kg svarer dette til 100-175 ml Dipeptiven.

Maximal daglig dosis:

2,5 ml (svarende til 0,5 g N (2)- L-alanyl-L-glutamin) Dipeptiven/kg legemsvægt.

Den maksimale daglige dosis af 0,5 g N (2)- L-alanyl-L-glutamin pr. kg legemsvægt bør

administreres i kombination med mindst 1,0 g aminosyrer/protein pr. kg legemsvægt pr. dag.

Med aminosyrerne fra Dipeptiven inkluderet, resulterer dette i en daglig dosis på mindst 1,5 g

aminosyrer/protein pr. kg. legemsvægt.

Følgende doseringsanvisninger er eksempler på tilførsel af Dipeptiven og aminosyrer via

parenteral ernæringsopløsning og/eller protein gennem enteral ernæring:

Aminosyrer/proteinbehov: 1,2 g/kg legemsvægt pr. dag:

0,8 g aminosyrer/protein + 0,4 g N (2)- L-alanyl-L-glutamin pr. kg legemsvægt.

Aminosyrer/proteinbehov: 1,5 g/kg legemsvægt pr. dag:

1,0 g aminosyrer/protein + 0,5 g N (2)- L-alanyl-L-glutamin pr. kg legemsvægt.

Aminosyrer/proteinbehov: 2 g/kg legemsvægt pr. dag:

1,5 g aminosyrer/protein + 0,5 g N (2)- L-alanyl-L-glutamin pr. kg legemsvægt.

Dipeptiven er et infusionskoncentrat, som ikke er beregnet til direkte administration.

Patienter på total parenteralernæring.

Infusionshastigheden er afhængig af aminosyreopløsningen og bør ikke overstige 0,1 g

aminosyrer/kg legemsvægt/time.

Dipeptiven skal tilsættes en kompatibel aminosyreopløsning eller en aminosyreholdig

ernæringsopløsning til intravenøs infusion, før det infunderes.

Patienter på total enteralernæring

Dipeptiven infunderes kontinuerligt over 20-24 timer pr. dag. Fortynd Dipeptiven til en

osmolaritet ≤800 mosmol/l (f.eks. 100 ml Dipeptiven + 100 ml saltvand) ved perifer venøs

infusion.

59801_spc.doc

Side 2 af 7

Patienter på kombineret enteral og parenteral ernæring

Den fulde daglige dosis af Dipeptiven skal administreres sammen med den parenterale

ernæring, f.eks. blandet med en kompatibel aminosyreopløsning eller en aminosyreholdig

infusionsregime før administration.

Infusionshastigheden afhænger af aminosyreopløsningen og skal justeres i henhold til andelen

af parenteral og enteral ernæring.

Behandlingsvarighed

Behandlingstiden bør ikke overstige 3 uger.

Pædiatrisk population:

Der er ingen erfaring med sikkerheds- og virkningsmæssige aspekter hos børn.

4.3

Kontraindikationer

Dipeptiven bør ikke gives til patienter med alvorlig nyreinsufficiens (creatinin clearance < 25

ml/min), alvorlig leverinsufficiens, alvorlig metabolisk acidose eller ved kendt overfølsomhed

overfor indholdsstofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Af hensyn til en sikker administration må den maksimale dosis af Dipeptiven ikke overskride

2,5 ml (svarende til 0,5 g N (2)- L-alanyl-L-glutamin) pr. kg legemsvægt pr. dag (se pkt. 4.2,

4.9 og 5.1).

Dipeptiven skal kun anvendes som en del af den kliniske ernæring og dets dosis er begrænset

af mængden af proteiner/aminosyrer, som gives via ernæring (se pkt. 4.2). Hvis de kliniske

forhold ikke tillader ernæring (f.eks. ved kredsløbschok, hypoksi, alvorlig metabolisk acidose)

skal Dipeptiven ikke administreres.

Oralt/enteralt indtag af formuleringer tilsat glutamin i kombination med parenteral ernæring

skal tages i betragtning ved beregning af den dosis af Dipeptiven, der skal ordineres.

Det anbefales at overvåge levertallene regelmæssigt hos patienter med kompenseret

leverinsufficiens.

Da der pt. ikke foreligger tilstrækkelige kliniske data på behandling af gravide, ammende

kvinder samt børn, kan behandling med præparatet ikke anbefales til disse patientgrupper.

Følgende parametre bør kontrolleres: serumelektrolytter, serumosmolaritet, væskebalancen,

syre-base status og leverfunktionstest (alkalisk phosphatase, ALT, AST) samt mulige

symptomer på hyperammonæmi.

Valget mellem perifer eller central vene afhænger af blandingens endelige osmolaritet. Den

alment accepterede grænse for infusion i en perifer vene er 800 mosmol/l, men den varierer

betydeligt med patientens alder og almene tilstand samt de perifere veners karakteristika.

Erfaringerne er begrænsede med behandling med Dipeptiven i perioder på over 9 dage.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ingen kendte til dato.

59801_spc.doc

Side 3 af 7

4.6

Graviditet og amning

Grundet manglende erfaring bør Dipeptiven ikke anvendes under graviditet og amning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke relevant.

4.8

Bivirkninger

Ingen kendte ved korrekt anvendelse.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger

vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefttriikkforholdet for

lægemidlet. Læger og iundhediperionale anmodei om at indberette

alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelityrelien

Axel Heidei Gade 1

DKk2300 København S

Webited: www.meldenbivirkning.dk

Ekmail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Som for andre infusionsvæsker kan der ses kulderystelser, kvalme samt opkastning ved for

høj infusionshastighed. I tilfælde heraf skal infusionen standses.

Erfaringer fra et studie med kritisk syge patienter med mindst to organsvigt ved start viste en

stigning i alvorlige bivirkninger, når de fik den maksimalt godkendte daglige intravenøse

infusion af Dipeptiven (0,5 g alanyl-glutamin pr. kg/dag) sammen med en høj dosis af enteral

glutamin (30 g) som en blanding af alanyl-glutamin og glycyl-glutamin og uden passende

klinisk ernæring.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk gruppe: Aminosyrer – koncentrat til parenteral ernæringsopløsning.

B 05 XB 02

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Dipeptidet N(2)-L-alanyl-L-glutamin spaltes endogent til aminosyrerne glutamin og alanin,

hvilket tilfører glutamin i aminosyreopløsninger til parenteral ernæring. De frigjorte

aminosyrer føres rundt som næringsstoffer i hver deres respektive aminosyrepool, hvor de

metaboliseres alt efter kroppens behov. Mange sygdomstilstande, der kræver klinisk ernæring,

ledsages af en tømning af glutamindepoterne.

I et stort multicenterstudie fik kritisk syge voksne patienter med mindst to organsvigt ved start

og påkrævet mekanisk ventilation enten supplerende glutamin alene, antioxidanter, glutamin

59801_spc.doc

Side 4 af 7

og antioxidanter eller placebo. I glutamin-grupperne fik patienterne samtidig parenteralt og

enteralt glutamin i de maksimalt tilladte mængder, der overskred de anbefalede doser to

gange. Overordnet set var mortaliteten for hele studiepopulationen efter 28 dage, det primære

end-point, ikke statistisk signifikant imellem grupperne. Mortaliteten efter 6 måneder (i en

retrospektiv analyse) var dog tendentielt øget hos patienter, som fik den kombinerede meget

høje totale dosis af glutamin ved ikke-resusciteret chok og nyresvigt. Glutamin og ernæring

skal ikke anvendes ved ikke-resusciteret chok ledsaget af nyresvigt (se pkt. 4.9). Under disse

specifikke omstændigheder synes patientens evne til at metabolisere glutamin at være

overskredet (se også pkt.4.9).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Efter infusion spaltes N(2)-L-alanyl-L-glutamin hurtigt til alanin og glutamin. Hos mennesket

er halveringstiden mellem 2,4 og 3,8 minutter (ved terminal nyreinsufficiens 4,2 min.) og

plasmaclearance er beregnet til 1,6-2,7 l/min. Nedbrydningen af dipeptidet følges af en

ækvimolær stigning i koncentrationen af de respektive frie aminosyrer. Hydrolysen sker

formodentlig udelukkende extracellulært. Den renale elimination af N(2)-L-alanyl-L-glutamin

ved konstant infusion er under 5% og er således den samme som for infunderede aminosyrer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Akut og kronisk toxicitet:

En serie tests er udført på forskellige doseringsniveauer over 1-7 dage på rotter og hunde. Hos

rotter førte infusion af 50 ml/kg legemsvægt over 4 timer/dag af 10%, 15%, 20% og 30%

opløsninger af N(2)-L-alanyl-L-glutamin til toniske spasmer, øget respiratorisk frekvens samt

død. Infusion af 50 ml/kg legemsvægt af en 10% opløsning (5 g N(2)-L-alanyl-L-glutamin/kg

legemsvægt) medførte nekrotisering af området ved infusionsstedet, nedsat legemsvægt samt

en gulfarvning af nyrerne hos rotter (6 timer/dag), samt en midlertidig stigning af

hjertefrekvensen hos hunde (8 timer/dag).

Der er udført studier på hunde (8 timer/dag) og rotter (6 timer/dag) med 0,5 og 1,5 g N(2)-L-

alanyl-L-glutamin/kg legemsvægt/dag i.v. over 13 uger og med 4,5 g N(2)-L-alanyl-L-

glutamin/kg legemsvægt/dag over 6 uger.

Hos hundene sås opkastning. Efter indgift af den høje dosis observeredes toniske eller

tonisk/kloniske kramper, øget spytsekretion, ataksi, sedation og manglende evne til at stå

oprejst.

Mutagent og tumorigent potentiale:

In vitro og in vivo tests viste ingen tegn på mutagent potentiale.

Der er ikke udført undersøgelser af tumorigent potentiale. Der forventes ingen carcinogen

virkning.

Reproduktionstoxicitet:

dyreforsøg

hverken

været

observeret

teratogene

eller

andre

embryotoksiske/peripostnatale skader ved doseringer op til 1,6 g N(2)-L-alanyl-L-

glutamin/kg legemsvægt/dag.

Lokale reaktioner:

Efter gentagne infusioner i.v. af N(2)-L-alanyl-L-glutamin (5% og 10%) over 13 uger sås

lokale reaktioner på infusionsstedet (hævelser, misfarvninger og nekroser) hos hunde og rotter

fra 0,5 g/kg legemsvægt og opad. Histopatologisk sås hos rotter substans-inducerede

inflammatoriske reaktioner med mild til fulminant dermatitis purulenta necroticant og

59801_spc.doc

Side 5 af 7

osteomalacia i halens led, thrombophlebitis og periphlebitis. Hos hunde sås perivaskulære

inflammatoriske reaktioner og lejlighedsvis kar-oklusioner.

Undersøgelser for lokale reaktioner på hunde efter en enkelt intraarteriel, paravenøs og

intramuskulær indgift gav ingen tegn på unormale lokale reaktioner ved forkert anvendelse.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Vand til injektionsvæsker.

6.2

Uforligeligheder

Dipeptiven må ikke blandes med andre lægemidler end nævnt i pkt. 6.6. ”Instruktioner

vedrørende håndtering og destruktion”.

6.3

Opbevaringstid

Holdbarhed 2 år.

Bør anvendes umiddelbart efter åbning af flasken.

Dipeptiven bør ikke opbevares efter tilsætning af andre stoffer.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 25°C.

Opbevares i original emballage.

6.5

Emballagetyper

Glasflaske.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Dipeptiven er et infusionskoncentrat, som ikke er beregnet til direkte infusion. Flasken og

opløsningen skal inspiceres visuelt før brug. Kun klare partikelfrie opløsninger og

ubeskadigede flasker bør anvendes. Kun til engangsbrug. Tilsætningen af koncentratet til

aminosyreopløsningen før anvendelse skal foretages under aseptiske forhold.Grundig

blanding og forligelighed skal sikres. Tiloversbleven opløsning bør kasseres.

Dipeptiven infunderes med en aminosyreopløsning. Se afsnit 4.2 for yderligere information.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Abacus Medicine A/S

Vesterbrogade 149

1620 København V

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

59801

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

28. august 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

59801_spc.doc

Side 6 af 7

59801_spc.doc

Side 7 af 7

Andre produkter

search_alerts

share_this_information