Diflucan 200 mg kapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
FLUCONAZOL
Tilgængelig fra:
Pfizer ApS
ATC-kode:
J02AC01
INN (International Name):
FLUCONAZOL
Dosering:
200 mg
Lægemiddelform:
kapsler, hårde
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
13398
Autorisation dato:
1989-08-29

Indlægssseddel: Information til brugeren

Diflucan

50 mg hårde kapsler

Diflucan

150 mg hårde kapsler

Diflucan

200 mg hårde kapsler

Fluconazol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Diflucan

til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Diflucan

Sådan skal du tage Diflucan

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

1.

Virkning og anvendelse

Diflucan tilhører en gruppe lægemidler, der hedder antimykotika, og som bruges mod svampeinfektioner.

Det aktive stof er fluconazol.

Diflucan bruges til behandlling af svampeinfektioner og kan også bruges som forebyggende behandling mod

Candida

-infektion. Den almindeligste svampeinfektion skyldes en gærsvamp, der hedder

Candida

Voksne

Du kan få denne medicin af lægen til at behandle følgende typer svampeinfektioner:

Kryptokokmeningitis – en svampeinfektion i hjernen

Kokcidioidomykose – en sygdom i lungerne

Infektioner, der skyldes

Candida

i blodet, i organer (f.eks. hjerte, lunger) eller i urinvejene

Svampeinfektioner i slimhinderne – infektion på indersiden af munden, halsen og mundbetændelse

på grund af tandprotese

Svampeinfektioner i skeden eller på penis

Svampeinfektioner i huden, f.eks. fodsvamp, ringorm, kløe i skridtet, neglesvamp

Du kan også få Diflucan til at:

forebygge tilbagevendende kryptokokmeningitis

forebygge tilbagevendende svampeinfektioner i slimhinderne

nedsætte hyppigheden af svampeinfektioner i skeden

forebygge svampeinfektioner, som skyldes

Candida

(hvis du har nedsat immunforsvar, eller hvis det

ikke fungerer ordentligt)

Børn og unge (fra 0-17 år)

Du kan få denne medicin af lægen til at behandle følgende typer svampeinfektioner:

Svampeinfektioner i slimhinderne – infektion på indersiden af munden og halsen

Infektioner, der skyldes

Candida

i blodet, i organer (f.eks. hjerte, lunger) eller i urinvejene

Kryptokokmeningitis – en svampeinfektion i hjernen

Du kan også få Diflucan til at:

forebygge svampeinfektioner, som skyldes

Candida

(hvis du har nedsat immunforsvar, eller hvis det

ikke fungerer ordentligt)

forebygge tilbagevendende kryptokokmeningitis

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Diflucan

Tag ikke Diflucan

hvis du er allergisk over for fluconazol, andre svampemidler eller et af de øvrige indholdsstoffer i Diflucan

(angivet i afsnit 6). Symptomerne kan omfatte kløe, rødmen af huden eller vejrtrækningsbesvær

hvis du tager astemizol eller terfenadin (antihistaminer mod allergi)

hvis du tager cisaprid (mod maveproblemer)

hvis du tager pimozid (mod psykotiske lidelser)

hvis du tager quinidin (mod forstyrrelser i hjerterytmen)

hvis du tager erythromycin (antibiotikum til behandling af infektioner)

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller sygeplejersken, før du tager Diflucan,

hvis du har lever- eller nyreproblemer

hvis du har hjerteproblemer, som uregelmæssig hjerterytme

hvis du har unormale mængder af kalium, calcium eller magnesium i blodet

hvis du får alvorlige hudlidelser (kløe, rødmen af huden eller vejtrækningsproblemer)

hvis du får symptomer på binyrebarkinsufficiens, dvs. hvor binyrerne ikke producerer en tilstrækkelig

mængde af visse steroidhormoner såsom kortisol (kronisk eller langvarig træthed, muskelsvaghed,

appetitløshed, vægttab, mavesmerter).

Brug af anden medicin sammen med Diflucan

Fortæl det

straks

til lægen, hvis du tager astemizol eller terfenadin (antihistaminer til behandling af allergi),

cisaprid (anvendes til maveproblemer), pimozid (mod psykiske sygdomme), quinidin (til behandling af

uregelmæssig hjerterytme) eller erythromycin (antibiotikum til behandling af infektioner), da du ikke må

tage disse lægemidler sammen med Diflucan (se afsnittet: ”Tag ikke Diflucan hvis du”).

Anden medicin kan påvirke virkningen af Diflucan. Tal med lægen, før du tager Diflucan, hvis du tager

noget af følgende medicin:

rifampicin eller rifabutin (antibiotika til behandling af infektioner)

alfentanil eller fentanyl (bruges mod smerter)

amitriptylin eller nortriptylin (mod depression)

amphotericin B eller voriconazol (mod svampeinfektioner)

blodfortyndende medicin for at forhindre blodpropper (warfarin eller lignende medicin)

benzodiazepiner (midazolam, triazolam eller lignende medicin), som er sovemedicin og beroligende

medicin

carbamazepin eller phenytoin (mod epilepsi)

nifedipin, isradipin, amlodipin, felodipin eller losartan (mod forhøjet blodtryk)

ciclosporin, everolimus, sirolimus eller tacrolimus (for at forhindre

afstødning efter transplantation)

cyclophosphamid eller vincaalkaloider (vincristin, vinblastin eller lignende medicin), der bruges til

behandling af kræft

halofantrin (mod malaria)

statiner (atorvastatin, simvastatin og fluvastatin eller lignende medicin), der bruges mod forhøjet

kolesterol

methadon (mod smerter)

celecoxib, flurbiprofen, naproxen, ibuprofen, lornoxicam, meloxicam eller diclofenac (non-steroide

antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) mod smerter eller gigt)

orale svangerskabsforebyggende lægemidler (f.eks p-piller)

prednison (steroid)

zidovudin (også kendt som AZT) eller saquinavir (bruges til hiv-patienter)

medicin mod diabetes (sukkersyge) som chlorpropamid, glibenclamid, glipizid eller tolbutamid

theophyllin (mod astma)

A-vitamin (kosttilskud)

ivacaftor (til behandling af cystisk fibrose)

amiodaron (til behandling af uregelmæssig hjerterytme)

hydrochlorthiazid (vanddrivende medicin).

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger eller for nylig har brugt anden medicin. Dette

gælder også medicin, som ikke er på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og

mineraler samt kosttilskud.

Brug af Diflucan

sammen med mad og drikke

Du kan tage Diflucan

med eller uden mad.

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Du må ikke tage Diflucan mens du er gravid, medmindre din læge har sagt det.

Hvis du kun skal tage en enkelt dosis Dilfucan på op til 200 mg, må du gerne amme.

Du må ikke amme, hvis du tager flere doser af Diflucan.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Hvis du kører bil eller arbejder med maskiner, skal du være opmærksom på, at svimmelhed og krampeanfald

kan forekomme i nogle tilfælde.

Diflucan indeholder lactose

Diflucan hårde kapsler indeholder en lille mængde lactose (mælkesukker). Kontakt lægen, før du tager denne

medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Diflucan

Tag altid Diflucan nøjagtigt efter lægens anvisning.

Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Du skal synke

kapslerne hele sammen med et glas vand. Det er bedst at tage kapslerne på samme tidspunkt hver

dag.

Den anbefalede dosis for de forskellige typer svampeinfektion ses herunder.

Voksne

Tilstand

Dosis

Til behandling af kryptokokmeningitis

400 mg den første dag og derefter 200-400 mg 1

gang dagligt i 6-8 uger eller længere hvis

nødvendigt. I visse tilfælde kan dosis øges til højst

800 mg

Til forebyggelse af tilbagevendende

kryptokokmeningitis

200 mg dagligt, indtil du får besked på at stoppe

behandlingen

Til behandling af kokcidioidomykose

200-400 mg 1 gang dagligt i 11 måneder og op til 2

år eller længere hvis nødvendigt. I visse tilfælde

kan dosis øges til højst 800 mg

Behandling af indvortes svampeinfektioner, der

skyldes

Candida

800 mg den første dag og derefter 400 mg 1 gang

dagligt, indtil du får besked på at stoppe

behandlingen

Behandling af infektioner i slimhinderne på

indersiden af munden, halsen eller

mundbetændelse på grund af tandprotese

200-400 mg den første dag og derefter 100-200

mg, indtil du får besked på at stoppe behandlingen

Behandling af svampeinfektioner i slimhinderne

– dosis afhænger af, hvor infektionen findes

50-400 mg 1 gang dagligt i 7-30 dage, indtil du får

besked på at stoppe behandlingen

Forebyggelse af infektion i slimhinderne på

indersiden af munden eller halsen

100-200 mg 1 gang dagligt eller 200 mg 3 gange

om ugen, så længe du har en øget risiko for at få

en infektion

Behandling af svampeinfektioner i skeden eller

penis

150 mg som 1 enkeltdosis

Nedsættelse af risiko for tilbagevendende

svampeinfektioner i skeden

150 mg hver 3. dag. Du skal tage 3 doser i alt (på

dag 1, 4 og 7) og derefter 1 gang om ugen i 6

måneder, så længe du har en øget risiko for at få

en infektion

Behandling af svampeinfektioner i hud og negle

Dosis afhænger af, hvor du har infektionen. 50 mg

1 gang dagligt, 150 mg 1 gang om ugen, 300-400

mg 1 gang om ugen i 1-4 uger (ved fodsvamp kan

det være i op til 6 uger, og neglesvamp skal

behandles, indtil der er vokset en ny negl ud).

Forebyggelse af infektioner, som skyldes

Candida

(hvis dit immunforsvar er svækket eller ikke

fungerer ordentligt)

200-400 mg 1 gang dagligt, så længe du har en

øget risiko for at få en infektion.

Unge fra 12-17 år

Følg den dosis, som lægen har ordineret (enten voksen- eller børnedosering).

Børn op til 11 år

Den højeste dosis til børn er 400 mg dagligt.

Dosis er baseret på barnets vægt i kg.

Tilstand

Dosis

Svampeinfektioner i slimhinder og hals, der

skyldes

Candida

. Dosis og behandlingsvarighed

afhænger af infektionens sværhedsgrad, og hvor i

kroppen infektionen findes.

3 mg/kg legemsvægt (6 mg/kg legemsvægt kan

ordineres den første dag)

Kryptokokmeningitis eller indre

svampeinfektioner, der skyldes

Candida

6-12 mg/kg legemsvægt

Forebyggelse af infektioner, som skyldes

Candida

(hvis barnets immunforsvar er svækket

eller ikke fungerer ordentligt)

3-12 mg/kg legemsvægt

Børn fra 0-4 uger

Børn mellem 3-4 uger:

Dosis er den samme som ovenfor, men skal gives hver 2. dag. Barnet må højst få en dosis på 12 mg pr. kg

legemsvægt hver 48. time.

Børn under 2 uger:

Dosis er den samme som ovenstående, men skal gives hver 3. dag. Barnet må højst få en dosis på 12 mg pr.

kg legemsvægt hver 72. time.

Ældre

Du skal have den sædvanlige voksendosis, medmindre du har nedsat nyrefunktion.

Nedsat nyrefunktion

Lægen kan ændre dosis afhængigt af din nyrefunktion.

Hvis du har taget for mange Diflucan kapsler

Hvis du tager for mange kapsler på en gang, kan du blive utilpas. Kontakt straks lægen eller den nærmeste

skadestue. Symptomer på overdosering kan omfatte at høre, se og føle ting, der ikke er der, og tænke unormale

tanker (hallucinationer og paranoid opførsel). Behandling af symptomerne (med generelle

støtteforanstaltninger og om nødvendigt maveskylning) kan være tilstrækkeligt.

Hvis du har glemt at tage Diflucan

Tag aldrig dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart

du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel

kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Få personer udvikler

allergiske reaktioner

, men alvorlige allergiske reaktioner er sjældne. Kontakt lægen

eller apotekspersonalet, hvis du oplever bivirkninger. Dette gælder også bivirkninger, som ikke er medtaget i

denne indlægsseddel.

Kontakt straks lægen

, hvis du oplever en eller flere af følgende bivirkninger:

pludselig hiven efter vejret, vejrtrækningsbesvær eller trykken for brystet

hævede øjenlåg, ansigt eller læber

kløe og rødmen på hele kroppen eller røde, kløende områder på huden

hududslæt

alvorlige hudreaktioner som udslæt med blærer (eventuelt også i munden og på tungen).

Diflucan kan påvirke din lever. Tegn på leverproblemer er:

træthed

appetitløshed

opkastning

gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot).

Hvis du får nogle af disse bivirkninger, skal du stoppe med at tage Diflucan og

straks kontakte en læge

Andre bivirkninger:

Fortæl det til lægen eller apotekspersonalet, hvis en af følgende bivirkninger bliver alvorlig, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

hovedpine

mavesmerter, diarré, kvalme, opkastning

ændring i laboratorieprøver for leverfunktion

udslæt.

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

nedsat antal røde blodlegemer, hvilket kan få huden til at se bleg ud, og give følelsen af svaghed eller

åndenød

nedsat appetit

søvnløshed, søvnighed

kramper, svimmelhed, prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden

smagsforstyrrelser

forstoppelse, fordøjelsesbesvær, luft i maven, mundtørhed

muskelsmerter

skadelig påvirkning af leveren og gulfarvning af huden og øjnene (gulsot)

hævelser i huden, blærer (nældefeber), kløe, øget svedtendens

træthed, general utilpashed, feber.

Sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

nedsat antal hvide blodlegemer (forsvarer kroppen mod infektioner) og blodplader (er med til at stoppe

blødning)

rød eller lilla misfarvning af huden, hvilket skyldes for få blodplader (andre forandringer i blodet)

ændringer i visse laboratorieprøver (øget indhold af kolesterol og triglycerider i blodet)

for lavt kaliumindhold i blodet

rysten

unormalt elektrokardiogram (EKG) på grund af ændringer i hjertefrekvens eller hjerterytme

leversvigt

allergiske reaktioner (kan være alvorlige) med udbredt blæredannelse og hudafskalning, alvorlig

hudreaktion, hævede læber og ansigt

hårtab.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke Diflucan

efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i

den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 30 ˚C.

Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet,

toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Diflucan indeholder:

Aktivt stof: fluconazol.

Hver hård kapsel indeholder 50 mg, 150 mg eller 200 mg fluconazol.

Øvrige indholdsstoffer er:

Kapselindhold:

lactosemonohydrat; majsstivelse; silica, kolloid vandfri; magnesiumstearat;

natriumlaurilsulfat.

Kapselskal

50 mg hårde kapsler

: gelatine; titandioxid (E171); patent blue V (E131)

150 mg hårde kapsler

: gelatine; titandioxid (E171); patent blue V (E131)

200 mg hårde kapsler

: gelatine; titandioxid (E171); erythrosin (E127); indigotin I (E132)

Sort printblæk

: shellac; sort jernoxid (E172); n-butylalkohol; vandfri ethanol; renset vand; propylenglycol;

industriel denatureret alkohol; isopropylalkohol; stærk amoniakopløsning, kaliumhydroxid

Udseende og pakningsstørrelser

Diflucan 50 mg hårde kapsler har en hvid bund og turkis top. De er mærket med koden ”FLU-50”og

”Pfizer” med sort blæk.

Diflucan 150 mg hårde kapsler har en turkis bund og turkis top. De er mærket med koden ”FLU-150”og

”Pfizer” med sort blæk.

Diflucan 200 mg hårde kapsler har en hvid bund og rødviolet top. De er mærket med koden ”FLU-200”og

”Pfizer” med sort blæk.

Diflucan 50, 150 og 200 mg findes i pakninger med: 1, 2, 3, 4, 6, 7, 10, 12, 14, 20, 28, 30, 42, 50, 60, 100 eller

500 hårde kapsler. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup.

Fremstiller

Fareva Amboise, Zone Industrielle, 29 Route des Industries, 37530 Pocé-sur-Cisse, Frankrig.

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Medlemsland

Navn

Belgien, Bulgarien, Danmark, Finland, Holland,

Island, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Norge,

Polen, Portugal, Sverige, Storbritannien:

Diflucan

Cypern, Grækenland:

Fungustatin

Estland:

Diflucan 150 mg

Frankrig:

Triflucan 50 mg gélule

Triflucan 100 mg, gélule

Triflucan 200 mg, gélule

Fluconazole Pfizer 150mg, gélule

Letland:

Diflucan 50 mg hard capsules

Diflucan 150 mg hard capsules

Litaun:

Diflucan 50 mg hard capsules

Diflucan 100 mg hard capsules

Diflucan 150 mg hard capsules

Rumænien:

Diflucan 50 mg capsule

Diflucan 150 mg capsule

Spanien:

Diflucan 50 mg capsulas duras

Diflucan 100 mg capsulas duras

Diflucan 150 mg capsulas duras

Diflucan 200 mg capsulas duras

Slovakiet:

Diflucan 50mg

Diflucan 100mg

Diflucan 150mg

Slovenien:

Diflucan 50 mg trde kapsule

Diflucan 100 mg trde kapsule

Diflucan 150 mg trde kapsule

Tjekkiet:

Diflucan 50 mg, Diflucan100mg, Diflucan 150mg

Tyskland:

Diflucan 50mg

Diflucan 100mg

Fungata

Diflucan 200mg

Ungarn:

Diflucan 50 mg hard capsules

Diflucan 100 mg hard capsules

Diflucan 150 mg hard capsules

Diflucan 200 mg hard capsules

Østrig:

Diflucan 50 mg Kapseln

Diflucan 100 mg Kapseln

Diflucan 150 mg Kapseln

Diflucan 200 mg Kapseln

Denne indlægsseddel blev senest ændret februar 2017

12. juli 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Diflucan, kapsler, hårde

0.

D.SP.NR.

6667

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Diflucan

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver hård kapsel indeholder 50 mg fluconazol.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver hård kapsel indeholder også

49,70 mg lactosemonohydrat.

Hver hård kapsel indeholder 150 mg fluconazol.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver hård kapsel indeholder også

149,12 mg lactosemonohydrat.

Hver hård kapsel indeholder 200 mg. fluconazol

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver kapsel indeholder også 198,82

mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFOR

Hårde kapsler.

50 mg hårde gelatinekapsler har hvid bund og turkis top mærket med ”Pfizer” og koden

”FLU-50” med sort blæk. Kapselstørrelse nr. 4.

150 mg hårde gelatinekapsler har turkis bund og turkis top mærket med ”Pfizer” og koden

”FLU-150” med sort blæk. Kapselstørrelse nr. 1.

200 mg hårde gelatinekapsler har hvid bund og rødviolet top mærket med ”Pfizer” og

koden ”FLU-200” med sort blæk. Kapselstørrelse nr. 0.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Diflucan er indiceret til nedenstående svampeinfektioner (se pkt. 5.1).

13398_spc.doc

Side 1 af 22

Diflucan er indiceret til voksne til behandling af:

Kryptokokmeningitis (se pkt. 4.4).

Kokcidioidomykose (se pkt. 4.4).

Invasiv candidiasis.

Mukøs candidiasis inklusive orofaryngeal og øsofageal candidiasis,

candiduri og kronisk mukokutan candidiasis.

Kronisk oral atrofisk candidiasis (øm mund efter protese), hvis

mundhygiejnen eller lokalbehandling er utilstrækkelig.

Vaginal candidiasis, akut eller recidiverende, når lokalbehandling

ikke er relevant.

Candida-balanitis, når lokalbehandling ikke er relevant.

Dermatomykoser inklusive tinea pedis, tinea corporis, tinea cruris,

tinea versicolor og dermale candida-infektioner, når systemisk behandling er indiceret.

Tinea unguinium (onykomykose), når alternativ behandling ikke er

relevant.

Diflucan er indiceret profylaktisk hos voksne:

Mod tilbagefald af kryptokokmeningitis hos patienter med høj risiko for recediv.

Mod tilbagefald af orofaryngeal eller øsofageal candidiasis hos patienter med hiv, som har

høj risiko for recediv.

For at reducere incidensen af tilbagefald af vaginal candidiasis (4 eller flere episoder om

året).

Mod candida-infektioner hos patienter med forlænget neutropeni (fx patienter med

hæmatologiske maligniteter, der får kemoterapi, eller patienter, der har fået

hæmatopoietisk stamcelletransplantation (se pkt. 5.1)).

Diflucan er indiceret til nyfødte (født til termin), spædbørn, småbørn, børn og unge i

alderen 0-17 år:

Diflucan anvendes til behandling af mukøs candidiasis (orofaryngeal, øsofageal), invasiv

candidiasis, kryptokokmeningitis samt til forebyggelse af svampeinfektioner hos

immunsupprimerede patienter. Diflucan kan anvendes som vedligeholdesesbehandling til

at forebygge tilbagefald af kryptokokmeningitis hos børn med høj risiko for recediv (se pkt.

4.4).

Behandling kan startes, før identifikation og resultaterne af andre laboratorieundersøgelser

foreligger. Den antiinfektive behandling skal justeres i overensstemmelse med disse

resultater, når de foreligger.

Officielle retningslinjer vedrørende korrekt brug af antimykotika bør følges.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosis afhænger af svampeinfektionens art og sværhedsgrad. Ved infektioner, der kræver

flergangsdosering, skal behandlingen fortsættes, indtil kliniske parametre eller

laboratorieprøver viser, at den aktive svampeinfektion er aftaget. Hvis behandlingen er for

kortvarig, kan det medføre recidiv af den aktive infektion.

Voksne:

Indikation

Dosering

Behandlingsvarighed

Kryptokokkose

- Behandling af

kryptokokmeningitis

Støddosis:

400 mg på dag 1.

Efterfølgende

Sædvanligvis mindst 6-8

uger.

Ved livstruende infektioner

13398_spc.doc

Side 2 af 22

doser:

200-400 mg én

gang dagligt

kan den daglige dosis øges til

800 mg.

- Vedligeholdelses-

dosis til forebyggelse

af tilbagefald af

kryptokokmeningitis

hos patienter med høj

risiko for recediv.

200 mg én gang

dagligt

På ubestemt tid med en

daglig dosis på 200 mg

Kokcidioido-

mykose

200-400 mg én

gang dagligt

Fra 11 måneder og op til 24

måneder eller længere

afhængig af patienten. 800 mg

dagligt kan overvejes til nogle

infektioner og især ved

meningeale sygdomme.

Invasiv candi-

diasis

Støddosis:

800 mg på dag 1.

Efterfølgende

doser:

400 mg én gang

dagligt

I almindelighed er den anbe-

falede behandlingsvarighed

for candidæmi 2 uger efter

første negative bloddyrkning

og manglende tegn og

symptomer på candidæmi.

Behandling af

mukøs

candidiasis

- Orofaryngeal

candidiasis

Støddosis:

200-400 mg på

dag 1.

Efterfølgende

dosis: 100-200

mg én gang

dagligt.

7–21 dage (indtil orofaryngeal

candidiasis er i bedring).

Længere perioder kan

anvendes til patienter med

alvorligt nedsat

immunforsvar.

- Øsofageal

candidiasis

Støddosis:

200-400 mg på

dag 1.

Efterfølgende

dosis:

100-200 mg én

gang dagligt.

14-30 dage (indtil øsofageal

candidiasis er i bedring).

Længere perioder kan

anvendes til patienter med

alvorlig nedsat

immunfunktion.

- Candiduri

200-400 mg én

gang dagligt

7–21 dage. Længere perioder

kan anvendes til patienter

med alvorlig nedsat

immunfunktion.

- Kronisk atrofisk

candidiasis

50 mg én gang

dagligt

14 dage

- Kronisk mukokutan

candidiasis

50-100 mg én

gang dagligt

Op til 28 dage. Længere

afhængigt af både

infektionens sværhedsgrad og

underliggende immunsup-

pression / infektion.

Forebyggelse af

tilbagefald af

mukøs

candidiasis hos

- Orofaryngeal

candidiasis

100-200 mg én

gang dagligt eller

200 mg 3 gange

om ugen.

Ubegrænset periode hos

patienter med kronisk

immunsuppression

13398_spc.doc

Side 3 af 22

patienter med

hiv, der har høj

risiko for

tilbagefald

- Øsofageal

candidiasis

100-200 mg én

gang dagligt eller

200 mg 3 gange

om ugen

Ubegrænset periode hos

patienter med kronisk

immunsuppression.

Genital candi-

diasis

- Akut vaginal

candidiasis

- Candidal balanitis

150 mg

Enkeltdosis

- Behandling af og

profylaktisk mod

tilbagevendende

vaginal candidiasis (4

eller flere episoder pr.

år)

150 mg hver 3.

dag i alt 3 gange

(dag 1, 4 og 7)

efterfulgt af 150

mg én gang

ugentligt som

vedligeholdelse

sdosis

Vedligeholdelsesdosis:

6 måneder.

Dermatomykose

r

- tinea pedis

- tinea corporis

- tinea cruris

- candida-infektioner

150 mg én gang

om ugen eller

50 mg én gang

dagligt

2-4 uger, ved tinea pedis kan

op til 6 ugers behandling være

nødvendig.

- tinea versicolor

300-400 mg én

gang om ugen

1-3 uger

50 mg én gang

dagligt

2-4 uger

- tinea unguinium

(onykomykose)

150 mg én gang

om ugen

Behandlingen skal fortsættes,

indtil den inficerede negl er

erstattet (ikke inficeret negl

groet ud). Det kan tage 3-

6 måneder for en fingernegl

at gro ud på ny og 6–12

måneder for en tånegl.

Væksthastigheden har dog

betydelig individuel variation

og aldersvariation. Efter en

succesfuld behandling af

langvarige kroniske infek-

tioner kan neglen af og til

forblive beskadiget.

Profylakse ved

candida-

infektioner hos

patienter med

langvarig

neutropeni

200-400 mg én

gang dagligt

Behandlingen bør indledes

flere dage før, neutropeni

forventes at opstå, og skal

fortsættes i 7 dage efter

patientens bedring efter

neutropenien, efter

neutrofiltallet er nået

>1.000/mm

Særlige patientgrupper

Ældre

Dosis bør justeres i henhold til nyrefunktionen (se ”Nedsat nyrefunktion”).

13398_spc.doc

Side 4 af 22

Nedsat nyrefunktion

Diflucan udskilles fortrinsvist i urinen som et uændret aktivt stof. Der kræves ingen

ændring af enkeltdosisbehandling. Hos patienter (inklusive børn) med nedsat nyrefunktion,

der skal i flerdosisbehandling med fluconazol, gives initialt 50–400 mg under hensyntagen

til anbefalet daglig dosis for den pågældende indikation. Efter den initiale støddosis bør

daglig dosis (under hensyntagen til indikation) baseres på følgende tabel:

Kreatininclearance (ml/min)

Procent af anbefalet dosis

> 50

100 %

50 (ingen hæmodialyse)

50 %

Hæmodialyse

100 % efter hver hæmodialyse

Patienter i hæmodialyse bør få 100 % af den anbefalede dosis efter hver hæmodialyse, og

på ikke-dialyse-dage bør patienten doseres i henhold til kreatininclearance.

Nedsat leverfunktion

Der er begrænsede tilgængelige data for patienter med nedsat leverfunktion. Fluconazol

skal derfor administreres med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion (se pkt.

4.4. og 4.8).

Pædiatrisk population

Til børn bør en maksimaldosis på 400 mg dagligt ikke overskrides.

Som ved tilsvarende infektioner hos voksne afhænger behandlingens varighed af det

kliniske og mykologiske respons. Diflucan gives som én enkelt daglig dosis.

Til børn med nedsat nyrefunktion, se dosering under ”Nedsat nyrefunktion”. Fluconazols

farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos børn med nedsat nyrefunktion (se

nedenstående for ”Nyfødte (født til termin)” som ofte udviser primær umoden

nyrefunktion).

Spædbørn, småbørn og børn (fra 28 dage til 11 år):

Indikation

Dosering

Anbefaling

Mukøs candidiasis

Initialdosis: 6 mg/kg

Efterfølgende doser: 3 mg/kg én

gang dagligt

Initialdosis kan gives den

første dag for hurtigere at

opnå steady state niveau.

- Invasiv candidiasis

- Kryptokokmeningitis

Dosis: 6-12 mg/kg én gang

dagligt

Afhængigt af sygdommens

sværhedsgrad.

- Vedligeholdelses-behand-

ling til forebyggelse af

tilbagefald af

kryptokokmeningitis hos

børn med høj risiko for

recediv

Dosis: 6 mg/kg én gang dagligt

Afhængigt af sygdommens

sværhedsgrad.

- Profylakse ved Candida

hos immunsupprimerede

patienter

Dosis: 3-12 mg/kg én gang

dagligt

Afhængigt af

sværhedsgrad og varighed

af den inducerede

neutropeni (se under

13398_spc.doc

Side 5 af 22

dosering til voksne)

Unge (mellem 12-17 år):

Afhængigt af vægt og udvikling vil lægen vurdere, hvilken dosering (voksne eller børn)

der er den mest hensigtsmæssige. Kliniske data tyder på, at børn har en højere fluconazol-

clearance end den, der ses hos voksne. Doser på 100, 200 og 400 mg til voksne svarer til

doser på 3, 6 og 12 mg/kg til børn for opnåelse af samme systemiske eksponering.

Sikkerhed og virkning ved indikationen genitial candidiasis hos børn er ikke klarlagt. De

tilgængelige sikkerhedsdata for andre pædiatriske indikationer er beskrevet i afsnit 4.8.

Hvis behandling af genitial candidiasis hos unge (fra 12-17 år) er tvingende nødvendig, bør

dosis være den samme som til voksne.

Nyfødte (født til termin) (0-27 dage):

Nyfødte udskiller fluconazol langsomt. Der er kun få farmakokinetiske data til at

understøtte nedenstående dosering til nyfødte (se pkt. 5.2).

Aldersgruppe

Dosering

Anbefaling

Nyfødte (født til

termin) (0-14 dage)

Samme dosis mg/kg som til

ældre børn, men dosis skal

administreres hver 72. time

En maksimal dosis på 12 mg/kg

hvert 3. døgn bør ikke

overskrides.

Nyfødte (født til

termin) (15-27 dage)

Samme dosis mg/kg som til

ældre børn, men dosis skal

administreres hver 48. time.

En maksimal dosis på 12 mg/kg

hvert 2. døgn bør ikke

overskrides.

Administration

Diflucan kan administreres enten oralt (kapsler og pulver til oral suspension) eller ved

intravenøs infusion (infusionsvæske, opløsning). Indgivelsesvejen afhænger af patientens

kliniske tilstand. Det er ikke nødvendigt at ændre den daglige dosis, når indgivelsesvejen

ændres fra intravenøs til oral eller vice versa.

Lægen bør ordinere den mest hensigtsmæssige lægemiddelform og styrke i forhold til

alder, vægt og dosis. Kapselformuleringen er ikke beregnet til anvendelse hos spædbørn og

småbørn. Der findes orale, flydende formuleringer af fluconazol, som egner sig bedre til

denne population.

Kapslerne skal synkes hele og kan tages uafhængigt af måltider.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for fluconazol, andre azolderivater eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig behandling med terfenadin er kontraindiceret hos patienter, der får Diflucan 400 mg

dagligt eller højere i flergangsdosering, baseret på resultaterne i et interaktionsforsøg med

flerdosisbehandling. Samtidig behandling med andre lægemidler kendt for at forlænge QT-

intervallet, og som metaboliseres af CYP3A4 som fx cisaprid, astemizol, pimozid, quinidin

og erythromycin er kontraindiceret hos patienter, der får fluconazol (se pkt. 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Tinea capitis

13398_spc.doc

Side 6 af 22

Fluconazol er blevet undersøgt til behandling af tinea capitis hos børn. Resultatet er ikke

bedre end for griseofulvin, og succesraten var generelt mindre end 20 %. Derfor bør

Diflucan ikke anvendes mod tinea capitis.

Kryptokokkose

Der er begrænset bevis for fluconazols virkning ved behandling af kryptokokkose andre

steder (fx pulmonal eller kutan kryptokokkose). Dosisanbefaling er derfor ikke mulig.

endemisk mykose

Der er begrænset bevis for fluconazols virkning ved behandling af andre former for

endemiske mykoser som fx parakokcidioidomykose, lymfokutan sporotrikose og

histoplasmose. Dosisanbefaling er derfor ikke mulig.

Nyresystemet

Diflucan bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2).

Binyrebarkinsufficiens

Ketoconazol er kendt for at forårsage binyrebarkinsufficiens, og dette kan i sjældne

tilfælde også ses ved brug af fluconazol. Binyrebarkinsufficiens relateret til samtidig

behandling med prednison, se pkt. 4.5.

Lever og galdeveje

Diflucan bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion.

Diflucan er i sjældne tilfælde blevet forbundet med hepatotoksicitet, herunder letale

tilfælde, primært hos patienter med alvorlige tilgrundliggende sygdomme. Der er ikke

påvist nogen sammenhæng mellem hepatotoksicitet og den totale døgndosis af fluconazol,

behandlingsvarigheden eller patientens køn eller alder. I de fleste tilfælde var

hepatotoksiciteten reversibel efter seponering.

Patienter, som udvikler unormale leverfunktionsværdier under behandling med fluconazol,

skal monitoreres tæt for udvikling af mere alvorlige leverskader.

Patienten skal informeres om mulige tegn på alvorlig leversygdom (vigtigst asteni,

anoreksi, vedvarende kvalme, opkastning og gulsot) og om straks at afbryde behandlingen

og kontakte en læge.

Kardiovaskulært system

Nogle azoler, herunder fluconazol, er blevet forbundet med forlængelse af QT-intervallet i

ekg. Fluconazol forårsager forlængelse af QT-intervallet ved at hæmme den korrigerende

kaliumstrøm (I

). Forlængelse af QT-intervallet som forårsages af andre lægemidler

(herunder amiodaron), kan forstærkes via hæmning af cytochrom P450 (CYP) 3A4. Efter

markedsføring er der set meget sjældne tilfælde af forlængelse af QT-intervallet og

torsades de pointes hos patienter i behandling med Diflucan. Disse rapporter omfatter

alvorligt syge patienter med flere sammenblandede risikofaktorer, som strukturel

hjertesygdom, elektrolytforstyrrelser og samtidig brug af anden medicin. Patienter med

hypokaliæmi og fremskreden hjertesvigt har øget risiko for livstruende tilfælde af

ventrikulære arytmier og torsades de pointes.

Diflucan bør administreres med forsigtighed til patienter med potentielt proarytmiske

tilstande. Samtidig administration af andre lægemidler, der er kendt for at forlænge QT-

intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4 er kontraindiceret (se pkt. 4.3 og 4.5).

13398_spc.doc

Side 7 af 22

Halofantrin

Det er blevet påvist, at den anbefalede terapeutiske dosis af halofantrin forlænger QTc-

intervallet, og at det er et CYP3A4-substrat. Samtidig brug af fluconazol og halofantrin

anbefales derfor ikke (se pkt. 4.5).

Dermatologiske reaktioner

Patienter har i sjældne tilfælde udviklet eksfoliative kutane reaktioner, som fx Stevens-

Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse under behandling med fluconazol. Aids-

patienter er mere tilbøjelige til at udvikle alvorlige hudreaktioner i forbindelse med mange

lægemidler. Hvis der udvikles udslæt, der kan tilskrives fluconazol, hos en patient i

behandling for en overfladisk svampeinfektion, skal fluconazol seponeres. Hvis patienter

med invasive/systemiske svampeinfektioner udvikler udslæt, skal de monitoreres tæt og

fluconazol seponeres, hvis der udvikles bulløse læsioner eller erythema multiforme.

Overfølsomhed

I sjældne tilfælde er der rapporteret om anafylaktiske reaktioner (se pkt. 4.3).

CYP-isoenzymer

Fluconazol er en moderat CYP2C9- og CYP3A4-hæmmer. Fluconazol er også en stærk

CYP2C19-hæmmer. Patienter, der får Diflucan samtidig med lægemidler med et smalt

terapeutisk vindue, og som metaboliseres via CYP2C9, CYP2C19 og CYP3A4, skal

monitoreres (se pkt. 4.5).

Terfenadin

Patienter i samtidig behandling med fluconazol i doser under 400 mg dagligt og terfenadin

bør monitoreres omhyggeligt (se pkt. 4.3 og 4.5).

Hjælpestoffer

Diflucan-kapsler indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig anvendelse af følgende

lægemidler

er kontraindiceret

:

Cisaprid: Der har været rapporter om hjertetilfælde, herunder torsades de pointes, hos

patienter, som fik fluconazol sammen med cisaprid. Et kontrolleret forsøg har vist, at

fluconazol 200 mg én gang dagligt sammen med cisaprid 20 mg 4 gange dagligt gav en

signifikant stigning i plasmakoncentrationen af cisaprid og forlængelse af QTc-intervallet.

Samtidig behandling med fluconazol og cisaprid er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Terfenadin

Eftersom der er set alvorlige hjertearytmier sekundært til forlænget QTc-

interval hos patienter i behandling med antimykotiske azoler og terfenadin, er der udført

interaktionsforsøg. Ét forsøg med 200 mg fluconazol én gang dagligt viste ingen

forlængelse af QTc-intervallet. Et andet forsøg med henholdsvis 400 mg og 800 mg

fluconazol én gang dagligt viste, at fluconazol i doser på 400 mg eller mere dagligt øger

plasmakoncentrationen af terfenadin signifikant. Samtidig behandling med fluconazol i

doser på 400 mg eller mere dagligt og terfenadin er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Ved

samtidig behandling med fluconazol i doser under 400 mg dagligt og terfenadin bør

patienten følges nøje.

13398_spc.doc

Side 8 af 22

Astemizol: Samtidig behandling med fluconazol og astemizol kan nedsætte astemizols

clearance, resulterende i en stigning i astemizols plasmakoncentration, som kan føre til

QT-forlængelse og i sjældne tilfælde torsades de pointes. Samtidig behandling med

fluconazol og astemizol er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Pimozid

Selv om det ikke er undersøgt in vitro eller in vivo, kan samtidig behandling med

fluconazol og pimozid resultere i hæmning af pimozids metabolisme. Stigning i pimozid-

plasmakoncentration kan føre til QT-forlængelse og i sjældne tilfælde torsades de pointes.

Samtidig behandling med fluconazol og pimozid er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Quinidin: Selv om det ikke er undersøgt in vitro og in vivo, kan samtidig administration af

fluconazol og quinidin medføre hæmning af quinidins metabolisme. Behandling med

quinidin er blevet associeret med QT-forlængelse og i sjældne tilfælde torsades de pointes.

Samtidig behandling med fluconazol og quinidin er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Erythromycin: Ved samtidig anvendelse af fluconazol og erythromycin er der øget risiko

for kardiotoksicitet (forlænget QT-interval, torsades de pointes) og som følge deraf

pludselig hjertedød. Samtidig behandling med fluconazol og erythromycin er

kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Samtidig anvendelse af følgende

lægemidler kan ikke anbefales

:

Halofantrin: Fluconazol kan øge halofantrins plasmakoncentration på grund af en

hæmmende effekt på CYP3A4. Ved samtidig behandling med fluconazol og halofantrin er

der øget risiko for kardiotoksicitet (forlænget QT-interval, torsades de pointes) og som

følge deraf pludselig hjertedød. Kombinationen bør undgås (se pkt. 4.4).

Samtidig brug af følgende lægemidler skal anvendes med forsigtighed

Amiodaron

Samtidig administration af fluconazol og amiodaron kan øge QT-

forlængelsen. Der skal udvises forsigtighed, hvis samtidig administration af fluconazol og

amiodaron er nødvendigt, især ved høje doser af fluconazol (800 mg).

Samtidig anvendelse af følgende lægemidler medfører forsigtighedsregler og

dosisjustering:

Andre lægemidlers virkning på fluconazol

Rifampicin: Samtidig behandling med fluconazol og rifampicin resulterer i et 25% fald i

AUC og en 20% kortere halveringstid for fluconazol. Dosisøgning af fluconazol bør

overvejes til patienter, der behandles samtidig med fluconazol og rifampicin.

Interaktionsforsøg har vist, at der ikke sker klinisk signifikant ændring i absorptionen af

oralt administreret fluconazol ved anvendelse sammen med føde, cimetidin, antacida eller

efter helkrops-strålebehandling i forbindelse med knoglemarvstransplantation.

Hydrochlorthiazid: I et farmakokinetisk interaktionsforsøg med raske forsøgspersoner

medførte samtidig behandling med fluconazol og gentagne doser af hydrochlorthiazid, at

plasmakoncentrationen af fluconazol steg med 40%. En effekt af denne størrelsesorden

13398_spc.doc

Side 9 af 22

kræver ikke nødvendigvis ændringer i doseringen af fluconazol til patienter, der samtidig

får diuretika.

Fluconazols

virkning

på andre lægemidler

Fluconazol er en moderat hæmmer af CYP-isoenzymerne 2C9 og 3A4. Fluconazol er også

en stærk hæmmer af isoenzymet CYP2C19. Ud over de observerede/dokumenterede

interaktioner anført nedenfor er der en risiko for øget plasmakoncentration af andre stoffer

metaboliseret af CYP2C9, CYP2C19 og CYP3A4 ved administration sammen med

fluconazol. Der skal derfor udvises forsigtighed ved brug af disse kombinationer, og

patienterne bør følges nøje. Den enzymhæmmende effekt af fluconazol fortsætter i 4-5

dage efter ophør med fluconazolbehandling pga. fluconazols lange halveringstid (se pkt.

4.3).

Alfentanil

Ved samtidig behandling med fluconazol (400 mg) og intravenøs alfentanil (20

μg/kg) hos raske forsøgspersoner steg AUC

for alfentanil til det dobbelte, sandsynligvis

på grund af hæmning af CYP3A4. Dosisjustering af alfentanil kan være nødvendig.

Amitriptylin, nortriptylin: Fluconazol øger effekten af amitriptylin og nortriptylin. 5-

nortriptylin og/eller S-amitriptylin kan evt. måles ved start af kombinationsbehandling og

efter en uge. Dosis af amitriptylin/nortriptylin bør justeres, hvis nødvendigt.

Amphotericin B: Samtidig administration af fluconazol og amphotericin B hos inficerede

normale og immunsupprimerede mus viste følgende resultater: en lille additiv

antimykotisk effekt ved systemisk infektion med C. albicans, ingen interaktion ved

intrakraniel infektion med Cryptococcus neoformans, og antagonisme mellem de to

lægemidler ved systemisk infektion med Aspergillus fumigatus. Det vides ikke, om

resultaterne fra disse studier er klinisk signifikante.

Antikoagulantia: Som for andre antimykotiske azoler har erfaringer efter markedsføring

vist blødningstilfælde (blå mærker, epistaxis, gastrointestinal blødning, hæmaturi og

melæna) i forbindelse med forlænget protrombintid hos patienter, der får fluconazol

samtidig med warfarin. Ved samtidig behandling med fluconazol og warfarin var

protrombintiden forlænget til op til det dobbelte, sandsynligvis på grund af hæmning af

warfarin-metabolismen via CYP2C9. Protrombintiden skal monitoreres nøje hos patienter,

der får antikoagulantia af coumarin-typen eller indanedion samtidig med fluconazol.

Dosisjustering af antikoagulantia kan blive nødvendig.

Benzodiazepiner (korttidsvirkende

), fx midazolam, triazolam:

Efter oral administration af

midazolam medførte fluconazol en væsentlig stigning i midazolams koncentration og en

væsentligt øget psykomotorisk påvirkning. Samtidig oral administration af fluconazol 200

mg og midazolam 7,5 mg øgede midazolams AUC og halveringstid henholdsvis 3,7 og 2,2

gange. Samtidig oral administration af fluconazol 200 mg og triazolam 0,25 mg øgede

triazolams AUC og halveringstid henholdsvis 4,4 og 2,3 gange. Potenseret og forlænget

virkning af triazolam er set ved samtidig behandling med fluconazol. Hvis samtidig

behandling med benzodiazepin er nødvendig hos patienter i behandling med fluconazol,

bør det overvejes at give en mindre benzodiazepindosis, og patienterne bør moniteres i

passende grad.

Carbamazepin

Fluconazol hæmmer metaboliseringen af carbamazepin, og der er set

stigning i serum-carbamazepin på ca. 30 %. Der er risiko for udvikling af carbamazepin-

13398_spc.doc

Side 10 af 22

toksicitet. Dosisjustering af carbamazepin kan blive nødvendig afhængigt af koncentra-

tionsmålinger/effekt.

Calciumantagonister: Visse calciumantagonister (nifedipin, isradipin, amlodipin, verapamil

og felodipin) metaboliseres via CYP3A4. Fluconazol kan muligvis øge den systemiske

eksponering af calciumantagonister. Hyppig monitorering for bivirkninger anbefales.

Celecoxib

Under samtidig behandling med fluconazol (200 mg dagligt) og celecoxib

(200 mg) steg C

og AUC for celecoxib med henholdsvis 68 % og 134 %. Det kan være

nødvendigt at halvere celecoxibdosis ved samtidig behandling med fluconazol.

Cyclophosphamid: Kombinationsbehandling med cyclophosphamid og fluconazol fører til

stigning i serum-bilirubin og serum-kreatinin. Kombinationen kan anvendes med øget

opmærksomhed på risikoen for stigning i serum-bilirubin og serum-kreatinin.

Fentanyl

Et letalt tilfælde af fentanylforgiftning er blevet rapporteret i forbindelse med en

mulig fentanyl-fluconazol-interaktion. Endvidere er det hos raske forsøgspersoner vist, at

fluconazol forsinkede eliminationen af fentanyl signifikant. En øget fentanylkoncentration

kan føre til respirationsdepression. Patienter skal overvåges nøje for en potentiel risiko for

respirationsdepression. Dosisjustering af fentanyl kan blive nødvendig.

HMG-CoA

reduktasehæmmere

Der er en øget risiko for myopati og rabdomyolyse ved

samtidig anvendelse af fluconazol og HMG-CoA-reduktasehæmmere, der metaboliseres

via CYP3A4, som fx atorvastatin og simvastatin, eller via CYP2C9, som fx fluvastatin.

Hvis samtidig behandling er nødvendig, skal patienten observeres for symptomer på

myopati og rabdomyolyse, og kreatinkinase bør monitoreres. HMG-CoA-reduktase-

hæmmere bør seponeres, hvis der ses markant stigning i kreatinkinase, eller hvis

myopati/rabdomyolyse diagnosticeres eller mistænkes.

Olaparib: Moderate hæmmere af CYP3A4, såsom fluconazol, øger plasmakoncentrationen

af olaparib, og samtidig brug anbefales ikke. Hvis kombinationen ikke kan undgås, skal

dosis af olaparib begrænses til 200 mg to gange dagligt.

Immunsuppressiva (fx ciclosporin, everolimus, sirolimus og tacrolimus):

Ciclosporin: Fluconazol øger koncentrationen og AUC af ciclosporin signifikant. Ved

samtidig behandling med fluconazol 200 mg dagligt og ciclosporin (2,7 mg/kg dagligt)

blev AUC for ciclosporin øget 1,8 gange. Kombinationen kan anvendes med

dosisnedsættelse af ciclosporin afhængigt af ciclosporin-koncentrationen.

Everolimus: Selv om det ikke er undersøgt in vivo og in vitro, kan fluconazol muligvis øge

serumkoncentrationen af everolimus via hæmning af CYP3A4.

Sirolimus: Fluconazol øger plasmakoncentrationen af sirolimus sandsynligvis ved at

hæmme metaboliseringen af sirolimus via CYP3A4 og P-glykoprotein. Kombinationen

kan anvendes med dosisjustering af sirolimus afhængigt af effekt/koncentrationsmålinger.

Tacrolimus: Fluconazol kan øge serumkoncentrationen af oralt administreret tacrolimus op

til 5 gange pga. hæmning af metabolismen af tacrolimus via CYP3A4 i tarmen. Der ses

ingen signifikante farmakokinetiske ændringer, hvis tacrolimus gives intravenøst. Forhøjet

13398_spc.doc

Side 11 af 22

tacrolimus-koncentration er forbundet med nefrotoksicitet. Dosis af oral tacrolimus bør

nedsættes afhængigt af tacrolimus-koncentrationen.

Losartan

Fluconazol hæmmer losartans metabolisering til dets aktive metabolit (E-31 74),

som er ansvarlig for størstedelen af angiotensin-II-receptor-antagonismen under

losartanbehandling. Patienter bør løbende få kontrolleret deres blodtryk.

Methadon

Fluconazol kan øge methadons serumkoncentration. Dosisjustering af

methadon kan blive nødvendig.

Non-steroide

antiinflammatoriske lægemidler

og AUC for flurbiprofen blev øget med

henholdsvis 23 % og 81 % ved kombinationsbehandling med fluconazol sammenlignet

med administration af flurbiprofen alene. Tilsvarende blev C

og AUC for den farmako-

logisk aktive isomer [S-(+)-ibuprofen] øget med henholdsvis 15 % og 82 %, når fluconazol

blev administreret samtidig med racemisk ibuprofen (400 mg) sammenlignet med

administration af racemisk ibuprofen alene.

Skønt det ikke specifikt er undersøgt, kan fluconazol muligvis øge den systemiske

eksponering af andre NSAID, som metaboliseres af CYP2C9 (fx naproxen, lornoxicam,

meloxicam, diclofenac). Hyppig monitorering for NSAID-relaterede bivirkninger og

toksicitet anbefales. Dosisjustering af NSAID kan være nødvendig.

Phenytoin: Fluconazol hæmmer den hepatiske metabolisering af phenytoin. Samtidig

gentagen administration af 200 mg fluconazol og 250 mg phenytoin intravenøst

forårsagede en stigning i phenytoins AUC

med 75 % og C

med 128 %. Ved

kombinationsbehandling anbefales monitorering af serum-phenytoin for at undgå

phenytointoksicitet.

Prednison

Der har været en caserapport, hvor en levertransplanteret patient i behandling

med prednison udviklede akut binyrebarkinsufficiens, da en tre måneders behandling med

fluconazol blev seponeret. Seponeringen af fluconazol forårsagede formentlig en øget

CYP3A4-aktivitet, som førte til øget metabolisering af prednison. Patienter i

langtidsbehandling med fluconazol og prednison bør overvåges nøje for

binyrebarkinsufficiens, når fluconazol seponeres.

Rifabutin

Fluconazol øger serumkoncentrationen af rifabutin, hvilket fører til en stigning i

AUC for rifabutin med op til 80 %. Der har været rapporter om uveitis hos patienter, som

blev behandlet med fluconazol og rifabutin samtidig. Ved kombinationsbehandling

anbefales øget opmærksomhed på rifabutintoksicitet.

Saquinavir

Fluconazol øger AUC og C

for saquinavir med henholdsvis ca. 50 % og ca.

55 % pga. hæmning af saquinavirs hepatiske metabolisering via CYP3A4 og hæmning af

P-glykoprotein. Interaktion med sanquinavir/ritonavir er ikke blevet undersøgt og kan være

betydelig. Dosisjustering af saquinavir kan være nødvendig.

Sulfonylurinstoffer

Fluconazol er vist at forlænge serumhalveringstiden af samtidigt

administrerede orale sulfonylurinstoffer (fx chlorpropamid, glibenclamid, glipizid,

tolbutamid) hos raske forsøgspersoner. Hyppig monitorering af blodglucose og passende

dosisreduktion af sulfonylurinstof anbefales ved kombinationsbehandling.

13398_spc.doc

Side 12 af 22

Theophyllin

I et placebokontrolleret interaktionsforsøg resulterede administration af

fluconazol 200 mg i 14 dage i et 18 % fald i gennemsnitlig plasmaclearance af theophyllin.

Patienter i behandling med høje doser theophyllin, eller som af andre årsager har en øget

risiko for theophyllintoksicitet, bør observeres for tegn på theophyllintoksicitet ved

samtidig behandling med fluconazol. Behandlingen bør justeres, hvis der udvikles tegn på

toksicitet.

Tofacitinib: Tofacitinib-eksponering forøges, når tofacitinib administreres samtidigt med

lægemidler, der forårsager både moderat hæmning af CYP3A4 og stærk hæmning af

CYP2C19 (fx fluconazol). Derfor anbefales det at nedsætte tofacitinib-dosen til 5 mg

dagligt, når tofacitinib administreres samtidigt med disse lægemidler.

Vinkaalkaloider

Skønt det ikke er undersøgt, kan fluconazol muligvis øge

plasmakoncentrationen af vinkaalkaloider (fx vincristin og vinblastin) og medføre

neurotoksicitet, som er mulig pga. en hæmmende effekt på CYP3A4.

Vitamin A

Baseret på en caserapport på en patient, der fik kombinationsbehandling med

all-trans-retinoidsyre (en syreform af vitamin A) og fluconazol, blev der set udvikling af

CNS-bivirkninger i form af pseudotumor cerebri, som forsvandt efter seponering af

fluconazol. Kombinationen kan anvendes med øget opmærksomhed på forekomsten af

CNS-bivirkninger.

Voriconazol (CYP2C9-,

CYP2C19-

og CYP3A4-hæmmer):

Samtidig administration af

oral voriconazol (400 mg/12 timer i 1 dag, derefter 200 mg/12 timer i 2,5 dage) og oral

fluconazol (400 mg på dag 1, derefter 200 mg/24 timer i 4 dage) hos 8 raske mandlige

forsøgspersoner resulterede i en stigning i C

og AUC

for voriconazol med

gennemsnitligt 57 % (90 % CI: 20 %, 107 %) henholdsvis 79 % (90 % CI: 40, 128 %).

Hvilken dosisreduktion og/eller ændring i doseringsfrekvens af voriconazol og fluconazol,

der vil elimenere denne virkning, er ikke fastlagt. Monitorering for voriconazol-relaterede

bivirkninger anbefales, hvis voriconazol anvendes sekventielt efter fluconazol.

Zidovudin

Fluconazol øger C

og AUC for zidovudin med henholdsvis 85 % og 75 %

pga. fald i zidovudins orale clearance med ca. 45 %. Zidovudins halveringstid blev

ligeledes forlænget med ca. 128 % ved kombinationsbehandling med fluconazol. Patienter,

der bliver behandlet med denne kombination, bør monitoreres for udvikling af

zidovudinrelaterede bivirkninger. Dosisreduktion af zidovudin kan være nødvendig.

Azithromycin: I et åbent, randomiseret, trevejs-crossover forsøg med 18 raske

forsøgspersoner blev det vurderet, om en enkelt oral dosis på 1.200 mg azithromycin havde

effekt på farmakokinetikken af en enkelt oral dosis på 800 mg fluconazol såvel som

fluconazols effekt på azithromycins farmakokinetik. Der var ingen signifikant

farmakokinetisk interaktion mellem fluconazol og azithromycin.

Orale kontraceptiva: Der er udført 2 farmakokinetiske forsøg med et oral kontraceptivum

af kombinationstypen og gentagen dosering med fluconazol. Hormonkoncentrationerne

blev ikke påvirket i væsentlig grad i forsøget med 50 mg fluconazol, men ved døgndoser

på 200 mg steg AUC for ethinylestradiol og levonorgestrel med henholdsvis 40 % og 24

%. Det er således næppe sandsynligt, at gentagne doser af fluconazol på dette niveau vil

påvirke effekten af et oralt kontraceptivum af kombinationstypen.

13398_spc.doc

Side 13 af 22

Ivacaftor: Samtidig administration af ivacaftor, en cystisk fibrose transmembran

konduktans regulator (CFTR) potentiator, forhøjede eksponeringen over for ivacaftor 3

gange, og eksponeringen over for M1 1,9 gange. En reduktion af ivacaftor-dosis til 150 mg

én gang dagligt anbefales til patienter, der samtidig behandles med moderate CYP3A-

hæmmere, herunder fluconazol og erythromycin.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Et observationsstudie har vist en øget risiko for spontan abort hos kvinder, der er blevet

behandlet med fluconazol i første trimester.

Der har været rapporter om multiple medfødte abnormiteter (herunder brakycefali,

øredysplasi, stor forreste fontanelle, femoral bøjning og radio-humeral synostose) hos

spædbørn, hvis mødre var blevet behandlet i mindst tre eller flere måneder med høje doser

(400-800 mg dagligt) fluconazol mod kokcidioidomykose. Sammenhængen mellem brug

af fluconazol og disse bivirkninger er endnu uklar.

Dyreforsøg har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Fluconazol i standarddoser og kortvarige behandlinger bør ikke anvendes under graviditet,

medmindre det vurderes klart nødvendigt.

Fluconazol i høje doser og/eller i længerevarende behandlingsforløb bør ikke anvendes

under graviditet, undtagen ved potentielt livstruende infektioner.

Amning

Fluconazol går over i modermælk og opnår en koncentration, der svarer til den i plasma (se

pkt. 5.2). Amning kan fortsættes efter en enkelt dosis på 150 mg fluconazol. Amning

anbefales ikke efter gentagne doser eller efter høje fluconazoldoser. De udviklingsmæssige

og sundhedsmæssige fordele ved amning bør overvejes sammen med moderens kliniske

behov for Diflucan og eventuelle mulige bivirkninger på det ammede barn fra Diflucan

eller fra moderens underliggende sygdom.

Fertilitet

Fluconazol påvirker ikke fertiliteten hos han- eller hunrotter (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget studier over Diflucans virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Patienterne bør advares om risikoen for svimmelhed eller kramper (se

pkt. 4.8), medens de tager Diflucan, og bør rådes til ikke at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner, hvis disse symptomer forekommer.

4.8

Bivirkninger

De hyppigst rapporterede bivirkninger (>1/10) er hovedpine, abdominalsmerter, diarré,

kvalme, opkastning, forhøjet alanin-aminotransferase, forhøjet aspartat-aminotransferase,

forhøjet alkalisk fosfatase og udslæt

Følgende bivirkninger er set ved behandling med Diflucan med følgende hyppighed: meget

almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til 1/100);

sjælden ( ≥1/10.000 til 1/1.000); meget sjælden (1/10.000); ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

13398_spc.doc

Side 14 af 22

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkninger

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig

Anæmi

Sjælden

Agranulocytose, leukopeni, trombocytopeni,

neutropeni

Immunsystemet

Sjælden

Anafylaksi

Metabolisme og

ernæring

Ikke almindelig

Nedsat appetit

Sjælden

Hyperkolesterolæmi, hypertriglyceridæmi,

hypokaliæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig

Søvnighed, insomni

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine

Ikke almindelig

Kramper, paræstesier, svimmelhed,

smagsforstyrrelse

Sjælden

Tremor

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Vertigo

Hjerte

Sjælden

Torsades de pointes (se pkt 4.4), QT-

forlængelse (se pkt.4.4)

Mave-tarmkanalen

Almindelig

Abdominalsmerter, opkastning, diarré, kvalme

Ikke almindelig

Obstipation, dyspepsi, flatulens, mundtørhed

Lever og galdeveje

Almindelig

Forhøjet alanin-aminotransferase (ALAT) (se

pkt. 4.4), forhøjet aspartat-aminotransferase

(ASAT) (se pkt. 4.4), forhøjet alkalisk

fosfatase (se pkt. 4.4)

Ikke almindelig

Kolestase (se pkt. 4.4), gulsot (se pkt. 4.4),

forhøjet bilirubin (se pkt. 4.4)

Sjælden

Leversvigt (se pkt. 4.4), hepatocellulær

nekrose (se pkt. 4.4), hepatitis (se pkt. 4.4),

hepatocellulær skade (se pkt. 4.4)

Hud og subkutane væv

Almindelig

Udslæt (se pkt. 4.4)

Ikke almindelig

Lægemiddeludslæt

(se pkt. 4.4), urticaria (se pkt.

4.4), pruritus, øget svedtendens

Sjælden

Toksisk epidermal nekrolyse (se pkt. 4.4),

Stevens-Johnsons syndrom (se pkt. 4.4), akut

generaliseret eksantematøs pustulose (se pkt.

4.4), eksfoliative kutanreaktioner, angioødem,

ansigtsødem, alopeci

Ikke kendt

Lægemiddelfremkaldt

reaktion med eosinofili og systemiske

symptomer (DRESS)

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Ikke almindelig

Myalgi

Almene symptomer og

reaktioner på

Ikke almindelig

Træthed, utilpashed, asteni, feber

13398_spc.doc

Side 15 af 22

administrationsstedet

*herunder fixed drug eruption

Pædiatrisk population

Forekomsten af bivirkninger og abnorme laboratorieværdier set i pædiatriske kliniske

forsøg, eksklusive indikationen genitial candidiasis, er sammenlignelig med forekomsten

af bivirkninger hos voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger til:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der har været rapporter om overdosering med Diflucan. Hallucinationer og paranoid

opførsel er samtidig rapporteret.

I tilfælde af overdosering er symptomatisk behandling (med understøttende

foranstaltninger og om nødvendigt maveskylning) sandsynligvis tilstrækkelig.

Fluconazol udskilles overvejende i urinen. Forceret volumendiurese vil sandsynligvis øge

eliminationshastigheden. En 3-timers hæmodialyse nedsætter plasmakoncentrationen med

ca. 50 %.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Antimykotika til systemisk brug, triazol-derivater, ATC kode: J 02 AC 01.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Fluconazol er et triazol-antimykotikum. Den primære virkemekanisme er hæmning af et

essentielt trin i svampenes ergosterolbiosyntese, den CYP-medierede 14-alfa-demetylering af

lanosterol. Akkumulering af 14-alfa-methylsterol korrelerer med det efterfølgende fald i

ergosterol-koncentrationen i svampens cellemembran og kan være årsagen til fluconazols

antimykotiske effekt. Fluconazol er vist at være mere selektiv for CYP-enzymer hos svampe

end for forskellige CYP-enzymsystemer hos pattedyr.

13398_spc.doc

Side 16 af 22

Det er vist, at fluconazol 50 mg dagligt i op til 28 dage hverken påvirker plasma-

testosteron hos mænd eller steroidkoncentrationen hos kvinder i den fertile alder.

Fluconazol 200-400 mg dagligt har ingen klinisk signifikant effekt på endogene

steroidniveauer eller på ACTH-stimuleret respons hos raske, mandlige, frivillige

forsøgspersoner. Interaktionsforsøg med phenazon tyder på, at enkeltdosis eller gentagne

doser af fluconazol 50 mg ikke påvirker dets metabolisering.

Følsomhed

in vitro

Fluconazol viser in vitro en antimykotisk aktivitet mod de fleste klinisk almindelige

Candida-arter (herunder C. albicans, C. parapsilosis, C. tropicalis). C. glabrata viser et bred

følsomhedsspektrum, hvorimod C. krusei er resistent over for fluconazol.

Fluconazol viser også aktivitet mod Cryptococcus neoformans og Cryptococcus gatti samt de

endemiske skimmelsvampe Blastomyces dermatitides, Coccidioides immitis, Histoplama

capsulatum og Paracoccidioides brasiliensis.

Farmakokinetiske/farmakodynamisk forhold

Der er i dyreforsøg set korrelation mellem mindste hæmmende koncentrations (MIC)-

værdier og effekt over for eksperimentelle mykoser pga. Candida spp. I kliniske forsøg er

der en næsten 1:1 lineær sammenhæng mellem AUC og fluconazol-dosis. Der er også en

direkte, men ufuldkommen sammenhæng mellem AUC eller dosis og en positiv klinisk

respons for behandling af oral candidiasis og i mindre grad candidæmi. Ligeledes kureres i

mindre grad infektioner forårsaget af stammer med en højere fluconazol-MIC.

Resistensmekanisme(r)

Candida spp har udviklet et antal resistensmekanismer mod azol-antimykotika. Svampearter,

som har udviklet en eller flere resistensmekanisme(r), er kendte for at udvise høje mindste

hæmmende koncentrationsværdier (MIC) over for fluconazol. Dette påvirker effekten in vivo

og klinisk negativt.

Der har været rapporter om tilfælde af superinfektion med andre Candida-arter end C.

albicans, som ofte ifølge deres natur ikke er følsomme for fluconazol (fx Candida krusei).

Sådanne tilfælde kan kræve behandling med et andet svampemiddel.

Grænseværdier (i henhold til EUCAST)

Baseret på analyser af farmakokinetiske/farmakodynamiske data (PK/PD), følsomheden in

vitro og klinsk respons har EUCAST-AFST (European Committee on Antimicrobial

Susceptibility Testing-subcommittee on Antifungal Susceptibility Testing) fastlagt

breakpoints for fluconazol for Candida-arter (EUCAST fluconazol rational document

(2007)-version 2). Disse er blevet delt i ikke-artsrelaterede breakpoints, som primært er

fastlagt på baggrund af PK/PD-data og er uafhængige af MIC-fordelingen hos specifikke

arter, og i arts-relaterede breakpoints for de arter, som hyppigst er forbundet med infektion

hos mennesker. Disse breakpoints er angivet i tabellen nedenfor:

Antimykotikum Species-relaterede breakpoints

(S≤/R>)

Non-

species-

relaterede

breakpoints

S≤/R>

Candid

a

albican

Candida

.

glabrata

Candid

a krusei

Candida

parapsilosi

s

Candida

tropicali

s

13398_spc.doc

Side 17 af 22

s

Fluconazol

S = Følsom, R = Resistent

A = Non-species-relaterede breakpoints er blevet fastlagt primært på baggrund af PK/PD-

data og er uafhængige af MIC-fordelingen hos specifikke arter. De er kun til brug ved

organismer, som ikke har specifikke breakpoints.

-- = Følsomhedstest anbefales ikke, da arten er et dårligt mål for terapi med lægemidlet.

IE = Der er utilstrækkelig evidens for, at den pågældende art er et godt mål for terapi med

lægemidlet.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Fluconazols farmakokinetiske egenskaber er ens efter intravenøs og oral indgift.

Absorption

Absorberes godt efter oral indgift. Plasmakoncentrationen (og den systemiske

biotilgængelighed) er over 90 % af de niveauer, som nås efter intravenøs indgift. Den orale

absorption påvirkes ikke af samtidig fødeindtagelse. Den maksimale plasmakoncentration i

fastende tilstand nås 0,5-1,5 time efter dosisindtagelse. Plasmakoncentrationen er proportional

med dosis. 90 % af steady state-niveauet er nået 4-5 dage efter gentagen daglig

éngangsdosering.Indgift af støddosis (på dag 1) af dobbelt normal daglig dosis giver

plasmakoncentrationer på ca. 90 % af steady state på dag 2.

Fordeling

Det tilsyneladende fordelingsvolumen svarer til legemets totale vandfase.

Plasmaproteinbindingen er lav (11-12 %).

Fluconazol har god fordeling i hele legemets vandfase. Koncentrationen i spyt og sputum

svarer til plasmakoncentrationen. Hos patienter med svampemeningit er koncentrationen af

fluconazol i cerebrospinalvæsken ca. 80 % af den tilsvarende plasmakoncentration.

I stratum corneum, epidermis-dermis og i ekkrin sved opnås højere koncentrationer af

fluconazol end i serum. Fluconazol akkumuleres i stratum corneum. Ved en dosis på 50 mg

1 gang dagligt var koncentrationen af fluconazol efter 12 dage 73

g/g, og 7 dage efter

behandlingsophør var den stadig 5,8

g/g. Efter 150 mg 1 gang ugentligt var

koncentrationen af fluconazol i stratum corneum 23,4

g/g på 7. dagen og 7 dage efter

anden dosis stadig 7,1

g/g.

Koncentrationen af fluconazol var 4,05

g/g i raske negle og 1,8

g/g i syge negle efter

150 mg 1 gang ugentligt i 4 måneder. Fluconazol kunne stadig måles i negleprøver 6

måneder efter behandlingsophør.

Biotransformation

Fluconazol metaboliseres kun i lille omfang. Kun 11 % af en radioaktiv dosis udskilles i

urinen som metabolitter. Fluconazol er en moderat hæmmer af isoenzymerne CYP2C9 og

CYP3A4 (se pkt. 4.5). Fluconazol er også en stærk hæmmer af isozym CYP2C19.

Elimination

Plasmahalveringstiden for fluconazol er ca. 30 timer. Fluconazol udskilles overvejende

renalt, og ca. 80 % af den indtagne dosis udskilles i urinen som uomdannet lægemiddel.

13398_spc.doc

Side 18 af 22

Fluconazolclearance er proportional med kreatinin-clearance. Der er ikke påvist

cirkulerende metabolitter.

Den lange plasmahalveringstid har skabt basis for enkeltdosisbehandling ved vaginal

candidiasis og dosering 1 gang dagligt og 1 gang ugentligt ved andre indikationer.

Farmakokinetik ved nedsat nyrefunktion

Hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion, (GFR<20 ml/min) stiger halveringstiden

fra 30 til 98 timer. Som konsekvens heraf er dosisreduktion nødvendig. Fluconazol fjernes

ved hæmodialyse og i mindre grad ved peritonealdialyse. Efter 3 timers

hæmodialysebehandling er ca. 50 % af fluconazol elimineret fra blodet.

Farmakokinetik under amning

I et farmakokinetisk forsøg med ti ammende kvinder, som midlertidigt eller permanent var

stoppet med at amme deres spædbørn, blev koncentrationerne af fluconazol i plasma og

modermælk målt i 48 timer efter en enkeltdosis på 150 mg Diflucan. Den gennemsnitlige

koncentration af fluconazol, der blev påvist i modermælk, var ca. 98 % af de

koncentrationer, der sås i moderens plasma. Den gennemsnitlige maksimale koncentration

i modermælk var 2,6 mg/l 5,2 timer efter dosering. Den estimerede daglige dosis af

fluconazol fra modermælk hos spædbørn (forudsat en gennemsnitligt indtagelse af

modermælk på 150 ml/kg/dag) baseret på den gennemsnitlige maksimale koncentration i

mælk er 0,39 mg/kg/dag, hvilket er ca. 40 % af den anbefalede dosis til spædbørn

(< 2 uger) eller 13 % af den anbefalede dosis til spædbørn mod mukøs candidiasis.

Farmakokinetik

hos børn

Farmakokinetiske data blev vurderet hos 113 pædiatriske patienter i 5 forsøg; 2 enkelt-

dosisforsøg, 2 flerdosisforsøg samt 1 forsøg med præmature nyfødte. Data fra et forsøg

kunne ikke tolkes pga. ændringer i formuleringen i løbet af forsøget. Yderligere data var

tilgængelige fra et specielt klinisk program (”compassionate use”).

Efter administration af 2-8 mg/kg fluconazol til børn i alderen 9 måneder til 15 år fandtes

en AUC på 38 µg∙t/ml pr. 1 mg/kg dosisenhed. Den gennemsnitlige plasma-halveringstid

for fluconazol var 15-18 timer, og distributionsvolumen var ca. 880 ml/kg efter gentagne

doser. Efter indgift af en enkelt dosis fandtes en højere plasma-halveringstid på ca.

24 timer. Denne er sammenlignelig med plasma-halveringstiden for fluconazol efter en

enkelt indgift af 3 mg/kg i.v. til børn i alderen 11 dage til 11 måneder.

Distributionsvolumen i denne aldersgruppe var ca. 950 ml/kg.

Erfaringerne med fluconazol hos nyfødte er begrænset til farmakokinetiske forsøg med

præmature nyfødte. Den gennemsnitlige alder ved den første dosis var 24 timer (9-

36 timer), og den gennemsnitlige fødselsvægt var 0,9 kg (0,75-1,1 kg) for 12 for tidligt

fødte med en gennemsnitlig gestationsalder på ca. 28 uger. 7 patienter gennemførte

undersøgelsen. Der blev maksimalt givet 5 intravenøse infusioner à 6 mg fluconazol/kg

hver 72. time. Den gennemsnitlige halveringstid var 74 timer (44-185 timer) på dag 1 og

faldt over tid til gennemsnitligt 53 timer (30-131 timer) på dag 7, og 47 timer (27-68 timer)

på dag 13. AUC var 271 µg∙t/ml (173-385 µg t/ml) på dag 1 og steg til gennemsnitligt

490 µg∙t/ml (292-734 µg t/ml) på dag 7, og faldt til gennemsnitligt 360 µg∙t/ml (167-

566 µg t/ml) på dag 13. Distributionsvolumen var 1.183 ml/kg (1.070-1.470 ml/kg) på dag

13398_spc.doc

Side 19 af 22

1 og steg over tid til gennemsnitligt 1.184 ml/kg (510-2.130 ml/kg) på dag 7 og

1.328 ml/kg (1.040-1.680 ml/kg) på dag 13.

Farmakokinetik hos ældre

Et farmakokinetisk forsøg blev foretaget med 22 personer, der var 65 år eller ældre, og

som fik en enkelt dosis 50 mg fluconazol. 10 af disse patienter fik samtidig diuretika. C

var 1,54 µg/ml og blev nået 1,3 timer efter indtagelse. Gennemsnitligt AUC var 76,4 ±

20,3 µg∙t/ml, og den gennemsnitlige halveringstid var 46,2 timer. Disse farmakokinetiske

parametre er højere end de tilsvarende værdier rapporteret hos unge, raske, frivillige

mænd. Samtidig administration af diuretika ændrede ikke AUC eller C

signifikant.

Kreatininclearance (74 ml/min), den procentdel af lægemidlet, der blev genfundet

uomdannet i urinen (0-24 time, 22 %), og estimater for fluconazols renale clearance

(0,124 ml/min/kg) hos ældre var desuden generelt lavere end værdierne hos yngre,

frivillige forsøgspersoner. Ændringen i fluconazols fordeling hos ældre synes derfor at

være relateret til nedsat nyrefunktion, som er karakteristisk hos denne patientgruppe.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I de prækliniske forsøg blev der kun set virkninger efter doser, der i væsentlig grad overstiger

den maksimale humane eksponering. Disse virkninger vurderes derfor til at være af ringe

klinisk relevans.

Karcinogenicitet

Fluconazol viste ikke tegn på karcinogenicitet hos mus og rotter behandlet i 24 måneder med

doser på 2,5, 5 eller 10 mg/kg/dag oralt (ca. 27 gange den anbefalede humane dosis).

Hanrotter behandlet med 5 og 10 mg/kg/dag havde en øget hyppighed af hepatocellulære

adenomer.

Mutagenese

Fluconazol, med eller uden metabolisk aktivering, viste negative mutagenicitetstest i 4

stammer af S. typhimurium, og i lymphoma L5178Y-systemet hos mus.

Cytogene in vivo- (murine knoglemarvsceller, efter oral indgift af fluconazol) og in vitro

studier (humane lymfocytter eksponeret for fluconazol ved 1000 μg/ml) viste ingen tegn på

kromosomale mutationer.

eproduktionstoksicitet

Fluconazol påvirkede ikke fertiliteten hos han- eller hunrotter behandlet med daglige doser på

5, 10 eller 20 mg/kg oralt eller 5, 25 eller 75 mg/kg parenteralt.

Der var ingen føtale virkninger ved 5 eller 10 mg/kg; stigning i føtale anatomiske varianter

(overtallige ribben, dilatation af pelvis renalis) og forsinket ossifikation er set ved 25 og

50 mg/kg og højere doser. Ved doser mellem 80 og 320 mg/kg steg embryoletaliteten hos

rotter; de føtale misdannelser inkluderede bølgeformede ribben, ganespalte og abnorm kranio-

facial ossifikation.

Fødslens indtræden var let forsinket efter 20 mg/kg oralt, og dystoci og forlænget fødsel blev

set hos nogle få moderdyr efter 20 og 40 mg/kg intravenøst. Fødselsforstyrrelserne

reflekteredes i en let stigning i antallet af dødfødte unger og nedsat neonatal overlevelse ved

disse dosisniveauer. Disse virkninger på fødslen hos rotter er i overensstemmelse med den

artsspecifikke østrogensænkende egenskab, som opstår efter høje doser fluconazol.

Tilsvarende hormonforandringer er ikke set hos kvinder behandlet med fluconazol (se pkt.

5.1).

13398_spc.doc

Side 20 af 22

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold:

Lactosemonohydrat

Majsstivelse

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

Natriumlaurilsulfat

Kapselskal:

50 mg kapsler:

Gelatine

Titandioxid (E171)

Patent blue V (E131)

150 mg kapsler:

Gelatine

Titandioxid (E171)

Patent blue V (E131)

200 mg kapsler:

Gelatine

Titandioxid (E171)

Erythrosin (E127)

Indigotin (E132)

Printblæk:

Shellac (glasur); sort jernoxid (E172); n-butylalkohol; vandfri ethanol; renset vand;

propylenglycol; industriel denatureret alkohol; isopropylalkohol; stærk amoniakopløsning;

kaliumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 30 °C

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

50 mg og 150 mg kapsler: Klar PVC blisterpakning eller hvid, ugennemsigtig PVC/PVDC

blisterpakning med bagside af aluminiumfolie.

200 mg kapsler: Klar PVC blisterpakning eller hvid ugennemsigtig PVC blisterpakning med

bagside af aluminiumfolie.

Hver pakning indeholder: 1, 2, 3, 4, 6, 7, 10, 12, 14, 20, 28, 30, 42, 50, 60, 100 eller 500 hårde

kapsler.

13398_spc.doc

Side 21 af 22

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel eller affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pfizer ApS

Lautrupvang 8

2750 Ballerup

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

Kapsler 50 mg:

13091

Kapsler 150 mg:

13092

Kapsler 200 mg:

13398

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

30. maj 1988.

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

12. juli 2018

13398_spc.doc

Side 22 af 22

Andre produkter

search_alerts

share_this_information