Diovan 320 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
VALSARTAN
Tilgængelig fra:
Novartis Healthcare A/S
ATC-kode:
C09CA03
INN (International Name):
valsartan
Dosering:
320 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Ikke markedsført
Autorisationsnummer:
39956
Autorisation dato:
2007-01-25

Indlægsseddel: Information til brugeren

Diovan

®

40 mg, 80 mg, 160 mg og 320 mg filmovertrukne tabletter

Valsartan

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Diovan til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Vær opmærksom på, at indlægssedler opdateres jævnligt. Du kan altid finde den nyeste

indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Diovan

Sådan skal du tage Diovan

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Diovan tilhører en gruppe medicin, der kaldes angiotensin-II-hæmmere, der hjælper med at sænke

forhøjet blodtryk. Angiotensin-II er et stof, som findes i kroppen og får blodkarrene til at trække sig

sammen sådan, at blodtrykket stiger. Diovan hæmmer virkningen af angiotensin-II. Derved udvides

blodkarrene, og blodtrykket falder.

Diovan 40 mg filmovertrukne tabletter kan bruges til tre forskellige tilstande:

Behandling af forhøjet blodtryk hos børn og unge i alderen 6 til 18 år. Forhøjet blodtryk øger

belastningen af hjertet og blodkarrene. Hvis det ikke behandles, kan det føre til, at blodkarrene i

hjernen, hjertet og nyrerne beskadiges, hvilket kan resultere i en hjerneblødning, hjertesvigt eller

nyresvigt. Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerteanfald. Ved at sænke blodtrykket til et normalt

niveau nedsættes risikoen for at få disse lidelser.

Behandling af voksne patienter, som for nylig har haft et hjerteanfald (myokardieinfarkt).

”Nylig” betyder her mellem 12 timer og 10 dage.

Behandling af voksne patienter med symptomatisk hjertesvigt. Diovan bruges, når en gruppe

lægemidler kaldet angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmere (medicin mod hjertesvigt)

ikke kan bruges. Diovan kan bruges som supplement til ACE-hæmmere, når beta-blokkere (anden

medicin mod hjertesvigt) ikke kan bruges.

Hjertesvigt er forbundet med åndenød og hævede fødder og ben på grund af væskeansamlinger.

Hjertesvigt betyder, at hjertets evne til at pumpe blodet kraftigt nok rundt i hele kroppen er

svækket.

Diovan 80 mg og 160 mg filmovertrukne tabletter kan bruges til tre forskellige tilstande:

Behandling af forhøjet blodtryk hos voksne og hos børn og unge i alderen 6 til 18 år.

Forhøjet blodtryk øger belastningen af hjertet og blodkarrene. Hvis det ikke behandles, kan det

føre til, at blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne beskadiges, hvilket kan resultere i en

hjerneblødning, hjertesvigt eller nyresvigt. Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerteanfald. Ved

at sænke blodtrykket til et normalt niveau nedsættes risikoen for at få disse lidelser.

Behandling af voksne patienter, som for nylig har haft et hjerteanfald (myokardieinfarkt).

”Nylig” betyder her mellem 12 timer og 10 dage.

Behandling af voksne patienter med symptomatisk hjertesvigt. Diovan bruges, når en gruppe

lægemidler kaldet angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmere (medicin mod hjertesvigt)

ikke kan bruges. Diovan kan bruges som supplement til ACE-hæmmere, når beta-blokkere (anden

medicin mod hjertesvigt) ikke kan bruges.

Hjertesvigt er forbundet med åndenød og hævede fødder og ben på grund af væskeansamlinger.

Hjertesvigt betyder, at hjertets evne til at pumpe blodet kraftigt nok rundt i hele kroppen er

svækket.

Diovan 320 mg filmovertrukne tabletter kan bruges til:

Behandling af forhøjet blodtryk hos voksne og hos børn og unge i alderen 6 til 18 år.

Forhøjet blodtryk øger belastningen af hjertet og blodkarrene. Hvis det ikke behandles, kan det

føre til, at blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne beskadiges, hvilket kan resultere i en

hjerneblødning, hjertesvigt eller nyresvigt. Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerteanfald. Ved

at sænke blodtrykket til et normalt niveau nedsættes risikoen for at få disse lidelser.

Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. Lægen kan have foreskrevet

anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Diovan

Tag ikke Diovan

hvis du er allergisk over for valsartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i Diovan (se afsnit 6)

hvis du har en alvorlig leversygdom

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (det er også bedre at undgå Diovan tidligt i

graviditeten - se afsnittet om graviditet)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion og du tager medicin, der sænker blodtrykket, kaldet

aliskiren.

Hvis noget af dette gælder for dig, bør du ikke tage Diovan

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Diovan

hvis du har en leversygdom

hvis du har en alvorlig nyresygdom, eller hvis du er i dialysebehandling

hvis du lider af forsnævring af blodtilførslen til nyrerne

hvis du for nylig har gennemgået en nyretransplantation (modtaget en ny nyre)

hvis du er i behandling efter et hjerteanfald eller hjertesvigt, vil din læge måske undersøge din

nyrefunktion

hvis du har en alvorlig hjertesygdom, bortset fra symptomatisk hjertesvigt eller hjerteanfald

hvis du tidligere har oplevet hævelse af tunge og ansigt pga. en allergisk reaktion kaldet

angioødem, på grund af anden medicin (inkl. ACE-hæmmere), skal du fortælle det til din læge.

Hvis disse symptomer opstår, når du tager Diovan, skal du øjeblikkeligt stoppe med at tage

Diovan og aldrig tage det igen. Se også afsnit 4 ”Bivirkninger”

hvis du tager medicin, der øger mængden af kalium i blodet. Dette omfatter kaliumtilskud eller

salterstatninger med kalium, kaliumbesparende medicin og heparin. Det kan være nødvendigt at

tjekke blodets kaliumindhold med regelmæssige mellemrum

hvis du er under 18 år og tager Diovan i kombination med anden medicin, som hæmmer renin-

angiotensin-aldosteron-systemet (medicin, der sænker blodtrykket), vil din læge tjekke din

nyrefunktion og indholdet af kalium i dit blod med jævne mellemrum

hvis du lider af aldosteronisme. Dette er en sygdom, hvor dine binyrer producerer for meget af

hormonet aldosteron. Hvis dette gælder for dig, frarådes det at tage Diovan

hvis du har mistet meget væske (er dehydreret) på grund af diarré, opkastninger, eller høje doser

af vanddrivende medicin (diuretika)

hvis du tror, at du er gravid (eller planlægger at blive gravid), skal du fortælle det til lægen.

Diovan frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og det må ikke tages, hvis du er er mere end

3 måneder henne i graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages

efter tredje måned af graviditeten (se afsnittet om graviditet).

hvis du tager noget af følgende medicin, der anvendes til at behandle forhøjet blodtryk:

”angiotensin converting enzyme hæmmer” (ACE-hæmmer) som f.eks. enalapril,

lisinopril, osv. eller

aliskiren

Hvis noget af dette gælder for dig, skal du fortælle det til din læge, inden du tager Diovan.

Brug af anden medicin sammen med Diovan

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, fx naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Behandlingens effekt kan blive påvirket, hvis du tager Diovan sammen med visse andre typer

medicin. Det kan være nødvendigt at ændre doseringen, at tage andre forholdsregler eller i nogle

tilfælde stoppe med den ene medicin. Dette gælder både for medicin på recept og for

håndkøbsmedicin, især:

anden medicin mod forhøjet blodtryk, især vanddrivende medicin (diuretika), angiotensin

converting enzyme hæmmer (ACE-hæmmer som f.eks. enalapril, lisinopril, osv.) eller aliskiren.

medicin, der øger mængden af kalium i blodet. Dette omfatter, kaliumtilskud eller

salterstatning med kalium, kaliumbesparende medicin og heparin.

en bestemt type smertestillende medicin, som hedder non-steroid-anti-inflammatorisk medicin

(NSAID).

nogle typer antibiotika (rifamycingruppe), medicin, som anvendes til at beskytte mod afstødning

af et transplantat (ciclosporin) eller antiretroviral medicin, som anvendes til behandling af

HIV/AIDS (ritonavir). Denne medicin kan øge effekten af Diovan.

lithium, medicin mod visse psykiske lidelser.

Derudover:

hvis du er i behandling efter et hjerteanfald, frarådes en kombination med ACE-hæmmere

(medicin mod hjerteanfald).

hvis du er i behandling for symptomatisk hjertesvigt, frarådes en tredobbelt kombination

med ACE-hæmmere og betablokkere (medicin mod hjertesvigt).

Brug af Diovan sammen med mad og drikke

Du kan tage Diovan sammen med eller uden mad.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, at du er gravid (eller planlægger at blive

gravid). Normalt vil din læge råde dig til at stoppe med at tage Diovan, før du bliver gravid,

eller så snart du ved, at du er gravid, og råde dig til at tage en anden medicin i stedet for

Diovan. Diovan frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og det må ikke tages, hvis du er

mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis

det bruges efter graviditetens tredje måned.

Fortæl det til din læge, hvis du ammer eller skal til at begynde at amme. Diovan frarådes

til mødre, der ammer, og din læge kan vælge en anden behandling, hvis du gerne vil amme, især

hvis dit barn er nyfødt eller er født for tidligt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du skal være sikker på, hvordan Diovan påvirker dig, før du kører bil, arbejder med værktøj og

maskiner eller udfører andre aktiviteter, som kræver din fulde opmærksomhed. Diovan kan, som

megen anden medicin mod forhøjet blodtryk, i sjældne tilfælde gøre dig svimmel og påvirke evnen til

at koncentrere sig.

3.

Sådan skal du tage Diovan

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning for at opnå den bedste behandling og mindske

risikoen for bivirkninger. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. Folk med forhøjet blodtryk

har ofte ingen tegn på denne lidelse. Mange føler sig helt raske. Det er derfor vigtigt, at du overholder

dine lægebesøg, selvom du føler dig rask.

Voksne patienter med forhøjet blodtryk: Den sædvanlige dosis er 80 mg daglig. Imidlertid kan

lægen i nogle tilfælde ordinere en højere dosis (fx 160 mg eller 320 mg). Lægen kan også kombinere

Diovan med anden medicin (fx vanddrivende medicin).

Børn og unge (6 til 18 år) med forhøjet blodtryk

Til patienter, som vejer mindre end 35 kg, er den sædvanlige dosis 40 mg valsartan en gang daglig.

Til patienter, som vejer 35 kg eller mere, er den sædvanlige startdosis 80 mg valsartan en gang daglig.

I nogle tilfælde kan din læge ordinere højere doser (dosis kan øges til 160 mg og til højst 320 mg).

Voksne patienter efter et nyligt hjerteanfald: Efter et hjerteanfald starter behandlingen generelt så

tidligt som 12 timer efter anfaldet, sædvanligvis med en lav dosis på 20 mg 2 gange daglig. Du får en

dosis på 20 mg ved at dele 40 mg tabletten. Lægen vil gradvist øge dosis over adskillige uger til en

maksimumdosis på 160 mg 2 gange daglig. Den endelige dosis afhænger af, hvad du som patient kan

tåle.

Diovan kan blive givet sammen med anden behandling for hjerteanfald, og din læge vil afgøre,

hvilken behandling, der er bedst for dig.

Voksne patienter med hjertesvigt: Behandlingen starter sædvanligvis med 40 mg 2 gange daglig.

Lægen vil gradvist øge dosis over adskillige uger til en maksimumdosis på 160 mg 2 gange daglig.

Den endelige dosis afhænger af, hvad du som patient kan tåle.

Diovan kan blive givet sammen med anden behandling for hjertesvigt, og din læge vil afgøre, hvilken

behandling, der er bedst for dig.

Du kan tage Diovan sammen med eller uden mad. Du bør drikke et glas vand samtidig med, at du

tager Diovan. Tag Diovan på cirka samme tidspunkt hver dag.

Hvis du har taget for meget Diovan

Hvis du oplever kraftig svimmelhed og/eller besvimer, skal du omgående kontakte lægen og lægge dig

ned. Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Diovan-tabletter end der står i

denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.

Hvis du har glemt at tage Diovan

Hvis du har glemt at tage en dosis, så tag den, så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal

tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning

for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Diovan

Din sygdom kan blive forværret, hvis du holder op med at tage Diovan. Du må ikke stoppe med at

tage din medicin, medmindre du har talt med din læge om det.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne kan forekomme med en bestemt hyppighed, der defineres på denne måde:

Meget almindelig: Forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter

Almindelig: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter

Ikke almindelig: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter

Sjælden: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter

Meget sjælden: Forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter

Ikke kendt: Hyppigheden kan ikke bestemmes ud fra de tilgængelige data

Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræver omgående lægebehandling:

Du kan opleve symptomer på angioødem (en specifik allergisk reaktion), som fx:

hævelse i ansigt, læber, tunge eller svælg

svært ved at trække vejret eller synkebesvær

udslæt, kløe

Hvis du får nogle af disse symptomer, skal du stoppe med at tage Diovan og omgående kontakte

din læge (se også afsnit 2 ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Bivirkninger omfatter:

Almindelige bivirkninger:

svimmelhed

lavt blodtryk med eller uden symptomer som svimmelhed og besvimelse, når du rejser dig op

nedsat nyrefunktion (tegn på nyresvigt)

Ikke almindelige bivirkninger:

angioødem (se afsnittet ”Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræver omgående

lægebehandling”)

pludseligt tab af bevidsthed (synkope)

roterende/svimlende følelse (svimmelhed)

stærkt nedsat nyrefunktion (tegn på akut nyresvigt)

muskelkramper, unormal hjerterytme (tegn på hyperkaliæmi)

stakåndethed, besvær med at trække vejret, når du ligger ned, opsvulmede ben eller fødder (tegn

på hjertesvigt)

hovedpine

hoste

mavesmerter

kvalme

diarré

træthed

svaghed

Ikke kendt

allergisk reaktion med udslæt, kløe og nældefeber; symptomer med feber, hævede led og

ledsmerter, muskelsmerter, hævede lymfeknuder og/eller influenza-lignende symptomer kan

opstå (tegn på serumsyge)

purpurfarvede til røde pletter, feberkløe (tegn på betændelse i blodkar, også kaldet vasculitis)

usædvanlige blødninger eller blå mærker (tegn på trombocytopeni)

muskelsmerter (myalgi)

feber, ondt i halsen eller mundsår på grund af infektioner (symptomer på lavt niveau af hvide

blodlegemer, også kaldet neutropeni)

nedsat hæmoglobintal og fald i procenten af røde blodlegemer i blodet (hvilket kan føre til

anæmi i alvorlige tilfælde)

forhøjet niveau af kalium i blodet (hvilket kan medføre muskelkramper og unormal hjerterytme

i alvorlige tilfælde)

forhøjede leverfunktionstal (hvilket kan være tegn på leverskader), herunder et forhøjet niveau

af bilirubin i blodet (hvilket kan medføre gulfarvning af hud og øjne i alvorlige tilfælde)

forhøjet niveau af urinstof i blodet og forhøjet niveau af serumkreatinin (hvilket kan være tegn

på unormal nyrefunktion)

lavt natriumindhold i blodet (som kan medføre træthed, forvirring, muskeltrækning og/eller i

alvorlige tilfælde muskelkramper)

Hyppigheden af visse bivirkninger kan variere afhængigt af din tilstand. For eksempel blev

bivirkninger som svimmelhed og nedsat nyrefunktion set mindre hyppigt hos voksne patienter, der var

i behandling for forhøjet blodtryk end hos voksne patienter, der var i behandling for hjertesvigt, eller

patienter, der nylig havde haft et hjerteanfald.

Bivirkninger hos børn og unge er de samme, som dem, der er set hos voksne.

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, eller ved at

kontakte Sundhedsstyrelsen via e-mail, med almindeligt brev eller telefonisk for at rekvirere et

indberetningsskema.

Ved at indberette bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar Diovan utilgængeligt for børn.

Opbevar ikke Diovan ved temperaturer over 30 °C. Opbevares i den originale pakning for at

beskytte mod fugt.

Brug ikke Diovan efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den sidste

dag i den nævnte måned.

Brug ikke Diovan, hvis du opdager, at pakningen er beskadiget eller har været åbnet.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Diovan indeholder:

Aktivt stof: valsartan. En filmovertrukken tablet indeholder 40 mg, 80 mg, 160 mg eller 320 mg

valsartan.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon type A, kolloid vandfri silica,

magnesiumstearat.

Filmovertrækket indeholder hypromellose, macrogol 8000, titandioxid (E 171), jernoxid rød (E

172) og jernoxid gul (E 172).

Filmovertrækket for styrkerne 40 mg, 160 mg og 320 mg indeholder desuden jernoxid sort (E

172).

Udseende og pakningsstørrelser

Diovan 40 mg filmovertrukne tabletter er gule, ovale tabletter med delekærv på den ene side.

Tabletterne er præget med ”D” på den ene side af delekærven og ”O” på den anden side af

delekærven og ”NVR” på den modsatte side af tabletten. Tabletten kan deles i lige halvdele.

Diovan 80 mg filmovertrukne tabletter er svagt røde, runde tabletter med delekærv på den ene side.

Tabletterne er præget med ”D” på den ene side af delekærven og ”V” på den anden side af

delekærven og ”NVR” på den modsatte side af tabletten. Delekærven er der, for at tabletten kan deles,

så den er nemmere at sluge, ikke for at kunne dosere to halve tabletter

Diovan 160 mg filmovertrukne tabletter er grå-orange, ovale tabletter med delekærv på den ene side.

Tabletterne er præget med ”DX” på den ene side af delekærven og ”DX” på den anden side af

delekærven og ”NVR” på den modsatte side af tabletten. Delekærven er der, for at tabletten kan deles,

så den er nemmere at sluge, ikke for at kunne dosere to halve tabletter

Diovan 320 mg filmovertrukne tabletter er grå-violette, ovale tabletter med delekærv på den ene side.

Tabletterne er præget med ”DC” på den ene side af delekærven og ”DC” på den anden side af

delekærven og ”NVR” på den modsatte side af tabletten. Delekærven er der for, at tabletten kan deles,

så den er nemmere at synke, ikke for at kunne dosere to halve tabletter.

Tabletterne findes i blisterpakninger med 7, 14, 28, 30, 56, 90 eller 98 tabletter og i kalender-

blisterpakninger med 14, 28, 56, 98 og 280 tabletter. Perforeret enkeltdosis blisterpakninger med

56x1, 98x1 eller 280x1 tabletter er også tilgængelige.

Ikke alle styrker og pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Novartis Healthcare A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

E-mail: skriv.til@novartis.com

Dette lægemiddel er godkendt i EØS under følgende navne:

Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland,

Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Letland, Litauen,

Luxembourg, Malta, Holland, Norge, Polen, Portugal,

Romænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige,

Storbritannien

Diovan

Belgien

Diovane

Frankrig, Italien

Tareg

Spanien

Diovan Cardio

Denne indlægsseddel blev senest ændret november/2013

17. maj 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Diovan, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

09551

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Diovan

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 40 mg, 80 mg, 160 mg eller 320 mg valsartan.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

40 mg

Gul, oval, filmovertrukket tablet med facetslebne kanter, lettere konveks, delekærv på den ene

side præget med "D" på den ene side af delekærven og "O" på den anden side af delekærven

og "NVR" på den modsatte side af tabletten. Tabletten kan deles i to lige store doser.

80 mg

Svag rød, rund, filmovertrukket tablet med facetslebne kanter, delekærv på den ene side

præget med "D" på den ene side af delekærven og "V" på den anden side af delekærven og

"NVR" på den modsatte side af tabletten. Tabletten har kun delekærv for at muliggøre

deling af tabletten, så den er nemmere at sluge. Tabletten kan ikke deles i to lige store

doser.

160 mg

Grå-orange, oval, filmovertrukket tablet, lettere konveks, delekærv på den ene side præget

med "DX" på den ene side af delekærven og "DX" på den anden side af delekærven og

"NVR" på den modsatte side af tabletten. Tabletten har kun delekærv for at muliggøre

deling af tabletten, så den er nemmere at sluge. Tabletten kan ikke deles i to lige store

doser.

320 mg

39956_spc.doc

Side 1 af 22

Mørk grå-violet, oval filmovertrukken tablet med facetslebne kanter, lettere konveks,

delekærv på den ene side præget med "DC" på den ene side af delekærven og "DC" på den

anden side af delekærven og "NVR" på den modsatte side af tabletten. Delekærven er

udelukkende til for at lette indtagelse af tabletten, men ikke for at dele tabletten i lige doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension (kun 40 mg)

Behandling af hypertension hos børn og unge i aldersgruppen 6 til 18 år.

Hypertension (kun 80 mg, 160 mg og 320 mg)

Behandling af essentiel hypertension hos voksne og hypertension hos børn og unge i

aldersgruppen 6 til 18 år.

Nyligt myokardieinfarkt (kun 40 mg, 80 mg og 160 mg)

Behandling af klinisk stabile voksne patienter med symptomatisk hjertesvigt eller

asymptomatisk systolisk dysfunktion af venstre ventrikel efter nyligt (12 timer – 10 dage)

myokardieinfarkt (se pkt. 4.4 og pkt. 5.1).

Hjertesvigt (kun 40 mg, 80 mg og 160 mg)

Behandling af voksne patienter med symptomatisk hjertesvigt, når ACE-hæmmere ikke

tolereres eller hos patienter, der ikke tolererer betablokkere som tillægsbehandling til ACE-

hæmmere når mineralokortikoid receptorantagonister ikke kan anvendes (se pkt. 4.2, 4.4,

4.5 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Hypertension (kun 80 mg, 160 mg og 320 mg)

Den anbefalede startdosis af Diovan er 80 mg en gang daglig. Den antihypertensive effekt

ses i betydelig grad inden for 2 uger, og maksimal effekt opnås inden for 4 uger. Hos nogle

patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, kan dosis øges til 160 mg og til

maksimalt 320 mg.

Diovan kan også administreres sammen med andre antihypertensive lægemidler (se pkt.

4.3, 4.4, 4.5 og 5.1). Ved tilføjelse af et diuretikum som f.eks. hydrochlorthiazid vil

blodtrykket falde yderligere hos disse patienter.

Nyligt myokardieinfarkt (kun 40 mg, 80 mg og 160 mg)

Til klinisk stabile patienter kan behandling initieres helt ned til 12 timer efter et

myokardieinfarkt. Efter en startdosis på 20 mg 2 gange daglig skal valsartan titreres til 40

mg, 80 mg og 160 mg 2 gange daglig over de næste få uger. Startdosis opnås ved at dele

40 mg tabletten.

Den maksimale måldosis er 160 mg 2 gange daglig. Generelt anbefales det, at patienterne

når et dosisniveau på 80 mg 2 gange daglig i løbet af 2 uger efter påbegyndt behandling, og

at den maksimale måldosis på 160 mg 2 gange daglig nås i løbet af 3 måneder afhængigt af

39956_spc.doc

Side 2 af 22

patientens tolerabilitet. Hvis der opstår symptomatisk hypotension, eller nyreinsufficiens,

skal dosisreduktion overvejes.

Valsartan kan anvendes af patienter, som er i anden behandling efter myokardieinfarkt,

f.eks. med trombolytika, acetylsalicylsyre, betablokkere, statiner og diuretika.

Kombination med ACE-hæmmere anbefales ikke (se pkt.4.4 og pkt. 5.1).

Evaluering af patienter efter et myokardieinfarkt bør altid inkludere vurdering af

nyrefunktionen.

Hjertesvigt (kun 40 mg, 80 mg og 160 mg)

Den anbefalede startdosis af Diovan er 40 mg 2 gange daglig. Optitrering til 80 mg og 160

mg 2 gange daglig skal foretages med intervaller på mindst to uger til højeste dosis, som

tolereres af patienten. Det bør overvejes at reducere dosis af samtidigt administrerede

diuretika. Højeste daglige dosis administreret i kliniske forsøg er 320 mg i delte doser.

Valsartan kan administreres med anden behandling for hjertesvigt. Trippel-kombinationen

af en ACE-hæmmer, valsartan og en beta-blokker eller et kaliumbesparende diuretikum

kan dog ikke anbefales (se pkt. 4.4 og pkt. 5.1). Evaluering af patienter med hjertesvigt bør

altid inkludere vurdering af nyrefunktionen.

Yderligere informationer vedrørende særlige populationer

Ældre

Der kræves ingen dosisjustering hos ældre patienter.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Der kræves ingen dosisjustering for voksne patienter med en kreatinin-clearance

>10 ml/min (se pkt. 4.4 og 5.2).

Patienter med nedsat leverfunktion

Diovan er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat leverfunktion, biliær cirrhose og

hos patienter med kolestase (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2). Hos patienter med let til moderat

nedsat leverfunktion uden kolestase bør dosis af valsartan ikke overskride 80 mg.

Pædiatrisk population

Hypertension

- Børn og unge i aldersgruppen 6 til 18 år

Startdosis er 40 mg en gang daglig til børn, der vejer under 35 kg, og 80 mg en gang daglig

til børn, der vejer 35 kg eller mere. Dosis bør justeres i henhold til virkningen på

blodtrykket. Maksimale doser undersøgt i kliniske forsøg er angivet i tabellen nedenfor.

Højere doser end dem, der er anført, er ikke undersøgt og anbefales derfor ikke.

Vægt

Maksimaldosis undersøgt i kliniske forsøg

≥18 kg til <35 kg

80 mg

39956_spc.doc

Side 3 af 22

≥35 kg til <80 kg

160 mg

≥80 kg til ≤160 kg

320 mg

- Børn under 6 år

Tilgængelige data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2. Sikkerhed og virkning er imidlertid

ikke fastsat for børn i aldersgruppen 1 til 6 år.

Brug til pædiatriske patienter i aldersgruppen 6 til 18

år med nedsat nyrefunktion

Brug til pædiatriske patienter med kreatininclearence <30 ml/min og til pædiatriske

patienter i dialyse er ikke undersøgt. Valsartan anbefales derfor ikke til disse patienter.

Dosisjustering er ikke nødvendig til pædiatriske patienter med kreatininclearance

>30 ml/min. Nyrefunktion og serumkalium skal monitoreres tæt (se pkt. 4.4 og 5.2).

Brug til patienter i aldersgruppen 6 til 18

år med nedsat leverfunktion

Som hos voksne er Diovan kontraindiceret hos pædiatriske patienter med svært nedsat

leverfunktion, biliær cirrose og hos patienter med kolestase (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2). Der er

begrænset klinisk erfaring med Diovan hos pædiatriske patienter med mildt til moderat

nedsat leverfunktion. Valsartandosis bør ikke overskride 80 mg hos disse patienter.

Hjertesvigt og nyligt myokardieinfarkt

På grund af manglende dokumentation for sikkerhed og virkning anbefales Diovan ikke til

behandling af hjertesvigt eller nyligt myokardieinfarkt hos børn og unge under 18 år.

Administrationsmåde

Diovan kan tages uafhængigt af måltider og bør tages sammen med vand.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført under pkt. 6.1.

Alvorlig leverinsufficiens, biliær cirrose og kolestase.

Andet og tredje trimester af graviditet (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Diovan og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 mL/min/1,73 m

(se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hyperkaliæmi

Samtidig brug af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika, salterstatninger indeholdende

kalium eller andre produkter, som kan øge kaliumniveauet (heparin o. lign.) kan ikke

anbefales. Monitorering af kalium bør ske efter behov.

Nedsat nyrefunktion

Der er på nuværende tidspunkt ingen erfaring vedrørende sikker brug til patienter med

kreatininclearance <10 ml/min og til patienter i dialyse. Valsartan skal derfor bruges med

forsigtighed hos disse patienter. Dosisjustering er ikke nødvendig til voksne patienter med

kreatininclearance >10 ml/min (se pkt. 4.2 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

39956_spc.doc

Side 4 af 22

Diovan bør anvendes med forsigtighed til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion uden kolestase (se pkt. 4.2 og 5.2).

Patienter med natrium- og/eller væskemangel

Symptomatisk hypotension kan i sjældne tilfælde opstå efter påbegyndt behandling med

Diovan hos patienter med alvorlig natrium- og/eller væskemangel, såsom de, der får høje

doser af diuretika. Natrium- og/eller væskemangel bør derfor korrigeres før

behandlingsstart med Diovan som for eksempel ved reduktion af diuretikadosis.

Nyrearteriestenose

Hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose i en enkelt nyre, er sikkerheden

ved brug af Diovan ikke klarlagt.

Korttidsbehandling af 12 patienter med renovaskulær hypertension sekundært til unilateral

nyrearteriestenose bevirkede ingen signifikant ændring af den renale hæmodynamik,

serum-kreatinin eller blodurinstof (BUN). Imidlertid anbefales monitorering af

nyrefunktionen, når patienter behandles med valsartan, fordi andre stoffer, som påvirker

renin-angiotensin-systemet, kan øge blodurinstof og serumkreatinin hos patienter med

unilateral nyrearteristenose.

Nyretransplantation

Der er på nuværende tidspunkt ingen erfaring med sikkerheden ved brug af Diovan til

patienter, som for nyligt er blevet nyretransplanteret.

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme bør ikke behandles med Diovan, da deres

renin-angiotensinsystem ikke er aktiveret.

Aorta- og mitralklapstenose; obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som ved andre vasodilatorer bør der udvises særlig forsigtighed over for patienter, med

aorta- eller mitralklapstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati (HOCM).

Graviditet

Behandling med angiotensin II-antagonister (AIIA) bør ikke påbegyndes under graviditet.

Medmindre fortsat behandling med AIIA vurderes at være nødvendig, bør patienter, som

planlægger at blive gravide, skiftes til en alternativ hypertensionsbehandling med en

dokumenteret sikkerhedsprofil til brug ved graviditet. Ved konstateret graviditet skal

behandlingen med AIIA afbrydes med det samme, og om nødvendigt skal en anden

behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Nyligt myokardieinfarkt (kun 40 mg, 80 mg og 160 mg)

Kombinationsbehandling med captopril og valsartan har ikke vist yderligere klinisk effekt,

tværtimod øges risikoen for bivirkninger sammenlignet med behandling med de respektive

lægemidler alene (se pkt. 4.8 og 5.1). Derfor kan kombinationen af valsartan og en ACE-

hæmmer ikke anbefales.

39956_spc.doc

Side 5 af 22

Der skal udvises forsigtighed, når behandling af post-myokardieinfarktpatienter indledes.

Evaluering af post-myokardieinfarktpatienter bør altid inkludere vurdering af

nyrefunktionen (se pkt. 4.2).

Brug af Diovan til post-myokardieinfarktpatienter medfører ofte en vis reduktion af

blodtrykket, men seponering af behandlingen på grund af vedvarende symptomatisk

hypotension er normalt ikke nødvendig, forudsat at doseringsvejledningen følges (se pkt.

4.2).

Hjertesvigt (kun 40 mg, 80 mg og 160 mg)

Risikoen for bivirkninger, specielt hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt), kan være forhøjet, når Diovan anvendes i kombination med en

ACE- hæmmer. Hos patienter med hjertesvigt har den tredobbelte kombination af en ACE-

hæmmer, en beta-blokker og Diovan ikke vist nogen klinisk fordel (se pkt. 5.1). Denne

kombination øger tilsyneladende risikoen for bivirkninger og anbefales derfor ikke. Den

tredobbelte kombination af en ACE-hæmmer, en mineralokortikoid receptorantagonist og

valsartan anbefales heller ikke. Brug af disse kombinationer bør foregå under tilsyn af en

speciallæge og er underlagt hyppig, tæt monitorering af nyrefunktionen, elektrolytter og

blodtryk.

Der skal udvises forsigtighed når behandling af patienter med hjertesvigt indledes.

Evaluering af patienter med hjertesvigt bør altid inkludere vurdering af nyrefunktionen (se

pkt. 4.2).

Brug af Diovan til patienter med hjertesvigt medfører ofte en vis reduktion af blodtrykket,

men seponering af behandlingen på grund af vedvarende symptomatisk hypotension er

normalt ikke nødvendig, forudsat at doseringsvejledningen følges (se pkt. 4.2).

Hos patienter, hvis nyrefunktion kan afhænge af aktiviteten af renin-angiotensin-

aldosteron-systemet (f.eks. patienter med alvorlig kongestiv hjerteinsufficiens), er

behandling med ACE-hæmmere blevet relateret til oliguri og/eller progressiv azotæmi og i

sjældne tilfælde til akut nyresvigt og/eller død. Da valsartan er en angiotensin II-receptor

blokker, kan det ikke udelukkes, at anvendelse af Diovan kan være forbundet med

forringelse af nyrefunktionen.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptor-antagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Angioødem i anamnesen

Der er indberettet angioødem, inklusive hævet strubehoved og glottis, som forårsagede

luftvejsobstruktion og/eller hævelse af ansigt, læber, svælg og/eller tunge hos patienter

behandlet med valsartan. Nogle af disse patienter havde tidligere haft angioødem forbundet

med andre lægemidler heriblandt ACE-hæmmere. Diovan skal seponeres med det samme

hos patienter, som får angioødem, og Diovan må ikke gives igen (se pkt. 4.8).

Andre tilstande med stimulation af renin-angiotensin-systemet (kun 320 mg)

Hos patienter, hvis nyrefunktion kan afhænge af aktiviteten af renin-angiotensin-systemet

(fx patienter med alvorlig kongestiv hjerteinsufficiens), er behandling med ACE-hæmmere

blevet relateret til oliguri og/eller progressiv azotæmi og i sjældne tilfælde til akut

39956_spc.doc

Side 6 af 22

nyresvigt og/eller død. Da valsartan er en angiotensin II-antagonist, kan det ikke

udelukkes, at anvendelse af Diovan kan associeres med forringelse af nyrefunktionen.

Dobbelt blokade af Renin-Angiotensin-Aldosteron-systemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere, angiotensin II-receptor-blokkere eller

aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkalæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive

akut nyresvigt). Dobbelt blokade af RAAS med en kombination af ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptor-blokkere eller aliskiren anbefales derfor ikke (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk. ACE-hæmmere og angiotensin II-receptor-blokkere bør ikke

anvendes samtidigt hos patienter med diabetisk nefropati.

Pædiatrisk population

Nedsat nyrefunktion

Brug til pædiatriske patienter med kreatininclearance <30 ml/min og til pædiatriske

patienter i dialyse er ikke undersøgt. Valsartan anbefales derfor ikke til disse patienter.

Dosisjustering er ikke nødvendig til pædiatriske patienter med kreatininclearance

>30 ml/min (se pkt. 4.2 og 5.2). Nyrefunktion og serumkalium skal monitoreres tæt under

behandling med valsartan. Dette gælder særligt, når valsartan gives ved tilstedeværelse af

andre tilstande (feber, dehydrering), som kan forringe nyrefunktionen.

Nedsat leverfunktion

Som hos voksne er Diovan kontraindiceret hos pædiatriske patienter med svært nedsat

leverfunktion, biliær cirrose og hos patienter med kolestase (se pkt. 4.3 og 5.2). Der er

begrænset klinisk erfaring med Diovan hos pædiatriske patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion. Valsartandosis bør ikke overskride 80 mg hos disse patienter.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Dobbelt blokade af Renin-Angiotensin-Aldosteron-systemet (RAAS) med angiotensin II-

receptor-blokkere, ACE-hæmmere eller aliskiren

Data fra kliniske forsøg har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) ved kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptor-blokkere eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger som

hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Samtidig anvendelse anbefales ikke

Lithium

Reversible forhøjelser af serum-lithium-koncentrationer og toksicitet er blevet rapporteret ved

samtidig administration af lithium og ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor-

antagonister inklusive Diovan. Hvis kombinationen viser sig nødvendig, anbefales en

omhyggelig monitorering af serum-lithium-niveauerne. Hvis der samtidig også anvendes et

diuretikum, er risikoen for lithium-toksicitet formodentlig forøget yderligere.

Kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, salterstatninger indeholdende kalium og andre

stoffer, der kan forhøje kalium-niveauerne

39956_spc.doc

Side 7 af 22

Hvis et lægemiddel, som påvirker kaliumniveauerne, vurderes nødvendigt i kombination med

valsartan, tilrådes monitorering af kalium-plasma-niveauerne.

Forsigtighed er påkrævet ved samtidig brug

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAIDer), herunder selektive COX-2-

hæmmere, acetylsalicylsyre >3 g/dag, og ikke-selektive NSAIDer

Når angiotensin II-antagonister administreres samtidigt med NSAIDer, kan der forekomme en

svækkelse af den antihypertensive effekt. Yderligere kan samtidig brug af angiotensin II-

antagonister og NSAIDer føre til en øget risiko for forværring af nyrefunktionen og forhøjet

kaliumindhold i serum. Det anbefales derfor at monitorere nyrefunktionen i begyndelsen af

behandlingen, lige som tilstrækkelig hydrering af patienten anbefales.

Transportører

In vitro data indikerer, at valsartan er et substrat af leveroptagelsestransportøren

OATP1B1/OATP1B3 og effluxtransportøren MRP2. Den kliniske relevans af disse

resultater kendes ikke. Samtidig administration af hæmmere af optagelsestransportøren (fx

rifampin, ciclosporin) eller effluxtransportøren (fx ritonavir) kan øge valsartans systemiske

eksponering. Passende forsigtighed skal udvises, når samtidig behandling med sådanne

lægemidler begyndes eller slutter.

Andet

I lægemiddelinteraktionsstudier med valsartan er der ikke fundet klinisk signifikante

interaktioner med valsartan eller med nogen af de følgende stoffer: cimetidin, warfarin,

furosemid, digoxin, atenolol, indometacin, hydrochlorthiazid, amlodipin, glibenclamid.

Pædiatrisk population

Hos børn og unge med hypertension, hvor underliggende renale abnormaliteter er

almindelige, anbefales det at være forsigtig med samtidig brug af valsartan og andre

stoffer, der hæmmer renin-angiotensin-aldosteron-systemet, idet serumkalium kan øges.

Nyrefunktion og serumkalium skal monitoreres tæt.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Valsartan havde ingen ugunstige virkninger på reproduktionspræstationen hos han- og

hunrotter ved orale doser på op til 200 mg/kg/dag. Denne dosis er 6 gange den maksimalt

anbefalede humane dosis baseret på mg/m

(beregninger antager en oral dosis på

320 mg/dag og en patient på 60 kg).

Graviditet

Det frarådes at bruge angiotensin II-antagonister (AIIA) under første trimester af

graviditeten (se pkt. 4.4). Brug af AIIA er kontraindiceret under andet og tredje trimester af

graviditeten (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologisk data vedrørende risikoen for teratogenicitet efter eksponering for ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er ikke entydige. En let forhøjet risiko kan

dog ikke udelukkes. Der er ingen kontrollerede epidemiologiske data angående risikoen

ved brug af AIIA, men lignende risici kan eksistere for denne gruppe af lægemidler.

Medmindre fortsat behandling med AIIA vurderes at være nødvendig, bør patienter, som

39956_spc.doc

Side 8 af 22

planlægger at blive gravide, skiftes til en alternativ hypertensionsbehandling med en

dokumenteret sikkerhedsprofil til brug ved graviditet. Ved konstateret graviditet skal

behandlingen med AIIA afbrydes med det samme, og om nødvendigt skal en anden

behandling påbegyndes.

Eksponering for behandling med AIIA under andet og tredje trimester er kendt for at

medføre human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

kranieossifikation) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkalæmi), se også

pkt. 5.3.

Det anbefales at udføre ultralydsscanning for at tjekke nyrefunktionen og kraniet, hvis

fosteret har været udsat for AIIA fra andet trimester.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIA skal observeres tæt for hypotension (se pkt. 4.3 og

4.4).

Amning

Da der ikke foreligger tilgængelig dokumentation vedrørende brug af valsartan under

amning, kan det ikke anbefales at bruge Diovan, og alternative behandlinger med bedre

etableret sikkerhedsprofil bør foretrækkes i ammeperioden, især ved amning af neonatale

eller spædbørn født før termin.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj. Når

man fører motorkøretøj eller betjener maskiner, bør der tages hensyn til, at svimmelhed og

træthed undertiden kan forekomme.

4.8

Bivirkninger

I kontrollerede, kliniske undersøgelser med voksne patienter med hypertension var den

samlede forekomst af bivirkninger sammenlignelig med placebos og overensstemmende

med valsartans farmakologi.

Forekomsten af bivirkninger syntes ikke at være relateret til dosis eller

behandlingsvarighed og viste heller ingen forbindelse med køn, alder eller race.

Bivirkninger rapporteret i kliniske undersøgelser, erfaring efter markedsføring og

laboratoriefund er angivet i nedenstående tabel ordnet efter organklassesystemet.

Bivirkninger

Bivirkninger er angivet efter hyppighed med de hyppigste først efter følgende regler:

Meget almindelig (1/10), almindelig (1/100 til <1/10), ikke almindelig (1/1.000 til

<1/100), sjælden (1/10.000 til <1/1.000) eller meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Inden for hver hyppighedsgruppering er bivirkningerne ordnet i faldende sværhedsgrad.

For alle bivirkninger rapporteret fra erfaring efter markedsføring og laboratoriefund er det

ikke muligt at anføre bivirkningsfrekvens, de er derfor nævnt med hyppighed angivet som

"ikke kendt".

Hypertension

39956_spc.doc

Side 9 af 22

Blod og lymfesystem

Ikke kendt

Fald i hæmoglobin, fald i hæmatokrit,

neutropeni, Trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt

Hypersensitivitetsreaktioner inklusive

serumsyge

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt

Øget serum-kalium, hyponatriæmi

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Vertigo

Vaskulære sygdomme

Ikke kendt

Vasculitis

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Abdominalsmerter

Lever og galdeveje

Ikke kendt

Forhøjede leverfunktionstal herunder forhøjet

serum-bilirubin

Hud og subkutane væv

Ikke kendt

Angioødem, bulløs dermatit, udslæt, pruritus

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt

Myalgi

Nyrer og urinveje

Ikke kendt

Nyresvigt og nyreinsufficiens, forhøjet

serumkreatinin

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig

Træthed

Pædiatrisk population

Hypertension

Valsartans antihypertensive virkning er blevet evalueret i to randomiserede,

dobbeltblindede kliniske forsøg (begge efterfulgt af en forlængelsesperiode eller forsøg) og

et open-label forsøg. Disse forsøg inkluderede 711 pædiatriske patienter i alderen 6 til

under 18 år med og uden kronisk nyresvigt, hvoraf 560 patienter fik valsartan. Med

undtagelse af enkeltstående gastrointestinale bivirkninger (så som mavesmerter, kvalme,

opkastning) og svimmelhed, er der ikke set relevante forskelle i sikkerhedsprofilerne

(bivirkningernes type, frekvens eller alvorlighed) for pædiatriske patienter i aldersgruppen

6 til under 18 år og det, der tidligere er rapporteret for voksne patienter.

Neurokognitive og udviklingsmæssige vurderinger af pædiatriske patienter i aldersgruppen

6 til 16 år viste ingen overordnet klinisk relevant uønsket virkning efter behandling med

Diovan i op til et år.

I et dobbeltblindet, randomiseret forsøg med 90 børn i alderen 1 til 6 år, som blev efterfulgt

af en etårig open-label forlængelse, blev der observeret to dødsfald og isolerede tilfælde af

markant forhøjede levertransaminaser. Disse tilfælde forekom i en population, som havde

betydelig co-morbiditet. En årsagssammenhæng med Diovan er ikke fastslået. I et andet

39956_spc.doc

Side 10 af 22

forsøg, hvor 75 børn i alderen 1 til 6 år blev randomiseret, forekom ingen signifikant

forhøjede levertransaminaser eller død ved valsartanbehandling.

Hyperkaliæmi blev observeret oftere hos børn og unge i aldersgruppen 6 til under 18 år

med en underliggende kronisk nyresygdom.

Der blev udført en poolet analyse med 560 pædiatriske hypertensive patienter (i alderen 6-

17 år) som fik enten valsartan monoterapi [n=483] eller antihypertensiv kombinationsterapi

inklusive valsartan [n=77]. Ud af de 560 patienter havde 85 (15,2%) kronisk nyresvigt

(baseline GFR <90 mL/min/1,73m

). I alt stoppede 45 (8,0%) patienter med forsøget på

grund af bivirkninger. I alt oplevede 111 (19,8%) patienter bivirkninger, hvor hovedpine

(5,4%), svimmelhed (2,3%) og hyperkaliæmi (2,3%) var de mest hyppige. Hos patienter

med kronisk nyresvigt, var de mest hyppige bivirkninger hyperkaliæmi (12,9%),

hovedpine (7,1%), øget blodkreatinin (5,9%) og hypotension (4,7%). Hos patienter uden

kronisk nyresvigt var de mest hyppige bivirkninger hovedpine (5,1%) og svimmelhed

(2,7%). Der blev observeret flere bivirkninger hos patienter, der modtog valsartan i

kombination med andre antihypertensiva end valsartan alene.

Den sikkerhedsprofil, der er set i kontrollerede, kliniske forsøg med voksne patienter med

post-myokardieinfarkt og/eller hjertesvigt, er anderledes end den overordnede

sikkerhedsprofil, der er set hos hypertensive patienter. Dette kan skyldes patienternes

underliggende sygdom. Bivirkninger, der forekom hos voksne patienter med post-

myokardieinfarkt og/eller hjertesvigt, er angivet i nedenstående tabel:

Post-myokardieinfarkt og/eller hjertesvigt (kun undersøgt hos voksne patienter)

Blod og lymfesystem

Ikke kendt

Trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt

Hypersensitivitetsreaktioner inklusive

serumsyge

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig

Hyperkaliæmi

Ikke kendt

Øget serum-kalium, hyponatriæmi

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed, stillingsbetinget svimmelhed

Ikke almindelig

Synkope, hovedpine

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Vertigo

Hjerte

Ikke almindelig

Hjertesvigt

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hypotension, ortostatisk hypotension

Ikke kendt

Vasculitis

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Kvalme, diarré

Lever og galdeveje

39956_spc.doc

Side 11 af 22

Ikke kendt

Forhøjede leverfunktionstal

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Angioødem

Ikke kendt

Bulløs dermatit, udslæt, pruritus

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt

Myalgi

Nyrer og urinveje

Almindelig

Nyresvigt og nyreinsufficiens

Ikke almindelig

Akut nyresvigt, forhøjet serum-kreatinin

Ikke kendt

Forhøjet blodurinstof

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Ikke almindelig

Asteni, træthed

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Overdosering med Diovan kan resultere i udtalt hypotension, som kan føre til nedsat

bevidsthedsniveau, kredsløbskollaps og/eller shock.

Behandling

Den terapeutiske vurdering afhænger af tidspunktet for indtagelse og af symptomernes art

og alvor. I behandlingen er stabilisering af kredsløbet det vigtigste.

Såfremt der opstår hypotension, skal patienten placeres i rygliggende stilling, og der bør

hurtigt gives salt og væskesupplement.

Det er usandsynligt at valsartan fjernes ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 CA 03. Angiotensin II-antagonister, almindelig.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

39956_spc.doc

Side 12 af 22

Valsartan er en oralt, aktiv, potent og specifik angiotensin II-receptorantagonist. Det virker

selektivt på AT

-receptor subtypen, som er ansvarlig for angiotensin II's kendte virkninger.

Efter hæmning af AT

-receptoren med valsartan forhøjes angiotensin II’s plasmaniveau.

Dette kan stimulere den ublokerede AT

-receptor subtype, som tilsyneladende modvirker

effekten af AT

-receptoren. Valsartan udviser ikke partiel agonistaktivitet på AT

receptoren og har en meget højere (ca. 20.000 gange) affinitet for AT

-receptoren end for

-receptoren. Valsartan er ikke kendt for at binde sig til eller blokere andre

hormonreceptorer eller ion-kanaler, der vides at være vigtige for den kardiovaskulære

regulering.

Valsartan hæmmer ikke ACE (også kendt som kininase II), som omdanner angiotensin I til

angiotensin II og nedbryder bradykinin. Da der ikke er nogen virkning på ACE og ingen

potensering af bradykinin eller substans P, er det usandsynligt, at angiotensin II-

antagonister vil være forbundet med hoste. I kliniske undersøgelser, hvor valsartan blev

sammenlignet med en ACE-hæmmer, var incidensen af tør hoste signifikant (P < 0,05)

mindre hos patienter i valsartanbehandling end hos patienter i behandling med en ACE-

hæmmer (henholdsvis 2,6 % versus 7,9 %). I en klinisk undersøgelse med patienter, som

tidligere havde haft tør hoste under behandling med en ACE-hæmmer, konstateredes tør

hoste hos 19,5 % af patienterne i valsartanbehandling, 19,0 % i thiazidbehandling,

sammenholdt med 68,5 % i behandling med en ACE-hæmmer (P < 0,05).

Hypertension (kun 80 mg, 160 mg og 320 mg)

Når Diovan administreres til hypertensive patienter, sker der en reduktion af blodtrykket

uden påvirkning af pulsen.

Efter oral indtagelse af en enkelt dosis, sætter den antihypertensive effekt ind i løbet af 2

timer hos de fleste patienter, og den maksimale reduktion af blodtrykket opnås i løbet af 4-

6 timer. Den antihypertensive effekt varer i 24 timer efter dosis. Ved gentagen dosering

opnås den antihypertensive effekt i væsentlig grad inden for 2 uger, og maksimal effekt

opnås inden for 4 uger og opretholdes under vedvarende behandling. Ved kombination

med hydrochlorthiazid opnås yderligere signifikant additiv blodtrykssænkning.

Pludselig seponering af Diovan har ikke resulteret i rebound-hypertension eller andre

uønskede hændelser.

Hos hypertensive patienter med type 2--diabetes og mikroalbuminuri har valsartan vist at

reducere udskillelse af albumin via urinen. MARVAL (Micro Albuminuria Reduction with

Valsartan)-undersøgelsen vurderede reduktionen i udskillelse af albumin via urinen (UAE)

med valsartan (80-160 mg en gang daglig) vs amlodipin (5-10 mg en gang daglig), hos 332

type 2- diabetespatienter (gennemsnitsalder: 58 år; 265 mænd) med mikroalbuminuri

(valsartan: 58 µg/min; amlodipin: 55,4 µg/min) og normalt eller højt blodtryk og med

bevaret nyrefunktion (blodkreatinin <120 µmol/l). Efter 24 uger var UAE reduceret

(p<0,001) med 42 % (-24,2 µg/min; 95 % konfidensinterval: -40,4 til -19,1) med valsartan

og cirka 3 % (-1.7 µg/min; 95 % konfidensinterval: -5,6 til 14,9) med amlodipin trods

ensartet reduktion af blodtryksværdierne i begge grupper.

DROP (Diovan Reduction of Proteinuria)-undersøgelsen undersøgte yderligere

effektiviteten af valsartan mht. reduktion af UAE hos 391 hypertensive patienter

(BT=150/88 mmHg) med type 2-diabetes, albuminuri (gennemsnit=102 µg/min; 20-700

µg/min) og bevaret nyrefunktion (gennemsnitlig serumkreatinin = 80 µmol/l). Patienterne

39956_spc.doc

Side 13 af 22

blev randomiseret til en af 3 valsartandoser (160, 320 og 640 mg/od) og behandledes i 30

uger. Formålet med undersøgelsen var at bestemme den optimale valsartandosis til

reduktion af UAE hos hypertensive patienter med type 2--diabetes. Efter 30 uger var den

procentmæssige ændring af UAE signifikant reduceret med 36 % i forhold til baseline med

valsartan 160 mg (95 % konfidensinterval: 22 til 47 %) og med 44 % med valsartan 320

mg (95 % konfidensinterval: 31 til 54 %). Heraf udledtes, at 160-320 mg valsartan gav

klinisk relevante reduktioner af UAE hos hypertensive patienter med type 2-diabetes.

Nyligt myokardieinfarkt (kun 40 mg, 80 mg og 160 mg)

VALIANT-undersøgelsen (The VALsartan In Acute myocardial iNfarcTion trial) var en

randomiseret, kontrolleret, multinational, dobbeltblindet undersøgelse med 14.703

patienter med akut myokardieinfarkt og tegn, symptomer eller radiologisk verificeret

kongestivt hjertesvigt og/eller venstre ventrikulær systolisk dysfunktion (påvist ved en

uddrivningsfraktion (LVEF) på ≤ 40 % ved radionukleid ventrikulografi eller ≤ 35 % ved

ekkokardiografi eller kontrast-angiografi). Patienterne blev randomiseret inden for 12 timer

til 10 dage efter indtræden af symptomer på myokardieinfarkt til valsartan, captopril eller

en kombination af begge. Den gennemsnitlige behandlingsvarighed var 2 år. Det primære

endepunkt var tid til mortalitet uanset årsag.

Valsartan var lige så effektivt som captopril til reduktion af totalmortalitet efter

myokardieinfarkt.Totalmortaliteten var ens i valsartan- (19,9 %), captopril- (19,5 %) og

valsartan + captopril- (19,3 %) grupperne. Kombinationen af valsartan og captopril gav

ikke yderligere fordele i forhold til captopril alene. Der var ingen forskel mellem valsartan

og captopril med hensyn til totalmortalitet, baseret på alder, køn, race, baseline-

behandlinger eller tilgrundliggende sygdom. Valsartan var også effektivt med hensyn til

forlængelse af tiden til og reduktion af kardiovaskular mortalitet, hospitalisering for

hjertesvigt, recidiverende myokardieinfarkt, genoplivning ved hjertestop samt non-fatal

apopleksi (sekundært sammensat endepunkt).

Sikkerhedsprofilen for valsartan stemte overens med det kliniske forløb hos patienter

behandlet efter myokardieinfarkt. Med hensyn til nyrefunktion blev der observeret

fordobling af serumkreatinin hos 4,2 % af de valsartan-behandlede patienter, hos 4,8 % af

patienterne behandlet med valsartan+captopril og hos 3,4 % af de captopril-behandlede

patienter. Ophør som følge af forskellige former for nyreinsufficiens forekom hos 1,1 % af

de valsartan-behandlede patienter, hos 1,3 % af patienterne behandlet med

valsartan+captopril og hos 0,8 % af de captopril-behandlede patienter. Der bør inkluderes

en vurdering af nyrefunktionen ved evaluering af patienterne efter myokardieinfarkt.

Der var ingen forskel i totalmortalitet, kardiovaskular mortalitet eller morbiditet, når

betablokkere blev administreret sammen med kombinationen af valsartan og captopril,

valsartan alene eller captopril alene. Uafhangigt af forsøgsmedicinen var mortaliteten

lavere i den gruppe af patienter der blev behandlet med betablokkere, hvilket tyder på, at

den kendte fordel ved betablokkere hos denne population opretholdtes i dette forsøg.

Hjertesvigt (kun 40 mg, 80 mg og 160 mg)

Val-HeFT var et randomiseret, kontrolleret, multinationalt, klinisk forsøg, hvor valsartan

blev sammenlignet med placebo med hensyn til morbiditet og mortalitet hos 5.010

patienter med hjertesvigt NYHA-klasse II (62 %), III (36 %) og IV (2 %) i konventionel

behandling samt LVEF <40 % og LVIDD (left ventricular internal diastolic diameter) >2,9

cm/m2. Basisbehandling inkluderede ACE-hæmmere (93 %), diuretika (86 %), digoxin (67

39956_spc.doc

Side 14 af 22

%) og betablokkere (36 %). Den gennemsnitlige varighed af opfølgning var næsten 2 år.

Gennemsnitlig daglig dosis af Diovan i Val-HeFT var 254 mg. Forsøget havde 2 primære

endepunkter: Mortalitet af enhver årsag (tid til død) og samlet mortalitet og

hjertesvigtsmorbiditet (tid til første sygdomshændelse) defineret som død, pludselig død

med genoplivning, hospitalisering for hjertesvigt eller administration af intravenøse

inotropika eller vasodilatatorer i 4 timer eller derover uden hospitalisering.

Mortalitet af enhver årsag var ens (p=NS) i valsartan- (19,7 %) og placebo- (19,4 %)

grupperne. Den primære fordel var på 27,5 % (95 % konfidensinterval: 17 til 37 %)

reduktion af risiko for tid til første hospitalisering pga. hjertesvigt (13,9 % vs. 18,5 %).

Resultater, der taler til fordel for placebo (samlet mortalitet og morbiditet var 21,9 % ved

placebo vs. 25,4 % i valsartan-gruppen), blev observeret for de patienter, der fik

trippelkombination af en ACE-hæmmer, en beta-blokker og valsartan.

Morbiditetsfordelene var størst i en undergruppe af patienter, der ikke fik en ACE-hæmmer

(n=366). I denne undergruppe blev mortaliteten uanset årsag signifikant reduceret med

valsartan sammenlignet med placebo med 33 % (95 % konfidensinterval: -6 % til 58 %)

(17,3 % valsartan vs. 27,1 % placebo) og den sammensatte mortalitets- og

morbiditetsrisiko blev signifikant reduceret med 44 % (24,9 % valsartan vs. 42,5 %

placebo).

Hos patienter, der fik en ACE-hæmmer uden betablokker, var mortaliteten uanset årsag

ensartet (p=NS) i valsartan- (21,8 %) og placebo- (22,5 %) gruppen. Den samlede

mortalitets- og morbiditetsrisiko blev signifikant reduceret med 18,3 % (95 %

konfidensinterval: 8 % til 28 %) med valsartan sammenlignet med placebo (31,0 % vs.

36,3 %).

I den samlede Val-HeFT population viste patienter behandlet med valsartan signifikante

forbedringer i NYHA-klasse og tegn og symptomer på hjertesvigt, inklusive dyspnø,

træthed, ødem og rallen sammenlignet med placebo. Patienter behandlet med valsartan

havde bedre livskvalitet end placebobehandlede patienter, påvist ved ændring i

livskvalitetsscore (Minnesota Living with Heart Failure Quality of Life score) fra baseline

til endepunkt. Uddrivningsfraktionen øgedes signifikant, og LVIDD reduceredes

signifikant fra baseline til endepunkt hos patienter behandlet med valsartan sammenlignet

med placebo.

Andet: dobbeltblokade af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptor-blokker er undersøgt i to

store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and

in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans

Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning. VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes

mellitus og diabetisk nefropati. Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renale

og/eller kardiovaskulære mål og mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget

risiko for hyperkaliæmi, akut nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På

baggrund af de fælles farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for

andre ACE-hæmmere og angiotensin II-receptor-blokkere. ACE-hæmmere og angiotensin

39956_spc.doc

Side 15 af 22

II-receptor-blokkere bør derfor ikke anvendes samtidigt hos patienter med diabetisk

nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptor-blokker hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Pædiatrisk population

Hypertension

Valsartans antihypertensive virkning er blevet evalueret i fire randomiserede,

dobbeltblindede kliniske forsøg med 561 pædiatriske patienter i alderen 6 til under 18 år og

med 165 pædiatriske patienter i alderen 1 til 6 år. Nyre- og urinvejslidelser og fedme var

de mest almindelige underliggende sygdomstilstande, som kunne bidrage til hypertension

hos børnene inkluderet i disse forsøg.

Klinisk erfaring med børn på eller over 6 år

I et klinisk forsøg med 261, der inkluderede hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6

til 16 år, fik patienter, som vejede <35 kg, 10, 40 eller 80 mg valsartantabletter dagligt (lav,

middel og høj dosis), og patienter, som vejede ≥35 kg, fik 20, 80 eller 160 mg

valsartantabletter dagligt (lav, middel og høj dosis). Ved slutningen af 2 uger reducerede

valsartan både systolisk og diastolisk blodtryk på en dosisafhængig måde. Overordnet

reducerede de tre dosisniveauer af valsartan (lav, middel og høj) signifikant det systoliske

blodtryk med henholdsvis 8, 10, 12 mmHg fra baseline. Patienterne blev derefter

randomiseret til enten at fortsætte med at få den samme dosis af valsartan eller blev skiftet

til placebo. Hos patienter, som forsatte med at få middel og høj dosis valsartan, var

systolisk blodtryk ved trough 4 og 7 mmHg lavere end hos patienter, som fik

placebobehandling. Hos patienter, som fik den lave dosis af valsartan, var systolisk

blodtryk ved trough tilsvarende det for patienter, som fik placebobehandling. Samlet var

den dosisafhængige antihypertensive virkning af valsartan konstant på tværs af alle

demografiske undergrupper.

I et andet klinisk forsøg, hvor 300 hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6 til under

18 år indgik, blev egnede patienter randomiseret til at få valsartan- eller enalapriltabletter i

12 uger. Børn, der vejede ≥18 kg og <35 kg, fik valsartan 80 mg eller enalapril 10 mg. De

patienter, der vejede ≥35 kg og <80 kg, fik valsartan 160 mg eller enalapril 20 mg, og de,

der vejede ≥80 kg, fik valsartan 320 mg eller enalapril 40 mg. Sænkningen i systolisk

blodtryk var ens for patienter, som fik valsartan (15 mmHg) og enalapril (14 mmHg) (non-

inferioritet p-værdi <0,0001). Der blev set ensartede resultater for diastolisk blodtryk med

reduktioner på 9,1 mmHg og 8,5 mmHg med henholdsvis valsartan og enalapril.

I et tredje open-label klinisk forsøg med 150 pædiatriske hypertensive patienter i alderen 6

til 17

år, fik egnede patienter (systolisk BT

≥95 procentvis for alder, køn og højde)

valsartan i 18 måneder for at evaluere sikkerhed og tolerabilitet. Ud af de 150 patienter der

39956_spc.doc

Side 16 af 22

deltog i studiet, modtog 41 patienter også samtidig antihypertensiva. Patienternes dosering

var baseret på deres vægtkategori i henhold til initial- og vedligeholdelsesdosis. Patienter

der vejede >18 til <35 kg, ≥35 til <80 kg og ≥80 til <160 kg modtog 40 mg, 80 mg og

160 mg. Doserne var titreret til henholdsvis 80 mg, 160 mg og 320 mg efter en uge.

Halvdelen af patienterne i forsøget (50,0%, n=75) havde kronisk nyresvigt, hvoraf 29,3%

(44) af patienterne havde kronisk nyresvigt i stadie 2 (GFR 60 – 89 mL/min/1.73m

) eller

stadie 3 (GFR 30 - 59 mL/min/1.73m

). Gennemsnitlig reduktion i systolisk blodtryk var

14,9 mmHg hos alle patienter (baseline 133,5 mmHg), 18,4 mmHg hos patienter med

kronisk nyresvigt (baseline 131,9 mmHg) og 11,5 mmHg hos patienter uden kronisk

nyresvigt (baseline 135,1 mmHg). Procentdelen af patienter, som opnåede total BT kontrol

(både systolisk og diastolisk BT<95 procentvis) var en smule højere hos patienter med

kronisk nyresvigt (79,5%), sammenlignet med patienter uden kronisk nyresvigt (72,2%).

Klinisk erfaring med børn yngre end 6 år

Der er blevet gennemført to kliniske forsøg med patienter i aldersgruppen 1 til 6 år med

henholdsvis 90 og 75 patienter. I disse forsøg blev der ikke inkluderet børn under 1 år. I

det første forsøg blev virkningen af valsartan bekræftet sammenlignet med placebo, men

der kunne ikke vises et dosisrespons. I det andet forsøg blev højere doser af valsartan

forbundet med større blodtrykssænkning, men dosisrespons-tendensen opnåede ikke

statistisk signifikans, og behandlingsforskellen sammenlignet med placebo var ikke

signifikant. På grund af disse usammenhængende resultater anbefales valsartan ikke til

denne aldersgruppe (se pkt. 4.8).

Det Europæiske Lægemiddelagentur har frafaldet forpligtigelsen til at indsende

forsøgsresultater med Diovan til hjertesvigt og hjertesvigt efter et nyligt myokardieinfarkt i

alle aldersgrupper af den pædiatriske population. Se pkt. 4.2 for information om brug til

børn.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration af valsartan alene nås maksimale plasmakoncentrationer af

valsartan efter 2-4 timer med tabletter og efter 1-2 timer med oral opløsning. Den

gennemsnitlige absolutte biotilgængelighed er henholdsvis 23 % og 39 % med tabletter og

oral opløsning. Føde reducerer eksponeringen (målt ved AUC) for valsartan med cirka 40

%, og den maksimale plasmakoncentration (Cmax) med cirka 50 %, selv om

valsartankoncentrationen i plasma fra cirka 8 timer efter doseringen er ens for gruppen

med føde og en fastende gruppe. Denne reduktion i AUC er dog ikke ledsaget af nogen

klinisk signifikant reduktion af den terapeutiske effekt, og valsartan kan derfor gives med

eller uden føde.

Fordeling

Steady-state fordelingsvolumen af valsartan efter intravenøs administration er cirka 17

liter, hvilket tyder på, at valsartan ikke fordeles i omfattende grad i væv. Valsartan er i høj

grad bundet til serumproteiner (94–97 %), hovedsageligt serumalbumin.

Biotransformation

Valsartan biotransformeres ikke i stort omfang, idet kun cirka 20 % af dosen genfindes

som metabolitter. En hydroxymetabolit er blevet identificeret i plasma i lave

koncentrationer (mindre end 10 % af valsartans AUC). Denne metabolit er farmakologisk

inaktiv.

39956_spc.doc

Side 17 af 22

Elimination

Valsartan udviser tokompartment halveringskinetik (t

½α

<1 time og t

½ß

omkring 9 timer).

Valsartan udskilles primært ved galdeudskillelse i fæces (cirka 83 % af dosis) og renalt i

urin (cirka 13 % af dosis), hovedsageligt som uomdannet stof. Efter intravenøs

administration er valsartans plasma-clearence cirka 2 l/t, og den renale clearance er 0,62 l/t

(cirka 30 % af den totale clearance). Halveringstiden for valsartan er 6 timer.

Patienter med hjertesvigt

(kun 40 mg, 80 mg og 160 mg)

Valsartans gennemsnitlige tid til maksimal koncentration og udskillelses-halveringstid hos

patienter med hjertesvigt svarer til det, der er observeret hos raske frivillige. AUC- og C

værdier for valsartan er omtrent proportionale med stigende dosis over det kliniske

dosisspænd (40-160 mg, 2 gange daglig). Den gennemsnitlige akkumuleringsfaktor er ca.

1,7. Den tilsyneladende clearance for valsartan er ca. 4,5 l/time efter oral administration.

Alder påvirker ikke den tilsyneladende clearance hos patienter med hjertesvigt.

Specielle patientpopulationer

Ældre

Hos nogle ældre patienter blev der observeret en noget højere plasmakoncentration af

valsartan end hos yngre patienter, men det er ikke vist at have nogen klinisk signifikans.

Nedsat nyrefunktion

Som forventet for et stof med en nyre-clearance på kun 30 % af total plasmaclearance, er

der ikke observeret nogen korrelation mellem nyrefunktion og systemisk eksponering af

valsartan. Dosisjustering er derfor ikke påkrævet for patienter med nedsat nyrefunktion

(kreatinin-clearance >10 ml/min). Der findes ingen erfaring mht. sikker brug hos patienter

med en kreatinin-clearance < 10 ml/min og patienter i dialysebehandling, derfor bør

valsartan anvendes med forsigtighed til disse patienter (se pkt. 4.2 og 4.4).

Valsartan er i høj grad bundet til plasmaproteiner, og det er derfor usandsynligt, at det kan

fjernes ved dialyse.

Nedsat leverfunktion

Cirka 70 % af den absorberede dosis udskilles i galden, hovedsageligt i uændret form.

Valsartan gennemgår ikke nogen nævneværdig biotransformation. Der blev observeret en

fordobling af eksponeringen (AUC) hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion

sammenlignet med raske forsøgspersoner. Der blev dog ikke observeret nogen korrelation

mellem valsartan-koncentrationer i blodet og graden af leverinsufficiens. Diovan er ikke

undersøgt hos patienter med alvorlig leverinsufficiens (se pkt. 4.2, 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

I et forsøg med 26 pædiatriske hypertensive patienter (aldersgruppe 1 til 16 år), der fik en

enkeltdosis af en suspension med valsartan (gennemsnitlig: 0,9 til 2 mg/kg med en

maksimal dosis på 80 mg), var clearance (liter/time/kg) af valsartan sammenlignelig på

tværs af aldersgruppen fra 1 til 16 år og svarende til den for voksne, som fik samme

formulering.

Nedsat nyrefunktion

39956_spc.doc

Side 18 af 22

Brug til pædiatriske patienter med kreatininclearence <30 ml/min og til pædiatriske

patienter i dialyse er ikke undersøgt. Valsartan anbefales derfor ikke til disse patienter.

Dosisjustering er ikke nødvendig til pædiatriske patienter med kreatininclearance

>30 ml/min. Nyrefunktion og serumkalium skal monitoreres tæt (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet,

karcinogenicitet.

Hos rotter førte maternelle toksiske doser (600 mg/kg/dag) i de sidste dage af

drægtighedsperioden samt i dieperioden til lavere overlevelse, lavere vægtforøgelse og

forsinket udvikling (pinna-løsning og åbning af øregang) hos ungerne (se pkt. 4.6). Disse

doser hos rotter (600 mg/kg/dag) er cirka 18 gange højere end den anbefalede humane

maksimumdosis, udregnet ifølge mg/m2 (beregningerne går ud fra en oral dosis på 320

mg/dag til en patient, der vejer 60 kg).

I prækliniske sikkerhedsundersøgelser på rotter forårsagede høje doser valsartan (200-600

mg/kg legemsvægt) reduktion af blodtal (erytrocytter, hæmoglobin og hæmatokritværdi)

og tegn på ændringer i den renale hæmodynamik (lettere forhøjet plasma-urinstof, samt

renal tubulær hyperplasi og basofili hos hanner). Disse doser hos rotter (200 og 600

mg/kg/dag) er cirka 6 og 18 gange højere end den anbefalede humane maksimumdosis,

udregnet ifølge mg/m2 (beregningerne går ud fra en oral dosis på 320 mg/dag til en patient,

der vejer 60 kg).

Hos silkeaber, som fik lignende doser, sås det samme, skønt mere alvorlige ændringer, især

i nyrerne, hvor ændringerne udviklede sig til nefropati, som omfattede forhøjet urinstof og

serum-kreatinin.

Hypertrofi i de renale juxtaglomerulære celler sås også hos begge arter. Alle ændringer

ansås for at være forårsaget af valsartans farmakologiske virkning, som især hos silkeaber

giver forlænget hypotension.

Hypertrofi af de renale juxtaglomerulære celler synes ikke at have relevans for mennesker,

som får terapeutiske doser valsartan.

Pædiatrisk population

Daglig oral dosering til neonatale/unge rotter (fra dag 7 postnatalt til dag 70 postnatalt)

med valsartan ved doser så små som 1 mg/kg/dag (omkring 10-35 % af den maksimalt

anbefalede pædiatriske dosis på 4 mg/kg/day på basis af systemisk eksponering) viste

vedvarende, irreversibel nyreskade. Denne virkning repræsenterer en forventet overdreven

farmakologisk effekt af ACE-hæmmere og angiotensin-II type I-blokkere. Sådanne

virkninger observeres, hvis rotter behandles de første 13 dage af livet. Denne periode er

sammenfaldende med 36 ugers gestationsalder hos mennesker, hvor svangerskabet en gang

imellem kan forlænges op til 44 uger efter undfangelse. Rotterne i det juvenile valsartan-

forsøg blev doseret op til dag 70, og virkning på nyreudviklingen (4-6 uger postnatalt) kan

ikke udelukkes. Funktionel nyreudvikling er en fortsat proces inden for det første leveår

hos mennesker. Som konsekvens heraf kan en klinisk relevant effekt hos børn <1 år ikke

39956_spc.doc

Side 19 af 22

udelukkes, hvorimod prækliniske data ikke indikerer sikkerhedsproblemer for børn over

1 år.

39956_spc.doc

Side 20 af 22

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Crospovidon type A

Silica, kolloid vandfrit

Magnesiumstearat

Filmovertræk

40 mg

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 8000

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, sort (E172)

80 mg

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 8000

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, gul (E172)

160 mg

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 8000

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, sort (E172)

320 mg

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 8000

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, sort (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

39956_spc.doc

Side 21 af 22

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 30 °C.

Opbevares i original emballage for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PE/PVDC/Alu blisterpakning

PVC/PVDC/Alu blisterpakning

Pakningsstørrelser: 7, 14, 28, 30, 56, 90 og 98 filmovertrukne tabletter.

PVC/PE/PVDC/Alu kalenderblister

PVC/PVDC/Alu kalenderblister

Pakningsstørrelser: 14, 28, 56, 98 og 280 filmovertrukne tabletter.

PVC/PE/PVDC/Alu perforeret enkeltdosisblister

PVC/PVDC/Alu perforeret enkeltdosisblister

Pakningsstørrelser: 56×1, 98×1, 280×1 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Healthcare A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

40 mg:

37642

80 mg:

32751

160 mg: 32752

320 mg: 39956

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

5. december 2001

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

17. maj 2018

39956_spc.doc

Side 22 af 22

Andre produkter

search_alerts

share_this_information