Diovan 160 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
VALSARTAN
Tilgængelig fra:
Paranova Danmark A/S
ATC-kode:
C09CA03
INN (International Name):
valsartan
Dosering:
160 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
41782
Autorisation dato:
2007-10-18

Indlægsseddel: Information til brugeren

Diovan

80 mg og 160 mg filmovertrukne tabletter

valsartan

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

– Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

– Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

– Lægen har ordineret Diovan til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom

de har de samme symptomer, som du har.

– Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlægsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Diovan

3. Sådan skal du tage Diovan

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. VIRKNING OG ANVENDELSE

Diovan indeholder det aktive stof valsartan og tilhører en gruppe medicin, der kaldes angio tensin-II-hæmmere, der hjælper med at sænke forhøjet

blodtryk. Angiotensin-II er et stof, som findes i kroppen og får blodkarrene til at trække sig sammen sådan, at blodtrykket stiger. Diovan hæmmer

virkningen af angiotensin-II. Derved udvides blodkarrene, og blodtrykket falder.

Diovan 80 mg og 160 mg filmovertrukne tabletter kan bruges til tre forskellige tilstande:

Behandling af forhøjet blodtryk hos voksne og hos børn og unge i alderen 6 til under 18 år. Forhøjet blodtryk øger belastningen af hjertet og

blodkarrene. Hvis det ikke behandles, kan det føre til, at blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne beskadiges, hvilket kan resultere i en

hjerneblødning, hjertesvigt eller nyresvigt. Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerteanfald. Ved at sænke blodtrykket til et normalt niveau

nedsættes risikoen for at få disse lidelser.

Behandling af voksne patienter, som for nylig har haft et hjerteanfald (myokardieinfarkt). ”Nylig” betyder her mellem 12 timer og 10 dage.

Behandling af voksne patienter med symptomatisk hjertesvigt. Diovan bruges, når en gruppe lægemidler kaldet angiotensin kon ver terende

enzym (ACE)-hæmmere (medicin mod hjertesvigt) ikke kan bruges. Diovan kan bruges som supplement til ACE-hæmmere, når anden medicin

mod hjertesvigt ikke kan bruges. Hjertesvigt er forbundet med åndenød og hævede fødder og ben på grund af væskean samlinger.

Hjertesvigt betyder, at hjertets evne til at pumpe blodet kraftigt nok rundt i hele kroppen er svækket.

2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE DIOVAN

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på

doserings etiketten.

Tag ikke Diovan:

hvis du er allergisk over for valsartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i Diovan (angivet i punkt 6).

hvis du har en alvorlig leversygdom.

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (det er også bedre at undgå Diovan tidligt i graviditeten - se afsnittet om graviditet).

Hvis noget af dette gælder for dig, skal du fortælle det til din læge og ikke tage Diovan.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Diovan:

hvis du har en leversygdom.

hvis du har en alvorlig nyresygdom, eller hvis du er i dialysebehandling.

hvis du lider af forsnævring af blodtilførslen til nyrerne.

hvis du for nylig har gennemgået en nyretransplantation (modtaget en ny nyre).

hvis du har en alvorlig hjertesygdom, bortset fra symptomatisk hjertesvigt eller hjerteanfald.

hvis du tidligere har oplevet hævelse af tunge og ansigt pga. en allergisk reaktion kaldet angioødem, på grund af anden medicin (inkl. ACE-

hæmmere). Hvis disse symptomer opstår, når du tager Diovan, skal du øjeblikkeligt stoppe med at tage Diovan og aldrig tage det igen. Se også

punkt 4 ”Bivirkninger”.

hvis du tager medicin, der øger mængden af kalium i blodet. Dette omfatter kaliumtilskud eller salterstatninger med kalium, kalium besparende

medicin og heparin. Det kan være nødvendigt at tjekke blodets kaliumindhold med regelmæssige mellemrum.

hvis du lider af aldosteronisme. Dette er en sygdom, hvor dine binyrer producerer for meget af hormonet aldosteron. Hvis dette gælder for dig,

frarådes det at tage Diovan.

hvis du har mistet meget væske (er dehydreret) på grund af diarré, opkastninger, eller høje doser af vanddrivende medicin (diuretika).

hvis du tager noget af følgende medicin, der anvendes til at behandle forhøjet blodtryk:

○ en ACE-hæmmer (fx enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer i forbindelse med sukkersyge.

○ aliskiren.

○ hvis du bliver behandlet med en ACE-hæmmer sammen med visse andre læge midler til at behandle dit hjertesvigt, der er kendt som

mineralokortikoid receptor antagonister (MRA) (fx spironolacton, eplerenon) eller betablokkere (fx metoprolol).

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (fx kalium) i dit blod med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Diovan”.

Hvis du tror, at du er gravid (eller planlægger at blive gravid), skal du fortælle det til lægen. Diovan frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og

det må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages efter tredje

måned af graviditeten (se afsnittet om graviditet).

Diovan

er et registreret varemærke, der tilhører Novartis AG.

013103P007

01/2020

Brug af anden medicin sammen med Diovan

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Behandlingens effekt kan blive påvirket, hvis du tager Diovan sammen med visse andre typer medicin. Det kan være nødvendigt at ændre

doseringen, at tage andre forholdsregler eller i nogle tilfælde stoppe med den ene medicin.

Dette gælder både for medicin på recept og for håndkøbsmedicin, især:

anden medicin mod forhøjet blodtryk, især vanddrivende medicin (diuretika), angiotensin converting enzyme hæmmer (ACE-hæmmer som fx

enalapril, lisinopril, osv.) eller aliskiren (se også information under overskrifterne ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

medicin, der øger mængden af kalium i blodet. Dette omfatter, kaliumtilskud eller salterstatning med kalium, kaliumbesparende medicin og

heparin.

en bestemt type smertestillende medicin, som hedder non-steroid-anti-inflammatorisk medicin (NSAID).

nogle typer antibiotika (rifamycingruppe), medicin, som anvendes til at beskytte mod afstødning af et transplantat (ciclosporin) eller antiretroviral

medicin, som anvendes til behandling af HIV/AIDS (ritonavir). Denne medicin kan øge effekten af Diovan.

lithium, medicin mod visse psykiske lidelser.

Derudover:

hvis du er i behandling efter et hjerteanfald, frarådes en kombination med ACE-hæmmere (medicin mod hjerteanfald).

hvis du er i behandling for symptomatisk hjertesvigt, frarådes en tredobbelt kombination med ACE-hæmmere og andre lægemidler til

behandling af hjertesvigt, der er kendt som mineralokortikoid receptorantagonister (MRA) (fx spironolacton, eplerenon) eller betablokkere

(fx metoprolol).

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til

råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Normalt vil din læge råde dig til at stoppe med at tage Diovan, før du bliver gravid, eller så snart du ved, at du er gravid, og råde dig til at tage en

anden medicin i stedet for Diovan. Diovan frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og det må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne

i graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det bruges efter graviditetens tredje måned.

Amning

Fortæl det til din læge, hvis du ammer eller skal til at begynde at amme. Diovan frarådes til mødre, der ammer, og din læge kan vælge en anden

behand ling, hvis du gerne vil amme, især hvis dit barn er nyfødt eller er født for tidligt.

Frugtbarhed

Patienter, der er bekymrede for deres frugtbarhed, mens de tager Diovan, rådes til at tale med deres læge.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du skal være sikker på, hvordan Diovan påvirker dig, før du kører bil, arbejder med værktøj og maskiner eller udfører andre aktiviteter, som kræver

din fulde opmærksomhed. Diovan kan, som megen anden medicin mod forhøjet blodtryk, i sjældne tilfælde gøre dig svimmel og påvirke evnen til at

koncentrere sig.

3. SÅDAN SKAL DU TAGE DIOVAN

Tag altid Diovan nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Folk med forhøjet blodtryk har ofte ingen tegn på denne lidelse. Mange føler sig helt raske. Det er derfor vigtigt, at du overholder dine lægebesøg,

selvom du føler dig rask.

Du kan tage Diovan sammen med eller uden mad. Du bør drikke et glas vand samtidig med, at du tager Diovan. Tag Diovan på cirka samme

tidspunkt hver dag.

Diovan findes i flere styrker. Vær derfor opmærk som på, at du ikke nødvendigvis kan bruge dine Diovan tabletter til alle de anførte doseringer.

Den sædvanlige dosis er

Voksne patienter med forhøjet blodtryk:

Den anbefalede dosis er 80 mg daglig. Imidlertid kan lægen i nogle tilfælde ordinere en højere dosis (fx 160 mg eller 320 mg). Lægen kan også

kombinere Diovan med anden medicin (fx vanddrivende medicin).

Børn og unge (6 til 18 år) med forhøjet blodtryk: Til patienter, som vejer mindre end 35 kg, er den anbefalede dosis 40 mg valsartan en gang

daglig.

Til patienter, som vejer 35 kg eller mere, er den anbefalede startdosis 80 mg valsartan en gang daglig. I nogle tilfælde kan din læge ordinere højere

doser (dosis kan øges til 160 mg og til højst 320 mg).

Voksne patienter efter et nyligt hjerteanfald:

Efter et hjerteanfald starter behandlingen generelt så tidligt som 12 timer efter anfaldet, sædvanligvis med en lav dosis på 20 mg 2 gange daglig.

Du får en dosis på 20 mg ved at dele 40 mg tabletten. Lægen vil gradvist øge dosis over adskillige uger til en maksimumdosis på 160 mg 2 gange

daglig. Den endelige dosis afhænger af, hvad du som patient kan tåle.

Diovan kan blive givet sammen med anden behandling for hjerteanfald, og din læge vil afgøre, hvilken behandling, der er bedst for dig.

Voksne patienter med hjertesvigt:

Behandlingen starter sædvanligvis med 40 mg

2 gange daglig. Lægen vil gradvist øge dosis over adskillige uger til en maksimumdosis på 160 mg

2 gange daglig. Den endelige dosis afhænger af, hvad du som patient kan tåle.

Diovan kan blive givet sammen med anden behandling for hjertesvigt, og din læge vil afgøre, hvilken behandling, der er bedst for dig.

Hvis du har taget for mange Diovan

Hvis du oplever kraftig svimmelhed og/eller besvimer, skal du omgående kontakte lægen og lægge dig ned. Kontakt lægen, skadestuen eller

apoteket, hvis du har taget flere Diovan tabletter end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Tag pakningen med.

Hvis du har glemt at tage Diovan

Hvis du har glemt at tage en dosis, så tag den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte

dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Diovan

Din sygdom kan blive forværret, hvis du holder op med at tage Diovan. Du må ikke stoppe med at tage din medicin, medmindre du har talt med din

læge om det.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4. BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræver omgående lægebehandling:

Du kan opleve symptomer på angioødem (en specifik allergisk reaktion), som fx:

hævelse i ansigt, læber, tunge eller svælg.

svært ved at trække vejret eller synkebesvær.

udslæt, kløe.

Hvis du får nogle af disse symptomer, skal du stoppe med at tage Diovan og omgående kontakte din læge (se også punkt 2 ”Advarsler og

forsigtighedsregler”).

Andre bivirkninger omfatter:

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

Svimmelhed.

Lavt blodtryk med eller uden symptomer som svimmelhed og besvimelse, når du rejser dig op.

Nedsat nyrefunktion (tegn på nyresvigt).

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

Angioødem (se afsnittet ”Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræver omgående lægebehandling”).

Pludseligt tab af bevidsthed (synkope).

Roterende/svimlende følelse (svimmelhed).

Stærkt nedsat nyrefunktion (tegn på akut nyresvigt).

Muskelkramper, unormal hjerterytme (tegn på hyperkaliæmi).

Stakåndethed, besvær med at trække vejret, når du ligger ned, opsvulmede ben eller fødder (tegn på hjertesvigt).

Hovedpine.

Hoste.

Mavesmerter.

Kvalme.

Diarré.

Træthed.

Svaghed.

Forhøjet niveau af serumkreatinin (hvilket kan være tegn på unormal nyrefunktion).

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke bestemmes ud fra de tilgængelige data):

Blæredannelse på huden (tegn på bulløs dermatit).

Allergisk reaktion med udslæt, kløe og nældefeber; symptomer med feber, hævede led og ledsmerter, muskelsmerter, hævede lymfeknuder

og/eller influenza-lignende symptomer kan opstå (tegn på serumsyge).

Purpurfarvede til røde pletter, feberkløe (tegn på betændelse i blodkar, også kaldet vasculitis).

Usædvanlige blødninger eller blå mærker (tegn på trombocytopeni).

Muskelsmerter (myalgi).

Feber, ondt i halsen eller mundsår på grund af infektioner (symptomer på lavt niveau af hvide blodlegemer, også kaldet neutropeni).

Nedsat hæmoglobintal og fald i procenten af røde blodlegemer i blodet (hvilket kan føre til anæmi i alvorlige tilfælde).

Forhøjet niveau af kalium i blodet (hvilket kan medføre muskelkramper og unormal hjerterytme i alvorlige tilfælde).

Forhøjede leverfunktionstal (hvilket kan være tegn på leverskader), herunder et forhøjet niveau af bilirubin i blodet (hvilket kan medføre

gulfarvning af hud og øjne i alvorlige tilfælde).

Forhøjet niveau af urinstof i blodet (hvilket kan være tegn på unormal nyrefunktion).

Lavt natriumindhold i blodet (som kan medføre træthed, forvirring, muskeltrækning og/eller i alvorlige tilfælde muskelkramper).

Hyppigheden af visse bivirkninger kan variere afhængigt af din tilstand. For eksempel blev bivirk

ninger som svimmelhed og nedsat nyrefunktion set

mindre hyppigt hos voksne patienter, der var i behandling for forhøjet blodtryk end hos voksne patienter, der var i behandling for hjertesvigt, eller

patienter, der for nylig havde haft et hjerteanfald.

Bivirkninger hos børn og unge er de samme, som dem, der er set hos voksne.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne

indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddel styrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5. OPBEVARING

Opbevar Diovan utilgængeligt for børn.

Må ikke opbevares over 30 °C.

Opbevares i original emballage for at beskytte mod fugt.

Brug ikke Diovan efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Diovan indeholder:

Aktivt stof: Valsartan. Hver filmovertrukken tablet indeholder 80 mg eller 160 mg valsartan.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon type A, vandfri kolloid silica og magnesiumstearat.

Filmovertræk 80 mg: Hypromellose, titandioxid (E171), macrogol 8000, gul jernoxid (E172) og rød jernoxid (E172).

Filmovertræk 160 mg: Hypromellose, titandioxid (E171), macrogol 8000, sort jernoxid (E172), gul jernoxid (E172) og rød jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser:

Diovan 80 mg filmovertrukne tabletter er svagt røde, runde tabletter med delekærv på den ene side. Tabletterne er præget med ”D” på den ene side

af delekærven og ”V” på den anden side af dele kærven og ”NVR” på den modsatte side af tablet ten. Delekærven er der, for at tabletten kan deles,

så den er nemmere at sluge, ikke for at kunne dosere to halve tabletter.

Diovan 160 mg er en grå-orange, oval tablet med delekærv på den ene side, mærket med DX på den ene side af delekærven og DX på den ene side

af delekærven og NVR på den modsatte side af tabletten. Tabletten har kun delekærv for at muliggøre deling af tabletten, så den er nemmere at

sluge. Tabletten kan ikke deles i to lige store doser.

Pakningsstørrelser

Diovan 80 mg findes i pakningsstørrelsen 98 filmovertrukne tabletter.

Diovan 160 mg findes i pakningsstørrelserne 28 og 98 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S,

Marielundvej 46D, 2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack B.V.

Vijzelweg 32, 8243 PM Lelystad, Holland

Denne indlægsseddel blev senest ændret 01/2020.

17. maj 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Diovan, filmovertrukne tabletter (Paranova)

0.

D.SP.NR.

09551

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Diovan

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En filmovertrukket tablet indeholder 160 mg valsartan.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter (Paranova)

Grå-orange, oval, filmovertrukket tablet, lettere konveks, delekærv på den ene side præget

med "DX" på den ene side af delekærven og "DX" på den anden side af delekærven og

"NVR" på den modsatte side af tabletten. Tabletten har kun delekærv for at muliggøre deling

af tabletten, så den er nemmere at sluge. Tabletten kan ikke deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension

Behandling af essentiel hypertension hos voksne og hypertension hos børn og unge i

aldersgruppen 6 til 18 år.

Nyligt myokardieinfarkt

Behandling af klinisk stabile voksne patienter med symptomatisk hjertesvigt eller

asymptomatisk systolisk dysfunktion af venstre ventrikel efter nyligt (12 timer – 10 dage)

myokardieinfarkt (se pkt. 4.4 og pkt. 5.1).

Hjertesvigt

Behandling af voksne patienter med symptomatisk hjertesvigt, når ACE-hæmmere ikke

tolereres eller hos patienter, der ikke tolererer betablokkere som tillægsbehandling til

41782_spc.doc

Side 1 af 19

ACE-hæmmere når mineralokortikoid receptorantagonister ikke kan anvendes (se pkt. 4.2,

4.4, 4.5 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Hypertension

Den anbefalede startdosis af Diovan er 80 mg en gang daglig. Den antihypertensive effekt

ses i betydelig grad inden for 2 uger, og maksimal effekt opnås inden for 4 uger. Hos nogle

patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, kan dosis øges til 160 mg og til

maksimalt 320 mg.

Diovan kan også administreres sammen med andre antihypertensive lægemidler. Ved

tilføjelse af et diuretikum som f.eks. hydrochlorthiazid vil blodtrykket falde yderligere hos

disse patienter.

Nyligt myokardieinfarkt

Til klinisk stabile patienter kan behandling initieres helt ned til 12 timer efter et

myokardieinfarkt. Efter en startdosis på 20 mg 2 gange daglig, skal valsartan titreres til 40

mg, 80 mg og 160 mg 2 gange daglig over de næste få uger. Startdosis opnås ved at dele

40 mg tabletten.

Den maksimale måldosis er 160 mg 2 gange daglig. Generelt anbefales det, at patienterne

når et dosisniveau på 80 mg 2 gange daglig i løbet af 2 uger efter påbegyndt behandling og,

at den maksimale måldosis på 160 mg 2 gange daglig nås i løbet af 3 måneder afhængigt af

patientens tolerabilitet. Hvis der opstår symptomatisk hypotension, eller nyreinsufficiens,

skal dosisreduktion overvejes.

Valsartan kan anvendes af patienter, som er i anden behandling efter myokardieinfarkt,

f.eks. med trombolytika, acetylsalicylsyre, betablokkere, statiner og diuretika.

Kombination med ACE-hæmmere anbefales ikke (se pkt. 4.4 og pkt. 5.1).

Evaluering af patienter efter et myokardieinfarkt bør altid inkludere vurdering af

nyrefunktionen.

Hjertesvigt

Den anbefalede startdosis af Diovan er 40 mg 2 gange daglig. Optitrering til 80 mg og 160

mg 2 gange daglig skal foretages med intervaller på mindst to uger til højeste dosis, som

tolereres af patienten. Det bør overvejes at reducere dosis af samtidigt administrerede

diuretika. Højeste daglige dosis administreret i kliniske forsøg er 320 mg i delte doser.

Valsartan kan administreres med anden behandling for hjertesvigt. Trippel-kombinationen

af en ACEhæmmer, en beta-blokker og valsartan kan dog ikke anbefales (se pkt. 4.4 og

pkt. 5.1).

Evaluering af patienter med hjertesvigt bør altid inkludere vurdering af nyrefunktionen.

Yderligere informationer vedrørende særlige populationer

Ældre

Der kræves ingen dosisjustering hos ældre patienter.

41782_spc.doc

Side 2 af 19

Nedsat nyrefunktion

Der kræves ingen dosisjustering for voksne patienter med en kreatinin-clearance >10

ml/min (se pkt. 4.4 og 5.2). Samtidig anvendelse af Diovan og aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 mL/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Diabetes Mellitus

Samtidig anvendelse af Diovan og aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes

mellitus (se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion

Diovan er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat leverfunktion, biliær cirrose og

hos patienter med kolestase (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2). Hos patienter med let til moderat

nedsat leverfunktion uden kolestase bør dosis af valsartan ikke overskride 80 mg.

Pædiatrisk population

Hypertension

- Børn og unge i aldersgruppen 6 til 18 år

Startdosis er 40 mg en gang daglig til børn, der vejer under 35 kg, og 80 mg en gang daglig

til børn, der vejer 35 kg eller mere. Dosis bør justeres i henhold til virkningen på

blodtrykket. Maksimale doser undersøgt i kliniske forsøg er angivet i tabellen nedenfor.

Højere doser end dem, der er anført, er ikke undersøgt og anbefales derfor ikke.

Vægt

Maksimaldosis undersøgt i kliniske forsøg

≥18 kg til <35 kg

80 mg

≥35 kg til <80 kg

160 mg

≥80 kg til ≤160 kg

320 mg

- Børn under 6 år

Tilgængelige data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2. Sikkerhed og virkning er imidlertid

ikke fastsat for børn i aldersgruppen 1 til 6 år.

Brug til pædiatriske patienter i aldersgruppen 6 til 18 år med nedsat nyrefunktion

Brug til pædiatriske patienter med kreatininclearence <30 ml/min og til pædiatriske

patienter i dialyse er ikke undersøgt. Valsartan anbefales derfor ikke til disse patienter.

Dosisjustering er ikke nødvendig til pædiatriske patienter med kreatininclearance

>30 ml/min. Nyrefunktion og serumkalium skal monitoreres tæt (se pkt. 4.4 og 5.2).

Brug til patienter i aldersgruppen 6 til 18 år med nedsat leverfunktion

Som hos voksne er Diovan kontraindiceret hos pædiatriske patienter med svært nedsat

leverfunktion, biliær cirrose og hos patienter med kolestase (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2). Der er

begrænset klinisk erfaring med Diovan hos pædiatriske patienter med mildt til moderat

nedsat leverfunktion. Valsartandosis bør ikke overskride 80 mg hos disse patienter.

41782_spc.doc

Side 3 af 19

Hjertesvigt og nyligt myokardieinfarkt

På grund af manglende dokumentation for sikkerhed og virkning anbefales Diovan ikke til

behandling af hjertesvigt eller nyligt myokardieinfarkt hos børn og unge under 18 år.

Administrationsmåde

Diovan kan tages uafhængigt af måltider og bør tages sammen med vand.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Alvorlig leverinsufficiens, biliær cirrose og kolestase.

Andet og tredje trimester af graviditet (se pkt. 4.4 og 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hyperkaliæmi

Samtidig brug af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika, salterstatninger indeholdende

kalium eller andre produkter, som kan øge kaliumniveauet (heparin o. lign.) kan ikke

anbefales. Monitorering af kalium bør ske efter behov.

Nedsat nyrefunktion

Der er på nuværende tidspunkt ingen erfaring vedrørende sikker brug til patienter med

kreatininclearance <10 ml/min og til patienter i dialyse. Valsartan skal derfor bruges med

forsigtighed hos disse patienter. Dosisjustering er ikke nødvendig til voksne patienter med

kreatininclearance >10 ml/min (se pkt. 4.2 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Diovan bør anvendes med forsigtighed til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion uden kolestase (se pkt. 4.2 og 5.2).

Patienter med natrium- og/eller væskemangel

Symptomatisk hypotension kan i sjældne tilfælde opstå efter påbegyndt behandling med

Diovan hos patienter med alvorlig natrium- og/eller væskemangel, såsom de, der får høje

doser af diuretika. Natrium- og/eller væskemangel bør derfor korrigeres før

behandlingsstart med Diovan som for eksempel ved reduktion af diuretikadosis.

Nyrearteriestenose

Hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose i en enkelt nyre, er sikkerheden

ved brug af Diovan ikke klarlagt.

Korttidsbehandling af 12 patienter med renovaskulær hypertension sekundært til unilateral

nyrearteriestenose bevirkede ingen signifikant ændring af den renale hæmodynamik,

serum-kreatinin eller blodurinstof (BUN). Imidlertid anbefales monitorering af

nyrefunktionen, når patienter behandles med valsartan, fordi andre stoffer, som påvirker

renin-angiotensin-systemet, kan øge blodurinstof og serumkreatinin hos patienter med

unilateral nyrearteristenose.

Nyretransplantation

Der er på nuværende tidspunkt ingen erfaring med sikkerheden ved brug af Diovan til

patienter, som for nyligt er blevet nyretransplanteret.

41782_spc.doc

Side 4 af 19

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme bør ikke behandles med Diovan, da deres

renin-angiotensinsystem ikke er aktiveret.

Aorta- og mitralklapstenose; obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som ved andre vasodilatorer bør der udvises særlig forsigtighed over for patienter, med

aorta- eller mitralklapstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati (HOCM).

Graviditet

Behandling med angiotensin II-antagonister (AIIA) bør ikke påbegyndes under graviditet.

Medmindre fortsat behandling med AIIA vurderes at være nødvendig, bør patienter, som

planlægger at blive gravide, skiftes til en alternativ hypertensionsbehandling med en

dokumenteret sikkerhedsprofil til brug ved graviditet. Ved konstateret graviditet skal

behandlingen med AIIA afbrydes med det samme, og om nødvendigt skal en anden

behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Nyligt myokardieinfarkt

Kombinationsbehandling med captopril og valsartan har ikke vist yderligere klinisk effekt,

tværtimod øges risikoen for bivirkninger sammenlignet med behandling med de respektive

lægemidler alene (se pkt. 4.8 og 5.1). Derfor kan kombinationen af valsartan og en ACE-

hæmmer ikke anbefales. Der skal udvises forsigtighed når behandling af post-

myokardieinfarktpatienter indledes. Evaluering af post-myokardieinfarktpatienter bør altid

inkludere vurdering af nyrefunktionen (se pkt. 4.2).

Brug af Diovan til post-myokardieinfarktpatienter medfører ofte en vis reduktion af

blodtrykket, men seponering af behandlingen på grund af vedvarende symptomatisk

hypotension er normalt ikke nødvendig, forudsat at doseringsvejledningen følges (se pkt.

4.2).

Hjertesvigt

Hos patienter med hjertesvigt har trippelkombination af en ACE-hæmmer, en beta-blokker

og valsartan ikke vist nogen klinisk fordel (se pkt. 5.1). Denne kombination øger

tilsyneladende risikoen for bivirkninger, og anbefales derfor ikke.

Der skal udvises forsigtighed, når behandling af patienter med hjertesvigt indledes.

Evaluering af patienter med hjertesvigt bør altid inkludere vurdering af nyrefunktionen (se

pkt. 4.2).

Brug af Diovan til patienter med hjertesvigt medfører ofte en vis reduktion af blodtrykket,

men seponering af behandlingen på grund af vedvarende symptomatisk hypotension er

normalt ikke nødvendig, forudsat at doseringsvejledningen følges (se pkt. 4.2).

Hos patienter, hvis nyrefunktion kan afhænge af aktiviteten af renin-angiotensin-systemet

(f.eks. patienter med alvorlig kongestiv hjerteinsufficiens), er behandling med ACE-

hæmmere blevet relateret til oliguri og/eller progressiv azotæmi og i sjældne tilfælde til

akut nyresvigt og/eller død. Da valsartan er en angiotensin II-antagonist, kan det ikke

udelukkes, at anvendelse af Diovan kan være forbundet med forringelse af nyrefunktionen.

Angioødem i anamnesen

Der er indberettet angioødem, inklusive hævet strubehoved og glottis, som forårsagede

luftvejsobstruktion og/eller hævelse af ansigt, læber, svælg og/eller tunge hos patienter

behandlet med valsartan. Nogle af disse patienter havde tidligere haft angioødem forbundet

med andre lægemidler heriblandt ACE-hæmmere. Diovan skal seponeres med det samme

hos patienter, som får angioødem, og Diovan må ikke gives igen (se pkt. 4.8).

41782_spc.doc

Side 5 af 19

Pædiatrisk population

Nedsat nyrefunktion

Brug til pædiatriske patienter med kreatininclearance <30 ml/min og til pædiatriske

patienter i dialyse er ikke undersøgt. Valsartan anbefales derfor ikke til disse patienter.

Dosisjustering er ikke nødvendig til pædiatriske patienter med kreatininclearance

>30 ml/min (se pkt. 4.2 og 5.2). Nyrefunktion og serumkalium skal monitoreres tæt under

behandling med valsartan. Dette gælder særligt, når valsartan gives ved tilstedeværelse af

andre tilstande (feber, dehydrering), som kan forringe nyrefunktionen.

Nedsat leverfunktion

Som hos voksne er Diovan kontraindiceret hos pædiatriske patienter med svært nedsat

leverfunktion, biliær cirrose og hos patienter med kolestase (se pkt. 4.3 og 5.2). Der er

begrænset klinisk erfaring med Diovan hos pædiatriske patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion. Valsartandosis bør ikke overskride 80 mg hos disse patienter.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Dobbelt blokade af Renin-Angiotensin-Aldosteron-systemet (RAAS) med angiotensin II-

receptor-blokkere, ACE-hæmmere eller aliskiren

Data fra kliniske forsøg har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) ved kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptor-blokkere eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger som

hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Samtidig anvendelse anbefales ikke

Lithium

Reversible forhøjelser af serum-lithium-koncentrationer og toksicitet er blevet rapporteret ved

samtidig administration af lithium og ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor-

antagonister inklusive Diovan. Hvis kombinationen viser sig nødvendig, anbefales en

omhyggelig monitorering af serum-lithium-niveauerne. Hvis der samtidig også anvendes et

diuretikum, er risikoen for lithium-toksicitet formodentlig forøget yderligere.

Kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, salterstatninger indeholdende kalium og andre

stoffer, der kan forhøje kalium-niveauerne

Hvis et lægemiddel, som påvirker kaliumniveauerne, vurderes nødvendigt i kombination med

valsartan, tilrådes monitorering af kalium-plasma-niveauerne.

Forsigtighed er påkrævet ved samtidig brug

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAIDer), herunder selektive COX-2-

hæmmere, acetylsalicylsyre >3 g/dag, og ikke-selektive NSAIDer

Når angiotensin II-antagonister administreres samtidigt med NSAIDer, kan der forekomme en

svækkelse af den antihypertensive effekt. Yderligere kan samtidig brug af angiotensin II-

antagonister og NSAIDer føre til en øget risiko for forværring af nyrefunktionen og forhøjet

kaliumindhold i serum. Det anbefales derfor at monitorere nyrefunktionen i begyndelsen af

behandlingen, lige som tilstrækkelig hydrering af patienten anbefales.

41782_spc.doc

Side 6 af 19

Transportører

In vitro data indikerer, at valsartan er et substrat af leveroptagelsestransportøren

OATP1B1/OATP1B3 og effluxtransportøren MRP2. Den kliniske relevans af disse

resultater kendes ikke. Samtidig administration af hæmmere af optagelsestransportøren (fx

rifampin, ciclosporin) eller effluxtransportøren (fx ritonavir) kan øge valsartans systemiske

eksponering. Passende forsigtighed skal udvises, når samtidig behandling med sådanne

lægemidler begyndes eller slutter.

Andet

I lægemiddelinteraktionsstudier med valsartan er der ikke fundet klinisk signifikante

interaktioner med valsartan eller med nogen af de følgende stoffer: cimetidin, warfarin,

furosemid, digoxin, atenolol, indometacin, hydrochlorthiazid, amlodipin, glibenclamid.

Pædiatrisk population

Hos børn og unge med hypertension, hvor underliggende renale abnormaliteter er

almindelige, anbefales det at være forsigtig med samtidig brug af valsartan og andre

stoffer, der hæmmer renin-angiotensin-aldosteron-systemet, idet serumkalium kan øges.

Nyrefunktion og serumkalium skal monitoreres tæt.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Valsartan havde ingen ugunstige virkninger på reproduktionspræstationen hos han- og

hunrotter ved orale doser på op til 200 mg/kg/dag. Denne dosis er 6 gange den maksimalt

anbefalede humane dosis baseret på mg/m

(beregninger antager en oral dosis på

320 mg/dag og en patient på 60 kg).

Graviditet

Det frarådes at bruge angiotensin II-antagonister (AIIA) under første trimester af

graviditeten (se pkt. 4.4). Brug af AIIA er kontraindiceret under andet og tredje trimester af

graviditeten (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologisk data vedrørende risikoen for teratogenicitet efter eksponering for ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er ikke entydige. En let forhøjet risiko kan

dog ikke udelukkes. Der er ingen kontrollerede epidemiologiske data angående risikoen

ved brug af AIIA, men lignende risici kan eksistere for denne gruppe af lægemidler.

Medmindre fortsat behandling med AIIA vurderes at være nødvendig, bør patienter, som

planlægger at blive gravide, skiftes til en alternativ hypertensionsbehandling med en

dokumenteret sikkerhedsprofil til brug ved graviditet. Ved konstateret graviditet skal

behandlingen med AIIA afbrydes med det samme, og om nødvendigt skal en anden

behandling påbegyndes.

Eksponering for behandling med AIIA under andet og tredje trimester er kendt for at

medføre human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

kranieossifikation) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkalæmi), se også

pkt. 5.3.

Det anbefales at udføre ultralydsscanning for at tjekke nyrefunktionen og kraniet, hvis

fosteret har været udsat for AIIA fra andet trimester.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIA skal observeres tæt for hypotension (se pkt. 4.3 og

4.4).

41782_spc.doc

Side 7 af 19

Amning

Da der ikke foreligger tilgængelig dokumentation vedrørende brug af valsartan under

amning, kan det ikke anbefales at bruge Diovan, og alternative behandlinger med bedre

etableret sikkerhedsprofil bør foretrækkes i ammeperioden, især ved amning af neonatale

eller spædbørn født før termin.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj. Når

man fører motorkøretøj eller betjener maskiner, bør der tages hensyn til, at svimmelhed og

træthed undertiden kan forekomme.

4.8

Bivirkninger

I kontrollerede, kliniske undersøgelser med voksne patienter med hypertension var den

samlede forekomst af bivirkninger sammenlignelig med placebos og overensstemmende

med valsartans farmakologi.

Forekomsten af bivirkninger syntes ikke at være relateret til dosis eller

behandlingsvarighed og viste heller ingen forbindelse med køn, alder eller race.

Bivirkninger rapporteret i kliniske undersøgelser, erfaring efter markedsføring og

laboratoriefund er angivet i nedenstående tabel ordnet efter organklassesystemet.

Bivirkninger

Bivirkninger er angivet efter hyppighed med de hyppigste først efter følgende regler:

Meget almindelig (1/10), almindelig (1/100 til <1/10), ikke almindelig (1/1.000 til

<1/100), sjælden (1/10.000 til <1/1.000) eller meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Inden for hver hyppighedsgruppering er bivirkningerne ordnet i faldende sværhedsgrad.

For alle bivirkninger rapporteret fra erfaring efter markedsføring og laboratoriefund er det

ikke muligt at anføre bivirkningsfrekvens, de er derfor nævnt med hyppighed angivet som

"ikke kendt".

Hypertension

Blod og lymfesystem

Ikke kendt

Fald i hæmoglobin, fald i hæmatokrit,

neutropeni, Trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt

Hypersensitivitetsreaktioner inklusive

serumsyge

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt

Øget serum-kalium, hyponatriæmi

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Vertigo

Vaskulære sygdomme

Ikke kendt

Vasculitis

Luftveje, thorax og mediastinum

41782_spc.doc

Side 8 af 19

Ikke almindelig

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Abdominalsmerter

Lever og galdeveje

Ikke kendt

Forhøjede leverfunktionstal herunder forhøjet

serum-bilirubin

Hud og subkutane væv

Ikke kendt

Angioødem, bulløs dermatit, udslæt, pruritus

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt

Myalgi

Nyrer og urinveje

Ikke kendt

Nyresvigt og nyreinsufficiens, forhøjet

serumkreatinin

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig

Træthed

Pædiatrisk population

Hypertension

Valsartans antihypertensive virkning er blevet evalueret i to randomiserede,

dobbeltblindede kliniske forsøg (begge efterfulgt af en forlængelsesperiode eller forsøg) og

et open-label forsøg. Disse forsøg inkluderede 711 pædiatriske patienter i alderen 6 til

under 18 år med og uden kronisk nyresvigt, hvoraf 560 patienter fik valsartan. Med

undtagelse af enkeltstående gastrointestinale bivirkninger (så som mavesmerter, kvalme,

opkastning) og svimmelhed, er der ikke set relevante forskelle i sikkerhedsprofilerne

(bivirkningernes type, frekvens eller alvorlighed) for pædiatriske patienter i aldersgruppen

6 til under 18 år og det, der tidligere er rapporteret for voksne patienter.

Neurokognitive og udviklingsmæssige vurderinger af pædiatriske patienter i aldersgruppen

6 til 16 år viste ingen overordnet klinisk relevant uønsket virkning efter behandling med

Diovan i op til et år.

I et dobbeltblindet, randomiseret forsøg med 90 børn i alderen 1 til 6 år, som blev efterfulgt

af en etårig open-label forlængelse, blev der observeret to dødsfald og isolerede tilfælde af

markant forhøjede levertransaminaser. Disse tilfælde forekom i en population, som havde

betydelig co-morbiditet. En årsagssammenhæng med Diovan er ikke fastslået. I et andet

forsøg, hvor 75 børn i alderen 1 til 6 år blev randomiseret, forekom ingen signifikant

forhøjede levertransaminaser eller død ved valsartanbehandling.

Hyperkaliæmi blev observeret oftere hos børn og unge i aldersgruppen 6 til under 18 år

med en underliggende kronisk nyresygdom.

Der blev udført en poolet analyse med 560 pædiatriske hypertensive patienter (i alderen 6-

17 år) som fik enten valsartan monoterapi [n=483] eller antihypertensiv kombinationsterapi

inklusive valsartan [n=77]. Ud af de 560 patienter havde 85 (15,2%) kronisk nyresvigt

(baseline GFR <90 mL/min/1,73m

). I alt stoppede 45 (8,0%) patienter med forsøget på

grund af bivirkninger. I alt oplevede 111 (19,8%) patienter bivirkninger, hvor hovedpine

(5,4%), svimmelhed (2,3%) og hyperkaliæmi (2,3%) var de mest hyppige. Hos patienter

med kronisk nyresvigt, var de mest hyppige bivirkninger hyperkaliæmi (12,9%),

41782_spc.doc

Side 9 af 19

hovedpine (7,1%), øget blodkreatinin (5,9%) og hypotension (4,7%). Hos patienter uden

kronisk nyresvigt var de mest hyppige bivirkninger hovedpine (5,1%) og svimmelhed

(2,7%). Der blev observeret flere bivirkninger hos patienter, der modtog valsartan i

kombination med andre antihypertensiva end valsartan alene.

Den sikkerhedsprofil, der er set i kontrollerede, kliniske forsøg med voksne patienter med

post-myokardieinfarkt og/eller hjertesvigt, er anderledes end den overordnede

sikkerhedsprofil, der er set hos hypertensive patienter. Dette kan skyldes patienternes

underliggende sygdom. Bivirkninger, der forekom hos voksne patienter med post-

myokardieinfarkt og/eller hjertesvigt, er angivet i nedenstående tabel:

Post-myokardieinfarkt og/eller hjertesvigt (kun undersøgt hos voksne patienter)

Blod og lymfesystem

Ikke kendt

Trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt

Hypersensitivitetsreaktioner inklusive

serumsyge

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig

Hyperkaliæmi

Ikke kendt

Øget serum-kalium, hyponatriæmi

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed, stillingsbetinget svimmelhed

Ikke almindelig

Synkope, hovedpine

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Vertigo

Hjerte

Ikke almindelig

Hjertesvigt

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hypotension, ortostatisk hypotension

Ikke kendt

Vasculitis

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Kvalme, diarré

Lever og galdeveje

Ikke kendt

Forhøjede leverfunktionstal

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Angioødem

Ikke kendt

Bulløs dermatit, udslæt, pruritus

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt

Myalgi

Nyrer og urinveje

Almindelig

Nyresvigt og nyreinsufficiens

Ikke almindelig

Akut nyresvigt, forhøjet serum-kreatinin

Ikke kendt

Forhøjet blodurinstof

41782_spc.doc

Side 10 af 19

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Ikke almindelig

Asteni, træthed

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Overdosering med Diovan kan resultere i udtalt hypotension, som kan føre til nedsat

bevidsthedsniveau, kredsløbskollaps og/eller chok.

Behandling

Den terapeutiske vurdering afhænger af tidspunktet for indtagelse og af symptomernes art

og alvor. I behandlingen er stabilisering af kredsløbet det vigtigste.

Såfremt der opstår hypotension, skal patienten placeres i rygliggende stilling, og der bør

hurtigt gives salt- og væskesupplement.

Det er usandsynligt, at Valsartan fjernes ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 CA 03. Angiotensin II-antagonister, almindelig.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Valsartan er en oralt, aktiv, potent og specifik angiotensin II-receptorantagonist. Det virker

selektivt på AT

-receptor subtypen, som er ansvarlig for angiotensin II's kendte virkninger.

Efter hæmning af AT

-receptoren med valsartan forhøjes angiotensin II’s plasmaniveau.

Dette kan stimulere den ublokerede AT

-receptor subtype, som tilsyneladende modvirker

effekten af AT

-receptoren. Valsartan udviser ikke partiel agonistaktivitet på AT

receptoren og har en meget højere (ca. 20.000 gange) affinitet for AT

-receptoren end for

-receptoren. Valsartan er ikke kendt for at binde sig til eller blokere andre

hormonreceptorer eller ion-kanaler, der vides at være vigtige for den kardiovaskulære

regulering.

Valsartan hæmmer ikke ACE (også kendt som kininase II), som omdanner angiotensin I til

angiotensin II og nedbryder bradykinin. Da der ikke er nogen virkning på ACE og ingen

41782_spc.doc

Side 11 af 19

potensering af bradykinin eller substans P, er det usandsynligt, at angiotensin II-

antagonister vil være forbundet med hoste. I kliniske undersøgelser, hvor valsartan blev

sammenlignet med en ACE-hæmmer, var incidensen af tør hoste signifikant (P < 0,05)

mindre hos patienter i valsartanbehandling end hos patienter i behandling med en ACE-

hæmmer (henholdsvis 2,6 % versus 7,9 %). I en klinisk undersøgelse med patienter, som

tidligere havde haft tør hoste under behandling med en ACE-hæmmer, konstateredes tør

hoste hos 19,5 % af patienterne i valsartanbehandling, 19,0 % i thiazidbehandling,

sammenholdt med 68,5 % i behandling med en ACE-hæmmer (P < 0,05).

Hypertension (kun 80 mg, 160 mg og 320 mg)

Når Diovan administreres til hypertensive patienter, sker der en reduktion af blodtrykket

uden påvirkning af pulsen.

Efter oral indtagelse af en enkelt dosis, sætter den antihypertensive effekt ind i løbet af 2

timer hos de fleste patienter, og den maksimale reduktion af blodtrykket opnås i løbet af 4-

6 timer. Den antihypertensive effekt varer i 24 timer efter dosis. Ved gentagen dosering

opnås den antihypertensive effekt i væsentlig grad inden for 2 uger, og maksimal effekt

opnås inden for 4 uger og opretholdes under vedvarende behandling. Ved kombination

med hydrochlorthiazid opnås yderligere signifikant additiv blodtrykssænkning.

Pludselig seponering af Diovan har ikke resulteret i rebound-hypertension eller andre

uønskede hændelser.

Hos hypertensive patienter med type 2--diabetes og mikroalbuminuri har valsartan vist at

reducere udskillelse af albumin via urinen. MARVAL (Micro Albuminuria Reduction with

Valsartan)-undersøgelsen vurderede reduktionen i udskillelse af albumin via urinen (UAE)

med valsartan (80-160 mg en gang daglig) vs amlodipin (5-10 mg en gang daglig), hos 332

type 2- diabetespatienter (gennemsnitsalder: 58 år; 265 mænd) med mikroalbuminuri

(valsartan: 58 µg/min; amlodipin: 55,4 µg/min) og normalt eller højt blodtryk og med

bevaret nyrefunktion (blodkreatinin <120 µmol/l). Efter 24 uger var UAE reduceret

(p<0,001) med 42 % (-24,2 µg/min; 95 % konfidensinterval: -40,4 til -19,1) med valsartan

og cirka 3 % (-1.7 µg/min; 95 % konfidensinterval: -5,6 til 14,9) med amlodipin trods

ensartet reduktion af blodtryksværdierne i begge grupper.

DROP (Diovan Reduction of Proteinuria)-undersøgelsen undersøgte yderligere

effektiviteten af valsartan mht. reduktion af UAE hos 391 hypertensive patienter

(BT=150/88 mmHg) med type 2-diabetes, albuminuri (gennemsnit=102 µg/min; 20-700

µg/min) og bevaret nyrefunktion (gennemsnitlig serumkreatinin = 80 µmol/l). Patienterne

blev randomiseret til en af 3 valsartandoser (160, 320 og 640 mg/od) og behandledes i 30

uger. Formålet med undersøgelsen var at bestemme den optimale valsartandosis til

reduktion af UAE hos hypertensive patienter med type 2--diabetes. Efter 30 uger var den

procentmæssige ændring af UAE signifikant reduceret med 36 % i forhold til baseline med

valsartan 160 mg (95 % konfidensinterval: 22 til 47 %) og med 44 % med valsartan 320

mg (95 % konfidensinterval: 31 til 54 %). Heraf udledtes, at 160-320 mg valsartan gav

klinisk relevante reduktioner af UAE hos hypertensive patienter med type 2-diabetes.

Nyligt myokardieinfarkt (kun 40 mg, 80 mg og 160 mg)

VALIANT-undersøgelsen (The VALsartan In Acute myocardial iNfarcTion trial) var en

randomiseret, kontrolleret, multinational, dobbeltblindet undersøgelse med 14.703

patienter med akut myokardieinfarkt og tegn, symptomer eller radiologisk verificeret

41782_spc.doc

Side 12 af 19

kongestivt hjertesvigt og/eller venstre ventrikulær systolisk dysfunktion (påvist ved en

uddrivningsfraktion (LVEF) på ≤ 40 % ved radionukleid ventrikulografi eller ≤ 35 % ved

ekkokardiografi eller kontrast-angiografi). Patienterne blev randomiseret inden for 12 timer

til 10 dage efter indtræden af symptomer på myokardieinfarkt til valsartan, captopril eller

en kombination af begge. Den gennemsnitlige behandlingsvarighed var 2 år. Det primære

endepunkt var tid til mortalitet uanset årsag.

Valsartan var lige så effektivt som captopril til reduktion af totalmortalitet efter

myokardieinfarkt.Totalmortaliteten var ens i valsartan- (19,9 %), captopril- (19,5 %) og

valsartan + captopril- (19,3 %) grupperne. Kombinationen af valsartan og captopril gav

ikke yderligere fordele i forhold til captopril alene. Der var ingen forskel mellem valsartan

og captopril med hensyn til totalmortalitet, baseret på alder, køn, race, baseline-

behandlinger eller tilgrundliggende sygdom. Valsartan var også effektivt med hensyn til

forlængelse af tiden til og reduktion af kardiovaskular mortalitet, hospitalisering for

hjertesvigt, recidiverende myokardieinfarkt, genoplivning ved hjertestop samt non-fatal

apopleksi (sekundært sammensat endepunkt).

Sikkerhedsprofilen for valsartan stemte overens med det kliniske forløb hos patienter

behandlet efter myokardieinfarkt. Med hensyn til nyrefunktion blev der observeret

fordobling af serumkreatinin hos 4,2 % af de valsartan-behandlede patienter, hos 4,8 % af

patienterne behandlet med valsartan+captopril og hos 3,4 % af de captopril-behandlede

patienter. Ophør som følge af forskellige former for nyreinsufficiens forekom hos 1,1 % af

de valsartan-behandlede patienter, hos 1,3 % af patienterne behandlet med

valsartan+captopril og hos 0,8 % af de captopril-behandlede patienter. Der bør inkluderes

en vurdering af nyrefunktionen ved evaluering af patienterne efter myokardieinfarkt.

Der var ingen forskel i totalmortalitet, kardiovaskular mortalitet eller morbiditet, når

betablokkere blev administreret sammen med kombinationen af valsartan og captopril,

valsartan alene eller captopril alene. Uafhangigt af forsøgsmedicinen var mortaliteten

lavere i den gruppe af patienter der blev behandlet med betablokkere, hvilket tyder på, at

den kendte fordel ved betablokkere hos denne population opretholdtes i dette forsøg.

Hjertesvigt (kun 40 mg, 80 mg og 160 mg)

Val-HeFT var et randomiseret, kontrolleret, multinationalt, klinisk forsøg, hvor valsartan

blev sammenlignet med placebo med hensyn til morbiditet og mortalitet hos 5.010

patienter med hjertesvigt NYHA-klasse II (62 %), III (36 %) og IV (2 %) i konventionel

behandling samt LVEF <40 % og LVIDD (left ventricular internal diastolic diameter) >2,9

cm/m2. Basisbehandling inkluderede ACE-hæmmere (93 %), diuretika (86 %), digoxin (67

%) og betablokkere (36 %). Den gennemsnitlige varighed af opfølgning var næsten 2 år.

Gennemsnitlig daglig dosis af Diovan i Val-HeFT var 254 mg. Forsøget havde 2 primære

endepunkter: Mortalitet af enhver årsag (tid til død) og samlet mortalitet og

hjertesvigtsmorbiditet (tid til første sygdomshændelse) defineret som død, pludselig død

med genoplivning, hospitalisering for hjertesvigt eller administration af intravenøse

inotropika eller vasodilatatorer i 4 timer eller derover uden hospitalisering.

Mortalitet af enhver årsag var ens (p=NS) i valsartan- (19,7 %) og placebo- (19,4 %)

grupperne. Den primære fordel var på 27,5 % (95 % konfidensinterval: 17 til 37 %)

reduktion af risiko for tid til første hospitalisering pga. hjertesvigt (13,9 % vs. 18,5 %).

Resultater, der taler til fordel for placebo (samlet mortalitet og morbiditet var 21,9 % ved

41782_spc.doc

Side 13 af 19

placebo vs. 25,4 % i valsartan-gruppen), blev observeret for de patienter, der fik

trippelkombination af en ACE-hæmmer, en beta-blokker og valsartan.

Morbiditetsfordelene var størst i en undergruppe af patienter, der ikke fik en ACE-hæmmer

(n=366). I denne undergruppe blev mortaliteten uanset årsag signifikant reduceret med

valsartan sammenlignet med placebo med 33 % (95 % konfidensinterval: -6 % til 58 %)

(17,3 % valsartan vs. 27,1 % placebo) og den sammensatte mortalitets- og

morbiditetsrisiko blev signifikant reduceret med 44 % (24,9 % valsartan vs. 42,5 %

placebo).

Hos patienter, der fik en ACE-hæmmer uden betablokker, var mortaliteten uanset årsag

ensartet (p=NS) i valsartan- (21,8 %) og placebo- (22,5 %) gruppen. Den samlede

mortalitets- og morbiditetsrisiko blev signifikant reduceret med 18,3 % (95 %

konfidensinterval: 8 % til 28 %) med valsartan sammenlignet med placebo (31,0 % vs.

36,3 %).

I den samlede Val-HeFT population viste patienter behandlet med valsartan signifikante

forbedringer i NYHA-klasse og tegn og symptomer på hjertesvigt, inklusive dyspnø,

træthed, ødem og rallen sammenlignet med placebo. Patienter behandlet med valsartan

havde bedre livskvalitet end placebobehandlede patienter, påvist ved ændring i

livskvalitetsscore (Minnesota Living with Heart Failure Quality of Life score) fra baseline

til endepunkt. Uddrivningsfraktionen øgedes signifikant, og LVIDD reduceredes

signifikant fra baseline til endepunkt hos patienter behandlet med valsartan sammenlignet

med placebo.

Andet: dobbeltblokade af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptor-blokker er undersøgt i to

store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and

in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans

Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning. VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes

mellitus og diabetisk nefropati. Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renale

og/eller kardiovaskulære mål og mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget

risiko for hyperkaliæmi, akut nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På

baggrund af de fælles farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for

andre ACE-hæmmere og angiotensin II-receptor-blokkere. ACE-hæmmere og angiotensin

II-receptor-blokkere bør derfor ikke anvendes samtidigt hos patienter med diabetisk

nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptor-blokker hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

41782_spc.doc

Side 14 af 19

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Pædiatrisk population

Hypertension

Valsartans antihypertensive virkning er blevet evalueret i fire randomiserede,

dobbeltblindede kliniske forsøg med 561 pædiatriske patienter i alderen 6 til under 18 år og

med 165 pædiatriske patienter i alderen 1 til 6 år. Nyre- og urinvejslidelser og fedme var

de mest almindelige underliggende sygdomstilstande, som kunne bidrage til hypertension

hos børnene inkluderet i disse forsøg.

Klinisk erfaring med børn på eller over 6 år

I et klinisk forsøg med 261, der inkluderede hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6

til 16 år, fik patienter, som vejede <35 kg, 10, 40 eller 80 mg valsartantabletter dagligt (lav,

middel og høj dosis), og patienter, som vejede ≥35 kg, fik 20, 80 eller 160 mg

valsartantabletter dagligt (lav, middel og høj dosis). Ved slutningen af 2 uger reducerede

valsartan både systolisk og diastolisk blodtryk på en dosisafhængig måde. Overordnet

reducerede de tre dosisniveauer af valsartan (lav, middel og høj) signifikant det systoliske

blodtryk med henholdsvis 8, 10, 12 mmHg fra baseline. Patienterne blev derefter

randomiseret til enten at fortsætte med at få den samme dosis af valsartan eller blev skiftet

til placebo. Hos patienter, som forsatte med at få middel og høj dosis valsartan, var

systolisk blodtryk ved trough 4 og 7 mmHg lavere end hos patienter, som fik

placebobehandling. Hos patienter, som fik den lave dosis af valsartan, var systolisk

blodtryk ved trough tilsvarende det for patienter, som fik placebobehandling. Samlet var

den dosisafhængige antihypertensive virkning af valsartan konstant på tværs af alle

demografiske undergrupper.

I et andet klinisk forsøg, hvor 300 hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6 til under

18 år indgik, blev egnede patienter randomiseret til at få valsartan- eller enalapriltabletter i

12 uger. Børn, der vejede ≥18 kg og <35 kg, fik valsartan 80 mg eller enalapril 10 mg. De

patienter, der vejede ≥35 kg og <80 kg, fik valsartan 160 mg eller enalapril 20 mg, og de,

der vejede ≥80 kg, fik valsartan 320 mg eller enalapril 40 mg. Sænkningen i systolisk

blodtryk var ens for patienter, som fik valsartan (15 mmHg) og enalapril (14 mmHg) (non-

inferioritet p-værdi <0,0001). Der blev set ensartede resultater for diastolisk blodtryk med

reduktioner på 9,1 mmHg og 8,5 mmHg med henholdsvis valsartan og enalapril.

I et tredje open-label klinisk forsøg med 150 pædiatriske hypertensive patienter i alderen 6

til 17

år, fik egnede patienter (systolisk BT

≥95 procentvis for alder, køn og højde)

valsartan i 18 måneder for at evaluere sikkerhed og tolerabilitet. Ud af de 150 patienter der

deltog i studiet, modtog 41 patienter også samtidig antihypertensiva. Patienternes dosering

var baseret på deres vægtkategori i henhold til initial- og vedligeholdelsesdosis. Patienter

der vejede >18 til <35 kg, ≥35 til <80 kg og ≥80 til <160 kg modtog 40 mg, 80 mg og

160 mg. Doserne var titreret til henholdsvis 80 mg, 160 mg og 320 mg efter en uge.

Halvdelen af patienterne i forsøget (50,0%, n=75) havde kronisk nyresvigt, hvoraf 29,3%

(44) af patienterne havde kronisk nyresvigt i stadie 2 (GFR 60 – 89 mL/min/1.73m

) eller

stadie 3 (GFR 30 - 59 mL/min/1.73m

). Gennemsnitlig reduktion i systolisk blodtryk var

14,9 mmHg hos alle patienter (baseline 133,5 mmHg), 18,4 mmHg hos patienter med

kronisk nyresvigt (baseline 131,9 mmHg) og 11,5 mmHg hos patienter uden kronisk

nyresvigt (baseline 135,1 mmHg). Procentdelen af patienter, som opnåede total BT kontrol

41782_spc.doc

Side 15 af 19

(både systolisk og diastolisk BT<95 procentvis) var en smule højere hos patienter med

kronisk nyresvigt (79,5%), sammenlignet med patienter uden kronisk nyresvigt (72,2%).

Klinisk erfaring med børn yngre end 6 år

Der er blevet gennemført to kliniske forsøg med patienter i aldersgruppen 1 til 6 år med

henholdsvis 90 og 75 patienter. I disse forsøg blev der ikke inkluderet børn under 1 år. I

det første forsøg blev virkningen af valsartan bekræftet sammenlignet med placebo, men

der kunne ikke vises et dosisrespons. I det andet forsøg blev højere doser af valsartan

forbundet med større blodtrykssænkning, men dosisrespons-tendensen opnåede ikke

statistisk signifikans, og behandlingsforskellen sammenlignet med placebo var ikke

signifikant. På grund af disse usammenhængende resultater anbefales valsartan ikke til

denne aldersgruppe (se pkt. 4.8).

Det Europæiske Lægemiddelagentur har frafaldet forpligtigelsen til at indsende

forsøgsresultater med Diovan til hjertesvigt og hjertesvigt efter et nyligt myokardieinfarkt i

alle aldersgrupper af den pædiatriske population. Se pkt. 4.2 for information om brug til

børn.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration af valsartan alene nås maksimale plasmakoncentrationer af

valsartan efter 2-4 timer med tabletter og efter 1-2 timer med oral opløsning. Den

gennemsnitlige absolutte biotilgængelighed er henholdsvis 23 % og 39 % med tabletter og

oral opløsning. Føde reducerer eksponeringen (målt ved AUC) for valsartan med cirka 40

%, og den maksimale plasmakoncentration (Cmax) med cirka 50 %, selv om

valsartankoncentrationen i plasma fra cirka 8 timer efter doseringen er ens for gruppen

med føde og en fastende gruppe. Denne reduktion i AUC er dog ikke ledsaget af nogen

klinisk signifikant reduktion af den terapeutiske effekt, og valsartan kan derfor gives med

eller uden føde.

Fordeling

Steady-state fordelingsvolumen af valsartan efter intravenøs administration er cirka 17

liter, hvilket tyder på, at valsartan ikke fordeles i omfattende grad i væv. Valsartan er i høj

grad bundet til serumproteiner (94–97 %), hovedsageligt serumalbumin.

Biotransformation

Valsartan biotransformeres ikke i stort omfang, idet kun cirka 20 % af dosen genfindes

som metabolitter. En hydroxymetabolit er blevet identificeret i plasma i lave

koncentrationer (mindre end 10 % af valsartans AUC). Denne metabolit er farmakologisk

inaktiv.

Elimination

Valsartan udviser tokompartment halveringskinetik (t

½α

<1 time og t

½ß

omkring 9 timer).

Valsartan udskilles primært ved galdeudskillelse i fæces (cirka 83 % af dosis) og renalt i

urin (cirka 13 % af dosis), hovedsageligt som uomdannet stof. Efter intravenøs

administration er valsartans plasma-clearence cirka 2 l/t, og den renale clearance er 0,62 l/t

(cirka 30 % af den totale clearance). Halveringstiden for valsartan er 6 timer.

41782_spc.doc

Side 16 af 19

Patienter med hjertesvigt

(kun 40 mg, 80 mg og 160 mg)

Valsartans gennemsnitlige tid til maksimal koncentration og udskillelses-halveringstid hos

patienter med hjertesvigt svarer til det, der er observeret hos raske frivillige. AUC- og C

værdier for valsartan er omtrent proportionale med stigende dosis over det kliniske

dosisspænd (40-160 mg, 2 gange daglig). Den gennemsnitlige akkumuleringsfaktor er ca.

1,7. Den tilsyneladende clearance for valsartan er ca. 4,5 l/time efter oral administration.

Alder påvirker ikke den tilsyneladende clearance hos patienter med hjertesvigt.

Specielle patientpopulationer

Ældre

Hos nogle ældre patienter blev der observeret en noget højere plasmakoncentration af

valsartan end hos yngre patienter, men det er ikke vist at have nogen klinisk signifikans.

Nedsat nyrefunktion

Som forventet for et stof med en nyre-clearance på kun 30 % af total plasmaclearance, er

der ikke observeret nogen korrelation mellem nyrefunktion og systemisk eksponering af

valsartan. Dosisjustering er derfor ikke påkrævet for patienter med nedsat nyrefunktion

(kreatinin-clearance >10 ml/min). Der findes ingen erfaring mht. sikker brug hos patienter

med en kreatinin-clearance < 10 ml/min og patienter i dialysebehandling, derfor bør

valsartan anvendes med forsigtighed til disse patienter (se pkt. 4.2 og 4.4).

Valsartan er i høj grad bundet til plasmaproteiner, og det er derfor usandsynligt, at det kan

fjernes ved dialyse.

Nedsat leverfunktion

Cirka 70 % af den absorberede dosis udskilles i galden, hovedsageligt i uændret form.

Valsartan gennemgår ikke nogen nævneværdig biotransformation. Der blev observeret en

fordobling af eksponeringen (AUC) hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion

sammenlignet med raske forsøgspersoner. Der blev dog ikke observeret nogen korrelation

mellem valsartan-koncentrationer i blodet og graden af leverinsufficiens. Diovan er ikke

undersøgt hos patienter med alvorlig leverinsufficiens (se pkt. 4.2, 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

I et forsøg med 26 pædiatriske hypertensive patienter (aldersgruppe 1 til 16 år), der fik en

enkeltdosis af en suspension med valsartan (gennemsnitlig: 0,9 til 2 mg/kg med en

maksimal dosis på 80 mg), var clearance (liter/time/kg) af valsartan sammenlignelig på

tværs af aldersgruppen fra 1 til 16 år og svarende til den for voksne, som fik samme

formulering.

Nedsat nyrefunktion

Brug til pædiatriske patienter med kreatininclearence <30 ml/min og til pædiatriske

patienter i dialyse er ikke undersøgt. Valsartan anbefales derfor ikke til disse patienter.

Dosisjustering er ikke nødvendig til pædiatriske patienter med kreatininclearance

>30 ml/min. Nyrefunktion og serumkalium skal monitoreres tæt (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet,

karcinogenicitet. Hos rotter førte maternelle toksiske doser (600 mg/kg/dag) i de sidste

41782_spc.doc

Side 17 af 19

dage af drægtighedsperioden samt i dieperioden til lavere overlevelse, lavere

vægtforøgelse og forsinket udvikling (pinna-løsning og åbning af øregang) hos ungerne (se

pkt. 4.6). Disse doser hos rotter (600 mg/kg/dag) er cirka 18 gange højere end den

anbefalede humane maksimumdosis, udregnet ifølge mg/m2 (beregningerne går ud fra en

oral dosis på 320 mg/dag til en patient, der vejer 60 kg).

I prækliniske sikkerhedsundersøgelser på rotter forårsagede høje doser valsartan (200-600

mg/kg legemsvægt) reduktion af blodtal (erytrocytter, hæmoglobin og hæmatokritværdi)

og tegn på ændringer i den renale hæmodynamik (lettere forhøjet plasma-urinstof, samt

renal tubulær hyperplasi og basofili hos hanner). Hos silkeaber, som fik lignende doser, sås

det samme, skønt mere alvorlige ændringer, især i nyrerne, hvor ændringerne udviklede sig

til nefropati, som omfattede forhøjet urinstof og serum-kreatinin.

Hypertrofi i de renale juxtaglomerulære celler sås også hos begge arter. Alle ændringer

ansås for at være forårsaget af valsartans farmakologiske virkning, som især hos silkeaber

giver forlænget hypotension.

Hypertrofi af de renale juxtaglomerulære celler synes ikke at have relevans for mennesker,

som får terapeutiske doser valsartan.

Pædiatrisk population

Daglig oral dosering til neonatale/unge rotter (fra dag 7 postnatalt til dag 70 postnatalt)

med valsartan ved doser så små som 1 mg/kg/dag (omkring 10-35 % af den maksimalt

anbefalede pædiatriske dosis på 4 mg/kg/dag på basis af systemisk eksponering) viste

vedvarende, irreversibel nyreskade. Denne virkning repræsenterer en forventet overdreven

farmakologisk effekt af ACE-hæmmere og angiotensin-II type I-blokkere. Sådanne

virkninger observeres, hvis rotter behandles de første 13 dage af livet. Denne periode er

sammenfaldende med 36 ugers gestationsalder hos mennesker, hvor svangerskabet en gang

imellem kan forlænges op til 44 uger efter undfangelse. Rotterne i det juvenile valsartan-

forsøg blev doseret op til dag 70, og virkning på nyreudviklingen (4-6 uger postnatalt) kan

ikke udelukkes. Funktionel nyreudvikling er en fortsat proces inden for det første leveår

hos mennesker. Som konsekvens heraf kan en klinisk relevant effekt hos børn <1 år ikke

udelukkes, hvorimod prækliniske data ikke indikerer sikkerhedsproblemer for børn over

1 år.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Crospovidon type A

Silica, kolloid vandfrit

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 8000

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, sort (E172)

41782_spc.doc

Side 18 af 19

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Land 2: Må ikke opbevares over 30 °C. Opbevares i original emballage.

Land 4+5: Må ikke opbevares over 30 °C. Opbevares i original emballage for at beskytte

mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Paranova Danmark A/S

Industriparken 23-25

2750 Ballerup

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

41782

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

18. oktober 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

17. maj 2018

41782_spc.doc

Side 19 af 19

Andre produkter

search_alerts

share_this_information